Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til Genèvekonventionen fra 1951 og tillægsprotokollen dertil,

–  der henviser til den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) og til den internationale konvention af 1979 om maritim eftersøgning og redning (SAR-konventionen) som ændret og til de dertil knyttede resolutioner fra Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), navnlig resolution MSC.167 (78) af 20. maj 2004 om retningslinjer for behandling af personer, der er bjærget på havet,

–  der henviser til kapitel 5 i SAR-konventionen om operative fremgangsmåder,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

–  der henviser til artikel 1, artikel 2, stk. 1, artikel 3, artikel 6, artikel 18, artikel 19 og artikel 24, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret),

–  der henviser til artikel 67, stk. 1, artikel 77, stk. 1, og artikel 77, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 656/2014 af 15. maj 2014 om regler for overvågning af de ydre søgrænser inden for rammerne af det operative samarbejde, der samordnes af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser(1),

–  der henviser til FN's globale aftaler af 19. december 2018 om sikker, ordentlig og lovlig migration og om flygtninge,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624(2),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 23. september 2020 om en ny pagt om migration og asyl (COM(2020)0609),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. oktober 2020 for gennemførelsen af EU's regler om definition og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold(3),

–  der henviser til sin beslutning af 19. maj 2021 om beskyttelse af menneskerettighederne og EU's eksterne migrationspolitik(4),

–  der henviser til henstillingen fra Europarådets menneskerettighedskommissær fra juni 2019 med titlen "Lives saved. Rights protected. Bridging the protection gap for refugees and migrants in the Mediterranean", til kommissærens opfølgningsrapport fra 2021 med titlen" A distress call for human rights – The widening gap in migrant protection in the Mediterranean" og på dennes kommentar om menneskerettigheder fra september 2022 med titlen "For the rights of the living, for the dignity of the dead – Time to end the plight of missing migrants in Europe",

–  der henviser til dens beslutning af 8. marts 2022 om indskrænkning af råderummet for civilsamfundet i Europa(5),

–  der henviser til rapporten af 11. oktober 2022 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder med titlen "Nowhere but back: Assisted return, reintegration and the human rights protection of migrants in Libya",

–  der henviser til EU's handlingsplan af 21. november 2022 for det centrale Middelhavsområde,

–  der henviser til EU's handlingsplan af 6. juni 2023 for ruterne i det vestlige Middelhav og Atlanterhavet,

–  der henviser til rapporten af 20. marts 2023 fra FN's uafhængige undersøgelsesmission til Libyen,

–  der henviser til rapporten fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder af 6. juli 2023 med titlen "Six steps to prevent future tragedies at sea"

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at 27 633 personer ifølge tal fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM) er blevet registreret som forsvundne (formodede døde) i Middelhavet siden 2014; der henviser til, at dødstallet har været højest i det centrale Middelhavsområde, og at IOM har rapporteret om over 17 000 dødsfald og forsvindinger; der henviser til, at 2 406 personer blev registreret som døde eller forsvundne i 2022, og at tallet for 2023 allerede er nået op på 1 875 døde eller forsvundne; minder om, at denne rute kun er en af mange dødbringende ruter for personer, der søger at nå frem til Europa;

B.  der henviser til, at mange udsatte mennesker, såsom kvinder og uledsagede mindreårige, er blandt dem, der forsøger at nå Europa ved at krydse Middelhavet; der henviser til, at mange af disse risikerer at blive ofre for menneskehandel og udnyttelse og derfor har behov for øjeblikkelig beskyttelse;

C.  der henviser til, at redning af liv er først og fremmest en solidarisk handling over for dem, der er i fare, men også en retlig forpligtelse i henhold til både EU-retten og folkeretten, eftersom artikel 98 i FN's havretskonvention (UNCLOS) – som er ratificeret af alle medlemsstaterne og Unionen selv – kræver, at staterne yder hjælp til enhver person i livsfare, som findes på havet;

D.  der henviser til, at artikel 19, stk. 2, litra g), i UNCLOS, sammenholdt med artikel 17, fastsætter, at et fremmed skib har ret til uskadelig passage gennem de i konventionen deltagende staters søterritorium, og at passage af et fremmed skib skal betragtes som skadelig for kyststatens fred, orden eller sikkerhed, såfremt det på søterritoriet foretager lastning eller losning af varer, valuta eller personer stridende imod kyststatens told-, afgifts-, indvandrings- eller sundhedslove og -forskrifter;

E.  der henviser til, at det i henhold til den internationale havret og søretten kræves, at staterne træffer forebyggende foranstaltninger, foranstaltninger med henblik på tidlig varsling og beredskabsforanstaltninger for at mindske risikoen for dødsfald på havet, herunder ved at drive hensigtsmæssige og effektive eftersøgnings- og redningstjenester (SAR); der henviser til, at den europæiske menneskerettighedslovgivning kræver, at staterne opfylder positive forpligtelser med hensyn til beskyttelse af de personer, der hører under deres jurisdiktion, og træffer forebyggende foranstaltninger for at afværge reelle og umiddelbare risici for menneskeliv;

F.  der henviser til, at hvis det søredningskoordinationscenter (MRCC), der har ansvaret for SAR i området, ikke påtager sig ansvaret for en operation, herunder i tilfælde hvor undladelsen heraf er systemisk, anses det første redningskoordinationscenter, der er alarmeret, for at være ansvarligt ifølge retningslinjerne i IMO MSC retningslinjer;

G.  der henviser til, at international søret og menneskerettighedslovgivning såvel som EU-retten kræver, at personer, der reddes, sættes i land et sikkert sted; der henviser til, at EU-retten definerer et "sikkert sted" som et sted, hvor redningsoperationerne betragtes som afsluttet, og hvor de overlevendes liv ikke er i fare, hvor deres grundlæggende menneskelige behov kan dækkes, og hvorfra der kan træffes foranstaltninger til transport af de overlevende til deres næste eller endelige destination, idet der tages hensyn til beskyttelsen af deres grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med non-refoulement-princippet;

H.  der henviser til, at alle fartøjer, der opererer i Middelhavet, herunder når de deltager i redningsaktioner, har pligt til at overholde de relevante internationale konventioner og anden gældende lovgivning;

I.  der henviser til, at det følger af Kommissionens retningslinjer om gennemførelse af EU-reglerne om definition og forebyggelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold, at "[a]lle involverede i eftersøgnings- og redningsaktiviteter, skal følge instrukserne fra den koordinerende myndighed, når de deltager i eftersøgnings- og redningsaktioner, i overensstemmelse med de generelle principper og gældende regler i international søret og menneskerettighedslovgivning"; minder endvidere om, at "[k]riminalisering af ikkestatslige organisationer eller andre ikkestatslige aktører, der udfører eftersøgnings- og redningsoperationer under overholdelse af de relevante retlige rammebestemmelser, udgør en overtrædelse af folkeretten og er derfor ikke tilladt i henhold til EU-retten";

J.  der henviser til, at der siden afslutningen af operation Mare Nostrum den 31. oktober 2014 ikke har været nogen proaktiv statsligt drevet eftersøgning og redning i det centrale Middelhav;

K.  der henviser til, at Rådet den 20. marts 2023 besluttede at forlænge mandatet for operationen EUNAVFOR MED IRINI under EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik indtil den 31. marts 2025, som bl.a. fik til opgave at støtte kapacitetsopbygning og uddannelse af den libyske kystvagt og flåde;

L.  der henviser til, at Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) i øjeblikket er operationelt i Middelhavet gennem Themis (som støtter Italien i det centrale Middelhavsområde), Poseidon (som støtter Grækenland ved de græske søgrænser med Türkiye) og Indalo (som støtter Spanien i det vestlige Middelhavsområde);

M.  der henviser til, at den libyske kystvagt fortsat standser eller redder et stort antal personer til søs; der henviser til, at det fælles redningskoordinationscenter i Libyen ved flere lejligheder har undladt at opfylde sine forpligtelser i medfør af international søret til at koordinere redningsaktioner, ofte ikke reagerer på nødopkald, har forhindret NGO-fartøjer i at redde liv og har bragt liv i fare i forbindelse med redning eller standsning af personer til søs; der henviser til, at der er videresendt oplysninger fra Frontex til det libyske søredningskoordinationscenter om mennesker i havsnød;

N.  der henviser til, at personer, der standses af den libyske kystvagt, overføres til tilbageholdelsescentre, hvor de systematisk udsættes for vilkårlig tilbageholdelse under umenneskelige forhold, og hvor tortur og anden mishandling, herunder voldtægt, samt vilkårlige drab og udnyttelse er endemisk; der henviser til, at FN's Højkommissariat for Flygtninge er af den opfattelse, at Libyen ikke opfylder kriterierne for at blive udpeget som et sikkert sted med henblik på ilandsætning efter redning til søs;

O.  der henviser til, at smugling af migranter og menneskehandel er forskellige fænomener, der bekæmpes ved hjælp af forskellige retlige rammer på EU-plan og internationalt plan; der henviser til, at menneskehandel indebærer rekruttering, transport eller modtagelse af en person ved brug af voldelige, vildledende eller bedrageriske midler med henblik på udnyttelse, mens smugling af migranter i henhold til Protokollen om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen (FN's protokol om bekæmpelse af menneskesmugling) betyder formidling – med henblik på direkte eller indirekte at opnå en finansiel eller anden materiel fordel – af en persons ulovlige indrejse i en kontraherende stat, hvor personen ikke er statsborger eller har fast bopæl;

P.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 12. april 2016 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration var af den opfattelse, at en permanent, solid og effektiv EU-indsats i SAR-operationer på havet er afgørende for at dæmme op for et stigende dødstal for migranter, der forsøger at krydse Middelhavet; der henviser til, at der bør etableres lovlige og sikre migrationsveje for at mindske den irregulære migration og dødstallet på Middelhavet;

Q.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 18. april 2018 om fremskridt for FN's globale aftaler om henholdsvis sikker, ordentlig og lovlig migration og om flygtninge opfordrer til større SAR-kapacitet rettet mod mennesker i nød, til, at alle stater indsætter mere kapacitet, og til, at den bistand, som private aktører og NGO'er yder i forbindelse med gennemførelsen af redningsaktioner til vands og til lands, anerkendes;

R.  der henviser til, at en stærk og permanent solidaritetsmekanisme mellem medlemsstaterne er en nøgleprioritet for at sikre en retfærdig ansvarsfordeling på EU-plan efter ilandsætning af migranter efter en SAR-operation;

1.  udtrykker sin dybe beklagelse og sorg over det tilbagevendende tragiske tab af menneskeliv i Middelhavet, navnlig det seneste skibbrud den 14. juni 2023, hvor en fiskerbåd sank i Det Joniske Hav ud for kysten ved Pylos, Messenia, Grækenland, hvori det anslås, at 750 personer var ombord, hvoraf 104 blev reddet, 82 lig blev fundet, og resten er forsvundet og formodes døde; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at identificere ligene og de savnede personer og at underrette de pårørende; minder om behovet for at sikre en human og værdig behandling af de overlevende og opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af den midlertidige frivillige omfordelingsmekanisme til at omfordele disse personer under hensyntagen til familiemæssige forbindelser og sikre, at de modtager passende pleje;

2.  gør på ny opmærksom på forpligtelsen i henhold til den internationale havret til at hjælpe nødstedte personer og opfordrer alle medlemsstater, individuelt og i deres egenskab af medlemsstater i EU eller i relevante internationale fora, til fuldt ud at overholde standarderne i den relevante folkeret og EU-retten; opfordrer alle fartøjer, der gennemfører SAR-operationer, til at overholde de instrukser, der gives i overensstemmelse med den relevante folkeret og EU-retten af det kompetente redningskoordinationscenter, og til at samarbejde med medlemsstaternes myndigheder og Frontex med henblik på at sikre migranters sikkerhed;

3.  udtrykker bekymring over, at IOM på trods af det store antal mennesker, der er blevet reddet i de seneste år, har registreret 27 633 forsvundne personer i Middelhavet siden 2014; opfordrer Kommissionen til at vurdere medlemsstaternes nuværende praksis vedrørende SAR-operationer og til straks at påbegynde arbejdet med en ny, mere bæredygtig, pålidelig og permanent tilgang til dem, der erstatter eksisterende ad hoc-løsninger, og til at yde materiel, finansiel og operationel støtte til medlemsstaterne med henblik på at forbedre den samlede kapacitet til at redde liv til søs og koordinere SAR-operationer;

4.  opfordrer endvidere medlemsstaterne og Frontex til at styrke proaktive SAR-operationer ved at stille tilstrækkelige fartøjer og udstyr til rådighed specifikt til SAR-operationer og personale langs de ruter, hvor de kan yde et effektivt bidrag til at redde liv; opfordrer Kommissionen til at støtte sådanne initiativer politisk og økonomisk; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuldt brug af alle fartøjer, der kan deltage i SAR-operationer, herunder fartøjer, der drives af NGO'er; mener, at NGO-fartøjer og handelsskibe ikke bør være en erstatning for medlemsstaternes og Unionens behørige opfyldelse af deres SAR-forpligtelser; opfordrer til, at der oprettes en omfattende EU-SAR-mission, der gennemføres af medlemsstaternes kompetente myndigheder og Frontex;

5.  mener, at alle aktører i Middelhavet proaktivt bør sende oplysninger og, hvor det er relevant, videresende meddelelser om nødstedte personer på havet til de myndigheder, der er ansvarlige for SAR-operationer, og, hvor det er relevant, til alle fartøjer i nærheden, der umiddelbart kan deltage i SAR-operationer og bringe disse personer til en sikker havn til ilandsætning; opfordrer medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til Kommissionens vejledning om gennemførelsen af EU's regler om definition og forebyggelse af hjælp til ulovlig indrejse med henblik på at muliggøre alle SAR-aktørers arbejde; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at holde deres nærmeste sikre havne åbne for NGO-fartøjer og til ikke at kriminalisere dem, der yder bistand til migranter i nød;

6.  opfordrer Kommissionen til at styrke sin koordinerende rolle i kontaktgruppen for SAR ved at indkalde til mere regelmæssige møder og inddrage alle aktører, der er involveret i SAR, herunder NGO'er og skibsredere, med henblik på at udvikle større synergier og fælles praksis for at sikre en hurtig reaktion i tilfælde af hændelser til søs; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet om aktiviteterne i kontaktgruppen for SAR;

7.  opfordrer Frontex til i væsentlig grad at forbedre de tilgængelige oplysninger om dets operationelle aktiviteter i forbindelse med SAR og til at stille nøjagtige og omfattende oplysninger til rådighed for offentligheden vedrørende dets aktiviteter, samtidig med at det vedkender sig sin retlige forpligtelse til ikke at afsløre operationelle oplysninger, som "ville bringe opnåelsen af operationernes mål i fare"; opfordrer Frontex til at opfylde sine specifikke forpligtelser i henhold til forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt, herunder regelmæssigt at orientere Parlamentets medlemmer, som det er ansvarligt over for, med detaljerede oplysninger; understreger navnlig, at der er behov for mere detaljerede oplysninger efter operationerne;

8.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, om de foranstaltninger, som nogle medlemsstater har truffet i overensstemmelse med deres nationale lovgivning for at forhindre redningsfartøjer i at sejle ind i deres territorialfarvande uden forudgående tilladelse, er i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten og artikel 18 i chartret, sammenholdt med den europæiske menneskerettighedskonvention og Genèvekonventionen, og til at træffe passende foranstaltninger, hvis medlemsstaternes foranstaltninger efter dens vurdering ikke er i overensstemmelse med EU-retten;

9.  gentager, at EU's medlemsstater bør sikre en hurtig og uafhængig undersøgelse af alle skibbrud og søge ekspertise hos specialiserede menneskerettighedsorganer i forbindelse med disse undersøgelser; understreger, at EU bør finde metoder til at anvende de gennemsigtigheds- og ansvarlighedsprincipper, der er fastsat i EU-reglerne, i forbindelse med efterforskning af skibbrud;

10.  opfordrer Kommissionen til at dele udtømmende oplysninger og data om omfanget af den støtte, der ydes ved hjælp af finansiering fra EU og medlemsstaterne til grænse- og kystvagter i tredjelande, bl.a. Libyen, Tyrkiet, Egypten, Tunesien og Marokko, ikke kun gennem direkte overførsler, men også materiel, teknisk og uddannelsesmæssig bistand, herunder som led i EU-agenturers aktiviteter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere påstandene om den libyske kystvagts alvorlige krænkelser af de grundlæggende rettigheder og til at sætte en stopper for samarbejdet i tilfælde af alvorlige krænkelser af de grundlæggende rettigheder, som personer, der standses på havet, udsættes for;

11.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og Frontex til at sikre, at ilandsætning kun finder sted på et sikkert sted i overensstemmelse med relevant international ret og EU-ret, og til at sikre, at en sådan havn er den nærmeste sikre havn, der er til rådighed for ilandsætning; minder alle aktører om, at de skal afholde sig fra at udstede instrukser til skibsførere, som direkte eller indirekte kan føre til en unødvendig forsinkelse i den sikre ilandsætning af reddede personer eller ilandsætning af reddede personer på et usikkert sted;

12.  gentager, at sikre og lovlige migrationsveje er den bedste måde at undgå tab af menneskeliv, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at intensivere genbosætningsforanstaltningerne og om nødvendigt etablere humanitære korridorer til Den Europæiske Union;

13.  integreret europæisk grænseforvaltning bør gennemføres som et fælles ansvarsområde for Frontex og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning, herunder kystvagter i det omfang de udfører grænseovervågningsoperationer til søs og andre grænsekontrolopgaver;

14.  fordømmer på det kraftigste kriminelle smuglere og menneskehandlere, der udnytter sårbare personer og bringer liv på havet i fare, og opfordrer til en intensiveret indsats for at optrevle deres kriminelle netværk, retsforfølge de ansvarlige og afbryde deres ulovlige aktiviteter;

15.  minder om, at mennesker i tredjelande på et tidligt tidspunkt skal informeres af medierne og uddannelsesinstitutionerne om, at ruten over Middelhavet er dødelig og farlig; opfordrer til samarbejde med disse tredjelande med henblik herpå;

16.  bemærker, at Parlamentet tidligere har givet udtryk for, at en permanent, solid og effektiv EU-indsats i SAR-operationer til søs er afgørende for at dæmme op for et stigende dødstal for migranter, der forsøger at krydse Middelhavet; er af den opfattelse, at en korrekt gennemførelse af forpligtelserne i henhold til folkeretten om SAR kræver en mere proaktiv og koordineret tilgang til SAR-operationer fra Unionen og dens medlemsstater; er fortsat overbevist om, at Frontex – i tæt samarbejde med medlemsstaterne – bør spille en central rolle i en mere proaktiv EU-reaktion på SAR;

17.  mener, at Kommissionen og medlemsstaterne i overensstemmelse med henstillingerne fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder som et første skridt bør blive enige om at udveksle SAR-protokoller og udvikle bedste praksis for at give medlemsstaterne mulighed for at tilpasse deres SAR-protokoller; mener endvidere, at Kommissionen også bør overveje at knytte EU-midler til forvaltning af søgrænser til anvendelsen af protokoller, der sikrer rettidig bistand til mennesker, der er i fare på havet;

18.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om at gøre finansiering til tredjelande betinget af samarbejde om håndtering af migrationsstrømme og bekæmpelse af menneskehandlere og migrantsmuglere;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaterne og deres nationale parlamenter, Frontex, Den Europæiske Unions Asylagentur, Europol, Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, FN's Højkommissariat for Flygtninge, Den Internationale Organisation for Migration og NGO'er, der beskæftiger sig med SAR-aktiviteter.

(1) EUT L 189 af 27.6.2014, s. 93. (2) EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1. (3) EUT C 323 af 1.10.2020, s. 1. (4) EUT C 15 af 12.1.2022, s. 70. (5) EUT C 347 af 9.9.2022, s. 2.