Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til aftalen om vedtægten for Europaskolerne(1),

–  der henviser til studiet af 9. juni 2022 for Kultur- og Uddannelsesudvalget med titlen "The European Schools system: State of Play, Challenges and Perspectives" (Europaskolesystemet: status, udfordringer og perspektiver)(2),

–  der henviser til rapporten fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling af december 2022 med titlen "PISA for Schools: How The European Schools Compare Internationally 2022" (PISA for skoler: Sådan klarer Europaskolerne sig internationalt 2022),

–  der henviser til den endelige rapport fra 2022 fra Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning med titlen "External Evaluation of the Implementation of the European Schools' Action Plan on Educational Support and Inclusive Education" (ekstern evaluering af gennemførelsen af Europaskolernes handlingsplan for uddannelsesstøtte og inklusiv uddannelse),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning af 25. november 2022 med titlen "Beretning om årsregnskabet for Europaskolerne for regnskabsåret 2021",

–  der henviser til den interinstitutionelle erklæring om den europæiske søjle for sociale rettigheder(3),

–  der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om europaskolesystemet(4),

–  der henviser til sin beslutning af 11. november 2021 om det europæiske uddannelsesområde: en fælles holistisk tilgang(5),

–  der henviser til sin beslutning af 19. maj 2022 om etableringen af det europæiske uddannelsesområde senest i 2025 – mikroeksamensbeviser, individuelle læringskonti og læring for et bæredygtigt miljø(6),

–  der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om udformning af digital uddannelsespolitik(7),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2016 om gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med særligt henblik på de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap(8),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A9-0205/2023),

A.  der henviser til, at Europaskolesystemet er et unikt system, der har demonstreret sine styrker og kvaliteter siden dets oprettelse i 1950'erne, hvilket f.eks. fremgår af anerkendelsen af den europæiske studentereksamen i alle medlemsstater og den fortsatte vækst i antallet af akkrediterede Europaskoler; der henviser til, at alle EU-borgere bør have mulighed for at nyde godt af en sådan uddannelse;

B.  der henviser til, at alle bør have mulighed for at drage fordel af den type uddannelse, der tilbydes af Europaskolesystemet, og at alle skolesystemer i hele Den Europæiske Union skal have mulighed for at drage fordel af Europaskolesystemets pædagogiske ekspertise;

C.  der henviser til, at Europaskolesystemet ved at kombinere medlemsstaternes uddannelsessystemer — gennem parallelle sprogsektioner — med en stærk europæisk dimension, tilhørsfølelse og kulturel identitet, flersproget uddannelse og fokus på videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik samt pædagogiske innovationer udgør et laboratorium og kilde til erfaring for uddannelsesreformer, herunder for oprettelsen af et europæisk uddannelsesområde;

D.  der henviser til, at Europaskolesystemet bør være i fuld overensstemmelse med de uddannelsespolitikker, som Den Europæiske Union har fremlagt; der henviser til, at et centralt mål for Europaskolesystemet er at fremme mobilitet og overførsel til og fra alle nationale uddannelsessystemer, idet medlemsstaterne skal sikre en retfærdig og lige gennemførelse af Europaskolesystemets læringsresultater;

E.  der henviser til, at Europaskolesystemets forvaltningsstruktur har den fordel, at den opretholder en direkte forbindelse til medlemsstaterne, men kræver reformer i betragtning af dens klare begrænsninger med hensyn til beslutningstagning, forandringsledelse og en strukturel udveksling af bedste praksis med de nationale uddannelsessystemer;

F.  der henviser til, at det er nødvendigt at udvide omfanget af Kommissionens rolle i Europaskolesystemet og udvide dens aktionsformer, da dens inddragelse i øjeblikket er begrænset til budgetspørgsmål, hvilket betyder, at de lige så vigtige aspekter vedrørende uddannelsesmæssige, driftsmæssige og menneskelige ressourcer ikke indgår i ligningen;

G.  der henviser til, at der er alvorlige mangler i det nuværende system for ansættelse af lærere i Europaskolesystemet, hvilket resulterer i et misforhold mellem behovene på skolerne og det faktiske personale, der udstationeres af medlemsstaterne, problemer med årlige ansættelsesplaner og med at finde kvalificerede lærere og medarbejdere, usikre arbejdsvilkår for lokalt ansatte lærere og andet pædagogisk personale og problemer med løbende faglig udvikling; der henviser til, at der er behov for at gøre Europaskolesystemet mere attraktivt blandt lærere;

H.  der henviser til, at selv om Europaskolesystemet har gjort fremskridt med hensyn til inklusion af elever med særlige behov, handicap eller læringsforskelle, er der mangel på psykologisk støtte og et stigende behov for intensiv støtte; der henviser til, at kommunikation og passende beskæftigelsespakker er afgørende for at sikre, at uddannelsespersonale og psykologisk personale yder skræddersyet og fortsat støtte af høj kvalitet til eleverne;

I.  der henviser til, at Europaskolesystemet er ansvarligt for at sikre, at der tages hensyn til alle EU-sprog, herunder de små sprog, og for at fremme sproglig og kulturel mangfoldighed, samtidig med at den europæiske dimension af læring styrkes; der henviser til, at planerne om, at alle sprogsektioner skal være repræsenteret i både primær‑ og sekundærafdelingen i Bruxelles senest i 2028, hilses velkommen;

J.  der henviser til, at forældre spiller en central rolle i skolerne, herunder ved at tilrettelægge fritidsaktiviteter og levere transport og andre tjenester, og at de repræsenteres af særlige forældresammenslutninger;

K.  der henviser til, at EU's ressourcer tegner sig for størstedelen af Europaskolesystemets budget, hvorfor Parlamentet skal foretage en nøjere kontrol med forvaltningen og driften af Europaskolesystemet, og at de mål og investeringsprioriteter, som EU har vedtaget på uddannelsesområdet, bør afspejles bedre i Europaskolesystemet;

L.  der henviser til, at manglen på ansvarlighed i visse værtslande, som er ansvarlige for at sørge for og vedligeholde skolebygninger, har ført til alvorlige problemer, navnlig i Bruxelles, hvor skolerne er overfyldte; der henviser til, at disse spørgsmål har haft alvorlige konsekvenser for undervisningsniveauet, de organisatoriske aspekter og for både elevers og medarbejderes sikkerhed og trivsel;

Status og vision

1.  understreger behovet for en kritisk og tilbundsgående vurdering af alle aspekter af Europaskolesystemet og for en reform med henblik på at fremtidssikre systemet, udvide dets udbredelsesaktiviteter og sikre, at det fungerer som en model for udveksling af god praksis på tværs af uddannelsessystemer;

2.  opfordrer Europaskolernes Øverste Råd til at ajourføre Europaskolesystemets mission, principper og mål i form af et nyt charter for Europaskolesystemet, og som er egnet til det 21. århundrede og giver en ny vision for systemet og realistiske mål, som det kan vurderes i forhold til, idet der trækkes på både intern og ekstern ekspertise; opfordrer til, at dette nye charter for Europaskolesystemet indføres inden udgangen af 2024;

3.  opfordrer Kommissionen til at vurdere Europaskolesystemets rolle i oprettelsen af det europæiske uddannelsesområde, herunder med hensyn til sprogindlæring og en stærk europæisk dimension af læring, og i den automatiske gensidige anerkendelse af eksamensbeviser i hele EU på grundlag af den etablerede model for den europæiske studentereksamen;

4.  opfordrer til en mere integreret og aktiv rolle for Kommissionen, navnlig med hensyn til at sammenkoble Europaskolesystemet og det europæiske uddannelsesområde; udtrykker sit udtrykkelige ønske om, at Generaldirektoratet for Uddannelse, Ungdom, Idræt og Kultur i høj grad inddrages i Kommissionens forbindelser med Europaskolesystemet;

5.  opfordrer til øget ansvarlighed og gennemsigtighed, strammere parlamentarisk kontrol og bedre kommunikation for at øge synligheden og forståelsen af Europaskolesystemet og den europæiske studentereksamen på alle niveauer;

6.  minder medlemsstaterne om deres forpligtelse til at give og opretholde ikke-diskriminerende adgang til universiteter i henhold til aftalen om vedtægten for Europaskolerne og til at sikre, at der også sikres fuld uddannelse og akademiske fremskridt for elever uden egen sprogsektion; opfordrer Det Øverste Råd og medlemsstaterne til at sikre en retfærdig og lige gennemførelse af læringsresultater fra Europaskolesystemet og den europæiske studentereksamen i deres ækvivalenstabeller og til at foretage de nødvendige rettelser i de nationale omstillingssystemer for fuldt ud at overholde princippet om ligebehandling og sikre, at alle elever uden problemer kan flytte til en hvilken som helst medlemsstat;

7.  opfordrer til et tættere forhold mellem Europaskolesystemet og lokale, regionale og nationale uddannelsesmiljøer, navnlig gennem udveksling af bedste praksis og samarbejde om programmer og aktiviteter med partnerskoler fra nationale systemer;

Forvaltning, ledelse og juridiske spørgsmål

8.  opfordrer Kommissionen til under en uafhængig formand og inden udgangen af 2024 at foretage en grundig gennemgang af forvaltnings- og ledelsesstrukturerne i hele Europaskolesystemet og på hver enkelt skole i samarbejde med kontoret for Europaskolernes generalsekretær og Det Øverste Råd, og opfordrer til, at denne gennemgang undersøger de eksisterende roller, ansvarsområder og strukturer på alle niveauer, vurderer uafhængigheden af funktioner og potentielle interessekonflikter og identificerer reguleringsmæssige spørgsmål, der er en hindring for Europaskolesystemet;

9.  insisterer på behovet for at strømline og øge fleksibiliteten i Det Øverste Råds beslutningstagning gennem et alternativt afstemningssystem med udvidet høring af Europaskolens interessenter for at sætte Det Øverste Råd i stand til bedre at imødekomme skolernes behov; insisterer endvidere på korrekt meddelelse af beslutninger inden for Europaskolesystemet;

10.  opfordrer til klare ansvarsområder, gennemsigtig beslutningstagning, performancevurderinger hvert andet år og uddannelses- og udviklingsplaner for alle ledende medarbejdere, herunder struktureret introduktion, på centralt plan og på skoleniveau;

11.  anmoder kontoret for Europaskolernes generalsekretær og Det Øverste Råds trojka om i samarbejde med alle Europaskolens interessenter at forelægge Parlamentet en detaljeret, fælles årlig rapport om Europaskolesystemet fra 2024, der giver Parlamentet mulighed for at overvåge fremskridtene med reformer og målsætninger, gøre opmærksom på kritiske spørgsmål og spille en løbende rolle i forbindelse med tilsyn og forandringsledelse;

12.  opfordrer Det Øverste Råd til at:

13.  anmoder om en gennemgang af Den Europæiske Revisionsrets og Kommissionens Interne Revisionstjenestes mandat til at afgive årlige udtalelser og fremsætte henstillinger om forskellige aspekter af Europaskolesystemet og anmoder om, at disse udtalelser og henstillinger fremlægges som led i forhandlingerne om den fælles årlige rapport om Europaskolesystemet til Parlamentet;

Ressourcer, infrastruktur og personale

14.  opfordrer indtrængende til, at medlemsstaterne fuldt ud opfylder deres forpligtelser over for Europaskolesystemet, navnlig med hensyn til udstationering af kvalificerede lærere og andet pædagogisk personale og tilvejebringelse af passende infrastruktur (passende lokaler, vedligeholdelse og opgradering heraf), og opfordrer til, at der indføres et bindende system med direkte finansielle bidrag for at sikre større fleksibilitet og sikkerhed for både Europaskolesystemet og medlemsstaterne;

15.  opfordrer til, at der oprettes en særlig taskforce inden midten af 2025 bestående af repræsentanter for alle budgetbidragydere til Europaskolesystemet og med inddragelse af relevante pædagogiske eksperter fra kontoret for Europaskolernes generalsekretær, Kommissionen og medlemsstaterne i lyset af den planlagte revision af den nuværende aftale om omkostningsdeling i skoleåret 2025/2026 med mandat til at fremsætte konkrete forslag til løsning af problemer med kritiske ressourcer og udvikle en omfattende og bæredygtig omkostningsdelingsmodel, der vil gøre det muligt for Europaskolesystemet at fuldføre sin mission i overensstemmelse med det nye charter for Europaskolesystemet;

16.  opfordrer værtsmedlemsstaterne til at medtage Europaskolesystemets infrastruktur i alle nationale investeringsplaner for skoleinfrastruktur; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at samarbejde om at sikre, at Europaskolesystemet kan drage fordel af de kommende udbetalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til medlemsstaterne under hensyntagen til kommende evalueringer af nationale planer og under hensyntagen til eventuelle relevante ajourføringer såsom ajourføringer i forbindelse med kapitler i RepowerEU;

17.  opfordrer Det Øverste Råd til hurtigst muligt at afhjælpe den fortsatte mangel på lærere og sikre en stabil og retfærdig beskæftigelsessituation for alle ved at fastholde personalet og reducere udskiftningen og dermed også undgå hjerneflugt; opfordrer i denne forbindelse til yderligere ressourcer og en styrket og retfærdig beskæftigelsespakke for både udstationeret og lokalt ansat personale med en konkurrencedygtig løn, mere lige løn til pædagoger og lærere på hhv. børnehave-, primær- og sekundærtrinnet, klarhed om beskæftigelsesstatus og -stabilitet, et system med løbende faglig udvikling og yderligere karrieremuligheder i og uden for Europaskolesystemet;

18.  opfordrer til, at både lærere og skoler får en større grad af autonomi for at sætte dem i stand til bedre at reagere på specifikke behov og situationer, samtidig med at det nøje sikres, at denne større autonomi ledsages af stærkere vurderings- og ansvarlighedsmekanismer, således at harmoniserede standarder garanteres;

19.  opfordrer til, at der indføres yderligere mellemlederstillinger med fokus på undervisningsmetoder og læreplaner af høj kvalitet i skolerne, og at alle udstationeringsprocedurer gøres mere gennemsigtige og åbne;

20.  anerkender og tilskynder til det arbejde, der udføres af skolesamfundet, navnlig forældrene, i skolelivet, f.eks. ved at tilbyde fritidsaktiviteter, og insisterer på behovet for at overvåge skolernes aktiviteter for at sikre god forvaltning, passende pædagogiske kvalifikationer, prisoverkommelighed og inklusion; minder om, at konventionen giver forældrene en rolle i styringen af Europaskolesystemet, og anmoder om, at denne rolle anerkendes på passende vis;

21.  opfordrer til, at der foretages en hurtig årlig revision af optagelsespolitikken og skolegebyrerne med henblik på at sikre en plads til alle elever i kategorien, at den socioøkonomiske sammensætning udvides ved at åbne Europaskolesystemet for flere kategorier af elever, og at de akkrediterede Europaskolers fulde potentiale udnyttes, herunder til at tackle overbelægning; understreger betydningen af en streng håndhævelse af søskendereglen og insisterer på, at afgifter ikke bør forhindre forældre eller værger i at appellere afgørelser truffet af den centrale optagelsesmyndighed, som overtræder indskrivningsreglerne;

22.  opfordrer endvidere Det Øverste Råd til at arbejde på en ambitiøs og regelmæssigt ajourført mobilitetsplan for Europaskolesystemet på alle niveauer for at gøre skoletransporten mere effektiv, billigere, mere tilgængelig og grønnere;

Uddannelsesmæssig og pædagogisk kvalitet

23.  opfordrer Det Øverste Råd til at styrke de uddannelsesmæssige og pædagogiske standarder gennem:

24.  opfordrer Det Øverste Råd og kontoret for Europaskolernes generalsekretær til at udvikle en strategi for løbende faglig udvikling og et introduktionsprogram for lærere og andet pædagogisk personale i hele Europaskolesystemet inden udgangen af 2024, og insisterer på en bred tilgang til løbende faglig udvikling, også for så vidt angår fag og metodologier, for at udvide karrieremuligheder og opbygge kollektive effektivitetsstrukturer og formelle strukturer, der støtter lærerne i at udforme, gennemføre, evaluere og udveksle bedste praksis på det pædagogiske område og materialer på tværs af klasseværelser og systemet som helhed;

25.  opfordrer til, at medlemsstaterne udnytter det fulde potentiale til, at erfarne lærere inden for Europaskolesystemet bliver undervisere og mentorer i de nationale systemer, anmoder Det Øverste Råd om at skabe incitamenter og udarbejde retningslinjer til dette formål og understreger den rolle, som Europaskolesystemet bør spille i forbindelse med oprettelsen af et europæisk lærermodul som led i grunduddannelsen af lærere i hele EU;

26.  fastholder, at skoler skal trække på potentialet i individualiseret læring; opfordrer Det Øverste Råd til at styrke de eksisterende rammer og gennemføre en sammenhængende, ensartet og systematisk inklusionspolitik i hele Europaskolesystemet, der sikrer inklusiv uddannelse af høj kvalitet, undgår udstødelse på grund af handicap, sikrer rimelige tilpasninger, tilpasser forholdet mellem antallet af lærere og elever, anvender en fleksibel læseplan, øger antallet af kvalificerede uddannelsesmedarbejdere og psykologisk støttepersonale betydeligt og tilbyder orienterings- og mentortjenester; opfordrer indtrængende til, at der gøres fremskridt med hensyn til at anerkende læringsresultaterne for elever med særlige behov, handicap eller læringsforskelle med certificering eller en afsluttende eksamen, hvis de ikke tager den europæiske studentereksamen; tilskynder til indførelse af et inklusionsindeks i Europaskolesystemet;

27.  anmoder Det Øverste Råd og kontoret for Europaskolernes generalsekretær om at fremme et sikkert læringsmiljø, hvor der ikke tillades nogen form for vold, og om at styrke bekæmpelsen af mobning og cybermobning i Europaskolesystemet ved at udvikle en harmoniseret tilgang til hele skolen, der omfatter bevidstgørelse, uddannelse, retningslinjer for håndtering af mobning offline og online, fremme af et peer‑support‑system, der involverer aktive og veluddannede lærere og forældre, og et klart sanktionssystem, der kan håndhæves på alle niveauer;

28.  anmoder Det Øverste Råd og kontoret for Europaskolernes generalsekretær om at vurdere inddragelsen af erhvervsuddannelsesmoduler i Europaskolesystemet, etablere partnerskaber med erhvervsuddannelsesinstitutioner og undersøge muligheden for at etablere akkrediterede europæiske erhvervsuddannelsesskoler i hele EU;

29.  insisterer på behovet for at levere en fuldstændig uddannelsesoplevelse af høj kvalitet for alle elever, navnlig på deres modersmål og for elever uden en sprogsektion på både primær- og sekundærtrinnet; anmoder Inspektionsrådet om at høre elever, lærere og forældre om virkningen af at reducere antallet af lektioner og fag eller at sætte forskellige klassetrin sammen, når antallet af elever ligger under tærsklen;

30.  opfordrer Inspektionsrådet til regelmæssigt at revidere undervisningen i andet og tredje sprog på grundlag af de seneste pædagogiske retningslinjer for indførelse af læsning og skrivning i tidlig skolegang, samarbejdsbaserede undervisningsmetoder og egnetheden af differentieret læring for at sikre, at elever i alle aldre synes, det er sjovt at lære sprog;

31.  opfordrer til større mobilitet for elever og lærere inden for Europaskolesystemet og til og fra andre skolesystemer og til, at de eksisterende læseplaner ajourføres med henblik på yderligere at styrke den europæiske dimension, f.eks. ved at revidere læreplanen for europæisk historie, herunder mindretals rolle, ved at undervise i medborgerskab som et selvstændigt fag, ved at indarbejde "Europatimer" på alle klassetrin med fokus på betydningen af europæisk kulturarv og europæiske værdier og ved at udvikle iværksætterånd og bløde færdigheder; insisterer på at opretholde det nuværende udbud af undervisning i religion og moral/etik;

32.  opfordrer Det Øverste Råd til at fremme undervisning i miljøspørgsmål og digital uddannelse i Europaskolesystemet, herunder ved at gennemføre den europæiske kompetenceramme for bæredygtighed og rammen for digitale kompetencer, insisterer på at forbedre undervisningen i grønne og digitale færdigheder og opfordrer indtrængende Europaskolesystemet til at deltage i initiativer såsom det europæiske certifikat for digitale færdigheder, samtidig med at traditionelle læringsmetoder, der anvender trykte bøger og bekæmper digital udstødelse, fortsat værdsættes;

33.  foreslår, at der oprettes et årligt arrangement med henblik på at udveksle bedste praksis på det pædagogiske område, samle viden blandt skoler, lærere og elever og fremvise deres arbejde og projekter til det bredere system, hvor nationale uddannelsesrepræsentanter indbydes med henblik på at øge bevidstheden om Europaskolesystemet;

34.  opfordrer til oprettelse af et formelt alumnifællesskab for Europaskolerne og foranstaltninger til at øge kendskabet hertil og til indsamling af data om elevernes uddannelsesforløb efter studentereksamen med mandat til kontoret for Europaskolernes generalsekretær til at indsamle anonymiserede oplysninger;

Fremtidsudsigter

35.  anmoder om, at de finansielle bidrag fra EU til Europaskolesystemet opføres som en særskilt budgetpost i fremtidige EU-budgetter med henblik på at øge gennemsigtigheden, sikre strategisk planlægning og lette den parlamentariske kontrol i forbindelse med dechargeproceduren, og anmoder om, at Europaskolesystemet inddrages i videreudviklingen af det europæiske uddannelsesområde, og at begge bliver tæt forbundne;

36.  udtrykker ønske om, at Europaskolesystemet bliver et forbillede for flersproget og multikulturel uddannelse af høj kvalitet i og uden for Europa, og viser, at "forenet i mangfoldighed" også kan være en levende realitet på uddannelsesområdet; anmoder alle interessenter om at arbejde hen imod dette mål som medskabere, herunder gennem øget samarbejde med de akkrediterede Europaskoler, hvis inklusion og udvikling er afgørende for hele systemet; opfordrer til en reevaluering af de akkrediterede Europaskoler for at vurdere, hvordan anvendelsesområdet for Europaskolesystemet kan udvides til at omfatte alle medlemsstater ved at indføre mere fleksible procedurer og krav til akkreditering af skoler, samtidig med at kvalitetssikringen og inspektionen forbedres;

37.  udtrykker sit ønske om, at Europa-Parlamentet repræsenteres i Det Øverste Råd og opfordrer til, at et uafhængigt eksternt ekspertorgan undersøger og foreslår alternative forvaltningsmodeller, herunder en revision af aftalen om vedtægten for Europaskolerne og muligheden for at erstatte skolernes mellemstatslige retlige status med en overnational europæisk model;

o
o   o

38.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 212 af 17.8.1994, s. 3. (2) Studie – "The European Schools system: State of Play, Challenges and Perspectives", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, Temaafdeling B – Struktur- og Samhørighedspolitik, 9. juni 2022. (3) EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10. (4) EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 14. (5) EUT C 205 af 20.5.2022, s. 17. (6) EUT C 479 af 16.12.2022, s. 65. (7) EUT C 494 af 8.12.2021, s. 2. (8) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 138.