(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

[Ændring 1, med mindre andet er angivet]* Dette er en korrigeret udgave af de vedtagne tekster, som har til formål at sikre overensstemmelse mellem alle sprogversioner. En definition, som manglede i den tidligere version af tekniske årsager, blev tilføjet, hvilket resulterede i en omnummerering af definitionerne (rettelse i artikel 2).

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0260/2023). (2) ** Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Adgang til råstoffer er afgørende for Unionens økonomi, den digitale og den grønne omstilling, sikkerhed og forsvar og det indre markeds funktion. En række råstoffer uden for energi- og landbrugssektoren anses for at være kritiske på grund af deres store økonomiske betydning og deres eksponering for en høj forsyningsrisiko, hvilket i reglen skyldes, at udbuddet er koncentreret på et fåtal af tredjelande. I betragtning af den centrale rolle, som mange af disse kritiske råstoffer spiller for gennemførelsen af den grønne og den digitale omstilling, i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, og i lyset af, at de anvendes til forsvars- og rumfartsapplikationer, vil efterspørgslen stige eksponentielt i de kommende årtier, og det er derfor nødvendigt at gennemføre foranstaltninger til at mindske efterspørgslen og beskytte Unionen mod de stadig større forskelle mellem udbud og efterspørgsel på globalt plan. Yderligere råstoffer, som anvendes i andre sektorer såsom landbrug, sundhed eller bygge- og anlæg, kan blive ramt af alvorlige forsyningsrisici i fremtiden. Samtidig vokser risikoen for forsyningsafbrydelser på baggrund af tiltagende geopolitiske spændinger og konkurrencen om ressourcerne. Derudover kan den øgede efterspørgsel efter kritiske råstoffer føre til negative miljømæssige og sociale virkninger, hvis den ikke forvaltes korrekt. I betragtning af disse tendenser bør der træffes foranstaltninger for at sikre adgang til en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer ved at mindske den øgede efterspørgsel, fremme substitution og øge effektiviteten med henblik på at reducere den kritiske karakter af den forventede eksponentielle stigning i efterspørgslen i Unionen for at beskytte Unionens økonomiske modstandsdygtighed og åbne strategiske autonomi.

(1a)  Ud over en stigende efterspørgsel efter primære og sekundære råstoffer er der en stigende efterspørgsel efter faglært arbejdskraft. Manglen på faglært arbejdskraft i Unionen er allerede på et kritisk niveau, også i råstofsektoren, hvor alene sektorerne for elektromobilitet og vedvarende energikilder i 2030 vil have behov for yderligere 1,2 mio. faglærte arbejdstagere. Unionen bør derfor bistå medlemsstaterne med at sikre uddannelse og kompetencer og overveje konkrete foranstaltninger på EU-plan, såsom etablering af et europæisk akademi for råstoffer, for at forsyne sektorerne for råstoffer og avancerede materialer med talentfulde arbejdstagere og omskole og opkvalificere den eksisterende arbejdsstyrke.

(1b)   Sikkerhedssituationen i Europa og i hele verden kræver øjeblikkelige overvejelser om, hvordan forsyningskædernes modstandsdygtighed kan styrkes, herunder i forsvarssektoren.

(2)  I betragtning af kompleksiteten og den tværnationale karakter af værdikæder for kritiske råstoffer har ukoordinerede nationale foranstaltninger med henblik på at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer et stort potentiale til at forvride konkurrencen og opsplitte det indre marked. For at beskytte det indre markeds funktion bør der derfor skabes en fælles EU-ramme for i fællesskab at håndtere denne centrale udfordring på en retfærdig og rimelig måde i fuld overensstemmelse med de gældende EU-regler for konkurrence og statsstøtte.

(3)  For på en virkningsfuld måde at sikre Unionens adgang til en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer bør denne ramme for det første omfatte foranstaltninger, hvormed Unionens voksende forsyningsrisici mindskes ved at styrke Unionens kapacitet i alle den strategiske råstofværdikædes led, herunder udvinding, forarbejdning og genanvendelse, i forhold til benchmarks, der fastlægges for hvert strategisk råstof. Når det gælder genanvendelse, bør målet være at forbedre genanvendelseskapaciteten for hvert strategisk råstof, samtidig med at der tages hensyn til teknisk og økonomisk gennemførlighed. Da Unionen fortsat vil være afhængig af import, bør rammen for det andet omfatte foranstaltninger med henblik på at øge diversificeringen af Unionens forsyninger med strategiske råstoffer, navnlig med sigte på at mindske direkte og indirekte afhængighed af upålidelige partnere og samtidig fremme anvendelse af alternativer og substitutioner til disse kritiske råstoffer med det formål at opnå et lavere miljøaftryk for at mindske eller begrænse efterspørgslen efter kritiske råstoffer. For det tredje er der behov for at træffe foranstaltninger således, at Unionens evne til at identificere, overvåge og afbøde eksisterende og fremtidige forsyningsrisici og til at reagere hurtigt i overensstemmelse hermed styrkes. For det fjerde bør rammen indeholde foranstaltninger med henblik på at øge den optimerede cirkularitet og bæredygtighed af de kritiske råstoffer, der forbruges i Unionen, og fremme forskning i og udvikling af alternative innovative materialer og produktionsmetoder for at erstatte de råstoffer, der forbruges i Unionen. Endelig bør der træffes foranstaltninger til at begrænse den stigende efterspørgsel efter kritiske råstoffer ved at øge effektiviteten og udbredelsen af substitutionsmaterialer i hele værdikæden.

(4)  For at sikre, at foranstaltningerne i forordningen fokuserer på de mest relevante materialer, bør der udarbejdes en liste over strategiske råstoffer og en liste over kritiske råstoffer. Disse lister bør også tjene til at vejlede og koordinere medlemsstaternes bestræbelser på at medvirke til at virkeliggøre målene i denne forordning. Listen over strategiske råstoffer bør indeholde råstoffer af stor strategisk betydning, idet der tages hensyn til deres anvendelse i strategiske teknologier, der understøtter den grønne og den digitale omstilling, eller til anvendelser i forsvars- eller rumfartsektoren. De er kendetegnet ved et potentielt betydeligt efterslæb mellem det globale udbud og den forventede efterspørgsel, og for hvilke det er relativt vanskeligt at øge produktionen, f.eks. på grund af lange gennemførelsestider for nye projekter, der øger forsyningskapaciteten. Af hensyn til mulige teknologiske og økonomiske ændringer og ad hoc-risici som dem, der opstår som følge af geopolitiske konflikter eller naturkatastrofer, bør listen over strategiske råmaterialer gennemgås regelmæssigt og om nødvendigt ajourføres. For at sikre, at bestræbelserne på at øge Unionens kapacitet i hele værdikæden, styrke Unionens kapacitet til at overvåge og afbøde forsyningsrisici og øge diversificeringen af udbuddet er målrettet de materialer, for hvilke behovet er størst, bør de relevante foranstaltninger kun finde anvendelse på listen over strategiske råstoffer.

(5)  Listen over kritiske råstoffer bør indeholde alle strategiske råstoffer samt alle andre råstoffer af stor betydning for Unionens samlede økonomi, og for hvilke risikoen for forsyningsafbrydelser er høj. Af hensyn til mulige teknologiske og økonomiske ændringer bør Kommissionen i forlængelse af den gængse praksis regelmæssigt foretage en vurdering ud fra data for produktion, handel, anvendelse, genanvendelse og substitution af en bred vifte af råstoffer for at ajourføre listerne over henholdsvis kritiske og strategiske råstoffer, for at afspejle udviklingen i den økonomiske betydning og den forsyningsrisiko, som kendetegner disse råstoffer. Listen over kritiske råstoffer bør omfatte de råstoffer, der når eller overstiger tærskelværdierne for økonomisk betydning såvel som forsyningsrisiko, uden at de relevante råstoffer rangordnes med hensyn til kritikalitet. Denne vurdering bør baseres på et gennemsnit af de senest tilgængelige data for en femårsperiode. Foranstaltningerne i denne forordning vedrørende et centralt kontaktpunkt for udstedelse af tilladelser, planlægning, efterforskning, overvågning, cirkularitet og bæredygtighed bør gælde for alle kritiske råstoffer. Den globale efterspørgsel efter kritiske råstoffer forventes snart at overstige forsyningen, hvilket gør det afgørende for Unionen at sikre lige vilkår for innovative og bæredygtige alternativer. Det kræver ikke blot investeringer i forskning, men også etablering af markedsforhold, der gør det muligt for vedvarende substitutionsmaterialer at konkurrere med traditionelle fossile råstoffer. Unionen bør derfor træffe foregribende foranstaltninger for at mindske den forventede stigning i forbruget af kritiske råstoffer i forhold til fremskrivningerne, uden at det går ud over dens industrigrundlag. Der bør tages hensyn til listen over kritiske råstoffer og relaterede prioriteter i al EU-lovgivning og national lovgivning, når disse kritiske råstoffer påvirkes direkte eller indirekte.

(6)  For at styrke Unionens kapacitet i den samlede strategiske råstofværdikæde bør der fastsættes benchmarks, således at indsatsen kan styres, og fremskridt spores. Målet bør være at øge kapaciteten for hvert strategisk råstof i hvert led af værdikæden, samtidig med at det tilstræbes at nå overordnede kapacitetsbenchmarks for udvinding, forarbejdning og genanvendelse af strategiske råstoffer. For det første bør Unionen øge udnyttelsen af sine egne geologiske ressourcer af strategiske råstoffer og opbygge kapacitet, så den kan udvinde de fornødne materialer til at producere mindst 10 % af Unionens forbrug af strategiske råstoffer. Da udvindingskapaciteten i høj grad afhænger af, hvorvidt Unionen har adgang til geologiske ressourcer, afhænger opfyldelsen af dette benchmark af, at en sådan adgang er mulig. For at opbygge en sammenhængende værdikæde og forebygge flaskehalse i mellemliggende led bør Unionen for det andet derudover øge sin forarbejdningskapacitet i den samlede værdikæde og være i stand til at producere mindst 40 % af sit årlige forbrug af strategiske råstoffer. Desuden kan en del af Unionens nye forarbejdningskapacitet udvikles i forbindelse med strategiske partnerskaber inden for rammerne af strategiske projekter, som ledes af Unionen og er til gensidig fordel i tredjelande, navnlig i udviklingslande og på vækstmarkeder. For det tredje forventes det, at en voksende andel af Unionens forbrug af strategiske råstoffer i de kommende årtier vil kunne dækkes af sekundære råstoffer, hvilket vil styrke både sikkerheden og bæredygtigheden af Unionens råstofforsyning. Derfor bør Unionen have genanvendelseskapacitet til at kunne producere mindst +10 % af genanvendelseskapaciteten baseret på referencescenariet for 2020-2022 for hvert strategisk råstof til, som minimum, at indsamle, sortere og forarbejde 45 % af hvert strategisk råstof, der er indeholdt i Unionens affald, under hensyntagen til den tekniske og økonomiske gennemførlighed. Disse benchmarks vedrører tidshorisonten 2030 i overensstemmelse med Unionens klima- og energimål, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119(2), og de digitale mål for det digitale årti(3), som de understøtter. Desuden vil kvalitetsjob, herunder kompetenceudvikling og jobskifte, modvirke risici på det sektorspecifikke arbejdsmarked og bidrage til at sikre EU's konkurrenceevne. Ved denne vurdering er der behov for fleksibilitet for at tage højde for det pågældende råstofs individuelle karakter, herunder materialeegenskaber og udfordringer i hele værdikæden. Den bør desuden tilstræbe at støtte eksisterende kapacitet.

(7)  Med hensyn til forsyningen er Unionen for nogle råstoffers vedkommende næsten fuldt afhængig af et enkelt land. En sådan afhængighed skaber en høj risiko for forsyningsafbrydelser, og i tilfældet med Folkerepublikken Kina øger den Unionens sårbarhed og sikkerhedsrisiko. For at begrænse en sådan potentiel risiko og øge Unionens økonomiske modstandsdygtighed bør der gøres en indsats for at sikre, at den senest i 2030 ikke længere er afhængig af et enkelt tredjeland for mere end 65 % af sin forsyning med strategiske råstoffer; det gælder uforarbejdede og på alle stadier af forarbejdningen, idet der dog tages særligt hensyn til lande, med hvilke Unionen har etableret et strategisk partnerskab om råstoffer, der indebærer større sikkerhed i henseende til forsyningsrisici.

(8)  Der bør indføres egnede foranstaltninger til støtte for strategiske projekter, som tilsigter udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af strategiske råstoffer i Unionen, og som sammenholdt med medlemsstaternes indsats bør bidrage til at øge kapaciteten med benchmarkene som rettesnor. Andre foranstaltninger, navnlig vedrørende efterforskning eller cirkularitet, er lige så vigtige for at styrke værdikædens forskellige led og dermed bidrage til at opfylde benchmarkene. For at sikre, at benchmarkene opfyldes i tide, bør Kommissionen med hjælp fra Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer (”udvalget”) spore og rapportere om fremskridt hen imod opfyldelsen af benchmarkene. Fremgår det af rapporterne, at fremskridtene hen imod opfyldelsen af benchmarkene generelt er utilstrækkelige, bør Kommissionen vurdere gennemførligheden og proportionaliteten af yderligere foranstaltninger. Manglende fremskridt med hensyn til et enkelt eller en lille gruppe af strategiske råstoffer bør i princippet ikke udløse et behov for en yderligere EU-indsats.

(9)  For at opbygge kapacitet i Unionen bør Kommissionen med bistand fra udvalget udpege strategiske projekter i Unionen, som påtænker at iværksætte udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af strategiske råstoffer eller udvikling og opskalering med hensyn til erstatningsmaterialer. Strategiske projekter bør være flagskibsprojekter med hensyn til teknologisk innovation og bæredygtighed. En virkningsfuld støtte til strategiske projekter har potentiale til at forbedre adgangen til materialer for downstreamsektorer, skabe økonomiske muligheder i værdikæden som helhed, herunder for små og mellemstore virksomheder og lokalsamfund, og bidrage til jobskabelse. For at sikre udviklingen af strategiske projekter i hele Unionen bør sådanne projekter derfor drage fordel af strømlinede og forudsigelige tilladelsesprocedurer og bistand til at få adgang til finansiering, der, såfremt de viser sig at være effektive, kunne tjene som model for tilladelsesprocedurer og adgang til finansiering for kritiske råstoffer eller andre råstoffer. For at målrette støtten og sikre dens merværdi bør projekterne, inden de modtager en sådan støtte, vurderes i forhold til et sæt kriterier. Strategiske projekter i Unionen bør styrke Unionens forsyningssikkerhed med hensyn til strategiske råstoffer, påvise en tilstrækkelig teknisk gennemførlighed og gennemføres på en miljømæssigt og socialt bæredygtig måde. De bør også give fordele på tværs af landegrænser ud over den pågældende medlemsstat. Hvis Kommissionen vurderer, at disse kriterier er opfyldt, bør den offentliggøre anerkendelsen som et strategisk projekt i en afgørelse. Da en hurtig anerkendelse er afgørende for på en virkningsfuld måde at støtte Unionens forsyningssikkerhed, bør vurderingsprocessen forblive smidig og ikke være unødvendigt byrdefuld. At mindske væksten i efterspørgslen efter kritiske råstoffer er et af redskaberne til at styrke Unionens strategiske autonomi og mindske dens globale miljøaftryk. Kommissionen bør derfor udvikle en indikator til at overvåge, hvor kritisk situationen med et stof udvikler sig, og materialeeffektiviteten af mellemprodukter og slutprodukter, der indeholder kritiske råstoffer.

(10)  For at diversificere Unionens forsyning med strategiske råstoffer bør Kommissionen med bistand fra udvalget og i samarbejde med ligesindede partnere udpege strategiske projekter i tredjelande og de i bilag II til TEUF opførte oversøiske lande og territorier, som påtænker at iværksætte udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af strategiske råstoffer. Sådanne projekter bør overholde internationale standarder og konventioner vedrørende miljøbeskyttelse og menneskerettigheder og tilskynde til anvendelse af inklusive forretningsmodeller, hvor lokalsamfund deltager i beslutningstagningen. For at sikre, at sådanne strategiske projekter gennemføres på en virkningsfuld måde, bør de drage fordel af bedre adgang til finansiering og risikobegrænsende investeringsmekanismer. For at sikre projekternes merværdi og gensidige fordele for Unionen og de berørte tredjelande, herunder for tredjelande dér, hvor de er beliggende, bør de, inden de modtager en sådan støtte, vurderes i forhold til et sæt kriterier. Som det er tilfældet for projekter i Unionen bør strategiske projekter i tredjelande bidrage til at styrke Unionens forsyningssikkerhed med hensyn til strategiske råstoffer, påvise en tilstrækkelig teknisk gennemførlighed og gennemføres på en bæredygtig måde inden for rammerne af en bæredygtighedscertificeringsordning for råstoffer, der anerkendes af Kommissionen. Projektet bør være til gensidig gavn for Unionen og det medvirkende tredjeland. Om nødvendigt støtter Unionen tredjelande i at styrke deres retlige rammer, kapacitet til god forvaltning og gennemsigtighed inden for råstofsektoren med sigte på at gøre etablering af råstofpartnerskaber til en gensidigt fordelagtig situation, herunder også for den lokale befolkning. Et projekt bør tilføre merværdi i det pågældende land og i forbindelse med udviklings- og vækstlande give et land mulighed for at bevæge sig op igennem værdikæden, idet der også tages hensyn til overensstemmelsen med de principper, der er nedfældet i traktaterne, Unionens fælles handelspolitik og strategiske prioriteter samt princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som fastsat i artikel 208 i TEUF. En sådan værdi kan udledes, hvis projektet bidrager til mere end ét led i råstofværdikæden, og hvis projektet skaber vidtrækkende økonomiske og sociale fordele, herunder jobskabelse i overensstemmelse med Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) internationale standarder. Hvis Kommissionen vurderer, at disse kriterier er opfyldt, bør den offentliggøre anerkendelsen som et strategisk projekt i en afgørelse.

(11)  For at sikre bæredygtigheden af den øgede råstofproduktion bør nye råstofprojekter gennemføres på en bæredygtig måde. Til dette formål bør de strategiske projekter, der modtager støtte i henhold til denne forordning, vurderes under hensyntagen til internationale instrumenter, der dækker alle de bæredygtighedsaspekter, der er fremhævet i EU's principper for bæredygtige råstoffer(4), herunder sikring af miljøbeskyttelse, bl.a. hav- og kystmiljøet, socialt ansvarlig praksis, bl.a. respekt for menneskerettighederne såsom kvinders og børns rettigheder, samt gennemsigtig forretningspraksis. Projekterne bør også sikre engagement i god tro samt fyldestgørende og meningsfulde høringer af lokalsamfund, herunder oprindelige folk. For at give projektiværksættere en klar og effektiv måde at opfylde dette kriterium på bør overholdelse af relevant EU-lovgivning, internationale standarder, retningslinjer og principper eller deltagelse i en miljøcertificeringsordning, der er anerkendt i henhold til denne forordning, anses for tilstrækkelig. Endvidere bør Kommissionen engagere sig yderligere – i tæt dialog med medlemsstaterne, tredjelande, erhvervsliv, standardiseringsorganer og andre relevante interessenter – i drøftelser om udviklingen af europæiske standarder for udvinding, forarbejdning og genanvendelse af kritiske råstoffer. Bæredygtige og miljøvenlige mineprojekter, der rummer innovative processer og udfører forarbejdning af mineraler og metaller tæt ved udvindingsstedet, kan anses for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse. Projekterne skal bidrage væsentligt til økonomisk vækst, jobskabelse og den grønne og den digitale omstilling og skal forbedre konkurrenceevnen for EU's industri og økonomi. Endvidere bør disse projekter, for at være i overensstemmelse med Unionens værdier og mål, opvise et urokkeligt engagement med hensyn til gennemsigtighed, uddannelse og lokalt engagement, undgå anvendelsen af fossile brændstoffer gennem integration af vedvarende energikilder, reduktion af affald og anvendelse af bæredygtige vandforbrugspraksisser. Strategiske råstoffer udvindes i de fleste tilfælde som biprodukter fra et bæremineral, som de forekommer sammen med. Hvis Unionen skal nå denne forordnings mål, må det ikke have konsekvenser for den strategiske karakter af sådanne udvindingsprojekter, at et råstof er et biprodukt. Projekter, der har udvinding til formål, kan derfor anses for strategiske, både når det strategiske mineral udvindes som det primære produkt, og når det udvindes som et biprodukt.

(12)  Enhver iværksætter af et strategisk råstofprojekt bør kunne ansøge Kommissionen om at få anerkendt projektet som et strategisk projekt. Ansøgningen bør indeholde relevante dokumenter og beviser vedrørende kriterierne. For bedre at kunne vurdere den sociale, miljømæssige og økonomiske rentabilitet, projektets gennemførlighed og tiltroen til skønnene bør projektiværksætteren også forelægge en klassificering af projektet i henhold til De Forenede Nationers Rammeklassifikation for Ressourcer, åbne mulighed for en objektiv validering og underbygge denne klassificering med relevant dokumentation. En tidsplan for projektet bør også vedlægges ansøgningen med henblik på at vurdere, hvornår projektet vil kunne bidrage til at opfylde benchmarkene for EU-intern kapacitet eller for diversificering. Da offentlighedens accept af mineprojekter er afgørende for deres gennemførelse på en virkningsfuld måde, bør projektiværksætteren også forelægge en plan med foranstaltninger, der skal lette offentlighedens accept. Dette gælder også for projekter i tredjelande. Der bør lægges særlig vægt på arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre tilsynsaktører. Projektiværksætteren bør også forelægge en forretningsplan med oplysninger om projektets finansielle rentabilitet og et overblik over finansiering, herunder ejerstrukturen med henblik på at sikre, at projektfinansiering ikke er i strid med formålet om at øge samarbejdet med ligesindede partnere, navnlig hvad angår projekter i tredjelande eller projekter finansieret af partnere fra tredjelande. Endvidere bør der gives oplysninger om de allerede sikrede aftagningsaftaler samt skøn over den potentielle jobskabelse og projektets behov med hensyn til kvalificeret arbejdskraft, herunder opkvalificering og omskoling, og de initiativer, der er påtænkt for at forbedre kvinders erhvervsfrekvens og de generelle arbejdsvilkår.

(13)  For at sikre en virkningsfuld og effektiv behandling af ansøgninger bør Kommissionen kunne prioritere behandlingen af ansøgninger om projekter, der vedrører særlige underrepræsenterede led i værdikæden eller strategiske råstoffer for at sikre Unionens afbalancerede fremskridt hen imod opfyldelsen af alle de benchmarks for EU-kapaciteten, der indgår i denne forordning. Kommissionen bør kunne prioritere strategiske projekter, der bidrager til råstoffers cirkularitet, eller som indgives af SMV'er, forudsat at der opretholdes en balance mellem de forskellige faser i værdikæden. Kommissionen bør også proaktivt opsøge partnerlande med henblik på at fremme strategiske samarbejdsforbindelser.

(14)  Da samarbejdet mellem den medlemsstat, på hvis område et strategisk projekt vil blive gennemført, er nødvendigt for at sikre en virkningsfuld gennemførelse heraf, bør denne medlemsstat have ret til at gøre indsigelse mod og dermed forhindre, at et projekt mod medlemsstatens vilje får status som et strategisk projekt. Den relevante medlemsstat bør i forbindelse med sin indsigelse give en velunderbygget begrundelse for sit afslag med henvisning til de gældende kriterier. På samme måde bør Unionen ikke give status som et strategisk projekt til projekter, der gennemføres af et tredjeland mod dets regerings vilje, og Unionen bør derfor afholde sig fra at støtte projekter, mod hvilke et tredjelands regering gør indsigelse.

(15)  For at forhindre misbrug af anerkendelsen som strategisk projekt bør Kommissionen kunne ophæve sin oprindelige afgørelse om at anerkende et projekt som strategisk, hvis projektet ikke længere opfylder betingelserne, eller anerkendelsen var baseret på en ansøgning med ukorrekte oplysninger. Inden Kommissionen kan iværksætte dette tiltag, bør den rådføre sig med udvalget og høre projektiværksætteren. Projektiværksættere bør fortsat have hele ansvaret for alt bevidst bedrageri og kan gøres til genstand for potentielle relevante retslige procedurer.

(16)  Strategiske projekter anses for at være af almen interesse eller for at være af betydning for den offentlige sikkerhed i lyset af deres betydning for forsyningssikkerheden med hensyn til strategiske råstoffer. Sikring af forsyningssikkerheden med hensyn til strategiske råstoffer har afgørende betydning for en vellykket grøn og digital omstilling samt for forsvars- og rumfartsektorens modstandsdygtighed. For at bidrage til forsyningssikkerheden med hensyn til strategiske råstoffer i Unionen kan medlemsstaterne i nationale tilladelsesprocedurer yde bistand for at fremskynde virkeliggørelsen af strategiske projekter i overensstemmelse med EU-retten.

(17)  Nationale processer for udstedelse af tilladelse sikrer, at råstofprojekter er sikre, og at de opfylder miljømæssige, sociale og sikkerhedsmæssige krav. I Unionens miljølovgivning fastsættes fælles betingelser for processen for og indholdet af nationale processer for udstedelse af tilladelse, hvorved der sikres et højt miljøbeskyttelsesniveau og mulighed for en bæredygtig udnyttelse af Unionens potentiale i hele råstofværdikæden. Tildelingen af status som et strategisk projekt bør derfor ikke berøre gældende betingelser for tilladelsen af de relevante projekter, herunder de betingelser, som er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU(5), Rådets direktiv 92/43/EØF(6), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF(7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU(8) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF(9), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF(10) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF(11).

(18)  Samtidig undergraver uforudsigeligheden, kompleksiteten og til tider den alt for lange varighed af de nationale processer for udstedelse af tilladelse den investeringssikkerhed, der er nødvendig af hensyn til en virkningsfuld udvikling af strategiske råstofprojekter. For at sikre og fremskynde deres virkningsfulde gennemførelse bør medlemsstaterne derfor anvende en strømlinet og forudsigelig tilladelsesprocedurer for strategiske projekter. Til dette formål bør strategiske projekter tillægges prioriteret status på nationalt plan for at sikre en hurtig administrativ behandling og hastebehandling i alle retslige procedurer og tvistbilæggelsesprocedurer, der vedrører dem. Denne forordning bør ikke forhindre de kompetente myndigheder i at strømline tilladelser til andre projekter i værdikæden for kritiske råstoffer, som ikke er strategiske projekter.

(19)  Myndigheder med ansvar for at udstede tilladelser bør betragte strategiske projekter som værende af almen interesse eller som værende af betydning for den offentlige sikkerhed i betragtning af deres rolle i at sikre Unionens forsyningssikkerhed med strategiske råstoffer og deres bidrag til Unionens åbne strategiske autonomi samt den grønne og den digitale omstilling. Strategiske projekter med negative miljøvirkninger kan, i det omfang de falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2000/60/EF, Rådets direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF(12), opnå tilladelse, hvis myndigheden med ansvar for at udstede tilladelser på grundlag af sin vurdering i hvert enkelt tilfælde konkluderer, at den almene interesse, som projektet tjener, må gives forrang for denne påvirkning, forudsat at alle relevante betingelser i disse direktiver er opfyldt. Der bør ved vurderingen fra sag til sag tages behørigt hensyn til udvindingsstedernes geologiske karakteristika, hvilket sætter grænser for beslutningerne om placering, fordi der mangler alternative løsninger til udvindingssteder.

(20)  For at mindske tilladelsesprocessens kompleksitet og øge effektiviteten og gennemsigtigheden heraf bør projektiværksættere af projekter angående kritiske råstoffer kunne interagere med en enkelt national myndighed, som er ansvarlig for at lette, koordinere og strømline hele processen for udstedelse af tilladelse og, når det drejer sig om strategiske projekter, træffe en samlet afgørelse inden for den gældende frist. Med dette for øje bør medlemsstaterne udpege en enkelt national kompetent myndighed. Der bør udpeges en sagsbehandler, der fungerer som et let kontaktpunkt. Denne udpegede sagsbehandler kan også være en del af en anden myndighed med hensyn til de forskellige nationale strukturer i one-stop-shoppen. Hvis det er nødvendigt i lyset af en medlemsstats interne organisation, bør den nationale kompetente myndigheds opgaver kunne uddelegeres til en anden myndighed på de samme betingelser. Uden at det berører sagens hastighed, bør den udpegede kompetente myndighed kunne anmode andre kompetente ministerier om en udtalelse og inddragelse. Af hensyn til en virkningsfuld gennemførelse af medlemsstaternes ansvar bør de stille tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige ressourcer til rådighed for deres nationale kompetente myndighed eller enhver myndighed, der handler på dens vegne.

(21)  For at sikre klarhed om, hvorvidt strategiske projekter opnår tilladelse, og for at mindske virkningsfuldheden af potentielt uberettigede retssager, uden at dette undergraver en effektiv domstolsprøvelse, bør medlemsstaterne sikre, at enhver tvist vedrørende proces for udstedelse af tilladelse til strategiske projekter løses rettidigt. Til dette formål bør de nationale kompetente myndigheder sørge for, at ansøgere og projektiværksættere har adgang til en enkel tvistbilæggelsesprocedure, og at strategiske projekter behandles hurtigt i alle retslige procedurer og tvistbilæggelsesprocedurer angående projekterne. Denne forordning bør desuden fremme udveksling af bedste praksis for at bilægge tvister såsom ad hoc-arbejdsgrupper under neutrale mæglere for at løse udestående problemer.

(22)  For at give borgere og virksomheder mulighed for direkte at få gavn af fordelene ved det indre marked uden at pådrage sig en unødvendig yderligere administrativ byrde fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724(13), hvorved den fælles digitale portal blev oprettet, generelle regler for online levering af oplysninger, procedurer og bistandstjenester, der er relevante for det indre markeds funktion. De oplysningskrav og procedurer, der er omfattet af nærværende forordning, bør opfylde kravene i forordning (EU) 2018/1724. Det bør navnlig sikres, at projektiværksættere for strategiske projekters vedkommende kan få adgang til og gennemføre alle procedurer vedrørende processen for udstedelse af tilladelse helt online i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i og bilag II til forordning (EU) 2018/1724.

(23)  For at give projektiværksættere og andre investorer den fornødne sikkerhed og vished med henblik på at styrke udviklingen af strategiske projekter bør medlemsstaterne sørge for, at processen for udstedelse af tilladelse i forbindelse med sådanne projekter ikke overskrider en forud fastsat frist. For strategiske projekter, der udelukkende omfatter forarbejdning eller genanvendelse, bør varigheden af processen for udstedelse af tilladelse ikke overstige 1 år. For strategiske projekter, der omfatter udvinding, bør varigheden af processen for udstedelse af tilladelse imidlertid ikke overstige 2 år i betragtning af de potentielle virkningers kompleksitet og rækkevidde. For på en virkningsfulde måde at overholde disse frister bør medlemsstaterne sikre, at de ansvarlige myndigheder råder over tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkeligt personale. Gennem instrumentet for teknisk støtte bistår Kommissionen efter anmodning medlemsstaterne med at udforme, udvikle og gennemføre reformer, herunder styrkelse af den administrative kapacitet i forbindelse med nationale tilladelsesprocedurer.

(24)  De miljøvurderinger og -godkendelser, der kræves i henhold til EU-retten, herunder i forbindelse med vand, levesteder og fugle, er en uadskillelig del af processen for udstedelse af tilladelse til et råstofprojekt og en væsentlig sikkerhedsforanstaltning for at sikre, at negative miljøvirkninger forebygges eller minimeres. For at sikre, at processerne for udstedelse af tilladelse til strategiske projekter er forudsigelige og rettidige og ikke overskrider de fastsatte frister for de enkelte trin i tilladelsesprocesserne, bør der gennemføres en strømlining af de påkrævede vurderinger og godkendelser, uden at dette sænker miljøbeskyttelsesniveauet. I den forbindelse bør det sikres, at den nødvendige vurdering samles for at undgå unødvendig overlapning, og det bør sikres, at projektiværksættere og ansvarlige myndigheder inden gennemførelsen udtrykkeligt når til enighed om omfanget af den samlede vurdering for at undgå en unødvendig opfølgning, uden at det berører kvaliteten af de pågældende vurderinger.

(25)  Konflikter om arealanvendelse kan opstå som følge af udbredelsen af projekter vedrørende kritiske råstoffer, navnlig i udviklingslande, hvor tvangsudsættelser eller tvungen flytning forekommer hyppigt i forbindelse med minedrift. Veludformede planer, der er baseret på et tæt og begrundet samarbejde mellem de relevante myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder fysiske planer og zoneinddeling, der tager hensyn til potentialet for at gennemføre projekter vedrørende kritiske råstoffer, og hvis potentielle miljøvirkninger vurderes, kan potentielt bidrage til at skabe balance mellem almene goder og interesser, mindske risikoen for konflikter og fremskynde en bæredygtig udbredelse af projekter vedrørende råstoffer i Unionen og i tredjelande. De ansvarlige nationale, regionale og lokale myndigheder bør derfor overveje at medtage bestemmelser for projekter vedrørende råstoffer, når de udarbejder relevante planer.

(26)  I Unionen har projekter vedrørende kritiske råstoffer ofte vanskeligt ved at få adgang til finansiering. Markederne for kritiske råstoffer er ofte kendetegnet ved store prisudsving, lange leveringstider, høj koncentration og manglende gennemsigtighed. Desuden kræver finansiering til sektoren et højt niveau af ekspertviden og finansielle instrumenter, der sigter mod at mindske investeringsrisikoen, såsom råstoffonde, skattelettelser, finansielle garantier, tilskud eller andre risikobegrænsende finansielle foranstaltninger, som de finansielle institutioner sjældent råder over. For at overvinde disse faktorer og bidrage til at sikre en stabil og pålidelig forsyning med strategiske råstoffer bør medlemsstaterne og Kommissionen afhjælpe problematikker af politisk karakter og bistå med adgang til finansiering og administrativ støtte. Medlemsstaterne bør tage hensyn til de miljømæssige, sociale og arbejdsmarkedsmæssige forpligtelser, som de relevante projektiværksættere har påtaget sig, når de træffer beslutning om finansiel støtte. For at være konkurrencedygtig, innovativ og modstandsdygtig samt for at kunne øge sin kapacitet for så vidt angår produktion, forarbejdning og genanvendelse samt substitution, skal sektoren for kritiske råstoffer have adgang til både offentlig og privat finansiering. I betragtning af det akutte behov for at skride til handling og for at nå de benchmarks, der er fastsat i denne forordning, er det lige så vigtigt at sikre, at andre horisontale politikker, såsom initiativer vedrørende bæredygtig finansiering, fortsat er i overensstemmelse med Unionens bestræbelser på at lette tilstrækkelig adgang til finansiering og investeringer for Unionens industri for kritiske råstoffer.

(27)  En solid værdikæde i Europa kan kun opbygges med tilstrækkelige finansielle midler. Kommissionen vil samarbejde med InvestEU-gennemførelsespartnerne om at finde metoder til at opskalere støtten til investeringer i overensstemmelse med de fælles mål, der er fastsat ved forordning (EU) 2021/523(14) og i nærværende forordning. InvestEU-rådgivningsplatformen kan bidrage til at opbygge en pipeline af rentable projekter.

(27a)   Denne forordning bør øge synergien med de foranstaltninger, der i øjeblikket støttes af Unionen og medlemsstaterne, gennem programmer og foranstaltninger inden for forskning og innovation (FoI) i relation til kritiske råstoffer og i udviklingen af en del af forsyningskæden, navnlig Horisont Europa-rammeprogrammet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695(15) (Horisont Europa) og Rådets afgørelse (EU) 2021/764(16).

(28)  For at overvinde begrænsningerne i de nuværende ofte fragmenterede offentlige og private investeringsbestræbelser, lette integrationen og investeringsafkastet bør Kommissionen, medlemsstaterne og erhvervsfremmende banker bedre koordinere og skabe synergier mellem de eksisterende finansieringsprogrammer på EU-niveau og nationalt niveau samt sikre bedre koordinering og samarbejde med erhvervslivet og centrale interessenter i den private sektor. Til dette formål bør der nedsættes en særlig undergruppe af udvalget bestående af sagkyndige fra medlemsstaterne og Kommissionen samt relevante offentlige finansielle institutioner. Denne undergruppe bør drøfte strategiske projekters individuelle finansieringsbehov og deres eksisterende finansieringsmuligheder med henblik på at forelægge projektiværksætterne et forslag til, hvordan de bedst kan få adgang til de eksisterende finansieringsmuligheder. Når Kommissionen og udvalget drøfter og forelægger henstillinger om finansiering af strategiske projekter i tredjelande, herunder nye markeder og udviklingslande, bør de i samarbejde med de potentielle partnerlande prioritere strategiske projekter inden for rammerne af Global Gateway-strategien og koordinere med nationale og internationale udviklingsfinansieringsinstitutioner(17).

(28a)   Der er behov for en løbende indsats på EU-plan og nationalt plan for at fremme og støtte forskning og innovation vedrørende kritiske råstoffer, da grundforskning vil være nøglen til at opdage nye materialer og substitutionsmaterialer.

(28b)   Der er behov for specifikke finansielle instrumenter og støtteinstrumenter og målrettede forsknings- og innovationsfonde til forbedring af effektivitet, substitution, genanvendelsesprocesser og lukkede materialecyklusser på EU-plan og nationalt plan via FoI-programmer og andre instrumenter til at fremme innovation, navnlig inden for affaldsbehandling, avancerede materialer og substitution, og til udvikling af nye og innovative teknologier inden for bæredygtig minedrift af kritiske råstoffer i Unionen.

(29)  Private investeringer foretaget af virksomheder, finansielle investorer og aftagere har afgørende betydning. Hvis private investeringer i sig selv er utilstrækkelige, kan en virkningsfuld udrulning af projekter vedrørende værdikæden for kritiske råstoffer forudsætte, at der ydes offentlig støtte, f.eks. i form af garantier, lån eller egenkapital- og kvasiegenkapitalinvesteringer. Denne offentlige støtte kan udgøre statsstøtte. En sådan støtte skal have en tilskyndende virkning og være nødvendig, hensigtsmæssig og forholdsmæssig. De eksisterende retningslinjer for statsstøtte, som for nylig er blevet grundigt revideret i overensstemmelse med to omstillingsmål, giver rige muligheder for at støtte investeringer i værdikæden for kritiske råstoffer og andre mål i henhold til den europæiske grønne pagt med forbehold af visse betingelser. Kommissionen bør desuden undersøge muligheden for at oprette en særlig fond på EU-plan, f.eks. i form af en europæisk fond for strategiske råstoffer, herunder under hensyntagen til revolverende instrumenter, eller for øremærket økonomisk støtte via en omprioritering af midler under den flerårige finansielle ramme. Allerede eksisterende viden, investeringsplatforme og pipelines vedrørende projekter på området kritiske råstoffer bør anvendes i den forbindelse.

(30)  Offentlig støtte anvendes til at afhjælpe afdækkede specifikke markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde og aktionerne bør ikke overlappe med eller fortrænge privat finansiering, hindre samarbejde mellem virksomheder fra forskellige medlemsstater eller forvride konkurrencen på det indre marked. Tiltag bør være målrettede og effektive og have en tydelig merværdi for Unionen.

(31)  Prisudsvingene på adskillige strategiske råstoffer, som forværres af begrænsede midler til at afdække dem på terminsmarkederne, skaber en hindring for, at projektiværksættere kan sikre finansiering til strategiske projekter vedrørende strategiske råstoffer, og for at downstreamforbrugere kan sikre sig stabile og forudsigelige priser på centrale input. I bestræbelserne på at mindske usikkerheden om fremtidige priser på strategiske råstoffer er det nødvendigt at indføre et system, hvormed både interesserede aftagere og iværksættere af strategiske projekter kan angive deres købs- eller salgstilbud, og at de bringes i kontakt med hinanden, hvis de respektive bud potentielt kan forenes. Et sådant system er afgørende for at fremme SMV'ers deltagelse i værdikæderne for strategiske råstoffer. Der bør ydes støtte for at gøre det muligt for konsortier at få adgang til markeder, der endnu ikke er omfattet af et strategisk partnerskab eller en frihandelsaftale.

(31a)   Den Europæiske Investeringsbank bør efter aftale med udvalget, Kommissionen og medlemsstaterne undersøge muligheden for at oprette en EU-eksportkreditfacilitet, der gør det muligt for Unionens virksomheder at investere i projekter, der bidrager til at nå de mål, der er fastsat i denne forordning.

(32)  Den eksisterende viden om og kortlægning af forekomsten af råstoffer i Unionen blev udviklet på et tidspunkt, hvor det ikke var en prioritet at sikre forsyningen med kritiske råstoffer med henblik på at udvikle strategiske teknologier. For at indhente og ajourføre oplysninger om forekomster af kritiske råstoffer, herunder potentialet for geotermisk udvinding, bør medlemsstaterne udarbejde nationale programmer for generel efterforskning af kritiske råstoffer og bæremetaller, som kan indeholde kritiske råstoffer, som bør omfatte foranstaltninger såsom kortlægning af mineraler, geokemiske kampagner, geovidenskabelige undersøgelser samt gennemarbejdning af eksisterende geovidenskabelige datasæt. Kortlægningen af mineralforekomster og vurderingen af den tekniske og økonomiske rentabilitet med henblik på at udvinde disse er forbundet med en høj finansiel risiko. For at mindske denne risiko og lette udviklingen af udvindingsprojekter bør medlemsstaterne offentliggøre de oplysninger, der er indhentet i forbindelse med deres respektive nationale efterforskningsprogrammer, om nødvendigt ved hjælp af den ramme for infrastruktur for geografisk information, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF(18).

(32a)  For at muliggøre udvindings-, forarbejdnings- og genanvendelsesmålene bør medlemsstaterne fremme foranstaltninger til at afhjælpe Unionens mangel på studerende og færdiguddannede i geovidenskab.

(33)  Rumdata og -tjenester afledt af jordobservation og GNSS-systemer, navnlig dem, der er afledt af EU's rumprogram, Copernicus, Galileo og EGNOS, bør i videst muligt omfang anvendes til at støtte indsatsen for bæredygtige værdikæder for kritiske råstoffer ved at tilvejebringe en kontinuerlig informationsstrøm til gavn for aktiviteter såsom overvågning og forvaltning af mineområder, vurdering af miljømæssige og socioøkonomiske virkninger eller efterforskning efter mineralressourcer. Da rumdata og ‑tjenester også kan tilvejebringe data om fjerntliggende og utilgængelige områder, bør medlemsstaterne så vidt muligt tage dette aspekt i betragtning, når de udarbejder og gennemfører deres nationale efterforskningsprogrammer.

(34)  Selv om det er nødvendigt at styrke Unionens værdikæde for kritiske råstoffer for at sikre øget forsyningssikkerhed, vil forsyningskæderne for kritiske råstoffer forblive globale og udsat for eksterne faktorer. Nylige eller igangværende begivenheder lige fra covid-19-krisen til den uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine samt konsekvenserne for tredjelande af Kinas "Belt and Road"-initiativ har understreget, at nogle af Unionens forsyningskæder er sårbare over for afbrydelser, og at der er et presserende behov for at identificere redskaber til at begrænse efterspørgslen, især for så vidt angår strategiske råstoffer. For at sikre, at medlemsstaterne og de europæiske industrier er i stand til at foregribe forsyningsafbrydelser og være rede til at modstå konsekvenserne heraf, bør der opstilles foranstaltninger med henblik på at øge overvågningskapaciteten, herunder at udveksle oplysninger, koordinere strategiske lagre, hvor det er nødvendigt, og styrke virksomhedernes beredskab.

(35)  Medlemsstaternes kapacitet er uensartet, når det drejer sig om risikobevågenhed og -foregribelse, og ikke alle medlemsstater har udviklet særlige strukturer, der overvåger kritiske råstoffers forsyningskæder og kan informere virksomhederne om potentielle risici for forsyningsafbrydelser. Selv om nogle virksomheder har investeret i at overvåge deres forsyningskæder, har andre heller ikke kapacitet til dette. I lyset af den globale dimension af kritiske råstoffers forsyningskæder samt deres kompleksitet bør Kommissionen derfor opstille en særlig overvågningsoversigt med henblik på at vurdere forsyningsrisici for kritiske råstoffer og sikre adgangen til de indsamlede oplysninger for offentlige myndigheder og private driftsherrer og derved øge synergivirkningerne mellem medlemsstaterne. For at sikre, at Unionens værdikæder er tilstrækkeligt forberedt på potentielle forsyningsafbrydelser, bør Kommissionen gennemføre stresstest, der vurderer de strategiske råstofforsyningskæders sårbarhed og deres eksponering for forsyningsrisici. Medlemsstaterne bør bidrage til denne øvelse ved, når det er muligt, at gennemføre sådanne stresstest via deres nationale forsynings- og informationsagenturer, der dækker kritiske råstoffer. Udvalget bør sikre, at Kommissionens og medlemsstaternes gennemførelse af stresstestene samordnes. Har ingen medlemsstat kapacitet til at udføre en påkrævet stresstest af et givet strategisk råstof, bør Kommissionen gennemføre den på eget initiativ. Kommissionen bør også foreslå potentielle strategier, som de offentlige myndigheder og private driftsherrer kan overtage for at afbøde forsyningsrisici på kort og mellemlang sigt, såsom at gennemføre yderligere politiske foranstaltninger for at mindske behovet for strategiske råstoffer, opbygge strategiske lagre eller yderligere diversificere deres forsyning. Med henblik på at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre overvågnings- og stresstestforanstaltningerne, bør Kommissionen koordinere med udvalgets relevante stående undergruppe, og medlemsstaterne bør udpege og overvåge store virksomheder, der er vigtige for værdikædens funktion. Har intet medlem af den stående undergruppe kapacitet til at udføre en påkrævet stresstest af et givet strategisk råstof, bør Kommissionen gennemføre den på eget initiativ.

(36)  Strategiske lagre er et vigtigt redskab, hvormed forsyningsafbrydelser kan afbødes, navnlig når det gælder råstoffer. Selv om det foreslåede nødinstrument for det indre marked åbner mulighed for eventuelt at etablere strategiske lagre, hvis overvågningsmekanismen for det indre marked aktiveres, har medlemsstaterne og virksomhederne ikke pligt til at opbygge eller koordinere deres strategiske lagre forud for en forsyningsafbrydelse. Desuden findes der ingen koordineringsmekanisme for Den Europæiske Union som helhed, der gør det muligt at udarbejde en fælles vurdering og en analyse af potentielle overlapninger og synergier. Derfor bør medlemsstaterne i første omgang under hensyntagen til den aktuelle mangel på relevante oplysninger forelægge Kommissionen oplysninger om deres strategiske lagre, uanset om de drives af offentlige myndigheder eller af erhvervsdrivende på medlemsstaternes vegne. Disse oplysninger bør omfatte beholdningen i de disponible lagre for hvert strategisk råstof, udsigterne for lagerbeholdningerne og de gældende regler og procedurer for disse lagre. Enhver anmodning bør være forholdsmæssig, tage hensyn til de omkostninger og den indsats, der er nødvendig for at stille dataene til rådighed, samt deres indvirkning på den nationale sikkerhed, og fastsætte tilstrækkelige frister for at udlevere de ønskede oplysninger. Oplysninger om de erhvervsdrivendes lagre kan føjes til analysen, selv om dette ikke udgør en begæring om oplysninger herom. Kommissionen bør behandle dataene på en sikker måde og kun offentliggøre oplysninger på et aggregeret niveau. I anden omgang bør udvalget angive et sikkert niveau for Unionens lagre, idet der tages hensyn til det samlede årlige EU-forbrug af de pågældende strategiske råstoffer. På grundlag af en sammenligning mellem de bestående lagre og de overordnede niveauer for strategiske lagre af strategiske råstoffer i hele Unionen bør udvalget i samråd med Kommissionen efterfølgende kunne afgive ikkebindende udtalelser til medlemsstaterne om, hvordan konvergensen kan øges, og tilskynde dem til at opbygge deres strategiske lagre, samtidig med at man forhindrer konkurrenceforvridning, navnlig på vækstmarkeder og i udviklingslande. I den forbindelse bør udvalget overveje behovet for at opretholde incitamenter til at etablere strategiske lagre hos private driftsherrer, der anvender strategiske råstoffer.

(37)  For at sikre yderligere koordinering bør Kommissionen sikre den nødvendige høring forud for medlemsstaternes deltagelse i internationale fora, hvor sådanne strategiske lagre kan drøftes, navnlig via udvalgets særlige stående undergruppe. For at øge komplementariteten mellem dette forslag og andre horisontale eller emnespecifikke instrumenter bør Kommissionen ligeledes sikre, at de indsamlede og aggregerede oplysninger videregives til overvågnings- eller krisestyringsmekanismer såsom den foreslåede rådgivende gruppe for nødinstrumentet for det indre marked, den foreslåede mikrochipretsakts Europæiske Halvlederråd, HERA's bestyrelse eller Sundhedskriseudvalget.

(38)  Store virksomheder, som anvender strategiske råstoffer til at fremstille strategiske teknologier i Unionen, bør sikre en passende intern risikostyring for at sikre, at de er tilstrækkeligt forberedte til at håndtere forsyningsafbrydelser. Dermed sikres det, at virksomhederne tager hensyn til strategiske råstoffers forsyningsrisici og udvikler egnede afbødningsstrategier for at styrke beredskabet i tilfælde af forsyningsafbrydelser. Tilsvarende bør de store virksomheder, der er omfattet af dette anvendelsesområde, gennemføre regelmæssige stresstest af deres strategiske råstofforsyningskæder for at sikre, at de tager hensyn til alle de forskellige scenarier, der kan påvirke deres forsyning i tilfælde af en afbrydelse. Disse foranstaltninger vil føre til, at der tages yderligere hensyn til omkostningerne ved potentielle forsyningsrisici.

(39)  Mange markeder for strategiske råstoffer er ikke fuldt ud gennemsigtige, og de præges af koncentration på udbudssiden, hvilket styrker sælgernes forhandlingsposition og forhøjer priserne for køberne, hvilket udgør en udfordring for markedet. For at bidrage til at sikre tilgængeligheden af råstoffer for virksomheder, der er etableret i Unionen, bør Kommissionen indføre et system, der kan aggregere efterspørgslen fra interesserede købere. Ved udviklingen af et sådant system bør Kommissionen tage hensyn til erfaringerne fra lignende bestræbelser, navnlig med hensyn til fælles indkøb af gas som tidligere fastsat som reaktion på gaskrisen ved Rådets forordning (EU) 2022/2576(19). Medlemsstaternes myndigheder bør også kunne deltage i dette system med henblik på at opbygge deres strategiske lagre. Alle foranstaltninger, der vedtages som led i denne mekanisme, bør kunne forenes med EU's konkurrencelovgivning og national ret.

(39a)  En modstandsdygtig og konkurrencedygtig råstofsektor er af stor økonomisk og strategisk betydning for Unionen. I betragtning af denne forordnings mål om at styrke Unionens kapacitet inden for udvinding, forarbejdning og genanvendelse af strategiske råstoffer er det vigtigt at sikre et retfærdigt og forudsigeligt markedsmiljø for virksomheder i hele værdikæden for råstoffer. Ethvert system, der har til formål at samle efterspørgslen for at styrke EU-virksomhedernes markedsposition på efterspørgselssiden, skal derfor også nøje tage hensyn til markedsvirkningerne for EU-virksomheder på udbudssiden.

(40)  Bestemmelserne angående overvågning og strategiske lagre i denne forordning indebærer ingen harmonisering af nationale love og bestemmelser og træder ikke i stedet for eksisterende mekanismer. Incitamenter til overvågning og risikoberedskab bør være i overensstemmelse med de europæiske instrumenter. Derfor kan instrumenter såsom nødinstrumentet for det indre marked, der har til formål at foregribe, afbøde og reagere på kriser, der påvirker det indre markeds funktion, eller Rådets forordning (EU) 2022/2372(20) om en ramme for foranstaltninger til sikring af forsyninger af kriserelevante medicinske modforanstaltninger i tilfælde af en folkesundhedsmæssig krisesituation på EU-plan stadig finde anvendelse på kritiske og strategiske råstoffer i tilfælde af en krise eller en trussel, i det omfang disse materialer er omfattet af sådanne instrumenters anvendelsesområde. Kommissionen bør sikre komplementaritet og sammenhæng mellem nærværende forordning og kriseinstrumenter gennem omhyggelig udveksling af oplysninger mellem de respektive rådgivende organer og forvaltningsorganer, der er oprettet ved disse kriseinstrumenter.

(41)  De fleste kritiske råstoffer er metaller, som i princippet kan genanvendes i det uendelige om end med forringede kvaliteter i nogle tilfælde. Dette giver mulighed for et skift i retning af en ægte cirkulær økonomi i forbindelse med den grønne omstilling. Efter en indledende fase med hurtig vækst i efterspørgslen efter kritiske råstoffer til nye teknologier, hvor primær udvinding og forarbejdning stadig vil være hovedkilden, bør genanvendelse og genbrug få stadig større betydning og mindske behovet for primær udvinding og de dermed forbundne virkninger. På nuværende tidspunkt er procenten for genanvendelse og for genbrug for de fleste kritiske råstoffer lav, bl.a. som følge af manglende hensyntagen til genanvendelighed i produkters designfase, og genanvendelsessystemer og -teknologier er ofte ikke tilpasset disse råstoffers særlige karakteristika. Der er derfor behov for foranstaltninger, hvormed der tages fat på de forskellige faktorer, der hæmmer cirkularitetspotentialet. Uanset hvor mange strategiske råstoffer, der forbruges i 2030, bør Unionen sigte mod fuld cirkularitet for disse råstoffer.

(41a)   Europa er nødt til at styrke sin åbne strategiske suverænitet og øge sin modstandsdygtighed for at forberede sig på eventuelle afbrydelser af forsyningen som følge af sundhedskriser eller andre kriser. Forbedring af cirkulariteten og ressourceeffektiviteten med øget genanvendelse og nyttiggørelse af kritiske råstoffer vil bidrage til at nå dette mål.

(42)  Medlemsstaterne bevarer vigtige beføjelser inden for cirkularitet, f.eks. på området affaldsindsamlings- og -behandlingssystemer. Disse bør anvendes til at øge indsamlings- og genanvendelsesprocenten for affaldsstrømme med et stort potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer, f.eks. ved hjælp af finansielle incitamenter såsom rabatter, pengepræmier eller pantsystemer, samtidig med at det indre markeds integritet beskyttes. Medlemsstaternes myndigheder bør også påvirke udviklingen i gunstig retning, da købere af kritiske råstoffer og produkter, der indeholder dem, og nationale forsknings- og innovationsprogrammer tilvejebringer betydelige ressourcer med henblik på at øge viden og teknologi angående kritiske råstoffers cirkularitet samt materialeeffektivitet og substitutionsstrategier. Endelig bør medlemsstaterne fremme nyttiggørelsen af kritiske råstoffer fra udvindingsaffald ved at forbedre adgangen til oplysninger og ved at tage hånd om juridiske, økonomiske og tekniske hindringer. En mulig løsning, som medlemsstaterne bør undersøge, er risikodelingsmekanismer mellem driftsherrer og medlemsstaterne for at fremme nyttiggørelse i forbindelse med nedlukkede affaldsanlæg. Kommissionen bør overvåge medlemsstaternes tiltag, fastsætte benchmarks, formidle bedste praksis og give medlemsstaterne anbefalinger til yderligere tiltag, når det er relevant.

(42a)  Elektronisk affald indeholder koncentrationer af kritiske råstoffer, der er størrelsesordener højere end dem, der findes i de bedste malmkvaliteter på verdensplan. Dette giver en betydelig økonomisk mulighed for urban minedrift med et stort potentiale for udvikling.

(43)  Unionen har i mange af sine regioner nedarvede anlæg, hvorfra råstoffer er udvundet, og der findes derfor betydelige mængder udvindingsaffald på nedlukkede anlæg, som, på grund af at de først for nylig har vundet i økonomisk betydning, generelt ikke har fået analyseret deres potentiale for så vidt angår kritiske råstoffer. Nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra udvindingsaffaldsanlæg kan potentielt forhindre og begrænse negative sociale virkninger og miljøvirkninger af nye udvindingsaktiviteter, skabe økonomisk værdi og beskæftigelse i historiske mineregioner, som ofte berøres af afindustrialisering og tilbagegang, selvom disse regioner kunne spille en betydelig rolle for at styrke Unionens modstandskraft og mindske de negative miljømæssige og sociale konsekvenser af adgangen til råstoffer. Den manglende bevågenhed og information om indholdet af kritiske råstoffer, navnlig hvad angår nedlukkede affaldsanlæg, udgør en central hindring for i højere grad at kunne udnytte udvindingsaffaldets potentiale med hensyn til kritiske råstoffer.

(44)  Nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra udvindingsaffaldsanlæg bør indgå i udnyttelsen af relevante affaldsanlæg. I direktiv 2006/21/EF fastsættes høje krav til beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed i forbindelse med håndtering af affald fra udvindingsindustrien. Disse høje krav bør opretholdes, men der bør indføres yderligere foranstaltninger for at maksimere nyttiggørelsen af kritiske råstoffer fra udvindingsaffald.

(45)  Driftsherrer af udvindingsaffaldsanlæg, både bestående og nye, bør foretage en foreløbig økonomisk vurdering af mulighederne for at nyttiggøre kritiske råstoffer fra udvindingsaffald, der findes på anlægget og aflejringer herfra, og af det producerede affald. I overensstemmelse med affaldshierarkiet, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF(21), bør der gives forrang til at forebygge produktion af affald, der indeholder kritiske råstoffer, ved at udvinde kritiske råstoffer fra den udvundne mængde, inden den bliver til affald. I forbindelse med udarbejdelsen af denne undersøgelse bør driftsherrerne indsamle de fornødne oplysninger, herunder koncentrationer og mængder af kritiske råstoffer i udvindingsaffaldet, og foretage en vurdering af alternative muligheder vedrørende processer, operationer eller forretningsaftaler, der kan åbne mulighed for en teknisk gennemførlig og økonomisk rentabel nyttiggørelse af kritiske råstoffer. Denne forpligtelse kommer oven i de forpligtelser, der er fastsat ved direktiv 2006/21/EF og den nationale lovgivning til gennemførelse heraf, og finder direkte anvendelse. Ved gennemførelsen heraf bør driftsherrer og kompetente myndigheder bestræbe sig på at minimere den administrative byrde og indarbejde procedurer i det omfang, det er muligt.

(46)  For at afhjælpe den aktuelle mangel på oplysninger om potentialet for kritiske råstoffer i nedlukkede anlæg, der rummer udvindingsaffald, bør medlemsstaterne oprette en database med alle oplysninger, der er relevante for at fremme nyttiggørelsen, navnlig om mængder og koncentrationer af kritiske råstoffer i udvindingsaffaldsanlægget, i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler. Oplysningerne bør gøres offentligt tilgængelige i en brugervenlig og digital form, hvormed der gives adgang til mere udførlige, tekniske oplysninger. For at lette en brugervenlig adgang til oplysningerne bør medlemsstaterne eksempelvis oprette et kontaktpunkt, der muliggør et mere dybtgående samspil med potentielle udviklere af projekter om nyttiggørelse af kritiske råstoffer. Databasen bør udformes således, at potentielle projektiværksættere let kan udpege faciliteter med et stort potentiale for økonomisk rentabel nyttiggørelse på kort og mellemlang sigt. For at målrette de begrænsede ressourcer kunne medlemsstaterne følge en trinvis tilgang til at indsamle oplysninger og kun udføre de mere krævende informationsindsamlingstrin for de mest lovende faciliteters vedkommende. Informationsindsamlingsaktiviteterne bør tage sigte på at tilvejebringe nøjagtige og repræsentative oplysninger om udvindingsaffaldsanlæg og opnå den bedst mulige indikation af potentialet for at nyttiggøre kritiske råstoffer.

(47)  Permanente magneter indgår i en bred vifte af produkter, hvoraf vindmøller og elkøretøjer er de vigtigste og hurtigst voksende anvendelser, men også andre produkter, herunder magnetisk resonansbilleddannelsesudstyr, industrielle robotter, lette transportmidler, kølegeneratorer, varmepumper, elmotorer, industrielle elpumper, automatiske vaskemaskiner, tørretumblere, mikrobølgeovne, støvsugere og opvaskemaskiner. De indeholder betydelige mængder, der med fordel kan nyttiggøres. De fleste permanente magneter, navnlig de mest effektive typer, indeholder kritiske råstoffer såsom neodym, praseodym, dysprosium og terbium samt bor, samarium, nikkel eller kobolt. De kan genanvendes, men i Unionen på nuværende tidspunkt udelukkende i mindre målestok eller i forbindelse med forskningsprojekter. Permanente magneter bør derfor gøres til et prioriteret produkt, således at cirkulariteten øges.

(48)  En forudsætning for at øge cirkulariteten af magneter er, at genanvendelsesvirksomhederne, renoveringsvirksomhederne og reparatørerne har adgang til de nødvendige oplysninger om mængden, typen og den kemiske sammensætning af magneter i et produkt, tillige med deres placering og anvendt(e) belægning, lim og additiver, samt oplysninger om, hvordan permanente magneter udtages af produktet. For at sikre et forretningsmæssigt grundlag for genanvendelse af magneter bør permanente magneter, der indgår i produkter, der bringes i omsætning i Unionen, desuden med tiden pålægges at indeholde en stadig større mængde genanvendte råstoffer. Samtidig med at der sikres gennemsigtighed med hensyn til genanvendt indhold i første fase, bør der fastsættes et minimumsindhold af genanvendt indhold efter en særlig vurdering af, hvilket niveau der er passende, og de sandsynlige virkninger.

(49)  Kritiske råstoffer, der sælges på EU-markedet, certificeres ofte med hensyn til produktions- og forsyningskædens bæredygtighed. Certificering kan opnås inden for rammerne af en bred vifte af offentlige og private certificeringsordninger med varierende anvendelsesområde og stringens, hvilket skaber grundlag for uvished med hensyn til arten og pålideligheden, hvad angår anprisninger af den relative bæredygtighed af kritiske råstoffer, der bringes i omsætning i Unionen, på grundlag af en sådan certificering. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om anerkendelse af certificeringsordninger, som bør anses for fyldestgørende og pålidelige, og som giver myndigheder og markedsdeltagere et fælles grundlag for at vurdere kritiske råstoffers bæredygtighed. Anerkendelse bør udelukkende gives til certificeringsordninger, som dækker en bred vifte af bæredygtighedsaspekter, herunder miljøbeskyttelse vedrørende luft, jord, vand og biodiversitet, menneskerettigheder, herunder arbejdstagerrettigheder, ledelsesmæssige hensyn, herunder gennemsigtighed i erhvervslivet og lokalsamfundenes deltagelse, hvilket garanterer høje bæredygtighedsstandarder, og som indeholder bestemmelser om en uafhængig tredjepartsverifikation og overvågning af efterlevelsen. For at sikre effektive procedurer bør iværksættere af projekter, for hvilke der ansøges om anerkendelse som strategiske projekter, kunne regne med, at deltagelse i en anerkendt ordning giver tilstrækkeligt belæg for, at deres projekt gennemføres på en bæredygtig måde.

(50)  Produktionen af kritiske råstoffer i værdikædens forskellige led har klima- og miljøvirkninger, navnlig for vand og biodiversitet. For at begrænse sådanne skader og tilskynde til, at der produceres mere bæredygtige kritiske råstoffer, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at opstille et system til beregning af kritiske råstoffers miljøaftryk, herunder en verifikationsproces, for at sikre, at kritiske råstoffer, der bringes i omsætning på EU-markedet, angiver tilgængelige oplysninger om et sådant fodaftryk. Systemet bør bygge på et hensyn til videnskabeligt velfunderede vurderingsmetoder og relevante internationale standarder på området livscyklusvurdering. Kravet om at deklarere et materiales miljøaftryk bør kun finde anvendelse, hvis det på grundlag af en særlig vurdering er blevet konkluderet, at det vil bidrage til Unionens klima- og miljømål og vil stå i et rimeligt forhold til de økonomiske omkostninger ved at lette indkøb af kritiske råstoffer med lavere miljøaftryk og ikke vil påvirke handelsstrømmene uforholdsmæssigt. Når de relevante beregningsmetoder er vedtaget, bør Kommissionen udvikle ydeevneklasser for kritiske råstoffer, således at potentielle købere let kan sammenligne de tilgængelige materialers relative miljøaftryk, og markedet ledes i retning af mere bæredygtige materialer. Forhandlere af kritiske råstoffer bør sikre, at deklarationen af miljøaftryk er tilgængelig for deres kunder. Gennemsigtighed med hensyn til det relative fodaftryk af kritiske råstoffer, der bringes i omsætning på EU-markedet, kan også bane vejen for andre politikker på EU-plan og nationalt plan såsom incitamenter eller kriterier for grønne offentlige indkøb, der fremmer produktion af kritiske råstoffer med lavere miljøvirkninger. Dybhavet menes at have den største biodiversitet på planeten og yder kritiske miljøtjenester, herunder langsigtet kulstofbinding. Dybhavsminedrift vil højst sandsynligt forårsage permanent tab af biodiversitet og skade på økosystemer. I tråd med forsigtighedsprincippet bør der ikke finde dybhavsminedrift sted, så længe indvirkningen heraf på havmiljøet og biodiversiteten ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt, og så længe der ikke er enighed i videnskabelige kredse om, at dybhavsminedrift kan forvaltes på en måde, der sikrer, at der ikke sker tab af havets biodiversitet og skader på økosystemer.

(51)  Miljøaftryksmetoderne udgør et relevant grundlag for at udarbejde beregningsreglerne. De bygger på videnskabeligt velfunderede vurderingsmetoder, hvori der tages hensyn til lignende forpligtelser som fastsat i anden EU-lovgivning og udviklingen på internationalt plan, og miljøvirkningerne indregnes, herunder klimaændringer og virkninger i forbindelse med vand, luft, jord, ressourcer, arealanvendelse og toksicitet.

(52)  Det bør sikres, at de ansvarlige driftsherrer vurderer deres produkters eller materialers efterlevelse af kravene med henblik på at forbedre permanente magneters cirkularitet og deklarere kritiske råstoffers miljøaftryk, inden de bringes i omsætning, og at de kompetente nationale myndigheder håndhæver disse krav på en virkningsfuld måde. Bestemmelserne om overensstemmelse og markedsovervågning i henhold til forordning (EU) 2019/1020 og forordning (EU) 2023/xxx [EUT: indsæt venligst henvisning til ESPR] er udformet med henblik på at tage hånd om denne udfordring, og de bør derfor også finde anvendelse på disse krav. For derudover at sørge for, at de eksisterende rammer udnyttes optimalt, bør det sikres, at overholdelsen håndhæves gennem det eksisterende typegodkendelsessystem for produkter, der skal typegodkendes i henhold til forordning (EU) 2018/858 eller forordning (EU) nr. 168/2013.

(53)  Kommissionen bør som fastsat i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1025/2012 anmode en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde europæiske standarder til støtte for målene i nærværende forordning.

(54)  Unionen har indgået strategiske partnerskaber, der omfatter råstoffer, med tredjelande med henblik på at gennemføre handlingsplanen for kritiske råstoffer af 2020. For at diversificere udbuddet bør disse bestræbelser intensiveres og føre til indførelsen af strategiske projekter, og for at udvikle og sikre en sammenhængende ramme for indgåelse af fremtidige partnerskaber og udvikle et europæisk råstofdiplomati i overensstemmelse med EU's energi- og klimadiplomati bør Medlemsstaterne og Kommissionen bør som led i deres samspil i udvalget drøfte, analysere og sikre blandt andet koordinering af, hvorvidt eksisterende partnerskaber opfylder disse påtænkte mål, tredjelande gives forrang i forbindelse med nye partnerskaber, indholdet af sådanne partnerskaber samt deres sammenhæng og potentielle synergier mellem medlemsstaternes bilaterale samarbejde med relevante tredjelande og adgangen til tilstrækkelig finansiering. Unionen bør tilstræbe gensidigt fordelagtige og bæredygtige partnerskaber med sådanne tredjelande, herunder med vækstøkonomier og udviklingslande i overensstemmelse med Global Gateway-strategien, Team Europe-tilgangen, den fælles handelspolitik og udviklings‑ og udenrigspolitikken, som bidrager til at diversificere Unionens råstofforsyningskæde og skaber merværdi i partnerlandenes økonomiske og sociale rammer. Der bør også gøres en yderligere indsats for at investere i samarbejde med internationale, ligesindede partnere, som deltager i det indre marked, kandidatlande eller ligesindede tredjelande, der hverken er omfattet af et strategisk partnerskab eller en frihandelsaftale. Disse gensidige interesser bør omfatte fremme og beskyttelse af miljøstandarder, social beskyttelse og beskyttelse af menneskerettighederne i overensstemmelse med international og national lovgivning under fuld overholdelse af multilaterale samarbejdsregler.

(54a)  Unionens strategiske prioritet med at diversificere sin strategiske og kritiske råstofforsyning skal være en prioritet for Unionens optræden udadtil og diplomati inden for rammerne af Team Europes tilgang og i overensstemmelse med dets eksterne energi- og klimapolitik. Unionens eksterne råstofpolitik bør sigte mod at forklare EU's tilgang til ressourceeffektivitet, bæredygtighed og cirkularitet samt sigte mod at samarbejde og om nødvendigt skabe internationale fora for bedre koordinering og gennemsigtighed på de globale råstofmarkeder samt for platforme for fælles indkøb.

(55)  For at støtte gennemførelsen af opgaver i relation til udviklingen af strategiske projekter og finansieringen heraf, efterforskningsprogrammer, overvågningskapaciteter eller strategiske lagre og for at rådgive Kommissionen på passende vis bør der oprettes et europæisk udvalg for kritiske råstoffer. Udvalget bør bestå af medlemsstaterne og Kommissionen, samtidig med at det kan åbne for deltagelse fra civilsamfundet og andre parter som observatører såsom akademikere, civilsamfundsorganisationer, andre EU-institutioner og EU-agenturer. For at udvikle den nødvendige ekspertise til at gennemføre visse opgaver bør udvalget nedsætte stående undergrupper vedrørende finansiering, efterforskning, overvågning og strategiske lagre og bæredygtighed. De bør fungere som et netværk ved at samle de forskellige relevante nationale myndigheder og om nødvendigt høre industrien, den akademiske verden, civilsamfundet og andre relevante interessenter. Udvalgets rådgivning og udtalelser bør være ikkebindende, og fraværet af en sådan rådgivning eller udtalelse bør ikke hindre Kommissionen i at varetage sine opgaver i henhold til denne forordning.

(56)  Manglende fremskridt med hensyn til at opfylde målene, herunder kapacitets- og diversificeringsbenchmarks, kan være et tegn på, at der er behov for at vedtage yderligere foranstaltninger. Kommissionen bør derfor overvåge fremskridtene hen imod opfyldelsen af målene.

(57)  For at minimere medlemsstaternes og virksomhedernes, navnlig SMV'ernes, administrative byrde bør de forskellige rapporteringsforpligtelser strømlines, og Kommissionen bør opstille en model, der gør det muligt for medlemsstaterne at opfylde deres rapporteringsforpligtelser vedrørende projekter, efterforskning og overvågning i et regelmæssigt offentliggjort enhedsdokument, som kan være fortroligt eller til tjenestebrug.

(58)  For at sikre et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde mellem de kompetente myndigheder på EU-niveau og nationale niveauer bør alle de parter, der er involveret i anvendelsen af denne forordning, respektere fortroligheden af de oplysninger og data, der er indhentet under udførelsen af deres opgaver. Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder, deres embedsmænd, funktionærer og andre personer, der arbejder under disse myndigheders tilsyn, samt embedsmænd og tjenestemænd fra andre myndigheder i medlemsstaterne bør ikke videregive oplysninger, som er modtaget eller udvekslet i henhold til denne forordning, og som er omfattet af tavshedspligt. Dette bør også gælde for Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer. Dataene bør håndteres og lagres i et sikkert miljø.

(59)  Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF, er det navnlig vigtigt, at den gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(22). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(60)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser angående: a) præcisering af de modeller, der skal anvendes til at ansøge om anerkendelse af strategiske projekter, statusrapporter vedrørende strategiske projekter, de nationale efterforskningsprogrammer og medlemsstaternes rapportering vedrørende efterforskning, overvågning, strategiske lagre og cirkularitet, b) præcisering af, hvilke produkter, komponenter og affaldsstrømme der anses for at have et højt potentiale for genanvendelse af kritiske råstoffer og fastlæggelse af kriterier og deres anvendelse med henblik på at anerkende ordninger vedrørende kritiske råstoffers bæredygtighed. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(23).

(61)  For at sikre overholdelsen af de forpligtelser, der pålægges i henhold til denne forordning, navnlig hvad angår det forhold, at de opfylder kravene til miljøvenligt design, bør virksomheder, der ikke opfylder deres forpligtelser, herunder vedrørende risikoberedskab, projektrapportering og oplysninger om genanvendelighed, pålægges sanktioner. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstaterne i national ret fastsætter sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, for manglende overholdelse af denne forordning.

(62)  Kommissionen bør foretage en evaluering af denne forordning. I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning bør denne evaluering baseres på de fem kriterier effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og EU-merværdi og bør danne grundlag for konsekvensanalyser af mulige yderligere foranstaltninger. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemførelsen af denne forordning og de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå dens mål, herunder benchmarks for kapacitet og diversificering. På grundlag af gennemførelsen af foranstaltningerne vedrørende gennemsigtigheden af kritiske råstoffers miljøaftryk bør hensigtsmæssigheden af at fastsætte maksimumstærskler for miljøaftrykket ligeledes vurderes i rapporten.

(63)  I det omfang en af de foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordning, udgør statsstøtte, berører bestemmelserne vedrørende sådanne foranstaltninger ikke anvendelsen af traktatens artikel 107 og 108.

(64)  Eftersom målene for denne forordning, nemlig at forbedre det indre markeds funktion om fastlæggelse af en ramme, der skal sikre Unionens adgang til en sikker og bæredygtig forsyning af kritiske råstoffer, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af dets omfang og virkninger kun kan nås på EU-plan, kan Unionen således vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål,

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand og formål

1.  Denne forordnings overordnede målsætning går ud på at forbedre det indre markeds virkemåde ved at etablere en ramme for at sørge for en internationalt konkurrencedygtig, sikker, modstandsdygtig og bæredygtig forsyning af Unionens kritiske råstoffer, herunder ved at fremme bæredygtighed, effektivitet og cirkularitet i hele værdikæden.

2.  For at nå den overordnede målsætning, der er omhandlet i stk. 1, har denne forordning til formål at:

(a)  styrke den strategiske råstofværdikædes forskellige led med det mål at sikre, at Unionens kapacitet senest i 2030 er steget betydeligt for hvert strategisk råstof, således at Unionens samlede kapacitet nærmer sig eller når følgende benchmarks:

(i)  Unionens udvindingskapacitet er tilstrækkelig til at udvinde de malme, mineraler eller koncentrater, der er nødvendige for at producere mindst 10 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer, i det omfang Unionens reserver tillader det

(ii)  Unionens forarbejdningskapacitet, herunder for alle mellemstadier i forarbejdningen, kan producere mindst 50 % af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer op til 20 % af Unionens nye forarbejdningskapacitet kan udvikles inden for rammerne af strategiske partnerskaber i nye vækstmarkeder og udviklingslande

(iii)  Unionens genanvendelseskapacitet, herunder for alle mellemstadier i genanvendelsen, kan producere mindst +10 % af genanvendelseskapaciteten baseret på referencescenariet for 2020-2022 for hvert strategisk råmateriale til, som minimum, at indsamle, sortere og forarbejde 45 % af hvert strategisk råmateriale, der er indeholdt i Unionens affald, under hensyntagen til den tekniske og økonomiske gennemførlighed.

(b)  diversificere Unionens import af strategiske råstoffer med henblik på at sikre, at Unionens årlige forbrug af hvert strategisk råstof på et hvilket som helst relevant forarbejdningstrin senest i 2030 kan bero på import fra flere tredjelande, hvoraf intet tegner sig for mere end 65 % af Unionens årlige forbrug, idet det bør prioriteres at mindske afhængigheden af ustabile partnere, som ikke deler Unionens værdier, respekterer menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet

(c)  forbedre Unionens evne til at overvåge og afbøde forsyningsrisikoen i relation til kritiske råstoffer både i kort- og langsigtet perspektiv, der fuldt ud tager hensyn til international konkurrenceevne

(d)  sikre den frie bevægelighed for kritiske råstoffer og produkter, som indeholder kritiske råstoffer, og som bringes i omsætning på EU-markedet, og samtidig sikre et højt miljøbeskyttelses- og bæredygtighedsniveau ved at forbedre deres cirkularitet, holdbarhed, reparerbarhed og omkostningseffektive tilgængelighed på det indre marked

(da)  tilskynde til udvikling og udbredelse af alternativer til råstoffer ved at fremme produktionsmetoder til at substituere råstoffer samt forskning og udvikling af alternative innovative råstoffer for at mindske Unionens miljøaftryk

(db)  reducere Unionens stigende efterspørgsel efter kritiske råstoffer, herunder ved at øge effektiviteten og udbredelsen af materialesubstitution i hele værdikæden med henblik på at forbruge færre kritiske råstoffer end anført i det forventede referencescenarie som følge af stk. 4b

(dc)  øge andelen af sekundære råstoffer i Unionens forbrug af strategiske råstoffer

3.  Hvis Kommissionen på grundlag af den i artikel 42 omhandlede rapport konkluderer, at Unionen sandsynligvis ikke vil nå målene i stk. 2, vurderer den gennemførligheden og proportionaliteten af at foreslå foranstaltninger eller udøve sine beføjelser på EU-niveau for at sikre opfyldelsen af disse mål.

4.  Kommissionen tager de målsætninger og benchmarks i betragtning, der er fastsat i stk. 2, litra a), nr. iii), som relaterede EU-prioriteter i al relevant EU-ret, herunder artikel 5, stk. 4, litra a), nr. i), i forordning XX/XXXX [EUT: Indsæt venligst: forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter], når der udarbejdes krav til miljøvenligt design for at forbedre følgende produktaspekter: holdbarhed, genbrugsmuligheder, reparationsmuligheder, ressourceanvendelse eller ressourceeffektivitet, mulighed for genfremstilling og genanvendelse, genanvendt indhold og mulighed for nyttiggørelse af materialer.

4a.   De værdikæder, der skabes og styrkes som følge af denne forordning i både EU og tredjelande, skal styrkes yderligere efter 2030. Kommissionen tager højde for dette, når den foretager den i artikel 46 omhandlede evaluering.

4b.  Ved hjælp af en delegeret retsakt vedtaget [3 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] tilvejebringer Kommissionen i overensstemmelse med artikel 36 prognoser for årsforbrug af kritiske råstoffer frem til 2050 med milepæle undervejs og ajourføre dem mindst hvert fjerde år. Disse prognoser baseres på en baseret på en teknologiorienteret, omkostningsoptimerende bottom-up-model for input/output, der udvider eksisterende data og rapporter udarbejdet af Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) under hensyntagen til forskellige scenarier, herunder scenarier med lav og høj efterspørgsel samt et referencescenario. Disse prognoser opdeles på medlemsstatsniveau eller derunder, og repræsenterer alle erhvervssektorer. Dette omfatter kritiske råstoffer, som indgår i mellemvarer eller færdigvarer, der bringes i omsætning i EU, og skal være i overensstemmelse med Unionens energi- og klimamål og med ambitionerne i [forordningen om nettonulindustrien].

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(1)  "råstof": et stof i forarbejdet eller uforarbejdet stand, der anvendes som input til fremstilling af mellemvarer eller færdigvarer, bortset fra stoffer, der fortrinsvis anvendes som fødevarer, foder eller brændsel

(2)  "kritiske råstoffer": råstoffer som defineret i artikel 4

(3)  "strategiske råstoffer": råstoffer som defineret i artikel 3

(4)  "råstofværdikæde": alle aktiviteter og processer, der indgår i efterforskning, udvinding, forarbejdning og genanvendelse af råstoffer

(5)  "efterforskning": alle aktiviteter, der har til formål at påvise mineralforekomster og fastslå disses egenskaber

(6)  "udvinding": primær eller sekundær udvinding af malme, mineraler og planteprodukter fra deres oprindelige kilde som hovedprodukt eller biprodukt, herunder fra mineralforekomster under jorden, mineralforekomster under og fra vand, havvand og træer

(7)  "EU-udvindingskapacitet": et aggregat af de maksimale årlige produktionsmængder, der følger af aktiviteter, som finder sted i Unionen, med henblik på at udvinde malme, mineraler, planteprodukter og koncentrater indeholdende strategiske råstoffer, herunder forarbejdningsaktiviteter, som typisk finder sted på eller i nærheden af udvindingsstedet

(8)  "reserver": alle mineralforekomster, der kan udvindes på en økonomisk rentabel måde i en given markedssammenhæng

(9)  "forarbejdning": alle fysiske, kemiske og biologiske processer, der indgår i omdannelsen af et råstof fra malme, mineraler, planteprodukter eller affald til rene metaller, legeringer eller andre økonomisk anvendelige former

(10)  "Unionens forarbejdningskapacitet": et aggregat af de maksimale årlige produktionsmængder, der følger af forarbejdningsaktiviteter med henblik på at opnå strategiske råstoffer, dog ikke sådanne aktiviteter der typisk finder sted på eller i nærheden af udvindingsstedet, som finder sted i Unionen

(11)  "genanvendelse": enhver nyttiggørelsesoperation af affald fra både forbrugs- og produktionsleddet, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål

(12)  "EU-genanvendelseskapacitet": et aggregat af den maksimale årlige produktionsmængde, der følger af genanvendelsesaktiviteter med henblik på at opnå strategiske råstoffer, herunder sortering og forbehandling af affald, herunder sort masse, og forarbejdningen heraf til sekundære råstoffer, som finder sted i Unionen

(13)  "årligt forbrug af strategiske råstoffer": et aggregat af den mængde strategiske råstoffer, forbrugt af virksomheder der er etableret i Unionen, i forarbejdet form, undtagen strategiske råstoffer, som indgår i mellemvarer eller færdigvarer, og som bringes i omsætning på EU-markedet

(14)  "forsyningsrisiko": forsyningsrisiko som beregnet i overensstemmelse med bilag II

(15)  "råstofprojekt": ethvert planlagt anlæg eller enhver planlagt betydelig udvidelse eller ændret anvendelse af et bestående anlæg, der beskæftiger sig med udvinding, forarbejdning eller genanvendelse af råstoffer

(16)  "aftager": en virksomhed, der har indgået en aftagningsaftale med en projektiværksætter

(17)  "aftagningsaftale": enhver kontraktmæssig aftale mellem en virksomhed og en projektiværksætter, der enten indeholder en forpligtelse for virksomheden til at købe en del af de råstoffer, der produceres i kraft af et specifikt råstofprojekt, over en vis periode eller en forpligtelse for projektiværksætteren til at tilbyde virksomheden denne mulighed

(18)  "projektiværksætter": enhver virksomhed eller ethvert konsortium af virksomheder, der udvikler et råstofprojekt

(19)  "proces for udstedelse af tilladelse": en proces, som omfatter alle relevante administrative tilladelser til at planlægge, anlægge og drive de strategiske projekter, der er nævnt i artikel 5, herunder bygge-, kemikalie- og nettilslutningstilladelser samt miljøvurderinger og -godkendelser, hvis disse er påkrævet, og som omfatter alle administrative ansøgninger og procedurer fra anerkendelsen af ansøgningens gyldighed til underretningen via den ansvarlige nationale kompetente myndighed om udfaldet af proceduren, jf. artikel 8, stk. 1

(20)  "samlet afgørelse": den afgørelse eller samling af afgørelser, der træffes af medlemsstaternes myndigheder, bortset fra domstole, hvori det afgøres, hvorvidt en projektiværksætter opnår tilladelse til at gennemføre et råstofprojekt, uden at dette berører afgørelser truffet i forbindelse med en administrativ klageadgang

(21)  "generel efterforskning": efterforskning på nationalt eller regionalt plan, bortset fra målrettet efterforskning

(22)  "målrettet efterforskning": udførlig undersøgelse af en individuel forekomst af mineraler

(23)  "dybtliggende malmforekomster": mineralforekomster, der befinder sig dybere i jordens skorpe end traditionelt udnyttede malmforekomster

(24)  "prædiktivt kort": et kort, der angiver områder, hvor der sandsynligvis findes mineralforekomster af et givet råstof

(25)  "forsyningsafbrydelse": et uventet betydeligt fald i tilgængeligheden af et råstof eller en betydelig stigning i prisen på et råstof, der overstiger normal markedsprisvolatilitet

(26)  "råstofforsyningskæde": alle aktiviteter og processer i råstofværdikæden frem til det tidspunkt, hvor et råstof anvendes som input til fremstilling af mellemvarer eller færdigvarer

(27)  "afbødningsstrategier": politikker udviklet af en erhvervsdrivende med henblik på at begrænse sandsynligheden for en forsyningsafbrydelse i vedkommendes forsyningskæde eller afbøde de skader på vedkommendes økonomiske aktivitet, der forårsages af en sådan afbrydelse

(28)  "centrale markedsaktører": producenter, der medvirker til at udvinde, forarbejde eller genanvende kritiske råstoffer, samt forhandlere og distributører af kritiske råstoffer og downstreamvirksomheder, der forbruger betydelige mængder af kritiske råstoffer

(29)  "strategisk lager": en mængde af et bestemt råstof i en hvilken som helst form, der oplagres af en offentlig eller privat driftsherre med henblik på frigivelse heraf i tilfælde af en forsyningsafbrydelse

(30)  "stor virksomhed": enhver virksomhed, som i gennemsnit havde over 500 ansatte, og som havde en nettoomsætning på verdensplan på over 150 mio. EUR i det seneste regnskabsår, for hvilket der er udarbejdet årsregnskaber

(31)  "strategiske teknologier": de teknologier, der er nødvendige for den grønne og den digitale omstilling samt for forsvars- og rumfartsapplikationer

(32)  "bestyrelse": det administrations- eller tilsynsorgan, der er ansvarligt for at føre tilsyn med virksomhedens ledelse, eller, hvis et sådant organ ikke findes, den eller de personer, der varetager tilsvarende funktioner

(33)  "indsamling": afhentning af affald, herunder indledende sortering og indledende oplagring af affald med henblik på transport til et affaldsbehandlingsanlæg

(34)  "behandling": nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationer, der omfatter forberedelse forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse

(35)  "nyttiggørelse": enhver operation, hvis hovedresultat er, at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller som er forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt

(36)  "udvindingsaffald": udvindingsaffald som defineret i direktiv 2006/21/EF

(37)  "udvindingsaffaldsanlæg": affaldsanlæg som defineret i direktiv 2006/21/EF

(38)  "foreløbig økonomisk vurdering": en indledende konceptuel vurdering af et råstofprojekts potentielle økonomiske rentabilitet med henblik på at nyttiggøre kritiske råstoffer fra udvindingsaffald

(39)  "magnetisk resonansbilleddannelsesudstyr": en ikkeinvasiv medicinsk anordning, der anvender magnetfelter til at lave anatomiske billeder, eller enhver anden anordning, der anvender magnetfelter til at lave billeder af genstandes indre

(40)  "vindenergigenerator": den del af en onshore- eller offshorevindmølle, der omdanner rotorens mekaniske energi til elektrisk energi

(41)  "industrirobot": en automatisk styret, omprogrammerbar multifunktionel manipulator, der kan programmeres i tre eller flere akser, og som enten kan være fast eller mobil til brug i industrielle automatiseringsapplikationer

(42)  "motorkøretøj": ethvert typegodkendt køretøj i klasse M eller N som omhandlet i forordning (EU) 2018/858

(43)  "let transportmiddel": ethvert hjulkøretøj, der kan drives af elmotoren alene eller af en kombination af motor og menneskelig kraft, herunder elløbehjul, elcykler og typegodkendte køretøjer i klasse L som omhandlet i forordning (EU) nr. 168/2013

(44)  "køleenhed": den del af et kølesystem, der genererer en temperaturforskel, der gør det muligt at afkøle den varme, der er udvundet fra det rum eller den proces, der skal køles, ved hjælp af en elektrisk dampkompressionscyklus

(45)  "varmepumpe": den del af et varmeanlæg, der genererer en temperaturforskel, der gør det muligt at tilføre varme til det rum eller den proces, der skal opvarmes, ved hjælp af en elektrisk dampkompressionscyklus

(46)  "elmotor": en anordning, der omdanner elektrisk indgangseffekt til mekanisk udgangseffekt med en mærkelast på mindst 0,12 kW

(47)  "automatisk vaskemaskine": en vaskemaskine, hvor tøjet færdigbehandles af maskinen, uden at brugeren er nødt til at foretage sig noget under programforløbet

(48)  "tørretumbler": et apparat til tørring af tekstiler ved hjælp af tumbling i en roterende tromle med gennemstrømning af varm luft

(49)  "mikrobølgeovn": ethvert apparat, der er beregnet til opvarmning af fødevarer ved brug af elektromagnetisk energi

(50)  "støvsuger": et apparat, der fjerner snavs fra den pågældende overflade ved hjælp af en luftstrøm, der dannes af et undertryk, der frembringes i apparatet

(51)  "opvaskemaskine": en maskine, der rengør og skyller bordservice

(52)  "permanent magnet": en magnet, der bevarer sin magnetisme efter at være blevet fjernet fra et eksternt magnetfelt

(53)  "databærer": et lineært stregkodesymbol, et todimensionalt symbol eller et andet automatisk identifikationsdataopsamlingsmedium, der kan læses af en anordning

(54)  "entydig produktidentifikator": en unik række tegn til identifikation af produkter

(55)  "magnetbelægning": et lag materiale, der almindeligvis anvendes til korrosionsbeskyttelse af magneter

(56)  "fjernelse": manuel, mekanisk, kemisk, termisk eller metallurgisk håndtering med det resultat, at de ønskede komponenter eller materialer kan påvises som en separat outputstrøm eller en del af en outputstrøm

(57)  "genanvendelsesvirksomhed": enhver fysisk eller juridisk person, der foretager genanvendelse på et godkendt anlæg

(58)  "gøre tilgængelig på markedet": enhver levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag

(59)  "type kritisk råstof": et kritisk råstof, som bringes i omsætning, og som er differentieret ud fra dettes forarbejdningsstadium, kemiske sammensætning, geografiske oprindelse eller de anvendte produktionsmetoder

(60)  "bringe i omsætning": første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-markedet

(61)  "overensstemmelsesvurdering": en proces til påvisning af, om de krav, der er fastsat i artikel 27, 28 eller 34, er opfyldt

(62)  "strategisk partnerskab": en reciprok forpligtelse mellem Unionen og et tredjeland til at øge samarbejdet vedrørende råstofværdikæden, der oprettes gennem et ikkebindende instrument, hvori der fastsættes konkrete foranstaltninger af gensidig interesse. Strategiske partnerskaber skal fremme fordelagtige resultater for begge partnere, herunder vidensdeling.

Kapitel 2

Kritiske og strategiske råstoffer

Artikel 3

Liste over strategiske råstoffer

1.  De råstoffer, der er anført i bilag I, afdeling 1, herunder råmaterialer der er et biprodukt fra andre udvindings- eller genanvendelsesprocesser, betragtes som strategiske sekundære råstoffer.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre denne forordning ved at ajourføre listen over strategiske råstoffer, herunder ved at tilføje råstoffer til listen, hvis der opdages forsyningsrisici som følge af overvågning og stresstest i henhold til denne forordning. Enhver sådan ad hoc-ajourføring af listen over strategiske råstoffer berører ikke de i artikel 36, stk. 3 omhandlede ajourføringer.

En ajourført liste over strategiske råstoffer skal blandt de vurderede råstoffer omfatte de råstoffer, der scorer højest med hensyn til strategisk betydning, forventet vækst i efterspørgslen og tilgængeligheden samt vanskeligheder ved at øge produktionen, og de skal som det vigtigste støtte de i artikel 1, stk. 1 og 2, fastsatte mål. Den strategiske betydning, den forventede vækst i efterspørgslen og tilgængeligheden samt vanskelighederne ved at øge produktionen fastlægges i overensstemmelse med bilag I, afdeling 2.

3.  Kommissionen reviderer og ajourfører om nødvendigt listen over strategiske råstoffer senest den [EUT: indsæt venligst: to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert 2. år. Kommissionen skal give en klar begrundelse for en sådan ajourføring. Kommissionen skal til enhver tid på opfordring fra udvalget og på baggrund af overvågning og stresstest i overensstemmelse med denne forordning revidere og om nødvendigt ajourføre listen og de planlagte revisioner.

3a.  Kommissionen anvender en gennemsigtig og klart defineret metode som omhandlet i bilag I, afdeling 2, til vurdering af strategiske råstoffer, der skal medtages på listen, herunder ved brug af tekniske faktablade, svarende til den metode, der anvendes på listen over kritiske råstoffer som omhandlet i artikel 4.

Artikel 3a

Sekundære strategiske råstoffer

1.  Senest den ...[seks måneder efter vedtagelsen af denne forordning] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en liste over strategiske sekundære råstoffer, herunder jernskrot.

2.  Kommissionen skal i forbindelse med udarbejdelsen af listen, der nævnes i første stykke, lægge særlig vægt på relevansen af et sekundært råstof for den grønne og den digitale omstilling samt forsvars- og rumapplikationer under hensyntagen til:

a)  bidraget til at opretholde forbruget af de yderligere råstoffer, der ellers skal bruges til strategiske teknologier

b)  mængden af drivhusgasemissioner, der er undgået ved at anvende sekundære råstoffer i produktionen af relevante strategiske teknologier, sammenlignet med andre stoffer, og

c)  den forventede vækst i den globale efterspørgsel efter sekundære råstoffer.

3.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre denne forordning ved at ajourføre listen over strategiske råstoffer. En ajourført liste over strategiske sekundære råstoffer skal omfatte deres højstrategiske rolle i dekarboniseringen og den grønne omstilling, den høje forventede stigning i efterspørgslen på globalt niveau, vanskelighederne ved at øge indsamling og nyttiggørelse i Unionen og det store potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer i Unionen.

4.  Kommissionen skal revidere og om nødvendigt ajourføre listen over sekundære strategiske råstoffer senest den ... [Publikationskontoret: indsæt venligst: to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert 2. år. [Ændring 3]

Artikel 4

Liste over kritiske råstoffer

1.  De råstoffer, der er anført i bilag II, afdeling 1, betragtes som kritiske råstoffer.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre bilag II, afdeling 1, for at ajourføre listen over kritiske råstoffer.

En ajourført liste over kritiske råstoffer skal omfatte de strategiske råstoffer, der er opført i bilag I, afdeling 1, samt alle andre råstoffer, der når eller overstiger tærskelværdierne for økonomisk betydning såvel som forsyningsrisiko, jf. stk. 3. Den økonomiske betydning og forsyningsrisikoen beregnes i overensstemmelse med bilag II, afdeling 2. Kommissionen overvejer at føje en yderligere indikator til kritikalitetsvurderingen, som afspejler både knapheden på materialer og deres energiintensitet i produktionen.

3.  Tærskelværdierne skal være 1 for forsyningsrisici og 2,8 for økonomisk betydning.

4.  Kommissionen reviderer og ajourfører om nødvendigt listen over kritiske råstoffer senest den [EUT: indsæt venligst: to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert 2. år. Kommissionen skal give en klar begrundelse for en sådan ajourføring.

Kapitel 3

Styrkelse af Unionens råstofværdikæde

Afdeling 1

Strategiske projekter

Artikel 5

Kriterier for anerkendelse af strategiske projekter

1.  Efter en ansøgning fra projektiværksætteren og i overensstemmelse med proceduren i artikel 6 anerkender Kommissionen råstofprojekter, der opfylder følgende kriterier, som strategiske projekter:

(a)  projektet vil yde et meningsfuldt bidrag til sikkerheden for Unionens forsyning med strategiske råstoffer ved at opfylde ét af følgende to kriterier:

(i)  projektet bidrager, i et hvilket som helst led i værdikæden, væsentligt til forsyningen af ethvert af de i bilag I, afdeling 1, anførte strategiske råstoffer

(ii)  projektet bidrager til forsyning af strategiske teknologier ved substitution af ethvert af de i bilag I, afdeling 1, anførte strategiske råstoffer i de pågældende strategiske teknologiers værdikæder, og træffer samtidig foranstaltninger til at opnå et tilsvarende eller mindre miljø- og materialeaftryk i forhold til det materiale der substitueres.

(b)  projektet er eller vil blive teknisk gennemførligt inden for en rimelig tidshorisont, og projektets forventede produktionsudbytte kan anslås med en tilstrækkelig grad af sikkerhed

(c)  projektet vil blive gennemført på bæredygtig vis, navnlig hvad angår overvågning, forebyggelse, minimering af sociomiljø- og klimavirkninger, herunder men ikke kun vand, luft og jord, anvendelse af socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder, oprindelige befolkningers rettigheder og arbejdstagerrettigheder, potentiale for kvalitetsjob og meningsfuld dialog med lokalsamfund og relevante arbejdsmarkedsparter samt anvendelse af gennemsigtige forretningsmetoder med hensigtsmæssige overholdelsespolitikker for at forebygge og minimere risikoen for negative indvirkninger på den offentlige forvaltnings korrekte virkemåde, herunder korruption og bestikkelse som fastsat i bilag III [Ændring 18]

(d)  for projekter i Unionen vil etableringen, driften eller produktionen af projektet skabe fordele på tværs af landegrænser ud over den pågældende medlemsstat, herunder for downstreamsektorer

(e)  for projekter i tredjelande, der er vækstmarkeder eller udviklingslande, vil projektet kun omfatte ligesindede partnere, blive drevet inden for rammerne af en certificeringsordning for råstoffers bæredygtighed, som er anerkendt af Kommissionen, og være til gensidig gavn for Unionen og det pågældende tredjeland, idet der tilføres merværdi til det pågældende land og ved at bidrage til udviklingen af dets økonomi og etableringen af relevante downstreamindustrier, herunder lokale forarbejdningsindustrier.

(ea)   Ansøgninger om status som strategisk projekt, der udelukkende vedrører forarbejdning eller genanvendelse i områder, der er beskyttet i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF(24) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF(25), tages ikke i betragtning af Kommissionen med henblik på status som strategisk projekt, medmindre det er behørigt begrundet.

2.  Opfyldelsen af anerkendelseskriterierne, jf. stk. 1, vurderes af Kommissionen i overensstemmelse med de elementer og den dokumentation, der er anført i bilag III.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre bilag III for at tilpasse de elementer og den dokumentation, der skal tages i betragtning ved vurderingen af opfyldelsen af anerkendelseskriterierne i stk. 1, til den tekniske og videnskabelige udvikling eller for at tage hensyn til ændringer i EU-lovgivningen eller internationale instrumenter, der er opført i bilag III, punkt 4, eller vedtagelsen af yderligere EU-lovgivning eller internationale instrumenter, der er relevante for opfyldelsen af det kriterium, der er omhandlet i stk. 1, litra c). Projektiværksætteren kan dokumentere opfyldelse af de i stk. 1, litra c), omhandlede kriterier ved certificering i en ordning eller tilsagn om at opfylde kriterierne i sådanne ordninger på tidspunktet for projektgennemførelsen, jf. bilag III, stk. 5. Kommissionen underretter projektiværksættere, der er i færd med processen for at opnå en tilladelse til et strategisk projekt, og ordningens ejere om enhver delegeret retsakt vedtaget i overensstemmelse med artikel 36 ved begyndelsen af den indsigelsesperiode, der er fastsat i artikel 36, stk. 4. Når den delegerede retsakt træder i kraft, underretter Kommissionen også projektiværksættere og ordningens ejere herom.

3.  Anerkendelsen af et projekt som et strategisk projekt berører ikke de krav, der gælder for det relevante projekt eller projektiværksætteren i henhold til folkeretten, EU-retten eller national ret, herunder tredjelandes nationale lovgivning.

3a.   Når det er relevant, vurderer Kommissionen gennemførligheden af supplerende strategiske infrastrukturprojekter, der har potentiale til at fremme og forbedre transport og kommunikation i de strategiske projekter, og som generelt bidrager til bedre regional og lokal udvikling og større social accept af de strategiske projekter og social integration og samtidig tager højde for miljøspørgsmål.

Artikel 6

Ansøgning og anerkendelse

1.  Ansøgninger om anerkendelse af et råstofprojekt som et strategisk projekt kan indgives af projektiværksætteren til Kommissionen når som helst. Ansøgningen skal indeholde:

(a)  relevant og faktuel dokumentation for, at kriterierne i artikel 5, stk. 1, er opfyldt

(b)  en klassificering af projektet i henhold til De Forenede Nationers Rammeklassifikation for Ressourcer, understøttet af relevant dokumentation

(c)  en tidsplan for projektgennemførelsen, herunder en oversigt over de tilladelser, der kræves til projektet, og status for den tilsvarende proces for udstedelse af tilladelse

(d)  en plan med foranstaltninger til sikring af relevant inddragelse og aktiv deltagelse af berørte samfund, herunder, hvis det er relevant, etablering af kanaler til periodisk kommunikation med de lokale og regionale myndigheder, herunder arbejdsmarkedets parter og lokalsamfund, gennemførelse af bevågenhedsskabende kampagner og oplysningskampagner og etablering af afbødnings- og kompensationsordninger, og sikre, at ufrivillig genbosættelse kun bruges som en sidste mulighed

(e)  oplysninger om kontrollen med de virksomheder, der deltager i projektet, jf. artikel 3, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004

(f)  en forretningsplan med en vurdering af projektets finansielle rentabilitet

(g)  et skøn over projektets potentiale for skabelse af kvalitetsjob og projektets behov med hensyn til kvalificeret arbejdskraft samt en analyse af manglen på arbejdskraft og en flerårig arbejdsplan for gennemførelse af opkvalificering og omskoling for at afhjælpe denne mangel og fremme ligestilling mellem kønnene

(ga)  for projekter, der omfatter udvinding, en plan for forbedring af lokaliteternes miljøtilstand efter endt udnyttelse med henblik på at genoprette den tidligere miljøtilstand, samtidig med at der tages hensyn til den tekniske og økonomiske gennemførlighed, samt foranstaltninger til fremme af uddannelse og genansættelse af arbejdstagere

(gb)  hvis projektet omfatter genbosættelse, en plan for, hvordan legitime indehavere af jordbesiddelsesrettigheder identificeres og betragtes i vurderingsprocessen, og for rimelig og rettidig kompensation for tab af aktiver

(gc)   for projekter, der omfatter udvinding inden for områder, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EF eller 2000/60/EF, en beskrivelse, der påviser den konkrete forbindelse mellem projektet og den offentlige interesse

(gd)  for projekter, der omfatter udvinding, en plan med foranstaltninger til at sikre, at en del af merværdien vil blive skabt i udvindingsprojektets bredere område

(ge)  for projekter i tredjelande dokumentation forelagt af projektiværksætteren for, at mindst 40 % af ejerskabet ligger i EU eller i partnerlandet.

2.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, hvori der fastlægges en fælles model, som projektiværksættere skal anvende i forbindelse med de ansøgninger, der er omhandlet i stk. 1, senest [EUT: Indsæt venligst: seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden]. I modellen kan det angives, hvordan de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal udtrykkes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 37, stk. 2. Den fælles model indeholder kun oplysninger, der er nødvendige for at behandle ansøgningen. De oplysninger, der kræves ved udfyldelse af den fælles model, skal være af et rimeligt omfang.

3.  Kommissionen vurderer, om ansøgningen er fuldstændig, senest 14 dage efter modtagelsen heraf og underretter projektiværksætteren om, hvorvidt den er fuldstændig, og om tidsplanen for Kommissionens vurdering. Hvis Kommissionen finder, at oplysningerne i ansøgningen er ufuldstændige, giver den ansøgeren lejlighed til at forelægge de yderligere oplysninger, der er nødvendige for at fuldstændiggøre ansøgningen rettidigt.

4.  Når Kommissionen har underrettet projektiværksætteren om, at oplysningerne i ansøgningen er fuldstændige, jf. stk. 3, fremsender den alle ansøgningsdokumenterne til Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer, jf. artikel 34 ("udvalget"). Senest 30 dage efter modtagelsen af ansøgningsdokumenterne drøfter udvalget ansøgningen og afgiver på grundlag af en retfærdig og gennemsigtig proces en udtalelse om, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig, og om det foreslåede projekt opfylder kriterierne i artikel 5, stk. 1.

4a.  Kommissionen fremsender ansøgningen til den medlemsstat, hvis område er berørt af et foreslået projekt.

4b.  Kommissionen tager ved vurderingen af ansøgningen hensyn til eventuelle dokumenterede menneskerettigheds- eller miljøovertrædelser, der har fundet sted i de 5 år, der går forud for ansøgningen, og eventuelle afbødende foranstaltninger, der er truffet.

5.  Enhver medlemsstat, hvis område er berørt af et foreslået projekt, kan gøre indsigelse mod at give det foreslåede projekt status som et strategisk projekt. Udvalget kan indbyde den berørte medlemsstat til en fremlæggelse af de behørige begrundelser for sin indsigelse, således udvalget kan drøfte dem.

For strategiske projekter i tredjelande deler Kommissionen den modtagne ansøgning med det tredjeland, hvis område er berørt af det foreslåede projekt. Kommissionen godkender ikke ansøgningen, før den har modtaget det relevante tredjelands udtrykkelige godkendelse i overensstemmelse med folkeretten og den gældende lovgivning i det pågældende tredjeland.

5a.  For strategiske projekter i tredjelande, hvormed Union har indgået en strategisk partnerskabsaftale, gennemfører Kommissionen høringer med myndighederne i det pågældende land for at sikre hurtig gennemførelse af projektet.

6.  Kommissionen vedtager under hensyntagen til udvalgets udtalelse, jf. stk. 4, sin afgørelse om anerkendelse af projektet som et strategisk projekt inden for 60 dage efter at have bekræftet fuldstændigheden af oplysningerne i ansøgningen, jf. stk. 3, og underretter ansøgeren herom.

Kommissionens afgørelse begrundes, herunder, hvis det er relevant, og den afviger fra udvalgets udtalelse. Kommissionen deler sine begrundelser med de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat, udvalget og Europa-Parlamentet samt med projektiværksætteren.

7.  Kommissionen kan give forrang til behandlingen af ansøgninger om projekter, der vedrører bestemte led i værdikæden, med henblik på at:

(a)  sikre, at de strategiske projekter rummer en afbalanceret repræsentation af alle strategiske råstoffer og alle værdikædens led

(b)  sikre, at der gøres fremskridt med hensyn til alle de benchmarks, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, litra a) og b)

(ba)  sikre, at der i overensstemmelse med benchmarkene og den afbalancerede repræsentation i litra a) gives prioritet til projekter inden for materialenyttiggørelse, udvindingsaffald og integreret genanvendelse samt ansøgninger indgivet af SMV'er.

Kommissionen prioriterer behandlingen af ansøgninger i henhold til afsnit 1, forudsat at Kommissionen har overholdt de tidsfrister, der er fastsat i stk. 6, for alle ansøgninger.

8.  Hvis Kommissionen er af den opfattelse, at et strategisk projekt ikke længere opfylder kriterierne i artikel 5, stk. 1, eller hvis anerkendelsen var baseret på en ansøgning, der indeholdt svigagtige oplysninger, kan den under hensyntagen til udtalelsen fra udvalget og den ansvarlige projektiværksætter ophæve afgørelsen om at give et projekt status som et strategisk projekt. Inden Kommissionen vedtager en afgørelse om at ophæve denne status, underretter den projektiværksætteren om årsagerne hertil, projektiværksætteren skal have mulighed for at svare på Kommissionens udtalelse, og Kommissionen tager højde for projektiværksætterens svar.

Ethvert strategisk projekt, der ikke længere betragtes som et strategisk projekt udelukkende som følge af en ajourføring af listen over strategiske råstoffer, jf. artikel 3, betragtes stadig som et strategisk projekt i to år efter afgørelsen om ophævelse som omhandlet i første afsnit.

9.  Projekter, der ikke længere anerkendes som strategiske projekter, mister alle rettigheder tilknyttet denne status i henhold til denne forordning.

Artikel 7

Gennemførelse af strategiske projekter

1.  Strategiske projekter anses for at bidrage til forsyningssikkerheden og den bæredygtige produktion med hensyn til strategiske råstoffer i Unionen i overensstemmelse med formålene i artikel 1 i denne forordning.

2.  Med hensyn til de miljøvirkninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, og artikel 16, stk. 1, litra c), i direktiv 92/43/EØF, artikel 4, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF og artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/147/EF, anses strategiske projekter i Unionen for at være af almen interesse eller for at tjene den offentlige sundhed og sikkerhed, og de kan anses for at være af væsentlig almen interesse, forudsat at alle betingelserne i disse direktiver er opfyldt.

3.  En medlemsstat, hvis område berøres af et strategisk projekt, træffer sammen med regionale og lokale myndigheder foranstaltninger med henblik på at medvirke til en rettidig og virkningsfuld gennemførelse heraf.

4.  Udvalget drøfter regelmæssigt gennemførelsen af de strategiske projekter og om nødvendigt de foranstaltninger, der kan træffes af projektiværksætteren eller den medlemsstat, hvis område berøres af et strategisk projekt, for yderligere at lette gennemførelsen og den vellykkede udførelse af de strategiske projekter.

5.  Projektiværksætteren forelægger hvert andet år efter datoen for anerkendelsen som et strategisk projekt Kommissionen en rapport, der som minimum indeholder oplysninger om:

(a)  fremskridt med hensyn til gennemførelsen af projektet, navnlig med hensyn til processen for udstedelse af tilladelse

(b)  hvis det er relevant, årsagerne til forsinkelser sammenholdt med den tidsplan, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra c), og en plan for at afhjælpe sådanne forsinkelser

(c)  fremskridt med hensyn til finansieringen af projektet, herunder oplysninger om offentlig finansiel støtte.

Kommissionen fremsender en kopi af rapporten til udvalget med henblik på drøftelserne som omhandlet i stk. 4.

6.  Udvalget kan til enhver tid anmode projektiværksættere om yderligere oplysninger, der er relevante for gennemførelsen af det strategiske projekt.

7.  Projektiværksætteren underretter Kommissionen om:

(a)  ændringer, der udgør barrierer for projektets opfyldelse af kriterierne i artikel 5, stk. 1

(b)  ændringer med hensyn til kontrollen med de virksomheder, der deltager i projektet på et varigt grundlag, sammenholdt med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra e).

8.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, hvori der fastlægges en model, som projektiværksættere skal anvende i forbindelse med de rapporter, der er omhandlet i stk. 5. I modellen kan det angives, hvordan de oplysninger, der er omhandlet i stk. 5, skal udtrykkes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 37, stk. 2.

Disse gennemførelsesretsakter skal indeholde en fælles model, der skal dække alle de oplysninger, der kræves til rapporten. Omfanget af de oplysninger, der er nødvendige for at udfylde den fælles model, skal være rimeligt.

9.  Projektiværksætteren opretter og ajourfører regelmæssigt virksomhedens websted eller et særligt projektwebsted med oplysninger, som er relevante for lokalbefolkningen, og som fremmer offentlighedens accept, om det strategiske projekt, herunder oplysninger om de miljømæssige og sociale virkninger og de fordele, som er forbundet med det strategiske projekt. Webstedet skal være frit tilgængeligt for offentligheden og kunne tilgås på et eller flere sprog, der er let forståeligt for lokalbefolkningen.

Afdeling 2

Processen for udstedelse af tilladelse

Artikel 8

Det centrale kontaktpunkt

1.  Senest den [EUT: Indsæt venligst: 3 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] udpeger medlemsstaterne én national kompetent myndighed, som er ansvarlig for at lette, koordinere og strømline processen for udstedelse af tilladelse til projekter vedrørende kritiske råstoffer og oplyse om de elementer, der er omhandlet i artikel 17. Den udpegede kompetente myndighed anmoder andre kompetente myndigheder om deres holdning og deltagelse, uden at dette berører procedurens hastighed.

2.  Den nationale kompetente myndighed, der er omhandlet i stk. 1, er projektiværksætterens eneste kontaktpunkt i den proces for udstedelse af tilladelse, der fører til en samlet afgørelse angående et givet projekt vedrørende kritiske råstoffer, og koordinerer forelæggelsen af alle relevante dokumenter og oplysninger. Den sørger for, at alle spørgsmål i forbindelse med processen for udstedelse af tilladelser til projekter vedrørende kritiske råstoffer behandles rettidigt.

En sagsbehandler udpeges af de centrale kontaktpunkter til kritiske råvareprojekter, der har fået status som strategisk projekt. Sagsbehandleren skal stille et let kontaktpunkt til rådighed og bistå projektiværksætteren med at forstå ethvert administrativt spørgsmål. Sagsbehandleren kan også være en del af en anden myndighed med hensyn til de forskellige nationale strukturer for det centrale kontaktpunkt.

3.  Den i stk. 1 omhandlede nationale kompetente myndigheds ansvarsområder eller de dertil knyttede opgaver kan uddelegeres til eller udføres af en anden myndighed for hvert projekt vedrørende kritiske råstoffer, forudsat at:

(a)  den i stk. 1 omhandlede nationale kompetente myndighed underretter projektiværksætteren om denne uddelegering

(b)  én enkelt myndighed er ansvarlig for hvert projekt vedrørende kritiske råstoffer

(c)  én enkelt myndighed koordinerer forelæggelsen af alle relevante dokumenter og oplysninger

(ca)  den i stk. 1 omhandlede nationale kompetente myndighed sikrer, at uddelegeringen af opgaver ikke forårsager forsinkelser.

4.  Projektiværksættere skal gives mulighed for at forelægge alle dokumenter, der er relevante for processen for udstedelse af tilladelse, i elektronisk form.

5.  Den i stk. 1 omhandlede kompetente nationale myndighed tager hensyn til alle gyldige, gennemførte undersøgelser og tilladelser eller godkendelser, der er udstedt for et givet projekt vedrørende kritiske råstoffer, før processen for udstedelse af tilladelse til projektet blev indledt i overensstemmelse med denne artikel, og pålægger intet dobbeltarbejde med hensyn til undersøgelser og tilladelser eller godkendelser, medmindre andet kræves i henhold til EU-retten.

6.  Den i stk. 1 omhandlede nationale kompetente myndighed sikrer, at ansøgerne har let adgang til oplysninger om og enkle procedurer for bilæggelse af tvister vedrørende processen for udstedelse af tilladelser og selve udstedelsen af tilladelse til projekter vedrørende kritiske råstoffer, herunder alternative tvistbilæggelsesmekanismer, hvis det er relevant.

7.  Medlemsstaterne sørger for, at den nationale kompetente myndighed, der er omhandlet i stk. 1, eller enhver myndighed, til hvilken opgaver er blevet uddelegeret i overensstemmelse med stk. 3, råder over et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere og tilstrækkelige finansielle, tekniske og teknologiske ressourcer, der er nødvendige, herunder til opkvalificering og omskoling, med henblik på en virkningsfuld udførelse af dens opgaver i henhold til denne forordning.

Når medlemsstaterne ikke umiddelbart har ressourcerne til at opfylde kravene i dette stykke for så vidt angår de tekniske ressourcer, yder Kommissionen bistand i form af ressourcer, som sikrer, at medlemsstaterne kan opfylde kravene.

8.  Udvalget skal:

(a)  regelmæssigt drøfte gennemførelsen af denne afdeling og udveksle bedste praksis med hensyn til at fremskynde tilladelsesproceduren for projekter vedrørende kritiske råstoffer og forbedre offentlighedens deltagelse og høring

(b)  hvis det er relevant, foreslå Kommissionen retningslinjer for gennemførelsen af denne afdeling, som de i stk. 1 omhandlede nationale kompetente myndigheder skal tage i betragtning.

Artikel 9

Strategiske projekters opprioriterede status

1.  For at sikre en effektiv administrativ behandling af tilladelsesprocesserne vedrørende strategiske projekter i Unionen sikrer projektiværksætterne og alle berørte myndigheder, herunder nationale myndigheder som omhandlet i artikel 8, stk. 1 og 3, at disse sager, herunder kontakt mellem projektiværksætteren og enhver myndighed, før ansøgningen officielt er indgivet og fuldstændig, behandles hurtigst muligt i overensstemmelse med EU-retten og national ret.

2.  Uden at det berører de EU-retlige forpligtelser tildeles strategiske projekter i Unionen status af størst mulig national betydning, hvis en sådan status findes i national ret, og de behandles i overensstemmelse hermed i processerne for udstedelse af tilladelse, herunder byggetilladelser, tilladelser til brug af kemiske stoffer og til nettilslutning samt miljøvurderinger og -tilladelser, hvor disse er påkrævet, hvilket omfatter alle administrative ansøgninger og procedurer.

3.  Alle procedurer for tvistbilæggelse, retstvister, behandling af ankesager samt domstolsprøvelser i forbindelse med processen for udstedelse af tilladelse og selve udstedelsen af tilladelser til strategiske projekter i Unionen ved de nationale domstole, retter, paneler, herunder mægling eller voldgift, hvis disse findes i national ret, behandles, i det omfang der er fastsat sådanne procedurer i national ret, og forudsat at den alment gældende ret til forsvar for enkeltpersoner og lokalsamfund og oprindelige folks samfund respekteres, samtidig med at det sikres, at princippet om ikke at gøre væsentlig skade nøje overholdes. Projektiværksættere af strategiske projekter deltager i en sådan hasteprocedure, hvis det er relevant.

Artikel 10

Varighed af processen for udstedelse af tilladelse

1.  For strategiske projekter i Unionen må processen for udstedelse af tilladelse ikke overstige:

(a)  24 måneder for strategiske projekter, der omfatter udvinding, undtagen for strategiske projekter, der udelukkende vedrører udvindingsaffald, for hvilke tilladelsesprocessen ikke må overstige 18 måneder

(b)  12 måneder for strategiske projekter, der alene omfatter forarbejdning eller genanvendelse.

2.  For strategiske projekter i Unionen, for hvilke processen for udstedelse af tilladelse er indledt forud for tildelingen af status som et strategisk projekt, og for projekter om udvidelse af aktiviteter, for hvilke der allerede er udstedt tilladelse, må varigheden af de resterende trin i processen for udstedelse af tilladelse, efter at projektet er tildelt status som et strategisk projekt, uanset stk. 1 ikke overstige:

(a)  21 måneder for strategiske projekter, der omfatter udvinding, undtagen for strategiske projekter, der udelukkende vedrører udvindingsaffald, for hvilke tilladelsesprocessen ikke må overstige 15 måneder 

(b)  9 måneder for strategiske projekter, der alene omfatter forarbejdning eller genanvendelse.

3.  I ekstraordinære tilfælde, hvor det foreslåede projekts art, kompleksitet, placering eller dimensioner gør dette påkrævet, kan den nationale kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, forlænge de frister, der er omhandlet i stk. 1, litra a), og stk. 2, litra a), med højst 3 måneder og de frister, der er omhandlet i stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b), med højst 1 måned, før de udløber, og fra sag til sag. I så fald underretter den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed projektiværksætteren om begrundelsen for forlængelsen og om den dato, hvor den samlede afgørelse forventes at foreligge skriftligt.

4.  For strategiske projekter, der ikke omfatter minedrift, medfører fraværet af en samlet afgørelse fra den nationale kompetente myndighed, jf. artikel 8, stk. 1, i denne forordning inden for de gældende frister, jf. denne artikels stk. 1 og 2, at den relevante ansøgning om udstedelse af tilladelse betragtes som godkendt, undtagen i de tilfælde, hvor det specifikke projekt gør en miljøkonsekvensvurdering påkrævet i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF eller direktiv 2000/60/EF, 2008/98/EF, 2009/147/EF, 2010/75/EU, 2011/92/EU eller 2012/18/EU. Uanset artikel 4, stk. 6, i direktiv 2011/92/EU skal en afgørelse om, hvorvidt en sådan miljøkonsekvensvurdering er påkrævet, og om de relevante vurderinger træffes og meddeles projektiværksætteren inden for 30 dage. [Ændring 4]

5.  Senest en måned efter modtagelsen af en ansøgning om udstedelse af tilladelse vedrørende et strategisk projekt validerer den nationale kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, ansøgningen eller, hvis projektiværksætteren ikke har indsendt alle de oplysninger, der er nødvendige for at behandle ansøgningen, anmoder myndigheden projektiværksætteren om at indsende en fuldstændig ansøgning senest 30 dage efter denne anmodning, der angiver, hvilke oplysninger der mangler.

Datoen for den nationale kompetente myndigheds anerkendelse af gyldigheden af ansøgningen, jf. artikel 8, stk. 1, betragtes som begyndelsesdatoen for processen for udstedelse af tilladelse.

6.  Senest en måned efter datoen for anerkendelsen af gyldigheden af ansøgningen om tilladelse udarbejder den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed i tæt samarbejde med projektiværksætteren og andre berørte myndigheder en detaljeret tidsplan for processen for udstedelse af tilladelse. Planen offentliggøres af projektiværksætteren på det websted, der er omhandlet i artikel 7, stk. 9.

7.  De i denne artikel fastsatte frister berører ikke de forpligtelser, der følger af EU-retten og international ret, og heller ikke de administrative appelprocedurer og retslige afhjælpningsmuligheder ved domstolene.

De frister, der er fastsat i denne artikel for en hvilken som helst af procedurerne for udstedelse af tilladelse, berører ikke eventuelle kortere frister, der fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 11

Miljøvurderinger og -godkendelser

1.  Hvis der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering for et strategisk projekt i overensstemmelse med artikel 5-9 i direktiv 2011/92/EU, anmoder den pågældende projektiværksætter senest 30 dage efter meddelelsen om anerkendelsen af det strategiske projekt den nationale kompetente myndighed, jf. artikel 8, stk. 1, om en udtalelse om omfanget og detaljeringsgraden af de oplysninger, der skal indgå i miljøkonsekvensvurderingsrapporten i henhold til artikel 5, stk. 1, i nævnte direktiv.

Den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed sikrer, at den i første afsnit omhandlede udtalelse afgives hurtigst muligt og inden for en frist på højst 20 dage fra den dato, hvor projektiværksætteren forelagde sin anmodning. Den nationale kompetente myndighed tilstræber at strømline processen og guide projektiværksætteren gennem processen.

Kommissionen offentliggør fælles retningslinjer for de nationale myndigheder i henhold til dette stykke.

2.  I tilfælde af strategiske projekter, for hvilke forpligtelsen til at foretage vurderinger af indvirkningen på miljøet samtidig følger af Rådets direktiv 92/43/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2008/98/EF, 2009/147/EF, 2010/75/EU, 2011/92/EU eller 2012/18/EU, sikrer den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed, at der anvendes en koordineret eller en fælles procedure, som opfylder alle kravene i den pågældende EU-lovgivning, uanset hvilken procedure projektiværksætteren vælger.

Inden for rammerne af den koordinerede procedure, der er omhandlet i første afsnit, koordinerer og strømliner den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed de forskellige individuelle vurderinger af et bestemt projekts miljøkonsekvenser som påkrævet ifølge den relevante EU-lovgivning.

Inden for rammerne af den fælles procedure, der er omhandlet i første afsnit, forelægger den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed en samlet vurdering af et bestemt projekts miljøkonsekvenser som påkrævet ifølge den relevante EU-lovgivning.

3.  Den nationale kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, sørger for, at de berørte myndigheder udsteder den begrundede konklusion, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g), nr. iv), i direktiv 2011/92/EU vedrørende vurdering af et strategisk projekts indvirkning på miljøet, senest 80 dage efter at have modtaget alle nødvendige oplysninger, der er indsamlet i henhold til direktivets artikel 5, 6 og 7, og efter at have afsluttet de høringer, der er omhandlet i direktivets artikel 6 og 7.

3a.   I helt særlige tilfælde, hvor det foreslåede projekts art, kompleksitet, beliggenhed eller omfang kræver det, kan den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed forlænge den i denne artikels stk. 3 omhandlede frist med højst 30 dage, inden den udløber og ud fra en individuel vurdering af den konkrete sag. I så fald oplyser den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed projektiværksætteren om, hvilke årsager der ligger til grund for forlængelsen, og om den dato, hvor den begrundede konklusion forventes at foreligge skriftligt.

4.  Fristen for høring af den berørte offentlighed om den miljøkonsekvensvurderingsrapport, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2011/92/EU, må ikke overstige 80 dage og ikke være kortere end 40 dage, når det drejer sig om strategiske projekter.

4a.  Når det drejer sig om strategiske projekter, skal projektiværksætteren, hvis der ikke foreligger en begrundet konklusion fra den i artikel 8, stk. 1, omhandlede kompetente myndighed inden for den gældende frist, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, kunne indgive en klage til den relevante domstol, som kan føre til bøder eller et midlertidigt forbud.

5.  Denne artikels stk. 1 finder ikke anvendelse på processen for udstedelse af tilladelse til strategiske projekter, for hvilke processen for udstedelse af tilladelse er påbegyndt forud for tildelingen af status som et strategisk projekt.

Denne artikels stk. 2-4 finder udelukkende anvendelse på processen for udstedelse af tilladelse til strategiske projekter, for hvilke processen for udstedelse af tilladelse er påbegyndt forud for tildelingen af status som et strategisk projekt, for så vidt de tiltag, der omhandles i disse afsnit, endnu ikke er fuldført.

Artikel 12

Planlægning

1.  Medlemsstaterne sørger for, at nationale, regionale og lokale myndigheder med ansvar for udarbejdelse af planer, herunder zoneplaner, fysiske planer og arealanvendelsesplaner, i sådanne planer, hvis det er relevant, indføjer bestemmelser om udvikling af projekter vedrørende kritiske råstoffer i tæt samarbejde med hinanden. Kunstige og bebyggede arealer, industriområder, brownfieldområder, aktive eller forladte miner og, hvis det er relevant, mineralaflejringer verificeret af en medlemsstats geologiske undersøgelser.

2.  Hvis planer, der indeholder bestemmelser om udvikling af projekter vedrørende kritiske råstoffer, er genstand for en vurdering i henhold til direktiv 2001/42/EF og i henhold til artikel 6 i direktiv 92/43/EØF, skal disse vurderinger kombineres. Hvis det er relevant, skal denne kombinerede vurdering også omhandle indvirkningen på potentielt berørte vandområder og kontrollere, om planen vil forårsage forringelse af tilstanden eller af potentialet som omhandlet i artikel 4 i direktiv 2000/60/EF eller potentielt vil hindre, at et vandområde opnår god tilstand eller et godt potentiale. Hvis det er relevant, skal medlemsstaterne vurdere virkningerne af eksisterende og fremtidige aktiviteter på havmiljøet, herunder samspillet mellem land og hav, jf. artikel 4 i direktiv 2014/89/EU, og disse virkninger skal også tages op i den kombinerede vurdering under opretholdelse af den samme kvalitetsstandard. Når der er behov for en vurdering i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/60/EF eller artikel 4 i direktiv 2014/89/EU, skal den ifølge denne artikel gennemføres på en sådan måde, at den ikke fører til en forlængelse af de frister, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1 og stk. 2, og artikel 11, stk. 3 i nærværende forordning.

Artikel 13

Anvendelse af UNECE-konventionerne

1.  Bestemmelserne i denne forordning berører ikke forpligtelserne i henhold til De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, der er undertegnet i Århus den 25. juni 1998, og i henhold til UNECE-konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne, der er undertegnet i Esbo den 25. februar 1991.

2.  Alle afgørelser, der vedtages i henhold til denne afdeling, gøres offentligt tilgængelige på en letforståelig måde, og alle afgørelser vedrørende et projekt skal kunne findes på samme websted.

Afdeling 3

Grundforudsætninger

Artikel 14

Fremskyndet gennemførelse

1.  Kommissionen og medlemsstaterne samt de berørte lokale og regionale myndigheder iværksætter aktiviteter for at fremskynde og muliggøre private investeringer til strategiske projekter. For at sikre en ensartet forsyning i Unionen overvejer medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 107 og artikel 108 i TEUF, at tilvejebringe og koordinere støtte til strategiske projekter, der har vanskeligt ved at få adgang til finansiering, samt til opstartsvirksomheder, der er aktive i specifikke faser af værdikæden, med henblik på at støtte udviklingen og fremme et innovativt økosystem og det bredeste spektrum af teknologier på det område. Kommissionen og medlemsstaterne afstår fra aktiviteter, der fortrænger private investeringer.

2.  Kommissionen og medlemsstaterne, herunder de lokale og regionale myndigheder yder om nødvendigt administrativ bistand til strategiske projekter for at lette deres hurtige og virkningsfulde gennemførelse, herunder ved at give:

(a)  bistand til at sikre, at de gældende administrative forpligtelser og rapporteringsforpligtelser overholdes

(b)  bistand til projektiværksættere med henblik på yderligere at øge offentlighedens rettidige deltagelse og høring vedrørende projektet, herunder ved i givet fald at følge anbefalinger og bedste praksis fra udvalget

(ba)  opdateringer om projektiværksætternes forventede og lejlighedsvise administrative forsinkelser i forbindelse med tilladelsesprocessen og årsagerne hertil, og samtidig sikre regelmæssig, rettidig og klar kommunikation

(bb)  særlige innovationsfonde for råstoffer som følge af akademierne for nettonulindustrien som omhandlet i [EUT: indsæt venligst henvisning til forordningen om nettonulindustrien].

2a.  Kommissionen kan afgive en udtalelse til medlemsstaterne om tilpasningen af den nationale gennemførelse med de formål, der er fastsat i artikel 1, stk. 2.

Artikel 15

Koordinering af finansieringen

1.  Den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra a), drøfter og rådgiver efter anmodning fra en projektiværksætter for et strategisk projekt om, hvordan finansieringen af dens projekt kan fuldføres, og udstede anbefalinger om fremtidige ressourcer og finansieringsinstrumenter, i betragtning af den allerede opnåede finansiering og under hensyntagen til mindst følgende elementer:

(a)  yderligere private finansieringskilder samt støtte gennem ressourcer fra Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe eller andre internationale finansielle institutioner, herunder Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, med særligt fokus på Global Gateway-initiativet for strategiske projekter uden for Unionen

(b)  medlemsstaternes eksisterende instrumenter og programmer, herunder fra eksportkreditagenturer, nationale erhvervsfremmende banker og institutter

(c)  relevante EU-bevillings- og finansieringsprogrammer.

1a.  Senest [… 18 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert år forelægger Kommissionen bistået af den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra a), en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Rapporten skal beskrive hindringer for adgang til finansiering og anbefalinger til at lette adgangen til finansiering for strategiske projekter, herunder Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

Artikel 16

Fremme af aftagningsaftaler

1.  Kommissionen opretter et system, der gør det lettere at indgå aftagningsaftaler i forbindelse med strategiske projekter under overholdelse af konkurrencereglerne.

2.  Det i stk. 1 omhandlede system skal gøre det muligt for potentielle aftagere at afgive bud med angivelse af:

(a)  mængde og kvalitet af de strategiske råstoffer, de agter at købe

(b)  påtænkt pris eller prisinterval

(c)  aftagningsaftalens planlagte varighed.

3.  Det i stk. 1 omhandlede system skal gøre det muligt for projektiværksættere af strategiske projekter at udbyde leverancer med angivelse af:

(a)  mængde og kvalitet af de strategiske råstoffer, for hvilke de ønsker at indgå aftagningsaftaler

(b)  påtænkt pris eller prisinterval, som de er villige til at sælge til

(c)  aftagningsaftalens planlagte varighed.

4.  På grundlag af bud og udbud, der modtages i henhold til stk. 2 og 3, bringer Kommissionen projektiværksættere af strategiske projekter i kontakt med potentielle aftagere, der er relevante for deres projekt.

4a.  Systemet er tilgængeligt for projektiværksættere, i tilfælde hvor den i artikel 8, stk. 1, omhandlede nationale kompetente myndighed endnu ikke har udstedt en tilladelse, men har nået et fremskredent niveau for ansøgning om tilladelse til et strategisk projekt.

Artikel 17

Onlineadgang til administrative oplysninger

1.   Medlemsstaterne oplyser følgende om administrative processer, der er relevante for projekter vedrørende kritiske råstoffer, online og på en centraliseret og lettilgængelig måde:

(a)  processen for udstedelse af tilladelse og relaterede administrative processer, der er nødvendige for at opnå tilladelsen

(b)  finansierings- og investeringstjenesteydelser

(c)  bevillingsmuligheder på EU- eller medlemsstatsniveau

(d)  erhvervsstøttetjenester, herunder, men ikke begrænset til, selvangivelse, lokal skattelovgivning og arbejdsret.

1a.  Kommissionen giver på en centraliseret og lettilgængelig måde oplysninger om administrative processer, der er relevante for at opnå status som strategiske projekter online.

Afdeling 4

Efterforskning

Artikel 18

Nationale efterforskningsprogrammer

1.  Hver medlemsstat udarbejder et nationalt program for generel efterforskning efter kritiske råstoffer. Hver medlemsstat udarbejder det første af et sådant program senest den [EUT: Indsæt venligst: 1 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. De nationale programmer gennemgås og ajourføres digitalt med data indlejret fra andre efterforskningskampagner med henblik på årlig offentliggørelse hvert tredje år.

2.  De nationale efterforskningsprogrammer, der er omhandlet i stk. 1, skal omfatte foranstaltninger med henblik på at øge adgangen til oplysninger om forekomsten af kritiske råstoffer i Unionen, herunder dybtliggende malmforekomster. De skal, hvis det er relevant, omfatte følgende foranstaltninger:

(a)  kortlægning af mineraler i en hensigtsmæssig målestok, herunder potentialet for de eksisterende affaldsrester

(b)  geokemiske kampagner, herunder fastlæggelse af den kemiske sammensætning af jord, sedimenter og klipper

(c)  geovidenskabelige undersøgelser såsom geofysiske undersøgelser

(d)  behandling af data indsamlet gennem generel efterforskning, herunder gennem udarbejdelse af prædiktive kort

(e)  gennemarbejdning af eksisterende geovidenskabelige undersøgelsesdata for at kontrollere for ikkepåviste mineralforekomster, der indeholder kritiske råstoffer og bæremetaller, som kan indeholde kritiske råstoffer.

3.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres udkast til nationale programmer, jf. stk. 1. Kommissionen kan afgive en udtalelse om omfanget af og formatet for deres efterforskningsprogrammer for at sikre en strømlinet EU-tilgang. Kommissionen kan også hjælpe medlemsstaterne med at etablere og gennemføre deres nationale efterforskningsprogrammer gennem tekniske, digitale og teknologiske ressourcer.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de endelige nationale programmer, jf. stk. 1 i denne artikel. Kommissionen fremsender derefter disse programmer til udvalget, så de kan drøftes i den undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra e).

4.  Medlemsstaterne giver som led i den i artikel 43 omhandlede rapport oplysninger om de fremskridt, der er opnået med hensyn til gennemførelsen af foranstaltningerne i deres nationale programmer.

5.  Medlemsstaterne offentliggør de ajourførte oplysninger om deres mineralforekomster, som indeholder kritiske råstoffer, og som er indsamlet gennem foranstaltningerne i de nationale programmer, der er omhandlet i stk. 1, efter begrundet anmodning fra den akademiske verden, kompetente nationale myndigheder, EU-, nationale, regionale og lokale agenturer, nationale geologiske institutter eller undersøgelsesinstitutter. Disse oplysninger skal i relevant tilfælde omfatte klassificeringen af de udpegede forekomster ved hjælp af De Forenede Nationers Rammeklassifikation for Ressourcer.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, hvori der fastlægges en model, som anvendes til at offentliggøre de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit. I modellen kan det angives, hvordan de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, skal udtrykkes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 37, stk. 2.

6.  Under hensyntagen til det eksisterende samarbejde om generel efterforskning drøfter den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra b), de nationale programmer, der er omhandlet i stk. 1, og gennemførelsen heraf, herunder som minimum:

(a)  potentialet for samarbejde, herunder om efterforskning af mineralforekomster på tværs af landegrænser og fælles geologiske formationer

(b)  bedste praksis i relation til de foranstaltninger, der er anført i stk. 2

(c)  integration af resultaterne af de nationale programmer, der er omhandlet i stk. 1, i infrastrukturen for geografisk information som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF(26), og at gøre denne infrastruktur for geografisk information tilgængelig for alle kompetente nationale myndigheder for at øge datadelingen.

6a.  Medlemsstaterne fremmer den teknologiske modenhed af teknologier til efterforskning efter dybe og komplekse forekomster af kritiske råstoffer som minimum ved at inddrage støtteforanstaltninger med dette formål i de nationale forsknings‑ og innovationsprogrammer, og samtidig mindskes miljøvirkningen fra disse teknologier.

Kapitel 4

Risikoovervågning og -afbødning

Artikel 19

Overvågning og stresstest

1.  Kommissionen overvåger forsyningsrisikoen i relation til kritiske råstoffer. Denne overvågning skal mindst omfatte udviklingen med hensyn til følgende parametre:

(a)  handelsstrømme

(b)  udbud og efterspørgsel

(c)  koncentrationen af udbuddet

(d)  Unionens og den globale produktion og produktionskapacitet i værdikædens forskellige led

(da)  prissvingninger

(db)  flaskehalse i tilladelsesprocedurerne

(dc)  Unionens og den globale genanvendelseskapacitet for strategiske råstoffer

(dd)  geopolitiske udviklinger, menneskerettighedskriser og sikkerhedsudfordringer, som Unionen står over for.

2.  De nationale myndigheder, som deltager i den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra c), støtter Kommissionen i den overvågning, der er omhandlet i stk. 1, ved:

(a)  at udveksle alle oplysninger, de har til rådighed, om udviklingen med hensyn til de parametre, der er anført i stk. 1, herunder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 20

(b)  i samarbejde med Kommissionen og de øvrige deltagende myndigheder at indsamle oplysninger om udviklingen med hensyn til de parametre, der er anført i stk. 1, herunder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 20, uden at dette berører gældende konkurrence- og antitrustlovgivning

(c)  at foretage en analyse af forsyningsrisiciene for kritiske råstoffer i lyset af udviklingen med hensyn til de parametre, der er anført i stk. 1.

3.  Kommissionen sikrer i samarbejde med de nationale myndigheder, som deltager i den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra c), at der mindst hvert andet år udføres en stresstest for hvert kritisk råstofs forsyningskæde, eller at der påvises forsyningsrisici som følge af den i stk. 1 omhandlede overvågning. Til dette formål koordinerer og opdeler den stående undergruppe, der er omhandlet i artikel 35, stk. 6, litra c), de forskellige deltagende myndigheders gennemførelse af en stresstest for de forskellige kritiske råstoffer.

De i første afsnit omhandlede stresstest skal bestå af en vurdering af EU-forsyningskædens sårbarhed over for forsyningsafbrydelser for de relevante kritiske råstoffers vedkommende ved at anslå virkningen af forskellige scenarier, der kan forårsage sådanne forstyrrelser, og deres potentielle følgevirkninger, idet der som minimum tages hensyn til følgende elementer:

(a)  hvor det pågældende råstof udvindes, forarbejdes eller genanvendes

(b)  de erhvervsdrivendes kapacitet i værdikædens enkelte led samt markedsstrukturen

(c)  faktorer, der kan påvirke udbuddet, herunder, men ikke begrænset til, den geopolitiske situation, handelstvister, herunder økonomisk tvang, logistik, energiforsyning, arbejdsstyrke eller naturkatastrofer

(d)  tilgængeligheden og evnen til hurtigt at diversificere forsyningskilder, erstatte eller mindske efterspørgslen gennem øget effektivitet

(e)  brugerne af det relevante råstof i hele værdikæden og deres andel af efterspørgslen, idet der lægges særlig vægt på fremstilling af teknologier, der er relevant for den grønne og den digitale omstilling samt forsvars- og rumfartsapplikationer.

4.  Kommissionen stiller efter begrundet anmodning fra den akademiske verden, de nationale kompetente myndigheder, EU-agenturer eller medlemsstaternes geologiske institutter eller undersøgelsesinstitutter oplysninger til rådighed, der indeholder:

(a)  de tilgængelige oplysninger om udviklingen med hensyn til de parametre, der er omhandlet i stk. 1

(b)  en beregning af forsyningsrisikoen for kritiske råstoffer i lyset af de oplysninger, der er omhandlet i litra a)

(c)  resultaterne af de stresstest, der er omhandlet i stk. 3

(d)  hvis det er relevant, forslag til egnede afbødningsstrategier for at mindske forsyningsrisikoen.

Hvis der er rimelig grund til at antage, at tilrådighedsstillelse af de oplysninger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, for en hvilken som helst af de aktører, der er omhandlet i nævnte afsnit 1, vil føre til geopolitiske ulemper, kan Kommissionen afvise at stille oplysningerne til rådighed for en hvilken som helst af disse aktører fra sag til sag.

5.  Finder Kommissionen på grundlag af de oplysninger, der er indsamlet i henhold til stk. 1, 2 og 3, klare tegn på en risiko for forsyningsafbrydelse, advarer Kommissionen medlemsstaterne, udvalget, Europa-Parlamentet og Unionens forvaltningsorganer om kriseovervågnings- eller krisestyringsmekanismer, hvis anvendelsesområde omfatter relevante kritiske eller strategiske råstoffer.

5a.  Store virksomheder, der fremstiller strategiske teknologier ved hjælp af strategiske råstoffer, træffer passende risikostyrings- og afbødende foranstaltninger med hensyn til deres forsyningskæder for kritiske råstoffer og deler dem regelmæssigt med deres bestyrelse og om nødvendigt på ad hoc-basis.

Artikel 20

Oplysningsforpligtelser i forbindelse med overvågning

1.  Medlemsstaterne forelægger som led i den i artikel 43 omhandlede rapport Kommissionen oplysninger om ethvert nyt eller eksisterende råstofprojekt på deres område af relevans for artikel 19, stk. 1, litra d), herunder en klassificering af nye projekter i henhold til De Forenede Nationers Rammeklassifikation f Ressourcer.

Den medlemsstat, der giver oplysninger i overensstemmelse med dette stykkes første afsnit, indhenter disse oplysninger udelukkende på grundlag af de data, der er indgivet i ansøgningen om tilladelse. Data, der indgives i henhold til dette stykkes første afsnit, behandles i overensstemmelse med artikel 44.

2.  Medlemsstaterne udpeger de store virksomheder, der opererer i værdikæden for kritiske råstoffer, der er etableret på deres område, og:

(a)  overvåger deres aktiviteter gennem regelmæssige og forholdsmæssigt afpassede undersøgelser med henblik på at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at varetage de overvågningsopgaver, der er omhandlet i artikel 19. Store virksomheder, der er udpeget i henhold til dette stykke, er kun forpligtet til at indsende oplysninger, som de indsamler som led i allerede eksisterende overvågningsøvelser eller stresstest, i det omfang sådanne oplysninger allerede er tilgængelige. De store virksomheder er ikke forpligtet til at indsende data, der indeholder forretningsrisici. Medlemsstaterne sørger for, at oplysningerne behandles i overensstemmelse med artikel 44.

(b)  oplyser som led i den rapport, der er omhandlet i artikel 43, om resultaterne af disse undersøgelser

(c)  underretter uden ophold Kommissionen om større begivenheder, der kan hindre de udpegede store virksomheders normale drift af deres aktiviteter.

3.  Medlemsstaterne sender de data, der er indsamlet i henhold til denne artikels stk. 2, litra a) og b), til de nationale statistiske myndigheder og til Eurostat med henblik på udarbejdelse af statistik i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009. Medlemsstaterne udpeger den nationale myndighed, der er ansvarlig for at sende dataene til de nationale statistiske kontorer og Eurostat.

3a.  Medlemsstaterne udarbejder efter høring af relevante interessenter i værdikæden for kritiske råstoffer en fælles model, der skal udfyldes af store virksomheder med henblik på besvarelse af de undersøgelser, der er omhandlet i stk. 2, litra a). I den fælles model kan det angives, hvordan de i stk. 2, litra a), omhandlede oplysninger skal formuleres. De oplysninger, der kræves ved udfyldelse af den fælles model, skal være af et rimeligt omfang.

Artikel 21

Rapportering af strategiske lagre

1.  Medlemsstaterne forelægger som led i den i artikel 43 omhandlede rapport Kommissionen oplysninger om status for deres strategiske lagre af strategiske råstoffer.

2.  De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal omfatte lagre, der indehaves af alle offentlige myndigheder, offentligt ejede virksomheder eller erhvervsdrivende, som en medlemsstat har pålagt at opbygge eller forvalte strategiske lagre på dens vegne, og de skal som minimum indeholde en beskrivelse af:

(a)  niveauet af disponible lagre for hvert strategisk råstof, målt både i ton og som en procentdel af det årlige nationale forbrug af de relevante materialer, samt de opbevarede materialers kemiske form og renhed

(b)  udviklingen i niveauet af disponible lagre for hvert strategisk råstof i de foregående 5 år

(c)  eventuelle regler eller procedurer for frigivelse, tildeling og fordeling af strategiske lagre.

3.  Rapporten kan også indeholde oplysninger om strategiske lagre af kritiske og andre råstoffer.

Artikel 22

Overvågning af strategiske lagre

1.  Senest den [EUT: Udfyld venligst: Udfyld venligst: 2 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og hvert 2. år derefter deler Kommissionen på grundlag af de oplysninger, der er modtaget i henhold til artikel 21, stk. 1, følgende med udvalget og Europa-Parlamentet:

(a)  oplysninger om det samlede niveau for EU-lagre for hvert strategisk råstof

(b)  oplysninger om den potentielle adgang på tværs af landegrænser til strategiske lagre i lyset af reglerne eller procedurerne for deres frigivelse, tildeling og fordeling.

2.  Udvalgets stående undergruppe, jf. artikel 35, stk. 6, litra d), fastsætter et sikkerhedsniveau for EU-lagre af strategiske råstoffer. Sikkerhedsniveauet skal:

(a)  udtrykkes som den fornødne mængde til at dække et bestemt antal dage med gennemsnitlig daglig nettoimport i tilfælde af en forsyningsafbrydelse, som beregnes ud fra importmængden i det foregående kalenderår

▌

(c)  stå i et rimeligt forhold til den forsyningsrisiko og økonomiske betydning, der tillægges det relevante strategiske råstof.

3.  Kommissionen afgiver, hvis det er relevant, under hensyntagen til udvalgets synspunkter udtalelser rettet til medlemsstaterne om:

(a)  at øge niveauet for strategiske lagre under hensyntagen til den sammenligning, der er omhandlet i stk. 1, litra b), den relative fordeling af eksisterende lagre blandt medlemsstaterne og de erhvervsdrivendes forbrug af strategiske råstoffer på medlemsstaternes respektive områder

(b)  at ændre eller koordinere reglerne eller procedurerne for frigivelse, tildeling og fordeling af strategiske lagre med henblik på at forbedre den potentielle tilgængelighed på tværs af landegrænser, navnlig hvis det er nødvendigt for produktionen af strategiske teknologier.

4.  Ved udarbejdelsen af de udtalelser, der er omhandlet i stk. 3, lægger Kommissionen og udvalget særlig vægt på behovet for at opretholde incitamenter for private driftsherrer, der er afhængige af strategiske råstoffer som input, til at oprette deres egne lagre eller træffe andre forholdsregler for at styre deres eksponering for forsyningsrisici.

5.  Medlemsstaterne oplyser som led i den i artikel 43 omhandlede rapport om, hvorvidt og hvordan de har efterlevet eller agter at efterleve de udtalelser, der er omhandlet i stk. 3.

6.  Forud for mindst to medlemsstaters deltagelse i internationale eller multilaterale fora på områderne strategiske lagre af strategiske råstoffer sørger Kommissionen for en forudgående koordinering enten mellem de berørte medlemsstater og Kommissionen eller på et særligt møde i udvalget.

7.  Kommissionen forelægger de indsamlede data om de disponible EU-lagre til de EU-forvaltningsorganer, som er ansvarlige for kriseovervågnings- eller krisestyringsmekanismer, der dækker relevante strategiske råstoffer. 

▌

Artikel 24

Fælles indkøb

1.  Kommissionen opretter og driver et system, hvormed efterspørgslen aggregeres dels fra interesserede virksomheder, som forbruger strategiske råstoffer, og som er etableret i Unionen, og dels fra de myndigheder i medlemsstaterne, som er ansvarlige for strategiske lagre, og som efterspørger tilbud fra leverandører med henblik på at opfylde denne aggregerede efterspørgsel. Dette omfatter både uforarbejdede og forarbejdede strategiske råstoffer.

2.  I forbindelse med oprettelsen og driften af det i stk. 1 omhandlede system skal Kommissionen vælge de strategiske råstoffer og forarbejdningsstadier, som systemet kan anvendes på, idet der tages hensyn til forskellige strategiske råstoffers relative forsyningsrisiko og mulighederne for at opbygge strategiske lagre af disse materialer ud fra de oplysninger, der er indsamlet i henhold til artikel 21 og 22.

▌

Kommissionen kan ligeledes fastsætte minimumsmængder af efterspurgt materiale, uden at det berører SMV'ers evne til at kunne deltage i systemet, idet der tages hensyn til SMV'ers samlede behov, det forventede antal interesserede deltagere og behovet for at sikre et håndterbart antal deltagere.

3.  Adgangen til at deltage i den i stk. 1 omhandlede ordning skal være åben og gennemsigtig for alle interesserede virksomheder, der er etableret i Unionen, og for medlemsstaternes myndigheder. Deltagelse af medlemsstater eller nationale enheder, der er omfattet af direktiv 2014/24/EU eller 2014/25/EU vedrørende udbud, er kun mulig i de tilfælde, hvor en sådan deltagelse er forenelig med disse direktiver.

4.  EU-virksomheder og medlemsstaternes myndigheder, der deltager i det i stk. 1 omhandlede system, kan på gennemsigtig vis i fællesskab forhandle indkøb, herunder priserne eller andre vilkår og betingelser i købsaftalen, eller anvende fælles indkøb for at opnå bedre vilkår hos deres leverandører eller for at forebygge mangelsituationer. Deltagende EU-virksomheder og medlemsstaternes myndigheder skal overholde EU-retten, herunder Unionens konkurrencelovgivning.

5.  Enheder udelukkes fra at deltage som leverandør, i efterspørgselsaggregeringen og fælles indkøb eller som serviceleverandør, hvis de:

(a)  er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 215 i TEUF

(b)  er direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af eller handler på vegne af eller efter anvisning fra fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af sådanne restriktive EU-foranstaltninger.

6.  Uanset artikel 176 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 kan Kommissionen gennem en udbudsprocedure i henhold til forordning (EU, Euratom) 2018/1046 indgå kontrakt om de nødvendige tjenesteydelser fra en enhed, der er etableret i Unionen og fungerer som serviceleverandør, med henblik på at oprette og drive det system, der er omhandlet i stk. 1. Den valgte serviceleverandør må ikke have nogen interessekonflikt.

7.  Kommissionen fastlægger i tjenesteydelseskontrakten, hvilke opgaver serviceleverandøren skal udføre, herunder tildeling af efterspørgsel, tildeling af adgangsrettigheder med henblik på levering, registrering og verifikation af alle deltagere, offentliggørelse og rapportering af aktiviteterne og enhver anden opgave, der er nødvendig for at oprette og drive systemet. I tjenesteydelseskontrakten fastlægges endvidere de praktiske aspekter af serviceleverandørens virksomhed, herunder brugen af IT-værktøjet, sikkerhedsforanstaltningerne, valutaen eller valutaerne, betalingsordningen og forpligtelserne.

8.  I tjenesteydelseskontrakten med serviceleverandøren forbeholdes Kommissionen ret til at overvåge og revidere serviceleverandøren. Til dette formål skal Kommissionen have fuld adgang til de oplysninger, som serviceleverandøren er i besiddelse af. Alle servere og oplysninger skal fysisk befinde sig og opbevares på Unionens område.

9.  Tjenesteydelseskontrakten med den valgte serviceleverandør skal fastlægge ejerskabet til de oplysninger, som serviceleverandøren har indhentet, og indeholde bestemmelser om muligheden for at overføre disse oplysninger til Kommissionen ved tjenesteydelseskontraktens opsigelse eller udløb.

Kapitel 5

Bæredygtighed

Afdeling 1

Cirkularitet

Artikel 25

Nationale foranstaltninger vedrørende cirkularitet

1.  Hver medlemsstat skal senest den [EUT: Indsæt venligst: 24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtage og gennemføre nationale programmer med passende foranstaltninger, som kan omfatte grænseoverskridende tiltag og samarbejde indenfor Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som har til formål at:

(-a)  afbøde stigningen i efterspørgslen efter kritiske råstoffer for at nå det benchmark, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, litra db)

(a)  øge indsamlingen, sorteringen og forarbejdningen af affald og metalskrot og udtjente produkter med et stort potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer samt potentialet for genbrug og reparation heraf i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2008/98/EF og sørge for, at de indgår i det relevante genanvendelsessystem med henblik på at maksimere produkternes levetid og adgangen til og kvaliteten af genanvendelige materialer som input til anlæg til genanvendelse af kritiske råstoffer i overensstemmelse med EU-retten, navnlig om miljø og folkesundhed

(b)  Øge affaldsforebyggelse, genbrug, reparation, istandsættelse, genfremstilling og den ændrede anvendelse af produkter og komponenter med et stort potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer

(c)  øge anvendelsen af sekundære kritiske råstoffer, der kan anvendes i stedet for eller sammen med primære kritiske råstoffer, herunder materialer, der stammer fra metalskrot og udtjente produkter og fremme istandsættelsen af produkter, herunder, hvis det er relevant, ved at tage genanvendt indhold i betragtning i tildelingskriterierne i forbindelse med offentlige udbud eller overveje økonomiske incitamenter til anvendelse af sådanne materialer

(ca)  øge den effektive anvendelse af kritiske råstoffer gennem hele værdikæden

(d)  øge genanvendelsesteknologiers teknologiske modenhed for kritiske råstoffers vedkommende og fremme materialeeffektivitet og substitution af kritiske råstoffer i anvendelser, og samtidig tage hensyn til ydeevne og funktionalitet, i det mindste ved at medtage støtteforanstaltninger med dette formål for øje inden for rammerne af nationale forsknings- og innovationsprogrammer

(e)  sørge for, at deres arbejdsstyrke opnår de færdigheder, der er nødvendige for at støtte cirkulariteten i værdikæden for kritiske råstoffer, ved at fremme færdigheder, opkvalificerings- og omskolingstiltag

(ea)  øge mulighederne for at nyttiggøre kritiske råstoffer fra produkter ved ændringer i de pågældende produkters design eller øge deres genanvendelighed, som minimum ved at inddrage støtteforanstaltninger i denne henseende i de nationale forsknings‑ og innovationsprogrammer

(eb)  i deres nationale programmer fremme konsolideringen af kapacitetsopbygnings- og teknologioverførselsprogrammer med henblik på at fremme en ansvarlig genanvendelse af kritiske mineraler i producentlandene

(ec)  støtte udbredelsen af kvalitetsstandarder for genanvendelsesprocesser for affaldsstrømme, der indeholder kritiske råstoffer, f.eks. elektronikaffald, med henblik på at sikre optimal nyttiggørelse af råstofferne.

De nationale programmer, der er omhandlet i første afsnit, ajourføres regelmæssigt for navnlig at vurdere, om de foranstaltninger, der træffes i henhold til dette stykke, er passende.

Medlemsstaterne udveksler relevante oplysninger og bedste praksis i forbindelse med sådanne foranstaltninger med Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer, der er nedsat i henhold til artikel 34. Hvor det er muligt, tilskyndes der til i samarbejde med andre medlemsstater at træffe foranstaltninger til at øge den teknologiske modenhed af genanvendelsesteknologier, materialeeffektivitet og substitution af kritiske råstoffer.

2.  De programmer, der er omhandlet i stk. 1, omfatter navnlig produkter og affald, der ikke er pålagt specifikke krav vedrørende indsamling, behandling, genanvendelse eller genbrug i henhold til EU-lovgivningen. For andre produkter og andet affald gennemføres foranstaltningerne i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning.

Med hensyn til stk. 1, litra a) og b), kan de programmer, der er omhandlet i nævnte stykke, uden at det berører artikel 107 og 108 i TEUF, og når dette er behørigt underbygget, omfatte indførelse af økonomiske instrumenter såsom rabatter, kontante belønninger eller pantordninger for at tilskynde til at genbruge produkter med et højt potentiale for nyttiggørelse af kritiske råstoffer og indsamling af affald fra sådanne produkter.

3.  Hver medlemsstat skal senest [EUT: Indsæt venligst: 30 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtage og gennemføre foranstaltninger for at fremme nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra udvindingsaffald, navnlig fra nedlukkede affaldsanlæg, der i den database, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 26, er udpeget som indeholdende kritiske råstoffer, der kan nyttiggøres på en potentielt økonomisk rentabel måde.

4.  De i stk. 1 og 2 omhandlede nationale foranstaltninger udformes på en sådan måde, at hindringer for international handel og EU-handel og konkurrenceforvridning på EU-markedet undgås i overensstemmelse med TEUF.

5.  Når medlemsstaterne rapporterer data til Kommissionen om mængden af genanvendt affald af elektrisk og elektronisk udstyr i henhold til artikel 16, stk. 6, i direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr, skal de i samarbejde med lokale og regionale myndigheder særskilt fastsætte og rapportere et begrundet estimat over kritiske råstoffer, der bringes i omsætning i elektrisk og elektronisk udstyr, mængderne af komponenter, der indeholder relevante mængder af kritiske råstoffer, der er fjernet fra sådant affald af udstyr, og mængderne af kritiske råstoffer, der er nyttiggjort fra affaldet af elektrisk og elektronisk udstyr. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der præciserer formatet og de nærmere enkeltheder for denne rapportering. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 37, stk. 3. Den første rapporteringsperiode dækker det første hele kalenderår efter vedtagelsen af disse gennemførelsesretsakter.

5a.   På grundlag af de rapporter, der er omhandlet i denne artikels stk. 5, gennemgår Kommissionen direktiv 2012/19/EU for at vurdere gennemførligheden af at indføre mål for indsamling og nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra affald af elektrisk og elektronisk udstyr.

6.  Medlemsstaterne oplyser som led i den i artikel 43 omhandlede rapport om vedtagelsen af de nationale programmer, der er omhandlet i stk. 1, og om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen og virkningerne af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 1-3, samt om deres bidrag til opfyldelsen af Unionens benchmarks som fastsat i artikel 1.

7.  Senest den ... [et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 for at supplere denne forordning ved at specificere en liste over produkter, komponenter og affaldsstrømme, der som minimum anses for at have et potentiale for nyttiggørelse af relevante kritiske råstoffer i den i stk. 1, litra a) og b), omhandlede betydning.

Ved udarbejdelsen af denne liste tager Kommissionen hensyn til:

(a)  den samlede mængde kritiske råstoffer, der potentielt kan nyttiggøres af disse produkter, komponenter og affaldsstrømme:

(b)  i hvilket omfang disse produkter, komponenter og affaldsstrømme er omfattet af EU-lovgivningen

(c)  juridiske tomrum

(d)  særlige udfordringer i forbindelse med indsamlingen og behandlingen af affald heraf

(e)  eksisterende indsamlings- og affaldsbehandlingssystemer, der gælder for dem.

▌

7a.   Kommissionen udarbejder efter høring af berørte interessenter særlige affaldskoder for lithium-ion-batterier og mellemliggende affaldsstrømme ("sort masse").

Artikel 26

Nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra udvindingsaffald

1.  Driftsherrer, der er pålagt at forelægge affaldshåndteringsplaner i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2006/21/EF, forelægger den kompetente myndighed som defineret i artikel 3 i direktiv 2006/21/EF en undersøgelse med en foreløbig miljømæssig og økonomisk vurdering af potentialet for at nyttiggøre kritiske råstoffer fra:

(a)  det udvindingsaffald, der er oplagret på anlægget, og ▌

(aa)   udvindingsaffald, som driftsherren har bortskaffet siden ikrafttrædelsen af direktiv 2006/21/EF, og

(b)  det producerede udvindingsaffald eller, hvis det anses for mere virkningsfuldt, den udvundne mængde, inden den bliver til affald.

1a.  Driftsherrer er undtaget fra forpligtelsen i stk. 1, hvis de over for de kompetente myndigheder påviser, at udvindingsaffaldet ikke indeholder kritiske råstoffer, der teknisk set kan nyttiggøres.

2.  Den i stk. 1 omhandlede undersøgelse skal mindst omfatte et estimat af mængderne og koncentrationerne af kritiske råstoffer i udvindingsaffaldet og den udvundne mængde samt en vurdering af de tekniske og økonomiske muligheder for at nyttiggøre disse og de miljømæssige konsekvenser af at nyttiggøre dem. Driftsherrerne angiver de metoder, der er anvendt til at anslå mængderne og koncentrationerne.

3.  Driftsherrer af bestående affaldsanlæg forelægger den i stk. 1 omhandlede undersøgelse for den kompetente myndighed som defineret i artikel 3 i direktiv 2006/21/EF senest den [EUT indsæt venligst: 2 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Driftsherrer af nye affaldsanlæg forelægger denne undersøgelse for den kompetente myndighed, når de forelægger deres affaldshåndteringsplaner i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2006/21/EF.

4.  Medlemsstaterne opretter en database over alle nedlukkede affaldsanlæg, herunder forladte affaldsanlæg, der er beliggende på deres område. Denne database skal indeholde oplysninger om:

(a)  affaldsanlæggets beliggenhed, areal og affaldsmængde

(b)  driftsherren eller den tidligere driftsherre af affaldsanlægget og, hvis det er relevant, dennes retssuccessor

(c)  de omtrentlige mængder og koncentrationer af alle råstoffer, der er indeholdt i udvindingsaffaldet og, hvis det er muligt, i den oprindelige mineralaflejring i overensstemmelse med denne artikels stk. 6

(d)  eventuelle yderligere oplysninger, som medlemsstaten anser for relevante for at muliggøre nyttiggørelse af kritiske råstoffer fra et affaldsanlæg.

5.  Den database, der er omhandlet i stk. 4, oprettes senest den [EUT: Indsæt venligst: 9 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden], og alle oplysninger er indlæst senest den [EUT: Indsæt venligst: 2 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. De stilles til rådighed i en alment tilgængelig, digital form og ajourføres mindst hvert 2. år med henblik på at indarbejde yderligere disponible oplysninger og oplysninger om nyligt nedlukkede eller nyligt udpegede anlæg.

6.  For at tilvejebringe de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, litra c), iværksætter medlemsstaterne som minimum følgende aktiviteter:

(a)  for alle nedlukkede affaldsanlæg foretager medlemsstaterne en fyldestgørende gennemgang af de tilgængelige tilladelsesdossierer senest den [EUT: Indsæt venligst: 9 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

(b)  for affaldsanlæg, hvor de disponible oplysninger ikke på forhånd udelukker tilstedeværelsen af mængder af kritiske råstoffer, som kan nyttiggøres på en potentielt økonomisk rentabel måde, skal medlemsstaterne desuden senest den [EUT: Indsæt venligst: 18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] udtage en repræsentativ geokemisk stikprøve.

(c)  for affaldsanlæg, hvor de i dette stykkes litra a) og b) beskrevne aktiviteter peger på tilstedeværelsen af mængder af kritiske råstoffer, som kan nyttiggøres på en potentielt økonomisk rentabel måde, udfører medlemsstaterne desuden senest den [EUT: Indsæt venligst: 30 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] en mere udførlig analyse, der omfatter core logging eller ækvivalente teknikker, hvis dette er miljømæssigt forsvarligt i overensstemmelse med gældende miljøkrav på EU-niveau og med kravene i direktiv 2006/21/EF, hvis det er relevant.

7.  De aktiviteter, der er beskrevet i stk. 6, gennemføres inden for rammerne af de nationale retssystemer vedrørende ejendomsret, ejendomsret til jord, mineralressourcer og affald samt andre relevante bestemmelser. Hvis sådanne faktorer hæmmer aktiviteterne, søger medlemsstatens myndigheder at samarbejde med affaldsanlæggets driftsherre eller ejer. Resultaterne af de aktiviteter, der er beskrevet i stk. 6, gøres tilgængelige som en del af databasen, der er omhandlet i stk. 4. Hvis det er muligt, indføjer medlemsstaterne i denne database en klassificering af de nedlukkede udvindingsaffaldsanlæg i henhold til De Forenede Nationers Rammeklassifikation for Ressourcer.

Artikel 27

Permanente magneters genanvendelighed

1.  Fra den [EUT: Indsæt venligst: 3 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal enhver fysisk eller juridisk person, der omsætter magnetisk resonansbilleddannelsesudstyr, vindenergigeneratorer, industrirobotter, motorkøretøjer, lette transportmidler, køleenheder, varmepumper, elmotorer, herunder hvis de er integreret i andre produkter, automatiske vaskemaskiner, tørretumblere, mikrobølgeovne, støvsugere eller opvaskemaskiner, sørge for, at disse produkter er forsynet med et iøjnefaldende, let læseligt og uudsletteligt mærke med angivelse af:

(a)  hvorvidt disse produkter indeholder en eller flere permanente magneter

(b)  hvis produktet indeholder en eller flere permanente magneter, om disse magneter tilhører en af følgende typer:

(i)  neodym-jern-bor

(ii)  samarium-kobolt

(iii)  aluminium-nikkel-kobolt

(iv)  ferrit,

(ba)   hvis produktet indeholder en eller flere af de permanente magneter, der er omhandlet i litra b), hvor mange af hver type magnet produktet indeholder.

2.  Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der fastlægger formatet for den mærkning, der er omhandlet i stk. 1, senest [datoen: 1 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 37, stk. 3.

3.  Fra den [EUT: Indsæt venligst: 3 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal enhver fysisk eller juridisk person, der omsætter de i stk. 1 omhandlede produkter, som indeholder en eller flere permanente magneter af de typer, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i)-iii), sørge for, at der findes en databærer på eller i produktet. Databæreren må under ingen omstændigheder besidde eller give adgang til kommercielt følsomme oplysninger.

4.  Den databærer, der er omhandlet i stk. 3, knyttes til en entydig produktidentifikator, der giver målrettet adgang til følgende:

(a)  den ansvarlige fysiske eller juridiske persons navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse og elektroniske kommunikationsmidler, hvis muligt, hvor vedkommende kan kontaktes

(b)  oplysninger om vægt, placering og kemisk sammensætning af hver enkelt permanent magnet, der indgår i produktet, og om tilstedeværelsen og typen af magnetbelægninger, lim og eventuelle anvendte additiver

(c)  oplysninger, der gør det muligt at få adgang til og fjerne alle permanente magneter, der indgår i produktet, herunder mindst rækkefølgen af alle de fjernelsestrin, redskaber eller teknologier, der er nødvendige for at få adgang til og fjerne den permanente magnet, jf. dog artikel 15, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU.

5.  For produkter, hvor de indbyggede permanente magneter udelukkende findes i en eller flere elmotorer, der er indbygget i produktet, kan de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, litra b), erstattes af oplysninger om placeringen af disse elmotorer, og de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, litra c), kan erstattes af oplysninger om adgang til og fjernelse af elmotorer, herunder mindst rækkefølgen af alle de fjernelsestrin, redskaber eller teknologier, der er nødvendige for at få adgang til og fjerne elmotorerne.

6.  For produkter, der er omhandlet i stk. 3, for hvilke der i henhold til en anden EU-retsakt kræves et produktpas som defineret i forordning XX/XXXX [forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter] eller XX/XXXX [forordningen om batterier og udtjente batterier] skal de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, angives i det digitale produktpas. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, skal være fyldestgørende, ajourførte og nøjagtige, og de skal være tilgængelige i en periode, der mindst svarer til produktets typiske driftslevetid plus ti år, også i tilfælde af insolvens, likvidation eller ophør af den ansvarlige fysiske eller juridiske persons aktivitet i Unionen.

De oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, skal angive produktmodellen eller, hvis oplysningerne varierer mellem enheder af samme model, til et bestemt parti eller en bestemt enhed. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, skal være tilgængelige for renoveringsvirksomheder, reparatører, genanvendelsesvirksomheder, markedsovervågningsmyndigheder og toldmyndigheder.

8.  Artikel 9, stk. 1, litra c) og d), samt artikel 10 og 13 i forordning (EU) …/…[EUT: indsæt venligst henvisning til forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter] tillige med de tilknyttede definitioner i samme forordnings artikel 2 finder anvendelse.

Inden et produkt som omhandlet i stk. 3 bringes i omsætning, sørger fysiske eller juridiske personer for, at den entydige produktidentifikator, der er omhandlet i stk. 4, uploades i det register, der er omhandlet i [artikel 12, stk. 1] i forordning (EU) .../... [forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter].

Med henblik på første og andet afsnit læses henvisningerne til "den gældende delegerede retsakt vedtaget i henhold til artikel 4" i artikel 10, litra b), og til "delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4" i artikel 10, litra f), og artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) 2023/xxx [EUT: indsæt venligst henvisning til ESPR] som henvisninger til nærværende forordning.

9.  Hvis der er fastsat oplysningskrav vedrørende genanvendelse af permanente magneter i delegerede retsakter, som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 4 i forordning XX/XXXX [EUT: Indsæt venligst: forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter] eller i anden EU-harmoniseringslovgivning for et eller flere af de produkter, der er anført i stk. 1, finder disse krav anvendelse i stedet for bestemmelserne i nærværende artikel.

10.  Produkter, der primært er konstrueret til forsvars- eller rumfartsanvendelser, er undtaget fra kravene i denne artikel.

De specifikke oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, 3 og 4, kan udelades, hvis de omfatter kommercielt følsomme oplysninger.

11.  For magnetisk resonansbilleddannelsesudstyr, motorkøretøjer og lette transportmidler, der er typegodkendte køretøjer i klasse L, finder kravene i denne artikel anvendelse fra den [EUT indsæt venligst: 5 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

12.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre bilag VI for at tilvejebringe eller ajourføre en liste over koder i den kombinerede nomenklatur(27) og varebeskrivelser svarende til de produkter, der er omhandlet i stk. 1, med henblik på at lette toldmyndighedernes arbejde i forbindelse med disse produkter og kravene i nærværende artikel og i artikel 28.

Artikel 28

Permanente magneters genanvendte indhold

1.  Fra den [EUT: Indsæt venligst: 3 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] eller subsidiært 2 år efter ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal enhver fysisk eller juridisk person, der omsætter produkter som omhandlet i artikel 27, stk. 1, som indeholder et eller flere af de permanente magneter, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra b), nr. i)-iii), og for hvilke den samlede vægt af alle sådanne permanente magneter overstiger 0,2 kg, på et websted med fri adgang offentliggøre den andel af neodym, dysprosium, praseodym, terbium, bor, samarium, nikkel og kobolt, der er nyttiggjort fra affald efter forbrugerleddet, i de permanente magneter, der indgår i produktet.

2.  Senest den [EUT: Indsæt venligst: 2 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for beregning og verifikation af andelen af neodym, dysprosium, praseodym, terbium, bor, samarium, nikkel og kobolt, der er nyttiggjort fra fabrikationsaffald eller affald efter forbrugsleddet, i de permanente magneter, der indgår i de i stk. 1 omhandlede produkter.

I beregnings- og verifikationsreglerne angives den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure blandt modulerne i bilag II til afgørelse 768/2008/EF med de nødvendige tilpasninger alt efter de pågældende produkter. Ved fastlæggelsen af den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure tager Kommissionen følgende kriterier i betragtning:

(a)  hvorvidt det pågældende modul er relevant for produkttypen og står i et rimeligt forhold til den almene interesse, der forfølges

(b)  adgangen til kompetente og uafhængige tredjeparter, der er i stand til at udføre potentielle tredjepartsoverensstemmelsesvurderingsopgaver

(c)  hvor inddragelse af tredjepart er obligatorisk, nødvendigheden af, at fabrikanten skal kunne vælge mellem kvalitetssikrings- og produktcertificeringsmoduler som anført i bilag II til afgørelse nr. 768/2008/EF.

3.  Senest den 31. december 2030 vedtager Kommissionen delegerede retsakter, der supplerer denne forordning ved at fastsætte minimumsandele for neodym, dysprosium, praseodym, terbium, bor, samarium, nikkel og kobolt nyttiggjort fra affald efter forbrugsleddet, som skal være til stede i den permanente magnet, der indgår i de produkter, der er omhandlet i stk. 1. I behørigt begrundede tilfælde kan der anvendes forskellige minimumsandele for forskellige produkter eller visse produkter kan udelukkes fra denne pligt.

De delegerede retsakter, der er omhandlet i første afsnit, skal fastsætte overgangsperioder, der er afpasset efter vanskelighederne ved at tilpasse de produkter, der er omfattet af foranstaltningen, med henblik på at sikre overholdelsen.

Den minimumsandel, der er omhandlet i første afsnit, baseres på en forudgående konsekvensanalyse under hensyntagen til:

(a)  den eksisterende og forventede tilgængelighed af neodym, dysprosium, praseodym, terbium, bor, samarium, nikkel og kobolt fra affald efter forbrugsleddet

(b)  de oplysninger, der er indsamlet i henhold til stk. 1, og den relative fordeling af andelen af genanvendt indhold i permanente magneter, der indgår i omsatte produkter som omhandlet i stk. 1

(c)  tekniske og videnskabelige fremskridt, herunder betydelige teknologiske ændringer på området permanente magneter, der påvirker typen af materialer, der nyttiggøres

(d)  minimumsandelens virkningsfulde og potentielle bidrag til opfyldelsen af Unionens klima- og miljømål

(e)  mulige virkninger for virkemåden af produkter, der indeholder permanente magneter

(f)  behovet for at forebygge uforholdsmæssigt store negative indvirkninger på prisoverkommeligheden af permanente magneter og produkter, der indeholder permanente magneter.

4.  Hvis der er fastsat krav til indholdet af genanvendte materialer i permanente magneter i delegerede retsakter, som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 4 i forordning XX/XXXX [EUT: Indsæt venligst: forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter] eller i anden EU-harmoniseringslovgivning for et eller flere af de produkter, der er anført i stk. 1, finder disse krav anvendelse i stedet for bestemmelserne i nærværende artikel.

5.  Fra datoen for anvendelsen af kravet i stk. 1 sikrer fysiske og juridiske personer, der udbyder de i stk. 1 omhandlede produkter til salg, herunder i tilfælde af fjernsalg, eller udstiller dem som led i erhvervsvirksomhed, og de bringer de i stk. 1 omhandlede produkter i omsætning, at deres kunder har adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, inden kunderne bindes af en købsaftale.

Fysiske og juridiske personer, der bringer de i stk. 1 omhandlede produkter i omsætning, må ikke levere eller vise mærker, mærkater, symboler eller påskrifter, der kan vildlede eller forvirre kunderne med hensyn til de i stk. 1 omhandlede oplysninger. Produkter, der primært er konstrueret til forsvars- eller rumfartsanvendelser, er undtaget fra kravene i denne artikel.

6.  For magnetisk resonansbilleddannelsesudstyr, motorkøretøjer og lette transportmidler, der er typegodkendte køretøjer i klasse L, finder kravene i stk. 1 og 6 anvendelse fra 5 år efter datoen for ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2.

Afdeling 2

Certificering og miljøaftryk

Artikel 29

Anerkendte ordninger

1.  Regeringer, industrisammenslutninger eller grupperinger af interesserede organisationer, der har udviklet og fører tilsyn med certificeringsordninger vedrørende kritiske råstoffers bæredygtighed ("ordningens ejere"), kan ansøge om, at Kommissionen anerkender deres ordninger. Afgørelsen om anerkendelse af en ordning offentliggøres senest seks måneder efter den ansøgning, som ejeren af ordningen har indgivet.

De ansøgninger, der er omhandlet i første afsnit, skal indeholde al relevant dokumentation vedrørende opfyldelsen af kriterierne i bilag IV. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter senest ... [tre år efter forordningens ikrafttræden], hvori det præciseres hvilke oplysninger ansøgningerne mindst skal indeholde. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 37, stk. 3.

Gennemførelsesretsakterne fastlægger en fælles model, der dækker alle de oplysninger, som ansøgningen skal indeholde. Den fælles model indeholder kun oplysninger, der er nødvendige for at behandle ansøgningen. De oplysninger, der kræves ved udfyldelse af den fælles model, skal være af et rimeligt omfang.

2.  Fastslår Kommissionen på grundlag af den dokumentation, der er forelagt i henhold til stk. 1, at en certificeringsordning opfylder kriterierne i bilag IV, vedtager den en gennemførelsesretsakt om, at denne ordning tildeles en anerkendelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 37, stk. 3.

3.  Kommissionen kontrollerer mindst hvert andet år, at anerkendte ordninger til stadighed opfylder kriterierne i bilag IV.

4.  Ejere af anerkendte ordninger underretter straks Kommissionen om eventuelle relevante ændringer eller ajourføringer af anerkendte ordninger. Kommissionen vurderer, om sådanne ændringer eller ajourføringer påvirker grundlaget for anerkendelsen, og træffer, om nødvendigt, egnede foranstaltninger.

5.  Findes der belæg for gentagne eller væsentlige tilfælde, hvor erhvervsdrivende, der gennemfører en anerkendt ordning, har undladt at opfylde kravene i den pågældende ordning, undersøger Kommissionen i samråd med ejeren af den anerkendte ordning, om disse tilfælde tyder på mangler ved ordningen, der påvirker grundlaget for anerkendelsen, og træffer, om nødvendigt, egnede foranstaltninger.

6.  Hvis Kommissionen konstaterer mangler i en anerkendt ordning, der påvirker grundlaget for anerkendelsen, kan den give ordningens ejer en passende frist til at træffe afhjælpende foranstaltninger senest inden for 12 måneder. Hvis der fortsat er mangler efter denne periodes udløb, anerkender Kommissionen ikke længere ordningen.

7.  Hvis ejeren af ordningen undlader eller afviser at træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger, og hvis Kommissionen har fastslået, at de mangler, der er omhandlet i stk. 6, indebærer, at ordningen ikke længere opfylder kriterierne i bilag IV, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt om at trække anerkendelsen af ordningen tilbage. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 37, stk. 3.

8.  Kommissionen opretter og ajourfører et register over anerkendte ordninger. Dette register gøres offentligt tilgængeligt på et frit tilgængeligt websted. Webstedet skal også gøre det muligt at indhente tilbagemeldinger fra alle relevante interessenter vedrørende gennemførelse af anerkendte ordninger. En sådan feedback sendes til de respektive ejere af ordningen til overvejelse.

Artikel 30

Deklaration af miljøaftryk

1.  Senest den 31. december 2025 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler for beregning og verifikation af alle kritiske råstoffers miljøaftryk i overensstemmelse med bilag V, idet der tages hensyn til videnskabeligt forsvarlige vurderingsmetoder og relevante internationale standarder. Det skal af beregnings- og verifikationsreglerne fremgå, hvilken påvirkningskategori, eller i behørigt begrundede tilfælde, hvilke påvirkningskategorier, der er vigtigst. Deklarationen af miljøaftryk dækker den eller disse påvirkningskategorier samt drivhusgasemissioner.

2.  Kommissionen vedtager beregnings- og verifikationsregler for et specifikt kritisk råstof, hvis den efter at have overvejet de forskellige relevante miljøvirkningskategorier og drivhusgasemissioner har konkluderet, at det pågældende kritiske råstof har et relevant miljøaftryk, og at en forpligtelse til at deklarere det pågældende materiales miljøaftryk for så vidt angår den eller de vigtigste påvirkningskategorier, når det bringes i omsætning, derfor er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning for at bidrage til opfyldelsen af Unionens klima- og miljømål ved at lette forsyningen af kritiske råstoffer, som har et relativt mindre miljøaftryk, og mindske klima- og miljøvirkningerne af andre foranstaltninger i denne forordning.

3.  Når Kommissionen vurderer, om den i stk. 2 omhandlede forpligtelse er nødvendig, tager den hensyn til:

(a)  hvorvidt og på hvilken måde samt hvor effektivt Unionens klima- og miljømål allerede opfyldes gennem anden EU-lovgivning, der gælder for det pågældende kritiske råstof

(b)  eksistensen og udbredelsen af relevante internationale standarder og retningslinjer eller udsigterne til, at der opnås enighed om sådanne standarder på internationalt plan, samt bæredygtig praksis på markedet, herunder de frivillige ordninger, der er anerkendt i henhold til artikel 29

(c)  virkningsfuldheden af strategiske partnerskaber, strategiske projekter, handelsaftaler og andre internationale instrumenter og opsøgende arbejde, som udføres af Unionen med henblik på at opfylde Unionens klima- og miljømål

(ca)  de dermed forbundne økonomiske omkostninger og den administrative byrde for erhvervsdrivende.

4.  Kommissionen foretager en forudgående konsekvensanalyse for at afgøre, om der skal vedtages en delegeret retsakt i henhold til stk. 1. En sådan vurdering skal:

(a)  bl.a. bygge på en høring af:

(i)  alle relevante interessenter såsom industrien, herunder downstreamindustrien, SMV'er og, hvis det er relevant, håndværksindustrien, arbejdsmarkedets parter, forhandlere, detailhandlere, importører, organisationer, der driver fortalervirksomhed for menneskers sundhed, ▌miljøbeskyttelse, forbrugerorganisationer og den akademiske verden

(ii)  tredjelande, hvis handel med Unionen kan påvirkes i væsentlig grad af denne forpligtelse

(iii)  udvalget

(iiia)   Det Europæiske Miljøagentur, det europæiske videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer og Det Europæiske Kemikalieagentur

(b)  sørge for, at sådanne foranstaltninger ikke udarbejdes, vedtages eller anvendes med det sigte eller med den virkning at skabe unødvendige hindringer for den internationale handel og ikke er mere handelsbegrænsende end nødvendigt for at opfylde Unionens klima- og miljømål, idet der tages hensyn til tredjelandsleverandørers evne til at overholde en sådan deklaration, således at de aggregerede handelsstrømme og omkostninger til kritiske råstoffer ikke påvirkes uforholdsmæssigt

(ba)   vurdere, om lignende forpligtelser i henhold til EU-retten har givet de tilsigtede virkninger og i væsentlig grad har bidraget til opfyldelsen af EU's miljømål

(c)  vurdere, om foranstaltningen vil bidrage til at opfylde Unionens klima- og miljømål uden i en uforholdsmæssigt høj grad at påvirke EU-industriens evne til at source det pågældende kritiske råstof.

5.  Enhver fysisk eller juridisk person, der bringer kritiske råstoffer i omsætning, for hvilke Kommissionen har vedtaget beregnings- og verifikationsregler i henhold til stk. 1, skal stille en deklaration om miljøaftryk til rådighed.

Kravet i første afsnit finder anvendelse på hver enkelt type kritisk råstof, der bringes i omsætning og ▌finder anvendelse på kritiske råstoffer, der indgår i mellemvarer eller færdigvarer, hvis det kritiske råstof udgør en ikke ubetydelig andel af produktets samlede miljøaftryk.

6.  Den deklaration af miljøaftryk, der er omhandlet i stk. 5, skal indeholde følgende oplysninger:

(a)  den ansvarlige fysiske eller juridiske persons navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og postadresse og ▌elektroniske kommunikationsmidler, hvor vedkommende kan kontaktes

(b)  oplysninger om, hvilken type kritisk råstof deklarationen gælder for

(c)  oplysninger om, i hvilket land og hvilken region, det kritiske råstof er udvundet, forarbejdet, raffineret og genanvendt, alt efter hvad der er relevant

(d)  kritiske råstoffers miljøaftryk, der er beregnet i overensstemmelse med de gældende verifikations- og beregningsregler, der er vedtaget i henhold til stk. 1

(e)  den præstationsklasse for miljøaftryk, som det kritiske råstof henhører under, fastslået i overensstemmelse med den gældende delegerede retsakt, som er vedtaget i henhold til stk. 7

(f)  et weblink, der giver adgang til en offentlig udgave af den undersøgelse, der ligger til grund for resultaterne i deklarationen af miljøaftryk.

7.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 for at supplere denne forordning ved inden for to år at fastsætte præstationsklasser for miljøaftryk af kritiske råstoffer, for hvilke der er vedtaget beregnings- og verifikationsregler i henhold til stk. 1, i overensstemmelse med bilag V.

7a.   Hvis mellemvarer eller færdigvarer, der indeholder kritiske råstoffer, er omfattet af Unionens krav til miljøaftryk i henhold til anden lovgivning, medtages miljø- og CO2-aftrykket for hvert af de kritiske råstoffer, hvis det er muligt, i beregningen af miljøaftrykket for hele produktet.

7b.  Senest den 31. december 2030 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den analyserer mulighederne for at begrænse adgangen til Unionens marked til kun at gælde råstoffer tilhørende de præstationsklasser for miljøaftryk, der udviser de bedste resultater, som omhandlet i stk. 7, for alle eller visse produkter, der bringes i omsætning på Unionens marked. Kommissionen lader, hvis det er relevant, denne rapport være ledsaget af lovgivningsforslag.

8.  Deklarationen af miljøaftryk skal kunne tilgås på et frit tilgængeligt websted og på en letforståelig måde.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en gennemførelsesretsakt, der fastlægger formatet for den deklaration af miljøaftryk, der er omhandlet i stk. 5. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 37, stk. 3.

9.  Når fysiske og juridiske personer, der udbyder kritiske råstoffer til salg, herunder i tilfælde af fjernsalg, eller udstiller dem som led i erhvervsvirksomhed, og de bringer de kritiske råstoffer i omsætning, sikrer de, at deres kunder har adgang til deklarationen af miljøaftryk, inden kunderne bindes af en købsaftale.

Fysiske og juridiske personer, der bringer kritiske råstoffer i omsætning, må ikke levere eller vise mærker, mærkater, symboler eller påskrifter, der kan vildlede eller forvirre kunderne med hensyn til de i deklarationen af miljøaftryk omhandlede oplysninger.

Afdeling 3

Fri bevægelighed, overensstemmelse og markedsovervågning

Artikel 31

Fri bevægelighed

1.  Medlemsstaterne må ikke af grunde, der vedrører oplysninger om genanvendelse eller genanvendt indhold af permanente magneter eller af grunde, der vedrører oplysninger om miljøaftrykket af kritiske råstoffer, der er omfattet af denne forordning, forbyde, begrænse eller hindre tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af produkter, der indeholder permanente magneter, eller af kritiske råstoffer, der opfylder kravene i denne forordning.

2.  Medlemsstaterne må ikke modsætte sig, at der på messer, udstillinger, samt ved demonstrationer eller lignende arrangementer forevises produkter, der indeholder permanente magneter eller kritiske råstoffer, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, såfremt det ved synlig skiltning klart er anført, at disse produkter eller materialer ikke overholder denne forordning, og at de ikke kan gøres tilgængelige på markedet, før de er blevet bragt i overensstemmelse hermed.

Artikel 32

Overensstemmelse og markedsovervågning

1.  Før de ansvarlige fysiske eller juridiske personer bringer et produkt, der er omfattet af artikel 27 eller 28, i omsætning, skal de sørge for, at den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure er gennemført, og at den krævede tekniske dokumentation er udarbejdet. Hvis et produkts overensstemmelse med de gældende krav er blevet dokumenteret ved overensstemmelsesvurderingsproceduren, sørger de ansvarlige fysiske eller juridiske personer for, at der er udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæring, og at CE-mærkningen er blevet anbragt.

2.  Overensstemmelsesvurderingsproceduren for produkter, der er omfattet af kravene i artikel 27, er den procedure, der er fastsat i bilag IV til forordning (EU) 2023/xxx [EUT: indsæt venligst henvisning til ESPR], medmindre disse produkter også er omfattet af kravene i artikel 28; i så fald er overensstemmelsesvurderingsproceduren den procedure, som er fastsat i de beregnings- og verifikationsregler, der er vedtaget i henhold til artikel 28, stk. 2.

3.  Kapitel IX og artikel 37, 38 og 39 i forordning (EU) 2023/xxx [EUT: indsæt venligst henvisning til ESPR] og de tilsvarende definitioner i artikel 2 i nævnte forordning finder anvendelse med hensyn til de krav, der gælder for produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, jf. artikel 27 og 28.

4.  Med hensyn til markedsovervågning finder følgende regler anvendelse:

(a)  Kapitel XII i forordning (EU) 2023/xxx [EUT: indsæt venligst henvisning til ESPR] og de tilsvarende definitioner i artikel 2 i nævnte forordning finder anvendelse med hensyn til de krav, der gælder for produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, jf. artikel 27, 28 eller 30.

(b)  Medlemsstaterne tager ud over de krav til miljøvenligt design, der er fastsat ved forordning (EU) 2023/xxx [EUT: indsæt venligst henvisning til ESPR], hensyn til kravene i artikel 27, 28 og 30 i forbindelse med den handlingsplan, der er omhandlet i artikel 59, stk. 1, i nævnte forordning

(c)  Artikel 60 og artikel 61, stk. 1, i forordning (EU) 2023/xxx [EUT: indsæt venligst henvisning til ESPR] finder også anvendelse på kravene i artikel 27, 28 og 30

(d)  Kommissionen medtager ud over de krav til miljøvenligt design, der er fastsat ved forordning (EU) 2023/xxx [EUT: indsæt venligst henvisning til ESPR], oplysninger i relation til kravene i artikel 27, 28 og 30 i forbindelse med den rapport, der er omhandlet i artikel 61, stk. 2 og 3, i nævnte forordning

(e)  ved gennemførelsen af artikel 62 i forordning (EU) 2023/xxx [EUT: indsæt venligst henvisning til ESPR], tager den administrative samarbejdsgruppe ("ADCO"), der er omhandlet i nævnte artikel, og Kommissionen også kravene i artikel 27, 28 og 30 i betragtning.

5.  Med henblik på stk. 3 og 4 anvendes de relevante dele af forordning (EU) 2023/xxx [EUT: indsæt venligst henvisning til ESPR] på følgende måde:

(a)  henvisninger til "krav til miljøvenligt design, der er specificeret i de gældende delegerede retsakter, som er vedtaget i henhold til artikel 4" i artikel 37, stk. 1, "kravene i de gældende delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4" i artikel 63, stk. 1, og "kravene i den relevante delegerede retsakt vedtaget i henhold til artikel 4" i artikel 63, stk. 5, i forordning (EU) 2023/xxx [EUT: Indsæt venligst henvisning til ESPR] læses som henvisninger til "kravene i nærværende forordnings artikel 27 og 28"

(b)  henvisninger til "produkt, der er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4" i artikel 37, stk. 3, og artikel 63, stk. 1, i forordning (EU) 2023/xxx [EUT: Indsæt venligst henvisning til ESPR] læses som en henvisning til "produkter eller materialer, der er omfattet af kravene i denne forordnings artikel 27 og 28"

(c)  henvisninger til "overensstemmelsesvurderingsopgaver som anført i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 4" i artikel 41 og "overensstemmelsesvurderingsopgaver som anført i de relevante delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4" i artikel 45, stk. 10, i forordning (EU) 2023/xxx [EUT: Indsæt venligst henvisning til ESPR] læses som en henvisning til "overensstemmelsesvurderingsopgaver, der er fastlagt i overensstemmelse med de beregnings- og verifikationsregler, der er vedtaget i henhold til artikel 28, stk. 2, i nærværende forordning"

(d)  henvisninger til "overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er fastlagt i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4" i artikel 53, stk. 1, i forordning (EU) 2023/xxx [EUT: Indsæt venligst henvisning til ESPR] læses som en henvisning til "overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er fastlagt i overensstemmelse med de beregnings- og verifikationsregler, der er vedtaget i henhold til artikel 28, stk. 2, i nærværende forordning".

6.  Denne artikel finder ikke anvendelse på produkter, der er omfattet af typegodkendelse i henhold til forordning (EU) 2018/858 og forordning (EU) nr. 168/2013.

Kapitel 6

Strategiske partnerskaber

Artikel 33

Strategiske partnerskaber

1.  Udvalget skal senest ... [EUT: Indsæt venligst: senest 1 år efter denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert andet år udstede en rapport om:

(-a)  en ajourført liste over eksisterende strategiske partnerskaber og igangværende forhandlinger om strategiske partnerskaber samt strategiske projekter i tredjelande

(a)  i hvilket omfang strategiske partnerskaber indgået af Unionen bidrager til:

(i)  at forbedre Unionens forsyningssikkerhed på kort og lang sigt, idet der tages højde for de benchmarks, som er fastsat i artikel 1, stk. 2

▌

(iii)  at forbedre samarbejdet langs værdikæden for kritiske råstoffer mellem Unionen, herunder oversøiske lande og territorier som omhandlet i bilag II til TEUF, og partnerlande samt Unionens uafhængighed af tredjelande, der ikke er partnerlande, og med særligt fokus på samarbejde med ligesindede partnere

(iiia)  den økonomiske og sociale udvikling i partnerlandene, især i vækst- og udviklingslande, og samtidig fremme indførelsen i disse lande af miljømæssigt bæredygtige og cirkulære økonomiske praksis og ordentlige arbejdsvilkår samt menneskerettigheder

(b)  sammenhængen og de potentielle synergivirkninger mellem medlemsstaternes bilaterale samarbejde med relevante tredjelande og de tiltag, der gennemføres af Unionen i forbindelse med strategiske partnerskaber, herunder stræben efter Unionen og forhandling af frihandelsaftaler med tredjelande

(ba)  projekter for kritiske råstoffer, der er påtænkt eller udarbejdet sammen med eller i tredjelande, og som hverken er omfattet af strategiske partnerskaber eller frihandelsaftaler, men søges gennemført inden for rammerne af platformen, som fastsat i stk. 3b

(c)  oprettelse af en liste af lande, som bør opprioriteres med henblik på at indgå strategiske partnerskaber under hensyntagen til følgende kriterier:

(i)  det potentielle bidrag til forsyningssikkerheden samt dennes modstandsdygtighed i betragtning af tredjelandets potentielle reserver, udvindings-, forarbejdnings- og genanvendelseskapacitet i relation til kritiske råstoffer

(ii)  hvorvidt et samarbejde mellem EU og et tredjeland kunne forbedre tredjelandets evne til at sikre overvågning, forebyggelse og minimering af sekundære miljøvirkninger gennem dets lovgivningsmæssige ramme og gennemførelsen heraf, anvendelse af socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder, herunder politikker til bekæmpelse af tvangs- og børnearbejde, og arbejdstagerrettigheder og meningsfuld dialog med lokalsamfund, herunder oprindelige folks samfund, anvendelse af gennemsigtige og ansvarlige forretningsmetoder og forebyggelse af negative indvirkninger på den offentlig forvaltnings korrekte virkemåde og retsstatsprincippet og hvordan Unionen kan bidrage gennem sine partnerskabspolitikker, f.eks. med erhvervsuddannelse og teknisk støtte, med henblik på at styrke tredjelandenes lovgivningsmæssige rammer

(iii)  hvorvidt der findes eksisterende eller potentielle samarbejdsaftaler mellem et tredjeland og Unionen, og for vækstmarkeders og udviklingslandes vedkommende potentialet for udbredelse af Global Gateway-investeringsprojekter

(iv)  for vækstøkonomiers og udviklingslandes vedkommende, hvorvidt og på hvilken måde et partnerskab kan bidrage til indenlandsk værdiskabelse samt lokal værditilvækst, herunder aktiviteter i nedstrømsleddet, og være til gensidig gavn for partnerlandet og Unionen.

(iva)  for vækstmarkeds‑ og udviklingslandes vedkommende, i hvilket omfang der bruges eksisterende EU-midler, finansiering og risikoreducerende værktøjer, især som led i Global Gateway, og i hvilket omfang der er hindringer for anvendelsen af sådanne redskaber i forbindelse med strategiske projekter.

2.  Kommissionen og udvalget sørger i forbindelse med stk. 1 og for så vidt angår vækstmarkeds- og udviklingslande for at samarbejde med andre relevante koordinations- og sammenhængsfora, herunder dem, der er oprettet som led i Global Gateway-strategien.

3.  Medlemsstaterne:

(a)  koordinerer med Kommissionen for at sikre sammenhæng mellem deres bilaterale samarbejde med relevante tredjelande og Unionens ikkebindende strategiske partnerskaber med tredjelande, hvis anvendelsesområde mindst omfatter værdikæden for kritiske råstoffer, samt for at sikre konsolidering af programmer for kapacitetsopbygning og teknologioverførsel for at fremme ansvarlig genanvendelse af kritiske råstoffer i producerende lande

(b)  bistår Kommissionen i den effektive gennemførelse af konkrete samarbejdsforanstaltninger, der er fastsat i de strategiske partnerskaber.

(ba)  koordinerer aktiviteterne i deres udviklingsbanker, eksportkreditagenturer og andre offentlige institutioner under deres tilsyn for at støtte gennemførelsen og finansieringen af strategiske projekter, der gennemføres i tredjelande i tæt samarbejde med hinanden

3a.  Udvalget fremsender hver ny rapport til de relevante udvalg i Europa-Parlamentet.

3b.  Senest ... [EUT: Indsæt venligst: seks måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] opretter Kommissionen en platform, der samler virksomhedsrepræsentanter i værdikæden for kritiske råstoffer med henblik på at støtte efterforskning, forarbejdning og genanvendelse i tredjelande, i overensstemmelse med de formål, der er fastsat i artikel 1, som Unionen endnu ikke har strategiske partnerskaber eller frihandelsaftaler med. Platformen skal sætte Kommissionen i stand til at fremme og støtte strategiske forbindelser mellem projektiværksættere og relevante nationale regeringer.

3c.  Kommissionen anmoder de europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle europæiske standarder eller europæiske standardiseringspublikationer til støtte for denne forordnings mål.

3d.  Strategiske partnerskabsaftaler, som Unionen indgår med tredjelande, skal indeholde foranstaltninger, der bidrager til:

(i)  at forbedre modstandsdygtigheden, diversificeringen og bæredygtigheden af Unionens forsyning af strategiske råstoffer i overensstemmelse med de benchmarks, der er fastsat i artikel 1, stk. 2

(ii)  at forbedre samarbejdet og det delte ansvar i værdikæden for kritiske råstoffer mellem Unionen og partnerlandene med henblik på at opnå de aftalte partnerskabs mål

(iii)  den økonomiske og sociale udvikling i partnerlandene, navnlig for vækstøkonomier og udviklingsøkonomier

(iv)  for nye vækstmarkeder og udviklingsøkonomier: forøgelse af den lokale værdiforøgelse ved at støtte udviklingen af forarbejdnings- og genanvendelseskapaciteter sideløbende med nyudviklede udvindingskapaciteter samt foranstaltninger til fremme af overførsel af viden og færdigheder

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet, når den indleder drøftelser om etablering af et nyt strategisk partnerskab.

Når forhandlingerne om et strategisk partnerskab er afsluttet, underretter Kommissionen også Parlamentet herom.

Kapitel 7

Ledelse og forvaltning

Artikel 34

Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer

1.  Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffer ("udvalget") nedsættes.

2.  Udvalget varetager de opgaver, der er fastsat ved denne forordning.

Artikel 35

Det Europæiske Udvalg for Kritiske Råstoffers sammensætning og virkemåde

1.  Udvalget sammensættes af medlemsstaterne og Kommissionen. Formandskabet varetages af Kommissionen.

2.  Hver medlemsstat udpeger en højtstående repræsentant til udvalget. Hvis det er relevant for så vidt angår virkemåden og sagkundskaben, kan en medlemsstat udpege forskellige repræsentanter i tilknytning til udvalgets forskellige opgaver. Hvert medlem af udvalget har en suppleant.

Udvalget indbyder repræsentanter for Europa-Parlamentet til som observatører at deltage i sine møder, herunder i de stående eller midlertidige undergrupper, der er omhandlet i stk. 6.

2a.  Det Europæiske Forsvarsagentur, Det Europæiske Kemikalieagentur, Det Europæiske Miljøagentur og EU-Udenrigstjenesten udpeger hver især en højtstående repræsentant som observatør til udvalget.

2b.  Hver medlemsstat udpeger en repræsentant fra sit centrale kontaktpunkt som observatør til udvalget.

3.  Udvalget vedtager på forslag af Kommissionen sin forretningsorden med simpelt flertal blandt sine medlemmer.

4.  Udvalget mødes med regelmæssige mellemrum for at muliggøre en virkningsfuld udførelse af de opgaver, der er fastsat ved denne forordning. Udvalget mødes om nødvendigt efter begrundet anmodning fra Kommissionen.

Udvalget mødes mindst:

(a)  hver 3. måned med henblik på at vurdere ansøgninger vedrørende strategiske projekter i henhold til kapitel 3, afdeling 1

(b)  hver 6. måned med henblik på at udvikle overvågningen i henhold til kapitel 4

(ba)  hver 6. måned til vurdering af strategiske projekter for at drøfte status med respektive industrirepræsentanter

(c)  en gang om året for at drøfte fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af medlemsstaternes forpligtelser i tilknytning til efterforskning, jf. kapitel 3, afsnit 4, bl.a. i lyset af ajourføringer af listerne over kritiske eller strategiske råstoffer.

5.  Kommissionen koordinerer udvalgets arbejde ved hjælp af et administrativt sekretariat, der udfører opgaver vedrørende udarbejdelse af dagsordener og yder teknisk og logistisk støtte.

6.  Udvalget kan nedsætte stående eller midlertidige undergrupper for at beskæftige sig med specifikke spørgsmål og opgaver.

Udvalget nedsætter som minimum følgende stående undergrupper:

(a)  en undergruppe, der skal drøfte og koordinere finansieringen af strategiske projekter i henhold til artikel 15; repræsentanter for nationale erhvervsfremmende banker og institutter, eksportkreditagenturer, de europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner, EIB-Gruppen, andre internationale finansielle institutioner, herunder Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og, hvis det er relevant, private finansielle institutioner indbydes som observatører;

(aa)   en undergruppe til at drøfte gennemførelsen af bestemmelser i medfør af artikel 8, 10 og 11, herunder for at udveksle bedste praksis vedrørende offentlig deltagelse og inddragelse af interessenter, herunder fra andre relevante mineregioner for at sikre strukturerede og forudsigelige formater for så vidt angår procedurerne for udstedelse af tilladelse, hvortil repræsentanter for civilsamfundsorganisationer indbydes som observatører;

(b)  en undergruppe bestående af nationale geologiske institutter eller geologiske undersøgelser eller, hvis et sådant institut eller syn ikke findes, den relevante nationale myndighed med ansvar for generel efterforskning, med det formål at bidrage til at koordinere nationale efterforskningsprogrammer, jf. artikel 18;

(c)  en undergruppe, der samler nationale forsynings- og informationsagenturer, der dækker kritiske råstoffer, eller, hvis et sådant agentur ikke findes, den relevante nationale myndighed med ansvar for dette anliggende, med det formål at bidrage til overvågningsopgaverne, jf. artikel 19;

(d)  en undergruppe, der samler det nationale beredskabsagentur og de nationale myndigheder, der er ansvarlige for strategiske lagre, eller, hvis et sådant agentur eller en sådan myndighed ikke findes, den relevante nationale myndighed med ansvar for dette anliggende, med det formål at bidrage til at overvåge strategiske lagre, jf. artikel 22; denne undergruppe kan navnlig indbyde ligesindede tredjelandspartnere til at udveksle bedste praksis i relation til strategiske lagre;

(da)  en undergruppe, der samler industrialliancer og andre relevante interessenter fra industrien, som omfatter hele værdikæden for kritiske råstoffer med henblik på at bidrage til processen for mulige anmodninger om ændring af listen over strategiske eller kritiske råstoffer, som fastsat i artikel 3, stk. 3, og 4, stk. 4, og af vurderingen af strategiske projekter og strategiske partnerskaber, som fastsat i artikel 33, som også vil fokusere på repræsentanter for SMV'er fra medlemsstaterne for at drøfte SMV'ers deltagelse i værdikæden for råstoffer og mulighederne for at fremme SMV'ers deltagelse;

(db)  en undergruppe, der skal afholde drøftelse og koordinere de strategiske partnerskabers arbejde i henhold til artikel 33 og sikre samarbejde med andre relevante koordinationsfora, herunder dem, der er oprettet som en del af Global Gateway-strategien og repræsentanter fra virksomhederne i værdikæden for råstoffer; repræsentanter for civilsamfundsorganisationer og den akademiske verden indbydes, hvor det er relevant, som observatører til denne undergruppes møder;

6a.   Udvalget holder Europa-Parlamentet underrettet om sine kommende møder, herunder om stående eller midlertidige undergrupper, og de tilhørende dagsordener.

7.   Hvis Europa-Parlamentet ikke deltager i sådanne møder, holder udvalget regelmæssigt Europa-Parlamentet underrettet om drøftelserne på disse møder.

Hvis det er relevant, indbyder udvalgets medlemmer sagkyndige, der repræsenterer industrien, civilsamfundet, den akademiske verden, fagforeninger og andre tredjeparter eller repræsentanter for tredjelande samt repræsentanter fra lokale eller regionale myndigheder til at deltage i møderne i de stående eller midlertidige undergrupper, der er omhandlet i stk. 6, som observatører eller til at yde skriftlige bidrag. Der skal lægges særlig vægt på repræsentanter for SMV'er, som indbydes til at deltage i alle møder og drøftelser, der vedrører dem eller deres deltagelse i værdikæden for råstoffer, både i udvalget og i undergrupper.

Udvalget sikrer i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver, hvis det er relevant, koordinering, samarbejde og informationsudveksling med de relevante kriserespons- og kriseberedskabsstrukturer, der er oprettet i henhold til EU-retten.

8.  Udvalget træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sørge for en sikker håndtering og behandling af fortrolige og kommercielt følsomme oplysninger i overensstemmelse med artikel 44.

9.  Udvalget skal gøre sit yderste for at nå til enighed.

Kapitel 8

Delegerede beføjelser og udvalgsprocedure

Artikel 36

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 2, artikel 27, stk. 12, artikel 28, stk. 2, og artikel 30, stk. 1 og 5, tillægges Kommissionen for en periode på otte år fra den [EUT: Indsæt venligst: én måned efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af otteårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Den i artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 2, artikel 27, stk. 12, artikel 28, stk. 2, og artikel 30, stk. 1 og 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. Høringen af medlemsstaternes eksperter finder sted efter konsultationen, jf. artikel 14.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 2 og 4a, artikel 27, stk. 12, artikel 28, stk. 2, og artikel 30, stk. 1 og 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 37

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af udvalget i forbindelse med gennemførelsen af [EUT: Indsæt venligst henvisning til denne retsakt]. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Kapitel 9

Ændring

Artikel 38

Ændring af forordning (EU) 2018/1724

I forordning (EU) 2018/1724 foretages følgende ændringer:

(1)  i bilag I, første kolonne, tilføjes en ny række "S. Projekter vedrørende kritiske råstoffer".

(2)  i bilag I, anden kolonne, i rækken "S. Projekter vedrørende kritiske råstoffer" tilføjes følgende:"

"1. oplysninger om processen for udstedelse af tilladelse."

"2. oplysninger om finansierings- og investeringstjenesteydelser"

"3. oplysninger om bevillingsmuligheder på EU- eller medlemsstatsniveau"

"4. oplysninger om erhvervsstøttetjenester, herunder, men ikke begrænset til, selvangivelse, lokal skattelovgivning og arbejdsret".

(3)  i bilag II, første kolonne, tilføjes en ny række "Projekter vedrørende kritiske råstoffer".

(4)  i bilag II, anden kolonne, i rækken "Projekter vedrørende kritiske råstoffer" tilføjes følgende punkter:"

"Procedure i relation til alle relevante administrative tilladelser til at planlægge, anlægge og drive nettonulteknologiske fabrikationsprojekter, herunder bygge-, kemikalie- og nettilslutningstilladelser samt miljøvurderinger og -godkendelser, hvis disse er påkrævet, som omfatter alle administrative ansøgninger og procedurer".

(5)  i bilag II, tredje kolonne, i rækken "Projekter vedrørende kritiske råstoffer" tilføjes følgende punkt:"

"Alle output vedrørende procedurerne lige fra anerkendelse af ansøgningens gyldighed til meddelelse af den ansvarlige nationale kompetente myndigheds samlede afgørelse om udfaldet af proceduren".

(6)  I bilag III tilføjes følgende punkt:"

"9) De nationale kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, i [EUT: Indsæt venligst henvisning til dette forslag]".

Artikel 39

Ændring af forordning (EU) 2019/1020

I forordning (EU) 2019/1020 foretages følgende ændringer:

(1)  i artikel 4, stk. 5, affattes "(EU) 2016/425 (35) og (EU) 2016/426 (36)" således: "(EU) 2016/425 (*), (EU) 2016/426 (**) og [(EU) […] [året for vedtagelse af nærværende forordning]/... (***)]".

(2)  i bilag I tilføjes følgende nummer: "X. [EUT: Indsæt venligst det næste fortløbende nummer] Forordning (EU) .../... om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) 2019/1020 [EUT: Indsæt venligst oplysningerne om offentliggørelse af nærværende forordning], for så vidt som den vedrører kravene i artikel 27, 28 eller 30 i nævnte forordning.

Artikel 40

Ændring af forordning (EU) 2018/858

I bilag II til forordning (EU) 2018/858 foretages følgende ændringer:

I del I, tabellen, tilføjes følgende:"

Artikel 41

Ændring af forordning (EU) nr. 168/2013

I bilag II til forordning (EU) nr.168/2013 foretages følgende ændringer:

I del I, tabellen, tilføjes følgende:"

Kapitel 10

Afsluttende bestemmelser

Artikel 42

Overvågning af udviklingen

1.  Kommissionen overvåger under hensyntagen til udvalgets rådgivning fremskridtene med hensyn til opfyldelsen af de målsætninger, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, og offentliggør mindst hvert 3. år en rapport om Unionens fremskridt med hensyn til at opfylde disse målsætninger.

Den første rapport udarbejdes senest den [EUT: Indsæt venligst: 4 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

2.  Den i stk. 1 omhandlede rapport skal indeholde kvantitative oplysninger om rækkevidden af Unionens fremskridt med hensyn til at nå de benchmarks, der er fastsat ved artikel 1, stk. 2, litra a) og b).

2a.  Overvågningen af opgaver, jf. denne artikel, må ikke give anledning til forpligtelser for virksomheder eller andre erhvervsdrivende i værdikæden for råstoffer til at indgive oplysninger til Kommissionen, myndighederne i udvalget eller enhver anden myndighed. Oplysninger, der stilles til rådighed af virksomheder i henhold til denne artikel, stilles til rådighed på rent frivilligt grundlag og behandles til enhver tid i overensstemmelse med artikel 44.

2b.  Kommissionen overvåger løbende gennemførelsen af denne forordning for at undgå uoverensstemmelser mellem anden EU-ret og denne forordning. Med henblik herpå offentliggør Kommissionen senest [EUT: Indsæt venligst: 1 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] en rapport om denne forordnings overensstemmelse med anden EU-ret.

Artikel 43

Medlemsstaternes rapportering

1.  Medlemsstaterne sender hvert år Kommissionen en rapport med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 18, stk. 4, artikel 20, stk. 1 og 2, artikel 21, stk. 1, artikel 22, stk. 5, og artikel 25, stk. 6. Den første rapport sendes senest den [EUT: Indsæt venligst: ét år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, hvori der opstilles en model for de rapporter, der er omhandlet i stk. 1. I modellen kan det angives, hvordan de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal udtrykkes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 37, stk. 2.

3.  Oplysningerne i de rapporter, der er omhandlet i stk. 1, behandles i overensstemmelse med artikel 44.

3a.  Rapporteringen, jf. denne artikel, må ikke give anledning til forpligtelser for virksomheder eller andre erhvervsdrivende i værdikæden for råstoffer til at indgive oplysninger til Kommissionen, myndighederne i udvalget eller enhver anden myndighed. Oplysninger, der stilles til rådighed af virksomheder i henhold til denne artikel, stilles til rådighed på rent frivilligt grundlag og behandles til enhver tid i overensstemmelse med artikel 44.

Artikel 44

Behandling af fortrolige oplysninger

1.  Oplysninger, der modtages i løbet af gennemførelsen af denne forordning, må kun anvendes til de formål, der er fastsat i denne forordning, og de beskyttes i henhold til relevant EU-lovgivning og national lovgivning.

2.  Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer beskyttelse af handels- og forretningshemmeligheder og andre følsomme, fortrolige og klassificerede oplysninger, der er indhentet og genereret i medfør af denne forordning, herunder henstillinger og foranstaltninger, der skal træffes, i overensstemmelse med EU-retten og den respektive nationale ret.

3.  Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at klassificerede informationer, der gives eller udveksles i henhold til denne forordning, ikke ned- eller afklassificeres uden forudgående skriftligt samtykke fra udstederen.

4.  Hvis en medlemsstat vurderer, at forelæggelsen af aggregerede oplysninger i forbindelse med artikel 21 ikke desto mindre kan bringe dens nationale sikkerhedsinteresser i fare, kan den gøre indsigelse mod Kommissionens forelæggelse ved en begrundet meddelelse.

5.  Kommissionen og de nationale myndigheder, deres tjenestemænd, ansatte og andre personer, der arbejder under disse myndigheders tilsyn, sørger for, at de oplysninger, de modtager i forbindelse med udførelsen af deres opgaver og aktiviteter, behandles fortroligt. Denne forpligtelse gælder ligeledes for alle repræsentanter for medlemsstaterne, observatører, sagkyndige og andre deltagere, der deltager i udvalgets møder i henhold til artikel 35.

Artikel 45

Sanktioner

Senest 12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden fastsætter medlemsstaterne regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.

Artikel 46

Evaluering

1.  Senest den [EUT: Indsæt venligst: 5 år efter denne forordnings ikrafttræden] foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning i lyset af de mål, den forfølger, og forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport derom.

2.  Den i stk. 1 omhandlede rapport skal som minimum vurdere, om det er hensigtsmæssigt at fastsætte maksimale grænseværdier for miljøaftryk for kritiske råstoffer, for hvilke der er vedtaget beregnings- og verifikationsregler, og behovet for yderligere styrkelse af forsyningskæderne for kritiske råstoffer efter 2030.

Artikel 47

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Strategiske råstoffer

Afdeling 1

Liste over strategiske råstoffer

Følgende råstoffer betragtes som strategiske:

(-a)   Aluminium [Ændring 5]

(a)  Bismut

(b)  Bor — metallurgikvalitet

(c)  Kobolt

(d)  Kobber

(e)  Gallium

(f)  Germanium

(g)  Lithium – batterikvalitet

(h)  Magnesiummetal

(i)  Mangan – batterikvalitet

(j)  Naturlig grafit – batterikvalitet

(k)  Nikkel – batterikvalitet

(l)  Platinmetaller

(m)  Sjældne jordarter til magneter (Nd, Pr, Tb, Dy, Gd, Sm og Ce)

(n)  Siliciummetal

(o)  Titanmetal

(p)  Wolfram

Afdeling 2

Metode til udvælgelse af strategiske råstoffer

1.  Den strategiske betydning fastlægges ud fra et råstofs relevans for den grønne og den digitale omstilling samt forsvars- og rumapplikationer under hensyntagen til:

(a)  mængden af strategiske teknologier, der anvender det pågældende råstof som input

(b)  mængden af et råstof, der er nødvendigt for at fremstille relevante strategiske teknologier

(c)  den forventede globale efterspørgsel efter relevante strategiske teknologier.

2.  Den forventede vækst i efterspørgslen (DF/C) beregnes som følger:

hvor:

DF er en prognose over efterspørgslen efter et råstof i et referenceår

GS er den samlede årlige produktion af et råstof i en referenceperiode.

3.  Vanskelighederne ved at øge produktionen bestemmes som minimum under hensyntagen til:

(a)  den nuværende produktionsskala (PS) for et råstof i en referenceperiode beregnet som følger:

hvor:

log10 er en gængs logaritme

GS er den samlede årlige produktion af et råstof i en referenceperiode

(b)  forholdet mellem reserver og produktion af et råstof (R/P), beregnet som følger:

hvor:

R er kendte reserver af økonomisk ekstraherbare geologiske ressourcer af et råstof

GS er den samlede årlige produktion af et råstof i en referenceperiode.

BILAG II

Kritiske råstoffer

Afdeling 1

Liste over kritiske råstoffer

Følgende råstoffer betragtes som kritiske:

(a)  Antimon

(b)  Arsen

(c)  Bauxit

(d)  Baryt

(e)  Beryllium

(f)  Bismut

(g)  Bor

(h)  Kobolt

(i)  Kokskul

(j)  Kobber

(k)  Feldspat

(l)  Flusspat

(m)  Gallium

(n)  Germanium

(o)  Hafnium

(p)  Helium

(q)  Tunge sjældne jordarter

(r)  Lette sjældne jordarter

(s)  Lithium

(t)  Magnesium

(u)  Mangan

(v)  Naturlig grafit

(w)  Nikkel – batterikvalitet

(x)  Niobium

(y)  Råphosphat

(z)  Fosfor

(aa)  Platinmetaller

(bb)  Scandium

(cc)  Siliciummetal

(dd)  Strontium

(ee)  Tantal

(ff)  Titanmetal

(gg)  Wolfram

(hh)  Vanadium

Afdeling 2

Beregning af økonomisk betydning og forsyningsrisiko

1.  Et råstofs økonomiske betydning (EI) beregnes som følger:

hvor:

As er andelen af råstoffets endelige anvendelse i en NACE-sektor (på tocifret niveau)

Qs er den relevante NACE-sektors værditilvækst (på tocifret niveau)

SIEI er substitutionsindekset i relation til økonomisk betydning.

2.  Substitutionsindekset for et råstof i relation til økonomisk betydning (SIEI) beregnes som følger:

hvor:

i betegner et individuelt substitutionsmateriale

a betegner en individuel anvendelse af råstoffet

SCP betegner substitutionsproduktets omkostningspræstationsparameter

Share betegner råstoffernes andel i en endelig anvendelse

Sub-share er underandelen af hvert substitutionsprodukt inden for hver anvendelse.

3.  Et råstofs forsyningsrisiko (SR) beregnes som følger:

hvor:

GS er den samlede årlige produktion af et råstof i en referenceperiode

EU-sourcing er den faktiske sourcing af forsyningen til EU, dvs. EU's indenlandske produktion plus andre lande, der importerer til EU.

HHI er Herfindahl-Hirschman-indekset (anvendes som en indikator for landekoncentration)

WGI er det skalerede World Governance Index (anvendes som en indikator for landes styreform)

t er handelsparameteren til justering af WGI, som fastlægges under hensyntagen til potentielle eksportafgifter (eventuelt afbødet af en gældende handelsaftale), fysiske eksportkvoter eller eksportforbud pålagt af et land.

IR er importafhængighed

EoLRIR er inputssatsen for genanvendelse efter, at produktet er udtjent, dvs. forholdet mellem sekundære råstofinput (genanvendt fra gammelt skrot) og alle input af et råstof (primært og sekundært)

SISR er substitutionsindekset i relation til forsyningsrisiko.

4.  Importafhængigheden af råstoffer beregnes som følger:

5.  Et råstofs Herfindahl-Hirschman Index (HHIWGI) beregnes som følger:

hvor:

Sc er land c's andel af den globale forsyning (eller EU-sourcing) af råstoffet

WGIc er det skalerede World Governance Index for land c

tc er et lands handelsparameter til justering af WGI, som fastlægges under hensyntagen til potentielle eksportafgifter (eventuelt afbødet af en gældende handelsaftale), fysiske eksportkvoter eller eksportforbud pålagt af et land.

6.  Substitutionsindekset for et råstof i relation til forsyningsrisici (SISR) beregnes som følger:

hvor:

i betegner et individuelt substitutionsmateriale

a betegner en individuel anvendelse af kandidatmaterialet

SP er substitutionsproduktionen, der afspejler den globale produktion af substitutionsproduktet og materialet

SCr er substitutionsproduktets kritikalitet, idet der tages hensyn til, om substitutionsproduktet i sig selv er et kritisk råstof

SCo er samproduktionen af substitutionsproduktet, idet der tages hensyn til, om substitutionsproduktet er et primærprodukt eller udvindes som et samproduceret produkt eller et biprodukt

Share betegner kandidatmaterialernes andel i en endelig anvendelse

Subshare er underandelen af hvert substitutionsprodukt inden for hver anvendelse.

7.  Hvis strukturelle eller statistiske ændringer påvirker målingen af den økonomiske betydning og forsyningsrisikoen horisontalt for alle vurderede materialer, korrigeres de tilsvarende værdier for at udligne sådanne ændringer.

Beregningerne baseres på gennemsnittet over de seneste 5 år, for hvilke der foreligger data. Dataenes prioritering, kvalitet og tilgængelighed skal tages i betragtning.

BILAG III

Vurdering af kriterierne for anerkendelse af strategiske projekter

1.  Det vurderes, hvorvidt et projekt i Unionen opfylder kriteriet i artikel 5, stk. 1, litra a), under hensyntagen til:

(a)  om projektet bidrager til at nå de benchmarks, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, litra a), eller til at substituere strategiske råstoffer i strategiske teknologiers værdikæder og samtidig træffer foranstaltninger til at opnå et tilsvarende eller mindre miljøaftryk end det materiale, der substitueres

(b)  hvis projektet bidrager til at nå de benchmarks, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, litra a), om projektet bidrager til at opretholde eller styrke Unionens kapacitet betragtet som en andel af Unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer under hensyntagen til den forventede stigning i Unionens forbrug

(ba)  om projektet ikke udgør nogen hindring for opfyldelsen af Unionens klimamål for 2030 og 2050.

Et projekts bidrag til at nå det relevante kapacitetsbenchmark vurderes under hensyntagen til projektets forretningsplan og understøttende tekniske oplysninger i ansøgningen samt projektets anslåede tidsramme for praktisk udnyttelse.

2.  Det vurderes, hvorvidt et projekt i et tredjeland opfylder kriteriet i artikel 5, stk. 1, litra a), under hensyntagen til:

(a)  om projektet bidrager til at nå de benchmarks, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, litra b), eller bidrager til at opretholde modstandsdygtigheden i Unionens forsyning med strategiske råstoffer eller til Unionens forsyning af strategiske teknologier ved substitution af strategiske råstoffer i værdikæderne for strategiske teknologier

(b)  om den gældende retlige ramme eller andre betingelser giver sikkerhed for, at handel og investeringer i forbindelse med projektet ikke forvrides, navnlig idet der tages hensyn til, om Unionen har indgået et strategisk partnerskab som omhandlet i artikel 33 eller en handelsaftale, der indeholder et kapitel om råstoffer, med det pågældende tredjeland, og er i overensstemmelse med Unionens fælles handelspolitik

(c)  i hvilket omfang der findes virksomheder, som har indgået eller er indstillet på at indgå aftagningsaftaler med projektiværksætteren med henblik på at anvende eller forarbejde de strategiske råstoffer, der produceres af de relevante projekter i Unionen

(d)  om projektet er i overensstemmelse med Unionens mål for udviklingssamarbejde og udenrigspolitik.

Et projekts bidrag til at nå de benchmarks, der er omhandlet i litra a), vurderes under hensyntagen til projektets forretningsplan og understøttende tekniske oplysninger i ansøgningen, projektets anslåede tidsramme for praktisk udnyttelse samt den andel af projektets output, der er omfattet af eksisterende eller potentielle aftagningsaftaler, jf. litra c). Dokumentation vedrørende litra c) kan omfatte kontraktlige aftaler, hensigtserklæringer eller aftalememoranda.

3.  Det vurderes, hvorvidt et projekt opfylder kriteriet i artikel 5, stk. 1, litra b), under hensyntagen til:

(a)  kvaliteten af de gennemførlighedsundersøgelser, der er udført vedrørende projektets udviklingspotentiale

(b)  om den teknologi, der påtænkes anvendt, er blevet demonstreret i det relevante miljø.

De gennemførlighedsundersøgelser, der er omhandlet i litra a), skal udformes med henblik på at:

(a)  vurdere, om det er sandsynligt, at et foreslået projekt vil lykkes, ved at analysere teknologiske og miljømæssige overvejelser

(b)  udpege potentielle tekniske spørgsmål og problemer, der kan opstå i forbindelse med projektets gennemførelse.

Der kan være behov for yderligere undersøgelser for at bekræfte projektets gennemførlighed.

4.  Det vurderes, hvorvidt et projekt opfylder kriteriet i artikel 5, stk. 1, litra c), idet der, hvor det er relevant, tages hensyn til et projekts overensstemmelse med følgende EU-lovgivning eller internationale instrumenter:

(a)  [EUT: Indsæt venligst: henvisning til direktivet om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed] for så vidt som det finder anvendelse på projektiværksætteren

(b)  [EUT: Indsæt venligst: henvisning til direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering] for så vidt som det finder anvendelse på projektiværksætteren

(c)  ILO's trepartserklæring om principper for multinationale virksomheder og socialpolitik

(d)  OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd, navnlig retningslinjerne for bekæmpelse af korruption

(e)  OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder fra konfliktramte områder og højrisikoområder

(f)  OECD's due diligence-retningslinjer for meningsfuld inddragelse af interessenter i udvindingssektoren

(g)  OECD's principper for corporate governance

(h)  OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder

(i)  FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder

(ia)   principperne om frit, forudgående og informeret samtykke (FPIC) som fastsat i FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling i 2007. [Ændring 11]

Projektiværksættere kan også attestere, at kriteriet i artikel 5, stk. 1, litra c), er opfyldt, ved:

(a)  at forelægge dokumentation for, at det pågældende projekt er individuelt certificeret ifølge en anerkendt ordning som omhandlet i artikel 29, eller

(b)  at forpligte sig til at opnå certificering for det pågældende projekt ifølge en anerkendt ordning som omhandlet i artikel 29 og forelægge tilstrækkelig dokumentation for, at det pågældende projekt, når det gennemføres, vil kunne opfylde kriterierne for en sådan certificering

(ba)  for projekter i Unionen at forpligte sig til, at det pågældende projekt, når det gennemføres, vil opfylde den relevante EU-lovgivning.

5.  Det vurderes, hvorvidt et projekt i Unionen opfylder kriteriet i artikel 5, stk. 1, litra d), under hensyntagen til:

(a)  hvorvidt virksomheder fra forskellige medlemsstater deltager i projektet

(b)  om potentielle aftagere også er lokaliseret i mere end én medlemsstat

(c)  virkninger for adgangen til strategiske råstoffer for downstreambrugere i mere end én medlemsstat.

6.  Det vurderes, hvorvidt et projekt i et tredjeland opfylder kriteriet i artikel 5, stk. 1, litra e), under hensyntagen til, i hvilket omfang projektet i det pågældende tredjeland bidrager:

(a)  til at styrke mere end ét led i råstofværdikæden i det pågældende land eller den omkringliggende region

(b)  til at fremme private investeringer i den indenlandske råstofværdikæde

(c)  til at skabe bredere økonomiske eller sociale fordele, herunder jobskabelse.

BILAG IV

Kriterier for certificeringsordninger

En anerkendt certificeringsordning skal opfylde følgende kriterier:

(a)  den skal være åben på gennemsigtige, retfærdige og ikkediskriminerende vilkår for alle erhvervsdrivende, der vil og kan opfylde ordningens krav, og være en forvaltningsmodel, der involverer mange interessenter

(b)  kravene til certificering skal være sammenhængende i hele EU-retten og skal omfatte:

(i)  krav, der sikrer en miljømæssig bæredygtig praksis før, under og efter afslutning af projektaktiviteterne, herunder krav, der sikrer miljøforvaltning og afbødning af virkninger i følgende miljørisikokategorier:

(i)  luft, herunder luftforurening såsom drivhusgasemissioner

(ii)  vand, herunder havbunds- og havmiljø, og vandforurening, vandanvendelse, vandmængder (oversvømmelse eller tørke) og adgang til vand

(iii)  jord, herunder jordforurening, jorderosion, arealanvendelse og jordforringelse

(iv)  biodiversitet, bl.a. skade på habitater, vilde dyr og planter, flora og økosystemer, herunder økosystemtjenester

(v)  farlige stoffer

(vi)  støj og vibrationer

(vii)  anlægssikkerhed

(viii)  energiforbrug

(ix)  affald og rester

(ii)  krav om at sikre socialt ansvarlig praksis, herunder respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, herunder oprindelige folks samfundsliv

(iii)  krav til sikring af forretningsmæssig integritet og gennemsigtighed, herunder krav om en forsvarlig forvaltning af finansielle, miljømæssige og sociale anliggender og politikker til bekæmpelse af korruption og bestikkelse i overensstemmelse med OECD's retningslinjer, der er opført i bilag III, punkt 4

(c)  verifikation og overvågning af overholdelsen skal være objektiv og bygge på internationale standarder, EU-standarder eller nationale standarder, krav og procedurer, og den skal udføres uafhængigt af den relevante erhvervsdrivende

(d)  den skal indeholde tilstrækkelige krav og procedurer til at sikre de ansvarlige verifikatorers kompetence og uafhængighed

(da)  den skal indeholde krav til at sikre, at der udarbejdes en auditrapport på anlægsniveau.

BILAG V

Miljøaftryk

1.  Definitioner

I dette bilag forstås ved:

(a)  "aktivitetsdata": de oplysninger, der er forbundet med processer ved modellering af livscyklusopgørelser (LCI). De aggregerede LCI-resultater fra de proceskæder, der repræsenterer aktiviteterne i en proces, multipliceres hver især med de tilsvarende aktivitetsdata, hvorefter de sammenlægges for at udlede det miljøaftryk, der er forbundet med processen

(b)  "materialeliste": en liste over råstoffer, delmontager, intermediære montager, delkomponenter, dele og de mængder af hvert enkelt af disse, der er nødvendige for at fremstille det produkt, der er genstand for undersøgelsen

(c)  "virksomhedsspecifikke data": direkte målte eller indsamlede data fra et eller flere anlæg (anlægsspecifikke data), som er repræsentative for virksomhedens aktiviteter. Betegnelsen er synonym med "primære data"

(d)  "konsekvensvurderingsmetode": protokollen for kvantitativ omskrivning af data i livscyklusopgørelser til bidrag til en miljøvirkning, der giver anledning til betænkeligheder

(e)  "påvirkningskategori": kategori af ressourceanvendelse eller miljøvirkning, som data i livscyklusopgørelsen vedrører

(f)  "livscyklus": de fortløbende og sammenhængende faser for et produktsystem fra anskaffelse eller indvinding af råstoffer til bortskaffelse (ISO 14040:2006)

(g)  "livscyklusopgørelse (Life cycle inventory – LCI)": det kombinerede sæt udvekslinger af elementære strømme, affaldsstrømme og produktstrømme i et datasæt for livscyklusopgørelse

(h)  "LCI-datasæt": et dokument eller en fil med livscyklusoplysninger for et bestemt produkt eller en anden reference (f.eks. anlæg eller proces), der omfatter beskrivende metadata og kvantitativ livscyklusopgørelse. Et LCI-datasæt kan være et enhedsprocesdatasæt, et delvist aggregeret eller et aggregeret datasæt

(i)  "sekundære data": data, der ikke stammer fra en specifik proces i forsyningskæden i den virksomhed, der udfører en undersøgelse af et miljøaftryk. Dette henviser til data, der ikke direkte indsamles, måles eller estimeres af virksomheden, men som er indsamlet fra en tredjeparts LCI-database eller andre kilder. Sekundære data omfatter gennemsnitlige data for industrien (f.eks. fra offentliggjorte produktionsdata, offentlige statistikker og brancheforeninger), litteraturundersøgelser, tekniske undersøgelser og patenter og kan også være baseret på finansielle data og indeholde proxydata samt andre generiske data. Primære data, der gennemgår et horisontalt aggregeringstrin, betragtes som sekundære data

(j)  "systemgrænse": aspekter, der indgår i eller udelukkes fra livscyklusundersøgelsen.

Desuden skal beregningsreglerne for et kritisk råstofs miljøaftryk omfatte enhver yderligere definition, der er nødvendig for fortolkningen heraf.

2.  Anvendelsesområde

Dette bilag indeholder væsentlige elementer til beregning af kritiske råstoffers miljøaftryk.

Beregningsreglerne for specifikke kritiske råstoffers miljøaftryk skal bygge på de væsentlige elementer i dette bilag under hensyntagen til videnskabeligt velfunderede vurderingsmetoder og relevante internationale standarder inden for livscyklusvurdering.

Beregningen af et kritisk råstofs miljøaftryk baseres på den materialeliste og den energi samt de produktionsmetoder og de hjælpematerialer, som anvendes på de anlæg, der deltager i produktionen af kritiske råstoffer.

Ved fastsættelsen af beregningsreglerne for specifikke kritiske råstoffers miljøaftryk tilstræber Kommissionen at sikre overensstemmelse med beregningsreglerne for miljøaftrykket af mellemvarer og færdigvarer, der gør brug af de relevante kritiske råstoffer.

3.  Angivet enhed

Den angivne enhed skal være 1 kg af den relevante type kritisk råstof.

Beregningsreglerne for specifikke kritiske råstoffers miljøaftryk kan specificere en højere eller lavere angiven enhed, udtrykt i kg, hvis det er nødvendigt for at tage hensyn til arten eller anvendelsen af det relevante kritiske råstof.

Alle kvantitative input- og outputdata, der indsamles af fabrikanten til kvantificering af CO2-aftrykket, skal beregnes i forhold til den angivne enhed.

4.  Systemgrænse

Udvinding, koncentrering og raffinering er de tre livscyklusfaser, der skal indgå i systemgrænsen for primære kritiske råstoffer med følgende processer (hvis det er relevant for det specifikke råstof):

(a)  Upstreamprocesser, herunder udvinding af malm til råstofproduktion, produktion og levering (herunder transport) af kemikalier, hjælpestoffer, produktion og levering (herunder transport) af drivmidler, produktion og levering af elektricitet og transport af materialer i køretøjer, der ikke ejes eller drives af organisationen

(b)  Transport af malm, koncentrater og råstoffer i køretøjer, der ejes eller drives af organisationen

(c)  Oplagring af malm, koncentrater og råstoffer

(d)  Malmknusning og -rensning

(e)  Produktion af råstofkoncentrat

(f)  Metaludvinding (ved hjælp af kemiske, fysiske eller biologiske midler)

(g)  Smeltning

(h)  Metalkonvertering

(i)  Rensning af slagger

(j)  Metalraffinering

(k)  Elektrogalvanisering

(l)  Støbning eller emballering af metal

(m)  Behandling af brugt materiale og slagger

(n)  Alle tilknyttede hjælpeprocesser såsom spildevandsrensning (på stedet, herunder rensning af procesvand, vand benyttet til direkte køling og overfladeafstrømningsvand), gasrensningssystemer (herunder primære og sekundære afgasser, kedler (herunder forbehandling af fødevand) og intern logistik.

I systemgrænsen for sekundære kritiske råstoffer (som afgrænser genanvendelseslivscyklusfasen) skal følgende processer (hvis det er relevant for det specifikke genanvendte råstof) medtages:

(a)  Upstreamprocesser, herunder generering af råt fødemateriale (koncentrater af skrot og råkobber), produktionen og leveringen (transport) af kemikalier, hjælpestoffer, produktionen og leveringen (transport) af drivmidler, produktionen og leveringen af elektricitet og transporten af materialer i køretøjer, der ikke ejes af organisationen

(b)  Transport af koncentrater og skrot i køretøjer, der ejes eller drives af organisationen

(c)  Oplagring af skrot, koncentrater og råstoffer

(d)  Forbehandling af sekundært materiale

(e)  Smeltning

(f)  Metalkonvertering

(g)  Metalraffinering

(h)  Elektrogalvanisering

(i)  Støbning eller emballering af metal

(j)  Behandling af brugt materiale

(k)  Alle tilknyttede hjælpeprocesser såsom spildevandsrensning (på stedet, herunder rensning af procesvand, vand benyttet til direkte køling og overfladeafstrømningsvand), gasrensningssystemer (herunder primære og sekundære afgasser, kedler (herunder forbehandling af fødevand) og intern logistik.

Brugsfasen og fasen ved endt livscyklus udelukkes fra beregningerne af miljøaftrykket, da den ansvarlige erhvervsdrivende ikke har direkte indflydelse på disse. Andre processer kan udelukkes, hvis deres bidrag til et specifikt kritisk råstofs miljøaftryk er ubetydeligt.

5.  Påvirkningskategorier

Beregningsreglerne skal angive den eller de påvirkningskategorier, der skal medtages i beregningen af miljøaftrykket, samt drivhusgasemissioner. Valget baseres på den hotspotanalyse, som foretages i overensstemmelse med videnskabeligt velfunderede metoder, der er udviklet på internationalt plan, og under hensyntagen til:

(a)  de forskellige påvirkningers relative betydning, herunder deres relative betydning for ▌klima- og miljøvirkninger

(b)  behov hos downstreamvirksomheder, der ønsker at kommunikere om miljøaftrykket af de kritiske råstoffer, de anvender.

6.  Anvendelse af virksomhedsspecifikke og sekundære datasæt

Beregningsreglerne skal præcisere anvendelsen af virksomhedsspecifikke eller sekundære datasæt for alle relevante processer og materialer. Hvis beregningsreglerne giver valget mellem et virksomhedsspecifikt datasæt og et sekundært datasæt, skal der være et tilstrækkeligt incitament i beregningsmetoden til at anvende det virksomhedsspecifikke datasæt.

Anvendelsen af virksomhedsspecifikke data skal som minimum være påkrævet for de processer, som den ansvarlige driftsherre har direkte indflydelse på, og som yder det væsentligste bidrag til de relevante påvirkningskategorier.

De virksomhedsspecifikke aktivitetsdata skal anvendes i kombination med de relevante sekundære datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftrykket. I beregningsreglerne bør det præciseres, om prøveudtagning er tilladt i overensstemmelse med de kriterier, som er fastsat i videnskabeligt velfunderede metoder, der er udviklet på internationalt plan.

En ændring i den materialeliste eller det energimiks, der anvendes til fremstilling af en type kritisk råstof, kræver en ny beregning af CO2-aftrykket for det pågældende miljøaftryk.

Ved beregning af kulstofintensiteten af den energi, der anvendes i procesfaserne som anført i punkt 4, er det de gennemsnitlige drivhusgasemissionsdata for energimikset i det land, eller om muligt den region, hvor den specifikke aktivitet eller proces fandt sted, der skal anvendes. Lavere emissionsfaktorer anvendes kun, hvis den erhvervsdrivende på troværdig vis kan godtgøre, at dennes individuelle processer eller energiforsyning er mindre kulstofintensive end landets, eller om muligt regionens, gennemsnitlige energimiks. Dette godtgøres via en direkte forbindelse til en producent af vedvarende energi eller en producent med lavere kulstofintensitet eller en kontrakt, der viser en tidsmæssig og geografisk forbindelse mellem energiforsyningen og den erhvervsdrivendes anvendelse heraf, hvilket skal verificeres ved hjælp af en verifikationserklæring fra en tredjepart.

De beregningsregler, der skal udarbejdes ved hjælp af en delegeret retsakt, skal omfatte detaljeret modellering af de følgende livscyklusfaser:

(a)  primære råstoffers udvindings-, koncentrerings- og raffineringsfase

(b)  sekundære råstoffers anskaffelses- og behandlingsfase.

7.  Konsekvensvurderingsmetoder

Miljøaftrykket beregnes ved hjælp af videnskabeligt velfunderede konsekvensvurderingsmetoder, hvori der tages hensyn til udviklingen på internationalt plan for relevante påvirkningskategorier relateret til klimaændringer, vand, luft, jord, ressourcer, arealanvendelse og toksicitet.

Resultaterne angives som karakteriserede resultater (uden normalisering og vægtning).

8.  Præstationsklasser for miljøaftryk

Afhængigt af fordelingen af værdierne i de deklarationer af miljøaftryk, der bringes i omsætning på EU's indre marked, vil der blive fastlagt et meningsfyldt antal ydeevneklasser, hvor kategori A er den bedste klasse med den laveste påvirkning i livscyklussen, således at markedet kan differentieres. Fastlæggelsen af tærskelværdien for hver ydeevneklasse samt deres bredde vil blive baseret på fordelingen af ydeevnen for de relevante kritiske råstoffer, der er bragt i omsætning på markedet i de foregående 3 år, de forventede teknologiske forbedringer og andre tekniske faktorer, der skal afdækkes.

Kommissionen reviderer antallet af præstationsklasser og tærsklerne mellem dem hvert 3. år for at sikre, at de er repræsentative for markedsrealiteterne og den forventede markedsudvikling.

9.  Overensstemmelsesvurdering

I beregnings- og verifikationsreglerne specificeres den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure blandt de moduler, som er fastsat i bilag II til afgørelse 768/2008/EF, med fornødne tilpasninger alt efter det pågældende materiale.

Ved fastlæggelsen af den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure tager Kommissionen følgende kriterier i betragtning:

(a)  hvorvidt det pågældende modul er relevant for materialetypen og står i et rimeligt forhold til den almene interesse, der forfølges

(b)  adgangen til kompetente og uafhængige tredjeparter, der er i stand til at udføre potentielle tredjepartsoverensstemmelsesvurderingsopgaver

(c)  hvis inddragelse af tredjeparter er obligatorisk, nødvendigheden af, at fabrikanten skal kunne vælge mellem kvalitetssikrings- og produktcertificeringsmoduler som anført i bilag II til afgørelse nr. 768/2008/EF.

BILAG VI

Relevante produkter, jf. artikel 27, stk. 1

Følgende tabel indeholder en liste over varer tariferet ifølge den kombinerede nomenklatur i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87.

(1) EUT C […] af […], s. […]. (2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1). (3) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/2481 af 14. december 2022 om etablering af politikprogrammet for det digitale årti 2030 (EUT L 323 af 19.12.2022, s. 4). (4) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er, EU-principper for bæredygtige råstoffer, Publikationskontoret, 2021, https://data.europa.eu/doi/10.2873/27875. (5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1). (6) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7). (7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1). (8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17). (9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56). (10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7). (11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF — Erklæring vedtaget af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 15). (12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7). (13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1). (14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30). (15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation – og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1). (16) Rådets afgørelse (EU) 2021/764 af 10. maj 2021 om oprettelse af særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation, og om ophævelse af afgørelse 2013/743/EU (EUT L 167I af 12.5.2021, s. 1). (17) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank – Global Gateway (JOIN(2021)0030). (18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1). (19) Rådets forordning (EU) 2022/2576 af 19. december 2022 om styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, pålidelige prisbenchmarks og udveksling af gas på tværs af grænserne (EUT L 335 af 29.12.2022, s. 1). (20) Rådets forordning (EU) 2022/2372 af 24. oktober 2022 om en ramme for foranstaltninger til sikring af forsyninger af kriserelevante medicinske modforanstaltninger i tilfælde af en folkesundhedsmæssig krisesituation på EU-plan (EUT L 314 af 6.12.2022, s. 64). (21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3). (22) EUT L123 af 12.5. 2016, s. 1. (23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13). (24) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper og vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7). (25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1). (26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1). (27) Den kombinerede nomenklatur i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87.