(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0775),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0458/2021),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 14. juni 2023 forpligtede sig til at godkende Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A9-0246/2022),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende;

3.  noterer sig Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende;

4.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2023/2675.)

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om forordning (EU) 2023/2675 om beskyttelse af Unionen og dens medlemsstater mod tredjelandes økonomiske tvang

Økonomisk tvang kan påvirke ethvert område af Unionens eller en medlemsstats aktiviteter og kan få komplekse politiske, økonomiske og juridiske konsekvenser. Denne forordning er en nødvendig og effektiv reaktion på økonomisk tvang og har til formål at virke afskrækkende, men kan føre til vedtagelse af modforanstaltninger, hvor det er nødvendigt som en sidste udvej. Denne forordning har ingen præcedens, men er udformet omhyggeligt og under behørig hensyntagen til de betydelige konsekvenser, der følger af tilfælde af økonomisk tvang. Som et resultat heraf er denne forordning og tilgangene heri, navnlig tildelingen af gennemførelsesbeføjelser til Rådet i henhold til artikel 4, strengt emnespecifikke, og de danner ikke præcedens for andre lovgivningssager baseret på artikel 207 i TEUF eller for forslag til sådanne retsakter. Reglerne om anvendelse af undersøgelsesproceduren for de EU-modforanstaltninger, der er aftalt i forbindelse med dette instrument, foregriber heller ikke resultatet af andre, igangværende som fremtidige, lovgivningsmæssige forhandlinger og danner ikke præcedens for andre lovgivningssager. Denne forordning danner derfor ikke præcedens for andre retsakter.

Erklæring fra Kommissionen om anvendelse af undersøgelsesproceduren i forbindelse med EU-modforanstaltninger i henhold til forordning (EU) 2023/2675 om beskyttelse af Unionen og dens medlemsstater mod tredjelandes økonomiske tvang

Kommissionen er fast besluttet på at arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet, Rådet og EU's medlemsstater om anvendelsen af EU's instrument til bekæmpelse af tvang på alle stadier i overensstemmelse med gældende regler og bedste praksis. Kommissionen bemærker, at en fælles EU-reaktion vil støtte instrumentets centrale elementer, nemlig afskrækkelse og effektivitet, og at det vil være det mest hensigtsmæssige set i lyset af instrumentets følsomme karakter.

Kommissionen understreger, at det i forbindelse med denne forordning er muligt at nå frem til løsninger, der giver den bredest mulige støtte i betragtning af arten og virkningen af Unionens indsats i henhold til forordningen. Anvendelsen af denne forordning kræver en vurdering af komplekse økonomiske, politiske og juridiske spørgsmål, som giver en betydelig margen til at vælge løsninger, og navnlig dem, der har den bredest mulige støtte fra EU's medlemsstater.

I denne forbindelse vil Kommissionen ved udøvelsen af sine gennemførelsesbeføjelser i henhold til forordningen og i overensstemmelse med de regler og generelle principper, der er fastlagt af Europa-Parlamentet og Rådet og fastsat i forordning (EU) nr. 182/2011, lægge særlig vægt på, at udvalget for EU-medlemsstater tidligt og effektivt får mulighed for at gennemgå ethvert udkast til gennemførelsesretsakt og udtrykke synspunkter inden afstemningen, og at der til enhver tid arbejdes hen imod løsninger, der giver den bredest mulige støtte fra EU-medlemsstaterne i udvalget. Med forbehold af beskyttelsen af fortrolige oplysninger stiller Kommissionen straks analysen af de i artikel 13, stk. 4, omhandlede påtænkte foranstaltninger til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet, når den forelægges for medlemsstaterne. Kommissionen vil henlede Europa-Parlamentet og Rådets opmærksomhed på de påtænkte EU-modforanstaltninger, som vedrører de foranstaltninger, der er beskrevet i artikel 8, stk. 4.

Hvis et udvalg ikke afgiver udtalelse om et udkast til gennemførelsesretsakt, vil Kommissionen endvidere tage størst muligt hensyn til udvalgets synspunkter og prioritere at vende tilbage til udvalget med et ændret udkast til retsakt for at sikre den bredest mulige støtte til en positiv udtalelse ved konsensus eller kvalificeret flertal i forbindelse med et ændret udkast til retsakt. Hvis det bliver nødvendigt at henvende sig til appeludvalget, vil Kommissionen tage størst muligt hensyn til de synspunkter, der er givet udtryk for i appeludvalget, og arbejde hen imod vedtagelse af foranstaltninger, der er baseret på den bredest mulige støtte til en positiv udtalelse ved konsensus eller kvalificeret flertal. Hvis appeludvalget ikke afgiver udtalelse om et udkast til gennemførelsesretsakt, vil Kommissionen handle på en sådan måde, at den ikke går imod en fremherskende holdning i appeludvalget mod hensigtsmæssigheden af udkastet til gennemførelsesretsakt.