Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2022/0277(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0264/2023

Indgivne tekster :

A9-0264/2023

Forhandlinger :

PV 03/10/2023 - 5
CRE 03/10/2023 - 5

Afstemninger :

PV 03/10/2023 - 9.6
CRE 03/10/2023 - 9.6
Stemmeforklaringer
PV 13/03/2024 - 8.1
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2023)0336
P9_TA(2024)0137

Vedtagne tekster
PDF 457kWORD 182k
Tirsdag den 3. oktober 2023 - Strasbourg
Europæisk retsakt om mediefrihed
P9_TA(2023)0336A9-0264/2023

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 3. oktober 2023 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked (europæisk retsakt om mediefrihed) og om ændring af direktiv 2010/13/EU (COM(2022)0457 – C9-0309/2022 – 2022/0277(COD))(1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Uafhængige medietjenester spiller en unik rolle i det indre marked. De udgør en økonomisk vigtig sektor i hastig forandring og giver samtidig adgang til en mangfoldighed af synspunkter og pålidelige informationskilder for både borgere og virksomheder og opfylder dermed den almennyttige funktion som "offentlig vagthund". Medietjenester er i stigende grad tilgængelige online og på tværs af grænserne, mens de ikke er underlagt de samme regler og samme beskyttelsesniveau i de forskellige medlemsstater.
 (1)  Uafhængige medietjenester spiller en unik rolle for demokratiet, sikring af retsstatsprincippet og det indre markeds funktion. De er en uundværlig faktor i processen for offentlig meningsdannelse, udgør en økonomisk vigtig sektor i hastig forandring og giver samtidig adgang til en mangfoldighed af synspunkter og pålidelige informationskilder for både borgere og virksomheder og opfylder dermed den almennyttige funktion som "offentlig vagthund". Medietjenester er i stigende grad tilgængelige online og på tværs af grænserne, mens de ikke er underlagt de samme regler og samme beskyttelsesniveau i de forskellige medlemsstater.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 1 a (ny)
(1a)  Samtidig er medietjenester altid enten bærere af kulturelle udtryksformer, eller repræsenterer selv en kulturel udtryksform direkte. Denne dobbelte karakter skal respekteres hele vejen igennem. I henhold til artikel 167, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionen tage hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i traktaterne, navnlig med henblik på at respektere og fremme sine kulturers mangfoldighed.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  I betragtning af deres unikke rolle er beskyttelse af mediefrihed og -pluralisme et væsentligt element i et velfungerende indre marked for medietjenester (eller "det indre mediemarked"). Dette marked har ændret sig væsentligt siden begyndelsen af det nye århundrede og er blevet stadig mere digitalt og internationalt. Det giver mange økonomiske muligheder, men står også over for en række udfordringer. Unionen bør hjælpe mediesektoren med at udnytte disse muligheder i det indre marked og samtidig beskytte de værdier, såsom beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, der er fælles for Unionen og dens medlemsstater.
 (2)  I betragtning af deres unikke rolle og det forhold, at de er en af demokratiets hjørnesten, bør der lægges særlig vægt på beskyttelse af mediefrihed og mediepluralisme i det indre marked for medietjenester. Dette marked har ændret sig væsentligt siden begyndelsen af det nye århundrede og er blevet stadig mere digitalt og internationalt. Det giver mange økonomiske muligheder, men står også over for en række udfordringer. Unionen bør støtte mediesektoren, så den kan udnytte disse muligheder i det indre marked og samtidig beskytte de værdier, såsom beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, der er fælles for Unionen og dens medlemsstater.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  I det digitale medieområde får borgere og virksomheder i stigende grad adgang til og forbruger medieindhold, der er umiddelbart tilgængeligt på deres personlige enheder, på tværs af grænserne. Globale onlineplatforme fungerer som gateways til medieindhold med forretningsmodeller, der har en tendens til at afbryde adgangen til medietjenester og forstærke polariserende indhold og desinformation. Disse platforme er også vigtige udbydere af onlinereklamer, som har omdirigeret finansielle ressourcer fra mediesektoren, hvilket har påvirket dens finansielle bæredygtighed og dermed mangfoldigheden af det indhold, der tilbydes. Da medietjenester er viden- og kapitalintensive, er de nødt til at have en vis størrelse for at forblive konkurrencedygtige og trives på det indre marked. I den forbindelse er muligheden for at tilbyde tjenester på tværs af grænserne og opnå investeringer, herunder fra eller i andre medlemsstater, særlig vigtig.
 (3)  I det digitale medieområde får borgere og virksomheder i stigende grad adgang til og forbruger medieindhold og -tjenester, der er umiddelbart tilgængeligt på deres personlige enheder, på tværs af grænserne. Globale onlineplatforme og -søgemaskiner fungerer som gateways til medieindhold med forretningsmodeller, der for ofte har en tendens til at afbryde adgangen til medietjenester og forstærke polariserende indhold og desinformation. Disse platforme og søgemaskiner er også vigtige udbydere eller formidlere af onlinereklamer, som omdirigerer finansielle ressourcer fra mediesektoren, hvilket påvirker dens finansielle bæredygtighed og journalistiske arbejde og dermed mangfoldigheden af de medietjenester, der tilbydes. Derfor bør onlineplatforme og -søgemaskiner medtages i denne forordnings anvendelsesområde for at sikre mediernes uafhængighed og mangfoldighed. Da medietjenester er viden- og kapitalintensive, er det nødvendigt, at deres evne til at nå deres målgrupper forbliver konkurrencedygtig og trives på det indre marked. I den forbindelse er muligheden for at tilbyde tjenester på tværs af grænserne og opnå investeringer, herunder fra eller i andre medlemsstater, særlig vigtig.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Det indre marked for medietjenester er imidlertid ikke tilstrækkeligt integreret. En række nationale restriktioner hæmmer den frie bevægelighed på det indre marked. Navnlig forskellige nationale regler for og tilgange til mediepluralisme og redaktionel uafhængighed, utilstrækkeligt samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder eller -organer samt uigennemsigtig og uretfærdig fordeling af offentlige og private økonomiske ressourcer gør det vanskeligt for aktører på mediemarkedet at operere og ekspandere på tværs af grænserne og fører til ulige konkurrencevilkår i hele Unionen. Integriteten af det indre marked for medietjenester kan også anfægtes af udbydere, der systematisk deltager i desinformation, herunder informationsmanipulation og indblanding, og misbruger det indre markeds friheder, herunder af statskontrollerede medietjenesteudbydere, der finansieres af visse tredjelande.
 (4)  Det indre marked for medietjenester er imidlertid ikke tilstrækkeligt integreret. Navnlig forskellige nationale regler for og tilgange til mediepluralisme og redaktionel uafhængighed, utilstrækkeligt samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder eller -organer samt uigennemsigtig og uretfærdig fordeling af offentlige og private økonomiske ressourcer gør det vanskeligt for aktører på mediemarkedet at operere og ekspandere på tværs af grænserne og fører til ulige konkurrencevilkår i hele Unionen. Integriteten af det indre marked for medietjenester kan også anfægtes af udbydere, der systematisk deltager i desinformation, herunder informationsmanipulation og indblanding, og misbruger det indre markeds friheder, herunder af statskontrollerede medietjenesteudbydere, der finansieres af visse tredjelande. Desuden bør der fastsættes fælles minimumsstandarder for nationale regler og tilgange vedrørende mediepluralisme og redaktionel uafhængighed, samtidig med at medlemsstaternes kompetence respekteres. Det er en forudsætning for det indre markeds funktion, at der fastsættes sådanne standarder.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Som reaktion på udfordringerne for mediepluralisme og mediefrihed online har nogle medlemsstater desuden truffet lovgivningsmæssige foranstaltninger, og andre medlemsstater vil sandsynligvis gøre det samme, med risiko for at fremme forskellene i de nationale tilgange til og begrænsninger af den frie bevægelighed på det indre marked.
 (5)  Som reaktion på udfordringerne for mediepluralisme og mediefrihed online har nogle medlemsstater desuden truffet lovgivningsmæssige foranstaltninger, og andre medlemsstater vil sandsynligvis fortsat gøre det samme med risiko for at fremme forskellene i de nationale tilgange til og begrænsninger af den frie bevægelighed på det indre marked.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 5 a (ny)
(5a)  Et frit og velfungerende indre marked for medietjenester udgør en afgørende søjle i et velfungerende demokrati, fordi det sikrer modtagerne adgang til en mangfoldighed af synspunkter og pålidelige informationskilder. Onlinemiljøets stadig vigtigere rolle og nye funktioner har haft en omvæltende indvirkning på markedet for medietjenester, som det har gjort stadig mere grænseoverskridende, ligesom det har fremmet et reelt europæisk marked for medietjenester. I et sådant miljø er medietjenester ikke blot til rådighed, men også lettilgængelige for forbrugerne i Unionen, uanset hvilken medlemsstat de bor i. Medietjenester, der er skabt til brug for modtagere i én medlemsstat, kan nå langt længere ud end oprindeligt tilsigtet. Forskellige tilgange på nationalt plan kan hæmme medietjenesteudbydernes evne til at operere på lige vilkår med henblik på at gøre medietjenester tilgængelige, herunder nyheds- og aktualitetsindhold. De pågældende tilgange har medført markedsfragmentering, retlig usikkerhed og øgede efterlevelsesomkostninger for medietjenesteudbydere og mediefolk. Derfor er det nødvendigt at have en fælles retlig ramme, der sikrer harmoniseret anvendelse af reglerne for medietjenesteudbydere i hele Unionen, hvilket sikrer, at modtagere i Unionen har adgang til en bred vifte af pålidelige informationskilder og kvalitetsjournalistik som et offentligt gode, der gør, at de kan træffe informerede valg, herunder om deres demokratiers tilstand.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 5 b (ny)
(5b)  Retten til ytrings- og informationsfrihed, som er knæsat i artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret") og artikel 10 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, omfatter retten til at modtage og meddele oplysninger samt mediefrihed og -pluralisme uden indblanding fra offentlige myndigheder og uden hensyn til landegrænser. De kræver også, at der skabes mangfoldighed i de europæiske kommunikationsrum, og pålægger medlemsstaterne at forsvare og fremme mediepluralisme. Denne forordning bygger således på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis og på de standarder, som er udviklet af Europarådet i den henseende.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Modtagere af medietjenester i Unionen (fysiske personer, der er statsborgere i medlemsstaterne eller har rettigheder i henhold til EU-retten, og juridiske personer, der er etableret i Unionen) bør kunne nyde godt af friheden til at modtage gratis og pluralistiske medietjenester i det indre marked. Ved at fremme den grænseoverskridende strøm af medietjenester bør der sikres et minimumsniveau for beskyttelse af modtagere af medietjenester i det indre marked. Dette ville være i overensstemmelse med retten til at modtage og meddele oplysninger i henhold til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"). Det er derfor nødvendigt at harmonisere visse aspekter af de nationale regler vedrørende medietjenester. I den endelige rapport fra konferencen om Europas fremtid opfordrede borgerne EU til yderligere at fremme mediernes uafhængighed og pluralisme, navnlig ved at indføre lovgivning om trusler mod mediernes uafhængighed gennem EU-dækkende minimumsstandarder46.
 (6)  Modtagere af medietjenester i Unionen (fysiske personer, der har rettigheder i henhold til EU-retten, og juridiske personer, der er etableret i Unionen) bør kunne nyde godt af friheden til at få adgang til uafhængig, gratis og pluralistiske medietjenester i det indre marked. Ved at fremme den grænseoverskridende strøm af medietjenester bør der sikres et minimumsniveau for beskyttelse af modtagere af medietjenester i det indre marked. Dette ville være i overensstemmelse med retten i henhold til chartrets artikel 11. I overensstemmelse med artikel 22 i chartret skal Unionen respektere den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed. Det er derfor nødvendigt at harmonisere visse aspekter af de nationale regler vedrørende medietjenester. I den endelige rapport fra konferencen om Europas fremtid opfordrede borgerne Unionen til yderligere at fremme mediernes uafhængighed og pluralisme, navnlig ved at indføre lovgivning om trusler mod mediernes uafhængighed gennem EU-dækkende minimumsstandarder46.
__________________
 __________________
46 Konferencen om Europas fremtid — Rapport om det endelige resultat, maj 2022, navnlig forslag 27 (1) og 37 (4).
 46 Konferencen om Europas fremtid — Rapport om det endelige resultat, maj 2022, navnlig forslag 27 (1) og 37 (4).
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Med henblik på denne forordning bør definitionen af en medietjeneste begrænses til tjenester som defineret i traktaten og bør derfor omfatte enhver form for økonomisk aktivitet. Denne definition bør udelukke brugergenereret indhold, der uploades til en onlineplatform, medmindre det udgør en erhvervsmæssig aktivitet, der normalt udføres mod vederlag (uanset om det er af finansiel eller anden art). Den bør også udelukke rent privat korrespondance, såsom e-mails, samt alle tjenester, der ikke har udbud af audiovisuelle programmer eller lydprogrammer eller pressepublikationer som deres hovedformål, dvs. når indholdet kun er accessorisk i forhold til tjenesten og ikke dens hovedformål, såsom reklamer eller oplysninger vedrørende et produkt eller en tjeneste leveret af websteder, der ikke tilbyder medietjenester. Definitionen af en medietjeneste bør navnlig omfatte TV- eller radioudsendelser, audiovisuelle on-demand-medietjenester, audio-podcasts eller pressepublikationer. Virksomhedskommunikation og distribution af informations- eller reklamemateriale til offentlige eller private enheder bør ikke være omfattet af denne definition.
 (7)  Med henblik på denne forordning bør definitionen af en medietjeneste begrænses til tjenester som defineret i traktaten og bør derfor omfatte enhver form for økonomisk aktivitet, for hvilken der normalt betales et vederlag, herunder ikkestandardmæssige ansættelsesformer såsom freelance-virksomhed eller uafhængig journalistik. Denne definition bør udelukke brugergenereret indhold, der uploades til en onlineplatform, medmindre det udgør en erhvervsmæssig aktivitet, der normalt udføres mod vederlag (uanset om det er af finansiel eller anden art). Den bør også udelukke rent privat korrespondance, såsom e-mails, samt alle tjenester, der ikke har udbud af audiovisuelle programmer eller lydprogrammer eller pressepublikationer som deres hovedformål, dvs. når indholdet kun er accessorisk i forhold til tjenesten og ikke dens hovedformål, såsom reklamer eller oplysninger vedrørende et produkt eller en tjeneste leveret af websteder, der ikke tilbyder medietjenester. Virksomhedskommunikation og distribution af informations- eller reklamemateriale til offentlige eller private enheder bør ikke være omfattet af denne definition.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 7 a (ny)
(7a)  Mediemiljøet gennemgår store og hastige forandringer. Mediernes rolle i et demokratisk samfund har ikke ændret sig, men medierne har flere værktøjer til at fremme interaktion og engagement. Det er vigtigt, at medierelateret politik tager højde for disse og fremtidige udviklingstendenser. Begrebet medier som anvendt i denne forordning bør derfor fortolkes bredt, så det omfatter alle aktører, der er involveret i udarbejdelsen og udbredelsen til potentielt mange mennesker af indhold, og som har redaktionelt ansvar eller fører tilsyn med indhold.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  På det digitaliserede mediemarked kan udbydere af videodelingsplatforme eller meget store onlineplatforme falde ind under definitionen af medietjenesteudbyder. Generelt spiller sådanne udbydere en central rolle i organisationen af indhold, herunder ved hjælp af automatiserede midler eller algoritmer, men udøver ikke det redaktionelle ansvar for det indhold, de giver adgang til. I det stadig mere konvergerende mediemiljø er nogle udbydere af videodelingsplatforme eller meget store onlineplatforme imidlertid begyndt at udøve redaktionel kontrol over en eller flere dele af deres tjenester. En sådan enhed kan derfor både betegnes som udbyder af videodelingsplatforme eller en meget stor onlineplatformsudbyder og som medietjenesteudbyder.
 (8)  På det digitaliserede mediemarked kan udbydere af videodelingsplatforme eller meget store onlineplatforme falde ind under definitionen af medietjenesteudbyder. Generelt spiller sådanne udbydere en central rolle i organisationen af indhold, herunder ved hjælp af automatiserede midler eller algoritmer, men udøver ikke det redaktionelle ansvar for det indhold, de giver adgang til. I det stadig mere konvergerende mediemiljø er nogle udbydere af videodelingsplatforme eller meget store onlineplatforme imidlertid begyndt at udøve redaktionel kontrol over en eller flere dele af deres tjenester. Når sådanne enheder udøver redaktionel kontrol over en eller flere dele af deres tjenester, kan de derfor både betegnes som udbyder af videodelingsplatforme eller en meget stor onlineplatformsudbyder og som medietjenesteudbyder.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 8 a (ny)
(8a)  Onlineplatformes evne til at levere medietjenester uden at udøve redaktionelt ansvar over dem og til at markedsføre muligheden for at målrette reklamer til brugerne gør det muligt for dem at fungere som direkte konkurrenter til medietjenesteudbydere, hvis medietjenester de formidler og distribuerer. I betragtning af overførslen af økonomisk værdi til fordel for onlineplatforme bør definitionen af "publikumsmåling" i denne forordning forstås således, at den omfatter data vedrørende medietjenester, der forbruges af modtagere af medietjenester og af onlineplatforme. Det vil sikre, at alle formidlere, der er involveret i distribution af indhold, er gennemsigtige med hensyn til deres publikumsmålemetoder, så annoncører kan træffe velinformerede valg, hvilket bør fremme konkurrence.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  Definitionen af publikumsmåling bør omfatte målesystemer, der er udviklet som aftalt gennem branchestandarder inden for selvregulerende organisationer, såsom de blandede industriudvalg, og målesystemer, der er udviklet uden for sådanne selvregulerende tilgange. Sidstnævnte anvendes ofte af visse onlineaktører, der selv måler eller leverer deres egne publikumsmålingssystemer til markedet, som ikke nødvendigvis overholder de i fællesskab aftalte industristandarder. I betragtning af den betydelige indvirkning, som sådanne systemer til publikumsmåling har på reklamemarkedet og mediemarkederne, bør de være omfattet af denne forordning.
 (9)  Definitionen af publikumsmåling bør omfatte målesystemer, der er udviklet som aftalt gennem branchestandarder inden for selvregulerende organisationer, såsom de blandede industriudvalg, og målesystemer, der er udviklet uden for sådanne selvregulerende tilgange. Sidstnævnte anvendes ofte af visse onlineaktører, herunder onlineplatforme, der selv måler eller leverer deres egne publikumsmålingssystemer til markedet, som ikke nødvendigvis overholder de i fællesskab aftalte industristandarder. I betragtning af den betydelige indvirkning, som sådanne systemer til publikumsmåling har på reklamemarkedet og mediemarkederne, bør de være omfattet af denne forordning. Medietjenesteudbydere, der overholder de i fællesskab aftalte industristandarder, bør ikke anses for at være udbydere af ejendomsretligt beskyttede publikumsmålingssystemer.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Statslig reklame bør forstås bredt som omfattende salgsfremmende eller selvpromoverende aktiviteter, der udøves af, for eller på vegne af en lang række offentlige myndigheder eller enheder, herunder regeringer, tilsynsmyndigheder eller -organer samt statsejede virksomheder eller andre statskontrollerede enheder i forskellige sektorer, på nationalt eller regionalt plan, eller lokale regeringer i territoriale enheder med mere end 1 mio. indbyggere. Definitionen af statslig reklame bør dog ikke omfatte nødmeddelelser fra offentlige myndigheder, som er nødvendige, f.eks. i tilfælde af natur- eller sundhedskatastrofer, ulykker eller andre pludselige hændelser, der kan forvolde skade på enkeltpersoner.
 (10)  Statslig reklame bør forstås bredt som omfattende salgsfremmende eller selvpromoverende aktiviteter, som omfatter reklame og indkøb, der udøves af, for eller på vegne af en lang række offentlige myndigheder eller enheder, herunder Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, regeringer, tilsynsmyndigheder eller -organer samt statsejede virksomheder eller andre statskontrollerede enheder i forskellige sektorer, på nationalt, regionalt eller lokalt plan. Med henblik på fordeling af statslig reklame og statslige indkøb, herunder i tilfælde af natur- eller sundhedskatastrofer, ulykker eller andre uforudsete, alvorlige hændelser, der kan forvolde skade på betydelige dele af befolkningen, bør der på forhånd fastsættes kriterier i national ret. Nødmeddelelser fra offentlige myndigheder bør forstås bredt som andet end statslig reklame.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  For at sikre, at samfundet høster fordelene ved det indre mediemarked, er det vigtigt ikke blot at garantere de grundlæggende friheder i henhold til traktaten, men også den retssikkerhed, som er nødvendige for, at modtagerne af medietjenester kan nyde godt af de tilsvarende fordele. Sådanne modtagere bør have adgang til medietjenester af høj kvalitet, som er produceret af journalister og redaktører på en uafhængig måde og i overensstemmelse med journalistiske standarder, og som dermed leverer pålidelige oplysninger, herunder nyheds- og aktualitetsindhold. En sådan ret indebærer ikke nogen tilsvarende forpligtelse for en given medietjenesteudbyder til at overholde standarder, der ikke udtrykkeligt er fastsat ved lov. Sådanne medietjenester af høj kvalitet er også en modgift mod desinformation, herunder udenlandsk informationsmanipulation og indblanding.
 (11)  For at sikre, at samfundet høster fordelene ved det indre mediemarked, er det vigtigt ikke blot at garantere de grundlæggende friheder i henhold til traktaten, men også den retssikkerhed, som er nødvendige for, at modtagerne af medietjenester kan nyde godt af de tilsvarende fordele. Modtagere af medietjenester bør have adgang til medietjenester af høj kvalitet, som er produceret af journalister, redaktører, chefredaktører og medieansatte på en uafhængig måde og i overensstemmelse med etiske og faglige journalistiske standarder, og som derfor leverer pålidelige oplysninger, af politisk eller samfundsmæssig interesse på lokalt, nationalt eller internationalt plan uden indblanding fra offentlige myndigheder eller uden at blive påvirket af økonomiske interesser. Sådanne medietjenester af høj kvalitet er også en afgørende modgift mod desinformation, herunder udenlandsk informationsmanipulation og indblanding.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Beskyttelsen af den redaktionelle uafhængighed er en forudsætning for udøvelsen af medietjenesteudbydernes virksomhed og deres faglige integritet. Redaktionel uafhængighed er særlig vigtig for medietjenesteudbydere, der leverer nyheds- og aktualitetsindhold i betragtning af deres samfundsmæssige rolle som et offentligt gode. Medietjenesteudbydere bør kunne udøve deres økonomiske aktiviteter frit på det indre marked og konkurrere på lige fod i et stadig mere online miljø, hvor information strømmer på tværs af grænserne.
 (14)  Beskyttelsen af den redaktionelle uafhængighed er en forudsætning for udøvelsen af medietjenesteudbydernes virksomhed og deres faglige integritet, særligt i betragtning af deres samfundsmæssige rolle som et offentligt gode. Medietjenesteudbydere bør kunne udøve deres økonomiske aktiviteter frit på det indre marked og konkurrere på lige fod i et stadig mere online miljø, hvor information strømmer på tværs af grænserne. For at garantere uafhængige og pluralistiske medier er det endvidere afgørende, at der iværksættes de nødvendige foranstaltninger til at skabe et sikkert miljø, hvor journalister, redaktører, chefredaktører og medieansatte kan udøve deres aktiviteter. Det er med henblik herpå ud over at sikre mediefriheden nødvendigt at beskytte friheden i medierne.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  Medlemsstaterne har valgt forskellige tilgange til beskyttelse af redaktionel uafhængighed, hvilket i stigende grad udfordres i hele Unionen. Der er navnlig stigende indblanding i medietjenesteudbyderes redaktionelle beslutninger i flere medlemsstater. En sådan indblanding kan være direkte eller indirekte fra staten eller andre aktører, herunder offentlige myndigheder, folkevalgte, regeringsembedsmænd og politikere, f.eks. for at opnå en politisk fordel. Aktionærer og andre private parter, der har interesser i medietjenesteudbydere, kan handle på en måde, der går ud over den nødvendige balance mellem på den ene side deres egen erhvervsfrihed og ytringsfrihed og på den anden side den redaktionelle ytringsfrihed og brugernes informationsrettigheder, med henblik på at opnå økonomiske eller andre fordele. Desuden har de seneste tendenser inden for mediedistribution og -forbrug, herunder navnlig i onlinemiljøet, fået medlemsstaterne til at overveje love, der har til formål at regulere udbuddet af medieindhold. Medietjenesteudbydernes tilgang til at sikre redaktionel uafhængighed varierer også. Som følge af en sådan indblanding og fragmentering af regulering og tilgange påvirkes betingelserne for medietjenesteudbyderes udøvelse af økonomiske aktiviteter og i sidste ende kvaliteten af de medietjenester, som borgere og virksomheder modtager, negativt i det indre marked. Det er derfor nødvendigt at indføre effektive sikkerhedsforanstaltninger, der gør det muligt at udøve den redaktionelle frihed i hele Unionen, således at medietjenesteudbydere uafhængigt kan producere og distribuere deres indhold på tværs af grænserne, og tjenestemodtagere kan modtage sådant indhold.
 (15)  Medlemsstaterne har valgt forskellige tilgange til beskyttelse af redaktionel uafhængighed, hvilket i stigende grad udfordres i hele Unionen. Den stigende indblanding i medietjenesteudbyderes redaktionelle beslutninger i flere medlemsstater nødvendiggør lovgivningsmæssige indgreb. En sådan indblanding kan udgøre en tilsidesættelse af retsstatsprincippet, som kan være direkte eller indirekte, fra staten eller andre aktører, herunder offentlige myndigheder, folkevalgte, regeringsembedsmænd og politikere, f.eks. for at opnå en politisk fordel. Aktionærer og andre private parter, der har interesser i medietjenesteudbydere, kan handle på en måde, der går ud over den nødvendige balance mellem på den ene side deres egen erhvervsfrihed og ytringsfrihed og på den anden side den redaktionelle ytringsfrihed og brugernes informationsrettigheder, med henblik på at opnå økonomiske eller andre fordele. Dette synes især at være tilfældet, når økonomisk magt skaber en magt til at skabe meninger, der kan påvirke den offentlige meningsdannelse. Desuden har de seneste tendenser inden for mediedistribution og -forbrug, herunder navnlig i onlinemiljøet, fået medlemsstaterne til at overveje love, der har til formål at regulere udbuddet af medieindhold. Medietjenesteudbydernes tilgang til at sikre redaktionel uafhængighed varierer også. Som følge af en sådan indblanding og fragmentering af regulering og tilgange påvirkes betingelserne for medietjenesteudbyderes udøvelse af økonomiske aktiviteter og i sidste ende kvaliteten af de medietjenester, som borgere og virksomheder modtager, negativt i det indre marked. Det er derfor nødvendigt at indføre effektive sikkerhedsforanstaltninger, der gør det muligt at udøve den redaktionelle frihed i hele Unionen, således at medietjenesteudbydere uafhængigt kan producere og distribuere deres medietjenester på tværs af grænserne, og tjenestemodtagere kan modtage sådanne medietjenester.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  Journalister og redaktører er de vigtigste aktører inden for produktion og levering af pålideligt medieindhold, navnlig ved at rapportere om nyheder eller aktuelle forhold. Det er derfor vigtigt at beskytte journalisters evne til at indsamle, faktatjekke og analysere oplysninger, herunder fortrolige oplysninger. Navnlig udbydere af medietjenester og journalister (herunder dem, der opererer i ikkestandardmæssige former for beskæftigelse såsom freelancere) bør kunne forlade sig på en solid beskyttelse af journalistiske kilder og journalistisk kommunikation, herunder mod anvendelse af overvågningsteknologier, da kilder uden en sådan beskyttelse kan afholde sig fra at bistå medierne med at informere offentligheden om spørgsmål af offentlig interesse. Som følge heraf kan journalisters frihed til at udøve deres økonomiske aktivitet og udfylde deres vigtige rolle som "offentlig vagthund" undermineres, hvilket påvirker adgangen til medietjenester af høj kvalitet negativt. Beskyttelsen af journalistiske kilder bidrager til beskyttelsen af den grundlæggende rettighed, der er nedfældet i chartrets artikel 11.
 (16)  Journalister, redaktører, chefredaktører og medieansatte er de vigtigste aktører inden for produktion og levering af pålidelige medietjenester. Det er derfor vigtigt at beskytte journalisters evne til at indsamle, faktatjekke og analysere oplysninger, herunder fortrolige oplysninger, både offline og online. Navnlig udbydere af medietjenester, medieansatte og journalister (herunder dem, der opererer i ikkestandardmæssige former for beskæftigelse såsom freelancere og bloggere) bør kunne forlade sig på den mest solide beskyttelse af journalistiske kilder og journalistisk kommunikation, herunder mod arbitrære indgreb og anvendelse af overvågningsteknologier, da kilder uden en sådan beskyttelse kan afholde sig fra at bistå medierne med at informere offentligheden om spørgsmål af offentlig interesse. Som følge heraf kan journalisters og medieansattes ytringsfrihed og evne til at udøve deres økonomiske aktivitet og udfylde deres vigtige rolle som "offentlig vagthund" undermineres, hvilket påvirker adgangen til medietjenester af høj kvalitet negativt. Beskyttelsen af journalistiske kilder er en forudsætning for beskyttelsen af den grundlæggende rettighed, der er nedfældet i chartrets artikel 11 og afgørende for at beskytte den rolle som "vagthund", som undersøgende journalistik har i demokratiske samfund.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 16 a (ny)
(16a)  Opretholdelse af retsstatsprincippet er vigtigt for velfungerende demokratier i medlemsstaterne. Unionens instrumenter til det formål er blevet udvidet til ud over proceduren i artikel 7 i TEU at omfatte nye rammer såsom Kommissionens årlige rapport om retsstatssituationen og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/20921a. Retsstatssystemernes funktion hænger direkte sammen med frie og pluralistiske medier. Mediefrihed og mediepluralisme udgør en central søjle i Unionens ramme for bevarelse af retsstaten, og mediefrihedens og mediepluralismens tilstand undersøges årligt gennem Kommissionens årlige rapport om retsstatssituationen. Beskyttelse af journalistiske kilder, garantier for redaktionel uafhængighed og et robust system til beskyttelse mod misbrug af visse foranstaltninger og teknologier er afgørende for bevarelsen af rammerne for retsstaten i Unionen. Foranstaltninger, der truer mediefrihed og mediepluralisme, såsom tilbageholdelse, straf, ransagning, beslaglæggelse eller inspektion over for medietjenesteudbydere, anretter alvorlig skade på retsstaten og bør derfor betragtes som brud på retsstatsprincippet og bør således udløse de sanktioneringsmekanismer, der er fastsat i artikel 7 i TEU og forordning (EU, Euratom) 2020/2092.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1).
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 16 b (ny)
(16b)  Overvågningsmetoder, som anvendes mod journalister og medieansatte, er forskelligartede og omfatter opsnapning af elektronisk kommunikation og metadata, hacking af enheder eller software, herunder denial of service-angreb, telefonaflytning, aflytning, videooptagelse, geolokalisering via radiofrekvensidentifikation, det globale positioneringssystem eller mobilstationsdata, datamining og overvågning af sociale medier. Sådanne metoder kan i alvorlig grad påvirke journalisters og medieansattes ret til privatlivets fred, til beskyttelse af deres data og til ytringsfrihed. Beskyttelsen i henhold til denne forordning omfatter derfor både nuværende former for digital overvågning og fremtidige teknologier, der kan fremkomme som følge af teknologisk innovation. Den pågældende beskyttelse berører ikke anvendelsen af eksisterende og fremtidig EU-ret, der begrænser eller forbyder udvikling og brug af og handel med konkrete overvågningsteknologier, der anses for at være for indgribende. Spyware, der giver fuld, ubegrænset adgang til personoplysninger, herunder følsomme data, på en enhed, kan påvirke selve kernen i retten til privatlivets fred og bør derfor under ingen omstændigheder anses for at være nødvendig og rimelig i henhold til EU-retten.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  Beskyttelsen af journalistiske kilder reguleres i øjeblikket forskelligt i medlemsstaterne. Nogle medlemsstater yder absolut beskyttelse mod at tvinge journalister til at videregive oplysninger, der identificerer deres kilde i straffesager og administrative procedurer. Andre medlemsstater yder en kvalificeret beskyttelse, der er begrænset til retssager baseret på visse strafferetlige anklager, mens andre yder beskyttelse i form af et generelt princip. Dette fører til fragmentering af det indre mediemarked. Som følge heraf vil journalister, der i stigende grad arbejder med grænseoverskridende projekter og leverer deres tjenester til et grænseoverskridende publikum, og som også udbyder medietjenester, sandsynligvis støde på hindringer, retsusikkerhed og ulige konkurrencevilkår. Beskyttelsen af journalistiske kilder og journalistisk kommunikation kræver derfor harmonisering og yderligere styrkelse på EU-plan.
 (17)  Beskyttelsen af journalistiske kilder og journalistisk kommunikation reguleres i øjeblikket forskelligt i medlemsstaterne. Nogle medlemsstater yder absolut beskyttelse mod at tvinge journalister til at videregive oplysninger, der identificerer deres kilde i straffesager og administrative procedurer. Andre medlemsstater yder en kvalificeret beskyttelse, der er begrænset til retssager baseret på visse strafferetlige anklager, mens andre yder beskyttelse i form af et generelt princip. Til trods for gældende standarder, der er kodificeret af Europarådet, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis har praktiske eksempler fra flere medlemsstater afsløret, at der er meget forskellige tilgange til spørgsmålet, og at journalistiske kilder ikke er beskyttet i visse situationer. Dette fører til fragmentering af det indre mediemarked. Som følge heraf vil journalister, der i stigende grad arbejder med grænseoverskridende projekter og leverer deres tjenester til et grænseoverskridende publikum, og som også udbyder medietjenester, sandsynligvis støde på hindringer, retsusikkerhed og ulige konkurrencevilkår. Beskyttelsen af journalistiske kilder og journalistisk kommunikation kræver derfor en så omfattende og vidtgående styrkelse som muligt. Med henblik herpå harmoniserer denne forordning standarden for beskyttelse af journalistiske kilder og journalistisk kommunikation ved at indføre minimumsregler på EU-plan. En indblanding i journalistiske kilder skal altid opvejes mod krænkelsen af ytrings- og informationsfriheden. Alle foranstaltninger, der griber ind i journalistiske kilder, bør kunne indbringes for en domstol. Journalister, der arbejder på grænseoverskridende projekter, bør beskyttes efter de højeste standarder i de relevante medlemsstater. På EU-plan bør beskyttelsen af journalistiske kilder og journalistisk kommunikation som minimum svare til beskyttelsen i overensstemmelse med internationale standarder og EU-standarder og være i overensstemmelse med EU-Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 17 a (ny)
(17a)  Digital sikkerhed og fortrolighed af elektronisk kommunikation er blevet en stor udfordring for journalister og medieansatte. I lyset heraf skal fremme og beskyttelse af værktøjer til anonymisering og end-to-end-krypterede tjenester, som anvendes af medietjenesteudbydere og deres ansatte, tilskyndes på EU-plan for at sikre lige adgang til sådant udstyr i alle medlemsstater. De pågældende værktøjer er blevet afgørende for, at de frit kan udføre deres arbejde og udøve deres ret til privatlivets fred, til databeskyttelse og til ytringsfrihed, herunder ved at beskytte deres kommunikation og fortroligheden om deres kilder.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  Public service-medier, der er oprettet af medlemsstaterne, spiller en særlig rolle på det indre mediemarked ved at sikre, at borgere og virksomheder har adgang til information af høj kvalitet og upartisk mediedækning som led i deres opgaver. Public service-medier kan imidlertid være særligt udsat for risikoen for indblanding i betragtning af deres institutionelle nærhed til staten og den offentlige finansiering, de modtager. Denne risiko kan forværres af uensartede sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med uafhængig forvaltning og en afbalanceret dækning af public service-medier i hele Unionen. Denne situation kan føre til partisk eller delvis mediedækning, forvride konkurrencen på det indre mediemarked og påvirke adgangen til uafhængige og upartiske medietjenester negativt. Med udgangspunkt i de internationale standarder, som Europarådet har udviklet i denne henseende, er det derfor nødvendigt at indføre retlige garantier for public service-mediernes uafhængige funktion i hele Unionen. Det er også nødvendigt at sikre, at public service-medieudbydere, uden at det berører anvendelsen af Unionens statsstøtteregler, modtager tilstrækkelig og stabil finansiering til at opfylde deres opgave, som muliggør forudsigelighed i deres planlægning. En sådan finansiering bør helst besluttes og afsættes på flerårig basis i overensstemmelse med public service-medieudbydernes public serviceopgaver for at undgå potentiel utilbørlig påvirkning fra årlige budgetforhandlinger. Kravene i denne forordning berører ikke medlemsstaternes kompetence til at finansiere public service-medier som fastsat i protokol nr. 29 om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
 (18)  Public service-medier, der er oprettet af medlemsstaterne, spiller en særlig rolle på det indre mediemarked og med hensyn til at beskytte mediepluralismen ved at sikre, at borgere og virksomheder har adgang til et mangfoldigt udbud af indhold, herunder information af høj kvalitet og upartisk mediedækning som led i deres mandat. De udgør et forum for offentlig debat og et middel til at fremme mere udbredt demokratisk deltagelse blandt enkeltpersoner. Derfor kan mediepluralisme kun sikres, hvis public service-mediernes udbud af indhold afspejler en reel mangfoldighed. Public service-mediernes uafhængighed er navnlig vigtig i valgperioder for at sikre, at borgerne har adgang til objektiv information af høj kvalitet. Public service-medier kan imidlertid være særligt udsat for risikoen for indblanding i betragtning af deres institutionelle nærhed til staten og den offentlige finansiering, de modtager, som kan gøre dem mere sårbare end andre aktører i det indre mediemarked, i et sådant omfang at det truer deres eksistensgrundlag. Denne risiko kan forværres af uensartede sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med uafhængig forvaltning og en afbalanceret dækning af public service-medier i hele Unionen. Denne risiko kan også resultere i politisk udpegede ledere på højeste plan, som udøver pres på journalisters og chefredaktørers redaktionelle uafhængighed på grund af politiske eller økonomiske interesser. De pågældende situationer kan føre til partisk eller delvis mediedækning, forvride konkurrencen på det indre mediemarked og påvirke adgangen til uafhængige og upartiske medietjenester negativt. Med udgangspunkt i de internationale standarder, som Europarådet har udviklet i denne henseende, er det derfor nødvendigt at indføre retlige garantier for public service-mediernes uafhængige funktion i hele Unionen. Ledelsen for public service-medieudbydere bør være uafhængig og uvildig og ikke have politiske eller økonomiske interesser. Der bør være klare regler for eventuelle interessekonflikter hos public service-medieudbyderes ledelse. De personer eller organer, der udgør den højeste beslutningstagende myndighed hos public service-medieudbydere, bør udpeges og om nødvendigt afskediges i overensstemmelse med forudsigelige, gennemsigtige, ikkediskriminerende, kønsbalancerede og objektive kriterier, som sikrer, at de personer, der besætter disse stillinger, er kvalificerede. Det er også nødvendigt at sikre, at public service-medieudbydere, uden at det berører anvendelsen af Unionens statsstøtteregler, modtager tilstrækkelig og stabil finansiering til at opfylde deres mandat, som muliggør forudsigelighed i deres planlægning og gør det muligt for dem at udvikle tilbud til nye publikumsinteresser eller nyt indhold og nye former og videreudvikle dem teknisk med henblik på opretholde en konkurrencedygtig position på det indre mediemarked. En sådan finansiering bør besluttes og afsættes på grundlag af forudsigelige, gennemsigtige, uafhængige, upartiske og ikkediskriminerende procedurer på flerårig basis i overensstemmelse med public service-medieudbydernes public service-mandat for at undgå potentiel utilbørlig påvirkning fra årlige budgetforhandlinger. Kravene om gennemsigtighed i denne forordning berører ikke medlemsstaternes kompetence til at finansiere public service-medier som fastsat i protokol nr. 29 om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("Amsterdamprotokollen").
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 18 a (ny)
(18a)  Til gavn for det europæiske publikum bør public service-medieudbydere fremme mediepluralisme og bidrage til at gøre mediemarkederne mere robuste. De bør tilbyde en bred vifte af indhold, der tilgodeser forskellige interesser, perspektiver og demografier, og som omfatter alle samfundssegmenter, herunder minoriteter.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 18 b (ny)
(18b)  Artikel 5, stk. 2, bør ikke finde anvendelse på en medietjenesteudbyder, der er en del af en koncern, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i en medlemsstat, og hvis samlede indtægter i forbindelse med public service-mandatet udgør mindre end 10 % af den pågældende koncerns konsoliderede medierelaterede indtægter på det tidspunkt, hvor denne forordning træder i kraft.
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 19
(19)  Det er afgørende for modtagerne af medietjenester, at de med sikkerhed ved, hvem der ejer og står bag nyhedsmedierne, så de kan identificere og forstå potentielle interessekonflikter, som er en forudsætning for at danne velinformerede meninger og dermed deltage aktivt i et demokrati. En sådan gennemsigtighed er også et effektivt redskab til at begrænse risikoen for indblanding i redaktionel uafhængighed. Det er derfor nødvendigt at indføre fælles oplysningskrav for alle relevante medietjenesteudbydere i hele Unionen, som bør omfatte forholdsmæssige krav om offentliggørelse af oplysninger om ejerskab. I denne forbindelse bør de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet i henhold til artikel 30, stk. 9, i direktiv (EU) 2015/84949, ikke berøres. De relevante udbydere bør offentliggøre de krævede oplysninger på deres websteder eller på et andet medium, der er let og direkte tilgængeligt.
 (19)  Det er afgørende for modtagerne af medietjenester, at de med sikkerhed ved, hvem der ejer og står bag nyhedsmedierne, så de kan identificere og forstå potentielle interessekonflikter, som er en forudsætning for at danne velinformerede meninger og dermed deltage aktivt i et demokrati. En sådan gennemsigtighed er derfor et effektivt redskab til at begrænse risikoen for indblanding i redaktionel uafhængighed. Det er derfor nødvendigt at indføre fælles oplysningskrav for medietjenesteudbydere, der udøver redaktionelt ansvar, i hele Unionen, som bør omfatte forholdsmæssige krav om offentliggørelse af oplysninger om ejerskab. I denne forbindelse bør de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet i henhold til artikel 30, stk. 9, i direktiv (EU) 2015/84949, ikke berøres. De relevante udbydere bør offentliggøre de krævede oplysninger på deres websteder eller på et andet medium, der er let og direkte tilgængeligt i et brugervenligt format. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstaterne overlader det til en relevant national tilsynsmyndighed eller et relevant nationalt tilsynsorgan at overvåge overholdelsen af sådanne oplysningskrav og at udvikle og vedligeholde en database over medieejerskab. Den pågældende nationale tilsynsmyndighed eller det pågældende nationale tilsynsorgan bør kunne anmode om og modtage yderligere oplysninger fra medietjenesteudbydere, der er relevante for dens eller dets opgaver. For yderligere at styrke og sikre tilgængeligheden og ensartetheden af de oplysninger, der er tilgængelige for modtagere af medietjenester, bør rådet oprette og vedligeholde en europæisk database over medieejerskab.
__________________
 __________________
49 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
 49 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 19 a (ny)
(19a)  Det er afgørende, at der er offentlig adgang til visse kontaktoplysninger, ejerskabsoplysninger og oplysninger om statslig reklame og statslig finansiel støtte, der tildeles medietjenesteudbydere, så modtagerne af medietjenester kan forstå og undersøge potentielle interessekonflikter, hvilket samtidig bidrager til at opretholde tilliden og lette en rettidig og effektiv adgang til oplysninger for de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer eller rådet. For at mindske en eventuel administrativ byrde bør visse kategorier af oplysninger dog kun gives i behørigt begrundede tilfælde, på en forholdsmæssig og afbalanceret måde og for at sikre retten til respekt for privatlivet og beskyttelse af personoplysninger.
Ændring 29
Forslag til forordning
Betragtning 20
(20)  Mediernes integritet kræver også en proaktiv tilgang til at fremme nyhedsmedieselskabers redaktionelle uafhængighed, navnlig gennem interne sikkerhedsforanstaltninger. Når den overordnede redaktionelle linje er aftalt mellem ejere og redaktører, bør medietjenesteudbydere træffe forholdsmæssige foranstaltninger for at sikre redaktørernes frihed til at træffe individuelle beslutninger i forbindelse med deres erhvervsmæssige virksomhed. Målet om at beskytte redaktører mod utilbørlig indblanding i deres beslutninger om specifikt indhold som led i deres daglige arbejde bidrager til at sikre lige vilkår på det indre marked for medietjenester samt kvaliteten af sådanne tjenester. Dette formål er ligeledes i overensstemmelse med den grundlæggende ret til at modtage og meddele oplysninger i henhold til chartrets artikel 11. I lyset af disse overvejelser bør medietjenesteudbydere også sikre gennemsigtighed med hensyn til faktiske eller potentielle interessekonflikter for deres tjenestemodtagere.
 (20)  Mediernes integritet kan støttes ved at fremme og sikre journalistiske standarder i hele Unionen og ved at fremme og sikre medietjenesteudbyderes redaktionelle uafhængighed, navnlig gennem interne sikkerhedsforanstaltninger, for at sikre, at oplysningerne er pålidelige, og at enhver ideologisk retning begrænses af det absolutte krav om at rapportere sandfærdigt og etisk om nyheder og holdninger. Medietjenesteudbydere bør træffe foranstaltninger for at sikre redaktørernes og chefredaktørernes frihed til at træffe redaktionelle beslutninger på grundlag af den redaktionelle linje i forbindelse med deres erhvervsmæssige virksomhed. De pågældende foranstaltninger bør ikke blot styrke garantierne for mediefrihed, men også friheden i medierne. Målet om at beskytte redaktører og chefredaktører mod utilbørlig indblanding i deres beslutninger om specifikt indhold som led i deres daglige arbejde bidrager til at sikre lige vilkår på det indre marked for medietjenester samt kvaliteten af sådanne tjenester. Dette formål er ligeledes i overensstemmelse med den grundlæggende ret til at modtage og meddele oplysninger i henhold til chartrets artikel 11 og med Europarådets resolution 1003 (1993). I lyset af disse overvejelser bør medietjenesteudbydere også sikre gennemsigtighed med hensyn til og offentliggøre faktiske eller potentielle interessekonflikter for deres tjenestemodtagere og sikre, at deres ejere, udgivere og ledelse følger de højeste faglige standarder med hensyn til redaktionel integritet og uafhængighed.
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 21
(21)  For at mindske de reguleringsmæssige byrder bør mikrovirksomheder som omhandlet i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU50 undtages fra kravene vedrørende information og interne sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at sikre de enkelte redaktionelle beslutningers uafhængighed. Desuden bør medietjenesteudbydere frit kunne skræddersy de interne sikkerhedsforanstaltninger til deres behov, navnlig hvis de er små og mellemstore virksomheder som omhandlet i nævnte artikel. Henstillingen, der ledsager denne forordning51, indeholder et katalog over frivillige interne sikkerhedsforanstaltninger, der kan vedtages i medievirksomheder i denne henseende. Denne forordning bør ikke fortolkes således, at ejerne af private medietjenesteudbydere fratages deres beføjelse til at fastsætte strategiske eller generelle mål og fremme deres virksomheders vækst og finansielle levedygtighed. I denne henseende anerkendes det i denne forordning, at målet om at fremme redaktionel uafhængighed skal forenes med private medieejeres legitime rettigheder og interesser.
 (21)   Medietjenesteudbydere bør træffe interne sikkerhedsforanstaltninger i henhold til deres strukturer og behov. Henstillingen, der ledsager denne forordning51, indeholder et katalog over frivillige interne sikkerhedsforanstaltninger, der kunne overvejes i medievirksomheder i denne henseende. Denne forordning bør ikke fortolkes således, at ejerne af private medietjenesteudbydere fratages deres beføjelse til at træffe beslutning om redaktionsholdenes sammensætning eller om deres redaktionelle linje, fastsætte strategiske eller generelle mål og fremme deres virksomheders vækst og finansielle levedygtighed. Denne forordning bør dog heller ikke fortolkes således, at en medietjenesteudbyders ejer eller virksomhedsleder kan blande sig utilbørligt i det arbejde, der udføres af dens redaktører og chefredaktører i overensstemmelse med dens redaktionelle linje, f.eks. ved at tvinge dem til at tilføje eller fjerne indhold, inden det stilles til rådighed for offentligheden. I denne henseende anerkendes det i denne forordning, at målet om at sikre og fremme redaktionel uafhængighed skal forenes med private medieejeres legitime rettigheder og interesser.
__________________
 __________________
50 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
51 EUT C […] af […], s. […].
 51 EUT C […] af [...], s. [...].
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 22
(22)  Uafhængige nationale tilsynsmyndigheder eller -organer er afgørende for en korrekt anvendelse af medielovgivningen i hele Unionen. De nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, der er omhandlet i artikel 30 i direktiv 2010/13/EU, er bedst placeret til at sikre en korrekt anvendelse af kravene vedrørende reguleringssamarbejde og et velfungerende marked for medietjenester, jf. kapitel III i denne forordning. For at sikre en konsekvent anvendelse af denne forordning og anden EU-lovgivning på medieområdet er det nødvendigt at oprette et uafhængigt rådgivende organ på EU-plan, der samler sådanne myndigheder eller organer og koordinerer deres foranstaltninger. Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA), der blev oprettet ved direktiv 2010/13/EU, har været afgørende for at fremme en konsekvent gennemførelse af dette direktiv. Det Europæiske Råd for Medietjenester ("rådet") bør derfor bygge på ERGA og erstatte det. Dette kræver en målrettet ændring af direktiv 2010/13/EU for at slette dets artikel 30b, der opretter ERGA, og erstatte henvisningerne til ERGA og dets opgaver som følge heraf. Ændringen af direktiv 2010/13/EU ved denne forordning er berettiget i dette tilfælde, da den er begrænset til en bestemmelse, som ikke behøver at blive gennemført af medlemsstaterne, og som er rettet til EU-institutionerne.
 (22)  Uafhængige nationale tilsynsmyndigheder eller -organer er afgørende for en korrekt anvendelse af medielovgivningen i hele Unionen. De nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, der er omhandlet i artikel 30 i direktiv 2010/13/EU, er bedst placeret til at sikre en korrekt anvendelse af kravene vedrørende reguleringssamarbejde og et velfungerende marked for medietjenester, jf. kapitel III i denne forordning. For at sikre en konsekvent anvendelse af denne forordning og anden EU-lovgivning på medieområdet er det nødvendigt, at de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer holder høringer af repræsentanter for medietjenesteudbydere, civilsamfundsorganisationer, medieeksperter, repræsentanter for den akademiske verden, sammenslutninger af fagforeninger og sammenslutninger af journalister. Derudover er det nødvendigt at oprette et uafhængigt rådgivende organ på EU-plan, der samler sådanne myndigheder eller organer og koordinerer deres foranstaltninger. Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA), der blev oprettet ved direktiv 2010/13/EU, har været afgørende for at fremme en konsekvent gennemførelse af dette direktiv. Det Europæiske Råd for Medietjenester ("rådet") bør derfor bygge på ERGA og erstatte det. Dette kræver en målrettet ændring af direktiv 2010/13/EU for at slette dets artikel 30b, der opretter ERGA, og erstatte henvisningerne til ERGA og dets opgaver som følge heraf. Ændringen af direktiv 2010/13/EU ved denne forordning er berettiget i dette tilfælde, da den er begrænset til en bestemmelse, som ikke behøver at blive gennemført af medlemsstaterne, og som er rettet til EU-institutionerne. De nationale tilsynsmyndigheder eller -organer bør have tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer, der står i passende forhold til de opgaver, de tildeles i henhold til denne forordning, for at kunne udføre de nødvendige opgaver i medlemsstaterne og sikre et uafhængigt og effektivt råd samt anvendelsen af denne forordning. De nationale tilsynsmyndigheder eller -organer bør have fuld driftsmæssig autonomi og være uafhængig af alle former for politisk og økonomisk indblanding. Det er en nødvendig forudsætning for en effektiv udførelse af rådets opgaver og troværdigheden af den ekspertgruppe, der oprettes ved denne forordning, at de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, der deltager i rådets aktiviteter, er uafhængige.
Ændring 32
Forslag til forordning
Betragtning 23
(23)  Rådet bør samle højtstående repræsentanter for de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, der er omhandlet i artikel 30 i direktiv 2010/13/EU, og som er udpeget af sådanne myndigheder eller organer. I tilfælde, hvor medlemsstaterne har flere relevante regulerende myndigheder eller organer, herunder på regionalt plan, bør der vælges en fælles repræsentant ved hjælp af passende procedurer, og stemmeretten bør fortsat være begrænset til én repræsentant for hver medlemsstat. Dette bør ikke berøre de øvrige nationale tilsynsmyndigheders eller -organers mulighed for at deltage, alt efter hvad der er relevant, i rådets møder. Rådet bør også have mulighed for efter aftale med Kommissionen at indbyde eksperter og observatører, herunder navnlig tilsynsmyndigheder eller -organer fra kandidatlande, potentielle kandidatlande, EØS-lande eller ad hoc-delegerede fra andre kompetente nationale myndigheder, til at deltage i sine møder. På grund af mediesektorens følsomhed og i henhold til praksis med ERGA-afgørelser vedtaget i overensstemmelse med dens forretningsorden bør rådet vedtage sine afgørelser med et flertal på to tredjedele af stemmerne.
 (23)  Rådet bør samle højtstående repræsentanter for de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, der er oprettet i overensstemmelse med kravene i artikel 30 i direktiv 2010/13/EU. I tilfælde, hvor medlemsstaterne har flere relevante regulerende myndigheder eller organer, herunder på regionalt plan, bør der vælges en fælles repræsentant ved hjælp af passende procedurer, og stemmeretten bør fortsat være begrænset til én repræsentant for hver medlemsstat. Dette bør ikke berøre muligheden for de øvrige nationale tilsynsmyndigheder eller -organer eller i givet fald for en fælles repræsentant for selv- eller samreguleringsmekanismer for at deltage, alt efter hvad der er relevant, i rådets møder. Rådet og ekspertgruppen bør også have mulighed for at indbyde eksterne eksperter til at deltage i sine møder fra sag til sag. Rådet bør også have mulighed for efter aftale med Kommissionen at udpege permanente observatører, herunder navnlig tilsynsmyndigheder eller -organer fra kandidatlande, potentielle kandidatlande, EØS-lande eller ad hoc-delegerede fra andre kompetente nationale myndigheder, til at deltage i sine møder. På grund af mediesektorens følsomhed og i henhold til praksis med ERGA-afgørelser vedtaget i overensstemmelse med dens forretningsorden bør rådet vedtage sine afgørelser med et flertal på to tredjedele af sine stemmeberettigede medlemmer. I rådets forretningsorden bør rollen og opgaverne for og procedurerne for udnævnelsen og mandatperioden for medlemmerne af styringsgruppen fastsættes. Styringsgruppen bør bestå af en formand, en næstformand, den afgående formand og to andre medlemmer. Ved valget af formanden og de andre medlemmer af styringsgruppen bør der tages hensyn til princippet om geografisk balance. Endvidere bør rådet i sin forretningsorden medtage mekanismer til forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, til vurdering af de nationale tilsynsmyndigheders eller -organers uafhængighed og til midlertidig suspension af stemmerettighederne for medlemmer, hvis uafhængighed er blevet anfægtet.
Ændring 33
Forslag til forordning
Betragtning 23 a (ny)
(23a)  Rådet vil i overensstemmelse med denne forordning skulle behandle spørgsmål, der falder uden for ERGA's ansvarsområde, navnlig spørgsmål vedrørende pressepublikationer, radio og onlinemedier. Det er derfor nødvendigt at nedsætte en ekspertgruppe bestående af eksperter, medierepræsentanter for selvregulerende eller samregulerende organisationer såsom journalistiske sammenslutninger, medie- eller presseråd og repræsentanter for civilsamfundet, der skal rådgive og høre rådet om gennemførelsen af denne forordning. Ekspertgruppens sammensætning bør fastlægges i rådets forretningsorden og afspejle de eksisterende selvreguleringsrammer for medier fra hver medlemsstat og forskellige sektorspecifikke og geografiske områder i medlemsstaterne. Ud over repræsentanter for medlemsstaterne bør ekspertgruppen bestå af bredt anerkendte og etablerede europæiske organisationer, der repræsenterer forskellige interesser i mediesektoren. Ekspertgruppen bør placeres inden for rådets struktur. Ekspertgruppen bør rådgive rådet om udførelsen af dets opgaver. Ekspertgruppen bør have den nødvendige autonomi til at handle uafhængigt. Ekspertgruppen bør på eget initiativ kunne indbyde eksperter og medierepræsentanter, enten i en struktureret dialog eller på anden måde, for at hjælpe den med at vurdere anvendelsen af denne forordning og bidrage til dens arbejde på grundlag af dens behov. Ekspertgruppen bør have beføjelse til at fremsætte henstillinger og henlede rådets opmærksomhed på mulige overtrædelser af denne forordning på eget initiativ, eller hvis Kommissionen eller Europa-Parlamentet anmoder herom. Ekspertgruppen bør gøre sine henstillinger eller rapporter om resultaterne af høringer med relevante interessenter offentligt tilgængelige. De pågældende bidrag fra ekspertgruppen bør give rådet tilstrækkelige oplysninger til, at det kan basere sine beslutninger på dem, samtidig med at de supplerer og bidrager til eksisterende mekanismer i Unionen såsom Kommissionens årlige rapporter om retsstatssituationen eller observatoriet for mediepluralisme. De pågældende bidrag bør også sætte rådet i stand til at håndtere udestående spørgsmål. Rådet bør tage hensyn til de pågældende bidrag, når det udarbejder sit årlige arbejdsprogram. Rådet bør kunne søge rådgivning fra ekspertgruppen, når det har brug for analyser og indsigter fra et bestemt ekspertiseområde. Rådet bør høre ekspertgruppen i forbindelse med enhver udtalelse eller afgørelse, som rådet træffer vedrørende spørgsmål, der rækker ud over den audiovisuelle mediesektor.
Ændring 34
Forslag til forordning
Betragtning 24
(24)  Uden at det berører de beføjelser, som Kommissionen er tillagt ved traktaterne, er det vigtigt, at Kommissionen og rådet arbejder tæt sammen. Rådet bør navnlig aktivt støtte Kommissionen i dens opgaver med at sikre konsekvent anvendelse af denne forordning og de nationale regler til gennemførelse af direktiv 2010/13/EU. Med henblik herpå bør rådet navnlig rådgive og bistå Kommissionen om reguleringsmæssige, tekniske eller praktiske aspekter af anvendelsen af EU-retten, fremme samarbejde og effektiv udveksling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis og udarbejde udtalelser efter aftale med Kommissionen eller efter dennes anmodning i de tilfælde, der er omhandlet i denne forordning. For at rådet kan udføre sine opgaver effektivt, bør det kunne trække på ekspertisen og de menneskelige ressourcer i et sekretariat, der stilles til rådighed af Kommissionen. Kommissionens sekretariat bør yde rådet administrativ og organisatorisk støtte og hjælpe det med at udføre sine opgaver.
 (24)  Uden at det berører de beføjelser, som Kommissionen er tillagt ved traktaterne, er det vigtigt, at Kommissionen og rådet arbejder tæt sammen. Rådets arbejde bør dog være uafhængigt af Kommissionen og af enhver politisk eller økonomisk indflydelse. Rådet bør aktivt støtte Kommissionen i dens opgaver med at sikre konsekvent anvendelse af denne forordning og de nationale regler til gennemførelse af direktiv 2010/13/EU. Med henblik herpå bør rådet navnlig rådgive og bistå Kommissionen om reguleringsmæssige, tekniske eller praktiske aspekter af anvendelsen af EU-retten, fremme samarbejde og effektiv udveksling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis, udarbejde udtalelser og udføre andre opgaver på eget initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen eller Europa-Parlamentet i de tilfælde, der er omhandlet i denne forordning. For at rådet kan udføre sine opgaver effektivt og uafhængigt, bør det kunne trække på ekspertisen og de menneskelige ressourcer i et uafhængigt sekretariat. Sekretariatet bør kun handle efter instruks fra rådet. Sekretariatet bør tildeles tilstrækkelige budgetmidler og menneskelige ressourcer. Sekretariatet bør yde rådet materiel, administrativ og organisatorisk støtte og hjælpe det med at udføre sine opgaver.
Ændring 35
Forslag til forordning
Betragtning 24 a (ny)
(24a)  Det er vigtigt, at rådet i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer og under hensyntagen til eksisterende national ret udsteder retningslinjer for definitionen af medietjenester af almen interesse og for kriterierne, vurderingsrammerne og processen for fastlæggelse af deres rækkevidde. Det er vigtigt, at de pågældende retningslinjer er i overensstemmelse med Unionens værdier og fastsatte mål af almen interesse såsom mediepluralisme, ytringsfrihed, adgang til pålidelig information, social samhørighed og kulturel mangfoldighed.
Ændring 36
Forslag til forordning
Betragtning 25
(25)  Reguleringssamarbejde mellem uafhængige medietilsynsmyndigheder eller -organer er afgørende for at få det indre marked for medietjenester til at fungere korrekt. Direktiv 2010/13/EU indeholder imidlertid ikke bestemmelser om struktureret samarbejde for nationale tilsynsmyndigheder eller -organer. Siden revisionen af EU-rammen for audiovisuelle medietjenester ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/180852, som udvidede dens anvendelsesområde til videodelingsplatforme, har der været et stadigt stigende behov for tæt samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, navnlig for at løse grænseoverskridende sager. Et sådant behov er også berettiget i lyset af de nye udfordringer i EU's mediemiljø, som denne forordning søger at løse, herunder ved at overdrage nye opgaver til nationale tilsynsmyndigheder eller -organer.
 (25)  Reguleringssamarbejde mellem uafhængige medietilsynsmyndigheder eller -organer er afgørende for at få det indre marked for medietjenester til at fungere korrekt. Direktiv 2010/13/EU indeholder imidlertid ikke bestemmelser om struktureret samarbejde for nationale tilsynsmyndigheder eller -organer. Siden revisionen af EU-rammen for audiovisuelle medietjenester ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/180852, som udvidede dens anvendelsesområde til videodelingsplatforme, har der været et stadigt stigende behov for tæt samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, navnlig for at løse grænseoverskridende sager. Et sådant behov er også berettiget i lyset af de nye udfordringer i Unionens mediemiljø, som denne forordning søger at løse, herunder ved at overdrage nye opgaver til nationale tilsynsmyndigheder eller -organer. Derfor bør rådet i samråd med Kommissionen også kunne etablere samarbejdsordninger med kompetente organer, kontorer, agenturer og rådgivende grupper i Unionen, med kompetente myndigheder i tredjelande og med internationale organisationer.
__________________
 __________________
52 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 69).
 52 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 69).
Ændring 37
Forslag til forordning
Betragtning 26
(26)  For at sikre en effektiv håndhævelse af EU's medielovgivning, forhindre mulig omgåelse af de gældende medieregler fra useriøse medietjenesteudbyderes side og for at undgå, at der opstår yderligere hindringer på det indre marked for medietjenester, er det vigtigt at skabe klare og juridisk bindende rammer for, at nationale tilsynsmyndigheder eller -organer kan samarbejde effektivt og virkningsfuldt.
 (26)  I 2020 vedtog ERGA et aftalememorandum bestående af en frivillig samarbejdsramme for at styrke den grænseoverskridende håndhævelse af medieregler for audiovisuelle medietjenester og videodelingsplatforme. På grundlag af denne frivillige ramme og for at sikre en omfattende og effektiv håndhævelse af Unionens foranstaltninger på medieområdet, forhindre mulig omgåelse af de gældende regler fra useriøse medietjenesteudbyderes side og undgå yderligere hindringer for leveringen af medietjenester på det indre marked er det vigtigt, at de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer samarbejder effektivt og virkningsfuldt med hinanden inden for den fastlagte retlige ramme.
Ændring 38
Forslag til forordning
Betragtning 27
(27)  På grund af videodelingsplatformes paneuropæiske karakter skal de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer have et særligt værktøj til at beskytte brugere af videodelingsplatformstjenester mod visse former for ulovligt og skadeligt indhold, herunder kommerciel kommunikation. Der er navnlig behov for en mekanisme, der gør det muligt for enhver relevant national tilsynsmyndighed eller ethvert relevant nationalt tilsynsorgan at anmode sine kolleger om at træffe nødvendige og forholdsmæssige foranstaltninger for at sikre, at udbydere af videodelingsplatforme håndhæver forpligtelserne i henhold til denne artikel. Hvis anvendelsen af en sådan mekanisme ikke fører til en mindelig løsning, kan friheden til at levere informationssamfundstjenester fra en anden medlemsstat kun begrænses, hvis betingelserne i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF53 er opfyldt, og den deri fastsatte procedure følges.
 (27)  På grund af videodelingsplatformes paneuropæiske karakter skal de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer have et særligt værktøj til at beskytte brugere af videodelingsplatformstjenester mod visse former for skadeligt indhold, herunder kommerciel kommunikation. Der er navnlig, og uden at dette berører oprindelseslandsprincippet, behov for en mekanisme, der gør det muligt for enhver relevant national tilsynsmyndighed eller ethvert relevant nationalt tilsynsorgan at anmode sine kolleger om at træffe nødvendige og forholdsmæssige foranstaltninger for at sikre, at udbydere af videodelingsplatforme håndhæver forpligtelserne i henhold til denne artikel. Hvis anvendelsen af en sådan mekanisme ikke fører til en mindelig løsning, kan friheden til at levere informationssamfundstjenester fra en anden medlemsstat kun begrænses, hvis betingelserne i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF53 er opfyldt, og den deri fastsatte procedure følges.
__________________
 __________________
53 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel") (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).
 53 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel") (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).
Ændring 39
Forslag til forordning
Betragtning 28
(28)  Det er afgørende at sikre en ensartet reguleringspraksis vedrørende denne forordning og direktiv 2010/13/EU. Med henblik herpå og for at bidrage til at sikre en ensartet gennemførelse af EU's medielovgivning kan Kommissionen udstede retningslinjer om spørgsmål, der er omfattet af både denne forordning og direktiv 2010/13/EU, når det er nødvendigt. Når Kommissionen beslutter at udstede retningslinjer, bør den navnlig overveje reguleringsmæssige spørgsmål, der berører et betydeligt antal medlemsstater, eller spørgsmål med et grænseoverskridende element. Dette er navnlig tilfældet for nationale foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 7a i direktiv 2010/13/EU om en passende fremtrædende placering af audiovisuelle medietjenester af almen interesse. I betragtning af de mange oplysninger og den stigende brug af digitale midler til at få adgang til medierne er det vigtigt at sikre, at indhold af almen interesse får en fremtrædende plads, for at bidrage til at opnå lige vilkår på det indre marked og overholde den grundlæggende ret til at modtage oplysninger i henhold til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I betragtning af den mulige indvirkning af de nationale foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 7a, på det indre mediemarked, vil retningslinjer fra Kommissionen være vigtige for at opnå retssikkerhed på dette område. Det ville også være nyttigt at vejlede om nationale foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 5, stk. 2, i direktiv 2010/13/EU, med henblik på at sikre, at offentligheden har adgang til tilgængelige, nøjagtige og ajourførte oplysninger om medieejerskab. Kommissionen bør i forbindelse med udarbejdelsen af sine retningslinjer bistås af rådet. Rådet bør navnlig dele sin reguleringsmæssige, tekniske og praktiske ekspertise med Kommissionen vedrørende de områder og emner, der er omfattet af de respektive retningslinjer.
 (28)  Det er afgørende at sikre en ensartet og effektiv gennemførelse af denne forordning og direktiv 2010/13/EU. Med henblik herpå og for at bidrage til at sikre en ensartet gennemførelse af Unionens medielovgivning bør Kommissionen udstede retningslinjer om spørgsmål, der er omfattet af både denne forordning og direktiv 2010/13/EU, når det er nødvendigt. Når Kommissionen beslutter at udstede retningslinjer, bør den navnlig overveje reguleringsmæssige spørgsmål, der berører et betydeligt antal medlemsstater, eller spørgsmål med et grænseoverskridende element. Dette er navnlig tilfældet for nationale foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 7a i direktiv 2010/13/EU om en passende fremtrædende placering af audiovisuelle medietjenester af almen interesse. I betragtning af de mange oplysninger og den stigende brug af digitale midler til at få adgang til medierne er det vigtigt at sikre, at indhold af almen interesse får en fremtrædende plads, for at bidrage til at opnå lige vilkår på det indre marked og overholde den grundlæggende ret til at modtage oplysninger i henhold til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I betragtning af den mulige indvirkning af de nationale foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 7a, på det indre mediemarked, vil retningslinjer fra Kommissionen være vigtige for at opnå retssikkerhed på dette område. Sådanne retningslinjer bør udarbejdes med støtte fra rådet og bør respektere medlemsstaternes kompetence på kulturområdet med henblik på at fremme mediepluralisme, være principbaserede og ikke berøre eksisterende nationale foranstaltninger. Det ville også være nyttigt at vejlede om nationale foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 5, stk. 2, i direktiv 2010/13/EU, med henblik på at sikre, at offentligheden har adgang til tilgængelige, nøjagtige og ajourførte oplysninger om medieejerskab. Kommissionen bør i forbindelse med udarbejdelsen af sine retningslinjer bistås af rådet. Rådet bør navnlig dele sin reguleringsmæssige, tekniske og praktiske ekspertise med Kommissionen vedrørende de områder og emner, der er omfattet af de respektive retningslinjer.
Ændring 40
Forslag til forordning
Betragtning 28 a (ny)
(28a)  Minimumsharmonisering af regler vedrørende restriktioner på medieejerskabet i hele Den Europæiske Union er en af de grundlæggende metoder til at garantere en rimelig mangfoldighed af synspunkter, beskytte konkurrencen mellem medietjenesteudbydere på det europæiske mediemarked og garantere forbrugernes ret til at modtage mange forskellige oplysninger og forskellige synspunkter på en upartisk og pluralistisk måde. Derfor bør visse politisk eksponerede personer som defineret i artikel 3, nr. 9), i direktiv (EU) 2015/849 såsom statschefer, regeringschefer og ministre efter deres udnævnelse bringe deres forretningsforbindelse med en medietjenesteudbyder til ophør.
Ændring 41
Forslag til forordning
Betragtning 29
(29)  For at sikre lige vilkår i udbuddet af forskellige audiovisuelle medietjenester i lyset af den teknologiske udvikling på det indre marked er det nødvendigt at finde fælles tekniske forskrifter for enheder, der kontrollerer eller forvalter adgangen til og brugen af audiovisuelle medietjenester, eller som transporterer digitale signaler, der formidler audiovisuelt indhold fra kilde til bestemmelsessted. I den forbindelse er det vigtigt at undgå, at divergerende tekniske standarder skaber hindringer og yderligere omkostninger for industrien og forbrugerne, samtidig med at der tilskyndes til løsninger med henblik på at gennemføre eksisterende forpligtelser vedrørende audiovisuelle medietjenester.
 (29)  For at sikre lige vilkår i udbuddet af forskellige audiovisuelle medietjenester i lyset af den teknologiske udvikling på det indre marked er det nødvendigt at finde fælles harmoniserede europæiske standarder for enheder, der kontrollerer eller forvalter adgangen til og brugen af audiovisuelle medietjenester, herunder fjernbetjeninger, eller enheder, som transporterer digitale signaler, der formidler audiovisuelt indhold fra kilde til bestemmelsessted. I den forbindelse er det vigtigt at undgå, at divergerende tekniske standarder skaber hindringer og yderligere omkostninger for industrien og forbrugerne, samtidig med at der tilskyndes til løsninger med henblik på at gennemføre eksisterende forpligtelser vedrørende audiovisuelle medietjenester.
Ændring 42
Forslag til forordning
Betragtning 30
(30)  De tilsynsmyndigheder eller -organer, der er omhandlet i artikel 30 i direktiv 2010/13/EU, har specifik praktisk ekspertise, der sætter dem i stand til effektivt at afveje medietjenesteudbydernes og -modtagernes interesser og samtidig sikre respekten for ytringsfriheden. Dette er navnlig afgørende, når det drejer sig om at beskytte det indre marked mod aktiviteter, der udøves af medietjenesteudbydere, som er etableret uden for Unionen, og som er rettet mod målgrupper i Unionen, hvor de bl.a. i betragtning af den kontrol, som tredjelande kan udøve over dem, kan skade eller udgøre en risiko for skade for den offentlige sikkerhed og forsvaret. I denne forbindelse er det nødvendigt at styrke koordineringen mellem nationale tilsynsmyndigheder eller -organer med henblik på sammen at imødegå mulige trusler mod den offentlige sikkerhed og forsvaret som følge af sådanne medietjenester og give en retlig ramme for at sikre effektiviteten og den mulige koordinering af de nationale foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med Unionens medielovgivning. For at sikre, at medietjenester, der er suspenderet i visse medlemsstater i henhold til artikel 3, stk. 3, og artikel 3, stk. 5, i direktiv 2010/13/EU, ikke fortsat leveres via satellit eller andre midler i disse medlemsstater, bør der også være en mekanisme for fremskyndet gensidigt samarbejde og bistand til rådighed for at sikre den effektive virkning af de relevante nationale foranstaltninger i overensstemmelse med EU-retten. Det er desuden nødvendigt at koordinere de nationale foranstaltninger, der kan vedtages for at imødegå trusler mod den offentlige sikkerhed og forsvar fra medietjenester, som er etableret uden for Unionen, og som er rettet mod målgrupper i Unionen, herunder muligheden for, at rådet efter aftale med Kommissionen kan afgive udtalelser om sådanne foranstaltninger, hvis det er relevant. I den forbindelse skal risiciene for den offentlige sikkerhed og forsvaret vurderes på grundlag af alle relevante faktuelle og retlige elementer på nationalt og europæisk plan. Dette berører ikke Unionens kompetence i henhold til artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
 (30)  De tilsynsmyndigheder eller -organer, der er omhandlet i artikel 30 i direktiv 2010/13/EU, har specifik praktisk ekspertise, der sætter dem i stand til effektivt at afveje medietjenesteudbydernes og -modtagernes interesser og samtidig sikre respekten for ytringsfriheden og beskyttelse og fremme af mediepluralismen. Dette er navnlig afgørende, når det drejer sig om at beskytte det indre marked mod medietjenester fra uden for Unionen – uanset hvordan de distribueres, og hvordan der gives adgang til dem – som er rettet mod eller når brugere i Unionen, hvor de bl.a. i betragtning af den kontrol, som tredjelande kan udøve over dem, indeholder en offentlig opfordring til at begå en terrorhandling som fastsat i direktiv (EU) 2017/541 eller udgør en alvorlig og graverende risiko for skade for den offentlige sikkerhed samt for beskyttelsen af den nationale sikkerhed og forsvaret. Medietjenesteudbydere, der er etableret uden for Unionen, og som ønsker at drage fordel af uhindret transport af medietjenester som en af fordelene ved Unionens indre marked for deres medietilbud, bør være underlagt de samme betingelser og forudsætninger som medietjenesteudbydere, der er etableret i Unionen. I denne forbindelse er det nødvendigt at styrke koordineringen mellem nationale tilsynsmyndigheder eller -organer med henblik på sammen at imødegå mulige trusler mod den offentlige sikkerhed og forsvaret som følge af sådanne medietjenester og give en retlig ramme for at sikre effektiviteten og den mulige koordinering af de nationale foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med Unionens medielovgivning. For at sikre, at de samme medietjenester, der er suspenderet i visse medlemsstater i henhold til artikel 3, stk. 3, og artikel 3, stk. 5, i direktiv 2010/13/EU, ikke fortsat leveres via satellit eller andre midler i disse medlemsstater, bør der også være en mekanisme for fremskyndet gensidigt samarbejde og bistand til rådighed for at sikre den effektive virkning af de relevante nationale foranstaltninger i overensstemmelse med EU-retten. Det er desuden nødvendigt at koordinere de nationale foranstaltninger, der kan vedtages for at imødegå trusler mod den offentlige sikkerhed og forsvar fra medietjenester fra uden for Unionen, som er rettet mod målgrupper i Unionen, herunder muligheden for, at rådet på eget initiativ eller efter anmodning fra den relevante nationale tilsynsmyndighed eller det relevante nationale tilsynsorgan kan afgive udtalelser om sådanne foranstaltninger, hvis det er relevant. I den forbindelse skal risiciene for den offentlige sikkerhed og forsvaret vurderes på grundlag af alle relevante faktuelle og retlige elementer på nationalt og europæisk plan. Dette berører ikke Unionens kompetence i henhold til artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Ændring 43
Forslag til forordning
Betragtning 31
(31)  Meget store onlineplatforme fungerer for mange brugere som en gateway for adgang til medietjenester. Medietjenesteudbydere, der har et redaktionelt ansvar for deres indhold, spiller en vigtig rolle i distributionen af information og i udøvelsen af informationsfriheden online. Når de udøver et sådant redaktionelt ansvar, forventes de at handle omhyggeligt og give oplysninger, der er pålidelige og respekterer de grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige eller selvregulerende krav, de er underlagt i medlemsstaterne. Hvis udbydere af meget store onlineplatforme mener, at indhold leveret af sådanne medietjenesteudbydere er uforeneligt med deres vilkår og betingelser, selv om det ikke bidrager til en systemisk risiko som omhandlet i artikel 26 i forordning (EU) 2022/XXX [retsakten om digitale tjenester], bør de derfor, også i lyset af brugernes informationsfrihed, tage behørigt hensyn til mediefrihed og -pluralisme i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/XXX [retsakten om digitale tjenester] og så tidligt som muligt give medietjenesteudbydere de nødvendige forklaringer som deres erhvervsbrugere i begrundelsen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/115054. For at minimere indvirkningen af enhver begrænsning af dette indhold på brugernes informationsfrihed bør meget store onlineplatforme bestræbe sig på at indgive begrundelsen, inden begrænsningen får virkning, uden at det berører deres forpligtelser i henhold til forordning (EU) 2022/XXX [retsakten om digitale tjenester]. Denne forordning bør navnlig ikke forhindre en udbyder af en meget stor onlineplatform i hurtigt at træffe foranstaltninger enten mod ulovligt indhold, der udbredes via dens tjeneste, eller for at afbøde de systemiske risici, som udbredelsen af visse former for indhold gennem dens tjeneste udgør, i overensstemmelse med EU-retten, navnlig i henhold til forordning (EU) 2022/XXX [retsakten om digitale tjenester].
 (31)  Meget store onlineplatforme fungerer for mange brugere som en gateway for adgang til medietjenester. Medietjenesteudbydere, der har et redaktionelt ansvar for deres indhold, spiller en central rolle i distributionen af og adgangen til information og i udøvelsen af informationsfriheden online. Når de udøver et sådant redaktionelt ansvar, forventes de at handle omhyggeligt og give oplysninger, der er pålidelige og respekterer de grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav og de samregulerings- eller selvreguleringsmekanismer, de er underlagt i medlemsstaterne. Samtidig bør udbydere af meget store onlineplatforme også tage behørigt hensyn til brugernes ret til ytrings- og informationsfrihed, mediefrihed og mediepluralisme. Udbydere af meget store onlineplatforme bør på passende vis bidrage til mediernes pluralisme ved at respektere medietjenesteudbyderes frihed til at udøve deres aktiviteter uden begrænsninger. Hvis udbydere af meget store onlineplatforme mener, at indhold leveret af sådanne medietjenesteudbydere er uforeneligt med deres vilkår og betingelser, selv om det ikke bidrager til en systemisk risiko som omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2022/2065, bør de derfor, også i lyset af brugernes informationsfrihed, behørigt respektere mediefriheden og mediepluralismen og så tidligt som muligt give medietjenesteudbydere de nødvendige forklaringer som en erhvervsbruger i begrundelsen som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/115054 og forordning (EU) 2022/2065. For at minimere indvirkningen af enhver suspension eller begrænsning af dette indhold på brugernes informationsfrihed bør meget store onlineplatforme give medietjenesteudbyderen mulighed for at svare på begrundelsen senest 24 timer, inden begrænsningen eller suspensionen får virkning. Denne forordning bør navnlig ikke forhindre en udbyder af en meget stor onlineplatform i hurtigt at træffe foranstaltninger enten mod ulovligt indhold, der udbredes via dens tjeneste, eller for at afbøde de systemiske risici, som udbredelsen af visse former for indhold gennem dens tjeneste udgør, i overensstemmelse med EU-retten, navnlig i henhold til forordning (EU) 2022/2065. Hvor udbyderen af en meget stor onlineplatform fortsat har til hensigt at fuldbyrde suspensionen eller begrænsningen, bør den kompetente nationale tilsynsmyndighed eller det kompetente nationale tilsynsorgan eller organet for selvregulerings- eller samreguleringsmekanismen beslutte, om den påtænkte suspension eller begrænsning er berettiget med hensyn til den omfattede klausul i vilkårene og betingelserne og navnlig under hensyntagen til de grundlæggende friheder.
__________________
 __________________
54 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57).
 54 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57).
Ændring 44
Forslag til forordning
Betragtning 32
(32)  I betragtning af den forventede positive indvirkning på den frie udveksling af tjenesteydelser og ytringsfriheden er det endvidere berettiget, at hvis medietjenesteudbydere overholder visse reguleringsmæssige eller selvregulerende standarder, behandles deres klager over afgørelser truffet af udbydere af meget store onlineplatforme med prioritet og uden unødig forsinkelse.
 (32)  I betragtning af den forventede positive indvirkning på den frie udveksling af tjenesteydelser og ytringsfriheden er det endvidere berettiget, at hvis medietjenesteudbydere overholder visse reguleringsmæssige eller selvregulerende standarder, behandles deres klager og, i givet fald, klager indgivet af deres repræsentative organer i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2065 over afgørelser truffet af udbydere af meget store onlineplatforme med prioritet og under alle omstændigheder senest 24 timer efter indgivelsen.
Ændring 45
Forslag til forordning
Betragtning 33
(33)  Med henblik herpå bør udbydere af meget store onlineplatforme stille en funktion til rådighed på deres onlinegrænseflade for at gøre det muligt for medietjenesteudbydere at erklære, at de opfylder visse krav, samtidig med at de bevarer muligheden for ikke at acceptere en sådan egenerklæring, hvis de mener, at disse betingelser ikke er opfyldt. Udbydere af meget store onlineplatforme kan basere sig på oplysninger om overholdelse af disse krav, såsom den maskinlæsbare standard i Journalism Trust Initiative eller andre relevante adfærdskodekser. Retningslinjer fra Kommissionen kan være nyttige med henblik på at fremme en effektiv gennemførelse af en sådan funktion, herunder om vilkårene for inddragelse af relevante civilsamfundsorganisationer i revisionen af erklæringerne, om høring af tilsynsmyndigheden i etableringslandet, hvor det er relevant, og om håndtering af ethvert potentielt misbrug af funktionaliteten.
 (33)  Med henblik herpå bør udbydere af meget store onlineplatforme stille en funktion til rådighed på deres onlinegrænseflade for at gøre det muligt for medietjenesteudbydere at erklære, at de opfylder visse krav, samtidig med at de bevarer muligheden for at få en sådan egenerklæring bekræftet, f.eks. af de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer eller organet for selv- eller samreguleringsmekanismen, hvis de mener, at disse betingelser ikke er opfyldt. Med den pågældende bekræftelse bør medietjenesteudbydere betragtes som anerkendte medietjenesteudbydere. Det bør også være muligt at indbringe sagen for rådet, som bør kunne udstede en henstilling om sådanne spørgsmål. Udbydere af meget store onlineplatforme kan basere sig på oplysninger om overholdelse af disse krav, såsom den maskinlæsbare standard i Journalism Trust Initiative, der er udviklet under ledelse af Den Europæiske Standardiseringsorganisation, eller andre relevante adfærdskodekser. Den pågældende mekanisme bør ikke afskrække meget store onlineplatforme fra at tiltræde forpligtelse 22 i EU's adfærdskodeks til bekæmpelse af desinformation eller fra at træffe foranstaltninger til at fremme synligheden af, muligheden for at finde og fremhævelsen af medietjenester i deres anbefalingssystemer, der leveres af medietjenesteudbydere, som har vist sig at overholde professionelle og etiske standarder for journalistik. Certificering i henhold til ISO-standarder for professionel og etisk journalistik såsom Journalism Trust Initiative vil kunne tjene som reference i den henseende. Retningslinjer udstedt af Kommissionen i samråd med rådet kan være nyttige med henblik på at fremme en effektiv gennemførelse af en sådan funktion, herunder om vilkårene for inddragelse af relevante civilsamfundsorganisationer i revisionen af erklæringerne, om høring af tilsynsmyndigheden i etableringslandet, hvor det er relevant, og om håndtering af ethvert potentielt misbrug af funktionaliteten.
Ændring 46
Forslag til forordning
Betragtning 34
(34)  Denne forordning anerkender betydningen af selvregulerende mekanismer i forbindelse med udbud af medietjenester på meget store onlineplatforme. De udgør en form for frivillige initiativer, f.eks. i form af adfærdskodekser, der gør det muligt for medietjenesteudbydere eller deres repræsentanter at vedtage fælles retningslinjer, herunder om etiske standarder, korrektion af fejl eller klagebehandling, indbyrdes og for dem selv. En solid, inklusiv og bredt anerkendt selvregulering i medierne er en effektiv garanti for medietjenesternes kvalitet og professionalisme og er afgørende for at sikre den redaktionelle integritet.
 (34)  Denne forordning anerkender betydningen af samregulerings- og selvreguleringsmekanismer, der anerkendes juridisk i den relevante mediesektor i en eller flere medlemsstater, i forbindelse med udbud af medietjenester på meget store onlineplatforme. De udgør en form for frivillige initiativer, f.eks. i form af adfærdskodekser, der gør det muligt for medietjenesteudbydere eller deres repræsentanter at vedtage fælles retningslinjer, herunder om etiske standarder, korrektion af fejl eller klagebehandling, indbyrdes og for dem selv. En solid, inklusiv og bredt accepteret samregulering og selvregulering i medierne er en effektiv garanti for medietjenesternes kvalitet og professionalisme og er afgørende for at sikre den redaktionelle integritet.
Ændring 47
Forslag til forordning
Betragtning 35
(35)  Udbydere af meget store onlineplatforme bør samarbejde med medietjenesteudbydere, der overholder standarderne for troværdighed og gennemsigtighed, og som mener, at udbydere af meget store onlineplatforme ofte pålægger begrænsninger på deres indhold uden tilstrækkeligt grundlag for at finde en mindelig løsning for at bringe eventuelle uberettigede restriktioner til ophør og undgå dem i fremtiden. Udbydere af meget store onlineplatforme bør deltage i sådanne udvekslinger i god tro, idet der lægges særlig vægt på at beskytte mediefriheden og informationsfriheden.
 (35)  Udbydere af meget store onlineplatforme bør samarbejde med medietjenesteudbydere, der overholder standarderne for troværdighed og gennemsigtighed, og som mener, at udbydere af meget store onlineplatforme ofte pålægger begrænsninger på deres indhold uden tilstrækkeligt grundlag for at finde en mindelig løsning for at bringe eventuelle uberettigede restriktioner til ophør og undgå dem i fremtiden. Udbydere af meget store onlineplatforme bør deltage i sådanne udvekslinger i god tro, idet der lægges særlig vægt på at beskytte mediefriheden og informationsfriheden. Hvor udbyderen af en meget stor onlineplatform og en medietjenesteudbyder ikke kan finde en mindelig løsning, bør medietjenesteudbyderen kunne indgive en klage til et certificeret udenretsligt tvistbilæggelsesorgan i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2065.
Ændring 48
Forslag til forordning
Betragtning 35 a (ny)
(35a)  Forpligtelser til begrænsning af indhold i den i denne forordning anvendte betydning bør ikke forhindre meget store onlineplatforme i at bekæmpe desinformation eller beskytte mindreårige. Forpligtelserne bør i denne forbindelse ikke gælde i tilfælde af nedgradering, mærkning af indhold eller begrænsning af dets synlighed (såsom sløring af billeder), når de er i overensstemmelse med adfærdskodeksen om desinformation og anden relevant EU-lovgivning. Det bør samtidig anerkendes, at almennyttige tjenester såsom online-encyklopædier samt uddannelses- og videnskabsdatabaser ikke bør betragtes som meget store onlineplatforme med henblik på artikel 17.
Ændring 49
Forslag til forordning
Betragtning 36
(36)  På grundlag af den nyttige rolle, som ERGA spiller med hensyn til at overvåge underskrivernes overholdelse af EU's adfærdskodeks om desinformation, bør rådet mindst en gang om året tilrettelægge en struktureret dialog mellem udbydere af meget store onlineplatforme, repræsentanter for medietjenesteudbydere og repræsentanter for civilsamfundet for at fremme adgangen til uafhængige mediers forskellige tilbud på meget store onlineplatforme, drøfte erfaringer og bedste praksis i forbindelse med anvendelsen af de relevante bestemmelser i denne forordning og overvåge overholdelsen af selvregulerende initiativer, der har til formål at beskytte samfundet mod skadeligt indhold, herunder dem, der har til formål at bekæmpe desinformation. Kommissionen kan, hvor det er relevant, gennemgå rapporterne om resultaterne af sådanne strukturerede dialoger, når den vurderer systemiske og nye spørgsmål i hele Unionen i henhold til forordning (EU) 2022/XXX [retsakten om digitale tjenester], og kan anmode rådet om at støtte det med henblik herpå.
 (36)  På grundlag af den nyttige rolle, som ERGA spiller med hensyn til at overvåge underskrivernes overholdelse af EU's adfærdskodeks om desinformation, bør rådet med inddragelse af ekspertgruppen mindst en gang om året tilrettelægge en struktureret dialog mellem udbydere af meget store onlineplatforme, udbydere af meget store onlinesøgemaskiner, repræsentanter for medietjenesteudbydere og repræsentanter for civilsamfundet, herunder for faktatjekorganisationer, for at fremme adgangen til uafhængige mediers forskellige tilbud på meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner, drøfte erfaringer og bedste praksis i forbindelse med anvendelsen af de relevante bestemmelser i denne forordning, overvåge overholdelsen af selvregulerende initiativer, der har til formål at beskytte samfundet mod skadeligt indhold, herunder dem, der har til formål at bekæmpe desinformation, og vurdere de mulige negative virkninger, som sådanne initiativer eller indholdsmoderationspolitikker kunne have på mediefriheden og mediepluralismen. Kommissionen kan, hvor det er relevant, gennemgå rapporterne om resultaterne af sådanne strukturerede dialoger, når den vurderer systemiske og nye spørgsmål i hele Unionen i henhold til forordning (EU) 2022/2065, og kan anmode rådet og ekspertgruppen om at støtte det med henblik herpå.
Ændring 50
Forslag til forordning
Betragtning 37
(37)  Modtagere af audiovisuelle medietjenester bør kunne vælge det audiovisuelle indhold, de ønsker at se, i overensstemmelse med deres præferencer. Deres frihed på dette område kan imidlertid begrænses af handelspraksis i mediesektoren, dvs. aftaler om prioritering af indhold mellem producenter af enheder eller udbydere af brugergrænseflader, der kontrollerer eller forvalter adgangen til og brugen af audiovisuelle medietjenester, såsom forbundne TV-apparater, og medietjenesteudbydere. Prioriteringen kan f.eks. gennemføres på en enheds startskærm, gennem hardware- eller softwaregenveje, applikationer og søgeområder, som har konsekvenser for modtagernes visningsadfærd, og som kan blive uretmæssigt tilskyndet til at vælge visse audiovisuelle medietilbud frem for andre. Tjenestemodtagere bør have mulighed for på en enkel og brugervenlig måde at ændre standardindstillingerne for en enhed eller brugergrænseflade, der kontrollerer og forvalter adgangen til og brugen af audiovisuelle medietjenester, uden at dette berører foranstaltninger til at sikre en passende fremtrædende placering af audiovisuelle medietjenester af almen interesse, der gennemfører artikel 7a i direktiv 2010/13/EF, og som træffes med henblik på at tilgodese legitime almene samfundspolitiske hensyn.
 (37)  Brugere af audiomedietjenester og audiovisuelle medietjenester bør kunne vælge det lydindhold og det audiovisuelle indhold, de ønsker at lytte til eller se, i overensstemmelse med deres præferencer. Deres frihed på dette område kan imidlertid begrænses af handelspraksis i mediesektoren, dvs. aftaler om prioritering af indhold mellem producenter af enheder eller udbydere af brugergrænseflader, der kontrollerer eller forvalter adgangen til og brugen af audiomedietjenester og audiovisuelle medietjenester, såsom forbundne TV-apparater eller billydsystemer, og medietjenesteudbydere. Prioriteringen kan f.eks. gennemføres på en enheds startskærm, gennem hardwaregenveje, herunder fjernbetjeninger, eller softwaregenveje, applikationer og søgeområder, som har konsekvenser for brugernes visningsadfærd, og som kan blive uretmæssigt tilskyndet til at vælge visse audiomedietilbud eller audiovisuelle medietilbud frem for andre. Brugere af audiomedietjenester og audiovisuelle medietjenester bør have mulighed for på en enkel og brugervenlig måde at ændre indstillingerne og standardlayoutet, herunder konfigureringen af audiovisuelle medietjenester eller af anvendelser, der gør det muligt for brugerne at få adgang til sådanne tjenester, på en brugergrænseflade eller på enheder, der kontrollerer og forvalter adgangen til og brugen af audiovisuelle medietjenester, uden at dette berører foranstaltninger til at sikre en passende fremtrædende placering af audiovisuelle medietjenester af almen interesse, navnlig foranstaltninger, der gennemfører artikel 7a og 7b i direktiv 2010/13/EU, og som træffes med henblik på at tilgodese legitime almene samfundspolitiske hensyn.
Ændring 51
Forslag til forordning
Betragtning 37 a (ny)
(37a)  Brugere af medietjenester står i stigende grad over for vanskeligheder med at fastslå, hvem der bærer det redaktionelle ansvar for de medietjenester, de bruger, navnlig når de får adgang til dem via tilsluttede enheder, brugergrænseflader eller onlineplatforme. Undladelse af klart at angive redaktionelt ansvar for medieindhold eller -tjenester, f.eks. ved på ukorrekt vis at tildele eller fjerne logoer, varemærker eller andre karakteristiske træk, fratager brugere af medietjenester evnen til at forstå og vurdere de oplysninger, de modtager. Brugere af medietjenester bør derfor nemt kunne udpege den medietjenesteudbyder, der bærer det redaktionelle ansvar for en given medietjeneste, på alle enheder og brugergrænseflader, der kontrollerer eller forvalter adgang til og brug af medietjenester.
Ændring 52
Forslag til forordning
Betragtning 37 b (ny)
(37b)  Audiovisuelle medietjenester er underlagt forskellige forpligtelser til at opfylde offentlige politiske mål såsom støtte til kulturel diversitet og et pluralistisk mediemiljø. Derfor er det afgørende, at enheder indrettes på en måde, der sikrer fair adgang til audiovisuelle medietjenester i al deres mangfoldighed set fra både seeres og medietjenesteudbyderes perspektiv. I den henseende bør der navnlig lægges vægt på indvirkningen af enhedsproducenternes valg med hensyn til designet af fjernbetjeninger. Der bør derfor som standard være talknapper på TV-fjernbetjeninger, så det undgås, at brugerne uberettiget bliver afhængige af de brugergrænseflader, der er designet af enhedsproducenterne.
Ændring 53
Forslag til forordning
Betragtning 38
(38)  Forskellige love, forskrifter eller administrative foranstaltninger kan have en negativ indvirkning på medietjenesteudbyderes virksomhed i det indre marked. De omfatter f.eks. regler, der begrænser ejerskabet af medievirksomheder hos andre virksomheder, der er aktive inden for mediesektoren eller ikkemedierelaterede sektorer. De omfatter også afgørelser vedrørende udstedelse af licenser, tilladelser eller forudgående underretning af medietjenesteudbydere. For at afbøde deres potentielle negative indvirkning på det indre markeds funktion for medietjenester og øge retssikkerheden er det vigtigt, at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med principperne om objektiv begrundelse, gennemsigtighed, ikkeforskelsbehandling og proportionalitet.
 (38)  Forskellige love, forskrifter eller administrative foranstaltninger kan have en negativ indvirkning på mediepluralismen og medietjenesteudbydernes redaktionelle uafhængighed med hensyn til enten leveringen eller driften af deres medietjenester i det indre marked. Sådanne foranstaltninger kan tage forskellige former, f.eks. regler, der begrænser ejerskabet af medievirksomheder hos andre virksomheder, der er aktive inden for mediesektoren eller ikkemedierelaterede sektorer. De omfatter også afgørelser vedrørende udstedelse af licenser, bl.a. tilbagekaldelse eller hindring af fornyelse af medietjenesteudbyderes licenser eller på nogen måde ubegrundet spærring eller begrænsning af deres evne til at transmittere, trykke eller på anden vis formidle indhold, og afgørelser vedrørende tilladelser eller forudgående underretning af medietjenesteudbydere. For at afbøde deres potentielle negative indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed og på det indre markeds funktion for medietjenester og øge retssikkerheden er det vigtigt, at sådanne foranstaltninger minimerer afbrydelser af medietjenesteudbyderes aktiviteter og er i overensstemmelse med principperne om objektiv begrundelse, gennemsigtighed, ikkeforskelsbehandling og proportionalitet. Foranstaltninger, der i negativ grad påvirker mediepluralismen, den redaktionelle uafhængighed eller medietjenesteudbyderes aktiviteter, herunder når de vedrører gennemførelsen af EU-retsakter såsom direktiv 2010/13/EU, bør meddeles medietjenesteudbyderne i god tid inden vedtagelsen for at undgå mulige forstyrrelser og give medietjenesteudbyderne tilstrækkelig tid til at vurdere konsekvenserne ved sådanne foranstaltninger på mediepluralismen og den redaktionelle frihed. Kravet om at meddele sådanne foranstaltninger sigter ikke mod at påvirke nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2010/13/EU, for så vidt som de ikke påvirker mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed, nationale foranstaltninger truffet i henhold til artikel 167 i TEUF, nationale foranstaltninger truffet med henblik på at fremme europæiske værker eller nationale foranstaltninger, der på anden måde er reguleret af statsstøtteregler.
Ændring 54
Forslag til forordning
Betragtning 39
(39)  Det er også afgørende, at rådet har beføjelse til at afgive udtalelse efter anmodning fra Kommissionen, når nationale foranstaltninger sandsynligvis vil påvirke det indre marked for medietjenesters funktion. Dette er f.eks. tilfældet, når en national administrativ foranstaltning er rettet til en medietjenesteudbyder, der udbyder sine tjenester til mere end én medlemsstat, eller når den pågældende medietjenesteudbyder har en betydelig indflydelse på dannelsen af den offentlige mening i medlemsstaten.
 (39)  Det er også afgørende, at rådet har beføjelse til at afgive udtalelse på eget initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen eller Europa-Parlamentet, når nationale foranstaltninger sandsynligvis vil påvirke det indre marked for medietjenesters funktion eller have en indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed. Dette er f.eks. tilfældet, når en national administrativ foranstaltning er rettet til en medietjenesteudbyder, der udbyder sine tjenester til mere end én medlemsstat, eller når den pågældende medietjenesteudbyder har en betydelig indflydelse på dannelsen af den offentlige mening i medlemsstaten. En medietjenesteudbyder, som bliver individuelt og direkte berørt af en sådan foranstaltning, bør kunne anmode om, at rådet udarbejder en udtalelse om den pågældende foranstaltning.
Ændring 55
Forslag til forordning
Betragtning 40
(40)  Medierne spiller en afgørende rolle med hensyn til at forme den offentlige mening og hjælpe borgerne med at deltage i demokratiske processer. Derfor bør medlemsstaterne fastsætte regler og procedurer i deres retssystemer for at sikre vurdering af mediemarkedsfusioner, der kan have en betydelig indvirkning på mediepluralismen eller den redaktionelle uafhængighed. Sådanne regler og procedurer kan påvirke friheden til at levere medietjenester i det indre marked og skal udformes korrekt og være gennemsigtige, objektive, forholdsmæssige og ikkediskriminerende. Mediemarkedsfusioner, der er underlagt sådanne regler, bør forstås således, at de omfatter fusioner, der kan resultere i, at en enkelt enhed kontrollerer eller har væsentlige interesser i medietjenester, som har væsentlig indflydelse på dannelsen af den offentlige mening på et givet mediemarked, inden for en mediedelsektor eller på tværs af forskellige mediesektorer i en eller flere medlemsstater. Et vigtigt kriterium, der skal tages i betragtning, er reduktionen af konkurrerende synspunkter på dette marked som følge af fusionen.
 (40)  Medierne spiller en afgørende rolle med hensyn til at forme den offentlige mening og gøre det muligt for borgerne at få adgang til relevante oplysninger med henblik på at deltage i demokratiske processer. Derfor bør medlemsstaterne fastsætte regler og procedurer i national ret, der gør det muligt at foretage en kvalitetsvurdering af mediemarkedsfusioner, der kan have en indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed. Sådanne regler og procedurer kan påvirke friheden til at levere medietjenester i det indre marked og skal udformes korrekt og være gennemsigtige, objektive, forholdsmæssige og ikkediskriminerende. Mediemarkedsfusioner, der er underlagt sådanne regler, bør forstås således, at de omfatter fusioner, der kan resultere i, at en enkelt enhed kontrollerer eller har væsentlige interesser i medietjenester, som har væsentlig indflydelse på dannelsen af den offentlige mening, herunder meget store onlineplatforme med indhold fra medietjenesteudbydere, som kontrollerer adgangen til og synligheden af medietjenesteudbyderes indhold på et givet mediemarked, inden for en mediedelsektor eller på tværs af forskellige mediesektorer i en eller flere medlemsstater. Et vigtigt kriterium, der skal tages i betragtning, er reduktionen af konkurrerende synspunkter på dette marked som følge af fusionen. Desuden spiller lokale og regionale mediemarkedsaktører en central rolle med hensyn til at forme den offentlige mening. Det er derfor nødvendigt at tage hensyn til bæredygtigheden af et stærkt, pluralistisk og velfinansieret lokalt og regionalt medieøkosystem, navnlig ved vurderingen af mediemarkedsfusioner. Det er derfor afgørende at fastsætte sådanne regler og procedurer for at undgå interessekonflikter mellem koncentration af medieejerskab og politisk indflydelse, som er skadelige for fri konkurrence, lige vilkår og mediepluralisme.
Ændring 56
Forslag til forordning
Betragtning 41
(41)  Nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, som har særlig ekspertise inden for mediepluralisme, bør inddrages i vurderingen af mediemarkedsfusioners indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed, hvis de ikke selv er de udpegede myndigheder eller organer. For at fremme retssikkerheden og sikre, at reglerne og procedurerne reelt er rettet mod at beskytte mediepluralisme og redaktionel uafhængighed, er det vigtigt på forhånd at fastsætte objektive, ikkediskriminerende og forholdsmæssige kriterier for anmeldelse og vurdering af mediemarkedsfusioners indvirkning på mediepluralisme og redaktionel uafhængighed.
 (41)  Nationale tilsynsmyndigheder eller -organer eller, når det er relevant, selvregulerende organer, som har særlig ekspertise inden for mediepluralisme, bør i høj grad inddrages i vurderingen af mediemarkedsfusioners indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed, hvis de ikke selv er de udpegede myndigheder eller organer. For at fremme retssikkerheden og sikre, at reglerne og procedurerne reelt er rettet mod at beskytte mediepluralisme og redaktionel uafhængighed, er det vigtigt på forhånd at fastsætte passende frister samt objektive, ikkediskriminerende og forholdsmæssige kriterier for anmeldelse og vurdering af mediemarkedsfusioners indvirkning på mediepluralisme eller redaktionel uafhængighed.
Ændring 57
Forslag til forordning
Betragtning 42
(42)  Når en mediemarkedsfusion udgør en fusion, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 139/200455, bør anvendelsen af denne forordning eller af regler og procedurer, som medlemsstaterne har vedtaget på grundlag af denne forordning, ikke berøre anvendelsen af artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 139/2004. Alle foranstaltninger, der træffes af de udpegede eller involverede nationale tilsynsmyndigheder eller -organer på grundlag af deres vurdering af mediemarkedsfusioners indvirkning på mediepluralisme og redaktionel uafhængighed, bør derfor have til formål at beskytte legitime interesser som omhandlet i artikel 21, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 139/2004 og bør være i overensstemmelse med de generelle principper og andre bestemmelser i EU-retten.
 (42)  Når en mediemarkedsfusion udgør en fusion, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 139/200455, bør anvendelsen af denne forordning eller af regler og procedurer, som medlemsstaterne har vedtaget på grundlag af denne forordning, ikke berøre anvendelsen af artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 139/2004. Alle foranstaltninger, der træffes af de udpegede eller involverede nationale tilsynsmyndigheder eller -organer på grundlag af deres vurdering af mediemarkedsfusioner, som kunne have en indvirkning på mediepluralisme og redaktionel uafhængighed, bør derfor have til formål at beskytte legitime interesser som omhandlet i artikel 21, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 139/2004 og bør være i overensstemmelse med de generelle principper og andre bestemmelser i EU-retten.
__________________
 __________________
55 Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EF-fusionsforordningen) (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1).
 55 Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EF-fusionsforordningen) (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1).
Ændring 58
Forslag til forordning
Betragtning 43
(43)  Rådet bør have beføjelse til at afgive udtalelser om udkast til afgørelser eller udtalelser fra de udpegede eller involverede nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, hvis de anmeldelsespligtige fusioner kan påvirke det indre mediemarked. Dette vil f.eks. være tilfældet, når sådanne fusioner involverer mindst én virksomhed, der er etableret i en anden medlemsstat eller opererer i mere end én medlemsstat, eller resulterer i, at medietjenesteudbydere har en betydelig indflydelse på dannelsen af den offentlige mening på et bestemt mediemarked. Hvis fusionen ikke er blevet vurderet af de relevante nationale myndigheder eller organer for dens indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed, eller hvis de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer ikke har hørt rådet om en given mediemarkedsfusion, men hvor mediemarkedsfusionen anses for at kunne påvirke det indre marked for medietjenesters funktion, bør rådet desuden kunne afgive en udtalelse efter anmodning fra Kommissionen. Under alle omstændigheder bevarer Kommissionen muligheden for at afgive sine egne udtalelser efter rådets udtalelser.
 (43)  Rådet bør have beføjelse til at afgive udtalelser om udkast til afgørelser eller udtalelser fra de udpegede eller involverede nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, hvis de anmeldelsespligtige fusioner kan påvirke det indre mediemarked. Dette vil f.eks. være tilfældet, når sådanne fusioner involverer mindst én virksomhed, der er etableret i en anden medlemsstat eller opererer i mere end én medlemsstat, eller resulterer i, at medietjenesteudbydere har en betydelig indflydelse på dannelsen af den offentlige mening på et bestemt mediemarked. Hvis fusionen ikke er blevet vurderet af de relevante nationale myndigheder eller organer for dens indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed, eller hvis de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer ikke har hørt rådet om en given mediemarkedsfusion, men hvor mediemarkedsfusionen anses for at kunne påvirke det indre marked for medietjenesters funktion, bør rådet desuden kunne afgive en udtalelse på eget initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen. Under alle omstændigheder bevarer Kommissionen muligheden for at afgive sine egne udtalelser efter rådets udtalelser.
Ændring 59
Forslag til forordning
Betragtning 44
(44)  Med henblik på at sikre pluralistiske mediemarkeder bør de nationale myndigheder eller organer og rådet tage hensyn til et sæt kriterier. Der bør navnlig tages hensyn til indvirkningen på mediepluralismen, herunder navnlig indvirkningen på dannelsen af den offentlige mening, under hensyntagen til onlinemiljøet. Samtidig bør det overvejes, om andre medieforetagender, der leverer et andet og alternativt indhold, stadig vil eksistere side om side på de(t) pågældende marked(er) efter den pågældende mediemarkedsfusion. Vurderingen af garantierne for redaktionel uafhængighed bør omfatte en undersøgelse af potentielle risici for utilbørlig indblanding fra den potentielle ejers, ledelses eller ledelsesstrukturs side i den erhvervede eller fusionerede enheds individuelle redaktionelle beslutninger. Der bør også tages hensyn til eksisterende eller påtænkte interne sikkerhedsforanstaltninger, der har til formål at bevare uafhængigheden af de enkelte redaktionelle beslutninger i de involverede medievirksomheder. Ved vurderingen af de potentielle virkninger bør den pågældende fusions virkninger på den eller de fusionerede enheders økonomiske bæredygtighed også tages i betragtning, og om de uden fusionen ville være økonomisk bæredygtige i den forstand, at de på mellemlang sigt ville være i stand til fortsat at levere og videreudvikle økonomisk levedygtige, tilstrækkeligt finansierede og teknologisk tilpassede medietjenester af høj kvalitet på markedet.
 (44)  Med henblik på at sikre pluralistiske mediemarkeder bør de nationale myndigheder eller organer og rådet tage hensyn til et sæt kriterier. Der bør navnlig tages hensyn til indvirkningen på mediepluralismen, herunder navnlig indvirkningen på dannelsen af den offentlige mening, under hensyntagen til onlinemiljøet. Samtidig bør det overvejes, om andre medieforetagender, der leverer et andet og alternativt indhold, stadig vil eksistere side om side på de(t) pågældende marked(er) efter den pågældende mediemarkedsfusion. Vurderingen af garantierne for redaktionel uafhængighed bør omfatte en undersøgelse af potentielle risici for utilbørlig indblanding fra den potentielle ejers, ledelses eller ledelsesstrukturs side i den erhvervede eller fusionerede enheds redaktionelle beslutninger. Der bør også tages hensyn til eksisterende eller påtænkte interne sikkerhedsforanstaltninger, der har til formål at bevare uafhængigheden af de redaktionelle beslutninger i de involverede medievirksomheder. Desuden bør der tages hensyn til resultaterne i Kommissionens årlige rapport om retsstatssituationen, som fremlægges i kapitlerne om pressefrihed, og de risikovurderinger, der foretages en gang om året ved medieovervågningsøvelser, når der foretages vurderinger af det generelle medieklima og konsekvenserne af den pågældende mediemarkedsfusion for mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed. Ved vurderingen af de potentielle virkninger bør den pågældende fusions virkninger på den eller de fusionerede enheders økonomiske bæredygtighed også tages i betragtning, og om de uden fusionen ville være økonomisk bæredygtige i den forstand, at de på mellemlang sigt ville være i stand til fortsat at levere og videreudvikle økonomisk levedygtige, tilstrækkeligt finansierede og teknologisk tilpassede medietjenester af høj kvalitet på markedet.
Ændring 60
Forslag til forordning
Betragtning 45
(45)  Publikumsmåling har en direkte indvirkning på fordelingen af og priserne på reklamer, som udgør en vigtig indtægtskilde for mediesektoren. Det er et vigtigt redskab til at evaluere medieindholdet og forstå publikums præferencer med henblik på at planlægge den fremtidige produktion af indhold. Mediemarkedsaktører, navnlig medietjenesteudbydere og annoncører, bør derfor kunne forlade sig på objektive publikumsdata, der stammer fra gennemsigtige, upartiske og verificerbare publikumsmålingsløsninger. Visse nye aktører, der er dukket op i medieøkosystemet, leverer imidlertid deres egne måletjenester uden at stille oplysninger om deres metoder til rådighed. Dette kan føre til informationsasymmetri mellem aktører på mediemarkedet og potentielle markedsforvridninger på bekostning af lige muligheder for medietjenesteudbydere på markedet.
 (45)  Publikumsmåling har en direkte indvirkning på fordelingen af og priserne på reklamer, som udgør en vigtig indtægtskilde for mediesektoren. Det er et vigtigt redskab til at evaluere medieindholdet og forstå publikums præferencer med henblik på at planlægge den fremtidige produktion af indhold. Mediemarkedsaktører, navnlig medietjenesteudbydere og annoncører, bør derfor kunne forlade sig på objektive og sammenlignelige publikumsdata, der stammer fra gennemsigtige, upartiske og verificerbare publikumsmålingsløsninger. De pågældende løsninger bør være i overensstemmelse med EU-reglerne om databeskyttelse og privatlivets fred. Visse nye aktører, der er dukket op i medieøkosystemet, såsom meget store onlineplatforme, leverer imidlertid ejendomsretligt beskyttede måletjenester uden at stille oplysninger om deres metoder til rådighed. Dette kan føre til publikumsdata, der ikke er sammenlignelige, informationsasymmetri mellem aktører på mediemarkedet og potentielle markedsforvridninger på bekostning af lige muligheder for medietjenesteudbydere på markedet.
Ændring 61
Forslag til forordning
Betragtning 46
(46)  For at forbedre verificerbarheden og pålideligheden af metoder til publikumsmåling, navnlig online, bør der fastsættes gennemsigtighedsforpligtelser for udbydere af publikumsmålingssystemer, der ikke overholder de benchmarks for branchen, som er aftalt i de relevante selvregulerende organer. I henhold til disse forpligtelser bør sådanne aktører på anmodning og i det omfang, det er muligt, give annoncører og medietjenesteudbydere eller parter, der handler på deres vegne, oplysninger, som beskriver de metoder, der er anvendt til publikumsmåling. Sådanne oplysninger kan bestå i at angive forskellige elementer såsom størrelsen af det målte prøveudsnit, definitionen af de indikatorer, der måles, parametrene, målemetoderne og fejlmargenen samt måleperioden. De forpligtelser, der pålægges i henhold til denne forordning, berører ikke eventuelle forpligtelser, der gælder for udbydere af publikumsmålingstjenester i henhold til forordning (EU) 2019/1150 eller forordning (EU) 2022/XX [retsakten om digitale markeder], herunder forpligtelser vedrørende rangordning eller selvbegunstigelse.
 (46)  For at forbedre verificerbarheden, sammenligneligheden og pålideligheden af metoder til publikumsmåling, navnlig online, bør der fastsættes gennemsigtighedsforpligtelser for udbydere af publikumsmålingssystemer, der ikke overholder de benchmarks for branchen, som er aftalt i de relevante selvregulerende organer. I princippet bør publikumsmålingen foretages i overensstemmelse med almindeligt anerkendte selvreguleringsmekanismer i branchen. I henhold til disse forpligtelser bør sådanne aktører på anmodning og i det omfang, det er muligt, give annoncører og medietjenesteudbydere eller parter, der handler på deres vegne, oplysninger, som beskriver de metoder, der er anvendt til publikumsmåling. Sådanne oplysninger kan bestå i at angive forskellige elementer såsom størrelsen af det målte prøveudsnit, definitionen af de indikatorer, der måles, parametrene, målemetoderne og fejlmargenen, måleperioden og målingens omfang. Desuden bør udbydere af ejendomsretligt beskyttede publikumsmålesystemer stille anonymiserede data til rådighed for medietjenesteudbydere i en sammenlignelig form, der er standard i branchen, herunder ikkeaggregerede data. De pågældende data bør være mindst lige så detaljerede som data, der leveres i henhold til anerkendte selvreguleringsmekanismer i branchen. De forpligtelser, der pålægges i henhold til denne forordning, berører ikke publikums ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører dem, som fastsat i chartrets artikel 8 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/6791a, og eventuelle forpligtelser, der gælder for udbydere af publikumsmålingstjenester i henhold til forordning (EU) 2019/1150 eller (EU) 2022/1925, herunder forpligtelser vedrørende rangordning eller selvbegunstigelse, eller beskyttelsen af virksomheders forretningshemmeligheder som defineret i artikel 2 i direktiv (EU) 2016/943.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
Ændring 62
Forslag til forordning
Betragtning 47
(47)  Adfærdskodekser, der udarbejdes enten af udbyderne af publikumsmålingssystemer eller af organisationer eller sammenslutninger, der repræsenterer dem, kan bidrage til en effektiv anvendelse af denne forordning og bør derfor fremmes. Selvregulering er allerede blevet anvendt til at fremme høje kvalitetsstandarder inden for publikumsmåling. Videreudviklingen heraf kan ses som et effektivt redskab for industrien til at nå til enighed om de praktiske løsninger, der er nødvendige for at sikre, at publikumsmålingssystemer og deres metoder er i overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed, upartiskhed, inklusivitet, proportionalitet, ikkeforskelsbehandling og verificerbarhed. Ved udarbejdelsen af sådanne adfærdskodekser i samråd med alle relevante interessenter og navnlig medietjenesteudbydere kan der navnlig tages hensyn til den stigende digitalisering af mediesektoren og målet om at opnå lige vilkår blandt mediemarkedets aktører.
 (47)  Adfærdskodekser, der udarbejdes enten af udbyderne af publikumsmålingssystemer eller af organisationer eller sammenslutninger sammen med medietjenesteudbydere, deres repræsentative organisationer, onlineplatforme og andre relevante parter, der repræsenterer dem, kan bidrage til en effektiv anvendelse af denne forordning og bør derfor fremmes. Almindeligt anerkendte selvreguleringsmekanismer i mediebranchen er allerede blevet anvendt til at fremme høje kvalitetsstandarder inden for publikumsmåling. Desuden er sådanne selvreguleringsmekanismer, såkaldte fælles brancheudvalg, i stand til at sikre upartisk publikumsmåling og sammenlignelige data til måling af publikum. En inkonsekvent anvendelse af sådanne mekanismer i medlemsstaterne kunne have en negativ indvirkning på reklamer. Vedtagelsen af sådanne mekanismer bør derfor fremmes på nationalt plan. Videreudviklingen af selvreguleringsmekanismer, herunder med bistand fra de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, kan ses som et effektivt redskab for industrien til at nå til enighed om de praktiske løsninger, der er nødvendige for at sikre, at publikumsmålingssystemer og deres metoder er i overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed, upartiskhed, inklusivitet, proportionalitet, ikkeforskelsbehandling, sammenlignelighed og verificerbarhed. Ved udarbejdelsen af sådanne adfærdskodekser i samråd med alle relevante interessenter og navnlig medietjenesteudbydere kan der navnlig tages hensyn til den stigende digitalisering af mediesektoren og målet om at opnå lige vilkår blandt mediemarkedets aktører.
Ændring 63
Forslag til forordning
Betragtning 48
(48)  Statslig reklame er en vigtig indtægtskilde for mange medietjenesteudbydere og bidrager til deres økonomiske bæredygtighed. For at sikre lige muligheder på det indre marked skal enhver medietjenesteudbyder fra en hvilken som helst medlemsstat, der i tilstrækkelig grad kan nå ud til nogle af eller alle de relevante borgere, gives adgang til den på en ikkediskriminerende måde. Desuden kan statslig reklame gøre medietjenesteudbydere sårbare over for utilbørlig statslig påvirkning til skade for den frie udveksling af tjenesteydelser og de grundlæggende rettigheder. Uigennemsigtig og partisk fordeling af statslig reklame er derfor et effektivt redskab til at udøve indflydelse eller "fange" medietjenesteudbydere. Distributionen og gennemsigtigheden af statslig reklame reguleres i nogle henseender gennem en fragmenteret ramme af mediespecifikke foranstaltninger og generelle love om offentlige indkøb, som dog muligvis ikke dækker alle statens reklameudgifter eller yder tilstrækkelig beskyttelse mod præferentiel eller partisk distribution. Navnlig finder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU56 ikke anvendelse på offentlige tjenesteydelseskontrakter om erhvervelse, udvikling, produktion eller samproduktion af programmateriale, der er beregnet til audiovisuelle medietjenester eller radiomedietjenester. Mediespecifikke regler om statslig reklame, hvor sådanne findes, er meget forskellige fra den ene medlemsstat til den anden.
 (48)  Offentlige midler til statslig reklame og statslige indkøb er en vigtig indtægtskilde for mange medietjenesteudbydere, udbydere af onlineplatforme og udbydere af onlinesøgemaskiner, og bidrager til deres økonomiske bæredygtighed. For at sikre lige muligheder på det indre marked skal enhver medietjenesteudbyder, udbyder af onlineplatforme og udbyder af onlinesøgemaskiner fra en hvilken som helst medlemsstat, der i tilstrækkelig grad kan nå ud til nogle af eller alle de relevante borgere, gives adgang til sådanne midler på en ikkediskriminerende måde. Desuden kan offentlige midler til statslig reklame og statslige indkøb fra statstilknyttede enheder såsom statsejede selskaber, navnlig i form af finansiering eller indkøb af varer eller tjenesteydelser, gøre medietjenesteudbydere sårbare over for utilbørlig statslig påvirkning eller delejerskab til skade for den frie udveksling af tjenesteydelser og de grundlæggende rettigheder. Uigennemsigtig og partisk fordeling af offentlige midler til statslig reklame og statslige indkøb er derfor et effektivt redskab til at udøve indflydelse på medietjenesteudbyderes redaktionelle frihed og derved "fange" medietjenesteudbydere eller i det skjulte støtte eller finansiere politisk overtagne medietjenesteudbydere for at opnå urimelige politiske eller kommercielle fordele eller favorabel dækning. For at afhjælpe sådanne situationer bør offentlige midler, der afsættes til statslig reklame fra en offentlig myndighed eller en statskontrolleret eller statsejet virksomhed til en enkelt medietjenesteudbyder, en enkelt udbyder af en onlineplatform eller en enkelt udbyder af en onlinesøgemaskine, derfor ikke overstige 15 % af det samlede beløb, som den pågældende offentlige myndighed eller statskontrollerede eller statsejede virksomhed har afsat til statslig reklame til samtlige medietjenesteudbydere, der opererer på nationalt plan. Distributionen af og gennemsigtigheden i forbindelse med offentlige midler til statslig reklame og statslige indkøb reguleres i nogle henseender gennem en fragmenteret ramme af mediespecifikke foranstaltninger og generelle love om offentlige indkøb, som ikke yder tilstrækkelig beskyttelse mod præferentiel eller partisk distribution. Det kan skabe asymmetri i information, øge risikoen for aktører på mediemarkedet og få en negativ indvirkning på økonomisk aktivitet på tværs af landegrænser. F.eks. forvrider kanalisering af offentlige midler til regeringsvenlige medieforetagender eller med henblik på at få favorabel mediedækning gennem offentlige udgifter konkurrencen og afskrækker investeringer i det indre marked og er skadeligt for fair konkurrence inden for mediemarkedsøkosystemet. Navnlig finder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU56 ikke anvendelse på offentlige tjenesteydelseskontrakter om erhvervelse, udvikling, produktion eller samproduktion af programmateriale, der er beregnet til audiovisuelle medietjenester eller radiomedietjenester. Mediespecifikke regler om offentlige midler til statslig reklame og statslige indkøb, hvor sådanne findes, er meget forskellige fra den ene medlemsstat til den anden.
__________________
 __________________
56 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
 56 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
Ændring 64
Forslag til forordning
Betragtning 49
(49)  For at sikre en ufordrejet konkurrence mellem medietjenesteudbydere og for at undgå risikoen for skjult støtte og utilbørlig politisk indflydelse på medierne er det nødvendigt at fastsætte fælles krav om gennemsigtighed, objektivitet, proportionalitet og ikkeforskelsbehandling i forbindelse med tildelingen af statslig reklame og statsmidler til medietjenesteudbydere med henblik på at købe varer eller tjenester fra dem, der ikke er statslig reklame, herunder kravet om at offentliggøre oplysninger om modtagerne af statslige reklameudgifter og de anvendte beløb. Det er vigtigt, at medlemsstaterne gør de nødvendige oplysninger vedrørende statslig reklame offentligt tilgængelige i et elektronisk format, der er let at se, få adgang til og downloade, i overensstemmelse med EU-reglerne og de nationale regler om forretningshemmeligheder. Denne forordning berører ikke anvendelsen af statsstøttereglerne, som anvendes fra sag til sag.
 (49)  For at sikre en ufordrejet konkurrence mellem medietjenesteudbydere og for at undgå risikoen for skjult støtte og utilbørlig politisk indflydelse på medierne er det nødvendigt at fastsætte fælles krav om gennemsigtighed, objektivitet, proportionalitet og ikkeforskelsbehandling i forbindelse med tildelingen af offentlige midler til statslig reklame og statslige indkøb til medietjenesteudbydere, udbydere af onlineplatforme eller udbydere af onlinesøgemaskiner i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2065, herunder kravet om at offentliggøre oplysninger om modtagerne af offentlige midler til statslig reklame og statslige indkøb og de anvendte beløb. Det er derfor nødvendigt, at de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer overvåger og rapporterer om tildelingen af offentlige midler til statslig reklame og statslige indkøb til medietjenesteudbydere, udbydere af onlineplatforme eller udbydere af onlinesøgemaskiner. Når de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer anmoder herom, bør de offentlige myndigheder og statstilknyttede enheder give dem de nødvendige yderligere oplysninger til at vurdere korrektheden af de offentliggjorte oplysninger og anvendelsen af kriterierne og procedurerne for de pågældende statslige offentlige midler. Det er vigtigt, at Unionen og medlemsstaterne gør de nødvendige oplysninger vedrørende offentlige midler til statslig reklame og statslige indkøb offentligt tilgængelige i et elektronisk format, der er let at se, få adgang til og downloade, i overensstemmelse med EU-reglerne og de nationale regler om forretningshemmeligheder. Desuden er det nødvendigt at udarbejde let forståelige og offentligt tilgængelige rapporter for at indsamle al information vedrørende tildelingen af offentlige midler til statslig reklame og statslige indkøb fra medietjenesteudbydere, udbydere af onlineplatforme og udbydere af onlinesøgemaskiner. De pågældende rapporter bør give en årlig oversigt over de samlede offentlige midler til statslig reklame og statslige indkøb fra statslige enheder, herunder fra tredjelande, der er tildelt hver medietjenesteudbyder, udbyder af onlineplatforme og udbyder af onlinesøgemaskiner. Rådet bør give de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer vejledning med henblik på rapporteringen om tildelingen af offentlige midler til statslig reklame og statslige indkøb. Denne forordning berører ikke anvendelsen af statsstøttereglerne, som anvendes fra sag til sag.
Ændring 65
Forslag til forordning
Betragtning 49 a (ny)
(49a)  Nødmeddelelser fra offentlige myndigheder er en nødvendig form for information af offentligheden om risici i tilfælde af en natur- eller sundhedskatastrofe, en ulykke eller enhver anden pludselig uforudset, alvorlig hændelse, der kan forvolde skade på betydelige dele af befolkningen. Nødsituationer kan potentielt skabe nye sårbarheder i mediesektoren eller øge allerede eksisterende sårbarheder. I den forbindelse kan tildelingen af statsmidler til gengæld for udsendelse af nødmeddelelser gøre medietjenesteudbydere sårbare over for utilbørlig statslig påvirkning til skade for de grundlæggende rettigheder og den frie udveksling af tjenesteydelser. Nødsituationerne bliver af stadig mere grænseoverskridende art, men reglerne om tildelingen af statsmidler varierer fra én medlemsstat til en anden, hvilket medfører fragmentering og retsusikkerhed på det indre mediemarked. Sådanne tildelinger til medietjenesteudbydere, udbydere af onlineplatforme og udbydere af onlinesøgemaskiner bør derfor følge de samme harmoniserede regler som dem, der gælder for offentlige midler til reklame og indkøb. I erkendelse af det presserende behov for at træffe foranstaltninger i en krisetid bør der ikke desto mindre gælde særlige bestemmelser, som tillader, at statslige myndigheder og statsejede eller statskontrollerede virksomheder og enheder opfylder gennemsigtigheds- og rapporteringsforpligtelserne, når nødsituationen er overstået.
Ændring 66
Forslag til forordning
Betragtning 50
(50)  Risiciene for det indre mediemarkeds funktion og modstandsdygtighed bør overvåges regelmæssigt som led i bestræbelserne på at forbedre funktionen af det indre marked for medietjenester. En sådan overvågning bør sigte mod at tilvejebringe detaljerede data og kvalitative vurderinger af det indre markeds modstandsdygtighed for medietjenester, herunder med hensyn til graden af markedsfusion på nationalt og regionalt plan og risikoen for udenlandsk informationsmanipulation og indblanding. Den bør gennemføres uafhængigt på grundlag af en solid liste over centrale resultatindikatorer, der udarbejdes og ajourføres regelmæssigt af Kommissionen i samråd med rådet. I betragtning af den hastigt skiftende karakter af risici og den teknologiske udvikling på det indre mediemarked bør overvågningen omfatte fremadrettede øvelser såsom stresstest for at vurdere det indre mediemarkeds fremtidige modstandsdygtighed, for at advare om sårbarheder omkring mediepluralisme og redaktionel uafhængighed og for at bidrage til bestræbelserne på at forbedre forvaltningen, datakvaliteten og risikostyringen. Overvågningen bør navnlig omfatte omfanget af grænseoverskridende aktiviteter og investeringer, reguleringssamarbejde og lovgivningsmæssig konvergens inden for medielovgivning, hindringer for udbud af medietjenester, herunder i et digitalt miljø, samt gennemsigtighed og retfærdig fordeling af økonomiske ressourcer på det indre mediemarked. Den bør også tage hensyn til bredere tendenser på det indre mediemarked og de nationale mediemarkeder samt til national lovgivning, der påvirker medietjenesteudbydere. Desuden bør overvågningen give et overblik over de foranstaltninger, som medietjenesteudbydere har truffet for at sikre de enkelte redaktionelle beslutningers uafhængighed, herunder dem, der foreslås i den ledsagende henstilling. For at sikre de højeste standarder for en sådan overvågning bør rådet inddrages behørigt, da det samler enheder med specialiseret mediemarkedsekspertise.
 (50)  Risiciene for det indre mediemarkeds funktion og modstandsdygtighed, herunder risiciene for informationsmanipulation og indblanding, bør overvåges regelmæssigt som led i bestræbelserne på at forbedre funktionen af det indre marked for medietjenester. En sådan overvågning bør sigte mod at tilvejebringe detaljerede data og kvalitative vurderinger af det indre markeds modstandsdygtighed for medietjenester, herunder med hensyn til graden af eksisterende mediemarkedsfusioner på nationalt og regionalt plan og risiciene ved sådanne fusioner for den redaktionelle uafhængighed og mediepluralismen. For at skabe klarhed for markedsdeltagerne og muliggøre overvågning af det indre markeds funktion, samtidig med at indvirkningen på den redaktionelle uafhængighed og mediepluralismen i Unionen vurderes, er det nødvendigt, at Kommissionen giver et objektivt overblik over de eksisterende mediemarkedsfusioner, både med hensyn til deres bidrag til mediemarkedets struktur og til medieejerskabets mangfoldighed og deres indflydelse på dannelsen af den offentlige mening i hver medlemsstat. Den pågældende overvågning bør gennemføres uafhængigt på grundlag af en solid liste over centrale resultatindikatorer, der udarbejdes og ajourføres regelmæssigt af Kommissionen i samråd med rådet. Desuden bør Kommissionen for at fremme effektiv gennemførelse af denne forordning etablere en brugervenlig varslingsmekanisme, der gør det muligt for medietjenesteudbydere og eventuelle relevante interessenter at indberette eventuelle problemer, som de støder på, eller eventuelle risici, som de opdager, med hensyn til anvendelsen af denne forordning. En sådan mekanisme vil hjælpe Kommissionen med hurtigere at opdage og afhjælpe potentielle overtrædelser af denne forordning. I betragtning af den hastigt skiftende karakter af risici og den teknologiske udvikling på det indre mediemarked bør overvågningen omfatte fremadrettede øvelser såsom stresstest for at vurdere det indre mediemarkeds fremtidige modstandsdygtighed, for at advare om sårbarheder omkring mediepluralisme og redaktionel uafhængighed og for at bidrage til bestræbelserne på at forbedre forvaltningen, datakvaliteten og risikostyringen. Overvågningen bør navnlig omfatte reguleringssamarbejde og lovgivningsmæssig konvergens inden for medielovgivning, hindringer for udbud af medietjenester, herunder medietjenesteudbyderes stilling i et digitalt miljø, udbydere af meget store onlineplatformes og udbydere af meget store onlinesøgemaskiners overholdelse af deres forpligtelser og gennemsigtighed og retfærdig fordeling af økonomiske ressourcer på det indre mediemarked. Den bør også tage hensyn til bredere tendenser på det indre mediemarked og de nationale mediemarkeder samt til national lovgivning, der påvirker medietjenesteudbydere. Desuden bør overvågningen give et overblik over de foranstaltninger, som medietjenesteudbydere har truffet for at sikre de redaktionelle beslutningers uafhængighed, herunder dem, der foreslås i den ledsagende henstilling. For at sikre de højeste standarder for en sådan overvågning bør rådet inddrages behørigt, da det samler enheder med specialiseret mediemarkedsekspertise. I forbindelse med en sådan overvågning bør der også tages hensyn til eksisterende medieovervågningsøvelser i alle medlemsstaterne, de medieovervågningsøvelser, der henvises til i handlingsplanen for medier og audiovisuelle medier, som er fastlagt i Kommissionens meddelelse af 3. december 2020 med titlen "Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transformering", resultaterne fra observatoriet for mediepluralisme og resultaterne fra Kommissionens årlige rapporter om retsstatssituationen.
Ændring 67
Forslag til forordning
Betragtning 50 a (ny)
(50a)  Det er vigtigt, at Det Europæiske Center for Presse- og Mediefrihed i Leipzig og Centret for Mediepluralisme og Mediefrihed ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze anerkendes som havende relevant ekspertise inden for mediefrihed og -pluralisme. Det er også vigtigt, at der tages hensyn til europæiske instrumenter såsom Euromedia Ownership Monitor, når man beskæftiger sig med medieejerskab i Europa.
Ændring 68
Forslag til forordning
Betragtning 51
(51)  For at bane vejen for en korrekt gennemførelse af denne forordning bør dens bestemmelser om uafhængige mediemyndigheder, rådet og de nødvendige ændringer af direktiv 2010/13/EU (artikel 7-12 og 27 i denne forordning) finde anvendelse tre måneder efter lovens ikrafttræden, mens alle andre bestemmelser i denne forordning finder anvendelse seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden. Dette er navnlig nødvendigt for at sikre, at rådet oprettes i tide til at sikre en vellykket gennemførelse af forordningen.
 (51)  Kommissionen bør kunne iværksætte de nødvendige tiltag for at overvåge den effektive gennemførelse og opfyldelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. For at bane vejen for en korrekt gennemførelse af denne forordning bør dens bestemmelser om uafhængige mediemyndigheder, rådet og de nødvendige ændringer af direktiv 2010/13/EU (artikel 7-12 og 27 i denne forordning) finde anvendelse tre måneder efter lovens ikrafttræden, mens alle andre bestemmelser i denne forordning finder anvendelse seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden. Dette er navnlig nødvendigt for at sikre, at rådet oprettes i tide til at sikre en vellykket gennemførelse af forordningen.
Ændring 69
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1
1.  I denne forordning fastsættes fælles regler for et velfungerende indre marked for medietjenester, herunder oprettelse af Det Europæiske Råd for Medietjenester, samtidig med at kvaliteten af medietjenester bevares.
 1.  I denne forordning fastsættes fælles regler for et velfungerende indre marked for medietjenester, herunder oprettelse af Det Europæiske Råd for Medietjenester ("rådet"), og fælles grundprincipper, der skal tjene som minimumsstandarder, samtidig med at medietjenesters uafhængighed sikres.
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2 – indledning
2.  Denne forordning berører ikke regler, der er fastsat i:
 2.  Bestemmelserne i denne forordning berører ikke:
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2 – litra a a (nyt)
aa)  konkurrenceregler, herunder reglerne i forordning (EF) nr. 139/2004
Ændring 72
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2 – litra a b (nyt)
ab)  direktiv 2001/29/EF
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2 – litra a c (nyt)
ac)   direktiv 2019/789/EU
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2 – litra b a (nyt)
ba)  reglerne i direktiv 2010/13/EU
Ændring 75
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2 – litra d
d)  forordning (EU) 2022/XXX [retsakten om digitale tjenester]
 d)  reglerne i forordning (EU) 2022/2065
Ændring 76
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2 – litra e
e)  forordning (EU) 2022/XXX [retsakten om digitale markeder]
 e)  reglerne i forordning (EU) 2022/1925
Ændring 77
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2 – litra f a (nyt)
fa)  reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/19371a
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).
Ændring 78
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2 – litra f b (nyt)
fb)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv xxxx/XXXX om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager ("strategiske retssager mod offentligt engagement").
Ændring 79
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 3
3.  Denne forordning berører ikke medlemsstaternes mulighed for at vedtage mere detaljerede regler på de områder, der er omfattet af kapitel II og kapitel III, afdeling 5, forudsat at disse regler er i overensstemmelse med EU-retten.
 3.  Denne forordning berører ikke medlemsstaternes mulighed for at vedtage mere detaljerede eller strengere regler på de områder, der er omfattet af kapitel II, kapitel III, afdeling 5, og artikel 24, forudsat at disse regler er i overensstemmelse med EU-retten.
Ændring 80
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1
1)  "medietjeneste": en tjeneste som defineret i traktatens artikel 56 og 57, hvor hovedformålet med tjenesten eller en uadskillelig del heraf er at udbyde programmer eller pressepublikationer til offentligheden på en hvilken som helst måde med henblik på at informere, underholde eller uddanne under en medietjenesteudbyders redaktionelle ansvar
 1)  "medietjeneste": en tjeneste som defineret i traktatens artikel 56 og 57, hvor hovedformålet med tjenesten eller en uadskillelig del heraf er at udbyde programmer eller pressepublikationer, eller dele heraf, til offentligheden på en hvilken som helst måde med henblik på at informere, underholde eller uddanne under en medietjenesteudbyders redaktionelle ansvar
Ændring 81
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2
2)  "medietjenesteudbyder": en fysisk eller juridisk person, hvis erhvervsmæssige virksomhed er at udbyde en medietjeneste, og som har det redaktionelle ansvar for valget af medietjenestens indhold og bestemmer, hvordan det tilrettelægges
 2)  "medietjenesteudbyder": en fysisk eller juridisk person, hvis erhvervsmæssige virksomhed er at udbyde en medietjeneste, uanset om vedkommende, hvis der er tale om en fysisk person, opererer i standardmæssige eller ikkestandardmæssige former for beskæftigelse, og som har det redaktionelle ansvar for valget af medietjenestens indhold og bestemmer, hvordan det tilrettelægges
Ændring 82
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3
3)  "public service-medieudbyder": en medietjenesteudbyder, der har fået overdraget en public serviceopgave i henhold til national ret, eller som modtager national offentlig finansiering til udførelsen af en sådan opgave
 (vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 83
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 7
7)  "redaktør": en fysisk person eller en række fysiske personer, der kan være grupperet i et organ, uanset dets retlige form, status og sammensætning, og som træffer eller fører tilsyn med redaktionelle beslutninger i en medietjenesteudbyder
 7)  "chefredaktør": en fysisk person eller en række fysiske personer, der kan være grupperet i et organ, uanset dets retlige form, status og sammensætning, og som træffer eller fører tilsyn med redaktionelle beslutninger i en medietjenesteudbyder
Ændring 84
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 8
8)  "redaktionel beslutning": en beslutning, der træffes regelmæssigt med henblik på at udøve redaktionelt ansvar, og som er knyttet til en medietjenesteudbyders daglige drift
 8)  "redaktionel beslutning": en beslutning, der træffes regelmæssigt med henblik på at udøve en medietjenesteudbyders redaktionelle ansvar
Ændring 85
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 9
9)  "redaktionelt ansvar": udøvelse af effektiv kontrol over både udvælgelsen af programmer eller pressepublikationer og deres organisation med henblik på levering af en medietjeneste, uanset om der i henhold til national ret er ansvar for den leverede tjeneste
 9)  "redaktionelt ansvar": udøvelse af effektiv kontrol over både udvælgelsen af programmer eller indholdet af pressepublikationer og deres organisation med henblik på levering af en medietjeneste, uanset om der i henhold til national ret er ansvar for den leverede tjeneste
Ændring 86
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 9 a (nyt)
9a)  "onlineplatform": onlineplatform som defineret i artikel 3, litra i), i forordning (EU) 2022/2065
Ændring 87
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 9 b (nyt)
9b)  "onlinesøgemaskine": onlinesøgemaskine som defineret i artikel 3, litra j), i forordning (EU) 2022/2065
Ændring 88
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 10
10)  "udbyder af meget stor onlineplatform": en udbyder af en onlineplatform, der er blevet udpeget som en meget stor onlineplatform i henhold til artikel 25, stk. 4, i forordning (EU) 2022/XXX [retsakten om digitale tjenester]
 10)  "udbyder af meget stor onlineplatform": en udbyder af en onlineplatform, der er blevet udpeget som en meget stor onlineplatform i henhold til artikel 33, stk. 4, i forordning (EU) 2022/2065
Ændring 89
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 10 a (nyt)
10a)  "udbyder af en meget stor onlinesøgemaskine": en udbyder af en onlinesøgemaskine, der er blevet udpeget som en meget stor onlinesøgemaskine i henhold til artikel 33, stk. 4, i forordning (EU) 2022/2065
Ændring 90
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 12
12)  "national tilsynsmyndighed eller nationalt tilsynsorgan": den myndighed eller det organ, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 30 i direktiv 2010/13/EU
 12)  "national tilsynsmyndighed eller nationalt tilsynsorgan": en myndighed eller et organ, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 30 i direktiv 2010/13/EU
Ændring 91
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 12 a (nyt)
12a)  "brugergrænseflade": en tjeneste, der giver et overblik over medietjenester, der udbydes af en eller flere medietjenesteudbydere, og som gør det muligt for brugeren at udvælge medietjenester eller applikationer, der har som det væsentligste formål at give adgang til medietjenester og kontrollere eller forvalte adgangen til og brugen af medietjenester
Ændring 92
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 13
13)  "mediemarkedsfusion": en fusion som defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 139/2004, der involverer mindst én medietjenesteudbyder
 13)  "mediemarkedsfusion": en fusion som defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 139/2004, der involverer mindst én part i mediernes værdikæde
Ændring 93
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 13 a (nyt)
13a)  "mediepluralisme": en bred vifte af stemmer, analyser og meninger i den offentlige debat, herunder mindretalsholdninger, der udbredes uhindret af medietjenesteudbydere, som tilhører mange forskellige af hinanden uafhængige ejere, på tværs af forskellige mediekanaler og mediegenrer, og anerkendelsen af sameksistensen af private kommercielle medieudbydere og public service-medieudbydere
Ændring 94
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 14
14)  "publikumsmåling": aktivitet, der består i at indsamle, fortolke eller på anden måde behandle data om antallet af og kendetegnene ved brugere af medietjenester med henblik på beslutninger om reklametildeling eller -priser eller den dermed forbundne planlægning, produktion eller distribution af indhold
 14)  "publikumsmåling": aktivitet, der består i at indsamle, fortolke eller på anden måde behandle data om antallet af og kendetegnene ved brugere af medietjenester og brugere af onlineplatforme med henblik på beslutninger om reklametildeling, priser, indkøb og salg eller planlægningen eller distributionen af medietjenester
Ændring 95
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 14 a (nyt)
14a)  "ejendomsretligt beskyttet publikumsmåling": publikumsmåling, som ikke følger de industristandarder, der er aftalt ved hjælp af selvreguleringsmekanismer for medietjenesteudbydere
Ændring 96
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 15
15)  "statslig reklame": placering, offentliggørelse eller udbredelse i en hvilken som helst medietjeneste af et salgsfremmende eller selvpromoverende budskab, normalt mod betaling eller anden modydelse, af, for eller på vegne af en national eller regional offentlig myndighed, såsom nationale, føderale eller regionale regeringer, tilsynsmyndigheder eller -organer samt statsejede virksomheder eller andre statskontrollerede enheder på nationalt eller regionalt plan eller enhver lokal forvaltning i en territorial enhed med mere end 1 million indbyggere
 15)  "statslig reklame": placering, fremme, offentliggørelse eller udbredelse i en hvilken som helst medietjeneste eller på en onlineplatform eller onlinesøgemaskine af et salgsfremmende eller selvpromoverende budskab, normalt mod betaling eller anden modydelse, af, for eller på vegne af en EU-myndighed eller national eller regional offentlig myndighed såsom EU-organer, -institutioner, -kontorer eller -agenturer, nationale, føderale eller regionale regeringer, tilsynsmyndigheder eller -organer samt statsejede virksomheder eller andre statskontrollerede enheder på nationalt eller regionalt plan eller enhver lokal forvaltning
Ændring 97
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 15 a (nyt)
15a)  "nødmeddelelser fra en offentlig myndighed": placering, offentliggørelse eller udbredelse i en hvilken som helst medietjeneste af et budskab af informativ art, som skønnes nødvendigt af en offentligt myndighed i tilfælde af natur- eller sundhedskatastrofer, ulykker eller andre pludselige hændelser eller kritiske situationer, som kan skade enkeltpersoner
Ændring 98
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 16
16)  "spyware": ethvert produkt med digitale elementer, der er specielt designet til at udnytte sårbarheder i andre produkter med digitale elementer, der muliggør skjult overvågning af fysiske eller juridiske personer ved at overvåge, udtrække, indsamle eller analysere data fra sådanne produkter eller fra de fysiske eller juridiske personer, der anvender sådanne produkter, navnlig ved hemmeligt at optage opkald eller på anden måde bruge en mikrofon i en slutbrugers enhed, filme fysiske personer, maskiner eller deres omgivelser, kopiere meddelelser, fotografere, spore browseraktiviteter, spore geolokalisering, indsamle andre sensordata eller sporingsaktiviteter på tværs af flere slutbrugerenheder, uden at den pågældende fysiske eller juridiske person er gjort specifikt opmærksom herpå og har givet sit udtrykkelige samtykke hertil
 16)  "overvågningsteknologi": ethvert digitalt, mekanisk eller andet instrument eller produkt, der muliggør indsamling af oplysninger ved at opsnappe, overvåge, udtrække, indsamle eller analysere data, uden at den pågældende fysiske eller juridiske person er gjort specifikt opmærksom herpå og har givet sit udtrykkelige samtykke hertil i overensstemmelse med de betingelser for samtykke, der er fastsat i artikel 7 i forordning (EU) 2016/679
Ændring 99
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 16 a (nyt)
16a)  "spyware": enhver overvågningsteknologi med en høj grad af indgriben, der navnlig skyldes den omfattende adgang, den kan give til enheder og disses funktioner, og som typisk er designet til at udnytte sårbarheder i produkter med digitale elementer, der muliggør omfattende og skjult overvågning af fysiske eller juridiske personer, herunder med tilbagevirkende kraft, ved at overvåge, udtrække, indsamle eller analysere data fra sådanne produkter eller fra de fysiske eller juridiske personer, der anvender sådanne produkter, herunder på en vilkårlig måde, uden at den pågældende fysiske eller juridiske person er gjort specifikt opmærksom herpå og har givet sit udtrykkelige samtykke hertil i overensstemmelse med de betingelser for samtykke, der er fastsat i artikel 7 i forordning (EU) 2016/679
Ændring 100
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 17 – litra a
a)  terrorisme
 a)  terrorisme som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541
Ændring 101
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 17 a (nyt)
17a)  "mediekendskab": færdigheder, viden og forståelse, der gør det muligt for borgerne at bruge medierne på en effektiv og sikker måde, og som ikke er begrænset til forståelse af værktøjer og teknologier, men har til formål at udstyre borgerne med den evne til kritisk tænkning, som er nødvendig for at kunne udvise dømmekraft, analysere komplekse realiteter og sondre mellem holdninger og kendsgerninger.
Ændring 102
Forslag til forordning
Kapitel II – overskrift
Medietjenesteudbyderes og -modtageres rettigheder og pligter
 Medietjenestemodtageres rettigheder, medietjenesteudbyderes rettigheder og sikkerhedsforanstaltninger for public service-medieudbyderes uafhængige funktion
Ændring 103
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1
Modtagere af medietjenester i Unionen har ret til at modtage en mangfoldighed af nyheds- og aktualitetsindhold, der er produceret med respekt for medietjenesteudbydernes redaktionelle frihed, til gavn for den offentlige debat.
 Medlemsstaterne sikrer i henhold til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chatret"), at modtagere af medietjenester har adgang til en mangfoldighed af medietjenester, der er produceret af redaktionelt uafhængige medtjenesteudbydere uden nogen form for statslig indblanding, for at sikre en fri og demokratisk debat. Medlemsstaterne fastlægger de nødvendige rammebetingelser for at garantere disse rettigheder og for at sikre, beskytte og fremme mediepluralismen.
Ændring 104
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1
1.  Medietjenesteudbydere har ret til at udøve deres økonomiske aktiviteter i det indre marked uden andre begrænsninger end dem, der er tilladt i henhold til EU-retten.
 1.  Medietjenesteudbydere har ret til at udøve deres økonomiske aktiviteter i det indre marked uden andre begrænsninger end dem, der er tilladt i medfør af EU-retten.
Ændring 105
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – indledning
2.  Medlemsstaterne respekterer medietjenesteudbydernes reelle redaktionelle frihed. Medlemsstaterne, herunder deres nationale tilsynsmyndigheder og -organer, må ikke:
 2.  Unionen, medlemsstaterne og private enheder respekterer medietjenesteudbydernes reelle redaktionelle frihed og uafhængighed. Medlemsstaterne, herunder deres nationale tilsynsmyndigheder og -organer, EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og private enheder må ikke:
Ændring 106
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – litra a
a)  direkte eller indirekte gribe ind i eller forsøge at påvirke medietjenesteudbyderes redaktionelle politikker og beslutninger
 a)  direkte eller indirekte gribe ind i eller forsøge at påvirke medietjenesteudbyderes redaktionelle politikker og redaktionelle beslutninger
Ændring 107
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – litra a a (nyt)
aa)  forpligte medietjenesteudbydere og deres ansatte til at offentliggøre oplysninger vedrørende redaktionel behandling, herunder om deres kilder, eller til at formidle sådanne oplysninger
Ændring 108
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – litra b
b)  tilbageholde, straffe, opsnappe, foretage overvågning eller ransagning og beslaglægge eller inspicere medietjenesteudbydere eller, hvis det er relevant, deres familiemedlemmer, deres ansatte eller deres familiemedlemmer eller deres virksomhedslokaler og private lokaler med den begrundelse, at de nægter at videregive oplysninger om deres kilder, medmindre dette er begrundet i et tvingende alment hensyn i overensstemmelse med artikel 52, stk. 1, i chartret og i overensstemmelse med anden EU-ret
 b)  tilbageholde, straffe, foretage ransagning og beslaglægge eller inspicere medietjenesteudbydere, deres ansatte eller, hvis det er relevant, deres familiemedlemmer eller enhver anden person, der tilhører deres professionelle netværk af relationer, herunder lejlighedsvise kontakter, eller deres virksomhedslokaler og private lokaler, hvor sådanne foranstaltninger kan føre til en krænkelse af deres ret til at udøve deres erhvervsmæssige aktivitet, og navnlig hvor sådanne foranstaltninger kan give adgang til journalistiske kilder
Ændring 109
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – litra b a (nyt)
ba)  tilgå krypterede indholdsdata i en hvilken som helst enhed eller maskine, der anvendes af medietjenesteudbydere eller i givet fald deres familiemedlemmer eller deres ansatte eller deres familiemedlemmer eller i givet fald enhver anden person i deres professionelle eller private netværk af relationer, herunder lejlighedsvise kontakter
Ændring 110
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – litra c
c)  indsætte spyware i en hvilken som helst enhed eller maskine, der anvendes af medietjenesteudbydere eller, hvis det er relevant, deres familiemedlemmer eller deres ansatte eller deres familiemedlemmer, medmindre indsættelsen i hvert enkelt tilfælde er berettiget af hensyn til den nationale sikkerhed og er i overensstemmelse med artikel 52, stk. 1, i chartret og anden EU-ret, eller indsættelsen finder sted i forbindelse med efterforskning af grov kriminalitet af en af ovennævnte personer, det er fastsat i national ret og er i overensstemmelse med artikel 52, stk. 1, i chartret og anden EU-ret, og de foranstaltninger, der vedtages i henhold til litra b), vil være utilstrækkelige og mangelfulde med hensyn til at indhente de ønskede oplysninger.
 c)  indsætte foranstaltninger til overvågning eller bruge overvågningsteknologi eller instruere private enheder i at anvende sådanne foranstaltninger eller teknologier, i en hvilken som helst enhed eller maskine, der anvendes af medietjenesteudbydere eller, hvis det er relevant, deres familiemedlemmer eller deres ansatte eller deres familiemedlemmer eller i givet fald enhver anden person i deres professionelle eller private netværk af relationer, herunder lejlighedsvise kontakter
Ændring 111
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – litra c a (nyt)
ca)  indsætte spyware eller tilsvarende privatlivskrænkende teknologi eller instruere private enheder i at anvende sådanne teknologier i en hvilken som helst enhed eller maskine, der anvendes af medietjenesteudbydere eller i givet fald deres familiemedlemmer eller deres ansatte eller deres familiemedlemmer eller i givet fald enhver anden person i deres professionelle eller private netværk af relationer, herunder lejlighedsvise kontakter
Ændring 112
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 – litra c b (nyt)
cb)  anmode en tredjepart om at træffe nogen af de foranstaltninger, der er omhandlet i litra b)-ca).
Ændring 113
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Uanset stk. 2, litra b), kan medlemsstaterne, herunder deres nationale tilsynsmyndigheder og -organer, EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og private enheder træffe en af de heri omhandlede foranstaltninger, hvis andre lovlige foranstaltninger ikke ville være tilstrækkelige til at indhente de ønskede oplysninger, og hvis den pågældende foranstaltning:
a)  ikke er knyttet til medietjenesteudbyderes og deres ansattes erhvervsmæssige aktivitet
b)  ikke giver adgang til journalistiske kilder
c)  er tilladt i henhold til national ret
d)  er berettiget fra sag til sag med henblik på forebyggelse, efterforskning eller retsforfølgning af grov kriminalitet
e)  er i overensstemmelse med chartrets artikel 52, stk. 1, og anden relevant EU-ret
f)  står i et rimeligt forhold til det legitime mål, der forfølges, og
g)  er beordret på forhånd af en uafhængig og upartisk retlig myndighed med sikring af effektive, velkendte og tilgængelige retsmidler i henhold til artikel 47 i chartret og i overensstemmelse med anden relevant EU-ret.
Når de træffer de i stk. 2, litra b), omhandlede foranstaltninger, må medlemsstaterne, herunder deres nationale tilsynsmyndigheder og -organer, EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og private enheder ikke indhente oplysninger om medietjenesteudbydernes og deres ansattes erhvervsmæssige aktivitet, navnlig oplysninger, der giver adgang til journalistiske kilder.
Ændring 114
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 b (nyt)
2b.  Uanset stk. 2, litra ba) og c), kan medlemsstaterne, herunder deres nationale tilsynsmyndigheder og -organer, EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og private enheder træffe en af de heri omhandlede foranstaltninger, hvis de i stk. 2, litra b), omhandlede foranstaltninger ikke ville være tilstrækkelige til at indhente de ønskede oplysninger, og hvis den pågældende foranstaltning:
a)  overholder de i stk. 2a, litra a), b), c), e), f) og g), fastsatte kriterier
b)  udelukkende vedrører efterforskning eller retsforfølgning af grov kriminalitet, som i den pågældende medlemsstat straffes med frihedsstraf eller en frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst fem år
c)  gennemføres som sidste udvej og d) er omfattet af periodisk tilsyn fra en uafhængig og upartisk retlig myndighed.
Ændring 115
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 c (nyt)
2c.  Uanset stk. 2, litra ca), kan medlemsstaterne, herunder deres nationale tilsynsmyndigheder og -organer, EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og private enheder træffe en af de heri omhandlede foranstaltninger, hvis de i stk. 2, litra ba) eller c), omhandlede foranstaltninger ikke ville være tilstrækkelige til at indhente de ønskede oplysninger, og hvis den pågældende foranstaltning overholder de i stk. 2a, litra a), b), c), e), f) og g), og stk. 2b, litra b), c) og d) fastsatte betingelser.
Ændring 116
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2 d (nyt)
2d.  Gennemførelsen af de i stk. 2, litra ba), c), og ca), omhandlede foranstaltninger er genstand for efterfølgende kontrol i form af domstolsprøvelse eller en anden uafhængig tilsynsmekanisme. Medlemsstaterne underretter de personer, der er omfattet af de i stk. 2, litra b)-ca), omhandlede foranstaltninger, og de personer, hvis data eller kommunikation blev tilgået i forbindelse med sådanne foranstaltninger, om, at deres data eller kommunikation blev tilgået, og om varigheden og omfanget af databehandlingen samt måden, hvorpå disse data blev behandlet. Medlemsstaterne sikrer adgang til retsmidler gennem et uafhængigt organ for de personer, der berøres direkte eller indirekte af gennemførelsen af sådanne foranstaltninger. Medlemsstaterne offentliggør antallet af godkendte og afviste anmodninger om gennemførelse af sådanne foranstaltninger. De beskyttelsesforanstaltninger, som er fastsat i dette stykke, gælder også for fysiske personer i ikkestandardmæssige former for beskæftigelse såsom freelancere, der udøver aktiviteter inden for det samme område som medietjenesteudbydere og deres ansatte.
Ændring 117
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 3
3.  Med forbehold af og ud over den ret til en effektiv retsbeskyttelse, der er garanteret hver fysisk og juridisk person, udpeger medlemsstaterne en uafhængig myndighed eller et uafhængigt organ til at behandle klager indgivet af medietjenesteudbydere eller, hvis det er relevant, deres familiemedlemmer, deres ansatte eller deres familiemedlemmer vedrørende overtrædelser af stk. 2, litra b) og c). Medietjenesteudbydere har ret til at anmode den pågældende myndighed eller det pågældende organ om senest tre måneder efter anmodningen at afgive en udtalelse om overholdelsen af stk. 2, litra b) og c).
 3.  Med forbehold af og ud over den ret til en effektiv retsbeskyttelse, der er garanteret hver fysisk og juridisk person, udpeger medlemsstaterne en strukturelt og funktionelt uafhængig myndighed eller et strukturelt og funktionelt uafhængigt organ såsom en ombudsmand til at behandle klager indgivet af medietjenesteudbydere eller deres familiemedlemmer, medietjenesteudbyderes ansatte eller deres familiemedlemmer, eller enhver anden person med en professionel eller privat tilknytning til dem vedrørende overtrædelser af stk. 2, litra aa), b), ba), c), ca) og cb). Medietjenesteudbydere har ret til at anmode den pågældende myndighed eller det pågældende organ om senest tre måneder efter anmodningen at afgive en udtalelse om overholdelsen af stk. 2, litra aa), b), ba), c), ca) og cb).
Ændring 118
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1
1.  Public service-medieudbydere skal på en upartisk måde tilvejebringe en mangfoldighed af oplysninger og meninger til deres publikum i overensstemmelse med deres public serviceopgave.
 1.  Medlemsstaterne sikrer gennem national ret og deres tiltag, at public service-medieudbydere har fuld autonomi og er redaktionelt uafhængige af statslige, politiske, økonomiske og private interesser, så de i udførelsen af deres public service-opgave på en upartisk og uafhængig måde kan tilvejebringe en mangfoldighed af oplysninger og meninger til deres publikum.
Ændring 119
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 2 – afsnit 1
Lederen af public service-medieudbydernes ledelse og medlemmerne af bestyrelsen udpeges efter en gennemsigtig, åben og ikkediskriminerende procedure og på grundlag af gennemsigtige, objektive, ikkediskriminerende og forholdsmæssige kriterier, der på forhånd er fastlagt i national ret.
 Medlemsstaterne sikrer gennem national ret og deres tiltag, at principperne uafhængighed, ansvarlighed, effektivitet, gennemsigtighed og åbenhed respekteres, når ledelsesstrukturerne i public service-medier udpeges. Navnlig udpeges lederen af public service-medieudbydernes ledelse og medlemmerne af bestyrelsen efter en gennemsigtig, åben og ikkediskriminerende procedure og på grundlag af gennemsigtige, objektive, ikkediskriminerende og forholdsmæssige kriterier, der på forhånd er fastlagt i national ret.
Ændring 120
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 2 – afsnit 2
Varigheden af deres embedsperiode fastsættes ved national lovgivning og skal være passende og tilstrækkelig til at sikre public service-udbyderens faktiske uafhængighed. De kan kun undtagelsesvis afskediges inden udløbet af deres mandat, hvis de ikke længere opfylder de retligt foruddefinerede betingelser for udførelsen af deres opgaver, som på forhånd er fastsat i national ret, eller på grund af særlig ulovlig adfærd eller alvorlig forseelse som fastsat på forhånd i national ret.
 Varigheden af deres embedsperiode fastsættes i national ret og skal svare til deres opgave og være passende og tilstrækkelig til at sikre public service-udbyderens faktiske uafhængighed. Kun under ekstraordinære omstændigheder kan de afskediges inden udløbet af deres mandat, hvis de ikke længere opfylder de retligt foruddefinerede betingelser for udførelsen af deres opgaver, som på forhånd er fastsat i national ret, eller på grund af særlig ulovlig adfærd eller alvorlig forseelse som fastsat på forhånd i national ret.
Ændring 121
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 2 – afsnit 3
Afgørelser om afskedigelse skal være behørigt begrundet, være underlagt forudgående underretning af den berørte person og give mulighed for domstolsprøvelse. Begrundelsen for afskedigelsen skal gøres offentligt tilgængelig.
 Afgørelser om afskedigelse skal være behørigt begrundet på grundlag af betingelser fastsat på forhånd i national ret, være underlagt forudgående underretning af den berørte person og give mulighed for domstolsprøvelse. Begrundelsen for afskedigelsen skal gøres offentligt tilgængelig.
Ændring 122
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 3
3.  Medlemsstaterne sikrer, at public service-medieudbydere har tilstrækkelige og stabile finansielle ressourcer til at udføre deres public serviceopgaver. Disse ressourcer skal være af en sådan art, at den redaktionelle uafhængighed sikres.
 3.  Medlemsstaterne sikrer, at public service-medieudbydere har tilstrækkelige, bæredygtige og forudsigelige finansielle ressourcer på flerårig basis til at udføre deres public service-opgave og til at nå de fastsatte mål. Disse ressourcer og processen for deres tildeling skal være baseret på gennemsigtige betingelser, der er fastsat på forhånd, og skal være af en sådan art, at den redaktionelle uafhængighed sikres, og at de samtidig muliggør udviklingen af medietjenester inden for nye publikumsinteresser eller nyt indhold og nye medieformater samt teknisk videreudvikling.
Ændring 123
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Medlemsstaterne udpeger en uafhængig myndighed eller indfører en uafhængig procedure til fastlæggelse af public service-medieudbyderes økonomiske behov i overensstemmelse med stk. 3. Medlemsstaterne sikrer, at der er mulighed for uafhængig domstolsprøvelse.
Den i første afsnit omhandlede procedure for udpegning af en uafhængig myndighed eller den i henhold til nævnte afsnit fastsatte procedure skal være forudsigelig, gennemsigtig, uafhængig, upartisk og ikkediskriminerende og være baseret på objektive og forholdsmæssige kriterier, der er fastsat på forhånd i national ret.
Ændring 124
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 4
4.  Medlemsstaterne udpeger en eller flere uafhængige myndigheder eller organer til at overvåge overholdelsen af stk. 1-3.
 4.  Medlemsstaterne indfører en mekanisme eller udpeger en eller flere uafhængige myndigheder eller organer til at overvåge anvendelsen af stk. 1-3. Disse mekanismer, myndigheder eller organer skal være uafhængige af statslig indflydelse. Hvis der hersker tvivl herom eller fremlægges resultater vedrørende manglende eller delvis overholdelse af denne artikel, udarbejder de uafhængige myndigheder eller organer en udtalelse til rådet; resultaterne offentliggøres.
Ændring 125
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – indledning
1.  Medietjenesteudbydere, der leverer nyheds- og aktualitetsindhold, skal gøre følgende oplysninger let og direkte tilgængelige for modtagerne af deres tjenester:
 1.  Medietjenesteudbydere skal under overholdelsen af EU-retten og national ret gøre følgende oplysninger direkte og permanent tilgængelige på en nem måde for modtagerne af deres tjenester:
Ændring 126
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra a
a)  deres juridiske navn og kontaktoplysninger
 a)  deres juridiske navn(e) og kontakt- og registreringsoplysninger
Ændring 127
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra c
c)  navn(e) på deres reelle ejere, jf. artikel 3, nr. 6), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849.
 c)  navn(e) på deres reelle ejere som defineret i artikel 3, nr. 6), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849
Ændring 128
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)  hvorvidt og i hvilket omfang staten, en statslig institution, en statsejet virksomhed eller et andet offentligt organ er den direkte, indirekte eller reelle ejer
Ændring 129
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra c b (nyt)
cb)  navnet og de erhvervsmæssige kontaktoplysninger på den fysiske person, der har det redaktionelle ansvar i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende medlemsstat, og, hvis der anføres mere end et navn og flere erhvervsmæssige kontaktoplysninger, angivelse af, hvilken del af medietjenesten hver enkelt person er ansvarlig for
Ændring 130
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra c c (nyt)
cc)  oplysninger om ejerskabsstrukturen og forbindelserne mellem moderselskaber og søsterselskaber samt deres datterselskaber
Ændring 131
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra c d (nyt)
cd)  statslig reklame og statslig finansiel støtte, der tildeles dem.
Ændring 132
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Medietjenesteudbydere ajourfører de tilgængelige oplysninger i henhold til stk. 1.
Ændring 133
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 b (nyt)
1b.  Medietjenesteudbydere fremsender de i stk. 1 anførte oplysninger til de nationale databaser over medieejerskab, der er omhandlet i stk. 2b. Hvis der sker ændringer i oplysningerne anført i stk. 1, fremsender medietjenesteudbyderne de ajourførte oplysninger til de nationale databaser over medieejerskab inden for 30 dage efter ændringen.
Ændring 134
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 c (nyt)
1c.  I behørigt begrundede tilfælde og efter anmodning meddeler medtjenesteudbydere i overensstemmelse med EU-retten og national ret de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, rådet eller i givet fald enhver part med en legitim interesse deres direkte, indirekte og reelle ejeres forretningsmæssige og finansielle interesser eller aktiviteter i andre virksomheder, herunder deres forbindelser med politisk eksponerede personer som defineret i jf. artikel 3, nr. 9), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849, og med personer, der er kendt som nære samarbejdspartnere som defineret i artikel 3, nr. 11), i nævnte direktiv.
Ændring 135
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 d (nyt)
1d.  Oplysningerne i stk. 1 og 2a skal overholde de relevante grundlæggende rettigheder såsom de reelle ejeres ret til respekt for privatliv og familieliv. Oplysningerne skal være nødvendige og forholdsmæssige og tage sigte på at forfølge et formål af almen interesse.
Ændring 136
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 e (nyt)
1e.  De nationale tilsynsmyndigheder eller -organer opretter nationale databaser over medieejerskab for at overvåge overholdelsen af forpligtelserne i stk. 1. Disse databaser skal være offentligt tilgængelige og overholde relevant EU-ret.
Efter anmodning fra de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer fremlægger medietjenesteudbyderne yderligere oplysninger med henblik på at vurdere nøjagtigheden af de oplysninger, der er givet i henhold til stk. 1 og 2a.
Ændring 137
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 f (nyt)
1f.  De nationale tilsynsmyndigheder eller -organer fremsender hvert kvartal de i stk. 1 omhandlede oplysninger til den europæiske database over medieejerskab, der er omhandlet i artikel 12, første afsnit, litra fa).
Ændring 138
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2 – indledning
2.  Med forbehold af nationale forfatningslove, der er i overensstemmelse med chartret, træffer medietjenesteudbydere, som leverer nyheds- og aktualitetsindhold, foranstaltninger, som de finder passende med henblik på at sikre de enkelte redaktionelle beslutningers uafhængighed. Sådanne foranstaltninger skal navnlig tage sigte på at:
 2.  Med forbehold af nationale forfatningslove, der er i overensstemmelse med chartret, træffer medietjenesteudbydere foranstaltninger, som de finder passende med henblik på at sikre de redaktionelle beslutningers uafhængighed. Sådanne foranstaltninger skal navnlig tage sigte på at:
Ændring 139
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2 – litra a
a)  sikre, at redaktører frit kan træffe individuelle redaktionelle beslutninger i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv og
 a)  sikre, at redaktører og chefredaktører frit kan træffe beslutninger i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv inden for medietjenesteudbyderens redaktionelle linje og
Ændring 140
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2 – litra b
b)  sikre, at enhver part, der har interesser i medietjenesteudbydere, afslører enhver faktisk eller potentiel interessekonflikt, der kan påvirke udbuddet af nyheds- og aktualitetsindhold.
 b)  sikre, at enhver faktisk eller potentiel interessekonflikt og ethvert forsøg på indblanding i medietjenesteudbyderes redaktionelle beslutninger bekendtgøres.
Ændring 141
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Medietjenesteudbydere, som modtager offentlige midler fra tredjelande med henblik på reklame eller indkøb, fremsender årligt en rapport til den nationale tilsynsmyndighed eller det nationale tilsynsorgan. Disse rapporter skal som minimum indeholde følgende:
a)  navnene på de enheder, der tildeler offentlige midler
b)  det samlede årlige beløb af tildelte offentlige midler.
Den nationale tilsynsmyndighed eller det nationale tilsynsorgan offentliggør de i henhold til første afsnit indrapporterede oplysninger.
Ændring 142
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 3
3.  Forpligtelserne i henhold til denne artikel finder ikke anvendelse på medietjenesteudbydere, der er mikrovirksomheder som defineret i artikel 3 i direktiv 2013/34/EU.
 udgår
Ændring 143
Forslag til forordning
Artikel 6 a (ny)
Artikel 6a
Begrænsninger med hensyn til medieejerskab
1.  Fysiske personer, der har fået betroet følgende fremtrædende offentlige hverv, må ikke være reelle ejere som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 22), i forordning (EU) XXXX/XXX [om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, COD 2021/0239] af nogen pressepublikationer eller audiovisuelle medietjenester i deres mandatperiodes varighed:
a)  i en medlemsstat:
i)  statschef, regeringschef, minister
b)  på EU-plan:
i)  Det Europæiske Råds formand, Europa-Kommissionens formand eller medlem af Kommissionen
c)  i et tredjeland:
i)  hverv, som svarer til de hverv, der er anført i litra a), nr. i).
2.  Når en person betros et fremtrædende offentligt hverv i henhold til stk. 1, skal vedkommende uden unødig forsinkelse, men senest 60 dage efter at være blevet en politisk eksponeret person som defineret i artikel 3, nr. 9), i direktiv (EU) 2015/849, afslutte virksomheden som medietjenesteudbyder eller afslutte den forretningsforbindelse, som giver mulighed for at udøve indflydelse på medietjenesteudbyderen.
Ændring 144
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer er juridisk adskilt fra regeringen og funktionelt uafhængige af deres respektive regeringer og af ethvert andet offentligt eller privat organ.
Ændring 145
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 3
3.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer har tilstrækkelige finansielle, menneskelige og tekniske ressourcer til at udføre deres opgaver i henhold til denne forordning.
 3.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer har tilstrækkelige finansielle, menneskelige og tekniske ressourcer og ekspertise til at udføre deres opgaver i henhold til denne forordning. Medlemsstaterne skal øge de finansielle, menneskelige og tekniske ressourcer, der tildeles de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer for at tage højde for de ekstra opgaver, de pålægges i henhold til denne forordning.
Ændring 146
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 4 – afsnit 1
Når det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning, har de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer passende undersøgelsesbeføjelser med hensyn til fysiske eller juridiske personers adfærd, som er omfattet af kapitel III.
 Medlemsstaterne sikrer, at de ansvarlige nationale tilsynsmyndigheder eller -organer får adgang til eller overdrages alle oplysninger og informationer, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning, navnlig med hensyn til fysiske eller juridiske personer, som er omfattet af kapitel III.
Ændring 147
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 4 – afsnit 2
Disse beføjelser omfatter navnlig beføjelsen til at anmode sådanne personer om inden for en rimelig frist at fremlægge oplysninger, der er forholdsmæssige og nødvendige for udførelsen af opgaverne i kapitel III. Anmodningen kan også rettes til enhver anden person, som i forbindelse med sit erhverv med rimelighed kan være i besiddelse af de nødvendige oplysninger.
 Efter anmodning fra de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer skal de fysiske eller juridiske personer, hvorpå kapitel III finder anvendelse, inden for en rimelig frist fremlægge oplysninger, der er forholdsmæssige og nødvendige for udførelsen af opgaverne i kapitel III. Efter anmodning fra de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer skal enhver anden fysisk eller juridisk person, som i forbindelse med sit erhverv med rimelighed kunne tænkes at være i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af opgaverne i kapitel III, fremlægge disse oplysninger.
Ændring 148
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 4 a (nyt)
4a.  De nationale tilsynsmyndigheder eller -organer afholder regelmæssige konsultationer med repræsentanter for mediesektoren. De nationale tilsynsmyndigheder eller -organer offentliggør årligt rapporter om resultaterne af disse konsultationer.
Ændring 149
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 4 b (nyt)
4b.  Medlemsstaterne pålægger de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer at udvikle og vedligeholde særlige onlinedatabaser over medieejerskab med de oplysninger, der er anført i artikel 6, stk. 1, herunder på regionalt og lokalt plan. Offentligheden skal have let, hurtig og effektiv adgang til disse databaser uden beregning. De nationale tilsynsmyndigheder eller -organer udarbejder regelmæssigt rapporter om ejerskabet af medietjenester under den pågældende medlemsstats jurisdiktion.
Ændring 150
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1
1.  Det Europæiske Råd for Medietjenester ("rådet") oprettes.
 1.  Det Europæiske Råd for Medietjenester ("rådet") oprettes. Rådet er et EU-organ og har status som juridisk person.
Ændring 151
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Rådet er fuldstændig uafhængigt i udførelsen af dets opgaver.
Ændring 152
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Rådet har et sekretariat og modtager rådgivning fra den ekspertgruppe, der nedsættes i henhold til artikel 11a.
Ændring 153
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2 b (nyt)
2b.  Rådet og sekretariatet tildeles de menneskelige og finansielle ressourcer, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver.
Ændring 154
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2 c (nyt)
2c.  Rådet og sekretariatets budget skal fremgå af en særlig budgetpost under det relevante udgiftsområde i sektion III i Unionens budget.
Ændring 155
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1
Rådet handler i fuld uafhængighed, når det udfører sine opgaver eller udøver sine beføjelser. Rådet må navnlig under udførelsen af sine opgaver eller udøvelsen af sine beføjelser hverken søge eller modtage instrukser fra nogen regering, institution, person eller noget organ. Dette berører ikke Kommissionens eller de nationale tilsynsmyndigheders eller -organers beføjelser i overensstemmelse med denne forordning.
 Rådet handler i fuld uafhængighed, når det udfører sine opgaver eller udøver sine beføjelser. Rådet må navnlig under udførelsen af sine opgaver eller udøvelsen af sine beføjelser hverken søge eller modtage instrukser fra nogen regering, noget nationalt agentur, organ, nogen person, nogen EU-institution eller noget EU-organ, -kontor eller -agentur. Dette berører ikke Kommissionens eller de nationale tilsynsmyndigheders eller -organers beføjelser i overensstemmelse med denne forordning. Dette berører heller ikke de øvrige nationale tilsynsmyndigheders eller -organers mulighed eller den mulighed, som repræsentanter for selv- eller samreguleringsorganer i givet fald har, for at deltage i rådets møder.
Ændring 156
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 4
4.  Rådet repræsenteres af sin formand. Rådet vælger en formand blandt sine medlemmer med et flertal på to tredjedele af sine stemmeberettigede medlemmer. Formandens mandatperiode er på to år.
 4.  Rådet repræsenteres af sin formand. Rådet har en styringsgruppe. Styringsgruppen består af medlemmer, der vælges blandt rådets medlemmer. Styringsgruppen består af en formand, en næstformand, den afgående formand og to andre medlemmer. Formanden og de øvrige medlemmer af styringsgruppen vælges blandt rådets medlemmer med et flertal på to tredjedele af dets stemmeberettigede medlemmer. Formandens mandatperiode er på to år.
Ændring 157
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 5
5.  Kommissionen udpeger en repræsentant til rådet. Kommissionens repræsentant deltager i alle rådets aktiviteter og møder uden stemmeret. Formanden for rådet holder Kommissionen underrettet om rådets igangværende og planlagte aktiviteter. Rådet hører Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af sit arbejdsprogram og de vigtigste resultater.
 5.  Kommissionen udpeger en repræsentant til rådet. Kommissionens repræsentant kan deltage i rådets aktiviteter og møder uden stemmeret. Formanden for rådet holder Kommissionen og Europa-Parlamentet underrettet om rådets igangværende og planlagte aktiviteter og navnlig om dets arbejdsprogram og de vigtigste resultater.
Ændring 158
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 6
6.  Rådet kan efter aftale med Kommissionen indbyde eksperter og observatører til at deltage i møderne.
 6.  Rådet kan indbyde eksperter og efter aftale med Kommissionen observatører til at deltage i møderne eller til at deltage i sit arbejde på ad hoc-basis.
Ændring 159
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 8
8.  Rådet vedtager sin forretningsorden med et flertal på to tredjedele af sine stemmeberettigede medlemmer efter aftale med Kommissionen.
 8.  Rådet vedtager sin forretningsorden med et flertal på to tredjedele af sine stemmeberettigede medlemmer. Inden forretningsordenen vedtages, giver rådet Kommissionen mulighed for at fremsætte bemærkninger. Rådet fastsætter i sin forretningsorden de praktiske ordninger for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og meddeler Europa-Parlamentet den vedtagne forretningsorden og alle væsentlige ændringer heraf.
Ændring 160
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1
1.  Rådet har et sekretariat, som varetages af Kommissionen.
 1.  Rådet bistås af et særskilt og uafhængigt sekretariat. Sekretariatet tager kun imod instrukser fra rådet.
Ændring 161
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 3
3.  Sekretariatet yder administrativ og organisatorisk støtte til rådets aktiviteter. Sekretariatet bistår også rådet i udførelsen af dets opgaver.
 3.  Sekretariatet yder administrativ og organisatorisk støtte til rådets aktiviteter. Sekretariatet bistår også rådet i væsentlig grad i udførelsen af dets opgaver.
Ændring 162
Forslag til forordning
Artikel 11 a (ny)
Artikel 11a
Rådets ekspertgruppe
1.   Der nedsættes en ekspertgruppe. Ekspertgruppen består af repræsentanter for mediesektoren ud over den audiovisuelle sektor. Ekspertgruppens repræsentanter udpeges på en gennemsigtig, objektiv og ikkediskriminerende måde.
2.   Ekspertgruppen består af en eller flere repræsentanter for mediesektoren i hver medlemsstat, for europæiske sammenslutninger eller europæiske organisationer med medieekspertise ud over den audiovisuelle sektor eller en eller flere fysiske personer med medieekspertise ud over den audiovisuelle sektor. Yderligere detaljer om den endelige sammensætning af ekspertgruppen fastsættes i rådets forretningsorden.
3.   Ekspertgruppen yder uafhængig ekspertise, bistand og rådgivning til rådet i dets udførelse af sine opgaver vedrørende mediefrihed og mediepluralisme.
4.   Ekspertgruppen kan på eget initiativ eller efter anmodning fra rådet, Kommissionen eller Europa-Parlamentet udarbejde en henstilling om rådets arbejdsprogram og en effektiv og konsekvent anvendelse af denne forordnings kapitel 3. Ekspertgruppen gør disse henstillinger offentligt tilgængelige.
5.   Når rådet behandler et spørgsmål, der rækker ud over den audiovisuelle mediesektor, eller som vedrører den skrevne presse, rådfører det sig med ekspertgruppen.
Ændring 163
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – indledning
Uden at det berører de beføjelser, der er tillagt Kommissionen ved traktaterne, fremmer rådet en effektiv og konsekvent anvendelse af denne forordning og af nationale regler til gennemførelse af direktiv 2010/13/EU i hele Unionen. Rådet skal:
 Rådet fremmer en effektiv og konsekvent anvendelse af denne forordning og af nationale regler til gennemførelse af direktiv 2010/13/EU i hele Unionen. Rådet skal:
Ændring 164
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – litra a
a)  støtte Kommissionen ved hjælp af teknisk ekspertise i at sikre korrekt anvendelse af denne forordning og konsekvent gennemførelse af direktiv 2010/13/EU i alle medlemsstater, uden at dette berører de nationale tilsynsmyndigheders eller -organers opgaver
 a)  støtte Kommissionen ved hjælp af dets ekspertise i at sikre korrekt anvendelse af denne forordning og konsekvent gennemførelse af direktiv 2010/13/EU i alle medlemsstater, uden at dette berører de nationale tilsynsmyndigheders eller -organers opgaver
Ændring 165
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – litra c
c)  rådgive Kommissionen, hvis den anmoder herom, om reguleringsmæssige, tekniske eller praktiske aspekter, der er relevante for en ensartet anvendelse af denne forordning og gennemførelsen af direktiv 2010/13/EU, samt alle andre spørgsmål vedrørende medietjenester inden for dens kompetence. Hvis Kommissionen anmoder om rådgivning eller udtalelser fra rådet, kan den fastsætte en tidsfrist under hensyntagen til, hvor meget sagen haster
 c)  rådgive Kommissionen, på eget initiativ eller hvis den anmoder herom, om reguleringsmæssige, tekniske eller praktiske aspekter, der er relevante for en ensartet anvendelse af denne forordning og gennemførelsen af direktiv 2010/13/EU, samt alle andre spørgsmål vedrørende medietjenester inden for dens kompetence. Hvis Kommissionen anmoder om rådgivning eller udtalelser fra rådet, kan den fastsætte en tidsfrist for rådets svar på Kommissionens anmodning under hensyntagen til, hvor meget sagen haster.
Ændring 166
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – litra d
d)  efter anmodning fra Kommissionen afgive udtalelser om de tekniske og faktuelle spørgsmål, der opstår i forbindelse med artikel 2, stk. 5c, artikel 3, stk. 2 og 3, artikel 4, stk. 4, litra c), og artikel 28a, stk. 7, i direktiv 2010/13/EU
 d)  på eget initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen afgive udtalelser om de tekniske og faktuelle spørgsmål, der opstår i forbindelse med artikel 2, stk. 5c, artikel 3, stk. 2 og 3, artikel 4, stk. 4, litra c), og artikel 28a, stk. 7, i direktiv 2010/13/EU
Ændring 167
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – litra e – indledning
e)  i forståelse med Kommissionen udarbejde udtalelser om:
 e)  udarbejde udtalelser om:
Ændring 168
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – litra f – indledning
f)  efter anmodning fra Kommissionen udarbejde udtalelser om:
 f)  på eget initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen udarbejde udtalelser om:
Ændring 169
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – litra f – nr. i
i)  nationale foranstaltninger, der sandsynligvis vil påvirke det indre marked for medietjenesters funktion i overensstemmelse med artikel 20, stk. 4, i denne forordning
 i)  nationale foranstaltninger, der sandsynligvis vil påvirke det indre marked for medietjenesters funktion, eller som vil have en indvirkning på mediepluralismen eller medietjenesteudbydernes redaktionelle uafhængighed, i overensstemmelse med artikel 20, stk. 4, i denne forordning
Ændring 170
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – litra f – nr. i a (nyt)
ia)  faktorer, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af kriterierne for vurdering af virkningen af mediemarkedsfusioner, i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, i denne forordning
Ændring 171
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – litra f – nr. ii
ii)  mediemarkedsfusioner, som sandsynligvis vil påvirke det indre marked for medietjenesters funktion, jf. artikel 22, stk. 1, i denne forordning
 ii)  mediemarkedsfusioner, som sandsynligvis vil påvirke det indre marked for medietjenesters funktion, eller som vil have en indvirkning på mediepluralismen eller medietjenesteudbydernes redaktionelle uafhængighed, jf. artikel 22, stk. 1, i denne forordning
Ændring 172
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – litra f a (nyt)
fa)  etablere og vedligeholde den europæiske database over medieejerskab, som samler oplysninger fra de nationale tilsynsmyndigheder og -organer i henhold til artikel 6 i denne forordning
Ændring 173
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – litra g
g)  udarbejde udtalelser om udkast til nationale udtalelser eller afgørelser, der vurderer indvirkningen på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed af en anmeldelsespligtig mediemarkedsfusion, hvis en sådan fusion kan påvirke det indre markeds funktion, jf. artikel 21, stk. 5, i denne forordning
 g)  udarbejde udtalelser om udkast til nationale udtalelser eller afgørelser, der vurderer en anmeldelsespligtig mediemarkedsfusion, jf. artikel 21, stk. 5, i denne forordning
Ændring 174
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – litra h – nr. ii
ii)  faktorer, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af kriterierne for vurdering af virkningen af mediemarkedsfusioner, jf. artikel 21, stk. 3, i denne forordning
 ii)  faktorer, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af kriterierne for vurdering af virkningen af mediemarkedsfusioner på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed, jf. artikel 21, stk. 3, i denne forordning
Ændring 175
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – litra i
i)  efter anmodning fra mindst én af de berørte myndigheder mægle i tilfælde af uenighed mellem nationale tilsynsmyndigheder eller -organer i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, i denne forordning
 i)  efter anmodning fra mindst én af de berørte myndigheder eller ét af de berørte organer mægle i tilfælde af uenighed mellem nationale tilsynsmyndigheder eller -organer i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, i denne forordning
Ændring 176
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – litra j
j)  fremme samarbejdet om tekniske standarder vedrørende digitale signaler og konstruktionen af enheder eller brugergrænseflader i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, i denne forordning
 j)  fremme samarbejdet om europæiske harmoniserede standarder vedrørende digitale signaler og konstruktionen af enheder eller brugergrænseflader i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, i denne forordning
Ændring 177
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – litra k
k)  koordinere nationale foranstaltninger vedrørende formidling af eller adgang til indhold fra medietjenesteudbydere, der er etableret uden for Unionen, og som er rettet mod et publikum i Unionen, hvis deres aktiviteter skader eller udgør en alvorlig og graverende risiko for at skade den offentlige sikkerhed og forsvaret, jf. artikel 16, stk. 1, i denne forordning
 k)  koordinere nationale foranstaltninger vedrørende formidling af eller adgang til indhold fra medietjenesteudbydere, der er etableret uden for Unionen, og som er rettet mod modtagere i Unionen, jf. artikel 16, stk. 1, i denne forordning
Ændring 178
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – litra l
l)  tilrettelægge en struktureret dialog mellem udbydere af meget store onlineplatforme, repræsentanter for medietjenesteudbydere og civilsamfundet og aflægge rapport om resultaterne heraf til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18 i denne forordning
 l)  med inddragelse af ekspertgruppen tilrettelægge en struktureret dialog mellem udbydere af meget store onlineplatforme, udbydere af meget store onlinesøgemaskiner og repræsentanter for medietjenesteudbydere og civilsamfundet og andre relevante interessenter og aflægge rapport om resultaterne heraf til Kommissionen og Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 18 i denne forordning
Ændring 179
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – litra m a (nyt)
ma)  i samråd med medietjenesteudbydere og andre relevante interessenter udarbejde retningslinjer og henstillinger om kriterierne og metoderne for tildelingen af offentlige midler til statslig reklame og statslige indkøb i overensstemmelse med artikel 24
Ændring 180
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – litra m b (nyt)
mb)  støtte Kommissionen i udførelsen af den overvågning, der er omhandlet i artikel 25
Ændring 181
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – litra m c (nyt)
mc)  fremme udviklingen og anvendelsen af effektive foranstaltninger og værktøjer til styrkelse af mediekendskab, herunder udviklingen af bedste praksis for nationale myndigheder og organer, medietjenesteudbydere, onlineplatforme og onlinesøgemaskiner
Ændring 182
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – litra m d (nyt)
md)  udarbejde en detaljeret årsrapport om og opfølgning på dets aktiviteter og opgaver som fastsat i dette stykke og fremlægge denne for Europa-Parlamentet.
Ændring 183
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 a (nyt)
I det omfang det er nødvendigt for at nå målene i denne forordning og udføre sine opgaver, kan rådet, uden at dette berører medlemsstaternes og EU-institutionernes kompetencer og i samråd med Kommissionen, samarbejde med ansvarlige organer, kontorer, agenturer og rådgivende organer i Unionen, med ansvarlige myndigheder i tredjelande og med internationale organisationer. I den henseende kan rådet, forudsat at Kommissionen giver sin forhåndsgodkendelse, etablere samarbejdsordninger.
Ændring 184
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 1
1.  En national tilsynsmyndighed eller et nationalt tilsynsorgan kan når som helst anmode om ("anmodende myndighed") samarbejde eller gensidig bistand fra en eller flere nationale tilsynsmyndigheder eller -organer ("anmodede myndigheder") med henblik på at udveksle oplysninger eller træffe foranstaltninger, der er relevante for en konsekvent og effektiv anvendelse af denne forordning eller de nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2010/13/EU.
 1.  En national tilsynsmyndighed eller et nationalt tilsynsorgan kan når som helst anmode om ("anmodende myndighed") samarbejde, herunder udveksling af oplysninger og gensidig bistand, fra en eller flere nationale tilsynsmyndigheder eller -organer ("anmodede myndigheder") med henblik på en effektiv anvendelse af denne forordning eller de nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2010/13/EU.
Ændring 185
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 2
2.  Hvis en national tilsynsmyndighed eller et nationalt tilsynsorgan finder, at der er en alvorlig og graverende risiko for at skade det indre markeds funktion for medietjenester eller en alvorlig og graverende risiko for at skade den offentlige sikkerhed og forsvaret, kan den anmode andre nationale tilsynsmyndigheder eller -organer om at yde fremskyndet samarbejde eller gensidig bistand, samtidig med at de grundlæggende rettigheder, navnlig ytringsfriheden, overholdes.
 2.  Hvis en national tilsynsmyndighed eller et nationalt tilsynsorgan finder, at medieindhold udgør en offentlig opfordring til at begå en terrorhandling som fastsat artikel 5 i direktiv (EU) 2017/541, eller udgør en alvorlig og graverende risiko for at skade den offentlige sikkerhed og for beskyttelsen af den nationale sikkerhed og forsvaret, kan den anmode andre nationale tilsynsmyndigheder eller -organer om at yde fremskyndet samarbejde eller gensidig bistand, samtidig med at de grundlæggende rettigheder, navnlig ytringsfriheden, overholdes.
Ændring 186
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 3
3.  Anmodninger om samarbejde eller gensidig bistand, herunder fremskyndet samarbejde eller gensidig bistand, skal indeholde alle nødvendige oplysninger, herunder formålet med og begrundelsen herfor.
 3.  Anmodninger om samarbejdesåsom udvekslingen af oplysninger og gensidig bistand skal indeholde alle nødvendige oplysninger, herunder formålet med og begrundelsen herfor.
Ændring 187
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 4 – afsnit 1 – litra b a (nyt)
ba)  Anmodningen er ikke behørigt begrundet.
Ændring 188
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 4 – afsnit 2
Den anmodede myndighed begrunder ethvert afslag på at imødekomme en anmodning.
 Den anmodede myndighed begrunder ethvert afslag på at imødekomme en anmodning. Hvor den anmodede myndighed afslår at imødekomme en anmodning i henhold til første afsnit, litra a), angiver den om muligt den myndighed, der er kompetent med hensyn til genstanden for anmodningen eller de foranstaltninger, den blev anmodet om at træffe.
Ændring 189
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 5
5.  Den anmodede myndighed underretter den anmodende myndighed om de opnåede resultater eller om forløbet af de foranstaltninger, der er truffet som svar på anmodningen.
 5.  Den anmodede myndighed underretter uden unødigt ophold den anmodende myndighed om de opnåede resultater eller om forløbet af de foranstaltninger, der er truffet som svar på anmodningen.
Ændring 190
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 6
6.  Den anmodede myndighed gør sit yderste for at behandle og besvare anmodningen uden unødig forsinkelse. Den anmodede myndighed fremlægger foreløbige resultater inden for en periode på 14 kalenderdage fra modtagelsen af anmodningen med efterfølgende regelmæssige opdateringer om, hvordan gennemførelsen af anmodningen skrider frem. I tilfælde af anmodninger om fremskyndet samarbejde eller gensidig bistand skal den anmodede myndighed behandle og besvare anmodningen inden for 14 kalenderdage.
 6.  Den anmodede myndighed gør sit yderste for at behandle og besvare anmodningen uden unødig forsinkelse. Yderligere detaljer om proceduren for det strukturerede samarbejde, herunder parternes rettigheder og forpligtelser samt frister, der skal overholdes, og foreløbige resultater, fastsættes i rådets forretningsorden. I tilfælde af anmodninger om fremskyndet samarbejde eller gensidig bistand skal den anmodede myndighed behandle og besvare anmodningen inden for 14 kalenderdage.
Ændring 191
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 7
7.  Hvis den anmodende myndighed ikke mener, at de foranstaltninger, som den anmodede myndighed har truffet, er tilstrækkelige til at imødekomme og besvare anmodningen, underretter den uden unødig forsinkelse den anmodede myndighed herom og redegør for grundene til sin holdning. Hvis den anmodede myndighed ikke er enig i denne holdning, eller hvis den anmodede myndigheds reaktion mangler, kan begge myndigheder indbringe sagen for rådet. Senest 14 kalenderdage efter modtagelsen af denne henvisning afgiver rådet efter aftale med Kommissionen en udtalelse om sagen, herunder anbefalede foranstaltninger. Den anmodede myndighed gør sit yderste for at tage hensyn til rådets udtalelse.
 7.  Hvis den anmodende myndighed ikke mener, at de foranstaltninger, som den anmodede myndighed har truffet, er tilstrækkelige til at imødekomme og besvare anmodningen, underretter den uden unødig forsinkelse den anmodede myndighed herom og redegør for grundene til sin holdning. Hvis den anmodede myndighed ikke er enig i denne holdning, eller hvis den anmodede myndigheds reaktion mangler, kan begge myndigheder indbringe sagen for rådet. Efter modtagelsen af en sådan henvisning og inden for en frist, der fastsættes i rådets forretningsorden, afgiver rådet i samråd med Kommissionen, hvis rådet skønner det relevant, en udtalelse om sagen, herunder anbefalede foranstaltninger. Den anmodede myndighed gør sit yderste for at tage hensyn til rådets udtalelse.
Ændring 192
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 2
2.  Den anmodede nationale myndighed eller det anmodede nationale organ underretter uden unødig forsinkelse og inden for 30 kalenderdage den anmodende nationale myndighed eller det anmodende nationale organ om de foranstaltninger, der er truffet eller planlagt i henhold til stk. 1.
 2.  Den anmodede nationale myndighed eller det anmodede nationale organ underretter uden unødig forsinkelse og inden for en frist, der fastsættes i rådets forretningsorden, den anmodende nationale myndighed eller det anmodende nationale organ om de foranstaltninger, der er truffet eller planlagt i henhold til stk. 1, eller begrunder årsagerne til, at der ikke blev truffet foranstaltninger.
Ændring 193
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 3
3.  I tilfælde af uenighed mellem den anmodende nationale myndighed eller det anmodende nationale organ og den anmodede myndighed eller det anmodede organ om de foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 1, kan hver af disse myndigheder eller organer indbringe sagen for rådet til mægling med henblik på at finde en mindelig løsning.
 3.  I tilfælde af uenighed mellem den anmodende nationale myndighed eller det anmodende nationale organ og den anmodede myndighed eller det anmodede organ om de foranstaltninger, der er truffet, eller foranstaltninger, der er planlagt, eller en afvisning af at træffe foranstaltninger, i henhold til stk. 1, kan hver af disse myndigheder eller organer indbringe sagen for rådet til mægling med henblik på at finde en mindelig løsning.
Ændring 194
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 4
4.  Hvis der ikke er fundet en mindelig løsning efter mægling fra rådets side, kan den anmodende nationale myndighed eller det anmodende nationale organ eller den anmodede nationale myndighed eller det anmodede nationale organ anmode rådet om at afgive en udtalelse om sagen. Rådet vurderer i sin udtalelse, om den anmodede myndighed eller det anmodede organ har efterkommet en anmodning som omhandlet i stk. 1. Hvis rådet finder, at den anmodede myndighed ikke har efterkommet en sådan anmodning, anbefaler rådet foranstaltninger til at efterkomme anmodningen. Rådet afgiver udtalelse efter aftale med Kommissionen uden unødig forsinkelse.
 4.  Hvis der ikke er fundet en mindelig løsning efter mægling fra rådets side, kan den anmodende nationale myndighed eller det anmodende nationale organ eller den anmodede nationale myndighed eller det anmodede nationale organ anmode rådet om at afgive en udtalelse om sagen. Rådet vurderer i sin udtalelse, om den anmodede myndighed eller det anmodede organ har efterkommet en anmodning som omhandlet i stk. 1. Hvis rådet finder, at den anmodede myndighed eller det anmodede organ ikke har efterkommet en sådan anmodning, anbefaler rådet foranstaltninger til at efterkomme anmodningen. Rådet afgiver udtalelse i samråd med Kommissionen, hvis det skønnes relevant, og uden unødig forsinkelse.
Ændring 195
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 5
5.  Den anmodede nationale myndighed eller det anmodede nationale organ underretter uden unødig forsinkelse og senest 30 kalenderdage efter modtagelsen af den i stk. 4 omhandlede udtalelse rådet, Kommissionen og den anmodende myndighed eller det anmodende organ om de foranstaltninger, der er truffet eller planlagt i forbindelse med udtalelsen.
 5.  Efter modtagelsen af den i stk. 4 omhandlede udtalelse underretter den anmodede nationale myndighed eller det anmodede nationale organ uden unødig forsinkelse og inden for en frist, der fastsættes i rådets forretningsorden, rådet, den anmodende myndighed eller det anmodende organ og om nødvendigt Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet eller planlagt i forbindelse med udtalelsen.
Ændring 196
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 1
1.  Rådet fremmer udveksling af bedste praksis mellem de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer og hører interessenter, hvor det er relevant, og i tæt samarbejde med Kommissionen om reguleringsmæssige, tekniske eller praktiske aspekter, der er relevante for en konsekvent og effektiv anvendelse af denne forordning og af de nationale regler til gennemførelse af direktiv 2010/13/EU.
 1.  Rådet fremmer udveksling af bedste praksis mellem de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer og hører interessenter, hvor det er relevant, og i samarbejde med Kommissionen om reguleringsmæssige, tekniske eller praktiske aspekter, der er relevante for en konsekvent og effektiv anvendelse af denne forordning og af de nationale regler til gennemførelse af direktiv 2010/13/EU.
Ændring 197
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 2 – litra b
b)  at gøre oplysninger om ejerskabsstrukturen hos medietjenesteudbydere tilgængelige, jf. artikel 5, stk. 2, i direktiv 2010/13/EU.
 b)  at gøre oplysninger om ejerskabsstrukturen hos medietjenesteudbydere tilgængelige, jf. artikel 5, stk. 2, i direktiv 2010/13/EU og artikel 6 i denne forordning.
Ændring 198
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 3
3.  Kommissionen kan afgive udtalelse om ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne forordning og de nationale regler til gennemførelse af direktiv 2010/13/EU. Rådet bistår Kommissionen i denne henseende, når der anmodes herom.
 3.  Kommissionen kan med bistand fra rådet afgive udtalelse om ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne forordning og de nationale regler til gennemførelse af direktiv 2010/13/EU.
Ændring 199
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 4
4.  Rådet fremmer samarbejdet mellem medietjenesteudbydere, standardiseringsorganer eller andre relevante interessenter med henblik på at lette udviklingen af tekniske standarder vedrørende digitale signaler eller design af enheder eller brugergrænseflader, der kontrollerer eller forvalter adgangen til og brugen af audiovisuelle medietjenester.
 4.  Rådet fremmer samarbejdet mellem medietjenesteudbydere, standardiseringsorganer eller andre relevante interessenter med henblik på at fremme udviklingen af europæiske harmoniserede standarder vedrørende digitale signaler eller design af enheder, herunder deres fjernbetjeninger, eller brugergrænseflader.
Ændring 200
Forslag til forordning
Artikel 16 – overskrift
Koordinering af foranstaltninger vedrørende medietjenesteudbydere, der er etableret uden for Unionen
 Koordinering af foranstaltninger vedrørende medietjenester, der har deres oprindelse uden for Unionen
Ændring 201
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 1
1.  Rådet koordinerer de nationale tilsynsmyndigheders eller -organers foranstaltninger vedrørende udbredelsen af eller adgangen til medietjenester fra medietjenesteudbydere, der er etableret uden for Unionen, og som er rettet mod målgrupper i Unionen, når sådanne medietjenester, bl.a. i lyset af den kontrol, som tredjelande kan udøve over dem, skader eller udgør en alvorlig og graverende risiko for at skade den offentlige sikkerhed og det offentlige forsvar.
 1.  Rådet koordinerer de nationale tilsynsmyndigheders eller -organers foranstaltninger vedrørende udbredelsen af eller adgangen til medietjenester fra medietjenesteudbydere, der er etableret uden for Unionen, og som uanset deres distributions- eller adgangsmetoder er rettet mod eller når målgrupper i Unionen, når sådanne medietjenester, bl.a. i lyset af den kontrol, som tredjelande kan udøve over dem:
Ændring 202
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 1 – litra a (nyt)
a)  indeholder en offentlig opfordring til at begå en terrorhandling som fastsat artikel 5 i direktiv (EU) 2017/541
Ændring 203
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 1 – litra b (nyt)
b)  forvolder åbenlys, væsentlig og alvorlig skade på eller udgør en væsentlig og alvorlig risiko for at skade den offentlige sikkerhed, herunder beskyttelse af den nationale sikkerhed og det offentlige forsvar.
Ændring 204
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 2
2.  Rådet kan efter aftale med Kommissionen afgive udtalelser om passende nationale foranstaltninger i henhold til stk. 1. Alle kompetente nationale myndigheder, herunder de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, gør deres yderste for at tage hensyn til rådets udtalelser.
 2.  Rådet kan afgive udtalelser om passende nationale foranstaltninger i henhold til stk. 1 og i overensstemmelse med dets forretningsorden. Alle kompetente nationale myndigheder, herunder de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, gør deres yderste for at tage hensyn til rådets udtalelser. Hvis disse myndigheder eller organer ikke tager hensyn til rådets udtalelser, skal de fremlægge en begrundelse herfor.
Ændring 205
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, hvor de beslutter at træffe tiltag over for en medietjenesteudbyder, som er etableret uden for Unionen, har et retsgrundlag for at tage hensyn til mindst en af følgende:
a)  en afgørelse truffet mod denne udbyder af en national tilsynsmyndighed eller et nationalt tilsynsorgan fra en anden medlemsstat
b)  en udtalelse fra rådet vedrørende den pågældende udbyder, som er afgivet i medfør af denne artikel
c)  en vurdering af, hvordan medietjenester fra den pågældende udbyder modtages på Unionens område.
Ændring 206
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 2 b (nyt)
2b.  Rådet udarbejder retningslinjer for medietjenesteudbydere, der er etableret uden for Unionen. Hvor de kompetente myndigheder eller organer i en medlemsstat træffer foranstaltninger over for en sådan medietjenesteudbyder, gør de deres yderste for at tage hensyn til de af rådet udarbejdede retningslinjer.
Ændring 207
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 2 c (nyt)
2c.  Hvor en medietjenesteudbyder, der er etableret uden for Unionen, hører under en medlemsstats jurisdiktion i henhold til artikel 2, stk. 4, i direktiv 2010/13/EU, kan en anden medlemsstats tilsynsmyndighed eller -organ, ud over eventuelle udtalelser fra rådet i henhold til nærværende artikels stk. 2, anmode de kompetente myndigheder eller organer i den medlemsstat, hvis jurisdiktion medietjenesteudbyderen hører under, om at træffe passende tiltag over for den pågældende udbyder, hvis myndigheden eller organet vurderer, at udbyderen åbenlyst, væsentligt og alvorligt har overtrådt artikel 6, stk. 1, litra b), i direktiv 2010/13/EU eller har skadet eller udgjort en væsentlig og alvorlig risiko for at skade den offentlige sikkerhed, herunder beskyttelsen af den nationale sikkerhed og det nationale forsvar.
Ændring 208
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 – indledning
1.  Udbydere af meget store onlineplatforme stiller en funktion til rådighed, der gør det muligt for modtagere af deres tjenester at erklære, at:
 1.  Udbydere af meget store onlineplatforme sikrer, at afgørelser vedrørende indholdsmoderation og andre foranstaltninger, de træffer, ikke har en negativ indvirkning på mediefriheden og mediepluralismen. De sikrer, at der er tilstrækkelige menneskelige ressourcer til deres indholdsmoderation og -overvågning og til at dække alle Unionens sprog og geografiske områder. De stiller en funktion til rådighed, der gør det muligt for modtagere af deres tjenester at erklære:
Ændring 209
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 – litra a
a)  det er en medietjenesteudbyder som defineret i artikel 2, nr. 2)
 a)  at de er medietjenesteudbydere som defineret i artikel 2, nr. 2), og overholder forpligtelserne i artikel 6, stk. 1
Ændring 210
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 – litra b
b)  det er redaktionelt uafhængigt af medlemsstaterne og tredjelande og
 b)  at de er redaktionelt uafhængige af alle EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer og af alle medlemsstater, politiske partier og tredjelande, og at de er funktionelt uafhængige af private enheder, hvis forretningsformål ikke er relateret til produktion eller distribution af medietjenester
Ændring 211
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 – litra c
c)  det er underlagt lovgivningsmæssige krav til udøvelsen af redaktionelt ansvar i en eller flere medlemsstater eller tilslutter sig en samregulerings- eller selvreguleringsmekanisme, der styrer redaktionelle standarder, og som er bredt anerkendt og accepteret i den relevante mediesektor i en eller flere medlemsstater.
 c)  at de er underlagt lovgivningsmæssige krav til udøvelsen af redaktionelt ansvar og er under tilsyn af kompetente nationale tilsynsmyndigheder eller -organer i en eller flere medlemsstater eller følger en samregulerings- eller selvreguleringsmekanisme, der styrer redaktionelle standarder, og som er gennemsigtig og retligt anerkendt og bredt accepteret i den relevante mediesektor i en eller flere medlemsstater
Ændring 212
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)  at de ikke leverer indhold genereret af et system med kunstig intelligens, uden at dette indhold er underlagt menneskelig og redaktionel kontrol
Ændring 213
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 – litra c b (nyt)
cb)  deres navn og navnet på deres leder, deres erhvervsmæssige kontaktoplysninger, herunder en e-mailadresse og et telefonnummer, og deres hjemsted
Ændring 214
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 – litra c c (nyt)
cc)  oplysninger om den kompetente nationale tilsynsmyndighed eller det kompetente nationale tilsynsorgan eller repræsentanten for den samregulerings- eller selvreguleringsmekanisme, de er omfattet af.
Ændring 215
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Udbydere af meget store onlineplatforme sikrer, at den i stk. 1 omhandlede funktion gør det muligt, at de herunder erklærede oplysninger, med undtagelse af oplysningerne i stk. 1, litra cb), kan gøres offentligt og let tilgængelige.
Ændring 216
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 b (nyt)
1b.  Udbydere af meget store onlineplatforme anerkender modtagelsen af erklæringer i henhold til stk. 1. I dette modtagelsesbevis angiver de, om de accepterer erklæringen eller ej. De sender omgående modtagelsesbeviset til den pågældende medietjenesteudbyder, de kompetente nationale tilsynsmyndigheder eller -organer eller repræsentanten for den pågældende samregulerings- og selvreguleringsmekanisme. Udbydere af meget store onlineplatforme angiver i modtagelsesbeviset en ansvarlig kontaktperson eller et ansvarligt organ, hvorigennem medietjenesteudbyderen kan kommunikere direkte og hurtigt med udbyderen. Hvis en udbyder af en meget stor onlineplatform accepterer en erklæring, der er indgivet af en medietjenesteudbyder i henhold til stk. 1, anses den pågældende medietjenesteudbyder for at være en godkendt medietjenesteudbyder.
Ændring 217
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 c (nyt)
1c.  Efter anmodning fra en udbyder af en meget stor onlineplatform, som ikke har accepteret en erklæring, der er indgivet i henhold til stk. 1, litra c), fordi den har en rimeligt begrundet tvivl om den pågældende erklærings rigtighed, bekræfter eller afkræfter den relevante nationale tilsynsmyndighed eller det relevante nationale tilsynsorgan eller repræsentanten for den relevante samregulerings- eller selvreguleringsmekanisme den pågældende erklærings rigtighed. Hvor den relevante nationale tilsynsmyndighed eller det relevante nationale tilsynsorgan eller repræsentanten for den relevante samregulerings- eller selvreguleringsmekanisme bekræfter rigtigheden af den pågældende erklæring, anses medietjenesteudbyderen for at være en godkendt medietjenesteudbyder.
Ændring 218
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 d (nyt)
1d.  Efter anmodning fra en medietjenesteudbyder, der mener, at udbyderen af en meget stor onlineplatform uden begrundelse har afvist en erklæring, indgivet af medietjenesteudbyderen i henhold til stk. 1, afklarer den relevante nationale tilsynsmyndighed eller det relevante nationale tilsynsorgan eller repræsentanten for den relevante samregulerings- eller selvreguleringsmekanisme spørgsmålet. Hvor udbyderen af en meget stor onlineplatform beslutter ikke at godtage afklaringen fra den relevante nationale myndighed eller det relevante nationale organ eller repræsentanten for den relevante samregulerings- eller selvreguleringsmekanisme, kan medietjenesteudbyderen påklage denne afgørelse til den kompetente nationale tilsynsmyndighed eller det kompetente nationale tilsynsorgan. Den kompetente nationale tilsynsmyndighed eller det kompetente nationale tilsynsorgan træffer straks en afgørelse. Rådet udarbejder en henstilling. Hvor den kompetente nationale tilsynsmyndighed eller det kompetente nationale tilsynsorgan bekræfter erklæringen, anses medietjenesteudbyderen for at være en godkendt medietjenesteudbyder.
Ændring 219
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 e (nyt)
1e.  Hvor en udbyder af en meget stor onlineplatform regelmæssigt har suspenderet eller begrænset leveringen af sine onlineformidlingstjenester i forbindelse med en medietjeneste fra en medietjenesteudbyder, jf. stk. 2, på grund af brud på dens vilkår og betingelser, kan den pågældende udbyder af den meget store onlineplatform gøre den erklæring, der er indgivet af medietjenesteudbyderen i henhold til stk. 1, ugyldig. Udbyderen af den meget store onlineplatform underretter tilsyns- eller overvågningsenheden og rådet om erklæringens ugyldiggørelse.
Ændring 220
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 2
2.  Hvis en udbyder af en meget stor onlineplatform beslutter at suspendere leveringen af sine onlineformidlingstjenester i forbindelse med indhold leveret af en medietjenesteudbyder, der har indgivet en erklæring i henhold til denne artikels stk. 1, med den begrundelse, at dette indhold er uforeneligt med dens vilkår og betingelser, uden at dette indhold bidrager til en systemisk risiko som omhandlet i artikel 26 i forordning (EU) 2022/XXX [retsakten om digitale tjenester], træffer den alle mulige foranstaltninger, i det omfang det er i overensstemmelse med dens forpligtelser i henhold til EU-retten, herunder forordning (EU) 2022/XXX [retsakten om digitale tjenester], til at meddele den pågældende medietjenesteudbyder den begrundelse, der ledsager denne beslutning, jf. artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1150, inden suspensionen får virkning.
 2.  Hvis en udbyder af en meget stor onlineplatform beslutter at suspendere eller begrænse leveringen af sine onlineformidlingstjenester i forbindelse med en medietjeneste leveret af en godkendt medietjenesteudbyder, fordi denne medietjeneste er uforenelig med dens vilkår og betingelser, skal udbyderen, uden at dette berører de afbødende foranstaltninger i forhold til de systemiske risici, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2022/2065, meddele den pågældende godkendte medietjenesteudbyder den begrundelse, der ledsager denne beslutning, med angivelse af den konkrete bestemmelse i dens vilkår og betingelser, jf. artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1150 og artikel 17, stk. 3, i forordning (EU) 2022/2065.
Udbyderen af den meget store onlineplatform giver den godkendte medietjenesteudbyder mulighed for at reagere på den begrundelse, der ledsager dens beslutning, 24 timer, inden suspensionen eller begrænsningen får virkning.
Ændring 221
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Efter den i stk. 2, andet afsnit, omhandlede 24-timersperiode og efter behørig hensyntagen til svaret fra den godkendte medietjenesteudbyder overvejer udbyderen af den meget store onlineplatform, om den pågældende medietjeneste er uforenelig med dens vilkår og betingelser og kan herefter henvise sagen til de relevante kompetente nationale tilsynsmyndigheder eller -organer eller organet for den relevante samregulerings- eller selvreguleringsmekanisme. Den relevante kompetente nationale tilsynsmyndighed eller det relevante kompetente nationale tilsynsorgan eller organet for den relevante samregulerings- eller selvreguleringsmekanisme træffer snarest muligt afgørelse, om den påtænkte suspension eller begrænsning er berettiget med hensyn til den konkrete bestemmelse i udbyderens vilkår og betingelser under hensyntagen til de grundlæggende friheder.
Ændring 222
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 3
3.  Udbydere af meget store onlineplatforme træffer alle de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at klager i henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2019/1150 fra medietjenesteudbydere, der har indgivet en erklæring i henhold til nærværende artikels stk. 1, behandles og afgøres med prioritet og uden unødig forsinkelse.
 3.  Udbydere af meget store onlineplatforme træffer alle de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at klager i henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2019/1150 eller artikel 20 i forordning (EU) 2022/2065 fra godkendte medietjenesteudbydere behandles og afgøres med prioritet og under alle omstændigheder senest 24 timer efter klagens indgivelse. Medietjenesteudbyderen kan lade sig repræsentere af et organ i klagesager.
Ændring 223
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 4
4.  Hvis en medietjenesteudbyder, der har indgivet en erklæring i henhold til stk. 1, mener, at en udbyder af meget store onlineplatforme ofte begrænser eller suspenderer leveringen af sine tjenester i forbindelse med indhold leveret af medietjenesteudbyderen uden tilstrækkelig grund, indleder udbyderen af en meget stor onlineplatform en meningsfuld og effektiv dialog med medietjenesteudbyderen efter dennes anmodning i god tro med henblik på at finde en mindelig løsning til at bringe uberettigede begrænsninger eller suspensioner til ophør og undgå dem i fremtiden. Medietjenesteudbyderen kan underrette rådet om resultatet af sådanne udvekslinger.
 4.  Hvis en godkendt medietjenesteudbyder mener, at en udbyder af en meget stor onlineplatform regelmæssigt begrænser eller suspenderer leveringen af sine tjenester i forbindelse med indhold eller tjenester leveret af medietjenesteudbyderen uden tilstrækkelig grund og på en måde, der undergraver mediefriheden og mediepluralismen, indleder udbyderen af den meget store onlineplatform en meningsfuld og effektiv konsultation med medietjenesteudbyderen efter dennes anmodning i god tro med henblik på at finde en mindelig løsning inden for en rimelig tidsramme, så uberettigede begrænsninger eller suspensioner i fremtiden kan undgås. Medietjenesteudbyderen kan underrette rådet og den nationale koordinator for digitale tjenester, der er omhandlet i forordning (EU) 2022/2065, om resultaterne af sådanne konsultationer. Hvor der ikke kan findes en mindelig løsning, kan medietjenesteudbyderen indgive en klage for et certificeret udenretligt tvistbilæggelsesorgan i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) 2022/2065.
Ændring 224
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 5 – litra a
a)  antallet af tilfælde, hvor de har pålagt begrænsninger eller suspensioner med den begrundelse, at det indhold, der leveres af en medietjenesteudbyder, der har afgivet en erklæring i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, er uforeneligt med deres vilkår og betingelser og
 a)  antallet af tilfælde, hvor de har indledt processen med at suspendere eller begrænse leveringen af deres onlineformidlingstjenester i henhold til stk. 2
Ændring 225
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 5 – litra b
b)  begrundelsen for at indføre sådanne begrænsninger.
 b)  begrundelsen for at indføre sådanne suspensioner eller begrænsninger, herunder den konkrete bestemmelse i deres vilkår og betingelser, som medietjenesteudbyderen var uforenelig med
Ændring 226
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 5 – litra b a (nyt)
ba)  antallet af tilfælde, hvor de afviste at acceptere erklæringer fra en medietjenesteudbyder i henhold til stk. 1 og begrundelsen for at afvise disse.
Ændring 227
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 6
6.  Med henblik på at fremme en konsekvent og effektiv gennemførelse af denne artikel kan Kommissionen udstede retningslinjer for fastlæggelse af formen og detaljerne i den erklæring, der er omhandlet i stk. 1.
 6.  Med henblik på at fremme en konsekvent og effektiv gennemførelse af denne artikel skal Kommissionen i samråd med rådet udstede retningslinjer for fastlæggelse af formen og detaljerne i den erklæring, der er omhandlet i stk. 1.
Ændring 228
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 6 a (nyt)
6a.  Denne artikel berører ikke medietjenesteudbyderes ret til effektiv retsbeskyttelse.
Ændring 229
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 1
1.  Rådet tilrettelægger regelmæssigt en struktureret dialog mellem udbydere af meget store onlineplatforme, repræsentanter for medietjenesteudbydere og repræsentanter for civilsamfundet for at drøfte erfaringer og bedste praksis i forbindelse med anvendelsen af artikel 17 i denne forordning, fremme adgangen til forskellige tilbud fra uafhængige medier på meget store onlineplatforme og overvåge overholdelsen af selvregulerende initiativer, der har til formål at beskytte samfundet mod skadeligt indhold, herunder desinformation og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding.
 1.  Rådet tilrettelægger med inddragelse af ekspertgruppen regelmæssigt en struktureret dialog mellem udbydere af meget store onlineplatforme, udbydere af meget store onlinesøgemaskiner, repræsentanter for medietjenesteudbydere og repræsentanter for civilsamfundet for at drøfte erfaringer og bedste praksis i forbindelse med anvendelsen af artikel 17 i denne forordning med henblik på at:
Ændring 230
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 1 – litra a (nyt)
a)  fremme adgangen til forskellige tilbud fra uafhængige medier på meget store onlineplatforme og i meget store onlinesøgemaskiner
Ændring 231
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 1 – litra b (nyt)
b)  overvåge overholdelsen af selvregulerende initiativer, der har til formål at beskytte samfundet mod skadeligt indhold, herunder desinformation og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding
Ændring 232
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 1 – litra c (nyt)
c)  undersøge den potentielle og aktuelle indvirkning af udformningen og funktionen af meget store onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner og af udformningen og funktionen af deres respektive anbefalingssystemer og indholdsmoderation samt af afgørelser, der træffes af udbydere af meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner, på mediefriheden og mediepluralismen.
Ændring 233
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 2
2.  Rådet aflægger rapport om resultaterne af dialogen til Kommissionen.
 2.  Rådet aflægger rapport om resultaterne af dialogen til Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet. Disse resultater offentliggøres.
Ændring 234
Forslag til forordning
Artikel 19 – overskrift
Ret til tilpasning af udbuddet af audiovisuelle medier
 Ret til tilpasning af udbuddet af lydmedier og audiovisuelle medier
Ændring 235
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 1
1.  Brugerne har ret til let at ændre standardindstillingerne for enhver enhed eller brugergrænseflade, der kontrollerer eller forvalter adgangen til og brugen af audiovisuelle medietjenester, med henblik på at tilpasse udbuddet af audiovisuelle medier til deres interesser eller præferencer i overensstemmelse med lovgivningen. Denne bestemmelse berører ikke nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 7a i direktiv 2010/13/EU.
 1.  Brugerne har ret til let at ændre indstillingen af audiovisuelle medietjenester eller af applikationer, der gør det muligt for brugerne at få adgang til sådanne tjenester, på en brugergrænseflade eller på enheder, herunder fjernbetjeninger, der kontrollerer eller forvalter adgangen til og brugen af lydmedier eller audiovisuelle medietjenester, med henblik på at tilpasse udbuddet af lydmedier eller audiovisuelle medier til deres interesser eller præferencer i overensstemmelse med lovgivningen. Denne bestemmelse berører ikke nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 7a og 7b i direktiv 2010/13/EU.
Ændring 236
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 2
2.  Når fabrikanter og udviklere bringer de i stk. 1 omhandlede enheder og brugergrænseflader i omsætning, sikrer de, at de indeholder en funktionalitet, der gør det muligt for brugerne frit og nemt at ændre de standardindstillinger, der styrer eller forvalter adgangen til og brugen af de audiovisuelle medietjenester, der tilbydes.
 2.  Enhver, der bringer de i stk. 1 omhandlede enheder, herunder fjernbetjeninger, eller brugergrænseflader i omsætning, sikrer at de indeholder en funktionalitet, der gør det muligt for brugerne frit og nemt og til enhver tid at ændre de indstillinger og det standardlayout, herunder indstillingen af audiovisuelle medietjenester eller af applikationer, der gør det muligt for brugerne at få adgang til sådanne tjenester, og indstillinger, der styrer eller forvalter adgangen til og brugen af de audiovisuelle medietjenester, der tilbydes. Bestemmelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2022/2065 finder tilsvarende anvendelse.
Ændring 237
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Enhver, der er ansvarlig for de i stk. 2 omhandlede enheder eller brugergrænseflader, sikrer, at identiteten af den medietjenesteudbyder, der bærer det redaktionelle ansvar for en medietjeneste, fremgår konsekvent og klart og på en let genkendelig måde, forudsat at disse oplysninger er leveret af den relevante medietjenesteudbyder.
Ændring 238
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 1
1.  Enhver lovgivningsmæssig, reguleringsmæssig eller administrativ foranstaltning, der træffes af en medlemsstat, og som kan påvirke medietjenesteudbyderes virksomhed i det indre marked, skal være behørigt begrundet og forholdsmæssig. Sådanne foranstaltninger skal være begrundede, gennemsigtige, objektive og ikkediskriminerende.
 1.  Enhver lovgivningsmæssig, reguleringsmæssig eller administrativ foranstaltning, der træffes af en medlemsstat, og som kan påvirke mediepluralismen og medietjenesteudbydernes redaktionelle uafhængighed med hensyn til enten leveringen eller driften af deres medietjenester i det indre marked skal være behørigt begrundet og forholdsmæssig. Sådanne foranstaltninger skal være begrundede, gennemsigtige, objektive og ikkediskriminerende.
Ændring 239
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 2
2.  Enhver national procedure, der anvendes med henblik på udarbejdelse eller vedtagelse af en reguleringsmæssig eller administrativ foranstaltning som omhandlet i stk. 1, skal være underlagt klare tidsfrister, der er fastsat på forhånd.
 2.  Enhver national procedure, der anvendes med henblik på udarbejdelse eller vedtagelse af en reguleringsmæssig eller administrativ foranstaltning som omhandlet i stk. 1, skal være underlagt klare tidsfrister, der er fastsat på forhånd. Disse tidsfrister skal sikre, at der er tid nok til nøje at overveje sådanne foranstaltninger og deres konsekvenser og give medietjenesteudbydere, der er direkte berørte, mulighed for at komme med tilbagemeldinger om sådanne foranstaltninger.
Ændring 240
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 3
3.  Med forbehold af og ud over retten til effektiv retsbeskyttelse har enhver medietjenesteudbyder, der er genstand for en administrativ eller reguleringsmæssig foranstaltning som omhandlet i stk. 1, som berører vedkommende individuelt og direkte, ret til at klage over denne foranstaltning til en appelinstans. Denne instans skal være uafhængig af de involverede parter og af enhver indblanding udefra eller politisk pres, der kan bringe dens uafhængige vurdering af de sager, den får forelagt, i fare. Den skal råde over den nødvendige ekspertise til, at den kan udføre sine opgaver effektivt.
 3.  Med forbehold af og ud over retten til effektiv retsbeskyttelse har enhver medietjenesteudbyder, der er genstand for en administrativ eller reguleringsmæssig foranstaltning som omhandlet i stk. 1, som berører vedkommende individuelt og direkte, ret til at klage over denne foranstaltning til en appelinstans, der kan være en domstol. Denne instans skal være uafhængig af de involverede parter og af enhver indblanding udefra eller politisk pres, der kan bringe dens uafhængige vurdering af de sager, den får forelagt, i fare. Den skal råde over den nødvendige ekspertise og finansiering til, at den kan udføre sine opgaver effektivt og reagere rettidigt på alle appeller. Disse appelinstanser kan tage hensyn til udtalelser om sagen fra rådet.
Ændring 241
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 4
4.  Rådet udarbejder efter anmodning fra Kommissionen en udtalelse, hvis en national lovgivningsmæssig eller administrativ foranstaltning kan forventes at påvirke det indre marked for medietjenesters funktion. Efter udtalelse fra rådet, og uden at det berører dens beføjelser i henhold til traktaterne, kan Kommissionen afgive sin egen udtalelse om sagen. Udtalelser fra rådet og, hvor det er relevant, fra Kommissionen gøres offentligt tilgængelige.
 4.  Rådet udarbejder på eget initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen eller Europa-Parlamentet en udtalelse, hvis en national lovgivningsmæssig, reguleringsmæssig eller administrativ foranstaltning kan forventes at påvirke det indre marked for medietjenesters funktion eller have en indvirkning på mediepluralismen eller den redaktionelle uafhængighed. Efter udtalelse fra rådet, og uden at det berører dens beføjelser i henhold til traktaterne, skal Kommissionen afgive sin egen udtalelse om sagen. Udtalelser fra rådet og, hvor det er relevant, fra Kommissionen gøres offentligt tilgængelige.
Ændring 242
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 5
5.  Hvis en national myndighed eller et nationalt organ vedtager en foranstaltning, der individuelt og direkte berører en medietjenesteudbyder, og som kan forventes at påvirke funktionen af det indre marked for medietjenester, meddeler den uden unødig forsinkelse og elektronisk efter anmodning fra rådet og, hvor det er relevant, Kommissionen alle relevante oplysninger, herunder et sammendrag af de faktiske omstændigheder, sin foranstaltning, begrundelserne for den nationale myndigheds eller det nationale organs foranstaltning, og, hvor det er relevant, andre berørte myndigheders synspunkter.
 5.  Hvis en national myndighed eller et nationalt organ vedtager en foranstaltning, der direkte berører en medietjenesteudbyder, og som kan forventes at påvirke mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed eller funktionen af det indre marked for medietjenester, meddeler den uden unødig forsinkelse og elektronisk efter anmodning fra rådet og, hvor det er relevant, Kommissionen alle relevante oplysninger, herunder et sammendrag af de faktiske omstændigheder, sin foranstaltning, begrundelserne for den nationale myndigheds eller det nationale organs foranstaltning, og, hvor det er relevant, andre berørte myndigheders eller organers synspunkter. Efter anmodning fra en medietjenesteudbyder, der berøres direkte af en foranstaltning, der er truffet af en medlemsstat, udsteder rådet en udtalelse om den pågældende foranstaltning.
Ændring 243
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 1 – indledning
Medlemsstaterne fastsætter i deres nationale retssystemer materielle og proceduremæssige regler, der sikrer en vurdering af mediemarkedsfusioner, som kan have en betydelig indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed. Disse regler skal:
 Medlemsstaterne fastsætter i national ret materielle og proceduremæssige regler, der sikrer en vurdering af mediemarkedsfusioner, som kan have en indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed. Disse regler skal:
Ændring 244
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 1 – litra b
b)  kræve, at parterne i en mediemarkedsfusion, der kan have en betydelig indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed, på forhånd anmelder denne fusion til de relevante nationale myndigheder eller organer
 b)  kræve, at parterne i en mediemarkedsfusion, der kan have indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed, på forhånd anmelder denne fusion til de relevante nationale myndigheder eller organer
Ændring 245
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 1 – litra c
c)  udpege den nationale tilsynsmyndighed eller det nationale tilsynsorgan som ansvarlig for vurderingen af en anmeldelsespligtig fusions indvirkning på mediepluralisme og redaktionel uafhængighed eller sikre, at den nationale tilsynsmyndighed eller det nationale tilsynsorgan inddrages i en sådan vurdering
 c)  udpege de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer som ansvarlige for vurderingen af en anmeldelsespligtig mediemarkedsfusions indvirkning på mediepluralisme og redaktionel uafhængighed eller sikre, at de i væsentlig grad inddrages i en sådan vurdering, eller kræve, at de hører andre nationale tilsynsmyndigheder eller -organer i medlemsstaten, der kunne bidrage til vurderingen af en mediemarkedsfusion
Ændring 246
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 1 – litra d
d)  på forhånd fastsætte objektive, ikkediskriminerende og forholdsmæssige kriterier for anmeldelse af mediemarkedsfusioner, der kan have en betydelig indvirkning på mediepluralisme og redaktionel uafhængighed, og for vurdering af mediemarkedsfusioners indvirkning på mediepluralisme og redaktionel uafhængighed.
 d)  på forhånd fastsætte objektive, ikkediskriminerende og forholdsmæssige kriterier for anmeldelse og vurdering af mediemarkedsfusioners indvirkning på mediepluralisme og redaktionel uafhængighed.
Ændring 247
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 1 – litra d a (nyt)
da)  på forhånd fastlægge en rimelig tidsfrist, inden for hvilken den nationale tilsynsmyndighed eller det nationale tilsynsorgan, der foretager vurderingen, skal færdiggøre vurderingen, under hensyntagen til tidsrammen for inddragelse af rådet, Kommissionen eller begge i overensstemmelse med stk. 4 og 5
Ændring 248
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra d b (nyt)
db)  angive konsekvenserne af ikke at færdiggøre vurderingen ved udløbet af den i litra da) omhandlede frist.
Ændring 249
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 2 – indledning
2.  I den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, tages følgende elementer i betragtning:
 2.  I den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, tages navnlig følgende elementer i betragtning:
Ændring 250
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 2 – litra a
a)  fusionens indvirkning på mediepluralismen, herunder dens indvirkning på dannelsen af den offentlige mening og på mangfoldigheden af medieaktører på markedet, under hensyntagen til onlinemiljøet og parternes interesser, forbindelser eller aktiviteter i andre medievirksomheder eller ikkemedievirksomheder
 a)  fusionens indvirkning på mediepluralismen på EU-plan, nationalt og regionalt plan, herunder dens geografiske rækkevidde og dens indvirkning på dannelsen af den offentlige mening og på mangfoldigheden af medieaktører og -indhold på markedet, under hensyntagen til onlinemiljøet og parternes interesser, forbindelser eller aktiviteter i andre medievirksomheder eller ikkemedievirksomheder
Ændring 251
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 2 – litra b
b)  garantierne for redaktionel uafhængighed, herunder fusionens indvirkning på redaktionsholdenes funktion og eksistensen af foranstaltninger truffet af medietjenesteudbydere med henblik på at sikre de enkelte redaktionelle beslutningers uafhængighed
 b)  garantier for redaktionel uafhængighed, herunder fusionens indvirkning på redaktionsholdenes funktion og eksistensen af foranstaltninger truffet af medietjenesteudbydere med henblik på at sikre etiske og faglige standarder og de redaktionelle beslutningers uafhængighed
Ændring 252
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 2 – litra c a (nyt)
ca)  resultaterne af den risikovurdering, der foretages som led i Kommissionens årlige rapport om retsstatssituationen og observatoriet for mediepluralisme, med henblik på at udpege, analysere og vurdere risici for mediefriheden og mediepluralismen i medlemsstaterne.
Ændring 253
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 3
3.  Kommissionen kan med bistand fra rådet udstede retningslinjer for de faktorer, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af kriterierne for de nationale tilsynsmyndigheders eller -organers vurdering af mediemarkedsfusioners indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed.
 3.  Kommissionen udsteder i samråd med rådet retningslinjer, der skal tages i betragtning af de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer ved vurderingen af mediemarkedsfusioners indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed.
Ændring 254
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 4
4.  Den nationale tilsynsmyndighed eller det nationale tilsynsorgan hører på forhånd rådet om enhver udtalelse eller beslutning, den har til hensigt at vedtage, om en vurdering af indvirkningen på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed af en anmeldelsespligtig mediemarkedsfusion, hvis sådanne fusioner kan påvirke det indre markeds funktion.
 4.  Den nationale tilsynsmyndighed eller det nationale tilsynsorgan underetter rådet forud for den i stk. 1, første afsnit, omhandlede vurdering og hører rådet forud for enhver udtalelse eller beslutning, den eller det har til hensigt at vedtage, angående indvirkningen på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed af en anmeldelsespligtig markedsfusion, eller hvis sådanne fusioner kan påvirke det indre markeds funktion.
Ændring 255
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 5
5.  Senest 14 kalenderdage efter modtagelsen af den høring, der er omhandlet i stk. 4, udarbejder rådet en udtalelse om det udkast til national udtalelse eller beslutning, som det har fået forelagt, under hensyntagen til de elementer, der er omhandlet i stk. 2, og fremsender denne udtalelse til den rådgivende myndighed og Kommissionen.
 5.  Senest 14 kalenderdage efter modtagelsen af den høring, der er omhandlet i stk. 4, udarbejder rådet en udtalelse om det udkast til national udtalelse eller beslutning, som det har fået forelagt, under hensyntagen til de elementer, der er omhandlet i stk. 2, og fremsender denne udtalelse til den rådgivende myndighed eller det rådgivende organ og Kommissionen.
Ændring 256
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 6
6.  Den nationale tilsynsmyndighed eller det nationale tilsynsorgan, der er omhandlet i stk. 4, tager størst muligt hensyn til den i stk. 5 omhandlede udtalelse. Hvis myndigheden ikke helt eller delvist følger udtalelsen, forelægger den rådet og Kommissionen en begrundet begrundelse for sin holdning senest 30 kalenderdage efter modtagelsen af udtalelsen. Uden at dette berører Kommissionens beføjelser i henhold til traktaterne, kan den afgive sin egen udtalelse om spørgsmålet.
 6.  Den nationale tilsynsmyndighed eller det nationale tilsynsorgan, der er omhandlet i stk. 4, tager størst muligt hensyn til den i stk. 5 omhandlede udtalelse. Hvis myndigheden ikke helt eller delvist følger udtalelsen, forelægger den rådet og Kommissionen en begrundet begrundelse for sin holdning senest 30 kalenderdage efter modtagelsen af udtalelsen. Uden at dette berører Kommissionens beføjelser i henhold til traktaterne, kan den afgive sin egen udtalelse om spørgsmålet. Den kompetente nationale tilsynsmyndighed eller det kompetente nationale tilsynsorgan forelægger senest fire uger efter modtagelsen af en sådan udtalelse Kommissionen grundene til, at den eller det helt eller delvist ikke har fulgt udtalelsen.
Ændring 257
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 6 a (nyt)
6a.  De nationale tilsynsmyndigheder eller -organer kan anmode enheder, der er involveret i en mediemarkedsfusion, om at afgive tilsagn angående beskyttelse af mediepluralisme og redaktionel uafhængighed på grundlag af de elementer, der er fastsat i stk. 2.
Ændring 258
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 1
1.  I mangel af en vurdering eller høring i henhold til artikel 21 udarbejder rådet efter anmodning fra Kommissionen en udtalelse om en mediemarkedsfusions indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed, når en mediemarkedsfusion sandsynligvis vil påvirke det indre marked for medietjenesters funktion. Rådet baserer sin udtalelse på de elementer, der er fastsat i artikel 21, stk. 2. Rådet kan gøre Kommissionen opmærksom på mediemarkedsfusioner, der sandsynligvis vil påvirke det indre marked for medietjenesters funktion.
 1.  I mangel af en vurdering eller høring i henhold til artikel 21 udarbejder rådet på eget initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen en udtalelse om en mediemarkedsfusions indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed, når den pågældende mediemarkedsfusion i henhold til dets egen foreløbige vurdering eller Kommissionens foreløbige vurdering sandsynligvis vil påvirke det indre marked for medietjenesters funktion. Rådet baserer sin udtalelse på de elementer, der er fastsat i artikel 21, stk. 2. Rådet gør Kommissionen opmærksom på sådanne mediemarkedsfusioner.
Ændring 259
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 2
2.  Efter udtalelse fra rådet, og uden at det berører dens beføjelser i henhold til traktaterne, kan Kommissionen afgive sin egen udtalelse om sagen.
 2.  Efter udtalelse fra rådet, og uden at det berører dens beføjelser i henhold til traktaterne, afgiver Kommissionen sin egen udtalelse om sagen. Den kompetente nationale tilsynsmyndighed eller det kompetente nationale tilsynsorgan forelægger senest fire uger efter modtagelsen af en sådan udtalelse Kommissionen grundene til, at den eller det helt eller delvist ikke har fulgt udtalelsen.
Ændring 260
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 3
3.  Udtalelser fra rådet og, hvor det er relevant, fra Kommissionen gøres offentligt tilgængelige.
 3.  Udtalelser fra rådet og fra Kommissionen gøres offentligt tilgængelige.
Ændring 261
Forslag til forordning
Artikel 22 a (ny)
Artikel 22a
Delegerede retsakter
1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i denne forordning tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den ... [Publikationskontoret: Indsæt datoen = 6 år efter denne forordnings ikrafttrædelsesdato].
3.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i denne forordning kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne forordning, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på en måned fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med en måned på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Ændring 262
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 1
1.  Systemer og metoder til publikumsmåling skal overholde principperne om gennemsigtighed, uvildighed, inklusivitet, proportionalitet, ikkeforskelsbehandling og verificerbarhed.
 1.  Systemer og metoder til publikumsmåling skal overholde principperne om gennemsigtighed, uvildighed, inklusivitet, proportionalitet, ikkeforskelsbehandling, sammenlignelighed og verificerbarhed. Publikumsmålinger foretages i overensstemmelse med selvreguleringsmekanismer, der er vedtaget i fællesskab og bredt anerkendt i mediebranchen.
Ændring 263
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 2
2.  Uden at det berører beskyttelsen af virksomheders forretningshemmeligheder, skal udbydere af ejendomsretligt beskyttede publikumsmålingssystemer uden unødig forsinkelse og omkostningsfrit give medietjenesteudbydere og annoncører samt tredjeparter, der er godkendt af medietjenesteudbydere og annoncører, nøjagtige, detaljerede, omfattende, forståelige og ajourførte oplysninger om den metode, der anvendes af deres publikumsmålingssystemer. Denne bestemmelse berører ikke Unionens regler om databeskyttelse og privatlivets fred.
 2.  Uden at det berører beskyttelsen af virksomheders forretningshemmeligheder som defineret i artikel 2, nr. 1, i direktiv (EU) 2016/943, skal udbydere af ejendomsretligt beskyttede publikumsmålingssystemer uden unødig forsinkelse og omkostningsfrit give medietjenesteudbydere og annoncører samt tredjeparter, der er godkendt af medietjenesteudbydere og annoncører, nøjagtige, detaljerede, omfattende, forståelige og ajourførte oplysninger om den metode, der anvendes af deres publikumsmålingssystemer. Udbydere af ejendomsretligt beskyttede publikumsmålingssystemer giver uden beregning de enkelte medietjenesteudbydere de publikumsmålinger, som vedrører deres indhold og tjenester. Et uafhængigt organ reviderer en gang om året den metode, der anvendes af ejendomsretligt beskyttede publikumsmålingssystemer, og brugen af denne metode. Denne bestemmelse berører ikke Unionens regler om databeskyttelse og privatlivets fred.
Ændring 264
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Dataene fra publikumsmålingen, som stilles til rådighed for medietjenesteudbydere, skal være lige så detaljerede som oplysningerne fra selvreguleringsmekanismer i branchen, herunder ikkeaggregerede data.
Ændring 265
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 3
3.  De nationale tilsynsmyndigheder eller -organer tilskynder udbydere af publikumsmålingssystemer til at udarbejde adfærdskodekser sammen med medietjenesteudbydere, deres repræsentative organisationer og andre interesserede parter, der har til formål at bidrage til overholdelse af principperne i stk. 1, herunder ved at fremme uafhængige og gennemsigtige revisioner.
 3.  Udbydere af publikumsmålingssystemer sammen med medietjenesteudbydere, deres repræsentative organisationer, onlineplatforme og andre interesserede parter udarbejder adfærdskodekser med støtte fra de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, der har til formål at bidrage til overholdelse af principperne i stk. 1, herunder ved at fremme uafhængige og gennemsigtige revisioner. De pågældende adfærdskodekser skal sikre en regelmæssig, gennemsigtig og uafhængig overvågning og evaluering af opnåelsen af overholdelse af principperne omhandlet i stk. 1. Ved udarbejdelsen af adfærdskodekser skal der tages særlige hensyn til mindre medier for at sikre, at deres publikum bliver målt korrekt.
Ændring 266
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 4
4.  Kommissionen kan med bistand fra rådet udstede retningslinjer for den praktiske anvendelse af denne artikels stk. 1, 2 og 3.
 4.  Kommissionen udsteder med bistand fra rådet retningslinjer for den praktiske anvendelse af stk. 1, 2 og 3 under hensyntagen til adfærdskodekserne som omhandlet i stk. 3.
Ændring 267
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 5
5.  Rådet fremmer udveksling af bedste praksis i forbindelse med indførelse af systemer til publikumsmåling gennem en regelmæssig dialog mellem repræsentanter for de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, repræsentanter for udbydere af publikumsmålingssystemer og andre interesserede parter.
 5.  Rådet fremmer udveksling af bedste praksis i forbindelse med indførelse af systemer til publikumsmåling gennem en regelmæssig dialog mellem repræsentanter for de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, repræsentanter for udbydere af publikumsmålingssystemer, medietjenesteudbydere og andre interesserede parter.
Ændring 268
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 5 a (nyt)
5a.  Forpligtelserne i denne artikel berører ikke publikums ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører dem, som fastsat i artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og forordning (EU) 2016/679.
Ændring 269
Forslag til forordning
Artikel 24 – overskrift
Fordeling af statslig reklame
 Tildeling af offentlige midler til statslig reklame og statslige indkøb
Ændring 270
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 1
1.  Offentlige midler eller enhver anden modydelse eller fordel, som offentlige myndigheder indrømmer medietjenesteudbydere med henblik på reklame, tildeles efter gennemsigtige, objektive, forholdsmæssige og ikkediskriminerende kriterier og efter åbne, forholdsmæssige og ikkediskriminerende procedurer. Denne artikel berører ikke reglerne for offentlige indkøb.
 1.  Offentlige midler eller enhver anden modydelse eller fordel, som offentlige myndigheder tildeler medietjenesteudbydere, udbydere af onlineplatforme og udbydere af onlinesøgemaskiner med henblik på reklame og indkøb, tildeles efter gennemsigtige, objektive, forholdsmæssige og ikkediskriminerende kriterier og efter åbne, forholdsmæssige og ikkediskriminerende procedurer. Sådanne offentlige midler, der tildeles med henblik på reklame til en enkelt medietjenesteudbyder, herunder til en udbyder af en onlineplatform eller til en udbyder af en onlinesøgemaskine, må ikke overstige 15 % af det samlede budget, som den offentlige myndighed tildeler samtlige medietjenesteudbydere, der opererer på nationalt plan. Denne artikel berører ikke reglerne for offentlige indkøb eller anvendelsen af statsstøttereglerne.
Ændring 271
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 1 a (nyt)
1a.  De offentlige myndigheder sikrer, at de kriterier og procedurer, der anvendes til at fastlægge tildelingen af offentlige midler med henblik på statslig reklame og statslige indkøb til medietjenesteudbydere, onlineplatforme og onlinesøgemaskiner i overensstemmelse med stk. 1, på forhånd stilles til rådighed for offentligheden ved hjælp af elektroniske og brugervenlige midler. De nationale tilsynsmyndigheder eller -organer hører rådet og de nationale medieinteressenter om udviklingen af metoden for de pågældende kriterier og procedurer.
Ændring 272
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 2 – indledning
2.  Offentlige myndigheder, herunder nationale, føderale eller regionale regeringer, tilsynsmyndigheder eller -organer samt statsejede virksomheder eller andre statskontrollerede enheder på nationalt eller regionalt plan eller lokale regeringer i territoriale enheder med over 1 million indbyggere, offentliggør nøjagtige, omfattende, forståelige, detaljerede og årlige oplysninger om deres reklameudgifter, der er tildelt medietjenesteudbydere, og som mindst skal indeholde følgende oplysninger:
 2.  Offentlige myndigheder, herunder på EU-plan og på nationalt, føderalt, regionalt eller lokalt plan, nationale tilsynsmyndigheder eller -organer samt statsejede virksomheder eller andre statskontrollerede enheder på EU-plan og på nationalt, regionalt eller lokalt plan, offentliggør ved hjælp af elektroniske og brugervenlige midler nøjagtige, omfattende, forståelige, detaljerede og årlige oplysninger om deres udgifter til reklame og indkøb, der er tildelt medietjenesteudbydere, udbydere af onlineplatforme og udbydere af onlinesøgemaskiner, og som mindst skal indeholde følgende oplysninger:
Ændring 273
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 2 – litra a
a)  de juridiske navne på de medietjenesteudbydere, hvorfra der er købt reklametjenester
 a)  de juridiske navne på de medietjenesteudbydere, udbydere af onlineplatforme eller udbydere af onlinesøgemaskiner, hvorfra der er opnået reklametjenester og indkøb
Ændring 274
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 2 – litra a a (nyt)
aa)  en kort begrundelse for de kriterier og procedurer, der er anvendt for tildelingen af offentlige midler til statslig reklame og statslige indkøb til medietjenesteudbydere, udbydere af onlineplatforme eller udbydere af onlinesøgemaskiner
Ændring 275
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 2 – litra b
b)  det samlede årlige beløb, der er brugt, og de beløb, der er brugt pr. medietjenesteudbyder.
 b)  det samlede årlige beløb, der er brugt, og de beløb, der er brugt pr. medietjenesteudbyder, udbyder af en onlineplatform eller udbyder af en onlinesøgemaskine
Ændring 276
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 2 – litra b a (nyt)
ba)  statslig reklame og statslig finansiel støtte, der er tildelt til medietjenesteudbydere, udbydere af onlineplatforme eller udbydere af onlinesøgemaskiner
Ændring 277
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 2 – litra b b (nyt)
bb)  detaljerede oplysninger om indtægter fra kontrakter med statslige organer, som modtages af selskaber, der tilhører samme virksomhedsgruppe som medietjenesteudbyderen.
Ændring 278
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 3
3.  De nationale tilsynsmyndigheder eller -organer overvåger fordelingen af statslig reklame på mediemarkeder. For at vurdere nøjagtigheden af de oplysninger om statslig reklame, der stilles til rådighed i henhold til stk. 2, kan de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer anmode de i stk. 2 omhandlede enheder om yderligere oplysninger, herunder oplysninger om anvendelsen af kriterierne i stk. 1.
 3.  De nationale tilsynsmyndigheder eller -organer overvåger fordelingen af statslig finansiering på mediemarkeder og til udbydere af onlineplatforme og udbydere af onlinesøgemaskiner. For at vurdere nøjagtigheden af de oplysninger om statslige udgifter, der stilles til rådighed i henhold til stk. 2, kan de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer anmode de i stk. 2 omhandlede enheder om yderligere oplysninger, herunder mere detaljerede oplysninger om anvendelsen af kriterierne og procedurerne i stk. 1.
Ændring 279
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 3 a (nyt)
3a.  De nationale tilsynsmyndigheder eller -organer, der overvåger fordelingen af statslige udgifter, rapporterer årligt på en detaljeret og forståelig måde om fordelingen af statslige udgifter til medietjenesteudbydere, udbydere af onlineplatforme og udbydere af onlinesøgemaskiner ud fra de detaljerede oplysninger, der er anført i stk. 2. De årlige rapporter offentliggøres på en let tilgængelig måde.
Ændring 280
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 3 b (nyt)
3b.  Fordelingen af statslige udgifter til medietjenesteudbydere, udbydere af onlineplatforme og udbydere af onlinesøgemaskiner med henblik på nødmeddelelser fra offentlige myndigheder bliver underlagt de krav, der er fastsat i stk. 2 og 3, når nødsituationen er overstået. Sådanne tildelinger er underlagt kravene i stk. 1.
Ændring 281
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1
1.  Kommissionen sikrer en uafhængig overvågning af det indre marked for medietjenester, herunder risici for og fremskridt med hensyn til dets funktion og modstandsdygtighed. Resultaterne af overvågningen skal være genstand for samråd med rådet.
 1.  Kommissionen sikrer i samråd med rådet en uafhængig og løbende overvågning af det indre marked for medietjenester, vedrørende dets funktion og modstandsdygtighed, risici for det og dets fremskridt inden for mediefrihed og mediepluralisme. Kommissionen kan inddrage europæiske organer med relevant ekspertise inden for mediefrihed og mediepluralisme i den pågældende overvågning.
Ændring 282
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Kommissionen tager i den i stk. 1 omhandlede overvågning hensyn til rådets rapporter, vurderinger og henstillinger, input fra civilsamfundet, resultaterne fra observatoriet for mediepluralisme og konklusionerne i dens årlige rapporter om retsstatssituationen.
Ændring 283
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 3 – indledning
3.  Overvågningen skal omfatte:
 3.  Overvågningen skal navnlig:
Ændring 284
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 3 – litra a
a)  en detaljeret analyse af mediemarkedernes modstandsdygtighed i alle medlemsstater, herunder med hensyn til mediefusionsniveauet og risiciene for udenlandsk informationsmanipulation og indblanding
 a)  tage hensyn til en detaljeret analyse af mediemarkedernes modstandsdygtighed i alle medlemsstater, herunder en oversigt over mediefusionsniveauet og risiciene for mediepluralismen og medietjenesteudbydernes redaktionelle uafhængighed, herunder informationsmanipulation og indblanding
Ændring 285
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 3 – litra b
b)  en oversigt over og en fremadrettet vurdering af det indre markeds modstandsdygtighed for medietjenester som helhed
 b)  omfatte en oversigt over og en fremadrettet vurdering af det indre markeds modstandsdygtighed for medietjenester som helhed, herunder med hensyn til markedets koncentrationsgrad
Ændring 286
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 3 – litra b a (nyt)
ba)  omfatte en løbende og detaljeret vurdering af gennemførelsen af artikel 3, 4 og 7
Ændring 287
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 3 – litra c
c)  en oversigt over de foranstaltninger, som medietjenesteudbydere har truffet for at sikre de enkelte redaktionelle beslutningers uafhængighed.
 c)  omfatte en oversigt over de foranstaltninger, som medietjenesteudbydere har truffet for at sikre de redaktionelle beslutningers uafhængighed
Ændring 288
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 3 – litra c a (nyt)
ca)  omfatte en detaljeret vurdering af tildelingen af offentlige midler til statslig reklame og statslige indkøb
Ændring 289
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 3 – litra c b (nyt)
cb)  omfatte en oversigt over nationale foranstaltninger, der påvirker mediepluralismen og medietjenesteudbyderes redaktionelle uafhængighed, under hensyntagen til deres politiske uafhængighed og tilgængelighed
Ændring 290
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 3 – litra c c (nyt)
cc)  omfatte en oversigt over gennemførelsen og virkningen af funktionen for meget store onlineplatforme for anerkendte medietjenesteudbydere som omhandlet i artikel 17
Ændring 291
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 3 – litra c d (nyt)
(cd)  vurdere de nationale tilsynsmyndigheders eller -organers uafhængighed.
Ændring 292
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Kommissionen opretter en brugervenlig og offentligt tilgængelig varslingsmekanisme til at opdage risici med hensyn til anvendelsen af denne forordning.
Ændring 293
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 4
4.  Overvågningen foretages årligt, og resultaterne heraf gøres offentligt tilgængelige.
 4.  Overvågningen foretages årligt. Resultaterne af overvågningen forelægges hvert år for Europa-Parlamentet og gøres offentligt tilgængelige.
Ændring 294
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 1
1.  Senest [fire år efter denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert fjerde år evaluerer Kommissionen denne forordning og aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
 1.  Senest ... [to år efter denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert andet år evaluerer Kommissionen gennemførelsen af denne forordning og aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, herunder om resultaterne og opfølgende foranstaltninger, der skal træffes.
Ændring 295
Forslag til forordning
Artikel 28 – stk. 2 – afsnit 2
Artikel 7-12 og 27 anvendes dog fra den [tre måneder efter ikrafttrædelsen] og artikel 19, stk. 2, fra den [48 måneder efter ikrafttrædelsen].
 Artikel 7-12 og 27 anvendes dog fra den [tre måneder efter ikrafttrædelsen] og artikel 19 fra den ... [24 måneder efter ikrafttrædelsen].

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0264/2023).

Seneste opdatering: 11. januar 2024Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik