Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret),

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi(1) (direktivet om seksuelt misbrug af børn),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietjenester)(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis)(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse)(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordningen om digitale tjenester)(5),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 11. maj 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (COM(2022)0209) og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. maj 2022 med titlen "Et digitalt årti for børn og unge: den nye europæiske strategi for et bedre internet for børn (BIK+)" (COM(2022)0212),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. marts 2021 med titlen "Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti" (COM(2021)0118),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. marts 2021 med titlen "EU-strategi om barnets rettigheder" (COM(2021)0142),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 med titlen "Achieving the European Education Area by 2025" (opnåelse af det europæiske uddannelsesområde inden 2025) (COM(2020)0625),

–  der henviser til den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 23. januar 2023 med titlen "Europæisk erklæring om digitale rettigheder og principper for det digitale årti" (den europæiske erklæring)(6),

–  der henviser til sin beslutning af 20. november 2012 om beskyttelse af børn i den digitale verden(7) og Kommissionens opfølgning, der blev vedtaget den 20. februar 2013,

–  der henviser til studiet fra Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik under Generaldirektoratet for Interne Politikker af 15. februar 2023 med titlen "The impact of social media on the development of children and young people" (Sociale mediers indvirkning på børns og unges udvikling)(8),

–  der henviser studiet udført af EU Kids Online af 12. februar 2020 med titlen "EU Kids Online 2020: Survey results from 19 countries" (EU Kids Online 2020: Undersøgelsesresultater fra 19 lande)(9),

–  der henviser til Det Fælles Forskningscenters studie af 9. februar 2021 med titlen "How children (10-18) experienced online risks during the COVID-19 lockdown: Spring 2020" (Hvordan børn (10-18) oplevede onlinerisici under covid-19-nedlukningen: foråret 2020)(10),

–  der henviser til forespørgslen til Kommissionen om den nye europæiske strategi for et bedre internet for børn (BIK+) (O‑000030/2023 – B9‑0029/2023),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til beslutningsforslaget fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

A.  der henviser til, at et barn har ret til alle de rettigheder og værdier, der er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, chartret og FN's konvention om barnets rettigheder, herunder deres digitale rettigheder; der henviser til, at barnets tarv skal komme i første række i alle digitale tiltag og afgørelser, der vedrører det og dets fysiske og mentale sundhed, sikkerhed og trivsel;

B.  der henviser til, at det i den generelle forordning om databeskyttelse, direktivet om audiovisuelle medietjenester, forordningen om digitale tjenester og direktivet om urimelig handelspraksis anerkendes, at børn fortjener særlig beskyttelse med hensyn til deres onlineoplevelse i det digitale miljø, der konstant udvikler sig;

C.  der henviser til, at sikring af passende beskyttelse af børn online kræver specifikke foranstaltninger og uddannelsesprogrammer, der ikke kun er rettet mod børn, men også deres lærere, forældre og omsorgspersoner; der henviser til, at disse foranstaltninger primært bør sigte mod at udvikle og gennemføre forebyggelsesteknikker og oplysningskampagner og kampagner til fremme af digitale færdigheder; der henviser til, at forældre og omsorgspersoner bør oplyses om eksistensen og funktionen af de digitale værktøjer, der begrænser og målretter deres barns eller børns oplevelser online og begrænser adgangen til ikkealderssvarende eller skadeligt indhold online;

D.  der henviser til, at børn ikke bør være passive forbrugere af teknologi, men i stedet aktivt skal styre de teknologier, de anvender; der henviser til, at fremme af digital uddannelse og styrkelse af digitale færdigheder og kompetencer, herunder mediekendskab, hos børn, forældre og undervisere, navnlig børn fra sårbare grupper, i overensstemmelse med chartret, FN's konvention om barnets rettigheder, den europæiske erklæring og det digitale kompas 2030 er afgørende for sikre digitale oplevelser for børn samt deres digitale indflydelse og aktive deltagelse online;

E.  der henviser til, at der bør stilles målrettede foranstaltninger til rådighed til bekæmpelse af den digitale kløft og fremme af lige muligheder for at tilbyde inkluderende og tilgængelige digitale miljøer for alle børn i EU, navnlig børn fra sårbare grupper såsom børn med handicap eller fra dårligt stillede miljøer, herunder ved at udstyre dem med moderne digital infrastruktur, også i fjerntliggende områder eller landdistrikter;

F.  der henviser til, at nedlukninger under covid-19-pandemien har fremhævet de uddannelsesmæssige og digitale kløfter, der påvirker børns adgang til digitale uddannelsesværktøjer og oplysninger og deres sociale deltagelse og inklusion, og også har haft negative konsekvenser for deres fysiske og mentale sundhed; der henviser til, at det også førte til en stigning i vold i hjemmet og kønsbaseret vold og seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn online på både overfladenettet og det mørke net;

G.  der henviser til, at flere overvågningsundersøgelser har fundet dokumentation for, at børn er aktive på de sociale medier fra en tidlig alder, hvoraf et betydeligt antal er under den minimumsalder, der er fastsat af de fleste sociale medieplatforme;

H.  der henviser til, at det digitale miljø, som er i konstant udvikling, er afgørende for børns dagligdag, herunder deres uddannelse, kommunikation og datadeling; der henviser til, at børns adgang til og oplevelse på internettet og sociale medieplatforme har mange fordele, men også udgør visse risici og udsætter børn for farlig adfærd og farligt indhold på grund af udbredelsen heraf, såsom seksuelt misbrug af børn online og hvervning af børn online (grooming), cyberhad, forskellige former for cybermobning, seksualiseret indhold, voldelige billeder, indhold, der fremmer spiseforstyrrelser, og desinformation; der henviser til, at dette kan påvirke børns fysiske og mentale sundhed, herunder øget aggression, problematisk seksuel adfærd, usunde spisevaner, negativ kropsopfattelse og fordrejede værdier og holdninger;

I.  der henviser til, at EU Kids Online 2020-undersøgelsen anslår, at 23 % af børn mellem 9 og 16 år er blevet mobbet online; der henviser til, at undersøgelsen "How children (10-18) experienced online risks during the COVID-19 lockdown: foråret 2020" (Hvordan børn (10-18) oplevede onlinerisici under covid-19-nedlukningen: foråret 2020) viste, at 49 % af børnene har oplevet mindst én form for onlineaggression eller -mobning; der henviser til, at selv om der ikke er nogen strømlinet tilgang, har nogle medlemsstater allerede truffet foranstaltninger såsom Cocos lov i Irland;

J.  der henviser til, at den nye europæiske strategi for et bedre internet for børn (BIK+) er en af hjørnestenene i EU-strategien for barnets rettigheder, som omfatter initiativer til at sikre, at børn beskyttes og styrkes online inden for dens tematiske områder;

1.  glæder sig over og godkender Kommissionens nye europæiske strategi for et bedre internet for børn (BIK+);

2.  understreger, at alle børn har behov for beskyttelse online, men at visse børn befinder sig i en mere sårbar situation, f.eks. børn med handicap eller fra dårligt stillede miljøer, og at de bør kunne drage fordel af målrettede foranstaltninger, hvor det er relevant, for at slå bro over den digitale kløft og styrke deres digitale færdigheder og kompetencer, herunder mediekendskab;

3.  gentager sin opfordring til EU om at intensivere sin indsats for at holde børn sikre online og øge bevidstheden om og forebygge seksuelt misbrug af børn, herunder hvervning af børn online (online grooming);

4.  understreger, at digitale færdigheder og kompetencer, herunder mediekendskab, bør anerkendes som obligatoriske færdigheder og bør medtages i skolernes læseplaner i hele EU; understreger, at de er en væsentlig del af uddannelse og livslang læring og bør fokusere på at uddanne børn, forældre, omsorgspersoner, undervisere og den brede offentlighed i onlinesikkerhed, herunder onlineforældrekontrol, og hvordan man genkender og indberetter hvervning af børn online;

5.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at afsætte flere investeringer til uddannelse for at sikre digitale færdigheder, herunder beskyttelse mod direkte mobning og cybermobning i og uden for skoler, for børn i forskellige aldersgrupper, samtidig med at der tages højde for ny teknologisk udvikling såsom metaverset;

6.  opfordrer medlemsstaterne og uddannelsesinstitutionerne til at garantere retten til inklusiv uddannelse og til på en alderssvarende måde at fremme seksualundervisning, digitale færdigheder og kompetencer, herunder mediekendskab, og cybersikkerhed gennem formel, ikkeformel og uformel uddannelse rettet mod undervisere, forældre, omsorgspersoner og elever;

7.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med det europæiske uddannelsesområde at udvikle en europæisk strategi mod mobning og cybermobning i skolerne ved at udarbejde en pakke af foranstaltninger til forbedring af dataindsamlingen og til at foreslå de nødvendige løsninger i samarbejde med medlemsstaterne;

8.  understreger, at strategien bør opfordre medlemsstaterne til at afsætte alle de nødvendige ressourcer til at styrke kapaciteten for hotlines, hjælpetjenester og centre for sikrere internet og til at udvikle og gennemføre meningsfulde forebyggelses- og bevidstgørelseskampagner i deres skoler med påviselige resultater som en afgørende del af deres læseplaner for førskoleundervisning og uddannelsesinstitutioner; mener, at samarbejde mellem forskere og fagfolk er afgørende i denne henseende;

9.  understreger at det er vigtigt, at strategien indfører foranstaltninger til ajourføring af den eksisterende EU-ramme for tiltag for psykisk sundhed og trivsel, som bør være fuldstændig inklusiv, med henblik på også at opfylde behovene hos børn, der oplever seksuel udnyttelse eller hvervning online, navnlig børn fra sårbare grupper; opfordrer til, at tilgængeligheden og tilstrækkeligheden af udbydere af mental sundhedspleje for børn vurderes ved at foretage en grundig kortlægning af eksisterende tjenester i lyset af den forværrede mentale sundhedssituation, som er blevet forværret af covid-19-pandemien og de unikke udfordringer, som onlinemiljøet udgør, herunder cybermobning og eksponering for skadeligt indhold;

10.  noterer sig oprettelsen af en europæisk standard for onlinealderskontrol senest i 2024 og den nylige nedsættelse af den særlige gruppe om EU's adfærdskodeks for alderssvarende design (kodeksen); understreger betydningen af at udvikle kodeksen rettidigt ved at sikre fuld overensstemmelse med direktivet om audiovisuelle medietjenester og den generelle forordning om databeskyttelse; understreger betydningen af at inddrage civilsamfundet, den akademiske verden og unge i processen for udvikling af kodeksen; understreger, at den generelle forordning om databeskyttelse forpligter sociale medieplatforme, der er afhængige af brugersamtykke, til at gøre en rimelig indsats for at kontrollere forældrenes samtykke, før børn under den relevante aldersgrænse kan oprette en konto;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge investeringerne i ydelse af støtte til ofre for misbrug eller hvervning af børn online, herunder anonym offentlig indberetning, og mentale sundhedstjenester og psykosociale tjenester til ofre og deres familier; opfordrer til, at der stilles uddannelse til rådighed for fagfolk og embedsmænd, herunder retshåndhævende myndigheder, som behandler sager, der involverer børn, afhængigt af deres specifikke behov;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilvejebringe mere systematisk dataindsamling om forebyggende foranstaltninger og programmer for bistand til ofre, herunder antallet af børn i grundskolen, der deltager i oplysningskampagner, og gennem uddannelsesprogrammer om risiciene ved alle former for seksuel udnyttelse af børn, herunder i onlinemiljøet;

13.  understreger manglen på tilstrækkelig komparativ forskning på EU-plan samt undersøgelser af børns udvikling i forbindelse med digitalisering; fremhæver i denne forbindelse, at den hurtige udvikling af teknologier hurtigt kan overhale politikkerne og dermed skabe nye sårbarheder for børn; minder derfor om behovet for at udvikle en omfattende forskningsaktivitet på EU-plan;

14.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at BIK+-strategien er i overensstemmelse med andre prioriteter og lovgivningsforslag, at der gives oplysninger til børn på et børnevenligt sprog, at børn i alle aldre inddrages i overvågningsprocessen og den effektive gennemførelse af strategien, og at der sker en passende opfølgning med henblik på at sammenligne bedste praksis og resultater på tværs af medlemsstaterne;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1. (2) EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1. (3) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22. (4) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1. (5) EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1. (6) EUT C 23 af 23.1.2023, s. 1. (7) EUT C 419 af 16.12.2015, s. 33. (8) O'Neill, B., "Research for CULT Committee – The influence of social media on the development of children and young people", Europa-Parlamentet, Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik, Bruxelles, den 15. februar 2023. (9) Smahel, D. et al., "EU Kids Online 2020: Survey results from 19 countries" (EU Kids Online 2020: Undersøgelsesresultater fra 19 lande), af 12. februar 2020. (10) Lobe, B. et al., "How children (10-18) experienced online risks during the Covid-19 lockdown – Spring 2020", Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, den 9. februar 2021.