Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2023 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2018/1806 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Kosovo(1)) (05103/1/2023 – C9-0047/2023 – 2016/0139(COD))

P9_TA(2023)0096 A9-0076/2023

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (05103/1/2023 – C9‑0047/2023),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0277,

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 67,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9‑0076/2023),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) * Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring. (2) EUT C 108 af 26.3.2021, s. 877.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2023 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om maskinprodukter (COM(2021)0202 – C9-0145/2021 – 2021/0105(COD))

P9_TA(2023)0097 A9-0141/2022

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0202),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0145/2021),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  under henvisning til udtalelse af 22. september 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 25. januar 2023 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A9-0141/2022),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2023 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/... om maskiner og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF og af Rådets direktiv 73/361/EØF

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2023/1230.)

(1) EUT C 517 af 22.12.2021, s. 67.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2023 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen, afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og forordning (EU) 2015/757 (COM(2021)0551 – C9-0318/2021 – 2021/0211A(COD))

P9_TA(2023)0098 A9-0162/2022

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0551),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0318/2021),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det tjekkiske Senat, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 8. december 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 28. april 2022 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 8. februar 2023 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Formandskonferencens afgørelse af 9. marts 2023 om at bemyndige Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til at opdele lovgivningsproceduren og gå videre med indgivelsen af to særskilte konsoliderede tekster til behandling på plenarmødet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udviklingsudvalget og Transport- og Turismeudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0162/2022),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  noterer sig Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2023 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/... om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2023/959.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæringer fra Kommissionen i anledning af vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959(4) om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner

Innovationsfonden og søfart

De særlige emner vedrørende søfart i de indkaldelser af forslag, der er omhandlet i artikel 10a, stk. 8, bør omfatte 20 mio. kvoter indtil 2030 inden for disse områder, i overensstemmelse med de gældende regler.

Markedsgennemsigtighed

Med henblik på yderligere at øge integriteten og gennemsigtigheden af det europæiske kvotemarked vil Kommissionen indføre ændringer i de delegerede retsakter, der regulerer auktioneringen af emissionskvoter og EU-registrets funktion. Derved forbedres den lovpligtige rapportering og markedsovervågning på markedet for emissionskvoter og derivater heraf, forebyggelse og afsløring af markedsmisbrug fremmes, og der bidrages til at opretholde velordnede markeder for emissionskvoter og de tilhørende derivater.

I henhold til artikel 36 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 (auktioneringsforordningen) er auktionsplatformen forpligtet til at indberette fuldstændige og nøjagtige oplysninger om hver enkelt transaktion, der gennemføres på auktionsplatformen, til den kompetente nationale myndighed, der er udpeget i medfør af direktiv 2014/65/EU (MiFID II). I forbindelse med den kommende revision af auktioneringsforordningen vil Kommissionen indføre en bestemmelse om, at data om auktioner også indberettes direkte til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA). Dette vil forbedre den effektive overvågning af auktioner over emissionskvoter og de tilhørende forbindelser med det sekundære marked.

I henhold til artikel 55, stk. 4, i Kommissionens forordning (EU) 2019/1122 (forordningen om driften af EU-registret) skal det ved igangsættelsen af en overførsel af emissionskvoter til EU-registret angives, om overførslen udgør en rent bilateral OTC-transaktion. Denne angivelse foretages imidlertid ikke systematisk af markedsdeltagerne. Kommissionen vil ændre kravet om angivelse af rent bilaterale OTC-transaktioner for at informere kontohaverne bedre og sikre en bedre gennemførelse af denne bestemmelse. Derudover vil Kommissionen foretage tekniske tilpasninger af EU-registrets system for at gøre denne angivelse til et obligatorisk krav i forbindelse med gennemførelsen af transaktioner.

For at forbedre kvaliteten af de data, der står til rådighed for markedstilsynsmyndighederne for det såkaldte spotmarked for emissionskvoter, vil Kommissionen også ændre forordningen om driften af EU-registret for at gøre det muligt for markedstilsynsmyndighederne at anmode om regelmæssig adgang til data fra EU-registret. Dermed vil markedstilsynsmyndighederne kunne tilvejebringe rettidige oplysninger, der kan krydstjekkes med de lovbestemte data, der indgår om derivatmarkederne, og om nødvendigt gribe ind, hvis det er påkrævet for at opretholde et velfungerende europæisk kvotemarked.

Endelig vil Kommissionen gerne minde om, at emissionskvoter siden januar 2018 er blevet klassificeret som finansielle instrumenter i direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II). Tidligere var det kun derivatkontrakter vedrørende emissionskvoter, der var omfattet af anvendelsesområdet for reglerne for de finansielle markeder. I praksis følger der af denne klassificering meget specifikke forpligtelser for enheder, der handler på det europæiske kvotemarked.

I henhold til artikel 58 i direktiv 2014/65/EU (MiFID II) skal alle markedsdeltagere på daglig basis rapportere det antal positioner, som de besidder på kvotemarkedet (positionsrapportering). Disse positionsrapporter indgives til de relevante nationale kompetente myndigheder og offentliggøres ugentligt af ESMA.

I henhold til artikel 26 i forordning (EU) nr. 600/2014 (MiFIR) skal markedsdeltagerne også indberette oplysninger om alle deres finansielle transaktioner med kvoter og derivater heraf, herunder OTC-transaktioner, til de nationale myndigheder (forpligtelse til at indberette transaktioner). I henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 596/2014 (forordningen om markedsmisbrug) er alle markedsdeltagere underlagt strenge regler om forebyggelse af markedsmisbrug, herunder en retlig forpligtelse til at underrette de relevante finansielle myndigheder om enhver mistænkelig handelsadfærd.

Markedsdeltagerne skal indberette deres transaktioner med kvoter og derivater heraf til de relevante nationale kompetente myndigheder, som er ansvarlige for tilsynet med kvotemarkedet. Deres foranstaltninger koordineres, som det også er tilfældet med andre finansielle instrumenter, på europæisk plan af ESMA.

Anvendelse af indtægter

Kommissionen er af den opfattelse, at artikel 3d, stk. 4, artikel 10, stk. 3, og artikel 30d, stk. 6, i direktiv 2003/87/EF ikke forpligter medlemsstaterne til at sætte midler til side på nationalt plan. I dette direktiv fastsættes både indtægtskilden og de generelle formål, som medlemsstaterne kan vælge mellem for at anvende disse indtægter.

Kommissionen bekræfter, at medlemsstaterne ikke er forpligtet til at øremærke indtægterne fra auktionering af ETS-kvoter, men kan anvende "den tilsvarende økonomiske værdi" af disse indtægter.

(1) EUT C 152 af 6.4.2022, s. 175. (2) EUT C 301 af 5.8.2022, s. 116. (3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 22. juni 2022 (EUT C 32 af 27.1.2023, s. 108). (4) EUT L 130 af 16.5.20223, s. 134.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2023 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen, afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og forordning (EU) 2015/757 (COM(2021)0551 – C9-0046/2023 – 2021/0211B(COD))

P9_TA(2023)0099 A9-0134/2023

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0551),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0046/2023),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det tjekkiske Senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 8. december 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 28. april 2022 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 8. februar 2023 forpligtede sig til at godkende denne holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Formandskonferencens afgørelse af 9. marts 2023 om at bemyndige Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til at opdele lovgivningsproceduren og gå videre med indgivelsen af to særskilte konsoliderede tekster til behandling på plenarmødet;

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udviklingsudvalget og Transport- og Turismeudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9‑0134/2023),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2023 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/... om ændring af forordning (EU) 2015/757 for at muliggøre medtagelse af søtransportaktiviteter i EU's emissionshandelssystem og overvågning, rapportering og verifikation af emissioner af yderligere drivhusgasser og emissioner fra yderligere skibstyper

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2023/957.)

(1) EUT C 152 af 6.4.2022, s. 175. (2) EUT C 301 af 5.8.2022, s. 116.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2023 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en CO2-grænsetilpasningsmekanisme (COM(2021)0564 – C9-0328/2021 – 2021/0214(COD))

P9_TA(2023)0100 A9-0160/2022

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0564),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0328/2021),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 8. december 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 28. april 2022 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. december 2022 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udviklingsudvalget, Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0160/2022),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2023 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/... om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2023/956.)

(1) EUT C 152 af 6.4.2022, s. 181. (2) EUT C 301 af 5.8.2022, s. 116. (3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 22. juni 2022 (EUT C 32 af 27.1.2023, s. 320).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2023 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en social klimafond (COM(2021)0568 – C9-0324/2021 – 2021/0206(COD))

P9_TA(2023)0101 A9-0157/2022

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0568),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, litra d), artikel 192, stk. 1, og artikel 194, stk. 1, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilken Kommissionen har forelagt forslaget for Europa-Parlamentet (C9‑0324/2021),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 15. december 2022 fra Revisionsretten(1),

–  der henviser til udtalelse af 9. december 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  der henviser til udtalelse af 27. april 2022 fra Regionsudvalget(3),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 8. februar 2023 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og artikel 40,

–  der henviser til udtalelser fra Budgetudvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget og Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0157/2022),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(4);

2.  noterer sig Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning,

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2023 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/... om oprettelse af en social klimafond og om ændring af forordning (EU) 2021/1060

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2023/955.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæringer fra Kommissionen i anledning af vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/955(5) om oprettelse af en social klimafond og om ændring af forordning (EU) 2021/1060

Definition af energifattigdom

Som led i forhandlingerne om omarbejdningen af direktivet om energieffektivitet har Kommissionen til hensigt at forelægge en målrettet ændring af forordningen om oprettelse af en social klimafond med henblik på at ajourføre definitionen af energifattigdom i overensstemmelse med den enighed, der er opnået for så vidt angår definitionen af energifattigdom i omarbejdningen af direktivet om energieffektivitet.

Beskyttelse af Unionens budget

I den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter, kræves det i punkt 30-33, at Kommissionen stiller et integreret og interoperabelt informations- og overvågningssystem til rådighed, herunder et fælles dataminings- og risikoevalueringsværktøj, således at der sikres adgang til og analyse af de nødvendige data med henblik på generel anvendelse heraf i medlemsstaterne. Desuden blev de tre institutioner enige om at samarbejde loyalt i løbet af lovgivningsproceduren vedrørende de relevante basisretsakter for at sikre opfølgningen af Det Europæiske Råds konklusioner fra juli 2020 vedrørende dette spørgsmål.

Efter Kommissionens opfattelse er den enighed, som medlovgiverne er nået frem til for så vidt angår anvendelsen af et enkelt datamineringsværktøj og indsamlingen og analysen af data om de reelle ejere af modtagere af finansiering, ikke tilstrækkelig til at styrke beskyttelsen af Unionens budget mod svig og uregelmæssigheder og til at sikre effektiv kontrol med interessekonflikter, uregelmæssigheder, spørgsmål om dobbeltfinansiering og kriminelt misbrug af midlerne. Den tilgang, som medlovgiverne er nået til enighed om i forordningen om oprettelse af en social klimafond, afspejler således ikke i tilstrækkelig grad ambitionerne og ånden i den interinstitutionelle aftale.

Medlemsstatens interne kontrolsystem

Kommissionen er af den opfattelse, at den enighed, som medlovgiverne er nået frem til under "Bilag III — De vigtigste krav til medlemsstatens kontrolsystem" i forordningen om oprettelse af en social klimafond, for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at udpege mere end én myndighed med ansvar for underskrivelsen af den forvaltningserklæring, som ledsager betalingsanmodningerne, kan føre til ineffektivitet og en udvanding af ansvaret samt skabe forvirring om myndighedernes rolle.

(1) EUT C 17 af 18.1.2023, s. 9. (2) EUT C 152 af 6.4.2022, s. 158. (3) EUT C 301 af 5.8.2022, s. 70. (4) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 22. juni 2022 (EUT C 32 af 27.1.2023, s. 250). (5) EUT L 130 af 16.5.2023, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2023 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår luftfartens bidrag til Unionens emissionsreduktionsmål for økonomien som helhed og passende gennemførelse af en global markedsbaseret foranstaltning (COM(2021)0552 – C9-0319/2021 – 2021/0207(COD))

P9_TA(2023)0102 A9-0155/2022

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0552),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0319/2021),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det irske Senat, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 8. december 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 28. april 2022 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 8. februar 2023 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til udtalelser fra Transport- og Turismeudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0155/2022),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  noterer sig Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning,

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2023 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/... om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår luftfartens bidrag til Unionens emissionsreduktionsmål for økonomien som helhed og passende gennemførelse af en global markedsbaseret foranstaltning

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2023/958.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring fra Kommissionen i anledning af vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/958(4) om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår luftfartens bidrag til Unionens emissionsreduktionsmål for økonomien som helhed og passende gennemførelse af en global markedsbaseret foranstaltning

Kommissionen vil fra og med 2023 offentliggøre de data, der er omhandlet i artikel 14, stk. 6, i direktiv 2003/87/EF på en brugervenlig måde, herunder data på et højere aggregeringsniveau, hvis det er relevant, som anført i nævnte stykke.

(1) EUT C 152 af 6.4.2022, s. 152. (2) EUT C 301 af 5.8.2022, s. 116. (3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 8. juni 2022 (EUT C 493 af 27.12.2022, s. 158). (4) EUT L 130 af 16.5.2023, s. 115.

Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2023 om institutionelle forbindelser mellem EU og Europarådet (2022/2137(INI))

P9_TA(2023)0103 A9-0056/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), artikel 165, stk. 3, artikel 167, stk. 3, og artikel 220, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og til protokollen vedrørende artikel 6, stk. 2, i TEU om Unionens tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK),

–  der henviser til udtalelse 2/13 fra Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) af 18. december 2014,

–  der henviser til aftalememorandummet (MoU) mellem Europarådet og Den Europæiske Union af 11. maj 2007,

–  der henviser til Europarådets handlingsplan fra topmødet i Warszawa CM(2005)80 af 17. maj 2005 og dens bilag 1 med titlen "Retningslinjerne for forbindelserne mellem Europarådet og Den Europæiske Union",

–  der henviser til aftalen af 28. november 2007 om styrkelse af samarbejdet mellem Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) og Europa-Parlamentet,

–  der henviser til aftalen af 18. juni 2008 mellem Det Europæiske Fællesskab og Europarådet om samarbejde mellem Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og Europarådet,

–  der henviser til hensigtserklæringen af 1. april 2014 om samarbejde mellem Europarådet og Europa-Kommissionen i EU's udvidelsesregion og landene i Det Østlige Partnerskab samt de sydlige Middelhavslande (EU's nabolande),

–  der henviser til Rådets konklusioner om EU's prioriteter for samarbejdet med Europarådet i 2020-2022 og 2023-2024 af henholdsvis 13. juli 2020 og af 30. januar 2023,

–  der henviser til afgørelse truffet af Europarådets Ministerkomité CM/Del/Dec(2022)132/4 om samarbejde mellem Europarådet og Den Europæiske Union på dens 132. samling,

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til den europæiske socialpagt og dens tillægsprotokoller og til den reviderede europæiske socialpagt,

–  der henviser til den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 25. juni 1992 og til rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal af 10. november 1994,

–  der henviser til Europarådets resolution CM/Res(2010)53 om en udvidet delvis aftale om europæiske kulturruter og til resolution CM/Res(2013)66 om bekræftelse af denne aftale,

–  der henviser til Europarådets Santiago de Compostela-erklæring af 23. oktober 1987 i anledning af udnævnelsen af pilgrimsvejen til Santiago de Compostela som den første europæiske kulturrute og Europarådets 48 europæiske kulturruter,

–  der henviser til Europarådets Ministerkomités resolution CM/Res(2022)2 af 16. marts 2022 om Ruslands ophør af medlemskab af Europarådet,

–  der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 2430 (2022) af 26. april 2022 med titlen "Beyond the Lisbon Treaty: strengthening the strategic partnership between the Council of Europe and the European Union" (Efter Lissabontraktaten: styrkelse af det strategiske partnerskab mellem Europarådet og Den Europæiske Union),

–  der henviser til rapporten af 11. april 2006 udarbejdet af Jean-Claude Juncker med titlen "A sole ambition for the European continent" ("En fælles ambition for det europæiske kontinent"),

–  der henviser til rapporten fra Europarådets arbejdsgruppe på højt plan fra oktober 2022,

–  der henviser til sin beslutning af 19. maj 2010 om de institutionelle aspekter af Den Europæiske Unions tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder(1),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(2),

–  der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2020 om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(3),

–  der henviser til sin beslutning af 24. juni 2021 om Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2020(4),

–  der henviser til sin beslutning af 19. maj 2022 om Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2021(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 225,

–  der henviser til PACE's forretningsordens artikel 66,

–  der henviser til rapporten om det endelige resultat af konferencen om Europas fremtid af 9. maj 2022, navnlig punkt 2 i forslag 48 med titlen "Kultur og udveksling",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A9-0056/2023),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union og Europarådet er naturlige partnere og allierede med hensyn til at fremme og overvåge menneskerettigheder, respekten for de grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati og retsstatsprincippet på det europæiske kontinent; der henviser til, at EU og Europarådet har forpligtet sig til at skabe større enhed mellem de europæiske lande gennem fremme af demokratisk stabilitet og sikkerhed;

B.  der henviser til, at de vedvarende interne og eksterne udfordringer for den regelbaserede multilaterale orden, demokratiet og retsstatsprincippet samt den russiske angrebskrig mod Ukraine og den indvirkning, disse har på menneskerettighedssituationen i Europa, giver stærke argumenter for yderligere at styrke det institutionelle samarbejde mellem EU og Europarådet;

C.  der henviser til, at Europarådets Ministerkomité den 15. marts 2022 som følge af Den Russiske Føderations aggression mod Ukraine og efter den enstemmigt vedtagne udtalelse fra Europarådets Parlamentariske Forsamling besluttede, at Den Russiske Føderation skulle ophøre med at være medlem af Europarådet efter 26 års medlemskab;

D.  der henviser til, at udelukkelsen af Rusland betyder en stor ændring for Europarådet og det europæiske kontinents fremtid; der henviser til, at denne udvikling betyder, at EU's 27 medlemsstater nu udgør to tredjedele af den befolkning, der repræsenteres af Europarådets medlemslande; der henviser til, at forbindelserne mellem EU-27 og Europarådet vil blive påvirket heraf;

E.  der henviser til, at 2022 markerede 15-året for undertegnelsen af aftalememorandummet mellem Europarådet og Den Europæiske Union og af aftalen om styrkelse af samarbejdet mellem Europarådets Parlamentariske Forsamling og Europa-Parlamentet;

F.  der henviser til, at selv om EU og Europarådet har særskilte og meget forskellige retssystemer, er det i "Retningslinjerne for forbindelserne mellem Europarådet og Den Europæiske Union(6)" fra 2005 allerede understreget, at "det fælles mål om et Europa uden nye skillelinjer bedst kan nås ved at gøre passende brug af de normer og standarder samt de erfaringer og den ekspertise, der er udviklet i Europarådet i løbet af et halvt århundrede", og fastslået, at "det retlige samarbejde" mellem organisationerne "bør fortsætte og videreudvikles" med retningslinje nr. 5, hvori det hedder, at EU "skal bestræbe sig på at gennemføre disse aspekter af Europarådets konventioner inden for sit kompetenceområde i EU-retten";

G.  der henviser til, at det i aftalememorandummet fra 2007 mellem de to organisationer hedder, at Den Europæiske Union betragter Europarådet som den europæiske referencekilde for menneskerettigheder, og at "Europarådet fortsat vil være benchmark for menneskerettigheder, retsstatsprincippet og demokrati i Europa";

H.  der henviser til, at den nuværende ramme for samarbejdet mellem EU og Europarådet ikke tager hensyn til Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 eller det strategiske samarbejdspartnerskab om retsstatsprincippet, demokrati og menneskerettigheder, som de to organisationer hidtil har konsolideret;

I.  der henviser til, at artikel 220, stk. 1, i TEUF fastsætter, at Unionen skal etablere alle passende former for samarbejde med Europarådet; der henviser til, at artikel 6, stk. 2, i TEU fastsætter, at Unionen skal tiltræde EMRK;

J.  der henviser til, at PACE i sin resolution 2430 (2022) med titlen "Beyond the Lisbon Treaty: strengthening the strategic partnership between the Council of Europe and the European Union" (Efter Lissabontraktaten: styrkelse af det strategiske partnerskab mellem Europarådet og Den Europæiske Union) opfordrede til en fornyet fremdrift med henblik på at styrke det strategiske partnerskab mellem Europarådet og Den Europæiske Union;

K.  der henviser til, at Europarådets Ministerkomité i sin afgørelse CM/Del/Dec(2022)132/4 om samarbejde mellem Europarådet og Den Europæiske Union også opfordrede til, at samarbejdet med Den Europæiske Union intensiveres yderligere i lyset af de mange udfordringer, som Europa står over for i øjeblikket;

L.  der henviser til, at Europarådets generalsekretær i juni 2022 nedsatte en refleksionsgruppe på højt plan med henblik på at fremsætte henstillinger vedrørende Europarådets rolle i forbindelse med imødegåelsen af de nye udfordringer, som Europa og verden står over for; der henviser til, at refleksionsgruppen fremsatte sine henstillinger i oktober 2022 og f.eks. anbefalede en styrkelse af den politiske dialog mellem Europarådet og Den Europæiske Union, og at det overvejes at ajourføre og styrke MoU fra 2007;

M.  der henviser til, at Europarådets Ministerkomité den 7. november 2022 vedtog at afholde et fjerde topmøde mellem stats- og regeringscheferne for Europarådets medlemsstater i Reykjavik, Island, den 16.-17. maj 2023 med repræsentanter fra EU, der henviser til, at spørgsmålet om samarbejdet mellem EU og Europarådet forventes at stå på dagsordenen for topmødet, som vil finde sted på et vigtigt tidspunkt og udgør en mulighed for at opgradere forbindelserne mellem de to organisationer;

N.  der henviser til, at EU fortsat er den største bidragyder til Europarådets tekniske samarbejdsaktiviteter, der omfatter EU's udvidelsesregion, landene i Det Østlige Partnerskab, EU's medlemsstater, det sydlige Middelhavsområde og Centralasien samt tematiske områder; der henviser til, at det samlede omfang af det fælles programsamarbejde mellem Europarådet og EU i 2021 nåede op på 207,4 mio. EUR; der henviser til, at fælles samarbejdsprogrammer inden for retsstatssektoren tegnede sig for 54,7 % af det kumulative budget i 2021;

O.  der henviser til, at det finansielle omfang af de fælles programmer, der er gennemført i EU's medlemsstater, fortsat er steget støt i de seneste år siden 2019 på grund af de strukturerede fælles samarbejds- og tekniske støtterammer, der er indført under EU's støtteprogram for strukturreformer og tekniske støtteinstrument;

P.  der henviser til, at Europarådets Udviklingsbank (CEB) er den ældste europæiske multilaterale udviklingsbank med et udelukkende socialt mandat; der henviser til, at CEB udover at samarbejde med andre internationale finansielle institutioner og flere specialiserede FN-agenturer, samarbejder CEB også regelmæssigt med EU om fælles initiativer såsom investeringsrammen for Vestbalkan, naboskabsinvesteringsfaciliteten og partnerskabet med Østeuropa inden for energieffektivitet og miljø (E5P);

Q.  der henviser til, at forhandlingerne om EU's tiltrædelse af EMRK, der blev suspenderet efter EU-Domstolens udtalelse af 18. december 2014 om uforeneligheden med EU-traktaterne af udkastet til aftale om EU's tiltrædelse, blev genoptaget i september 2020 og er nået den afsluttende fase;

R.  der henviser til, at EU og kandidatlandene allerede i høj grad er afhængige af Europarådet i forbindelse med overvågningen og fremme af retsstatsprincippet i sine medlemsstater; der henviser til, at de informationskilder, som Kommissionen anvender ved fastsættelsen af benchmarks til måling af retsstatssituationen og retssystemernes funktion i medlemsstaterne, omfatter tjeklisten over retsstatskriterier fra Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret (Venedigkommissionen), rapporter bestilt af EU fra Europarådets agenturer, såsom den årlige undersøgelse af retssystemernes funktion, som EU har bestilt hos Europa-Kommissionen for et effektivt retsvæsen som led i EU's resultattavle for retsområdet, og regelmæssige rapporter om emner vedrørende retsstatsprincippet udarbejdet af Europarådets agenturer, navnlig om retsvæsenets uafhængighed og bekæmpelsen af korruption;

S.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til, at der oprettes en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, der dækker alle aspekter af artikel 2 i TEU; der henviser til, at oprettelsen af en sådan mekanisme vil skabe mulighed for et formaliseret, struktureret og omfattende samarbejde mellem EU og Europarådet om forsvar af disse værdier gennem en særlig partnerskabsaftale;

T.  der henviser til, at Europarådet har tilegnet sig omfattende erfaring og ekspertise inden for mellemstatsligt samarbejde og bistandsaktiviteter inden for menneskerettigheder, idet det har oprettet flere menneskerettighedsovervågnings- og kontrolmekanismer og forskellige respekterede menneskerettighedsovervågningsudvalg såsom Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder, Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf, Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance, Ekspertkomitéen vedrørende den Europæiske Pagt om Regionale Sprog eller Mindretalssprog, Den Rådgivende Komité vedrørende Rammekonventionen om Beskyttelse af Nationale Mindretal samt Europarådets menneskerettighedskommissær; der henviser til, at det forhold, at EU ikke har tiltrådt Europarådets vigtige menneskerettighedskonventioner, forhindrer EU i at blive repræsenteret i deres tilsynsorganer;

U.  der henviser til, at Venedigkommissionens foranstaltninger er baseret på de tre hovedprincipper i den europæiske forfatningsmæssige arv: demokrati, menneskerettigheder og retsstatsforhold; der henviser til, at Venedigkommissionen blev oprettet i 1990 for at imødekomme det presserende behov for at bistå de central- og østeuropæiske lande med at vedtage nye forfatninger efter Berlinmurens fald; der henviser til, at Venedigkommissionen har spillet en stor rolle i demokratiseringen af de central- og østeuropæiske lande, der ønsker at tiltræde EU; der henviser til, at Venedigkommissionens udtalelser har stor autoritet og i de fleste tilfælde følges; der henviser til, at EU kraftigt har opfordret de stater, der ønsker at tiltræde EU, samt de nuværende medlemmer til at efterkomme dets udtalelser;

V.  der henviser til, at aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Europarådet om samarbejde mellem Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Europarådet fra 2008 fastlagde en generel samarbejdsramme med henblik på at udvikle fælles projekter på områder af gensidig interesse, for at indgå i dialog med interessenter med henblik på at forbedre respekten for de grundlæggende rettigheder i Europa, koordinere kommunikationsaktiviteter for at øge bevidstheden om de grundlæggende rettigheder, informere hinanden om resultaterne af hver organisations aktiviteter og udveksle data og høre hinanden på operationelt plan;

W.  der henviser til, at årsberetningerne om samarbejdet mellem Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Europarådet viser bredden og dybden af samarbejdet, lige fra høringer om specifikke projekter og aktiviteter, regelmæssig data- og informationsudveksling, deltagelse i høringer i Europarådets Parlamentariske Forsamling, deltagelse i møder om iværksættelse af projekter, fælles projekter og aktiviteter, agenturets observatørstatus i flere af Europarådets overvågningsudvalg og mellemstatslige udvalg, deltagelse i de respektive civilsamfundsstrukturer til gensidige henvisninger til hinandens arbejde;

X.  der henviser til, at oprettelsen af Den Europæiske Unions informationssystem for grundlæggende rettigheder (EFRIS) samler menneskerettighedsoplysninger fra Europarådet, De Forenede Nationer og EU i ét online-rum, herunder siden 2022 data, analyser og konklusioner genereret i henhold til rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal (FCNM);

Y.  der henviser til, at et afgørende område for samarbejdet med Europarådet bør være at bekæmpe forskelsbehandling af og forbedre rettighederne for sårbare personer såsom kvinder, personer med handicap, romaer, LGBTI+-personer og ældre, som stadig ikke respekteres fuldt ud i medlemsstaterne;

Z.  der henviser til, at Istanbulkonventionen, der trådte i kraft den 1. august 2014, blev undertegnet af EU den 12. juni 2017, men endnu ikke er ratificeret; der henviser til, at Rådet den 21. februar 2023 anmodede om Parlamentets godkendelse til at vedtage afgørelserne om indgåelse af EU's tiltrædelse af konventionen, hvilket var nødvendigt inden den endelige godkendelse i Rådet; der henviser til, at alle EU's medlemsstater har undertegnet Istanbulkonventionen, men at kun 21 af dem har ratificeret den; der henviser til, at EU's tiltrædelse af konventionen ikke fritager medlemsstaterne fra at ratificere den på nationalt plan, og at de to processer bør gå hånd i hånd;

AA.  der henviser til, at den europæiske socialpagt og den reviderede europæiske socialpagt har været skelsættende instrumenter til beskyttelse og håndhævelse af grundlæggende fagforeninger, arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder og forbedring af de europæiske borgeres arbejds- og levevilkår; der henviser til, at 22 EU-medlemsstater har ratificeret det oprindelige charter, og at 22 medlemsstater også har ratificeret det reviderede charter;

AB.  der henviser til, at Europarådet er den eneste paneuropæiske mellemstatslige organisation, der tilbyder retlige instrumenter og mekanismer til beskyttelse af mindretal i hele Europa; der henviser til, at Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal er det hidtil mest omfattende juridisk bindende multilaterale instrument, der har til formål at beskytte rettighederne for personer, der tilhører nationale mindretal; der henviser til, at overvågningsprocessen under rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal har et godt omdømme; der henviser til, at erkendelsen af behovet for at beskytte mindretal gennem dette særlige instrument opstod som følge af de voldelige konflikter, der plagede Europa i 1990'erne; der henviser til, at den samme bekymring førte til vedtagelsen i 1993 af Københavnskriterierne om respekt for mindretals rettigheder i forbindelse med EU's udvidelsespolitik; der henviser til, at mindretal har brug for en retlig ramme i Unionen for at sikre og overvåge deres rettigheder;

AC.  der henviser til, at den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog er den eneste europæiske konvention til beskyttelse og fremme af historiske regionale sprog og mindretalssprog i Europa; der henviser til, at det overordnede mål med dette instrument er at bevare mindretalssprog og regionale sprog som en væsentlig del af den europæiske kulturarv;

AD.  der henviser til, at EU har undertegnet og ratificeret Bernkonventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder; der henviser til, at Europarådet, som er vært for dens stående udvalg, er ved at udforme en passende retlig ramme for bekæmpelse af miljøkriminalitet; der henviser til, at Europarådets Ministerkomité har anbefalet, at medlemsstaterne overvejer at anerkende retten til et rent, sundt og bæredygtigt miljø som en menneskeret; der henviser til, at de globale miljø- og klimaudfordringer, som vi i øjeblikket står over for, bedre kan tackles med fælles tiltag og koordinering mellem EU og Europarådet;

AE.  der henviser til, at Europarådet har opfordret Den Europæiske Union til at tilslutte sig Europarådets udvidede delvise aftale om europæiske kulturruter så hurtigt som muligt;

AF.  der henviser til, at Europarådets virkninger rækker ud over det europæiske kontinent, da mange af dets konventioner er åbne for undertegnelse på globalt plan, og flere af dets mekanismer har virkninger over hele verden;

AG.  der henviser til, at hensigtserklæringen om samarbejde mellem Europarådet og Kommissionen i EU's udvidelsesregion og landene i Det Østlige Partnerskab samt landene i det sydlige Middelhavsområde fra 2014 fastlagde en strategisk ramme, der skal bidrage til at fremme menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet i EU's udvidelses- og naboskabsregioner på grundlag af Europarådets bindende internationale konventioner, overvågningsorganer og bistandsprogrammer; der henviser til, at de fælles programmer og rammer for programsamarbejder, der gennemføres inden for denne ramme, er et afgørende element i Unionens udvidelses- og naboskabspolitik;

AH.  der henviser til, at forslag nr. 48 fra konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid understreger, at mindretalssprog og regionale sprog kræver yderligere beskyttelse, og noterer sig Europarådets konvention om mindretalssprog og rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal;

AI.  der henviser til, at de parlamentariske forbindelser mellem de to institutioner endnu ikke har udnyttet det fulde potentiale i aftalen om styrkelse af samarbejdet mellem PACE og Parlamentet og kan styrkes yderligere;

Yderligere styrkelse af de institutionelle forbindelser

1.  anerkender, at de institutionelle forbindelser mellem EU og Europarådet som to organisationer med samme internationale status har udviklet sig betydeligt over tid til et strategisk partnerskab;

2.  mener, at det er nødvendigt yderligere at styrke det institutionelle samarbejde mellem EU og Europarådet og sætte nyt skub i det bilaterale samarbejde om fremme og forsvar af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder, herunder mindretals rettigheder;

3.  bemærker, at samarbejdet mellem de to internationale organisationer er vokset i årenes løb, mens der stadig er potentiale for mere "interorganisatorisk samarbejde", eftersom EU i overensstemmelse med retningslinjerne fra 2005 om forbindelserne mellem Europarådet og Den Europæiske Union bestræber sig på at gennemføre disse aspekter af Europarådets konventioner og andre instrumenter i EU-retten, hvor Unionen har de respektive beføjelser;

4.  understreger det forhold, at de områder, hvor de to organisationers aktiviteter overlapper og supplerer hinanden, er øget i antal, efterhånden som EU gradvist er blevet til en politisk union; mener derfor, at det i betragtning af den hyppige overlapning af kompetencer er vigtigt at undgå dobbeltarbejde eller forskellige standarder; mener i denne forbindelse, at det er vigtigt at etablere passende konsultationskanaler mellem Den Europæiske Union og Europarådet, som vil gøre det muligt at koordinere det normative arbejde i igangsætningsfasen, navnlig inden for det nuværende eller et kommende MoU;

5.  påpeger, at institutionelle udvekslinger på alle niveauer vil være til gavn for begge organisationer, bidrage til at sikre et afbalanceret institutionelt forhold mellem de to organisationer og øge Europarådets synlighed.

EU's tiltrædelse af EMRK og andre former for samarbejde om grundlæggende rettigheder

6.  minder om, at Lissabontraktaten indførte en retlig forpligtelse for EU til at tiltræde EMRK, der er nedfældet i artikel 6, stk. 2, i TEU, og fastsatte betingelserne for en aftale om denne tiltrædelse i henhold til protokollen om artikel 6, stk. 2, i TEU; noterer sig EU-Domstolens udtalelse 2/13 om udkastet til aftale om EU's tiltrædelse af EMRK af 18. december 2014;

7.  glæder sig over Kommissionens og Rådets fornyede tilsagn om EU's tiltrædelse af EMRK og genoptagelse af forhandlingerne i 2020; bekræfter på ny sit stærke engagement i og sin støtte til EU's tiltrædelse af EMRK(7); glæder sig over den aftale, der blev indgået mellem parterne på det 18. møde i 46+1-forhandlingsgruppen, og beslutningen om foreløbigt at nå til enighed om en pakke af reviderede udkast til tiltrædelsesinstrumenter; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger og gøre alt for at løse de udestående spørgsmål om retsakter inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og imødekomme alle de bekymringer, som EU-Domstolen gav udtryk for i sin udtalelse 2/13 af 18. december 2014, med henblik på at afslutte forhandlingerne på vellykket vis, ideelt set inden Europarådets fjerde topmøde, som finder sted den 16. og den 17. maj 2023 i Island; mener, at disse udestående spørgsmål er komplekse, men ikke uovervindelige;

8.  understreger, at tiltrædelsen er et prioriteret mål for begge organisationer; understreger, at EU's tiltrædelse af EMRK vil have mange fordele, herunder styrket sammenhæng mellem EU-retten og Europarådets konventionsordning og harmonisering af menneskerettighedslovgivningen og retspraksis mellem EU og Europarådet; understreger endvidere, at tiltrædelsen vil placere EU under Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (ECHR) jurisdiktion og yderligere styrke beskyttelsen af EU-borgerne mod EU-institutionernes og -organernes handlinger ved at give enkeltpersoner mulighed for at indbringe sager mod EU direkte for Menneskerettighedsdomstolen; understreger, at EU's tiltrædelse af EMRK vil skabe en ekstern mekanisme, der er absolut nødvendig for at sikre overholdelsen af menneskerettigheder, og at EU og dets institutioner og organer fuldt ud respekterer retsstaten;

9.  understreger, at EU's rolle i konventets system som følge af tiltrædelsen vil blive mere fremtrædende, da det vil omfatte et forholdsmæssigt bidrag til Europarådets budget, udnævnelse af kandidater til dommerembedet i ECHR, deltagelse af en delegation fra Europa-Parlamentet i PACE-møder i forbindelse med valget af dommere til ECHR og repræsentation i Ministerkomitéen, når det fører tilsyn med gennemførelsen af ECHR's domme;

10.  glæder sig over de værdifulde bidrag, som EMRK og ECHR's retspraksis har ydet til forsvaret og fremme af retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i EU; opfordrer til et tæt og forbedret retligt samarbejde mellem ECHR og EU-Domstolen samt yderligere harmonisering mellem konventionssystemet og EU-retten; er bekymret over graden af ikke-gennemførte domme afsagt af ECHR, hvilket har en negativ virkning på retsstatsprincippet og svækker Unionens optræden udadtil med hensyn til menneskerettigheder, navnlig over for tredjelande, der er medlemmer af Europarådet; opfordrer alle medlemsstaterne til at sikre sig, at de overholder EMRK og al retspraksis fra ECHR; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge EU-medlemsstaternes overholdelse af ECHR's domme og i denne forbindelse anvende relevante værktøjer såsom retsstatsmekanismen og, hvor det er relevant, forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet; forpligter sig til yderligere at vurdere, hvordan det kan sikres, at medlemsstaterne i højere grad overholder ECHR's retspraksis inden for EU's nuværende og fremtidige politiske og retlige rammer, herunder muligheden for traktatændringer;

11.  minder om relevansen af det lovende samarbejde mellem Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Europarådet – som eksemplificeret i rapporten om samarbejd fra 2022 mellem Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Europarådet – i forbindelse med forfølgelsen af fælles mål og strategiske prioriteter i forbindelse med fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, herunder behovet for at undgå overlapning og sikre komplementaritet mellem Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Europarådet;

12.  er af den opfattelse, at det er nyttigt, at både Europarådet og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder udvider deres forbindelser yderligere, f.eks. ved at udvide Europarådets konventioner, der er omfattet af EFRIS, og ved at opfordre Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at bidrage til Venedigkommissionens arbejde;

13.  opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med Europarådet om kunstig intelligens og nye digitale teknologier, herunder retshåndhævende myndigheders hensigtsmæssige brug heraf og deres indvirkning på menneskerettighederne, retsstatsprincippet og demokratiet;

14.  opfordrer Kommissionen til at styrke samarbejdet og komplementariteten på alle menneskerettighedsrelaterede områder, hvor Europarådet har udviklet omfattende aktiviteter såsom bekæmpelsen af forskelsbehandling og bekæmpelsen af menneskehandel, migration, retfærdighed og ligestilling;

EU's tiltrædelse af andre af Europarådets konventioner og deltagelse i Europarådets organer og associerede agenturer

15.  går ind for EU's bredest mulige tilpasning til Europarådets konventionsordning gennem færdiggørelsen af dets tiltrædelse af andre af Europarådets traktater, som det allerede har undertegnet, f.eks. Istanbulkonventionen, og arbejder hen imod EU's tiltrædelse af andre traktater, som det endnu ikke er part i som f.eks. den europæiske konvention til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanærende behandling eller straf, Lanzarotekonventionen, strafferetskonventionen og civilretskonvention om korruption; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre fremskridt med hensyn til Den Europæiske Unions tiltrædelse af den reviderede europæiske socialpagt og til at foreslå en tidsplan for opfyldelsen af dette mål; er overbevist om, at EU's tiltrædelse af disse konventioner vil øge dets effektivitet inden for de omfattede områder og fremme synergier og lette samarbejdet mellem de to organisationer;

16.  glæder sig over, at et overvældende flertal af de konventioner, der forhandles i Europarådet, giver EU mulighed for at tiltræde dem, og understreger det forhold, at EU selv har spillet en rolle ved forhandlingen af disse konventioner;

17.  ser med tilfredshed på EU's undertegnelse af Istanbulkonventionen den 13. juni 2017; understreger, at EU's tiltrædelse af konventionen vil udgøre en sammenhængende europæisk retlig ramme for EU's interne og eksterne politikker til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og kønsbestemt vold og til beskyttelse og støtte af ofre; understreger det forhold, at EU's tiltrædelse vil muliggøre bedre overvågning, fortolkning og gennemførelse af de EU-love, programmer og fonde, der er relevante for konventionen, sammen med bedre indsamling af sammenlignelige opdelte data på EU-plan; glæder sig i denne forbindelse over Rådets aftale om at anmode om Parlamentets godkendelse til at vedtage afgørelserne om indgåelse af EU's tiltrædelse af konventionen; opfordrer indtrængende Rådet til at intensivere drøftelserne og procedurerne for at sikre EU's hurtige ratificering af Istanbulkonventionen, der kun kræver kvalificeret flertal i Rådet; opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at Europa-Parlamentet inddrages fuldt ud i konventionens overvågningsproces efter EU's tiltrædelse; opfordrer på det kraftigste de seks resterende medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret Istanbulkonventionen, til straks at gøre dette;

18.  understreger, at tiltrædelse af visse traktater om Europarådet vil gøre det muligt for EU at spille en aktiv rolle i Europarådets organer, lette koordineringen mellem EU og Europarådet og i visse tilfælde gøre det muligt for Europarådets organers aktiviteter at omfatte EU-organer og agenturer; mener, at dette yderligere kan forbedre partnerskaber og synergier mellem de respektive organisationer og samtidig undgå overlapninger inden for deres indsatsområder; gentager sin opfordring til Den Europæiske Union om at blive fuldgyldigt medlem af Sammenslutningen af Stater mod Korruption, hvor EU har haft observatørstatus siden 2019; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for EU's fulde integration i Den Europæiske Kommission for et Effektivt Retsvæsen, Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), ekspertudvalget om evaluering af foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, ekspertgruppen om vold mod kvinder og vold i hjemmet og Udvalget til Forebyggelse af Tortur så hurtigt som muligt og til at holde Parlamentet ajour om fremskridtene med denne evaluering;

19.  understreger den særlige betydning af et tæt samarbejde med Europarådet i bekæmpelsen af seksuel udnyttelse af børn og seksuelt misbrug; understreger betydningen af Lanzarotekonventionen som den første internationale traktat, der omhandler seksuelt misbrug af børn i hjemmet eller i familien, og som kan tiltrædes af enhver stat i verden, hvilket øger effektiviteten af bekæmpelsen af denne forbrydelse på internationalt plan; mener, at EU bør afslutte sin tiltrædelse af denne konvention så hurtigt som muligt;

20.  gentager betydningen af samarbejde i straffesager såsom bekæmpelsen af menneskehandel og terrorisme;

21.  mener, at det er nødvendigt yderligere at styrke samarbejdet på menneskerettighedsområdet i forbindelse med miljøbeskyttelse og bekæmpelse af miljøkriminalitet;

Revision af rammerne for det retlige samarbejde

22.  mener, at den eksisterende ramme for samarbejdet mellem EU og Europarådet bør revideres for at gøre status over de ændringer, som Lissabontraktaten har medført, og udviklingen i forbindelserne mellem de to organisationer; foreslår i denne forbindelse en revision af aftalememorandummet fra 2007 med en analyse af, hvilke områder af samarbejdet der var vellykket, og hvor samarbejdet bør styrkes yderligere og udvides med henblik på at opgradere det til det vigtigste retlige instrument til koordinering af samarbejdet mellem EU og Europarådet på en omfattende måde; foreslår endvidere at supplere memorandummet med aftaler om foranstaltninger vedrørende specifikke spørgsmål;

23.  glæder sig over, at Ministerkomitéen og PACE har overvejet en yderligere styrkelse af samordningen, koordineringen, den politiske dialog og det tekniske samarbejde med Den Europæiske Union, idet der lægges vægt på spørgsmål vedrørende demokratisk sikkerhed og retsstatsprincippet;

24.  forventer, at det fjerde topmøde mellem Europarådets medlemsstater i Reykjavik, Island, den 16. og den 17. maj 2023 på grundlag af denne proces og arbejdet i Europarådets refleksionsgruppe på højt plan også vil fremlægge klare konklusioner om det fremtidige samarbejde og forhold mellem Europarådet og EU;

25.  støtter afholdelsen af det fjerde topmøde mellem stats- og regeringscheferne i Europarådet og opfordrer Europarådets generalsekretariat til at invitere repræsentanter for EU som observatører; opfordrer i øvrigt Det Europæiske Råd til at inddrage Europarådet i forbindelse med planlægningen af topmøder i Det Europæiske Politiske Fællesskab;

Partnerskab om en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder

26.  gentager sin holdning(8) om behovet for at oprette en mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, der dækker alle de værdier, der er fastsat i artikel 2 i TEU; understreger, at dette bør trække på Europarådets erfaringer og ekspertise; minder om, at Parlamentet også gav udtryk for behovet for at inddrage Europarådet og dets relevante organer i denne mekanisme, herunder gennem et mere struktureret partnerskab, i sine beslutninger om Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2020 og 2021 af 24. juni 2021 og 19. maj 2022;

27.  mener i betragtning af dette, at EU og Europarådet bør indgå en særlig aftale om mekanismen for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, der dækker alle de værdier, der er fastsat i artikel 2 i TEU;

28.  understreger, at EU bør trække på Europarådets omfattende ekspertise og anerkendte processer vedrørende menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og rettigheder for personer, der tilhører mindretal, bekæmpelse af korruption og forbedring af retlige processer; påpeger, at i betragtning af det udvidede samarbejde om retsstatsprincippet og EU's omfattende afhængighed af Europarådets benchmarks bør det eksisterende samarbejde formaliseres og struktureres yderligere, hvorved der sikres bedre samarbejde og øget synlighed af Europarådets aktiviteter;

29.  anerkender Venedigkommissionens vigtige arbejde og vigtige ekspertise med hensyn til at forbedre de demokratiske institutioners funktionsmåde og respekten for de grundlæggende rettigheder, retssystemernes funktionsmåde og afviklingen af valg og folkeafstemninger; tilskynder til yderligere samarbejde mellem EU og Venedigkommissionen, herunder i forbindelse med udvidelsesprocessen;

30.  minder om, at Kommissionens systematiske overvågning i kandidatlandene under evalueringen af kandidatlandenes fremskridt hen imod tiltrædelse på grundlag af Københavnskriterierne i vid udstrækning har været baseret på de standarder, der er udviklet af Europarådet, herunder gennem den ekspertise og de udtalelser, der er offentliggjort af Venedigkommissionen;

31.  minder om, at EU anser kandidatlandenes gennemførelse af rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal for at være et vigtigt element i tiltrædelseskriterierne for beskyttelse af mindretal, og anerkender den vigtige rolle, som denne rammekonvention har spillet i den europæiske integrationsproces; understreger, at rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal fortsat bør være en vigtig reference for Unionens demokratiske liv; er af den faste overbevisning, at Den Europæiske Union af hensyn til konsekvens, opretholdelse og fremme af demokratiske standarder samt tilslutning til beskyttelse af mindretal som et fælles generelt retsprincip i hele EU bør indarbejde standarderne i rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal i sin overvågning af retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i EU; understreger, at et styrket samarbejde på området mindretalsrettigheder sandsynligvis vil føre til øget overholdelse af Europarådets standarder og henstillinger, men også vil give mulighed for mere målrettet finansiering, herunder i forbindelse med udvidelse eller genopbygning efter konflikter;

32.  gentager derfor sin opfordring til Den Europæiske Union om at tiltræde rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog(9) og opfordrer til tættere retlige bånd mellem EU og Europarådet om mindretalsrettigheder, ikke mindst i lyset af udvidelsesprocessen for Vestbalkan, Tyrkiet, Ukraine, Moldova og Georgien;

33.  opfordrer til strategisk og velkoordineret samarbejde mellem EU og Europarådet for at tackle den udbredte og alvorlige udelukkelse, diskrimination og fattigdom, som romaerne står over for i Europa, og til øgede synergier mellem aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af Council of Europe Strategic Action Plan for Roma and Traveller Inclusion (2020-2025) (Europarådets strategiske handlingsplan for integration af romaer og omrejsende grupper (2020-2025)) og EU's strategiske ramme for romaer 2020-2030;

34.  opfordrer til en styrkelse af det institutionelle samarbejde mellem EU og Europarådet om ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder, bekæmpelse af forskelsbehandling af LGBTIQ+-personer og kønsbaseret vold;

35.  bemærker, at både EU og Europarådet bør fortsætte med at samarbejde om spørgsmål vedrørende støtte til journalisters arbejde, beskyttelse af mediefriheden og bekæmpelse af hadefuld tale og den manipulerende spredning af desinformation og udenlandsk og indenlandsk indblanding i afvikling af valg; mener, at EU bør bygge på det gode arbejde i platformen for journalistik og beskyttelse af journalisters sikkerhed og arbejde tæt sammen med styringskomitéen vedrørende medier og informationssamfundet; understreger betydningen af at fremme et gunstigt miljø for ytringsfriheden i Europa både offline og online i overensstemmelse med Europarådets henstilling af 7. marts 2018 om mediepluralisme og gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab;

36.  mener, at det er nødvendigt at forbedre det institutionelle samarbejde mellem EU og Europarådet ved yderligere at fremme lokalt og regionalt demokrati samt regionalt og grænseoverskridende samarbejde;

Samarbejde inden for uddannelse, kultur og sproglig mangfoldighed

37.  påpeger, at artikel 165, stk. 3, og artikel 167, stk. 3, i TEUF udtrykkeligt giver EU mandat til at etablere alle passende former for samarbejde med Europarådet inden for uddannelse, sport og kultur; minder om det bemærkelsesværdige arbejde, som Europarådets institutioner har udført, og som bør danne grundlag for EU's projekter på dette område;

38.  understreger betydningen af uddannelse for at cementere en kultur med respekt for menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet i vores samfund; glæder sig over Europarådets vigtige arbejde gennem dets kompetenceramme for demokratisk kultur; opfordrer EU til at øge sit engagement med Europarådet på dette område; opfordrer til, at der indføres en fælles referenceramme for folkeoplysning, der lægger vægt på demokrati, retsstatsforhold og menneskerettigheder;

39.  glæder sig over succesen i forbindelse med Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog, der er blevet uomgængelig i forbindelse med evalueringen af sprogkundskaber;

40.  minder om, at respekt for den sproglige mangfoldighed sammen med respekten for kulturel og religiøs mangfoldighed er en grundlæggende værdi i EU som fastsat i artikel 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 3 i TEU; minder også om, at EU har til opgave at støtte medlemsstaterne i undervisningen og udbredelsen af deres sprog (artikel 165, stk. 2, i TEUF), og at EU er forpligtet til at respektere, beskytte og fremme den kulturelle og sproglige mangfoldighed (artikel 167, stk. 1, i TEUF); understreger, at Europarådets organer kan være yderst nyttefulde i denne stræben;

41.  understreger betydningen af samarbejde, navnlig med hensyn til at fremme og beskytte regionale sprog og mindretalssprog og ‑kulturer, og påpeger, at Unionen ikke effektivt kan forfølge dette mål uden passende koordinering med Europarådets organer; fremhæver, at den mest relevante overvågning i Europa på dette område udføres inden for rammerne af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, som er den vigtigste europæiske retlige referenceramme, og som fremmer brugen af mindretalssprog i det private og offentlige liv samt undervisning heri på forskellige niveauer, herunder gennem fordybelse, med henblik på at sikre, at disse sprog viderebringes;

42.  understreger, at Kommissionen bør tage hensyn til denne overvågning, når den fastlægger mål, finansielle retningslinjer og prioriteter; understreger også, at der med henblik herpå bør finde regelmæssige konsultationer sted mellem de relevante tjenestegrene i Kommissionen og Europarådet mener, at et stærkere samarbejde mellem Kommissionen og ekspertudvalget under den europæiske pagt om regionale sprog og mindretalssprog vil muliggøre en bedre horisontal identifikation af problemområder i hele EU, der berører flere lande, samt finde mulige løsninger med EU-støtte;

43.  gentager sin opfordring(10) til Kommissionen og Rådet om at styrke samarbejdet med Europarådet med henblik på at fremme de grundlæggende værdier kulturel mangfoldighed, interkulturel dialog og bæredygtig territorial udvikling af mindre kendte destinationer, samtidig med at disse steders fælles kulturarv bevares og genoprettes; opfordrer Kommissionen til at overveje Unionens muligheder for at tiltræde Europarådets udvidede delvise aftale om europæiske kulturruter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte bestræbelserne på at fastlægge og kortlægge pilgrimsvejene til Santiago de Compostela og de øvrige af Europarådets kulturruter, herunder i digitalt format, og til at afmærke pilgrimsvejene til Santiago de Compostela, som løber på tværs af kontinentet, med de symboler, som Europarådet har foreslået;

Foranstaltninger udadtil

44.  understreger betydningen af at styrke sammenhængen og komplementariteten i EU-Udenrigstjenesten på menneskerettighedsområdet gennem øget koordinering mellem EU, Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE);

45.  glæder sig over, at der i EU-handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024 er medtaget etableringen af et partnerskab med Europarådet for at sikre universel respekt for de forpligtelser, der følger af internationale instrumenter til at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder og piger, samt fremme af tiltrædelsen af Europarådets konvention om databeskyttelse;

46.  opfordrer EU og Den Europæiske Investeringsbank til at styrke det formaliserede samarbejde med Europarådets Udviklingsbank, der omfatter tilbud om øjeblikkelig og langsigtet bistand til fordrevne personer og flygtninge og støtte til gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration;

47.  tilskynder til samarbejde mellem EU og Europarådet om spørgsmål vedrørende krigsansvar, retfærdighed og genopbygning efter den uberettigede, uprovokerede og ulovlige russiske angrebskrig mod Ukraine;

EU's udvidelse

48.  understreger, at Europarådet er en vigtig partner i EU's udvidelsesproces, idet det samarbejder med EU om at støtte kandidatlande og potentielle kandidatlande med at gennemføre reformer og at opfylde EU's tiltrædelseskriterier, der garanterer demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal, og overvåger fremskridtene på disse områder; mener, at samarbejde mellem EU og Europarådet om udvidelsen bør styrkes yderligere med henblik på at blive mere formelt, struktureret og systematisk;

49.  påpeger Venedigkommissionens betydning for tilvejebringelsen af bistand til reformen af rets-, regerings- og valgprocesserne i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande; understreger, at EU bør sikre, at kandidatlandene overholder alle dens henstillinger på deres vej mod medlemskab;

Parlamentarisk samarbejde

50.  anerkender betydningen af PACE som sin partner, der har inspireret mange af Europarådets konventioner, der har skabt det juridiske grundlag for beskyttelse af menneskerettighederne i og uden for Europa (herunder EMRK), og som fortsat spiller en vigtig rolle med hensyn til at opretholde demokratiet og de grundlæggende rettigheder ved at kontrollere andre organisationer og støtte medlemsstaterne i at overholde menneskerettighedsstandarderne;

51.  glæder sig i denne forbindelse over det effektive samarbejde mellem de parlamentariske forsamlinger i OSCE og Europarådet og Europa-Parlamentet i forbindelse med valgobservationsmissioner;

52.  anerkender den parlamentariske forsamlings grundlæggende arbejde, der fortjener at blive bragt til borgernes kendskab, og som EU respekterer;

53.  glæder sig over Europarådets Parlamentariske Forsamlings opfordring(11) til:

54.  konkluderer, at det parlamentariske samarbejde mellem EU og Europarådet i betragtning af den stigende betydning af det parlamentariske demokrati, der er fastsat i Lissabontraktaten, kunne uddybes, og foreslår på grundlag af forretningsordenens artikel 223 og 225, at der oprettes en interparlamentarisk delegation for et styrket samarbejde med henblik på at forbedre lovgivningen på de fælles aktivitetsområder, øge bevidstheden, tilvejebringe en udveksling om hinandens aktiviteter og funktion og bidrage til en mere systematisk formidling af oplysninger og en mere struktureret og regelmæssig dialog;

55.  opfordrer Kommissionen til at indlede en revision af aftalememorandummet fra 2007 for at tage de nye kompetencer i betragtning, som EU har fået med Lissabontraktatens ikrafttræden, samt til at formalisere det strategiske partnerskab for samarbejde, der er blevet konsolideret mellem de to institutioner, navnlig inden for retsstatsprincippet, demokrati og grundlæggende rettigheder, herunder mindretals rettigheder; udtrykker sin holdning om, at dette strategiske dokument også bør gøres operationelt og suppleres med vedtagelsen af yderligere aftaler om fælles tiltag om specifikke spørgsmål mellem forskellige EU-organer og organer i Europarådet;

o
o   o

56.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne og Europarådets Parlamentariske Forsamling.

(1) EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 72. (2) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 162. (3) EUT C 395 af 29.9.2021, s. 2. (4) EUT C 81 af 18.2.2022, s. 27. (5) EUT C 479 af 16.12.2022, s. 18. (6) Retningslinjerne for forbindelserne mellem Europarådet og Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til Europarådets handlingsplan fra topmødet i Warszawa CM(2005)80 af 17. maj 2005. (7) Europa-Parlamentets beslutning af 19. maj 2010 om de institutionelle aspekter af Den Europæiske Unions tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 72). (8) Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 162) og Europa-Parlamentets beslutning af 7. oktober 2020 om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder (EUT C 395 af 29.9.2021, s. 2). (9) Europa-Parlamentets beslutning af 13. november 2018 om minimumsstandarder for mindretal i EU (EUT C 363 af 28.10.2020, s. 13). (10) Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2022 om gennemførelsen af den nye europæiske kulturdagsorden og EU-strategien for internationale kulturelle forbindelser (Vedtagne tekster P9_TA(2022)0444). (11) Resolution af 26. april 2022 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling 2430 (2022) med titlen "Beyond the Lisbon Treaty: strengthening the strategic partnership between the Council of Europe and the European Union".

Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2023 om bæredygtige kulstofkredsløb (2022/2053(INI))

P9_TA(2023)0104 A9-0066/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den 21. partskonference (COP21) under FN's rammekonvention om klimaændringer og den 11. partskonference, der tjente som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), som blev holdt i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015, og Parisaftalen, som blev vedtaget ved afgørelse 1/CP.21, navnlig artikel 2 og artikel 6, stk. 2 og 4, deri,

—  der henviser til FN's biodiversitetskonvention (UNCBD),

—  der henviser til FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD),

—  der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG),

—  der henviser til rapporterne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), navnlig dets særrapport af 8. oktober 2018 om global opvarmning på 1,5 °C, dets sjette vurderingsrapport (AR6) og dets sammenfattende rapport derom med titlen "Climate Change: 2021: The Physical Science Basis" (Klimaændringer 2021: det fysiske videnskabelige grundlag), offentliggjort den 9. august 2021,

—  der henviser til IPCC's rapporter med titlen "Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability" (Klimaændringer 2022: virkninger, tilpasning og sårbarhed), offentliggjort den 28. februar 2022, og "Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change" (Klimaændringer 2022: modvirkning af klimaændringer), offentliggjort den 4. april 2022, dets særrapport af 24. september 2019 om havet og kryosfæren i et klima i forandring og dets særrapport af 8. august 2019 om klimaændringer og landarealer,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om Den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. december 2021 om bæredygtige kulstofkredsløb (COM(2021)0800),

—  der henviser til arbejdsdokument af 15. december 2021 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Sustainable carbon cycles – Carbon farming" (Bæredygtige kulstofkredsløb – Kulstofbindende dyrkning) (SWD(2021)0450),

—  der henviser til arbejdsdokument af 15. december 2021 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Sustainable carbon cycles for a 2050 climate-neutral EU" (Bæredygtige kulstofkredsløb for et klimaneutralt EU i 2050) (SWD(2021)0451),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og forordning (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov")(1) navnlig artikel 32 heri,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 af 6. april 2022 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030(2),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik(3),

—  der henviser til dets holdning(4) af 14. juli 2021 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2018/841 for så vidt angår anvendelsesområdet, forenkling af overholdelsesregler, fastsættelse af medlemsstaternes mål for 2030 og forpligtelse til kollektiv opnåelse af klimaneutralitet senest i 2035 i arealanvendelses-, skovbrugs- og landbrugssektoren og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 for så vidt angår forbedring af overvågning, rapportering, sporing af fremskridt og revision (COM(2021)0554),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "En jord til bord‑strategi – for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" (COM(2020)0381) og til Europa‑Parlamentets beslutning af 20. oktober 2021 om denne(5),

—  der henviser til Kommissionens teknisk vejledende håndbog med titlen "Setting up and implementing result-based carbon farming mechanisms in the EU" (Etablering og gennemførelse af resultatbaserede kulstofbindende landbrugsmekanismer i EU), der blev offentliggjort den 29. april 2021,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030 – Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380) og til Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2021 om samme emne(6),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. juli 2021 om ny EU-skovstrategi for 2030 (COM(2021)0572),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner (COM(2020)0663) og til Europa-Parlamentets beslutning af 21. oktober 2021 om samme emne(7),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020 med titlen "En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi – For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa" (COM(2020)0098) og til Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2021 om samme emne(8),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. februar 2021 med titlen " Opbygning af et klimarobust Europa – den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer" (COM(2021)0082) og til Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om samme emne(9),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. marts 2021 med titlen "En handlingsplan for udviklingen af økologisk produktion" (COM(2021)0141) og til Europa-Parlamentets beslutning af 3. maj 2022 om samme emne(10),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. november 2021 med titlen "EU's jordbundsstrategi for 2030 – Udnyttelse af fordelene ved en sund jordbund for mennesker, fødevarer, natur og klima" (COM(2021)0699) og til Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2021 om samme emne(11),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 med titlen "En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje – På vej mod et giftfrit miljø" (COM(2020)0667) og til Europa-Parlamentets beslutning af 10. juli 2020 om samme emne(12),

—  der henviser til sin beslutning af 28. april 2021 om jordbundsbeskyttelse(13),

—  der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen,(14),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "En langsigtet vision for EU's landdistrikter – Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040" (COM(2021)0345),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Henstillinger til medlemsstaterne med henblik på deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik" (COM(2020)0846),

—  der henviser til Kommissionens skrivelser med bemærkninger om medlemsstaternes strategiske planer under den fælles landbrugspolitik,

—  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 12/2021 med titlen "Princippet om, at forureneren betaler: inkonsekvent anvendelse på tværs af EU's miljøpolitikker og foranstaltninger",

—  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 16/2021 med titlen "Den fælles landbrugspolitik og klimaet: Halvdelen af EU's klimaudgifter går til landbruget, men dets emissioner er ikke faldende",

—  der henviser til FN's miljøprograms rapport om emissionskløften fra 2021, der blev offentliggjort den 26. oktober 2021(15),

—  der henviser til "Global Assessment Report on biodiversity and ecosystem services" (Den globale vurderingsrapport om biodiversitet og økosystemydelser) af 31. maj 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES)(16),

—  der henviser til "Manual for the Creation of Blue Carbon Projects in Europe and the Mediterranean" (Manual til skabelse af blå kulstofprojekter i Europa og Middelhavet) fra Den Internationale Union for Naturbevarelse (IUCN) fra 2021,

—  der henviser til undersøgelsen med titlen "Carbon farming – Making agriculture fit for 2030" (Kulstofbindende dyrkning – landbruget skal gøres parat til 2030), som Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed havde anmodet om, og som blev offentliggjort den 30. november 2021(17),

—  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om genopretning af bæredygtige kulstofkredsløb (NAT/846-EESC-2021),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0066/2023),

A.  der henviser til, at omstillingen til bæredygtige fødevaresystemer i overensstemmelse med den europæiske grønne pagts ambitioner om klimaneutralitet senest i 2050 bør gøres til en central del af landbrugs- og fødevarepolitikkerne; der henviser til, at kulstofbindende dyrkning har potentiale til at bidrage til EU's klima- og biodiversitetsmål samt til at støtte bæredygtig fødevareproduktion;

B.  der henviser til, at forskellige kulstofkredsløb reagerer forskelligt og derfor bør behandles særskilt; der henviser til, at der skal gøres større brug af biologiske kulstofdræn på en måde, der fremmer biodiversitet og økosystemtjenester; der henviser til, at genopretning af naturen er af afgørende betydning for at kunne reagere på flere globale kriser; der henviser til, at ordninger for kulstofbindende dyrkning, som kan anvendes frivilligt af støttemodtagerne, kan bidrage til at opfylde klima- og biodiversitetsmålene og sikre, at gennemførelsen af dem er mindre bureaukratisk;

C.  der henviser til, at de frivillige kulstofmarkeder er ustabile og ikke har kunnet motivere arealforvaltere ved at tilbyde dem en rimelig pris pr. lagret CO2‑enhed;

D.  der henviser til, at forhindring af de værste konsekvenser af klimaændringerne først og fremmest afhænger af, at drivhusgasemissioner i atmosfæren minimeres mest muligt, herunder ved hjælp af teknologier som kulstofopsamling og -lagring (CCS), når andre løsninger ikke er mulige, og desuden af, at kuldioxid (CO2), der allerede befinder sig i atmosfæren, fjernes ved hjælp af teknologier som CO2‑fjernelse;

E.  der henviser til, at øget kulstoffjernelse er nødvendig for at opnå balance mellem EU-dækkende drivhusgasemissioner og fjernelse i EU senest i 2050 og for at opnå negative emissioner herefter; der henviser til, at der er brug for en kraftig reduktion af EU's afhængighed af fossile brændstoffer; der henviser til, at kulstoffjernelse fortsat er mere begrænset end absolutte reduktioner, men kan afbalancere de uundgåelige emissioner, når ingen løsninger til direkte emissionsreduktioner er tilgængelige;

F.  der henviser til, at det primære formål med landbrug og skovbrug er at sikre tilgængelige naturlige råvarer (dvs. fødevarer og biomasse);

G.  der henviser til, at biogene kulstofkredsløb er naturlige processer, som er stærkt påvirket af menneskelig indgriben, og som skal være bæredygtige for at fjerne kulstof fra atmosfæren; der henviser til, at politikker bør skelne mellem fossile og biogene kulstofkredsløb for at bringe emissionerne af fossilt kulstof tæt på nul så hurtigt som muligt;

H.  der henviser til, at fjernelse med en kort cyklus, baseret på terrestriske dræn, og fjernelse med en lang cyklus, baseret på geologisk lagring, har forskellige tidshorisonter for lagringen – fra årtier til århundreder for terrestriske dræn og fra årtusinder til millioner af år for geologisk lagring; der henviser til, at fjernelse med henholdsvis en kort og lang cyklus desuden er forbundet med forskellige risici vedrørende tilbageførsel, lækage, omkostninger og tidshorisonter for udbredelsen;

I.  der henviser til, at jordbunden er et meget komplekst økosystem, hvori mikroorganismer interagerer med hinanden og med planter på mange forskellige måder; der henviser til, at den seneste udvikling inden for jordbundslære har vist, at levende organismer i jorden er den primære drivkraft bag jordbundsfunktioner, herunder kulstofkredsløb; der henviser til, at jordbundsorganismer spiller en vigtig rolle i lagringen af kulstof i jordbunden;

J.  der henviser til, at der i øjeblikket er en foruroligende nedadgående tendens i hele EU for så vidt angår kulstoflagrene i jordbunden, hvilket skyldes flere faktorer; der henviser til, at en sund jordbund forbedrer kapaciteten til fødevareproduktion, vandfiltrering og kulstofoptag, hvorved den ikke blot bidrager til stabilisering af klimaet, men også til fødevaresikring og genoprettelse af biodiversitet;

K.  der henviser til, at det er meget vanskeligt at forudsige landbrugsjordens reelle kapacitet til modvirkning af klimaændringer på grund af de mange mulige scenarier, der skyldes kombinationen af forvaltningspraksisser, deres mulige anvendelsesområder og samspil med andre samfundsøkonomiske drivkræfter; der henviser til, at regenerativt landbrug som en tilgang til fødevareproduktion og arealforvaltning kan modvirke disse udfordringer og bidrage til omstillingen til et landbrugssystem, som er meget modstandsdygtigt på grundlag af en passende forvaltning af landområder og jord;

L.  der henviser til, at de vigtigste kulstofdræn i landbruget er permanente græsarealer og tørvemoseområder, og at disse arealer er i fortsat formindskelse, fordi den fælles landbrugspolitiks regler for krydsoverensstemmelse tillader, at 5 % af disse arealer kan pløjes op i hver programperiode, hvilket skyldes reaktualiseringen af referenceåret og en alt for overordnet forvaltning af denne foranstaltning;

M.  der henviser til, at modellen med familiebrug er afgørende for landbrugets og landdistriktssamfundenes fremtid i EU; der henviser til, at antallet af bedrifter i EU i den relativt korte periode mellem 2005 og 2016 faldt med omkring en fjerdedel, hvoraf langt størstedelen var små familiebrug;

N.  der henviser til, at kulstofbindingsmetoder som f.eks. kulstofbindende dyrkning kan bidrage til nye lokale jobmuligheder, udvikling i landdistrikterne og bedre social integration af landdistrikterne;

O.  der henviser til, at verdensmål for bæredygtig udvikling nr. 12 om at "sikre bæredygtige forbrug- og produktionsmønstre" inden 2030 også omfatter mål om at reducere madspild på alle de forskellige trin i landbrugsproduktionen, forarbejdningen og håndteringen efter høsten og i forbindelse med lagring, distribution og forbrug;

P.  der henviser til, at hav- og ferskvandsøkosystemer, som er ynglepladser og levesteder for en lang række marine og terrestriske arter, spiller en vigtig økologisk rolle i forbindelse med næringsstof- og kulstofkredsløb, beskyttelse af kysterne, bevarelse af eksistensgrundlag og sikring af lokalsamfundenes trivsel;

Q.  der henviser til, at effektive og solide lovgivningsmæssige rammer og passende finansiering vil være nødvendige for at sikre rettidig markedsføring og udbredelse af teknologier til kulstofopsamling, ‑fjernelse og ‑lagring samt den nødvendige CO2‑infrastruktur;

R.  der henviser til, at Londonprotokollen(18) forbyder grænseoverskridende transport af CO2 ad søvejen; der henviser til, at kun fem medlemsstater har vedtaget ændringen fra 2009 vedrørende dette forbud;

I.Generelle betragtninger

1.  understreger, at de naturlige og industrielle kulstoffjernelsesløsningers indvirkning på afbalancering af drivhusgasemissioner er begrænset, og at disse løsninger ikke bør gennemføres på bekostning af ambitiøse mål for modvirkning af klimaændringer, som kræver en betydelig reduktion af emissionerne; understreger EU's mål om at prioritere hurtige og forudsigelige emissionsreduktioner og samtidig øge fjernelse ved hjælp af naturlige dræn i overensstemmelse med den europæiske klimalov; anerkender det potentiale, som initiativet vedrørende bæredygtige kulstofkredsløb har til at bidrage til EU's nettomål for kulstoffjernelse på mindst 310 megaton (Mt) senest i 2030, samtidig med at der tages hensyn til princippet om ikke at gøre væsentlig skade som nævnt i Kommissionens meddelelse om bæredygtige kulstofkredsløb og behovet for at undgå dobbelttælling og sikre miljømæssig integritet;

2.  advarer imod mange IPCC-scenarier, der i høj grad afhænger af fremtidig CO2‑fjernelse; mener, i lyset af de mange usikkerhedsmomenter, der er forbundet med disse teknologier, og de risici, som de fleste af dem indebærer for arealanvendelsen, vandressourcerne, beskyttelsen af biodiversiteten og fødevaresikkerheden, at de scenarier, der minimerer brugen af CO2‑fjernelse, såsom scenarier med en lav energiefterspørgsel, bør prioriteres; opfordrer EU's uafhængige rådgivende udvalg om klimaforandringer til at prioritere disse scenarier, når det vurderer, hvor stort EU's budget til drivhusgasemissioner bør være for at nå målet om 1,5 °C, og til nøje at overveje brugen af CO2-fjernelse og tilknyttede teknologier på en socialt, miljømæssigt og økonomisk forsvarlig måde;

3.  understreger, at EU bør sigte mod at opnå såvel negative emissioner som emissionsreduktioner for at undgå afhængighed af fremtidige negative emissioner, der måske aldrig opnås; fastholder, at klimaneutralitet ikke bør være EU's endelige klimamål, men i stedet bør være et springbræt for at opnå negative nettoemissioner; bifalder Kommissionens plan for, hvordan kulstoffjernelse kan bidrage til at opnå negative nettoemissioner; opfordrer Kommissionen til at opstille en liste over praksisser med det højeste optagspotentiale som et vigtigt input for landbrugerne og til at foretage yderligere investeringer i udviklingen af tilgængelige og økonomisk overkommelige teknologier til kulstoffjernelse; fastholder, at kulstoffjernelse bør tælle med i et særskilt mål for fjernelse for at sikre, at en sådan fjernelse ikke forsinker indsatsen for dekarbonisering af økonomien som helhed;

4.  understreger, at landbrug og skovbrug bør spille en væsentlig rolle med hensyn til at nå EU's mål for kulstoffjernelse for arealanvendelsessektoren og, ligesom alle økonomiske sektorer, bør bidrage til EU's mål om klimaneutralitet; understreger, at sunde naturlige økosystemer kan udgøre en vigtig kilde til langsigtet kulstoffjernelse;

5.  bemærker, at nettokulstoffjernelsen fra terrestriske økosystemer i EU har været for nedadgående i det seneste årti, hovedsagelig som følge af forværringen af situationen i skovøkosystemerne som fremhævet i meddelelsen; bemærker, at det er absolut nødvendigt at fremme skov- og landbrugsøkosystemers modstandsdygtighed for at håndtere konsekvenserne af klimaændringerne i EU og fortsat have en chance for at nå vores klimamål;

6.  understreger, at hver sektor først og fremmest skal reducere sine egne CO2‑emissioner uafhængigt og primært anvende lagringskapaciteten i andre sektorer såsom landbrug og skovbrug til emissioner, der ikke kan reduceres, og midlertidigt for emissioner, der er meget vanskelige at reducere, for at nå klimamålene inden 2050 og kickstarte forretningsmodellerne for kulstofbindende dyrkning; mener, at sektorer og anlæg med emissioner, der ikke kan reduceres, kun kan være afhængige af andre sektorers lagerkapacitet til at hjælpe dem med at nå deres mål for klimaneutralitet, hvis der anvendes kulstoffjernelsescertifikater; understreger i den sammenhæng, at det er nødvendigt at forhindre, at industrier kompenserer for deres emissioner med kulstofcertifikater;

7.  understreger, at bæredygtig fødevareproduktion er et mål for landbruget for at garantere fødevaresikring, og at tilgængeligheden af bæredygtige vedvarende råstoffer er et mål for skovbrug og landbrug; understreger, at både klimaændringer og tab af biodiversitet i væsentlig grad påvirker disse sektorer og dermed fødevaresikringen; understreger, at tabet af biodiversitet og den manglende modstandsdygtighed og evne til at tilpasse sig klimaændringer allerede påvirker produktionskapaciteten i fødevaresystemet og i skovbruget i EU;

8.  understreger, at kulstoffjernelsesmetoder og -tiltag ikke bør krænke befolkningens ret til at leve i et sundt miljø, hvilket omfatter bevarelse af en sund jordbund; opfordrer Kommissionen til at udvikle klare politikker til beskyttelse af denne ret;

9.  opfordrer industrisektorerne til at fremlægge innovative løsninger og initiativer, der sigter mod at udfase fossilt kulstof og reducere kulstofemissioner; støtter yderligere fremme, f.eks. gennem økonomiske incitamenter, af teknologiske løsninger til kulstofopsamling og ‑anvendelse og produktion af bæredygtige syntetiske brændstoffer eller andre ikkefossile kulstofprodukter; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med industrisektorer og andre interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer, der er involveret i kulstoffjernelsespraksis og ‑teknologier, at fremlægge konkrete løsninger og initiativer, der har til formål at erstatte fossilt kulstof med bæredygtige strømme af genanvendt kulstof;

10.  anerkender værdien af industrielle løsninger inden for kulstofbinding samt deres bidrag til at reducere kulstofemissionerne; understreger, at naturbaserede løsninger såsom mangfoldige skove med gamle vækster, genopretning af drænede vådområder og tørveområder, skovlandbrug og genopretning af skove bør prioriteres og fremmes, eftersom initiativer til kulstofbindende dyrkning ikke blot bør fremme industrielle landbrugsmodeller;

11.  understreger, at det er afgørende at sikre en sund jordbund for at forbedre jordens frugtbarhed, øge tilpasningsevnen og nedbringe drivhusgasemissionerne; understreger, at jordbundsbeskyttelse og -genopretning er afgørende for at opnå EU's og internationale klima- og biodiversitetsmål og omstillingen til bæredygtige fødevaresystemer; understreger derfor, at der ikke må opstå forsinkelser i den foreslåede EU-lovgivning om en sund jordbund, eftersom de fælles lovgivningsmæssige rammer skal arbejde hen imod dette mål;

12.  understreger, at kulstofbinding i jordbunden, økosystemer og beskyttelse samt genopretning af biodiversitet er tæt forbundne og bidrager til øget modstandsdygtighed i jordbunden og klimatilpasning ved at forbedre jordbundsstrukturen, øge vandbindingskapaciteten og have en positiv indvirkning på planter og afgrøder, samtidig med at risikoen for jorderosion mindskes; opfordrer derfor medlemsstaterne til at indføre konsekvent jordbundsbeskyttelse i de nationale strategiske planer under den fælles landbrugspolitik;

13.  understreger, at det skaber flere fordele at øge mængden af kulstof i jordbunden, herunder bedre jordkvalitet og -frugtbarhed, øget modstandsdygtighed over for patogener, øget modstandsdygtighed over for ekstreme vejrforhold og højere næringsværdi; bemærker endvidere, at øget organisk materiale i forringet jord vil levere tilstrækkelige næringsstoffer til at opretholde afgrødeudbyttet, og insisterer derfor på bæredygtig jordbundsforvaltning og minder om betydningen af agroøkologiske metoder, der forbedrer kulstofbindingen i jorden, såsom dækafgrøder, vekseldrift, økologisk landbrug, bevarelse af græsarealer (uden pløjning), omlægning fra dyrkede arealer til permanente græsarealer, ekstensivering af husdyrbrug i visse områder, blandet landbrug, der integrerer husdyr- og afgrødesystemer, og skovlandbrug;

14.  anerkender i denne forbindelse den høje CO2‑intensitet i produktionen af kunstgødning og opfordrer Kommissionen til at tillade og stimulere europæiske landbrugeres og medlemsstaters brug af naturlig eller behandlet gødning i stedet for kunstgødning;

15.  understreger, at en udvidet kulstoffjernelse i produkter skal bygge på solide kulstofopgørelsesmetoder, der fuldt ud tager højde for det indledende optag af biogent kulstof i biomasse; opfordrer til at tilskynde til anvendelse af innovative, bæredygtige, cirkulære og langtidsholdbare biobaserede kulstofprodukter, der modvirker klimaændringerne ved at opsamle kulstof i den cirkulære bioøkonomi, herunder, hvis det er relevant, ved på passende vis at ændre den gældende EU-lovramme og tage hensyn til indirekte emissioner og emissioner i forsyningskæden i forbindelse med binding, produktion af biomasse, transport, raffinering, opsamling og lagring af disse emissioner; opfordrer endvidere til, at denne støtte skal drage fordel af politikken til fremme af biomethan under RePowerEU – Kommissionens forslag om at bringe afhængigheden af russiske fossile brændstoffer til ophør inden 2030 – i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne og ved at anvende de fermentater, der opnås herved, til kulstoffjernelse; understreger, at den europæiske model for kulstofbindende dyrkning bør være realistisk og forholdsmæssig og omfatte relevante biobaserede og innovative produkter, herunder produkter fremstillet af bi- og restprodukter, når der er en reel videnskabeligt dokumenteret og påviselig langvarig kulstofbindende effekt, som bakkes op af en solid fond af fagfællebedømt videnskab; opfordrer Kommissionen til også at revidere metoden vedrørende produkters miljøaftryk, så den rettes ind efter globalt accepterede principper og gennemsigtigt afspejler fordele og kompromiser i alle faser af produkternes værdikæder;

16.  mener, at målet om, at andelen af bæredygtige ikkefossile kulstofkilder i kemiske produkter og plastprodukter skal ligge på 20 %, også bør finde anvendelse på importerede produkter;

II.Kulstofbindende dyrkning

17.  understreger, at den voksende interesse for kulstofbindende dyrkning bør være en mulighed for landbrugere for at ændre deres forretningsmodel og for bedre at belønne landbrugere, der deltager i en omstilling til agroøkologisk og bæredygtig skovlandbrugspraksis; opfordrer Kommissionen til at udvide sin definition af metoder til kulstofbindende dyrkning til at omfatte foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer på bedriftsniveau ud over foranstaltninger til kulstofbinding på markerne; understreger, at det er vigtigt at sikre den kulstofbindende dyrknings sociale, miljømæssige og økonomiske integritet for at garantere fødevaresikkerhed, en anstændig indkomst for landbrugerne og begrænsede miljøvirkninger; mener, at kulstofbindende dyrkning kan være en frivillig aktivitet, og at den finansielle belønning for kulstofbindende dyrkning derfor bør kompensere for landbrugeres og skovbrugeres yderligere indsats ud over deres forpligtelser i henhold til EU's og medlemsstaternes lovgivning; bemærker, at initiativer vedrørende kulstofbindende dyrkning kan finansieres via den fælles landbrugspolitik og/eller andre offentlige finansieringsinstrumenter såsom statsstøtte, private initiativer såsom markedsbaserede løsninger, et system af omsættelige emissionskreditter eller gennem en kombination af disse finansieringsmuligheder med bidrag fra programmer for kulstofbindende dyrkning på det private marked; mener, at kulstofbindende dyrkning bør udvikles på grundlag af en troværdig og effektiv politisk ramme, der tager hensyn til behovet for et klart sæt regler for de landbrugere og skovbrugere, der beslutter at gennemføre kulstofbindende dyrkningsmetoder; fastholder, at en vellykket gennemførelse af kulstofbindende dyrkning afhænger af en holistisk forvaltning af alle kulstofpuljer i jordbunden, materialer og vegetation, som integrerer strømmene af CO2, metan og dinitrogenoxid for både jord og husdyr; understreger desuden betydningen af at sikre en rimelig pris ab landmand og godtgørelse; understreger, at incitamenter til kulstofbindende dyrkning ikke må føre til negative bivirkninger såsom land grabbing foretaget af store virksomheder, der har til hensigt at anvende jorden til CO2‑kompensationsformål og ikke til faktiske emissionsreduktioner; fremhæver det generelle princip om, at modtagere af betalinger for kulstoffjernelse bør holdes ansvarlige for deres drivhusgasemissioner;

18.  understreger behovet for at tage hensyn til det indledende arbejde og den indsats, som frontløberne har gjort på dette område, under hensyntagen til medlemsstaternes og landbrugernes forskellige udgangspunkter, og insisterer på at sikre lige muligheder for kulstofbindende dyrkning for landbrugere og skovbrugere i hele EU; understreger, at en effektiv ordning for kulstofbindende dyrkning ikke bør straffe dem, der forsøger at tage det første skridt i retning af mere bæredygtige kulstofbindende dyrkningsmetoder;

19.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til unge landbrugeres særlige situation, såsom manglende kapital og manglende adgang til landbrugsjord, for at undgå negative bivirkninger ved forslaget om kulstofbindende dyrkning, som kan være til skade for unges iværksætteri i landbrugssektoren og for generationsskiftet;

20.  understreger, at kulstofbinding i jordbund og biomasse, bør betragtes som et værdifuldt bidrag til håndteringen af de igangværende klimaændringer; understreger, at land- og skovbrugssektoren har en naturlig maksimal kulstoflagringskapacitet; påpeger, at kulstofbinding kan være underlagt mange eksterne faktorer, som landbrugerne ikke altid er herre over, og som kan bringe varigheden af optag i fare; gentager, at det er vanskeligt at beregne optag af drivhusgasser gennem naturlige kulstofdræn, og at optaget potentielt kan tilbageføres, samt at risikoen for, at optag tilbageføres gennem naturlige kulstofdræn, forværres yderligere af klimaændringerne; understreger behovet for at sikre en klar definition af varighed og regler for ansvar for eventuelle tilbageførsler;

21.  bemærker, at visse instrumenter under den fælles landbrugspolitik kan tilskynde til kulstofbindingspraksis; opfordrer til integration af kulstofbindende dyrkning i de kommende nationale strategiske planer under den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med medlemsstaternes vurderinger og behov for at sikre, at de lokale naturforhold og andre omstændigheder afspejles på passende vis; understreger, at kulstofbindende dyrkning skal gennemføres på en måde, der er i overensstemmelse med eksisterende og kommende lovgivning, lovgivning om naturgenopretning, EU-lovgivningen om en sund jordbund samt rammen for bæredygtige fødevaresystemer;

22.  opfordrer Kommissionen samt offentlige og private initiativer til at øge bevidstheden om de værdifulde miljømæssige sidegevinster, som kulstofbindende dyrkningsmetoder kan tilvejebringe; insisterer på, at kulstofbindende dyrkning kan bidrage til omstillingen til agroøkologisk kulstofbindende dyrkning på bedriftsniveau;

23.  anmoder Kommissionen om at gøre verificerede emissions- og fjernelsesdata baseret på en resultatbaseret tilgang på bedriftsniveau tilgængelige for arealforvaltere i god tid inden 2026, så de kan benyttes i forbindelse med det forventede lovgivningsmæssige forslag til bæredygtige fødevaresystemer samt i forbindelse med den kommende revision af den fælles landbrugspolitik;

III.Blåt kulstof

24.  understreger, at den blå kulstoføkonomi har et stort potentiale til at bidrage til CO2‑lagring i kystområder efter omhyggelig forskning for at undgå at beskadige kystøkosystemet og bør give mange fordele; opfordrer Kommissionen til at indsamle flere data om blå kulstofopsamling og ‑lagring; opfordrer i denne forbindelse til, at den offentlige og den private sektor bidrager til dette og til genopretningen af havets biodiversitet;

25.  minder om behovet for at kortlægge hav‑ og ferskvandsøkosystemer og bemærker, at dette er af afgørende betydning for at overvåge politikkernes effektivitet og prioritere kommende tiltag, og at det er vigtigt at kunne fastlægge levestedets udvikling og dets udvidelse eller nedbrydelse ved at sammenligne det med referenceår;

26.  gentager Parlamentets holdning(19) om at udvide LULUCF-forordningens anvendelsesområde(20) til at omfatte drivhusgasemissioner og ‑optag fra hav-, kyst- og ferskvandsøkosystemer, herunder vandområder i deltaer, baseret på den seneste videnskabelige dokumentation for disse strømme og deres årsager, og anvende specifikke mål på sådanne emissioner og optag;

27.  understreger, at en ambitiøs strategi for den cirkulære økonomi er en forudsætning for at opnå bæredygtige og klimarobuste kulstofkredsløb ved at holde kulstof i kredsløbet; understreger, at der er behov for en eksplicit definition af genanvendt kulstof; er bekymret over, at meddelelsen blander forsinkede emissioner, genanvendelse af kulstof og optag sammen uden tilstrækkelig klarhed med hensyn til deres forskellige roller og krav;

IV. CCS og CCU

28.  mener, at teknologier såsom direkte opsamling fra luften, der kombineres med permanent lagring, og som er videnskabeligt dokumenterede og miljømæssigt sikre, kan spille en rolle med hensyn til at bidrage til at opnå klimaneutralitet i EU senest i 2050; understreger, at emissionsreduktion ved kilden altid skal være en prioritet; understreger, at der skal gøres mere for i væsentlig grad at reducere de nuværende kulstofopsamlingsteknologiers miljøaftryk, navnlig hvad angår energi- og vandforbrug;

29.  understreger, at løsninger, der er baseret på kulstofopsamling og ‑lagring (CCS) og teknologier til kulstofopsamling og ‑anvendelse (CCU), kan spille en rolle for dekarboniseringen, navnlig hvad angår reduktion af procesemissioner i industrien, for de medlemsstater, der vælger denne teknologi;

30.  opfordrer Kommissionen til at etablere et effektivt og pålideligt system til sporing af opsamlet CO2, idet der skelnes mellem kulstofopsamling på stedet og fra atmosfæren for at undgå dobbelttælling og sikre integriteten af optag;

31.  bemærker, at kulstoflagring ikke er tilladt i alle medlemsstater, og at medlemsstaterne frit kan bestemme, om geologisk lagring af CO2 skal tillades på deres område; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i tilstrækkelig grad at dokumentere de langsigtede virkninger af kulstoflagring i regioner med geologisk lagringskapacitet og støtte forskning med henblik på at opnå flere data om den samlede miljøpåvirkning, energieffektiviteten, den social accept, de økonomiske omkostninger og risikoen for lækage og geologiske forstyrrelser inden deres udbredelse i stor skala; opfordrer kraftigt Kommissionen til at afklare spørgsmålet om ansvar i tilfælde af tilbageførsel af kulstofoptag, som medfører skader på menneskers sundhed, klimaet eller miljøet;

32.  glæder sig over Kommissionens plan om at undersøge behovet for grænseoverskridende CO2‑infrastruktur og at kortlægge relevante industrigrupper, der kan drage fordel af multimodale CO2‑transportnet med åben adgang til geologiske lagringslokaliteter; støtter Kommissionens initiativ til at etablere et grænseoverskridende netværk for udvikling af CO2‑infrastruktur på EU‑plan og på regionalt og nationalt niveau inden 2030 og derefter og involvere alle relevante offentlige og private interessenter i dette arbejde; opfordrer Kommissionen til at vedtage en køreplan med tydelige trin og milepæle for udvikling af den CO2‑lagrings- og transportinfrastruktur, som er nødvendig for at matche EU's langsigtede klimamål om at blive klimaneutral senest i 2050;

33.  mener, at skiftet fra fossile energikilder til industriel brug af biomasseenergikilder har afsmittende virkninger med en negativ indvirkning på mængden af kulstof, der lagres i sektoren for arealanvendelse; gentager, at stigningen i emissioner, ud fra et klimaændringsperspektiv, varer ved, indtil tilbagebetalingstiden er gået, hvilket for en energiafgrøde kan være flere århundreder; bemærker, at tilbagebetalingstider på over et årti, med hensyn til målene i Parisaftalen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C, er blevet irrelevante og virker mod hensigten(21); opfordrer til politiske foranstaltninger, der styrker kulstoffjernelse og ‑lagring i økosystemer ved at sikre konkurrencemæssige incitamenter for arealforvaltere;

34.  fremhæver, at sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne, kan blive mindre afhængige af fossile kulstoffer gennem brugen af vedvarende kulstoffer af biogen oprindelse; støtter og fremmer, at vedvarende kulstoffer af biogen oprindelse skal være baseret på bæredygtige kilder og helst komme fra biogene affaldsmaterialer; støtter, at vedvarende kulstoffer af biogen oprindelse anvendes som råvarer og ikke som brændstof i industrier, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne;

35.  anerkender, at anvendelsen af naturbaserede materialer i byggesektoren kan erstatte mere kulstofintensive konventionelle materialer; anerkender, at der er kompromiser, der skal tages i betragtning for at sikre, at disse materialers livscyklus ikke bringer det eksisterende kulstoflager i fare og ikke skader biodiversiteten;

V.Ny lovgivningsmæssig ramme for certificering af kulstoffjernelse

36.  noterer sig Kommissionens forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse(22), der har til formål at sikre kulstoffjernelse af høj kvalitet i EU og etablere et EU-forvaltningscertificeringssystem for at undgå grønvask ved på korrekt vis at anvende og håndhæve EU-rammekriterierne for kvalitet på en pålidelig og harmoniseret måde i hele Unionen;

37.  noterer sig Kommissionens hensigt om at indføre en ramme for identifikation af aktiviteter, der utvetydigt fjerner kulstof fra atmosfæren; understreger, at denne nye ramme for overvågning, rapportering og verifikation bør – efter at have vist sin effektivitet og pålidelighed med hensyn til at levere bæredygtige og langsigtet fjernelse – danne grundlag for yderligere foranstaltninger, der tilskynder til disse nye typer af aktiviteter til kulstoffjernelse;

VI.Finansiering af kulstofkredsløb

38.  understreger, at foranstaltninger, der skal øge kulstoffjernelse, uanset om de er baseret på naturlige kulstrofdræn eller teknologier, kan finansieres af offentlige og/eller private midler; mener, at finansiering fra værdikæden kan udforskes;

39.  minder om, at offentlig finansiering under den fælles landbrugspolitik, indtægter fra EU's emissionshandelssystem (EU ETS) og midler fra andre EU-programmer såsom Life-programmet, Samhørighedsfonden, Horisont Europa-programmet, genopretnings- og resiliensfaciliteten, Fonden for Retfærdig Omstilling allerede kan støtte kulstofbinding og biodiversitetspositive tilgange i skove og landbrugsområder og bør målrettes yderligere mod dette formål;

40.  opfordrer Kommissionen til at revidere de nuværende finansieringsmuligheder med henblik på at belønne praksisser, som har klima- og miljømæssige fordele, der er videnskabeligt bevist og fører til en bæredygtig og langsigtet forøgelse af kulstofbinding i jordbunde og andre biogene kulstofpuljer og samtidig sikrer samfundsmæssige sidegevinster; understreger, at forskning og innovation vedrørende bæredygtige kulstofkredsløb bør fremmes og finansieres ved hjælp af forskellige EU-finansieringsinstrumenter såsom Life- og Horisont Europa-programmerne eller Innovationsfonden;

41.  glæder sig over Den Europæiske Investeringsbanks øgede interesse for at finansiere klima- og miljøinitiativer; opfordrer til, at der oprettes et særligt finansielt instrument, som skal være fuldt ud kompatibelt med målene i den europæiske grønne pagt, og som skal sikre bæredygtig, sikker, pålidelig og permanent kulstoffjernelse og tydelige resultater for genoprettelse af økosystemer, som både giver en række fordele og minimerer risici; opfordrer til, at dette instrument især rettes mod små aktører, da de generelt ikke har adgang til traditionelle finansielle ydelser;

VII.Videndeling og samarbejde

42.  fremhæver behovet for øget samarbejde og udveksling af oplysninger og deling af bedste praksis mellem interessenter med henblik på at fremme en bedre viden og dybere forståelse af muligheder og risici i forbindelse med gennemførelsen af initiativer vedrørende kulstofkredsløb;

43.  opfordrer til, at rådgivningstjenester inden for skov- og landbrug, f.eks. det landbrugsfaglige viden- og innovationssystem (AKIS), bidrager med bredere viden og information for at støtte bæredygtig praksis, der øger kulstofbinding og samtidig fremmer biodiversitet og naturgenopretning, og sikre let adgang til disse oplysninger, herunder anvendelse af digitale løsninger, hvor det er relevant; opfordrer endvidere AKIS til at oprette en digital platform for videndeling, der yder teknisk rådgivning til arealforvaltere og giver feedback til medlemsstaterne;

44.  mener, at en håndtering af problemet med videnhuller, navnlig blandt landbrugere og skovbrugere, er afgørende for, at kulstofbindende dyrkning bliver effektiv og bæredygtig; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme videnoverførsel gennem målrettede uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer og adgang til særlige rådgivnings- og konsulenttjenester for at øge udbredelsen af kulstofbindende dyrkning blandt arealforvaltere, landbrugere og skovbrugere; understreger fordelene ved kooperativer i form af investeringer og synergier med henblik på at øge CO2‑fjernelse; opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse hermed at tildele en passende mængde ressourcer til rådgivning og faglig bistand i deres planer for udvikling af landdistrikterne for 2023-2027; opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at fremskynde tilvejebringelsen af rådgivning og teknisk vejledning, som skal tage hensyn til lokale forhold;

45.  insisterer på behovet for at styrke det internationale samarbejde med tredjelande og internationale institutioner for at fremme kulstoffjernelse på globalt plan og bidrage til målene i Parisaftalen; tilskynder til internationalt politisk samarbejde med henblik på at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering til beskyttelse og genopretning af økosystemer;

o
o   o

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1. (2) EUT L 114 af 12.4.2022, s. 22. (3) EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1. (4) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0233. (5) EUT C 184 af 5.5.2022, s. 2. (6) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 25. (7) EUT L 184 af 5.5.2022, s. 105. (8) EUT C 465 af 17.11.2021, s. 11. (9) EUT C 445 af 29.10.2021, s. 156. (10) EUT C 465 af 6.12.2022, s. 22. (11) EUT C 506 af 15.12.2021, s. 38. (12) EUT C 371 af 15.9.2021, s. 75. (13) EUT C 506 af 15.12.2021, s. 38. (14) EUT C 232 af 16.6.2021, s. 28. (15) De Forenede Nationers Miljøprogram. Emissions Gap Report 2021. The Heat Is On – A World of Climate Promises Not Yet Delivered, Nairobi, 2021. (16) IPBES. Sammendrag af "Global Assessment Report on biodiversity and ecosystem services" (Den globale vurderingsrapport om biodiversitet og økosystemydelser) til de politiske beslutningstagere fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser, 2019. (17) Europa-Parlamentets undersøgelse "Carbon farming – Making agriculture fit for 2030" (Kulstofbindende dyrkning – landbruget skal gøres parat til 2030), Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdelingen for Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet, 2021. (18) Protokollen fra 1996 til FN's konvention fra 1972 om forhindring af havforurening fra dumpning af affald og andre stoffer, (19) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0066. (20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1). (21) EASAC, EASAC's Environmental Experts call for international action to restrict climate-damaging forest bioenergy schemes (EASAC's miljøeksperter opfordrer til en international indsats for at begrænse klimaskadelige bioenergiordninger i skovene). (22) Forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse (COM(2022)0672).

Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2023 om digital forvaltning – hurtigere digitale offentlige tjenester, der støtter det indre markeds funktion (2022/2036(INI))

P9_TA(2023)0105 A9-0065/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen "EU-handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020 – Fremskyndelse af forvaltningernes digitale omstilling" (COM(2016)0179),

–  der henviser til sin beslutning af 16. maj 2017 om EU-handlingsplanen for e-forvaltning 2016-2020(1),

–  der henviser til, at Tallinnerklæringen om digital forvaltning blev underskrevet på ministermødet under det estiske formandskab for EU-Rådet den 6. oktober 2017,

–  der henviser til FN's undersøgelse om digital forvaltning fra 2022,

–  der henviser til Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) undersøgelse med titlen "E-Leaders Handbook on the Governance of Digital Government",

–  der henviser til Berlinerklæringen om det digitale samfund og en værdibaseret digital forvaltning af 8. december 2020,

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning om virksomhedsrettede e-forvaltningstiltag,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 med titlen "En europæisk strategi for data" (COM(2020)0066),

–  der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om en europæisk strategi for data(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. marts 2021 med titlen "Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti" (COM(2021)0118),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 28. juli 2022 med titlen "Digital Economy and Society Index (DESI) 2022" (SWD(2022)0205),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF(3),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1780 af 23. september 2019 om standardformularer til brug ved offentliggørelse af bekendtgørelser i forbindelse med offentlige udbud og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1986 ("e-formularer")(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (omarbejdning)(6) (direktivet om åbne data),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 af 29. april 2021 om programmet for et digitalt Europa og om ophævelse af afgørelse (EU) 2015/2240(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten(9),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet og om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 (COM(2020)0673),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæisk datastyring (datastyringsforordningen) (COM(2020)0767),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår fastlæggelse af en ramme for en europæisk digital identitet (COM(2021)0281),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af politikprogrammet for 2030: "Vejen mod det digitale årti" (COM(2021)0574),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen) (COM(2022)0068),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det europæiske sundhedsdataområde (COM(2022)0197),

–  der henviser til Det Fælles Forskningscenters rapport med titlen "GovTech Practices in the EU",

–  der henviser til forskningspapiret fra Europa-Parlamentets Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker med titlen "The digital single market and the digitalisation of the public sector: GovTech and other innovations in public procurement",

–  der henviser til rapporten fra vismandsgruppen fra marts 2022 om reformen af EU's toldunion,

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning 04/2021 af 30. marts 2021 med titlen: "Toldkontrol: Utilstrækkelig harmonisering skader EU's finansielle interesser",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A9-0065/2023),

A.  der henviser til, at effektiv digitalisering af den offentlige forvaltning øger produktiviteten og modstandsdygtigheden i den offentlige sektor(10), forbedrer kvaliteten af de offentlige tjenester, muliggør lavere omkostninger og frigør forretningspotentiale, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som udgør rygraden i det indre marked;

B.  der henviser til, at offentlige tjenester fuldt ud bør imødekomme deres brugeres behov, være tilgængelige online, herunder for personer med handicap og ældre, og anvende letforståelige og brugervenlige værktøjer med høje standarder for sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse;

C.  der henviser til, at hver medlemsstat i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/241 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten bør afsætte 20 % af bevillingerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten til den digitale omstilling; der henviser til, at Kommissionen bør vurdere og måle resultaterne af og fordelene ved digitaliseringen for borgere og virksomheder korrekt;

D.  der henviser til, at en sikker digital identitet, der beskytter privatlivet, er vigtig for, at enkeltpersoner kan interagere med det offentlige og virksomheder i hele EU's indre marked;

E.  der henviser til, at det på trods af en positiv tendens anslås, at omkring 42 % af europæerne stadig mangler grundlæggende digitale færdigheder, hvilket gør det nødvendigt at tilrettelægge oplysningskampagner og uddannelse for borgerne;

F.  der henviser til, at de digitale foranstaltninger, som myndighederne traf under covid-19-pandemien for at organisere testning, vaccination og rejseregistrering, understregede, hvor afgørende det er, at alle har adgang til internettet og elektroniske offentlige tjenester;

G.  der henviser til, at offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser i 2019 tegnede sig for ca. 12 % af de offentlige udgifter i EU-27 eller 774 mia. EUR;

H.  der henviser til, at tilgængelige og interoperable data i forbindelse med offentlige udbud også vil bidrage til at bekæmpe svig og forbedre gennemsigtigheden, udbudsresultaterne og det grænseoverskridende samarbejde;

I.  der henviser til, at omkring 250 000 offentlige agenturer i EU bruger ca. 14 % af EU's BNP på offentlige indkøb;

J.  der henviser til, at Den Europæiske Revisionsret i sin særberetning om e-forvaltning anbefaler, at Kommissionen styrker gennemførelsesrammen for at tilskynde medlemsstaterne til at fuldføre udbredelsen af e-forvaltningstjenester og udvikle en omfattende strategi for effektiv fremme af e-forvaltningstjenester;

Digital forvaltning på det digitale indre marked

1.  understreger, at det for at styrke det indre marked er nødvendigt at gennemføre en digital omstilling, der øger tilgængeligheden af offentlige onlinetjenester; minder om, at digital forvaltning bør forbedre leveringen af offentlige tjenester, forbedre borgernes engagement, øge gennemsigtighed i forvaltningen og skabe et datadrevet grundlag for større ansvarlighed hos myndighederne; minder om, at digital forvaltning letter forbindelserne mellem borgere, virksomheder, arbejdstagere og det offentlige, og glæder sig over oprettelsen af en europæisk digital identitet;

2.  understreger, at den digitale omstilling bør bidrage til bedre lovgivning i alle sektorer på det indre marked ved at muliggøre en evidensbaseret vurdering af de nuværende og planlagte bestemmelser og en mere effektiv identifikation af huller i lovgivningen og uberettigede hindringer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte digitaliseringen og levere målbare indikatorer for virkningerne og resultaterne af projekterne, bestemmelserne og investeringerne;

3.  understreger, at digitalisering bør være en fuld og integreret del af alle offentlige politikker og administrative procedurer; mener, at digital forvaltning bør være den primære måde, hvorpå offentlige tjenester fungerer, samtidig med at det sikres, at offentlige tjenester er fuldt tilgængelige for alle;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at tilskynde til grænseoverskridende samarbejde mellem offentlige myndigheder, herunder gennem oplysningskampagner og uddeling af priser såsom "Prisen for deling og genbrug"(11);

5.  er af den faste overbevisning, at den videre udvikling af digitale offentlige tjenester i væsentlig grad kan bidrage til at mindske de administrative hindringer for iværksættere, navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder; opfordrer medlemsstaterne til at forstærke deres indsats for yderligere at digitalisere de offentlige tjenester;

6.  minder om, at ifølge henstillingen fra OECD's Råd om åbne offentlige data (2017) kan deltagelse af interessenter i udformningen og leveringen af offentlige politikker og tjenester øge ansvarligheden hos myndighederne, styrke borgernes indflydelse på beslutninger, opbygge borgerkapacitet, forbedre evidensgrundlaget for politikudformning, reducere gennemførelsesomkostninger og udnytte bredere netværk og økosystemer til innovation inden for politikudformning og levering af tjenesteydelser;

7.  understreger behovet for at udveksle bedste praksis fra EU og andre lande om gennemførelse, implementering og overvågning af e-forvaltningsstrategier og ‑planer; opfordrer Kommissionen til at indsamle, analysere og offentliggøre bedste praksis for digital forvaltning fra medlemsstaterne og andre lande;

8.  mener, at digitale offentlige tjenester løbende bør opdateres, så de afspejler brugernes behov; understreger, at accept og anvendelse af brugerinput og ‑feedback bør være en standardiseret del af alle myndigheders arbejde;

9.  understreger, at leveringen af digitale offentlige tjenester indebærer anvendelse af personoplysninger, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på beskyttelsen af personoplysninger, navnlig følsomme oplysninger såsom medicinske data og valgdata, og sikre, at leveringen af digitale offentlige tjenester fuldt ud overholder den generelle forordning om databeskyttelse; understreger, at det højeste databeskyttelsesniveau er nødvendigt for at fremme tilliden til institutioner og digitale offentlige tjenester og for at fremme udbredelsen af disse tjenester;

10.  understreger, at det offentlige bør sikre de højeste cybersikkerhedsstandarder, når de behandler personoplysninger, for at beskytte enkeltpersoner mod misbrug eller lækage af sådanne data, navnlig i betragtning af den stadigt mere destabiliserede internationale politiske situation og målrettede angreb på statslige websteder; mener, at dette bør omfatte opdeling og kryptering af følsomme data såsom biometriske data;

11.  opfordrer Kommissionen til at indsamle og lette udvekslingen af teknologier, erfaringer og bedste praksis af relevans for digital forvaltning under covid-19-pandemien, navnlig i forbindelse med tilgængelighed og databeskyttelse, så man kan opbygge modstandsdygtige institutioner, der er forberedt på fremtidige kriser;

12.  understreger, at digitale løsninger, forenklede administrative processer og foranstaltninger, der blev indført og viste sig at være effektive under covid-19-krisen, bør fastholdes, hvor det er relevant, navnlig muligheden for at gennemføre administrative procedurer digitalt;

13.  understreger, at konnektivitet og stabil bredbåndsinternetdækning, navnlig på øer og i landdistrikter, er af afgørende betydning for udviklingen af digital forvaltning; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre den nødvendige infrastruktur for bredbåndsinternetadgang, herunder via fiber til hjemmet, i samarbejde med medlemsstaterne; minder om alle medlemsstaternes forpligtelser i henhold til afsnittet om forsyningspligt i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation til at sikre bredbåndsadgang for alle husstande; opfordrer medlemsstaterne til at benytte muligheden for at levere forsyningspligtydelser via udbydere af mobile internettjenester samt udbydere af fastnettjenester; opfordrer medlemsstaterne til at øge indsatsen for at beskytte deres infrastruktur, herunder undersøiske kabler;

14.  påpeger, at det europæiske digitale indre marked ikke kan opbygges uden forbedringer af de digitale færdigheder, navnlig for ældre, personer med handicap og personer fra økonomisk dårligt stillede befolkningsgrupper; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre en konsekvent gennemførelse af handlingsplanen for digital uddannelse, også ved at offentliggøre bedste praksis i de enkelte medlemsstater og andre lande og ved at skabe en ramme for sammenligning, overvågning og evaluering af politikker for digital uddannelse i EU; understreger betydningen af at matche uddannelsessystemer og ikkeformel læring på arbejdspladser med markedets og samfundets behov;

15.  minder om, at overvågning af digitaliseringen af offentlige tjenester, herunder digital forvaltning, også bør fokusere på dens indvirkning på brugerne og langsigtede ændringer i samfundet, og at digitalisering ikke bør være et mål i sig selv, men snarere et redskab til at levere bedre resultater for brugerne; påpeger, at digitaliseringen bør mindske bureaukratiet og levere hurtigere, mindre økonomisk krævende og mere effektive offentlige forvaltningstjenester;

16.  glæder sig over de ambitiøse digitale mål, der er fastsat i politikprogrammet for 2030 med titlen "Vejen til det digitale årti", og som tager hensyn til de forskellige nationale rammebetingelser i de forskellige medlemsstater; mener, at det vil være nødvendigt at sikre høring af interessenter og et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne for at nå disse mål; understreger betydningen af den årlige rapport om status over det digitale årti, navnlig oplysningerne om de relevante nationale politikker, programmer og initiativer og deres indvirkning på brugerne;

17.  mener, at e-sundhed rummer et uudnyttet potentiale, og glæder sig derfor over Kommissionens hensigt om at skabe et europæisk sundhedsdataområde; understreger endvidere, at e-patientjournaler kan være yderst nyttige til at stimulere grænseoverskridende forskning, levere grænseoverskridende sundhedsydelser og opfylde løftet til de europæiske borgere om, at de bør kunne få adgang til og udveksle deres sundhedsdata på tværs af grænserne; understreger behovet for at sikre det højeste databeskyttelsesniveau på dette område; mener, at det er nødvendigt at sikre, at e-sundhedstjenester opfylder høje sikkerhedsstandarder, og at dette kræver menneskelig overvågning; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at måle resultaterne korrekt med henblik på at skabe fordele for den enkelte og skabe et grundlag for sammenligning og udpegning af bedste praksis;

18.  påpeger, at formålet med e-justice er at forbedre og forenkle adgangen til oplysninger på det retlige område samt at støtte digitaliseringen af grænseoverskridende retslige og udenretslige procedurer; bemærker imidlertid, at forbrugere og iværksættere under coronaviruspandemien havde begrænset adgang til domstolene; mener derfor, at den europæiske strategi og handlingsplan for europæisk e-justice 2019-2023 skal opgraderes med planer for yderligere digitalisering og tilpasning til eventuelle fremtidige kriser for at sikre uhindret, pålidelig og gennemsigtig adgang til retssystemerne, f.eks. gennem det digitale forvaltningssystem;

19.  understreger, at digitale løsninger i forbindelse med tvangsfuldbyrdelsesprocedurer både kan reducere omkostningerne og fremskynde processen betydeligt; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan digitale løsninger kan reducere omkostningerne for forbrugerne ved fuldbyrdelsesprocedurer;

20.  anser det for nødvendigt at knytte deltagelse i offentlige høringsprocedurer til det digitale forvaltningssystem; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre adgang til den offentlige høringsprocedure gennem digitale offentlige tjenester;

21.  påpeger, at mange er blevet vant til onlinekøb og ‑tjenester, hvor behovene kan opfyldes med kun nogle få klik; understreger, at der under covid-19-pandemien skete et skift, hvor næsten alle aktiviteter flyttede online, hvilket har ændret folks forventninger til offentlige tjenester, som de nu også forventer skal være tilgængelige online; mener, at borgernes kontakt med de offentlige myndigheder og offentlige tjenester bør leve op til disse forventninger, og at tjenesterne skal være bekvemme og effektive;

22.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte henstillinger for at give enkeltpersoner mulighed for at overvåge administrative processer, der involverer dem, og inddrage interessenter i udformningen og leveringen af digitale forvaltningstjenester;

23.  bemærker, at et stort antal mennesker i Europa bruger mobilt udstyr, og at mange ikke har en fast stationær computer eller en bærbar computer i fuld størrelse; understreger, at offentlige websteder og tjenester bør være fuldt kompatible med mobilbrowsere og den begrænsede skærmstørrelse på de fleste enheder; bemærker ligeledes, at stadigt færre mennesker ejer en printer, og anmoder myndighederne om at sørge for, at formularer kan udfyldes, underskrives og indsendes, uden at det er nødvendigt at udskrive dem;

24.  bemærker, at det på grund af manglen på fysiske kopier af forvaltningsdokumenter er nødvendigt at garantere en sikker cloudlagring af officielle dokumenter og sikre, at alle dokumenter opbevares så længe, der er et retsgrundlag herfor, og ikke slettes, medmindre borgerne gør det selv; understreger behovet for en lovlig måde, hvorpå familier kan få adgang til afdøde familiemedlemmers officielle dokumenter, herunder ejendomsdata, skatteoplysninger og andre vigtige optegnelser;

Den digitale forvaltnings rolle med hensyn til at stimulere erhvervsaktiviteter, navnlig for SMV'er

25.  fremhæver betydningen af at fjerne de resterende hindringer på det indre marked og understreger, at en forbedring af adgangen til finansiering vil fremme innovative virksomheders adgang til markedet og deres vækst og øge konkurrencen; mener, at den digitale forvaltning kan bidrage til at fremskynde denne overgang; understreger også vigtigheden af grænseoverskridende onlineadgang til information, administrative procedurer og bistandstjenester for EU's virksomheder og forbrugere; understreger i denne forbindelse behovet for at sikre interoperabilitet for at undgå fragmentering og muliggøre en problemfri levering af digitale tjenester på hele EU's indre marked;

26.  påpeger, at matrikelregistre ikke er fuldt ud digitaliserede i medlemsstaterne, og at data fra matrikelregistre ofte ikke er tilpasset den faktiske status for fast ejendom, hvilket fører til problematiske juridiske transaktioner; opfordrer til en fuldstændig digitalisering af matrikelregistre så hurtigt som muligt;

27.  understreger den digitale forvaltnings rolle i forbindelse med udstedelse af byggetilladelser; mener, at der bør gøres betydelige fremskridt med hensyn til at forenkle ansøgningsprocedurerne for byggetilladelser og afkorte fristerne for udstedelsen heraf i hver fase af byggeprojektet, fra byggetilladelse til sluteftersyn;

28.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til sammenkobling mellem alle medlemsstaternes virksomhedsregistre for at lette gennemsigtigheden og tilgængeligheden af ajourførte oplysninger og virksomhedernes regnskaber og oplysninger om de reelle ejere;

29.  minder om, at hidtil usete investeringer i digitalisering, herunder digital forvaltning, tiltrækker ulovlig adfærd; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre gennemsigtig og fri adgang til offentlige data, kontrakter, dokumenter og databaser, herunder fri adgang til virksomhedsregistre og virksomheders regnskaber og oplysninger om reelt ejerskab, hvilket vil bidrage til bekæmpelse af korruption, herunder misbrug af EU-midler;

30.  understreger den vigtige rolle, som GovTech spiller i udviklingen af innovation inden for digital forvaltning; fremhæver dens vigtigste aspekter, nemlig borgercentrerede offentlige tjenester, der er alment tilgængelige, en helhedsorienteret tilgang til omstillingen til digital forvaltning og enkle, effektive og gennemsigtige forvaltningssystemer; tilskynder medlemsstaterne til at oprette GovTech-programmer for at fremme gennemsigtighed, innovation og fordele for brugerne; glæder sig over initiativet til at udvikle det europæiske marked for GovTech under programmet for et digitalt Europa med et stærkt fokus på SMV'er og nystartede virksomheder;

31.  støtter en større automatisering af interne statslige tjenester og tjenester mellem stater, reguleringsmyndigheder og private virksomheder; understreger behovet for, at myndigheder opretter applikationsprogrammeringsgrænseflader, der giver mulighed for direkte indsendelse af data via automatiserede eller andre midler;

32.  støtter oprettelsen af forvaltningsmæssige sandkasser til afprøvning af nye måder at samarbejde med brugerne på og til udvikling af innovation inden for digital forvaltning;

33.  opfordrer til, at myndighederne bliver mere datadrevne og anvender tilgængelige data til bedre at forudsige og tilpasse sig brugernes krav og behov i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse;

34.  minder om, at medlemsstaterne i overensstemmelse med politikprogrammet for 2030 med titlen "Vejen mod det digitale årti" skal nå målet om 100 % onlinelevering af centrale offentlige tjenester til europæiske borgere og virksomheder, hvilket i betydelig grad vil mindske den administrative byrde for virksomhederne og øge kvaliteten og effektiviteten af de offentlige tjenester;

E-udbud og elektronisk told

35.  mener, at fuld adgang til data om offentlige udbud i væsentlig grad kan forbedre den offentlige redelighed, fremme innovation og støtte målene for det indre marked samt forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden i forbindelse med offentlige udgifter; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at overveje at medtage offentlige udbud på listen over "datasæt af høj værdi" i henhold til direktivet om åbne data, samtidig med at de retlige forpligtelser, herunder kravene til databeskyttelse og forretningshemmeligheders fortrolighed, overholdes; opfordrer Kommissionen til at evaluere effektiviteten af reglerne for offentlige udbud med hensyn til deres tidsmæssige effektivitet og til at offentliggøre bedste praksis i denne henseende;

36.  fremhæver, at et af målene med e-udbud bør være at forenkle de ordregivende myndigheders opgaver, når de gennemfører udbudsprocedurer, og at gøre det lettere for virksomhederne at deltage, samtidig med at effektiviteten og ansvarligheden i forbindelse med offentlige udbud øges; mener, at interoperabilitet mellem udbudssystemer og åbne datasystemer kan være nyttig i denne henseende;

37.  understreger behovet for at forbedre vurderingen af resultaterne, fremskridtene og virkningerne af åbne datapolitikker; bemærker, at det ud fra myndighedernes perspektiv fortsat er afgørende at støtte investeringer, der har til formål at sikre adgang til offentlige data af fornuftige forretningsmæssige grunde, at tilvejebringe klare værditilbud, at fremlægge de potentielle fordele ved at lette anvendelsen af åbne data og ved hjælp af værktøjer til efterfølgende evaluering at vise, hvordan disse fordele kan udnyttes;

38.  glæder sig over Kommissionens initiativ til at skabe et europæisk dataområde for offentlige udbud som en hjørnesten i den fremtidige strategi for offentlige udbud; mener, at forbedret offentliggørelse af udbudsdata over og under EU's tærskler samt bedre kvalitet og tilpassede datakilder og ‑formater især vil hjælpe Kommissionen med denne opgave;

39.  bemærker de 12 indikatorer for offentlige udbud under resultattavlen for det indre marked; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at udpege bedste praksis med henblik på at forbedre medlemsstaternes samlede score, herunder inden for e-udbud og digital innovation; understreger behovet for også at måle resultaterne af digitaliseringen på globalt plan med henblik på en korrekt vurdering af de opnåede fremskridt; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at vurdere den digitale forvaltningsstrategi i forhold til internationale indekser og udpege Unionens styrker og svagheder;

40.  opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i den omfattende gennemførelse af e-formularer i Tenders Electronic Daily (TED), bl.a. ved at tilskynde medlemsstaterne til at anvende e-formularer til offentliggørelse af data om hele udbudscyklussen, herunder data under EU-tærskler og ud over det obligatoriske dækningsområde;

41.  understreger, at overgangen til et fuldt e-udbudssystem ud over etableringen af de rette tekniske infrastrukturer, værktøjer og standarder kræver investeringer i uddannelse og kapacitetsopbygning hos offentlige købere;

42.  anerkender vigtigheden af offentlige indkøb af innovationsløsninger og opfordrer medlemsstaterne til at integrere dem i den generelle ramme for e-udbud; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre interoperabiliteten mellem udbudssystemer, implementere avancerede teknologier, når det er nødvendigt, og sikre overholdelse af fremtidig lovgivning;

43.  bemærker, at misbrug af retten til at klage med det ene formål at forlænge en elektronisk offentlig indkøbsprocedure skaber retsusikkerhed og hæmmer investeringer på det indre marked; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere, i hvilket omfang dette retlige instrument misbruges, og overveje, hvordan det kan afhjælpes, samtidig med at klageretten garanteres fuldt ud;

44.  bemærker potentialet ved open source for Europas digitale suverænitet og med henblik på at forhindre fastlåsning til leverandører ved at tillade deling og genbrug af IT-løsninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge og dele oplysninger om brugen af open source-teknologier blandt de offentlige myndigheder;

45.  mener, at elektroniske toldprocedurer spiller en afgørende rolle i digitaliseringen af offentlige tjenester, og at de derfor er til gavn for virksomheder, der opererer på det indre marked, og for forbrugerne; mener, at elektroniske toldprocedurer kan bidrage til et velfungerende digitalt indre marked og til en mere effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder;

46.  glæder sig over Kommissionens foreløbige evalueringsrapport om gennemførelsen af forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen(12); opfordrer medlemsstaterne til at fjerne risici for en velordnet og rettidig indførelse af elektroniske systemer i forbindelse med indførsel og import af varer og af de transeuropæiske systemer for transit og eksport og til senest i 2025 at indføre og fuldt ud integrere de elektroniske systemer, der er fastsat i EU-toldkodeksen;

På vej mod en ny strategi for digital forvaltning

47.  glæder sig over Kommissionens initiativ til at skabe europæiske dataområder inden for forskellige sektorer, herunder sundhed, retsvæsen og offentlige udbud; mener, at det er afgørende, at disse dataområder bliver interoperable, således at forbrugere og iværksættere, navnlig SMV'er, kan udnytte deres fulde potentiale; påpeger, at dataområdernes interoperabilitet bør være udgangspunktet for alle fremtidige digitaliseringsstrategier; glæder sig i den forbindelse over Kommissionen lovgivningsforslag, der bør sikre interoperabilitet mellem dataområder i EU's indre marked;

48.  understreger, at digital offentlig forvaltning bør være inklusiv og som standard let og fuldt ud tilgængelig for personer med forskellige behov såsom ældre, personer med handicap, personer fra økonomisk dårligt stillede befolkningsgrupper og andre; understreger, at applikationer til digital forvaltning bør være fremtidssikrede, letforståelige og have funktionelle og enkle grænseflader; opfordrer medlemsstaterne til at gøre alt for at sikre, at ingen lades i stikken; minder medlemsstaterne om deres forpligtelser i henhold til retsakten om webtilgængelighed, samtidig med at de tilskyndes til at gå videre end minimumsforpligtelserne heri;

49.  understreger vigtigheden af princippet om "digital betjening som udgangspunkt", der betyder, at offentlige myndigheder som den foretrukne løsning bør levere deres tjenester digitalt; understreger samtidig behovet for at støtte de brugere, der ikke er i stand til eller ikke er villige til at gennemføre alle administrative procedurer online; anmoder alle myndigheder om at sikre, at der er tjenester til rådighed, som kan hjælpe brugerne med at udføre administrative opgaver på trods af eventuelle begrænsninger; understreger, at digital forvaltning ikke bør føre til udelukkelse af nogen;

50.  understreger, at udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens (AI) i forbindelse med digital forvaltning kan rumme både risici og fordele; understreger, at mennesker fortsat skal stå centralt i beslutningstagningen, og at de skal kunne tilsidesætte eller omgøre automatiske beslutninger; bemærker, at borgerne bliver frustrerede over fejl i dataindtastningsformularer på offentlige websteder, som gør det umuligt for dem at indsende formularer online;

51.  anmoder medlemsstaterne om at sikre, at deres retlige rammer støtter og tillader anvendelse af digitale løsninger, hvor det er muligt, herunder anvendelse af digitale signaturer og indsendelse af digitale kopier af dokumenter i stedet for originale fysiske dokumenter;

52.  fremhæver betydningen af udviklingen af digitale offentlige tjenester, der er miljøvenlige, bæredygtige og interoperable; mener, at digitale forvaltningstjenester kan føre til miljømæssige fordele, hvis de er baseret på bæredygtige og energieffektive digitale infrastrukturer, processer og software;

53.  noterer sig konklusionerne i Den Europæiske Revisionsrets særberetning om e-forvaltning, men især at Revisionsretten konkluderede, at Kommissionen ikke havde vurderet virksomhedernes kendskab til de tilgængelige e-forvaltningstjenester og ikke havde foretaget nogen analyse af behovene på dette område, selv om dette er et vigtigt skridt i udbredelsen af e-forvaltningstjenester; opfordrer Kommissionen til straks at gennemføre Revisionsrettens anbefalinger;

54.  erkender, at der er behov for en analyse af gennemførelsen af EU-handlingsplanen for e-forvaltning 2016-2020 for at få indblik i dens effektivitet og resultater; opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til Parlamentet om gennemførelsen af planen;

55.  opfordrer medlemsstaterne til at følge op på deres politiske tiltag og femårige målsætninger i overensstemmelse med Tallinnerklæringen fra 2017; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at fremskynde deres bestræbelser på at nå de mål, der endnu ikke er nået, med henblik på at styrke den fælles indsats og fremme den digitale udvikling;

56.  understreger betydningen af kontinuitet i de europæiske digitale forvaltningspolitikker; opfordrer Kommissionen til at foreslå en ny evidensbaseret langsigtet handlingsplan for digital forvaltning med en kvantificeret cost-benefit-analyse, indikatorer og mål for leveringen af resultater til den enkelte og sikre, at den moderne offentlige forvaltning er egnet til den digitale tidsalder;

57.  minder om, at de offentlige udgifter til digitaliseringen af offentlige tjenester bør være effektive og sikre den størst mulige værdi for brugerne; understreger i den forbindelse, at det er nødvendigt at overvåge og forbedre principperne for god økonomisk forvaltning og planlægge, offentliggøre og overvåge nationale og europæiske udgifter til digitalisering;

58.  understreger, at det største antal interaktioner mellem brugere og myndigheder sker på lokalt og regionalt plan; mener, at der bør lægges særlig vægt på støtte til lokale myndigheder, som ofte ikke har midlerne til fuldt ud at indføre digitale forvaltningsløsninger; understreger, at dette bør være en central del af enhver fremtidig handlingsplan for digital forvaltning;

59.  mener, at den nye strategi for digital forvaltning bør sigte mod at indarbejde engangsprincippet, som vil forenkle kontakten med de offentlige myndigheder ved at give offentlige enheder mulighed for at udveksle data med hinanden, således at oplysningerne kun skal indtastes én gang; understreger, at engangsprincippet vil mindske de administrative byrder for både enkeltpersoner og virksomheder, da allerede leverede oplysninger kan genbruges, og de offentlige myndigheder vil være i stand til at kommunikere med hinanden og dermed fremme mere effektive procedurer generelt, men også på tværs af grænserne;

60.  bemærker problemet med manglen på eksperter inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i det offentlige og myndighedernes konkurrence med den private sektor om disse faggrupper; anmoder Kommissionen om at tage hensyn til dette og hjælpe med at finde måder, hvorpå man kan tilskynde IKT-fagfolk til at arbejde i den offentlige sektor;

61.  glæder sig over Kommissionens arbejde med "JoinUp"-platformen og den europæiske interoperabilitetsramme (EIF); mener, at delingen af værktøjer, bedste praksis og fælles softwareprojekter mellem forskellige myndigheder kan reducere omkostningerne og accelerere digitaliseringen; understreger, at EIF version 3 fra 2017 bør revideres, og at der snart bør foreslås en ny EIF version 4; glæder sig over arbejdet med en europæisk interoperabilitetsramme for intelligente byer og lokalsamfund (EIF4SCC);

o
o   o

62.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 307 af 30.8.2018, s. 2. (2) EUT C 494 af 8.12.2021, s. 37. (3) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65. (4) EUT L 272 af 25.10.2019, s. 7. (5) EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1. (6) EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56. (7) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1. (8) EUT L 166 af 11.5.2021, s. 1. (9) EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17. (10) Se The E-Leaders Handbook on the Governance of Digital Government, 21. december 2021: https://www.oecd-ilibrary.org/docserver/ac7f2531-en.pdf?expires=1666604558&id=id∾cname=ocid194994✓sum=2918CC03A7580BA51981657D68E9F7AF. (11) https://ec.europa.eu/isa2/awards_en/. (12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (omarbejdning) (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2023 om gennemførelsen af en civil FSFP og anden EU-bistand inden for civil sikkerhed (2022/2196(INI))

P9_TA(2023)0106 A9-0091/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig kapitel 2, 2. afdeling om bestemmelser om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP),

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Santa Maria da Feira den 19. og 20. juni 2000,

–  der henviser til det overordnede civile mål for 2008, som blev godkendt af Det Europæiske Råd den 17. december 2004,

–  der henviser til det nye overordnede civile mål for 2008, som blev godkendt af Det Europæiske Råd den 19. november 2007,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 11. december 2013 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om "EU's samlede tilgang til eksterne konflikter og kriser" (JOIN(2013)0030),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 22. januar 2018 om den integrerede tilgang til eksterne konflikter og kriser,

–  der henviser til konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 19. november 2018, om oprettelse af en civil FSFP-aftale,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2018 om kvinder, fred og sikkerhed,

–  der henviser til Rådets konklusioner om kvinder, fred og sikkerhed af 14. november 2022,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 25. november 2020 med titlen "EU's kønshandlingsplan III – en ambitiøs dagsorden for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i EU's optræden udadtil" (JOIN(2020)0017), til EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed af 10. december 2018 og til den ledsagende handlingsplan af 4. juli 2019 samt til EU-Udenrigstjenestens strategi og handlingsplan af 21. december 2021 om styrkelse af kvinders deltagelse i civile FSFP-missioner 2021-2024,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 5. juni 2020 om unge i foranstaltninger udadtil,

–  der henviser til Rådets køreplan for klimaændringer og forsvar af 9. november 2020,

–  der henviser til Rådets koncept for en integreret tilgang til klimaændringer og sikkerhed af 5. oktober 2021,

–  der henviser til det tredje årlige møde til gennemgang af den civile FSFP-aftale, der blev afholdt i Bruxelles den 19. november 2021,

–  der henviser til det fjerde og sidste årlige møde til gennemgang af den civile FSFP-aftale den 16. november 2022,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 13. december 2021 om den civile FSFP-aftale,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009(1) (NDICI-forordningen),

–  der henviser til "Et strategisk kompas for sikkerhed og forsvar – For en Europæisk Union, der beskytter sine borgere, værdier og interesser og bidrager til international fred og sikkerhed", vedtaget af Rådet den 21. marts 2022 og godkendt af Det Europæiske Råd den 25. marts 2022,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. december 2022 om den civile FSFP-aftale,

–  der henviser til rapporten fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om den opfølgende baselineundersøgelse om integration af menneskerettigheder og kønsspørgsmål i EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik af 30. marts 2022,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0091/2023),

A.  der henviser til, at civil krisestyring er blevet etableret som en central søjle i EU's FSFP siden 1999 inden for konfliktforebyggelse, stabilisering og fremme af bæredygtig fred; der henviser til, at der er gået 20 år, siden EU's civile politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina blev iværksat i 2003 som den allerførste FSFP-mission; der henviser til, at civil krisestyring har sit grundlag i traktaterne og Feira-prioriteterne fra 2000; der henviser til, at medlemsstaterne er ansvarlige for at stille kapacitet til rådighed for missionerne i henhold til artikel 42 i TEU; der henviser til, at EU i øjeblikket har gang i 12 civile missioner, og at det i løbet af sine 20 år med civil krisestyring har iværksat 24 missioner på tre forskellige kontinenter, hvilket viser, at efterspørgslen efter civil krisestyring er steget, også som følge af Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine; der henviser til, at civile missioner er en afgørende del af EU's bredere reaktion på sikkerhedsudfordringer ved hjælp af ikkemilitære midler, og at de kræver effektiv uddannelse og operationel kapacitet for at holde trit med udviklingen i trusselsmiljøet øst og syd for Europa; der henviser til, at det forværrede sikkerhedsmiljø og den humanitære krise i og omkring Den Europæiske Union har stillet større krav til FSFP-missioner og dermed belastet budgettet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) betydeligt;

B.  der henviser til, at et af målene med EU's strategiske kompas er at styrke EU's civile og militære FSFP-missioner og -operationer ved at udstyre dem med mere robuste og fleksible mandater, fremme en hurtig og mere fleksibel beslutningsproces og sikre større økonomisk solidaritet; der henviser til, at EU's identitet i kraft af FSFP-missioner styrker EU som en legitim civil magt; der henviser til, at EU lægger vægt på at blive en mere assertiv og beslutsom sikkerhedsgarant, der er bedre forberedt til at tackle nuværende og fremtidige trusler og udfordringer og til at forsvare Europas og verdens sikkerhedsorden sammen med sine partnere; der henviser til, at den civile FSFP er et enestående instrument, som EU kan anvende til at reagere på de mest akutte kriser med civile midler; der henviser til, at FSFP's adgang til både planlægning, ressourcer og logistik giver den potentiale til at blive den primære leverandør af civil krisestyring i nødsituationer, og at den bør anvendes som et praktisk knudepunkt for samfundsmæssig modstandsdygtighed og genopretning i tilfælde af både menneskeskabte katastrofer og naturkatastrofer; der henviser til, at FSFP-missioner og -operationer bør kunne tilpasse sig hurtigt til nye trusler og udfordringer og øge deres egen effektivitet, også i lyset af den nye sikkerhedssituation og vores strategiske konkurrenters øgede tilstedeværelse i operationsområderne; der henviser til, at der i den aktuelle geopolitiske situation er et påtrængende behov for en mere effektiv civil FSFP; der henviser til, at EU og medlemsstaterne aftalte at styrke den civile FSFP gennem en ny aftale, der giver mulighed for hurtigere indsættelse, også i komplekse miljøer;

C.  der henviser til, at man på Det Europæiske Råds møde i Göteborg i 2001 besluttede at indsætte 200 dommere og anklagere og en pulje af eksperter inden for området civil forvaltning og civilbeskyttelseshold på op til 2 000 personer; der henviser til, at man med det overordnede civile mål for 2010 tilføjede 285 eksperter i konfliktanalyse, retsopgør og dialog samt oprettede civile reaktionshold i form af en pulje bestående af 100 eksperter;

D.  der henviser til, at civil FSFP bidrager til den integrerede tilgang til konflikter og kriser på områder som politiarbejde, retsstatsprincippet, civil forvaltning, reform af sikkerhedssektoren (SSR) og overvågning i overensstemmelse med artikel 42 og 43 i TEU og ledsages af supplerende foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af EU's instrument for et globalt Europa og styrker den internationale sikkerhed;

E.  der henviser til, at vedtagelsen af den civile FSFP-aftale i 2018 var et betydeligt skridt fremad med hensyn til at styrke EU's civile krisestyringskapacitet, øge medlemsstaternes ejerskab, ansvar og bidrag af ressourcer; der henviser til, at der er behov for et højere niveau af politisk og teknisk engagement og af menneskelige og økonomiske ressourcer fra medlemsstaternes side for at nå de aftalte mål, der endnu ikke er opfyldt, og for at øge legitimiteten af disse missioner;

F.  der henviser til, at de civile FSFP-opgaver i årenes løb er blevet udvidet til bl.a. at omfatte retsopgør, mægling, dialog og konfliktanalyse, støtte gennemførelsen af reformer med praktisk rådgivning, uddannelse og udstyr, og til, at de straks skal tilpasse sig nye og fremspirende udfordringer såsom hybride trusler, herunder cyberangreb, instrumentalisering af migration, udenlandsk indblanding, påvirkning og informationsmanipulation, terrorisme og radikalisering, maritim sikkerhed, organiseret kriminalitet og beskyttelse af kulturarven; der henviser til, at EU's FSFP - missioner og - operationer også ofte er mål for hybride trusler, herunder desinformation, hvilket truer deres effektivitet med hensyn til at stabilisere det land, hvor de indsættes; der henviser til, at klimaændringer og miljøødelæggelser har alvorlige følger for krisestyringens operationelle miljø og kræver øget opmærksomhed ved planlægningen og gennemførelsen af civile missioner;

G.  der henviser til, at mange konfliktramte områder har en stor befolkningsgruppe af unge mennesker; der henviser til, at ungdommen bør engageres aktivt i at skabe bæredygtig fred og sikkerhed, bidrage til konfliktforebyggelse og fredsskabelse, herunder fremme af retsstatsprincippet, retfærdighed og forsoning; der henviser til, at EU lægger vægt på at fremme børns rettigheder i sine foranstaltninger udadtil, men at dette engagement endnu ikke implementeres fuldt ud i forbindelse med FSFP;

H.  der henviser til, at EU lægger vægt på at sætte kvinde-, freds- og sikkerhedsdagsordenen i centrum for sin fælles FUSP, og at medlemsstaterne har forpligtet sig til at fremme en øget repræsentation af kvinder i FSFP-missioner, men at den civile FSFP-aftale fra 2018 ikke omfatter et konkret mål for kvinders deltagelse i civile missioner og ikke indeholder nogen henvisninger til kønsligestilling;

I.  der henviser til, at andelen af kvinder i FSFP-missioner og -operationer forblev uændret i den femårige periode mellem 2015 og 2020; der henviser til, at kvinder i de civile strukturer i hovedkvarteret (direktoratet for den integrerede tilgang til sikkerhed og fred (ISPD), direktoratet for sikkerhed og forsvarspolitik (SECDEFPOL), og Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (CPCC)) udgør omkring 50 % af det samlede personale, men at de fortsat er underrepræsenteret i ledende stillinger (30 %);

J.  der henviser til, at det fra og med 2017 har været obligatorisk for alt personale at deltage i et kursus, der omfatter elementer af menneskerettigheder og kønsligestilling, forud for indsættelsen; der henviser til, at mere end en tredjedel af respondenterne i rapporten fra EU-Udenrigstjenestenom den opfølgende baselineundersøgelse om integration af menneskerettigheder og kønsspørgsmål i EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik ikke fik et sådant kursus;

K.  der henviser til, at medlemsstaterne forventes at vedtage en ny civil FSFP-aftale senest i maj 2023 for at fortsætte bestræbelserne på at opnå mere effektive og kompetente civile FSFP-missioner, navnlig under hensyntagen til de stigende sikkerhedsudfordringer på globalt plan; der henviser til, at det ændrede geopolitiske landskab og det ændrede sikkerhedsmiljø, herunder konflikter rundt om Den Europæiske Union og på europæisk jord, samt Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine, desinformation, terrorisme samt hybride og ondsindede trusler, kræver et fuldt engagement for at styrke den civile FSFP gennem en ny civil FSFP-aftale;

En forbedret strategisk vision for civil krisestyring

1.  understreger, at EU's civile krisestyring yder et vigtigt bidrag til international fred og sikkerhed og spiller en central rolle i gennemførelsen af EU's integrerede tilgang til eksterne konflikter og kriser;

2.  minder om, at krisestyring er noget helt centralt for EU's FSFP, navnlig gennem de militære og civile missioner og operationer; minder om, at et vigtigt resultat af 2020-trusselsanalysen var behovet for at styrke EU's evne til at reagere hurtigt på kriser og for at styrke EU's overordnede beredskab; understreger derfor betydningen af de opgaver, som betros det personale, der arbejder med civile FSFP-missioner, som indebærer, at medlemsstaterne er nødt til at stille relevante profiler til rådighed for at øge de nationale bidrag til civile FSFP-missioner, mens EU-Udenrigstjenesten skal gennemføre en opmærksom HR-politik; bemærker, at EU også spiller en nøglerolle i at skabe job for internationale og lokale medarbejdere;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende den nye civile FSFP-aftale til at styrke deres strategiske vision for civil krisestyring ved at præcisere den civile FSFP's rolle, effektivitet og merværdi og ved at fastlægge et fælles ambitionsniveau for civil krisestyring;

4.  minder om, at trusselsanalysen forud for vedtagelsen af det strategiske kompas i 2022 var en enestående indsats for at ajourføre EU's sikkerheds- og forsvarsdoktrin: opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at udnytte denne analyse i deres diskussioner om fremtiden for civil krisestyring og den planlagte anvendelse af det civile FSFP-instrument;

5.  mener, at traditionelle civile FSFP-opgaver såsom politiarbejde, retsstatsprincippet, civilforvaltning, reform af sikkerhedssektoren og overvågning, nedrustning og demobilisering fortsat er vigtigere end nogensinde for så vidt angår at stabilisere og modernisere sikkerheds- og retssektorerne; understreger, at der er behov for fortsat at ajourføre og udvide opgaverne inden for rammerne af den integrerede tilgang og traktaterne i lyset af de nye risici og trusler, der er opstået, og dermed har ført til et nyt sikkerhedsmiljø; understreger behovet for at integrere og styrke tværgående spørgsmål, navnlig:

6.  understreger behovet for mere proaktivt at integrere begreberne menneskers sikkerhed, den lokale befolknings sikkerhedsbehov, kønssensitivitet, parlamentarisk kontrol, gennemsigtighed og den lokale sikkerhedssektors ansvarlighed i missionens mandat og operationer;

7.  fremhæver, at de civile FSFP-missioners succes i høj grad afhænger af åbenhed over for værtslandets perspektiver og ejerskab; tilskynder til anvendelse af skræddersyede tilgange, aktiv inddragelse af og samarbejde med værtsregeringen, civilsamfundet og lokalbefolkningen; understreger derfor betydningen af lokalt ejerskab gennem hele gennemførelsen af missionens mandat, fra udformning til gennemførelse, overvågning og evaluering; understreger nødvendigheden af, at personale i civile FSFP-missioner opbygger tillidsbaserede relationer med værtsregeringerne, civilsamfundet og lokalbefolkningen, hvilket kræver situationsbevidsthed, kulturel forståelse og kendskab til de lokale sprog; glæder sig over EU-Udenrigstjenestens operationelle retningslinjer for proaktiv inddragelse af civilsamfundet i FSFP-missioner; minder om, at civile missioner skal være særligt opmærksomme på konfliktdynamikker, velfunderede risikovurderings- og -afbødningsprocesser og skal omfatte mere konsekvensbaseret overvågning og vurdering af FSFP-indgreb samt flere hørings- og feedbackmekanismer; anbefaler oprettelsen af sikre formelle, uformelle og anonyme kanaler til tilbagemeldinger og klager over missionerne fra civilsamfundet for at hjælpe EU med at få en bedre forståelse af operationernes effektivitet;

8.  bemærker, at de civile FSFP-missioners succes i nogle tilfælde bringes i fare, fordi værtsregeringerne ikke opfylder deres reformtilsagn; opfordrer derfor til et intensiveret samarbejde med værtslandene og til lige stor opmærksomhed på uddannelse og institutionelle reformer; opfordrer til, at EU's integrerede tilgang, der omfatter de civile FSFP-missioner og udviklingsbistanden, bruges til at give civile FSFP-missioner den nødvendige løftestangseffekt til at holde værtsregeringerne på rette spor mod opfyldelsen af deres forpligtelser og overholdelsen af grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder; understreger betydningen af, at de civile FSFP-missioner koordinerer med andre internationale partnere, der beskæftiger sig med lignende aktiviteter i værtslandet; bemærker, at civile FSFP-missioner ofte finder sted i lande og regioner, der er omtvistede af statslige og ikke statslige aktører, der er parate til at undergrave EU's kapacitet og troværdighed som sikkerhedsgarant; understreger i den forbindelse, at alle EU's engagementer skal være troværdige i den lokale og regionale befolknings og myndighedernes øjne og være baseret på et tæt og ærligt samarbejde med værtsnationerne og skal omfatte hyppig kommunikation mellem missionspersonalet, de nationale myndigheder og befolkningen i bred forstand; opfordrer EU og medlemsstaterne til at forbedre deres strategiske kommunikation om civil krisestyring med henblik på at samle politisk opbakning inden for EU og i de lande, hvor missionerne finder sted, til at sørge for strategisk kommunikation, der er skræddersyet til den enkelte mission, hvori man fremhæver missionens mål og værdier og fordelene for lokalbefolkningen, samt til at støtte en mere effektiv rekruttering af kvalificeret personale til civile FSFP-missioner, herunder kvinder;

9.  mener, at den civile FSFP bør være en del af en bredere politisk strategi rettet mod de grundlæggende årsager til konflikter, herunder klimaændringer; minder om, at missioner bør baseres på klimafølsomme konfliktanalyser, og opfordrer til yderligere integration af klimaændringer og miljøødelæggelse i den civile krisestyring; understreger, at sammenhængen mellem klima og sikkerhed skal medtages i aftalens version 2.0 med en beskrivelse af, hvordan dette kan omsættes i praksis i forbindelse med civil krisestyring; gentager Rådets opfordring i sine konklusioner fra december 2022 om, at missioner og operationer skal tage konkrete skridt til at reducere deres miljøaftryk med henblik på at opnå klimaneutralitet senest i 2050 i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt;

10.  understreger betydningen af at vurdere den civile FSFP-indsats på specifikke områder, navnlig ved at håndtere de nye og fremspirende sikkerhedsudfordringer såsom instrumentalisering af migration, maritim sikkerhed og organiseret kriminalitet; beklager de fortsatte mangler i EU's kapacitet til at foregribe og opdage hybride trusler, navnlig manipulation af information, som påvirker den vellykkede gennemførelse af civile FSFP-missioner direkte; glæder sig over beslutningen om at udvikle en hybrid EU-værktøjskassekasse med henblik på en koordineret reaktion på hybride kampagner; glæder sig endvidere over den fælles meddelelse om en EU-cyberforsvarspolitik og bemærker betydningen af cyberrobusthed for FSFP-missioner og understreger samtidig behovet for at videreudvikle EU's cyberforsvarspolitik og -kapacitet, herunder oprettelsen af hurtige reaktionshold mod cybertrusler og udvidelsen af disse til at støtte civile FSFP-missioner; gentager, at der er et presserende behov for at udvikle deres strategiske kommunikationskapacitet, herunder sikre kommunikationssystemer, som trækker på EU's program for sikker konnektivitet, såvel som for at inkludere en fælles platform til videndeling, herunder mellem CPCC og operationer i felten, med brug af teknologisk innovation, idet man samtidig styrker FSFP-missionernes cyberbevidsthed og cyberrobusthed; opfordrer til, at cyberrobustheden af de overordnede CPCC-strukturer og FSFP-missioner forbedres;

11.  opfordrer medlemmerne og EEAS til at gøre noget ved de vedvarende og voksende trusler mod beskyttelsen og bevarelsen af kulturarven og til at slå ned på smugling af kulturgenstande, navnlig i konfliktområder;

12.  opfordrer til, at den nye civile FSFP-aftale anvendes til at stræbe efter fuld, lige og meningsfuld deltagelse af kvinder i den civile FSFP; fremhæver kvinders betydningsfulde bidrag til FSFP-missioners og -operationers succes og som drivkraft for EU's troværdighed som fortaler for lige rettigheder for mænd og kvinder i hele verden; minder om, at EU's kønshandlingsplan III (2020-2024) kræver en systematisk integration af et kønsperspektiv i alle EU-politikker og eksterne foranstaltninger, herunder FSFP; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at fremme en forøgelse af antallet af kvinder i FSFP-operationer, herunder som et første skridt at sigte mod at øge kvinders deltagelse til mindst 40 % på tværs af missioner og på alle niveauer senest i 2024; anbefaler, at medlemsstaterne godkender CPCC's strategi- og handlingsplan for at styrke kvinders deltagelse i civile FSFP-missioner i perioden 2021-2024; opfordrer derfor EU-medlemsstaterne til at forpligte sig til gradvist at opnå en ligelig kønsfordeling ved udpegelsen af missionschefer og andre stillinger i den øverste ledelse; tilskynder til et tæt samarbejde med aktører i det lokale civilsamfund om at fremme kønsligestilling og integration af ligestillingsaspektet, hvor det er muligt;

13.  opfordrer til en effektiv operationalisering af beskyttelsen af børn og dagsordenen for børn i væbnede konflikter samt dagsordenen for unge, fred og sikkerhed inden for civil krisestyring, til at inddrage unge aktivt i udformningen og gennemførelsen af missioner og operationer og til at anvende en ungdomsfølsom tilgang til konfliktanalyse;

14.  understreger, at foregribelse af fremtidige ændringer i sikkerhedsmiljøet er afgørende for at sikre, at den civile krisestyring når sine strategiske mål; opfordrer til, at den nye civile FSFP-aftale gennemfører mere scenariebaseret planlægning, strategisk fremsynethed og konfliktanalyse og tidlig varsling i beslutningstagningen om missioner og mandater;

15.  opfordrer CPCC, EUMCC og EU's Militærstab til at udvikle en model til skabelse og deling af bedste praksis for fælles koncepter for kampagne- og/eller missionsplanlægning på det tidligst mulige stadium med partnere, der er af central betydning for en vellykket kampagne;

16.  opfordrer CPCC og EU's Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (MPCC) til at fremhæve den professionelle civile og militære uddannelse af alt personale i FSFP-missioner ved at anvende Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi til at bidrage til at forme ekspertisen hos civile og militære fagfolk med henblik på at sikre, at FSFP-personale bedre er i stand til at genkende og reagere på kompleksiteten af åbenlyse sikkerhedsudfordringer i de lande, hvor de indsættes;

17.  opfordrer EU-Udenrigstjenestens, MPCC's, CPCC's og FSFP's hovedkvarterer til at fremme en ny kultur med forståelse mellem civile og militære partnere baseret på styrkede institutionelle forbindelser og fælles bevidsthed og vurdering i et forsøg på at udvikle en omfattende planlægningsramme og kultur;

18.  opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at udarbejde en konkret plan for, hvordan den integrerede tilgang kan gennemføres, og det kan sikres, at alle relevante EU- og medlemsstatsinstrumenter (militær FSFP, et globalt Europa, instrumentet til førtiltrædelsesbistand) anvendes på en sammenhængende måde og mere effektivt fører til opnåelsen af EU's overordnede mål; opfordrer til en yderligere indsats for at håndtere overgangen mellem EU's forskellige politiske og tekniske instrumenter;

19.  fremhæver betydningen af samarbejde, herunder en tættere mandatkoordinering med partnere såsom FN, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og NATO om håndteringen af nuværende og fremtidige sikkerhedstrusler og -udfordringer;

20.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at involvere og inddrage EU-kandidatlande fra sag til sag, således at de kan bidrage til og deltage i civile FSFP-missioner; opfordrer til, at der ydes bistand til interesserede lande med henblik på at uddanne og forberede dem på en sådan deltagelse; minder i denne forbindelse om den merværdi, som partnerskaber med tredjelande kan tilføre civile FSFP-missioner; glæder sig over støtten fra tredjelandes i forbindelse med Ukraine og minder om, at lande som Norge, Island, Australien, Schweiz, USA, Canada, New Zealand og Det Forenede Kongerige også kan tilføre betydelige politiske og finansielle ressourcer til de civile FSFP-missioner; opfordrer Kommissionen til at revidere sine rammeaftaler for deltagelse med partnere i tredjelande, eftersom antallet af udstationerede eksperter fra tredjelande er faldet fra 200 til 10 siden 2010;

Gennemførelse af aftalen

21.  noterer sig resultaterne af aftalen fra 2018 med hensyn til at inddrage medlemsstaterne i udviklingen af deres nationale gennemførelsesplaner, herunder gennem struktureret dialog og udveksling af god praksis og indhøstede erfaringer, og yderligere bygge videre på dem gennem strukturerede og regelmæssige kapacitetsprocesser, der skal aftales nærmere, samt med hensyn til at fremme regionalt samarbejde og fælles aktioner mellem medlemsstaterne;

22.  støtter initiativer, der sigter mod at udvikle et uddannelses- og udstyrsinstrument til civile missioner med henblik på at styrke EU's kapacitet til at støtte tredjelande og reagere på deres konkrete forventninger og behov; opfordrer til, at disse bestræbelser fortsættes, at der fastsættes mere numeriske mål, og at der fastsættes tidsfrister for alle foranstaltninger, herunder udpegelse af de ansvarlige enheder;

23.  understreger de udfordringer, som civile FSFP-missioner kæmper med, f.eks. tilgængeligheden af kapaciteter og ressourcer, reaktionsevne, mangel på centrale resultatindikatorer, hurtigere beslutningstagning og mere skalerbare, fleksible, modulopbyggede missioner og klarere mandater, og at disse allerede blev fremhævet i den første aftale, hvilket har ført til øget fokus på civil FSFP, men ikke til fuld operationalisering og den tilsvarende forøgelse af medlemsstaternes deltagelse og ejerskab, hvilket der hurtigst muligt skal rettes op på i den nye civile FSFP-aftale;

24.  noterer sig antallet af langvarige civile FSFP-operationer, som gør det tydeligt, at der er behov for veldefinerede mål, både politiske og operationelle, og for exitstrategier og evaluering af disse; opfordrer til, at der indføres exitstrategier for civile missioner med parametre, der kan måle deres succes, således at missionerne kan afsluttes hurtigere, når de operationelle og politiske mål er nået, og også når de ikke er blevet opfyldt, eller når det ikke længere er muligt at opfylde de relevante sikkerhedsmæssige, politiske eller strategiske betingelser i etableringslandet; opfordrer derfor til en ærlig politisk drøftelse om afslutning af missioner, som ikke skaber den ønskede virkning, hvilket risikerer at legitimere manglen på fremskridt i værtslandet;

25.  bemærker, at de eneste vurderinger af mandaterne for civile FSFP-missioner, der i øjeblikket er på plads, er strategiske revisioner, der bidrager til fornyelsen, tilpasningen eller afslutningen af missionerne; understreger betydningen af at udvikle og etablere et system og en metode til at vurdere missionernes gennemførelse, deres effektivitet og deres økonomiske forvaltning; understreger i den forbindelse betydningen af en uvildig og uafhængig mekanisme til evaluering af missionernes indvirkning; glæder sig over optionspapiret om evaluering, som EU-Udenrigstjenesten har fremlagt med henblik på dette; minder om, at evalueringen af civile FSFP-missioner og deres effektivitet skal sikres på behørig vis, og at systematiske evalueringer skal anvendes i den politiske beslutningsproces vedrørende både nuværende og fremtidige missioner;

26.  glæder sig over de operationelle retningslinjer fra EU-Udenrigstjenesten og CPCC med henblik på at tilvejebringe værktøjer til, at civile FSFP-missioner kan være proaktive med hensyn til at samarbejde med civilsamfundsaktører som centrale partnere på alle niveauer og i alle faser af processerne; glæder sig over EU-Udenrigstjenestens operationelle retningslinjer om integration af menneskerettighedsaspektet og due diligence på menneskerettighedsområdet og opfordrer til, at de gennemføres effektivt, navnlig ved at indføre tydelige interne procedurer for forvaltning af risici vedrørende menneskerettigheder i forbindelse med støtte til sikkerhedssektoren;

At styrke og levere kapacitet til at matche aftalens ambitionsniveau

27.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til sammen med de relevante tjenestegrene i Kommissionen og medlemsstaterne at udvikle en struktureret og regelmæssig civil kapacitetsudviklingsproces med henblik på at vurdere tilgængeligheden af medlemsstaternes kapacitetsbehov, udvikle krav, gennemføre en mangelanalyse og regelmæssigt gennemgå fremskridtene; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at undersøge muligheden for at skabe finansielle incitamenter til at støtte medlemsstaterne i deres kapacitetsudviklingsbestræbelser som anført i den civile aftale fra 2018 og samtidig minde medlemsstaterne om at fastholde et tilsagn i den nye aftale om at udvikle hele spektret af kapaciteter, der er nødvendige for at gennemføre og opretholde civile krisestyringsmissioner;

28.  beklager, at civile FSFP-missioner – til trods for, at de er en af de centrale forpligtelser i pagten – fortsat lider under, at medlemsstater ikke lever op til deres løfter om at stille tilstrækkeligt personale til rådighed, idet 10 medlemsstater i øjeblikket står for 78 % af det udstationerede personale og 17 medlemsstater kun for 22 %; opfordrer medlemsstaterne til at fastholde et tilsagn i den nye aftale om i fællesskab at øge antallet og andelen af udstationeret personale på tværs af alle missioner og på alle niveauer og samtidig sigte mod at stille udstationeret personale til rådighed til at besætte 100 % af alle operationelle stillinger og mindst 60 % af det udstationerede personale til ikke-operationelle stillinger; opfordrer medlemsstaterne til at harmonisere deres udstationering af personale for at mindske den disruptive virkning af ikkekoordineret udskiftning af personale på tværs af missioner; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sikre, at udstationeret personale belønnes for deres deltagelse i EU-missioner gennem karriereudviklingspolitikker; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at gennemgå den aktuelle situation og fastsætte indikatorer for medlemsstaterne, der måler udskiftningsprocenterne og belægningsprocenterne i henhold til jobkategori og ansættelsesform;

29.  understreger behovet for at reformere politikken for menneskelige ressourcer og forvaltningssystemet og for at sikre, at arbejdsvilkårene i civile FSFP-missioner bidrager til et sikrere og mere inklusivt miljø, navnlig for kvinder; glæder sig over EU-Udenrigstjenestens bestræbelser på at afhjælpe svagheder i den støtte, der ydes til personale på missioner, herunder revisionen af adfærdskodeksen, med særligt fokus på menneskerettighedsprincipper, og på at udvikle en model til skabelse og deling af bedste praksis for koncepter for kampagne- og/eller missionsplanlægning understreger, at der er behov for at oprette et netværk af fortrolige rådgivere; opfordrer til en formaliseret, meningsfuld og systematisk høringsproces for repræsentanter for personale, der gør tjeneste i EU's civile sikkerhedsmissioner; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at undersøge, hvordan man kan reducere udskiftningen af personale og andelen af ubesatte stillinger, herunder bl.a. ved at forlænge udstationeringsperioden;

30.  beklager EU-Udenrigstjenestens belastede ressourcer inden for civil FSFP generelt, herunder CPCC, som i øjeblikket har 110 ansatte og yder støtte til 12 missioner med et personale på 2 200 personer; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en hurtig udvikling af CPCC til et fuldt funktionsdygtigt operationelt hovedkvarter ved at sikre, at det har de nødvendige midler, det nødvendige personale og den nødvendige ekspertise til rådighed; understreger nødvendigheden af, at MPCC planlægger og udfører alle militære missioner med en klar kommandokæde, og at det forsynes med det nødvendige personale, de nødvendige midler og den nødvendige infrastruktur; understreger, at der er behov for at forøge den civil-militære koordinering og interaktion på EU-plan og øge komplementariteten og synergierne med den militære FSFP, samtidig med at de civile og militære kommandoveje holdes adskilt;

31.  understreger, at uddannelse er afgørende for effektiviteten, hvilket igen er afgørende for vellykkede civile FSFP-missioner; opfordrer til en omfattende vurdering af den overordnede civile FSFP-uddannelsesarkitektur med henblik på at indkredse behov, mangler og overlapninger inden for uddannelse i medlemsstaterne med henblik på at forbedre og harmonisere EU's uddannelsespolitik for FSFP, navnlig med fokus på lokalbefolkningens behov; mener, at de centrale elementer og koncepter inden for menneskerettigheder og integration af kønsaspektet systematisk bør indgå i uddannelse og introduktion forud for udsendelse; minder om, at uddannelse til civile FSFP-missioner skal udstyre personalet med viden, forståelse, færdigheder og holdninger, der er nødvendige i komplekse kulturelle miljøer, herunder vedrørende lokalbefolkningens behov, og derfor bør omfatte lektioner i humanitær folkeret, kønsligestilling, civilt-militært samarbejde, menneskers sikkerhed, konfliktfølsomhed, bekæmpelse af racisme og interkulturel kommunikation;

32.  opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, CPCC og MPCC til at tilpasse sig bedre til opbygningen af arbejdsgrupper på tværs af agenturerne, hvor øvelser og uddannelse anvendes til at bidrage til udvikling af bedste praksis for samarbejde mellem agenturerne og robuste tværfunktionelle personlige relationer, der er af kritisk betydning for civil-militære partnerskaber på steder såsom landene i Østpartnerskabet;

33.  understreger betydningen af at bekæmpe negativ desinformation mod civile FSFP-missioner; opfordrer endvidere til bedre uddannelse af missionernes personale i foregribelse, opdagelse og håndtering af hybride trusler, navnlig manipulation af information; bemærker et stigende samarbejde mellem EU-Udenrigstjenestens StratCom og EU-missionerne om at imødegå desinformationsoperationer rettet mod dem; opfordrer til at lade dette samarbejde omfatte alle EU-missioner i udlandet og til at sørge for, at der er veluddannet personale til rådighed til de enkelte missioner, som skal have ansvaret for at overvåge, rapportere og imødegå desinformation, hvor det er muligt; mener, at den storstilede desinformationsstrategi bør imødegås gennem en omfattende effektiv og koordineret handlingsplan for EU-Udenrigstjenesten og EU med aktiv støtte til missioner og delegationer;

34.  opfordrer til gennemførelse af bæredygtig og langsigtet kapacitetsopbygning og uddannelse, hvor det er muligt og påkrævet, såsom "train-the-trainer"-programmer med henblik på at sikre missionernes langsigtede levedygtighed og succes; opfordrer til, at mandaterne for FSFP-missionerne skal omfatte rådgivnings- og uddannelsesopgaver til håndtering af fremspirende teknologier;

35.  minder om, at videnforvaltning er af central betydning og udgør en væsentlig del af operationaliseringen af den integrerede tilgang; understreger betydningen af at udvikle en videnforvaltningsarkitektur for at bevare ekspertise, fremme bedste praksis og lære af erfaringer på en mere systematisk måde samt tilskynde til en læringskultur blandt det personale, der arbejder i og med civile FSFP-missioner; ser positivt på de aktuelle bestræbelser inden for EU-Udenrigstjenesten og CPCC i denne forbindelse; opfordrer medlemsstaterne til at støtte etableringen af dedikeret videnforvaltning og evalueringseksperter i marken og i CPCC;

Sikring af fornyet og fokuseret opmærksomhed på igangværende missioner

36.  glæder sig over revisionen af mandatet for EU's rådgivende mission i Ukraine med henblik på gennemførelse af nye opgaver til støtte for Ukraine i lyset af Ruslands angrebskrig; minder om, at en stærk støtte til civil sikkerhed til Ukraine bliver af central betydning for genopbygningen og vil være en vej mod EU-medlemskab; opfordrer EU og medlemsstaterne til at intensivere deres støtte til civil kapacitetsudvikling i Ukraine, herunder bekæmpelse af korruption, indførelse af et effektivt retsstatssystem samt styrkelse af cyberrobusthed og imødegåelse af hybride trusler; roser arbejdet og den fysiske tilstedeværelse på ukrainsk område af de 79 medarbejdere i EU's civile mission (EUAM) i Ukraine; tilskynder missionen til at fortsætte sit arbejde til støtte for Ukraine gennem dokumentation og efterforskning af krigsforbrydelser; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne med Ukraine så hurtigt som muligt at tage kontakt til EUAM Ukraine med henblik på at udnytte dets erfaring med sikkerhedsspørgsmål, dets langvarige partnerskab med de ukrainske myndigheder og dets stærke tilstedeværelse i marken; understreger den relevante støtte, som missionen tilfører i forbindelse med efterforskning af forbrydelser;

37.  glæder sig over den hurtige indsættelse af observatører fra Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgia) ved grænsen mellem Armenien og Aserbajdsjan som en vigtig stabiliserende foranstaltning til at mindske spændingerne mellem de to lande; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at undersøge mulighederne for yderligere samarbejde mellem civile FSFP-missioner på lignende vis; betragter dette som et positivt eksempel på modulære og skalerbare mandater, som anbefales i det strategiske kompas, som kan forbedres yderligere gennem brug af redskaber til hurtig reaktion såsom specialiserede hold og besøgende eksperter; understreger, at alle sådanne innovationer og forbedret fleksibilitet skal være baseret på en fuldt integreret tilgang til krisereaktionsforanstaltninger med henblik på at maksimere de konkrete virkninger og sikre effektiv udnyttelse af budgetterne;

38.  glæder sig over oprettelsen for nylig af Den Europæiske Unions civile mission i Armenien (EUMA), der har til formål at bidrage til stabilitet i Armeniens grænseområder, at opbygge tillid i praksis og at sikre et miljø, der fremmer normaliseringsbestræbelserne mellem Armenien og Aserbajdsjan; opfordrer til, at missionen bidrager til enhver dialog og alle initiativer, der fører til øget fred og sikkerhed i regionen; opfordrer de aserbajdsjanske myndigheder til at give EUMA adgang til Lachin-korridoren for at vurdere situationen i marken og bidrage til en løsning;

39.  anerkender, at den kritiske støtte fra Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo (EULEX KOSOVO) på det seneste har bidraget til at mindske spændingerne og genoprette tilliden i det nordlige Kosovo; opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til fortsat at støtte missionen ved at mobilisere og udsende stærkt tiltrængte formerede politienheder på jorden;

40.  understreger betydningen af EUAM Iraq, EU-grænsebistandsmissionen ved grænseovergangen i Rafah (EU BAM Rafah), Den Europæiske Unions politimission i de palæstinensiske områder (EUPOL COPPS), der i øjeblikket er indsat i Mellemøsten; opfordrer til alle mulige synergivirkninger mellem de to missioner, der er indsat i Palæstina;

41.  udtrykker bekymring over den politiske og sikkerhedsmæssige udvikling i Libyen; opfordrer indtrængende de libyske myndigheder til at lette EUBAM Libyas arbejde med at gennemføre sit mandat og hele sit funktionsområde;

42.  udtrykker anerkendelse af resultaterne af de fem civile FSFP-missioner i Afrika og opfordrer til en fortsat gennemførelse af deres mandater; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at overveje alle muligheder vedrørende Den Europæiske Unions FSFP-mission i Mali (EUCAP Mali) og Den Europæiske Unions rådgivende FSFP-mission i Den Centralafrikanske Republik (EUAM RCA) i lyset af den forværrede politiske og sikkerhedsmæssige situation, herunder gennem en beslutning om at afslutte dem; bemærker med bekymring den sikkerhedsmæssige udvikling i Sahel og Guineabugten; fordømmer den Kreml-støttede Wagner-gruppes militsers voksende tilstedeværelse i regionen og dens strategi, der sigter mod at monopolisere aktiverne i de lande, hvor gruppen er baseret, på bekostning af befolkningen, og fordømmer de grusomheder, der er begået mod den lokale befolkning; opfordrer til oprettelse af et netværk af sikkerhedsrådgivere inden for FSFP-missioner i afrikanske lande, der er villige til at samarbejde med EU om militære anliggender og sikkerhedsanliggender;

43.  minder om de ambitiøse mål om 5 000 politifolk, der blev fastsat på Det Europæiske Råds møde i Feira i 2000, og anerkender værdien af de overordnede civile mål, som blev aftalt fra 2008 og frem; opfordrer til omgående opfyldelse af disse mål, navnlig vedrørende en hurtig reaktionskapacitet og anvendelsen af multinationale formationer i forbindelse med artikel 44 i TEU; understreger betydningen af fuldt ud at gennemføre de mål, der er fastsat i det strategiske kompas for den civile FSFP (bl.a. om at kunne indsætte 200 eksperter inden for 30 dage) ved at bygge videre på EU's seneste indsats med henblik på at handle på en mere fleksibel, reaktionsbaseret og koordineret måde; glæder sig i den forbindelse over den hurtige beslutningsproces og lanceringen af EU's overvågningskapacitet i Armenien; understreger derfor behovet for at ændre beslutningsprocedurerne, herunder undersøgelsen af et skift til afstemninger med kvalificeret flertal for visse aspekter af missionerne; understreger behovet for at opstille beredskabsplaner for hver enkelt af de civile FSFP-missioner i koordinering med MPCC, CPCC og EU-kapaciteten til hurtig deployering for at foregribe eventuelle nødsituationer, hvor der kan blive behov for EU-kapaciteten til hurtig deployering;

Øget finansiering for at matche ambitionerne

44.  beklager, at FUSP-budgettet for civile FSFP-missioner kun er steget marginalt fra den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 til FFR 2021-2027 (fra et udgangspunkt på ca. 350 mio. EUR om året), samtidig med at antallet af missioner og missionernes opgaver er steget, sikkerhedsmiljøet er blevet mere udfordrende, omkostningerne til operationer er steget, inflationen er steget, og antallet af kontraktansatte er steget, hvilket begrænser muligheden for at udvide de nuværende missioners mandater eller oprette nye missioner for at imødekomme presserende sikkerhedsbehov; opfordrer også til, at strukturen for FSFP-budgettet ændres, og at der indføres en budgetpost pr. civil FSFP-mission med henblik på at give mulighed for bedre kontrol og øget gennemsigtighed;

45.  fremhæver behovet for at sikre et mere robust og realistisk FUSP-budget, der svarer til behovene i nye og igangværende civile FSFP-missioner; opfordrer til en betydelig forhøjelse af financieringen af FUSP-budgettet, samtidig med at der sikres en effektiv anvendelse af de midler, der er afsat til de civile FSFP-missioner, med henblik på at sikre, at de reagerer effektivt på krisesituationer og uforudsete begivenheder og til aktivt at udpege, hvor supplerende projekter og programmer kan finansieres over andre relevante EU-budgetter, idet der sikres forsvarlig økonomisk forvaltning og omhyggelig prioritering af eksisterende ressourcer;

46.  mener, at der er behov for at indføre en robust politik for det udstyr og de tjenester, som partnerlande, hvor civile FSFP-missioner finder sted, har behov for; opfordrer til oprettelsen af en særskilt FSFP-budgetpost i et generelt forøget FSFP-budget eller en "civil støttefacilitet" til at forsyne partnerlandene med udstyr og tjenester til at styrke deres civile kapacitet;

47.  glæder sig over, at EU's forsvarsudgifter på grund af den nuværende meget ustabile geopolitiske situation og krigens tilbagevenden til Europa for nylig er steget betydeligt, men beklager, at det samme ikke gælder for finansieringen af den civile FSFP;

48.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens tjenestegrene til at fremlægge flerårige budgetprognoser, en vurdering af igangværende aktiviteter og klare skøn over missionernes udnyttelsesgrad; understreger, at sådanne foranstaltninger er nødvendige for at hjælpe med at forberede beslutninger om at nedgradere ineffektive aktiviteter, øge effektiviteten og fleksibiliteten gennem klare mandater og tilvejebringe klart definerede overgangs- og exitstrategier; minder om, at den operationelle og finansielle planlægning af missioner bør gå hånd i hånd allerede fra starten; opfordrer til konkrete forpligtelser fra medlemsstaterne om bidrag i form af personale i de indledende faser af godkendelsen af en mission;

49.  opfordrer til, at det nye strategiske kompas udstyrer FSFP-missionerne med de nødvendige politiske og strategiske ambitioner, kapaciteter og ressourcer til at kunne skabe positive forandringer; bekræfter på ny målet i det strategiske kompas om at skabe positive virkninger med hensyn til hurtigheden og robustheden af fælles reaktioner på globale konflikter;

50.  understreger Parlamentets grundlæggende rolle som budgetmyndighed og i kontrollen med FSFP, herunder civile FSFP-missioner; opfordrer derfor til, at Europa-Parlamentet i højere grad inddrages i beslutningsprocessen vedrørende civile FSFP-missioner; insisterer kraftigt på, at det får alle de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan udføre sine opgaver i overensstemmelse med traktaterne og over for sine borgere; insisterer i den forbindelse på, at det nuværende informationsniveau er utilstrækkeligt til, at Europa-Parlamentet kan udøve sit ansvar, og at man afventer revisionen af de interinstitutionelle aftaler fra 2002 om adgang til information på sikkerheds- og forsvarsområdet;

o
o   o

51.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1.