Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2023 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gebyrer og afgifter, der skal betales til Det Europæiske Lægemiddelagentur, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 297/95 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 658/2014 (COM(2022)0721 – C9-0426/2022 – 2022/0417(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0721),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 og artikel 168, stk. 4, litra b og c, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0426/2022),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 24. januar 2023(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
– efter høring af Regionsudvalget,
– der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. oktober 2023 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til skrivelse fra Budgetudvalget,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9‑0224/2023),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2);
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 12. juli 2023 (Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0273).
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. december 2023 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/... om gebyrer og afgifter, der skal betales til Det Europæiske Lægemiddelagentur, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 og (EU) 2022/123 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 658/2014 og Rådets forordning (EF) nr. 297/95