Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2023 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020 (COM(2023)0160 – C9-0061/2023 – 2023/0079(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2023)0160),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0061/2023),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 12. juli 2023 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),
– der henviser til udtalelse af 5. juli 2023 fra Regionaludviklingsudvalget(2),
– der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 29. november 2023 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udenrigsudvalget, Økonomi‑ og Valutaudvalget og Regionaludviklingsudvalget,
– der henviser til betænkningen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9‑0260/2023),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 14. september 2023 (Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0325).
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. december 2023 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/... om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020