Kompetence, lovvalg, anerkendelse af retsafgørelser og accept af officielt bekræftede dokumenter vedrørende forældreskab og indførelse af en europæisk forældreskabsattest
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 14. december 2023 om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse af retsafgørelser og accept af officielt bekræftede dokumenter vedrørende forældreskab og om indførelse af en europæisk forældreskabsattest (COM(2022)0695 – C9-0002/2023 – 2022/0402(CNS))
(Særlig lovgivningsprocedure – høring)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2022)0695),
— der henviser til artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9-0002/2023),
– der henviser til sin beslutning af 2. februar 2017 med henstillinger til Kommissionen om grænseoverskridende aspekter af adoptioner(1),
– der henviser til sin beslutning af 5. april 2022 om beskyttelse af børns rettigheder i civil-, forvaltnings- og familieretlige sager(2),
– der henviser til afgørelserne fra Udvalget for Andragender vedrørende et antal andragender indgivet af unionsborgere til behandling i Udvalget for Andragender vedrørende behovet for en retlig ramme for grænseoverskridende anerkendelse af forældreskab medlemsstaterne imellem,
– der henviser til udtalelse 2/2023 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om forslaget til Rådets forordning vedrørende forældreskab,
– der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det franske senat og det italienske senat, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,
– der henviser til forretningsordenens artikel 82,
– der henviser til udtalelserne fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,
— der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0368/2023),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Kommissionens forslag
Ændring
Ændring 1 Forslag til forordning Betragtning 1
(1) Unionen har sat sig som mål at skabe, bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, hvor der er fri bevægelighed for personer og adgang til domstolsprøvelse. Med henblik på en gradvis indførelse af et sådant område skal Unionen vedtage foranstaltninger, der skal sikre gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af domme og retsafgørelser i udenretslige sager i civilretlige spørgsmål og forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og civilretlig kompetence.
(1) Unionen har sat sig som mål at skabe, bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, hvor der er fri bevægelighed for personer og adgang til domstolsprøvelse, i overensstemmelse med traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (”chartret”). Med henblik på en gradvis indførelse af et sådant område skal Unionen vedtage foranstaltninger, der skal sikre gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af domme og retsafgørelser i udenretslige sager i civilretlige spørgsmål og forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og civilretlig kompetence.
Ændring 2 Forslag til forordning Betragtning 2
(2) Denne forordning vedrører anerkendelse i en medlemsstat af forældreskab til et barn, der er fastslået i en anden medlemsstat. Den har til formål at beskytte børns grundlæggende rettigheder og andre rettigheder i spørgsmål vedrørende forældreskabet til dem i grænseoverskridende situationer, herunder deres ret til en identitet31, til ikkeforskelsbehandling32 og til et privatliv33 og familieliv, idet der først og fremmest tages hensyn til barnets tarv34. Denne forordning har også til formål at skabe retssikkerhed og forudsigelighed og mindske sagsomkostningerne og byrden for familier, nationale retter og andre kompetente myndigheder i forbindelse med sager om anerkendelse af forældreskab i en anden medlemsstat. For at nå disse mål bør denne forordning kræve, at medlemsstaterne til alle formål anerkender et barns forældreskab som fastslået i en anden medlemsstat.
(2) Denne forordning vedrører anerkendelse i en medlemsstat af forældreskab til et barn, der er fastslået i en anden medlemsstat. Alle medlemsstater er forpligtet til at handle under hensyntagen til barnets tarv, herunder ved at sikre ethvert barns grundlæggende ret til liv og forbud mod forskelsbehandling af et barn på grundlag af dets forældres ægteskabelige status eller seksuelle orientering eller den måde, hvorpå barnet blev undfanget. Denne forordning har derfor til formål at beskytte børns grundlæggende rettigheder og andre rettigheder i spørgsmål vedrørende forældreskabet til dem i grænseoverskridende situationer, herunder deres ret til en identitet31, til ikkeforskelsbehandling32 og til et privatliv og familieliv33, idet der tages hensyn til fuldstændig overholdelse af princippet om barnets tarv som det altovervejende hensyn34. Denne forordning har også til formål at skabe retssikkerhed og forudsigelighed og mindske sagsomkostningerne og byrden for familier, nationale retter og andre kompetente myndigheder i forbindelse med sager om anerkendelse af forældreskab i en anden medlemsstat, så barnet ikke mister de rettigheder, der er afledt af et forældreskab, der er etableret i en anden medlemsstat, i en grænseoverskridende situation. For at nå disse mål bør denne forordning kræve, at medlemsstaterne til alle formål anerkender et barns forældreskab som fastslået i en anden medlemsstat.
__________________
__________________
31 Artikel 8, i FN's konvention om barnets rettigheder.
31 Artikel 8, i FN's konvention om barnets rettigheder.
32 Artikel 2 i FN's konvention om barnets rettigheder, artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
32 Artikel 2 i FN's konvention om barnets rettigheder, artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
33 Artikel 9 i FN's konvention om barnets rettigheder og artikel 7 og 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
33 Artikel 9 i FN's konvention om barnets rettigheder og artikel 7 og 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
34 Artikel 3 i FN's konvention om barnets rettigheder, artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
34 Artikel 3 i FN's konvention om barnets rettigheder, artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Ændring 3 Forslag til forordning Betragtning 5
(5) I henhold til traktaterne ligger kompetencen til at vedtage materielle familieretlige regler, såsom regler om definition af familie og regler om fastlæggelse af forældreskab til et barn, hos medlemsstaterne. I henhold til artikel 81, stk. 3, i TEUF kan Unionen imidlertid vedtage foranstaltninger vedrørende familieret med grænseoverskridende virkninger, navnlig regler om international kompetence, lovvalg og anerkendelse af forældreskab.
(5) I henhold til artikel 67, stk. 1, i TEUF skal Unionen udgøre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes forskellige retssystemer og retstraditioner respekteres. I henhold til traktaterne ligger den eksklusive kompetence til at vedtage materielle familieretlige regler, såsom regler om definition af familie og regler om fastlæggelse af forældreskab til et barn, hos medlemsstaterne. I henhold til artikel 81, stk. 3, i TEUF kan Unionen imidlertid vedtage foranstaltninger vedrørende familieret med grænseoverskridende virkninger, navnlig regler om international kompetence, lovvalg og anerkendelse af forældreskab.
Ændring 4 Forslag til forordning Betragtning 8
(8) Selv om Unionen har kompetence til at vedtage foranstaltninger vedrørende familieret med grænseoverskridende virkninger såsom regler om international kompetence, lovvalg og anerkendelse af forældreskab mellem medlemsstaterne, har Unionen endnu ikke vedtaget bestemmelser på disse områder for så vidt angår forældreskab. De bestemmelser i medlemsstaterne, der i øjeblikket finder anvendelse på disse områder, er forskellige.
(8) Selv om Unionen har kompetence til at vedtage foranstaltninger vedrørende familieret med grænseoverskridende virkninger såsom regler om international kompetence, lovvalg og anerkendelse af forældreskab mellem medlemsstaterne, har Unionen endnu ikke vedtaget bestemmelser på disse områder for så vidt angår forældreskab. De bestemmelser i medlemsstaterne, der i øjeblikket finder anvendelse på disse områder, er forskellige, hvilket fører til juridiske huller og skaber retsusikkerhed for børn, der udøver deres rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende situationer, hvilket igen kan føre til forskelsbehandling og manglende overholdelse af de grundlæggende rettigheder.
Ændring 5 Forslag til forordning Betragtning 10
(10) Som følge af manglen på EU-bestemmelser om international kompetence og lovvalg i forbindelse med fastlæggelse af forældreskab i grænseoverskridende situationer og om anerkendelse af forældreskab mellem medlemsstaterne kan familier støde på vanskeligheder med at få forældreskabet til deres børn anerkendt til alle formål i Unionen, herunder når de flytter til en anden medlemsstat eller vender tilbage til deres oprindelsesmedlemsstat.
(10) Som følge af manglen på EU-bestemmelser om international kompetence og lovvalg i forbindelse med fastlæggelse af forældreskab i grænseoverskridende situationer og om anerkendelse af forældreskab mellem medlemsstaterne støder familier på vanskeligheder med at få forældreskabet til deres børn anerkendt til alle formål i Unionen, herunder når de flytter til en anden medlemsstat eller vender tilbage til deres oprindelsesmedlemsstat.
Ændring 6 Forslag til forordning Betragtning 11 a (ny)
(11a) Når en medlemsstat ikke anerkender forældreskab, der er etableret i en anden medlemsstat, berører det især regnbuefamilier (LGBTIQ+-familier) samt andre typer familier, der ikke passer til kernefamiliemodellen. Dette er især tilfældet, når der ikke er en biologisk forbindelse mellem forældrene og barnet. Denne forordning vil sikre, at børn uanset deres familiemæssige situation og uden forskelsbehandling nyder godt af deres rettigheder og bevarer deres retlige status i forbindelse med grænseoverskridende situationer.
Ændring 7 Forslag til forordning Betragtning 13
(13) Denne forordning bør ikke berøre de rettigheder, som et barn har i henhold til EU-retten, navnlig de rettigheder, som et barn har i henhold til EU-retten om fri bevægelighed, herunder direktiv 2004/38/EF. Medlemsstaterne skal f.eks. allerede i dag anerkende et forældre-barn-forhold med henblik på at give børn mulighed for uhindret at udøve retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med hver af deres to forældre og til at udøve alle de rettigheder, som barnet har i henhold til EU-retten. Denne forordning fastsætter ikke yderligere betingelser eller krav for udøvelsen af sådanne rettigheder.
(13) Denne forordning bør ikke berøre de rettigheder, som et barn har i henhold til EU-retten, navnlig de rettigheder, som et barn har i henhold til EU-retten om fri bevægelighed, herunder direktiv 2004/38/EF. Medlemsstaterne skal f.eks. allerede i dag anerkende et forældre-barn-forhold med henblik på at give børn mulighed for uhindret at udøve retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med deres forældre og til at udøve alle de rettigheder, som barnet har i henhold til EU-retten. Denne forordning fastsætter ikke yderligere betingelser eller krav for udøvelsen af sådanne rettigheder.
Ændring 8 Forslag til forordning Betragtning 14
(14) I henhold til artikel 21 i TEUF og den afledte ret, som fortolket af Domstolen, kan respekten for en medlemsstats nationale identitet i henhold til artikel 4, stk. 2, i TEU og en medlemsstats grundlæggende retsprincipper ikke tjene som begrundelse for at nægte at anerkende et slægtskabsforhold mellem børn og deres forældre af samme køn med henblik på at udøve de rettigheder, som et barn har i henhold til EU-retten. I forbindelse med udøvelsen af sådanne rettigheder kan der desuden fremlægges bevis for forældreskab på en hvilken som helst måde52. En medlemsstat har derfor ikke ret til at kræve, at en person fremlægger enten de attester, der er omhandlet i denne forordning, og som ledsager en retsafgørelse eller et officielt bekræftet dokument om forældreskab, eller den europæiske forældreskabsattest, der er oprettet ved denne forordning, hvis personen i forbindelse med udøvelsen af retten til fri bevægelighed påberåber sig rettigheder, som et barn har i henhold til EU-retten. Dette bør dog ikke i sådanne tilfælde forhindre en person i at vælge også at fremlægge den relevante attest eller den europæiske forældreskabsattest, der er fastsat i denne forordning. For at sikre, at unionsborgere og deres familiemedlemmer informeres om, at de rettigheder, som et barn har i henhold til EU-retten, ikke berøres af denne forordning, bør de former for attester og den europæiske forældreskabsattest, der er knyttet som bilag til denne forordning, indeholde en erklæring om, at den relevante attest eller den europæiske forældreskabsattest ikke berører de rettigheder, som et barn har i henhold til EU-retten, navnlig de rettigheder, som et barn har i henhold til EU-retten om fri bevægelighed, og at beviset for forældre-barn-forholdet kan fremlægges på en hvilken som helst måde med henblik på udøvelsen af sådanne rettigheder.
(14) I henhold til artikel 21 i TEUF og den afledte ret, som fortolket af Domstolen, kan respekten for en medlemsstats nationale identitet i henhold til artikel 4, stk. 2, i TEU og en medlemsstats grundlæggende retsprincipper ikke tjene som begrundelse for at nægte at anerkende et slægtskabsforhold mellem børn og deres forældre af samme køn med henblik på at udøve de rettigheder, som et barn har i henhold til EU-retten. Med henblik herpå er det afgørende, at medlemsstaterne sikrer, at denne forordning gennemføres korrekt, at en henvisning til grundlæggende retsprincipper ikke anvendes til at omgå de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og at denne forordning fortolkes i overensstemmelse med EU- Domstolens retspraksis. I forbindelse med udøvelsen af sådanne rettigheder kan der desuden fremlægges bevis for forældreskab på en hvilken som helst måde52. En medlemsstat har derfor ikke ret til at kræve, at en person fremlægger enten de attester, der er omhandlet i denne forordning, og som ledsager en retsafgørelse eller et officielt bekræftet dokument om forældreskab, eller den europæiske forældreskabsattest, der er oprettet ved denne forordning, hvis personen i forbindelse med udøvelsen af retten til fri bevægelighed påberåber sig rettigheder, som et barn har i henhold til EU-retten. Dette bør dog ikke i sådanne tilfælde forhindre en person i at vælge også at fremlægge den relevante attest eller den europæiske forældreskabsattest, der er fastsat i denne forordning. For at sikre, at unionsborgere og deres familiemedlemmer informeres om, at de rettigheder, som et barn har i henhold til EU-retten, ikke berøres af denne forordning, bør de former for attester og den europæiske forældreskabsattest, der er knyttet som bilag til denne forordning, indeholde en erklæring om, at den relevante attest eller den europæiske forældreskabsattest ikke berører de rettigheder, som et barn har i henhold til EU-retten, navnlig de rettigheder, som et barn har i henhold til EU-retten om fri bevægelighed, og at beviset for forældre-barn-forholdet kan fremlægges på en hvilken som helst måde med henblik på udøvelsen af sådanne rettigheder.
__________________
__________________
52 Domstolens domme af 25. juli 2002, C-459/99, MRAX, ECLI:EU:C:2002:461, præmis 61 og 62, og af 17. februar 2005, C-215/03, Oulane, ECLI:EU:C:2005:95, præmis 23-26.
52 Domstolens domme af 25. juli 2002, C-459/99, MRAX, ECLI:EU:C:2002:461, præmis 61 og 62, og af 17. februar 2005, C-215/03, Oulane, ECLI:EU:C:2005:95, præmis 23-26.
Ændring 9 Forslag til forordning Betragtning 14 a (ny)
(14a) Medlemsstaterne bør med støtte fra Kommissionen og Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere tilrettelægge uddannelse af dommere, juridiske fagfolk og relevante statslige myndigheder for at sikre, at denne forordning gennemføres og anvendes korrekt.
Ændring 10 Forslag til forordning Betragtning 16
(16) I henhold til artikel 2 i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989 ("FN's konvention om barnets rettigheder") skal deltagerstaterne respektere og sikre børns rettigheder uden nogen form for forskelsbehandling og træffe alle passende foranstaltninger for at sikre, at barnet beskyttes mod alle former for forskelsbehandling eller straf på grundlag af barnets forældres omstændigheder. I henhold til konventionens artikel 3 skal barnets tarv komme i første række i alle foranstaltninger, der udøves af bl.a. domstole og administrative myndigheder.
(16) I henhold til artikel 2 i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989 ("FN's konvention om barnets rettigheder") skal deltagerstaterne respektere og sikre børns rettigheder uden nogen form for forskelsbehandling og træffe alle passende foranstaltninger for at sikre, at barnet beskyttes mod alle former for forskelsbehandling eller straf på grundlag af barnets forældres omstændigheder. I henhold til konventionens artikel 3 skal barnets tarv komme i første række i alle foranstaltninger, der udøves af bl.a. domstole og administrative myndigheder, og barnets rettigheder skal respekteres i alle situationer og under alle omstændigheder.
Ændring 11 Forslag til forordning Betragtning 17 a (ny)
(17a) Hensynet til barnets tarv bør komme i første række. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols har udtrykkeligt fastslået, at barnets tarv reducerer de kontraherende staters skønsbeføjelse i anerkendelsen af forholdet mellem barn og forældre1a, og at barnets tarv indebærer juridisk identifikation af de personer, der er ansvarlige for barnets opdragelse, opfyldelse af dets behov og sikring af dets velvære samt barnets mulighed for at leve og udvikle sig i et stabilt miljø1b. Ifølge Chartret og konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (den europæiske menneskerettighedskonvention) har børn ret til et privatliv og et familieliv.
__________________
1a Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, dom af 22.11.2022 [punkt III], D. B. m.fl. mod Schweiz – 58252/15 og 58817/15.
1b Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, 10.4.2019 [GC], rådgivende udtalelse på anmodning af den franske kassationsret.
Ændring 12 Forslag til forordning Betragtning 18
(18) Artikel 8 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder af 4. november 1950 ("den europæiske menneskerettighedskonvention") fastsætter retten til respekt for privatliv og familieliv, mens artikel 1 i protokol nr. 12 til nævnte konvention fastsætter, at nydelsen af enhver i loven forudset ret skal sikres uden nogen diskrimination, herunder fødsel. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fortolket konventionens artikel 8 således, at den kræver, at alle stater inden for dens jurisdiktion anerkender det retlige forældre-barn-forhold, der er fastslået i udlandet mellem et barn, der er født af en surrogatmor og den biologiske tiltænkte forælder, og at der indføres en mekanisme for retlig anerkendelse af forældre-barn-forholdet med den ikkebiologiske tiltænkte forælder (f.eks. gennem adoption af barnet)24.
(18) Artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention fastsætter retten til respekt for privatliv og familieliv, mens artikel 1 i protokol nr. 12 til nævnte konvention fastsætter, at nydelsen af enhver i loven forudset ret skal sikres uden nogen diskrimination, herunder fødsel. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fortolket konventionens artikel 8 således, at den kræver, at alle stater inden for dens jurisdiktion anerkender det retlige forældre-barn-forhold, der er fastslået i udlandet mellem et barn, der er født af en surrogatmor og den biologiske tiltænkte forælder, og at der indføres en mekanisme for retlig anerkendelse af forældre-barn-forholdet med den ikkebiologiske tiltænkte forælder (f.eks. gennem adoption af barnet)24. Selv om denne forordning bygger på denne retspraksis og sikrer, at forholdet mellem barn og forælder som etableret i én medlemsstat bør anerkendes i alle medlemsstater, kan denne forordning ikke fortolkes således, at den forpligter en medlemsstat til at ændre sin materielle familieret for at acceptere praksis med surrogatmoderskab. Medlemsstaternes beføjelser skal respekteres i denne henseende.
__________________
__________________
24 F.eks. Mennesson mod Frankrig (ansøgning nr. 65192/11, Europarådet: Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, 26. juni 2014) og rådgivende udtalelse P16-2018-001 (anmodning nr. P16-2018-001, Europarådet: Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, 10. april 2019).
24 F.eks. Mennesson mod Frankrig (ansøgning nr. 65192/11, Europarådet: Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, 26. juni 2014) og rådgivende udtalelse P16-2018-001 (anmodning nr. P16-2018-001, Europarådet: Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, 10. april 2019).
Ændring 13 Forslag til forordning Betragtning 21
(21) I overensstemmelse med bestemmelserne i internationale konventioner og EU-retten bør denne forordning sikre, at børn nyder deres rettigheder og bevarer deres retlige status i grænseoverskridende situationer uden forskelsbehandling. Med henblik herpå og i lyset af Domstolens praksis, herunder om gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis bør denne forordning omfatte anerkendelse i en medlemsstat af forældreskab, der er fastslået i en anden medlemsstat, uanset hvordan barnet blev undfanget eller født, og uanset barnets familietype, og herunder national adoption. Med forbehold af anvendelsen af denne forordnings lovvalgsregler bør denne forordning derfor omfatte anerkendelse i en medlemsstat af forældreskab, der er fastslået i en anden medlemsstat, til et barn med forældre af samme køn. Denne forordning bør også omfatte anerkendelse i en medlemsstat af forældreskab til et barn, der er adopteret nationalt i en anden medlemsstat i henhold til reglerne for national adoption i den pågældende medlemsstat.
(21) I overensstemmelse med bestemmelserne i internationale konventioner og EU-retten bør denne forordning sikre, at børn nyder deres rettigheder og bevarer deres retlige status i grænseoverskridende situationer uden forskelsbehandling. Med henblik herpå og i lyset af Domstolens praksis, herunder om gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis bør denne forordning omfatte anerkendelse i en medlemsstat af forældreskab, der er fastslået i en anden medlemsstat, uanset hvordan barnet blev undfanget eller født, og uanset barnets familietype, og herunder national adoption. Med forbehold af anvendelsen af denne forordnings lovvalgsregler bør denne forordning derfor omfatte anerkendelse i en medlemsstat af forældreskab, der er fastslået i en anden medlemsstat, til et barn med forældre af samme køn eller til et barn i en anden type familie, der ikke passer ind i kernefamiliemodellen. Denne forordning bør også omfatte anerkendelse i en medlemsstat af forældreskab til et barn, der er adopteret nationalt i en anden medlemsstat i henhold til reglerne for national adoption i den pågældende medlemsstat.
Ændring 14 Forslag til forordning Betragtning 30
(30) Denne forordning bør ikke finde anvendelse på indledende spørgsmål såsom eksistensen, gyldigheden eller anerkendelsen af et ægteskab eller et forhold, der i henhold til den lov, som finder anvendelse på det, anses for at have tilsvarende virkninger, og som fortsat bør være underlagt medlemsstaternes nationale lovgivning, herunder deres internationale privatretlige regler, og, hvor det er relevant, Domstolens praksis om fri bevægelighed.
(30) Denne forordning bør ikke finde anvendelse på indledende spørgsmål såsom eksistensen, gyldigheden eller anerkendelsen af et ægteskab eller et forhold, der i henhold til den nationale ret, som finder anvendelse på det, anses for at have tilsvarende virkninger såsom registreret partnerskab, og som fortsat bør være underlagt medlemsstaternes nationale lovgivning, herunder deres internationale privatretlige regler, og, hvor det er relevant, Domstolens praksis om fri bevægelighed.
Ændring 15 Forslag til forordning Betragtning 36
(36) For at lette anerkendelsen af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter om forældreskab bør denne forordning fastsætte ensartede kompetenceregler for fastlæggelse af forældreskab med et grænseoverskridende element. Denne forordning bør også præcisere retten for børn under 18 år til at få mulighed for at give udtryk for deres synspunkter i retssager, som de er omfattet af.
(36) For at lette anerkendelsen af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter om forældreskab bør denne forordning fastsætte ensartede kompetenceregler for fastlæggelse af forældreskab med et grænseoverskridende element. Denne forordning bør også præcisere retten for børn under 18 år til at få mulighed for at give udtryk for deres synspunkter i retssager, som de er omfattet af i overensstemmelse med barnets alder og modenhed som fastsat i artikel 12 i FN's konvention om barnets rettigheder.
Ændring 16 Forslag til forordning Betragtning 42
(42) Hvis kompetencen ikke kan fastslås på grundlag af de generelle alternative kompetenceregler, bør retterne i den medlemsstat, hvor barnet befinder sig, have kompetence. Med reglen om tilstedeværelse bør retterne i en medlemsstat navnlig kunne udøve kompetence over for børn, der er statsborgere i tredjelande, herunder ansøgere om eller modtagere af international beskyttelse såsom flygtningebørn og internationalt fordrevne børn som følge af forstyrrelser i deres stat eller sædvanlige opholdssted.
(42) Hvis kompetencen ikke kan fastslås på grundlag af de generelle alternative kompetenceregler, bør retterne i den medlemsstat, hvor barnet befinder sig, have kompetence. Med reglen om tilstedeværelse bør retterne i en medlemsstat navnlig kunne udøve kompetence over for børn, der er statsborgere i tredjelande, herunder ansøgere om eller modtagere af international beskyttelse såsom flygtningebørn, internationalt fordrevne børn og ofre for menneskehandel som følge af forstyrrelser i deres stat eller sædvanlige opholdssted.
Ændring 17 Forslag til forordning Betragtning 44 a (ny)
(44a) For at gøre det lettere at fastlægge forældreskab mellem et barn og en forælder eller forældre i forbindelse med en grænseoverskridende situation og for at lette anerkendelsen af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende slægtskab samt for at bidrage til gennemførelsen af denne forordning, er det hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne under fuld overholdelse af deres nationale domstolsstruktur overvejer at samle kompetencen for sådanne sager ved så få domstole som muligt.
Ændring 18 Forslag til forordning Betragtning 49
(49) Sager om fastlæggelse af forældreskab i henhold til denne forordning bør som et grundlæggende princip give børn under 18 år, der er genstand for disse sager, og som er i stand til at danne deres egen mening, i overensstemmelse med Domstolens retspraksis, en reel og effektiv mulighed for at give udtryk for deres synspunkter, og ved vurderingen af barnets tarv bør der lægges behørig vægt på disse synspunkter. Spørgsmålet om, hvem der skal høre barnet, og hvordan barnet høres, skal denne forordning dog lade national ret og nationale procedurer i medlemsstaterne afgøre. Hertil kommer, at selv om høringen af barnet forbliver en ret for barnet, bør den ikke udgøre en absolut forpligtelse, selv om den bør vurderes under hensyntagen til barnets tarv.
(49) Ifølge artikel 12 i FN's konvention om barnets rettigheder og ifølge chartrets artikel 24, stk. 1, har alle børn ret til at give udtryk for deres synspunkter i forbindelse med alle spørgsmål, der berører dem, og til at få dem taget op til overvejelse og taget alvorligt. Et barn bør have mulighed for at blive hørt i enhver retslig eller administrativ procedure, der berører det pågældende barn. Under procedurer i henhold til denne forordning bør et barn, der er genstand for en sådan sag, og som er i stand til at danne sin egen mening, som et grundlæggende princip, og hvor det er relevant, gives en reel og effektiv mulighed for at give udtryk for sine synspunkter, som bør omfatte deres følelser og ønsker, og ved vurderingen af barnets tarv bør der lægges behørig vægt på disse synspunkter. Spørgsmålet om, hvem der skal høre barnet, og hvordan barnet høres, skal denne forordning dog lade national ret og nationale procedurer i medlemsstaterne afgøre. Hertil kommer, at selv om høringen af barnet forbliver en ret for barnet, bør den ikke udgøre en absolut forpligtelse, navnlig hvis den anses for at være i strid med barnets tarv, selv om den bør vurderes under hensyntagen til barnets tarv.
Ændring 19 Forslag til forordning Betragtning 56
(56) Når det er begrundet i almene hensyn, bør det i ekstraordinære tilfælde være muligt for retter og andre kompetente myndigheder, der fastslår forældreskab i medlemsstaterne, at undlade at anvende visse bestemmelser i fremmed ret, når det i en konkret sag ville være klart uforeneligt med grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den pågældende medlemsstat at anvende disse bestemmelser. Retterne eller andre kompetente myndigheder bør dog ikke kunne anvende ordre public-undtagelsen med henblik på at undlade at anvende en anden stats lovgivning, når dette ville være i strid med chartret og navnlig chartrets artikel 21, som forbyder forskelsbehandling.
(56) Når det er begrundet i almene hensyn, bør det i ekstraordinære tilfælde være muligt for retter og andre kompetente myndigheder, der fastslår forældreskab i medlemsstaterne, at undlade at anvende visse bestemmelser i fremmed ret, når det i en konkret sag ville være klart uforeneligt med grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den pågældende medlemsstat at anvende disse bestemmelser. Retterne eller andre kompetente myndigheder bør dog ikke kunne anvende ordre public-undtagelsen med henblik på at undlade at anvende en anden stats lovgivning, når dette ville være i strid med chartret og navnlig chartrets artikel 21, som forbyder forskelsbehandling. Når ordre public-undtagelsen er blevet rejst af retterne eller andre kompetente myndigheder i medlemsstaten, bør den afgørelse, som fastslår forældreskabet, fastholdes, indtil retsmidlerne på nationalt plan og EU-plan er udtømt, og indtil der er truffet endelig afgørelse om ordre public-undtagelsen.
Ændring 20 Forslag til forordning Betragtning 66
(66) Selv om forpligtelsen til at give børn under 18 år mulighed for at give udtryk for deres synspunkter i henhold til denne forordning ikke bør finde anvendelse på officielt bekræftede dokumenter med bindende retsvirkning, bør børns ret til at udtrykke deres synspunkter imidlertid tages i betragtning i henhold til chartrets artikel 24 og i lyset af artikel 12 i FN's konvention om barnets rettigheder som gennemført ved national lovgivning og nationale procedurer. Det forhold, at børn ikke fik mulighed for at give udtryk for deres synspunkter, bør ikke automatisk være en grund til at nægte anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter med bindende retsvirkning.
(66) Barnets ret til at udtrykke sine synspunkter bør tages i betragtning i henhold til chartrets artikel 24 og i lyset af artikel 12 i FN's konvention om barnets rettigheder som gennemført ved national ret og nationale procedurer, også for så vidt angår officielt bekræftede dokumenter med bindende retsvirkning. Det forhold, at et barn under 18 år ikke fik mulighed for at give udtryk for sine synspunkter, bør imidlertid ikke automatisk være en grund til at nægte anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter med bindende retsvirkning.
Ændring 21 Forslag til forordning Betragtning 75
(75) Almene hensyn bør gøre det muligt for medlemsstaternes retter eller andre kompetente myndigheder under særlige omstændigheder at nægte at anerkende eller i givet fald acceptere en retsafgørelse eller et officielt bekræftet dokument vedrørende forældreskabet, der er fastslået i en anden medlemsstat, hvis en sådan anerkendelse eller accept i et givet tilfælde ville være åbenbart uforenelig med grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den pågældende medlemsstat. Retterne eller andre kompetente myndigheder bør dog ikke kunne nægte at anerkende eller i givet fald acceptere en retsafgørelse eller et officielt bekræftet dokument, der er udstedt i en anden medlemsstat, når dette ville være i strid med chartret, navnlig artikel 21, som forbyder forskelsbehandling.
(75) Almene hensyn bør gøre det muligt for medlemsstaternes retter eller andre kompetente myndigheder under særlige omstændigheder at nægte at anerkende eller i givet fald acceptere en retsafgørelse eller et officielt bekræftet dokument vedrørende forældreskabet, der er fastslået i en anden medlemsstat, hvis en sådan anerkendelse eller accept i et givet tilfælde ville være åbenbart uforenelig med grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den pågældende medlemsstat. Retterne eller andre kompetente myndigheder bør dog ikke kunne nægte at anerkende eller i givet fald acceptere en retsafgørelse eller et officielt bekræftet dokument, der er udstedt i en anden medlemsstat, når dette ville være i strid med chartret, navnlig artikel 21, som forbyder forskelsbehandling. Når ordre public-undtagelsen er blevet rejst af retterne eller kompetente myndigheder i medlemsstaten, bør den afgørelse, som fastslår forældreskabet, fastholdes, indtil retsmidlerne på nationalt plan og EU-plan er udtømt, og indtil der er truffet endelig afgørelse om ordre public-undtagelsen.
Ændring 22 Forslag til forordning Betragtning 76
(76) For at anerkendelsen af forældreskab, der er fastslået i en medlemsstat, kan afvikles hurtigt, gnidningsløst og effektivt, bør børn eller deres forælder/forældre let kunne dokumentere børnenes status i en anden medlemsstat. For at gøre det muligt for dem at gøre dette bør denne forordning indeholde bestemmelser om indførelse af en ensartet attest, den europæiske forældreskabsattest, der udstedes til brug i en anden medlemsstat. Af hensyn til nærhedsprincippet bør den europæiske forældreskabsattest ikke træde i stedet for interne dokumenter, der findes til tilsvarende formål i medlemsstaterne.
(76) For at anerkendelsen af forældreskab, der er fastslået i en medlemsstat, kan afvikles hurtigt, gnidningsløst og effektivt, bør børn eller deres forælder/forældre let kunne dokumentere børnenes status i en anden medlemsstat. Dette er et vigtigt skridt for at mindske bureaukratiet og øge adgangen til fri bevægelighed i Unionen som et middel til at fremme ligestilling. For at gøre det muligt for dem at gøre dette bør denne forordning indeholde bestemmelser om indførelse af en ensartet attest, den europæiske forældreskabsattest, der udstedes til brug i en anden medlemsstat. Af hensyn til nærhedsprincippet bør den europæiske forældreskabsattest ikke træde i stedet for interne dokumenter, der findes til tilsvarende formål i medlemsstaterne.
Ændring 23 Forslag til forordning Betragtning 81
(81) Domstolen eller en anden kompetent myndighed bør udstede den europæiske forældreskabsattest efter anmodning. Originalen af den europæiske forældreskabsattest bør forblive hos den udstedende myndighed, som bør udstede en eller flere bekræftede kopier af den europæiske forældreskabsattest til ansøgeren eller en juridisk repræsentant. I betragtning af forældreskabsstatussens stabilitet i langt de fleste tilfælde bør gyldigheden af kopierne af den europæiske forældreskabsattest ikke være tidsbegrænset, uden at dette berører muligheden for at berigtige, ændre, suspendere eller tilbagekalde den europæiske forældreskabsattest efter behov. Denne forordning bør give mulighed for at klage over den udstedende myndigheds afgørelser, herunder afgørelser om at afvise at udstede en europæisk forældreskabsattest. Når den europæiske forældreskabsattest berigtiges, ændres, ophæves eller trækkes tilbage, bør den udstedende myndighed meddele dette til de personer, som der er udstedt bekræftede genparter til, for at undgå misbrug af sådanne genparter.
(81) Domstolen eller en anden kompetent myndighed bør udstede den europæiske forældreskabsattest efter anmodning fra barnet ("ansøgeren") eller, i givet fald, en juridisk repræsentant. Originalen af den europæiske forældreskabsattest bør forblive hos den udstedende myndighed, som bør udstede en eller flere bekræftede kopier af den europæiske forældreskabsattest til ansøgeren eller en juridisk repræsentant. I betragtning af forældreskabsstatussens stabilitet i langt de fleste tilfælde bør gyldigheden af kopierne af den europæiske forældreskabsattest ikke være tidsbegrænset, uden at dette berører muligheden for at berigtige, ændre, suspendere eller tilbagekalde den europæiske forældreskabsattest efter behov. Denne forordning bør give mulighed for at klage over den udstedende myndigheds afgørelser, herunder afgørelser om at afvise at udstede en europæisk forældreskabsattest. Når den europæiske forældreskabsattest berigtiges, ændres, ophæves eller trækkes tilbage, bør den udstedende myndighed meddele dette til de personer, som der er udstedt bekræftede genparter til, for at undgå misbrug af sådanne genparter.
Ændring 24 Forslag til forordning Betragtning 83
(83) Det europæiske elektroniske adgangspunkt bør gøre det muligt for fysiske personer eller deres juridiske repræsentanter at indgive en anmodning om en europæisk forældreskabsattest og modtage og sende attesten elektronisk. Det bør også give dem mulighed for at kommunikere elektronisk med medlemsstaternes retter eller andre kompetente myndigheder i sager om en afgørelse om, at der ikke er nogen grund til at nægte anerkendelse af en retsafgørelse eller et officielt bekræftet dokument om forældreskab eller en sag om afslag på anerkendelse af en retsafgørelse eller et officielt bekræftet dokument om forældreskab. Medlemsstaternes retter eller andre kompetente myndigheder bør kun kommunikere med borgerne via det europæiske elektroniske adgangspunkt, hvis borgeren på forhånd udtrykkeligt har givet sit samtykke til anvendelsen af dette kommunikationsmiddel.
(83) Det europæiske elektroniske adgangspunkt bør gøre det muligt for ansøgere eller deres juridiske repræsentanter at indgive en anmodning om en europæisk forældreskabsattest og modtage og sende attesten elektronisk. Det bør også give dem mulighed for at kommunikere elektronisk med medlemsstaternes retter eller andre kompetente myndigheder i sager, der er reguleret af denne forordning. Medlemsstaternes retter eller andre kompetente myndigheder bør kun kommunikere med borgerne via det europæiske elektroniske adgangspunkt, hvis borgeren på forhånd udtrykkeligt har givet sit samtykke til anvendelsen af dette kommunikationsmiddel.
Ændring 25 Forslag til forordning Betragtning 89 a (ny)
(89a) Når der hersker tvivl om fortolkningen af en bestemmelse i denne forordning, er det vigtigt, at de nationale dommere anvender mekanismen med præjudicielle afgørelser i henhold til traktaterne for at opnå en ensartet fortolkning fra EU-Domstolen.
Ændring 26 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 1
Denne forordning fastsætter fælles regler om kompetence og lovvalg i forbindelse med fastlæggelse af forældreskab i en medlemsstat i grænseoverskridende situationer, fastsætter fælles regler for anerkendelse eller i givet fald accept i en medlemsstat af retsafgørelser om forældreskab og af officielt bekræftede dokumenter om forældreskab, der er udstedt eller registreret i en anden medlemsstat, og indfører en europæisk forældreskabsattest.
Denne forordning fastsætter fælles regler om kompetence og lovvalg i forbindelse med fastlæggelse af forældreskab i en medlemsstat i grænseoverskridende situationer, fastsætter fælles regler for gensidig anerkendelse eller i givet fald accept i en medlemsstat af retsafgørelser om forældreskab og af officielt bekræftede dokumenter om forældreskab, der er udstedt eller registreret i en anden medlemsstat, og indfører en europæisk forældreskabsattest.
Ændring 27 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 – nr. 1
1. det forhold mellem forældre og barn, der er fastlagt ved lov. Det omfatter den retlige status som barn af en bestemt forælder eller bestemte forældre
1. "forældreskab": det forhold mellem barn og forældre, der er fastlagt ved lov. Det omfatter den retlige status som barn af en bestemt forælder eller bestemte forældre
(Denne ændring fra "forældre og barn" til "barn og forældre" finder anvendelse hele teksten igennem. Hvis det vedtages, skal der foretages rettelser i hele teksten.)
Ændring 28 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 – nr. 4
4. "ret": en myndighed i en medlemsstat, der udøver retslige funktioner i spørgsmål vedrørende forældreskab
4. "ret": enhver judiciel myndighed og alle andre myndigheder i en medlemsstat med kompetence i spørgsmål vedrørende forældreskab, som udøver en retslig funktion eller handler i henhold til en judiciel myndigheds delegation af beføjelser eller handler under en judiciel myndigheds kontrol, såfremt sådanne andre myndigheder giver garantier med hensyn til upartiskhed og parternes ret til at blive hørt, og såfremt deres afgørelser i henhold til retten i den medlemsstat, hvor de har deres virke:
Ændring 29 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 – nr. 4 – litra a (nyt)
a) kan gøres til genstand for anke eller fornyet prøvelse ved en judiciel myndighed og
Ændring 30 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 – nr. 4 – litra b (nyt)
b) har tilsvarende retskraft og retsvirkning som en retsafgørelse truffet af en judiciel myndighed i samme sag
Ændring 31 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 – nr. 9 a (nyt)
9a. "videokonference": anvendelse af audiovisuelle transmissionsteknologiværktøjer, der gør det muligt for personer, der er involveret i en grænseoverskridende retslig procedure, at deltage på afstand.
Ændring 32 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1
Denne forordning vedrører ikke medlemsstaternes myndigheders adgang til at behandle spørgsmål vedrørende forældreskab.
Denne forordning vedrører ikke medlemsstaternes myndigheders adgang til at behandle spørgsmål vedrørende forældreskab uden nogen grænseoverskridende dimension.
Ændring 33 Forslag til forordning Artikel 15 – overskrift
Børns ret til at give udtryk for deres synspunkter
Barnets ret til at give udtryk for sine synspunkter og at blive hørt
Ændring 34 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 1
1. Under udøvelsen af deres kompetence i henhold til denne forordning giver medlemsstaternes retter i overensstemmelse med national lovgivning og nationale procedurer børn under 18 år, hvis forældreskab skal fastslås, og som er i stand til at danne deres egne synspunkter, en reel og faktisk mulighed for at give udtryk for deres synspunkter enten direkte eller via en repræsentant eller et passende organ.
1. Under udøvelsen af deres kompetence i henhold til denne forordning støtter og giver medlemsstaternes retter i overensstemmelse med national ret og nationale procedurer et barn under 18 år, hvis forældreskab skal fastslås, og som er i stand til at danne sine egne synspunkter, en reel og faktisk mulighed for at give udtryk for sine synspunkter enten direkte eller via en repræsentant eller et passende organ i sager, der er omfattet af denne forordning.
Ændring 35 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 2
2. Hvis retten i overensstemmelse med national lovgivning og nationale procedurer giver børn under 18 år mulighed for at give udtryk for deres synspunkter i overensstemmelse med denne artikel, skal retten lægge passende vægt på børnenes synspunkter i overensstemmelse med deres alder og modenhed.
2. Hvis retten i overensstemmelse med national ret og nationale procedurer giver et barn under 18 år mulighed for at give udtryk for sine synspunkter i overensstemmelse med denne artikel, skal retten lægge passende vægt på barnets synspunkter i overensstemmelse med deres alder og modenhed.
Ændring 36 Forslag til forordning Artikel 18 – stk. 1 – litra a
a) procedurerne for fastlæggelse eller anfægtelse af forældreskab
a) procedurerne og betingelserne for fastlæggelse eller anfægtelse af forældreskab
Ændring 37 Forslag til forordning Artikel 22 – stk. 1
1. Anvendelsen af en bestemmelse i en lov i en stat, som udpeges efter denne forordning, kan kun afvises, hvis en sådan anvendelse er klart uforenelig med de grundlæggende retsprincipper (ordre public) i loven i det land, hvor retten er beliggende.
1. Anvendelsen af en bestemmelse i en lov i en stat, som udpeges efter denne forordning, kan kun afvises, hvis en sådan anvendelse er klart uforenelig med grundlæggende retsprincipper (ordre public) i loven i det land, hvor retten er beliggende, under hensyntagen til barnets tarv.
Ændring 38 Forslag til forordning Artikel 22 – stk. 2
2. Stk. 1 anvendes af medlemsstaternes retter og andre kompetente myndigheder under overholdelse af de grundlæggende rettigheder og principper i chartret, særlig artikel 21 om retten til ikkeforskelsbehandling.
2. Stk. 1 anvendes af medlemsstaternes retter og andre kompetente myndigheder i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og principper i chartret, særlig artikel 21 om retten til ikkeforskelsbehandling.
Ændring 39 Forslag til forordning Artikel 22 – stk. 2 a (nyt)
2a. Når en ansøger, der ønsker at få anerkendt et forældreskab, der allerede er fastslået i en anden medlemsstat, indgiver en appel til prøvelse af anvendelsen af stk. 1, fastholdes den afgørelse, som fastslår forældreskabet, indtil retsmidlerne på nationalt plan og EU-plan er udtømt, og indtil der er truffet endelig afgørelse om ordre public-undtagelsen.
Ændring 40 Forslag til forordning Artikel 29 – stk. 2
2. Attesten udfærdiges og udstedes på det sprog, som retsafgørelse er affattet på. Attesten kan også udstedes på et andet af Den Europæiske Unions institutioners officielle sprog, som parten har anmodet om. Dette skaber ingen forpligtelse for den ret, der udsteder attesten, til at fremlægge en oversættelse eller translitteration af det indhold i fritekstfelterne, som kan oversættes.
2. Attesten udfærdiges og udstedes på det sprog, som retsafgørelse er affattet på. Attesten udstedes også på et andet af Den Europæiske Unions institutioners officielle sprog, som parten har anmodet om. Medlemsstaterne skal afgøre, om en sådan oversættelse eller translitteration skal leveres af retten og/eller et offentligt forvaltningsorgan.
Ændring 41 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 1 – litra a
a) hvis en sådan anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, hvor anerkendelsen påberåbes, under hensyntagen til barnets interesser
a) hvis en sådan anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, hvor anerkendelsen påberåbes, under hensyntagen til barnets tarv
Ændring 42 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 1 – litra c
c) efter anmodning fra en person, der hævder, at retsafgørelsen krænker vedkommendes faderskab eller moderskab til barnet, såfremt afgørelsen er truffet, uden at vedkommende har haft mulighed for at blive hørt
c) efter anmodning og fremlæggelse af dokumentation fra en person med legitim interesse i henhold til procesretten i den medlemsstat, hvor proceduren er indledt, der hævder, at retsafgørelsen krænker vedkommendes forældreskab til barnet, såfremt afgørelsen er truffet, uden at vedkommende har haft mulighed for at blive hørt og fremlægge dokumentation
Ændring 43 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 2
2. Stk. 1, litra a), anvendes af medlemsstaternes retter og andre kompetente myndigheder under overholdelse af de grundlæggende rettigheder og principper i chartret, særlig artikel 21 om retten til ikkeforskelsbehandling.
2. Stk. 1, litra a), anvendes af medlemsstaternes retter og andre kompetente myndigheder i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og principper i chartret, særlig artikel 21 om retten til ikkeforskelsbehandling.
Ændring 44 Forslag til forordning Artikel 31 – stk. 2 a (nyt)
2a. Når en ansøger, der ønsker at få anerkendt et forældreskab, der allerede er fastslået i en anden medlemsstat, indgiver en appel til prøvelse af anvendelsen af stk. 1, litra ), fastholdes den afgørelse, som fastslår forældreskabet, indtil retsmidlerne på nationalt plan og EU-plan er udtømt, og indtil der er truffet endelig afgørelse om ordre public-undtagelsen.
Ændring 45 Forslag til forordning Artikel 33 – stk. 1
1. Enhver part kan anfægte eller appellere en retsafgørelse vedrørende anmodningen om afslag på anerkendelse.
1. Enhver part med en fastlagt legitim interesse kan anfægte eller appellere en retsafgørelse vedrørende anmodningen om afslag på anerkendelse.
Ændring 46 Forslag til forordning Artikel 37 – stk. 3
3. Attesten udfærdiges på det sprog, som det officielt bekræftede dokument er affattet på. Den kan også udstedes på et andet af Den Europæiske Unions institutioners officielle sprog, som parten har anmodet om. Dette skaber ingen forpligtelse for den kompetente myndighed, der udsteder attesten, til at fremlægge en oversættelse eller translitteration af det indhold i fritekstfelterne, som kan oversættes.
3. Attesten udfærdiges på det sprog, som det officielt bekræftede dokument er affattet på. Den udstedes også på et andet af Den Europæiske Unions institutioners officielle sprog, som parten har anmodet om. Medlemsstaterne afgør, om en sådan oversættelse eller translitteration skal leveres af retten og/eller et offentligt forvaltningsorgan.
Ændring 47 Forslag til forordning Artikel 39 – stk. 1 – litra a
a) hvis en sådan anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, hvor anerkendelsen påberåbes, under hensyntagen til barnets interesser
a) hvis en sådan anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, hvor anerkendelsen påberåbes, under hensyntagen til barnets tarv
Ændring 48 Forslag til forordning Artikel 39 – stk. 1 – litra b
b) efter anmodning fra en person, der gør gældende, at det officielt bekræftede dokument krænker vedkommendes faderskab eller moderskab til barnet, såfremt det officielt bekræftede dokument er udstedt eller registreret, uden at den pågældende har været involveret
b) efter anmodning fra en person, der gør gældende, at det officielt bekræftede dokument krænker vedkommendes forældreskab til barnet, såfremt det officielt bekræftede dokument er udstedt eller registreret, uden at den pågældende har været involveret
Ændring 49 Forslag til forordning Artikel 39 – stk. 2
2. Stk. 1, litra a), anvendes af medlemsstaternes retter og andre kompetente myndigheder under overholdelse af de grundlæggende rettigheder og principper i chartret, særlig artikel 21 om retten til ikkeforskelsbehandling.
2. Stk. 1, litra a), anvendes af medlemsstaternes retter og andre kompetente myndigheder i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og principper i chartret, særlig artikel 21 om retten til ikkeforskelsbehandling.
Ændring 50 Forslag til forordning Artikel 39 – stk. 2 a (nyt)
2a. Når en ansøger, der ønsker at få anerkendt et forældreskab, der allerede er fastslået i en anden medlemsstat, indgiver en appel til prøvelse af anvendelsen af stk. 1, litra ), fastholdes anerkendelsen af det officielt bekræftede dokument og de deraf afledte rettigheder, indtil retsmidlerne på nationalt plan og EU-plan er udtømt, og indtil der er truffet endelig afgørelse.
Ændring 51 Forslag til forordning Artikel 39 – stk. 3
3. Anerkendelse af et officielt bekræftet dokument, der fastslår forældreskab med bindende retsvirkning, kan afslås, hvis det er formelt udstedt eller registreret, uden at børn har haft mulighed for at give udtryk for deres synspunkter.Hvis børnene var under 18 år, finder denne bestemmelse anvendelse, når børnene var i stand til at danne deres egne synspunkter.
3. Anerkendelse af et officielt bekræftet dokument, der fastslår forældreskab med bindende retsvirkning, kan undtagelsesvis afslås, hvis det er formelt udstedt eller registreret, uden at barnet har haft mulighed for at give udtryk for sine synspunkter i henhold til artikel 15.
Ændring 52 Forslag til forordning Artikel 43 – stk. 2
2. En person, der har fremsat en anmodning, og som i oprindelsesmedlemsstaten har fået sin sag behandlet uden omkostninger af en administrativ myndighed som meddelt til Kommissionen i henhold til artikel 71, har under alle procedurer anført i artikel 25, stk. 1, og artikel 32 ret til fri proces i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1. Den pågældende part skal med henblik herpå fremlægge en erklæring fra den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten om, at vedkommende opfylder de økonomiske betingelser for at være berettiget til hel eller delvis fri proces eller fritagelse for gebyrer eller sagsomkostninger.
2. En person, der har fremsat en anmodning, og som i oprindelsesmedlemsstaten har fået sin sag behandlet uden omkostninger af en administrativ myndighed som meddelt til Kommissionen i henhold til artikel 71, har under alle procedurer anført i artikel 25, stk. 1, og artikel 32 ret til fri proces i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1. Den pågældende part skal med henblik herpå fremlægge en erklæring fra den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten om, at vedkommende opfylder de økonomiske betingelser for at være berettiget til hel eller delvis fri proces eller fritagelse for gebyrer eller sagsomkostninger. Den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten fremlægger en sådan erklæring uden omkostninger og senest to uger efter at have modtaget en anmodning fra parten.
Ændring 53 Forslag til forordning Artikel 45 – stk. 2
2. Grundlæggende retsprincipper (ordre public) som omhandlet i stk. 1 anvendes af retterne og andre kompetente myndigheder i medlemsstaterne under overholdelse af de grundlæggende rettigheder og principper, der er fastsat i chartret, særlig artikel 21 om retten til ikkeforskelsbehandling.
2. Grundlæggende retsprincipper (ordre public) som omhandlet i stk. 1 anvendes af retterne og andre kompetente myndigheder i medlemsstaterne i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og principper, der er fastsat i chartret, særlig artikel 21 om retten til ikkeforskelsbehandling.
Ændring 54 Forslag til forordning Artikel 45 – stk. 2 a (nyt)
2a. Når en ansøger, der ønsker at få anerkendt et forældreskab, der allerede er fastslået i en anden medlemsstat, indgiver en appel til prøvelse af anvendelsen af stk. 1, fastholdes bevisværdien af det officielt bekræftede dokument og de deraf afledte rettigheder, indtil retsmidlerne på nationalt plan og EU-plan er udtømt, og indtil der er truffet endelig afgørelse.
Ændring 55 Forslag til forordning Artikel 49 – stk. 2
2. Med henblik på indgivelse af en ansøgning kan ansøgeren anvende formularen i bilag IV.
2. Med henblik på indgivelse af en ansøgning anvender ansøgeren formularen i bilag IV.
Ændring 56 Forslag til forordning Artikel 49 – stk. 3 a (nyt)
3a. Hvor en medlemsstat giver digital adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, gives ansøgeren adgang til en digital udgave af formularen i bilag IV, som udfyldes automatisk af de kompetente myndigheder i sin helhed eller delvist, afhængigt af de tilgængelige oplysninger. Det skal være muligt for ansøgeren eller i givet fald ansøgerens juridiske repræsentant at tilføje eventuelle manglende oplysninger til formularen, inden ansøgningen indgives.
Ændring 57 Forslag til forordning Artikel 50 – stk. 1
1. Efter modtagelse af anmodningen efterprøver den udstedende myndighed de oplysninger og erklæringer samt de dokumenter og andre bevismidler, ansøgeren har fremlagt. Den foretager af egen drift de nødvendige undersøgelser med henblik på denne efterprøvning, når dette er fastsat eller tilladt ifølge dens nationale lov, eller opfordrer ansøgeren til at forelægge yderligere beviser, som den finder nødvendige.
1. Efter modtagelse af anmodningen efterprøver den udstedende myndighed de oplysninger og erklæringer samt de dokumenter og andre bevismidler, ansøgeren har fremlagt. Den foretager af egen drift de nødvendige undersøgelser med henblik på denne efterprøvning, når dette er fastsat eller tilladt ifølge dens nationale lov, eller opfordrer ansøgeren til at forelægge de oplysninger, som myndigheden anser for at mangle, for at kunne udstede en attest.
Den udstedende myndighed udsteder straks attesten i overensstemmelse med proceduren i dette kapitel, når de elementer, der skal attesteres, er fastlagt i henhold til den lov, der finder anvendelse på fastlæggelsen af forældreskab. Den anvender formularen i bilag V.
Den udstedende myndighed udsteder straks og senest to uger efter modtagelsen af en anmodning attesten i overensstemmelse med proceduren i dette kapitel, når de elementer, der skal attesteres, er fastlagt i henhold til den lov, der finder anvendelse på fastlæggelsen af forældreskab. Den anvender formularen i bilag V.
Ændring 59 Forslag til forordning Artikel 51 – stk. 2
2. Gebyret for udstedelse af en attest må ikke være højere end det gebyr, der i henhold til national lovgivning opkræves for udstedelse af en attest, som dokumenterer ansøgerens forældreskab.
2. Gebyret for udstedelse af en attest må ikke være højere end det gebyr, der i henhold til national lovgivning opkræves for udstedelse af en fødselsattest eller en attest, som dokumenterer ansøgerens forældreskab.
Ændring 60 Forslag til forordning Artikel 51 – stk. 2 a (nyt)
2a. Attesten skal være tilgængelig i såvel papirudgave som elektronisk udgave.
Ændring 61 Forslag til forordning Artikel 54 – stk. 1
1. Den udstedende myndighed opbevarer originaleksemplaret af attesten og udsteder en eller flere bekræftede genparter til ansøgeren eller en juridisk repræsentant.
1. Den udstedende myndighed opbevarer originaleksemplaret af attesten og udsteder en eller flere bekræftede genparter til ansøgeren eller en juridisk repræsentant, alene på den betingelse, at ansøgeren eller i givet fald den juridiske repræsentant fremlægger dokumentation, der beviser deres identitet, i overensstemmelse med den nationale ret i den medlemsstat, der udsteder attesten.
Ændring 62 Forslag til forordning Artikel 54 – stk. 1 a (nyt)
1a. Der stilles elektroniske genparter af attesten til rådighed gennem den europæiske elektroniske adgangsportal, der er oprettet på den europæiske e-justiceportal i henhold til artikel 4 i forordning (EU) .../... [digitaliseringsforordningen] og gennem relevante eksisterende nationale IT-portaler.
Ændring 63 Forslag til forordning Artikel 55 – stk. 1
1. Den udstedende myndighed berigtiger efter anmodning fra enhver person, der kan dokumentere en legitim interesse, eller af egen drift attesten i tilfælde af skrivefejl.
1. Den udstedende myndighed berigtiger efter anmodning fra enhver person, der kan dokumentere en legitim interesse, eller af egen drift omgående attesten i tilfælde af skrivefejl.
Ændring 64 Forslag til forordning Artikel 55 – stk. 2
2. Den udstedende myndighed ændrer eller tilbagekalder attesten efter anmodning fra enhver person, der kan dokumentere en legitim interesse, eller, hvor dette er muligt i henhold til national lov, af egen drift, hvis det fastslås, at attesten eller specifikke forhold deri ikke er korrekte.
2. Den udstedende myndighed ændrer eller tilbagekalder uden nogen forsinkelse attesten efter anmodning fra enhver person, der kan dokumentere en legitim interesse, eller, hvor dette er muligt i henhold til national lov, af egen drift, hvis det fastslås, at attesten eller specifikke forhold deri ikke er korrekte.
Ændring 65 Forslag til forordning Artikel 55 – stk. 3
3. Den udstedende myndighed underretter straks de personer, til hvem der er udstedt bekræftede genparter af attesten i henhold til artikel 54, stk. 1, om, at der er foretaget berigtigelse, ændring eller tilbagekaldelse.
3. Den udstedende myndighed underretter straks og senest inden for to uger efter sin afgørelse de personer, til hvem der er udstedt bekræftede genparter af attesten i henhold til artikel 54, stk. 1, om, at der er foretaget berigtigelse, ændring eller tilbagekaldelse.
Ændring 66 Forslag til forordning Artikel 55 – stk. 3 a (nyt)
3a. Hvis attesten berigtiges, ændres eller trækkes tilbage, mister den originale attest og alle tidligere bekræftede genparter deres virkning.
Hvis det som følge af det i stk. 1 omhandlede søgsmål fastslås, at den udstedte attest ikke er korrekt, skal den kompetente ret berigtige, ændre eller trække attesten tilbage eller sikre, at den udstedende myndighed berigtiger eller ændrer attesten eller tilbagekalder den.
Hvis det som følge af det i stk. 1 omhandlede søgsmål fastslås, at den udstedte attest ikke er korrekt, skal den kompetente ret berigtige, ændre eller trække attesten tilbage eller sikre, at den udstedende myndighed straks berigtiger eller ændrer attesten eller tilbagekalder den.
Hvis det som følge af den i stk. 1 omhandlede søgsmål fastslås, at det var uberettiget at nægte at udstede en attest, skal den kompetente ret udstede attesten eller sikre, at den udstedende myndighed tager sagen op til revurdering og træffer en ny afgørelse.
Hvis det som følge af det i stk. 1 omhandlede søgsmål fastslås, at det var uberettiget at nægte at udstede en attest, skal den kompetente ret udstede attesten eller sikre, at den udstedende myndighed tager sagen op til revurdering og træffer en ny afgørelse senest inden for to uger efter sin afgørelse.
Så længe attestens retsvirkninger er suspenderet, må der ikke udstedes yderligere bekræftede genparter af attesten.
Så længe attestens retsvirkninger er suspenderet, må der ikke udstedes yderligere bekræftede genparter af attesten. De bekræftede genparter af attesten, der allerede er udstedt, har ingen virkning under suspensionen af attestens virkning.
1. Det europæiske elektroniske adgangspunkt, der er oprettet på den europæiske e-justiceportal i henhold til artikel 4 i [digitaliseringsforordningen], kan anvendes til elektronisk kommunikation mellem fysiske personer eller deres juridiske repræsentanter og medlemsstaternes retter eller andre kompetente myndigheder i forbindelse med følgende:
1. Det skal være muligt at anvende den europæiske elektroniske adgangsportal, der er oprettet på den europæiske e-justiceportal i henhold til artikel 4 i [digitaliseringsforordningen], til elektronisk kommunikation mellem ansøgere eller deres repræsentanter og medlemsstaternes retter eller andre kompetente myndigheder i forbindelse med sager, der er omfattet af denne forordning.
Ændring 71 Forslag til forordning Artikel 58 – stk. 1 – litra a
a) en sag om en afgørelse om, at der ikke er nogen grund til at nægte anerkendelse af en retsafgørelse eller et officielt bekræftet dokument om forældreskab, eller en sag om afslag på anerkendelse af en retsafgørelse eller et officielt bekræftet dokument om forældreskab
udgår
Ændring 72 Forslag til forordning Artikel 58 – stk. 1 – litra b
b) anmodning om og udstedelse, berigtigelse, ændring, tilbagekaldelse, suspension eller retslig prøvelse af den europæiske forældreskabsattest.
udgår
Ændring 73 Forslag til forordning Artikel 58 – stk. 1 a (nyt)
1a. Den europæiske elektroniske adgangsportal, der er oprettet på den europæiske e-justiceportal i henhold til artikel 4 i [digitaliseringsforordningen], anvendes til elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i forbindelse med følgende:
a) alle sager og anmodninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1
b) litispendens.
Ændring 74 Forslag til forordning Artikel 58 – stk. 2
2. Artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 2 og 3, artikel 6, artikel 9, stk. 1 og 3, og artikel 10 i [digitaliseringsforordningen] finder anvendelse på elektronisk kommunikation i henhold til stk. 1.
2. Artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 2 og 3, artikel 6, artikel 9, stk. 1 og 3, og artikel 10 i [digitaliseringsforordningen] finder anvendelse på elektronisk kommunikation i henhold til denne artikels stk. 1 og 1a.
Ændring 75 Forslag til forordning Artikel 58 a (ny)
Artikel 58a
Anvendelse af videokonferencer eller anden fjernkommunikationsteknologi
1. Det skal være muligt at anvende videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi til retsmøder i forbindelse med sager, der er omfattet af denne forordning, i overensstemmelse med forordning (EU) …/... [digitaliseringsforordningen].
2. I henhold til artikel 15 kan retterne i en medlemsstat fra sag til sag tillade, at et barn, der er i stand til at danne sine egne synspunkter, høres gennem videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi. Når den kompetente myndighed træffer afgørelse om, hvorvidt et barn skal høres gennem videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi, skal den primært lade sig lede af barnets tarv.
Ændring 76 Forslag til forordning Artikel 63 – stk. 1
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 for så vidt angår ændring af bilag I-V med henblik på at ajourføre eller foretage tekniske ændringer i de pågældende bilag.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 for så vidt angår ændring af bilag I-V med henblik på at ajourføre eller foretage tekniske ændringer i de pågældende bilag. Forud for udarbejdelsen af delegerede retsakter skal der foretages og tages hensyn til høringer af interessenter, herunder relevante civilsamfundsorganisationer og akademiske eksperter.
Ændring 77 Forslag til forordning Artikel 67 a (ny)
Artikel 67a
Støtteforanstaltninger
1. Kommissionen udarbejder retningslinjer for anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning, som skal være tilgængelige senest den ... [seks måneder før den i artikel 72 omhandlede anvendelsesdato].
2. Medlemsstaterne supplerer Kommissionens retningslinjer, hvor det er relevant, med retningslinjer for alle relevante fagfolk samt for de berørte børn og forældre under hensyntagen til de særlige forhold i deres nationale administrative og retlige systemer. Disse retningslinjer skal være tilgængelige senest den ... [den i artikel 72 omhandlede anvendelsesdato].
3. Kommissionen og medlemsstaterne reviderer regelmæssigt de retningslinjer, der er omhandlet i stk. 1 og 2, og ajourfører dem, når det er relevant.
4. Medlemsstaterne fremlægger lettilgængelige og brugervenlige oplysninger om de procedurer, som er omfattet af denne forordning, herunder via et offentligt websted.
5. Medlemsstaterne organiserer med støtte fra Kommissionen og Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere undervisning af alle relevante fagfolk, navnlig dommere, advokater og embedsmænd i den offentlige forvaltning i anvendelsen af denne forordning.
Ændring 78 Forslag til forordning Artikel 70 – stk. 1
1. Senest [5 år efter denne forordnings anvendelsesdato] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af denne forordning, herunder en evaluering af eventuelle praktiske problemer, der er opstået, understøttet af oplysninger fra medlemsstaterne. Rapporten ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag.
1. Senest ... [tre år efter denne forordnings anvendelsesdato] og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af denne forordning, herunder en evaluering af konvergens og divergens mellem medlemsstaterne og eventuelle praktiske problemer, der er opstået, understøttet af oplysninger fra medlemsstaterne. Rapporten ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag.
2. Medlemsstaterne giver efter anmodning Kommissionen, hvis de foreligger, oplysninger, der er relevante for evalueringen af, hvordan denne forordning fungerer og anvendes, og navnlig om:
2. Medlemsstaterne giver Kommissionen oplysninger, der er relevante for evalueringen af, hvordan denne forordning fungerer og anvendes, og navnlig som minimum om:
Ændring 80 Forslag til forordning Artikel 70 – stk. 2 – litra a a (nyt)
aa) antallet af anmodninger om anerkendelse af forældreskab, der er indgivet i henhold til denne forordning, og antallet af anmodninger, der blev afvist, ledsaget af en oversigt over årsagerne til afslaget
Ændring 81 Forslag til forordning Artikel 70 – stk. 2 – litra a b (nyt)
ab) i tilfælde hvor det afvises at anvende bestemmelserne i denne forordning på grund af deres uforenelighed med en medlemsstats grundlæggende retsprincipper, en redegørelse for begrundelsen for hver enkelt sag samt oplysninger om eventuelle klager over dens anvendelse
Ændring 82 Forslag til forordning Artikel 70 – stk. 2 – litra c a (nyt)
ca) antallet af anmodninger om anerkendelse af en retsafgørelse eller et officielt bekræftet dokument, der fastslår forældreskab med bindende retsvirkning i oprindelsesmedlemsstaten i henhold til artikel 32, og antallet af tilfælde, hvor der er givet anerkendelse
Ændring 83 Forslag til forordning Artikel 70 – stk. 2 a (nyt)
2a. Kommissionen etablerer en dialog med relevante interessenter for at bidrage til udarbejdelsen af den evalueringsrapport, der er omhandlet i stk. 1.