Europa-Parlamentets beslutning af 11. maj 2023 om mediefrihed og ytringsfrihed i Algeriet – sagen om journalisten Ihsane El-Kadi (2023/2661(RSP))

P9_TA(2023)0198 RC-B9-0242/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at Ihsane El-Kadi, en fremtrædende algerisk journalist og leder af Interface Médias, en af de sidste uafhængige medievirksomheder i Algeriet med onlinekanalerne Radio M og Maghreb Emergent, blev arresteret uden retskendelse natten mellem den 23. og 24. december 2022;

B.  der henviser til, at en algerisk domstol den 2. april 2023 idømte El Kadi fem års fængsel, hvoraf to blev suspenderet, en bøde på 700 mio. algeriske dinarer, opløsning af hans medievirksomhed og konfiskation af dets aktiver, efter han blev dømt på grundlag af ubegrundede anklager om at "modtage midler til politisk propaganda" og om at "skade statens sikkerhed" i henhold til artikel 95 og 95a i Algeriets straffelov; der henviser til, at hans appel vil blive behandlet i anden halvdel af maj 2023;

C.  der henviser til, at de algeriske myndigheder siden Hirak-bevægelsens protester i 2019 i væsentlig grad har slået ned på mediefriheden og ytringsfriheden; der henviser til, at Algeriet er placeret som nr. 136 ud af 180 i Journalister Uden Grænsers internationale pressefrihedsindeks for 2023, mens det var placeret som nr. 146 i 2020; der henviser til, at mindst 11 andre journalister og mediefolk siden 2019 er blevet retsforfulgt og tilbageholdt, herunder Mustapha Bendjama; der henviser til, at Algeriets myndigheder har øget blokeringen af nyhedswebsteder og publikationer, der er kritiske over for regeringen;

1.  opfordrer Algeriets myndigheder til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade Ihsane El-Kadi og alle dem, der vilkårligt tilbageholdes og anklages for at udøve deres ret til ytringsfrihed;

2.  opfordrer de algeriske myndigheder til at respektere og værne om de grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig mediefriheden, som nedfældet i artikel 54 i Algeriets forfatning, til at genåbne lukkede medieforetagender og til at standse anholdelsen og tilbageholdelsen af politiske aktivister, journalister, menneskerettighedsforkæmpere og fagforeningsfolk; udtrykker solidaritet med algeriske borgere, der har protesteret fredeligt siden 2019;

3.  opfordrer indtrængende Algeriets myndigheder til at ændre straffelovens sikkerhedsrelaterede bestemmelser, der anvendes til at kriminalisere ytringsfriheden, herunder artikel 95a og 196a, og til at tilpasse love, der begrænser ytringsfriheden, til internationale menneskerettighedsstandarder, navnlig den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Algeriet har ratificeret;

4.  minder om betydningen af en pluralistisk presse for at konsolidere retsstatsprincippet og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder mediefrihed og ytringsfrihed, således som det blev aftalt i fællesskab i prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Algeriet;

5.  opfordrer EU's institutioner og medlemsstater til at tage El-Kadis sag op over for Algeriets myndigheder og til åbent at fordømme undertrykkelsen af mediefriheden; opfordrer EU's institutioner og medlemsstater til indtrængende at opfordre Algeriets myndigheder til at garantere, at udenlandske journalister vil få udstedt visa og akkreditering uden unødig forsinkelse og frit kan udøve deres hverv;

6.  opfordrer EU's delegation og medlemsstaternes ambassader i Algeriet til at anmode om adgang til fængslede journalister og observere deres retssager;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Algeriets regering og parlament og anmoder om at få den oversat til arabisk.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. maj 2023 om Belarus: den umenneskelige behandling og hospitalsindlæggelsen af den fremtrædende oppositionsleder Viktar Babaryka (2023/2693(RSP))

P9_TA(2023)0199 RC-B9-0251/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Belarus,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at Viktar Babaryka, tidligere præsidentkandidat, i juli 2021 blev idømt 14 års fængsel på grundlag af politisk motiverede anklager;

B.  der henviser til, at Babaryka blev indlagt på hospitalet med tegn på at være blevet udsat for prygl og måtte opereres; der henviser til, at hans advokater og familie nægtes adgang til oplysninger om ham eller kontakt med ham;

C.  der henviser til, at fremtrædende belarusiske politiske fanger, bl.a. oppositionslederne Maryja Kalesnikava, Maksim Znak, Sjarhej Tsіkhanouskі, Paval Sevjarynets og Mіkola Statkevіtj, har været udsat for fuldstændig isolation, og at der overhovedet ikke har været adgang til oplysninger om dem; der henviser til, at fængslingen af Andrej Patjobut, en polsk mindretalsleder i Belarus, er et eksempel på forfølgelsen af nationale mindretal i Belarus;

D.  der henviser til, at det i rapporten af 3. februar 2023 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder blev fastslået, at fængselsforholdene i Belarus udgjorde grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling og tortur; der henviser til, at fanger ikke har adgang til rettidig lægehjælp eller juridisk bistand; der henviser til, at der er 1 500 politiske fanger i Belarus, og at Aljaksandr Vikhor, Dzjanіs Kuzniatsou, Vіtold Asjurak og Mіkalaj Klіmovіtj mistede livet i fængslet;

1.  opfordrer indtrængende de belarusiske myndigheder til øjeblikkeligt at standse mishandlingen af Viktar Babaryka og andre politiske fanger og til at sikre passende lægehjælp og sikre, at advokater, familiemedlemmer, diplomater og internationale organisationer har adgang, så de kan vurdere deres tilstand og yde hjælp;

2.  opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af Viktar Babaryka og hans søn Eduard samt af Maryja Kalesnikava, Maksim Znak, Sjarhej Tsіkhanouskі, Paval Sevjarynets, Mіkola Statkevіtj, Raman Pratasevitj, Andrej Patjobut, Ales Bjaljatski og alle andre politiske fanger i Belarus;

3.  fordømmer på det kraftigste den umenneskelige behandling af politiske fanger og deres familier og den fortsatte undertrykkelse af den politiske opposition, civilsamfundet, fagforeninger, juridiske forsvarere, uafhængige medier og nationale mindretal i Belarus;

4.  gentager sin solidaritet med det belarusiske folk i deres kamp for et frit, suverænt og demokratisk Belarus; fordømmer Belarus' involvering i Ruslands angrebskrig mod Ukraine;

5.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at oprette et målrettet EU-bistandsprogram for at hjælpe ofre for politisk undertrykkelse, bl.a. ved at forbedre asylprocedurerne og tilbyde midlertidig indkvartering i EU for dem, der søger politisk tilflugt;

6.  gentager sin opfordring til EU og medlemsstaterne om at udvide og sikre en korrekt håndhævelse af EU's sanktioner over for enkeltpersoner og enheder, der er ansvarlige for undertrykkelsen i Belarus, herunder dommere, anklagere, retshåndhævende myndigheder, personalet i fængsler og straffelejre og personer, der støtter regimet; opfordrer til sanktioner mod dem, der er ansvarlige for den ulovlige tvangsforflytning af ukrainske børn til Belarus;

7.  gentager sit krav om, at alle de personer, der er ansvarlige for de systematiske krænkelser af menneskerettighederne under Lukasjenkaregimet, skal stilles til ansvar;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaterne, repræsentanterne for de belarusiske demokratiske kræfter og de belarusiske de facto-myndigheder.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. maj 2023 om Myanmar, navnlig opløsningen af demokratiske politiske partier (2023/2694(RSP))

P9_TA(2023)0200 RC-B9-0240/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Myanmar,

–  der henviser til erklæringerne af 29. marts 2023 om Myanmar fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at 40 politiske partier i Myanmar blev opløst den 28. marts 2023, herunder National League for Democracy (NLD), idet de ikke registrerede sig i overensstemmelse med regimets lov om registrering af politiske partier;

B.  der henviser til, at juntaen siden januar 2022 har fængslet hundredvis af medlemmer af NLD, hvoraf nogle er døde i fængslet;

C.  der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd den 21. december 2022 vedtog en resolution, der kræver, at der sættes en stopper for vold, og at alle vilkårligt tilbageholdte personer omgående løslades;

D.  der henviser til, at Myanmar ifølge Komiteen til Beskyttelse af Journalister er blevet den tredjeværste nation med hensyn til fængsling af journalister – efter Iran og Kina; der henviser til, at fire journalister ifølge Det Internationale Presseinstituts database over dræbte journalister er blevet dræbt i Myanmar siden februar 2021, og at alle sandsynligvis er blevet dræbt af juntaen; der henviser til, at der stadig er dusinvis af journalister, der er indespærret i fængsler i hele Myanmar, selv efter militærjuntaens nylige massebenådning af fanger;

1.  fordømmer på det kraftigste juntaens voldelige og illegitime styre, som har kastet Myanmar ud i en menneskerettigheds- og humanitær krise; afviser ethvert forsøg fra de militære lederes side på at legitimere deres udemokratiske magt gennem proformavalg;

2.  fordømmer på det kraftigste Myanmars militærudnævnte unionsvalgkommissions beslutning om at opløse 40 politiske partier og de efterfølgende anholdelser af politikere; opfordrer til øjeblikkelig genindsættelse af disse partier;

3.  opfordrer juntaen til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade alle politiske fanger; opfordrer til, at den ulovlige undtagelsestilstand og den vilkårlige magtanvendelse øjeblikkeligt bringes til ophør, at den civile regering genindsættes, at der genetableres en vej mod demokrati, og at parlamentet hurtigt åbnes med deltagelse af alle valgte repræsentanter;

4.  opfordrer EU og dets medlemsstater til i væsentlig grad at øge den humanitære bistand til Myanmars befolkning og flygtninge, herunder rohingyaerne;

5.  fordømmer på det kraftigste brugen af voldtægt som våben og militærets regelmæssige luftangreb på civile mål;

6.  opfordrer indtrængende det internationale samfund til at koordinere og anvende alle tilgængelige politiske muligheder for at samarbejde med Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN) og andre regionale aktører for at overvinde krisen, herunder øge støtten til den nationale samlingsregering og demokratiske oppositionsgrupper betydeligt, arbejde hen imod en global våbenembargo mod Myanmar og indbringe landet for Den Internationale Straffedomstol;

7.  opfordrer EU til at indføre yderligere målrettede sanktioner mod militæret og dets forretningsinteresser, herunder sanktioner mod flybrændstof, No.2 Mining Enterprise og Myanmars Foreign Trade Bank, og til hurtigt at håndhæve gennemførelsen heraf;

8.  opfordrer Kommissionen til at påvise, at "Everything But Arms scheme" (alt undtagen våben-ordning) ikke på nogen måde gavner juntaen, og, hvis den skulle gøre det, midlertidig trække denne mekanisme tilbage;

9.  opfordrer EU til at påvise, at ethvert samarbejde med Myanmar, herunder private virksomheder og EU-baserede virksomheder såsom MADE, er underlagt styrkede due diligence-procedurer på menneskerettighedsområdet for at beskytte og garantere arbejdstagernes rettigheder;

10.  fordømmer Rusland og Kina for deres politiske, økonomiske og militære støtte til Myanmars junta;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til den nationale samlingsregering, Udvalg, der repræsenterer Pyidaungsu Hluttaw, Tatmadaw, ASEAN, De Forenede Nationer, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 11. maj 2023 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2005/29/EF og 2011/83/EU for så vidt angår styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis og bedre oplysning (COM(2022)0143 – C9-0128/2022 – 2022/0092(COD))(1)

P9_TA(2023)0201 A9-0099/2023

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til direktiv Betragtning 1 (1)  For at tackle urimelig handelspraksis, der forhindrer forbrugerne i at træffe bæredygtige forbrugsvalg, såsom praksis i forbindelse med for tidlig forældelse af varer, vildledende miljøanprisninger ("greenwashing"), uigennemsigtige og upålidelige bæredygtighedsmærker eller værktøjer til information om bæredygtighed, bør der indføres særlige regler i Unionens forbrugerlovgivning. Dette vil gøre det muligt for de nationale kompetente organer at tackle denne praksis effektivt. Ved at sikre, at miljøanprisninger er rimelige, vil forbrugerne kunne vælge produkter, der reelt er bedre for miljøet end konkurrerende produkter. Dette vil fremme konkurrencen i retning af mere miljømæssigt bæredygtige produkter og dermed mindske den negative indvirkning på miljøet. (1)  For at tackle urimelig handelspraksis, der vildleder forbrugerne og forhindrer dem i at træffe bæredygtige forbrugsvalg, såsom praksis i forbindelse med for tidlig forældelse af varer, vildledende eller falske miljøanprisninger ("greenwashing"), uigennemsigtige, ikkecertificerede og upålidelige bæredygtighedsmærker eller værktøjer til information om bæredygtighed, bør der indføres særlige regler i Unionens forbrugerlovgivning. Dette vil gøre det muligt for de nationale kompetente organer at tackle denne praksis effektivt. Ved at sikre, at miljøanprisninger er pålidelige, tydelige, forståelige og rimelige, vil forbrugerne kunne vælge produkter, der reelt er bedre for miljøet end konkurrerende produkter. Dette vil fremme konkurrencen i retning af mere miljømæssigt bæredygtige produkter og dermed mindske den negative indvirkning på miljøet. Virksomhederne har også en rolle at spille med hensyn til at fremme en grøn omstilling og større bæredygtighed af de produkter, de producerer og sælger på det indre marked. Ændring 2 Forslag til direktiv Betragtning 3 (3)  For at afskrække de erhvervsdrivende fra at vildlede forbrugerne med hensyn til deres produkters miljømæssige eller sociale virkninger, holdbarhed eller reparationsmuligheder, herunder gennem produkternes generelle fremstillingsform, bør artikel 6, stk. 1, i direktiv 2005/29/EF ændres ved efter en individuel vurdering at føje produktets miljømæssige eller sociale virkninger, holdbarhed og reparationsmuligheder til listen over de væsentligste egenskaber ved produktet, i forhold til hvilke den erhvervsdrivendes praksis kan blive betragtet som vildledende. Oplysninger fra erhvervsdrivende om produkters sociale bæredygtighed såsom arbejdsvilkår, velgørenhedsbidrag eller dyrevelfærd bør heller ikke vildlede forbrugerne. (3)  For at afskrække de erhvervsdrivende fra at vildlede forbrugerne med hensyn til deres produkters miljømæssige eller sociale virkninger, holdbarhed eller reparationsmuligheder, herunder gennem produkternes generelle fremstillingsform, bør artikel 6, stk. 1, i direktiv 2005/29/EF ændres ved efter en individuel vurdering at føje produktets miljømæssige eller sociale virkninger, holdbarhed, genbrugelighed, genvindelighed og reparationsmuligheder til listen over de væsentligste egenskaber ved produktet, i forhold til hvilke den erhvervsdrivendes praksis kan blive betragtet som vildledende. Oplysninger fra erhvervsdrivende om produkters sociale bæredygtighed såsom arbejdsvilkår, velgørenhedsbidrag eller dyrevelfærd bør heller ikke vildlede forbrugerne. Ændring 3 Forslag til direktiv Betragtning 4 (4)  Miljøanprisninger, navnlig klimarelaterede anprisninger, vedrører i stigende grad fremtidige resultater i form af en overgang til CO2- eller klimaneutralitet eller et lignende mål inden en bestemt dato. Gennem sådanne anprisninger skaber de erhvervsdrivende det indtryk, at forbrugerne bidrager til en lavemissionsøkonomi ved at købe deres produkter. For at sikre, at disse anprisninger er rimelige og troværdige, bør artikel 6, stk. 2, i direktiv 2005/29/EF ændres med henblik på at forbyde sådanne anprisninger efter en individuel vurdering, når de ikke understøttes af klare, objektive og verificerbare forpligtelser og mål fra den erhvervsdrivendes side. Sådanne anprisninger bør også understøttes af et uafhængigt system til overvågning af den erhvervsdrivendes fremskridt med hensyn til opfyldelsen af sådanne forpligtelser og mål. (4)  Miljøanprisninger, navnlig klimarelaterede anprisninger, vedrører i stigende grad fremtidige resultater i form af en overgang til CO2- eller klimaneutralitet eller et lignende mål inden en bestemt dato. Gennem sådanne anprisninger skaber de erhvervsdrivende det indtryk, at forbrugerne bidrager til en lavemissionsøkonomi ved at købe deres produkter. For at sikre, at disse anprisninger er rimelige og troværdige, bør artikel 6, stk. 2, i direktiv 2005/29/EF ændres med henblik på at forbyde sådanne anprisninger efter en individuel vurdering, når de udelukkende er baseret på CO2-kompensationsordninger eller ikke understøttes af klare, objektive, kvantificerede, videnskabeligt baserede og verificerbare forpligtelser og mål fra den erhvervsdrivendes side, herunder en detaljeret og realistisk gennemførelsesplan for at nå disse fremtidige miljøpræstationer. Denne plan bør omfatte konkrete mål, der er forenelige med opfyldelsen af den erhvervsdrivendes langsigtede forpligtelse, understøttet af et tilstrækkeligt budget og tildeling af tilstrækkelige midler. Anprisninger bør også understøttes af et uafhængigt system til overvågning af de fremskridt, der gøres inden for rammerne af gennemførelsesplanen med hensyn til den erhvervsdrivendes forpligtelser og mål. Ændring 4 Forslag til direktiv Betragtning 6 (6)  Sammenligning af produkter baseret på deres miljømæssige eller sociale aspekter, herunder ved brug af værktøjer til information om bæredygtighed, er en stadig mere almindelig markedsføringsteknik. For at sikre, at sammenligninger ikke vildleder forbrugerne, bør artikel 7 i direktiv 2005/29/EF også ændres, således at der stilles krav om, at forbrugeren informeres om sammenligningsmetoden, de sammenlignede produkter, leverandørerne af disse produkter og foranstaltningerne til at holde oplysningerne ajour. Dette bør sikre, at forbrugerne træffer mere informerede transaktionsbeslutninger, når de benytter sådanne tjenester. Sammenligningen bør være objektiv og skal navnlig ske ved at sammenligne produkter med samme funktion ved brug af en fælles metode og fælles antagelser og ved at sammenligne væsentlige og verificerbare egenskaber ved de produkter, der sammenlignes. (6)  Sammenligning af produkter baseret på deres miljømæssige eller sociale aspekter, herunder ved brug af værktøjer til information om bæredygtighed, er en stadig mere almindelig markedsføringsteknik, der kan være vildledende for forbrugerne, der ikke altid er i stand til at vurdere disse oplysningers pålidelighed. For at sikre, at sammenligninger ikke vildleder forbrugerne, bør artikel 7 i direktiv 2005/29/EF også ændres, således at der stilles krav om, at forbrugeren informeres om sammenligningsmetoden, de sammenlignede produkter, leverandørerne af disse produkter og foranstaltningerne til at holde oplysningerne ajour. Dette bør sikre, at forbrugerne træffer mere informerede transaktionsbeslutninger, når de benytter sådanne tjenester. Sammenligningen bør være objektiv og skal navnlig ske ved at sammenligne produkter med samme funktion ved brug af en fælles metode og fælles antagelser og ved at sammenligne væsentlige og verificerbare egenskaber ved de produkter, der sammenlignes. Ændring 5 Forslag til direktiv Betragtning 7 (7)  Anvendelse af bæredygtighedsmærker, der ikke er baseret på en certificeringsordning eller ikke er indført af offentlige myndigheder, bør forbydes ved at medtage denne praksis i listen i bilag I til direktiv 2005/29/EF. Certificeringsordningen bør opfylde minimumskrav vedrørende gennemsigtighed og troværdighed. Det er fortsat muligt at vise bæredygtighedsmærker uden en certificeringsordning, hvis sådanne mærker er indført af en offentlig myndighed, eller for så vidt angår fødevarer supplerende udtryks- og præsentationsformer i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1169/2011. Denne regel supplerer punkt 4 i bilag I til direktiv 2005/29/EF, ifølge hvilket det ikke er tilladt at hævde, at en erhvervsdrivende, en erhvervsdrivendes handelspraksis eller et produkt er blevet godkendt eller tilladt af en offentlig eller privat instans, selv om det ikke er tilfældet, eller at fremsætte en sådan påstand uden at opfylde betingelserne for godkendelse eller tilladelse. (7)  Anvendelse af bæredygtighedsmærker, der ikke er baseret på en certificeringsordning eller ikke er indført af offentlige myndigheder, bør forbydes ved at medtage denne praksis i listen i bilag I til direktiv 2005/29/EF. Certificeringsordningen bør opfylde minimumskrav vedrørende gennemsigtighed og troværdighed. Overvågningen af, at certificeringsordningen overholder kravene, bør understøttes af metoder, som står i et rimeligt forhold til og er relevante for arten af de produkter, processer og virksomheder, der er omfattet af ordningen. Den bør udføres af en tredjepart, hvis kompetencer og uafhængighed af både ejeren af ordningen og den erhvervsdrivende er blevet verificeret af medlemsstaterne. Certificeringsordningerne bør desuden omfatte et klagesystem, der er tilgængeligt for forbrugere og andre eksterne interessenter, og som fokuserer på manglende overholdelse og sikrer, at bæredygtighedsmærket trækkes tilbage i tilfælde af manglende overholdelse; Det er fortsat muligt at vise bæredygtighedsmærker uden en certificeringsordning, hvis sådanne mærker er indført af en offentlig myndighed, eller for så vidt angår fødevarer supplerende udtryks- og præsentationsformer i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1169/2011. Denne regel supplerer punkt 4 i bilag I til direktiv 2005/29/EF, ifølge hvilket det ikke er tilladt at hævde, at en erhvervsdrivende, en erhvervsdrivendes handelspraksis eller et produkt er blevet godkendt eller tilladt af en offentlig eller privat instans, selv om det ikke er tilfældet, eller at fremsætte en sådan påstand uden at opfylde betingelserne for godkendelse eller tilladelse. Bæredygtighedsmærker, der er indført af offentlige myndigheder, gøres tilgængelige for alle virksomheder til en rimelig pris uanset virksomhedernes størrelse og økonomiske formåen. Certificeringsordninger og bæredygtighedsmærker, der fremmer en stigende anvendelse af bæredygtige praksisser i små og mellemstore virksomheder, bør tilskyndes. Ændring 6 Forslag til direktiv Betragtning 9 (9)  Bilag I til direktiv 2005/29/EF bør også ændres med henblik på at forbyde fremsættelsen af generiske miljøanprisninger uden anerkendte fremragende miljøpræstationer, der er relevante for anprisningen. Eksempler på sådanne generiske miljøanprisninger er "miljøvenlig", "miljørigtig", "øko", "grøn", "naturven", "økologisk", "miljøkorrekt", "klimavenlig", "mild mod miljøet", "CO2-venlig", "CO2-neutral", "CO2-positiv", "klimaneutral", "energieffektiv", "bionedbrydelig", "biobaseret" eller lignende udsagn samt bredere udsagn såsom "bevidst" eller "ansvarlig", der antyder eller giver indtryk af fremragende miljøpræstationer. Sådanne generiske miljøanprisninger bør forbydes, når der ikke er påvist fremragende miljøpræstationer, eller når anprisningen ikke er præciseret klart og i fremhævet form på samme medium, f.eks. i samme reklamespot, på produktemballagen eller onlinesalgsgrænsefladen. F.eks. er anprisningen "bionedbrydelig", hvis der henvises til et produkt, en generisk anprisning, hvorimod en anprisning om, at "emballagen er bionedbrydelig ved hjemmekompostering i en måned", er en specifik anprisning, som ikke er omfattet af dette forbud. (9)  Bilag I til direktiv 2005/29/EF bør også ændres med henblik på at forbyde fremsættelsen af generiske miljøanprisninger, uden at der forelægges dokumentation for fremragende miljøpræstationer, der er relevante for anprisningen. Eksempler på sådanne generiske miljøanprisninger er "miljøvenlig", "miljørigtig", "øko", "grøn", "naturven", "naturlig", "dyrevenlig", "ikke testet på dyr", "bæredygtig", "økologisk", "miljøkorrekt", "klimavenlig", "mild mod miljøet", "skovrydningsfri", "CO2-positiv", "klimaneutral", "energieffektiv", "bionedbrydelig", "plastikneutral", "plastikfri", "biobaseret" eller lignende udsagn samt bredere udsagn såsom "bevidst" eller "ansvarlig", der antyder eller giver indtryk af fremragende miljøpræstationer. Sådanne generiske miljøanprisninger bør forbydes, når de er baseret på udligning af miljøvirkninger, såsom køb af CO2-kreditter, eller når der ikke er påvist fremragende miljøpræstationer, eller dette er videnskabeligt dokumenteret, eller når anprisningen ikke er præciseret klart og i fremhævet form på samme medium, f.eks. i samme reklamespot, på produktemballagen eller onlinesalgsgrænsefladen. F.eks. er anprisningen "bionedbrydelig", hvis der henvises til et produkt, en generisk anprisning, hvorimod en anprisning om, at "emballagen er bionedbrydelig ved hjemmekompostering i en måned", er en specifik anprisning, som ikke er omfattet af dette forbud. I tilfælde, hvor det ikke kan underbygges med videnskabelig dokumentation, er det særlig vigtigt at forbyde anprisninger, der på grundlag af CO2-kompensation antyder, at et produkt eller en tjenesteydelse har en neutral, reduceret, kompenseret eller positiv CO2-emissionsvirkning på miljøet, da det kan vildlede forbrugerne ved at få dem til at tro, at det produkt, de køber, eller den erhvervsdrivendes virksomhed ikke har nogen indvirkning på miljøet. Dette bør ikke forhindre virksomheder i at reklamere for deres investeringer i miljøinitiativer, så længe en sådan reklame ikke hævder, at sådanne investeringer eller initiativer kompenserer, neutraliserer eller gør en positiv indvirkning af produktet eller den erhvervsdrivendes virksomheds indvirkning på miljøet positiv. Ændring 7 Forslag til direktiv Betragtning 14 (14)  For at øge forbrugervelfærden bør ændringerne af bilag I til direktiv 2005/29/EF også omfatte flere former for praksis i forbindelse med for tidlig forældelse, herunder planlagt forældelse forstået som en handelspraksis, hvor et produkt bevidst programmeres eller designes med en begrænset levetid, således at det bliver forældet eller ikkefunktionsdygtigt efter en bestemt periode. Køb af produkter, som forventes at holde længere, end de faktisk gør, er til skade for forbrugerne. Desuden har for tidlig forældelse en generel negativ indvirkning på miljøet i form af øget materialeaffald. Derfor vil tacklingen af denne praksis sandsynligvis også reducere mængden af affald og bidrage til et mere bæredygtigt forbrug. (14)  For at øge forbrugervelfærden bør ændringerne af bilag I til direktiv 2005/29/EF også omfatte flere former for praksis i forbindelse med for tidlig forældelse, herunder planlagt forældelse forstået som en handelspraksis, hvor et produkt bevidst programmeres eller designes med en begrænset levetid, således at det bliver forældet eller ikkefunktionsdygtigt efter en bestemt periode. Anvendelse af praksis, der fører til afkortning af et produkts levetid, eller køb af produkter, der forventes at vare længere, end de rent faktisk gør, er til skade for forbrugerne. Desuden har for tidlig forældelse en generel negativ indvirkning på miljøet i form af øget materialeaffald. Derfor vil tacklingen af denne praksis sandsynligvis også reducere mængden af affald og bidrage til et mere bæredygtigt forbrug. Ændring 8 Forslag til direktiv Betragtning 16 (16)  Det bør også forbydes at undlade at oplyse om en egenskab ved varen, der er indført for at begrænse dens holdbarhed. En sådan egenskab kunne f.eks. være software, der standser eller nedsætter varens funktionalitet efter en bestemt periode, eller det kan være hardware, der er konstrueret til at svigte efter en bestemt periode. Forbuddet mod at undlade at oplyse forbrugerne om sådanne egenskaber ved varerne supplerer og berører ikke de beføjelser, som forbrugere har adgang til i tilfælde af en mangel ved varerne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/77126. Det bør ikke være en forudsætning for, at en sådan handelspraksis kan betragtes som urimelig, at formålet med egenskaben er at tilskynde til udskiftning af den pågældende vare. Der bør skelnes mellem egenskaber, der begrænser varernes holdbarhed, og fremstillingsmetoder, hvor der anvendes materialer eller processer af generel lav kvalitet, som begrænser varernes holdbarhed. Mangler ved en vare, der skyldes anvendelse af materialer eller processer af lav kvalitet, bør fortsat være omfattet af reglerne om varers overensstemmelse i direktiv (EU) 2019/771. (16)  Det bør også forbydes at indføre en egenskab ved varen, der begrænser dens holdbarhed. En sådan egenskab kunne f.eks. være software, der standser eller nedsætter varens funktionalitet efter en bestemt periode, eller det kan være hardware, der er konstrueret til at svigte efter en bestemt periode. Forbuddet mod at undlade at indføre sådanne egenskaber ved varerne berører ikke de beføjelser, som forbrugere har adgang til i tilfælde af en mangel ved varerne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/77126. Det bør ikke være en forudsætning for, at en sådan handelspraksis kan betragtes som urimelig, at formålet med egenskaben er at tilskynde til udskiftning af den pågældende vare. Der bør skelnes mellem egenskaber, der begrænser varernes holdbarhed, og fremstillingsmetoder, hvor der anvendes materialer eller processer af generel lav kvalitet, som begrænser varernes holdbarhed. Mangler ved en vare, der skyldes anvendelse af materialer eller processer af lav kvalitet, bør fortsat være omfattet af reglerne om varers overensstemmelse i direktiv (EU) 2019/771. __________________ __________________ 26 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/771 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af direktiv 1999/44/EF (EUT L 136 af 22.5.2019, s. 28). 26 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/771 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af direktiv 1999/44/EF (EUT L 136 af 22.5.2019, s. 28). Ændring 9 Forslag til direktiv Betragtning 17 (17)  En anden praksis, der bør forbydes i henhold til bilag I til direktiv 2005/29/EF, er at hævde, at en vare har en bestemt holdbarhed, når den faktisk ikke har. Dette vil f.eks. være tilfældet, når en erhvervsdrivende oplyser forbrugerne om, at en vaskemaskine forventes at holde et vist antal vaskecyklusser, selv om den faktiske brug af vaskemaskinen viser, at dette ikke er tilfældet. (17)  En anden praksis, der bør forbydes i henhold til bilag I til direktiv 2005/29/EF, er at hævde, at en vare har en bestemt holdbarhed, når den faktisk ikke har. Dette vil f.eks. være tilfældet, når en erhvervsdrivende oplyser forbrugerne om, at en vaskemaskine forventes at holde et vist antal vaskecyklusser ved normal forventet brug i overensstemmelse med instruktionerne, selv om den faktiske brug af vaskemaskinen viser, at dette ikke er tilfældet. Ændring 10 Forslag til direktiv Betragtning 18 (18)  Tilsvarende bør bilag I til direktiv 2005/29/EF også ændres med henblik på at gøre det forbudt at hævde, at varer kan repareres, selv om en sådan reparation ikke er mulig, eller at undlade at informere forbrugeren om, at det ikke er muligt at reparere varer i overensstemmelse med lovkrav. (18)  Tilsvarende bør bilag I til direktiv 2005/29/EF også ændres med henblik på at forbyde markedsføring af et produkt, der ikke tillader reparation i overensstemmelse med lovkrav, eller undladelse af at oplyse forbrugeren om, at et produkt ikke er reparerbart. Desuden bør bilag I til direktiv 2005/29/EF også ændres med henblik på at sikre, at forbrugeren altid informeres om reparationsbegrænsninger såsom manglende reparationstjenester og reservedele eller afslag på reparation, i tilfælde af at en uafhængig fagperson, en person uden fagkendskab eller en bruger har repareret produktet. Ændring 11 Forslag til direktiv Betragtning 20 (20)  En anden praksis i forbindelse med for tidlig forældelse, som bør forbydes og føjes til listen i bilag I til direktiv 2005/29/EF, er at tilskynde forbrugeren til at udskifte et produkts forbrugsvarer tidligere, end det ellers ville være nødvendigt af tekniske årsager. En sådan praksis vildleder forbrugeren til at tro, at varen ikke længere vil fungere, medmindre dens forbrugsvarer udskiftes, hvilket fører til køb af flere forbrugsvarer end nødvendigt. Det vil f.eks. være forbudt at opfordre forbrugeren til at udskifte printerblækpatronerne via printerindstillingerne, før de rent faktisk er tomme, for at fremme købet af yderligere blækpatroner. (20)  En anden praksis i forbindelse med for tidlig forældelse, som bør forbydes og føjes til listen i bilag I til direktiv 2005/29/EF, er markedsføring af varer, der nødvendiggør udskiftning af forbrugsvarer tidligere, end det ellers ville være nødvendigt af tekniske årsager. En sådan praksis vildleder forbrugeren til at tro, at varen ikke længere vil fungere, medmindre dens forbrugsvarer udskiftes, hvilket fører til, at forbrugerne køber flere forbrugsvarer end nødvendigt. Det vil f.eks. være forbudt at markedsføre en printer, der gør det nødvendigt for forbrugerne at udskifte printerblækpatronerne, før de rent faktisk er tomme, for at fremme købet af yderligere blækpatroner. Ændring 12 Forslag til direktiv Betragtning 21 (21)  Bilag I til direktiv 2005/29/EF bør også ændres, så det forbydes at undlade at oplyse forbrugeren om, at varen er designet således, at dens funktionalitet begrænses, hvis der anvendes forbrugsvarer, reservedele eller tilbehør, som ikke leveres af den oprindelige producent. F.eks. vil markedsføring af printere, der er designet således, at deres funktionalitet begrænses, hvis der anvendes blækpatroner, som ikke leveres af den oprindelige printerproducent, uden at videregive disse oplysninger til forbrugeren, være forbudt. Denne praksis kan vildlede forbrugerne til at købe en alternativ blækpatron, som ikke kan anvendes til denne printer, og dermed føre til unødvendige reparationsomkostninger, affaldsstrømme eller yderligere omkostninger som følge af kravet om at anvende den oprindelige producents forbrugsvarer, hvilket forbrugeren ikke kunne forudse på købstidspunktet. På samme måde vil det også være forbudt at markedsføre intelligente enheder, der er designet således, at deres funktionalitet begrænses, hvis der anvendes opladere eller reservedele, som ikke leveres af den oprindelige producent, uden at videregive disse oplysninger til forbrugeren. (21)  Bilag I til direktiv 2005/29/EF bør også ændres, så det forbydes at markedsføre varer, der er designet således, at deres funktionalitet begrænses, hvis der anvendes forbrugsvarer, reservedele eller tilbehør, som ikke leveres af den oprindelige producent. vil markedsføring af printere, der er designet således, at deres funktionalitet begrænses, hvis der anvendes blækpatroner, som ikke leveres af den oprindelige printerproducent, være forbudt. Denne praksis kan vildlede forbrugerne til at købe en alternativ blækpatron, som ikke kan anvendes til denne printer, og dermed føre til unødvendige reparationsomkostninger, affaldsstrømme eller yderligere omkostninger som følge af kravet om at anvende den oprindelige producents forbrugsvarer, hvilket forbrugeren ikke kunne forudse på købstidspunktet. På samme måde vil det også være forbudt at markedsføre intelligente enheder, der er designet således, at deres funktionalitet begrænses, hvis der anvendes opladere eller reservedele, som ikke leveres af den oprindelige producent. Ændring 13 Forslag til direktiv Betragtning 22 (22)  For at forbrugerne kan træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag, og for at stimulere efterspørgslen efter og udbuddet af mere holdbare varer, bør der gives specifikke oplysninger om et produkts holdbarhed og reparationsmuligheder for alle typer varer, inden aftalen indgås. Med hensyn til varer med digitale elementer, digitalt indhold og digitale tjenester bør forbrugerne desuden informeres om, hvor længe gratis softwareopdateringer er tilgængelige. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU27 om forbrugerrettigheder bør derfor ændres for at give forbrugerne oplysninger forud for indgåelsen af aftaler om holdbarhed, reparationsmuligheder og tilgængeligheden af opdateringer. Oplysningerne bør gives til forbrugerne på en klar og forståelig måde og i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i direktiv 2019/88228. Forpligtelsen til at give forbrugerne disse oplysninger supplerer og berører ikke forbrugernes rettigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/77029 og (EU) 2019/77130. (22)  For at forbrugerne kan træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag, og for at stimulere efterspørgslen efter og udbuddet af mere holdbare varer, bør der gives specifikke oplysninger om et produkts holdbarhed og reparationsmuligheder for alle typer varer, inden aftalen indgås. Med hensyn til varer med digitale elementer, digitalt indhold og digitale tjenester bør forbrugerne desuden informeres om, hvor længe gratis softwareopdateringer er tilgængelige i overensstemmelse med kravene i EU-retten eller national ret, der som minimum dækker den periode, der er angivet i EU-retten og den frivillige udvidelse heraf, hvor forbrugeren stiller disse oplysninger til rådighed. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU27 om forbrugerrettigheder bør derfor ændres for at give forbrugerne oplysninger forud for indgåelsen af aftaler om holdbarhed, reparationsmuligheder og tilgængeligheden af opdateringer. Oplysninger bør gives til forbrugerne, herunder på et officielt sprog eller på de officielle sprog i den medlemsstat, hvor varen udbydes, på en klar og forståelig måde og i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i direktiv (EU) 2019/88228. Forpligtelsen til at give forbrugerne disse oplysninger supplerer og berører ikke forbrugernes rettigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/77029, (EU) 2019/77130 og (EU) 2011/83. __________________ __________________ 27 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64). 27 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64). 28 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70). 28 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70). 29 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/770 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester (EUT L 136 af 22.5.2019, s. 1). 29 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/770 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester (EUT L 136 af 22.5.2019, s. 1). 30 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/771 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af direktiv 1999/44/EF (EUT L 136 af 22.5.2019, s. 28). 30 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/771 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af direktiv 1999/44/EF (EUT L 136 af 22.5.2019, s. 28). Ændring 14 Forslag til direktiv Betragtning 23 (23)  En god indikator for en vares holdbarhed er producentens handelsmæssige garanti for holdbarhed i henhold til artikel 17 i direktiv (EU) 2019/771. Direktiv 2011/83/EU bør derfor ændres, således at erhvervsdrivende, der sælger varer, specifikt forpligtes til at oplyse forbrugerne om eksistensen af producentens handelsmæssige garanti for holdbarhed for alle typer varer, når producenten stiller disse oplysninger til rådighed. (23)  En god indikator for en vares holdbarhed er varigheden af den lovbestemte garanti for kontraktmæssighed, herunder frivillige forlængelser i form af den tilsvarende producents handelsmæssige garanti for holdbarhed i henhold til artikel 17 i direktiv (EU) 2019/771, idet den omfatter hele produktet og gives uden yderligere omkostninger. Direktiv 2011/83/EU bør derfor ændres, således at det specifikt kræves, at erhvervsdrivende inden aftalens indgåelse leverer et mærke, der som minimum angiver en påmindelse om den retlige garanti for overensstemmelse og, hvis det er relevant, frivillig udvidelse heraf i form af en handelsmæssig garanti for holdbarhed. Ændring 15 Forslag til direktiv Betragtning 23 a (ny) (23a)  Når varerne gøres tilgængelige for forbrugere og andre slutbrugere, bør energimærket vises på en fremtrædende og letlæselig måde. Ændring 16 Forslag til direktiv Betragtning 24 (24)  Problemet med begrænset holdbarhed, der ikke lever op til forbrugernes forventninger, er mest relevant for energiforbrugende varer, som er varer, der anvender en ekstern energikilde. Forbrugerne er også mest interesseret i at modtage oplysninger om den forventede holdbarhed for denne kategori af varer. Af disse grunde bør forbrugerne kun for denne varekategori gøres opmærksom på, at producenten ikke har fremlagt oplysninger om en producents handelsmæssige garanti for holdbarhed på mere end to år. udgår Ændring 17 Forslag til direktiv Betragtning 25 (25)  Varer, der indeholder energiforbrugende komponenter, bør ikke kategoriseres som energiforbrugende varer, hvis disse komponenter blot er tilbehør og ikke indgår i disse varers hovedfunktion, f.eks. dekorativ belysning af beklædningsgenstande eller fodtøj eller elektrisk lys til en cykel. udgår Ændring 18 Forslag til direktiv Betragtning 26 (26)  I betragtning af den fastsatte minimumsperiode på to år for sælgerens ansvar for mangler i henhold til direktiv (EU) 2019/771 og det forhold, at mange produktsvigt opstår efter to år, bør den erhvervsdrivendes forpligtelse til at oplyse forbrugerne om eksistensen og varigheden af producentens handelsmæssige garanti for holdbarhed finde anvendelse på garantier på mere end to år. udgår Ændring 19 Forslag til direktiv Betragtning 27 (27)  For at gøre det lettere for forbrugerne at træffe en informeret transaktionsbeslutning, når de sammenligner varer, inden de indgår en aftale, bør de erhvervsdrivende oplyse forbrugerne om eksistensen og varigheden af producentens handelsmæssige garanti for holdbarhed for hele varen og ikke for specifikke komponenter i varen. udgår Ændring 20 Forslag til direktiv Betragtning 28 (28)  Producenten og sælgeren bør frit kunne tilbyde andre typer handelsmæssige garantier og eftersalgsservice af enhver varighed. De oplysninger, der gives til forbrugeren om sådanne andre handelsmæssige garantier eller tjenester, bør dog ikke forvirre forbrugeren med hensyn til eksistensen og varigheden af en producents handelsmæssige garanti for holdbarhed, som dækker hele varen og har en varighed på over to år. (28)  Producenten og sælgeren bør frit kunne tilbyde andre typer handelsmæssige garantier og eftersalgsservice af enhver varighed. De oplysninger, der gives til forbrugeren om sådanne andre handelsmæssige garantier eller tjenester, bør dog ikke forvirre forbrugeren. Ændring 21 Forslag til direktiv Betragtning 29 (29)  For at fremme konkurrencen mellem producenter for så vidt angår holdbarheden af varer med digitale elementer bør de erhvervsdrivende, der sælger disse varer, oplyse forbrugerne om den minimumsperiode, hvor producenten forpligter sig til at levere softwareopdateringer for sådanne varer. For at undgå, at forbrugerne overbebyrdes med oplysninger, bør sådanne oplysninger dog kun gives, når denne periode er længere end producentens handelsmæssige garanti for holdbarhed, da denne garanti indebærer levering af opdateringer, herunder sikkerhedsopdateringer, som er nødvendige for at bevare de påkrævede funktioner og ydeevnen for varer med digitale elementer. Desuden er oplysninger om producentens forpligtelse til at levere softwareopdateringer kun relevante, når købsaftalen vedrørende varer med digitale elementer fastsætter bestemmelse om en enkelt levering af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, hvor artikel 7, stk. 3, litra a), i direktiv (EU) 2019/771 finder anvendelse. Der bør derimod ikke være nogen ny forpligtelse til at give disse oplysninger, hvis købsaftalen indeholder bestemmelser om en løbende levering af det digitale indhold eller den digitale tjeneste over en periode, da det for disse aftaler er fastsat i artikel 7, stk. 3, litra b), i direktiv (EU) 2019/771 med henvisning til artikel 10, stk. 2, eller 5, hvor længe sælgeren skal sikre, at forbrugeren får besked om og får leveret opdateringer. (29)  For at fremme konkurrencen mellem producenter for så vidt angår holdbarheden af varer med digitale elementer bør de erhvervsdrivende, der sælger disse varer, oplyse forbrugerne om den minimumsperiode, hvor producenten vil levere softwareopdateringer for sådanne varer, herunder som minimum den periode, der er fastsat i EU-retten og dens frivillige udvidelse, hvor forbrugeren stiller sådanne oplysninger til rådighed. Sådanne oplysninger bør dog kun gives, når denne periode er længere end producentens handelsmæssige garanti. Ændring 22 Forslag til direktiv Betragtning 30 (30)  På samme måde bør erhvervsdrivende, der tilbyder digitalt indhold og digitale tjenester, også oplyse forbrugerne om den minimumsperiode, hvor udbyderen af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, hvis udbyderen ikke er den erhvervsdrivende, forpligter sig til at levere softwareopdateringer, herunder sikkerhedsopdateringer, som er nødvendige, for at det digitale indhold og de digitale tjenester bliver ved med at være i overensstemmelse. Oplysninger om udbyderens forpligtelse til at levere softwareopdateringer er kun relevante, hvis aftalen foreskriver en enkelt levering eller en række individuelle leveringer, hvor artikel 8, stk. 2, litra b), i direktiv (EU) 2019/770 finder anvendelse. Der bør derimod ikke være nogen ny forpligtelse til at give disse oplysninger, hvis aftalen indeholder bestemmelser om en løbende levering over en periode, da det for disse aftaler er fastsat i artikel 8, stk. 2, litra a), i direktiv (EU) 2019/770, hvor længe den erhvervsdrivende skal sikre, at forbrugeren får besked om og får leveret opdateringer. (30)  På samme måde bør erhvervsdrivende, der tilbyder digitalt indhold og digitale tjenester, efter datoen for markedsføringen af det pågældende produkt også oplyse forbrugerne om den minimumsperiode, hvor udbyderen af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, hvis udbyderen ikke er den erhvervsdrivende, vil levere softwareopdateringer, herunder sikkerhedsopdateringer, som er nødvendige, for at det digitale indhold og de digitale tjenester bliver ved med at være i overensstemmelse. Disse oplysninger bør som minimum omfatte den periode, for hvilken opdateringerne skal leveres i henhold til EU-retten. Udbyderen vil i alle tilfælde give den erhvervsdrivende disse oplysninger. Ændring 23 Forslag til direktiv Betragtning 31 (31)  For at give forbrugerne mulighed for at træffe en informeret transaktionsbeslutning og vælge varer, der er lettere at reparere, bør de erhvervsdrivende, inden aftalen indgås, for alle typer varer, hvor det er relevant, angive scoren for reparationsmulighed for varen som oplyst af producenten i overensstemmelse med EU-retten. (31)  For at give forbrugerne mulighed for at træffe en informeret transaktionsbeslutning og vælge varer, der er lettere at reparere, bør de erhvervsdrivende, inden aftalen indgås, for alle typer varer, hvor det er relevant, angive scoren for reparationsmulighed for varen som oplyst af producenten i overensstemmelse med EU-retten eller den nationale ret. Ændring 24 Forslag til direktiv Betragtning 32 (32)  I henhold til artikel 5, stk. 1, litra e), og artikel 6, stk. 1, litra m), i direktiv 2011/83/EU er erhvervsdrivende forpligtet til at give forbrugeren oplysninger om eksistensen af og betingelserne for eftersalgsservice, herunder reparationstjenester, inden forbrugeren er bundet af aftalen, når sådanne tjenester leveres. For at sikre, at forbrugerne er velinformeret om reparationsmulighederne for de varer, de køber, bør erhvervsdrivende desuden, hvis der ikke er fastsat en score for reparationsmulighed i overensstemmelse med EU-retten, for alle typer varer give andre relevante reparationsoplysninger, som producenten stiller til rådighed, f.eks. oplysninger om tilgængeligheden af reservedele, og en bruger- og reparationsvejledning. (32)  I henhold til artikel 5, stk. 1, litra e), og artikel 6, stk. 1, litra m), i direktiv 2011/83/EU er erhvervsdrivende forpligtet til at give forbrugeren oplysninger om eksistensen af og betingelserne for eftersalgsservice, herunder reparationstjenester, inden forbrugeren er bundet af aftalen. For at sikre, at forbrugerne er velinformeret om reparationsmulighederne for de varer, de køber, bør erhvervsdrivende desuden, hvis der ikke er fastsat en score for reparationsmulighed, for alle typer varer give andre relevante reparationsoplysninger, f.eks. oplysninger om tilgængeligheden og den maksimale pris, der forventes for de reservedele, der er nødvendige for at reparere en vare, herunder varigheden af den periode, hvor reservedele og tilbehør er tilgængelige, proceduren for bestilling af dem, tilgængeligheden af en bruger- og reparationsvejledning samt tilgængeligheden af diagnosticerings- og reparationsværktøjer og -ydelser. Producenterne af varerne bør give de respektive erhvervsdrivende disse oplysninger. Ændring 25 Forslag til direktiv Betragtning 33 (33)  Erhvervsdrivende bør oplyse forbrugerne om eksistensen og varigheden af producentens handelsmæssige garanti for holdbarhed, minimumsperioden for opdateringer og andre reparationsoplysninger end scoren for reparationsmuligheder, hvis en producent eller udbyder af det digitale indhold eller den digitale tjeneste, der ikke er den erhvervsdrivende, gør de relevante oplysninger tilgængelige. Navnlig med hensyn til varer bør den erhvervsdrivende give forbrugerne de oplysninger, som producenten har givet den erhvervsdrivende eller på anden måde har haft til hensigt at gøre let tilgængelige for forbrugeren inden aftalens indgåelse, ved at anføre dem på selve produktet, dets emballage eller mærker og etiketter, som forbrugeren normalt vil undersøge, inden aftalen indgås. Den erhvervsdrivende bør ikke være forpligtet til aktivt at søge efter sådanne oplysninger fra producenten, f.eks. på de produktspecifikke websteder. (33)  Erhvervsdrivende bør oplyse forbrugerne om eksistensen af mærket, minimumsperioden for opdateringer og andre reparationsoplysninger end scoren for reparationsmuligheder. Navnlig med hensyn til varer bør den erhvervsdrivende give forbrugerne de oplysninger, som producenten har givet den erhvervsdrivende eller på anden måde har haft til hensigt at gøre let tilgængelige for forbrugeren inden aftalens indgåelse, ved at anføre dem på selve produktet, dets emballage eller mærker og etiketter, som forbrugeren normalt vil undersøge, inden aftalen indgås. Den erhvervsdrivende bør ikke være forpligtet til aktivt at søge efter sådanne oplysninger fra producenten, f.eks. på de produktspecifikke websteder. Hvis forhandlerne ikke er producenter af varer, kan deres indflydelse på udformningen af produkterne og deres input med hensyn til oplysninger, der ledsager produkterne, være begrænset. I så fald bør producenterne give de erhvervsdrivende, der interagerer med forbrugerne, de relevante oplysninger. Forhandlerne bør være ansvarlige for at videreformidle sådanne oplysninger til forbrugerne. Ændring 26 Forslag til direktiv Betragtning 36 a (ny) (36a)  Kommissionen bør fremlægge letforståelige retningslinjer for virksomheder med kravene i dette direktiv. Ved udarbejdelsen af sådanne retningslinjer bør Kommissionen tage hensyn til SMV'ers behov, så de administrative og finansielle byrder holdes på et minimum, samtidig med at det gøres lettere for dem at overholde dette direktiv. Kommissionen bør høre relevante interessenter med ekspertise inden for markedsføring. Ændring 27 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – indledning (1)  I artikel 2 tilføjes følgende litra o)-y): "o) "miljøanprisning": 1)   I artikel 2 tilføjes følgende litra o) - ya): Ændring 28 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 Direktiv 2005/29/EF Artikel 2 – stk. 1 – litra o (o)  "miljøanprisning": ethvert budskab eller enhver fremstilling, som ikke er obligatorisk i henhold til EU-retten eller national ret, herunder tekst, billeder, grafisk eller symbolsk fremstilling, uanset form, herunder mærker, varemærkenavne, firmanavne eller produktnavne, der bruges i en kommerciel kommunikation, og som angiver eller indikerer, at et produkt eller en erhvervsdrivende har en positiv, mindre eller ingen indvirkning på miljøet eller er mindre miljøbelastende end andre produkter eller erhvervsdrivende eller har forbedret sin indvirkning over tid o)  "miljøanprisning": ethvert budskab eller enhver fremstilling, som ikke er obligatorisk i henhold til EU-retten eller national ret, herunder tekst, billeder, grafisk eller symbolsk fremstilling, uanset form, herunder mærker, varemærkenavne, firmanavne eller produktnavne, der bruges i en kommerciel kommunikation, og som angiver eller indikerer, at et produkt, en produktkategori, et varemærke eller en erhvervsdrivende har en positiv, mindre eller ingen indvirkning på miljøet eller er mindre miljøbelastende end andre produkter, mærker eller erhvervsdrivende eller har forbedret sin indvirkning over tid Ændring 29 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 Direktiv 2005/29/EF Artikel 2 – stk. 1 – litra p (p)  "udtrykkelig miljøanprisning": en miljøanprisning i tekstform eller indeholdt i et bæredygtighedsmærke udgår Ændring 30 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 Direktiv 2005/29/EF Artikel 2 – stk. 1 – litra q (q)  "generisk miljøanprisning": enhver miljøanprisning, der ikke er indeholdt i et bæredygtighedsmærke, hvor anprisningen ikke præciseres tydeligt og i fremhævet form på samme medium q)  "generisk miljøanprisning": en miljøanprisning, der ikke er indeholdt i et bæredygtighedsmærke, hvor anprisningen ikke præciseres tydeligt og i fremhævet form på samme medium Ændring 31 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 Direktiv 2005/29/EF Artikel 2 – stk. 1 – litra s (s)  "certificeringsordning": en tredjepartsverifikationsordning, som er åben på gennemsigtige, retfærdige og ikkediskriminerende vilkår for alle erhvervsdrivende, der vil og kan opfylde ordningens krav, og hvorved det certificeres, at et produkt opfylder visse krav, og for hvilken overvågningen af overholdelsen er objektiv, baseret på internationale, EU- eller nationale standarder og procedurer og foretages af en part, der er uafhængig af både ordningsejeren og den erhvervsdrivende s)  "certificeringsordning": en tredjepartsverifikationsordning: i)   som er åben på offentligt tilgængelige, gennemsigtige, retfærdige og ikkediskriminerende vilkår og til rimelige omkostninger for erhvervsdrivende og enheder, der vil og kan opfylde ordningens krav ii)   hvorved det certificeres, at et produkt, en proces eller en virksomhed opfylder visse offentligt tilgængelige og uafhængigt udviklede krav iii)   for hvilken overvågningen af overholdelsen og tildelingen af certificering er objektiv, baseret på internationale standarder, EU-standarder eller nationale standarder og procedurer under hensyntagen til arten af de pågældende produkter, processer eller virksomheder iv)  hvor det sikres, at overvågningen af overholdelsen som omhandlet i nr. iii) udføres af en tredjepart, hvis kompetencer og uafhængighed af både ejeren af ordningen og den erhvervsdrivende er blevet verificeret af medlemsstaterne, og hvor v)  ordningen omfatter et klagesystem, der er tilgængeligt for forbrugere og andre eksterne interessenter, og som fokuserer på manglende overholdelse og sikrer, at bæredygtighedsmærket trækkes tilbage i tilfælde af manglende overholdelse; Ændring 32 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 Direktiv 2005/29/EF Artikel 2 – stk. 1 – litra t (t)  "værktøj til information om bæredygtighed": software, herunder et websted, en del af et websted eller en applikation, der drives af eller på vegne af en erhvervsdrivende, som giver forbrugerne oplysninger om produkters miljømæssige eller sociale aspekter, eller som sammenligner disse aspekter af produkter t)   "værktøj til information om bæredygtighed og sammenligning": software, herunder et websted, en del af et websted eller en applikation, der drives af eller på vegne af en erhvervsdrivende, som giver forbrugerne oplysninger om produkters miljømæssige eller sociale aspekter, eller som sammenligner disse aspekter af produkter. Ændring 33 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 Direktiv 2005/29/EF Artikel 2 – stk. 1 – litra w (w)  en opdatering, herunder en sikkerhedsopdatering, som er nødvendig, for at varer med digitale elementer, digitalt indhold og digitale tjenester bliver ved med at være i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/770 og (EU) 2019/771 w)   "softwareopdatering": en gratis opdatering, herunder enten en sikkerhedsopdatering eller en anden opdatering af funktioner eller egenskaber, som er nødvendig, for at varer med digitale elementer, digitalt indhold og digitale tjenester bliver ved med at være i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/770 og (EU) 2019/771, eller som forbedrer eller forringer deres holdbarhed Ændring 34 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 Direktiv 2005/29/EF Artikel 2 – stk. 1 – litra wa (nyt) wa)  "sikkerhedsopdatering": en operativsystemopdatering, herunder sikkerhedsrettelser, hvor det er relevant for en given enhed, nemlig rettelser hvormed det primære sigte er at forbedre enhedens sikkerhed Ændring 35 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 Direktiv 2005/29/EF Artikel 2 – stk. 1 – litra wb (nyt) wb)  "funktionalitetsopdatering": en operativsystemopdatering, hvis hovedformål er at implementere nye funktionaliteter Ændring 36 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 Direktiv 2005/29/EF Artikel 2 – stk. 1 – litra x (x)  "forbrugsvare": enhver komponent i en vare, der opbruges igen og igen og skal udskiftes, således at varen kan fungere efter hensigten x)   "forbrugsvare": enhver komponent i en vare, der opbruges igen og igen og skal udskiftes eller genopfyldes, således at varen kan fungere efter hensigten Ændring 37 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 Direktiv 2005/29/EF Artikel 2 – stk. 1 – litra ya (nyt) ya)  "CO2-udligning": køb af kulstofkreditter eller ydelse af finansiel støtte til miljøprojekter, der har til formål at neutralisere, reducere, kompensere for eller svække køberens egne miljøeffekter eller de miljøeffekter, der forårsages af pågældende købers varer eller tjenesteydelser Ændring 38 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a Direktiv 2005/29/EF Artikel 6 – stk. 1 – litra b (b)  de væsentligste egenskaber ved produktet såsom det omfang, i hvilket det står til rådighed, dets fordele, risici, udførelse, sammensætning, miljømæssige eller sociale virkninger, tilbehør, holdbarhed, reparationsmuligheder, eftersalgsservice og klagebehandling, måden og tidspunktet for fremstilling eller ydelse, levering, dets hensigtsmæssighed, anvendelse, mængde, specifikationer, geografiske eller handelsmæssige oprindelse eller de resultater, som kan forventes opnået ved brugen, eller resultaterne af og de vigtigste karakteristika ved afprøvning eller kontrol af produktet. b)   de væsentligste egenskaber ved produktet såsom det omfang, i hvilket det står til rådighed, dets fordele, risici, udførelse, sammensætning, miljømæssige eller sociale virkninger, tilbehør, holdbarhed, reparationsmuligheder, genbrugelighed, genvindelighed, eftersalgsservice og klagebehandling, måden og tidspunktet for fremstilling eller ydelse, levering, dets hensigtsmæssighed, anvendelse, mængde, specifikationer, geografiske eller handelsmæssige oprindelse eller de resultater, som kan forventes opnået ved brugen, eller resultaterne af og de vigtigste karakteristika ved afprøvning eller kontrol af produktet." Ændring 39 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a a (nyt) Direktiv 2005/29/EF Artikel 6 – stk. 2 – litra c aa)  Stk. 2, litra c), affattes således: c)  enhver markedsføring af en vare i en medlemsstat som værende identisk med en vare, som markedsføres i andre medlemsstater, men hvor den pågældende vare med hensyn til sammensætning og karakteristika frembyder betydelige forskelle, medmindre det er begrundet i legitime og objektive faktorer. "c) præsentation, der tilsyneladende er identisk med en anden vare, som markedsføres i andre medlemsstater under samme mærke, varemærke eller betegnelse, men hvor den pågældende vare har forskelle med hensyn til sammensætning og karakteristika, inklusive dens sensoriske profil. Ændring 40 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b – indledning (b)  I stk. 2 tilføjes følgende litra d) og e): b)   I stk. 2 tilføjes følgende litra d) - ea): Ændring 41 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b Direktiv 2005/29/EF Artikel 6 – stk. 2 – litra d d)  fremsættelse af en miljøanprisning vedrørende fremtidige miljøpræstationer uden klare, objektive og verificerbare forpligtelser og mål og uden et overvågningssystem d)  fremsættelse af en miljøanprisning vedrørende fremtidige miljøpræstationer udelukkende baseret på CO2-kompensationsordninger eller uden klare, objektive, kvantificerbare, videnskabeligt funderede og verificerbare reduktionsforpligtelser, uden en detaljeret og realistisk gennemførelsesplan med henvisning til budgetmæssige og teknologiske forpligtelser, uden gennemførlige mål og uden et uafhængigt overvågningssystem, som er baseret på relevante data Ændring 42 Forslag til direktiv Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b Direktiv 2005/29/EF Artikel 6 – stk. 2 – litra ea (nyt) ea)  praksis med den virkning eller den sandsynlige virkning at fordreje eller forringe tjenestemodtagernes autonomi, beslutningstagning eller valg med henblik på eller i praksis via en onlinegrænseflades eller en del af en onlinegrænseflades struktur, udformning eller funktionalitet. Ændring 43 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 – litra a Direktiv 2011/83/EU Artikel 2 – stk. 1 - nr. 3a (a)  Følgende nr. 3a) indsættes: udgår "(3a) "energiforbrugende vare": enhver vare, der er afhængig af energiinput (elektricitet, fossile brændstoffer og vedvarende energikilder) for at fungere efter hensigten". Ændring 44 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 – litra b Direktiv 2011/83/EU Artikel 2 – stk. 1 – nr. 14d 14d)  "score for reparationsmulighed": en score, der udtrykker en vares mulighed for at kunne repareres, baseret på en harmoniseret metode, der er fastlagt i overensstemmelse med EU-retten 14d)  "score for reparationsmulighed": en score, der udtrykker en vares mulighed for at kunne repareres, baseret på en harmoniseret metode, der er fastlagt på EU-plan Ændring 45 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2 – litra a Direktiv 2011/83/EU Artikel 5 – stk. 1 – litra -a (nyt) -a)  Litra e) udgår. Ændring 46 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2 – litra a – indledning (a)  Følgende litra ea)-ed) indsættes: a)  Følgende litra ea)-ec) indsættes: Ændring 47 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2 – litra a Direktiv 2011/83/EU Artikel 5 – stk. 1 – litra ea (ea)  for alle varer, hvor producenten stiller dem til rådighed, oplysninger om, at varerne er omfattet af en gratis handelsmæssig garanti for holdbarhed, og om dens varighed i tidsenheder, hvis den pågældende garanti dækker hele varen og har en varighed på over to år ea)  for alle varer, en etiket, jf. bilag Z, der angiver varigheden af den lovbestemte garanti for kontraktmæssighed og, hvis relevant, dens frivillige forlængelse i form af en handelsmæssig garanti om holdbarhed Ændring 48 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2 – litra a Direktiv 2011/83/EU Artikel 5 – stk. 1 – litra eb (eb)  for energiforbrugende varer, hvor producenten ikke stiller de i litra ea) omhandlede oplysninger til rådighed, oplysninger om, at producenten ikke har stillet oplysninger om eksistensen af en handelsmæssig garanti på mere end to år til rådighed. Disse oplysninger skal som minimum gives i en lige så fremhævet form som alle andre oplysninger om eksistensen af og betingelserne for eftersalgsservice og handelsmæssige garantier, der gives i overensstemmelse med litra e) udgår Ændring 49 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2 – litra a Direktiv 2011/83/EU Artikel 5 – stk. 1 – litra ec (ec)  for varer med digitale elementer, hvor producenten stiller sådanne oplysninger til rådighed, den minimumsperiode i tidsenheder, hvor producenten leverer softwareopdateringer, medmindre aftalen indeholder bestemmelser om løbende levering af det digitale indhold eller den digitale tjeneste over en periode. Hvis der gives oplysninger om, at der tilbydes en handelsmæssig garanti for holdbarhed i overensstemmelse med litra ea), skal oplysningerne om opdateringerne gives, hvis disse opdateringer leveres i en længere periode end den handelsmæssige garanti for holdbarhed ec)  for varer med digitale elementer, den minimumsperiode i tidsenheder efter datoen for varernes markedsføring, hvor producenten leverer softwareopdateringer, der som minimum dækker den periode, der er fastsat af EU-retten og dens frivillige forlængelse, hvor producenten stiller sådanne oplysninger til rådighed, i hvilken opdateringerne skal leveres. Ændring 50 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2 – litra a Direktiv 2011/83/EU Artikel 5 – stk. 1 – litra ed ed)  for digitalt indhold og digitale tjenester, hvor udbyderen ikke er den erhvervsdrivende og stiller sådanne oplysninger til rådighed, den minimumsperiode i tidsenheder, hvor udbyderen leverer softwareopdateringer, medmindre aftalen indeholder bestemmelser om løbende levering af det digitale indhold eller den digitale tjeneste over en periode" ed)  for digitalt indhold og digitale tjenester, hvor udbyderen ikke er den erhvervsdrivende, den minimumsperiode, efter datoen for varernes markedsføring, i tidsenheder, hvor den erhvervsdrivende leverer softwareopdateringer, der som minimum omfatter den periode, i hvilken opdateringerne skal leveres i overensstemmelse med gældende EU-ret Ændring 51 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2 – litra b Direktiv 2011/83/EU Artikel 5 – stk. 1 – litra j (j)  når litra i) ikke finder anvendelse, oplysninger stillet til rådighed af producenten om tilgængeligheden af reservedele, herunder proceduren for bestilling heraf, og om tilgængeligheden af en bruger- og reparationsvejledning." j)  når litra i) ikke finder anvendelse, oplysninger fra producenten om tilgængeligheden og den forventede maksimalpris for de reservedele, der er nødvendige for at reparere en vare, herunder den mindsteperiode efter købet af varen, hvor reservedele og tilbehør er til rådighed, proceduren for bestilling heraf, og om tilgængeligheden af en bruger- og reparationsvejledning samt tilgængeligheden af diagnose- og reparationsværktøj og reparationstjenester. Ændring 52 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2 – litra a Direktiv 2011/83/EU Artikel 5 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt) Uanset litra ea), hvor udbydere udbyder produkter i mere end en medlemsstat, kan de vælge at henvise til Unionens minimumsperiode på en toårig lovbestemt garanti for kontraktmæssighed på etiketten som omhandlet i bilag Z. I henhold til denne mulighed sikrer udbyderne, at etiketten ledsages af en erklæring om, at "en forbruger nyder godt af en retlig minimumsgaranti på to år, medmindre der er fastsat en garanti på mere end to år i henhold til gældende national lovgivning". Ændring 53 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2 – litra b a (nyt) Direktiv 2011/83/EU Artikel 5 – stk. 1 a (nyt) ba)  Følgende stykke 1a indsættes: "1a. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel XXX med henblik på at ændre bilag Z ved at indføre, ændre, tilføje eller fjerne eventuelle detaljer vedrørende de oplysninger eller tekstelementer, der er fastsat i denne artikel." Ændring 54 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2 – litra b b (nyt) Direktiv 2011/83/EU Artikel 5 – stk. 1 b (nyt) bb)  Følgende stykke 1b indsættes: "1b. Producenten stiller alle relevante oplysninger, herunder de oplysninger, der er anført i litra ea), eb), ec), i) og j), til rådighed for den erhvervsdrivende for at sikre, at den erhvervsdrivende er i stand til at opfylde de relevante oplysningsforpligtelser i stk. 1." Ændring 55 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3 – litra -a (nyt) Direktiv 2011/83/EU Artikel 6 – stk. 1 – litra g -a)   Litra g) affattes således: "g) "forholdene vedrørende betaling, levering, opfyldelse, det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende forpligter sig til at levere varerne eller yde tjenesteydelsen, og, hvor det er relevant, eksistensen af leveringsmuligheder, der udleder mindre CO2 samt, hvor det er relevant, den erhvervsdrivendes politik for klagebehandling". Ændring 56 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3 – litra -aa (nyt) -aa)   Litra l) og m) udgår. Ændring 57 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3 – litra a Direktiv 2011/83/EU Artikel 6 – stk. 1 – litra ma (ma)  for alle typer varer, hvor producenten stiller dem til rådighed, oplysninger om, at varerne er omfattet af en handelsmæssig garanti for holdbarhed, og om dens varighed i tidsenheder, hvis den pågældende garanti dækker hele varen og har en varighed på over to år ma)  for alle varer, en etiket, jf. bilag Z, der angiver varigheden af den lovbestemte garanti for kontraktmæssighed og, hvis relevant, dens frivillige forlængelse i form af en handelsmæssig garanti om holdbarhed Ændring 58 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3 – litra a Direktiv 2011/83/EU Artikel 6 – stk. 1 – litra mb mb)  for energiforbrugende varer, hvor producenten ikke stiller de i litra ma) omhandlede oplysninger til rådighed, oplysninger om, at producenten ikke har stillet oplysninger om eksistensen af en handelsmæssig garanti for holdbarhed på mere end to år til rådighed. Disse oplysninger skal som minimum gives i en lige så fremhævet form som alle andre oplysninger om eksistensen af og betingelserne for eftersalgsservice og handelsmæssige garantier, der gives i overensstemmelse med litra m) udgår Ændring 59 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3 – litra a Direktiv 2011/83/EU Artikel 6 – stk. 1 – litra mc mc)  for varer med digitale elementer, hvor producenten stiller sådanne oplysninger til rådighed, den minimumsperiode i tidsenheder, hvor producenten leverer softwareopdateringer, medmindre aftalen indeholder bestemmelser om løbende levering af det digitale indhold eller den digitale tjeneste over en periode. Hvis der gives oplysninger om, at der tilbydes en handelsmæssig garanti for holdbarhed i overensstemmelse med litra ma), skal oplysningerne om opdateringerne gives, hvis disse opdateringer leveres for en længere periode end den handelsmæssige garanti for holdbarhed mc)  for varer med digitale elementer, den minimumsperiode i tidsenheder efter datoen for varernes markedsføring, hvor producenten leverer softwareopdateringer, der som minimum dækker den periode, der er fastsat af EU-retten og dens frivillige forlængelse, hvor producenten stiller sådanne oplysninger til rådighed, i hvilken opdateringerne skal leveres. Ændring 60 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3 – litra a Direktiv 2011/83/EU Artikel 6 – stk. 1 – litra md (md)  for digitalt indhold og digitale tjenester, hvor udbyderen ikke er den erhvervsdrivende og stiller sådanne oplysninger til rådighed, den minimumsperiode i tidsenheder, hvor udbyderen leverer softwareopdateringer, medmindre aftalen indeholder bestemmelser om løbende levering af det digitale indhold eller den digitale tjeneste over en periode" md)  for digitalt indhold og digitale tjenester, hvor udbyderen ikke er den erhvervsdrivende, den minimumsperiode, efter datoen for varernes markedsføring, i tidsenheder, hvor udbyderen leverer softwareopdateringer, hvilket som minimum omfatter den periode, i hvilken opdateringerne skal leveres i overensstemmelse med gældende EU-ret Ændring 61 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3 – litra b Direktiv 2011/83/EU Artikel 6 – stk. 1 – litra v (v)  når litra u) ikke finder anvendelse, oplysninger stillet til rådighed af producenten om tilgængeligheden af reservedele, herunder proceduren for bestilling heraf, og om tilgængeligheden af en bruger- og reparationsvejledning." v)  når litra u) ikke finder anvendelse, oplysninger fra producenten om tilgængeligheden og den forventede maksimalpris for de reservedele, der er nødvendige for at reparere varer, herunder den mindsteperiode efter købet af varen, hvor reservedele og tilbehør er til rådighed, proceduren for bestilling heraf, og om tilgængeligheden af en bruger- og reparationsvejledning samt tilgængeligheden af diagnose- og reparationsværktøj og reparationstjenester. Ændring 62 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3 – litra b Direktiv 2011/83/EU Artikel 6 – stk. 1 – litra va (nyt) va)  adressen på de tilgængelige reparationscentre, hvor varerne skal returneres af forbrugeren med henblik på reparation. Ændring 63 Forslag til direktiv Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3 – litra b b (nyt) Direktiv 2011/83/EU Artikel 6 – stk. 1 a (nyt) bb)  Følgende stykke 1a indsættes: “1a. Producenten stiller alle relevante oplysninger, herunder de oplysninger, der er anført i stk. 1, litra ea), eb), ec), i) og j), til rådighed for udbyderen for at sikre, at udbyderen er i stand til at opfylde de relevante oplysningsforpligtelser i stk. 1." Ændring 64 Forslag til direktiv Artikel 3 – stk. 1 Senest [fem år fra vedtagelsen] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv. Senest ... [fem år fra vedtagelsen] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv og om status derfor. Ændring 65 Forslag til direktiv Artikel 3 – stk. 1 a (nyt) Denne rapport skal indeholde en vurdering af, hvorvidt direktivet bidrog til at udvide beskyttelsen af forbrugerne mod urimelig handelspraksis og vildledende reklame for produkter, der anprises for at være bæredygtige, samt en oversigt over de positive og negative virkninger for virksomheder, især for små og mellemstore virksomheder. Ændring 66 Forslag til direktiv Bilag Z Bilag Z Etikettens indhold og format 1.  Etiketten skal have følgende format: XX år + YY år 2.  Bogstaverne "XX" erstattes af det tal, der svarer til varigheden af den lovbestemte garanti for kontraktmæssighed. Bogstaverne YY erstattes af det tal, der svarer til den frivillige forlængelse af den lovbestemte garanti for kontraktmæssighed i form af en tilsvarende handelsmæssige garanti for holdbarhed. 3.  Etiketten skal vises tydeligt og på en måde, der er let læselig for forbrugeren. Ændring 67 Forslag til direktiv Bilag I – stk. 1 – nr. 2 – indledning (2)  Følgende indsættes som punkt 4a og 4b: "4a. 2)  Som punkt 4a til 4bb indsættes: Ændring 68 Forslag til direktiv Bilag I – stk. 1 – punkt 2 Direktiv 2005/29/EF Bilag I – punkt 4 a 4a.  Den erhvervsdrivende fremsætter en generisk miljøanprisning, selv om den erhvervsdrivende ikke kan påvise anerkendte fremragende miljøpræstationer, der er relevante for anprisningen. 4a.  Den erhvervsdrivende fremsætter en generisk miljøanprisning, for hvilken den erhvervsdrivende ikke fremlægger dokumentation for de anerkendte fremragende miljøpræstationer, der er relevante for anprisningen. Ændring 69 Forslag til direktiv Bilag I – stk. 1 – punkt 2 Direktiv 2005/29/EF Bilag I – punkt 4b 4b.  Den erhvervsdrivende fremsætter en miljøanprisning vedrørende hele produktet, selv om den rent faktisk kun vedrører et bestemt aspekt af produktet. 4b.  Den erhvervsdrivende fremsætter en miljøanprisning vedrørende hele produktet eller den erhvervsdrivendes virksomhed, selv om den rent faktisk kun vedrører et bestemt aspekt af produktet eller den erhvervsdrivendes virksomhed. Ændring 70 Forslag til direktiv Bilag I – stk. 1 – punkt 2 Direktiv 2005/29/EF Bilag I – punkt 4 ba (nyt) 4ba.  Den erhvervsdrivende hævder på grundlag af CO2-kompensation, at et produkt har en neutral, reduceret, kompenseret eller positiv indvirkning på miljøet med hensyn til drivhusgasemissioner. Ændring 71 Forslag til direktiv Bilag I – stk. 1 – punkt 2 Direktiv 2005/29/EF Bilag I – punkt 4 bb (nyt) 4bb.  Den erhvervsdrivende fremsætter en miljøanprisning, som ikke kan underbygges i overensstemmelse med lovkrav. Ændring 72 Forslag til direktiv Bilag I – stk. 1 – punkt 2 a (nyt) Direktiv 2005/29/EF Bilag I – nr. 7 a (nyt) 2a)  følgende punkt 7a) indsættes: "7a. i) at lade bestemte valg fremgå tydeligere, når tjenestemodtageren af en onlinetjeneste anmodes om en beslutning ii)  at gøre det betydelig mere besværligt at ophøre med at modtage en tjeneste end at tilmelde sig den Ændring 73 Forslag til direktiv Bilag I – stk. 1 – punkt 3 a (nyt) Direktiv 2005/29/EF Bilag I – nr. 13 a (nyt) 3a)  Følgende punkt 13a indsættes: "13a. Enhver markedsføring af en vare som værende identisk med eller tilsyneladende identisk med den anden vare, der markedsføres i en eller flere medlemsstater, selvom disse varer har en anden sammensætning eller andre karakteristika, som ikke er tydeligt angivet på emballagen og synlig for forbrugeren. Ændring 74 Forslag til direktiv Bilag I – stk. 1 – punkt 4 – indledning Direktiv 2005/29/EF Bilag I – punkt 4 (4)  Følgende indsættes som punkt 23d-23i): 4)  Følgende indsættes som punkt 23d-23ib): Ændring 75 Forslag til direktiv Bilag I – stk. 1 – punkt 4 Direktiv 2005/29/EF Bilag I – punkt 23 da (nyt) 23da.  Forbrugeren oplyses ikke på en klar og forståelig måde om, hvorvidt funktionsopdateringen er nødvendig for at bringe produktet i overensstemmelse med kravene. Ændring 76 Forslag til direktiv Bilag I – stk. 1 – punkt 4 Direktiv 2005/29/EF Bilag I – punkt 23 e 23e.  Forbrugeren oplyses ikke om en egenskab ved en vare, der er indført for at begrænse dens holdbarhed. 23e.  Der indføres en egenskab, som begrænser en vares holdbarhed. Ændring 77 Forslag til direktiv Bilag I – stk. 1 – punkt 4 Direktiv 2005/29/EF Bilag I – punkt 23 ea (nyt) 23ea.  Der markedsføres en vare, uden at et designproblem, der fører til denne vares tidlige svigt, løses inden for en rimelig frist efter problemet blev kendt. Ændring 78 Forslag til direktiv Bilag I – stk. 1 – punkt 4 Direktiv 2005/29/EF Bilag I – punkt 23 g 23g.  Det hævdes, at varer kan repareres, selv om det ikke er tilfældet, eller forbrugeren informeres ikke om, at varer ikke kan repareres i overensstemmelse med lovkrav. 23g.  Markedsføring af en vare, der ikke tillader reparation i overensstemmelse med lovkrav, eller undladelse af at oplyse forbrugeren om, at en vare ikke er reparerbar. Ændring 79 Forslag til direktiv Bilag I – stk. 1 – punkt 4 Direktiv 2005/29/EF Bilag I – punkt 23 ga (nyt) 23ga.  Forbrugeren oplyses ikke om mangel på reservedele og andre reparationsbegrænsninger. Ændring 80 Forslag til direktiv Bilag I – stk. 1 – punkt 4 Direktiv 2005/29/EF Bilag I – punkt 23 gb (nyt) 23gb.  Forbrugeren oplyses ikke om, at den erhvervsdrivende vil afvise at reparere en vare, der er repareret tidligere af en selvstændig faglært eller af en ikkefaglært eller af en bruger. Ændring 81 Forslag til direktiv Bilag I – stk. 1 – punkt 4 Direktiv 2005/29/EF Bilag I - punkt 23 h 23h.  Forbrugeren tilskyndes til at udskifte en vares forbrugsvarer tidligere, end det ellers ville være nødvendigt af tekniske årsager. 23h.  Der markedsføres en vare, der kræver udskiftning af forbrugsvarerne tidligere end nødvendigt af tekniske årsager. Ændring 82 Forslag til direktiv Bilag I – stk. 1 – punkt 4 Direktiv 2005/29/EF Bilag I – punkt 23 i 23 i.  Det oplyses ikke, at en vare er designet således, at dens funktionalitet begrænses, hvis der anvendes forbrugsvarer, reservedele eller tilbehør, som ikke leveres af den oprindelige producent. 23i.  Der markedsføres en vare, som er designet således, at dets funktionalitet begrænses, hvis der anvendes forbrugsvarer, reservedele eller tilbehør, som ikke leveres af den oprindelige producent. Ændring 83 Forslag til direktiv Bilag I – stk. 1 – punkt 4 Direktiv 2005/29/EF Bilag I – punkt 23 ia (nyt) 23ia.  Den samme producent eller erhvervsdrivende tilbyder ufordelagtige vilkår eller en kortere handelsmæssig garanti for det samme produkt i en eller flere medlemsstater, hvilket fører til en ufordelagtig situation for forbrugere. Ændring 84 Forslag til direktiv Bilag I – stk. 1 – punkt 4 Direktiv 2005/29/EF Bilag I – punkt 23 ib (nyt) 23ib.  Markedsføring af en vare, som ikke opfylder kravene i Unionens produktlovgivning.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0099/2023).

Europa-Parlamentets beslutning af 11. maj 2023 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D087929/02 – 2023/2605(RSP))

P9_TA(2023)0202 B9-0232/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D087929/02),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer(1), særlig artikel 11, stk. 3, og artikel 23, stk. 3,

–  der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 21. februar 2023, som ikke mundede ud i en udtalelse, og til afstemningen i appeludvalget den 23. marts 2023, som heller ikke mundede ud i en udtalelse,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2),

–  der henviser til den udtalelse, der blev vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 26. maj 2010 og offentliggjort den 15. juni 2010(3),

–  der henviser til den udtalelse, der blev vedtaget af EFSA den 28. september 2022 og offentliggjort den 10. november 2022(4),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori det gør indsigelse mod godkendelse af genetisk modificerede organismer ("GMO'er")(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

A.  der henviser til, at det ved Kommissionens beslutning 2011/891/EU(6) blev tilladt at markedsføre fødevarer og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 ("GM-bomuld"); der henviser til, at anvendelsesområdet for denne tilladelse også omfattede markedsføring af andre produkter end fødevarer og foderstoffer, der indeholder eller består af GM-bomuld, til samme anvendelsesformål som al anden bomuld med undtagelse af dyrkning;

B.  der henviser til, at Dow AgroSciences Distribution S.A.S., med hjemsted i Frankrig, på vegne af Dow AgroSciences LLC, med hjemsted i USA, den 16. november 2020 indgav en ansøgning til Kommissionen om forlængelse af tilladelsen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, og artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003;

C.  der henviser til, at EFSA den 28. september 2022 vedtog en positiv udtalelse, som blev offentliggjort den 10. november 2022; der henviser til, at EFSA den 26. maj 2010 vedtog en positiv udtalelse vedrørende den oprindelige tilladelse for GM-bomuld, som blev offentliggjort den 15. juni 2010;

D.  der henviser til, at GM-bomuld giver tolerance over for herbicider baseret på glufosinat og producerer insektdræbende proteiner ("Bt-toksiner");

Manglende vurdering af det komplementære herbicid

E.  der henviser til, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013(7) kræver en vurdering af, om de forventede landbrugsmetoder påvirker resultatet af de undersøgte effektmål; der henviser til, at dette ifølge nævnte gennemførelsesforordning især er relevant for herbicidtolerante planter;

F.  der henviser til, at langt størstedelen af GM-afgrøderne er blevet genetisk modificeret, således at de er tolerante over for et eller flere "supplerende" herbicider, der kan anvendes under hele dyrkningen af GM-afgrøden, uden at afgrøden dør, som det ville være tilfældet med en ikkeherbicidtolerant afgrøde; der henviser til, at en række studier viser, at herbicidtolerante GM-afgrøder medfører en øget anvendelse af komplementære herbicider, hvilket i stort omfang skyldes fremkomsten af herbicidtolerant ukrudt(8); der henviser til, at det som følge heraf må forventes, at GM-bomulden vil blive udsat for både større og gentagne doser af glufosinat, og at der derfor kan forekomme en større mængde rester og nedbrydningsprodukter ("metabolitter") i den høstede afgrøde;

G.  der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk i kategori 1B og dermed opfylder "udelukkelseskriterierne" i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009(9); der henviser til, at godkendelsen af glufosinat til anvendelse i Unionen udløb den 31. juli 2018(10);

H.  der henviser til, at vurdering af herbicidrester og metabolitter i GM-planter anses for at ligge uden for ansvarsområdet for EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer ("EFSA's GMO-panel") og derfor ikke foretages som led i godkendelsesprocessen for GMO'er;

Uafklarede spørgsmål med hensyn til Bt-toksiner

I.  der henviser til, at der i en række studier er observeret bivirkninger efter eksponering for Bt-toksiner, som kan påvirke immunsystemet, og at nogle Bt-toksiner kan have adjuvansegenskaber(11), hvilket betyder, at de kan øge de allergifremkaldende egenskaber hos andre proteiner, de kommer i kontakt med;

J.  der henviser til, at en videnskabelig undersøgelse viste, at Bt-toksiners toksicitet også kan øges gennem interaktion med restkoncentrationer fra sprøjtning med herbicider, og at der er behov for yderligere undersøgelser af de kombinatoriske virkninger af "stablede" begivenheder (GM-afgrøder, der er blevet ændret til at være herbicidtolerante og til at producere insekticider i form af Bt-toksiner)(12); der henviser til, at vurdering af den potentielle interaktion mellem Bt-proteiner og herbicidrester og deres metabolitter imidlertid anses for at ligge uden for EFSA's GMO-panels ansvarsområde og derfor ikke foretages som led i risikovurderingen;

Bt-afgrøder: virkninger på ikke-målorganismer

K.  der henviser til, at anvendelsen af genetisk modificerede Bt-afgrøder fører til, at organismer i og uden for målgruppen kontinuerligt eksponeres for Bt-toksiner, i modsætning til anvendelsen af insekticider, hvor eksponeringen finder sted på sprøjtningstidspunktet og i et begrænset tidsrum derefter;

L.  der henviser til, at antagelsen om, at Bt-toksiner har en enkelt målspecifik virkemåde, ikke længere kan betragtes som korrekt, og at virkninger på organismer uden for målgruppen ikke kan udelukkes(13); der henviser til, at et stigende antal organismer uden for målgruppen er rapporteret som påvirket på mange måder; der henviser til, at der ifølge en nylig oversigt findes 39 fagfællebedømte publikationer, som rapporterer om betydelige skadevirkninger af Bt-toksiner på mange "out-of-range"-arter (arter uden for målgruppen)(14);

Opretholdelse af Unionens internationale forpligtelser

M.  der henviser til, at en rapport fra 2017 fra De Forenede Nationers (FN's) særlige rapportør om retten til fødevarer viste, at farlige pesticider har katastrofale konsekvenser for sundheden, især i udviklingslandene(15); der henviser til, at FN's verdensmål for bæredygtig udvikling 3.9 sigter mod senest i 2030 væsentligt at reducere antallet af dødsfald og sygdomstilfælde som følge af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening(16); der påpeger, at tilladelse til import af GM-majs vil øge efterspørgslen efter denne afgrøde, der er udformet til at blive behandlet med glufosinatbaserede herbicider, og dermed øge eksponeringen af arbejdstagere og miljøet i tredjelande; der henviser til, at risikoen for øget eksponering af arbejdstagere og miljøet giver anledning til særlig bekymring i forbindelse med herbicidtolerante genetisk modificerede afgrøder i betragtning af de større mængder herbicider, der anvendes;

N.  der henviser til, at anvendelsen af glufosinat ikke har været tilladt i Unionen siden slutningen af juli 2018, men at tallene viser, at det siden 2020 er blevet eksporteret fra Unionen til Brasilien, Mexico og Australien(17), som har en godkendelse til dyrkning af GM-bomuld(18);

O.  der henviser til, at Unionen, der er part i FN's konvention om den biologiske mangfoldighed, har ansvaret for at sikre, at aktiviteter, der hører under dens jurisdiktion eller kontrol, ikke forårsager skade på miljøet i andre lande(19);

P.  der henviser til, at forordning (EF) nr. 1829/2003 fastsætter, at genetisk modificerede fødevarer eller foderstoffer ikke må have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at Kommissionen skal tage hensyn til de relevante bestemmelser i EU-retten og andre legitime forhold af relevans for den pågældende sag, når den udarbejder sin afgørelse; der henviser til, at sådanne legitime faktorer bør omfatte Unionens forpligtelser i henhold til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, Parisaftalen om klimaændringer og FN's konvention om den biologiske mangfoldighed;

Udemokratisk beslutningstagning

Q.  der henviser til, at afstemningen den 21. februar 2023 i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, ikke mundede ud i en udtalelse, hvilket betyder, at godkendelsen ikke blev støttet af et kvalificeret flertal af medlemsstaterne; der henviser til, at 10 medlemsstater, der repræsenterer 29,79 % af Unionens befolkning, stemte for godkendelse, 13 medlemsstater, der repræsenterer 20,54 % af Unionens befolkning, stemte imod, og 4 medlemsstater, der repræsenterer 49,67 %, undlod at stemme; der henviser til, at afstemningen i appeludvalget den 23. marts 2023 igen ikke afgav nogen udtalelse;

R.  der henviser til, at Kommissionen erkender det problematiske i, at afgørelser om markedsføringstilladelse til GMO'er fortsat vedtages af Kommissionen uden tilslutning fra et kvalificeret flertal af medlemsstaterne, hvilket i høj grad er usædvanligt for produkttilladelser generelt, men er blevet normen for beslutningstagningen vedrørende tilladelser til GM-fødevarer og -foderstoffer;

S.  der henviser til, at Parlamentet i sin 8. valgperiode vedtog i alt 36 beslutninger, hvori der blev gjort indsigelse mod markedsføring af GMO'er til fødevarer og foderstoffer (33 beslutninger) og mod dyrkning af GMO'er i Unionen (tre beslutninger); der henviser til, at Parlamentet i sin 9. valgperiode allerede har vedtaget 31 indsigelser mod markedsføring af GMO'er; der henviser til, at der ikke var et kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne for at give tilladelse til nogen af disse GMO'er; der henviser til, at medlemsstaternes grunde til ikke at støtte tilladelser omfatter manglende overholdelse af forsigtighedsprincippet i godkendelsesproceduren og videnskabelige betænkeligheder med hensyn til risikovurderingen;

T.  der henviser til, at Kommissionen – til trods for sin egen erkendelse af de demokratiske mangler, medlemsstaternes manglende støtte og Parlamentets indsigelser – fortsat giver tilladelse til GMO'er;

U.  der henviser til, at der ikke kræves nogen ændring af lovgivningen, for at Kommissionen kan undlade at give tilladelse til GMO'er, når der ikke er tilslutning blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne i appeludvalget(20);

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

2.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det ikke er foreneligt med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002(21), er at give et grundlag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til GM-fødevarer og -foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende;

3.  anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

4.  opfordrer Kommissionen til ikke at godkende importen af herbicidtolerante GM-afgrøder på grund af den øgede anvendelse af supplerende herbicider, som er forbundet hermed, og dermed de skærpede risici for biodiversiteten, fødevaresikkerheden og arbejdstagernes sundhed;

5.  fremhæver i denne forbindelse, at tilladelse til import til fødevare- eller foderbrug af enhver GM-plante, der er gjort tolerant over for herbicider, der er forbudt i Unionen, såsom glufosinat, ikke er i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser i henhold til bl.a. FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og FN's konvention om den biologiske mangfoldighed, herunder den nyligt vedtagne Kunming-Montreal-ramme(22);

6.  forventer, at Kommissionen hurtigst muligt og inden udgangen af denne valgperiode lever op til sit tilsagn(23) om at fremsætte et forslag til at sikre, at farlige kemikalier, der er forbudt i Unionen, ikke fremstilles med henblik på eksport;

7.  glæder sig over, at Kommissionen i en skrivelse af 11. september 2020 til medlemmerne endelig anerkendte behovet for at tage højde for bæredygtighed, når det gælder afgørelser om tilladelse til GMO'er(24); udtrykker imidlertid sin dybe skuffelse over, at Kommissionen siden da er fortsat med at give tilladelse til import af GMO'er til Unionen, selv om Parlamentet løbende har gjort indsigelse, og et flertal af medlemsstaterne har stemt imod;

8.  opfordrer på ny indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til Unionens forpligtelser i henhold til internationale aftaler såsom klimaaftalen fra Paris, FN's konvention om biologisk mangfoldighed og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling; gentager sin opfordring til, at udkast til gennemførelsesretsakter ledsages af en begrundelse, der forklarer, hvordan de overholder princippet om "ikke at gøre skade"(25);

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1. (2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. (3) Videnskabelig udtalelse fra EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer om ansøgning (EFSA-GMO-NL-2005-16) om markedsføring af insektresistent genetisk modificeret bomuld (Gossypium hirsutum L.) 281-24-236 × 3006-210-23 til anvendelse i fødevarer og foderstoffer i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 fra Dow AgroSciences, EFSA Journal 2010, 8 (6): 1644, https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.2903/j.efsa.2010.16447. (4) Videnskabelig udtalelse fra EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer om vurdering af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 i forbindelse med ansøgning om forlængelse af tilladelsen i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 (ansøgning EFSA-GMO-RX-019), EFSA Journal 2022;20(11):7587, https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.2903/j.efsa.2022.7587. (5) ––––––––––––––––––––––––––––––– I sin ottende valgperiode vedtog Parlamentet 36 beslutninger, hvori det gjorde indsigelse mod godkendelse af GMO'er.Desuden vedtog Parlamentet i sin niende valgperiode følgende beslutninger:Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MZHG0JG (SYN-ØØØJG-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 202 af 28.5.2021, s. 11).Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om fornyelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne A2704-12 (ACS-GMØØ5-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 202 af 28.5.2021, s. 15).Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 × DAS-40278-9 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af enkelt-GM-begivenhederne MON 89034, 1507, MON 88017, 59122 og DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 202 af 28.5.2021, s. 20).Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld LLCotton25 (ACS-GHØØ1-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 208 af 1.6.2021, s. 2).Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 89788-sojabønne (MON-89788-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 208 af 1.6.2021, s. 7).Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 89034 × 1507 × NK603 × DAS-40278-9 og underkombinationerne MON 89034 × NK603 × DAS-40278-9, 1507 × NK603 × DAS-40278-9 og NK603 × DAS-40278-9 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 208 af 1.6.2021, s. 12).Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs Bt11 × MIR162 × MIR604 × 1507 × 5307 × GA21 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre, fire eller fem af de enkelte transformationsbegivenheder Bt11, MIR162, MIR604, 1507, 5307 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 208 af 1.6.2021, s. 18).Europa-Parlamentets beslutning af 14. maj 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 × A5547-127, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 323 af 11.8.2021, s. 7).Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 87427 × MON 89034 × MIR162 × NK603-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder MON 87427, MON 89034, MIR162 og NK603, og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1111 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 415 af 13.10.2021, s. 2).Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne SYHT0H2 (SYN-ØØØH2-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 415 af 13.10.2021, s. 8).Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 87460 × MON 89034 × MIR162 × NK603 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af enkelt-GM-begivenhederne MON 87427, MON 87460, MON 89034, MIR162 og NK603, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 415 af 13.10.2021, s. 15).Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87751 × MON 87701 × MON 87708 × MON 89788, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 445 af 29.10.2021, s. 36).Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 87427 × MON 89034 × MIR162 × MON 87411-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder MON 87427, MON 89034, MIR162 og MON 87411, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 445 af 29.10.2021, s. 43).Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MIR604 (SYN-IR6Ø4-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 445 af 29.10.2021, s. 49).Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 88017-majs (MON-88Ø17-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 445 af 29.10.2021, s. 56).Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 89034-majs (MON-89Ø34-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 445 af 29.10.2021, s. 63).Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB614 × T304-40 × GHB119 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 474 af 24.11.2021, s. 66).Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MZIR098 (SYN-ØØØ98-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 474 af 24.11.2021, s. 74).Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-81419-2, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 99 af 1.3.2022, s. 45).Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-81419-2 × DAS–44406–6, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 99 af 1.3.2022, s. 52).Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × MIR162 × MON810 × NK603-majs og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af begivenhederne 1507, MIR162, MON810 og NK603, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 99 af 1.3.2022, s. 59).Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt 11-majs (SYN-BTØ11-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 99 af 1.3.2022, s. 66).Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne GMB151 (BCS-GM151-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 342 af 6.9.2022, s. 22).Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB614 (BCS-GHØØ2-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 342 af 6.9.2022, s. 29).Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede bomuld GHB811 (BCS-GH811-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 347 af 9.9.2022, s. 48).Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret raps 73496 (DP-Ø73496-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 347 af 9.9.2022, s. 55).Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87769 × MON 89788, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 434 af 15.11.2022, s. 42).Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret DP4114 × MON 810 × MIR604 × NK603-majs og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af begivenhederne DP4114, MON 810, MIR604 og NK603, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 32 af 27.1.2023, s. 6).Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/797 af 19. maj 2022 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25 × DAS-40278-9-majs og dens underkombination T25 × DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 32 af 27.1.2023, s. 14).Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret A5547-127-sojabønne (ACS-GMØØ6-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2022)0433).Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2023 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret raps MON 94100 (MON-941ØØ-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2023)0063). (6) Kommissionens afgørelse 2011/891/EU af 22. december 2011 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 281-24-236x3006-210-23-bomuld (DAS-24236-5xDAS-21Ø23-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 344 af 28.12.2011, s. 51). (7) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 af 3. april 2013 om ansøgninger om tilladelse til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 641/2004 og (EF) nr. 1981/2006 (EUT L 157 af 8.6.2013, s. 1). (8) Se f.eks. S. Bonny, "Genetically Modified Herbicide-Tolerant Crops, Weeds, and Herbicides: Overview and Impact", Environmental Management, januar 2016;57(1), s. 31-48, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26296738 og C.M. Benbrook, "Impacts of genetically engineered crops on pesticide use in the U.S. - the first sixteen years", Environmental Sciences Europe, 28. september 2012, bd. 24(1), https://enveurope.springeropen.com/articles/10.1186/2190-4715-24-24 (9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1). (10) https://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/eu-pesticides-database/start/screen/active-substances (11) For en oversigt, se N. Rubio-Infante, L. Moreno-Fierros, "An overview of the safety and biological effects of Bacillus thuringiensis Cry toxins in mammals", Journal of Applied Toxicology, maj 2016, 36(5), s. 630-648, https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/jat.3252. (12) https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0278691516300722?via%3Dihub (13) Se f.eks. A. Hilbeck, M. Otto, "Specificity and combinatorial effects of Bacillus thuringiensis Cry toxins in the context of GMO environmental risk assessment", Frontiers in Environmental Science 2015, 3:71, https://doi.org/10.3389/fenvs.2015.00071 (14) A. Hilbeck, N. Defarge, T. Lebrecht, T. Bøhn, "Insecticidal Bt crops. EFSA's risk assessment approach for GM Bt plants fails by design", RAGES 2020, s. 4, https://www.testbiotech.org/sites/default/files/RAGES_report-Insecticidal%20Bt%20plants.pdf (15) https://www.ohchr.org/en/documents/thematic-reports/ahrc3448-report-special-rapporteur-right-food (16) https://indicators.report/targets/3-9/ (17) Oplysningerne blev fundet ved at søge efter "glufosinat" her: https://echa.europa.eu/information-on-chemicals/pic/export-notifications?p_p_id=exportnotifications_WAR_echapicportlet&p_p_lifecycle=0&p_p_state=normal&p_p_mode=view&_exportnotifications_WAR_echapicportlet_summaryDetails=summaryTab&_exportnotifications_WAR_echapicportlet_viewTab=searchTab (18) https://www.isaaa.org/gmapprovaldatabase/event/default.asp?EventID=51 (19) Konventionen om den biologiske mangfoldighed, artikel 3: https://www.cbd.int/convention/articles/?a=cbd-03 (20) Kommissionen "kan" (og "skal" ikke) gå videre med godkendelsen, hvis der ikke er tilslutning blandt et kvalificeret flertal af medlemsstater i appeludvalget i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011 (artikel 6, stk. 3). (21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EUT L 31 af 1.2.2002, s. 1). (22) På COP15 i december 2022 blev der vedtaget en global ramme for biodiversitet under FN's konvention om den biologiske mangfoldighed, som omfatter et globalt mål om at reducere risikoen ved pesticider med mindst 50 % inden 2030 (se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_22_7834) (23) Som beskrevet i bilaget til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 med titlen "En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje", COM(2020)0667, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=COM%3A2020%3A667%3AFIN#document2 (24) https://tillymetz.lu/wp-content/uploads/2020/09/Co-signed-letter-MEP-Metz.pdf (25) Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2), punkt 102.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. maj 2023 om en køreplan for et socialt Europa: to år efter det sociale topmøde i Porto (2023/2586(RSP))

P9_TA(2023)0203 B9-0235/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, der højtideligt blev proklameret af Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. marts 2021 med titlen "Handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder" (COM(2021)0102),

–  der henviser til Portoerklæringen fra Det Europæiske Råd af 8. maj 2021,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. september 2022 om den europæiske plejestrategi (COM(2022)0440),

–  der henviser til Rådets henstilling af 8. december 2022 om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet(1),

–  der henviser til Rådets henstilling af 30. januar 2023 om en tilstrækkelig mindsteindkomst, som sikrer aktiv inklusion(2),

–  der henviser til sin beslutning af 15. marts 2023 om tilstrækkelig minimumsindkomst til at sikre aktiv inklusion(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

A.  der henviser til, at bæredygtig udvikling er et grundlæggende mål for EU; der henviser til, at de tre indbyrdes forbundne søjler i bæredygtig udvikling er den sociale, den økonomiske og den miljømæssige søjle; der henviser til, at bæredygtig udvikling bl.a. er baseret på fuld beskæftigelse, sociale fremskridt og retfærdighed; der henviser til, at det er et grundlæggende mål for EU som fastsat i artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union at opnå en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, der tager sigte mod fuld beskæftigelse og sociale fremskridt; der henviser til, at der i øjeblikket lægges vægt på økonomisk og miljømæssig bæredygtighed;

B.  der henviser til, at den europæiske søjle for sociale rettigheder blev proklameret i 2017 i Göteborg med 20 principper og et socialt regelsæt hen imod et stærkt socialt Europa, der er retfærdigt, inklusivt og fuldt af muligheder i det 21. århundrede; der henviser til, at Rådet på det sociale topmøde i Porto i maj 2021 forpligtede sig til tre overordnede mål for 2030 om beskæftigelse, uddannelse og fattigdom; der henviser til, at mindst 78 % af befolkningen mellem 20 og 64 år bør være i beskæftigelse senest i 2030; der henviser til, at jobkvalitet og arbejdsvilkår fortsat ligger uden for dette måls omfang; der henviser til, at mindst 60 % af alle voksne bør deltage i uddannelse hvert år; der henviser til, at antallet af personer, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, bør reduceres med mindst 15 millioner inden 2030, hvoraf fem millioner bør være børn; der henviser til, at risikoen for nedadgående social mobilitet blandt mellemindkomsthusholdninger ifølge Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings er steget i de seneste to årtier, og at stigningen forventes at fortsætte(4); der henviser til, at de tre overordnede mål ikke dækker den fulde gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder;

C.  der henviser til, at de overordnede mål, som Kommissionen har fastsat, er blevet gennemført af medlemsstaterne i det foregående år; der henviser til, at de yderligere kriser, som er indtruffet siden målene blev vedtaget, har lagt yderligere pres på opfyldelsen af disse mål; der henviser til, at fem medlemsstater har nået deres nationale mål for beskæftigelse, og at halvdelen af medlemsstaterne har overgået målet på 78 % for beskæftigelse; der henviser til, at prognoser imidlertid viser, at ikke alle medlemsstater vil nå beskæftigelsesmålet inden 2030(5);

D.  der henviser til, at den sociale økonomi er en vigtig drivkraft for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og aktivt kan bidrage til at nå de overordnede mål senest i 2030;

E.  der henviser til, at inflationen på EU-plan har øget medianhusstandenes leveomkostninger med ca. 10 %, forekomsten af materielle og sociale afsavn er øget med ca. 2 %, og andelen af energifattigdom og absolut monetær fattigdom er steget med ca. 5 %; der henviser til, at de tilsvarende velfærdsrelaterede virkninger i udvalgte medlemsstater og blandt sårbare grupper forventes at være flere gange højere; der henviser til, at dette sandsynligvis vil udvide de eksisterende forskelle i fattigdom og social udstødelse i hele EU(6); der henviser til, at Europa har brug for en ny vision for at blive et innovativt industriområde inden 2050, navnlig i forbindelse med USA's Inflation Reduction Act (lov om inflationsreduktion) og andre lignende investeringsplaner fra andre lande uden for EU;

F.  der henviser til, at målet på 60 % i uddannelseskurser (betalt af arbejdsgiveren) ifølge Eurofound ikke blev nået i nogen medlemsstat i 2021; der henviser til, at dataene også viser, at de personer, der har størst behov for uddannelse (unge, personer med lavere uddannelsesniveau og personer i lavtkvalificerede beskæftigelser), har haft mindst gavn heraf;

G.  der henviser til, at Kommissionen i september 2022 fremlagde EU's omsorgsstrategi, og at Rådet vedtog en henstilling om langtidspleje i december 2022 for at gennemføre princip 18 i den europæiske søjle for sociale rettigheder; der henviser til, at covid-19-pandemien har kastet lys på og fremhævet de uholdbare arbejdsvilkår for professionelle plejere, den tunge byrde, som pålægges uformelle plejere i mangel af formelle omsorgstjenester og den store eksponering for infektioner, alvorlig sygdom og dødsfald, som personer, der har behov for pleje, udsættes for; der henviser til, at pleje i nærmiljøet og hjemmepleje har vist sig at reducere eksponeringen for infektioner for personer, der har behov for pleje; der henviser til, at Udvalget for Social Beskyttelse i sin rapport om langtidspleje fra 2021 viste, at behovet for langtidspleje øger risikoen for fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at langtidspleje, i lyset af den demografiske udvikling, bør gøres mere tilgængelig, og bør sikre plejens uafhængighed og kvalitet, sikre holdbare arbejdsvilkår og støtte uformelle plejere;

1.  gentager betydningen af at tilpasse konklusionerne fra det sociale topmøde i Porto i 2021, som understreger, at vi stadig lever i en tid uden fortilfælde; bemærker, at covid-19 og den igangværende russiske angrebskrig mod Ukraine på vores dørtrin har resulteret i en leveomkostningskrise og en energikrise, som rammer de mest sårbare grupper i vores samfund hårdest, hvilket fører til stigende ulighed; gentager betydningen af den europæiske søjle for sociale rettigheder som et vejledende kompas til et mere socialt Europa og glæder sig over dens handlingsplan i denne henseende; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende social innovation som en central drivkraft for håndteringen af socioøkonomiske udfordringer og opfordrer dem indtrængende til at tage hensyn til Parlamentets henstilling i dets beslutning om EU's handlingsplan for den sociale økonomi(7); understreger imidlertid, at de deraf følgende overordnede mål for 2030, der er fastsat af Kommissionen og godkendt af Rådet, om beskæftigelse, færdigheder og fattigdom, ikke er tilstrækkelige til at sikre en fuldstændig gennemførelse heraf; understreger, at den europæiske søjle for sociale rettigheder er et effektivt redskab til at sikre, at det europæiske projekt kan fungere som et effektivt værn til beskyttelse af befolkningens sundhed, sikkerhed og levevilkår; understreger, at den sociale dialog, demokrati på arbejdspladsen og retten til kollektive overenskomstforhandlinger er afgørende for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opnåelsen af opadgående konvergens for leve- og arbejdsvilkår i hele Europa;

2.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at træffe foranstaltninger til at afbøde krisens indvirkning på medlemsstaternes arbejdsmarkeder med henblik på at holde beskæftigelsesfrekvensen og de sociale bidrag oppe gennem skabelsen af kvalitetsjob; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre den måde, arbejdsmarkederne fungerer på, og til at fremme integrationen af kvinder, unge og sårbare grupper på arbejdsmarkedet; opfordrer derfor Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedsparterne i EU til at arbejde hen imod en højere kollektiv overenskomstdækning på mindst 80 % inden 2030 med henblik på at forbedre leve- og arbejdsvilkårene i EU, hvilket vil bidrage til trivsel på arbejdspladsen og opadgående social konvergens og mindske fattigdom blandt personer i arbejde, social udstødelse og lønforskelle; bemærker, at fattigdom blandt personer i arbejde skal tackles ved at sikre anstændige lønninger; fremhæver behovet for at fremme udbredelsen af opkvalificerings- og omskolingsprogrammer for at styrke arbejdstagernes indflydelse og konkurrenceevnen;

3.  glæder sig over vedtagelsen af direktivet om passende mindstelønninger i EU(8) og direktivet om løngennemsigtighed(9); opfordrer Rådet til at nå til enighed om en generel indstilling vedrørende direktivet om platformsarbejde(10) med henblik på at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne og deres arbejdsvilkår i platformsøkonomien og skabe fair konkurrence; glæder sig over Kommissionens engagement i sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; fremhæver behovet for yderligere tiltag for at arbejde hen imod målet om nul dødsfald på arbejdspladsen; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at følge op med et lovgivningsforslag efter vedtagelsen af Parlamentets beslutning af 2. februar 2023(11); glæder sig over iværksættelsen af en høring i to faser af arbejdsmarkedets parter i EU;

4.  bemærker, at selv med støtten til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som led i den europæiske arbejdsløshedsgenforsikringsordning har de økonomiske konsekvenser af covid-19-krisen varet længere end forventet; fremhæver imidlertid, at tusindvis af arbejdspladser blev reddet takket være dette instrument, og at chokket på arbejdsmarkedet var mindre alvorligt end forventet; bemærker i denne forbindelse, at dette instrument fortsat bør anvendes, så længe den nuværende ekstraordinære situation varer, og fortsat være baseret på lån og hurtigt aktiveres i tilfælde af nye eksterne finansielle eller økonomiske chok;

5.  er stærkt bekymret over den generelle udhuling af mellemindkomstgrupper i EU, som er rygraden i vores økonomi, vigtige bidragydere til vores nationale sociale beskyttelsessystemer og afgørende for stabiliteten af vores demokratier, og derfor over den økonomiske polarisering, navnlig de voksende lavindkomstgrupper som følge af den økonomiske afmatning, den negative udvikling på arbejdsmarkedet og de skattereformer, der er vedtaget i de seneste år; opfordrer i denne forbindelse til en EU-handlingsplan for at øge størrelsen af og konsolidere mellemindkomstgrupper;

6.  glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen "Long-term competitiveness of the EU: looking beyond 2030" (konkurrenceevnen i EU på lang sigt – efter 2030), der sigter mod at rationalisere og forenkle rapporteringskravene med 25 % for hvert af de grønne, digitale og økonomiske tematiske områder, og Kommissionens forelæggelse af et forslag til at opnå dette senest i efteråret 2023; opfordrer Kommissionen til hurtigt at vise dette engagement og derved forbedre konkurrenceevnen for alle virksomheder i EU, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og forbedre de grundlæggende betingelser for social retfærdighed og velstand; minder om, at SMV'er er rygraden i vores sociale samhørighed;

7.  fremhæver betydningen af at mindske indkomstuligheden og bekæmpe fattigdom, da 21,7 % af EU's befolkning i 2021 (95,4 mio. mennesker) var truet af fattigdom eller social udstødelse, og opfordrer til, at der gives tilsagn om at nå EU's fattigdomsmål i denne henseende; minder om princip 14 i den europæiske søjle for sociale rettigheder, hvori det hedder, at enhver, der ikke har tilstrækkelige ressourcer, har ret til passende mindsteindkomstydelser, der sikrer et værdigt liv i alle livets faser; gentager de punkter, som fremgår i dets beslutning af 15. marts 2023 om tilstrækkelig minimumsindkomst til at sikre aktiv inklusion;

8.  fremhæver, at alle ældre i overensstemmelse med princip 15 i den europæiske søjle for sociale rettigheder har ret til ressourcer, der gør det muligt for dem at leve et værdigt liv, og at arbejdstagere og selvstændige, der går på pension, har ret til en pension, der svarer til deres bidrag og sikrer en passende indkomst; mener samtidig, at medlemsstaterne bør sikre langsigtet indkomstsikkerhed, at minimumspensioner er høje nok til at forebygge fattigdom i alderdommen, og at kvinder og mænd har lige muligheder for at erhverve pensionsrettigheder og lukke den kønsbestemte pensionsforskel; opfordrer medlemsstaterne til at fremme målrettede incitamenter, der skal fremme en gradvis overgang til pension ved bl.a. at støtte fleksible arbejdstidsordninger og foretage passende tilpasninger af arbejdspladser; gentager opfordringen fra det sociale topmøde i Porto til Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger til at styrke de nationale sociale beskyttelsessystemer for at sikre et værdigt liv for alle, samtidig med at disse systemers bæredygtighed bevares; fremhæver, at Kommissionen kan bidrage til udarbejdelsen af en FN-konvention om ældres rettigheder;

9.  opfordrer Kommissionen til hurtigt at følge op på Parlamentets kommende lovgivningsmæssige initiativbetænkning om praktikophold af høj kvalitet i EU; glæder sig over det europæiske år for færdigheder og fremhæver betydningen af adgang til uddannelse og omskoling for arbejdstagere, navnlig i industrier og sektorer, der er nødt til at undergå grundlæggende ændringer for at opnå den grønne og den digitale omstilling, og for at sikre, at ingen lades i stikken; understreger den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller med hensyn til færdighedsstrategier for den grønne økonomi på alle planer for at sikre, at en sådan uddannelse gennemføres uden lønreduktion og betragtes som arbejdstid, samt for at give detaljerede oplysninger om de færdigheder, der er nødvendige for den dobbelte omstilling; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag om et europæisk socialsikringspas for at give de nationale myndigheder, såsom arbejdstilsyn og socialsikringstilsyn, og arbejdsmarkedets parter, der er involveret i arbejdstilsyn og tilsyn med social sikring, et tidstro instrument til effektivt at håndhæve national lovgivning og EU-lovgivning;

10.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om inden udgangen af 2023 at forelægge et forslag om indførelse af et EU-handicapkort, der skal anerkendes i alle medlemsstater; glæder sig over de igangværende forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter om telearbejde og retten til at være offline med henblik på at fremlægge en juridisk bindende aftale, der gennemføres via et direktiv; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde hen imod en hurtig gennemførelse af den europæiske plejestrategi for at støtte plejere; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre Rådets henstilling om økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet; glæder sig over Kommissionens initiativ om en samlet tilgang til mental sundhed og gentager sin opfordring til et direktiv om psykologiske risici og velfærd på arbejdsmarkedet;

11.  bemærker, at selv om Kommissionen har taget mange lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer, har EU indtil videre ikke gennemført den europæiske søjle for sociale rettigheder fuldt ud; understreger behovet for regelmæssigt at revidere handlingsplanen; understreger behovet for yderligere lovgivningsmæssige tiltag fra Kommissionens og medlemsstaternes side for at sikre en fuldstændig gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder med særligt fokus på gennemførelsen af princip 11 (børnepasning), 12 (social sikring), 19 (boliger) og 20 (væsentlige tjenesteydelser); understreger, at næste handlingsplan under den europæiske søjle for sociale rettigheder bør støttes af en EU-integreret strategi for bekæmpelse af fattigdom med henblik på at tackle det flerdimensionelle problem med social udstødelse;

12.  opfordrer til, at der træffes specifikke foranstaltninger til at sikre respekt for retten til uddannelse for alle, ved at garantere uddannelse af høj kvalitet og betalt uddannelsesorlov for alle arbejdstagere;

13.  gentager sin opfordring til Rådet om at vedtage det horisontale direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling(12), som har været under behandling siden 2008, for fuldt ud at gennemføre princip 3 i den europæiske søjle for sociale rettigheder (lige muligheder) og løfterne i EU's grundlæggende traktater med hensyn til ligebehandling;

14.  minder om, at princip 11 om børnepasning og hjælp til børn kræver yderligere tiltag for at bryde generationsfattigdomscyklussen og fremme social mobilitet; mener, at alle børn bør have adgang til økonomisk overkommelige uddannelses- og pasningsordninger af høj kvalitet, navnlig til førskoleundervisning; minder Kommissionen og medlemsstaterne om Parlamentets gentagne opfordring til at afsætte flere midler til den europæiske børnegaranti med et særligt budget på mindst 20 mia. EUR; opfordrer medlemsstaterne til at fremlægge deres nationale handlingsplaner og sikre, at de gennemføres effektivt og overholder de vigtigste principper i Rådets henstilling (EU) 2021/1004 om oprettelse af en europæisk børnegaranti(13); understreger, at medlemsstaterne bør fortsætte med den fulde udrulning af den styrkede ungdomsgaranti;

15.  mener, at perioder med pleje, hvor plejeren skifter til arbejdsordninger med deltid eller opgiver lønnet beskæftigelse, bør medregnes i deres pensionsbidrag(14);

16.  advarer om, at det med henblik på en korrekt gennemførelse af princip 12 er nødvendigt, at den sociale beskyttelse tager højde for aktuelle tendenser såsom klimaændringer, digitalisering af økonomien og demografiske forandringer og udvides for at dække de risici, der er forbundet med den ulige indvirkning af klimaændringer og miljøforringelse på forskellige indkomstgrupper og arbejdstagere i forskellige sektorer, samt de sociale konsekvenser af omstillingen af vores samfund til klimaneutralitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå en europæisk handlingsplan for social beskyttelse, der tager hensyn til risikoen for social udstødelse som følge af klimaændringer og miljøtilbagegang; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bygge videre på Den Sociale Klimafond og skabe grundlaget for udviklingen af grønne sociale beskyttelsesordninger på nationalt plan med EU-støtte;

17.  glæder sig over lanceringen af EU-platformen for bekæmpelse af hjemløshed og understreger behovet for at sikre EU-støtte for at opfylde dens ambitioner og mål i henhold til Lissabonerklæringen; fremhæver, at der i henhold til princip 19 bør gives adgang til socialt boligbyggeri eller boligstøtte af god kvalitet for dem, der har behov for det; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en ambitiøs handlingsplan i overensstemmelse med nærhedsprincippet for at tilvejebringe tilgængelige og grønne sociale boliger til en overkommelig pris for at opfylde alle EU-borgernes boligbehov og for at udrydde hjemløshed inden 2030; understreger i den nuværende situation behovet for at sætte en stopper for energifattigdom og vigtigheden af at forbyde afbrydelser i kritiske tider for sårbare husholdninger og energifattige forbrugere; gentager sin opfordring til at vedtage et "housing first"-princip for at fremme adgangen til boliger og bemærker, at det nævnte boligbyggeri bør baseres på principper om universelt design for at sikre tilgængelighed;

18.  udtrykker sin bekymring over den manglende adgang til væsentlige tjenesteydelser af god kvalitet, herunder vand, sanitet, energi, transport, finansielle tjenester og digital kommunikation, for dem, der har behov for det, (princip 20), da disse tjenesteydelser er kommet under yderligere pres; understreger, at mindre udviklede regioner, landdistrikter og tyndt befolkede områder er blevet uforholdsmæssigt hårdt ramt, hvilket har forværret de voksende økonomiske, sociale og territoriale forskelle i EU's regioner; opfordrer indtrængende Kommissionen til at identificere, hvilke strengere sociale bestemmelser i forordning (EU) nr. 360/2012 der er nødvendige for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse(15), og til på grundlag af denne vurdering at forelægge en revision med henblik på at forbedre adgangen til vand, sanitet, energi, transport, finansielle tjenesteydelser og digital kommunikation samt boliger;

19.  gentager sin opfordring til, at EU-finansiering, herunder statsstøtte, i lyset af rammerne for industriplanen for den grønne pagt gøres betinget af offentlige politiske mål, navnlig sociale krav, med henblik på at tilbyde arbejdspladser af høj kvalitet, fremme kollektive forhandlinger, respektere EU's arbejdstagerrettigheder og -standarder og sikre bedre arbejdsvilkår; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at håndhæve den sociale klausul i det eksisterende direktiv om offentlige indkøb(16) og til at overveje at revidere direktivet, baseret på en konsekvensanalyse, med henblik på yderligere at styrke de sociale klausuler i offentlige kontrakter for at kræve, at økonomiske aktører og underleverandører fuldt ud respekterer arbejdstagernes ret, herunder retten til kollektive forhandlinger, for således at tage hensyn til det nyligt vedtagne direktiv om passende mindstelønninger i EU;

20.  fremhæver behovet for at styrke den sociale dimension af det europæiske semester og gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig i lyset af gennemgangen af den økonomiske styring; opfordrer Kommissionen til at overveje at fremlægge et instrument for en ramme for social konvergens med henblik på at forebygge risici for social konvergens, opdage potentielle tilbageslag i den korrekte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder og fastsætte sociale mål; mener, at risici for sociale forskelle bør medtages i de landespecifikke henstillinger og tages i betragtning, når der fastlægges finanspolitiske tilpasningsforløb;

21.  mener, at det for at virkeliggøre et retfærdigt og socialt Europa og sikre det højeste niveau af social beskyttelse i den grønne og den digitale omstilling er nødvendigt at sikre et bæredygtigt, retfærdigt og inklusivt Europa, hvor de sociale rettigheder beskyttes og sikres fuldt ud på mindst samme niveau som de økonomiske og miljømæssige standarder; understreger behovet for at tage skridt til at styrke den rolle, som den europæiske søjle for sociale rettigheder spiller for at sikre, at de sociale aspekter sidestilles med de økonomiske og miljømæssige aspekter, og for at sikre, at sociale rettigheder i Europa sættes i centrum for EU's kommende politikker, og at social konvergens er en af EU's politiske topprioriteter; bemærker, at der derfor vil være behov for sociale investeringer til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder i kommende finansieringsinitiativer og revisionen af den flerårige finansielle ramme;

22.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at revidere direktivet om vikararbejde(17) med henblik på at etablere en retlig ramme for at sikre anstændige arbejdsvilkår og ligebehandling for sæsonarbejdere og mobile arbejdstagere inden for EU på tidsbegrænsede kontrakter med vikarbureauer eller enhver anden form for mellemmand på arbejdsmarkedet, herunder rekrutteringsbureauer, som Kommissionen lovede i Portoerklæringen;

23.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en lovgivningsmæssig ramme for at foregribe og håndtere ændringer i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling på arbejdsmarkedet med fokus på for det først betydningen af at beskytte beskæftigelse af høj kvalitet ved at ledsage arbejdstagerne i forbindelse med ændringerne på arbejdsmarkedet og give adgang til passende uddannelse, og for det andet inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i beslutningsprocesserne, herunder ved at fremme kollektive forhandlinger om foregribelse og forvaltning af ændringer;

24.  gentager betydningen af en velfungerende og effektiv europæisk arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) og opfordrer Kommissionen til at gøre brug af den mulighed, som den evaluering, der skal foretages senest 1. august 2024, udgør, til at fremsætte et lovgivningsforslag om at revidere anvendelsesområdet for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds oprettelsesforordning(18) og udnytte dens fulde potentiale, navnlig med hensyn til Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds undersøgelsesbeføjelser;

25.  gentager retten til menneskelig indgriben og retten til ikke at være genstand for en afgørelse truffet alene på grundlag af en automatiseret behandling som fastsat i databeskyttelsesforordningen(19); understreger behovet for EU-tiltag for yderligere at indarbejde princippet om "menneskelig kontrol" på arbejdsmarkedet og regulere algorytmisk styring; opfordrer Kommissionen til at overveje at forelægge et lovforslag om kunstig intelligens på arbejdspladsen;

26.  opfordrer til en stærkere integration af handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder med relaterede strategier, herunder EU's strategi for romaer, strategien for ligestilling mellem kønnene, strategien for bekæmpelse af hjemløshed og strategien mod racisme;

27.  opfordrer til, at der i traktaterne, i overensstemmelse med konklusionerne fra konferencen om EU's fremtid og dets beslutning af 9. juni 2022 om opfordringen til et konvent om revision af traktaterne(20), indføjes en protokol for sociale fremskridt for at sikre, at arbejdstagernes rettigheder, fagforeningsrettigheder og de sociale rettigheder beskyttes fuldt ud;

28.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 476 af 15.12.2022, s. 1. (2) EUT C 41 af 3.2.2023, s. 1. (3) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0076. (4) OECD, "A Broken Social Elevator?How to Promote Social Mobility", OECD Publishing, Paris, 15. juni 2018. (5) Europa-Kommissionen, "Kommissionen glæder sig over medlemsstaternes mål for et mere socialt Europa i 2030", 16. juni 2022. (6) Menyhert, B., "The effect of rising energy and consumer prices on household finances, poverty and social exclusion in the EU", Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2022. (7) Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2022 om EU-handlingsplanen for den sociale økonomi (EUT C 47 af 7.2.2023, s. 171). (8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 af 19. oktober 2022 om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union (EUT L 275 af 25.10.2022, s. 33). (9) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 4. marts 2021 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi gennem løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer (COM(2021)0093). (10) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 9. december 2021 om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde (COM(2021)0762). (11) Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2023 med henstillinger til Kommissionen om revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg (vedtagne tekster, P9_TA(2023)0028). (12) Europa-Parlamentets holdning af den 2. april 2009 om forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion og tro, handicap, alder eller seksuel orientering (EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 68). (13) Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti (EUT L 223 af 22.6.2021, s. 14). (14) Europa-Kommissionen, Endelig rapport fra Gruppen på Højt Plan om fremtiden for social beskyttelse og velfærdsstaten i EU, EU's Publikationskontor, Luxembourg, januar 2023. (15) Kommissionens forordning (EU) nr. 360/2012 af 25. april 2012 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte ydet til virksomheder, der udfører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT L 114 af 26.4.2012, s. 8). (16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65). (17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9). (18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af 20. juni 2019 om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004, (EU) nr. 492/2011 og (EU) 2016/589 og om ophævelse af afgørelse (EU) 2016/344 (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 21). (19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1). (20) EUT C 493 af 27.12.2022, s. 130.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. maj 2023 om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af rammen for databeskyttelse mellem EU og USA (2023/2501(RSP))

P9_TA(2023)0204 B9-0234/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret), særlig artikel 7, 8, 16, 47 og 52,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) dom af 6. oktober 2015 i sag C-362/14, Maximillian Schrems mod Data Protection Commissioner (Schrems I)(1),

–  der henviser til EU-Domstolens dom af 16. juli 2020 i sag C-311/18, Data Protection Commissioner mod Facebook Ireland Limited og Maximillian Schrems (Schrems II)(2),

–  der henviser til sin undersøgelse af Edward Snowdens afsløringer af masseovervågning af EU-borgere, herunder resultaterne indeholdt i dens beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender(3),

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om transatlantiske datastrømme(4),

–  der henviser til sin beslutning af 6. april 2017 om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af EU's og USA's værn om privatlivets fred(5),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2018 om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af EU's og USA's værn om privatlivets fred(6),

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2021 om EU-Domstolens dom af 16. juli 2020 – Data Protection Commissioner mod Facebook Ireland Limited og Maximillian Schrems (Schrems II) – sag C-311/18(7),

–  der henviser til Kommissionens udkast til gennemførelsesafgørelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af rammen for databeskyttelse mellem EU og USA,

–  der henviser til den amerikanske præsidents dekret nr. 14086 af 7. oktober 2022 om udvidede retssikkerhedsmekanismer for amerikanske signalefterretningstjenester,

–  der henviser til den amerikanske præsidents dekret nr. 12333 af 4. december 1981 om udvidede retssikkerhedsmekanismer for amerikanske signalefterretningstjenester,

–  der henviser til den amerikanske justitsministers regulativ om databeskyttelsesinstansen Data Protection Review Court (DPRC),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(8), navnlig kapitel V,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor(9),

–  der henviser til referencen vedrørende et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau (Adequacy Referential) ved arbejdsgruppen under artikel 29 (arbejdsgruppe 254, rev. 01) som godkendt af Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB), der henviser til EDPB's henstilling 01/2020 om foranstaltninger, der supplerer overførselsværktøjer for at sikre overholdelse af EU-niveauet for beskyttelse af personoplysninger, og til henstilling 02/2020 om de europæiske væsentlige garantier for overvågningsforanstaltninger,

–  der henviser til Det Europæiske Databeskyttelsesråds udtalelse 5/2023 af 28. februar 2023 om Europa-Kommissionens udkast til gennemførelsesafgørelse om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af rammen for databeskyttelse mellem EU og USA,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU-Domstolen i "Schrems I"-dommen ugyldiggjorde Kommissionens afgørelse af 26. juli 2000 under henvisning til direktiv 95/46/EF om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af safe harbour-principperne til beskyttelse af privatlivets fred og de dertil hørende hyppige spørgsmål fra det amerikanske handelsministerium(10), og påpegede, at vilkårlig adgang for efterretningsmyndigheder til indholdet af elektronisk kommunikation krænker kernen i den grundlæggende ret til kommunikationshemmelighed, der er fastsat i chartrets artikel 7; der henviser til, at Domstolen påpegede, at et tredjeland, for så vidt angår en tilstrækkelighedsafgørelse, ikke er forpligtet til at sikre et identisk beskyttelsesniveau, men et beskyttelsesniveau, der "i det væsentlige" svarer til det, der garanteres i EU-lovgivningen, hvilket kan sikres gennem forskellige midler;

B.  der henviser til, at EU-Domstolen i "Schrems II"-dommen ugyldiggjorde Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1250 af 12. juli 2016 i henhold til direktiv 95/46/EF om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af EU's og USA's værn om privatlivets fred(11), og konkluderede, at den ikke gav tilstrækkelige retsmidler mod masseovervågning af ikke-amerikanske statsborgere, og at dette krænker kernen i den grundlæggende ret til retsmidler, der er fastsat i chartrets artikel 47;

C.  der henviser til, at den amerikanske præsident den 7. oktober 2022 undertegnede dekret nr. 14086 om udvidede retssikkerhedsmekanismer for amerikanske signalefterretningstjenester (EO 14086);

D.  der henviser til, at Kommissionen den 13. december 2022 indledte proceduren til vedtagelse af en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for databeskyttelsesrammen mellem EU og USA;

E.  der henviser til, at Kommissionen ved undersøgelsen af beskyttelsesniveauet i et tredjeland er forpligtet til at vurdere indholdet af de regler, der finder anvendelse i det pågældende land i henhold til dets nationale ret eller internationale forpligtelser, samt den anvendte praksis til at sikre efterlevelse af reglerne; der henviser til, Kommissionen, hvis en sådan vurdering findes utilfredsstillende hvad angår tilstrækkelighed og ækvivalens, bør afstå fra at vedtage en tilstrækkelighedsafgørelse, eftersom den er betinget af gennemførelse af relevante garantier; der henviser til, at Kommissionen er forpligtet til at suspendere tilstrækkeligheden, når der ikke længere er ækvivalens; der henviser til, at den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) kræver, at den relevante vurdering bør være en løbende proces, der tager hensyn til ændringer i gældende regler og praksis;

F.  der henviser til, at muligheden for at overføre personoplysninger mellem stater ville kunne blive en vigtig drivkraft for innovation, produktivitet og økonomisk konkurrenceevne, forudsat at de rette sikkerhedsforanstaltninger stilles til rådighed; der henviser til, at disse overførsler derfor bør gennemføres under nøje iagttagelse af retten til beskyttelse af personoplysninger og til privatlivets fred; der henviser til, at et af EU's grundlæggende mål er beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder som nedfældet i chartret;

G.  der henviser til, at den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) finder anvendelse på alle virksomheder, der behandler personoplysninger om registrerede personer i Unionen, hvis behandlingsaktiviteterne vedrører udbud af varer eller tjenesteydelser til sådanne registrerede eller overvågning af deres adfærd i det omfang, denne finder sted inden for Unionen;

H.  der henviser til, at statslige aktørers masseovervågning, herunder ukritisk indsamling af data uden nogen sikkerhedsforanstaltninger for at begrænse indtrængen i enkeltpersoners privatliv, skader de europæiske borgeres og virksomheders tillid til digitale tjenester og dermed til den digitale økonomi; der henviser til, at amerikanske agenturer har forbud mod at indsamle massedata om amerikanske statsborgere, der bor i USA, men at dette forbud ikke gælder for EU-borgere; der henviser til, at statslige aktørers masseovervågning skader de europæiske borgeres og virksomheders tillid til digitale tjenester og dermed til den digitale økonomi

I.  der henviser til, at registeransvarlige altid bør svare for efterlevelsen af databeskyttelsesforpligtelserne, herunder påvise, at enhver databehandling uanset dens art, omfang, kontekst, formål eller hermed forbundne risici mod de registrerede sker i overensstemmelse med reglerne;

J.  der henviser til, at der ikke findes nogen lovgivning om privatlivets fred og databeskyttelse på føderalt niveau i USA; der henviser til, at EO 14086 indfører definitioner af centrale databeskyttelsesbegreber såsom nødvendigheds- og proportionalitetsprincipper, hvilket udgør et betydeligt fremskridt i forhold til tidligere overførselsmekanismer; der henviser til, at den måde, hvorpå disse principper fortolkes, kræver nøje overvågning; der henviser til, at det måske ikke er muligt at foretage en omfattende vurdering af, hvordan disse principper gennemføres i den amerikanske retsorden grundet manglende gennemsigtighed i DPRC's procedurer;

1.  minder om, at respekt for privatliv og familieliv samt beskyttelse af personoplysninger er juridisk håndhævelige, grundlæggende rettigheder, der er fastsat i traktaterne, chartret og den europæiske menneskerettighedskonvention såvel som i lov og retspraksis; understreger, at afgørelser om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet under GDPR er retlige beslutninger, ikke politiske valg, og at retten til privatlivets fred og databeskyttelse ikke kan afvejes i forhold til kommercielle eller politiske interesser, men kun i forhold til andre grundlæggende rettigheder;

2.  noterer sig de bestræbelser, der er gjort i dekret nr. 14068 på at fastsætte grænser for amerikanske signalefterretningstjenesters aktiviteter ved at lade proportionalitets- og nødvendighedsprincipperne finde anvendelse på den amerikanske lovgivning vedrørende signalefterretning og at opstille en liste over legitime mål for sådanne aktiviteter; bemærker, at disse principper vil være bindende for hele den amerikanske efterretningstjeneste og kan påberåbes af registrerede personer inden for den procedure, der er fastsat i dekret nr. 14086; understreger, at dette dekret indeholder væsentlige forbedringer, der har til formål at sikre, at disse principper i det væsentlige svarer til EU-retten; påpeger imidlertid, at disse principper længe har været centrale elementer i EU's databeskyttelsesordning, og at definitionerne heraf i dekret nr. 14086 i deres substans ikke stemmer overens med definitionerne i EU-retten eller som fortolket af EU-Domstolen; påpeger endvidere, at disse principper med henblik på databeskyttelsesrammen mellem EU og USA udelukkende ville blive fortolket på baggrund af amerikansk lovgivning og amerikanske retstraditioner og ikke EU's; bemærker, at dekret nr. 14086 indeholder en liste med 12 legitime mål, der kan forfølges, når der foretages indsamling af signalefterretning, og fem mål, hvor indsamling af signalefterretning er forbudt; bemærker, at listen over legitime nationale sikkerhedsmål kan ændres og udvides af den amerikanske præsident uden forpligtelse til at offentliggøre de relevante opdateringer eller til at orientere EU herom; påpeger, at dekret nr. 14086 kræver, at signalefterretning skal udføres på en måde, der er nødvendig og står i et rimeligt forhold til den "validerede efterretningsprioritet", hvilket synes at være en bred fortolkning af disse begreber; understreger, at med henblik på en omfattende vurdering af proportionalitets- og nødvendighedsprincipperne i forbindelse med dekret nr. 14086 vil disse principper skulle operationaliseres og gennemføres i de amerikanske efterretningsagenturers politikker og procedurer; er imidlertid bekymret over, at det ikke er et krav, at analytikere foretager en proportionalitetsvurdering for hver enkelt overvågningsbeslutning;

3.  bemærker, at dekret nr. 14086 i visse tilfælde tillader masseindsamling af data ved signalefterretning, herunder indholdet af meddelelser; noterer sig samtidigt, at dekret nr. 14086 indeholder bestemmelser om, at målrettet indsamling skal prioriteres over masseindsamling; minder om, at selv om dekret nr. 14086 indeholder adskillige sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af masseindsamling, så indeholder det ikke en uafhængig forudgående tilladelse til masseindsamling, hvilket heller ikke er forudset i dekret nr. 12333; minder om, at EU-Domstolen i "Schrems II" forklarede, at amerikansk overvågning ikke levede op til EU-lovgivningen, da den ikke krævede et "objektivt kriterium", "der kunne berettige" regeringens indgriben i privatlivets fred; påpeger, at dette ville underminere formålet med målene som en sikkerhedsforanstaltning til at begrænse amerikanske efterretningsaktiviteter; minder om, at rådet for tilsyn med privatlivets fred og borgerlige rettigheder (PCLOB) efter Presidential Policy Directive 28 (PPD-28), der dannede grundlag for afgørelsen om tilstrækkeligheden af værnet om privatlivets fred, udsendte en revisionsrapport(12) og konkluderede, at PPD-28 i bund og grund havde bevaret efterretningstjenestens eksisterende praksis; er overbevist om, at PDD-28 ikke vil stoppe de amerikanske myndigheders elektroniske masseovervågning af EU-borgere;

4.  deler EDPB's bekymringer over, at dekret nr. 14086 ikke indeholder tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af masseindsamling af data, nemlig mangel på forudgående tilladelse, mangel på tydelige og strenge dataopbevaringsregler, "midlertidig" massedataindsamling og mangel på strengere sikkerhedsforanstaltninger vedrørende formidling af data, der er masseindsamlet; påpeger især den specifikke bekymring, at uden yderligere begrænsninger for formidling til de amerikanske myndigheder, vil retshåndhævende myndigheder kunne få adgang til data, som de ellers ville have forbud mod at indsamle; minder om, at videreoverførsler reelt mangedobler risiciene med hensyn til beskyttelsen af data; bemærker, at EDPB har opfordret til, at der medtages en juridisk bindende forpligtelse til at analysere og afgøre, om et tredjeland tilbyder et acceptabelt minimumsniveau af sikkerhedsforanstaltninger;

5.  påpeger, at dekret nr. 14086 ikke finder anvendelse på data, som myndigheder får adgang til via andre midler, f.eks. gennem den amerikanske Cloud Act eller Patriot Act, ved køb af kommercielle data eller gennem frivillige datadelingsaftaler;

6.  påpeger, at det underliggende problem er overvågningen af ikkeamerikanske personer under amerikansk lovgivning, og at europæiske borgere ikke har mulighed for effektiv domstolsprøvelse i den forbindelse; anmoder om, at EU-borgere skal have samme rettigheder og privilegier som amerikanske statsborgere, når det gælder den amerikanske efterretningstjenestes aktiviteter samt adgang til de amerikanske domstole;

7.  bemærker, at i overensstemmelse med den amerikanske fortolkning omfatter "signalefterretning" alle dataadgangsmetoder, der er inkluderet i Foreign Intelligence Surveillance Act (lov om udenlandsk efterretningsovervågning (FISA)), herunder udbydere af "fjerndatabehandlingstjenester" suppleret med lov om ændring til FISA §1881a i 2008; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med fremtidige forhandlinger at afklare definitionen og omfanget af "signalefterretning" i dekret nr. 14086; minder om, at den amerikanske regering i henhold til sektion 702 i FISA stadig påberåber sig at have ret til at målrette enhver ikkeamerikansk person i udlandet for at indsamle udenlandske efterretninger, meget bredt defineret;

8.  påpeger, at der er oprettet en ny klagemekanisme, der gør det muligt for registrerede i EU at indgive en klage; understreger samtidig, at DPRC's afgørelser ville være klassificerede og ikke blive offentliggjort eller stillet til rådighed for klageren, som kun ville blive informeret om, at der ved undersøgelsen enten ikke var konstateret nogen omfattede overtrædelser, eller at DPRC havde truffet en afgørelse, der krævede passende foranstaltninger, hvilket ville undergrave deres ret til at få adgang til eller til at berigtige deres data; er bekymret over, at det betyder, at en person, der fører en sag, ikke har en chance for at blive underrettet om sagens vigtige afgørelser, og at afgørelsen vil være endelig; bemærker, at den foreslåede klageprocedure ikke giver mulighed for appel ved en forbundsdomstol og således bl.a. ikke giver klageren mulighed for at rejse erstatningskrav; opfordrer Kommissionen til at fortsætte forhandlingerne med USA for at opnå de nødvendige ændringer for at løse disse problemer;

9.  bemærker, at dekret nr. 14086 indeholder en række garantier for at sikre uafhængigheden af dommerne ved DPRC, hvilket anerkendes af EDPB i dets udtalelse; påpeger, at DPRC er en del af den udøvende magt og ikke retsvæsenet, og at dets dommere udnævnes for en tidsbegrænset periode på fire år; understreger, at den amerikanske præsident kan tilsidesætte DPRC's afgørelser, selv i hemmelighed; påpeger, at, selv om den nye klagemekanisme ikke giver den amerikanske justitsminister tilladelse til at afskedige og overvåge dommerne ved DPRC, berører det ikke den amerikanske præsidents relevante beføjelser; understreger, at så længe den amerikanske præsident kan fjerne DPRC's dommere i deres embedsperiode, er disse dommeres uafhængighed ikke garanteret; noterer sig, at Kommissionen i tilfælde af vedtagelse vil skulle overvåge anvendelsen af disse sikkerhedsforanstaltninger tæt for at sikre uafhængighed i praksis; påpeger, at en klager vil blive repræsenteret af en "særlig advokat" udpeget af DPRC, for hvem der ikke er noget krav om uafhængighed; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der indføres et krav om uafhængighed, hvis der vedtages en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet; konkluderer, at DPRC i sin nuværende form ikke opfylder standarderne for uafhængighed og upartiskhed i chartrets artikel 47; bemærker, at selv om PCLOB uafhængigt vil gennemgå, hvordan den nye klageprocedure fungerer, vil omfanget af denne gennemgang være begrænset;

10.  bemærker, at USA har indført en ny klagemekanisme for spørgsmål vedrørende myndighedernes adgang til data, men at der fortsat er spørgsmål med hensyn til effektiviteten af de retsmidler, der står til rådighed i kommercielle anliggender, som er uændrede i henhold til afgørelsen om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet; bemærker, at de mekanismer, der har til formål at afklare disse spørgsmål, i vid udstrækning er overladt til virksomhedernes skøn, idet de kan vælge alternative løsningsmuligheder såsom tvistbilæggelsesmekanismer eller anvendelse af virksomhedernes programmer for beskyttelse af privatlivets fred; opfordrer Kommissionen til, hvis en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet vedtages, at foretage en indgående analyse af effektiviteten af disse klagemekanismer;

11.  bemærker, at europæiske virksomheder har behov for og fortjener retssikkerhed; understreger, at flere på hinanden følgende dataoverførselsmekanismer er blevet ophævet som følge af afgørelser ved EU-Domstolen, hvad der har betydet yderligere omkostninger for europæiske virksomheder; anerkender derfor behovet for at sikre retssikkerhed og undgå en situation, hvor virksomheder konstant skal tilpasse sig til nye retlige løsninger, hvilket kan være særligt byrdefuldt for mikro-, små og mellemstore virksomheder; er bekymret over, at afgørelsen om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, hvis den vedtages, kan (ligesom sine forgængere) ugyldiggøres af EU-Domstolen, hvilket vil føre til en fortsat mangel på retssikkerhed, yderligere omkostninger og forstyrrelser for europæiske borgere og virksomheder;

12.  påpeger, at USA i modsætning til alle andre tredjelande, for hvem der er truffet afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i henhold til GDPR, stadig ikke har en føderal databeskyttelseslov; påpeger, at dekret nr. 14086 ikke er klart, præcist eller forudsigeligt, hvad den praktiske anvendelse angår, da det til enhver tid kan ændres eller tilbagekaldes af den amerikanske præsident, der også har beføjelse til at udstede hemmelige dekreter; bemærker, at gennemgangen af konstateringen af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau finder sted et år efter datoen for meddelelsen om afgørelsen om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet til medlemsstaterne og derefter som minimum hvert fjerde år; opfordrer Kommissionen til, i tilfælde af at der vedtages en fremtidig afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, at foretage efterfølgende gennemgange mindst hvert tredje år som krævet i EDPB's udtalelse; er bekymret over manglen på en udløbsklausul, således at det kunne fastsættes, at afgørelsen automatisk udløber fire år efter ikrafttræden, hvorefter Kommissionen ville være nødt til at træffe en ny afgørelse; er bekymret over, at denne mangel på en udløbsklausul i denne afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet repræsenterer en mere afslappet tilgang til USA på trods af, at den amerikanske databeskyttelsesramme er baseret på et dekret, der tillader hemmelige ændringer, og som kan ændres uden at indhente Kongressens godkendelse eller underrette modparterne i EU herom; anmoder derfor Kommissionen om at indføre en sådan klausul;

13.  deler EDPB's bekymring vedrørende registreredes rettigheder, den manglende definition af nøglebegreber og manglen på specifikke regler om automatisk beslutningstagning og profilering, den manglende klarhed vedrørende anvendelsen af principperne i databeskyttelsesrammen på databehandlere og behovet for at undgå, at videreoverførsler underminerer beskyttelsesniveauet;

14.  understreger, at afgørelser om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet skal omfatte klare og stringente mekanismer for overvågning og gennemgang for at sikre, at afgørelserne er fremtidssikrede eller ophæves eller ændres om nødvendigt, og at EU-borgernes grundlæggende ret til databeskyttelse til enhver tid kan garanteres; understreger, at fremtidige afgørelser om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet bør være underlagt krav om løbende revision under hensyntagen til den juridiske og praktiske udvikling i USA;

Konklusioner

15.  minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 20. maj 2021 opfordrede Kommissionen til ikke at vedtage nogen ny afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i relation til USA, medmindre der blev indført meningsfulde reformer, navnlig af nationale sikkerhedshensyn og til efterretningsformål; anser ikke dekret nr.14086 for at være tilstrækkeligt meningsfuldt; gentager, at Kommissionen ikke bør overlade opgaven med at beskytte EU-borgeres grundlæggende rettigheder til Den Europæiske Unions Domstol efter klager fra individuelle borgere;

16.  minder om, at Kommissionen skal vurdere tilstrækkeligheden af et tredjeland baseret på den eksisterende lovgivning og praksis på området, ikke kun på papiret, men også i praksis, som fastsat i Schrems I- og Schrems II-afgørelserne og GDPR-forordningen (betragtning 104);

17.  bemærker, at der ikke er sket tilstrækkelige ændringer af principperne i databeskyttelsesrammen, der er indført af det amerikanske handelsministerium, sammenlignet med principperne i "værn om privatlivets fred", således at der ydes en beskyttelse, der i det væsentlige svarer til den, der ydes i henhold til GDPR;

18.  bemærker, at selv om USA har påtaget sig en vigtig forpligtelse til at forbedre adgangen til klage og regler for offentlige myndigheders databehandling, har den amerikanske efterretningstjeneste indtil oktober 2023 til at ajourføre sine politikker og praksis i overensstemmelse med forpligtelsen i dekret nr. 14086, og at den amerikanske generaladvokat endnu ikke har anført EU og dets medlemsstater som kvalificerede lande, der har ret til adgang til den hjælp, der er tilgængelig i henhold til DPRC; understreger, at dette betyder, at Kommissionen ikke kunne vurdere effektiviteten af de foreslåede hjælpeforanstaltninger og foreslåede foranstaltninger vedrørende adgang til data "i praksis"; konkluderer derfor, at Kommissionen først kan gå videre med næste trin i en eventuel afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, når disse tidsfrister og milepæle er blevet overholdt af USA, med henblik på at sikre, at disse forpligtelser er blevet opfyldt i praksis;

19.  konkluderer, at databeskyttelsesrammen mellem EU og USA ikke skaber et væsentlig tilsvarende beskyttelsesniveau; opfordrer Kommissionen til at fortsætte forhandlingerne med sine amerikanske modparter med henblik på at skabe en mekanisme, der kan sikre en sådant tilsvarende niveau, og som vil sikre det tilstrækkelige beskyttelsesniveau, der kræves i henhold til EU's databeskyttelseslovgivning og chartret som fortolket af EU-Domstolen; opfordrer Kommissionen til ikke at vedtage konstateringen af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, før alle henstillingerne i denne beslutning og EDPB's udtalelse er gennemført fuldt ud;

20.  opfordrer Kommissionen til at agere i EU's virksomheders og borgeres interesse ved at sikre, at den foreslåede ramme giver et solidt, tilstrækkeligt og fremtidsorienteret retsgrundlag for dataoverførsler mellem EU og USA; forventer, at en eventuel afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, hvis den vedtages, vil blive anfægtet ved EU-Domstolen; fremhæver Kommissionens ansvar for manglende beskyttelse af EU-borgernes rettigheder i et scenarie, hvor afgørelsen om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet igen erklæres ugyldig af EU-Domstolen;

o
o   o

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Amerikas Forenede Staters præsident og Kongres.

(1) Dom af 6. oktober 2015, Maximillian Schrems mod Data Protection Commissioner, C-362/14, ECLI:EU:C:2015:650. (2) Dom af 16. juli 2020, Data Protection Commissioner mod Facebook Ireland Limited og Maximillian Schrems, C-311/18, ECLI:EU:C:2020:559. (3) EUT C 378 af 9.11.2017, s. 104. (4) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 82. (5) EUT C 298 af 23.8.2018, s. 73. (6) EUT C 118 af 8.4.2020, s. 133. (7) EUT C 15 af 12.1.2022, s. 176. (8) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1. (9) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37. (10) EFT L 215 af 25.8.2000, s. 7. (11) EUT L 207 af 1.8.2016, s. 1. (12) PCLOB, Report to the President on the Implementation of Presidential Directive 28: Signals Intelligence Activities.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. maj 2023 om ”På vej mod en stærk og bæredygtig algesektor i EU” (2023/2547(RSP))

P9_TA(2023)0205 B9-0233/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640), om jord til bord-strategien (COM(2020)0381) og om en bæredygtig blå økonomi (COM(2021)0240),

–  der henviser til sine beslutninger om de tre ovennævnte meddelelser fra Kommissionen(1)(2)(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om strategiske retningslinjer for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur i EU i perioden 2021-2030 (COM(2021)0236),

–  der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2022 om en indsats for en bæredygtig og konkurrencedygtig EU-akvakultur: vejen frem(4),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om "På vej mod en stærk og bæredygtig algesektor i EU" (O-000015/2023 – B9‑0018/2023),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Fiskeriudvalget,

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse "På vej mod en stærk og bæredygtig algesektor i EU" (COM(2022)0592) og er enigt i, at der er et uudnyttet potentiale i denne sektor; påpeger, at den samlede efterspørgsel efter alger forventes at stige i de kommende år, og at der kan skabes yderligere 85 000 arbejdspladser i EU, hvis det lykkes at opnå den forventede stigning i algeproduktionen;

2.  glæder sig over målet om at udvikle markeder for anvendelse af alger til fødevare- og nonfoodformål og gøre dem tilgængelige for den brede offentlighed; fremhæver, at alger bl.a. også kan anvendes til dyrefoder og fiskefoder, lægemidler, emballage, kosmetik og biobrændstoffer;

3.  påpeger, at sektoren skal udvikle sig på en måde, der ikke påvirker balancen i de marine økosystemer, og bør undgå at gentage de samme miljøfejl, som tidligere er begået på landjorden;

4.  understreger, at en voksende algesektor i EU kan bidrage til at nå EU's mål om at udvikle en blå økonomi, som ikke blot vil give os nye kulstoffattige fødevarer og materialer, men også bidrage til økosystemtjenester såsom kulstofbinding og næringsstofopsamling samt reducere forureningen og dermed bidrage til genopretning af vores kystøkosystemer; mener i den forbindelse, at der skal mobiliseres flere EU-midler til forskningsformål;

5.  påpeger, at alger og mikroalger kan udgøre en vigtig supplerende proteinkilde i forbindelse med bæredygtig fødevareproduktion og global fødevaresikkerhed, som det er fremhævet i jord til bord-strategien, og opfordrer Kommissionen til at tage dette uudnyttede potentiale i betragtning i sin revision af EU's proteinpolitik;

6.  bemærker, at meddelelsen identificerer store områder i Europa, der egner sig til tangdyrkning; anerkender nødvendigheden af, at medlemsstaterne integrerer algedyrkning i deres nationale eller regionale fysiske planer i henhold til direktivet om maritim fysisk planlægning(5);

7.  mener, at der skal gøres mere for at tilvejebringe flere oplysninger om produktionsmetoder og markedsvilkår for alger, og at der er behov for en mere sammenhængende politisk ramme for at mindske hindringerne for algesektorens vækst; fremhæver behovet for yderligere forskning med henblik på at maksimere sektorens potentiale til at bidrage positivt til miljøet, både med hensyn til modvirkning af klimaændringer og som blå kulstofdræn;

8.  opfordrer til en mere sammenhængende lovramme for sektoren, der tilskynder medlemsstaterne til at oprette "kvikskranker" for aktører, der er interesserede i at starte eller udvide dyrkning af alger;

9.  glæder sig over Kommissionens planlagte foranstaltninger til udvikling af standarder for forskellige typer algebaserede produkter og dens tilsagn om at udvikle en ny værktøjskasse for algelandbrugere; glæder sig ligeledes over hensigten om at udvikle specifikke retningslinjer for at fremme supplering af fiskebaseret foder med algebaseret foder; glæder sig over forslaget om at finansiere pilotprojekter for fiskere, der søger at udvikle dyrkning af tang;

10.  mener, at indkomstdiversificering og skabelse af nye muligheder for kystsamfund i forbindelse med udvikling af havlandbrug bør ses som et positivt supplement til bæredygtige fangstmetoder;

11.  glæder sig over hensigten om at gennemføre oplysningsaktiviteter med henblik på at øge forbrugernes viden om algebaserede produkter; bemærker, at EU4Ocean-platformen sammen med medlemsstaterne kan øge bevidstheden i skoler og universiteter om den blå økonomis potentiale;

12.  opfordrer Kommissionen til at yde tilstrækkelig finansiering til EU's algesektor og medlemsstaterne til fortsat at tilskynde til fremme af algedyrkning og til at fremme anvendelsen og udviklingen af alger som fødevarer og foder, navnlig ved at gennemføre hurtigere godkendelsesprocedurer, uden at glemme andre arter, der opdrættes inden for akvakultur;

13.  glæder sig over Kommissionens hensigt om at fremlægge et specifikt initiativ til støtte for konsum af alger i EU;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen.

(1) Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2). (2) Europa-Parlamentets beslutning af 20. oktober 2021 om en jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (EUT C 184 af 5.5.2022, s. 2). (3) Europa-Parlamentets beslutning af 3. maj 2022 mod en bæredygtig blå økonomi i EU: fiskeri- og akvakultursektorernes rolle (EUT C 465 af 6.12.2022, s. 2). (4) EUT C 132 af 14.4.2023, s. 2. (5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 135).