Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 12. juli 2023 - Strasbourg
Forordningen om miljøvenligt design
 Gebyrer og afgifter, der skal betales til Det Europæiske Lægemiddelagentur
 Fiskeri i aftaleområdet for Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM)
 Digital informationsudveksling i terrorsager
 Udveksling af oplysninger og samarbejde vedrørende terrorhandlinger: tilpasningen af afgørelsen til EU-reglerne om beskyttelse af personoplysninger
 Naturgenopretning
 Tiltrædelse af Schengenområdet
 Situationen i Libanon
 Status over aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem EU og Cuba i lyset af den højtstående repræsentants nylige besøg på øen
 Oprettelse af EU-organet for etiske spørgsmål
 Covid-19-pandemien: erfaringer og anbefalinger for fremtiden
 Forbindelserne med Den Palæstinensiske Myndighed
 Kommissionens 2022-rapport om Bosnien-Hercegovina
 2022-rapport om Albanien
 Den Europæiske Investeringsbanks finansielle aktiviteter – årsberetning 2022
 Kontrol af Den Europæiske Investeringsbanks finansielle aktiviteter – årsberetning 2022

Forordningen om miljøvenligt design
PDF 388kWORD 155k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 12. juli 2023 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF (COM(2022)0142 – C9-0132/2022 – 2022/0095(COD))(1)
P9_TA(2023)0272A9-0218/2023

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Den europæiske grønne pagt25 er Europas strategi for bæredygtig vækst, der har til formål at omdanne EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, konkurrencedygtig, klimaneutral og cirkulær økonomi. Den fastsætter det ambitiøse mål om at sikre, at Unionen bliver det første klimaneutrale kontinent senest i 2050. Den anerkender fordelene ved at investere i Unionens konkurrencedygtige bæredygtighed ved at opbygge et mere retfærdigt, grønnere og mere digitalt Europa. Produkter spiller en central rolle i denne grønne omstilling. Idet det påpeges, at de nuværende produktionsprocesser og forbrugsmønstre fortsat er for lineære og afhænger af en produktion af nye materialer, der udvindes, handles og forarbejdes og i sidste ende bortskaffes som affald eller emissioner, fremhæver den grønne pagt det presserende behov for omstilling til en cirkulær økonomisk model og understreger de betydelige fremskridt, der fortsat skal gøres. Energieffektivitet udpeges endvidere som en prioritet for dekarboniseringen af energisektoren og for at nå klimamålene i 2030 og 2050.
(1)  Den europæiske grønne pagt25 er Europas strategi for bæredygtig vækst, der har til formål at omdanne EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, konkurrencedygtig, klimaneutral og cirkulær økonomi og et miljø uden giftstoffer. Den fastsætter det ambitiøse mål om at sikre, at Unionen bliver det første klimaneutrale kontinent senest i 2050. Den anerkender fordelene ved at investere i Unionens konkurrencedygtige bæredygtighed ved at opbygge et mere retfærdigt, grønnere og mere digitalt Europa. Produkter spiller en central rolle i denne grønne omstilling. Idet det påpeges, at de nuværende produktionsprocesser og forbrugsmønstre fortsat er for lineære og afhænger af en produktion af nye materialer, der udvindes, handles og forarbejdes og i sidste ende bortskaffes som affald eller emissioner, fremhæver den grønne pagt det presserende behov for omstilling til en cirkulær økonomisk model og understreger de betydelige fremskridt, der fortsat skal gøres. Energieffektivitet udpeges endvidere som en prioritet for dekarboniseringen af energisektoren og for at nå klimamålene i 2030 og 2050.
__________________
__________________
25Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Den europæiske grønne aftale (COM(2019) 640 final).
25Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Den europæiske grønne aftale (COM(2019)0640).
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  For at fremskynde omstillingen til en cirkulær økonomi udarbejdede Kommissionen en fremtidsorienteret dagsorden i sin handlingsplan for den cirkulære økonomi for et renere og mere konkurrencedygtigt Europa26 med det formål at gøre den lovgivningsmæssige ramme klar til en bæredygtig fremtid. Som beskrevet i denne plan er der på nuværende tidspunkt ikke noget omfattende sæt af krav, der skal sikre, at alle produkter, der bringes i omsætning på EU's marked, bliver stadig mere bæredygtige og i stand til at klare en test af produkternes cirkulære egenskaber. Navnlig fremmer produktdesign ikke i tilstrækkelig grad bæredygtighed i hele livscyklussen. Som følge heraf udskiftes produkter ofte, hvilket indebærer et betydeligt energi- og ressourceforbrug med henblik på at producere og distribuere nye produkter og bortskaffe gamle produkter. Det er stadig for vanskeligt for erhvervsdrivende og borgere at træffe bæredygtige valg i forbindelse med produkter, da der mangler relevante oplysninger og økonomisk overkommelige muligheder for at gøre det. Dette fører til forspildte muligheder for bæredygtighed og værdibevarende aktiviteter, begrænset efterspørgsel efter sekundære materialer og hindringer for vedtagelsen af cirkulære forretningsmodeller.
(2)  For at fremskynde omstillingen til en cirkulær økonomi udarbejdede Kommissionen en fremtidsorienteret dagsorden i sin handlingsplan for den cirkulære økonomi for et renere og mere konkurrencedygtigt Europa26 med det formål at gøre den lovgivningsmæssige ramme klar til en bæredygtig fremtid. Planen understreger, at den cirkulære økonomi vil give borgerne velfungerende og sikre produkter af høj kvalitet, som er effektive og prismæssigt overkommelige, holder længere og er udformet med henblik på genbrug, reparation og højkvalitetsgenanvendelse. Som beskrevet i denne plan er der på nuværende tidspunkt ikke noget samlet sæt af krav, der skal sikre, at alle produkter, der bringes i omsætning på EU's marked, bliver stadig mere bæredygtige og i stand til at klare en test af produkternes cirkulære egenskaber. Navnlig fremmer produktdesign ikke i tilstrækkelig grad bæredygtighed i hele livscyklussen. Som følge heraf udskiftes produkter ofte, hvilket indebærer et betydeligt energi- og ressourceforbrug til at producere og distribuere nye produkter og bortskaffe gamle produkter. Det er stadig for vanskeligt for erhvervsdrivende og borgere at træffe bæredygtige valg i forbindelse med produkter, da der mangler relevante oplysninger og økonomisk overkommelige muligheder for at gøre det. Dette fører til forspildte muligheder for bæredygtighed og værdibevarende aktiviteter, begrænset efterspørgsel efter sekundære materialer og hindringer for vedtagelsen af cirkulære forretningsmodeller.
__________________
__________________
26Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa (COM (2020)98 final).
26Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa (COM(2020)0098).
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 3 a (ny)
(3a)  Sikker og tilstrækkelig adgang til råstoffer af kritisk betydning er nøglen til en vellykket dobbelt omstilling på EU-plan, samtidig med at der sikres en konkurrencedygtig europæisk industri. Det er vigtigt, at der fastsættes omfattende oplysningskrav om materialer, herunder om råstoffer af kritisk betydning og om produkter, der markedsføres i Unionen, for at leve op til den tilgang, der er skitseret i Kommissionens meddelelse af 3. september 2020 om modstandsdygtighed i forhold til råstoffer af kritisk betydning: En kurs mod større sikkerhed og bæredygtighed1a og i Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2021 om en europæisk strategi for råstoffer af kritisk betydning1b.
__________________
1a Kommissionens meddelelse af 3. september 2020 med titlen "Modstandsdygtighed i forhold til råstoffer af kritisk betydning: En kurs mod større sikkerhed og bæredygtighed" (COM(2020)0474).
1b P9_TA(2021)0468.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  I mangel af lovgivning på EU-plan er der allerede opstået divergerende nationale tilgange til forbedring af produkters miljømæssige bæredygtighed, lige fra oplysningskrav om varigheden af elektronisk udstyrs softwarekompatibilitet til indberetningsforpligtelser i forbindelse med håndtering af usolgte varige goder. Dette er et tegn på, at yderligere nationale bestræbelser på at nå de mål, der forfølges med denne forordning, sandsynligvis vil føre til yderligere fragmentering af det indre marked. For at sikre et velfungerende indre marked og samtidig sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau er der derfor behov for en lovgivningsmæssig ramme for gradvis indførelse af krav til miljøvenligt design af produkter. Ved at lade den tilgang til miljøvenligt design, der oprindeligt blev fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF29, finde anvendelse på det bredest mulige udvalg af produkter, vil nærværende forordning udgøre en sådan ramme.
(4)  I mangel af lovgivning på EU-plan er der allerede opstået divergerende nationale tilgange til forbedring af produkters miljømæssige bæredygtighed, lige fra oplysningskrav om varigheden af elektronisk udstyrs softwarekompatibilitet til indberetningsforpligtelser i forbindelse med håndtering af usolgte varige goder. Dette er et tegn på, at yderligere nationale bestræbelser på at nå de mål, der forfølges med denne forordning, sandsynligvis vil føre til yderligere fragmentering af det indre marked. For at sikre et velfungerende indre marked og samtidig sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau er der derfor behov for en ambitiøs lovgivningsmæssig ramme for gradvis indførelse af krav til miljøvenligt design af produkter. Ved at lade den tilgang til miljøvenligt design, der oprindeligt blev fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF29, finde anvendelse på det bredest mulige udvalg af produkter, vil nærværende forordning udgøre en sådan ramme.
__________________
__________________
29Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EØS-relevant tekst) (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).
29Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EØS-relevant tekst) (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Denne forordning vil bidrage til at gøre produkter egnede til en klimaneutral, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi, nedbringe mængden af affald og sikre, at frontløberes resultater inden for bæredygtighed gradvist bliver normen. Den bør indeholde bestemmelser om fastsættelse af nye krav til miljøvenligt design for at forbedre produkternes holdbarhed, genbrugsmuligheder, opgraderingsmuligheder og reparationsmuligheder, forbedre mulighederne for renovering og vedligeholdelse, håndtere forekomsten af farlige kemikalier i produkter, øge deres energi- og ressourceeffektivitet, reducere deres forventede produktion af affaldsmaterialer og øge det genanvendte indhold i produkter, samtidig med at deres ydeevne og sikkerhed sikres, hvilket muliggør genfremstilling og højkvalitetsgenanvendelse og nedbringer CO2-fodaftryk og miljøaftryk.
(5)  Denne forordning vil støtte produktions- og forbrugsmønstre, der er i overensstemmelse med Unionens overordnede bæredygtighedsmål, herunder for klima, miljø, energi, ressourceanvendelse og biodiversitet, samtidig med at vi holder os inden for klodens begrænsninger, ved at fastlægge en retlig ramme, der bidrager til at muliggøre produkter, som er egnede til en klimaneutral, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi, nedbringe mængden af affald og sikre, at frontløberes præstationer inden for bæredygtighed gradvist bliver normen. Den bør indeholde bestemmelser om fastsættelse af nye krav til miljøvenligt design for at forbedre produkternes holdbarhed, genbrugsmuligheder, opgraderingsmuligheder, genanvendelsesmuligheder og reparationsmuligheder, forbedre mulighederne for renovering og vedligeholdelse, håndtere forekomsten af farlige kemikalier i produkter, øge deres energi- og ressourceeffektivitet, reducere deres forventede produktion af affaldsmaterialer og øge det genanvendte indhold i produkter, samtidig med at deres ydeevne og sikkerhed sikres, hvilket muliggør genfremstilling og højkvalitetsgenanvendelse og nedbringer CO2-fodaftryk og miljøaftryk.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 5 a (ny)
(5a)  Praksisser, som gør produkter forældede eller ikkefunktionelle for tidligt, påvirker forbrugerne negativt og har en negativ indvirkning på miljøet på grund af den øgede materialeanvendelse i vores økonomi. For at sikre, at produkter har en lang levetid for forbrugerne, for at reducere affaldsproduktionen og for at bidrage til bæredygtigt forbrug, bør denne forordning imødegå sådanne praksisser, navnlig når de er et resultat af fabrikanternes designvalg, når softwareopdateringer eller tilbehør ikke leveres inden for et passende tidsrum, eller når et produkts funktionalitet er begrænset, når forbrugerne anvender forbrugsvarer, reservedele eller tilbehør, der ikke leveres af den oprindelige fabrikant. Da reparationsmuligheder er en hjørnesten i en lang levetid for produkter, bør forordningen også sikre, at adskillelse af nøglekomponenter ikke forhindres, og at adgangen til reparationsoplysninger og reservedele ikke er begrænset til autoriserede reparatører.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Europa-Parlamentet bifaldt i sin beslutning af 25. november 2020 "På vej mod et mere bæredygtigt indre marked for virksomheder og forbrugere"30 fremme af holdbare produkter, der er lettere at reparere, genbruge og genanvende. I sin rapport om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi, der blev vedtaget den 16. februar 202131, godkendte Europa-Parlamentet endvidere den dagsorden, som Kommissionen havde fremlagt i handlingsplanen for den cirkulære økonomi, og fandt, at omstillingen til en cirkulær økonomi kan levere løsninger til at håndtere de nuværende miljømæssige udfordringer og den økonomiske krise, som covid-19-pandemien har medført. I sine konklusioner "hen imod en cirkulær og grøn genopretning", der blev vedtaget den 11. december 202032, glædede Rådet sig endvidere over Kommissionens bebudede hensigt om at forelægge lovgivningsforslag til en omfattende og integreret politisk ramme for bæredygtige produkter, der fremmer klimaneutralitet, energi- og ressourceeffektivitet og en ugiftig cirkulær økonomi, beskytter folkesundheden og biodiversiteten samt styrker og beskytter forbrugere og offentlige indkøbere.
(6)  Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 25. november 2020 "På vej mod et mere bæredygtigt indre marked for virksomheder og forbrugere30 til fastlæggelse af en korrekt ramme for at sikre fremstillingen af holdbare produkter, der er lettere at reparere, genbruge og genanvende, samtidig med at forbrugerne gives øgede rettigheder, bl.a. gennem oplysningskrav og længere lovbestemte garantiperioder. I sin betænkning om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi, der blev vedtaget den 16. februar 202131, understregede Europa-Parlamentet, at bæredygtige, cirkulære, sikre og giftfri produkter og materialer bør være reglen og ikke undtagelsen på EU-markedet og bør anses for at være det normale valg, som er attraktivt, prismæssigt overkommeligt og tilgængeligt for alle forbrugere. Europa-Parlamentet opfordrede også til, at Unionen skulle fastsætte bindende mål for en betydelig reduktion af Unionens materiale- og forbrugsfodaftryk. Parlamentet mente, at omstillingen til en cirkulær økonomi kan levere løsninger til at håndtere de aktuelle miljømæssige udfordringer og den økonomiske krise, som covid-19-pandemien har medført. I sine konklusioner "Hen imod en cirkulær og grøn genopretning", der blev vedtaget den 11. december 202032, glædede Rådet sig endvidere over Kommissionens bebudede hensigt om at forelægge lovgivningsforslag til en omfattende og integreret politisk ramme for bæredygtige produkter, der fremmer klimaneutralitet, energi- og ressourceeffektivitet og en giftfri cirkulær økonomi, beskytter folkesundheden og biodiversiteten samt styrker og beskytter forbrugere og offentlige indkøbere.
__________________
__________________
30 P9_TA(2020)0318.
30 P9_TA(2020)0318.
31 P9_TA(2021)0040.
31 P9_TA(2021)0040.
32 13852/20.
32 13852/20.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Denne forordning bør også bidrage til at nå Unionens bredere miljømål. Det 8. miljøhandlingsprogram38 forankrer Unionens mål om at holde sig inden for klodens begrænsninger i en retlig ramme og fastlægger grundforudsætninger for at nå de prioriterede mål, herunder overgangen til en giftfri cirkulær økonomi. I den europæiske grønne pagt opfordres Unionen også til bedre at overvåge, rapportere, forebygge og afhjælpe forurening af luft, vand, jord og forbrugerprodukter. Dette betyder, at kemikalier, materialer og produkter skal være sikre og bæredygtige som muligt i udformningen og i løbet af deres livscyklus, hvilket fører til ugiftige materialecyklusser39. Desuden anerkender både den europæiske grønne pagt og handlingsplanen for den cirkulære økonomi, at Unionens indre marked er en kritisk masse, der kan påvirke globale standarder for produkters bæredygtighed og produktdesign. Denne forordning bør derfor spille en væsentlig rolle med hensyn til at nå flere af de mål, der er fastsat i De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling "Ansvarligt forbrug og produktion"40, både inden for og uden for Unionen.
(8)  Denne forordning bør også bidrage til at nå Unionens bredere miljømål. Det 8. miljøhandlingsprogram38 forankrer Unionens mål om at holde sig inden for klodens begrænsninger i en retlig ramme og fastlægger grundforudsætninger for at nå de prioriterede mål, herunder overgangen til en giftfri cirkulær økonomi. I den europæiske grønne pagt opfordres Unionen også til bedre at overvåge, rapportere om, forebygge og afhjælpe forurening af luft, vand, jord og forbrugerprodukter. Dette betyder, at kemikalier, materialer og produkter skal være eller blive sikre og bæredygtige i deres udformning og i løbet af deres livscyklus, hvilket fører til giftfri materialecyklusser39. Desuden anerkendes det både i den europæiske grønne pagt og i handlingsplanen for den cirkulære økonomi, at Unionens indre marked udgør en kritisk masse, der kan påvirke globale standarder for produkters bæredygtighed og produktdesign. Denne forordning bør derfor spille en væsentlig rolle med hensyn til at nå flere af de mål, der er fastsat i De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling "Ansvarligt forbrug og produktion"40, både i og uden for Unionen.
__________________
__________________
38Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/... af... om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 [tilføj reference ved offentliggørelse i EUT — trepartsaftale af 2. december 2021].
38 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/... af... om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 [tilføj reference ved offentliggørelse i EUT – trepartsaftale af 2. december 2021].
39Som fastsat i EU's handlingsplan mod nulforurening for luft, vand og jord (COM(2021) 400 final) og kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje (COM(2020) 667 final), hvori der opfordres til at tilslutte sig målene om nulforurening i produktion og forbrug.
39 Som fastsat i EU's handlingsplan mod nulforurening for luft, vand og jord (COM(2021)0400) og kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje (COM(2020)0667), hvori der opfordres til at tilslutte sig målene om nulforurening i produktion og forbrug.
40Herunder navnlig målene under verdensmål 12 ("ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion").
40 Herunder navnlig delmålene under verdensmål 12 ("Ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion").
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 12 a (ny)
(12a)  Genbrugssektoren spiller en særlig rolle med hensyn til at fremme bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug, bl.a. i udviklingen af nye cirkulære forretningsmodeller. På grund af de særlige forhold i denne sektor, som er baseret på at forlænge et produkts levetid og undgå, at det bliver til affald, bør brugte produkter, navnlig produkter, der moderniseres eller repareres, og som har oprindelse i Unionen, ikke betragtes som nye produkter, der bringes i omsætning eller tages i brug, og bør derfor ikke skulle opfylde kravene til miljøvenligt design. Brugte produkter, der importeres fra tredjelande, bør opfylde kravene til miljøvenligt design, men det bør være muligt at undtage dem, forudsat at visse betingelser er opfyldt.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  For at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed og sikre produkternes frie bevægelighed i det indre marked bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte krav til miljøvenligt design. Disse krav til miljøvenligt design bør i princippet gælde for specifikke produktgrupper såsom vaskemaskiner eller vaskemaskiner og vaske/tørremaskiner. For at gøre kravene til miljøvenligt design så effektive som muligt og for effektivt at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed bør det også være muligt at fastsætte ét eller flere horisontale krav til miljøvenligt design for en bredere vifte af produktgrupper såsom elektroniske apparater eller tekstiler. Der bør fastsættes horisontale krav til miljøvenligt design, hvis de tekniske ligheder mellem produktgrupperne gør det muligt at forbedre deres miljømæssige bæredygtighed på grundlag af de samme krav.
(13)  For at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed og sikre produkternes frie bevægelighed på det indre marked bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte krav til miljøvenligt design. Disse krav til miljøvenligt design bør i princippet gælde for specifikke produktgrupper såsom vaskemaskiner eller vaskemaskiner og vaske/tørremaskiner. For at gøre kravene til miljøvenligt design så effektive som muligt og for effektivt at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed bør det også være muligt at fastsætte ét eller flere horisontale krav til miljøvenligt design for en bredere vifte af produktgrupper såsom elektroniske apparater eller tekstiler. Der bør fastsættes horisontale krav til miljøvenligt design, hvis de tekniske ligheder mellem produktgrupperne gør det muligt at forbedre deres miljømæssige bæredygtighed på grundlag af de samme krav. Det er vigtigt, at der udvikles horisontale krav, navnlig vedrørende holdbarhed og reparationsmuligheder. De erhvervsdrivende bør have tilstrækkelig tid til at tilpasse sig nye krav til miljøvenligt design. Disse horisontale krav bør tage hensyn til potentielle miljøfordele, der udspringer af brugen af en universaloplader til flere produkter. Derfor bør der stilles krav om, at produktgrupper med tekniske ligheder udstyres med universalopladere.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  For at gøre det muligt for Kommissionen at fastsætte krav, der er relevante for de omfattede produktgrupper, bør kravene til miljøvenligt design omfatte krav til ydeevne og oplysninger. Disse krav bør anvendes til at forbedre aspekter vedrørende produkter, der er relevante for miljømæssig bæredygtighed, såsom energieffektivitet, holdbarhed, reparationsmuligheder og CO2-fodaftryk og miljøaftryk. Kravene til miljøvenligt design bør være gennemsigtige, objektive, forholdsmæssige og i overensstemmelse med internationale handelsregler.
(14)  For at gøre det muligt for Kommissionen at fastsætte krav, der er relevante for de omfattede produktgrupper, bør kravene til miljøvenligt design omfatte krav til ydeevne og oplysninger. Disse krav bør anvendes til at forbedre relevante produktaspekter vedrørende miljømæssig bæredygtighed, såsom energieffektivitet, holdbarhed, reparationsmuligheder, genanvendelsesmuligheder, genbrugsmuligheder og CO2-fodaftryk og miljøaftryk. Kravene til miljøvenligt design bør være gennemsigtige, objektive, forholdsmæssige og i overensstemmelse med internationale handelsregler. Disse krav bør også baseres på de produktparametre, der er omhandlet i bilag I, og ved fastsættelsen af dem bør Kommissionen tage hensyn til Unionens mål på klima-, miljø- og biodiversitets-, energieffektivitets- og ressourcesikkerhedsområdet. Sådanne krav bør bidrage til at mindske Unionens miljø-, materiale- og forbrugsfodaftryk for så hurtigt som muligt at bringe dem inden for klodens begrænsninger.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  Når Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt om fastsættelse af krav til miljøvenligt design for en given produktgruppe, bør medlemsstaterne for at sikre, at det indre marked fungerer, ikke længere have mulighed for at fastsætte nationale krav til ydeevne på grundlag af produktparametre, der er omfattet af sådanne i den delegerede retsakt fastsatte ydeevnekrav, og ikke længere have mulighed for at fastsætte nationale oplysningskrav på grundlag af produktparametre, der er omfattet af sådanne i den delegerede retsakt fastsatte oplysningskrav. For at sikre at det indre marked fungerer, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at fastsætte, at der ikke er behov for krav til miljøvenligt design i form af ydeevnekrav og/eller i form af oplysningskrav i forbindelse med en specifik produktparameter.
(15)  Når Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt om fastsættelse af krav til miljøvenligt design for en given produktgruppe, bør medlemsstaterne for at sikre, at det indre marked fungerer, ikke længere have mulighed for at fastsætte nationale krav til ydeevne på grundlag af produktparametre, der er omfattet af sådanne i den delegerede retsakt fastsatte ydeevnekrav, og ikke længere have mulighed for at fastsætte nationale oplysningskrav på grundlag af produktparametre, der er omfattet af sådanne i den delegerede retsakt fastsatte oplysningskrav. For at sikre at det indre marked fungerer, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at fastsætte, at der ikke er behov for krav til miljøvenligt design i form af ydeevnekrav og/eller i form af oplysningskrav i forbindelse med en specifik produktparameter. Det er vigtigt, at Kommissionen behørigt begrunder sin beslutning, når den beslutter ikke at fastsætte ydeevne- eller oplysningskrav.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  For at undgå dobbeltarbejde og regelbyrde bør der sikres overensstemmelse mellem denne forordning og de krav, der er fastsat i eller følger af anden EU-lovgivning, navnlig produkt-, kemikalie- og affaldslovgivningen51. Eksistensen af beføjelser i henhold til anden EU-lovgivning til at fastsætte krav med samme eller lignende virkninger som kravene i denne forordning begrænser imidlertid ikke beføjelserne i denne forordning, medmindre det er specificeret i denne forordning.
(17)  Der bør sikres overensstemmelse mellem denne forordning og de krav, der er fastsat i eller følger af anden EU-lovgivning, navnlig produkt-, kemikalie-, emballage- og affaldslovgivningen51. Eksistensen af beføjelser i henhold til anden EU-lovgivning til at fastsætte krav med samme eller lignende virkninger som kravene i denne forordning begrænser imidlertid ikke beføjelserne i denne forordning, medmindre det er specificeret i denne forordning.
__________________
__________________
51Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelse af pakken om cirkulær økonomi — løsningsmodeller vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen (COM(2018) 32 final).
51 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelse af pakken om cirkulær økonomi – løsningsmodeller vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen (COM(2018)0032).
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 19
(19)  For at tage hensyn til produktmangfoldigheden bør Kommissionen udvælge metoder til at vurdere fastsættelsen af kravene til miljøvenligt design og i givet fald videreudvikle dem på grundlag af produktets art, dets mest relevante aspekter og dets virkninger i løbet af dets livscyklus. I den forbindelse bør Kommissionen tage hensyn til sine erfaringer med at vurdere fastsættelsen af krav i henhold til direktiv 2009/125/EF og de fortsatte bestræbelser på at udvikle og forbedre videnskabeligt baserede vurderingsværktøjer såsom ajourføringen af metoden for miljøvenligt design af energirelaterede produkter og metoden vedrørende produkters miljøaftryk, der er fastsat i Kommissionens henstilling (EU) 2021/227956, herunder for så vidt angår midlertidig CO2-lagring, samt internationale og europæiske standardiseringsorganisationers udvikling af standarder, herunder om energirelaterede produkters materialeeffektivitet. Med udgangspunkt i disse værktøjer og ved hjælp af målrettede undersøgelser, når det er nødvendigt, bør Kommissionen yderligere styrke aspekter vedrørende cirkularitet (såsom holdbarhed, reparationsmuligheder, herunder bedømmelse af reparationsmuligheder, identifikation af kemikalier, der hindrer genbrug og genanvendelse) i forbindelse med vurderingen af produkter og udarbejdelsen af krav til miljøvenligt design og bør udvikle nye metoder eller værktøjer, hvor det er relevant. Der kan også være behov for nye tilgange til udarbejdelse af obligatoriske kriterier for offentlige indkøb og forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter.
(19)  For at tage hensyn til produktmangfoldigheden bør Kommissionen udvælge metoder til at vurdere fastsættelsen af kravene til miljøvenligt design og i givet fald videreudvikle dem på grundlag af produktets art, dets mest relevante aspekter og dets virkninger i løbet af dets livscyklus. I den forbindelse bør Kommissionen tage hensyn til sine erfaringer med at vurdere fastsættelsen af krav i henhold til direktiv 2009/125/EF og de fortsatte bestræbelser på at udvikle og forbedre videnskabeligt baserede vurderingsværktøjer såsom ajourføringen af metoden for miljøvenligt design af energirelaterede produkter og metoden vedrørende produkters miljøaftryk, der er fastsat i Kommissionens henstilling (EU) 2021/227956, herunder for så vidt angår midlertidig CO2-lagring, samt internationale og europæiske standardiseringsorganisationers udvikling af standarder, herunder om energirelaterede produkters materialeeffektivitet og elektroindustriområdet. Med udgangspunkt i disse værktøjer og ved hjælp af målrettede undersøgelser, når det er nødvendigt, bør Kommissionen yderligere styrke aspekter vedrørende cirkularitet (såsom holdbarhed, reparationsmuligheder, herunder scoring af reparationsmuligheder, genanvendelsesmuligheder, genbrugsmuligheder, identifikation af kemikalier, der hindrer genbrug og genanvendelse) i forbindelse med vurderingen af produkter i overensstemmelse med en livscyklustilgang med henblik på udarbejdelsen af krav til miljøvenligt design og bør udvikle nye metoder eller værktøjer, hvor det er relevant. Der kan også være behov for nye tilgange til udarbejdelse af obligatoriske kriterier for offentlige indkøb og forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter.
__________________
__________________
56Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279 af 15. december 2021 om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.
56Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279 af 15. december 2021 om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 20
(20)  Ydeevnekrav bør vedrøre en udvalgt produktparameter, der er relevant for det pågældende produkt, for hvilket der er identificeret potentiale for at forbedre den miljømæssige bæredygtighed. Sådanne krav kan omfatte minimums- eller maksimumsniveauer for ydeevne i forhold til produktparameteren, ikkekvantitative krav, der har til formål at forbedre ydeevnen i forhold til produktparameteren eller krav vedrørende et produkts funktionelle ydeevne for at sikre, at de valgte ydeevnekrav ikke har en negativ indvirkning på produktets evne til at udføre den funktion, som det er designet og markedsført til. Hvad angår minimums- eller maksimumsniveauer kan de f.eks. tage form af en begrænsning af energiforbruget i brugsfasen eller af mængden af et givet materiale, der indgår i produktet, et krav om minimumsmængder af genanvendt indhold eller en begrænsning af en specifik miljøindvirkningskategori eller en aggregering af alle relevante miljøindvirkninger. Forbud mod en specifik teknisk løsning, der er skadelig for produktets reparationsmuligheder, er et eksempel på et ikkekvantitativt krav. Ydeevnekravene vil blive anvendt til at sikre, at de produkter, der klarer sig dårligst, fjernes fra markedet, hvis dette er nødvendigt for at bidrage til forordningens mål om miljømæssig bæredygtighed.
(20)  Ydeevnekrav bør vedrøre en udvalgt produktparameter, der er relevant for det pågældende produkt, for hvilket der er identificeret potentiale for at forbedre den miljømæssige bæredygtighed. Sådanne krav kan omfatte minimums- eller maksimumsniveauer for ydeevne i forhold til produktparameteren, ikkekvantitative krav, der har til formål at forbedre ydeevnen i forhold til produktparameteren eller krav vedrørende et produkts funktionelle ydeevne for at sikre, at de valgte ydeevnekrav ikke har en negativ indvirkning på produktets evne til at udføre den funktion, som det er designet og markedsført til. Hvad angår minimums- eller maksimumsniveauer kan de f.eks. tage form af en begrænsning af energiforbruget i brugsfasen eller af mængden af et givet materiale, der indgår i produktet, et krav om minimumsmængder af genanvendt indhold, under hensyntagen til tilgængeligheden af genanvendelsesmaterialer, eller en begrænsning af en specifik miljøindvirkningskategori eller en aggregering af alle relevante miljøindvirkninger. Forbud mod en specifik teknisk løsning, der er skadelig for produktets reparationsmuligheder, er et eksempel på et ikkekvantitativt krav. Ydeevnekravene vil blive anvendt til at sikre, at de produkter, der klarer sig dårligst, fjernes fra markedet og til gradvist at gå over til de produkter, der klarer sig bedst, hvis dette er nødvendigt for at bidrage til forordningens mål om miljømæssig bæredygtighed. Denne forordning bør også tage hensyn til anvendelsen af fornyelige materialer fra bæredygtige kilder i produkter og sætte ind over for frigivelse af nano- og mikroplast i naturen.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 22
(22)  Kemisk sikkerhed er et anerkendt element i produkters bæredygtighed. Det er baseret på kemikaliers iboende sundheds- eller miljørisici i kombination med specifik eller generisk eksponering og er omfattet af kemikalielovgivningen, såsom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/200458, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/200659, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/200960, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF62. Denne forordning bør ikke gøre det muligt at begrænse stoffer baseret på kemisk sikkerhed, som det er tilfældet i henhold til anden EU-lovgivning. På samme måde bør denne forordning ikke gøre det muligt at begrænse stoffer af hensyn til fødevaresikkerheden. EU-lovgivningen om kemikalier og fødevarer giver imidlertid ikke mulighed for gennem begrænsninger af visse stoffer at håndtere indvirkninger på bæredygtighed, der ikke vedrører kemisk sikkerhed eller fødevaresikkerhed. For at overvinde denne begrænsning bør denne forordning på visse betingelser tillade begrænsning, primært af andre årsager end kemisk sikkerhed eller fødevaresikkerhed, af stoffer, der er til stede i produkter eller anvendes i deres fremstillingsprocesser, og som har en negativ indvirkning på produkternes bæredygtighed. Denne forordning bør heller ikke føre til overlapning eller erstatning af begrænsninger for stoffer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU63, som har til formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet, herunder miljørigtig nyttiggørelse og bortskaffelse af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr.
(22)  Kemisk sikkerhed er et anerkendt element i produkters bæredygtighed. Den er baseret på kemikaliers iboende sundheds- eller miljørisici i kombination med specifik eller generisk eksponering og er omfattet af kemikalielovgivningen, såsom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/200458, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/200659, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/200960, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/74561 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF62. Denne forordning bør ikke gøre det muligt at begrænse stoffer baseret på kemisk sikkerhed, som det er tilfældet i henhold til anden EU-lovgivning, medmindre der er en uacceptabel risiko for menneskers sundhed eller miljøet som følge af anvendelsen af et stof, der er til stede i produktet eller produktkomponenten, når det/den markedsføres, eller i de efterfølgende faser af dets/dens livscyklus. Denne forordning bør ikke gøre det muligt at begrænse stoffer af hensyn til fødevaresikkerheden. EU-lovgivningen om kemikalier og fødevarer giver imidlertid ikke mulighed for gennem begrænsninger af visse stoffer at håndtere indvirkninger på bæredygtighed, der ikke vedrører kemisk sikkerhed eller fødevaresikkerhed. For at overvinde denne begrænsning bør denne forordning på visse betingelser tillade begrænsning af stoffer, som er til stede i produkter, og som har en negativ indvirkning på produkternes bæredygtighed. Denne forordning bør komplementere, hvor det er nødvendigt, men ikke føre til overlapning med eller erstatning af begrænsninger for stoffer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU63, som har til formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet, herunder miljørigtig nyttiggørelse og bortskaffelse af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr.
__________________
__________________
58Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4).
58Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4).
59Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
59Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
60Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59).
60Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59).
61Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og om ophævelse af direktiv 98/79/EF og Kommissionens afgørelse 2010/227/EU (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 176).
61Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og om ophævelse af direktiv 98/79/EF og Kommissionens afgørelse 2010/227/EU (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 176).
62Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj (EUT L 170 af 30.6.2009, s. 1).
62Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj (EUT L 170 af 30.6.2009, s. 1).
63Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88).
63Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88).
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 23
(23)  For at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed bør oplysningskravene vedrøre en udvalgt produktparameter, der er relevant for produktaspektet, såsom produktets miljøaftryk eller dets holdbarhed. Det kan kræves, at fabrikanten stiller oplysninger om produktets ydeevne til rådighed i forhold til en udvalgt produktparameter eller andre oplysninger, der kan påvirke den måde, hvorpå produktet håndteres af andre parter end fabrikanten, for at forbedre ydeevnen i forhold til en sådan parameter. Sådanne oplysningskrav bør fastsættes enten som supplement til eller i stedet for ydeevnekrav for samme produktparameter, alt efter hvad der er relevant. Hvis en delegeret retsakt indeholder oplysningskrav, bør den angive metoden til at gøre de krævede oplysninger tilgængelige, f.eks. på et websted med fri adgang, produktpas eller produktmærkning. Oplysningskrav er nødvendige for at bevirke den adfærdsændring, der er nødvendig for at sikre, at målene om miljømæssig bæredygtighed i denne forordning nås. Ved at skabe et solidt grundlag for, at indkøbere og offentlige myndigheder kan sammenligne produkter på grundlag af deres miljømæssige bæredygtighed, forventes oplysningskravene at få forbrugerne og de offentlige myndigheder til at træffe mere bæredygtige valg.
(23)  For at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed bør oplysningskravene vedrøre en udvalgt produktparameter, der er relevant for produktaspektet, såsom produktets miljø- og CO2-fodaftryk og dets holdbarhed. Det bør kræves, at fabrikanten stiller oplysninger om produktets ydeevne til rådighed i forhold til en udvalgt produktparameter eller andre oplysninger, der kan påvirke den måde, hvorpå produktet håndteres af andre parter end fabrikanten, for at forbedre ydeevnen i forhold til en sådan parameter. Sådanne oplysningskrav bør fastsættes enten som supplement til eller i stedet for ydeevnekrav for samme produktparameter, alt efter hvad der er relevant. Det er vigtigt, at Kommissionen behørigt begrunder sin beslutning om kun at fastsætte oplysningskrav i stedet for ydeevnekrav. Hvis en delegeret retsakt indeholder oplysningskrav, bør den angive metoden til at gøre de krævede oplysninger let tilgængelige, f.eks. på et websted med fri adgang, produktpas eller produktmærkning. Væsentlige oplysninger om slutbrugernes sundhed, sikkerhed og rettigheder bør altid gives til forbrugerne ved hjælp af fysiske midler og være tilgængelige via en databærer, der er indeholdt i produktet. Oplysningskrav er nødvendige for at bevirke den adfærdsændring, der er nødvendig for at sikre, at målene om miljømæssig bæredygtighed i denne forordning nås. Forbrugeren bør forud for køb af produktet gives oplysninger, som er relevante for en informeret købsbeslutning. Ved at skabe et solidt grundlag for, at indkøbere og offentlige myndigheder kan sammenligne produkter på grundlag af deres miljømæssige bæredygtighed, forventes oplysningskravene at få forbrugerne og de offentlige myndigheder til at træffe mere bæredygtige valg.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 24
(24)  Hvis delegerede retsakter omfatter oplysningskrav, kan de desuden fastsætte ydeevneklasser i forbindelse med en eller flere relevante produktparametre for at lette sammenligningen mellem produkter på grundlag af denne parameter. Ydeevneklasser bør gøre det muligt at differentiere produkter på grundlag af deres relative bæredygtighed og kan anvendes af både forbrugere og offentlige myndigheder. De har som sådan til formål at lede markedet i retning af mere bæredygtige produkter.
(24)  Hvis delegerede retsakter omfatter oplysningskrav, kan de desuden fastsætte ydeevneklasser i forbindelse med en eller flere relevante produktparametre for at lette sammenligningen mellem produkter på grundlag af denne parameter. Ydeevneklasser bør gøre det muligt at differentiere produkter på grundlag af deres relative bæredygtighed og kan anvendes af både forbrugere og offentlige myndigheder. De har som sådan til formål at lede markedet i retning af mere bæredygtige produkter uden at kompromittere funktionsevnen. Da oplysningskrav vedrørende produkters holdbarhed og reparationsmuligheder spiller en central rolle for forbrugere, der engagerer sig i bæredygtige forbrugsmønstre, bør denne forordning gøre det muligt at fastsætte en score for reparationsmuligheder.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 26
(26)  Oplysningskravene i denne forordning bør omfatte kravet om at stille et produktpas til rådighed. Produktpasset er et vigtigt redskab til at stille oplysninger til rådighed for aktører i hele værdikæden, og tilgængeligheden af et produktpas bør i væsentlig grad forbedre et produkts end-to-end-sporbarhed i hele værdikæden. Produktpasset bør bl.a. hjælpe forbrugerne med at træffe informerede valg ved at forbedre deres adgang til for dem relevant produktinformation, gøre det muligt for erhvervsdrivende og andre aktører i værdikæden såsom reparatører eller genvindingsvirksomheder at få adgang til relevante oplysninger og sætte de kompetente nationale myndigheder i stand til at udføre deres opgaver. Med henblik herpå bør produktpasset ikke erstatte, men supplere ikke-digitale former for overførsel af oplysninger, såsom oplysninger i produktvejledningen eller på et mærke. Det bør desuden være muligt at anvende produktpasset til oplysninger om andre aspekter vedrørende bæredygtighed, der gælder for den relevante produktgruppe i henhold til anden EU-lovgivning.
(26)  Oplysningskravene i denne forordning bør omfatte kravet om at stille et produktpas til rådighed. Produktpasset er et vigtigt redskab til at stille oplysninger til rådighed for aktører i hele værdikæden, og tilgængeligheden af et produktpas bør i væsentlig grad forbedre et produkts end-to-end-sporbarhed i hele værdikæden. Produktpasset bør bl.a. hjælpe forbrugerne med at træffe informerede valg ved at forbedre deres adgang til relevante produkter, gøre det muligt for erhvervsdrivende og andre aktører i værdikæden såsom professionelle reparatører, selvstændige erhvervsdrivende, renoveringsvirksomheder eller genvindingsvirksomheder at få adgang til relevante oplysninger og sætte de kompetente nationale myndigheder i stand til at udføre deres opgaver, uden at beskyttelsen af fortrolige forretningsoplysninger bringes i fare. Med henblik herpå bør produktpasset ikke erstatte, men supplere ikke-digitale former for overførsel af oplysninger, såsom oplysninger i produktvejledningen eller på mærket. Det bør desuden være muligt at anvende produktpasset til oplysninger om andre aspekter vedrørende bæredygtighed, der gælder for den relevante produktgruppe i henhold til anden EU-lovgivning.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 27
(27)  For at tage hensyn til produktets art og marked bør de oplysninger, der skal indgå i produktpasset, undersøges nøje fra sag til sag ved udarbejdelsen af produktspecifikke regler. For at optimere adgangen til de deraf følgende oplysninger og samtidig beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder er det nødvendigt at udforme og gennemføre produktpasset på en måde, der giver differentieret adgang til de oplysninger, der indgår i produktpasset, afhængigt af typen af oplysninger og typen af interessenter. For at undgå omkostninger for virksomheder og offentligheden, som ikke står i rimeligt forhold til de bredere fordele, bør produktpasset ligeledes være specifikt for produktet, partiet eller produktmodellen, afhængigt af f.eks. værdikædens kompleksitet og de pågældende produkters størrelse, art eller virkninger.
(27)  For at tage hensyn til produktets art og marked bør de oplysninger, der skal indgå i produktpasset, undersøges nøje fra sag til sag ved udarbejdelsen af produktspecifikke regler, idet der tages hensyn til tilfælde med unikke produkter og beskyttelse af fortrolige forretningsoplysninger. For at optimere adgangen til de deraf følgende oplysninger og samtidig beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder er det nødvendigt at udforme og gennemføre produktpasset på en måde, der giver differentieret adgang til de oplysninger, der indgår i produktpasset, afhængigt af typen af oplysninger og typen af interessenter. For at undgå omkostninger for virksomheder og offentligheden, som ikke står i rimeligt forhold til de bredere fordele, bør produktpasset ligeledes være specifikt for produktet, partiet eller produktmodellen, afhængigt af f.eks. værdikædens kompleksitet og de pågældende produkters størrelse, art eller virkninger. Produktpasset bør som minimum være tilgængeligt i et konkret produkts forventede levetid, men med en tilstrækkelig margen til at sikre, at produktpasset er tilgængeligt i tilfælde, hvor produktet holder længere end forventet.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 28
(28)  For at sikre interoperabilitet bør typerne af tilladte databærere præciseres. Af samme grund bør databæreren og den entydige produktidentifikator frigives i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder. Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 TEUF med henblik på at ændre denne forordning ved at erstatte eller tilføje standarder, ud fra hvilke databæreren og de entydige identifikatorer kan frigives, i lyset af den tekniske eller videnskabelige udvikling. Dette skulle sikre, at oplysningerne i produktpasset kan registreres og overføres af alle erhvervsdrivende, samt sikre, at den entydige identifikator er kompatibel med eksterne komponenter såsom scanningsudstyr.
(28)  For at sikre interoperabilitet bør typerne af tilladte databærere præciseres. Af samme grund bør databæreren og den entydige produktidentifikator frigives i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder. Dataene bør kunne overføres gennem et åbent, interoperabelt dataudvekslingsnet uden leverandørfastlåsning. Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 TEUF med henblik på at ændre denne forordning ved at erstatte eller tilføje standarder, ud fra hvilke databæreren og de entydige identifikatorer kan frigives, i lyset af den tekniske eller videnskabelige udvikling. Dette skulle sikre, at oplysningerne i produktpasset kan registreres og overføres af alle erhvervsdrivende, samt sikre, at den entydige identifikator er kompatibel med eksterne komponenter såsom scanningsudstyr.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 29
(29)  For ikke unødigt at forsinke fastlæggelsen af andre krav til miljøvenligt design end til produktpasset eller for at sikre, at produktpas kan gennemføres effektivt, bør Kommissionen have mulighed for at undtage produktgrupper fra kravene til produktpas, hvis der ikke foreligger tekniske specifikationer i forbindelse med de væsentlige krav til produktpassets tekniske udformning og funktion. For at undgå unødvendige administrative byrder for erhvervsdrivende bør Kommissionen ligeledes have mulighed for at undtage produktgrupper fra kravene til produktpas, hvis anden EU-lovgivning allerede omfatter et system til digital levering af produktoplysninger, der gør det muligt for aktører i hele værdikæden at få adgang til relevante produktoplysninger og lette de kompetente nationale myndigheders kontrol af produktoverensstemmelse. Disse undtagelser bør regelmæssigt tages op til revision under hensyntagen til yderligere tilgængelighed af tekniske specifikationer.
(29)  For ikke unødigt at forsinke fastlæggelsen af andre krav til miljøvenligt design end til produktpasset eller for at sikre, at produktpas kan gennemføres effektivt, bør Kommissionen have mulighed for at undtage produktgrupper fra kravene til produktpas, hvis der ikke foreligger tekniske specifikationer i forbindelse med de væsentlige krav til produktpassets tekniske udformning og funktion. For at undgå unødvendige administrative byrder for erhvervsdrivende bør Kommissionen ligeledes have mulighed for undtagelsesvist at undtage produktgrupper fra kravene til produktpas, hvis anden EU-lovgivning allerede omfatter et system til digital levering af produktoplysninger, der gør det muligt for aktører i hele værdikæden at få adgang til relevante produktoplysninger og lette de kompetente nationale myndigheders kontrol af produktoverensstemmelse. Disse undtagelser bør regelmæssigt tages op til revision under hensyntagen til yderligere tilgængelighed af tekniske specifikationer og ophøre, når det er muligt.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 33
(33)  For at sikre en effektiv indførelse af produktpasset bør den tekniske udformning, datakravene og anvendelsen af produktpasset overholde en række væsentlige tekniske krav. Sådanne krav bør danne grundlag for en konsekvent anvendelse af produktpasset på tværs af sektorer. Der bør fastsættes tekniske specifikationer for at sikre en effektiv gennemførelse af disse væsentlige krav, enten i form af harmoniserede standarder, hvortil der henvises i EU-Tidende, eller, som en alternativ mulighed, fælles specifikationer vedtaget af Kommissionen. Den tekniske udformning bør sikre, at produktpasset giver adgang til data på en sikker måde under overholdelse af reglerne om privatlivets fred. Det digitale produktpas vil blive udviklet i en åben dialog med internationale partnere for at tage hensyn til deres synspunkter ved udviklingen af de tekniske specifikationer og sikre, at specifikationerne bidrager til at fjerne handelshindringer for grønnere produkter og lavere omkostninger til bæredygtige investeringer, markedsføring og overholdelse. Tekniske specifikationer og krav vedrørende sporbarhed i hele værdikæden bør med henblik på at muliggøre deres effektive gennemførelse så vidt muligt udvikles på grundlag af en konsensusbaseret tilgang og inddragelse, accept og effektivt samarbejde mellem en række forskellige aktører, herunder standardiseringsorganer, erhvervssammenslutninger, forbrugerorganisationer, eksperter, ngo'er og internationale partnere, herunder udviklingsøkonomier.
(33)  For at sikre en effektiv indførelse af produktpasset bør den tekniske udformning, datakravene og anvendelsen af produktpasset overholde en række væsentlige tekniske krav. Sådanne krav bør danne grundlag for en ensartet anvendelse af produktpasset på tværs af sektorer. Der bør fastsættes tekniske specifikationer for at sikre en effektiv gennemførelse af disse væsentlige krav, enten i form af harmoniserede standarder, der gengives i EU-Tidende, eller, som en alternativ mulighed, fælles specifikationer vedtaget af Kommissionen. Den tekniske udformning bør sikre, at produktpasset giver adgang til data på en sikker måde under overholdelse af reglerne om privatlivets fred. Det digitale produktpas vil blive udviklet i en åben dialog med internationale partnere for at tage hensyn til deres synspunkter ved udviklingen af de tekniske specifikationer og sikre, at specifikationerne bidrager til at fjerne handelshindringer for grønnere produkter med længere levetid og cirkularitet, lavere omkostninger til bæredygtige investeringer, markedsføring og overholdelse og understøtter innovation. Tekniske specifikationer og krav vedrørende sporbarhed i hele værdikæden bør med henblik på at muliggøre deres effektive gennemførelse så vidt muligt udvikles på grundlag af en konsensusbaseret tilgang og inddragelse, accept og effektivt samarbejde mellem en række forskellige aktører, herunder standardiseringsorganer, erhvervssammenslutninger, startupvirksomheder, forbrugerorganisationer, eksperter, NGO'er og internationale partnere, herunder udviklingsøkonomier.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 35
(35)  Enhver behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning bør overholde de gældende regler om beskyttelse af personoplysninger. Medlemsstaternes kompetente nationale myndigheders behandling af personoplysninger bør foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67966. Kommissionens behandling af personoplysninger bør foregå i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/172567.
(35)  Enhver behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning bør overholde de gældende regler om beskyttelse af personoplysninger. Medlemsstaternes kompetente nationale myndigheders behandling af personoplysninger bør foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67966, idet opmærksomheden navnlig rettes mod principperne om databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger. Kommissionens behandling af personoplysninger bør foregå i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/172567. Slutbrugernes personoplysninger bør ikke lagres i det digitale produktpas.
__________________
__________________
66Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
66Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
67Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
67Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 39
(39)  For at tilskynde forbrugerne til mere bæredygtige valg bør mærker, når de kræves i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til denne forordning, give oplysninger, der gør det muligt at foretage en effektiv sammenligning af produkter, f.eks. ved at angive ydeevneklasser. Navnlig for forbrugerne kan fysiske mærker være en yderligere informationskilde på salgsstedet. De kan give forbrugerne et hurtigt visuelt grundlag for at skelne mellem produkter på grundlag af deres ydeevne i forhold til en specifik produktparameter eller et sæt produktparametre. De bør, hvor det er relevant, også gøre det muligt at få adgang til yderligere oplysninger ved at angive specifikke referencer såsom webstedsadresser, dynamiske QR-koder, links til onlinemærker eller andre passende forbrugerorienterede midler. Kommissionen bør i den relevante delegerede retsakt fastsætte den mest effektive måde at vise sådanne mærker på, herunder i tilfælde af onlinesalg, under hensyntagen til konsekvenserne for kunder og erhvervsdrivende og de pågældende produkters karakteristika. Kommissionen kan også kræve, at mærket trykkes på produktets emballage.
(39)  For at tilskynde forbrugerne til bæredygtige valg bør mærker, når de kræves i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til denne forordning, give klare og let forståelige oplysninger, der gør det muligt at foretage en effektiv sammenligning af produkter, f.eks. ved at angive ydeevneklasser. Navnlig for forbrugerne kan fysiske mærker være en yderligere informationskilde på salgsstedet. De kan give forbrugerne et hurtigt visuelt grundlag for at skelne mellem produkter på grundlag af deres ydeevne i forhold til en specifik produktparameter eller et sæt produktparametre. De bør, hvor det er relevant, også gøre det muligt at få adgang til yderligere oplysninger ved at angive specifikke referencer såsom webstedsadresser, dynamiske QR-koder, links til onlinemærker eller andre passende forbrugerorienterede midler. Kommissionen bør i den relevante delegerede retsakt fastsætte den mest effektive måde at vise sådanne mærker på, herunder i tilfælde af onlinesalg, under hensyntagen til konsekvenserne for kunder og erhvervsdrivende og de pågældende produkters karakteristika. Kommissionen kan også kræve, at mærket trykkes på produktets emballage.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 41
(41)  Forbrugerne bør beskyttes mod vildledende oplysninger, der kan hæmme deres valg af mere bæredygtige produkter. Det bør derfor forbydes at bringe produkter, der er forsynet med et mærke, der er en efterligning af de i denne forordning omhandlede mærker, i omsætning.
(41)  Forbrugerne bør beskyttes mod vildledende oplysninger, der kan hæmme deres valg af mere bæredygtige produkter. Det bør derfor forbydes at bringe produkter, der er forsynet med et mærke med vildledende eller modstridende oplysninger, eller der er en efterligning af de i denne forordning omhandlede mærker, i omsætning. Det bør dog fortsat være muligt at afbilde et EU-miljømærke eller andre eksisterende type I-miljømærker som fastsat i forordning (EF) nr. 66/2010.
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 42
(42)  For at nå målene i den europæiske grønne pagt på den mest effektive måde og for at tackle de mest virkningsfulde produkter først bør Kommissionen foretage en prioritering af de produkter, der skal reguleres i henhold til denne forordning, og de krav, der vil gælde for dem. På grundlag af den proces, der følges ved prioritering i henhold til direktiv 2009/125/EF, bør Kommissionen vedtage en arbejdsplan, der dækker mindst tre år, og som indeholder en liste over produktgrupper, for hvilke den planlægger at vedtage delegerede retsakter, samt de produktaspekter, for hvilke den har til hensigt at vedtage delegerede retsakter med horisontal anvendelse. Kommissionen bør basere sin prioritering på et sæt kriterier, der navnlig vedrører de delegerede retsakters potentielle bidrag til EU's klima-, miljø- og energimål og deres potentiale til at forbedre de udvalgte produktaspekter uden uforholdsmæssigt store omkostninger for offentligheden og de erhvervsdrivende. I betragtning af deres betydning for opfyldelsen af EU's energimål bør arbejdsplanerne omfatte en passende andel af foranstaltninger vedrørende energirelaterede produkter. Medlemsstaterne og interessenterne bør også høres gennem forummet for miljøvenligt design. På grund af komplementariteten mellem denne forordning og forordning (EU) 2017/1369 for så vidt angår energirelaterede produkter bør tidsfristerne for arbejdsplanen i henhold til denne forordning og den, der er fastsat i artikel 15 i forordning (EU) 2017/1369, tilpasses.
(42)  For at nå målene i den europæiske grønne pagt på den mest effektive måde og for at tage fat på de mest virkningsfulde produkter først bør Kommissionen foretage en prioritering af de produkter, der skal reguleres i henhold til denne forordning, og de krav, der vil gælde for dem. På grundlag af den proces, der følges ved prioritering i henhold til direktiv 2009/125/EF, bør Kommissionen vedtage en arbejdsplan, der dækker mindst tre år, og som indeholder en liste over produktgrupper, for hvilke den planlægger at vedtage delegerede retsakter, samt de produktaspekter, for hvilke den har til hensigt at vedtage delegerede retsakter med horisontal anvendelse, og de anslåede tidsplaner for indførelsen heraf. Arbejdsplanen og opdateringer heraf bør være offentligt tilgængelige og forelægges Europa-Parlamentet, inden de vedtages. Kommissionen bør navnlig tage de produktgrupper, der er udpeget i denne forordning, i betragtning og basere sin prioritering på et sæt kriterier, der vedrører de delegerede retsakters bidrag til EU's klima-, miljø- og energimål og deres potentiale til at forbedre de udvalgte produktaspekter uden uforholdsmæssigt store omkostninger for offentligheden og de erhvervsdrivende. I betragtning af deres betydning for opfyldelsen af EU's energimål bør arbejdsplanerne omfatte en passende andel af foranstaltninger vedrørende energirelaterede produkter. Medlemsstaterne og interessenterne bør også høres gennem forummet for miljøvenligt design. På grund af komplementariteten mellem denne forordning og forordning (EU) 2017/1369 for så vidt angår energirelaterede produkter bør tidsfristerne for arbejdsplanen i henhold til denne forordning og den, der er fastsat i artikel 15 i forordning (EU) 2017/1369, tilpasses.
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 42 a (ny)
(42a)  Cementindustrien, som er en af de mest energi-, materiale- og kulstofintensive sektorer, er i øjeblikket ansvarlig for ca. 7 % af de globale emissioner og 4 % af EU's CO2-emissioner1a, hvilket gør den til en nøglesektor for tilpasning til Parisaftalen om klimaændringer og Unionens klimamål så hurtigt som muligt. Selv om byggevarer, herunder cement, skal være omfattet af [den kommende forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer, om ændring af forordning (EU) 2019/1020 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 305/2011 (2022/0094 COD)], er de fortsat omfattet af nærværende forordnings anvendelsesområde. For at undgå fravær af produktkrav, der er presserende nødvendige for at nå vores klima- og miljømål, bør et eventuelt fravær af passende ydeevne- og oplysningskrav for disse produkter i henhold til [den kommende forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer, om ændring af forordning (EU) 2019/1020 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 305/2011 (2022/0094 COD)] føre til, at de medtages i den næste arbejdsplan for denne forordning.
__________________
1a Dekarboniseringsmuligheder for cementindustrien, 31 378 EUR EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, ISBN 978-92-76-61599-6, doi: 10.2760/174037, JRC131246.
Ændring 29
Forslag til forordning
Betragtning 43
(43)  For så vidt angår byggevarer bør denne forordning kun fastsætte krav til slutprodukter, når de forpligtelser, der følger af [den reviderede byggevareforordning] og dens gennemførelse, ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde de mål om miljømæssig bæredygtighed, der forfølges med denne forordning. Desuden bør Kommissionen, når den udarbejder arbejdsplaner, tage hensyn til, at [den reviderede byggevareforordning] i forlængelse af den nuværende praksis for så vidt angår energirelaterede produkter, der også er byggevarer, vil give forrang til de bæredygtighedskrav, der er fastsat i nærværende forordning. Dette bør f.eks. være tilfældet for varmeanlæg, kedler, varmepumper, vand- og rumopvarmningsapparater, ventilatorer, køle- og ventilationssystemer og solcelleprodukter (undtagen indbyggede fotovoltaiske paneler). For disse produkter kan [den reviderede byggevareforordning] om nødvendigt gribe ind som supplement, navnlig i forbindelse med sikkerhedsaspekter, idet der også tages hensyn til anden EU-lovgivning om produkter, f.eks. om gasapparater, lavspænding og maskiner.
(43)  Kommissionen bør, når den udarbejder arbejdsplaner, tage hensyn til, at [den reviderede byggevareforordning] i forlængelse af den nuværende praksis for så vidt angår energirelaterede produkter, der også er byggevarer, vil give forrang til de bæredygtighedskrav, der er fastsat i nærværende forordning. Dette bør f.eks. være tilfældet for varmeanlæg, kedler, varmepumper, vand- og rumopvarmningsapparater, ventilatorer, køle- og ventilationssystemer og solcelleprodukter (undtagen indbyggede fotovoltaiske paneler). For disse produkter kan [den reviderede byggevareforordning] om nødvendigt komme ind som supplement, navnlig i forbindelse med sikkerhedsaspekter, idet der også tages hensyn til anden EU-lovgivning om produkter, f.eks. om gasapparater, lavspænding og maskiner.
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 44
(44)  For at tilskynde til selvregulering som et gyldigt alternativ til reguleringstilgange bør denne forordning i forlængelse af direktiv 2009/125/EF give industrien mulighed for at foreslå selvreguleringsforanstaltninger. Kommissionen bør vurdere de selvreguleringsforanstaltninger, som industrien har foreslået, sammen med de oplysninger og den dokumentation, som underskriverne har fremlagt, herunder i lyset af EU's internationale handelsforpligtelser og behovet for at sikre sammenhæng med EU-retten. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage og ajourføre en retsakt med en liste over de selvreguleringsforanstaltninger, der betragtes som gyldige alternativer til en delegeret retsakt om krav til miljøvenligt design. Det er også hensigtsmæssigt, f.eks. i lyset af den relevante markedsudvikling eller teknologiske udvikling inden for den pågældende produktgruppe, at Kommissionen kan anmode om en revideret udgave af selvreguleringsforanstaltningen, når det skønnes nødvendigt. Når en selvreguleringsforanstaltning er opført i en gennemførelsesretsakt, er der en berettiget forventning hos de erhvervsdrivende om, at Kommissionen ikke vil vedtage en delegeret retsakt om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design for denne specifikke produktgruppe. Det er imidlertid ikke udelukket, at Kommissionen kan vedtage horisontale krav til miljøvenligt design, der også gælder for produkter omfattet af en anerkendt selvreguleringsforanstaltning, vedrørende de produktaspekter, der ikke er omfattet af denne selvreguleringsforanstaltning. Hvis Kommissionen mener, at en selvreguleringsforanstaltning ikke længere opfylder kriterierne i denne forordning, bør den fjerne denne selvregulering fra gennemførelsesretsakten, som indeholder listen over anerkendte selvreguleringsforanstaltninger. Der kan derfor fastsættes krav til miljøvenligt design vedrørende de produktgrupper, der tidligere var omfattet af selvreguleringsforanstaltningen, i overensstemmelse med denne forordning.
(44)  For at tilskynde til selvregulering som et gyldigt alternativ til reguleringstilgange bør denne forordning i forlængelse af direktiv 2009/125/EF give industrien mulighed for at foreslå selvreguleringsforanstaltninger, når de pågældende produkter eller produktgrupper ikke er medtaget i arbejdsplanen for miljøvenligt design. Selvreguleringsforanstaltninger bør være i overensstemmelse med målene i denne forordning. Kommissionen bør vurdere de selvreguleringsforanstaltninger, som industrien har foreslået, sammen med de oplysninger og den dokumentation, som underskriverne har fremlagt, herunder i lyset af EU's internationale handelsforpligtelser og behovet for at sikre sammenhæng med EU-retten. Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage og ajourføre en retsakt med en liste over de selvreguleringsforanstaltninger, der betragtes som gyldige alternativer til en delegeret retsakt om krav til miljøvenligt design. Det er også hensigtsmæssigt, f.eks. i lyset af den relevante markedsudvikling eller teknologiske udvikling inden for den pågældende produktgruppe, at Kommissionen kan anmode om en revideret udgave af selvreguleringsforanstaltningen, når det skønnes nødvendigt. Når en selvreguleringsforanstaltning er opført i en delegeret retsakt, er der en berettiget forventning hos de erhvervsdrivende om, at Kommissionen ikke vil vedtage en delegeret retsakt om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design for denne specifikke produktgruppe. Det er imidlertid ikke udelukket, at Kommissionen kan vedtage horisontale krav til miljøvenligt design, der også gælder for produkter omfattet af en anerkendt selvreguleringsforanstaltning, vedrørende de produktaspekter, der ikke er omfattet af denne selvreguleringsforanstaltning. Hvis Kommissionen mener, at en selvreguleringsforanstaltning ikke længere opfylder kriterierne i denne forordning, bør den fjerne denne selvregulering fra den delegerede retsakt, som indeholder listen over anerkendte selvreguleringsforanstaltninger. Der kan derfor fastsættes krav til miljøvenligt design vedrørende de produktgrupper, der tidligere var omfattet af selvreguleringsforanstaltningen, i overensstemmelse med denne forordning.
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 45
(45)  Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) kan drage stor fordel af en stigning i efterspørgslen efter bæredygtige produkter, men kan også stå over for omkostninger og vanskeligheder i forbindelse med nogle af kravene. Medlemsstaterne og Kommissionen bør inden for deres respektive ansvarsområder stille tilstrækkelige oplysninger til rådighed, sikre målrettet og specialiseret uddannelse og yde særlig bistand og støtte, herunder finansiel, til SMV'er, der er aktive inden for fremstilling af produkter, for hvilke der er fastsat krav til miljøvenligt design. Disse foranstaltninger bør f.eks. omfatte beregningen af produktets miljøaftryk og den tekniske gennemførelse af produktpasset. Medlemsstaternes foranstaltninger bør træffes under hensyntagen til gældende statsstøtteregler.
(45)  Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) kan drage stor fordel af en stigning i efterspørgslen efter bæredygtige produkter, men kan også stå over for omkostninger og vanskeligheder i forbindelse med nogle af kravene. For at støtte SMV'er bør medlemsstaterne og Kommissionen inden for deres respektive ansvarsområder stille tilstrækkelige oplysninger til rådighed, sikre målrettet og specialiseret uddannelse og yde særlig bistand og støtte, herunder finansiel, gennem eksisterende støtte- og finansieringsinstrumenter til mikrovirksomheder og SMV'er, der er aktive inden for fremstilling af produkter, for hvilke der er fastsat krav til miljøvenligt design. Disse foranstaltninger bør som minimum omfatte specifikke mekanismer til at lette overholdelsen af kravene i produktpasset og gennemførelsen af livscyklusvurderinger. Medlemsstaternes foranstaltninger bør træffes under hensyntagen til gældende statsstøtteregler.
Ændring 32
Forslag til forordning
Betragtning 46
(46)  De erhvervsdrivendes destruktion af usolgte forbrugerprodukter, såsom tekstiler og fodtøj, er ved at blive et udbredt miljøproblem i hele EU, navnlig på grund af den hurtige vækst i onlinesalg. Dette udgør et tab af værdifulde økonomiske ressourcer, da varer produceres, transporteres og efterfølgende destrueres uden nogensinde at blive anvendt til det tilsigtede formål. Af hensyn til miljøbeskyttelse er det derfor nødvendigt, at denne forordning fastlægger en ramme for at forhindre destruktion af usolgte produkter, der primært er bestemt til forbrugerne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/77169, herunder produkter, der er blevet returneret af en forbruger med henblik på deres fortrydelsesret som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU70. Dette vil mindske disse produkters miljøindvirkning ved at reducere affaldsproduktionen og ved at fjerne incitamentet til overproduktion af produkter. Eftersom flere medlemsstater har indført national lovgivning om destruktion af usolgte forbrugerprodukter og dermed skabt markedsforvridninger, er det desuden nødvendigt med harmoniserede regler om destruktion af usolgte forbrugerprodukter for at sikre, at distributører, detailhandlere og andre erhvervsdrivende er underlagt de samme regler og incitamenter i alle medlemsstater.
(46)  De erhvervsdrivendes destruktion af usolgte forbrugerprodukter, såsom tekstiler og fodtøj og elektrisk(e) og elektronisk(e) udstyr og apparater, er ved at blive et udbredt miljøproblem i hele EU, navnlig på grund af den hurtige vækst i onlinesalg. Dette udgør et tab af værdifulde økonomiske ressourcer, da varer produceres, transporteres og efterfølgende destrueres uden nogensinde at blive anvendt til det tilsigtede formål. Af hensyn til miljøbeskyttelse er det derfor nødvendigt, at denne forordning fastlægger en ramme for at forhindre destruktion af usolgte produkter, der primært er bestemt til forbrugerne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/77169, herunder produkter, der er blevet returneret af en forbruger med henblik på deres fortrydelsesret som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU70. Dette vil mindske disse produkters miljøindvirkning ved at reducere affaldsproduktionen og ved at fjerne incitamentet til overproduktion af produkter. Eftersom flere medlemsstater har indført national lovgivning om destruktion af usolgte forbrugerprodukter og dermed skabt markedsforvridninger, er det desuden nødvendigt med harmoniserede regler om destruktion af usolgte forbrugerprodukter for at sikre, at distributører, detailhandlere og andre erhvervsdrivende er underlagt de samme regler og incitamenter i alle medlemsstater.
__________________
__________________
69Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/771 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af direktiv 1999/44/EF (EUT L 136 af 22.5.2019, s. 6).
69Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/771 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af forordning (EU) 2017/2394 og direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af direktiv 1999/44/EF (EUT L 136 af 22.5.2019, s. 6).
70Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).
70Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).
Ændring 33
Forslag til forordning
Betragtning 47
(47)  For at fjerne incitamentet til destruktion af usolgte forbrugerprodukter og yderligere generere oplysninger om forekomsten af denne praksis bør denne forordning indføre en gennemsigtighedsforpligtelse for erhvervsdrivende, der ligger inde med forbrugerprodukter i EU, der pålægger dem at offentliggøre oplysninger om antallet af usolgte forbrugerprodukter, der kasseres pr. år. Den erhvervsdrivende bør angive produkttype eller -kategori, årsagerne til, at de skiller sig af med produkterne, og deres indlevering til efterfølgende affaldsbehandlingsoperationer. Selv om erhvervsdrivende frit bør kunne beslutte, hvordan de vil offentliggøre disse oplysninger på en måde, der passer til deres erhvervsklima, bør det betragtes som bedste praksis at medtage de krævede oplysninger i en offentligt tilgængelig ikke-finansiel redegørelse, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 19a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU71, hvor det er relevant.
(47)  For at fjerne incitamentet til destruktion af usolgte forbrugerprodukter og yderligere generere oplysninger om forekomsten af denne praksis bør denne forordning indføre en gennemsigtighedsforpligtelse for erhvervsdrivende, der ligger inde med forbrugerprodukter i EU, der pålægger dem at offentliggøre oplysninger om antallet af usolgte forbrugerprodukter, der kasseres pr. år, på en webside tilhørende Kommissionen. Erhvervsdrivende bør angive produkttype eller -kategori, årsagerne til, at de skiller sig af med produkterne, og deres indlevering til efterfølgende affaldsbehandlingsoperationer. Det bør endvidere betragtes som bedste praksis at medtage de krævede oplysninger i en offentligt tilgængelig ikke-finansiel redegørelse, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 19a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU71, hvor det er relevant.
__________________
__________________
71Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
71Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
Ændring 34
Forslag til forordning
Betragtning 48
(48)  For at undgå destruktion af usolgte forbrugerprodukter, hvor destruktion af sådanne produkter er udbredt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 TEUF med henblik på at supplere denne forordning ved at forbyde destruktion af sådanne produkter. I betragtning af den brede vifte af produkter, der potentielt kan destrueres uden nogensinde at blive solgt eller anvendt, er det nødvendigt at fastsætte en sådan beføjelse i denne forordning. Forbuddet i de delegerede retsakter bør dog gælde for specifikke produktgrupper, der fastlægges på grundlag af en vurdering fra Kommissionen af, i hvilket omfang destruktionen af sådanne produkter finder sted i praksis, idet der tages hensyn til de oplysninger, som de erhvervsdrivende har stillet til rådighed, hvor det er relevant. For at sikre at denne forpligtelse er forholdsmæssig, bør Kommissionen overveje specifikke undtagelser, i henhold til hvilke destruktion af usolgte forbrugerprodukter stadig kan tillades, f.eks. af hensyn til sundhed og sikkerhed. For at overvåge dette forbuds effektivitet og fjerne incitamentet til omgåelse bør de erhvervsdrivende forpligtes til at oplyse antallet af usolgte forbrugerprodukter, der destrueres, og årsagerne til, at de destrueres i henhold til gældende undtagelser. Endelig bør SMV'er for at undgå unødige administrative byrder fritages for forpligtelsen til at offentliggøre deres usolgte produkter og for forbuddet mod at skille sig af med specifikke produktgrupper, der er fastsat i delegerede retsakter. Hvis der imidlertid er rimelig dokumentation for, at SMV'er muligvis anvendes til at omgå disse forpligtelser, bør Kommissionen i disse delegerede retsakter for visse produktgrupper kunne kræve, at disse forpligtelser også gælder for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.
(48)  For at undgå destruktion af usolgte forbrugerprodukter, hvor destruktion af sådanne produkter er udbredt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 TEUF med henblik på at supplere denne forordning ved at forbyde destruktion af sådanne produkter. I betragtning af den brede vifte af produkter, der potentielt kan destrueres uden nogensinde at blive solgt eller anvendt, er det nødvendigt at fastsætte en sådan beføjelse i denne forordning. Forbuddet i de delegerede retsakter bør dog gælde for specifikke produktgrupper, der fastlægges på grundlag af en vurdering fra Kommissionen af, i hvilket omfang destruktionen af sådanne produkter finder sted i praksis, idet der tages hensyn til de oplysninger, som de erhvervsdrivende har stillet til rådighed, hvor det er relevant. For at sikre at denne forpligtelse er forholdsmæssig, bør Kommissionen overveje specifikke undtagelser, i henhold til hvilke destruktion af usolgte forbrugerprodukter stadig kan tillades, f.eks. af hensyn til sundhed og sikkerhed. Kommissionen bør også give erhvervsdrivende tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye krav forbundet med et sådant forbud. For at overvåge dette forbuds effektivitet og fjerne incitamentet til omgåelse bør de erhvervsdrivende forpligtes til at oplyse antallet af usolgte forbrugerprodukter, der destrueres, og årsagerne til, at de destrueres i henhold til gældende undtagelser. Endelig bør små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder for at undgå unødige administrative byrder fritages for forpligtelsen til at offentliggøre deres usolgte produkter og for forbuddet mod at skille sig af med specifikke produktgrupper, der er fastsat i delegerede retsakter. Hvis der imidlertid er rimelig dokumentation for, at små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder muligvis anvendes til at omgå disse forpligtelser, bør Kommissionen i disse delegerede retsakter for visse produktgrupper kunne kræve, at disse forpligtelser også gælder for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Et år efter ... [datoen for denne forordnings ikrafttræden] bør erhvervsdrivendes destruktion af usolgte forbrugerprodukter forbydes for tekstiler og fodtøj samt for elektrisk og elektronisk udstyr, da der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at destruktionen af sådanne produkter finder sted og er skadelig for miljøet.
Ændring 35
Forslag til forordning
Betragtning 59
(59)  Det er afgørende, at onlinemarkedspladser arbejder tæt sammen med markedsovervågningsmyndighederne. Udbydere af informationssamfundstjenester pålægges en forpligtelse til at samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne i henhold til artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/102074 i forbindelse med produkter, der er omfattet af nævnte forordning, herunder produkter, for hvilke der er fastsat krav til miljøvenligt design. For yderligere at forbedre samarbejdet om bekæmpelse af ulovligt indhold i forbindelse med produkter, der ikke opfylder kravene, bør denne forordning omfatte konkrete forpligtelser til at gennemføre dette samarbejde i praksis for så vidt angår onlinemarkedspladser. F.eks. forbedrer markedsovervågningsmyndighederne konstant de teknologiske værktøjer, de anvender til onlinemarkedsovervågning med henblik på at identificere produkter, der ikke opfylder kravene, og som sælges online. For at disse værktøjer skal være operationelle, bør onlinemarkedspladserne give adgang til deres grænseflader. Desuden kan markedsovervågningsmyndighederne også have behov for at fjerne data fra onlinemarkedspladserne.
(59)  Det er afgørende, at onlinemarkedspladser arbejder tæt sammen med markedsovervågningsmyndighederne. Udbydere af informationssamfundstjenester pålægges en forpligtelse til at samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne i henhold til artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/102074 i forbindelse med produkter, der er omfattet af nævnte forordning, herunder produkter, for hvilke der er fastsat krav til miljøvenligt design. For at holde trit med den teknologiske udvikling og nye salgsmetoder bør de forpligtelser med hensyn til indbygget overholdelse ("compliance by design"), der er fastsat for udbydere af onlinemarkedspladser i artikel 31 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/206574a, gælde for de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 25 og artikel 30, stk. 1, i denne forordning og, når det er relevant, på kravene i de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til artikel 4 i denne forordning. Håndhævelsen af disse forpligtelser bør være underlagt reglerne i kapitel IV i forordning (EU) 2022/2065. Med henblik på artikel 31, stk. 3, i forordning (EU) 2022/2065 bør udbydere af onlinemarkedspladser som minimum gøre brug af det informations‑ og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2019/1020. Det bør være muligt for det centrale kontaktpunkt i henhold til denne forordning at være det samme som kontaktpunktet i henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2022/2065, uden at målet om at behandle spørgsmål i forbindelse med produktsikkerhed på en hurtig og specifik måde bringes i fare.
_________________
_________________
74Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1).
74Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1).
74a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordningen om digitale tjenester) (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1).
Ændring 36
Forslag til forordning
Betragtning 68
(68)  I mangel af harmoniserede standarder bør anvendelsen af fælles specifikationer anvendes som en alternativ løsning for at lette fabrikantens forpligtelse til at overholde kravene til miljøvenligt design, f.eks. når standardiseringsprocessen blokeres på grund af manglende enighed mellem interessenterne, eller hvis der er unødige forsinkelser i udarbejdelsen af en harmoniseret standard. Sådanne forsinkelser kan f.eks. opstå, når den krævede kvalitet ikke nås. Det bør desuden være muligt at anvende denne løsning, hvis Kommissionen har begrænset eller trukket referencerne til relevante harmoniserede standarder tilbage i overensstemmelse med artikel 11, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1025/2012. Overensstemmelse med fælles specifikationer bør også give anledning til formodning om overensstemmelse.
(68)  Den gældende EU-standardiseringslovgivning, som er baseret på principperne i den såkaldte "nye metode" og på forordning (EU) nr. 1025/2012, udgør rammen for udarbejdelse af standarder, der danner grundlag for formodning om overensstemmelse med de relevante krav som fastsat i denne forordning. I mangel af relevante henvisninger til harmoniserede standarder bør anvendelsen af fælles specifikationer, via vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, anvendes som en alternativ løsning for at lette fabrikantens forpligtelse til at overholde kravene til miljøvenligt design, f.eks. når standardiseringsprocessen blokeres på grund af manglende enighed mellem interessenterne, eller hvis der er unødige forsinkelser i udarbejdelsen af en harmoniseret standard, og den foreskrevne frist ikke kan overholdes. Sådanne forsinkelser kan f.eks. opstå, når den krævede kvalitet ikke nås. Det bør desuden være muligt at anvende denne løsning, hvis Kommissionen har begrænset eller trukket referencerne til relevante harmoniserede standarder tilbage i overensstemmelse med artikel 11, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1025/2012. Overensstemmelse med fælles specifikationer bør også give anledning til formodning om overensstemmelse. For at sikre effektivitet bør Kommissionen inddrage relevante interessenter i udarbejdelsen af fælles specifikationer, der dækker kravene til miljøvenligt design i denne forordning.
Ændring 37
Forslag til forordning
Betragtning 86
(86)  For at tilskynde forbrugerne til at træffe bæredygtige valg, navnlig når de mere bæredygtige produkter ikke er økonomisk overkommelige i tilstrækkelig grad, bør der indføres mekanismer såsom økovouchere og grøn beskatning. Når medlemsstaterne beslutter at gøre brug af incitamenter til at belønne de produkter med de bedste resultater blandt de produkter, for hvilke der er fastsat ydeevneklasser ved delegerede retsakter i henhold til denne forordning, bør de gøre dette ved at målrette disse incitamenter mod de to bedste ydeevneklasser, medmindre andet er angivet i den relevante delegerede retsakt. Medlemsstaterne bør dog ikke kunne forbyde markedsføring af et produkt på grundlag af dets ydeevneklasse. Af samme grund bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 TEUF med henblik på at supplere denne forordning ved yderligere at præcisere, hvilke produktparametre eller relaterede ydeevneniveauer medlemsstaternes incitamenter vedrører, hvis der ikke er fastsat nogen ydeevneklasse i den gældende delegerede retsakt, eller hvis der er fastsat ydeevneklasser for mere end ét produktparameter. Indførelsen af incitamenter fra medlemsstaterne bør ikke berøre anvendelsen af EU's statsstøtteregler.
(86)  For at tilskynde forbrugerne til at træffe bæredygtige valg, navnlig når de mere bæredygtige produkter ikke er økonomisk overkommelige i tilstrækkelig grad, bør der indføres mekanismer såsom økovouchere, som udelukkende kan anvendes til køb af miljøvenlige produkter og tjenester, og grøn beskatning. Når medlemsstaterne beslutter at gøre brug af incitamenter til at belønne de produkter med de bedste resultater blandt de produkter, for hvilke der er fastsat ydeevneklasser ved delegerede retsakter i henhold til denne forordning, bør de gøre dette ved at målrette disse incitamenter mod de to bedste ydeevneklasser, medmindre andet er angivet i den relevante delegerede retsakt. Medlemsstaterne bør dog ikke kunne forbyde markedsføring af et produkt på grundlag af dets ydeevneklasse. Af samme grund bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 TEUF med henblik på at supplere denne forordning ved yderligere at præcisere, hvilke produktparametre eller relaterede ydeevneniveauer medlemsstaternes incitamenter vedrører, hvis der ikke er fastsat nogen ydeevneklasse i den gældende delegerede retsakt, eller hvis der er fastsat ydeevneklasser for mere end ét produktparameter. Indførelsen af incitamenter fra medlemsstaterne bør ikke berøre anvendelsen af EU's statsstøtteregler.
Ændring 38
Forslag til forordning
Betragtning 87
(87)  Offentlige indkøb udgør 14 % af EU's BNP. For at bidrage til målet om at opnå klimaneutralitet, forbedre energi- og ressourceeffektiviteten og omstillingen til en cirkulær økonomi, der beskytter folkesundheden og biodiversiteten, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for, hvor det er relevant, at kræve, at ordregivende myndigheder og enheder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU78 og 2014/25/EU79 tilpasser deres udbud til specifikke kriterier eller mål for grønne offentlige indkøb, som fastsættes i de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne forordning. De kriterier eller mål, der er fastsat i delegerede retsakter for specifikke produktgrupper, bør ikke kun overholdes, når disse produkter indkøbes direkte i offentlige vareindkøbskontrakter, men også i offentlige bygge- og anlægskontrakter eller offentlige tjenesteydelseskontrakter, hvor disse produkter vil blive anvendt til aktiviteter, der udgør genstanden for disse kontrakter. Sammenlignet med en frivillig tilgang sikrer obligatoriske kriterier eller mål, at den løftestangseffekt, som offentlige midler har på efterspørgslen efter produkter med bedre resultater, maksimeres. Kriterierne bør være gennemsigtige, objektive og ikke-diskriminerende.
(87)  Offentlige indkøb udgør 14 % af EU's BNP. For at bidrage til målet om at opnå klimaneutralitet, forbedre energi- og ressourceeffektiviteten og omstillingen til en cirkulær økonomi, der beskytter folkesundheden og biodiversiteten, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for, hvor det er relevant, at kræve, at ordregivende myndigheder og enheder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU78 og 2014/25/EU79 tilpasser deres udbud til specifikke kriterier eller mål for grønne offentlige indkøb, som fastsættes i de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til denne forordning. De kriterier eller mål, der er fastsat i delegerede retsakter for specifikke produktgrupper, bør ikke kun overholdes, når disse produkter indkøbes direkte i offentlige vareindkøbskontrakter, men også i offentlige bygge- og anlægskontrakter eller offentlige tjenesteydelseskontrakter, hvor disse produkter vil blive anvendt til aktiviteter, der udgør genstanden for disse kontrakter. Sammenlignet med en frivillig tilgang sikrer obligatoriske kriterier eller mål, at den løftestangseffekt, som offentlige midler har på efterspørgslen efter produkter med bedre resultater, maksimeres i alle medlemsstater. Kriterierne bør være gennemsigtige, objektive og ikke-diskriminerende.
__________________
__________________
78Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
78Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
79Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
79Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
Ændring 39
Forslag til forordning
Betragtning 88
(88)  En effektiv håndhævelse af kravene til miljøvenligt design er afgørende for at sikre lige konkurrence på EU-markedet og for at sikre, at denne forordnings forventede fordele og bidrag til opfyldelsen af Unionens mål med hensyn til klima, energi og cirkularitet nås. Derfor bør forordning (EU) 2019/1020 om fastlæggelse af en horisontal ramme for markedsovervågning og kontrol af produkter, der indføres på EU-markedet, finde anvendelse på produkter, for hvilke der er fastsat krav til miljøvenligt design i henhold til denne forordning, for så vidt som der ikke findes specifikke bestemmelser med samme mål, art eller virkning i nærværende forordning. For at sænke det problematiske niveau af manglende overholdelse for produkter, der er omfattet af gennemførelsesforanstaltninger vedtaget i henhold til direktiv 2009/125/EF, for bedre at forhindre manglende overholdelse af fremtidige krav til miljøvenligt design og under hensyntagen til denne forordnings bredere anvendelsesområde og øgede ambitioner i forhold til direktiv 2009/125/EF bør denne forordning desuden indeholde specifikke supplerende regler, der supplerer de rammer, der er oprettet ved forordning (EU) 2019/1020. Disse specifikke supplerende regler bør sigte mod yderligere at styrke planlægningen, koordineringen og støtten til medlemsstaternes indsats og bør give Kommissionen yderligere værktøjer til at sikre, at markedsovervågningsmyndighederne træffer tilstrækkelige foranstaltninger til at forhindre manglende overholdelse af kravene til miljøvenligt design.
(88)  En effektiv håndhævelse af kravene til miljøvenligt design er afgørende for at sikre lige konkurrence på EU-markedet og for at sikre, at denne forordnings forventede fordele og bidrag til opfyldelsen af Unionens mål med hensyn til klima, energi og cirkularitet nås. Derfor bør forordning (EU) 2019/1020 om fastlæggelse af en horisontal ramme for markedsovervågning og kontrol af produkter, der indføres på EU-markedet, finde anvendelse på produkter, for hvilke der er fastsat krav til miljøvenligt design i henhold til denne forordning, for så vidt som der ikke findes specifikke bestemmelser med samme mål, art eller virkning i nærværende forordning. For at sænke det problematiske niveau af manglende overholdelse for produkter, der er omfattet af gennemførelsesforanstaltninger vedtaget i henhold til direktiv 2009/125/EF, for bedre at forhindre manglende overholdelse af fremtidige krav til miljøvenligt design og under hensyntagen til denne forordnings bredere anvendelsesområde og øgede ambitioner i forhold til direktiv 2009/125/EF bør denne forordning desuden indeholde specifikke supplerende regler, der supplerer de rammer, der er oprettet ved forordning (EU) 2019/1020. Disse specifikke supplerende regler bør sigte mod yderligere at styrke planlægningen, koordineringen og støtten til medlemsstaternes indsats og bør give Kommissionen yderligere værktøjer til at sikre, at markedsovervågningsmyndighederne træffer tilstrækkelige foranstaltninger til at forhindre manglende overholdelse af kravene til miljøvenligt design og genoprette overensstemmelsen, når dette er relevant.
Ændring 40
Forslag til forordning
Betragtning 90
(90)  For at sikre at der foretages passende kontrol i et passende omfang i forhold til kravene til miljøvenligt design, bør medlemsstaterne udarbejde en særlig handlingsplan, der identificerer de produkter eller krav, der er udpeget som prioriteter for markedsovervågning i henhold til denne forordning, og de aktiviteter, der er planlagt for at mindske de relevante produkters manglende overensstemmelse med relevante krav til miljøvenligt design. Hvor det er relevant, bør denne handlingsplan være en del af medlemsstaternes nationale markedsovervågningsstrategier, der vedtages i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2019/1020.
(90)  For at sikre at der foretages passende kontrol i et passende omfang i forhold til kravene til miljøvenligt design, bør medlemsstaterne udarbejde en særlig handlingsplan, der identificerer de produkter eller krav, der er udpeget som prioriteter for markedsovervågning i henhold til denne forordning, og de aktiviteter, der er planlagt for at mindske eller sætte en stopper for de relevante produkters manglende overensstemmelse med relevante krav til miljøvenligt design. Hvor det er relevant, bør denne handlingsplan være en del af medlemsstaternes nationale markedsovervågningsstrategier, der vedtages i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2019/1020.
Ændring 41
Forslag til forordning
Betragtning 91
(91)  Prioriteter for markedsovervågning i henhold til denne forordning bør fastlægges på grundlag af objektive kriterier såsom omfanget af den konstaterede manglende overholdelse eller miljøindvirkningerne som følge af manglende overholdelse. De aktiviteter, der er planlagt for at opfylde disse prioriteter, bør igen stå i et rimeligt forhold til de forhold, der førte til deres prioritering. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge produkter og krav, som medlemsstaterne bør betragte som prioriteter for markedsovervågningen i forbindelse med deres handlingsplaner til fastlæggelse af prioriteter for markedsovervågningen i henhold til denne forordning og aktiviteterne, der er planlagt for at mindske manglende overholdelse.
(91)  Prioriteter for markedsovervågning i henhold til denne forordning bør fastlægges på grundlag af objektive kriterier såsom omfanget af den konstaterede manglende overholdelse eller miljøindvirkningerne som følge af manglende overholdelse eller antallet af modtagne klager. De aktiviteter, der er planlagt for at opfylde disse prioriteter, bør igen stå i et rimeligt forhold til de forhold, der førte til deres prioritering. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge produkter og krav, som medlemsstaterne bør betragte som prioriteter for markedsovervågningen i forbindelse med deres handlingsplaner til fastlæggelse af prioriteter for markedsovervågningen i henhold til denne forordning og aktiviteterne, der er planlagt for at mindske manglende overholdelse.
Ændring 42
Forslag til forordning
Betragtning 92
(92)  Hvis der konstateres problematiske niveauer for manglende overholdelse af kravene til miljøvenligt design på trods af den forbedrede planlægning, koordinering og støtte, der er fastsat i denne forordning, bør Kommissionen kunne gribe ind for at sikre, at markedsovervågningsmyndighederne udfører kontroller i et passende omfang. For at sikre en effektiv håndhævelse af kravene til miljøvenligt design bør beføjelsen til at vedtage retsakter derfor delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 TEUF med henblik på at fastsætte et minimumsantal af kontroller, der skal foretages af specifikke produkter eller krav. Denne beføjelse bør supplere beføjelsen i artikel 11, stk. 4, i forordning (EU) 2019/1020.
(92)  Hvis der konstateres problematiske niveauer for manglende overholdelse af kravene til miljøvenligt design på trods af den forbedrede planlægning, koordinering og støtte, der er fastsat i denne forordning, bør Kommissionen kunne gribe hurtigt og effektivt ind for at sikre, at markedsovervågningsmyndighederne udfører kontroller i et passende omfang. For at sikre en effektiv håndhævelse af kravene til miljøvenligt design bør beføjelsen til at vedtage retsakter derfor delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 TEUF med henblik på at fastsætte et minimumsantal af kontroller, der skal foretages af specifikke produkter eller krav. Denne beføjelse bør supplere beføjelsen i artikel 11, stk. 4, i forordning (EU) 2019/1020.
Ændring 43
Forslag til forordning
Betragtning 94
(94)  For yderligere at styrke koordineringen mellem markedsovervågningsmyndighederne bør den administrative samarbejdsgruppe ("ADCO"), der er nedsat i henhold til forordning (EU) 2019/1020, med henblik på at identificere de produkter eller krav, der er udpeget som prioriteter for markedsovervågning i henhold til denne forordning, og de aktiviteter, som er planlagt for at mindske manglende overholdelse, mødes med regelmæssige mellemrum og fastlægge fælles prioriteter for markedsovervågning, der skal tages i betragtning i medlemsstaternes handlingsplaner, prioriteter for ydelse af EU-støtte og krav til miljøvenligt design, der fortolkes forskelligt og dermed fører til markedsforvridning.
(94)  For yderligere at styrke koordineringen mellem markedsovervågningsmyndighederne bør den administrative samarbejdsgruppe ("ADCO"), der er nedsat i henhold til forordning (EU) 2019/1020, med henblik på at identificere de produkter eller krav, der er udpeget som prioriteter for markedsovervågning i henhold til denne forordning, og de aktiviteter, som er planlagt for at mindske manglende overholdelse eller bringe den til ophør, mødes med regelmæssige mellemrum og fastlægge fælles prioriteter for markedsovervågning, der skal tages i betragtning i medlemsstaternes handlingsplaner, prioriteter for ydelse af EU-støtte og krav til miljøvenligt design, der fortolkes forskelligt og dermed fører til markedsforvridning.
Ændring 44
Forslag til forordning
Betragtning 95
(95)  For at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at sikre, at der træffes tilstrækkelige foranstaltninger til at forhindre manglende overholdelse af kravene til miljøvenligt design, bør Kommissionen, hvor det er relevant, gøre brug af de støtteforanstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) 2019/1020. Kommissionen bør tilrettelægge og, hvor det er relevant, finansiere fælles markedsovervågning og testprojekter på områder af fælles interesse, fælles investeringer i markedsovervågningskapaciteter og fælles uddannelse af personale hos markedsovervågningsmyndigheder, bemyndigende myndigheder og bemyndigede organer. Desuden bør Kommissionen udarbejde retningslinjer for, hvordan kravene til miljøvenligt design skal anvendes og håndhæves, hvor det er nødvendigt for at sikre en harmoniseret anvendelse heraf.
(95)  For at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at sikre, at der træffes tilstrækkelige foranstaltninger til at forhindre manglende overholdelse af kravene til miljøvenligt design, bør Kommissionen, hvor det er relevant, gøre brug af de støtteforanstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) 2019/1020. Kommissionen bør tilrettelægge og, hvor det er relevant, finansiere fælles markedsovervågning og testprojekter på områder af fælles interesse, fælles investeringer i markedsovervågningskapaciteter og fælles uddannelse af personale hos markedsovervågningsmyndigheder, bemyndigende myndigheder og bemyndigede organer. Desuden bør Kommissionen udarbejde retningslinjer for, hvordan kravene til miljøvenligt design skal anvendes og håndhæves for at sikre en harmoniseret anvendelse heraf.
Ændring 45
Forslag til forordning
Betragtning 101
(101)  For at øge tilliden til produkter, der bringes i omsætning, navnlig for så vidt angår det forhold, at de opfylder kravene til miljøvenligt design, skal offentligheden være sikker på, at erhvervsdrivende, der bringer produkter, som ikke opfylder kravene, i omsætning, vil blive pålagt sanktioner. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstaterne i national ret fastsætter sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, for manglende overholdelse af denne forordning.
(101)  For at øge tilliden til produkter, der bringes i omsætning, navnlig for så vidt angår det forhold, at de opfylder kravene til miljøvenligt design, skal offentligheden være sikker på, at erhvervsdrivende, der bringer produkter, som ikke opfylder kravene, i omsætning, vil blive pålagt sanktioner. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstaterne i national ret fastsætter sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, for manglende overholdelse af denne forordning. For at fremme en mere konsekvent anvendelse af sanktioner bør der fastsættes fælles ikkeudtømmende kriterier for fastsættelse af typer og niveauer af sanktioner, der skal pålægges i tilfælde af overtrædelser af denne forordning. Disse kriterier bør bl.a. omfatte overtrædelsens art og grovhed samt den økonomiske gevinst ved overtrædelsen og de miljøskader, den har medført, for så vidt disse kan fastslås.
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – indledning
Denne forordning fastlægger en ramme, der skal forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed og sikre fri bevægelighed i det indre marked ved at fastsætte krav til miljøvenligt design, som produkter skal opfylde for at kunne blive bragt i omsætning eller taget i brug. Disse krav til miljøvenligt design, som skal uddybes yderligere af Kommissionen i delegerede retsakter, vedrører:
Denne forordning fastlægger en ramme, der skal forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed for at gøre bæredygtige produkter til normen og reducere deres samlede miljøaftryk i hele deres livscyklus samt sikre fri bevægelighed i det indre marked ved at fastsætte krav til miljøvenligt design, som produkter skal opfylde for at kunne blive bragt i omsætning eller taget i brug. Disse krav til miljøvenligt design, som skal uddybes yderligere af Kommissionen i delegerede retsakter, vedrører:
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra g
g)  genfremstilling og genanvendelse af produkter
g)  genfremstilling af produkter
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra g a (nyt)
ga)  genanvendelse af produkter
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 13
13)  "udtjent produkt": den livscyklus, der begynder, når et produkt kasseres, og slutter, når produktet returneres til naturen som et affaldsprodukt eller går ind i et andet produkts livscyklus
13)  "udtjent produkt": den livscyklus, der begynder, når et produkt kasseres, og slutter, når det affaldsmateriale, der kommer fra produktet, returneres til naturen eller går ind i et andet produkts livscyklus
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 15
15)  "ydeevneklasse": en række ydeevneniveauer i forhold til en eller flere af de produktparametre, der er omhandlet i bilag I, opdelt i flere trin for at muliggøre produktdifferentiering
15)  "ydeevneklasse": en række ydeevneniveauer i forhold til en eller flere af de produktparametre, der er omhandlet i bilag I, baseret på en fælles metode for produktet eller produktgruppen, opdelt i flere trin for at muliggøre produktdifferentiering
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 16
16)  "genfremstilling": en industriel proces, hvor et produkt fremstilles af genstande, der er affald, produkter eller komponenter, og hvori der foretages mindst én ændring af produktet, som påvirker sikkerheden, ydeevnen, formålet eller typen af det produkt, der typisk bringes i omsætning, med en kommerciel garanti
16)  "genfremstilling": en industriel proces, hvor et produkt fremstilles af genstande, der er affald, produkter eller komponenter, og hvori der foretages mindst én ændring af produktet, som i væsentlig grad påvirker sikkerheden, eller ydeevnen eller indvirker på formålet eller typen af det produkt, der typisk bringes i omsætning, med en kommerciel garanti
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 17
17)  "opgradering": forbedring af et produkts funktionalitet, ydeevne, kapacitet eller æstetik
17)  "opgradering": forbedring af et produkts funktionalitet, ydeevne, kapacitet, sikkerhed eller æstetik
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 18
18)  "istandsættelse": bearbejdning eller ændring af en genstand, der er affald, eller et produkt for at genoprette dets ydeevne eller funktionalitet med hensyn til den tilsigtede anvendelse og dets ydeevne og vedligeholdelse som oprindeligt udformet i designfasen eller for at opfylde gældende tekniske standarder eller forskriftsmæssige krav med det resultat, at der fremstilles et fuldt funktionsdygtigt produkt
18)  "istandsættelse": test, vedligeholdelse eller reparation af en genstand, der er et produkt eller affald for at genoprette dets ydeevne eller funktionalitet med hensyn til den tilsigtede anvendelse som oprindeligt udformet i designfasen med det resultat, at der fremstilles et fuldt funktionsdygtigt produkt
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 20 a (nyt)
20a)  "for tidlig forældelse": tilgængeliggørelse på markedet af et produkt med en egenskab, der begrænser dets forventede levetid
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 21
21)  "holdbarhed": et produkts evne til at fungere efter behov under nærmere angivne anvendelses-, vedligeholdelses- og reparationsbetingelser, indtil en begrænsende hændelse forhindrer dets funktion
21)  "holdbarhed": et produkts evne til at fungere og opretholde den krævede funktion og ydeevne i en vis periode under normale anvendelses-, vedligeholdelses- og reparationsbetingelser, indtil en begrænsende hændelse forhindrer produktet i at fungere
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 22
22)  "pålidelighed":sandsynligheden for, at et produkt fungerer som krævet under givne betingelser i en given periode uden en begrænsende hændelse
22)  "pålidelighed": stor sandsynlighed for, at et produkt fungerer som krævet under givne betingelser i en given periode uden en begrænsende hændelse
Ændring 57
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 23
23)  "miljøaftryk": en kvantificering af et produkts miljøvirkninger, enten i forhold til en enkelt miljøpåvirkningskategori eller et aggregeret sæt påvirkningskategorier baseret på metoden til vurdering af produkters miljøaftryk
23)  "miljøaftryk": en kvantificering af produktlivscyklussens miljøvirkninger, enten i forhold til en enkelt miljøpåvirkningskategori eller et aggregeret sæt påvirkningskategorier baseret på metoden til vurdering af produkters miljøaftryk eller andre videnskabelige metoder, der er udviklet af internationale organisationer og afprøvet bredt i samarbejde med forskellige industrisektorer og anerkendt af Kommissionen
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 25 a (nyt)
25a)  "materialeaftryk": kvantificering af de materialer, der er nødvendige for et produktsystem, som den samlede mængde biomasse, fossile brændstoffer, metallisk malm og ikkemetalliske mineraler, der forbruges
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 28 – litra a
a)  opfylder kriterierne i artikel 57 og er identificeret i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006 eller
a)  opfylder kriterierne i artikel 57 og forordning (EF) nr. 1907/2006 eller
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 28 – litra b – led 9 a (nyt)
—  stoffer, der er reguleret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2019/10211a
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 45).
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 28 – litra b – led 9 b (nyt)
—  specifikke stoffer, hvis anvendelse er underlagt begrænsninger, som opført i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 35
35)  "destruktion": forsætlig beskadigelse eller bortskaffelse af et produkt som affald med undtagelse af at skille sig af med det udelukkende med henblik på levering af et produkt til behandling med henblik på genbrug eller genfremstilling
35)  "destruktion": forsætlig beskadigelse eller bortskaffelse af et produkt som affald med undtagelse af at skille sig af med det udelukkende med henblik på levering af et produkt til behandling med henblik på genbrug, renovering eller genfremstilling
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 37
37)  "usolgt forbrugerprodukt": ethvert forbrugerprodukt, der ikke er blevet solgt, eller som er blevet returneret af en forbruger med henblik på dennes fortrydelsesret i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 2011/83/EU
37)  "usolgt forbrugerprodukt": ethvert forbrugerprodukt, der er egnet til konsum eller salg, og som ikke er blevet solgt, herunder overskudsvarer, for stor lageropbygning, overskydende og ukurante varer, herunder produkter, som er blevet returneret af en forbruger med henblik på dennes fortrydelsesret i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 2011/83/EU
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 46 a (nyt)
46a)  "uafhængig erhvervsdrivende": en fysisk eller juridisk person, som er uafhængig af fabrikanten, og som er direkte eller indirekte involveret i renovering, reparation, vedligeholdelse eller ændring af anvendelsen af produktet, herunder affaldshåndteringsvirksomheder, renoveringsvirksomheder, reparatører, fabrikanter eller distributører af reparationsudstyr, værktøj eller reservedele, samt udgivere af tekniske oplysninger, erhvervsdrivende, der tilbyder inspektion og test, og erhvervsdrivende, der tilbyder uddannelse af installatører, fabrikanter og reparatører af udstyr
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 46 b (nyt)
46b)  "professionel reparatør": en fysisk eller juridisk person, der leverer reparations‑ og vedligeholdelsesydelser for et produkt, uanset om vedkommende handler inden for fabrikantens distributionssystem eller uafhængigt af fabrikantens distributionssystem
Ændring 66
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 55
55)  "onlinemarkedsplads": en udbyder af en formidlingstjeneste, der anvender software, herunder et websted, en del af et websted eller en applikation, der gør det muligt for kunder at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende om salg af produkter, der er omfattet af delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4
55)  "onlinemarkedsplads": en udbyder af en formidlingstjeneste, der anvender en onlinegrænseflade, der gør det muligt for kunder at indgå fjernsalgsaftaler med erhvervsdrivende om salg af produkter, der er omfattet af delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 3 a (nyt)
Definitionen af "elektrisk og elektronisk udstyr" eller "EEE" i artikel 3, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU finder anvendelse 1a.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 4 a (nyt)
Definitionerne af "leverandør af et stof eller en blanding" og "leverandør af en artikel" i artikel 3, nr. 32) og 33), i forordning (EF) nr. 1907/2006 finder anvendelse.
Ændring 69
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 66 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte krav til miljøvenligt design af eller i forbindelse med produkter for at forbedre deres miljømæssige bæredygtighed. Disse krav skal omfatte de elementer, der er anført i bilag VI, og fastsættes i overensstemmelse med artikel 5, 6 og 7 og kapitel III. Beføjelsen til at vedtage krav til miljøvenligt design omfatter beføjelse til at fastslå, at der ikke er behov for nogen ydeevnekrav, ingen oplysningskrav eller krav til ydeevne eller oplysninger for visse nærmere angivne produktparametre, der er omhandlet i bilag I.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 66 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte krav til miljøvenligt design af eller i forbindelse med produkter for at forbedre deres miljømæssige bæredygtighed. Disse krav skal omfatte de elementer, der er anført i bilag VI, og fastsættes i overensstemmelse med artikel 5, 6 og 7 og kapitel III. Beføjelsen til at vedtage krav til miljøvenligt design omfatter beføjelse til at fastslå, at der ikke er behov for nogen ydeevnekrav, ingen oplysningskrav eller, at der i særlige tilfælde ikke er nogen krav til ydeevne eller oplysninger for visse nærmere angivne produktparametre, der er omhandlet i bilag I.
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)
Beføjelsen til at vedtage krav til miljøvenligt design omfatter beføjelse til at fastslå, at der ikke gælder krav til miljøvenligt design for importerede brugte produkter eller produktgrupper i en begrænset periode, hvis Kommissionen på grundlag af den konsekvensanalyse, der er foretaget i henhold til artikel 5, stk. 4, litra b), konkluderer, at:
a)   det er relevant at undtage et givet importeret brugt produkt eller en produktgruppe på grund af den betydelige andel, det/den repræsenterer på det relevante EU-marked for brugte produkter, og den reelle forbrugerefterspørgsel, som det /den imødekommer og
b)   en sådan undtagelse ikke vil undergrave opfyldelsen af målene i denne forordning og den bredere anvendelse af kravene til miljøvenligt design på det relevante EU-produktmarked og
c)   ressourcebesparelserne som følge af markedsføringen af det importerede brugte produkt eller produktgruppen opvejer fordelene ved kravene til miljøvenligt design for nye produkter eller produktgrupper.
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2
Ved fastsættelsen af krav til miljøvenligt design i de delegerede retsakter, der er omhandlet i første afsnit, supplerer Kommissionen også denne forordning ved at specificere de gældende overensstemmelsesvurderingsprocedurer blandt modulerne i bilag IV til denne forordning og bilag II til afgørelse 768/2008/EF med de tilpasninger, der er nødvendige på baggrund af de pågældende produktkrav eller krav til miljøvenligt design, jf. artikel 36.
Ved fastsættelsen af krav til miljøvenligt design i de delegerede retsakter, der er omhandlet i første afsnit, giver Kommissionen de erhvervsdrivende tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye krav, idet der navnlig tages højde for mikrovirksomhedernes og SMV'ernes behov. Kommissionen supplerer også denne forordning ved at specificere de gældende overensstemmelsesvurderingsprocedurer blandt modulerne i bilag IV til denne forordning og bilag II til afgørelse 768/2008/EF med de tilpasninger, der er nødvendige på baggrund af de pågældende produktkrav eller krav til miljøvenligt design, jf. artikel 36.
Ændring 72
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 3 – litra c a (nyt)
ca)  angivelse af metoden til vurdering af et produkts reparationsmuligheder, fastsættelse af de ydeevneklasser, der skal vises ved hjælp af scoren for reparationsmulighed, og fastsættelse af de produktkategorier, som scoren for reparationsmulighed skal finde anvendelse på
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra g
g)  tilstedeværelse af problematiske stoffer
g)  tilstedeværelse af problematiske stoffer i produkter
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra k
k)  mulighed for genfremstilling og genanvendelse
k)  mulighed for genfremstilling
Ændring 75
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra k a (nyt)
ka)  mulighed for genanvendelse
Ændring 76
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 2 – afsnit 2
Hvis to eller flere produktgrupper imidlertid udviser tekniske ligheder, der gør det muligt at forbedre et produktaspekt som omhandlet i stk. 1 på grundlag af et fælles krav, kan der fastsættes krav til miljøvenligt design horisontalt for disse produktgrupper.
Hvis to eller flere produktgrupper udviser tekniske ligheder, der gør det muligt at forbedre et produktaspekt som omhandlet i stk. 1 på grundlag af et fælles krav, kan der fastsættes krav til miljøvenligt design horisontalt for disse produktgrupper. Disse horisontale krav kan præciseres yderligere gennem fastlæggelse af krav til miljøvenligt design for en bestemt produktgruppe, som er omfattet af et horisontalt krav til miljøvenligt design.
Ændring 77
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 4 – indledning
4.  Ved udarbejdelsen af krav til miljøvenligt design skal Kommissionen:
4.  Ved udarbejdelsen af krav til miljøvenligt design skal Kommissionen sikre sammenhæng og undgå krav, der er i strid med krav i anden EU-lovgivning og skal:
Ændring 78
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 4 – litra a – nr. i
i)  Unionens klima-, miljø- og energieffektivitetsprioriteter og andre relaterede EU-prioriteter
i)  Unionens mål vedrørende:
—   klimaet, navnlig målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i forordning (EU) 2021/1119
—   miljøet, herunder biodiversitet, ressourceeffektivitet og sikkerhed og reduktion af miljø-, materiale- og forbrugsfodaftrykket, og holde sig inden for klodens begrænsninger som fastsat i det 8. miljøhandlingsprogram
—   ikketoksicitet
—   energieffektivitet og
—   andre relaterede EU-mål
Ændring 79
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 4 – litra a – nr. ii
ii)  relevant EU-lovgivning, herunder i hvilket omfang den omhandler de relevante produktaspekter, der er anført i stk. 1
ii)  relevant EU-lovgivning, herunder i hvilket omfang den omhandler de relevante produktaspekter, der er anført i stk. 1, og princippet om ikke at gøre væsentlig skade som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852
Ændring 80
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 4 – litra a – nr. ii a (nyt)
iia)  relevante internationale aftaler
Ændring 81
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 4 – litra a – nr. v a (nyt)
va)  prioritering af foranstaltninger i overensstemmelse med affaldshierarkiet som fastsat i direktiv 2008/98/EF
Ændring 82
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 4 – litra b
b)  foretage en konsekvensanalyse baseret på den bedste tilgængelige dokumentation og analyser og, hvis det er relevant, på yderligere undersøgelser og forskningsresultater, der er udarbejdet inden for rammerne af europæiske finansieringsprogrammer. I den forbindelse sikrer Kommissionen, at analysens dybde for de produktaspekter, der er anført i stk. 1, står i et rimeligt forhold til deres betydning. Fastsættelsen af krav til miljøvenligt design af de vigtigste aspekter af et produkt blandt dem, der er anført i stk. 1, må ikke forsinkes unødigt af usikkerhed med hensyn til muligheden for at fastsætte krav til miljøvenligt design for at forbedre andre aspekter af det pågældende produkt
b)  foretage en konsekvensanalyse baseret på den bedste tilgængelige dokumentation og analyser og, hvis det er relevant, på yderligere undersøgelser og forskningsresultater, der er udarbejdet inden for rammerne af europæiske finansieringsprogrammer. Fastsættelsen af krav til miljøvenligt design af de produktaspekter, der er anført i stk. 1, må ikke forsinkes unødigt af usikkerhed med hensyn til muligheden for at fastsætte krav til miljøvenligt design for at forbedre andre aspekter af det pågældende produkt. I konsekvensanalysen skal Kommissionen:
i)   sikre, at alle de produktaspekter, der er anført i stk. 1, analyseres og, at analysens dybde for de produktaspekter, der er anført i stk. 1, står i et rimeligt forhold til deres betydning
ii)   sikre, at afvejning af modstående hensyn mellem de produktaspekter, der er anført i stk. 1, analyseres
iii)   give en vurdering af den forventede reduktion af miljø-, CO2- og materialefodaftrykkene som følge af de nye krav til miljøvenligt design
iv)   give en vurdering af opfyldelsen af de kriterier, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, for importerede brugte produkter, hvis det er relevant
v)   give en vurdering af eventuelle relevante indvirkninger på menneskers sundhed
vi)   fremlægge en vurdering af det minimumsniveau for ydeevnen for et produkt eller en produktgruppe, der potentielt skal opnås i fremtiden, for at produktet eller produktgruppen kan være i overensstemmelse med Unionens mål som anført i stk. 4, litra a), nr. i)
Hvor det er hensigtsmæssigt, skal konsekvensanalysen også anvendes til at fastsætte kriterier for grønne offentlige indkøb, økomærket samt andre økonomiske incitamenter for at forbedre sammenhængen mellem forskellige politikinstrumenter.
Ændring 83
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 4 – litra c a (nyt)
ca)  tage hensyn til beskyttelsen af fortrolige forretningsoplysninger
Ændring 84
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 4 – litra c b (nyt)
cb)  tage hensyn til eventuelle tilbagemeldinger fra offentlige høringer
Ændring 85
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 5 – litra a
a)  der må ikke være nogen væsentlig negativ indvirkning på produktets brugsegenskaber set fra brugerens synspunkt
a)  der må ikke være nogen væsentlig negativ indvirkning på produktets brugsegenskaber eller sikkerhed set fra brugerens synspunkt
Ændring 86
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 5 – litra c
c)  der må ikke være nogen væsentlig negativ indvirkning på forbrugerne med hensyn til de relevante produkters prisoverkommelighed, idet der også tages hensyn til adgang til brugte produkter, holdbarhed og produkternes livscyklusomkostninger
c)  der må ikke være nogen væsentlig negativ indvirkning på forbrugerne med hensyn til de relevante produkters prisoverkommelighed, idet der også tages hensyn til adgang til brugte produkter, herunder importerede brugte produkter, holdbarhed og produkternes livscyklusomkostninger
Ændring 87
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 5 – litra d
d)  der må ikke være nogen uforholdsmæssigt negativ indvirkning på de økonomiske aktørers, navnlig SMV'ers, konkurrenceevne
d)  der må ikke være nogen uforholdsmæssigt negativ indvirkning på de økonomiske aktørers, navnlig mikrovirksomheders og SMV'ers, konkurrenceevne
Ændring 88
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 5 – litra f
f)  der må ikke være nogen uforholdsmæssigt stor administrativ byrde for fabrikanter eller andre økonomiske aktører.
f)  der må ikke være nogen uforholdsmæssigt stor administrativ byrde for fabrikanter eller andre økonomiske aktører, navnlig for mikrovirksomheder og SMV'er
Ændring 89
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 5 – litra f a (nyt)
fa)  fabrikanterne eller andre økonomiske aktører skal have tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye krav, navnlig under hensyntagen til mikrovirksomheders og SMV'ers behov.
Ændring 90
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 8
8.  Kommissionen offentliggør relevante undersøgelser og analyser, der er anvendt ved fastlæggelsen af krav til miljøvenligt design i overensstemmelse med denne forordning.
8.  Kommissionen offentliggør relevante undersøgelser og analyser, når de foreligger, herunder de konsekvensanalyser omhandlet i stk. 4, litra b), der er anvendt ved fastlæggelsen af krav til miljøvenligt design i overensstemmelse med denne forordning.
Ændring 91
Forslag til forordning
Artikel 5 a (ny)
Artikel 5a
Produkters holdbarhed og reparationsmuligheder
1.   Ved fastsættelsen af krav til miljøvenligt design i henhold til artikel 5, stk. 1, sikrer Kommissionen, at fabrikanterne ikke begrænser holdbarheden af et produkt, der gør det forældet for tidligt, navnlig som følge af udformningen af en særlig funktion, anvendelsen af hjælpematerialer, reservedele eller manglende levering af softwareopdateringer eller tilbehør inden for et passende tidsrum.
2.   Ved fastsættelsen af krav til miljøvenligt design i henhold til artikel 5, stk. 1, sikrer Kommissionen, at fabrikanten ikke begrænser produkternes reparationsmuligheder ved at forhindre demontering af nøglekomponenter eller begrænse adgangen til reparationsoplysninger og reservedele udelukkende til autoriserede reparatører.
Ændring 92
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2 – indledning
2.  De ydeevnekrav, der er omhandlet i stk. 1, baseres på de produktparametre, der er omhandlet i bilag I, og skal, hvor det er relevant, omfatte:
2.  De ydeevnekrav, der er omhandlet i stk. 1, baseres på de relevante produktparametre, der er omhandlet i bilag I, og skal, hvor det er relevant, omfatte:
Ændring 93
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 3
3.  Ydeevnekrav baseret på produktparameteren i bilag I, litra f), må ikke begrænse forekomsten af stoffer i produkter, primært af hensyn til kemisk sikkerhed.
3.  Ydeevnekrav baseret på produktparameteren i bilag I, litra f), må ikke begrænse forekomsten af stoffer i produkter, primært af hensyn til kemisk sikkerhed, medmindre der er en uacceptabel risiko for menneskers sundhed eller miljøet som følge af anvendelsen af et stof, der er til stede i produktet eller produktkomponenten, når det/den markedsføres, eller i de efterfølgende faser af dets/dens livscyklus.
Ændring 94
Forslag til forordning
Artikel 7– stk. 2 – litra b – afsnit 1 – nr. ii
ii)  oplysninger til forbrugere og andre slutbrugere om, hvordan produktet installeres, anvendes, vedligeholdes og repareres med henblik på at minimere dets miljøpåvirkning og sikre optimal holdbarhed samt om, hvordan produktet returneres eller bortskaffes, når det er udtjent
ii)  klare og let forståelige oplysninger til forbrugere og andre slutbrugere om, hvordan produktet installeres, anvendes, vedligeholdes og repareres med henblik på at minimere dets miljøpåvirkning og sikre optimal holdbarhed samt om, hvordan produktet returneres eller bortskaffes, når det er udtjent
Ændring 95
Forslag til forordning
Artikel 7– stk. 2 – litra b – afsnit 1 – nr. ii a (nyt)
iia)  klare og letforståelige oplysninger til forbrugere og andre slutbrugere om, hvordan tredjeparters operativsystemer installeres
Ændring 96
Forslag til forordning
Artikel 7– stk. 2 – litra b – afsnit 1 – nr. ii b (nyt)
iib)  relevante oplysninger til leverandører af reparations- og renoveringstjenester og operatører, der er involveret i forberedelse med henblik på genbrug, reparation og demontering
Ændring 97
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 4 – afsnit 2
Disse ydeevneklasser skal svare til statistisk signifikante forbedringer af ydeevneniveauet.
Disse ydeevneklasser skal svare til statistisk signifikante forbedringer af ydeevneniveauet og skal som minimumsniveau anvende de mindstekrav til ydeevne, der er fastlagt i henhold til artikel 6.
Ændring 98
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 4 a (nyt)
4a.  Når det er hensigtsmæssigt, baseret på oplysningerne i konsekvensanalysen som omhandlet i artikel 5, stk. 4, litra b), har oplysningskrav vedrørende produktets ydeevne med hensyn til reparationsmuligheder form af en score for reparationsmulighed, som gør det muligt for slutbrugere let at sammenligne produkters ydeevne. Metoden til vurdering af produkters reparationsmuligheder udvikles i overensstemmelse med produktkategoriers særlige karakteristika og fastsættes i den relevante delegerede retsakt, der vedtages i henhold til artikel 4. Den delegerede retsakt fastlægger desuden mærkets layout og indhold, herunder scoren for reparationsmulighed, hvis det er relevant, jf. artikel 14, på et tydeligt og letforståeligt sprog og ved hjælp af piktogrammer for at undgå at overbelaste forbrugerne med oplysninger.
Når der forefindes en metode til vurdering af produkters reparationsmuligheder, kan den omfatte andre relevante aspekter af et produkt såsom holdbarhed, pålidelighed eller robusthed, og den kan præciseres nærmere i den relevante delegerede retsakt under hensyntagen til produktkategoriens særlige karakteristika.
Ændring 99
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 5 – afsnit 1 – indledning
De oplysningskrav, der er omhandlet i stk. 1, skal gøre det muligt at spore alle problematiske stoffer i hele produkternes livscyklus, medmindre en sådan sporing allerede er muliggjort ved en anden delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, der dækker de pågældende produkter, og kravene skal mindst omfatte følgende:
De oplysningskrav, der er omhandlet i stk. 1, skal gøre det muligt at spore alle problematiske stoffer, der findes i produktet, når det markedsføres, i overensstemmelse med en tærskelbaseret tilgang, i hele produkternes livscyklus, medmindre en sådan sporing allerede er muliggjort ved en anden delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, der dækker de pågældende produkter, og kravene skal mindst omfatte følgende:
Ændring 100
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 5 – afsnit 1 – litra a
a)  navnet på de problematiske stoffer i produktet
a)  navnet ifølge Den Internationale Union for Ren og Anvendt Kemi (IUPAC) på de problematiske stoffer i produktet, herunder det kemiske identifikationsnummer, dvs. nummeret i den europæiske fortegnelse over markedsførte kemiske stoffer (EINECS) eller den europæiske liste over anmeldte kemiske stoffer (ELINCS) eller CAS-nummeret (Chemical Abstract Service)
Ændring 101
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 5 – afsnit 1 – litra d
d)  relevante anvisninger for sikker anvendelse af produktet
d)  relevante anvisninger for sikker anvendelse af produktet og miljømæssigt forsvarlig håndtering af produktet, når det er udtjent
Ændring 102
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 5 – afsnit 1 – litra e
e)  oplysninger, der er relevante for demontering.
e)  oplysninger, der er relevante for demontering og forberedelse med henblik på genbrug.
Ændring 103
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 5 – afsnit 3
De undtagelser, der er omhandlet i andet afsnit, litra c), kan gives på grundlag af den tekniske gennemførlighed eller relevans af at spore problematiske stoffer, behovet for at beskytte fortrolige forretningsoplysninger og i andre behørigt begrundede tilfælde.
De undtagelser, der er omhandlet i andet afsnit, litra c), kan gives på grundlag af den tekniske gennemførlighed eller relevans af at spore problematiske stoffer, eksistensen af analytiske metoder til at påvise og kvantificere disse stoffer, behovet for at beskytte fortrolige forretningsoplysninger og i andre behørigt begrundede tilfælde.
Ændring 104
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 6 – afsnit 2 – litra e
e)  i en brugervejledning
e)  i en brugervejledning eller anden dokumentation, der ledsager produktet
Ændring 105
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 6 – afsnit 3
Oplysninger, der sikrer stoffers sporbarhed i henhold til stk. 5, skal enten gives på produktet eller være tilgængelige via en databærer, der er indeholdt i produktet.
Oplysninger, der er vigtige for slutbrugernes sundhed, sikkerhed og rettigheder, skal gives og være tilgængelige i fysisk form sammen med produktet samt være tilgængelige via en databærer, der er indeholdt i produktet.
Ændring 106
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 6 – afsnit 3 a (nyt)
Forbrugerne gives forud for køb af et produkt oplysninger, som er relevante for en informeret købsbeslutning.
Ændring 107
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 7 a (nyt)
7a.  De oplysninger, der skal gives i henhold til oplysningskravene, skal gives i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/8821a.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70).
Ændring 108
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1
1.  De oplysningskrav, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, skal sikre, at produkter kun kan bringes i omsætning eller tages i brug, hvis et produktpas er tilgængeligt i overensstemmelse med den gældende delegerede retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, 9 og 10.
1.  De oplysningskrav, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, skal sikre, at produkter kun kan bringes i omsætning eller tages i brug, hvis et produktpas er tilgængeligt i overensstemmelse med den gældende delegerede retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, 9 og 10. Oplysningerne i produktpasset skal være præcise, fuldstændige og ajour.
Ændring 109
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2 –litra a
a)  de oplysninger, der skal indgå i produktpasset i henhold til bilag III
a)  de oplysninger, der skal indgå i produktpasset, i henhold til bilag III, under særlig hensyntagen til fortrolige forretningsoplysninger
Ændring 110
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2 – litra f
f)  de aktører, der skal have adgang til oplysninger i produktpasset, og til hvilke oplysninger de skal have adgang, herunder kunder, slutbrugere, fabrikanter, importører og distributører, forhandlere, reparatører, genfremstillingsvirksomheder, kompetente nationale myndigheder, almennyttige organisationer og Kommissionen eller enhver organisation, der handler på deres vegne
f)  de aktører, der skal have adgang til oplysninger i produktpasset, og til hvilke oplysninger de skal have adgang, herunder kunder, slutbrugere, fabrikanter, importører og distributører, forhandlere, professionelle reparatører, uafhængige operatører, renoveringsvirksomheder, genfremstillingsvirksomheder, genvindingsvirksomheder, kompetente nationale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, forskere, fagforeninger og Kommissionen eller enhver organisation, der handler på deres vegne
Ændring 111
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2 – litra g
g)  de aktører, der kan indføre eller ajourføre oplysningerne i produktpasset, herunder om nødvendigt indførelse af et nyt produktpas, og hvilke oplysninger de kan indføre eller ajourføre, herunder fabrikanter, reparatører, vedligeholdelsesfagfolk, genfremstillingsvirksomheder, genvindingsvirksomheder, kompetente nationale myndigheder og Kommissionen eller enhver organisation, der handler på deres vegne
g)  de aktører, der skal indføre eller ajourføre oplysningerne i produktpasset, herunder om nødvendigt indførelse af et nyt produktpas, som skal være knyttet til det eller de produktpas, der hørte til det originale produkt, og hvilke oplysninger de kan indføre eller ajourføre, herunder fabrikanter, professionelle reparatører, uafhængige operatører, renoveringsvirksomheder, vedligeholdelsesfagfolk, genfremstillingsvirksomheder, genvindingsvirksomheder, kompetente nationale myndigheder og Kommissionen eller enhver organisation, der handler på deres vegne, idet duplikering af oplysninger og indberetning undgås
Ændring 112
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2 – litra h
h)  den periode, i hvilken produktpasset skal forblive tilgængeligt.
h)  den periode, i hvilken produktpasset skal forblive tilgængeligt, som mindst skal svare til et konkret produkts forventede levetid.
Ændring 113
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 3 – litra a
a)  sikre, at aktører i værdikæden, navnlig forbrugere, erhvervsdrivende og kompetente nationale myndigheder, kan få adgang til produktinformation, der er relevant for dem
a)  sikre, at aktører i værdikæden let kan få adgang til produktinformation, der er relevant for dem
Ændring 114
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
a)  det skal via en databærer forbindes med en entydig produktidentifikator
a)  det skal via en databærer forbindes med en entydig produktidentifikator, som identificerer produktet, uafhængigt af alle produktpasidentifikatorer og internetdomænenavne
Ændring 115
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 1 – litra d
d)  alle oplysninger i produktpasset skal være baseret på åbne standarder, der er udviklet i et interoperabelt format, og skal være maskinlæsbare, strukturerede og søgbare i overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 10
d)  alle oplysninger i produktpasset skal være baseret på åbne standarder, der er udviklet i et interoperabelt format, og skal være maskinlæsbare, strukturerede, søgbare og kunne overføres gennem et åbent interoperabelt dataudvekslingsnet uden leverandørfastlåsning i overensstemmelse med de væsentlige krav i artikel 10
Ændring 116
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 1 – litra d a (nyt)
da)  personoplysninger vedrørende slutbrugeren af produktet må ikke lagres i produktpasset
Ændring 117
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 3
3.  Den erhvervsdrivende, der bringer produktet i omsætning, skal give forhandlerne en digital kopi af databæreren, således at forhandleren kan gøre den tilgængelig for kunder, hvis de ikke fysisk kan få adgang til produktet. Den erhvervsdrivende stiller denne digitale kopi til rådighed gratis og senest fem arbejdsdage efter forhandlerens anmodning.
3.  Den erhvervsdrivende, der bringer produktet i omsætning, skal give forhandlerne og onlinemarkedspladserne en digital kopi af databæreren, således at de kan gøre den tilgængelig for kunder, hvis de ikke fysisk kan få adgang til produktet. Den erhvervsdrivende stiller denne digitale kopi til rådighed gratis og senest fem arbejdsdage efter modtagelse af anmodningen.
Ændring 118
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – litra a a (nyt)
aa)  produktpas skal være interoperable med eksisterende databaser, såsom SCIP-databasen (Substances of Concern In articles as such or in complex objects (Products) og EPREL-databasen (det europæiske produktregister for energimærkning), hvor det er muligt og relevant
Ændring 119
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – litra b
b)  forbrugere, erhvervsdrivende og andre relevante aktører skal have fri adgang til produktpasset på grundlag af deres respektive adgangsrettigheder som fastsat i den gældende delegerede retsakt vedtaget i henhold til artikel 4
b)  kunder, slutbrugere, fabrikanter, importører og distributører, forhandlere, professionelle reparatører, uafhængige operatører, renoveringsvirksomheder, genfremstillingsvirksomheder, genvindingsvirksomheder, kompetente nationale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, fagforeninger og andre relevante aktører skal have gratis og let adgang til produktpasset på grundlag af deres respektive adgangsrettigheder som fastsat i den gældende delegerede retsakt vedtaget i henhold til artikel 4
Ændring 120
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – litra b a (nyt)
ba)  produktpas skal udformes og anvendes på en sådan måde, at de er brugervenlige
Ændring 121
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 – litra c
c)  oplysningerne i produktpasset lagres af den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for dets oprettelse, eller operatører, der er bemyndiget til at handle på dennes vegne
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændring 122
Forslag til forordning
Artikel 12 a (ny)
Artikel 12a
Sammenligningsplatform
1.   Senest den ... [indsæt datoen 12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] opretter og vedligeholder Kommissionen et offentligt tilgængeligt onlineværktøj, der gør det muligt for interessenter at sammenligne oplysningerne i de produktpas, som den erhvervsdrivende lagrer i overensstemmelse med artikel 10, litra c). Værktøjet skal udformes på en sådan måde, at det sikres, at interessenter kan søge efter oplysningerne i overensstemmelse med deres respektive adgangsrettigheder i henhold til artikel 10, stk. 1, litra b).
Ændring 123
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1 – litra b
b)  mærkets layout under hensyntagen til synlighed og læsbarhed
b)  mærkets layout, som sikrer synlighed og læsbarhed
Ændring 124
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1 – litra c
c)  den måde, hvorpå mærket skal vises for kunderne, herunder i tilfælde af fjernsalg, under hensyntagen til kravene i artikel 26 og konsekvenserne for de relevante erhvervsdrivende
c)  den måde, hvorpå mærket skal vises for kunderne, herunder i tilfælde af fjernsalg, under hensyntagen til kravene i artikel 26, kravene i direktiv (EU) 2019/882 og konsekvenserne for de relevante erhvervsdrivende
Ændring 125
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 2
2.  Hvis et oplysningskrav indebærer, at et produkts ydeevneklasse, jf. artikel 7, stk. 4, skal indgå i et mærke, skal det mærke, der er omhandlet i stk. 1, litra b), udformes således, at kunderne let kan sammenligne produktets ydeevne i forhold til den relevante produktparameter og vælge produkter med bedre ydeevne.
2.  Hvis et oplysningskrav indebærer, at et produkts ydeevneklasse, jf. artikel 7, stk. 4, skal indgå i et mærke, skal det mærke, der er omhandlet i stk. 1, litra b), være klart og let forståeligt og skal udformes således, at kunderne let kan sammenligne produktets ydeevne i forhold til den relevante produktparameter og vælge produkter med bedre ydeevne.
Ændring 126
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 1
Hvis delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4 ikke kræver, at produkter skal være mærket, må disse produkter ikke bringes i omsætning eller tages i brug, hvis de leverer eller viser mærker, der kan vildlede eller forvirre kunderne med hensyn til de mærker, der er omhandlet i artikel 14.
Produkter bringes ikke i omsætning eller tages i brug, hvis de leverer eller viser mærker, der kan vildlede eller forvirre kunderne med hensyn til de mærker, der er omhandlet i artikel 14, herunder når delegerede retsakter i henhold til artikel 4 ikke kræver, at produkter skal være mærket.
Ændring 127
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 1 – litra c
c)  fordelingen af miljøpåvirkninger, energiforbrug og affaldsproduktion i hele værdikæden, navnlig om de finder sted i Unionen
c)  fordelingen af klima- og miljøpåvirkninger, energiforbrug, ressourceanvendelse og affaldsproduktion i hele værdikæden
Ændring 128
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 2 – afsnit 1
Kommissionen vedtager og ajourfører regelmæssigt en arbejdsplan, der dækker en periode på mindst tre år, og som indeholder en liste over produktgrupper, for hvilke den har til hensigt at fastsætte krav til miljøvenligt design i overensstemmelse med denne forordning. Listen skal omfatte de produktaspekter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, for hvilke Kommissionen agter at vedtage horisontale krav til miljøvenligt design, der er fastsat i henhold til artikel 5, stk. 2, andet afsnit.
Kommissionen vedtager en arbejdsplan og gør den offentligt tilgængelig sammen med alle relevante forberedende dokumenter. Arbejdsplanen indeholder en liste over produktgrupper, for hvilke den har til hensigt at fastsætte krav til miljøvenligt design i overensstemmelse med denne forordning, og de anslåede tidsplaner for indførelsen heraf. Listen skal omfatte de produktaspekter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, for hvilke Kommissionen agter at vedtage horisontale krav til miljøvenligt design, der er fastsat i henhold til artikel 5, stk. 2, andet afsnit. Arbejdsplanen dækker en periode på mindst tre år, og den ajourføres regelmæssigt.
Ændring 129
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 2 – afsnit 2
Når Kommissionen vedtager eller ajourfører den arbejdsplan, der er omhandlet i første afsnit, tager den hensyn til kriterierne i denne artikels stk. 1 og hører det forum for miljøvenligt design, der er omhandlet i artikel 17.
Når Kommissionen vedtager eller ajourfører den arbejdsplan, der er omhandlet i første afsnit, tager den hensyn til kriterierne i denne artikels stk. 1 og hører det forum for miljøvenligt design, der er omhandlet i artikel 17, inden for en passende tidsramme.
Ændring 130
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 2 – afsnit 2 a (nyt)
Kommissionen forelægger udkastene til arbejdsplaner og ajourføringerne heraf for Europa-Parlamentet forud for vedtagelsen.
Ændring 131
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 2 – afsnit 2 b (nyt)
For perioden 2024-2027 skal Kommissionen overveje at prioritere følgende produktgrupper i den første arbejdsplan, som skal vedtages senest den ... [indsæt venligst datoen 3 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Hvis nogen af de følgende produktgrupper ikke er medtaget i arbejdsplanen, skal Kommissionen give en begrundelse for sin beslutning i arbejdsplanen:
—  jern, stål
—  aluminium
—  tekstiler, navnlig beklædning og fodtøj
—  møbler, herunder madrasser
—  dæk
—  vaske- og rengøringsmidler
—  maling
—  smøremidler
—  kemikalier
—  energirelaterede produkter, for hvilke gennemførelsesforanstaltningerne skal revideres eller fastsættes på ny
—  IKT-produkter og anden elektronik.
Ændring 132
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 2 – afsnit 2 c (nyt)
Fravær af krav til ydeevne og oplysninger om miljøaftryk og CO2-fodaftryk for cement i henhold til [den kommende forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer, om ændring af forordning (EU) 2019/1020 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 305/2011 (2022/0094 COD)] ved udgangen af 2027 fører til, at cement medtages som en prioriteret produktkategori i den næste arbejdsplan for denne forordning.
Ændring 133
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1
Kommissionen sørger for, at den under udførelsen af sine aktiviteter sikrer en afbalanceret deltagelse af medlemsstaternes repræsentanter og alle interesserede parter, der er involveret i det pågældende produkt eller den pågældende produktgruppe, såsom industri, herunder SMV'er og håndværksvirksomheder, fagforeninger, handlende, detailhandlere, importører, miljøbeskyttelsesgrupper og forbrugerorganisationer. Disse parter skal navnlig bidrage til at udarbejde krav til miljøvenligt design, undersøge effektiviteten af de etablerede markedsovervågningsmekanismer og vurdere selvreguleringsforanstaltninger.
Kommissionen sørger for, at den under udførelsen af sine aktiviteter sikrer en afbalanceret deltagelse af medlemsstaternes repræsentanter og alle interesserede parter, der er involveret i det pågældende produkt eller den pågældende produktgruppe, såsom industri, herunder SMV'er, sociale virksomheder og håndværksvirksomheder, affaldshåndteringsvirksomheder, standardiseringsorganisationer, fagforeninger og brancheorganisationer, handlende, detailhandlere, importører, miljøbeskyttelsesorganisationer, forbrugerorganisationer, forskere og andre eksperter.
Ændring 134
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 a (nyt)
De i stk. 1 nævnte parter skal navnlig bidrage til at udarbejde krav til miljøvenligt design, undersøge effektiviteten af de etablerede markedsovervågningsmekanismer og vurdere selvreguleringsforanstaltninger.
Ændring 135
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 2 a (nyt)
Kommissionen offentliggør på sit websted de kommende møder i forummet for miljøvenligt design og sikrer, at de relevante parter underrettes i tilstrækkelig god tid, inden en høring finder sted.
Ændring 136
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 2 b(nyt)
Forummet for miljøvenligt design udfører sine opgaver på en fuldstændig gennemsigtig måde. Kommissionen offentliggør de vedtagne konklusioner fra og referaterne af møderne i forummet for miljøvenligt design og alle andre relevante dokumenter på sit websted.
Ændring 137
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 2 c (nyt)
Forummet for miljøvenligt design kan anmode Kommissionen om at udarbejde krav til miljøvenligt design for en bestemt produktgruppe. Kommissionen tager hensyn til en sådan anmodning.
Ændring 138
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 1
1.  To eller flere erhvervsdrivende kan forelægge Kommissionen en selvreguleringsforanstaltning, der fastsætter krav til miljøvenligt design af produkter, som et alternativ til en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4. Disse erhvervsdrivende skal dokumentere, at kriterierne i stk. 3, litra a)-e), er opfyldt. For så vidt angår stk. 3, litra a), skal dokumentationen bestå af en struktureret teknisk, miljømæssig og økonomisk analyse, der begrunder kravene til miljøvenligt design og målene for selvreguleringsforanstaltningen og vurderer virkningerne af de krav til miljøvenligt design, der er fastsat i den pågældende selvreguleringsforanstaltning.
1.  To eller flere erhvervsdrivende kan forelægge Kommissionen en selvreguleringsforanstaltning, der fastsætter krav til miljøvenligt design af produkter, som et alternativ til en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, hvis produkterne ikke er inkluderet i arbejdsplanen. Disse erhvervsdrivende skal dokumentere, at kriterierne i stk. 3, litra a)-e), er opfyldt. For så vidt angår stk. 3, litra a), skal dokumentationen bestå af en struktureret teknisk, miljømæssig og økonomisk analyse, der begrunder kravene til miljøvenligt design og målene for selvreguleringsforanstaltningen og vurderer virkningerne af de krav til miljøvenligt design, der er fastsat i den pågældende selvreguleringsforanstaltning.
Ændring 139
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 2 – afsnit 1 – indledning
Selvreguleringsforanstaltningen skal indeholde følgende oplysninger:
Den i henhold til stk. 1 forelagte selvreguleringsforanstaltning skal indeholde følgende oplysninger:
Ændring 140
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 2 – afsnit 1 – litra b
b)  de krav til miljøvenligt design, der gælder for produkter, der er omfattet af selvreguleringsforanstaltningen
b)  de krav til miljøvenligt design, jf. artikel 5, der gælder for produkter, der er omfattet af selvreguleringsforanstaltningen
Ændring 141
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 2 – afsnit 1 – litra d
d)  regler om oplysninger, der skal indberettes af underskriverne, og om test og inspektioner.
d)  regler om oplysninger, der skal indberettes af underskriverne, og regler om test og inspektioner.
Ændring 142
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 2 – afsnit 1 – litra d a (nyt)
da)  regler om konsekvenserne af en underskrivers manglende overholdelse
Ændring 143
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 2 – afsnit 1 – litra d b (nyt)
db)  en forklaring af, hvordan selvreguleringsforanstaltningen, der er forelagt i henhold til stk. 1, forbedrer produkters miljømæssige bæredygtighed i overensstemmelse med denne forordnings mål og sikrer den frie bevægelighed i det indre marked hurtigere eller med lavere omkostninger end en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4.
Ændring 144
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 2 – afsnit 2
De oplysninger, der er omhandlet i dette stykke, skal holdes ajour og være tilgængelige på et offentligt tilgængeligt websted.
De oplysninger, der er omhandlet i dette stykke, skal holdes ajour og være tilgængelige på et offentligt tilgængeligt websted, som tilhører Kommissionen. De erhvervsdrivende underretter straks Kommissionen om enhver ændring af selvreguleringsforanstaltningen, navnlig enhver ændring vedrørende underskriverne.
Ændring 145
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 3 – afsnit 1 – indledning
Kommissionen vurderer den foreslåede selvreguleringsforanstaltning og indhenter om nødvendigt videnskabelig rådgivning fra Unionens decentrale agenturer. På grundlag af denne vurdering fastslår den, om den er et gyldigt alternativ til en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, hvis følgende kriterier er opfyldt:
Kommissionen vurderer den foreslåede selvreguleringsforanstaltning og indhenter om nødvendigt videnskabelig rådgivning fra Unionens decentrale agenturer. Kommissionen hører også forummet for miljøvenligt design om den selvreguleringsforanstaltning, der forelægges i henhold til stk. 1. På grundlag af denne vurdering fastslår den, om den er et gyldigt alternativ til en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, hvis følgende kriterier er opfyldt:
Ændring 146
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 3 – afsnit 1 – litra a
a)  Selvreguleringsforanstaltningen bidrager til at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed og sikre den frie bevægelighed i det indre marked hurtigt eller til lavere omkostninger end en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4.
a)  Selvreguleringsforanstaltningen bidrager til at forbedre produkters miljømæssige bæredygtighed i overensstemmelse med denne forordnings mål og til at sikre den frie bevægelighed i det indre marked hurtigere eller til lavere omkostninger end en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4.
Ændring 147
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 3 – afsnit 2
Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der indeholder en liste over selvreguleringsforanstaltninger, der er fastsat som gyldige alternativer til en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 67, stk. 2.
Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i henhold til artikel 66, der indeholder en liste over selvreguleringsforanstaltninger, der er fastsat som gyldige alternativer til en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4. Den delegerede retsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 67, stk. 2.
Ændring 148
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 4
4.  Kommissionen kan til enhver tid anmode underskriverne af en selvreguleringsforanstaltning om at forelægge en revideret og ajourført udgave af den pågældende foranstaltning i lyset af den relevante markedsudvikling eller teknologiske udvikling inden for den pågældende produktgruppe, eller hvis den har grund til at tro, at kriterierne i stk. 3 ikke længere er opfyldt.
4.  Kommissionen kan til enhver tid anmode underskriverne af en selvreguleringsforanstaltning om at forelægge en revideret og ajourført udgave af den pågældende foranstaltning i lyset af den relevante markedsudvikling eller teknologiske udvikling inden for den pågældende produktgruppe, eller hvis den har grund til at tro, at kriterierne i stk. 3 ikke længere er opfyldt. Underskriverne forelægger en revideret og ajourført udgave af denne foranstaltning senest tre måneder efter Kommissionens anmodning.
Ændring 149
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 5
5.  Når en selvreguleringsforanstaltning er opført i en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til stk. 3, andet afsnit, aflægger underskriverne af denne foranstaltning med regelmæssige mellemrum som fastsat i den pågældende gennemførelsesretsakt rapport til Kommissionen om fremskridtene med hensyn til at nå målene for selvreguleringsforanstaltningerne og påvise, at kriterierne i stk. 3, litra a) -e), fortsat er opfyldt. Disse rapporter gøres også tilgængelige på et offentligt tilgængeligt websted.
5.  Når en selvreguleringsforanstaltning er opført i en delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til stk. 3, andet afsnit, aflægger underskriverne af denne foranstaltning med regelmæssige mellemrum som fastsat i den pågældende delegerede retsakt rapport til Kommissionen om fremskridtene med hensyn til at nå målene for selvreguleringsforanstaltningerne og påvise, at kriterierne i stk. 3, litra a) -e), fortsat er opfyldt. Hvis en underskriver ikke opfylder kravene i selvreguleringsforanstaltningen, skal vedkommende træffe afhjælpende foranstaltninger. Den uafhængige inspektør underretter Kommissionen om en underskrivers manglende overholdelse. Statusrapporter, herunder overholdelsesrapporter udarbejdet af den uafhængige inspektør, og meddelelser om manglende overholdelse og tilsvarende afhjælpende foranstaltninger gøres tilgængelige på et offentligt tilgængeligt websted, som tilhører Kommissionen.
Ændring 150
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 6
6.  Hvis Kommissionen på grundlag af de oplysninger, den har modtaget i henhold til stk. 4 eller 5, finder, at en selvreguleringsforanstaltning ikke længere opfylder kriterierne i stk. 3, sletter den denne fra den i nævnte stykke omhandlede liste. I sådanne tilfælde kan Kommissionen beslutte at vedtage krav til miljøvenligt design for det produkt, der er omfattet af den pågældende selvreguleringsforanstaltning.
6.  Hvis Kommissionen på grundlag af de oplysninger, den har modtaget i henhold til stk. 2, 4 eller 5, finder, at en selvreguleringsforanstaltning ikke længere opfylder kriterierne i stk. 3, sletter den denne fra den i nævnte stykke omhandlede liste. I sådanne tilfælde kan Kommissionen beslutte at vedtage krav til miljøvenligt design for det produkt, der er omfattet af den pågældende selvreguleringsforanstaltning.
Ændring 151
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 1
1.  I forbindelse med programmer, som SMV'er kan drage fordel af, tager Kommissionen hensyn til initiativer, der hjælper SMV'er med at integrere miljømæssige bæredygtighedsaspekter, herunder energieffektivitet, i deres værdikæde.
1.  I forbindelse med programmer, som mikrovirksomheder og SMV'er kan drage fordel af, tager Kommissionen hensyn til initiativer, der hjælper mikrovirksomheder og SMV'er med at integrere miljømæssige bæredygtighedsaspekter, herunder energieffektivitet, i deres værdikæde.
Ændring 152
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 2
2.  Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 4, lader den, hvor det er relevant, disse retsakter ledsage af retningslinjer, der dækker de særlige forhold, der gør sig gældende for SMV'er, der er aktive i den berørte produkt- eller produktgruppesektor, med henblik på at lette SMV'ers anvendelse af denne forordning.
2.  Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 4, lader den, hvor det er relevant, disse retsakter ledsage af retningslinjer, der dækker de særlige forhold, der gør sig gældende for mikrovirksomheder og SMV'er, der er aktive i den berørte produkt- eller produktgruppesektor, med henblik på at lette mikrovirksomheders og SMV'ers anvendelse af denne forordning. Kommissionen hører mikrovirksomhedernes og SMV'ernes repræsentative organisationer i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjerne.
Ændring 153
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 3 – afsnit 1
Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at hjælpe SMV'er med at anvende de krav til miljøvenligt design, der er fastsat i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4.
Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at hjælpe mikrovirksomheder og SMV'er med at anvende de krav til miljøvenligt design, der er fastsat i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4. Ved udarbejdelsen af sådanne foranstaltninger hører medlemsstaterne mikrovirksomhedernes og SMV'ernes repræsentative organisationer.
Ændring 154
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 3 – afsnit 2
Disse foranstaltninger skal som minimum omfatte sikring af tilgængeligheden af kvikskranker eller lignende mekanismer til at øge bevidstheden og skabe netværksmuligheder for SMV'er for at tilpasse sig kravene.
Disse foranstaltninger skal som minimum omfatte sikring af tilgængeligheden af kvikskranker eller lignende mekanismer til at øge bevidstheden og skabe netværksmuligheder for mikrovirksomheder og SMV'er for at tilpasse sig kravene. Disse foranstaltninger skal også som minimum omfatte specifikke mekanismer til at lette overholdelsen af kravene i artikel 8-12a og gennemførelsen af livscyklusvurderinger.
Ændring 155
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 3 – afsnit 3 – litra a
a)  finansiel støtte, herunder ved at give skattemæssige fordele og tilvejebringe fysiske og digitale infrastrukturinvesteringer
a)  finansiel støtte, herunder ved at give skattemæssige fordele, muliggøre deltagelse i forummet for miljøvenligt design og tilvejebringe fysiske og digitale infrastrukturinvesteringer
Ændring 156
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
a)  antallet af usolgte forbrugerprodukter, der kasseres pr. år, opdelt efter produkttype eller -kategori
a)  antallet og procentdelen af usolgte forbrugerprodukter, der kasseres pr. år, opdelt efter produkttype eller -kategori
Ændring 157
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 1 – afsnit 1 – litra c
c)  levering af kasserede produkter til forberedelse med henblik på genbrug, genfremstilling, genanvendelse, energiudnyttelse og bortskaffelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet som defineret i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF.
c)  levering af kasserede produkter til donation, forberedelse med henblik på genbrug, genfremstilling, genanvendelse, energiudnyttelse og bortskaffelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet som defineret i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF.
Ændring 158
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 1 – afsnit 2
Den erhvervsdrivende skal offentliggøre disse oplysninger på et frit tilgængeligt websted eller på anden måde gøre dem offentligt tilgængelige, indtil en delegeret retsakt vedtaget i henhold til stk. 3 finder anvendelse på kategorien af usolgte forbrugerprodukter, som den pågældende erhvervsdrivende kasserer.
Den erhvervsdrivende skal offentliggøre disse oplysninger på et frit tilgængeligt websted, som tilhører Kommissionen, indtil en delegeret retsakt vedtaget i henhold til stk. 3 finder anvendelse på kategorien af usolgte forbrugerprodukter, som den pågældende erhvervsdrivende kasserer.
Ændring 159
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 2 – afsnit 1
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter formatet for offentliggørelsen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, herunder typen eller kategorien, og hvordan oplysningerne skal verificeres.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter formatet for offentliggørelsen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, herunder typen eller kategorien, og hvordan oplysningerne skal verificeres.
Ændring 160
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 3 – afsnit 1
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 66 med henblik på at supplere denne forordning ved at forbyde erhvervsdrivende at destruere usolgte forbrugerprodukter i Unionen, hvis destruktionen af usolgte forbrugerprodukter inden for en bestemt produktgruppe har betydelig indvirkning på miljøet.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 66 med henblik på at supplere denne forordning ved at forbyde erhvervsdrivende at destruere usolgte forbrugerprodukter, hvis destruktionen af usolgte forbrugerprodukter inden for en bestemt produktgruppe har en ikkeubetydelig indvirkning på miljøet.
Ændring 161
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 3 – afsnit 1 a (nyt)
På grundlag af de oplysninger, der gives i henhold til stk. 1, skal Kommissionen senest den ... [indsæt datoen 2 år efter denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert tredje år offentliggøre en rapport om destruktionen af usolgte varer. I den pågældende rapport angiver Kommissionen, for hvilke produkter den finder det nødvendigt at vedtage en delegeret retsakt, der forbyder destruktion af usolgte varer.
Ændring 162
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 3 – afsnit 2 – litra a
a)  sundheds- og sikkerhedsmæssige betænkeligheder
a)  sundheds-, hygiejne- og sikkerhedsmæssige betænkeligheder
Ændring 163
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 3 – afsnit 2 – litra b
b)  beskadigelse af produkter som følge af håndtering eller opdagelse, efter et produkt er blevet returneret af en forbruger
b)  beskadigelse af produkter, der ikke kan repareres på en omkostningseffektiv måde, som følge af håndteringen af dem, eller hvis beskadigelsen opdages, efter et produkt er blevet returneret
Ændring 164
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 3 – afsnit 2 – litra c
c)  produktets egnethed til det formål, det er beregnet til, idet der, hvor det er relevant, tages hensyn til EU-retten og national ret og tekniske standarder
udgår
Ændring 165
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 3 – afsnit 2 – litra d a (nyt)
da)  forfalskede produkter.
Ændring 166
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 5 – afsnit 1 – litra a
a)  antallet af usolgte forbrugerprodukter, der destrueres
a)  antallet og procentdelen af usolgte forbrugerprodukter, der destrueres
Ændring 167
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 6 a (nyt)
6a.  Kommissionen giver de erhvervsdrivende tilstrækkelig tid til at tilpasse sig nye krav.
Ændring 168
Forslag til forordning
Artikel 20 a (ny)
Artikel 20a
1.  Et år efter ... [indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden] forbydes erhvervsdrivendes destruktion af usolgte forbrugerprodukter for så vidt angår følgende produktkategorier:
a)  tekstiler og fodtøj
b)  elektrisk og elektronisk udstyr.
2.  Kommissionen har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 66 som supplement til nærværende forordning for at fastsætte visse undtagelser fra forbuddet i stk. 1, når dette er hensigtsmæssigt under hensyntagen til følgende:
a)  sundheds-, hygiejne- og sikkerhedsmæssige betænkeligheder
b)  beskadigelse af produkter, der ikke kan repareres på en omkostningseffektiv måde, som følge af håndteringen af dem, eller hvor beskadigelsen opdages, efter et produkt er blevet returneret
c)  afvisning af produkter til donation, forberedelse med henblik på genbrug eller genfremstilling
d)  forfalskede produkter.
3.  Hvis usolgte produkter destrueres i henhold til en undtagelse, jf. stk. 2, skal den ansvarlige erhvervsdrivende på et frit tilgængeligt websted offentliggøre eller på anden måde gøre følgende offentligt tilgængeligt:
a)  antallet og procentdelen af usolgte produkter, der destrueres
b)  årsagerne til destruktionen af de usolgte produkter med henvisning til den gældende undtagelse
c)  levering af destruerede produkter til genanvendelse, energiudnyttelse og bortskaffelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet som defineret i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF.
De nærmere bestemmelser om og formatet for offentliggørelsen af oplysninger i overensstemmelse med den gennemførelsesretsakt, der vedtages i henhold til artikel 20, stk. 2, finder anvendelse på de oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til dette stykke, medmindre andet er fastsat i den delegerede retsakt, der vedtages i henhold til stk. 2.
4.  Denne artikel finder ikke anvendelse på SMV'er.
Kommissionen kan dog i de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til stk. 2, fastsætte, at forbuddet mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter som omhandlet i stk. 1 eller den oplysningspligt, der er omhandlet i stk. 3, finder anvendelse på:
a)  mellemstore virksomheder, når der er tilstrækkelig dokumentation for, at en betydelig andel af de usolgte forbrugerprodukter destrueres
b)  mikrovirksomheder og små eller mellemstore virksomheder, hvis der er tilstrækkelig dokumentation for, at de kan anvendes til at omgå forbuddet mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter som omhandlet i stk. 1 eller den i stk. 3 omhandlede oplysningspligt.
Ændring 169
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 3
3.  Fabrikanten opbevarer den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen i 10 år efter, at produktet er blevet bragt i omsætning eller taget i brug. Delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4 kan fastsætte en længere eller kortere periode end 10 år for at tage hensyn til arten af de pågældende produkter eller krav.
3.  Fabrikanten opbevarer den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen i 10 år efter, at produktet er blevet bragt i omsætning eller taget i brug. Delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4 kan fastsætte en længere eller kortere periode end 10 år for at tage hensyn til arten af de pågældende produkter, kompleksiteten af de oplysninger, der skal fremlægges, eller de relevante krav.
Ændring 170
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 7
7.  Fabrikanten sikrer, at et produkt, der er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, ledsages af en brugsanvisning, der sætter forbrugere og andre slutbrugere i stand til sikkert at samle, installere, drive, opbevare, vedligeholde, reparere og bortskaffe produktet på et for forbrugere og andre slutbrugere letforståeligt sprog fastsat af den pågældende medlemsstat. Sådanne anvisninger skal være klare, forståelige og læselige og mindst indeholde de oplysninger, der er angivet i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4 og i henhold til artikel 7, stk. 2, litra b), nr. ii).
7.  Fabrikanten sikrer, at et produkt, der er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, ledsages af en brugsanvisning i digitalt format, der sætter forbrugere og andre slutbrugere i stand til sikkert at samle, installere, drive, opbevare, vedligeholde, reparere og bortskaffe produktet på et for forbrugere og andre slutbrugere letforståeligt sprog fastsat af den pågældende medlemsstat. Sådanne anvisninger skal være klare, forståelige og læselige og mindst indeholde de oplysninger, der er angivet i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4 og i henhold til artikel 7, stk. 2, litra b), nr. ii). De delegerede retsakter, der vedtages i henhold til artikel 4, skal desuden præcisere den periode, hvori brugsanvisningen skal gøres tilgængelige online. Den skal være tilgængelig i mindst 10 år, efter at produktet bringes i omsætning.
Ændring 171
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 7 a (nyt)
7a.   Når fabrikanten gør den i stk. 7 omhandlede brugsanvisning tilgængelig, skal den præsenteres i et format, der gør det muligt at downloade den og gemme den på en elektronisk enhed, så forbrugeren eller andre slutbrugere til enhver tid har adgang dertil.
Ændring 172
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 7 b (nyt)
7b.   På anmodning af forbrugeren eller en anden slutbruger på købstidspunktet eller i op til seks måneder efter købet skal fabrikanten udlevere brugsanvisningen gratis på papir.
Ændring 173
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 7 c (nyt)
7c.   De delegerede retsakter, som vedtages i henhold til artikel 4, kan indeholde bestemmelser om, at visse nøjagtige oplysninger, som udgør en del af brugsanvisningen som omhandlet i stk. 7, i velbegrundede tilfælde kan udleveres på papir.
Ændring 174
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 8 – afsnit 1
Hvis en fabrikant finder eller har grund til at tro, at et produkt, der er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, som denne har bragt i omsætning eller taget i brug, ikke er i overensstemmelse med kravene i disse delegerede retsakter, træffer fabrikanten straks de nødvendige foranstaltninger for at bringe det pågældende produkt i overensstemmelse med lovgivningen eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage.
Hvis en fabrikant finder eller har grund til at tro, at et produkt, der er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, som denne har bragt i omsætning eller taget i brug, ikke er i overensstemmelse med kravene i disse delegerede retsakter, træffer fabrikanten uden unødig forsinkelse de nødvendige foranstaltninger for at bringe det pågældende produkt i overensstemmelse med lovgivningen eller for om nødvendigt straks at trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage.
Ændring 175
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 8 a (nyt)
8a.   Fabrikanten opretter offentligt tilgængelige kommunikationskanaler såsom et telefonnummer, en e-mailadresse eller en specifik del af sit websted, under hensyntagen til tilgængeligheden for personer med handicap, for at give slutbrugerne mulighed for at indgive klager eller bekymringer vedrørende produkters eventuelle manglende overensstemmelse.
Fabrikanten træffer passende foranstaltninger, når vedkommende mener, at der er tale om et tilfælde af manglende overensstemmelse med kravene i denne forordning, og underretter markedsovervågningsmyndighederne herom. Fabrikanten fører et register over indkomne klager og bekymringer, så længe det er nødvendigt med henblik på denne forordning, og stiller det til rådighed efter anmodning fra en markedsovervågningsmyndighed.
Ændring 176
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 9 – afsnit 1
Fabrikanten skal på grundlag af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning give al den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere produktets overensstemmelse med lovgivningen, herunder den tekniske dokumentation, på et for denne myndighed let forståeligt sprog. Disse oplysninger og denne dokumentation forelægges enten i papirform eller elektronisk. De relevante dokumenter stilles til rådighed senest 10 dage efter modtagelsen af en anmodning fra en kompetent national myndighed.
Fabrikanten skal på grundlag af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning give al den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere produktets overensstemmelse med lovgivningen, herunder den tekniske dokumentation, på et for denne myndighed let forståeligt sprog. Disse oplysninger og denne dokumentation forelægges enten i papirform eller elektronisk. De relevante dokumenter stilles til rådighed hurtigst muligt og senest 15 dage efter modtagelsen af en anmodning fra en kompetent national myndighed.
Ændring 177
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 2 – litra d
d)  efter anmodning fra en kompetent national myndighed stille relevante dokumenter til rådighed senest 10 dage efter modtagelsen af en sådan anmodning
d)  efter anmodning fra en kompetent national myndighed at stille relevante dokumenter til rådighed hurtigst muligt og senest 15 dage efter modtagelsen af en sådan anmodning
Ændring 178
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 4
4.  Importøren sikrer, at produktet ledsages af en brugsanvisning, som sætter forbrugeren i stand til at samle, installere, drive, opbevare, vedligeholde, reparere og bortskaffe produktet på et for forbrugere og andre slutbrugere letforståeligt sprog fastsat af den pågældende medlemsstat. Sådanne anvisninger skal være klare, forståelige og læselige og skal mindst indeholde de oplysninger, der er specificeret i de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til artikel 4.
4.  Importøren sikrer, at produktet ledsages af en brugsanvisning, som sætter forbrugeren i stand til at samle, installere, drive, opbevare, vedligeholde, reparere og bortskaffe produktet på et for forbrugere og andre slutbrugere letforståeligt sprog fastsat af den pågældende medlemsstat. Sådanne anvisninger skal være klare, forståelige og læselige og skal mindst indeholde de oplysninger, der er specificeret i de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til artikel 4. Forpligtelserne i artikel 21, stk. 7b og 7c, finder tilsvarende anvendelse.
Ændring 179
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 6 – afsnit 1
Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at et produkt, der er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, og som denne har bragt i omsætning eller taget i brug, ikke er i overensstemmelse med kravene i den pågældende retsakt, træffer importøren straks de nødvendige foranstaltninger for at bringe det pågældende produkt i overensstemmelse med lovgivningen eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage.
Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at et produkt, der er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, og som denne har bragt i omsætning eller taget i brug, ikke er i overensstemmelse med kravene i den pågældende retsakt, træffer importøren uden unødig forsinkelse de nødvendige foranstaltninger for at bringe det pågældende produkt i overensstemmelse med lovgivningen eller for om nødvendigt straks at trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage.
Ændring 180
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 8 – afsnit 1
Importøren skal på grundlag af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning give den al den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere produktets overensstemmelse med lovgivningen, herunder teknisk dokumentation, på et for denne myndighed let forståeligt sprog. Disse oplysninger og denne dokumentation forelægges enten i papirform eller elektronisk. Den relevante dokumentation stilles til rådighed senest 10 dage efter modtagelse af en anmodning fremsat af den kompetente myndighed i en medlemsstat.
Importøren skal på grundlag af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning give den al den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere produktets overensstemmelse med lovgivningen, herunder teknisk dokumentation, på et for denne myndighed let forståeligt sprog. Disse oplysninger og denne dokumentation forelægges enten i papirform eller elektronisk. Den relevante dokumentation stilles til rådighed hurtigst muligt og senest 15 dage efter modtagelse af en anmodning fremsat af den kompetente myndighed i en medlemsstat.
Ændring 181
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 2 – litra b
b)  produktet ledsages af den krævede dokumentation og af en brugsanvisning, således at forbrugeren kan samle, installere, drive, opbevare, vedligeholde og bortskaffe produktet på et for forbrugere og andre slutbrugere letforståeligt sprog fastsat af den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt på markedet, og at en sådan brugsanvisning er klar, forståelig og letlæselig og mindst indeholder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra b), nr. ii), som fastsat i den delegerede retsakt vedtaget i henhold til artikel 4
b)  produktet ledsages af den krævede dokumentation og af en brugsanvisning, således at forbrugeren kan samle, installere, drive, opbevare, vedligeholde og bortskaffe produktet på et for forbrugere og andre slutbrugere letforståeligt sprog fastsat af den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt på markedet, og at en sådan brugsanvisning er klar, forståelig og letlæselig og mindst indeholder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra b), nr. ii), som fastsat i den delegerede retsakt vedtaget i henhold til artikel 4; forpligtelserne i artikel 21, stk. 7b og 7c, finder tilsvarende anvendelse
Ændring 182
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 3 – litra c
c)  undlade at levere eller vise andre mærker, mærkater, symboler eller påskrifter, der kan vildlede eller forvirre kunderne med hensyn til oplysningerne på mærket.
c)  undlade at levere eller vise andre mærker, mærkater, symboler eller påskrifter, der kan vildlede eller forvirre kunderne med hensyn til oplysningerne på mærket vedrørende krav til miljøvenligt design.
Ændring 183
Forslag til forordning
Artikel 25 a (ny)
Artikel 25a
Leverandørens forpligtelser
Leverandøren af et stof eller en blanding eller leverandøren af en artikel skal uden beregning give alle de relevante oplysninger til den erhvervsdrivende for at fremme overensstemmelsen heraf med de krav til ydeevne og oplysning, der er fastsat i denne forordning.
Ændring 184
Forslag til forordning
Artikel 26 – stk. 4 – litra b
b)  undlade at levere eller vise andre mærker, mærkater, symboler eller påskrifter, der kan vildlede eller forvirre kunderne med hensyn til oplysningerne på mærket.
b)  undlade at levere eller vise andre mærker, mærkater, symboler eller påskrifter, der kan vildlede eller forvirre kunderne med hensyn til oplysningerne på mærket ved at efterligne obligatoriske mærker eller ved at give oplysninger, der modsiger eller ikke er i overensstemmelse med obligatoriske mærker. Disse begrænsninger omfatter ikke EU-miljømærket i henhold til forordning (EF) nr. 66/2010 eller andre nationalt eller regionalt anerkendte EN ISO 14024 type 1-miljømærker som omhandlet i nævnte forordning.
Ændring 185
Forslag til forordning
Artikel 29 – overskrift
Forpligtelser for onlinemarkedspladser og onlinesøgemaskiner
Forpligtelser for onlinemarkedspladser
Ændring 186
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 1
1.  Det samarbejde, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1020, skal, for så vidt angår onlinemarkedspladser og med henblik på formålet med nærværende forordning, navnlig omfatte følgende:
1.  Onlinemarkedspladser skal med henblik på denne forordning samarbejde med markedsovervågningsmyndighederne, såfremt disse anmoder herom og i specifikke tilfælde, med henblik på at lette ethvert tiltag, der træffes for at eliminere – eller såfremt dette ikke er muligt – begrænse risici forbundet med et produkt, som er eller har været udbudt til salg online gennem deres tjenester.
a)   samarbejde om at sikre effektive markedsovervågningsforanstaltninger, herunder ved at afstå fra at etablere hindringer for sådanne foranstaltninger
b)   underretning af markedsovervågningsmyndighederne om eventuelle trufne foranstaltninger
c)   etablering af en regelmæssig og struktureret udveksling af oplysninger om tilbud, der på baggrund af nærværende artikel er blevet fjernet fra onlinemarkedspladser
d)   adgang for onlineværktøjer, der opereres af markedsovervågningsmyndighederne, til deres grænseflader med henblik på at identificere produkter, der ikke overholder kravene
e)   efter anmodning herom fra markedsovervågningsmyndighederne, når onlinemarkedspladser eller onlinesælgere har etableret tekniske hindringer for udtræk af data fra deres onlinegrænseflader, tilladelse for disse myndigheder til at skrabe disse data til produktoverholdelsesformål baseret på de identifikationsparametre, der er oplyst af de anmodende markedsovervågningsmyndigheder.
Ændring 187
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 2 – afsnit 1
Med henblik på kravene i [artikel 22, stk. 7] i forordning (EU) …/… [forordningen om digitale tjenester] udformer og organiserer onlinemarkedspladserne deres onlinegrænseflade på en sådan måde, at forhandlere kan overholde deres forpligtelser i henhold til artikel 25, og de erhvervsdrivende kan overholde deres forpligtelser i henhold til artikel 30, stk. 1 i denne forordning.
udgår
Ændring 188
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 2 – afsnit 2
Oplysningerne skal kunne leveres for hvert af de produkter, der udbydes og vises, eller de skal være lettilgængelige på anden vis for kunder på produktlisten.
udgår
Ændring 189
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 2 – afsnit 3
Navnlig skal onlinemarkedspladserne, hvis delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4 kræver, at visuelle onlinereklamer for visse produkter skal ledsages af elektroniske onlineoplysninger, der skal vises på displaymekanismen, gøre det muligt for forhandlerne at vise disse oplysninger. Denne forpligtelse finder også anvendelse på onlinesøgemaskiner og andre onlineplatforme, der leverer visuelle onlinereklamer for de pågældende produkter.
udgår
Ændring 190
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 3
3.  For så vidt angår de beføjelser, der tillægges medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) 2019/1020, tillægger medlemsstaterne deres markedsovervågningsmyndigheder beføjelsen til, for så vidt angår alle produkter omfattet af en relevant delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 4, at kunne beordre en onlinemarkedsplads at fjerne specifikt ulovligt indhold, der henviser til et produkt, som ikke overholder kravene, fra sin onlinegrænseflade, deaktivere adgangen til indholdet eller vise en eksplicit advarsel til slutbrugerne, når de tilgår det. Sådanne ordrer skal overholde [artikel 8, stk. 1] i forordning (EU) …/… [forordningen om digitale tjenester].
3.  For så vidt angår de beføjelser, der tillægges medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) 2019/1020, tillægger medlemsstaterne deres markedsovervågningsmyndigheder beføjelsen til, for så vidt angår specifikt indhold, der henviser til et tilbud om et produkt, som ikke overholder kravene i denne forordning, at pålægge udbyderen af onlinemarkedspladser at fjerne det pågældende indhold fra sin onlinegrænseflade, deaktivere adgangen til indholdet eller vise en eksplicit advarsel til slutbrugerne, når de tilgår det. Sådanne ordrer skal overholde [artikel 8, stk. 1] i forordning (EU) …/… [forordningen om digitale tjenester].
Ændring 191
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 4
4.   Onlinemarkedspladser træffer de nødvendige foranstaltninger til at modtage og behandle de ordrer, der henvises til i stk. 2 i overensstemmelse med [artikel 8] i forordning (EU) …/… [forordningen om digitale tjenester].
udgår
Ændring 192
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 5 – afsnit 1
Onlinemarkedspladser etablerer et fælles kontaktpunkt til direkte kommunikation med medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder vedrørende overholdelse af nærværende forordning og de delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4.
Onlinemarkedspladser etablerer eller udpeger et eksisterende kontaktpunkt som et fælles kontaktpunkt til direkte kommunikation med medlemsstaternes markedsovervågningsmyndigheder vedrørende overholdelse af nærværende forordning og de delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4 og giver forbrugerne mulighed for at kommunikere direkte og hurtigt med dem om krav til miljøvenligt design.
Ændring 193
Forslag til forordning
Artikel 29 – stk. 5 – afsnit 2
Dette kontaktpunkt kan være samme kontaktpunkt som omtalt i [artikel 20, stk. 1] i forordning (EU) …/… [den generelle produktsikkerhedsforordning] eller [artikel 10, stk. 1] i forordning (EU) /… [forordningen om digitale tjenester].
Dette kontaktpunkt kan være samme kontaktpunkt som omtalt i [artikel 20, stk. 1] i forordning (EU) …/… [den generelle produktsikkerhedsforordning] eller artikel 11 i forordning (EU) 2022/2065.
Ændring 194
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 1 – litra c
c)  oplysninger til identificering af produktet, herunder type og, hvis relevant, batch- eller serienummer og eventuelle andre produktidentifikatorer.
c)  oplysninger, der gør det muligt at identificere produktet, herunder et billede af det, dets type og eventuelle andre produktidentifikatorer.
Ændring 195
Forslag til forordning
Artikel 30 – stk. 3 – afsnit 1 – indledning
Når det kræves, at fabrikanter, deres bemyndigede repræsentanter eller importører skal gøre dele af den tekniske dokumentation vedrørende det relevante produkt tilgængeligt digitalt i henhold til artikel 4, tredje afsnit, litra a), tager Kommissionen følgende kriterier med i sine betragtninger:
Når det, efter en begrundet anmodning fra en national kompetent myndighed, kræves, at fabrikanter, deres bemyndigede repræsentanter eller importører skal gøre dele af den tekniske dokumentation vedrørende det relevante produkt tilgængeligt digitalt i henhold til artikel 4, tredje afsnit, litra a), tager Kommissionen følgende kriterier med i sine betragtninger:
Ændring 196
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 3 – afsnit 1 – litra a a (nyt)
aa)  behovet for at sikre beskyttelse af data og privatlivets fred
Ændring 197
Forslag til forordning
Artikel 31 – stk. 3 – afsnit 2 – litra a
a)  indsamling af brugsdata, hvis disse kan tilgås som fjernadgang via internettet, medmindre slutbrugeren udtrykkeligt nægter at gøre disse data tilgængelige
a)  indsamling af brugsdata, hvis disse kan tilgås via fjernadgang på internettet efter udtrykkeligt samtykke fra slutbrugeren i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 til, at dataene gøres tilgængelige
Ændring 198
Forslag til forordning
Artikel 33 – stk. 4 – afsnit 1
Software- eller firmwareopdateringer må ikke forværre produktets ydeevne for et eller flere af de produktparametre, der reguleres i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4, som produkterne er omfattet af, eller deres funktionelle ydeevne fra brugerens perspektiv, hvis de måles med den testmetode, der blev anvendt til overensstemmelsesvurderingen, medmindre slutbrugeren på forhånd har givet eksplicit samtykke til denne opdatering. Der må ikke ske ændringer af ydeevnen, hvis en sådan opdatering afvises.
Software‑ eller firmwareopdateringer må ikke væsentligt forværre produktets ydeevne for et eller flere af de produktparametre, der reguleres i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4, som produkterne er omfattet af, eller deres funktionelle ydeevne fra brugerens perspektiv, hvis de måles med den testmetode, der blev anvendt til overensstemmelsesvurderingen, medmindre slutbrugeren på forhånd har givet eksplicit samtykke til denne opdatering. Der må ikke ske ændringer af ydeevnen, hvis en sådan opdatering afvises.
Ændring 199
Forslag til forordning
Artikel 35 – stk. 1 – afsnit 2
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 67, stk. 3.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 67, stk. 3. Hvis en harmoniseret standard vedtages af en europæisk standardiseringsorganisation og foreslås Kommissionen med henblik på offentliggørelse af en henvisning hertil i Den Europæiske Unions Tidende, vurderer Kommissionen de harmoniserede standarder i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012. Når henvisningen til en harmoniseret standard offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, ophæver Kommissionen de gennemførelsesretsakter eller dele heraf, der indeholder de samme krav til miljøvenligt design.
Ændring 200
Forslag til forordning
Artikel 58 – stk. 1
1.  Kravene i henhold til artikel 4, tredje afsnit, litra h), for offentlige kontrakter, der tildeles af ordregivende myndigheder som defineret i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2014/24/EU eller artikel 3, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, eller ordregivende enheder som defineret i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, kan være udarbejdet i form af obligatoriske tekniske specifikationer, udvælgelseskriterier, tildelingskriterier, klausuler om kontraktens udførelse eller mål, alt efter relevans.
1.  Uden at det berører direktiv 2014/24/EU og 2014/25/EU, udarbejdes kravene i henhold til artikel 4, tredje afsnit, litra h), for offentlige kontrakter, der tildeles af ordregivende myndigheder som defineret i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2014/24/EU eller artikel 3, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, eller ordregivende enheder som defineret i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, i form af obligatoriske tekniske specifikationer, udvælgelseskriterier, tildelingskriterier, klausuler om kontraktens udførelse eller mål, alt efter relevans.
Ændring 201
Forslag til forordning
Artikel 58 – stk. 1 a (nyt)
1a.  I fællesskab med Kommissionen yder medlemsstaterne bistand til nationale ordregivende myndigheder for at opkvalificere og omskole medarbejdere, der er ansvarlige for grønne offentlige indkøb.
Ændring 202
Forslag til forordning
Artikel 58 – stk. 2 – litra b
b)  behovet for at sikre tilstrækkelig efterspørgsel efter flere miljømæssigt bæredygtige produkter
b)  miljømæssige fordele og behovet for at sikre tilstrækkelig efterspørgsel efter flere miljømæssigt bæredygtige produkter
Ændring 203
Forslag til forordning
Artikel 59 – stk. 1 – afsnit 1
Med forbehold af artikel 13 i forordning (EU) 2019/1020 skal hver medlemsstat som minimum hvert andet år udarbejde en handlingsplan, der skitserer de markedsovervågningsaktiviteter, som er planlagt med henblik på at sikre, at der udføres relevante kontroller i en passende skala i henhold til nærværende forordning og de delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4. Hver medlemsstat udarbejder den første handlingsplan senest den [16. juli 2024].
Med forbehold af artikel 13 i forordning (EU) 2019/1020 skal hver medlemsstat som minimum hvert andet år udarbejde en handlingsplan, der skitserer de markedsovervågningsaktiviteter, som er planlagt med henblik på at sikre, at der udføres relevante kontroller, herunder fysiske kontroller og laboratoriekontroller baseret på passende stikprøver, i en passende skala i henhold til nærværende forordning og de delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4. Hver medlemsstat udarbejder den første handlingsplan senest den [16. juli 2024].
Ændring 204
Forslag til forordning
Artikel 59 – stk. 1 – afsnit 2 – litra b
b)  de planlagte markedsovervågningsaktiviteter med henblik på at reducere den manglende overholdelse for de produkter eller krav, der er identificeret som prioriteter, herunder arten af kontroller, og hvor mange kontroller der som minimum skal udføres i den periode, der er omfattet af handlingsplanen.
b)  de planlagte markedsovervågningsaktiviteter med henblik på at reducere eller sætte en stopper for den manglende overholdelse for de produkter eller krav, der er identificeret som prioriteter, herunder arten af kontroller, og hvor mange kontroller der som minimum skal udføres i den periode, der er omfattet af handlingsplanen.
Ændring 205
Forslag til forordning
Artikel 59 – stk. 2 – litra b a (nyt)
ba)   antallet af klager modtaget fra slutbrugere eller forbrugerorganisationer eller andre oplysninger modtaget fra erhvervsdrivende eller medier
Ændring 206
Forslag til forordning
Artikel 59 – stk. 3
3.  Arten og antallet af planlagte kontroller i henhold til stk. 1, litra b), skal stå i et rimeligt forhold til de objektive kriterier, der anvendes til at identificere prioriteterne i overensstemmelse med stk. 2.
3.  Arten og antallet af planlagte kontroller i henhold til stk. 1, litra b), skal stå i et rimeligt forhold til de objektive kriterier, der anvendes til at identificere prioriteterne i overensstemmelse med stk. 2. For produktkategorier, der er udpeget som højrisikokategorier for så vidt angår manglende overholdelse, skal markedsovervågningsmyndighederne tænke på, at kontrollerne skal omfatte fysiske kontroller og laboratoriekontroller baseret på passende stikprøver.
Ændring 207
Forslag til forordning
Artikel 59 – stk. 3 a (nyt)
3a.  For at udføre markedsovervågning i relation til denne forordning og de delegerede retsakter, der vedtages i medfør af artikel 4, sikrer medlemsstaterne, at deres markedsovervågningsmyndigheder har de nødvendige ressourcer, herunder tilstrækkelige budgetmidler og andre ressourcer såsom et tilstrækkeligt antal kompetente medarbejdere, ekspertise, procedurer og andre foranstaltninger for behørig opfyldelse af deres arbejdsopgaver.
Ændring 208
Forslag til forordning
Artikel 59 – stk. 5 – afsnit 1
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der indeholder en oversigt over de produkter eller krav, som medlemsstaterne som minimum skal anse for prioriteter for markedsovervågning i henhold til stk. 1, litra a).
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 66 som supplement til denne forordning i form af en oversigt over de produkter eller krav, som medlemsstaterne skal medtage som prioriteter for markedsovervågning i henhold til stk. 1, litra a).
Ændring 209
Forslag til forordning
Artikel 59 – stk. 5 – afsnit 2
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 67, stk. 2.
udgår
Ændring 210
Forslag til forordning
Artikel 60 – stk. 1 – afsnit 2 – litra d
d)  hvis relevant, de prioriteter, der er omfattet af gennemførelsesretsakterne i henhold til artikel 59, stk. 5.
d)  hvis relevant, de prioriteter, der er omfattet af de delegerede retsakter i henhold til artikel 59, stk. 5.
Ændring 211
Forslag til forordning
Artikel 61 – stk. 1
1.  Markedsovervågningsmyndighederne angiver i det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2019/1020, oplysninger om arten og graden af sanktioner, der pålægges i forbindelse med manglende overholdelse af nærværende forordning.
1.  Markedsovervågningsmyndighederne angiver i det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2019/1020, oplysninger om antallet og arten af udførte kontroller og arten og graden af sanktioner, der pålægges i forbindelse med manglende overholdelse af nærværende forordning.
Ændring 212
Forslag til forordning
Artikel 61 – stk. 3
3.  Kommissionen offentliggør rapporten i henhold til stk. 2 i denne artikel i det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2019/1020, og gør et resumé af rapporten offentlig tilgængelig.
3.  Kommissionen offentliggør rapporten i henhold til stk. 2 i denne artikel i det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2019/1020, og gør såvel et resumé af rapporten som selve rapporten offentlig tilgængelig.
Ændring 213
Forslag til forordning
Artikel 62 – stk. 2 – afsnit 1 – litra d a (nyt)
da)   om nødvendigt høre interessenter og eksperter.
Ændring 214
Forslag til forordning
Artikel 63 – stk. 1 – afsnit 2
Hvis markedsovervågningsmyndighederne i forbindelse med denne evaluering konstaterer, at produktet ikke opfylder kravene i de gældende delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4, skal de straks anmode den pågældende erhvervsdrivende om at træffe passende og forholdsmæssige afhjælpende foranstaltninger inden for en rimelig tidsfrist, der fastsættes af markedsovervågningsmyndighederne, og som står i et rimeligt forhold til arten og, hvor det er relevant, graden af den manglende overensstemmelse for at bringe den manglende overensstemmelse til ophør. De afhjælpende foranstaltninger, som den erhvervsdrivende skal træffe, kan omfatte de foranstaltninger, der er anført i artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) 2019/1020.
Hvis markedsovervågningsmyndighederne i forbindelse med denne evaluering konstaterer, at produktet ikke opfylder kravene i de gældende delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 4, skal de straks anmode den pågældende erhvervsdrivende om at træffe passende og forholdsmæssige afhjælpende foranstaltninger inden for en rimelig tidsfrist, der fastsættes af markedsovervågningsmyndighederne, og som står i et rimeligt forhold til arten og, hvor det er relevant, graden af den manglende overensstemmelse for at bringe den manglende overensstemmelse til ophør. De afhjælpende foranstaltninger, som den erhvervsdrivende skal træffe, kan som minimum omfatte de foranstaltninger, der er anført i artikel 16, stk. 3, i forordning (EU) 2019/1020.
Ændring 215
Forslag til forordning
Artikel 66 – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, artikel 9, stk. 1, andet afsnit, artikel 11, stk. 4, artikel 20, stk. 3, og artikel 61, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på seks år fra [en måned efter denne retsakts ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af seksårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, artikel 9, stk. 1, andet afsnit, artikel 11, stk. 4, artikel 20, stk. 3, og artikel 61, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra [datoen for denne retsakts ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 216
Forslag til forordning
Artikel 66 – stk. 3
3.  Den i artikel 4, artikel 9, stk. 1, andet afsnit, artikel 11, stk. 4, artikel 20, stk. 3, og artikel 61, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der præciseres heri. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
3.  Den i artikel 4, artikel 9, stk. 1, andet afsnit, artikel 11, stk. 4, artikel 20, stk. 3, og artikel 60, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der præciseres heri. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Ændring 217
Forslag til forordning
Artikel 68 – stk. 1
Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning under hensyntagen til omfanget af den manglende overholdelse og antallet af enheder af produkter, der ikke opfylder kravene, og som bringes i omsætning på EU-markedet. Medlemsstaterne giver senest den [et år efter denne forordnings anvendelsesdato] Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.
Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den [et år efter denne forordnings anvendelsesdato] Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.
Ændring 218
Forslag til forordning
Artikel 68 – stk. 1 a (nyt)
Ved fastlæggelsen af arten og omfanget af de sanktioner, der skal pålægges i tilfælde af overtrædelser, tager medlemsstaternes kompetente myndigheder behørigt hensyn til følgende kriterier:
a)   overtrædelsens art, grovhed og varighed, herunder antallet af produktenheder, der ikke opfylder kravene, og som er bragt i omsætning på EU-markedet
b)   hvor det er relevant, overtrædelsens forsætlige eller uagtsomme karakter
c)   den finansielle styrke hos den fysiske eller juridiske person, der holdes ansvarlig, hvilket f.eks. fremgår af den samlede omsætning for den juridiske person, der holdes ansvarlig, eller årsindkomsten for den fysiske person, der holdes ansvarlig
d)   de økonomiske fordele, som den fysiske eller juridiske person, der holdes ansvarlig, har opnået ved overtrædelsen, for så vidt som de kan fastslås
e)   den skade på menneskers sundhed eller miljøet, der er forårsaget af overtrædelsen, for så vidt den kan fastslås
f)   enhver foranstaltning, som træffes af den fysiske eller juridiske person, der holdes ansvarlig, for at afbøde eller afhjælpe den forvoldte skade
g)   graden af vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed hos den fysiske eller juridiske person, der holdes ansvarlig
h)   overtrædelser, som den fysiske eller juridiske person, der holdes ansvarlig, tidligere har begået
i)   enhver handling, der har til formål at omgå eller hindre administrativ kontrol, og
j)   enhver anden skærpende eller formildende faktor i lyset af sagens omstændigheder.
Ændring 219
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 b (nyt)
Medlemsstaterne skal som minimum kunne pålægge følgende sanktioner i tilfælde af overtrædelse af denne forordning:
a)   bøder
b)   konfiskation af den fysiske eller juridiske persons indtægter fra en transaktion, der har forbindelse til overtrædelsen
c)   udelukkelse fra at deltage i offentlige udbudsprocedurer.
Ændring 220
Forslag til forordning
Artikel 69 – overskrift
Evaluering
Overvågning og evaluering
Ændring 221
Forslag til forordning
Artikel 69 – stk. -1 (nyt)
-1.  Kommissionen indsamler relevante data om produkter og produktgrupper, der er omfattet af krav til miljøvenligt design, herunder om deres livscyklus-, miljø-, CO2- og materialefodaftryk med henblik på at evaluere forbedringerne af de pågældende produkters miljømæssige bæredygtighed. På grundlag af disse data offentliggør Kommissionen en årlig rapport.
Kommissionen foretager regelmæssigt og mindst hvert 3. år efter vedtagelsen af kravene til miljøvenligt design en evaluering af de pågældende krav med henblik på at fastlægge, om der er behov for potentielle revisioner.
Ændring 222
Forslag til forordning
Artikel 69 – stk. 1
Tidligst [otte år efter denne forordnings anvendelsesdato] foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning og af dens bidrag til det indre markeds funktion og til forbedring af produkters miljømæssige bæredygtighed. Kommissionen forelægger en rapport om de vigtigste resultater for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af denne rapport.
Senest den … [seks år efter denne forordnings anvendelsesdato] og derefter hvert sjette år foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning og af dens bidrag til det indre markeds funktion og til forbedring af produkters miljømæssige bæredygtighed. Kommissionen evaluerer også anvendelsen af undtagelser for importerede brugte produkter eller produktgrupper i henhold til delegerede retsakter vedtaget i medfør af artikel 4 i denne forordning.
Senest den ...[indsæt venligst datoen fire år efter denne forordnings anvendelsesdato] overvejer Kommissionen at medtage krav om social bæredygtighed og due diligence i denne forordnings anvendelsesområde.
Kommissionen forelægger en rapport om de vigtigste resultater for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget og gør den offentligt tilgængelig. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af denne rapport.
Ændring 223
Forslag til forordning
Artikel 69 a (ny)
Artikel 69a
Beføjelser ved manglende overholdelse
1.  Hvis et produkt ikke opfylder kravene til miljøvenligt design, anses produktet for at være i strid med købsaftalen, jf. artikel 5 i direktiv (EU) 2019/771, og det giver forbrugerne ret til afhjælpning på de betingelser, der er fastsat i artikel 13 i det nævnte direktiv, uanset om de frister, der er fastsat i samme direktivs artikel 10, er udløbet. 
2.  Markedsføring eller udbud til salg af et produkt, der ikke opfylder kravene til miljøvenligt design, betragtes som urimelig handelspraksis i henhold til artikel 5 i direktiv 2005/29/EF og giver derfor forbrugerne ret til afhjælpning i henhold til artikel 11a i det nævnte direktiv.
Ændring 224
Forslag til forordning
Artikel 69 b (ny)
Artikel 69b
Ændring af direktiv (EU) 2020/1828
Punkt 27 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/18281a affattes således:
"27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af bæredygtige produkter og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF."
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 af 25. november 2020 om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF (EUT L 409 af 4.12.2020, s. 1).
Ændring 225
Forslag til forordning
Bilag I – afsnit 1 – indledning
Følgende parametre kan, hvis det er relevant, og om nødvendigt suppleret med andre parametre, anvendes som grundlag for at forbedre de produktaspekter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1:
Følgende parametre skal, hvis det er relevant, og om nødvendigt suppleret med andre parametre, anvendes, enkeltvis eller kombineret, som grundlag for at forbedre de produktaspekter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1:
Ændring 226
Forslag til forordning
Bilag I – afsnit 1 – litra b
b)  mulighed for reparation og vedligeholdelse som udtrykt ved: reservedelenes karakteristika, tilgængelighed og leveringstid, modularitet, kompatibilitet med almindeligt tilgængelige reservedele, adgang til reparations- og vedligeholdelsesinstruktioner, antal anvendte materialer og komponenter, brug af standardkomponenter, brug af komponent- og materialekodningsstandarder til identifikation af komponenter og materialer, antal og kompleksitet af nødvendige processer og værktøjer, nem ikkedestruktiv demontering og genmontering, betingelser for adgang til produktdata, betingelser for adgang til eller brug af nødvendig hardware og software
b)  mulighed for reparation og vedligeholdelse, under hensyntagen til produktsikkerheden, som udtrykt ved: reservedelenes karakteristika, tilgængelighed, leveringstid og prisoverkommelighed, modularitet, kompatibilitet med almindeligt tilgængelige værktøjer og reservedele, adgang til reparations- og vedligeholdelsesinstruktioner, antal anvendte materialer og komponenter, brug af standardkomponenter, brug af komponent- og materialekodningsstandarder til identifikation af komponenter og materialer, antal og kompleksitet af processer, og hvorvidt der er behov for specialværktøjer, nem ikkedestruktiv demontering og genmontering, betingelser for adgang til produktdata, betingelser for adgang til eller brug af nødvendig hardware og software
Ændring 227
Forslag til forordning
Bilag I – afsnit 1 – litra d
d)  genanvendelsens lethed og kvalitet udtrykt ved: anvendelse af let genanvendelige materialer, sikker, nem og ikkedestruktiv adgang til genanvendelige komponenter og materialer eller komponenter og materialer, der indeholder farlige stoffer, materialesammensætning og -homogenitet, mulighed for sortering med høj renhed, antal anvendte materialer og komponenter, brug af standardkomponenter, brug af komponent- og materialekodningsstandarder til identifikation af komponenter og materialer, antal og kompleksitet af de nødvendige processer og værktøjer, nem ikkedestruktiv demontering og genmontering, betingelser for adgang til produktdata, betingelser for adgang til eller brug af nødvendig hardware og software
d)  genanvendelsens lethed, kvalitet og økonomiske levedygtighed udtrykt ved: anvendelse af let genanvendelige materialer, sikker, nem og ikkedestruktiv adgang til genanvendelige komponenter og materialer eller komponenter og materialer, der indeholder farlige stoffer og materialesammensætning og -homogenitet, mulighed for sortering med høj renhed, udformning med henblik på genanvendelse, antal anvendte materialer og komponenter, brug af standardkomponenter, brug af komponent- og materialekodningsstandarder til identifikation af komponenter og materialer, antal og kompleksitet af de nødvendige processer og værktøjer, nem ikkedestruktiv demontering og genmontering, betingelser for adgang til produktdata, betingelser for adgang til eller brug af nødvendig hardware og software
Ændring 228
Forslag til forordning
Bilag I – afsnit 1 – litra e
e)  undgåelse af tekniske løsninger, der er skadelige for genbrug, opgradering, reparation, vedligeholdelse, renovering, genfremstilling og genanvendelse af produkter og komponenter
e)  undgåelse af tekniske løsninger, der er skadelige for genbrug, opgradering, reparation, vedligeholdelse, renovering, genfremstilling og genanvendelse af produkter og komponenter under hensyntagen til produktsikkerheden
Ændring 229
Forslag til forordning
Bilag I – afsnit 1 – litra e a (nyt)
ea)  undgåelse af for tidlig forældelse
Ændring 230
Forslag til forordning
Bilag I – afsnit 1 – litra f
f)  anvendelse af stoffer som sådan, som bestanddele af stoffer eller i blandinger under fremstillingen af produkter, eller som fører til deres tilstedeværelse i produkter, herunder når disse produkter bliver til affald
f)  anvendelse af stoffer, navnlig anvendelse af problematiske stoffer, som sådan, som bestanddele af stoffer eller i blandinger under fremstillingen af produkter, eller som fører til deres tilstedeværelse i produkter, herunder når disse produkter bliver til affald
Ændring 231
Forslag til forordning
Bilag I – afsnit 1 – litra h a (nyt)
ha)  anvendelse eller indhold af fornyelige materialer fra bæredygtige kilder
Ændring 232
Forslag til forordning
Bilag I – afsnit 1 – litra h b (nyt)
hb)  anvendelse eller indhold af kritiske råstoffer
Ændring 233
Forslag til forordning
Bilag I – afsnit 1 – litra m a (nyt)
ma)  produktets materialeaftryk
Ændring 234
Forslag til forordning
Bilag I – afsnit 1 – litra n
n)  frigivelse af mikroplast
n)  frigivelse af mikroplast og nanoplast
Ændring 235
Forslag til forordning
Bilag I –afsnit 1 – litra p
p)  mængden af produceret affald, herunder plastaffald og emballageaffald, og hvor let det kan genanvendes, og mængden af farligt affald, der genereres
p)  mængden af produceret affald, herunder plastaffald og emballageaffald, og hvor let det kan genbruges og genanvendes, og mængden af farligt affald, der genereres
Ændring 236
Forslag til forordning
Bilag I – afsnit 1 – litra q
q)  betingelser for anvendelse.
q)  betingelser for anvendelse, herunder miljøpåvirkning og ‑fordele under anvendelsen
Ændring 237
Forslag til forordning
Bilag I – afsnit 1 – litra q a (nyt)
qa)  virkninger for menneskers sundhed
Ændring 238
Forslag til forordning
Bilag I – afsnit 1 – litra q b (nyt)
qb)  sikker og bæredygtig råstofforsyning.
Ændring 239
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit 1 – indledning
Ydeevnekravene fastsættes som følger:
Præstationskravene skal bidrage direkte til at nå de mål, der er nævnt i artikel 5, stk. 4, og tage hensyn til resultaterne af de relevante konsekvensanalyser. Ydeevnekravene fastsættes som følger:
Ændring 240
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit 1 – punkt 1 – afsnit 2
Den tekniske, miljømæssige og økonomiske analyse skal for den pågældende parameter også identificere de produkter og teknologier med de bedste resultater, der findes på markedet.
Den tekniske, miljømæssige og økonomiske analyse skal for den pågældende parameter også identificere de produkter og teknologier med de bedste resultater, der findes på markedet, samt forventede teknologiske forbedringer. Den skal også tage hensyn til eksisterende sektorspecifikke køreplaner som fastsat i forordning (EU) 2021/1119.
Ændring 241
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit 1 – punkt 1 – afsnit 4
På grundlag af denne analyse og under hensyntagen til den økonomiske og tekniske gennemførlighed, herunder tilgængeligheden af centrale ressourcer og teknologier, samt potentialet for forbedringer, niveauer eller ikkekvantitative krav skal der fastlægges niveauer eller ikkekvantitative krav.
På grundlag af denne analyse og under hensyntagen til produktets skadelige virkninger på menneskers sundhed og miljøet i hele dets livscyklus, planetens grænser, den økonomiske og tekniske gennemførlighed, herunder tilgængeligheden af centrale ressourcer og teknologier, samt potentialet for forbedringer, skal der fastlægges niveauer eller ikkekvantitative krav.
Ændring 242
Forslag til forordning
Bilag VI – afsnit 1 – nr. 8
8)  gennemførelsesdatoer, eventuelle trinvise eller overgangsforanstaltninger eller -perioder under hensyntagen til mulige indvirkninger på SMV'er eller specifikke produktgrupper, der primært fremstilles af SMV'er
8)  gennemførelsesdatoer, eventuelle trinvise foranstaltninger eller overgangsforanstaltninger eller -perioder, navnlig under hensyntagen til mikrovirksomheders og SMV'ers behov eller specifikke produktgrupper, der primært fremstilles af mikrovirksomheder og SMV'er
Ændring 243
Forslag til forordning
Bilag VII – afsnit 1 – indledning
Følgende ikke-udtømmende liste over vejledende kriterier kan anvendes til at vurdere selvreguleringsforanstaltninger som et alternativ til en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4 i denne forordning:
Følgende ikke-udtømmende liste over vejledende kriterier anvendes til at vurdere selvreguleringsforanstaltninger som et alternativ til en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4 i denne forordning:
Ændring 244
Forslag til forordning
Bilag VII – afsnit 1 – nr. 2
Selvreguleringsforanstaltninger skal være i overensstemmelse med de politiske mål i denne forordning og skal være i overensstemmelse med de økonomiske og sociale dimensioner af bæredygtig udvikling. Selvreguleringsforanstaltninger skal have en integreret tilgang til beskyttelse af forbrugernes interesser, sundhed, livskvalitet og økonomiske interesser.
Selvreguleringsforanstaltninger skal være i overensstemmelse med de politiske mål i denne forordning og skal være i overensstemmelse med de økonomiske og sociale dimensioner af bæredygtig udvikling. Selvreguleringsforanstaltninger skal have en integreret tilgang til beskyttelse af miljøet, forbrugernes interesser, sundhed, livskvalitet og økonomiske interesser.
Ændring 245
Forslag til forordning
Bilag VII – afsnit 1 – nr. 4
De mål, som underskriverne har fastlagt i deres selvreguleringsforanstaltninger, skal fastsættes i klare og utvetydige vendinger med udgangspunkt i et veldefineret udgangspunkt. Hvis selvreguleringsforanstaltningen dækker en lang periode, skal der medtages midlertidige mål. Det skal være muligt at overvåge overholdelsen af målsætninger og delmål på en økonomisk overkommelig og troværdig måde ved hjælp af klare og pålidelige indikatorer.
De mål, som underskriverne har fastlagt i deres selvreguleringsforanstaltninger, skal fastsættes i klare, kvantificerbare og utvetydige vendinger med udgangspunkt i et veldefineret udgangspunkt. Hvis selvreguleringsforanstaltningen dækker en lang periode, skal der medtages midlertidige mål. Det skal være muligt at overvåge overholdelsen af målsætninger og delmål på en økonomisk overkommelig og troværdig måde ved hjælp af klare og pålidelige indikatorer.
Ændring 246
Forslag til forordning
Bilag VII – afsnit 1 – nr. 5 – afsnit 1
For at sikre gennemsigtighed bør selvreguleringsforanstaltninger offentliggøres, herunder online og via andre elektroniske midler til udbredelse af oplysninger.
For at sikre gennemsigtighed bør selvreguleringsforanstaltninger offentliggøres, herunder online på et offentligt tilgængeligt websted, der tilhører Kommissionen, og via andre elektroniske midler til udbredelse af oplysninger.
Ændring 247
Forslag til forordning
Bilag VII – afsnit 1 – nr. 5 – afsnit 2
Interessenter, herunder medlemsstater, industrien, miljø-NGO'er og forbrugerorganisationer, skal opfordres til at fremsætte bemærkninger til en selvreguleringsforanstaltning.
Interessenter, herunder medlemsstater, industrien i Unionen og i tredjelande, miljø-NGO'er og forbrugerorganisationer, skal opfordres til at fremsætte bemærkninger til en selvreguleringsforanstaltning.
Ændring 248
Forslag til forordning
Bilag VII – afsnit 1 – nr. 6 – afsnit 4
Hvis en underskriver ikke har opfyldt kravene i selvreguleringsforanstaltningen, skal vedkommende træffe afhjælpende foranstaltninger.
Hvis en underskriver ikke opfylder kravene i selvreguleringsforanstaltningen, skal vedkommende træffe afhjælpende foranstaltninger. Den uafhængige inspektør skal underrette de øvrige underskrivere, der deltager i selvreguleringsforanstaltningen, om en underskrivers manglende overholdelse og om de afhjælpende foranstaltninger, som underskriveren agter at træffe. Hvis underskriveren ikke har truffet tilstrækkelige afhjælpende foranstaltninger inden for tre måneder, skal vedkommende udelukkes fra selvreguleringsforanstaltningen.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0218/2023).


Gebyrer og afgifter, der skal betales til Det Europæiske Lægemiddelagentur
PDF 200kWORD 71k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 12. juli 2023 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gebyrer og afgifter, der skal betales til Det Europæiske Lægemiddelagentur, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 297/95 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 658/2014 (COM(2022)0721 – C9-0426/2022 – 2022/0417(COD))(1)
P9_TA(2023)0273A9-0224/2023

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Det Europæiske Lægemiddelagentur ("agenturet") spiller en central rolle med hensyn til at sikre, at kun sikre og effektive lægemidler af høj kvalitet markedsføres på EU-markedet, hvilket bidrager til et velfungerende indre marked og sikrer et højt niveau for beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed. Det er derfor nødvendigt at sikre, at agenturet har tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at finansiere sine aktiviteter, herunder også ressourcer fra opkrævede gebyrer.
(1)  Det Europæiske Lægemiddelagentur ("agenturet") spiller en central rolle med hensyn til at sikre, at kun sikre og effektive lægemidler af høj kvalitet markedsføres på EU-markedet, hvilket bidrager til et velfungerende indre marked og sikrer et højt niveau af ekspertise og beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed. Det er derfor nødvendigt at sikre, at agenturet har tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at tiltrække og bevare den ekspertise, der kræves for, at det kan varetage sine opgaver og finansiere sine aktiviteter, herunder også ressourcer fra opkrævede gebyrer.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  De gebyrer, der skal betales til agenturet, bør stå i et rimeligt forhold til det arbejde, der udføres i forbindelse med opnåelse og bevarelse af en EU-godkendelse, og bør være baseret på en evaluering af agenturets skøn og prognoser med hensyn til arbejdsbyrden og omkostningerne ved dette arbejde og på en vurdering af omkostningerne for de tjenester, der leveres til agenturet af medlemsstaternes kompetente myndigheder, som er ansvarlige for regulering af lægemidler, og som fungerer som rapportører og om relevant som medrapportører udpeget af agenturets videnskabelige udvalg.
(3)  De gebyrer, der skal betales til agenturet, bør stå i et rimeligt forhold til det arbejde, der udføres i forbindelse med opnåelse og bevarelse af en EU-godkendelse, og bør være baseret på en gennemsigtig evaluering af agenturets skøn og prognoser med hensyn til arbejdsbyrden og omkostningerne ved dette arbejde og på en vurdering af omkostningerne for de tjenester, der leveres til agenturet af medlemsstaternes kompetente myndigheder, som er ansvarlige for regulering af lægemidler, og som fungerer som rapportører og om relevant som medrapportører udpeget af agenturets videnskabelige udvalg. Gebyrerne og gebyrstrukturen bør tage hensyn til eventuelle ændringer i Unionens lovgivningsmæssige rammer for lægemidler. Der bør ydes tilstrækkelig finansiering til denne kritiske offentlige infrastruktur for at udvide dens ekspertise og sikre dens bæredygtighed gennem en passende finansiering.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 4 a (ny)
(4a)   Efter covid-19-pandemien og det øgede antal initiativer på sundhedsområdet på EU-plan står agenturet over for en stadig voksende arbejdsbyrde, som indebærer yderligere budgetmæssige behov, hvad angår personale og finansielle ressourcer. Det ekstra arbejde, der opstår som følge af vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1231a og oprettelsen af det europæiske sundhedsdataområde, bør ledsages af tilstrækkelig finansiering fra den flerårige finansielle ramme.
_________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/123 af 25. januar 2022 om styrkelse af Det Europæiske Lægemiddelagenturs rolle i forbindelse med kriseberedskab og krisestyring med hensyn til lægemidler og medicinsk udstyr (EUT L 20 af 31.1.2022, s. 1).
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 4 b (ny)
(4b)   Selv om størstedelen af dets finansiering kommer fra private kilder er agenturet en offentlig myndighed, og det er særdeles vigtigt at beskytte dets integritet og uafhængighed for at sikre offentlighedens tillid til de lovgivningsmæssige rammer for lægemidler i Unionen. Der bør derfor afsættes tilstrækkelige midler til agenturet, så det kan opfylde sine pligter og gennemsigtighedsforpligtelser.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 4 c (ny)
(4c)   De gebyrer, der betales til agenturet, bør afspejle de komplekse evalueringer, der er nødvendige for at opnå og bevare en EU-godkendelse. Det er hensigtsmæssigt at anerkende bidragene fra medlemsstaternes kompetente myndigheder og de udgifter, de pådrager sig. Det er navnlig hensigtsmæssigt at anerkende de synergier, der opnås gennem multinationale vurderingshold, og støtte disse multinationale holds fælles indsats. Kommissionen og agenturet bør derfor overvåge udviklingen af multinationale vurderingshold, når de fastlægger de ændringer, der er nødvendige for aflønningsstrukturen i medlemsstaterne.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Disse gebyrer og afgifter bør dække de omkostninger ved agenturets lovpligtige tjenester og aktiviteter, som ikke allerede er dækket af bidragene til agenturets indtægter fra andre kilder. Ved fastsættelsen af gebyrer og afgifter bør der tages hensyn til al relevant EU-lovgivning, som regulerer agenturets aktiviteter og gebyrer, deriblandt forordning (EF) nr. 726/2004, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/621 , direktiv 2001/83/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/200622, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 141/200023, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1394/200724, Kommissionens forordning (EF) nr. 2049/200525, Kommissionens forordning (EF) nr. 1234/200826, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/74527, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/200928, Kommissionens forordning (EU) 2018/78229, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/128130 og Kommissionens Forordning (EF) nr. 2141/9631.
(5)  Disse gebyrer og afgifter bør dække de omkostninger ved agenturets lovpligtige tjenester og aktiviteter, som ikke allerede er dækket af bidragene til agenturets indtægter fra andre kilder. Ved fastsættelsen af gebyrer og afgifter bør der tages hensyn til al relevant EU-lovgivning, som regulerer agenturets aktiviteter og gebyrer, deriblandt forordning (EF) nr. 726/2004, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/621, direktiv 2001/83/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/200622, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 141/200023, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1394/200724, Kommissionens forordning (EF) nr. 2049/200525, Kommissionens forordning (EF) nr. 1234/200826, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/74527, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/200928, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/123, Kommissionens forordning (EU) 2018/78229, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/128130 og Kommissionens Forordning (EF) nr. 2141/9631.
_________________
_________________
21 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 43).
21 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 43).
22 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning (EØF) nr. 1768/92, direktiv 2001/20/EF, direktiv 2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004 (EUT L 378 af 27.12.2006, s. 1).
22 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning (EØF) nr. 1768/92, direktiv 2001/20/EF, direktiv 2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004 (EUT L 378 af 27.12.2006, s. 1).
23 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 141/2000 af 16. december 1999 om lægemidler til sjældne sygdomme (EFT L 18 af 22.1.2000, s. 1).
23 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 141/2000 af 16. december 1999 om lægemidler til sjældne sygdomme (EFT L 18 af 22.1.2000, s. 1).
24 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1394/2007 af 13. november 2007 om lægemidler til avanceret terapi og om ændring af direktiv 2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004 (EUT L 324 af 10.12.2007, s. 121).
24 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1394/2007 af 13. november 2007 om lægemidler til avanceret terapi og om ændring af direktiv 2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004 (EUT L 324 af 10.12.2007, s. 121).
25 Kommissionens forordning (EF) nr. 2049/2005 af 15. december 2005 om fastsættelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af regler om mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders betaling af gebyrer til og modtagelse af administrativ bistand fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EUT L 329 af 16.12.2005, s. 4).
25 Kommissionens forordning (EF) nr. 2049/2005 af 15. december 2005 om fastsættelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af regler om mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders betaling af gebyrer til og modtagelse af administrativ bistand fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EUT L 329 af 16.12.2005, s. 4).
26 Kommissionens forordning (EF) nr. 1234/2008 af 24. november 2008 om behandling af ændringer af betingelserne i markedsføringstilladelser for humanmedicinske lægemidler og veterinærlægemidler (EUT L 334 af 12.12.2008, s. 7).
26 Kommissionens forordning (EF) nr. 1234/2008 af 24. november 2008 om behandling af ændringer af betingelserne i markedsføringstilladelser for humanmedicinske lægemidler og veterinærlægemidler (EUT L 334 af 12.12.2008, s. 7).
27 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 1).
27 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 1).
28 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (EUT L 152 af 16.6.2009, s. 11).
28 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (EUT L 152 af 16.6.2009, s. 11).
29 Kommissionens forordning (EU) 2018/782 af 29. maj 2018 om metodologiske principper for risikovurdering og risikohåndteringsanbefalinger som omhandlet i forordning (EF) nr. 470/2009 (EUT L 132 af 30.5.2018, s. 5).
29 Kommissionens forordning (EU) 2018/782 af 29. maj 2018 om metodologiske principper for risikovurdering og risikohåndteringsanbefalinger som omhandlet i forordning (EF) nr. 470/2009 (EUT L 132 af 30.5.2018, s. 5).
30 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1281 af 2. august 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 for så vidt angår god lægemiddelovervågningspraksis og om format, indhold og sammenfatning af masterfilen for lægemiddelovervågningssystemet for veterinærlægemidler (EUT L 279 af 3.8.2021, s. 15).
30 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1281 af 2. august 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 for så vidt angår god lægemiddelovervågningspraksis og om format, indhold og sammenfatning af masterfilen for lægemiddelovervågningssystemet for veterinærlægemidler (EUT L 279 af 3.8.2021, s. 15).
31 Kommissionens Forordning (EF) nr. 2141/96 af 7. november 1996 om behandling af ansøgninger om overførsel af markedsføringstilladelser for lægemidler, der er omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 2309/93 (EFT L 286 af 8.11.1996, s. 6).
31 Kommissionens Forordning (EF) nr. 2141/96 af 7. november 1996 om behandling af ansøgninger om overførsel af markedsføringstilladelser for lægemidler, der er omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 2309/93 (EFT L 286 af 8.11.1996, s. 6).
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  I overensstemmelse med den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen af 19. juli 2012 om decentraliserede agenturer bør gebyrer til organer, hvis indtægter ud over Unionens bidrag består af gebyrer og afgifter, fastsættes til et niveau, som hverken genererer underskud eller betydeligt overskud, og gebyrerne bør revideres, hvis dette ikke er tilfældet. Der bør derfor indføres et system til omkostningsovervågning. Formålet med et sådant overvågningssystem bør være at påvise væsentlige ændringer i agenturets omkostninger, som under hensyntagen til Unionens bidrag og andre ikke-gebyrrelaterede indtægter evt. vil kunne kræve en ændring i de gebyrer, afgifter eller vederlag, der er fastsat i henhold til denne forordning. Overvågningssystemet bør ligeledes på grundlag af objektive og verificerbare oplysninger kunne påvise væsentlige ændringer i omkostningerne til vederlag for de tjenester, der leveres til agenturet af medlemsstaternes kompetente myndigheder, som fungerer som rapportører og om relevant som medrapportører, og af eksperter, som agenturet har indgået kontrakt med om procedurer for ekspertpanelerne for medicinsk udstyr. Oplysninger om omkostninger vedrørende tjenester, for hvilke agenturet betaler vederlag, bør kunne revideres i overensstemmelse med artikel 257 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/104632.
(7)  I overensstemmelse med den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen af 19. juli 2012 om decentraliserede agenturer bør gebyrer til organer, hvis indtægter ud over Unionens bidrag består af gebyrer og afgifter, fastsættes til et niveau, som hverken genererer underskud eller betydeligt overskud, og gebyrerne bør revideres, hvis dette ikke er tilfældet. Der bør derfor indføres et gennemsigtigt system til omkostningsovervågning. Formålet med et sådant overvågningssystem bør være at påvise væsentlige ændringer i agenturets omkostninger, som under hensyntagen til Unionens bidrag og andre ikke-gebyrrelaterede indtægter evt. vil kunne kræve en ændring i de gebyrer, afgifter eller vederlag, der er fastsat i henhold til denne forordning. Overvågningssystemet bør ligeledes på grundlag af objektive og verificerbare oplysninger kunne påvise væsentlige ændringer i omkostningerne til vederlag for de tjenester, der leveres til agenturet af medlemsstaternes kompetente myndigheder, som fungerer som rapportører og om relevant som medrapportører, og af eksperter, som agenturet har indgået kontrakt med om procedurer for ekspertpanelerne for medicinsk udstyr. Oplysninger om omkostninger vedrørende tjenester, for hvilke agenturet betaler vederlag, bør kunne revideres i overensstemmelse med artikel 257 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/104632.
_________________
_________________
32 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
32 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  I overensstemmelse med Unionens politikker bør der fastsættes bestemmelser om gebyrnedsættelse for at støtte specifikke sektorer og ansøgere om eller indehavere af markedsføringstilladelser, f.eks. mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er), eller for at reagere på helt særlige omstændigheder, f.eks. for produkter, der opfylder anerkendte folkesundheds- eller dyresundhedsmæssige prioriteter, eller veterinærlægemidler, der er beregnet til et begrænset marked, og som er godkendt i henhold til artikel 23 i forordning (EU) 2019/6.
(15)  I overensstemmelse med Unionens politikker bør der fastsættes bestemmelser om gebyrnedsættelse for at støtte specifikke sektorer og ansøgere om eller indehavere af markedsføringstilladelser, f.eks. mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er), nonprofitorganisationer og den akademiske sektor, eller for at reagere på helt særlige omstændigheder, f.eks. for produkter, der opfylder anerkendte folkesundheds- eller dyresundhedsmæssige prioriteter, eller veterinærlægemidler, der er beregnet til et begrænset marked, og som er godkendt i henhold til artikel 23 i forordning (EU) 2019/6.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  Agenturets bestyrelse bør have beføjelse til at indrømme yderligere gebyrnedsættelser begrundet i hensynet til beskyttelsen af folke- og dyresundheden. En positiv udtalelse fra Kommissionen bør være påkrævet, inden der indrømmes yderligere gebyrnedsættelser, for at sikre overensstemmelse med EU-retten og med Unionens overordnede politikker. I behørigt begrundede undtagelsestilfælde bør det desuden af bydende nødvendige hensyn til folke- eller dyresundheden også være muligt for agenturets eksekutivdirektør at nedsætte visse typer gebyrer på grundlag af en kritisk undersøgelse af situationen i hvert enkelt tilfælde.
(17)  Agenturets bestyrelse bør have beføjelse til at indrømme yderligere gebyrnedsættelser behørigt begrundet i hensynet til beskyttelsen af folke- og dyresundheden. En positiv udtalelse fra Kommissionen bør være påkrævet, inden der indrømmes yderligere gebyrnedsættelser, for at sikre overensstemmelse med EU-retten og med Unionens overordnede politikker. Af hensyn til gennemsigtigheden bør agenturet gøre oplysninger om afgørelser om yderligere gebyrnedsættelser offentligt tilgængelige på sit websted, herunder om modtagerne og grundene til beslutningen om yderligere gebyrnedsættelser. I behørigt begrundede undtagelsestilfælde bør det desuden af bydende nødvendige hensyn til folke- eller dyresundheden også være muligt for agenturets eksekutivdirektør at nedsætte visse typer gebyrer på grundlag af en kritisk undersøgelse af situationen i hvert enkelt tilfælde. Agenturet bør sikre, at sådanne afgørelser, der træffes af eksekutivdirektøren, gøres offentligt tilgængelige på agenturets websted, og at der gives en detaljeret begrundelse for afgørelserne. 
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  For at sikre fleksibilitet, navnlig med henblik på tilpasning til den videnskabelige udvikling, bør agenturets bestyrelse på behørigt begrundet forslag fra eksekutivdirektøren have mulighed for at fastlægge samarbejdsordninger for at lette anvendelsen af denne forordning. Bestyrelsen bør navnlig kunne fastsætte forfaldsdatoer og betalingsfrister, betalingsmetoder, tidsplaner, detaljerede klassifikationer, lister over yderligere gebyrnedsættelser og detaljerede beløb inden for et fastsat interval. En positiv udtalelse fra Kommissionen bør være påkrævet, inden forslaget forelægges bestyrelsen til vedtagelse, for at sikre overensstemmelse med EU-retten og Unionens overordnede politikker.
(18)  For at sikre fleksibilitet, navnlig med henblik på tilpasning til den videnskabelige udvikling og for at tage højde for uforudsete omstændigheder og medicinske behov, bør agenturets bestyrelse på behørigt begrundet forslag fra eksekutivdirektøren have mulighed for at fastlægge samarbejdsordninger for at lette anvendelsen af denne forordning. Bestyrelsen bør navnlig kunne fastsætte forfaldsdatoer og betalingsfrister, betalingsmetoder, tidsplaner, detaljerede klassifikationer, lister over yderligere gebyrnedsættelser og detaljerede beløb inden for et fastsat interval. En positiv udtalelse fra Kommissionen bør være påkrævet, inden forslaget forelægges bestyrelsen til vedtagelse, for at sikre overensstemmelse med EU-retten og Unionens overordnede politikker.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 19
(19)  Rapportører, medrapportører og andre roller, som med henblik på denne forordning betragtes som ligestillede hermed i forbindelse med videnskabelig rådgivning og inspektioner, er i forbindelse med deres vurderinger afhængige af medlemsstaternes kompetente myndigheders videnskabelige evalueringer og ressourcer, hvorimod det er agenturets ansvar at koordinere de eksisterende videnskabelige ressourcer, som medlemsstaterne stiller til dets rådighed, i overensstemmelse med artikel 55 i forordning (EF) nr. 726/2004. I lyset heraf og for at sikre passende ressourcer til de videnskabelige vurderinger vedrørende de procedurer, der udføres på EU-plan, bør agenturet betale vederlag for de videnskabelige vurderingstjenester, der leveres af rapportører og medrapportører, som er udpeget af medlemsstaterne som medlemmer af agenturets videnskabelige udvalg, eller om relevant leveres af rapportører og medrapportører i den koordinationsgruppe, der er omhandlet i artikel 27 i direktiv 2001/83/EF. Størrelsen på vederlaget for de tjenester, der leveres af disse rapportører og medrapportører, bør være baseret på skøn over arbejdsbyrden og bør tages i betragtning ved fastsættelsen af størrelsen på de gebyrer, som agenturet opkræver.
(19)  Rapportører, medrapportører og andre roller, som med henblik på denne forordning betragtes som ligestillede hermed i forbindelse med videnskabelig rådgivning og inspektioner, er i forbindelse med deres vurderinger afhængige af medlemsstaternes kompetente myndigheders videnskabelige evalueringer og ressourcer, hvorimod det er agenturets ansvar at koordinere de eksisterende videnskabelige ressourcer, som medlemsstaterne stiller til dets rådighed, i overensstemmelse med artikel 55 i forordning (EF) nr. 726/2004. I lyset heraf og for at sikre passende ressourcer til de videnskabelige vurderinger vedrørende de procedurer, der udføres på EU-plan, bør agenturet betale vederlag for de videnskabelige vurderingstjenester, der leveres af rapportører og medrapportører, som er udpeget af medlemsstaterne som medlemmer af agenturets videnskabelige udvalg, eller om relevant leveres af rapportører og medrapportører i den koordinationsgruppe, der er omhandlet i artikel 27 i direktiv 2001/83/EF. Størrelsen på vederlaget for de tjenester, der leveres af disse rapportører og medrapportører, bør være baseret på skøn over arbejdsbyrden og bør tages i betragtning ved fastsættelsen af størrelsen på de gebyrer, som agenturet opkræver. Baseret på en konkret offentlig interesse til gavn for både Unionen og medlemsstaterne, hvor agenturet indrømmer fuldstændig gebyrfritagelse, bør vederlaget til rapportører og medrapportører reduceres med 50 % eller 100 %, som angivet i bilag V.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 26 a (ny)
(26a)   Medlemsstaterne bør sikre, at der er tilstrækkelige finansielle midler til rådighed til at forsyne de nationale kompetente myndigheder med det personale og de andre ressourcer, der er nødvendige for at udføre de relevante aktiviteter i forbindelse med de gebyrer og afgifter, der opkræves i overensstemmelse med denne forordning. Der bør også tages hensyn til eventuel revision af gebyrer og afgifter i henhold til artikel 11.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 26 b (ny)
(26b)   Beregningen af beløbene for gebyrerne, afgifterne og vederlagene tager hensyn til inflationsraten målt ved hjælp af det harmoniserede forbrugerprisindeks, der offentliggøres af Eurostat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/792 indtil datoen for vedtagelsen af forslaget til denne forordning. Inflationsraten var høj, da forslaget til denne forordning blev forelagt, måles fortsat høj i 2023 og forventes ifølge Den Europæiske Centralbanks prognoser fortsat at være høj i 2024. De relevante beløb bør ajourføres for at sikre, at de gebyrer, afgifter og vederlag, der skal betales, tilpasses en sådan inflation inden datoen for denne forordnings anvendelse. Kommissionen bør derfor vedtage en delegeret retsakt for at ændre de relevante bilag til denne forordning på grundlag af den inflationsrate, der offentliggøres fire måneder inden datoen for denne forordnings anvendelse.
Ændring 14
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 5 a (nyt)
5a)   "akademisk" eller "akademisk sektor": offentlige eller private videregående uddannelsesinstitutioner, der tildeler akademiske titler, offentlige eller nonprofitforskningsorganisationer, hvis primære opgave er forskning, og internationale europæiske interesseorganisationer
Ændring 15
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 5 b (nyt)
5b)   "nonprofitorganisation" eller " juridisk enhed på nonprofitbasis": en juridisk enhed, der i kraft af sin retlige form drives på nonprofitbasis, eller som er retligt eller lovmæssigt forpligtet til ikke at udlodde overskud til aktionærer eller enkelte medlemmer
Ændring 16
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 5 c (nyt)
5c)   ”international organisation af europæisk interesse”: en international organisation, hvor flertallet af medlemmerne er medlemsstater eller associerede lande, og hvis hovedformål er at bidrage til at styrke det videnskabelige og teknologiske samarbejde i Unionen
Ændring 17
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 6
6)  "folkesundhedsmæssig krisesituation": en folkesundhedsmæssig krisesituation, der er anerkendt som sådan af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU40
6)  "folkesundhedsmæssig krisesituation": en folkesundhedsmæssig krisesituation, der er anerkendt som sådan af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/237140.
_________________
_________________
40 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF (EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1).
40 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2371 af 23. november 2022 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af afgørelse nr. 1082/2013/EU (EUT L 314 af 6.12.2022, s. 26).
Ændring 18
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 2
2.  Medmindre andet er fastsat i denne forordning, sænkes beløbet på det vederlag til medlemsstaternes kompetente myndigheder, der skal betales i henhold til denne forordning, ikke, hvis der anvendes gebyrnedsættelser.
2.  Medmindre andet er fastsat i denne forordning, sænkes beløbet på det vederlag til medlemsstaternes kompetente myndigheder, der skal betales i henhold til denne forordning, ikke, hvis der anvendes mindre end fulde gebyrnedsættelser. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, sænkes beløbet på vederlaget til kompetente myndigheder som fastlagt i bilag V, hvis der indrømmes dispensation.
Ændring 19
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 4
4.  Efter behørigt begrundet forslag fra agenturets eksekutivdirektør, navnlig med henblik på beskyttelse af folke- eller dyresundheden eller med henblik på støtte til specifikke typer produkter eller ansøgere, der udvælges af behørigt begrundede årsager, kan agenturets bestyrelse efter positiv udtalelse fra Kommissionen indrømme en hel eller delvis nedsættelse af de gældende beløb, jf. artikel 8.
4.  Efter behørigt begrundet forslag fra agenturets eksekutivdirektør, navnlig med henblik på beskyttelse af folke- eller dyresundheden eller med henblik på støtte til specifikke typer produkter eller typer af ansøgere, der udvælges af behørigt begrundede årsager, kan agenturets bestyrelse efter positiv udtalelse fra Kommissionen indrømme en hel eller delvis nedsættelse af de gældende beløb, jf. artikel 8. Agenturet gør oplysninger om sådanne nedsættelser offentligt tilgængelige på agenturets websted, idet det angiver grundene til nedsættelsen.
Ændring 20
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 5
5.  Under helt særlige omstændigheder og af bydende nødvendige hensyn til folke- eller dyresundheden kan agenturets eksekutivdirektør i konkrete enkeltsager indrømme hel eller delvis nedsættelse af de gebyrer, der er fastsat i bilag I, II, III og IV, med undtagelse af de gebyrer, der er fastsat i bilag I, punkt 6, 15 og 16, i bilag II, punkt 7 og 10, og i bilag III, punkt 3. Beslutninger, der træffes på grundlag af denne artikel, skal begrundes.
5.  Under helt særlige omstændigheder og af behørigt begrundede bydende nødvendige hensyn til folke- eller dyresundheden kan agenturets eksekutivdirektør i konkrete enkeltsager indrømme hel eller delvis nedsættelse af de gebyrer, der er fastsat i bilag I, II, III og IV, med undtagelse af de gebyrer, der er fastsat i bilag I, punkt 6, 15 og 16, i bilag II, punkt 7 og 10, og i bilag III, punkt 3. Beslutninger, der træffes på grundlag af denne artikel, skal begrundes. Agenturet gør oplysninger om sådanne afgørelser truffet af den administrerende direktør, herunder begrundelsen for nedsættelsen, offentligt tilgængelige på agenturets websted.
Ændring 21
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1
1.  De beløb, der er fastsat i bilagene, offentliggøres på agenturets websted.
1.  De beløb, der er fastsat i bilagene, offentliggøres på agenturets websted og ajourføres for at afspejle eventuelle ændringer.
Ændring 22
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 2
2.  Agenturet overvåger sine omkostninger, og agenturets eksekutivdirektør forelægger som led i den årlige aktivitetsrapport, der forelægges Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten, detaljerede og underbyggede oplysninger om omkostninger, der skal dækkes af de gebyrer og afgifter, der er omfattet af denne forordning. Disse oplysninger skal omfatte de i bilag VI opførte resultatoplysninger og en udgiftsopdeling for det forløbne kalenderår og en prognose for det kommende kalenderår. Agenturet offentliggør endvidere en oversigt over disse oplysninger i sin årlige rapport.
2.  Agenturet overvåger sine omkostninger, og agenturets eksekutivdirektør forelægger straks som led i den årlige aktivitetsrapport, der forelægges Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten, detaljerede og underbyggede oplysninger om omkostninger, der skal dækkes af de gebyrer og afgifter, der er omfattet af denne forordning. Disse oplysninger skal omfatte de i bilag VI opførte resultatoplysninger og andre relevante oplysninger, navnlig om de praktiske aspekter af udførelsen af de aktiviteter, for hvilke agenturet opkræver gebyrer eller afgifter, og en udgiftsopdeling for det forløbne kalenderår og en prognose for det kommende kalenderår. Agenturet offentliggør endvidere straks en oversigt over disse oplysninger i sin årlige rapport.
Ændring 23
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 2 a (nyt)
2a.   Alle modtagne gebyrer, herunder gebyrer, hvor der er indrømmet nedsættelser og dispensationer, og gebyrer, der er skyldige, men som agenturet endnu ikke har modtaget, offentliggøres på agenturets websted og anføres i dets årsrapport.
Agenturets en særlig rapport skal endvidere indeholde en detaljeret oversigt over alle beløbene betalt som vederlag til nationale myndigheder for deres arbejde.
Ændring 24
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 5
5.  Kommissionen overvåger inflationsraten, som opgjort i det harmoniserede forbrugerprisindeks, der offentliggøres af Eurostat i henhold til forordning (EU) 2016/792, i forhold til de gebyrer, afgifter og vederlag, der er anført i bilagene til nærværende forordning. Overvågningen foretages tidligst den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen et år efter denne forordnings anvendelsesdato] og derefter én gang om året. Enhver justering for inflation af de gebyrer, afgifter og vederlag, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordning, finder tidligst anvendelse den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det kalenderår, hvor overvågningen blev foretaget.
5.  Kommissionen overvåger inflationsraten, som opgjort i det harmoniserede forbrugerprisindeks, der offentliggøres af Eurostat i henhold til forordning (EU) 2016/792, i forhold til de gebyrer, afgifter og vederlag, der er anført i bilagene til nærværende forordning. Overvågningen foretages tidligst den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen et år efter denne forordnings anvendelsesdato] og derefter én gang om året. Kommissionen skal på baggrund af denne overvågning udarbejde en rapport, der forelægges Europa-Parlamentet og Rådet. Enhver justering af gebyrer, afgifter og vederlag, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordning, for inflation og i henhold til den årlige aktivitetsrapport, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, finder tidligst anvendelse den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det kalenderår, hvor overvågningen blev foretaget.
Ændring 25
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 6 – indledning
6.  Tidligst den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen 3 år efter anvendelsesdatoen] og derefter hvert tredje år kan agenturets eksekutivdirektør, hvis det anses for relevant i lyset af artikel 11, stk. 2, og efter høring af agenturets bestyrelse forelægge Kommissionen en særberetning, der på en objektiv, faktabaseret og tilstrækkeligt detaljeret måde redegør for begrundede henstillinger om:
6.  Tidligst den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen 3 år efter anvendelsesdatoen] og derefter hvert tredje år forelægger agenturets eksekutivdirektør, hvis det anses for relevant i lyset af artikel 11, stk. 2, og efter høring af agenturets bestyrelse Kommissionen en særlig rapport. Agenturet offentliggør straks den særlige rapport og fremsætter på en objektiv, begrundet, faktabaseret og tilstrækkeligt detaljeret måde følgende henstillinger om:
Ændring 26
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 6 – litra a a (nyt)
aa)   at vedtage eventuelle gebyrer, afgifter eller vederlag eller indføre nye gebyrer, afgifter eller vederlag efter en ændring i agenturets lovbestemte opgaver, der resulterer i en væsentlig ændring i de respektive omkostninger
Ændring 27
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 6 – stk. 1 a (nyt)
Den særlige rapport forelægges Europa-Parlamentet og Rådet til orientering.
Ændring 28
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 6 a (nyt)
6a.   Med henblik på at støtte agenturets konklusioner på en effektiv og virkningsfuld måde tilrettelægger agenturet under udarbejdelsen af en rapport høringer af interessenter med henblik på at modtage input om strukturen og størrelsen af gebyrer, afgifter og vederlag, herunder årsagerne til eventuelle ændringer heraf.
Ændring 29
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 6 b (nyt)
6b.   Den særlige rapport gøres straks offentligt tilgængelig på agenturets websted. Den særlige rapport skal indeholde oplysninger om de interessenter, der er blevet hørt under udarbejdelsen af denne rapport.
Ændring 30
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 8
8.  Kommissionen kan anmode om præcisering eller yderligere dokumentation af rapporten og dens henstillinger, hvis dette anses for nødvendigt. Efter en sådan anmodning forelægger agenturet uden unødig forsinkelse Kommissionen en ajourført udgave af rapporten, som besvarer eventuelle bemærkninger og spørgsmål, som Kommissionen har rejst.
8.  Kommissionen, Europa-Parlamentet eller Rådet kan anmode om præcisering eller yderligere dokumentation af rapporten og dens henstillinger, hvis dette anses for nødvendigt. Efter en sådan anmodning forelægger agenturet uden unødig forsinkelse Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet en ajourført udgave af rapporten, som besvarer eventuelle bemærkninger og spørgsmål, som den pågældende institution har rejst.
Ændring 31
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 9 – indledning
9.  Den i stk. 6 anførte rapporteringshyppighed kan øges i følgende situationer:
9.  Tidsintervallet for den første særlige rapport samt den i stk. 6 anførte rapporteringshyppighed kan øges i følgende situationer:
Ændring 32
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. -1 (nyt)
-1.   Senest den ... [dato fire måneder før denne forordnings anvendelsesdato] vedtager Kommissionen uanset artikel 10, stk. 5, en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 13 om ændring af Bilag I, II, III og IV for at tilpasse de heri fastsatte beløb til den inflationsrate, der er offentliggjort fire måneder før ... [dato for denne forordnings anvendelse]. 
Ændring 33
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1 – litra c
c)   en ændring i agenturets lovbestemte opgaver, der fører til en væsentlig ændring i dets omkostninger
udgår
Ændring 34
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1 – litra e
e)   andre relevante oplysninger, navnlig om praktiske aspekter ved udførelsen af aktiviteter, for hvilke agenturet opkræver gebyrer eller afgifter.
udgår
Ændring 35
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 2 – stk. 1 a (nyt)
Uanset første afsnit kan Kommissionen tage hensyn til andre faktorer, der kan have en væsentlig indvirkning på agenturets budget, herunder men ikke begrænset til dets arbejdsbyrde og potentielle risici i forbindelse med udsving i dets gebyrindtægter. Gebyrernes niveau skal fastsættes til et niveau, der sikrer, at indtægterne fra dem, når de kombineres med andre indtægtskilder for agenturet, er tilstrækkelige til at dække omkostningerne ved de leverede tjenester i overensstemmelse med de centrale præstationsindikatorer og gennemsigtighedsprincipperne fastsat i bilag IV.
Ændring 36
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 4
4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt tager Kommissionen hensyn til eventuelle udtalelser fra eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
Ændring 37
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 2 a (nyt)
Den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 11, stk. -1, finder anvendelse fra den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen, der er første dag i måneden efter udløbet af seksmånedersperioden efter ikrafttrædelsesdatoen].
Ændring 38
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 1 – punkt 1.1 – afsnit 1 – indledning
Der opkræves et gebyr på 55 200 EUR for hver af følgende anmodninger:
Der opkræves et gebyr på 94 000 EUR for hver af følgende anmodninger:
Ændring 39
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 1 – punkt 1.1 – afsnit 2
Vederlaget fastsættes til 10 400 EUR for hver af de to koordinatorer for videnskabelig rådgivning.
Vederlaget fastsættes til 23 500 EUR for hver af de to koordinatorer for videnskabelig rådgivning.
Ændring 40
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 1 – punkt 1.2 – afsnit 1 – indledning
Der opkræves et gebyr på 44 700 EUR for hver af følgende:
Der opkræves et gebyr på 70 600 EUR for hver af følgende:
Ændring 41
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 1 – punkt 1.2 – afsnit 2
Vederlaget fastsættes til 6 500 EUR for hver af de to koordinatorer for videnskabelig rådgivning.
Vederlaget fastsættes til 17 650 EUR for hver af de to koordinatorer for videnskabelig rådgivning.
Ændring 42
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 1 – punkt 1.3 – afsnit 1 – indledning
Der opkræves et gebyr på 37 200 EUR for hver af følgende:
Der opkræves et gebyr på 46 900 EUR for hver af følgende:
Ændring 43
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 1 – punkt 1.3 – afsnit 2
Vederlaget fastsættes til 5 300 EUR for hver af de to koordinatorer for videnskabelig rådgivning.
Vederlaget fastsættes til 11 730 EUR for hver af de to koordinatorer for videnskabelig rådgivning.
Ændring 44
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 6 – punkt 6.1
6.1.  Der opkræves et gebyr på 136 700 EUR for den vurdering, der foretages i forbindelse med en procedure, der er indledt i henhold til artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 726/2004. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 12 400 EUR for rapportøren og 12 400 EUR for medrapportøren.
6.1.  Der opkræves et gebyr på 136 700 EUR for den vurdering, der foretages i forbindelse med en procedure, der er indledt i henhold til artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 726/2004. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 6 200 EUR for rapportøren og 6 200 EUR for medrapportøren.
Ændring 45
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 6 – punkt 6.2
6.2.  Der opkræves et gebyr på 262 400 EUR for den vurdering, der foretages i forbindelse med en procedure, der er indledt i henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1234/2008. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 15 300 EUR for rapportøren og 15 300 EUR for medrapportøren.
6.2.  Der opkræves et gebyr på 262 400 EUR for den vurdering, der foretages i forbindelse med en procedure, der er indledt i henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1234/2008. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 7 650 EUR for rapportøren og 7 650 EUR for medrapportøren.
Ændring 46
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 6 – punkt 6.3
6.3.  Der opkræves et gebyr på 83 000 EUR for den vurdering, der foretages i forbindelse med en procedure, der er indledt i henhold til artikel 29, stk. 4, i direktiv 2001/83/EF. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 2 800 EUR for rapportøren og 2 800 EUR for medrapportøren.
6.3.  Der opkræves et gebyr på 83 000 EUR for den vurdering, der foretages i forbindelse med en procedure, der er indledt i henhold til artikel 29, stk. 4, i direktiv 2001/83/EF. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 1 400 EUR for rapportøren og 1 400 EUR for medrapportøren.
Ændring 47
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 10 – punkt 10.1
10.1.  Der opkræves et gebyr på 143 200 EUR for en ansøgning om evaluering og certificering af kvalitetsdata og ikkekliniske data i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1394/20072. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 47 400 EUR for rapportøren.
10.1.  Der opkræves et gebyr på 143 200 EUR for en ansøgning om evaluering og certificering af kvalitetsdata og ikkekliniske data i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1394/20072. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 23 700 EUR for rapportøren.
_________________
_________________
2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1394/2007 af 13. november 2007 om lægemidler til avanceret terapi og om ændring af direktiv 2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004 (EUT L 324 af 10.12.2007, s. 121).
2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1394/2007 af 13. november 2007 om lægemidler til avanceret terapi og om ændring af direktiv 2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004 (EUT L 324 af 10.12.2007, s. 121).
Ændring 48
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 10 – punkt 10.2
10.2.  Der opkræves et gebyr på 95 200 EUR for en ansøgning om evaluering og certificering af kvalitetsdata alene i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. 1394/2007. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 31 500 EUR for rapportøren.
10.2.  Der opkræves et gebyr på 95 200 EUR for en ansøgning om evaluering og certificering af kvalitetsdata alene i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. 1394/2007. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 15 750 EUR for rapportøren.
Ændring 49
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 11 – punkt 11.1
11.1.  Der opkræves et gebyr på 31 700 EUR for en ansøgning om godkendelse af en pædiatrisk undersøgelsesplan i henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 1901/2006. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 6 700 EUR for rapportøren.
11.1.  Der opkræves et gebyr på 31 700 EUR for en ansøgning om godkendelse af en pædiatrisk undersøgelsesplan i henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 1901/2006. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 3 350 EUR for rapportøren.
Ændring 50
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 11 – punkt 11.2
11.2.  Der opkræves et gebyr på 17 600 EUR for en ansøgning om ændring af en godkendt pædiatrisk undersøgelsesplan i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 1901/2006. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 6 400 EUR for rapportøren.
11.2.  Der opkræves et gebyr på 17 600 EUR for en ansøgning om ændring af en godkendt pædiatrisk undersøgelsesplan i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 1901/2006. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 3 200 EUR for rapportøren.
Ændring 51
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 11 – punkt 11.3
11.3.  Der opkræves et gebyr på 12 000 EUR for en ansøgning om dispensation for et bestemt lægemiddel i henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1901/2006. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 1 800 EUR for rapportøren.
11.3.  Der opkræves et gebyr på 12 000 EUR for en ansøgning om dispensation for et bestemt lægemiddel i henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1901/2006. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 900 EUR for rapportøren.
Ændring 52
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 11 – punkt 11.4
11.4.  Der opkræves et gebyr på 8 000 EUR for en anmodning om kontrol af overensstemmelse med den pædiatriske undersøgelsesplan i henhold til artikel 23 i forordning (EF) nr. 1901/2006. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 1 000 EUR for rapportøren.
11.4.  Der opkræves et gebyr på 8 000 EUR for en anmodning om kontrol af overensstemmelse med den pædiatriske undersøgelsesplan i henhold til artikel 23 i forordning (EF) nr. 1901/2006. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 500 EUR for rapportøren.
Ændring 53
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 12 – afsnit 2
Der opkræves et gebyr på 16 800 EUR for en ansøgning om udpegelsen af et lægemiddel til sjældne sygdomme i henhold til forordning (EF) nr. 141/2000. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 1 500 EUR for rapportøren.
Der opkræves et gebyr på 16 800 EUR for en ansøgning om udpegelsen af et lægemiddel til sjældne sygdomme i henhold til forordning (EF) nr. 141/2000. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 750 EUR for rapportøren.
Ændring 54
Forslag til forordning
Bilag II – punkt 7 – punkt 7.1
7.1.  Der opkræves et gebyr på 152 700 EUR for en vurdering, der foretages i forbindelse med en procedure, der er indledt i henhold til artikel 54, stk. 8, i Kommissionens forordning (EU) 2019/6. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 21 100 EUR for rapportøren og 9 600 EUR for medrapportøren.
7.1.  Der opkræves et gebyr på 152 700 EUR for en vurdering, der foretages i forbindelse med en procedure, der er indledt i henhold til artikel 54, stk. 8, i forordning (EU) 2019/6. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 10 550 EUR for rapportøren og 4 800 EUR for medrapportøren.
Ændring 55
Forslag til forordning
Bilag II – punkt 7 – punkt 7.2
7.2.  Der opkræves et gebyr på 209 300 EUR for den vurdering, der foretages i forbindelse med en procedure, der er indledt i henhold til artikel 70, stk. 11, i forordning (EU) 2019/6. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 29 200 EUR for rapportøren og 12 900 EUR for medrapportøren.
7.2.  Der opkræves et gebyr på 209 300 EUR for den vurdering, der foretages i forbindelse med en procedure, der er indledt i henhold til artikel 70, stk. 11, i forordning (EU) 2019/6. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 14 600 EUR for rapportøren og 6 450 EUR for medrapportøren.
Ændring 56
Forslag til forordning
Bilag II – punkt 7 – punkt 7.3
7.3.  Der opkræves et gebyr på 147 200 EUR for den vurdering, der foretages i henhold til artikel 141, stk. 1, litra c) og e), i forordning (EU) 2019/6. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 17 500 EUR for rapportøren og 7 700 EUR for medrapportøren.
7.3.  Der opkræves et gebyr på 147 200 EUR for den vurdering, der foretages i henhold til artikel 141, stk. 1, litra c) og e), i forordning (EU) 2019/6. Der gives fuldt afkald på et sådant gebyr. Vederlaget fastsættes til 8 750 EUR for rapportøren og 3 850 EUR for medrapportøren.
Ændring 57
Forslag til forordning
Bilag V – punkt 1 a (nyt)
1a.   Gebyrnedsættelser til fordel for den akademiske verden og den almennyttige forskningssektor
1.  Ansøgere fra den akademiske verden eller den akademiske sektor tildeles en total gebyrnedsættelse for anmodninger om protokolbistand og videnskabelig rådgivning om lægemidler.
2.  Ansøgere fra den akademiske verden eller den akademiske sektor, som ikke finansieres eller forvaltes af private profitorganisationer i lægemiddelsektoren ("PPO"), eller som ikke har indgået driftsaftaler med nogen PPO om deres sponsorering eller deltagelse i det specifikke forskningsprojekt, som der søges om gebyrfritagelse for, skal fremlægge følgende:
a)  den juridiske enhedsformular (LEF) og "stiftelsesdokumentet" (eller et andet passende dokument, der er fremlagt under ansøgningsprocessen)
b)  bevis for etableringssted, som kan være stiftelsesdokumentet eller ethvert andet egnet dokument, der beviser, at enhedens hjemsted er i Unionen, Island, Liechtenstein eller Norge
c)  bevis for, at ansøgeren ikke er under direkte eller indirekte kontrol af en PPO.
Med henblik på stk. 2, litra c), kan kontrol bl.a. antage en af følgende former:
i)  direkte eller indirekte besiddelse af mere end 50 % af den nominelle værdi af ansøgerens udstedte aktiekapital eller af flertallet af stemmerettighederne hos ansøgerens aktionærer eller associerede parter, eller
ii)  direkte eller indirekte besiddelse, de facto eller de jure, af beslutningsmyndigheden for den pågældende ansøger.
Ved modtagelse af en anmodning om videnskabelig rådgivning kontrollerer agenturet ansøgerens erklæring om berettigelse og hvorvidt erklæringen og de tilhørende dokumenter kan accepteres baseret på en fastlagt skabelon.
Agenturet forbeholder sig ret til at foretage en efterfølgende kontrol og til at anmode om beviser for, at kriterierne for gebyrfritagelse er opfyldt, når som helst inden vedtagelsen af den endelige rådgivningsskrivelse.
3.  Hvis der foretages nedsættelser i henhold til punkt 1a, udbetales der ikke vederlag til de kompetente nationale myndigheder i medlemsstaterne.
Ændring 58
Forslag til forordning
Bilag V – punkt 8 – afsnit 2 – indledning
Der anvendes en gebyrnedsættelse på 20 % på det årlige lægemiddelovervågningsgebyr, der er fastsat i bilag III, afsnit 3, for følgende lægemidler:
Der anvendes en gebyrnedsættelse på 30 % på det årlige lægemiddelovervågningsgebyr, der er fastsat i bilag III, afsnit 3, for følgende lægemidler:
Ændring 59
Forslag til forordning
Bilag VI – punkt 1 – indledning
Følgende oplysninger vedrører hvert kalenderår:
Følgende oplysninger vedrører hvert kalenderår og skal gøres offentligt tilgængelige på agenturets websted:
Ændring 60
Forslag til forordning
Bilag VI – afsnit 1 – nr. 4 a (nyt)
4a)   antallet af gebyrnedsættelser, der er indrømmet i henhold til de gennemførelsesbeslutninger, der er omhandlet i artikel 6
Ændring 61
Forslag til forordning
Bilag VI – afsnit 1 – nr. 6
6)  antal arbejdstimer, som rapportøren og medrapportørerne og eksperter, som agenturet har indgået kontrakt med om procedurer for ekspertpanelerne for medicinsk udstyr, har brugt på hver procedure på baggrund af de oplysninger, som de berørte nationale kompetente myndigheder har fremsendt til agenturet. De procedurer, der skal medtages, fastlægges af bestyrelsen på forslag af agenturet.
6)  antal arbejdstimer, som rapportøren og medrapportørerne og eksperter, som agenturet har indgået kontrakt med om procedurer for ekspertpanelerne for medicinsk udstyr, har brugt på hver procedure, herunder timer, som eksperter og andre, der er ansat af medlemsstaternes kompetente myndigheder, har brugt på at bistå dem, på baggrund af de oplysninger, som de berørte nationale kompetente myndigheder har fremsendt til agenturet. De procedurer, der skal medtages, fastlægges af bestyrelsen på forslag af agenturet.
Ændring 62
Forslag til forordning
Bilag VI – afsnit 1 – nr. 6 a (nyt)
6a)   eventuelle resultatindikatorer, der er relevante for gebyrer for videnskabelige tjenester eller afgifter for administrative tjenester, der opkræves i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1 og 2, i denne forordning.
Ændring 63
Forslag til forordning
Bilag VI – afsnit 1 – nr. 6 b (nyt)
6b)   eventuelle yderligere relevante centrale præstationsindikatorer, der påvirker udviklingen i arbejdsbyrden for agenturet og de nationale kompetente myndigheder i medlemsstaterne inden for Unionens lovgivningsmæssige rammer for lægemidler, herunder procedurer for godkendelse og overvågning af lægemidler.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0224/2023).


Fiskeri i aftaleområdet for Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM)
PDF 124kWORD 55k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. juli 2023 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) (omarbejdning) (COM(2021)0434 – C9-0345/2021 – 2021/0248(COD))
P9_TA(2023)0274A9-0136/2022

(Almindelig lovgivningsprocedure - omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0434),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0345/2021),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 22. september 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(2),

–  der henviser til skrivelse af 30. marts 2022 fra Retsudvalget til Fiskeriudvalget, jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110 og 59,

–  der henviser til skrivelse fra Retsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A9-0136/2022),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. juli 2023 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/... om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) (omarbejdning)

P9_TC1-COD(2021)0248


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2023/2124.)

(1) EUT C 517 af 22.12.2021, s. 122.
(2) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.


Digital informationsudveksling i terrorsager
PDF 121kWORD 46k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. juli 2023 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 og Rådets afgørelse 2005/671/RIA for så vidt angår digital informationsudveksling i terrorsager (COM(2021)0757 – C9-0449/2021 – 2021/0393(COD))
P9_TA(2023)0275A9-0261/2022
BERIGTIGELSER

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0757),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 16, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0449/2021),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. december 2022 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9‑0261/2022),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. juli 2023 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/... om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 og Rådets afgørelse 2005/671/RIA for så vidt angår digital informationsudveksling i terrorsager

P9_TC1-COD(2021)0393


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2023/2131.)


Udveksling af oplysninger og samarbejde vedrørende terrorhandlinger: tilpasningen af afgørelsen til EU-reglerne om beskyttelse af personoplysninger
PDF 120kWORD 44k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. juli 2023 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA for så vidt angår tilpasningen af afgørelsen til EU-reglerne om beskyttelse af personoplysninger (COM(2021)0767 – C9-0441/2021 – 2021/0399(COD))
P9_TA(2023)0276A9-0041/2023

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0767),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 16, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0441/2021),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 31. maj 2023 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0041/2023),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. juli 2023 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/... om ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA for så vidt angår tilpasningen af afgørelsen til EU-reglerne om beskyttelse af personoplysninger

P9_TC1-COD(2021)0399


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2023/2123.)


Naturgenopretning
PDF 586kWORD 207k
Tekst
Konsolideret tekst
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den af 12. juli 2023(1) om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning (COM(2022)0304 – C9-0208/2022 – 2022/0195(COD))(2)
P9_TA(2023)0277A9-0220/2023

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

[Ændring 18, med mindre andet er angivet]

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG(3)
P9_TA(2023)0277A9-0220/2023
til Kommissionens forslag
P9_TA(2023)0277A9-0220/2023
---------------------------------------------------------
P9_TA(2023)0277A9-0220/2023

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om naturgenopretning

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(4),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Det er nødvendigt at fastsætte regler på EU-plan om genopretning af økosystemer for at sikre genopretning af en biologisk mangfoldig og modstandsdygtig natur i hele EU. Genopretning af økosystemer bidrager også til Unionens mål for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

(2)  Den europæiske grønne pagt(5) indeholder en ambitiøs køreplan for at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi med det formål at beskytte, bevare og øge EU's naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Kommissionen har som led i den europæiske grønne pagt vedtaget en biodiversitetsstrategi for 2030(6).

(3)  Unionen og dens medlemsstater har som parter i biodiversitetskonventionen, som blev godkendt ved Rådets afgørelse 93/626/EØF(7), forpligtet sig til den langsigtede strategiske vision, der blev vedtaget af partskonferencen i 2010 ved afgørelse X/2 Strategic Plan for Biodiversity 2011-2020(8), ifølge hvilken biodiversitet senest i 2050 skal være værdsat, bevaret, genoprettet og forsvarligt udnyttet, således at der er økosystemtjenester og en sund klode, og som giver goder, der er essentielle for alle mennesker.

(4)  Under konventionen om den biologiske mangfoldighed blev der på COP15 i december 2022(9) opnået enighed om, den globale ramme for biodiversitet, som fastsætter handlingsorienterede globale mål for hurtig handling i løbet af årtiet frem til 2030 med henblik på at sikre, at alle områder er underlagt fysisk planlægning og/eller effektive forvaltningsprocesser, som er deltagerorienterede, integrerede og omfatter biodiversitet, idet der tages hensyn til ændringer i udnyttelsen af land- og havområder; for at bringe tabet af områder af stor betydning for biodiversiteten, herunder økosystemer med en høj grad af økologisk integritet, tæt på nul senest i 2030 og samtidig respektere oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder som fastsat i FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP); for at sikre, at mindst 30 % af områder med forringede økosystemer i land-, indvands-, hav- og kystområder senest i 2030 er under effektiv genopretning med henblik på at styrke biodiversiteten og økosystemernes funktioner og tjenester, økologiske integritet og konnektivitet; for at genoprette, opretholde og øge naturens bidrag til mennesker, herunder økosystemernes funktioner og tjenester, såsom regulering af luft, vand og klima, sund jord, bestøvning og reduktion af sygdomsrisici samt beskyttelse mod naturskabte farer og naturkatastrofer gennem naturbaserede løsninger og/eller økosystembaserede tilgange til gavn for alle mennesker og naturen. Den globale ramme for biodiversitet vil gøre det muligt at sikre fremskridt hen imod opfyldelse af de resultatorienterede mål for 2050.

(5)  FN's verdensmål for bæredygtig udvikling(10), især mål 14.2, 15.1, 15.2 og 15.3, handler om behovet for at bevare og genoprette land- og ferskvandsøkosystemer og bruge dem bæredygtigt. Det gælder især skove, vådområder, bjerge og tørre områder.

(6)  FN's Generalforsamling erklærede i en resolution af 1. marts 2019(11) 2021-2030 for FN's tiår for genoprettelse af økosystemer med det formål at støtte og optrappe indsatsen for at forebygge, stoppe og genoprette skadede økosystemer i verden og skabe opmærksomhed om, hvor vigtigt det er at genoprette økosystemer.

(7)  EU's biodiversitetsstrategi for 2030 har til formål at sikre, at Europas biodiversitet fører til genopretning senest i 2030 til gavn for mennesker, kloden, klimaet og vores økonomi. Den indeholder en ambitiøs EU-naturgenopretningsplan med en række vigtige forpligtelser, bl.a. en forpligtelse til at fremsætte et forslag til EU-mål for genopretning af naturen for at genoprette forringede økosystemer, navnlig de, som har det største potentiale for at optage og lagre kulstof og forebygge og reducere virkningerne af naturkatastrofer.

(8)  Europa-Parlamentet glædede sig i sin beslutning af 9. juni 2021(12) meget over tilsagnet om at udarbejde et lovgivningsforslag med bindende genopretningsmål og mente endvidere, at der ud over et overordnet genopretningsmål også burde være økosystem-, levesteds- og artsspecifikke mål, som omfatter skove, græsarealer, vådområder, tørvemoser, bestøvere, fritflydende floder, kystområder og marine økosystemer.

(9)  Rådet anerkendte i sine konklusioner af 23. oktober 2020(13), at det vil være af afgørende betydning at forebygge en yderligere forringelse af biodiversitetens og naturens aktuelle tilstand, men at det ikke vil være tilstrækkeligt til at bringe naturen tilbage i vores liv. Rådet bekræftede på ny, at der er behov for større ambitioner med hensyn til naturgenopretning som foreslået i EU's nye naturgenopretningsplan, der omfatter foranstaltninger til at beskytte og genoprette biodiversiteten uden for de beskyttede områder. Rådet erklærede også, at det afventer et forslag til juridisk bindende mål for naturgenopretning ledsaget af en konsekvensanalyse.

(10)  EU's biodiversitetsstrategi for 2030 indeholder en forpligtelse til retligt at beskytte mindst 30 % af landområderne, herunder indvand, og 30 % af havområderne i Unionen, hvoraf mindst en tredjedel bør være strengt beskyttet, herunder alle primære skove og urskove. Det fremhæves i kriterierne og vejledningen med henblik på medlemsstaternes udpegelse af beskyttede områder(14) ("kriterier og vejledning"), som Kommissionen har udarbejdet i samarbejde med medlemsstaterne og interessenterne, at hvis de genoprettede områder, når genopretningen har fået sin fulde virkning, opfylder eller forventes at opfylde kriterierne for beskyttede områder, bør de pågældende områder også bidrage til at opfylde Unionens mål for beskyttede områder. Det fremgår også af kriterierne og vejledningen, at de beskyttede områder kan yde et vigtigt bidrag til genopretningsmålene i EU's biodiversitetsstrategi for 2030 ved at skabe de rette vilkår for, at genopretningen bliver vellykket. Dette gælder især de områder, som kan genoprettes naturligt ved at standse eller begrænse noget af presset fra menneskelig aktivitet. I visse tilfælde vil en streng beskyttelse af sådanne områder, herunder i havmiljøet, være tilstrækkelig til at genoprette de naturværdier, de huser. Desuden understreges det i kriterierne og vejledningen, at alle medlemsstater forventes at bidrage til at nå Unionens mål for beskyttede områder i EU's biodiversitetsstrategi for 2030 i et omfang, der står i et rimeligt forhold til de naturværdier, disse huser, og til deres potentiale for naturgenopretning.

(11)  I EU's biodiversitetsstrategi for 2030 fastsættes et mål, der skal sikre, at der ikke sker en forringelse af bevaringsstatussen eller -tendensen for beskyttede levesteder og arter, og at mindst 30 % af de arter, der p.t. ikke har en gunstig status, befinder sig i denne kategori eller viser en meget positiv tendens senest i 2030. I den vejledning(15), som Kommissionen har udarbejdet i samarbejde med medlemsstaterne og interessenterne til støtte for opfyldelsen af disse mål, understreges det, at der sandsynligvis vil være behov for at gøre en indsats for at opretholde og genoprette de fleste af disse levesteder og arter enten ved at standse den nuværende negative tendens inden 2030 eller ved at opretholde den nuværende stabile eller forbedrede tendens eller ved at forhindre, at levesteder og arter med en gunstig bevaringsstatus forringes. Det understreges endvidere i vejledningen, at genopretningsindsatsen primært skal planlægges, gennemføres og koordineres på nationalt eller regionalt plan, og at det ved udvælgelsen og prioriteringen af de arter og levesteder, der skal forbedres senest i 2030, skal tilstræbes at skabe synergier med andre EU-mål og internationale mål, navnlig miljø- eller klimapolitiske mål.

(12)  I Kommissionens rapport om naturens tilstand fra 2020(16) blev det bemærket, at EU endnu ikke har formået at dæmme op for nedgangen i beskyttede naturtyper og arter, hvis bevaringsstatus vækker bekymring på EU-plan. Nedgangen skyldes hovedsagelig opgivelse af ekstensivt landbrug, intensivering af forvaltningspraksis, ændringer af hydrologiske regimer, urbanisering og forurening samt uholdbare skovbrugsaktiviteter og artsudnyttelse. Invasive ikkehjemmehørende arter og klimaændringer udgør desuden en stor og stigende trussel mod flora og fauna, der er hjemmehørende i Unionen.

(12a)  I Kommissionens gennemgang af handelspolitikken - En åben, bæredygtig og kontrollerbar handelspolitik - hedder det, at den europæiske grønne pagt er EU's nye vækststrategi, som vil være drivkraften bag vores konkurrenceevne og føre til en progressiv, men dybtgående omstilling af vores økonomier, hvilket igen vil have stor indflydelse på handelsmønstrene, mens EU's omfattende netværk af bilaterale handelsaftaler er en vigtig platform for at samarbejde med vores partnere om klimaændringer og biodiversitet og derfor kræver, at der indføres spejlforanstaltninger i overensstemmelse med WTO's regler(17). [Mundtlig ændring]

(13)  Der bør fastsættes et overordnet mål for genopretning af økosystemer for at fremme en økonomisk og samfundsmæssig omstilling, nye arbejdspladser af høj kvalitet og bæredygtig vækst. Hvis biologisk mangfoldige økosystemer, som f.eks. vådområders økosystemer, ferskvand-, skov- og landbrugsøkosystemer, økosystemer med sparsom vegetation, marine økosystemer og kyst- og byøkosystemer, er i en god tilstand, yder de en række vigtige økosystemtjenester, og fordelene ved at genoprette forringede økosystemer til en god tilstand i alle land- og havområder opvejer så rigeligt omkostningerne ved genopretningen. Disse tjenester bidrager til en lang række samfundsøkonomiske goder afhængigt af de økonomiske, sociale, kulturelle, regionale og lokale forhold.

(14)  FN's Statistiske Kommission vedtog det integrerede miljøøkonomiske regnskabssystem – økosystemregnskaber (SEEA EA)(18) på den 52. samling i marts 2021. SEEA EA er en integreret og omfattende statistisk ramme for organisering af data om levesteder og landskaber, hvor økosystemernes omfang, tilstand og tjenester måles, ændringer i økosystemaktiver spores, og hvor disse oplysninger sammenkædes med økonomiske og andre menneskelige aktiviteter.

(15)  Sikringen af biologisk mangfoldige økosystemer og bekæmpelsen af klimaændringer hænger uløseligt sammen. Naturløsninger og naturbaserede løsninger, herunder kulstoflagre og -dræn, er vigtige for at bekæmpe klimakrisen. Samtidig medfører klimakrisen allerede ændringer af landøkosystemer og marine økosystemer, og Unionen må forberede sig på, at dens konsekvenser bliver mere alvorlige, hyppigere og mere udbredte. Det påpeges i særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC)(19) om konsekvenserne af en global opvarmning på 1,5 °C, at nogle af konsekvenserne kan være langvarige eller irreversible. Det anføres i den sjette IPCC-vurderingsrapport(20), at genopretning af økosystemer vil spille en afgørende rolle for bekæmpelsen af klimaændringer og også for beskyttelsen af fødevaresikringen. Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) vurderede i sin rapport "Global Assessment Report on Biodiversity and Ecosystem Services(21)" fra 2019, at klimaændringer var en central årsag til ændringer i naturen, og den forventede, at virkningerne af klimaændringerne ville stige i de kommende årtier og i visse tilfælde ville forårsage større ændringer af økosystemer end andre faktorer, som f.eks. ændret anvendelse af land- og havområder.

(16)  I Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2021/1119(22) fastsættes et bindende mål om at opnå klimaneutralitet i Unionen senest i 2050 og negative emissioner derefter og om at prioritere hurtige og forudsigelige emissionsreduktioner og samtidig fremme optag gennem naturlige dræn. Genopretningen af økosystemer kan yde et vigtigt bidrag til at opretholde, forvalte og øge naturlige dræn og til at øge biodiversiteten og samtidig bekæmpe klimaændringer. I forordning (EU) 2021/1119 stilles også krav til de relevante EU-institutioner og medlemsstaterne om at sikre fortsatte fremskridt med hensyn til forbedring af tilpasningskapaciteten, styrkelse af modstandsdygtigheden og mindskelse af sårbarheden over for klimaændringer. Der stilles også krav til medlemsstaterne om at integrere tilpasning til klimaændringer i alle politikområder og fremme naturbaserede løsninger(23) og økosystembaseret tilpasning.

(17)  I Kommissionens meddelelse om tilpasning til klimaændringer fra 2021(24) understreges behovet for at fremme naturbaserede løsninger, og det anerkendes, at omkostningseffektiv tilpasning til klimaændringer kan opnås ved at beskytte og genoprette vådområder og tørvemoser samt kystøkosystemer og marine økosystemer ved at udvikle grønne områder i byerne og etablere grønne tage og vægge samt ved at fremme og forvalte skove og landbrugsjord på en bæredygtig måde. Ved at have flere biologisk mangfoldige økosystemer kan der opnås større modstandsdygtighed over for klimaændringer og mere effektive metoder til at mindske og forebygge naturkatastrofer.

(18)  Unionens klimapolitik er ved at blive revideret for at følge den kurs, der udstikkes i forordning (EU) 2021/1119 om at reducere nettoemissionerne med mindst 55 % senest i 2030 sammenlignet med 1990. Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2018/841 og (EU) 2018/1999(25) har navnlig til formål at styrke arealanvendelsessektorens bidrag til den overordnede klimaambition for 2030 og tilpasser målene, for så vidt angår regnskabsføring af emissioner og optag fra arealanvendelsessektoren, ændret arealanvendelse og skovbrug ("LULUCF"), til relevante politiske initiativer vedrørende biodiversitet. I nævnte forslag fremhæves behovet for at beskytte og forbedre naturbaserede kulstofoptag, for at forbedre økosystemers modstandsdygtighed over for klimaændringer, for at genoprette forringede arealer og økosystemer og for at genfugte tørvemoser. Det har desuden til formål at forbedre overvågningen og rapporteringen af drivhusgasemissioner og -optag fra arealer, der gøres til genstand for beskyttelse og genopretning. Det er i den forbindelse vigtigt, at økosystemer i alle arealkategorier, herunder skove, græsarealer, dyrkede arealer og vådområder, er i en god tilstand, hvis de effektivt skal kunne opsamle og lagre kulstof.

(19)  Den geopolitiske udvikling har yderligere understreget behovet for at sikre modstandsdygtige fødevaresystemer(26). Der er dokumentation for, at en genopretning af landbrugsøkosystemer på længere sigt har en positiv indvirkning på fødevareproduktiviteten, og at naturgenopretning fungerer som en forsikringspolice, der sikrer EU's langsigtede bæredygtighed og modstandsdygtighed.

(20)  I rapporten om det endelige resultat af konferencen om Europas fremtid opfordrede borgerne Unionen til at beskytte og genoprette biodiversiteten, landskabet og havene, fjerne forurening og fremme viden, oplysning, uddannelse og dialog om miljø, klimaændringer, energiudnyttelse og bæredygtighed(27).

(21)  Genopretningen af økosystemer vil sammen med bestræbelser på at mindske handelen med og forbruget af vilde dyr også bidrage til at forebygge fremtidige smitsomme sygdomme med zoonotisk potentiale og opbygge modstandskraften mod dem og vil dermed mindske risikoen for udbrud og pandemier og bidrage til at støtte EU's og verdenssamfundets bestræbelser på at anvende One Health-modellen, hvori det anerkendes, at der er en sammenhæng mellem menneskers sundhed, dyrs sundhed og en sund modstandsdygtig natur.

(22)  Jordbunden er en integreret del af landøkosystemer. Kommissionens meddelelse fra 2021 "EU's jordbundsstrategi 2030"(28) understreger behovet for at genoprette forringet jordbund og forbedre dens biodiversitet. Den globale mekanisme og sekretariatet for De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD) har oprettet et program til fastlæggelse af mål for neutralisering af jordforringelse til at bistå landene med at opnå neutralisering af jordforringelse senest i 2030.

(23)  Rådets direktiv 92/43/EØF(29) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF(30) har til formål at sikre, at Europas mest værdifulde og truede arter og levesteder samt de økosystemer, som de er en del af, beskyttes, bevares og overlever på lang sigt. Natura 2000, som blev oprettet i 1992 og er det største koordinerede net af beskyttede områder i verden, er det centrale instrument til at gennemføre målene i disse to direktiver. Denne forordning bør som de pågældende to direktiver finde anvendelse på medlemsstaternes europæiske område, som traktaterne finder anvendelse på, og dermed også tilpasses til direktiv 2008/56/EF.

(24)  Der findes allerede en ramme og vejledning(31) til at fastlægge, om naturtyper, som er beskyttede i henhold til direktiv 92/43/EØF, er i en god tilstand, og om levestederne for de arter, der er omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde, er af tilstrækkelig kvalitet og kvantitet. Genopretningsmål for disse naturtyper og disse levesteder for arter kan fastsættes på grundlag af denne ramme og vejledning. En sådan genopretning vil imidlertid ikke være tilstrækkelig til at få vendt tabet af biodiversitet og genoprette alle økosystemer. For at øge biodiversiteten i økosystemerne som helhed bør der derfor indføres yderligere forpligtelser på grundlag af særlige indikatorer.

(25)  Medlemsstaterne bør med udgangspunkt i direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF og for at fremme opfyldelsen af målene i disse to direktiver træffe genopretningsforanstaltninger, der sikrer, at beskyttede levesteder og arter, herunder vilde fugle, genoprettes i alle Unionens områder, også i de områder, der ikke er omfattet af Natura 2000.

(26)  Formålet med direktiv 92/43/EØF er at opretholde og genoprette en god bevaringsstatus for naturtyper og arter af vilde dyr og planter af interesse for Unionen. Der fastsættes dog ingen frist for at nå dette mål. Direktiv 2009/147/EF indeholder heller ingen frist for genopretning af fuglebestande i Unionen.

(27)  Der bør derfor fastsættes frister for at træffe genopretningsforanstaltninger i og uden for Natura 2000-områder med henblik på gradvist at forbedre beskyttede naturtypers tilstand i hele Unionen og genoprette dem, indtil det gunstige referenceområde, der er nødvendigt for at opnå en gunstig bevaringsstatus for disse naturtyper i Unionen, er opnået. For at give medlemsstaterne den nødvendige fleksibilitet til at iværksætte omfattende genopretningsbestræbelser bør naturtyperne grupperes efter det økosystem, de tilhører, og der bør fastsættes tidsbestemte og kvantificerede områdespecifikke mål for grupperne af naturtyper. Derved får medlemsstaterne mulighed for at vælge, hvilke levesteder inden for gruppen der skal genoprettes først.

(28)  Der bør fastsættes lignende krav for levesteder for de arter, der er omfattet af direktiv 92/43/EØF, og levesteder for de vilde fugle, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2009/147/EF, under særlig hensyntagen til den konnektivitet, der er nødvendig mellem begge de pågældende levesteder, for at arterne kan trives.

(29)  Det er nødvendigt, at genopretningsforanstaltningerne for naturtyperne er tilstrækkelige og egnede til, at der hurtigst muligt opnås en god tilstand og gunstige referenceområder med henblik på at sikre en gunstig bevaringsstatus. Det er vigtigt, at genopretningsforanstaltningerne sikrer, at de tidsbestemte og kvantificerede områdebaserede mål opfyldes. Genopretningsforanstaltningerne for arternes levesteder skal også være tilstrækkelige og egnede til, at levestederne hurtigst muligt bliver af en tilstrækkelig kvalitet og kvantitet, således at der opnås en god bevaringsstatus for arterne.

(29a)  Genopretningsforanstaltninger i henhold til denne forordning med henblik på at genoprette eller opretholde visse af de naturtyper, der er opført i bilag I, såsom naturtyper med græsarealer, heder eller vådområder kan i visse tilfælde kræve fjernelse af skov for at genetablere en bevaringsorienteret forvaltning, som kan omfatte aktiviteter såsom slåning eller græsning. Naturgenopretning og standsning af skovrydning er begge vigtige og gensidigt forstærkende miljømål. Kommissionen vil som nævnt i betragtning 36 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [XXXX/2023] om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse, og om ophævelse af forordning (EU) nr. 995/2010 udarbejde retningslinjer for at klarlægge fortolkningen af definitionen af "landbrugsmæssig anvendelse" i artikel 2 i nævnte forordning, navnlig i forbindelse med omlægning af skove til arealer, hvis formål ikke er landbrugsmæssig anvendelse.

(30)  Det er vigtigt at sikre, at de genopretningsforanstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, giver konkrete og målbare forbedringer af økosystemernes tilstand, både for de enkelte områder, som genoprettes, og på nationalt plan og EU-plan.

(31)  For at sikre, at genopretningsforanstaltningerne er effektive, og at resultaterne af dem kan måles over tid, er det vigtigt, at der, indtil der er opnået en god tilstand, ses en løbende forbedring i de områder, der er omfattet af sådanne genopretningsforanstaltninger med henblik på at forbedre tilstanden af de levesteder, der er omfattet af anvendelsesområdet for bilag I til direktiv 92/43/EØF, at genoprette de pågældende levesteder og at forbedre deres konnektivitet.

(32)  Det er også vigtigt, at de områder, der er omfattet af genopretningsforanstaltninger med henblik på at forbedre kvaliteten og kvantiteten af levesteder for arter, som er omfattet af direktiv 92/43/EØF, og af levesteder for vilde fugle, som er omfattet af direktiv 2009/147/EF, viser en løbende forbedring og bidrager til at opnå levesteder af en tilstrækkelig kvantitet og kvalitet for de pågældende arter.

(33)  Det er vigtigt at sikre en gradvis forøgelse af de områder, der er dækket af naturtyper, som er omfattet af direktiv 92/43/EØF, og som er i en god tilstand på tværs af medlemsstaternes område og Unionens område i det hele taget, indtil det gunstige referenceområde for hver naturtype er opnået og mindst 90 % på medlemsstatsniveau af det pågældende område er i en god tilstand, således at disse naturtyper i Unionen opnår en gunstig bevaringsstatus.

(34)  Det er vigtigt at sikre en gradvis forøgelse af kvaliteten og kvantiteten af levesteder for arter, som er omfattet af direktiv 92/43/EØF, samt levesteder for vilde fugle, der er omfattet af direktiv 2009/147/EF, på tværs af medlemsstaternes område og i sidste ende Unionens område, indtil den er tilstrækkelig til at sikre de pågældende arters overlevelse på lang sigt.

(35)  Det er vigtigt, at ▌de områder, der er dækket af naturtyper, som hører ind under denne forordnings anvendelsesområde, og som er omfattet af genopretningsforanstaltninger, viser en løbende forbedring, indtil de opnår en god tilstand, og at de derefter ikke forringes betydeligt, således at opretholdelsen eller opnåelsen af en god tilstand på lang sigt ikke bringes i fare. Det er også vigtigt, at medlemsstaterne bestræber sig på at gøre en indsats for at forebygge en betydelig forringelse af de områder, der er dækket af sådanne naturtyper, som enten allerede er i en god tilstand eller ikke er i en god tilstand, og som endnu ikke er omfattet af genopretningsforanstaltninger. Sådanne foranstaltninger er vigtige for at undgå et øget genopretningsbehov i fremtiden og bør fokusere på områder med de naturtyper, som medlemsstaterne har udpeget i deres nationale genopretningsplaner, og som det er nødvendigt at genoprette for at nå genopretningsmålene. Der bør ▌ses på muligheden for force majeure, f.eks. naturkatastrofer, som kan medføre en forringelse af områder, der er dækket af sådanne naturtyper, samt uundgåelige ændringer af levesteder, der er direkte forårsaget af klimaændringer. Uden for Natura 2000-områder bør der også ses på resultatet af en plan eller et projekt af væsentlig samfundsmæssig interesse, for hvilket der ikke findes en mindre skadelig alternativ løsning. For områder, der er genstand for genopretning, bør dette afgøres fra sag til sag. I Natura 2000-områder godkendes planer og projekter i henhold til artikel 6, stk. 4, i direktiv 92/43/EØF. Hvis et område omdannes fra en naturtype til en anden, som hører ind under denne forordnings anvendelsesområde som et ønsket resultat af en genopretningsforanstaltning, bør området ikke anses for at blive forringet.

(35a)  Med henblik på undtagelserne fra forpligtelserne til løbende forbedring og til, at der ikke må ske forringelser uden for Natura 2000-områder i henhold til denne forordning, bør medlemsstaterne antage, at anlæg til produktion af energi fra vedvarende energikilder, deres tilslutning til nettet, selve det tilknyttede net og de tilknyttede lagringsaktiver er af væsentlig samfundsmæssig interesse. Medlemsstaterne kan beslutte at begrænse anvendelsen af denne antagelse under behørigt begrundede og specifikke omstændigheder såsom hensyn til det nationale forsvar. Desuden kan medlemsstaterne undtage disse projekter fra forpligtelsen til at påvise, at der ikke findes en mindre skadelig alternativ løsning med henblik på anvendelsen af disse undtagelser, forudsat at projekterne har været genstand for en strategisk miljøvurdering eller en miljøkonsekvensvurdering. Ved at betragte sådanne anlæg som værende af væsentlig samfundsmæssig interesse og, hvis det er relevant, begrænse kravet til at vurdere mindre skadelige alternative løsninger vil sådanne projekter have mulighed for at drage fordel af en forenklet vurdering for så vidt angår undtagelserne fra vurderingen af væsentlig samfundsmæssig interesse i henhold til denne forordning.

(35b)  Aktiviteter, som har forsvar eller national sikkerhed som eneste formål, bør have højeste prioritet. Medlemsstaterne kan derfor, når de træffer genopretningsforanstaltninger, undtage områder, der anvendes til aktiviteter med det nationale forsvar som eneste formål, hvis disse foranstaltninger anses for at være uforenelige med den fortsatte militære anvendelse af de pågældende områder. Medlemsstaterne bør endvidere med henblik på anvendelsen af bestemmelserne om undtagelser fra forpligtelserne til løbende forbedring og til, at der ikke må ske forringelser uden for Natura 2000-områder i henhold til denne forordning, derfor have mulighed for at antage, at planer og projekter vedrørende sådanne aktiviteter er af væsentlig samfundsmæssig interesse. Medlemsstaterne kan også undtage disse projekter fra forpligtelsen til at påvise, at der ikke findes en mindre skadelig alternativ løsning, men bør, for så vidt det er rimeligt og praktisk muligt, træffe foranstaltninger med henblik på at afbøde virkningerne på naturtyperne, hvis de anvender denne undtagelse.

(36)  Det understreges i EU's biodiversitetsstrategi for 2030, at det er nødvendigt at gøre en større indsats for at genoprette forringede marine økosystemer og vigtige gyde- og yngleområder for fisk. Det anføres også i strategien, at Kommissionen foreslår en ny handlingsplan for at bevare fiskeressourcer og beskytte marine økosystemer.

(37)  De marine naturtyper, som er opført i bilag I til direktiv 92/43/EØF, er defineret bredt og omfatter mange økologisk forskellige undertyper med forskelligt genopretningspotentiale, hvilket gør det vanskeligt for medlemsstaterne at fastlægge egnede genopretningsforanstaltninger, der svarer til niveauet for disse naturtyper. De marine naturtyper bør derfor specificeres yderligere ved hjælp af relevante klassifikationsniveauer for marine levesteder i EU-naturinformationssystemet. Medlemsstaterne bør for at opnå en gunstig bevaringsstatus for hver af disse naturtyper fastlægge gunstige referenceområder, for så vidt som sådanne referenceområder ikke allerede er fastlagt i anden EU-lovgivning. Gruppen af marine bløde sedimentnaturtyper, som svarer til visse af de overordnede bentiske naturtyper, der er angivet i direktiv 2008/56/EF, er bredt repræsenteret i havområderne i flere medlemsstater. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at begrænse de genopretningsforanstaltninger, der gradvist indføres, til en mindre andel af arealet af disse naturtyper, som ikke er i en god tilstand, forudsat at dette ikke udgør en hindring for opnåelse eller opretholdelse af en god miljøtilstand, jf. artikel 9, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF, idet der navnlig tages hensyn til tærskelværdierne for deskriptor 1 og 6, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i nævnte direktiv, for omfanget af tab af disse naturtyper, for negative virkninger på disse habitattypers tilstand og for det maksimalt tilladte omfang af disse negative virkninger.

(38)  Hvis beskyttelsen af levesteder i kystegne og marine levesteder betyder, at fiske- og akvakulturaktiviteter skal reguleres, finder den fælles fiskeripolitik anvendelse. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013(32) fastsættes det navnlig, at der i den fælles fiskeripolitik skal anlægges en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning med henblik på at sikre, at fiskeriets negative indvirkning på det marine økosystem minimeres. Det fastlægges også i forordningen, at denne politik har til formål at sikre, at akvakultur og fiskeri ikke nedbryder havmiljøet.

(39)  For at nå målet om fortsat, langsigtet og vedvarende genopretning af en biologisk mangfoldig og modstandsdygtig natur, bør medlemsstaterne fuldt ud udnytte fiskeripolitikkens muligheder. Inden for rammerne af Unionens enekompetence med hensyn bevarelse af marine biologiske ressourcer har medlemsstaterne mulighed for at træffe ikkediskriminerende foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskebestande og opretholdelse eller forbedring af marine økosystemers bevaringsstatus inden for en grænse på 12 sømil. Medlemsstater, som har en direkte forvaltningsmæssig interesse, kan desuden enes om at indgive fælles henstillinger til bevaringsforanstaltninger, som er nødvendige for at overholde forpligtelser i henhold til EU-retten på miljøområdet. Sådanne foranstaltninger vil blive vurderet og vedtaget efter reglerne og procedurerne i den fælles fiskeripolitik.

(40)  Ifølge direktiv 2008/56/EF skal medlemsstaterne samarbejde bilateralt og inden for regionale og subregionale samarbejdsmekanismer, bl.a. via regionale havkonventioner(33), samt hvis der er tale om fiskeriforanstaltninger, inden for rammerne af de regionale grupper, der er nedsat som led den fælles fiskeripolitik.

(41)  Det er vigtigt, at der også træffes genopretningsforanstaltninger for levesteder for visse marine arter såsom hajer og rokker, der for eksempel er omfattet af konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr eller af den europæiske havkonventions lister over udsatte og truede arter, men falder uden for anvendelsesområdet for direktiv 92/43/EØF, da de har en vigtig funktion i økosystemet.

(42)  Medlemsstaterne kan for at støtte genopretningen og undgå en forringelse af levesteder i land-, ferskvands-, kyst- og havområder udpege yderligere områder som "beskyttede områder" eller "strengt beskyttede områder", gennemføre andre effektive områdebaserede bevaringsforanstaltninger og fremme private jordbevaringsforanstaltninger.

(43)  Byøkosystemer tegner sig for ca. 22 % af landarealet i Unionen og udgør det område, hvor størstedelen af Unionens borgere bor. Grønne byområder omfatter bl.a. skove i byområde, parker, haver, bylandbrug, gader med træer, enge i byområde og levende hegn i byområde. Ligesom de andre økosystemer, der er omhandlet i denne forordning, er byøkosystemer vigtige levesteder for biodiversitet, navnlig planter, fugle og insekter, herunder bestøvere. De yder også mange andre vitale økosystemtjenester, herunder reduktion og kontrol af naturkatastroferisici (f.eks. oversvømmelser og varmeøeffekter), køling, fritidsaktiviteter, vand- og luftfiltrering samt modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. En forøgelse af grønne byområder er et vigtigt parameter for at øge byøkosystemernes evne til at levere disse vigtige tjenester. Et øget plantedække i et givet byområde bremser afstrømningsvand (hvilket mindsker risikoen for vandløbsforurening som følge af overløb efter voldsomt uvejr) og bidrager til at holde sommertemperaturerne nede, hvilket opbygger modstandsdygtighed over for klimaændringer, og giver naturen yderligere plads til at trives. Et øget omfang af grønne byområder vil i mange tilfælde forbedre byøkosystemets sundhed. Sunde byøkosystemer er til gengæld afgørende for at støtte andre vigtige europæiske økosystemers sundhed – idet de forbinder naturområder i de omkringliggende landområder, forbedrer vandløbenes sundhed uden for byen, giver fugle og bestøverarter i tilknytning til landbrugs- og skovhabitater et tilflugts- og yngleområde samt sikrer vigtige levesteder for f.eks. trækfugle.

(44)  Tiltag, der sikrer, at omfanget af grønne byområder, navnlig træer, ikke længere er i fare for at blive reduceret, skal styrkes kraftigt. For at sikre at grønne byområder fortsat leverer de nødvendige økosystemtjenester, bør der sættes en stopper for tabet af dem, og de bør genoprettes og øges, bl.a. gennem integration af grøn infrastruktur og naturbaserede løsninger ▌ såsom grønne tage og grønne vægge i bygningernes udformning. En sådan integration kan ikke blot bidrage til arealet af grønne byområder, men også, såfremt det omfatter træer, til arealet af trækronedækning i byområde.

(44a)   Med stigningen i kunstigt lys er lysforurening blevet et relevant problem. Dens kilder omfatter bygningers udvendige og indvendige belysning, reklamer, kommercielle ejendomme, kontorer, fabrikker, gadebelysning og oplyste sportssteder. Lysforurening er en drivkraft for nedgang i insekter. Mange insekter er tiltrukket af lys, men kunstige lys kan skabe en dødelig tiltrækning. Faldende insektpopulationer påvirker negativt alle arter, der er afhængige af insekter til føde eller bestøvning. Nogle rovdyr udnytter denne tiltrækning til deres fordel, hvilket påvirker fødenet på uventede måder. [Ændring 2]

(45)  Der opfordres i EU's biodiversitetsstrategi for 2030 til, at der gøres en større indsats for at genoprette ferskvandsøkosystemer og vandløbenes naturlige funktion. Genopretning af ferskvandsøkosystemer bør omfatte bestræbelser på at genoprette den naturlige ▌konnektivitet i vandløb samt deres ripariske områder og flodsletter, bl.a. ved at fjerne kunstige hindringer og bidrage til at opnå en gunstig bevaringsstatus for vandløb, søer og alluviale levesteder og arter, der lever på disse levesteder, som er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF, og opfylde et af de centrale mål i EU's biodiversitetsstrategi for 2030, nemlig at genoprette mindst 25 000 km fritflydende vandløb, hvilket vurderes i forhold til 2020, da strategien blev meddelt. Når medlemsstaterne fjerner hindringer, bør de primært koncentrere sig overflødige hindringer, dvs. hindringer, der ikke længere er nødvendige med henblik på produktion af vedvarende energi, sejlads ad indre vandveje, vandforsyning eller anden anvendelse.

(46)  I Unionen er bestanden af bestøvere faldet betydeligt i de seneste årtier, og en ud af tre biarter og sommerfuglearter er i tilbagegang, mens en ud af ti af disse arter er ved at uddø. Bestøvere er afgørende for, at landøkosystemer kan fungere, for menneskers trivsel og for fødevaresikringen, fordi de bestøver vilde og dyrkede planter. Næsten 5 000 000 000 EUR af EU's årlige landbrugsoutput tilskrives direkte bestøvende insekter(34).

(47)  Kommissionen iværksatte EU's bestøverinitiativ(35) den 1. juni 2018 som følge af Europa-Parlamentets og Rådets opfordringer om at afhjælpe nedgangen i bestøvere. Rapporten om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU's bestøverinitiativ(36) viste, at der fortsat er store udfordringer forbundet med håndtere årsagerne til nedgangen i bestøvere, bl.a. brugen af plantebeskyttelsesmidler. Europa-Parlamentet(37) og Rådet(38) opfordrede til, at der gøres en større indsats for at afhjælpe nedgangen i bestøvere og til, at der etableres en EU-omspændende overvågningsramme for bestøvere samt klare mål og indikatorer for tilsagnet om at vende nedgangen i bestøvere. Den Europæiske Revisionsret har anbefalet, at Kommissionen opretter passende styrings- og kontrolmekanismer for at imødegå trusler mod bestøvere(39). Den 24. januar 2023 fremlagde Kommissionen en revision af EU's bestøverinitiativ(40). Revisionen redegør for de tiltag, der skal træffes af EU og medlemsstaterne for at vende tilbagegangen i antallet af bestøvere inden 2030.

(48)  Formålet med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler [til vedtagelse den 22. juni 2022, indsæt titel og nummer, når retsakten er vedtaget] er at regulere en af årsagerne til nedgangen i bestøvere ved at forbyde brugen af plantebeskyttelsesmidler i økologisk følsomme miljøer, hvoraf mange er omfattet af nærværende forordning, f.eks. områder, der er levested for bestøverarter, som på EU-rødlisterne(41) er klassificeret som udryddelsestruede.

(49)  Der er brug for bæredygtige, modstandsdygtige og biologisk mangfoldige landbrugsøkosystemer for at tilvejebringe sikre, bæredygtige og næringsrige fødevarer til overkommelige priser. Biologisk mangfoldige landbrugsøkosystemer øger også landbrugets modstandsdygtighed over for klimaændringer og miljørisici, samtidig med at de skaber fødevaresikringen og nye arbejdspladser i landdistrikterne, især job i forbindelse med økologisk landbrug samt turisme og fritidsaktiviteter. Unionen skal derfor forbedre biodiversiteten i sine landbrugsarealer gennem en række forskellige eksisterende praksisser, som er til gavn for eller forenelige med øget biodiversitet, herunder ekstensivt landbrug. Ekstensivt landbrug er afgørende for at kunne bevare mange arter og levesteder i biologisk mangfoldige områder. Der findes mange praksisser for ekstensivt landbrug, som giver flere og betydelige fordele for beskyttelsen af biodiversitet, økosystemtjenester og landskabstræk, bl.a. præcisionslandbrug, økologisk landbrug, agroøkologi, skovlandbrug og ekstensiv drift af permanente græsarealer.

(50)  Der skal træffes genopretningsforanstaltninger for at øge biodiversiteten i landbrugsøkosystemer i hele Unionen, også i de områder, der ikke er dækket af de naturtyper, der er omfattet af direktiv 92/43/EØF. I mangel af en fælles metode til at vurdere landbrugsøkosystemernes tilstand, som gør det muligt at fastsætte særlige genopretningsmål for landbrugsøkosystemer, bør der indføres en generel forpligtelse til at forbedre biodiversiteten i landbrugsøkosystemer og på grundlag af eksisterende indikatorer måle, om denne forpligtelse er opfyldt.

(51)  Da agerlandsfugle er velkendte og almindeligt anerkendte nøgleindikatorer for landbrugsøkosystemers sundhed, bør der fastsættes mål for deres genopretning. Forpligtelsen til at opfylde målene vil påhvile medlemsstaterne og ikke de enkelte landbrugere. Medlemsstaterne bør opfylde disse mål ved at indføre effektive genopretningsforanstaltninger på landbrugsjord og ved at samarbejde med og bistå landbrugere og andre interessenter med foranstaltningernes udformning og praktiske gennemførelse.

(52)  Landbrugsjord med landskabstræk med stor diversitet, bl.a. bræmmer, brakjord i eller uden for omdriften, levende hegn, individuelle træer eller grupper af træer, rækker af træer, markbræmmer, små arealer, grøfter, vandløb, små vådområder, terrasser, stendysser, stenmure, små damme og kulturelle karakteristika skaber grobund for vilde planter og dyr, herunder bestøvere, forebygger erosion og udpining af jorden, filtrerer luft og vand, modvirker klimaændringer og øger tilpasningen hertil og øger landbrugsproduktiviteten for afgrøder, der er afhængige af bestøvning. Produktive træer, som er en del af skovlandbrugssystemer og produktive elementer i ikkeproduktive hegn, kan også betragtes som landskabstræk med stor biodiversitet, forudsat at de ikke gødes eller behandles med plantebeskyttelsesmidler, og forudsat at høsten kun finder sted på tidspunkter, hvor det ikke bringer høje niveauer af biodiversitet i fare. Der bør derfor indføres et krav, som sikrer, at andelen af landbrugsjord med landskabstræk med stor diversitet udgør en stigende andel af landbrugsjorden. ▌Der bør også være en stigende tendens for andre eksisterende indikatorer såsom indekset for sommerfugle på græsarealer og lageret af organisk kulstof i dyrket mineraljord. [Ændring 14]

(53)  Den fælles landbrugspolitik har til formål at støtte og styrke miljøbeskyttelsen, herunder biodiversiteten. Den omfatter specifikke mål om at bidrage til at standse og vende tab af biodiversitet, øge økosystemtjenesterne og bevare levesteder og landskaber. Ifølge den nye fælles landbrugspolitiks konditionalitetsbestemmelser skal modtagere af arealrelateret støtte ifølge norm 8 i normer for god landbrugs- og miljømæssig stand af jord (GLM 8)(42) afsætte mindst 4 % af agerjord på bedriftsniveau til ikkeproduktive arealer og landskabstræk, herunder braklagt jord, og bevare eksisterende landskabstræk. Den andel på 4 %, der skal afsættes i overensstemmelse med nævnte norm, kan reduceres til 3 %, hvis visse forudsætninger er opfyldt(43). Forpligtelsen skal bidrage til, at medlemsstaterne opnår en positiv tendens i landskabstræk med stor diversitet på landbrugsjord. Derudover har medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik mulighed for at indføre økoordninger for landbrugspraksis, som gennemføres af landbrugere på landbrugsområder, og som kan omfatte bevarelse og skabelse af landskabstræk eller ikkeproduktive områder. Ligeledes kan medlemsstaterne i de strategiske planer, der udarbejdes som led i den fælles landbrugspolitik, også medtage miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser, som går videre end betingelserne i GLM 8 og/eller bio-ordninger. Natur- og biodiversitetsprojekter under Life vil også bidrage til at bringe Europas biodiversitet på landbrugsjord på rette kurs mod genopretning senest i 2030 ved at støtte gennemførelsen af direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF samt EU's biodiversitetsstrategi for 2030.

(54)  Genopretning af vådområder(44) med organisk jord(45), der anvendes til landbrugsformål (dvs. til græsarealer og dyrkede arealer), og som er drænede tørvemoser, bidrager til at opnå betydelige biodiversitetsfordele, en væsentlig reduktion af drivhusgasemissioner og andre miljømæssige fordele, og er samtidig med til at skabe et mangfoldigt landbrugslandskab. Medlemsstaterne kan vælge blandt en bred vifte af genopretningsforanstaltninger for drænede tørveområder, der anvendes til landbrug, fra omlægning af dyrkede arealer til permanente græsarealer og ekstensiveringsforanstaltninger ledsaget af reduceret dræning til fuldstændig genopretning med mulighed for dyrkning af vådområder eller etablering af tørveformerende vegetation. Der opnås størst klimafordele ved at genoprette vådområder, der har været anvendt til dyrkede arealer, efterfulgt af genopretning af græsarealer, der har været anvendt til intensiv drift. For at give medlemsstaterne en vis fleksibilitet i forbindelse med opfyldelsen af genopretningsmålene for drænede tørvemoser, der anvendes til landbrugsformål, kan de lade genopretningsforanstaltningerne og genopretningen af drænede tørvemoser i områder med tørveudvinding samt til en vis grad genopretningen af drænede tørvemoder, der benyttes til anden arealanvendelse (f.eks. skove), indgå i beregningen af, om målene for drænede tørvemoser, der anvendes til landbrugsformål, er opfyldt. Hvis det er behørigt begrundet, og hvis genopretning af drænede tørvemoser, der anvendes til landbrugsformål, ikke kan gennemføres på grund af betydelig negativ indvirkning på bygninger, infrastruktur, klimatilpasning eller andre offentlige interesser, og det ikke er muligt at genoprette tørvemoser, der anvendes til andet jordbrug, kan medlemsstaterne fastsætte et mindre areal tørvemose, der skal genoprettes.

(55)  For at høste det fulde udbytte af biodiversitet bør genopretningen af drænede tørvemoser udvides til mere end de vådområder, der er opført som naturtyper i bilag I til direktiv 92/43/EØF, og som skal genoprettes og genetableres. Data om omfanget af organiske jorde og deres drivhusgasemissioner og -optag overvåges og stilles til rådighed gennem LULUCF-sektorrapporteringen i medlemsstaternes nationale drivhusgasopgørelser, som indsendes til UNFCCC. Genoprettede tørvemoser kan fortsat anvendes produktivt på alternative måder. Dyrkning af vådområder kan f.eks. omfatte dyrkning af forskellige slags rør, visse former for træ, blåbær, tranebær, sphagnum og græsning med vandbøfler. Sådanne praksisser bør bygge på principperne om bæredygtig forvaltning og tage sigte på at øge biodiversiteten, så de har en høj værdi både økonomisk og økologisk. Dyrkning af vådområder kan også være til gavn for flere arter, som er truede i Unionen, og kan fremme vådområders og tilhørende artsbestandes konnektivitet i Unionen. Finansieringen af foranstaltninger til at genoprette drænede tørvemoser og til at give erstatning for indkomsttab kan komme fra en lang række kilder, herunder fra udgifter under Unionens budget og EU-finansieringsprogrammer.

(56)  I den nye EU-skovstrategi for 2030(46) beskrives behovet for at genoprette skovens biodiversitet. Skove og andre træbevoksede landområder dækker mere end 43,5 % af EU's landområder. Skovøkosystemer med rig biodiversitet er sårbare over for klimaændringer, men er også en naturlig allieret i vores bestræbelser på at tilpasse os til og modvirke klimaændringer og klimarelaterede risici, bl.a. ved at fungere som kulstoflager og kulstofdræn, og de yder mange andre vigtige økosystemtjenester og -goder i form af f.eks. tømmer og træ, fødevarer og andre produkter, som ikke er af træ, klimaregulering, stabilisering og erosionskontrol af jorden og rensning af luft og vand.

[Ændring 112/rev1]

(58)  Genopretningsmål og -forpligtelser for levesteder og arter, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF, for bestøvere samt for ferskvands-, by-, landbrugs- og skovøkosystemer bør supplere og være i synergi med hinanden, således at det overordnede mål om at genoprette økosystemer i medlemsstaternes land- og havområder opfyldes. De genopretningsforanstaltninger, der er nødvendige for at opfylde et specifikt mål, vil i mange tilfælde bidrage til at opfylde andre mål eller forpligtelser. Medlemsstaterne bør derfor planlægge genopretningsforanstaltningerne strategisk, så de bidrager mest muligt effektivt til naturgenopretning i hele Unionen. Genopretningsforanstaltningerne bør også planlægges på en sådan måde, at de bidrager til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og til forebyggelse og bekæmpelse af virkningerne af naturkatastrofer samt jordforringelse. De bør stræbe efter at optimere økosystemers økologiske, økonomiske og sociale funktion, herunder deres produktivitetspotentiale, og tage hensyn til deres bidrag til en bæredygtige udvikling i de pågældende områder og lokalsamfund. Det er vigtigt, at medlemsstaterne udarbejder detaljerede genopretningsplaner på grundlag af den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation. Dokumenterede fortegnelser over såvel historisk udbredelse og areal som de skønnede ændringer i miljøforholdene som følge af klimaændringer bør danne grundlag for vurdering af et gunstigt referenceområde for naturtyper. Det er desuden vigtigt, at offentligheden tidligt får mulighed for reelt at deltage i planernes udarbejdelse. Medlemsstaterne bør tage højde for de særlige vilkår og behov på deres område, så planerne svarer til de relevante pres, trusler og årsager til tabet af biodiversitet, og de bør samarbejde for at sikre genopretning og konnektivitet på tværs af grænser.

(59)  For at sikre synergier mellem de forskellige foranstaltninger, som er eller vil blive truffet for at beskytte, bevare og genoprette naturen i Unionen, bør medlemsstaterne ved udarbejdelsen af deres nationale genopretningsplaner tage hensyn til: de bevaringsforanstaltninger, der er truffet for Natura 2000-områder, og de prioriterede aktionsplaner, der er udarbejdet i overensstemmelse med direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF; de foranstaltninger, der træffes for at opnå en god økologisk og kemisk tilstand for vandområder, herunder i de vandområdeplaner, der udarbejdes i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF de havstrategier til opnåelse af en god miljøtilstand for Unionens havområder, der udarbejdes i overensstemmelse med direktiv 2008/56/EF de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening, som udarbejdes i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/2284 de nationale strategier og handlingsplaner for biologisk mangfoldighed, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 6 i biodiversitetskonventionen, samt de bevaringsforanstaltninger, der vedtages i henhold til forordning (EU) nr. 1380/2013, og de tekniske foranstaltninger, som vedtages i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241(47).

(60)  For at sikre sammenhæng mellem målene i denne forordning og direktiv (EU) 2018/2001(48), forordning (EU) 2018/1999(49) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder(50), navnlig under udarbejdelsen af de nationale genopretningsplaner, bør medlemsstaterne tage hensyn til de muligheder, som projekter for vedvarende energi giver for at bidrage til opfyldelse af målene for naturgenopretning.

(61)  I betragtning af hvor vigtigt det er at tage fat på problemerne med både tab af biodiversitet og klimaændringer, bør der ved genopretningen af biodiversitet tages hensyn til udnyttelsen af vedvarende energi og omvendt. Genopretningsaktiviteter og udbredelsen af projekter vedrørende vedvarende energi kan kombineres, hvor det er muligt, herunder i fremskyndelse af vedvarende energi og særlige netområder. Direktiv (EU) 2018/2001 kræver, at medlemsstaterne foretager en koordineret kortlægning med henblik på udbredelse af vedvarende energi på deres område for at fastlægge det indenlandske potentiale og det tilgængelige landområde, undergrundsområde, hav eller indlandsvand, alt efter hvad der er nødvendigt for installation af anlæg til produktion af energi fra vedvarende energikilder, og den tilhørende infrastruktur, såsom net- og lagerfaciliteter, herunder termisk lagring, som kræves for som minimum at opfylde deres nationale bidrag hen imod det reviderede 2030-mål for vedvarende energi. Sådanne områder, herunder eksisterende anlæg og samarbejdsmekanismer, skal stå i et rimeligt forhold til de skønnede forløbskurver og den samlede planlagte installerede mærkeeffekt pr. teknologi til vedvarende energi, der er fastsat i de nationale energi- og klimaplaner. Medlemsstaterne bør udpege en undergruppe af sådanne områder som områder til fremskyndelse af vedvarende energi. Der er tale om specifikke lokaliteter på land eller på havet, som er særligt egnede til, at der installeres anlæg til produktion af energi fra vedvarende energikilder▌, hvor anvendelsen af en særlig type vedvarende energi ikke forventes at have nogen betydelige miljøkonsekvenser i lyset af det udvalgte områdes særlige karakteristika. Medlemsstaterne bør give prioritet til kunstige og bebyggede overflader såsom tage og bygningsfacader, transportinfrastruktur og deres umiddelbare omgivelser[...], parkeringsområder, landbrugsbedrifter, affaldsanlæg, industriområder, miner, kunstige indre vandområder, søer eller reservoirer, og, hvor det er relevant, byspildevandsrensningsanlæg samt forringede landområder, der ikke kan anvendes til landbrug. Direktiv (EU) 2018/2001 fastsætter også, at medlemsstaterne kan vedtage en eller flere planer om at udpege særlige infrastrukturområder til udvikling af net- og lagringsprojekter, der er nødvendige for at integrere vedvarende energi i elektricitetssystemet, hvis en sådan udvikling ikke forventes at få væsentlige miljøvirkninger, eller hvis sådanne virkninger kan afbødes behørigt eller, hvis det ikke er muligt, kompenseres. Formålet med sådanne områder skal være at støtte og supplere områderne til fremskyndelse af vedvarende energi. Ved udpegelsen af områder til fremskyndelse af vedvarende energi og særlige infrastrukturområder bør medlemsstaterne undgå beskyttede områder og tage hensyn til deres genopretningsplaner. Medlemsstaterne bør koordinere udarbejdelsen af nationale genopretningsplaner med den kortlægning af områder, der er nødvendige for det nationale bidrag hen imod 2030-målet for vedvarende energi, og, hvor det er relevant, med udpegelsen af områder til fremskyndelse af vedvarende energi og særlige netområder. Under udarbejdelsen af naturgenopretningsplanerne bør medlemsstaterne sikre synergier med opbygningen af infrastruktur til vedvarende energi og energiinfrastruktur og med de områder til fremskyndelse af vedvarende energi og særlige infrastrukturområder, der allerede er udpeget, og sikre, at funktionen af disse områderfor vedvarende energi, herunder de tilladelsesprocedurer, der gælder disse områder ▌for vedvarende energi, jf. direktiv (EU) 2018/2001, forbliver uændret.

(62)  For at sikre synergi med de genopretningsforanstaltninger, der allerede er planlagt eller truffet i medlemsstaterne, bør disse genopretningsforanstaltninger anerkendes i de nationale genopretningsplaner, og der bør tages højde for dem. Da det ifølge IPCC-rapporten fra 2022 haster at få truffet foranstaltninger til genopretning af forringede økosystemer, bør medlemsstaterne gennemføre disse foranstaltninger sideløbende med, at de udarbejder genopretningsplanerne.

(63)  De nationale genopretningsplaner og foranstaltningerne til genopretning af levesteder samt foranstaltningerne til forebyggelse af forringelser af levesteder bør også tage hensyn til resultaterne af forskningsprojekter, som er relevante for vurderingen af økosystemernes tilstand, kortlægningen og iværksættelsen af genopretningsforanstaltninger og for overvågningen, og, hvis det er relevant, tage hensyn til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i Unionen, jf. artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), såsom sociale, økonomiske og kulturelle krav og regionale og lokale forhold, herunder befolkningstæthed.

(64)  Der bør tages hensyn til den særlige situation, som regionerne i Unionens yderste periferi befinder sig i, som anført artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori det fastsættes, at der kan træffes særlige foranstaltninger til støtte for disse regioner. Som det fremgår af EU's biodiversitetsstrategi for 2030, bør der lægges særlig vægt på at beskytte og genoprette økosystemerne i regionerne i den yderste periferi grundet disses usædvanligt høje biodiversitetsværdi. Samtidig bør der tages hensyn til de dermed forbundne omkostninger til beskyttelse og genopretning af disse økosystemer og regionerne i den yderste periferis fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal og deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold, navnlig ved udarbejdelsen af de nationale genopretningsplaner. Medlemsstaterne tilskyndes til i disse regioner i den yderste periferi frivilligt at medtage specifikke genopretningsforanstaltninger, som ikke hører under denne forordnings anvendelsesområde.

(65)  Det Europæiske Miljøagentur ("EEA") bør bistå medlemsstaterne med udarbejdelsen af nationale genopretningsplaner og overvågningen af de fremskridt, der gøres for at opfylde genopretningsmål og -forpligtelser. Kommissionen bør vurdere, om de nationale genopretningsplaner er egnede til at opfylde disse mål og forpligtelser.

(66)  Det fremgår af Kommissionens rapport om naturens tilstand fra 2020, at en betydelig del af de oplysninger, som medlemsstaterne indberetter i henhold til artikel 17 i Rådets direktiv 92/43/EØF og artikel 12 i direktiv 2009/147/EF(51), især om bevaringsstatus og tendenser for de naturtyper og arter, de beskytter, stammer fra delvise undersøgelser eller kun er baseret på ekspertvurderinger. Ifølge samme rapport er status for flere naturtyper og arter, som er beskyttede i henhold til direktiv 92/43/EØF, endnu ikke kendt. Det er nødvendigt at få afhjulpet denne manglende viden og investere i overvågning og tilsyn, som kan danne grundlag for veldokumenterede og videnbaserede nationale genopretningsplaner. For at gøre de forskellige overvågningsmetoder mere rettidige, effektive og sammenhængende bør der ved overvågningen gøres bedst mulig brug af resultaterne af EU-finansierede forsknings- og innovationsprojekter, nye teknologier såsom in situ-overvågning og telemåling, idet der gøres brug af rumdata og -tjenester, som leveres som led i EU's rumprogram (EGNOS/Galileo og Copernicus). EU's missioner "Genopretning af vores oceaner og farvande", "Tilpasning til klimaændringer" og "En jordpagt for Europa" vil støtte gennemførelsen af genopretningsmålene(52).

(66a)  I betragtning af de særlige tekniske og finansielle udfordringer, der er forbundet med kortlægning og overvågning af havmiljøet, kan medlemsstaterne som supplement til de oplysninger, der rapporteres i overensstemmelse med artikel 17 i direktiv 92/43/EØF og i overensstemmelse med artikel 17 i direktiv 2008/56/EF, anvende oplysninger om pres og trusler eller andre relevante oplysninger som grundlag for ekstrapolering, når de vurderer tilstanden af de marine levesteder, der er opført i bilag II. En sådan tilgang kan således også anvendes som grundlag for planlægning af genopretningsforanstaltninger for marine levesteder i overensstemmelse med denne forordning. Den samlede vurdering af tilstanden af de marine levesteder, der er opført i bilag II, bør baseres på den bedste tilgængelige viden og den seneste tekniske og videnskabelige udvikling.

(67)  For at følge fremskridtene med gennemførelsen af de nationale genopretningsplaner, de iværksatte genopretningsforanstaltninger, de områder, der er omfattet af genopretningsforanstaltninger, og dataene om opgørelsen over hindringer for vandløbskontinuitet bør der indføres et system, der pålægger medlemsstaterne at oprette, ajourføre og offentliggøre relevante data om resultaterne af en sådan overvågning. Ved den elektroniske indberetning af data til Kommissionen bør EEA's Reportnet-system benyttes, og den administrative byrde for alle enheder bør begrænses mest muligt. For at sikre en hensigtsmæssig infrastruktur for offentlig adgang, rapportering og datadeling mellem offentlige myndigheder bør medlemsstaterne, når det er relevant, basere dataspecifikationerne på de specifikationer, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2003/4/EF(53), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF(54) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024(55).

(68)  For at sikre, at denne forordning gennemføres effektivt, bør Kommissionen efter anmodning bistå medlemsstaterne gennem instrumentet for teknisk støtte(56), som giver mulighed for skræddersyet teknisk støtte til udformning og gennemførelse af reformer. Den tekniske støtte omfatter f.eks. styrkelse af den administrative kapacitet, harmonisering af de lovgivningsmæssige rammer og udveksling af relevant bedste praksis.

(69)  Kommissionen bør aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at opfylde genopretningsmålene og -forpligtelserne i denne forordning på grundlag af EU-omspændende statusrapporter udarbejdet af EEA samt andre analyser og rapporter, som medlemsstaterne har stillet til rådighed på relevante politikområder såsom natur-, hav- og vandpolitik.

(70)  For at sikre at målene og forpligtelserne i denne forordning opfyldes, er det yderst vigtigt, at der foretages tilstrækkelige private og offentlige investeringer i genopretning, og medlemsstaterne bør integrere udgifter til biodiversitetsmål, herunder i forbindelse med offer- og omstillingsomkostninger som følge af gennemførelsen af de nationale genopretningsplaner, i deres nationale budgetter og vise, hvordan EU-midlerne anvendes. Med hensyn til EU-finansiering bidrager udgifter over EU-budgettet og EU-finansieringsprogrammer, som f.eks. programmet for miljø- og klimaindsatsen (Life)(57), Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF)(58), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)(59), Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden(60) og Fonden for Retfærdig Omstilling(61) samt Unionens rammeprogram for forskning og innovation, Horisont Europa(62), til biodiversitetsmålmed en ambition om, at der skal afsættes 7,5 % i 2024 og 10 % i 2026 og 2027 af de årlige udgifter under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 til biodiversitetsmål(63) .

Genopretnings- og resiliensfaciliteten (RRF)(64) er en yderligere kilde til finansiering af beskyttelse og genopretning af biodiversitet. Med hensyn til Life-programmet bør der lægges særlig vægt på hensigtsmæssig anvendelse af de strategiske naturprojekter som et specifikt redskab, der kan støtte gennemførelsen af denne forordning ved at integrere tilgængelige finansielle ressourcer på en effektiv måde.

(71)  Der findes en række EU-initiativer og nationale og private initiativer til fremme af privat finansiering, som f.eks. InvestEU-programmet(65), der giver mulighed for at mobilisere offentlig og privat finansiering til støtte for bl.a. forøgelse af natur og biodiversitet ved hjælp af grønne og blå infrastrukturprojekter og kulstofbindende dyrkning som en grøn forretningsmodel(66).

(71a)  For at sikre gennemførelsen af denne forordning er det afgørende med tilstrækkelige private og offentlige investeringer i naturgenopretningsforanstaltninger. Kommissionen bør derfor senest 12 måneder efter dens ikrafttræden og i samråd med medlemsstaterne forelægge en rapport med en analyse af eventuelle mangler i gennemførelsen af denne forordning. Denne rapport bør, hvis det er relevant, ledsages af forslag til passende foranstaltninger, herunder finansielle foranstaltninger til afhjælpning af de konstaterede mangler, såsom tilvejebringelsen af særlig finansiering og uden at foregribe medlovgivernes beføjelser til at vedtage den flerårige finansielle ramme efter 2027.

(71b)  I henhold til Domstolens faste retspraksis tilkommer det medlemsstaternes domstole i medfør af princippet om loyalt samarbejde, som fastlagt i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), at sikre retsbeskyttelsen af borgernes rettigheder i henhold til EU-retten. Det følger desuden af artikel 19, stk. 1, i TEU, at medlemsstaterne tilvejebringer den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten. Unionen og medlemsstaterne er parter i De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet ("Århuskonventionen"). I henhold til Århuskonventionen bør medlemsstaterne sikre, at medlemmer af den berørte offentlighed i overensstemmelse med det relevante nationale retssystem har adgang til klage og domstolsprøvelse.

(72)  Medlemsstaterne bør ved udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale genopretningsplaner fremme en fair tilgang, hvor offentligheden generelt inddrages, ved at have procedurer for offentlighedens deltagelse og ved tage hensyn til lokalsamfundenes og interessenternes behov.

(73)  I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115(67) skal de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik bidrage til opfyldelsen af og være i overensstemmelse med de langsigtede nationale mål, der er fastsat i eller udspringer af de retsakter, der er opført i bilag XIII til nævnte forordning. Nærværende forordning om naturgenopretning bør tages i betragtning, når Kommissionen i henhold til artikel 159 i forordning ((EU) 2021/2115) senest den 31. december 2025 reviderer listen i bilag XIII til nævnte forordning.

(74)  I overensstemmelse med forpligtelsen i det 8. miljøhandlingsprogram frem til 2030(68) bør medlemsstaterne udfase miljøskadelige tilskud på nationalt plan ved at gøre bedst mulig brug af markedsbaserede instrumenter og grønne budgetteringsværktøjer, herunder dem, der er nødvendige for at sikre en socialt retfærdig omstilling, og bistå virksomheder og andre interessenter med at udvikle standardiseret regnskabspraksis for naturkapital.

(75)  For at sikre den nødvendige tilpasning af nærværende forordning bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af bilag I-VII for at tilpasse grupperne af levesteder, for at tilpasse listen over fuglearter, der anvendes i indekset for almindelige agerlandsfugle, samt for at tilpasse listen over biodiversitetsindikatorer for landbrugsøkosystemer, listen over biodiversitetsindikatorer for skovøkosystemer og listerne over marine levesteder og arter ▌og eksemplerne på genopretningsforanstaltninger til den tekniske og videnskabelige udvikling for at tage hensyn til erfaringerne fra anvendelsen af forordningen eller for at sikre overensstemmelse med naturtyperne i EUNIS. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører konsekvensanalyser og relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, ▌ i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(69). Navnlig for at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter vil Europa-Parlamentet og Rådet modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter vil systematisk have adgang til møder i de ekspertgrupper i Kommissionen, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(76)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at præcisere metoden til overvågning af bestøvere, at præcisere metoderne til overvågning af de indikatorer for landbrugsøkosystemer, der er opført i bilag IV til denne forordning, og de indikatorer for skovøkosystemer, der er opført i bilag VI til denne forordning, at opstille vejledende rammer for fastsættelse af tilfredsstillende niveauer af grønne byområder, af trækronedækning i byøkosystemer, af bestøvere, af de indikatorer for landbrugsøkosystemer, der er opført i bilag IV til denne forordning, og af de indikatorer for skovøkosystemer, der er opført i bilag VI til denne forordning, at fastlægge et ensartet format for de nationale genopretningsplaner samt at fastsætte formatet, rammen og de nærmere ordninger for elektronisk indberetning af data og oplysninger til Kommissionen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(70).

(77)  Kommissionen bør foretage en evaluering af denne forordning. I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning bør denne evaluering baseres på de fem kriterier effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og EU-merværdi og bør danne grundlag for konsekvensanalyser af mulige yderligere tiltag. Kommissionen bør desuden vurdere, om der er behov for at fastsætte yderligere genopretningsmål på grundlag af fælles metoder til vurdering af tilstanden af de økosystemer, der ikke er omfattet af artikel 4 og 5, under hensyntagen til den seneste videnskabelige dokumentation.

(78)  Eftersom målene for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan, kan Unionen derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

1.  I denne forordning fastsættes regler med henblik på at bidrage til:

a)  ▌ biologisk mangfoldige, modstandsdygtige og produktive økosystemer i alle medlemsstaternes land- og havområder ved at genoprette forringede økosystemer [Ændring 113/rev1]

b)  opfyldelse af Unionens overordnede mål vedrørende modvirkning af, tilpasning til klimaændringer, herunder fødevaresikring, energiomstilling og socialt boligbyggeri, og neutralisering af jordforringelse [Ændring 114]

c)  opfyldelse af EU's internationale forpligtelser.

2.  Denne forordning udstikker en ramme, inden for hvilken medlemsstaterne▌ skal indføre effektive og områdebaserede genopretningsforanstaltninger med det formål i fællesskab som EU-mål at dække mindst 20 % af ▌ landområderne og 20 % af havområderne senest i 2030 og alle økosystemer, som har behov for at blive genoprettet, senest i 2050 i de områder og økosystemer, der er omfattet af anvendelsesområdet som defineret i artikel 2.

2a.   Denne forordning skaber synergier og er i overensstemmelse med eksisterende og gældende lovgivning under hensyntagen til nationale kompetencer og sikrer overensstemmelse og sammenhæng med EU-lovgivningen om bl.a. vedvarende energi, plantebeskyttelsesmidler, kritiske råstoffer, landbrug og skovbrug. [Ændring 116]

Artikel 2

Geografisk anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på de økosystemer, der er omhandlet i artikel 4-10:

a)  på medlemsstaternes område

aa)  i medlemsstaternes kystvande som defineret i direktiv 2000/60/EF og på havbunden og i undergrunden hertil

b)  i vandområder, på havbunden og i undergrunden på havsiden af den basislinje, hvorfra bredden af de territoriale farvande måles, til den yderste grænse af det område, hvor en medlemsstat har eller udøver suveræne rettigheder eller har jurisdiktion i overensstemmelse med De Forenede Nationers havretskonvention fra 1982.

Denne forordninger finder kun anvendelse på økosystemer på medlemsstaternes europæiske område, som traktaterne finder anvendelse på.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "økosystem": et dynamisk system af plante-, dyre-, svampe- og mikroorganismesamfund og disses abiotiske miljø, der vekselvirker som en funktionel enhed, og som omfatter naturtyper, levesteder for arter og artsbestande

2)  "levested for en art": et levested for en art som defineret i artikel 1, litra f), i direktiv 92/43/EØF

3)  "genopretning": en proces, der aktivt eller passivt bidrager til genopretningen af et økosystem for at forbedre dets struktur og funktion med henblik på at bevare eller øge biodiversiteten og økosystemets modstandsdygtighed; genopretning af økosystemer inden for rammerne af denne forordning sker gennem en naturtypes forbedring til en god tilstand, ▌dens genetablering som et gunstig referenceområde og forbedring af et levested for en art til en tilstrækkelig kvalitet og kvantitet, jf. artikel 4, stk. 1-3, og artikel 5, stk. 1-3, samt opfyldelse af de mål og forpligtelser, der er omhandlet i artikel 6-10, herunder opnåelse af tilfredsstillende niveauer for de indikatorer, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, med henblik på at bevare eller øge biodiversiteten og økosystemets modstandsdygtighed

4)  "god tilstand i en naturtype": en tilstand, hvor dens vigtigste kendetegn▌, navnlig dens struktur og funktion og dens karakteristiske arter eller sammensætning af karakteristiske arter, afspejler den høje grad af økologisk integritet, stabilitet og modstandsdygtighed, der er nødvendig for at sikre dens opretholdelse på lang sigt og derved bidrager til at opnå eller opretholde en gunstig bevaringsstatus i overensstemmelse med artikel 1, litra e), i direktiv 92/43/EØF, hvis den pågældende naturtype er opført i bilag I til nævnte direktiv, og i marine økosystemer bidrager til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i overensstemmelse med artikel 3, nr. 5), i direktiv 2008/56/EF

5)  "gunstigt referenceområde": det samlede areal af en naturtype i et givent biogeografisk område eller havområde på nationalt plan, der anses for at være det minimum, der er nødvendigt for at sikre naturtypens levedygtighed på længere sigt og dens karakteristiske arter eller sammensætning af karakteristiske arter, samt alle dens betydelige økologiske variationer i dens naturlige udbredelsesområde, og som består af naturtypens areal og, hvis dette areal ikke er tilstrækkeligt, af det areal, der er nødvendigt for at genetablere naturtypen; hvis den pågældende naturtype er opført i bilag I til direktiv 92/43/EØF, bidrager en sådan genetablering til at opnå en gunstig bevaringsstatus i overensstemmelse med artikel 1, litra e), i nævnte direktiv, og i marine økosystemer bidrager en sådan genetablering til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i overensstemmelse med artikel 3, nr. 5), i direktiv 2008/56/EF

6)  "levested af tilstrækkelig kvalitet": kvaliteten af en arts levested, som gør det muligt at opfylde en arts økologiske krav på et givent stadium i dens livscyklus, således at den opretholder sig selv på længere sigt som en levedygtig del af sit levested i sit naturlige udbredelsesområde, bidrager til at opnå eller opretholde en gunstig bevaringsstatus for arterne i overensstemmelse med artikel 1, litra i), i direktiv 92/43/EØF for så vidt angår de arter, der er opført i bilag II, IV eller V til nævnte direktiv, og sikrer bestandene af de vilde fuglearter, der er omfattet af direktiv 2009/147/EF, samt desuden i marine økosystemer bidrager til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i overensstemmelse med artikel 3, nr. 5), i direktiv 2008/56/EF

7)  "levested af tilstrækkelig kvantitet": kvantiteten af en arts levested, som gør det muligt at opfylde en arts økologiske krav på et givent stadium i dens livscyklus, således at den opretholder sig selv på længere sigt som en levedygtig del af sit levested i sit naturlige udbredelsesområde, bidrager til at opnå eller opretholde en gunstig bevaringsstatus for arterne i overensstemmelse med artikel 1, litra i), i direktiv 92/43/EØF for så vidt angår de arter, der er opført i bilag II, IV eller V til nævnte direktiv, og sikrer bestandene af de vilde fuglearter, der er omfattet af direktiv 2009/147/EF, samt desuden i marine økosystemer bidrager til at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i overensstemmelse med artikel 3, nr. 5), i direktiv 2008/56/EF

7a)   "forringelse": at forårsage en negativ nettovirkning på naturtyperne og levestederne for de arter, der er omfattet af artikel 4, stk. 6 og 7, og artikel 5, stk. 6 og 7, i det omfang denne virkning kan være væsentlig i forhold til det overordnede mål i artikel 4 og 5 om at opretholde eller genoprette sådanne naturtyper og levesteder for arter til en gunstig bevaringsstatus på nationalt og, afhængigt af den pågældende arts naturtype eller habitat, på et biogeografisk niveau. [Ændring 117/rev1]

8)  "bestøver": et vildt insekt, der transporterer pollen fra en plantes støvknap til en plantes støvfang og dermed muliggør befrugtning og produktion af frø

9)  "nedgang i bestøverbestande": et betydeligt fald i mængden eller mangfoldigheden, eller begge dele, af bestøvere

9a)  "naturligt hjemmehørende træart": en træart, der er til stede i sit naturlige udbredelsesområde (tidligere eller nuværende), og dens spredningspotentiale (dvs. det område, som den naturligt dækker eller kan dække uden at være direkte eller indirekte indført eller plejet af mennesker)

10)  "lokal administrativ enhed" eller "LAU": en administrativ underopdeling på lavt niveau i en medlemsstat under provins-, regions- eller statsniveau, der fastlagt i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003(71)

10a)  "urbane centre" og "urbane klynger": regionale enheder, som er klassificeret i byer, mindre byer og forstæder ved hjælp af den kvadratnetbaserede typologi, der er fastlagt i henhold til artikel 4b, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1059/2003

11)  "byer": LAU, hvor mindst 50 % af befolkningen bor i en eller flere urbane centre målt efter den urbaniseringsgrad, der er fastsat i henhold til artikel 4b, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1059/2003

12)  "mindre byer og forstæder": LAU, hvor under 50 % af befolkningen bor i et urbant center, men hvor mindst 50 % af befolkningen bor i en urban klynge målt efter den urbaniseringsgrad, der er fastsat i henhold til artikel 4b, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1059/2003

12a)  "bynære områder": områder, der grænser op til urbane centre eller urbane klynger, herunder i det mindste alle områder inden for en kilometer målt fra disse urbane centres eller urbane klyngers ydre grænser og beliggende i den samme by eller den samme mindre by og forstad som disse urbane centre eller urbane klynger

13)  "grønt byområde": det samlede areal med træer, buske, krat, permanent urteagtig vegetation, laver og mosser, damme og vandløb, som ses i byer, mindre byer og forstæder, beregnet på grundlag af data fra landovervågningstjenesten under Copernicus, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696(72), og, hvis de foreligger for den pågældende medlemsstat, andre hensigtsmæssige supplerende data fra denne medlemsstat

14)  "trækronedækning i byområde": det samlede areal af trædækning i byer, mindre byer og forstæder beregnet på grundlag af data om trædækningstæthed fra landovervågningstjenesten under Copernicus, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696, og, hvis de foreligger for den pågældende medlemsstat, andre hensigtsmæssige supplerende data fra denne medlemsstat

14a)  "fritflydende vandløb": et vandløb eller en vandløbsstrækning, hvis konnektivitet i længderetningen, sideværts og vertikalt ikke hindres af kunstige strukturer, der udgør en hindring, og hvis naturlige funktion i vid udstrækning ikke berøres heraf

14b)   "genopretning af tørvemoser": den proces, hvorved drænede jorde omlægges til et vådområde

15)  "område til fremskyndelse af vedvarende energi": område til fremskyndelse af vedvarende energi som defineret i artikel 2, nr. 9a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001(73).

KAPITEL II

GENOPRETNINGSMÅL OG -FORPLIGTELSER

Artikel 4

Genopretning af land-, kyst- og ferskvandsøkosystemer

1.  Medlemsstaterne bestræber sig på at træffe de genopretningsforanstaltninger i Natura 2000-områder, der er nødvendige for at bevæge sig i retning af at opnå en god bevaringstilstand i områder med de naturtyper, der er opført i bilag I, og som ikke er i en god tilstand. Disse foranstaltninger træffeshvert areal af naturtyper tilhørende Natura 2000-nettet, der er opført i bilag I, og som ikke er i en god tilstand, som kvantificeret i den nationale genopretningsplan, jf. artikel 12 ▌. [Ændring 21]

2.  Medlemsstaterne træffer de genopretningsforanstaltninger, der er nødvendige for at genetablere de naturtyper, der er opført i bilag I, i områder, som ikke er dækket af disse naturtyper, med henblik på at nå et gunstigt referenceområde. Disse foranstaltninger skal være indført på områder, der er nødvendige for at sikre opfyldelsen af de mål, der er fastsat i denne artikels stk1. [Ændring 99]

3.  Medlemsstaterne træffer i tillæg til genopretningsforanstaltningerne, jf. denne artikels stk. 1 og 2, for land-, kyst- og ferskvandslevesteder for de arter, der er opført i bilag II, IV og V til direktiv 92/43/EØF, og for land-, kyst- og ferskvandslevesteder for de vilde fugle, der er omfattet af direktiv 2009/147/EF, de genopretningsforanstaltninger, som er nødvendige for at forbedre kvaliteten og kvantiteten af disse levesteder, herunder ved at genetablere dem, og for at forbedre deres konnektivitet, indtil disse levesteder er af en tilstrækkelig kvalitet og kvantitet.

4.  Fastlæggelsen af de områder, der er bedst egnede til genopretningsforanstaltninger, jf. denne artikels stk. 1, 2 og 3, baseres på den bedste tilgængelige viden og den seneste videnskabelige dokumentation for tilstanden af de naturtyper, der er opført i bilag I, målt ud fra den struktur og funktion, som er nødvendig for deres opretholdelse på lang sigt, herunder deres karakteristiske arter, jf. artikel 1, litra e), i direktiv 92/43/EØF, og for kvaliteten og kvantiteten af levestederne for de arter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, ved at anvende de oplysninger, som rapporteres i henhold til artikel 17 i direktiv 92/43/EØF og artikel 12 i direktiv 2009/147/EF og, hvor det er relevant, under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder, som er er omhandlet i artikel 11, stk. 9a.

4a.  Medlemsstaterne sikrer senest i 2030, at tilstanden er kendt for mindst 90 % af arealet fordelt over alle de naturtyper, der er opført i bilag I. Tilstanden for alle områder med de naturtyper, der er opført i bilag I, skal være kendt senest i 2040.

5.  Ved fastlæggelsen af de genopretningsforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal der tages hensyn til behovet for større konnektivitet mellem de naturtyper, der er opført i bilag I, og til de økologiske behov hos de arter, der er omhandlet i stk. 3, og som findes i de pågældende naturtyper.

6.  Medlemsstaterne tilstræber at sikre, at det samlede nationale areal i en god tilstand og det samlede areal med en tilstrækkelig kvalitet af levestederne for de arter, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, ikke falder betydeligt med tiden. [Ændring 100]

[Ændring 25, 101 og 121]

8.  Uden for Natura 2000-områder er en manglende opfyldelse af forpligtelserne i stk. 6 ▌ berettiget, hvis den skyldes:

a)  force majeure, herunder naturkatastrofer

b)  uundgåelige ændringer af levesteder, som direkte skyldes klimaændringer, ▌

c)  en plan eller et projekt, som er af væsentlig samfundsmæssig interesse, og for hvilke der ud fra en vurdering af den enkelte sag ikke findes en mindre skadelig alternativ løsning

ca)   under ekstraordinære omstændigheder, der er knyttet til gennemførelsen eller videreførelsen af aktiviteter af offentlig interesse, er den manglende opfyldelse af forpligtelserne i stk. 6 berettiget, forudsat at det ikke bringer opfyldelsen af genopretningsmålene i stk. 1, 2 og 3 i fare. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om sådanne ekstraordinære omstændigheder og begrunder dem behørigt, eller [Ændring 6]

d)  handlinger eller undladelser fra tredjelande, som den pågældende medlemsstat ikke er ansvarlig for.

8a.  Uden for Natura 2000-områder finder forpligtelsen til at træffe de nødvendige foranstaltninger fastsat i stk. 7 ikke anvendelse på forringelse, der skyldes:

a)  force majeure, herunder naturkatastrofer

b)  uundgåelige ændringer af levesteder, som direkte skyldes klimaændringer,

c)  planer eller projekter, som er af væsentlig samfundsmæssig interesse, og for hvilke der ikke findes en mindre skadelig alternativ løsning, eller

d)  handlinger eller undladelser fra tredjelande, som den pågældende medlemsstat ikke er ansvarlig for.

9.  I Natura 2000-områder er en manglende opfyldelse af forpligtelsen i stk. 6 og 7 berettiget, hvis den skyldes:

a)  force majeure, herunder naturkatastrofer

b)  uundgåelige ændringer af levesteder, som direkte skyldes klimaændringer eller

c)  en plan eller et projekt, hvortil der er tilslutning i henhold til artikel 6, stk. 4, i direktiv 92/43/EØF.

10.  Medlemsstaterne sikrer, at der er

a)  en forøgelse af levestedsarealer i en god tilstand for de naturtyper, der er opført i bilag I, indtil mindst 90 % er i en god tilstand, og indtil det gunstige referenceområde for hver naturtype i hvert biogeografiske område i den pågældende medlemsstat er nået

b)  en stigende tendens i retning af land-, kyst- og ferskvandslevesteder af tilstrækkelig kvalitet og kvantitet for de arter, der er omhandlet i bilag II, IV og V til direktiv 92/43/EØF, og for de arter, der er omfattet af direktiv 2009/147/EF.

10a.   Ved de foranstaltninger, der skal træffes i henhold til denne artikel, tager medlemsstaterne hensyn til de økonomiske, sociale og kulturelle behov samt regionale og lokale forhold i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i direktiv 92/43/EØF. [Ændring 27]

Artikel 5

Genopretning af marine økosystemer

1.  Medlemsstaterne træffer de genopretningsforanstaltninger, der er nødvendige for at skabe en god tilstand i områder med naturtyper, der er opført i bilag II, og som ikke er i en god tilstand. Disse foranstaltninger skal være indført:

a)  på mindst 30 % senest i 2030 af det samlede areal af gruppe 1-6 af de naturtyper, der er opført i bilag II, og som ikke er i en god tilstand, som kvantificeret i den nationale genopretningsplan, jf. artikel 12

b)  på mindst 60 % senest i 2040 og mindst 90 % senest i 2050 af arealet af hver af gruppe 1-6 af de naturtyper, der er opført i bilag II, og som ikke er i en god tilstand, som kvantificeret i den nationale genopretningsplan, jf. artikel 12

c)  på to tredjedele af den procentsats, der er omhandlet i litra d), senest i 2040 af arealet af gruppe 7 af de naturtyper, der er opført i bilag II, og som ikke er i en god tilstand, som kvantificeret i den nationale genopretningsplan, jf. artikel 12 og

d)  på en procentsats, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2a, senest i 2050 af arealet af gruppe 7 af de naturtyper, der er opført i bilag II, og som ikke er i en god tilstand, som kvantificeret i den nationale genopretningsplan, jf. artikel 12.

Den procentsats, der er omhandlet i dette stykkes litra d), fastsættes, således at den ikke udgør en hindring for opnåelse eller opretholdelse af en god miljøtilstand, jf. artikel 9, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF.

[Ændring 29]

3.  Medlemsstaterne træffer i tillæg til de genopretningsforanstaltninger, der træffes i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 og 2, for marine levesteder for de arter, der er opført i bilag III og i bilag II, IV og V til direktiv 92/43/EØF, og for marine levesteder for de vilde fugle, der er omfattet af direktiv 2009/147/EF, de genopretningsforanstaltninger, som er nødvendige for at forbedre kvaliteten og kvantiteten af disse levesteder, herunder ved at genetablere dem, og for at forbedre deres konnektivitet, indtil disse levesteder er af en tilstrækkelig kvalitet og kvantitet.

4.  Fastlæggelsen af, hvilke områder der er bedst egnede til genopretningsforanstaltninger, jf. denne artikels stk. 1, 2 og 3, baseres på den bedste tilgængelige viden og den seneste tekniske og videnskabelige udvikling med hensyn til at fastlægge tilstanden af de naturtyper, der er opført i bilag II, ▌ og kvaliteten og kvantiteten af levestederne for de arter, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, ved at anvende de oplysninger, som rapporteres i henhold til artikel 17 i direktiv 92/43/EØF, artikel 12 i direktiv 2009/147/EF og artikel 178 i direktiv 2008/56/EF.

4a.  Medlemsstaterne sikrer senest i 2030, at tilstanden er kendt for mindst 50 % af arealet fordelt over alle de naturtyper, der er opført i gruppe 1-6 i bilag II. Tilstanden for alle områder med de naturtyper, der er opført i gruppe 1-6 i bilag II, skal være kendt senest i 2040. Medlemsstaterne sikrer også senest i 2040, at tilstanden er kendt for mindst 50 % af arealet fordelt over alle de naturtyper, der er opført i gruppe 7 i bilag II. Tilstanden for alle områder med de naturtyper, der er opført i gruppe 7 i bilag II, skal være kendt senest i 2050.

5.  Ved fastlæggelsen af de genopretningsforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal der tages hensyn til behovet for større økologisk sammenhæng og konnektivitet mellem de naturtyper, der er opført i bilag II, og til de økologiske behov hos de arter, der er omhandlet i stk. 3, og som er til stede i de pågældende naturtyper.

6.  Medlemsstaterne bestræber sig på at sikre, at de områder, der er genstand for genopretningsforanstaltninger i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, viser en vedvarende forbedring af tilstanden af de naturtyper, der er opført i bilag II, indtil der er opnået en god tilstand, og en vedvarende forbedring af kvaliteten af levestederne for de arter, der er omhandlet i stk. 3, indtil den tilstrækkelige kvalitet i disse levesteder er opnået. Medlemsstaterne tilstræber, hvor det er muligt, at træffe de nødvendige foranstaltninger med det formål at sikre, at der ikke sker en betydelig forringelse på nationalt plan af områder, hvori der er opnået en god tilstand, og hvori den tilstrækkelige kvalitet af levestederne for arter er opnået. [Ændring 125/rev1]

[Ændring 32, 104 og 126/rev1]

8.  Uden for Natura 2000-områder er en manglende opfyldelse af forpligtelserne i stk. 6 ▌ berettiget, hvis den skyldes:

a)  force majeure, herunder naturkatastrofer

b)  uundgåelige ændringer af levesteder, som direkte skyldes klimaændringer, ▌

▌ca)   under ekstraordinære omstændigheder, der er knyttet til gennemførelsen eller videreførelsen af aktiviteter af offentlig interesse, er den manglende opfyldelse af forpligtelserne i stk. 6 berettiget, forudsat at det ikke bringer opfyldelsen af genopretningsmålene i stk. 1, 2 og 3 i fare. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om sådanne ekstraordinære omstændigheder og begrunder dem behørigt [Ændring 7]

d)   handlinger eller undladelser fra tredjelande, som den pågældende medlemsstat ikke er ansvarlig for.

8a.  Uden for Natura 2000-områder finder forpligtelsen til at træffe de nødvendige foranstaltninger fastsat i stk. 7 ikke anvendelse på forringelse, der skyldes:

a)  force majeure, herunder naturkatastrofer

b)  uundgåelige ændringer af levesteder, som direkte skyldes klimaændringer,

c)  planer eller projekter, som er af væsentlig samfundsmæssig interesse, og for hvilke der ikke findes en mindre skadelig alternativ løsning, eller

d)  handlinger eller undladelser fra tredjelande, som den pågældende medlemsstat ikke er ansvarlig for.

9.  I Natura 2000-områder er en manglende opfyldelse af forpligtelsen i stk. 6 og 7 berettiget, hvis den skyldes:

a)  force majeure, herunder naturkatastrofer

b)  uundgåelige ændringer af levesteder, som direkte skyldes klimaændringer, eller

c)  en plan eller et projekt, hvortil der er tilslutning i henhold til artikel 6, stk. 4, i direktiv 92/43/EØF.

10.  Medlemsstaterne sikrer, at der er

a)  en forøgelse af levestedsarealer i en god tilstand for de naturtyper, der er opført i gruppe 1-6 i bilag II, indtil mindst 90 % er i en god tilstand, og indtil det gunstige referenceområde for hver naturtype i hvert biogeografiske område i den pågældende medlemsstat er nået

aa)  en forøgelse af levestedsarealer i en god tilstand for de naturtyper, der er opført i gruppe 7 i bilag II, indtil mindst den procentsats, der er omhandlet i stk. 1, litra d), er i en god tilstand, og indtil det gunstige referenceområde for hver naturtype i hvert biogeografiske område i den pågældende medlemsstat er nået

b)  en voksende tendens i retning af marine levesteder af tilstrækkelig kvalitet og kvantitet for de arter, der er omhandlet i bilag III og i bilag II, IV og V til direktiv 92/43/EØF, og for de arter, der er omfattet af direktiv 2009/147/EF.

Artikel 5a

Energi fra vedvarende energikilder

I henhold til artikel 4, stk. 8 og 8a, og artikel 5, stk. 8 og 8a, antages det, at planlægning, opførelse og drift af anlæg til produktion af energi fra vedvarende energikilder, deres tilslutning til nettet og selve det tilknyttede net og de tilknyttede lagringsaktiver er af væsentlig samfundsmæssig interesse. Medlemsstaterne kan undtage dem fra kravet om, at der ikke må findes en mindre skadelig alternativ løsning i henhold til artikel 4, stk. 8 og 8a, og artikel 5, stk. 8 og 8a, hvis der er blevet gennemført en strategisk miljøvurdering i overensstemmelse med betingelserne i direktiv 2001/42/EF, eller hvis de har været genstand for en miljøkonsekvensvurdering i overensstemmelse med betingelserne i direktiv (EU) 2011/92. Medlemsstaterne kan under behørigt begrundede og specifikke omstændigheder begrænse anvendelsen af disse bestemmelser til visse dele af deres område og til visse typer teknologier eller til projekter med bestemte tekniske karakteristika i overensstemmelse med de prioriteter, der er fastsat i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i henhold til forordning (EU) 2018/1999. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om anvendte begrænsninger og begrunder dem.

Artikel 5b

Nationalt forsvar

1.  Medlemsstaterne kan, når de træffer genopretningsforanstaltninger med henblik på artikel 4, stk. 1, 2 og 3, og artikel 5, stk. 1, 2 og 3, undtage områder, der anvendes til aktiviteter med det nationale forsvar som eneste formål, hvis disse foranstaltninger anses for at være uforenelige med den fortsatte militære anvendelse af de pågældende områder.

2.  I henhold til artikel 4, stk. 8 og 8a, og artikel 5, stk. 8 og 8a, kan medlemsstaterne fastsætte, at planer og projekter, som har forsvar eller national sikkerhed som eneste formål, antages at være af væsentlig samfundsmæssig interesse. I henhold til artikel 4, stk. 8 og 8a, og artikel 5, stk. 8 og 8a, kan medlemsstaterne også undtage sådanne planer og projekter fra kravet om, at der ikke må findes en mindre skadelig alternativ løsning. Hvis denne undtagelse anvendes, skal den pågældende medlemsstat imidlertid træffe foranstaltninger, for så vidt det er rimeligt og praktisk muligt, med henblik på at afbøde virkningerne på naturtyperne.

Artikel 6

Genopretning af byøkosystemer

1.  Medlemsstaterne sikrer senest den 31. december 2030, at der i forhold til [året for denne forordnings ikrafttræden] ikke sker nettotab af det samlede nationale areal af grønne byområder og trækronedækningen i byområde inden for byøkosystemområder fastsat i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2b. Med henblik på denne forpligtelse kan medlemsstaterne undtage byøkosystemområder, hvor andelen af grønne byområder i urbane centre og urbane klynger overstiger 45 %, og hvor andelen af trækronedækning i byområde heri overstiger 10 %, fra dette samlede nationale areal.

2.  Medlemsstaterne skal derefter opnå en stigende tendens i det samlede nationale areal af grønne byområder, herunder ved at integrere grønne byområder i bygninger og infrastruktur inden for byøkosystemområder fastsat i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2b, hvilket måles hvert sjette år efter den 31. december 2030, indtil der er opnået et tilfredsstillende niveau, jf. artikel 11, stk. 3.

3.  Medlemsstaterne skal inden for hvert byøkosystemområde fastsat i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2b, opnå en stigende tendens i ▌ trækronedækningen i byområde, hvilket måles hvert sjette år efter den 31. december 2030, indtil der er opnået et tilfredsstillende niveau, jf. artikel 11, stk. 3.

Artikel 7

Genopretning af vandløbs naturlige konnektivitet og de tilhørende flodsletters naturlige funktion

1.  Medlemsstaterne udarbejder en opgørelse over kunstige hindringer for ▌overfladevands konnektivitet og kortlægger under hensyntagen til deres socioøkonomiske funktion, hvilke hindringer der skal fjernes for at bidrage til opfyldelsen af de genopretningsmål, der er fastsat i denne forordnings artikel 4, og målet om at genoprette mindst 25 000 km vandløb til fritflydende vandløb i Unionen senest i 2030, uden at dette berører direktiv 2000/60/EF, især artikel 4, stk. 3, 5 og 7, og forordning (EU) nr. 1315/2013, særlig artikel 15.

2.  Medlemsstaterne fjerner kunstige hindringer for overfladevands ▌konnektivitet på grundlag af opgørelsen, jf. nærværende artikels stk. 1, i overensstemmelse med den plan for deres fjernelse, som er omhandlet i artikel 12, stk. 2), litra e) og f). Når medlemsstaterne fjerner hindringer, skal de primært koncentrere sig om overflødige hindringer, dvs. hindringer, der ikke længere er nødvendige med henblik på produktion af vedvarende energi, sejlads ad indre vandveje, vandforsyning, beskyttelse mod oversvømmelser eller andre anvendelser.

3.  Medlemsstaterne supplerer den fjernelse af hindringer, der er omhandlet i stk. 2, med de foranstaltninger, der er nødvendige for at forbedre de tilhørende flodsletters naturlige funktion.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at genopretningen af vandløbs naturlige konnektivitet og de tilhørende flodsletters naturlige funktion, jf. stk. 2 og 3, fastholdes.

Artikel 8

Genopretning af bestøverbestande

1.  Medlemsstaterne skal ved at træffe passende og effektive foranstaltninger forbedre bestøverdiversiteten og vende nedgangen i bestøverbestandene senest i 2030 og derpå efter forordningens ikrafttræden opnå en stigende tendens i bestøverbestandene, der måles hvert sjette år efter 2030, indtil der er opnået tilfredsstillende niveauer, jf. artikel 11, stk. 3. [Ændring 88]

2.  Senest den ... [9 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 for at fastlægge en videnskabeligt funderet metode til at overvåge bestøverdiversitet og -bestande. [Ændring 89]

3.  Metoden, der er omhandlet i stk. 2, skal sikre vejledning til medlemsstaterne med henblik på at definere tilfredsstillende niveauer i henhold til artikel 11, stk. 3, og give en ensartet tilgang til indsamling af årlige data om mængden og mangfoldigheden af bestøverarter og til at vurdere tendensen i bestøverbestandene på tværs af økosystemer samt effektiviteten af de genopretningsforanstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne i henhold til denne artikels stk. 1. [Ændring 90]

3a.  Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at overvågningsdata kommer fra et tilstrækkeligt antal steder til at sikre repræsentativitet i hele området. Medlemsstaterne sikrer tilstrækkelige ressourcer til overvågning og fremmer borgervidenskab. [Ændring 91]

3b.  Kommissionen og de relevante EU-agenturer, navnlig EEA, EFSA og ECHA, behandler i fællesskab de vigtigste belastninger, som bestøvere står over for, og støtter medlemsstaterne på deres anmodning. [Ændring 92]

▌ [Ændring 34]

Artikel 10

Genopretning af skovøkosystemer

1.  Medlemsstaterne træffer de genopretningsforanstaltninger, der er nødvendige for at øge biodiversiteten i skovøkosystemer ud over de områder, som er genstand for genopretningsforanstaltninger i henhold til artikel 4, stk. 1, 2 og 3.

2.  Medlemsstaterne skal opnå en voksende tendens på nationalt niveau for hver af følgende indikatorer i skovøkosystemer, som yderligere specificeret i bilag VI, målt i perioden fra datoen for denne forordnings ikrafttræden til den 31. december 2030 og hvert sjette år derefter, indtil de tilfredsstillende niveauer som fastlagt i henhold til artikel 11, stk. 3, er nået:

[Ændring 129/rev1]

[Ændring 130/rev1]

c)  indeks for almindelige skovfugle.

2a.  Medlemsstaterne skal opnå en stigende tendens på nationalt plan i tre af følgende indikatorer i skovøkosystemer, som yderligere specificeret i bilag VI, udvalgt på grundlag af deres evne til at påvise en forøgelse af biodiversiteten i skovøkosystemerne i den pågældende medlemsstat. Tendensen måles i perioden fra datoen for denne forordnings ikrafttræden indtil den 31. december 2030 og hvert sjette år derefter, indtil der er opnået tilfredsstillende niveauer, jf. artikel 11, stk. 3:

a)  andel af skove med en uens alderssammensætning

b)  skovkonnektivitet

c)  lager af organisk kulstof

d)  andel af skove domineret af naturligt hjemmehørende træarter

e)  træarters forskellighed.

3.  Manglende opfyldelse af forpligtelserne i stk. 2 og 2a er berettiget, hvis den skyldes:

a)  omfattende force majeure, herunder naturkatastrofer, navnlig uforudsete og ukontrollerede naturbrande, eller

b)  uundgåelige ændringer af levesteder, som direkte skyldes klimaændringer.

Artikel 10a

Plante yderligere tre milliarder træer

1.  Når medlemsstaterne indkredser og gennemfører genopretningsforanstaltninger med henblik på at opfylde de mål og forpligtelser, der er fastsat i artikel 4, 6, 9 og 10, bidrager de til at nå Unionens mål om at plante yderligere mindst tre milliarder træer senest i 2030.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at målet i stk. 1 nås under fuld respekt for økologiske principper, således at artsdiversiteten sikres, idet der gives prioritet til hjemmehørende træarter og kun i meget specifikke tilfælde og under meget særlige forhold til ikkehjemmehørende arter, der er tilpasset de lokale jordbunds- og klimaforhold, de lokale økologiske forhold og de lokale habitatforhold, når de bidrager til at fremme øget modstandsdygtighed over for klimaændringer. Foranstaltningerne til at nå målet skal sigte mod at øge konnektiviteten og være baseret på skovrejsning, bæredygtig genplantning af skov og grønnere byområder.

3.  Træer, der plantes med henblik på skovhugst, medregnes ikke i målsætningen i stk. 1. [Ændring 80]

KAPITEL III

NATIONALE GENOPRETNINGSPLANER

Artikel 11

Udarbejdelse af nationale genopretningsplaner

1.  Medlemsstaterne udarbejder nationale genopretningsplaner og gennemfører den forberedende overvågning og forskning, der er nødvendig for at fastlægge, hvilke genopretningsforanstaltninger der er nødvendige for at bidrage til at nå Unionens mål og opfylde de forpligtelser, der er anført i artikel 4-10, under hensyntagen til den seneste videnskabelige dokumentation, lokalsamfundenes, herunder bysamfundenes, behov, de mest omkostningseffektive foranstaltninger og de socioøkonomiske virkninger af disse foranstaltninger. Det er nødvendigt med en passende inddragelse af interessenter, herunder jordejere og arealforvaltere, i alle faser af processen. [Ændring 35]

2.  Medlemsstaterne kvantificerer det område, der skal genoprettes for at nå de genopretningsmål, der er fastsat i artikel 4 og 5, under hensyntagen til tilstanden af de naturtyper, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1 og 2, og artikel 5, stk. 1 og 2, og kvaliteten og kvantiteten af levestederne for de arter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, og artikel 5, stk. 3▌. Kvantificeringen baseres bl.a. på følgende oplysninger:

a)  for hver naturtype:

i)  det samlede levestedsareal og et kort over dets nuværende udbredelse

ii)  den del af levestedsarealet, som ikke er i en god tilstand

iii)  det gunstige referenceområde, idet der tages hensyn til fortegnelser over historisk udbredelse og de forventede ændringer i miljøforholdene som følge af klimaændringer

[Ændring 37]

b)  kvaliteten og kvantiteten af de levesteder for arter, som er nødvendig for at sikre deres gunstige bevaringsstatus, idet der tages hensyn til, hvilke områder der er bedst egnede af disse levesteder, under hensyntagen til ændringer ▌som følge af klimaændringer og de roller, som jorden spiller med hensyn til fødevareproduktion samt levestedernes og arternes konkurrerende behov [Ændring 38]

ba)  med henblik på kvantificering af det areal af hver naturtype, der skal genoprettes for at nå de genopretningsmål, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a), og artikel 5, stk. 1, litra a), skal den del af levestedsarealet, som ikke er i en god tilstand som omhandlet i litra a), nr. ii), kun omfatte sådanne områder, hvis tilstand er kendt

bb)  med henblik på kvantificering af det areal af hver naturtype, der skal genoprettes for at nå de genopretningsmål, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra b), og artikel 5, stk. 1, litra b), c) og d), skal den del af levestedsarealet, som ikke er i en god tilstand som omhandlet i litra a), nr. ii), kun omfatte sådanne arealer, hvis tilstand er kendt eller vil blive kendt i henhold til artikel 4, stk. 4a, og artikel 5, stk. 4a

bc)   genopretningens gennemførlighed, omkostningseffektivitet og modstridende socioøkonomiske interesser [Ændring 39]

bd)   befolkningstæthed og pladsmangel i medlemsstaten. [Ændring 40]

2a.  Finansieringen af finansieringshuller i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning skal sikres uden anvendelse af midler fra den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik eller andre finansieringsstrømme inden for landbrug og fiskeri. [Ændring 134]

2b.  For så vidt angår gruppe 7 af naturtyper, der er opført i bilag II, fastsætter medlemsstaterne den procentsats, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra d).

2c.  Medlemsstaterne fastlægger og kortlægger byøkosystemområder som omhandlet i artikel 6 for alle deres byer og mindre byer og forstæder.

Byøkosystemområdet i en by eller i en mindre by og en forstad omfatter:

a)  hele byen eller den mindre by og forstaden, eller

b)  dele af byen eller af den mindre by og forstaden, herunder som minimum dens urbane centre, urbane klynger og, hvis det skønnes hensigtsmæssgt af den pågældende medlemsstat, bynære områder.

Medlemsstaterne kan samle byøkosystemområderne i to eller flere byer og/eller mindre byer og forstæder, der grænser op til hinanden, i ét byøkosystem, der er fælles for de pågældende byer og/eller mindre byer og forstæder.

3.  Medlemsstaterne fastsætter senest i 2030 tilfredsstillende niveauer for hver af de indikatorer, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, for hver af de valgte indikatorer i artikel 10, stk. 2a, og for grønne byområder, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, og for trækronedækningen i byområde, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, ved hjælp af en åben og effektiv proces og vurdering, der baseres på den seneste videnskabelige dokumentation▌, den vejledende ramme, der er omhandlet i artikel 17, stk. 9a, og, hvis den foreligger, den vejledende ramme, der er omhandlet i artikel 17, stk. 9.

4.  Medlemsstaterne udpeger og kortlægger de landbrugs- og skovområder, der har behov for genopretning, navnlig de områder, der som følge af intensivering eller andre forvaltningsfaktorer har behov for større konnektivitet og for større landskabsmæssig diversitet.

4a.  Medlemsstaterne kan senest et år efter denne forordnings ikrafttræden, udvikle en metode, der supplerer den metode, der er nævnt i bilag IV, med henblik på at overvåge landskabstræk med stor diversitet, der ikke er omfattet af den fælles metode, jf. beskrivelsen af landskabstræk med stor diversitet i det pågældende bilag. Kommissionen giver vejledning vedrørende rammerne for udvikling af en sådan metode senest en måned efter denne forordnings ikrafttræden.

4b.  Medlemsstaterne fastsætter, hvis det er relevant, i hvilket omfang genopretningen af tørvemoser reduceres, jf. artikel 9, stk. 4, femte afsnit.

5.  Medlemsstaterne fastlægger synergier med modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer, neutralisering af jordforringelse og forebyggelse af katastrofer og prioriterer genopretningsforanstaltningerne i overensstemmelse hermed. Medlemsstaterne tager også hensyn til:

a)  deres integrerede nationale energi- og klimaplan, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2018/1999

b)  deres langsigtede strategi, der er omhandlet i artikel 15 i forordning (EU) 2018/1999

c)  det bindende EU-mål for 2030, der er omhandlet i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU.

6.  Medlemsstaterne koordinerer udarbejdelsen af nationale genopretningsplaner med den kortlægning af områder, som kræves for som minimum at opfylde deres nationale bidrag hen imod 2030-målet for vedvarende energi, og, hvor det er relevant, med udpegelsen af områderne til fremskyndelse af vedvarende energi og de særlige infrastrukturområder. Under udarbejdelsen af naturgenopretningsplanerne sikrer medlemsstaterne synergier med opbygningen af infrastrukur til vedvarende energi og energiinfrastruktur og med de områder til fremskyndelse af vedvarende energi og særlige infrastrukturområder, der allerede er udpeget, og sikrer, at funktionen af disse områder for ▌vedvarende energi, herunder de tilladelsesprocedurer, der gælder disse ▌områder for vedvarende energi, jf. direktiv (EU) 2018/2001, samt funktionen af de netprojekter, der er nødvendige for at integrere vedvarende energi i elektricitetssystemet og de respektive tilladelsesprocedurer, forbliver uændret.

7.  Medlemsstaterne tager ved udarbejdelsen af deres nationale genopretningsplan navnlig følgende i betragtning:

a)  de bevaringsforanstaltninger, der er truffet for Natura 2000-lokaliteter i overensstemmelse med direktiv 92/43/EØF

b)  de prioriterede aktionsplaner, der er udarbejdet i overensstemmelse med direktiv 92/43/EØF

c)  de foranstaltninger, der træffes for at opnå en god kvantitativ, økologisk og kemisk tilstand for vandområder, herunder i programmerne med foranstaltninger og de vandområdeplaner, der udarbejdes i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF, og de risikostyringsplaner for oversvømmelser, der fastlægges i henhold til direktiv 2000/60/EF

d)  hvis det er relevant, de havstrategier, der udarbejdes i overensstemmelse med direktiv 2008/56/EF, for at opnå en god miljøtilstand for Unionens havområder

e)  de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening, som udarbejdes i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/2284

f)  de nationale strategier og handlingsplaner for biologisk mangfoldighed, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 6 i biodiversitetskonventionen

g)  hvis det er relevant, de bevarings- og forvaltningsforanstaltninger, der vedtages som led i den fælles fiskeripolitik.

h)  de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, der udarbejdes i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/2115.

8.  Medlemsstaterne kan ved udarbejdelsen af deres nationale genopretningsplaner gøre brug af de forskellige eksempler på genopretningsforanstaltninger, der er anført i bilag VII, afhængigt af de særlige nationale og lokale vilkår og den seneste videnskabelige dokumentation.

9.  Ved udarbejdelsen af de nationale genopretningsplaner tager medlemsstaterne sigte mod at optimere økosystemernes økologiske, økonomiske og sociale funktion samt deres bidrag til den bæredygtige udvikling i de relevante regioner og lokalsamfund.

9a.  Medlemsstaterne kan ved udarbejdelsen af deres nationale genopretningsplaner tage hensyn til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder med hensyn til sociale, økonomiske og kulturelle krav, regionale og lokale forhold og befolkningstæthed. Hvis det er relevant, bør der også tages hensyn til den særlige situation i Unionens regioner i den yderste periferi såsom deres fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold samt deres rige biodiversitet og de dermed forbundne omkostninger til beskyttelse og genopretning af deres økosystemer.

10.  Medlemsstaterne fremmer om muligt synergier med andre medlemsstaters nationale genopretningsplaner, særlig for økosystemer, der går på tværs af grænser, eller hvis medlemsstaterne deler en havregion eller subregion som defineret i direktiv 2008/56/EF.

10a.  Medlemsstaterne kan, hvis det er praktisk og hensigtsmæssigt, med henblik på indførelse og gennemførelse af nationale genopretningsplaner i forbindelse med genopretning og genetablering af marine økosystemer anvende eksisterende regionale institutionelle samarbejdsstrukturer.

10b.  Hvis medlemsstaterne konstaterer et problem, som kan hindre opfyldelsen af forpligtelserne til at genoprette og genetablere marine økosystemer, og som kræver foranstaltninger, som de ikke har kompetence til at træffe, henvender de sig hver for sig eller i fællesskab til de medlemsstater, Kommissionen eller internationale organisationer, der måtte være berørt, med en beskrivelse af det konstaterede problem og mulige foranstaltninger til overvejelse og eventuel vedtagelse.

11.  Medlemsstaterne sikrer, at udarbejdelsen af genopretningsplanen er åben, gennemsigtig, inklusiv og effektiv, og at offentligheden og navnlig jordejere, jordforvaltere, maritime interessenter og andre relevante aktører såsom rådgivnings- og konsulenttjenester i overensstemmelse med princippet om forudgående og informeret samtykke på et tidligt tidspunkt får mulighed for reelt at deltage i udarbejdelsen af planen. De lokale og regionale myndigheder samt de relevante administrative myndigheder inddrages på behørig vis i udarbejdelsen af planen. Høringerne skal overholde kravene i ▌direktiv 2001/42/EF. [Ændring 12]

Artikel 12

De nationale genopretningsplaners indhold

1.  De nationale genopretningsplaner skal omfatte perioden frem til 2050 med mellemliggende frister, der svarer til målene og forpligtelserne i artikel 4-10.

1a.  Uanset stk. 1 kan den nationale genopretningsplan, der skal indgives i henhold til artikel 13 og artikel 14, stk. 6, for så vidt angår perioden efter juni 2032, og indtil den tages op til revision i henhold til artikel 15, stk. 1, begrænses til en strategisk oversigt over:

a)  de elementer, der er omhandlet i stk. 2, og

b)  det indhold, der er omhandlet i stk. 3 og 3a.

Den justerede nationale genopretningsplan, der er resultatet af den revision, der skal foretages inden juli 2032 i henhold til artikel 15, stk. 1, kan for så vidt angår perioden efter juni 2042, og indtil den revideres inden juli 2042 i henhold til artikel 15, stk. 1, begrænses til en strategisk oversigt over disse elementer og dette indhold.

2.  Medlemsstaterne medtager følgende elementer i deres nationale genopretningsplan, idet de benytter det ensartede format, der fastlægges i henhold denne artikels stk. 4:

a)  kvantificeringen af de områder, der skal genoprettes for at nå de genopretningsmål, der er fastsat i artikel 4-10, på grundlag af det forberedende arbejde, der er udført i overensstemmelse med artikel 11, og vejledende kort over potentielle genopretningsområder.

b)  en beskrivelse af de genopretningsforanstaltninger, der er planlagt eller truffet for at opfylde de mål og forpligtelser, der er anført i artikel 4-10 og en specifikation af, hvilke af disse genopretningsforanstaltninger der er planlagt eller truffet som led i Natura 2000-nettet, der er oprettet i overensstemmelse med direktiv 92/43/EØF

ba)  et særligt afsnit, der fastsætter foranstaltningerne til opfyldelse af forpligtelserne i artikel 4, stk. 4a, og artikel 5, stk. 4a

[Ændring 41]

[Ændring 42]

e)  opgørelsen over hindringer og de hindringer, der skal fjernes, jf. artikel 7, stk. 1, planen for fjernelse af dem, jf. artikel 7, stk. 2, og ▌den længde af fritflydende vandløb, der skal opnås ved at fjerne disse hindringer skønnet fra 2020 til 2030 og ▌2050, og eventuelle andre foranstaltninger til at genetablere flodsletters naturlige funktion, jf. artikel 7, stk. 3

ea)  en begrundelse, hvis det er relevant, for genopretning af tørvemoser på en mindre arealandel end den, der er fastsat i artikel 9, stk. 4, første afsnit, litra a)-c)

eb)  en redegørelse for de indikatorer for skovøkosystemer, der er valgt i henhold til artikel 10, stk. 2a, og for deres egnethed til at påvise en forøgelse af biodiversiteten i skovøkosystemerne i den pågældende medlemsstat

f)  fristerne for at indføre genopretningsforanstaltningerne, jf. artikel 4-10

g)  et særligt afsnit, som beskriver de skræddersyede genopretningsforanstaltninger i deres regioner i den yderste periferi, hvis det er relevant

h)  overvågningen af de områder, der er genstand for genopretning, jf. artikel 4 og 5, samt proceduren for at vurdere, om de genopretningsforanstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 4-10, er effektive, og for om nødvendigt at revidere disse genopretningsforanstaltninger for at sikre, at målene og forpligtelserne i artikel 4-10 opfyldes

i)  en angivelse af de bestemmelser, der skal sikre, at de genopretningsforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 4-10, har en fortsat, langsigtet og vedvarende virkning

j)  de anslåede sidegevinster, som genopretningsforanstaltningerne vil have over tid for modvirkningen af klimaændringer og neutraliseringen af jordforringelse, samt de generelle samfundsøkonomiske fordele ved disse foranstaltninger

ja)   den anslåede socioøkonomiske virkning af gennemførelsen af genopretningsforanstaltningerne [Ændring 69]

k)  et særligt afsnit, hvori det beskrives, hvordan der i den nationale genopretningsplan tages hensyn til:

i)  klimaændringsscenariernes relevans for planlægningen af, hvilke genopretningsforanstaltninger der skal gennemføres, og hvor de skal gennemføres

ii)  genopretningsforanstaltningernes potentiale til at mindske klimaændringernes konsekvenser for naturen, til at forebygge eller afbøde virkningerne af naturkatastrofer og til at fremme tilpasning

iii)  synergier med nationale tilpasningsstrategier eller -planer og nationale rapporter om katastroferisikovurdering

iv)  en oversigt over samspillet mellem de foranstaltninger, der er medtaget i den nationale genopretningsplan og den nationale energi- og klimaplan

l)  det anslåede behov for finansiering til at gennemføre genopretningsforanstaltningerne, som skal omfatte en beskrivelse af støtten til interessenter, der berøres af genopretningsforanstaltninger eller andre nye forpligtelser som følge af denne forordning, og af midlerne til den planlagte offentlige eller private finansiering, herunder (sam)finansiering med EU-finansieringsinstrumenter

m)  en angivelse af de tilskud, som har en negativ indvirkning på opfyldelsen af målene og forpligtelserne i denne forordning

n)  et resumé af proceduren for udarbejdelse og indførelse af den nationale genopretningsplan, bl.a. oplysninger om offentlighedens deltagelse, og af, hvordan der er taget hensyn til lokalsamfundenes og interessenternes behov

o)  et særligt afsnit om, hvordan der i henhold til artikel 14, stk. 5, er taget hensyn til bemærkninger, som Kommissionen har fremsat til udkastet til den nationale genopretningsplan i henhold til artikel 14, stk. 4. Hvis den pågældende medlemsstat ikke tager hensyn til en bemærkning fra Kommissionen eller en væsentlig del deraf, angiver medlemsstaterne årsagerne hertil.

3.  De nationale genopretningsplaner skal, hvis det er relevant, indeholde de bevarings- og forvaltningsforanstaltninger, som en medlemsstat agter at vedtage som led i den fælles fiskeripolitik, herunder bevaringsforanstaltninger i fælles henstillinger, som en medlemsstat agter at iværksætte i overensstemmelse med proceduren i forordning (EU) nr. 1380/2013, og eventuelle relevante oplysninger om disse foranstaltninger.

3a.  De nationale genopretningsplaner skal indeholde en oversigt over samspillet mellem de foranstaltninger, der er medtaget i den nationale genopretningsplan, og den nationale strategiske plan under den fælles landbrugspolitik.

3b.  Hvis det er relevant, skal de nationale genopretningsplaner indeholde en oversigt over de overvejelser, som vedrører de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder, jf. artikel 11, stk. 9a.

4.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge et ensartet format for de nationale genopretningsplaner. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 21, stk. 2. Ved udarbejdelsen af det ensartede format bistås Kommissionen af Det Europæiske Miljøagentur (EEA). Senest den [dato = den første dag i den måned, der følger tre måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] forelægger Kommissionen udkastene til gennemførelsesretsakter for det udvalg, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1.

Artikel 13

Indgivelse af udkastet til den nationale genopretningsplan

Medlemsstaterne indgiver et udkast til den nationale genopretningsplan, der er omhandlet i artikel 11 og 12, til Kommissionen senest den… [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = den første dag i den måned, der følger 24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Artikel 14

Vurdering af de nationale genopretningsplaner

1.  Kommissionen vurderer udkastene til de nationale genopretningsplaner senest seks måneder efter modtagelsen. Når Kommissionen foretager sin vurdering, arbejder den tæt sammen med den pågældende medlemsstat.

2.  Når Kommissionen overvejer udkastet til den nationale genopretningsplan, ser den på, om planen er i overensstemmelse med artikel 12, om den er egnet til at opfylde de mål og forpligtelser, der er fastsat i artikel 4-10, samt Unionens overordnede mål, jf. artikel 1, og de særlige mål, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, om at genoprette mindst 20 000 km vandløb og gøre dem til fritflydende vandløb i Unionen senest i 2035. Kommissionen overvejer også den socioøkonomiske virkning, navnlig på landdistrikter, og virkningen af den nationale genopretningsplan, især på landbrugs- og skovbrugsproduktionen, for at sikre, at den ikke fører til, at produktionen flyttes uden for Unionen. [Ændring 43]

3.  Ved vurderingen af udkastene til de nationale genopretningsplaner bistås Kommissionen af eksperter eller EEA.

4.  Kommissionen kan fremsætte bemærkninger til medlemsstaterne inden for seks måneder fra datoen for modtagelsen af udkastet til den nationale genopretningsplan.

5.  Medlemsstaterne tager ▌hensyn til eventuelle bemærkninger fra Kommissionen i deres endelige nationale genopretningsplan.

6.  Medlemsstaterne afslutter, offentliggør og indgiver de nationale genopretningsplaner til Kommissionen inden for seks måneder fra datoen for modtagelsen af Kommissionens bemærkninger.

Article 14a

Gennemførelse af foranstaltninger til genopretning af marine økosystemer

1.  Medlemsstater, hvis nationale genopretningsplaner omfatter bevarelsesforanstaltninger inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik, og som kræver forelæggelse af fælles henstillinger, hører de øvrige medlemsstater, der har en direkte forvaltningsmæssig interesse i overensstemmelse med artikel 11 og 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013, og forelægger henstillingerne sammen med de øvrige medlemsstater, der har en direkte forvaltningsmæssig interesse: 

a)  senest 12 måneder efter den endelige fremlæggelse af deres nationale genopretningsplan for så vidt angår de i artikel 5, stk. 3, omhandlede foranstaltninger

b)  senest den 1. januar 2028 for så vidt angår de genopretningsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre realisering af de mål, der er fastsat for 2030

c)  senest den 1. januar 2036 for så vidt angår de genopretningsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre realisering af de mål, der er fastsat for 2040

d)  senest den 1. januar 2046 for så vidt angår de genopretningsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre realisering af de mål, der er fastsat for 2050. 

2.  Kommissionen overvåger fremskridtene i forhold til fristerne for de foranstaltninger, der kræver forelæggelse af fælles henstillinger inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik.

3.  Hvis medlemsstaterne ikke forelægger de fælles henstillinger i henhold til forordning (EU) nr. 1380/2013 rettidigt, vedtager Kommissionen foranstaltningerne senest 12 måneder efter den frist for indgivelse af den fælles henstilling, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1, ved hjælp af de værktøjer, der er omhandlet i artikel 11, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013, hvis der ikke foreligger en fælles henstilling. [Ændring 15]

Artikel 15

Revision af de nationale genopretningsplaner

1.  Medlemsstaterne tager deres nationale genopretningsplan op til revision og justerer den og medtager supplerende foranstaltninger inden juli 2032 og inden juli 2042. Mindst hvert tiende år derefter tager medlemsstaterne deres nationale genopretningsplan op til revision og justerer den om nødvendigt og medtager supplerende foranstaltninger. Revisionerne foretages i overensstemmelse med artikel 11 og 12, under hensyntagen til de fremskridt, der er gjort med planernes gennemførelse, den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation og den tilgængelige viden om ændringer eller forventede ændringer i miljøforholdene som følge af klimaændringer. Ved de revisioner, der skal foretages inden juli 2032 og inden juli 2042, tager medlemsstaterne hensyn til den viden om tilstanden af de naturtyper, der er opført i bilag I og II, som er opnået i overensstemmelse med forpligtelserne i artikel 4, stk. 4a, og artikel 5, stk. 4a. Medlemsstaterne offentliggør og meddeler Kommissionen deres justerede nationale genopretningsplan.

2.  Hvis overvågning i henhold til artikel 17 indikerer, at foranstaltningerne i den nationale genopretningsplan ikke vil være tilstrækkelige til at opfylde de mål og forpligtelser, der er fastsat i artikel 4-10, tager medlemsstaten den nationale genopretningsplan op til revision og justerer den om nødvendigt og medtager supplerende foranstaltninger. Medlemsstaterne offentliggør og meddeler Kommissionen den justerede nationale genopretningsplan.

3.  På grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1 og 2, og den vurdering, der er omhandlet i artikel 18, stk. 4 og 5, kan Kommissionen, hvis den finder, at medlemsstatens fremskridt ikke er tilstrækkelige til at opfylde målene og forpligtelserne i artikel 4-10, efter høring af den pågældende medlemsstat anmode medlemsstaten ▌ om at indgive et justeret udkast til den nationale genopretningsplan med supplerende foranstaltninger. Denne justerede nationale genopretningsplan med supplerende foranstaltninger offentliggøres og indgives seks måneder efter datoen for modtagelsen af Kommissionens anmodning. På anmodning af den pågældende medlemsstat, og hvis det er behørigt begrundet, kan Kommissionen forlænge denne frist med yderligere seks måneder.

[Ændring 18cp og 44]

KAPITEL IV

OVERVÅGNING OG RAPPORTERING

Artikel 17

Tilsyn

1.  Medlemsstaterne overvåger følgende:

a)  tilstanden og tendensen i tilstanden af de naturtyper samt kvaliteten af og tendensen i kvaliteten af de levesteder for arter, der er omhandlet i artikel 4 og 5, i de områder, der er omfattet af genopretningsforanstaltninger, på grundlag af den overvågning, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, litra h)

b)  arealet af grønne byområder og trækronedækningen inden for byøkosystemområder fastsat i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2b, som omhandlet i artikel 6

c)  de indikatorer for biodiversiteten i landbrugsøkosystemer, der opført i bilag IV

d)  de bestande af almindelige agerlandsfugle, der er opført i bilag V

e)  de tre indikatorer for biodiversiteten i skovøkosystemer, der er opført i artikel 10, stk. 2

ea)  tre af de indikatorer for biodiversitet i skovøkosystemer, der er opført i artikel 10, stk. 2a, efter medlemsstatens valg

f)  mængden og mangfoldigheden af bestøverarter efter den metode, der etableres i henhold til artikel 8, stk. 2

g)  arealet af og tilstanden i områder, som er dækket af de naturtyper, der er opført i bilag I og II ▌

h)  arealet og kvaliteten af levestederne for de arter, der henvises til i artikel 4, stk. 3, og artikel 5, stk. 3 ▌.

2.  Overvågningen i henhold til stk. 1, litra a), påbegyndes, så snart genopretningsforanstaltningerne er truffet.

3.  Overvågningen i overensstemmelse med stk. 1, litra b), c), d), e) og ea), påbegyndes den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttrædelse].

4.  Overvågningen i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, litra f), påbegyndes et år efter ikrafttrædelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2.

5.  Overvågningen i overensstemmelse med stk. 1, litra a) og b), foretages mindst hvert sjette år. Overvågningen i overensstemmelse med stk. 1, litra c), ▌vedrørende lageret af organisk kulstof i dyrket mineraljord og andelen af landbrugsarealer med landskabstræk med stor diversitet og litra e) vedrørende stående dødt ved og liggende dødt ved, og, hvis det er relevant, andelen af skove med uens alderssammensætning, skovkonnektivitet, andelen af skove domineret af naturligt hjemmehørende træarter, træarternes forskelligartethed og lageret af organisk kulstof foretages mindst hvert sjette år eller, hvis det er nødvendigt for opnåelse af stigende tendenser indtil 2030, med kortere interval. Overvågningen i overensstemmelse med nævnte stykke, litra c), vedrørende indekset for sommerfugle på græsarealer, nævnte stykke, litra d) og e), vedrørende indekset for almindelige skovfugle og nævnte stykke, litra f), vedrørende bestøverarter foretages hvert år. Overvågningen i overensstemmelse med nævnte stykke, litra g) og h), foretages mindst hver sjette år og koordineres med rapporteringscyklussen i henhold til artikel 17 i direktiv 92/43/EØF og den indledende vurdering i henhold til artikel 17 i direktiv 2008/56/EF.

6.  Medlemsstaterne sikrer, at de indikatorer for landbrugsøkosystemer, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra b), og de indikatorer for skovøkosystemer, der er omhandlet i denne forordnings artikel 10, stk. 2, litra a) og b), og artikel 10, stk. 2a, litra c), overvåges på en måde, der stemmer overens med den overvågning, der kræves i henhold til forordning (EU) 2018/841 og (EU) 2018/1999.

7.  Medlemsstaterne offentliggør de data, der indsamles ved den overvågning, der foretages i henhold til nærværende artikel, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF, og med den overvågningshyppighed, der er fastsat i stk. 5.

8.  Medlemsstaternes overvågningssystemer skal fungere på grundlag af elektroniske databaser og geografiske informationssystemer og maksimere adgangen til og anvendelsen af data og tjenester fra telemålingsteknologier, jordobservationstjenester (Copernicustjenester), in situ-sensorer og -udstyr eller borgervidenskabsdata, idet der gøres størst muligt brug af de muligheder, som kunstig intelligens og avanceret dataanalyse og -behandling giver.

9.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at:

a)  præcisere metoderne til overvågning af de indikatorer for landbrugsøkosystemer, der er opført i bilag IV

b)  præcisere metoderne til overvågning af de indikatorer for skovøkosystemer, der er opført i bilag VI

c)  udstikke en vejledende ramme for fastsættelse af tilfredsstillende niveauer som omhandlet i artikel 10, stk. 2 og 2a.

9a.  Senest i 2028 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter med henblik på at udstikke en vejledende ramme for fastsættelse af tilfredsstillende niveauer som omhandlet i artikel 6, stk. 2 og 3, artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 2.

9b.   ▌Gennemførelsesretsakterne i henhold til stk. 9 og 9a vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 21, stk. 2.

Artikel 18

Rapportering

1.  Medlemsstaterne meddeler mindst hvert tredje år Kommissionen, hvilket område der er genstand for de genopretningsforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 4-10, og hvilke hindringer, jf. artikel 7, der er blevet fjernet. Den første rapport indgives i juni 2028.

2.  Medlemsstaterne meddeler mindst hvert sjette år Kommissionen, der bistås af EEA, følgende oplysninger:

a)  status over gennemførelsen af den nationale genoprettelsesplan, indførelsen af genopretningsforanstaltninger og opfyldelsen af de mål og forpligtelser, der er fastlagt, jf. artikel 4‑10

b)  resultaterne af den overvågning, der foretages i henhold til artikel 17. Rapporteringen af resultaterne af den overvågning, der foretages i henhold til artikel 17, stk. 1, litra g) og h), skal indgives og indeholde geografiske koordinatsatte kort

c)  beliggenheden og omfanget af de områder, der er omfattet af genopretningsforanstaltninger, jf. artikel 4 og 5 og artikel 9, stk. 4, herunder et geografisk koordinatsat kort over disse områder

d)  en ajourført opgørelse over de hindringer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1

e)  oplysninger om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at opfylde finansieringsbehovet, jf. artikel 12, stk. 2, litra l), herunder en gennemgang af faktiske investeringer i forhold til de oprindelige investeringsoverslag.

De første rapporter indgives i juni 2031 og dækker perioden frem til 2030.

3.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge formatet, strukturen og de nærmere bestemmelser for, hvordan oplysningerne i denne artikels stk. 1 og 2 skal forelægges. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 21, stk. 2. Ved fastlæggelsen af formatet, strukturen og de nærmere bestemmelser for den elektroniske rapportering bistås Kommissionen af EEA.

4.  EEA forelægger hvert tredje år Kommissionen en ▌teknisk oversigt over fremskridtene hen imod opfyldelsen af de mål og forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, på grundlag af de data, som medlemsstaterne har stillet til rådighed i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, og artikel 17, stk. 7.

5.  EEA forelægger Kommissionen en EU-omspændende teknisk rapport om fremskridtene hen imod opfyldelsen af de mål og forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, på grundlag af de data, som medlemsstaterne har stillet til rådighed i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, 2 og 3. Det kan også anvende oplysninger, der er meddelt i henhold til artikel 17 i direktiv 92/43/EØF, artikel 15 i direktiv 2000/60/EF, artikel 12 i direktiv 2009/147/EF og artikel 17 i direktiv 2008/56/EF. Rapporten indgives senest i juni 2032, og de efterfølgende rapporter indgives derefter hvert sjette år.

6.  Kommissionen fremsender fra [fire år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] hvert sjette år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne forordning.

6a.   Senest 12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden forelægger Kommissionen i samråd med medlemsstaterne en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, som indeholder:

a)  en oversigt over de finansielle ressourcer, der er til rådighed på EU-plan til gennemførelse af denne forordning

b)  en vurdering af finansieringsbehovene til gennemførelse af artikel 4-10 og til opnåelse af det mål, der er fastsat i artikel 1, stk. 2

c)  en analyse med henblik på at identificere eventuelle finansieringshuller i forbindelse med gennemførelsen af de forpligtelser, der er fastsat i forordningen, herunder finansiel kompensation for potentielle tab fra jordejeres og arealforvalteres side direkte som følge af gennemførelsen af denne forordning

d)  hvis det er relevant, forslag til passende yderligere foranstaltninger, herunder finansielle foranstaltninger til afhjælpning af de konstaterede mangler, såsom oprettelsen af et særligt instrument, jf. dog de to lovgiveres beføjelser til at vedtage den flerårige finansielle ramme efter 2027. [Ændring 11]

7.  Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, er tilstrækkelige og ajourførte, og at de stilles til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF, direktiv 2007/2/EF og direktiv (EU) 2019/1024.

KAPITEL V

DELEGEREDE BEFØJELSER OG UDVALGSPROCEDURE

Artikel 19

Ændring af bilag

1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 med henblik på at ændre bilag I for at tilpasse den måde, hvorpå naturtyperne grupperes til den tekniske og videnskabelige udvikling, og for at tage højde for erfaringerne med anvendelsen af denne forordning.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 med henblik på at ændre bilag II for at tilpasse:

a)   listen over naturtyper for at sikre overensstemmelse med ajourføringer af EU-naturinformationssystemets (EUNIS') habitatklassifikation og

b)  den måde, hvorpå naturtyperne grupperes, til den tekniske og videnskabelige udvikling, og for at tage højde for erfaringerne med anvendelsen af denne forordning.

3.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 med henblik på ændre bilag III for at tilpasse listen over marine arter, der er omhandlet i artikel 5, til den tekniske og videnskabelige udvikling.

4.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 med henblik på at ændre bilag IV for at tilpasse de beskrivelser, enheder og metoder, der gælder indikatorerne for landbrugsøkosystemer, til den tekniske og videnskabelige udvikling.

5.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 med henblik på at ændre bilag V for at tilpasse den liste over arter, der anvendes til indekset for almindelige agerlandsfugle i medlemsstaterne, til den tekniske og videnskabelige udvikling.

6.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 med henblik på at ændre bilag VI for at tilpasse de beskrivelser, enheder og metoder, der gælder indikatorerne for skovøkosystemer, til den tekniske og videnskabelige udvikling.

7.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 med henblik på at ændre bilag VII for at tilpasse listen over eksempler på genopretningsforanstaltninger til den tekniske og videnskabelige udvikling, og for at tage højde for erfaringerne med anvendelsen af denne forordning.

Artikel 20

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 19, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttrædelse]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Den i artikel 19 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som de enkelte medlemsstater har udpeget, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 19 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 21

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Henvises der til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 21a

Ændring af forordning (EU) 2022/869

Artikel 7, stk. 8, første afsnit, i forordning (EU) 2022/869 affattes således:"

"For så vidt angår de miljøvirkninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4, i direktiv 92/43/EØF, artikel 4, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF og artikel 4, stk. 8 og 8a, og artikel 5, stk. 8 og 8a i [forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning], betragtes projekter på EU-listen som værende i den offentlige interesse ud fra et energipolitisk perspektiv og kan anses for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse, forudsat at alle betingelserne i de nævnte direktiver er opfyldt."

"

Artikel 22

Vurdering

1.  Kommissionen tager ▌ denne forordning op til revision senest den 31. december 2030 og hvert andet år derefter for at vurdere forordningens indvirkning, navnlig på landbrugssektoren og forsyningen af sikre fødevarer, og de socioøkonomiske virkninger af denne forordning, navnlig i landdistrikterne. [Ændring 45]

2.  Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om de vigtigste resultater af revisionen. Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt, ledsages rapporten af et lovgivningsforslag om ændring af de relevante bestemmelser i denne forordning, idet der tages højde for behovet for at fastsætte yderligere genopretningsmål, herunder for opdaterede mål for 2040 og 2050, på grundlag af fælles metoder til vurdering af tilstanden af økosystemer, som ikke er omfattet af artikel 4 og 5, evalueringen omhandlet i denne artikels stk. 1 og den seneste videnskabelige dokumentation. [Ændring 17]

Artikel 22a

Udsættelse af mål i denne forordning i tilfælde af ekstraordinære socioøkonomiske konsekvenser

1.  Senest den ... [1 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert år offentliggør Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om, hvorvidt et eller flere af følgende forhold gør sig gældende:

a)  tilladelsesprocedurerne i en eller flere medlemsstater sakker bagud på grund af begrænsninger hidrørende fra Unionens naturlovgivning vedrørende følgende områder:

i)  opførelse og ombygning af huse, navnlig inden for socialt boligbyggeri

ii)  implementering af projekter om vedvarende energi til indfrielse af målene i forordning (EU) 2021/1119 [EU's klimalov]

b)  den gennemsnitlige pris på fødevarer er steget med 10 % inden for en periode på 12 måneder

c)  den samlede produktion af fødevarer i Unionen er faldet med 5 % inden for en periode på 12 måneder.

2.  Hvis et eller flere af de i stk. 1 omhandlede forhold gør sig gældende, udsættes målene i denne forordning, indtil ingen af de i stykket nævnte forhold længere gør sig gældende. [Ændring 131]

Artikel 23

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den dato, hvor Kommissionen har forelagt Europa-Parlamentet og Rådet solide og videnskabelige data om de nødvendige betingelser for at garantere fødevaresikkerheden på lang sigt og derved respektere behovet for agerjord under konventionelt og økologisk landbrug, naturretableringens indvirkning på fødevareproduktionen, fødevaretilgængeligheden og fødevarepriserne. Kommissionen offentliggør en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende med angivelse af den dato, fra hvilken denne forordning finder anvendelse. [Ændring 135]

Den finder anvendelse fra den dato, hvor betingelsen i artikel 11, stk. 2a, er opfyldt. Kommissionen offentliggør en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende med angivelse af den dato, fra hvilken denne forordning finder anvendelse. [Ændring 136]

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

ØKOSYSTEMER I LAND-, KYST- OG FERSKVANDSOMRÅDER – NATURTYPER OG GRUPPER AF NATURTYPER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK. 1 OG 2

Nedenstående liste omfatter alle naturtyper i land-, kyst- og ferskvandsområder, der er opført i bilag I til direktiv 92/43/EØF, jf. artikel 4, stk. 1 og 2, samt seks grupper af disse naturtyper, nemlig 1) vådområder (kystområder og indre vandveje), 2) græsland og andre græsningsområder, 3) vandløb, søer, alluviale områder og ripariske områder, 4) skove, 5) stepper, heder og krat og 6) områder med klipper og klitter.

1.  GRUPPE 1: Vådområder (i kyst- og indlandsområder)

Naturtypekode som omhandlet i bilag I til Rådets direktiv 92/43/EØF

Naturtypenavn som omhandlet i bilag I til Rådets direktiv 92/43/EØF

Naturtyper i kystegne og med saltpåvirkning

1130

Flodmundinger

1140

Mudder og sandflader blottet ved ebbe

1150

Kystlaguner

1310

Kveller (Salicornia) og andre enårige plantearter, der koloniserer mudder og sand

1320

Vadegræssamfund (Spartinion maritimae)

1330

Atlanterhavs-strandenge (Glauco-Puccinellitalia maritimae)

1340

Indlands-saltenge

1410

Middelhavsstrandenge (Juncetalia maritimi)

1420

Saltpåvirket krat langs Middelhavskysterne og de varme atlantiske kyster (Sarcocornetea fruticosi)

1530

Pannoniske saltstepper og saltenge

1650

Boreale smalle havarme i Østersøen

Våde heder og tørvegræsland

4010

Nordatlantiske våde heder med klokkelyng (Erica tetralix)

4020

Tempererede atlantiske våde heder med Erica ciliaris og Erica tetralix

6460

Tørvegræsland i Troodosbjergene

Moser, højmoser og kær

7110

Aktive højmoser

7120

Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse

7130

Tørvemoser

7140

Hængesæk og andre moser dannet flydende i vand

7150

Lavninger på tørv med Rhynchosporion

7160

Fennoskandiske mineralrige kilder og vældmoser

7210

Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe (Cladium mariscus) og arter af Caricion davallianae

7220

Kalkaflejrende kilder og væld med tufdannelse (Cratoneurion)

7230

Alkaliske kær (rigkær)

7240

Alpin pionervegetation med Caricion bicoloris-atrofuscae

7310

Aapa-moser

7320

Palsa-moser

Fugtige skove

9080

Fennoskandiske løvfældende sumpskove

91D0

Skovbevoksede tørvemoser

2.  GRUPPE 2: Græsland og andre kvægnomadehabitater

Naturtypekode som omhandlet i bilag I til Rådets direktiv 92/43/EØF

Naturtypenavn som omhandlet i bilag I til Rådets direktiv 92/43/EØF

Naturtyper i kyst- og klitområder

1630

Boreale strandenge ved Østersøen

21A0

Machairs

Naturtyper i hede- og kratområder

4030

Europæiske tørre heder

4040

Tørre kystnære atlantiske heder med Erica vagans

4090

Endemiske højlands-mediterrane heder med tornblad

5130

Enekrat (Juniperus communis-vegetation) på heder eller kalkholdigt græsland

8240

Kalkstensplateauer

Græsland

6110

Græsland med Alysso-Sedion albi på kalkholdig eller baserig klippegrund

6120

Meget tørt græsland på kalkholdigt sand

6130

Tungmetaltålende græsland med Violetalia calaminariae

6140

Græsland med Festuca eskia på kalkfattig jordbund i Pyrenæerne

6150

Alpint og borealt græsland på kalkfattig jordbund

6160

Højlands-iberisk græsland med Festuca indigesta

6170

Alpint og subalpint græsland på kalkholdig bund

6180

Mesofilt makaronesisk græsland

6190

Pannoisk græsland på klippegrund (Stipo-Festucetalia pallentis)

6210

Delvis naturlig tør græslands- og kratvegetation på kalkholdig bund (Festuco Brometalia)

6220

Steppeagtig vegetation af græsser og enårige urter med Thero-Brachypodietea

6230

Artsrigt græsland med Nardus på kalkfattig jordbund i bjergegne (og områder lavere end bjergene i det kontinentale Europa)

6240

Subpannonisk steppeagtigt græsland

6250

Pannonisk løss med steppeagtigt græsland

6260

Pannoniske sandstepper

6270

Fennoskandisk artsrigt halvtørt græsland i lavlandet

6280

Nordisk alvar og prækambriske kalkholdige fladklipper

62A0

Østligt submediterrant tørt græsland (Scorzoneratalia villosae)

62B0

Græsland på serpentinklippegrund på Cypern

62C0

Pontisk-sarmatisk steppe

62D0

Oro-moesisk græsland på sur jordbund

6410

Molinia-enge på kalkrige, tørveholdige eller ler- og siltrige jorde (Molinion caeruleae)

6420

Mediterrant højt græsland på fugtig jordbund med Molinio-Holoschoenion

6510

Høslætenge i lavlandet (Alopecurus pratensis, Sanguisorba officinalis)

6520

Høslætenge i bjerge

Dehesa-områder og træbevoksede enge

6310

Sclerofyle græsningsskove med Quercus spp.

6530

Fennoskandiske træbevoksede enge (løvenge)

9070

Fennoskandiske græsningsskove

3.  GRUPPE 3: Levesteder i vandløb og søer samt alluviale og ripariske levesteder

Naturtypekode som omhandlet i bilag I til Rådets direktiv 92/43/EØF

Naturtypenavn som omhandlet i bilag I til Rådets direktiv 92/43/EØF

Vandløb og søer

3110

Oligotrofe søer og vandhuller med meget lavt mineralindhold på sandet jordbund (Littorelletalia uniflorae)

3120

Oligotrofe søer og vandhuller med meget lavt mineralindhold på sandet jordbund i det vestlige Middelhavsområde med Isoetes spp.

3130

Oligotrofe til mesotrofe søer og vandhuller med vegetation med Littorelletea uniflorae og/eller Isoëto-Nanojuncetea

3140

Kalkrige oligo-mesotrofe søer og vandhuller med bundfæstet vegetation af kransnålalger (Chara spp.)

3150

Naturlige eutrofe søer og vandhuller med vegetation af typen Magnopotamion eller Hydrocharition

3160

Naturlige dystrofe søer og vandhuller

3170

Mediterrane temporære vandhuller

3180

Turloughs

3190

Gipskarstsøer

31A0

Lotusbevoksninger i varme kilder i Transsylvanien

3210

Fennoskandiske naturlige floder

3220

Alpine floder og deres urteagtige bredvegetation

3230

Alpine floder og deres træagtige bredvegetation med Myricaria germanica

3240

Alpine floder og deres træagtige bredvegetation med Salix elaeagnos

3250

Permanent vandførende mediterrane floder med Glaucium flavum

3260

Vandløb i lavland eller bjerge med bevoksning af Ranunculion fluitantis og Callitricho-Batrachion

3270

Vandløb med mudrede bredder med bevoksning af Chenopodion rubri p.p. og Bidention p.p.

3280

Permanent vandførende mediterrane floder med Paspalo-Agrostidion-arter og bredvegetation af Salix og Populus alba

3290

Tidvis vandførende mediterrane floder med Paspalo-Agrostidion

32A0

Tufkaskader af karstfloder i Dinariderne

Alluviale enge

6430

Bræmmer med høje urter på fugtig jordbund på sletter og i bjerge

6440

Alluviale enge i floddale med Cnidion dubii

6450

Nordlige boreale alluviale enge

6540

Submediterrant græsland med Molinio-Hordeion secalini

Alluviale/ripariske skove

9160

Subatlantiske og mellemeuropæiske egeskove eller ege-avnbøge-skove med Carpinion betuli

91E0

Alluviale elle- og askeskove (Alnus glutinosa og Fraxinus excelsior (Alno-Padion, Alnion incanae, Salicion albae))

91F0

Blandskove med Quercus robur, Ulmus laevis og Ulmus minor, Fraxinus excelsior eller Fraxinus angustifolia langs bredderne af større floder (Ulmenion minoris)

92A0

Galleriskove med Salix alba og Populus alba

92B0

Bredvegetation med Rhododendron ponticum, Salix o.a. langs tidvis vandførende mediterrane vandløb

92C0

Skove med Platanus orientalis og Liquidambar orientalis (Platanion orientalis)

92D0

Sydlige galleriskove og -krat (Nerio-Tamaricetea og Securinegion tinctoriae)

9370

Palmelunde med Phoenix

4.  GRUPPE 4: Skove

Naturtypekode som omhandlet i bilag I til Rådets direktiv 92/43/EØF

Naturtypenavn som omhandlet i bilag I til Rådets direktiv 92/43/EØF

Boreale skove

9010

Vestlig Taïga

9020

Fennoskandiske hemiboreale naturlige gamle løvskove (Quercus sp., Tilia sp., Acer sp., Fraxinus sp. eller Ulmus sp.) rige på epifytter

9030

Naturlige skove på unge successionsstadier af hævet havbund

9040

Nordiske subalpine/subarktiske skove med Betula pubescens ssp.

czerepanovii

9050

Fennoskandiske urterige skove med Picea abies

9060

Nåleskove på eller ved åse aflejret af smeltevand

Tempererede skove

9110

Bøgeskove på morbund med Luzulo-Fagetum

9120

Atlantiske bøgeskove på morbund med kristtorn (Ilex sp.) og til tider også Taxus sp. i busklaget (Quercion robori-petraeae eller Ilici-Fagenion)

9130

Bøgeskove på muldbund med Asperulo-Fagetum

9140

Mellemeuropæiske subalpine bøgeskove med Acer sp. og Rumex arifolius

9150

Mellemeuropæiske bøgeskove på kalkbund med Cephalanthero-Fagion

9170

Ege-avnbøge-skove med Galio-Carpinetum

9180

Skove med Tilio-Acerion på skråninger, urer og i kløfter

9190

Gamle stilkegeskove (Quercus robur) på mager sur jordbund

91A0

Gamle vinteregeskove med Ilex og Blechnum på De Britiske Øer

91B0

Thermofile askeskove med Fraxinus angustifolia

91G0

Pannoniske skove med Quercus petraea og Carpinus betulus

91H0

Pannoniske skove med Quercus pubescens

91I0

Euro-sibiriske skove med Quercus spp.

91J0

Taksskove på De Britiske Øer (Taxus baccata)

91K0

Illyriske bøgeskove (Fagus sylvatica (Aremonio-Fagion))

91L0

Illyriske ege-avnbøge-skove (Erythronio-Carpinion)

91M0

Pannonisk-balkanske skove med tyrkisk eg og vintereg

91P0

Skov med Holy Cross-ædelgran (Abietetum polonicum)

91Q0

Vestkarpatiske skove med Pinus sylvestris på kalkholdig bund

91R0

Dinariske skovfyrskove på dolomit (Genisto januensis-Pinetum)

91S0

Vestpontiske bøgeskove

91T0

Centraleuropæiske skovfyrskove af lavtypen

91U0

Sarmatiske steppe-fyrreskove

91V0

Dakiske bøgeskove (Symphyto-Fagion)

91W0

Moesiske bøgeskove

91X0

Bøgeskove i Dobrogea-området

91Y0

Dakiske ege-avnbøge-skove

91Z0

Moesiske skove af ungarsk lind

91AA

Østlige hvidegskove

91BA

Moesiske ædelgranskove

91CA

Skovfyrskove i Balkanbjergene og i Rodopibjergene

Mediterrane og makaronesiske skove

9210

Bøgeskove i Appenninerne med Taxus og Ilex

9220

Bøgeskove i Appenninerne med Abies alba samt bøgeskove med Abies nebrodensis

9230

Galicisk-portugisiske egeskove med Quercus robur og Quercus pyrenaica

9240

Iberiske skove med Quercus faginea og Quercus canariensis

9250

Skove med Quercus trojana

9260

Skove med Castanea sativa

9270

Græske bøgeskove med Abies borisii-regis

9280

Skove med Quercus frainetto

9290

Cypresskove (Acero-Cupression)

9310

Ægæiske skove med Quercus brachyphylla

9320

Skove med Olea sp. og Ceratonia sp.

9330

Skove med Quercus suber

9340

Skove med Quercus ilex og Quercus rotundifolia

9350

Skove med Quercus macrolepis

9360

Makaronesiske laurbærskove (Laurus, Ocotea)

9380

Skove med Ilex aquifolium

9390

Krat og lav skovbevoksning med Quercus alnifolia

93A0

Skov med Quercus infectoria (Anagyro foetidae-Quercetum infectoriae)

Nåleskove i bjerge

9410

Skove på sur jordbund med Picea i bjerge (Vaccinio-Piceetea)

9420

Alpine skove med Larix decidua og/eller Pinus cembra

9430

Skove med Pinus uncinata i bjerge

9510

Sydappeninske skove med Abies alba

9520

Skove med Abies pinsapo

9530

(Sub)mediterrane fyrreskove med endemiske Pinus nigra ssp.

9540

Mediterrane skove med endemiske mesogæiske arter af fyr

9550

Endemiske fyrreskove på De Kanariske Øer

9560

Endemiske skove med Juniperus spp.

9570

Skove med Tetraclinis articulata

9580

Mediterrane skove med Taxus baccata

9590

Skove med ceder (Cedrosetum brevifoliae)

95A0

Høje oro-mediterrane fyrreskove

5.  GRUPPE 5: NATURTYPER I STEPPER, HEDER OG KRAT

Naturtypekode som omhandlet i bilag I til Rådets direktiv 92/43/EØF

Naturtypenavn som omhandlet i bilag I til Rådets direktiv 92/43/EØF

Salt- og gipsstepper

 

1430

Salt- og kvælstofpåvirkede krat (Pegano-Salsoletea)

1510

Mediterrane saltstepper (Limonietalia)

1520

Iberisk gipssteppevegetation (Gypsophiletalia)

Tempererede heder og krat

4050

Endemiske makaronesiske heder

4060

Alpine og boreale heder

4070

Krat med Pinus mugo og Rhododendron hirsutum (Mugo-Rhododendretum hirsuti)

4080

Subarktisk pilekrat med Salix spp.

40A0

Subkontinentale peripannoniske krat

40B0

Krat af Potentilla fruticosa (buskpotentil) i Rodopibjergene

40C0

Pontisk-sarmatisk løvfældende krat

Sclerofylkrat (matorrals)

5110

Stabil tørke- og varmetålende vegetation med Buxus sempervirens på klippeskråninger (Berberidion p.p.)

5120

Cytisus Purgans-vegetation i bjerge

5140

Cistus palhinhae-vegetation på fugtige kystnære heder

5210

Skovagtige matorrals med Juniperus spp.

5220

Skovagtige matorrals med Zyziphus

5230

Skovagtige matorrals med Laurus nobilis

5310

Krat med Laurus nobilis

5320

Euphorbia-vegetation ved klipper

5330

Termomediterrane og steppelignende krat

5410

Frygana-vegetation på klippetoppe i det vestmediterrane område (Astragalo Plantaginetum subulatae)

5420

Frygana-vegetation med Sarcopoterium spinosum

5430

Endemisk frygana-vegetation med Euphorbio-Verbascion

6.  GRUPPE 6: NATURTYPER I KLIPPE- OG KLITOMRÅDER

Naturtypekode som omhandlet i bilag I til Rådets direktiv 92/43/EØF

Naturtypenavn som omhandlet i bilag I til Rådets direktiv 92/43/EØF

Havklinter, strande og holme

1210

Enårig vegetation på stenede strande

1220

Flerårig vegetation på stenede strande

1230

Klinter eller klipper med vegetation langs de atlantiske kyster og Østersøkysterne

1240

Klinter eller klipper med vegetation langs Middelhavskysterne (med endemiske Limonium spp.)

1250

Klinter eller klipper med endemisk flora langs de makaronesiske kyster

1610

Marine åse, der danner øer med sand-, klippe- eller stenstrandsvegetation og sublittoral vegetation i Østersøen

1620

Boreale holme og småøer i Østersøen

1640

Boreale sandstrande med flerårig vegetation i Østersøen

Kyst- og indlandsklitter

2110

Forstrand og begyndende klitdannelser

2120

Hvide klitter og vandremiler med Ammophila arenaria

2130

Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)

2140

Stabile kalkfattige klitter med Empetrum nigrum (klithede)

2150

Stabile kalkfattige atlantiske klitter (Calluno-Ulicetea)

2160

Klitter med havtorn (Hippophaë rhamnoides)

2170

Klitter med gråris (Salix repens ssp. argentea (Salicion arenariae))

2180

Skovbevoksede klitter i de atlantiske, kontinentale og boreale regioner

2190

Fugtige klitlavninger

2210

Stabile klitter langs kysten med Crucianellion maritimae

2220

Klitter med havtorn (Euphorbia terracina)

2230

Græsklædte klitter med Malcomietalia

2240

Græsklædte klitter med Brachypodietalia og enårige urter

2250

Kystklitter med enebær (Juniperus spp.)

2260

Sclerofylkrat med Cisto-Lavenduletalia

2270

Skovbevoksede klitter med Pinus pinea og/eller Pinus pinaster

2310

Tørre heder på flyvesand med lyng og visse (Calluna og Genista)

2320

Tørre heder på flyvesand med lyng og revling (Calluna og Empetrum nigrum)

2330

Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene (Corynephorus og Agrostis)

2340

Pannoniske indlandsklitter

91N0

Pannoniske krat på indlandsklitter (Junipero-Populetum albae)

Klipper

8110

Kalkfattige urer i bjergegne indtil snegrænsen (Androsacetalia alpinae og Galeopsietalia ladani)

8120

Kalkrige urer og kalkskifer-urer i bjerg- og alpine områder (Thlaspietea rotundifolii)

8130

Vestmediterrane og soleksponerede urer

8140

Østmediterrane urer

8150

Mellemeuropæiske kalkfattige højlandsurer

8160

Mellemeuropæiske kalkrige højlandsurer

8210

Vegetation i sprækker på kalkrige klippeskråninger

8220

Vegetation i sprækker på kalkfattige klippeskråninger

8230

Kalkfattige klipper med pionervegetation med Sedo-Scleranthion eller Sedo albi-Veronicion dillenii

8310

Klippehuler, der ikke er åbne for offentligheden

8320

Lavamarker og naturlige kratere

8340

Permanente gletschere

BILAG II

MARINE ØKOSYSTEMER – NATURTYPER OG GRUPPER AF NATURTYPER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 5, STK. 1 OG 2

Nedenstående liste omfatter de marine naturtyper, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1 og 2, samt syv grupper af disse naturtyper, nemlig 1) havgræsenge, 2) makroalgeskove, 3) skaldyrsbanker, 4) kalkrødalgesamfund, 5) svampe, koraller og koralline naturtyper, 6) hydrothermale kilder og kolde kilder og 7) bløde sedimenter (over 1 000 meters dybde). Der gøres også rede for sammenhængen med de naturtyper, der er opført i bilag I til direktiv 92/43/EØF.

Klassificeringen af de anvendte marine naturtyper, der er opdelt efter marine biogeografiske regioner, foretages i henhold til det europæiske naturinformationssystem (EUNIS), som revideret af Det Europæiske Miljøagentur (EEA) for typologien for marine habitater i 2022. Oplysningerne om de relevante levesteder, der er opført i bilag I til Rådets direktiv 92/43/EØF, er baseret den sammenligningsoversigt, der blev offentliggjort af EEA i 2021(74).

1.  Gruppe 1: Havgræsenge

EUNIS-kode

EUNIS-naturtypenavn

Tilknyttet naturtypekode som omhandlet i bilag I til Rådets direktiv

92/43/EØF

Atlanterhavet

MA522

Havgræsenge på atlantisk littoralt sand

1140; 1160

MA623

Havgræsenge på atlantisk littoralt mudder

1140; 1160

MB522

Havgræsenge på infralittoralt sand

1110; 1150; 1160

Østersøen

 

MA332

Hydrolittoralt groft sediment i Østersøen kendetegnet ved vegetation under vandet

1130; 1160; 1610; 1620

MA432

Hydrolittoralt blandet sediment i Østersøen kendetegnet ved vegetation under vandet

1130; 1140; 1160; 1610

MA532

Hydrolittoralt sand i Østersøen kendetegnet ved rodfæstede planter under vandet

1130; 1140; 1160; 1610

MA632

Hydrolittoralt mudder i Østersøen kendetegnet ved rodfæstede planter under vandet

1130; 1140; 1160; 1650

MB332

Infralittoralt groft sediment i Østersøen kendetegnet ved rodfæstede planter under vandet

1110; 1160

MB432

Infralittoralt blandet sediment i Østersøen kendetegnet ved rodfæstede planter under vandet

1110; 1160; 1650

MB532

Infralittoralt sand i Østersøen kendetegnet ved rodfæstede planter under vandet

1110; 1130; 1150; 1160

MB632

Infralittoralt muddersediment i Østersøen kendetegnet ved rodfæstede planter under vandet

1130; 1150; 1160; 1650

Sortehavet

 

MB546

Havgræsenge og rhizombærende algeenge i infralittoral mudrede sandområder påvirket af ferskvand fra Sortehavet

1110; 1130; 1160

MB547

Havgræsenge i Sortehavet på moderat eksponeret øvre infralittorale rene sandområder

1110; 1160

MB548

Havgræsenge i Sortehavet på nedre infralittorale rene sandområder

1110; 1160

Middelhavet

 

MB252

Biocønose af Posidonia oceanica

1120

MB2521

Økomorfose af stribede Posidonia oceanica-havgræsenge

1120; 1130; 1160

MB2522

Økomorfose af "barriererev" af Posidonia oceanicahavgræsenge

1120; 1130; 1160

MB2523

Facies af døde "måtter" af Posidonia oceanica uden megen epiflora

1120; 1130; 1160

MB2524

Association med Caulerpa proliferaPosidoniabevoksninger

1120; 1130; 1160

MB5521

Association med Cymodocea nodosa på velsorteret fint sand

1110; 1130; 1160

MB5534

Association med Cymodocea nodosa på overfladisk muddersand i beskyttede havområder

1110; 1130; 1160

MB5535

Association med Zostera noltei på overfladisk muddersand i beskyttede havområder

1110; 1130; 1160

MB5541

Association med Ruppia cirrhosa og/eller Ruppia maritima på sand

1110; 1130; 1160

MB5544

Association med Zostera noltei i euryhalint og eurytermt miljø på sand

1110; 1130; 1160

MB5545

Association med Zostera marina i euryhalint og eurytermt miljø

1110; 1130; 1160

2.  Gruppe 2: Makroalgeskove

EUNIS-kode

EUNIS-naturtypenavn

Tilsvarende koder i bilag I (habitatdirektivet)

Atlanterhavet

MA123

Tangsamfund på atlantisk littoral klippe med fuld salinitet

1160; 1170; 1130

MA125

Fucus sp. på atlantisk littoral klippe med variabel salinitet

1170; 1130

MB121

Tangaske- og tangsamfund på atlantisk infralittoral klippe

1170; 1160

MB123

Tangaske- og tangsamfund på atlantisk infralittoral klippe, der er berørt eller forstyrret af sedimenter

1170; 1160

MB124

Tangaskesamfund på atlantisk littoral klippe med variabel salinitet

1170; 1130; 1160

MB321

Tangaske- og tangsamfund på atlantisk infralittoral groft sediment

1160

MB521

Tangaske- og tangsamfund på atlantisk infralittoralt sand

1160

MB621

Bevoksede samfund på atlantisk infralittoral mudder

1160

Østersøen

 

MA131

Hydrolittorale klipper og sten i Østersøen kendetegnet ved flerårige alger

1160; 1170; 1130; 1610; 1620

MB131

Flerårige alger på infralittorale klipper og sten i Østersøen

1170; 1160

MB232

Infralittoral bundområder i Østersøen kendetegnet ved grus af skaller

1160; 1110

MB333

Infralittoralt groft sediment i Østersøen kendetegnet ved flerårige alger

1110; 1160

MB433

Infralittoralt blandet sediment i Østersøen kendetegnet ved flerårige alger

1110; 1130; 1160; 1170

Sortehavet

 

MB144

Eksponerede øvre infralittorale klipper med klørtang i Sortehavet domineret af Mytilidae

1170; 1160

MB149

Moderet eksponerede øvre infralittorale klipper med klørtang i Sortehavet domineret af Mytilidae

1170; 1160

MB14A

Klørtang og andre alger på beskyttede og velbelyste øvre infralittorale klipper i Sortehavet

1170; 1160

Middelhavet

 

MA1548

Association med Fucus virsoides

1160; 1170

MB1512

Association med Cystoseira tamariscifolia og Saccorhiza polyschides

1170; 1160

MB1513

Association med Cystoseira amentacea (var. amentacea, var. stricta, var. spicata)

1170; 1160

MB151F

Association med Cystoseira brachycarpa

1170; 1160

MB151G

Association med Cystoseira crinita

1170; 1160

MB151H

Association med Cystoseira crinitophylla

1170; 1160

MB151J

Association med Cystoseira sauvageauana

1170; 1160

MB151K

Association med Cystoseira spinosa

1170; 1160

MB151L

Association med Sargassum vulgare

1170; 1160

MB151M

Association med Dictyopteris polypodioides

1170; 1160

MB151W

Association med Cystoseira compressa

1170; 1160

MB1524

Association med Cystoseira barbata

1170; 1160

MC1511

Association med Cystoseira zosteroides

1170; 1160

MC1512

Association med Cystoseira usneoides

1170; 1160

MC1513

Association med Cystoseira dubia

1170; 1160

MC1514

Association med Cystoseira corniculata

1170; 1160

MC1515

Association med Sargassum spp.

1170; 1160

MC1518

Association med Laminaria ochroleuca

1170; 1160

MC3517

Association med Laminaria rodriguezii på detritiske banker

1160

3.  Gruppe 3: Skaldyrsbanker

EUNIS-kode

EUNIS-naturtypenavn

Tilsvarende koder i bilag I (habitatdirektivet

Atlanterhavet

MA122

Biocønoser af Mytilus edulis og/eller rurarter på

bølgeudsatte atlantiske littorale klipper

1160; 1170

MA124

Biocønoser af muslinge- og/eller rursarter med tang på atlantiske littorale klipper

1160; 1170

MA227

Rev med toskallede bløddyr i atlantiske kystområder

1170; 1140

MB222

Rev med toskallede bløddyr i atlantiske infralittorale områder

1170; 1130; 1160

MC223

Rev med toskallede bløddyr i atlantiske circalittorale områder

1170

Østersøen

 

MB231

Infralittorale bundområder i Østersøen domineret af epibentiske toskallede bløddyr

1170; 1160

MC231

Circalittorale bundområder i Østersøen domineret af epibentiske toskallede bløddyr

1170; 1160; 1110

MD231

Offshore circalittorale biogene bundområder i Østersøen kendetegnet ved epibentiske toskallede bløddyr

1170

MD232

Offshore circalittorale bundområder med grus af skaller i Østersøen kendetegnet ved toskallede bløddyr

1170

MD431

Offshore circalittorale blandede bundområder i Østersøen kendetegnet ved makroskopiske epibentiske biotiske strukturer

 

MD531

Offshore circalittorale blandede sandområder i Østersøen kendetegnet ved makroskopiske epibentiske biotiske strukturer

 

MD631

Offshore circalittorale mudderområder i Østersøområdet kendetegnet ved epibentiske toskallede bløddyr

 

Sortehavet

 

MB141

Nedre infralittorale klipper i Sortehavet domineret af hvirvelløse dyr

1170

MB143

Eksponerede klipper i øvre infralittorale områder i Sortehavet domineret af muslinger med bladalger (ikke klørtang)

1170; 1160

MB148

Moderat eksponerede klipper i øvre infralittorale områder i Sortehavet domineret af muslinger med bladalger (bortset fra klørtang)

1170; 1160

MB242

Muslingebanker i infralittorale områder ved Sortehavet

1170; 1130; 1160

MB243

Østersbanker på nedre infralittorale klipper i Sortehavsområdet

1170

MB642

Terrigenøse infralittorale mudderområder ved Sortehavet

1160

MC141

Circalittorale klipper domineret af hvirvelløse dyr i Sortehavsområdet

1170

MC241

Muslingebaker på circalittorale terrigenøse mudderområder ved Sortehavet

1170

MC645

Nedre circalittorale mudderområder ved Sortehavet

 

Mediterranean Sea

 

MA1544

Facies med Mytilus galloprovincialis i havområder beriget med organisk materiale

1160; 1170

MB1514

Facies med Mytilus galloprovincialis

1170; 1160

 

Infralittorale østersbanker i Middelhavet

 

 

Circalittorale østersbanker i Middelhavet

 

4.  Gruppe 4: Kalkrødalgesamfund

EUNIS-kode

EUNIS-naturtypenavn

Tilsvarende koder i bilag I (habitatdirektivet)

Atlantic

MB322

Kalkrødalgesamfund på atlantisk infralittoral groft sediment

1110; 1160

MB421

Kalkrødalgesamfund på atlantisk infralittoral blandet sediment

1110; 1160

MB622

Kalkrødalgesamfund på atlantisk infralittoral mudret sediment

1110; 1160

Middelhavet

 

MB3511

Association med rhodolitter i groft sand og fint grus blandet med bølger

1110; 1160

MB3521

Association med rhodolitter i groft sand og fine grus under påvirkning af bundstrømme

1110; 1160

MB3522

Association med kalkrødalge (= Association med lithothamnion corallioides og Phymatolithon calcareum) på groft sand og grus i Middelhavetsområdet

1110; 1160

MC3521

Association med rhodolitter på detriske kystbunde

1110

MC3523

Association med kalkrødalge (lithothamnion corallioides og Phymatholithon calcareum) i dendritiske kystområder

1110

5.  Gruppe 5: Svampe, koraller og koralline naturtyper

EUNIS-kode

EUNIS-naturtypenavn

Tilsvarende koder i bilag I (habitatdirektivet)

Atlantic

MC121

Dække af faunasamfund på atlantiske cirkalittorale klipper

1170

MC124

Faunasamfund på atlantiske cirkalittorale klipper med variabel salinitet

1170; 1130

MC126

Samfund af atlantiske circalittorale grotter og overhæng

8330; 1170

MC222

Koldtvandskoralrev i atlantiske circalittorale områder

1170

MD121

Svampesamfund på atlantiske cirkalittorale klipper

1170

MD221

Koldtvandskoralrev i atlantiske offshore circalittorale områder

1170

ME122

Svampesamfund på atlantiske øvre bathyale klipper

1170

ME123

Blandede koldtvandskoralsamfund på atlantiske øvre bathyale klipper

1170

ME221

Atlantiske øvre bathyale koldtvandskoralrev

1170

ME322

Blandet koldtvandskoralsamfund på atlantisk øvre bathyalt groft sediment

 

ME324

Svampeaggregering på atlantisk øvre bathyalt groft sediment

 

ME422

Svampeaggregering på atlantisk øvre bathyalt blandet sediment

 

ME623

Svampeaggregering på atlantisk øvre bathyalt mudderområde

 

ME624

Opretstående koralfelt på atlantisk øvre bathyalt mudderområde

 

MF121

Blandet koldtvandskoralsamfund på atlantiske nedre bathyale klipper

1170

MF221

Atlantiske nedre bathyale koldtvandskoralrev

1170

MF321

Blandet koldtvandskoralsamfund på atlantisk nedre bathyalt groft sediment

 

MF622

Svampeaggregering på atlantisk nedre bathyalt mudderområde

 

MF623

Opretstående koralfelt på atlantisk nedre bathyalt mudderområde

 

Østersøen

 

MB138

Infralittorale klipper og sten i Østersøen kendetegnet ved epibentiske svampe

1170; 1160

MB43A

Infralittoralt blandet sediment i Østersøen kendetegnet ved epibentiske svampe (Porifera)

1160; 1170

MC133

Circalittorale klipper og sten i Østersøen kendetegnet ved epibentiske cnidarier

1170; 1160

MC136

Circalittorale klipper og sten i Østersøen kendetegnet ved epibentiske svampe

1170; 1160

MC433

Circalittorale blandede sedimenter i Østersøen kendetegnet ved epibentiske cnidarier

1160; 1170

MC436

Circalittorale blandede sedimenter i Østersøen kendetegnet ved epibentiske svampe

1160

Sortehavet

 

MD24

Offshore circalittorale biogene naturtyper i Sortehavet

1170

ME14

Øvre bathyale klipper i Sortehavet

1170

ME24

Øvre bathyale biogene naturtyper i Sortehavet

1170

MF14

Nedre bathyale klipper i Sortehavet

1170

Middelhavet

 

MB151E

Facies med Cladocora caespitosa

1170; 1160

MB151Q

Facies med Astroides calycularis

1170; 1160

MB151α

Facies og association af korallin biocønose (i enklave)

1170; 1160

MC1519

Facies med Eunicella cavolini

1170; 1160

MC151A

Facies med Eunicella singularis

1170; 1160

MC151B

Facies med Paramuricea clavata

1170; 1160

MC151E

Facies med Leptogorgia sarmentosa

1170; 1160

MC151F

Facies med Anthipatella subpinnata og spredte røde alger

1170; 1160

MC151G

Facies med massive svampe og spredte røde alger

1170; 1160

MC1522

Facies med Corallium rubrum

8330; 1170

MC1523

Facies med Leptopsammia pruvoti

8330; 1170

MC251

Coralligenous platforms

1170

MC6514

Facies med massive svampe og spredte røde alger

1160

MD151

Facies med Corallium rubrum

1170

MD25

Facies med Leptopsammia pruvoti

1170

MD6512

Koralline platforme

 

ME1511

Facies af klæbrigt mudder med Alcyonium palmatum og

Parastichopus regalis på circalittoralt mudder

1170

ME1512

Biocønose af klipper på Middelhavets kontinentalskråning

1170

ME1513

Offshore circalittorale biogene naturtyper i Middelhavet

1170

ME6514

Facies af klæbrigt mudder med Alcyonium palmatum og

Parastichopus regalis på nedre circalittoralt mudder

 

MF1511

Øvre bathyale Lophelia pertusa-rev i Middelhavet

1170

MF1512

Øvre bathyale Madrepora oculata-rev i Middelhavet

1170

MF1513

Øvre bathyale Madrepora oculata og Lophelia pertusa-rev i Middelhavet

1170

MF6511

Øvre bathyale facies med Pheronema carpenteri i Middelhavet

 

MF6513

Nedre bathyale Lophelia pertusa-rev i Middelhavet

 

6.  Gruppe 6: Hydrothermale kilder og kolde kilder

EUNIS-kode

EUNIS-naturtypenavn

Tilsvarende koder i bilag I (habitatdirektivet)

Atlanterhavet

MB128

Hydrothermale kilder og kolde kilder i atlantiske infralittorale klipper

1170; 1160; 1180

MB627

Hydrothermale kilder og kolde kilder i atlantisk infralittoralt mudder

1130; 1160

MC127

Hydrothermale kilder og koldekilder i atlantiske circalittorale klipper

1170; 1180

MC622

Hydrothermale kilder og kolde kilder i atlantisk circalittoralt mudder

1160

MD122

Hydrothermale kilder og kolde kilder i atlantiske offshore circalittorale klipper

1170

MD622

Hydrothermale kilder og kolde kilder i atlantisk offshore circalittoralt mudder

 

7.  Gruppe 7: Bløde sedimenter (over 1 000 meters dybde)

EUNIS-kode

EUNIS-naturtypenavn

Tilsvarende koder i bilag I (habitatdirektivet)

Atlanterhavet

MA32

Littoralt groft sediment i Atlanterhavet

1130; 1160

MA42

Littoralt blandet sediment i Atlanterhavet

1130; 1140; 1160

MA52

Littoralt sand i Atlanterhavet

1130; 1140; 1160

MA62

Littoralt mudder i Atlanterhavet

1130; 1140; 1160

MB32

Infralittoralt groft sediment i Atlanterhavet

1110; 1130; 1160

MB42

Infralittoralt blandet sediment i Atlanterhavet

1110; 1130; 1150; 1160

MB52

Infralittoralt sand i Atlanterhavet

1110; 1130; 1150; 1160

MB62

Infralittoralt mudder i Atlanterhavet

1110; 1130; 1160

MC32

Circalittoralt groft sediment i Atlanterhavet

1110; 1160

MC42

Circalittoralt blandet sediment i Atlanterhavet

1110; 1160

MC52

Circalittoralt sand i Atlanterhavet

1110; 1160

MC62

Circalittoralt mudder i Atlanterhavet

1160

MD32

Offshore circalittoralt groft sediment i Atlanterhavet

 

MD42

Offshore circalittoralt blandet sediment i Atlanterhavet

 

MD52

Offshore circalittoralt sand i Atlanterhavet

 

MD62

Offshore circalittoralt mudder i Atlanterhavet

 

ME32

Øvre bathyalt groft sediment i Atlanterhavet

 

ME42

Øvre bathyalt blandet sediment i Atlanterhavet

 

ME52

Øvre bathyalt sand i Atlanterhavet

 

ME62

Øvre bathyalt mudder i Atlanterhavet

 

MF32

Nedre bathyalt groft sediment i Atlanterhavet

 

MF42

Nedre bathyalt blandet sediment i Atlanterhavet

 

MF52

Nedre bathyalt sand i Atlanterhavet

 

MF62

Nedre bathyalt mudder i Atlanterhavet

 

Østersøen

 

MA33

Hydrolittoralt groft sediment i Østersøen

1130; 1160; 1610; 1620

MA43

Hydrolittoralt blandet sediment i Østersøen

1130; 1140; 1160; 1610

MA53

Hydrolittoralt sand i Østersøen

1130; 1140; 1160; 1610

MA63

Hydrolittoralt mudder i Østersøen

1130; 1140; 1160; 1650

MB33

Infralittoralt groft sediment i Østersøen

1110; 1150; 1160

MB43

Infralittoralt blandet sediment i Østersøen

1110; 1130; 1150; 1160; 1170; 1650

MB53

Infralittoralt sand i Østersøen

1110; 1130; 1150; 1160

MB63

Infralittoralt mudder i Østersøen

1130; 1150; 1160; 1650

MC33

Circalittoralt groft sediment i Østersøen

1110; 1160

MC43

Circalittoralt blandet sediment i Østersøen

1160; 1170

MC53

Circalittoralt sand i Østersøen

1110; 1160

MC63

Circalittoralt mudder i Østersøen

1160; 1650

MD33

Offshore circalittoralt groft sediment i Østersøen

 

MD43

Offshore circalittoralt blandet sediment i Østersøen

 

MD53

Offshore circalittoralt sand i Østersøen

 

MD63

Offshore circalittoralt mudder i Østersøen

 

Sortehavet

 

MA34

Littoralt groft sediment i Sortehavet

1160

MA44

Littoralt blandet sediment i Sortehavet

1130; 1140; 1160

MA54

Littoralt sand i Sortehavet

1130; 1140; 1160

MA64

Littoralt mudder i Sortehavet

1130; 1140; 1160

MB34

Infralittoralt groft sediment i Sortehavet

1110; 1160

MB44

Infralittoralt blandet sediment i Sortehavet

1110; 1170

MB54

Infralittoralt sand i Sortehavet

1110; 1130; 1160

MB64

Infralittoralt mudder i Sortehavet

1130; 1160

MC34

Circalittoralt groft sediment i Sortehavet

1160

MC44

Circalittoralt blandet sediment i Sortehavet

 

MC54

Circalittoralt sand i Sortehavet

1160

MC64

Circalittoralt mudder i Sortehavet

1130; 1160

MD34

Offshore circalittoralt groft sediment i Sortehavet

 

MD44

Offshore circalittoralt blandet sediment i Sortehavet

 

MD54

Offshore circalittoralt sand i Sortehavet

 

MD64

Offshore circalittoralt mudder i Sortehavet

 

Middelhavet

 

MA35

Littoralt groft sediment i Middelhavet

1160; 1130

MA45

Littoralt blandet sediment i Middelhavet

1140; 1160

MA55

Littoralt sand i Middelhavet

1130; 1140; 1160

MA65

Littoralt mudder i Middelhavet

1130; 1140; 1150; 1160

MB35

Infralittoralt groft sediment i Middelhavet

1110; 1160

MB45

Infralittoralt blandet sediment i Middelhavet

 

MB55

Infralittoralt sand i Middelhavet

1110; 1130; 1150; 1160

MB65

Infralittoralt mudder i Middelhavet

1130; 1150

MC35

Circalittoralt groft sediment i Middelhavet

1110; 1160

MC45

Circalittoralt blandet sediment i Middelhavet

 

MC55

Circalittoralt sand i Middelhavet

1110; 1160

MC65

Circalittoralt mudder i Middelhavet

1130; 1160

MD35

Offshore circalittoralt groft sediment i Middelhavet

 

MD45

Offshore circalittoralt blandet sediment i Middelhavet

 

MD55

Offshore circalittoralt sand i Middelhavet

 

MD65

Offshore circalittoralt mudder i Middelhavet

 

ME35

Øvre bathyalt groft sediment i Middelhavet

 

ME45

Øvre bathyalt blandet sediment i Middelhavet

 

ME55

Øvre bathyalt sand i Middelhavet

 

ME65

Øvre bathyalt mudder i Middelhavet

 

MF35

Nedre bathyalt groft sediment i Middelhavet

 

MF45

Nedre bathyalt blandet sediment i Middelhavet

 

MF55

Nedre bathyalt sand i Middelhavet

 

MF65

Nedre bathyalt mudder i Middelhavet

 

BILAG III

MARINE ARTER, JF. ARTIKEL 5, STK. 3

2)  dværgsavrokke (Pristis clavata)

3)  småtandet savrokke (Pristis pectinata)

4)  almindelig savrokke (Pristis pristis)

6)  brugde (Cetorhinus maximus) og stor hvid haj (Carcharodon carcharias)

7)  glat lanternehaj (Etmopterus pusillus)

8)  djævlerokke af arten Manta alfredi

9)  almindelig djævlerokke (Manta birostris)

10)  lille djævlerokke (Mobula mobular)

11)  lille guineadjævlerokke (Mobula rochebrunei)

12)  pighalet djævlerokke (Mobula japanica)

13)  glathalet djævlerokke (Mobula thurstoni)

14)  djævlerokke af arten Mobula eregoodootenkee

16)  chilensk djævlerokke (Mobula tarapacana)

17)  djævlerokke af arten Mobula kuhlii

18)  vestatlantisk djævlerokke (Mobula hypostoma)

19)  sortbuget rokke (Raja (Dipturus) nidarosiensis)

20)  spidsrokke (Raja alba)

21)  guitarfiskarter (Rhinobatidae)

22)  havengel (Squatina squatina)

23)  laks (Salmo salar)

24)  havørred (Salmo trutta)

25)  snæbel (Coregonus oxyrhynchus).

[Ændring 47]

BILAG V

INDEKS FOR ALMINDELIGE AGERLANDSFUGLE PÅ NATIONALT PLAN

Beskrivelse

Indekset for agerlandsfugle (Farmland Bird Index (FBI)) opsummerer bestandsudviklingen for almindelige og udbredte agerlandsfugle og er tænkt som en indikator til vurdering af biodiversitetsstatussen for landbrugsøkosystemer i Europa. Det nationale FBI er et sammensat indeks for flere arter, der måler ændringen i den relative tæthed af agerlandsfuglearter for et tværsnit af udvalgte undersøgelsessteder på nationalt plan. Indekset er baseret på særligt udvalgte arter, der er afhængige af levesteder på agerland med henblik på føde og/eller redebygning. De nationale indekser for almindelige agerlandsfugle er baseret på artsgrupper, der er relevante for hver medlemsstat.  Indekset beregnes på grundlag af et basisår, hvor indeksværdien typisk er sat til 100. Udviklingsværdierne er udtryk for den samlede ændring i populationen af de pågældende agerlandsfugle over en årrække.

Metode: Brlík et al. (2021): Long-term and large-scale multispecies dataset tracking population changes of common European breeding birds. Sci Data 8, 21. https://doi.org/10.1038/s41597-021-00804-2

"Medlemsstater med historisk mere udtyndede bestande af agerlandsfugle": medlemsstater, hvor der for mindst halvdelen af de arter, der bidrager til det nationale indeks for almindelige agerlandsfugle, konstateres en negativ langsigtet tendens for bestandene. I medlemsstater, hvor der ikke foreligger oplysninger om langsigtede tendenser for bestandene for visse arter, anvendes oplysninger om den europæiske status for arterne.

Det drejer sig om følgende medlemsstater:

Tjekkiet

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Ungarn

Italien

Luxembourg

Nederlandene

Spanien

"Medlemsstater med historisk mindre udtyndede bestande af agerlandsfugle": medlemsstater, hvor der for mindre end halvdelen af de arter, der bidrager til det nationale indeks for almindelige agerlandsfugle, konstateres en negativ langsigtet tendens for bestandene. I medlemsstater, hvor der ikke foreligger oplysninger om langsigtede tendenser for bestandene for visse arter, anvendes oplysninger om den europæiske status for arterne.

Det drejer sig om følgende medlemsstater:

Østrig

Belgien

Bulgarien

Kroatien

Cypern

Grækenland

Irland

Letland

Litauen

Malta

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Sverige

Liste over arter, der anvendes til indekset for almindelige agerlandsfugle i medlemsstaterne

Østrig

Acrocephalus palustris

Alauda arvensis

Anthus spinoletta

Anthus trivialis

Carduelis cannabina

Carduelis carduelis

Emberiza citrinella

Falco tinnunculus

Jynx torquilla

Lanius collurio

Lullula arborea

Miliaria calandra

Oenanthe oenanthe

Passer montanus

Perdix perdix

Saxicola rubetra

Saxicola torquatus

Serinus citrinella

Serinus serinus

Streptopelia turtur

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Turdus pilaris

Vanellus vanellus

Belgien (Flandern)

Belgien (Vallonien)

Alauda arvensis

Alauda arvensis

Anthus pratensis

Anthus pratensis

Emberiza citrinella

Carduelis cannabina

Falco tinnunculus

Corvus frugilegus

Haematopus ostralegus

Emberiza citrinella

Hippolais icterina

Falco tinnunculus

Hirundo rustica

Hirundo rustica

Limosa limosa

Lanius collurio

Linaria cannabina

Miliaria calandra

Motacilla alba

Motacilla flava

Motacilla flava

Passer montanus

Numenius arquata

Perdix perdix

Passer montanus

Saxicola torquatus

Perdix perdix

Streptopelia turtur

Phoenicurus ochruros

Sturnus vulgaris

Saxicola torquatus

Sylvia communis

Sylvia communis

Vanellus vanellus

Vanellus vanellus

 

Bulgarien

Alauda arvensis

Carduelis carduelis

Carduelis cannabina

Coturnix coturnix

Corvus frugilegus

Emberiza hortulana

Emberiza melanocephala

Falco tinnunculus

Galerida cristata

Hirundo rustica

Lanius collurio

Miliaria calandra

Motacilla flava

Perdix perdix

Passer montanus

Sylvia communis

Streptopelia turtur

Sturnus vulgaris

Upupa epops

Kroatien

Alauda arvensis

Anthus campestris

Anthus trivialis

Carduelis cannabina

Carduelis carduelis

Coturnix coturnix

Emberiza cirlus

Emberiza citrinella

Emberiza melanocephala

Falco tinnunculus

Galerida cristata

Jynx torquilla

Lanius collurio

Lanius senator

Lullula arborea

Luscinia megarhynchos

Miliaria calandra

Motacilla flava

Oenanthe hispanica

Oriolus oriolus

Passer montanus

Pica pica

Saxicola rubetra

Saxicola torquatus

Streptopelia turtur

Sylvia communis

Upupa epops

Vanellus vanellus

Cypern

Alectoris chukar

Athene noctua

Carduelis carduelis

Cisticola juncidis

Clamator glandarius

Columba palumbus

Coracias garrulus

Corvus corone cornix

Coturnix coturnix

Emberiza calandra

Emberiza melanocephala

Falco tinnunculus

Francolinus francolinus

Galerida cristata

Hirundo rustica

Chloris chloris

Iduna pallida

Linaria cannabina

Oenanthe cypriaca

Parus major

Passer hispaniolensis

Pica pica

Streptopelia turtur

Sylvia conspicillata

Sylvia melanocephala

Tjekkiet

Alauda arvensis

Anthus pratensis

Carduelis cannabina

Ciconia ciconia

Corvus frugilegus

Emberiza citrinella

Falco tinnunculus

Hirundo rustica

Lanius collurio

Miliaria calandra

Motacilla flava

Passer montanus

Perdix perdix

Saxicola rubetra

Saxicola torquatus

Serinus serinus

Streptopelia turtur

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Vanellus vanellus

Danmark

Alauda arvensis

Anthus pratensis

Carduelis cannabina

Carduelis carduelis

Corvus corone

Corvus frugilegus

Emberiza citrinella

Falco tinnunculus

Gallinago gallinago

Hirundo rustica

Lanius collurio

Miliaria calandra

Motacilla alba

Motacilla flava

Oenanthe oenanthe

Passer montanus

Perdix perdix

Saxicola rubetra

Sylvia communis

Sylvia curruca

Turdus pilaris

Vanellus vanellus

Estland

Alauda arvensis

Anthus pratensis

Corvus frugilegus

Emberiza citrinella

Hirundo rustica

Lanius collurio

Linaria cannabina

Motacilla flava

Passer montanus

Saxicola rubetra

Streptopelia turtur

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Vanellus vanellus

Finland

Alauda arvensis

Anthus pratensis

Corvus monedula

Crex crex

Delichon urbica

Emberiza hortulana

Hirundo rustica

Numenius arquata

Passer montanus

Saxicola rubertra

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Turdus pilaris

Vanellus vanellus

Frankrig

Alauda arvensis

Alectoris rufa

Anthus campestris

Anthus pratensis

Buteo buteo

Carduelis cannabina

Corvus frugilegus

Coturnix coturnix

Emberiza cirlus

Emberiza citrinella

Emberiza hortulana

Falco tinnunculus

Galerida cristata

Lanius collurio

Lullula arborea

Melanocorypha calandra

Motacilla flava

Oenanthe oenanthe

Perdix perdix

Saxicola torquatus

Saxicola rubetra

Sylvia communis

Upupa epops

Vanellus vanellus

Tyskland

Alauda arvensis

Athene noctua

Emberiza citrinella

Lanius collurio

Limosa limosa

Lullula arborea

Miliaria calandra

Milvus milvus

Saxicola rubetra

Vanellus vanellus

Grækenland

Alauda arvensis

Apus apus

Athene noctua

Calandrella brachydactyla

Carduelis cannabina

Carduelis carduelis

Carduelis chloris

Ciconia ciconia

Corvus corone

Corvus monedula

Delichon urbicum

Emberiza cirlus

Emberiza hortulana

Emberiza melanocephala

Falco naumanni

Falco tinnunculus

Galerida cristata

Hirundo daurica

Hirundo rustica

Lanius collurio

Lanius minor

Lanius senator

Lullula arborea

Luscinia megarhynchos

Melanocorypha calandra

Miliaria calandra

Motacilla flava

Oenanthe hispanica

Oenanthe oenanthe

Passer domesticus

Passer hispaniolensis

Passer montanus

Pica pica

Saxicola rubetra

Saxicola torquatus

Streptopelia decaocto

Streptopelia turtur

Sturnus vulgaris

Sylvia melanocephala

Upupa epops

Ungarn

Alauda arvensis

Anthus campestris

Coturnix coturnix

Emberiza calandra

Falco tinnunculus

Galerida cristata

Lanius collurio

Lanius minor

Locustella naevia

Merops apiaster

Motacilla flava

Perdix perdix

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Sylvia nisoria

Vanellus vanellus

Irland

Carduelis cannabina

Carduelis carduelis

Columba oenas

Columba palumbus

Corvus cornix

Corvus frugilegus

Corvus monedula

Emberiza citrinella

Falco tinnunculus

Fringilla coelebs

Hirundo rustica

Chloris chloris

Motacilla alba

Passer domesticus

Phasianus colchicus

Pica pica

Saxicola torquatus

Sturnus vulgaris

Italien

Alauda arvensis

Anthus campestris

Calandrella brachydactyla

Carduelis carduelis

Carduelis chloris

Corvus cornix

Emberiza calandra

Emberiza hortulana

Falco tinnunculus

Galerida cristata

Hirundo rustica

Jynx torquilla

Lanius collurio

Luscinia megarhynchos

Melanocorypha calandra

Motacilla alba

Motacilla flava

Oriolus oriolus

Passer domesticus italiae

Passer hispaniolensis

Passer montanus

Pica pica

Saxicola torquatus

Serinus serinus

Streptopelia turtur

Sturnus unicolor

Sturnus vulgaris

Upupa epops

Letland

Acrocephalus palustris

Alauda arvensis

Anthus pratensis

Carduelis carduelis

Carpodacus erythrinus

Ciconia ciconia

Crex crex

Emberiza citrinella

Lanius collurio

Locustella naevia

Motacilla flava

Passer montanus

Saxicola rubetra

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Vanellus vanellus

Litauen

Alauda arvensis

Anthus pratensis

Carduelis carduelis

Ciconia ciconia

Crex crex

Emberiza citrinella

Hirundo rustica

Lanius collurio

Motacilla flava

Passer montanus

Saxicola rubetra

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Vanellus vanellus

Luxembourg

Alauda arvensis

Carduelis cannabina

Emberiza citrinella

Lanius collurio

Passer montanus

Saxicola torquatus

Sylvia communis

Malta

Calandrella brachydactyla

Linaria cannabina

Cettia cetti

Cisticola juncidis

Coturnix coturnix

Emberiza calandra

Lanius senator

Monticola solitarius

Passer hispaniolensis

Passer montanus

Serinus serinus

Streptopelia decaocto

Streptopelia turtur

Sturnus vulgaris

Sylvia conspicillata

Sylvia melanocephala

Nederlandene

Alauda arvensis

Anthus pratensis

Athene noctua

Calidris pugnax

Carduelis carduelis

Corvus frugilegus

Coturnix coturnix

Emberiza citrinella

Falco tinnunculus

Gallinago gallinago

Haematopus ostralegus

Hippolais icterina

Hirundo rustica

Limosa limosa

Miliaria calandra

Motacilla fl ava

Numenius arquata

Passer montanus

Perdix perdix

Saxicola torquatus

Spatula clypeata

Streptopelia turtur

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Tringa totanus

Turdus viscivorus

Vanellus vanellus

Polen

Alauda arvensis

Anthus pratensis

Carduelis cannabina

Ciconia ciconia

Emberiza citrinella

Emberiza hortulana

Falco tinnunculus

Galerida cristata

Hirundo rustica

Lanius collurio

Limosa limosa

Miliaria calandra

Motacilla flava

Passer montanus

Saxicola torquatus

Saxicola rubetra

Serinus serinus

Streptopelia turtur

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Upupa epops

Vanellus vanellus

Portugal

Athene noctua

Bubulcus ibis

Carduelis carduelis

Chloris chloris

Ciconia ciconia

Cisticola juncidis

Coturnix coturnix

Delichon urbicum

Emberiza cirlus

Falco tinnunculus

Galerida cristata

Hirundo rustica

Lanius meridionalis

Linaria cannabina

Merops apiaster

Miliaria calandra

Milvus migrans

Passer domesticus

Pica pica

Saxicola torquatus

Serinus serinus

Sturnus unicolor

Upupa epops

Rumænien

Alauda arvensis

Anthus campestris

Calandrella brachydactyla

Ciconia ciconia

Corvus frugilegus

Emberiza calandra

Emberiza citrinella

Emberiza hortulana

Emberiza melanocephala

Falco tinnunculus

Galerida cristata

Hirundo rustica

Lanius collurio

Lanius minor

Linaria cannabina

Melanocorypha calandra

Motacilla flava

Passer montanus

Perdix perdix

Saxicola rubetra

Saxicola torquatus

Streptopelia turtur

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Upupa epops

Vanellus vanellus

Slovakiet

Alauda arvensis

Carduelis cannabina

Carduelis carduelis

Emberiza calandra

Emberiza citrinella

Falco tinnunculus

Hirundo rustica

Chloris chloris

Lanius collurio

Locustella naevia

Motacilla flava

Passer montanus

Saxicola rubetra

Saxicola torquatus

Serinus serinus

Streptopelia turtur

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Sylvia nisoria

Vanellus vanellus

Slovenien

Acrocephalus palustris

Alauda arvensis

Anthus trivialis

Carduelis cannabina

Carduelis carduelis

Columba oenas

Columba palumbus

Emberiza calandra

Emberiza cirlus

Emberiza citrinella

Falco tinnunculus

Galerida cristata

Hirundo rustica

Jynx torquilla

Lanius collurio

Lullula arborea

Luscinia megarhynchos

Motacilla flava

Passer montanus

Phoenicurus phoenicurus

Picus viridis

Saxicola rubetra

Saxicola torquatus

Serinus serinus

Streptopelia turtur

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Upupa epops

Vanellus vanellus

Spanien

Alauda arvensis

Alectoris rufa

Athene noctua

Calandrella brachydactyla

Carduelis carduelis

Cisticola juncidis

Corvus monedula

Coturnix coturnix

Emberiza calandra

Falco tinnunculus

Galerida cristata

Hirundo rustica

Linaria cannabina

Melanocorypha calandra

Merops apiaster

Oenanthe hispanica

Passer domesticus

Passer montanus

Pica pica

Pterocles orientalis

Streptopelia turtur

Sturnus unicolor

Tetrax tetrax

Upupa epops

Sverige

Alauda arvensis

Anthus pratensis

Carduelis cannabina

Corvus frugilegus

Emberiza citrinella

Emberiza hortulana

Falco tinnunculus

Hirundo rustica

Lanius collurio

Motacilla fl ava

Passer montanus

Saxicola rubetra

Sturnus vulgaris

Sylvia communis

Vanellus vanellus

BILAG VI

LISTE OVER BIODIVERSITETSINDIKATORER FOR SKOVØKOSYSTEMER, JF. ARTIKEL 10, STK. 2 OG 2a

Indikator

Beskrivelse, enhed og metode til bestemmelse og overvågning af indikatoren

Stående dødt ved

Beskrivelse: Denne indikator viser mængden af ikkelevende stående træbiomasse i skove og andre træbevoksede områder.

Enhed: m3/ha.

Metode: som udviklet og brugt af FOREST EUROPE, State of Europe's Forests 2020, FOREST EUROPE 2020, og i beskrivelsen af nationale skovopgørelser i Tomppo E. et al., National Forest Inventories, Pathways for Common Reporting, Springer, 2010, og under hensyntagen til den metode, der er fastsat i bilag V til forordning (EU) 2018/1999 i overensstemmelse med IPCC-retningslinjerne for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006.

Liggende dødt ved

Beskrivelse: Denne indikator viser mængden af ikkelevende træbiomasse, der ligger på jorden i skove og andre træbevoksede områder.

Enhed: m3/ha.

Metode: som udviklet og brugt af FOREST EUROPE, State of Europe's Forests 2020, FOREST EUROPE 2020, og i beskrivelsen af nationale skovopgørelser i Tomppo E. et al., National Forest Inventories, Pathways for Common Reporting, Springer, 2010, og under hensyntagen til den metode, der er fastsat i bilag V til forordning (EU) 2018/1999 i overensstemmelse med IPCC-retningslinjerne for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006.

Andel af skove med en uens alderssammensætning

Beskrivelse: Denne indikator henviser til den andel, der er til rådighed til træforsyning, af skove med en uens alderssammensætning sammenlignet med skove med en ensartet alderssammensætning.

Enhed: Procent til rådighed til træforsyning af skove med en uens alderssammensætning.

Metode: som udviklet og brugt af FOREST EUROPE, State of Europe's Forests 2020, FOREST EUROPE 2020, og i beskrivelsen af nationale skovopgørelser i Tomppo E. et al., National Forest Inventories, Pathways for Common Reporting, Springer, 2010.

Skovkonnektivitet

Beskrivelse: Skovkonnektivitet angiver graden af skovdækkede områders tæthed. Den sættes til en værdi på mellem 0 og 100.

Enhed: Indeks.

Metode: som udviklet af FAO, Vogt P., et al., FAO – State of the World's Forests: Forest Fragmentation, JRC Technical Report, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2019.

Indeks for almindelige skovfugle

Beskrivelse: Indikatoren for skovfugle angiver tendenserne i antallet af almindelige skovfugle i deres europæiske udbredelsesområde over tid. Det er et sammensat indeks, der er udarbejdet på grundlag af observationsdata for fuglearter, der er karakteristiske for skovhabitater i Europa. Indekset er baseret på en specifik liste over arter i hver medlemsstat.

Enhed: Indeks.

Metode: Brlík et al. Long-term and large-scale multispecies dataset tracking population changes of common European breeding birds, Sci Data 8, 21. 2021.

Oplagring af organisk kulstof

Beskrivelse: Denne indikator angiver oplagringen af organisk kulstof i den øverste del af jordbunden med især dødt plantemateriale og i den mineralske jord i en dybde på 0-30 cm i skovøkosystemer.

Enhed: Ton organisk kulstof/ha.

Metode: som fastsat i bilag V til forordning (EU) 2018/1999 i overensstemmelse med IPCC-retningslinjerne for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 og som understøttet af undersøgelsen "Land Use and Coverage Area Framework Survey (LUCAS) Soil", Jones A. et al., LUCAS Soil 2022, JRC's tekniske rapport, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2021.

Andel af skove domineret af naturligt hjemmehørende træarter

Beskrivelse: Andel af skove og andre træbevoksede områder domineret af (> 50 % dækning) naturligt hjemmehørende træarter

Enhed: %

Metode: som udviklet og brugt af FOREST EUROPE, State of Europe's Forests 2020, FOREST EUROPE 2020, og i beskrivelsen af nationale skovopgørelser i Tomppo E. et al., National Forest Inventories, Pathways for Common Reporting, Springer, 2010.

Træarters forskellighed

Beskrivelse: Denne indikator angiver medianantallet af træarter, der er til stede i skovområder

Enhed: Indeks

Metode: På grundlag af: FOREST EUROPE, State of Europe's Forests 2020, FOREST EUROPE 2020, og i beskrivelsen af nationale skovopgørelser i Tomppo E. et al., National Forest Inventories, Pathways for Common Reporting, Springer, 2010.

BILAG VII

LISTE MED EKSEMPLER PÅ GENOPRETNINGSFORANSTALTNINGER,

JF. ARTIKEL 11, STK. 8

(1)  Genoprette vådområder ved at genoprette drænede tørvemoser, fjerne dræningsstrukturer for tørveområder eller fjerne inddæmning og indstille tørveudgravning.

(2)  Forbedre de hydrologiske forhold ved at øge mængden, kvaliteten og dynamikken i overfladevand og grundvandsstanden for naturlige og delvis naturlige økosystemer.

(3)  Fjerne uønsket kratbevoksning eller ikkehjemmehørende beplantninger på græsarealer og i vådområder, skove og områder med sparsom vegetation.

(4)  Anvende dyrkning af vådområder.

(5)  Genetablere vandløbsbugtninger og forbindelserne i kunstigt afskårne bugtninger eller laguner.

(6)  Fjerne hindringer i længderetningen og sideværts (såsom diger og dæmninger), fremme floddynamik og retablere frit strømmende vandløbsstrækninger.

(7)  Renaturere flodlejer og søer og lavlandsvandløb ved f.eks. at fjerne kunstig fiksering af flodlejer, optimere substratsammensætningen, forbedre eller udbygge habitatdække.

(8)  Retablere naturlige sedimenteringsprocesser.

(9)  Etablere ripariske beskyttelseszoner, f.eks. ripariske skove, bræmmer, enge eller græsarealer.

(10)  Styrke de økologiske karakteristika i skovene, såsom store, gamle og døende træer (habitattræer) og mængden af liggende og stående dødt ved.

(11)  Arbejde hen imod en diversificeret skovstruktur med hensyn til eksempelvis træartssammensætning og alder, muliggøre naturlig regenerering og succession af træarter.

(11a)  Bidrage til proveniensers og arters migration, hvor det måtte være nødvendigt på grund af klimaændringer.

(12)  Øge skovenes diversitet ved at genoprette mosaikker af habitater, der ikke er skove, såsom åbne områder med græsarealer eller hede, damme eller klippeområder.

(13)  Gøre brug af skovbrugsmetoder, som er "naturnære" eller med brug af "kontinuerlig skovdække"; indføre naturligt hjemmehørende træarter.

(14)  Fremme udviklingen af skove med gamle hjemmehørende vækster og modne bevoksninger (f.eks. ved at opgive træhøst eller ved aktiv forvaltning, som begunstiger udvikling af selvreguleringsfunktioner og passende modstandsdygtighed).

(15)  Indføre landskabstræk med stor diversitet på agerjord og intensivt udnyttede græsarealer, såsom bræmmer, markbræmmer med hjemmehørende blomster, levende hegn, træer, små skove, terrassemure, damme, biologiske korridorer og trædesten osv.

(16)  Øge det landbrugsareal, der er omfattet af miljøvenlig landbrugspraksis, såsom økologisk landbrug eller skovlandbrug, blandede afgrøder og sædskifte, integreret forvaltning af skadegørere og næringsstoffer.

(17)  Reducere græsningsintensiteten eller slåningsordningerne på græsarealer, hvor det er relevant, og genindføre ekstensiv græsning med husdyr og ekstensive slåningsordninger de steder, hvor de er blevet opgivet.

(18)  Stoppe eller reducere brugen af kemiske pesticider samt kemiske og animalske gødningsstoffer.

(19)  Stoppe pløjning af græsarealer og tilførsel af frø af produktive græsarter.

(20)  Fjerne beplantninger på tidligere dynamiske indlandsklitsystemer for at genoprette den naturlige vinddynamik til fordel for åbne levesteder.

(21)  Forbedre konnektiviteten mellem habitater for at muliggøre udvikling af populationer af arter og give mulighed for tilstrækkelig individuel eller genetisk udveksling samt for arters migration og tilpasning til klimaændringer.

(22)  Give økosystemerne mulighed for at udvikle deres egen naturlige dynamik, f.eks. ved at opgive udnyttelse og fremme naturlighed og vild natur.

(23)  Fjerne og kontrollere invasive ikkehjemmehørende arter og forebygge eller sikre, at der indføres færrest mulige nye arter.

(24)  Minimere fiskeriets negative indvirkning på det marine økosystem, f.eks. gennem anvendelse af redskaber med mindre indvirkning på havbunden.

(25)  Genoprette vigtige gyde- og yngleområder for fisk.

(26)  Tilvejebringe strukturer eller substrater, der kan fremme tilbagevenden til livet i havet, f.eks. koral-, østers- og stenrev.

(27)  Genoprette havgræsenge og tangaskeskove ved aktivt at stabilisere havbunden, reducere og om muligt fjerne eventuelle former for pres eller sørge for aktiv opformering og plantning.

(27a)  Genoprette eller forbedre tilstanden for bestanden af karakteristiske hjemmehørende arter af vital betydning for marine levesteders økologi ved at træffe passive eller aktive genopretningsforanstaltninger, f.eks. indføre ungtræer.

(28)  Reducere forskellige former for havforurening såsom tilførsel af næringsstoffer, støjforurening og plastaffald.

(29)  Udvide grønne byområder med økologiske karakteristika såsom parker, træer og skovbevoksede arealer ▌, grønne tage, plæner med vilde blomster, haver, bygartneri, gader med træer, byenge og hegn, damme og vandløb, idet der blandt andet tages hensyn til artsdiversitet, hjemmehørende arter, lokale vilkår og modstandsdygtighed over for klimaændringer.

(30)  Standse, reducere eller afhjælpe forurening fra lægemidler, farlige kemikalier, by- og industrispildevand og andet affald, herunder henkastet affald og plast, samt lys i alle økosystemer.

(31)  Omdanne byomdannelsesområder, tidligere industriområder og stenbrud til naturområder.

(1)* Henvisninger til "cp" i de vedtagne ændringer skal forstås som den tilsvarende del af disse ændringer.
(2) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A9-0220/2023).
(3)* Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
(4)EUT C , , s. .
(5)Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640 af 11.12.2019).
(6)Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, EU's biodiversitetsstrategi for 2030, Naturen skal bringes tilbage i vores liv, 20.5.2020, COM(2020)0380.
(7)Rådets afgørelse 93/626/EØF af 25. oktober 1993 vedrørende konventionen om den biologiske mangfoldighed (EFT L 309 af 13.12.1993, s. 1.).
(8)https://www.cbd.int/decision/cop/?id=12268.
(9) Den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet. Udkast til afgørelse forelagt af formanden, CBD/COP/DEC/15/4 19 december 2022.
(10) De Forenede Nationers bæredygtige udvikling — 17 mål til at transformere vores verden.
(11)Resolution 73/284 af 1. marts 2019 om FN's tiår for genoprettelse af økosystemer (2021-2030).
(12)Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2021 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv (2020/2273(INI)).
(13)Rådets konklusioner om biodiversitet — behovet for hurtig handling, 12210/20.
(14)Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om kriterier og vejledning med henblik på udpegelse af beskyttede områder (SWD(2022)0023).
(15)Findes på Circabc (europa.eu) [Reference to be completed]
(16)Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg "Naturens tilstand i Den Europæiske Union Rapport om status og tendenser i 2013–2018 for arter og naturtyper beskyttet af fugledirektivet og habitatdirektivet" (COM/2020/0635).
(17) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Gennemgang af handelspolitikken — En åben, bæredygtig og auditiv handelspolitik — Bruxelles, 18.2.2021 COM(2021)0066.
(18)https://seea.un.org/sites/seea.un.org/files/documents/EA/seea_ea_white_cover_final.pdf.
(19)Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC): Special Report on the impacts of global warming of 1.5°C and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of strengthening the global response to the threat of climate change, sustainable development, and efforts to eradicate poverty [V. Masson-Delmotte, P. Zhai, H.-O. Pörtner, D. Roberts, J. Skea, P.R. Shukla, A. Pirani, W. Moufouma-Okia, C. Péan, R. Pidcock, S. Connors, J.B.R. Matthews, Y. Chen, X. Zhou, M.I. Gomis, E. Lonnoy, T. Maycock, M. Tignor og T. Waterfield (redaktører)] https://www.ipcc.ch/sr15/
(20)Klimaændringer 2022Virkninger, tilpasning og sårbarhed i | Klimaændringer 2022:Virkninger, tilpasning og sårbarhed (ipcc.ch).
(21)IPBES (2019): Global assessment report on biodiversity and ecosystem services of the Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services. E. S. Brondizio, J. Settele, S. Díaz og H. T. Ngo (redaktører). IPBES-sekretariatet, Bonn, Tyskland. 1148 sider. https://doi.org/10.5281/zenodo.3831673.
(22)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
(23)Naturbaserede løsninger defineres som løsninger, der er inspireret og understøttet af naturen, som er omkostningseffektive, som på én gang giver miljømæssige, sociale og økonomiske fordele, og som bidrager til at opbygge modstandsdygtighed. Sådanne løsninger skaber mere – og mere varieret – natur og forskellige naturlige landskabstræk og processer i byer, landskaber og havområder gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb. Naturbaserede løsninger skal derfor være til gavn for biodiversiteten og bidrage til en vifte af økosystemtjenester.
(24)Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Opbygning af et klimarobust Europa – den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (COM(2021)0082).
(25)Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2018/841 for så vidt angår anvendelsesområdet, forenkling af overholdelsesregler, fastsættelse af medlemsstaternes mål for 2030 og forpligtelse til kollektiv opnåelse af klimaneutralitet senest i 2035 i arealanvendelses-, skovbrugs- og landbrugssektoren og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 for så vidt angår forbedring af overvågning, rapportering, sporing af fremskridt og revision (COM(2021)0554).
(26)Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Beskyttelse af fødevaresikkerheden og styrkelse af fødevaresystemernes modstandsdygtighed (COM(2022)0133).
(27)Konference om Europas fremtid – Rapport om det endelige resultat, maj 2022, forslag 2 (punkt 1, 4 og 5), s. 44 og forslag 6 (punkt 6), s. 48.
(28)Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, EU's jordbundsstrategi 2030 Udnyttelse af fordelene ved en sund jordbund for mennesker, fødevarer, natur og klima (COM(2021)0699).
(29)Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EUT L 206 af 22.7.1992, s. 7).
(30)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
(31)Generaldirektoratet for Miljø 2017, "Reporting under Article 17 of the Habitats Directive: Explanatory notes and guidelines for the period 2013-2018" og Generaldirektoratet for Miljø 2013 "Interpretation manual of European Union habitats Eur 28".
(32)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).
(33)Konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (1992) – Osparkonventionen (OSPAR), konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (1992) – Helsingforskonventionen (HELCOM), konventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder (1995) – Barcelonakonventionen (UNEP-MAP) og konventionen om beskyttelse af Sortehavet (1992) – Bukarestkonventionen.
(34)V. Vysna, J. Maes, J.E: Petersen, A. La Notte, S. Vallecillo, N. Aizpurua, E. Ivits, A. Teller, "Accounting for ecosystems and their services in the European Union (INCA). Final report from phase II of the INCA project aiming to develop a pilot for an integrated system of ecosystem accounts for the EU. Statistical report". Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2021.
(35)Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget EU's bestøverinitiativ (COM(2018)0395).
(36)Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU's bestøverinitiativ (COM(2021)0261).
(37)Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2021 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv (2020/2273(INI)). https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2021-0277_DA.pdf.
(38)Rådets konklusioner af 17. december 2020 om Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 15/2020 med titlen "Beskyttelse af vilde bestøvere i EU: Kommissionens initiativer har ikke båret frugt"(14168/20).
(39)Særberetning 15/2020, https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR20_15/SR_Pollinators_DA.pdf
(40)Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget Revision af EU's bestøverinitiativ – En ny pagt for bestøvere (COM(2023)0035).
(41)European Redlist - Environment - European Commission (europa.eu)
(42)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1).
(43)Hvis en landbruger forpligter sig til at afsætte mindst 7 % af sin agerjord til ikkeproduktive arealer eller landskabstræk, herunder braklagt jord, under en udvidet bio-ordning, eller hvis der er en mindsteandel på mindst 7 % af agerjord på bedriftsniveau, hvis dette også omfatter efterafgrøder eller kvælstofbindende afgrøder dyrket uden brug af plantebeskyttelsesmidler.
(44)Genopretning af vådområder består i at omlægge drænede jorde til vådområder. Kapitel 1 i IPCC 2014, 2013 og tillæg til "2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories: Wetlands, T. Hiraishi, T. Krug, K. Tanabe, N. Srivastava, J. Baasansuren, M. Fukuda og T.G. Troxler (redaktører).
(45)Udtrykket "organisk jord" er defineret i "IPCC 2006, 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, Prepared by the National Greenhouse Gas Inventories Programme", Eggleston H.S., Buendia L., Miwa K., Ngara T. and Tanabe K. (eds).
(46)Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Ny EU-skovstrategi for 2030 (COM(2021)0572).
(47)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013, (EU) 2016/1139, (EU) 2018/973, (EU) 2019/472 og (EU) 2019/1022 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 105).
(48)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
(49)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).
(50)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF (EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58).▌
(51)Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EUT L 206 af 22.7.1992, s. 7).
(52)Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget (COM(2021)0609).
(53)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
(54)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).
(55)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).
(56)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1).
(57)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/783 af 29. april 2021 om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1293/2013 (EUT L 172 af 17.5.2021, s. 53).
(58)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004 (EUT L 247 af 13.7.2021, s. 1).
(59)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 af 23. december 2020 om visse overgangsbestemmelser vedrørende støtte ydet fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i 2021 og 2022 og om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1307/2013, for så vidt angår midler og anvendelse i 2021 og 2022, og forordning (EU) nr. 1308/2013, for så vidt angår midler og deres fordeling i 2021 og 2022 (EUT L 437 af 28.12.2020, s. 1).
(60)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60).
(61)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1).
(62)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation – og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).
(63)Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 11).
(64)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).
(65)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30).
(66)Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, Bæredygtigt kulstofkredsløb (COM(2021)0800).
(67)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1).
(68)[Henvisning tilføjes efter offentliggørelse af det 8. miljøprogram].
(69) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
(70)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(71)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).
(72)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 af 28. april 2021 om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 69).
(73)Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (COM(2022)0222).
(74) EUNIS marine habitat classification 2022.Det Europæiske Miljøagentur.


Tiltrædelse af Schengenområdet
PDF 136kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. juli 2023 om tiltrædelse af Schengenområdet (2023/2668(RSP))
P9_TA(2023)0278B9-0309/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til andragende nr. 0004/2023 og andragende nr. 1033/2015 og den relevante drøftelse i Udvalget for Andragender af 22. marts 2023,

–  der henviser til protokol nr. 19 til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union (11997D/PRO/02),

–  der henviser til artikel 67, stk. 1 og 2, i TEUF, hvori det hedder, at Unionen udgør et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som "sikrer, at der ikke foretages personkontrol ved de indre grænser",

–  der henviser til artikel 2 i TEU, der fastsætter, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal,

–  der henviser til artikel 20 og artikel 21, stk. 1, i TEUF, ifølge hvilke enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område,

–  der henviser til artikel 18 i TEUF, hvori det hedder, at "al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet," er forbudt,

–  der henviser til artikel 4, stk. 3, og artikel 13, stk. 1 og 2, i TEU vedrørende EU-institutionernes forpligtelse til at udøve indbyrdes loyalt samarbejde,

–  der henviser til artikel 4, stk. 2, i akten af 21. juni 2005 om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesvilkår og om tilpasning af de traktater, som Den Europæiske Union bygger på(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret), herunder artikel 45, ifølge hvilken enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område,

–  der henviser til sin holdning af 8. juni 2011 om udkast til Rådets afgørelse om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Republikken Bulgarien og Rumænien(2),

–  der henviser til konklusioner af henholdsvis 9. og 10. juni 2011, 22 og 23. september 2011, 25. og 26. oktober 2012, 7. og 8. marts 2013, 5. og 6. december 2013 og 8. og 9. december 2022 fra Rådet for Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2017/1908 af 12. oktober 2017 om anvendelse af visse bestemmelser i Schengenreglerne om visuminformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien(3),

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2018/934 af 25. juni 2018 om anvendelse af de resterende bestemmelser i Schengenreglerne om Schengeninformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. maj 2022 med titlen "Schengenstatusrapport 2022" (COM(2022)0301) og Kommissionens meddelelse af 16. maj 2023 med titlen "Schengenstatusrapport 2023" (COM(2023)0274), hvori der opfordres til "fuldførelse af Schengenområdet med en rådsafgørelse truffet inden udgangen af 2023 om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. november 2022 med titlen "Et stærkere Schengenområde gennem fuld inddragelse af Bulgarien, Rumænien og Kroatien i området uden kontrol ved de indre grænser" (COM(2022)0636), herunder rapporten fra den frivillige undersøgelsesmission til Rumænien og Bulgarien om anvendelsen af Schengenreglerne og udviklingen heraf siden 2011(5), der blev offentliggjort sammen med meddelelsen,

–  der henviser til Rådets forordning (EU) 2022/922 af 9. juni 2022 om indførelse og anvendelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1053/2013(6),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2018 om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien: afskaffelse af kontrol ved de indre land-, sø- og luftgrænser(7),

–  der henviser til sine beslutninger af 13. oktober 2011 og 18. oktober 2022 om Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af Schengenområdet(8),

–  der henviser til den rapport af 23. november 2022 fra den supplerende frivillige undersøgelsesmission til Rumænien og Bulgarien om anvendelsen af Schengenreglerne og udviklingen heraf siden 2011, der blev sendt til Europa-Parlamentet i december 2022,

–  der henviser til den redegørelse af 9. december 2022 for Østrigs holdning, der blev udsendt af Østrigs forbundsministerium for europæiske og internationale spørgsmål,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 227, stk. 2,

A.  der henviser til, at Schengenområdet er en af søjlerne i det europæiske projekt og er afgørende for unionsborgerskabet og udformet til at være grundlaget for Den Europæiske Union og det indre marked som helhed; der henviser til, at Schengenområdet er det mest symbolske resultat af den europæiske integration og udgør et håndgribeligt udtryk for den europæiske levevis, der driver økonomien og forener europæerne på tværs af de indre grænser;

B.  der henviser til, at Rumænien og Bulgarien i over et årti ikke har nydt godt af alle fordelene ved Schengenområdet, eftersom de stadig ikke er fuldgyldige medlemmer, selv om de har opfyldt alle de forpligtelser, der er fastsat i Schengenreglerne;

C.  der henviser til at ca. 3,5 millioner mennesker hver dag krydser de indre grænser for at arbejde, studere eller besøge familier og venner, og at næsten 1,7 millioner mennesker bor i ét Schengenland, men arbejder i et andet; der henviser til, at europæerne foretager ca. 1,25 mia. rejser inden for Schengenområdet hvert år, hvilket er til stor gavn for turist- og kultursektoren(9);

D.  der henviser til, at Rumæniens og Bulgariens manglende tiltrædelse af Schengen udgør en vigtig samfundsmæssig og økonomisk byrde for virksomhederne og befolkningen i de to lande; der henviser til, at Rumænien har en befolkning på over 19 millioner, og at Bulgarien har en befolkning på næsten 7 millioner, hvortil kommer medlemmerne af deres respektive diasporaer, som er EU-borgere, der bor i andre medlemsstater, og som regelmæssigt bærer den samme byrde;

E.  der henviser til, at alle borgere i Bulgarien og Rumænien forskelsbehandles, idet de står over for forsinkelser, en overdreven bureaukratisk byrde og ekstraomkostninger, når de rejser eller gør forretninger i udlandet, sammenlignet med deres modparter fra Schengenlandene; der henviser til, at vetoet mod Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af Schengenområdet kan føre til antieuropæiske følelser i disse lande og dermed føre til et fald i tilliden til EU-projektet og dets institutioner; understreger, at identitetskontrol øger handelsomkostningerne for varer med ca. 0,4 % til 0,9 % af værdien af handelen ved hver Schengengrænse, mens endnu højere omkostninger gælder for handel med tjenesteydelser; understreger, at handelsomkostningerne for hele Schengenområdet beløber sig til 6,5-13 mia. EUR om året;

F.  der henviser til, at Rådet på samlingen den 8. december 2022 ikke støttede afgørelsen om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Rumænien og Bulgarien på trods af Kommissionens positive evaluering, hvori det blev understreget, at Rumænien og Bulgarien fortsat opfylder alle kriterier for fuld tiltrædelse af Schengenområdet;

G.  der henviser til, at de argumenter, der blev anvendt i Østrigs officielle begrundelse for afstemningen, som blev offentliggjort den 9. december 2022(10), ikke vedrører betingelserne for Rumæniens tiltrædelse af Schengenområdet, som nævnt i artikel 4, stk. 2, i akten fra 2005 om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union;

H.  der henviser til, at Rumænien og Bulgarien med succes har afsluttet Schengenevalueringsprocessen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i akten fra 2005 om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Unionen; der henviser til, at disse to landes beredskab til at gennemføre alle Schengenreglerne blev bekræftet af eksperter fra Gruppen vedrørende Schengenevaluering og af Rådet i dets konklusioner af 9. og 10. juni 2011; der henviser til, at Rådet den 8. juli 2011 konstaterede, at begge lande havde opfyldt de nødvendige betingelser for anvendelsen af Schengenreglerne på alle områder; der henviser til, at fuld deltagelse i Schengenområdet, når alle aftalte betingelser er verificeret og opfyldt, ikke er et spørgsmål om privilegier, men snarere en lovbaseret ret i overensstemmelse med EU-traktaterne;

I.  der henviser til, at de frivillige undersøgelsesmissioner i oktober og november 2022 afslørede, at Bulgarien og Rumænien løbende har gennemført Schengenreglerne og ‑værktøjerne siden 2011 på en omfattende måde og derfor er værdifulde bidragydere til et velfungerende Schengenområde;

J.  der henviser til, at Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) på grundlag af statistiske data klart har udtalt, at Rumænien og Bulgarien ikke udgør en migrationsrute mod resten af Schengenområdet; der henviser til, at alle medlemsstater, der er medlemmer af Schengenområdet, er forpligtet til at overholde Schengenreglerne, herunder med hensyn til grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med artikel 4 i Schengengrænsekodeksen(11);

K.  der henviser til, at Rumænien ifølge Kommissionen effektivt og i overensstemmelse med Schengenstandarderne har håndteret de over 4,5 millioner ukrainske flygtninge(12), der er kommet ind i landet, siden Ruslands ulovlige angrebskrig mod Ukraine begyndte;

L.  der henviser til, at Kommissionen og Europa-Parlamentet har opfordret Rådet til uden yderligere forsinkelse at træffe alle nødvendige afgørelser for, at Bulgarien og Rumænien kan blive fuldgyldige medlemmer af Schengenområdet;

M.  der henviser til, at miljøet og sundheden for chauffører, toldere og personer, der bor i grænseovergangsområderne, også er i fare på grund af den øgede forurening fra de mange tusinde køretøjer, der dagligt holder i kø og venter i timevis eller endda dagevis på at krydse grænsen mellem Ungarn og Rumænien, Rumænien og Bulgarien og Bulgarien og Grækenland; der henviser til, at evidensbaserede oplysninger(13) har fremhævet, at der årligt udledes 46 000 ton CO2 som følge af den manglende ophævelse af kontrollen ved de indre grænser for Rumænien og Bulgarien;

N.  der henviser til, at ventetiden for lastbiler, der passerede grænserne mellem Schengenlandene, var mellem ti og tredive minutter i 2021, hvor der i forbindelse md mange af overfarterne ikke blev rapporteret om nogen forsinkelse overhovedet, mens forsinkelser ved grænseovergangsstederne for lande uden for Schengenområdet kan strække sig fra et par timer til endda dage(14); der henviser til, at lastbilkøerne i 2022 var over 25 km lange ved de vestlige rumænske grænser(15); der henviser til, at disse lange køer i tolden, som det kan tage dage at komme igennem, har en yderst negativ indvirkning på arbejdsvilkårene for lastbilchauffører og miljøet;

O.  der henviser til, at både Rumænien og Bulgarien har registreret betydelige finansielle tab i de seneste 11 år på trods af, at de opfylder alle de nødvendige kriterier for at få adgang til Schengenområdet, samtidig med at de ikke nyder godt af de relaterede rettigheder;

1.  gentager i overensstemmelse med sin mangeårige holdning som anført i sine tidligere beslutninger om Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af Schengenområdet sin stærke støtte til udvidelsen af Schengenområdet til at omfatte Rumænien og Bulgarien baseret på det faktum, at disse lande allerede har påvist, at de overholder de nødvendige kriterier, deres effektive opfyldelse af Schengenforpligtelserne og det positive bidrag, de allerede yder til Schengenområdet;

2.  beklager dybt resultatet af Rådets drøftelser den 8. december 2022, der resulterede i, at Rumænien og Bulgarien blev nægtet tiltrædelse af Schengenområdet, uden at der var blevet fremlagt nogen juridisk begrundelse i forbindelse med tiltrædelseskriterierne; mener, at dette resultat var motiveret af nationale indenrigspolitiske kampagner snarere end de faktiske tiltrædelseskriterier;

3.  bemærker med alvorlig bekymring, at dette resultat har fået rumænske og bulgarske borgere til at føle sig forskelsbehandlet, og opfordrer Kommissionen til at overveje at analysere mulige overtrædelser af traktaten om Den Europæiske Union; bemærker også, at Kroatiens tiltrædelse af Schengenområdet blev godkendt, men at Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse ikke blev godkendt; bemærker med bekymring, at afvisningen af at udvide Schengenområdet til at omfatte Rumænien og Bulgarien har haft en ødelæggende virkning på den offentlige støtte til EU;

4.  opfordrer indtrængende Rådet til at opfylde sine forpligtelser vedrørende loyalt samarbejde i henhold til artikel 13 i TEU i sine forbindelser med Kommissionen og Parlamentet og udtrykker sin velvilje med hensyn til at handle i forbindelse med Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af Schengenområdet; mener, at afvisningen af at optage Rumænien og Bulgarien i Schengenområdet fører til en overtrædelse af chartret med hensyn til retten til menneskelig værdighed (artikel 1), frihed og sikkerhed (artikel 6), lighed for loven (artikel 20), miljøbeskyttelse (artikel 37) og fri bevægelighed (artikel 45);

5.  anmoder Rådet om at respektere artikel 4, stk. 2, i akten fra 2005 om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU og om hurtigst muligt og senest ved udgangen af 2023 at stemme for de to landes tiltrædelse og deres fulde anvendelse af Schengenreglerne på grundlag af udelukkende deres opfyldelse af Schengenkriterierne;

6.  anmoder Rådet om at notere sig, at de utilsigtede samtidige og uoprettelige skader, som f.eks. de skader, der forårsages af den stigning i CO2-emissionerne, som genereres af de millioner af køretøjer om året, der venter i timevis ved grænsekontrollerne, står i skarp kontrast til Unionens klimaneutralitetsmål;

7.  beklager og påpeger med dyb bekymring, at den negative afgørelse om Rumæniens og Bulgariens Schengenmedlemskab er medvirkende til EU-fjendtlig propaganda, herunder russisk propaganda, til skade for EU's udenrigspolitiske mål; understreger, at denne afgørelse, selv om den ikke er baseret på juridisk forsvarlige og gældende kriterier, underminerer EU's evne til at fremme sine værdier og god regeringsførelse i tredjelande, herunder i tiltrædelseslandene;

8.  opfordrer Kommissionen til at anslå de økonomiske tab, manglende gevinster og miljøskader, som Rumænien og Bulgarien samt Unionen som helhed har lidt siden 2011, fordi Rumænien og Bulgarien ikke er Schengenmedlemmer; mener, at Kommissionen bør analysere mulige mekanismer til kompensation for finansielle tab, som Bulgarien og Rumænien har lidt som følge af den negative og uberettigede nægtelse af medlemskab af Schengenområdet, og medregne finansielle tab fra og med juni 2011;

9.  understreger, at Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af Schengenområdet er afgørende, da et udvidet Schengenområde uden kontrol ved de indre grænser vil gøre EU stærkere;

10.  anmoder alle medlemsstaterne om at opfylde deres forpligtelse til loyalt samarbejde med Rumænien og Bulgarien om disse to medlemsstaters tiltrædelse af Schengenområdet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i TEU; bemærker, at ingen medlemsstat vilkårligt bør krænke andre medlemsstaters rettigheder, herunder deres retmæssige tiltrædelse af Schengenområdet, når kriterierne er blevet opfyldt;

11.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at analysere alle mulige procedurer for at forsvare rumænske og bulgarske borgeres ret til fri bevægelighed;

12.  understreger, at det er nødvendigt at analysere nuværende og potentielle fremtidige sager ved Den Europæiske Unions Domstol;

13.  opfordrer Rådets spanske formandskab til at give dette emne høj prioritet og til at planlægge en afstemning om dette spørgsmål i 2023; opfordrer Rådet til at træffe foranstaltninger for at undgå misbrug af vetoretten;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 157 af 21.6.2005, s. 203.
(2) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 160.
(3) EUT L 269 af 19.10.2017, s. 39.
(4) EUT L 165 af 2.7.2018, s. 37.
(5) https://home-affairs.ec.europa.eu/system/files/2022-11/Bulgaria%20and%20Romania%20fact-finding%20mission%20report_en.pdf.
(6) EUT L 160 af 15.6.2022, s. 1.
(7) EUT C 388 af 13.11.2020, s. 18.
(8) EUT C 94 E af 3.4.2013, s. 13, og EUT C 149 af 28.4.2023, s. 11.
(9) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 158.
(10) Officielt dokument udstedt af Østrigs forbundsministerium for europæiske og internationale spørgsmål den 9. december 2022 og præsenteret som bilag 2 til andragende nr. 0004/2023 om Rumæniens tiltrædelse af Schengenområdet.
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).
(12) Rumænsk grænsepoliti, https://www.cotidianul.ro/cati-ucraineni-au-intrat-in-tara-noastra/ https://www.politiadefrontiera.ro/ro/main/i-traficul-la-frontiera-in-data-de-13-iunie-2023-33710.html.
(13) Kommissionens meddelelse af 16. maj 2023 med titlen "Schengenstatusrapport 2023" (COM(2023)0274).
(14) https://www.euronews.com/my-europe/2021/03/26/a-decade-after-talks-began-is-romania-any-closer-to-joining-schengen.
(15) Pressemeddelelse fra National Union of Road Hauliers from Romania , som kan findes på https://www.untrr.ro/en/press-release-untrr-requests-priority-for-romania-s-entry-into-the-schengen-area-and-the-right-of-free-movement-in-the-eu-for-romanian-road-carriers-and-passengers-without-blockages-for-trucks-and-coaches-at-the-eu-borders.html.


Situationen i Libanon
PDF 136kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. juli 2023 om situationen i Libanon (2023/2742(RSP))
P9_TA(2023)0279RC-B9-0323/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Libanon, særlig beslutning af 16. september 2021 om situationen i Libanon(1),

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds tidligere resolutioner, særlig 1559 (2004), 1701 (2006), 2539 (2020), 2591 (2021) og 2650 (2022),

–  der henviser til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Libanon på den anden side(2),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2007/860/EF af 10. december 2007 om makrofinansiel bistand fra Fællesskabet til Libanon(3),

–  der henviser til pressemeddelelsen fra Delegationen for Forbindelserne med Mashreqlandene om et officielt besøg i Libanon den 19.-23. juni 2023,

–  der henviser til de tilsagn, der blev aftalt inden for rammerne af prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Libanon i november 2016, CEDRE-konferencen (den økonomiske konference om udvikling gennem reformer med den private sektor) den 6. april 2018, rammen for reform, genopretning og genopbygning (3RF) af Libanon i december 2020 og møderne i den internationale støttegruppe for Libanon den 11. december 2019, den 23. september 2020 og den 19. maj 2021,

–  der henviser til den endelige rapport fra EU's valgobservationsmission om parlamentsvalget, der blev afholdt den 15. maj 2022,

–  der henviser til Det Europæiske Råds beslutning af 26. juli 2022 om at udvide EU-rammen for målrettede sanktioner med et år,

–  der henviser til erklæringen af 1. november 2022 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Josep Borrell, om den politiske situation i Libanon og erklæringen af 8. april 2023 om optrapning af volden,

–  der henviser til erklæringen af 13. november 2022 fra Den Europæiske Unions delegation om den nuværende situation i Libanon,

–  der henviser til erklæringen af 3. april 2023 fra FN's særlige koordinator om kommunalvalget i Libanon,

–  der henviser til erklæringerne fra FN's højkommissær for menneskerettigheder og hendes talsperson om situationen i Libanon,

–  der henviser til de fire Genèvekonventioner af 1949 vedrørende flygtninges status og deres tillægsprotokoller, som Libanon har ratificeret,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at den nuværende situation i Libanon er særdeles betænkelig og dybt foruroligende på grund af de politiske, økonomiske, sociale, finansielle og sundhedsmæssige kriser og det institutionelle sammenbrud; der henviser til, at inflationen i el-, gas- og vandpriserne nåede op på næsten 600 % i juni 2022; der henviser til, at hovedparten af den libanesiske befolkning lever i fattigdom, og at myndighederne ikke sikrer alle retten til en passende levestandard, herunder retten til mad; der henviser til, at den forværrede økonomiske situation og den stigende fattigdom har ført til vanskeligheder med at få adgang til grundlæggende rettigheder såsom sundhedspleje og boliger og har medført en stigning i udvandringen;

B.  der henviser til, at Libanon er en tæt og vigtig partner for Den Europæiske Union; der henviser til, at dette partnerskab er baseret på fælles interesser, mangeårige historiske og kulturelle bånd, regelmæssig politisk og social dialog og vidtrækkende mellemfolkelige kontakter; der henviser til, at Libanon har et dynamisk civilsamfund og politiske partier med en lang række aktivister, samfundsledere, akademikere, kunstnere og ungdomsgrupper, som mobiliserer sig og opfordrer til hurtige reformer;

C.  der henviser til, at der den 15. maj 2022 blev afholdt parlamentsvalg i Libanon, hvorefter Hizbollah og deres allierede mistede deres flertal i parlamentet, og Najib Mikati endnu en gang blev udpeget af et flertal til at danne en ny regering, men ikke kunne gøre dette på grund af politisk blokering; der henviser til, at situationen fortsatte, indtil præsident Michel Aouns mandatperiode udløb, og styringen af landet blev overladt til et forretningsministerium under Mikati;

D.  der henviser til, at Hizbollah, Amal og deres allierede benyttede sig af forfatningsstridige taktikker for at forhindre afslutningen af den parlamentariske afstemning såsom at udvandre efter første runde eller at forhindre, at der var et beslutningsdygtigt antal til stede, med henblik på at blokere valget af oppositionskandidaten; der henviser til, at det libanesiske parlaments formand, Nabih Berri, nægter at afholde en åben valgrunde for at vælge en præsident, hvilket er i strid med bestemmelserne i den libanesiske forfatning; der henviser til, at dette har medført, at præsidentvalget er blevet blokeret i ti måneder på et tidspunkt, hvor der i høj grad er brug for en præsident til at gennemføre de nødvendige reformer, forhindre et totalt sammenbrud og genoprette de statslige institutioner og det demokratiske system; der henviser til, at dette politiske dødvande er en konsekvens af en politisk, økonomisk og social krise med mange lag, der påvirker alle sfærer af den libanesiske stat;

E.  der henviser til, at der i Rådets afgørelse (FUSP) 2021/1277 af 30. juli 2021 er taget højde for muligheden for sanktioner over for personer og enheder, der er ansvarlige for at underminere demokratiet eller retsstatsprincippet i Libanon;

F.  der henviser til, at Libanon skulle afholde kommunalvalg senest den 31. maj 2023, men at de blev udsat for andet år i træk; der henviser til, at Libanons konstituerede indenrigsminister, Bassam Mawlawi, drog omsorg for, at landet var parat til at afholde kommunalvalg; der henviser til, at FN's særlige koordinator for Libanon fuldt ud støtter dette valg og anser det for vigtigt for overholdelsen af Libanons forfatningsmæssige frister og demokratiske praksis på et tidspunkt, hvor landet allerede mangler en præsident og står over for en udbredt institutionel lammelse; der henviser til, at det libanesiske parlament med stemmerne fra Hizbollah, Amal, Den Frie Patriotiske Bevægelse og deres allieredes politiske grupper besluttede at udsætte landets kommunalvalg med højst et år til den 31. maj 2024 på grund af manglende finansiering; der henviser til, at denne udsættelse kunne forværre den eksisterende institutionelle lammelse og det libanesiske folks tillid til demokratiet yderligere;

G.  der henviser til, at økonomiske vanskeligheder, nedskæringspolitikker og udbredt korruption har udløst adskillige bølger af protester i de seneste år, hvoraf den største fandt sted omkring årsdagen for den såkaldte 17. oktober-revolution, der begyndte i 2019; der henviser til, at protester og social uro stadig er almindelige af disse grunde og fortsat finder sted i hele landet;

H.  der henviser til, at eksplosionen i Beiruts havn den 4. august 2020, som stadig er verdens største ikkenukleare eksplosion, dræbte mere end 220 mennesker, herunder over 20 EU-borgere, kvæstede 7 000 personer og gjorde 300 000 mennesker husvilde samt ødelagde eller beskadigede 74 000 boliger;

I.  der henviser til, at tre år efter eksplosionen i Beiruts havn er den indenlandske undersøgelse af de årsager, der førte til eksplosionen, blevet aktivt hindret, hovedsagelig på grund af magtmisbrug begået af politiske aktører, herunder Hizbollah og deres allierede, justitsministeren og statsadvokaten; der henviser til, at langvarig korruption, dårlig forvaltning og forsømmelighed og havnens forvaltningsstruktur gjorde det muligt for et højeksplosivt stof (ammoniumnitrat) at blive oplagret tilfældigt i havnen i næsten seks år til trods for advarsler fra lokale embedsmænd; der henviser til, at der den 4. august 2021 fandt en masseprotest sted i gaderne i Beirut, hvor demonstranterne krævede, at de ansvarlige for havneeksplosionen blev stillet til ansvar; der henviser til, at endnu en massiv protest den 14. oktober 2021 anført af Hizbollah og Amal mod undersøgelsesdommer Tarek Bitar udviklede sig til et organiseret angreb fra Hizbollah og Amal på Ain El Remmeneh-distriktet og partiet De Libanesiske Styrker, som støtter undersøgelsen af eksplosionen i Beiruts havn;

J.  der henviser til, at dommer Tarek Bitar den 2. juli 2021 anmodede om, at det libanesiske parlament ophævede den parlamentariske immunitet for tre af sine medlemmer, således at de kunne retsforfølges for strafbar uagtsomhed og sandsynligt forsætligt manddrab i forbindelse med havneeksplosionen på grund af deres ministeransvar i det tidsrum, hvor det farlige materiale var oplagret; der henviser til, at to af de anklagede tidligere ministre sidenhen er blevet genvalgt og i dag er medlemmer af parlamentet; der henviser til, at der pr. juni 2023 ikke er flertal i Libanons parlament for ophævelse af deres immunitet;

K.  der henviser til, at Human Rights Watch, Amnesty International, Legal Action Worldwide, Legal Agenda og Den Internationale Juristkommission har dokumenteret en række proceduremæssige og systemiske fejl i den nationale undersøgelse, der gør den ude af stand til at skabe retfærdighed på en troværdig måde, herunder åbenlys politisk indblanding, immunitet for højtstående politiske embedsmænd og mangel på respekt for en retfærdig rettergang og retssikkerhedsstandarderne; der henviser til, at det under disse omstændigheder i endnu højere grad er tvingende nødvendigt at oprette en international undersøgelsesmission med godkendelse fra FN's Menneskerettighedsråd; der henviser til, at over 162 libanesiske og internationale rettighedsorganisationer, overlevende og familier til ofrene indtrængende har anmodet medlemmerne af FN's Menneskerettighedsråd om at vedtage en resolution herom;

L.  der henviser til, at informanten oberst Joseph Skaf, tidligere direktør for havnens narkotikaafdeling, som havde advaret sine foresatte om faren ved at opbevare kemikalierne i 2014, blev myrdet i 2017; der henviser til, at Joe Bejjany, som fotograferede de farlige siloer før og efter eksplosionen, blev myrdet og hans telefon stjålet i december 2020; der henviser til, at aktivisten og redaktøren Lokman Slim blev myrdet i februar 2021, ti dage efter at han anklagede Hizbollah for at forsyne Bashar al-Assad-regimet med ammoniumnitrat;

M.  der henviser til, at der efter den 22. september 2021 er anlagt 21 retssager mod undersøgelsesdommeren for eksplosionen, Tarek Bitar, og andre dommere, som undersøger sager, der navnlig involverer politikere fra Hizbollah og deres allierede, justitsministeren og statsadvokaten; der henviser til, at den nationale undersøgelse af eksplosionen blev sat i bero fra den 23. december 2021 til januar 2023, efter at to af de politikere, der var sigtet i sagen, indgav endnu en klage over dommer Tarek Bitar og Libanons højesteret, det øverste retsråd, som tidligere havde behandlet og givet afslag på deres tidligere anmodning om at fjerne dommer Tarek Bitar fra sin post; der henviser til, at den libanesiske kassationsdomstols generalforsamling, som nu har domsmyndighed, er ude af stand til at træffe afgørelse i disse sager, da den i øjeblikket ikke har et beslutningsdygtigt antal, eftersom et af dens medlemmer gik på pension i slutningen af 2021, og sagen ikke kan genoptages, før der er foretaget nye dommerudnævnelser; der henviser til, at den konstituerede finansminister Youssef Khalil nægtede at undertegne dekretet om dommerudnævnelser, hvilket tvang dommer Tarek Bitar til at standse undersøgelsen endnu en gang;

N.  der henviser til, at tilstedeværelsen af mere end halvanden million syrere i Libanon ud over ca. 15 800 flygtninge af etiopisk, irakisk, sudanesisk og anden oprindelse, der er registreret hos FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) og ca. 207 700 palæstinensiske flygtninge har en indvirkning på den libanesiske økonomi og har bidraget til dens flerdimensionelle krise; der henviser til, at palæstinensiske flygtninge i Libanon fortsat står over for væsentlige udfordringer og restriktioner, og at størstedelen lever i fattigdom og er afhængige af bistand fra FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA) som deres vigtigste indtægtskilde;

O.  der henviser til, at efter det arabiske forår og den folkelige opstand i Syrien i 2011 indledte Assad-regimet en brutal undertrykkelseskampagne mod sin egen befolkning, hvor mere end en halv million mennesker blev dræbt, mens næsten halvdelen af landets samlede befolkning blev fordrevet, hvilket betød, at 6 millioner mennesker blev flygtninge og 7 millioner blev internt fordrevne; der henviser til, at Hizbollah har bistået og støttet Assads regime i krigen i Syrien, herunder ved at stille mandskab til rådighed og bistå den islamiske revolutionsgardes personale med at organisere og træne syriske militser; der henviser til, at Hizbollahs militære fløj er opført på EU's liste over forbudte terrororganisationer;

P.  der henviser til, at en række flygtninge ifølge rapporter fra Human Rights Watch er blevet tilbageholdt og udvist til den syrisk-libanesiske grænse og overdraget til de syriske myndigheder;

Q.  der henviser til, at Israel og Libanon den 11. oktober 2022 opnåede et historisk gennembrud, idet de indgik en aftale om at oprette en permanent søgrænse mellem dem, hvilket har potentialet til at bidrage til stabilitet og fremgang for de to naboer og for den bredere region;

R.  der henviser til, at FN's sikkerhedsråd den 31. august 2022 vedtog resolution 2650 (2022), der forlængede mandatet for FN's fredsbevarende styrke i Libanon (UNIFIL) til den 31. august 2023; der henviser til, at det mindede om behovet for, at de libanesiske væbnede styrker deployeres i det sydlige Libanon, og at alle parter respekterer ophøret af fjendtlighederne, forhindrer krænkelser af den blå linje og sikrer UNIFIL's bevægelsesfrihed og adgang til den blå linje;

S.  der henviser til, at Riad Salameh, direktøren for Libanons centralbank siden 1993, er genstand for en international arrestordre, der blev udstedt i maj 2023 på anmodning af Frankrig og Tyskland, for anklager om hvidvask af penge, svig, forfalskninger, underslæb og medlemskab af en kriminel organisation; der henviser til, at Eurojust den 28. marts 2022 bekræftede, at myndigheder fra Frankrig, Tyskland og Luxembourg har beslaglagt ejendomme og indefrosne aktiver tilhørende Riad Salameh for en værdi af 120 mio. EUR; der henviser til, at Riad Salameh nægter at have begået ulovligheder og afviser at træde tilbage; der henviser til, at Salamehs mandat udløber i juli 2023;

T.  der henviser til, at Monacos statsanklager har indledt en efterforskning om hvidvask af penge mod premierminister Mikati, som også figurerer i Pandora-papirerne;

1.  mener, at Libanons nuværende situation skyldes politikere i hele den regerende klasse og ulovlige væbnede partier, der lægger hindringer i vejen for den demokratiske og forfatningsmæssige proces, og opfordrer til, at de afvæbnes; opfordrer Libanons politiske elite til at påtage sig sin del af ansvaret for den nuværende situation i landet;

2.  opfordrer indtrængende det libanesiske parlament til at vælge en præsident inden for den kortest mulige tidsramme med henblik på at begynde at tage fat på den politiske, økonomiske, sociale, finansielle og sundhedsmæssige krise og situationen med institutionelle sammenbrud; opfordrer dem alle indtrængende til endelig at støtte og forsvare den libanesiske befolknings krav; udtrykker dyb bekymring over hindringerne for gennemførelsen af de nødvendige reformer og opfordrer de libanesiske ledere til at prioritere de nationale interesser; beklager, at det libanesiske parlament efter 12 præsidentvalgsrunder uden resultat stadig ikke har valgt en præsident;

3.  beklager, at kommunalvalget, der efter planen skulle afholdes i maj 2022, blev udsat for anden gang i løbet af to år, hvilket har ført til et yderligere politisk dødvande og øget funktionsforstyrrelserne i de statslige institutioner; opfordrer indtrængende indenrigsministeriet og kommunerne til at forpligte sig til at afholde kommunalvalg inden for de næste seks måneder og i henhold hertil arbejde med forberedelserne; opfordrer de libanesiske myndigheder til at anmode NF/HR om at udsende en valgobservationsmission eller alternativt en valgekspertmission flere måneder forud for kommunalvalget; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at yde al teknisk og finansiel bistand for at bidrage til, at valget kan afholdes til tiden og under de bedst mulige betingelser, og til at stræbe efter at sikre retfærdighed og gennemsigtighed i hele processen, samtidig med at det insisterer på, at det er regeringens ansvar at afsætte det nødvendige budget til afholdelse af kommunalvalg;

4.  opfordrer til, at der oprettes en international humanitær taskforce i FN-regi for at støtte formidlingen af humanitær bistand og føre tilsyn med anvendelsen af midlerne;

5.  opfordrer EU til at tilbyde Libanon, at der udsendes en omfattende administrativ EU-rådgivningsmission for at dække det presserende behov for at imødegå det accelererende sammenbrud i den offentlige forvaltning og de grundlæggende tjenester ved at tilvejebringe en handlingsplan og den dertil knyttede nødvendige støtte; roser den rolle, som ansatte i den afgørende offentlige sektor spiller, når de – på trods af at deres lønninger er blevet skåret ned med over halvdelen i de seneste år på grund af spareforanstaltninger – fortsat leverer nøgleydelser til befolkningen på områder som sundhed, uddannelse og omsorg;

6.  opfordrer den libanesiske regering til hurtigt at gennemføre centrale forvaltningsmæssige, økonomiske og finansielle reformer, der vil sikre politisk og økonomisk genopretning, herunder troværdig regulering af centrale økonomiske sektorer såsom elsektoren; bifalder vedtagelsen af ændringerne af den libanesiske lov om bankhemmelighed som et vigtigt skridt i retning af at frigøre international makrofinansiel bistand, nemlig fra Den Internationale Valutafond; opfordrer landet til at fortsætte med at gennemføre reformer, herunder af retsvæsenet, for at sikre uafhængighed og forhindre politisk indblanding og institutionaliseret straffrihed i retssystemet; minder om det presserende behov for at begrænse militærdomstolens eksorbitante magt og begrænse dens beføjelser til kun at gennemføre retssager for militære forbrydelser begået af militæret og aldrig til at retsforfølge civile; minder om, at EU, Verdensbanken og FN har krævet oprettelse af et uafhængigt og gennemsigtigt retsvæsen, vedtagelse af en moderne lovgivning om offentlige udbud og gennemførelse af en strategi for korruptionsbekæmpelse;

7.  opfordrer Rådet til at anvende målrettede sanktioner inden for den ramme, som Rådet vedtog den 30. juli 2021, over for alle dem, der krænker den demokratiske proces og valgprocessen i de libanesiske institutioner, dem, der er involveret i alvorlige økonomiske forseelser, og dem, der forhindrer korruptionsundersøgelser eller den nationale undersøgelse af eksplosionen i Beiruts havn eller en kommende international undersøgelsesmission, og beslaglægge deres aktiver i EU; bemærker, at Rådets ramme udløber den 30. juli 2023; opfordrer Rådet til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at forlænge den og arbejde hen imod dens fornyelse;

8.  minder om, at en gennemsigtig, uafhængig, neutral og effektiv efterforskning af eksplosionen i Beiruts havn er en prioritet, der må og skal realiseres; opfordrer indtrængende de libanesiske myndigheder til at respektere de retslige procedurer og retsvæsenets uafhængighed og støtte alle bestræbelser, der vil gøre det muligt at foretage en seriøs efterforskning med hensyn til de personer, der er ansvarlige for de beslutninger, som førte til eksplosionen i Beiruts havn, og at drage disse personer til ansvar; går ind for, at der i FN-regi sendes en uafhængig international undersøgelsesmission til Libanon for at efterforske Beirut-eksplosionen; kræver, at de personer, der findes at være direkte eller indirekte ansvarlige, skal drages til ansvar for de mistede liv og de skader, der er påført det libanesiske folk; understreger, at havnen i Beirut er en nøgleinfrastruktur for Libanon og skal genopbygges; opfordrer indtrængende myndighederne til at samarbejde fuldt ud med dommer Bitar, som leder efterforskningen af eksplosionen i havnen;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at hjælpe familierne til ofrene for eksplosionen i Beiruts havn med at undersøge mulighederne for at indlede retssager ved udenlandske nationale domstole samt undersøge mulighederne for at retsforfølge politikere, der anklages for grusomheder, under universel jurisdiktion; opfordrer Menneskerettighedsrådet til at vedtage en resolution, som opretter og udsender en uafhængig og upartisk undersøgelsesmission for at fastslå kendsgerningerne og omstændighederne ved eksplosionen i Beirut, herunder de grundlæggende årsager, med henblik på at fastslå statens og enkeltpersoners skyld og fremme retfærdighed for og erstatning til ofrene;

10.  fordømmer på det kraftigste den kultur med straffrihed, der har blomstret i Libanon; er bekymret over forsøgene på at intimidere uafhængige medlemmer af civilsamfundet med forskellige midler; bemærker, at ofre og familier ikke kan vente længere på, at retfærdigheden sker fyldest; opfordrer til, at der øjeblikkeligt sættes en stopper for den straffrihedskultur, der hersker i libanesiske institutioner, og opfordrer indtrængende myndighederne til at fjerne alle hindringer for igangværende retslige efterforskninger, navnlig i tilfælde af korruption;

11.  fremhæver behovet for at fremme bæredygtige løsninger til at tackle fødevareusikkerheden og energikriserne og behovet for at yde direkte humanitær støtte i overensstemmelse med anbefalingerne fra Fødevare- og Landbrugsorganisationen; opfordrer til, at EU's humanitære støtte kombineres med støtte til landbrugere og landbrugsarbejdere og andre former for støtte til lokal fødevareproduktion samt investeringer i infrastruktur til produktion af vedvarende energi i landet;

12.  er bekymret over talrige tilfælde af dårlig forvaltning og svindel i forbindelse med EU-finansierede projekter som følge af manglen på gennemsigtighed og overblik samt dårlige udvælgelses- og budkriterier og dårligt bogholderi; opfordrer Kommissionen og Den Europæiske Anklagemyndighed til at overveje sagen om påstået misbrug af EU-midler til affaldshåndteringsanlæg; understreger, at EU bør føre tilsyn med projekterne og udbetale finansieringen i rater efter uafhængige verifikationer af de enkelte faser af de relevante projekter for at kompensere for den høje risiko for korruption i Libanon; opfordrer EU og EU's partnere til at offentliggøre alle relevante dokumenter, der giver civilsamfundet mulighed for at udøve uafhængig kontrol; understreger, at sådanne standarder og bedste praksis bør udveksles mellem alle internationale donorer, der søger at hjælpe Libanon, f.eks. i tilfælde af EU-støtte til håndtering af fast affald i Libanon; gentager sin opfordring til Kommissionen om at øge ansvarligheden og overvågningen af EU-finansierede projekter i Libanon; understreger, at EU-midlerne ikke bør tilfalde Hizbollah;

13.  understreger, at betingelserne ikke er opfyldt for en frivillig, værdig tilbagevenden af flygtninge i de konfliktramte områder i Syrien; minder om den sårbare situation, som flygtningene i Libanon befinder sig i, og understreger nødvendigheden af at sørge for passende, forudsigelig og flersidet finansiering til de agenturer, der arbejder med flygtninge, for at sikre, at flygtningesamfundet i landet får fuld adgang til basale tjenester; opfordrer Kommissionen til at arbejde på at forbedre den humanitære situation i Syrien for at tackle de grundlæggende årsager til flygtningekrisen; understreger, at flygtninges tilbagevenden bør være frivillig, værdig og sikker i henhold til internationale kriterier; opfordrer til, at der fortsat ydes humanitær bistand til den libanesiske befolkning og libanesiske flygtninge, som er omfattet af streng kontrol; opfordrer Libanon til at tilslutte sig FN's flygtningekonvention fra 1951 og dens protokol fra 1967; opfordrer til, at der oprettes en international taskforce med deltagelse af EU, FN og de libanesiske myndigheder til at håndtere flygtningespørgsmålet; udtrykker sin bekymring over de libanesiske politiske partiers og ministres optrapning af flygtningefjendtlig retorik; opfordrer indtrængende Libanon til, i tilfælde af at der træffes foranstaltninger på migrationsområdet, at afstå fra udvisning og indførelse af diskriminerende foranstaltninger og tilskyndelse til had mod syriske flygtninge; opfordrer i denne forbindelse EU og medlemsstaterne til fortsat at yde finansiering til UNRWA og syriske flygtninge;

14.  støtter UNIFIL's arbejde langs den libanesisk-israelske grænse og fordømmer på det kraftigste alle angreb på FN's fredsbevarende styrker; opfordrer til, at de ansvarlige hurtigt bliver stillet til ansvar;

15.  opfordrer EU til at tilføje Hizbollah i fuldt omfang og Den Islamiske Revolutionsgarde på sin liste over forbudte terrororganisationer;

16.  bifalder undertegnelsen af aftalen om afgrænsningen af søgrænsen mellem Libanon og Israel og opfordrer de to lande til at fortsætte deres konstruktive samarbejde;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, generalsekretæren for Den Arabiske Liga, formanden for Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen og Libanons regering og parlament.

(1) EUT C 117 af 11.3.2022, s. 143.
(2) EUT L 143 af 30.5.2006, s. 2.
(3) EUT L 337 af 21.12.2007, s. 111.


Status over aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem EU og Cuba i lyset af den højtstående repræsentants nylige besøg på øen
PDF 143kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. juli 2023 om status over aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem EU og Cuba i lyset af den højtstående repræsentants nylige besøg på øen (2023/2744(RSP))
P9_TA(2023)0280RC-B9-0311/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Cuba,

–  der henviser til aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Cuba på den anden side(1), som blev undertegnet i december 2016, og som har fundet midlertidig anvendelse siden 1. november 2017,

–  der henviser til resultaterne af den tredje formelle menneskerettighedsdialog inden for rammerne af aftalen om politisk dialog og samarbejde, der blev afholdt den 26. februar 2021,

–  der henviser til resultaterne af mødet i Det Fælles EU-Cuba-Råd i Havana den 26. maj 2023 og den fælles pressemeddelelse fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Cubas viceudenrigsminister efter dette møde,

–  der henviser til erklæringen fra den højtstående repræsentant på EU's vegne på etårsdagen for demonstrationerne i Cuba den 11. og 12. juli 2021,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 16. december 1966 og andre internationale menneskerettighedstraktater og -instrumenter,

–  der henviser til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf af 10. december 1984, som Cuba er part i,

–  der henviser til den cubanske forfatning og landets straffelov,

–  der henviser til EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati for 2020-2024,

–  der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 2506 (2023) af 22. juni 2023 om politiske konsekvenser af Den Russiske Føderations angrebskrig mod Ukraine,

–  der henviser til rapport nr. 83/23 om sag 14.196 fra Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder (IACHR) af 9. juni 2023 med titlen "Admissibility and merits report (publication) – Oswaldo José Payá Sardiña et al.– Cuba",

–  der henviser til rapporten af 6. august 2021 fra FN's arbejdsgruppe vedrørende vilkårlig tilbageholdelse og fængsling,

–  der henviser til definitionen af "civilsamfundsorganisation" i Den Europæiske Unions Tidende,

–  der henviser til dokument ARES (2021) 2474104 fra den viceadministrerende direktør for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) for Nord-, Syd- og Mellemamerika,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til rapporter fra menneskerettighedsorganisationer såsom Human Rights Watch, Human Rights Foundation og Prisoners Defenders,

–  der henviser til kapitel IV.B om Cuba i IACHR's årsberetning for 2020,

–  der henviser til meddelelsen fra den særlige rapportør om moderne former for slaveri, herunder dets årsager og konsekvenser, og fra den særlige rapportør om menneskehandel, især kvinder og børn, af 6. november 2019 til FN's højkommissær for menneskerettigheder om de cubanske lægebrigader,

–  der henviser til konklusionerne fra den seneste universelle regelmæssige gennemgang af Cuba fra 2018 om de cubanske lægebrigader,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 5. juli 2017(2) gav sit samtykke til aftalen om politisk dialog og samarbejde, herunder klare betingelser vedrørende forbedring af menneskerettighederne og demokratiet i Cuba i betragtning H, I, J, L og T og punkt 7, 8, 9, 10 og 12 heri; der henviser til, at EU under den tredje formelle menneskerettighedsdialog med Cuba den 26. februar 2021 erindrede om behovet for at overholde forpligtelserne i den internationale menneskerettighedslovgivning; der henviser til, at ratificeringsprocessen ikke er afsluttet fuldt ud, og at aftalen finder midlertidig anvendelse;

B.  der henviser til, at enhver politisk dialog skal omfatte direkte og intensiv deltagelse af repræsentanter for det uafhængige civilsamfund og alle oppositionens politiske aktører uden begrænsninger som understreget i artikel 36 i aftalen om politisk dialog og samarbejde; der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har fordømt krænkelser af menneskerettighederne i Cuba og understreger overtrædelserne af artikel 1, stk. 5, artikel 2, litra c), artikel 5, 22 og 43, stk. 2), i aftalen om politisk dialog og samarbejde, hvori den cubanske regering forpligtede sig til at respektere menneskerettighederne;

C.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har mindet EU-Udenrigstjenesten om, at deltagelsen af repræsentanter for det uafhængige civilsamfund i de politiske dialoger og i aftalens samarbejdsprojekter er en væsentlig del af aftalen om politisk dialog og samarbejde, og at der øjeblikkeligt bør rettes op på udelukkelsen af repræsentanter for det uafhængige civilsamfund fra samarbejdsmidler og/eller deltagelse i aftalen, mens deltagelse og adgang til disse midler udelukkende er tilladt for de virksomheder, som staten deltager i eller kontrollerer, som det har været tilfældet siden undertegnelsen af aftalen;

D.  der henviser til, at aftalen om politisk dialog og samarbejde indeholder en "menneskerettighedsklausul", som er et væsentligt standardelement i EU's internationale aftaler, der gør det muligt at suspendere aftalen om politisk dialog og samarbejde i tilfælde af krænkelser af bestemmelserne om menneskerettigheder som fastsat i punkt 11 i Parlamentets beslutning af 5. juli 2017 om godkendelse af aftalen om politisk dialog og samarbejde;

E.  der henviser til, at Parlamentets godkendelse af aftalen om politisk dialog og samarbejde var knyttet til Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens tilsagn om at sikre, at der etableres en regelmæssig udveksling med Europa-Parlamentet om anvendelsen af aftalen og om opfyldelsen af de gensidige forpligtelser, der er indeholdt i den, især med hensyn til gennemførelse af alle bestemmelser om menneskerettigheder; der henviser til, at Europa-Parlamentet også anmodede EU-Udenrigstjenesten om at gøre alt for nøje at overvåge situationen for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i Cuba i forbindelse med anvendelsen af aftalen om politisk dialog og samarbejde;

F.  der henviser til, at det kommunistiske system, som gradvist er blevet påtvunget Cuba, udelukker enhver udsigt til demokratiske ændringer, da artikel 5 i den cubanske forfatning fastslår, at Cubas "unikke, Martí, Fidelista og marxistisk-leninistiske kommunistiske parti" er den overordnede politiske kraft og samfundets og statens hersker, og da artikel 4 og 229 fastslår, at det nuværende politiske system er irreversibelt;

G.  der henviser til, at artikel 72-84 i den cubanske straffelov indeholder definitionen af "farlig stat" og "sikkerhedsforanstaltninger forud for strafforfølgning", i henhold til hvilke tusindvis af mennesker hvert år idømmes mellem et og fire års fængsel, uden at der er tale om en strafbar forbrydelse, og mere end 8 000 personer er fængslet og mere end 2 500 personer er idømt tvangsarbejde uden internering;

H.  der henviser til, at EU tilbyder en socioøkonomisk og samfundspolitisk model, der bygger på en stræben efter at opnå et demokratisk samfund og økonomisk og social bæredygtighed; der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til reformer i Cuba, som i forbindelse med de igangværende økonomiske og sociale kriser og menneskerettighedskriser er mere nødvendige end nogensinde før;

I.  der henviser til, at Parlamentet ved tre lejligheder har tildelt Sakharovprisen for tankefrihed til cubanske aktivister: Oswaldo Payá i 2002, Kvinder i Hvidt i 2005 og Guillermo Fariñas i 2010; der henviser til, at Sakharovprismodtagere og deres pårørende fortsat ofte chikaneres, intimideres og forhindres i at forlade landet og deltage i internationale begivenheder;

J.  der henviser til, at IACHR i sin rapport nr. 83/23 om sag 14.196 konkluderer, at den cubanske stat er direkte ansvarlig for Oswaldo Payás og Harold Ceperos død; der henviser til, at man i rapporten også minder om, at IACHR har konstateret, at krænkelserne af retten til ytringsfrihed og foreningsfrihed er blevet institutionaliseret som den cubanske stats politik for at forhindre enhver kritisk holdning over for styret eller den politiske, arbejdsmarkedsmæssige, uddannelsesmæssige osv. situation;

K.  der henviser til, at IACHR i forbindelse med evalueringen af menneskerettighedssituationen i Cuba i sin årsrapport for 2022 besluttede at indarbejde et særligt kapitel om Cuba (kapitel IV.B), fordi situationen på øen efter IACHR's opfattelse udgør en alvorlig krænkelse af de grundlæggende elementer og institutioner i det repræsentative demokrati, som det er beskrevet i det interamerikanske demokratiske charter; der henviser til, at IACHR anser disse elementer og institutioner for at være afgørende for forsvaret af menneskerettighederne; der henviser til, at IACHR anerkender, at det cubanske regime har begået massive, alvorlige og systematiske krænkelser af de menneskerettigheder, der er garanteret i "American Declaration of the Rights and Duties of Man" (den amerikanske erklæring om menneskets rettigheder og pligter), den amerikanske menneskerettighedskonvention og andre gældende menneskerettighedsinstrumenter;

L.  der henviser til, at der ikke har været konkrete fremskridt i Cuba med hensyn til de generelle principper og mål, der følger med aftalen med henblik på at forbedre menneskerettighedssituationen, og at det cubanske regime tværtimod har intensiveret sin undertrykkelse og sine krænkelser af arbejdstager- og menneskerettigheder, herunder et stigende antal politiske fanger; der henviser til, at aftalen om politisk dialog og samarbejde ikke har opfyldt sit centrale mål om at forbedre de grundlæggende frihedsrettigheder i Cuba;

M.  der henviser til, at det cubanske styre har uddybet sine forbindelser med Putin-regimet siden starten på Ruslands ulovlige, ubegrundede og uprovokerede angrebskrig mod Ukraine; der henviser til, at Cuba ikke har støttet nogen FN-resolution om den russiske aggression mod Ukraine og har rost annekteringen af flere ukrainske provinser; der henviser til, at de belarusiske og cubanske myndigheder har meddelt, at øens militære personel vil modtage undervisning i Belarus, som er den allierede, der er mest involveret i Ruslands invasion af Ukraine, og med hvem Havana styrker sine politiske og økonomiske forbindelser; der henviser til, at Cubas minister for de revolutionære væbnede styrker i Cuba Álvaro López Miera under sit besøg i Moskva i juni 2023 erklærede, at NATO's udvidelse til Ruslands grænser fik Rusland til at indlede sin "særlige militære operation", og at Rusland i denne forbindelse spiller en central rolle i kampen mod udvidelsen af fascismen i Europa;

N.  der henviser til, at Europarådets Parlamentariske Forsamling i sin resolution af 22. juni 2023 anerkender Cuba som en allieret af Putins regime og opfordrer parlamenterne i Europarådets medlemsstater til at trække sig fra den afventende ratificering af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Cuba;

O.  der henviser til, at menneskerettighedsorganisationer fortsætter med at dokumentere de igangværende angreb på retten til ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed i landet, og at de cubanske myndigheder bringer kritiske røster til tavshed og går efter menneskerettighedsforkæmpere; der henviser til, at der den 31. maj 2023 var i alt 1 037 politiske fanger og samvittighedsfanger i Cuba, herunder 35 mindreårige;

P.  der henviser til, at menneskerettighedssituationen i Cuba er alarmerende, navnlig for systemkritikere og sårbare befolkningsgrupper, f.eks. kvinder, afrikanske efterkommere og LGBTIQ+-samfundet; der henviser til, at der har været en stigning i antallet af kvindemord i Cuba;

Q.  der henviser til, at det cubanske regime giver USA's embargo skylden for alle de økonomiske problemer på øen, hvorimod fattigdomsniveauet i Cuba i virkeligheden udelukkende skyldes dets økonomiske og produktive systems totale fiasko; der henviser til, at det cubanske regime bruger den økonomiske situation som et påskud for sine misbrug og som en måde at opnå støtte fra udenlandske regeringer, der ellers ville udtrykke deres fordømmelse af landets undertrykkende praksis kraftigere;

R.  der henviser til, at den chikane og undertrykkelse, det cubanske regime udøver, længe har været præget af restriktive love, konstant overvågning, censur og intimideringstaktikker med stadig flere mekanismer til at kontrollere retten til ytringsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger, mens personer, der forsvarer menneskerettighederne, står over for uretfærdige retssager, vilkårlige tilbageholdelser og falske og usande anklager om lovovertrædelser; der henviser til, at i henhold til 2021-rapporten fra FN's Komité om Tvungne Forsvindinger havde Cuba flere anmodninger om hurtig indsats vedrørende tvungne forsvindinger end noget andet land i verden i 2021 og indtager tredjepladsen for det samlede antal af sådanne anmodninger siden 2012;

S.  der henviser til, at de største protester i Cuba siden "Maleconazo" i 1994 fandt sted den 11. juli 2021; der henviser til, at adskillige demonstranter er blevet tilbageholdt i Cuba siden protesterne i juli 2021, herunder journalister, talrige modstandere af regeringen, menneskerettighedsaktivister, kunstnere og unge;

T.  der henviser til, at de cubanske myndigheder har nægtet at give diplomater fra EU eller medlemsstaterne, internationale medieforetagender eller menneskerettighedsorganisationer adgang til at overvære retssagerne mod de personer, der blev tilbageholdt under protesterne den 11. juli 2021; der henviser til, at mere end 100 cubanske civile, der deltog i demonstrationerne den 11. juli 2021, og som ikke har forbindelse til militærtjeneste eller -funktion, blev dømt af militærdomstole i strid med folkeretten og blev idømt straffe på mellem 2 og 22 års fængsel;

U.  der henviser til, at de vilkårligt fængslede udsættes for vedvarende isolation – herunder ophold i afstraffelsesceller – grusom tortur og umenneskelig behandling uden adgang til deres advokater eller ordentlig lægebehandling, hvilket bringer deres liv i fare; der henviser til, at nogle af dem tilbageholdes i fængsler langt fra deres hjem, hvilket forhindrer deres familier i at besøge dem; der henviser til, at mere end 1 000 politiske fanger i Cuba – herunder mindreårige, unge og kvinder – angiveligt bliver tortureret; der henviser til, at organisationen Prisoners Defenders i en rapport dateret den 30. maj 2023 dokumenterede 181 tilfælde af systematisk tortur mod politiske fanger i Cuba;

V.  der henviser til, at FN's Menneskerettighedsråds Særlige Arbejdsgruppe for Vilkårlig Tilbageholdelse og Fængsling i oktober 2020 konkluderede, at de vilkårlige tilbageholdelser, der har fundet sted i de seneste årtier i Cuba, ikke er isolerede tilfælde, men snarere er en del af en systematisk praksis, som de cubanske myndigheder har gennemført i årtier;

W.  der henviser til, at skrivelserne fra FN's særlige rapportør om moderne former for slaveri, herunder dets årsager og konsekvenser, og fra FN's særlige rapportør om menneskehandel, især handel med kvinder og børn, fra Human Rights Watch, Human Rights Foundation og andre organisationer har fordømt det forhold, at cubanske civile, der arbejder i udlandet, udsættes for menneskehandel gennem love og bestemmelser af tvingende karakter, der vedrører meget specifikke grundlæggende frihedsrettigheder, såsom artikel 176 i straffeloven om migration, Mincex-beslutning 368 af 2020 m.fl.; der henviser til, at den cubanske regering forbyder arbejdstagere, der betegnes som afhoppere og uønskede, at vende tilbage til Cuba i otte år i henhold til migrationsloven og kategoriserer dem som "emigranter", hvorved de mister al deres beskyttelse af statsborgerskab, rettigheder og ejendom og ikke må besøge deres børn eller familie i Cuba;

X.  der henviser til, at José Daniel Ferrer fortsat sidder fængslet på grund af sin overbevisning og sin fredelige udøvelse af sine menneskerettigheder; der henviser til, at hans helbredstilstand er usikker; der henviser til, at de sammen med Luis Manuel Otero Alcántara og Maykel "Osorbo" Castillo Pérez blot er eksempler på de hundredvis af cubanere, der står over for uretfærdighed og undertrykkelse fra deres egen regerings side; der henviser til, at FN's arbejdsgruppe vedrørende vilkårlig tilbageholdelse og fængsling på sit 87., 88. og 89. møde traf afgørelse om ni sager mod Cuba, heriblandt mod Ferrer (som var en del af Group of 75 og blev arresteret for sin deltagelse i protesterne den 11. juli 2021) og Aymara Nieto (et medlem af Ladies in White, som har siddet fængslet i mere end fem år uden grund);

Y.  der henviser til, at modtageren af Sakharovprisen Guillermo Fariñas indledte en ny sultestrejke den 26. juni 2023 for at føre kampagne for en betingelsesløs løsladelse af alle politiske fanger på øen;

Z.  der henviser til, at næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Josep Borrell, rejste til Cuba den 25. maj 2023 for at repræsentere EU ved det tredje møde i Det Fælles Råd; der henviser til, at dette besøg gav mulighed for at genåbne den politiske dialog mellem EU og Cuba og sætte menneskerettighedssituationen i Cuba i centrum for drøftelserne; der henviser til, at NF/HR bevidst undlod at mødes med troværdige og uafhængige civilsamfundsorganisationer samt med politiske fanger og/eller deres slægtninge;

AA.  der henviser til, at NF/HR Borrell under sit offentligt erklærede, at EU "hverken har kapaciteten eller viljen" til at pålægge øen at gennemføre politiske ændringer;

AB.  der henviser til, at de cubanske myndigheder – trods mange års insisteren på behovet for at besøge øen – systematisk nægter officielle udvalg, delegationer og politiske grupper fra Europa-Parlamentet, internationale menneskerettighedsorganisationer eller andre uafhængige observatører af menneskerettighedssituationen, herunder FN's særlige rapportører, adgang til Cuba;

1.  minder om, at det i aftalen om politisk dialog og samarbejde understreges, at "respekt for og fremme af demokratiske principper, respekt for alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som fastsat i verdenserklæringen om menneskerettigheder og i centrale internationale menneskerettighedsinstrumenter og deres valgfri protokoller, som er gældende for parterne, samt respekten for retsstatsprincippet udgør et væsentligt element i denne aftale, men at det cubanske regime alligevel løbende har set bort fra og tilsidesat disse principper og rettigheder i årtier, og at disse krænkelser er eskaleret i den senere tid; mener, at på trods af den tid, der er gået siden aftalen om politisk dialog og samarbejdes ikrafttræden, er manglen på demokrati og friheder i Cuba slet ikke blevet forbedret; bemærker, at menneskerettighedssituationen på øen tværtimod er blevet yderligere forværret og forringet i klar og systematisk strid med de grundlæggende bestemmelser i aftalen om politisk dialog og samarbejde;

2.  understreger, at alle parter har pligt til at overholde de bindende bestemmelser i aftalen om politisk dialog og samarbejde og til at overholde princippet om menneskerettighedernes universalitet; beklager, at situationen for demokrati og menneskerettigheder i Cuba er blevet forværret trods vedtagelsen af aftalen om politisk dialog og samarbejde; minder om, at aftalen om politisk dialog og samarbejde indeholder en såkaldt "menneskerettighedsklausul" som et væsentligt standardelement i EU's internationale aftaler, der giver mulighed for at suspendere aftalen, i tilfælde af at bestemmelserne om menneskerettigheder overtrædes;

3.  fordømmer på det kraftigste de systematiske menneskerettighedskrænkelser og overtrædelser over for bl.a. demonstranter, modstandere af regimet, religiøse ledere, menneskerettighedsforkæmpere og uafhængige kunstnere, som det cubanske regime begår; opfordrer indtrængende de cubanske myndigheder til omgående at sætte en stopper for undertrykkelsespolitikken; fordømmer den manglende religionsfrihed i Cuba;

4.  opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle dem, der tilbageholdes udelukkende som følge af udøvelsen af deres menneskerettigheder, herunder retten til ytringsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger; opfordrer også til, at uretmæssige anklager frafaldes, og at personer i eksil får lov til at vende tilbage til deres land;

5.  fordømmer de cubanske myndigheders brug af tortur og mishandling; opfordrer til hurtige og upartiske undersøgelser og øjeblikkelig adgang til lægebehandling efter eget valg for tilbageholdte samt adgang til deres familier;

6.  gentager sit krav om retten til en retfærdig rettergang og retsvæsenets uafhængighed og til at sikre, at personer, der frihedsberøves, har adgang til en uafhængig advokat;

7.  opfordrer staten Cuba til at beskytte menneskerettighederne og sikre retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og retten til ytringsfrihed uden forskelsbehandling på grundlag af politiske synspunkter; opfordrer de cubanske myndigheder til øjeblikkeligt at sætte en stopper for deres omfattende censur af medierne og deres kontrol med internettet; anmoder om, at ytrings-, presse- og forsamlingsfriheden respekteres af de cubanske myndigheder; opfordrer de cubanske myndigheder til at lytte til deres borgere og indgå i en inklusiv national dialog for at fremme landets moderniserings- og demokratiseringsprocesser;

8.  fremhæver den centrale rolle, som civilsamfundet, menneskerettighedsforkæmpere, journalister og religiøse ledere spiller i Cuba, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte alle ofre for menneskerettighedskrænkelser og vilkårlige tilbageholdelser i landet;

9.  gentager sin faste og ubetingede støtte til det cubanske folk, til alle menneskerettighedsforkæmpere i Cuba og deres prisværdige indsats for at opnå friheder, der er blevet nægtet dem af det cubanske regime i årtier;

10.  anmoder om, at de cubanske myndigheder giver en delegation fra Europa-Parlamentet, EU og medlemsstaterne og uafhængige menneskerettighedsorganisationer adgang til at følge retssagerne og foretage besøg i fængslerne til de hundredvis af aktivister og almindelige cubanere, der fortsat sidder fængslet for at have udøvet deres ret til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed;

11.  understreger, at Cubas menneskerettighedskrise skal modsvares af en forholdsmæssig reaktion fra EU og medlemsstaterne for at håndtere situationens omfang og alvor; gentager sin opfordring til medlemsstaterne, EU-Udenrigstjenesten og EU's delegation til Cuba om bestemt og offentligt at fordømme det cubanske regimes undertrykkelsespolitik og øge deres støtte til repræsentanter for et ægte og uafhængigt civilsamfund, herunder modtagere af Sakharovprisen;

12.  beklager, at NF/HR ikke udnyttede sin tilstedeværelse i landet til at mødes med uafhængige repræsentanter for civilsamfundet, politiske fanger eller deres slægtninge, hvilket udgør en forspildt mulighed; beklager dybt, at NF/HR forspildte muligheden for at støtte demokratiet gennem det cubanske civilsamfund og de politiske fanger og for at sende et klart budskab om EU's bekymringer vedrørende krænkelser af menneskerettighederne i Cuba; beklager den hvidvaskning af det cubanske regime, som hans besøg bidrog til, og som virker mod hensigten; minder om, at enhver dialog mellem EU og det cubanske civilsamfund og finansieringsmulighederne kun må omfatte uafhængige civilsamfundsorganisationer, ikke NGO'er, der finansieres og tolereres af regimet, eftersom støtte til sidstnævnte svarer til at finansiere det selvsamme regime, der begrænser den cubanske befolknings kollektive grundlæggende frihedsrettigheder; beklager dybt NF/HR Borrells bemærkning under sit besøg i Cuba om, at EU "hverken har kapaciteten eller viljen til at pålægge Cuba at gennemføre forandringer", selv om et af det primære formål med aftalen om politisk dialog og samarbejde er at forbedre de grundlæggende frihedsrettigheder og levestandarden for cubanske borgere;

13.  beklager, at EU-Udenrigstjenesten siden undertegnelsen af aftalen om politisk dialog og samarbejde har accepteret det cubanske regimes beslutning om at udelukke uafhængige civilsamfundsorganisationer fra at deltage i alle civilsamfundsseminarer mellem EU og Cuba som interessenter i udviklingen af dialogen under aftalen(3) hvormed en væsentlig del af dens formål dermed er gået tabt, i strid med ønsket fra Europa-Parlamentet og de EU-medlemsstater, der underskrev aftalen;

14.  gentager sin opfordring til EU til at aktivere artikel 85, stk. 3, litra b), i aftalen om politisk dialog og samarbejde med henblik på at indkalde til et øjeblikkeligt møde i det fælles udvalg på grund af den cubanske regerings brud på aftalen, som udgør et "særligt hastende tilfælde", hvilket kan føre til suspension af aftalen, navnlig de vedvarende, alvorlige og materielle overtrædelser af demokratiske principper og manglende respekt for alle grundlæggende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som fastsat i verdenserklæringen om menneskerettigheder, som udgør et væsentligt element i denne aftale, således som det er fastsat i artikel 1, stk. 5, og manglende forsøg på at afhjælpe disse overtrædelser på trods af de mange opfordringer om at gøre dette;

15.  gentager sin opfordring til Rådet om at anvende bestemmelserne i den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner og vedtage sanktioner mod de ansvarlige for de vedvarende menneskerettighedskrænkelser i Cuba startende med sanktioner mod Miguel Díaz-Canel som øverstbefalende i kommandokæden i de cubanske sikkerhedsstyrker sammen med andre højtstående embedsmænd i den cubanske regering;

16.  understreger, at det kommende topmøde mellem EU og Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater udgør en lejlighed til at opretholde retsstatsprincippet, demokratiet og menneskerettighederne, og opfordrer alle deltagere til at efterleve disse principper; påpeger, at dette ikke vil være muligt uden en virkeligt gennemsigtig, omfattende og meningsfuld inddragelse af det uafhængige civilsamfund; mener ikke, at autokratiske regimer bør deltage i sådanne topmøder sammen med lande, der deler de demokratiske værdier og respekterer menneskerettighederne; opfordrer deltagerne i dette topmøde til at udsende en erklæring, hvori de kræver behørig respekt for menneskerettighederne i begge regioner med særligt fokus på den manglende respekt for demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder i Cuba;

17.  fordømmer det cubanske regimes støtte til den russiske angrebskrig mod Ukraine og dets forsvar for Rusland og Belarus; minder om NF/HR's erklæringer om, at det vil få konsekvenser ikke at støtte Ukraine mod den russiske aggression, og beklager, at disse erklæringer har vist sig blot at være ren retorik, som ikke følges op med praktiske konsekvenser;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Cubas regering og nationalforsamling, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's højkommissær for menneskerettigheder samt til regeringerne i Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater.

(1) EUT L 337 I af 13.12.2016, s. 3.
(2) Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Cuba på den anden side (EUT C 334 af 19.9.2018, s. 99)
(3) Præambel og artiklerne 19, 36, 42, stk. 1, 47, stk. 6, litra e), og 59, stk. 2, i aftalen om politisk dialog og samarbejde.


Oprettelse af EU-organet for etiske spørgsmål
PDF 123kWORD 43k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. juli 2023 om oprettelse af EU-organet for etiske spørgsmål (2023/2741(RSP))
P9_TA(2023)0281RC-B9-0312/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 9, 10 og 13, artikel 15, stk. 3, og artikel 17, stk. 3, og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 298,

–  der henviser til de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2019-2024, som Ursula von der Leyen fremlagde den 16. juli 2019 i sin egenskab af kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen,

–  der henviser sin beslutning af 16. september 2021 om styrkelse af gennemsigtigheden og integriteten i EU-institutionerne gennem oprettelse af et uafhængigt etisk organ i EU(1),

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2022 om mistanke om korruption fra Qatar og det bredere behov for gennemsigtighed og ansvarlighed i EU-institutionerne(2),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2023 om oprettelse af et uafhængigt EU-organ for etiske spørgsmål(3),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2023 om opfølgning på de foranstaltninger, som Parlamentet har anmodet om for at styrke EU-institutionernes integritet(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. juni 2023 med titlen "Forslag om et interinstitutionelt etisk organ" (COM(2023)0311),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at de offentlige institutioners og deres folkevalgte repræsentanters, kommissærers og tjenestemænds uafhængighed, åbenhed og ansvarlighed har afgørende betydning for at skabe tillid blandt borgerne, hvilket er nødvendigt for, at de demokratiske institutioner kan fungere legitimt;

B.  der henviser til, at de seneste afsløringer af korruption med rette har øget den offentlige og politiske granskning af de gældende standarder og praksisser i Parlamentet og andre institutioner;

C.  der henviser til, at de nuværende etiske rammer varierer mellem de forskellige EU-institutioner, -agenturer og -organer, hvor der findes forskellige regler, procedurer og grader af håndhævelse, hvilket skaber et komplekst system, der er vanskeligt at håndhæve og svækker EU-borgernes tillid hertil;

D.  der henviser til, at fejl og mangler ved EU's nuværende etiske rammer i vid udstrækning skyldes, at de er baseret på en selvregulerende tilgang og der ikke er tilstrækkelige ressourcer eller beføjelser til at kontrollere oplysningerne; der henviser til, at oprettelsen af et uafhængigt etisk organ bør bidrage til at styrke tilliden til EU-institutionerne og deres demokratiske legitimitet;

E.  der henviser til, at TEU og TEUF fastsætter en europæisk forvaltningsramme, som er baseret på delingen af beføjelser, og fastsætter specifikke rettigheder og forpligtelser for hver institution;

F.  der henviser til, at Parlamentet i store træk støttede et forslag om oprettelse af et uafhængigt organ for etiske spørgsmål i sin beslutning af 16. september 2021;

G.  der henviser til, at der til dato ikke er blevet pålagt nogen som helst økonomisk sanktion for overtrædelse af adfærdskodeksen for medlemmer; der henviser til, at 26 sådanne overtrædelser er blevet dokumenteret i årsrapporterne fra Det Rådgivende Udvalg om Medlemmernes Adfærd;

H.  der henviser til, at en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om et obligatorisk åbenhedsregister trådte i kraft den 20. maj 2021; der henviser til, at de NGO'er, der stod i centrum af Qatargate-skandalen, ikke var registreret, men ikke desto mindre havde uhindret adgang til Europa-Parlamentet; der henviser til, at efterfølgende afsløringer har kastet lys over betydelige mangler, når det kommer til tilsyn og ansvarlighed i forbindelse med interessenter, der handler på vegne af eller med finansiering fra lande uden for EU;

1.  finder Kommissionens længe ventede forslag om oprettelse af et interinstitutionelt etisk organ utilfredsstillende og ikke tilstrækkeligt ambitiøst, da det ikke sigter mod at skabe et reelt uafhængigt etisk organ som efterlyst i Parlamentets beslutning af 16. september 2021 og gentaget i dets beslutning af 16. februar 2023;

2.  finder det beklageligt, at Kommissionens forslag er blevet så meget forsinket, til trods for tilsagnet fra Kommissionens formand i hendes politiske retningslinjer, da hun blev udpeget;

3.  glæder sig over, at Kommissionen agter at fremme dialogen mellem institutionerne om oprettelsen af dette organ i overensstemmelse med de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2019-2024 for at muliggøre en uafhængig undersøgelse af de nuværende standarder og regler i institutionerne;

4.  beklager, at Kommissionen har foreslået, at fem uafhængige eksperter kun inddrages som observatører og ikke som fuldgyldige medlemmer; minder om, at Parlamentets forslag fra 2021 opererede med et ni-mandsorgan bestående af uafhængige etiske eksperter, i stedet for ét medlem fra hver deltagende institution; mener, at organets medlemmer skal være uafhængige, skal udvælges på grundlag af deres kompetence, erfaring og faglige kvaliteter samt deres personlige integritet, skal kunne dokumentere en ulastelig etisk adfærd og skal kunne erklære give erklæring om, at der ikke foreligger nogen interessekonflikt;

5.  minder om sin holdning, at det etiske organ på eget initiativ bør kunne undersøge nuværende eller tidligere medlemmers og medarbejderes påståede overtrædelser af det etiske regelsæt og foretage undersøgelser på stedet og skrivebordsundersøgelser ved hjælp af de oplysninger, det har indsamlet, eller som det har modtaget fra tredjeparter, og bør tildeles passende beføjelser til at efterforske angivelige overtrædelser af det etiske regelsæt og til at udbede sig forvaltningsakter, samtidig med at medlemmernes immunitet og deres frihed til at udøve deres mandat og de gældende proceduremæssige garantier overholdes; foreslår, at det etiske organ tillægges beføjelse til at behandle individuelle sager efter anmodning fra en deltagende institution eller på forslag fra et eller flere af sine egne medlemmer, herunder de uafhængige eksperter;

6.  understreger, at organet bør kunne fremsætte henstillinger om sanktioner til de ansvarlige myndigheder i de respektive deltagende institutioner; foreslår, at dets henstillinger offentliggøres sammen med den afgørelse, der træffes af den pågældende institution, eller efter en frist;

7.  foreslår, at de uafhængige eksperter behandler de individuelle sager sammen med det medlem af organet, der repræsenterer den af sagen vedrørte institution, som vil kunne deltage i organets drøftelser;

8.  mener, at det etiske organ bør skulle modtage og vurdere erklæringer om interesser og aktiver fra de deltagende institutioner, hvor det er relevant;

9.  understreger, at organet også bør udfylde en forebyggende funktion derved, at det skal øge bevidstheden om og vejlede i, hvordan medlemmer af de deltagende institutioner kan undgå interessekonflikter; bemærker, at et sådant organs omfang og kompetencer skal være tydeligt afgrænsede for på behørig vis at respektere den institutionelle autonomi, forskelle mellem institutionerne samt deres medlemmers opgaver;

10.  finder det beklageligt, at Kommissionens forslag omfatter medlemmer af de deltagende organer, men ikke personale, som i stedet er underlagt fælles forpligtelser i henhold til personalevedtægten; gentager sin opfordring til at medtage institutionernes personale i det etiske organs arbejdsområde;

11.  understreger, at det er nødvendigt at organet beskytter whistleblowere, herunder især EU-tjenestemænd, således at de uden frygt for repressalier kan give udtryk for deres bekymringer vedrørende eventuelle brud på regler;

12.  opfordrer til større ambitioner med hensyn til at strukturere det etiske organs sekretariat ved at afsætte tilstrækkelige ressourcer hertil, således at organet kan varetage alle sine opgaver;

13.  understreger, at det etiske organ bør sikre magtens deling og undgå dobbeltarbejde, og at dets mandat derfor ikke må overlappe med mandatet for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Den Europæiske Anklagemyndighed, nationale politi- og anklagemyndigheder eller Den Europæiske Ombudsmand;

14.  anbefaler, at Parlamentets interne procedurer for håndtering af overtrædelser af reglerne, navnlig adfærdskodeksen, styrkes, at sanktionsmulighederne defineres tydeligere og at det rådgivende udvalg reformeres strukturelt, samt at der regelmæssigt offentliggøres offentlige rapporter om dets arbejde; understreger, at Parlamentet i øjeblikket er i færd med at gennemgå rammerne for sine institutionelle regler og agter at tage konkrete skridt til reformer, der skal gøre disse rammer mere enkle og gennemskuelige, og tilsikre en virkelig håndhævelse af dem;

15.  mener, at forhandlingerne om gennemsigtighed og etik i sig selv skal foregå med eksemplarisk gennemsigtighed; understreger, at alle politiske grupper bør være repræsenteret i Parlamentets kontaktgruppe, som forhandlingsteamet vil rapportere til, således som det normalt er tilfældet;

16.  mener, at kompleksiteten af de involverede interessenter ikke bør være en grund til yderligere forsinkelser i oprettelsen af det etiske organ; understreger, at de interinstitutionelle forhandlinger bør nå til afslutning senest ved udgangen af 2023, således at det nye etiske organ kan træde i kraft senest ved begyndelsen af den næste valgperiode; forpligter sig endvidere til at indlede de interinstitutionelle forhandlinger på grundlag af den holdning, der fremgår af dens beslutning af 16. september 2021;

17.  understreger, at NGO'er angiveligt blev anvendt som midler til udenlandsk indblanding i det europæiske demokrati i Qatargate-sagen; opfordrer til, at der hurtigt foretages en gennemgang af de eksisterende regler med henblik på at øge NGO'ernes gennemsigtighed og ansvarlighed i deres interaktion med medlemmerne;

18.  opfordrer navnlig til, at der indføres solide standarder for gennemsigtighed og adgang til institutionerne for enheder, der er opført i åbenhedsregistret, herunder NGO'er; gentager i den forbindelse, at der er behov for en omfattende forudgående finansiel screening af de pågældende enheder, inden de opføres i åbenhedsregistret;

19.  anerkender, at "svingdørsfænomenet" også gælder for NGO'er, og opfordrer til, at der hurtigst muligt iværksættes yderligere undersøgelser af interessekonflikter i denne henseende; understreger, at medlemmerne af organet for etiske spørgsmål under alle omstændigheder skal undgå interessekonflikter og derfor straks skal give afkald på at arbejde med sager, der vedrører arbejdsområderne for NGO'er, fra hvilke de har modtaget vederlag;

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til de øvrige institutioner og til de rådgivende organer, der er nævnt i artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Union.

(1) EUT C 117 af 11.3.2022, s. 159.
(2) EUT C 177 af 17.5.2023, s. 109.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0055.
(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0054.


Covid-19-pandemien: erfaringer og anbefalinger for fremtiden
PDF 415kWORD 167k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. juli 2023 om covid-19-pandemien: indhøstede erfaringer og anbefalinger for fremtiden (2022/2076(INI))
P9_TA(2023)0282A9-0217/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse af 10. marts 2022 om nedsættelse af et særligt udvalg om covid-19-pandemien: indhøstede erfaringer og anbefalinger for fremtiden, dets ansvarsområder, medlemstal og mandatperiode(1), som blev vedtaget i henhold til forretningsordenens artikel 207,

–  der henviser til artiklerne 3, 4, 9, 12, 16, 26, 36, 45, 52, 67, 114, 122, 151, 153, 168, 169, 173, 179, 180, 181, 187, 191, 202, 207, 216, 217, 218 og 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 2, 11, 12, 16, 21, 31, 32 og 35,

–  der henviser til statutterne for Verdenssundhedsorganisationen (WHO), senest ændret på den 51. verdenssundhedsforsamling,

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 16 (sundhedspleje) og nr. 18 (langtidspleje),

–  der henviser til det fælles politiske oplæg fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og WHO af 28. september 2022 med titlen "Mental health at work" (Mental sundhed på arbejdspladsen) og WHO's rapport af 14. september 2022 med titlen "Health and care workers in Europe: time to act" (Sundhedsarbejdsstyrken i Europa: tid til handling),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juni 2021 om udnyttelse af de tidlige erfaringer fra covid-19-pandemien (COM(2021)0380),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 23. november 2021 om styrkelse af beredskabet, indsatskapaciteten og modstandsdygtigheden over for fremtidige kriser,

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2022 om styrkelse af Europa i kampen mod kræft – mod en omfattende og koordineret strategi(2) og Det Særlige Udvalg om Kræftbekæmpelses (BECA's) arbejde,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2021 om styrkelse af den europæiske sundhedsunion(3),

–  der henviser til Kommissionens afgørelse af 16. september 2021 om oprettelse af Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet(4),

–  der henviser til rapporten af 9. maj 2022 om det endelige resultat af konferencen om Europas fremtid,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. september 2021 med titlen "Oprettelse af EU's Myndighed for Kriseberedskab og ‐indsats på Sundhedsområdet (HERA) – det næste skridt hen imod fuldførelsen af den europæiske sundhedsunion" (COM(2021)0576),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juni 2022 med titlen "Konference om Europas fremtid – Fra vision til konkret handling" (COM(2022)0404),

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 13/2022 af 13. juni 2022 med titlen "Fri bevægelighed i EU under covid‐19-pandemien: Begrænsede undersøgelser af kontrollen ved de indre grænser og ukoordinerede foranstaltninger i medlemsstaterne",

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 18/2022 af 1. september 2022 med titlen "EU-institutionerne og covid-19 – Reaktionen var hurtig, men der venter udfordringer med hensyn til at udnytte den krisedrevne innovation og fleksibilitet optimalt",

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 19/2022 af 12. september 2022 med titlen "EU's indkøb af covid-19-vaccine – Tilstrækkelige doser sikret efter indledende udfordringer, men processens resultater blev ikke vurderet tilstrækkeligt",

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 01/2023 af 11. januar 2023 med titlen "Værktøjer til at lette rejser inden for EU under covid-19-pandemien",

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 02/2023 af 2. februar 2023 med titlen "Tilpasning af samhørighedspolitikkens regler som reaktion på covid-19: Midlerne blev anvendt mere fleksibelt, men der er behov for overvejelser om brugen af samhørighedspolitikken som krisestyringsredskab",

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 21/2022 af 8. september 2022 med titlen "Kommissionens vurdering af nationale genopretnings- og resiliensplaner – Generelt hensigtsmæssig, men der er fortsat gennemførelsesrisici",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. april 2022 med titlen "Covid-19 – Opretholdelse af EU's beredskab og indsats: vejen frem" (COM(2022)0190),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. september 2022 med titlen "EU's reaktion på covid-19: forberedelser til efteråret og vinteren 2023" (COM(2022)0452),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 18. november 2022 med titlen "State of Vaccine Confidence in the European Union" (Status på tilliden til vacciner i EU),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/953 af 14. juni 2021 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for at lette fri bevægelighed under covid-19-pandemien(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2282 af 15. december 2021 om medicinsk teknologivurdering og om ændring af direktiv 2011/24/EU(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/123 af 25. januar 2022 om styrkelse af Det Europæiske Lægemiddelagenturs rolle i forbindelse med kriseberedskab og krisestyring med hensyn til lægemidler og medicinsk udstyr(7),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) 2022/2372 af 24. oktober 2022 om en ramme for foranstaltninger til sikring af forsyninger af kriserelevante medicinske modforanstaltninger i tilfælde af en folkesundhedsmæssig krisesituation på EU-plan(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2371 af 23. november 2022 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af afgørelse nr. 1082/2013/EU(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2370 af 23. november 2022 om ændring af forordning (EF) nr. 851/2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF(11),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 19. september 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et nødinstrument for det indre marked og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2679/98 (COM(2022)0459),

–  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF(12),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91(13),

–  der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2020/648 af 13. maj 2020 om vouchers, som passagerer og rejsende får som alternativ til tilbagebetaling af aflyste rejse- og transporttjenester i forbindelse med covid-19-pandemien(14),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. december 2020 med titlen "Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet – en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden" (COM(2020)0789),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2020 med titlen "En ny forbrugerdagsorden – styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretning" (COM(2020)0696),

–  der henviser til forslaget af 16. september 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked (europæisk retsakt om mediefrihed) og om ændring af direktiv 2010/13/EU (COM(2022)0457),

–  der henviser til Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti(15),

–  der henviser til rapporten fra gruppen på højt plan indhentet af kommissær med ansvar for økonomi Paolo Gentiloni om økonomiske og sociale udfordringer efter covid-19 af 1. marts 2022 med titlen "A New Era for Europe – How the European Union Can Make the Most of its Pandemic Recovery, Pursue Sustainable Growth, and Promote Global Stability" (En ny æra for Europa – Hvordan Den Europæiske Union kan få mest muligt ud af sin genopretning efter pandemien, forfølge bæredygtig vækst og fremme global stabilitet),

–  der henviser til ILO's rapport af 31. oktober 2022 med titlen "Monitor on the world of work. Tenth edition – Multiple crises threaten the global labour market recovery" (Overvågning af arbejdsmarkedet. Tiende udgave – Flere kriser truer genopretningen af det globale arbejdsmarked),

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations rapport af 11. august 2022 med titlen "Global Employment Trends for Youth 2022: Investing in transforming futures for young people" (Globale beskæftigelsestendenser for unge 2022: Investering i en ændring af fremtiden for unge),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 8. marts 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (COM(2022)0105),

–  der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling om at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. marts 2021 om en EU-strategi om barnets rettigheder (COM(2021)0142),

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til FN's verdensmål nr. 4 om at sikre inkluderende og retfærdig uddannelse af høj kvalitet og fremme af muligheder for livslang læring for alle,

–  der henviser til UNICEF'S rapport fra december 2013 med titlen "Children's Rights in Impact Assessments: A guide for integrating children's rights into impact assessments and taking action for children" (Børns rettigheder i forbindelse med konsekvensanalyser: En guide til at integrere børns rettigheder i forbindelse med konsekvensanalyser og handle på børns vegne),

–  der henviser til European Expert Network on Economics of Education's rapport fra 2022 med titlen "Learning deficits due to the COVID-19 analysis – A literature review (2020-2022)" (Læringsmangler som følge af covid-19-krisen – En litteraturgennemgang (2020-2022)),

–  der henviser til sin beslutning af 11. november 2021 om en handlingsplan for intellektuel ejendom til støtte for EU's genopretning og modstandsdygtighed(16),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 1. december 2021 om Global Gateway (JOIN(2021)0030),

–  der henviser til meddelelse fra EU til Verdenshandelsorganisationens (WTO) Almindelige Råd af 4. juni 2021 om hastende handelspolitiske skridt til imødegåelse af covid-19-krisen,

–  der henviser til WHO's og Det Europæiske Overvågningscenter for Sundhedssystemer og -politikkers rapport af 10. september 2021 med titlen "Drawing light from the pandemic: A new strategy for health and sustainable development – A review of the evidence" (Lys for enden af pandemitunnellen: en ny strategi for sundhed og bæredygtig udvikling – En gennemgang af dokumentation),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 30. november 2022 med titlen "EU's globale sundhedsstrategi – Bedre sundhed for alle i en verden i forandring" (COM(2022)0675),

–  der henviser til sin beslutning af 18. juni 2020 om supplerende finansiering til biomedicinsk forskning i myalgisk encephalomyelitis (ME/RSP)(17),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser(18),

–  der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om situationen i Schengenområdet efter covid-19-udbruddet(19),

–  der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om europæisk beskyttelse af grænsearbejdere og sæsonarbejdere i forbindelse med covid-19-krisen(20),

–  der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 om EU's folkesundhedsstrategi efter covid-19(21),

–  der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 med titlen "Covid-19: EU-koordinering af sundhedsvurderinger og risikoklassificering og konsekvenserne for Schengenområdet og det indre marked(22),

–  der henviser til sin beslutning af 13. november 2020 om covid-19-foranstaltningernes indvirkning på demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(23),

–  der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2021 om EU's gennemsigtighed i forbindelse med udvikling, indkøb og distribution af covid-19-vacciner(24),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2022 om "Hen imod en fælleseuropæisk indsats vedrørende omsorgsydelser"(25),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2022 om indvirkningen af covid-19 lukninger af uddannelses-, kultur-, ungdoms- og sportsaktiviteter på børn og unge i EU(26),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. september 2022 om den europæiske plejestrategi (COM(2022)0440),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2020 med titlen "Turisme og transport i 2020 og derefter" (COM(2020)0550),

–  der henviser til kønsligestillingsindekset 2021 af 28. oktober 2021 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder,

–  der henviser til undersøgelsen fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) af 20. oktober 2022 med titlen "Recovery from COVID-19: The changing structure of employment in the EU" (Genopretning efter covid-19: Den ændrede beskæftigelsesstruktur i EU),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs studie af 12. januar 2021 med titlen "The response of civil society organisations to face the COVID-19 pandemic and the consequent restrictive measures adopted in Europe" (Civilsamfundsorganisationernes reaktion på covid-19-pandemien og de deraf følgende restriktive foranstaltninger vedtaget i Europa),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2021 om handelsrelaterede aspekter og følger af covid-19(27),

–  der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 2023 og 2024(28),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 16. marts 2023 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020 (COM(2023)0160),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 26. april 2023 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af EU-procedurer for godkendelse og overvågning af humanmedicinske lægemidler og om fastsættelse af regler for Det Europæiske Lægemiddelagentur, om ændring af forordning (EF) nr. 1394/2007 og (EU) nr. 536/2014 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 726/2004, (EF) nr. 141/2000 og (EF) nr. 1901/2006 (COM(2023)0193),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 18. april 2023 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til styrkelse af solidariteten og kapaciteten i Unionen til at opdage, forberede sig og reagere på cybersikkerhedstrusler og -hændelser (COM(2023)0209),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 3. maj 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det europæiske sundhedsdataområde (COM(2022)0197),

–  der henviser til konklusionerne og henstillingerne fra den undersøgelse, der blev udarbejdet for Europa-Parlamentets Panel for Fremtidens Videnskab og Teknologi (STOA) i december 2021 med titlen "European pharmaceutical research and development – Could public infrastructure overcome market failures?" (Europæisk lægemiddelforskning og -udvikling – kan offentlig infrastruktur overvinde markedssvigt?),

–  der henviser til konklusionerne og henstillingerne fra den undersøgelse, der blev udarbejdet for Europa-Parlamentets Panel for Fremtidens Videnskab og Teknologi (STOA) i oktober 2022 med titlen "Fostering coherence in EU health research – Strengthening EU research for better health" (Fremme af sammenhæng i EU's sundhedsforskning – Styrkelse af EU's forskning for bedre sundhed),

–  der henviser til undersøgelsen fra Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker (GD IPOL) fra november 2022 med titlen "Impact of COVID-19 measures on democracy and fundamental rights – Best practices and lessons learned in the Member States and third countries" (Covid-19-foranstaltningernes indvirkning på demokrati og grundlæggende rettigheder – Bedste praksis og indhøstede erfaringer i medlemsstaterne og tredjelande),

–  der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 om manglen på lægemidler – håndtering af et voksende problem(29),

–  der henviser til GD IPOL's undersøgelse fra januar 2023 med titlen "The effect of communication and disinformation during the COVID-19 pandemic" (Virkningen af kommunikation og desinformation under covid-19-pandemien),

–  der henviser til GD IPOL's workshop af 8. marts 2023 om EU's kriseberedskab og -indsats,

–  der henviser til GD IPOL's workshop af 9. marts 2023 om covid-19-senfølger,

–  der henviser til de andragender om covid-19-pandemien, som Udvalget for Andragender har modtaget, og det arbejde, der blev udført under covid-19-pandemien om tilknyttede problemstillinger,

–  der henviser til GD IPOL's undersøgelse fra marts 2023 med titlen "Social and Economic Consequences of COVID-19" (Sociale og økonomiske konsekvenser af covid-19),

–  der henviser til undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS) fra april 2022 med titlen "Future Shocks 2022 – Addressing the risk and building capabilities for Europe in a contested world" (Fremtidige chok 2022 – Håndtering af risici og opbygning af kapaciteter for Europa i en omstridt verden),

–  der henviser til EPRS's undersøgelse fra januar 2023 med titlen "Parliamentary oversight of governments' response to the COVID-19 pandemic: Literature Review" (Parlamentarisk kontrol med regeringernes reaktion på covid-19-pandemien: Litteraturgennemgang),

–  der henviser til EPRS's undersøgelse fra februar 2023 med titlen "The European public health response to the COVID-19 pandemic: Lessons for future cross-border health threats" (Europas folkesundhedsmæssige indsats over for covid-19-pandemien: Erfaringer til brug for fremtidige grænseoverskridende sundhedstrusler),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene fra september 2021 med titlen "Vulnerabilities of the global supply chains of medicines – Structured Dialogue on the security of medicines supply" (Sårbarheder i de globale forsyningskæder for lægemidler – struktureret dialog om forsyningssikkerheden for lægemidler",

–  der henviser til sin beslutning af 10. juni 2021 om imødegåelse af covid-19-udfordringen: virkningerne af en fritagelse af covid-19-vacciner, -behandlinger og -udstyr fra WTO's TRIPS-aftale og forøgelse af fremstillingskapaciteten i udviklingslande(30),

–  der henviser til Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) sundhedspolitiske studie af 17. januar 2023 med titlen "The COVID-19 Pandemic and the Future of Telemedicine" (covid-pandemien og fremtiden for telemedicin),

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution af 7. juli 2022 om adgang til lægemidler, vacciner og andre sundhedsprodukter i konteksten af alles ret til at nyde den højeste mulige standard for fysisk og mental sundhed,

–  der henviser til rapporten fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder af 3. januar 2023 med titlen "Ensuring equitable, affordable, timely and universal access for all countries to vaccines in response to the coronavirus disease (COVID-19) pandemic" (Sikring af retfærdig, prismæssigt overkommelig, rettidig og universel adgang for alle lande til vacciner som reaktion på coronaviruspandemien (covid-19)),

–  der henviser til Siracusa-principperne fra 1984 om bestemmelserne om begrænsninger og undtagelser i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2021 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv(31),

–  der henviser til GD IPOL's tilbundsgående analyse fra december 2020 med titlen "The link between biodiversity loss and the increasing spread of zoonotic diseases" (Forbindelsen mellem tabet af biodiversitet og den stigende spredning af zoonotiske sygdomme),

–  der henviser til WHO's rapport af 29. juni 2022 met titlen "A health perspective on the role of the environment in One Health" (Et sundhedsperspektiv på miljøets rolle i "One Health"),

–  der henviser til bulletinerne fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder med titlen "Coronavirus pandemic in the EU – Fundamental Rights Implications" (Coronaviruspandemien i EU – Indvirkning på de grundlæggende rettigheder), navnlig bulletin 1 af 8. april 2020, bulletin 2 af 28. maj 2020 med fokus på kontaktopsporingsapps, bulletin 3 af 30. juni 2020 med fokus på ældre, bulletin 4 af 30. juli 2020, bulletin 5 af 29. september 2020 om konsekvenserne for romaer og omrejsende, bulletin 6 af 30. november 2020 og bulletin 7 af 16. juni 2021 om udrulning af vacciner og lige adgang i EU,

–  der henviser til rapporterne fra 2021 og 2022 fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands konklusioner i sag 1316/2021/MIG(32) og i de forenede sager 85/2021/MIG og 86/2021/MIG(33),

–  der henviser til udvidelsen af udvalgets mandatperiode med tre måneder som fremlagt på plenarmødet den 18. januar 2023,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54 og 207,

–  der henviser til betænkningen fra det særlige udvalg om covid-19-pandemien: indhøstede erfaringer og anbefalinger for fremtiden (A9-0217/2023),

Indledning og resumé

1.  anerkender, at covid-19 har kostet millioner af mennesker livet og har påvirket alle niveauer og aspekter af samfundet horisontalt, hvilket har forårsaget enorme skader både i Europa og globalt;

2.  understreger, at EU og resten af verden ikke var tilstrækkeligt forberedt til at imødegå en krise af denne dimension eller chokbølgerne fra den, som har påvirket samfund og økonomier i hele verden, herunder udbuddet af kontinuerlige uddannelsestjenester i tilfælde af nedlukning;

3.  understreger, at indvirkningen fra covid-19-pandemien førte til den mest udfordrende socioøkonomiske krise, som Europa har stået over for siden Anden Verdenskrig; understreger behovet for en koordineret reaktion for at støtte virksomheder, selvstændige, arbejdstagere, personer uden for arbejdsmarkedet/-styrken, navnlig sårbare og fattige;

4.  anerkender, at mange sundhedsprofessionelle, arbejdstagere i kritiske funktioner og frivillige ofrede deres liv og sundhed for at beskytte den europæiske befolkning under pandemien;

5.  anerkender og værdsætter den kollektive indsats og ekspertise, som sundhedspersonale og forskere har udvist, og som har været afgørende for at overvinde covid-19-pandemien;

6.  mener, at EU trods fejl og mangler med hensyn til sundhedsfremme, forebyggelse af sygdomme, beredskab og indsats udviklede en fælles reaktion på pandemien og traf foranstaltninger for at sikre en hurtig udvikling og distribution af en mangfoldig portefølje af vacciner på hele det europæiske kontinent og globalt;

7.  bemærker, at covid-19-pandemien har vist et klart behov for at skabe effektive forvaltningsstrukturer og udvikle europæiske politikker for forebyggende foranstaltninger opstrøms for at mindske risikoen for opståen af patogener; fremhæver i denne forbindelse, at menneskeskabte ændringer af miljøet gør det lettere at fremskynde spredningen af animalske patogener til befolkningsgrupper;

8.  beklager, at nogle medlemsstater i stedet for at vedtage en europæisk tilgang til foranstaltninger og sundhedstilgange ikke udviste tilstrækkelig solidaritet med de lande, der oprindeligt blev ramt af virusset, og at der ikke var nogen umiddelbar koordineret europæisk tilgang til foranstaltninger og sundhedstilgange;

9.  fremhæver EU-borgernes fremragende adfærd i forbindelse med bekæmpelsen af pandemien og understreger, at borgernes samarbejde med de offentlige myndigheder, gennem deres forpligtelse til at følge de vanskelige foranstaltninger, der blev vedtaget, og til nedlukningerne som følge af pandemien, var altafgørende for at begrænse spredningen af covid-19; anerkender, at uden dette samarbejde ville konsekvenserne af pandemien have været meget værre;

10.  understreger, at de fire friheder er grundlæggende byggeklodser for det europæiske projekt; beklager derfor den indledende mangel på samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne vedrørende den frie bevægelighed af basale varer, herunder personlige værnemidler og medicinsk udstyr, samt forsømmelser i levering på hele det indre marked i de første måneder af covid-19-pandemien;

11.  anerkender, at usund livsstil og miljøforurening er to relevante faktorer i forbindelse med kroniske sygdommes opblussen; fremhæver, at patienter med allerede eksisterende kroniske lidelser havde mere alvorlige effekter af covid-19;

12.  bemærker, at covid-19-pandemien bør ses som en mulighed for at fremskynde omstillingen til den digitale og grønne omstilling, herunder en betydelig udbredelse af digitale sundhedsteknologier, og at den tjener som en kraftig påmindelse om at prioritere modstandsdygtigheden og kvaliteten af vores offentlige sundhedssystemer med henblik på at lægge større vægt på både fysisk og mental sundhed i hele EU; understreger, at digitaliseringen har bidraget til at sikre udøvelsen af de grundlæggende rettigheder under covid-19-pandemien og gjort det muligt for visse sundheds- og uddannelsesaktiviteter at fortsætte, herunder det digitale covidcertifikat, der muliggjorde den frie bevægelighed;

13.  fremhæver, at pandemien forværrede de eksisterende strukturelle problemer i forbindelse med organiseringen af de offentlige sundheds- og plejesystemer i medlemsstaterne, navnlig utilstrækkelig finansiering til sektoren i hele EU, skrøbeligheden af de primære sundhedsydelser, manglen på passende kontrolovervågnings- og rapporteringsprogrammer, mangel på arbejdskraft, forvaltningsproblemer og mangel på lægemidler og medicinsk udstyr, samtidig med at den førte til "udbrændthed"(34) blandt sundhedspersonale;

14.  understreger, at pandemien også øgede de globale uligheder inden for produktion, forsyning og adgang til livsvigtige medicinske produkter og sundhedsteknologier;

15.  fastslår betydningen af kontrol, overvågning, forebyggelse, beredskab, gennemsigtighed og modstandsdygtighed i lyset af udbrud og sundhedskriser, navnlig med hensyn til sundhedssystemer, forsyninger og tjenesteydelser, i forbindelse med voksende strategisk autonomi og global diversificering af udvikling, produktion, distribution og forsyning inden for vigtige områder såsom kritiske og livsvigtige lægemidler; understreger behovet for at støtte etableringen af lokal produktionskapacitet og for at udvikle og styrke den eksisterende kapacitet;

16.  fremhæver behovet for at forbedre den generelle modstandsdygtighed i tider med sundhedskriser ved at skabe incitamenter til at investere i og udvikle produktionslinjer i EU for lægemidler, vacciner og andet medicinsk udstyr samt råmaterialer og aktive stoffer til fremstilling af lægemidler;

17.  er bekymret over den negative indvirkning af covid-19-krisen på det europæiske arbejdsmarked, over hidtil usete tab af arbejdspladser, navnlig i kultursektoren og den kreative sektor, og over den dertil knyttede stigning i fattigdom og forskelle i levestandarden, som især vil påvirke unge, kvinder og arbejdstagere i stillinger, der kræver få kvalifikationer, i den uformelle økonomi og i usikre ansættelsesforhold;

18.  understreger, at verden i 2020 var uforberedt på at skulle håndtere virkningerne af covid-19-pandemien, og at Europa har stået over for den mest udfordrende socioøkonomiske krise siden Anden Verdenskrig;

19.  understreger pandemiens indvirkning på samfundet og økonomien; minder om, at pandemiens økonomiske konsekvenser bl.a. vedrørte transport af passagerer og varer og tilgængeligheden af basisprodukter såsom fødevarer og forskellige råvarer, hvis mangel førte til nedlukning af tjenesteydelser;

20.  understreger behovet for en koordineret indsats for at støtte arbejdstagere, familier, selvstændige, virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), fattige og sårbare grupper ved hjælp af relevante foranstaltninger for hver gruppe; minder om, at krisen påvirkede forskellige dele af samfundet på forskellige måder, hvilket hovedsagelig har forstærket de sociale og økonomiske forskelle; minder derfor om, at støtte bør prioriteres til socialt ugunstigt stillede grupper og de grupper, der er mest berørt af krisen;

21.  understreger, at der udelukkende blev lagt vægt på at bevare hospitalskapaciteten, mens plejehjem led under mangel på værnemidler, materiel, personale og ekspertise til bekæmpelse af pandemien, hvilket resulterede i overdreven dødelighed blandt ældre;

22.  anerkender, at pandemien har bekræftet den afgørende rolle, som socialøkonomien og socialøkonomiske enheder spiller med hensyn til at støtte vores økonomiske systemer overordnet set samt sundhedsberedskab og indsatskapaciteter, navnlig når det drejer sig om at nå ud til og bistå unge, ældre og sårbare befolkningsgrupper;

23.  beklager, at covid-19-pandemien i uforholdsmæssig høj grad har påvirket den mentale trivsel hos dem, som står over for økonomisk usikkerhed, med særligt negative konsekvenser for kvinder og medlemmer af sårbare befolkningsgrupper, herunder etniske mindretal, LGBTQIA+-samfundet, ældre, personer med handicap og unge;

24.  understreger, at covid-19-pandemien og dens konsekvenser har påvirket mænd og kvinder forskelligt og har understreget de eksisterende uligheder og mangler med hensyn til ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder;

25.  anerkender, at covid-19-pandemien forårsagede en hidtil uset forstyrrelse af den globale uddannelse på grund af omfattende skolelukninger, skolefrafald og et hidtil uset læringstab, der alt sammen har alvorlige uddannelsesmæssige og sociale konsekvenser til følge, herunder for unges og børns mentale sundhed og ernæring, og øger risikoen for øget vold og misbrug; fremhæver, at covid-19-pandemien ifølge WHO udløste en stigning på 25 % i forekomsten af angst og depression på verdensplan;

26.  understreger, at pandemien har øget ulighederne mellem lande og i lande, at den forventede levealder i Europa midlertidigt faldt som følge af udbruddet af covid-19-pandemien, og at sundhedssystemerne og de sociale velfærdssystemer blev sat under pres i hele EU;

27.  konstaterer, at den medicinske nødsituation påvirkede sikkerheds- og stabilitetsforhold og sociale forbindelser, ændrede måderne at arbejde og modtage undervisning på, påvirkede forskellige samfundsgrupper og øgede de globale uligheder;

28.  understreger betydningen af at høste erfaringer og være bedre forberedt på kommende sundhedskriser og andre kriser og understreger, at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved udformningen, fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker, lovgivning, finansiering og aktiviteter; understreger, at vi stadig er i gang med at vurdere virkningerne af covid-19 på sundhed og sundhedssystemer og -tjenester, navnlig med hensyn til covid-19-senfølger;

29.  minder om, at 65 millioner mennesker på verdensplan og, ifølge WHO, mindst 17 millioner mennesker i Europa lider af senfølger efter sars-CoV-2, mens lignende senfølger efter infektioner også er blevet observeret som følge af andre sygdomme; fremhæver, at alle senfølger efter infektioner, herunder senfølger efter covid-19, har fælles symptomklynger, navnlig at de kan føre til kronisk træthedssyndrom, mens de samme symptomer opstår hos nogle patienter efter vaccination (post vac);

30.  bemærker, at patienter lider af en tilstand af systemisk multiorgansvækkelse, der ofte misdiagnosticeres som psykosomatisk, og at Post-Exertional Malaise (PEM) er et centralt symptom på kronisk træthedssyndrom, men også er blevet observeret hos en række patienter med senfølger efter covid-19, hvilket er grunden til, at stimulering skal respekteres; påpeger, at patienterne har et presserende behov for diagnoser og behandling, hvorfor der er behov for målrettet forskningsstøtte til translationel og klinisk forskning og efterfølgende centrale undersøgelser; minder om, at kvinder lider betydeligt oftere af senfølger efter covid-19, og at alle aldersgrupper, herunder børn og unge, er berørt; minder om, at senfølger efter infektioner også er en trussel mod økonomien, da langvarig sygdom forhindrer folk i at vende tilbage til arbejdsmarkedet og øger deres risiko for økonomiske problemer; påpeger i lyset af fremtidige pandemier, at der er behov for en strategi for senfølger efter infektioner, der på omfattende vis imødegår truslen fra kroniske sygdomme efter en infektion;

31.  fremhæver, at der generelt er en dårlig forståelse af autoimmune sygdomme(35), og at senfølger efter infektioner i vid udstrækning også ignoreres(36); bemærker at DNA-aptamerlægemiddel BC007 adresserer autoimmunitet og har være vellykket med hensyn til at helbrede covid-19-senfølger i en lille undersøgelse ved universitetshospitalet Erlangen, og at BC007 har en høj affinitet til G-proteinkoblede receptorbindende autoantistoffer, hvis virkning neutraliserer disse autoantistoffer(37); minder om, at der mangler finansiering til kliniske forsøg i fase II b;

32.  understreger, at videnskabelig forskning og innovation – blandt andre ting – gjorde det muligt at udvikle og udbrede covid-19-vacciner på rekordtid og dermed redde millioner af liv på verdensplan;

33.  bemærker, at det er afgørende, at Unionen gennemfører foregribende forskning i potentielle nuværende og fremtidige trusler, såsom kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici, som kræver omfattende forberedelse;

34.  fastslår, at det også er lykkedes at få bugt med covid-19-pandemien takket være innovation, den videnskab, som gjorde det muligt at stille vacciner til rådighed, og den enorme kollektive intelligens, som de sundhedsprofessionelle i hele EU har udvist;

35.  understreger, at en forenet og koordineret europæisk sundhedspolitik kan være en faktor, der kan bidrage til at bekæmpe udbredelsen af falske sundhedsoplysninger;

36.  understreger, at der i mangel af en forenet og koordineret europæisk sundhedspolitik er blevet overladt for meget plads til talrige ikkevidenskabelige aktører, der har forsynet medierne med farlige falske oplysninger;

37.  understreger, at Europa kun kan komme igennem kommende sundhedstrusler, hvis medlemsstaterne står sammen i solidaritet, tager ansvar og gør brug af de tilgængelige instrumenter for det indre marked med henblik på en bedre koordinering af både pandemiberedskab og -styring og levering af den nødvendige merværdi for EU's regeringer og deres borgere;

38.  understreger i denne forbindelse behovet for bedre EU-praksis med hensyn til gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed i forbindelse med krisemodforanstaltninger for at styrke borgernes støtte og tillid;

39.  minder om, at fremtidige trusler mod folkesundheden hovedsagelig vil være tværnationale i sagens natur, og at der derfor er behov for en analyse af fordelingen af relevante kompetencer i henhold til de gældende traktater og mulige reformer for bedre at beskytte EU's borgere og samfund;

40.  understreger betydningen af beslutningstagning baseret på videnskabelig evidens og af konsekvent, tilpasset og koordineret kommunikation, der tager hensyn til de forskellige niveauer af sundhedskompetencer, som borgerne og virksomhederne har fra alle involverede interessenters side, herunder EU-institutioner, medlemsstaternes offentlige myndigheder, forskersamfundet, den private sektor og civilsamfundsorganisationer såsom repræsentanter for organisationer for sundhedsprofessionelle og patientorganisationer; understreger behovet for, at EU's forvaltning sikrer, at alle relevante interessenter høres, og støtter oprettelsen af rådgivende udvalg på EU-plan og nationalt plan for at hjælpe beslutningsprocessen for hver politik; understreger behovet for forskellige kommunikationsværktøjer, der tager hensyn til de forskellige niveauer af sundhedskompetencer, som borgere og virksomheder har;

41.  bemærker med bekymring manglen på forudsætninger i forbindelse med offentlige investeringer i udvikling af covid-19-vacciner samt lægemidler, som kunne have fremmet et større offentligt afkast på offentlige investeringer;

42.  opfordrer EU til at fortsætte kursen mod oprettelsen af en europæisk sundhedsunion, der skaber ægte merværdi for medlemsstaternes sundhedsforvaltning, særligt på områder, der ikke kan dækkes af medlemsstaterne alene, samtidig med at medlemsstaternes kompetencer på dette område respekteres, i overensstemmelse med de anbefalinger om sundhed, som borgerne fremsatte i rapporten om det endelige resultat af konferencen om Europas fremtid; understreger, at den fremtidige europæiske sundhedsunion skal forberede EU og medlemsstaterne til bedre at kunne forebygge og bekæmpe fremtidige sundhedskriser og forbedre de europæiske sundhedssystemers modstandsdygtighed; understreger i denne forbindelse behovet for løbende at evaluere EU's beredskab over for grænseoverskridende trusler;

43.  understreger, at beskyttelse af menneskers sundhed og liv skal være en prioritet i enhver offentlig politisk beslutning; anerkender, at hovedparten af de foranstaltninger, der blev truffet under pandemien, skulle beskytte retten til sundhed og livet, men at nogle foranstaltninger ikke desto mindre havde en negativ indvirkning på andre grundlæggende rettigheder;

44.  understreger, at grundlæggende rettigheder til enhver tid er forfatningsmæssigt beskyttede rettigheder, selv i nødsituationer; understreger, at regeringerne var nødt til handle hurtigt og med meget lidt forberedelse, fordi krisen var uden fortilfælde og livstruende;

45.  opfordrer til, at civilsamfundet inddrages i støtten til offentlige myndigheder i krisetider, hvor det er relevant, navnlig foreninger og netværk, der specialiserer sig i grundlæggende rettigheder, for bedre at tilpasse den politiske beslutningstagning til respekt for borgernes rettigheder;

46.  bemærker, at de nationale parlamenters lovgivnings- og kontrolrolle blev undergravet i visse medlemsstater, herunder gennem delegationen af lovgivningsbeføjelser til den udøvende magt og gennemførelsen af nød- og hasteprocedurer, og at disse beslutninger skal revideres behørigt for at sikre, at de overholder demokratiske standarder;

47.  glæder sig over EU's bestræbelser på at fremskynde løsninger med hensyn til global adgang til vacciner og lægemidler under pandemien gennem samarbejdsinitiativer såsom Access to COVID-19 Tools Accelerator og COVAX, men anerkender, at EU er nødt til i endnu højere grad at være en global leder for at sikre, at det spiller en central rolle for forebyggelse, beredskab, og indsats i forbindelse med fremtidige sundhedstrusler;

48.  understreger behovet for mere global mangfoldighed i produktionen og udbuddet af sundhedsprodukter og pandemiske modforanstaltninger for at forebygge og afhjælpe forsyningsknaphed og globale uligheder i adgangen til disse produkter;

49.  glæder sig over EU's ambition om at bidrage til at fremme sundhedssuverænitet i Afrika og at støtte fremstilling af vacciner i Afrika og Latinamerika; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at opfylde disse ambitioner ved at sikre fuld teknologioverførsel til lokale producenter og ved at etablere mekanismer og finansiering til deres langsigtede finansielle bæredygtighed;

50.  bemærker med bekymring, at COVAX havde som mål at indkøbe og levere 2 mia. doser i 2021, men at der ved dette års udgang var blevet leveret mindre end 1 mia. doser, hvoraf 40 % blev doneret;

51.  bemærker med bekymring, at Access to COVID-19 Tools Accelerator kun leverede 150 mio. covid-19-test mellem 2020 og 2022, eller 3 % af den mængde på 4,8 mia. test, der krævedes for at opfylde målet om 100 test pr. 100 000 personer om dagen;

1.Sundhed

a) Opbygning af den europæiske sundhedsunion til forebyggelse, beredskab og indsats i forbindelse med grænseoverskridende sundhedstrusler

i) EU's forebyggelse, beredskab og indsats i forbindelse med grænseoverskridende sundhedstrusler

52.  mener, at den kommende europæiske sundhedsunion skal bygge på sundhedsfremme og forebyggelse, beredskab og indsats i forbindelse med eksisterende og fremtidige grænseoverskridende trusler mod folkesundheden med henblik på at styrke modstandsdygtigheden, kvaliteten af og lige adgang for alle til sundhedssystemerne i EU samt for lav- og mellemindkomstlande uden for EU og landene i det globale syd og at være bedre forberedt i tilfælde af en ny pandemi eller anden stor sundhedskrise;

53.  minder om, at passende investeringer i offentlige sundhedssystemer og -tjenester på nationalt og regionalt plan, herunder bæredygtig finansiering af nationale immuniseringspolitikker med henblik på at sikre lige adgang til disse ydelser, forbedre integrationen og koordineringen af fælles udfordringer inden for sundhedspleje og indføre fælles ordninger for indkøb af vaccine for at sikre en retfærdig fordeling heraf, skal prioriteres for at nå disse mål;

54.  bemærker, at en hovedhypoteserne i videnskabskredse om covid-19-pandemiens oprindelse er, at virusset opstod som en zoonotisk overførsel; anerkender, at den mest virkningsfulde og omkostningseffektive måde at forebygge zoonotiske pandemier på er at undgå patogenudslip til mennesker, vilde dyr og andre dyr i første omgang; anbefaler derfor, at One Health-modellen gennemføres gennem offentlige politikker, lovgivning og forskning med inddragelse af flere sektorer(38);

55.  beklager, at de fleste medlemsstater har skåret ned på de offentlige sundhedsudgifter i de seneste årtier; understreger, at disse finansielle nedskæringer var medvirkende til, at de offentlige sundhedsmyndigheder ikke opdagede covid-19 i dens tidligere faser, hvilket betød, at de ikke var i stand til senere at håndtere pandemien med passende udstyr og ressourcer, da der var mest behov for det;

56.  opfordrer medlemsstaterne til at investere mere i primær sundhedspleje og i integration af samfundssundhedsmæssige aspekter, herunder ved at gøre fuld brug af EU4Health-programmet, og samtidig tackle udfordringerne med denne fond med henblik på at øge kapaciteten og fleksibiliteten af sundhedsydelserne;

57.  opfordrer til, at tilrettelæggelsen af sundhedstjenesterne optimeres for at undgå et overdrevent pres på hospitaler eller beredskabstjenester, navnlig i krisetider;

58.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udarbejde en krisestyringsplan for folkesundhed og foreslår, at der gøres brug af finansielle instrumenter såsom genopretnings- og resiliensfaciliteten eller Samhørighedsfonden, og at der investeres i en forebyggende tilgang til sundhed, sundhedspersonale og uddannelse;

59.  minder om vanskeligheden ved at få adgang til diagnostiske test, såsom PCR-test, under de første bølger af pandemien, der forhindrede en påvisning af eksistensen af infektion, hvilket gjorde det nødvendigt at forlænge folks isolationsperioder efter kontakt med personer, der var testet positive eller udviste symptomer;

60.  opfordrer til, at der overvejes foranstaltninger såsom anvendelse af avancerede test- og screeningteknologier til tidlig diagnosticering, da de vil øge den relevante viden i forskellige sektorer af sundhedssystemerne;

61.  glæder sig over den forestående oprettelse af et europæisk netværk af referencelaboratorier, som skal støtte nationale referencelaboratorier, fremme god praksis og tilskynde til frivillig tilpasning i medlemsstaterne hvad angår diagnosticering, testmetoder og overvågning, meddelelse om og indberetning af sygdomme;

62.  opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at foreslå henstillinger om nationale screeningordninger og -programmer, der er tilgængelige for alle patienter;

63.  fremhæver behovet for at give fagfolk inden for primær sundhedspleje flere ressourcer og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre de ordninger for livslang læring, der kræves i den relevante EU-ret for at sikre, at deres færdigheder forbliver relevante, og at de er i stand til effektivt at reagere på folkesundhedskriser; opfordrer EU og dets medlemsstater til i tilstrækkelig grad at finansiere den primære sundhedspleje og gøre den tilgængelig for alle;

64.  glæder sig over, at Kommissionen tidligt tilvejebragte ressourcer for videnskabelige udtalelser såsom platformen for videnskabelig rådgivning om covid-19 i samarbejde med eksperter fra medlemsstaterne, som bidrog til at danne grundlag for den politiske beslutningstagning på en koordineret måde; understreger betydningen af tværfaglig videnskabelig rådgivning om god politikudformning;

65.  minder om, at det af forordning (EU) 2022/2371 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler fremgår, at medlemsstaterne bør holde Kommissionen opdateret med hensyn til den seneste situation vedrørende deres forebyggelses-, beredskab- og indsatsplanlægning og gennemførelsen på nationalt plan; opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre stresstest af deres sundhedssystemer for at konstatere svagheder og at sikre, at de er forberedt på en mulig genopblussen af covid-19 samt eventuelle fremtidige sundhedskriser;

66.  understreger, at medlemsstaterne og EU-institutionerne bør mobilisere videnskabelig ekspertise i og uden for krisesituationer på en koordineret og tværfaglig måde gennem etablerede eller ved lov fastsatte kanaler og strukturer, afhængigt af arten af den konstaterede trussel, eller foranstaltninger, der skal forberedes, og at den tilsvarende vurdering, der udarbejdes af eksperter, bør udvikles ved hjælp af en fuldt ud gennemsigtig proces og baseret på principperne om ekspertise, uafhængighed, upartiskhed og gennemsigtighed;

67.  understreger, at eksperter, der høres i denne forbindelse, ikke bør have nogen økonomiske eller andre interesser, der kan anses for at skade deres uafhængighed, og at de bør afgive en erklæring om deres økonomiske og andre interesser og ajourføre den hvert år, og når det er nødvendigt, i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i medlemsstaterne eller på EU-plan; mener, at eksperterne også bør oplyse om alle forhold, som de får kendskab til under deres deltagelse i procedurer, som med rimelighed kan forventes at indebære eller give anledning til en interessekonflikt;

68.  opfordrer Kommissionen til at udføre en pilotundersøgelse om mobilisering af offentlige investeringer til sundhedsforskning og -udvikling i EU for at sikre bedre adgang til økonomisk overkommelige medicinske produkter og skabe et dynamisk og velfinansieret forskningsøkosystem;

ii) Rolle for forordningen om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Den Europæiske Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA);

69.  anerkender vedtagelsen af forordning (EU) 2022/2371 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, forordning (EU) 2022/123 om EMA's udvidede mandat, forordning (EU) 2022/2370 om styrkelse af ECDC's mandat(39) og oprettelsen af HERA som eksempler på vigtige EU-instrumenter, som vil gøre EU i stand til at blive mere modstandsdygtigt og effektivt i takt med, at vi bevæger os i retning af en mere bæredygtig og One Health-orienteret tilgang til forebyggelse, forberedelse og styring af eventuelle fremtidige sundhedskriser;

70.  opfordrer til øget koordinering mellem EMA, HERA, ECDC og de nationale kompetente myndigheder i samarbejde med industrien for at muliggøre en opskalering af produktionen i sundhedskriser;

71.  opfordrer til udarbejdelsen af en status over koordineringen mellem medlemsstaterne og de relevante EU-agenturer eller -organer, forskningsinfrastrukturer og WHO i overensstemmelse med det internationale sundhedsregulativ; opfordrer til, at EU får en øget evne til at koordinere og udvikle ensartede strategier på disse områder ved fuldt ud at udnytte de nuværende kompetencer, der er fastsat i traktaterne, og til at undersøge mulige reformer i borgernes interesse;

72.  glæder sig over oprettelsen af HERA som et hårdt tiltrængt organ med henblik på forbedring af EU's beredskab med henblik på sundhedskriser ved at sikre tilgængeligheden af og lige adgang til medicinske modforanstaltninger og ved at bidrage til forebyggelse af, forberedelse til, påvisning af og hurtig reaktion på sundhedskriser; understreger ikke desto mindre, at HERA for at opfylde sit mandat og nå sine mål bør blive et uafhængigt EU-agentur med tilstrækkelig finansiering; mener, at hvis HERA opgraderes til et selvstændigt agentur, vil det øge graden af gennemsigtighed og demokratisk kontrol;

73.  mener, at HERA kan hjælpe til at foregribe, tilskynde og være med til at udvikle og lette hurtig, lige og bæredygtig adgang til medicinske produkter under og uden for krisetider; understreger, at grænseoverskridende sundhedstrusler kræver en international reaktion, og at HERA samt andre af Kommissionens direktorater derfor bør gives de nødvendige juridiske og finansielle værktøjer til at sikre teknologioverførsel, herunder til producenter i lav- og mellemindkomstlande;

74.  beklager dybt anvendelsen af artikel 122 i TEUF til oprettelsen af HERA, og at Parlamentet blev udelukket fra oprettelsen af denne vigtige del af den europæiske sundhedsunion;

75.  understreger, at Europa-Parlamentet bør have beføjelser til at kontrollere og mulighed for at overvåge HERA og dermed at bidrage til ansvarlighed og gennemsigtighed; gentager behovet for , at indbyde Parlamentet til at deltage som observatør i det sundhedskriseudvalg, der skal oprettes i henhold til Rådets forordning (EU) 2022/2372;

76.  minder om, at Kommissionen senest den 31. december 2024 skal foretage en evaluering for at gennemgå HERA's gennemførelse af forordning (EU) 2022/2371 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler samt en vurdering af behovet for at oprette HERA som en særskilt enhed;

77.  ser frem til udarbejdelsen af et aftalememorandum mellem Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed, HERA og andre EU-agenturer og -organer og til deres revision eller vurdering, så snart HERA bliver et fuldgyldigt agentur;

78.  understreger vigtigheden af at have ekstra produktionskapaciteter til fremstilling af vacciner og lægemidler i Europa og glæder sig over Kommissionens forslag om EU FAB-projektet, et netværk af produktionskapaciteter til fremstilling af vacciner og lægemidler, der altid er til rådighed og kan aktiveres i tilfælde af fremtidige sundhedskriser og mangel på essentielle lægemidler, som en reaktion på behovet for, at EU styrker sine industrielle opstrøms- og nedstrømsaktiviteter vedrørende diversificeret vaccine- og vaccineteknologiproduktion for aktive stoffer, lægemidler, vacciner og medicinske produkter og andre behandlingsløsninger i alle faser af processen;

79.  understreger, at Parlamentet i sin beslutning vedrørende mangel på lægemidler(40) opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere muligheden for at oprette en eller flere europæiske almennyttige lægemiddelvirksomheder, der ville operere i offentlighedens interesse for at fremstille lægemidler i mangel af en eksisterende industriel produktion, med henblik på at sikre forsyningen og forebygge eventuelle mangler på lægemidler i nødsituationer;

80.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Parlamentet at spille en central rolle i samarbejdet mellem alle relevante aktører med hensyn til at udpege medicinske behov og fastsætte forskningsprioriteter; mener, at disse partnerskaber er afgørende for at fremskynde reaktionerne på pandemier og sundhedstrusler, samtidig med at der opretholdes en sikker kapacitet; understreger, at partnerskaber med den private sektor bør styres og tilpasses offentlighedens interesse, og at der bør sikres offentlige afkast af offentlig støtte til forskning og udvikling (FoU);

81.  bemærker, at den hidtil usete presserende efterspørgsel efter lægemidler og medicinske modforanstaltninger under covid-19-pandemien testede EMA's og de nationale kompetente myndigheders ressourcer og gjorde det nødvendigt at indføre ad hoc-foranstaltninger;

82.  anerkender EMA's afgørende rolle med henblik på gennemførelsesforanstaltninger for at muliggøre fleksible og hurtige lovgivningsprocesser og samtidig sikre sikkerheden og effektiviteten af vacciner og medicinske produkter samt dets arbejde med lægemiddelovervågning, dets hurtige tilvejebringelse af videnskabelig rådgivning, dets løbende gennemgang og markedsføringstilladelser på særlige vilkår; fremhæver det potentiale og den merværdi, som denne tilgang har givet under pandemien, herunder den løbende gennemgang;

83.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge muligheden for at anvende en lignende tilgang ud over pandemisituationer og for større harmonisering af reguleringsprocedurer, herunder hurtigere godkendelsestider og reducerede omkostninger, samtidig med at patientsikkerheden sikres; understreger, at disse medicinske produkter i sidste ende vil skulle gennemgå en fuld markedsføringstilladelse for at opretholde sikkerheds- og effektivitetsgarantierne;

84.  anbefaler, at EMA's afgørelser om godkendelse af vacciner og lægemidler gøres direkte gældende i medlemsstaterne i tilfælde af en krise;

85.  mener, at det er en forudsætning for hurtighed og fleksibilitet, at alle reguleringsorganer er velbemandede, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere mere i EMA's og de nationale lægemiddelagenturers ressourcer for at øge deres kapacitet;

86.  anbefaler, at HERA som led i sine aktiviteter gennemfører stærke mekanismer til inddragelse af interessenter i lighed med dem, der er indført af EMA, med henblik på at sikre, at fremtidige beredskabsplaner for pandemier undersøges grundigt, og at uforudsete virkninger for andre sygdomme undgås, hvor det er muligt;

87.  opfordrer til øget europæisk koordinering med henblik på rettidig epidemiologisk prognosticering og overvågning under ledelse af ECDC i samarbejde med EMA, HERA og medlemsstaterne og til, at der gennemføres undersøgelser af anvendelsen af eksisterende lægemidler til nye sygdomme, således EU's overordnede beredskabskapacitet forbedres;

88.  noterer sig med tilfredshed, at EMA's Taskforce for Krisesituationer, i forbindelse med EMA's nye mandat, har overtaget aktiviteterne i covid-19-taskforcen og er blevet et permanent organ i EMA, hvilket forbedrer interaktioner med Kommissionen, udviklere af lægemidler og medicinsk udstyr og akademikere samt koordineringen med andre EU-agenturer;

89.  bemærker, at Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse på særlige vilkår for vacciner mod covid-19 på EMA's anbefaling og i samråd med EU-medlemsstaterne, baseret på det forhold at fordelene ved vaccinerne i udstrakt grad opvejede deres potentielle risici og med obligatoriske, ufleksible garantier og kontroller efter godkendelsen; minder om, at den hurtige tilgængelighed af vacciner på markedet suppleret af brugen af markedsføringstilladelse på særlige vilkår bidrog til en bemærkelsesværdig nedgang i dødstal og hospitalsindlæggelser i EU samt generel beskyttelse mod de alvorligste virkninger af covid-19;

90.  understreger, at markedsføringstilladelse på særlige vilkår er et egnet værktøj til at fremskynde vaccinegodkendelse i tilfælde af en folkesundhedskrise såsom covid-19-pandemien; minder om, at tilladelsen på særlige vilkår bør være tidsbegrænset, og at virksomhederne bør ansøge om normal tilladelse;

91.  opfordrer Kommissionen, EMA og de kompetente myndigheder til at bygge videre på hele den pragmatiske indsats, der er gjort under covid-19-krisen, navnlig med hensyn til lovgivningsmæssig fleksibilitet, med henblik på at håndtere lægemiddelmangler effektivt, herunder i nødsituationer; støtter anvendelsen af denne procedure for lægemidler af stor behandlingsmæssig interesse i og uden for krisetider, hvor det er relevant;

92.  bemærker, at medlemsstaterne og EU-institutionerne ikke rettidigt opdagede alvoren af den begyndende covid-19-pandemi, og at forsinkelsen i kommunikationen og den langsomme reaktion førte til spredning af sygdommen, så den blev til en pandemi;

93.  mener, at dette var resultatet af bl.a. manglen på datadeling fra de kinesiske myndigheders side, manglen på rettidig datadeling fra medlemsstaternes side og manglen på tilstrækkelig finansiering og tilstrækkelige ressourcer til overvågning af folkesundheden, pandemiberedskab og epidemiologi;

94.  opfordrer til yderligere klarhed over ansvarsfordelingen mellem ECDC og HERA med hensyn til pandemiovervågning for at undgå overlapning af kompetencer;

95.  bakker op om ECDC's udvidede mandat, da det giver større ressourcer og yderligere kompetenceområder til at muliggøre bedre overvågning af sygdomme i EU, forbedre europæisk forebyggelse, beredskab og indsats og overvåge overførbare sygdommes indvirkning på større ikkeoverførbare sygdomme;

iii) EU's strategier for vacciner og behandlinger

96.  bekræfter på ny, at EU's vaccinationsstrategi har været en succes, og at det primære mål og resultat af den nuværende generation af sars-CoV-2-vacciner er at undgå alvorlig sygdom, død og sygelighed; anerkender, at vacciner, der er godkendt af EMA, er effektive i denne henseende, hvilket fremgår af covid-19-vaccinationsprocessen; understreger, at rettidige vaccinationer har reddet omkring 250 000 liv(41) og afværget tilfælde af covid-19-senfølger i EU;

97.  minder om betydningen af sundhedskompetencer og sundhedsuddannelse med hensyn til at forebygge, forberede sig på og reagere på sundhedstrusler, og at det bidrager til at give befolkningen en bedre forståelse af modforanstaltningerne og risikovurderingen i forbindelse med forskellige trusler; understreger, at sundhedsuddannelseskampagner baseret på den seneste videnskabelige evidens kan bidrage til at forbedre befolkningens adfærd i denne henseende og bør tage hensyn til personer, der oplever eksklusion, og behov hos personer med indlæringsvanskeligheder; understreger, at man i alle bestræbelser på at øge sundhedskompetencerne, herunder de digitale, bør tage hensyn til personer, der oplever eksklusion, og behov hos personer med indlæringsvanskeligheder; der henviser til, at der bør tages hensyn til uligheder i viden om, adgang til og brug af IT-teknologier såvel som regionale, nationale, sociale og økonomiske forskelle;

98.  mener, at den hastighed, hvormed forskerne udviklede en effektiv vaccinebeskyttelse, var hidtil uset, og at EU udviste lederskab i den globale reaktion på covid-19-pandemien;

99.  understreger, at udviklingen og udbredelsen af en bred vifte af covid-19-vacciner udviklet på grundlag af forskellige platforme til håndtering af varierende virusvarianter og bedre patientresultater udgjorde banebrydende faktorer under pandemien og gav mulighed for den bedste løsning for hver patient og øgede borgernes tillid til vaccination og underbyggede den vigtige rolle, som forskning i og udvikling af vacciner, der fremmes af offentlige tilskud, spiller;

100.  understreger, at den hurtige indsats var resultatet af årtiers offentlige investeringer i og resultater af forskning i infektionssygdomme såsom hiv og tuberkulose samt kapaciteten til at opskalere produktionen; anbefaler, at der i fremtiden sikres bedre vilkår for offentlig finansiering med hensyn til standarder for gennemsigtighed i brugen af offentlige midler samt overførsel af knowhow og prisoverkommelighed;

101.  understreger, at revisionen af EU's lægemiddellovgivning bør sikre, at Europa forbliver en attraktiv destination for investeringer i forskning og innovation, og at den bør skabe et erhvervsklima, hvor lægemiddelindustrien arbejder i patienternes og borgernes interesse; bekræfter sin overbevisning om, at denne effektivitet allerede kunne have været endnu større, hvis Unionen havde været mindre afhængig af visse væsentlige farmaceutiske og medicinske produkter;

102.  anerkender den afgørende rolle, som test spiller for at begrænse spredningen af ​​virusset; gentager behovet for at fylde op med materialer og reagenser til tests og podninger; mener, at det er vigtigt at investere i innovative teknikker til påvisning af sars-CoV-2 og andre vira;

103.  glæder sig over EU-strategien for covid-19-behandlinger; fremhæver, at behandlinger fungerer som et supplement til vacciner og især giver fordele, når det gælder om at beskytte immunsvækkede personer og andre grupper, for hvem vacciner er mindre effektive;

104.  understreger betydningen af EMA's og medlemsstaternes fortsatte overvågning og vurdering af covid-19-vacciner, herunder sporing af potentielle bivirkninger; opfordrer til, at der skabes nemme måder at indrapportere bivirkninger på og regelmæssigt offentliggøre oplysninger om overvågningsresultater;

105.  understreger, at Europa kun kan komme igennem kommende pandemier, hvis den europæiske familie står sammen i solidaritet og ansvarlighed og udnytter sine kapaciteter fuldt ud med henblik på en bedre koordinering og levering af den nødvendige merværdi for EU's regeringer og deres borgere gennem et bedre samarbejde med regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier (OLT'er), der ofte udsættes for specifikke sygdomme og zoonoser, og hvis viden sandsynligvis vil fremme forskningen;

106.  understreger behovet for et omfattende overblik over udviklingen af covid-19 i forskellige dele af verden, såsom regionerne i den yderste periferi, for bedre at kunne identificere og tackle de forskelle, der skyldes tropiske klimaer; anerkender betydningen af at tage hensyn til erfaringer og viden fra regionerne i den yderste periferi med hensyn til smitsomme sygdomme og zoonoser; understreger behovet for et netværk af eksperter i regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier med henblik på bedre foregribelse og medicinsk viden i alle miljøer;

107.  understreger, at regionerne i den yderste periferi er blevet mere økonomisk ramt af successive nedlukninger, navnlig på grund af deres geografiske afsides beliggenhed og deres store afhængighed af leverancer af basale fornødenheder; tilføjer, at lukningen af havne og begrænsningen af godstransport har haft en særlig negativ indvirkning på alle disse områder, hvilket har ført til en meget betydelig stigning i leveomkostningerne; henstiller, at der i fremtiden indføres en minimumstjeneste for at sikre levering af råmaterialer og væsentlige forbrugsvarer til disse områder, jf. artikel 349 i TEUF;

108.  insisterer på nødvendigheden af et øget samarbejde med eksperter fra regionerne i den yderste periferi og oversøiske lande og territorier om styring og behandling af tropiske sygdomme såsom denguefeber, chikungunya og zikavirussygdom, som skaber skadelige følgevirkninger oven i covid-19;

109.  bemærker, at vaccinestrategier, ikke kun i forbindelse med covid-19, stadig er en national kompetence, og opfordrer til, at EU får en større koordineringsrolle med hensyn til harmonisering af tidsplanen for samt omfanget og resultaterne af administrationen af vaccinerne i alle medlemsstater; anerkender vaccination som en bærende søjle i modstandsdygtige sundhedssystemer, velfærdssamfund og en sund økonomi;

110.  understreger betydningen af at håndtere overførbare sygdomme som en grænseoverskridende trussel mod folkesundheden, der kræver fælles mål og minimumsstandarder for vaccinationskampagner, for at gøre op med de store uligheder i vaccinationsdækningen mellem og i medlemsstaterne og reducere skepsissen over for vaccination;

111.  bemærker med bekymring overførslen af finansielle risici i forbindelse med ansvar for alvorlige bivirkninger ved covid-19-vacciner til medlemsstaterne og over risikoen for, at dette bliver normal praksis; understreger, at standardreglerne for ansvar for lægemidler bør opretholdes i forbindelse med pandemier og offentligt indkøbte vacciner; opfordrer indtrængende Kommissionen og HERA til at sikre, at produktansvaret forbliver hos producenterne;

112.  opfordrer Kommissionen til om nødvendigt at overveje fælles europæiske vaccinationsprogrammer for overførbare infektioner; anbefaler bæredygtig finansiering af nationale immuniseringspolitikker for at sikre lige adgang til vaccinationstjenester; anerkender behovet for at udvikle politiske tiltag til beskyttelse af immunsvækkede befolkningsgrupper;

113.  anerkender, at faldet i tilliden til vacciner er en bekymrende tendens i mange europæiske lande; opfordrer Kommissionen og EU's medlemsstater til at tage fat på tvivlsspørgsmål omkring vacciner og tackle misinformation ved at fremme offentlig information og uddannelse gennem en klar, gennemsigtig kommunikationsplan, der udnytter digitale teknologier;

114.  beklager, at Unionen ikke ledsagede gennemførelsen af vaccinationskampagnen med en stærk oplysningskampagne om fordelene ved vaccination; opfordrer Unionen til at bekæmpe misinformation og udenlandsk indblanding i EU's vaccinestrategi mere effektivt;

115.  understreger, at covid-19-vacciner har forebygget millioner af dødsfald(42) og alvorlig klinisk sygdom; opfordrer EU og medlemsstaterne til at oplyse om bivirkninger på en gennemsigtig måde; mener, at fuld åbenhed, retfærdighed og solidaritet vil opbygge tillid til vaccination;

IV) Nationale sundhedssystemers modstandsdygtighed, tilgængelighed og bæredygtighed;

116.  bemærker, at mange medlemsstaters sundhedssystemer og -tjenester ved begyndelsen af pandemien var uforberedte på at skulle håndtere omfanget af en sådan krise; påpeger, at budgetnedskæringer i offentlige sundhedssystemer, navnlig udstyr, personale og faciliteter, var en af de vigtigste årsager til, at medlemsstaterne ikke var tilstrækkeligt forberedt på covid-19-pandemien; fremhæver behovet for at fremme de nationale sundhedssystemers modstandsdygtighed og bæredygtighed ved at investere i folkesundhed;

117.  understreger, at selv om pandemiens virkninger var forskellige i de enkelte medlemsstater, stod de over for fælles hindringer, bl.a. med hensyn til national koordinering, samarbejde med eksperter, forskningsfinansiering, dataudveksling og samarbejde og solidaritet i medlemsstaterne; fremhæver endvidere, at fælles udfordringer indebar en pludselig stigning i efterspørgslen efter sundhedsydelser, mangel på sengepladser på intensivafdelinger, personalemangel, mangel på beredskabsplaner, uklare forvaltningsstrukturer, utilstrækkelige beredskabslagre af personlige værnemidler, utilstrækkelige planer for forebyggelse af og kontrol med infektioner i sundhedsvæsenet, generelt vanskeligheder ved at yde borgerne de rette sundhedstjenester og vanskeligheder med at kommunikere effektivt med offentligheden; understreger, at udarbejdelse og ajourføring af planer for overvågning, monitorering og beredskab og fastlæggelse af klare forvaltningsstrukturer for nødsituationer på både EU-plan og nationalt plan bør være en prioritet; understreger behovet for modstandsdygtige hospitaler og sundhedscentre, der hurtigt og effektivt kan omdannes til faciliteter for at hjælpe under epidemiske nødsituationer, samtidig med at afbrydelser af de almindelige sundhedsydelser undgås; fremhæver den rolle, som den voksende mangel på sundhedspersonale, herunder hjerneflugt, spiller i denne forbindelse, og understreger, at denne tendens underminerer visse medlemsstaters evne til at levere tilstrækkelige offentlige sundhedsydelser; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger til at tackle denne krise på kort, mellemlang og lang sigt;

118.  glæder sig over private virksomheders solidaritetstiltag med henblik på at kompensere for manglen på personlige værnemidler, lægemidler og den alkohol, der er nødvendig til hygiejneprodukter, og fremskynde produktionen heraf; understreger betydningen af at udvikle en prioriteret liste over vigtigt udstyr og forsyninger, der skal opbevares, sikre passende patientpleje og minimere smitterisikoen for sundhedspersonale;

119.  understreger de lokale apotekers værdifulde rolle og anerkender det ekstraordinære arbejde og den ekstraordinære indsats, som farmaceuter ydede i de første måneder af pandemien, da de befandt sig på frontlinjerne og ydede støtte til borgere under meget vanskelige forhold og i mange tilfælde uden adgang til beskyttelsesudstyr; opfordrer til større anerkendelse af apoteker i landdistrikterne som væsentlige tjenesteydelser, da de muliggør, at sådanne områder kan fastholde befolkningen og sikre adgangen til lægemidler; foreslår, at farmaceuter kan spille en mere aktiv rolle i epidemiologisk overvågning for at bidrage til at overvåge opblussen af overførbare sygdomme og ikkeoverførbare sygdomme; opfordrer indtrængende Kommissionen til at inddrage apotekssektoren i EU's folkesundhedsinitiativer og til at inddrage dem i deres sundheds-, pleje- og forskningsprogrammer, da den har vist sig at være en nøglesektor i håndteringen af pandemien, da den tilbød patienttestning, vaccination og førstekontaktrådgivning;

v) Effektiviteten af indsamlingen og delingen af data, udviklingen af digital sundhed og digitaliseringen af sundhedssystemer (herunder gennemsigtighed i kliniske data), det europæiske sundhedsdataområde

120.  bemærker, at overvågningstjenesterne ikke var egnede til formålet og afslørede behovet for at oprette særlige systemer for det nye sars-CoV-2-patogen; bifalder i denne henseende ECDC's forlængede mandat, hvilket bør forbedre overvågning af sygdomme i EU;

121.  glæder sig over Kommissionens forslag til forordning om det europæiske sundhedsdataområde, da EU manglede en effektiv mekanisme til dataindsamling og -udveksling samt epidemiologisk rapportering under pandemien; bemærker, at sars-CoV-2 fortsat udgør en betydelig trussel mod folkesundheden, og fremhæver behovet for løbende overvågning og dataindsamling og -udveksling, herunder gennem oprettelse af varslingssystemer for kommende pandemier i EU's medlemsstater;

122.  mener, at EU har brug for en yderligere forenkling af reglerne, hvor det er relevant, koordinering og fremskyndelse af kliniske forsøg på EU-plan og digitalisering af sundhedssystemerne, samtidig med at sikkerheds- og effektivitetsklausulerne respekteres fuldt ud og i overensstemmelse med offentlighedens interesse og offentlige afkast;

123.  understreger det akutte behov for at fremskynde digitaliseringen af sundhedsplejesystemer i hele EU og sikre, at alle relevante interessenter deltager i processen, navnlig patienter og sundhedsprofessionelle; anerkender, at den digitale omstilling skal afspejles i den kliniske praksis og omfatte en bottom-up-gennemførelsesmodel, som inddrager de sundhedsprofessionelle i hele EU;

124.  understreger betydningen af statistiske data inden for medicinsk forskning med særlig vægt på behovet for biologisk og socialt kønsopdelte data, interoperable informationssystemer og overholdelse af den europæiske databeskyttelsesramme; anerkender potentialet ved at dele data fra kliniske forsøg med henblik på at ændre folkesundheden og sundhedssystemerne, samtidig med at privatlivets fred beskyttes, og borgernes og de sundhedsprofessionelles rettigheder beskyttes; fremhæver i denne forbindelse betydningen af interoperable informationssystemer; fremhæver det europæiske sundhedsdataområde som et vigtigt initiativ på dette område;

125.  opfordrer til samarbejde om at opbygge infrastruktur til kliniske multicenterforsøg og til at forbedre koordineringen på EU-plan, herunder indberetning af resultater og tilgængeliggørelse af data for forskningsfæller i overensstemmelse med EU-lovgivningen; minder om Verdenssundhedsforsamlingens resolution 72.8(43), hvori der opfordres til at forbedre videreformidling af og adgang til omkostningerne for kliniske forsøg; understreger endvidere den vigtige rolle, som sammenlignende kliniske forsøg spiller med hensyn til at optimere resultaterne på sundhedsområdet ved at sammenligne godkendte indgreb; opfordrer Kommissionen og EMA til at tage skridt i begge disse henseende;

126.  støtter Kommissionens intention om i forbindelse med revisionen af lægemiddellovgivningen at videreudvikle den elektroniske produktinformation (ePI) og fremme digitaliserede og effektive reguleringsprocesser, hvor det er relevant, som et af redskaberne til at afhjælpe mangel på lægemidler, hvis de opstår, samtidig med at der altid sikres adgang til en trykt informationsbrochure for alle produkter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med EMA og EU's reguleringsnetværk, herunder branchen og alle relevante interessenter, om at udvikle og gennemføre anvendelsen af elektronisk produktinformation for alle lægemidler i EU på alle sprogene i de medlemsstater, hvor lægemidlerne markedsføres;

127.  understreger vigtigheden af at forberede nationale sundhedssystemer på den potentielle anvendelse af kunstig intelligens (AI) og informationsteknologi, der tilbydes på dette område; støtter, hvis det er nødvendigt, tilpasningen af de eksisterende EU-lovrammer, herunder den bløde lovgivning, for at give de nationale sundhedssystemer og forskersamfundet mulighed for at få gavn af bistand fra AI inden for klinisk praksis, behandling, biomedicinsk forskning, folkesundhed og sundhedsforvaltning, samtidig med at sikkerheden for og en passende behandling af patienter, der modtager AI-bistået sundhedspleje, sikres, og at respekten for EU's databeskyttelsesramme; patienters grundlæggende rettigheder og ikkeforskelsbehandling respekteres;

128.  noterer sig, at sundhedsinstitutioner og -tjenester har stået over for øgede trusler mod cybersikkerheden under covid-19-pandemien; opfordrer medlemsstaterne og EU's institutioner og agenturer til at indføre foranstaltninger, der øger sikkerheden i digitale netværk med henblik på at beskytte sundhedsinstitutioner og patienter mod cyberangreb og sikre beskyttelsen af sundhedsdata og institutionernes evne til at fungere normalt til enhver tid, navnlig i folkesundhedskriser, samtidig med at EU's databeskyttelsesramme respekteres;

129.  bekræfter på ny behovet for at forbedre sikkerheden af kritisk infrastruktur, såsom elnet og finansielle systemer, og for at sikre, at de fungerer, samtidig med at de beskyttes mod enhver nødsituation såsom cyberangreb; understreger vigtigheden af foranstaltninger med henblik på at øge bevidstheden om cybersikkerhedsrisici og for at tilbyde enkeltpersoner og organisationer uddannelse i, hvordan de beskytter sig selv, da disse cyberangreb også kan have konsekvenser for patienter, hospitaler og sundhedstjenester og -systemer;

vi) Opgradering af arbejdsstyrken inden for sundheds- og socialvæsenet i EU, så man er forberedt på næste krise

130.  er bekymret over, at investeringer i det offentlige sundhedsvæsen ikke er blevet prioriteret i alle medlemsstater, hvilket fører til personalemangel, generelt negative virkninger på dette område og som følge heraf en lav grad af modstandsdygtighed i de offentlige sundhedssystemer og -tjenester i lyset af nye mulige krisesituationer og den demografiske forandring;

131.  opfordrer EU må spille en stærkere rolle med at vejlede, koordinere og styre forbedringen af de offentlige sundhedssystemer i medlemsstaterne; bemærker, at sundhedspersonalets anvendelse af nye medicinske teknologier kan øge effektiviteten; henleder opmærksomheden på manglen på sundhedsprofessionelle og opfordrer til investeringer i sundhedstjenester, herunder personale, for at sætte en stopper for den systemiske anvendelse af kortvarige kontrakter, forbedre de sundhedsprofessionelles færdigheder og støtte medlemsstaterne i at forbedre arbejdsvilkårene, navnlig i landdistrikter og fjerntliggende områder og mindre udviklede regioner; opfordrer med henblik herpå medlemsstaterne til at gøre fuld brug af EU's eksisterende lovgivningsmæssige rammer og finansiering med henblik på at fremme mobiliteten for sundhedsprofessionelle i hele EU, både i løbet af deres uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige karriere, herunder gennem Erasmus+;

132.  tilskynder til investeringer i sundheds- og plejepersonale, fremme af adgangen til uddannelse og støtte til medlemsstaterne med henblik på at forbedre sundhedspersonalets arbejdsforhold og fremme kønsbalancen i dette arbejde for at tiltrække næste generation af arbejdstagere inden for sundheds- og socialvæsenet og håndtere manglen på sundhedprofessionelle og plejepersonale og hjerneflugten i Unionen;

133.  opfordrer til tilstrækkelige investeringer i at forbedre antallet af sundhedspersonale og deres færdigheder, mængden af medicinsk udstyr og antallet af hospitaler samt i innovative sundhedsteknologier, der kan bidrage til en sådan forbedring; understreger behovet for at medtage obligatoriske moduler, der er dedikeret til krisestyring på europæisk plan, i fagfolks uddannelsesprogrammer;

134.  mener, at medlemsstaterne som led i det europæiske semester bør rapportere om de investeringer, de har foretaget i deres sundhedspersonale og offentlige sundhedssystemer i forbindelse med projekter, der er knyttet til EU's sundhedspolitikker og finansieret af EU; mener endvidere, at medlemsstaterne regelmæssigt bør rapportere om deres investeringers indvirkning på adgangen til og tilgængeligheden af sundheds- og plejetjenester for alle samt på sundhedspersonalets mobilitet for at udvikle bedre fastholdelsesstrategier for sundhedspersonale i Europa;

135.  opfordrer til en undersøgelse på EU-plan af lønninger, forhold og faktorer, der resulterer i kønsforskelle blandt ansatte i sundhedssektoren i hele Europa, med henblik på at danne grundlag for henstillinger på dette område;

136.  fremhæver vigtigheden af at overvåge og spore sundhedspersonalets tilgængelighed i hele Europa på EU-plan og anbefaler at undersøge mulighederne for at lette og bedre tilrettelægge omfordeling af personale på tværs af landegrænser under specifikt relevante omstændigheder (f.eks. grænseområder), bl.a. ved at anvende fælles instrumenter til anerkendelse af faglige kvalifikationer; fremhæver den afgørende rolle, som læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle spiller med hensyn til at yde behandling, og opfordrer til bredere anerkendelse af deres erfaring og viden;

137.  understreger, at mange arbejdstagere inden for sundheds- og socialvæsenet har lidt af covid-19 og covid-19-senfølger, og at de derfor har haft svært ved at vende fuldstændigt tilbage til arbejdet; anerkender den belastning og byrde, som sundhedspersonalet var udsat for under pandemien, og behovet for at give dem den nødvendige psykologiske og faglige bistand; insisterer på, at medlemsstaterne skal træffe stærke og koordinerede foranstaltninger til beskyttelse af sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen (både fysisk og psykisk), navnlig under og efter en sundhedskrise; anerkender covid-19-pandemiens psykosociale indvirkning på sundhedspersonale;

138.  påpeger den forværrede situation med hensyn til tilgængeligheden af sundhedsprofessionelle i visse medlemsstater, navnlig i medlemsstater med lavere BNP-niveauer og dermed lavere tiltrækningskraft; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger til at tackle denne krise;

139.  gentager, at EU er nødt til at indtage en større rolle med hensyn til at vejlede i og orientere om forbedringer af folkesundheden, da alle medlemsstater bør opfatte folkesundheden og social omsorg som en prioritet i forbindelse med offentlige investeringer og ikke som en omkostning, der skal minimeres; understreger, at forbedring af befolkningens sundhed er en strategisk investering og en moralsk forpligtelse for vores samfund og økonomier, og opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til at anerkende den vigtige rolle, som offentlig sundhedspleje spiller;

140.  fremhæver behovet for at opkvalificere og omskole sundhedspersonale i hele deres arbejdsliv som fastsat i den relevante EU-lovgivning for at være bedre forberedt på potentielle nød- og krisesituationer; opfordrer Kommissionen og de relevante EU-agenturer til at tilrettelægge målrettede uddannelsesaktiviteter for sundhedspersonale i tæt samarbejde med faglige sundhedsorganisationer og patientorganisationer, herunder om tværfaglige One Health-kurser; understreger betydningen af fælles grænseoverskridende uddannelse, udveksling af bedste praksis og kendskab til de offentlige sundhedssystemer, der er naboer i grænseoverskridende regioner;

141.  opfordrer til, at det regionale samarbejde med nabomedlemsstater overvinder manglen på lægepersonale i tilfælde af en større krise; anbefaler, at sundhedspersonalets tilgængelighed i hele Europa overvåges på EU-plan;

142.  anerkender den grundlæggende rolle, som civilbeskyttelsespersonale, brandfolk og retshåndhævende styrker spiller i alle faser af pandemien, idet de yder lægehjælp, screeningbistand, logistisk bistand, støtte til vaccinationsstrategier og sikkerhed i nedlukningsperioderne;

143.  understreger, at lønninger og arbejdsforhold for sundhedsprofessionelle er faktorer, der i øjeblikket bidrager til personalemangel i EU; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre direktiv (EU) 2022/2041(44), som opfordrer til udarbejdelse af nationale planer om at styrke den kollektive overenskomstdækning i sundhedssektoren og sektoren for social omsorg;

VII) Den primære plejes rolle i opbygningen af modstandsdygtige sundhedssystemer og -tjenester

144.  understreger betydningen af primær pleje og "hjælp i nærområdet" i forbindelse med opbygningen af modstandsdygtige social- og sundhedssystemer, der gør det lettere at bevare kontinuiteten i ydelserne under kriser og bidrager til at undgå, at hospitalerne overbelastes og bryder sammen, ved at opretholde tilvejebringelsen af essentielle lokale tjenesteydelser; fremhæver den afgørende rolle, som primær og territorial pleje spiller i overvågningen af overførbare sygdomme og grænseoverskridende sundhedstrusler, idet det sikres, at tjenesterne er tilgængelige for alle, herunder i fjerntliggende områder og landdistrikter, og at forbedret pleje i nærmiljøet gør det muligt at nå ud til dem, der har mest brug for den; understreger, at en forbedring af den primære sundhedspleje bør ledsages af en øget kapacitet til tidlig påvisning, der fremmes gennem specifikke investeringer;

145.  glæder sig over den europæiske plejestrategi, som understreger den rolle, som social omsorg spiller, og opfordrer til en mere integreret tilgang mellem sektoren for social omsorg og sundhedssektoren;

146.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at gentænke den primære plejes rolle med fokus på dens potentiale til at relatere til patienter på daglig basis for at forbedre forebyggelse og fremme en større kapacitet i lokalsamfundet til at reagere på grænseoverskridende sundhedstrusler, i tæt koordinering med sundhedssystemerne;

147.  understreger betydningen af primær sundhedspleje i forbindelse med den fortsatte tilvejebringelse af covid-19-vacciner og med hensyn til at øge adgangen til rutinemæssig vaccination; opfordrer til en hurtig styrkelse af den primære sundhedspleje med de nødvendige menneskelige og teknologiske ressourcer, således at den kan lette epidemiologisk arbejde og overvågningsarbejde i forbindelse med covid-19; tilskynder til anvendelse af innovative metoder såsom telemedicin inden for sundhedsydelser til at supplere den primære sundhedspleje og lette adgangen til pleje og behandling; støtter opbygningen af et primært sundhedssystem, der også kan samarbejde med specialister og vejlede patienterne gennem deres diagnostiske rejser;

148.  fremhæver, at universel sundhedsdækning er afgørende for at sikre, at alle mennesker – herunder de mest sårbare befolkningsgrupper og marginaliserede lokalsamfund – modtager en rettidig, effektiv og økonomisk overkommelig sundhedspleje; understreger, at planer for universel adgang til folkesundhed bør udformes og udvikles på en inklusiv måde med fuld deltagelse af civilsamfundet, patienter, sundhedspersonale, arbejdsgivere og arbejdsmarkedets parter; understreger endvidere, at sundhedssystemernes effektivitet afhænger af lokalsamfundets engagement, deltagelse og den opfattede legitimitet;

149.  minder om, at de offentlige sundhedssystemer må være fri for finansielle og ikkefinansielle hindringer og andre faktorer, der fører til ulighed og forskelsbehandling; opfordrer til, at der sikres permanent adgang til lægekonsultationer, sygepleje- og psykologtjenester, enten gennem telemedicin og telebistand, eller på epidemiologisk sikre hospitalsområder;

150.  anbefaler mere koordinering mellem EU's sundhedsdagsordener og digitale dagsordener for at bidrage til at skabe bedre kommunikation og indbyrdes forbindelser mellem primær og sekundær sundhedspleje; fremhæver behovet for koordinering og beredskabsprotokoller mellem primær sundhedspleje, generelle sociale tjenester og specialiserede tjenester såsom plejehjem; slår til lyd for, at der udvikles mentale sundhedstjenester i lokalsamfundet inden for primær sundhedspleje;

151.  understreger, at universel sundhedsdækning er af afgørende betydning for at sikre en rettidig, effektiv, økonomisk overkommelig og passende indsats over for mennesker med sundhedsbehov, herunder de mest sårbare befolkningsgrupper og marginaliserede lokalsamfund; understreger, at der under sundhedskriser er behov for at tilpasse prioriterede tjenester og leveringsmekanismer, navnlig opsøgende aktiviteter og screeninger med anvendelse af laboratorie- og diagnosticeringskapaciteter;

152.  fremhæver forskellene i sundhedssystemer og -tjenester og i adgangen til sundhedsydelser blandt medlemsstaterne og mellem regioner i medlemsstaterne, navnlig i fjerntliggende områder og landdistrikter, regioner i den yderste periferi, perifere øer, oversøiske lande og territorier og endda i visse byområder; bemærker udfordringerne med at få adgang til sundhedsydelser i disse områder, hvilket fører til, at der opstår "lægeørkener"; opfordrer Kommissionen til at foreslå minimumsstandarder for sundhedsydelser og -rettigheder i hele Europa og foreslår, at samhørighedspolitikken anvendes til at afhjælpe disse forskelle og supplere EU-midlerne for at mindske forskellene;

153.  bemærker, at den økonomiske støtte, regeringernes indsats og stringensindekserne var forskellige, afhængigt af den enkelte medlemsstats indkomststøtte, finanspolitiske foranstaltninger og restriktive foranstaltninger; understreger, at forskellige demografiske forhold og kulturelle særegenheder samt turisme som en aktiv erhvervssektor i de sydlige lande, øer, østater og andre regioner i den yderste periferi førte til forskellige socioøkonomiske konsekvenser af pandemien;

154.  bemærker, at de indhøstede erfaringer viste, at investeringerne var utilstrækkelige på EU-plan og i medlemsstaterne i omfattende, integrerede epidemiologiske overvågningssystemer og indsamlingen og forvaltningen af validerede, sammenlignelige og interoperable data, hvilket førte til dårlig planlægning og et dårligt beredskab;

155.  beklager, at de offentlige myndigheder og private institutioner, der var involveret i fastsættelsen af forskningsdagsordenen, ikke prioriterede FoU-investeringer i patogener, der anses for at være farlige for folkesundheden; beklager, at FoU-indsatsen, på trods af at coronavira allerede var blevet anerkendt som patogener med pandemisk potentiale før covid-19-pandemien, var delvist begrænset på grund af manglende kommerciel interesse; anerkender imidlertid, at tidligere investeringer i FoU lettede udviklingen af vacciner;

156.  fremhæver den omfattende afhængighed og betydning af offentlig finansiering fra Kommissionen og medlemsstaterne til udvikling af medicinske covid-19-modforanstaltninger og -vacciner, som var afgørende for at opnå resultater på kort tid; minder om behovet for at respektere betingelser vedrørende styring, gennemsigtighed, tilgængelighed og lige adgang, når der er tale om offentlige midler;

157.  fremhæver den rolle, som offentlig finansiering spiller i udviklingen og produktionen af covid-19-vacciner, og behovet for klausuler, der sikrer tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af slutprodukter;

viii) Forebyggelse af mangel på kritiske lægemidler og værnemidler: overvågning af produktionskapaciteterne i EU's sundhedsindustri

158.  mener, at covid-19 har sat fokus på det eksisterende fænomen med medicinsk mangel i EU, herunder en lang række produkter, som er blevet hyppigere i det seneste årti; bemærker, at mangel også kan skyldes fremstillingsproblemer, kvalitetsproblemer, uventede stigninger i efterspørgslen, parallelimport/eksport med mere; bemærker, at lægemidler, der er berørt af disse mangler, omfatter en lang række produkter (herunder kræftbehandlinger, antibiotika, vacciner, anæstesiologi og lægemidler mod forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og sygdomme i nervesystemet) med forskellige årsager til disse mangler;

159.  understreger behovet for, at Unionen sikrer nærhed til rescEU-beredskabslagre for at sikre adgang til medicinske modforanstaltninger for landdistrikter, fjerntliggende regioner og regioner i den yderste periferi; opfordrer til en bedre koordinering for at muliggøre rettidig oplagring og fælles indkøb af medicinske modforanstaltninger i alvorlige grænseoverskridende nødsituationer i overensstemmelse med EU's civilbeskyttelsesmekanisme, rescEU-beredskabslagret og WHO's anbefalinger;

160.  anmoder om bedre koordinering for at undgå praksis med overdreven opbevaring i medlemsstaterne og for at oprette en europæisk nødreserve af essentielle lægemidler med høj risiko for mangler; bemærker, at ukoordinerede nationale foranstaltninger kan have en negativ indvirkning på lægemiddelforsyningen i hele EU;

161.  beklager den vedvarende mangel på lægemidler, medicinsk udstyr og medicinske anordninger og anbefaler, at Kommissionen gennemfører en EU-dækkende undersøgelse af årsagerne til lægemiddelmangel med særligt fokus på de problemer, der skyldes mangel på generiske lægemidler; mener, at manglen i sundhedsindustrien under pandemien ud over eksportforbud hovedsagelig skyldtes lager- og distributionsproblemer og mangel på diversificerede leverandører; understreger betydningen af efterspørgselsprognoser og tidlig kommunikation med vaccine- og lægemiddelproducenter for at forebygge mangler samt behovet for tidlig kommunikation om udvælgelse af stammer;

162.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge muligheden for at oprette en eller flere almennyttige lægemiddelvirksomheder i EU, der i samfundets interesse fremstiller lægemidler af særlig strategisk og sundhedsmæssig betydning, i mangel af en eksisterende industriel produktion, for at supplere og sikre forsyningen og forebygge eventuelle mangler på lægemidler i nødstilfælde; glæder sig over medtagelsen af solide foranstaltninger til forebyggelse af mangel på lægemidler i EU's lægemiddellovgivning;

163.  fremhæver forslaget fra konferencen om Europas fremtid om at udarbejde en liste over medicinsk udstyr og medicinske anordninger af stor terapeutisk interesse og opretholde en strategisk reserve af medicinsk udstyr, lægemidler, vacciner og åndedrætsterapiudstyr;

164.  slår til lyd for, at der i ny EU-lovgivning om medicinsk udstyr, behandlinger og lægemidler fastsættes passende overgangsperioder og sikres den forsyning, der er nødvendig for at imødekomme efterspørgslen, navnlig i krisetider;

165.  understreger behovet for at etablere europæisk risikoovervågning for mangler og øget gennemsigtighed for lægemiddellagre for bedre at kunne forudse mangler;

166.  mener, at beredskabet over for og reaktionen på pandemier og andre alvorlige sundhedstrusler kræver langsigtede forpligtelser og bæredygtige investeringer, herunder løbende udvikling af reserver af medicinske modforanstaltninger, for at beskytte borgerne, og tilskynder til øget samarbejde med europæiske producenter i fremtiden;

ix) EU's strategiske åbne autonomi på sundhedsområdet: styrkelse af investeringer i forskning og innovation

167.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at mindske deres afhængighed af tredjelandes handelspartnere hvad angår aktive stoffer til fremstilling af lægemidler og vigtige lægemidler og til at handle beslutsomt med hensyn til at forebygge lægemiddelmangel, afhjælpe svagheder i produktionen og forsyningskæden i forbindelse med indkøb af medicinske produkter og aktive stoffer til fremstilling af lægemidler og gøre øget brug af fælles indkøb;

168.  tilskynder til bedre datadeling om prognoser for udbud og efterspørgsel mellem relevante interessenter, tidligere prognoser for potentiel knaphed, herunder løbende standardiseret rapportering fra industrien, og større gennemsigtighed i produktions- og distributionskæden; minder om, at den nationale prisfastsættelse bør baseres på fuldt ud gennemsigtige faktorer såsom de reelle omkostninger for offentlig og privat F&U og behandlingsmæssig merværdi; opfordrer indtrængende til, at der vedtages en koordineret industriel tilgang for at styrke EU's strategiske autonomi på sundhedsområdet;

169.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere nødvendigheden af en omfattende opgaveorienteret offentlig FoU-infrastruktur på sundhedsområdet, der i mangel af en eksisterende industriel produktion fremstiller lægemidler af sundhedsmæssig og strategisk betydning for sundhedsplejen, med henblik på at støtte EU's evne til at overvinde markedssvigt, garantere forsyningssikkerheden og forebygge eventuel lægemiddelmangel og samtidig bidrage til et bedre beredskab med hensyn til at modstå nye sundhedsmæssige trusler og nødsituationer;

170.  understreger, at offentlig finansiering spillede en central rolle i udviklingen og produktionen af covid-19-vacciner, idet størstedelen af FoU-midlerne i denne indsats var offentlige; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at offentlig finansiering til biomedicinsk FoU giver tilstrækkelige afkast i samfundets interesse og garanterer, at slutprodukter er tilgængelige og overkommelige i alle medlemsstater; understreger betydningen af at udvide nødfinansieringsmekanismer til farmaceutiske SMV'er og at reducere bureaukratiet for opfindere af medicinske produkter såsom medicinsk udstyr for at bevare FoU og produktionen af livreddende produkter i Europa;

b) Adgang til medicinske modforanstaltninger

i) fremstilling, lagring og distribution af vacciner, herunder modstandsdygtighed i forsyningskæden, EU's åbne strategiske autonomi og tilgængeligheden af kritiske medicinske produkter og lægemidler;

171.  understreger, at det er vigtigt at styrke forskningen i og udviklingen af indsatsen mod patogener med epidemisk og pandemisk potentiale forud for epidemier og pandemier; anerkender den begrænsede indledende viden om sars-CoV-2 og dets genomsekvens, karakteristika og epidemiologiske adfærd, såsom smitte- og overførselsveje og smitte-, overførsels- og mutationsrater, der kræver forskning inden udvikling af vacciner, hvilket påvirkede industriens produktionskapacitet til at udvikle og anvende vacciner;

172.  understreger betydningen af at sætte SMV'er i stand til at drage fordel af nødfinansieringsordninger med henblik på at levere innovative medicinske produkter samt behovet for at inddrage SMV'er i foranstaltninger til støtte for opskalering af forskning og fremstilling, samtidig med at der tages hensyn til den administrative byrde;

173.  bemærker, at højindkomstlande støttede vaccinemarkedet ved pandemiens begyndelse som hjemsted for størstedelen af de store produktionsanlæg, og at store lægemiddelvirksomheder øgede den globale produktion af og forsyning med livsvigtigt medicinsk udstyr gennem ejerskabet af intellektuelle ejendomsrettigheder, teknologier og data;

174.  bemærker, at pandemien har lagt pres på de globale forsyningskæder, herunder lægemiddelsektoren, hvilket fører til forstyrrelser og uforudsigelighed i forsyningen med vacciner, medicinske hjælpemidler, medicinsk udstyr og andre modforanstaltninger;

175.  understreger, at det er vigtigt at indføre politik på EU-plan og nationalt rettet imod at styrke globale forsyningskæder for at støtte produktionen og fri bevægelighed af medicinske modforanstaltninger, herunder vacciner, og mod at fjerne eksportrestriktioner på det indre marked;

176.  gentager ECDC's centrale rolle med hensyn til at aggregere data for kontrol og overvågning på EU-plan og fremme udarbejdelse af prognoser for fremtidig efterspørgsel efter vacciner og behandlinger mod smitsomme sygdomme; fremhæver fordelene ved covid-19-vaccinetrackeren, som er udviklet af ECDC, og opfordrer til at udbrede denne idé til andre vaccinationskampagner såsom HPV-vaccinationskampagnen;

177.  opfordrer til, at sårbarheder i den globale værdikæde vurderes, og anmoder om, at der udarbejdes planer for forebyggelse og håndtering af mangler i alle medlemsstater; opfordrer til løbende forbedring af systemer for tidlig varsling og informationsudveksling mellem lande om mangel på lægemidler, både på europæisk og internationalt plan, og til, at Kommissionen indfører midlertidige foranstaltninger i krisetider for at afhjælpe mangler og lette udvekslingen af lægemidler mellem medlemsstaterne, herunder accept af forskellige emballagetyper, en procedure for genbrug, der gør det muligt for indehavere af markedsføringstilladelser at opnå godkendelse i en anden medlemsstat, forlængelse af gyldigheden af certifikater for god fremstillingspraksis, længere udløbsfrister og anvendelse af veterinærlægemidler; minder om, at Kommissionen nøje bør overvåge anvendelsen af disse foranstaltninger for at sikre, at patientsikkerheden ikke bringes i fare, og for at sørge for, at lægemidlerne altid er til rådighed i tilfælde af problemer eller mangler;

178.  bemærker forekomsten af mangel på generiske lægemidler og understreger betydningen af generiske og biosimilære lægemidler, lægemidler med merværdi og økonomisk overkommelige lægemidler for at forebygge mangel på lægemidler, for konsekvent at øge lige adgang for patienter og for at gøre sundhedssystemerne bæredygtige i EU, hvor adgangen stadig er ulige;

179.  understreger muligheden for en ny ramme for støtte til produktion og brug af lægemidler med nye godkendte indikationer; opfordrer Kommissionen til at harmonisere markedsføringen af knappe lægemidler på markedet med emballage, mærkning og indlægssedler, der, hvor det er muligt, er flersprogede og digitale, samtidig med at der sikres adgang til oplysninger i papirformat;

180.  minder om, at der er et kritisk behov for den globale sundhed og for de globale forsyningskæder for, at der udvikles lokal produktions- og distributionskapacitet i EU, fjerntliggende områder som f.eks. regioner i den yderste periferi og oversøiske lande og territorier og i lav- og mellemindkomstlande, navnlig med hensyn til lægemiddelforskning, -teknologi, -udvikling og -produktion og i overensstemmelse med sociale standarder og due diligence-praksis i industrien;

181.  opfordrer Kommissionen til at anvende strategierne for industrien, intellektuelle ejendomsrettigheder og lægemidler til at tilskynde til at yde offentlig støtte til FoU-projekter for at følge princippet om åben videnskab og at slå bro over den vedvarende kløft inden for forskning og produktion af lægemidler ved hjælp af produktudviklingspartnerskaber, teknologioverførsel og oprettelse af åbne forsknings- og produktionscentre;

182.  forstår, at de politiske og økonomiske konsekvenser af reaktionen på covid-19-pandemien indtrådte, før sundhedssystemerne blev overbebyrdede, navnlig som følge af de globale forsyningskæders sammenbrud;

183.  bemærker, at en globalt bæredygtig udvikling, produktion og levering af vacciner er afhængig af stærke og gennemsigtige forsyningskæder; opfordrer WTO til at tage skridt til at sikre en gnidningsløs strøm af forsyningskæder og leveringer af vacciner, lægemidler, medicinsk udstyr og medicinske produkter; anerkender den afgørende rolle, som terapeutisk innovation kan spille med hensyn til at redde liv ved at frigøre kapacitet i intensivafdelinger og støtte patienter, der lever med covid-19-senfølger;

184.  anerkender, at virksomheder baseret i EU er store eksportører af vacciner i verden, og at EU bidrog til den globale indsats for forsyning af vacciner ved at donere 500 mio. vaccinedoser, dog desværre med snarligt udløb, hvilket gjorde det vanskeligt for modtagerlande at bruge dem i tide og resulterede i, at vaccinedoser måtte kasseres; anerkender EU's position som frontløber i disse bestræbelser;

ii) Aftaler om fælles indkøb og forhåndsindkøbsaftaler (forhandlinger, gennemsigtighed, ansvarsområder og håndhævelse)

185.  mener, at EU havde brug for en fælles tilgang til indkøb af vacciner under covid-19-pandemien; anerkender, at forhandlingerne om forhåndsindkøbsaftaler var gavnlige på et tidspunkt, hvor udviklingen af vacciner var usikker, og produktionslinjerne blev forberedt uden at vide, hvilken vaccine der reelt ville virke, eller om vaccinerne rent faktisk ville blive godkendt; anerkender det positive resultat ved at opretholde konkurrenceevnen blandt producenter og vaccineteknologier; fremhæver, at de fleste af de finansielle risici forbundet med udvikling og produktion af vacciner gennem forhåndsindkøbsaftaler blev taget af offentlige myndigheder, hvilket gjorde det muligt at øge tempoet for udvikling;

186.  anerkender, at eksklusiviteten i forhandlingerne og medlemsstaternes tidlige engagement under covid-19-pandemien gjorde processen vellykket, og at blokindkøb sikrede større købekraft;

187.  mener, at EU i fremtiden også vil få gavn af fælles indkøb af vacciner, lægemidler, forsyninger til sundhedssektoren og medicinsk udstyr, især hvad angår dyre og innovative lægemidler til behandling af sjældne sygdomme; mener endvidere, at forhåndsindkøbsaftaler kan være gavnlige i tilfælde af ekstraordinære grænseoverskridende folkesundhedsmæssige udfordringer;

188.  understreger, at fælles indkøb og forhåndsindkøbsaftaler kan forhindre kontraproduktiv konkurrence mellem medlemsstaterne, maksimere EU's forhandlingsposition, give EU og dets medlemsstater mere fleksibilitet i overensstemmelse med deres behov og sikre tilgængeligheden af medicinske produkter for alle EU-borgere, uanset deres hjemlande;

189.  understreger behovet for bedre regulering af sådanne kontrakter for at forhindre ubalancer i overskud og markedspositioner og for at beskytte og fremme konkurrenceevnen i fremtidige indkøbsprocesser og forhåndsindkøbsprocesser;

190.  beklager, at nogle medlemsstater vedtog eksportrestriktioner for medicinsk udstyr, hvilket i starten forhindrede fælles EU-foranstaltninger mod pandemien;

191.  opfordrer EU og dets medlemsstater til i fremtiden at sikre, at producenterne forbliver ansvarlige i overensstemmelse med EU's produktansvarslovgivning;

192.  foreslår, at fælles indkøb kan udforskes på områder som sjældne sygdomme og kræft gennem klart skitserede milepæle, mål og forpligtelser, som alle involverede parter er nået til enighed om;

193.  fremhæver behovet for at sikre en høj grad af åbenhed i disse initiativer og at anvende erfaringerne fra det fælles udbud for covid-19-lægemidler;

194.  understreger, at fælles udbud ikke må medføre en risiko for at påvirke forsyningsstrømme negativt ved at øge risikoen for mangel i EU;

195.  bifalder lægemiddelstrategien for Europas henvisning til, at tiltag inden for offentlige udbud kan fremme konkurrencen og forbedre adgangen til lægemidler; opfordrer indtrængende Kommissionen til, inden for rammerne af direktiv 2014/24/EU(45), hurtigt at foreslå retningslinjer for medlemsstaterne, navnlig om, hvordan de bedst implementerer kriterierne for det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvor der ikke kun fokuseres på kriteriet om laveste pris; understreger, at forsyningssikkerhed er af afgørende betydning og skal betragtes som et kvalitetskriterium ved tildeling af offentlige apotekerkontrakter og udbud vedrørende forsyning af lægemidler; understreger vigtigheden af diversificerede forsyninger og bæredygtige indkøbspraksisser for lægemidler; foreslår, at investeringer i produktion af aktive stoffer og færdige lægemidler i Unionen også bør komme i betragtning som et afgørende kriterium ligesom produktionsstedernes antal og placering, forsyningernes pålidelighed, geninvesteringen af overskud i FoU og overholdelsen af sociale, miljømæssige, etiske og kvalitetsmæssige standarder;

196.  beklager den manglende gennemsigtighed i de fælles udbudsaftaler, der blev indgået af Kommissionen og medlemsstaterne med medicinalvirksomheder, hvilket kun til dels blev begrundet med retten til fortrolighed; understreger, at gennemsigtighed i EU-institutionernes arbejde er af allerstørste vigtighed, især i forbindelse med pandemikrisen, der er uden fortilfælde; minder om, at fælles indkøbsaftaler bør gennemføres på en gennemsigtig, rettidig og effektiv måde med klare og gennemsigtige faser for processen, anvendelsesområdet, udbuddet, specifikationerne, tidsplanerne og formaliteterne, og opfordrer til, at der vedtages en gennemsigtig politik for forhåndskøbsaftaler og fælles indkøb;

197.  bemærker og gentager Den Europæiske Ombudsmands resultater vedrørende dårlig forvaltning fra Kommissionen og henstillinger vedrørende EU-institutionernes gennemsigtighed og dokumentation af møder, ændrede arbejdsprocedurer, offentlige indkøb, videnskabelig rådgivning og lobbyaktiviteter under pandemien;

198.  understreger, at fælles udbudsprocedurer bør overholde høje standarder for gennemsigtighed, hvad angår EU-institutionerne, herunder Den Europæiske Revisionsret, og EU-borgerne i overensstemmelse med princippet om gennemsigtighed som omhandlet i artikel 15 i TEUF, og understreger, at for at opnå gennemsigtighed bør Europa-Parlamentet kontrollere de kontrakter, der indgås i henhold til den fælles udbudsprocedure; mener, at Kommissionen bør give Europa-Parlamentet fuldstændige, rettidige og nøjagtige oplysninger om igangværende forhandlinger og give adgang til udbudsdokumenter, herunder indgåede kontrakter; tilskynder til gennemsigtighed i offentliggørelsen af oplysninger vedrørende tidsplanen for levering af medicinske modforanstaltninger, betingelser for ansvar og erstatning og antallet af produktionssteder, samtidig med at der tages hensyn til beskyttelsen af kommercielt følsomme oplysninger og væsentlige nationale sikkerhedsinteresser;

199.  anbefaler, at fælles forhandlinger om indkøb føres af udpegede repræsentanter for EU og dets medlemsstater med tilstrækkelige færdigheder og et klart mandat;

200.  opfordrer medlemsstaterne til at udveksle oplysninger om prissætning og leveringsdatoer for medicinske modforanstaltninger, når en fælles udbudsprocedure ikke er blevet anvendt til at købe medicinske modforanstaltninger, for at sikre øget gennemsigtighed og dermed give medlemsstaterne mulighed for at få adgang og forhandle på mere retfærdige måder;

c) Covid-19, overførbare og ikkeoverførbare sygdomme; Håndtering af covid-19-senfølger som led i en EU-strategi om senfølger efter infektioner

201.  udtrykker bekymring over den høje forekomst af covid-19-senfølger og bemærker, at der stadig forskes i risikofaktorerne for udvikling af covid-19-senfølger, deres patofysiologiske mekanismer og deres langsigtede virkninger;

202.  understreger, at selv om der fortsat forskes, indebærer den tilgængelige forskning, at covid-19-senfølger og post vac har en lignende patogenese, da virussets spikeprotein spiller en central rolle, og at begge kan føre til kronisk træthedssyndrom;

203.  minder om, at senfølger efter infektioner nu forekommer meget oftere efter covid-19-infektioner i form af covid-19-senfølger, men også vides at være resultatet af andre bakterielle, virale og parasitære infektioner; understreger fordelene ved at anlægge et bredere syn på forskning i og behandling af senfølger efter infektioner;

204.  understreger, at EU har brug for en strategisk tilgang for at håndtere covid-19-senfølger, hvor der fokuseres på at øge bevidstheden omkring forskning, uddannelse og primær pleje;

205.  minder om de videnskabelige resultater vedrørende covid-19-senfølger og behovet for, at offentlige myndigheder konkret skal støtte og bistå personer, der er ramt heraf, med tilstrækkelige ressourcer og politikker;

206.  anbefaler udvikling af meningsfuld og målrettet forskning, translationel forskning og kliniske forsøg i hele EU med henblik på konkrete diagnoser og behandlinger (ud over hovedsagelig observationsundersøgelser) og udveksling af sammenlignelige data, erfaringer og bedste praksis mellem medlemsstaterne; anbefaler øget koordinering på europæisk plan af forskning i covid-19-senfølger;

207.  opfordrer til, at der udarbejdes en fælles definition, registre, biobanker og referencecentre, herunder et vaccinationsregister med forbedret lægemiddelovervågning baseret på klare EU-standardiserede indberetningsforpligtelser, for på passende vis at håndtere covid-19-senfølger og alvorlige negative virkninger af vaccination;

208.  opfordrer til anerkendelse af covid-19-senfølger som en erhvervssygdom for arbejdstagere inden for sundheds- og socialvæsenet;

209.  opfordrer til tilstrækkelig finansiering til grundforskning samt til translationel forskning og kliniske forsøg, såsom centrale undersøgelser af lovende stoffer, med meningsfuld inddragelse af høj kvalitet af patienter med covid-19-senfølger med henblik på at tilpasse forskningsprioriteterne til patienternes behov; slår til lyd for, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at udforme og udvikle tilstrækkelige behandlinger;

210.  opfordrer medlemsstaterne til at lette støtte, herunder telemedicin, ambulant patientbehandling i hjemmet og lægebesøg i hjemmet for familier eller personer, som både skal passe et arbejde og et barn, en ung eller en forælder, men også personer, der ikke kan komme udendørs eller er sengeliggende og har store plejebehov, f.eks. PEM, generelt;

211.  anerkender betydningen af certificerede tværfaglige ambulante klinikker og rehabiliteringscentre for patienter med covid-19-senfølger i alle EU-lande, som tager hensyn til de særlige behov hos patienter med covid-19-senfølger, herunder bl.a. PEM, og som anvender den seneste dokumentation; tilskynder til udvikling af målrettede uddannelsesprogrammer i sundhedssektoren og storstilede offentlige oplysningskampagner om eksistensen af covid-19-senfølger som en alvorlig sygdom med henblik på at mindske stigmatisering; bemærker, at kvinder betydeligt oftere lider af covid-19-senfølger og er særligt tilbøjelige til at blive fejldiagnosticeret som psykosomatiske, hvilket ikke kun stigmatiserer, men også kan føre til skadelig behandling;

212.  opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at tage fat på det længe kendte problem med fejldiagnosticering af patienter med covid-19-senfølger, post vac og kronisk træthedssyndrom som psykosomatiske;

213.  giver udtryk for sin bekymring over, at symptomernes mildhed har bidraget til, at der er blevet udført færre diagnostiske tests, og derfor til, at man har fundet færre tilfælde af covid-19 hos børn; opfordrer til at oprette et register over børn og unge med symptomer på covid-19-senfølger samt passende opfølgning for at minimere virkningerne af sygdommen;

214.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at tage infektioner grundet covid-19-senfølger hos børn alvorligt, navnlig risikoen for at udvikle langvarig invaliditet, ved at imødekomme særlige uddannelsesmæssige og udviklingsmæssige behov og udvikle støttestrukturer såsom hjemmeundervisning;

215.  opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at tage højde for langsigtede konsekvenser, når de træffer afgørelse om foranstaltninger eller bringer restriktioner til ophør, navnlig for de mest sårbare befolkningsgrupper;

216.  opfordrer til mere forskning med henblik på at fastlægge de underliggende årsager til, hyppighed af og bedste behandlingsmuligheder for covid-19-senfølger, herunder lang covid-syndrom, postakut covid-19-syndrom, post vac og andre senfølger efter infektioner og de langsigtede konsekvenser såsom udvikling af kronisk træthedssyndrom, og udveksling af erfaringer og tilgange til håndtering af indvirkningerne af deres virkninger;

217.  anmoder om, at der oprettes et EU-netværk af eksperter i disse sygdomme med koordinerede overvågningssystemer, herunder data opdelt efter forskellige undergrupper fra hver medlemsstat, herunder i regionerne i den yderste periferi og de mindst udviklede lande og territorier, ved hjælp af konsekvent definerede tilfælde og metoder, der omfatter disse betingelsers indvirkning på sundhed, beskæftigelse og økonomi;

218.  understreger behovet for yderligere finansiering og prioriterede indkaldelser af forslag til projekter med fokus på biomedicinsk forskning i covid-19-senfølger og for bedre anerkendelse af covid-19-senfølger, herunder forskning i skadelige virkninger af vaccination på medlemsstatsniveau;

219.  opfordrer derfor Kommissionen til at anvende midler fra Horisont Europa til specifik og målrettet forskning i covid-19-senfølger og til at bestræbe sig på at samarbejde med lægemiddelindustrien og det europæiske partnerskab om sjældne sygdomme om at finansiere forskning i covid-19-senfølger;

220.  understreger betydningen af at yde tilstrækkelig bistand og støtte til mennesker, der lider af covid-19-senfølger, herunder post vac-patienter; opfordrer medlemsstaterne til at yde passende støtte til dem, hvis dagligdag eller arbejdsevne er blevet påvirket, med henblik på at afbøde covid-19-senfølger som en fattigdomsfælde;

221.  anerkender behovet for forbedret medicinsk uddannelse for sundheds- og socialforsorgspersonale, der arbejder med covid-19-senfølger, og for inddragelse af kronisk træthedssyndrom i det europæiske netværk af referencecentre for sjældne neurologiske sygdomme;

222.  opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og producenterne til at være gennemsigtige med hensyn til potentielle bivirkninger ved vacciner, herunder kendte bivirkninger identificeret af EMA, og til at komme med udmeldinger om dette, og om fordelene ved og effektiviteten af vacciner, der forebygger millioner af dødsfald og alvorlig klinisk sygdom, på en konsekvent, omfattende og koordineret måde, der garanterer patienternes sikkerhed, ved bl.a. opfordre EMA til at offentliggøre retningslinjer for kommende vacciner med henblik på at undgå skadelige virkninger;

223.  er overbevist om, at fuld gennemsigtighed, anerkendelse af negative virkninger og solidaritet med patienter er den bedste måde at modvirke vaccineskepsis, misinformation og desinformation på;

224.  bemærker den høje procentdel af immunsvækkede patienter på intensivafdelinger under pandemien og beklager, at der ikke er blevet lagt tilstrækkelig vægt på pandemiens konsekvenser for dem, eftersom målrettede foranstaltninger ikke systematisk blev integreret i EU's indsats; minder om, at patienter med immunsvækkelse og ikkeoverførbare sygdomme var blandt de hårdest ramte under pandemien, idet de havde større risiko for at udvikle alvorlige symptomer på covid-19 og i sidste ende betalte en enorm pris i form af tab af menneskeliv;

225.  fremhæver, at patienter med overførbare og ikkeoverførbare sygdomme også led under alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser på grund af forsinkelser og afbrydelser i diagnostik og behandlinger, navnlig for hiv, seksuelt overførte sygdomme, tuberkulose, hepatitis, kræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og sjældne sygdomme; understreger de reducerede overlevelseschancer, komplikationer og yderligere forringelse af patienternes livskvalitet som følge af forsinket adgang til pleje; opfordrer til at vedtage en EU-strategi for at foregribe og overvåge indvirkningen af alvorlige sundhedstrusler på mennesker med overførbare og ikkeoverførbare sygdomme og andre lidelser;

226.  anerkender, at konsekvenserne af sundhedskriser også omfatter enkeltpersoner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at udarbejde strategier og foranstaltninger til beskyttelse af sårbare patienter under folkesundhedskriser;

227.  understreger, at covid-19-pandemien har haft ødelæggende virkninger for kræftpatienter i hele Europa, da lande rapporterede, at kræftscreening er den tjeneste, der er blevet mest forstyrret, med forsinkelser i diagnose-, behandlings-, pleje- og overlevelsestjenester for kræftpatienter, hvilket har haft langsigtede konsekvenser for og indvirkninger på patienter med metastatisk og avanceret kræft, da udskudte diagnoser uundgåeligt resulterer i, at kræft diagnosticeres på et senere tidspunkt, hvilket gør behandlingen mere kompleks og dyr og reducerer sandsynligheden for overlevelse;

228.  bemærker, at forstyrrelser i sundhedstjenester førte til et fald i kræftscreeninger og -diagnoser under pandemien, og er bekymret over, at forstyrrelser i kræftscreeninger og udsættelse af diagnoser uundgåeligt resulterer i, at kræften diagnosticeres i et senere stadie, hvilket gør behandlingen mere kompleks og dyr og mindsker sandsynligheden for overlevelse(46);

229.  bemærker med bekymring, at behandlingen af overførbare og ikkeoverførbare sygdomme blev afbrudt som følge af aflysninger af elektiv pleje, lukning af screeningsprogrammer, nedlukninger i den offentlige transport, som hindrede adgangen til sociale og sundhedsmæssige faciliteter, samt mangel på personale og medicinsk infrastruktur;

230.  anerkender luftkvalitetens betydning for menneskers sundhed og slår til lyd for at bringe luftkvalitetsstandarderne i EU i overensstemmelse med WHO's retningslinjer;

231.  understreger behovet for at overvåge og undersøge virkningerne af afbrydelsen af medicinsk behandling for overførbare sygdomme og ikkeoverførbare sygdomme og indsamle de bedste metoder, der er identificeret, med henblik på at sikre videreførelsen af behandlingen af overførbare sygdomme og ikkeoverførbare sygdomme under en folkesundhedskrise; opfordrer til at vedtage en EU-strategi for at foregribe og overvåge indvirkningen af alvorlige sundhedstrusler på mennesker med overførbare og ikkeoverførbare sygdomme og andre lidelser;

232.  minder om, at kvinder i den arbejdsdygtige alder under covid-19-pandemien havde en forhøjet risiko for at blive smittet med covid-19, havde større tendens til at blive diagnosticeret for sent i alvorlige tilfælde af covid-19 og derfor havde en større risiko for at dø;

233.  anerkender stigningen i overvægt og fedme blandt børn og unge under pandemien og den øgede risiko for alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser af covid-19 for overvægtige mennesker; beklager, at medlemsstaterne ikke i tilstrækkelig grad har prioriteret politikker til forebyggelse og bekæmpelse af fedme og ledsagesygdomme;

234.  konstaterer, at de fleste lande, der har medtaget behandling af ikkeoverførbare sygdomme i de nationale covid-19-planer, har prioriteret behandling af de fire største ikkeoverførbare sygdomme: behandling af hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes og kroniske luftvejssygdomme; understreger, at nogle lande har anerkendt mental sundhed som et område, der skal prioriteres;

235.  fremhæver, at videnskabeligt anerkendt integreret medicin, der er godkendt af de offentlige sundhedsmyndigheder, medfører fordele for patienterne for så vidt angår parallelle virkninger af adskillige sygdomme såsom kræft samt behandling af disse; understreger vigtigheden af at bevare adgangen til integreret medicinsk behandling og udvikle en patientcentreret tilgang, når der fastlægges beredskabsplaner for at reagere på sundhedskriser og sikre kontinuitet i behandlingen af patienter og større livskvalitet;

236.  anerkender, at restriktioner og nedlukninger bidrog til en kraftig stigning i mentale sundhedsproblemer, som i uforholdsmæssigt høj grad påvirkede kvinder, personer med handicap, unge, børn, ældre, personer med svækket immunforsvar, deres omsorgspersoner og andre grupper af mennesker, der holdt social afstand, og understreger, at disse foranstaltninger bør være en sidste udvej;

237.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan de foranstaltninger, forskellige medlemsstater havde truffet for at begrænse covid-19-udbruddet, varierede, og hvordan indvirkningen på børn derfor varierede, med det formål at udvikle bedste praksis for at reducere den skade, der påføres børn, under eventuelle kommende pandemier;

238.  glæder sig over Kommissionens offentliggørelse af en universal strategi for mental sundhed som reaktion på konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid;

239.  fremhæver, at nogle lande har anerkendt mental sundhed som et område, der bør prioriteres, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en konkret handlingsplan og en strategi for mental sundhed, der er mere vidtgående end "Healthier Together"-initiativet, og som tackler covid-19-pandemiens langsigtede konsekvenser for den mentale folkesundhed;

240.  støtter gennemførelsen af en strategi for mental sundhed på EU-plan, der kan fungere som et støttesystem for medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaternes regeringer til at prioritere mental sundhed;

241.  beklager tilbageslagene for rutinemæssige vaccinationskampagner og at pandemien har afsløret immuniseringssystemernes sårbarhed i hele verden, hvilket giver anledning til bekymring over fremtidige udbrud af sygdomme, der kan forebygges ved vaccination;

242.  anerkender vigtigheden af at fortsætte og forbedre de nationale vaccinationsprogrammer; understreger, at rutinemæssig vaccination er en omkostningseffektiv folkesundhedsforanstaltning;

243.  minder om, at selv om covid-19-pandemien nu er et veletableret og igangværende sundhedsproblem, der ikke længere udgør en international folkesundhedsmæssig krisesituation, skal EU og dets medlemsstater fortsat være årvågne med hensyn til at sikre lige adgang til vigtige, livsnødvendige vacciner på globalt plan; anerkender, at desinformation har bidraget til tilbageslag i vaccinationsbestræbelserne, og opfordrer til en koordineret indsats fra EU-institutionernes, medlemsstaternes og onlineplatformes side for at bekæmpe misinformation og desinformation;

d) One Health

244.  fremhæver, at nye zoonotiske smitsomme sygdomme bliver stadig mere almindelige, og at 75 % af de smitsomme sygdomme hos mennesker er zoonotiske; fastholder, at covid-19 gjorde det umiskendeligt klart, at menneskers, dyrs, planters og miljøets sundhed hænger uløseligt sammen og skal håndteres på en konsekvent og holistisk måde under fuld overholdelse af One Health-tilgangen;

245.  opfordrer EU til at integrere One Health som defineret af WHO i sine folkesundhedspolitikker; understreger, at der er et presserende behov for transformative ændringer i hele samfundet; understreger behovet for at indhente yderligere viden på dette område og fremme offentlig forskning for bedre at definere de indbyrdes sammenhænge mellem menneskers, dyrs, planters og miljøets sundhed ved brug af en tværsektoriel, tværfaglig og integreret tilgang; er bekymret over truslen fra stigende antimikrobiel resistens og fremhæver, at dette er en af de hyppigste dødsårsager i verden; minder om betydningen af at handle på både EU-plan og nationalt plan for at tackle denne udfordring med konkrete foranstaltninger, herunder via lovgivnings-og reguleringsmæssige foranstaltninger og folkesundhedspolitiker;

246.  minder om, at de underliggende årsager til pandemier omfatter de samme globale miljøændringer, der fører til tab af biodiversitet og klimakrisen, og at risikoen for pandemier kan reduceres betydeligt ved at reducere menneskelige aktiviteter, der fører til tab af biodiversitet, forurening og global opvarmning;

247.  opfordrer Kommissionen og ECDC til at indføre overvågningsplaner for fremvoksende sundhedstrusler, inklusive koordineret og systematisk dataindsamling, drifts- og adfærdsforskning og risikovurderinger af drivkræfter, processer og kanaler for fremkomst, spredning og persistens af zoonotiske sygdomme samt til at karakterisere intakte modstandsdygtige miljø- og sundhedssystemer og deres indvirkning på sygdomsforebyggelse, inklusive overvågning af vildt og patogenidentifikation, og til at støtte medlemsstaterne i gennemførelsen;

248.  opfordrer Kommissionen til at foretage økonomiske analyser, der kvantificerer omkostningerne og fordelene ved forebyggende interventioner over for risici ved fremvoksende zoonotiske sygdomme og anvendelse af resultaterne til at slå til lyd for en bæredygtig finansiering i forbindelse med disse interventioner, og til en altomfattende gennemgang af bestræbelserne på EU-niveau fra ECDC's og HERA's side for så vidt angår de aktuelle H5N1- og abekopper-trusler;

249.  understreger, at indarbejdelse af One Health-aspektet betyder, at man bliver bedre i stand til at forebygge, forudsige, forberede sig på, opdage og reagere på globale sundhedstrusler på globalt plan, EU-plan og nationalt plan, og anbefaler, at One Health-tilgangen bliver et ledende princip i alle folkesundhedspolitiske initiativer og foranstaltninger og i pandemiberedskabsprogrammer; understreger behovet for pandemiberedskabsforanstaltninger, herunder vektorbekæmpelse i forbindelse med fremvoksende zoonoser;

250.  fremhæver, at omkostningerne ved ikke at handle langt overstiger omkostningerne ved at gennemføre globale strategier til forebyggelse af pandemier;

251.  opfordrer til, at der oprettes en europæisk taskforce på tværs af agenturerne med fokus på One Health-modellen for at fremme tværfaglig forskning og tværsektoriel videnskabelig rådgivning;

252.  opfordrer til at udbedre de nuværende mangler i de videnskabelige kundskaber, så risikoen for zoonotiske sygdomme reduceres, ved at koordinere forskning på europæisk plan og fremme samarbejdet mellem videnskabelige områder;

253.  understreger betydningen af beskyttelse af levesteder og reduktion af grænsefladerne mellem mennesker og vilde dyr og planter for at begrænse spredningen af zoonotiske sygdomme; opfordrer Kommissionen til at fremme One Health-politikker og -lovgivning til håndtering af endemiske zoonotiske, oversete tropiske og vektorbårne sygdomme inden for rammerne af WHO's pandemitraktat;

254.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i WHO's pandemiaftale at slå til lyd for, at der opbygges samarbejdsbaserede prædiktive efterretningssystemer for epidemier (på nationalt, regionalt og globalt plan) for at kortlægge højrisikogrænseflader og udgangspunker for smitteoverførsel, med indarbejdning af relevante miljø- og klimadata og data om etablering af reservoirer og vektorarter i nye geografiske områder og etablering af et harmoniseret EU-dækkende system til overvågning af offentlige sundhedsparametre inklusive tilsyn med spildevand i byer af hensyn til sundhedskriser;

255.  glæder sig over den fælles One Health-handlingsplan, der er iværksat af Fødevare- og Landbrugsorganisationen, FN's miljøprogram, WHO og Verdensorganisationen for Dyresundhed, og understreger den vigtige rolle, som Kommissionen og medlemsstaterne spiller med hensyn til at koordinere og støtte One Health- og "sundhed i alle politikker" -tilgangen; mener, at gennemførelsen af One Health-tilgangen bør omfatte flere vigtige skridt, såsom mobilisering af forskning og etablering af innovativ, tværfaglig uddannelse for sundhedspersonale og beslutningstagere;

256.  minder om betydningen af dyresundhed, navnlig inden for opdræt og avl, og at dårlige sundhedsforhold for husdyr og mangler i sundhedskontrollen kan øge risikoen for zoonotiske sygdomme; er dybt bekymret over den stadig hyppigere fremkomst og spredning af zoonotiske sygdomme, som forværres af klimaforandringer, miljøforringelser, ændringer i arealanvendelsen, skovrydning, ødelæggelse af og pres på biodiversiteten og naturtyper, handel med vilde dyr og ikkebæredygtige fødevareproduktions- og forbrugsmønstre; fremhæver, at en forbedring af dyresundheden er et middel til at forbedre menneskers sundhed, og opfordrer til opsyn, overvågning og varsling inden for husdyrbrug og opdræt for at forebygge zoonotiske hændelser;

e) Konklusioner og anbefalinger

i) Sundhedssystemer og -tjenester

257.  tilskynder EU og dets medlemsstater til at gennemføre pakken om den europæiske sundhedsunion, udarbejde en permanent dagsorden for sundhed og se på sundhedspleje som en investering; opfordrer til en styrkelse af de grundlæggende sundhedsydelser, navnlig den primære sundhedspleje, der er til rådighed for alle uden forskelsbehandling, og som fremmer sundhed, uddannelse og læse- og skrivefærdigheder med henblik på at forbedre befolkningens generelle sundhedstilstand; anmoder Kommissionen om i forbindelse med pakken om den europæiske sundhedspakke at fremlægge lovgivningsmæssige foranstaltninger til at fastsætte et minimumsniveau for basale sundhedsydelser og sikre minimumsstandarder for kyndig sundhedspleje i hele EU;

258.  opfordrer til en særlig investeringspakke til fremme af EU's omsorgssektor og omsorgsøkonomi samt til at sikre koordinering mellem de forskellige programmer og initiativer, som kan sikre implementering af en formålstjenlig omsorgsstrategi;

259.  understreger behovet for yderligere samarbejde på EU-plan og internationalt plan om at udføre epidemiologisk overvågning via gennemførelsen af de obligatoriske planer for opsyn, overvågning, varsling og beredskab med hensyn til trusler mod folkesundheden, fremvoksende tendenser på folkesundhedsområdet, overførbare sygdomme og zoonotiske hændelser såvel som interoperabilitet mellem sundhedsdata i hele Europa, herunder regioner i den yderste periferi og mindst udviklede lande og territorier som krævet i forordningen om grænseoverskridende sundhedstrusler;

260.  understreger i denne forbindelse vigtigheden af at dele informationer mellem medlemsstaterne og EU- myndigheder, at informationssystemer er interoperable, nye værktøjer og forskning til at styrke tværfaglig forskning samt menneske- og samfundsvidenskab med hensyn til virkningen af pandemier og ikkemedicinske foranstaltninger;

261.  opfordrer til, at indsamling og overvågning af covid-19-data opretholdes med henblik på at afbøde enhver potentiel fremtidig trussel mod folkesundheden som følge af spredningen af sygdommen, og til, at der hurtigst muligt oprettes en EU-dækkende platform for genom-overvågning og -sekvensering med passende varslingssystemer, der skal stilles til rådighed for klinikere og forskere;

262.  opfordrer til, at der investeres i en analyse af eksisterende sundhedsdata for at finde svar på spørgsmål om den måde, naturlig immunitet fungerer på, om sygdomsforekomsten og om faktorer vedrørende folks modtagelighed over for sygdommen;

263.  opfordrer til bedre EU-vejledning om tilfælde, hvor sundhedsydelser midlertidigt suspenderes, reduceres eller omdirigeres for at gøre det muligt at indkredse prioriterede patienter, navnlig patienter med behov for at blive fysisk tilset og ikke kan drage fordel af telemedicin;

264.  opfordrer til forbedret kapacitet til at sikre kvalificeret personale, udstyr og sanitære materialer samt medicinsk infrastruktur til at imødekomme disse patienters specifikke behandlingsbehov;

265.  tilskynder til yderligere digitalisering af forvaltningen af sundhedspleje og administrative tjenester og, hvis det er hensigtsmæssigt og gennemførligt, brugen af kyndige onlinesundhedsydelser, idet der træffes passende foranstaltninger for at beskytte personoplysninger og sikre de nationale sundhedssystemers og deres infrastrukturers modstandsdygtighed over for cyberangreb;

266.  opfordrer til brug af onlinesundhedsydelser til sundhedsfremme, -forebyggelse og -behandling, samtidig med at der sikres et tilstrækkeligt niveau af digitale færdigheder for de involverede arbejdstagere, fagfolk og plejere;

267.  opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde løbende uddannelse og faglig udvikling for sundhedspersonale i overensstemmelse med eksisterende EU-lovgivning, herunder uddannelse i pandemiovervågning og krisestyring, med fokus på sundhedspersonalets trivsel og sikkerhed, og til at sikre anerkendelse af deres færdigheder og forbedring af deres arbejdsvilkår, herunder passende aflønning;

268.  anerkender, at manglen på finansiering og offentlige investeringer har stor indvirkning på sundhedspersonalets arbejde og deres fysiske og mentale velbefindende; understreger betydningen af forebyggende og beskyttende foranstaltninger for arbejdstagernes fysiske og mentale velbefindende samt af andre beskyttelsesforanstaltninger, når det er nødvendigt, herunder vaccinationer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage hånd om underbetalte sundhedserhverv såsom sygeplejersker og plejepersonale og den kønsbestemte lønforskel inden for sundhedserhverv og til snarest muligt at foreslå foranstaltninger i samarbejde med relevante interessenter med afsæt i de foranstaltninger, som Parlamentet foreslog i sin beslutning af 5. juli 2022 om en fælles europæisk indsats på plejeområdet(47);

269.  opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå et direktiv om psykosociale risici på arbejdspladsen for at imødegå disse risici og forbedre sundheds- og plejepersonales arbejdsforhold; anmoder derfor medlemsstaterne om at udarbejde en politisk dagsorden på lang, mellemlang og kort sigt for afhjælpning af manglen på sundhedspersonale;

270.  mener, at mental sundhed skal prioriteres i EU's sundhedsunionspakke, og mener, at forbindelsen mellem mental og fysisk sundhed bør anerkendes og afspejles i pakken; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at håndtere den mentale sundhedskrise, som coronapandemien har medført, navnlig blandt børn og unge, og opfordrer til en omfattende EU-strategi for mental sundhed, der fokuserer på unges mentale sundhed og integrerer tiltag for alle sociale grupper, navnlig de mest sårbare; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage indvirkningerne på den mentale sundhed i deres beredskabsplaner for sundhedskriser og pandemier;

271.  understreger betydningen af at integrere mental sundhedspleje med fysisk pleje, kunst og kultur og andre fritidsaktiviteter, der giver effektiv, evidensbaseret og menneskerettighedsfokuseret pleje, og udvide omfanget af tilgængelige tjenester for at muliggøre bedre adgang til behandling; opfordrer indtrængende til øgede investeringer i lokalsamfundsbaseret støtte og forsorg vedrørende mental sundhed samt bedre adgang til mental sundhedspleje inden for de nationale sundhedssystemer; opfordrer i den henseende til at anerkende kunstens virkning på sundhed og trivsel, herunder mental sundhed, og kunstens rolle i de pandemiske indsatser på tværs af EU;

272.  understreger betydningen af, at medlemsstaterne sørger for solid finansiering af deres sundhedssystemer for at sikre deres umiddelbare og langsigtede modstandsdygtighed ved, at der investeres i sundhedspersonale, kliniske forsøg, sundhedsuddannelse, offentlig og kritisk sundhedsinfrastruktur, værktøjer, strukturer, processer og laboratoriekapacitet, og opfordrer til, at der tilsikres velfungerende, tilgængelige og økonomisk overkommelige plejetjenester;

273.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre en nødplan for at styrke lægemiddelovervågningen på medlemsstats- og EU-plan med henblik på at støtte en hurtig lokal dataindsamlings- og databehandlingskapacitet, yderligere rekruttering inden for nationale hold, forbedret behandling af spontane anmeldelser og gennemførelse af aktiv lægemiddelovervågning;

ii) Kontrakter og forhandlinger

274.  understreger behovet for et bedre beredskab i forbindelse med fælles udbudsprocedurer for lægemidler og lægemidler, samtidig med at overskud undgås, i betragtning af pandemiernes iboende uforudsigelighed; fremhæver behovet for at sikre gennemsigtighed, selv i krisesituationer, hvor tiden er kort, for at sikre demokratisk kontrol og øge borgernes tillid til offentlige institutioner, herunder EU-institutionerne;

275.  opfordrer til, at der indgås kontrakter og føres prisforhandlinger på en gennemsigtig måde;

276.  anerkender betydningen af Parlamentets kontrolrolle og opfordrer til, at der lægges særlig vægt på gennemsigtighed i forhandlingerne om fælles indkøbskontrakter; foreslår, at der tages ved lære af fælles indkøbsinitiativer for at forhindre leveringsforsinkelser, urimeligt høje priser, overskydende vacciner, medicinske modforanstaltninger og for at sikre, at produktansvaret forbliver fuldt ud hos producenterne; opfordrer indtrængende til, at der indføres klare regler for forhandlinger med virksomheder for at undgå overskydende vacciner og medicinske modforanstaltninger, og understreger betydningen af kontrakter om indkøb af vacciner for fremtiden undgår monopoler og/eller oligopoler, og sikrer en mangfoldig portefølje af vacciner med henblik på at yde de europæiske borgere større beskyttelse;

277.  opfordrer indtrængende til en forbedring af de fælles udbudsprocedurer i nødsituationer og en mere koordineret tilgang, der giver mulighed for at tilpasse kontrakter;

278.  står fast på principperne om fair prisfastsættelse, gennemsigtighed og et rimeligt afkast af offentlige investeringer i forhåndskøb, og at kontrakter bør tilpasses skiftende trusler og offentlige behov; kræver en klar liste over kriterier for fælles indkøb;

279.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de eksisterende regler, som fastsat i EU-lovgivningen, overholdes for at sikre kvalitetsprodukter, og at overførsel af ansvar fra producenter til medlemsstaterne ikke bliver standardpraksis;

280.  understreger betydningen af, at aftalen om fælles indkøb indeholdt en eksklusivitetsklausul inden for rammerne af indkøb af covid-19-vacciner og dermed beskytter forhandlingspositionen og beskytter EU's forsyningssikkerhed, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at producenter, der drager fordel af EU-finansiering, regelmæssigt aflægger rapport om, hvordan disse midler anvendes;

iii) Tilgængeligheden af medicinske modforanstaltninger

281.  anbefaler, at EU etablerer passende systemer til at give fabrikanterne tilstrækkelig risikofinansiering i tilfælde af en folkesundhedskrise, støtte udviklingen og produktionen af de relevante medicinske modforanstaltninger, hjælpe producenterne med hurtigt at tilpasse og opskalere produktionen og undgå forstyrrelser og mangel på lægemidler, medicinsk udstyr, medicinsk teknologi og tjenester, f.eks. gennem reservationsgebyrer i fælles indkøbskontrakter, hvilket kan være særligt nyttigt for SMV'er, og at sådanne mekanismer bør være gennemsigtige og betinget af, at de lovgivende organer godkender og reviderer dem;

282.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en klar reservelagerstrategi med henblik på at opbygge supplerende beredskabslagre af medicinsk udstyr i medlemsstaterne og på EU-plan, idet der skal undgås spild;

283.  opfordrer til at sikre, at revisionen af den overordnede lovgivning om lægemidler bygger på en god forståelse af de grundlæggende årsager til mangel på lægemidler; fremhæver nødvendigheden af, at EU's lægemiddelindustri har en diversificeret forsyningskæde og en plan for risikobegrænsning af lægemiddelmangel for at håndtere eventuelle sårbarheder og risici i forsyningskæden, som helst bør placeres inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og for at kræve, at medicinalvirksomheder har tilstrækkelige sikkerhedslagre og giver tidligt varsel om knaphed på lægemidler, understøttet af krav om gennemsigtighed i forsyningskæden og risikoforebyggelsesforanstaltninger; gentager, at der er behov for at øge forsyningssikkerheden via tidligere meddelelse om mangler, strengere forpligtelser for levering og gennemsigtighed, øget gennemsigtighed i relation til lagre og forbedring af EU-koordinering og -mekanismer for at administrere og undgå mangler;

284.  støtter en styrkelse af den eksisterende produktionskapacitet i medlemsstaterne, samtidig med at der tilskyndes til at flytte medicinalindustrien indenlands, når det er nødvendigt for at imødegå den store afhængighed; understreger behovet for en risikoreduktionsplan for lægemidler, der anses for værende kritisk vigtige;

285.  mener, at vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI) om sundhedsforhold bør fremme udviklingen af innovative og grønnere teknologier og produktionsprocesser for fremstilling af lægemidler, gen- og celleterapi og innovation i strategiske behandlinger;

286.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de fornødne foranstaltninger for at sikre, at der i tillæg til covid-19-vacciner stilles virkningsfulde covid-19-behandlingsmåder til rådighed for patienter i alle faser af sygdomsforløbet for at give mulighed for hurtigere restitution og reduktion af dødelighed;

IV) FORSYNINGSKÆDER

287.  foreslår, at strengere bestemmelser vedrørende forsyningsafbrydelser bør fremmes i fremtidige kontrakter om levering af lægemidler; opfordrer til opsporing af risikobetonede afhængighedsforhold og etablering af produktionskapacitet i Europa for relaterede produkter og til udvikling af produktionskapacitet i EU for aktive stoffer, hjælpestoffer og essentielle accesoriske produkter;

288.  mener, at EU bør mindske sin afhængighed af handelspartnere og handle beslutsomt for at forhindre mangel på lægemidler; opfordrer EMA til at kortlægge sårbarheder i forsyningskæden i forbindelse med det europæiske system med tilvejebringelse af lægemidler og aktive stoffer til fremstilling af lægemidler fra lande uden for Europa;

289.  mener, at EU bør sikre en bedre deling af data fra industrien, tidligere prognose for, hvor der kan opstå knaphed i fremtiden, og større gennemsigtighed i produktions- og distributionskæden for lægemidler, hvor dette vil fremme tilgængeligheden af og adgangen til lægemidler med prioritering af offentlighedens interesse;

290.  understreger, at pandemien har understreget behovet for at øge EU's strategiske autonomi inden for vigtige forsyningskæder og kritiske infrastrukturer og tjenester, og mener, at EU bør øge andelen af vigtig medicinsk produktion på sit område for at styrke Europas autonomi i forsyningskæden og samtidig bevare åbenhed over for dynamikken i den globale forsyningskæde i både normale og akutte sundhedssituationer;

291.  opfordrer Kommissionen til også at overveje at finansiere strategiske projekter i sundhedssektoren gennem en europæisk suverænitetsfond, der kan bidrage til at opnå EU's strategiske autonomi med hensyn til lægemidler;

292.  mener, at stimulering og udbygning af et attraktivt EU-industrielt system for lægemiddelsektoren er en af de centrale betingelser for fortsat at kunne fremme flytningen af produktionsanlæg til EU, og at flytninger af denne art kan bidrage til at gøre EU's sundhedssystemer mere uafhængige af tredjelande og mere modstandsdygtige over for forstyrrelser; opfordrer Kommissionen til at fremme dialogen med medlemsstaterne og alle relevante interessenter for at fremme "made in Europe"-lægemidler ved at styrke modstandsevnen inden for fremstilling og forsyning, vurdere yderligere kriterier for national prisfastsættelse uden yderligere omkostninger for patienterne og så vidt, som det er bæredygtigt for sundhedssystemet, og sikre at disse kriterier indbefatter høje miljøstandarder for fremstilling, velfungerende forsyningskædeforvaltning og påviselige investeringer i innovation og forskning; understreger betydningen af tidlig planlægning for at undgå knaphed og sørge for udbud i de områder, hvor patienternes efterspørgsel er; understreger, at alle former for støtte fra det offentlige bør være betinget af klausuler om adgang, økonomisk overkommelighed, tilgængelighed og gennemsigtighed;

293.  påpeger, at offentlig finansiering alene skal ske på betingelse af, at investeringerne er gennemsigtige og sporbare, af forsyningsforpligtelser på EU-markedet og af, at de fremstillede lægemidler er tilgængelige, ufarlige og økonomisk overkommelige;

294.  understreger betydningen af at reducere de administrative forsinkelser fra, at der indgives ansøgning om markedsføringstilladelse til EMA og ansøgningen imødekommes, og at forenklingen af de lovgivningsmæssige procedurer ikke bør bringe sikkerheds-, effektivitets- og kvalitetsstandarderne i fare;

295.  foreslår, at der skal udvikles netværk, der kan mobiliseres med henblik på at fremstille forskellige teknologier med kort varsel (såsom EU FAB) og håndtere udfordringer i forsyningskæder og handelshindringer, der påvirker produktionsprocessen, og gentager behovet for at fremme fremstillingen af lægemidler uden profit for øje;

v) Forskning og udvikling

296.  tilskynder til yderligere investeringer i FoU rettet mod formål i offentlighedens interesse ved at øge midlerne til EU's rammeprogram for forskning og innovation og EU4Health-programmet og etablere HERA som et kommende EU-agentur, der støtter forskning med henblik på at stille vacciner såvel som innovative og øvrige medhandlingsformer til rådighed i krisetider og efterfølgende; opfordrer til, at forskning i vacciner metodisk undersøger og inddrager kønsforskelle i relation til reaktionen og effektiviteten af vacciner ved at øge kvinders repræsentation i kliniske forsøg;

297.  understreger vigtigheden af at investere i mere økonomisk overkommelige og tilgængelige slutprodukter; gentager, at der er behov for større gennemsigtighed inden for biomedicinsk FoU med henblik på uafhængigt at etablere nøjagtige finansielle investeringer og nedbringe dobbeltarbejde ved at sikre, at oplysninger og resultater vedrørende kliniske forsøg rapporteres og gøres tilgængelige;

298.  opfordrer Kommissionen til at gøre postakutte infektionssyndromer (PAIS) til en prioritet og til at udvikle en EU-strategi for PAIS, der kan sammenlignes med Europas kræfthandlingsplan og EU's strategi for mental sundhed og medtage PAIS i den globale sundhedsstrategi; opfordrer EU og dets medlemsstater til at gøre en lige så stor indsats i bestræbelsen på at finde en kur til patienter med PAIS som i udviklingen af vaccine;

299.  opfordrer til mere forskning med henblik på at fastlægge de underliggende årsager til, hyppighed af og bedste behandlingsmuligheder for covid-19-senfølger, herunder lang covid-syndrom, postakut covid-19-syndrom, post Vac og andre postsmitsomme sygdomme, og forskning i de langsigtede følger af disse lidelser, f.eks. udvikling af postviralt træthedssyndrom, samt til udveksling af erfaringer og tilgange til håndtering af indvirkningerne af deres virkninger; anmoder om, at der oprettes et EU-netværk af eksperter i disse sygdomme med et koordineret program for overvågningssystemer, herunder data opdelt efter forskellige undergrupper fra hver medlemsstat, herunder i regionerne i den yderste periferi og de mindst udviklede lande og territorier, ved hjælp af ensartede definitioner og metoder af tilfælde, der omfatter disse betingelsers indvirkning på sundhed, beskæftigelse og økonomi; understreger behovet for yderligere finansiering og prioriterede indkaldelser af forslag til projekter med fokus på biomedicinsk forskning i covid-19-senfølger og for bedre anerkendelse af covid-19-senfølger på medlemsstatsniveau;

300.  opfordrer Kommissionen til at anvende midler fra Horisont Europa til specifik og målrettet forskning i covid-19-senfølger, herunder samarbejde med medicinalindustrien, i et omfang, der gør det muligt at udvikle en række diagnostiske værktøjer, finansiere centrale undersøgelser og udvikle lægemidler, der er rettet mod de forskellige symptomklynger og det europæiske partnerskab om sjældne sygdomme; fremhæver i den forbindelse, at selv virusser, der ikke synes at være særlig alvorlige, undertiden ad åre kan føre til alvorlige sygdomme; understreger, at forebyggelse er bedre end helbredelse, og gentager derfor behovet for at tilskynde til og finansiere forskning med henblik på at skabe vacciner, der giver steril immunitet, som ikke blot vil behandle sygdommen, men først og fremmest forebygge infektioner og undgå potentielle langsigtede problemer;

301.  minder medlemsstaterne om betydningen af at yde passende bistand og støtte til personer, der lider af covid-19-senfølger, herunder lang covid-19, med hensyn til at forlænge sygedagpenge, lette adgangen til sociale ydelser samt kompensation til post-Vac-patienter med henblik på at afbøde covid-19-senfølger som en fattigdomsfælde, herunder passende støtte til dem der er berørt i deres dagligdag eller på arbejdsevne; anerkender behovet for forbedret medicinsk uddannelse for sundheds- og socialforsorgspersonale, der arbejder med covid-19-senfølger, og for inddragelse af postviralt træthedssyndrom i det europæiske netværk af referencecentre for sjældne neurologiske sygdomme (ERN);

vi) Gennemsigtighed

302.  anbefaler, at hverken forhandlere af kontrakter med lægemiddelvirksomheder eller eksperter, der høres i forbindelse med EU's lægemiddelpolitik eller -programmer eller på anden måde anvendes af medlemsstaterne eller EU-institutionerne, bør have finansielle eller andre interesser, der kan anses for at være til skade for deres uafhængighed, og at de bør afgive en erklæring om deres finansielle og andre interesser og ajourføre sådanne erklæringer hvert år og, når det er nødvendigt, i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat på medlemsstats- eller EU-plan; henstiller, at disse erklæringer offentliggøres; mener, at eksperterne også bør oplyse om alle forhold, som de får kendskab til under deres deltagelse i procedurer, som med rimelighed kan forventes at indebære eller give anledning til en interessekonflikt;

303.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at evaluere og revidere incitamentsordningen, idet den sikrer dens forudsigelighed, og rapportere tilbage til Europa-Parlamentet, øge prisgennemsigtigheden, samtidig med at forretningshemmeligheder respekteres, og fremhæver faktorerne for sundhedsteknologier og de offentlige sundhedssystemers økonomiske bæredygtighed;

304.  minder om, at alle europæere har ret til optimal behandling, uanset økonomiske midler, køn, alder eller nationalitet, og udtrykker bekymring over de store forskelle i tilgængeligheden af og adgangen til forskellige behandlinger, idet for høje priser er en hovedårsag;

305.  opfordrer medlemsstaterne til at tage højde for den kønsbestemte sundhedskløft i deres fremtidige pandemirelaterede beredskab og modstandsdygtighed;

306.  understreger især behovet for at sikre kvinders adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser og minder medlemsstaterne om, at lige adgang til sundhedspleje, herunder seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, er en vigtig komponent i deres retlige forpligtelser til at garantere kvinders menneskerettigheder og fremme ligestilling;

307.  fastholder, at der er behov for at sikre lige adgang til sikre, effektive og økonomisk overkommelige lægemidler i EU og opfordrer medlemsstaterne til at overveje fælles prisforhandlinger med medicinalvirksomheder;

308.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et forslag til revision af Rådets direktiv 89/105/EØF om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler(48) med henblik på at sikre effektiv kontrol med og fuld gennemsigtighed i de procedurer, der anvendes til at fastsætte prisen på og godtgørelsesbeløbet for lægemidler, navnlig medicin til kræftbehandling, i alle medlemsstaterne;

309.  beklager den manglende gennemsigtighed fra Kommissionens side i visse faser af forhandlinger af vaccinekontrakter og understreger, at gennemsigtighed i beslutningsprocessen styrker accepten af politiske valg, der træffes på vegne af borgerne;

310.  tilskynder til ansvarlige måder til at øge gennemsigtigheden vedrørende offentlig finansiering af vacciner, kontrakter og indkøb såvel som medicinske modforanstaltninger, de faktiske omkostninger ved FoU og adgang til resultater af kliniske forsøg og hermed forbundne data gennem informationssystemet for kliniske data under behørig hensyntagen til intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder forretningshemmeligheder;

311.  opfordrer Kommissionen at opfylde sin gennemsigtighedspligt ved fremover i forbindelse med indkøbsaftaler at offentliggøre oplysninger om medicinalvirksomhedernes ansvar, leveringsfrister og dosismængder pr. medlemsstat samt pris pr. solgt dosis;

312.  opfordrer Kommissionen til fortsat at holde Europa-Parlamentet underrettet og ajourført om købsaftaler og til at give Europa-Parlamentet adgang til de uredigerede udgaver af alle købsaftaler uden yderligere opsættelse;

313.  opfordrer Kommissionen til at tilgængeliggøre den uredigerede udgave af købsaftalerne for den brede offentlighed efter deres respektive udløbsdatoer, herunder alle oplysninger af offentlig interesse, når det er juridisk muligt;

314.  opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og producenterne til at være gennemsigtige med hensyn til potentielle bivirkninger ved vacciner, herunder kendte bivirkninger identificeret af EMA, og til at komme med udmeldinger i den forbindelse, og om fordelene ved og effektiviteten af vacciner på en konsekvent, omfattende og koordineret måde, der garanterer patienternes sikkerhed, samt til at undgå vaccineskepsis, misinformation og desinformation;

315.  opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte bestræbelserne på at indsamle data om bivirkninger rettidigt og på passende vis og indlæse disse data i lægemiddelovervågningsdatabasen; understreger betydningen af lægemiddelovervågning, afbødende foranstaltninger til forebyggelse af bivirkninger, af at fastlægge erstatningsansvar og af hurtig kompensation i tilfælde af personskade forårsaget af producenter;

vii) EU-institutionerne

316.  opfordrer til, at HERA gøres til et selvstændigt EU-agentur med et stærkt og veldefineret mandat fra Rådet og Parlamentet (herunder en egentlig industriel forskningsrolle og -mandat), som også vil sikre parlamentarisk tilsyn og dermed øge gennemsigtigheden med øgede ressourcer og et budget til at opfylde dets mandat, samtidig med at dets aktiviteter koordineres med andre EU-sundhedsinitiativer, idet dets aktiviteter koncentreres om at værne om offentlighedens interesser, herunder gennem adgangsbetingelser og juridiske muligheder for at give mandat til teknologioverførsel og videndeling;

2.En koordineret tilgang med respekt for demokrati og grundlæggende rettigheder

a) Tillidsskabelse

i) bedre og mere effektiv EU-sundhedskommunikation, navnlig med hensyn til epidemier eller sundhedskriser

317.  er bekymret over, at coronapandemien begrænsede udøvelsen af rettigheder for sårbare grupper såsom ældre, børn, kvinder og unge og havde en særlig negativ indvirkning på allerede marginaliserede grupper, herunder, men ikke begrænset til, handicappede personer, migranter, ofre for racisme, socialt udsatte og LGBTIQ+-personer; understreger, at tillid til offentlige myndigheder og institutioner og til videnskab, der anvendes i offentlige institutioners beslutningstagning, er uundværlig for en effektiv reaktion på pandemier og ikke kan opnås uden gennemsigtighed og kommunikation baseret på videnskabelig dokumentation i overensstemmelse med de til rådighed stående data og formidles på en gennemsigtig og forståelig måde for den brede offentlighed; anerkender, at udbredelsen af videnskabelige eller medicinske usandheder midt i en sundhedskrise i alvorlig grad har skadet EU's befolkningers sundhed og sågar været livstruende for mennesker bosat i EU; beklager den politisk motiverede brug af falske nyheder og desinformation og forsøgene på med sådanne midler at destabilisere offentlige institutioner i krisetider; bemærker, at coronapandemien også påvirkede det demokratiske opsyn med og gennemsigtigheden af offentlige institutioner; understreger, at denne udvikling svækker borgernes tillid til de offentlige institutioner og tillige den sociale samhørighed; understreger, at sandfærdighed og konsekvent offentliggørelse af offentlige dokumenter såvel som formidling om videnskabeligt baserede beslutninger på en forståelig måde øger folks vilje til frivilligt at følge sundhedsanbefalinger og fremmer tillid i offentligheden generelt;

318.  understreger nødvendigheden af, at beslutninger om, hvilke foranstaltninger der skal træffes, især når de medfører en indskrænkning af frihedsrettigheder, baseres på videnskabelige kriterier og høring af eksperter på området gennem formelle og gennemsigtige møder;

319.  noterer sig EMA's bestræbelser på at tilvejebringe klare, gennemsigtige, nøjagtige og rettidige oplysninger om godkendelse af og tilsyn med covid-19-vacciner og -behandlinger med hidtil uset hastighed og hyppighed og anerkender, at agenturet allerede har gennemført foranstaltninger til at øge gennemsigtigheden af sine lovgivningsmæssige aktiviteter vedrørende covid-19-vacciner og -behandlinger; anerkender behovet for, at agenturet fortsat forbedrer gennemsigtigheden, kommunikationen og tilgængeligheden af oplysninger yderligere, og anmoder derfor agenturet om at sikre fuld gennemsigtighed og tilgængelighed af oplysninger om vacciner og deres godkendelsesprocedurer med henblik på at fremme offentlighedens tillid og give fuldstændige oplysninger om offentlige midler og deres udgifter; anerkender, at agenturets kommunikation var afgørende for at berolige borgerne og bekæmpe mis- og desinformation under pandemien, og fremhæver betydningen af at sikre en høj grad af gennemsigtighed i agenturets funktion; erkender behovet for, at ECDC, Kommissionen og medlemsstaterne forbedrer deres gennemsigtighed og kommunikationsstrategier i krisetider;

320.  påpeger forskellene mellem medlemsstaternes evne til at bekæmpe desinformation; bemærker, at sådanne forskelle er én faktor i forskelle med hensyn til vaccineskepsis;

321.  erkender, at EU-borgerne og samfundet generelt, til trods for desinformationskampagnerne i Unionen, med glæde tog imod covid-19vaccinerne, og understreger, at borgernes store ansvarsfølelse var afgørende for en velfungerende og vellykket vaccinationskampagne i mange medlemsstater;

322.  mener, at sundhedsuddannelsestiltag, herunder kommunikation og nærhed til sundhedspersonale og andre relevante interessenter, samt formidling om videnskabelige beviser og resultater på en forståelig måde, gennemsigtige offentlige procedurer og mediekendskab er nogle af de centrale faktorer i at mindske vaccineskepsis;

ii) imødegåelse af misinformation, desinformation og sociale mediers rolle

323.  understreger, at desinformation er en voksende udfordring, der har potentiale til at influere negativt på demokratiske processer og samfundsdebatter, der vedrører alle politikområder, undergrave borgenes tillid til demokratiet og til at hæmme europæisk samarbejde og solidaritet;

324.  anerkender, at det europæiske område for information skal beskyttes bedre; bemærker, at der var en stor stigning i mis- og desinformation på de sociale medier og traditionelle mediekanaler under pandemien, og anbefaler kraftigt, at der træffes ekstra foranstaltninger for at forhindre misinformation i krisetider;

325.  minder om, at den bedste måde at bekæmpe desinformation på er at beskytte og sikre retten til information og ytringsfrihed og støtte mediepluralisme og uafhængig journalistik; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at sikre gennemsigtighed, når de vedtager foranstaltninger i en krisesituation, og til at give deres borgere omfattende, ajourførte, præcise og objektive oplysninger og data om situationen og de foranstaltninger, der er truffet for at kontrollere den, med henblik på at bekæmpe desinformation, der har til formål at miskreditere eller fordreje videnskabelig viden om sundhedsrisici;

326.  fremhæver nødvendigheden af, at disse oplysninger er forståelige, overensstemmende, videnskabeligt underbyggede og formidlet rettidigt for at undgå misinformation, således at borgere, pressen og sundhedspersonale kan modtage vejledning og der sikres efterlevelse af sundhedsanbefalinger;

327.  glæder sig over revisionen af adfærdskodeksen om desinformation i 2022 og støtter kraftigt dens nye forpligtelser og anbefaler, at der tidligt i forløbet forelægges en rapport om dens indvirkning;

328.  glæder sig over den foreslåede forordning om mediefrihed, som er udformet med henblik på at opretholde mediernes frihed og mangfoldighed i lyset af værktøjerne til bekæmpelse af misinformation; glæder sig over journalisters faktatjek for at bekæmpe misinformation og desinformation under behørig hensyntagen til de grundlæggende rettigheder og princippet om pressefrihed; opfordrer til allokering af flere ressourcer til at lette uddannelse i værktøjer til bekæmpelse af misinformation og går ind for et stærkere samarbejde mellem medierne for at undgå spredningen af falske nyheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere indsatsen i disse krisetider for at sikre, at journalister kan arbejde sikkert og under de rette forhold, og for at anerkende nyhedsmedier som en essentiel tjeneste;

329.  bemærker, at der er oprettet en permanent taskforce om misinformation (EU-Udenrigstjenestens StratCom-afdeling), der skal overvåge omfanget af misinformation i EU, og bemærker den foreslåede handlingsplan for europæisk demokrati, der skal føre til udformning af en fælles EU-strategi til bekæmpelse af misinformation, såvel som den kommende demokratiforsvarspakke;

330.  understreger, at desinformationskampagner også kan være led i fremmede magters "hybride krigsstrategi" og skal håndteres som del af en bredere sikkerhedsstrategi;

331.  glæder sig over brugen af det eksisterende system til hurtig varsling under coronakrisen, som var udformet specifikt til at modvirke udenlandske desinformationskampagner; bemærker den kommende værktøjskasse, der er etableret i fællesskab af Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som fremlægger løsninger med henblik på opbygning af modstandsdygtighed, reguleringsmæssige tiltag og indsatstiltag; opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere udstrakt brug af systemet for hurtig varsling og andre passende midler med henblik på at styrke samarbejdet med EU-institutionerne og hinanden, herunder med henblik på at udveksle tilgængelige oplysninger om de sundhedsmæssige indikatorer for den konkrete situation og om de fremskridt, der gøres; understreger, at opsøgende arbejde og kommunikation har spillet en essentiel rolle i bekæmpelsen af pandemien;

332.  glæder sig over oprettelsen af der henviser til, at Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier (EDMO), som vil skulle yde teknologisk infrastruktur, værktøjer og tjenester til et uafhængigt, tværfagligt interessentfællesskab beskæftiget med coronavirus-desinformation; anbefaler, at EDMO bistår det offentlige med forskning inden for dets kompetencer og etablerer passende forbindelser til systemet for hurtig varsling;

333.  minder om mediernes rolle, og især de sociale mediers, som platform for udbredelse af mis- og desinformation vedrørende coronavirus og sundhedsspørgsmål generelt; understreger, at mange sociale medievirksomheders forretningsmodel er baseret på clickbait og derfor forværrer falske nyheder og hadefuld tale;

334.  erkender de sociale medieplatformes begrænsede samarbejde som følge af uklarhed i deres rapporter og beklager forskellene mellem medlemsstaternes vaccinationsstrategier, rådgivning og kommunikation, som undertiden resulterer i modstridende budskaber til specifikke målgrupper, hvilket igen kan føre til vaccineskepsis;

335.  minder om, at onlineplatformes forretningsmodel stadig er databaseret, og at onlineplatformes evne til at indsamle store mængder personoplysninger afhænger af sociale medieplatformes brug af algoritmer; tager til efterretning, at algoritmer spiller en vigtig rolle i at udbredelsen af falske narrativer;

336.  understreger betydningen af at overvåge sociale medieplatforme for at forstå igangværende og fremvoksende tendenser med hensyn til desinformation og falske nyheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kræve et større og stærkere samarbejde mellem disse platforme for at sikre, at den offentlige debat bygger på tillid, gennemsigtighed og korrekte oplysninger;

337.  glæder sig over vedtagelsen af forordningen om digitale tjenester(49) og forordningen om digitale markeder(50) i 2022 til at skabe et mere sikkert digitalt rum, hvor de grundlæggende rettigheder for alle brugere af digitale tjenester er beskyttet; anerkender behovet for større gennemsigtighed fra sociale medieudbyderes side om, hvilket indhold de deler på deres platforme, hvilke politisk følsomme reklamer der vises, og hvilke data de opbevarer til senere brug; glæder sig over kravene i forordningen om digitale tjenester om, at meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner skal stille oplysninger om algoritmer til rådighed, give adgang hertil, redegøre for deres funktionsmåde, vurdere deres indvirkning på demokratiske processer og valgprocesser og træffe risikoafbødende foranstaltninger;

338.  anbefaler at støtte foranstaltninger rettet mod inklusivitet i genopretningen efter pandemien for at beskytte det demokratiske rum og gøre det repræsentativt for alle samfundets stemmer; understreger, at IT- og mediekendskab og øget støtte til kritisk tænkning for brugere af sociale medier er afgørende i kampen mod desinformation og misinformation;

339.  bekræfter betydningen af, at Parlamentet har nedsat Det Særlige Udvalg om Udenlandsk Indblanding i alle Demokratiske Processer i Den Europæiske Union, herunder Desinformation, og Styrkelse af Integritet, Gennemsigtighed og Ansvarlighed i Europa-Parlamentet (INGE);

iii) Betydningen af inddrage lokalsamfundet, herunder at lytte og tage hensyn til offentlighedens bekymringer

340.  anbefaler yderligere inddragelse af repræsentanter for lokale, regionale og territoriale myndigheder og samfund, inklusive folkevalgte og arbejdsmarkedets parter, i den interinstitutionelle proces på flere niveauer med opbygning af tillid, koordinering af fremsendelsen af faktuel information til alle samfundsmedlemmer på en klar og letforståelig måde og af at fremme befolkningens aktive engagement i krisetider; anbefaler, at der anlægges en principbaseret, menneskecentreret tilgang i forbindelse med udformningen af dagsordener og politikker for sundhedsberedskabet til nødsituationer; anbefaler, at Kommissionen i sine lovforslag om pandemikontrol til fulde tager hensyn til resultaterne af de offentlige høringer; minder i denne sammenhæng om den vigtige rolle, som det videnskabelige samfund, patientorganisationer, nonprofitorganisationer og NGO'er spiller i at opbygge og styrke offentlighedens tillid og anbefaler styrket dialog med disse;

341.  anerkender den vigtige rolle, som lokale myndigheder, navnlig regioner og kommuner, spillede under pandemien, da de stod i første linje med hensyn til at yde sundhedspleje og sikre efterlevelse af vedtagne foranstaltninger;

b) Coronavirus og grundlæggende rettigheder

342.  gentager betydningen af veletablerede procedurer for tilsyn og demokratisk kontrol, både på nationalt og EU-plan, baseret på magtens tredeling mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt for at sikre, at nationale myndigheder drages til ansvar for krænkelser af forsamlingsfriheden, ytringsfriheden, retten til privat ejendom og patientrettigheder, og for at sikre sikkerhed og forudsigelighed ved ændringer i reglerne for virksomheder; understreger, at enhver indskrænkning af grundlæggende rettigheder skal være tidsbegrænset og stå mål med de midlertidigt rådende hensyn til beskyttelsen af befolkningen; anbefaler, at nødforanstaltninger kun bør være i kraft, så længe de er nødvendige; understreger i den henseende betydningen af at anvende udløbsklausuler for nødforanstaltninger i overensstemmelse med national ret; bemærker, at de nationale myndigheder generelt vedtog nødforanstaltninger under pandemien for at beskytte folkesundheden; beklager indvirkningen på menneskerettighederne, navnlig for de mest sårbare og marginaliserede mennesker;

343.  bemærker med bekymring, at der var tilfælde, hvor medlemsstater, der indførte undtagelsestilstand eller noget tilsvarende, brugte disse nødregler til at begrænse forsamlingsfrihed for politiske modstandere og som en mulighed for at vedtage kontroversiel lovgivning eller kontroversielle udviklingsplaner;

I) Covidcertifikat, sporingsapps og sikkerhed

344.  glæder sig over den overordnede succes med EU's digitale covidcertifikat og minder om den afgørende betydning, som det har i relation til at beskytte folkesundheden; minder om, at certifikatet var afgørende med henblik på at sikre fri bevægelighed på og ukrænkeligheden af det indre marked, så snart folkesundhedssituationen muliggjorde en lempelse af restriktioner og begrænsninger; understreger dets relevans i relation til at tjene som en model for, hvordan EU med succes kan udrulle EU-dækkende digitale sundhedsløsninger af denne art, såfremt det bliver nødvendigt i fremtiden; bemærker, at EU's digitale covidcertifikat, kombineret med den vellykkede etablering af en koordineret tilgang med hensyn til Unionens ydre grænser, har været afgørende for genoprettelsen af den frie bevægelighed af personer;

345.  anerkender fordelene ved EU's digitale covidcertifikat, som er baseret på open source-teknologier og -standarder, og som giver mulighed for, at lande uden for EU kan tilslutte sig, og lette rejser både inden for EU og globalt; anerkender, at et globalt system, der er etableret af WHO, kan være til hjælp i forbindelse med håndteringen af fremtidige globale sundhedstrusler; insisterer på, at Parlamentet som medlovgiver inddrages fuldt ud i etableringen af et sådant fremtidigt system på grundlag af rammen for EU's digitale covidcertifikat; forventer, at Kommissionen fremsætter et passende lovgivningsforslag, hvis en fremtidig pandemi kræver det; minder om den klare tidsfrist for anvendelsen af EU's digitale covidcertifikat i EU som følge af indførelsen af en udløbsklausul; beklager, at Kommissionen ensidigt har besluttet at belyse spørgsmålet om infrastruktur, som er politisk forbundet med den oprindelige forordning om EU's digitale covidcertifikat; gentager dette krav om fremtidige EU-systemer og globale systemer; opfordrer til, at ethvert fremtidigt system respekterer principperne om proportionalitet, subsidiaritet og nødvendighed;

346.  bemærker, at EU har en stærk databeskyttelseslovgivning til at beskytte fysiske personer i forbindelse med behandling af deres personoplysninger; understreger, at EU's digitale covidcertifikat og dets sporingsapps baseret på protokollen Privacy-Preserving Proximity Tracing (DP-3T) fungerede inden for disse lovrammer og samtidig tillod fri bevægelighed for EU's borgere i henhold til de restriktioner, som gjaldt under krisen; understreger, at begge systemer blev udviklet af europæiske privatlivsingeniører og er blevet anvendt over hele verden; minder om, at EU's digitale covidcertifikat gav mulighed for koordinering mellem medlemsstaterne ved at indføre fælles regler på EU-plan, således at man undgik divergerende systemer mellem de enkelte medlemsstater og fragmentering;

347.  beklager dog, at forskellige tilgange blandt medlemsstaterne og vedtagelsen af nationale foranstaltninger med hensyn til brugen af EU's digitale covidcertifikat, der gik ud over målet om at genoprette den frie bevægelighed for personer og mobilitet, undergravede offentlighedens tillid til ordningen; erkender, at flere af de kontaktsporingsmetoder og -værktøjer, der blev brugt på nationalt plan, var usikre, ineffektive og greb ind i privatlivets fred; opfordrer medlemsstaterne til at lære af sådanne fejltagelser;

II) Indvirkning på sårbare og marginaliserede gruppers rettigheder

348.  mener, at den digitale kløft er et centralt interesseområde i forbindelse med EU's beredskab og modstandsdygtighed, eftersom sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper er særligt påvirkede, fordi der en tendens til, at de har færre muligheder for konnektivitet; understreger, at marginaliserede personer og samfund, minoriteter og dårligt stillede personer i krisetider påvirkes i meget højere grad end den almene befolkning; anerkender, at indskrænkninger af de grundlæggende friheder, som er begrundet i hensynet til folkesundheden, i uforholdsmæssig grad har påvirket disse befolkningsgrupper og yderligere forværret deres isolation og manglende tilknytning til samfundet som helhed;

349.  anerkender, at manglen på klare retlige rammer og tilstrækkelige ressourcer resulterede i indirekte forskelsbehandling, herunder under patientsorteringen, hvilket førte til ulige behandling eller særlige negative konsekvenser for visse grupper, navnlig personer med handicap; fremhæver, at sundhedsberedskabet skal være baseret på principper om lighed og inklusion med henblik på at imødekomme de fattigste og mest marginaliserede personers behov under en pandemi på en vellykket måde;

350.  opfordrer til en stærkere inddragelse af civilsamfundsorganisationer, særlige interessegrupper og etiske udvalg i udformning, gennemførelse og overvågning af sundhedsforanstaltninger for, at sårbare og marginaliserede grupper kan udøve deres grundlæggende rettigheder i nødsituationer;

351.  opfordrer medlemsstaterne til at vurdere, hvordan sundhedsmæssige nødforanstaltninger har ramt mindretal og/eller marginaliserede befolkningsgrupper uforholdsmæssigt hårdt;

352.  anerkender, at tidligere forskning i pandemier viser, at omfanget og alvorligheden af kønsbaseret vold forværres under kriser; fremhæver, at kønsbestemt vold mod kvinder og børn steg markant under nedlukningerne som følge af pandemien, eftersom de restriktive foranstaltninger fremmede et særligt gunstigt miljø for voldsudøvere;

353.  bemærker, at WHO's europæiske lande rapporterede om en stigning på 60 % i antallet af nødopkald fra kvinder, der blev udsat for vold fra deres partner, og fremhæver i denne forbindelse den særligt vanskelige situation for kvinder, der udsættes for intersektionel forskelsbehandling; bemærker, at begrænset adgang til støttemuligheder, som f.eks. kvindekrisecentre og hjælpelinjer, i mange tilfælde betød, at kvinder ikke havde steder, hvor de kunne søge hjælp; bemærker endvidere, at digitaliseringen førte til en observerbar stigning i kønsbaseret vold online, da krænkere kunne spore deres ofre eller de mest sårbare personer ved hjælp af digitale værktøjer;

354.  understreger, at den ældre befolknings øgede sårbarhed er blevet forværret af deres skrøbelighed og dårligere prognoser på grund af deres højere gennemsnitsalder og meget hyppige ledsagesygdomme, hvilket fører til klinisk kompleksitet og en uensartet tilgang til ældrepleje;

c) Demokratisk tilsyn med pandemiindsatsen

355.  beklager, at Parlamentet spillede en meget begrænset rolle under pandemien, da beslutningerne for det meste blev overladt til de udøvende magthavere; minder om, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter er nødt til at udøve deres centrale forfatningsbaserede funktioner i form af lovgivning, tilsyn med den udøvende magt og repræsentation af borgerne, uanset hvor meget det haster;

i) Demokratisk tilsyn med pandemiindsatsen på medlemsstatsniveau

356.  bemærker, at der er betydelige forskelle i graden af parlamentarisk kontrol med coronarelaterede nødforanstaltninger mellem medlemsstaterne, selv om tilsynsfunktioner i nationale parlamenters regi fortsat er et essentielt krav til det parlamentariske demokrati, navnlig hvor der gælder undtagelsestilstand, hvor øget beføjelser glider over til den udøvende magt, og at effektiv parlamentarisk kontrol kræver retlige rammer, der giver grantier for oppositionens og parlamentarikere fra mindretals rettigheder; understreger, at denne lovgivningsmæssige ramme bør sikre, at der indføres en udløbsklausul og en evalueringsklausul i dekreter om undtagelsestilstand, at parlamentarisk budgetkontrol nøje efterleves, hvis det er muligt, sammen med uafhængig revision og inddragelse af parlamenterne i oprettelsen af videnskabelige udvalg;

357.  anerkender, at nødforanstaltninger fortsat bør være af midlertidig karakter, og at statsmagten bør undgå at forlænge disses virkning ud over krisens varighed; understreger, at retsstatens principper altid skal være garanteret;

358.  understreger, at det parlamentariske tilsyn blev begrænset under pandemien, og bemærker, at de nationale myndigheder vedtog strenge nødforanstaltninger under pandemien for at beskytte folkesundheden;

359.  anerkender, at magtadskillelsesmekanismer og magtens tredeling i EU-medlemsstaterne ikke altid var garanteret eller fungerede under perioder med nødlove;

360.  bemærker, at medlemsstaterne har oprettet organer, myndigheder og procedurer til at yde videnskabelig rådgivning om udformningen af offentlige politikker og vedtagelsen af foranstaltninger, herunder i krisesituationer; foreslår, at navnene på medlemmer og fagfolk i sådanne ekspertgrupper under fremtidige kriser såsom pandemier forelægges nationale parlamenter med henblik på kontrol og orientering i overensstemmelse med national ret og praksis;

361.  anerkender, at domstole spillede en vigtig rolle med hensyn til at kontrollere, om nødlovgivning stemte overens med medlemsstaternes forfatninger; bemærker med bekymring den fuldstændige nedlukning af domstole i visse medlemsstater, som reelt forhindrede enhver mulighed for at anfægte restriktive foranstaltninger, der blev indført som reaktion på pandemien eller af andre årsager, især med henblik på at beskytte udøvelsen af ufravigelige og absolutte rettigheder (jf. artikel 2 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og artikel 13 i den europæiske menneskerettighedskonvention); understreger, at det er nødvendigt at garantere retsvæsenets uafhængighed og retsstatsprincippet under pandemier;

362.  mener, at det i situationen skabt af pandemien og i lyset af Ruslands krig mod Ukraine er afgørende at sikre gennemsigtighed, ansvarsplacering og alle de andre centrale elementer, der er forankrede i de europæiske demokratiske værdier, og at det er nødvendigt at udarbejde systematiske planer i stedet for ad hoc-foranstaltninger;

363.  beklager, at krisen har forværret de eksisterende udfordringer for demokratiet, de grundlæggende rettigheder, magtadskillelsesmekanismer og retsstatsprincippet i visse medlemsstater; beklager, at nogle af de instrumenter, som medlemsstaterne anvendte til at vedtage ekstraordinære foranstaltninger, blev anset for at være i strid med forfatningen; er bekymret over udbredelsen af konspirationsteorier, politisk ekstremisme og hadefuld tale under pandemien i de fleste medlemsstater og mener, at dette udgør en trussel mod de europæiske demokratier og de europæiske værdier; understreger, at denne udvikling skal tages alvorligt af de offentlige myndigheder og imødegås generelt;

ii) Demokratisk tilsyn med pandemiindsatsen på EU-niveau

364.  er bekymret over, at den udøvende magt under pandemien havde den stærkeste position i forbindelse med beslutningstagningen om nødforanstaltninger, hvilket undergravede Europa-Parlamentets beføjelser og evne til at føre politisk kontrol; er af den opfattelse, at det er nødvendigt at revurdere de indførte foranstaltninger for at værne om Europa-Parlamentets beføjelser; opfordrer Kommissionen og Rådet til at begrænse anvendelsen af artikel 122 i TEUF og til at øge den parlamentariske kontrol, herunder Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige initiativret i nødsituationer, og fælles beslutningstagning for forskellige instrumenter for at styrke legitimiteten af kriseforanstaltninger;

365.  bemærker, at Europa-Parlamentet under coronapandemien vedtog ekstraordinære og innovative foranstaltninger, som gjorde det muligt for det at fortsætte sine aktiviteter, udføre sine pligter og udøve sine lovgivnings-, budget-, kontrol- og tilsynsbeføjelser i henhold til traktaterne og samtidig beskytte sine medlemmers, ansattes og andre personers helbred; understreger, at Europa-Parlamentet var i stand til at fortsætte sin tolkning til 24 officielle EU-sprog, selv under fjernmøder;

366.  opfordrer til mere koordinering mellem EU-institutionerne om indførelse af ekstraordinære foranstaltninger og understreger behovet for at tackle udfordringer i forbindelse med digitalisering for at sikre, at institutionerne, og navnlig Europa-Parlamentet, kan opfylde deres mandater og forpligtelser via personligt fremmøde ved f.eks. plenarmøder og interinstitutionelle forhandlinger (trepartsmøder); anerkender dog værdien af digitale løsninger og fjernløsninger, når nødsituationer kræver dem, navnlig af hensyn til folkesundheden;

367.  fremhæver, at pandemien og omlægningerne af institutionernes arbejdsmetoder kan have medført forsinkelser i behandlingen af anmodninger om aktindsigt; fastholder, at det er vigtigt, at institutionerne indfører mekanismer til at sikre, at den højeste grad af gennemsigtighed og adgang til dokumenter opretholdes, selv i tilfælde af en krise;

d) Coronavirus og medlemsstaternes restriktioner for den frie bevægelighed for personer

368.  fremhæver endnu en gang, at de fleste medlemsstater, herunder indtil flere Schengenlande, under coronapandemien uden epidemiologisk begrundelse genindførte grænsekontrol eller lukkede deres grænser helt eller delvist eller for visse typer af rejsende, herunder EU-borgere og deres familiemedlemmer og ikke-EU-borgere med bopæl på deres eller en anden medlemsstats område, hvilket undergraver princippet om fri bevægelighed og kernen i Schengensamarbejdet; er bekymret over, at disse indrejserestriktioner og foranstaltninger har gjort skade på Schengenområdets princip, undergravet det indre markeds funktionsevne og haft en negativ indvirkning på økonomien;

369.  understreger, at medlemsstaternes ukoordinerede tilgang og retlig usikkerhed for så vidt angår rejserestriktioner pålagt af medlemsstater havde betydelige konsekvenser for både rejsende og turistbranchen;

370.  bemærker, at medlemsstaterne ikke altid underretter Kommissionen om nye grænsekontroller eller indsender de obligatoriske efterfølgende rapporter om vurdering af bl.a. effektiviteten og proportionaliteten af deres kontrol ved de indre grænser, og at rapporterne, i det omfang de vitterligt blev indsendt, ofte ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger om disse aspekter; bemærker, at dette påvirkede Kommissionens evne til at foretage en solid analyse af, i hvor høj grad grænsekontrolforanstaltningerne var i overensstemmelse med Schengenreglerne; gentager, at genindførte kontrolforanstaltninger ved de indre grænser bør være forholdsmæssige, sidste udvej og tidsbegrænset, og understreger, at Kommissionen bør udøve behørig kontrol for at sikre, at indre grænsekontrol er i overensstemmelse med Schengenreglerne, for at rationalisere dataindsamling om rejserestriktioner og for at kunne forelægge mere praktisk anvendelig vejledning i implementering af indre grænsekontrol;

371.  understreger, at Kommissionen i 2020 offentliggjorde retningslinjer for grænseforvaltningsforanstaltninger for at beskytte sundheden og sikre adgangen til varer og vigtige tjenesteydelser, for at medlemsstaterne kunne sikre, at forsyningskæderne fortsat fungerede på det indre marked og undgå eventuel knaphed tillige med retningslinjer for udøvelse af arbejdskraftens frie bevægelighed under coronakrisen for at give arbejdstagere inden for især kritiske erhverv mulighed for at udføre aktiviteter, der er forbundet med væsentlige tjenesteydelser; glæder sig over den foranstaltning, der blev truffet for at indføre "grønne baner" for at beskytte vores indre markeds funktion og den frie bevægelighed af varer, men opfordrer til udarbejdelse af skræddersyede handlingsplaner for at beskytte den frie bevægelighed for grænsearbejdere og personer under fremtidige kriser; minder om, at der opstod problemer med driften af de grønne baners på visse strækninger som følge af manglen på de mest basale tjenester og forsyninger, hvad der havde en negativ indvirkning på chauffører og transportarbejdere;

372.  noterer sig Kommissionens forslag om at ændre forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks)(51), der bl.a. omhandler Schengenmedlemsstaternes kapacitet til at reagere på større trusler mod folkesundheden på en ensartet måde; fremhæver behovet for at følge en koordineret tilgang blandt medlemsstaterne i tilfælde af sundhedskriser for at sikre, at deres genindførelse af kontrol ved de indre grænser anvendes som en absolut sidste udvej og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og for at sikre overholdelse af retten til asyl og princippet om non-refoulement under sundhedskriser;

e) Konklusioner

373.  anerkender, at EU-institutionerne og de nationale institutioner under krisen stod over for ekstraordinære situationer, hvor visse forhold skulle løses hurtigst muligt; understreger imidlertid, at gennemsigtighed og ansvarlighed stadig bør være prioriteter, ikke mindst i krisesituationer, for at man kan sikre sig og opretholde borgernes tillid til, at offentlige institutioner fungerer efter hensigten; understreger behovet for beredskabsplaner på EU- og medlemsstatsniveau, og at disse skal være baseret på respekten for grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, for at undgå overtrædelser i krisetider;

374.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at de højeste standarder overholdes i værnet om offentlighedens interesser; opfordrer Kommissionen til, når den beslutter at foretage redigeringer af officielle dokument, at anføre de specifikke undtagelser i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001(52) for hver enkelt redigering og ikke for dokumentet som helhed;

375.  anbefaler medlemsstaterne at inkludere medie- og IT-kundskaber, folkeoplysning, respekt for grundlæggende rettigheder, kritisk tænkning og fremme af offentlig deltagelse i skolers og universiteters læseplaner sideløbende med bestræbelserne på at skabe opmærksomhed blandt voksne;

376.  understreger betydningen og nødvendigheden af bedre samarbejde og bedre kommunikation mellem de sundhedspersonale, myndigheder, forskergrupper og medicinalindustrien under pandemier vedrørende kommunikation om sygdomme og de retningslinjer, der skal følges i fremtidige pandemier og sundhedskriser;

377.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte formuleringen af en strategi til at modvirke de negative virkninger af "infodemier" under fremtidige kriser;

378.  anbefaler, at EU-institutionerne og medlemsstaterne udarbejder retningslinjer for håndteringen af etiske spørgsmål, som kan opstå under en sundhedskrise eller anden krise; mener, at disse retningslinjer især bør fokusere på, hvordan de mest sårbare grupper kan beskyttes, og hvordan det kan sikres, at deres rettigheder overholdes også i en krisesituation; understreger betydningen af at inddrage relevante interessenter i udviklingen af disse retningslinjer, herunder, men ikke begrænset til, handicaporganisationer, LGTBQIA+-organisationer, kvinderettighedsorganisationer og organisationer der repræsenterer personer udsat for racistisk forskelsbehandling, herunder organisationer der repræsenterer migranter;

379.  opfordrer medlemsstaterne til at sætte en stopper for diskriminerende patientsortering, særligt ved at alder, eksisterende lidelser og livskvalitet som eneste kriterier, og til at forbedre adgangen til sundhedspleje for personer med handicap gennem vejledning og uddannelse; anbefaler, at lægelige retningslinjer i situationer, hvor sundhedspersonalet ikke vil være i stand til at yde samme niveau af behandling til alle , skal være ikkediskriminerende og følge folkeretten og eksisterende etiske retningslinjer for behandling i tilfælde af katastrofer og nødsituationer; gentager, at myndighederne ved udarbejdelsen af disse retningslinjer skal tage hensyn til deres forpligtelser i henhold til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, navnlig artikel 11 om risikosituationer og humanitære nødsituationer; understreger navnlig behovet for at støtte personer med handicap, som udsættes for intersektionel diskrimination;

380.  opfordrer medlemsstaterne til at træde op imod det stigende omfang af vold i hjemmet i peroder med udgangsrestriktioner, hvilket bør ske gennem gennem bevidstgørelse, information givet under trygge forhold, krisecentre for ofre og ved fortsat at udstede beskyttelsesordrer og behandle retssager om vold i hjemmet under nedlukninger;

381.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde retningslinjer børns, unges og familiers grundlæggende rettigheder i under sundhedskriser, herunder retningslinjer for lettere adgang til udendørsområder afstemt efter smittesituationen;

382.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at foreslå konkrete foranstaltninger for at støtte og beskytte marginaliserede personer og samfund, mindretal og de dårligst stillede personer under kriser, både på det socioøkonomiske plan og med hensyn til social og kulturel inklusion;

383.  understreger de vanskeligheder, som LGTBQIA+-personer, navnlig transpersoner, havde med at få adgang til lægehjælp under pandemien, og tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde mekanismer til at imødegå dette under en eventuel ny sundhedskrise eller anden krisesituation; minder Kommissionen og medlemsstaterne om den specifikke beskyttelse, som regnbuefamilier kan have brug for i en nød- eller krisesituation, især i medlemsstater, hvor deres retlige status er uklar;

384.  minder om behovet for øget solidaritet blandt medlemsstaterne, især i krisetider; ser med beklagelse på blokeringen for tilførsel af basale fornødenheder, lægemidler, personlige værnemidler og medicinsk udstyr i krisens mest sårbare faser; anmoder Kommissionen om at fremme mere solidaritet i fremtiden og foreslå passende foranstaltninger til at indføre sanktioner over for de medlemsstater, der er ansvarlige for ensidige initiativer af denne art;

385.  fremhæver over for medlemsstaterne, at muligheden for midlertidigt at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser skal anvendes som absolut sidste udvej i ekstraordinære situationer såsom en alvorlig trussel mod de fundamentale retsgrundsætninger eller den indre sikkerhed og skal overholde proportionalitetsprincippet;

386.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje at gennemføre efterfølgende evalueringer af, hvordan de nationale retlige rammer var forberedt for de foranstaltninger, som pandemien krævede, med henblik på at optimere deres beredskab og deres retlige ramme for fremtidige kriser;

387.  understreger, at medlemsstaterne skal sikre demokratisk kontrol, også i krise- og nødsituationer; understreger betydningen af kontrol og tilsyn og behovet for at sikre gennemsigtighed i den offentlige beslutningstagning, og at borgerne inddrages og underrettes på en tilgængeliggørende, forståelig måde; minder om, at alle disse faktorer er afgørende for at opbygge tillid til de offentlige institutioner og myndigheder, og at tillid er en af hjørnestenene i modstandsdygtige demokratiske samfund;

388.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde passende lovgivningsmæssige løsninger såsom EU-rammer med minimumskriterier for at sikre, at personer, der befinder sig på institutioner, behandles behørigt og værdigt under pandemier;

389.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at etablere mekanismer, der bør være tilgængelige i krisesituationer, til at forebygge og bekæmpe alle former for kønsbaseret vold, herunder menneskehandel, prostitution, seksuel udnyttelse og voldtægt; anbefaler, at der udvikles en EU-protokol til beskyttelse af ofre for kønsbaseret vold i krise- og nødsituationer, og at den kategoriseres som en "væsentlig tjeneste" i medlemsstaterne;

3.Sociale og økonomiske virkninger

a) Virkningerne af coronaforanstaltninger, herunder nedlukninger, på arbejdstagere, virksomheder og forbrugere

390.  bemærker, at pandemien tilføjede arbejdsmarkederne et voldsomt slag i 2020, og at genopretningen overordnet set har været hurtig, men ulige medlemsstaterne imellem; bemærker, at genopretningen er blevet understøttet af politiske indgreb og betydelig offentlig opbakning på nationalt plan og EU-plan; påpeger, at medlemsstaterne håndterede de udfordringer, som coronapandemien medførte, ved forskellige tiltag, og at pandemiens indvirkninger på virksomheders og arbejdsmarkeds evne til at fungere derfor har været forskellige; understreger, at selv om beskæftigelsen i EU generelt er steget til niveauet før krisen inden for to år sammenlignet med næsten otte år efter den globale finanskrise, har EU's og medlemsstaternes indsats generelt ikke været tilstrækkelig til at vende tilbage til niveauet før pandemien, samtidig med at den efterfølgende krise yderligere har forværret situationen i EU;

391.  understreger pandemiens store og generelle socioøkonomiske indvirkning på de europæiske samfund, hvilket har skabt betydelige trængsler og lagt et stort pres på arbejdstagere; understreger, at slaget mod arbejdsmarkedet har været dramatisk, navnlig for lavtlønnede job, lavtuddannede arbejdstagere og generelt marginaliserede personer og samfund, og finder det beklageligt, at de eksisterende økonomiske forskelle inden for EU blev forværret af pandemien;

392.  bemærker, at tabet af arbejdspladser under pandemien var koncentreret inden for lavtlønnede jobs og blandt beskæftigede med atypiske arbejdskontrakter, og at statistikkerne viser, at dette berørte flere kvinder(53) end mænd, men at opsvinget i beskæftigelsen i 2021 blev drevet af vækst(54) inden for velbetalte job og erhverv; understreger, at pandemien har haft en uforholdsmæssig stor indvirkning på visse kategorier af arbejdstagere, såsom selvstændige, arbejdstagere i kvindedominerede sektorer, platformsarbejdere, freelancearbejdere, kontraktansatte, herunder underleverandører, sæsonarbejdere og midlertidigt ansatte, grænsearbejdere og arbejdstagere i de kulturelle og kreative sektorer samt turisme, hotel- og restaurationsbranchen og detailhandel; bemærker, at indkomstforskellen og de socioøkonomiske uligheder i EU er blevet større som følge af pandemien;

393.  understreger, at unge blev hårdt ramt af krisen, som påvirkede deres beskæftigelsesudsigter og greb forstyrrende ind i deres undervisningsforløb;

394.  noterer sig, at stigningen i ungdomsarbejdsløshed skyldes overrepræsentationen af unge i usikker beskæftigelse, som f.eks. deltidsarbejde, tidsbegrænset ansættelse eller vikararbejde; fremhæver, at mange unge ikke havde adgang til mindsteindkomstordninger i EU-landene;

395.  understreger, at cirka 90 % af SMV'er rapporterede om økonomisk skade i de første fire måneder af pandemien, idet den hårdest ramte sektor var servicesektoren, der oplevede et fald i omsætning på mellem 60 % og 70 %; bemærker, at fødevaresektoren fulgte efter med en nedgang på mellem 10 og 15 %; påpeger, at 30 % af alle SMV'er rapporterede, at de led et tab i omsætning på mindst 80 %, og at EU's hotel- og restaurationsbranche var hårdest ramt, idet 1,6 mio. arbejdspladser gik tabt i denne sektor mellem fjerde kvartal af 2019 og fjerde kvartal af 2020;

396.  fremhæver, at de fleste lande var afhængige af turisme(55), og at nogle derfor oplevede et meget større BNP-slag som følge af pandemibegrundede nedlukninger sammenlignet med andre på grund af mere udfordrende smittesituationer og allerede eksisterende socioøkonomiske forhold, herunder en af de vigtigste kilder til økonomisk aktivitet; bemærker, at tabet af arbejdspladser i hotel- og restaurationsbranchen samt turistbranchen har forværret en allerede eksisterende mangel på kvalificeret eller tilstrækkelig arbejdskraft, hvilket har gjort det endnu vanskeligere at fastholde talent;

397.  glæder sig over medlemsstaternes indsats for at hjælpe SMV'er med ordninger såsom lånegarantier og tilskud som ekstraordinære foranstaltninger i krisetider; beklager dog forskellene mellem de nationale økonomiske reaktioner på pandemien med hensyn til den ydede støttes størrelse og form, idet det erkender forskellene i medlemsstaternes socioøkonomiske situationer; bemærker, at SMV'er i alle europæiske lande brugte arbejdsløshedsordninger i forbindelse med korttidsbeskæftigelse for at beskytte deres arbejdstagere og virksomheder, og at medlemsstaterne også indførte indkomststøtte for at dække selvstændiges tab af indtægter; bifalder EU-OSHA's arbejde med at støtte beskyttelsen af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen under krisen;

398.  understreger, at det i ILO's særlige rapport om indvirkningen på ungdomsbeskæftigelse blev konstateret, at arbejdsmarkedet for unge var tre gange ringere stillet under pandemien end arbejdsmarkedet for voksne;

399.  bemærker, at arbejdsmarkedet stadig er påvirket af konsekvenserne af pandemien, og at langt de fleste arbejdstagere døjede med langvarige nedlukninger og begrænsninger;

400.  understreger den betydelig indvirkning, som coronakrisen havde på sundhedspersonaler, både direkte i form af fare for helbredet, infektion og død, men også på deres arbejdsforhold og arbejdstider i form af pres og stress; minder om, at pandemien forværrede presset på sundhedspersonalet yderligere, idet de måtte arbejde over og blev udsat for et hidtil uset pres, både fysisk og mentalt; understreger, at arbejdstagerne i sundhedsvæsenet under krisen blev nægtet deres ret til at arbejde i et sikkert og beskyttet miljø; anerkender coronakrisens indvirkning på social- og sundhedssektoren, navnlig med hensyn til finansiering, personale og andre ressourcer;

401.  bemærker coronapandemiens negative indvirkning på erhvervsdrivendes og arbejdstagere mentale sundhed, idet disse var hårdt presset i deres bestræbelser på at bevare job og holde deres forretning gående; fremhæver den vigtige rolle, som konstruktiv social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger spiller med hensyn til at afbøde pandemiens negative virkninger og opnå konsensus om målrettede foranstaltninger til beskyttelse af de arbejdstagere og virksomheder, der er hårdest ramt af krisen;

b) EU-finansieringsinstrumenter (EU4Health-tiltag, Horisont Europa, civilbeskyttelsesmekanismen, Samhørighedsfondene, genoprettelsesfonden etc.)

402.  bemærker, at EU reagerede hurtigt på den økonomiske afmatning som følge af pandemien ved at lempe reglerne for statsstøtte, suspendere finanspolitiske regler, indføre det midlertidige EU-instrument for støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE), iværksættelse af NextGenerationEU såvel som investeringerne i fælles vaccinefinansiering; anerkender, at medlemsstaterne også havde lettere mulighed for forbrug og låntagning takket været tiltag fra EU's monetære og politiske myndigheders side; erkender pandemiens varierende indvirkning på medlemsstaternes BNP, idet visse lande og øregioner oplevede større slag på grund af faktorer som f.eks. en særlig alvorlig smittesituation, der førte til skærpede nedlukninger, og forskellige allerede eksisterende socioøkonomiske strukturer;

403.  glæder sig over EU's bestræbelser på hurtigt at indføre midlertidige økonomiske foranstaltninger såsom opkøbsprogrammet på foranledning af ECB's pandemiske nødsituation, aktiveringen af den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten og Kommissionens vedtagelse af ekstraordinære statsstøtteregler for at hjælpe medlemsstaterne og virksomhederne; påpeger, at medlemsstaterne også kunne forbruge og låne nemt takket været EU's monetære og politiske myndigheders foranstaltninger;

404.  glæder sig over de foranstaltninger og instrumenter, der fulgte efter, med udviklingen af SURE, genopretnings- og resiliensfacilitet og NextGenerationEU, hvortil EU afsatte 800 mia. EUR til tilskud og lån; understreger, at faciliteten og SURE var medvirkende til at afbøde de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser ved pandemien, så borgerne kunne beholde deres arbejde; erkender imidlertid behovet for at bevæge sig i retning af strukturelle finansielle støtteforanstaltninger på lang sigt og navnlig betydningen af et instrument for arbejdsløse arbejdstagere såsom SURE, der fortsat anvendes i den nuværende ekstraordinære situation, fortsat er baseret på lån og hurtigt aktiveres i tilfælde af nye eksterne finansielle eller økonomiske slag;

405.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at SURE-instrumentet fortsat støtter arbejdsfordelingsordninger, arbejdstageres indkomst og arbejdstagere, der midlertidigt afskediges på grund af den nuværende ekstraordinære situation og de deraf følgende konsekvenser;

406.  tilskynder medlemsstaterne til at udnytte genopretnings- og resiliensfacilitetens fulde potentiale, herunder lån, til at imødegå virkningerne af pandemien og de kommende udfordringer; understreger, at medlemsstaternes forsinkede godkendelse af nationale genopretnings- og resiliensplaner i alvorlig grad påvirkede lokale og regionale myndigheders evne til i tilstrækkeligt omfang at tackle konsekvenserne af pandemien for deres lokalsamfund, erhvervsliv og borgere, hvad der kan have resulteret i en langsigtet forværring af den lokale og regionale økonomiske situation; bemærker i lyset af fremtidige kriser behovet for at gennemføre de reformer, der er aftalt i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, for at sikre en hurtigere og formålstjenlig anvendelse af NextGenerationEU-midlerne, hvilket vil gøre det muligt for medlemsstaterne at genetablere lige vilkår, som er afgørende for at støtte genopretningen af EU's regioner og kommuner, der står over for økonomisk usikkerhed;

407.  mener, at der er problemer med gennemsigtigheden i udformningen og gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder manglen på klare forpligtelser til at offentliggøre detaljerede oplysninger om anvendelsen af modtagne midler og på fælles standarder for datadeling, hvilket udgør en betydelig risiko for korruption; anbefaler, at medlemsstaterne gør en større indsats for at dele data om deres nationale genopretningsplaner og for at optimere de nationale genopretnings- og resiliensmekanismer med støtte fra Kommissionen; glæder sig over REPowerEU-forordningen, som forpligter medlemsstaterne til at offentliggøre oplysninger om de 100 største støttemodtagere under genopretnings- og resiliensfaciliteten; opfordrer til utvetydige tilsagn fra medlemsstaterne om at ville offentliggøre data om de endelige støttemodtagere og oplysninger om, hvor de modtagne midler er anbragt; understreger behovet for at imødegå risikoen for korruption og spild af offentlige midler;

408.   understreger betydningen af at fremlægge tilgængelige oplysninger om de lån og tilskud, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten på 700 mia. EUR; navnlig oplysninger fra medlemsstaterne om opfyldelsen af de betingelser, der måtte være knyttet til EU-midlerne, og tiltag til at sikre offentlig kontrol med, at medlemsstaterne når de fastsatte milepæle;

409.  bemærker, at investeringer via genopretnings- og resiliensfaciliteten i den grønne og den digitale omstilling bør bidrage til at højne EU's åbne strategiske autonomi og uafhængighed, og at faciliteten ifølge Kommissionen forventes at ville give betydelig impuls til implementeringen af EU's industristrategi og dermed bidrage til den videre udvikling inden for EU's industrier;

410.  anerkender den succes, som midlertidige rammer for statsstøtte og investeringer har haft med hensyn til at bringe mange EU-medlemsstater tilbage til niveauet før pandemien, fastholde beskæftigelsen og holde virksomhederne kørende;

411.  understreger, at SURE indtil videre kun har tildelt 100 mia. EUR i finansiel bistand fordelt på 19 medlemsstater, at der er udbetalt NextGenerationEU-lån til syv medlemsstater, og at tildelingen til andre medlemsstater pågår i øjeblikket;

412.  bemærker, at EU's økonomiske støtteinstrumenter har hjulpet 31 mio. mennesker med at beholde deres job og 2,5 mio. virksomheder med at holde deres virksomheder kørende, i hele Europa, og at disse støtteinstrumenter, sammen med eksisterende midlertidige ordninger, har været med til at reducere arbejdsløsheden i Europa med 1,5 millioner;

413.  anerkender den vigtige rolle, som nogle lokale og regionale myndigheder spiller med hensyn til at gøre beskyttelse af folkesundheden til en prioritet, samtidig med at den økonomiske aktivitet opretholdes; opfordrer til anerkendelse af den rolle, som familieforetagender, der ofte har en stærk tilknytning til det lokalsamfund, de opererer i, spiller, idet de prioriterede fastholdelse af medarbejdere under pandemien og dermed støttede den økonomiske genopretning og transportarbejdere, hvis fortsatte bestræbelser sikrede tilførslen af livsvigtige fornødenheder og lægemidler;

c) Coronaforanstaltningers, herunder nedlukningers, indvirkning på kvinder, piger, børn og unge

I) Kvinder og piger

414.  gør opmærksom på, at coronapandemien påvirkede kønsligestillingen negativt; erkender, at kvinder stadig udfører størstedelen af den ulønnede omsorg såsom husligt arbejde, børnepasning og børnerelateret arbejde; understreger den centrale rolle og overrepræsentation af kvinder, der arbejder i erhverv, der er kategoriseret som "væsentlige", såsom social-, pleje-, rengørings-, uddannelses-, sundheds- og detailsektoren, der holdt samfund kørende under coronakrisen, og at pandemien har fremhævet og forværret de eksisterende uligheder og strukturelle udfordringer, som kvinder og piger i al deres mangfoldighed står over for, navnlig dem der risikerer intersektionel forskelsbehandling;

415.  bemærker, at kvinder har været hårdere ramt økonomisk end mænd, at kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet i visse sektorer enten er stagneret eller faldet, og at dette kan have en kraftig indvirkning på kvinders pensioner ved at forværre den allerede udtalte pensionsforskel og øge risikoen for fattigdom og økonomisk afhængighed;

416.  anerkender, at kvinders beskæftigelse faldt med 3,6 % i 2020 sammenlignet med 2,9 % for mænd, hvoraf de største fald skete i Nord-, Syd- og Mellemamerika, efterfulgt af Asien og Stillehavsområdet, Europa og Centralasien og Afrika; bemærker, at der i 2021 var 20 mio. færre kvinder i arbejde end før pandemien, sammenlignet med 10 mio. færre mænd; understreger, at kvinder oplevede flere konflikter mellem arbejds- og privatliv under nedlukningerne, og at konsekvenserne på lang sigt af denne krise formentlig igen vil ramme kvinder hårdere på grund af et kønsbestemt socialt mandat, når det gælder omsorgsarbejde; bemærker, at kvinder var overrepræsenterede i de hårdest ramte sektorer såsom hotel- og restaurationsbranchen, fremstilling, omsorg og den formelle sundhedssektor; er af den opfattelse, at dem, der yder pleje, var i centrum under pandemien; bemærker, at en stor procentdel af arbejdstagerne på plejeområdet er kvinder, som er ulige aflønnet;

417.  bemærker nedgangen i plejetjenester og stigningen i ulønnet omsorgsarbejde udført af kvinder under coronapandemien, herunder at kvinder blev de primære ydere af pleje til sårbare og syge pårørende og endvidere var uforholdsmæssigt bebyrdet med aktiviteter knyttet til hjemmeundervisning, samtidig med at de havde eget erhvervsarbejde at passe; anerkender, at coronapandemien genskabte og styrkede kønsbaserede uligheder og udstillede de mange strukturelle problemer, der er forankret i socialsystemet i EU, bl.a. sociale forsorgsvæsen såsom underfinansierede plejeinstitutioner og sundhedssystemer eller manglende investeringer; bemærker, at disse har haft betydelige negative konsekvenser for kvinder i form af økonomisk afhængighed; fremhæver, at dette forskelsbehandlende kønsaspekt skal tages i betragtning ved udformningen af omsorgsstrategier og -politik; opfordrer Kommissionen til at fremsætte en omsorgsstrategi til at afhjælpe problemet med ulønnet arbejdskraft i omsorgssektoren; bemærker, at kvindelige sundhedstjenester blev påvirket af overbelastningen af de nationale sundhedssystemer med betydelige forstyrrelser af kræftscreening såvel som vaccinationer og post- og prænatal behandling;

418.  understreger, at det er fastslået, navnlig af UNICEF, at coronapandemien øger risikoen for kvindelig kønslemlæstelse, idet FN forventer, at yderligere to millioner piger vil blive ofre for dette inden for de næste ti år, og at FN anfører, at coronasituationen har ramt piger og kvinder uforholdsmæssigt hårdt, hvilket har resulteret i, hvad der kaldes en "skyggepandemi", som har hindret afskaffelse af alle skadelige skikke, bl.a. kvindelig kønslemlæstelse, især i Afrika;

ii) Børn og unge

419.  understreger, at restriktive foranstaltninger i medlemsstaterne påvirkede unges uddannelse og beskæftigelse og derved påvirkede deres mentale sundhed og sociale kapital; er bekymret for, at der er solid dokumentation på, at der er sket en stigning i mentale sundhedsproblemer, angst, depressionsrelaterede symptomer og selvmordsadfærd; fremhæver, at pandemiens langsigtede konsekvenser for den mentale sundhed sandsynligvis har haft en større indvirkning på sårbare unge og unge fra socialt dårligt stillede miljøer eller marginaliserede samfundsgrupper og har forværret andre problemer; bemærker, at nedlukninger og den deraf følgende manglende fysiske aktivitet også indvirkede på menneskers helbred og velbefindende, og at disse problemer var særlig udbredte i sårbare risikogrupper;

420.  noterer sig, at nedlukningerne forhindrede unge i sårbare situationer i at få adgang og råd til mentale plejetilbud; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme investeringer på tværs af sektorer for at tackle sindslidelser blandt børn og unge;

421.  konstaterer, at op mod 1,6 milliarder børn på verdensplan(56) var ramt af skolelukninger på grund af coronapandemien, og at der anslås at være risiko for, at mindst 24 millioner elever helt forlader skolen som følge af pandemien; er bekymret over, at coronapandemien har forværret de socioøkonomiske problemer, som unge står over for, og at kombinationen af tab af arbejdspladser og ulønnet eller lavtlønnet arbejde har øget risikoen for fattigdom blandt unge; er bekymret for, at coronapandemien har sat mange unge i sårbare og uholdbare situationer, som har forhindret dem i at få opfyldt grundlæggende behov;

422.  bemærker, at der er sket et fald i undervisningskvaliteten og at skoleelever udviser forringede læse-, skrive- og matematikfærdigheder og vedrørende indlæring og udvikling af færdigheder, hvilket har haft negative følger på lang sigt; påpeger, at det blev konstateret, at læringsmanglerne var dobbelt så store hos elever fra lavindkomsthusstande som fra højere-indkomsthusstande, således at afstanden mellem børn fra sårbare hjem og børn fra socioøkonomisk robuste hjem er blevet større;

423.  bemærker forskellene i de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet som reaktion på de forskellige smittesituationer i de enkelte medlemsstater for at begrænse spredningen af virusset såsom skolelukninger og den indvirkning, dette har haft på børn og lærere;

424.  understreger også den centrale rolle, som lærere spiller med hensyn til at tilpasse sig og levere onlineundervisning, og deres rolle med hensyn til at bidrage til psykologisk støtte og udvikling af børn og unge; anerkender i den forbindelse behovet for at fremme lærernes og alt undervisningspersonales mentale sundhedskompetencer samt ungdomsarbejdere for at sikre, at de er rustet til at støtte børn og sig selv i krisetider; noterer sig, at coronakrisen betød, at lærere hurtigere måtte tilpasse sig onlineundervisning og brug af online-baserede hjælpemidler på grund af skolelukninger;

425.  understreger, at digitaliseringen gjorde det muligt at genoptage uddannelsesaktiviteter under nedlukninger, gøre læring lettere, men at det forhold, at ikke alle børn havde tilstrækkelig adgang til IT-redskaber, støttematerialer, digitale tjenester, anden uddannelsesinfrastruktur og uligheden i integration afslørede svaghederne i skolevæsnerne; anerkender, at børn fra etniske minoriteter, bl.a. romaer og børn med indvandrerbaggrund eller med handicap, blev ramt uforholdsmæssigt hårdt;

426.  henleder opmærksomheden på, at sociale uligheder altid har påvirket børns mentale trivsel, men at dette er blevet et alvorligt socialt problem i kølvandet på pandemien; bemærker, at pandemien forværrede volden i hjemmet og misbrug af børn og øgede de uddannelsesmæssige og digitale forskelle, navnlig for dem, der kommer fra dårligt stillede miljøer; mener, at skolelukningerne også komplicerede situationen for vanskeligt stillede børn, hvilket gjorde deres position endnu mere usikker;

427.  er bekymret over, at børn og unge, der lider af mentale problemer, under pandemien ikke modtog tilstrækkelig mental og psykologisk støtte, og at dette kan blive ved med at være et problem;

428.  understreger, at børn og unge med handicap eller autistiske lidelser har lidt uforholdsmæssigt meget under de gener, som pandemien og nedlukningerne medførte; påpeger, at mange støttetjenester under pandemien blev suspenderet og efterlod forældre og andre omsorgspersoner uden den nødvendige hjælp;

d) Indvirkningen af coronakrisen på ældre og sårbare/marginaliserede grupper

429.  mener, at pandemien og nedlukningerne, selv om de er uundgåelige af hensyn til folkesundheden, har haft katastrofale følger for personer med handicap; fremhæver, at personer med handicap blev udsat for forskelsbehandling for så vidt angik adgang til oplysninger om pandemien, og til sundhedspleje og oplevede vanskeligheder med at få personlige værnemidler; noterer sig, at personer med handicap oplevede begrænset adgang til omsorgs-, undervisnings- og genoptræningstilbud (som følge af ulige adgang til digitale værktøjer); noterer sig med bekymring de høje dødstal for personer med handicap, som var på institutioner;

430.  understreger, at nedlukninger i alvorlig grad især påvirkede mennesker, der i forvejen var marginaliseret eller dårligt stillet, idet de forværrede disses sociale vilkår, indskrænkede deres muligheder for beskæftigelse, deltagelse i samfundslivet og udøvelse af deres borgerrettigheder; minder om, at pandemien forværrede deres allerede eksisterende socioøkonomiske vanskeligheder og udfordringer ved at skabe yderligere komplikationer for personer, der led af afhængighed og mentale sundhedsproblemer, men tillige påvirkede lavindkomsthusstande, kvinder, ældre, børn, migranter, flygtninge, LGBTQIA+-personer, de hjemløse og personer med handicap; bemærker, at socialt dårligt stillede gruppers behov ikke altid blev imødekommet under nedlukningen, og at de heraf dragne lektier endnu skal vurderes; påpeger, at pleje- og sociale tilbud, herunder hjemmepleje og hjemmehjælp, ikke blev anset for at være kritisk vigtige, og at den vigtige rolle, som socioøkonomiske faktorer spiller i forbindelse med sundhedsrisici, ikke blev anerkendt;

431.  bemærker, at konsekvenserne af udbruddet af coronapandemien i uforholdsmæssig grad ramte samfundets fattigste og mest ugunstigt stillede, marginaliserede og ubeskyttede grupper, herunder personer med fysiske og intellektuelle handicap, personer med kroniske lidelser, personer med mentale sundhedsproblemer og ældre, som allerede har begrænset eller ingen adgang til grundlæggende hygiejnisk pleje og lægebehandling, og bemærker, at disse grupper er blevet endnu mere sårbare som følge af pandemien;

432.  minder om den tragiske indvirkning, som coronapandemien har haft på langtidsbeboere på institutioner i Europa, idet plejehjem tegner sig for mere end 50 % af covid-19-relaterede dødsfald i nogle medlemsstater; noterer sig med bekymring, at patienter på plejehjem var udelukket fra omsorg, da pandemien var på sit højeste, hvilket resulterede i en stærkt bekymrende dødelighed blandt ældre; bemærker, at dødsfald blandt ældre udgjorde en stor del af covid-19-dødsfaldene, og minder om den dramatiske situation, som mange af dem led i alderdomshjem og langtidsplejeinstitutioner som følge af forsinkelser og hindringer for deres behandling og pleje;

433.  fastslår, at pandemien havde stor indvirkning på ældre og personer med demens som følge af deres isolering og reducerede muligheder for social interaktion samt suspenderingen af deres daglige aktiviteter; bemærker, at det også udmøntede sig i øgede tegn på depression og angst hos ældre og deres plejere og øgede plejernes finansielle vanskeligheder; påpeger, at dette bidrog til progressionen i de demensrelaterede symptomer, og at voksne med demens og covid-19 havde alvorlige vanskeligheder med at få passende lægehjælp og pleje;

434.  noterer sig, at pandemien har udstillet svaghederne i beredskabet for plejehjem og langtidsinstitutioner i tilfælde af folkesundhedskriser; påpeger, at mange plejehjem og plejeinstitutioner har lidt under mangler på personlige værnemidler, testmateriel og personaleressourcer under pandemien; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at plejehjem og plejehjemsbeboere har adgang til sundhedsbehandling, herunder lægehenvisninger, værnemidler, materiel, personale og den nødvendige ekspertise til at håndtere pandemier; anbefaler en udvidelse af de regelmæssige inspektioner gennem et system med ekstern, uafhængig revision og indførelse af særlige inspektionssystemer på plejehjem i isolationsperioder;

435.  fremhæver, at pandemien og de restriktive foranstaltninger har forværret allerede eksisterende forskelle med hensyn til fedme og stofskiftelidelser, med en generel stigning i overvægt, især blandt kvinder, personer med lavt uddannelsesniveau og lavere løn, indbyggere i regioner i den yderste periferi og psykiatriske patienter; bemærker, at kvaliteten af folks kost ofte blev dårligere, og at der var en nedgang i fysiske aktiviteter som følge af lukningen af idrætsfaciliteter og legepladser, hvilket førte til øget stillesiddende adfærd;

436.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje at udarbejde krisestyringsplaner for idrætsinfrastruktur for at forebygge driftsmæssige begrænsninger på grund af uventede hændelser såsom en pandemi samt at implementere sikkerheds- og beskyttelsesretningslinjer af hensyn til sikkerheden for brugere af idrætsinfrastruktur;

437.  bemærker, at hjemløse ofte havde problemer med at undgå infektioner, hvilket øgede risikoen for dødelighed, og at opholdssteder ikke fungerede på en tilfredsstillende måde, fordi der var færre ansatte og frivillige samt mangel på behørig vejledning i begyndelsen og økonomisk støtte til tilbud;

438.  understreger, at indsatsen i tilfælde af folkesundhedskriser kræver en menneskerettighedsbaseret tilgang og skal sikre beskyttelse af sårbare og marginaliserede grupper ved at garantere deres adgang til sundhedsbehandling, uden at det begrænser deres bevægelsesfrihed, i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol;

439.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at stille omfattende, flerfaglige plejeenheder med lindrende formål til rådighed for patienter under pandemier og sundhedskriser; anmoder om, at praksis forbedres med hensyn til palliativ pleje i hjemmet og på hospitalerne på EU-plan; tilskynder medlemsstaterne til at maksimere antallet af lindringsgivende enheder i de enkelte regioner og til at sikre bæredygtig finansiering samt tilstrækkelige og veluddannede menneskelige ressourcer;

e) Covid-19 og fremkomsten af digitale teknologier til virksomheder og arbejdstagere: Risici og muligheder

440.  bemærker, at EU under pandemien bevægede sig i retning af nye former for digitalisering og fleksibelt arbejde; understreger, at hensigtsmæssig brug af digitale værktøjer kan være en fordel for arbejdsgivere og arbejdstagere med hensyn til at give større frihed, uafhængighed og fleksibilitet til bedre tilrettelæggelse af arbejdstid og arbejdsopgaver, reducere den tid, der bruges på transport til arbejde, reducere udledning og gøre det nemmere at håndtere personlige og familiemæssige forpligtelser og dermed skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv; bemærker, at arbejdstagernes behov kan variere meget, og understreger derfor betydningen af at udarbejde en klar ramme, der fremmer personlig fleksibilitet og beskytter arbejdstagernes rettigheder samtidig;

441.  understreger, at digitaliseringen af arbejdet ikke bør føre til en forringelse af arbejdstagernes rettigheder eller arbejdsvilkår; erkender, at digitalisering på arbejdsmarkedet kan have en negativ indvirkning på arbejdsvilkårene, f.eks. når arbejdstagere skal arbejde længere, eller skal stå til rådighed uden for arbejdstiden; understreger derfor betydningen af retten til at være offline; bemærker, at arbejdstagernes behov kan variere meget, og understreger betydningen af at udarbejde en klar ramme, der fremmer personlig fleksibilitet og beskytter arbejdstagernes rettigheder samtidig; påpeger, at kvinder er mere tilbøjelige til at udføre telearbejde på grund af deres omsorgsforpligtelser, hvilket gør det absolut nødvendigt at opstille EU-rammer for telearbejde; tilskynder Kommissionen til at fremsætte forslag, som fastlægger standarder for telearbejdsvilkår i hele Den Europæiske Union, med det formål at garantere rimelige og passende arbejds- og beskæftigelsesvilkår inden for den digitale økonomi, idet det bemærkes, at arbejdsvilkår fortsat forbliver en national kompetence;

442.  bemærker, at digitaliseringen på arbejdsmarkedet også indebærer en risiko med hensyn til forvaltning og retten til privatlivets fred; understreger, at ændringer i arbejdsvilkårene altid skal forhandles med fagforeninger og arbejdstagerrepræsentanter for at opnå enighed; glæder sig i denne forbindelse over arbejdsmarkedets parters aftale om at inddrage forhandlinger om juridisk bindende foranstaltninger om regulering af telearbejde og inkludere retten til at logge af i deres arbejdsprogram for den sociale dialog 2022-2024;

443.  påpeger, at kvinder er mere tilbøjelige til at telearbejde på grund af deres omsorgsforpligtelser; opfordrer til, at der opstilles kønssensitive EU-rammer for telearbejde, som også skal tage hensyn til kønsroller i lyset af fremtidige kriser med et klart fokus på at forlige arbejdsliv og privatliv; opfordrer til, at gennemførelsen af telearbejdsordninger under fremtidige pandemier skal realiseres med fokus på køn og under hensyntagen til princippet om medansvar;

444.  understreger, at en hensigtsmæssig anvendelse af digitale værktøjer har gjort det muligt for visse erhvervs vedkommendevat begrænse antallet af mennesker, der ikke kan finde arbejde;

f) Konklusioner

i) Virksomheder og arbejdstagere

445.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at værne om Unionens sociale markedsøkonomi, så den er modstandsdygtig, kan reagere hurtigt på kriser og kan skabe et reelt erhvervsvenligt klima med øget adgang til kapital, endnu mere forenklede procedurer og mindre bureaukrati for EU-baserede virksomheder, især SMV'er, så de sættes i stand til at reagere hurtigt, fortsætte innovation i erhvervslivet og fremme iværksætterånd, samtidig med at arbejdstagernes rettigheder inden for EU's grænser beskyttes og håndhæves;

446.  understreger, at virksomheder i turistsektoren bør drage fordel af yderligere uddannelse og udvikling, digitalisering og en mere bæredygtig forretningsmodel for at være mere modstandsdygtige og bedre forberedte i tilfælde af en ny sundhedskrise eller anden krise; understreger, at passagerers og forbrugeres rettigheder i vid udstrækning blev overtrådt af rejsearrangører, transportvirksomheder og onlinebookingformidlere under pandemien;

447.  fremhæver behovet for at øge støtten til medlemsstaternes socialpolitikker under behørig hensyntagen til nærhedsprincippet og i tråd med den europæiske søjle for sociale rettigheder og retningslinjerne for beskæftigelse, så der ikke er nogen, der lades i stikken; fremhæver endvidere nødvendigheden af at opnå lige og effektiv adgang til tilstrækkelig social beskyttelse og dermed garantere lige og rimelig adgang til velfungerende sundhedsydelser, styrke bestræbelserne på at opnå højere kvalitetsbeskæftigelse og samtidig reducere uligheder og kønsbestemte forskelle med hensyn til løn og ydelser, og styrke den sociale dialog yderligere samtidig med at den digitale kløft mindskes og sort arbejde og usikre ansættelsesforhold i plejesektoren forebygges;

448.  opfordrer til et mere modstandsdygtigt arbejdsmarked med en styrket social dialog og arbejdsmarkedsparter, som kan deltage i politiske krisestyringsorganer på højt plan; understreger behovet for mere lige og mere retfærdige arbejdsvilkår for alle arbejdstagere i hele EU, herunder de mest sårbare og navnlig i krisetider;

449.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte, styrke og beskytte det indre marked, navnlig den frie bevægelighed (for personer, varer og tjenesteydelser) under fremtidige pandemier, samtidig med at der altid tages hensyn til folkesundhedsproblemer og smittesituation, og til at minimere dokumentations- og lovgivningsbyrden og dermed bevare det indre markeds ukrænkelighed; understreger nødvendigheden af, at regler og retningslinjer vedrørende rejser og påvisning af sygdom harmoniseres mellem medlemsstaterne under hensyntagen til SMV'ers behov; minder om, at den frie bevægelighed af varer er grundlæggende for, at værdikæder kan fungere efter hensigten, navnlig for så vidt angår vacciner og andre medicinske modforanstaltninger;

450.  understreger, at støtten til instrumentet til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) bidrager til at sikre job, ligesom det er tilfældet med tilsvarende programmer i form af ekstraordinære økonomiske og sociale solidaritetsforanstaltninger i Europa, og understreger samtidig, at sådanne programmer bør baseres på lån og kun aktiveres i tilfælde af alvorlige eksterne finansielle eller økonomiske chok;

451.  bemærker, at Kommissionen anbefalede medlemsstaterne at anerkende covid-19 som en erhvervssygdom i visse sektorer under en pandemi;

452.  fastslår, at skønt EU-samarbejdet led af startvanskeligheder under pandemien, så indhentede det hurtigt det forsømte med flere vigtige initiativer; bemærker, at den frie bevægelighed af varer og kritisk sundhedspersonale blev muliggjort gennem etableringen af grønne korridorer; bemærker, at Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) spillede en vigtig rolle med hensyn til at opstille retningslinjer og formidle oplysninger til virksomhederne om forebyggende covid-19-foranstaltninger, mens covid-19-certifikatet med QR-kode viste, at EU var i stand til at skabe et fælles digitalt certifikat til gavn for administrationer, virksomheder og offentligheden;

453.  anbefaler, at nedlukninger eller andre drastiske sikkerhedsforanstaltninger træffes i dialog med lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet og organisationer i overensstemmelse med national ret og praksis på alle de forskellige stadier af en krisesituation, samtidig med at myndighedernes pligt og beføjelser til at træffe foranstaltninger til beskyttelse af menneskers sundhed og sikkerhed respekteres; understreger, at foranstaltninger bør begrænses til, hvad der er nødvendigt og forholdsmæssigt;

454.  konkluderer, at EU's medlemsstater anerkendte den afgørende rolle, som SMV'er spiller i deres økonomier, og gennemførte forskellige foranstaltninger for at styrke deres position under pandemien; konkluderer, at foranstaltninger by styrkes yderligere med henblik på at bevare jobs, herunder i SMV'er, om muligt gennem støtteordninger, tilstrækkelig indkomststøtte, opkvalificering og omskoling af arbejdstagere, uddannelse og livslang læring og øget støtte til de hårdest ramte selvstændige sektorer;

455.  opfordrer medlemsstaterne til at drage fuld nytte af muligheden for finansiering gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten, som bygger på begrebet "build back better", gennem en rettidig og effektiv gennemførelse af fondene, med det formål at styrke sociale investeringer, forstærke forskning og innovation og sætte gang i økonomien gennem ambitiøse reformer og investeringer, der især fokuserer på den grønne og den digitale omstilling, for at gøre EU mere socialt modstandsdygtigt; mener endvidere, at styrkelse af sundhedsvæsenet og udjævning af sundhedsmæssige uligheder bør være tredje søjle i denne omstilling, under hensyntagen til demografiske forandringer;

456.  mener, at EU bør bestræbe sig på at sikre solidaritet og koordinering mellem medlemsstaterne med hensyn til økonomien for at styrke EU's konkurrenceevne, og samtidig forfølge sociale mål og klimamål, og undgå fragmentering af det indre marked;

457.  anbefaler, at støtte til social- og sundhedssektoren medtages i den fremtidige indsats for pandemiberedskab; opfordrer medlemsstaterne til i samråd med relevante interessenter at udarbejde beredskabsplaner for kommende sundhedskriser i deres nationale strategier for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; understreger nødvendigheden af etablere effektive mekanismer for at koordinere disse planer på EU-plan under hensyntagen til udtalelsen fra Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (ACSH) om emner i relation til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i forbindelse med pandemien; mener, at beskyttelse og fremme af mental sundhed bør være en integreret del af disse planer for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for kommende sundhedskriser;

458.  fremhæver nødvendigheden af at implementere specifikke foranstaltninger og politikker på EU- og nationalt plan for at beskytte og støtte sundhedspersonalet såvel som andre essentielle arbejdstagere, hvilket indbefatter behørige og tilstrækkelige ressourcer;

ii) Kvinder

459.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe kønsbaseret vold mod kvinder af enhver art og hvor som helst, uanset om det er i eller uden for hjemmet eller på arbejdspladsen; glæder sig over Kommissionens forslag til et direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, men opfordrer til, at indholdet forbedres for bedre at beskytte alle ofre bedre, navnlig dem der risikerer flere former for forskelsbehandling;

460.  opfordrer til, at typisk kvindedomineret arbejde revurderes, og til, at der udvikles og indføres tværsektorielle kønsneutrale jobevalueringsværktøjer for bedre at vurdere kvindedomineret arbejde og for at betale en mere retfærdig løn for kvindedomineret arbejde og sikre lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi;

461.  foreslår, at udviklingen af digitale løsninger bør fremmes for at yde støtte på nemmere og sikrere vis; opfordrer til, at der vedtages økonomiske, sociale og finansielle støtteinstrumenter for kvinder, der vil separeres fra partnere, der udsætter dem for vold, og som ikke har uafhængige indtægtskilder; anbefaler, at tjenester til at hjælpe ofre for kønsbaseret vold for fremtiden defineres som væsentlige tjenester;

462.  mener, at samarbejdet mellem landene bør fremmes, samtidig med at pleje skal decentraliseres for bedre at nå ud til isolerede befolkninger; er overbevist om, at løsningerne skal fokusere på lokalsamfund og kvinders rolle og yderligere fremme af lighed mellem kønnene; mener, at det er afgørende at fremme innovation og digitalisering inden for sundhedsforvaltning, navnlig på områder, hvor sundhedsvæsenet mangler ressourcer, ikke forslår eller sakker bagud, eftersom sundhedstjenester baserer sig på ekspertisen hos civilsamfundsorganisationer(57);

463.  opfordrer Kommissionen til at kriminalisere alle former for seksuel udnyttelse på en harmoniseret måde for at sikre et tilsvarende beskyttelsesniveau for alle kvinder i EU, uanset hvor de bor; bakker op om, at der i direktivet indarbejdes en definition af seksuel vold, der er bredere end definitionen af voldtægt, og en definition af seksuel chikane, der er i overensstemmelse med EU's eksisterende antidiskriminationsdirektiver og i henhold til standarderne i Istanbulkonventionen;

464.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at styrke deres indsats for at integrere kønsaspektet i EU's politik og de nationale genopretningsplaner; understreger, at integration af kønsaspektet i krisesituationer er afgørende for at sikre, at de forskellige erfaringer, som kvinder og mænd gør sig, anerkendes og tages op i den henseende;

465.  fremhæver betydningen af kurser for at give personalet forståelse af og sætte det is tand til effektivt at gennemføre integration af kønsaspektet og kønsbudgettering; fremhæver, at integration af kønsaspektet også bør indgå i politikker, der har til formål at øge kønsbalancen inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik samt inden for forskning og innovation; er bekymret over den høje andel af personer beskæftiget med pleje- og omsorgsopgaver, der får mindstelønnen eller derunder, hvoraf flertallet er kvinder, og mener, at der bør gøres EU-tiltag til at fremme ligestilling inden for plejesektor og socialforvaltning og mere generelt inden for arbejdsmarkedet;

iii) Børn og unge

466.  opfordrer EU og medlemsstaterne til nøje at overvåge brugen af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og deres rolle i støtteforanstaltninger for børn, unge og nystiftede familier; mener, at der bør foretages investeringer i tilskudspolitikker, der fokuserer på personer med en lav socioøkonomisk status og børn fra dårligt stillede grupper, programmer til at forebygge og afhjælpe indlæringsvanskeligheder, evidensbaseret uddannelse, tilpasning af læseplaner, herunder til grøn og digital omstilling, og investering i teknologi, skolefaciliteter og lærerstabens faglige udvikling; er overbevist om, at der er behov for mere EU-støtte til forskning, uddannelse og kultur i tråd med EU-strategien for børns rettigheder og den europæiske børnegaranti; opfordrer til fuld gennemførelse og udvidelse af EU's børnegaranti for at styrke de værste virkninger af børnefattigdom som følge af coronapandemien og forværret af den nuværende leveomkostningskrise;

467.  opfordrer Kommissionen til at indsamle flere oplysninger om pandemiens indvirkning på børns rettigheder såsom retten til sundhed, virkningerne på den psykosociale udvikling som følge af den af karantæne forårsagede sociale isolation, styrkelse af børns stilling vedrørende deres rettigheder og inddragelse i nødforanstaltninger vedrørende børn i politik og lovgivning; opfordrer i den henseende EU og medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at indsamle og analysere sådanne data;

468.  opfordrer i den henseende EU og medlemsstaterne til at øge finansieringen af EU-forskning om børn og unge generelt såvel som om deres data; fremhæver behovet for at fokusere på at forbedre unges og børns mentale sundhed i kølvandet på pandemien, herunder gennem foranstaltninger der træffes på EU-plan, ved at der vedtages en EU-strategi for mental sundhed;

469.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde klare skolehandlingsplaner for at tackle pandemiens indvirkning på læring og læringsresultater; anbefaler, at skoler og andre læreanstalter i fremtiden skal forblive åbne, såfremt smittesituationen tillader det, idet der tages hensyn til elevernes og lærernes helbred og idet beskyttelsen af folkesundheden gives prioritet; anmoder om, at uddannelsespolitik bliver en del af kriseberedskabsstrategien, såvel som børnepasningsløsninger, både kollektive og individuelle;

470.  fastslår, at overgangen til e-læring under coronapandemien udgjorde flere udfordringer for studerende, lærere og uddannelsesinstitutioner, hovedsagelig på grund af ulige adgang til teknologi og internetforbindelse, især for elever fra lavindkomstfamilier eller elever boende i landdistrikter, hvilket resulterede i forskelle i uddannelsesmuligheder; fremhæver, at e-læring kan supplere undervisning på skolebænken; understreger, at der bør gøres en indsats for at gøre digitale færdigheder udbredt på alle niveauer i samfundet ved at muliggøre gedigen anvendelse af digitale værktøjer og infrastruktur, og at digitaliseringen af skolerne bør støttes og konstant videreudvikles; mener, at der i de tilfælde, hvor der konstateres vanskeligheder, bør tilbydes fleksible løsninger, hvor det er muligt;

471.  opfordrer medlemsstaterne til at medtage digitale færdigheder i læseplanerne for alle læreanstalter og til at stille den nødvendige pædagogiske oplæring og det nødvendige udstyr til rådighed for lærere og undervisere; gentager bestemmelsen i børnegarantien, der anbefaler medlemsstaterne at sikre, at alle børn i skolealderen har adgang til et digitalt apparat og til elektricitet og pålidelig internetforbindelse i deres hjem; der henviser til, at der bør træffes passende foranstaltninger for at give alle børn og unge de teknologiske færdigheder og den viden, de har brug for til at trives i den digitale tidsalder;

472.  fremhæver kunstens og kulturens potentiale som et centralt element i indsatsen mod pandemier på grund af kunst- og kulturorganisationernes evne til at løse problemer vedrørende trivsel, mental sundhed og social støtte, herunder for grupper, der ellers ville være vanskelige at nå; minder om, at kunst og kultur er grundlæggende vigtigt for udviklingen af børn og unges individuelle identitet samt for deres uddannelse, herunder deres forståelse af vores samfund, og for deres generelle trivsel; er bekymret over den negative påvirkning af adgangen til kunst og kultur på grund af coronarelaterede lukninger af kultursteder; fremhæver i den forbindelse kunstens og kulturens potentiale til at håndtere den mentale sundhed og sociale velfærd for grupper og enkeltpersoner, som ellers kan være vanskelige at nå, og opfordrer til større inddragelse af kunst- og kultursektoren i beredskabsstrategier;

473.  opfordrer medlemsstaterne til at undgå at forlade sig på mirakelløsninger, hvor det er nødvendigt med særlige foranstaltninger, og til at rådføre sig med fagfolk på sundheds- og sikkerhedsområdet, skoler, lærere, ungdomsorganisationer og ungdomsforsorg såvel som med forældre, for at tage behørigt hensyn til behovene hos de forskellige aldersgrupper, sårbare grupper og unge med særlige behov samt dårligt stillede og marginaliserede grupper;

474.  anbefaler, at UNICEF's vejledning vedrørende "Child Rights Impact Assessment" skal anvendes i forbindelse med politikudformning, lovgivning og nødforanstaltninger for at undgå negative konsekvenser for børn;

475.  opfordrer EU-institutionerne til at foretage et "ungdomstjek" af, at alle EU's lovforslag er i tråd med anbefalingerne fra konferencen om Europas fremtid;

476.  opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte ekstra læringsprogrammer på kort sigt såsom sommerskoler eller supplerende undervisning for at mindske læringsgabet og afhjælpe eksisterende læringsunderskud, navnlig rettet mod børn fra sårbare husstande;

iv) Ældre og sårbare/marginaliserede grupper

477.  glæder sig over grønbogen om aldring, rapporten om de demografiske forandringer og EU's strategi for pleje som de første skridt til formulering af en overordnet EU-strategi til håndtering af befolkningens aldring i Europa; fremhæver nødvendigheden af, at EU og medlemsstaterne hurtigst muligt træffer foranstaltninger til at imødekomme sundheds- og plejebehovene hos den aldrende europæiske befolkning, herunder håndtering af ikkeoverførbare sygdomme gennem fremme af aktiv og sund aldring i tråd med WHO's årti for sund aldring;

478.  bemærker, at når potentialet for at leve længere øges, øges også betydningen af sund livsstil, f.eks. fremme af sunde miljøer og adfærd, på alle alderstrin (herunder hos middelalderende og ældre personer); opfordrer derfor til forskning i sund lang levetid og foranstaltninger til bedre at forebygge ikkeoverførbare sygdomme, samtidig med at der opnås forbedringer i styring og pleje af disse sygdomme med henblik på at mindske indvirkningen af overførbare sygdomme, redegøre for og reagere på multimorbiditet og polyfarmaci og gøre aldring til en opportun udvikling frem for en ulempe;

479.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at investere i og udvikle inklusive onlineværktøjer, bekæmpe digital fattigdom og digitalt styrke navnlig ældre og personer med handicap, unge og sårbare grupper, støtte online sundhedspleje og sociale tjenester og institutioner finansielt og udvikle støtteforanstaltninger for plejeydende personer; understreger betydningen af at gennemføre foranstaltninger til at sikre lige adgang til internet og digital teknologi i alle medlemsstater og for alle befolkningsgrupper;

480.  påpeger, at der er ældre mennesker, der har vanskeligt ved at benytte og interagere med teknologiske værktøjer og at digitaliseringen gør det umuligt for dem at opnå basale tjenesteydelser eller kontakte offentlige institutioner; understreger imidlertid, at onlinesundhedspleje skal være et supplement og aldrig et alternativ til fysisk pleje, navnlig ikke for så vidt angår denne befolkningsgruppe, for hvem den digitale kløft er mest udtalt; mener, at der absolut skal være analoge kanaler til at tage sig af denne gruppe og forhindre den i at føle sig udskilt af det øvrige samfund;

481.  er af den opfattelse, at der er behov for at udvikle de innovative løsninger, der opstod under pandemien, yderligere, f.eks. nye arbejdsformer, digitalisering og adgang for alle; opfordrer til omskoling og opkvalificering af ældre arbejdstagere;

482.  anbefaler, at EU og medlemsstaterne drager omsorg for, at retten til langtidspleje integreres i deres sociale beskyttelsessystemer, og at de investerer i en sundheds- og plejeplan for imødekommelse af det stigende antal ældres behov, herunder for plejehjem og ældreboliger, på en socialt retfærdig måde;

483.  anmoder om, at hvert hjem for ældre og social- og sundhedscentre har en beredskabsplan, der er specielt tilpasset deres omstændigheder og situation, som systematisk specificeres og gennemgås i henhold til en tidsplan, som omfatter oprettelse af et beredskabshold til at styre i nødsituationer og under smitteudbrud, bestående af både sundhedspersonale og hjem eller centers eget personale samt den nødvendige oplæring i nød- og krisehåndtering; understreger behovet for, at ældre og personer anbragt i plejeforsorgen forbliver socialt og mentalt aktive, f.eks. ved at gøre det muligt for dem fortsat at interagere med deres familie for at modvirke isolation, risiko for depression og død;

484.  anbefaler medlemsstaterne omhyggeligt at evaluere fordele og risici ved restriktioner på fysisk aktivitet, inden de indføres; mener, at myndighederne under en sundhedskrise bør give folk vejledning i og tilskynde til bedre kost og fysisk aktivitet med særligt fokus på marginaliserede og dårligst stillede grupper for at øge modstandsdygtigheden hos medlemsstaternes befolkninger i tilfælde af kommende pandemier;

485.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at investere i en handicapvenlig proces til forebyggelse, beredskab og reaktion på kriser for at foregribe ødelæggende indvirkninger af fremtidige kriser på handicappede personer; minder om, at alle medlemsstater har ratificeret FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, og fremhæver, at beredskabsplaner og pandemiforanstaltninger skal være i overensstemmelse hermed;

486.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme politikker, der fokuserer på lige muligheder, ved at gøre indsamling af data om ligestilling i forbindelse med pandemien til en norm på tværs af den offentlige sektor; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde yderligere med civilsamfundet om indsamling og analyse af data om ligestilling;

487.  fremhæver det bidrag, som ældre mennesker yder til samfundet og fremhæver, at innovative idéer om social støtte kan bidrage til at beskytte dem;

488.  tilskynder EU-medlemsstaterne til at indføre en solidaritetsmekanisme mellem generationerne til at bekæmpe ensomhed, f.eks. i form af frivilligt engagement med medborgere, der gør det muligt for ældre at interagere med yngre mennesker;

4.EU og verden

a) EU og håndteringen af pandemien på globalt plan

i) Forbindelserne med WTO, WHO og det internationale sundhedsregulativ (IHR)

489.  bemærker, at der på trods af den massive vækst i handelen med medicinsk udstyr har været betydelig ineffektivitet med hensyn til adgangen til personlige værnemidler, behandlinger, vacciner og diagnostik; bemærker, at da pandemien var på sit højeste, resulterede konkurrence mellem lande og restriktive foranstaltninger på adgang til medicinsk udstyr, personlige værnemidler, screening og vacciner, i forstyrrelser af produktionen og højere priser;

490.  der henviser til, at stor sårbarhed i forbindelse med dårlig økonomisk diversificering og stor afhængighed af eksport af råstoffer understreger behovet for at afkorte de nuværende forsyningskæder;

491.  understreger, at pandemien har fremhævet de globale forsyningskæders sårbarhed og behovet for at opbygge regionale værdikæder og fremme regional integration;

492.  bemærker, at solidaritetsprincippet ikke altid blev respekteret under pandemien, at det er medlemsstaternes ansvar at tilsikre tilførslen af medicinsk udstyr, og at WTO's rolle i den henseende er at fremme international handel gennem internationalt samarbejde om handelsregler med henblik på at øge importmængderne og minimere eksportforbud eller -restriktioner, som er hindrende for adgang til medicinsk udstyr;

493.  finder det beklageligt, at EU er afhængig af eksterne kilder til personlige værnemidler;

494.  understreger, at toldmæssige og ikketoldmæssige hindringer har begrænset adgangen til vacciner, og gentager sin opfordring til, at WTO forstærker sin indsats for at sikre fri bevægelighed i forsyningskæder og vaccineleveringer, navnlig hvad angår eksportrestriktioner; beklager, at mange lande, herunder nogle af EU's partnere, anvendte protektionistiske foranstaltninger i form af eksportrestriktioner;

495.  opfordrer EU til at fokusere på åben strategisk autonomi, støtte global diversificering og modstandsdygtige forsyningskæder og hjemtagning af produktion i det fornødne omfang for at tage hånd om den voldsomme afhængighed af tredjelande, med et åbent, regelbaseret, multilateralt handelssystem som omdrejningspunkt, for at sikre global adgang til medicinsk udstyr; tilskynder landene til at tiltræde WTO's aftale om handel med farmaceutiske produkter og opfordrer indtrængende til at udvide dens anvendelsesområde til at omfatte alle farmaceutiske produkter og medicinsk udstyr; slår til lyd for støtte til europæiske farmaceutiske SMV'er, hvad der vil bidrage til udviklingen af en bred vifte af vacciner og dermed til EU's strategiske autonomi i sundhedssektoren, og understreger, at den globale indsats på sundhedsområdet skal styres af solidaritetsprincippet, idet sundhed betragtes som et offentligt gode, og at EU bør gå hånd i hånd med multilaterale aktører i udviklingslandene for at forbedre modstandsdygtigheden og beredskabet i sundhedssystemerne for de mest sårbare;

496.  bemærker, at patentbeskyttelsessystemet udgør et incitament for virksomheder til at investere i innovation og fremstille nye lægemidler, der bør stilles til rådighed for borgerne og fremme almenvellet; bemærker samtidig, at patenters udelukkende virkning kan føre til en begrænsning af udbuddet på markedet og reduceret adgang til lægemidler og farmaceutiske produkter; bemærker samtidig, at myndighederne i krisetider og for at beskytte folkesundheden og menneskers liv bør kunne gribe ind i dette system og anvende alle nødvendige midler til at sikre alle mennesker behandling og pleje;

497.  tager samarbejdet mellem EU og WHO i forbindelse med pandemiindsatsen til efterretning; understreger behovet for yderligere at styrke dette samarbejde med en mere koordineret, langsigtet tilgang og med et stærkere, velfinansieret og uafhængigt FN-system i centrum; minder navnlig om den vigtige rolle, som WHO's Europa-kontor spiller i overvågningen og evalueringen af EU's sundhedsprogrammer; opfordrer EU til at påtage sig en mere strategisk, slagkraftig og virkningsfuld rolle inden for global sundhed; fremhæver nødvendigheden af, at EU får en rolle som formel observatør i WHO;

498.  understreger, at WHO og UNICEF bistod landene fra start til slut i deres vaccinestrategier, indtil de allersidste skridt i leveringen; mener dog, at der var forsinkelser og usikkerhed med hensyn til forsyningen, og at situationen først blev bedre, da det globale udbud i det store hele svarede til den globale efterspørgsel;

499.  understreger behovet for at indføre garantier for reeksport for at forhindre ulovlig handel og for at undgå at give løft til eksisterende markeder under sundhedskriser; beklager dybt, at der indførtes begrænsninger for bevægeligheden for sundhedsrelaterede varer under pandemier i EU og globalt, og at et land, der i første omgang ikke burde komme i betragtning, i tilfælde af en humanitær nødsituation kan være destinationen;

500.  mener, at en multilateral, uafhængig og globalt koordineret reaktion baseret på et videnskabeligt grundlag og forsigtighedsprincippet og under hensyntagen til de regionale organers rolle er afgørende for at opbygge global modstandsdygtighed over for fremtidige sundhedskriser, og at multilaterale organisationer skal tillægges større betydning; bemærker i den forbindelse, at multilaterale organisationer, navnlig inden for FN-systemet, skal styrkes, for at de kan opfylde deres mandat;

501.  understreger, at One Health-tilgangen er af afgørende betydning og bør forblive central for WHO med henblik på at tackle globale folkesundhedsmæssige udfordringer; understreger, at den skal være det ledende princip og referenceramme for offentlige politikker for så vidt angår samspillet mellem dyr og mennesker og tilgangen til bekæmpelse af antimikrobiel resistens; bemærker, at selv om WHO's One Health-panel allerede har fremsat sine henstillinger, skal disse afspejles bedre i konkrete politikker og omsættes i praksis på EU-, nationalt og regionalt plan; anbefaler, at WHO udvides til at omfatte tilsyn med forskningsprogrammer om potentielt farlige patogener i den hensigt at forhindre forskningsrelaterede smitteoverførsel; opfordrer EU til at fremme en styrkelse og udvidelse af WHO ved at øge dets samlede budget og styrke dets arbejde med potentielle eksponeringsveje og de mest risikointensive miljøer for overførsel af zoonotiske sygdomme; bemærker, at der med henblik på at forhindre naturlig smitteoverførsel er behov for et globalt samarbejde om overvågning og regulering af handel med husdyr og vilde dyr, og at WHO bør spille en vigtig rolle i så henseende; opfordrer også EU til at støtte en udvidelse af WHO's indsats for at forebygge forskningsrelateret smitteoverførsel ved at føre opsyn med biosikkerhed, biosikring og forvaltning af biologiske risici i forbindelse med nationale og internationale forskningsprogrammer, der beskæftiger sig med indsamling, testning og genetisk manipulation af potentielt farlige patogener;

502.  kræver, at der tages hensyn til parlamenternes rolle i internationale drøftelser om global sundhed med henblik på at styrke EU's internationale sundhedssamarbejde, sikre respekt for de demokratiske principper og øge legitimiteten af disse drøftelser, navnlig gennem udveksling af oplysninger på internationalt plan, som bør omfatte alle faser fra beredskab til indsats, herunder One Health;

ii) Rolle i initiativer såsom COVAX

503.  understreger, at globale adgang til covid-19-vaccine (COVAX) blev oprettet med henblik på give lav- og mellemindkomstlande adgang til vacciner, men ikke levede op til forventningerne, var plaget af gentagne forsinkelser og ikke opfyldte de pågældende landes behov; anerkender, at COVAX-fiaskoen resulterede i, at lav- og mellemindkomstlande indgik bilaterale aftaler med producenter på et stærkt konkurrencepræget marked, hvilket førte til urimelig prissætning og ugunstige ansvarsklausuler; udtrykker bekymring over, at COVAX ikke fremviste gennemsigtige standarder vedrørende sine aftaler og operationer, hvilket førte til manglende offentlig kontrol med disse processer eller inklusion af lav- og mellemindkomstlandene; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at slå til lyd for gennemsigtighed og inklusionsstandarder i nye og nuværende internationale platforme vedrørende adgang til medicinsk teknologi;

504.  anerkender, at der gøres en væsentlig indsats på globalt plan for at øge produktionskapaciteten, støttet af en stor anvendelse af offentlige midler; glæder sig over, at EU blev en rollemodel på dette område og en stor investor både med hensyn til push-investeringer (inden udvikling) og pull-investeringer (forhåndsindkøbsaftaler), som gjorde det muligt at sikre nok vacciner; minder om, at offentlige investeringer skal give offentlige afkast i form af overkommelige priser, rådighed og tilgængelighed af slutprodukter, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afhjælpe manglen på produktionskapacitet og teknologioverførsler til lav- og mellemindkomstlande og til at etablere en global mekanisme til at øge produktionskapaciteten både i EU og på globalt plan;

505.  understreger, at det offentligt-private samarbejde under pandemien har været afgørende for at imødegå udfordringerne og fremskaffe vacciner; minder om, at det offentligt-private samarbejde under sundhedskrisen er strukturelt forskelligt fra samarbejde under "normale" omstændigheder; minder om, at en stor del af den offentlige finansiering spillede en central rolle ved udviklingen af produktet (vaccinen), i kombination med forhåndsindkøbsaftaler før den reguleringsmæssige godkendelse; understreger, at offentlig finansiering spiller en endnu større rolle under en sundhedskrise, hvor presserende hensyn og usikkerhed gør sig gældende; bemærker, at dette kun kan fungere, hvis de overordnede rammer er omhyggeligt udformede og der sker nøje samordning mellem samtlige de involverede parter;

iii) EU's globale sundhedsstrategi

506.  bemærker, at covid-19-taskforcen under Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er (GD GROW) spillede en vigtig rolle med hensyn til at øge EU's strategiske autonomi og modstandsdygtighed i lyset af pandemien ved at støtte forskning og innovation, styrke forsyningskæderne og tilskynde til et større samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne;

507.  glæder sig over, at Kommissionen har vedtaget en ny global EU-sundhedsstrategi med det formål at forbedre den globale sundhedssikkerhed og samtidig uddybe EU's lederskab og bekræfte EU's ansvar for at tackle globale udfordringer og uligheder på sundhedsområdet;

508.  mener, at beskyttelsen af det indre markeds enhed og brugen af dets økonomiske og politiske løftestangseffekt er blevet mulig som følge af udviklingen af den eksterne dimension af EU's operationelle autonomi, gennem den EU-dækkende eksportgodkendelsesmekanisme; anerkender imidlertid, at medicinske modforanstaltninger ikke blev rimeligt fordelt, hvilket var en af de faktorer, som bidrog til en slående kontrast mellem vaccinationsraterne i højindkomstlande og lavindkomstlande;

509.  mener, at selv med den betydelige offentlige finansiering af FoU til den hurtige udvikling af vacciner, blev produktionskapaciteten i EU opskaleret for langsomt til at leve op til behovene; understreger derfor, at det er afgørende at dele intellektuelle ejendomsrettigheder og ekspertise inden for de retlige rammer for at sikre produktion i stor skala og global adgang til medicinske modforanstaltninger; minder samtidig om, at kompleksiteten af vaccinefremstilling og indkøb af de råmaterialer og andre komponenter, der er nødvendige for produktionen, kræver en global, bæredygtig og modstandsdygtig forsyningskæde; mener, at intet land kan være fuldstændigt autonomt i sin vaccineproduktion, hvilket resulterede i en situation, hvor EU fandt det vanskeligt at udvide sin produktionskapacitet til at kunne imødekomme den store efterspørgsel på vacciner;

510.  anmoder om, at der etableres værktøjer med henblik på at give Kommissionen mulighed for at gennemføre gensidige handelspolitikker, hvis det er nødvendigt (f.eks. for at modvirke "Defence Production Act" i USA), og dermed opretholde en lige magtbalance og forhandlingsmuligheder;

511.  understreger, at EU har spillet en betydelig rolle i den globale indsats og solidaritet og fortsat skal indtage denne rolle ved at fordoble sine bestræbelser; mener, at EU fortsat skal stå i spidsen for vaccinesolidariteten i hele verden, og gentager, at vaccinesolidaritet er en del af EU's One Health-model; opfordrer medlemsstaterne til at være mere omhyggelige i planlægningen af koordineret indsats i forbindelse med distribution af vacciner, når der ikke er pandemi;

512.  understreger, at verden sandsynligvis vil blive ramt af nye epidemier og pandemier i fremtiden, og at EU's One Health-model indebærer, at man er aktiv inden for det globale beredskab, navnlig med hensyn til opfyldelsen af målene i den grønne pagt, respekten for EU's miljølovgivning, fremme af en bæredygtig udvikling, den presserende og nødvendige reduktion af CO2-udledning og tabet af biodiversitet, som alle er faktorer i fremvækst af pandemier og andre større sundhedstrusler såsom kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trusler og zoonotiske sygdomme samt vedtagelse af foranstaltninger, der bidrager til udviklingen af nye antimikrobielle stoffer og til deres tilgængelighed og prisoverkommelighed; opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte og bistå det international samfund med at beskytte intakte økosystemer og sætte en stopper for kommerciel handel med vilde dyr til konsum;

513.  understreger behovet for at sikre, at EU's handelspolitik bidrager til EU's modstandsdygtighed og åbne, strategiske uafhængighed, herunder gennem anvendelse af alle rådige handelspolitiske instrumenter; understreger, at handelsrestriktioner i krisetider kan føre til negative virkninger, herunder for udviklingslande og nabolandene; er overbevist om, at et kriseberedskab er afgørende for at afbøde de negative virkninger af forstyrrelser i forsyningskæden i krisetider; glæder sig i den forbindelse over Kommissionens forslag om et nødinstrument for det indre marked, der har til formål at bevare den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer og udbud af basale fornødenheder og tjenesteydelser i tilfælde af fremtidige nødsituationer til gavn for borgere og virksomheder i hele EU;

514.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til i lyset af sandsynligheden for nye epidemier og pandemier i fremtiden og i lyset af de forskellige undersøgelser af oprindelsen til coronapandemien at oprette en afdeling for forskning i og overvågning af folkesundhedsstrategier i lande uden for EU, navnlig dem med et betydeligt potentiale for spredning på tværs af grænserne;

iv) Globale partnerskaber og fonde

515.  bemærker det tætte samarbejde mellem koalitionen for innovation inden for epidemisk beredskab (CEPI) og Den Globale Alliance for Vacciner og Vaccination (GAVI) i WHO's og UNICEF's regi, der førte til oprettelsen af COVAX, hvis sigte er at fremskynde udviklingen og fremstillingen af COVID-19-vacciner og sikre global og lige adgang til vacciner; understreger, at disse initiativer skal være permanente og veletablerede under FN-systemets paraply og være underlagt demokratisk kontrol, ved at der sikres fuld gennemsigtighed i deres virksomhed;

516.  bemærker, at GAVI har udformet og forvaltet COVAX-faciliteten, COVAX' globale mekanisme for risikodeling og samlede indkøb, og sikrede doser for COVAX gennem forhåndsindkøbsaftaler og COVAX' dosisdelingsmekanisme, der styrede de globale indkøb og levering for COVAX; bemærker, at CEPI benyttede inddrivelige lån til at sikre doser for COVAX' faciliteter; understreger, at CEPI havde visse nødfinansieringsmuligheder, men hovedsageligt måtte benytte sig af fundraising; understreger, at selv om der med dette system blev opnået positive resultater, skal der afsættes tilstrækkelige ressourcer til FN's organer og agenturer for at sikre, at de ikke udelukkende er afhængige af frivillige donationer for at opfylde deres mandat;

517.  glæder sig over, at lige adgang til vacciner har været hovedprioriteten for globale fonde, herunder CEPI og GAVI, og at CEPI har ført princippet om ingen fortjeneste/intet tab ud i livet for vacciner, der er tiltænkt lav- og mellemindkomstlande; bemærker imidlertid, at immuniseringsraterne er væsentligt lavere i de fleste lav- og mellemindkomstlande end i højindkomstlande; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at slå til lyd for indførelse af gennemsigtigheds- og inklusionsstandarder på internationale platforme og til at ajourføre deres adgangspolitikker og -betingelser med henblik på at optimere leverancerne til lav- og mellemindkomstlande;

518.  mener, at selv om donation af vaccinedoser er positivt, så skal disse donationer planlægges nøje for at sikre, at de yder et optimalt bidrag til behovene, mulighederne og kravene i modtagernes vaccinestrategier; understreger, at Unionen også bør træffe foranstaltninger til at sikre, at vacciner forbliver effektive, støtte de nationale offentlige sundhedssystemers evne til at levere doser, øge vaccinationsraten og bekæmpe den misinformation, der giver anledning til vaccineskepsis;

519.  mener, at en bæredygtig udvikling, produktion og levering af vacciner afhænger af robuste og gennemsigtige forsyningskæder; understreger i denne henseende, at der er behov for en bredere fordeling af produktionskapacitet i hele verden; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde finansiel støtte til at øge den lokale og regionale produktion af vacciner og tilskynde til overførsel af viden og teknologier og andre vigtige sundhedsprodukter i lav- og mellemindkomstlande;

520.  opfordrer til oprettelse af en globalt afbalanceret produktionskapacitet, som hurtigt vil kunne tilpasses til at producere enhver fornøden vaccine; støtter den indsats, som ydes af den WHO-støttede hub for overførsel af messenger-RNA-teknologi (mRNA), og tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at støtte sådanne initiativer; mener, at EU's nylige tilsagn om at støtte suverænitet på sundhedsområdet i Afrika og dets investering på 1 mia. EUR i produktionskapacitet på dette kontinent er vigtige skridt; bemærker imidlertid, at der i aftalerne mangler klarhed med hensyn til teknologi- og videnoverførsel, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder og testdata; opfordrer til yderligere styrkelse af samarbejdet mellem EMA og det afrikanske lægemiddelagentur, tilpasning af international regulering gennem den internationale koalition af lægemiddelregulerende myndigheder og tæt inddragelse af WHO;

v) Revision af det internationale sundhedsregulativ og pandemitraktaten

521.  understreger, at indsatsen mod covid-19 skal være holistisk, og at den ikke udelukkende kan fokusere på sundhed, men også skal tage højde for sociale og økonomiske overvejelser på globalt plan; bemærker, at effektiv pandemiforebyggelse, -beredskab og -reaktion afhænger af en gennemsigtig og rettidig udveksling af oplysninger, data og andre elementer på alle niveauer; opfordrer til øget koordinering af forebyggelse, beredskab og reaktion, herunder distribution af vaccine;

522.  opfordrer til en vurdering af de nuværende globale rammer for sundhedsforvaltning og glæder sig i denne forbindelse over forhandlingerne om pandemitraktaten; opfordrer til sideløbende styrkelse af forpligtelserne i henhold til og mulighederne for håndhævelse af IHR, samtidig med at der tages hånd om manglerne (herunder finansiering, lighed og global forvaltning) gennem den nye pandemitraktat eller et andet internationalt retligt instrument; opfordrer EU og medlemsstaterne til at garantere, at pandemiforebyggelse bliver medtaget i traktaten, og sikre, at det er en prioritet i forhandlingerne, at civilsamfundet og videnskabsfolk gives mulighed for at effektiv deltagelse;

523.  glæder sig over EU's førende rolle i drøftelserne om pandemitraktaten; bemærker, at pandemitraktaten har potentiale til at ændre, hvordan de globale medicinalvirksomheder agerer i krisetider; mener, at målene for denne juridisk bindende traktat bør være at fremme og integrere One Health-tilgangen, styrke vore sundhedssystemers modstandsdygtighed, forebygge og forberede sig på fremtidige pandemier, garantere en koordineret og fælles reaktion på kriser, sikre universel og lige adgang til test, lægemidler og vacciner, effektivt bekæmpe desinformation, der i høj grad underminerer folkesundhedsmæssige foranstaltninger, tilskynde til, fremme og udvikle innovation med hensyn til at reagere på globale trusler mod folkesundheden og lette modstandsdygtige globale forsyningskæder;

524.  påpeger, at stringens, ansvarlighed og gennemsigtighed vedrørende det internationale sundhedsregulativ er en forudsætning for koordinering på globalt plan; understreger, at Access to COVID-19 Tools Accelerator illustrerede vigtigheden af internationalt samarbejde, idet den gjorde det muligt at reagere hurtigt og opnå en hidtil uset grad af koordinering mellem globale sundhedsagenturer om at håndtere pandemien; understreger samtidig vigtigheden af at evaluere og indhøste erfaringer af dette initiativ; bemærker, at forbedring af tilgængeligheden af lægemidler i lav- og mellemindkomstlande kræver en styrkelse af regulerings- og produktionskapaciteten og fremme af teknologioverførsel og uddannelse, og roser Team Europe-initiativer, der har bidraget til disse mål;

vi) Intellektuel ejendomsret i forbindelse med internationale forbindelser

525.  mener, at Europa er nødt til at finde en konstruktiv løsning for så vidt angår beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, som tilvejebringer tilstrækkelig vished og incitamenter til investeringer i FoU og bør omfatte licensaftaler med henblik på produktionsforøgelse; noterer sig de mangeårige bekymringer med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder og tilgængeligheden af økonomisk overkommelige lægemidler i lav- og mellemindkomstlande og i stigende grad også i højindkomstlande; understreger, at fleksibiliteten i WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS), bekræftet ved Dohaerklæringen, af regeringer kan anvendes som legitime politikforanstaltninger med sigte på at beskytte og fremme folkesundheden ved at fastsætte begrænsninger og garantier for håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder; opfordrer udviklerne af medicinske produkter til at dele deres intellektuelle ejendom, viden og ekspertise via globale initiativer såsom WHO's pulje for adgang til teknologi vedrørende covid-19 (C-TAP) i tider med pandemier, epidemier og endemier; bifalder WHO's bestræbelser på at oprette dette instrument som en kvikskranke for udvikling, licensering og fremstilling af sundhedsteknologier; glæder sig over medlemsstaters støtte til dette initiativ og opfordrer EU til at tilskynde den private sektor til at bidrage hertil; understreger, at fjernelse af begrænsningerne for intellektuelle ejendomsrettigheder ikke alene vil løse problemet med tilgængelighed, at patenter er ubrugelige uden teknologioverførsel og passende industriel knowhow, og at eksportrestriktioner og adgangen til råmaterialer udgjorde hindringer for produktionen af lægemidler; understreger imidlertid, at det er vigtigt at dele intellektuelle ejendomsrettigheder og knowhow inden for de retlige rammer for at sikre en omfattende produktion og global adgang til medicinske modforanstaltninger under pandemier, epidemier og endemier;

526.  understreger, at obligatorisk licenstildeling ikke sikrer, at tredjepartsproducenter i lav- og mellemindkomstlande kan fremstille lægemidler eller udstyr, eftersom der også er behov for investeringer i regionale og lokale kapaciteter og infrastruktur; bemærker, at Team Europe samarbejder med afrikanske lande i denne henseende; fremhæver i denne henseende behovet for innovative vacciner til og behandlinger og diagnosticering af nye, hyppigt forekommende eller forsømte smitsomme og ikkesmitsomme sygdomme og understreger, at finansiering fra Horisont Europa og partnerskabet mellem EU og Afrika om global sundhed og Partnerskabet mellem de Europæiske Lande og Udviklingslandene vedrørende Kliniske Forsøg (EDCTP3) har potentiale til at fremme forskning og kapacitetsopbygning og styrke de reguleringsmæssige rammer i Afrika syd for Sahara; bemærker, at disse partnerskaber arbejder sammen med lægemiddelindustrien, og at gunstige rammer er nødvendige for fortsat at kunne udvikle og forbedre vacciner og lægemidler med henblik på aktuelle udfordringer og fremtidige pandemier;

527.  minder om, at det i artikel 66, stk. 2, i TRIPS-aftalen kræves, at udviklede medlemslande, skal "give virksomheder og institutioner på deres område incitamenter med henblik på at fremme og stimulere teknologioverførslen til de mindst udviklede medlemslande, for at gøre det muligt for dem at skabe et sundt og levedygtigt teknologisk grundlag" og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere opfyldelsen af dette krav; gentager, at Europa-Parlamentet støtter TRIPS-fritagelsen (IP/C/W/669) som oprindeligt foreslået af WTO(58); opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med andre WTO-medlemmer om at udvide afgørelsen fra den 12. ministerkonference til at omfatte behandlinger og diagnosticering;

528.  mener, at mange lande, navnlig udviklingslande, har betydelige problemer med at anvende fleksibiliteten i TRIPS, navnlig artikel 31a;

529.  minder om, at EU bør deltage aktivt i tekstbaserede forhandlinger om en midlertidig fritagelse fra TRIPS;

530.  opfordrer i denne forbindelse EU til at støtte en midlertidig fritagelse fra visse bestemmelser i TRIPS-aftalen for så vidt angår covid-19 med henblik på at forbedre rettidig global adgang til prismæssigt overkommelige covid-19-vacciner, -behandlinger og -diagnosticering gennem tackling af globale produktionsbegrænsninger og forsyningsknaphed;

531.  opfordrer til, at der på den 12. ministerkonference nedsættes et nyt permanent udvalg for handel og sundhed med henblik på at bistå regeringer med gennemførelsen af eksisterende fritagelser og fleksibilitet i international handelsret, og til at skabe grundlaget for en handelssøjle for forhandlingerne om en fremtidig international traktat om håndtering af pandemier;

532.  understreger behovet for at hjælpe Afrika med at producere til Afrika for at gøre Afrika mindre afhængig af andre dele af verden;

b) EU's rolle i adgang til vacciner

i) Tilvejebringelse af og tilsyn med lige adgang til vacciner og lægemidler i tredjelande

533.  bemærker, at landene ikke kan klare en global nødsituation alene, og at et internationalt koordineret samarbejde, navnlig via multilaterale organisationer såsom FN, er afgørende; henleder i denne sammenhæng især opmærksomheden på det vigtige bidrag til kampen mod covid-19, som opdagelsen af Omikronvarianten i Sydafrika udgjorde; bemærker, at konkurrence og restriktive foranstaltninger mellem landene med hensyn til adgangen til medicinsk udstyr, personlige værnemidler, screening og vacciner ved pandemiens kulmination førte til produktionsforstyrrelser og højere priser, og at det derfor er afgørende, at de lande, der producerer disse lægemidler, har den politiske vilje til at tilskynde regeringerne til kollektivt at sikre, at forsyningskæderne forbliver åbne;

534.  mener, at sundhed har geopolitisk strategisk værdi og er en menneskeret, og at Europa besidder potentialet til at blive en global leder på dette område; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at reagere på pandemier på grundlag af en rettighedsbaseret etisk tilgang, til at overholde beskyttelsen af medicinske faciliteter i tilfælde af konflikter (UNSC 2286) og til ikke at begrænse den frie bevægelighed (Siracusaprincipperne); mener, at EU og medlemsstaterne skal sikre, at uafhængige humanitære aktører kan tilgå værktøjer såsom den humanitære buffer for at betjene mennesker, som står udenfor, eller som myndighederne ikke kan nå, f.eks. i konfliktsituationer;

535.  tilskynder Europa til at sikre sine borgeres sikkerhed til enhver tid på en autonom måde og i samarbejde med vore traditionelle allierede gennem gensidig støtte;

536.  bemærker, at mange lav- og mellemindkomstlande i hele verden især ved begyndelsen af krisen havde besvær med at få adgang til medicinske materialer såsom lægemidler, værnemidler og vaccinedoser af flere grunde, herunder mangel på forsyninger;

537.  understreger, at EU som hjemsted for tre ud af de første fire sikre og effektive vacciner spillede en væsentlig rolle i den globale vaccinationsindsats og var den første producent og eksportør af mRNA-vacciner; understreger, at dette ville have været umuligt uden en ambitiøs offentlig finansiering og understreger de offentlige forpligtelser, som dette medfører for private interessenter;

538.  mener, at EU har et overskud af vacciner i forhold til behovet og tilstrækkeligt mange til fortsat at dele med lande, der udtrykkeligt måtte anmode om vacciner i tilfælde af en ny opblussen;

539.  mener, at eksportrestriktioner og adgang til råstoffer sammen med beskyttelse af manglende adgang til produktionsmæssig knowhow er blandt de mere alvorlige hindringer for produktionen;

540.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med de vaccineproducerende lande om hurtigt at fjerne eksportbarrierer og erstatte sin egen eksportgodkendelsesmekanisme med krav om eksportgennemsigtighed og insisterer på at få rettidig og omfattende adgang til sådanne data;

541.  understreger, at den globale indsats over for sundhedskriser på den ene side bør omfatte en behovsorienteret tilgang på "efterspørgselssiden", som tilvejebringer fælles finansiering og globalt koordinerede forhåndsindkøb, og på den anden side en integreret strategi på "udbudssiden" med henblik på at opskalere produktionskapaciteten i hele værdikæden; mener, at øget global vaccineproduktion, bedre koordinering af forsyningerne og styrkede, diversificerede og modstandsdygtige værdikæder for vacciner er nødvendige for, at vaccinerne kan distribueres globalt; understreger, at den globale produktion af vacciner på lang sigt hurtigst muligt skal udvides for at imødekomme den globale efterspørgsel, og at der derfor er behov for at investere i produktionskapaciteten i lav- og mellemindkomstlande for at gøre dem mere selvforsynende; påpeger behovet for effektiv overførsel af teknologi og knowhow for at få dette til at ske; anerkender, at frivillige licensaftaler og frivillig teknologi til lande med allerede eksisterende vaccineproducerende industrier bør være den vigtigste måde at opnå dette på, og opfordrer i den forbindelse Kommissionen og ligesindede lande til at agere i så henseende;

542.  opfordrer til en hurtig forøgelse af de internationale investeringer og koordinering med henblik på opskalering af produktionen af afgørende vaccineinput såsom engangsemballager og aktive stoffer til fremstilling af lægemidler med henblik på at afhjælpe flaskehalse på tværs af vaccineværdikæder;

ii) EU's rolle med hensyn til at sikre, at vacciner samt lægemidler og medicinsk udstyr var økonomisk overkommelige og tilgængelige for tredjelande (forebyggelse af flaskehalse i forsyningskæden, handelsrelaterede hindringer osv.);

543.  minder om, at EU samlede sine ressourcer for at maksimere effekten af sin reaktion på covid-19-pandemien, og at såvel EU-institutionerne, EU-medlemsstaterne og de europæiske finansielle institutioner som Team Europe siden udbruddet af covid-19-pandemien indtil videre har afsat 53,7 mia. EUR til støtte for 140 lande til dækning af humanitære behov, styrkelse af sundheds-, vand- og sanitetssystemerne og afbødning af pandemiens sociale og økonomiske konsekvenser;

544.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at styrke deres forbindelser med lav- og mellemindkomstlande, navnlig for så vidt angår forebyggelse og overvågning af nye sundhedstrusler; opfordrer til fortsat støtte til sundhedssystemer, pandemiberedskab og lokal fremstilling af lægemidler og vacciner i lav- og mellemindkomstlande; fremhæver, at krisen i dramatisk grad har øget kvinders og pigers sårbarhed, idet det anslås, at 110 millioner piger i 2030 vil være i risiko for indgåelse af tidligt ægteskab, og at risikoen for ti millioner af disse kan henføres til økonomiske vanskeligheder som følge af pandemien;

545.  opfordrer til flere bestræbelser for at fremme en nem og økonomisk overkommelig adgang til vacciner, lægemidler, diagnosticering og sundhedspleje i lav- og mellemindkomstlande ved aktivt at fremme et miljø, der muliggør etablering af kapaciteter til lokal vaccinefremstilling, styrkelse af beredskabet, uddannelse af lokale sundhedsarbejdere og opskalering af indsatskapaciteten, idet lande med sårbare sundhedssystemer samtidig gives adgang til lægemidler og medicinsk udstyr; glæder sig i denne henseende over flagskibsprogrammerne under Global Gateway vedrørende fremstilling af sundhedsprodukter og adgang til vacciner, lægemidler og sundhedsteknologiske produkter i Senegal, Rwanda, Ghana og Sydafrika; anerkender den centrale rolle, som afrikanske laboratorier, især i Sydafrika, spillede med hensyn til sekventeringen af Omikronvarianten af covid-19; opfordrer derfor EU og de internationale organisationer til yderligere at uddybe det videnskabelige samarbejde med Afrika; fremhæver indførelsen af WHO's mRNA-vacciner;

546.  understreger, at åben strategisk autonomi i sundhedssektoren baseret på udvikling af forskningskapacitet i medlemsstaterne, støtte til lokal EU-produktionskapacitet og lovgivningsmæssig harmonisering er et potentielt redskab til at styrke EU's farmaceutiske økosystem og forbedre samhandelen med lægemidler, vacciner, medicinsk udstyr og andre vigtige varer i krisetider;

547.  fremhæver, at mange EU-medlemsstater er stødt på vanskeligheder i forbindelse med donation af overskydende doser til det globale syd på grund af på den ene side de betingelser, som medicinalvirksomhederne pålagde i vaccinekontrakterne, og på den anden side manglende efterspørgsel fra landene i det globale syd, samtidig med at interessen for vaccinedoser var aftagende; bemærker, at modtagerlandene også har oplevet problemer med at absorbere donationer på grund af vaccinernes korte holdbarhed; bemærker, at det er nødvendigt med en bedre kommunikation mellem Unionen og de berørte regeringer hvad dette angår;

548.  understreger, at antimikrobiel resistens kan blive den næste globale sundhedskrise, og at der følgelig er behov for at fremskynde gennemførelsen af de eksisterende handlingsplaner og specifikke globale mekanismer for overvågning af antimikrobiel resistens, forskning og innovation og antimikrobiel forvaltning; understreger behovet for at støtte udviklingen af nye antimikrobielle stoffer samt for at sikre deres tilgængelighed og prismæssige overkommelighed;

549.  mener, at EU bør være en vigtig udvikler, producent og eksportør af medicinske produkter i en situation med kraftig international konkurrence;

550.  fremhæver behovet for i særlig grad at fokusere på at finansiere udviklingen af medicinske modforanstaltninger og behandlinger for at håndtere den internationale konkurrence; påpeger i denne henseende offentlig-private partnerskabers rolle; anerkender det vellykkede samarbejde mellem europæiske og amerikanske virksomheder og laboratorier om udviklingen af mRNA-vacciner;

c) Konklusioner

551.  glæder sig over oprettelsen af Verdensbankens Fond for Finansiel Formidling i forbindelse med Pandemiforebyggelse, -beredskab og -indsats, eller pandemifonden; opfordrer til målrettet finansiering for at udfylde kritiske mangler med hensyn til kapaciteter til forebyggelse, beredskab og indsats i overensstemmelse med fondens mandat, begyndende med mangler i overvågningen og uddannelse af nødhjælpsarbejdere;

552.  understreger, at medicinske modforanstaltninger ikke når ud til befolkningen, hvis støttemodtagerne ikke påtager sig et medansvar, f.eks. ved at investere i deres primære sundhedssystemer; tilskynder lav- og mellemindkomstlande til at gennemføre målene i Den Afrikanske Unions Abujaerklæring fra 2001 om hiv og aids, tuberkulose og andre smitsomme sygdomme om at afsætte mindst 15 % af det årlige budget til forbedring af sundhedssektoren og samtidig sørge for det fornødne finanspolitiske råderum; minder om den rolle, som EU spiller med hensyn til at fremme og støtte global adgang til vacciner, såsom Access to COVID-19 Tools Accelerator og COVAX;

553.  understreger fordelene ved en retfærdig og forudsigelig beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder med hensyn til at befordre og fremme medicinsk forskning, produktion og udvikling; fremhæver, at fremme af udvekslingen af intellektuelle ejendomsrettigheder og knowhow om medicinske modforanstaltninger er vigtigt for offentligheden, navnlig under kriser; understreger, at dette ikke må udelukke anvendelsen af TRIPS-fleksibilitet, når det er nødvendigt og som fastsat i TRIPS-aftalen; anerkender vigtigheden af, at EU ligger i teten hvad angår FoU og kliniske forsøg, og understreger, at det er vigtigt af at puste nyt liv i FoU-aktiviteter i EU for at skabe jobmuligheder og forbedre den globale konkurrenceevne; understreger, at beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder kan være et vigtigt incitament til innovation og forskning i hele verden; bemærker, at en sådan beskyttelse kan danne grundlag for frivillige licensaftaler og overførsel af knowhow og derfor kan være en katalysator for tilgængeligheden af vacciner; understreger de udfordringer, som en ubegrænset fritagelse fra TRIPS-aftalen kan udgøre for finansiering af forskning, navnlig for forskere, investorer, udviklere og kliniske forsøg; understreger, at beskyttelse af ejendomsrettigheder, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder, er en forfatningsmæssig forpligtelse for Den Europæiske Union og dens medlemsstater; understreger i denne forbindelse vigtigheden af gennemsigtighed og glæder sig over Kommissionens forslag til et direktiv om humanmedicinske lægemidler, hvori det foreslås, at enhver direkte finansiel støtte, der modtages fra en offentlig myndighed eller et offentligt finansieret organ i forbindelse med enhver aktivitet eller forskning vedrørende og udvikling af det medicinske produkt, skal anmeldes; fremhæver behovet for at sikre den rette balance mellem at anspore til innovation og give adgang til lægemidler til overkommelige priser; opfordrer til at støtte innovationsmodeller, der giver adgang til lægemidler til overkommelige priser i alle medlemsstater, uden at der skabes alvorlige hindringer for tilgængelighed og prismæssig overkommelighed; opfordrer Kommissionen til at støtte globale initiativer, der fremmer deling af intellektuelle ejendomsrettigheder, eksempelvis puljen for adgang til teknologi vedrørende covid-19;

554.  fremhæver, at der i den eksisterende aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder allerede indgår rammer for tvangslicenser, som giver regeringerne mulighed for at forsyne deres borgere med generiske udgaver af patentbeskyttede behandlinger ved hjælp af indenlandsk produktion eller udenlandsk import; anerkender den potentielle værdi af tvangslicenser under pandemier, epidemier og endemier og anerkender samtidig de potentielle negative virkninger, såsom underminering af visheden for beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder for fremtidig innovation, og fremhæver den positive rolle, som frivillige licensaftaler spiller med hensyn til at øge produktionen af og adgangen til covid-19-vacciner, men beklager den begrænsede anvendelse af dette værktøj; minder om, at der ved hjælp af 138 frivillige licensaftaler og partnerskaber med multilaterale organisationer er givet adgang til covid-19-behandlinger på verdensplan på andre måder end via fritagelser fra TRIPS; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere opfyldelsen af kravet i artikel 66, stk. 2, i TRIPS-aftalen, som giver udviklede medlemslande mandat til at skabe incitamenter til at fremme og tilskynde til teknologioverførsel til de mindst udviklede medlemslande, så disse kan etablere et sundt og levedygtigt teknologisk basis;

555.  anerkender, at covid-19 var en ekstraordinær omstændighed, som krævede ekstraordinære løsninger såsom en midlertidig fritagelse fra WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) samt prioritering af tilgængeligheden og den prismæssige overkommelighed af pandemirelaterede sundhedsprodukter; mener, at mange lande, navnlig udviklingslande, har betydelige problemer med at anvende fleksibiliteten i TRIPS, navnlig artikel 31a;

556.  minder om, at EU bør deltage aktivt i tekstbaserede forhandlinger om en midlertidig TRIPS-fritagelse; opfordrer i denne forbindelse EU til at støtte en midlertidig fritagelse fra visse bestemmelser i TRIPS-aftalen for covid-19 med henblik på at forbedre rettidig global adgang til prismæssigt overkommelige covid-19-vacciner, -behandlinger og -diagnosticering ved at tackle globale produktionsbegrænsninger og forsyningsknaphed;

557.  mener, at lignende foranstaltninger vil være gavnlige ved potentielle fremtidige pandemier, epidemier og endemier; understreger, at den globale produktion af vacciner på lang sigt hurtigst muligt skal øges for at imødekomme den globale efterspørgsel, og at der derfor er behov for at investere i produktionskapaciteten i lav- og mellemindkomstlande for at gøre dem mere selvforsynende; påpeger nødvendigheden af effektiv overførsel af teknologi og knowhow for at få dette til at ske; anerkender, at incitamenter til frivillige licensaftaler og frivillig overførsel af teknologi og knowhow til lande med allerede eksisterende vaccineproducerende industrier må være den vigtigste måde at opnå dette på; mener, at en multilateral retlig ramme for intellektuelle ejendomsrettigheder kan yde beskyttelse og give incitamenter, som er afgørende for beredskabet over for fremtidige pandemier, og anerkender sin rolle med hensyn til at fremme et bredt og hidtil uset samarbejde mellem regeringer, forskningsinstitutioner og medicinalvirksomheder;

558.  opfordrer til, at der på den 12. ministerkonference nedsættes et nyt permanent udvalg for handel og sundhed med henblik på at bistå regeringer med gennemførelsen af eksisterende fritagelser og fleksibilitet i international handelsret, og til at skabe grundlaget for en handelssøjle for forhandlingerne om en fremtidig international traktat om håndtering af pandemier;

Afsluttende anbefalinger

559.  anbefaler, at EU gennemfører en holistisk tilgang til pandemiforebyggelse, -beredskab og -indsats, så den i denne henseende og i overensstemmelse med G20's Romerklæring og de internationalt aftalte principper fortsat kan være en global drivkraft for indsatsen til at bekæmpe, forberede sig på, forebygge og reagere på pandemier;

560.  opfordrer Den Europæiske Union til at oprette en europæisk mindedag for ofrene for covid-19;

i) Forebyggelseskapacitet

561.  anbefaler, at der for at mindske sundhedsrisici og fremme en sund livsstil oprettes tværsektorielle sundhedsfremmende programmer og forebyggelsesprogrammer samt en europæisk tværsektoriel forebyggende sundhedstilgang i alle politikker, der integrerer landbrugs- og fødevareproduktion, miljø, transport, energisektoren, industriel udvikling, uddannelse og sociale ydelser med henblik på at muliggøre en større udveksling af viden og information, fremme bedste praksis, fremme bæredygtige stordriftsfordele og udnytte innovationspotentiale for at være bedre forberedt og i stand til at reagere på enhver trussel mod europæiske borgeres sundhed; understreger, at sådanne programmer bør udvikles inden for tværsektorielle platforme, herunder offentlige myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan, samt civilsamfundsorganisationer;

562.  opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til yderligere at styrke og forstærke deres tilsagn om at tackle den globale klimakrise og yderligere øge deres indsats for at fremme en bæredygtig udvikling, beskytte miljøet, nedbringe emissioner og forhindre yderligere tab af biodiversitet, da disse politikker og tilgange er afgørende for at forebygge fremtidige pandemier;

563.  opfordrer Kommissionen og ECDC til at indføre overvågningsplaner for fremvoksende sundhedstrusler, herunder koordineret og systematisk dataindsamling og operationel og adfærdsmæssig forskning, gennemføre risikovurderinger af drivkræfter, processer og kanaler for zoonotiske sygdommes fremkomst, spredning og persistens samt beskrive, hvad der karakteriserer intakte, modstandsdygtige og sunde økosystemer og deres indvirkning på sygdomsforebyggelse, herunder overvågning af det vilde dyreliv og identifikation af patogener og støtte til medlemsstaterne ved gennemførelsen;

564.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre økonomiske analyser med henblik på at kvantificere omkostningerne og fordelene ved forebyggende indgreb over for den risiko, som nye zoonotiske sygdomme udgør, og bruge resultaterne til at slå til lyd for bæredygtig finansiering af disse indgreb;

565.  opfordrer til oprettelse af en europæisk One Health-taskforce på tværs af agenturerne for at fremme tværfaglig forskning og tværsektoriel videnskabelig rådgivning;

566.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i WHO's pandemiaftale at slå til lyd for, at der opbygges kollaborative efterretningssystemer til forudsigelse af epidemier (på nationalt, regionalt og globalt plan) med henblik på at kortlægge højrisikogrænseflader og hotspots for spredning, idet der indarbejdes relevante miljø- og klimadata og data om etablering af reservoirer og vektorarter i nye geografiske områder;

567.  anbefaler, at der arbejdes frem imod en virkelig europæisk sundhedsunion med henblik på at styrke modstandsdygtigheden og kvaliteten af medlemsstaternes sundhedssystemer, bekæmpe uligheder på sundhedsområdet i EU, etablere en solid mekanisme for fælles indkøb med klare retningslinjer for gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed og udvikle en robust pandemiberedskabsplanlægning og et mere integreret overvågningssystem ved at investere i dataindsamling, -digitalisering, -deling og -analyse, gennemføre det europæiske sundhedsdataområde, som vil tilbyde interoperabilitet og harmonisering af sundhedsdata på tværs af medlemsstaterne, og samtidig hermed respektere beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger;

568.  opfordrer EU og medlemsstaterne til i fremtiden at sikre fælles indkøbskontrakter, således at producenterne forbliver ansvarlige i overensstemmelse med EU's produktansvarslovgivning;

569.  anbefaler oprettelsen af instrumenter og finansieringsprogrammer på sundhedsområdet til at bekæmpe cybertrusler, hybridangreb, ekstern statsfinansieret propaganda og udenlandsk indblanding;

570.  opfordrer medlemsstaterne til at foretage en evidensbaseret køns- og mangfoldighedsanalyse af de foranstaltninger, der blev vedtaget som reaktion på pandemien, og gennemgå dokumentationen for nødforanstaltningernes køns- og mangfoldighedsspecifikke konsekvenser for menneskerettighederne med henblik på at tilvejebringe et vidensgrundlag for beredskabs- og responsplaner ved fremtidige nødsituationer; anbefaler at gøre det muligt for foreninger, navnlig kvindegrupper og organisationer, der repræsenterer underrepræsenterede personers eller gruppers interesser, at deltage i forslag til, udformning, godkendelse, gennemførelse, overvågning og evaluering af indsatsen i forbindelse med folkesundhedskriser;

571.  anbefaler, at der under fremtidige kriser ydes tjenester gennem hotlines for at støtte mennesker, der ikke kan tage vare på sig selv; anbefaler, at alle foranstaltninger, som er til rådighed, bekendtgøres bredt og gøres tilgængelige på sprog, som sikrer, at oplysningerne når ud til hele befolkningen;

ii) Beredskab

572.  opfordrer Kommissionen til at foreslå tiltag og instrumenter og medlemsstaterne til at investere mere i sundhedspleje, herunder ved hjælp af genopretnings- og resiliensfaciliteten og Samhørighedsfonden, med henblik på at mindske forskelle i sundhedsydelser, styrke de nationale offentlige sundheds- og socialsystemer og øge sundhedssamarbejdet på tværs af grænserne for at tackle alvorlige trusler mod sundhed og sikkerhed i EU;

573.  opfordrer til egne forslag til lovgivning i henhold til artikel 225 TEUF for at øge EU's beføjelser på sundhedsområdet, forbedre dets strategiske åbne autonomi, forbedre sundhedssystemernes og -tjenesternes modstandsdygtighed og kvalitet, sikre lige, universel og økonomisk overkommelig lægelig pleje og fremme gennemsigtighed om den offentlige finansiering af sundhedsforskning og -forvaltning;

574.  anmoder Kommissionen om at forelægge passende regulerings- og/eller lovgivningsmæssige foranstaltninger med hensyn til sundhedssikkerhed i tråd med anbefalingerne fra konferencen om Europas fremtid med henblik på at:

   tilstræbe en pålidelig, bæredygtig og kontinuerlig tilgængelighed af aktive stoffer til fremstilling af lægemidler som kritiske råmaterialer for at undgå eventuelle forstyrrelser i lægemiddelforsyningskæden, forebygge mangel på lægemidler og bidrage til EU's åbne strategiske autonomi på sundhedsområdet
   forbedre medlemsstaternes sundhedssystemer yderligere for at beskytte dem mod cybertrusler
   sikre sig, at medlemsstaterne råder over et tilstrækkeligt antal veludstyrede og -uddannede sundhedspersoner, og at de bedste forskere holdes beskæftiget i Europa gennem indførelse af politikker til fastholdelse af talenter
   gøre Unionen mere attraktiv for globale investeringer i FoU på sundhedsområdet
   holde trit med de meget hurtige videnskabelige fremskridt inden for nye lægemidler og behandlinger samt inden for sundhedsteknologier
   fremme en genindustrialisering af sundhedssektoren i EU i overensstemmelse med den digitale og den grønne omstilling;

575.  opfordrer til fuld gennemførelse og integration af Helsinkierklæringens tilgang om "sundhed i alle politikker" gennem indførelse af en tværsektoriel tilgang til offentlig politik, som systematisk tager højde for beslutningers sundhedsmæssige konsekvenser, fremmer synergier og undgår negative sundhedsmæssige konsekvenser med henblik på at forbedre folkesundheden og ligheden på sundhedsområdet;

576.  anbefaler at gøre noget ved den digitale kløft, som især påvirker marginaliserede befolkningsgrupper, fremme digitale færdigheder og forbedre adgangen til internettet og hardware for herigennem at lette adgangen til uddannelse, offentlige tjenester og sundhedspleje;

577.  opfordrer til at styrke Europa-Parlamentets rolle i forbindelse med beslutningstagningsprocessen under krisestyring og til øget parlamentarisk kontrol og tilsyn med instrumenter, der er skabt med henblik på nødsituationer, for at styrke deres legitimitet;

578.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med sociale medieplatforme om effektiv bekæmpelse af misinformation og desinformation for at undgå, at der sendes modstridende budskaber til specifikke målgrupper, hvilket i sidste ende kan føre til vaccineskepsis;

579.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge eventuelle nationale foranstaltninger vedrørende kontrol ved de indre grænser under sundhedskriser og sikre, at en sådan kontrol er i overensstemmelse med Schengenlovgivningen og anvendes som en sidste udvej, forholdsmæssigt og i er begrænset tidsrum; understreger, at al kontrol ved de indre grænser og begrænsning af bevægelsesfriheden skal være ekstraordinær, og at eventuelle rejserestriktioner i tilfælde af fremtidige sundhedskriser skal være baseret på principperne om lighed og inklusion; tilskynder til harmonisering af eventuelle kommende rejserestriktioner på EU-plan gennem en EU-lovgivningsprocedure med en koordineret tilgang i stedet for ikkebindende anbefalinger fra Rådet og Kommissionen;

580.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde støtte til uddannelse i mediekendskab for befolkningen i EU som en modforanstaltning mod desinformation; bemærker, at støtte til mediepluralisme også er vigtig, og fremhæver behovet for at bygge videre på de eksisterende retlige rammer; understreger behovet for at investere i uddannelse af journalister og offentlige videnskabsfolk med viden om krisekommunikation;

581.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udforme en fælles strategisk tilgang til aktører uden for EU, der forsøger at forstyrre demokratiske processer i EU under sundhedsmæssige kriser eller andre former for kriser;

582.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte med at yde langvarig finansiel og teknisk støtte til en distribueret og yderst tilpasningsdygtig produktionskapacitet på globalt plan, som kan muliggøre en hurtig og ligelig distribution af vaccinedoser (og andre værktøjer) under en potentiel fremtidig pandemi;

583.  opfordrer til lignende støtte til eksisterende FoU-kapaciteter i forskellige regioner, navnlig finansiering fra Horisont Europa, initiativet om innovative lægemidler 2, EDCTP og HERA;

584.  opfordrer Kommissionen til at oprette strukturer og partnerskaber, der letter prioritering af forskning i sundhedssektoren og udveksling af resultater;

585.  opfordrer Kommissionen til at udføre en pilotundersøgelse om mobilisering af offentlige investeringer i sundhedsforskning og -udvikling i EU for at sikre bedre adgang til økonomisk overkommelige slutprodukter;

586.  opfordrer til at anvende den europæiske søjle for sociale rettigheder til at ændre livet for millioner af socialt udstødte personer i EU, navnlig dem, der har en forhøjet risiko for fattigdom og for ikke at kunne få afgang til sundhedspleje af høj kvalitet;

iii) Modstandsdygtighed

587.  er af den opfattelse af, der er behov for en europæisk sundhedsunion, at eksisterende midler fra NextGenerationEU bør bidrage hertil, og at Europa-Parlamentet bør have en rolle i beslutningstagningen vedrørende disse sundhedsprogrammer; mener endvidere, at der bør stilles de nødvendige instrumenter til rådighed til at muliggøre klimaomstillingen og den digitale omstilling; anbefaler at fremme denne omstilling ved at fremskynde skiftet til en klimaneutral økonomi og samtidig afbøde risiciene i forbindelse med omstillingen ved at omskole og opkvalificere den europæiske arbejdsstyrke, indarbejde behovet for visse investeringer og samtidig fastholde sunde offentlige finanser i forbindelse med den kommende gennemgang af stabilitets- og vækstpagten, samt ved at øge adgangen til finansiering for innovative, grønne og digitale teknologivirksomheder, navnlig SMV'er;

588.  anbefaler en styrkelse af Kommissionens institutionelle kapacitet;

589.  ser frem til at samarbejde med Kommissionen om revisionen af EU's generelle lægemiddellovgivning, som fortsat bør beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder i tilstrækkelig grad med henblik på at skabe et innovationsvenligt og konkurrencedygtigt miljø i Unionen og forbedre den lige adgang til sikre, effektive og økonomisk overkommelige lægemidler;

590.  opfordrer Kommissionen til at anvende strategierne for industrien, intellektuelle ejendomsrettigheder og lægemidler til at tilskynde til at yde offentlig støtte til forsknings- og udviklingsprojekter for at følge princippet om åben videnskab og at slå bro over den vedvarende kløft inden for forskning og produktion af lægemidler ved hjælp af produktudviklingspartnerskaber, teknologioverførsel og oprettelse af åbne forskningscentre;

591.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre stresstest for at styrke deres sundhedssystemers og -tjenesters og modstandsdygtighed og kvalitet på grundlag af resultaterne og den uddannelseshåndbog, som EU4Health-finansierede projekter er færd med at udarbejde i samarbejde med OECD; opfordrer medlemsstaterne til at investere i bufferkapacitet til nødsituationer og i sundheds- og plejepersonale og til at forbedre deres arbejdsvilkår og økonomiske kompensation for at bekæmpe arbejdskraftmangel;

592.  glæder sig over forordning (EU) 2022/2371 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af afgørelse nr. 1082/2013/EU, som udgør et skridt i retning af en europæisk sundhedsunion, med tilpasningen af EU's beføjelser på sundhedssikkerhedsområdet og en styrket rolle for Europa-Parlamentet i forbindelse med beslutningstagningsprocessen under krisestyring;

593.  anbefaler, at ECDC får mere uafhængighed med hensyn til informationsindsamling, og at der indføres en systematisk pligt for medlemsstater til at indsende forståelige og komparative data til ECDC, navnlig om beholdninger af udstyr, sengekapacitet og indlæggelser på intensivafdelinger, vaccinationsrater og tilgængeligheden af arbejdskraft;

594.  opfordrer Kommissionen til at gøre status over de forskellige praksisser og metoder, som Europa-Parlamentet samt de nationale parlamenter har gennemført for at sikre, at det parlamentariske demokrati og retsstatsprincippet ikke stilles i bero under kriser; anbefaler, at Kommissionen udarbejder en liste på europæisk plan med parlamentarisk bedste praksis, som skal følges i krisetider, baseret på en status over nye parlamentariske arbejdsmetoder og -mekanismer;

595.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at bevare principperne om god politikudformning og respektere de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, også i krisetider; gentager, at beføjelser kun må udøves inden for lovgivningens begrænsninger, og at alle de indgreb, der foretages, skal være berettigede, forholdsmæssige, ikkediskriminerende og forudsigelige og være underlagt uafhængige og upartiske domstoles overvågning;

596.  opfordrer til en revision af den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning(59) med henblik på at udvide Europa-Parlamentets rolle i beslutningsprocessen under krisestyring, herunder brugen af artikel 122 i TEUF, og navnlig på at give det beføjelse til at foreslå ny lovgivning til foranstaltninger vedrørende katastrofeberedskab samt på at forbedre den almindelige lovgivningsprocedure for de forskellige instrumenter vedrørende katastrofeberedskab for at styrke legitimiteten af foranstaltninger vedrørende katastrofeberedskab og dermed den demokratiske legitimitet og parlamentariske kontrol;

597.  opfordrer Kommissionen til at ajourføre sin praktiske vejledning for grænsevagter med eksempler på god praksis for forvaltning af indre grænser med henblik på at styrke koordinering mellem medlemsstaterne efter en omfattende revision af de foranstaltninger med hensyn til indre grænsekontrol, som blev indført under pandemien, og deres konsekvenser;

iv) Åben strategisk autonomi

598.  understreger vigtigheden af et velfungerende indre marked, navnlig med hensyn til forsyningen med produkter i tilfælde af sundhedstrusler; anbefaler, at man tackler markedssvigt inden for sundhed og fuldfører det indre marked for sundhedsprodukter;

599.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at mindske deres afhængighed af handelspartnere i tredjelande for så vidt angår aktive stoffer til fremstilling af lægemidler, råmaterialer, vigtige lægemidler og medicinsk udstyr med henblik på at sikre åben strategisk autonomi på EU-plan; bekræfter på ny sin overbevisning om, at EU skal forbedre lægemiddelforsyningskædernes modstandsdygtighed og opbygge sin åbne strategiske autonomi i lægemiddelsektoren ved at diversificere produktions- og forsyningskæderne, fremme strategisk lageropbygning og øge produktionen og investeringerne i Europa;

600.  understreger vigtigheden af at producere kritisk udstyr og lægemidler i EU og af at investere i og støtte lokal produktionskapacitet og opfordrer til diversificering af leverandører og til at tage hensyn til det bidrag, som SMV'er kan yde i denne henseende;

601.  anbefaler, at EU og medlemsstaterne tilskynder til bedre datadeling om prognoser for udbud og efterspørgsel mellem relevante interessenter, tidligere prognoser for potentiel knaphed, herunder løbende standardiseret rapportering fra industrien, og større gennemsigtighed i produktions- og distributionskæden;

602.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bidrage til gennemførelsen af WHO's resolution fra 2019 om øget gennemsigtighed på markederne for lægemidler, vacciner og andre sundhedsprodukter(60);

603.  opfordrer til udarbejdelsen af en liste over essentielle, prioriterede og innovative lægemidler og behandlinger på EU-plan på grundlag af oplysninger fra eksisterende europæiske agenturer og HERA for at garantere, at disse lægemidler er tilgængelige for borgerne;

604.  bemærker, at EU under pandemien hurtigt mobiliserede nødfinansiering under Horisont 2020 og Horisont Europa for at fremskynde forskning efter en kur mod covid-19; bemærker, at medlemsstaterne også mobiliserede finansiering til studier i potentielle behandlinger for covid-19, men at dette medførte mange små, ineffektive kliniske forsøg, hvis resultater ikke var praktisk anvendelige; understreger, at EU og medlemsstaterne, for at Europa kan sikre åben strategisk autonomi, er nødt til at investere i forskning og innovation og skal koordinere disse investeringer bedre for at kunne reagere mere effektivt på pandemier; understreger nødvendigheden af at maksimere det offentlige afkast ved at gøre finansieringen betinget af lægemidlers og andre sundhedsteknologiers tilgængelighed og prismæssige overkommelighed, således at EU kan fremme sin strategiske autonomi;

605.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe en omfattende opgaveorienteret offentlig FoU-infrastruktur på sundhedsområdet, der i mangel af en eksisterende industriel produktion fremstiller lægemidler af sundhedsmæssig og strategisk betydning for sundhedsplejen, med henblik på at støtte EU's evne til at overvinde markedssvigt, garantere forsyningssikkerheden og forebygge eventuel lægemiddelmangel og samtidig bidrage til et bedre beredskab med hensyn til at modstå nye sundhedsmæssige trusler og nødsituationer;

606.  opfordrer til at indrette en koordineret EU-dækkende strategisk lageropbygning, der er begrænset til essentielle og prioriterede lægemidler, med henblik på at opnå den nødvendige koordinerede langsigtede indsats på EU-plan og inddrage sundhed og sundhedspleje blandt de kompetencer, som EU og dets medlemsstater deler, ved at ændre artikel 4 i TEUF;

607.  understreger vigtigheden af resultaterne af konferencen om Europas fremtid, især anbefalingerne om at tildele EU større kompetence på folkesundhedsområdet og opbygge et stærkt EU-beredskab til fremtidige sundhedskriser;

608.  opfordrer Rådet til at indkalde et konvent med henblik på ændring af traktaterne på grundlag af konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid og Europa-Parlamentets beslutning, der aktiverede artikel 48 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU);

609.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i WHO's pandemitraktat at slå til lyd for et globalt tilsagn, som sigter mod at sikre tilstrækkelig finansiering til biomedicinsk FoU og en mekanisme for adgang og fordeling af fordele, som er effektiv og kan håndhæves, og skabe betingelser for licensering af offentligt finansieret FoU, tilskynde til teknologioverførsel, dele intellektuel ejendom, data og viden, der kræves for at fremstille og levere produkter, og strømline reguleringsmæssige standarder og procedurer for markedsføring af medicinske modforanstaltninger;

610.  opfordrer til en vurdering af de nuværende globale rammer for sundhedsforvaltning og hilser i denne forbindelse pandemitraktaten velkommen;

611.  opfordrer til samtidig at styrke forpligtelserne i henhold til det internationale sundhedsregulativ og mulighederne for håndhævelse af det samt at tage hånd om manglerne (herunder med hensyn til finansiering, lighed og global styring) gennem den nye pandemitraktat;

612.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre, at pandemiforebyggelse medtages i traktaten, og at civilsamfundet og videnskabsfolk gives mulighed for at deltage aktivt, hvilket bør have prioritet under forhandlingerne; mener, at formålet med denne pandemitraktat bør være at fremme og integrere One Health-tilgangen, styrke vore sundhedssystemers modstandsdygtighed, forebygge og forberede sig på fremtidige pandemier, garantere en koordineret og fælles reaktion på kriser, sikre universel og lige adgang til test, lægemidler og vacciner, effektivt bekæmpe desinformation, der i høj grad underminerer folkesundhedsmæssige foranstaltninger, tilskynde til, fremme og udvikle innovation med henblik på at reagere på globale trusler mod folkesundheden og lette modstandsdygtige globale forsyningskæder;

613.  opfordrer til oprettelse af en effektiv mekanisme til styring af strategiske internationale lagre med sikret adgang for humanitære aktører med henblik på at imødekomme behovene hos sårbare befolkningsgrupper i lande med skrøbelige sundhedssystemer og i konfliktsituationer;

614.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge fælles retningslinjer og bedste praksis for vaccinedonationer på grundlag af erfaringerne og udfordringerne under covid-19-pandemien;

615.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afhjælpe manglen på produktionskapacitet og teknologioverførsler til lav- og mellemindkomstlande og til at etablere en global mekanisme til at øge produktionskapaciteten både i EU og globalt;

616.  opfordrer medlemsstaterne til at være mere omhyggelige i planlægningen af koordinerede indsatser i forbindelse med distribution af vacciner, når der ikke er pandemi;

617.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde finansiel støtte til at øge den lokale og regionale produktion af vacciner og tilskynde til overførsel af viden og teknologier og andre vigtige sundhedsprodukter i lav- og mellemindkomstlande;

618.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at styrke deres forbindelser med lav- og mellemindkomstlande, navnlig for så vidt angår forebyggelse og overvågning af nye sundhedstrusler; opfordrer til fortsat støtte til sundhedssystemer, pandemiberedskab og lokal fremstilling af lægemidler og vacciner i lav- og mellemindkomstlande; opfordrer til en øget indsats for at fremme let og økonomisk overkommelig adgang til vacciner, lægemidler, diagnosticering og sundhedspleje i lav- og mellemindkomstlande;

619.  understreger behovet for yderligere at styrke samarbejdet mellem EU og WHO med hensyn til pandemien med en mere koordineret, langsigtet tilgang og med et stærkere, velfinansieret og uafhængigt FN-system i centrum; opfordrer EU til at påtage sig en mere strategisk, slagkraftig og virkningsfuld rolle inden for global sundhed; fremhæver nødvendigheden af, at EU påtager sig rollen som formel observatør i WHO; anbefaler at afsætte tilstrækkelige ressourcer til FN's organer og agenturer for at sikre, at opfyldelsen af deres mandat ikke udelukkende beror på frivillige donationer;

620.  opfordrer til yderligere styrkelse af samarbejdet mellem EMA og det afrikanske lægemiddelagentur, tilpasning af international regulering gennem den internationale koalition af lægemiddelregulerende myndigheder og tæt inddragelse af WHO; understreger, at grænseoverskridende sundhedstrusler kræver en international reaktion; anbefaler at tildele HERA samt andre af Kommissionens direktorater juridiske og finansielle muligheder for at tilskynde til fuldstændige teknologioverførsler, herunder til producenter i lav- og mellemindkomstlande;

o
o   o

621.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Verdenssundhedsorganisationen og Verdenshandelsorganisationen.

(1) EUT C 347 af 9.9.2022, s. 234.
(2) EUT C 342 af 6.9.2022, s. 109.
(3) EUT C 512 I af 20.12.2021, s. 2.
(4) EUT C 393 I af 29.9.2021, s. 3.
(5) EUT L 211 af 15.6.2021, s. 1.
(6) EUT L 458 af 22.12.2021, s. 1.
(7) EUT L 20 af 31.1.2022, s. 1.
(8) EUT L 314 af 6.12.2022, s. 64.
(9) EUT L 314 af 6.12.2022, s. 26.
(10) EUT L 314 af 6.12.2022, s. 1.
(11) EUT L 333 af 27.12.2022, s. 164.
(12) EUT L 326 af 11.12.2015, s. 1.
(13) EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1.
(14) EUT L 151 af 14.5.2020, s. 10.
(15) EUT L 223 af 22.6.2021, s. 14.
(16) EUT C 205 af 20.5.2022, s. 26.
(17) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 2.
(18) EUT C 316 af 6.8.2021, s. 2.
(19) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 77.
(20) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 82.
(21) EUT C 371 af 15.9.2021, s. 102.
(22) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 159.
(23) EUT C 415 af 13.10.2021, s. 36.
(24) EUT C 184 af 5.5.2022, s. 99.
(25) EUT C 47 af 7.2.2023, s. 30.
(26) EUT C 125 af 5.4.2023, s. 44.
(27) EUT C 99 af 1.3.2022, s. 10.
(28) EUT C 491 af 23.12.2022, s. 1.
(29) EUT C 385 af 22.9.2021, s. 83.
(30) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 64.
(31) EUT C 67 af 8.2.2022, s. 25.
(32) https://www.ombudsman.europa.eu/da/decision/da/158295.
(33) https://www.ombudsman.europa.eu/da/decision/da/141706.
(34) En tilstand af følelsesmæssig, fysisk og psykisk udmattelse forårsaget af overdreven og langvarig stress.
(35) M. Bender med flere, "The Terrible Toll of 76 Autoimmune Diseases", Scientific American, bind 325, nr. 3, 2021, s. 31-33.
(36) J. Choutka, med flere, "Unexplained post-acute infection syndromes", Nature Medicine, bind. 28, 2022, s. 911-923. Root, T., "Can long Covid research unlock other great medical mysteries of our time?", The Guardian, 2022.
(37) Hohberger, B. med flere, "Case Report: Neutralization of Autoantibodies Targeting G-Protein-Coupled Receptors Improves Capillary Impairment and Fatigue Symptoms After COVID-19 Infection", Frontiers in Medicine, bind 8, 2021.
(38) Sachs, J. D. med flere, "The Lancet Commission on lessons for the future from the COVID-19 pandemic", The Lancet, bind 400, 2022, s. 1224-80.
(39) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2370 af 23. november 2022 om ændring af forordning (EF) nr. 851/2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (EUT L 314 af 6.12.2022, s. 1).
(40) Europa-Parlamentets beslutning af 17. september 2020 om manglen på lægemidler – håndtering af et voksende problem.
(41) OECD/EU, "Health at a Glance: Europe 2022: State of Health in the EU Cycle" (Overblik over sundhed: Europa 2022: Sundhedstilstanden i EU), OECD Publishing, Paris, 2022, s. 14.
(42) Sachs, J. D. med flere, "The Lancet Commission on lessons for the future from the COVID-19 pandemic", The Lancet, bind 400, 2022, s. 1224-80.
(43) Verdenssundhedsforsamlingen 72.8 af 28. maj 2019 om øget gennemsigtighed på markederne for lægemidler, vacciner og andre sundhedsprodukter.
(44) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 af 19. oktober 2022 om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union (EUT L 275 af 25.10.2022, s. 33).
(45) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
(46) OECD/EU, "Health at a Glance: Europe 2022: State of Health in the EU Cycle" (Overblik over sundhed: Europa 2022: Sundhedstilstanden i EU), OECD Publishing, Paris, 2022.
(47) EUT C 47 af 7.2.2023, s. 30.
(48) Rådets direktiv 89/105/EØF af 21. december 1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger (EFT L 40 af 11.2.1989, s. 8).
(49) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordningen om digitale tjenester) (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1).
(50) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (forordningen om digitale markeder) (EØS-relevant tekst) (EUT L 265 af 12.10.2022, s. 1).
(51) EUT L 77, 4.5.2016, s. 1.
(52) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).
(53) EIGE’s ligestillingsindeks 2021: Sundhed.
(54) Eurofound, Genopretning efter covid-19: Den ændrede beskæftigelsesstruktur i EU.
(55) Turistbranchen, som tegner sig for 10 % af EU's BNP, var en af de sektorer, der blev hårdest ramt af pandemien; minder om, at antallet af overnatninger i turistområder i EU faldt med 51 % sammenlignet med 2019, og at der var 71 % færre flyrejser i EU i 2020 sammenlignet med 2019;
(56) UNICEF's administrerende direktør Henrietta Fore's bemærkninger på en pressekonference om nye ajourførte retningslinjer for skolerelaterede folkesundhedsforanstaltninger i forbindelse med covid-19.
(57) Baseret på resultaterne af EU-undersøgelsen fra 2021 offentliggjort af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: Civilsamfundsorganisationernes reaktion på covid-19-pandemien og de deraf følgende restriktive foranstaltninger, der er vedtaget i Europa, https://www.eesc.europa.eu/sites/default/files/files/qe-02-21-011-en-n.pdf.
(58) https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2021-0283_DA.html.
(59) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
(60) Verdenssundhedsforsamling nr. 72 (2019): Improving the transparency of markets for medicines, vaccines, and other health products (øget gennemsigtighed på markederne for lægemidler, vacciner og andre sundhedsprodukter). Verdenssundhedsorganisationen, https://apps.who.int/iris/handle/10665/329301.


Forbindelserne med Den Palæstinensiske Myndighed
PDF 162kWORD 61k
Europa-Parlamentets henstilling af 12. juli 2023 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om forbindelserne med Den Palæstinensiske Myndighed (2021/2207(INI))
P9_TA(2023)0283A9-0226/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til principerklæringen af 13. september 1993 om midlertidige selvstyreordninger (Oslo-aftalerne),

–  der henviser til protokollen om de økonomiske forbindelser mellem Staten Israels regering og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation, der repræsenterer det palæstinensiske folk, af 29. april 1994 (Parisprotokollen) og til den israelsk-palæstinensiske midlertidige aftale om Vestbredden og Gazastriben af 28. september 1995 (Oslo II-aftalen),

–  der henviser til den fjerde Genèvekonvention,

–  der henviser til handlingsplanen mellem EU og Den Palæstinensiske Myndighed, som blev godkendt i maj 2013,

–  der henviser til EU's fælles strategi til støtte for Palæstina 2021-2024 – På vej mod en demokratisk, ansvarlig og bæredygtig palæstinensisk stat,

–  der henviser til Euro-Middelhavs-interimsassocieringsaftalen fra 1997 om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) til fordel for Vestbredden og Gazastribens Palæstinensiske Myndighed på den anden side(1),

–  der henviser til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Staten Israel på den anden side(2) (associeringsaftalen mellem EU og Israel),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 14. maj 2012, 12. maj 2014, 22. juli 2014, 20. juli 2015 og 20. juni 2016,

–  der henviser til erklæringen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik fra 22. august 2022 om de israelske razziaer hos seks palæstinensiske civilsamfundsorganisationer,

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 14/2013 med titlen "Den Europæiske Unions direkte finansielle støtte til Den Palæstinensiske Myndighed",

–  der henviser til den fælles erklæring af 17. november 2021 fra EU og FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA) om EU-støtte til UNRWA (2021-2024),

–  der henviser til den fælles meddelelse af 9. februar 2021 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "Fornyet partnerskab med de sydlige nabolande – En ny dagsorden for Middelhavsområdet" (JOIN(2021)0002),

–  der henviser til Kommissionens fortolkende meddelelse af 12. november 2015 om oprindelsesangivelse for varer fra de områder, der har været besat af Israel siden juni 1967(3),

–  der henviser til EU-Domstolens dom af 12. november 2019(4) om produkter fremstillet af israelske bosættelser i det besatte palæstinensiske område,

–  der henviser til EU-Udenrigstjenestens rapport af 15. maj 2023 om israelske bosættelser på den besatte Vestbred, herunder Østjerusalem ("2022 Report on Israeli settlements in the occupied West Bank, including East Jerusalem"),

–  der henviser til EU-Udenrigstjenestens rapport af 28. marts 2023 om nedrivning og beslaglæggelse på Vestbredden, herunder Østjerusalem ("One Year Report on Demolitions and Seizures in the West Bank, including East Jerusalem"),

–  der henviser til Den Europæiske Unions ajourførte retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret(5) og til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til den nye israelske regerings koalitionsrammeaftale og regeringsretningslinjer,

–  der henviser til erklæringen af 30. april 2021 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om udsættelsen af valget i Palæstina,

–  der henviser til det arabiske fredsinitiativ fra 2002,

–  der henviser til staten Palæstinas nationale sundhedsstrategi for 2017-2022 fra oktober 2016,

–  der henviser til de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og Generalforsamling,

–  der henviser til rapporten af 21. september 2022 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i de palæstinensiske områder, der har været besat siden 1967,

–  der henviser til UN Women's rapport fra 2022 med titlen "Women’s Role in Local Peacebuilding – Recommendations to better support the work of Palestinian women-led grassroot organizations" (Kvinders rolle i fredsskabelse – Anbefalinger til bedre at støtte palæstinensiske kvindeledede græsrodsorganisationer),

–  der henviser til rapporten fra FN's uafhængige taskforce om styrkelse af de palæstinensiske offentlige institutioner fra april 2004 med titlen "Reforming the Palestinian Authority: An Update" (Reform af Den Palæstinensiske Myndighed: En opdatering),

–  der henviser til resultaterne af FN's ad hoc-forbindelsesudvalgs møde den 18. september 2011,

–  der henviser til rapporten af 17. maj 2023 fra generaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationen med titlen "Health conditions in the occupied Palestinian territory, including east Jerusalem, and in the occupied Syrian Golan" (Sundhedsforholdene i det besatte palæstinensiske område, herunder det østlige Jerusalem, og i det besatte syriske Golan),

–  der henviser til Verdensbankens rapport af 22. december 2021 med titlen "Palestinian Digital Economy Assessment" (Vurdering af den palæstinensiske digitale økonomi),

–  der henviser til rapporterne af 22. december 2021 fra FN's Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD) med titlen "The Economic Costs of the Israeli Occupation for the Palory People: Arrested Development and Poverty in the West Bank" (De økonomiske omkostninger ved den israelske besættelse for det palæstinensiske folk: Standset udvikling og fattigdom på Vestbredden) og af 8. august 2022 med titlen "Report on UNCTAD assistance to the Palestinian people: Developments in the Economy of the Occupied Palestinian Territory" (Rapport om UNCTAD-bistand til det palæstinensiske folk: udviklingen i økonomien i det besatte palæstinensiske område),

–  der henviser til Den Internationale Straffedomstols (ICC) igangværende undersøgelse af situationen i Palæstina, der blev indledt den 3. marts 2021,

–  der henviser til rapporten af 15. april 2022 fra Carter Center med titlen "March 26, 2022 Municipal Elections in West Bank/Gaza" (26. marts 2022, kommunalvalg i Vestbredden/Gaza),

–  der henviser til den svenske regerings erklæring af 30. oktober 2014 om dens anerkendelse af staten Palæstina,

–  der henviser til Algiererklæringen, der blev undertegnet af 14 palæstinensiske fraktioner i Algeriet den 13. oktober 2022, som forpligtede sig til at afholde valg senest i oktober 2023,

–  der henviser til sin henstilling af 14. september 2022 til Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om fornyet partnerskab med de sydlige nabolande – en ny dagsorden for Middelhavsområdet(6),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om fredsprocessen i Mellemøsten, navnlig beslutningen af 18. maj 2017 om opnåelse af en tostatsløsning i Mellemøsten(7), og beslutningen af 14. december 2022 om fremtidsudsigterne for tostatsløsningen for Israel og Palæstina(8),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2014 om anerkendelse af Palæstina som stat(9),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 118,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0226/2023),

A.  der henviser til, at tostatsløsningen, hvor staten Israel og staten Palæstina kan eksistere side om side i fred, sikkerhed og gensidig anerkendelse langs grænserne af 1967 med Jerusalem som hovedstad for begge stater og i fuld overensstemmelse med folkeretten, er den eneste holdbare udgang på konflikten i overensstemmelse med Rådets konklusioner fra juli 2014;

B.  der henviser til, at det palæstinensiske folk har ret til selvbestemmelse som nedfældet i FN-pagten og gentagne gange stadfæstet af FN-organer, herunder Generalforsamlingen, Sikkerhedsrådet og Menneskerettighedskommissionen/Menneskerettighedsrådet;

C.  der henviser til, at den palæstinensiske ledelse har anerkendt staten Israel og opfordret til etableringen af en palæstinensisk stat på grundlag af grænserne før 1967, hvilket ikke er blevet gengældt af de skiftende israelske regeringer; der henviser til, at den palæstinensiske ledelse gentagne gange har opfordret til fornyede fredsforhandlinger, der fører til en tostatsløsning;

D.  der henviser til, at Den Palæstinensiske Myndighed som følge af besættelsen mangler nøglekompetencer, der er centrale for en stat, herunder grænsekontrol og evnen til at foretage fuldstændig skatteopkrævning;

E.  der henviser til, at der kun kan finde meningsfulde forhandlinger sted, hvis de to parter er ligestillede; der henviser til, at bl.a. manglende politisk vilje og international anerkendelse kombineret med årtiers besættelse af Palæstina udgør alvorlige hindringer for retfærdige forhandlinger i dette tilfælde; der henviser til, at der fortsat er behov for at investere i meningsfulde forhandlinger mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed;

F.  henviser til, at arabiske stater som Egypten og Jordan, der har opretholdt diplomatiske forbindelser med Israel i årevis, har spillet en meningsfuld rolle med hensyn til at fremme dialogen om fredsprocessen i Mellemøsten, herunder om sikkerhed og stabilitet;

G.  der henviser til, at den israelske besættelse af palæstinensiske områder har varet i 56 år; der henviser til, at det fortsat er EU's faste holdning, at permanent besættelse, bosættelser, nedrivninger og udsættelser er ulovlige i henhold til folkeretten; der henviser til, at antallet af bosættere og opførelsen af tilhørende infrastruktur på Vestbredden og i Østjerusalem er steget dramatisk siden undertegnelsen af Oslo-aftalerne og Oslo II-aftalen og udgør en åbenlys krænkelse af folkeretten og er en stor hindring for opnåelse af tostatsløsningen og en retfærdig, varig og samlet fred; der henviser til, at det har medført en markant ændring af Vestbreddens sociale og demografiske landskab og ført til en opsplitning af de palæstinensiske områder;

H.  der henviser til, at FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i de palæstinensiske områder, der har været besat siden 1967(10), og forskellige israelske, palæstinensiske og internationale menneskerettighedsorganisationer for nylig har udsendt rapporter, hvori det konkluderes, at den israelske regering systematisk undertrykker og institutionelt diskriminerer palæstinensere på en række områder såsom retshåndhævelse, byggetilladelser, bevægelsesfrihed og økonomisk aktivitet; der henviser til, at palæstinensiske og israelske bosættere stilles for forskellige domstole og i henhold til forskellige love for de samme lovovertrædelser; der henviser til, at den adskillelsesmur, som Israel har opført på Vestbredden, er ulovlig;

I.  der henviser til, at Israel ikke tillader Den Palæstinensiske Myndigheds aktiviteter i det annekterede Østjerusalem; der henviser til, at Den Palæstinensiske Myndighed kun har en vis grad af kontrol over de ikke-sammenhængende områder A og B på Vestbredden, som er omgivet af område C, der er under fuld israelsk kontrol og udgør 60 % af Vestbredden; der henviser til, at EU's forbindelser med Den Palæstinensiske Myndighed derfor ikke kan tages op uden at bringe israelske politikker på banen;

J.  der henviser til, at den nye israelske regering har bekendtgjort planer om at fremme og udvikle bosættelser på Vestbredden i sin koalitionsrammeaftale og sine regeringsretningslinjer; der henviser til, at det i første punktum i koalitionsrammeaftalen hedder, at "det jødiske folk har en eksklusiv og umistelig ret til alle dele af Israel ... Galilæa, Negev, Golan, Judæa og Samaria";

K.  der henviser til, at rivaliseringen mellem palæstinensiske politiske grupperinger og manglen på en fælles national vision eller strategi, som er afgørende for en forhandlet politisk løsning, fortsat er nogle af de største udfordringer i palæstinensisk politik; der henviser til, at den splittede Fatah-bevægelse, konsolideringen af magten i Den Palæstinensiske Myndigheds præsidentkontor, indskrænkningen af det palæstinensiske civilsamfunds rettigheder og undertrykkelsen af politisk uenighed og demonstrationer til støtte for demokratiske reformer viser nogle af de udfordringer, som Den Palæstinensiske Myndighed er nødt til at adressere; der henviser til, at EU har udpeget det palæstinensiske Hamas som en terrororganisation;

L.  der henviser til, at 2022 ifølge De Forenede Nationers Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender var det mest dødbringende år siden 2006 for palæstinensere, der bor på den besatte Vestbred; der henviser til, at voldscyklussen siden begyndelsen af 2023 er blevet intensiveret, hvilket i høj grad påvirker civile i det besatte palæstinensiske område og også i Israel og fører til voksende spændinger og ekstremistiske gruppers og terrorgruppers instrumentalisering af konflikten;

M.  der henviser til, at de europæiske udviklingspartnere (EU, dets medlemsstater, Norge, Schweiz og Det Forenede Kongerige) er langt de største donorer og udbetaler 1,2 mia. EUR årligt i officiel udviklingsbistand til det palæstinensiske folk; der henviser til, at international bistand er afgørende for stabiliteten på Vestbredden og i Gaza og således også gavner Israel; der henviser til, at Israel i henhold til den humanitære folkeret er forpligtet til at sikre civilbefolkningens basale behov og velfærd under besættelsen;

N.  der henviser til, at israelske myndigheder beslaglægger og/eller nedriver EU-finansierede faciliteter, aktiver og strukturer i Palæstina; der henviser til, at der i 2022 blev nedrevet eller beslaglagt i alt 101 strukturer finansieret af EU eller EU-medlemsstater (til en værdi af 337 019 EUR); der henviser til, at EU har gentagne gange anmodet Israel om at kompensere dette spild af EU-skatteydernes penge;

O.  der henviser til, at EU's bistand yder afgørende budgetstøtte til Den Palæstinensiske Myndighed gennem PEGASE-programmet; der henviser til, at EU's bistand til Palæstina siden begyndelsen af den nuværende flerårige finansielle ramme kun er ydet gennem årlige handlingsplaner; der henviser til, at den fælles strategi for 2021-2024 danner grundlag for vedtagelse af flerårige handlingsprogrammer, men at der stadig mangler en flerårig udsigt til konkret finansiering; der henviser til, at det er nødvendigt fortsat at gennemføre en effektiv tildelings-, revisions- og kontrolproces for EU-midler;

P.  der henviser til, at Den Palæstinensiske Myndighed og PLO fortsat yder "martyrbetalinger" til familierne til palæstinensere, der er blevet dræbt under voldsudøvelse mod israelere eller dræbt ved israelske militære aktioner; der henviser til, at de også fortsat yder særskilte stipendier til palæstinensere i israelske fængsler, herunder dem, der er dømt for terrorhandlinger, der involverer jødiske mål;

Q.  der henviser til, at syv af de 21 organisationer, der er opført på EU's terrorliste, er palæstinensiske; der henviser til, at Hamas og andre palæstinensiske terrororganisationer, der er opført på EU's liste, anvender hybride terrortaktikker, herunder kniv- og bombeangreb mod civile israelere og affyring af raketter fra Gaza ind over Israel, hvor man bevidst søger at ramme civile områder;

R.  der henviser til, at UNRWA, som stadig er en kritisk livline for millioner af palæstinensiske flygtninge, fortsat står over for alvorlige udfordringer og kroniske finansieringsmangler, der underminerer organisationens bestræbelser på at opfylde sit vigtige mandat; der henviser til, at Europa-Parlamentet i betragtning af den afgørende rolle, som UNRWA spiller med hensyn til at fremme stabilitet og udvikling i regionen og bevare udsigterne til varig fred, hele tiden støtter organisationens vigtige humanitære arbejde og udviklingsarbejde og slår til lyd for, at den fortsætter med et stærkt fokus på at fremme uddannelse baseret på fredsopbygning, forsoning, tolerance, sameksistens og ikkevold; der henviser til, at FN's Generalforsamling i december 2022 stemte for at forlænge UNRWA's mandat indtil den 30. juni 2026; der henviser til, at EU og dets medlemsstater er de største donorer til organisationen, og at EU-finansieringen omfatter et flerårigt bidrag, der sikrer forudsigelig støtte i overensstemmelse med den fælles erklæring af 17. november 2021 fra EU og UNRWA;

S.  der henviser til, at FN's ad hoc-forbindelsesudvalg i 2011 konkluderede, at de palæstinensiske institutioner er klar til at blive en stat; der henviser til, at Den Palæstinensiske Myndigheds demokratiske status siden da er blevet forværret på grund af den eksterne besættelse og interne problemer såsom tilbagegang med hensyn til retsstatsprincippet og forværring af korruptionen; der henviser til, at i henhold til den humanitære folkeret er besættelsen af områder i krigstid en midlertidig situation, som ikke fratager den besatte magt dens status som stat eller dens suverænitet;

T.  der henviser til, at Den Palæstinensiske Myndighed står over for et legitimitetstab; der henviser til, at det seneste palæstinensiske parlamentsvalg blev afholdt i januar 2006; der henviser til, at det seneste palæstinensiske præsidentvalg blev afholdt i 2005; der henviser til, at der var planlagt parlaments- og præsidentvalg i maj 2021, men at de blev aflyst af præsident Abbas ved et præsidentielt dekret; der henviser til, at EU efter anmodning fra Den Palæstinensiske Myndighed i februar 2021 anmodede de israelske myndigheder om tilladelse til en undersøgelsesmission for at observere valghandlingen, men blev nægtet adgang;

U.  der henviser til, at Den Palæstinensiske Myndighed har anlagt en stadig mere undertrykkende praksis, hvor man bl.a. slår ned på fredelige protester med ulovlig magt og går efter journalister, civilsamfundsaktivister og advokater med vilkårlige anholdelser og tortur af fængslede; der henviser til, at de palæstinensiske myndigheder ifølge Human Rights Watch systematisk mishandler og torterer palæstinensere, der sidder fængslet, herunder kritikere og modstandere af styret; der henviser til, at FN's Komité mod tortur har krævet retfærdighed og udtrykt beklagelse over, at de palæstinensiske myndigheder ikke har fået placeret ansvaret for drabet på den palæstinensiske aktivist Nizar Banat;

V.  der henviser til, at præsident Abbas i oktober 2022 udstedte et dekret om oprettelse af det øverste råd for retslige myndigheder og organer, og dermed underlagde alle palæstinensiske myndigheder sin kontrol og afmonterede den sidste søjle af retsvæsenets uafhængighed i Palæstina;

W.  der henviser til, at kvinder i de palæstinensiske områder er udsat for diskrimination og stadig har færre rettigheder end mænd, f.eks. i forbindelse med skilsmisse, forældremyndighed og arv; der henviser til, at selv om forhold mellem to personer af samme køn er blevet afkriminaliseret på Vestbredden, udsættes personer fra LGBTQI+-samfundet fortsat for chikane og diskrimination;

X.  der henviser til, at 84 % af deltagerne i en meningsmåling foretaget af det palæstinensiske center for politik- og undersøgelsesforskning i marts 2022 mente, at der var korruption i Den Palæstinensiske Myndigheds institutioner;

Y.  der henviser til, at EU's mission til støtte for politiet og retsstaten i Palæstina blev oprettet i januar 2006 for at bistå Den Palæstinensiske Myndighed med opbygningen af en palæstinensisk stat;

Z.  der henviser til, at Den Palæstinensiske Myndighed konsekvent har opretholdt den sikkerhedsmæssige koordinering med Israel og bidraget til sikkerheden i både Israel og Palæstina; der henviser til, at Den Palæstinensiske Myndighed ophørte med at samarbejde med Israel på en række områder, herunder sikkerhed, i januar 2023 som reaktion på den seneste udvikling;

AA.  der henviser til, at de socioøkonomiske forhold og beskæftigelsesforholdene i Palæstina er blevet alvorligt forværret med den fortsatte konflikt; der henviser til, at den israelske besættelse pålægger den palæstinensiske økonomi betydelige restriktioner, herunder en manglende kontrol over jord, vand, fysiske grænser, indtægter og mobilitet; der henviser til, at disse restriktioner hæmmer palæstinensisk handel, reducerer Den Palæstinensiske Myndigheds budgetindtægter og bidrager til dens afhængighed af internationale donorer; der henviser til, at det er nødvendigt, at de palæstinensiske myndigheder gennemfører økonomiske reformer, men at de ikke i sig selv er tilstrækkelige til at sikre bæredygtig økonomisk vækst og udvikling af den private sektor i de palæstinensiske områder; der henviser til, at dette forhindrer palæstinensisk eksport til EU i henhold til interimsaftalen om associering mellem EU og PLO og undergraver effektiviteten af EU's bistand;

AB.  der henviser til, at blokaden og den tilbagevendende konflikt har lagt økonomien i ruiner i Gaza, og at 63 % af områdets befolkning har brug for en form for humanitær bistand;

AC.  der henviser til, at FN's Generalforsamling i december 2022 vedtog en resolution, hvori man opfordrede Den Internationale Domstol til at afgive udtalelse om de juridiske konsekvenser af Israels fortsatte besættelse af palæstinensiske områder; der henviser til, at Israel reagerede på FN's resolution ved at beslaglægge 39 mio. USD i skatteindtægter opkrævet på vegne af Den Palæstinensiske Myndighed; der henviser til, at mere end 90 lande i en erklæring har givet udtryk for deres "dybe bekymring" over Israels sanktioner;

AD.  der henviser til, at palæstinensere påvirkes af brugen af israelsk spyware, herunder Pegasus, i de besatte områder, hvilket fratager dem deres ret til privatlivets fred, ytringsfrihed og et åbent, sikkert og frit internet;

AE.  der henviser til, at den nye procedure for udlændinges indrejse og ophold i Judea- og Samaria-området, som blev indført ved den israelske koordinering af regeringsaktiviteter i områderne (COGAT), har krævet, at tredjelandsstatsborgere, herunder EU-borgere, siden den 20. oktober 2022; skal anmode om tilladelse til indrejse på Vestbredden; der henviser til, at de nye COGAT-regler begrænser mulighederne for at rejse til Vestbredden for udenlandske ægtefæller til palæstinensere og opstiller tilsvarende restriktioner for frivillige, akademikere og forretningsfolk, der arbejder på Vestbredden, og dermed undergraver forbindelserne mellem EU og Palæstina;

AF.  der henviser til, at artikel 2 i associeringsaftalen mellem EU og Israel fastslår, at forbindelserne mellem parterne samt alle bestemmelserne i denne aftale bygger på respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper, som ligger til grund for deres interne og internationale politik, og som udgør et væsentligt element i aftalen;

1.  henstiller til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, at de i forbindelse med gennemførelsen af EU's forbindelser med Den Palæstinensiske Myndighed:

   a) gentager EP's urokkelige støtte til tostatsløsningen som den eneste holdbare udgang på konflikten, således at staten Israel og staten Palæstina demokratisk kan eksistere side om side i fred, med garanteret sikkerhed og gensidig anerkendelse langs grænserne af 1967, gensidigt aftalte tilsvarende jordbytninger og Jerusalem som hovedstad for begge stater, på grundlag af parametrene fra Rådets konklusioner fra juli 2014; støtter dermed i princippet en anerkendelse af en palæstinensisk stat i overensstemmelse med disse parametre; fortsætter med at anbefale fuld overholdelse af folkeretten gentager EU's engagement for lige rettigheder for alle israelere og palæstinensere;
   b) udtrykker bekymring for den stigende vold, der har kendetegnet konflikten mellem Israel-Palæstina siden 2022, og over risikoen for, at denne kan eskalere yderligere; opfordrer til, at alle voldshandlinger mellem israelere og palæstinensere øjeblikkeligt bringes til ophør for at vende denne voldsspiral; tager del i meningsfulde bestræbelser på at genoptage fredsforhandlingerne understreger, at vold, terrorisme og tilskyndelse hertil er grundlæggende uforenelige med en fredelig løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt;
   c) opfordrer til et øjeblikkeligt ophør af den palæstinensiske terrorisme, herunder raketangrebene, som blev udført af terrororganisationer, der er opført på EU's liste over terrororganisationer, bl.a. Hamas, Palæstinensisk Islamisk Jihad og Folkefronten til Palæstinas Befrielse;
   d) arbejder i partnerskab med Israel, Den Palæstinensiske Myndighed, USA og arabiske partnere i regionen med henblik på at forhindre genbevæbning af terrororganisationer i Gazastriben og på Vestbredden og deres smugling af våben, fremstilling af raketter og anlæg af tunneler; understreger det overvældende behov for, at alle terrorgrupper i Gaza afvæbner sig; fordømmer Hamas' uacceptable aktiviteter i Gaza og gentager på denne baggrund behovet for, at Den Palæstinensiske Myndighed overtager Gazastriben;
   e) opfordre Den Palæstinensiske Myndighed til at fordømme og afbryde alle forbindelser med yderligtgående organisationer og terrorgrupper, som er aktive i regionen;
   f) understreger betydningen af direkte og oprigtige forhandlinger mellem israelske og palæstinensiske repræsentanter baseret på internationalt aftalte parametre og minder begge parter om betydningen af deltagelsen af kvinder og religiøse og andre minoriteter på alle forhandlingsniveauer; etablerer et fælles europæisk og amerikansk fredsinitiativ med henblik på at genoprette en politisk horisont for retfærdig, omfattende og langvarig fred mellem Israel og Palæstina; giver udtryk for EU's beklagelse over nogle staters ensidige beslutninger om at anerkende Jerusalem som Israels udelte hovedstad og flytte deres ambassader;
   g) sikrer, at de relevante EU-myndigheder forhindrer, at EU-finansiering direkte eller indirekte omdirigeres til terrororganisationer; minder om, at EU's eksterne fonde i overensstemmelse med EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme ikke må blive fejlallokeret til aktiviteter, der tilskynder til had og vold;
   h) fremhæver betydningen af at fordømme og afskaffe alle former for hadefuld tale og voldelig opførsel på både den israelske og den palæstinensiske side, uanset sammenhængen; understreger betydningen af uddannelse i opbygningen af mulighederne for en tostatsløsning; gentager EU's holdning om, at alle skolebøger og alt undervisningsmateriale på begge sider skal overholde UNESCO's standarder for fred, tolerance, sameksistens og ikkevold;
   i) beklager dybt det problematiske og hadefulde indhold i palæstinensiske skolebøger og studiemateriale, som stadig ikke er blevet fjernet; understreger, at uddannelse og elevers adgang til fredelige og upartiske lærebøger er afgørende, navnlig i lyset af den stigende inddragelse af teenagere i terrorangreb; understreger, at EU's finansielle støtte til Den Palæstinensiske Myndighed på uddannelsesområdet kun bør ydes på betingelse af, at indholdet af lærebøger bringes i overensstemmelse med UNESCO's standarder, således som det blev besluttet af EU's undervisningsministre i Paris den 17. marts 2015, at alle antisemitiske referencer slettes, og at eksempler, der tilskynder til had og vold, fjernes, hvilket der gentagne gange blev anmodet om i de beslutninger, der ledsagede dechargeafgørelserne for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsårene 2016, 2018, 2019 og 2020; anmoder derfor Kommissionen om nøje at kontrollere, at Den Palæstinensiske Myndighed hurtigt ændrer den fulde læseplan;
   j) anerkender, at Abraham-aftalerne er en faktor i omorganiseringen af de mellemstatslige forbindelser i regionen; tager del i en dialog med de arabiske lande, der har undertegnet Abraham-aftalerne, sammen med EU og USA for at undersøge, hvordan deres normaliseringsaftaler med Israel kan bidrage til tostatsløsningen, den palæstinensiske økonomiske udvikling og den overordnede udvikling i regionen;
   k) kræver, at Israel som besættelsesmagt holder op med at ødelægge vigtig civil infrastruktur og ulovligt udnytter vand- og jordressourcerne i de besatte palæstinensiske områder, herunder Østjerusalem; understreger det akutte behov for at fremme genopbygnings- og udviklingsprojekter, herunder i Gazastriben, og opfordrer til støtte til de nødvendige indsatser i denne henseende, i overensstemmelse med de løfter, der blev afgivet på den internationale konference om Palæstina i Cairo i 2014;
   l) støtter palæstinensiske opfordringer til fornyet og inklusiv politisk repræsentation; opfordrer indtrængende det palæstinensiske politiske lederskab til at sørge for de nødvendige betingelser for at afholde frie, troværdige, inklusive, gennemsigtige og retfærdige parlaments- og præsidentvalg uden yderligere forsinkelse med henblik på at styrke dets legitimitet; fremmer unges, kvinders og minoriteters deltagelse i denne proces og understreger betydningen af et uafhængigt retsvæsen og respekt for ytringsfriheden; understreger, at det er uacceptabelt, at Den Palæstinensiske Myndighed ikke har afholdt valg i over 16 år; kræver, at Israel overholder sine forpligtelser til at tillade, at disse valg finder sted i Østjerusalem;
   m) sikrer, at de israelske myndigheder tillader medlemmer af Europa-Parlamentet adgang til de besatte områder, herunder Gaza;
   n) fortsætter med at støtter den centrale valgkommissions arbejde og interagerer med relevante aktører for at skubbe valgprocessen fremad; yder al den nødvendige politiske støtte og tekniske bistand for at lette afholdelsen af valg i hele det palæstinensiske område, herunder i Østjerusalem; tilbyder aktivt at udsende en EU-valgobservationsmission til det besatte palæstinensiske område efter bekendtgørelsen af valget;
   o) understreger betydningen af frie, retfærdige og demokratiske valg og af, at alle involverede parter respekterer dette, samt forventningen om, at alle kandidater, der stiller op til valget, vil give afkald på vold som et middel til at nå deres politiske mål;
   p) Opfordrer kraftigt til, at Østjerusalem, Vestbredden og Gazastriben bringes ind under ét legitimt demokratisk styre under Den Palæstinensiske Myndighed; fremmer national dialog, forsoning, sikkerhed, fred og konsensusdannelse mellem alle politiske og samfundsmæssige aktører i Palæstina; roser de internationale mæglingsbestræbelser med henblik på at nå til enighed mellem forskellige palæstinensiske politiske grupperinger;
   q) fortsætter støtten til palæstinensisk tilstedeværelse og udvikling i område C og Den Palæstinensiske Myndigheds overtagelse af den fulde kontrol med område C som fastsat i Oslo- og Oslo II-aftalerne;
   r) opfordrer Den Palæstinensiske Myndighed til at sikre overholdelsen af retsstatsprincippet og på ny bekræfte magtens tredeling og retsvæsenets uafhængighed ved at ophæve dekretet af oktober 2022 om etablering af Det Øverste Råd for retsorganer og -myndigheder, hvilket også ville hjælpe med henblik på at genoprette offentlighedens tillid til institutionerne; bidrager med konkrete foranstaltninger til administrative reformer af det lovgivende råd og retssystemet, navnlig den konstitutionelle højesteret; opfordrer myndighederne i Palæstina til at holde op med at blokere ventende love, navnlig lovgivning vedrørende familie, sociale anliggender, bekæmpelse af hvidvask og bekæmpelse af terror;
   s) tilskynder til foranstaltninger til inddragelse af unge og kvinder på alle niveauer af samfundsmæssig beslutningstagning; opfordrer til, at der vedtages konkrete foranstaltninger til bekæmpelse af chikane og forskelsbehandling af piger og kvinder, såsom æresdrab, samt af personer, der tilhører LGBTQI±-samfundet, menneskerettighedsforkæmpere, aktivister, journalister, kunstnere, religiøse og andre minoriteter og andre marginaliserede grupper;
   t) udtrykker bekymring over civilsamfundets stadig mindre plads og kæmper for at sikre, at EU sætter dette spørgsmål højt på dagsordenen for den politiske dialog med Den Palæstinensiske Myndighed; indtrængende opfordrer Den Palæstinensiske Myndighed til at fjerne undertrykkende restriktioner for finansiering og registrering af ikke-statslige organisationer, og til at undlade vilkårlig tilbageholdelse af mennesker, der udøver deres grundlæggende rettigheder; forsætter med indtrængende at opfordre Den Palæstinensiske Myndighed til at respektere forenings-, forsamlings- og ytringsfriheden og retten til offentlig deltagelse, både offline og online, og i overensstemmelse med folkeretten og internationale normer, herunder arbejdstagernes ret til at organisere sig gennem frie og uafhængige fagforeninger;
   u) opfordrer de israelske militære myndigheder til at trække deres udpegelse af seks palæstinensiske sociale organisationer og menneskerettighedsorganisationer som terrorister tilbage for ikke yderligere at reducere det palæstinensiske civilsamfunds råderum;
   v) kræver, at Den Palæstinensiske Myndighed indfører uafhængige og pålidelige mekanismer til undersøgelse af tilfælde af tortur eller mishandling og andre overtrædelser af menneskerettighederne; inden for dens område i overensstemmelse med dens forpligtelser i henhold til den valgfri protokol til konventionen mod tortur, som den tiltrådte i 2017; støtter en uafhængig undersøgelse af Nizar Banats og opfordrer til, at de ansvarlige stilles til ansvar; opfordrer indtrængende Den Palæstinensiske Myndighed til at holde sikkerhedsstyrkerne ansvarlige for vilkårlige anholdelser, overgreb og tortur, øjeblikkeligt løslade alle politiske fanger og frafalde alle anklager; fordømmer de palæstinensiske myndigheders fortsatte anvendelse af tortur;
   w) opfordrer Den Palæstinensiske Myndighed til at ændre den nationale lovgivning for at bringe den i overensstemmelse med internationale retlige standarder for bekæmpelse af forskelsbehandling, herunder ved at anerkende seksuel orientering og kønsidentitet som beskyttede karakteristika i civillovgivningen, for at sikre, at alle hadforbrydelser er forbudt i henhold til loven, og til omhyggeligt at undersøge eventuelle diskriminerende motiver;
   x) opfordrer Den Palæstinensiske Myndighed til at tilpasse den nationale lovgivning til konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), navnlig ved at ophæve ethvert afsnit i straffeloven, der mildner straffen for såkaldte "æresdrab", og ved at inkludere ægteskabsvoldtægt i definitionen af voldtægt, og sikre, at straffen for forbrydelser, der involverer kønsbaseret vold mod kvinder og piger straffes i overensstemmelse med alvoren af disse forbrydelser;
   y) fortsætter med at understrege, at israelske bosættelser i det besatte palæstinensiske område er ulovlige i henhold til folkeretten; opfordrer til øjeblikkeligt stop af bosættelsespolitikken, planerne om ekspansion, udsættelsen af palæstinensiske familier og nedrivning af deres hjem, hvilket er en væsentlig hindring for tostatsløsningens levedygtighed og for at opnå holdbar fred og sikkerhed på stedet, hvilket udgør krænkelser af den fjerde Geneve-konvention;
   z) opfordrer til at bryde voldscyklussen og overveje målrettede EU-foranstaltninger, der specifikt tager sigte på udvidelsen af bosættelserne på Vestbredden;
   aa) overholder forpligtelsen til fuldstændig og effektiv gennemførelse af eksisterende EU-lovgivning og bilaterale ordninger, der finder anvendelse på produkter fra bosættelserne, herunder ved at sikre deres udelukkelse fra præferencetoldordningen, og forbedre den effektive funktion heraf; sikrer, at princippet om juridisk differentiering mellem landet Israels territorium og de områder, der har været besat siden 1967, anvendes konsekvent og inden for det fulde anvendelsesområde for EU's bilaterale relationer med Israel og overvåges korrekt i overensstemmelse med eksisterende EU-politikker, afgørelser fra EU-Domstolen og FN's Sikkerhedsråds resolution 2334(2016) af 23. december 2016; bestiller en uafhængig rapport om yderligere EU-foranstaltninger vedrørende produkter fra bosættelserne;
   ab) samarbejder med Den Palæstinensiske Myndighed om i fællesskab at etablere en mere regelmæssig politisk dialog på ministerplan med et stærkt fokus på menneskerettigheder, retsstatsprincippet og bekæmpelsen af terrorisme; understreger betydningen af interimsassocieringsaftalen mellem EU og PLO; ; gentager EU's forpligtelse til at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, herunder antisemitisme, og understreger en sådan forpligtelse i dens relationer med Den Palæstinensiske Myndighed; understreger betydningen af det politiske arbejde, der udføres af EU's repræsentants kontor (Vestbredden og Gazastriben, UNRWA), og opfordrer til en styrkelse heraf;
   ac) arbejder hen mod en genåbning af palæstinensiske institutioner i det annekterede Østjerusalem; afholder jævnlige møder med palæstinensiske embedsmænd i Østjerusalem og støtter deres involvering i den politiske, økonomiske, sociale og kulturelle udvikling af Østjerusalem; modvirker indsatsen for at gennemtvinge israelske læseplaner i palæstinensiske skoler; respekterer palæstinensernes ret til at vælge deres eget undervisningsmateriale;
   ad) arbejder hen imod et øjeblikkeligt ophør af blokaden af Gazastriben og sikrer sig, at israelerne og palæstinenserne respekterer hinandens ret til fred og sikkerhed, herunder muligheden for, at palæstinensere kan rejse uden for grænserne for at arbejde, studere, af medicinske årsager eller for at besøge slægtninge ved Vestbredden og andre steder samt med henblik på cirkulering af varer; støtter fortsat indsatsen for at afhjælpe den humanitære krise i Gazastriben og arbejder aktivt mod en politisk løsning på den 16 år lange blokade, herunder sikkerhedsgarantier på begge sider, der respekteres af alle parter;
   ae) øger finansieringen, herunder humanitær bistand og udviklingsbistand, til den grønne omstilling, ungdomsdeltagelse, demokratisering, god administration og indførelsen af indsatser og foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, såsom reform af forvaltningen af de offentlige finanser; udvider bistanden til det palæstinensiske civilsamfund, herunder til menneskerettighedsforkæmpere, der er under angreb; sikrer, at principperne om fornuftig økonomisk forvaltning finder anvendelse, og understreger, at finansiering til civilsamfundets organisationer eller Den Palæstinensiske Myndighed ikke må ophæves af vilkårlige årsager eller uden dokumentation for misbrug; sikrer fortsat finansiering til essentielle tjenesteydelser, herunder uddannelse og sundhedsydelser;
   af) fortsætter og udvider EU's finansiering og programmer i sårbare områder omkring Østjerusalem og landområderne på Vestbredden og forsvarer rettighederne for de palæstinensere, der lever i område C;
   ag) opfordrer Israel til at reducere de fysiske og administrative restriktioner på palæstinensiske økonomiske aktiviteter og handel og stoppe med at favorisere israelske nybyggervirksomheder frem for palæstinensiske, for så vidt angår byggetilladelser, driftstilladelser og adgang til naturressourcer i område C; insisterer på, at Israel bidrager økonomisk til at sikre de basale behov og velfærd for palæstinenserne under deres besættelse i overensstemmelse med Israels forpligtelser i henhold til international humanitær lovgivning i stedet for at overlade byrden til internationale donorer;
   ah) gennemfører EU's retningslinjer for menneskerettighedsforsvarere ved at træffe konkrete foranstaltninger, når menneskerettighedsorganisationer og civilsamfundsorganisationer er under angreb; konsulterer konsekvent palæstinensiske civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere for at bidrage til udformningen af EU's politik og positionering vedrørende situationen i Israel og Palæstina;
   ai) beklager de slående uligheder mellem de sundhedsydelser, der er tilgængelige for henholdsvis israelere og palæstinensere, hvilket medfører højere dødelighed for palæstinensere; kræver, at de israelske myndigheder sikrer, at palæstinensiske patienter har uhindret adgang til lægebehandling;
   aj) overvåger gennemførelsen af den fælles strategi for Palæstina 2021-2024 og rådfører sig politisk med Europa-Parlamentet i god tid før udarbejdelsen og vedtagelsen af den næste fælles strategi til støtte for Palæstina 2024-2027; overvåger Den Palæstinensiske Myndigheds og alle modtageres anvendelse af EU-finansiering mere effektivt;
   ak) sikrer de palæstinensiske partnere langsigtet planlægningssikkerhed og forudsigelighed ved at ledsage den fælles strategi for 2024-2027 med en flerårig handlingsplan;
   al) udtrykker bekymring over, hvordan EU's politik og effektiviteten af den finansielle bistand i de besatte områder undergraves af ulovlige bosættelser, den israelske besættelse og de dermed forbundne restriktioner for den palæstinensiske økonomi; understreger behovet for ansvarlighed og opfordrer alle parter til at respektere EU's politik; kræver kompensation for nedrivning af al EU-finansieret infrastruktur i det besatte palæstinensiske område; bringer politikker i forhold til Israel i overensstemmelse med EU's mål om at opnå en selvstændig, demokratisk og levedygtig palæstinensisk stat som en del af en tostatsløsning, og er imod politikker, der forhindrer en levedygtig palæstinensisk stat;
   am) reviderer mandatet for EU-missionen til støtte for det palæstinensiske politi og retsstaten og derved forbedre dens bidrag til levedygtigheden af tostatsløsningen på stedet;
   an) bestiller udarbejdelse af en juridisk udtalelse om, hvad overførslen af den israelske civiladministrationen og COGAT fra militærkommandoens beføjelser til en civil minister inden for forsvarsministeriet ville betyde for EU-samarbejdet med disse officielle organer;
   ao) udtrykker bekymring over den negative indvirkning af de nye regler, der begrænser udenlandske statsborgeres adgang til og ophold på Vestbredden, for både det palæstinensiske samfund og for EU-borgere, som ønsker at arbejde, studere eller leve på Vestbredden; understreger, at disse restriktioner har en alvorlig negativ indvirkning på gennemførelsen af Erasmus+-programmet; kræver, at de israelske myndigheder ophæver alle foranstaltninger med sådanne konsekvenser; letter palæstinensiske borgeres indrejse i EU, herunder gennem Ben Gurion lufthavnen;
   ap) gentager EU's stærke opbakning til Den Internationale Straffedomstols arbejde og dens upartiskhed og neutralitet; udtrykker beklagelse over de begrænsede fremskridt i Den Internationale Straffedomstols undersøgelse af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, der er begået i de besatte områder, og forpligter sig til at hjælpe Den Internationale Straffedomstol og dens anklager med at komme videre med undersøgelsen og retsforfølgelsen;
   aq) noterer sig Den Palæstinensiske Myndigheds initiativ, der blev vedtaget på FN's Generalforsamling, om at anmode om en rådgivende udtalelse fra Den Internationale Domstol om de juridiske konsekvenser af Israels besættelse af de palæstinensiske områder; udtrykker bekymring over den israelske regerings beslutning om at indføre strafsanktioner mod det palæstinensiske folk, ledelse og civilsamfund, såsom at tilbageholde midler og gennemføre en betalingsudsættelse vedrørende byggeplanerne i område C, som svar på anmodningen fra Generalforsamlingen om en rådgivende udtalelse fra Den Internationale Domstol; støtter bestræbelserne på at sætte en stopper for straffrihed for forbrydelser begået i de besatte palæstinensiske områder;
   ar) slår til lyd for en overhaling af Parisprotokollen for at give Den Palæstinensiske Myndighed større autonomi i den økonomiske og finanspolitiske styring, f.eks. ved at give den mulighed for at fastsætte dens egen skattepolitik (f.eks. momssatser) og foretage skatteopkrævning; opfordrer de israelske myndigheder til at afholde sig fra at tilbageholde skyldige skatteindtægter til de palæstinensiske myndigheder til politiske formål;
   as) fortsætter med at anvende den incitamentsbaserede tilgang og politiske dialog inden for PEGASE-programmet, bl.a. ved at afholde hyppigere og systematiske møder og gennemføre konkrete indikatorer med henblik på at hjælpe Den Palæstinensiske Myndighed med at fremme effektive og ansvarlige institutioner, der er klar til at blive en stat, og muliggøre inklusiv social udvikling; fremmer den politiske dialog, og opfordrer Den Palæstinensiske Myndigheds indenrigsministerium og myndighederne under dens tilsyn til at sætte en stopper for vilkårlige anholdelser og anvendelsen af tortur og til at efterforske og retsforfølge dem, der er ansvarlige for overgreb; overvejer, såfremt der ikke gøres fremskridt, midlertidigt at suspendere EU's finansielle bistand til ministeriet inden for rammerne af PEGASE og omdirigere disse midler til palæstinensiske civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsobservatorier, indtil ministeriet opfylder visse benchmarks, samtidig med at den samlede finansielle støtte til Den Palæstinensiske Myndighed fastholdes;
   at) fortsætter med at samarbejde med Den Palæstinensiske Myndighed og UNRWA for at sikre fortsat og supplerende økonomisk støtte, således at palæstinensiske flygtninge i de besatte områder og tilstødende nabolande fortsat modtager den bistand og beskyttelse, som agenturet har mandat til yde; tilskynder til fortsat samarbejde med regionale og internationale donorer for at sikre, at den politiske støtte til UNRWA bliver modsvaret af finansielle midler, og opfordrer det internationale samfund til at udstyre agenturet med en bæredygtig finansieringsmodel; minder om, at budgetmyndighedens to grene i forbindelse med aftalen for EU-budgettet 2023 i fællesskab vedtog at øge budgetposten til Naboskab, Udviklingssamarbejde og Internationalt Samarbejde – de sydlige nabolande, og at disse midler til dels ville blive afsat til UNRWA; øremærker de supplerende midler til UNRWA's kerneprogrambudget , som støtter leveringen af væsentlige tjenester, med særligt fokus på uddannelse og sundhedspleje;

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, kommissæren med ansvar for naboskabspolitik og udvidelse, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Palæstinensiske Myndighed og Det Palæstinensiske Lovgivende Råd.

(1) EFT L 187 af 16.7.1997, s. 3.
(2) EFT L 147 af 21.6.2000, s. 3.
(3) EUT C 375 af 12.11.2015, s. 4.
(4) Domstolens dom af 12. november 2019, Organisation juive européenne og Vignoble Psagot Ltd mod Ministre de l'Économie et des Finances, C-363/18, ECLI:EU:C:2019:954.
(5) EUT C 303 af 15.12.2009, s. 12.
(6) EUT C 125 af 5.4.2023, s. 154.
(7) EUT C 307 af 30.8.2018, s. 113.
(8) EUT C 177 af 17.5.2023, s. 73.
(9) EUT C 294 af 12.8.2016, s. 9.
(10) https://www.ohchr.org/en/documents/country-reports/a77356-situation-human-rights-palestinian-territories-occupied-1967.


Kommissionens 2022-rapport om Bosnien-Hercegovina
PDF 196kWORD 68k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. juli 2023 om Kommissionens 2022-rapport om Bosnien-Hercegovina (2022/2200(INI))
P9_TA(2023)0284A9-0229/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1529 af 15. september 2021 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III)(2),

–  der henviser til resultaterne af det første og andet møde i Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Bosnien-Hercegovina, der blev afholdt henholdsvis den 5. og 6. november 2015 og den 17. juni 2021,

–  der henviser til Bosnien-Hercegovinas ansøgning om EU-medlemskab, som blev indgivet den 15. februar 2016,

–  der henviser til erklæringerne fra topmøderne mellem EU og Vestbalkan den 17. maj 2018 i Sofia, den 6. maj 2020 i Zagreb, den 6. oktober 2021 i Brdo pri Kranju og den 6. december 2022 i Tirana,

–  der henviser til Sofiatopmødet af 10. november 2020, herunder erklæringen om det fælles regionale marked og erklæringen om den grønne dagsorden for Vestbalkan,

–  der henviser til resultaterne af det niende topmøde i Berlinprocessen den 3. november 2022,

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2021/1923 af 4. november 2021 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet til støtte for kapacitetsopbygning i Bosnien-Hercegovinas væbnede styrker(3),

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2022/2353 af 1. december 2022 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet til styrkelse af Bosnien-Hercegovinas væbnede styrkers kapaciteter(4),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 24. og 25. marts 2022,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 23.-24. juni 2022 om Ukraine, Vestbalkan, Ukraines, Republikken Moldovas og Georgiens ansøgninger om EU-medlemskab og eksterne forbindelser,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 15. december 2022 om tildeling af status som EU-kandidatland til Bosnien-Hercegovina,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. maj 2019 med titlen "Kommissionens udtalelse om Bosnien-Hercegovinas ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union" (COM(2019)0261) og den ledsagende analyserapport (SWD(2019)0222),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. februar 2020 med titlen "Styrkelse af tiltrædelsesprocessen – Et troværdigt EU-perspektiv for landene på Vestbalkan" (COM(2020)0057),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. april 2020 med titlen "Støtte til Vestbalkan til bekæmpelsen af covid-19 og genopretningen efter pandemien – Kommissionens bidrag forud for mødet mellem EU's og Vestbalkans ledere den 6. maj 2020" (COM(2020)0315),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2020 med titlen "En økonomisk plan og investeringsplan for Vestbalkan" (COM(2020)0641),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2022 med titlen "Meddelelse om EU's udvidelsespolitik 2022" (COM(2022)0528),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 12. oktober 2022 med titlen "Bosnien and Herzegovina 2022 Report" (SWD(2022)0336),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. april 2021 om en EU-strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025 (COM(2021)0170),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. oktober 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse" (COM(2020)0620),

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne, der blev vedtaget den 25. februar 1991,

–  der henviser til UNESCO's konvention af 20. oktober 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed,

–  der henviser til UNESCO’s konvention af 17. oktober 2003 om beskyttelse af den immaterielle kulturarv,

–  der henviser til det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar, som blev vedtaget af Rådet den 21. marts 2022,

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 01/2022 af 10. januar 2022 med titlen "EU's støtte til retsstatsprincippet i Vestbalkan: Trods indsatsen er der stadig grundlæggende problemer" og Revisionsrettens særberetning nr. 09/2021 af 3. juni 2021 med titlen "Desinformation med indvirkning på EU: tacklet, men ikke tæmmet",

–  der henviser til ekspertrapporten af 5. december 2019 om retsstatsspørgsmål i Bosnien-Hercegovina,

–  der henviser til Venedigkommissionens udtalelse af 11. marts 2005 om den forfatningsmæssige situation i Bosnien-Hercegovina og Den Høje Repræsentants beføjelser og dens efterfølgende henstillinger vedrørende forfatningsmæssige spørgsmål i Bosnien-Hercegovina,

–  der henviser til samlingen af Venedigkommissionens udtalelser og rapporter af 14. december 2020 om stabiliteten af valglovgivningen,

–  der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols relevante afgørelser til fordel for sagsøgerne, heriblandt Azra Zornić(5) og Dervo Sejdić og Jakob Finci(6) m.fl.,

–  der henviser til Mostaraftalen om afholdelse af valg i Mostar, der blev undertegnet den 17. juni 2020,

–  der henviser til den politiske aftale af 12. juni 2022 om principperne for at sikre et velfungerende Bosnien-Hercegovina, der gør fremskridt på vejen mod EU,

–  der henviser til Transparency Internationals korruptionsindeks for 2022, hvor Bosnien-Hercegovina rangerer som nummer 110 ud af 180 lande,

–  der henviser til den 62. rapport og til tidligere rapporter fra Den Høje Repræsentant for gennemførelsen af fredsaftalen om Bosnien-Hercegovina af 2. november 2022 til FN's generalsekretær,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2658 (2022) af 2. november 2022, som forlænger mandatet for EU-styrken Bosnien-Hercegovina (EUFOR) indtil den 2. november 2023,

–  der henviser til mødet i Det Nordatlantiske Råd i Madrid den 29. juni 2022 og til erklæringen fra NATO-topmødet i Madrid,

–  der henviser til NATO-forsvarsministrenes møde den 14.-15. februar 2023,

–  der henviser til Daytonfredsaftalen, som fastlægger mandatet for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europas (OSCE's) mission i Bosnien-Hercegovina,

–  der henviser til Bosnien-Hercegovinas forfatning, ifølge hvilken der er tre officielle sprog i landet, og til forfatningen for enheden Føderationen Bosnien-Hercegovina og forfatningen for Republika Srpska-enheden,

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om Srebrenica-mindedagen(7),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om 20-året for Daytonfredsaftalen(8),

–  der henviser til sin henstilling af 19. juni 2020 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Vestbalkan efter topmødet i 2020(9),

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2021 om samarbejde om bekæmpelse af organiseret kriminalitet på Vestbalkan(10),

–  der henviser til sin henstilling af 8. juni 2022 til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om EU's udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik efter den russiske angrebskrig mod Ukraine(11),

–  der henviser til sin henstilling af 23. november 2022 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om EU's nye udvidelsesstrategi(12),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Bosnien-Hercegovina,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0229/2023),

A.  der henviser til, at udvidelse er EU's mest effektive udenrigspolitiske instrument, en af EU's mest vellykkede politikker og repræsenterer en geostrategisk investering i varig fred, demokrati, velstand og stabiliteten og sikkerheden på hele kontinentet; der henviser til, at udvidelsespolitikken giver incitament og tilskynder til fremme af EU's grundlæggende værdier;

B.  der henviser til, at EU skal leve op til sine løfter, og at de politiske ledere i kandidatlandene skal udvise reel politisk vilje, når det kommer til reformprocesser; der henviser til, at gentagne udsættelser af tiltrædelsesprocessen og mangel på reel politisk vilje fra de politiske ledere i kandidatlandene i betydelig grad har mindsket dens effektivitet og borgernes støtte til tiltrædelse af EU;

C.  der henviser til, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine har undermineret sikkerheden og stabiliteten på det europæiske kontinent, har påvist den strategiske nødvendighed af EU-integration og yderligere har understreget betydningen af tilpasning af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) i kandidatlandene; der henviser til, at den har sat gang i udvidelsen, idet den fået EU til at fremskynde længe ventede tiltag i forbindelse med landene på Vestbalkan;

D.  der henviser til, at hvert enkelt udvidelsesland bør bedømmes på grundlag af dets egne resultater med fokus på centrale reformer baseret på Københavnskriterierne om retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder, demokratiske standarder, et uafhængigt retsvæsen, mindretalsrettigheder og mediefrihed;

E.  der henviser til, at Vestbalkanlandenes fremtid er i Den Europæiske Union; der henviser til, at et klart flertal af befolkningen i Bosnien-Hercegovina stræber efter euro-atlantisk integration med henblik på varig fred, stabilitet, demokrati og velstand;

F.  der henviser til, at Bosnien-Hercegovina er blevet tildelt status som EU-kandidatland; der henviser til, at landets yderligere fremskridt hen imod tiltrædelse af EU afhænger af opfyldelsen af de 14 nøgleprioriteter, der er anført i Kommissionens udtalelse om dets ansøgning om EU-medlemskab; der henviser til, at Rådet har opfordret Bosnien-Hercegovinas ledere til straks at færdiggøre forfatnings- og valgreformerne;

G.  der henviser til, at Bosnien-Hercegovinas fremskridt på vej mod tiltrædelse til EU forudsætter reel forsoning på grundlag af landets og dets enheders forskelligartede, multikulturelle karakter samt respekten for dets enhed, suverænitet og territoriale integritet samt for lige rettigheder og ikkeforskelsbehandling for alle dets borgere i overensstemmelse med EU's standarder og værdier;

H.  der henviser til, at landet over 25 år efter krigens afslutning stadig står over for dyb splittelse, der fremmes af politiske eliter, forsøg fra Republika Srpska-enhedens ledelse på at løsrive sig og udfordringer med hensyn til retsstatsprincippet, regeringsførelse, ansvarlighed, ytrings- og mediefrihed samt korruption, hvilket bidrager til, at der hvert år er tusindvis af borgere, som forlader landet; der henviser til, at forskelsbehandling i Bosnien-Hercegovina på grund af etnicitet, køn og seksuel orientering og beskyttelse af mindretals rettigheder fortsat udgør en udfordring;

I.  der henviser til, at Rådet den 18. marts 2022 vedtog Rådets afgørelse (FUSP) 2022/450(13), der forlænger den eksisterende sanktionsramme for enkeltpersoner, der undergraver Bosnien-Hercegovinas suverænitet, territoriale integritet og forfatningsmæssige orden eller Daytonfredsaftalen;

J.  der henviser til, at Republika Srpskas nationalforsamling den 23. marts 2023 vedtog ændringer af Republika Srpskas straffelov, hvorved der blev genindført strafferetlige sanktioner for injurier, og at Republika Srpska-enhedens præsident Milorad Dodik bebudede planer om at indføre en lov om "udenlandske agenter";

K.  der henviser til, at Republika Srpskas nationalforsamling den 21. juni 2023 vedtog en lov om ændringer af loven om offentliggørelse af love og andre bestemmelser i Republika Srpska og den 27. juni 2023 vedtog en lov om ikkeanvendelse af afgørelserne fra Bosnien-Hercegovinas forfatningsdomstol og dermed underminerede forfatningsdomstolens integritet og Bosnien-Hercegovinas forfatning;

L.  der henviser til, at EU er Bosnien-Hercegovinas vigtigste handels- og investeringspartner og landets største yder af finansiel bistand, navnlig gennem instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA III) såvel som den økonomiske investeringsplan for Vestbalkan og makrofinansiel bistand;

M.  der henviser til, at aktører, der er ansvarlige for ondsindet udenlandsk direkte og indirekte indblanding og desinformation, har til formål at skabe splid, vold og interetniske spændinger samt at destabilisere Bosnien-Hercegovina og hele det vestlige Balkan, navnlig i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine; der henviser til, at disse foranstaltninger har til formål at fremstille EU som en upålidelig og uengageret partner for Vestbalkan;

Engagement i EU-medlemskab

1.  glæder sig over Det Europæiske Råds beslutning om at give Bosnien-Hercegovina status som kandidatland på baggrund af en ændret geopolitisk virkelighed, under forudsætning af at der tages en række skridt til at styrke landets parathed til at deltage i tiltrædelsesforhandlinger; giver endnu engang udtryk for sin klare støtte til Bosnien-Hercegovinas EU-integration, der er baseret på enhed, suverænitet og territorial integritet;

2.  anerkender betydningen af landene på Vestbalkan i EU's udvidelsespolitik og opfordrer indtrængende EU til at sætte skub i processen for Bosnien-Hercegovinas tiltrædelse på grundlag af landets egne resultater;

3.  støtter den hurtige gennemførelse af resultaterne af parlamentsvalget, som fandt sted i oktober 2022, udnævnelsen af en ny regering på statsniveau, underskrivelsen af et koalitionsprogram og genoptagelsen af den politiske beslutningstagning; glæder sig over udnævnelsen af præsidenten og de to vicepræsidenter for Føderationen Bosnien-Hercegovina og regeringsdannelser i Føderationen Bosnien-Hercegovina og dens kantoner; beklager de politiske blokeringer, der forhindrede gennemførelsen, og som indenlandske aktører burde have fjernet; noterer sig, at den højtstående repræsentant har grebet ind for at bryde det politiske dødvande; understreger betydningen af at have myndigheder på alle niveauer, der kan bidrage til arbejdet med de reformprocesser, der er nødvendige for at gøre fremskridt på vejen mod EU;

4.  tilskynder alle politiske myndigheder til at udnytte momentum til på meningsfuld vis at gøre fremskridt med gennemførelsen af de 14 nøgleprioriteter i overensstemmelse med alle borgeres forhåbninger, samtidig med at institutionernes ansvarlighed og processens kvalitet og gennemsigtighed respekteres; beklager det langsomme tempo, der siden 21019 har været kendetegnende for gennemførelsen; opfordrer indtrængende alle politiske aktører til at sætte en stopper for, afstå fra og overvinde institutionelle blokeringer, der forsinker vigtige beslutningsprocesser, i den hensigt at undgå at glide tilbage til obstruerende politikker og nationalistisk retorik og til at udvise engagement, prioritere og gøre betydelige fremskridt med de nødvendige EU-relaterede reformer ved at arbejde videre med de skridt, der er skitseret i Kommissionens henstilling og den politiske aftale fra Bruxelles af 12. juni 2022 om principper for sikring af et velfungerende Bosnien-Hercegovina;

5.  understreger, at Bosnien-Hercegovinas vej mod EU-tiltrædelse skal forankres i velfungerende demokratiske institutioner, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, respekt for grundlæggende rettigheder og lighed samt ikkeforskelsbehandling for alle borgere;

6.  opfordrer til konsekvent landsdækkende samordning, harmonisering og tilpasning til og integration af EU-standarder på tværs af politikområder samt til bedre planlægning og overvågning af reformer gennem politisk og teknisk koordinering, herunder ved at indføre et nationalt program, så Bosnien-Hercegovinas kompetente myndigheder uden yderligere forsinkelse kan vedtage EU-retten;

7.  opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til fortsat at yde finansiel og teknisk støtte til Bosnien-Hercegovinas EU-integration på grundlag af fortjeneste og streng konditionalitet, til at fremme og opfordre til ansvarlighed, gennemsigtighed og inklusivitet i reformprocesserne, til at offentliggøre detaljerede forklaringer og målekriterier for de 14 nøgleprioriteter for at øge borgernes bevidsthed om fordelene ved EU-integration og til at styrke overvågningskapaciteten i Bosnien-Hercegovina; opfordrer til, at de på en koordineret måde samarbejder med myndighederne i Bosnien-Hercegovina, så der kan skabes grobund for de forhold, der bidrager til at fremme EU-integrationen, samt med relevante partnere; glæder sig i den forbindelse over det første møde i det politiske forum på højt plan i Bosnien-Hercegovina, der blev afholdt i Sarajevo den 17. maj 2023;

8.  minder om sine betænkeligheder ved påstandene om den rolle, som kommissæren med ansvar for naboskab og udvidelse spiller; minder om kommissærernes forpligtelser med hensyn til integritet, diskretion og uafhængighed i overensstemmelse med adfærdskodeksen for medlemmer af Kommissionen; opfordrer atter indtrængende Kommissionen til at indlede en uafhængig og uvildig undersøgelse af, hvorvidt den adfærd, som kommissæren med ansvar for naboskabspolitik og udvidelse indlader sig på, og de politikker, han fremmer, udgør en overtrædelse af adfærdskodeksen for medlemmer af Kommissionen og af kommissærens forpligtelser i henhold til traktaterne;

9.  bekræfter på ny sin støtte til mandaterne for Den Høje Repræsentants Kontor (OHR) for så vidt angår de civile aspekter, navnlig med hensyn til at styrke stabiliteten og de demokratiske processer i Bosnien-Hercegovina, og for EUFOR Operation Althea for så vidt angår de militære aspekter, når det kommer til at føre tilsyn med gennemførelsen af Daytonfredsaftalen, indtil landet har opfyldt "5+2-dagsordenen", og dens internationale tilsyn ophører;

10.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at samarbejde positivt med og basere sig på Den Høje Repræsentants Kontor og EUFOR Althea med det formål at opretholde stabiliteten i Bosnien-Hercegovina og derved fremme indsatsen for EU-tiltrædelse; opfordrer EU-medlemsstaterne til at støtte dette samarbejde og omgående reagere på de udfordringer for Unionens sikkerhed, som Rusland udgør, de øgede spændinger i Bosnien-Hercegovina og de trusler og løsrivelsestiltag, der undergraver Daytonfredsaftalen;

11.  bifalder forlængelsen af EUFOR Altheas mandat frem til november 2023; minder om, at denne mission stadig spiller en grundlæggende rolle for Bosnien-Hercegovinas sikkerhed og stabilitet, herunder med hensyn til at støtte rydningen af de områder, hvor der er landminer; glæder sig i den forbindelse over den overvågning og kontrol, som missionen fører med destruktionen af overskydende ammunition og våben; opfordrer EU og dets internationale partnere til at sikre EUFOR Altheas fortsatte tilstedeværelse, at den får sit mandat fornyet i fremtiden og dens kapaciteter styrket, hvilket vil gøre den mere egnet til operationelle behov, også i tilfælde med pludselige trusler og i situationer, hvor der er behov for at reagere med kort varsel, og især i lyset af den nylige optrapning i den separatistiske retorik og den politik, der føres af Republika Srpskas ledere; opfordrer i denne forbindelse til en grundig vurdering af sikkerhedssituationen og -kapaciteten på stedet og til, at man overvejer at indsætte personel og yderligere kapaciteter, der kan styrke EUFOR Altheas arbejde i Brčko-distriktet;

12.  glæder sig over OSCE's aktiviteter i Bosnien-Hercegovina, bl.a. dens engagement med hensyn til våbenkontrol, reformen af sikkerhedssektoren, efterforskning af krigsforbrydelser og i bekæmpelsen af menneskesmugling; fremhæver dens aktiviteter vedrørende ligestilling mellem kønnene og dens støtte til god regeringsførelse og mediereformer, civilsamfundet, menneskerettighedsinitiativer og konfliktforebyggelse; anerkender Bosnien-Hercegovinas dialog med OSCE for at fremme stabilitet og forsoning;

13.  roser Bosnien-Hercegovinas øgede tilpasning til EU's FUSP; opfordrer i den henseende indtrængende til løbende forbedringer og fuld tilpasning og til at undgå uoverensstemmelser i udenrigspolitiske holdninger; opfordrer kraftigt alle aktører til utvetydigt at fordømme Ruslands storstilede invasion af Ukraine og sikre, at der sker en effektiv gennemførelse af alle målrettede sanktioner, der følger af tilpasningen til FUSP, navnlig mod Rusland og Belarus;

14.  glæder sig over Bosnien-Hercegovinas stemme til fordel for de relevante resolutioner, der er vedtaget af FN's Generalforsamling, og suspenderingen af Rusland fra Menneskerettighedsrådet; beklager imidlertid den prorussiske holdning hos RS-enhedens ledelse og tildelingen af en udmærkelse til Vladimir Putin; fordømmer på det kraftigste det besøg, som Milorad Dodik og Nenad Stevandić, leder af Republika Srpskas nationalforsamling, aflagde i Moskva den 23. og 24. maj 2023, og deres møder med Vladimir Putin og andre russiske politiske aktører på højt plan; afviser på det kraftigste de erklæringer og den retorik, der kom til udtryk i forbindelse med dette besøg, og er fortsat alvorligt bekymret over de sikkerhedsmæssige konsekvenser af forbindelserne med højtstående russiske embedsmænd; fordømmer de møder, der er blevet afholdt med højtstående iranske politiske aktører, og undladelsen af at stemme i FN's afstemninger om Iran i en sammenhæng med alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i dette land såvel som enhedens levering af droner til Rusland i forbindelse med krigen i Ukraine; opfordrer Bosnien-Hercegovina til at tage troværdig afstand fra antidemokratiske regimer;

15.  støtter kraftigt Bosnien-Hercegovinas vedvarende forhåbninger om euro-atlantisk integration og NATO-medlemskab og opfordrer alle politiske aktører til at skride til handling med konkrete politiske tiltag; bifalder, at Bosnien-Hercegovinas forsvarsminister deltog i NATO's 2022-topmøde i Madrid, at NATO viste vilje til at øge den skræddersyede støtte til Bosnien-Hercegovina til at opbygge integritet og modstandsdygtighed, udvikle kapaciteter og opretholde den politiske uafhængighed, og glæder sig over dens hjælpepakke til Bosnien-Hercegovina; glæder sig endvidere over Rådets afgørelse om en bistandsforanstaltning under den europæiske fredsfacilitet på 10 mio. EUR til fordel for Bosnien-Hercegovinas væbnede styrker og samarbejds- og uddannelsesaftalen for 2023 mellem Bosnien-Hercegovinas væbnede styrker og EUFOR; opfordrer Bosnien-Hercegovina til at arbejde hen imod dannelsen af multietniske enheder i sine væbnede styrker;

16.  fordømmer i de kraftigste vendinger den tilbagevendende opildnende retorik fra ledelsen af RS-enheden og den separatistiske lovgivning og politik, som de står inde for, herunder fejringen af den såkaldte "RS-dag" og andre begivenheder, der skaber spændinger, samt afvisningen af at gennemføre afgørelserne fra Bosnien-Hercegovinas forfatningsdomstol; fordømmer tilstedeværelsen af højtstående serbiske regeringsembedsmænd i anledning af den forfatningsstridige "RS-dag"; understreger, at sådanne handlinger destabiliserer Bosnien-Hercegovina, undergraver Daytonfredsaftalen, er i modstrid med Bosnien-Hercegovinas EU-perspektiv og bringer adgangen til EU-finansiering i fare; tager i den forbindelse stærkt afstand fra RS-enhedens regerings beslutning om at afbryde de diplomatiske forbindelser med officielle repræsentanter for Det Forenede Kongerige og De Forenede Stater;

17.  opfordrer indtrængende de relevante institutioner internationalt set og på EU-plan om nøje at overvåge politistyrkernes udvikling i RS-enheden med særligt fokus på den mulige udvikling af paramilitære eller militære funktioner, som kan skabe yderligere spændinger, true sikkerheden og stabiliteten i Bosnien-Hercegovina og være uforenelig med Daytonfredsaftalen;

18.  fordømmer på det kraftigste den fælles erklæring fra det regerende flertal i RS-enheden om beskyttelse af statens ejendom og RS-enhedens forfatningsmæssige status, hvori det opfordres til, at der oprettes en særlig enhed, der skal overvåge skillelinjen mellem enhederne; fordømmer endvidere Republika Srpskas nationalforsamlings vedtagelse den 27. juni 2023 af loven om manglende anvendelse af Bosnien-Hercegovinas forfatningsdomstols afgørelser og den 21. juni 2023 af loven om ændringer af loven om offentliggørelse af love og andre bestemmelser i Republika Srpska; understreger, at disse love direkte undergraver integriteten af Bosnien-Hercegovinas forfatningsdomstol og Bosnien-Hercegovinas forfatning; glæder sig derfor over den højtstående repræsentants beslutninger om at annullere de to love og dermed opretholde Dayton-fredsaftalen, Bosnien-Hercegovinas forfatning og retsstatsprincippet i Bosnien-Hercegovina;

19.  opfordrer endnu engang til, at destabiliserende politiske aktører i Bosnien-Hercegovina pålægges målrettede sanktioner, herunder dem, der truer og undergraver landets suverænitet og forfatningsmæssige orden, navnlig Milorad Dodik, samt andre højtstående embedsmænd i Republika Srpska og embedsmænd fra tredjelande, der yder politisk og materiel støtte til separatistiske politikker; minder om, at der også kan indføres restriktive foranstaltninger over for dem, der udgør en alvorlig trussel mod sikkerheden i landet eller undergraver Dayton-fredsaftalen. opfordrer alle medlemsstaterne til at sikre, at sådanne sanktioner kan vedtages af Rådet, og til at pålægge dem bilateralt eller i samråd med andre medlemsstater, hvis det ikke er muligt at vedtage dem; minder om, at EU's rammer for restriktive foranstaltninger med henblik på situationen i Bosnien-Hercegovina gælder indtil den 31. marts 2024;

20.  gentager, at afgørelserne fra Bosnien-Hercegovinas forfatningsdomstol skal respekteres for fuldt ud at sikre stabiliteten og den forfatningsmæssige orden i landet; opfordrer myndighederne til hurtigt at gennemføre alle forfatningsdomstolens afgørelser;

21.  fordømmer al ondsindet udenlandsk indblanding, desinformationskampagner og forsøg på destabilisering fra internationale og regionale aktørers side i Bosnien-Hercegovina, navnlig Ruslands fortsatte destabilisering af Vestbalkan; er fortsat stærkt bekymret over de fremtrædende forbindelser, besøg og møder mellem RS-enhedens ledelse og højtstående politiske personer og højtstående embedsmænd i Rusland, Wagnergruppens mulige tilstedeværelse og aktiviteter i landet samt russiske propagandahistorier, som spredes af udenlandske og indenlandske aktører, herunder de historier, der fremstiller EU som en upålidelig og uengageret partner;

22.  opfordrer alle lande i regionen til at forpligte sig til Bosnien-Hercegovinas stabilitet og territoriale integritet, til at fordømme anvendelsen af provokerende retorik og til på en konstruktiv måde at bidrage til Bosnien-Hercegovinas fremskridt hen imod tiltrædelse af EU;

23.  opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, EU-delegationen i Bosnien-Hercegovina og myndighederne i Bosnien-Hercegovina til at intensivere indsatsen for at fremhæve fordelene ved tættere integration og til at investere i kommunikationskampagner, der kan modvirke udenlandsk indflydelse og ondsindede budskaber, herunder gennem evidensbaserede reaktioner på sådanne trusler, og ved at udvide StratComs overvågning til også at have fokus på grænseoverskridende desinformationstrusler; henstiller til, at der indledes en dialog med civilsamfundet på Vestbalkan og den private sektor med det formål at samordne indsatsen mod desinformation på regionalt plan og med inddragelse af lokal ekspertise; glæder sig over den kampagne, som EU-kontoret i Bosnien-Hercegovina har iværksat for at tilskynde til fremskridt inden for EU's integration, og som har titlen "Progress is within reach" (Fremskridt er inden for rækkevidde);

24.  opfordrer EU til at øge samarbejdet med partnerne på Vestbalkan for at styrke den demokratiske modstandsdygtighed og bekæmpe hybride trusler, herunder cybersikkerhed, og beskytte kritisk infrastruktur og fødevare‑ og energisikringen; minder om, at Rådet i det strategiske kompas erkendte, at sikkerhed og stabilitet på Vestbalkan stadig ikke er givet, og at der er risiko for potentielle afsmittende virkninger af den aktuelle forværring af situationen for europæisk sikkerhed;

25.  understreger, at retsstatsprincippet, god regeringsførelse, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, pluralisme, støtte til frie og uafhængige medier, grundlæggende rettigheder og tilpasning til FUSP skal integreres i EU's IPA III-finansiering, som skal være baseret på streng konditionalitet og skal afstemmes eller endog suspenderes i tilfælde af betydelig tilbagegang eller vedvarende mangel på fremskridt på disse områder, hvilket fremgår af IPA III-forordningen, og at dette skal sikres gennem et omfattende og grundigt tilsyn fra Kommissionens side; opfordrer endnu engang Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for anvendelsen af konditionalitet og gennemføre anbefalingerne i Revisionsrettens særberetning nr. 01/2022;

26.  minder om, at EU's finansiering af projekter inden for rammerne af Republika Srpska-enheden skal forblive indefrosset, indtil der sker en vending i det demokratiske tilbagefald i enheden, og indtil der er fuld overensstemmelse med FUSP, navnlig med hensyn til gennemførelsen af restriktive foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at indhente en udtalelse fra medlemsstaterne og Europa-Parlamentet, inden den genoptager tilvejebringelsen af midler til RS-enheden;

27.  opfordrer til, at der sker forbedringer i hele landet, når det kommer til udnyttelsen af midler, herunder i de lokale og regionale forvaltninger; opfordrer indtrængende Bosnien-Hercegovina til at indføre effektive landsdækkende ordninger for finansiel forvaltning, kontrol og revision af EU-midler; opfordrer i den forbindelse til, at der ydes den nødvendige tekniske og finansielle bistand til Bosnien-Hercegovina; understreger, at det er i EU's sikkerhedsmæssige interesser og dets ansvar at garantere, at EU-midler ikke bidrager til at styrke klientelistiske netværk eller korruption;

28.  opfordrer EU og landene på Vestbalkan til at fastlægge en ramme for et effektivt samarbejde mellem Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og tiltrædelseslandene med henblik på at sikre, at EPPO effektivt kan udøve sine beføjelser på området for anvendelsen af EU-midler i Bosnien-Hercegovina; tilskynder landene på Vestbalkan til hurtigt at indgå bilaterale samarbejdsaftaler med EPPO;

29.  glæder sig over nedsættelsen af arbejdsgrupper i Folkeforsamlingen i Bosnien-Hercegovinas parlamentariske forsamling; opfordrer Bosnien-Hercegovina til at forny sit engagement i EU's politiske dialog ved uden omsvøb at indgå i et regelmæssigt interparlamentarisk samarbejde gennem Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg (SAPC), hvilket vil bidrage til opfyldelsen af de 14 nøgleprioriteter; glæder sig over den kendsgerning, at der er opnået enighed om forretningsordenen for Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Bosnien-Hercegovina;

30.  glæder sig over Bosnien-Hercegovinas deltagelse i det indledende topmøde og det andet topmøde i det europæiske politiske fællesskab, men understreger, at dette ellers positive initiativ ikke bør være et alternativ til EU-integration;

Demokrati og retsstat

31.  gentager, at retsstatsprincippet og den institutionelle integritet spiller en central rolle; minder om behovet for harmoniserede, meritbaserede standarder, når det kommer til embedsværket på alle Bosnien-Hercegovinas forvaltningsniveauer, hvilket fremmer en professionel, strømlinet, afpolitiseret og ansvarlig offentlig forvaltning, som kan levere tjenester til borgerne i Bosnien-Hercegovina; opfordrer de politiske aktører i Bosnien-Hercegovina til at bakke op om og etablere et velfungerende koordineringsorgan, der kan lede reformen af den offentlige forvaltning; glæder sig over, at der er gjort fremskridt med at udnævne chefer for vigtige statslige organer;

32.  glæder sig over den kendsgerning, at valget i oktober 2022 generelt var velorganiseret og konkurrencepræget, og at de grundlæggende forenings-, forsamlings- og ytringsfriheder blev respekteret under kampagnen; beklager imidlertid, at valget fandt sted på baggrund af stagnerende reformer, splittende retorik, påstande om politiske og finansielle hindringer, beskyldninger om udveksling af poster mellem politiske partier i valgkomitéen samt andre uregelmæssigheder, som blev indberettet til observatører, herunder sager, hvor projekter inden for områderne for social velfærd, udvikling og offentlig infrastruktur blev iværksat af siddende præsidenter eller regeringer i valgperioden; opfordrer indtrængende myndighederne til at træffe passende foranstaltninger, der i fremtiden kan forebygge problemer med og misbrug af offentlige midler, og som kan afhjælpe manglen på gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med kampagnefinansiering; udtrykker bekymring over de betragtelige offentlige midler, der bruges i et forsøg på at påvirke vælgerne;

33.  noterer sig de ændringer, som Den Høje Repræsentant har indført i Føderationen Bosnien-Hercegovinas valglov og forfatning med henblik på at løse en række funktionsproblemer; udtrykker imidlertid bekymring over timingen, gennemsigtigheden og manglen på høringer i forbindelse med disse processer; opfordrer Den Høje Repræsentants Kontor til at handle i overensstemmelse med sit mandat og til at forhindre, at politiske eller etniske splittelser og spændinger i landet og i regionen som helhed forværres, og minder om, at Bonnbeføjelserne bør anvendes som en sidste udvej;

34.  beklager de politiske aktørers manglende evne til at bringe forfatningen og valgsystemet i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme (i sagerne om Sejdić-Finci, Zornić, Pilav og Šlaku); beklager også, at afgørelser fra Bosnien-Hercegovinas forfatningsdomstol stadig ikke er blevet gennemført, hvilket hindrer lige politiske rettigheder for alle borgere; opfordrer alle beslutningstagere til at nå til enighed om en aftale, der er i overensstemmelse med de domme, der er afsagt af internationale og nationale domstole, samt den politiske aftale fra Bruxelles af 12. juni 2022; støtter gennemsigtige og inklusive reformer understøttet af omfattende høringer og offentlig dialog med inddragelse af civilsamfundet, som vil muliggøre en bæredygtig omstilling af Daytonfredsaftalen i overensstemmelse med europæiske standarder og principper, overvinde splittelse og sikre lighed og ikkeforskelsbehandling af alle borgere og tilstrækkelig forskelligartet politisk repræsentation på alle forvaltningsniveauer i overensstemmelse med EU's værdier og principper og fremskridt på vejen mod EU;

35.  understreger sin respekt for arven fra Daytonfredsaftalen og minder om, at den havde til formål at bringe krigen til ophør og sikre freden; noterer sig begrebet "konstituerende folk", men understreger, at dette begreb på ingen måde bør føre til forskelsbehandling af andre borgere eller indebære yderligere rettigheder for personer, der identificerer sig med en af disse grupper i forhold til andre borgere i Bosnien-Hercegovina; fordømmer udtalelser og forslag, der har til formål at undergrave Bosnien-Hercegovinas status som stat og forfatningsmæssige værdier, og minder om, at Bosnien-Hercegovina er nødt til at afhjælpe mangler i sine forfatningsmæssige rammer og bringe dem i overensstemmelse med europæiske standarder og principper;

36.  opfordrer Bosnien-Hercegovina til at harmonisere reglerne for registrering af partier og til at sikre gennemsigtighed, når det kommer til finansieringen af politiske partier, i tråd med internationale standarder og anbefalinger fra relevante internationale organer; anerkender de skridt, som Den centrale valgkommission har taget, og opfordrer til, at dens kapacitet styrkes på linje med dens retlige procedurer; fordømmer på det kraftigste alle former for intimidering og trusler fra visse politiske aktører i Bosnien-Hercegovina mod medlemmerne af Den centrale valgkommission og opfordrer Bosnien-Hercegovinas myndigheder og EU-delegationen til at yde støtte til medlemmerne af Den centrale valgkommission i tilfælde af trusler; bifalder Den Høje Repræsentants Kontors indgreb af 7. juni 2022 med henblik på at øge valgprocessens integritet og styrke den centrale valgkommissions rolle, da hverken den tværinstitutionelle arbejdsgruppe om en valgreform eller Bosnien-Hercegovinas parlament har formået at gøre dette;

37.  opfordrer kraftigt til, at der tages initiativer til at fremme den demokratiske proces, demokratiske institutioner og retsstatsprincippet i landet såsom EU-pilotprojektet for indførelse af et elektronisk system til identifikation af vælgere og hurtigere formidling af valgresultater;

38.  opfordrer til, at der hurtigt træffes foranstaltninger til at styrke retsvæsenets integritet, uafhængighed og professionalisme på grundlag af de 14 hovedprioriteter og anbefalingerne i Priebe-rapporten, bl.a. ved hjælp af yderligere sikkerhedsforanstaltninger og konsekvent anvendelse af objektive regler og kriterier for tildeling af sager, udnævnelse, disciplinært ansvar, karrieremuligheder, interessekonflikter og kontrol af dommeres og anklageres aktiver med henblik på at genoprette offentlighedens tillid; opfordrer til, at der sættes en stopper for selektiv retfærdighed, sagspukler, korruption, manglende gennemsigtighed og dårligt tilsyn, som underminerer borgernes fulde udøvelse af deres rettigheder; udtrykker sin bekymring over rapporter om politisk pres og uregelmæssigheder i forbindelse med udvælgelsen af højtplacerede dommere og anklagere;

39.  gentager sin opfordring til myndighederne i Bosnien-Hercegovina om at vedtage ændringer vedrørende integritet, en ny lov om det høje domstols- og anklageråd og en ny lov om domstole i tråd med europæiske standarder; glæder sig derfor over Rådets godkendelse af lovforslaget om ændringer af loven om det høje domstols- og anklageråd og opfordrer Bosnien-Hercegovinas parlamentariske forsamling til at godkende det; opfordrer myndighederne til at give journalister adgang til retssager og opfordrer domstolene til at offentliggøre deres afgørelser online og reagere rettidigt på anmodninger om informationsfrihed;

40.  modsætter sig på det kraftigste ethvert forsøg på at oprette særskilte institutioner på enhedsplan, som undergraver den forfatningsmæssige orden og retsordenen; fordømmer i denne forbindelse genvedtagelse af RS-enhedens lov om fast ejendom, der anvendes til offentlige myndigheders funktion, som tidligere blev annulleret af forfatningsdomstolen og to gange suspenderet af den højtstående repræsentant; noterer sig med tilfredshed OHR's afgørelse og gentager opfordringen til at tilpasse enhedslovgivningen til forfatningsdomstolens afgørelser; opfordrer RS-enheden til øjeblikkeligt at annullere og ophæve de love, hvori der gøres krav på statslig ejendom, og straks at ophøre med at omregistrere statsaktiver som RS-ejendom; fordømmer på det kraftigste den afstemning i RS-enhedens nationalforsamling, der sigtede mod at oprette et særskilt højt domstols- og anklageråd, samt forsamlingens konklusionerne i denne forbindelse, der anfægter Bosnien-Hercegovinas forfatningsdomstols arbejde, opfordrer til, at dens endelige og bindende afgørelser ikke respekteres, og til blokering af dens arbejde samt opfordrer en dommer ved forfatningsdomstolen til at træde tilbage;

41.  udtrykker sin dybe bekymring over de manglende fremskridt med hensyn til at forhindre udbredt korruption og over de stigende tegn på politisk korruption, politisk indblanding og obstruktion samt pres og intimidering; efterlyser gennemsigtig brug af EU's finansielle bistand; påpeger endnu en gang behovet for at efterforske politiske og administrative forbindelser til organiseret kriminalitet; beklager manglen på endelige domme i sager om korruption på højt niveau, som risikerer at fremme en straffrihedskultur; opfordrer indtrængende myndighederne til at gennemføre straffesager uden unødigt ophold og til at intensivere deres bestræbelser på at sikre effektiv retsforfølgning og afslutning af højt profilerede korruptionssager;

42.  opfordrer indtrængende Bosnien-Hercegovina til at vedtage love om interessekonflikter og en antikorruptionsstrategi og håndhæve bestemmelser om interessekonflikter og lobbyvirksomhed på alle administrative niveauer og samtidig sikre en stærkere beskyttelse af whistleblowere i tråd med EU's standarder samt sikre, at uafhængige institutioner gennemfører eksisterende love;

43.  efterlyser øgede ressourcer og kompetencer til korruptionsbekæmpelsesstrukturer, herunder deres aktive inddragelse i håndteringen af henstillingerne fra Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco) samt vedtagelsen af integritetsplaner for disse strukturer; påpeger merværdien af et effektivt landsdækkende og europæisk samarbejde blandt de retshåndhævende myndigheder i bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet;

44.  glæder sig over udnævnelsen af en national koordinator for den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler og forventer, at Bosnien-Hercegovinas samarbejde med Europol og Eurojust er fuldt funktionelt; glæder sig i den forbindelse over undertegnelsen af et regelsæt for driften af det nationale/fælles kontaktpunkt for samarbejde med Europol; opfordrer til garantier mod politisk indblanding i politiarbejdet;

45.  opfordrer indtrængende Bosnien-Hercegovina til at tilpasse sin lovgivning og tage skridt til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og af finansiering af terrorisme;

46.  noterer sig med tilfredshed de skridt, der er taget for at styrke tilpasningen af lovgivningen om offentlige udbud til gældende EU-ret samt kontoret for offentlige indkøbs vedtagelse af en plan for integritet og bekæmpelse af korruption; gentager, at der er behov for gennemsigtighed, konkurrence og ligebehandling i de offentlige indkøbsprocesser samt for at mindske misbruget af offentlige midler; er fortsat bekymret over sektorens sårbarheder over for korruption og uregelmæssigheder og efterlyser en udbudslovgivning, der på tilstrækkelig og hensigtsmæssig vis tager hånd om dem; opfordrer derfor til forbedringer, herunder gennem stærkere overvågnings-, forvaltnings- og støttekapaciteter; opfordrer til en mere robust og effektiv lovgivning om anvendelsen af naturressourcer og til større gennemsigtighed og integritet, navnlig på koncessionsområdet, særligt med hensyn til flere store projekter med kinesiske og ungarske virksomheder;

Forsoning, regionalt samarbejde og gode forbindelser mellem nabolande

47.  bekræfter på ny vigtigheden af ægte forsoning, samarbejde og fredelig sameksistens i Bosnien-Hercegovina og opfordrer alle myndigheder til aktivt at fremme og sikre adgang til sandhed, retfærdighed og ikkeselektiv erstatning; glæder sig over initiativer på lokalt plan, der mindes de civile krigsofre, færdiggørelsen af monumentet i Brčko-distriktet og OHR's beslutning om at ændre loven om Center for Srebrenica-Potočari-mindesmærket og kirkegården for ofrene for folkedrabet i 1995 med henblik på at fremme mindecentrets arbejde;

48.  opfordrer de politiske og religiøse ledere i Bosnien-Hercegovina til at arbejde hen imod at fremme enhed, inklusivitet, forsoning og fred; fordømmer enhver form for opildnende retorik og krigmageri, der giver næring til spændinger og splittelser i Bosnien-Hercegovinas samfund;

49.  udtrykker sin fulde solidaritet med alle, der har oplevet krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab, etnisk udrensning, fordrivelse, forsvinden, drab, tortur og seksuelle overfald, og med deres familier; fordømmer på det kraftigste al historisk revisionisme, herunder benægtelse af folkedrab, forherligelse af krigsforbrydelser og krigsforbrydere og anfægtelse af etablerede fakta og domstolsafgørelser, navnlig når den udtrykkes af politiske ledere, samt hærværket mod mindesmærker; understreger, at sådanne handlinger og en sådan retorik er uacceptable og i strid med EU's værdier; opfordrer til, at sådanne tilfælde retsforfølges effektivt; beklager, at der ikke er indledt nogen straffesager, og at ingen gerningsmand er blevet retsforfulgt som følge af de ændringer af straffeloven, som den tidligere højtstående repræsentant Valentin Inzko indførte i 2021, og som kriminaliserer disse handlinger;

50.  fordømmer navnlig RS-enhedens sikkerhedsstyrkers forbud mod en march til minde om ofrene for massakren i Prijedor; fordømmer på det kraftigste de voldelige overfald den 25. marts 2023 på to personer, der vendte hjem til Višegrad, og opfordrer indtrængende Republika Srpskas myndigheder til at efterforske disse sager og holde gerningsmændene ansvarlige;

51.  er forfærdet over bemærkningerne fra den dømte krigsforbryder Dario Kordić, som ikke har vist nogen tegn på at have fortrudt, og som erklærede, at han "ville gøre det hele igen" med henvisning til de forbrydelser, som han er blevet dømt for, herunder den etniske udrensning i Lašva-dalen; opfordrer alle politiske kræfter, navnlig medlemmer af regeringen i Bosnien-Hercegovina, til at fordømme denne erklæring og klart tage afstand fra den; opfordrer Bosnien-Hercegovinas retsmyndigheder til at træffe passende retlige foranstaltninger;

52.  noterer sig med tilfredshed, at efterslæbet af sager om krigsforbrydelser er ved at blive indhentet, men beklager, at det stadigvæk går langsomt og dermed hindrer det strategiske mål om at løse alle sager; opfordrer derfor til, at straffesager i krigsforbrydelsessager fremskyndes; noterer sig de fortsatte begrænsninger i det regionale juridiske samarbejde i denne forbindelse; er også bekymret over, at nogle krigsforbrydere, der er dømt ved Bosnien-Hercegovinas domstole, unddrager sig retfærdighed på grund af dobbelt statsborgerskab og bopæl i andre stater;

53.  opfordrer myndighederne til at sikre gennemførelsen af den reviderede nationale strategi for retsforfølgelse af krigsforbrydelser, navnlig gennem en hensigtsmæssig fordeling af sager mellem anklagemyndigheder, så de mest komplekse sager prioriteres på statsligt niveau; opfordrer myndighederne til at vedtage en ny strategi for perioden efter 2023;

54.  opfordrer til en harmonisering af lovgivningen med det formål at sikre en bred vifte af rettigheder for civile krigsofre; noterer sig med tilfredshed vedtagelsen af lovgivning om beskyttelse af civile krigsofre i Brčko-distriktet og i Føderationen Bosnien-Hercegovina, der både anerkender og foreskriver børns rettigheder; opfordrer indtrængende RS-enheden til at vedtage lovgivning i denne henseende;

55.  opfordrer de statslige myndigheder til at vedtage en lov om ofre for tortur under krigen; opfordrer til at støtte Bosnien-Hercegovinas udveksling af erfaringer og praksis med hensyn til at hjælpe ofre for seksuel vold under krigen med aktører, der nu arbejder med overlevende ofre for seksuel vold i den ulovlige, uprovokerede og uberettigede russiske aggressionskrig i Ukraine;

56.  efterlyser en yderligere indsats i spørgsmålet om forsvundne personer, herunder gennemførelse af den relevante lovgivning og oprettelse af en fond, der støtter deres familier; opfordrer myndighederne i hele regionen til at intensivere samarbejdet og informationsudvekslingen;

57.  understreger, at der er sket utilstrækkelige fremskridt med hensyn til gennemførelsen af Daytonfredsaftalens bilag VII om flygtninge, internt fordrevne og hjemvendende personer; gentager sin opfordring til yderligere foranstaltninger og konkrete programmer om bæredygtig tilbagevenden, adgang til sundhedspleje og beskæftigelse, social beskyttelse og uddannelse og fuld respekt for deres rettigheder;

58.  glæder sig over Bosnien-Hercegovinas fortsatte aktive deltagelse i det regionale samarbejde; understreger betydningen af regionalt samarbejde for at fremme stabilitet, velstand og integration; understreger betydningen af inklusive regionale initiativer såsom det fælles regionale marked samt allerede eksisterende initiativer såsom det adriatisk-joniske initiativ, det centraleuropæiske initiativ (CEI), EUSAIR og Berlinprocessen, og opfordrer til synergier mellem dem;

59.  glæder sig over de nylige aftaler inden for rammerne af Berlinprocessen vedrørende retten til at færdes frit med identitetskort, anerkendelse af kvalifikationer fra videregående uddannelser og anerkendelse af professionelle kvalifikationer for læger, tandlæger og arkitekter og opfordrer til en hurtig ratificering af dem; opfordrer indtrængende Bosnien-Hercegovina til at styrke sit samarbejde med nabolandene og til hurtigt at muliggøre visumfri rejse mellem Bosnien-Hercegovina og Kosovo;

60.  glæder sig over den fælles erklæring fra EU og Vestbalkan om roamingtakster; opfordrer i denne forbindelse myndighederne, de private aktører og alle interessenter til at lette opfyldelsen af de aftalte mål med henblik på at opnå en væsentlig reduktion af roamingtaksterne for data pr. 1. oktober 2023 og yderligere nedsættelser, der fører til priser, der ligger tæt på hjemmemarkedspriserne senest i 2027;

61.  glæder sig over Ministerrådets forberedelser til det digitale topmøde på Vestbalkan, som vil blive afholdt i Sarajevo den 2. oktober 2023;

Grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder

62.  understreger den afgørende rolle, som uafhængige medier spiller med hensyn til at videregive nøjagtig, rettidig og gennemsigtig information; fordømmer på det kraftigste angreb og trusler, smædekampagner, fornærmelser, intimidering og strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP) mod journalister og mediefolk, bl.a. fra politikere og offentlige personer side, herunder de nylige angreb på journalisterne Aleksandar Trifunović og Nikola Morača, og fra private virksomheders side; insisterer på passende, systematisk og effektiv retslig opfølgning og beskyttelse af journalister, herunder gennem et særligt lag af beskyttelse i straffeloven og forbedrede kapaciteter hos anklagere og dommere; understreger vigtigheden af at sikre gennemsigtigheden i medieejerskab og finansiel bæredygtighed af den offentlige radio- og tv-virksomhed; opfordrer EU til at øge sin økonomiske og tekniske støtte til kvalitetsmedier og journalistisk uddannelse, navnlig til undersøgende og uafhængige medier;

63.  er dybt bekymret over indførelsen og den parlamentariske behandling af ændringer til RS enhedens straffelov med genindførelse af strafferetlige sanktioner for injurier; opfordrer indtrængende RS-enheden til at trække ændringerne tilbage og sikre fuld beskyttelse af ytringsfriheden og mediefriheden;

64.  fremhæver vigtigheden af at sikre passende repræsentation af mindretal og sårbare grupper i de offentlige medier samt af mediepluralisme, repræsentation af alle samfund og kulturer og tilgængelighed af indhold på alle officielle sprog;

65.  glæder sig over, at filmen "Quo Vadis, Aida?" modtog Europa-Parlamentets og Det Europæiske Filmakademis LUX-publikumsfilmpris 2022; er imidlertid bekymret over, at den offentlige radio- og tv-udbyder i RS har nægtet at vise denne film om folkedrabet i Srebrenica; fordømmer, at visse kommuner i RS har ydet offentlig finansiering til den propagandistiske revisionistiske film "Republika Srpska: The Struggle for Freedom";

66.  fordømmer alle former for forskelsbehandling, segregering, vold og hadefuld tale mod kvinder, mindretal, herunder etniske mindretal, LGBTIQ+-personer, personer med handicap, flygtninge, fordrevne og personer på flugt, og opfordrer Bosnien-Hercegovina til at sikre deres beskyttelse og grundlæggende frihedsrettigheder; opfordrer indtrængende til, at der straks gennemføres effektiv adgang til retsmidler og retsforfølgelse i sådanne sager; opfordrer Bosnien-Hercegovina til at beskytte og fremme alle mindretals landsdækkende rettigheder, herunder deres ret til at deltage i demokratiske valg; minder om behovet for at styrke ombudsmanden for menneskerettigheders uafhængighed og effektivitet; opfordrer til en effektiv anvendelse af antidiskriminations- og menneskerettighedspolitikker; opfordrer myndighederne i Bosnien-Hercegovina til at indsamle statistiske data om hadforbrydelser kategoriseret efter motivation;

67.  bemærker underrepræsentationen af kvinder inden for politik, i det offentlige liv og på højere niveauer i sikkerhedstjenester, og at der ikke gennemføres kønsspecifikke konsekvensanalyser som krævet i lovgivningen; opfordrer Bosnien-Hercegovina til at sikre ligestilling mellem kønnene i alle aspekter af det offentlige og private liv; opfordrer til, at lovgivningen om ligestilling mellem kønnene harmoniseres med Istanbulkonventionen, og at der indføres relevante strategier; fordømmer hændelserne i Banja Luka under markeringen af kvindernes internationale kampdag; fordømmer på det kraftigste det stigende antal drab på kvinder og opfordrer indtrængende Bosnien-Hercegovina til at forbedre indsatsen for at forebygge vold mod kvinder samt den institutionelle reaktion på seksuel og kønsbaseret vold, indsamle data om kvindemord, øge og forbedre adgangen til støtte, retshjælp og sikker indkvartering for ofre og til at oprette krisecentre for ofre for seksuel vold; gentager, at Bosnien-Hercegovina bør accelerere retsforfølgelsen af forbrydelser i form af seksuel vold, yde godtgørelse til kvinder, der er ofre for krigsforbrydelser, og sikre vidnebeskyttelse;

68.  glæder sig over succesen med Bosnien-Hercegovinas tredje Pride March i 2022, men beklager, at denne begivenhed fortsat møder administrative hindringer og forskelsbehandling; glæder sig over vedtagelsen af LGBTI-handlingsplanen for Bosnien-Hercegovina 2021-2024 og oprettelsen af et kontaktpunkt med ansvar for at føre tilsyn med hadforbrydelser mod LGBTIQ+-personer ved kantonernes anklagemyndigheder; opfordrer Bosnien-Hercegovina til at tage praktiske skridt til at fremme inddragelsen af og forebygge vold mod LGBTIQ+-samfundet, herunder ved at tilføje seksuel orientering og kønsidentitet til bestemmelserne om hadforbrydelser i straffeloven;

69.  udtrykker sin bekymring over politiske hindringer for LGBTIQ+-aktivisters forsamlingsfrihed og visse politikeres tilskyndelse til vold; fordømmer forbuddet mod en offentlig forsamling i Banja Luka i solidaritet med aktivister, journalister og LGBTIQ+-personer; fordømmer skarpt de efterfølgende voldelige angreb og det efterfølgende pres på journalister og aktivister i Banja Luka samt den utilstrækkelige politiindsats til at forhindre dette; fordømmer endvidere Republika Srpska-ledelsens planer om at indføre en ny lov, der udelukker LGBTIQ+-personer fra uddannelsesinstitutioner;

70.  opfordrer til en styrkelse af beskyttelsen af romamindretallets rettigheder, herunder deres adgang til offentlige tjenester, uddannelse og sundhedspleje; fordømmer den fortsatte segregering og forskelsbehandling af dem, navnlig af romabørn under uddannelse; fremhæver den uforholdsmæssigt store fattigdom hos romaerne; glæder sig i den forbindelse over vedtagelsen af en handlingsplan for integration af romaer;

71.  bemærker, at personer med handicap, navnlig børn, er en af de mest marginaliserede grupper i Bosnien-Hercegovina; gentager sin opfordring til Bosnien-Hercegovina om at sikre deres beskyttelse, udvikle og vedtage en strategi for afinstitutionalisering, der giver personer med handicap et værdigt liv i overensstemmelse med konventionen om rettigheder for personer med handicap, som Bosnien-Hercegovina har undertegnet; understreger, at der er behov for lige adgang til støtte; beklager, at mange børn med handicap fortsat anbringes på institutioner;

72.  opfordrer Føderationen Bosnien-Hercegovina, RS-enheden og Brčko-distriktet til at udarbejde en lov om sikring af juridisk anerkendelse af køn baseret på selvbestemmelse i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis og Verdenssundhedsorganisationens revision af ICD-11, som trådte i kraft i januar 2022, og som depatologiserer transidentiteter på alle områder af tilværelsen;

73.  glæder sig over fremskridtene med hensyn til udarbejdelsen af en lov på føderalt niveau, som kan give par af samme køn adgang til partnerskabsrettigheder; opfordrer regeringen til at udarbejde denne lov uden ophold; opfordrer RS-enheden og Brčko-distriktet til også at indlede processer til udarbejdelse af lovgivningsmæssige løsninger til anerkendelse af homoseksuelle parforhold med henblik på at give par af samme køn ligebehandling på landsplan på dette område;

74.  understreger betydningen af ikkediskriminerende, inklusiv kvalitetsuddannelse, herunder ved at gøre læseplanerne mere inklusive, tage hensyn til kulturel og sproglig mangfoldighed, fjerne kontrafaktuelt indhold, der fremmer splittelse, og fremme kritisk tænkning; opfordrer endnu engang til, at den aktuelle diskriminerende praksis med "to skoler under ét tag" omgående bringes til ophør i overensstemmelse med domstolenes afgørelser; anbefaler kraftigt, at forsoning integreres i uddannelsesprocessen; opfordrer Bosnien-Hercegovinas institutioner til at mindske de administrative hindringer for studerende, der ønsker at fortsætte deres uddannelse i en anden kanton eller enhed;

75.  anerkender civilsamfundets centrale rolle i styrkelsen af de demokratiske samfunds modstandsdygtighed og reformprocesser; støtter den mere intense deltagelse af borgere i politikudformningsfora såsom den landsdækkende borgerforsamling i Bosnien-Hercegovina og noterer sig dens politiske anbefalinger; opfordrer myndighederne til at fremme et gunstigt miljø for deres arbejde og til systematisk at fordømme og retsforfølge alle trusler, al chikane og alle angreb mod, intimidering af samt strategiske sagsanlæg mod menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsaktivister fra politikeres og offentlige personers side; opfordrer til en aktiv og åben dialog med civilsamfundet og dets inddragelse i EU-integrationsprocessen;

76.  opfordrer til, at styrke beskyttelsen og fremme af forsamlings-, forenings- og ytringsfriheden, herunder ved at bringe lovgivningen i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder; fordømmer RS-enhedens regerings beslutning om at vedtage et lovforslag om NGO'er, der har til formål at indskrænke civilsamfundets råderum og aktiviteter, og som risikerer at kriminalisere arbejdet i mange af dets organisationer ved at stemple dem, der modtager international finansiering, som udenlandske agenter; opfordrer indtrængende Republika Srpskas nationalforsamling til ikke at vedtage denne lovgivning;

77.  gentager, at der er behov for en solidaritetsbaseret migrations- og asylforvaltning, der respekterer menneskerettighederne og folkeretten, herunder i detentionscenter, og en passende, værdig og retfærdig fordeling af modtagelseskapacitet i hele landet med effektiv inddragelse af civilsamfundsaktører i modtagelsesindsatsen for at sikre overvågning; bemærker, at der er behov for at samarbejde og koordinere med nabomedlemsstater i EU; understreger princippet om non-refoulement og forbuddet mod umenneskelig behandling i forbindelse med tilbagesendelser; anerkender, at der er behov for en løbende indsats for at forbedre koordineringen på lokalt og internationalt niveau; glæder sig over indledningen af forhandlinger om Bosnien-Hercegovinas opgraderede statusaftale med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) og opfordrer til, at de afsluttes rettidigt med henblik på at fremme bedre beskyttelse og forvaltning af landets grænser på linje med grundlæggende rettigheder og international standarder; beklager de vedvarende mangler i migrations- og grænseforvaltningen på trods af EU's betydelige finansielle støtte til Bosnien-Hercegovina og opfordrer til et øget kriseberedskab; udtrykker alvorlig bekymring over rapporter om voldelige push-backs til Bosnien-Hercegovina; understreger behovet for at øge gennemsigtigheden og den demokratiske kontrol med tildelingen og anvendelsen af EU-midler på dette område, navnlig de midler, der anvendes af Den Internationale Organisation for Migration; er bekymret over rapporterne om utilstrækkelige modtagelsesforhold i det EU-finansierede center i Lipa;

78.  glæder sig over vedtagelsen af migrations- og asylstrategien for perioden 2021-2025 og opfordrer Bosnien-Hercegovina til hurtigt at vedtage den tilhørende handlingsplan; opfordrer Bosnien-Hercegovina til at forbedre hastigheden, varigheden og kvaliteten af asylprocedurerne og levevilkårene og sikkerheden i midlertidige modtagelsescentre;

79.  opfordrer indtrængende Bosnien-Hercegovina til at intensivere sine bestræbelser på at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, navnlig menneskehandel og ulovlig våbenhandel; understreger, at der er behov for at forbedre grænsepolitiets uddannelse og kapacitet, og noterer sig en IPA III-bevilling fra Kommissionen på 5 mio. EUR i 2022 til dette formål;

80.  opfordrer Bosnien-Hercegovina til fuldt ud at tilpasse sig EU's visumpolitik for at sikre et velforvaltet migrations- og sikkerhedsmiljø;

Socioøkonomiske reformer

81.  glæder sig over vedtagelsen af en strategi for reform af forvaltningen af de offentlige finanser på alle forvaltningsniveauer, programmet for økonomiske reformer for 2023-2025, budgetforslaget og rammebudgetdokumentet for perioden 2023-2025 og opfordrer til en grundig gennemførelse heraf; opfordrer indtrængende myndighederne til at indføre effektive interne kontrolsystemer, budgetgennemsigtighed og bæredygtige budgetforanstaltninger for statslige institutioner; anerkender den positive genoptagelse af beslutningstagningen på statsligt plan og glæder sig over forbedringen af Bosnien-Hercegovinas udsigter for landets statsgaranterede lån efter den rettidige dannelse af en ny regering på statsligt plan og tildelingen af kandidatstatus;

82.  opfordrer indtrængende Bosnien-Hercegovina til at prioritere foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom, ulighed og social beskyttelse, forbedring af konkurrenceevnen og erhvervsklimaet samt økonomisk og social samhørighed, fremme af økonomisk diversificering og tilpasning af lovgivningen på området moms og punktafgifter til EU's; opfordrer endvidere indtrængende Bosnien-Hercegovina til at fremme den digitale og grønne omstilling, tackle den uformelle økonomi og bekæmpe arbejdsløshed og fattigdom, navnlig blandt unge, kvinder og personer i sårbare situationer såsom indbyggere i landdistrikter, romaer, børn og ældre; opfordrer til, at der indføres en passende institutionel og lovgivningsmæssig ramme, herunder tilsynsinstitutioner, og en bedre og afpolitiseret forvaltning i den offentlige sektor;

83.  opfordrer indtrængende til, at der træffes foranstaltninger til at imødegå den fortsatte høje grad af hjerneflugt; opfordrer Bosnien-Hercegovina til at tage fat på spørgsmålet om ungdomsarbejdsløshed, herunder gennem gennemførelse af politikker og programmer til fremme af beskæftigelse og iværksætterånd; understreger betydningen af at udvikle ungdomsgarantien på Vestbalkan samt betydningen af uddannelse for at fremme social inklusion og økonomisk udvikling og opfordrer indtrængende Bosnien-Hercegovina til at investere i almen og faglig uddannelse;

84.  glæder sig over Bosnien-Hercegovinas associering til Horisont Europa og vedtagelsen af programmet Et Kreativt Europa 2021-2027; glæder sig over EU's støtte til reform af sundhedssektoren i Bosnien-Hercegovina til en værdi af 10 mio. EUR og EU's støtte til styrkelse af sundhedssektoren i Bosnien-Hercegovina via "EU4Health"-projektet; glæder sig over Bosnien-Hercegovinas fulde medlemskab af EU-civilbeskyttelsesmekanismen og roser Bosnien-Hercegovinas myndigheder og borgere for deres hurtige støtte til befolkningen i Tyrkiet og Syrien efter jordskælvet den 6. februar 2023;

Energi, miljø, bæredygtig udvikling og konnektivitet

85.  glæder sig over Kommissionens energistøttepakke på 1 mia. EUR til Vestbalkan til at hjælpe landet med at overvinde energikrisen, herunder en øjeblikkelig budgetstøtte på 70 mio. EUR til Bosnien-Hercegovina, som vil yde støtte til de mest sårbare husholdninger med henblik på at afbøde virkningerne af de stigende priser og støtte energieffektiviteten i bolig- og industrisektorerne; understreger, at nødmidlerne skal være øremærket til at støtte Bosnien-Hercegovina i retning af et energieffektivt og vedvarende energibaseret system på linje med REpowerEU; henstiller til, at Bosnien-Hercegovinas integration i det europæiske energimarked styrkes, navnlig i lyset af behovet for at mindske energiafhængigheden af Rusland efter landets omfattende invasion af og angrebskrig mod Ukraine; glæder sig over Global Gateway-initiativet til en transbalkan-elkorridor og opfordrer til en hurtig gennemførelse heraf;

86.  opfordrer indtrængende Bosnien-Hercegovina til at færdiggøre og vedtage en ambitiøs, troværdig og sammenhængende energi- og klimaplan for 2021-2030; gentager, at der er behov for, at landet vedtager den nødvendige lovgivning om gas, elektricitet, vedvarende energi og energieffektivitet i overensstemmelse med energifællesskabstraktaten, den grønne dagsorden for Vestbalkan, pakken om ren energi og andre EU-standarder og politiske mål for klimabeskyttelse og energi, og sikrer fuld harmonisering af lovgivningen om et velfungerende energimarked;

87.  understreger vigtigheden af hurtigt at øge diversificeringen af energikilder i overensstemmelse med landets forpligtelser til dekarbonisering; opfordrer indtrængende Bosnien-Hercegovina til at undgå og til at afslutte projekter inden for strategiske sektorer, herunder energiinfrastruktur, der øger landets afhængighed af Rusland og Kina; glæder sig over Bosnien-Hercegovinas føderale regerings meddelelse om, at den vil afvise et forslag om en alternativ kinesisk underleverandør til det foreslåede Tuzla 7-kulfyrede kraftværk;

88.  glæder sig over, at Sarajevo er blevet valgt til at deltage i EU-missionen om 100 klimaneutrale og intelligente byer senest i 2030, som vil modtage 360 mio. EUR i finansieringsmidler fra Horisont Europa for perioden 2022-2023;

89.  opfordrer Bosnien-Hercegovinas myndigheder til at fremskynde gennemførelsen af projekter inden for rammerne af den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan, som vil give landet mulighed for at mindske sin afhængighed af fossile brændstoffer og derved bane vejen for dekarbonisering og bidrage til opnåelsen af målene for den grønne dagsorden; understreger, at den grønne og den digitale omstilling og bæredygtig konnektivitet udgør en drivkraft for regional økonomisk integration og integration med EU;

90.  tilskynder Bosnien-Hercegovinas delstatsregeringer til at skabe større åbenhed via offentlig deltagelse og samråd med lokalsamfund, videnskabelige eksperter og civilsamfundet, når der planlægges projekter; understreger, at der er behov for at forbedre forudgående omfattende strategiske miljøvurderinger og tilpasse sig bestemmelserne om miljøkonsekvensvurderinger; fremhæver betydningen af, at investeringer anvendes på en gennemsigtig og effektiv måde;

91.  bemærker, at der er gjort positive fremskridt med hensyn til at beskytte miljøet, og roser det arbejde, der er gjort af lokale miljøorganisationer og civilsamfundsaktivister; opfordrer Bosnien-Hercegovina til at øge integreringen af miljøhensyn i de forskellige sektorpolitikker og til at fremme retsforfølgningen af miljøkriminalitet; opfordrer indtrængende Bosnien-Hercegovina til at indføre en streng anvendelse af love og foranstaltninger til beskyttelse af miljøet for at forebygge og reducere miljøkonsekvenserne af mineefterforskning og -drift; opfordrer Bosnien-Hercegovina til at øge antallet af og størrelsen på beskyttede naturområder og bevare eksisterendes nationale parkers og andre beskyttede områders integritet;

92.  er dybt foruroliget over forureningen af floder; opfordrer indtrængende Bosnien-Hercegovinas myndigheder til at tackle jord- og vandforureningen, beskytte landets floder, herunder mod de skadelige virkninger af små vandkraftværker, yderligere at tilpasse sig gældende EU-ret om vandkvalitet og naturbeskyttelse, og til at forbedre affaldshåndteringen betydeligt, herunder ved at vedtage en landsdækkende strategi med særlig vægt på ressourceeffektivitet og foranstaltninger vedrørende cirkulær økonomi;

93.  opfordrer indtrængende Bosnien-Hercegovina til at indføre effektive programmer for beskyttelse og forbedring af luftkvaliteten i stærkt forurenede byer i Bosnien-Hercegovina, navnlig i Sarajevo; glæder sig i den forbindelse over ministerrådets vedtagelse af et initiativ til at reducere emissionerne af luftforurening og drivhusgasser inden for opvarmning af beboelsesbygninger og i trafiksektoren; opfordrer Bosnien-Hercegovina til også at reducere den grænseoverskridende luftforurening;

94.  bemærker, at der er behov for en yderligere indsats fra Bosnien-Hercegovinas side til at sikre overensstemmelse med og til at gennemføre den gældende EU-ret på effektiv vis inden for alle områder i transportsektoren; understreger behovet for at styrke den interne og regionale økonomiske harmonisering og konnektivitet; minder om, at der er behov for reformtiltag vedrørende konnektivitet og for tilpasning til det transeuropæiske transportnet og det transeuropæiske energinet; glæder sig over de europæiske investeringer i vej- og jernbaneinfrastruktur i Bosnien-Hercegovina, navnlig udviklingen af korridor Vc, som vil forbedre den økonomiske udveksling og konnektiviteten i den Vestlige Balkanregion;

o
o   o

95.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Bosnien-Hercegovinas præsidentskab, ministerråd og parlamentariske forsamling, regeringerne og parlamenterne i Føderationen Bosnien-Hercegovina, Republika Srpska og Brčko-distriktet, regeringerne i de ti kantoner i Føderationen Bosnien-Hercegovina samt til Den Høje Repræsentants Kontor.

(1) EUT L 164 af 30.6.2015, s. 2.
(2) EUT L 330 af 20.9.2021, s. 1.
(3) EUT L 391 af 5.11.2021, s. 45.
(4) EUT L 311 af 2.12.2022, s. 149.
(5) Dom af 15. juli 2014.
(6) Dom af 22. december 2009.
(7) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 142.
(8) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 176.
(9) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 129.
(10) EUT C 251 af 30.6.2022, s. 87.
(11) EUT C 493 af 27.12.2022, s. 136.
(12) EUT C 167 af 11.5.2023, s. 105.
(13) Rådets afgørelse 2014/2022/FUSP af 18. marts 2022 om ændring af afgørelse 2011/173/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Bosnien-Hercegovina (EUT L 91 af 18.3.2022, s. 22).


2022-rapport om Albanien
PDF 170kWORD 58k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. juli 2023 om Kommissionens 2022-rapport om Albanien (2022/2199(INI))
P9_TA(2023)0285A9-0204/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side(1),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 19.-20. juni 2003 samt Thessalonikidagsordenen for Vestbalkan,

–  der henviser til Albaniens ansøgning af 28. april 2009 om medlemskab af Den Europæiske Union,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. november 2010 med titlen "Kommissionens udtalelse om Albaniens ansøgning om medlemskab af Den Europæiske Union" (COM(2010)0680),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 26.-27. juni 2014, herunder afgørelsen om at give Albanien status som kandidatland til EU-medlemskab,

–  der henviser til Rådets beslutning af 25. marts 2020 om indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Albanien,

–  der henviser til resultaterne af den første regeringskonference med Albanien den 19. juli 2022, især indledningen af tiltrædelsesforhandlinger med Albanien,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 28. juni 2018 og af 17.-18. oktober 2019,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. juni 2019, 25. marts 2020, 14. december 2021 og 13. december 2022 om udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen,

–  der henviser til resultaterne af Berlinprocessen, som blev igangsat den 28. august 2014,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. februar 2020 med titlen "Styrkelse af tiltrædelsesprocessen – Et troværdigt EU-perspektiv for landene på Vestbalkan" (COM(2020)0057),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2020 med titlen "En økonomisk plan og investeringsplan for Vestbalkan" (COM(2020)0641),

–  der henviser til erklæringen om et fælles regionalt marked af 9. november 2020 og erklæringen om den grønne dagsorden for Vestbalkan fra topmødet i Sofia den 10. november 2020,

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 6. oktober 2020 med titlen "Guidelines for the Implementation of the Green Agenda for the Western Balkans" (SWD(2020)0223),

–  der henviser til erklæringerne fra topmøderne mellem EU og Vestbalkan, der blev afholdt i Sofia den 17. maj 2018, Zagreb den 6. maj 2020, Brdo pri Kranju den 6. oktober 2021 og Tirana den 6. december 2022,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1529 af 15. september 2021 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III)(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2022 med titlen "Meddelelse om EU's udvidelsespolitik 2022" (COM(2022)0528),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 12. oktober 2022 med titlen "Albania 2022 Report" (SWD(2022)0332),

–  der henviser til Europarådets undersøgelse fra november 2021 med titlen "Beyond Definitions: a call for action against hate speech in Albania – a comprehensive study" (Mere end definitioner: En opfordring til en indsats mod hadefuld tale i Albanien – en omfattende undersøgelse),

–  der henviser til Venedigkommissionens udtalelse af 14. december 2021 om forlængelse af embedsperioden for de overgangsorganer, der er ansvarlige for reevalueringen af dommere og anklagere,

–  der henviser til den endelige rapport af 26. juli 2021 fra OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) med titlen "Republic of Albania – Parliamentary Elections, 25 April 2021 – ODIHR Limited Election Observation Mission Final Report" (Republikken Albanien – parlamentsvalg, 25. april 2021 – ODIHR's endelige rapport om den begrænsede valgobservation),

–  der henviser til den fælles udtalelse fra Venedigkommissionen og OSCE/ODIHR af 11. december 2020 om ændringerne af den albanske forfatning af 30. juli 2020 og af valgloven af 5. oktober 2020,

–  der henviser til alle andre udtalelser fra Venedigkommissionen om Albanien,

–  der henviser til erklæringen om energisikkerhed og grøn omstilling på Vestbalkan og aftalerne om fri bevægelighed og anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og kvalifikationer fra videregående uddannelser, der blev vedtaget på Berlinprocessens topmøde for Vestbalkan den 3. november 2022,

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 01/2022 af 10. januar 2022 med titlen "EU's støtte til retsstatsprincippet i Vestbalkan: Trods indsatsen er der stadig grundlæggende problemer",

–  der henviser til samarbejdsordningen af 4. juli 2022 om samarbejdet mellem Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og Albaniens anklagemyndighed,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. april 2021 om en EU-strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025 (COM(2021)0170),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. juli 2020 med titlen "EU's handlingsplan for 2020-2025 om ulovlig handel med skydevåben" (COM(2020)0608),

–   der henviser til Transparency Internationals korruptionsindeks for 2022, hvor Albanien rangerer som nummer 101 ud af 180 lande,

–   der henviser til Journalister uden Grænsers internationale pressefrihedsindeks for 2022, hvor Albanien rangerer som nr. 103 ud af 180 lande,

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2019 om indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien(3),

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2021 om samarbejde om bekæmpelse af organiseret kriminalitet på Vestbalkan(4),

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2022 om udenlandsk indblanding, herunder spredning af desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union(5),

–  der henviser til sin henstilling af 23. november 2022 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om EU's nye udvidelsesstrategi(6),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Albanien,

–  der henviser til den fælles erklæring fra det andet topmøde mellem Europa-Parlamentet og formændene for parlamenterne på Vestbalkan den 28. juni 2021,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0204/2023),

A.  der henviser til, at regel- og værdibaseret udvidelse historisk set har været EU's mest effektive udenrigspolitiske instrument og desuden er en geostrategisk investering i langsigtet fred, demokrati, stabilitet og sikkerhed på hele kontinentet;

B.  der henviser til, at den europæiske integration bidrager til fremme af grundlæggende værdier om respekt for demokratiet, menneskerettighederne, retsstatsprincippet og ytringsfriheden; der henviser til, at den europæiske integration tilskynder til grundlæggende reformer og stimulerer økonomisk vækst og regionalt samarbejde;

C.  der henviser til, at gentagne forsinkelser i tiltrædelsesprocessen risikerer at undergrave borgernes støtte til tiltrædelse af EU;

D.  der henviser til, at hvert land bør evalueres på grundlag af sine egne resultater, og at den konditionalitetsbaserede tiltrædelsesproces ikke bør misbruges til at bilægge bilaterale tvister;

E.  der henviser til, at EU er et fællesskab bestående af kulturel og sproglig mangfoldighed, der er baseret på solidaritet og gensidig respekt blandt dets befolkninger;

F.  der henviser til, at ondsindet udenlandsk indblanding og desinformation, direkte eller indirekte har til formål at så splid, skabe spændinger og vold og destabilisere hele regionen;

G.  der henviser til, at fremtiden for Albanien og dets borgere ligger i Den Europæiske Union;

H.  der henviser til, at udsigten til Albaniens meritbaserede medlemskab er i EU's egen politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske interesse;

I.  der henviser til, at EU fortsat er fast besluttet på at støtte Albaniens strategiske valg af EU-medlemskab, som repræsenterer de albanske borgeres forhåbninger om demokrati og velstand;

J.  der henviser til, at Albanien er en pålidelig udenrigspolitisk partner, bl.a. gennem sit aktive engagement i FN's Sikkerhedsråd og NATO; der henviser til, at landet stadig er en vigtig geopolitisk allieret og en pålidelig partner takket være dets bestræbelser på at fremme regionalt samarbejde og gode forbindelser mellem nabolande;

K.  der henviser til, at den russiske angrebskrig mod Ukraine fremhæver den afgørende betydning af EU's udvidelse for at sikre sikkerhed og stabilitet på vores kontinent; der henviser til, at den afslører behovet for at øge modstandsdygtigheden over for hybrid krigsførelse og ondsindet udenlandsk indblanding i demokratiske processer samt nødvendigheden af at styrke cybersikkerhedskapaciteten og cyberforsvarskapaciteten og af at bekæmpe spionage og desinformation;

L.  der henviser til, at det skiftende geopolitiske miljø har sat skub i udvidelsen;

M.  der henviser til, at Albanien fortsat bør fokusere på EU's reformdagsorden;

N.  der henviser til, at demokratisk omstilling, retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og overholdelse af EU's regler, værdier og standarder spiller en central rolle i processen for tiltrædelse af EU og er et vigtigt benchmark for vurderingen af fremskridt hen imod tiltrædelse af EU; der henviser til, at hvert tiltrædelsesland bør vise solide og uigenkaldelige resultater med hensyn til deres demokratiske modstandsdygtighed og socioøkonomiske omstilling;

O.  der henviser til, at beskyttelse og inklusion af personer, der tilhører mindretal og sårbare grupper, er afgørende for lande, der ønsker optagelse i EU;

P.  der henviser til, at Albanien endnu ikke fuldt ud har tilpasset sit valgsystem til henstillingerne fra OSCE/ODIHR og Venedigkommissionen;

Q.  der henviser til, at gode naboskabsforbindelser og inklusivt regionalt samarbejde er uundværlige for en vellykket EU-integration;

R.  der henviser til, at bekæmpelsen af korruption, ondsindet udenlandsk indblanding, hvidvask af penge og organiseret kriminalitet er et europæisk sikkerhedsspørgsmål; der henviser til, at det er afgørende for Albaniens og andre udvidelseslandes fremskridt hen imod tiltrædelse af EU at håndtere disse spørgsmål, da det understreger sammenhængen mellem intern og ekstern sikkerhed;

S.  der henviser til, at EU fortsat er Albaniens og hele Vestbalkans absolut største politiske partner og handels- og investeringspartner; der henviser til, at EU er den største yder af finansiel bistand til regionen; der henviser til, at EU mobiliserede en hidtil uset tværgående yderligere støtte i kølvandet på pandemien og Ruslands brutale aggression mod Ukraine;

T.  der henviser til, at Albanien er blevet hårdt ramt af russisk desinformation og andre hybride angreb; der henviser til, at landet bør styrke beskyttelsen af sin kritiske infrastruktur og cybersikkerhed samt sine foranstaltninger til at håndtere desinformation og energiomstillingen;

U.  der henviser til, at mis- og desinformationskampagner organiseret af tredjeparter har til formål at nedgøre EU og fremstille det som en upålidelig partner;

V.  der henviser til, at albanske borgere siden december 2010 visumfrit har kunnet rejse ind i Schengenområdet og har kunnet deltage i udveksling af studerende, akademikere og unge under Erasmus+-programmet siden 2015;

W.  der henviser til, at indledningen af tiltrædelsesforhandlinger er en klar anerkendelse af Albaniens fremskridt; der henviser til, at de markerer en ny fase i forbindelserne mellem EU og Albanien og kræver et fælles engagement for at forberede et EU-medlemskab;

Engagement i EU-medlemskab

1.  glæder sig over Albaniens urokkelige og strategiske engagement i EU-integration, der afspejler konsensus blandt politiske partier og overvældende støtte blandt borgerne;

2.  roser dets solidaritet, engagement i gode naboforbindelser, regionalt samarbejde, konsekvente og fulde tilpasning til EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik og fremme af den regelbaserede verdensorden, herunder dets klare reaktion på den russiske angrebskrig mod Ukraine og EU's restriktive foranstaltninger mod Rusland og Belarus; roser Albaniens engagement i multilateralisme i forbindelse med dets rolle som et ikkepermanent medlem af FN's Sikkerhedsråd;

3.  glæder sig over indledningen af tiltrædelsesforhandlinger med Albanien; gentager, at hvert udvidelsesland bør vurderes på grundlag af egne resultater, og at tempoet i tiltrædelsen bør bestemmes af fremskridtene med hensyn til at sikre, at demokratiske institutioner fungerer korrekt, og være baseret på retsstatsprincippet, god regeringsførelse og grundlæggende rettigheder;

4.  glæder sig over, at den albanske regering har fastholdt fokus på EU-relaterede reformer og har styrket sin koordineringsstruktur for europæisk integration og parlamentets rolle i EU-integrationsprocessen ved at ændre den relevante lovgivning; understreger, at regeringen er nødt til yderligere at fremme EU's reformdagsorden i samarbejde med oppositionen og alle dele af samfundet, herunder gennem det nationale råd for europæisk integration og det nationale råd for civilsamfundet;

5.   understreger behovet for, at Albaniens regering og EU styrker gennemsigtigheden, ansvarligheden og inklusionen i tiltrædelsesprocessen, herunder dens parlamentariske dimension, ved at sikre inklusiv deltagelse af og tillid hos borgerne og ved at integrere civilsamfundet og medierne i dialogen om demokratisk regeringsførelse og politik; understreger betydningen af effektivt at inddrage dem i EU-integrationsprocessen og andre høringsmekanismer som legitime partnere i processen;

6.  opfordrer indtrængende den albanske regering til at intensivere sine bestræbelser på at forbedre den måde retsstatsprincippet og retsvæsenet fungerer på, bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet, sikre mediefrihed, styrke civilsamfundet, garantere grundlæggende rettigheder og mindretals rettigheder, herunder LGBTIQ+-samfundet, og styrke sit samarbejde med EU-institutionerne;

7.  opfordrer landets politiske beslutningstagere til at fremskynde de reformer, der muliggjorde den første længe ventede regeringskonference og en vellykket start på screeningprocessen, og til at vise stabile og synlige fremskridt med hensyn til at sikre demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder og samtidig sikre en sammenhængende tilpasning til EU's politikker;

8.  opfordrer indtrængende beslutningstagerne til at arbejde sammen om at opfylde kriterierne for medlemskab senest i 2030; minder om, at kandidatlandene under tiltrædelsesforhandlingerne skal gennemgå betydelige forandringer for at opfylde kriterierne for medlemskab;

9.  udtrykker sin bekymring over de uberettigede forsinkelser i tiltrædelsesprocessen, som undergraver EU's troværdighed, engagementet hos landene på Vestbalkan og offentlighedens støtte til EU-medlemskab;

10.  opfordrer Kommissionen til at fremskynde sin tværgående støtte med henblik på at bringe udvidelseslandene i overensstemmelse med EU's politikker på områderne økonomi og det indre marked, energi og transport, socialpolitik, uddannelse, digitalisering, forskning og innovation, landbrug og udvikling af landdistrikter, retlige og indre anliggender, civilbeskyttelse, udenrigsanliggender samt sikkerhed og forsvar, herunder cybersikkerhed;

Demokrati og retsstat

11.  minder om, at retsstatsprincippet og den institutionelle integritet er rygraden i den demokratiske omstilling, samfundets modstandsdygtighed og socioøkonomisk samhørighed;

12.  roser Albaniens fremskridt med og engagement i at fuldføre gennemførelsen af sin omfattende reform af retsvæsenet, der vil styrke uafhængigheden, gennemsigtigheden, effektiviteten, ansvarligheden af og offentlighedens tillid til det albanske retssystem;

13.  opfordrer landet til at intensivere foranstaltningerne til at afslutte processen for reevaluering (undersøgelse) af dommere og anklagere og at afhjælpe dets bivirkninger, navnlig ved at besætte ledige stillinger, nedbringe puklen af retssager og forbedre domstolenes effektivitet i forbindelse med den nye køreplan for retsvæsenet og samtidig sikre adgang til adgang til domstolsprøvelse for alle gennem tværgående foranstaltninger og tage hensyn til de socioøkonomiske forhold for sårbare grupper;

14.  opfordrer Albaniens regering til at styrke retsvæsenets operationelle kapacitet, herunder højesteret, det øverste retsinspektorat og retsakademiet, for at dække behovet for kvalificerede dommere og afhjælpe det betydelige efterslæb af sager; minder om, at der er behov for effektive mekanismer, der giver mulighed for at forebygge og retsforfølge korruption og enhver kriminel adfærd inden for retsvæsenet via ansvarlige, uafhængige og fuldt ud funktionelle retlige institutioner og regeringsinstitutioner;

15.  beklager den vedvarende politiske konfrontation, de forstyrrende handlinger og den provokerende retorik fra højtstående politikeres og embedsmænds side samt overtrædelserne af parlamentets forretningsorden; udtrykker sin bekymring over indskrænkningen af spillerummet for oppositionens parlamentariske tilsynsrolle, herunder afvisningen af parlamentariske undersøgelsesudvalg; understreger, at der er et fælles politisk og socialt ansvar for reformer; opfordrer indtrængende de politiske aktører til at intensivere deres engagement i dialog og til at styrke de demokratiske institutioner og procedurer gennem konstruktivt engagement internt og mellem parterne, gensidig respekt, inklusive høringer med civilsamfundet og gennemsigtig beslutningstagning; understreger betydningen af at opbygge en konstruktiv parlamentarisk kultur ved at fremme konsensus blandt alle politiske aktører og opretholde oppositionens rettigheder og ansvar;

16.  minder om behovet for at styrke den parlamentariske tilsynskapacitet og forbedre regeringsførelse og pluralisme, herunder gennem øget digitalisering og gennemsigtighed;

17.  beklager, at de vigtigste politiske partier ikke har formået at nå til enighed om en valgreform; opfordrer de albanske myndigheder til hurtigst muligt at tage fat på de udestående ændringer af rammerne for valg- og partifinansiering i god tid inden parlamentsvalget i 2025 i overensstemmelse med henstillingerne fra OSCE/ODIHR og Venedigkommissionen; opfordrer myndighederne til at garantere foreningsfriheden, herunder i politiske partier, og friheden til at stille op til valg, inklusive for medlemmer af enhver minoritet og alle dele af oppositionen, uden statslig eller anden uberettiget indblanding ved yderligere at forbedre valgtilgængeligheden og -integriteten og ved at forhindre køb af stemmer og misbrug af administrative ressourcer, bl.a. gennem digitalisering, databeskyttelse og lige adgang til medier, med henblik på at sikre en retfærdig, åben og gennemsigtig valgproces;

18.  insisterer på, at der afsættes tilstrækkelige midler til uafhængige organer og agenturer, at de fungerer effektivt og upartisk, og at deres afgørelser og henstillinger gennemføres konsekvent;

19.  noterer sig de igangværende fremskridt og ser frem til systematiske forbedringer og konkrete resultater med hensyn til forebyggelse, proaktiv efterforskning og retsforfølgning af og ikkeselektive endelige domfældelser i sager, der involverer korruption og organiseret kriminalitet, herunder miljø-, cyber- og traffickingkriminalitet;

20.  glæder sig over de resultater, som den særlige struktur for bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet har opnået; opfordrer indtrængende de albanske myndigheder til at forbedre samarbejdet med det nationale efterforskningskontor og samarbejdet med EU og dets medlemsstater i forbindelse med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og afskaffelse af straffrihed;

21.  påpeger, at en mere struktureret og konsekvent indsats, herunder tilstrækkelige ressourcer, værktøjer og færdigheder, er nødvendig for at bekæmpe korruption, herunder på et højt niveau; understreger behovet for at tackle straffrihedskulturen;

22.  opfordrer til yderligere fremskridt med hensyn til at etablere en omfattende, effektiv, velkoordineret og ansvarlig offentlig forvaltning; opfordrer til bedre overvågning af tjenestemændenes aktiver med henblik på at bidrage til at udrydde korruption på alle områder af det offentlige liv;

23.  understreger nødvendigheden af at etablere en solid resultatliste i korruptionssager og til at fortsætte med at beslaglægge, konfiskere og inddrive udbytte fra kriminelle aktiviteter som følge af korruption og organiseret kriminalitet, herunder gennem lovgivning rettet mod uberettiget velstand, digitalisering af transaktioner og udvidet indefrysning og konfiskation af ulovlige aktiver;

24.  opfordrer til en yderligere politireform for at sikre politiets integritet, professionalisme og fulde overholdelse af internationale menneskerettighedsstandarder;

25.  anerkender civilsamfundets og mediernes bidrag til bekæmpelsen af korruption; understreger betydningen af effektivt at inddrage dem i høringsmekanismer som legitime partnere i processen;

26.  støtter fjernelsen af bestemmelser i lovforslaget om skatte- og strafferetlig amnesti og den foreslåede ordning for statsborgerskab gennem investeringer ("gyldne pas"), der er uforenelige med EU's normer og visumpolitik, og som kan udgøre en risiko med hensyn til sikkerhed, hvidvaskning af penge, skatteunddragelse, korruption og organiseret kriminalitet; bemærker i denne forbindelse den bebudede suspendering af ordningen for statsborgerskab gennem investeringer og den albanske regerings hensigt om at søge EU-ekspertise om revision af udkastet til lov om skatte- og strafferetlig amnesti;

27.  opfordrer de albanske myndigheder til at fokusere på modernisering af skattesystemet og skatteforvaltningen, herunder formueangivelse og efterlevelse, styrket kontrol med, at der ikke foregår hvidvaskning af penge, og oprettelse af et kontor for inddrivelse af aktiver; opfordrer myndighederne til at retsforfølge eventuelle tilfælde af forbrydelser mod EU-budgettet under samarbejdsordningen mellem EPPO og Albaniens anklagemyndighed; opfordrer landene på Vestbalkan til at styrke det retlige samarbejde med EU i straffesager i henhold til samarbejdsordningerne med EPPO for at lette en effektiv efterforskning og retsforfølgning af misbrug af EU-midler, herunder gennem udstationering af nationale forbindelsesofficerer til EPPO;

28.  understreger myndighedernes forpligtelse til at sikre gennemsigtighed og konkurrence i forbindelse med offentlige indkøb, offentlige kontrakter, privatisering, statsstøtte og koncessionsprocedurer; fremhæver behovet for at styrke sikkerhedsforanstaltninger, gennemsigtighed og konditionalitet i forbindelse med en strategisk screeningproces for udenlandske investeringer og for at retsforfølge tilfælde af korruption, svig, embedsmisbrug og hvidvaskning af penge, samtidig med at skatteunddragelse, ulovligt byggeri og omgåelse af sanktioner bekæmpes; minder om, at udbudsprocedurerne for infrastrukturprojekter, herunder i og omkring havnen i Durrës, skal overholde EU's standarder for offentlige indkøb i henhold til stabiliserings- og associeringsaftalen;

29.  tilskynder til og roser internationalt samarbejde og opfordrer til, at der fortsat gøres en indsats for at optrevle tværnationale kriminelle netværk inden for rammerne af et styrket samarbejde med EU's agenturer for retlige og indre anliggender såsom Europol, Eurojust og Frontex, der omfatter en intensiveret indsats mod produktion og organiseret handel med narkotika, ulovlige våben og mennesker; opfordrer indtrængende de albanske myndigheder til at styrke den indenlandske operationelle kapacitet og kapaciteten for inddrivelse af aktiver; understreger, at bekæmpelsen af cyberkriminalitet, menneskehandel og hvidvaskning af penge fortsat er områder, hvor der er behov for yderligere resultater;

30.  understreger Albaniens afgørende bidrag til beskyttelsen af EU's ydre grænser og forebyggelsen af grænseoverskridende kriminalitet; glæder sig over effektive internationale efterforskninger og europæiske politioperationer til bekæmpelse af handel med mennesker, narkotika og skydevåben samt onlinesvindel og terrortrusler;

31.  understreger behovet for at bekæmpe den ulovlige handel med håndvåben og lette våben, da Albanien fortsat er både bestemmelses- og transitland;

32.  opfordrer Albanien til at øge indsatsen for at reducere grundløse asylansøgninger fra landets statsborgere og til yderligere at tilpasse sin visumpolitik til EU's liste over tredjelande, der kræver visum;

33.  fordømmer ondsindet udenlandsk indblanding og hybride angreb, herunder manipulations- og desinformationskampagner, tilskyndelse til alle former for radikalisering og cyberangreb mod albanske borgere og kritisk infrastruktur, der har til formål at destabilisere landet og miskreditere EU; opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at forbedre koordineringen og yderligere bistå de albanske myndigheder med at styrke landets modstandsdygtighed over for sådanne trusler betydeligt ved at styrke den digitale sikkerhed, databeskyttelsen og cyberforsvarskapaciteterne i tæt samarbejde med NATO; understreger behovet for effektivt at gennemføre og håndhæve dets nationale cybersikkerhedsstrategi;

34.  fordømmer den uautoriserede brug af borgernes private data, herunder af politiske partier, og opfordrer myndighederne til at træffe hasteforanstaltninger for at forhindre datalækage og fremskynde tilpasningen til gældende EU-ret om beskyttelse af personoplysninger;

Grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder

35.  bemærker de retlige skridt, der er taget for at afskaffe forskelsbehandling af mindretal, og opfordrer til, at der tages praktiske skridt til at sikre inklusion af LGBTIQ+, romaer, egyptiske og andre etniske og kulturelle mindretal; opfordrer indtrængende myndighederne til at tackle den intersektionelle forskelsbehandling, som disse grupper udsættes for, gennem en systemisk institutionel tilgang på alle områder af det sociale, økonomiske og politiske liv og til at sikre en hurtig undersøgelse af misbrug af deres rettigheder;

36.  udtrykker sin bekymring over anholdelsen af den nye borgmester i Chimara, Freddy Beleris, umiddelbart før kommunalvalget i maj, hvilket både krænkede uskyldsformodningen og forhindrede den valgte borgmester i at tiltræde embedet, da han endnu i dag sidder fængslet; understreger, at dette spørgsmål hænger sammen med den generelle respekt for de grundlæggende rettigheder, det udestående spørgsmål om det græske etniske mindretals ejendomme i kommunen og beskyldningerne om statens indgreb;

37.  opfordrer myndighederne til fortsat at samarbejde med organisationer, der repræsenterer romasamfundet og det egyptiske samfund, for at sikre deres trivsel og integration i samfundet;

38.  opfordrer myndighederne til at indgå i dialog med civilsamfundsorganisationer, der arbejder for at beskytte LGBTIQ+-samfundets rettigheder, og sikre, at de retlige rammer og gennemførelsen af lovgivning, der sikrer inklusion og beskyttelse af samfundets medlemmer;

39.  opfordrer indtrængende myndighederne til at styrke indsatsen for at bekæmpe kønsbaseret vold, styrke beskyttelsen af børn, vedtage og gennemføre lovgivning om mindretals rettigheder, navnlig de verserende vedtægter om nationale mindretals selvidentificering og brugen af mindretalssprog, og gennemføre en folketælling i fuld overensstemmelse med EU's standarder; understreger behovet for at konsolidere ejendoms- og tinglysningsrettigheder og for at afslutte tilbageleveringen af og kompensationen for eksproprieret ejendom;

40.  opfordrer indtrængende myndighederne til at sikre inklusiv uddannelse ved at træffe øjeblikkelige foranstaltninger til at sætte en stopper for og forhindre segregering af romaer og egyptiske skolebørn i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis; opfordrer myndighederne til at intensivere bekæmpelsen af seksuel udnyttelse af børn på nettet;

41.  opfordrer indtrængende de albanske myndigheder til yderligere at øge bestræbelserne rettet mod ligestilling og kvinders rettigheder, herunder ved at prioritere integrering af kønsaspektet, øge samarbejdet med kvindeorganisationer og forbedre kønsbalancen i arbejdsstyrken;

42.  opfordrer de albanske lovgivere til at tage skridt til at sikre en passende repræsentation af kvinder i alle beslutningstagende stillinger; glæder sig på denne baggrund over den nuværende regerings første kabinet med et flertal af kvinder; opfordrer myndighederne til yderligere at adressere den manglende gennemførelse af kvindelige arbejdstageres rettigheder, kønsstereotyper, den kønsbestemte ubalance og løngabet mellem mænd og kvinder i arbejdsstyrken; påpeger betydelige kønsforskelle såsom kvinders lavere deltagelse på arbejdsmarkedet; fremhæver behovet for at sætte en stopper for forskelsbehandling i retlige bestemmelser vedrørende barselsorlov og for at forbedre børnepasnings- og førskolekapaciteten;

43.  anerkender de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af Istanbulkonventionen; glæder sig over Albaniens første rapport om emnet og opfordrer myndighederne til at intensivere forebyggelsen af og reaktionen på seksuel og kønsbaseret vold og kvindemord og til at øge støtten til overlevende; minder om, at det haster med at øge ressourcerne til gennemførelse af Istanbulkonventionens bestemmelser, øge kvinders bevidsthed om deres rettigheder, intensivere forebyggelsen og levere tjenester til de personer, der har overlevet vold i hjemmet og online;

44.  glæder sig over handlingsplanen for LGBTI-personer i Albanien for 2021-2027 og opfordrer til, at den gennemføres; glæder sig over succesen med den 11. Tirana Pride-parade i 2022; opfordrer myndighederne til at vedtage lovgivning om anerkendelse af kønsidentitet og registrerede partnerskaber og/eller ægteskaber mellem personer af samme køn; udtrykker sin alvorlige bekymring over forskelsbehandlingen af LGBTIQ+-personer med hensyn til adgang til sundhedspleje, uddannelse, retfærdighed, beskæftigelse og bolig; beklager tilfælde af fysisk aggression og hadefuld tale mod LGBTIQ+-samfundet;

45.  beklager de manglende fremskridt med hensyn til rettighederne for personer med handicap; opfordrer til fuld juridisk tilpasning til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap gennem ratificering af dens valgfrie protokol; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler til den nationale handlingsplan for 2021-2025 for personer med handicap;

46.  understreger betydningen af at bekæmpe forskelsbehandling og vold, fjerne hindringer for socioøkonomisk inklusion, fremme beskæftigelse og sikre tilgængelig stemmeafgivning for personer med handicap;

47.  minder om, at det er nødvendigt effektivt og uselektivt at sikre retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger; bemærker vigtigheden af at håndtere påstande om politifolks embedsmisbrug og uforholdsmæssig brug af magt med henblik på at bringe gerningsmændene for en domstol;

48.  bemærker, at der er behov for yderligere fremskridt for at forbedre forholdene under frihedsberøvelse i overensstemmelse med henstillingen fra Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf;

49.  beklager de manglende fremskridt med hensyn til at opnå institutionel gennemsigtighed og den forværrede situation med hensyn til ytringsfrihed og mediefrihed; understreger den albanske regerings og de politiske lederes rolle med hensyn til at skabe et gunstigt miljø for udøvelsen af disse frihedsrettigheder;

50.  fordømmer forsøgene på at miskreditere journalister og vilkårligt tilbageholde offentlige oplysninger såsom beslutninger om at forbyde journalister at deltage i regeringspressekonferencer samt den manglende sikring af journalisters og mediehuses sikkerhed; fordømmer al vold mod dem;

51.  opfordrer den albanske regering til at forbedre adgangen til rapportering om og kontrol med dens arbejde via formelle kanaler såsom pressekonferencer og interviews og til at sikre journalister lige, direkte og gennemsigtig adgang til officielle kilder;

52.  opfordrer indtrængende myndighederne til omgående at gribe ind over for politisk og økonomisk indblanding i medierne og til at sætte en stopper for verbale angreb, smædekampagner og intimidering af journalister, især journalister, der rapporterer om retsstatsspørgsmål, da dette undergraver journalistikkens kvalitet, mediernes uafhængighed og journalisternes evne til at dække spørgsmål af offentlig interesse;

53.  opfordrer myndighederne til at vedtage retlige rammer, der beskytter journalister, menneskerettighedsforkæmpere og andre interessenter mod strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP);

54.  udtrykker sin bekymring over den vedvarende provokerende retorik, herunder fra højtstående politikere, offentligt ansatte og andre offentlige personer; opfordrer til efterforskning af alle angreb på kritiske medier og til, at myndighederne bringer gerningsmændene bag angreb på journalister for en domstol;

55.  fordømmer alle reguleringstiltag, der har til formål at øge den politiske kontrol med medieinstitutioner; glæder sig i den forbindelse over tilbagetrækningen af udkastet til lovgivning til bekæmpelse af ærekrænkelse i overensstemmelse med Venedigkommissionens henstillinger;

56.  opfordrer indtrængende den albanske regering til at sikre uafhængigheden af det offentlige radio- og TV-selskab og medietilsynsmyndigheden og gennemsigtigheden af medieejerskab, finansiering og offentlig reklame; beklager, at de fleste albanske medier ikke har nogen bæredygtig forretningsmodel og gennemsigtig finansiering;

57.  opfordrer indtrængende myndighederne og civilsamfundet til at samarbejde om at bekæmpe desinformation og manipulerende fortællinger ved at fremme mediekendskab, skabe et gunstigt miljø for uafhængige medier og forbedre journalisters arbejdsmæssige og sociale rettigheder;

58.  opfordrer EU til at bistå med at koordinere regionale bestræbelser på at bekæmpe desinformation ved at mobilisere relevante interessenter og til at styrke dialog, forskning og analyse med henblik på at udarbejde evidensbaserede reaktioner på desinformationstrusler; opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til proaktivt at opbygge EU's troværdighed i regionen og til at udvide StratCom-overvågningen til at fokusere på grænseoverskridende desinformationstrusler fra landene på Vestbalkan og deres naboer;

59.  glæder sig over det arbejde, der udføres af Alliancen for Etiske Medier i Albanien med at gennemføre kodeksen for etik for journalister; opfordrer medlemmerne af det albanske journalistforbund til at overholde de højeste branchestandarder, navnlig ved at vedtage Journalism Trust Initiative, der er oprettet af Journalister uden Grænser;

60.  understreger betydningen af en inklusiv ramme for en meningsfuld inddragelse af civilsamfundet i beslutningsprocesser og EU-integrationsprocessen på nationalt og lokalt forvaltningsniveau, herunder gennem det nationale råd for civilsamfundet og partnerskabet om åben forvaltning, og opfordrer den albanske regering til at forbedre effektiviteten af disse platforme; opfordrer indtrængende alle politiske aktører og myndigheder til at ophøre med at bruge og at fordømme hadefuld tale, smædekampagner og chikane af uafhængige civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere og til at sikre, at gerningsmændene retsforfølges;

61.  opfordrer til en revision af bestemmelserne i loven om registrering af nonprofitorganisationer, der underminerer ytrings- og foreningsfriheden; er især bekymret over de uforholdsmæssigt store bøder for nonprofitorganisationers administrative overtrædelser; glæder sig over den selvregulerende kodeks for standarder for nonprofitorganisationer og foreslår en forenkling af den elektroniske registrering af civilsamfundsorganisationer;

Regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser

62.  ser med tilfredshed på, at Albanien har fortsat dialogen for at sikre gode naboskabsforbindelser og godt regionalt samarbejde, hvilket er afgørende elementer i udvidelsesprocessen og i stabiliserings- og associeringsprocessen; roser Albaniens konstruktive engagement i inklusive regionale og grænseoverskridende samarbejdsinitiativer; glæder sig over de håndgribelige aftaler, der er indgået om fri bevægelighed og gensidig anerkendelse af kvalifikationer som led i Berlinprocessen, og opfordrer til, at de gennemføres hurtigt; roser de fremskridt, der er opnået i forbindelse med topmødet mellem EU og Vestbalkan i Tirana, det første af sin slags i regionen nogensinde;

63.  understreger betydningen af at gøre fuld brug af eksisterende regionale og mellemstatslige initiativer, navnlig det adriatisk-joniske initiativ, det centraleuropæiske initiativ, EU-strategien for den adriatisk-joniske region og Berlinprocessen, og af at skabe synergier mellem dem;

64.  roser Albanien for at spille en central rolle med hensyn til at fremme stabilitet og samarbejde på hele Vestbalkan, herunder dets deltagelse i EU- og NATO-ledede missioner og operationer;

65.  glæder sig over støtteforanstaltningen til Balkan Medical Task Force på 6 mio. EUR under den europæiske fredsfacilitet, som indkøber det nødvendige udstyr og forsyninger til lægetjenesterne hos de væbnede styrker i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien;

66.  minder om behovet for at afslutte processen med at afklassificere sager fra kommunisttiden og gøre dem tilgængelige for forskere og den brede offentlighed med henblik på at fremme retfærdighed og forsoning, give retfærdighed til ofre og yde erstatning til de overlevende og deres familier;

Socioøkonomiske reformer

67.  opfordrer indtrængende myndighederne til at fortsætte strukturreformerne i overensstemmelse med det økonomiske reformprogram 2023-2025, der muliggør bæredygtig genopretning og inklusiv vækst gennem forbedret forvaltning af offentlige midler og regeringsførelse, retsstatsprincippet, digitalisering og tilgængelighed, reduceret social udstødelse, formalisering af økonomien samt forbedrede uddannelses- og sundhedstjenesteydelser; opfordrer til en yderligere indsats vedrørende opkvalificering, forbedrede arbejdsvilkår og social dialog gennem en meningsfuld dialog og kollektive overenskomstforhandlinger;

68.  understreger betydningen af at styrke unge mennesker og fremme mulighederne for de yngre albanske generationer; bemærker udarbejdelsen af en handlingsplan for gennemførelsen af ungdomsgarantien på Vestbalkan; tilskynder til øgede investeringer i forskning og innovation for at bidrage til at vende hjerneflugten af forskere og unge mennesker;

69.  opfordrer myndighederne til at mindske risikoen for social udstødelse og fattigdom ved at forbedre adgangen til sociale tjenesteydelser samt uddannelses- og sundhedstjenesteydelser, navnlig for personer fra roma-, egypter- og LGBTIQ+-samfund samt andre mindretal og sårbare grupper;

70.  understreger den forandringsskabende karakter af den betydelige EU-bistand, der ydes under IPA III og investeringsrammen for Vestbalkan; noterer sig den rolle, som den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan og dens flagskibsprojekter spiller; minder om, at finansieringen i overensstemmelse med IPA III-betingelserne skal reduceres eller suspenderes i tilfælde af tilbageskridt eller uberettigede forsinkelser i reformprocessen, navnlig på området for demokrati, grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet;

Energi, miljø, bæredygtig udvikling og konnektivitet

71.  glæder sig over Albaniens skridt til at fremskynde energiomstillingen og energidiversificeringen i retning af vind- og solenergi og opfordrer myndighederne til at sikre bæredygtig anvendelse af vandkraft; glæder sig i den forbindelse over den hurtige udbredelse af EU's energistøttepakke til Vestbalkan på 1 mia. EUR, herunder øjeblikkelig budgetstøtte på 80 mio. EUR til Albanien; opfordrer myndighederne til at gøre bedst mulig brug af denne bistand med henblik på at opbygge et modstandsdygtigt og miljøvenligt energimarked i overensstemmelse med den grønne dagsorden for Vestbalkan;

72.  minder om betydningen af EU-investeringerne i projekter såsom Vau i Dejës-solkraftværket, moderniseringen af Fierza-vandkraftværket, renoveringen af universitetet i Tiranas campus og den nye Tirana-Durrës-jernbane; opfordrer indtrængende myndighederne til at intensivere bestræbelserne på at mainstreame miljø- og klimaforanstaltningerne på tværs af landbrugs-, energi-, transport- og industrisektorerne;

73.  udtrykker sin støtte til Albaniens formandskab for Energifællesskabet med henblik på at fremme regionens integration i EU's energimarked; glæder sig over dets plan om at spare energi, producere ren energi og diversificere sin energiforsyning under REPowerEU og sine fælles energiindkøb under EU's energiplatform;

74.  opfordrer til yderligere fremskridt med hensyn til at reformere elsektoren og sikre bæredygtige finansieringsmekanismer for energieffektivitet;

75.  opfordrer til grundige planlagte foranstaltninger vedrørende biodiversitet, vand, luft, klima, regional affaldshåndtering, genanvendelse og industriforurening;

76.  understreger behovet for, at Albanien forbedrer sin affaldshåndteringsinfrastruktur, øger indsatsen for at styrke landets modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringer, herunder ved at ajourføre den nationale strategi for klimaændringer og integrere klimaændringer i sektorspecifikke strategier og planer;

77.  udtrykker sin bekymring over havaffaldsforureningen i Albanien, som påvirker nabolandene, og opfordrer til en hurtig indsats for at afhjælpe den;

78.  opfordrer indtrængende den albanske regering til at intensivere sine bestræbelser på at forbedre luftkvaliteten og reducere den livsfarlige luftforurening, navnlig i byområder;

79.  glæder sig meget over etableringen af Vjosa-vildflodsnationalparken, den første vildflodsnationalpark i Europa, og roser civilsamfundets indsats i tiden op til parkens etablering; opfordrer myndighederne til at tage hensyn til de bekymringer, som civilsamfundet har givet udtryk for med hensyn til afgrænsningen af nettets grænser for beskyttede områder;

80.  opfordrer indtrængende den albanske regering til hurtigt at tilpasse sig EU's vandlovgivning, til at færdiggøre og vedtage vandområdeplanerne, til at reducere spildevandsforureningen og til at træffe foranstaltninger til at sikre beskyttelsen af Ohrid-søen ved at bringe udledningen af restprodukter fra minedrift til landet til ophør; opfordrer den albanske regering til at styrke sin indsats for at beskytte landets havmiljø og biodiversitet, herunder ved at udpege og effektivt forvalte beskyttede havområder;

81.  understreger behovet for at udvikle små og mellemstore landbrug, der er moderne, økologiske og klimavenlige, og som sikrer landbrugeres livsgrundlag og beskyttelse af Albaniens naturlige ressourcer samt biodiversitet;

82.  opfordrer til øget gennemsigtighed, gennemførelse, håndhævelse og overvågning af miljømæssige og strategiske miljøkonsekvensvurderinger, navnlig af projekter med store miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser såsom det planlagte Skavica-vandkraftværk; udtrykker sin bekymring over de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ikkekonkurrencedygtige udenlandsk finansierede udviklingsprojekter;

83.  opfordrer myndighederne til omgående at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af miljøkriminalitet samt forbedring og fremskyndelse af håndhævelsen af politik og retshåndhævelse med henblik på at beskytte naturen og biodiversiteten, navnlig med hensyn til beskyttede områder og kritisk truede arter såsom balkanlossen; opfordrer den albanske regering til at arbejde på lovgivning om bæredygtig forvaltning af vilde dyr og planter og til at håndhæve moratoriet for skovhugst;

84.  opfordrer indtrængende den albanske regering til at standse projekter, der risikerer at krænke nationale og internationale standarder for beskyttelse af biodiversiteten, såsom Vlorë internationale lufthavn, og til at standse udviklingen af vandkraft i beskyttede områder;

85.  glæder sig over Albaniens fulde tilslutning til EU's civilbeskyttelsesmekanisme og som følge heraf EU's øgede støtte til katastrofeberedskab og et koordineret kriseberedskab efter jordskælv, oversvømmelser og skovbrande; opfordrer landet til at modernisere sin krisestyringskapacitet yderligere;

86.  opfordrer til hurtig vedtagelse af den nationale transportstrategi, herunder dens handlingsplan for 2021-2025; gentager, at der er behov for en betydelig indsats med henblik på at opnå en strukturel omstilling af den digitale konnektivitet samt transport- og energiforbindelserne;

87.  gentager behovet for at udfylde huller i transportkonnektiviteten og opgradere den offentlige infrastruktur på Vestbalkan med støtte fra EU's medlemsstater og den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan og i overensstemmelse med Parisaftalen og EU's dekarboniseringsmål; opfordrer i denne forbindelse indtrængende myndighederne i alle europæiske lande til at gennemføre centrale infrastrukturprojekter, herunder de paneuropæiske korridorer VIII og X;

88.  glæder sig over fjernelsen af roamingomkostninger blandt landene på Vestbalkan og udtrykker sin støtte til en gradvis afskaffelse af roamingtaksterne mellem EU og Vestbalkan efter deres nedsættelse pr. 1. oktober 2023;

o
o   o

89.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Republikken Albaniens præsident, regering og parlament.

(1) EUT L 107 af 28.4.2009, s. 166.
(2) EUT L 330 af 20.9.2021, s. 1.
(3) EUT C 202 af 28.5.2021, s. 86.
(4) EUT C 251 af 30.6.2022, s. 87.
(5) EUT C 347 af 9.9.2022, s. 61.
(6) EUT C 167 af 11.5.2023, s. 105.


Den Europæiske Investeringsbanks finansielle aktiviteter – årsberetning 2022
PDF 168kWORD 57k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. juli 2023 om Den Europæiske Investeringsbanks finansielle aktiviteter – årsberetning 2022 (2022/2062(INI))
P9_TA(2023)0286A9-0210/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 15, 126, 174, 175, 177, 208, 209, 271, 308 og 309 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og protokol nr. 5 til traktaterne vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank (EIB),

–  der henviser til artikel 41-43 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til EIB's godkendelse af EU's ratificering af Parisaftalen af 7. oktober 2016,

–  der henviser til EIB-Gruppens Complaints Mechanism Procedures, som blev offentliggjort den 13. november 2018,

–  der henviser til EIB's energiudlånspolitik, som blev offentliggjort den 14. november 2019,

–  der henviser til EIB's kriterier for energiudlån af 25. juli 2013,

–  der henviser til EIB's Climate Bank Roadmap 2021-2025 (Køreplan for klimabanken), som EIB's bestyrelse vedtog den 11. november 2020, og til EIB's nye klimastrategi af 15. november 2020,

–  der henviser til EIB-Gruppens forretningsplan for 2023-2025, som blev offentliggjort den 2. februar 2023,

–  der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks aktivitetsrapport for 2022 med titlen "Secure Europe", der blev offentliggjort den 2. februar 2023,

–  der henviser til EIB's oversigt over klimaindsatsen og miljømæssig bæredygtighed 2023, der blev offentliggjort den 2. februar 2023,

–  der henviser til dokumentet med titlen "EIB Global", der blev offentliggjort den 2. februar 2023,

–  der henviser til EIB-Gruppens evaluering med titlen "Rapid assessment of the EIB Group’s operational response to the COVID‑19 crisis" (Hurtig evaluering af EIB-Gruppens operationelle reaktion på covid-19-krisen), der blev offentliggjort den 22. april 2022,

–  der henviser til EIB's notat med titlen "Evaluation of EIB support for urban public transport in the European Union (2007-2019)" (Evaluering af EIB's støtte til offentlig bytrafik i EU (2007-2019)), som blev offentliggjort den 31. maj 2022,

–  der henviser til årsberetningerne fra EIB's Revisionsudvalg for 2021, som blev offentliggjort den 21. juli 2022,

–  der henviser til EIB-Gruppens rapport om risikovurdering (Risk Management Disclosure Report) for 2021, som blev offentliggjort den 9. august 2022,

–  der henviser til EIB's notat med titlen "EIB evaluation of the EIB's special activities" (EIB's evaluering af EIB's særlige aktiviteter), som blev offentliggjort den 30. maj 2022,

–  der henviser til EIB's fremskridtsrapport om mangfoldighed og inklusion for 2021, som blev offentliggjort den 9. december 2022,

–  der henviser til EIB's rapport med titlen "EIB Group activities in EU cohesion regions in 2021" (EIB-Gruppens aktiviteter i EU's samhørighedsregioner i 2021), som blev offentliggjort den 27. juli 2022,

–  der henviser til EIB's Cohesion Orientation 2021-2027, som blev offentliggjort den 13. oktober 2021,

–  der henviser til EIB's Climate Adaptation Plan, som blev offentliggjort den 26. oktober 2021,

–  der henviser til trepartsaftalen mellem Europa-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og Den Europæiske Investeringsbank, som trådte i kraft i november 2021,

–  der henviser til rapporten om gennemførelsen af EIB-Gruppens gennemsigtighedspolitik i 2021, som blev offentliggjort den 7. november 2022,

–  der henviser til EIB Investment Survey 2022 – European Union overview, som blev offentliggjort den 8. november 2022,

–  der henviser til EIB Group Corporate Governance Report 2021, som blev offentliggjort den 26. juli 2022,

–  der henviser til EIB-Gruppens PATH-Framework – Version 1.1. oktober 2022 – Supporting counterparties on their pathways to align with the Paris Agreement (Støtte til modparter i deres bestræbelser på at tilpasse sig Parisaftalen), som blev offentliggjort den 1. februar 2023,

–  der henviser til EIB's rapport om Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning for 2021, som blev offentliggjort den 5. juli 2022,

–  der henviser til EIB's aktivitetsrapport for 2020 med titlen "Crisis Solutions", som blev offentliggjort den 20. januar 2021, og til dens aktivitetsrapport for 2021 med titlen "The Innovation Response", som blev offentliggjort den 27. januar 2022,

–  der henviser til Rettens dom af 30. marts 2022 i sag T-299/20(1),

–  der henviser til bemærkningerne fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder i august 2021 om EIB-Gruppens udkast til rammer for miljømæssig og social bæredygtighed (ESSF),

–  der henviser til sag 1065/2020/PB, 1251/2020/PB og 1252/2020/PB vedrørende EIB, som blev afgjort af Den Europæiske Ombudsmand den 21. april 2022,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands henstilling i sag 2168/2019/KR om, hvordan Den Europæiske Banktilsynsmyndighed håndterede sin tidligere administrerende direktørs overgang til administrerende direktør for en lobbyvirksomhed i finanssektoren, og dens afgørelse i sag OI/3/2021/KR om, hvordan Det Europæiske Forsvarsagentur håndterede ansøgningen fra dets tidligere administrerende direktør om at beklæde ledende stillinger i Airbus,

–  der henviser til EIB-Gruppens forretningsplan for 2022-2024, som blev offentliggjort den 27. januar 2022,

–  der henviser til EIB-Gruppens ramme for miljømæssig og social bæredygtighed, som blev vedtaget den 2. februar 2022,

–  der henviser til EIB's hastetiltag til solidaritet med Ukraine, som blev vedtaget den 4. marts 2022,

–  der henviser til fælles meddelelse af 18. maj 2022 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "Defence Investment Gaps Analysis and Way Forward" (Analyse af investeringsunderskud på forsvarsområdet og vejen frem) (JOIN(2022)0024),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (COM(2019)0640) og Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 herom(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelser af 20. maj 2020, "EU's biodiversitetsstrategi for 2030 – Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (COM(2020)0380) og "En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" (COM(2020)0381),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. maj 2021, "Vejen til en sund planet for alle – EU-handlingsplan: Mod nulforurening for vand, luft og jord" (COM(2021)0400),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2022 med titlen "REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser" (COM(2022)0108),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. februar 2023 med titlen "En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder" (COM(2023)0062),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 1. december 2021 med titlen "The Global Gateway" (JOIN(2021)0030),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling(4) og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1229 af 14. juli 2021 om lånefaciliteten for den offentlige sektor under mekanismen for retfærdig omstilling(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa(6),

–  der henviser til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til rapporten fra 2019 fra Counter Balance med titlen "Is the EIB up to the task in tackling fraud and corruption? Challenges for the EU Bank’s governance framework" (Er EIB i stand til at bekæmpe svig og korruption? Udfordringer for EU's bankforvaltningsramme),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om institutioner og organer i Den Økonomiske og Monetære Union: Forebyggelse af interessekonflikter efter udtræden af offentlig tjeneste(7),

–  der henviser til skrivelse af 22. juli 2016 fra Ombudsmanden til formanden for EIB vedrørende spørgsmål om interessekonflikter og formanden for EIB's svar af 31. januar 2017,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands inspektionsrapport af 18. maj 2022 i sag OI/1/2021/KR om, hvordan Kommissionen håndterer udfordringen med svingdørssituationer, der involverer dens (tidligere) ansatte,

–  der henviser til EIB's investeringsrapport 2022/2023 med titlen "Resilience and Renewal in Europe", der blev offentliggjort den 28. februar 2023,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelse fra Budgetudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0210/2023),

A.  der henviser til, at EIB i henhold til artikel 309 i TEUF har til opgave at bidrage til opfyldelsen af EU's mål, herunder gennem forskellige investeringsinstrumenter såsom lån, aktier, garantier, risikodelingsfaciliteter og rådgivningstjenester;

B.  der henviser til, at EIB er Den Europæiske Unions langsigtede udlånsenhed og er verdens største multilaterale långiver og spiller en vigtig rolle som en finansiel institution, der støtter den digitale og den grønne omstilling;

C.  der henviser til, at EIB, der ejes af de 27 EU-medlemsstater, altid bør tilstræbe at støtte EU's målsætninger og primært styrke Unionens potentiale, hvad angår jobskabelse, økonomisk vækst og konkurrenceevne; der henviser til, at dets mandat omfatter fremme af EU's politikker i tredjelande;

D.  der henviser til, at EIB i 2022 lancerede en ny enhed, EIB Global, til at håndtere investeringer uden for EU; der henviser til, at EIB Global i betragtning af de mange geopolitiske udfordringer i 2022 spillede en meget vigtig rolle med hensyn til investeringer og Europas position i verden; der henviser til, at denne optræden udadtil skal stemme overens med EU's politiske målsætninger, navnlig vedrørende Global Gateway;

E.  der henviser til, at EIB har betegnet sig selv som EU's klimabank i lyset af de yderligere investeringer, der er nødvendige for at gennemføre den grønne omstilling;

F.  der henviser til, at der for at nå EU's klimamål er behov for investeringer på 1 billion EUR om året i EU, hvilket er 356 mia. EUR mere om året end i 2010-2020; der henviser til, at en kompetent investeringsbank som EIB kan bidrage til at bygge bro over kløften ved at tiltrække privat kapital;

G.  der henviser til, at EIB spiller en væsentlig rolle, navnlig gennem Den Europæiske Investeringsfond (EIF), med hensyn til at støtte europæiske SMV'er og deres evne til at skaffe sig adgang til de finansielle markeder, fra venturekapital til mikrofinansiering, hvorved en stærk og konkurrencedygtig kapitalmarkedsunion sikres;

H.  der henviser til, at EIB vil støtte REPowerEU med yderligere 45 mia. EUR i lån og egenkapitalfinansiering over de næste fem år;

I.  der henviser til, at en mere integreret kapitalmarkedsunion ville lette EIB's arbejde med at frigøre investeringer, fremme og diversificere investeringer i realøkonomien, især i SMV'er, og udløse yderligere grænseoverskridende egenkapitalinvesteringer og aktiehandel;

J.  der henviser til, at EIB's støtteberettigelsesliste i øjeblikket udelukker udstyr og infrastruktur til militær brug; der henviser til, at investeringer i teknologier med dobbelt anvendelse ikke er udelukket;

Generelle bemærkninger

1.  understreger den vigtige rolle, som EIB spiller som Den Europæiske Unions udlånsenhed og den eneste multilaterale finansielle institution, der ejes fuldt ud af medlemsstaterne, med transaktioner, der styres af EU's politik og er underlagt EU's retlige standarder, med hensyn til at støtte EU's mål; noterer sig EIB's aktivitetsrapport for 2022 og EIB-Gruppens operationelle plan for 2023-2025;

2.  påskønner den måde, hvorpå EIB altid er parat til at tilpasse sig og forny sig selv i overensstemmelse med de skiftende krav i EU's politik og samtidigt respektere dens langsigtede mål;

3.  bemærker den vedvarende investeringskløft i EU samt det øgede behov for kontracykliske investeringer, idet EU går ind i sit fjerde kriseår, hvilket er resultatet af covid-19-pandemien og Ruslands angrebskrig mod Ukraine; glæder sig i denne forbindelse over EIB's afgørende rolle som en vigtig aktør i EU's investeringspolitik, der kan træde til, hvor der mangler privat finansiering; opfordrer EIB til at sikre det maksimale niveau af additionalitet for investeringer i realøkonomien;

4.  glæder sig over EIB's investering på 72,4 mia. EUR i finansiering i 2022 og bankens fokus på EU's langsigtede udfordringer med hensyn til konkurrenceevne, produktivitet, social samhørighed, klimaændringer, bæredygtighed, og digital omstilling;

5.  understreger, at EIB ville gøre klogt i at tage hensyn til de betydelige finansieringsbehov i den blå økonomi, som er en sektor med økonomisk vækst og vigtige videnskabelige opdagelser;

6.  bemærker, at der er behov for at forberede sig på fremtiden og planlægge Ukraines langsigtede genopbygning; mener, at tilpasning til EU's politiske prioriteter bør blive den vigtigste drivkraft for EIB's fremtidige investeringsstrategi i Ukraine;

7.  glæder sig over den nye samhørighedsorientering og bemærker, at EIB bør afsætte størstedelen af sine ressourcer til at fremme økonomisk, social og territorial konvergens, og at samhørighed bør være den overordnede prioritet i dens investeringsstrategi; understreger betydningen af EIB's rådgivningsrolle i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af projekter for kunder med lav administrativ kapacitet og i denne sammenhæng at hjælpe virksomheder med at tilpasse sig EU's skiftende politiske mål, især dem, der vedrører klima og digitalisering;

8.  noterer sig EIB's bekræftelse af, at de udfordringer, som midcapselskaber i samhørighedsregionerne står over for med hensyn til at få adgang til finansiering, er "mere strukturelle"; opfordrer EIB til at gøre noget ved disse strukturelle hindringer ved at tilpasse sin tilgang, således at SMV'er og midcapselskaber i samhørighedsregioner også kan få det fulde udbytte af EIB's finansiering;

9.  mener, at EIB kunne gøre mere for at tilpasse sig de meget forskellige forhold i regionerne i EU for at gøre sine midler væsentligt mere attraktive; forventer især, at EIB gør mere for at afhjælpe systemiske mangler og øge adgangen til midler, således at alle EU-regioner kan nyde godt af bankens finansieringsbistand;

10.  glæder sig over rettidigheden af Den Europæiske Garantifond for at bidrage til at afbøde covid-19-pandemiens økonomiske konsekvenser for virksomhederne; glæder sig over, at en evaluering af fonden indgår i EIB's evalueringsafdelings program for 2024;

11.  glæder sig over de InvestEU-aftaler, der blev undertegnet af EIB og Kommissionen den 7. marts 2022, på grundlag af hvilke op til 75 % af EU's budgetgaranti og budgettet for InvestEU-rådgivningsplatformen er blevet tildelt EIB; glæder sig over den betydelige efterspørgsel på markedet og den store udnyttelse af InvestEU-programmet;

12.  glæder sig over EIB's inddragelse i EU's mekanisme for retfærdig omstilling med henblik på at håndtere socioøkonomiske konsekvenser af overgangen til en lavemissionsøkonomi og på at skabe nye muligheder for bæredygtig udvikling i de berørte regioner såsom kul- og minedriftregioner, som ikke lader nogen i stikken; opfordrer EIB til at udvikle en kommunikations- og rådgivningsstrategi med henblik på at øge kendskabet til og tiltrækningskraften af disse finansielle instrumenter blandt deres potentielle modtagere;

13.  bemærker, at EIB er en gearet institution; understreger, at EIB's "triple A"-rating er et vigtigt aktiv, som gør det muligt for EIB at løbe større risici ved finansiering af projekter af almen interesse sammenlignet med private kommercielle banker;

14.  opfordrer EIB til fortsat at foretage en behørig vurdering af de potentielle risici i forbindelse med sin udlånsaktivitet, navnlig i dette udfordrende økonomiske og finansielle miljø, samtidig med at det sikres, at dens finansiering bidrager til at afhjælpe markedssvigt og undgår fortrængningseffekter;

15.  understreger vigtigheden af i Den Europæiske Union at overholde retsstatens principper, som de er nedfældet i TEU; opfordrer EIB til at bringe sine aktiviteter på linje med konditionalitetsmekanismen for retsstatsprincippet;

16.  opfordrer EIB's aktionærer til at gøre sig overvejelser om den optimale egenkapitalstruktur; opfordrer EIB's aktionærer til at overveje en kapitalforhøjelse for at opretholde og øge EIB's handlekraft og samtidig bevare EIB's kreditvurdering;

17.  bemærker, at nogle af EIB's mest vellykkede programmer forudsætter partnerskaber med den private sektor ved at samle private investeringer, f.eks. ved at tage trancher af lån med større risiko;

18.  bemærker de aktuelle niveauer af høj inflation og anmoder i den forbindelse EIB om for hvert projekt individuelt at vurdere de mulige øgede finansielle behov;

Konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine for EIB's aktiviteter i 2022

19.  roser EIB's engagement i Ukraine, som beløb sig til 1,7 mia. EUR i udbetalte midler i 2022; understreger betydningen af fortsat at støtte Ukraine, og at EIB i fremtiden bør spille en vigtig rolle i genopbygningen af Ukraines økonomi og infrastruktur; glæder sig i denne forbindelse meget over EIB's "EU for Ukraine" -initiativ til finansiering af Ukraines genopretning og genopbygning;

20.  glæder sig over, at EIB støtter og i overensstemmelse med den operationelle plan for 2023-2025 fortsat vil støtte EU's forsvarsindustri og fælles indkøb på grundlag af princippet om dobbelt anvendelse; glæder sig over EIB's nye strategiske europæiske sikkerhedsinitiativ (SESI), der skal styrke den europæiske sikkerhed og det europæiske forsvar ved at mobilisere 6 mia. EUR inden 2027 til investeringer i forskning, udvikling og innovation, den civile sikkerhedsinfrastruktur og avancerede teknologiprojekter;

21.  opfordrer EIB til at udvide SESI-programmet og yderligere intensivere sine investeringer i europæisk sikkerhed og forsvar; bemærker, at bankfinansiering til forsvarsindustrien har været hæmmet i de seneste år; opfordrer EIB til at vurdere, hvor den kan bidrage til at lukke investeringskløften og spille en rolle med hensyn til at beskytte EU's sikkerhed under hensyntagen til relevante folkeretlige overvejelser;

22.  glæder sig over EIB's øgede bestræbelser på at støtte fødevaresikkerhed, energisikkerhed og konnektivitet i forbindelse med den igangværende krig; understreger, at krigen har skabt en alvorlig humanitær krise, har øget fødevareusikkerheden og har haft en grundlæggende indvirkning på den økonomiske og sikkerhedsmæssige situation i EU og dets nabolande; understreger, at de ændringer i forsyningskæderne og de handelsmæssige og økonomiske forbindelser, som krigen har forårsaget, bør tages i betragtning i den fremtidige investeringsplanlægning;

23.  udtrykker sin støtte til EIB Global og understreger dens afgørende betydning med hensyn til at bistå Ukraine, så der banes vej for en hurtig genopbygning;

24.  understreger EIB's vigtige rolle med hensyn til at støtte EU's medlemsstater og tredjelande og navnlig kandidatlande til EU i forbindelse med deres adgang til markeder for risikovillig kapital, så investeringsmulighederne udvides;

Støtte til innovation, små og mellemstore virksomheder, industri og digitalisering

25.  minder om, at SMV'erne er rygraden i den europæiske økonomi; minder om, at EU's 23 mio. SMV'er tegner sig for 99 % af alle virksomheder og tegner sig for omkring tre fjerdedele af alle job; påpeger, at energikrisen og konsekvenserne af Ruslands krig i Ukraine udgør yderligere udfordringer for dem;

26.  glæder sig over, at EIB i 2022 ydede finansiering på i alt 16,35 mia. EUR til SMV'er og midcapselskaber; bemærker, at EIB-Gruppens transaktioner, der yder gældsstøtte til SMV'er, ifølge EIB's vurdering beløb sig til næsten 20 mia. EUR i årlige nettoundertegnelser mellem 2010 og 2020; opfordrer EIB til at overveje måder til at fremme sin støtte til SMV'er yderligere, navnlig til mindre finansieringsprojekter;

27.  fremhæver, at støtten til SMV'er og midcapselskaber skal øges yderligere fra det nuværende niveau, navnlig i en situation med høje energipriser og stigende råvareomkostninger; understreger, at SMV'er ofte har begrænsede administrative ressourcer og betaler mere end store virksomheder for at låne penge gennem banklån på ringere vilkår og dermed ville drage fordel af at have finansieringskanaler, der er lette at få adgang til; opfordrer derfor EIB til at udforme sine programmer på en måde, så unødigt bureaukrati og reguleringsmæssige byrder undgås, og de derved bliver så tilgængelige som muligt for SMV'er;

28.  påpeger, at en stabil energiforsyning er hjørnestenen i en vellykket industripolitik, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er);

29.  gentager sin opfordring til EIB om at supplere bestræbelserne på at opbygge datadrevne løsninger med særligt fokus på SMV'ers konkurrenceevne og til at fokusere sine investeringer på dette område med henblik på at slå bro over den digitale kløft både inden for EU og mellem EU og andre mere teknologisk avancerede regioner i verden;

30.  bemærker, at EIB's tilgang over for små virksomheder bør revideres som følge af dens normale modvilje mod at finansiere projekter med et væsentligt risikoelement eller mod at anvende mekanismer, der ville afhjælpe dette problem; opfordrer EIB til at udvikle en langsigtet strategi, der kan støtte SMV-sektoren i EU;

31.  understreger behovet for, at EIB har et stærkt fokus på nystartede virksomheder og projekter rettet mod at tackle det voksende problem med ungdomsarbejdsløshed med henblik på at skabe sikker beskæftigelse af høj kvalitet;

32.  opfordrer indtrængende EIB til at øge støtten rettet mod opskalering af nystartede europæiske virksomheder, hvilket indebærer at tage større risici ved udbetaling af risikovillig kapital for at sikre, at nystartede europæiske virksomheder kan opskaleres i EU frem for uden for EU;

33.  minder om, at digitalisering og decentralisering er vigtige tendenser på finansmarkederne og i banksektoren, og opfordrer derfor EIB til at fokusere på investeringer i bæredygtige, innovative og fremtidsdrevne projekter;

EU's klimabank

34.  bemærker, at i EIB-Gruppens klimabankkøreplan 2021-2025 skitseres EIB's mål for klimafinansiering, der støtter den europæiske grønne pagt og vil bidrage til at gøre EU kulstofneutralt senest i 2050;

35.  bemærker Kommissionens forslag om at arbejde med Den Europæiske Investeringsbank og nationale erhvervsfremmende banker for at finde måder til at opskalere støtte til investering i nulemissionsbranchens forsyningskæde, herunder via etablering af blandingsoperationer;

36.  opfordrer EIB til at anvende sine operationer til at lette og intensivere gennemførelsen af målene i den europæiske grønne pagt og EU's uafhængighed på energiområdet under hensyntagen til den seneste viden om klimaforandringer, deres vidtrækkende konsekvenser og risici og modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer samt til det stadigt mere presserende behov for, at EU bliver uafhængigt af importerede fossile brændstoffer, og til den globale forværring af fødevareforsyningens prisoverkommelighed og sikkerhed i forbindelse med den igangværende krig i Ukraine;

37.  glæder sig over, at EIB er verdens største udsteder af grønne obligationer i flere valutaer; påpeger, at en forøgelse af andelen af eurodenominerede obligationer yderligere vil styrke euroens internationale rolle;

38.  glæder sig over, at 58,3 % af långivningen i 2022 var klima- og miljørelateret, hvilket er en stigning fra 50,8 % i 2021;

39.  understreger vigtigheden i at investere i kulstoffattige energikilder; glæder sig i denne henseende over EIB's bidrag til REPowerEU i form af yderligere investeringer på 30 mia. EUR; glæder sig over EIB's aktiviteter på dette område og tilskynder banken til at intensivere sin indsats;

40.  glæder sig over EIB's første dedikerede klimatilpasningsplan, som har til formål at styrke investeringer og teknisk støtte for at beskytte projekter mod virkningerne af ekstreme vejrforhold og øge infrastrukturens modstandsdygtighed over for klimaændringer; bemærker indførelsen af klimarisikovurderingssystemet til vurdering af den fysiske klimarisiko i forbindelse med direkte långivningstransaktioner på projektniveau;

41.  bemærker den rolle, som EIB kan spille, når det drejer sig om investering i vedvarende offshore-energikilder på dyb havbund, navnlig angående design af instrumenter, der kunne bringe sådanne projekter tættere på markedet;

42.  bemærker de seneste ændringer af EIB's ramme for tilpasning til Parisaftalen (PATH), der kunne reducere dens effektivitet med hensyn til at udvirke dekarbonisering; minder om, at alle modtagere af EIB-finansiering allerede er kontraktligt forpligtet til at udarbejde og offentliggøre en troværdig Paristilpasningsstrategi;

43.  glæder sig over indførelsen af EIB's nye udlånspolitik på transportområdet i juli 2022 og opfordrer til en hurtig gennemførelse heraf; opfordrer EIB til at overveje, hvordan denne politik kan tilpasses de omstillingsudfordringer, som transportsektoren står over for; minder om behovet for en højere grad af investering med henblik på dekarbonisering af søfarts- og luftfartssystemet;

44.  opfordrer EIB til at finansiere levedygtige projekter, der er rettet ind efter EU's bæredygtighedsklassificering, samt projekter, der har til formål at sænke den maritime sektors CO2-aftryk, f.eks. grøn korridor-projekter;

45.  opfordrer EIB til at øge støtten til billige og energieffektive boliger og renovering af bygninger i overensstemmelse med de betydelige investeringsbehov; understreger behovet for at styrke rådgivningstjenesterne på boligområdet og inddrage lokale, regionale, sociale og almene boligudbydere for at sikre, at deres ekspertise bruges i udviklingen af projekter, der finansieres af EIB;

46.  anmoder EIB om at tage særligt hensyn til finansieringsbeslutninger, der er relevante for perifert beliggende, bjergrige, tyndtbefolkede regioner og øområder, i betragtning af deres vanskeligheder med at overholde kravene i den europæiske grønne pagt og samtidig bevare og øge deres tilslutningsmuligheder;

EIB's investeringer i social infrastruktur og velfærd

47.  forventer en stigning i EIB-finansierede operationer inden for socialt boligbyggeri i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og i lyset af den nuværende boligkrise i EU; anmoder endvidere EIB om i forbindelse med målretning af ny finansiering at fastholde sit fokus på kvinders økonomiske indflydelse og status og ligestilling mellem kønnene;

48.  er bekymret over den bekymrende tilstand af sundhedssystemerne i mange af EU's medlemsstater og den nuværende medicinmangel i EU, som omfatter basismedicin såsom paracetamol og antibiotika; opfordrer i denne forbindelse EIB til at vurdere mulighederne for yderligere at investere i sundhedssektoren med henblik på at tackle EU's strukturelle mangler i denne sektor;

EIB Global

49.  glæder sig over, at EIB Global støttede med 9,1 mia. EUR i globale investeringer uden for EU i 2022; forventer, at EIB's investeringer i lande uden for EU er i fuld overensstemmelse med EU og EU's eksterne politikker; glæder sig over EIB's deltagelse i Global Gateway-initiativet, som primært vil støtte investeringer i infrastruktur og SMV'er og dermed bidrage til EU's mål om at styrke dets strategiske autonomi;

50.  understreger, at EIB Global spiller en central rolle i Global Gateway-strategien og den europæiske finansielle udviklingsstruktur; opfordrer til regelmæssige vurderinger af gennemførelsen af Global Gateway og relaterede globale EIB-aktiviteter;

51.  opfordrer EIB til yderligere at styrke sine procedurer og praksis med hensyn til krænkelser af menneskerettigheder og af god selskabsledelse, der udspringer af projekter, den finansierer, direkte eller gennem mellemmænd; opfordrer EIB til at præcisere, hvordan den evaluerer finansielle og omdømmemæssige risici, når den beslutter, om den skal indlede en undersøgelse af påstået svig eller korruption i forbindelse med investeringsprojekter;

52.  minder om EU's overordnede tilsagn om at forsvare og fremme EU's værdier og retsstatsprincippet i sine operationer uden for EU; understreger behovet for at investere i due diligence-kapaciteter, når der opereres i et miljø præget af udfordringer af retsstatsprincippet og med begrænsede muligheder i tilfælde af menneskerettighedskrænkelser; bemærker, at dette kræver yderligere menneskelige ressourcer og specialiseret kontrol i overensstemmelse med den standard, der gælder for udviklingsbanker;

53.  minder om, at EIB's operationer uden for EU er baseret på de generelle principper, der styrer EU's optræden udadtil som fastsat i artikel 21 i TEU, såsom støtte til demokrati og retsstatsprincippet, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; understreger, at disse principper bør være retningsgivende for EIB's drift som en offentlig bank med et udviklingsmandat;

54.  understreger, at en styrkelse af den lokale tilstedeværelse og et øget samarbejde med EU-delegationerne var en vigtig drivkraft for oprettelsen af EIB Global; gentager sin opfordring til yderligere personale på stedet, især med henblik på at kontrahere flere medarbejdere fra de lande, hvor finansieringen finder sted; støtter EIB's tilgang til at åbne regionale kontorer i Afrika og ansætte lokale ansøgere på disse kontorer med det formål at tilpasse sine krav til lokale behov;

55.  anmoder EIB om bedre at evaluere sin effektivitet med hensyn til finansiering til SMV'er og midcapselskaber i Afrika, hvor projekternes relativt lille størrelse ofte synes at være en hindring for adgang til finansiering; opfordrer til en evaluering af muligheden for at skabe instrumenter, der letter investeringer fra EU's SMV'er i tredjelande og øger deres adgang til finansiering, herunder med hensyn til mindre projekter; bemærker betydningen af EIB's rolle i at skabe lige vilkår for SMV'er baseret i medlemsstater, hvis nationale udviklingsbanker ikke har kapacitet til at fremme investeringer i tredjelande;

56.  understreger, at udviklingsinvesteringer, der involverer kvinder og tager hensyn til deres behov, er mere virkningsfulde og mere bæredygtige; opfordrer EIB til at sikre, at alle dens operationer gavner kvinder og specifikt økonomiske sektorer, der fremmer kvinders deltagelse, i overensstemmelse med dens kønsorienterede finansiering;

57.  understreger betydningen af sammenhæng og effektivitet i udviklingsfinansieringen og opfordrer EIB til at lægge større vægt på at mobilisere indenlandske ressourcer og opfordrer til en generel styrkelse af EIB's tilsagn i mindre udviklede lande, som deler Den Europæiske Unions principper og værdier;

Gennemsigtighed og forvaltning

58.  glæder sig over lanceringen af gennemsigtighedsindekset for udviklingsfinansieringsinstitutioner i 2023, og at den tilknyttede rapport rangerer EIB på samme niveau som andre udviklingsfinansieringsinstitutioner på en række områder, herunder finansielle formidlere og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold samt ansvarlighed over for lokalsamfundene; opfordrer til, at klare og omfattende oplysninger deles med andre EU-institutioner, navnlig Europa-Parlamentet;

59.  opfordrer til, at EIB's ledende stillinger besættes af personer, der udvælges på grundlag af kvalifikationer, evner og erfaring, og til, at EIB's kerneaktivitetsområder ligeledes besættes af sådanne personer;

60.  beklager, at kvinder fortsat er underrepræsenteret i ledende stillinger og inden for EIB's kerneaktivitetsområder; minder om sin holdning om, at der skal gøres mere for at forbedre både den kønsmæssige og geografiske balance i EIB i denne sammenhæng;

61.  gentager sin anmodning om en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet og EIB;

62.  sætter spørgsmålstegn ved, om EIB har de nødvendige menneskelige ressourcer, den har behov for, i lyset af den igangværende udvidelse af bankens funktioner og ansvar;

63.  udtrykker endnu en gang sin alvorlige bekymring over påstandene om chikane, arbejdsmiljø og arbejdsvilkår i EIB; bemærker Rettens afgørelse fra 30. marts 2022 i en chikanesag mod EIB (T-299/20), som annullerede EIB-formandens beslutning om, at ingen chikane fandt sted; erkender, at EIB i den seneste tid har gjort bestræbelser på at tackle disse spørgsmål og andre relevante personalemæssige spørgsmål; opfordrer indtrængende EIB til at sikre, at en nultolerancepolitik over for alle former for chikane er effektivt indført, herunder forebyggende og beskyttende foranstaltninger samt passende og pålidelige klagemekanismer og mekanismer til at yde støtte til ofre; opfordrer indtrængende EIB's ledelse til at indgå i en reel dialog med personalerepræsentanter for at adressere deres bekymringer; beklager, at ingen fagforening anerkendes i EIB, og at personaledelegationen ikke har beføjelse til at handle i forhandlinger; opfordrer EIB's ledelse til i det mindste at overholde Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende værdier såsom foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger;

64.  tager EIB's nye politik for bekæmpelse af svig til efterretning og understreger betydningen af inklusivt samarbejde i udarbejdelsen af centrale politikredskaber mod svig; glæder sig over, at EIB har vedtaget og offentliggjort EIB-Gruppens politik for svagt regulerede, uigennemsigtige og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner og god forvaltningspraksis på skatteområdet, hvilket er et supplement til EIB-Gruppens ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme;

65.  udtrykker på ny sin bekymring over, at næstformændene for EIB ud over at varetage sektorspecifikke ansvarsområder fører tilsyn med projektforslag fra deres hjemlande og har andre landespecifikke ansvarsområder; opfordrer EIB til fuldt ud at implementere alle henstillinger fra Den Europæiske Ombudsmand med hensyn til efterfølgende aktiviteter for tidligere medlemmer af dens direktion, jf. Ombudsmandens afgørelse af 27. juli 2022 i sag 1016/2021/KR;

o
o   o

66.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank.

(1) Rettens dom af 30 March 2022, KF v EIB, T-299/20, ECLI: EU:T:2022:171,
(2) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2.
(3) EUT C 107 af 26.3.2021, s. 30.
(4) EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1.
(5) EUT L 274 af 30.7.2021, s. 1.
(6) EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1.
(7) EUT C 270 af 7.7.2021, s. 113.


Kontrol af Den Europæiske Investeringsbanks finansielle aktiviteter – årsberetning 2022
PDF 198kWORD 67k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. juli 2023 om kontrol med Den Europæiske Investeringsbanks finansielle aktiviteter – årsberetning 2022 (2023/2046(INI))
P9_TA(2023)0287A9-0212/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) aktivitetsrapport for 2022 af 2. februar 2023 med titlen "Secure Europe",

–  der henviser til dokumentet af 27. januar 2022 med titlen "EIB Group Operational Plan 2022-2024’" og til dokumentet af 2. februar 2023 med titlen "EIB Group Operational Plan 2023-2025",

–  der henviser til EIB's investeringsrapport 2022/2023 med titlen "Resilience and Renewal in Europe", der blev offentliggjort den 28. februar 2023,

–  der henviser til EIB’s miljøramme ("EIB Environment Framework"), der blev vedtaget den 14. november 2022,

–  der henviser til rapporten af 2. februar 2023 med titlen "Climate Action and environmental Sustainability overview 2023",

–  der henviser til dokumentet af 2. februar 2022 med titlen "European Investment Bank Environmental and Social Standards";

–  der henviser til rapporten af 12. juli 2022 med titlen "Regional Cohesion in Europe 2021-2022 – Evidence from the EIB Investment Survey",

–  der henviser til klimabankkøreplanen 2021-2025, som EIB's bestyrelse vedtog den 11. november 2020,

–  der henviser til EIB's klimaundersøgelse 2022-2023,

–  der henviser til dokumentet af 1. februar 2023 med titlen "The EIB Group PATH Framework – Version 1.1 October 2022 – Supporting counterparties on their pathways to align with the Paris Agreement",

–  der henviser til publikationen af 17. marts 2023 med titlen "Annual Report of the Procurement Complaints Activity and the Procurement Complaints Committee of the European Investment Bank 2022",

–  der henviser til dokumentet af 10. februar 2023 med titlen "EIB Global – Partnership, people, impact",

–  der henviser til EIB-Gruppens evalueringsrapport af 22. april 2022 med titlen "Rapid assessment of the EIB Group’s operational response to the COVID-19 crisis",

–  der henviser til EIB's notat af 31. maj 2022 med titlen "Evaluation of EIB support for urban public transport in the European Union (2007-2019)",

–  der henviser til publikationen af 6. juli 2022 med titlen "EIB Group Sustainability Report 2021" og til EIB-Gruppens ramme for miljømæssig og social bæredygtighed, der blev vedtaget den 2. februar 2022,

–  der henviser til publikationen af 21. juli 2022 med titlen "‘EIB Audit Committee Annual Reports for the year 2021",

–  der henviser til EIB's notat af 30. maj 2022 med titlen "EIB evaluation of the EIB's special activities",

–  der henviser til EIB's rapport af 27. juli 2022 med titlen "EIB Group activities in EU cohesion regions in 2021",

–  der henviser til rapporten af 8. november 2022 med titlen "EIB Investment Survey 2022 – European Union overview",

–  der henviser til rapporten af 9. december 2022 med titlen "EIB Diversity and Inclusion – 2021 Progress Report",

–  der henviser til dokumentet fra EIB af 2. februar 2023 med titlen "Health Overview 2023",

–  der henviser til den fælles meddelelse af 18. maj 2022 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "Defence Investment Gaps Analysis and Way Forward" (Analyse af investeringsunderskud på forsvarsområdet og vejen frem) (JOIN(2022)0024),

–  der henviser til EIB's aktivitetsrapport om compliance for 2021 af den 25. august 2022,

–  der henviser til EIB-Gruppens politik for bekæmpelse af svig af den 5. august 2021,

–  der henviser til årsberetningen for 2020 fra EIB's udvalg vedrørende deontologi og compliance, som blev offentliggjort den 8. april 2022, og til dets funktionsregler, der blev vedtaget i januar 2016,

–  der henviser til adfærdskodekserne for EIB-Gruppens personale, for medlemmer af dens revisionsudvalg og for dens direktion, som blev offentliggjort den 3. februar 2023,

–  der henviser til EIB-Gruppens rapport om risikovurdering (Risk Management Disclosure Report) for 2021, som blev offentliggjort den 9. august 2022,

–  der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks forretningsorden,

–  der henviser til trepartsaftalen mellem Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og Den Europæiske Investeringsbank ("trepartsaftalen"), som trådte i kraft i november 2021,

–  der henviser til rapporten om gennemførelsen af EIB-Gruppens gennemsigtighedspolitik i 2021, som blev offentliggjort den 7. november 2022,

–  der henviser til EIB-Gruppens whistleblowerpolitik, som blev offentliggjort den 24. november 2021,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2022 med titlen "REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser" (COM(2022)0108),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner, der blev vedtaget på mødet den 15. december 2022,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom i sag T‑299/20(1),

–  der henviser til bemærkningerne fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder i august 2021 om EIB-Gruppens udkast til ramme for miljømæssig og social bæredygtighed (ESSF),

–  der henviser til sagerne 1065/2020/PB, 1251/2020/PB og 1252/2020/PB vedrørende EIB, som blev afgjort af Den Europæiske Ombudsmand (Ombudsmanden) den 21. april 2022, og sag 1016/2021/KR, som blev afgjort af Ombudsmanden den 27. juli 2022.

–  der henviser til Ombudsmandens inspektionsrapport af 6. december 2022 i sag OI/1/2021/KR om, hvordan Kommissionen håndterer udfordringen med svingdørssituationer, der involverer dens (tidligere) ansatte,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til skrivelse fra Udviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0212/2023),

A.  der henviser til, at EIB-Gruppen består af Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) og er den største multilaterale finansielle institution i verden, hvis vigtigste opgave er at styrke Europas potentiale med hensyn til beskæftigelse og vækst; der henviser til, at EIB samtidig er en af de største udbydere af klimafinansiering, og at den opererer på internationale kapitalmarkeder og tilbyder konkurrencedygtige vilkår til kunder og gunstige betingelser til støtte for EU's politikker og projekter;

B.  der henviser til, at EIB er bundet af EU's charter om grundlæggende rettigheder, og at menneskerettighedsprincipperne skal integreres i dets procedurer og standarder for due diligence, hvilket omfatter offentligt tilgængelige prognosebaserede vurderinger; der henviser til, at EIB's investeringer har kapacitet til at støtte den sociale sektor, herunder med hensyn til sundhed, bolig og uddannelse og bekæmpelse af arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse;

C.  der henviser til, at EIB's vigtigste prioriteter er at yde finansiering til projekter til fremme af europæisk integration og fremme og støtte EU's politikker både i og uden for EU, f.eks. gennem bæredygtige investeringer i klima og miljø, udvikling, innovation og færdigheder, små og mellemstore virksomheder (SMV'er), infrastruktur og samhørighed;

D.  der henviser til, at EIB arbejder tæt sammen med andre EU-institutioner og med nationale erhvervsfremmende banker og udviklingsfinansieringsinstitutioner i samarbejde med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) for at nå sine mål og støtte EU's politikker i mere end 140 lande på verdensplan gennem særlige investeringsinstrumenter såsom lån, aktier, garantier og risikodelingsfaciliteter samt rådgivningstjenester;

E.  der henviser til, at EIB i henhold til traktaten er forpligtet til at bidrage til EU-integration, økonomisk og social samhørighed, regional udvikling og en afbalanceret og stabil udvikling af det indre marked og til at tackle uligheder ved at forbedre betingelserne for adgang til beskæftigelse, uddannelsesmuligheder, offentlige infrastrukturer og tjenester og skabe et sundt og bæredygtigt miljø;

F.  der henviser til, at EIB spiller en central rolle i kampen mod klimaændringer og miljøforringelse og har forpligtet sig til at tilpasse alle EIB's aktiviteter til Parisaftalen og øge den årlige finansiering til klimaindsatsen og miljømæssig bæredygtighed til mere end 50 % af den samlede långivning inden 2025;

G.  der henviser til, at mekanismen for retfærdig omstilling er en del af EIB's klimabankkøreplan;

H.  der henviser til, at EIB bidrager til gennemførelsen af EU's politiske og økonomiske mål til støtte for prioriteterne for Unionens optræden udadtil i alle regioner i verden, herunder i politisk følsomme lande i de østlige naboregioner og Middelhavsområdet, Vestbalkan, Mellemøsten og Nordafrika;

I.  der henviser til, at EIB er den største multilaterale långiver i EU's naboregioner og gennemfører sine aktiviteter uden for EU gennem sin filial EIB Global med et netværk af næsten 30 eksterne kontorer i Afrika, Latinamerika og Asien;

J.  der henviser til, at EIB har gjort en betydelig indsats for at tilbyde yderligere støtte efter udbruddet af covid-19-pandemien ved at oprette Den Paneuropæiske Garantifond til at stille kapital til rådighed for SMV'er;

K.  der henviser til, at der siden den globale finanskrise har været en vedvarende kløft i produktive investeringer på 1,5-2 procentpoint af BNP mellem Europa og USA, hovedsagelig drevet af større amerikanske investeringer i maskiner, udstyr og innovation, navnlig i informations- og kommunikationsteknologiudstyr (i servicesektoren) og intellektuel ejendomsret (i den offentlige sektor og forsvarssektoren), og at EIB forventes at bidrage til at mindske denne kløft;

L.  der henviser til, at der i lyset af energikrisen sammen med eftervirkningerne af pandemien og andre aspekter af den internationale situation skal iværksættes en række målrettede foranstaltninger rettidigt for at øge investeringerne og beskytte økonomierne mod de potentielt negative virkninger af den monetære stramning;

M.  der henviser til, at der konstant bør sættes fokus på udviklingen af bedste praksis i relation til EIB's resultatpolitik og resultatstyring og i relation til god og åben forvaltning;

N.  der henviser til, at EU ikke har råd til at forsinke de foranstaltninger, der er nødvendige for at tackle de langsigtede strukturelle udfordringer såsom den faldende andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, klimaændringer, digitalisering og innovation;

O.  der henviser til, at EIB's forretningsmodel kræver de højeste standarder for integritet, gennemsigtighed, ansvarlighed og god forvaltning, og at det er nødvendigt at vedtage og løbende ajourføre passende foranstaltninger for at bekæmpe alle former for svig, hvidvask af penge, finansiering af terrorisme og organiseret kriminalitet og skadelige skattepraksis samt for at imødegå de former for forbudt adfærd, der er identificeret i dens politik til bekæmpelse af svig, som for nylig blev revideret; der henviser til, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan undersøge sager vedrørende svig, korruption og andre lovovertrædelser, der skader EU's finansielle interesser, inden for EIB;

EIB's finansielle transaktioner og performance

1.  bemærker, at EIB-Gruppens samlede balance pr. 31. december 2022 beløb sig til 547,3 mia. EUR, hvilket var et fald på 20,7 mia. EUR i forhold til den 31. december 2021, hvor det tilsvarende beløb var på 568,0 mia. EUR;

2.  anerkender betydningen af EIB-Gruppens vigtigste resultater i 2022 med i alt 72,5 mia. EUR i finansiering (herunder egne og tredjepartsressourcer sammenlignet med 93,6 mia. EUR i 2021 og 74, mia. EUR i 2020), som vil bidrage til at frigøre omkring 260 mia. EUR i investeringer i realøkonomien; bemærker de højere mål for 2023 og 2024 (henholdsvis 80,4 mia. EUR og 82,2 mia. EUR); bemærker, at finansieringen i 2022 blev fordelt på de vigtigste prioriteter som følger: 17,93 mia. EUR til innovation, digital og menneskelig kapital, 20,86 mia. EUR til bæredygtig energi og naturressourcer, 17,31 mia. EUR til bæredygtige byer og regioner og 16,35 mia. EUR til SMV'er og midcapselskaber;

3.  bemærker, at EIB's overordnede resultatniveau i 2022 fortsat var højt, og at låneporteføljen fortsat klarede sig godt, idet andelen af misligholdte lån kun lå på 0,4 % ved udgangen af 2022 (sammenlignet med 0,3 % og 0,4 % ved udgangen af henholdsvis 2021 og 2020) og med et indberettet nettooverskud på 1,1 mia. EUR pr. 31. december 2022 (sammenlignet med 2,5 mia. EUR, 1,7 mia. EUR og 2,4 mia. EUR i henholdsvis 2021, 2020 og 2019); påpeger, at fordi der tilbageholdes en del af overskuddet til støtte for EIB's aktiviteter, har bankens konsekvente rentabilitet i årenes løb ført til opbygning af betydelige reserver, hvilket har øget EIB's egenkapital fra 76,1 mia. EUR ved udgangen af 2021 til 77,2 mia. EUR ved udgangen af 2022;

4.  bemærker, at EIB-Gruppens støtte på grundlag af en økonomisk model, der er udviklet i fællesskab af EIB's økonomiafdeling og Kommissionens Fælles Forskningscenter, vil skabe omkring 950 000 nye arbejdspladser i EU-27 inden 2026 og få en indvirkning på EU's økonomi svarende til + 1,07 procentpoint af BNP;

5.  glæder sig over bankens rådgivende rolle, navnlig i regioner, hvor der er en kombination af kulstofintensiv produktion og socioøkonomisk skrøbelighed, og støtte til tilpasningsforanstaltninger, der specifikt imødekommer behovene hos de befolkningsgrupper, der er mest sårbare over for virkningerne af klimaændringer;

6.  bemærker, at bankens nye udlån i 2022 beløb sig til 65,15 mia. EUR, hvilket er tæt på resultaterne i de foregående år (65,4 mia. EUR i 2021, 66,1 mia. EUR i 2020 og 63,3 mia. EUR i 2019);

7.  påpeger, at den største andel af finansieringen i 2022 blev tildelt i Italien, Frankrig og Spanien;

8.  bemærker, at EIB i 2022 udstedte 19,9 mia. EUR i klimabevidstheds- og bæredygtighedsbevidsthedsobligationer ("Climate and Sustainability Awareness Bonds" CAB'er og SAB'er), hvilket bekræfter bankens rolle som førende på de globale markeder for grønne obligationer og bæredygtighedsobligationer efter dens udstedelse på 11,5 mia. EUR og 10,5 mia. EUR i bæredygtige gældsprodukter i 2021 og 2020; bemærker, at EIB øgede andelen af bæredygtighedsfinansiering (fra CAB'er og SAB'er) i sin samlede finansiering til 45 % i 2022 sammenlignet med 21 % og 15 % i 2021 og 2020;

9.  forstår, at InvestEU-garantien på 26,2 mia. EUR fra 2021-2027 med midler fra den flerårige finansielle ramme (FFR) og NextGenerationEU forventes at mobilisere mere end 372 mia. EUR i yderligere private og offentlige investeringer i Europa, hovedsagelig til bæredygtig infrastruktur, forskning, innovation og digitalisering, støtte til SMV'er og sociale investeringer og færdigheder;

10.  glæder sig over undertegnelsen den 7. marts 2022 af InvestEU-aftalen med Kommissionen, således at EIB og EIF er de første gennemførelsespartnere til at undertegne en garantiaftale; minder om, at InvestEU-programmet er efterfølgeren til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og anvendes under EU's FFR for 2021-2027 med EIB som den vigtigste gennemførelsespartner, således at EIB er ansvarlig for at forvalte 75 % af mandatets samlede budget;

11.  glæder sig over bestyrelsens godkendelse af EIB-Gruppens operationelle plan for 2023-2025, der blev offentliggjort den 2. februar 2023, og som bekræfter EIB's tilpasning til EU's politiske prioriteter og dens tilsagn om at øge sine ambitioner for den digitale og grønne omstilling;

12.  glæder sig over, at der siden vedtagelsen af EIB-Gruppens operationelle plan for 2022-2024 er blevet indført resultatindikatorer for merværdi i forbindelse med nye godkendelser efter lanceringen af rammen for måling af additionalitet og virkning (AIM) i 2021; forstår, at EIF's transaktioner ikke er omfattet af AIM-rammen, men bemærker, at der gælder additionalitetskrav for EIF-forvaltede mandater, herunder InvestEU og EIF-garantiprodukter;

13.  påskønner det arbejde, der udføres af EIB-Gruppens evalueringsfunktion, som fremmer ansvarlighed gennem evidensbaserede vurderinger af Gruppens performance og resultater og bidrager til videndeling, som danner grundlag for Gruppens beslutninger om politikker, strategier, produkter, projekter og organisatoriske spørgsmål og forbedrer performance; noterer sig evalueringerne af egenkapital og semi-egenkapital og af gældsstøtte og påpeger, at tilgængeligheden af en sådan finansiering afhjælper relevante mangler på markedet og yder et væsentligt bidrag med hensyn til volumen, markedsudvikling og bedste praksis; understreger, at tilvejebringelsen af stabil og forudsigelig finansiering gennem hele den økonomiske cyklus har en stabiliserende indvirkning på markedet, herunder i krisetider;

14.  forstår, at der i 2022 blev ydet over 1 mia. EUR i støtte fra EIB til luft- og rumfart og cybersikkerhed, hvilket oversteg målet; mener, at EIB har en strategisk rolle at spille med hensyn til at støtte Europas forsvarsfinansiering i sektorer med dobbelt anvendelse; noterer sig, at EIB's nye strategiske europæiske sikkerhedsinitiativ vil stille op til 6 mia. EUR til rådighed i finansiering i 2027; glæder sig over, at EIB er indstillet på yderligere at styrke de institutionelle partnerskaber med Kommissionen (navnlig Generaldirektoratet for Forsvarsindustri og Rummet), EU's Agentur for Rumprogrammet, Det Europæiske Forsvarsagentur og NATO;

15.  bemærker, at kløften mellem medlemsstaterne med hensyn til deres økonomiske situation og kapacitet er blevet større på baggrund af udfordringerne i forbindelse med genopretningen efter covid-19-pandemien og den russiske aggression mod Ukraine; understreger betydningen af at sikre, at de hårdest ramte regioner og lande tilpasser sig de nye omstændigheder, således at ingen lades i stikken;

16.  opfordrer banken til fortsat at spille en vigtig rolle med hensyn til at afhjælpe investeringsmangler i sektorer såsom socialt boligbyggeri, små forsyningsvirksomheder, offentlig transport, bæredygtig transport, tilgængelighed for personer med handicap og uddannelse og samtidig sikre additionalitet og komplementaritet med andre offentlige midler og med kommercielle långivere;

17.  påpeger, at investeringer i SMV'er, uddannelse, forskning og udvikling, effektiv forvaltning og lokal infrastruktur er blandt de mest effektive metoder til at fremme vækst;

18.  opfordrer EIB til at øge finansieringen med henblik på at fremme den teknologiske omstilling, stille midler til rådighed for SMV'er til langsigtet forskning og innovation, støtte udviklingen af færdigheder, der er tilpasset arbejdsmarkedets reelle behov, og fremme investeringer i arbejdstageres og iværksætteres digitale færdigheder, digital infrastruktur og kapacitetsopbygning med henblik på digitalisering;

19.  glæder sig over, at EIB har en AAA-rating med "stabile" udsigter fra de tre store kreditvurderingsbureauer (Fitch, Moody's og S&P); gentager, at bankens AAA-rating er nødvendig for at sikre passende finansieringskilder på markedet til præferencesatser, og at den skal bevares;

EIB's støtte på centrale politikområder – samhørighed, infrastruktur, digitalisering, SMV'er, innovation og færdigheder

20.  bemærker, at EIB-Gruppens bidrag til økonomisk, social og territorial samhørighed under EU's nuværende samhørighedspolitik for programmeringsperioden 2021-2027 fortsat hjælper lande og regioner i hele EU, hvor udviklingen er ujævn; henleder opmærksomheden på, at de økonomiske konsekvenser i forbindelse med de kriser, som EU-landene gennemgår, har øget forskellene både mellem medlemsstaterne og internt i deres regioner, hvilket gør det endnu vigtigere at sikre, at de hårdest ramte regioner og lande kan tilpasse sig de nye omstændigheder, så ingen lades i stikken; glæder sig over bankens beslutning om fra 2023 at begynde at følge den centrale resultatindikator for udlån til mindre udviklede regioner, hvor målet er 21 % i 2023, med henblik på at nå op på 23 % af den samlede EU-finansiering senest i 2025; gentager sin opfordring til en retfærdig og gennemsigtig geografisk fordeling af projekter og investeringer med fokus på mindre udviklede regioner, navnlig inden for sundhedssektoren, innovation, digitalisering og infrastruktur, med henblik på at fremme inklusiv vækst og økonomisk, social og territorial konvergens og samhørighed; bemærker i denne forbindelse, at EIB's samhørighedsretningslinjer for 2021-2027 øger EIB-Gruppens samhørighedsrelaterede finansiering til ca. 40 % af finansieringen inden for EU i 2022 (op til 45 % inden 2025), hvoraf 20 % bør tildeles mindre udviklede regioner (op til 23 % inden 2025); er klar over, at Gruppen i forbindelse med fremme af social inklusion og udvikling, lige muligheder og rimelige arbejdsvilkår støtter EU's relevante socialpolitikker og den europæiske søjle for sociale rettigheder; bemærker, at næsten halvdelen af EIB's långivning i EU i 2022 (46 %) blev undertegnet til projekter i samhørighedsregioner, hvilket ligger til grund for bankens støtte til retfærdig vækst og konvergens i hele EU; opfordrer EIB til at blive mere aktiv med hensyn til at afhjælpe tilbagevendende mangler, der forhindrer visse regioner eller lande i at drage fuld fordel af bankens finansielle aktiviteter

21.  mener, at innovation er en drivkraft for konkurrenceevne, modvirkning af klimaændringer og økonomisk og social udvikling, og at der fortsat er en betydelig strukturel kløft i EU's investeringer i innovation og digitalisering; opfordrer EIB til at støtte den digitale omstilling, opretholde strategisk autonomi på det digitale område og fremme digitale infrastrukturprojekter, der skal integreres i standarder og protokoller, der støtter netsikkerhed og -modstandsdygtighed, interoperabilitet og et åbent, pluralistisk og sikkert internet; opfordrer banken til at fremme Europas autonomi inden for centrale teknologier og til at støtte den teknologiske omstilling af europæiske virksomheder, hvilket vil have stor positiv indvirkning på beskæftigelsen og samtidig fremskynde digitaliseringen; opfordrer endvidere banken til at støtte styrkelsen af cybersikkerhedskapaciteten i EU med henblik på at gøre Europa mere modstandsdygtigt og reaktivt over for cybertrusler og samtidig styrke de eksisterende samarbejdsmekanismer og beskytte kritiske enheder og væsentlige tjenester såsom hospitaler og offentlige forsyningsvirksomheder;

22.  er klar over, at EIB's tiltag forbinder klima, innovation og udvikling, og anerkender innovation og teknologi som centrale katalysatorer for overgangen til en nulemissionsøkonomi; mener, at EIB for at nå de ambitiøse klimamål og digitale mål bør fastholde sin strategi om at støtte videnbaserede og mere risikobetonede aktiviteter, der vil skabe større additionalitet, og at større risikotagning gennem "særlige aktiviteter" yderligere vil gøre det muligt for banken at nå ud til nye kunder og sektorer og udvikle produkter, der reagerer på skiftende markedsdynamikker og skiftende markedsbehov;

23.  påpeger, at mekanismen for retfærdig omstilling er en central del af den europæiske grønne pagt, og at den tager fat på de sociale og økonomiske virkninger af at bevæge sig i retning af klimaneutralitet; bemærker, at EIB-Gruppens bidrag til mekanismen for retfærdig omstilling udgør en vigtig bro mellem Gruppens to centrale tværgående politikmål om klimaindsats og samhørighed; fremhæver den rolle, som EIB skal spille med hensyn til at støtte EU's økonomi via mekanismen for retfærdig omstilling; understreger, at EIB støtter alle tre søjler i mekanismen for retfærdig omstilling; forstår, at EIB's aktiviteter for alle tre søjler er efterspørgselsstyrede; glæder sig over den aftale, der blev undertegnet i september 2022 mellem Kommissionen og EIB om lånefaciliteten for den offentlige sektor, den tredje søjle i mekanismen for retfærdig omstilling, som skal finansiere offentlige investeringer til en værdi af 10 mia. EUR i EIB-lån i de regioner, der er mest berørt af EU's grønne omstilling; opfordrer EIB til at yde potentielle støttemodtagere fra de mest berørte områder rådgivningsbistand om forberedelse og gennemførelse af projekter;

24.  understreger SMV'ernes betydning for den europæiske økonomi og påpeger, at de 23 mio. SMV'er i Unionen tegner sig for 99 % af alle virksomheder og mere end halvdelen af Europas BNP, spiller en central rolle med hensyn til at skabe merværdi i alle sektorer af økonomien og tegner sig for omkring to tredjedele af alle job; mener, at SMV'er har en vigtig rolle at spille i den inklusive omstilling til klimaneutralitet, den digitale omstilling af de europæiske industrier og EU-iværksætteres konkurrenceevne; bemærker behovet for at undgå overdrevne nye krav, der ville skabe mere bureaukrati for SMV'er;

25.  glæder sig over, at EIB i 2022 ydede finansiering på i alt 16,35 mia. EUR til SMV'er og midcapselskaber; påpeger, at EIB-Gruppens finansielle støtte i 2022 nåede omkring 430 000 SMV'er og midcapselskaber, hvilket skabte 5,3 mio. arbejdspladser;

26.  understreger den rolle, som Den Europæiske Garantifond (EGF) spiller med hensyn til at støtte virksomheder, hovedsagelig europæiske SMV'er, og bemærker, at EIB's ledelsesorganer pr. 31. december 2022 havde godkendt projekter til en samlet værdi af 23,54 mia. EUR (sammenlignet med 23,2 mia. EUR i 2021), hvoraf 11,07 mia. EUR var EIB-finansiering og 12,47 mia. EUR var EIF-finansiering, og at de deraf følgende underskrevne aftaler var nået op på 20,9 mia. EUR ved udgangen af 2022 (EIB tegnede sig for 10,3 mia. EUR og EIF for 10,6 mia. EUR); påpeger, at denne intervention forventes at mobilisere en samlet investering på 187,3 mia. EUR (sammenlignet med i alt 174,4 mia. EUR pr. 31. december 2021); er klar over, at dette instrument er af midlertidig karakter, og at tildelingsperioden for EGF-produkter kun blev forlænget indtil den 31. december 2022 i forbindelse med foranstaltningerne til støtte for Unionens genopretning efter covid-19-pandemien, og roser EGF's rettidighed med hensyn til at bidrage til at afbøde pandemiens økonomiske konsekvenser for virksomhederne; noterer sig de bekymringer, der er givet udtryk for med hensyn til den manglende gennemsigtighed i forbindelse med anvendelsen af EGF (navnlig beslutningsprocessen, rettidig offentliggørelse af finansierede projekter og identifikation af de endelige modtagere); glæder sig over, at der er medtaget en evaluering af EGF i EIB's evalueringsafdelings arbejdsprogram for 2024, og forventer, at den vil indeholde en udtømmende analyse af den effektive merværdi og virkning af anvendelsen af EGF;

27.  mener, at afhjælpning af EU's store strukturelle investeringsunderskud kræver, at både finansielle og ikkefinansielle investeringshindringer overvindes, og at der mobiliseres og koordineres ressourcer og kapaciteter i stor skala sammen med teknisk og administrativ kapacitetsopbygning og en reduktion af lovgivningsmæssige hindringer; opfordrer til at styrke den tekniske bistand og den finansielle ekspertise hos de lokale og regionale myndigheder i fasen inden projekterne godkendes, navnlig i regioner med lav investeringskapacitet, med henblik på at forbedre adgangen til EIB-finansiering;

28.  anerkender, at målretning og gennemførelse af transformative investeringer via midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten kræver en forbedring af den tekniske og administrative kapacitet; bemærker, at EIB's operationelle analyse har identificeret markedsfragmentering langs nationale grænser, fragmenteret regulering, den begrænsede kapacitet hos initiativtagere inden for den offentlige sektor og nationale budgetmæssige begrænsninger som store problemer, der bremser investeringsprojekter; opfordrer EIB-Gruppen til at støtte styrkelsen af den administrative kapacitet ved at trække på sine operationelle erfaringer;

29.  opfordrer EIB-Gruppen til at bidrage til at skabe klarhed og bevare incitamenter til at fremme Europas omstilling, øge de offentlige investeringers katalysatoreffekt for at tiltrække investeringer fra den private sektor, lette adgangen til risikoabsorberende finansielle instrumenter for at hjælpe med at beskytte den private sektors strategiske investeringer, mindske unødvendige administrative hindringer og afhjælpe manglen på tekniske færdigheder, navnlig for virksomheder og kommuner i samhørighedsregioner, og for mere komplekse grønne og digitale mål;

30.  understreger, at EU's landbrugere står over for stigende udfordringer såsom behovet for at tilpasse sig målene i den europæiske grønne pagt samt de forstyrrelser, der er forårsaget af virkningerne af energikrisen, den stigende inflation og krigen i Ukraine; understreger, at landbrugs-, skovbrugs- og fiskerisektoren indtager centrale roller for vækst og udvikling i landdistrikterne; opfordrer EIB til at yde bedre bistand til at støtte disse vigtige sektorer;

31.  gentager sin opfordring til EIB om at udvise rettidig omhu i forberedelsesfasen for alle projekter med henblik på at inddrage nøje overvejelser over og respekt for menneskerettighederne og oprindelige samfund og om at udforme en utvetydig menneskerettighedsstrategi, der indbefatter risiko- og konsekvensanalyser;

EIB, klima og miljø

32.  fastholder, at alle EIB's finansielle strømme bør være i fuld overensstemmelse med nettonulemissioner senest i 2050 og med EU's mere ambitiøse klimamål for 2030; minder om, at klimaomstillingen skal være inklusiv og retfærdig, at grønne investeringer skal være levedygtige, og at EIB forventes at udnytte sin långivning, sine finansielle instrumenter, sin tekniske bistand og sine rådgivningstjenester til at støtte enkeltpersoner og virksomheder, der står over for socioøkonomiske udfordringer som følge af omstillingen til en kulstofneutral økonomi;

33.  er bekymret over, at investeringerne til begrænsning af klimaændringerne – selv om de er stigende - stadig ligger et godt stykke under, hvad der er nødvendigt for at opfylde Europas mål om nulemission inden 2050; bemærker, at selv om EU's klimainvesteringer er steget igen efter neddykningen under pandemien, skal niveauet for sådanne udgifter ifølge EIB's analyser øges betydeligt, for at Unionen kan nå sine mål, idet der er behov for yderligere 356 mia. EUR om året sammenlignet med 2010-2020 for at nå op på 1 billion EUR i investeringer og opnå en reduktion af drivhusgasemissionerne med 55 % inden 2030;

34.  bemærker, at den grønne finansiering fra EIB steg til 36,5 mia. EUR (58 % af det samlede beløb) i 2022 og oversteg målet om at kanalisere mindst 50 % af den samlede finansiering til klimaindsatsen og miljømæssig bæredygtighed i god tid inden 2025; bemærker, at EIB allerede har bidraget med 222 mia. EUR i sådanne investeringer i løbet af de seneste to år, og opfordrer EIB-Gruppen til at engagere sig yderligere i opfyldelsen af sit mål om at bidrage med 1 billion EUR i grøn finansiering i dette årti;

35.  beklager EU's svækkede styrke på området for grøn teknologi, hvor det tidligere har haft en førende rolle: mener, at EU er nødt til at øge sine investeringer i mere avancerede teknologier såsom brintteknologier og øge sin indsats inden for bæredygtig mobilitet, intelligente net, vind- og solenergi og energilagring;

36.  bemærker, at EIB-Gruppen undertegnede et rekordstort beløb i ny finansiering til vedvarende energi, effektivitet, lagring og net i 2022, hvor EIB's samlede finansiering af bæredygtige energiprojekter inden for EU beløb sig til et hidtil uset beløb på 17,06 mia. EUR;

37.  glæder sig over EIB's meddelelse på FN's 27. klimakonference (COP27), der blev afholdt i Sharm El-Sheikh, Egypten den 6.-18. november 2022, om, at Gruppen vil støtte Kommissionens REPowerEU-plan med yderligere 30 mia. EUR i lån og egenkapitalfinansiering senest i 2027, som hovedsagelig vil være øremærket til vedvarende energi, energieffektivitet, net og lagring, opladningsinfrastruktur til elkøretøjer og banebrydende teknologier såsom kulstoffattig brint;

38.  glæder sig over pakken med målrettet finansiering, der blev godkendt af EIB's bestyrelse den 26. oktober 2022, og som forventes at mobilisere op til 115 mia. EUR i nye investeringer inden 2027 og dermed yde et væsentligt bidrag til REPowerEU-målet om at bringe afhængigheden af russiske fossile brændstoffer til ophør, sammen med EIB's løbende støtte til energisektoren i EU, som i gennemsnit har ligget på ca. 10 mia. EUR om året i løbet af det seneste årti;

39.  understreger, at EIB-Gruppens miljø- og socialpolitik styrker forpligtelsen til at fremme og gennemføre målene i konventionen om den biologiske mangfoldighed og den globale biodiversitetsramme for perioden efter 2020, og at EIB's miljømæssige og sociale standarder sikrer, at finansierede projekter ikke i væsentlig grad skader biodiversiteten og økosystemerne; glæder sig over overgangen fra "intet nettotab" til "intet tab" af biodiversitet i overensstemmelse med EU's politikker;

EIB og energisikkerhed

40.  understreger, at Ruslands ulovlige, uberettigede og uprovokerede invasion af Ukraine og energikrisen har forværret de eksisterende forsyningsbegrænsninger, og at konsekvenserne af højere energipriser går videre end de direkte ramte husholdninger og virksomheder, hvilket har stimuleret inflationen og presset efterspørgslen, idet omkostningerne bæres af Europas husholdninger, virksomheder og regeringer;

41.  udtrykker sin taknemmelighed for EIB's fordømmelse af russiske troppers militære invasion af Ukraine; bemærker, at EIB siden invasionens begyndelse har mobiliseret og udbetalt 1,7 mia. EUR i nødhjælp til Ukraine med støtte fra Kommissionen;

42.  er klar over, at de europæiske økonomiers evne til at absorbere nye chok kompliceres af pandemiens finanspolitiske eftervirkninger; anerkender, at den stærke finanspolitik, der blev vedtaget som reaktion på pandemien i 2020 og 2021, har beskyttet husholdninger og virksomheder mod et omfattende indkomsttab, og at sådanne foranstaltninger beskyttede økonomiens produktionskapacitet på en måde, der gjorde det muligt for den hurtigt at komme på fode igen, da covid-19-restriktionerne blev ophævet; påpeger, at ovennævnte finanspolitiske støtte omfordelte en stor del af nettoformuen fra den offentlige til den private sektor, hvilket øgede den offentlige gæld og den private opsparing, og at regeringerne efter sådanne foranstaltninger har mindre finanspolitisk råderum til at afbøde de høje energiprisers indvirkning på husholdninger og virksomheder;

43.  minder om, at EIB kan spille en vigtig rolle med hensyn til at fremme udviklingen af EU's industrielle kapacitet ved at skabe de rette investeringsbetingelser for at sikre forsyningssikkerheden i hele værdikæden og bidrage til fremtidens europæiske industrielle lederskab og dermed styrke EU's geopolitiske vægt;

44.  bemærker, at EIB-Gruppen i løbet af det seneste årti har kanaliseret mere end 100 mia. EUR til EU's energisektor ved at investere i energieffektivitet, vedvarende energi, net og lagring; bemærker, at der i øjeblikket ydes støtte til medlemsstaterne som reaktion på den krise, der er udløst af den pludselige nedskæring i de russiske gasforsyninger;

45.  bemærker EIB's bestyrelses beslutning i oktober 2022 om at øge Gruppens finansieringsvolumen for ren energi til støtte for REPowerEU-målet om at bringe Europas afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer til ophør, i henhold til hvilken der vil blive investeret yderligere 30 mia. EUR inden udgangen af 2027; mener, at denne beslutning ikke bør føre til en permanent lempelse af de klimakriterier, som virksomhederne skal opfylde for at være berettiget til støtte; minder om, at PATH-rammen har til formål at sikre, at de finansierede projekter er i overensstemmelse med Parisaftalen, og at operatørerne overholder kravene ved at dekarbonisere deres samlede forretningsaktiviteter og styrke modstandsdygtigheden over for klimaændringer i overensstemmelse med EIB's klimabankkøreplan; insisterer på behovet for at styrke investeringer med en EU-merværdi ved at støtte tværnationale samarbejdsprojekter inden for energiproduktion og -infrastrukturer;

46.  understreger, at alle investeringer, der adresserer energikrisen, sammen med investeringer i grøn og digital omstilling bør gennemføres på en effektiv og gennemsigtig måde;

EIF-aktiviteter

47.  bemærker, at EIF er en del af EIB-Gruppen, og at dens vigtigste opgave er at støtte Europas mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder ved at hjælpe dem med at få adgang til finansiering; er klar over, at EIF udformer og udvikler venture- og vækstkapital, garantier og mikrofinansieringsinstrumenter, der specifikt er rettet mod dette markedssegment, og at EIF dermed bidrager til forfølgelsen af centrale EU-politikmål såsom konkurrenceevne og vækst, innovation og digitalisering, social indvirkning, færdigheder og menneskelig kapital samt klimaindsats og miljømæssig bæredygtighed;

48.  bemærker, at EIF's seneste finansieringsprogram øger mængden af ressourcer fra 9,2 mia. EUR i 2022 til 13,0 mia. EUR og 13,5 mia. EUR i henholdsvis 2023 og 2024; forstår, at EIF planlægger at udnytte den fulde kapacitet i det fremrykkede InvestEU-mandat i 2022 og 2023 ved inden udgangen af 2023 at godkende 60 % af InvestEU-budgettet, der støttes af NextGenerationEU, og færdiggøre de tilsvarende underskrifter inden udgangen af 2024;

49.  bemærker, at 30 % af EIF's finansielle støtte i løbet af 2022 var målrettet bæredygtighed og grøn omstilling, og at 21 % – ca. 2 mia. EUR – i overensstemmelse med EIB-Gruppens klimabankkøreplan blev kanaliseret med henblik på at nå de horisontale mål for klimaindsatsen og miljømæssig bæredygtighed; understreger, at EIF har støttet innovative virksomheder inden for landbrugsteknologi, den blå økonomi, cirkularitet og bæredygtig mobilitet samt hjulpet traditionelle virksomheder og enkeltpersoner med at finansiere deres klimainvesteringer;

50.  påpeger, at EIF i 2022 ydede over 9 mia. EUR i finansiering til små virksomheder og grønne projekter med det formål at mobilisere omkring 97 mia. EUR i investeringer til støtte for klimaneutralitet, den digitale omstilling af EU's industrier og konkurrenceevnen for iværksættere i EU;

51.  bemærker, at EIF også fastholdt sit fokus på det horisontale samhørighedsmål, hovedsagelig gennem fælles investeringsprogrammer i forbindelse med EIF's og de nationale erhvervsfremmende institutioners egenkapitalplatform og ved at kanalisere 39 % af finansieringen til enheder i EU's samhørighedsregioner;

Virkninger uden for EU

52.  er klar over, at EIB-Gruppen i sine aktiviteter uden for EU støtter målene og prioriteterne for EU's optræden udadtil og anvender sin ekspertise og erfaring uden for EU på prioriterede områder såsom klimaindsats, sundhed og digitalisering, EU-værdier og principper for god forvaltning;

53.  opfordrer EU til yderligere at maksimere EIB's potentiale som et redskab til at udnytte EU's strategiske autonomi, navnlig med hensyn til energi og råstoffer, og til at fremme EU's udenrigspolitiske prioriteter i sine forbindelser med tredjelande i fuld overensstemmelse med den miljømæssige og sociale due diligence-proces samt med en stærk koordinering mellem Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne for at lette drøftelser og samarbejde med relevante aktører på stedet med henblik på at udpege de projekter, der bedst opfylder målene for udviklingseffektivitet;

54.  påskønner den øgede indsats siden oprettelsen af EIB Global, men opfordrer dog EIB til at være mere proaktiv med hensyn til at fremme EU's overordnede kommunikation og synlighed, navnlig hvad angår dens arbejde i det globale syd; advarer imidlertid om, at græsrodsprojekter i bestræbelserne på at opnå synlighed ikke må fortrænges af store projekter, og understreger, at lokale aktører skal inddrages i tilstrækkelig grad;

55.  glæder sig over påbegyndelsen den 1. januar 2022 af de operationelle aktiviteter i EIB Global, som blev oprettet i forlængelse af EIB's bestyrelses beslutning i september 2021 og betroet alle EIB's aktiviteter i udvidelsesregionen, landene i EU's østlige og sydlige nabolande, Afrika syd for Sahara, Asien, Latinamerika, Caribien og Stillehavsområdet; forstår, at det er hensigten, at EIB Global skal være den vigtigste finansieringsdel af Team Europe, der opererer uden for EU, og som kombinerer EIB's, EU-medlemsstaternes og andre investeringsinstitutioners slagkraft i samarbejde med EU; glæder sig i denne forbindelse over åbningen af EIB's kontorer i Pretoria, Kiev og Beograd, som vil hjælpe EIB Global med at gennemføre sin mission; mener, at EIB Global vil yde et vigtigt bidrag til målene om at styrke EU's strategiske autonomi og styrke det multilaterale samarbejde;

56.  gentager sin anmodning om, at EIB Global centreres om en retfærdig og bæredygtig dagsorden i modtagerlandene, samtidig med at der påvises klar udvikling;

57.  glæder sig meget over EIB's indsats og engagement i landene på Vestbalkan og dens investeringer på 835,2 mio. EUR heri i 2022 gennem EIB Global, hvilket bidrager til EU's økonomiske plan og investeringsplan for regionen; bemærker, at mere end 80 % af de undertegnede investeringer i 2022 gik til miljømæssigt bæredygtige projekter; glæder sig over, at EIB's investeringer til støtte for den bæredygtige grønne og digitale omstilling af lokale økonomier i regionen har været på i alt 2,5 mia. EUR siden 2020; opfordrer EIB Global til fortsat at give adgang til finansiering på gunstige vilkår for virksomheder på Vestbalkan, der investerer i at fremskynde den digitale omstilling og gennemførelsen af digital infrastruktur, udvidelse af 5G-telenet, bæredygtig byudvikling, fremskyndelse af energiomstillingen og sikring af energieffektivitet, herunder projekter vedrørende vedvarende energi og klimaneutrale projekter; glæder sig over lanceringen af garantien for SMV'ers modstandsdygtighed under faciliteten for virksomhedsudvikling og innovation på Vestbalkan med henblik på at give omkring 4 000 små virksomheder i regionen adgang til finansiering på gunstige vilkår; fremhæver betydningen af proceduren for budgetkontrol, da EU's finansielle støtte på ca. 700 mio. EUR mellem 2014 og 2020 til fremme af retsstatsprincippet på Vestbalkan ifølge Den Europæiske Revisionsret kun har haft ringe indvirkning på grundlæggende reformer;

58.  noterer sig EIB's bestræbelser med hensyn til due diligence-proceduren for de sociale og miljømæssige standarder for dens transaktioner; tilskynder EIB til yderligere at styrke meningsfuld høring af lokalbefolkningen under hele gennemførelsen af projekterne, til at indføre solide ansvarlighedsmekanismer for de berørte samfund og til nøje at overvåge og rapportere om manglerne ved dens involvering og dens formidleres rolle i projekter, der har haft en negativ indvirkning på lokalbefolkningen i udviklingslandene;

59.  forventer, at EIB Global og dens koordineringsmekanismer med andre udviklingsfinansieringsinstitutioner er fuldt gennemsigtige; glæder sig i denne forbindelse over de regelmæssige udvekslinger med Europa-Parlamentet i Bruxelles og senest i Luxembourg samt bankens løbende åbne dialog med alle interessenter, navnlig civilsamfundsorganisationer og lokale aktører;

60.  tilskynder EIB til fortsat at arbejde aktivt på at udvikle planlægnings-, overvågnings- og evalueringsmetoder og -praksis på landeplan hånd i hånd med EU-delegationerne og nationale og lokale aktører og gennem samfinansiering med udviklingsfinansieringsinstitutioner;

61.  roser EIB's hurtige indsats for at støtte Ukraine umiddelbart efter udbruddet af den russiske angrebskrig ved at udbetale 1,7 mia. EUR i midler i 2022 under meget vanskelige omstændigheder; bemærker, at der stadig mangler at blive udbetalt 540 mio. EUR, eftersom konkrete projekter på stedet skrider frem; opfordrer EIB til at sikre sit bidrag gennem initiativet EU for Ukraine for at holde Ukraines økonomi kørende og støtte landets genopbygningsindsats i overensstemmelse med det mandat, som den modtog fra Det Europæiske Råd den 15. december 2022;

62.  opfordrer indtrængende EIB til at sikre streng konditionalitet med hensyn til den finansielle bistand til Ukraine, herunder et klart og omfattende tilsyn med anvendelsen af EU-midler til genopbygning og humanitær bistand; minder i denne forbindelse om behovet for en systematisk EU-tilgang til at forbedre koordineringen af udbetalingen af midler og forbedre overvågningen af udgifterne;

63.  er klar over, at de militære myndigheder i henhold til dekret fra Ukraines præsident nr. 64/2022 siden den 24. februar 2022 har været ansvarlige for at udøve de relevante lokale myndigheders beføjelser, samt i de tidligere besatte områder, at løse problemer i forbindelse med forberedelse, godkendelse, ændring og gennemførelse af det lokale budget, forvaltning af ejendom, der ejes i fællesskab af det pågældende territoriale samfund, og i korte perioder vedtage beslutninger om arealanvendelse og udnyttelse af naturressourcer af lokal betydning; mener, at de nationale forvaltnings- og revisionsmyndigheder i den nuværende situation har begrænsede ressourcer og beføjelser til at sikre standardniveauet for gennemsigtighed og tilstrækkelig kontrol med de anvendte finansielle ressourcer; opfordrer indtrængende EIB til at sikre deltagelse af lokalbefolkningen og demokratisk valgte repræsentanter for det lokale selvstyre og til at øge sit tilsyn med gennemførelsesaktiviteterne og til at indtage en stærk overvågningsrolle i forhold til de tildelte ressourcer for at forhindre, at de misbruges eller bruges uretmæssigt; opfordrer EIB til at oprette sine egne overvågnings- og revisionshold i Ukraine, hvilket vil sikre nøjagtigheden af revisionsdata vedrørende alle EU-finansierede projekter;

64.  opfordrer EIB til at koordinere og føre tilsyn med koordineringen af midler fra initiativet EU for Ukraine med Kommissionen, Verdensbanken og andre inden for G7's Donorkoordinationsplatform for Ukraine samt de ukrainske regionale og kommunale myndigheder med henblik på at sikre gennemførelsen af en samarbejdsbaseret tilgang til at opfylde Ukraines presserende behov;

65.  bemærker, at EIB Global ud over at støtte Ukraine ydede 9,1 mia. EUR i ny finansiering i 2022, hvilket bragte den samlede aktivitetsvolumen for dette EIB-datterselskab, som blev lanceret i januar 2022 for at optrappe transaktioner uden for EU, op på 10,8 mia. EUR,

66.  glæder sig over EIB's finansielle og tekniske støtte til Republikken Moldova under hensyntagen til landets energiafhængighed og sårbarhed i den nuværende geopolitiske kontekst; opfordrer EIB til fortsat at støtte Moldova med hensyn til at fremskynde landets tiltrædelse af EU og landets fremskridt hen imod langsigtet energiuafhængighed og -diversificering;

67.  opfordrer EIB Global til at tilstræbe en stærkere lokal tilstedeværelse ved at tilpasse produkter og forretningsmodeller til lokale behov og til at arbejde tættere sammen med partnerinstitutioner med henblik på at øge EU's udviklingseffekt i Team Europe inden for rammerne af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa;

68.  glæder sig over den første finansieringsaftale, der er indgået mellem EIB og FN's Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD), og som vil give IFAD 500 mio. EUR til støtte for sit program til forbedring af fødevaresikkerheden og nedbringelse af fattigdommen i landdistrikterne og til at hjælpe mindre landbrugere med at tilpasse sig klimaændringerne;

69.  henleder opmærksomheden på medlemsstaternes divergerende holdninger til, hvordan man sikrer den nødvendige finansiering og dækning fra EU-budgettet for at muliggøre bankens fortsatte engagement i Ukraine, som risikerer at ophøre, hvis der ikke findes nogen løsning; glæder sig over EIB's EU for Ukraine-initiativ, som har til formål at hjælpe med at genopbygge infrastruktur, støtte prioriterede investeringsbehov og støtte erhvervslivet; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der fortsat ydes solid støtte til landet i overensstemmelse med dets behov; opfordrer til løbende grundig analyse af de finansielle krav i forbindelse med Ukraines genopbygning og bæredygtige udvikling med prioritering af lokale behov, herunder med en vurdering af krigens indvirkning på miljøet;

70.  opfordrer med udgangspunkt i oprettelsen af EIB's første regionale knudepunkt i Kenya EIB (EIB Global) til yderligere at styrke sin tilstedeværelse på stedet i lande uden for EU og samtidig kombinere ressourcer, hvor det er muligt, og intensivere samarbejdet med andre europæiske og ikkeeuropæiske aktører, navnlig udviklingsfinansieringsinstitutioner; opfordrer til et konkret og stærkt udviklingsmandat for EIB Global, der er forankret i mindskelse af uligheder og udryddelse af fattigdom og i støtte til målene for bæredygtig udvikling; støtter en forhøjelse af de garantier, som EU-budgettet giver EIB, for at gøre det muligt for banken at udvide sine aktiviteter i det globale syd;

71.  tilskynder til yderligere samarbejde og tilpasning af EIB's og navnlig EBRD's arbejdsmetoder og værktøjer med hensyn til investeringsbehov i Afrika med henblik på at fremme store investeringer i fremtiden, samtidig med at EU's støtte til mindre lokale projekter opretholdes, hvilket i sidste ende bidrager til at nå målene i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling;

72.  opfordrer EIB til at arbejde tættere sammen med Den Afrikanske Udviklingsbank og til at vurdere de mulige fordele ved at oprette et fælles datterselskab; understreger behovet for at finansiere langsigtede investeringer, der fremmer bæredygtig udvikling; tilskynder til oprettelse af fælles projekt- og rådgivningsknudepunkter for at tilvejebringe effektive kontaktpunkter for lokale aktører samt for at forbedre det lokale ejerskab til fælles udviklingsprojekter med henblik på at maksimere udviklingseffekten og -effektiviteten; opfordrer i denne forbindelse til støtte til udvikling af den lokale private sektor i Afrika, navnlig ved at finansiere afrikanske mikrovirksomheder og SMV'er; tilskynder ligeledes til et tættere samarbejde med andre regionale udviklingsbanker;

EIB-tiltag i relation til covid-19-pandemien

73.  bemærker, at EIB i 2022 fastholdt sine bestræbelser på at støtte foranstaltninger til bekæmpelse af pandemien; understreger, at EIB i 2022 ydede 5,1 mia. EUR til sundheds- og biovidenskabelige projekter, som har gavnet omkring 980 mio. mennesker på verdensplan; påskønner EIB's støtte til det globale vaccineinitiativ COVAX, den internationale facilitet til at sikre retfærdig og universel adgang til covid-19-vacciner, idet EIB har ydet i alt 900 mio. EUR inden marts 2022 og derefter i april 2022 har givet tilsagn om yderligere 1 mia. EUR til støtte til COVAX;

74.  bemærker, at covid-19-pandemien ikke havde nogen negativ indvirkning på kvaliteten af EIB's låneportefølje takket være dens strategi for kreditrisikostyring og det forhold, at EIB fortsat opretholder en robust likviditetsposition på trods af den generelle usikkerhed på de globale finansielle markeder;

75.  bemærker, at EIB-Gruppen med hensyn til pandemien har bevist sin fleksibilitet med hensyn til at levere finansielle løsninger på krisesituationer og sin evne til at handle som supplement til EU's omfattende, langsigtede reaktion gennem NextGenerationEU og national støtte til offentlige investeringer;

EIB's regelefterlevelse, gennemsigtighed og ansvarlighed

76.  bemærker, at EIB's klagenævn for offentlige udbud i overensstemmelse med god praksis i andre internationale finansielle institutioner er et specialiseret, uafhængigt udvalg, der har til opgave at behandle klager vedrørende offentlige indkøb, som anfægter bankens beslutninger om projektudbudsprocedurer under EIB-finansierede projekter uden for EU; bemærker, at klagenævnet i 2022 modtog 18 klager over udbud sammenlignet med 23 i 2021 og 31 i 2020, og at 13 af disse 18 klager var klager over udbud indgivet før bankens afgørelse/manglende-indsigelse (sammenlignet med 18 sådanne klager i 2021), som klagenævnets sekretariat omdirigerede til bankens tjenester med ansvar for de relevante projekter med henblik på yderligere opfølgning, mens de resterende fem klager om udbud blev indgivet til klagenævnet efter bankens manglende indsigelse mod kontrakttildelingen (samme antal som i 2021), hvor de blev gennemgået, og der blev truffet afgørelse herom; bemærker, at klagenævnet stemte for at stadfæste bankens manglende indsigelse mod to af klagerne og for at trække bankens manglende indsigelse tilbage i de resterende tre sager;

77.  glæder sig over, at klagenævnet, undersøgelsesafdelingen og klagemekanismen har komplementære roller inden for generalinspektoratet, som letter samarbejde og kommunikation med henblik på at dække alle mulige påstande om forbudt adfærd og udbudsrelaterede eller ikke-udbudsrelaterede klager; bemærker, at EIB's klagemekanisme i 2022 registrerede 54 nye sager (sammenlignet med 64 i 2021 og 77 i 2020), behandlede 97 sager (sammenlignet med 107 og 137 i henholdsvis 2021 og 2020) og afsluttede 53 sager (sammenlignet med 64 og 94 i henholdsvis 2021 og 2020); bemærker, at 68 % af de klager, der blev registreret i 2022, vedrørte miljømæssige og sociale virkninger, mens 20 % vedrørte spørgsmål vedrørende EIB's forvaltning og forvaltning;

78.  opfordrer EIB til at sikre, at dens klagemekanisme er lettilgængelig, effektiv og uafhængig med henblik på at opdage og afhjælpe eventuelle menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med EIB-relaterede projekter; bemærker, at EIB's undersøgelsesafdeling i 2022 modtog 180 påstande (sammenlignet med 174 og 183 i 2021 og 2020), afsluttede 147 sådanne sager (sammenlignet med 204 i 2021 og 195 i 2020) og fremsatte 36 henstillinger og udtalelser (45 i 2021 og 52 i 2020); fremhæver, at 42 sager blev indberettet til OLAF, hvoraf 11 også blev henvist til EPPO; bemærker, at antallet af sager, hvor påstande blev underbygget efter undersøgelsen, fortsætter med at falde (17 sager underbygget ud af 70 undersøgelser indledt i 2022 mod 17 sager underbygget ud af 67 undersøgelser indledt i 2021 og 37 sager underbygget ud af 91 undersøgelser indledt i 2020);

79.  er enig med EIB's revisionsudvalg i, at der er behov for øget overvågning, forvaltning og tilsyn med operationelle og teknologiske risici, herunder cyberrisici og andre ikkefinansielle risici;

80.  bemærker, at trepartsaftalen blev fornyet den 11. november 2021 af EIB, Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret; beklager, at den reviderede aftale ikke giver den omfattende løsning, som Parlamentet opfordrede til; glæder sig imidlertid over, at den nye aftale giver mulighed for større adgang til og forbedret strømlining af reviderede EIB-dokumenter og præciserer tidsplanen for modtagelse af den nødvendige revisionsdokumentation, formatet heraf og reglerne om fortrolighed, databeskyttelse, metoder til indsamling af bevismateriale og adgang til oplysninger; gentager, at Revisionsretten forventes at have fuld adgang til alle oplysninger vedrørende EIB-transaktioner, hvis eneste eksistensberettigelse er gennemførelsen af EU's politikker;

81.  understreger behovet for en regelmæssig, struktureret dialog mellem Europa-Parlamentet og EIB, som kan styrkes gennem en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet og EIB med henblik på at forbedre adgangen til EIB's dokumenter og data på vilkår og betingelser, der sikrer fortrolighed og, hvor det er nødvendigt, overholdelse af de retlige krav; noterer sig Ombudsmandens afgørelser om EIB's praksis for offentliggørelse af miljøoplysninger (i forbindelse med projekter, som den finansierer enten direkte, som i sag 1065/2020/PB, eller gennem formidlere, som i sag 1251/2020/PB), som bør overholde de gennemsigtighedsforpligtelser, der er fastsat i Århuskonventionen med hensyn til systematisk og aktiv offentliggørelse og videregivelse efter anmodning; bemærker, at Ombudsmanden foreslog ændringer med hensyn til indholdets fuldstændighed, rettidigheden af offentliggørelse og synligheden af oplysninger og af fortrolighedskravene; forstår, at EIB kun indvilligede i at gennemføre nogle af Ombudsmandens forslag; deler Ombudsmandens synspunkt om, at det vil være i offentlighedens interesse, at EIB fuldt gennemførte de foreslåede ændringer;

82.  opfordrer Revisionsretten til i fuldt omfang at kontrollere og regelmæssigt rapportere om operationer, der understøttes af garantier fra EU-budgettet, herunder EIB's operationer, og afhjælpe enhver mangel i sine arbejdsmetoder, som i øjeblikket forhindrer den i at gøre dette;

83.  glæder sig over EIB's politikker og praksis og dens gennemsigtighed og opfordrer til yderligere forbedringer, navnlig ved at gennemføre henstillingerne fra Ombudsmanden om at "træffe flere gennemsigtighedsforanstaltninger for at gøre det lettere for offentligheden at se de potentielle miljøvirkninger af de projekter, den finansierer";

84.  glæder sig over indførelsen, som blev bebudet i 2021, af et nyt system til opfølgning af og rapportering om anbefalinger og udtalelser fra EIB undersøgelsesafdeling; gentager sin anmodning om, at de finansielle virkninger af de sager, afdelingen undersøger, anføres i dens kommende årsberetninger, og at der gives mere end blot en udførlig beskrivelse af casestudierne for at give værdifuld indsigt, der gør det muligt at vurdere, i hvilket omfang de finansielle interesser beskyttes; minder om betydningen af, at EIB sikrer en klar evaluering af de finansielle, operationelle og omdømmemæssige risici, når der træffes afgørelse om, hvorvidt en undersøgelse er hensigtsmæssig i dette øjemed;

85.  gentager sin beklagelse over, at EIB stadig ikke fuldt ud offentliggør detaljer om sine kunders reelle ejere; gentager sin opfordring til øget gennemsigtighed med hensyn til EIB's transaktioner gennem finansielle formidlere såsom forretningsbanker og investeringsfonde inden for de relevante lovgivningsmæssige rammer, herunder den generelle forordning om databeskyttelse, og til fastlæggelse af standardiserede rapporteringsforpligtelser, der kan tilvejebringe et passende niveau af data og oplysninger; opfordrer EIB til at medtage kontraktbestemmelser om finansielle formidleres obligatoriske oplysninger om udlånsaktiviteter;

86.  opfordrer EIB til at anvende systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse og til at tage hensyn til afgørelser om udelukkelse for så vidt angår enhver person eller enhed, der ansøger om, udvælges til eller modtager EU-midler, når den godkender investeringer, der er omfattet af finansiering fra EU-budgettet;

87.  noterer sig EIB's direktions og bestyrelses ajourførte adfærdskodekser fra august 2021; glæder sig over indførelsen af en længere afkølingsperiode for medlemmerne af direktionen (24 måneder i stedet for 12) og for medlemmerne af bestyrelsen (12 måneder i stedet for 6); beklager imidlertid, at der ikke findes nogen bestemmelse, der udelukker næstformænd fra at føre tilsyn med og træffe beslutning om operationer i deres oprindelseslande, og fastholder, at dette spørgsmål bør tages op i forbindelse med den næste revision; noterer sig Ombudsmandens konklusioner og afgørelse i sag 1016/2021/KR om, hvordan EIB håndterede en tidligere næstformands ansøgning om at påtage sig en stilling i en energi- og forsyningsvirksomhed, der havde modtaget EIB-lån, inden for tre måneder efter fratrædelsen; er bekymret over risikoen for interessekonflikter og over de utilstrækkelige foranstaltninger, som EIB har vedtaget for at mindske risikoen i det foreliggende tilfælde; glæder sig over EIB's revision af adfærdskodeksen for medlemmerne af dens direktion, som adresserede nogle af bekymringerne vedrørende risikoen for interessekonflikter i forbindelse med fremtidig ansættelse af medlemmer eller tidligere medlemmer; gentager sin opfordring til at afhjælpe de resterende mangler med hensyn til undgåelse af interessekonflikter i forbindelse med den næste revision af direktionens adfærdskodeks; anmoder Ombudsmanden om at overvåge gennemførelsen af direktionens nye adfærdskodeks;

88.  forstår, at EIB følger op på de henstillinger fra OLAF, der blev fremsat ved afslutningen af flere undersøgelser med fokus på uddannelsestillæg, der uretmæssigt var blevet tildelt EIB's ansatte; forventer, at de uretmæssige betalinger inddrives fuldt ud, og gentager sin anmodning om, at EIB aflægger rapport til Parlamentet om resultatet af sine afhjælpende foranstaltninger;

89.  noterer sig de skridt, som EIB har taget i de seneste år for at forbedre kønsbalancen blandt sine ansatte, navnlig på ledelsesniveau og blandt højtstående medarbejdere; opfordrer banken til at fortsætte sine bestræbelser på at opnå en bedre kønsbalance i sin organisation; bemærker, at kvinder i EIB ved udgangen af 2022 udgjorde 44,5 % af lederkategorien (D/6; E/5, F/4), og i denne gruppe udgjorde kvinder 35,6 % af personalet på seniorlederniveau (D/6) og 44,3 % af personalet på lederniveau (E/5), mens kvinder på analytiker-/juniorlederniveau (F/4) udgjorde 64,4 %; bemærker, at kvinder ved udgangen af 2022 udgjorde 33 % af det ledende personale (30,6 % på EIB-Gruppeniveau), hvilket opfyldte det mål, der var fastsat i 2018-2021-strategien for mangfoldighed og inklusion;

90.  gentager sin opfordring til banken om at udligne lønforskellen mellem de administrative og faglige personalekategorier; påpeger, at den nuværende situation og de stigende leveomkostninger i Luxembourg lægger et betydeligt pres på det administrative personale og på lang sigt kan have en negativ indvirkning på medarbejdernes trivsel og EIB's konkurrenceevne med hensyn til at tiltrække de bedst kvalificerede medarbejdere;

91.  udtrykker bekymring over rapporter om uigennemsigtige interne udnævnelsesprocedurer blandt ledende personale i hovedkvarteret og i de eksterne kontorer; opfordrer banken til at sikre, at alle ansættelses- og interne mobilitetsprocedurer gennemføres i overensstemmelse med de højeste standarder for gennemsigtighed og etik;

92.  forstår, at EIB gør fremskridt i den interne drøftelse om den nye tilgang til mangfoldighed, lighed, inklusion og tilhørsfølelse, som vil erstatte strategien for 2018-2021, og opfordrer banken til straks at vedtage den; gentager sin opfordring til EIB om at sikre en passende geografisk repræsentation, herunder på mellemleder- og toplederniveau; og opfordrer den til årligt at offentliggøre en køns- og nationalitetsfordeling for mellem- og toplederstillinger;

93.  gentager, at der er behov for større gennemsigtighed, når projekter gennemføres gennem finansielle formidlere; minder om betydningen af gennemsigtighed også i forbindelse med interne beslutningsprocedurer og projekters indvirkning på miljøet og menneskerettighederne under hele deres gennemførelse;

94.  noterer sig den undersøgelse, som Den Europæiske Ombudsmand indledte i marts 2023 om gennemsigtighed, rettidig offentliggørelse af oplysninger og offentlig deltagelse i EIB's miljømæssige og sociale beslutningstagning; minder om, at Den Europæiske Ombudsmand i april 2022 fremsatte klare henstillinger til EIB om at vedtage en mere ambitiøs offentlighedspolitik, som stadig ikke er blevet fulgt;

95.  glæder sig over EIB-Gruppens strategi for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status samt dens kønshandlingsplan; anerkender, at ligestilling mellem kønnene og navnlig styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status er en del af EIB's forretningsmodel; opfordrer EIB til yderligere at gennemføre integration af kønsaspektet i alle operationer med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene og inklusiv udvikling;

Opfølgning på Parlamentets henstillinger

96.  opfordrer EIB til at fortsætte med at rapportere om situationen og status med hensyn til tidligere henstillinger, som Parlamentet har fremsat i sine årlige beslutninger, navnlig hvad angår:

   a) virkninger (økonomiske, miljømæssige og sociale) af investeringsstrategien og de resultater, der er opnået for at bidrage til en afbalanceret og stabil udvikling af det indre marked i Unionens interesse
   b) vedtagne tiltag til at forbedre bekæmpelsen af forseelser, interessekonflikter, skatteundgåelse, svig og korruption
   c) nye foranstaltninger til styrkelse af gennemsigtighed og due diligence på menneskerettighedsområdet
   d) foranstaltninger til styrkelse af støtten til SMV'er og støtteberettigede økonomiske aktører under gennemførelsen af EU's politikker
   e) opfølgning på de opfordringer og anmodninger, der er vedtaget via denne beslutning;

o
o   o

97.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og anmoder Rådet og EIB's bestyrelse om at drøfte Parlamentets holdninger som fremsat heri.

(1) Dom af 30. marts 2022, KF mod Den Europæiske Investeringsbank, T-299/20, ECLI:EU:T:2022:171.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik