Europa-Parlamentets beslutning af 13. juli 2023 om de politiske rettighedsfrakendelser i Venezuela (2023/2780(RSP))

P9_TA(2023)0288 RC-B9-0331/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Venezuela,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at Venezuelas valg i 2024 kunne blive et vendepunkt i retning af en tilbagevenden til demokrati; der henviser til, at landet oplever institutionel, økonomisk og politisk ustabilitet; der henviser til, at over syv millioner mennesker er blevet tvunget til at forlade landet;

B.  der henviser til, at den offentlige information, menings- og ytringsfriheden og forsamlingsfriheden systematisk er blevet begrænset;

C.  der henviser til, at tre ledende rektorer fra Venezuelas nationale valgråd (CNE) er trådt tilbage, hvilket har tvunget de resterende 2 medlemmer til at træde tilbage, og at den illegitime nationalforsamling har udpeget repræsentanter for regimet til at vælge de nye rektorer;

D.  der henviser til, at vilkårlige og politisk opdigtede rettighedsfrakendelser for kandidater såsom den 15-årige udelukkelse af María Corina Machado og andre fremtrædende politiske personligheder såsom Leopoldo López, Henrique Capriles og Freddy Superlano strider mod anbefalingerne fra EU-valgobservationsmissionen (EOM) og i alvorlig grad begrænser venezuelanernes ret til at vælge deres repræsentanter;

E.  der henviser til, at dette er endnu et skridt fra regimets side til gennem CNE at hæmme valgprocessen og knuse ethvert håb om at vende tilbage til demokrati;

F.  der henviser til, at Organisationen af Amerikanske Stater, FN-organerne, USA, de vigtigste ledere i regionen og EU's NF/HR har fremsat erklæringer, der fordømmer dette;

1.  fordømmer på det kraftigste den vilkårlige og forfatningsstridige beslutning om at forhindre kandidater som bl.a. Maria Corina Machado, Leopoldo Lopez, Henrique Capriles og Freddy Superlano i at stille op til valg og Maduro-regimets indblanding i valgprocessen;

2.  efterlyser en uafhængig indstillingsprocedure for CNE-udnævnelser;

3.  anerkender oppositionens bestræbelser på at afholde primærvalg som en demokratisk løsning for venezuelanere i og uden for landet; opfordrer indtrængende de venezuelanske myndigheder til at sikre betingelserne for afholdelse af retfærdige, frie, inklusive og gennemsigtige valg;

4.  opfordrer EU til at støtte demokratiets tilbagevenden i Venezuela og til at presse det venezuelanske regime til at løslade alle politiske fanger;

5.  beklager det faktum, at henstillingerne fra EU-valgobservationsmissionen ignoreres, og tilskynder til at gøre alt for at gennemføre dem fuldt ud;

6.  støtter fuldt ud Den Internationale Straffedomstols undersøgelser af det venezuelanske regimes omfattende forbrydelser og undertrykkelseshandlinger, og opfordrer EU til at støtte denne efterforskning af påståede forbrydelser mod menneskeheden og drage de ansvarlige til ansvar;

7.  understreger, at det kommende topmøde mellem EU og Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater udgør en lejlighed til at værne om retsstatsprincippet, demokratiet og menneskerettighederne, og opfordrer alle deltagere til at efterleve disse principper; opfordrer deltagerne i topmødet til at fremsætte en erklæring, hvori der kræves fuld respekt for menneskerettighederne, respekt for demokratiet og de grundlæggende rettigheder;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, deltagerne i topmødet mellem EU og Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, Organisationen af Amerikanske Stater, FN's generalsekretær og de venezuelanske myndigheder.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. juli 2023 om Indien, situationen i Manipur (2023/2781(RSP))

P9_TA(2023)0289 RC-B9-0335/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at der siden den 3. maj 2023 har fundet voldelige sammenstød sted mellem de etniske befolkningsgrupper Meitei og Kuki i Manipur, som har resulterede i mindst 120 menneskers død og 50 000 fordrevne og i ødelæggelsen af over 1 700 huse, 250 kirker og indtil flere templer og skoler; der henviser til, at intolerance over for religiøse mindretal og trosmindretal, herunder kristne, bidrager til volden;

B.  der henviser til bekymringerne over, at der sås splid gennem politisk motiverede politiktiltag, der fremmer Hindu-flertallets dominans, og over en stigning i militante gruppers aktiviteter;

C.  der henviser til, at forlydender om sikkerhedsstyrkerne bistod en af siderne i drabene har øget mistilliden til myndighederne;

D.  der henviser til, at Manipur-delstatens regering har indført udgangsforbud og udstedt forholdsordre om at skyde på stedet for at håndhæve dette forbud, og har lukket for internettet, hvilket i alvorlig grad hindrer medier og civilsamfundsgrupper i at indsamle oplysninger og rapportere om begivenhederne;

E.  der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder har appelleret til Indien om at beskytte menneskerettighedsforkæmperes rettigheder og givet udtryk for bekymring over indskrænkningen af civilsamfundets råderum;

1.  opfordrer indtrængende de indiske myndigheder til at tage alle fornødne skridt og gøre den ihærdigste indsats for øjeblikkeligt at sætte en stopper for den igangværende etniske og religiøse vold, beskytte alle religiøse mindretal såsom Manipurs kristne og til at foregribe enhver yderligere eskalering;

2.  opfordrer alle parter til at udvise tilbageholdenhed og de politiske ledere til at afstå fra opildnende udtalelser, genetablere tillid og spille en uvildig rolle i at løse op for spændingerne; fordømmer på det kraftigste enhver nationalistisk opvigleri; opfordrer til, mennesker, der kritiserer regeringens fremfærd, ikke kriminaliseres;

3.  tilskynder den indiske centralregering og alle politiske aktører og religiøse ledere til at tage skyndsomme skridt til at genoprette ro og orden og udvirke en inklusiv dialog med inddragelse af civilsamfundet og de berørte samfundsgrupper;

4.  opfordrer myndighederne til at tillade uafhængige efterforskninger af urolighederne, stille de skyldige til ansvar og ophæve internetnedlukningen; opfordrer myndighederne til at give uhindret adgang for humanitære nødhjælpsarbejdere, internationale observatører og journalister;

5.  opfordrer forbundsregeringen til at ophæve den illegitime Lov om Særlige Beføjelser til de Væbnede Styrker i tråd med anbefalingerne fra FN's universelle periodiske gennemgang og til at efterleve FN's grundprincipper for retshåndhævende myndigheders magtanvendelse og brug af skydevåben;

6.  gentager sin opfordring til, at menneskerettighederne medtages i alle aspekter af det EU-indiske partnerskab, herunder handel;

7.  opfordrer indtrængende til an styrkelse af den EU-indiske menneskerettighedsdialog; opfordrer den højtstående repræsentant, Kommissionen og medlemsstaterne til systematisk og offentligt at rejse menneskerettighedsspørgsmål med Indien på højeste niveau, navnlig om ytringsfrihed, religionsfrihed og det indsnævrende råderum for civilsamfundet, og støtter op om EU-delegationen i Delhis arbejde i den henseende;

8.  opfordrer til, at der afholdes regelmæssig dialog mellem Europa-Parlamentet og Indiens parlament;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaterne og de indiske myndigheder.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. juli 2023 om undertrykkelse af medierne og ytringsfriheden i Kirgisistan (2023/2782(RSP))

P9_TA(2023)0290 RC-B9-0333/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Kirgisistan,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at Kirgisistan siden sin uafhængighed i 1991 er blevet betragtet som den mest demokratiske af de centralasiatiske nationer med et dynamisk civilsamfund og frie medier;

B.  der henviser til, at de demokratiske standarder og menneskerettighederne i Kirgisistan i de seneste år er blevet forværret i alarmerende grad; der henviser til, at Journalister uden Grænsers indeks fra 2023 viser, at landet er faldet 50 pladser til 122 ud af 180 lande;

C.  der henviser til, at en række love anvendes til at undertrykke uafhængige medier og ytringsfriheden; der henviser til, at Radio Azattyk blev tvunget til at lukke, Kaktus Media står over for strafferetlig efterforskning, den undersøgende journalist Bolot Temirov blev ulovligt udvist til Rusland, og Next TV's direktør Taalaibek Duishenbiev blev uretmæssigt dømt for at dække Ruslands angrebskrig mod Ukraine;

D.  der henviser til, at Kirgisistan i februar 2023 blev medlem af FN's Menneskerettighedsråd;

1.  opfordrer de kirgisiske myndigheder til at respektere og værne om de grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig mediefriheden og ytringsfriheden, i overensstemmelse med den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Kirgisistan;

2.  opfordrer de kirgisiske myndigheder og medlemmer af parlamentet til at ophæve og tilbagetrække den kontroversielle lov om "falske oplysninger" og til at gennemgå lovforslagene om "udenlandske repræsentanter", "massemedier" og "beskyttelse af børn mod skadelig information", den såkaldte "LGBTI-propagandalov", som er i strid med Kirgisistans internationale forpligtelser;

3.  opfordrer de kirgisiske myndigheder til omgående at løslade alle vilkårligt tilbageholdte menneskerettighedsforkæmpere, mediefolk og journalister; opfordrer i denne forbindelse indtrængende myndighederne til at frafalde alle anklager mod Bolot Temirov og Taalaibek Duishenbiev; opfordrer ligeledes til, at alle anklager mod alle menneskerettighedsforkæmpere, herunder Gulnara Dzhurabayeva, Klara Sooronkulova, Rita Karasartova og Asya Sasykbayeva, som har opfordret til gennemsigtighed i regeringens beslutning om at overføre Kempir-Abad-reservoiret til Usbekistan;

4.  opfordrer indtrængende myndighederne til at ophøre med at sætte Radio Azattyk og andre medieforetagender under et hidtil uset pres og til at sikre et sikkert arbejdsmiljø for civilsamfundsorganisationer, journalister og mediefolk;

5.  beklager den nylige afskedigelse af ombudsmanden Atyr Abdrakhmatova; mener, at det er af afgørende betydning, at landet fuldt ud overholder Parisprincipperne om standarder for nationale menneskerettighedsinstitutioner;

6.  opfordrer EU-institutionerne, navnlig EU-delegationen i Kirgisistan, til fortsat at give udtryk for deres alvorlige bekymring over forværringen af menneskerettighederne i landet i alle deres drøftelser med de kirgisiske myndigheder;

7.  opfordrer Kommissionen til at revurdere de fordele, Kirgisistan nyder godt af inden for rammerne den generelle præferenceordning Plus, i betragtning af Kirgisistans forpligtelser i henhold til internationale konventioner;

8.  opfordrer den kirgisiske regering til at afstå fra at omgå de sanktioner, som EU har pålagt Rusland som følge af dets angrebskrig mod Ukraine;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for Centralasien, medlemsstaterne, FN's Menneskerettighedsråd og de kirgisiske myndigheder.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. juli 2023 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til produktion af ammunition (COM(2023)0237 – C9-0161/2023 – 2023/0140(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2023)0237),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 114 og artikel 173, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0161/2023),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 14. juni 2023(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. juli 2023 gav tilsagn om at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 163,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlaments holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. juli 2023 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/... om støtte til produktion af ammunition (ASAP)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2023/1525.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FÆLLES ERKLÆRING VED VEDTAGELSEN AF FORORDNINGEN OM STØTTE TIL PRODUKTION AF AMMUNITION (ASAP)

Europa-Parlamentet og Rådet erkender det presserende behov for at hjælpe den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB) med at opskalere produktionen i forbindelse med de udfordringer, der er opstået som følge af Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine, og minder om, at forordningen om støtte til produktion af ammunition (ASAP) udgør en øjeblikkelig reaktion på dette presserende behov ved at indføre et nyt midlertidigt instrument til at lette industrielle investeringer.

Europa-Parlamentet og Rådet understreger, at det er nødvendigt at overveje alle passende foranstaltninger til at styrke og udvikle EDTIB, herunder små og mellemstore virksomheder, og at fjerne hindringer og flaskehalse for at give industrien mulighed for at producere mere i alle led i værdikæderne.

Europa-Parlamentet og Rådet opfordrer derfor Kommissionen til i relevant omfang at overveje snarest muligt at fremsætte eventuelle yderligere initiativer, der er nødvendige for at styrke EDTIB, herunder tilstrækkelig finansiering, f.eks. inden for rammerne af det europæiske program for forsvarsinvesteringer, og en retlig ramme, der har til formål at sikre forsyningssikkerheden og støtte produktionen af ammunition.

Europa-Parlamentet og Rådet er enige om at behandle alle sådanne initiativer straks og i en ånd af gensidigt loyalt samarbejde.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. juli 2023 om henstillinger om reform af Europa-Parlamentets regler om gennemsigtighed, integritet, ansvarlighed og bekæmpelse af korruption (2023/2034(INI))

P9_TA(2023)0292 A9-0215/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2016 for en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning(1) og beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om Den Europæiske Unions forvaltningslov(2),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet i EU-institutionerne(3),

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2022 om udenlandsk indblanding, herunder spredning af desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union(4),

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2022 om mistanke om korruption fra Qatar og det bredere behov for gennemsigtighed og ansvarlighed i EU-institutionerne(5)

–  der henviser til de foranstaltninger til styrkelse af integritet, uafhængighed og ansvarlighed, som dets Formandskonference vedtog den 8. februar 2023,

–  der henviser til sin afgørelse af 14. februar 2023 om ændring af afgørelsen af 10. marts 2022 om nedsættelse af et særligt udvalg om udenlandsk indblanding i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union, herunder desinformation (INGE 2), og tilpasning af dets titel og ansvarsområder(6),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2023 om oprettelse af et uafhængigt etisk organ i EU(7),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2023 om opfølgning af de foranstaltninger, som Parlamentet har anmodet om for at styrke EU-institutionernes integritet(8),

–  der henviser til forordning nr. 31 (EØF), 11 (Euratom), om vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse af 28. september 2005 om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (2005/684/EF, Euratom)(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54 og 207,

–  der henviser til meddelelse fra Præsidiet af 14. juni 2023 om nye regler for interesserepræsentanters deltagelse i arrangementer, der afholdes i Parlamentets lokaler,

–  der henviser til rapporten fra Det Særlige Udvalg om Udenlandsk Indblanding i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union, herunder desinformation, og styrkelse af integritet, gennemsigtighed og ansvarlighed i Europa-Parlamentet (ING2) (A9-0215/2023),

A.  der henviser til, at igangværende undersøgelser under ledelse af de belgiske myndigheder har afsløret mistanke om et yderst foruroligende system af korruption, hvidvaskning af penge og deltagelse i en kriminel organisation, der indtil nu involverer tre siddende medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP’er) og et tidligere MEP samt en akkrediteret parlamentarisk assistent (APA); der henviser til, at denne mistanke vedrører indflydelse fra Qatar og Marokko; der henviser til, at der også er påstande om, at andre stater såsom Mauretanien kan være involveret;

B.  der henviser til, at borgernes tillid til de europæiske institutioners integritet og uafhængighed er grundlaget for det europæiske politiske system, som er særlig sårbart i tiden op til valget; der henviser til, at udenlandske aktører, hvis de undergraver borgernes tillid til EU-institutionerne, kan påvirke EU's demokratiske funktion; der henviser til, at korruption har betydelige finansielle konsekvenser og udgør en alvorlig trussel mod demokratiet, retsstaten og offentlige investeringer;

C.  der henviser til, at forsøg på indblanding er et udbredt fænomen, der skal bekæmpes så ihærdigt som muligt; der henviser til, at EU-institutionerne skal stræbe efter gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet for at styrke EU-demokratiets modstandsdygtighed;

D.  der henviser til, at retten til god forvaltning omfatter enhver persons ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af EU-institutionerne; der henviser til, at Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer under udførelsen af deres opgaver skal kunne støtte sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning;

E.  der henviser til, at medlemmerne af Europa-Parlamentet udelukkende skal handle i samfundets interesse og udføre deres arbejde med integritet, åbenhed, omhu, ærlighed, ansvarlighed og respekt for Europa-Parlamentets omdømme og uden nogen utilbørlig påvirkning fra interesserepræsentanter; der henviser til, at medlemmerne af Europa-Parlamentet skal være uafhængige og udøve deres stemmeret frit;

F.  der henviser til, at Parlamentet reagerede hurtigt på mistanken om korruption, der berører flere medlemmer af Europa-Parlamentet og dets personale, herunder ved fuldt ud at samarbejde med de belgiske myndigheder; der henviser til, at skandalens omfang har tydeliggjort talrige smuthuller i Europa-Parlamentets regler om integritet og gennemsigtighed og håndhævelsen heraf; der henviser til, at der er behov for store ambitioner for hurtigt at indføre betydelige reformer af Europa-Parlamentets interne procedurer og arbejdsmetoder og for at presse EU-institutionerne til at gennemføre en langt strengere lovgivningsramme;

G.  der henviser til, at adfærdskodeksen for MEP’er med hensyn til finansielle interesser og interessekonflikter overvåges af et rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd, der består af fem medlemmer af Europa-Parlamentet; der henviser til, at det rådgivende udvalgs arbejdsmetoder og mandat har vist sig at være utilstrækkelige; der henviser til, at der aldrig er blevet pålagt nogen som helst økonomisk sanktion for en overtrædelse af adfærdskodeksen for MEP’er på trods af de mindst 26 overtrædelser, der er dokumenteret i årsrapporterne fra det rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd; der henviser til, at Formandskonferencen har vedtaget retningslinjer for Europa-Parlamentets medlemmer om interaktioner med repræsentanter for tredjelande;

H.  der henviser til, at mistanken om korruption i forbindelse med Qatar og Marokko rækker ud over Parlamentet og også berører andre EU-institutioner samt nationale politikere og indflydelsesrige stemmer i visse medlemsstater, såsom forskere;

I.  der henviser til, at lande som Qatar, Marokko, Kina, Rusland, De Forenede Arabiske Emirater (UAE), Serbien og Tyrkiet har investeret kraftigt i lobbyarbejde i Bruxelles; der henviser til, at visse ekstremistiske organisationer fra Qatar og Tyrkiet har anmodet om EU-midler;

J.  der henviser til, at De Forenede Arabiske Emirater har været mistænkt for forsøg på at påvirke de europæiske beslutningstagere; der henviser til, at ved mindst én lejlighed er penge med oprindelse i De Forenede Arabiske Emirater blevet udlånt til et nationalt politisk parti;

K.  der henviser til, at nogle fremmede stater har søgt efter ukonventionelle metoder til at blande sig i EU's anliggender ved at anvende de nyeste metoder, som den moderne teknologiske udvikling har muliggjort, samt ved at gøre brug af økonomisk tvang og energitvang og ulovlig finansiering;

L.  der henviser til, at de udenlandske interessers elite capture lettes af de uindskrænkede "svingdøre" fra de europæiske institutioner til de autokratiske lande, og at der er stor risiko for skadelig indblanding i EU's interesser og værdier; der henviser til, at foranstaltningerne til at reducere elite capture er utilstrækkelige og ikke forhindrer tidligere MEP'er eller tidligere højtstående embedsmænd i at arbejde for regeringer eller enheder fra højrisikolande;

M.  der henviser til, at indblanding i EU's institutioner og de nationale institutioner er foregået i mange år, men at omfanget, intensiteten og den potentielle fare, der er forbundet med denne indblanding, er vokset markant under Ruslands angrebskrig mod Ukraine; der henviser til, at Ruslands storstilede invasion af Ukraine ifølge EU-Udenrigstjenesten dominerer den udenlandske manipulation af oplysninger og indblanding, som man har kunnet iagttage;

N.  der henviser til, at Ruslands og Kinas diplomatiske kanaler regelmæssigt fungerer som katalysatorer og multiplikatorer for udenlandsk manipulation af oplysninger og indblanding i operationer, der gennemføres inden for en lang række emner; der henviser til, at Rusland systematisk arbejder på at underminere og opdele den internationale støtte til Ukraine og på at så tvivl om, hvem aggressoren er, ved at sprede løgne om sin angrebskrig;

O.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 9. marts 2022 udpegede Rusland og Kina som de primære kilder til udenlandsk indblanding i Europa; der henviser til, at Rusland søger kontakt med politiske partier, figurer og bevægelser for at bruge dem som aktører i EU-institutionerne og i den nationale diskurs med henblik på at legitimere sine holdninger og stedfortrædende regeringer og udføre lobbyarbejde for at lette sanktionerne, afbøde konsekvenserne af landets internationale isolation og udhule idéen om sandhed og objektiv virkelighed; der henviser til, at grupper, der støttes af Kreml, iværksatte et cyberangreb på Parlamentets websted efter vedtagelsen af en beslutning, der anerkender Rusland som statssponsor for terrorisme(11);

P.  der henviser til, at flere politiske partier, der er repræsenteret i Parlamentet, har søgt finansiel støtte fra enheder uden for Europa, herunder fra Rusland; der henviser til, at Rusland ifølge den amerikanske efterretningsundersøgelse i hemmelighed har kanaliseret flere hundrede mio. EUR til udenlandske politiske partier og kandidater i mere end to dusin lande siden 2014 i et forsøg på at udforme politiske begivenheder uden for landets grænser; der henviser til, at kræfter knyttet til Kreml også har anvendt skuffefirmaer, tænketanke og andre midler til at påvirke politiske begivenheder; der henviser til, at russisk politisk finansiering undertiden blev overvåget af russiske embedsmænd og lovgivere og blev udført af statslige organer; der henviser til, at Rusland har brugt kryptovaluta, kontanter og gaver til at påvirke politiske begivenheder i andre lande;

Q.  der henviser til, at partier fra det yderste højre fra Østrig, Frankrig og Italien har underskrevet samarbejdsaftaler med præsident Putins parti Forenet Rusland, og at de står over for påstande i medierne om, at de er villige til at acceptere politisk finansiering fra Rusland; der henviser til, at andre europæiske partier fra det yderste højre såsom i Tyskland, Ungarn og Det Forenede Kongerige angiveligt også har tæt kontakt til Kreml og også har arbejdet som falske "valgobservatører" ved Kreml-kontrollerede valg, f.eks. i det russiskbesatte Donetsk og Luhansk i det østlige Ukraine, for at overvåge og legitimere russisksponsorerede valg;

R.  der henviser til, at der er fundet tegn på tæt og regelmæssige kontakt mellem russiske embedsmænd og repræsentanter for en gruppe catalanske separatister i Spanien samt mellem russiske embedsmænd og den største private donor til "Brexit Vote Leave"-kampagnen, hvilket kræver en tilbundsgående undersøgelse; der henviser til, at sådanne aktiviteter er en del af Ruslands bredere strategi for at udnytte enhver mulighed for at manipulere debatten med henblik på at fremme destabilisering;

S.  der henviser til, at der stadig er ansatte i Europa-Parlamentet, der har kendte forbindelser til de russiske myndigheder; der henviser til, at en sådan situation skaber en åbenlys risiko for ondsindet udenlandsk indblanding; der henviser til, at datteren af et medlem af Putins inderkreds arbejdede i Parlamentet som praktikant for et medlem af Europa-Parlamentet;

T.  der henviser til, at Aserbajdsjan har gennemført omfattende påvirkningsoperationer, der involverer en stærk mistanke om korruption, mod medlemmer af Europarådets Parlamentariske Forsamling; der henviser til, at det er lykkedes Aserbajdsjan at forhindre efterforskninger i forbindelse med valgene hertil og at hvidvaske landets menneskerettighedssituation;

U.  der henviser til, at Irans Mujahideen, der er en organisation, som Human Rights Watch har anklaget for at intimidere, torturere og undertiden myrde medlemmer af den iranske diaspora, og som har anvendt aggressive og lyssky praksisser for at møde MEP'er, bl.a. ved at skjule deres reelle tilhørsforhold; der henviser til, at denne organisation har anført medlemmer af Europa-Parlamentet som medunderskrivere af breve, som de ikke var medunderskrivere, eller har udpeget dem som medværter for konferencer, som de aldrig har godkendt; der henviser til, at de blev registreret med over 45 forskellige pseudonymer såsom "MEK", "NCRI", "ISJ", "APA" for at vildlede MEP'erne og åbenhedsregistret;

V.  der henviser til, at interesserepræsentanters evne til at dele deres synspunkter med beslutningstagere i Parlamentet gennem drøftelser er en afgørende del af det europæiske demokrati; der henviser til, at uhensigtsmæssige midler til at påvirke, bestikkelse og andre strafbare handlinger dog er uacceptable; der henviser til, at nogle organisationer, der fokuserer på generelle politiske spørgsmål og lobbyvirksomhed i Europa-Parlamentet, modtager støtte fra lande uden for EU, herunder fra Rusland og fra USA-baserede højreekstremistiske grupper, og har til hensigt at påvirke den europæiske levevis og de demokratiske processer; der henviser til, at korruption af offentlige repræsentanter undergraver de demokratiske principper og bør imødegås med nultolerance;

W.  der henviser til, at alle EU-institutioner, der opretholder forbindelserne med lande uden for EU og gennemfører EU's udenrigspolitik, skal afsætte yderligere ressourcer og øge deres indsats for at bekæmpe udenlandsk indblanding i demokratiske processer i EU's partnerlande, herunder ved at styrke den strategiske kommunikation;

X.  der henviser til, at det er nødvendigt at styrke samarbejdet mellem de europæiske institutioner og de medlemsstater, hvor de befinder sig, i kampen mod indblanding, herunder korruption; der henviser til, at disse medlemsstater skal vedtage passende lovgivning for at tackle disse fænomener; henviser i denne forbindelse til, at samarbejdet mellem efterretningstjenesterne, politiet og retsvæsenet er af afgørende betydning og bør styrkes;

Y.  der henviser til, at der allerede findes etiske standarder i EU-institutionerne, men at de er meget fragmenterede og udelukkende beror på selvregulering; der henviser til, at oprettelsen af et uafhængigt etisk organ kan bidrage til at øge tilliden til EU-institutionerne og deres demokratiske legitimitet; der henviser til, at EU-institutionernes interne overvågnings- og varslingsmekanismer ikke afslørede korruption og udenlandsk indblanding;

Z.  der henviser til, at EU's åbenhedsregister blev styrket betydeligt som følge af den interinstitutionelle aftale af 20. maj 2021(12), som fastsætter høje standarder for gennemsigtig og etisk interesserepræsentation i EU; der henviser til, at registret, selv om det stadig ikke formelt er obligatorisk, giver mulighed for, at mange møder forbliver uigennemsigtige og stadig indeholder mange unøjagtige oplysninger; der henviser til, at registret har til formål at øge gennemsigtigheden af udenlandsk indflydelse, men ikke kan afskrække fra udenlandsk indblanding; der henviser til, at ikke alle betalte eksterne aktiviteter fører til interessekonflikter; der henviser til, at de foranstaltninger, der for nylig blev indført ved den interinstitutionelle aftale om et åbenhedsregister, kræver større ambitioner fra Parlamentets side med hensyn til at sikre korrekt gennemførelse, håndhævelse og overvågning af alle gennemsigtighedsstandarder; der henviser til, at registrets anvendelsesområde ikke omfatter tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet eller repræsentanter for tredjelande; der henviser til, at registret først tages op til revision senest i juli 2025;

AA.  der henviser til, at obligatorisk offentliggørelse af interessekonflikter kan være et potentielt redskab til at styrke Parlamentets integritet;

AB.  der henviser til, at brug af målrettet overvågningsteknologi, navnlig fra undertrykkende regeringers side over hele verden, til at spore politiske modstandere eller overvåge regimekritikere er stigende; der henviser til, at typisk sårbare grupper såsom menneskerettighedsforkæmpere, civilsamfundsaktivister, journalister og politiske modstandere er blandt de vigtigste mål, herunder inden for EU; der henviser til, at EU's værktøjskasse skal styrkes og tilpasses bedre til de udfordringer, som global spyware og overvågningsværktøjer udgør for EU-institutionerne og enkeltpersoner;

AC.  der henviser til, at arbejdet i Det Særlige Udvalg om Udenlandsk Indblanding, herunder Spredning af Desinformation, i alle Demokratiske Processer i Den Europæiske Union (INGE 1) og dets efterfølger, Det Særlige Udvalg om Udenlandsk Indblanding i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union, herunder desinformation, og styrkelsen af integritet, gennemsigtighed og ansvarlighed i Europa-Parlamentet (INGE 2) har kastet lys over aktører, der forsøger at blande sig i europæiske anliggender, og har afsløret de strategier, de anvender; der henviser til, at begge de særlige udvalg har fremsat vidtrækkende forslag til, hvordan man håndterer ondsindet indblanding; der henviser til, at der er behov for større klarhed med hensyn til udenlandsk indblanding, hvad enten det foregår gennem udenlandske embedsmænd eller gennem interesserepræsentanter på EU-plan;

AD.  der henviser til, at en styrkelse af gennemsigtighedskravene for interesserepræsentanter og enheder såsom lobby- og konsulentvirksomheder, fonde, NGO'er eller tænketanke kan tjene til at spore udenlandsk indblanding; der henviser til, at kravene ikke bør stigmatisere legitim udenlandsk finansiering;

AE.  der henviser til, at interesserepræsentanter, såsom lobby- og konsulentvirksomheder, fonde, NGO'er og tænketanke, skal underkastes kontrol, due diligence- og gennemsigtighedsregler, navnlig med hensyn til finansiering, proportionalitetskriterier og besværlige procedurer, navnlig for små enheder og ikkekommercielle NGO'er;

AF.  der henviser til, at beslutninger vedrørende lande uden for EU, herunder uopsættelige beslutninger i henhold til forretningsordenens artikel 132 og landespecifikke eller regionspecifikke initiativbetænkninger skal vedtages i overensstemmelse med Parlamentets retningslinjer og anvendelsesområdet for dem, og de bør aldrig bruges i andet øjemed end det presserende behov for at beskytte de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder for dem, der står over for en overhængende trussel i lande uden for EU; der henviser til, at uopsættelige beslutninger fortsat skal være et væsentligt redskab i Parlamentets menneskerettighedspolitik;

AG.  der henviser til, at følsomme afstemninger om handels- og samarbejdsaftaler skal underlægges særlig kontrol, da de har potentiale til at tiltrække sig særlig opmærksomhed fra de respektive modparter i forhandlingerne;

Indledning

1.  fordømmer på det kraftigste Qatars og Marokkos påståede forsøg på at påvirke MEP'er, tidligere MEP'er og personale i Parlamentet gennem korruption, hvilket udgør alvorlig udenlandsk indblanding i EU's demokratiske processer; gentager, at det er dybt chokeret over og fordømmer de påståede tilfælde af korruption, hvidvaskning af penge og deltagelse i en kriminel organisation, som tre MEP’er, et tidligere MEP og en APA har været involveret i, til gengæld for indflydelse på Parlamentets beslutninger; erklærer, at det ikke tolererer korruption af nogen som helst art; understreger, at den formodede kriminelle adfærd og de kriminelle hensigter, som de MEP’er og den APA, der er genstand for undersøgelsen, har udvist, ikke er repræsentative for Parlamentet som helhed, eftersom et meget stort flertal af MEP’erne overholder de gældende regler og de foranstaltninger, der er truffet og skal håndhæves, og er fast besluttet på at tjene på vegne af EU-borgerne;

2.  insisterer på, at den store rækkevidde af de igangværende undersøgelser kræver, at Parlamentet og de øvrige EU-institutioner reagerer med håndfaste og øjeblikkelige foranstaltninger for at forsvare demokratiet, gennemsigtigheden, integriteten og ansvarligheden og bekæmpe korruption; minder om, at de nuværende bestræbelser på yderligere at styrke de eksisterende regler for at sikre forebyggelse og beredskab med henblik på at sikre gennemsigtigheden og ansvarligheden hos Parlamentet og alle EU-institutioner og bekæmpe korruption er af allerstørste vigtighed for at fremme borgernes tillid og sikre, at de demokratiske institutioner fungerer på rette vis, og vidner om alvoren af MEP’ernes engagement i at beskytte og forsvare det europæiske demokrati;

3.  er fast besluttet på at arbejde på alle niveauer for at styrke reglerne for og kulturen med integritet, gennemsigtighed og ansvarlighed i Parlamentet og opfordrer til kraftigere foranstaltninger for at håndtere alle potentielle interessekonflikter, herunder en grundig vurdering af gennemførelsen af sådanne foranstaltninger; bemærker, at det er afgørende for institutionerne at operere på en gennemsigtig måde og undgå interessekonflikter for at bevare borgernes tillid til institutionernes eget arbejde og til Unionen generelt; mener, at det er yderst vigtigt at sikre, at reglerne om gennemsigtighed og ansvarlighed gennemføres fuldt ud og styrkes yderligere, herunder adfærdskodeksen for MEP’er;

4.  bekræfter behovet for solidaritet mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne med henblik på at kunne bekæmpe aktiviteter af denne art på en effektiv måde; opfordrer til, at artikel 222 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) ændres med henblik på at imødegå problemet med ondsindet udenlandsk indblanding; opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres lovgivning, hvor det er nødvendigt, med henblik på mere effektivt at imødegå udenlandsk indblanding, herunder i den demokratiske proces i EU-institutionerne;

5.  mener, at de regler, der henvender sig til MEP’er, tidligere MEP’er, ansatte i de politiske grupper, APA'er og tjenestemænd i Parlamentet og andre EU-institutioner, bør være inspireret af de højeste standarder for gennemsigtighed, integritet og ansvarlighed; fastholder, at det er nødvendigt, at man systematisk identificerer og ved hjælp af effektive reformer og kontrolkapaciteter grundigt lukker potentielle smuthuller i institutionernes regler og procedurer, der giver mulighed for ulovlig adfærd; fremhæver, at det er nødvendigt at revidere nogle af de nuværende mekanismer med henblik på at forebygge interessekonflikter, øge gennemsigtigheden og forebygge, afskrække fra og opdage udenlandsk indblanding og korruption;

6.  opfordrer til en hurtig afslutning af revisionen af adfærdskodeksen for MEP'er med henblik på at indføre regler om whistleblowere, der lever op til de europæiske standarder, der er fastsat i whistleblowerdirektivet; mener, at det er afgørende at ændre artikel 3 i adfærdskodeksen for MEP’er for at præcisere reglerne om interessekonflikter og MEP’ernes forpligtelser til at løse dem; anmoder om, at artikel 4 i adfærdskodeksen for MEP'er ændres med henblik på at indføre yderligere oplysningskrav i medlemmernes erklæringer om økonomiske interesser; gentager, at det er af den opfattelse, at en erklæring om aktiver fra MEP’erne i begyndelsen og ved slutningen af deres mandatperiode vil give yderligere garantier i kampen mod korruption i overensstemmelse med de gode praksisser i mange medlemsstater; mener, at formueangivelser kun bør være tilgængelige for de relevante myndigheder, uden at dette berører nationale bestemmelser;

7.  glæder sig over og støtter fuldt ud de 14 punkter, som Parlamentets Formandskonference har godkendt efter forslag fra formand Metsola om at reformere Parlamentets regler og procedurer; opfordrer til, at disse punkter hurtigst muligt omsættes til konkret handling; bemærker, at disse forslag er et vigtigt første skridt i Parlamentets interne reformproces; er fast besluttet på at sikre, at ambitiøse interne reformer, som er rettet mod MEP’erne, tager hensyn til det mandat, der er fastsat i artikel 2 i Europa-Parlamentets afgørelse af 28. september 2005 om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer; mener, at denne frihed i mandatet må bringes i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at "respektere princippet om lighed mellem Unionens borgere, der nyder lige stor opmærksomhed fra EU-institutionernes" side, og med principperne om at "enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv", at "beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt", og at "Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer gennemfører deres arbejde så åbent som muligt" (artikel 9 og artikel 10, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 15, stk. 1, i TEUF);

8.  minder om, at EU-institutionerne generelt såvel som medlemsstaternes institutioner er mål for udenlandsk politisk indblanding, spionageforsøg og forsøg på korruption, som fremhævet af INGE 1- og INGE 2-udvalgenes arbejde; minder om, at den nuværende geopolitiske kontekst snarere skaber flere trusler end erstatter de allerede eksisterende trusler mod det europæiske demokrati; opfordrer indtrængende Parlamentets administration og medlemmerne af Europa-Parlamentet til at udvise særlig årvågenhed og bekæmpe ethvert forsøg på at indblanding i tiden op til valget til Europa-Parlamentet i 2024;

9.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU’s delegationer i lande uden for EU til yderligere at styrke deres respektive kapaciteter for at bekæmpe og imødegå desinformation og propaganda med tilknytning til påvirkning af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og Parlamentets rolle i FUSP; minder om, at proaktiv strategisk kommunikation er afgørende for bekæmpelsen og udryddelsen af utilbørlig udenlandsk indblanding i EU; understreger i den henseende betydningen af at styrke interinstitutionelle forbindelser og samarbejde; påpeger, at EU-Udenrigstjenesten og dens delegationer har et betydeligt potentiale til også at indsamle oplysninger om EU's geopolitiske mål; glæder sig i lyset heraf over EU-Udenrigstjenestens regelmæssige briefinger for MEP’er; mener, at der stadig er mange muligheder for forbedring, og anmoder om, at disse briefinger gennemføres hyppigere og mere dybtgående;

Styrkelse af sikkerhedskulturen i Parlamentet med henblik på at bekæmpe udenlandsk indblanding mere effektivt

10.  fremhæver behovet for at styrke sikkerhedskulturen i Parlamentet; minder om, at Parlamentet ligesom alle de andre EU-institutioner jævnligt er et mål for forsøg på indblanding som følge af den indvirkning, som dets holdninger har på den øvrige verden og adfærden hos EU's eksterne forbindelser; opfordrer derfor til obligatorisk, passende og regelmæssig uddannelse i sikkerhed, indblanding, etiske standarder, overholdelse og integritet for alle MEP’er og deres kontorer og alt personale i Parlamentet, så de bliver bevidste om, at de er potentielle mål for udenlandske statslige og ikkestatslige aktører; bemærker, at der i denne uddannelse bør indgå en komponent omhandlende digital sikkerhed;

11.  anbefaler en passende sikkerhedsgodkendelse af Parlamentets tjenestemænd og ansatte i de politiske grupper og en evaluering af, hvornår der er behov for sikkerhedsgodkendelse af APA'er i forbindelse med udenrigs-, sikkerheds- og forsvars- eller handelsspørgsmål, som det er tilfældet i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union; opfordrer derfor til et passende samarbejde med de nationale sikkerhedstjenester for at sikre, at sådanne sikkerhedsgodkendelser behandles hurtigt; opfordrer de nationale myndigheder til at følge procedurer og en fælles tidsramme, når de anmodes om at give sikkerhedsgodkendelse til MEP’er og ansatte i Parlamentet samt i forbindelse med sikkerhedsscreening relateret til EU-institutionerne;

12.  opfordrer Parlamentets tjenestegrene, politiske grupper og MEP’ernes kontorer til at undersøge muligheder for at udføre en open source-screening af praktikanter, APA'er, ansatte i de politiske grupper, Parlamentets personale og eksterne leverandører af tjenesteydelser for eventuel sårbarhed over for ikke-europæisk indflydelse ved brug af klart definerede kriterier, inden de starter på at arbejde, samt om nødvendigt under deres ansættelse; minder om, at en sådan verifikation bør standardiseres for at kontrollere de oplysninger, som ansøgere har anført i deres CV;

13.  minder om, at for at sikre, at Parlamentet fungerer korrekt og sikkert, er der ansat private tjenesteleverandører til at udføre vedligeholdelse af dets bygninger, IT-systemer og kameraer; opfordrer Parlamentets administration til at udelukke private eller offentligt ejede virksomheder fra lande uden for EU samt leverandører, der af en EU-institution eller medlemsstat er blevet betegnet som en potentiel sikkerhedsrisiko, fra sådanne kontrakter, hvis der er grund til at tro, at de kan udsætte Parlamentet for sikkerhedsrisici eller undlade at beskytte personoplysninger ordentligt; opfordrer i den forbindelse til, at man er særlig opmærksom på virksomheder, der ejes af virksomheder eller stater uden for EU, såsom Rusland og Kina;

14.  opfordrer Parlamentets tjenestegrene til at indføre effektive overvågnings- og overvågningssystemer med henblik på at afsløre udenlandsk indblanding, samtidig med at medlemmernes mandatfrihed respekteres, og til at give både MEP'er og personale mulighed for at få deres elektroniske udstyr scannet for ondsindede overvågningsværktøjer;

15.  mener, at besøgendes adgang til Parlamentets bygninger, herunder repræsentanter for lande uden for EU, lobbyister og NGO'er, bør kontrolleres strengere; anmoder sin generalsekretær om hurtigt at fremsætte nye forslag i den henseende; opfordrer til, at der indføres begrænsninger for adgang for repræsentanter og lobbyister fra lande uden for EU og NGO'er, der misbruger deres privilegerede adgang;

16.  minder om, at alle besøgende skal ledsages, mens de befinder sig i Parlamentets bygninger, med mindre de er i områder, der er indrettet til besøgende; opfordrer til streng håndhævelse af passende restriktive foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse, såsom at forhindre et personalemedlem eller en medarbejder i en MEP’s kontor, der tidligere har begået sådanne overtrædelse, i at give besøgende adgang i en begrænset periode; er fast besluttet på at gennemføre Præsidiets afgørelse om at oprette en logbog, der overholder EU’s rammer for databeskyttelse, for alle personer på 18 år og derover, som besøger Parlamentet, med angivelse af oplysninger såsom dato, klokkeslæt, formål med besøget, herunder identifikation af MEP’erne, MEP’ernes ansatte, gruppernes ansatte eller administrative enheder, som de møder, deres kontaktoplysninger og den person, der er ansvarlig for dem under besøget, herunder også muligheden for, at andre MEP’ers kontorer kan have del i ansvaret for besøgende; mener, at disse adgangsbetingelser ikke bør gælde for ansatte i andre EU-institutioner, -organer og -agenturer eller for journalister, der har en særlig ordning for adgang til Europa-Parlamentet; opfordrer til en grundig evaluering af udstedelsen af adgangskort til familiemedlemmer; opfordrer til en revision af kriterierne for udstedelse på grundlag af relevante dokumenter; opfordrer til, at indehavere af adgangskort for familiemedlemmer, der er over 18 år, gøres til genstand for en logbogsproces;

17.  glæder sig over reformen af adgangsreglerne for tidligere MEP’er og tidligere ansatte, navnlig forslaget om et nyt dagligt adgangskort til erstatning af de nuværende adgangskort, og opfordrer Parlamentet til at overveje at trække det tidligere adgangskort, der er udstedt til tidligere personale, tilbage; forventer en øjeblikkelig revision af forretningsordenens artikel 123 efterfulgt af en ændring af artikel 6 i dets adfærdskodeks; mener, at tidligere MEP’er ikke bør have ret til at give adgang til andre; mener, at den samme bestemmelse bør gælde for tidligere ansatte;

18.  bemærker, at udenlandsk indblanding og anden ulovlig indflydelse til tider har taget form af tilbud om velbetalte stillinger til tidligere MEP’er; bemærker, at EU-institutionerne bør behandle potentielle tilfælde af "svingdørssituationer" mere stringent for at forebygge interessekonflikter og undgå skade på omdømmet; opfordrer til at styrke beskyttelsen mod alvorlig ondsindet indblanding gennem "svingdørssituationer" fra højrisikolande uden for EU; opfordrer til, at problemet med elite capture håndteres i Kommissionens årlige retsstatsrapport;

19.  anbefaler, at institutionerne, de europæiske agenturer og de andre EU-enheder proaktivt overvåger deres medarbejderes erhvervsmæssige aktiviteter med henblik på at styrke deres interne procedurer og kontroller af potentielle svingdørssituationer i overensstemmelse med Den Europæiske Revisionsrets anbefalinger fra 2021(13);

20.  anfører, at der er behov for fortsatte investeringer for at sikre, at der findes en solid sikkerhedsstruktur i Parlamentet; opfordrer i den forbindelse til, at et uafhængigt organ foretager en fuldstændig og tilbundsgående revision af Parlamentets sikkerhedsforanstaltninger; fremhæver behovet for at øge investeringerne i Parlamentets IT-infrastruktur; mener, at sådanne tiltag er nødvendige for at sikre Parlamentets modstandsdygtighed over for udenlandsk indblanding;

21.  understreger nødvendigheden af en omfattende kontrol af al teknologi, der bruges i institutionerne, for at udelukke udbydere fra autokratiske stater, navnlig Rusland og Kina;

22.  opfordrer indtrængende til, at der gøres en større indsats for at sikre, at Parlamentets navn ikke misbruges af eksterne aktører til at skabe et falsk indtryk af legitimitet, sådan som det tidligere er sket med det falske EU-tidsskrift "EP Today"; opfordrer til en reform af de regler, der kræver, at MEP’erne bruger Parlamentets logo, når de afholder et arrangement i Parlamentets bygninger, idet Parlamentet ikke har nogen kontrol med indholdet af sådanne arrangementer, og denne praksis kan risikere at give tvivlsomme udtalelser eller gæster en vis legitimitet;

Forbindelser med lande og enheder uden for EU: officielle missioner (herunder valgobservationsmissioner), rejser og venskabsgrupper

23.  opfordrer til oprettelse og anvendelse af objektive kriterier til at definere lande, fra hvis side der kan risikere at komme forsøg på udenlandsk indblanding, og at følgende vurderes som led i disse kriterier: (a) hvorvidt der findes et program for tyveri af intellektuelle ejendomsrettigheder rettet mod Unionen og dens medlemsstater, b) om der findes lovgivning, der påbyder nationale ikkestatslige aktører at indlede efterretningsvirksomhed, c) om der foreligger systematiske krænkelser af menneskerettigheder, d) om der føres en revisionistisk politik for den nuværende internationale retsorden, e) om der anvendes en autoritær ideologi ekstraterritorialt, f) om der er påvist indblandingsaktiviteter eller interessekonflikter i de europæiske institutioner; opfordrer til, at EU's åbenhedsregister fører et særligt tilsyn med registrerede interesserepræsentanter fra lande, der anses som værende i risikogruppen på grundlag af disse objektive kriterier;

24.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at samarbejde med Parlamentet som medlovgiver om at styrke værktøjskassen for Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde (APPF) og muliggøre effektiv sporing af donationer til den endelige betaler og dermed forhindre, at reglerne om donationer omgås ved hjælp af mellemmænd; opfordrer navnlig til, at APPF får mandat til at indhente oplysninger direkte fra donorer og deres bankinstitutioner, og til, at der oprettes et system med push-meddelelser, der sendes fra de finansielle efterretningsenheder i medlemsstaterne til APPF, når der konstateres mistænkelige transaktioner;

25.  bemærker, at APPF's personale og ressourcer bør styrkes med henblik på at øge dens kontrolkapacitet og fremme samarbejdet med medlemsstaterne om at finde frem til potentielle tilfælde af ulovlig finansiering; anbefaler, at APPF gør brug af data fra meget store onlineplatforme i reklamebiblioteker og snart et europæisk register for politiske reklamer med henblik på at opdage ulovlig finansiering og påvirkningskampagner;

26.  fremhæver betydningen af at fremme fuld gennemsigtighed med hensyn til nationale partiers indtægter og udgifter til valgkampagner til Europa-Parlamentet; opfordrer i den forbindelse til, at der vedtages regler for politiske kampagner og finansiering af politiske partier, herunder også fra lande uden for EU; mener, at tilstrækkelig offentlig støtte til politiske partier, en begrænsning af privat støtte og et forbud mod støtte fra lande uden for EU er nødvendigt for at begrænse risikoen for udenlandsk indblanding gennem politiske partier;

27.  understreger, at tjenesterejser til lande uden for EU kan bruges som en mulighed for at øve utilstedelig indflydelse på MEP’er; minder om, at der forud for alle missioner bør gives obligatoriske specifikke sikkerhedsbriefinger til medlemmer af Europa-Parlamentet, hvor der er fokus på risici for udenlandsk indblanding, og som er skræddersyet til bestemmelseslandet; mener, at sådanne forberedende dokumenter og møder til tjenesterejser også bør indeholde påmindelser om integritetskrav; understreger behovet for bedre at beskytte medlemmer af Europa-Parlamentet og Parlamentets personale mod cyberangreb og hacking, når de rejser på rejser til lande uden for EU;

28.  glæder sig over Formandskonferencens vedtagelse den 13. april 2023 af retningslinjer for forbindelserne med repræsentanter for visse lande uden for EU, hvilket i nogle tilfælde begrænser de officielle kontakter; mener i den forbindelse, at det er yderst vigtigt at sikre gennemførelsen af de gennemsigtighedsforanstaltninger, der er fastsat i disse retningslinjer, navnlig ved at føre fortegnelser over enhver kontakt med repræsentanter for lande uden for EU; opfordrer imidlertid til mere generelle erklæringer i tilfælde, hvor oplysning af navne på enkeltpersoner eller organisationer kan bringe enkeltpersoners liv eller sikkerhed i fare;

29.  understreger, at det primære ansvar for at udpege MEP'er til opgaver og sende dem på tjenesterejser ligger hos Parlamentets politiske grupper; foreslår en styrkelse af reglerne om officielle tjenesterejser på vegne af Parlamentet, navnlig:

30.  minder om betydningen af valgobservationsmissioner med hensyn til at tilvejebringe relevante oplysninger og udstede specifikke henstillinger med henblik på at gøre valgsystemet mere modstandsdygtigt og bidrage til at bekæmpe udenlandsk indblanding i valgprocesser; mener, at Parlamentet bør forbyde individuelle MEP’er at udføre uautoriserede, uofficielle valgobservationer; understreger, at medlemmer af Europa-Parlamentet kun bør deltage i valgobservationsmissioner, der er truffet afgørelse om, og som er godkendt af Formandskonferencen; minder om proceduren i Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering i forbindelse med tilfælde, hvor medlemmer af Europa-Parlamentet har udført individuel uofficiel valgobservation (vedtaget den 13. december 2018), som gør det muligt at udelukke medlemmer af Europa-Parlamentet fra Parlamentets officielle valgobservationsdelegationer i hele valgperioden; opfordrer indtrængende Parlamentets administration til at vedtage strengere sanktioner, herunder betydelige bøder og andre restriktive foranstaltninger, over for medlemmer af Europa-Parlamentet, der deltager i uofficielle valgmissioner, samt dem, der deltager i Parlamentets godkendte valgobservationsmissioner, men ikke nøje overholder de gældende regler; mener, at valgobservationsmissioner bør fokusere yderligere på faktisk eller forsøgt indblanding inden valgdagen, navnlig når denne indblanding finder sted online eller på sociale medier;

31.  insisterer på, at individuelle rejser foretaget af medlemmer af Europa-Parlamentet er en integreret del af deres frihed til at udøve deres mandat; gentager sin opfordring til obligatoriske gennemsigtighedsregler for MEP’ernes rejser, der betales af lande og enheder uden for EU, med krav til de nærmere oplysninger, der skal gives, herunder at de skal omfatte men ikke være begrænset til, navnet på betalingsagenten, en liste over udgifter og begrundelsen for turen; minder om, at sådanne rejser ikke må betragtes som officielle parlamentsdelegationsrejser, og opfordrer de MEP’er, der deltager i sådanne rejser, til at undgå enhver sammenblanding i den henseende, og til at der pålægges strenge sanktioner for undladelse heraf; mener, at tjenesterejser foretaget af MEP’er i deres egenskab af ordfører altid kan betragtes som officielle; slår til lyd for foranstaltninger med henblik på at sikre, at udgifterne til rejse til lande uden for EU i forbindelse med mandatet kan dækkes af Parlamentet;

32.  gentager sin opfordring til strengere regler for rejser, der foretages af tjenestemænd, som aflønnes fra lande og enheder uden for EU; mener, at der bør fastsættes lignende regler for rejser foretaget af APA'er eller ansatte i de politiske grupper;

33.  foreslår, at tærsklen for gaver til MEP'er begrænses til 100 EUR; opfordrer til en strengere overvågning af alle indbydelser, gaver og rejser, som MEP’er og personale modtager, når disse vedrører lande uden for EU;

34.  mener, at Parlamentet for lande uden for EU skal give absolut prioritet til det arbejde, der udføres af dets officielle delegationer for forbindelserne med disse lande; minder om, at alle uofficielle medlemsgrupperingers aktiviteter eller møder, som kunne forveksles med officielle aktiviteter fra Europa-Parlamentet, bør forbydes; opfordrer til et forbud mod venskabsgrupper med lande uden for EU, for hvilke der allerede findes officielle delegationer fra Parlamentet, samtidig med at det anerkendes, at venskabsgrupper fortsat bør eksistere efter individuelle vurderinger i forbindelse med aktiviteter, der vedrører visse ikkestatslige områder, forfulgte mindretal eller partnere, for hvilke der ikke findes en officiel delegation; fremhæver, at lande uden for EU bør samarbejde med Parlamentet gennem Udenrigsudvalget, eksisterende officielle delegationer fra Parlamentet, andre udvalg og Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering som krævet; understreger, at visse undtagelser blandt andet bør være betinget af, at officielle erklæringer indgives i åbenhedsregistret for tværpolitiske grupper og andre uformelle grupper, der hører under kvæstorerne, idet disse erklæringer indeholder navnene på alle de deltagende MEP’er og interessenter samt oplysningerne om alle de afholdte møder; mener, at venskabsgrupper offentligt skal give oplysning om økonomisk støtte eller støtte i naturalier, som de modtager, herunder de præcise beløb og assistance, som leveres af tredjeparter; mener i den forbindelse, at forretningsordenens artikel 35 bør ændres; insisterer på, at forretningsordenens artikel 176 skal ændres for at gøre det muligt effektivt at indføre sanktioner mod overtrædelser; understreger samtidig, at Parlamentet og dets medlemmer skal sikre, at parlamentariske delegationer fungerer på en tilfredsstillende måde, navnlig ved at respektere Parlamentets holdninger, som de er vedtaget på dets plenarmøder; opfordrer i den forbindelse til en hurtig strømlining af de parlamentariske delegationer, deres rolle og deres virke, og til, at de altid handler i fuld overensstemmelse med de andre parlamentariske organer, der har ansvaret for at definere Den Europæiske Unions optræden udadtil;

35.  opfordrer indtrængende MEP’erne til at være opmærksomme på visse enheder, der under påskud af at beskæftige sig med generelle politikspørgsmål, er vektorer for indflydelse og ikke oplyst indblanding fra lande uden for EU;

Integriteten af det parlamentariske arbejde

36.  minder om betydningen af uopsættelige beslutninger som led i Parlamentets indsats for at beskytte menneskerettighederne i hele verden; fordømmer ethvert forsøg på indblanding i dem; anerkender, at de skal bevare deres uopsættelige karakter, men foreslår, at der afsættes en passende tid til udarbejdelsen af dem for at sikre behørig beskyttelse mod påvirkning udefra; gentager, at der bør være nøje overholdelse af deres anvendelsesområde; understreger, at styrken og indvirkningen af Parlamentets uopsættelige beslutninger vedrørende menneskerettigheder ikke må undergraves;

37.  mener, at udenlandsk indblanding eller forsøg på udenlandsk indblanding ikke må forblive uden konsekvenser for det ansvarlige land; agter at suspendere ethvert lovgivningsmæssigt eller ikkelovgivningsmæssigt forslag om samarbejde med de statslige myndigheder i et sådant land i en periode, der står i forhold til indgrebets alvor; agter inden for rammerne af den årlige budgetprocedure at suspendere al finansiering fra EU-programmer til statsmyndighederne i et sådant land, samtidig med at finansieringen til civilsamfundsorganisationer og uafhængige medier samt til humanitær bistand bevares; mener, at Udenrigsudvalget bør indbyde et sådant lands EU-ambassadør til at møde i Udenrigsudvalget med henblik på en drøftelse;

38.  anbefaler, at beslutninger, som Parlamentet har stemt om, ledsages af et bilag med en liste over personer eller institutioner, som ordføreren og skyggeordførerne har mødt, med undtagelse af personer, hvis sikkerhed ville blive bragt i fare, hvis de blev nævnt, og hvis identitet formidles til og bevogtes behørigt af det organ, der er udpeget til formålet; anbefaler derfor, at det gøres obligatorisk for medlemmer af Europa-Parlamentet, der udarbejder betænkninger eller udtalelser, at vedlægge en liste for at vise omfanget af den eksterne ekspertise og de holdninger, som ordføreren har modtaget;

39.  mener, at det bør gøres obligatorisk for alle MEP’er at offentliggøre alle planlagte møder med tredjeparter (interesserepræsentanter); fremhæver behovet for at gøre frigivelsesprocessen så let og hurtig som muligt, samtidig med at procedurens integritet bevares; mener, at forretningsordenens artikel 11 bør ændres til at omfatte definitioner af "berammet møde" og "aktiv rolle"; mener, at forpligtelserne i henhold til denne regel bør udvides til at omfatte alle MEP'er; påpeger imidlertid, at systemet for anmeldelse af sådanne møder bør ajourføres, navnlig da det stadig ikke omfatter underudvalg; opfordrer til, at Parlamentets delegationer også optages i dette system; mener, at der bør vedtages lignende regler for møder med deltagelse af Parlamentets tjenestemænd, APA'er og ansatte i de politiske grupper; beklager, at nogle af de MEP'er, der skal gøre dette, ikke anmelder deres møder med interesserepræsentanter;

40.  opfordrer til langt strengere gennemførelse, håndhævelse og tilsyn med overholdelsen af de nuværende bestemmelser i den interinstitutionelle aftale om åbenhedsregistret i Parlamentet; opfordrer til, at MEP'er og deres kontorer forpligtes til at anmelde møder med diplomatiske repræsentanter fra lande uden for EU samt med interesserepræsentanter, der er omfattet af anvendelsesområdet for EU's åbenhedsregister, idet der er mulighed for undtagelser i tilfælde, hvor angivelse af navne på enkeltpersoner eller organisationer ville bringe enkeltpersoners liv eller sikkerhed i fare; understreger, at erklæringerne bør være så klare og tilgængelige for offentligheden som muligt; mener, at der bør anvendes sanktioner for manglende indgivelse af sådanne erklæringer;

41.  insisterer på forpligtelsen til at anmelde deltagelse i enhver konference eller ethvert arrangement, der organiseres eller finansieres af udenlandske enheder, herunder udenlandske stater, private virksomheder, NGO’er og tænketanke;

42.  er bekymret over, at nogle MEP’er er medlemmer af politiske partier, der har modtaget finansiel støtte fra enheder uden for EU, herunder fra Rusland, og at deres politiske holdninger tydeligvis er blevet påvirket af denne støtte;

43.  gentager, at MEP'er, deres personale og medarbejdere i de politiske grupper bør foretage en kritisk evaluering og afholde sig fra systematisk at fremsætte ændringsforslag, der er udarbejdet på forhånd af tredjeparter;

44.  opfordrer til, at der indledes interinstitutionelle samtaler med henblik på at revidere den interinstitutionelle aftale om et åbenhedsregister længe inden fristen i juli 2025; opfordrer til en revision af den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(14) for at vurdere, hvordan princippet om gennemsigtighed og integritet kan optages blandt lovgivningsprocessens fælles forpligtelser og mål;

45.  insisterer kraftigt på behovet for gennemsigtighed ved hjælp af en registrering i EU's åbenhedsregister, hvad angår den finansiering, der modtages af interesserepræsentanter, såsom NGO’er, tænketanke og konsulenttjenester, der ønsker at have en vis kontakt med Parlamentet, navnlig når de anmoder om støtte eller sponsorering fra MEP’er til at tilrettelægge møder i Parlamentets bygninger, når de indbydes til en høringer, drøftelser eller andre planlagte møder, eller når de deltager i et studie eller en forskning på vegne af Parlamentet; glæder sig i den forbindelse over forslaget om en skærpet kontrol af interesserepræsentanter, såsom kravet om at være opført i åbenhedsregistret for at kunne tale på udvalgsmøder; tilskynder til vedtagelse af specifikke bestemmelser for interesserepræsentanter, hvis aktiviteter ikke falder ind under åbenhedsregistrets anvendelsesområde såsom repræsentanter fra lande uden for EU med diplomatstatus; opfordrer til, at der lægges særlig vægt på proportionalitetskriterier og behovet for at undgå besværlige procedurer;

46.  opfordrer til en vurdering af, hvorvidt de, der i øjeblikket er opført i EU's åbenhedsregister, har været udsat for udenlandsk indflydelse og effektivt har overholdt adfærdskodeksen; opfordrer til, at den årlige rapport om registrets funktion kommer til at indeholde et kapitel om hændelser i forbindelse med risikoen for udenlandsk indblanding;

47.  fastholder, at EU's åbenhedsregister skal styrkes ved at øge dets budget og dets personale, således at det er i stand til at kontrollere oplysningerne fra ansøgere og registrerede grundigere; opfordrer til, at det overvejes at udvide dets anvendelsesområde, at der fastsættes yderligere forpligtelser for registrerede, og at der træffes mere restriktive foranstaltninger til at imødegå overtrædelser af adfærdskodeksen;

48.  mener, at det er relevant for Parlamentet at drøfte metoder til at forbedre foranstaltninger for gennemsigtighed og bekæmpelse af korruption for interesserepræsentanter, der ønsker at påvirke lovgivningsforslag eller beslutninger, herunder ved at arrangere møder med MEP’er, deres kontorer eller personale i politiske grupper; fremhæver, at dette kunne omfatte strengere foranstaltninger vedrørende registrering af interesserepræsentanter i åbenhedsregistret;

49.  minder om, at åbenhedsregistret (bilag II) pålægger NGO'er at oplyse deres primære finansieringskilder efter kategori, hvorimod dette ikke er tilfældet for repræsentanter for kommercielle interesser eller deres mellemmænd, som blot skal levere et skøn over de årlige udgifter til lobbyvirksomhed; opfordrer til en omfattende finansiel screening af alle interessegrupper, NGO'er og konsulentvirksomheder, inden de opføres i åbenhedsregistret, og til en gennemgang af alle interesserepræsentanter, der aktuelt er registreret; anmoder om, at disse organisationer også er gennemsigtige med hensyn til sammensætningen af deres styrende organer og erklærer, at de overholder de relevante retlige forpligtelser, navnlig finansierings- og regnskabsforpligtelser; opfordrer til, at alle rådgivende agenturer, der ønsker at registrere sig, er gennemsigtige med hensyn til deres kundestruktur; anmoder om, at der udarbejdes en klar juridisk definition af ”interesserepræsentanter” og "NGO-status", som skal gælde for alle organisationer, der ønsker at blive opført i åbenhedsregistret og blive berettiget til at modtage EU-støtte; understreger, at NGO'er, der modtager penge fra tredjeparter, og for hvilke der ikke er et krav om, at de skal være opført i åbenhedsregistret, skal offentliggøre kilderne til deres finansiering ved at give de samme oplysninger som alle almindeligt registrerede; understreger, at de foranstaltninger, der pålægger NGO'er at offentliggøre alle finansieringskilder, skal tage hensyn til situationen for NGO'er, der opererer i lande under autoritære og illiberale regimer, navnlig når offentliggørelsen af sådanne oplysninger kan bringe dem og deres arbejde i fare på grund af anvendelsen af undertrykkende lovgivning såsom love om "udenlandske agenter" og lignende;

50.  bemærker, at to NGO'ers arbejde i forbindelse med den nylige korruptionsskandale blev misbrugt til at finansiere ulovlige aktiviteter og påvirke Parlamentets beslutningstagning på vegne af tredjeparter;

51.  opfordrer til øget kontrol og undersøgelse af interesserepræsentanter og andre relevante interessenter, der arbejder tæt sammen med Parlamentet eller andre EU-institutioner, med henblik på at identificere uregelmæssigheder, svig eller brud på forpligtelser, herunder aktiviteter, der er i strid med EU's værdier som defineret i artikel 2 i TEU, eller overtrædelser af forpligtelser i forbindelse med deres registrering i åbenhedsregistret; opfordrer til, at kontrakter suspenderes eller opsiges, eller at deres varighed reduceres, og at midlerne inddrives i tilfælde af sådanne overtrædelser;

52.  minder om, at de nuværende EU-foranstaltninger mod russiske TV-kanaler bør være gennemført fuldt ud for at bekæmpe russisk propaganda på en mere effektiv måde;

53.  er bekymret over indblanding af islamistiske organisationer, der er inspireret af fremmede stater;

54.  opfordrer til en hurtig gennemførelse af INGE 1-rapporten, som allerede anbefalede, at EU-institutionerne reformerer åbenhedsregistret, herunder ved at indføre strengere gennemsigtighedsregler, f.eks. for rejser, der tilbydes af lande og enheder uden for EU til tjenestemænd i EU-institutionerne, ved at øge venskabsgruppernes gennemsigtighed og ansvarlighed, ved at kortlægge udenlandsk finansiering til EU-relateret lobbyvirksomhed og ved at sikre en registrering, der gør det muligt at identificere finansiering fra udenlandske regeringer; opfordrer medlemsstaterne til at harmonisere deres lovgivning om udenlandsk indblanding og til at forbyde udenlandske donationer til politiske partier og fonde;

55.  gentager sit tilsagn om at gennemføre en seksmåneders afkølingsperiode for tidligere MEP’er; understreger, at denne periode bør begynde umiddelbart efter udløbet af deres mandatperiode; mener, at der bør føres tilsyn med overholdelsen af denne afkølingsperiode af EU's kommende etiske organ;

56.  opfordrer Parlamentets tjenestegrene til at oprette et overvågningssystem og regler for tilbagekaldelse af tidligere MEP'ers adgang, hvis de driver lobbyvirksomhed for Parlamentet på vegne af højrisikolande efter deres afkølingsperiode, anvender den viden, de har erhvervet i løbet af deres tid som offentlige tjenestemænd i strid med Unionens og offentlighedens interesser eller endog deltager i globale indflydelses- eller indblandingsaktiviteter;

57.  mener, at MEP'er skal være mere gennemsigtige med hensyn til det lønnede arbejde, de måtte udføre, ved at anvende reviderede og mere præcise regler for offentliggørelse af beløb for sideindtægter, i hvilken stilling de er indtjent, og de klienter, på hvis vegne MEP'erne arbejder mod betaling; gentager sin opfordring til strengere regler for MEP’er, der udfører lønnet arbejde, med særligt fokus på at begrænse aktiviteter på vegne af organisationer eller enkeltpersoner, der er omfattet af åbenhedsregistrets anvendelsesområde; forpligter sig til at indføre et forbud mod MEP'er, der udfører lønnet arbejde for højrisikostater uden for EU eller afhængige enheder i deres mandatperiode; gentager med henblik på at begrænse potentielle interessekonflikter under udøvelsen af medlemmernes mandat sin opfordring til et forbud mod, at MEP’er udfører lønnede bijob på vegne af organisationer eller enheder, der er omfattet af åbenhedsregistrets anvendelsesområde; mener, at statutten for Europa-Parlamentets medlemmer bør underkastes en lovgivningsmæssig revision med særligt fokus på sideløbende arbejde; mener, at Parlamentet skal være mere gennemsigtigt om dette spørgsmål; opfordrer til, at MEP’ernes erklæringer om sideløbende arbejde underkastes institutionel kontrol og understøttes af relevante dokumenter, som det allerede er tilfældet i nogle medlemsstater;

58.  opfordrer til håndhævelse af regler, der forbyder alle aktiviteter, som undergraver Parlamentets officielle aktiviteter, navnlig hvis disse aktiviteter involverer samarbejde med tredjelande; bemærker, at MEP'er frit kan påtage sig stillinger i organisationer, der er etableret uden for EU, og som falder uden for åbenhedsregistrets anvendelsesområde, eller til at arbejde for eller på vegne af lande uden for EU, med forbehold af de undtagelser, der er nævnt andetsteds i denne beslutning, og insisterer på, at MEP'erne skal oplyse størrelsen af de indtægter, der er optjent, den stilling, de har tjent pengene i, og de kunder, på hvis vegne de arbejder mod betaling, i overensstemmelse med de relevante ændringer af adfærdskodeksen;

59.  støtter revisionen af dets websted med henblik på at gøre oplysningerne på det lettere tilgængelige for offentligheden; opfordrer til, at der skabes et brugervenligt system på dets websted, som gør det muligt, at den tekst, der stemmes om, og afstemningsresultaterne for hver afstemning ved navneopråb kan filtreres efter gruppe og parlamentsmedlem; opfordrer til, at det lovgivningsmæssige fodaftryk af foreslåede tekster og ændringsforslag offentliggøres; minder om sin hidtidige gennemsigtighed og sine bestræbelser på at sikre, at dokumenter, uanset medium, er let tilgængelige for alle borgere, og understreger, at de bør stilles til rådighed i et åbent, brugervenligt og maskinlæsbart format;

60.  insisterer på, at alle EU-institutioner, der deltager i triloger, bør gøre lovgivningsdokumenter direkte tilgængelige i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001(15), medmindre deres udbredelse ville være til alvorlig skade for beslutningsprocessen; fremhæver, at Retten i den nylige dom i sag T-163/21(16) konkluderede, at aktindsigt i lovgivningsdokumenter skal være så bred som muligt; opfordrer Rådet til fuldt ud at overholde denne dom; opfordrer alle EU-institutionerne til fuldt ud at efterleve Den Europæiske Unions Rets dom i sag T-540/15(17), hvad angår adgang til trilogdokumenter;

61.  er af den holdning, at de dokumenter, der skal være direkte tilgængelige via Parlamentets offentlige register, bør omfatte dokumenter fra lovforarbejdere såsom politiske og tekniske trilogdokumenter, herunder alle versioner af det fælles flerkolonnedokument, der omtales i adfærdskodekset for forhandlinger i konteksten af den almindelig lovgivningsprocedure;

62.  glæder sig over beslutningen om at indføre obligatorisk uddannelse af whistleblowere for Parlamentets personaleledere og APA'er; opfordrer til en stærkere indsats for at forbedre beskyttelsen af whistleblowere blandt ansatte og APA'er, navnlig ved at ændre artikel 22c i forordning nr. 31 (EØF) og 11 (Euratom) ("EU's personalevedtægt") for at bringe den i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat i direktiv (EU) 2019/1937 ("whistleblowerdirektivet"), og ved at revidere Parlamentets interne regler til gennemførelse af artikel 22c i personalevedtægten i overensstemmelse hermed;

63.  understreger, at en kodificering af reglerne for god forvaltning ved at fastsætte centrale aspekter af den administrative procedure, såsom meddelelser, retten til at blive hørt og enhver persons ret til at få adgang til deres egne sagsakter, vil bidrage positivt til og styrke EU-institutionernes gennemsigtighed, integritet og ansvarlighed og gøre dem mindre sårbare over for korruption;

Samarbejde med andre EU-institutioner og nationale institutioner

64.  glæder sig over Kommissionens annoncerede pakke om forsvar af demokratiet, herunder et direktiv, der har til formål at indføre fælles gennemsigtigheds- og ansvarlighedsstandarder for interesserepræsentationstjenester, der dirigeres eller betales fra lande uden for EU, bidrage til et velfungerende indre marked og beskytte EU's demokratiske sfære mod skjult indblanding udefra; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foretage en egentlig konsekvensanalyse i overensstemmelse med forpligtelserne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning, inden den fremsætter nye henstillinger og lovgivningsforslag;

65.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om, at den som led i pakken om forsvar af demokratiet vil foreslå et direktiv om gennemsigtighed for interesserepræsentanter, der handler på vegne af tredjelande, som vil fastsætte harmoniserede gennemsigtighedskrav for levering af tjenesteydelser fra lande uden for EU; glæder sig endvidere over den supplerende anbefaling om sikre og modstandsdygtige valg og anbefalingen om øget støtte til og inddragelse af civilsamfundsorganisationer; forventer, at forslaget sikrer lige vilkår for interesserepræsentation i EU og overholder folkeretten og menneskerettighedslovgivningen, navnlig med hensyn til udøvelse af borgerlige frihedsrettigheder;

66.  glæder sig over Kommissionens planlagte pakke til bekæmpelse af korruption, herunder forslaget om at ajourføre EU-reglerne om strafferetlig bekæmpelse af korruption;

67.  glæder sig over Kommissionens forslag om at indføre en ny sanktionsordning til bekæmpelse af alvorlige korruptionshandlinger i hele verden;

68.  gentager sin opfordring til hurtig oprettelse af et uafhængigt etisk organ i EU og forpligter sig til at afslutte de interinstitutionelle forhandlinger inden udgangen af 2023; minder om, at et sådant organ skal respektere magtens tredeling mellem institutionerne; mener, at dette organs mandat bør omfatte en undersøgelse fra sag til sag af MEP’ernes og de tidligere MEP’ers intentioner om at arbejde for en hvilken som helst regering uden for EU eller en hvilken som helst enhed, der kontrolleres af en regering uden for EU, efter udløbet af deres mandat, og mener, at dette mandat bør være af vejledende karakter; opfordrer MEP’erne til at værne om Parlamentets værdier og standarder og til ikke at acceptere ansættelse hos autoritære, ikkedemokratiske regeringer eller tilknyttede statsejede enheder efter udløbet af deres mandatperiode;

69.  beklager Kommissionens forsinkelse med at fremlægge sit forslag og dens manglende ambition om oprettelse af et uafhængigt, interinstitutionelt etisk organ i EU; opfordrer institutionerne til straks at nå til enighed om betingelserne for dette organs oprettelse for at sikre større sammenhæng, hvad angår de etiske forpligtelser i institutionernes forskellige forretningsordener og adfærdskodekser; minder om behovet for at præcisere og klart formidle de regler, der gælder for tidligere MEP'er, der deltager i lobbyvirksomhed, der er omfattet af åbenhedsregistret; minder om behovet for at sikre en korrekt gennemførelse af de standarder for offentlige embeder, der er fastsat i adfærdskodeksen for MEP'er, og af andre regler, der er vedtaget af Parlamentet og dets organer, ved at undersøge overtrædelser og foreslå sanktioner; insisterer på, at det etiske organ skal oprettes på et klart retsgrundlag og bør påbegynde sit arbejde så hurtigt som muligt; understreger, at det etiske organ bør tildeles passende undersøgelsesbeføjelser, herunder evne til at handle på eget initiativ, og beføjelse til at anmode om administrative dokumenter, samtidig med at MEP'ernes immunitet og deres frihed til at udøve deres mandat respekteres, og de gældende proceduremæssige garantier beskyttes; er af den opfattelse, at det, selvom det er åbent for en bred deltagelse, vil samarbejde med Kommissionen om at sikre, at forhandlingerne ikke forsinkes af andre institutioner;

70.  understreger, at Parlamentet har til hensigt ensidigt at sikre, at medlemmer af Europa-Parlamentet har hurtig, let og systematisk adgang til rådgivning om mulige interessekonflikter fra Det rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd; forpligter sig til at reformere det rådgivende udvalg; opfordrer derfor til, at adfærdskodeksen for MEP'er styrkes for at sikre et mere effektivt og gennemsigtigt system for MEP’er og tidligere MEP'er, der arbejder for eksterne interesser, hvis det konstateres, at MEP'er ikke overholder regler og forpligtelser; foreslår, at det rådgivende udvalg også kan spille en proaktiv rolle, og at det herunder har mulighed for at handle på eget initiativ; mener, at det rådgivende udvalg bør kunne behandle klager direkte;

71.  påpeger Ombudsmandens relevante arbejde i denne henseende og mener, at yderligere samarbejde mellem Parlamentet og Ombudsmanden kan være nyttigt i fremtiden;

72.  opfordrer medlemsstaterne og alle EU-institutionerne til at øge samarbejdet med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), EU's Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og understreger, at det er særlig nødvendigt at øge dets eget samarbejde med disse organer; understreger, at EPPO’s rækkevidde bør udstrækkes til hele Unionen, hvilket vil fremme dens samarbejde med andre institutioner og sikre bedre retsforfølgelse af sager i lande, der på nuværende tidspunkt ikke er medlemmer af EPPO;

73.  forpligter sig til at indføre en obligatorisk erklæring om manglende interessekonflikter for ordførere og skyggeordførere;

74.  bekræfter, at den politiske afgørelse om, hvorvidt der foreligger en interessekonflikt hos indstillede kommissærer, forud for høringerne af dem fortsat vil være en demokratisk og institutionel kompetence for Parlamentets Retsudvalg;

75.  opfordrer åbenhedsregistrets sekretariat til at forbyde enheder med direkte eller indirekte forbindelser med Den Russiske Føderations regering, jf. Rådets afgørelse af 3. juni 2022 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine og Ruslands ulovlige angrebskrig mod Ukraine; opfordrer til yderligere drøftelser om en tilgang, der skal anvendes over for enheder med tilknytning til Folkerepublikken Kina og andre lande, der udviser eller tilsyneladende sigter mod at udøve ondsindet udenlandsk indblanding i europæiske anliggender; bemærker, at Formandskonferencen har besluttet, at diplomater og regeringsrepræsentanter fra Kina ikke vil blive inviteret til Europa-Parlamentet; opfordrer til, at EU's åbenhedsregister ændres med henblik på at indføre sanktioner, når den registrerede direkte eller som mellemmand repræsenterer regeringers, afhængige enheders eller virksomheders interesser i strategiske sektorer i lande, for hvilke der er rapporteret om indblanding i demokratiske processer i EU;

76.  bemærker, at de nuværende retningslinjer for NGO'er og andre interessenter, der ikke er omfattet af åbenhedsregistret, har vist sig at være utilstrækkelige; understreger behovet for at gennemføre en grundig kontrol forud for registrering i åbenhedsregistret for at afdække alle finansieringskilder; bemærker, at finansiering fra EU-midler skal kunne spores fra den direkte modtager til den endelige modtager, når de sendes videre i en kæde; opfordrer til, at retningslinjerne for registrering i åbenhedsregistret revideres med henblik på at medtage et krav om at afdække alle indgående og udgående midler, herunder overførsel af midler fra en NGO eller interessent til en anden;

77.  opfordrer til, at betingelserne for medlemmer af Europa-Parlamentets udøvelse af parlamentarisk immunitet harmoniseres mellem de forskellige medlemsstater; opfordrer i den forbindelse til en revision af protokol nr. 7 til TEU og TEUF vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

78.  beslutter at styrke sin dialog og sit samarbejde med efterretnings-, rets- og retshåndhævelsesmyndighederne i de tre medlemsstater, hvor det er beliggende, for at garantere Parlamentets sikkerhed og integritet og beskytte det mod forsøg på indblanding fra lande uden for EU; opfordrer i dette øjemed medlemsstaternes sikkerhedstjenester til systematisk at underrette de kompetente europæiske myndigheder og sikkerhedstjenesterne i de stater, hvor Parlamentet er placeret, om alle oplysninger, som de måtte komme i besiddelse af vedrørende udenlandsk indblanding i de demokratiske processer i Unionen;

79.  opfordrer EU-institutionerne til at arbejde hen imod strammere interne regler i medlemsstaterne vedrørende brug, betjening og indkøb af spyware og overvågningsværktøjer og til at vurdere de aktuelt anvendte værktøjer til spyware og overvågning; bemærker, at EU bør anvende eksisterende lovgivningsmæssige foranstaltninger til at holde ondsindede internationale operatører i sektoren for kommerciel spyware og overvågningsteknologi juridisk ansvarlige;

80.  fastholder, at det må revidere listen over medlemmers aktiviteter, der kan sanktioneres, på baggrund af denne rapport; opfordrer til, at der indføres passende advarsler og påmindelser for de MEP’er, der ikke efterlever dette, og til, at der indføres passende sanktioner efter en rimelig frist; bemærker navnlig behovet for at revidere forretningsordenens artikel 176 for at gøre det muligt at pålægge sanktioner for andre lovovertrædelser end forstyrrelse af plenarforsamlingen; er af den opfattelse, at der bør anvendes yderligere sanktioner, hvis et MEP kendes skyldig i forsætligt at have begået en strafbar handling under udførelsen af sine opgaver;

81.  opfordrer til en revision af artikel 42c i personalevedtægten om orlov i tjenestens interesse, som på en ikkegennemsigtig måde gør det muligt for visse af EU-institutionernes personalemedlemmer at gå tidligt på pension;

o
o   o

82.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 86 af 6.3.2018, s. 126. (2) EUT C 440 af 30.12.2015, s. 17. (3) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 120., (4) EUT C 347 af 9.9.2022, s. 61. (5) EUT C 177 af 17.5.2023, s. 109. (6) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0030. (7) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0055. (8) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0054. (9) EFT P 45 af 14.6.1962, s. 1385 (dansk særudgave EFT 1959-1962, s. 126). (10) EUT L 262 af 7.10.2005, s. 1. (11) Europa-Parlamentets beslutning af 23. november 2022 om anerkendelse af Den Russiske Føderation som statssponsor for terrorisme (EUT C 167 af 11.5.2023, s. 18). (12) Interinstitutionel aftale af 20. maj 2021 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen om et obligatorisk åbenhedsregister (EUT L 207 af 11.6.2021, s. 1). (13) Som anført i beretningen af 27. oktober 2022 med titlen "Årsberetning om EU-agenturer for regnskabsåret 2021". (14) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1. (15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43). (16) Rettens dom af 25. januar 2023, De Capitani mod Rådet, sag T-163/21, ECLI:EU:T:2023:15. (17) Rettens dom af 22. marts 2018, Emilio de Capitani mod Europa-Parlamentet, T-540/15, ECLI:EU:T:2018:167.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. juli 2023 om behovet for EU-tiltag vedrørende eftersøgnings- og redningsaktioner i Middelhavet (2023/2787(RSP))

P9_TA(2023)0293 B9-0342/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til Genèvekonventionen fra 1951 og tillægsprotokollen dertil,

–  der henviser til den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) og til den internationale konvention af 1979 om maritim eftersøgning og redning (SAR-konventionen) som ændret og til de dertil knyttede resolutioner fra Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), navnlig resolution MSC.167 (78) af 20. maj 2004 om retningslinjer for behandling af personer, der er bjærget på havet,

–  der henviser til kapitel 5 i SAR-konventionen om operative fremgangsmåder,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

–  der henviser til artikel 1, artikel 2, stk. 1, artikel 3, artikel 6, artikel 18, artikel 19 og artikel 24, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret),

–  der henviser til artikel 67, stk. 1, artikel 77, stk. 1, og artikel 77, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 656/2014 af 15. maj 2014 om regler for overvågning af de ydre søgrænser inden for rammerne af det operative samarbejde, der samordnes af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser(1),

–  der henviser til FN's globale aftaler af 19. december 2018 om sikker, ordentlig og lovlig migration og om flygtninge,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624(2),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 23. september 2020 om en ny pagt om migration og asyl (COM(2020)0609),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. oktober 2020 for gennemførelsen af EU's regler om definition og bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold(3),

–  der henviser til sin beslutning af 19. maj 2021 om beskyttelse af menneskerettighederne og EU's eksterne migrationspolitik(4),

–  der henviser til henstillingen fra Europarådets menneskerettighedskommissær fra juni 2019 med titlen "Lives saved. Rights protected. Bridging the protection gap for refugees and migrants in the Mediterranean", til kommissærens opfølgningsrapport fra 2021 med titlen" A distress call for human rights – The widening gap in migrant protection in the Mediterranean" og på dennes kommentar om menneskerettigheder fra september 2022 med titlen "For the rights of the living, for the dignity of the dead – Time to end the plight of missing migrants in Europe",

–  der henviser til dens beslutning af 8. marts 2022 om indskrænkning af råderummet for civilsamfundet i Europa(5),

–  der henviser til rapporten af 11. oktober 2022 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder med titlen "Nowhere but back: Assisted return, reintegration and the human rights protection of migrants in Libya",

–  der henviser til EU's handlingsplan af 21. november 2022 for det centrale Middelhavsområde,

–  der henviser til EU's handlingsplan af 6. juni 2023 for ruterne i det vestlige Middelhav og Atlanterhavet,

–  der henviser til rapporten af 20. marts 2023 fra FN's uafhængige undersøgelsesmission til Libyen,

–  der henviser til rapporten fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder af 6. juli 2023 med titlen "Six steps to prevent future tragedies at sea"

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.  der henviser til, at 27 633 personer ifølge tal fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM) er blevet registreret som forsvundne (formodede døde) i Middelhavet siden 2014; der henviser til, at dødstallet har været højest i det centrale Middelhavsområde, og at IOM har rapporteret om over 17 000 dødsfald og forsvindinger; der henviser til, at 2 406 personer blev registreret som døde eller forsvundne i 2022, og at tallet for 2023 allerede er nået op på 1 875 døde eller forsvundne; minder om, at denne rute kun er en af mange dødbringende ruter for personer, der søger at nå frem til Europa;

B.  der henviser til, at mange udsatte mennesker, såsom kvinder og uledsagede mindreårige, er blandt dem, der forsøger at nå Europa ved at krydse Middelhavet; der henviser til, at mange af disse risikerer at blive ofre for menneskehandel og udnyttelse og derfor har behov for øjeblikkelig beskyttelse;

C.  der henviser til, at redning af liv er først og fremmest en solidarisk handling over for dem, der er i fare, men også en retlig forpligtelse i henhold til både EU-retten og folkeretten, eftersom artikel 98 i FN's havretskonvention (UNCLOS) – som er ratificeret af alle medlemsstaterne og Unionen selv – kræver, at staterne yder hjælp til enhver person i livsfare, som findes på havet;

D.  der henviser til, at artikel 19, stk. 2, litra g), i UNCLOS, sammenholdt med artikel 17, fastsætter, at et fremmed skib har ret til uskadelig passage gennem de i konventionen deltagende staters søterritorium, og at passage af et fremmed skib skal betragtes som skadelig for kyststatens fred, orden eller sikkerhed, såfremt det på søterritoriet foretager lastning eller losning af varer, valuta eller personer stridende imod kyststatens told-, afgifts-, indvandrings- eller sundhedslove og -forskrifter;

E.  der henviser til, at det i henhold til den internationale havret og søretten kræves, at staterne træffer forebyggende foranstaltninger, foranstaltninger med henblik på tidlig varsling og beredskabsforanstaltninger for at mindske risikoen for dødsfald på havet, herunder ved at drive hensigtsmæssige og effektive eftersøgnings- og redningstjenester (SAR); der henviser til, at den europæiske menneskerettighedslovgivning kræver, at staterne opfylder positive forpligtelser med hensyn til beskyttelse af de personer, der hører under deres jurisdiktion, og træffer forebyggende foranstaltninger for at afværge reelle og umiddelbare risici for menneskeliv;

F.  der henviser til, at hvis det søredningskoordinationscenter (MRCC), der har ansvaret for SAR i området, ikke påtager sig ansvaret for en operation, herunder i tilfælde hvor undladelsen heraf er systemisk, anses det første redningskoordinationscenter, der er alarmeret, for at være ansvarligt ifølge retningslinjerne i IMO MSC retningslinjer;

G.  der henviser til, at international søret og menneskerettighedslovgivning såvel som EU-retten kræver, at personer, der reddes, sættes i land et sikkert sted; der henviser til, at EU-retten definerer et "sikkert sted" som et sted, hvor redningsoperationerne betragtes som afsluttet, og hvor de overlevendes liv ikke er i fare, hvor deres grundlæggende menneskelige behov kan dækkes, og hvorfra der kan træffes foranstaltninger til transport af de overlevende til deres næste eller endelige destination, idet der tages hensyn til beskyttelsen af deres grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med non-refoulement-princippet;

H.  der henviser til, at alle fartøjer, der opererer i Middelhavet, herunder når de deltager i redningsaktioner, har pligt til at overholde de relevante internationale konventioner og anden gældende lovgivning;

I.  der henviser til, at det følger af Kommissionens retningslinjer om gennemførelse af EU-reglerne om definition og forebyggelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold, at "[a]lle involverede i eftersøgnings- og redningsaktiviteter, skal følge instrukserne fra den koordinerende myndighed, når de deltager i eftersøgnings- og redningsaktioner, i overensstemmelse med de generelle principper og gældende regler i international søret og menneskerettighedslovgivning"; minder endvidere om, at "[k]riminalisering af ikkestatslige organisationer eller andre ikkestatslige aktører, der udfører eftersøgnings- og redningsoperationer under overholdelse af de relevante retlige rammebestemmelser, udgør en overtrædelse af folkeretten og er derfor ikke tilladt i henhold til EU-retten";

J.  der henviser til, at der siden afslutningen af operation Mare Nostrum den 31. oktober 2014 ikke har været nogen proaktiv statsligt drevet eftersøgning og redning i det centrale Middelhav;

K.  der henviser til, at Rådet den 20. marts 2023 besluttede at forlænge mandatet for operationen EUNAVFOR MED IRINI under EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik indtil den 31. marts 2025, som bl.a. fik til opgave at støtte kapacitetsopbygning og uddannelse af den libyske kystvagt og flåde;

L.  der henviser til, at Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) i øjeblikket er operationelt i Middelhavet gennem Themis (som støtter Italien i det centrale Middelhavsområde), Poseidon (som støtter Grækenland ved de græske søgrænser med Türkiye) og Indalo (som støtter Spanien i det vestlige Middelhavsområde);

M.  der henviser til, at den libyske kystvagt fortsat standser eller redder et stort antal personer til søs; der henviser til, at det fælles redningskoordinationscenter i Libyen ved flere lejligheder har undladt at opfylde sine forpligtelser i medfør af international søret til at koordinere redningsaktioner, ofte ikke reagerer på nødopkald, har forhindret NGO-fartøjer i at redde liv og har bragt liv i fare i forbindelse med redning eller standsning af personer til søs; der henviser til, at der er videresendt oplysninger fra Frontex til det libyske søredningskoordinationscenter om mennesker i havsnød;

N.  der henviser til, at personer, der standses af den libyske kystvagt, overføres til tilbageholdelsescentre, hvor de systematisk udsættes for vilkårlig tilbageholdelse under umenneskelige forhold, og hvor tortur og anden mishandling, herunder voldtægt, samt vilkårlige drab og udnyttelse er endemisk; der henviser til, at FN's Højkommissariat for Flygtninge er af den opfattelse, at Libyen ikke opfylder kriterierne for at blive udpeget som et sikkert sted med henblik på ilandsætning efter redning til søs;

O.  der henviser til, at smugling af migranter og menneskehandel er forskellige fænomener, der bekæmpes ved hjælp af forskellige retlige rammer på EU-plan og internationalt plan; der henviser til, at menneskehandel indebærer rekruttering, transport eller modtagelse af en person ved brug af voldelige, vildledende eller bedrageriske midler med henblik på udnyttelse, mens smugling af migranter i henhold til Protokollen om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen (FN's protokol om bekæmpelse af menneskesmugling) betyder formidling – med henblik på direkte eller indirekte at opnå en finansiel eller anden materiel fordel – af en persons ulovlige indrejse i en kontraherende stat, hvor personen ikke er statsborger eller har fast bopæl;

P.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 12. april 2016 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration var af den opfattelse, at en permanent, solid og effektiv EU-indsats i SAR-operationer på havet er afgørende for at dæmme op for et stigende dødstal for migranter, der forsøger at krydse Middelhavet; der henviser til, at der bør etableres lovlige og sikre migrationsveje for at mindske den irregulære migration og dødstallet på Middelhavet;

Q.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 18. april 2018 om fremskridt for FN's globale aftaler om henholdsvis sikker, ordentlig og lovlig migration og om flygtninge opfordrer til større SAR-kapacitet rettet mod mennesker i nød, til, at alle stater indsætter mere kapacitet, og til, at den bistand, som private aktører og NGO'er yder i forbindelse med gennemførelsen af redningsaktioner til vands og til lands, anerkendes;

R.  der henviser til, at en stærk og permanent solidaritetsmekanisme mellem medlemsstaterne er en nøgleprioritet for at sikre en retfærdig ansvarsfordeling på EU-plan efter ilandsætning af migranter efter en SAR-operation;

1.  udtrykker sin dybe beklagelse og sorg over det tilbagevendende tragiske tab af menneskeliv i Middelhavet, navnlig det seneste skibbrud den 14. juni 2023, hvor en fiskerbåd sank i Det Joniske Hav ud for kysten ved Pylos, Messenia, Grækenland, hvori det anslås, at 750 personer var ombord, hvoraf 104 blev reddet, 82 lig blev fundet, og resten er forsvundet og formodes døde; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at identificere ligene og de savnede personer og at underrette de pårørende; minder om behovet for at sikre en human og værdig behandling af de overlevende og opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af den midlertidige frivillige omfordelingsmekanisme til at omfordele disse personer under hensyntagen til familiemæssige forbindelser og sikre, at de modtager passende pleje;

2.  gør på ny opmærksom på forpligtelsen i henhold til den internationale havret til at hjælpe nødstedte personer og opfordrer alle medlemsstater, individuelt og i deres egenskab af medlemsstater i EU eller i relevante internationale fora, til fuldt ud at overholde standarderne i den relevante folkeret og EU-retten; opfordrer alle fartøjer, der gennemfører SAR-operationer, til at overholde de instrukser, der gives i overensstemmelse med den relevante folkeret og EU-retten af det kompetente redningskoordinationscenter, og til at samarbejde med medlemsstaternes myndigheder og Frontex med henblik på at sikre migranters sikkerhed;

3.  udtrykker bekymring over, at IOM på trods af det store antal mennesker, der er blevet reddet i de seneste år, har registreret 27 633 forsvundne personer i Middelhavet siden 2014; opfordrer Kommissionen til at vurdere medlemsstaternes nuværende praksis vedrørende SAR-operationer og til straks at påbegynde arbejdet med en ny, mere bæredygtig, pålidelig og permanent tilgang til dem, der erstatter eksisterende ad hoc-løsninger, og til at yde materiel, finansiel og operationel støtte til medlemsstaterne med henblik på at forbedre den samlede kapacitet til at redde liv til søs og koordinere SAR-operationer;

4.  opfordrer endvidere medlemsstaterne og Frontex til at styrke proaktive SAR-operationer ved at stille tilstrækkelige fartøjer og udstyr til rådighed specifikt til SAR-operationer og personale langs de ruter, hvor de kan yde et effektivt bidrag til at redde liv; opfordrer Kommissionen til at støtte sådanne initiativer politisk og økonomisk; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuldt brug af alle fartøjer, der kan deltage i SAR-operationer, herunder fartøjer, der drives af NGO'er; mener, at NGO-fartøjer og handelsskibe ikke bør være en erstatning for medlemsstaternes og Unionens behørige opfyldelse af deres SAR-forpligtelser; opfordrer til, at der oprettes en omfattende EU-SAR-mission, der gennemføres af medlemsstaternes kompetente myndigheder og Frontex;

5.  mener, at alle aktører i Middelhavet proaktivt bør sende oplysninger og, hvor det er relevant, videresende meddelelser om nødstedte personer på havet til de myndigheder, der er ansvarlige for SAR-operationer, og, hvor det er relevant, til alle fartøjer i nærheden, der umiddelbart kan deltage i SAR-operationer og bringe disse personer til en sikker havn til ilandsætning; opfordrer medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til Kommissionens vejledning om gennemførelsen af EU's regler om definition og forebyggelse af hjælp til ulovlig indrejse med henblik på at muliggøre alle SAR-aktørers arbejde; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at holde deres nærmeste sikre havne åbne for NGO-fartøjer og til ikke at kriminalisere dem, der yder bistand til migranter i nød;

6.  opfordrer Kommissionen til at styrke sin koordinerende rolle i kontaktgruppen for SAR ved at indkalde til mere regelmæssige møder og inddrage alle aktører, der er involveret i SAR, herunder NGO'er og skibsredere, med henblik på at udvikle større synergier og fælles praksis for at sikre en hurtig reaktion i tilfælde af hændelser til søs; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet om aktiviteterne i kontaktgruppen for SAR;

7.  opfordrer Frontex til i væsentlig grad at forbedre de tilgængelige oplysninger om dets operationelle aktiviteter i forbindelse med SAR og til at stille nøjagtige og omfattende oplysninger til rådighed for offentligheden vedrørende dets aktiviteter, samtidig med at det vedkender sig sin retlige forpligtelse til ikke at afsløre operationelle oplysninger, som "ville bringe opnåelsen af operationernes mål i fare"; opfordrer Frontex til at opfylde sine specifikke forpligtelser i henhold til forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt, herunder regelmæssigt at orientere Parlamentets medlemmer, som det er ansvarligt over for, med detaljerede oplysninger; understreger navnlig, at der er behov for mere detaljerede oplysninger efter operationerne;

8.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, om de foranstaltninger, som nogle medlemsstater har truffet i overensstemmelse med deres nationale lovgivning for at forhindre redningsfartøjer i at sejle ind i deres territorialfarvande uden forudgående tilladelse, er i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten og artikel 18 i chartret, sammenholdt med den europæiske menneskerettighedskonvention og Genèvekonventionen, og til at træffe passende foranstaltninger, hvis medlemsstaternes foranstaltninger efter dens vurdering ikke er i overensstemmelse med EU-retten;

9.  gentager, at EU's medlemsstater bør sikre en hurtig og uafhængig undersøgelse af alle skibbrud og søge ekspertise hos specialiserede menneskerettighedsorganer i forbindelse med disse undersøgelser; understreger, at EU bør finde metoder til at anvende de gennemsigtigheds- og ansvarlighedsprincipper, der er fastsat i EU-reglerne, i forbindelse med efterforskning af skibbrud;

10.  opfordrer Kommissionen til at dele udtømmende oplysninger og data om omfanget af den støtte, der ydes ved hjælp af finansiering fra EU og medlemsstaterne til grænse- og kystvagter i tredjelande, bl.a. Libyen, Tyrkiet, Egypten, Tunesien og Marokko, ikke kun gennem direkte overførsler, men også materiel, teknisk og uddannelsesmæssig bistand, herunder som led i EU-agenturers aktiviteter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere påstandene om den libyske kystvagts alvorlige krænkelser af de grundlæggende rettigheder og til at sætte en stopper for samarbejdet i tilfælde af alvorlige krænkelser af de grundlæggende rettigheder, som personer, der standses på havet, udsættes for;

11.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og Frontex til at sikre, at ilandsætning kun finder sted på et sikkert sted i overensstemmelse med relevant international ret og EU-ret, og til at sikre, at en sådan havn er den nærmeste sikre havn, der er til rådighed for ilandsætning; minder alle aktører om, at de skal afholde sig fra at udstede instrukser til skibsførere, som direkte eller indirekte kan føre til en unødvendig forsinkelse i den sikre ilandsætning af reddede personer eller ilandsætning af reddede personer på et usikkert sted;

12.  gentager, at sikre og lovlige migrationsveje er den bedste måde at undgå tab af menneskeliv, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at intensivere genbosætningsforanstaltningerne og om nødvendigt etablere humanitære korridorer til Den Europæiske Union;

13.  integreret europæisk grænseforvaltning bør gennemføres som et fælles ansvarsområde for Frontex og de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning, herunder kystvagter i det omfang de udfører grænseovervågningsoperationer til søs og andre grænsekontrolopgaver;

14.  fordømmer på det kraftigste kriminelle smuglere og menneskehandlere, der udnytter sårbare personer og bringer liv på havet i fare, og opfordrer til en intensiveret indsats for at optrevle deres kriminelle netværk, retsforfølge de ansvarlige og afbryde deres ulovlige aktiviteter;

15.  minder om, at mennesker i tredjelande på et tidligt tidspunkt skal informeres af medierne og uddannelsesinstitutionerne om, at ruten over Middelhavet er dødelig og farlig; opfordrer til samarbejde med disse tredjelande med henblik herpå;

16.  bemærker, at Parlamentet tidligere har givet udtryk for, at en permanent, solid og effektiv EU-indsats i SAR-operationer til søs er afgørende for at dæmme op for et stigende dødstal for migranter, der forsøger at krydse Middelhavet; er af den opfattelse, at en korrekt gennemførelse af forpligtelserne i henhold til folkeretten om SAR kræver en mere proaktiv og koordineret tilgang til SAR-operationer fra Unionen og dens medlemsstater; er fortsat overbevist om, at Frontex – i tæt samarbejde med medlemsstaterne – bør spille en central rolle i en mere proaktiv EU-reaktion på SAR;

17.  mener, at Kommissionen og medlemsstaterne i overensstemmelse med henstillingerne fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder som et første skridt bør blive enige om at udveksle SAR-protokoller og udvikle bedste praksis for at give medlemsstaterne mulighed for at tilpasse deres SAR-protokoller; mener endvidere, at Kommissionen også bør overveje at knytte EU-midler til forvaltning af søgrænser til anvendelsen af protokoller, der sikrer rettidig bistand til mennesker, der er i fare på havet;

18.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om at gøre finansiering til tredjelande betinget af samarbejde om håndtering af migrationsstrømme og bekæmpelse af menneskehandlere og migrantsmuglere;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaterne og deres nationale parlamenter, Frontex, Den Europæiske Unions Asylagentur, Europol, Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, FN's Højkommissariat for Flygtninge, Den Internationale Organisation for Migration og NGO'er, der beskæftiger sig med SAR-aktiviteter.

(1) EUT L 189 af 27.6.2014, s. 93. (2) EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1. (3) EUT C 323 af 1.10.2020, s. 1. (4) EUT C 15 af 12.1.2022, s. 70. (5) EUT C 347 af 9.9.2022, s. 2.

Europa-Parlamentets beslutning af 13. juli 2023 om status for SMV-Unionen (2023/2750(RSP))

P9_TA(2023)0294 RC-B9-0346/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen "En ny industristrategi for Europa" (COM(2020)0102),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen "En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa" (COM(2020)0103),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. maj 2021 med titlen "Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning" (COM(2021)0350),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner(1) (direktivet om forsinket betaling),

–  der henviser til sin beslutning af 16. december 2020 om en ny strategi for europæiske SMV'er(2),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 27. juni 2023 med titlen "Annual Report on European SMEs 2022/2023 – SME Performance Review 2022/2023" [foreligger kun på EN],

–  der henviser til den tale om Unionens tilstand, som Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, holdt den 14. september 2022,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at europæiske små og mellemstore virksomheder (SMV'er) har stået over for betydelige udfordringer og vanskeligheder som følge af covid-19-pandemien og Ruslands angrebskrig mod Ukraine, som begge har ført til forstyrrelser i de globale værdikæder og til vedvarende inflation;

B.  der henviser til, at artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union omhandler det indre marked, bæredygtig udvikling og den sociale markedsøkonomi,

C.  der henviser til, at SMV'er er rygraden i vores økonomi, idet de udgør 99 % af alle virksomheder i EU, beskæftiger omkring 100 millioner mennesker og tegner sig for over halvdelen af Europas bruttonationalprodukt;

D.  der henviser til, at mikrovirksomheder udgør en betydelig andel af europæiske SMV'er og meget ofte har vanskeligt ved at få adgang til finansiering og at få et fuldstændigt kendskab til de tilgængelige muligheder på europæisk og nationalt plan; der henviser til, at denne kategori af virksomheder også blev hårdt ramt af covid-19-krisen og, uden at det berører den nuværende definition af SMV'er, fortjener at modtage mere bistand og blive hjulpet frem i større omfang;

E.  der henviser til, at SMV'erne i den fælles undersøgelse fra oktober 2022 foretaget af Den Europæiske Centralbank og Kommissionen var mere pessimistiske med hensyn til de samlede økonomiske udsigter, end man nogensinde før har registreret; der henviser til, at SMV'er i forbindelse med virksomheders adgang til finansiering også fremhævede bankernes aftagende vilje til at yde lån og den vigende adgang til kreditbevillinger;

F.  der henviser til, at årsberetningen om europæiske SMV'er 2022/2023 fremhævede den kendsgerning, at inflationsraterne har medført en stigning i rentesatserne, hvilket igen har reduceret adgangen til offentlig og privat finansiering; der henviser til, at det i samme beretning blev anbefalet, at foranstaltninger, der har til formål at afbøde de negative virkninger af inflation, bør fokusere på øget adgang til finansiering for SMV'er; der henviser til, at det i beretningen blev understreget, at manglen på kvalificerede arbejdstagere er en hindring for SMV'er i hele EU;

G.  der henviser til, at driftsudgifterne i industrien i Europa er høje sammenlignet med konkurrenterne på verdensplan; der henviser til, at disse udgifter i stor udstrækning er drevet af høje energipriser såvel som en stor regelbyrde,

H.  der henviser til, at den europæiske konkurrenceevne halter bagefter i forhold til andre udviklede økonomier, hvilket truer Europas potentiale til at skabe rigdom og velstand; der henviser til, at EU-lovgivningen skal være behørigt afbalanceret mellem fremme af vækst, iværksætteri, klimatilpasning og virksomhedernes produktivitet;

I.  der henviser til, at regelbyrderne bør reduceres markant, herunder omkostningerne ved overholdelse, som skyldes overregulering og alt for komplekse administrative procedurer og rapporteringsforpligtelser;

J.  der henviser til, at kun 17 % af SMV'erne med succes har integreret digital teknologi i deres virksomheder; der henviser til, at digitalisering er afgørende for en stærk økonomisk vækst og jobskabelse på det indre marked;

K.  der henviser til, at Kommissionens brug af innovationsprincippet, når den udarbejder nye lovgivningsforslag, vil forbedre markedsvilkårene for innovative SMV'er i Europa markant, da det vil fremme sund konkurrence på det indre marked og fremskynde Europas dobbelte omstilling;

L.  der henviser til, at Kommissionens formand under sin tale om Unionens tilstand 2022 meddelte, at Kommissionen ville foreslå en hjælpepakke for SMV'er; der henviser til, at hun også meddelte, at direktivet om forsinket betaling ville blive revideret, fordi det ikke var rimeligt, at hver fjerde konkurs i EU skyldtes, at fakturaer ikke blev betalt til tiden;

M.  der henviser til, at Europa-Parlamentet, der repræsenterer EU-borgernes interesser, anerkender den afgørende rolle, som SMV'er spiller med hensyn til at fremme økonomisk vækst, jobskabelse og social samhørighed;

1.  opfordrer Kommissionen til at foretage en samlet vurdering af EU-lovgivningens kumulative virkning på SMV'er i EU med henblik på at foreslå forenklinger, hvor det er nødvendigt, og en befordrende ramme til at sikre, at EU er det bedste sted at etablere SMV'er for så vidt angår konkurrenceevne og vækst;

2.  understreger, at det er nødvendigt at forhindre overdrevet bureaukrati og overregulering og at mindske regelbyrden for SMV'er til det absolutte minimum og samtidig opretholde de højeste standarder for beskyttelse af forbrugere, arbejdstagere, sundhed og miljø;

Hjælpepakken for SMV'er

3.  opfordrer til hurtig vedtagelse af et revideret direktiv om forsinkede betalinger, der giver SMV'er en solid og forudsigelig retlig ramme til at håndtere betalingsforsinkelser både i forholdet mellem virksomheder og i forholdet mellem virksomheder og myndigheder, samtidig med at der sikres en afbalanceret tilgang, der bevarer aftalefriheden;

4.  bemærker, at forsinkede betalinger fortsat er en alvorlig trussel mod SMV'ers overlevelse, navnlig i det nuværende erhvervsklima med høj inflation og øgede energiomkostninger; fremhæver, at det anslås, at én ud af fire konkurser i EU skyldes, at fakturaer ikke betales til tiden;

5.  støtter oprettelsen af et observatorium for forsinkede betalinger som bebudet i SMV-strategien med henblik på at overvåge tendenser og udviklingen, når det kommer til rettidigheden af betalinger til SMV'er, samtidig med at kommercielt følsomme oplysninger respekteres; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte den udbredte anvendelse af digitale værktøjer såsom e-fakturering og automatiserede betalingsprocesser med henblik på at øge gennemsigtigheden, sikkerheden og effektiviteten;

6.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at gennemførelsen af de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser fuldt ud omfatter SMV'er; opfordrer Kommissionen til at sikre fair konkurrence for SMV'er og forhindre forvridninger på det indre marked som følge af midlertidigt lempede statsstøtteregler; anmoder Kommissionen om at vurdere en eventuel revision af statsstøttereglerne med henblik på at evaluere, hvordan SMV'ernes interesser beskyttes;

7.  fremhæver behovet for at vurdere den nuværende definition af SMV'er med det formål at lette disses adgang til risikovillig kapital og at skabe en standarddefinition af midcapselskaber; beklager, at der ikke er noget forslag om at styrke InvestEU's SMV-vindue i forbindelse med revisionen af den flerårige finansielle ramme;

8.  glæder sig over, at Kommissionens formand i sin tale om Unionens tilstand 2022 bebudede et forslag, som led i hjælpepakken for SMV'er, til et fælles sæt skatteregler for at drive virksomhed i Europa: "Business in Europe: Framework for Income Taxation (BEFIT)" (Erhvervslivet i Europa: en ramme for indkomstbeskatning (BEFIT)); noterer sig Kommissionens hensigt om den 12. september 2023 at fremlægge BEFIT-forslaget med henblik på, at der udformes et nyt fælles EU-regelsæt for selskabsbeskatning; forstår, at BEFIT-initiativet bør udgøre en mulighed for at imødegå de omkostninger, der er forbundet med overholdelse af skattereglerne, og for at mindske den administrative byrde, samtidig med at det vil bidrage til at minimere aggressiv skatteplanlægning og fremme lige vilkår for SMV'er;

9.  bemærker, at virksomhederne skal overkomme et ustabilt erhvervsklima og et voksende antal EU-skattedirektiver, navnlig efter medlemsstaternes indgåelse af internationale aftaler; beklager, at den effektive skattesats for multinationale virksomheder som regel er meget lavere end for SMV'er; mener, at Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 14. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen(3) vil bidrage til at mindske den nuværende kløft;

10.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at SMV'ernes specifikke krav opfyldes, ved altid at lade BEFIT være valgfri for SMV'er, navnlig dem, der ikke driver grænseoverskridende virksomhed;

11.  noterer sig, at Kommissionen i henhold til de foreslåede BEFIT-regler agter at gøre det muligt for SMV'er, der har grænseoverskridende aktiviteter i andre medlemsstater, at operere under det skattesystem, de kender bedst;

Forbedret adgang til finansiering for SMV'er

12.  bemærker, at de nuværende økonomiske udfordringer og stigende rentesatser har ført til strammere vilkår for SMV'er, der forsøger at få adgang til finansiering; opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats med hensyn til kapitalmarkedsunionen og til at frigøre finansiering til Europas vækst;

13.  bifalder Kommissionens arbejde med lovpakken om børsnotering, som har til formål at forbedre adgangen til aktiemarkederne, navnlig for SMV'er, ved at lette den administrative byrde, der er forbundet med børsnotering af en virksomhed; glæder sig over offentliggørelsen af forordningen om børsnotering; anerkender dens potentiale til at lette adgangen til kapital for SMV'er og muliggøre deres skalerbarhed; anerkender muligheden for at styrke kapitalmarkedsunionen med henblik på at øge investeringerne i SMV'er i hele EU og understreger behovet for at prioritere egenkapitalfinansiering til SMV'er inden for rammerne af kapitalmarkedsunionen;

14.  understreger endnu engang betydningen af at kanalisere investeringer over i SMV'er for at bidrage til at mindske sociale uligheder;

15.  opfordrer til, at arbejdet med en europæisk strategi for eksportkreditter til SMV'er fremskyndes med henblik på at tilvejebringe konsekvente og effektive eksportkreditgarantier i hele EU;

16.  fremhæver behovet for at støtte SMV'er, der oplever finansielle vanskeligheder, ved at tilbyde tilstrækkelig finansiel og ikkefinansiel støtte til at undgå konkurs; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre direktivet om forebyggende rekonstruktion(4);

17.  noterer sig Kommissionens forslag om en detailinvesteringsstrategi, der sætter forbrugernes interesser i centrum for detailinvesteringer; gentager betydningen af at sikre, at SMV'er oplever, at deres finansieringsmuligheder forbedres som følge af detailinvestorernes øgede deltagelse på kapitalmarkederne, hvilket bør være et resultat af denne strategi;

18.  opfordrer til, at den dobbelte omstilling til dekarbonisering og digitalisering støttes, da SMV'erne er rygraden i vores økonomi og dermed en hjørnesten i den europæiske konkurrenceevne på lang sigt;

19.  minder om nødvendigheden af lige vilkår på det digitale område, som sikrer interoperabilitet og ikkediskriminerende adgang til data, hvilket vil gøre det muligt for SMV'er at trives i en fair europæisk dataøkonomi;

20.  opfordrer til, at ibrugtagelsen af kunstig intelligens (AI) lettes ved at fremme etableringen af SMV-alliancer for AI i strategiske værdikæder;

21.  anerkender, at klimakrisen kræver en omstilling af millioner af SMV'er i EU til nettonul; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at gøre bæredygtig finansiering bedre egnet til SMV'er;

22.  understreger betydningen af at inddrage SMV'er i særlige programmer og ressourcer inden for rammerne af industriplanen for den grønne pagt, navnlig inden for udvikling af ren teknologi;

23.  minder om, at Det Europæiske Innovationsråd (EIC) er et nyt og unikt europæisk finansieringsprogram, der har til formål at give nystartede virksomheder inden for avanceret teknologi en kvikskranke for finansiering for at sætte dem i stand til at udvikle deres innovation fra tidlig idé til salgbart produkt og til at opskalere virksomheden; glæder sig over den øgede budgetbevilling til EIC og det udvidede omfang af dets egenkapitalaktiviteter i forslaget om en platform for strategiske teknologier for Europa; opfordrer Kommissionen til at øremærke en del af de foreslåede strategiske teknologier til en europæisk platform specifikt til SMV'er;

24.  opfordrer til yderligere incitamenter til at tilskynde SMV'er til at deltage i Horisont Europa-finansieringsindkaldelserne for at sikre, at undersøjlen om SMV'er inden for EIC har fleksibilitet til hurtigt at mobilisere midler og til at øge sit budget, når det er nødvendigt;

25.  opfordrer til, at der udpeges et centralt kontaktpunkt i Kommissionen til at yde klar vejledning og støtte til SMV'er; opfordrer til, at der oprettes en fælles digital portal, der fungerer som kvikskranke, og som konsoliderer al relevant finansiel og ikkefinansiel støtte og alle formularer og oplysninger for alle virksomheder, herunder SMV'er; opfordrer til, at alle rapporteringskrav i EU-lovgivningen såvel som dem, der følger af Fit for 55-pakken, medtages i et enkelt rapporteringsinstrument, som kan udformes med specifikke krav og brugsklare centrale resultatindikatorer for virksomheder på et fleksibelt grundlag; understreger, at dette instrument også bør skabe en forbindelse til EU's udbuds- og finansieringsmuligheder og dermed gøre det muligt for virksomhederne at opnå succes i den dobbelte digitale og grønne omstilling;

26.  opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis og udvikle supplerende procedurer på nationalt plan, navnlig sådanne, der er til gavn for mikrovirksomheder og små virksomheder;

27.  støtter indførelsen af foranstaltninger til at øge SMV'ers deltagelse i offentlige udbud, herunder forenklede udbudsprocedurer og øget brug af digitale værktøjer til grænseoverskridende udbud;

28.  opfordrer til en hurtig fjernelse af hindringer for grænseoverskridende erhvervsaktiviteter og EU-interne investeringer med henblik på at etablere et fuldt udbygget indre marked for alle økonomiske aktiviteter;

29.  opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at udnævne den lovede SMV-repræsentant; mener, at SMV-repræsentanten bør have en central placering under formanden for Kommissionen for at muliggøre tilsyn med SMV-anliggender i alle generaldirektorater; mener, at en af SMV-repræsentantens vigtigste opgaver bør være at skabe lige vilkår for grænseoverskridende virksomheder og gøre noget ved overregulering;

30.  mener, at Udvalget for Forskriftskontrol skal udvides og bemandes af hovedsageligt uafhængige eksperter;

31.  opfordrer Kommissionen til at ajourføre resultattavlen for genopretning og resiliens for at muliggøre et overvågningssystem, der kan spore SMV'er som støttemodtagere; understreger betydningen af at indsamle detaljerede data for at evaluere SMV'er i specifikke sektorer;

32.  fremhæver, at det er nødvendigt at tage hensyn til SMV'ernes perspektiv i pakken om moms i den digitale tidsalder; opfordrer til, at der udvikles retningslinjer, der er skræddersyet til SMV'er for at støtte deres beskedne adgang til fordelene ved det indre marked;

33.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at offentliggøre en SMV-specifik værktøjskasse, der skitserer de foranstaltninger og instrumenter, der er til rådighed for medlemsstaterne til støtte for SMV'er under energikrisen; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis, navnlig med hensyn til finanspolitikker, der afbøder virkningerne af inflation og forstyrrelser i værdikæder for SMV'er;

Politikværktøjer, der er velegnede til SMV'er

34.  støtter kraftigt Kommissionens indførelse af en kontrol af konkurrenceevnen som led i dens udarbejdelse af ny lovgivning; mener, at denne kontrol bør være fast forankret i Kommissionens institutionelle ramme;

35.  opfordrer til, at innovationsprincippet gennemføres og vurderes på alle nye og reviderede retsakter, som Kommissionen foreslår, med henblik på at fremme innovationer, der bidrager til at nå EU's miljømæssige, sociale og økonomiske mål, og til at foregribe og udnytte fremtidige teknologiske fremskridt; opfordrer Kommissionen til at analysere de potentielle negative virkninger af nye foreslåede retsakter om at udvikle innovationer og bringe dem i omsætning;

36.  opfordrer til, at princippet om "én ind, én ud" anvendes til at stabilisere EU's regelbyrde på dets nuværende, omend høje, niveau; opfordrer Kommissionen til at overveje bedste praksis på nationalt plan, herunder vurdere en reduktion af den regelbyrde, der rammer SMV'erne, med mindst 30 % for at mindske omkostningspresset og fremme konkurrenceevnen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at strømline procedurerne og gennemføre engangsprincippet og princippet om "digital betjening som udgangspunkt" og derved lette de administrative processer for SMV'er;

37.  opfordrer til konsekvent anvendelse af "tænk småt først"-princippet i interne drøftelser og til styrkelse af SMV-inputmekanismerne med forklaringer af begrundelsen for at se bort fra deres input, hvis det er behørigt begrundet; anerkender betydningen af høringer af SMV-paneler og beklager, at deres anvendelse begrænses af manglende ressourcer;

38.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at arbejde for at forbedre adgangen til faglært arbejdskraft; understreger betydningen af kvalificering, opkvalificering og omskoling af ansatte i SMV'er, navnlig i løbet af det europæiske år for færdigheder 2023; opfordrer indtrængende Kommissionen til at vurdere politikker, der gør det muligt for SMV'er at opretholde en kvalificeret arbejdsstyrke; understreger, at initiativer såsom pagten for færdigheder, intensive digitale kurser, netværket af bæredygtighedsrådgivere og digitale innovationsknudepunkter bør prioritere teknisk bistand til SMV'er og uddannelse af deres ansatte; opfordrer til, at Den Europæiske Socialfond Plus, Fonden for Retfærdig Omstilling og den europæiske dagsorden for færdigheder i tilstrækkelig grad tager hensyn til SMV'ernes specifikke behov; er af den opfattelse, at digitale færdigheder, kendskab til offentlige indkøb og finansiel uddannelse og færdigheder inden for kædestyring er afgørende for at øge SMV'ernes konkurrenceevne;

39.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremsætte et lovgivningsforslag om et europæisk socialsikringspas for at lette arbejdskraftens mobilitet og forbedre den digitale håndhævelse af socialsikringsrettigheder med henblik på at give de nationale myndigheder og arbejdsmarkedets parter et realtidsinstrument til effektivt at håndhæve national ret og EU-ret, herunder kontrol af personbårne A1-dokumenter;

40.  minder om betydningen af at fremme den sociale dialog i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af SMV-politikker i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder;

41.  beklager, at der stadig eksisterer kønsbestemte forskelle inden for iværksætterkultur og adgang til finansiering for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder under ledelse af kvinder; opfordrer Kommissionen til at vurdere de barrierer, der stadig forhindrer kvinder i at udnytte deres iværksætterpotentiale fuldt ud, og til at styrke udvekslingen af bedste praksis med hensyn til at styrke kvinders færdigheder og selvtillid på dette område;

42.  fremhæver behovet for at reducere de administrative byrder og forenkle rekrutteringen af kvalificerede tredjelandsstatsborgere til SMV'er, herunder ved at undersøge muligheden for at lade industri- eller erhvervssammenslutninger fungere som certificerede arbejdsgivere på vegne af deres SMV-medlemmer;

43.  opfordrer til gennemførelse af gunstige politikker til støtte for overdragelsen af familiedrevne SMV'er og fremme af iværksætterånden i den næste generation; opfordrer indtrængende til, at der foretages en grundig vurdering af gennemførelsen af direktivet om forebyggende rekonstruktion; tilskynder til, at foranstaltninger til fremme af virksomhedsoverdragelser medtages i hjælpepakken for SMV'er, såsom fremme af et Europadækkende barometer for virksomhedsoverdragelser;

44.  bifalder – som et første skridt – Kommissionens bebudede fremstød for at rationalisere og forenkle rapporteringskravene for virksomheder og forvaltninger ved at reducere rapporteringsforpligtelserne med 25 %; minder imidlertid om, at rapporteringsforpligtelser kun udgør en lille del af regelbyrden, og at der derfor er behov for mere vidtgående foranstaltninger; mener, at den planlagte reduktion af rapporteringsforpligtelserne bør gælde både nuværende og kommende lovgivning;

45.  mener, at EU bør fremme enkle og brugervenlige digitale værktøjer for at sætte SMV'er i stand til at navigere i EU's lovgivningsmæssige rammer;

46.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til udbredelse af bedste praksis og adgang til nøjagtige data for at understøtte sikre virksomhedsoverdragelser og kontinuitet, navnlig for familieforetagender, hvor kontinuitet mellem generationerne er af allerstørste betydning;

47.  mener, at EU er nødt til at styrke sit princip om at være "stort i store sager og småt i små sager" for bedre at sikre proportionalitets- og nærhedsprincippet og for at skabe et velfungerende erhvervsklima for vores SMV'er;

48.  opfordrer til forbedrede vidtspændende konsekvensanalyser med særligt fokus på SMV'er, herunder en bindende SMV-test i konsekvensanalysefasen for fuldt ud at vurdere de økonomiske virkninger, herunder overholdelsesomkostninger, af lovgivningsforslag for SMV'er; opfordrer til, at testen ajourføres i hele lovgivningsprocessen; anbefaler en omfattende gennemgang af SMV-testen, der indfører anvendelse af passende værktøjer til at lette SMV'ernes input, regelmæssig revision af konsekvensanalyser og differentiering mellem forskellige SMV-størrelseskategorier; gør opmærksom på vigtigheden af grundige konsekvensanalyser, der tager hensyn til de europæiske virksomheders konkurrenceevne;

49.  understreger betydningen af at indføre forenklede krav og bufferperioder til SMV'er i lovgivningsforslag for at lette overholdelsen; opfordrer Kommissionen til at inddrage SMV'er i udarbejdelsen af sekundær lovgivning;

o
o   o

50.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 48 af 23.2.2011, s. 1. (2) EUT C 445 af 29.10.2021, s. 2. (3) EUT L 328 af 22.12.2022, s. 1. (4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 af 20. juni 2019 om rammer for forebyggende rekonstruktion, gældssanering og udelukkelse og om foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 (rekonstruktions- og insolvensdirektivet) (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 18).

Europa-Parlamentets beslutning af 13. juli 2023 om aktindsigt – årlig rapport for årene 2019-2021 (2022/2015(INI))

P9_TA(2023)0295 A9-0179/2023

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 1, 9, 10, 11 og 16,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 15,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret), særlig artikel 41 og 42,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(1),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 30. april 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (COM(2008)0229),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 21. marts 2011 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (COM(2011)0137),

–  der henviser til sin holdning af 15. december 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(2),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet i EU-institutionerne(3),

–  der henviser til sin beslutning af 17. januar 2019 om Ombudsmandens strategiske undersøgelse OI/2/2017 af gennemsigtigheden af de lovgivningsmæssige drøftelser i de forberedende organer til Rådet for Den Europæiske Union(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten(5) (whistleblowerdirektivet),

–  der henviser til sin beslutning af 10. februar 2021 om aktindsigt (forretningsordenens artikel 122, stk. 7 – årsberetning for 2016-2018)(6),

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse af 17. januar 2022 i sag OI/4/2021/MHZ om, hvordan Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) opfylder sine forpligtelser vedrørende grundlæggende rettigheder og sikrer ansvarlighed i forhold til dets øgede ansvar,

–  der henviser til rapport af 14. juli 2021 fra arbejdsgruppen om kontrol med Frontex i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om undersøgelsen af Frontex vedrørende påståede krænkelser af de grundlæggende rettigheder,

–  der henviser sin beslutning af 16. september 2021 om styrkelse af gennemsigtigheden og integriteten i EU-institutionerne gennem oprettelse af et uafhængigt etisk organ i EU(7),

–  der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2021 om EU's gennemsigtighed i forbindelse med udvikling, indkøb og distribution af covid-19‑vacciner(8),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2022 om årsberetningen om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed i 2020(9),

–  der henviser til den rapport om det endelige resultat af konferencen om Europas fremtid, som blev offentliggjort i maj 2022,

–  der henviser til sin afgørelse af 18. oktober 2022 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning for regnskabsåret 2020(10),

–  der henviser til publikation af 12. maj 2021 fra Frontex med titlen "2020 Consolidated Annual Activity Report",

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2022 om mistanke om korruption fra Qatar og det bredere behov for gennemsigtighed og ansvarlighed i EU-institutionerne(11),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2023 om opfølgning på de foranstaltninger, som Parlamentet har anmodet om for at styrke EU-institutionernes integritet(12),

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetninger,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 7,

–  der henviser til EU-Domstolens og Menneskerettighedsdomstolens retspraksis,

–  der henviser til EU-Domstolens dom af 25. januar 2023 i sag T-163/21, De Capitani mod Rådet(13) (i det følgende benævnt "dommen i sagen De Capitani mod Rådet"),

–  der henviser til EU-Domstolens dom af 27. november 2019 i sag T-31/18 Luisa Izuzquiza og Arne Semsrott mod Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning(14) (i det følgende benævnt "dommen i sag T-131/18"),

–  der henviser til Kommissionens, Rådets og Parlamentets rapporter/betænkninger fra 2019, 2020 og 2021 om anvendelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer(15),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0179/2023),

A.  der henviser til, at det i TEU hedder, at "enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv", og at beslutninger skal træffes så åbent og så tæt på borgerne som muligt(16); der henviser til, at det i TEUF hedder, at Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer skal udføre deres arbejde så åbent som muligt, og at borgere og indbyggere skal have ret til aktindsigt(17); der henviser til, at retten til aktindsigt er en grundlæggende rettighed, som er beskyttet i chartret og traktaterne, og som borgerne bør kunne udøve på proaktiv vis, således at de reelt kan udøve deres ret til at kontrollere arbejdet og aktiviteterne i EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer, især lovgivningsprocessen; der henviser til, at EU-Domstolen gentagne gange har understreget forbindelsen mellem aktindsigt og demokrati;

B.  der henviser til, at forordning (EF) nr. 1049/2001 anerkender den særlige betydning af endnu større aktindsigt, når EU-institutionerne handler som lovgivende myndighed; understreger især behovet for direkte aktindsigt i lovgivningsmæssige dokumenter;

C.  der henviser til, at EU-Domstolen har understreget, at offentlig kontrol med de oplysninger, som der træffes lovgivningsmæssige foranstaltninger om, er en forudsætning for udøvelsen af de demokratiske rettigheder(18); der henviser til, at EU-Domstolen har konkluderet, at åbenhed omkring sådanne oplysninger bidrager til at styrke demokratiet, idet borgerne får mulighed for at kontrollere alle de oplysninger, som udgør grundlaget for en lovgivningsmæssig retsakt; der henviser til, at EU-Domstolen har anført, at borgernes mulighed for at kende grundlaget for lovgivningsforanstaltninger er en betingelse for den effektive udøvelse af deres demokratiske rettigheder;

D.  der henviser til, at åbenhed og god forvaltningsskik i EU's funktionsmåde og beslutningsproces er afgørende for at opbygge tillid til Unionen og vil sikre større legitimitet, effektivitet og ansvarlighed i forvaltningen over for borgerne; der henviser til, at EU's funktionsmåde bygger på det repræsentative demokrati; der henviser til, at EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer skal stræbe efter de højest mulige standarder for gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet; der henviser til, at der er behov for at sikre tilsynsmetoder, der kombinerer demokratisk tilsyn, kontrol og overvågning; der henviser til, at åbenhed og borgernes og civilsamfundets deltagelse i Unionens demokratiske liv er afgørende forudsætninger for at fremme god forvaltningspraksis i EU's institutioner;

E.  der henviser til, at adgang til nøjagtige oplysninger er afgørende for at forhindre misinformation og bekæmpe falske nyheder;

F.  der henviser til, at plenarforsamlingen for konferencen om Europas fremtid i rapporten om de endelige resultater af konferencen opfordrede til bedre adgang for borgerne til EU-tiltag gennem bedre information, uddannelse, borgerdeltagelse og gennemsigtighed; der henviser til, at det også opfordrede til, at EU's beslutningsproces skulle forbedres for at sikre EU's handleevne, samtidig med at der skulle tages hensyn til alle medlemsstaternes interesser, og der skulle sikres en gennemsigtig og forståelig proces for borgerne; der henviser til, at der er en klar offentlig interesse i, at lovgivningsmæssige dokumenter offentliggøres, så borgerne reelt kan udøve deres ret til at kontrollere lovgivningsprocessen; der henviser til, at Rådets samlinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i TEU er offentlige, når det forhandler og stemmer om udkast til lovgivningsmæssige retsakter; der henviser til, at klassificeringen af de fleste forberedende dokumenter i igangværende lovgivningsprocedurer som "LIMITE" udgør en uforholdsmæssig indskrænkning af borgernes ret til aktindsigt i lovgivningsmæssige dokumenter; der henviser til, at alle lovgivningsmæssige dokumenter, som udarbejdes og/eller rundsendes i de forberedende organer, bør indføres i et brugervenligt offentligt register for at give borgerne mulighed for at udøve deres ret til aktindsigt fuldt ud; der henviser til, at aktindsigt i lovgivningsmæssige dokumenter ifølge EU-Domstolen skal være så bred som muligt, og at enhver afvisning af aktindsigt bør være velbegrundet, herunder i Rådets arbejdsgrupper(19);

G.  der henviser til, at principperne om åbenhed og gennemsigtighed ikke kun bør gælde for beslutningsprocessen, men også den måde, hvorpå en tekst udarbejdes; der henviser til, at gennemsigtighed og aktindsigt også bør garanteres med hensyn til, hvordan EU's politikker gennemføres på alle niveauer, og hvordan EU-midler anvendes;

H.  der henviser til, at borgernes forventninger med hensyn til offentlige institutioners gennemsigtighed, effektivitet og ansvarlighed samt mulige tekniske løsninger har udviklet sig i de seneste år; der henviser til, at det for at afspejle denne udvikling og øge ansvarligheden og effektiviteten kan være nødvendigt at håndhæve gennemførelsen af den nuværende lovgivning og EU-Domstolens og Menneskerettighedsdomstolens retspraksis, vedtagelsen af nye tekniske løsninger og retningslinjer og vedtagelsen af foranstaltninger til at overvåge fremskridt;

I.  der henviser til, at de vigtigste emner i de undersøgelser, der blev afsluttet af Ombudsmanden i 2021, var gennemsigtighed i beslutningstagningen, ansvarlighed og afslag på aktindsigt i oplysninger og dokumenter (29 %), efterfulgt af servicekultur (26 %), korrekt brug af skønsbeføjelser, herunder i traktatbrudssager (18 %), overholdelse af proceduremæssige rettigheder (12 %) og krænkelse af de grundlæggende rettigheder (11 %)(20); der henviser til, at det fremgår af Ombudsmandens årsberetning 2021, at "svingdørsproblematikken" fortsat giver anledning til bekymring;

J.  der henviser til, at Ombudsmanden i sag 1499/2021/SF(21) fandt, at Rådets og Kommissionens afslag på at give fuld aktindsigt i dokumenter vedrørende lovgivningsmæssige forhandlinger udgjorde fejl eller forsømmelser;

K.  der henviser til, at revisionen i 2021 af Ombudsmandens hurtige procedure for behandling af klager over aktindsigt både viste et betydeligt fald på to tredjedele i behandlingstiden for klager til Ombudsmanden og en stigning i antallet af klager vedrørende aktindsigt(22);

L.  der henviser til, at Ombudsmanden i sag 1499/2021/SF(23) fandt, at Rådets afslag på at give fuld aktindsigt i dokumenter vedrørende lovgivningsmæssige forhandlinger udgjorde dårlig forvaltning; der henviser til, at det er et lovkrav at holde offentligheden orienteret om udviklingen i de lovgivningsmæssige procedurer; der henviser til, at rettidig adgang til lovgivningsmæssige dokumenter er afgørende for, at borgerne kan udøve deres traktatbaserede ret til at deltage i EU's demokratiske liv;

M.  der henviser til, at Unionens reaktion på covid-19-krisen viste dens evne til at handle, men også behovet for øget gennemsigtighed i Unionen, bl.a. behovet for en bedre politik til bekæmpelse af desinformation, med henblik på at opnå bedre og mere nøjagtig information til EU-borgerne; der henviser til, at Rådets "ad hoc-arbejdsgruppe" om covid-19-certifikater udførte sit arbejde uden tilstrækkelig gennemsigtighed;

N.  der henviser til, at Parlamentet vedtog sin førstebehandlingsholdning til Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1049/2001 i december 2011; der henviser til, at forhandlingerne om denne forordning har stået stille siden 2012; der henviser til, at EU har påtaget sig mange nye ansvarsområder, siden forordningen trådte i kraft; der henviser til, at øget ansvar kræver øget gennemsigtighed, demokratisk kontrol og ansvarlighed for at opretholde EU's troværdighed, legitimitet og tillid i borgernes øjne;

O.  der henviser til, at EU-Domstolen i sin dom i sagen De Capitani mod Rådet gjorde det klart, at formålet med forordning (EF) nr. 1049/2001 er at give offentligheden videst mulig aktindsigt, således at eventuelle undtagelser fra princippet skal fortolkes og anvendes snævert; der henviser til, at den endvidere præciserede, at artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001 bl.a. indeholder en undtagelse for aktindsigt i lovgivningsmæssige dokumenter, hvis udbredelse ville være til alvorlig skade for den pågældende institutions beslutningsproces; der henviser til, at Rådet, når det afslår aktindsigt i dokumenter ved at påberåbe sig denne undtagelse, skal godtgøre, at udbredelsen af de omtvistede dokumenter konkret og faktisk ville være til skade for dets beslutningsproces, og at risikoen for en sådan skade var rimeligt forudsigelig og ikke rent hypotetisk;

P.  der henviser til, at EU-Domstolen, efter at dommen i sag T-131/18 blev afgjort til fordel for Frontex, pålagde to personer at betale 23 700 EUR til Frontex til godtgørelse af sagsomkostningerne, et beløb, som Domstolen senere nedsatte til 10 520 EUR; der henviser til, at Ombudsmanden i sin afgørelse af 15. december 2022 i de forenede sager 1261/2020 og 1361/2020(24) konstaterede dårlig forvaltning i Frontex' seneste praksis med hensyn til aktindsigt, nemlig dets afslag på at kommunikere pr. e-mail med personer, der anmodede om aktindsigt; der henviser til, at denne praksis med at skabe tekniske hindringer for aktindsigt og søge at inddrive uforholdsmæssigt store sagsomkostninger fra klagere har en afskrækkende virkning på borgere, der søger aktindsigt i dokumenter fra Frontex, og kan i sidste ende bidrage til mere uklarhed, større mangel på gennemsigtighed og endog fuldstændig utilgængelighed af dokumenter om Frontex' aktiviteter; der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 21. oktober 2021(25) og i rapporten fra arbejdsgruppen om kontrol med Frontex opfordrede Frontex til at afstå fra at søge at inddrive (de uforholdsmæssigt høje) omkostninger forbundet med eksterne advokater fra sagsøgere i retssager baseret på begæringer om aktindsigt;

Den seneste udvikling

1.  understreger, at EU-institutionerne har pligt til at gennemføre artikel 15, stk. 3, i TEUF i overensstemmelse med de demokratiske principper, navnlig dem, der er fastsat i artikel 10, stk. 3, i TEU og artikel 42 i chartret; minder om, at det i artikel 10, stk. 3, i TEU anerkendes, at "enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv", hvorved det fremhæves, at beslutninger skal træffes så åbent og så tæt på borgerne som muligt; understreger, at gennemsigtighed og videst mulig aktindsigt er afgørende for at sikre EU-institutionernes ansvarlighed og demokratiske kontrol, og at borgernes tillid til EU er direkte afhængig af gennemsigtighed;

2.   noterer sig, at Kommissionen modtager det højeste antal oprindelige begæringer om aktindsigt (7 445 i 2019, 8 001 i 2020 og 8 420 i 2021), efterfulgt af Rådet (2 567 i 2019, 2 321 i 2020 og 2 083 i 2021) og Parlamentet (645 i 2019, 442 i 2020 og 499 i 2021); anerkender, at institutionernes svarprocent generelt er positiv (i 2019 var den på 78 % for Kommissionen, 74,7 % for Rådet og 93 % for Parlamentet, i 2020 var den på 81 % for Kommissionen, 84,1 % for Rådet og 93 % for Parlamentet, og i 2021 var den på 73,7 % for Kommissionen, 83,3 % for Rådet og 95 % for Parlamentet); fremhæver imidlertid, at regelmæssige forsinkelser og ubegrundede afslag på aktindsigt, endda delvis indsigt, undergraver borgernes ret til at kontrollere EU-institutionerne; opfordrer indtrængende EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer til at fremlægge statistikker over forsinkelser i behandlingen af begæringer om aktindsigt; understreger, at gennemgangen i Kommissionen af de oprindelige afgørelser forsinkes i 85 % af tilfældene(26);

3.  er bekymret over den hyppige anvendelse af undtagelserne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001 om at nægte fuld aktindsigt; gentager, at en institution, et organ eller et agentur, der påberåber sig en af disse aktindsigtsundtagelser, skal gennemføre en objektiv og individuel bedømmelse, påvise, at risikoen for den beskyttede interesse er velbegrundet, til at forudse og ikke blot hypotetisk, og behørigt begrunde, på hvilken måde aktindsigt i dokumentet specifikt og reelt kunne underminere den beskyttede interesse(27); opfordrer EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer til at integrere disse vurderinger i deres praksis for aktindsigt; fremhæver, at det stadig kan være muligt at offentliggøre visse dele af et dokument, når andre dele skal beskyttes, under hensyntagen til den mere tungtvejende offentlige interesse i offentliggørelse, herunder behovet for at sikre god forvaltning, effektivitet og ansvarlighed over for borgerne samt en tættere inddragelse af borgerne i beslutningsprocessen; fremhæver, at EU-Domstolen i sin retspraksis(28) anerkender offentlighedens ret til aktindsigt i dokumenter fra Rådets arbejdsgrupper, der handler i forbindelse med lovgivningsprocessen; bemærker imidlertid, at aktindsigt fortsat skal begæres aktivt(29); bemærker med bekymring, at de fælles problemer, som borgerne står over for, når de begærer aktindsigt, er institutionernes, organernes eller agenturernes afslag på aktindsigt på grundlag af uvæsentlige argumenter og uoverensstemmelser i behandlingen af lignende anmodninger om aktindsigt; opfordrer EU-institutionerne til at udvikle bedste praksis for at muliggøre en ensartet anvendelse og fortolkning af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1049/2001 og EU-Domstolens relevante retspraksis; opfordrer endvidere EU-agenturerne til at anvende forordning (EF) nr. 1049/2001 i deres politikker om aktindsigt(30);

4.  minder om, at indskrænkninger i aktindsigten, navnlig i forhold til lovgivningsmæssige dokumenter, ifølge Den Europæiske Ombudsmand bør være undtagelsen og begrænses til det absolut nødvendige; minder endvidere om, at enhver afgørelse, der giver afslag på aktindsigt, skal baseres på klare og nøje definerede juridiske undtagelser og ledsages af en argumenteret og specifik begrundelse, der giver borgeren mulighed for at forstå afslaget på aktindsigt og for effektivt at gøre brug af de tilgængelige retsmidler; mener, at en mere proaktiv tilgang vil bidrage til at sikre effektiv gennemsigtighed og forhindre dyre og besværlige retstvister mellem borgere og institutioner;

5.  beklager, at adgangen til rådgivning fra EU's institutioners, organer, kontorers og agenturers juridiske tjenester er for begrænset; understreger, at beskyttelsen af institutionernes, organernes, kontorernes og agenturernes interesse i at søge juridisk rådgivning og i at modtage åben, objektiv og omfattende rådgivning ved at begrænse offentlighedens adgang kun kan sikres, hvis risikoen for indgreb i beslutningsprocessen med rimelighed kan forudses og ikke er rent hypotetisk, og hvis den juridiske rådgivning dækker spørgsmål af særlig følsom karakter; noterer sig EU-Domstolens dom(31), hvori det hedder, at forordning (EF) nr. 1049/2001 i princippet pålægger en forpligtelse til at offentliggøre udtalelser fra Rådets Juridiske Tjeneste vedrørende enhver lovgivningsmæssig proces; bemærker, at de eneste mulige grunde til afslag på grund af beskyttelsen af juridisk rådgivning i forbindelse med den lovgivningsmæssige proces ifølge EU-Domstolen er, hvis udtalelsens indhold er særligt følsomt eller har særlig omfattende virkninger, der rækker ud over rammerne for den pågældende lovgivningsmæssige proces; gentager EU-Domstolens opfattelse af, at den pågældende institution i et sådant tilfælde er forpligtet til at give en detaljeret begrundelse for et sådant afslag;

6.  bemærker med stor bekymring, at Kommissionen i 2021 efter en begæring om aktindsigt i tekstbeskeder mellem Kommissionens formand og den administrerende direktør for en medicinalvirksomhed vedrørende Kommissionens indkøb af covid-19-vacciner nægtede at anerkende, at sådanne tekstbeskeder hører under definitionen af et "dokument" i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001; bemærker, at Kommissionen, selv om den ville skulle registrere og søge efter sådanne tekstbeskeder, stadig kunne beslutte ikke at give fuld aktindsigt i dem, hvis undtagelserne i forordning (EF) nr. 1049/2001, f.eks. kommercielle interesser, fandt anvendelse; minder om, at registrering af et dokument er en følge af eksistensen af et dokument og ikke en forudsætning for dets eksistens; noterer sig Ombudsmandens konstatering af fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side i denne sag(32); er bekymret over, at Kommissionen har undladt at følge op på Ombudsmandens anbefaling, efter hendes forespørgsel om at foretage en fornyet søgning efter relevante tekstbeskeder; opfordrer Kommissionen til omgående at foretage en fuld søgning; udtrykker dyb bekymring over den voksende afstand mellem borgerne og EU-institutionerne, som denne situation har forårsaget;

7.  beklager, at Kommissionens interne politik reelt er ikke at registrere tekstbeskeder, eftersom den hævder, at tekstbeskeder er "dokumenter af kortvarig relevans" og "ikke har til formål at indeholde vigtige oplysninger om Kommissionens politikker, aktiviteter og beslutninger"; påpeger imidlertid, at tekstbeskeder i praksis anvendes til dette formål; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bringe sine interne retningslinjer for registrering af dokumenter i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001 og registrere tekstbeskeder vedrørende dens politikker, aktiviteter og beslutninger; bemærker med interesse, at det i flere medlemsstater er blevet almindelig praksis for offentlige organer at arkivere tekstbeskeder vedrørende deres politikker, aktiviteter og beslutninger, hvilket er omfattet af lovgivningen om aktindsigt;

8.  bemærker, at Kommissionen har slettet dokumenter, herunder referater fra lukkede møder, rapporter og interne dokumenter; udtrykker bekymring over, at denne praksis har ført til, at vigtig korrespondance, der er relevant for politiske beslutninger, er forsvundet; opfordrer Kommissionen til at sikre systematisk registrering og arkivering af ikkeprivat korrespondance vedrørende vigtige politiske beslutninger som standard;

9.  beklager Parlamentets vanskeligheder med at få adgang til fuldstændige og detaljerede oplysninger fra Kommissionen om gennemførelsen og håndhævelsen af EU-retten; beklager manglen på proaktivt offentliggjorte oversigter over ajourførte oplysninger om de seneste procedurer i alle specifikke traktatbrudssager, navnlig dem, hvor overtrædelserne er sket i en lang periode, samt manglen på oplysninger om EU Pilot, en uformel dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne om anvendelsen af EU-retten forud for en eventuel overtrædelse; mener, at dette hæmmer den parlamentariske og offentlige kontrol; opfordrer EU-institutionerne til at overholde princippet om loyalt samarbejde og til proaktivt at offentliggøre disse oplysninger;

10.  beklager, at Kommissionen ikke proaktivt offentliggør statistikker, der viser effektiviteten af EU's politikker, navnlig dem, der vedrører retlige og indre anliggender, hvilket i høj grad hindrer offentlighedens kontrol med politikker, der i væsentlig grad påvirker de grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til proaktivt at offentliggøre sådanne statistiske oplysninger med henblik på at dokumentere, at politikkerne er nødvendige og står i et rimeligt forhold til deres mål;

11.  beklager, at officielle dokumenter ofte overklassificeres af EU-institutionerne; gentager sin holdning fra tidligere aktindsigtrapporter om, at det er nødvendigt at fastsætte klare og ensartede regler for klassificering og afklassificering af dokumenter og for at oprette en uafhængig EU-myndighed til at føre tilsyn med håndhævelsen af disse regler; beklager Kommissionens og Rådets manglende reelle opfølgning;

12.  understreger, at internationale aftaler har bindende virkning og har indvirkning på EU-lovgivningen, og understreger, at det er nødvendigt, at forhandlingerne skal være gennemsigtige for Parlamentet under hele processen, herunder ved at sikre medlemmerne adgang til de relevante dokumenter; minder om, at Parlamentet i henhold til artikel 218 i TEUF straks skal underrettes fuldt ud i alle faser af proceduren;

13.  noterer sig, at Rådet i 2021 klassificerede 1 327 lovgivningsmæssige dokumenter ud af i alt 3 586 dokumenter, der blev tilføjet i registret som "LIMITE", og at 839 af disse efterfølgende blev offentliggjort efter anmodning(33); understreger, at overdreven brug af "LIMITE" i alvorlig grad hæmmer og forsinker borgernes aktindsigt; opfordrer Rådet til at revidere sine retningslinjer for klassificering af dokumenter som "LIMITE" med henblik på at sikre proaktiv offentliggørelse som standard og kun anvende "LIMITE" i behørigt begrundede undtagelsestilfælde og til regelmæssigt at genoverveje denne begrænsning; beklager, at Rådet forelægger tilgængelige oplysninger om lovgivningsmæssige dokumenter i et register, som er ufuldstændigt og ikke brugervenligt;

14.  udtrykker bekymring over vanskelighederne med at få adgang til dokumenter fra visse EU-agenturer, hvilket forhindrer borgere og medlemmer af Parlamentet i effektivt at kunne kontrollere disse agenturer; mener, at det er nødvendigt at offentliggøre møder og interaktioner mellem EU-agenturer og tredjeparter for at sikre øget gennemsigtighed;

15.  noterer sig, at Frontex har oprettet et dokumentregister på et særligt websted, og at Frontex i det første år siden lanceringen i marts 2022 uploadede næsten 2 000 dokumenter til registret; beklager imidlertid, at registret indeholder få dokumenter vedrørende gennemførelsen af fælles operationer, som er agenturets kerneaktivitet; understreger, at aktindsigt i Frontex-dokumenter er nødvendig for at forstå agenturets arbejde, og beklager, at mindre end 5 % af begæringerne om aktindsigt i dokumenter i 2020 fik fuld aktindsigt, hvilket dermed hindrede en effektiv offentlig kontrol; støtter Ombudsmandens henstilling som følge af hendes undersøgelse på eget initiativ 4/2021/MHZ om, at agenturet bør anlægge en mere proaktiv tilgang til gennemsigtighed med henblik på at sikre større ansvarlighed for sine operationer;

16.  udtrykker dyb bekymring over den lange forsinkelse med hensyn til at give medlemmer af Parlamentet adgang til rapporten fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) om forseelser begået af flere Frontex-medarbejdere, herunder topledelsen, i forbindelse med dets operationelle aktiviteter; er bekymret over, at både Frontex' bestyrelse og OLAF ikke har defineret rapportens ejerskab og beslutningsprocesserne med henblik på dens frigivelse efter anmodning fra medlemmerne af Parlamentet og Ombudsmanden; understreger, at beslutningen om ikke straks at stille OLAF's rapport til rådighed for alle medlemmer af Parlamentet kan være i modstrid med behovet for demokratisk kontrol med agenturet; anmoder om, at resultaterne af OLAF's kommende rapporter om Frontex gøres offentligt tilgængelige, og opfordrer til, at medlemmerne af Parlamentet straks får adgang til disse supplerende rapporter, når de er færdige, for at sikre, at de kan kontrollere agenturet;

17.  er dybt bekymret over, at medlemmer, tidligere medlemmer og ansatte i Parlamentet angiveligt har været involveret i korruption, hvidvasket penge og deltaget i en kriminel organisation til gengæld for indflydelse på Parlamentets beslutninger; minder om betydningen af gennemsigtighed og aktindsigt i forebyggelsen og bekæmpelsen af korruption og med hensyn til at sikre ansvarlighed hos personer, der udfører offentlige hverv; bemærker, at en høj grad af gennemsigtighed, herunder aktindsigt, gør det lettere at spore aktiviteter i forbindelse med beslutningsprocessen og kan bidrage til at afsløre kriminelle aktiviteter; minder om henstillingerne i dets beslutninger af 15. december 2022 og af 16. februar 2023 og opfordrer til en hurtig og fuldstændig gennemførelse heraf;

18.  glæder sig over, at Det Særlige Udvalg om Udenlandsk Indblanding i alle Demokratiske Processer i Den Europæiske Union, herunder Desinformation, og Styrkelse af Integritet, Gennemsigtighed og Ansvarlighed i Europa-Parlamentet (INGE 2) har fået til opgave at identificere potentielle mangler i Parlamentets regler og fremsætte forslag til reformer med henblik på at øge offentlighedens tillid til Parlamentet, samtidig med at medlemmernes ret til frit at udføre deres opgaver beskyttes; opfordrer til, at INGE 2's endelige henstillinger gennemføres hurtigt; gentager sin opfordring til, at der indføres et obligatorisk krav om, at alle medlemmer af Parlamentet, akkrediterede parlamentariske assistenter og ansatte skal offentliggøre alle planlagte møder med personer uden for Parlamentet, når disse møder vedrører en betænkning, initiativbetænkning eller beslutning fra Parlamentet;

19.  opfordrer til større gennemsigtighed i de nationale ansøgninger om EU-finansiering, kommunikationen mellem Kommissionen og medlemsstaterne og gennemførelsen af EU-finansiering;

20.  beklager på det kraftigste, at en fuldstændig og offentlig oversigt over EU's finansiering til tredjelande med henblik på at lette samarbejdet om migrationsspørgsmål fortsat ikke er tilgængelig; opfordrer Kommissionen til at sikre gennemsigtighed, herunder ved at udarbejde en klar oversigt over alle instrumenter inden for EU-budgettet, der anvendes til at finansiere samarbejdet med tredjelande om migrationsstyring, herunder oplysninger om beløb, formål og finansieringskilder samt detaljerede oplysninger om andre mulige støtteforanstaltninger truffet af EU's agenturer såsom Frontex, så det sikres, at Parlamentet og offentligheden kan føre kontrol med gennemførelsen af EU-budgettet; opfordrer Kommissionen til at udvikle og gennemføre en præcis metode til at spore de 10 % af udgifterne, som er øremærket migration og tvangsfordrivelse, for effektivt at kunne sikre passende gennemsigtighed og ansvarlighed i relation til denne udgift som påkrævet i forordning (EU) 2021/947(34);

21.  roser EU-Domstolen for at sende afsigelsen af sine domme og læsningen af generaladvokaternes forslag til afgørelser live på sit websted, hvilket giver borgerne mulighed for at følge retsmøder på samme betingelser, som hvis de var fysisk til stede; opfordrer EU-Domstolen til også at sende liveoptagelser af alle retsmøder;

22.  understreger vigtigheden af at øge gennemsigtigheden i de afgørelser, der træffes i traktatbrudsprocedurer; beklager den manglende gennemsigtighed i åbningsskrivelser til og traktatbrudsprocedurer mod medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at sikre overholdelse af artikel 218 i TEUF og til at offentliggøre relevante dokumenter, f.eks. dokumenter, der sendes til medlemsstaterne, i forbindelse med traktatbrudsprocedurer;

Status for lovgivningen

23.  påpeger, at retten til aktindsigt efter ikrafttrædelsen af TEU og TEUF gælder alle EU's institutioner, organer og agenturer(35); bemærker, at enhver revision af forordning (EF) nr. 1049/2001 ikke bør sænke det nuværende niveau af gennemsigtighed i betragtning af de øgede krav om gennemsigtighed, der er fastsat i traktaterne; fremhæver den afgørende rolle, som den relevante retspraksis spiller med hensyn til at holde forordningen i overensstemmelse med den aktuelle udvikling(36); fremhæver behovet for at kodificere den relevante retspraksis, styrke gennemsigtigheden yderligere og sikre ansvarlighed inden for EU;

24.  minder om, at det ikke er den måde, et dokument kommunikeres på, eller den omstændighed at det er blevet registreret, der gør det til et dokument fra en bestemt institution, men snarere, om dets indhold vedrører politikker, aktiviteter og beslutninger, der henhører under den pågældende institutions ansvarsområde;

Anbefalinger

25.  glæder sig over Kommissionens hensigt om at øge gennemsigtigheden i EU baseret på gennemsigtighed som standard; opfordrer Kommissionen til ikke at overveje noget forslag om at ændre forordning (EF) nr. 1049/2001, som ville sænke standarderne for gennemsigtighed og aktindsigt; beklager, at forhandlingerne længe har stået stille, og opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at genoptage forhandlingerne med de øvrige institutioner på grundlag af Kommissionens forslag fra 2008 og 2011; bemærker, at enhver reform vil skulle tage fat på centrale spørgsmål såsom udvidelsen af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1049/2001 til at gælde alle EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer, omfanget af grundene til afslag på aktindsigt, definitionen af "dokument", vurdering af offentlighedens interesse, gennemsigtighed i den lovgivningsmæssige proces og modstand mod gruppefritagelser, og den vil skulle integrere EU-Domstolens og Menneskerettighedsdomstolens retspraksis og tage højde for ny teknologisk udvikling; opfordrer EU-institutionerne til at arbejde konstruktivt med det endelige mål om at sikre, at EU-borgerne fuldt ud kan udøve deres ret til aktindsigt og dermed kunne føre kontrol med EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer;

26.  beklager, at Parlamentet gentagne gange har nægtet at give aktindsigt i dokumenter, selv efter at Ombudsmanden har klassificeret denne praksis som fejl eller forsømmelser, og opfordrer det til at foregå med et godt eksempel; opfordrer til større gennemsigtighed, også gennem bedre aktindsigt, for at muliggøre offentlig kontrol;

27.  fremhæver i lyset af de seneste skandaler risiciene forbundet med møder for lukkede døre; beklager dybt, at Kommissionen, Rådet og EU's agenturer og organer alt for ofte insisterer på møder for lukkede døre uden rimelig begrundelse; mener, at anmodninger om møder for lukkede døre bør evalueres korrekt; opfordrer til, at der udarbejdes klare kriterier og regler for anmodninger om møder for lukkede døre i EU-institutionerne;

28.  opfordrer Kommissionen til at udvise større gennemsigtighed for så vidt angår kontrakter med tredjeparter; opfordrer Kommissionen til at være mere proaktiv med hensyn til at offentliggøre så mange oplysninger som muligt om udbudsprocedurerne i forhold til dens nuværende praksis;

29.  glæder sig over Ombudsmandens praktiske henstillinger til, hvordan tekst og straksbeskeder, der sendes eller modtages af ansatte som led i deres professionelle virke, skal registreres(37); anerkender, at arbejdsrelaterede tekst- og straksbeskeder er "dokumenter" som omhandlet i forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt, og opfordrer de øvrige EU-institutioner, ‑organer, ‑kontorer og ‑agenturer til også at anerkende dette, følge Ombudsmandens henstillinger i overensstemmelse hermed og offentliggøre denne opfølgning; opfordrer de øvrige EU-institutioner, ‑organer, ‑kontorer og ‑agenturer til nøje at anvende begrebet "dokument", som er særlig vigtigt i et informationssamfund og i forbindelse med nye kommunikationsformer, som anvendes til at drøfte spørgsmål vedrørende politikker, aktiviteter og beslutninger;

30.  glæder sig over Ombudsmandens vejledning fra 2021 til EU-administrationen om politikker og fremgangsmåder med henblik på at gennemføre retten til aktindsigt med det formål at forbedre de interne procedurer og gøre proceduren let og åben for borgerne, bl.a. ved at give offentligheden oplysninger om, hvordan man indgiver en begæring om aktindsigt, om den procedure, som institutionerne følger i forbindelse med behandlingen af anmodninger, og om klagemuligheder(38); opfordrer EU's institutioner, organer og agenturer til at anvende denne vejledning som grundlag for deres procedurer for aktindsigt;

31.  opfordrer EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer til på deres respektive websteder at indføre rådgivning om, hvilke oplysninger en begæring om aktindsigt i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 bør indeholde, for at strømline behandlingen af anmodningerne;

32.  fremhæver, at gennemsigtighed og fuld aktindsigt i institutionernes dokumenter skal være reglen, og at undtagelser fra denne regel skal fortolkes strengt under hensyntagen til den overordnede offentlige interesse i offentliggørelsen; opfordrer alle EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer til proaktivt at offentliggøre dokumenter på deres websteder og gøre det let for borgerne at søge efter disse dokumenter for at give mulighed for offentlig kontrol; understreger, at manglende viden om, hvorvidt dokumenterne rent faktisk findes, kan hindre borgerne i at udøve deres ret til at begære aktindsigt; understreger, at sikring af, at borgerne er i stand til at forstå, følge i detaljer og deltage i lovgivningsprocessen, er et retligt krav i henhold til traktaterne og chartret og er et grundlæggende krav til demokratisk kontrol og demokratiet som helhed; understreger, at borgerne ifølge EU-Domstolen(39) også skal være i stand til i detaljer at følge beslutningsprocessen i de forberedende organer, der er involveret i de lovgivningsmæssige procedurerne, og have adgang til alle relevante oplysninger; opfordrer EU's institutioner, organer og agenturer til inden for en rimelig tidsramme og på en brugervenlig og tilgængelig måde at føre en politik med "indbygget gennemsigtighed" og til på proaktiv vis at offentliggøre dokumenter, der er knyttet til lovgivningsmæssige sager, herunder dokumenter, der indgår i eller vedrører lovgivningsmæssige procedurer, og offentliggøre klager over afslag på aktindsigt; mener, at trilogdokumenter, såsom dagsordener, resuméer af resultater, protokoller og generelle indstillinger i Rådet, vedrører lovgivningsmæssige procedurer og bør behandles som lovgivningsmæssige dokumenter; opfordrer alle EU-institutionerne til fuldt ud at efterleve EU-Domstolens dom i sag T‑540/15(40) om adgang til trilogdokumenter; opfordrer indtrængende til, at EU-institutionerne, især Rådet, forbedrer deres regler og procedurer for lovgivningsmæssig gennemsigtighed, herunder adgang til og klassificering af lovgivningsmæssige dokumenter; gentager sin opfordring til Frontex om straks at sætte en stopper for sin praksis med at kræve, at sagsøgere dækker omkostningerne til eksterne advokater i retssager vedrørende begæringer om aktindsigt(41);

33.  glæder sig over de nye gennemsigtighedsforanstaltninger, som Rådet har taget i 2020 i overensstemmelse med de forslag, som Ombudsmanden fremsatte i sine undersøgelser af den lovgivningsmæssige gennemsigtighed i Rådet og gennemsigtigheden i triloger(42), med henblik på at udvide den proaktive offentliggørelse af lovgivningsmæssige dokumenter, bl.a. statusrapporter om forhandlinger om lovgivningsmæssige forslag og Rådets forhandlingsmandater med Parlamentet, og at sikre en begrænset anvendelse af "LIMITE"-mærket på sådanne dokumenter, herunder begrænsning af både antallet af dokumenter med dette mærke og varigheden af gyldigheden af dette mærke; beklager, at der stadig er forskelle mellem formandskaberne med hensyn til deres praksis vedrørende proaktiv offentliggørelse af dokumenter; insisterer på, at systematisk offentliggørelse af mandatet til at indlede trilogforhandlinger og af Rådets endelige holdning, der godkender resultatet af forhandlingerne, er et absolut minimum, og at Rådet for at afspejle Parlamentets gennemsigtighed i lovgivningsmæssige forhandlinger også systematisk bør registrere medlemsstaternes identitet, når de giver udtryk for deres holdninger i Rådet; opfordrer til, at der udarbejdes permanente bindende retningslinjer for alle formandskaber på grundlag af det finske formandskabs initiativ;

34.  opfordrer Rådet til proaktivt at offentliggøre sine kontakter med lobbyister; opfordrer Rådet til at genåbne dialogen med medlemsstaterne og Generalsekretariatet om foranstaltninger til at forbedre dokumenthåndteringens sammenhæng, standardisering og klarhed i hele Rådet; understreger, at det er nødvendigt, at Rådet offentliggør dokumenter rettidigt;

35.  glæder sig over, at Kommissionen agter at udarbejde nye interne retningslinjer om gennemsigtighed og aktindsigt, og opfordrer andre institutioner til at følge dette initiativ; opfordrer Kommissionen til at sikre, at retningslinjerne omfatter en politik om "indbygget gennemsigtighed" og afspejler den relevante retspraksis og Ombudsmandens henstillinger fra de seneste år(43);

36.  opfordrer Kommissionen og de øvrige EU-institutioner, ‑agenturer og ‑organer til at være mere proaktive med hensyn til at offentliggøre dokumenter og statistikker over, hvordan de behandler begæringer om aktindsigt, eftersom sådanne oplysninger vil bidrage til at vurdere institutionernes proaktive tilgang til aktindsigt;

37.  gentager sin indtrængende opfordring til EU-institutionerne om at fremskynde deres arbejde med at oprette en særlig og brugervenlig fælles database over status på lovgivningsmæssige sager (fælles lovgivningsdatabase) som aftalt i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(44) for at sikre større gennemsigtighed; understreger, at dokumenter, der offentliggøres, bør offentliggøres i et format, som gør dem søgbare og maskinlæsbare;

38.  opfordrer alle EU-institutionerne til at sikre, at alle officielle dokumenter systematisk stilles til rådighed i et åbent, brugervenligt og maskinlæsbart format, hvilket er særlig afgørende for numeriske og finansielle data, og til at sikre det samme format for dokumenter, der tidligere er blevet offentliggjort; opfordrer til, at der foretages ændringer af forretningsordenens artikel 122, stk. 3, for at sikre, at data stilles til rådighed i et åbent og maskinlæsbart format; opfordrer alle EU-institutionerne til at overveje at øge antallet af og udvide de kategorier af dokumenter, de gør direkte tilgængelige i deres offentlige registre, og til at forbedre søgemulighederne og tilgængeligheden af dokumenterne på deres websteder; er af den opfattelse, at de kategorier af dokumenter, der skal gøres direkte tilgængelige via Parlamentets offentlige register, bør omfatte forberedende lovgivningsmæssige dokumenter, uanset om de er udarbejdet af Parlamentet alene eller sammen med andre institutioner, såsom politiske og tekniske trilogdokumenter, herunder alle udgaver af det fælles dokument med flere kolonner, der er omhandlet i adfærdskodeksen for forhandlinger i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure, med forbehold af de undtagelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1049/2001 og Rettens og Domstolens retspraksis;

39.  mener, at den nuværende måde, hvorpå man kan finde afstemningshistorikken for medlemmer af Parlamentet – via pdf-filer, der dækker hundredvis af stemmer på Parlamentets websted – ikke er brugervenlig og ikke bidrager til gennemsigtighed; opfordrer Parlamentets Præsidium til at udvikle et brugervenligt system, hvor den tekst, der stemmes om, og afstemningsresultaterne for hver afstemning ved navneopråb kan ses for hver gruppe og hvert medlem af Parlamentet; opfordrer til, at resultaterne af afstemninger ved navneopråb, dataene om medlemmernes tilstedeværelse og de tekster, der stemmes om, gøres tilgængelige i maskinlæsbare formater;

40.  minder om, at en begæring om aktindsigt skal behandles hurtigt(45); bemærker med stor bekymring, at Ombudsmanden modtager mange klager fra borgerne over ekstreme forsinkelser med hensyn til at få adgang til de ønskede dokumenter; støtter Ombudsmandens synspunkt om, at forsinket adgang reelt er et afslag på adgang, og at de administrative processer bør strømlines for at sikre, at borgerne får aktindsigt rettidigt; opfordrer EU's institutioner, organer og agenturer til at sikre overholdelse af fristerne og opfordrer til, at der forelægges flere data om deres overholdelse af fristerne, og at ansøgerne får angivet årsagerne til den manglende overholdelse af fristerne; opfordrer endvidere Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at sikre, at de øvrige EU-institutioner overholder fristerne; understreger, at proaktiv offentliggørelse af dokumenter i registret er den bedste løsning til at mindske antallet af begæringer om aktindsigt og undgå forsinkelser;

41.  understreger, at pandemien og ændringerne i EU-institutionernes arbejdsmetoder har medført et nedsat tempo i behandlingen af begæringer om aktindsigt; insisterer på, at det er afgørende, at institutionerne indfører mekanismer til at sikre, at den højeste grad af gennemsigtighed og retten til aktindsigt bevares, selv i tilfælde af en krise;

42.  bemærker med bekymring, at borgerne på nuværende tidspunkt kun kan anfægte et afslag på en begæring om aktindsigt eller manglen på et rettidigt svar, når fristerne ikke overholdes, ved at indgive en klage til Ombudsmanden, hvis henstillinger desværre ikke er juridisk bindende, eller ved at anlægge sag mod institutionen ved EU-Domstolen, hvilket indebærer en ekstremt langvarig og bekostelig proces med usikre resultater og skaber en urimelig byrde, der afholder borgere, som ønsker at anfægte en afgørelse om afslag på (delvis) aktindsigt; understreger, at dette i praksis betyder, at der ikke findes effektive retsmidler mod et afslag på en begæring om aktindsigt i dokumenter; opfordrer EU-institutionerne til ikke desto mindre at sikre fuld og hurtig opfølgning på Ombudsmandens afgørelser og henstillinger; opfordrer EU's institutioner, organer og agenturer til at vedtage hurtigere, mere tilgængelige og yderligere forenklede procedurer for behandling af klager over afslag på aktindsigt og foranstaltninger til at sikre, at borgerne kan anfægte afgørelser, når det er nødvendigt; anbefaler i den forbindelse, at der udnævnes ledende tjenestemænd eller uafhængige eksperter, der har kapacitet til omgående at behandle klager vedrørende begæringer om aktindsigt; fremhæver, at de særdeles høje retlige omkostninger, som civilsamfundet skal betale, har en afskrækkende virkning på dets adgang til domstolsprøvelse på området for aktindsigt, som er en grundlæggende rettighed, der er fastsat i artikel 42 i chartret, og undergraver civilsamfundets ret til effektive retsmidler i henhold til artikel 47 i chartret;

o
o   o

43.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43. (2) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 159. (3) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 120. (4) EUT C 411 af 27.11.2020, s. 149. (5) EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17. (6) EUT C 465 af 17.11.2021, s. 54. (7) EUT C 117 af 11.3.2022, s. 159. (8) EUT C 184 af 5.5.2022, s. 99. (9) EUT C 342 af 6.9.2022, s. 58. (10) EUT L 45 af 14.2.2023, s. 13. (11) EUT C 177 af 17.5.2023, s. 109. (12) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0054. (13) Dom af 25. januar 2023, De Capitani mod Rådet, T-163/21, ECLI:EU:T:2023:15. (14) Dom af 27. november 2019, Luisa Izuzquiza og Arne Semsrott mod Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, T-31/18, ECLI:EU:T:2019:815. (15) EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13. (16) Artikel 10, stk. 3, i TEU, sammenholdt med den 13. betragtning i præamblen hertil og artikel 1, stk. 2, og artikel 9. (17) Artikel 15 i TEUF. (18) EU-Domstolens dom af 1. juli 2008, Kongeriget Sverige og Maurizio Turco mod Rådet for Den Europæiske Union, C-39/05 P og C-52/05, ECLI:EU:C:2008:374, og EU-Domstolens dom af 17. oktober 2013, Rådet for Den Europæiske Union mod Access Info Europe, C-280/11P, ECLI:EU:C:2013:671. (19) Dommen i sagen De Capitani mod Rådet. (20) Den Europæiske Ombudsmand, "Årsberetning 2021", den 18. maj 2022, s. 31. (21) Den Europæiske Ombudsmand, "Afgørelse om Rådet for Den Europæiske Unions afslag på at give fuld aktindsigt i dokumenter vedrørende forhandlinger om et udkast til en retsakt om digitale markeder", den 27. juni 2022. (22) Den Europæiske Ombudsmand, "Årsberetning 2021", den 18. maj 2022. (23) Den Europæiske Ombudsmand, "Afgørelse om Rådet for Den Europæiske Unions afslag på at give fuld aktindsigt i dokumenter vedrørende forhandlinger om et udkast til en retsakt om digitale markeder", den 27. juni 2022. (24) Den Europæiske Ombudsmand, "Afgørelse om spørgsmål i forbindelse med, hvordan Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) kommunikerer med borgerne i forbindelse med sin portal for aktindsigt", den 15. december 2022. (25) Europa-Parlamentets beslutning af 21. oktober 2021 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning for regnskabsåret 2019 (EUT L 47 af 25.2.2022, s. 11). (26) Den Europæiske Ombudsmand, "Ombudsman asks Commission to deal urgently with systemic delays in processing public access to documents requests", den 28. marts 2023. (27) EU-Domstolens dom af 22. marts 2018, Emilio De Capitani mod Europa-Parlamentet, T-540/15, ECLI:EU:T:2018:167, EU-Domstolens dom af 1. juli 2008, Kongeriget Sverige og Maurizio Turco mod Rådet for Den Europæiske Union, C-39/05 P og C-52/05, ECLI:EU:C:2008:374. (28) Dommen i sagen de Capitani mod Rådet. (29) Dommen i sagen de Capitani mod Rådet. (30) Becker, M., The European Commission Deletes Mass Amounts of Emails and Doesn't Archive Chats, Der Spiegel, den 12. november 2021. (31) EU-Domstolens dom af 21. april 2021, Laurent Pech mod Rådet for Den Europæiske Union, T-252/19, ECLI:EU:T:2021:203. (32) Den Europæiske Ombudsmand, Afgørelse om Europa-Kommissionens afslag på aktindsigt i tekstbeskeder udvekslet mellem Kommissionens formand og den administrerende direktør for en medicinalvirksomhed om køb af en covid-19-vaccine, den 16. september 2021. (33) Udkast til Rådets 20. årsrapport om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. (34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1). (35) Artikel 15, stk. 3, i TEUF. (36) Se f.eks. EU-Domstolens dom af 18. juli 2017, Europa-Kommissionen mod Patrick Breyer, T-213/15, ECLI:EU:C:2017:563, EU-Domstolens dom af 1. september 2021, Andrea Homoki mod Europa-Kommissionen, T-517/19, ECLI:EU:T:2021:529 og EU-Domstolens dom af 21. april 2021, Laurent Pech mod Rådet for Den Europæiske Union, T-252/19, ECLI:EU:C:2021:203. (37) Den Europæiske Ombudsmand, Closing note on the strategic initiative on how EU institutions, bodies, offices and agencies record text and instant messages sent/received by staff members in their professional capacity (Afsluttende bemærkning om det strategiske initiativ til, hvordan EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer registrerer tekst- og straksbeskeder, der sendes/modtages af ansatte som led i deres professionelle virke), den 13. juli 2022. (38) Den Europæiske Ombudsmand, A short guide for the EU administration on policies and practices to give effect to the right of public access to documents (En kort vejledning til EU-administrationen om politikker og fremgangsmåder med henblik på at gennemføre retten til aktindsigt), den 27. oktober 2021. (39) Dommen i sagen de Capitani mod Rådet. (40) EU-Domstolens dom af 22. marts 2018, Emilio De Capitani mod Europa-Parlamentet, T-540/15, ECLI:EU:T:2018:167. (41) Europa-Parlamentets afgørelse (EU, Euratom) 2021/1613 af 28. april 2021 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning for regnskabsåret 2019 (EUT L 340 af 24.9.2021, s. 324). (42) Den Europæiske Ombudsmand, Ombudsman welcomes steps to make EU law making more accessible to the public (Ombudsmanden glæder sig over skridt til at gøre EU-lovgivningen mere tilgængelig for offentligheden), den 16. juli 2020. (43) Se f.eks. Den Europæiske Ombudsmands afgørelse i sag 2142/2018/EWM om Europa-Kommissionens afvisning af aktindsigt i medlemsstaternes holdninger til et vejledningsdokument vedrørende vurdering af risiciene ved plantebeskyttelsesmidler for bier, EU-Domstolens dom af 14. september 2022, Pollinis France mod Europa-Kommissionen, T‑371/20 og T‑554/20, ECLI:EU:T:2022:556, og EU-Domstolens dom af 22. marts 2018, Emilio De Capitani mod Europa-Parlamentet, T-540/15, ECLI:EU:T:2018:167. (44) Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1). (45) Forordning (EF) nr. 1049/2001, artikel 7.