Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000(1), (forordningen om den fælles markedsordning), og til gennemførelsen heraf,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 349,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 21. februar 2023 til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Gennemførelse af forordning (EU) nr. 1379/2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter" (COM(2023)0101),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" (COM(2020)0381),

–  der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2021 om en jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem(2),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2023 om situationen for ikkeindustrielt fiskeri i EU og fremtidsperspektiver(3),

–  der henviser til resultaterne af forhandlingerne om fiskerikontrolforordningen,

–  der henviser til rapporten fra 2020 fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) om kriterier og indikatorer til indarbejdelse af bæredygtighedsaspekter for fiskevarer og skaldyr i handelsnormerne under den fælles markedsordning (STECF-20-05),

–  der henviser til Særlig Eurobarometer-undersøgelse nr. 515 fra 2021 om EU's forbrugervaner med hensyn til fiskevarer og akvakulturprodukter,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. maj 2022 med titlen "Mennesket i centrum, sikring af bæredygtig og inklusiv vækst og udnyttelse af potentialet i EU's regioner i den yderste periferi" (COM(2022)0198),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til Det Rådgivende Råd for Markedernes (Market Advisory Council)(4) rapport af 30. marts 2022 om Kommissionens rapport om gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1379/2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter (COM(2023)0101),

–  der henviser til Det Rådgivende Råd for Markedernes(5) rapport af 8. maj 2023 med titlen "Improving the Labelling Legislation for Plant-Based Imitations of Fisheries and Aquaculture Products" (Forbedring af mærkningslovgivningen for plantebaserede efterligninger af fiskeri og akvakulturprodukter),

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A9-0406/2023),

A.  der henviser til, at det i sin beslutning om en jord til bord-strategi understregede, at gode sporbarhedsmekanismer, som imødekommer forbrugernes efterspørgsel ved at give oplysninger om, hvor, hvornår, hvordan og hvilke fisk der er blevet fanget eller opdrættet, herunder for produkter importeret fra lande uden for EU, er afgørende for at sikre fødevaresikkerheden, garantere gennemsigtighed for forbrugerne, bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) og nå målene i den grønne pagt og målene for bæredygtig udvikling;

B.  der henviser til, at den nyligt reviderede fiskerikontrolforordning indeholder væsentlige forbedringer af sporbarhedsreglerne for alle fiskevarer og akvakulturprodukter; der henviser til, at disse regler vil blive gennemført gradvist efter en overgangsperiode – i løbet af to år for friske og frosne produkter og fem år for forarbejdede produkter – og vil sikre, at forbrugerne får nøjagtige oplysninger; der henviser til, at forbedret mærkning vil være et redskab til at bekæmpe IUU-fiskeri og vil bidrage til at sikre fair konkurrence;

C.  der henviser til, at mere end tre fjerdedele af respondenterne i den særlige Eurobarometerundersøgelse 515 fra 2021 mener, at fangst- eller produktionsdatoen bør nævnes på etiketten for alle fiskevarer og akvakulturprodukter;

D.  der henviser til, at gennemførelsen af den fælles markedsordning er præget af en lav udbredelse for så vidt angår oprettelsen af producentorganisationer på grund af den komplekse oprettelses- og anerkendelsesramme i medlemsstaterne og den finansielle og juridiske usikkerhed med hensyn til den finansielle støtte og foranstaltningernes støtteberettigelse; der henviser til, at hindringerne for andre organisationer såsom cofradias og prud'homies de pêche også bør tages op;

E.  der henviser til, at aktivitetsbetingelserne i regionerne i den yderste periferi kræver unikke og tilpassede løsninger for at imødegå udfordringerne i forbindelse med lokalt drevet udvikling og selvforsyning med fødevarer;

Indledning

1.  minder om, at den fælles markedsordning er en integreret del af den fælles fiskeripolitik sammen med bevarelses- og finansieringsforanstaltninger og er afgørende for at nå deres mål;

2.  fremhæver, at revisionen af forordningen om den fælles markedsordning i 2013 resulterede i et skift fra visse interventionstyper til en tilgang, der er mere orienteret mod det langsigtede marked med fokus på udvikling og innovation i sektoren og uden at tage tilstrækkeligt hensyn til den ekstraordinære situation i de regioner, der er omhandlet i artikel 349 i TEUF;

Brancheorganisationer

3.  mener, at producentorganisationer og brancheorganisationer er rygraden i fiskeri- og akvakultursektoren, idet de støtter den daglige forvaltning af den fælles fiskeripolitik og muliggør en kollektiv gennemførelse heraf på producentniveau ved at garantere en forsyning af sunde proteiner og ved at bevare den økonomiske aktivitet og kulturarven i kystområderne;

4.  er af den opfattelse, at producentorganisationerne og brancheorganisationerne spiller en central rolle med hensyn til at bidrage til at nå den fælles fiskeripolitiks mål, hvilket er grunden til, at de skal støttes og styrkes yderligere; bemærker, at det er afgørende at fortsætte med at tilskynde til at fremme oprettelse og konsolidering af producentorganisationer og brancheorganisationerne i hele EU, herunder bedre finansieringsstøtte (som varierer fra medlemsstat til medlemsstat), navnlig i medlemsstater, hvor primærproduktionen i vid udstrækning er forblevet fragmenteret (akvakultur, skaldyrssamlere, ikkeindustrielt fiskeri); mener, at en stærk tilstedeværelse af producentorganisationer og brancheorganisationer er afgørende for at øge velstanden i kystsamfundene, beskytte havmiljøet, styrke fiskernes og akvakulturproducenternes position i forsyningskæden og fremme bæredygtige fiskeri- og akvakulturaktiviteter, navnlig i regionerne i den yderste periferi;

5.  glæder sig over Kommissionens anerkendelse af, at produktions- og afsætningsplaner er afgørende for at bidrage til at nå de mål, der er fastsat for den fælles markedsordning i henhold til artikel 35 i forordningen om den fælles fiskeripolitik, og at en stærk tilstedeværelse af velfungerende producentorganisationer er en afgørende faktor; bemærker imidlertid, at der skal gøres mere for at støtte producentorganisationernes daglige arbejde med at gennemføre produktions- og afsætningsplaner og sikre konkret adgang til finansiering for alle producentorganisationer; opfordrer derfor Kommissionen til at ajourføre personalevejledningsdokumenterne i denne henseende samt til at træffe foranstaltninger til bedre at lette markedsadgangen for alle flådesegmenter;

6.  konkluderer, at velfungerende producentorganisationer og brancheorganisationer generelt har vellykkede foranstaltninger og aktioner, men bemærker, at der stadig er mangel på producentorganisationer og brancheorganisationer, der organiserer småfiskere, skaldyrssamlere og akvakulturbrugere, navnlig i regionerne i den yderste periferi; bemærker, at finansielle hindringer i nogle medlemsstater skaber vanskeligheder, navnlig for det ikkeindustrielle segment; bemærker, at de nuværende akvakulturproducentorganisationer har haft særlig succes med deres salgsfremmende aktiviteter og kommunikationsaktiviteter;

7.  glæder sig over Kommissionens anerkendelse af, at finansiering og oprettelse af strukturer til at dele og organisere den finansielle støtte til tværnationale erhvervsorganisationer er et centralt spørgsmål; bemærker, at dette er særlig relevant for den forskelligartede sektor for ikkeindustrielt kystfiskeri, som udgør størstedelen af EU's flåde;

8.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at yde passende administrativ og finansiel støtte til oprettelse og drift af producentorganisationer, navnlig for ikkeindustrielt kystfiskeri, idet deres sociale og kulturelle betydning fremhæves, og til at lette kriterierne for anerkendelse af dem;

9.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forbedre sammenhængen i de nationale myndigheders støtte til producentorganisationer og til i videst muligt omfang at mindske eksisterende huller og forskelle i EU, herunder vedrørende finansiering af produktions- og afsætningsplaner for at sikre mere ensartede vilkår for producentorganisationer; anmoder Kommissionen om fortsat at støtte medlemsstaterne i denne forbindelse.

10.  mener, at der i øjeblikket findes organisationer i medlemsstaterne, der udfører opgaver og funktioner, der henhører under producentorganisationernes og brancheorganisationernes ansvarsområde, men at disse organisationer ikke kan betragtes som producentorganisationer i henhold til forordningen om den fælles markedsordning, såsom prud'homies de pêche og cofradías; mener, at disse organisationer spiller en afgørende rolle i lokal ressourceforvaltning, tildeling af kvoter og håndtering af spørgsmål vedrørende bevarelse af fiskebestande og fremme og bevarelse af traditionelle produkter, navnlig i visse kystsamfund;

11.  mener, at disse organisationer bør anerkendes i henhold til forordningen om den fælles markedsordning for at få tildelt de samme rettigheder, herunder finansiel støtte, og ansvar som producentorganisationer; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger i denne forbindelse i samarbejde med de berørte medlemsstater, herunder ved at overveje at tilpasse reglerne for den fælles markedsordning i overensstemmelse hermed, hvor det er nødvendigt, og sikre, at der findes passende systemer til at kontrollere, at producentorganisationernes funktion er i overensstemmelse med de gældende regler;

12.  bemærker, at covid-19-krisen resulterede i en pludselig lukning af de fleste afsætningsmuligheder for friske akvatiske fødevarer, herunder i regionerne i den yderste periferi, hvilket gjorde det hensigtsmæssigt at genindføre muligheden for at anvende oplagringsstøttemekanismer og udvide disse til at omfatte akvakulturproducentorganisationer og producentorganisationer for muslingeopdræt;

Fælles handelsnormer

13.  minder om, at mange af de handelsnormer, der indgår i forordningen om den fælles markedsordning fra 2013, stammer fra 1980'erne og 1990'erne; bemærker, at disse normer ifølge Kommissionens evaluering generelt har været relevante og effektive og har skabt merværdi;

14.  påpeger, at med Kommissionens evaluering og de underliggende høringer blev der kortlagt muligheder for at forenkle, strømline og modernisere normerne; bemærker, at der også blev konstateret et relativt lavt niveau af overvågning fra de nationale myndigheders side med hensyn til at sikre overholdelse af normerne, hvorfor det er vigtigere end nogensinde før at harmonisere lovgivningen om overvågning og inspektion i alle EU's medlemsstater;

15.  mener, at handelsnormer for akvatiske fødevarer, der markedsføres i EU, uanset deres oprindelse bør overholde harmoniserede standarder for miljømæssig og social bæredygtighed; opfordrer til, at disse standarder medtages i handelsaftaler og foranstaltninger, der vedtages i regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), da det er vigtigt at sikre, at operatørerne har lige vilkår, og at EU's producenter ikke stilles urimeligt dårligt på markedet; mener, at det er afgørende at udnytte potentialet i certificering, navnlig beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB), og deres fordele i form af miljømæssig bæredygtighed for at fremme produkter fra akvakulturbrug;

16.  fremhæver, at der i Kommissionens evaluering blev kortlagt mangler i den eksisterende ramme med hensyn til dens evne til at nå målene i forordningen om den fælles markedsordning;

17.  opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at opdage tilfælde af manglende overholdelse af lovgivningen og til at sikre lige vilkår i alle EU's medlemsstater; foreslår specifikt, at der tages hensyn til god praksis med hensyn til gennemførelse og overholdelse af lovgivningen om markedsføring og beskyttelse af økosystemer;

18.  påpeger, at det er vigtigt, at handelsnormerne for alle produkter, der markedsføres i EU, tilpasses og ajourføres i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks krav og mål for at fremme fair konkurrence og klarhed blandt alle aktører, idet det er afgørende at understrege integrationen af sociale og miljømæssige benchmarks for at sikre global bæredygtighed. bemærker i denne forbindelse, at der skal tages hensyn til de særlige karakteristika ved markederne i de regioner, der er omhandlet i artikel 349 i TEUF;

Forbrugeroplysninger

19.  er enig i, at for at den fælles markedsordning kan nå sine mål fuldt ud, skal de kompetente myndigheder gennem markedsførings- og oplysningskampagner informere forbrugerne om den ernæringsmæssige, helbredsmæssige og bæredygtige værdi af at spise fiskevarer og akvakulturprodukter og om det store udbud af forskellige arter, der udbydes, samt om betydningen af at forstå oplysningerne på mærkningen, samtidig med at det undgås, at forbrugerne vildledes, og sikre tilpasning med EU's fødevaresystemer; mener, at forbrugerne for at kunne træffe oplyste valg bør modtage klare og omfattende oplysninger om de produkter, der sælges på EU-markedet, og at disse oplysninger bør overholde de samme regler, uanset produkternes oprindelse og produktionsmidlerne;

20.  fremhæver, at STECF foreslog at forbedre forbrugeroplysningen ved i den fælles markedsordning at medtage mere detaljerede oplysninger om fangstområdet og fiskeredskaber for fiskevarer og om produktionssystemet for akvakulturprodukter; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje at styrke handelsnormerne med henblik på bl.a. at medtage flere oplysninger om mærkningen, såsom ingredienser, geografisk fiskeriområde og fiskeredskaber, uden at tilføje unødvendige administrative byrder for producenter og producentorganisationer; er af den opfattelse, at der bør foretages regelmæssige revisioner for at sikre overensstemmelse og for at vurdere effektiviteten af disse harmoniserede standarder, da det vil bidrage til at kortlægge områder, hvor der er behov for forbedringer, og sikre, at standarderne forbliver relevante og ajourførte;

21.  mener, at forbrugerne bør være i stand til klart at identificere produkternes oprindelse, eftersom disse oplysninger i stigende grad værdsættes af de europæiske forbrugere og tilskynder dem til at indtage lokale fødevarer, der produceres eller fremstilles i deres område; understreger, at der er behov for at ændre det nuværende system til identifikation af fiskevarer efter FAO-område, da det ikke klart og detaljeret angiver deres oprindelse og kan skabe forvirring;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og indføre nye beskyttede kvalitetsbetegnelser i lyset af deres kendte og dokumenterede fordele for EU's fiskevarer og akvakulturprodukter og til at sørge for bedre markedsføring af disse produkter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at lette anvendelsen af kommende regler, som i betydelig grad vil gavne disse kvalitetsstrukturer, og så vidt muligt reducere den tid, der er nødvendig for at behandle ansøgninger;

23.  mener, at sporbarhed og dermed forbundne gennemsigtighedsforanstaltninger er nødvendige for at sikre overholdelse af den fælles fiskeripolitiks gældende regler; mener, at disse foranstaltninger, hvis de understøttes af et passende mærkningssystem, som det bør kræves for forarbejdede, ferske og konserverede fiskevarer, kan garantere, at de oplysninger, der gives til forbrugerne, er korrekte, klare, fuldstændige, troværdige og pålidelige; understreger, at et sådant mærkningssystem er afgørende for at bekæmpe både fødevaresvindel, herunder fejlmærkning, og IUU-fiskeri, mener, at produkternes sporbarhed skal styrkes og garanteres i alle led af værdikæden for ikke blot at give økonomiske og kommercielle fordele, men også bidrage til indsatsen for at beskytte sundheden; glæder sig i denne forbindelse over indførelsen af CATCH-certifikatet for importerede produkter ved den nye fiskerikontrolforordning;

24.  bemærker, at Kommissionen i sine høringer modtog rapporter, hvoraf det fremgik, at krav til obligatoriske forbrugeroplysnings ikke var blevet opfyldt i nogle medlemsstater; bemærker, at gennemførelsen i hele EU anses for at være ujævn, og at dette er særlig vigtigt i visse segmenter, såsom fiskehandlere og storkøkkener; minder om, at mærkning skal indeholde en nøjagtig beskrivelse af fiskevarer og ikke-fiskevarer, og at man skal undgå svig og vildledende reklame, der er skadelig for både forbrugere og fiskere, navnlig når der nævnes erstatningsprodukter, da der i mange tilfælde anvendes billeder, der får forbrugerne til at tro, at visse produkter er fiskevarer, når de ikke er det; er bekymret over, at visse produkter på markedet, f.eks. plantebaserede produkter, anvender udtryk, der udelukkende anvendes vedrørende fiskevarer, selv om de ikke er fiskevarer; mener, at Kommissionen bør undersøge dette spørgsmål yderligere på grundlag af de modtagne rapporter;

25.  mener derfor, at handelsnavnet "fisk" eller "fiskearter" bør forbeholdes fiskevarer eller akvakulturprodukter af animalsk oprindelse på det indre marked; opfordrer i den henseende Kommissionen til at revidere den eksisterende lovgivning om mærkning og præsentation af plantebaserede produkter, der efterligner fiskevarer og akvakulturprodukter, for at sikre, at forbrugerne får nøjagtige og præcise oplysninger, der ikke skaber misforståelser, og som opretholder lige muligheder på EU-markedet;

Konkurrenceregler

26.  minder om, at producentorganisationer og brancheorganisationer kan undtages fra anvendelsen af konkurrencereglerne med henblik på at nå deres mål på visse betingelser, herunder at deres aktiviteter ikke fører til opdeling af markeder, ikke udelukker konkurrence og ikke eliminerer konkurrence;

27.  bemærker, at denne undtagelse er afgørende for at tillade visse former for praksis, der anvendes af producentorganisationer og brancheorganisationer, navnlig i regionerne i den yderste periferi, såsom kontrol af de mængder, der markedsføres af deres medlemmer med henblik på at stabilisere markeder og priser, overholde bevaringskravene og undgå madspild; konkluderer, at ikke-anerkendte kollektive producentorganisationer (f.eks. kooperativer, cofradías) ikke kan drage fordel af undtagelsen i henhold til de nuværende kriterier for producentorganisationer;

28.  understreger, at ca. 70 % af de fisk og skaldyr, der forbruges i EU, importeres fra lande uden for EU, hvilket derfor fører til, at EU er afhængig af denne import til sit forbrug; fremhæver, at fiskeri-, akvakultursektoren og relaterede sektorer skal være rentable for at foretage de investeringer, der er nødvendige for at drive virksomhed, mens rentabilitet kun er mulig, hvis produkterne er konkurrencedygtige i forhold til import fra ikke-EU-lande; opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at EU's handelspolitik giver mulighed for lige konkurrencevilkår mellem EU-produkter og importerede produkter og til at sikre forbrug af (miljømæssigt, økonomisk og socialt) bæredygtige akvatiske fødevarer fra EU;

29.  anmoder Kommissionen om at indlede en dialog med producentorganisationerne og andre relevante interessenter om autonome toldkontingenter;

Markedsoplysninger og krisestyring

30.  minder om, at det europæiske markedsobservatorium for fiskeri- og akvakulturprodukter (EUMOFA) leverer markedsoplysninger til operatører i fiskerisektoren for at hjælpe dem med bedre at forstå markedstendenser; bemærker, at et særligt websted og en særlig database har været online siden april 2013 og har været fuldt operationelt siden ikrafttrædelsen af den reviderede fælles markedsordning til gavn for forskningsorganer, interessenter og den brede offentlighed ved at øge adgangen til markedsoplysninger og -data;

31.  minder om, at EUMOFA leverer markedsoplysninger baseret på den eksisterende kombinerede nomenklatur i EU's fælles toldtarif; mener, at sidstnævnte bør ajourføres for at medtage nye produktkategorier af fiskevarer, der handles i øgede mængder i EU, samt for at tilbyde mere intuitive og omfattende digitale værktøjer; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for yderligere at forbedre markedsoplysningerne om fiskevarer og akvakulturprodukter og specifikt forbedre markedsanalysen ved at skelne mellem forskellige dele af Europa med forskellige forbrugsvaner for fiskearter;

32.  bemærker, at EUMOFA blev anvendt til at udløse kriseforanstaltninger for at imødegå konsekvenserne af covid-19-pandemien;

33.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den næste revision af den fælles markedsordning at undersøge muligheden for at oprette en krisereserve eller et system som et middel til at beskytte sektoren mod enhver ekstraordinær situation, der måtte opstå i EU's fiskeri- og akvakultursektor; minder om, at det for nylig har været nødvendigt at yde ekstraordinær bistand for at tackle den krise, som covid-19-pandemien havde forårsaget; opfordrer Kommissionen til at fastsætte kriterierne for anvendelse af denne støtte og sikre, at den kan skræddersys til den specifikke markedsforstyrrelse, idet den tager udgangspunkt i den krisereservemodel, der allerede anvendes for andre fødevaresektorer, og overvejer andre foranstaltninger, der kan være nyttige til at afhjælpe alvorlige markedsforstyrrelser;

Konklusioner

34.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af reglerne for den fælles markedsordning; fremhæver behovet for en yderligere indsats for at sikre, at forbrugerne informeres ordentligt, forbedre mærkningen, øge gennemsigtigheden på markedet og øge sporbarheden af fiskevarer, skaldyr og akvakulturprodukter samt for at sikre køns- og ungdomsinklusive politikker; bemærker, at nogle medlemsstater har regeringer under statsligt niveau, som har kompetencer inden for fiskeri, skaldyr og akvakultur, og at dette bør respekteres af Kommissionen og andre berørte institutioner med henblik på at fremme gennemførelsen af den fælles markedsordning;

35.  mener, at Kommissionen og medlemsstaterne er nødt til at gøre en større indsats for at opnå en mere ensartet gennemførelse af forordningen om den fælles markedsordning på tværs af sektorer ved at tage tilstrækkeligt hensyn til de særlige forhold, som markederne opererer under i regionerne i den yderste periferi; er af den opfattelse, at en mere ensartet gennemførelse kan bidrage til at sikre forbrugernes tillid til de akvatiske fødevarer, der markedsføres på det indre marked, og tjene målene om lokalt drevet udvikling og selvforsyning med fødevarer i regionerne i den yderste periferi;

36.  understreger vigtigheden af at inddrage alle interessenter i hele forsyningskæden; understreger i den henseende det værdifulde arbejde, der udføres af det gældende rådgivende markedsråd (MAC);

37.  glæder sig over, at Kommissionen agter at fremsætte et forslag til en lovgivningsmæssig ramme for bæredygtige fødevaresystemer med det formål at øge gennemsigtigheden og give forbrugerne flere oplysninger; understreger, at forslaget bør anerkende betydningen af sunde og bæredygtige fiskevarer og akvakulturprodukter, der øger værdien af fiskerisektoren; fremhæver behovet for, at denne nye lovgivningsmæssige ramme medtager vigtigheden af at indtage fisk i en sund kost; fremhæver behovet for at sikre, at dette ikke skaber en yderligere administrativ byrde og er i overensstemmelse med den bæredygtighedsbetingelse, der er fastsat i EU-lovgivningen;

38.  glæder sig over resultatet af forhandlingerne om revisionen af fiskerikontrolforordningen, navnlig de regler, der har til formål at styrke sporbarhedsbestemmelserne for alle fiskevarer, skaldyr og akvakulturprodukter, herunder produkter, der er importeret fra ikke-EU-lande; er af den opfattelse, at disse sporbarhedsoplysninger vil være meget vigtige for de europæiske forbrugere, både på kontinentet og i de oversøiske områder; opfordrer Kommissionen til at foreslå yderligere foranstaltninger med de samme krav for alle produkter, uanset i hvilket omfang de er blevet forarbejdet, fødevarekategorien eller den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret, for at sikre, at disse oplysninger er nøjagtige, klare, fuldstændige og harmoniserede i alle medlemsstater og territorier med kompetence på fiskeriområdet og i alle produktkategorier, således at de når ud til de endelige forbrugere i et enkelt og tilgængeligt format;

39.  mener, at medlemsstaterne i højere grad bør gøre brug af EUMOFA, navnlig på områder, hvor EUMOFRA anvendes i mindre grad, da det yderligere burde forbedre de indsamlede data og markedsanalysen af forskellige dele af Europa med forskellige forbrugsvaner og tilbyde mere intuitive og omfattende digitale værktøjer gennem instrumentet; er af den opfattelse, at dette kan gøre data fra EUMOFA mere nyttige for analyser af markedet, også differentieret efter regionerne, navnlig når der sker drastiske ændringer såsom dem, der fandt sted under covid-19-krisen, med henblik på at aktivere kriseredskaber og muligheder for at stabilisere markedet;

40.  er overbevist om, at forbedring af sporbarheden og gennemsigtigheden i den akvatiske fødevaresektors forsyningskæde er afgørende for bekæmpelsen af IUU-fiskeri;

41.  gentager sin opfordring til alle medlemsstaterne om, at tilpasse kriterierne for anerkendelse af producentorganisationer og brancheorganisationer for at anerkende alle de forskellige organisationer i medlemsstaterne, der udfører opgaver, der i vid udstrækning henhører under en producentorganisations ansvarsområde; fremhæver i denne forbindelse organisationer som cofradías og prud'homies de pêche samt organisationer, der opererer i regionerne i den yderste periferi;

42.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte mere effektive foranstaltninger til at fjerne hindringer for producentorganisationernes fulde opfyldelse af deres opgaver ved at gøre noget ved de vanskeligheder, som producentorganisationer inden for det ikkeindustrielle kyst- og øfiskeri har med hensyn til forskelsbehandling fra de nationale forvaltningers side, hvad enten det drejer sig om anerkendelse af producentorganisationer, daglig finansiering, administrativ støtte eller det at være støtteberettiget til foranstaltninger;

43.  understreger betydningen af at sikre, at alle interessenter i hele fiskeri- og akvakulturforsyningskæden og civilsamfundet engagerer sig i at øge tilliden til og forståelsen af anvendelsen af bestemmelserne i den fælles markedsordning, navnlig ved at opretholde og styrke samarbejdet med Det Rådgivende Råd for Markederne;

o
o   o

44.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1. (2) EUT C 184 af 5.5.2022, s. 2. (3) EUT C 214 af 16.6.2023, s. 150. (4) Det Rådgivende Råd for Markederne, "2022 Report on the Functioning of the Common Market Organisation (CMO)", 30. marts 2022. (5) Det Rådgivende Råd for Markederne, "Improving the Labelling Legislation for Plant-Based Imitations of Fisheries and Aquaculture Products", 8. maj 2023.