Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, der højtideligt blev proklameret af Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. marts 2021 med titlen "Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder" (COM(2021)0102),

–  der henviser til Portoerklæringen fra Det Europæiske Råd af 8. maj 2021,

–  der henviser til sin beslutning af 11. maj 2023 om en køreplan for et socialt Europa: to år efter det sociale topmøde i Porto(1),

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om et effektivt arbejdstilsyn som middel til at forbedre arbejdsvilkårene i Europa(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af 20. juni 2019 om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004, (EU) nr. 492/2011 og (EU) 2016/589 og om ophævelse af afgørelse (EU) 2016/344(3),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 13. marts 2018 om en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed (COM(2018)0131) og den ledsagende konsekvensanalyse (SWD(2018)0068),

–  der henviser til Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds konsoliderede årlige aktivitetsrapporter for 2019, 2020, 2021 og 2022,

–  der henviser til sin beslutning af 19. juni 2020 om situationen i Schengenområdet efter covid-19-udbruddet(4),

–  der henviser til artikel 45, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som forbyder "enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår.",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

A.  der henviser til, at der i 2021 var omkring 10 millioner EU-borgere i den arbejdsdygtige alder, der boede i en anden medlemsstat(5); der henviser til, at antallet af tredjelandsstatsborgere, der bor og arbejder i EU, er steget i de seneste år; der henviser til, at 9,93 mio. tredjelandsstatsborgere i 2022 var beskæftiget på EU's arbejdsmarked, hvilket svarer til 5,1 % af den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder(6); der henviser til, at arbejdstagere fra tredjelande endnu ikke er omfattet af anvendelsesområdet for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, selv om deres problemer i forbindelse med arbejdskraftmobilitet og arbejdsvilkår ofte er de samme som for EU-arbejdstagere;

B.  der henviser til, at arbejdskraftens frie bevægelighed og den frie udveksling af tjenesteydelser er to af EU's fire grundlæggende friheder; der henviser til, at disse friheder er afgørende for et velfungerende indre marked; der henviser til, at de er blandt de vigtigste resultater af EU-integrationen;

C.  der henviser til, at arbejdstagernes mobilitet kan hæmmes af utilstrækkelig koordinering mellem de sociale sikringsordninger på tværs af medlemsstaterne; der henviser til, at problemer, der påvirker muligheden for at overføre rettigheder i forbindelse med social sikring, kan virke afskrækkende på arbejdstagere, der overvejer at arbejde i en anden medlemsstat;

D.  der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har opfordret til, at der oprettes et EU-dækkende socialsikringsnummer til nem identificering af arbejdstagere, deres beskæftigelsesstatus og socialsikringsrettigheder;

E.  der henviser til, at arbejdskraftens mobilitet fremmer den økonomiske vækst og gavner EU som helhed ved at skabe balance mellem udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft; der henviser til, at arbejdskraftens mobilitet også kan føre til dårlige arbejdsvilkår og udnyttelse af mobile arbejdstagere gennem misbrug og omgåelse af eksisterende lovgivning eller manglende information af arbejdstagerne om deres rettigheder og eventuelle gældende kollektive overenskomster;

F.  der henviser til, at sikring af fair mobilitet og fair konkurrence baseret på ikkeforskelsbehandling og princippet om lige løn for samme arbejde fortsat er en udfordring som følge af de 27 forskellige arbejdsmarkedsordninger med national lovgivning og praksis; der henviser til, at EU-lovgivningen om arbejdstageres arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder skal gennemføres og håndhæves behørigt i alle medlemsstater samt i grænseoverskridende situationer; der henviser til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed også bør tilskynde til anvendelse af innovative tilgange til effektivt grænseoverskridende samarbejde og indsamling, analyse og udveksling af oplysninger; der henviser til, at der mangler tilstrækkelige støttetjenester til rådighed for mobile arbejdstagere, navnlig for tredjelandsstatsborgere, såsom juridisk, social og psykologisk rådgivning;

G.  der henviser til, at den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret i Göteborg i 2017, fastsætter 20 principper og fastlægger et socialt regelsæt for et stærkt, socialt Europa, der er retfærdigt og inkluderende; der henviser til, at lige rettigheder og muligheder, adgang til arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår, socialsikring, inklusion og arbejdsmarkedets parters autonomi er nogle af EU's hjørnesten, der er forankret i traktaterne;

H.  der henviser til, at nationale håndhævende myndigheder, såsom arbejdstilsyn og socialsikringstilsyn, og arbejdsmarkedets parter, der er involveret i arbejdstilsyn og tilsyn med social sikring, ikke altid har de nødvendige ressourcer og derfor kan have svært ved effektivt at håndhæve den nationale lovgivning og EU-lovgivningen, navnlig i grænseoverskridende situationer; der henviser til, at effektiv håndhævelse kræver tilstrækkelige ressourcer samt struktureret samarbejde og regelmæssig og sikker udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og alle relevante interesserede parter;

I.  der henviser til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed blev oprettet med det formål at lette det grænseoverskridende samarbejde om effektiv håndhævelse af arbejdsretten, herunder fælles og samordnede inspektioner, og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om spørgsmål vedrørende arbejdskraftmobilitet med henblik på at støtte retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer, beskytte arbejdstagerne og sikre fair konkurrence på det indre marked;

J.  der henviser til, at medlemsstaterne bør yde støtte, information og rådgivning til arbejdstagere og arbejdsgivere; der henviser til, at hverken Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed eller de involverede fagforeninger har tilstrækkelige ressourcer til at fungere som helpdesk for enkeltpersoner;

K.  der henviser til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed på grundlag af sin oprettelsesforordning skal bidrage til at sikre fair arbejdskraftmobilitet i hele Unionen og bistå medlemsstaterne og Kommissionen med koordineringen af sociale sikringsordninger i Unionen; der henviser til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed udfører flere opgaver i denne henseende, herunder at lette enkeltpersoners, arbejdsgiveres og arbejdsmarkedets parters adgang til oplysninger om arbejdskraftmobilitet, støtte medlemsstaterne i at fremme jobmatchning på tværs af grænserne og koordinere Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet (Eures), lette samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne, koordinere og støtte samordnede og fælles tilsyn, foretage analyser og risikovurderinger af spørgsmål vedrørende arbejdskraftens mobilitet på tværs af grænserne, støtte medlemsstaterne med kapacitetsopbygning inden for arbejdskraftmobilitet og bekæmpe sort arbejde og mægle i tvister mellem medlemsstaterne om anvendelsen af relevant EU-lovgivning;

L.  der henviser til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed endnu ikke har nået sit fulde operationelle potentiale; der henviser til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds aktiviteter og indvirkninger er begrænsede på grund af den frivillige karakter af medlemsstaternes samarbejde og deltagelse og på grund af de begrænsede rettigheder til at anmode om og behandle oplysninger om berørte arbejdstagere og virksomheder; der henviser til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds retlige rammer forhindrer den i at foretage undersøgelser på eget initiativ eller håndtere forhold vedrørende arbejdskraftmigration fra tredjelande;

M.  der henviser til, at regler og metoder for, hvordan arbejdstilsyn foretages, varierer meget imellem medlemsstaterne, og det gælder også samarbejdet mellem nationale myndigheder og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed;

N.  der henviser til, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed fik mandat til at foretage undersøgelser på eget initiativ; der henviser til, at nogle europæiske agenturer såsom Europol har adgang til databasen for informationssystemet for det indre marked og har tilladelse til at behandle personoplysninger; der henviser til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed mangler lignende rettigheder;

O.  der henviser til, at arbejdsmarkedets parter ikke behøver først at udtømme de nationale håndhævelsesmuligheder, da de til enhver tid kan indbringe grænseoverskridende sager for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed med henblik på at indlede grænseoverskridende inspektioner; der henviser til, at rettidig, systematisk og strukturel inddragelse af arbejdsmarkedets parter på EU-plan, sektorplan og nationalt plan er absolut nødvendigt for at kunne gøre Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed mere effektiv;

P.  der henviser til, at den europæiske platform til bekæmpelse af sort arbejde er blevet integreret i Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed; der henviser til, at sort arbejde fortsat er et akut problem i EU; der henviser til, at nogle sektorer såsom hotel- og restaurationsbranchen, bygge- og anlægssektoren, turisme, pleje og husstandsrelaterede tjenesteydelser er mere berørt end andre;

Q.  der henviser til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds undersøgelser og analyser ofte outsources til eksterne kontrahenter, hvilket forhindrer myndigheden i at opbygge egen ekspertise og kan rejse tvivl om dens uafhængighed;

R.  der henviser til, at et af målene med oprettelsen af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed var at afhjælpe den utilstrækkelige udveksling af oplysninger mellem de nationale myndigheder med ansvar for de forskellige aspekter af arbejdskraftens mobilitet og koordineringen af de sociale sikringsordninger for at sikre, at alle tilgængelige midler anvendes så effektivt som muligt på områder, hvor Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed kan skabe merværdi;

S.  der henviser til, at der er stigende mismatch mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og stigende mangel på arbejdskraft i EU; der henviser til, at Eures kan spille en central rolle med hensyn til at fremme arbejdskraftens mobilitet og jobmatchning på tværs af grænserne; der henviser til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed ikke har kapacitet til at levere helpdesktjenester til individuelle jobsøgende og virksomheder; der henviser til, at Eures' fulde potentiale ikke er nået; der henviser til, at de nationale myndigheder, arbejdsformidlinger og arbejdsmarkedets parter i højere grad bør fremme anvendelsen af Eures;

T.  der henviser til, at Kommissionen senest den 1. august 2024, og hvert femte år derefter, vurderer Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds resultater i forhold til dets mål, mandat og opgaver i overensstemmelse med artikel 40 i forordning (EU) 2019/1149; der henviser til, at der i Kommissionens evaluering bør tages hensyn til input fra Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og relevante interessenter, og det bør navnlig vurderes, om der er behov for at ændre Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds mandat og omfanget af dens aktiviteter, herunder en udvidelse af dens anvendelsesområde for at dække sektorspecifikke behov; der henviser til, at evalueringen også bør omfatte undersøgelse af yderligere synergier og muligheder for at tilpasse sig andre agenturer inden for beskæftigelse, socialpolitik og grundlæggende rettigheder, og det bør kortlægges, hvor Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds aktiviteter kan tilføre de nationale myndigheder mere merværdi;

U.  der henviser til, at evalueringen yderligere bør omfatte en undersøgelse af regelmæssigt samarbejde og udveksling med Europol og Eurojust i sager med kriminalitet, navnlig når organiseret kriminalitet er involveret, f.eks. i byggesektoren, og med Den Europæiske Anklagemyndighed, når europæiske tilskud er involveret;

V.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 11. maj 2023 om "en køreplan for et socialt Europa: to år efter det sociale topmøde i Porto" understregede betydningen af en velfungerende og effektiv Europæisk Arbejdsmarkedsmyndighed; der henviser til, at Parlamentet allerede har opfordret Kommissionen til at gøre brug af den mulighed, som den kommende evaluering giver, til at fremsætte et lovgivningsforslag med henblik på at revidere anvendelsesområdet for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds oprettelsesforordning og give den mulighed for at udnytte sit fulde potentiale, navnlig hvad angår Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds forespørgsels- og undersøgelsesbeføjelser;

1.  opfordrer Kommissionen til på grundlag af de erfaringer, der er gjort siden 2019, og dens igangværende vurdering af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds mandat og operationelle kapacitet at forelægge et forslag til en målrettet revision af forordningen om oprettelse af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed med henblik på at styrke dens mandat og merværdi for de nationale myndigheder, så den fuldt ud kan opfylde sin mission om at sikre fair arbejdskraftmobilitet;

2.  opfordrer til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds mandat styrkes betydeligt for at sikre dens merværdi for de nationale håndhævelsesmyndigheder ved at give den mulighed for at undersøge påståede overtrædelser eller manglende anvendelse af EU-retten og indlede og gennemføre undersøgelser og inspektioner af grænseoverskridende sager på eget initiativ efter at have underrettet de relevante nationale kompetente myndigheder, navnlig i sager, der involverer overtrædelser af EU-retten, eller hvor kompetente nationale myndigheder ikke har fulgt op på påståede overtrædelser eller manglende anvendelse af EU-retten; understreger behovet for at underrette de nationale kompetente myndigheder og holde arbejdsmarkedets parter informeret om enhver undersøgelse foretaget af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed inden for deres jurisdiktion og for at sikre, at de nationale kompetente myndigheder straks og under overholdelse af national ret og praksis giver Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed alle de oplysninger, som den finder nødvendige for sin undersøgelse;

3.  minder om, at i nogle medlemsstater foretages arbejdstilsyn af arbejdsmarkedets parter; minder om vigtigheden af at sikre, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og nationale kompetente myndigheder effektivt samarbejder med arbejdsmarkedets parter med respekt for deres selvbestemmelse, rettigheder og beføjelser i overensstemmelse med nationale ordninger for arbejdsmarkedsrelationer;

4.  minder om, at anvendelsesområdet for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed er begrænset til de EU-retsakter, der er nævnt i dens oprettelsesforordning; bemærker imidlertid, at myndigheden ofte står over for problemer vedrørende arbejdsvilkårene for tredjelandsstatsborgere, for hvem den relevante arbejdslovgivning er gældende; opfordrer derfor til en udvidelse af anvendelsesområdet for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds mandat til at omfatte arbejdskraftmobilitet for tredjelandsstatsborgere med særligt fokus på at sætte en stopper for proformaudstationering og proformaselvstændighed; understreger behovet for bedre at støtte medlemsstaterne i anvendelsen af relevant EU-lovgivning og udtrykkeligt medtage sektorspecifik lovgivning vedrørende arbejdsret i forbindelse med arbejdskraftmobilitet i dens mandat, f.eks. i transportsektoren, bygge- og anlægssektoren og landbrugssektoren samt for vikararbejde;

5.  fremhæver behovet for at sikre passende opfølgning på samordnede og fælles tilsyn, der støttes eller lettes af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed; opfordrer til effektive procedurer for at sikre, at konstaterede overtrædelser af den nationale lovgivning og EU-lovgivningen på området arbejdskraftmobilitet håndteres korrekt gennem administrative eller retlige procedurer i medlemsstaterne; understreger, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed bør have beføjelse til at indlede administrative og retlige procedurer i tilfælde af formodede overtrædelser; understreger, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed i henhold til sit mandat bør støtte inddrivelsen af ubetalte lønninger og socialsikringsbidrag i grænseoverskridende sager, f.eks. ved at fremlægge tilgængelige oplysninger og dokumentation;

6.  understreger, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed nøje bør forfølge sager, som arbejdsmarkedsorganisationer har gjort den opmærksom på, ved at iværksætte fælles og samordnede inspektioner med de relevante nationale myndigheder eller ved at foretage inspektioner på egen hånd; fremhæver, at arbejdsmarkedets parter bør kunne anmode om en undersøgelse eller inspektion fra Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed; understreger, at arbejdsmarkedets parter bør modtage opfølgende oplysninger om procedurerne og, i tilfælde af at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed afviser en anmodning, en omfattende begrundelse;

7.  understreger, at der er brug for effektiv håndhævelse, herunder afskrækkende finansielle sanktioner, for at sætte en stopper for sager med manglende overholdelse af arbejdslovgivning, omgåelse af socialsikringsbetalinger og skatteunddragelse ved grænseoverskridende aktiviteter; opfordrer derfor indtrængende Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed til inden for rammerne af sit mandat at prioritere grænseoverskridende retshåndhævelse og kontrol og til at samarbejde med andre relevante EU-agenturer; understreger, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed bør føre register over tilfælde, hvor EU-retten og national lovgivning vedrørende arbejdskraftmobilitet er blevet overtrådt, i overensstemmelse med EU's gældende databeskyttelsesregler;

8.  minder om, at Kommissionen i sit forslag til forordning om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed (artikel 10, stk. 7) fastsatte en forpligtelse for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed til at indberette formodede uregelmæssigheder, hvis den "fatter mistanke om uregelmæssigheder i anvendelsen af EU-lovgivningen, også på områder, der ikke er omfattet af dens beføjelser" til Kommissionen og myndighederne i den pågældende medlemsstat, hvis den bliver opmærksom på sådanne uregelmæssigheder under sit arbejde; beklager, at denne bestemmelse ikke indgik i den vedtagne tekst til oprettelsesforordningen; mener, at en revision af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds oprettelsesforordning bør omfatte en sådan bestemmelse;

9.  opfordrer til rettidig, systematisk og strukturel inddragelse af EU og sektorspecifikke og nationale arbejdsmarkedsparter i udviklingen og gennemførelsen af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds aktiviteter for at gøre den mere effektiv; opfordrer de nationale kompetente myndigheder til at arbejde tættere sammen med deres nationale arbejdsmarkedsparter, da disse er eksperter inden for arbejdsret;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at anerkende merværdien af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, styrke samarbejdet mellem deres kompetente myndigheder og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og til at give tilstrækkelige ressourcer på nationalt plan for at sikre, at de kompetente myndigheder har midlerne, kapaciteten og strukturen til at samarbejde og handle effektivt; minder om de nationale forbindelsesofficerers centrale rolle med hensyn til at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed ved at fungere som nationale kontaktpunkter og lette udvekslingen af oplysninger mellem Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og medlemsstaterne; understreger, at nationale eksperter, der udstationeres af medlemsstaterne, herunder nationale forbindelsesofficerer, bør hjælpe med at udføre Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds opgaver og ikke bør arbejde under ledelse eller tilsyn af deres medlemsstat; understreger behovet for at give arbejdsmarkedets parter på EU-plan mulighed for at udpege én forbindelsesofficer hver;

11.  bemærker den øgede forekomst af usikre arbejds- og levevilkår blandt tredjelandsstatsborgere, som f.eks. er afhængige af boliger fra deres arbejdsgiver; understreger, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed bør have beføjelse til at håndtere tredjelandsstatsborgeres situation på grundlag af gældende EU-arbejdsmarkedslovgivning, og at der er behov for et tæt samarbejde med medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i denne henseende; påpeger, at medlemsstaterne kunne drage fordel af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds evne til at give informationer om arbejdsvilkårene for mobile arbejdstagere fra lande uden for EU; understreger, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed bør kunne indsamle og få adgang til data vedrørende situationen for mobile arbejdstagere, herunder tredjelandsstatsborgeres, i overensstemmelse med EU's gældende databeskyttelsesregler og støtte medlemsstaterne i bedre at håndhæve den eksisterende lovgivning for tredjelandsstatsborgere, der arbejder på det indre marked; bemærker, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed også kan spille en rolle med hensyn til at lette samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om forbedring af tredjelandsstatsborgeres adgang til de kompetente myndigheder for arbejdskraftmobilitet og arbejdsvilkår;

12.  beklager, at Kommissionen ikke har fulgt op på Parlamentets beslutning af 25. november 2021 om indførelse af et europæisk socialsikringspas til forbedring af den digitale håndhævelse af socialsikringsrettigheder og fair mobilitet(7) eller på sin gentagne opfordring til et lovgivningsforslag om oprettelse af et europæisk socialsikringsnummer; gentager derfor sin opfordring til Kommissionen om straks at forelægge et sådant forslag for at lette Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds og de nationale myndigheders håndhævelsesaktiviteter og muliggøre koordinering af de sociale sikringsordninger og sikre fair arbejdskraftmobilitet;

13.  påpeger, at det på nationalt plan ikke altid er let at konstatere og håndtere internationale aktørers udnyttende, svigagtige og voldelige praksis i forbindelse med arbejdskraftmobilitet; er derfor overbevist om, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed kan skabe merværdi gennem operationelle analyser på EU-plan med henblik på bedre at indkredse og kaste lys over risikosektorer og urimelig praksis fra involverede enheder og til at udveksle bedste praksis om håndteringen af sådanne sager; beklager, at den gældende forordning om Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed hverken giver et tilstrækkeligt retsgrundlag for at foretage analyser af operationelle risici eller nogen opfølgningsprocedurer; minder om, at enhver krænkelse eller overtrædelse af EU-retten, herunder på området for arbejdskraftmobilitet, bør give anledning til undersøgelser og, hvor det er relevant, afskrækkende sanktioner;

14.  opfordrer til en klar bestemmelse, der gør det muligt for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed at behandle data i forbindelse med undersøgelser og operationelle analyser i overensstemmelse med EU's gældende databeskyttelsesregler; opfordrer til, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed får adgang til informationssystemet for det indre marked og andre relevante databaser, forudsat at datafortroligheden sikres, og at alle registreredes grundlæggende rettigheder respekteres; understreger, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed for at kunne udføre sine opgave rettidigt og effektivt også har brug for at kunne tilgå alle nationale data, der er relevante for dens arbejde, herunder resultater fra medlemsstaternes inspektioner eller håndhævelsesaktiviteter;

15.  fremhæver den vigtige rolle, som Eures kan spille med hensyn til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og misforholdet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer(8) i hele EU samt med hensyn til at give generelle oplysninger om nationale arbejdsmarkeder og sociale sikringsordninger og realtidsoplysninger om tilgængelige job; understreger betydningen af en mere brugervenlig Euresportal for mobile jobsøgende og potentielle arbejdsgivere;

16.  opfordrer til bedre koordinering og samarbejde mellem medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed om at give oplysninger om arbejdskraftens mobilitet og arbejdstagernes rettigheder til arbejdstagere og arbejdsgivere;

17.  understreger behovet for effektivt samarbejde mellem EU's agenturer for at tilvejebringe synergier;

18.  opfordrer til et udvidet samarbejde om udveksling af oplysninger med Europol og Eurojust i sager med kriminalitet, navnlig når organiseret kriminalitet er involveret, f.eks. i byggesektoren, og med Den Europæiske Anklagemyndighed, når sagerne berører europæiske tilskud;

19.  understreger, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed har brug for tilstrækkelige ressourcer, herunder sit eget personale, til at udføre sine opgaver, navnlig inspektioner på stedet for at afsløre overtrædelser af arbejdsretten; bemærker, at den høje andel af udstationerede nationale eksperter i Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed er en betydelig hindring for dens operationer på mellemlang og lang sigt; minder om, at udstationerede nationale eksperter kun har midlertidige arbejdsopgaver, hvilket kan medføre institutionel inkonsekvens, bringe den operationelle kontinuitet i fare og føre til vanskeligheder med hensyn til at udføre Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds kerneopgaver; opfordrer derfor til, at et tilstrækkeligt antal stillinger som udstationeret national ekspert omdannes til faste stillinger;

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C, C/2023/1072, 15.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/1072/oj. (2) EUT C 482 af 23.12.2016, s. 31, (3) EUT L 186 af 11.7.2019, s. 21. (4) EUT C 362 af 8.9.2021, s. 82. (5) Europa-Kommissionen: "Annual Report on Intra-EU Labour Mobility 2022" (Årsrapport om arbejdskraftens mobilitet inden for EU 2022), Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, 2022. (6) Europa-Kommissionen: "Statistik over migration til Europa", maj 2023. (7) EUT C 224 af 8.6.2022, s. 81. (8) Eures, "Report on labour shortages and surpluses – 2022" (Rapport om mangel på og overskud af arbejdskraft — 2022), Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023.