Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 7. februar 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 260/2012 og (EU) 2021/1230 for så vidt angår strakskreditoverførsler i euro (COM(2022)0546 – C9-0362/2022 – 2022/0341(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0546),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilken Kommissionen har forelagt forslaget for Europa-Parlamentet (C9‑0362/2022),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 1. februar 2023 fra Den Europæiske Centralbank(1),
– der henviser til udtalelse af 22. februar 2023 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),
– der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 29. november 2023 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0230/2023),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;
3. pålægger sin formand at sende Europa-Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 7. februar 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/... om ændring af forordning (EU) nr. 260/2012 og (EU) 2021/1230 og direktiv 98/26/EF og (EU) 2015/2366 for så vidt angår strakskreditoverførsler i euro