Choisissez la langue de votre document :
- bg - български
- es - español
- cs - čeština
- da - dansk
- de - Deutsch
- et - eesti keel
- el - ελληνικά
- en - English
- fr - français
- ga - Gaeilge
- hr - hrvatski
- it - italiano
- lv - latviešu valoda
- lt - lietuvių kalba
- hu - magyar
- mt - Malti
- nl - Nederlands
- pl - polski
- pt - português
- ro - română
- sk - slovenčina
- sl - slovenščina
- fi - suomi
- sv - svenska
|
 Ozonnedbrydende stoffer |
| ||||||||||||
| |||||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0151), – der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Europa-Parlamentet (C9‑0143/2022), – der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 15. juni 2022(1), – efter høring af Regionsudvalget, – der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. oktober 2023 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til forretningsordenens artikel 59, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0050/2023), 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2); 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. januar 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/... om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1005/2009
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2024/590).
| |||||||||||||
| Forordning om fluorholdige drivhusgasser |
| ||||||||||||||
| |||||||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0150), – der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0142/2022), – der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 15. juni 2022(1), – efter høring af Regionsudvalget, – der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. oktober 2023 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til forretningsordenens artikel 59, – der henviser til udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, – der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9‑0048/2023), 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2); 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. januar 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/... om fluorholdige drivhusgasser, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 517/2014
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2024/573).
| |||||||||||||||
| Ændring af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) |
| |||||||
| ||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0726), – der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0438/2021), – der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – efter høring af Den Europæiske Centralbank, – der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. oktober 2023 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til forretningsordenens artikel 59, – der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0039/2023), 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. januar 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/... om ændring af direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2024/790). | ||||||||
| Ændring af forordningen om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) |
| ||||||||||||
| |||||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0727), – der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9-0440/2021), – der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til udtalelse af 1. juni 2022 fra Den Europæiske Centralbank(1), – der henviser til udtalelse af 23. marts 2022 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2), – der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 18. oktober 2023 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til forretningsordenens artikel 59, – der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0040/2023), 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. januar 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/... om ændring af forordning (EU) nr. 600/2014 for så vidt angår forbedring af gennemsigtigheden af data, fjernelse af hindringer for fremkomsten af konsoliderede løbende handelsinformationer, optimering af handelsforpligtelserne og forbud mod at modtage betaling for ordreflow
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2024/791).
| |||||||||||||
| Exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til stabiliserings- og associeringsprocessen |
| ||||||||||
| |||||||||||
(Almindelig lovgivningsprocedure – kodifikation) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0503), – der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0323/2022), – der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1), – der henviser til forretningsordenens artikel 109 og 59, – der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A9-0001/2024), A. der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer; 1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling; 2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. januar 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/... om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til stabiliserings- og associeringsprocessen (kodifikation)
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2024/823).
| |||||||||||
| Fradrag til reduktion af skævvridning mellem gæld og egenkapital og om begrænsning af fradragsretten for renter i forbindelse med selskabsskat |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(Særlig lovgivningsprocedure – høring) Europa-Parlamentet, – der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2022)0216), – der henviser til artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C9‑0197/2022), – der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet, – der henviser til forretningsordenens artikel 82, – der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0387/2023), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; 3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; 5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Gennemførelse af Erasmus+-programmet 2021-2027 |
| |||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af Erasmus+: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013(1), – der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2020 om effektive foranstaltninger til at gøre Erasmus+, Et Kreativt Europa og Det Europæiske Solidaritetskorps grønnere(2), – der henviser til sin beslutning af 11. november 2021 om det europæiske uddannelsesområde: en fælles holistisk tilgang(3), – der henviser til sin beslutning af 23. november 2021 om EU's idrætspolitik: vurdering og mulige veje frem(4), – der henviser til sin beslutning af 19. maj 2022 om etableringen af det europæiske uddannelsesområde senest i 2025 – mikroeksamensbeviser, individuelle læringskonti og læring for et bæredygtigt miljø(5), – der henviser til sin beslutning af 23. juni 2022 om gennemførelse af inklusionsforanstaltninger inden for rammerne af Erasmus+ 2014-2020(6), – der henviser til undersøgelsen med titlen "EU funding programmes 2021-2027 in culture, media, education, youth and sports: first lessons, challenges and future perspectives – Erasmus+" (EU-finansieringsprogrammer for 2021-2027 inden for kultur, medier, uddannelse, ungdom og idræt: de første erfaringer, udfordringer og fremtidsperspektiver: Erasmus+), offentliggjort af Generaldirektoratet for Interne Politikker den 11. september 2023(7), – der henviser til undersøgelsen med titlen "Early implementation of four 2021-2027 EU programmes: Erasmus+, Creative Europe, European Solidarity Corps and Citizens, Equality, Rights and Values (Strand 3)" (Tidlig gennemførelse af fire EU-programmer for 2021-2017: Erasmus+, Et Kreativt Europa, Det Europæiske Solidaritetskorps og programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (område 3), offentliggjort af Generaldirektoratet for EU's Interne Politikker den 20. juli 2023(8), – der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, litra e), i og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger, – der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A9-0413/2023), A. der henviser til, at Erasmus+ ("programmet") er et EU-flagskibsprogram, der støtter uddannelses-, ungdoms- og idrætsområdet i og uden for Europa; B. der henviser til, at Erasmus+ er afgørende for at fremme en europæisk følelse af samhørighed og forståelse mellem forskellige kulturer og gøre det muligt at styrke en europæisk identitet, der eksisterer sammen med nationale identiteter; C. der henviser til, at programmet for 2021-2027 har et anslået samlet budget på 26,2 mia. EUR, og at det har stort fokus på inklusion, den grønne og den digitale omstilling og fremme af unges deltagelse i det demokratiske liv; D. der henviser til, at initiativet vedrørende de europæiske universiteter har været langt mere vellykket og vidtrækkende end oprindeligt planlagt; der henviser til, at ambitionen er at have 60 europæiske universitetsalliancer, der involverer mere end 500 videregående uddannelsesinstitutioner senest medio 2024; E. der henviser til, at efterspørgslen efter programmet i høj grad overstiger de disponible finansielle ressourcer, hvilket har en negativ indvirkning på deltagelsen og antallet af projekter, der kan finansieres; F. der henviser til, at programmet bidrager til at reducere uligheder og forbedre social samhørighed og ligestilling mellem kønnene på europæisk plan og i medlemsstaterne ved i stigende grad at fokusere på læringsmobilitet, der er tilgængelig for alle, især for personer med færre muligheder og mindre organisationer; G. der henviser til, at inklusionsansvarlige spiller en vigtig rolle for at fremme mangfoldighed og inklusion i Erasmus+; H. der henviser til, at deltagelsen af personer med færre muligheder, voksenstuderende, unge, tredjelandsstatsborgere og små partnerskaber og organisationer stadig hindres af tunge administrative krav; I. der henviser til, at programmets mål forfølges gennem tre nøgletiltag, nemlig "Enkeltpersoners læringsmobilitet" (nøgletiltag 1), "Samarbejde mellem organisationer og institutioner" (nøgletiltag 2) og "Støtte til politikudvikling og samarbejde" (nøgletiltag 3); J. der henviser til, at de stigende leveomkostninger, høje inflationsrater og andre udfordringer lægger yderligere pres på programmets budget; K. der henviser til, at studerende med færre ressourcer står over for større hindringer for at nyde godt af Erasmus+-studentermobiliteten; der henviser til, at stigningen i boligpriserne og knapheden på studieboliger gør det vanskeligt for studerende at finde billig indkvartering, og at problemet er blevet værre i de senere år; L. der henviser til, at usikkerhed eller forsinkelser i tidspunktet for indgåelse af kontrakter og betalinger til støttemodtagere øger deres administrative byrde og komplicerer den finansielle planlægning, hvilket er særligt skadeligt for små organisationer og nytilkomne, hvilket underminerer ambitionerne om at opnå inklusion og mangfoldighed; M. der henviser til, at programmet har været en drivkraft for det europæiske uddannelsesområde og fortsat bør reagere på fremtidige tendenser inden for uddannelse for at holde trit med samfundsmæssige og teknologiske ændringer; N. der henviser til, at ungdomsarbejdernes faglige udvikling har en positiv indvirkning på kvaliteten af projekterne i Erasmus+, og at forskellene i ungdomsarbejdernes status i de forskellige medlemsstater hindrer udviklingen af projekter i programmets ungdomssektor; Status og fremtidsudsigter 1. fremhæver, at programmet fokuserer på at øge forskellige foranstaltninger, herunder livslang læring, bedre inklusion af personer med færre muligheder(9) og fjernelse af hindringer for at lære mobilitet, navnlig manglende automatisk anerkendelse af kvalifikationer, og finansielle hindringer; 2. anerkender, at den eksisterende struktur fungerer godt og med vellykket resultat samler tidligere særskilte programmer og dermed skaber et godt finansieringsøkosystem; 3. anerkender betydningen af en tilstrækkelig bred vifte af tiltag frem for en universalløsning; 4. værdsætter det "læringsfællesskab", som Erasmus+ har formået at skabe, og som består af deltagere, støttemodtagere, interessenter, nationale agenturer og EU-institutioner; 5. glæder sig over undertegnelsen af et aftalememorandum mellem Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur og de nationale agenturer; fremhæver betydningen af at forbedre og opretholde en konstruktiv og samarbejdsorienteret kommunikation mellem disse to parter; 6. forventer, at aftalememorandummet mellem Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur og de nationale agenturer vil medføre konkrete forbedringer, der fører til udveksling af god praksis og præcisering af roller og ansvarsområder, med henblik på at opnå konsekvens, sammenhæng og effektiv kommunikation fra de nationale myndigheders side; 7. påpeger, at læringsmobilitet og mindre partnerskaber har vist sig at være yderst effektive aktiviteter til at nå ud til den brede offentlighed i hele Europa, og at de giver god valuta for pengene i betragtning af antallet af individuelle deltagere; 8. anerkender, at læringsmobilitet og uddannelse af personale er en stærk multiplikator for mobilitet blandt lærende; 9. er klar over, at programmets horisontale prioriteter er blevet modtaget meget positivt af forskellige sektorer og interessenter; 10. hilser ambitionen om at gennemføre en digital omstilling af programmet og digitale læringsmuligheder velkommen; 11. understreger, at disse former kan anvendes som et værdifuldt supplement til fysisk mobilitet i specifikke situationer, men ikke giver den samme kvalitet af erfaring og fordele, ligesom de ikke er en erstatning for meningsfuld interaktion på stedet; 12. glæder sig over de skridt, der tages for at øge antallet af grønne rejser, og de højere finansieringssatser, der betales for mere miljøvenlige rejsemuligheder; tilskynder til endnu flere bestræbelser på at nå dette mål, selv om dette ikke bør blive en hindring for adgang til programmet på områder, hvor grønne muligheder endnu ikke er tilgængelige; 13. anerkender, at de nye flagskibstiltag har vist deres merværdi; 14. anerkender de videregående uddannelsesinstitutioners store tilfredshed med initiativet Europauniversiteter og dets centrale betydning for bestræbelserne på at fjerne hindringer for internationalt samarbejde inden for videregående uddannelse; fremhæver, at mobilitetsprojekter, oprettelse af fælles læseplaner og forskningssamarbejde mellem universiteter i Europa er afgørende for at imødekomme behov på strategiske områder; understreger initiativets betydning for den europæiske strategi for universiteter; 15. glæder sig over de skridt, der er taget i retning af en fælles europæisk grad og fælles europæiske eksamensbeviser; 16. glæder sig over de nye muligheder, som lærerakademierne giver; 17. glæder sig over de nyoprettede erhvervsekspertisecentre og bemærker, at en vellykket udrulning af disse spiller en central rolle i moderniseringen af udbuddet af erhvervsuddannelser i Europa; 18. bemærker, at DiscoverEU, som blev indledt af Europa-Parlamentet, er blevet en veletableret, populær og let tilgængelig uformel læringsaktivitet, der bringer unge, herunder dem med færre muligheder, tættere på EU og fremmer deres fremtidige engagement i andre EU-projekter; 19. fremhæver, at centraliserede tiltag inden for idræt, der forvaltes af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur (EACEA), viste sig at være nyttige til at fremme den europæiske dimension inden for idræt; anerkender, at indførelsen af mobilitet i 2023 som en decentraliseret foranstaltning fremmer udvekslingen af idrætspersonale og trænere; 20. minder om, at absorptionen af budgettet for 2021-2022 var næsten 100 % på trods af programmets forsinkede start; 21. bemærker de nødvendige tilpasninger på grund af pandemien i form af en midlertidig reduktion af finansieringen til læringsmobilitet og øget finansiering til samarbejds- og innovationspartnerskaber; 22. påskønner programmets hurtige reaktion og øgede fleksibilitet til støtte for ukrainske studerende, lærere, undervisere og uddannelsesinstitutioner; 23. bemærker, at nogle ansøgningsprocesser er blevet forbedret, idet de er gjort enklere og mere effektive; 24. fremhæver de meget lave fejlprocenter sammenlignet med andre EU-finansieringsprogrammer, navnlig i betragtning af programmets kompleksitet; 25. fremhæver, at alle interesserede lande, der opfylder kravene i programmet, herunder Schweiz og Det Forenede Kongerige, er velkommen til at deltage i programmet og dermed bidrage til europæisk læringsmobilitet; støtter deltagelse af civilsamfundsorganisationer fra associerede lande; Udfordringer og problemer 26. påpeger, at utilstrækkelige tilskud til at dække læringsmobilitetsomkostningerne og forsinkelser i betalingerne er blandt de største afskrækkende faktorer for deltagere i mobilitetsprojekter; 27. beklager, at mange unge med færre muligheder forhindres i at tilbringe længere perioder i udlandet på grund af økonomiske eller andre hindringer; 28. erkender, at processen med nationale myndigheder, der udarbejder nationale planer for inklusion og mangfoldighed, har været vanskelig; 29. beklager, at komplicerede administrative processer i alle faser i høj grad hindrer nytilkomne og små organisationers deltagelse, især i skole-, ungdoms-, erhvervsuddannelses- og idrætssektorerne; 30. beklager, at det stadig er tidskrævende at ansøge om Erasmus+-finansiering, og at ansøgere ofte ikke kan ansøge uden ekstern støtte, hvilket modvirker deltagelse af små organisationer og gavner projektskrivende konsulentfirmaer; 31. er bekymret over, at næsten en tredjedel af studerende på videregående uddannelser rapporterede, at de ikke havde modtaget fuld meritanerkendelse, og opfordrer til, at der gøres en indsats for at ensrette dette med de mål, der er fastsat i Erasmus-chartret for videregående uddannelse. understreger, at dette hindrer oprettelsen af et ægte europæisk uddannelsesområde og udgør en betydelig hindring for studerende, der er afhængige af at afslutte deres uddannelse rettidigt; 32. beklager manglen på tilskyndelse til partnerskaber mellem skoler og nonprofitorganisationer, der har viden til at hjælpe lærere med at få adgang til læringsmobilitet af høj kvalitet; 33. mener, at erhvervsuddannelse for længe siden skulle være anerkendt som en vej af samme værdi som akademiske studier; er endvidere bekymret over de resterende hindringer for en problemfri erhvervsuddannelsesmobilitet såsom fragmenterede politikker mellem nationalt plan og EU-plan; 34. beklager den utilstrækkelige finansiering af erhvervsekspertisecentre i betragtning af efterspørgslen efter dem; 35. er skuffet over den lave udbredelse af voksenuddannelse og uddannelsesaktiviteter i betragtning af deres betydning; 36. glæder sig over den tilgang med faste beløb, der anvendes i samarbejdsprojekter, da mange støttemodtagere anser den for at være en effektiv forenklingsforanstaltning; bemærker dog, at kravet om "løbende rapportering" kan være en byrde, navnlig for mindre organisationer; 37. beklager, at antallet af modtagere af centraliserede driftstilskud til unge i 2022 blev reduceret drastisk, hvilket havde alvorlige konsekvenser for en allerede coronasvækket civilsamfundssektor for unge ledet af frivillige; 38. beklager også de betydeligt færre vellykkede ansøgninger fra ungdomsorganisationer og organisationer ledet af frivillige om centraliserede tilskud, især inden for rammerne af Europas ungdom sammen og nøgletiltag 2, samarbejdspartnerskaber inden for ungdomsområdet, og den efterfølgende reduktion af sidstnævntes budget i 2023; 39. bemærker, at Erasmus+-idrætssektoren råder over meget begrænsede midler på nogle områder, især til tilrettelæggelse af arrangementer, hvilket begrænser dets anvendelsesområde; 40. beklager dybt den langsomme og ufuldstændige udvikling af IT-infrastrukturen og IT-værktøjernes mangelfulde funktion, f.eks. modulerne for støttemodtagere og projektforvaltning og online sprogunderstøttelse, hvilket øger arbejdsbyrden for alle dem, der er involveret i programmets gennemførelse, afskrækker nytilkomne fra at deltage og undergraver programmets ambition om at udvide deltagelsen; bemærker, at dette hæmmer en optimal gennemførelse, udgør en risiko for mangelfuld og ufuldstændig programdokumentation og -overvågning og bringer evidensbaseret udvikling i fare i fremtiden; bemærker endvidere, at der findes lignende problemer med IT-værktøjer i andre EU-finansierede programmer, herunder det europæiske solidaritetskorps; 41. beklager, at IT-spørgsmål også i alvorlig grad påvirker datatilgængeligheden, som er vigtig med hensyn til den igangværende midtvejsevaluering, hvilket derfor kræver en langt mere besværlig evalueringsmetode og øger den administrative byrde; 42. fremhæver behovet for at tage indvirkningen af AI alvorligt, da den allerede har gjort svigagtige aktiviteter lettere, men også kan lette de nationale myndigheders arbejdsbyrde og forbedre dataindsamlingen; 43. understreger de eksisterende uoverensstemmelser med hensyn til rapporteringsforventninger, evalueringsresultater og generel informationsdeling på tværs af de forskellige nationale myndigheder, der skaber forskellige gennemførelsesstandarder for støttemodtagerne og påvirker ligestillingen i programmets funktion; 44. er bekymret over manglen på fagfolk og frivillige til at gennemføre programmet og kræver afklaring af, om dette har en indvirkning på absorptionen af midler; Forbedring af det nuværende Erasmus+-program og udformning af det fremtidige Erasmus+-program 45. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, de nationale myndigheder og de nationale agenturer til at holde Erasmus+ tæt på borgerne og sikre, at det forbliver et bottom-up-program for borgere med uddannelse- og mobilitetsmuligheder af høj kvalitet for unge og lærende i alle aldre; 46. understreger, at det overordnede formål med Erasmus+ er bredt og rækker ud over arbejdsmarkedets behov; 47. anmoder om, at programmet forenkles på alle niveauer, herunder ved at vurdere, om eksisterende (del-) tiltag kan slås sammen, og at dette EU-flagskibsprogram ikke overbelastes med nye opgaver og initiativer, der udvander dets centrale mål; 48. opfordrer Kommissionen til at fjerne alle hindringer, herunder finansielle, sproglige og administrative hindringer såsom dem, der skabes af de nye IKT-værktøjer, for at opnå et reelt inklusivt program, der omfatter mangfoldighed, uden at reducere antallet af tilskud til støttemodtagerne; 49. insisterer på, at digitale værktøjer skal optimeres senest i 2025 for at skabe et brugervenligt, tilgængeligt, pålideligt, hurtigt og effektivt miljø, der respekterer databeskyttelse; 50. understreger, at problemer med IT-infrastrukturen svarende til dem, der opleves i den nuværende programmeringsperiode, er uacceptable; opfordrer Kommissionen til at stabilisere de eksisterende IT-værktøjer og ikke ændre dem med hver ny programmeringsperiode og forventer, at IT-infrastrukturen i den næste Erasmus+-generation er fuldt operationel fra dag 1, især med hensyn til støttemodtagermodulet; 51. opfordrer til grundige forsøg og høringer med nationale myndigheder og slutbrugere, før der udrulles yderligere funktioner eller nye IT-værktøjer, og til at sikre overholdelse af EU's direktiv om webtilgængelighed; 52. opfordrer Kommissionen til at rette op på den begrænsede gennemsigtighed og anvendelighed af resultatafsnittet "Projects funded under this topic" (projekter finansieret under dette emne) i portalen for finansierings- og udbudsmuligheder, således at data kan downloades af interessenter med henblik på at analysere vellykkede og afviste projekters karakteristika med hensyn til organisation, budgetbeløb, projektlederland eller projekttype; 53. opfordrer den ungarske regering til omgående at iagttage retsstatsprincippet og EU's værdier og iværksætte de nødvendige reformer, således at ungarske studerende, lærere og forskere kan drage fordel af Erasmus+-programmet og bidrage til de bredere mål for det europæiske uddannelses- og forskningssamarbejde; 54. anmoder om, at Kommissionen overvejer at opkræve betaling for digitale værktøjer og onlineaktiviteter for at støtte læring separat, især når de bruges til at forberede en aktivitet, for at undgå for høje forskudsbetalinger; 55. insisterer på, at forenkling af ansøgningsprocedurer og krav og forbedring af retningslinjerne, især for enkeltpersoner, skal forblive en høj prioritet, da de er hindringer for programmet; påpeger, at utilstrækkeligheder ofte påvirker unge førstegangsdeltagere mest; 56. anmoder om forholdsmæssige registrerings-, ansøgnings- og rapporteringsprocesser med hensyn til dokumenternes længde og en reduktion af administrative og bureaukratiske krav, især for mindre tilskud; 57. påpeger, at forslagsformularer skal ledsages af klare regler og vejledning på et forståeligt sprog; opfordrer de nationale kontorer til yderligere at forbedre feedbacken til ansøgerne; 58. opfordrer Kommissionen til at sørge for løbende uddannelse af EACEA-projektmedarbejdere og de nationale myndigheders personale og klar kommunikation om fortolkningen af Erasmus+-initiativer; 59. minder om, at tidlig, gennemsigtig og pålidelig kommunikation af frister og trin er grundlaget for retfærdig og lige adgang til programmet; 60. opfordrer de nationale myndigheder til at tilrettelægge informationsmøder om rapporteringskrav i begyndelsen af projekterne; foreslår en omfattende revision af rapportering og regnskab, så der ikke anmodes om de samme oplysninger gentagne gange; 61. opfordrer de nationale myndigheder til at give deres inklusionsansvarlige beføjelser til at gennemføre planerne for inklusion og mangfoldighed; 62. opfordrer Kommissionen til at styrke sit arbejde med interessenter om europæiske "inklusionsmål" for programmet og til at stille data til rådighed om projekter, der omfatter deltagere med færre muligheder; 63. opfordrer til en bedre balance mellem kvantitative (antallet af støttemodtagere og støttede projekter) og kvalitative mål inden for programmet og understreger, at Erasmus+ fortsat skal fokusere på at forbedre kvaliteten af uddannelse; 64. opfordrer indtrængende Kommissionen til at intensivere indsatsen inden for programmets digitale omstilling, navnlig med hensyn til at opnå et "Erasmus uden dokument" for alle uddannelses- og erhvervsuddannelsessektorer; opfordrer Kommissionen til at indføre det "europæiske studiekort" efter den oprindelige planlægning og til at hjælpe videregående uddannelsesinstitutioner med at vedtage nomineringer til digital læringsmobilitet og udskrifter af optegnelser senest i 2025; 65. anmoder om en stigning i forudbetalingerne til støttemodtagere med færre muligheder og om at give støttemodtagerne rettidig betaling; 66. anmoder om en hyppigere og regelmæssig gennemgang og justering i forhold til inflationsindekset for tilskud og enhedsomkostninger for at tilpasse dem til leveomkostningerne, inflationen og støttemodtagernes behov; 67. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at hjælpe med at løse problemerne med indkvartering for Erasmus+-mobilitetsstuderende; 68. opfordrer Kommissionen til at evaluere alliancernes vilje til autonomi sammen med dem inden udgangen af deres finansieringsperiode for at afgøre, om de har brug for en form for målrettet støtte for at opnå autonomi inden for en rimelig tidsramme samt for stabilisering og uddybning af alliancer gennem projektrelateret fremtidig finansiering; 69. opfordrer Kommissionen til snarest muligt at drøfte en bæredygtig videreførelse af de europæiske universitetsalliancer som et flagskibsinitiativ med medlovgiverne; understreger, at en sådan fremtidsorienteret vision skal gøre disse alliancer til spydspidsen for europæisk videregående uddannelse; minder om, at de europæiske universitetsalliancer bør tjene som modeller, og at Kommissionen og medlemsstaterne bør skabe rammebetingelser, der er fuldt ud forbundet med det europæiske område for videregående uddannelse og det europæiske uddannelsesområde samt en juridisk status for europæiske universitetsalliancer; 70. opfordrer Kommissionen til at bruge programmets værktøjer til at tilskynde til indkvartering, der vil åbne sektorer, hvor kvinder er underrepræsenteret, såsom IT, videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab, kunst og matematik, iværksætteri og erhvervsuddannelse, og efterfølgende at lette kvinders integration i disse segmenter af arbejdsmarkedet; foreslår, at Kommissionen fremmer kønsbalancen i programmet; 71. understreger, at Erasmus+ ved at forbedre samskabelse kan støtte uddannelse for at imødekomme nye samfundsmæssige behov med metoder, der fremmer udviklingen af et tilpasset sæt viden, færdigheder, holdninger og værdier, og henleder især opmærksomheden på programmets bidrag til omstillingen til digital uddannelse; 72. opfordrer til en bredere anvendelse af og klarere regler for virtuel og blandet læring og opbygning af infrastruktur til digitaliserede læringsmuligheder og fjernundervisningsmuligheder, der udvides til andre uddannelsessektorer for at fremme en smidigere og mere fleksibel omstilling og lette inklusion; 73. foreslår, at der udvikles synergier mellem Erasmus+ og andre flerårige finansielle rammeprogrammer (FFR) for at finansiere forbedringer i adgangen til uddannelsesværktøjer for områder og lokalsamfund, hvor konnektiviteten eller adgangen til teknologier er lav, på samme måde som det, der testes i en forberedende foranstaltning; 74. anmoder om, at eTwinning og Europaskolerne integreres fuldt ud og problemfrit i Erasmus+ og fremmes bedre blandt lærere og skolepersonale; 75. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme den europæiske dimension i lærernes faglige udvikling og fremme mobiliteten blandt dem; anmoder om, at der træffes foranstaltninger til at erstatte lærere eller kompensere dem for den tid, der er brugt på Erasmus+-projekter; 76. foreslår, at "Jean Monnet for Schools"-tiltaget decentraliseres, således at det forvaltes af de nationale myndigheder for at forenkle adgangen for skoler; 77. understreger behovet for at afsætte flere midler til de muligheder, der er rettet mod grundskoler og elever, i lyset af den meget store efterspørgsel i de fleste programlande; 78. opfordrer Kommissionen til at løse de problemer, der skyldes den kvantitative begrænsning, der ligger i institutionel akkreditering, i betragtning af programmets ambition om at være inklusiv, især med hensyn til skoler, i betragtning af deres store antal i hele EU; 79. opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan synergier mellem Erasmus+, andre FFR-programmer og EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2021-2030) kan etableres og fremmes, så gymnasier får bedre adgang til netværket af mindesmærker for Holocaust, og deres elever får mulighed for at besøge mindst et af disse steder i Europa i løbet af deres skolegang; 80. anmoder om, at Kommissionen udsender en indkaldelse af projekter, der gør det muligt for gymnasieelever at besøge et sted, der er forbundet med de grusomheder, der er begået af totalitære regimer i Europa; 81. anmoder Kommissionen om at udsende indkaldelser af forslag i Erasmus+ for at støtte skolerne i bekæmpelsen af alle former for mobning og forskelsbehandling og for at forbedre skolens psykologiske rådgivning; 82. opfordrer Kommissionen til at fremme den rolle, som Erasmus+ spiller med hensyn til at skabe et større tilhørsforhold, fremme aktivt medborgerskab og en bedre forståelse af Unionen og støtte til europæiske værdier, og til at gøre programmet til en ægte fortaler for europæisk demokrati; 83. anmoder Kommissionen om at introducere uddannelseskomponenten vedrørende EU-borgerskab med læseplaner og fritidsaktiviteter, der er forbundet med læringsmobilitet, og som er certificeret med mikroeksamensbeviser, udvikle aktivt medborgerskab og tage ikkeforskelsbehandling til sig; 84. glæder sig over tiltagets læringskomponent og anmoder Kommissionen om at vurdere dets resultater med henblik på at styrke den uddannelsesmæssige dimension ved at skabe stærkere synergier mellem læringsmobilitet og DiscoverEU; 85. opfordrer til udvikling af DiscoverEU for at fremme et mere inklusivt tiltag; 86. foreslår at overveje billetkvoter for grupperejser, da det kan være kontraproduktivt at insistere for strengt på, at alle jævnaldrende i en gruppe skal være nøjagtigt 18 år for at kvalificere sig som en DiscoverEU-gruppe; 87. anmoder Kommissionen om at vurdere mulighederne for en mere integreret tilgang til ungdomsaktiviteter på tværs af EU-programmer, lære af erfaringerne fra det europæiske ungdomsår 2022 og efter høringer af interessenter på ungdomsområdet om udformningen, gennemførelsen og evalueringen af tilskud og instrumenter på ungdomsområdet; 88. opfordrer Kommissionen til at styrke programmets tilpasning til EU's ungdomsstrategi, de 11 ungdomsmål og resultaterne af EU's ungdomsdialog; opfordrer til en bedre definition af mål og roller for projekter i nøgletiltag 2 på ungdomsområdet på en måde, der styrker ungdomsarbejde, den faglige udvikling af ungdomsarbejdere og ikkeformel uddannelse; 89. opfordrer EACEA og de nationale myndigheder til at skabe en kommunikationsstrategi, der når ud til nye ungdomsorganisationer, især dem, der ledes af eller arbejder med unge med færre muligheder, og til at give dem yderligere støtte ved at skrive projektforslag og kapacitetsopbygning ved hjælp af støtte, avanceret læring og uddannelsesmuligheder for unge (SALTO); 90. minder om behovet for tilstrækkelige midler til små partnerskaber i alle sektorer af programmet for at lette adgangen for små organisationer og uerfarne personer og tilbyde dem reelle udviklingsmuligheder; 91. insisterer på, at programmet er vigtigt for etableringen af det europæiske uddannelsesområde, og anmoder om større synergier med programmet for Det Europæiske Solidaritetskorps; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte en åben koordinationsmetode for gensidig anerkendelse af kompetencer erhvervet i perioder med europæisk mobilitet eller aktivt medborgerskab; 92. foreslår, at programmet tilbyder større støtte til foranstaltninger såsom individuelle læringskonti og mikroeksamensbeviser, der forbedrer uddannelsessystemernes gennemtrængelighed; 93. understreger betydningen af at fremme mobilitet blandt studerende på erhvervsuddannelser, bl.a. for at nå unge med færre muligheder; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle synergier mellem Erasmus+ og andre finansieringsprogrammer for at lette læringsmobilitet blandt lærende på erhvervsuddannelser og lavtuddannede arbejdstagere og forbedre det territoriale og regionale samarbejde; 94. opfordrer indtrængende til udvikling af et dedikeret onlineværktøj, der er skræddersyet til behovene hos undervisere, instruktører og lærende i den indledende og fortsatte erhvervsuddannelse, da de nuværende værktøjer har vist sig utilstrækkelige; 95. opfordrer Kommissionen til snarest muligt at drøfte sin vision om en bæredygtig videreførelse af erhvervsekspertisecentrene som et flagskibsinitiativ med medlovgiverne; 96. opfordrer til en holistisk pædagogisk tilgang inden for erhvervsekspertisecentrene og opfordrer medlemsstaterne til at gøre disse centre til drivkraften bag udviklingen af fælles europæiske erhvervsuddannelseskvalifikationer, læseplaner og eksamensbeviser; 97. opfordrer Kommissionen til at undersøge status for lærende på erhvervsuddannelser inden for mobilitet; insisterer på, at de organisationer, der er værter for lærlingeuddannelser, skal underskrive et kvalitetscharter i overensstemmelse med Erasmus-chartret for videregående uddannelse, og opfordrer til bedre overvågning af arbejdsvilkårene og passende aflønning af de personer, der deltager i Erasmus+-lærlingeuddannelser; 98. foreslår, at programmet fortsætter med at støtte projekter, der fremmer en bred vifte af færdigheder, herunder håndværk, for at bevare dem; 99. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de nationale agenturer og relevante interessenter at tage sin voksenuddannelsesstrategi op til fornyet overvejelse i lyset af målet om, at 60 % af alle voksne skal deltage i voksenuddannelse senest i 2030; 100. opfordrer Kommissionen til at øge synligheden af den støtte, der er til rådighed til voksenuddannelsesaktiviteter; foreslår, at ubrugte midler ikke straks omledes til andre tiltag, men bruges til samarbejde inden for voksenuddannelse og til at lette udbredelsen af mobilitet blandt voksenstuderende med færre muligheder gennem oplysningskampagner, ansøgninger, der er nemme at udfylde, og større synergier med Den Europæiske Socialfond Plus på tværs af medlemsstaterne; 101. opfordrer Kommissionen til at forbedre kommunikationen om og fremme af idrætsfinansiering i Erasmus+; opfordrer til en bedre repræsentation af idrætsforeninger i de tildelte projekter, da ikkeidrætsorganisationer såsom ikkestatslige organisationer og konsulentvirksomheder ofte er overrepræsenteret som støttemodtagere; 102. understreger, at programmets kapacitet til at yde støtte i krisesituationer nødvendigvis er meget begrænset, og at Kommissionen desuden bør lette samarbejdet mellem medlemsstaterne for at tackle fælles udfordringer på en omfattende måde og beskytte programmet mod at blive overbelastet; 103. opfordrer Kommissionen og de nationale myndigheder til at bestræbe sig på at sikre, at potentielle deltagere, der er tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i EU, ikke støder på vanskeligheder under ansøgningsprocessen, hvilket gør programmet virkelig inklusivt; 104. påpeger, at samarbejde med ikkeassocierede tredjelande kan være meget vanskeligt, og opfordrer Kommissionen til systematisk at overvåge, forbedre og styrke programmets internationale dimension; 105. anmoder om, at der lægges større vægt på spørgsmål vedrørende programmets internationale dimension, f.eks. databeskyttelsesregler for tredjelande, konsekvenserne af geopolitiske spørgsmål og visumrelaterede spørgsmål; 106. opfordrer Kommissionen til at sørge for den nødvendige programfleksibilitet i udformningen af den næste generation af Erasmus+, samtidig med at der sikres ensartethed og behørig kontrol af programmet, herunder af Europa-Parlamentet; 107. insisterer på, at nationale myndigheder, støttemodtagere og andre interessenter, herunder unge, og Europa-Parlamentet er aktivt involveret i en løbende, dialogbaseret proces for at optimere den nuværende og den næste generation af Erasmus+; foreslår, at Kommissionen undersøger, hvordan AI-værktøjer kan bruges til at hjælpe med evalueringen af programmet og give klarere indsigt i behov og mulig udvikling uden at erstatte menneskelig beslutningstagning; 108. anmoder Kommissionen om at revurdere behovet for øget synlighed af den direkte forbindelse mellem EU og Erasmus+, som er dets flagskibsprogram, med henblik på at øge bevidstheden om denne forbindelse blandt nuværende og fremtidige støttemodtagere; 109. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at synergier mellem Erasmus+ og andre programmer såsom Horisont Europa eller Den Europæiske Socialfond Plus udnyttes fuldt ud, og at programmet er bedre forbundet med andre EU-politikker, f.eks. handlingsplanen mod racisme 2020-2025 og EU's strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030; 110. kræver rettidige opdateringer fra den nye interprogramgruppe mellem Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur og dens Generaldirektorat for Forskning og Innovation om dens resultater med hensyn til synergier mellem Horisont Europa og Erasmus+; 111. understreger, at der er behov for at fremskynde synergierne mellem det europæiske uddannelsesområde, handlingsplanen for digital uddannelse og den europæiske dagsorden for færdigheder med hensyn til at udforme en digital uddannelsespolitik; 112. anmoder Kommissionen, EACEA og nationale myndigheder om at analysere og systematisk gennemføre konkrete foranstaltninger, der nedbryder eksisterende siloer i programstrukturen for at øge synergierne mellem forskellige uddannelsesområder og aktører med henblik på at forbedre gennemtrængeligheden og genskabe balancen i programmet, samtidig med at de sondringer, der er nødvendige for en effektiv politisk kontrol, opretholdes; 113. opfordrer til, at centraliserede og decentraliserede tiltag forbindes bedre, og til, at anvendelsen af fleksible finansieringsinstrumenter som f.eks. mikrotilskud styrkes; antyder, at i betragtning af de positive erfaringer, der er opnået med mikrotilskud under pandemien, bør de opretholdes på en målrettet måde; 114. opfordrer Kommissionen til at gennemføre ordentlige pilotprojekter og ordentlig testning, når den indfører nye administrative foranstaltninger såsom supplerende og faste beløb for at undgå at skabe yderligere administrative hindringer for støttemodtagerne; 115. opfordrer til driftstilskud til at støtte udviklingen af strategiske sektorer, der ofte er afhængige af frivillige, og til struktureret og regelmæssigt samarbejde mellem interessenter og støttemodtagende repræsentative organisationer; 116. opfordrer til en forbedring af kvaliteten af evalueringerne af driftstilskud; 117. tilskynder til stærkere incitamenter og bedre vejledning, så Seal of Excellence-mærket vil begynde at have en håndgribelig positiv indvirkning på Erasmus+; 118. opfordrer Kommissionen til konsekvent at følge op på ethvert tegn på, at en akkrediteret støttemodtager ikke respekterer europæiske værdier, med det formål at skabe tillid til den etablerede akkrediteringsmekanisme og træffe passende foranstaltninger som følge heraf, hvilket skal føre til udvisning, hvis påstandene dokumenteres og ikke kan afhjælpes øjeblikkeligt og permanent; påpeger behovet for strengere overvågning i den næste programmeringsperiode; 119. opfordrer Kommissionen til at tage bedre højde for svig såsom skuffeselskaber eller supplerende tildeling til inklusion, der faktisk ikke når ud til grupper med færre muligheder, og til at gøre de tiltag, der træffes for at bekæmpe dette misbrug, mere gennemsigtige; 120. opfordrer til mere gradvise og forudsigelige budgetforhøjelser i programmeringsperioden for den næste flerårige finansielle ramme og insisterer på, at finansieringsniveauet fra begyndelsen af 2028 ikke må være lavere end i det sidste år af det nuværende program (2027) for at sikre en gnidningsløs kontinuitet og stabilitet i programmets tiltag og aktiviteter; 121. erklærer, at det er fast besluttet på at sikre en betydelig forhøjelse af Erasmus+- budgettet i programmeringsperioden 2028-2034, og forpligter sig til at tredoble den nuværende finansieringsramme under hensyntagen til programmets krav; o 122. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale Erasmus+-agenturer.
| ||||||||||||||||||||||||||
| Gennemførelse af programmet Et Kreativt Europa 2021-2027 |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 167, artikel 173, stk. 3, og artikel 294, stk. 7, – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/818 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027)(1), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020)(2), – der henviser til Kommissionens forslag af 5. maj 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013 (COM(2018)0366), – der henviser til sin førstebehandlingsholdning af 28. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013(3), – der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 12. december 2018 om "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013"(4), – der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse af 6. februar 2019 om "Et Kreativt Europa og En ny europæisk kulturdagsorden"(5), – der henviser til Kommissionens rapport af 30. april 2018 med titlen "Midtvejsevaluering af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020)" (COM(2018)0248), – der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2023)3227 af 5. juni 2023 om ændring af gennemførelsesafgørelsen C(2021)3563 om finansiering af programmet Et Kreativt Europa for 2021-2025 og vedtagelsen af arbejdsprogrammerne for 2021, 2022 og 2023, – der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2022)6138 af 31. august 2022 om ændring af gennemførelsesafgørelsen C(2021)3563 om finansiering af programmet Et Kreativt Europa for 2021-2023 og vedtagelsen af arbejdsprogrammerne for 2021 og 2022, – der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2021)3563 af 26. maj 2021 om vedtagelsen af arbejdsprogrammet for 2021 til gennemførelsen af programmet Et Kreativt Europa, – der henviser til Kommissionens årlige arbejdsprogram for 2022 til gennemførelsen af programmet Et Kreativt Europa, – der henviser til Kommissionens årlige arbejdsprogram for 2021 til gennemførelsen af programmet Et Kreativt Europa, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. juli 2023 med titlen "EU-initiativ om web 4.0 og virtuelle verdener: et forspring i den næste teknologiske omstilling" (COM(2023)0442); – der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. december 2020 med titlen "Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transformering" (COM(2020)0784), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. maj 2018 om "En ny europæisk kulturdagsorden" (COM(2018)0267), – der henviser til Rådets resolution af 7. december 2022 om EU's arbejdsplan på kulturområdet 2023-2026(6), – der henviser til sin beslutning af 14. september 2023 om fremtiden for den europæiske bogsektor(7), – der henviser til sin beslutning af 14. december 2022 om gennemførelsen af den nye europæiske kulturdagsorden og EU-strategien for internationale kulturelle forbindelser(8), – der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2021 om Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transformering(9), – der henviser til sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser(10), – der henviser til sin beslutning af 15. september 2020 om effektive foranstaltninger til at gøre Erasmus+, Et Kreativt Europa og Det Europæiske Solidaritetskorps grønnere(11), – der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 om kulturel genopbygning af Europa(12), – der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger, – der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A9-0425/2023), A. der henviser til, at de indsamlede data bekræfter de kulturelle og kreative sektorers betydelige interesse for programmet; der henviser til, at højere medfinansieringssatser for forskellige foranstaltninger under programområderne Kultur og Media har vist sig at være til gavn i forbindelse med levering af støtte til de kulturelle og kreative økosystemer og også har givet mindre projekter bedre muligheder, navnlig i perioden efter pandemien; B. der henviser til, at programmet Et Kreativt Europa 2021-2027 har en overordnet budgetstigning på ca. 68 % sammenlignet med det foregående program; der henviser til, at værdien af denne stigning udhules betydeligt som følge af den konstant stigende inflationsrate(13), der er knyttet til energiomkostningerne; der henviser til, at det samlede budget er blevet fremrykket, idet der var indgået forpligtelser for en tredjedel af den finansielle tildeling i årene 2021 og 2022 for bl.a. at tackle de negative virkninger af covid-19-pandemien; C. der henviser til, at Et Kreativt Europa er det eneste program, der udelukkende yder støtte til alle kulturelle og kreative sektorer, hvis aktiviteter er baseret på kulturelle og kunstneriske værdier, navnlig ved at støtte skabere og kunstnere såsom forfattere og udøvende kunstnere, ud over små projekter; D. der henviser til, at programmet anerkender kulturens iboende og kunstneriske værdi, som bør forblive kernen i programmet, samtidig med at der tilstræbes en lige balance med dets bredere bidrag til innovation og vækst; der henviser til, at Et Kreativt Europa som et EU-finansieret program bør bidrage til gennemførelsen af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og fremme fair praksis og arbejdsvilkår i de kulturelle og kreative sektorer; E. der henviser til, at en af programmets vigtigste nyskabelser er at integrere de tværgående prioriteter inklusion, mangfoldighed, navnlig kønsbalance, og grøn omstilling; der henviser til, at der i de årlige arbejdsprogrammer for 2021 og 2022 lægges særlig vægt på at fremme social inklusion og ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at gennemførelsen af programmet bør sikre den bredest mulige kulturelle deltagelse med henblik på bl.a. at inddrage personer med handicap og personer fra dårligt stillede miljøer; F. der henviser til, at programmet har til formål at støtte den digitale omstilling i de kulturelle og kreative sektorer, da teknologien har ændret måden, hvorpå der skabes, produceres og formidles indhold i disse sektorer; der henviser til, at selv om digitalisering kan give mulighed for at øge den kulturelle deltagelse, kan den også føre til andre udfordringer end dem i den analoge tidsalder; G. der henviser til, at procedurerne for administrativ forvaltning af programmet Et Kreativt Europa (ansøgning, evaluering og rapportering) stadig af et betydeligt antal modtagere og potentielle modtagere anses for at være yderst tidskrævende og byrdefulde på trods af visse fremskridt, hvad angår forenkling; H. der henviser til, at de besværlige procedurer for administrativ forvaltning ofte afskrækker mindre erfarne ansøgere, herunder unge skabere, samt små organisationer, navnlig organisationer fra ugunstigt stillede områder, fra at deltage; der henviser til, at ansøgningsproceduren skal forenkles og forbedres, primært på grund af stigningen i antallet af proceduremæssige trin og den brugeruvenlige grænseflade, hvilket ikke kan være foreneligt med applikationer, der anvendes i vidt omfang; I. der henviser til, at platformen for programmet omfatter en kompleks rapporteringsprocedure, som er vanskelig at navigere i, og som ikke oprindeligt var udformet til den type projekter, der finansieres af programmet; J. der henviser til, at programområdet Kultur ansporer til netværkssamarbejde mellem kreative samfund og fremmer grænseoverskridende samarbejde med særligt fokus på samarbejdsprojekter; der henviser til, at ordningen for samarbejdsprojekter inden for de første to gennemførelsesår viste sig at blive den mest populære ordning under programområdet Kultur og leverede støtte til 291 projekter; der henviser til, at Kommissionen bør overveje at udvide programområdet Kulturs outreachaktiviteter for at øge deltagelsen på tværs af alle kulturelle og kreative samfund, herunder dem fra udkantsområder og landdistrikter; K. der henviser til, at programområdet Media spiller en vigtig rolle i forbindelse med fremme af den audiovisuelle sektors vækst og modstandsdygtighed; der henviser til, at det havde 2 124 ansøgere i den toårige periode 2021-2022, med en gennemsnitlig succesrate på 66 %; L. der henviser til, at den forberedende foranstaltning "Skrivning på europæisk vis", der har modtaget støtte siden 2021, er udviklet med det formål at støtte skabere, især forfattere, i at udtænke og udvikle fiktionsserier af høj kvalitet, der kan krydse grænser og nå nye målgrupper; M. der henviser til, at det tværsektorielle programområde har en lang række nyskabelser, der afspejler nye mål; der henviser til, at tværgående foranstaltninger, der støtter nyhedsmediesektoren, udgør et helt nyt fokuspunkt for programmet Et Kreativt Europa; N. der henviser til, at fremme af Europas kulturelle og kreative sektorers mobilitet er et specifikt mål for programmet, der efterstræbes med en særlig ny ordning under programområdet Kultur; O. der henviser til, at Culture Moves Europe ("Kultur bevæger Europa") er den største EU-mobilitetsordning for de kulturelle og kreative sektorer og havde tiltrukket omkring 4 660 ansøgninger ved midten af 2023; der henviser til, at ca. 85 % af ansøgningerne kommer fra sektorer som billedkunst, scenekunst og musik; P. der henviser til, at programmet anerkender musiksektorens betydning som et væsentligt element i Europas kulturelle mangfoldighed, som kan drage fordel af den horisontale tilgang under programområdet Kultur; der henviser til, at initiativet Music Moves Europe ("Musik sætter Europa i bevægelse") i perioden 2021-2022 afsatte 5 mio. EUR til at styrke konkurrenceevnen, innovationen og mangfoldigheden i Europas musiksektor; Q. der henviser til, at foranstaltningen for litterær oversættelse spiller en unik rolle ved at fremme forfattere på tværs af grænserne, nå nye målgrupper og bidrage til et mere kulturelt og sprogligt mangfoldigt Europa; R. der henviser til, at de offentlige støttemidler til det audiovisuelle økosystem i Europa hovedsageligt stammer fra det nationale plan, og at programområdet Media supplerer de nationale systemer ved at støtte projekter med langvarige virkninger; S. der henviser til, at kontorerne for Et Kreativt Europa spiller en central rolle som mellemled mellem Kommissionen, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur (EACEA), ansøgere og modtagere; der henviser til, at mere end 60 % af alle ansøgere i 2021-2022 kontaktede deres lokale kontor, inden de indgav en ansøgning; T. der henviser til, at i lyset af den afgørende rolle, som kontorerne for Et Kreativt Europa spiller med hensyn til at fremme og informere de kulturelle og kreative sektorer om alle aspekter af programmet, skal samarbejdet og udvekslingen mellem Kommissionen - herunder EACEA - og kontorerne for Et Kreativt Europa styrkes og omfatte udvekslingen af relevante oplysninger om kommende indkaldelser af forslag; U. der henviser til, at programmet Et Kreativt Europa spiller en strategisk rolle med hensyn til at styrke den eksterne dimension af Den Europæiske Unions kulturelle forbindelser ved at fremme partnerskaber mellem forskellige aktører fra de kulturelle og kreative sektorer og anvende en mellemfolkelig tilgang ud over at fremme kulturel mangfoldighed i og uden for Europa; V. der henviser til, at programmet anerkender betydningen af at beskytte og fremme kunst- og håndværkssektorerne, navnlig på kulturarvsområdet, ud over at anerkende deres afgørende rolle med hensyn til at støtte økonomien i både byer og landdistrikter i hele Europa samt deres rolle med hensyn til at styrke den kulturelle mangfoldighed; W. der henviser til, at Seal of Excellence er en nyhed i programmet Et Kreativt Europa 2021-2027, som blev indført med henblik på at øge synergierne og forenkle søgningen efter alternativ finansiering i tilfælde af budgetmæssige begrænsninger; X. der henviser til, at Den Europæiske Kulturhovedstad som en særlig foranstaltning er et prestigefyldt initiativ, der nyder en veletableret plads på de globale kulturelle dagsordener, og som siden dens indførelse i 1985 har fremhævet rigdommen og det unikke ved mangfoldigheden af kulturer og byer; 1. fremhæver, at den nye generation af programmet Et Kreativt Europa fortsat vækker betydelig interesse i de kulturelle, kreative og audiovisuelle sektorer samt nyhedsmedierne med et sigende antal modtagne ansøgninger under de tre programområder, hvilket resulterer i et proportionelt fald i ansøgningernes succesrate, som kan føre til skuffelse over programmet i disse sektorer; 2. glæder sig over programmets reaktion med hensyn til at afbøde virkningerne af covid-19-pandemien, der forstyrrede de kulturelle og kreative sektorer i alvorlig grad selv forud for påbegyndelsen af det nuværende program; gentager imidlertid sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at styrke indsatsen for at håndtere pandemiens langsigtede virkninger for skabere og kulturarbejdere, navnlig dem, der vedrører deres opkvalificering og omskoling, for at imødekomme de behov, der opstår som følge af udviklinger og udfordringer, der påvirker sektorerne; 3. beklager, at ikke alle medlemsstater tildelte mindst 2 % af genopretnings- og resiliensfaciliteten til at sikre disse sektorers modstandsdygtighed, således som Parlamentet har anmodet om; opfordrer derfor alle medlemsstater til at styrke synergierne og sikre tilstrækkelige målrettede investeringer i disse sektorer gennem andre EU-programmer; 4. anerkender Kommissionens og EACEA's fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen af programmet, som blev tilpasset for at tage hensyn til konsekvenserne af covid-19-pandemien; fremhæver imidlertid behovet for at finde en balance mellem harmoniserede systemer for administrativ forvaltning for alle EU-programmer på den ene side og de forskellige modtageres specifikke behov på den anden side; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og EACEA til at øge deres bestræbelser på at forenkle procedurerne for administrativ forvaltning for programmet Et Kreativt Europa 2021-2027; understeger dog, at strømlining og forenkling ikke bør resultere i en reduktion af de finansielle og menneskelige ressourcer, der afsættes til projektovervågning og -evaluering; 5. erkender, at ansøgningsprocessen ofte er kompleks, især for enkeltpersoner, mikroorganisationer og små organisationer med begrænsede finansielle og menneskelige ressourcer; opfordrer derfor Kommissionen og EACEA til at tillade, at omkostningerne i forbindelse med ansøgningsprocessen medtages i de samlede anslåede budgetomkostninger; opfordrer endvidere kontorerne for Et Kreativt Europa til yderligere at styrke støtten til alle ansøgere; 6. opfordrer Kommissionen til at planlægge regelmæssig udveksling med modtagere vedrørende kapacitetsopbygning med henblik på at skitsere ændringer såsom nye krav for rapporteringssystemet, herunder resultater, der er i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse(14); understreger, at der som led i programmets mål om at øge mangfoldighed, inklusion og ligestilling mellem kønnene er et presserende behov for forbedringer af rapporteringssystemet for at sikre tilgængelighed og brugervenlighed for alle støttemodtagere, herunder personer med handicap; 7. anerkender den gradvise indførelse af inklusionsincitamenter på tværs af alle områder i de første to år af programmets implementering; bemærker imidlertid manglen på omfattende data om, hvordan programmets mål forfølges på en måde, der tilskynder til inklusion, lighed, mangfoldighed og deltagelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til i denne henseende at forelægge en detaljeret rapport om dette i sin midtvejsevaluering; 8. anerkender, at programmet bidrager til målet om klima- og miljømæssig bæredygtighed gennem sine tiltag; bemærker dog, at prioriteter med henblik på grøn omstilling er blevet indført på forskellig vis i de tre programområder; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af prioriteter med henblik på grøn omstilling og deres indvirkning på sektorerne og til regelmæssigt at aflægge rapport om sin vurdering; understreger betydningen af at udvikle uddannelses- og oplysningsaktiviteter med henblik på at fremme indførelsen af mere bæredygtige praksis i de kulturelle og kreative sektorer; 9. fremhæver betydningen af at støtte de kulturelle og kreative aktører i at navigere i de muligheder, der tilbydes på EU-plan; glæder sig i denne forbindelse over CulturEU-initiativet, en flersproget interaktiv vejledning, der kortlægger alle tilgængelige finansieringsmuligheder; fremhæver, at det er af afgørende betydning at opretholde regelmæssig og, såfremt det er relevant, målrettet udveksling med de kulturelle, kreative og audiovisuelle sektorer samt med nyhedsmedierne med det formål at opnå et gavnligt samarbejde; minder Kommissionen om betydningen af at sikre hensigtsmæssig inddragelse af interessenter i udarbejdelsen af fremtidige årlige arbejdsprogrammer; foreslår, at Kommissionen vurderer, om Et Kreativt Europa 2028-2034 kan gennemføres bedre gennem årlige eller toårige arbejdsprogrammer; 10. opfordrer til en styrkelse af kommunikationen og udvekslingen mellem Kommissionen, EACEA og Et Kreativt Europa for at sikre, at sidstnævnte har adgang til alle relevante oplysninger for at muliggøre kvalitetsstøtte og -vejledning til ansøgere og støttemodtagere; minder også i denne henseende om betydningen af gennemsigtighed i forbindelse med formidling af resultater af indkaldelser; opfordrer derfor Kommissionen til fortsat rettidigt at offentliggøre listen over alle tilskudsmodtagere sammen med de tildelte beløb; 11. understreger betydningen af at identificere programmet og øge dets synlighed; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at aflægge rapport til Parlamentet om gennemførelsen af programmets kommunikationsstrategi, herunder anvendelsen af officielle logoer; 12. understreger, at et betydeligt antal modtagere er villige til at dele deres fremskridt og resultater med de kulturelle, kreative og audiovisuelle sektorer samt med europæiske borgere; påpeger i den forbindelse, at platformen, der er stillet til rådighed til dette formål, anses for at være utilfredsstillende; opfordrer derfor Kommissionen til at inddrage modtagerne i udviklingen af en mere passende platform; 13. bemærker, at nogle medlemsstater ikke tilbyder nationale godtgørelsesordninger eller forsikringsdækning for at fremme kulturgenstandes mobilitet; erkender, at omkostningerne til kommercielle forsikringer kan være betydelige for mange kulturelle aktører; foreslår i denne forbindelse, at Kommissionen offentliggør en gennemførlighedsundersøgelse af en paneuropæisk garantiordning til dækning af godtgørelsesomkostninger som et første skridt til at løse dette problem; 14. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme menneskecentreret og gennemsigtig anvendelse af kunstig intelligens (AI) i den kunstneriske og kreative proces ved at udvikle passende etiske standarder for anvendelse af AI; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at sikre, at både ansøgere og støttemodtagere giver oplysninger om anvendelsen af AI i projekter, herunder i produktion, distribution og fremme af kreative værker, med henblik på at vurdere denne nye tendens i de kulturelle og kreative sektorer og dens indvirkning på programmet; 15. understreger det store potentiale i programmet Et Kreativt Europa med hensyn til at udvikle og styrke tværnationale partnerskaber og dermed også bidrage til EU's internationale forbindelser gennem kultur; 16. opfordrer Kommissionen til at investere passende ressourcer i programmets eksterne dimension og til at tilskynde til yderligere samarbejde mellem kulturinstitutter og -organisationer i medlemsstaterne samt klynger af nationale kulturinstitutter (EUNIC) i tredjelande; opfordrer endvidere Kommissionen til at støtte og lette tredjelandes deltagelse i programmet, hvor det er muligt; Budget 17. fremhæver, at det nuværende program Et Kreativt Europa, på trods af det betydeligt øgede budget for perioden 2021-2027, stadig er overtegnet; opfordrer i den forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at øge den finansielle tildeling til programmet Et Kreativt Europa 2028-2034 betydeligt; 18. anerkender det presserende behov i den toårige periode 2021-2022 for at fremrykke udgifterne for at modvirke virkningerne af covid-19-pandemien og Ruslands angrebskrig mod Ukraine; understreger imidlertid den negative virkning, som denne foranstaltning vil have i den finansielle cyklus' anden halvdel; 19. opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til i lyset af de udfordringer, der opstår som følge af digitalisering og grøn omstilling samt høje tilmeldingssatser, den galoperende inflation og de tilknyttede høje energiomkostninger, der alle påvirker modtageres driftskapacitet i alvorlig grad, at sikre, at der ikke sker budgetnedskæringer i programmets tildeling i de kommende budgetår; 20. beklager, at mærket Seal of Excellence endnu ikke er blevet gennemført; opfordrer Kommissionen til straks at indføre dette mærke, således at projekterne kan udnytte de muligheder, som kumulativ og alternativ finansiering giver i løbet af denne programmeringscyklus; 21. beklager, at der under den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 ikke er nogen fleksibilitet til at supplere programmet Et Kreativt Europa, og understreger, at dette udelukker finansiering af nye initiativer, værdifulde pilotprojekter og forberedende foranstaltninger; minder i denne forbindelse om, at pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er vigtige redskaber til afprøvning af nye initiativer, der kan udvikle sig til stående EU-finansieringsprogrammer eller indgå i eksisterende; 22. beklager finansieringskløften mellem de to FFR-cyklusser, som især påvirkede netværksordningen, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at dette ikke gentager sig i fremtiden; opfordrer Kommissionen til i lyset af den centrale rolle, som denne ordning spiller med hensyn til at støtte de kulturelle og kreative sektorers evne til at operere tværnationalt og internationalt, at yde tilstrækkelig finansiering og desuden overveje at indføre operationelle tilskud til denne foranstaltning; Programområdet Kultur 23. glæder sig over indførelsen af den sektorielle tilgang som et nyt element i programområdet Kultur, der supplerer de horisontale foranstaltninger; opfordrer til, at den styrkes gennem en passende budgettildeling, der sikrer, at ingen sektor lades i stikken, og at der ikke sker nogen reduktion af tildelingen til horisontale foranstaltninger; 24. minder om betydningen af yderligere at beskytte og fremme friheden til kunstnerisk udfoldelse, navnlig i de finansieringsmuligheder, som programmet tilbyder under foranstaltningen vedrørende kultursamarbejdsprojekter og den europæiske netværksordning; 25. anerkender, at de øgede medfinansieringssatser, navnlig for små samarbejdsprojekter, er gavnlige og gør det lettere for små organisationer at deltage; opfordrer i den forbindelse Kommissionen og EACEA til at tillade projektkonsortier uafhængigt at bestemme, hvordan finansieringen fordeles blandt deres partnere, så længe den overordnede medfinansieringssats finder anvendelse på projektniveau; 26. understreger betydningen af grænseoverskridende mobilitet for alle skabere, da den fremmer den kreative proces ved at forbedre de faglige muligheder i udlandet; glæder sig i denne forbindelse over Culture Moves Europe som en ny mobilitetsaktion under programmet Et Kreativt Europa; 27. anerkender den høje kvalitet af de ansøgninger, der er modtaget under mobilitetsordningen; opfordrer imidlertid Kommissionen til at fremme Culture Moves Europe for et bredere publikum med støtte og bistand fra alle kontorerne for Et Kreativt Europa gennem kommunikations- og outreachaktiviteter; mener, at disse aktiviteter specifikt bør være rettet mod individuelle sektorer, herunder skabere fra alle marginaliserede grupper samt mindre repræsenterede lande og regioner, for at sikre geografisk balance; 28. påpeger, at selv om den nye mobilitetsaktions store succes anerkendes, er det afgørende, at der foretages en analyse af de vigtigste nye tendenser inden udgangen af 2024 med henblik på at udforske muligheden for at udvide denne aktion med det formål at inddrage nye aktører, såsom repræsentanter fra bogsektoren; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at øge det budget, der er tildelt til denne aktion fra 2025 og fremefter; 29. fremhæver den positive virkning af grønne tillæg og familietillæg, der er gennemført til mobilitetsordningen, og som er et konkret eksempel på, hvordan programmet kan være mere inkluderende; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje at gennemføre denne tilgang i andre aktioner i programmet Et Kreativt Europa; 30. glæder sig over den øgede finansiering til European Platforms for the promotion of emerging artists (europæiske platforme til fremme af nye kunstnere) under programområdet Kultur og fremhæver den positive virkning, det har haft på mangfoldigheden ved at øge synligheden af kunstnere og deres arbejde på internationalt plan; opfordrer derfor Kommissionen til fortsat at udvikle denne aktion ved at sikre passende finansiering og fremme; 31. understreger betydningen af netværksordningen med hensyn til at skabe netværks- og kapacitetsopbygningsmuligheder, som styrker mangfoldigheden og konkurrenceevnen i de europæiske kulturelle og kreative sektorer; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at yde tilstrækkelig finansiering til denne foranstaltning med henblik på at støtte nuværende støttemodtagere og nye netværk; 32. understreger, at den sektorspecifikke tilgang er et fremragende værktøj, der styrker bog- og forlagssektoren og muliggør samordnede indsatser, der vil støtte og stimulere markedsadgang og den bredere udbredelse af europæiske værker; 33. minder om, at litterær oversættelse er den vigtigste støtteordning for bogsektoren; understreger imidlertid behovet for at udvide denne ordning til at omfatte oversættelse af europæisk faglitteratur; opfordrer Kommissionen til i lyset af midtvejsevalueringen af programmet at udvikle målbare mål for, hvordan finansieringen tildeles med henblik på at forbedre tilgængeligheden af bøger for personer med handicap; 34. glæder sig over stigningen i foranstaltninger, der yder støtte til musiksektoren under programområdet Kultur, hvilket resulterer i et større antal indgivne musikrelaterede projekter under det nuværende program; opfordrer imidlertid Kommissionen til at udvikle en mere strategisk og sektororienteret tilgang for musiksektoren for at tackle de nye og kommende udfordringer, idet der bygges videre på resultaterne af den forberedende foranstaltning Music Moves Europe; understreger i den forbindelse betydningen af en regelmæssig struktureret dialog mellem musikøkosystemet og Kommissionen; opfordrer endvidere Kommissionen til i samarbejde med sektoren at indsamle data om medlemsstaternes musikmarkeder og rapportere om alle nye udfordringer, der påvirker hele økosystemet; 35. fremhæver betydningen af den særlige foranstaltning Den Europæiske Kulturhovedstad som en katalysator for byers og regioners kulturelle og økonomiske genopretning; fremhæver behovet for omsider at øge finansieringen til denne særlige foranstaltning for at dække de yderligere udgifter, der skyldes de længerevarende virkninger af covid-19-pandemien og den galoperende inflation; opfordrer derfor Kommissionen til at øge finansieringen til Melina Mercouriprisen, der i årevis blot er blevet tildelt 1,5 mio. EUR; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sikre initiativets varige resultater og til at støtte dets opsøgende arbejde med henblik på at øge deltagelsen i de kulturelle aktiviteter, der udvikles under initiativet; 36. anerkender, at det europæiske kulturarvsmærke er et værdifuldt initiativ, der fremmer den betydelige rolle, disse steder spiller for Europas historie og kultur, og bemærker, at 60 steder i perioden fra 2013 til 2021 er blevet tildelt dette mærke; opfordrer imidlertid Kommissionen til at forbedre synligheden af det europæiske kulturarvsmærke ved at udvikle synergier med andre relevante finansielle EU-instrumenter; 37. understreger betydningen af de priser, der støttes af programmet Et Kreativt Europa inden for litteratur, arkitektur og kulturarv, musik (moderne, rock og pop) og audiovisuel kunst; understreger, at disse mangeårige initiativer er velkendte i disse sektorer, og at de øger synligheden af de europæiske kulturelle og kreative sektorer ved at belønne resultater på forskellige områder; Programområdet Media 38. anerkender, at programområdet Media fortsat er det vigtigste europæiske instrument, der leverer strategisk støtte til den uafhængige audiovisuelle sektor, der primært består af små og mellemstore virksomheder; fremhæver den betydelige internationale konkurrence, som den audiovisuelle sektor, biografsektoren og videospilsektoren står over for, og den afgørende støtte, som dette indsatsområde tilbyder til genopretning og omstilling af disse sektorer og til at øge EU's strategiske autonomi; understreger i denne forbindelse betydningen af at sikre en passende budgettildeling til programområdet Media og insisterer på, at der er behov for omfattende data til vurdering og overvågning af, hvorvidt og hvordan programmet effektivt kan øge disse sektorers økonomiske og kulturelle potentiale; 39. anerkender den positive indvirkning fra de målrettede foranstaltninger, der blev indført under programområdet Media for at udvide deltagelsen af lande med forskellige audiovisuelle kapaciteter og styrke det grænseoverskridende samarbejde; 40. fremhæver, at et stort antal projekter af høj kvalitet under samudviklings- og mini-slate-ordningerne blev afvist i 2021-2022 på grund af budgetmæssige begrænsninger; opfordrer derfor Kommissionen til at afsætte et større budget til den fremtidige gennemførelse af disse ordninger; 41. understreger den vigtige rolle, som støtteordningerne European Film Distribution (europæisk filmdistribution) og European Film Sales (salg af europæiske film) spiller, hvad angår bidrag til den kulturelle mangfoldighed i den europæiske audiovisuelle sektor, ved at øge europæiske films grænseoverskridende cirkulation og udligne nogle af de risici, distributørerne tager, når de investerer i produktion, distribution og markedsføring af ikkenationale europæiske film; fremhæver derfor, at det er af afgørende betydning, at finansieringen af begge ordninger øges, og at der gøres en yderligere indsats for at sikre en bredere udbredelse af og onlineadgang til europæiske værker; 42. understreger, at der i mange europæiske lande ikke er nogen støtteordninger, der er dedikeret til fremvisning af filmværker; fremhæver i denne henseende betydningen af at opretholde tilstrækkelig finansiering af Europa Cinemas-netværket, et flagskibsinitiativ fra programområdet Media, der bidrager til udbredelsen af europæiske film i biografer; 43. fremhæver, at forordningen om oprettelse af Et Kreativt Europa 2021-2027 udvider leveringen af støtte til netværksaktiviteter for audiovisuelle fagfolk, herunder skabende kunstnere; påpeger, at denne foranstaltning endnu ikke er blevet gennemført; opfordrer derfor Kommissionen til rettidig gennemførelse af en specifik foranstaltning med det formål at støtte aktiviteter, der er dedikeret til netværk og samarbejde mellem europæiske faglige og kulturelle organisationer inden for den audiovisuelle værdikæde; 44. minder om succesen med den forberedende foranstaltning Skrivning på europæisk vis og foreslår, at Kommissionen medtager de mål, der forfølges med denne foranstaltning, i programmet Et Kreativt Europa; 45. glæder sig over indførelsen af en dedikeret aktion til støtte for udviklingen af videospil og immersivt indhold, der har skabt betydelig interesse i sektoren; opfordrer Kommissionen til at støtte denne sektors kulturelle og kreative dimension ved at tage hensyn til dens særlige karakteristika og relaterede behov ved udformningen af de relevante indkaldelser af forslag, herunder behovet for at afprøve nye forretningsmodeller i den virtuelle verden for at muliggøre udvikling af færdigheder på dette område med særlig vægt på kvinders deltagelse; bemærker imidlertid, at det nuværende budget kan være utilstrækkeligt til dette, og opfordrer til yderligere finansiering for at støtte væksten i det europæiske videospiløkosystem og tilskynde til udvikling og fastholdelse af europæiske talenter; 46. fremhæver, at den stigende inflation, på et yderst konkurrencepræget audiovisuelt marked, har indflydelse på produktionsomkostningerne; opfordrer derfor Kommissionen til at tilpasse finansieringsloftet opad for at sikre, at programområdet Media leverer sin støtte til den audiovisuelle industri; 47. anerkender succesen med indkaldelsen vedrørende Network of European Festivals (netværket af europæiske festivaler), som har støttet 71 festivaler under 12 netværk, der bl.a. samarbejdede om at fremme publikumsinddragelse; opfordrer derfor Kommissionen til at fortsætte med at finansiere de to supplerende aktioner, de europæiske festivaler og Network of European Festivals, hvert andet år; 48. bemærker, at eftersom Media Invest-faciliteten tiltrak et stort antal ansøgninger, skal der sikres større budgetmæssige synergier med InvestEU-programmet med henblik på dets fremtidige gennemførelse; opfordrer Kommissionen til yderligere at forbedre promoveringen af denne facilitet i den audiovisuelle sektor; 49. minder om, at der i Kommissionens forslag til en europæisk forordning om mediefrihed fra september 2022 oprettes et Europæisk Råd for Medietjenester til erstatning for Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA), der blev nedsat ved direktiv 2010/13/EU(15); understreger i lyset af de begrænsede finansielle midler, der er til rådighed til gennemførelse af programmets mål, at det budget, der er tildelt til programområdet Media og andre programbudgetposter, ikke må afsættes til finansiering af rådet; Det tværsektorielle programområde 50. beklager, at de aktioner, der er programmeret under det tværsektorielle programområde, har været mest forsinket i deres gennemførelse, navnlig i 2021, grundet de nyskabelser, der blev indført i programområdet; 51. bemærker, at indkaldelserne for Journalism Partnerships (journalistiske partnerskaber) og Media Literacy (mediekendskab) medførte det højeste antal ansøgninger i 2021-2022, hvilket understregede det presserende behov for øget finansiel støtte til den europæiske mediesektor; 52. bemærker, at ansøgningernes lave succesrate under det tværsektorielle programområde, på trods af ansøgningernes overordnet set høje kvalitet, antyder en høj efterspørgsel efter finansiel støtte, der desværre ikke kan imødekommes med den nuværende finansielle ramme; 53. opfordrer Kommissionen til at sikre, at mindst 9 %(16) af det samlede budget for 2021-2027 i den resterende programmeringsperiode afsættes til at støtte målene for det tværsektorielle programområde; o 54. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale kontorer for programmet Et Kreativt Europa.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Gennemførelse af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier 2021-2027 – borgernes engagement og deltagelse |
| |||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/692 af 28. april 2021 om oprettelse af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 og Rådets forordning (EU) nr. 390/2014(1), – der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 30. maj 2018 med titlen "Impact assessment accompanying the document: Proposal for a Regulation establishing the Rights and Values programme, Proposal for a Regulation establishing the Justice programme, Proposal for a Regulation establishing the Creative Europe programme" (SWD(2018)0290), – der henviser til rapporten om unionsborgerskab 2020, – der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, – der henviser til artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Union, – der henviser til Europa-Parlamentets betænkning af 6. april 2022 om gennemførelse af foranstaltninger til undervisning i medborgerkundskab (2021/2008(INI)), – der henviser til Rådets henstilling af 22. maj 2018 om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. december 2020 om handlingsplanen for europæisk demokrati (COM(2020)0790), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. december 2020 med titlen "Strategi til styrkelse af anvendelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i EU" (COM(2020)0711), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. september 2020 med titlen "En Union med lighed: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025" (COM(2020)0565), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. november 2020 med titlen "En Union med lige muligheder: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025" (COM(2020)0698), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)0152), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. oktober 2021: "EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2021-2030)" (COM(2021)0615), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. oktober 2020 med titlen "En Union med ligestilling: EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse" (COM(2020)0620), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. marts 2021 med titlen "EU-strategi om barnets rettigheder" (COM(2021)0142), – der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger, – der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A9-0392/2023), A. der henviser til, at aktiv deltagelse i det politiske og kulturelle liv er en grundlæggende rettighed, der bør være lige tilgængelig for alle; der henviser til, at verdenserklæringen om menneskerettighederne indeholder bestemmelser om retten til at deltage i regeringsvalg og frie valg, retten til at deltage i samfundets kulturelle liv og retten til fredelige forsamlinger og foreninger, der muliggør fuld deltagelse i samfundet; B. der henviser til, at unionsborgerskabet giver folk forskellige rettigheder, navnlig retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet om ethvert spørgsmål, som EU har ansvaret for, retten til at rejse formodede tilfælde af fejl eller forsømmelser begået af en hvilken som helst EU-institution over for Den Europæiske Ombudsmand, retten til at skrive til en hvilken som helst EU-institution på et af EU's officielle sprog og modtage et svar på samme sprog og retten til at få adgang til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter i overensstemmelse med de gældende EU-regler; C. der henviser til, at nuværende og nye systemiske udfordringer såsom klimakrisen, globale pandemier, den digitale omstilling og sociale uligheder nødvendiggør tilpasning af strukturer og tilgange, der sikrer borgerne aktiv deltagelse i samfundet; der henviser til, at borgernes aktive digitale engagement bør tage højde for og tackle den digitale kløft mellem generationerne og sociale grupper samt mellem velforbundne byområder og landdistrikter og fjerntliggende områder, samtidig med at de generelle digitale færdigheder forbedres; D. der henviser til, at EU-programmer, der fremmer aktivt medborgerskab, rettigheder og værdier, følelsen af at høre til og øgede sociale medborgerkompetencer og kritisk tænkning, er vigtigere end nogensinde før; E. der henviser til, at borgerinddragelse skal forstås som inddragelse på flere niveauer, der omfatter lokale, regionale, nationale, europæiske og globale processer, hvorigennem borgerne tilegner sig bevidsthed og viden og giver udtryk for deres holdninger, idet de deltager i og påvirker de beslutninger, der påvirker deres liv; der henviser til, at deltagere fra landdistrikter og fjerntliggende områder skal tilskyndes til at deltage i programmet; der henviser til, at de igangværende globaliseringsprocesser og den europæiske integration vil kræve, at den nye generation af europæere i stigende grad er politisk engageret på flere niveauer for at være i stand til at leve og arbejde internationalt og håndtere uoverensstemmelse i deres dagligdag; der henviser til, at samfundene bliver mere og mere mangfoldige, hvilket gør respekt for menneskelig værdighed, den kulturelle mangfoldighed og oprindelse og afvisning af enhver form for forskelsbehandling af kvinder, globaliseringsprocesser, etniske mindretal og andre marginaliserede grupper vigtigere end nogensinde i Europa; F. der henviser til, at de sociopolitiske ændringer, der er observeret i medlemsstaterne, lige fra social polarisering og lav institutionel tillid til demokratisk tilbageskridt, udhuling af retsstatsprincippet, indskrænkningen af civilsamfundets råderum, ekskluderende nationalisme og instrumentalisering af euroskepsissen med politiske formål for øje sammen med fremkomsten af ekstremistiske bevægelser og autoritarisme, indtrængen af religiøse fundamentalismer samt desinformationskampagner og misinformation, kan udgøre en alvorlig trussel mod de europæiske demokratier og destabilisere Unionen som helhed; der henviser til, at en styrkelse af borgernes aktive deltagelse og engagement gennem formel, ikkeformel, uformel og livslang læring og uddannelse spiller en vigtig rolle for at modvirke denne tendens; G. der henviser til, at fremkomsten af et europæisk medborgerskab er blevet hæmmet af en videnskløft og et følelsesmæssigt gab, som ofte hænger sammen med misforståelser af EU og derfor bør ledsages og styrkes af et sæt mekanismer, der muliggør borgerdeltagelse og interkulturel dialog; der henviser til, at en bedre forståelse af vores fælles europæiske historie og stærkere borgerinddragelse i det sociale og politiske liv kan få en gavnlig indvirkning på en ny europæisk identitet, der supplerer borgernes mange lokale, regionale, nationale, geografiske, kulturelle eller andre identiteter; der henviser til, at borgernes aktive deltagelse og dialog hænger sammen med den europæiske dimension af undervisning i medborgerkundskab og effektivt kan bidrage til skabelsen af et unionsborgerskab med klare rettigheder og forpligtelser; H. der henviser til, at utilstrækkelig borgerinddragelse og begrænset kendskab til EU og ringe forståelse af dets merværdi kan bidrage til opfattelsen af et demokratisk underskud og fører til EU-skepsis i medlemsstaterne; I. der henviser til, at indskrænkningen af det civile råderum i Den Europæiske Union og andre lande, der deltager i programmet, påvirker den demokratiske deltagelse og civilsamfundsorganisationernes evne til at fungere som magtdeling med hensyn til retsstatsprincippet; der henviser til, at foranstaltninger til støtte for og muliggørelse af civilsamfundets deltagelse, herunder mindretal og organisationer på græsrodsniveau, der har opnået mange resultater og har en betydelig erfaring, er af afgørende betydning for forsvaret af demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne i medlemsstaterne; J. der henviser til, at mindretals civilsamfundsorganisationer er afgørende for personer fra mindretals selvrepræsentation og civile engagement, navnlig for de grupper, der mangler andre formelle veje til politisk repræsentation; K. der henviser til, at over 22 millioner tredjelandsstatsborgere boede i EU i 2020; der henviser til, at disse grupper mangler adgang til formelle politiske aktiviteter, hvilket resulterer i, at millioner af menneskers liv påvirkes af beslutninger, der træffes uden deres deltagelse eller input; der henviser til, at dette udgør et grundlæggende demokratisk underskud i hele EU på alle niveauer og en udfordring med hensyn til at udarbejde bæredygtige, retfærdige og effektive politikker og programmer, og at gennemførelsen af menneskerettighederne i forbindelse med ikke-borgeres politiske og offentlige deltagelse spiller en afgørende rolle for fremme af demokratisk regeringsførelse, retsstatsprincippet, social inklusion, økonomisk udvikling og afskaffelse af marginalisering og forskelsbehandling i EU; De tidlige stadier af gennemførelsen af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (2021-2027): Indsatsområde 3 – Borgernes engagement 1. er overbevist om, at programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier yder et unikt bidrag til at øge borgernes engagement og deltagelse fra et grundlæggende rettighedsperspektiv ved effektivt at kombinere værdier, civil dialog og medborgerskab og samtidig fremme social ligestilling og ligestilling mellem kønnene, mangfoldighed gennem bistand til bevarelse af den regionale arv, historisk bevidsthed og bekæmpelse af forskelsbehandling og vold; er af den opfattelse, at programmet for borgere, rettigheder og værdier er et vigtigt instrument for EU's fremtid og for at tackle samfundspolitiske udfordringer såsom videnskløften, EU-skepsis, indskrænkningen af civilsamfundets råderum og udhulingen af og udfordringerne for retsstatsprincippet i hele Europa; tilskynder til, at programmet støtter foranstaltninger, der har til formål at opbygge modstandsdygtigheden i civilsamfundsorganisationer, herunder dem, der fokuserer på retsstatsprincippet og EU-værdier; 2. minder om, at gennemførelsen af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier stadig er i sin tidlige fase, da forordningen om oprettelsen af programmet først blev vedtaget i 2021; påpeger, at der af denne grund kun er få projekter i indsatsområde 3, der er afsluttet, og der er kun få tilgængelige oplysninger fra støttemodtagere, der kan muliggøre en evaluering af resultaterne nøjagtigt; 3. opfordrer Kommissionen til at prioritere dataindsamling om programmet for borgere, rettigheder og værdier, navnlig om dårligt stillede grupper, herunder marginaliserede samfund, mindretal og sårbare befolkningsgrupper, for at imødegå deres unikke udfordringer og fremme forskning i deres erfaringer; insisterer på behovet for at etablere stærke overvågnings- og evalueringsmekanismer; understreger, at denne tilgang vil være nyttig med henblik på at præge politikudviklingen, sikre en meningsfuld deltagelse af dårligt stillede grupper i initiativer vedrørende aktivt medborgerskab og lade deres stemme blive hørt samt skabe et mere inklusivt og retfærdigt program, samtidig med at der sikres bedre fremtidige evalueringer generelt; 4. understreger, at programmet stod over for adskillige udfordringer, der hindrede de indledende faser af dets gennemførelse, hvoraf mange var eksterne faktorer såsom covid-19-pandemien og Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og at disse forstyrrede og kompromitterede borgernes rettigheder og deltagelse i demokratiet; bemærker imidlertid, at gennemførelsen af programmet tog fart efter en langsom start, og at programmet nu fungerer godt; fremhæver endvidere, at der skal tilrettelægges oplysningskampagner for at nå ud til en bredere befolkning, navnlig i landdistrikter; 5. er bekymret over, at brugen og indførelsen af nye digitale værktøjer til gennemførelse af EU-midler (f.eks. eGrants-værktøjet) synes at være et centralt spørgsmål for støttemodtagerne med hensyn til programmets udvikling; beklager, at komplekse procedurer også har hindret deltagelse af mindre organisationer, der ikke har den tid og de ressourcer, der kræves for at gennemføre ansøgningsprocessen inden for fristerne; mener, at udformningen af disse værktøjer begrænser programmets mulighed for at tilpasse sig nye udviklingstendenser og skiftende behov; opfordrer til afskaffelse af de administrative byrder og forenkling af ansøgnings-, kontrakt- og eGrants-værktøjet; understreger, at en forenkling af de administrative krav også omfatter en mere effektiv og fleksibel ansøgningsproces for organisationer, der har undertegnet flerårige rammepartnerskabsaftaler, herunder med henblik på at foregribe den politiske udvikling; understreger endvidere behovet for at gøre ansøgningsportalen mere brugervenlig, navnlig for mindre organisationer, og for at sikre, at alle dokumenter vedrørende proceduren oversættes til alle EU-sprog for at øge deltagelsen fra alle medlemsstater og sikre kulturel mangfoldighed; 6. beklager, at det ikke er obligatorisk for medlemsstaterne at oprette et nationalt kontaktpunkt for programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, der tilbyder neutral rådgivning, nyttige oplysninger og støtte til ansøgere, interessenter og modtagere, herunder bistand til ansøgningsprocessen, samtidig med at der deles letforståelige oplysninger om programmets resultater; bemærker med beklagelse, at kun 20 medlemsstater havde nationale kontaktpunkter i juni 2023; 7. er dybt bekymret over, at de nuværende inflationsrater påvirker driftsomkostningerne for modtagere af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier; beklager, at støttemodtagerne står over for udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af deres planlagte aktiviteter, navnlig med hensyn til enhedsomkostninger til rejse, indkvartering og dagpenge, og at de kan blive nødt til at skære i visse af de aktiviteter, de oprindeligt planlagde, for at holde sig inden for budgettet; Politiske henstillinger for fremtiden for programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier 8. opfordrer Kommissionen til at nedsætte gruppen for dialog med civilsamfundet med henblik på at sikre en regelmæssig, åben og gennemsigtig dialog, der kan styrke den civile dialog i hele programmet på en sådan måde, at den understøtter en tovejsproces mellem institutioner på alle niveauer og alle relevante interessenter, navnlig CSO'er, og som led i gennemførelsen af artikel 11 i forordning (EU) 2021/692, samt ved at bruge den civile dialog som et redskab for regeringsførelse til at fastlægge prioriteter for det toårige arbejdsprogram og yderligere fremme den kollektive dimension af aktivt medborgerskab som en kritisk dimension af demokrati og retsstatsprincippet; minder i den forbindelse om, at innovative foranstaltninger til støtte for dialogen med civilsamfundet bør fremmes, herunder med henblik på at fremme en kultur med tillidsbaseret partnerskab med støttemodtagere; opfordrer navnlig til, at der træffes kapacitetsopbyggende foranstaltninger til støtte for civilsamfundets brede deltagelse, navnlig gennem forbindelser med andre finansieringsordninger, der ydes gennem delt forvaltning såsom instrumentet for teknisk støtte; 9. minder om behovet for at tilskynde til borgernes aktive deltagelse ved at styrke den europæiske dimension af undervisning i medborgerkundskab, både i læseplanerne og i fritidsaktiviteter; fremhæver, at ægte undervisning i europæisk medborgerskab kan informere og danne borgerne i en ånd af aktivt medborgerskab og deltagelse, og at passende EU-retningslinjer kan være et nyttigt redskab i den henseende; understreger betydningen af at medtage ikke-borgere, der bor i EU, og deres selvledede organisationer i målgruppen for programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, hvilket vil fremme demokratisk styring, retsstatsprincippet og social inklusion; 10. opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har udpeget de nationale kontaktpunkter, til at gøre det så hurtigt som muligt og opfordrer Kommissionen til at fortsætte samarbejdet med netværket af nationale kontaktpunkter gennem møder, uddannelsesforanstaltninger og målrettede udvekslinger, da disse hidtil er blevet tilrettelagt med stor succes; tilskynder i den forbindelse Kommissionen, medlemsstaterne og de nationale kontaktpunkter til at oprette et europæisk netværk af nationale kontaktpunkter for at lette udvekslingen af bedste praksis og udvekslingen af viden; tilskynder endvidere Kommissionen til at oprette et netværk af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdiers modtagere, hvor de kan udveksle erfaringer og bedste praksis med henblik på at opnå en dybere forståelse af de lokale og nationale forhold i og uden for EU; 11. noterer sig resultaterne af at indføre forskellige typer taskforce under programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, som hidtil har været meget opmuntrende; opfordrer til, at der foretages en kvalitativ og kvantitativ analyse af de forskellige fornyede indkaldelser med henblik på eventuelt at udvide deres anvendelse til de andre dele af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, hvor det er relevant, og navnlig til indsatsområde 3, for at sikre, at EU-finansieringen når ud til CSO'er på græsrodsniveau, der har opnået mange resultater og har en betydelig erfaring; opfordrer indtrængende Kommissionen til yderligere at forenkle de administrative procedurer og krav til gentildeling for at give organisationer, der ansøger om gentildeling, mere fleksibilitet over for tilskudsmodtagere og sikre passende arbejdsmæssige, sundhedsmæssige og sociale beskyttelsesstandarder; mener, at kravene til medfinansiering kan revideres med henblik på at tilpasse reglerne til støttemodtagerens situation for at støtte en bredere vifte af støttemodtagere, herunder enkeltpersoner og mikrostrukturer, og tematiske områder; insisterer på betydningen af at fremme anvendelsen af programmet i uddannelsessektoren som helhed, herunder studerende, lærere, undervisningspersonale og ungdomsarbejdere; understreger, at finansiering fra programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier på området for rettigheder, ligestilling, værdier og samfundsengagement, for hvilke andre finansieringskilder er meget knappe eller fraværende, bør dække en større procentdel af tilskudsbeløbene; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at finansiering går til de strukturer, der overholder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, f.eks. ved at oprette kontrolmekanismer, så der sikres standarder for arbejde, sundhed og social beskyttelse; opfordrer til, at der foretages en vurdering af gentildelingsmekanismerne med henblik på at evaluere deres effektivitet og fleksibilitet med hensyn til at nå ud til græsrodsgrupper og støtte organisationer i lande, hvor civilsamfundet har et indskrænket råderum; 12. opfordrer til, at programmets budget forhøjes til 2,6 mia. EUR i den næste flerårige finansielle ramme (FFR) for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter initiativer vedrørende aktivt medborgerskab og demokratisk deltagelse, og til, at der oprettes en ad hoc-mekanisme til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere svarende til de mekanismer, der er indført for menneskerettighedsforkæmpere uden for EU eller de mekanismer, der er indført til beskyttelse af journalister, og til generelt at tage højde for inflationens indvirkning på programomkostningerne, også i betragtning af konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid om europæisk medborgerskab og uddannelse samt den strategiske betydning af CERV-programmet for gennemførelsen af EU's prioriteter; 13. understreger, at effektive kommunikations- og bevidstgørelsesaktiviteter er afgørende for programmets succes, og at de derfor skal prioriteres for at inddrage potentielle støttemodtagere, navnlig på lokalt plan; 14. anerkender, at udveksling og deltagelse i aktiviteter i programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier er afgørende for at opbygge civilsamfundsorganisationernes kapacitet til at engagere borgerne og fremme EU's værdier i lande uden for EU; understreger, at aktivt engagement og forpligtelse til europæiske værdier ikke starter med tiltrædelsesaftaler og er resultatet af det mangeårige arbejde, som aktivister og civilsamfundsorganisationer har udført for at fremme disse idéer og støtte lokale aktivister i lande uden for EU; opfordrer Kommissionen til at lette ikke-EU-borgeres deltagelse gennem inddragelse af CSO'er og repræsentanter fra lande uden for EU i aktiviteter knyttet til programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier; opfordrer derfor til, at programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier dækker omkostningerne til deltagelse af repræsentanter for civilsamfundet, i det mindste repræsentanter fra kandidatlande og associerede lande, uanset om landene er involveret i programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier; understreger behovet for, at der tages fat på de udfordringer, der er forbundet med krigen i Ukraine, ved at tilskynde til projekter med ukrainske partnere gennem erindringsaktiviteter og demokratiske deltagelsesaktiviteter og genoprettelse af ukrainsk kulturarv; 15. opfordrer endnu engang til, at programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier gøres til en løftestang for indsatsen inden for europæisk historisk bevidsthed ved aktivt at støtte strukturer, der har til formål at fremme kritisk historisk hukommelse, f.eks. om tværnational forskning og besøg på mindesteder, både i og uden for EU; giver endnu engang udtryk for sit ønske om navnlig at fordømme historisk og kulturel revisionisme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på følsomme samfundsmæssige spørgsmål, der kan blive genstand for en eventuel instrumentalisering; 16. anmoder om, at programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier støtter den nye dynamik med at forbinde venskabsbyer og netværk af byer med venskabsbysamarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, hvilket kan styrke den europæiske dimension, udvekslingen af god praksis og følelsen af at høre til; 17. opfordrer indtrængende Kommissionen til yderligere at forenkle de administrative procedurer for fireårige rammepartnerskaber for driftstilskud, navnlig med hensyn til de særlige kendetegn ved det anvendte IT-værktøj, der synes at være bedst egnet til karakteren af tilskud til foranstaltninger; o 18. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
| ||||||||||
| Gennemførelse af territorial udvikling (forordning om fælles bestemmelser, afsnit III, kapitel II) og dens anvendelse i den europæiske territoriale dagsorden 2030 |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig kapitel XVIII, – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik(1) (forordningen om fælles bestemmelser), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden(2), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter(3), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling(4), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013(5), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 af 23. december 2020 om visse overgangsbestemmelser vedrørende støtte ydet fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i 2021 og 2022 og om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1307/2013, for så vidt angår midler og anvendelse i 2021 og 2022, og forordning (EU) nr. 1308/2013, for så vidt angår midler og deres fordeling i 2021 og 2022(6), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(7), – der henviser til den aftale, som blev vedtaget på den 21. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen), – der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, navnlig mål 11 for bæredygtig udvikling (SDG) om bæredygtige byer og lokalsamfund, – der henviser til den territoriale dagsorden 2030 – En fremtid for alle steder, der blev vedtaget på det uformelle møde mellem ministrene med ansvar for fysisk planlægning, territorial udvikling og/eller territorial samhørighed den 1. december 2020, – der henviser til Amsterdampagten, der indeholder EU's dagsorden for byerne, som blev vedtaget på det uformelle rådsmøde mellem ministrene med ansvar for byanliggender den 30. maj 2016, – der henviser til det nye Leipzigcharter – byernes potentiale til at skabe forandring til fælles fordel, vedtaget på det uformelle ministermøde om byspørgsmål den 30. november 2020, – der henviser til Ljubljanaaftalen, der blev vedtaget på det uformelle rådsmøde mellem ministrene med ansvar for byanliggender den 26. november 2021, – der henviser til den nye dagsorden for byerne, der blev vedtaget af De Forenede Nationer den 20. oktober 2016, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. januar 2023 med titlen "Udnyttelse af talent i Europas regioner" (COM(2023)0032), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. februar 2022 med titlen "Den 8. samhørighedsrapport: Samhørighed i Europa frem mod 2050" (COM(2022)0034), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. juni 2021 med titlen "En langsigtet vision for EU's landdistrikter – Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040" (COM(2021)0345), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2021 med titlen "En Union med lige muligheder: strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030" (COM(2021)0101), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640), – der henviser til Kommunikationens meddelelse af 17. september 2020 med titlen "Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne" (COM(2020)0562), – der henviser til Kommissionens initiativ vedrørende det nye europæiske Bauhaus, der blev lanceret den 16. september 2020, – der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 17. juni 2022 med titlen "New European Bauhaus territorial development model (NEB TDM) financial instrument" (SWD(2022)0172), – der henviser til sin betænkning af 14. september 2022 om Det nye europæiske Bauhaus(8), – der henviser til sin beslutning af 13. december 2022 om en langsigtet vision for EU's landdistrikter – Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040(9), – der henviser til sin beslutning af 15. september 2022 om økonomisk, social og territorial samhørighed i EU: den 8. samhørighedsrapport(10), – der henviser til sin beslutning af 15. februar 2022 om udfordringer for byområder i tiden efter covid-19(11), – der henviser til sin beslutning af 20. maj 2021 om at vende den demografiske udvikling i EU's regioner ved hjælp af samhørighedspolitiske instrumenter(12), – der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om samhørighedspolitik og regionale miljøstrategier i kampen mod klimaændringer(13), – der henviser til sin beslutning af 13. marts 2018 om rollen for EU's regioner og byer i gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer, der blev indgået på COP21(14), – der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 18. september 2020 med titlen "Revision af EU's territoriale dagsorden, Leipzigchartret og EU's dagsorden for byerne"(15), – der henviser til den indgående analyse med titlen "Territorial Agenda 2030 – Implementation Review", som blev offentliggjort den 7. juni 2023 af Generaldirektoratet for Interne Politikker(16), – der henviser til den undersøgelse, der er gennemført for Kommissionens Generaldirektorat for Regional- og Bypolitik (GD REGIO) med titlen "Integrated territorial and urban strategies: how are ESIF adding value in 2014-2020", offentliggjort i december 2017(17), – der henviser til STRAT-Board, det interaktive værktøj, der er udviklet af Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) og GD REGIO, og som viser, hvordan de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) støtter den integrerede tilgang til byudvikling og territorial udvikling(18), – der henviser til håndbogen om territoriale og lokale udviklingsstrategier(19) og håndbogen om bæredygtige byudviklingsstrategier(20), udgivet af JRC, – der henviser til arbejdsdokumentet fra GD REGIO med titlen "The geography of EU discontent and the regional development trap", som blev offentliggjort i marts 2023, – der henviser til den undersøgelse, som er gennemført for De Europæiske Kommuners og Regioners Råd, med titlen "ITI and CLLD. The use of integrated territorial tools in cohesion policy", der blev offentliggjort i december 2022, – der henviser til Leipzigchartret om bæredygtige europæiske byer fra 2007 og til det nye Leipzigcharter — byernes potentiale til at skabe forandring til fælles fordel af 30. november 2020, – der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger, – der henviser til udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, – der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A9-0420/2023), A. der henviser til, at samhørighedspolitikken fortsat er og bør forblive den vigtigste investeringspolitik for EU's regioner og byer og ikke har til formål konsekvent at tjene som det første valg for finansiel bistand til at imødegå uforudsete begivenheder, der påvirker vores samfundsøkonomi; der henviser til, at den territoriale dagsorden er det ledende instrument for EU's territoriale politik som det afspejles i dens nationale programmer og projekter, og giver orientering til strategisk fysisk planlægning og regional udvikling, opfordrer til styrkelse af den territoriale dimension af sektorpolitikker på alle forvaltningsniveauer og søger at fremme en inklusiv og bæredygtig fremtid for alle steder og at hjælpe med at nå målene for bæredygtig udvikling i Europa; B. der henviser til, at de udfordringer, som EU's regioner står over for, identificeres og forvaltes på territorialt plan; C. der henviser til, at de tidligere og nuværende forordninger om fælles bestemmelser ikke indeholder nogen specifik henvisning til henholdsvis den territoriale dagsorden 2020 eller 2030; der henviser til, at afsnit III, kapitel II, i den nuværende forordning om fælles bestemmelser danner grundlag for at trække på samhørighedspolitikkens midler gennem territoriale udviklingsstrategier; der henviser til, at der i artikel 7 i forordning (EU) nr. 1301/2013(21) henvises til bæredygtig byudvikling baseret på integrerede bæredygtige bymæssige strategier som ramme for udvælgelsen af de enkelte operationer; D. der henviser til, at den stedbaserede tilgang til politisk beslutningstagning baseret på integreret territorial udvikling har til formål at udnytte et unikt potentiale relateret til territoriale ressourcer og viden og territoriale aktiver og samtidig anerkende behovet for skræddersyede løsninger i forskellige typer territorier; E. der henviser til, at det ser ud til, at de største vanskeligheder, som lokale og regionale institutioner og civilsamfund stødte på i perioden 2014-2020, var utilstrækkelig teknisk og administrativ støtte, uforholdsmæssigt store bureaukratiske hindringer, mangel på færdigheder, uddannelse, viden og kapacitetsopbygning samt dårlig koordinering på forskellige forvaltningsniveauer ud over en langsom absorption af midler; F. der henviser til, at det lader til, at en obligatorisk leder af en lokal aktionsgruppe i regioner og administrative enheder, hvor Leader er gennemført, bidrager til at forbedre resultaterne og optagelsen af regional finansiering; G. der henviser til, at rigdommen i Europas territoriale mangfoldighed betragtes som et dynamisk og komplekst system, hvor hver region står over for udviklingsudfordringer forbundet med dens særlige kendetegn; der henviser til, at voksende uligheder mellem steder og mellem mennesker har nået et kritisk niveau, og at der er behov for en samordnet indsats på alle geografiske og forvaltningsmæssige niveauer for at sikre positive fremtidsperspektiver for alle mennesker og steder i hele EU; H. der henviser til, at håndbogen om territoriale og lokale udviklingsstrategier tilbyder metodologisk støtte på alle niveauer; I. der henviser til, at mikrosamhørighed er en form for balance for underudviklede områder i mere udviklede regioner; der henviser til, at den territoriale dagsorden (TA2030), der udtrykkeligt fokuserer på "steder og mennesker", er pionerer for "idéen om interpersonel samhørighed" sammen med territorial samhørighed, idet der tages hensyn til, at disse forskelle kun kan imødegås ved at lægge større vægt på territoriernes mangfoldighed og potentiale samt ved at udforme stedbaserede politikker og strategier med henblik på bedre at indarbejde en territorial dimension i alle EU-midler; J. der henviser til, at artikel 28 i forordningen om fælles bestemmelser udpeger integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet som instrumenter til gennemførelse af territoriale udviklingsstrategier, og opfordrer til sammenhæng og koordinering mellem fondene, når flere anvendes til den samme strategi for regional eller lokal udvikling; der henviser til, at disse instrumenter sigter mod en territorial udvikling, som er opbygget nedefra, og styrker aktiv deltagelse af lokale interessenter; K. der henviser til, at der i perioden 2014-2020 blev programmeret 1 975 strategier blandt de 28 medlemsstater, finansieret med 19 mia. EUR fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), hvoraf 13,8 mia. EUR blev tildelt integrerede territoriale investeringer i ni medlemsstater; L. der henviser til, at lokaludvikling styret af lokalsamfundet var det næstmest anvendte redskab af medlemsstaterne til at udvikle territoriale eller lokale strategier i perioden 2014-2020, og garanterer, at lokale og regionale myndigheder og interessenter vil blive kraftigt inddraget i forberedelsen, gennemførelsen og overvågningen af de EU-midler, som de modtager. der henviser til, at der ikke er nogen øremærkning for brugen af lokaludvikling styret af lokalsamfundet i programmeringsperioden 2021-2027; M. der henviser til, at gennemførelsen af integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet stadig er ujævnt fordelt i EU, og at flere medlemsstater og administrerende myndigheder ikke virker synderligt engagerede i at gennemføre dem; der henviser til, at fortolkningen og gennemførelsen af politikmål 5 "Europa tættere på borgerne" (PO5) varierer fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket resulterer i en lav gennemførelse af integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet; der henviser til, at medlovgiverne i fremtiden bør overveje en mere fleksibel gennemførelse af politikmål 5 uden strenge krav til strategier og forvaltning og bidrage til at åbne den for alle former for initiativer, der bidrager til regional og lokal udvikling; N. der henviser til, at integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet er instrumenter, der ikke blot har til formål at fremme en bottom-up-tilgang til territorial udvikling ved at inddrage lokale og regionale myndigheder fra start, men også ved at lette dialogen mellem de forskellige interessenter og ved at øge samarbejdet mellem den offentlige og private sektor samt ved at fremme samarbejde og overførsel af information mellem alle myndighedsniveauer; O. der henviser til, at den territoriale dagsorden 2030 opfordrer Parlamentet og dets Regionaludviklingsudvalg, som ansvarligt udvalg for økonomisk, social og territorial samhørighed, til at tage hensyn til dens målsætninger ved at slå til lyd for dens prioriteter i EU's lovgivningsprocesser; P. der henviser til, at integrerede territoriale investeringer og stedbaserede politikker er nødvendige forudsætninger for at nå EU's strategiske målsætninger såsom den grønne og den digitale omstilling; der henviser til, at stedbaserede politikker kan hjælpe territorier med at undgå langsigtet økonomisk nedgang og den "regionale udviklingsfælde", hvor en region ikke er i stand til at bevare sin økonomiske dynamik hvad angår indkomst, produktivitet og beskæftigelse; Q. der henviser til, at den territoriale dagsorden 2030 definerer to overordnede mål, et retfærdigt Europa og et grønt Europa, som har seks prioriteter (Et afbalanceret Europa, Funktionelle regioner, Integration ud over grænser, Et sundt miljø, Cirkulær økonomi og Bæredygtige forbindelser) til udviklingen af det europæiske territorium som helhed sammen med alle dets steder; der henviser til, at den territoriale dagsorden 2030 yderligere tilpasser EU's territoriale udviklingsmål med FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og den europæiske grønne pagt; der henviser til, at "European Urban Agency", gennem Leipzigchartret, støtter målsætningerne for den territoriale dagsorden 2030; R. der henviser til, at en stærk fælles territorial udvikling gennem forordningen om fælles bestemmelser og gennemførelsen af den territoriale dagsorden 2030 kan tjene som et middel til at styrke solidaritet og demokratiske processer og til et retfærdigt og grønt EU; der henviser til, at territoriale tilgange tilfører merværdi ved at anvende et strategisk, fysisk objektiv, der fanger den specifikke kombination af sociale, institutionelle, økonomiske og miljømæssige udfordringer og muligheder, der har indflydelse på udviklingen af alle typer territorier; S. der henviser til, at gennemførelsen af den territoriale dagsorden 2030 fortsat er ujævn i hele EU, med særlig hensyntagen til geografiske forskelle, såsom økarakter; der henviser til, at konklusionerne i den territoriale dagsorden 2030 viser voksende uligheder inden for EU, hvilket fremhæver kløften mellem mennesker og mellem territorier; T. der henviser til, at der i den territoriale dagsorden 2030 opfordres til at styrke sektorpolitikkernes territoriale dimension på alle forvaltningsniveauer; der henviser til, at de drivende principper i den territoriale dagsorden 2030 falder ind under de to prioriteter "Mennesker og steder glider fra hinanden" og "Bæredygtig udvikling og klimaændringer "; U. der henviser til, at der blev iværksat syv pilotaktioner med vedtagelsen af den territoriale dagsorden 2030, der tjener som et eksempel på gennemførelsen af dens mål på lokalt og regionalt plan og inspirerer til fælles aktioner i hele EU, nemlig: "En fremtid for tilbagestående regioner", "Forståelse af, hvordan sektorpolitikker former de fysiske (u)balancer", "Små steder af betydning", "Grænseoverskridende fysisk planlægning", "Klimaindsats i Alpebyer", "Tilpasning til klimaændringer og modstandsdygtighed gennem landskabsomstilling" og "Mindskelse af jordbesiddelse, diffus byspredning og arealbefæstelse i byer af forskellig størrelse og funktionelle byområder"; V. der henviser til, at der i betragtning af den begrænsede geografiske balance i udviklingen af disse pilotaktioner og de administrative vanskeligheder, der opstod, da pilotaktionerne blev finansieret af flere programmer, er behov for bedre dataindsamling samt en sammenhængende revision af den territoriale dagsorden 2030; 1. understreger, at kun 28 % af strategierne for bæredygtig byudvikling i perioden 2014-2020 blev gennemført gennem integrerede territoriale investeringer; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at fremme brugen af sådanne værktøjer til at udvikle den territoriale dagsorden 2030, især gennem øgede kommunikationsaktiviteter; 2. understreger det værdifulde bidrag til den territoriale udvikling, der er tilvejebragt af aktioner, der blev gennemført inden for rammerne af lokaludvikling styret af lokalsamfundet, såsom dem under Leader-programmet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke EU-initiativet vedrørende udvikling af landdistrikterne ved at øge dets budgetramme ved at garantere et højt niveau af autonomi for de lokale aktionsgrupper med hensyn til deres sammensætning og deres beslutningstagning og mindske den administrative byrde; 3. opfordrer Kommissionen til at bruge resultaterne af evalueringsrapporten for 2024 for programmeringsperioden 2014-2020 samt resultaterne af aktioner, der blev gennemført inden for rammerne af lokaludvikling styret af lokalsamfundet, såsom dem under Leader-programmet, til at støtte programmer for perioden 2021-2027; noterer sig betydningen af kvalitativ analyse af territoriale udviklingsinstrumenter; beklager i denne henseende konklusionen i Den Europæiske Revisionsrets særberetning om Leader og lokaludvikling styret af lokalsamfundet, om at deres fordele stadig ikke er tilstrækkeligt påvist; 4. glæder sig over håndbogen om territoriale strategier og lokale udviklingsstrategier og håndbogen om bæredygtige byudviklingsstrategier som retningslinjer for alle administrative niveauer for udformning, gennemførelse og overvågning af territoriale og lokale udviklingsstrategier, herunder byudviklingsstrategier; mener, at udbredelsen af god praksis for territorial udvikling bør fremmes, således at det sikres, at projekterne er effektive og bæredygtige; beklager imidlertid den forsinkede udgivelse af disse håndbøger og opfordrer Kommissionen til at udarbejde rettidige retningslinjer til forenkling af processen til udvikling af programmerne; fremhæver behovet for at give medlemsstaterne mere vejledning og større fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen af PO5 "Europa tættere på borgerne" og de foranstaltninger, der træffes for at nå det, og for at tilpasse dem til dem, der er fastsat i den territoriale dagsorden 2030, og skabe incitamenter til at afsætte flere midler til PO5; 5. opfordrer medlemsstaterne til at fremme strategisk fysisk planlægning, der tager hensyn til områder som helhed ud over storbyområder, byområder og funktionelle byområder; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at styrke forbindelserne mellem land og by som et middel til at opnå en mere afbalanceret territorial udvikling i hele EU og til at overveje grænseoverskridende planlægning og gennemførelse gennem bottom-up-tilgange såsom lokaludvikling styret af lokalsamfundet/integrerede territoriale investeringer; 6. opfordrer Kommissionen og Rådet til at øremærke finansieringen af landdistrikter og regioner, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, på samme måde som 8 % af samhørighedspolitikkens midler er øremærket til udvikling af programmer under dagsordenen for byerne; bemærker, at disse midler primært bør anvendes via integrerede territoriale udviklingsværktøjer; 7. tager højde for de kapaciteter, som lokale og regionale myndigheder har demonstreret i gennemførelsen og forvaltningen af territoriale værktøjer, og anser det for nødvendigt med et paradigmeskift i inddragelsen af lokale og regionale myndigheder i gennemførelsen og forvaltningen af territoriale værktøjer; opfordrer til en effektiv gennemførelse af partnerskabsprincippet og nøje samråd med lokale og regionale myndigheder og andre interessenter forud for definitionen af aktioner for integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet; fremhæver betydningen af bottom-up-tilgangen til territorial udvikling, samtidig med at borgerne får mulighed for at tage ejerskab over udviklingen af deres områder; 8. opfordrer til, at territoriale eller lokale udviklingsstrategier, der finansieres af mere end ét program, samles i et enkelt spor i overensstemmelse med artikel 28 i forordningen om fælles bestemmelser og om nødvendigt med Kommissionens støtte for at forhindre forsinkelser og administrative hindringer; glæder sig over, at der i programmeringsperioden 2021-2027 blev indført en mulighed for at udpege en ledende fond for strategier, som finansieres af mere end en fond; 9. bemærker, at territoriale instrumenter som f.eks. lokaludvikling styret af lokalsamfundet og integrerede territoriale investeringer er veletablerede foranstaltninger til at bringe Europa tættere på borgerne; bemærker, at dataene i STRAT-Board for perioden 2014-2020 viser, at lokaludvikling styret af lokalsamfundet spillede en stor rolle med hensyn til at udvikle territoriale strategier, hvilket fremhæver det lokale niveaus stærke interesse i at deltage aktivt i udviklingen af disse strategier; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forenkle den administrative forvaltning af midler, navnlig i tilfælde, hvor lokaludvikling styret af lokalsamfundet trækker fra mere end én fond; understreger, at integrerede territoriale investeringer er det primære værktøj, som anvendes af medlemsstater, der har en større tildeling af EFRU-midler, da de hurtigt kan opsuge beløbene og dække flere hovedakser, som optræder i et eller flere programmer; 10. understreger den klare sondring mellem medlemsstater, der er forpligtet til at udvikle integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet, og dem, der ikke er; opfordrer Kommissionen til at præcisere denne differentiering for at undgå geografiske forskelle og til at indføre en skræddersyet teknisk bistand til de medlemsstater, som ikke har gjort brug af disse territoriale værktøjer; opfordrer alle medlemsstater til at gøre større brug af den integrerede territoriale udvikling som defineret i artikel 28 i forordningen om fælles bestemmelser og sikre overholdelsen af partnerskab som defineret i artikel 8 i forordningen om fælles bestemmelser; mener, at integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet bør være obligatoriske for medlemsstaterne; 11. glæder sig over de tekniske forenklinger inden for territorial udvikling, der blev indført i programmeringsperioden 2021-2027; opfordrer imidlertid Kommissionen og medlemsstaterne til at holde de nødvendige supplerende administrative regler til et strengt minimum og til at fokusere mere på proportionalitet, eftersom små projekter i dag har forholdsmæssigt større administrative byrder (for støttemodtagerne) og administrative omkostninger (for programmyndighederne) end større projekter; 12. mener, at den territoriale dagsorden 2030 er et reelt og passende instrument, der sigter mod at mindske ulighedens geografiske dimension og sikre EU's samhørighed gennem forvaltningen af hver af dets regioner med deres særlige forhold; mener derfor, at samfund og territorier i højere grad bør inddrages i anerkendelsen af betydningen af denne dagsorden; opfordrer Kommissionen til at ændre den territoriale dagsorden 2030's rolle ud over en vejledning i territorial forvaltning; 13. bemærker, at den territoriale dagsorden 2030 ikke blot slår til lyd for stedbaserede politiske svar på territoriale udfordringer, men også giver en vision og ambition for målet om territorial samhørighed gennem bedre inddragelse af lokale og regionale myndigheder og borgere; 14. fremhæver, at selv om multifinansiering er et af hovedformålene med de integrerede territoriale værktøjer, viser aktuelle resultater, at det stadig kan være vanskeligt at anvende multifinansiering i nogle lande, især eftersom ELFUL (udvikling af landdistrikterne) i den indeværende periode ikke længere er omfattet af forordningen om fælles bestemmelser, og der derfor er behov for supplerende og specifikke foranstaltninger for at tilpasse reglerne for ELFUL og andre fonde under samhørighedspolitikken (dvs. anvende forskellige EU-fonde til integrerede projekter på lokalt niveau, som adresserer flere politikmål); 15. opfordrer medlemsstaterne til aktivt at fremme integration af kønsaspektet i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af den territoriale dagsorden 2030's pilotprojekter på stedet; 16. fremhæver, at en rimelig og anstændig indkomst og livskvalitet for borgere og deres familier i landdistrikter er af afgørende betydning for at sikre sociale fremskridt og en vellykket territorial og lokal udvikling; insisterer på behovet for at sikre anstændige arbejds- og levevilkår og social beskyttelse for alle; 17. fremhæver vigtigheden af at forbedre politiksammenhængen og gennemføre hensynet til landdistrikterne (landdistriktsproofing) i fremtidige EU-initiativer for integreret territorial udvikling og andre relevante initiativer til at vurdere sammenhængen og komplementariteten i EU's politikker og deres potentielle indvirkning på landdistrikter og således effektivt forhindre affolkning af landdistrikterne og lette generationsskiftet, adgangen til væsentlige tjenester af høj kvalitet og jobskabelse i landdistrikterne; understreger, at proofingmekanisme for landdistrikterne er vigtig, også når medlemsstaterne vurderer konsekvenserne af den foreslåede lovgivning i landdistrikterne; understreger, at det er vigtigt at inddrage de lokale og regionale myndigheder i fastlæggelsen og gennemførelsen af proofingmekanismer for landdistrikterne samt i deres forvaltning på både EU-plan og nationalt plan for at bekæmpe transportrelateret social udstødelse og forbedre den territoriale tilgængelighed i de berørte områder med henblik på at forbedre det grænseoverskridende samarbejde og samarbejdet mellem land og by, adgangen til bredbåndsinternet og passende tjenester, navnlig sundhedspleje- og uddannelsesmæssige, samt en diversificering af økonomien i landdistrikterne og revitalisering af landdistrikterne, der øger disse områders tiltrækningskraft og sikrer disse samfund en bæredygtig fremtid; 18. understreger, at foranstaltninger under den territoriale dagsorden 2030 bør spille en central rolle i partnerskabsaftaler og ‑programmer; gør opmærksom på, at disse foranstaltninger bør være mere afgørende for tildelingen af midler og behovet for at fremme integrationen af den territoriale dagsorden 2030 i EU's politikker med fokus på forvaltningsniveauer, der ligger tættere på jorden; mener, at den territoriale dagsorden 2030 bør tildeles tilstrækkelig finansiering og en tildelingsmetode i den fremtidige flerårige finansielle ramme; 19. understreger, at det er afgørende at indarbejde prioriteringer og mål for den territoriale dagsorden 2030 i samhørighedspolitikkens lovgivningsinstrumenter og programmer, som bør skræddersys til det enkelte territorium; glæder sig over de pilotforanstaltninger under den territoriale dagsorden 2030, der er blevet udviklet, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til fortsat at investere i disse foranstaltninger, forbedre deres geografiske balance og koordinere dem bedre med principperne i den territoriale dagsorden 2030; 20. understreger behovet for at inddrage Parlamentet, især dets kompetente Regionaludviklingsudvalg, i pilotaktionerne for at sikre, at de er i tråd med de aktuelle EU-prioriteter, og at fremme resultaterne af pilotaktioner og meddele dem på EU‑plan og at integrere og koordinere dem med initiativer såsom samhørighedspolitikken, navnlig EFRU og Interreg; 21. opfordrer til en strategi for fremme af synergier mellem forskellige EU-fonde for projekter, som gennemføres gennem territoriale værktøjer, og til administrativ forenkling af pilotaktioner, der finansieres af mere end én fond, med henblik på at begrænse administrative hindringer og lette ansøgninger til disse projekter; 22. mener, at virksomhederne kan spille en stor rolle med hensyn til de territoriale udviklingsstrategier; opfordrer Kommissionen til at fremme ordninger for samarbejde mellem virksomhederne og de lokale og regionale myndigheder, der befordrer skabelsen af arbejdspladser og økonomisk vækst; 23. påpeger det enorme potentiale, som den territoriale dagsorden 2030 og dens nuværende og fremtidige pilotprojekter har med hensyn til at adressere de meget forskellige behov i ikkebymæssige områder, herunder landområder, bjergområder, øer og kystområder, fjerntliggende og tyndtbefolkede områder og mange andre typer af territorier, hvor der findes en blanding af bymæssige og landlige træk; fremhæver navnlig, at landområder ofte står over for demografiske udfordringer, lav befolkningstæthed og begrænset adgang til tjenesteydelser af almen interesse, ikke altid har kapacitet til at udforme og gennemføre innovative løsninger og derfor kan have stor gavn af udveksling af bedste praksis; 24. understreger behovet for større formidling af pilotprojekternes aktioner og resultater som eksempler på gennemførelsen af EU‑midler; støtter idéen om en konference hvert andet år for at præsentere pilotaktionerne for lokale og regionale myndigheder samt for relevante aktører på nationalt plan og EU-plan, idet dette knyttes til andre begivenheder såsom dem, der er relateret til pagten for landdistrikterne eller forummet for byer; 25. opfordrer medlemsstaterne til at udvikle deres territoriale dagsordener i overensstemmelse med den territoriale dagsorden 2030 som grundlag for programmering af deres territoriale strategier, idet der tages hensyn til de særlige omstændigheder for og meget forskellige behov i hver af deres regioner, og det anvendes som et incitament, og for at stimulere beslutningsprocessen og udformningen af territoriale politikker og bypolitikker; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at skabe mulighed for lokaludvikling styret af lokalsamfundet for alle EU-regioner, herunder landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces, områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. de nordligste områder og meget tyndt befolkede områder samt øer, grænseoverskridende områder og bjergområder; 26. fremhæver, at forvaltningsstrukturernes gode resultater kan være afgørende for det optimale miks af investeringsprioriteter med henblik på at opnå den nødvendige vertikale og horisontale koordinering på flere niveauer for at udforme og levere integrerede udviklingsstrategier; 27. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme gennemførelsen af den territoriale dagsorden 2030 ud over pilotaktioner og gøre dette instrument til en referenceramme for foranstaltninger, der giver konkrete og tilpassede retningslinjer for EU-territorier med henblik på at forbedre deres præstationer; fremhæver muligheden for at forbinde regional finansiering med prioriteterne i den territoriale dagsorden 2030 og opfordrer Kommissionen til at udvikle overvågningsindikatorer, der forbinder den territoriale dagsorden 2030 og brugen af samhørighedspolitikkens midler, især EFRU; 28. gentager behovet for så hurtigt som muligt at styrke EU-politikken for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, også i lyset af den voksende tendens af ekstreme vejrfænomener de seneste år og måneder i EU; opfordrer derfor de offentlige myndigheder til at fortsætte kampen mod klimaændringer; fremhæver i den forbindelse, at der er behov for at øge ambitionerne og kvaliteten af pilotprojekter inden for målet "Et grønt Europa" og dets førsteprioritet "Et sundt miljø"; understreger, at territorial udvikling er afgørende for at opbygge resiliente regioner og sikre en bæredygtig gennemførelse af samhørighedspolitisk finansiering; 29. glæder sig over Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs forslag om at fremme et europæisk charter om rettigheder og ansvarsområder for landdistrikter og byområder; er også overbevist om, at der er behov for mere samarbejde med byområder for at sikre, at ingen områder eller borgere "lades i stikken" i den retfærdige omstilling til et klimaneutralt, bæredygtigt og velstående EU, idet man bestræber sig på at opnå et tilsagn fra landdistrikterne og byerne om en retfærdig tilgang og at påvise merværdien af, at organisationer i landdistrikterne og byerne arbejder sammen; 30. understreger, at der er behov for at sikre en mere afbalanceret udvikling af EU-regionerne ved at garantere en bedre fordeling af EU-midler, herunder støtte under den fælles landbrugspolitik inden for og mellem medlemsstaterne; fremhæver, at det er umuligt at opnå en bæredygtig og langsigtet territorial udvikling, hvis støtten tildeles forskellige regioner med udgangspunkt i historiske data; 31. bemærker, at stadig flere mennesker vælger at bo i byer og arbejde i landdistrikter; opfordrer Kommissionen til at udforme programmer, der tager hensyn til alle områder, herunder storby- og byområder og funktionelle områder; opfordrer Kommissionen til at udforme Leader-programmet på en sådan måde, at det kan anvendes af små byer; 32. opfordrer Kommissionen til at forbinde erfaringerne fra gennemførelsen af den territoriale dagsorden 2030 med den fremtidige samhørighedspolitik og anbefalingerne fra gruppen af højtstående eksperter vedrørende samhørighedspolitikkens fremtid for at overvinde territoriale ubalancer og funktionelle mismatch på en mere effektiv måde; påpeger den mulighed, som den territoriale dagsorden 2030 giver som et redskab til at vurdere virkningen af samhørighedspolitikken med hensyn til målet om territorial samhørighed; 33. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en sammenhængende evaluering af den territoriale dagsorden 2030 inden udgangen af 2024, herunder en grundig evaluering af dens forvaltningssystem, de opnåede fremskridt med hensyn til gennemførelsen og dens prioriteters relevans, som beskrevet i den territoriale dagsorden 2030; 34. glæder sig over den bindende karakter af den metode, der er beskrevet i håndbogen om territoriale og lokale udviklingsstrategier, der giver territoriale politikker samme betydning som bypolitikker; 35. opfordrer til en fælles ramme for strategier rettet mod både bymæssig og bredere territorial udvikling, der behandler territoriale krav som helhed; understreger, at dette kan reducere de bureaukratiske hindringer for erhvervelse af midler betydeligt; 36. opfordrer Kommissionen til at sikre en korrekt gennemførelse af midlerne og gennemførelse af territoriale instrumenter, som favoriserer effektiv forvaltning uden uforholdsmæssigt bureaukrati; understreger behovet for at forenkle adgangen til midlerne ved at udpege "kvikskranker" for potentielle modtagere af støtte fra EU's samhørighedsfond og projekter under integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet, navnlig for adgang til oplysninger om finansieringstype, administrative krav og støtteberettigelse; 37. anerkender Det Europæiske Råds rolle i udviklingen af medlemsstaternes territoriale aktiviteter; opfordrer medlemsstaterne om at afsætte tilstrækkelige menneskelige ressourcer både til forvaltningsmyndighederne og gennemførelsesorganerne, som står for integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet, med henblik på at sikre teknisk bistand og rådgivning specifikt til lokale aktionsgrupper og partnere i integrerede territoriale investeringer og at fremme opfyldelsen af bestemmelserne; 38. opfordrer Kommissionen til at øge sin deltagelse i territorialpolitikken gennem samhørighedspolitikken og til at styrke forvaltningen af regionerne for at fremme samhørighed og mikrosamhørighed ved at dække de særlige forhold i hver region, forbedre beslutningstagningen på lokalt og regionalt plan og anvende eksisterende værktøjer for at forbedre forvaltningen af lovgivningsinstrumenter; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at støtte midler fra samhørighedspolitikken med henblik på at øge den territoriale udviklings modstandsdygtighed, navnlig for at kunne afbøde virkningerne af uventede begivenheder, beskytte regionerne mod at lide under konsekvenserne og opretholde princippet om "ikke at skade samhørigheden"; 39. er bekendt med indflydelsen af beslutninger under det europæiske semester på den territoriale samhørighed og dermed på kapaciteten til at udvikle territoriale programmer; gentager derfor behovet for at styrke den territoriale dimension i det europæiske semester og forbedre forbindelsen mellem samhørighedspolitikken og den europæiske ramme for økonomisk styring under inddragelse af lokale og regionale myndigheder på alle stadier af procedurerne i forbindelse med det europæiske semester og de landespecifikke henstillinger; 40. opfordrer Det Europæiske Regionsudvalg og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til at spille en mere aktiv rolle i opfølgningen og videreudviklingen af den territoriale dagsorden 2030; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af hver enkelt regions kapacitet til at afbøde fremtidige globale udfordringer, som påvirker den territoriale samhørighed; bemærker, at dette vil give et hurtigt reaktionsværktøj, som vil give mulighed for fleksibilitet i tildelingen eller styrkelsen af ressourcer alt efter den aktuelle situation i EU's regioner; 41. fremhæver de territoriale værktøjers relevans med hensyn til øget og inkluderende deltagelse i civilsamfundet og lokale og regionale regeringer; opfordrer Kommissionen til at undersøge nye måder at udbrede kendskabet til deres rationale og til mærkbart at øge brugen af integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet, også ved potentielt at øremærke en procentdel til anvendelse inden for rammerne af samhørighedspolitikken efter 2027; 42. opfordrer Den Europæiske Investeringsbank til at øge den finansielle tildeling til samhørighedspolitikkens fonde, som er afsat til at sikre regionernes balance og funktion; 43. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale og regionale parlamenter i medlemsstaterne.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Konkurrencepolitik – årlig betænkning 2023 |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 101-109, – der henviser til de relevante regler, retningslinjer, beslutninger, offentlige høringer, meddelelser og arbejdsdokumenter om konkurrence fra Kommissionen, – der henviser til Kommissionens rapport af 4. april 2023 med titlen "Beretning om konkurrencepolitikken 2022" (COM(2023)0184) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionen (SWD(2023)0076), – der henviser til sin beslutning af 13. juni 2023 om konkurrencepolitik – årlig beretning 2022(1), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne aftale" (COM(2019)0640), – der henviser til Kommissionens reviderede retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikofinansieringsinvesteringer offentliggjort den 6. december 2021, – der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom af 13. juli 2022 i sag T-227/21(2), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. marts 2022 med titlen "Midlertidige kriserammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger til støtte for økonomien efter Ruslands angreb på Ukraine"(3), – der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser ("EF-fusionsforordningen")(4), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (forordningen om digitale markeder)(5), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1 af 11. december 2018 om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked(6), – der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82(7), – der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82(8), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. februar 2022 med titlen "Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022"(9), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. januar 2023 med titlen "Retningslinjer for statsstøtte til bredbåndsnet"(10), – der henviser til udkast til Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Unionens konkurrenceret, – der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 1. december 2022 med titlen "Evaluation of the State subsidy rules for health and social services of general economic interest ('SGEIs') and of the SGEI de minimis Regulation" (Evaluering af statsstøtteregler for sundhedstjenester og sociale tjenester af almindelig økonomisk interesse og af de-minimis-forordningen om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse) (SWD(2022)0388), – der henviser til ikrafttrædelsen den 1. september 2023 af den pakke af foranstaltninger, der blev vedtaget den 20. april 2023, og som har til formål at forenkle og strømline procedurerne for revision af visse fusioner, der ikke giver anledning til konkurrenceproblemer (C(2023)2400, C(2023)2401, C(2023)2402), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2560 af 14. december 2022 om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked(11), – der henviser til talen om Unionens tilstand fra 2023 afholdt af formanden for Kommissionen, Ursula von der Leyen(12), – der henviser til Kommissionens afgørelse af 6. september 2023 om udpegelse af gatekeepere i henhold til forordningen om digitale markeder, – der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/914 af 20. april 2023 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 802/2004(13), – der henviser til den fælles europæiske erklæring om digitale rettigheder og principper for det digitale årti af 23. januar 2023 fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen(14), – der henviser til Domstolens dom af 4. juli 2023 i sag C-252/21(15), – der henviser til dokumentet "DG COMP Code of good practices for a transparent, inclusive, faster design and assessment of IPCEIs" (GD COMP·En kode for god praksis for en gennemsigtig, inklusiv og hurtigere udformning af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse) af 17. maj 2023(16), – der henviser til rapporten fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), "Report on CRA Market Share Calculation" (Rapport om beregningen af kreditvurderingsbureauers markedsandel) af 15. december 2022, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. april 2004 om uformel vejledning i relation til nye spørgsmål vedrørende EF-traktatens artikel 81 og 82, som opstår i individuelle sager (vejledningsskrivelser)(17), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. juli 2023 med titlen "Retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaftaler"(18), – der henviser til Kommissionens afgørelse af 25. september 2023, som forbyder forslaget om, at Flugo Group Holdings AB ("eTraveli") overtages af Booking Holdings ("Booking"), – der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(19), – der henviser til forretningsordenens artikel 54, – der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0427/2023), A. der henviser til, at EU's konkurrencepolitik spiller en vigtig rolle med hensyn til at skabe rimelige betingelser for at drive forretning i det indre marked for at beskytte markederne mod fusioner og uberettiget akkumulering af markedsstyrke og for at fremme innovation og vækst for virksomhederne – især små og mellemstore virksomheder (SMV'er) – inden for det indre marked og dermed fremme forbrugernes velfærd og give forbrugerne og virksomhederne større valgmuligheder; B. der henviser til, at det er nødvendigt med et frugtbart samspil mellem konkurrencepolitikken og andre sektorpolitikker; der henviser til, at konkurrencepolitikken kan bidrage til at styrke det indre markeds modstandsdygtighed, integritet og konkurrenceevne samt til at nå målsætningerne i den europæiske grønne pagt og målene for det digitale kompas som nedfældet i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU); C. der henviser til, at international udveksling og internationalt samarbejde er afgørende for at opnå lige konkurrencevilkår på globalt plan og tackle udfordringerne i forbindelse med de sideløbende digitale og grønne omstillinger på en koordineret måde; D. der henviser til, at de globale geopolitiske omstændigheder desuden kræver ansvarlige løsninger på området for konkurrencepolitik; der henviser til, at EU bør gøre brug af alle de politiske og lovgivningsmæssige værktøjer, som den har til rådighed, for at forsvare det indre markeds integritet, modstandsdygtighed og konkurrenceevne i lyset af de udfordringer, der opstår på grund af det voksende antal konflikter i hele verden, handelsspændinger blandt konkurrerende lande, klimaændringskrisen og presset fra inflationen og den lave økonomiske vækst; der henviser til, at der er behov for at reducere EU's skadelige afhængighed af lande uden for EU og globale magter på områder som energi, lægemidler, teknologi eller råstoffer; E. der henviser til, at Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder skal forholde sig uvildige og objektive for at opretholde EU's konkurrencepolitiks troværdighed; F. der henviser til, at den globale styrke og betydningen af EU's indre marked skyldes dets interne konkurrenceevne og lige konkurrencevilkår; Konkurrencens rolle og den politiske reaktion på krigen i Ukraine, USA's lov om inflationsreduktion og de fortsatte udfordringer som følge af covid-19-pandemien 1. opfordrer Kommissionen til at sikre det indre markeds integritet; minder om, at reaktionen på USA's lov om inflationsreduktion ikke alene skal være baseret på brugen af statsstøtte, men også på at skabe et mere gunstigt miljø for at drive virksomhed og en ny konkurrenceramme, der sikrer hurtighed og fleksibilitet for virksomheder, der investerer og konkurrerer retfærdigt i Europa, samtidig med at EU's klimamål overholdes; 2. noterer sig de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser samt ajourføringen af statsstøttereglerne, der giver mulighed for investeringer i den grønne og den digitale omstilling; noterer sig vedtagelsen og indarbejdelsen i 2023 af "matchningsklausulen"; opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at undgå at skabe betingelserne for et subsidiekapløb og til at bruge de værktøjer, den har til rådighed, til at forhindre og modvirke illoyal subsidiekonkurrence; understreger, at eventuel yderligere statsstøtte skal være målrettet og midlertidig af natur; fastholder, at statsstøtte bør harmonere med EU's politiske målsætninger som fastlagt i bl.a. den grønne pagt og den europæiske søjle for sociale rettigheder; opfordrer Kommissionen til at undersøge den manglende harmonisering af tilbagebetalingsmekanismerne i medlemsstaterne; 3. opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle midlertidige statsstøtteinstrumenter er tilstrækkeligt målrettede for at undgå fragmentering af det indre marked; 4. understreger, at der vil være behov for yderligere offentlige og private investeringer for at imødegå nye udfordringer; understreger, at der på EU's budget skal afsættes tilstrækkelige midler til at overvinde fremtidens udfordringer, herunder fragmenteringen af det indre marked, støtte EU's industristrategi, mindske vores kritiske afhængighed og sikre vores åbne strategiske autonomi; påpeger, at disse udfordringer ikke alene kan overvindes i kraft af offentlige udgifter; 5. minder om, at en fragmenteret tilgang til statsstøtte kan skabe ulige vilkår på EU's indre marked, eftersom ikke alle medlemsstater har det samme finanspolitiske råderum til at yde støtte; opfordrer derfor til, at overvågningen af potentielle fordrejende virkninger og enhver fleksibilitet i den offentlige støtte udelukkende anvendes på støtte, der ydes på EU-plan; 6. opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan inflationen påvirker konkurrencen ved at skabe incitamenter for virksomhederne til at samarbejde med konkurrenterne om at koordinere priserne(20) samt konsekvenserne for markederne og forbrugernes velfærd; fremhæver behovet for at forbedre dataene om overskud for effektivt at håndtere potentielle konsekvenser, da undersøgelser fra Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond tyder på, at virksomhedernes overskud har været vigtige midlertidige drivkræfter for inflationen; opfordrer Kommissionen til sammen med de nationale konkurrencemyndigheder nøje at overvåge konsekvenserne af konkurrencebegrænsende adfærd og dens rolle i inflationsudviklingen; gentager, at Kommissionen skal gøre brug af alle tilgængelige værktøjer i konkurrenceretten for at afhjælpe leveomkostningskrisen; 7. glæder sig over konkurrencemyndighedernes initiativer i flere medlemsstater(21) til at indføre nye markedsundersøgelsesbeføjelser, så længe de ikke fører til fragmentering af det indre marked; opfordrer Kommissionen til at indføre et lignende markedsundersøgelsesværktøj for at undgå håndhævelseshuller, hvor praksis forekommer på tværs af nationale grænser inden for EU, og til at vedtage sektordækkende retsmidler, når det er nødvendigt for effektivt at imødegå konkurrencebegrænsende adfærd; minder om Kommissionens initiativ vedrørende et "nyt konkurrenceværktøj", som havde til formål at udfylde huller mellem EU's konkurrenceregler og værktøjer til brug ved indgreb til afhjælpning af strukturelle konkurrenceproblemer på tværs af markeder; bemærker, at Kommissionen med det nye konkurrenceværktøj ville kunne undersøge konkurrencespørgsmål på tværs af hele sektorer; opfordrer Kommissionen til at genoverveje det "nye konkurrenceværktøj"; 8. understreger betydningen af de vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse for finansieringen af store tværnationale projekter og opfyldelsen af EU's strategiske prioriteter; noterer sig de specifikke kriterier for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse i forbindelse med analysen af, hvorvidt statsstøtte er forenelig med det indre marked; beklager, at de langvarige og komplekse procedurer, der er nødvendige, ofte er for besværlige for SMV'er; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at alle meddelelser er afsluttet senest inden for seks måneder; understreger, at vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse bør have en reel europæisk merværdi; 9. opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan EU's konkurrenceprincipper har påvirket leveringen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, også i lyset af covid-19-krisen og de øgede leveomkostninger; opfordrer Kommissionen til at vurdere situationen med hensyn til sociale tjenesteydelser af almen interesse og en undtagelse for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse med hensyn til prisoverkommelige boliger; 10. glæder sig over Kommissionens "Retningslinjer for anvendelsen af EU's konkurrencelovgivning på kollektive aftaler", der præciserer, at EU's konkurrencelovgivning ikke forhindrer selvstændige erhvervsdrivende i at indgå kollektive forhandlinger; minder om, at selvstændige ofte har begrænset eller ingen adgang til kollektive forhandlinger, hvilket kan føre til usikre arbejdsvilkår; 11. minder om den integrerede forbindelse mellem konkurrencepolitikken og det indre marked, som fremgår klart af selve teksten til artikel 101 og 102 i TEUF om EU's konkurrencepolitik; glæder sig over, at Kommissionen både i sit lovgivningsmæssige og politiske arbejde har anerkendt behovet for at integrere konkurrencepolitikken i de mål for det indre marked, der danner rammen for den; 12. påpeger behovet for effektivt at imødegå markedsforvridninger og markedssvigt og øge konkurrencen ved at fjerne eksisterende uberettigede lovgivningsmæssige hindringer og reducere unødvendige administrative byrder for at lette nye konkurrenters adgang til markedet; 13. understreger relevansen af Domstolens domme i sagerne C-555/21 (UniCredit Bank Austria) og C-383/18 (Lexitor sp. z o.o.) med hensyn til at sikre lige vilkår på forbrugerkreditmarkedet og undgå konkurrenceforvridning; Håndhævelse af konkurrencepolitikken og globale tendenser 14. glæder sig over Kommissionens meddelelse om, at den vil iværksætte en antisubsidieundersøgelse af kinesiske elektriske køretøjer i henhold til forordning (EU) 2016/1037 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union(22); understreger betydningen af en effektiv gennemførelse af EU-instrumenter om udenlandske subsidier, herunder forordning (EU) 2022/2560 om udenlandske subsidier, for at sikre afbødning af potentielt forvridende virkninger på det indre marked; henleder opmærksomheden på manglen på ressourcer med kun otte fuldtidsbeskæftigede i Kommissionen; 15. opfordrer Kommissionen til at modernisere reglerne for offentlige indkøb for at håndtere nye prioriteter og operationelle udfordringer med henblik på at bidrage til at fremme en grønnere industri og europæiske standarder; 16. understreger, at EU's konkurrenceregler bør bidrage til at nå EU's mål som fastsat i artikel 3 i TEU; understreger, at en "rimelig pris" på et produkt ikke er den lavest mulige pris for forbrugeren, men derimod en pris, der gør det muligt at give alle parter i forsyningskæden en rimelig betaling, uden at det indebærer negative eksterne virkninger; understreger, at håndhævelsen af konkurrencepolitikken til gavn for forbrugerne ikke kun bør omfatte overvejelser om prisniveauer, men også om bæredygtighed og konsekvenser for borgernes privatliv; 17. understreger den centrale rolle, som Det Europæiske Konkurrencenetværk spiller som et forum, der fremmer samarbejde blandt europæiske konkurrencemyndigheder; opfordrer Kommissionen til at stræbe efter fortsat konstruktiv dialog og samarbejde på internationalt plan; understreger behovet for at øge samarbejdet mellem antitrustmyndigheder og andre sektorspecifikke tilsynsmyndigheder, såsom dem, der beskæftiger sig med databeskyttelse, for både at føre tilsyn med virksomheders misbrug af data og forhindre virksomheder i at anvende forbrugerdata til at opnå en urimelig konkurrencefordel; påskønner den relevante rolle, som nationale konkurrencemyndigheder spiller med hensyn til at håndhæve bestemmelserne i forordningen om digitale markeder, og sætter pris på de nationale lovgivningsinitiativer, der gennemføres for at bekæmpe konkurrenceforvridende adfærd hos store onlineplatforme i den digitale sektor; understreger i denne henseende betydningen af samordnede og ensartede foranstaltninger, der ikke underminerer anvendelsen af forordningen om digitale markeder på den ene side og nationale konkurrenceregler i den digitale sektor på den anden side som foreskrevet i artikel 1, stk. 6, i forordningen om digitale markeder; 18. påpeger, at i en globaliseret verden er internationalt samarbejde afgørende for at sikre effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne; understreger, at særlige samarbejdsaftaler med lande uden for EU vedrørende konkurrencepolitik kan bidrage meningsfuldt til politikkens effektivitet; opfordrer Kommissionen til at udvikle konkurrencepolitikkens indflydelse i verden, bl.a. ved at styrke samarbejdet med landene uden for EU via andengenerationssamarbejdsaftaler, der muliggør en mere effektiv informationsudveksling mellem konkurrencemyndighederne; 19. opfordrer Kommissionen til i højere grad at gøre brug af supplerende dokumentationsværktøjer, der sikrer bl.a. viden om adfærd og finansielle analyser, og anvende forskere, som beskæftiger sig med data, computervidenskab og kunstig intelligens, og adfærdsøkonomer i håndhævelsen af konkurrencelovgivningen; 20. bemærker den fortsatte høje grad af markedskoncentration for kreditvurderingsbureauer, da de tre største kreditvurderingsbureauer har en markedsandel på over 90 %(23); gentager behovet for at øge konkurrencen på dette marked for at sikre upartiskhed og tillid; 21. beklager Ernst & Youngs beslutning om at stoppe adskillelsesprocessen for sine revisions- og rådgivningsvirksomheder; noterer sig, at kombinationen af revisions- og rådgivningsvirksomhed kan føre til interessekonflikter og øge hvert af de fire store selskabers markedsdominans; opfordrer Kommissionen til at undersøge kombinationen af revisions- og rådgivningsvirksomhed samt om muligt fremføre foranstaltninger til at undgå interessekonflikter og markedsdominans; Fusionskontrol 22. bemærker, at dominerende aktørers erhvervelse af nystartede virksomheder kan medføre svind i innovationen og i sidste ende i konkurrencen; understreger nødvendigheden af, at Kommissionen holder et vågent øje med fænomenet "dræberopkøb" i den digitale sektor, som skal indberettes i henhold til forordningen om digitale markeder, og træffer afgørende foranstaltninger i henhold til artikel 22 i EF-fusionsforordningen, når det er relevant; 23. glæder sig over Kommissionens nylige afgørelser om fusionssager(24); understreger betydningen af strukturelle foranstaltninger i afgørelser om fusioner; bemærker, at de største og mest indflydelsesrige onlineplatforme påvirker den daglige drift af titusinder af SMV'er; understreger, at en overtagelse ikke kan føre til en styrkelse af en virksomheds dominerende stilling på hotelmarkedet ved at give den mulighed for at krydssælge sine forskellige tjenester; 24. glæder sig over Kommissionens initiativ til at revidere sin meddelelse om definitionen af "relevant marked" og ser frem til resultaterne af den offentlige høring; understreger behovet for at anlægge en mere dynamisk tilgang, som rækker ud over den traditionelle, navnlig for så vidt angår nye fremspirende markeder som f.eks. i den digitale sektor, og tage hensyn til en mere langsigtet vision, der omfatter den globale dimension og den potentielle fremtidige konkurrence; beklager dybt, at Kommissionen tidligere i en række tilfælde anlagde et for snævert perspektiv ved afgrænsningen af det relevante marked og dermed har frataget europæiske virksomheder muligheden for at konkurrere effektivt i en globaliseret verden; bakker op om, at Kommissionen i højere grad tager hensyn til den potentielle skade for konkurrencen, når den vurderer fusioner, hvor udvidelse til tilstødende markeder vil medføre en yderligere styrkelse af markedsdominansen på det overtagende selskabs centrale marked; 25. er bekymret over den omfattende koncentration i visse dele af fødevareforsyningskæden til skade for både forbrugerne, landbrugerne, miljøet og biodiversiteten; 26. minder om, at medlemsstaterne i henhold til EF-fusionsforordningen kan træffe passende foranstaltninger til at beskytte spørgsmål af offentlig interesse, såsom klimabeskyttelse, bæredygtighed og retsstatsprincippet, og anmoder om, at Kommissionen får samme mulighed, når den undersøger fusionens indvirkning på det indre marked; Antitrust og karteller 27. opfordrer Kommissionen til at gøre bedre brug af midlertidige foranstaltninger for at standse enhver praksis, der vil være til alvorlig skade for konkurrencen, navnlig i forbindelse med dynamiske og hurtigt voksende markeder såsom digitale markeder; 28. glæder sig over den nye tilgang i de seneste kartelsager, hvor Kommissionen for første gang og på visse betingelser indfører strukturelle foranstaltninger for at standse konkurrencebegrænsende adfærd, navnlig når den pågældende konkurrencebegrænsende praksis er blevet gentaget i andre dele af markedet af samme virksomhed i årenes løb; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at fortsætte i denne retning med henblik på en effektiv efterfølgende håndhævelse af kartel- og monopolreglerne; 29. opfordrer Kommissionen til at fremskynde kartelprocedurerne, fastsætte passende tidsfrister for procedurerne og sikre en effektiv opfølgning på afgørelser for at undgå langvarige procedurer, såsom i tilfældet med Spotify, der indgav en klage over Apple i 2019, og hvor der på trods af, at Kommissionen har udstedt en klagepunktsmeddelelse, ikke er truffet konkrete foranstaltninger til at tackle Apples begrænsninger, hvilket forhindrer appudviklere i frit at kommunikere med deres egne brugere; 30. glæder sig over lanceringen af initiativet om retningslinjerne for ekskluderende misbrug af dominans, som vil blive udarbejdet i 2024 og vedtaget i 2025, og Kommissionens tilsagn om en energisk, effektiv og hurtig anvendelse af artikel 102 i TEUF på området ekskluderende misbrug; opfordrer Kommissionen til konkret at bekræfte den effektbaserede håndhævelse af kartel- og monopolreglerne og navnlig relevansen af den økonomiske dokumentation i relevante tilfælde; opfordrer til, at der tages hensyn til forbrugernes sårbarhed ved vurderingen af udnyttende misbrug såsom urimelige priser og urimelige vilkår; 31. bemærker åbningen af en formel undersøgelse af mulig konkurrencebegrænsende praksis fra en gatekeeper ved at binde eller samle en kommunikations- og samarbejdsplatform til sin egen dominerende og populære software(25); opfordrer Kommissionen til nøje at vurdere de koncessioner, som udbydes ensidigt af gatekeeperen, med de involverede virksomheder, for at sikre, at de imødekommer markedsaktørernes bekymringer med hensyn til nye og eksisterende brugere samt spørgsmål om interoperabilitet og prissætning; 32. insisterer på effektive retsmidler, der kan kræve større koordinering mellem de håndhævende myndigheder og yderligere dialog med tredjeparter, samt passende håndhævelse; minder om, at virksomheder, der er blevet udpeget som gatekeepere, har været omfattet af tidligere kartelafgørelser, hvilket ikke har ført til effektive adfærdsændringer, navnlig med hensyn til selvbegunstigelse på digitale markeder; opfordrer Kommissionen til at udnytte strukturelle foranstaltninger bedre som en sidste udvej; gentager sin opfordring til Kommissionen om at fjerne adfærdsmæssige foranstaltningers forrang i EU-retten; 33. gentager sin opfordring til Kommissionen om at gøre noget ved den konkurrencebegrænsende virkning af territoriale forsyningsbegrænsninger med henblik på at sikre et fuldt fungerende indre marked og realisere dets potentielle fordele for forbrugerne; 34. gentager sin opfordring til Kommissionen om fortsat aktivt at overvåge og fjerne uberettiget geoblokering og andre restriktioner for grænseoverskridende onlinesalg med en tilgang, der er til gavn for forbrugerne, og som giver forbrugerne adgang til et større udvalg af produkter og tjenester i hele EU; Konkurrencepolitik i den digitale tidsalder 35. glæder sig over udpegelsen af seks gatekeepere – Alphabet, Amazon, Apple, ByteDance, Meta og Microsoft(26) – for 22 centrale platformstjenester i henhold til retsakten om digitale markeder, de fire markedsundersøgelser med henblik på afkræftelse samt den første markedsundersøgelse i henhold til artikel 3, stk. 8, i retsakten om digitale markeder; opfordrer Kommissionen til straks at vedtage delegerede retsakter for at udvide bestemmelserne om anvendelse eller udspecificere bestemmelserne om gennemførelse af forpligtelserne i artikel 5, 6, 7 og 12 i forordningen om digitale markeder; opfordrer Kommissionen til før den 6. marts 2024 omhyggeligt at vurdere, om gatekeepere efterlever forpligtelserne i forordningen om digitale markeder, og til at indhente feedback fra tredjeparter om, hvorvidt de løsninger til sikring af overholdelse, som gatekeepere tilbyder, fører til mere retfærdige og konkurrenceprægede digitale markeder; opfordrer Kommissionen til at sikre, at gatekeepernes foranstaltninger med fokus på sikkerhed og integritet på deres platforme, som kan påvirke overholdelsen af forordningen om digitale markeder, kontrolleres af uafhængige tredjeparter og ikke alene er baseret på gatekeepernes egen vurdering; 36. påpeger, at det i Kommissionens undersøgelse, "Study on the impact of recent developments in digital advertising on privacy, publishers and advertisers" (indvirkningen fra den seneste udvikling inden for digital annoncering på borgernes privatliv, udgivere og annoncører) konkluderes, at omfattende indsamling og behandling af personoplysninger til annonceringsformål og uigennemsigtigheden på markedet for digital annoncering kan være en drivkraft for annoncesvindel(27); opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med undersøgelsens henstillinger yderligere at analysere lovgivningsmæssige muligheder for fremtidige politiske indgreb, herunder indførelse af strukturelle retsmidler, for at imødegå konkurrencebegrænsende adfærd ved at supplere forordningen om digitale markeder og forordningen om digitale tjenester(28) i denne henseende; 37. bemærker markedsundersøgelserne af Microsofts Edge og Bing(29) og Apples iOS og iMessage(30) for at vurdere deres rolle som gateways og deres befæstede positioner på markedet, i henhold til afgørelsen om at udpege Apple og Microsoft som gatekeepere i henhold til forordningen om digitale markeder; fremhæver, at iMessage som standard er medtaget på alle iOS-enheder for mere end 144 millioner brugere; understreger betydningen af smartphones som et vigtigt personligt og professionelt redskab; fremhæver, at markedet i dag domineres af to operativsystemer med deres egne ikkeinteroperable meddelelsestjenester, hvilket begrænser brugernes og virksomhedernes mulighed for frit at bevæge sig fra det ene økosystem til det andet og kommunikere problemfrit med hinanden uanset operativsystem, hvilket i bund og grund strider mod ånd og bogstav i forordningen om digitale markeder; opfordrer derfor Kommissionen til hurtigt at gøre fremskridt med sin undersøgelse og med at sikre effektiv gennemførelse for at sikre fordelene ved interoperable beskedtjenester for alle uden unødig forsinkelse; 38. bemærker Domstolens afgørelse i sagen Meta mod Bundeskartellamt, som bekræfter, at de nationale konkurrencemyndigheder har kompetence til at håndhæve databeskyttelsesreglerne i henhold til konkurrenceretten; påpeger, at Domstolen fastholder, at beskyttelse af personoplysninger er en vigtig faktor ved undersøgelse af potentielt misbrug af en dominerende stilling, og at den pålægger krav om brug af enkeltpersoners personoplysninger til målrettet annoncering; opfordrer konkurrencemyndighederne til at undersøge overtrædelser af den generelle forordning om databeskyttelse(31) og databeskyttelsesmyndighederne til at sanktionere sådanne overtrædelser; 39. bemærker konklusionerne i retssagen mellem Bundeskartellamt og Alphabet Inc., som giver brugere af Google bedre valgmuligheder med hensyn til, hvordan Google behandler deres data; gør gældende, at forbrugerne i EU skal kunne vælge, om de vil tillade samling af deres personoplysninger og behandling af dem på tværs af tjenester; opfordrer Kommissionen til at arbejde videre med samordningen af håndhævelsesaktiviteterne og samarbejde med nationale konkurrencemyndigheder for at lette et effektivt samspil mellem konkurrencelovgivningen og forordningen om digitale markeder, navnlig i forbindelse med de "yderligere forpligtelser" som omhandlet i forordningen om digitale markeder; 40. påpeger, at tingenes internet er et voksende marked; påpeger endvidere, at intelligente husholdningsapparater såsom robotstøvsugere, er en vigtig kilde til forbrugerdata; bemærker, at fusioner og overtagelser i denne sektor kan indebære en alvorlig begrænsning af konkurrencen; opfordrer Kommissionen til at medtage data som en kilde til markedsstyrke, når den vurderer sager om fusioner og overtagelser i denne sektor, navnlig når sagerne involverer store teknologivirksomheder; opfordrer desuden til, at der pålægges betingelser for brug af data, hvis det er nødvendigt; 41. beklager fraværet af cloud-udbydere på gatekeeperlisten; opfordrer Kommissionen til at overveje at indlede markedsundersøgelser i denne sektor i henhold til artikel 3, stk. 8, i forordningen om digitale markeder (kvalitativ vurdering) i betragtning af den koncentrerede markedsstruktur og den skadelige konkurrencebegrænsende praksis, som de nationale konkurrencemyndigheder har understreget; fremhæver, at det europæiske cloud-marked domineres af nogle få meget store aktører; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle støtteberettigede tjenester udpeges med henblik på at genoprette fair og lige konkurrence på det europæiske cloud-marked; 42. opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for at iværksætte en markedsundersøgelse i henhold til artikel 19 i forordningen om digitale markeder med henblik på at tilføje nye kategorier af centrale platformstjenester i henhold til artikel 2, stk. 2, i forordningen om digitale markeder i lyset af den seneste teknologiske udvikling, der kan føre til nye former for tjenester, som ikke er omfattet af de nuværende kategorier såsom generativ kunstig intelligens; anerkender, at nye funktioner drevet af generativ kunstig intelligens kan inkorporeres i eksisterende digitale tjenester, såsom onlinesøgemaskiner, og kan indfanges af den eksisterende liste over centrale platformstjenester, der kan føre til styrkelse af eksisterende gatekeepere; 43. noterer sig den fælles erklæring fra G7-konkurrencemyndighederne om konkurrence og kunstig intelligens, der understreger betydningen af samarbejde for at fremme konkurrencen på digitale markeder(32); opfordrer Kommissionen til at være årvågen med hensyn til samarbejdsaftaler i forbindelse med udviklingen inden for kunstig intelligens for at sikre, at sådanne samarbejdsaftaler ikke potentielt er skjulte fusioner eller dræberopkøb; 44. gentager, at forordningen om digitale markeder har et andet retsgrundlag end konkurrencereglerne; understreger behovet for en effektiv sameksistens mellem efterfølgende håndhævelse af konkurrencelovgivningen og forudgående håndhævelse af forordningen om digitale markeder i betragtning af deres komplementære art; understreger behovet for at anvende tilstrækkelige personaleressourcer og synergier for at opnå effektiv gennemførelse af reglerne og for at undgå overlapninger eller duplikater mellem eksisterende strukturer og foranstaltninger; 45. fremhæver EU's fremtidige konnektivitetsbehov med hensyn til infrastruktur og investeringer; opfordrer Kommissionen til at overveje en revision af den nuværende konkurrencepraksis for telekommunikationsmarkedet for at fremme etableringen af et fuldt integreret indre marked for telekommunikationstjenester; bemærker, at markedskonsolidering kan være den eneste mulighed for at undgå at sælge infrastruktur bid for bid til selskaber, som ikke hører hjemme i EU, og for at konkurrere effektivt på globalt plan; påpeger, at væksten i denne sektor i Europa har været meget lav i det seneste årti, og at fragmentering er den primære årsag til dette; bifalder i denne henseende kommissær Bretons annoncering af Kommissionens arbejde på et nyt forslag til en forordning om digitale netværk, som skal afhjælpe markedsfragmentering, tiltrække investeringer og sikre telekommunikationsinfrastruktur og innovation uden ekstra omkostninger for forbrugerne og uden at bringe netneutralitet og fair konkurrence på markedet blandt alle aktørerne i fare; 46. bemærker med bekymring, at gatekeepere, der udvikler en datafordel over for rivaler, kan opnå afgørende stordriftsfordele, hvilket bidrager til en yderligere forrykkelse af konkurrencemæssige balancer på de digitale markeder og kvæler innovationen; 47. understreger, at aktiver i form af personoplysninger bør betragtes og vurderes som andre traditionelle aktiver, når der træffes afgørelse om digitale fusioner og overtagelser; understreger endvidere, at datakonsolidering gennem fusioner og overtagelser kan styrke en dominerende stilling; Beskatning 48. beklager de forvridende virkninger, som aggressiv skatteplanlægning og visse medlemsstaters skattesystemer har på fair konkurrence, da de kan hæmme innovation og bringe den frie markedsadgang, navnlig for SMV'er, i fare; opfordrer til, at virksomheder, der deltager i skatteundgåelse ved hjælp af skattely i lande uden for EU, udelukkes fra offentlige udbudsprocedurer og forhindres i at modtage statsstøtte, da disse virksomheder konkurrerer på urimelige vilkår med virksomheder, der ikke er etableret i skattely; glæder sig over Kommissionens henstilling af 14. juli 2020 om ikke at yde finansiel støtte til virksomheder med tilknytning til skattely og at beskytte ærlige skatteydere; 49. opfordrer Kommissionen til at se på muligheden for at udstede bøder til lande, som overtræder EU's regler for statsstøtte; opfordrer Kommissionen til at arbejde videre med sine undersøgelser af medlemsstaternes praksis i forbindelse med skatteafgørelser; 50. bemærker tilsagnet fra næstformand Šefčovič og kommissær Hoekstra om at indlede en drøftelse om udfasning af subsidier til fossile brændstoffer; minder om sit krav om gennemførelse af konkrete politikker, tidsplaner og foranstaltninger for at udfase subsidier til fossile brændstoffer hurtigst muligt gennem skatteforanstaltninger; 51. glæder sig over Kommissionens agtpågivenhed med hensyn til at håndhæve reglerne for statsstøtte på skatteområdet; 52. beklager samtidig, at flere af Kommissionens seneste afgørelser i højt profilerede konkurrencesager på skatteområdet er blevet omstødt af Domstolen; opfordrer Kommissionen til at forberede sine konkurrenceretlige sager mere grundigt, så de holder ved en domstol; bemærker med bekymring, at annullering af bøder og tilbagevirkende betaling af morarenter i annullerede sager også udgør en budgetrisiko for EU; Parlamentarisk inddragelse 53. understreger, at Europa-Parlamentet bør spille en aktiv rolle i udformningen af konkurrencepolitikken og i højere grad bør inddrages i arbejdet i arbejdsgrupper og ekspertgrupper; mener, at der bør gøres hyppigere brug af Europa-Parlamentets ret til at gribe ind i retssager vedrørende konkurrenceretten; 54. opfordrer den kommissær, der har ansvaret for konkurrencepolitikken, til at holde tæt kontakt med Europa-Parlamentets kompetente udvalg og dets arbejdsgruppe om konkurrencespørgsmål; o 55. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes parlamenter og konkurrencemyndigheder.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Bankunionen – årsberetning 2023 |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til sin beslutning af 11. juli 2023 med titlen "Bankunionen – årsberetning 2022"(1), – der henviser til Kommissionens opfølgning på Europa-Parlamentets beslutning af 11. juli 2023 med titlen "Bankunionen – årsberetning 2022", – der henviser til Den Europæiske Centralbanks "Feedback on the input provided by the European Parliament as part of its resolution on Banking Union 2022" (feedback på input givet som en del af Europa-Parlamentets beslutning om Bankunionen 2022), som blev offentliggjort den 20. oktober 2023, – der henviser til Den Europæiske Centralbanks (ECB's) årsrapport om tilsynsvirksomhed 2022 af 21. marts 2023, – der henviser til Den Fælles Afviklingsinstans (SRB's) årsberetning for 2022 af 30. juni 2023, – der henviser til Kommissionens forslag af 24. november 2015 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 med henblik på oprettelsen af en europæisk indskudsforsikringsordning (COM(2015)0586), – der henviser til Kommissionens forslag af 14. marts 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerhedsstillelse (COM(2018)135), – der henviser til Rådets pressemeddelelse af 7. december 2022 "Bekæmpelse af hvidvask af penge: Rådet fastlægger sin holdning til styrket regelsæt", – der henviser til Rådets pressemeddelelse af 27. juni 2023 "Banksektoren: foreløbig enighed om gennemførelsen af Basel III-reformerne, – der henviser til Kommissionens forslag af 18. april 2023 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår foranstaltninger til tidlig indgriben, betingelser for afvikling og finansiering af afviklingsforanstaltninger (COM(2023)226), – der henviser til Kommissionens forslag af 18. april 2023 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår foranstaltninger til tidlig indgriben, betingelser for afvikling og finansiering af afviklingshandlinger (COM(2023)227), – der henviser til Kommissionens forslag af 18. april 2023 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/49/EU for så vidt angår omfanget af indskudsbeskyttelse, brug af indskudsgarantiordningers midler, grænseoverskridende samarbejde og gennemsigtighed (COM(2023) 0228), – der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 med titlen "Completing Europe's Economic and Monetary Union" (Fuldførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union), – der henviser til Eurogruppens erklæring af 16. juni 2022 om bankunionens fremtid, – der henviser til Baselkomitéen for Banktilsyns standarder om den tilsynsmæssige behandling af kryptoaktiveksponeringer, som blev offentliggjort den 16. december 2022, – der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2020 om håndtering af misligholdte lån efter covid-19-pandemien (COM(2020)0822), – der henviser til ECB's henstilling af 15. december 2020 om udlodning af udbytte under covid-19-pandemien, – der henviser til ECB's Occasional Paper Series "The Road to Paris: stress testing the transition towards a net-zero economy" (Vejen til Paris: stresstest af omstillingen til en nettonuløkonomi), – der henviser til resultatet af Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA's) gennemsigtighedsgennemgang i EU fra 2023, som blev offentliggjort den 28. juli 2023, – der henviser til EBA's "Report on the role of environmental and social risks in the prudential framework" (Rapport om den rolle, som miljømæssige og sociale risici spiller i tilsynsrammerne), – der henviser til ECB's dokument fra maj 2023 om gennemgang af finansiel stabilitet, – der henviser til ECB's rapport af 12. december 2022 om sine tilsynsprioriteter for 2023-2025, – der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 12/2023 af 12. maj 2023 med titlen "EU's tilsyn med bankers kreditrisiko – ECB intensiverede sin indsats, men bør gøre mere for at øge sin sikkerhed for, at bankerne styrer og dækker deres kreditrisiko korrekt", – der henviser til erklæringerne fra Andrea Enria, formand for ECB's tilsynsråd, fremsat under høringerne i Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg den 21. marts 2023 og 28. juni 2023, – der henviser til erklæringerne fremsat under den offentlige høring i Økonomi- og Valutaudvalget med den indstillede kandidat til posten som formand for ECB's tilsynsråd den 20. september 2023, – der henviser til erklæringerne fra Dominique Laboureix, formand for SRB, fremsat under høringerne i Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg den 1. marts 2023 og 18. juli 2023, – der henviser til SRB's halvårlige rapport til Eurogruppen af 15. maj 2023, – der henviser til den fælles erklæring af 20. marts 2023 fra ECB's banktilsyn, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Den Fælles Afviklingsinstans om de schweiziske myndigheders meddelelse af 19. marts 2023, – der henviser til aftalememorandummet af 27. juni 2023 om fastlæggelse af en ramme for reguleringssamarbejde om finansielle tjenesteydelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige og Nordirland, – der henviser til erklæringen undertegnet den 7. december 2022 af formanden for Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg og godkendt af de respektive koordinatorer for seks politiske grupper (Det Europæiske Folkeparti, Det Progressive Forbund af Socialdemokrater, Renew Europe, De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, De Europæiske Konservative og Reformister og The Left) om den europæiske indskudsforsikringsordning, – der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om styrkelse af euroens internationale rolle(2), – der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om kønsbalance ved udnævnelser inden for EU's økonomiske og monetære anliggender(3), – der henviser til forretningsordenens artikel 54, – der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0431/2023), A. der henviser til, at bankunionen, som i øjeblikket omfatter den fælles tilsynsmekanisme, den fælles afviklingsmekanisme og et fælles regelsæt som grundlag, er en integreret del af Unionens finansielle stabilitet og garanterer en høj minimumsstandard inden for indskudsbeskyttelse i mangel af en europæisk indskudsforsikringsordning (EDIS); B. der henviser til, at det vil give afgørende yderligere stabilitet og sikkerhed for det europæiske banksystem og de kunder, der bruger det, at tage fat på de risici, der opstår som følge af problemet med den alt for koncentrerede forbindelse mellem banker og stat; C. der henviser til, at en fuldt udviklet bankunion vil være en positiv udvikling for EU-borgerne og EU's økonomi, idet den vil danne grundlag for et mere stabilt banksystem, mindskelse af systemiske risici, øget konkurrence, bedre valgmuligheder og beskyttelse for forbrugerne, bedre muligheder for grænseoverskridende bankvirksomhed og adgang til finansielle tjenesteydelser i detailleddet, øgede økonomiske investeringer, bedre adgang til finansiering for husholdninger og virksomheder samt lavere omkostninger for bankernes kunder og samtidig sikre, at offentlige midler ikke bruges til at redde banksektoren; D. der henviser til, at EU's banker har modstået konsekvenserne af den russiske aggression; der henviser til, at de spiller en central rolle med hensyn til at sikre fortsat gennemførelse og håndhævelse af de sanktioner, som EU har pålagt Rusland som reaktion på invasionen; der henviser til, at der er behov for yderligere koordinering for at undgå omgåelse af sanktioner; E. der henviser til, at klimaændringer, miljøforringelse og overgangen til en lavemissionsøkonomi er faktorer, der skal tages i betragtning ved evalueringen af bæredygtigheden af bankernes balancer som en risikokilde, der potentielt kan have betydning for investeringer på tværs af regioner og sektorer; F. der henviser til, at der endnu ikke er opnået enighed om en europæisk indskudsforsikringsordning; der henviser til, at Kommissionen efter opfordringer fra Europa-Parlamentet foreslog en reform af rammen for krisestyring og indskudsforsikring, samtidig med at det erkendes, at denne ramme ikke bør betragtes som en erstatning for en EDIS; G. der henviser til, at selv om der i 2020 blev indgået en politisk aftale om oprettelse af en bagstopperordning for Den Fælles Afviklingsfond, er denne ordning stadig ikke gennemført; der henviser til, at 16 ud af 36 indskudsgarantiordninger i EU ifølge de seneste tilgængelige data lå under deres krævede (minimums)finansieringsniveau; H. der henviser til, at manglen på grænseoverskridende konsolidering af EU's banksektor påvirker dens globale konkurrenceevne, og at forbrugerbankvirksomhed i nogle medlemsstater stadig domineres af et lille antal banker; der henviser til, at rentabilitetskløften mellem banker i EU og USA er blevet større i løbet af det sidste årti, og at EU-bankernes afkast af egenkapitalen er 5 point lavere end de amerikanske bankers(4); I. der henviser til, at EU's banksektor har udvist stigende rentabilitet, delvist som følge af højere renter og som følge af øgede ECB-indlån; der henviser til, at rentestigningen har ført til en forværring af visse bankers balance på grund af urealiserede kapitaltab; J. der henviser til, at en stærk, stabil, modstandsdygtig, dynamisk og konkurrencedygtig banksektor er afgørende for den økonomisk vækst, for finansieringen af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og nystartede virksomheder, for forøgelsen af muligheden for boligejerskab og for den presserende omstilling til en grøn og digital økonomi; K. der henviser til, at banksektoren står over for risici efter pandemien og invasionen, navnlig i forbindelse med forringelsen af aktivernes kvalitet; der henviser til, at selv om andelen af misligholdte lån faldt en smule til 2,24 % i første kvartal af 2023 og er faldet støt siden afslutningen af den store recession, er der behov for at reducere den yderligere; L. der henviser til, at EU's lovgivere forhandlede regler på plads om gennemførelse af Basel III-standarderne på en måde, der bevarer bankernes konkurrenceevne og tager hensyn til de særlige forhold i EU's banksektor; M. der henviser til, at digitaliseringen af finanssektoren giver vigtige muligheder for banksektoren og har medført vigtige teknologiske fremskridt i EU's banksektor i kraft af øget effektivitet i leveringen af banktjenester og en større appetit på innovation; der henviser til, at det også udgør udfordringer, herunder med hensyn til databeskyttelse, omdømmerisici, bekæmpelse af hvidvask af penge (AML) og forbrugerbeskyttelse; N. der henviser til, at finansielle institutioner i stigende grad er afhængige af brugen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT); der henviser til, at EU's banksektor skal øge sin cyberrobusthed for at sikre, at IKT-systemerne kan modstå forskellige former for trusler mod cybersikkerheden; O. der henviser til, at niveauet af statsengagement er steget i en række banker; der henviser til, at de risici, der opstår som følge af problemet med den alt for koncentrerede forbindelse mellem stat og bank, skal håndteres; P. der henviser til, at bankunionen bør bidrage til at løse problemet med forbindelsen mellem banker og stat eller den onde cirkel, som fortsat eksisterer; der henviser til, at niveauet af statsengagement er steget i en række banker; der henviser til, at den tilsynsmæssige behandling af statsgæld bør være i overensstemmelse med internationale standarder; Q. der henviser til, at rentestigninger har haft en negativ indvirkning på husholdningernes lånemuligheder og låntagernes mulighed for at tilbagebetale gæld og gør EU's banker sårbare over for potentielle tab i fremtiden; der henviser til, at de risici, der er forbundet med rentestigninger, indtil videre er blevet håndteret korrekt; R. der henviser til, at fuldførelsen af kapitalmarkedsunionen kræver, at der etableres fælles regler og effektive værktøjer for at reducere fragmenteringen af det indre marked og lette adgangen til alternativ finansiering; S. der henviser til, at EU og Det Forenede Kongerige har undertegnet et aftalememorandum om reguleringssamarbejde om finansielle tjenesteydelser, og at denne samarbejdstilgang bør understøtte de langsigtede forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige, navnlig på bankområdet; der henviser til, at Kommissionen igen har forlænget sin midlertidige tilladelse, der giver EU's banker og fondsforvaltere i EU mulighed for at benytte sig af britiske clearinginstitutter; Generelle betragtninger 1. fordømmer Ruslands aggression mod Ukraine og dens konsekvenser for det ukrainske folk, EU og resten af verden; opfordrer bankerne til fortsat at tilpasse deres strategiske beslutninger til den nye europæiske og internationale kontekst, der følger af denne omstændighed, til at håndtere systemiske risici og til fortsat at gennemføre og overholde de finansielle sanktioner, der er vedtaget som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine; 2. minder om, at mens medlemsstaterne er ansvarlige for at afdække overtrædelser af EU-sanktioner, spiller banksektoren en central rolle i gennemførelsen af sanktioner og i overvågningen af overholdelsen; opfordrer Kommissionen til på EU-plan at oprette en database for at fremme koordineringen mellem banker, lukke smuthuller i medlemsstaternes gennemførelse af sanktioner og vurdere, hvordan EU's banker gennemfører sanktioner; noterer sig Europa-Parlamentets holdning til forslaget til forordningen om Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme (AMLA), som pålægger den nye myndighed at støtte en konsekvent anvendelse af EU's målrettede finansielle sanktioner; 3. bemærker, at de samlede direkte eksponeringer i banksektoren mod Rusland og Ukraine er begrænsede, da bankerne i øjeblikket reducerer deres eksponeringer, og opfordrer tilsynsinstitutioner og ECB's banktilsyn til at hjælpe de resterende EU-banker, der opererer i Rusland, med at foretage en velordnet exit fra det russiske marked; 4. understreger, at bankunionen fortsat er et væsentligt supplement til Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og dermed det indre marked; minder om, at bankunionens vigtigste mål er sikkerheden af banksystemet, indskyderbeskyttelse og forebyggelse af brugen af redningspakker til bankerne, der finansieres af skatteyderne; anerkender de fremskridt, der er gjort i løbet af de sidste 15 år gennem oprettelsen af den fælles tilsynsmekanisme (FTM) og den fælles afviklingsmekanisme (SRM), og at EU's banker nu er bedre rustet til at modstå finansielle chok; opfordrer til fuldførelse af bankunionen og bemærker, at dens tredje søjle, EDIS, stadig er under behandling; 5. anmoder Kommissionen om at bevare fuldførelsen af bankunionen og kapitalmarkedsunionen som centrale prioriteter i resten af dens mandat og i dens næste mandat; fremhæver, at begge projekter:
6. noterer sig EBA's erklæring af 13. juli 2023 om, at banksektoren i EU/EØS udviser stigende rentabilitet, men at der er risici i forbindelse med kvaliteten og rentabiliteten af aktiverne; noterer sig de seneste kortsigtede stigninger i EU-bankernes rentabilitet (det årlige afkast af egenkapitalen steg til 10,04 % i andet kvartal af 2023, mens det i samme periode af 2022 var 7,59 % og dermed nåede sit højeste niveau i 14 år(5)), men advarer om, at disse skal være bæredygtige for at sikre langsigtet konkurrenceevne; 7. tilskynder til brug af overskud til at opbygge buffere og dermed sikre stabiliteten i det finansielle system og til at finansiere den europæiske økonomi; bemærker, at den midlertidige suspension af udbytteudlodning og opkøb af egne aktier havde den ønskede virkning med hensyn til at sikre bankens modstandsdygtighed under coronakrisen; 8. bemærker, at undersøgelsen af bankernes udlån i euroområdet i andet kvartal af 2023 viste, at bankerne yderligere strammede deres kreditstandarder for lån til virksomheder og husholdninger til boligkøb på grund af højere risikoopfattelser, lavere risikotolerance og øgede finansieringsomkostninger, og at bankerne også strammede udlånsvilkårene på grund af større bekymring for misligholdte lån(6); minder om, at EU's banksektor spiller en central rolle med hensyn til at finansiere genopretningen af EU's økonomi, og mener, at denne genopretning også vil afhænge af, at bankerne har tilstrækkelig kapital til at yde kredit, navnlig efterhånden som de offentlige støtteforanstaltninger i medlemsstaterne gradvist fjernes; 9. opfordrer Kommissionen til at vurdere hindringer for grænseoverskridende fusioner samt potentielle incitamenter til ring-fencing; noterer sig, at banksektoren ifølge en offentlig erklæring fra Andrea Enria, formand for ECB's tilsynsråd, stadig i det store og hele er en samling af nationale banksektorer; bemærker, at en mere integreret banksektor i EU kan forbedre bankernes evne til at foretage strategiske investeringer og fremme udviklingen af EU's kapitalmarkeder, samtidig med at det anerkendes, at mangfoldigheden af bankforretningsmodeller i euroområdet øger det finansielle systems modstandsdygtighed; bemærker de risici, som institutter, der er "for store til at krakke", kan medføre, og bemærker, at den finansielle stabilitet kan øges ved en reform af EU's globale systemisk vigtige pengeinstitutter, der tager højde for risici for moralsk risiko, fremhæver, at grænseoverskridende konsolidering uden overdreven koncentration kan øge rentabiliteten i EU's banksektor og potentielt forbedre den nuværende situation med reducerede tjenester, der tilbydes, og øgede omkostninger for borgerne i mange medlemsstater; 10. bemærker, at detailbanktjenester i visse medlemsstater fortsat er domineret af et lille antal banker og den deraf følgende mindskelse af forbrugernes valgmuligheder for detailbankkunder; mener, at en integreret bankunion er afhængig af et velfungerende indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet; beklager de resterende hindringer for grænseoverskridende detailbankydelser og opfordrer Kommissionen til at vurdere de hindringer og barrierer, der opstår for forbrugerne, når de benytter sig af detailbankprodukter; understreger en integreret bankunions potentiale med hensyn til at forbedre konkurrencen og forbrugervalget inden for detailbanktjenester, herunder gennem forbedrede muligheder for at tilbyde grænseoverskridende detailbanktjenester; fremhæver fordelene ved en diversificeret og konkurrencedygtig banksektor i EU; 11. fremhæver, at de rentesatser, der tilbydes husholdninger og SMV'er i medlemsstaterne, er meget forskellige; opfordrer indtrængende EU's institutioner og organer til at overveje foranstaltninger til at forbedre forbrugernes valgmuligheder og konkurrencen og lette byrden for indehavere af realkreditlån og SMV'er i medlemsstater med højere udlånsrenter, for at sikre, at alle borgere og virksomheder har adgang til yderst tiltrængt kapital til rimelige og konkurrencedygtige renter; 12. fremhæver banksektorens rolle i at støtte overgangen til en digitaliseret og CO2-neutral økonomi, i at kanalisere midler til vedvarende energikilder og i at støtte opnåelsen af målene i EU's grønne pagt og EU's klimalovgivning(7); noterer sig, at EU's banker fortsætter med at reducere deres eksponering for energiintensive og fossile brændstofvirksomheder, og noterer sig de forskellige faktorer, der påvirker den finansielle stabilitet, herunder værdien af fossile brændstofaktiver; afventer offentliggørelsen af EBA's rapporter om de afgørende spørgsmål vedrørende risikoen ved institutternes eksponeringer mod miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aktiver og de potentielle virkninger af en tilpasset tilsynsmæssig behandling af disse eksponeringer, der skal offentliggøres senest inden udgangen af 2024 og 2025; 13. beklager, at de finansielle institutioner ikke har sikret kønsbalancen, navnlig i deres ledelsesorganer; påpeger, at kønsbalance i både bestyrelser og arbejdsstyrken giver både samfundsmæssige og økonomiske gevinster; opfordrer pengeinstitutter til regelmæssigt at opdatere deres principper for diversitet og inklusion og til at hjælpe med at fremme sunde arbejdskulturer, som prioriterer inddragelse; opfordrer tilsynsmyndighederne til at gøre brug af deres tilsynsbeføjelser for at afhjælpe manglen på mangfoldighed og kønsbalance i de finansielle institutioners ledelsesorganer; 14. beklager den manglende kønsbalance i ECB's Styrelsesråd, dens tilsynsråd og SRB's bestyrelse; opfordrer aktørerne til at sikre, at der i forbindelse med fremtidige udnævnelser rettes op på denne situation; minder om Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2019, der har til formål at sikre en ligelig kønsfordeling i den kommende liste over kandidater til EU's økonomiske og monetære anliggender, og gentager sit tilsagn om ikke at tage hensyn til kandidatlister, hvor princippet om kønsbalance ikke er blevet overholdt; 15. beklager, at ECB som led i udvælgelsesproceduren for formanden for ECB's tilsynsråd har set bort fra feedback fra Europa-Parlamentet; opfordrer indtrængende ECB til at tage behørigt hensyn til Europa-Parlamentets udtalelse i den kommende udvælgelsesprocedure; 16. bemærker, at bankernes eksponering for indenlandsk statsgæld fortsat er høj i bankunionen; minder om, at et af hovedformålene med bankunionen er at bryde forbindelsen mellem bankrisici og statslige risici; understreger, at spørgsmålet om lovgivningsmæssig behandling af statslige eksponeringer kræver en grundig undersøgelse i internationale fora og bør være i overensstemmelse med internationale standarder, og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til dette, når den behandler dette spørgsmål i eventuelle fremtidige forslag; deler EBA's bekymring over, at statslige eksponeringer er væsentlige for EU-banker og kan blive en kilde til potentiel sårbarhed(8); 17. understreger, at skabelsen af et sikkert EU-aktiv kan bidrage til at afbøde de negative virkninger ved den onde cirkel af gensidig stat-og-bankeksponering; mener, at NextGenerationEU leverer EU-aktiver af høj kvalitet og lav risiko, hvilket giver mulighed for at genoprette ligevægten ved statsobligationer på bankernes balancer; Tilsyn 18. bemærker, at den egentlige kernekapitalprocent steg i andet kvartal af 2023 til 15,72 % (fra 14,96 % i andet kvartal af 2022); beklager, at der var et fald i likviditetsdækningsgraden til 158,00 % i andet kvartal af 2023 (ned fra 164,36 % i andet kvartal af 2022)(9); 19. bemærker, at andelen af misligholdte lån faldt yderligere, og opfordrer til en yderligere reduktion; minder om, at risikobegrænsning i banksektoren ville bidrage til en mere stabil og stærkere bankunion med et skarpere fokus på økonomisk vækst; opfordrer tilsynsmyndighederne til også at overvåge udviklingen af fase 2-lån; bemærker de manglende fremskridt i forslaget til direktiv om fremskyndet udenretslig fyldestgørelse af sikkerhedsstillelse, som har til formål på visse betingelser at give bankerne en mekanisme til at fremskynde inddrivelsen af værdien af sikrede lån via en udenretslig håndhævelse af procedurer med henblik på at videreudvikle sekundære markeder for misligholdte lån; fremhæver, at direktivet om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere(10) har gjort det sekundære marked for misligholdte lån mere effektivt, samtidig med at der er indført høje beskyttelsesforanstaltninger for debitorer; understreger, at salget af et misligholdt lån udgør en næstbedste løsning sammenlignet med at returnere kreditten til rentabilitetsstatus; 20. noterer sig en forværret makroøkonomisk situation; påpeger, at EU's banker bør forberede sig på, at aktivernes kvalitet kan forringes; understreger derfor betydningen af at sikre grundig risikostyring og tilstrækkelige hensættelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaternes og EU's tilsynsmyndigheder til at forberede sig på en potentiel forringelse af aktivernes kvalitet; 21. bemærker, at den seneste runde af bankkrak i USA og Schweiz har vist det finansielle systems sårbarhed, navnlig i disse lande; fremhæver, at EU's bankers kapital- og likviditetssituation på denne baggrund fortsat er robust, hvilket viser modstandsdygtigheden i EU's banksektor; understreger, at EU's og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder har håndteret disse risici, og glæder sig over resultaterne af stresstesten for hele EU fra 2023 og over, at EU's banker kan klare en økonomisk tilbagegang; 22. opfordrer tilsynsmyndighederne til fortsat at vurdere bankernes eksponering for renterisici som følge af yderligere ændringer i renteniveauet; bemærker, at bankernes eksponering for renterisiko afhænger af deres aktivstruktur og forretningsmodel, og afventer Kommissionens vurdering af de lovgivningsmæssige rammer for banker; er bekymret over den betydelige statsgæld på bankernes balancer i bankunionen; understreger, at spørgsmålet om lovgivningsmæssig behandling af statslige engagementer kræver en grundig undersøgelse i internationale fora og bør være i overensstemmelse med internationale standarder; minder om, at et af hovedformålene med bankunionen er at bryde forbindelsen mellem bankrisici og statslige risici; 23. minder om, at ECB i sin gennemgang af finansiel stabilitet for 2023 understreger betydningen af at tage hensyn til forringelsen af bankernes balancer i forbindelse med stigningen i rentesatserne og understreger, at makroprudentielle myndigheder gradvist skal styrke kapital- og/eller låntagerrelaterede foranstaltninger; 24. opfordrer til yderligere harmonisering af EU's retlige ramme, hvor det er relevant, fremme af konvergens mellem nationale myndigheder og anvendelse af tilsynsdialogen i forbindelse med vurdering af udviklingen af trusler mod banksektoren; 25. hilser den aftale, der er indgået på interinstitutionelt plan om gennemførelse af Basel III-standarderne i EU, velkommen; understreger, at rammen vil medføre forskellige niveauer af stigninger i tilsynsmæssige krav afhængigt af bankernes afhængighed af brugen af interne modeller til at beregne deres risikovægte; fremhæver, at de nye regler har styrket og bedre specificeret proportionaliteten i banktilsynet og fortsat vil øge den finansielle stabilitet i EU; understreger betydningen af lige grundvilkår mellem jurisdiktioner; 26. noterer sig de synspunkter, som EBA og ECB har givet udtryk for vedrørende afvigelserne fra den internationale aftale, der er indført i kapitalkravsforordningen(11); 27. fremhæver, at kryptoaktiver skaber nye muligheder og udfordringer for bankerne; bemærker, at gennemførelsen af Baselstandarderne for kryptoaktiver endnu ikke er afsluttet; glæder sig over den overgangsordning, der allerede er omfattet af den igangværende revision af kapitalkravsdirektivet(12) og kapitalkravsforordningen; afventer Kommissionens lovgivningsforslag senest den 30. juni 2025 om at indføre dedikeret tilsynsmæssig behandling af eksponeringer mod kryptoaktiver under hensyntagen til Baselstandarderne; 28. bemærker, at sektoren for andre finansielle formidlere end banker fortsat er i vækst; understreger behovet for at øge ikkebankmæssige finansielle formidleres modstandsdygtighed og skabe lige grundvilkår med banksektoren, herunder ved at udforme specifikke regulerings- og tilsynsværktøjer til at forhindre en likviditetskrise; glæder sig over IMF's World Financial Stability Report, der blev offentliggjort i april 2023, og som udpeger mulige risikokilder for den finansielle sektor: advarer om, at sammenkoblingen af finansielle institutioner, som ikke er banker, med banker øger risikoen for at overføre vanskeligheder fra den ene til den anden; 29. fremhæver betydningen af at kombinere yderligere integration med passende beskyttelsesforanstaltninger, der vedrører spørgsmålet om hjemland og værtsland på en forholdsmæssig og troværdig måde; 30. bemærker, at klima- og naturrelaterede finansielle risici er medtaget som en del af ECB's tilsynsprioriteter i de kommende år; glæder sig bl.a. over ECB's anden klimastresstest af hele økonomien i september 2023; bemærker konklusionerne i ECB's Occasional Paper Series No. 328 om "The Road to Paris: stress testing the transition towards a net-zero economy", hvor det hævdes, at den bedste måde at opnå en klimaneutral økonomi på for virksomheder, husholdninger og banker i euroområdet er ved at fremskynde den grønne omstilling, så den sker hurtigere end under den nuværende politik; bemærker, at ECB tager højde for klima- og naturrelaterede finansielle risici som en del af dens tilsynspraksis og nøje overvåger de voksende fysiske risici og omstillingsrisici; 31. noterer sig Kommissionens forslag om gennemsigtighed, sammenlignelighed og kvalitet af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige vurderinger; bemærker, at EBA anbefaler, at eksterne kreditvurderinger integrerer miljømæssige og/eller sociale faktorer som drivkræfter for kreditrisiko, når det er relevant; Bankafvikling 32. glæder sig over SRB's tilgange til uddybning af afviklingsvurderingerne gennem udvikling af foranstaltninger til kvalitetskontrol af afviklingsplanerne og vurdering af, om disse planer kan gennemføres med kort varsel; påpeger, at for at afviklingsplaner kan være i fuld overensstemmelse med lovkravene, skal de omfatte en fyldestgørende vurdering af hver enkelt banks afviklingsevne, herunder af om der er væsentlige hindringer for afvikling, og hvordan disse hindringer kan fjernes, herunder om nødvendigt ændringer i en banks struktur og organisation; 33. bifalder, at banker generelt inden for SRB's beføjelsesområde har gjort store fremskridt i retning af afvikling og opbygning af tabsabsorberingskapacitet; forventer, at denne positive tendens vil fortsætte; minder om, at etablering af afviklingsmuligheder for alle institutter ikke bør være et "mål i bevægelse", og at alle banker bør kunne afvikles fuldt ud inden udgangen af 2023; bemærker, at samtlige banker er nødt til at gøre yderligere fremskridt; 34. glæder sig over beslutningen fra SRB's nye formand om at foretage en omfattende strategisk gennemgang og fremlægge en ny handlingsplan; opfordrer Afviklingsinstansen til yderligere at forbedre gennemsigtigheden af sine afgørelser; 35. understreger betydningen af at beskytte kreditorhierarkiet i forbindelse med bankafviklings- og insolvensprocedurer; ser med tilfredshed på udtalelsen fra ECB's banktilsyn, SRB og EBA, der understreger, at egentlige kernekapitalinstrumenter i EU skal absorbere tab, og at hybrid kernekapital kun kan nedskrives, hvis førstnævnte er blevet anvendt fuldt ud; minder om behovet for, som udtrykt af formanden for SRB, fuldt og helt at respektere hierarkiet for nedskrivning i tilfælde af bankkrak; 36. bemærker, at fossile brændstoffer er den vigtigste bidragyder til de accelererende klimaændringer, og at mange fossile brændstofaktiver skal opgives inden udgangen af deres økonomiske levetid, hvorved de mister hele deres værdi og bliver strandede aktiver; 37. noterer sig forslaget om at reformere rammen for krisestyring og indskudsforsikring efter opfordringer fra Europa-Parlamentet; opfordrer til, at anvendelsesområdet for afviklingen udvides, at vurderingen af offentlighedens interesse præciseres, at skatteyderne isoleres fra omkostningerne ved bankkrak, og at omfanget af statsstøtte begrænses, samt til afbødning af foranstaltninger, der kan skabe overdreven moralsk risiko; opfordrer til en hurtig og effektiv vedtagelse af revisionen af rammen for krisestyring og indskudsforsikring; 38. noterer sig, at en nødlidende bank kun begæres afviklet, hvis den ikke kan begæres konkurs uden at skade offentlighedens interesse eller skabe finansiel ustabilitet; bemærker også, at forslag til fremtidig reform omfatter at give små og mellemstore banker med en positiv offentlig interessevurdering adgang til afviklingsrammen på EU-plan, forudsat at de opfylder betingelserne for adgang til Den Fælles Afviklingsfond; 39. fremhæver den rolle, som SRB og branchefinansierede sikkerhedsnet spiller med hensyn til at beskytte skatteyderne mod at betale for bailouts; mener, at bidrag til branchefinansierede sikkerhedsnet altid skal beregnes ud fra den risiko, som instituttet repræsenterer; beklager, at selv om den politiske aftale om hurtig indførelse blev indgået i november 2020, er bagstopperen for Den Fælles Afviklingsfond (Afviklingsfonden), bestående af en kreditlinje fra den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) endnu ikke taget i anvendelse på grund af forsinket ratificering af ændringsaftalen til ESM-traktaten; understreger vigtigheden af Afviklingsfonden for at sikre robuste og pålidelige rammer for krisestyring; opfordrer til, at alle medlemsstater fuldt ud ratificerer ændringsaftalen til ESM-traktaten, herunder etableringen af en fælles bagstopperordning for Afviklingsfonden; 40. minder om, at bankerne er nødt til fortsat at opfylde deres forpligtelser og udføre deres centrale funktioner efter gennemførelsen af en afviklingsafgørelse; er bekymret over, at banker kan opleve likviditetsstress ved afvikling umiddelbart efter at have fået adgang til markedet igen; opfordrer EU-institutionerne til at nå til enighed om en løsning, der skaber tillid og øger forudsigeligheden; Indskyderforsikring 41. støtter opfordringerne fra Europa-Parlamentets EDIS-forhandlingsteam sammen med koordinatorerne og formanden for ECON-udvalget i erklæringen af 7. december 2022 til en ambitiøs revision af rammen for krisestyring og indskudsforsikring, som kan bidrage til at overvinde hindringerne for oprettelsen af EDIS og til at genoptage forhandlingerne om EDIS; tilslutter sig ECB's opfordring til at genoptage arbejdet med at oprette EDIS; 42. glæder sig over det lovgivningsmæssige arbejde på parlamentarisk plan med forslaget om EDIS, der har fundet sted siden erklæringen fra Europa-Parlamentets EDIS-forhandlingsteam i december 2022; gentager Europa-Parlamentets tilsagn om at arbejde hen imod en aftale om en EDIS; opfordrer medlovgiverne til at arbejde på at etablere en EDIS, der er realistisk, pålidelig og robust; 43. glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at præcisere omfanget af indskyderbeskyttelse og skabe bedre konvergens gennem en reform af direktiv 2014/49/EU om indskudsgarantiordninger som en del af revisionen af rammen for krisestyring og indskudsforsikring(13); understreger, at selv om revisionen af rammen for krisestyring og indskudsforsikring ikke kan betragtes som en erstatning for EDIS, kan en mere harmoniseret ramme bidrage til at overvinde forhindringer for oprettelsen af EDIS; understreger vigtigheden af en forholdsmæssig risikofordeling af bidragene til indskudsgarantiordninger; 44. understreger behovet for en fuldt udbygget EDIS med risikobaserede bidrag, der muliggør tabsdeling; opfordrer til en målrettet vurdering af kvaliteten af bankernes aktiver; anbefaler, at man starter med en samling af likviditet og en gradvis opbygning af en EU-fond; 45. opfordrer til, at der tages hensyn til institutsikringsordninger under enhver EDIS, navnlig deres risikobegrænsende virkning, samtidig med at der opretholdes lige vilkår i det indre marked; 46. minder om, at et af hovedformålene med bankunionen er at bryde forbindelsen mellem bankrisici og statslige risici; bemærker, at bankernes eksponering for indenlandsk statsgæld fortsat er høj i bankunionen; deler EBA's bekymring over, at statslige eksponeringer er væsentlige for EU-banker og kan blive en kilde til potentiel sårbarhed; understreger, at spørgsmålet om lovgivningsmæssig behandling af statslige eksponeringer skal være i overensstemmelse med internationale standarder, og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til dette, når den behandler dette spørgsmål i eventuelle fremtidige forslag; 47. glæder sig over de betydelige fremskridt med hensyn til risikoreduktion, der er gjort siden 2015; bemærker derimod de begrænsede fremskridt med hensyn til risikodeling; bemærker dog, at en passende og effektiv risikoreduktion er nødvendig for bankunionens succes; o 48. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Den Fælles Afviklingsinstans og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Europa-Parlamentets og dets parlamentariske diplomatis rolle i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik |
| |||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til artikel 14, stk. 1, samt artikel 21 og 36, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), – der henviser til erklæringen om politisk ansvarlighed af 20. juli 2010 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), – der henviser til Rådets konklusioner af 28. juni 2016 om vedtagelse af rapporten med titlen "Fælles vision, fælles handling: Et stærkere Europa – En global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik", – der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 25. marts 2020 med titlen "EU Action Plan on Human Rights and Democracy 2020-2024" (EU-handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024) (JOIN(2020)0005), – der henviser til "A Strategic Compass for Security and Defence – For a European Union that protects its citizens, values and interests and contributes to international peace and security" (Et strategisk kompas for sikkerhed og forsvar – For en Europæisk Union, der beskytter sine borgere, værdier og interesser og bidrager til international fred og sikkerhed), der blev godkendt den 21. marts 2022, – der henviser til den fælles meddelelse af 25. november 2020 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "EU's kønshandlingsplan III: en ambitiøs dagsorden for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i EU's optræden udadtil" (JOIN(2020)0017), – der henviser til Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere(1), – der henviser til punkt 34 i erklæringen fra topmødet i 2023 mellem EU og Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater af 18. juli 2023, der anerkender parlamentarisk diplomati som en vigtig dimension af forholdet, – der henviser til sin henstilling af 15. marts 2023 til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om status over EU-Udenrigstjenestens funktionsmåde og om et stærkere EU i verden(2), – der henviser til sin beslutning af 18. januar 2023 om gennemførelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – årlig betænkning 2022(3), – der henviser til sin beslutning af 18. januar 2023 om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik – årlig betænkning 2022(4), – der henviser til sin beslutning af 12. marts 2019 om opbygning af EU's kapacitet til konfliktforebyggelse og mægling(5), – der henviser til sin afgørelse af 13. september 2023 om ændringer til Europa-Parlamentets forretningsorden med henblik på styrkelse af integritet, uafhængighed og ansvarlighed(6), – der henviser til forretningsordenens artikel 54, – der henviser til betænkningen fra Udenrigsudvalget (A9-0405/2023), A. der henviser til, at Europa-Parlamentets rolle som medlovgiver og fælles budgetmyndighed ikke blot omfatter EU's interne politikker, men også i stort omfang EU's optræden udadtil; B. der henviser til, at NF/HR i henhold til artikel 36 i TEU regelmæssigt skal høre Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) samt om de valg, der træffes inden for rammerne heraf, og underrette Europa-Parlamentet om den politiske udvikling; C. der henviser til, at Europa-Parlamentet skal give sit samtykke, for at de fleste internationale aftaler kan træde i kraft; der henviser til, at det i artikel 218, stk. 10, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bestemmes, at Europa-Parlamentet "straks underrettes fuldt ud i alle faser af proceduren" i forbindelse med forhandlingerne om sådanne aftaler; D. der henviser til, at Europa-Parlamentet kontrollerer og drøfter gennemførelsen af EU's eksterne anliggender, navnlig gennem arbejdet i Udenrigsudvalget og dets to underudvalg om menneskerettigheder og om sikkerhed og forsvar samt gennem Udvalget om International Handel og Udvikling; der henviser til, at denne kontrolrolle omfatter anliggender vedrørende vedtagelsen, gennemførelsen og gennemgangen af EU's tematiske og regionale strategier og landestrategier og andre politiske dokumenter såsom EU's kønshandlingsplan samt finansiel bistand og udnævnelser til ledende stillinger i EU's eksterne repræsentation; E. der henviser til, at Europa-Parlamentet som den eneste EU-institution, som vælges direkte af EU's borgere, afholder offentlige debatter på plenarmøder og i udvalg og vedtager betænkninger og beslutninger vedrørende EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik og situationen i lande uden for EU, især i relation til menneskerettigheder, og bidrager derved til at øge offentlighedens opmærksomhed og fremme drøftelser ikke blot i EU, men også i de berørte lande; der henviser til, at disse betænkninger og beslutninger bidrager til den normative udvikling på verdensplan og nøje kontrolleres af aktører fra lande uden for EU, herunder regeringer, parlamenter og repræsentanter for civilsamfundet og medierne, og kan skabe reaktioner og konsekvenser i disse lande; F. der henviser til, at Europa-Parlamentet har et unikt netværk af 45 stående delegationer, der opretholder og uddyber forbindelserne med andre parlamenter fra lande, regioner og organisationer uden for EU; der henviser til, at sådanne organer ofte udgør den parlamentariske dimension af EU's bilaterale aftaler med sådanne lande; G. der henviser til, at Europa-Parlamentets rolle i fastsættelsen af Unionens årlige budget er afgørende for at støtte de lande, der har mest brug for det for at overvinde langvarige udviklingsmæssige udfordringer via instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa samt for at tage hånd om store humanitære katastrofer og nødsituationer, navnlig ved at øge den humanitære bistand; H. der henviser til, at fremme af ligestilling mellem kønnene er et mål for EU's udenrigspolitik; der henviser til, at alle EU-medlemsstater og Europa-Parlamentet har forpligtet sig til at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed; I. der henviser til, at Europa-Parlamentet er blevet et af de mest aktive parlamenter med hensyn til dets parlamentariske diplomatiske aktivitet og de ressourcer, der øremærkes hertil; der henviser til, at parlamentarisk diplomati bidrager til opfyldelsen af EU's mål og til fremme af EU's værdier, interesser og politikker, herunder på multilateralt plan, og derved til at skabe merværdi ved at fremme en mere konsekvent og sammenhængende EU-optræden udadtil; der henviser til, at parlamentarisk diplomati kan forbedre den strategiske kommunikation og synligheden og effektiviteten af beslutninger og gennemførelsesforanstaltninger under både EU's FUSP og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP); J. der henviser til, at Europa-Parlamentet ved hjælp af parlamentarisk diplomati løbende indgår i dialog med verdens ledere, valgte embedsmænd, regeringsrepræsentanter og diplomater, offentlige institutioner, civilsamfundsorganisationer og repræsentanter, herunder fra sårbare og udsatte befolkningsgrupper, og andre interessenter fra lande uden for EU og multilaterale institutioner, navnlig gennem arbejdet i dets delegationer og udvalg, herunder gennem afholdelse af høringer, vedtagelse af rapporter og resolutioner og gennemførelse af landebesøg; K. der henviser til, at artikel 36 i TEU stiller krav om, at NF/HR giver møde for Europa-Parlamentet mindst to gange årligt for at aflægge beretning om status med hensyn til FUSP/FSFP og svare på spørgsmål; der henviser til, at den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002 mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område(7) skal ajourføres; L. der henviser til, at Europa-Parlamentets Gruppe for Demokratistøtte og Valgkoordinering, som ledes af formanden for Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget og omfatter medlemmer af Europa-Parlamentet fra hele det politiske spektrum, fører tilsyn med Europa-Parlamentets bestræbelser på at støtte demokratiet uden for EU, herunder for så vidt angår valgobservation, mægling og dialog; der henviser til, at Europa-Parlamentet via Jean Monnet-dialogen for fred og demokrati samler politiske ledere fra lande uden for EU for at fremme kommunikation parterne imellem og bygge konsensus; der henviser til, at medlemmer af Europa-Parlamentet kan handle som særlige udsendinge og mæglere i relation til konfliktforebyggelse i visse højspændte situationer i hele verden; M. der henviser til, at Europa-Parlamentet bistår nationale parlamenter og internationale regionale forsamlinger uden for EU's grænser med henblik på at forbedre deres institutionelle kapacitet; der henviser til, at det har etableret en løbende dialog med disse lovgivende forsamlinger og regelmæssigt udveksler bedste praksis; N. der henviser til, at Europa-Parlamentet er en internationalt anerkendt valgobservatør; der henviser til, at Europa-Parlamentets valgobservationsdelegationer er en integreret del af enten EU's valgobservationsmissioner eller de internationale valgobservationsmissioner; O. der henviser til, at politiske grupper og individuelle medlemmer af Europa-Parlamentet nyder et tæt og vidtrækkende kontaktnetværk bestående af politiske partier, parlamentarikere, regeringsembedsmænd og aktører fra den private sektor og civilsamfund i lande uden for EU, især i EU-tiltrædelseslande og EU's naboskabsområde; P. der henviser til, at Europa-Parlamentet ud over Europa-Parlamentets forbindelseskontorer uden for EU i London og Washington har lokalkontorer til De Forenede Nationer i New York, Den Afrikanske Union i Addis Abeba og Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer i Jakarta, som har til formål at styrke det parlamentariske samarbejde med disse multilaterale organisationer; Q. der henviser til, at artikel 5, stk. 7, i Rådets afgørelse 2010/427/EU, fastslår, at "Unionens delegationer har beføjelse til at imødekomme andre EU-institutioners behov, navnlig Europa-Parlamentet, i deres kontakter med de internationale organisationer eller tredjelande, som delegationerne er akkrediteret til"; Styrkelse af det parlamentariske diplomati 1. glæder sig over Europa-Parlamentets voksende rolle i EU's optræden udadtil, som gradvist har udviklet sig til en væsentlig rolle, hvorved dets lovgivningsmæssige, budgetmæssige og kontrolmæssige beføjelser kombineres med flere former for offentligt og passivt engagement med internationale organisationer, lande, samfund og enkeltpersoner uden for EU; 2. fremhæver EU's parlamentariske diplomatis særlige rolle og værdi med hensyn til at supplere og styrke synligheden og virkningen af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), Kommissionen og medlemsstaternes diplomatiske tjenester og parlamenter, samtidig med at Europa-Parlamentets egen autonomi bevares; 3. understreger betydningen af parlamentarisk diplomati som en metode til at nå ud til mere mangfoldige interessenter i partnerlande og lande uden for EU med sigte på at øge opmærksomheden omkring EU-lovgivningen og EU's holdninger for bedre at kunne forstå, hvordan en sådan lovgivning og holdninger skal opfattes samt indvirkningerne og konsekvenserne heraf i disse lande, og for at danne peer-to-peer-alliancer og solide partnerskaber i en i stigende grad kompleks og multipolar international kontekst; 4. beklager, at Europa-Parlamentet på trods af sit særlige bidrag til opfyldelsen af EU's udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske mål samt merværdien og komplementariteten af det parlamentariske diplomati endnu ikke er blevet fuldt ud anerkendt af Kommissionen, Rådet og EU-Udenrigstjenesten som en integreret aktør i "Team Europe"-tilgangen; 5. mener, at der er et stort uudnyttet potentiale for, at Europa-Parlamentet kan videreudvikle sin diplomatiske rolle og sit bidrag til opfyldelsen af EU's udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske mål; Det parlamentariske diplomatis værktøjer, midler og værdier 6. fremhæver Europa-Parlamentets specifikke, dynamiske og offentlige bidrag til EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik og til at tackle globale udfordringer gennem arbejdet i dets udenrigsudvalg, herunder Underudvalget om Menneskerettigheder og Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar, som bidrager til forbindelserne med lande uden for EU, internationale organisationer og civilsamfund i hele verden; 7. understreger, at de stående delegationer udfører vigtigt arbejde, der supplerer udvalgenes arbejde ved at etablere et regelmæssigt og vedvarende forum for politisk dialog med lande uden for EU og internationale organisationer, herunder gennem fælles parlamentariske organer og multilaterale forsamlinger; 8. fremhæver, at de stående delegationer spiller en central rolle som forbindelsesled mellem Europa-Parlamentet og dets partnere rundt om i verden, idet de fremmer interaktion, konsekvent giver udvalg og andre parlamentariske organer oplysninger, drøfter holdninger og politikker af fælles interesse og desuden lytter til forskellige partnere og andre interessenter og formidler deres synspunkter til de kompetente organer i Europa-Parlamentet; 9. mener, at Europa-Parlamentets officielle missioner uden for EU udgør en integreret del af EU's udenrigspolitik og derfor skal have fuld støtte fra EU-delegationerne samt det højeste informations- og sikkerhedsniveau fra EU-Udenrigstjenesten i denne henseende; opfordrer til, at EU-Udenrigstjenestens Kriseberedskabscenter forsynes med alle nødvendige ressourcer; mener, at en bedre koordinering, planlægning og prioritering af missionerne mellem Europa-Parlamentets forskellige organer vil øge sammenhængen, troværdigheden og virkningen af Europa-Parlamentets diplomatiske rolle; 10. foreslår, at Europa-Parlamentets relevante organer iværksætter intern koordinering ved bl.a. periodisk at udarbejde en liste over prioriterede lande, der ønskes interaktion med, på baggrund af kommende lovgivningsmæssige akter og geopolitiske eller strategiske prioriteter, ved at afholde fælles holdningsudvekslinger om EU-forbindelser med disse prioriterede lande eller om horisontale geopolitiske eller konfliktrelaterede spørgsmål og ved at fremme synergier mellem Europa-Parlamentets missioner i udlandet for at undgå unødvendige gentagelser, strømline ressourcer og forbedre ensartethed i Europa-Parlamentets meddelelser; 11. understreger, at parlamentarikere bør være fuldt ud forberedt på den kulturelle og internationale kulturelle forbindelsesdimension i et land uden for EU, når de deltager i en officiel mission, så de kan fremme en kultur med dialog i konteksten af en kulturdialog; opfordrer i denne henseende EU-Udenrigstjenesten og navnlig dens strategiske kommunikations- og fremsynsafdeling til fuldt ud at støtte Europa-Parlamentets officielle missioner til lande uden for EU; 12. mener, at den politiske dialog, som Europa-Parlamentet og dets individuelle medlemmer fører med statslige, parlamentariske og civilsamfundsmæssige aktører i hele verden, bidrager til at fremme EU's prioriteter, synspunkter og værdier i forbindelse med globale standarder på områder såsom universelle menneskerettigheder og demokrati, LGBTI-rettigheder, kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene, klima- og energidiplomati, konnektivitet, kunstig intelligens og digitale og teknologiske politikker; 13. understreger Europa-Parlamentets konsekvente engagement i at sætte menneskerettigheder, retsstatsprincippet og demokrati i centrum for EU's optræden udadtil og i at udgøre et centralt forum for høring og styrkelse af civilsamfundets og demokratiske interessenters stemme fra hele verden; fremhæver i denne forbindelse sine tiltag til støtte for menneskerettighedsforkæmpere, udsatte parlamentarikere og unge politiske ledere samt til støtte for kvinders deltagelse i det politiske liv og bekæmpelsen af desinformation; opfordrer til, at Europa-Parlamentets handlinger videreudvikles, og at der gives en stemme til dem, hvis rettigheder er i fare i den næste valgperiode; 14. fremhæver den store relevans af Europa-Parlamentets debatter og beslutninger om krænkelser af menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet, som er et af de af dets værktøjer, der har den største indvirkning i udlandet for så vidt angår håndteringen af menneskerettighedssituationer i lande uden for EU; opfordrer derfor til større synlighed for disse debatter og beslutninger, herunder med hensyn til dagsordenen for plenarforsamlingerne og i overensstemmelse med det arbejde, der udføres af udvalgene og andre stående parlamentariske organer; 15. understreger betydningen og den unikke karakter af Europa-Parlamentets rolle i valgobservationsmissioner og mere generelt i demokratistøtteprogrammer såsom dets styrkelse af parlamentarisk demokrati i lande uden for EU og i initiativer, der involverer mægling, kapacitetsopbygning, konfliktforebyggelse, fremme af en konsensusbaseret og demokratisk parlamentarisk kultur og fremme af menneskerettigheder; opfordrer til, at resultaterne af Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinerings aktiviteter i relation til specifikke lande samt dem, der udledes af EU's valgobservationsmissioner, bedre integreres i det relevante arbejde i udvalg og delegationer samt plenarforsamlinger, når de omhandler de samme lande; 16. opfordrer til øget koordinering med Kommissionen, herunder Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger og Generaldirektoratet for Internationale Partnerskaber, for at støtte parlamentarisk demokrati på verdensplan og styrke institutionel støtte til parlamenter; foreslår, at netværket for nationale parlamenter for demokratisk støtte, som blev oprettet af Europa-Parlamentet, kan blive et regelmæssigt institutionelt forum for koordinering af aktiviteter og udnyttelse af ekspertise; 17. understreger behovet for at opnå ligelig kønsfordeling i alle aktiviteter og missioner, herunder ved Europa-Parlamentets repræsentationer, ved rejser uden for EU, og for at udvide ligestillingsekspertisen ved at indsætte ligestillingseksperter som en del af Europa-Parlamentets bistandsaktioner og -programmer; Parlamentets bidrag til EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik 18. mener, at den næste valgperiode og udnævnelsen af den fremtidige Kommission bør være en lejlighed til at styrke rammerne for de interinstitutionelle forbindelser mellem Europa-Parlamentet, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen, herunder EU-delegationerne, med henblik på at forbedre det parlamentariske diplomati og styrke EU's værktøjskasse for optræden udadtil; 19. opfordrer navnlig til, at Europa-Parlamentets tilsyn med arbejdet under EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske aktiviteter styrkes ved at øge EU-Udenrigstjenestens og Kommissionens eksterne tjenesters grad af ansvarlighed og gennemsigtighed; fremhæver i denne forbindelse nødvendigheden af at ajourføre erklæringen fra 2010 om politisk ansvarlighed for at omdefinere forbindelserne mellem EU-Udenrigstjenesten og Europa-Parlamentet; 20. opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til reelt at inddrage Europa-Parlamentet i gennemførelsen af og kontrollen med spørgsmål af strategisk relevans for EU's udenrigsanliggender, herunder anvendelsen af restriktive foranstaltninger, samt i kontrollen med eksterne finansieringsinstrumenter; 21. insisterer på, at Europa-Parlamentet i henhold til artikel 36 i TEU har ret til at blive holdt underrettet om FUSP-anliggender, herunder rettidig adgang til rapporter, landestrategier og andre fortrolige oplysninger, som danner rettesnor for gennemførelsen af EU's FUSP; understreger i denne henseende vigtigheden af hurtigst muligt at ajourføre den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002 mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område; 22. understreger, at Europa-Parlamentet kontrolfunktion og beføjelse til at overvåge forhandlingerne om og gennemførelsen af internationale aftaler bør give det en afgørende rolle i udformningen af Unionens engagement med lande uden for EU og internationale organisationer og dens overordnede indsats på den internationale scene, hvilket også vil gøre det muligt for EU at integrere kønsaspektet og klimadiplomati i internationale forbindelser; fordømmer i denne henseende de såkaldte uformelle ordninger eller ad hoc-ordninger, som ikke kræver Europa-Parlamentets samtykke og derved undergraver Europa-Parlamentets autoritet som medlovgiver og dets tilsynsrolle; 23. er af den opfattelse, at EU's ambassadører i strategiske lande og EU's særlige repræsentanter alene bør bekræftes efter en positiv evaluering fra Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg; 24. opfordrer til, at formændene for Europa-Parlamentets eksterne udvalg mere systematisk deltager i FUSP-møder og -arrangementer på højt plan, herunder Rådet for Udenrigsanliggender; opfordrer til udsendelse af fælles delegationer fra EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og Europa-Parlamentet til store multilaterale og regionale møder; 25. insisterer på, at alle centrale strategiske politikdokumenter, der vedtages af Kommissionen og Rådet i forbindelse med gennemførelsen af EU's udenrigspolitik, bør udarbejdes i samråd med Europa-Parlamentet og bør integrere Europa-Parlamentets rolle og input heri; 26. opfordrer til en styrkelse af Europa-Parlamentets forbindelser med medlemsstaternes nationale parlamenter, som er velplacerede organer med hensyn til at fungere som et forbindelsesled over for medlemsstaternes udøvende myndigheder; understreger derfor, at den interparlamentariske konference for FUSP/FSFP samt de interparlamentariske konferencer, der afholdes en gang om året af Underudvalget om Menneskerettigheder, udgør et vigtigt forum for udvekslingen af oplysninger og bedste praksis mellem nationale parlamenter og Europa-Parlamentet inden for de berørte områder og bør forstærkes; 27. mener, at Europa-Parlamentet kan spille en unik rolle med hensyn til at bringe EU's udenrigspolitik tættere på de europæiske borgere og styrke dens demokratiske legitimitet, herunder ved at engagere sig i understatslige enheder såsom regionale regeringer og parlamenter og dermed tillade diplomati på flere planer under de respektive retlige og institutionelle rammer for EU's og medlemsstaternes udenrigspolitik at indgå i og bygge videre på EU's optræden udadtil; 28. gentager sin opfordring til at udvikle et autonomt EU-diplomati, som skal være kendetegnet ved en fælles diplomatisk kultur set fra et EU-perspektiv, og understreger Europa-Parlamentets rolle i denne henseende; mener, at gennemførelsen af Europa-Parlamentets pilotprojekt for oprettelsen af et europæisk diplomatakademi og navnlig dets fremtidige og permanente struktur er et konkret skridt fremad i denne henseende; opfordrer til at garantere Europa-Parlamentets permanente deltagelse og aktive inddragelse i de fremtidige administrerende eller styrende organer for det europæiske diplomatakademi samt dets træningsprogrammer og aktiviteter; 29. er af den opfattelse, at Europa-Parlamentet i forbindelse med tilbageskridt med hensyn til menneskerettigheder og demokrati på verdensplan har en særlig rolle at spille i forsvaret af regelbaseret multilateralisme, demokrati og retsstatsprincippet, i fremme af menneskerettigheder og politisk pluralisme, i bekæmpelsen af desinformation og udenlandsk indblanding i lande uden for EU og i at hjælpe demokratisk valgte parlamenter globalt med at konsolidere deres institutionelle roller og interne arbejdsmetoder gennem målrettede programmer; bemærker, at medlemmer af Europa-Parlamentet kan imødegå mere følsomme anliggender såsom krænkelser af menneskerettigheder, udtale sig offentligt, følge offentlige eller private kommunikationsveje eller interagere med lokale partnere, når det traditionelle diplomatiske rum er mere begrænset; 30. fremhæver den særlige rolle, som parlamentariske organer spiller med hensyn til at hjælpe partnerlande og navnlig udvidelseslande og potentielle kandidatlande på Vestbalkan og i det østlige naboskabsområde; opfordrer til at styrke deres rolle i EU-tiltrædelsesprocessen i betragtning af den specifikke og centrale rolle, som de nationale parlamenter spiller i den krævede reformproces gennem bl.a. lovgivningsmæssig tilnærmelse, tilsyn og opsøgende indsats over for borgerne; minder om behovet for, at EU-delegationer aktivt støtter et sådant interparlamentarisk samarbejde i kandidatlande og potentielle kandidatlande; 31. glæder sig over innovative tilgange såsom samarbejdet mellem udvalg, der for nylig blev lanceret mellem Europa-Parlamentet og Verkhovna Rada i Ukraine, og tilskynder til udviklingen af yderligere initiativer på området henset til udvidelsesprocessens politiske betydning; 32. gentager sin opfordring til at styrke EU's institutionelle kapacitet til forebyggende diplomati, konfliktforebyggelse og mægling og mener, at Europa-Parlamentet på dette område kan stille ekspertise og et væsentligt bidrag til rådighed gennem sine organer og foranstaltninger, herunder ved at anvende mekanismer for tidlig varsling og besøg på stedet; 33. understreger, at det brede interparlamentariske netværk, som Europa-Parlamentet har udviklet via sine stående delegationer og multilaterale forsamlinger, er et vigtigt redskab til at drøfte og koordinere holdninger med internationale partnere i multilaterale fora, f.eks. i forbindelse med FN's resolutioner, integration af kønsaspektet, klimadiplomatiet eller G20-holdninger, samt til at præcisere EU's hensigter over for partnere og fremme dets handlinger; fremhæver Europa-Parlamentets betydelige bidrag til arbejdet i multilaterale fora gennem dets deltagelse i bl.a. G7- og G20-parlamentariske topmøder og i møder i Den Interparlamentariske Union; 34. fremhæver Europa-Parlamentets rolle i globalt at fremme ligestilling mellem kønnene, herunder bekæmpelsen af kvindedrab og kønsbaseret vold, og LGBTI-rettigheder i EU's optræden udadtil; påpeger vigtigheden af parlamentarikere i relation til at fremme kønssensitivitet i EU's eksterne forbindelser via oplysningskampagner, kapacitetsopbygning og deling af gode praksisser, herunder, men ikke begrænset til, merværdien af at sikre kønsbalance i parlamenter og et kønsperspektiv i parlamentariske organers funktionsmåde; opfordrer Europa-Parlamentet til at styrke denne relevante dimension i dets parlamentariske diplomati yderligere, når det interagerer med partnerlande; 35. er af den opfattelse, at Europa-Parlamentet i lyset af verdensmål 5 (at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder) skal spille en vigtig rolle i relation til at opnå centrale strategiske benchmarks for kønsligestilling; 36. understreger Europa-Parlamentets støttearbejde for ratificering og gennemførelse af relevante FN-konventioner og andre internationale konventioner og valgfrie protokoller såsom Parisaftalen og konventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet; Team Europe: Europa-Parlamentet som udenrigspolitisk partner 37. mener, at selv om Europa-Parlamentet bør bevare sin fulde autonomi i forbindelse med gennemførelsen af sin eksterne politiske dagsorden, udgør fælles ad hoc-besøg og erklæringer fra Europa-Parlamentet sammen med repræsentanter for Kommissionen og Rådet i forbindelse med den vigtigste udvikling i tredjelande et lovende område for gennemførelse af Team Europe-tilgangen; opfordrer i den forbindelse til, at der iværksættes et interinstitutionelt Team Europe-pilotprogram i et udvalgt antal lande uden for EU; opfordrer til, at dette pilotprogram sikrer, at Europa-Parlamentets værktøjer integreres fuldt ud i en fælles interinstitutionel tilgang til de berørte lande; 38. fordømmer nogle landes beslutning, herunder nogle, der har aftaler med EU, om at forbyde Europa-Parlamentets delegationer og individuelle medlemmer af Europa-Parlamentet at rejse ind i nogle eller alle deres områder; fordømmer truslerne og sanktionerne mod medlemmer af Europa-Parlamentet fra lande uden for EU; insisterer på, at Rådet og medlemsstaterne skal skride til omgående og solid handling, herunder om nødvendigt vedtage sanktioner, når Europa-Parlamentets organer eller individuelle medlemmer af Europa-Parlamentet rammes af restriktive foranstaltninger fra lande uden for EU; 39. fremhæver valgobservation som et område, hvor samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og EU-Udenrigstjenesten er det mest strukturerede, hvorved begge institutioner gennemfører valgobservationsaktiviteter, der er godt integreret med hinanden på flere måder; 40. gentager sin opfordring til en mere strategisk koordinering mellem EU-institutionerne i forbindelse med presserende individuelle sager, som omfatter menneskerettighedsforkæmpere, journalister eller medlemmer af særligt sårbare grupper; er overbevist om, at parlamentarisk diplomati kan vise sig at være en effektiv og supplerende mekanisme for kontakter med tredjelande om sådanne sager; opfordrer til nedsættelse af en interinstitutionel taskforce vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, der skal koordinere den europæiske indsats i prioriterede sager vedrørende menneskerettighedsforkæmpere; 41. gentager sin anmodning om, at Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik sammen med medlemsstaterne og Europa-Parlamentet vedtager en årlig liste over fokuslande, der vækker alvorlig bekymring med hensyn til den vanskelige situation for menneskerettighedsforkæmpere og demokratiaktivister, hvilket bl.a. ville give mulighed for, at et fuldt ud koordineret Team Europe kunne reagere på stedet; mener, at Europa-Parlamentet kan spille en afgørende rolle ved hjælp af dets institutionelle og andre midler til støtte for denne målrettede og tværgående tilgang; 42. opfordrer indtrængende hver EU-delegation til på sit websted at offentliggøre Europa-Parlamentets arbejde af relevans for dens værtsland, herunder på det lokale sprog, og til at følge op med lokale myndigheder og civilsamfundsgrupper; o 43. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
| ||||||||||||||||||||||
| Elektrisk luftfart – en løsning for kort- og mellemdistanceflyvninger |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 90, – der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 3, stk. 3, – der henviser til Kommissionens forslag af 16. marts 2023 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for produktion af nettonulteknologier ("forordningen om nettonulindustri") (COM(2023)0161), – der henviser til Kommissionens forslag af 14. juli 2021 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU (COM(2021)0559), – der henviser til Kommissionens forslag af 14. december 2021 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, om ændring af forordning (EU) 2021/1153 og forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1315/2013 (COM(2021)0812), særlig afsnit 5 om lufttransportinfrastruktur, – der henviser til Kommissionens forslag af 7. juni 2018 om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling (COM(2018)0435), – der henviser til Kommissionens forslag af 11. juni 2013 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum (COM(2013)0410), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. november 2022 med titlen "En dronestrategi 2.0 for et intelligent og bæredygtigt økosystem for ubemandede luftfartøjer i Europa" (COM(2022)0652), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. december 2020 med titlen "Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet – en europæisk transportsektor, der er klar til fremtiden" (COM(2020)0789), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og forordning (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov")(1), der omsætter den europæiske grønne pagt til lov, – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 598/2014 af 16. april 2014 om fastsættelse af bestemmelser og procedurer for indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Unionens lufthavne inden for en afbalanceret strategi og om ophævelse af direktiv 2002/30/EF(2), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF(3), særlig oprettelsen af innovationsfonden, – der henviser til den europæiske grønne pagt, som har til formål at lede EU ind på vejen mod en grøn omstilling med det endelige mål at opnå klimaneutralitet senest i 2050, – der henviser til vedtagelsen af Fit for 55-pakken og de deri indeholdte forslag, navnlig forslaget om at øge produktionen og udbredelsen af bæredygtige flybrændstoffer, også kendt som ReFuelEU Aviation-initiativet, og forslaget om at revidere EU's emissionshandelssystemer (ETS) for så vidt angår CO2-emissioner fra luftfart, – der henviser til sin beslutning af 9. maj 2023 om den nye EU-ramme for mobilitet i byer(4), – der henviser til sin beslutning af 11. november 2015 om luftfart(5), – der henviser til sin beslutning af 10. maj 2012 om fremtiden for regionale lufthavne og luftfartstjenester i EU(6) og sin beslutning af 16. februar 2017 om en luftfartsstrategi for Europa(7), – der henviser til Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagenturs (EASA's) særlige betingelser for certificering SC E-19 for elektriske/hybride fremdriftssystemer, – der henviser til forretningsordenens artikel 54, – der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A9-0438/2023), A. der henviser til, at emissionerne fra international luftfart i 2019 var steget med 146 % i forhold til 1990(8); der henviser til, at denne andel forventes at vokse, i takt med at efterspørgslen efter flyrejser stiger; B. der henviser til, at 50-55 % af emissionerne kunne reduceres ved at skifte til bæredygtige flybrændstoffer, 30-35 % ved at indføre ny teknologi, 5-10 % ved at optimere flydrift og infrastruktur og 5 % ved at tilvælge nye markedsbaserede foranstaltninger(9); C. der henviser til, at for at opnå de nødvendige emissionsreduktioner senest i 2050 skal 75 % af den globale civile flåde udskiftes fra 2035 og fremefter; D. der henviser til, at virkelig ren luftfart kræver et dybere samarbejde på tværs af forskning, producenter, flyselskaber, regeringer og andre interessenter; der henviser til, at dele af flyindustrien allerede arbejder med at udvikle avancerede flykoncepter(10) såsom fly til elektrisk lodret start og landing (eVTOL); E. der henviser til, at fællesforetagendet for ren luftfart (CAJU) er EU's førende forsknings- og innovationsprogram for omstilling af luftfarten til en bæredygtig fremtid; der henviser til, at CAJU og EASA samarbejder om tilpasning af standardcertificeringsordningen for en ny generation af luftfartøjer; F. der henviser til, at der allerede benyttes små elektriske testfly med op til ni sæder i forskellige EU-regioner; der henviser til, at der ifølge planen skal være udviklet elektriske luftfartøjer med op til 30 sæder i slutningen af 2020'erne og luftfartøjer til regional trafik i 2030'erne(11); der henviser til, at den første flåde af elektriske luftfartøjer, som EASA har certificeret(12), allerede indgår i sikre og miljøvenlige uddannelsesaktiviteter for piloter; der henviser til, at en række eVTOL-modeller allerede har ansøgt EASA om typegodkendelse; G. der henviser til, at EASA har foreslået regler for sikker drift af VTOL-luftfartøjer, herunder taxafly, samt et omfattende sæt af driftsmæssige krav til elektriske taxafly med pilot, som dækker områderne drift, certificering af flybesætninger, regler for luftfart og lufttrafikstyring; H. der henviser til, at luftfart med elektriske og hybridelektriske fly kan styrke luftmobiliteten og konnektiviteten i byer og regioner og tilbyde en lang række innovative løsninger inden for offentlig transport; der henviser til, at også planerne for udvikling af brintfly er ved at tage form, og at brintdrevne luftfartøjer forventes lanceret i stor målestok senest i 2035; I. der henviser til, at elektrisk og hybrid-elektrisk luftfart vil resultere i mere konkurrencedygtige rejsetider på kortere distancer som følge af hurtigere transfer; der henviser til, at elektriske fly vil transportere færre passagerer i små fly, og at der derfor medgår mindre tid til ombordstigning og groundhandling; J. der henviser til, at EU er vidne til en hurtig udvikling inden for batteriteknologi, både hvad angår produktionsmængder og udviklingsudgifter; K. der henviser til, at meget komplekse forsknings- og udviklingsprojekter inden for ren luftfart for at blive en succes er direkte afhængige af finansiel og politisk støtte, herunder fra EU-institutionerne og medlemsstaterne; der henviser til, at der er dannet mange alliancer vedrørende ren luftfart, f.eks. Alliancen for emissionsfri luftfart (AZEA), som i øjeblikket arbejder på projektpipelines, men har behov for effektiv EU-støtte; der henviser til, at offentlige incitamenter til disse projekter er afgørende for at tiltrække private investeringer; L. der henviser til, at der i de kommende år vil være brug for, at medlemsstaterne investerer i elforsyningen til stationære fly for at leve op til målsætningerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1804 af 13. september 2023 om etablering af infrastruktur for alternative drivmidler(13), og at dette måske vil kunne danne afsæt for den fremtidige udbygning af ladeinfrastruktur til elektriske luftfartøjer; M. der henviser til, at det er nødvendigt at foretage beregningen af CO2-fodaftrykket for elektrisk og brindreven luftfart på grundlag af hele livscyklussen, herunder kilden til energiproduktion og batteriproduktion; N. der henviser til, at luftfartssektoren, skønt den har fået en kontant påmindelse om sin sårbarhed over for pandemier, geopolitik og økonomiske chok, har bevist sin centrale rolle med hensyn til at undgå afbrydelser af forsyningskæderne, navnlig for basale varer; O. der henviser til, at grønne og digitale færdigheder inden for teknisk uddannelse og ekspertise, såsom luftfartsteknologi og -ingeniørvidenskab, videnskab og matematik, er afgørende for en bæredygtig udvikling af luftfarten og skaber attraktive job for unge; P. der henviser til, at sikkerhed altid skal have første prioritet inden for luftfarten; Fordele ved flyelektrificering 1. bemærker betydningen af regionale lufthavne i Unionen for korte og mellemlange elektriske flyveoperationer; fremhæver potentialet hos regionale lufthavne som multimodale innovationsknudepunkter og hos små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i hele forsyningskæden, hvilket gavner forskning og konkurrence ikke kun i luftfartssektoren, men også i andre transportsektorer såsom vej-, søfarts- og jernbanesektoren; anmoder derfor Kommissionen om at bekræfte sin økonomiske støtte til regionale lufthavne, navnlig dem, der er aktive inden for elektrisk luftfart; 2. er overbevist om, at renere, hurtigere og mere bekvemme lufttransportmuligheder vil øge konnektiviteten og tilgængeligheden i mindre, mere isolerede og tyndt befolkede områder, herunder øregioner og regioner i den yderste periferi, og navnlig med hensyn til adgangen til offentlige tjenester, skabelsen af jobmuligheder og en mere bæredygtig turisme; 3. bemærker, at regionerne i den yderste periferi vil være vanskelige at forbinde til det europæiske fastland ved hjælp af elektrisk luftfart på grund af deres afsides beliggenhed og luftfartøjernes begrænsede batterikapacitet; fremhæver imidlertid den elektriske luftfarts potentiale ved at sikre forbindelser mellem regionerne i den yderste periferi, bidrage til deres udvikling og delvis afhjælpe de negative konsekvenser for deres økonomi, som følger af deres vanskelige topografi; understreger behovet for finansiel, materiel og teknisk støtte til regionerne i den yderste periferi for at sikre, at den infrastruktur, der er nødvendig for hurtig og pålidelig opladning af batterier, servicering af eVTOL-luftfartøjer og uddannelse af højt kvalificerede teknikere og operatører, udvikles i et passende tempo; 4. understreger, at når man står over for geografiske barrierer, kan den tid, der spares ved at bruge elektriske flyvninger som et nyt offentligt transportmiddel, der ikke er afhængigt af eksisterende veje eller jernbanelinjer, være betragtelig; henviser til erfaringerne i de nordiske lande, der kombinerer en geografi kendetegnet ved fjorde, søer og fjelde, en lav befolkningstæthed og et stærkt fokus på bæredygtig energi(14), og i regionerne i den yderste periferi, der er kendetegnet ved deres økarakter, afsides beliggenhed, lille størrelse og vanskelige topografi og klima; anmoder Kommissionen om at undersøge dette potentiale i tæt samarbejde med de relevante regioner og medlemsstater; 5. mener, at elektrificering af den regionale luftfart kan gøre tidligere opgivne ruter økonomisk rentable, forbedre konnektiviteten, fremme regional udvikling og tiltrække nye regionale investeringer; understreger de troværdige perspektiver ved hybridisering i betragtning af den regionale luftfarts begrænsninger med hensyn til rækkevidde og passagertal; 6. gentager Kommissionens vision om, at eVTOL-luftfartøjer, jf. Kommissionens dronestrategi 2.0, skal være en fast del af passagertransporten senest i 2030, hvor de skal integreres i de eksisterende transportsystemer og bidrage til dekarboniseringen af EU, samtidig med at enhver negativ miljøpåvirkning minimeres(15); fremhæver, at på trods af den hurtige teknologiske udvikling af eVTOL-luftfartøjer har disse i øjeblikket stadig kun seks pladser, mens elektriske luftfartøjer med faste vinger allerede er i stand til at transportere flere mennesker på både eksisterende og nye urbane flyruter; opfordrer Kommissionen til at skelne mellem de to muligheder, eftersom de benytter forskellige teknologier og betjener forskellige markeder; er overbevist om, at både eVTOL-luftfartøjer og elektriske luftfartøjer med faste vinger skal ses som komplementære former for ny urban luftmobilitet; 7. fremhæver, at luftfartøjer med elmotorer næsten ikke forårsager nogen driftsmæssig forurening, hvilket betyder en sænkning af lokale emissioner med en negativ indvirkning på sundheden hos borgere, der bor tæt på lufthavne; mener derfor, at navnlig fly, der frembringer få decibel, bør nyde godt af forenklede procedurer med hensyn til at opnå tilladelser vedrørende støj eller dispensation fra flyverestriktioner; understreger, at støjreduktion ved hjælp af fly, der frembringer få decibel, kan forbedre situationen i visse lufthavne og nærtliggende boligområder; 8. understreger behovet for at drage fordel af de væsentligt lavere støjniveauer, som kendetegner elektriske og hybridelektriske luftfartøjer; opfordrer indtrængende industrien til at drage nytte af EASA's arbejde med at udarbejde den første tekniske specifikation for miljøbeskyttelse(16) til støjvurdering af visse eVTOL-luftfartøjer, som har til formål at sikre et højt, ensartet miljøbeskyttelsesniveau for de europæiske borgere og fremme integrationen heraf i luftfartsøkosystemet og bymiljøet; 9. er stærkt overbevist om, at elektriske og hybridelektriske luftfartøjer vil rumme et betydeligt potentiale for nedbringelse af luftfartens drivhusgasemissioner og nye muligheder for mobilitet i byerne; glæder sig over EASA's arbejde indtil videre med hensyn til e-VTOL-luftfartøjer beregnet til at blive brugt som lufttaxaer, med hensyn til indretning af den nødvendige jordinfrastruktur til sikker lufttrafik i byerne(17) og med hensyn til tilpasning af de reguleringsmæssige rammer med henblik på at lette markedsadgangen for luftfartøjer, der anvender el og brint til fremdrift; understreger EASA's centrale rolle ved certificeringen af disse typer af luftfartøjer, da det kan fremskynde udviklingen af dem; støtter kommercialiseringen af miljøvenlige luftfartøjer, der benytter alternative fremdriftsteknologier som supplement til de foranstaltninger, der er indført under initiativerne vedrørende bæredygtigt flybrændstof; opfordrer Kommissionen til i fremtiden at engagere sig for at sikre, at der indsættes elektriske fly på korte regionale ruter med det formål at opfylde offentlige serviceforpligtelser i henhold til de gældende EU-regler; Investering i fremtiden 10. mener, at korte og mellemlange flyvninger ganske vist kun tegner sig for en brøkdel af emissionerne, men at enhver rute, der betjenes af elektriske fly, indebærer en reduktion af luftfartens klimatiske og miljømæssige fodaftryk og er en investering, der betaler sig; insisterer på, at pooling af de nødvendige investeringer skal begynde nu; 11. mener, at målsætningerne om lav udledning og nuludledning også vil blive nået ved hjælp af de hybridelektriske teknologier, der udvikles til korte og mellemlange flyvninger, med henblik på såvel erhvervs- som forretningsflyvning, og opfordrer til de fornødne investeringer i forskning og udvikling af design af luftfartøjer og fremdriftssystemer, batterier og andre hybride løsninger; bemærker, at medlemsstaterne i takt med kommercialiseringen af elektrisk luftfart bør overveje en revision af forbud mod korte og mellemlange flyvninger i deres lovgivning; 12. bemærker, at det betragtelige behov for udskiftning af den civile flåde er en udfordring og kræver betydelige økonomiske investeringer, men også udgør en stor markedsmulighed, der kan føre til nye job og færdigheder for hele transportsektoren i Europa; 13. insisterer på, at udvikling af elektrisk luftfart til kommerciel brug kræver effektiv økonomisk og lovgivningsmæssig støtte på både nationalt plan og EU-plan; understreger de meget positive resultater, der er opnået ved hjælp af offentlige indkøb, og anser det for at være et effektivt redskab til elektrificering af industrien uden at forstyrre markedet; 14. opfordrer medlemsstaterne til at undersøge markedsincitamenter og fordele for producenter, operatører og berørte SMV'er i elflysektoren for at fremme udviklingen og indførelsen af denne miljøvenlige teknologi; mener, at disse incitamenter og fordele for elektriske luftfartskomponenter, elektricitet og emissionskreditter kan øge markedsvæksten; 15. bemærker, at der udføres mange korte og mellemlange flyvninger i hele Europa; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Eurocontrol og EASA at finde frem til de flyruter, der egner sig bedst til fuld elektrificering, og som vil give de væsentligste reduktioner af CO2-emissionerne, da dette vil hjælpe de berørte lufthavne med at påbegynde de nødvendige tilpasninger; understreger, at brint kan spille en betydelig rolle med hensyn til at sænke emissionerne; påpeger, at virksomheder satser på elektriske luftfartøjer til løsninger i lille og brintdrevne luftfartøjer til løsninger i større målestok; 16. anser det for nødvendigt at undersøge muligheden for at ændre EU's gældende statsstøtteregler for at gøre det muligt at skabe en målrettet investeringsramme, der bygger på offentlig og privat finansiering, for at støtte den fremvoksende ressourceintensive eVTOL-sektor med henblik på at styrke Europas strategiske autonomi på dette område, da eVTOL-luftfartøjer vil blive en strategisk del af transportsektoren; 17. mener, at EU-virksomheder, der er aktive inden for elektrificering af luftfartssektoren, bør arbejde tættere sammen med nationale myndigheder og EU-myndigheder om at udvikle en integreret teknisk køreplan og fælles forskningsprogrammer; hilser det arbejde, som sker inden for rammerne af AZEA, velkommen; understreger, at dette samarbejde er afgørende, for at EU kan fastholde sit industrielle førerskab og sin konkurrenceevne på den internationale scene; 18. bemærker, at mindre elektriske fly kan operere fra eksisterende kortere og simplere landingsbaner, hvilket kan reducere behovet for stor og dyr infrastruktur i fremtiden; 19. understreger, at planlægningen af energiinfrastrukturen og dens parathed er en central faktor, der indvirker på indførelsen af el- og brintbaseret luftfart, eftersom udrulningen af elektrisk luftfart først kan ske, efter at infrastrukturen er blevet gjort klar og afprøvet; noterer sig, at eksisterende store lufthavne efter at være overgået til alternative fremdriftssystemer måske vil forbruge fem til ti gange mere elektricitet i 2050, end de gør i dag(18), og bemærker, at infrastruktur til elektriske luftfartøjer og elektrificering af steder såsom lufthavne endnu ikke er blevet udviklet tilstrækkeligt; påpeger, at de første elementer af infrastruktur på lufthavnsområdet skal være etableret senest i 2025, og opfordrer til at sikre de nødvendige investeringer hertil; understreger i den forbindelse endvidere, at Kommissionen og medlemsstaterne for at sikre en behørig udrulning af elektriske luftfartøjer skal gennemføre forordningen om infrastruktur for alternative drivmidler (AFIR)(19) for at fremme elektrificeringen af anlæg yderligere; fremhæver nytteværdien af skræddersyede infrastrukturfinansieringsprojekter såsom Connecting Europe-faciliteten for transport og energi; minder om, at Kommissionen i henhold til AFIR skal evaluere den aktuelle situation og den fremtidige udvikling på markedet for el- og brintdreven luftfart ved udgangen af 2026 og hvert femte år derefter; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at denne evaluering, herunder en gennemførlighedsundersøgelse om udrulningen af den relevante infrastruktur til fremdrift af luftfartøjer, foretages og følges op af en udrulningsplan for infrastruktur til alternative brændstoffer i lufthavne, navnlig el- og brinttankstandere; tilskynder industrien på globalt plan til at nå til enighed om globale standarder for jordbaserede ladestationer til stationære luftfartøjer så hurtigt som muligt; Teknologiske udfordringer og løsninger 20. glæder sig, i betragtning af at teknologiske tendenser i forskellige transportsektorer bevæger sig i samme retning, over de eksisterende tværgående forsknings- og udviklingspartnerskaber(20) mellem fly- og bilbranchen (om udviklingen af den næste generation af batterier og brændselsceller), luft- og skibsfart (om brugen af alternative brændstoffer) og luftfart og jernbaner (om elektriske distributionssystemer); 21. påpeger, at mens elektriske og hybridelektriske fly rummer lovende muligheder for en mere bæredygtig fremtid for luftfarten, frembyder den nuværende generation af batterier betydelige udfordringer, primært med hensyn til vægt og energitæthed; bemærker, at disse begrænsninger har indflydelse på elektriske luftfartøjers rækkevidde, nyttelastkapacitet og generelle effektivitet; 22. minder om, at brugen af elektriske luftfartøjer indebærer strenge krav til batterier, hvor sikkerhed har forrang, men hvor der også stilles krav om, at de skal være lette, kompakte, hurtige at oplade og i stand til at levere den store energimængde, som er nødvendig i take off- og opstigningsfaserne; understreger, at sådanne højtydende batterier kræver kritiske råstoffer, som ofte ikke er tilgængelige i Europa; opfordrer luftfartsbranchen til at bidrage til industriens bestræbelser på at tilvejebringe en bæredygtig forsyningskæde; 23. minder om, at højdeforholdene, som er særegne for lufttransport, stiller særlige tekniske krav til batterier i forhold til andre transportformer; 24. fremhæver potentialet ved brintdreven luftfart baseret på brændselsceller, som er en alternativ form for elektrisk luftfart, navnlig hvad rækkevidde angår; understreger, at fortsatte forbedringer i batteri- og brændselscelleteknologi kombineret med mere energieffektivt flydesign kan muliggøre bedre miljøpræstationer; gentager, at blandt de største teknologiske udfordringer, som branchen står over for i øjeblikket, er batteriernes vægt og dimensioner, brændselscellernes, eldistributions- og varmesystemernes maksimale kapacitet, integration af flyskrog og forbedring af aerodynamikken; 25. understreger, at den øgede brug af batterier inden for luftfart vil kræve, at der straks etableres en EU-genanvendelsesindustri, der svarer til sektorens behov, med henblik på at undgå ny afhængighed af ikke-EU-lande; Indsats inden for rammerne af EU 26. minder om, at flyindustrien ikke blot er en vigtig katalysator for økonomisk aktivitet, men også er blandt EU's mest succesrige hightechindustrier; opfordrer Kommissionen til proaktive politikker for at støtte og udvikle industrien i tæt samarbejde med eksisterende fora såsom Det Rådgivende Udvalg for Luftfartsforskning (ACARE) og AZEA; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de eksisterende EU-regler på området ikke modvirker hinanden eller forhindrer luftfartsindustrien i at udvikle sine dekarboniserings- og elektrificeringsprojekter; 27. mener, at der er behov for yderligere samordning mellem luftfarts- og forsvarsøkosystemet og energiøkosystemet for at styrke elektrisk luftfart; bemærker, at Kommissionen arbejder på særskilte omstillingsforløb for begge økosystemer; anerkender den afgørende betydning, som omstillingsforløb spiller for at sætte industrien i stand til effektivt at omsætte klimaambitioner til håndgribelige klimaforanstaltninger og derved bevare og skabe værdi for såvel vores samfund som vores planet og virksomhederne; er ikke desto mindre bekymret over de divergerende omstillingsforløb for de to økosystemer, især i betragtning af at begge skal etablere tilstrækkeligt stabile elforsyningsnet og sikre overkommelige priser på ren el, herunder til elektrificering af luftfartøjer; understreger i lyset heraf vigtigheden af en fælles strategi for elektriske luftfartøjer og opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage proaktive skridt med hensyn til udarbejdelsen af en sådan strategi; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en fælles strukturel dialog mellem Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport og Generaldirektoratet for Energi herom og til at afslutte den inden valget til Europa-Parlamentet i 2024, således at den kan bruges af den tiltrædende Kommission som reference for fremtidig regulering i 2024; 28. minder om, at AZEA blev oprettet på Kommissionens initiativ for at samle alle private og offentlige partnere på tværs af luftfartsøkosystemet og forberede ibrugtagningen af brintdrevne og elektriske luftfartøjer i den kommercielle luftfart; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med og støtte AZEA i at opbygge viden om eldreven luftfart; bemærker, at kvalifikationsakademierne under forordningen om nettonulindustri kunne anvendes i den forbindelse, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at promovere dem; 29. understreger den aktuelle mangel på kvalifikationer inden for elektroteknik og systemudvikling; påpeger, at EU's konkurrence for unge videnskabsfolk kan anvendes som referencepunkt for udvikling af en tematisk EU-konkurrence for unge talenter for alle industrielle økosystemer, heriblandt elektriske luftfartøjer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge bevidstheden om mulighederne for grønne karrierer inden for luftfart og at anspore til nationale projekter og EU-projekter herom; 30. glæder sig over Kommissionens hensigt om at skabe koordinerede udbud inden for rammerne af de eksisterende EU-instrumenter og lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til støtte for det nye flagskibsprojekt om droneteknologi; opfordrer indtrængende EIB til at indføre og anvende skræddersyede finansieringsinstrumenter, som er udformet med henblik på at styrke den fremvoksende sektor for eldrevne luftfartøjer og tilgodese dens behov i anerkendelse af dens kapitalintensive karakter og særlige behov, og i erkendelse af at udrulningen af eVTOL-luftfartøjer også vil kræve investeringer i infrastruktur på jorden, herunder vertiports og ladeinfrastruktur; 31. er bekymret over, at det budget, der er afset til CAJU under Horisont Europa, langt fra modsvarer dets ambitionsniveau; minder om, at hvert projekt er kendetegnet ved en meget høj grad af innovation, og at støtten skal være forholdsmæssig og kontinuerlig under den nye flerårige finansielle ramme fra 2027 og frem; mener, at CAJU også bør tilskyndes til at beskæftige sig med elektrisk luftfart og at prioritere finansieringen af innovative projekter om nulemissionsluftfart såsom elektrisk og brintdreven luftfart; påpeger, at der er brug for ny finansiering for at passere teknologisk modenhedsniveau 6 for at bringe teknologier på markedet; glæder sig over den nylige meddelelse om Det Forenede Kongeriges optagelse som associeret land i Horisont Europa, noget som vil styrke vores fælles bestræbelser med hensyn til ren luftfart; 32. beklager, at der på trods af den betydelige indsats og det engagement, som luftfartssektoren kræver for at blive dekarboniseret, ikke eksisterer nogen særlig EU-luftfartsfond med det udtrykkelige formål at støtte luftfarten; opfordrer Kommissionen til at iværksætte særlige indkaldelser for at skaffe finansiering til projekter, som støtter elektrificering, og tiltag til at reducere luftfartens samlede påvirkning; minder om, at Innovationsfonden under ETS og brugen af CO2-differencekontrakter imidlertid er vigtige instrumenter til udrulning af de teknologier, som kan bane vejen for el- og brintdreven luftfart, og løfte dem op i industriel målestok; minder om direktiv (EU) 2023/959(21), som ændrede direktiv 2003/87/EF og udvidede rækken af projekter, som er berettiget til at modtage finansiering fra innovationsfonden, til at omfatte en bredere vifte af kulstoffrie produkter, processer og teknologier; 33. understreger nødvendigheden af at forbedre styringen af batteritemperatur og styringen af batteriopladning og -udskiftning samt at fremskynde udviklingen af sektoren for genanvendelse af batterier; opfordrer Kommissionen til at investere i forskning og udvikling af næste generation af faststofbatterier, der har dobbelt så meget energi som lithium-ion-batterier og ca. tre gange større lagringspotentiale; opfordrer derfor Kommissionen til gennem instrumenter som forordningen om nettonulindustri og den europæiske batterialliance at tilskynde til at mindske afhængigheden i batteriforsyningskæden og sikre tilstrækkelige forsyninger af kritiske råstoffer og derved reducere vores afhængighed af batterier udefra; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat parallelt at udvikle strategiske partnerskaber inden for råstoffer til luftfarten med ligesindede tredjelande; 34. opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem udviklingen af elektrisk transport og mobilitet, den nødvendige infrastruktur og EU-politik, der sigter mod at øge den europæiske batteriproduktionskapacitet, herunder den nødvendige forsyning med de råstoffer og avancerede materialer, der kræves til batteriproduktion; opfordrer derfor Kommissionen til at revidere den strategiske handlingsplan for batterier, der forbinder de førnævnte aspekter og specifikt omfatter indførelsen af kvantificerede og tidsbegrænsede mål for batteriproduktion i EU; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til, i betragtning af ovenstående, i samarbejde med industrien at finde frem til potentielle synergier med vejtransportsektoren med henblik på at maksimere offentlige og private investeringer, navnlig i produktion og genanvendelse af batterier og brændselsceller; 35. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en politikramme, der vil støtte udbredelsen af elektriske luftfartsteknologier såsom at kanalisere en del af indtægterne fra ETS-luftfart eller eventuelle afgifter på luftfart til CAJU i overensstemmelse med forslaget om energibeskatningsdirektivet(22); 36. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en strategi for at sikre, at den nødvendige infrastruktur for elektrisk luftfart, herunder elproduktion, nettilslutning og ladeinfrastruktur, udrulles i forhold til udbredelsen af elektriske luftfartøjer; minder om, at de små mængder af grøn brint og manglen på infrastruktur kan forsinke ibrugtagningen af brindrevne luftfartøjer; tilskynder Kommissionen til at udvikle en målrettet strategi for brintproduktion og -lagring; 37. opfordrer EASA til at fortsætte arbejdet med at fastsætte certificeringsstandarder og -forløb, som kan gøre elektriske og hybridelektriske fly rentable, og som er i stand til at fremskynde markedslanceringen af sådanne fly væsentligt; opfordrer Kommissionen til at stille de nødvendige ressourcer, navnlig personale, til rådighed; 38. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en europæisk strategi for en koordineret tilgang til udvikling, certificering og ibrugtagning af den nye generation af luftfartøjer, herunder eVTOL-luftfartøjer, for at øge bevidstheden blandt de europæiske borgere om fordelene ved dem og for at fremme private og offentlige investeringer, samtidig med at den teknologiske basis og førerskabet bevares i Europa; mener, at elektrisk luftfart rummer lovende muligheder for en mere bæredygtig fremtid for luftfarten, og at en fokuseret informationskampagne er afgørende for at øge offentlighedens bevidsthed om dens potentielle fordele og virkninger; o 39. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Nuværende og fremtidige udfordringer i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde med nabolande |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||
Europa-Parlamentet, – der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 4, 162, 174-178 og 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik(1), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden(2), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter(3), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/562 af 6. april 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 223/2014 for så vidt angår samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE)(4), – der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS)(5), – der henviser til Kommissionens forslag af 29. maj 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng (COM(2018)0373), – der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 20. september 2017 med titlen "Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner" (COM(2017)0534), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. april 2020 med titlen "Retningslinjer for EU's nødhjælp ved grænseoverskridende samarbejde om sundhedsydelser i forbindelse med covid-19-krisen"(6), – der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025 (COM(2020)0625), – der henviser til sin beslutning af 15. september 2022 om økonomisk, social og territorial samhørighed i EU: den 8. samhørighedsrapport(7), – der henviser til sin beslutning af 9. maj 2023 om samhørighedspolitikkens rolle i håndteringen af flerdimensionelle miljøudfordringer i Middelhavsområdet(8), – der henviser til sin beslutning af 13. marts 2018 om mindre udviklede regioner i EU(9), – der henviser til studiet med titlen "EU lagging regions: state of play and future challenges", som blev offentliggjort den 26. oktober 2020 af Generaldirektoratet for Parlamentarisk Forskning(10), – der henviser til sin beslutning af 11. september 2018 om fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner(11), – der henviser til rapporten fra 2022 fra FN's Mellemstatslige Panel om Klimaændringer med titlen "Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change. Contribution of Working Group III to the Sixth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change"(12), – der henviser til den aftale, som blev vedtaget på den 21. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen), – der henviser til Rådets konklusioner af 19. april 2021 om et fornyet partnerskab med de sydlige nabolande – en ny dagsorden for Middelhavsområdet, – der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs resolution af 1. juli 2021 om en vision for Europa: Fremtiden for det grænseoverskridende samarbejde(13), – der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse af 8. februar 2017 med titlen "Manglende transportforbindelser i grænseregioner"(14), – der henviser til forretningsordenens artikel 54, – der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A9-0415/2023), A. der henviser til, at grænseoverskridende samarbejde med nabolande, hvad enten det er lande- eller søgrænser, dækker 184 regioner, 33 lande og 260 millioner indbyggere og er en central del af EU's politik; B. der henviser til, at EU i henhold til artikel 8 i TEU skal udvikle "særlige forbindelser med sine nabolande med henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab, der bygger på Unionens værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser baseret på samarbejde"; C. der henviser til, at grænseoverskridende samarbejde er et vigtigt skridt i EU's førtiltrædelsesproces for kandidatlande; D. der henviser til, at grænseoverskridende samarbejde bidrager til fred og bæredygtig udvikling langs EU's ydre grænser, støtter demokratiske reformer, respekt for europæiske værdier, den økonomiske og sociale udvikling i grænseområderne, herunder miljøbeskyttelse, offentlige sundhedstjenester og sikkerhedsforanstaltninger, bidrager til EU's mål om et mere intelligent, grønnere og tættere forbundet EU og naboskabsområdet samt til at imødekomme regionale behov vedrørende godt samarbejde, god regeringsførelse og fælles udfordringer, bidrager til at fremme gensidig forståelse og tillid og bidrager til at forebygge fremtidige konflikter og krige gennem instrumenter såsom Peace+-programmet; E. der henviser til, at den nuværende geopolitiske situation endnu en gang bekræfter betydningen af stabilitet og demokratisk udvikling i landene og regionerne ved EU's ydre grænser; F. der henviser til, at covid-19-pandemien og navnlig Ruslands angrebskrig mod Ukraine har haft en gennemgribende indvirkning på alle grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, der støttes af det europæiske naboskabsinstrument (ENI-CBC), og som omfatter Rusland og Belarus, og at der er en betydelig indvirkning på halvdelen af de programmer, der er foreslået for perioden 2021-2027; der henviser til, at samhørighedspolitikken kan bidrage til grænseoverskridende samarbejde, forudsat at dens strategiske tilgang fastholdes, og der opnås enighed om et solidt budget; G. der henviser til, at hjerneflugt i uforholdsmæssig høj grad påvirker visse mindre udviklede regioner, og at dette fænomen, hvis det ikke behandles, vil få langsigtede virkninger for Unionens fremtid; H. der henviser til, at masseafvandring fra visse grænseregioner, navnlig af unge og faglært arbejdskraft, er udtryk for mangel på økonomisk udvikling i disse regioner. der henviser til, at grænseoverskridende samarbejde kan hjælpe med at skabe nye muligheder for beskæftigelse og holdbar økonomisk udvikling; I. der henviser til, at den skrøbelige politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige situation i Nordafrika og forvaltningen af migrationskrisen tydeliggør behovet for samarbejde i Middelhavsområdet; J. der henviser til, at grænseregioner ofte er meget påvirkelige over for spændinger og konflikter, og at grænseoverskridende samarbejde og regionalt diplomati har en positiv indvirkning med hensyn til at forebygge og løse konflikter og potentielle kriser; Generelle betragtninger om Interreg NEXT-programmer 1. glæder sig over tilpasningen af Interreg NEXT-programmerne til Interreg-programmerne, da dette har potentiale til at forenkle procedurerne, øge synergierne mellem programmerne og øge effektiviteten af europæiske investeringer; understreger imidlertid behovet for enklere procedurer både i evalueringsfasen og i gennemførelsen af projekterne med større fokus på de kvantificerbare resultater, hvor det er relevant, og den overordnede indvirkning på regionernes udvikling og borgernes liv; 2. understreger, at lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle for grænseoverskridende samarbejde med nabolande med deres viden om den geografiske, kulturelle, sproglige og sociale situation, muligheder, begrænsninger og fælles udfordringer; 3. fremhæver vigtigheden af grænseoverskridende projekter, herunder mellemfolkelige projekter, med hensyn til at føre mennesker sammen og på den måde bane vejen for nye muligheder for bæredygtig lokal udvikling og grænseoverskridende samarbejde; understreger vigtigheden af grænseoverskridende investeringer til at styrke innovation, teknologioverførsel, fælles løsninger og synergier mellem de forskellige programmer og på den måde øge den territoriale samhørighed ud over de administrative grænser og styrke solidaritet; 4. understreger, at tildelingen i perioden 2021-2027 langtfra er optimal, og understreger derfor betydningen af en finansiel styrkelse af disse programmer; glæder sig over, at tredjelande i højere grad er ansvarlige for inddrivelser fra støttemodtagere i den private sektor; fremhæver vigtigheden af retsstatsprincippet og lige vilkår for alle støttemodtagere, hvad enten de er offentlige eller private, og understreger behovet for at tilskynde til inddragelse af private investorer sideløbende med offentlige investeringer i bæredygtig udvikling af grænseregioner og tredjelande ved at stille flere midler til rådighed; 5. glæder sig over forvaltningsmyndighedernes mulighed for at fremsende data elektronisk til Kommissionen, men påpeger samtidig, at hyppigere dataoverførsel ikke bør føre til, at bureaukratiseringen øges; understreger derfor vigtigheden af interoperable systemer, der vil kunne sende data automatisk til en fælles database, og opfordrer Kommissionen til at videreudvikle samarbejdet med tredjelande i denne sektor; 6. udtrykker bekymring over, at store infrastrukturprojekter ikke længere vil skulle godkendes af Kommissionen; 7. glæder sig over fjernelsen af grænsen for EU-finansiering til store infrastrukturprojekter og mener, at bæredygtig infrastrukturudvikling bidrager til socioøkonomisk vækst i grænseregioner; understreger desuden nødvendigheden af at inddrage den offentlige og den private sektor, hvilket kan føre til yderligere innovation og udvikling af infrastrukturer, der er relateret til energisektoren, transport, kommunikation og digitalisering; 8. påpeger, at de store udfordringer, som EU står over for, også kan imødegås ved at fremme grænseoverskridende samarbejde mellem naboregioner (f.eks. en bæredygtig fremtid for Middelhavet, Sortehavet, Østersøen og andre havområder; en bæredygtig fremtid for Alperne, Pyrenæerne, Karpaterne og andre bjergkæder, en bæredygtig fremtid for de store flodbækkener på Rhinen, Donau, Maas osv.); 9. understreger, at grænseoverskridende samarbejde er et vigtigt skridt i EU's førtiltrædelsesprocesser, som tilskynder kandidatlande til at udveksle erfaringer og at lære, hvordan EU fungerer indefra; fremhæver, at dette hjælper med få EU-initiativer og -målsætninger tættere på kandidatlande, udveksle erfaringer og begynde den økonomiske og sociale konvergensproces; understreger, at kandidatlande, der har deltaget i grænseoverskridende samarbejde, allerede på tidspunktet for EU-tiltrædelsen vil være fortrolige med EU-programmer og -projekter; 10. fremhæver den afgørende rolle, som grænseoverskridende samarbejde spiller for bæredygtig forvaltning af naturressourcer og udfordringer i forbindelse med klimaændringer, herunder naturkatastrofer, miljø, biodiversitet og fødevaresikkerhed samt økosystemer i grænseområder; understreger i den henseende vigtigheden af forebyggelse og af at udarbejde lokale og regionale planer for foranstaltninger til tilpasning til klimaforandringer på tværs af landegrænser; fremhæver behovet for at øge indsatsen for at bekæmpe klimaforandringer og forbedre afbødningen af klimaforandringer og navnlig i disse regioner for at foretage en tilpasning til EU's klimamål; 11. understreger potentialet i grænseoverskridende samarbejde, navnlig i mere tyndt befolkede grænseområder, på områder som vedvarende energi og den cirkulære økonomi, og opfordrer til, at der gøres bedre brug af de eksisterende muligheder for at udvikle en bæredygtig økonomi og skabe kvalitetsjob; Grænseoverskridende samarbejde med de østlige nabolande 12. glæder sig over suspensionen af det grænseoverskridende samarbejde med Rusland og Belarus som en konsekvens af Ruslands angrebskrig mod Ukraine samt omdirigeringen af midler til Ukraine og Republikken Moldova, hvilket har ændret den europæiske sikkerhedsarkitektur grundlæggende; understreger derfor behovet for samarbejde om sikkerhedspolitik for at nå de fælles mål om pålidelig kollektiv afskrækkelse og forsvar inden for rammerne af det grænseoverskridende samarbejde; 13. påpeger den vanskelige situation for regioner, der deler en grænse med Rusland og Belarus efter suspenderingen af grænseoverskridende samarbejde med disse lande, og opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med de berørte medlemsstater om at finde holdbare løsninger til at tackle de sociale og økonomiske udfordringer i disse regioner; 14. opfordrer til, at midler fra grænseoverskridende programmer anvendes til udvikling af bæredygtig transportinfrastruktur, herunder opførelse af jernbaneforbindelser og lagerfaciliteter nær EU's grænser til Ukraine og Republikken Moldova, med henblik på at strømline strømmen af varer og korn for at sikre den globale fødevaresikkerhed, bidrage til at fremme udviklingen af en bæredygtig økonomi for begge lande og hjælpe medlemsstater i frontlinjen samt Moldova og Ukraine med at imødegå disse udfordringer; 15. anerkender betydningen af at fremme lokal og regional kultur og bevarelse af kulturarven og uddannelsesmæssig og økonomisk udveksling mellem grænseregioner med henblik på at styrke den gensidige forståelse af naboernes skikke og skabe store incitamenter til flersproget uddannelse; understreger betydningen af inklusiv uddannelse med hensyn til demokratiske værdier og behovet for at støtte bedre kvalitet på dette område; 16. opfordrer til støtte til mere bæredygtige infrastrukturprojekter, der bidrager til at forbedre konnektiviteten i grænseoverskridende regioner, øge mobiliteten i og mellem disse regioner og forbedre livskvaliteten og mulighederne for indbyggerne i regionerne samt projekter, der imødekommer behovet for infrastruktur; 17. anerkender de enorme bestræbelser, som de nationale regeringer, regionale og lokale myndigheder og civilsamfundet i EU's medlemsstater, der er beliggende omkring Ukraine, har udfoldet, og Republikken Moldovas indsats for at indkvartere forflyttede ukrainere og håndtere udfordringerne i forbindelse med den russiske angrebskrig, herunder spørgsmålet om korn fra Ukraine og den manglende transportinfrastruktur; opfordrer i denne henseende til, at der ydes passende støtte, herunder via grænseoverskridende samarbejdsprogrammer for at imødekomme nye behov; 18. understreger, at selv om Republikken Moldova ikke er i åben krig med Rusland, har landet også konfliktområder, der er støttet af Rusland, og det har modtaget et stort antal ukrainske flygtninge, og understreger også, at Moldovas økonomiske og sociale situation i høj grad blev påvirket af ophøret af landets handelsforbindelser med Rusland; understreger derfor, at solide investeringer og et åbent marked er yderst nødvendige, og at fælles projekter er mere end velkomne på alle økonomiske og sociale områder; 19. er forfærdet over tabet af menneskeliv og ødelæggelsen af boliger og infrastruktur i Ukraine; understreger den aktive rolle, som grænseoverskridende samarbejdsprogrammer og det nye europæiske Bauhaus bør spille for en bæredygtig genopbygning efter krigen, og understreger det presserende behov for at støtte lokale og regionale myndigheder i Ukraine og samtidig fortsætte med at hjælpe naboregionerne og tilskynde til øget samarbejde; 20. glæder sig over initiativet til at medtage Ukraine i Urbact-programmet for europæisk territorialt samarbejde og Ukraines og Republikken Moldovas tiltrædelse som observatørmedlemmer i det europæiske observationsnetværk for territorial udvikling og samhørighed (ESPON); 21. beklager Ruslands anvendelse af energikilder som et middel til at udøve politisk og økonomisk pres; opfordrer til snarest at undersøge økonomisk samarbejde med Rusland i energisektorerne i nogle medlemsstater samtidig med, at der træffes yderligere foranstaltninger til at styrke vedvarende energikilder og energieffektiviteten for at mindske afhængigheden af Rusland i de medlemsstater, der i markant grad har indskrænket samarbejdet med den angribende part og er blevet ramt af sanktionerne, herunder nabolande; 22. beklager dybt Ruslands øgede indflydelse i nabolandene, navnlig gennem manipulation og misinformering både i klassiske medier og på sociale medier, og understreger vigtigheden af at øge samarbejdet med disse lande, navnlig på undervisnings- og kulturområder, for at holde borgerne informeret og oplyst om de demokratiske værdier; Samarbejde vedrørende havområder Sortehavsområdet 23. understreger betydningen af at yde øget finansiel støtte til programmet i betragtning af de sikkerhedsmæssige udfordringer i Sortehavet som følge af russiske angreb og blokaden af søhavne og havne ved Donau, som har til formål at forhindre kornforsendelser, der er afgørende for Ukraines økonomi; fremhæver den sikkerhedstrussel, som disse angreb udgør for medlemsstater, der grænser op til Ukraine; 24. fremhæver potentialet i Sortehavsenergikilder, som også er i stand til at bidrage til en bæredygtig energifremtid i EU; understreger, at vedvarende energiressourcer på trods af deres potentiale i vid udstrækning forbliver uudnyttet; 25. mener, at Interreg NEXT Sortehavsområdet bør fremme en bæredygtig økonomisk udvikling og en effektiv forvaltning af fælles ressourcer; 26. understreger vigtigheden af at udvikle bæredygtig turisme i Sortehavets kystregioner og slår til lyd for, at alle involverede aktører anlægger en ansvarlig tilgang til miljøbeskyttelse; 27. opfordrer til et stærkt fokus på Sortehavet, styrkelse af det regionale samarbejde for at tackle sikkerhedsspørgsmål, herunder dem, der vedrører regionale konflikter og energisikkerhed, og til at tilskynde til projekter til opgradering af havne og tilhørende infrastruktur og øge deres forbindelser til eksisterende transportknudepunkter; opfordrer derfor navnlig til, at de forbindes med TEN-T-korridorerne; 28. insisterer på, at der bør vedtages en sammenhængende strategi for Sortehavsområdet, og at der bør udvikles synergier med Donauprogrammet 2021-2027; Middelhavsområdet 29. understreger betydningen af stærke økonomiske og sociale partnerskaber med tredjelande fra Middelhavsområdet; glæder sig over, at antallet af lande, der deltager i Interreg Euro-MED-programmerne 2021-2027, er stigende; 30. anmoder om en mere koordineret og effektiv anvendelse af eksisterende midler inden for rammerne af de nuværende sociale, klima- og miljømæssige regler for at øge Middelhavsområdets konkurrenceevne og samtidig fremme potentialet for vedvarende energi på land og offshore; 31. mener, at grænseoverskridende programmer skal spille en aktiv rolle i håndteringen af fælles sikkerhedsudfordringer og sigte mod at opnå regional stabilitet; 32. opfordrer til, at migrationsstrømmene forvaltes, og at ulovlig migration og menneskehandel bekæmpes, herunder ved at finansiere projekter, der har til formål at modtage, pleje og tilbyde uddannelse til migranter for at hjælpe dem med at imødegå udfordringerne i forbindelse med et konkurrencedygtigt økonomisk miljø og bedre forstå og respektere europæiske værdier, samtidig med at inklusiviteten fremmes på begge sider af Middelhavet; 33. anerkender den afgørende rolle, som forskning og innovation spiller for forebyggelse af naturkatastrofer, bæredygtig vandforvaltning og CO2-reduktion, og understreger behovet for at prioritere de projekter, der har kvantificerbare målsætninger om både de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger; 34. understreger, at vedvarende energiressourcer på trods af deres potentiale i vid udstrækning forbliver uudnyttet, og dette potentiale bør stimuleres, herunder ved også at involvere SMV'er og mid cap-virksomheder; 35. ser med tilfredshed på WestMed-havområdestrategien i det vestlige Middelhav og Interreg-programmer såsom MARITTIMO som gode eksempler på direkte og diversificeret samarbejde, herunder på regionalt plan, med fælles mål; 36. glæder sig over fremskridtene med den makroregionale strategi for Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUSAIR), som har mobiliseret medlemslandene og deres regioner, tredjelande og deres lokale myndigheder; betragter EUSAIR som et vellykket eksempel, hvori Unionen har vist sig at være en drivkraft og vektor for åbenhed; fastholder, at de selvsamme principper og en tilsvarende fælles tilgang bør anvendes på Middelhavets øvrige områder; 37. opfordrer Det Europæiske Råd til at anmode Kommissionen om at forelægge en detaljeret makroregional strategi for Middelhavsområdet under hensyntagen til dens nye dagsorden for Middelhavsområdet, navnlig afsnit 5 ("Grøn omstilling: modstandsdygtighed over for klimaændringer, energi og miljø ") og til vedtagelse heraf; beklager den fortsatte forringelse af miljøet i hele Middelhavsområdet, tabet af biodiversitet og stigningen i luft- og havforureningen, navnlig med plastaffald og husholdningsaffald, og opfordrer til, at disse undgås, begrænses og forvaltes ved at fremme den cirkulære økonomi; Udfordringer inden for det grænseoverskridende samarbejde 38. bemærker, at eksistensen af forskellige retlige og institutionelle rammer skaber yderligere hindringer for projektgennemførelsen og derfor gør gennemførelsen af projekter til en udfordring; gør opmærksom på, at de administrative procedurer kan være komplekse og tidskrævende, hvilket kan afholde de lokale og regionale myndigheder fra at deltage i det territoriale samarbejde; opfordrer Kommissionen til at hjælpe med at forenkle disse procedurer ved at gøre dem mere tilgængelige og gennemsigtige; 39. bemærker, at sprogbarrierer og kulturelle forskelle vanskeliggør kommunikationen og kan føre til administrative byrder, som bør overvindes ved hjælp af passende foranstaltninger; 40. understreger, at der er forskelle mellem staterne, når det gælder myndighedernes kompetencer, samt ændringer i de regionale myndigheder, hvilket kan medføre forsinkelser; mener, at der er behov for at styrke dialogen mellem de lokale myndigheder og fremme civilsamfundets deltagelse i de territoriale samarbejdsprojekter samt inddrage ikkestatslige organisationer, sociale virksomheder og andre aktører; 41. understreger nødvendigheden af at udvikle udveksling på lang sigt og iværksætterbaserede samarbejdsprogrammer mellem institutioner og virksomheder i grænseregioner for at fremme holdbar økonomisk udvikling og af at forbedre administrativ koordinering mellem deltagende stater ved at videreudvikle, omorganisere eller, hvor det er relevant, oprette bæredygtige funktionelle strukturer for grænseoverskridende samarbejde og netværk; 42. understreger vigtigheden af at etablere et system for interkulturel udveksling på kort og mellemlang sigt, fremme indlæring af fælles sprog, fremme en dybere forståelse af regionale kulturer og fremme samarbejde mellem lokalsamfund i grænseområder og fremhæver, at dette system desuden bør omfatte iværksætterrelaterede og administrative aspekter for at stimulere økonomisk og administrativ udvikling; 43. fastslår behovet for at tilpasse programmerne til de enkelte deltagende landes/regioners individuelle behov og særlige forhold; opfordrer til yderligere bestræbelser i denne henseende; 44. bemærker, at covid-19-pandemien har haft en negativ indvirkning på grænseregioner og har påvirket gennemførelsen af de nuværende programmer og projekter; 45. påpeger, at manglen på transportinfrastruktur og -net i tilstrækkeligt omfang, navnlig når det gælder hav- og øområders grænseoverskridende samarbejde, hæmmer handel og mobilitet samt vanskeliggør samarbejde; 46. peger på de særlige udfordringer for maritime grænser og behovet for at anerkende dem som specifikke grænser med egne behov, navnlig som følge af sprog- og kulturforskelle, administrative og juridiske byrder, socioøkonomiske forskelle og miljømæssige udfordringer; Muligheder for grænseoverskridende samarbejde 47. understreger, at grænseoverskridende samarbejde med nabolande i lyset af de mange kriser og konflikter kræver investeringer i landes og samfunds modstandsdygtighed, og at partnerskabsprioriteter bør bidrage til i væsentlig grad at forbedre levevilkårene på begge sider af grænsen, herunder ved at sikre inklusiv bæredygtig udvikling, social retfærdighed, beskæftigelsesmuligheder og økonomisk velstand; 48. mener, at grænseoverskridende samarbejde kan bidrage væsentligt til at styrke det lokale og regionale demokrati og partnerlandenes administrative kapacitet; fremhæver betydningen af den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTC med hensyn til at lette og fremme territorialt samarbejde, navnlig med hensyn til forvaltning af grænseoverskridende transporttjenester og hospitaler, gennemførelse og forvaltning af grænseoverskridende udviklingsprojekter og udveksling af viden og bedste praksis; 49. fremhæver vigtigheden af, at EU's grænseoverskridende programmer omfatter kultur som en vigtig indikator for regional udvikling, navnlig i grænseområder, hvor mennesker, der lever på begge sider af grænsen har samme kulturelle og sproglige baggrund, for at sikre levende regioner og gøre dem mere attraktive, for at øge kulturel udveksling og for at fremme mangfoldighed og solidaritet ud over EU's grænser; 50. fremhæver, at programmerne giver mulighed for en dybdegående dialog med en række interessenter, herunder repræsentanter for civilsamfundet, lokale og regionale myndigheder, den akademiske verden, borgerne, NGO'er og den private sektor; understreger navnlig den betydning, som grænseoverskridende programmer har for EU-kandidatlandene, da de giver lokale og nationale myndigheder mulighed for at gøre sig bekendt med EU-retten; 51. bemærker, at grænseoverskridende samarbejde kan bidrage yderligere til at mindske regionale forskelle, fremme økonomisk og social udvikling, integration af kønsaspektet, beskæftigelse, handel og territorial samhørighed og forbedre menneskers mobilitet og konnektiviteten i regionerne; 52. understreger vigtigheden af grænseoverskridende samarbejde om digitalisering og understreger behovet for fælles projekter om digital infrastruktur, navnlig i offentlige tilbud, for at skabe en sammenhængende og effektiv offentlig sektor med fokus på alles behov; 53. understreger, at EU og medlemsstaterne bør samarbejde tættere med nabolandene med hensyn til sundhedsbehandling og beredskabstjenester og bør styrke SMV'ers og mid cap-virksomheders evne til at drive virksomhed på tværs af landegrænser; 54. understreger betydningen af netværkssamarbejde og benchmarking for at fjerne hindringer for grænseoverskridende samarbejde og bemærker, at dette bør muliggøre en bedre anvendelse af værktøjer såsom EGTS'er, instrumentet for integrerede territoriale investeringer og strategien for lokaludvikling styret af lokalsamfundet; 55. understreger den afgørende rolle, som investeringer i offentlige tilbud af høj kvalitet har for opbygning af social robusthed og for at overkomme økonomiske, sundhedsmæssige og samfundsmæssige kriser; 56. glæder sig over den britiske regerings fortsatte engagement i PEACE-programmet, som spiller en central rolle for samarbejdet mellem grænseregionerne i Irland og Nordirland; 57. understreger den uundværlige rolle, som spilles af PEACE PLUS-programmet for at bevare gode nabolandsrelationer i regionerne og sikre deres socioøkonomiske udvikling; Politiske anbefalinger 58. anbefaler større komplementaritet mellem projekter og understreger behovet for synergier med andre EU-finansieringsinstrumenter, der har samme geografiske og tematiske dækning, for at undgå dobbeltfinansiering; lægger vægt på nødvendigheden af, at de målrettede programmer i programmeringsperioden 2021-2027 klart fastlægger de behov og prioriteter, der er fælles for regioner langs EU's ydre grænser, og supplerer øvrige EU-finansierede initiativer, og ikke overlapper dem; 59. mener, at den rolle, som EU's makroregionale strategier spiller med hensyn til at tackle udfordringer i forbindelse med grænseregioner, bør styrkes yderligere; 60. anbefaler med hensyn til grænseoverskridende forvaltning, at der udvikles en fuldt integreret infrastrukturstrategi (for vej-, tog- og søtransport), der tager højde for grænseregionen som helhed; understreger vigtigheden af at udvikle mere bæredygtige mobilitetsløsninger i grænseområder, herunder gennem TEN-T-politikken; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme intelligent mobilitet; 61. anbefaler, at EU's finansielle instrumenter med social og økonomisk merværdi fremmes med henblik på at øge bevidstheden om fordelene ved Europa; 62. opfordrer Kommissionen til at mindske den bureaukratiske byrde, forenkle procedurerne betydeligt og mindske de hindringer, der er forbundet med forskellig lovgivning; insisterer på, at dette bør gøre det muligt at opfylde de reelle behov i grænseområder; understreger, at en bæredygtig og inklusiv udvikling kræver en indsats på alle planer; anerkender udtrykkeligt betydningen af, at man er opmærksom på landdistrikterne i grænseoverskridende regioner, da de er særligt berørte af demografiske udfordringer; 63. opfordrer til bedre koordinering, dialog og yderligere udveksling af bedste praksis mellem regioner og stater, f.eks. gennem en platform som INTERREG Europe; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke samarbejdet i denne henseende og opfordrer medlemsstaterne til at give de lokale og regionale myndigheder de værktøjer og ressourcer, de har brug for til at fremme et ambitiøst grænseoverskridende samarbejde; påpeger, at offentlige undervisnings- og kulturtilbud bør være åbne, tilgængelige og økonomisk overkommelige for borgere på begge sider af grænserne; 64. understreger, at regionale og lokale myndigheder samt repræsentanter for civilsamfundet og den private sektor i overensstemmelse med partnerskabsprincippet i videst muligt omfang bør inddrages i forberedelsen og gennemførelsen af projekter fra starten; opfordrer Kommissionen til at overveje at yde teknisk støtte til lokale og regionale myndigheder i nabolandene for at hjælpe dem med at udvikle og gennemføre territoriale samarbejdsprojekter; opfordrer til, at der udarbejdes retningslinjer i denne henseende; 65. opfordrer Kommissionen til at fortsætte arbejdet med at integrere verdensmålene for bæredygtig udvikling i fremtidige handlingsplaner for grænseoverskridende samarbejde, så intet sted og ingen lades i stikken; 66. opfordrer Kommissionen til at fremme samarbejde med partnerstater for at fremme grænseoverskridende samarbejde og, hvor det er nødvendigt, at yde viden for at hjælpe modstående myndigheder i partnerlande og styrke information, der gives til dem vedrørende procedurerne for at få adgang til EU-midlerne og betingelserne herfor; 67. opfordrer til, at det overordnede budget til grænseoverskridende territorialt samarbejde øges; 68. mener, at oprettelsen af grænseoverskridende lokale statslige råd, som f.eks. det, der er etableret mellem Rumænien og Moldova til at hjælpe med at udarbejde fælles projekter af gensidig interesse, kan være et eksempel til efterfølgelse; 69. tilskynder til bestræbelser på at bringe partnerlandene tættere på EU, stimulere interne reformer og kapacitetsopbygning på lokalt og regionalt plan og fremme lokalt demokrati, flerniveaustyring og decentraliseret samarbejde, herunder gennem samarbejde inden for EuroNest og Konferencen af Regionale og Lokale Myndigheder i Østpartnerskabet (CORLEAP) for de østlige nabolande og Den Regionale og Lokale Euro-Middelhavsforsamling (ARLEM) og Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen for de sydlige nabolande; 70. understreger behovet for at intensivere bestræbelserne og afsætte større ressourcer til grænseoverskridende projekter med fokus på udvikling af IT-infrastruktur og udvidelse af adgangen til bredbåndsnetværk for at støtte det økonomiske og sociale samarbejde mellem grænseregioner; fremhæver den centrale rolle, som teknologi og de innovationer, der følger af kunstig intelligens kan spille i styrkelsen af forbindelser, fremme af bæredygtig udvikling og forbedring og forenkling af administrative procedurer; 71. understreger vigtigheden af at finde og undgå projektoverlapninger og unødvendige udgifter mellem forskellige EU-programmer og -initiativer; 72. anbefaler at foretage periodiske evalueringer af grænseoverskridende samarbejdsprojekter for at sikre effektiv brug af finansielle EU-ressourcer; o 73. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og medlemsstaternes nationale og regionale parlamenter.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik |