Europa-Parlamentets beslutning af 8. februar 2024 om den nye bølge af masseanholdelser af oppositionsaktivister og deres familiemedlemmer i Belarus (2024/2550(RSP))

P9_TA(2024)0070 RC-B9-0110/2024

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Belarus,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at den belarusiske statssikkerhedskomité (KGB) i januar 2024 gennemførte razziaer, afhøringer og tilbageholdelser rettet mod mere end 200 familiemedlemmer til nuværende og tidligere politiske fanger samt personer, der var omfattet af "INeedHelpBY" -initiativet, på grundlag af "ekstremisme" -relaterede anklager; der henviser til, at flertallet er mødre og hustruer til politiske fanger, herunder Marina Adamovich, hustru til Mikalai Statkevich, Tatsiana Seviarynets, mor til Pavel Seviarynets, og tidligere arresterede Daria Losik, hustru til Ihar Losik;

B.  der henviser til, at der blev rejst yderligere anklager in absentia mod 20 politiske analytikere, journalister og sociologer, der blev kaldt "Tsikhanouskajas analytikere", som risikerer konfiskation af formuegoder og tilbagekaldelse af statsborgerskab, hvis de bliver dømt;

C.  der henviser til, at politiske fanger, herunder partilederne Mikalai Kazlou, Ryhor Kastusiou, Mikalai Statkevich og Pavel Seviarynets, står over for isolation, tortur, nægtelse af lægebehandling og tvangsarbejde;

D.  der henviser til, at den seneste undertrykkelse går forud for parlamentsvalget og det lokale "valg" den 25. februar 2024; der henviser til, at "loven om politiske partier" fra 2023 forhindrer demokratiske oppositionspartier i at deltage i valget;

1.  fordømmer på det kraftigste den seneste bølge af masseanholdelser i Belarus og opfordrer indtrængende det illegitime Lukasjenkoregime til at indstille undertrykkelsen, navnlig enhver form for kønsbaseret forfølgelse, og minder regimet om dets internationale forpligtelser;

2.  opfordrer til øjeblikkelig betingelsesløs løsladelse af og erstatning til alle mere end 1 400 politiske fanger samt deres familier og vilkårligt tilbageholdte personer, samtidig med at deres fulde rettigheder genoprettes;

3.  gentager sin holdning til manglen på gennemsigtighed, frihed og retfærdighed forud for parlaments- og lokalvalgene i Belarus og opfordrer EU, dets medlemsstater og det internationale samfund til ikke at anerkende resultaterne;

4.  opfordrer NF/HR og Rådet til at reagere ved at indføre strengere sanktioner mod Lukasjenkoregimet, herunder mod varer, der involverer politiske fangers tvangsarbejde, strengere finansielle sanktioner og sanktioner over for enkeltpersoner, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder højtstående embedsmænd og medlemmer af sikkerhedsstyrkerne; opfordrer til en yderligere reduktion af Belarus' diplomatiske tilstedeværelse i EU, fortsat støtte til ofre for regimet gennem særlige instrumenter, der gør det muligt for dem at opnå EU-visa og opholdstilladelser, og til at sager om statsløshed behandles;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at støtte dokumentationen for menneskerettighedskrænkelser i Belarus, til at støtte, at OHCHR's undersøgelse af menneskerettighedssituationen i Hviderusland bliver omdannet til en fuldt uafhængig undersøgelsesmekanisme, til at opretholde mandatet for FN's særlige rapportør om menneskerettigheder i Belarus og til at fremme ansvarliggørelse gennem ekstraterritorial og universel jurisdiktion;

6.  gentager sin solidaritet med det belarusiske folk og sin støtte til dets legitime forhåbninger om en demokratisk og europæisk fremtid og er fortsat fast besluttet på at arbejde utrætteligt med demokratiske kræfter, civilsamfundet og uafhængige medier til gavn for det belarusiske folk;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, NF/HR, medlemsstaterne, repræsentanterne for de belarusiske demokratiske kræfter, de belarusiske de facto-myndigheder, FN og OSCE.

Europa-Parlamentets beslutning af 8. februar 2024 om det øgede antal henrettelser i Iran, navnlig sagen om Mohammad Ghobadlou (2024/2551(RSP))

P9_TA(2024)0071 RC-B9-0102/2024

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at over 800 personer blev henrettet i Iran i 2023, hvilket er det højeste tal siden 2015, og at over 500 demonstranter blev dræbt som led i den igangværende undertrykkelse af bevægelsen "Kvinde, Liv, Frihed"; der henviser til, at mindretal er uforholdsmæssigt hårdt ramt;

B.  der henviser til, at appellen fra Mohammad Ghobadlou, en 23-årig med intellektuelle handicap, mod hans dødsdom blev afvist den 23. januar 2024, og at han blev henrettet; der henviser til, at hans uretfærdige rettergang blev skæmmet af påstande om tortur og hemmeligholdelse;

C.  der henviser til, at UNHRC har rapporteret, at mindst 54 mennesker blev henrettet i januar 2024; der henviser til, at mindst 11 fanger, herunder Anwar Khezri, Kamran Sheikheh og Khosrow Basharat, ifølge Human Rights Watch i øjeblikket er i fare for at blive henrettet;

D.  der henviser til, at Iran rutinemæssigt anvender gidseldiplomati som et udenrigspolitisk redskab;

1.  fordømmer på det kraftigste henrettelser af fredelige demonstranter i Iran, herunder Mohammad Ghobadlou; beklager regimets omfattende brug af dødsstraf for at terrorisere samfundet og gøre en ende på protester; understreger, at dette udgør statssanktioneret drab; opfordrer indtrængende Iran til at omstøde alle dødsdomme og helt afskaffe dødsstraffen; gentager sin stærke modstand mod dødsstraf til enhver tid og under alle omstændigheder; støtter fuldt ud den kampagne for afskaffelse af dødsdom, der blev iværksat af den fængslede modtager af Nobels fredspris Narges Mohammadi; gentager sin urokkelige støtte til den iranske bevægelse "Kvinde, Liv, Frihed";

2.  opfordrer til betingelsesløs og øjeblikkelig løsladelse af alle, der vilkårligt er på dødsgangen, og af alle samvittighedsfanger, herunder EU-borgere, navnlig Ahmadreza Djalali og Johan Floderus;

3.  opfordrer til en ny og modig EU-strategi for Iran, herunder bekæmpelse af landets gidseldiplomati;

4.  gentager sin urokkelige opfordring til Rådet om at udpege Den Islamiske Revolutionsgarde som en terrororganisation og indføre yderligere EU-sanktioner mod embedsmænd og enheder, der er involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder den øverste leder, præsidenten og rigsadvokaten;

5.  gentager sin fordømmelse af Irans brutale undertrykkelse af fredelige demonstranter, navnlig kvinder og mindretal; opfordrer til en upartisk, uafhængig og gennemsigtig undersøgelse af påstande om menneskerettighedskrænkelser mod demonstranter;

6.  opfordrer Iran til at sikre retfærdige rettergange; fordømmer de forfærdelige fængselsforhold, den udbredte brug af tortur, herunder seksuel vold, og den manglende adgang til lægebehandling og advokatbistand;

7.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overvåge retssager og tilrettelægge besøg i fængsler, hvor samvittighedsfanger tilbageholdes, herunder EU-borgere, i overensstemmelse med EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at indlede strafferetlige efterforskninger af embedsmænd, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder under universel jurisdiktion;

9.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge den tekniske og budgetmæssige støtte til et stærkt og uafhængigt iransk civilsamfund; opfordrer medlemsstaterne til at lette opnåelse af visa, asyl og nødtilskud til dem, der har brug for at flygte fra Iran;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte fornyelsen af mandaterne for FN's særlige rapportør om Iran og den uafhængige internationale undersøgelsesmission på den kommende samling i FN's Menneskerettighedsråd;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden/den højtstående repræsentant og de iranske myndigheder.

Europa-Parlamentets beslutning af 8. februar 2024 om de nylige angreb på juleaftensdag i delstaten Plateau i Nigeria (2024/2552(RSP))

P9_TA(2024)0072 RC-B9-0105/2024

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,

A.  der henviser til, at sikkerhedssituationen i Nigeria siden jul er blevet forværret af en eskalering af religiøse konflikter og konflikter mellem lokalsamfundene, navnlig i landets Mellembælte, hvor konflikten mellem landbrugere og kvægnomader om land- og vandressourcer resulterede i det største dødstal nogensinde;

B.  der henviser til, at bevæbnede mænd mellem den 23. og 25. december 2023 iværksatte et omfattende angreb på over 160 landsbyer i forvaltningsområderne Bokkos, Barkin Ladi og Magu i delstaten Plateau, hvilket resulterede i mindst 335 døde, heriblandt mindst 200 medlemmer af kristne trossamfund;

C.  der henviser til, at mange af de fordrevne i øjeblikket bor i midlertidige lejre med begrænset adgang til vand, sanitet, mad, medicin og sundhedspleje, herunder mentale sundhedstjenester;

D.  der henviser til, at nigerianske NGO'er oplyser, at 52 000 kristne og 34 000 muslimer er blevet dræbt siden 2009, og at 18 000 kirker og 2 200 kristne skoler er blevet ødelagt;

E.  der henviser til, at volden fra islamiske terrorgrupper såsom Boko Haram og Islamic State West Africa Province, som er rettet mod både kristne og muslimer i den nordøstlige del af Nigeria, allerede har ført til, at over to millioner mennesker er blevet fordrevet;

F.  der henviser til, at de faktorer, der giver næring til sammenstødene, overlapper hinanden og er rodfæstet i bl.a. territoriale tvister, etniske spændinger, adgang til knappe ressourcer og miljøforringelse;

1.  fordømmer på det kraftigste de voldshandlinger, der fandt sted juleaften rettet mod kristne og andre samfund, og som resulterede i et hidtil uset antal dødsfald, kvæstelser og fordrivelser, og udtrykker sin solidaritet med de berørte;

2.  opfordrer de nigerianske myndigheder til at gribe ind over for militante islamistiske grupper, der udnytter konflikten mellem landbrugere og kvægnomader, og opfordrer dem indtrængende til at tackle de grundlæggende årsager hertil; advarer om, at konflikten kan anvendes til at sprede had på grundlag af religion; erkender den rolle, som klimaændringerne, konkurrencen om knappe ressourcer og afskaffelsen af effektive mæglingsordninger har spillet med hensyn til at forværre konflikten mellem landbrugere og kvægnomader og tvinge kvægnomaderne til at bevæge sig mod syd;

3.  opfordrer de nigerianske myndigheder til at foretage en grundig og uafhængig undersøgelse af angrebene juleaften og sikre, at de ansvarlige drages til ansvar;

4.  opfordrer indtrængende alle humanitære aktører til at sikre, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at løse krisen;

5.  glæder sig over det nigerianske parlaments debat om spørgsmålet og opfordrer den nigerianske regering til at øge lokalsamfundenes sikkerhed, fremme dialog og konfliktmægling og bekræfte dens engagement i socioøkonomisk genopretning;

6.  glæder sig over det stærke partnerskab mellem EU og Nigeria og opfordrer til, at det uddybes yderligere inden for sikkerhed, mægling, interreligiøs og interkulturel dialog og fredsopbygning; opfordrer EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder til at besøge Nigeria; glæder sig over meddelelsen om en Global Gateway-pakke på 900 mio. EUR til Nigeria i oktober 2023;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Nigerias regering og parlament.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 8. februar 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om elektronisk udveksling af data med henblik på politisamarbejde ("Prüm II"), om ændring af Rådets afgørelse 2008/615/RIA og 2008/616/RIA og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726, 2019/817 og 2019/818 (COM(2021)0784(COR1) – C9-0455/2021 – 2021/0410(COD))

P9_TA(2024)0073 A9-0200/2023

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0784(COR1)),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 16, stk. 2, artikel 87, stk. 2, litra a), og artikel 88, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0455/2021),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 29. november 2023 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0200/2023),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 8. februar 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/... om automatiseret søgning og udveksling af data med henblik på politisamarbejde, og om ændring af Rådets afgørelse 2008/615/RIA og 2008/616/RIA og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/818 (Prüm II-forordningen)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2024/982).

Europa-Parlamentets beslutning af 8. februar 2024 om EU's prioriteter for den 68. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (2023/2973(RSP))

P9_TA(2024)0074 B9-0091/2024

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den 68. samling i FN’s Kommission for Kvinders Status og dens prioriterede tema ”fremskyndelse af opnåelsen af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af alle kvinders og pigers indflydelse og status ved at bekæmpe fattigdom og styrke institutioner og finansiering med et kønsperspektiv”,

–  der henviser til Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet af 15. september 1995 og resultaterne af gennemgangskonferencerne,

–  der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

–  der henviser til artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til FN’s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, princippet om "ikke at lade nogen i stikken", og navnlig mål 1 for bæredygtig udvikling (SDG) 1, der har til formål at afskaffe fattigdom, SDG 5, der har til formål at opnå ligestilling mellem kønnene og forbedre levevilkårene for kvinder, og SDG 8, der har til formål at opnå bæredygtig og økonomisk vækst,

–  der henviser til EU's handlingsplan om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i EU's optræden udadtil 2021-2025 (kønshandlingsplan III),

–  der henviser til EU's strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025 af 5. marts 2020,

–  der henviser til sin beslutning af 22. juni 2022 om en fælleseuropæisk indsats vedrørende omsorgsydelser(1),

–  der henviser til sin beslutning af 24. juni 2022 om fattigdom blandt kvinder i Europa(2),

–  der henviser til artikel 157, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forespørgsler til mundtlig besvarelse til Rådet og til Kommissionen om EU’s prioriteter for den 68. samling i FN’s Kommission for Kvinders Status (O-000056/2023 – B9-0005/2024 og O-000057/2023 – B9-0006/2024),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

A.  der henviser til, at sikring af kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene er et grundlæggende princip i EU, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at integration af kønsaspektet og kønsbudgettering er vigtige redskaber til at nå dette mål og integrere disse principper i alle EU's politikker, foranstaltninger og aktioner, herunder i de eksterne dimensioner;

B.  der henviser til, at 189 lande i hele verden, herunder Den Europæiske Union og dens medlemsstater, på den fjerde verdenskonference om kvinder i Beijing i 1995 forpligtede sig til at arbejde hen imod ligestilling mellem kønnene og styrkelse af alle kvinders og pigers status og indflydelse; der henviser til, at SDG 5 på dagsordenen for bæredygtig udvikling, som FN's medlemsstater vedtog i 2015, fastsætter 2030 som frist for opnåelse af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af alle kvinder og piger i hele deres diversitet;

C.  der henviser til, at EU er nødt til at anerkende sit ansvar for at medtage kønsperspektiver i alle områder af sine eksterne politikker, såsom udviklingssamarbejde, humanitær bistand, handel, landbrug, klima og migration, for at kunne få indvirkning på udryddelsen af den globale fattigdom blandt kvinder;

D.  der henviser til, at det feministiske udenrigspolitiske koncept har til formål at styrke kvinders og pigers stilling, løse kriser og mindske negative virkninger for kvinder, piger og ligestilling mellem kønnene, herunder bekæmpelse af fattigdom blandt kvinder; der henviser til, at EU bør bestræbe sig på at følge en sådan holistisk tilgang i sin optræden udadtil;

E.  der henviser til, at Beijinghandlingsprogrammet fra 1995 understregede, at ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og status samt opfyldelsen af deres menneskerettigheder er afgørende faktorer i udryddelsen af fattigdom; der henviser til, at der er en stærk gensidig afhængighed mellem fattigdom og social og politisk udstødelse; der henviser til, at fattigdom blandt kvinder er et komplekst, flerdimensionelt problem med oprindelse på både nationalt og internationalt plan; der henviser til, at det derfor er afgørende at bekæmpe alle grundlæggende årsager til og udslag af fattigdom blandt kvinder; der henviser til, at disse årsager begrænser kvinders evne til at realisere deres fulde potentiale og nyde godt af deres rettigheder i samfundet med henblik på at oppebære et holdbart eksistensgrundlag;

F.  der henviser til, at kvinder og piger fortsat rammes uforholdsmæssigt hårdt af fattigdom og risikoen for social udstødelse sammenlignet med mænd, navnlig kvinder og piger, der oplever intersektionelle former for forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering(3), socialt køn, kønsidentitet og -udtryk og kønskarakteristika; der henviser til, at 383 millioner kvinder og piger på verdensplan skønnes at leve for mindre end 1,90 USD om dagen sammenlignet med 368 millioner mænd og drenge(4); der henviser til, at fattigdomsraten blandt kvinder er højere end blandt mænd (12,8 mod 12,3 %)(5);

G.  der henviser til, at fattigdom blandt kvinder og løn- og pensionsforskelle er resultatet af akkumuleringen af systemiske og strukturelle uligheder og forskelsbehandling; der henviser til, at skadelige kønsstereotyper og sociale normer stadig påvirker arbejdsdelingen i hjemmet, inden for uddannelse, på arbejdspladsen og i samfundet og i adgangen til magt, ressourcer, herunder adgang til finansiering eller kredit gennem forskellige kilder såsom risikovillig kapital, herunder kvinders investeringsnetværk, ejendomsret til jord og arv samt beslutningstagning; der henviser til, at ulønnet omsorgsarbejde og husligt arbejde pålægger kvinder og piger en uforholdsmæssig stor byrde, og at disse huslige og omsorgsmæssige forpligtelser ikke anerkendes på passende vis;

H.  der henviser til, at adgang til tjenesteydelser, herunder børnepasning og langtidspleje, påvirker kvinder og navnlig piger, da de ofte udfylder hullerne med hensyn til omsorg og understøttelse af familien og dermed fastholdes i kvinders uforholdsmæssigt store ansvar for ubetalt omsorg;

I.  der henviser til, at kvinder på globalt plan udgør over 70 % af arbejdstagerne i sundheds- og plejesektoren(6); der henviser til, at disse former for job systematisk er blevet undervurderet, fordi de er blevet og stadig bliver udført gratis af kvinder i hjemmene; der henviser til, at kvinder i højere grad er ansat på deltidskontrakter på grund af deres uforholdsmæssigt store byrde i form af ulønnet pleje; der henviser til, at kvinder lider under fattigdom, mens de er i beskæftigelse, hvilket fører til social udstødelse; der henviser til, at der hurtigst muligt bør tages fat på de sociale, ligestillingsmæssige og økonomiske påvirkninger af personer med omsorgsforpligtelser;

J.  der henviser til, at kvindedominerede sektorer såsom sundhed og pleje er systemisk underbetalte og undervurderede; der henviser til, at fremme af økonomisk uafhængighed kræver anerkendelse og gennemførelse af passende foranstaltninger til at sikre kvinders lige deltagelse på arbejdsmarkedet, lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, adgang til anstændige beskæftigelsesmuligheder samt anerkendelse af forbindelsen mellem undervurderet og underlønnet arbejde i kvindedominerede sektorer;

K.  der henviser til, at fattigdom forværrer den kønsbaserede volds indvirkninger på kvinder og piger, eftersom voksende økonomiske vanskeligheder gør det svært for kvinder i voldelige parforhold at forlade deres partner; der henviser til, at kønsbaseret vold er et strukturelt og samfundsmæssigt problem, der kan observeres inden for alle socioøkonomiske grupper og er uafhængigt af oprindelse eller tro; der henviser til, at kønsbaseret vold også bidrager til fattigdom og social udstødelse, eftersom vold indvirker dramatisk på helbredet og ofte fører til tab af job og til hjemløshed;

L.  der henviser til, at fattigdom gør kvinder mere udsatte for at blive inddraget i menneskesmugling og seksuel udnyttelse, da det gør dem og deres familier økonomisk afhængige af dem, der begår overgreb;

M.  der henviser til, at det er vigtigt at forstå sammenhængen mellem fattigdom og adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR); der henviser til, at fattigdom sammen med andre praktiske, juridiske, finansielle, kulturelle og sociale barrierer både kan føre til og være et resultat af manglende adgang til SRSR-tjenester for kvinder, herunder sikker og lovlig abort og moderne prævention; der henviser til, at forsinkelse og nægtelse af adgang til sikker og lovlig abort udgør en form for vold mod kvinder og piger; der henviser til, at flere menneskerettighedsorganer har hævdet, at nægtelse af sikker og lovlig abort kan udgøre tortur eller grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling;

N.  der henviser til, at forebyggelse, tidlig påvisning og behandling af hiv og andre seksuelt overførte infektioner, reproduktive kræftformer, herunder livmoderhalskræft, og fertilitetspleje og -behandling er afgørende for at redde liv;

O.  der henviser til, at adgangen til sanitære produkter og menstruationsprodukter hindres af kønsdiskriminerende beskatning af menstruationsprodukter, der forværrer problemet med menstruationsfattigdom; der henviser til, at skam, ubehandlede menstruationssmerter og diskriminerende traditioner og mangel på vand- og sanitetsfaciliteter til håndtering af menstruationshygiejne fører til skolefrafald og lavere deltagelse af piger i skolen og kvinder på arbejdspladsen;

P.  der henviser til, at kvinders økonomiske uafhængighed og øgede indflydelse, der sikrer lige løn for lige arbejde og arbejde af samme værdi og evnen til at deltage på lige fod på arbejdsmarkedet og i den økonomiske beslutningstagning, ikke blot er afgørende for at opnå ligestilling mellem kønnene, sikre virkeliggørelsen af kvinders rettigheder og udrydde fattigdom, men også gavner økonomien og samfundet som helhed; der henviser til, at lige løn for lige arbejde og arbejde af samme værdi og muligheden for at deltage på lige fod på arbejdsmarkedet og i den økonomiske beslutningstagning er forudsætninger for ligestilling i økonomier og samfund; der henviser til, at fremme af økonomisk uafhængighed bl.a. kræver fremme af iværksætteri og beskæftigelse som selvstændig og bør ledsages af passende foranstaltninger;

Q.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet er et vigtigt instrument til at udrydde fattigdom blandt kvinder, som ikke kun gavner kvinder, men økonomien som helhed med en positiv indvirkning på BNP, beskæftigelsesniveauet og produktiviteten; der henviser til, at en forbedring af ligestillingen mellem kønnene vil føre til en stigning i EU's BNP pr. indbygger på mellem 6,1 og 9,6 % og yderligere 10,5 mio. job inden 2050;

R.  der henviser til, at kriser, herunder klimaændringer og alle dermed forbundne konsekvenser, herunder tab af biodiversitet, naturkatastrofer, pandemier og væbnede konflikter, i uforholdsmæssig høj grad rammer kvinder; der henviser til, at kvinder og piger i sårbare situationer har mindre adgang til eller kontrol over de ressourcer, der er nødvendige for at håndtere og overvinde kriser; der henviser til, at kriser ikke er kønsneutrale og forværrer de sociale og kønsrelaterede uligheder; der henviser til, at fattigdom blandt forældre og navnlig mødre ofte fører til børnefattigdom;

S.  der henviser til, at inflationen siden 2021 er steget kraftigt, primært som følge af høje energi- og fødevareomkostninger; der henviser til, at lønningerne ikke forventes at stige lige så hurtigt som inflationen, hvilket vil skabe en leveomkostningskrise; der henviser til, at denne krise truer kvinders livsgrundlag, sundhed, trivsel og økonomiske uafhængighed og samtidig begrænser deres muligheder for at købe basale fornødenheder, herunder fødevarer og boliger, og forværrer energifattigdom;

T.  der henviser til, at de fremskridt, der er gjort i de seneste år i EU med hensyn til at styrke kvinder og fremme et samfund præget af ligestilling med initiativer såsom gennemsigtige ansættelsesprocedurer i virksomheder eller løngennemsigtighed, skal styrkes, da de er afgørende for at opnå ligestilling mellem kønnene, hvilket er særlig vigtigt i krisetider;

U.  der henviser til, at investering i politikker, der giver kvinder øget indflydelse, også forbedrer deres familiers og navnlig deres børns levevilkår; der henviser til, at familier med enlige forsørgere, hvoraf størstedelen forvaltes af mødre, har større risiko for fattigdom og med større sandsynlighed vil opleve, at fattigdommen overføres til næste generation;

1.  henstiller til Rådet:

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder.

(1) EUT C 47 af 7.2.2023, s. 30. (2) EUT C 47 af 7.2.2023, s. 2. (3) Artikel 21 i charteret om grundlæggende rettigheder. (4) Azcona, G., og Bhatt, A., Poverty is not gender neutral, UN Women, marts 2023. (5) Gender differences in poverty and household composition through the life cycle, UN Women og Verdensbanken Bank. (6) Beslutning af 5. juli 2022 om fattigdom blandt kvinder i Europa, vedtagne tekster, P9_TA(2022)0274.

Europa-Parlamentets beslutning af 8. februar 2024 om situationen i Serbien efter valget (2024/2521(RSP))

P9_TA(2024)0075 RC-B9-0106/2024

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Serbien, især beslutningen af 10. maj 2023 om Kommissionens 2022-rapport om Serbien(1),

–  der henviser til EU's tidligere erklæringer om Serbien, navnlig den fælles erklæring af 19. december 2023 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Josep Borrell, og kommissæren med ansvar for naboskabspolitik og udvidelse, Olivér Várhelyi, om parlamentsvalget i Serbien,

–  der henviser til erklæringen om de foreløbige resultater og konklusioner fra den internationale valgobservationsmission (I-EOM) ved det tidlige parlamentsvalg i Serbien den 17. december 2023,

–  der henviser til den fælles udtalelse fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)/Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) og Venedigkommissionen af 19. december 2022 om den forfatningsmæssige og retlige ramme for de demokratiske institutioners funktion i Serbien – valgloven og forvaltningen af valg,

–  der henviser til valgobservationsrapporten af 17. januar 2024 fra ad hoc-udvalget fra Europarådets Parlamentariske Forsamlings Præsidium med titlen "Observation af det tidlige parlamentsvalg i Serbien (17. december 2023)",

–  der henviser til den tale om valget i Serbien, som kommissæren med ansvar for retlige anliggender, Didier Reynders, holdt den 17. januar 2024 på vegne af højtstående repræsentant/næstformand (NF/HR) Josep Borrell for Parlamentets plenarforsamling,

–  der henviser til det åbne brev om situationen i Serbien efter valget, som var underskrevet af en række EU-landes udenrigsudvalgsformænd,

–  der henviser til processen med den parlamentariske dialog i Serbien, som Europa-Parlamentet selv medvirker til at fremme,

–  der henviser til Serbiens forfatning fra 2006 og dets lov fra 2022 om valg af parlamentsmedlemmer,

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 01/2022 af 10. januar 2022 med titlen "EU's støtte til retsstatsprincippet i Vestbalkan: Trods indsatsen er der stadig grundlæggende problemer",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at der efter masseskyderierne i Beograd og nær Mladenovac i maj 2023 blev afholdt massedemonstrationer i hele Serbien under sloganet "Serbien mod vold"; der henviser til, at Serbiens præsident den 1. november 2023 med henblik på at opløse parlamentet henviste til oppositionens krav om et tidligt valg; der henviser til, at han fastsatte dette tidlige parlamentsvalg til den 17. december 2023;

B.  der henviser til, at alle parlamentsvalg i Serbien siden 2012, undtagen ét, har fundet sted inden valgperiodens udløb; der henviser til, at dette var det tredje parlamentsvalg på mindre end fire år;

C.  der henviser til, at der – efter at 65 borgmestre fra regeringspartiet, herunder Beograds borgmester, pludseligt og samtidigt trådte tilbage, og efter at den regionale forsamling i den selvstyrende region Vojvodina besluttede at opløse sig selv, selv om de havde stabile flertal – blev udskrevet tidlige lokalvalg i en tredjedel af Serbiens kommuner og regionalvalg i Vojvodina til samme dato, den 17. december 2023; der henviser til, at det ikke er god gammel praksis at afholde delvise lokalvalg og parlamentsvalg samme dag; der henviser til, at talrige observatører betragter de tidlige delvise lokalvalg som et redskab til at konsolidere den nuværende regerings magt og som misbrug af lokalsamfundenes stemmeret;

D.  der henviser til, at valget fandt sted midt i den øgede sociale polarisering og den intense konkurrence mellem modstridende politiske dagsordener; der henviser til, at det var præget af et hidtil uset niveau af negativ agitation og skrækkampagner samt angreb på politiske modstandere og journalister;

E.  der henviser til, at Serbien forud for valgdagen ikke havde gennemført vigtige henstillinger fra OSCE/ODIHR og Venedigkommissionen, herunder dem om at sikre lige vilkår, foranstaltninger til at forhindre misbruget af offentlige embeder og statslige midler, adskillelse af officielle opgaver og valgkampaktiviteter samt effektive mekanismer til at forhindre intimidering af og pression mod vælgerne, herunder køb af stemmer;

F.  der henviser til, at valgkampen som helhed var kendetegnet ved endnu mere ekstrem polarisering, aggressiv retorik, personlig miskreditering, verbale angreb og ophidsende sprogbrug; der henviser til, at pression over for ansatte i den offentlige sektor, misbrug af offentlige midler og vælgertilskyndelsesordninger gav anledning til bekymring for vælgernes evne til at træffe et valg, der ikke var påvirket af utilbørlig pression; der henviser til, at denne praksis ikke kun medførte visse udfordringer for oppositionen med hensyn til at få adgang til offentlige mødesteder, men også skabte ulige vilkår og udviskede grænsen mellem staten og regeringspartiet i strid med internationale standarder; der henviser til, at de russisksponsorerede medier Sputnik Srbija og Russia Today Balkan aktivt bidrog til at sprede desinformation, overvejende om kandidater fra oppositionen;

G.  der henviser til, at valgkampen i overvældende grad var domineret af den siddende præsident Vučić, der, selv om han ikke var kandidat ved dette valg, indtog en central rolle i den daglige kampagnevirksomhed gennem omfattende deltagelse i det Serbiske Progressive Partis (SNS') arrangementer; der henviser til, at den liste, der var ledet af SNS, blev opkaldt efter Vučić;

H.  der henviser til, at tilsynsorganerne for valgkampagner og elektroniske medier i det store hele var ineffektive med hensyn til at hindre krænkelser i valgperioden;

I.  der henviser til, at der blev gennemført en I-EOM af OSCE/ODIHR, OSCE's Parlamentariske Forsamling, Europarådets Parlamentariske Forsamling og Europa-Parlamentet for at fastslå, om valget forløb i overensstemmelse med OSCE-forpligtelserne og andre internationale forpligtelser og standarder vedrørende demokratiske valg og med den nationale lovgivning;

J.  der henviser til, at vælgerlisterne blev ajourført gennem det fælles vælgerregister, og at det endelige antal vælgere var 6 500 666; der henviser til, at der var påstande om, at et stort antal afdøde personer stadig var opført i registret;

K.  der henviser til, at valgdeltagelsen nåede op på 58,58 %, en smule højere end ved det foregående valg i 2022;

L.  der henviser til, at kvinder generelt stadig er underrepræsenteret i valgte og udnævnte hverv, selv om 43 % af de 2 817 parlamentskandidater var kvinder, og der blev gjort en indsats for at fremme kvinders deltagelse;

M.  der henviser til, at valget overordnet set forløb gnidningsløst, men at dagen var præget af en række proceduremæssige svigt, herunder den inkonsekvente anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger under stemmeafgivningen og -optællingen, hyppige tilfælde af for stor trængsel, brud på stemmehemmeligheden samt talrige tilfælde af stemmeafgivning i grupper og enkelte fysiske overfald;

N.  der henviser til, at det Serbiske Progressive Parti (SNS) ifølge Republikken Serbiens valgkommission (REC) fik 46,75 % af stemmerne, mens den største oppositionskoalition "Serbien mod vold" fik 23,66 %, Serbiens Socialistiske Parti fik 6,55 %, NADA-koalition fik 5,02 %, "Vi - folkets stemme" fik 4,69 %, og fem minoritetslister fik tilsammen 3,68 %;

O.  der henviser til, at erklæringen om de foreløbige resultater og konklusioner fra den internationale valgobservationsmission fremhævede, at "det tidlige valg den 17. december, omend det i teknisk henseende var velgennemført og gav vælgerne et valg mellem politiske alternativer, var domineret af præsidentens afgørende indblanding, hvilket sammen med regeringspartiets systemiske fordele skabte uretfærdige vilkår"; der henviser til, at OSCE/ODIHR's endelige rapport forventes offentliggjort i løbet af de kommende uger;

P.  der henviser til, at de vigtigste påstande om uregelmæssigheder på valgdagen især vedrører Beograd, hvor såkaldte "spøgelsesvælgere" fra andre serbiske kommuner, som ikke afholdt valg, samt fra nabolande blev registreret af myndighederne som havende bopæl i lejligheder, hvor de ikke boede; der henviser til, at der var adskillige påstande om, at vælgere med bopæl i udlandet blev mobiliseret af regeringspartiet og kørt med bus til Serbien for at stemme ved lokalvalget i Beograd;

Q.  der henviser til, at den serbiske civilsamfundsorganisation CRTA foretog en tilbundsgående analyse baseret på begrænsede data og ressourcer og foretog det meget konservative skøn, at unøjagtighederne i vælgerregistret udgjorde mindst 30 000 vælgere; der henviser til, at de har klare beviser for, at denne unøjagtighed var led i en strategi med ulovlig og uretmæssig valgmanipulation for at påvirke valgresultaterne og forvanske vælgernes ønsker; der henviser til, at mennesker blev transporteret fra hele Serbien og fra udlandet (Bosnien-Hercegovina og Montenegro) for at stemme ved kommunalvalget i Beograd; der henviser til, at selv regeringsembedsmænd og politikere fra Bosnien-Hercegovina åbenlyst stemte ved kommunalvalget i Beograd; der henviser til, at den serbiske regering har forsvaret denne praksis som værende lovlig;

R.  der henviser til, at andre væsentlige påstande om uregelmæssigheder omfatter køb af stemmer, forudindtagethed i medierne, pression over for ansatte i den offentlige sektor og socialt udsatte grupper, misbrug af offentlige midler, intimidering og valgsvindel;

S.  der henviser til, at de serbiske myndigheder afviser, at der var uregelmæssigheder; der henviser til, at både den serbiske præsident og de Kreml-kontrollerede medier har hævdet, at andre lande på brutal vis har blandet sig i valgprocessen i Serbien, men ikke har fremlagt velunderbygget dokumentation for disse påstande; der henviser til, at premierminister Brnabić offentligt har takket de russiske efterretningstjenester for at levere oplysninger om oppositionens planlagte aktiviteter; der henviser til, at udbredelsen af russisk desinformation og russiske narrativer er et grundlæggende og vedvarende problem i Serbien, navnlig når der føres valgkamp; der henviser til, at Kreml har fordømt protestdemonstrationerne mod valgsvindlen i Serbien som vestlige forsøg på at vælte regeringen og organisere endnu et "Maidan-kup";

T.  der henviser til, at uafhængige serbiske organisationer, der har fordømt uregelmæssighederne i forbindelse med den nylige valghandling, har været udsat for vedvarende angreb fra regeringsembedsmænd; der henviser til, at selv om de har fremlagt en masse konkrete beviser, der peger i retning af valgsvindel, har de serbiske myndigheder hidtil nægtet at undersøge disse påstande om uregelmæssigheder og har i stedet forsøgt at miskreditere og intimidere de valgobservatører, der har offentliggjort beretninger om uregelmæssighederne; der henviser til, at ledende serbiske politikere, herunder præsidenten, siden valget med urette har bagvasket medlemmer af Europa-Parlamentet og andre medlemmer af den internationale valgobservationsmission;

U.  der henviser til, at valgresultatet, navnlig fra kommunalvalget i Beograd, blev anfægtet af oppositionen, hvilket førte til store fredelige demonstrationer iværksat af oppositionskoalitionen "Serbien mod vold" og den upartiske sammenslutning ProGlas med krav om, at valget blev annulleret, og at der skulle afholdes en ny afstemning; der henviser til, at REC har afvist oppositionens indsigelser; der henviser til, at oppositionen over for forfatningsdomstolen har stillet krav om, at valgresultatet annulleres som følge af påstande om udbredt valgsvindel;

V.  der henviser til, at en demonstration den 24. december 2023 udviklede sig voldeligt, da nogle af demonstranterne stormede Beograds byråd, hvorefter politiet arresterede 38 personer, herunder studerende, som blev retsforfulgt for at drage den forfatningsmæssige orden i tvivl, og hvoraf nogle stadig sidder i husarrest; der henviser til, at adskillige fredelige demonstranter hævdede, at maskerede hooligans havde infiltreret demonstrationerne; der henviser til, at fredelige demonstranter desuden fordømte politiets uforholdsmæssige magtanvendelse;

W.  der henviser til, at der i løbet af de seneste ti år, siden præsident Vučić kom til magten, er sket en kontinuerlig undergravning af mediefriheden i Serbien, som har været kendetegnet ved politisk pression, trusler og endog fysiske overfald på journalister; der henviser til, at Journalister uden Grænser har placeret Serbien blandt de lavest rangerende lande i Europa i sit World Press Freedom Index, idet landet røg 12 pladser ned til nr. 91 i 2023;

X.  der henviser til, at retsstatsprincippet og velfungerende demokratiske institutioner i Serbien fortsat er en central udfordring for så vidt angår landets EU-tiltrædelsesproces;

1.  beklager, at det serbiske parlaments- og lokalvalg, som blev afholdt den 17. december 2023, afveg fra internationale standarder og Serbiens forpligtelser vedrørende frie og retfærdige valg på grund af magthavernes vedvarende og systematiske misbrug af institutioner og medier til at opnå en urimelig og uberettiget fordel; mener, at dette valg ikke kan anses for at være blevet afholdt på retfærdige vilkår; er stærkt foruroliget over rapporter om det udbredte og systematiske omfang af svindel, som kompromitterede integriteten af valget i Serbien;

2.  bemærker, at I-EOM anførte, at valget blev afviklet gnidningsløst, men at dagen var præget af en række proceduremæssige svigt, herunder den inkonsekvente anvendelse af sikkerhedsforanstaltninger under stemmeafgivningen og -optællingen, hyppige tilfælde af for stor trængsel, brud på stemmehemmeligheden og talrige tilfælde af stemmeafgivning i grupper; giver udtryk for sin alvorlige bekymring over disse uregelmæssigheder og valgmiljøet i det hele taget, som ikke levede op til de standarder, der forventes af et EU-kandidatland; minder de serbiske myndigheder om, at det i forbindelse med Serbiens EU-tiltrædelsesproces og metoden for EU-tiltrædelse er af central betydning, at landets demokratiske institutioner er velfungerende;

3.  bemærker med alvorlig bekymring de omfattende beviser, som er indsamlet af internationale og nationale observatører, og som viser aktiviteter forud for og på valgdagen, som kan have ændret valgresultatet og kan have haft en kritisk indvirkning på især resultaterne af kommunalvalget i Beograd, og som i alvorlig grad undergraver parlamentsvalgets legitimitet;

4.  opfordrer til en uafhængig international undersøgelse foretaget af respekterede internationale juridiske eksperter og institutioner af uregelmæssighederne i forbindelse med parlaments‑, regional‑ og kommunalvalget, med særligt fokus på valget til Beograds byråd, eftersom visse påstande – herunder påstandene om organiseret vælgermigration på lokalt plan – ligger uden for rammerne af OSCE/ODIHR's rapporter; bakker op om, at der omgående sendes en ad hoc-undersøgelsesmission til Serbien med deltagelse af Europa-Parlamentet;

5.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at igangsætte et initiativ med at sende en ekspertmission til Serbien for at vurdere situationen med hensyn til det seneste valg og udviklingen efter valget i et forsøg på at lette forudsætningerne for at etablere en nødvendig samfundsdialog i et forsøg på at genoprette befolkningens tillid til institutionerne, samt til at vurdere og adressere de systemiske retsstatsproblemer i Serbien ved at se på eksemplet med "Priebe-rapporterne";

6.  beklager dybt den manglende institutionelle reaktion på de alvorlige påstande om, at magthaverne har deltaget i valgmanipulation og misbrug af valgprocessen, hvilket bidrager til en atmosfære af straffrihed og sikrer videreførelsen af denne praksis; bemærker med bekymring, at nogle af de valgmæssige uregelmæssigheder i perioden forud for valget i december 2023 udgør potentielle overtrædelser af serbisk lov og landets forfatning; understreger, at denne praksis, hvis den får lov til at fortsætte uden konsekvenser, vil fortsætte med at undergrave tilliden til Serbiens valgproces og institutioner og uigenkaldeligt vil hindre et demokratisk styre og yderligere europæisk integration; understreger vigtigheden af at undersøge alle valgrelaterede klager grundigt, herunder den nylige anmodning om annullering af byrådsvalget i Beograd den 17. december 2023, som blev indgivet ved den serbiske forfatningsdomstol af en repræsentant for koalitionen "Serbien mod Vold";

7.  beklager dybt manglen på retsforfølgning og sanktioner i forbindelse med lovovertrædelser under valget, herunder alvorlige påstande om ulovlig manipulation af valgregistret og stemmerettigheder, pression mod og intimidering af borgere og kandidater ved valget, tilfælde af korruption, forfalskning af borgeres underskrifter, klientelisme, uretmæssigt og ulovligt misbrug af borgeres data, misbrug af statslige embeder og mangel på effektive mekanismer til at forhindre magthavere i at opnå en urimelig institutionel fordel ved valget;

8.  opfordrer indtrængende de serbiske myndigheder til at efterforske, retsforfølge og stille de ansvarlige for enhver strafbar handling, der er begået under valget, og for ethvert angreb på studerende for en dommer;

9.  fordømmer serbiske embedsmænds organiserede angreb på valgobservatører, herunder medlemmer af Europa-Parlamentet, og opfordrer til en tilbagevenden til respektfuld og konstruktiv samtale og understreger betydningen af gensidig respekt i den demokratiske proces; er dybt bekymret over forsøgene på at miskreditere og intimidere observatørerne; opfordrer indtrængende de serbiske myndigheder til at tage alle nødvendige skridt for at undgå yderligere desinformationskampagner mod valgobservatører og til at skabe vilkår, der gør det muligt for nationale og internationale valgobservatører at udføre deres arbejde effektivt, samt at beskytte dem mod enhver form for vold, trusler, repressalier, negativ forskelsbehandling, pression eller enhver anden vilkårlig handling som følge af deres legitime udøvelse af deres rettigheder og friheder; roser det arbejde, der udføres af de nationale observatører fra Center for Research, Transparency and Accountability (CRTA) og Centre for Free Elections and Democracy (CeSID);

10.  er bekymret over "passiviseringen" af visse kategorier af borgeres bopælsadresser, herunder i Beograd og det sydlige Serbien, hvilket fratager dem retten til at stemme; opfordrer de ansvarlige myndigheder til uden yderligere forsinkelse at rette op på disse alvorlige krænkelser af valgrettighederne;

11.  opfordrer indtrængende Republikken Serbien til at forholde sig til bekymringerne med hensyn til nationale mindretals deltagelse i valgprocessen ved at sikre en konsekvent anvendelse af kriterier for mindretalsstatus og sætte ind imod sårbarhed over for pression og køb af stemmer;

12.  opfordrer de serbiske myndigheder til at tilvejebringe institutionelle løsninger på de aktuelle problemer; opfordrer det serbiske parlament og den serbiske regering til at gøre alt for at arbejde effektivt uden den konstante cyklus af valgkampe og hyppige hurtige valg;

13.  opfordrer indtrængende de serbiske myndigheder til at genoprette vælgernes tillid til hele processen, lægge fuldt gennemsigtige valgprocedurer frem og sikre ansvarlighed fra myndighedernes side, hvad enten de afholder valg eller griber ind i dem; opfordrer de serbiske myndigheder til fuldt ud og i udstrakt grad at samarbejde med ODIHR, EU og Europarådet og til at fremme en inkluderende proces for at styrke valgrelaterede rettigheder og friheder, institutioner og processer med deltagelse af nationale valgobservatører og politiske partier; hilser ethvert reelt skridt i denne retning velkommen;

14.  bemærker med bekymring, at Serbien ikke har efterlevet mange af OSCE/ODIHR's mangeårige henstillinger angående vigtige problemstillinger i valgprocessen, skønt landet gang på gang er blevet opfordret hertil, bl.a. af Kommissionen; noterer sig de seneste ændringer, der selektivt adresserede nogle af de tidligere henstillinger fra OSCE/ODIHR og Venedigkommissionen, navnlig dem, der vedrører den retlige ramme for finansiering af valgkampagner;

15.  ser frem til den endelige rapport fra OSCE/ODIHR I-EOM; opfordrer indtrængende Serbien til at gennemføre henstillingerne i den fælles udtalelse fra Venedigkommissionen og OSCE/ODIHR af 19. december 2022 om de forfatningsmæssige og retlige rammer for de demokratiske institutioners funktion i Serbien i samråd med ekspertorganisationer fra civilsamfundet og i god tid forud for næste valg med henblik på at forebygge nye uregelmæssigheder og svindel og sikre, at landet fungerer demokratisk – navnlig henstillingerne om konkurrerende kandidaters adgang til medierne, øget gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med kampagnefinansiering, foranstaltninger til bekæmpelse af pression mod vælgerne og misbruget af forvaltningsmidler;

16.  opfordrer Serbien til at efterleve OSCE/ODIHR's henstilling om at foretage en omfattende gennemgang af det fælles vælgerregister for at imødegå bekymringer med hensyn til registrets nøjagtighed, herunder påstande om vælgermigration og indskrivning af afdøde personer; er bekymret over påstandene om, at det fælles vælgerregister allerede har registreret en betydelig stigning i antallet af vælgere i byer, hvor der vil blive afholdt lokalvalg senere i 2024;

17.  opfordrer indtrængende REC til at tage de nødvendige skridt til at imødegå bekymringerne vedrørende dens gennemsigtighed og effektive funktion, herunder rettidig offentliggørelse af resultaterne af overvågningen under valgkampen;

18.  fordømmer manglen på mediepluralisme under valgkampen samt desinformationen og den udbredte uetiske og partiske mediedækning til fordel for magthaverne; bemærker med bekymring, at et stort antal medieforetagender er påvirket eller kontrolleret af regeringen, hvilket resulterede i ulige konkurrencevilkår for oppositionskandidater under valgkampen; fordømmer de angreb, som medieforetagender tæt på regeringen har iværksat mod kritiske journalister; beklager den serbiske præsidents overvældende offentlige eksponering før og under valgkampen, idet den udviskede linjerne mellem præsidenten, staten og regeringspartiet;

19.  er bekymret over, at forholdene og pluralismen i medierne er blevet forværret på trods af nye love om elektroniske medier og om offentlig information og medier; beklager dybt, at tilsynsmyndigheden for elektroniske medier (REM) har forsømt sine lovbestemte forpligtelser til at granske valgkampagnen i medierne, aflægge beretning om sine resultater og sanktionere medier, der har overtrådt loven, spredt hadefuld tale eller har tilsidesat de journalistiske standarder; bemærker med bekymring, at REM kun har offentliggjort overvågningsresultater for det offentlige radio- og TV-selskab og private kabelkanaler, men ikke for private nationale kanaler med en tæt tilknytning til regeringspartiet;

20.  giver udtryk for sin bekymring over tilfælde af grove angreb og grov sprogbrug kombineret med chikane mod journalister, menneskerettighedsaktivister og civilsamfundsorganisationer, som i nogle tilfælde kom fra regeringsembedsmænd, navnlig forud for valget; opfordrer indtrængende de serbiske myndigheder til at bekæmpe udenlandsk indblanding og desinformationskampagner, til kraftigt at forbedre beskyttelsen af den uafhængige journalistik og til at sikre et gennemsigtigt medielandskab; understreger, at EU-institutionerne skal gøre mere for at sikre, at serbiske journalisters og mediers rettigheder og frihedsrettigheder beskyttes; påpeger, at adgangen til førtiltrædelsesfinansiering bør anvendes som et redskab til at forhindre, at mediefrihedssituationen forværres yderligere;

21.  opfordrer til en reform af kampagnetilsynsmekanismernes effektivitet, herunder af agenturet for forebyggelse af korruption og ad hoc-udvalget for tilsyn med valgkampagner, for at sikre rettidig og gennemsigtig behandling af klager over misbrug af offentlige midler;

22.  fremhæver, at Serbien som kandidatland til EU-medlemskab mangler tilstrækkeligt implementerede grundlæggende EU-standarder og internationale standarder for demokrati; opfordrer de serbiske myndigheder til at sikre, at der er tilstrækkelige demokratiske garantier til at afholde det næste planmæssige lokalvalg i 2024 såvel som fremtidige valg;

23.  bemærker, at alle serbiske parlamenter i de seneste 12 år, undtagen ét, er blevet opløst i utide, og at videreførelsen af unødvendige lynvalg undergraver den politiske stabilitet; understreger, at de konstante tidlige valg, den permanente valgkampstilstand og de lange forsinkelser i regeringsdannelsen ikke bidrager til en effektiv demokratisk regeringsførelse i landet, men i stedet svækker parlamentet og fører til manglende parlamentarisk kontrol og legitimitet;

24.  understreger vigtigheden af ytringsfrihed og anerkender, at alle har ret til at give deres mening til kende og deltage i fredelige demonstrationer; fordømmer i den forbindelse den uforholdsmæssige brug af politivold mod fredelige demonstranter, der protesterede mod valgsvindel; er bekymret over påstande om, at politiagenter infiltrerede demonstrationerne for at udløse indgriben fra politiets side; er bekymret over, at det vurderes, at nogle af deltagerne i demonstrationen den 24. december 2023 blev behandlet uforholdsmæssigt hårdt af politiet og domstolene, hvilket står i skarp kontrast til det serbiske politis praksis i forbindelse med tidligere demonstrationer i landet; opfordrer indtrængende EU's og medlemsstaternes diplomatiske missioner til fortsat at overvåge de igangværende retssager vedrørende demonstrationerne;

25.  fordømmer på det kraftigste de serbiske myndigheders udokumenterede påstande om, at EU's medlemsstater var involveret i at organisere demonstrationer efter valget; beklager, at demonstrationerne er blevet brugt som et påskud til at udbrede EU-kritiske narrativer i medier, som har tætte bånd til regeringspartiet;

26.  beklager fraværet af udtrykkelig kritik fra Kommissionens side, navnlig fra kommissæren med ansvar for udvidelse, med hensyn til de talrige påstande om valgsvindel ved det serbiske valg, og opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at gribe ind over for de mangler, der har ført til disse påstande;

27.  gentager sit standpunkt om, at tiltrædelsesforhandlingerne med Serbien kun bør gå videre, hvis landet gør betydelige fremskridt med sine EU-relaterede reformer, herunder gennemfører henstillingerne fra OSCE/ODIHR og Venedigkommissionen fuldt ud; opfordrer Kommissionen og Rådet til at anvende streng konditionalitet; opfordrer Kommissionen til at følge nøje op på Den Europæiske Revisionsrets beretninger og til straks at påbegynde revisionen af de midler, der er ydet til den serbiske regering under instrumentet til førtiltrædelsesbistand III (IPA III) og andre finansielle instrumenter; understreger, at Parlamentet, hvis de serbiske myndigheder ikke er villige til at gennemføre centrale henstillinger vedrørende valg, eller hvis resultaterne af denne undersøgelse viser, at de serbiske myndigheder var direkte involveret i valgsvindel, opfordrer til suspension af EU-finansieringen på grundlag af alvorlige overtrædelser af retsstatsprincippet i forbindelse med valget i Serbien;

28.  påtager sig at overvåge udviklingen efter valget i Serbien nøje og giver tilsagn om at støtte reformer, der styrker demokratiet og hjælper Serbien med at gøre fremskridt hen imod tiltrædelse af EU; understreger, at Parlamentet altid har bestræbt sig på at støtte politisk pluralisme og styrkelsen af et inkluderende valgmiljø i Serbien gennem alle sine aktiviteter, navnlig gennem dialogen mellem de politiske partier i Serbien og den parlamentariske dialogproces; understreger, at det er vigtigt at fortsætte dialogen mellem partierne og den parlamentariske dialogproces; opfordrer EU til at medvirke til at fremme en intern og meningsfuld dialog i Serbien mellem regeringen og oppositionen for at komme ud af det nuværende klima, som er præget af dyb politisk polarisering; mener på denne baggrund, at Parlamentet er den bedst egnede institution til at fungere som en konstruktiv facilitator;

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Serbiens præsident, regering og nationalforsamling, OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, OSCE's Parlamentariske Forsamling og Europarådets Parlamentariske Forsamling.

(1) EUT C, C/2023/1065,15.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/1065/oj.

Europa-Parlamentets beslutning af 8. februar 2024 om gennemførelsen af EU's strategi for ligestilling af LBGTIQ-personer 2020-2025 (2023/2082(INI))

P9_TA(2024)0076 A9-0030/2024

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og den hermed forbundne retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD),

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) retspraksis,

–  der henviser til EU-Domstolens dom af 5. juni 2018 i sag C-673/16,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne,

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet ("Istanbulkonventionen"), der blev ratificeret af Den Europæiske Union den 28. juni 2023,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, til FN's konvention om afskaffelse af racediskrimination og til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til Yogyakartaprincipperne og anvendelsen af den internationale menneskerettighedslovgivning i forbindelse med seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. november 2020 med titlen "En Union med lige muligheder: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025" (COM(2020)0698),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2021 om LGBTIQ-rettigheder i EU(1),

–  der henviser til, at Kommissionens statusrapport om gennemførelsen af LGBTIQ-ligestillingsstrategien 2020-2025;

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2021 om erklæring af EU som LGBTIQ-frihedszone(2),

–  der henviser til sin beslutning af 17. september 2020 om forslag til Rådets afgørelse, hvorved det fastslås, at der er en klar fare for, at Republikken Polen groft overtræder retsstatsprincippet(3),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2021 om tilsidesættelse af EU-retten og LGBTIQ-borgeres rettigheder i Ungarn som følge af de lovændringer, der er vedtaget i det ungarske parlament(4),

–  der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2022 om tiltagende hadforbrydelser mod LGBTIQ+-personer i Europa i lyset af det nylige homofobiske mord i Slovakiet(5),

–  der henviser til sin beslutning af 29. april 2023 om universel afkriminalisering af homoseksualitet i lyset af den seneste udvikling i Uganda(6),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 7. december 2022 til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse af retsafgørelser og accept af officielt bekræftede dokumenter vedrørende forældreskab og om indførelse af en europæisk forældreskabsattest (COM(2022)0695),

–  der henviser til studiet fra dets Generaldirektorat for Parlamentarisk Forskning fra december 2023 med titlen "The LGBTIQ Equality Strategy 2020-2025 – Implementation Overview"(7),

–  der henviser til EU's retningslinjer for strategier og handlingsplaner til forbedring af LGBTIQ-ligestilling, udarbejdet af Kommissionen i 2022,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/442 af 24. januar 2024 om anmodningen om registrering af det europæiske borgerinitiativ "Forbud mod omvendelsespraksis i Den Europæiske Union" i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788(8),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0030/2024),

A.  der henviser til, at LGBTIQ+-rettigheder er grundlæggende rettigheder, og at kontrolforanstaltninger for så vidt angår retsstatsprincippet og demokratiet er afgørende for beskyttelsen af LGBTIQ-rettigheder; der henviser til, at LGBTIQ+-personers sikkerhed og værdighed er vores alles sikkerhed og værdighed;

B.  der henviser til, at retten til ligebehandling og ikkeforskelsbehandling er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i traktaterne og i chartret, og bør respekteres fuldt ud;

C.  der henviser til, at lighed og beskyttelse af mindretal er blandt de EU-værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU;

D.  der henviser til, at det i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er fastsat, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område;

E.  der henviser til, at alle medlemsstater har indgået forpligtelser under folkeretten og EU-traktaterne til at respektere, garantere, beskytte og opfylde de grundlæggende rettigheder;

F.  der henviser til, at der er gjort fremskridt med hensyn til at beskytte og fremme LGBTIQ+-rettigheder i nogle medlemsstater;

G.  der henviser til, at forskelsbehandling baseret på faktisk eller opfattet seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika (SOGIESC) stadig finder sted i hele EU;

H.  der henviser til, at udviklingen i nogle medlemsstater har vist, at fremskridt med hensyn til LGBTIQ+-rettigheder ikke kan tages for givet;

I.  der henviser til, at Kommissionen i 2022 sammen med Parlamentet og 15 medlemsstater indbragte Ungarn for EU-Domstolen for krænkelser af LGBTIQ-rettigheder;

J.  der henviser til, at Letland bør tilslutte sig Undergruppen vedrørende Ligestilling af LGBTIQ-personer, der er nedsat under gruppen på højt plan vedrørende ikkeforskelsbehandling, ligestilling og mangfoldighed – som den sidste medlemsstat, efter at Cypern for nylig udtrykte interesse herfor – med det formål at styrke gennemførelsen af LGBTIQ-strategien i alle medlemsstater;

K.  der henviser til, at Parlamentet på det kraftigste fordømmer diskriminerende love, politikker og praksis over for LGBTIQ+-personer såsom lovforslaget om homoseksualitet i Uganda;

L.  der henviser til, at Ruslands højesteret den 30. november 2023 forbød den "internationale LGBT-bevægelse", idet den erklærede, at den var en ekstremistisk organisation; der henviser til, at denne afgørelse er et alvorligt angreb på LGBTIQ+-personer og menneskerettighedsforkæmpere i Rusland, og at den vil have en alvorlig indvirkning på deres situation; der henviser til, at LGBTIQ+-personer i Kina har oplevet øget chikane og censur, herunder online;

M.  der henviser til, at den europæiske afdeling af International Lesbian, Gay, Bisexual, Trans and Intersex Association (ILGA) i sin årsrapport for 2023 har dokumenteret det højeste antal voldshandlinger mod LGBTIQ+-personer i 12 år;

N.  der henviser til, at væksten i antirettighedsretorikken, herunder fra folkevalgte politikere, har bidraget til at skabe et fjendtligt miljø for LGBTIQ+-personer og dem, der kæmper for LGBTIQ+-rettigheder;

O.  der henviser til, at opbygning af sikre, frie og inkluderende samfund for LGBTIQ+-personer indebærer, at der skal tages fat på flere og tværgående manifestationer af forskelsbehandling, udelukkelse og vold;

P.  der henviser til, at LGBTIQ-personer udsættes for forskelsbehandling og vold i hele verden;

Q.  der henviser til, at Den Europæiske Union har givet tilsagn om at fremme og beskytte LGBTIQ+-rettigheder på verdensplan;

R.  der henviser til, at alle former og udtryk for had og intolerance, herunder hadefuld tale og hadforbrydelser, er uforenelige med EU's værdier om menneskelig værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne som nedfældet i artikel 2 i TEU;

S.  der henviser til, at såkaldt "omvendelsespraksis" kan gøre brug af forskellige metoder såsom elektrochok, indtagelse af hormoner eller eksorcismeritualer, som udgør tortur, og det anslås, at 2 % af LGBTIQ+-personer i EU rent faktisk har været udsat for "omvendelsespraksis", og at 5 % er blevet tilbudt omvendelse, selv om de reelle tal kan være meget højere;

T.  der henviser til, at det europæiske borgerinitiativ "Forbud mod omvendelsespraksis i Den Europæiske Union" blev forelagt Kommissionen den 27. november 2023; der henviser til, at det opfordrer EU til at træffe foranstaltninger til at foreslå et bindende retligt forbud mod omvendelsespraksis rettet mod LGBTIQ+-borgere i Den Europæiske Union; der henviser til, at Kommissionen fuldt ud registrerede dette europæiske borgerinitiativ den 21. januar 2024;

Hovedkonklusioner

1.  glæder sig over Kommissionens strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020‑2025, der blev vedtaget af Kommissionen den 12. november 2020 (COM(2020)0698), og den seneste statusrapport om gennemførelsen af strategien; bemærker Kommissionens tilsagn om at støtte medlemsstaterne i deres gennemførelse af strategien og udtrykker dyb bekymring over forskellene mellem medlemsstaternes åbenhed over for strategien; glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at fremme ligestilling for LGBTIQ+-personer på alle områder, der er omfattet af strategien; beklager, at visse nøgleaktioner, som Kommissionen oprindeligt havde planlagt, endnu ikke er blevet gennemført;

2.  anerkender de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af strategien for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025, men understreger samtidig, at reel ligestilling for LGBTIQ+-personer i EU stadig ligger langt fra den aktuelle situation; udtrykker bekymring over den forskelsbehandling og vold, som LGBTIQ+-personer udsættes for i EU, og konsekvenserne heraf for om de fuldt ud kan leve et frit og værdigt liv;

3.  beklager, at det horisontale direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling har været blokeret i Rådet siden 2008; mener, at al ajourføring af dette forslag fra Kommissionen skal bygge på Parlamentets holdning, imødegå tværgående forskelsbehandling og udtrykkeligt forbyde forskelsbehandling af enhver kombination af de grunde, der er anført i chartret; beklager, at Rådet har ignoreret disse anmodninger, og opfordrer indtrængende Rådet til at integrere dem i sit mandat og til at træffe alle passende foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling i EU;

4.  opfordrer til at medtage alle former for seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i EU's lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling baseret på en bred fortolkning af de former for seksuel orientering og køn og princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd, der er fastsat i traktaterne; bemærker, at dette vil sikre retssikkerheden og fuldstændigheden af beskyttelsen af LGBTIQ+-personer;

5.  understreger, at LGBTIQ+-personer er uforholdsmæssigt hårdt ramt af hjemløshed, fattigdom og socioøkonomisk udstødelse; udtrykker bekymring over virkningerne af covid-19-pandemien, leveomkostnings- og boligkrisen for LGBTIQ+-personers liv; gentager, at adgangen til en bolig er en grundlæggende rettighed;

6.  beklager, at LGBTIQ+-personer trods EU-lovgivning, der forbyder forskelsbehandling på grund af seksuel orientering i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, stadig møder hindringer med hensyn til beskæftigelse, navnlig når det gælder adgang til anstændige job; understreger, at LGBTIQ+-rettigheder er grundlæggende arbejdstagerrettigheder;

7.  understreger, at forskelsbehandling på grund af faktisk eller opfattet seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og køn stadig har en betydelig indvirkning på LGBTIQ+-personers fysiske, mentale og seksuelle sundhed og trivsel; beklager, at LGBTIQ+-personer stadig udsættes for forskelsbehandling i forbindelse med adgang til sundhedspleje; understreger, at adgang til sundhedspleje bør tilbydes som en universel, rettidig og tilgængelig offentlig tjeneste;

8.  understreger behovet for en inklusiv og sikker uddannelse for LGBTIQ+-personer i alle medlemsstater, navnlig for unge LGBTIQ+-personer;

9.  beklager, at LGBTIQ+-personer stadig udsættes for forskelsbehandling i nogle medlemsstater med hensyn til adgang til social beskyttelse, social sikring samt adgang til levering af varer og andre sektorer eller tjenesteydelser;

10.  beklager, at ældre LGBTIQ+-personer er særligt berørt af manglen på LGBTIQ+-rettigheder, hvilket yderligere forværrer følelsen af social isolation og skaber hindringer for adgangen til væsentlige tjenester; fremhæver, at den ældre LGBTIQ+-befolkning ofte overses i udformningen af offentlige politikker og projekter, herunder dem, der er skræddersyet til LGBTIQ+-personer; understreger, at den ældre LGBTIQ+-befolkning er uforholdsmæssigt hårdt ramt af fattigdom og mangler adgang til anstændige boliger og passende plejenetværk; understreger, at en europæisk LGBTIQ+-frihedszone ikke må lade nogen i stikken;

11.  understreger, at plejetjenester for LGBTIQ+-personer altid skal sikre værdighed, uafhængighed, autonomi, trivsel og deltagelse i det sociale liv for dem, der modtager dem, herunder muligheden for hjemmepleje og pleje i nærmiljøet;

12.  bemærker, at LGBTIQ+-personer i landdistrikter, randområder og regioner i den yderste periferi står over for særlige udfordringer og hindringer for deres adgang til væsentlige tjenester;

13.  udtrykker dyb bekymring over LGBTIQ+-personer, der har behov for at udøve deres ret til at anmode om asyl i Den Europæiske Union; udtrykker bekymring over, at transpersoner og interkønnede står over for yderligere hindringer i processen med at ansøge om asyl; understreger betydningen af, at der tages hensyn til LGBTIQ+-personers situation ved udformningen af Unionens asyl- og migrationspolitik;

14.  udtrykker dyb bekymring over stigningen i hadefuld tale, hadforbrydelser og vold mod LGBTIQ+-personer, herunder på onlineplatforme, hvor det kan føre til krænkelser af privatlivets fred for seere af LGBTIQ+-indhold; minder om behovet for forebyggende og beskyttende offentlige politikker vedrørende fordomsmotiveret hadefuld tale, hadforbrydelser og vold mod LGBTIQ+-personer; anerkender, at der er en underrapportering af tilfælde af hadefuld tale og forbrydelser mod LGBTIQ+-personer på grund af manglende tillid til myndighedernes formåen med hensyn til bekæmpelse af sådanne forbrydelser;

15.  fordømmer den kendsgerning, at fremvæksten af højreekstremistiske politiske kræfter har motiveret en stigning i stigmatisering, chikane, forfølgelse af og vold mod LGBTIQ+-personer og LGBTIQ+-civilsamfundsorganisationer og ‑aktivister; fordømmer den stigende tendens til at gøre LGBTIQ+-samfundet til syndebuk og den skadelige betegnelse af kampen for LGBTIQ+-rettigheder som en "ideologi";

16.  understreger behovet for, at EU behandler LGBTIQ+-personers situation i formelle forhandlinger med kandidatlandene og støtter alle udvidelseslande med henblik på at lukke huller i lovgivningen og sikre LGBTIQ+-personers grundlæggende rettigheder;

17.  insisterer på, at EU er nødt til at følge en fælles tilgang til den juridiske anerkendelse af ægteskaber og partnerskaber mellem personer af samme køn og af regnbueforældre, herunder af transforældre, og til juridiske anerkendelse af køn for at sikre børns tarv i overensstemmelse med EU-Domstolens og EMD's retspraksis;

18.  fremhæver de udfordringer, som transpersoner, nonbinære og interkønnede i EU står over for, navnlig med hensyn til deres socioøkonomiske og sociodemografiske status; understreger, hvordan fraværet af kønsanerkendelsesprocedurer eller hindringer for adgang til sådanne procedurer i medlemsstaterne krænker rettighederne og begrænser fremtidsudsigterne for transpersoner, nonbinære og interkønnede i hele Unionen;

19.  insisterer på, at regnbuefamilier har ret til fri bevægelighed i EU, og at børn fra regnbuefamilier ikke bør udsættes for forskelsbehandling i forbindelse med erhvervelse af EU-borgerskab;

20.  udtrykker bekymring over, at brugen af ansigtsgenkendelses- og profileringsteknologi kan skabe større risici for LGBTIQ+-personer, navnlig for transpersoner, nonbinære og interkønnede;

21.  beklager manglen på en sammenhængende oversigt over EU-finansiering af LGBTIQ+-ligestilling under de forskellige programmer, der understøtter strategien;

22.  understreger, at Kommissionen snarest bør sikre adgang til finansiering for civilsamfundsorganisationer, der arbejder for menneskerettighederne for LGBTIQ+-personer i Unionen og i tredjelande; bemærker, at tilstrækkelig og fleksibel finansiering af civilsamfundsorganisationer, der kæmper for LGBTIQ+-rettigheder, er en afgørende grundforudsætning for beskyttelse og fremme af LGBTIQ+-rettigheder i Den Europæiske Union og i tredjelande;

23.  glæder sig over EU-initiativer, der tager sigte på at beskytte LGBTIQ+-menneskerettighedsforkæmpere og lette deres arbejde med at forsvare de grundlæggende rettigheder; understreger behovet for, at EU fortsat bekæmper stigmatisering, intimidering og chikane af LGBTIQ+-menneskerettighedsforkæmpere i hele verden; glæder sig over Kommissionens støtte til LGBTIQ+-aktivister i Ukraine, navnlig gennem metoden for direkte tildeling, siden starten af den russiske invasion af og angrebskrigen mod Ukraine;

24.  minder om, at europæisk humanitær bistand bør være køns-, alders-, beskyttelses- og LGBTIQ+-følsom, samtidig med at der tages hensyn til intersektionalitet som et tværgående princip, og i overensstemmelse med humanitære principper;

25.  understreger, at EU ikke må lade nogen i stikken med hensyn til beskyttelsen af​grundlæggende rettigheder;

Henstillinger

26.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre en reel integration af LGBTIQ+-rettigheder i alle EU-politikker; opfordrer til, at politikkerne dækker årsager til multipel og intersektionel forskelsbehandling, som bl.a. kan være baseret på socioøkonomisk status, alder, race, religion, faktisk eller opfattet seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika eller handicap; opfordrer til, at politikkerne tager hensyn til de særlige forhold i landdistrikter, randområder og regioner i den yderste periferi;

27.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at medtage SOGIESC blandt de grunde, der tages i betragtning i EU's lovgivning mod forskelsbehandling i overensstemmelse med Parlamentets holdning til forslaget til direktiv om standarder for ligestillingsorganer(9).

28.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at inddrage LGBTIQ+-personer i politikudformning, herunder i udformningen og gennemførelsen af socioøkonomiske politikker og bolig- og uddannelsespolitikker; opfordrer medlemsstaterne til at tackle leveomkostnings- og boligkrisen, bl.a. ved at fastlægge specifikke foranstaltninger for LGBTIQ+-personer;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv;

30.  glæder sig over Kommissionens forslag til forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse af retsafgørelser og accept af officielt bekræftede dokumenter i sager om forældreskab og om indførelse af en europæisk forældreskabsattest for at beskytte alle børns rettigheder ved at sikre, at deres forældretilknytning, herunder især til forældre af samme køn, der er etableret i én medlemsstat, anerkendes i alle EU's medlemsstater; anmoder Kommissionen om at undersøge potentialet i andre retsgrundlag i traktaterne, navnlig artikel 19 og 21 i TEUF, for at sikre, at LGBTIQ+-personers ægteskaber, partnerskaber, forældreskab og familieliv anerkendes fuldt ud og betingelsesløst af alle medlemsstater uden forskelsbehandling og hindringer for den frie bevægelighed;

31.  glæder sig over Kommissionens afgørelse af 15. juli 2021 om at lægge sag an mod medlemsstater for krænkelser af LGBTIQ+-personers grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af EU-lovgivningen i medlemsstaterne og til at indlede traktatbrudsprocedurer i tilfælde, hvor LGBTIQ+-personers grundlæggende rettigheder er blevet krænket i henhold til artikel 2 i TEU, chartret om grundlæggende rettigheder eller afledt ret, hvor det er relevant; opfordrer Kommissionen til systematisk at anvende fremskyndede procedurer og anmodninger om foreløbige forholdsregler ved EU-Domstolen;

32.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne efterlever domme fra EU-Domstolen og EMD ved at imødegå tilfælde af manglende efterlevelse med tiltag i henhold til artikel 260, stk. 2, i TEUF og forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet, især vedrørende LGBTIQ+-personer og regnbuefamilier, der krydser grænserne inden for EU;

33.  opfordrer alle medlemsstater til at overholde retningslinjerne for strategier og handlingsplaner til forbedring af LGBTIQ-ligestilling(10), som er udarbejdet af Undergruppen vedrørende Ligestilling af LGBTIQ-personer;

34.  opfordrer medlemsstaterne til at udvide dækningen af​alle sundhedsydelser, så LGBTIQ+-personer kan søge specifik pleje, herunder adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og teknologi; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling af LGBTIQ+-personer i sundhedssektoren;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre flere midler til levering af tjenester til ofre for kønsbaseret vold, således at der ydes støtte til LGBTIQ+-ofre, især LGBTIQ+-kvinder, under hensyntagen til deres specifikke behov og erfaringer;

36.  minder om behovet for at sikre, at brugen af ansigtsgenkendelses- og profileringsteknologi styres af principperne om gennemsigtighed, forklarlighed, retfærdighed og ansvarlighed med henblik på at imødegå de bias og risici, de skaber for LGBTIQ+-personer;

37.  opfordrer til, at EU giver sårbare LGBTIQ+-personer adgang til asyl, herunder personer fra tredjelande klassificeret som sikre lande;

38.  opfordrer Kommissionen til at sikre støtte til LGBTIQ+-ligestilling i forbindelse med tiltag under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden som bebudet i strategien for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025 og medtage nævnte støtte i arbejdsprogrammet for 2023-2025;

39.  opfordrer Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA) til hurtigt at færdiggøre deres praktiske vejledning om SOGIESC-ansøgere og til, at medlemsstaterne derefter følger denne vejledning;

40.  opfordrer Kommissionen til at overvåge konsekvenserne af antikønsbevægelsen og finansiere civilsamfundsorganisationer og akademiske projekter, der undersøger den, med henblik på effektivt at kunne imødegå den;

41.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at trække på den empiriske og systematiske viden, som civilsamfundsorganisationer og akademiske forskere har opbygget, når de udformer politikker og programmer til støtte for LGBTIQ+-personer i Europa og resten af verden;

42.  opfordrer Unionen og medlemsstaterne til at anerkende faktisk eller opfattet seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika som grundlag for fordomme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gribe ind over for hadefuld tale, hadforbrydelser og vold på grund af SOGIESC-baserede fordomme, herunder online; glæder sig over Kommissionens initiativ til at udvide listen over EU-kriminalitet i artikel 83, stk. 1, i TEUF til at omfatte hadefuld tale og hadforbrydelser, hvilket vil gøre det muligt at fastsætte minimumsregler for definitionen af strafbare handlinger og sanktioner, der gælder i alle EU's medlemsstater; fremhæver behovet for at sikre en solid EU-strafferetlig reaktion på hadefuld tale og hadforbrydelser; beklager dybt, at der er gået næsten to år siden offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse, og at Rådet ikke har gjort fremskridt hermed, selv om den har været i stand til hurtigt at udvide listen over EU-kriminalitet til andre formål; beklager denne passivitet i lyset af stigningen i hadefuld tale og hadforbrydelser; gentager sin opfordring til Rådet om at arbejde målrettet hen imod en konsensus, så Kommissionen kan indlede anden fase af proceduren;

43.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at gå videre med et arbejdsprogram for at øge bevidstheden om og tilskynde til indberetning af hadforbrydelser på grund af SOGIESC-fordomme; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at ansatte hos politiet og retsinstanserne modtager uddannelse i LGBTIQ+-spørgsmål for bedre at kunne støtte LGBTIQ+-personer og på passende vis efterforske og retsforfølge sager om hadforbrydelser;

44.  opfordrer Kommissionen til at undersøge EU's retlige rammer og mulighederne for at modvirke og forbyde omvendelsespraksis på EU-plan og for at presse medlemsstaterne til at forbyde "omvendelsespraksis" på grund af SOGIESC;

45.  glæder sig over, at Kommissionen som et første skridt formelt har registreret det europæiske borgerinitiativ "Forbud mod omvendelsespraksis i Den Europæiske Union", da den derved anerkender retsgrundlaget på europæisk plan for at handle på dette område; udtrykker sin støtte til det europæiske borgerinitiativ; opfordrer Kommissionen til at reagere på det og fremsætte lovgivningsforslag på grundlag af traktaterne og forordningen om det europæiske borgerinitiativ(11);

46.  opfordrer til et forbud mod kønslemlæstelse, især kønslemlæstelse af interkønnede og kvinder;

47.  opfordrer medlemsstaterne til fortsat at udveksle bedste praksis vedrørende beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for interkønnede børn;

48.  opfordrer til et forbud mod tvangsaborter og tvangssterilisation; understreger vigtigheden af LGBTIQ+-personers ret til selvbestemmelse, autonomi og fysisk og mental sundhed; understreger, at Parlamentets holdning til forslaget til direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet omfatter en tilføjelse af kønslemlæstelse af kvinder og interkønnede og tvangssterilisation til listen over strafbare handlinger i EU (EU-kriminalitet);

49.  opfordrer medlemsstaterne til at anerkende ægteskab mellem og forældreskab for par af samme køn med henblik på at udøve de rettigheder, der følger af EU-retten, som krævet af EU-Domstolen;

50.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre tilgængelige kønsanerkendelsesprocedurer og ‑lovgivning med støtte fra Kommissionen;

51.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme trygge og inkluderende miljøer inden for uddannelse, kultur, sport og andre sektorer;

52.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere for at sikre lige rettigheder for LGBTIQ+-personer med handicap gennem eksplicit beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet, hvilket er afgørende i alle livets forhold, herunder beskæftigelse, bolig, uddannelse, offentlige tilbud og lån;

53.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre Rådets henstillinger om veje til succes i skolen og navnlig til at medtage foranstaltninger mod forskelsbehandling af LGBTIQ+-personer, navnlig unge LGBTIQ+-personer, for at sikre en sikker og inklusiv uddannelse;

54.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere foranstaltningerne til bekæmpelse af mobning og chikane af LGBTIQ+-børn og ‑unge i skolerne og til at øge bevidstheden om sådanne problemer; understreger, at sådanne situationer bidrager til social udstødelse;

55.  opfordrer Kommissionen til at udvide finansieringen til Erasmus+ under emnet "Fremme af LGBT+-ligestilling" gennem en aktiv kommunikationsindsats i samarbejde med de nationale myndigheder;

56.  opfordrer EU til at foregå med et godt eksempel ved at påtage sig en lederrolle i at fremme LGBTIQ+-rettigheder rundt om i verden i overensstemmelse med EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder for så vidt angår ikkeforskelsbeheandling i EU's optræden udadtil;

57.  opfordrer Kommissionen til at udpege en særlig repræsentant for LGBTIQ+-ligestilling i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil for at sikre en horisontal gennemførelse af strategien for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025 i foranstaltninger udadtil;

58.  udtrykker bekymring over situationen for LGBTIQ-rettigheder i hele verden; opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at anvende udviklingspolitikken som en løftestang for reformer i udviklingslandene, til at modvirke tilbagegang i anerkendelsen og beskyttelsen af disse rettigheder og til at beskytte LGBTIQ+-personers rettigheder;

59.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at LGBTIQ+-personer får støtte som en del af budget- og finansieringsinstrumenter samt inden for bredere udviklingsbistandsprogrammer;

60.  opfordrer Kommissionen til at støtte kandidatlande og potentielle kandidatlande i gennemførelsen af EU-lovgivningen, herunder på området LGBTIQ+-rettigheder, og overvåge deres fremskridt;

61.  opfordrer Kommissionen til yderligere at forbedre muligheden for, at der bevilges nye midler og ydes fleksibel finansiering, der giver små græsrodsorganisationer med fokus på menneskerettigheder og andre civilsamfundsaktører, der arbejder med fremme af LGBTIQ+-rettigheder, adgang til en sådan finansiering i Unionen og i tredjelande i overensstemmelse med EU-retten;

62.  opfordrer Kommissionen til yderligere at forbedre sin kommunikation om finansieringsmuligheder for at fremme LGBTIQ+-ligestilling, navnlig i de medlemsstater, hvor ligestillingen har oplevet tilbageslag;

63.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne forvalter EU-midler i overensstemmelse med chartret, herunder retten til ikkeforskelsbehandling, som krævet af en horisontal "grundforudsætning" i forordningen om fælles bestemmelser(12); understreger, at Kommissionen ikke kan godtgøre udgifter, før de gældende grundforudsætninger er opfyldt;

64.  opfordrer EU til at fortsætte med at tackle stigmatisering og chikane af LGBTIQ+-menneskerettighedsforkæmpere og beskytte menneskerettighedsforkæmpere i tredjelande; opfordrer indtrængende EU til at udvide en sådan mekanisme til at omfatte menneskerettighedsforkæmpere i EU, så LGBTIQ+-menneskerettighedsforkæmpere beskyttes i medlemsstaterne;

65.  opfordrer indtrængende EU til at udvide en sådan beskyttelse til at omfatte menneskerettighedsforkæmpere i EU's medlemsstater;

66.  opfordrer Kommissionen til at intensivere dataindsamlingen om forskelsbehandling baseret på SOGIESC og til at bruge sådanne data til at udarbejde inkluderende offentlige politikker, der er rettet mod LGBTIQ+-personer, og til at støtte medlemsstaternes brug af disse data;

67.  opfordrer alle medlemsstater til selv at vurdere deres fremskridt med hensyn til gennemførelsen af LGBTIQ-strategien og dele deres resultater med Kommissionen og Parlamentet;

68.  opfordrer alle medlemsstater til at vedtage nationale LGBTIQ+-handlingsplaner og ‑strategier frem til 2025;

69.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en ny LGBTIQ+-ligestillingsstrategi for 2025-2030 baseret på stærke forpligtelser, der afspejler chartret og de opfordringer og forventninger, som Parlamentet, civilsamfundsorganisationer og LGBTIQ+-personer i Europa og rundt om i verden har givet udtryk for; anmoder Kommissionen om at fremlægge en tidsplan for den næste LGBTIQ+-ligestillingsstrategi for 2025-2030 inden valget til Europa-Parlamentet i 2024;

70.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at den næste LGBTIQ+-ligestillingsstrategi understøttes af et mere robust instrument og ledsages af en målrettet gennemførelsesplan, en stærk integrationsstruktur, der sikrer, at LGBTIQ+-rettigheder integreres i alle EU-politikker, herunder alle grunde til forskelsbehandling baseret på seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, samt ressourcetildeling, og at den omfatter en tidsplan og delmål, der sikrer overvågning, evaluering, ansvarlighed og læringsprocesser, herunder høring af LGBTIQ+-organisationer; opfordrer endvidere Kommissionen til at være særlig opmærksom på grupper i sårbare situationer såsom LGBTIQ+-børn og ‑unge;

71.  opfordrer Kommissionen til at oprette en portefølje for et kommissionsmedlem for ligestilling og mangfoldighed i den næste valgperiode;

72.  tilskynder til, at der udpeges en koordinator for LGBTIQ+-rettigheder i Kommissionen;

o
o   o

73.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter og deres regionale parlamenter og lokale myndigheder.

(1) EUT C 117 af 11.3.2022, s. 2. (2) EUT C 474 af 24.11.2021, s. 140. (3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0225. (4) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0362. (5) Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0372. (6) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0120. (7) Studie – "The LGBTIQ+ Equality Strategy 2020-2025 – Implementation overview", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Parlamentarisk Forskning, 2023. (8) EUT L, 2024/442, 5.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/442/oj. (9) Kommissionens forslag af 7. december 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om standarder for ligestillingsorganer på området ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og om ophævelse af artikel 20 i direktiv 2006/54/EF og artikel 11 i direktiv 2010/41/EU (COM(2022)0688). (10) Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16). (11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 af 17. april 2019 om det europæiske borgerinitiativ (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 55). (12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

Europa-Parlamentets beslutning af 8. februar 2024 om associeringsaftaler om tredjelandes deltagelse i Unionens programmer (2023/3018(RSP))

P9_TA(2024)0077 B9-0096/2024

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 218,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation – og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013(1) (Horisont Europa-forordningen) og til den erklæring om associeringsaftaler, der blev fremsat i Parlaments førstebehandlingsholdning af 17. april 2019 om denne forordning(2),

–  der henviser til partnerskabsaftale om forbindelser og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og New Zealand på den anden side(3),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union på den ene side og New Zealand på den anden side om New Zealands deltagelse i EU-programmer(4),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union på den ene side og Færøernes landsstyre på den anden side om Færøernes deltagelse i EU-programmer(5),

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2022/1526 af 9. september 2022 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Canada med henblik på en aftale om de generelle principper for Canadas deltagelse i EU-programmer og om Canadas associering med Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation (2021-2027)(6),

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2023/1081 af 15. maj 2023 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Japan om en aftale om de generelle principper for Japans deltagelse i EU-programmer og om Japans associering med Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation (2021-2027)(7),

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2023/1093 af 15. maj 2023 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Republikken Korea om en aftale om de generelle principper for Republikken Koreas deltagelse i EU-programmer og om Republikken Koreas associering med Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation (2021-2027)(8),

–  der henviser til rammeaftale af 20. november 2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen(9),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om associeringsaftaler om tredjelandes deltagelse i Unionens programmer (O-000004/2024 – B9-0009/2024),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udenrigsudvalget og Udvalget om Industri, Forskning og Energi,

Generelle betragtninger

1.  anerkender potentialet til at berige resultaterne af EU's programmer gennem et aktivt og gensidigt fordelagtigt samarbejde med tredjelande, der deler fælles demokratiske værdier med EU;

2.  anerkender Horisont Europa som verdens største samarbejdsprogram for forskning og innovation i perioden 2021-2027;

3.  støtter, at tredjelande, der har god kapacitet inden for videnskab, teknologi og innovation, associeres med Horisont Europa og erkender, at et sådant samarbejde bidrager til den overordnede styrke og effektivitet af EU's optræden udadtil; opfordrer Kommissionen til at søge og indgå andre associeringsaftaler med tredjelande, eftersom dette øger EU's konkurrenceevne på den globale scene; understreger, at det er nødvendigt at sikre, at alle relevante associeringsaftaler overholder Horisont Europas klimamål;

4.  understreger, at tredjelandes associering med EU-programmer ikke blot er en teknisk handling, men snarere en politisk beslutning om de associerede landes forbindelser med EU og, især for Horisont Europas vedkommende, spørgsmålet om videnskabelig og akademisk frihed;

5.  anerkender de regler, der er fastsat i traktaterne, og som skal opretholdes i overensstemmelse med retsstatsprincippet for at bevare den institutionelle balance og den rolle, der er tildelt Parlamentet; mener, at princippet om loyalt samarbejde skal respekteres, idet det sikres, at alle EU-institutionerne bistår hinanden med at udføre de opgaver, der følger af traktaterne, bl.a. for at sikre, at der tages større hensyn til Parlamentets synspunkt som direkte repræsentant for EU's borgere;

6.  sætter spørgsmålstegn ved Kommissionens tilgang til indgåelse af internationale aftaler om tredjelandes deltagelse i EU-programmer, som hindrer Parlamentet i at udøve sine beføjelser inden for rammerne af procedurerne for indgåelse af Unionens internationale aftaler;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til fuldt ud at tage hensyn til Parlamentets rolle, når der indgås associeringsaftaler, som følger denne nye struktur, i overensstemmelse med traktaterne;

8.   understreger, at dets mulighed for meningsfuldt at godkende internationale aftaler, der specifikt vedrører bestemte landes deltagelse i EU-programmer, hindres af, at sådanne aftaler ikke indeholder en struktur, som sikrer parlamentarisk kontrol efter en godkendelsesprocedure for associering med et specifikt EU-program;

Samarbejds- og associeringsaftaler mellem New Zealand og Den Europæiske Union

9.   anerkender de stærke historiske og kulturelle bånd mellem EU og New Zealand og også de fremragende bilaterale forbindelser mellem dem, som er baseret på fælles demokratiske værdier og mange fælles interesser; påskønner det fremragende samarbejde om handel, udenrigspolitik, forskning og innovation og i multilaterale fora;

10.  fremhæver New Zealands vigtige rolle som en af EU's vigtigste ligesindede partnere i den dynamiske og strategisk og økonomisk vigtige indopacifiske region; opfordrer til et tættere samarbejde på områder af fælles interesse, især inden for udenrigsanliggender; understreger i den forbindelse det igangværende sikkerhedssamarbejde mellem EU og New Zealand, især hvad angår operationer og missioner inden for rammerne af EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; minder om, at New Zealand vedtog en holdning, der var identisk med EU's, om at fordømme Ruslands ulovlige invasion af Ukraine og støtte Ukraine ved at yde bistand og indføre sanktioner mod Rusland;

11.  fremhæver endvidere den frihandelsaftale mellem EU og New Zealand, som blev indgået for nylig, og hvis tilsigtede formål er at styrke de bilaterale forbindelser yderligere og liberalisere og lette handel og investeringer, hvilket skaber betydelige gensidige fordele og økonomiske muligheder for virksomheder og forbrugere, herunder stærke og bindende sociale og miljømæssige forpligtelser vedrørende Parisaftalen om klimaændringer; fremhæver den positive rolle, som den europæiske diaspora i New Zealand kan spille for en yderligere uddybning af forbindelserne mellem New Zealand og EU;

12.  anerkender, at EU og New Zealand har en lang tradition for forskningssamarbejde; understreger, at New Zealand har en rekordhøj deltagelse i Horisont 2020 med 77 finansierede projekter, og at newzealandske forskere har kunnet deltage i de to tidligere rammeprogrammer for forskning og innovation, RP7 og Horisont 2020, hvilket viser de potentielle fordele ved New Zealands associering med Horisont Europa;

13.  glæder sig over forslaget om at styrke EU's partnerskab med New Zealand gennem New Zealands associering med Horisont Europa-programmet, som yderligere vil styrke samarbejdet inden for forskning og innovation og gøre New Zealand til EU's vigtigste regionale partner inden for videnskab og innovation; noterer sig imidlertid manglen på bestemmelser, der giver mulighed for behørig parlamentarisk kontrol med New Zealands fremtidige associering med EU-programmer;

14.  påpeger, at Kommissionen og Rådet i aftalen om New Zealands deltagelse i EU-programmer giver Det Blandede Udvalg, der er nedsat i henhold til denne aftale, beføjelse til at vedtage protokoller, der associerer New Zealand med alle EU-programmer, selv om Parlamentet har modsat sig denne beføjelse, hvilket de facto giver Det Blandede Udvalg gennemførelsesbeføjelser vedrørende væsentlige aspekter; bemærker, at de væsentlige afgørelser, der uddelegeres til Det Blandede Udvalg, omfatter anvendelsesområdet for associeringen med individuelle programmer samt væsentlige bestemmelser vedrørende den automatiske korrektionsmekanisme;

15.  beklager, at Det Blandede Udvalg har beføjelse til at ændre alle gældende associeringsprotokoller, som også kan omfatte bestemmelser vedrørende gennemgange, revisioner og finansielle uregelmæssigheder, gennem protokoller; erkender, at sådanne ændringer vil finde sted uden yderligere inddragelse af Parlamentet; erkender, at Parlamentet ved at give sin godkendelse reelt vil give Det Blandede Udvalg et ubegrænset mandat; påpeger, at Rådet har til opgave at overvåge Kommissionens handlinger i Det Blandede Udvalg, men reelt ofte tilsidesætter denne pligt og ikke rapporterer tilstrækkeligt til Parlamentet, hvilket fører til en fuldstændig mangel på tilsyn og kontrol med sådanne internationale aftaler;

16.  understreger sin holdning til associeringsaftaler vedrørende Horisont Europa som vedtaget i en erklæring, der ledsager vedtagelsen af Horisont Europa-forordningen, og understreger, at ethvert organ, der er oprettet gennem sådanne aftaler, ikke bør tilsidesætte kravet om at indhente Parlamentets meningsfulde godkendelse; mener, at afgørende aspekter af et tredjelands deltagelse i Horisont Europa ikke bør uddelegeres til et sådant organ;

17.  er uenigt i denne nye struktur for internationale aftaler, som ikke giver Parlamentet mulighed for at udøve sine beføjelser i overensstemmelse med artikel 218, stk. 6, litra a), i TEUF; mener, at dette er en hindring for varetagelsen af Parlamentets beføjelser, tilsidesætter den nødvendige institutionelle balance og derfor skal ændres;

18.  minder i den forbindelse om, at det i artikel 218, stk. 10, i TEUF fastsættes, at Parlamentet straks skal underrettes fuldt ud om alle faser af proceduren for forhandling og indgåelse af de internationale aftaler, der er omhandlet i denne artikel, og at Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) har fastslået, at denne regel er et udtryk for de demokratiske principper, som EU bygger på; understreger især, at EU-Domstolen tidligere har fastslået, at Parlamentets deltagelse i beslutningsprocessen er en afspejling på EU-plan af det grundlæggende demokratiske princip om, at folket bør deltage i udøvelsen af magten gennem en repræsentativ forsamling(10);

19.  minder i den forbindelse om, at de pågældende aftaler er uden præcedens, eftersom de giver mulighed for deltagelse af en ny type tredjeland og for første gang gør dette gennem en generel aftale, der dækker alle EU-programmer; understreger, at en sådan deltagelse tidligere ville være blevet tilrettelagt gennem en individuel aftale for hvert EU-program og begrænset til en specifik flerårig finansiel ramme; understreger, at Parlamentet i betragtning af disse aftalers nye karakter mangler relevante data eller oplysninger, der kan anvendes til at foretage en meningsfuld vurdering af deres potentielle indvirkning på den nuværende generation af EU-programmer eller på fremtidige generationer af EU-programmer;

20.  mener på den baggrund, at Parlamentet bør være i stand til på meningsfuld vis at sikre borgernes deltagelse i beslutningsprocessen i betragtning af strukturen i disse internationale aftaler, hvor afgørelsen om et tredjelands associering, herunder anvendelsesområdet for denne associering, med et givet program først skal træffes i fremtiden, ofte længe efter at Parlamentet har godkendt indgåelsen af den oprindelige aftale med det pågældende tredjeland;

21.  minder om, at dets holdning til Kommissionens tilgang ikke bør fortolkes som en indsigelse mod New Zealand eller mod det veletablerede og stærke samarbejde, der altid har eksisteret mellem dette land og EU;

Andre ligesindede landes deltagelse i EU-programmer

22.  beklager, at udkastet til aftale om Færøernes deltagelse og de foreslåede associeringsaftaler med Canada, Republikken Korea og Japan følger samme struktur som udkastet til aftale med New Zealand; anmoder om, at Kommissionen afholder sig fra at forhindre udøvelsen af Parlamentets ret til at godkende enhver associering med et EU-program, og at associeringsaftaler med nye partnere først skal indgås, når Parlamentet har været i stand til at udøve sin ret til at give en meningsfuld godkendelse;

23.  udtrykker bekymring over, at den for nylig aftalte automatiske rabat på Det Forenede Kongeriges bidrag til Horisont Europa i tilfælde af Det Forenede Kongeriges "lavere end forventede" deltagelse i programmet har resulteret i uoverensstemmelser med bestemmelserne i handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige, som Parlamentet har godkendt;

Vejen frem

24.  minder om, at det straks bør underrettes fuldt ud om alle faser af forhandlingerne om og indgåelsen af internationale aftaler i overensstemmelse med rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen;

25.  opfordrer Kommissionen til at forelægge det regelmæssige, detaljerede rapporter om gennemførelsen af aftalerne såsom opnåede milepæle, udfordringer, succesrater for forslag fra enheder fra tredjelande, tredjelandes årlige bidrag, budgetgennemførelse og revisionsresultater;

26.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at indlede forhandlinger om en interinstitutionel aftale, der vil fastsætte de generelle principper for Parlamentets demokratiske kontrol med gennemførelsen af aftaler om tredjelandes deltagelse i EU-programmer;

27.  udtrykker håb om, at Kommissionen vil afklare situationen og give et relevant og tilfredsstillende svar på Parlamentets forespørgsel til mundtlig besvarelse, så det kan give sin godkendelse; er parat til at samarbejde fuldt ud med Kommissionen og Rådet for at opnå dette resultat;

o
o   o

28.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1. (2) Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation og om reglerne for deltagelse og formidling (EUT C 158 af 30.4.2021, s. 184). (3) EUT L 321 af 29.11.2016, s. 3. (4) EUT L 182 af 19.7.2023, s. 4. (5) EUT L 154 af 7.6.2022, s. 4. (6) EUT L 237 af 14.9.2022, s. 17. (7) EUT L 144 af 5.6.2023, s. 58. (8) EUT L 146 af 6.6.2023, s. 18. (9) EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47. (10) Domstolens dom af 29. oktober 1980, SA Roquette Frères mod Rådet, sag C-138/79, ECLI:EU:C:1980:249, præmis 33, og af 24. juni 2014, Parlamentet mod Rådet, sag C-658/11, ECLI:EU:C:2014:2025, præmis 81.

Europa-Parlamentets beslutning af 8. februar 2024 om multilaterale forhandlinger med henblik på WTO's 13. ministerkonference i Abu Dhabi, den 26.-29. februar 2024 (2023/2868(RSP))

P9_TA(2024)0078 B9-0090/2024

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Marrakeshoverenskomsten af 15. april 1994 om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO),

–  der henviser til erklæringen fra WTO's ministerkonference i Doha af 14. november 2001(1),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om WTO, navnlig beslutning af 25. november 2021 om multilaterale forhandlinger med henblik på WTO's 12. ministerkonference(2), af 29. november 2018 med titlen "WTO: Vejen frem"(3) og af 28. november 2019 om krisen i WTO's appelinstans(4),

–  der henviser til de slutdokumenter, der blev vedtaget ved konsensus på de årlige møder i Den Parlamentariske Konference om WTO den 7. december 2018 i Genève(5) og den 10. december 2017 i Buenos Aires(6),

–  der henviser til resultaterne af WTO's 12. ministerkonference, der blev afholdt i Genève i juni 2022 (MC12), og som omfatter et slutdokument, en række ministerielle afgørelser og erklæringer samt en aftale om fiskeristøtte,

–  der henviser til resultaterne af WTO's 11. ministerkonference, der blev afholdt i Buenos Aires i december 2017 (MC11), og som omfatter en række ministerbeslutninger og fælles erklæringer om elektronisk handel, om investeringsfremme, om regulering af indenlandske tjenesteydelser og om mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder,

–  der henviser til Buenos Aires-erklæringen om handel og styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse, der blev godkendt den 12. december 2017, og til den uformelle arbejdsgruppe om handel og ligestilling, der blev nedsat den 23. september 2020,

–  der henviser til ministererklæringerne fra ministre, der repræsenterer medlemmer af WTO, af 10. december 2021 om plastforurening og miljømæssigt bæredygtig handel med plast, af 14. december 2021 om handel og miljømæssig bæredygtighed og af 14. december 2021 om subsidier til fossile brændstoffer,

–  der henviser til De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til Parisaftalen inden for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som trådte i kraft i november 2016,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. februar 2021 med titlen "Gennemgang af handelspolitikken– en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik" og til bilaget hertil med titlen "Reform af WTO: Mod et bæredygtigt og effektivt multilateralt handelssystem" (COM(2021)0066),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om International Handel,

A.  der henviser til, at WTO blev oprettet for at fremme liberaliseringen af handelen med varer og tjenesteydelser, styrke multilateralismen og fremme et retfærdigt, åbent, inklusivt, regelbaseret og ikkediskriminerende multilateralt handelssystem med henblik på at forbedre velfærden for mennesker i hele verden; der henviser til, at det overordnede mål med EU's handelspolitik er at bidrage til en harmonisk udvikling af verdenshandelen, til en gradvis afskaffelse af restriktionerne for den internationale handel og de direkte udenlandske investeringer og til en sænkning af toldsatser og andre hindringer samt til at sikre menneskers velfærd; der henviser til, at handel er af afgørende betydning og et centralt instrument til at støtte og supplere bestræbelserne på at fremme bæredygtig vækst og forbedre levestandarden, sikre fuld beskæftigelse af bedre kvalitet og en stor og støt stigende realindkomst i overensstemmelse med målet om bæredygtig udvikling, idet det tilstræbes både at beskytte og bevare miljøet og forbedre midlerne til at gøre det på en måde, der er i overensstemmelse med landenes respektive behov og udfordringer på deres forskellige niveauer af økonomisk udvikling;

B.  der henviser til, at et stærkt, åbent og inklusivt multilateralt handelssystem bør spille en endnu større rolle med hensyn til at nå de globale mål for klimaændringer og opnå nettonulemissioner, f.eks. gennem udveksling af varer, tjenesteydelser og praksis, der er afgørende for rene energiteknologier og en cirkulær økonomi;

C.  der henviser til, at det regelbaserede multilaterale handelssystem i øjeblikket er under stort pres på grund af geopolitiske spændinger forårsaget af nogle WTO-medlemmers afgørelser og de ensidige foranstaltninger, de har truffet, samt en uberettiget afhængighed af sikkerhedsundtagelsen fra den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) fra nogle af dens medlemmers side, hvilket allerede resulterer i en mere fragmenteret og mindre forudsigelig handelspolitisk kontekst; der henviser til, at 75 % af handelen stadig er baseret på mestbegunstigelsessatser, hvilket bekræfter WTO's status som rygraden i den globale økonomi; der henviser til, at resultatet på MC12 viste, at WTO stadig kan levere multilaterale aftaler og reagere på nødsituationer;

D.  der henviser til, at WTO-aftalen om fiskerisubsidier, der blev indgået på MC12, er den første multilaterale handelsaftale nogensinde med miljømæssig bæredygtighed i centrum, der fastsætter et bindende sæt globale regler, der skal bidrage til at begrænse et anslået beløb på 22 mia. USD om året i skadelige subsidier, som regeringerne yder til fiskerisektoren, som fastsat i verdensmål 14.6; der henviser til, at aftalen endnu ikke omfatter discipliner om fiskerisubsidier, der bidrager til overkapacitet og overfiskning, hvilket udgør mere end halvdelen af alle fiskerisubsidier, og som der stadig forhandles om;

E.  der henviser til, at WTO's 12. ministerkonference (MC12) den 17. juni 2022 vedtog en afgørelse om fleksibilitet inden for rammerne af aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) med henblik på at muliggøre produktion og levering af covid-19-vacciner, samtidig med at udsætte afgørelsen om udvidelsen af anvendelsesområdet for denne fleksibilitet til at omfatte covid-19-behandlinger og -diagnostik; der henviser til, at WTO's TRIPS-råd fører forhandlinger om en forlængelse af TRIPS-undtagelsen;

F.  der henviser til, at fødevaresikkerhed fortsat er en udfordring, eftersom 258 mio. mennesker var i krise eller i en værre situation af akut fødevareusikkerhed i 2022, hvilket er en stigning fra 193 mio. i 2021; der henviser til, at WTO's Uruguayrundeaftale om landbrug udtrykkeligt anerkender betydningen af at inkludere fødevaresikkerhed i de igangværende forhandlinger; der henviser til, at handel har potentiale til at øge fødevaretilgængeligheden i regioner, hvor den er begrænset, og at den også kan bidrage til at forbedre den økonomiske adgang til fødevarer ved at skabe beskæftigelsesmuligheder og øge indkomsterne;

G.  der henviser til, at WTO's medlemmer har bevist deres engagement i at afhjælpe fødevaremangel og sikre fødevarenødhjælp til de mest sårbare, både i ministererklæringen om katastrofeberedskabet over for fødevareusikkerhed og ministerafgørelsen om at undtage Verdensfødevareprogrammets humanitære fødevareindkøb fra eksportforbud eller -restriktioner, der blev aftalt på MC12;

H.  der henviser til, at bæredygtig handel kan bidrage til at afbøde og bekæmpe klimaændringer;

I.  der henviser til, at WTO's appelinstans pr. 11. december 2019 ophørte med at fungere, hvilket førte til ophøret af et funktionelt, uafhængigt og upartisk appeltrin; der henviser til, at WTO-medlemmerne på MC12 forpligtede sig til at føre drøftelser med henblik på at få et fuldt og velfungerende tvistbilæggelsessystem, der er tilgængeligt for alle WTO-medlemmer senest i 2024;

J.  der henviser til, at Europa-Parlamentet sammen med Den Interparlamentariske Union i mere end 20 år har spillet en afgørende rolle i etableringen af en parlamentarisk dimension til WTO gennem Den Parlamentariske Konference om WTO;

K.  der henviser til, at WTO's 13. ministerkonference (MC13) vil finde sted i Abu Dhabi, De Forenede Arabiske Emirater, fra den 26. til den 29. februar 2024;

1.  gentager sit fulde engagement i multilateralismens vedvarende værdi og understreger, at det er afgørende at have et moderne multilateralt system til at forvalte handelen; opfordrer til en handelsdagsorden baseret på fair og regelbaseret handel til gavn for alle, hvilket bidrager til bæredygtig økonomisk udvikling ud over den snævre definition af BNP-vækst og velstand og dermed styrker fred og sikkerhed; understreger, at WTO bør fremme gennemførelsen af verdensmålene, sundhedsmæssige og sociale rettigheder og miljø- og menneskerettigheder og sikre, at multilateralt aftalte og harmoniserede regler anvendes af alle;

2.  opfordrer indtrængende alle WTO-medlemmer til at forpligte sig til et vellykket resultat af MC13; mener, at MC13 bør være udgangspunktet for at fremme og modernisere WTO med henblik på at sikre, at den kan spille en rolle i håndteringen af det 21. århundredes udfordringer, herunder spørgsmål som klimaændringer, fødevaresikkerhed, tab af biodiversitet, sundhed, bæredygtighed og nedbringelse af fattigdom; opfordrer indtrængende alle WTO-medlemmer til at intensivere deres bestræbelser på at fokusere på konkrete resultater, der viser, at WTO kan tackle de aktuelle udfordringer; glæder sig over retningslinjerne fra mødet mellem højtstående embedsmænd den 22. og 23. oktober 2023; anmoder navnlig WTO-medlemmerne om at afslutte anden fase af den multilaterale aftale om fiskeristøtte og overvinde de resterende hindringer for endelig at vedtage en omfattende pakke af institutionelle reformer, herunder en afgørelse, der vil føre til et fuldt fungerende tvistbilæggelsessystem; gentager, at den rolle, WTO's sekretariat spiller, skal styrkes yderligere;

3.  mener, at det nu haster med at gennemføre en omfattende reform af WTO, og at dette bør afspejles i resultatet af MC13; glæder sig over alt det arbejde, der er blevet udført i denne henseende siden sidste ministerkonference; opfordrer WTO-medlemmerne til at vedtage en omfattende pakke om revision af WTO's overvågnings-, forhandlings-, og tvistbilæggelsesfunktioner, hvori der også bør tages behørigt hensyn til WTO's parlamentariske dimension med henblik på at øge WTO's effektivitet, inklusivitet, gennemsigtighed, troværdighed og legitimitet;

4.  opfordrer til et stærkere og endnu mere konstruktivt engagement fra alle WTO-medlemmers side for at genoprette et fuldt fungerende tvistbilæggelsessystem så hurtigt som muligt, som bl.a. tackler den alt for lange procedure; roser facilitatorens arbejde med at styre processen, som bør føre til et konsolideret tekstudkast, der skal forelægges MC13; beklager imidlertid, at der indtil videre ikke er gjort væsentlige fremskridt; opfordrer medlemmerne til at indgå i konstruktive og gennemsigtige drøftelser for at nå til enighed om tvistbilæggelsesordningen på MC13; minder om, at en bindende, tostrenget og uafhængig proces fortsat bør være det centrale mål;

5.  opfordrer medlemmerne til, indtil et fuldt fungerende tvistbilæggelsesorgan på WTO-plan er trådt i kraft igen, at overveje at tilslutte sig den midlertidige ordning mellem flere parter om appel af voldgiftssager (MPIA) for at vise deres engagement i et retfærdigt og velfungerende tvistbilæggelsessystem;

6.  opfordrer indtrængende alle WTO-medlemmer, der endnu ikke har gjort det, til hurtigt at ratificere WTO-aftalen om fiskerisubsidier, således at aftalen kan træde i kraft så hurtigt som muligt, hvilket kræver, at to tredjedele af medlemmerne ratificerer den; understreger den afgørende betydning af også hurtigt at nå frem til en aftale om discipliner om fiskerisubsidier, der bidrager til overkapacitet og overfiskning, med henblik på at undgå at udtømme havets biologiske ressourcer og give mulighed for en bæredygtig forvaltning heraf; opfordrer samtidig til, at behovene for særlig og differentieret behandling i overensstemmelse med verdensmål 14.6 respekteres;

7.  understreger behovet for at integrere WTO's udviklingsdimension, herunder gennem WTO-reformprocessen og ved at gøre princippet om særlig og differentieret behandling bedre egnet til at opfylde udviklingslandenes behov; beklager, at WTO endnu ikke fuldt ud har opfyldt sin Doha-udviklingsdagsorden; glæder sig over den beslutning, der allerede er truffet om at forlænge støtteforanstaltningerne for at hjælpe de mindst udviklede lande på vejen væk fra deres status som mindst udviklede lande med henblik på at sikre en gnidningsløs og bæredygtig overgangsperiode for tilbagetrækning af handelspræferencer; gentager sin opfordring til, at mekanismen for særlig og differentieret behandling tages op til fornyet overvejelse og revideres med behørig inddragelse af alle WTO-medlemmer for bedre at afspejle indekset for menneskelig udvikling, samtidig med at den beskytter det politiske råderum til at bekæmpe illoyal handel, og opfordrer derfor WTO's medlemmer til at revidere systemet; understreger imidlertid, at egenvurdering af udviklingsstatus som eneste kriterium kan føre til uretfærdig handel;

8.  understreger behovet for at puste nyt liv i drøftelserne om statsstøtte til industrisektorer inden for WTO, herunder en opdatering af aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger, med henblik på at øge gennemsigtigheden og tilpasse WTO's regelsæt om subsidier med henblik på at reagere på aktuelle udfordringer såsom klimaændringerne og tackle visse WTO-medlemmers urimelige handelspraksis og effektivt tackle negative afsmittende virkninger såsom overkapacitet og kulstofintensive forsyningskæder; er af den opfattelse, at MC13 bør lancere et tidsbegrænset arbejdsprogram for at gøre det muligt at drøfte statslig intervention til støtte for industrisektorer med henblik på at fremsætte anbefalinger til MC14;

9.  understreger behovet for at gøre fremskridt i landbrugsforhandlingerne for at opnå troværdige resultater på områder som en permanent løsning på offentlig oplagring af hensyn til fødevaresikkerheden, indenlandsk støtte, markedsadgang, bomuld, eksportrestriktioner og eksportkonkurrence og styrkelse af landbrugssektoren med henblik på at imødegå nutidige udfordringer, herunder eksistensgrundlag i landdistrikterne og miljømæssig bæredygtighed; understreger behovet for at sikre fair konkurrence og loyale konkurrencevilkår for landbrugere; opfordrer til bedre informationsdeling og gennemsigtighed om landbrugspolitikker og subsidier for at fremme forhandlinger på WTO-plan og støtte en større udveksling af data om råvarehandel og private lagre med Komitéen for Verdens Fødevaresikkerhed; glæder sig over undertegnelsen af et aftalememorandum mellem WTO og FAO på FN's klimakonference (COP 28) i 2023, som vil styrke samarbejdet om bl.a. landbrugsreformer, fødevaresikkerhed og klimaændringer; fremhæver, at EU bør slå til lyd for højere bæredygtighedskriterier i overensstemmelse med målene i den grønne pagt;

10.  understreger behovet for et resultat vedrørende fødevaresikkerhed, herunder konkrete foranstaltninger til at øge de mindst udviklede landes og nettofødevareimporterende udviklingslandes modstandsdygtighed i deres reaktion på akut fødevareubalance;

11.  forventer, at WTO-reformen vil skabe en lettere vej til, at plurilaterale aftaler kan blive integreret i den multilaterale arkitektur for at sikre fremskridt på områder, der ikke er tilstrækkeligt modne for alle medlemmer; gentager derfor sin opfordring til WTO-medlemmer til at overveje, hvordan der kan udvikles et nyt system med klare principper og et minimum af medlemmer, der bør deltage i et multilateralt initiativ, og på dette grundlag etablere en enkel mekanisme, der gør det muligt at indarbejde de deraf følgende aftaler i WTO-strukturen;

12.  glæder sig over afslutningen af forhandlingerne om aftalen om investeringsfremme for udvikling med henblik på at skabe et mere retfærdigt, gennemsigtigt, effektivt og forudsigeligt miljø for at lette grænseoverskridende investeringer og udviklingslandenes deltagelse i globale investeringsstrømme; støtter indarbejdelsen af denne aftale i WTO's regelsæt i bilag 4 om plurilaterale handelsaftaler som fastsat i artikel X.9 i WTO-overenskomsten og mener, at dette kan tjene som model for fremtidige plurilaterale aftaler;

13.  fremhæver betydningen af multi‑ og plurilaterale regler for digital handel, da den i øjeblikket tegner sig for 25 % af den samlede handel; opfordrer på det kraftigste til, at der gøres bestræbelser på at finde en retfærdig og permanent løsning på elektroniske overførsler i forbindelse med moratoriet, navnlig i betragtning af de negative virkninger af en ikkeforlængelse, særlig for kvinder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er); glæder sig over og støtter det brede medlemskab, den ambitiøse forhandlingsdagsorden og de fremskridt, der er gjort hidtil i WTO's plurilaterale forhandlinger om e-handelsregler; fremhæver betydningen af den frie strøm af elektroniske overførsler, som er afgørende for digital handel og reducerer handelsomkostningerne, øger forbrugernes velfærd og eksportens konkurrenceevne og medfører betydelige fordele, navnlig for SMV'er og udviklingslande; minder om sin holdning om, at en potentiel aftale skal sikre en retfærdig markedsadgang for e-handelsrelaterede varer og tjenesteydelser i tredjelande samt beskyttelse af forbruger- og arbejdstagerrettigheder og fremme virksomhedsinnovation; understreger, at en potentiel aftale om e-handel skal overholde eksisterende og fremtidig EU-lovgivning og give tilstrækkeligt politisk råderum til digital regulering, navnlig for så vidt angår spørgsmål som datastrømme, datalokalisering, databeskyttelse, kunstig intelligens og kildekode; opfordrer alle partnere til fuldt ud at engagere sig i og støtte bestræbelserne på at afslutte forhandlingerne med MC13; understreger behovet for at bygge bro over den digitale kløft ved at udveksle bedste praksis og styrke kapacitetsopbygning;

14.  minder om WTO's forpligtelse over for mikrovirksomheder og SMV'er og minder om, at mikrovirksomheder og SMV'er udgør en væsentlig del af den globale økonomi og har uudnyttet potentiale i globale værdikæder; opfordrer indtrængende medlemmerne til fortsat at finde løsninger, der kan hjælpe mikrovirksomheder og SMV'er med at øge deres deltagelse i verdenshandelen, samtidig med at der tages hensyn til deres særlige behov;

15.  mener, at resultatet af MC13 bør tilvejebringe en handlingsbaseret dagsorden for handelspolitik til støtte for 2030-verdensmålene og Parisaftalen; opfordrer på det kraftigste WTO-medlemmerne til at overveje alle mulige foranstaltninger til at bidrage til at begrænse drivhusgasemissioner i overensstemmelse med UNFCCC og konklusionerne på COP28, styrke tilpasningen til Parisaftalen og klimaneutralitet og udvide samarbejdet i WTO om foranstaltninger, der vedtages på nationalt plan; glæder sig over de konstruktive drøftelser, der har fundet sted inden for rammerne af plurilaterale initiativer om en subsidiereform for fossilt brændstof, dialog om plastforurening og de strukturerede drøftelser om handel og miljømæssig bæredygtighed; opfordrer til genoptagelse af forhandlingerne om aftalen om miljøvenlige varer; opfordrer WTO til at lette udvekslingen af oplysninger og samarbejdet mellem WTO's medlemmer om metoder til CO2-prissætning; understreger behovet for at fremme drøftelserne om varer og tjenesteydelser, herunder processer og produktionsmetoder, der bidrager til at løse miljø- og klimaudfordringer; minder om, at enhver ensidig foranstaltning, der træffes af medlemmerne, skal følge WTO's regler, og at beslutningen om at anvende GATT-undtagelser skal overvejes nøje; opfordrer indtrængende EU til at øge bevidstheden om sin bæredygtighedslovgivning såsom direktivet om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed, CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) og skovrydning og forklare motivationerne bag den for at sikre, at den anerkendes som et reelt forsøg uden forskelsbehandling på at bidrage til at håndtere globale miljømål og til at gøre handelen mere bæredygtig, herunder ved at give flere praktiske oplysninger om, hvordan forordningerne finder anvendelse i praksis; glæder sig over den første "branchedag" nogensinde på COP28 og det historiske resultat på COP om at bevæge sig væk fra fossile brændstoffer; forventer, at COP-beslutningen afspejles i WTO's arbejde;

16.  bekræfter på ny forbindelserne mellem ligestilling og inkluderende udvikling og understreger, at styrkelse af kvinders status er nøglen til at udrydde fattigdom, og at det er afgørende for den økonomiske udvikling samtidig at fjerne hindringer for kvinders deltagelse i handelen og at imødegå de negative virkninger af de nuværende handelsregler for kvinder i deres mangeartede roller; opfordrer alle WTO-medlemmer til at undertegne Buenos Aires-erklæringen fra 2017 om handel og styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status og opfordrer indtrængende dens underskrivere til at opfylde deres forpligtelser; glæder sig over oprettelsen af WTO's uformelle arbejdsgruppe om handel og kønsspørgsmål; lykønsker WTO med afholdelsen af verdenshandelskongressen om kønsspørgsmål i december 2022, den første internationale forskningskonference om handel og kønsspørgsmål;

17.  anerkender, at WTO-medlemmerne er blevet enige om at drøfte anvendelsesområdet for TRIPS-afgørelsen til at omfatte covid-19-diagnosticering og -behandling; opfordrer WTO-medlemmerne til at træffe en afgørelse på MC13, samtidig med at incitamenterne til at innovere holdes for øje; opfordrer WTO's medlemmer til at revidere deres nationale love og politikker for at sikre fuld indarbejdelse af alle relevante intellektuelle ejendomsrettigheder, der beskytter adgangen til lægemidler;

18.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at Parlamentet fortsat inddrages tæt i forberedelserne til MC13 og hurtigst muligt opdateres og høres under ministerkonferencen i 2024;

19.  opfordrer WTO's medlemmer til at sikre demokratisk legitimitet og gennemsigtighed ved at styrke WTO's og den parlamentariske konferences parlamentariske dimension; roser det vigtige arbejde på den fælles parlamentariske konference mellem Europa-Parlamentet og Den Interparlamentariske Union om WTO; understreger behovet for at sikre, at parlamentarikere har bedre adgang til alle handelsforhandlinger og inddrages i udformningen og gennemførelsen af WTO-beslutninger; tilskynder lederne til at støtte en ny fortælling om handel, hvor handel betragtes som katalysator snarere end som en hindring for at opnå bæredygtighed, sikkerhed og inklusion;

20.  opfordrer WTO's medlemmer til at styrke udvekslingen med alle interessenter, herunder civilsamfundet, fagforeninger og erhvervsorganisationer, samt til at intensivere samarbejdet med andre internationale organisationer såsom Den Internationale Arbejdsorganisation og FN-systemet i bredere forstand; forventer, at ledere i højere grad kommunikerer på alle niveauer om fordelene ved regelbaseret handel;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og generaldirektøren for Verdenshandelsorganisationen og Den Interparlamentariske Union.

(1) Ministererklæringen fra Doha (WT/MIN(01)/DEC/1) af 14. november 2001. (2) EUT C 224 af 8.6.2022, s. 89. (3) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 113. (4) EUT C 232 af 16.6.2021, s. 62. (5) https://www.europarl.europa.eu/cmsdata/158345/outcome_document-final-e.pdf (6) https://www.europarl.europa.eu/cmsdata/231517/2017_PCWTO_outcome_EN.pdf.

Europa-Parlamentets beslutning af 8. februar 2024 om Russiagate: beskyldninger om russisk indblanding i Den Europæiske Unions demokratiske processer (2024/2548(RSP))

P9_TA(2024)0079 RC-B9-0124/2024

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse af 13. september 2023 om ændringer til Parlamentets forretningsorden med henblik på styrkelse af integritet, uafhængighed og ansvarlighed(1),

–  der henviser til sin beslutning af 13. juli 2023 om henstillinger om reform af Europa-Parlamentets regler om gennemsigtighed, integritet, ansvarlighed og bekæmpelse af korruption(2),

–  der henviser til sin beslutning af 1. juni 2023 om udenlandsk indblanding, herunder spredning af desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union(3),

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2022 om udenlandsk indblanding, herunder spredning af desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union(4),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om forbindelserne mellem EU og Rusland, navnlig beslutning af 23. november 2022 om anerkendelse af Den Russiske Føderation som statssponsor for terrorisme(5),

–  der henviser til sin beslutning af 19. september 2019 om betydningen af europæisk historiebevidsthed for Europas fremtid(6),

–  der henviser til sin beslutning af 17. januar 2024 om europæisk historisk bevidsthed(7),

–  der henviser til sin beslutning af 1. marts 2022 om Ruslands aggression mod Ukraine(8),

–  der henviser til EU-Udenrigstjenestens rapport af 23. januar 2024 med titlen "2nd EEAS Report on Foreign Information Manipulation and Interference Threats – A Framework for Networked Defence" (2. rapport fra EU-Udenrigstjenesten om udenlandsk informationsmanipulation og indblanding — En ramme for netværksforsvar),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. december 2023 om forsvar af demokratiet (COM(2023)0630),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 12. december 2023 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmoniserede krav i det indre marked vedrørende gennemsigtighed i interesserepræsentation, som udføres på vegne af tredjelande, og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 (COM(2023)0637),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. december 2020 om handlingsplanen for europæisk demokrati (COM(2020)0790),

–  der henviser til det retlige princip om uskyldsformodning,

–  der henviser til sin forretningsorden og adfærdskodeksen for Europa-Parlamentets medlemmer,

–  der henviser sin beslutning af 16. september 2021 om styrkelse af gennemsigtigheden og integriteten i EU-institutionerne gennem oprettelse af et uafhængigt etisk organ i EU(9),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at udenlandsk indblanding, informationsmanipulation og desinformation udgør en alvorlig krænkelse af de universelle værdier og principper, som Unionen bygger på, såsom menneskelig værdighed, frihed, lighed, solidaritet, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati og retsstatsprincippet; der henviser til, at tillid til Europa-Parlamentets integritet og retsstatsprincippet er af afgørende betydning for, at det europæiske demokrati kan fungere;

B.  der henviser til, at der er beviser på russisk indblanding og manipulation i mange demokratier samt på Ruslands praktiske støtte til ekstremistiske kræfter og radikalt indstillede enheder med henblik på at fremme destabilisering af Unionen;

C.  der henviser til, at Parlamentets Særlige Udvalg om Udenlandsk Indblanding, herunder Spredning af Desinformation, i alle Demokratiske Processer i Den Europæiske Union i detaljer har blotlagt de russiskledede bestræbelser og operationer med henblik på at infiltrere, påvirke og blande sig i de europæiske demokratier og EU-institutionerne; der henviser til, at Europa-Parlamentets reaktion på udenlandsk indblanding er blevet mere årvågen; der henviser til, at der dog stadig skal træffes mere robuste foranstaltninger og vedtages interne reformer for at sikre en effektiv beskyttelse mod utilbørlig påvirkning udefra;

D.  der henviser til, at Rusland anvender en bred vifte af hybride krigsførelsestaktikker for at nå sine mål, som del af en større strategi for at underminere de europæiske demokratiske processers tilfredsstillende funktion; der henviser til, at brugen af udenlandsk indblanding og informationsmanipulation, som et middel til at splitte demokratiske samfund, var forløber for Ruslands uprovokerede angrebskrig mod Ukraine og er tiltaget siden da; der henviser til, at Ruslands spredning af desinformation, gennem både traditionelle medier og sociale medieplatforme, rekruttering af personer fra samfundseliten, landets hacking af valgkandidater og cyberangreb er steget til et hidtil uset niveau;

E.  der henviser til, at systematisk forfalskning af historien har været en del af Ruslands informationskrig i årtier;

F.  der henviser til, at Kreml har drevet et omfattende netværk af indflydelsesagenter i hele EU, som har påvirket valgprocesser og politikker vedrørende centrale strategiske spørgsmål såsom energiinfrastruktur; der henviser til, at disse indflydelsesagenter aktivt er rettet mod alle områder af det offentlige liv, navnlig kultur, historiebevidsthed, medier og religiøse samfund samt politikere og deres familier; der henviser til, at snesevis af undersøgelser har påvist forbindelser mellem fremtrædende aktive eller pensionerede europæiske politiske og offentlige aktører og Kreml;

G.  der henviser til, at finansiering fra lande uden for EU af politiske aktiviteter og politikere i Den Europæiske Union før og efter den 24. februar 2022, navnlig fra Rusland, fortsat afsløres; der henviser til, at denne finansiering udgør en risiko for integriteten af de demokratiske processer i EU's medlemsstater og kræver en grundig undersøgelse for at drage dem til ansvar; der henviser til, at Kreml har sponsoreret og støttet en række højreekstremistiske og venstreekstremistiske partier og politikere i Europa og bl.a. tilladt Marine Le Pens parti at modtage en lån på 9,4 mio. EUR fra en russisk bank i 2013; der henviser til, at Le Pen og hendes partimedlemmer siden da ved adskillige lejligheder har givet udtryk for en Kremlvenlig holdning;

H.  der henviser til, at Rusland har etableret kontakter med parter, personer og bevægelser for at benytte sig af aktører i Unionens institutioner til at legitimere russiske holdninger, støtte uafhængighedsbevægelser og stedfortræderregeringer og til at presse på for at få lempet sanktionerne og mindske konsekvenserne af landets internationale isolation; der henviser til, at Europa-Parlamentsmedlemmer fra visse politiske grupper samt nogle løsgængere har udbredt åbenlys Kremlvenlig propaganda i Parlamentet;

I.  der henviser til, at der også findes "Russlandversteher" (ruslandssindede) politikere i de traditionelle politiske partier; der henviser til, at adskillige offentlige personer fra EU's medlemsstater, herunder tidligere regeringsledere og kabinetsmedlemmer, såsom Gerhard Schröder har bestredet velbetalte stillinger i energiselskaber, der er kontrolleret af Kreml; der henviser til, at nogle af dem, selv efter Ruslands omfattende angreb på Ukraine, besluttede ikke at træde tilbage, og at de fortsatte med at modtage Kremls blodpenge med deres politiske partiers stiltiende medvirken; der henviser til, at de fortsat bruger deres prorussiske indflydelse på både deres nationale og europæiske politiske scener;

J.  der henviser til, at der i reportager fra uafhængige medier den 29. januar 2024 blev fremlagt konkrete beviser, som slog fast, at Tatjana Ždanoka, der er medlem af Europa-Parlamentet, kan have fungeret som informant for Den Russiske Føderations føderale sikkerhedstjenestes (FSB's) femte tjenestegren, som minimum fra 2004 til 2017;

K.  der henviser til, at hendes handlinger blev beskrevet som omfattende politisk fortalervirksomhed på vegne af Den Russiske Føderation gennem tilrettelæggelse af arrangementer samt levering af oplysninger om Parlamentets interne funktionsmåde; der henviser til, at undersøgelsesrapporten antyder, at det pågældende medlem mindst én gang har anmodet sine modparter om betaling til dækning af udgifter i forbindelse med leverede tjenester;

L.  der henviser til, at disse påstande blandt andet bygger på, hvad der beskrives som lækkede e-mailudvekslinger mellem det pågældende medlem og to sagsbehandlere i FSB's femte tjenestegren fra den 3. oktober 2005 og frem;

M.  der henviser til, at det pågældende medlem har været velkendt for sin prorussiske holdning og vedvarende udbredelse af Letland‑ og EU‑fjendtlige budskaber gennem hele sin tid som medlem, herunder modstand mod Letlands eksistens som et suverænt land og afvisning af at fordømme Ruslands invasion af Ukraine; der henviser til, at medlemmet desuden er kendt for at begive sig ud i stærkt problematisk politisk adfærd, blandt andet gennem sin deltagelse i et valgobservationsbesøg på det russiskbesatte Krim i 2014, et besøg hos den syriske diktator Bashar al-Assad i 2016 og TV-shows i Moskva, der spredte Kremlvenlig propaganda; der henviser til, at medlemmet med fuldt overlæg gav indtryk af, at disse rejser blev foretaget på vegne af Europa-Parlamentet eller EU; der henviser til, at det pågældende medlem af Europa-Parlamentet organiserede og fremmede arrangementer i Europa-Parlamentet med repræsentanter for Kreml fra Donetsk- og Luhansk-regionerne inden deres ulovlige annektering; der henviser til, at hendes aktiviteter efter sigende ofte er blevet sponsoreret af Kremlfinansierede frontgrupper såsom Russkiy Mir Foundation; der henviser til, at det pågældende medlem sammen med andre medlemmer af Europa-Parlamentet afholdt offentlige arrangementer og rejste til Litauen for at demonstrere til støtte for Algirdas Paleckis, en litauisk statsborger og tidligere diplomat og politiker, som er dømt for spionage for Rusland;

N.  der henviser til, at avisartikler længe har fremhævet kontakter og tætte personlige forbindelser mellem separatister i Catalonien, herunder myndighederne under regeringen i den selvstyrende region Catalonien, og Kreml; der henviser til, at undersøgende journalister har oplyst, at den tidligere russiske diplomat Nikolai Sadovnikov mødtes med tidligere separatistleder og nu medlem af Europa-Parlamentet, Carles Puigdemont, i Barcelona umiddelbart før Cataloniens ulovlige folkeafstemning i oktober 2017; der henviser til, at Rusland gennem sin udvikling af kontakter og forbindelser sigter mod at opbygge politisk og økonomisk indflydelse for at destabilisere demokratiet i Den Europæiske Union; der henviser til, at undersøgelsesdomstol nr. 1 i Barcelona, der er ansvarlig for undersøgelsen af Voloh-sagen, som bl.a. forbinder den tidligere præsident for Catalonien og hans omgangskreds med Rusland, for nylig forlængede undersøgelsen med seks måneder; der henviser til, at repræsentanter for en gruppe catalanske separatister i Spanien, som har forbindelser til personer tæt på Kreml, herunder det pågældende medlem af Europa-Parlamentet, kræver amnesti for deres påståede forbrydelser;

O.  der henviser til, at det pågældende medlem blev ekskluderet af sin politiske gruppe og nu er løsgænger; der henviser til, at det pågældende medlem indhentede støtte fra visse andre medlemmer, hvis offentlige holdninger til internationale spørgsmål svarer til hendes egne;

P.  der henviser til, at Europa-Parlamentets formand i kølvandet på afsløringerne straks meddelte, at der ville blive indledt en intern undersøgelse, og at sagen ville blive overdraget til Det Rådgivende Udvalg om Medlemmernes Adfærd; der henviser til, at denne undersøgelse i øjeblikket er i gang; der henviser til, at de mulige sanktioner i henhold til forretningsordenen omfatter fortabelse af retten til dagpenge, midlertidig suspension af deltagelse i alle eller nogle af Parlamentets aktiviteter og begrænsninger af retten til adgang til fortrolige eller klassificerede informationer; der henviser til, at den lettiske sikkerhedstjeneste har meddelt, at den vil undersøge påstandene;

Q.  der henviser til, at det pågældende medlem ikke er det eneste medlem af Europa-Parlamentet, der har deltaget i aktiviteter, som indbefatter deltagelse i falske valgobservationsmissioner i russiskbesatte territorier, og har skabt forveksling med Europa-Parlamentets officielle missioner; der henviser til, at flere medlemmer blev pålagt sanktioner for denne overtrædelse under den procedure, der blev iværksat af Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering; der henviser til, at disse besøg systematisk fandt sted i Rusland og russiskbesatte territorier;

R.  der henviser til, at der er rapporteret om tilfælde, hvor Europa-Parlamentets medlemmer anvender Parlamentets ressourcer til at slå til lyd for og fremme aktiviteter, der er direkte eller indirekte forbundet med tilfælde af udenlandsk indblanding, f.eks. i december 2022, hvor den belarusiske statslige propagandakanal STV fik adgang til Parlamentets bygninger og Voxbox-videooptagelsesfaciliteten i Parlamentet, og at Parlamentets bygninger som følge heraf blev anvendt af flere Europa-Parlamentsmedlemmer til at skabe Kremlvenligt indhold og EU-fjendtlig desinformation;

S.  der henviser til, at Ruslands regerende parti, Jedinaja Rossija (Forenet Rusland), i 2016 underskrev en samarbejdsaftale med det østrigske højreekstremistiske Frihedspartiet (FPÖ), hvori der opfordres til øget samarbejde mellem de to partier og stærkere politiske og økonomiske bånd mellem Wien og Moskva; der henviser til, at denne aftale blev underskrevet i tilstedeværelse af et medlem af Europa-Parlamentet fra FPÖ, der siden gentagne gange har opfordret til lempelse af EU's sanktioner mod Rusland og har udbredt desinformation til fordel for Kreml;

T.  der henviser til, at det tyske udenrigsministerium har afsløret en omfattende desinformationskampagne, angiveligt organiseret af Rusland, på platformen X, tidligere kendt som Twitter, der har til formål at manipulere den offentlige mening; der henviser til, at velrenommerede tyske medier har afsløret, at en ansat hos et medlem af den tyske Forbundsdag, der tilhører partiet Alternative für Deutschland (AfD), blev identificeret som kontaktperson for FSB;

U.  der henviser til, at nogle MEP'er i en årrække har rekrutteret og ansat russiske statsborgere, som støtter Putins regime, som praktikanter, akkrediterede parlamentariske assistenter og grupperådgivere og ikke er ophørt hermed, selv efter påbegyndelsen af Ruslands angrebskrig mod Ukraine; der henviser til, at Elizaveta Peskova, som er datter af Vladimir Putins talsmand Dmitry Peskov, arbejdede som praktikant for en MEP i 2018 og 2019;

V.  der henviser til, at Parlamentet efter Qatargate-afsløringerne i september 2023 ajourførte og i betydelig grad styrkede sin interne integritetsramme, bl.a. gennem en dybtgående revidering af sin forretningsorden, adfærdskodeksen for medlemmer af Europa-Parlamentet og de relevante afgørelser fra Præsidiet;

W.  der henviser til, at 2024 er et afgørende valgår, og at der ud over det planlagte valg til Europa-Parlamentet den 6.-9. juni 2024 vil blive afholdt adskillige præsidentvalg, nationale, lokale og regionale valg i medlemsstaterne; der henviser til, at valget til Europa-Parlamentet i 2024 sandsynligvis vil blive et særligt mål for desinformationskampagner på lokalt, regionalt og EU-plan;

1.  udtrykker sin fuldstændige forfærdelse og alvorlige bekymring over Ruslands fortsatte bestræbelser på at undergrave det europæiske demokrati; er forfærdet over troværdige rapporter, der kaster lys over Ruslands bestræbelser på at skabe splittelse mellem europæiske borgere ved at rekruttere medlemmer af Europa-Parlamentet som indflydelsesagenter, samt dets bestræbelser på systematisk at skabe et afhængighedsskabende system gennem europæiske politiske partier, som derefter fungerer som forstærkere af Kremls propaganda og tjener dets interesser; minder om, at Rusland ved at forfølge en langsigtet strategi for udenlandsk indblanding forsøger at undergrave og i sidste ende ødelægge demokratiet i Europa; påpeger Putins bestræbelser på fuldstændigt at afvikle enhver form for demokrati i Rusland og understreger, at dette skal være et advarselssignal om ikke at være naive om Putins langsigtede mål og dermed imødegå disse forsøg på russisk indblanding med den størst mulige alvor; understreger, at disse taktikker skal have konsekvenser; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om yderligere at udvikle og finjustere de sanktionspakker, der er vedtaget over for Den Russiske Føderation, og til at lukke smuthuller i håndhævelsen af de gældende restriktive foranstaltninger;

2.  fordømmer entydigt Ruslands igangværende bestræbelser på at misbruge og forfalske den historiske erindring om Europas mest tragiske perioder, herunder konsekvenserne af Molotov-Ribbentrop-pagten og den terror, der fulgte for de områder, der blev erobret af Nazityskland og det kommunistiske Rusland, med henblik på at forsøge at retfærdiggøre landets nuværende brutale, ulovlige og umenneskelige aggressions- og ekspansionspolitik;

3.  giver udtryk for dyb bekymring over forlydender om, at MEP Tatjana Ždanoka kan have fungeret som informant for FSB's femte tjenestegren, samtidig med at hun har været medlem af Europa-Parlamentet; understreger, at en FSB-informant, der har adgang til fordele og oplysninger som medlem af Europa-Parlamentet, vil være en alvorlig trussel mod vores Unions sikkerhed og demokrati; understreger, at det er bydende nødvendigt, at Europa-Parlamentet og de lettiske myndigheder undersøger dette spørgsmål grundigt for hurtigst muligt at træffe afgørelse om passende sanktioner og straffesager;

4.  understreger, at det pågældende medlem af Europa-Parlamentet er blevet ekskluderet af sin politiske gruppe på grund af sine holdninger til Rusland og Ukraine og nu er løsgænger; understreger, at størstedelen af Europa-Parlamentets medlemmer ikke deler hendes synspunkter og i overvældende grad har fordømt Ruslands ulovlige invasion af Ukraine, dets anvendelse af hybrid krigsførelse mod europæisk demokrati og andre aggressive og antidemokratiske politikvalg i de senere år; bemærker ikke desto mindre, at et lille antal MEP'er har deltaget i handlinger sammen med det pågældende medlem, hvor de har givet udtryk for lignende synspunkter og åbenlyst har stillet sig på Ruslands side;

5.  giver tilsagn om at yde sin fulde støtte til og samarbejde med de lettiske myndigheder i deres undersøgelse af det pågældende medlems adfærd; opfordrer de kompetente myndigheder til at undersøge, om det pågældende medlem kan retsforfølges i henhold til national strafferet, og er fortsat rede til at yde sin fulde støtte og samarbejde i den forbindelse;

6.  glæder sig over, at sagen om det pågældende medlem er overdraget til Det Rådgivende Udvalg om Adfærdskodeksen; forpligter sig til at håndhæve sin gældende interne sanktionsramme fuldt ud; bemærker, at de påståede forhold ligger forud for den nylige vedtagelse af reformen af Parlamentets integritetsramme; mener, at regler ikke i sig selv ville have forhindret medlemmets påståede forkastelige adfærd; er ikke desto mindre stadig parat til yderligere at evaluere og finjustere funktionsmåden af og sanktioneringen inden for Parlamentets integritetsramme, som blev styrket i kølvandet på Qatargate;

7.  støtter de igangværende undersøgelser, men understreger nødvendigheden af at respektere retssikkerheden, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; gentager, at politiske valg ikke kan kriminaliseres, og at medlemmer ikke må udsættes for yderligere begrænsninger af deres meningstilkendegivelser, når de udøver deres legitime mandat;

8.  gør opmærksom på andre tilfælde af medlemmer, der bevidst tjener Ruslands interesser; understreger, at disse medlemmers aktiviteter undergraver EU's sikkerhed, troværdighed og demokratiske modstandsdygtighed; giver udtryk for dyb bekymring over de forbindelser, som det pågældende medlem kan have haft med andre medlemmer, og fordømmer på det kraftigste alle internt koordinerede forsøg på at fremme Kremls politiske dagsorden i Parlamentet; mener, at det er bydende nødvendigt straks at gennemføre en grundig intern undersøgelse med henblik på at vurdere alle mulige tilfælde af udenlandsk indblanding fra Rusland og andre former for ondsindet indblanding i Europa-Parlamentets arbejde;

9.  giver udtryk for særlig bekymring over de nylige forlydender om, at de russiske myndigheder forsyner højreekstremistiske politiske partier og aktører i forskellige EU-lande, navnlig i Tyskland og Frankrig, med specifikke narrativer med det formål at undergrave offentlighedens støtte til Ukraine efter Ruslands omfattende invasion i 2022; understreger alvoren af Ruslands forbindelser med partier og politikere i Unionen og dets omfattende indblanding i separatistbevægelser på europæisk territorium, f.eks. i Catalonien;

10.  gentager sin bestyrtelse over de regelmæssige afsløringer af omfattende russisk finansiering af politiske partier, politikere, embedsmænd og bevægelser i adskillige demokratiske lande i et forsøg på at gribe ind i og få indflydelse på deres nationale processer; anerkender, at et overvældende flertal af medlemsstaterne har et fuldstændigt eller delvist forbud mod udenlandske donationer til politiske partier og kandidater; udtrykker sin bekymring over Ruslands forbindelser til flere politiske partier og politikere i EU; minder om, at selv i tilfælde, hvor loven begrænser kilderne til politisk finansiering, har russiske aktører fundet måder at omgå den på og tilbudt støtte til deres allierede ved at optage lån ved udenlandske banker (som f.eks. i tilfældet med partiet National Front i 2016), køb og indgåelse af handelsaftaler (som i de påstande, der blev indberettet af Der Spiegel og Süddeutsche Zeitung den 17. maj 2019 om FPÖ-partiet og af Buzzfeeds og L'Espresso den 10. juli 2019 om Lega per Salvini premier) og fremme af finansielle aktiviteter (som rapporteret af den britiske presse om Leave.eu-kampagnen);

11.  er yderst bekymret over de påståede forbindelser mellem catalanske separatister og den russiske administration; bemærker, at russisk indblanding i Catalonien, hvis den bekræftes, ville være en del af en bredere russisk strategi til fremme af intern destabilisering og splittelse i EU; udtrykker dyb bekymring over de omfattende desinformationskampagner, som Rusland har ført i Catalonien, samt de påståede intense kontakter og antallet af møder mellem de agenter, der er ansvarlige for Ruslands indblanding i bevægelsen for uafhængighed og den regionale regering i den selvstyrende region Catalonien; opfordrer de kompetente judicielle myndigheder til effektivt at undersøge de påståede forbindelser mellem de medlemmer, der sættes i forbindelse med Kreml, og Ruslands forsøg på destabilisering og indblanding i EU og dens medlemsstater; beklager alle angreb på dommere, der efterforsker indblandingsaktiviteter; opfordrer til, at sagerne om de pågældende catalanske MEP'er overdrages til Det Rådgivende Udvalg om Adfærdskodeksen;

12.  fordømmer på det kraftigste den nylige hændelse i Slovakiet, hvor den russiske udenlandske efterretningstjeneste i en provokerende handling udsendte en erklæring under moratoriet forud for valget, hvori der blev sat spørgsmålstegn ved integriteten af Den Slovakiske Republiks valgproces; udtrykker bekymring over den synlige og direkte rolle, som russisk diplomati har spillet i Slovakiets offentlige og politiske liv siden parlamentsvalget i september 2023;

13.  fordømmer på det kraftigste den omfattende desinformationskampagne, som det tyske udenrigsministerium har afsløret, angiveligt organiseret af Rusland på platformen X, med det formål at manipulere den offentlige mening i Tyskland;

14.  bemærker med bekymring, at X ikke længere følger den frivillige adfærdskodeks om desinformation; er bekymret over den udbredte desinformation og det ulovlige indhold på platformen;

15.  gentager sin tidligere holdning om, at den ekstraordinære karakter af russisk udenlandsk indblanding kræver en særlig indsats fra nationale institutioner og EU-institutioner, herunder Europa-Parlamentet, for at identificere, håndtere og overvinde denne specifikke trussel;

16.  fordømmer på det kraftigste den alarmerende afsløring, som velrenommerede tyske medier har bragt for dagens lys, om at en medarbejder, der er tilknyttet partiet AfD og forbindes med et medlem af den tyske Forbundsdag, er identificeret som kontaktperson for FSB, hvilket giver anledning til alvorlig bekymring over potentiel udenlandsk indflydelse i det tyske politiske landskab;

17.  minder om, at udenlandsk indblanding er en systemisk trussel, der skal bekæmpes med alle midler; fremhæver, at hybrid krigsførelse og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding ikke kun er udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, men faktisk truer selve grundlaget for vores demokratier; opfordrer indtrængende EU-institutionerne til at vedtage en permanent tværgående tilgang til en mere effektiv bekæmpelse af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding; mener, at indblanding i valg i én medlemsstat påvirker EU som helhed, for så vidt som det kan have indvirkning på sammensætningen af EU-institutionerne; mener, at de nationale myndigheder ikke kan håndtere disse trusler ved at arbejde isoleret, og at alle problemer heller ikke kan løses med selvregulering i den private sektor; glæder sig over det arbejde, som Tjenesten for EU's Optræden Udadtil har udført i sin anden rapport om trusler i forbindelse med udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, der blev offentliggjort den 23. januar 2024, og anbefaler et tættere samarbejde med NATO på dette område; er fortsat fast besluttet på at gå videre med sine bestræbelser på at bekæmpe udenlandsk indblanding i EU i de kommende år, blandt andet ved hjælp af et særligt parlamentarisk organ;

18.  er fortsat urokkeligt i sin støtte til bestræbelserne på at forbedre og håndhæve de regler, der beskytter denne institutions integritet som en grundpille i det europæiske demokrati; mener, at beskyldningerne mod det pågældende medlem understreger, at der er behov for en styrket sikkerhedskultur i Europa-Parlamentet; opfordrer til, at der lægges størst mulig politisk og administrativ vægt på henstillingerne om reform af Europa-Parlamentets regler om gennemsigtighed, integritet, ansvarlighed og bekæmpelse af korruption, der blev vedtaget den 13. juli 2023, og opfordrer til den fulde gennemførelse af de foreslåede foranstaltninger, herunder obligatorisk og regelmæssig uddannelse i sikkerhed og integritet for medlemmer og medarbejdere og en tilstrækkelig sikkerhedsgodkendelse og styrket screening af medarbejdere, navnlig dem, der deltager i møder for lukkede døre; opfordrer til strengere kontrol af tilrettelæggelsen af arrangementer, indbydelsen af eksterne gæster til Parlamentet og adgangen til Parlamentets kommunikationsplatforme; opfordrer de nationale myndigheder til at følge procedurer og en fælles tidsramme, når de anmodes om at give sikkerhedsgodkendelse til medlemmer og ansatte i Parlamentet samt i forbindelse med sikkerhedsscreening relateret til EU-institutionerne; er af den faste overbevisning, at Parlamentets ressourcer såsom sponsorering af arrangementer og rejser, adgang til videooptagelsesstudier og andre kommunikationsplatforme og finansiering af politiske gruppers eller medlemmers kommunikationsprojekter ikke må anvendes til at undergrave EU's værdier eller til at udbrede fjendtlige oplysninger fra autoritære regimer; gentager sin opfordring til strengere regler for rejser foretaget af medlemmer, som betales af lande og enheder uden for EU; mener, at der bør udarbejdes lignende regler for rejser foretaget af akkrediterede parlamentariske assistenter eller ansatte i de politiske grupper;

19.  gentager sit stærke tilsagn om fortsat at gennemføre seriøse og konkrete reformer i Europa-Parlamentet med henblik på at udvise nultolerance over for korruption og korrumperende politisk indblanding og beskytte det europæiske demokrati;

20.  gentager sin støtte til oprettelsen af et uafhængigt etisk organ så hurtigt som muligt i overensstemmelse med sin beslutning af 16. september 2021; opfordrer alle EU-institutioner til at øge deres ambitioner vedrørende gennemførelsen af dette organ;

21.  opfordrer sekretariatet for EU's åbenhedsregister til at forbyde enheder med direkte eller indirekte forbindelser med Ruslands regering i henhold til Rådets afgørelse af 3. juni 2022 om restriktive foranstaltninger(10);

22.  forventer, at Kommissionen og Rådet gennemfører pakken om forsvar af demokratiet med henblik på hurtigst muligt at træffe foranstaltninger og lukke de mange smuthuller i EU's partifinansieringslovgivning, finde en obligatorisk reguleringsordning for de store platforme og intensivere EU's cyberforsvar mod mulige angreb på vores valgsystem; opfordrer indtrængende EU-institutionerne og medlemsstaterne til at foretage betydelige og varige investeringer i at styrke vores demokratiske modstandsdygtighed og retsstatsprincippet, herunder gennem foranstaltninger med sigte på at styrke EU's kontraefterretningskapacitet; understreger, at strafferetlig efterforskning af spionageanklager henhører under medlemsstaternes kompetence; fremhæver, at der er blevet afsløret russiske spionnetværk i næsten alle medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres indsats og samarbejde, herunder for at neutralisere forsøg på at erhverve følsom teknologi fra EU-virksomheder til at give næring til Ruslands militære kapaciteter; glæder sig over, at adskillige EU-lande har nedsat særlige undersøgelsesudvalg, der skal bekæmpe russisk indflydelse;

23.  fordømmer alle former for rekruttering af personer fra samfundseliten og teknikken med indrullering af højtstående embedsmænd og tidligere EU-politikere, bl.a. ved at give dem lukrative job i virksomheder, der er knyttet til regeringer, som er aktivt involveret i EU-fjendtlige aktiviteter; opfordrer til, at medlemmer forbydes at udføre lønnede bijob eller lønnet bivirksomhed på vegne af organisationer eller enkeltpersoner, der er opført i åbenhedsregistret, eller på vegne af tredjelande med henblik på at begrænse potentielle interessekonflikter og udenlandsk indblanding;

24.  bemærker, at love er afgørende for at bekæmpe korruption og kriminel adfærd, men at de ikke alene kan forhindre individuelle medlemmers kriminelle og uetiske handlinger; understreger, at alle politiske grupper i Europa-Parlamentet bærer et vist ansvar for at overvåge deres medlemmers handlinger, og minder derfor alle grupper om at handle hurtigt, hvis de gøres opmærksom på enhver form for adfærd, der rejser tvivl om deres medlemmers integritet; opfordrer alle Europa-Parlamentets medlemmer og grupper til at samarbejde fuldt ud med de relevante nationale myndigheder og EU-myndigheder i denne forbindelse;

25.  mener, at frie og retfærdige valg er kernen i den demokratiske proces, og opfordrer derfor indtrængende EU-institutionerne og medlemsstaterne til at træffe afgørende foranstaltninger for at sikre, at kun folkets vilje tjener som grundlag for regeringens autoritet uden udenlandsk indblanding fra ondsindede aktørers side, med særligt fokus på forberedelserne til valget til Europa-Parlamentet den 6.-9. juni 2024; opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at implementere strategier for modstandsdygtighed i forbindelse med valgene og understreger, at det er nødvendigt at styrke permanente overvågningsindsatser og forbedre gennemførelsen af dem i god tid forud for valg, folkeafstemninger og andre vigtige politiske processer i hele Europa;

26.  understreger den centrale rolle, som undersøgende journalistik spiller med hensyn til at afsløre forsøg på udenlandsk indblanding og skjulte aktiviteter; gentager sin opfordring til EU-institutionerne og medlemsstaterne om at sikre tilstrækkelig og bæredygtig finansiering af undersøgende journalistik;

27.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0316. (2) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0292. (3) EUT C, C/2023/1226, 21.12.2023, ELI: https://eur-lex.europa.eu/eli/C/2023/1226/oj?locale=da. (4) EUT C 347 af 9.9.2022, s. 61. (5) EUT C 167 af 11.5.2023, s. 18. (6) EUT C 171 af 6.5.2021, s. 25. (7) Vedtagne tekster, P9_TA(2024)0030. (8) EUT C 125 af 18.3.2022, s. 2. (9) EUT C 117 af 11.3.2022, s. 159. (10) Rådets afgørelse (FUSP) 2022/884 af 3. juni 2022 om ændring af afgørelse 2014/512/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT L 153 af 3.6.2022, s. 128).

Europa-Parlamentets beslutning af 8. februar 2024 om den fortsatte undertrykkelse af de demokratiske kræfter i Venezuela: angrebene på præsidentkandidaten Maria Corina Machado (2024/2549(RSP))

P9_TA(2024)0080 RC-B9-0097/2024

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Venezuela,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og -instrumenter om menneskerettigheder,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til redegørelse af 29. januar 2024 fra talsmanden for Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik,

–  der henviser til erklæringen af 28. januar 2024 fra Generalsekretariatet for Organisationen af Amerikanske Stater om de seneste begivenheder i Venezuela,

–  der henviser til delaftalen om fremme af politiske rettigheder og valggarantier for alle, der blev undertegnet af Maduros regering og den venezuelanske oppositionsalliance, enhedsplatformen, i oktober 2023 (Barbados-aftalen),

–  der henviser til den første rapport fra FN's uafhængige internationale undersøgelsesmission om Den Bolivariske Republik Venezuela, der blev offentliggjort den 16. september 2020,

–  der henviser til Venezuelas forfatning,

–  der henviser til den endelige rapport af 22. februar 2022 fra EU's valgobservationsmission (EOM) til Venezuela om regional- og lokalvalget den 21. november 2021 ("Regional and local elections 21 November 2021") og erklæringen fra formanden for Europa-Parlamentets valgobservationsdelegation, Jordi Cañas, af 23. november 2021 om regional- og lokalvalget i Venezuela i 2021,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at valget i Venezuela i 2024 kan markere et vendepunkt fra et korrupt autokrati til en tilbagevenden til demokrati, hvis alle punkter i Barbados-aftalen respekteres; der henviser til, at borgerlige og politiske rettigheder fortsat krænkes i Venezuela, hvilket har ført til årelang ustabilitet og vold; der henviser til, at omtrent otte millioner mennesker er blevet tvunget til at forlade landet;

B.  der henviser til, at der har været systematiske begrænsninger af den offentlige information, menings- og ytringsfriheden og retten til at deltage i fredelige forsamlinger, navnlig for kritikere af regimet, fagforeningsfolk, menneskerettighedsforkæmpere og de mest sårbare medlemmer af samfundet;

C.  der henviser til, at Maduros regime og oppositionsforbundet Enhedsplatformen (Plataforma Unitaria) i Venezuela den 17. oktober 2023 undertegnede to aftaler, kendt som Barbados-aftalerne, som omfattede spørgsmål som f.eks. fremme af politiske rettigheder og valggarantier for alle og løsladelse af politiske fanger; der henviser til, at denne aftale omfattede vigtige emner såsom at give internationale observatører mulighed for at deltage i valgprocessen; der henviser til, at aftalen blev underskrevet for at tjene som et første skridt til at sikre frie og retfærdige valg i Venezuela;

D.  der henviser til, at María Corina Machado den 22. oktober 2023 blev valgt som præsidentkandidat for den demokratiske opposition til regimet og vandt med 92,35 % af stemmerne ved primærvalgene;

E.  der henviser til, at María Corina Machado, hendes kampagneteam – herunder Juan Freites, Luis Camacaro og Guillermo López, som var blevet ulovligt tilbageholdt og siden er blevet meldt savnet – civilsamfundsorganisationer, advokater, ikkestatslige organisationer (NGO’er) og andre politiske aktører i den demokratiske opposition til regimet i flere måneder er blevet udsat for vilkårlige og politisk motiverede forsøg på at udelukke dem fra at udøve offentlige hverv; der henviser til, at en af dem, der er mål for angreb, er Henrique Capriles, som tidligere har kandideret ved to præsidentvalg, og hvis udelukkelse også blev bekræftet i samme erklæring af 26. januar 2024;

F.  der henviser til, at processen med at genindsætte María Corina Machado manglede grundlæggende elementer, da hun hverken modtog en kopi af beskyldningerne mod hende eller fik mulighed for at reagere på beskyldningerne; der henviser til, at regimets højesteret offentliggjorde et resumé af sin afgørelse, som ikke har noget retsgrundlag, på sit websted; der henviser til, at den venezuelanske forfatning fastsætter, at enkeltpersoner ikke kan få deres politiske rettigheder begrænset af administrative afgørelser eller blive forhindret i at udøve offentlige hverv som følge af sådanne afgørelser; der henviser til, at regimets højesteret derfor ikke var i stand til at træffe en forfatningsmæssigt forsvarlig afgørelse i denne sag;

G.  der henviser til, at Roberto Abdul, et medlem af den kommission, der tilrettelagde primærvalget for oppositionen til regimet, den 6. december 2023 blev arresteret for påstået forræderi; der henviser til, at der samtidig blev udstedt arrestordrer mod Henry Alviarez, Claudia Macero og Pedro Urruchurtu, medlemmer af partiet Vente Venezuela, for påståede forbrydelser, herunder forræderi, sammensværgelse og hvidvaskning af penge;

H.  der henviser til, at disse vilkårlige afgørelser er uforenelige med Nicolás Maduros repræsentanters tilsagn om at afholde et konkurrencepræget venezuelansk præsidentvalg i 2024 og er i strid med henstillingerne fra EU's valgobservationsmission (EOM); der henviser til, at de administrative myndigheders fortsatte vilkårlige udelukkelse af kandidater fra oppositionen i alvorlig grad begrænser venezuelanernes ret til at vælge deres repræsentanter;

I.  der henviser til, at Parlamentet allerede i sin beslutning af 13. juli 2023 om politiske rettighedsfrakendelser i Venezuela(1) på det kraftigste fordømte det venezuelanske regimes politiske udelukkelse af kandidater; der henviser til, at denne beslutning specifikt fordømte den vilkårlige og forfatningsstridige 15-årige udelukkelse af María Corina Machado og andre fremtrædende politiske personligheder, og beklagede, at henstillingerne fra den sidste EU-valgobservationsmission (EOM) var blevet fuldstændig ignoreret;

J.  der henviser til, at Maduro-regimet nægtede chefobservatøren for EU's valgobservationsmission i Venezuela at fremlægge den endelige rapport om de regionale og kommunale valg, der fandt sted i 2021, fordi EUEOM var blevet udvist af landet;

K.  der henviser til, at regimet den 22. januar gennem rigsadvokaten udstedte fjorten arrestordrer på grundlag af opdigtede anklager mod flere personer, herunder menneskerettighedsforkæmperen Tamara Sujú, journalist Sebastiana Barráez, tidligere borgmester i Caracas Antonio Ledezma, politisk leder Leopoldo López, Venezuelas tidligere midlertidige præsident Juan Guaidó og tidligere borgmester David Smolansky, for forræderi, mordsammensværgelser og for simpelthen at udøve deres frihed til at udtrykke modstand mod regimet;

L.  der henviser til, at det venezuelanske parlament, som kontrolleres af Maduros regime, har udarbejdet en ny lov om NGO’ers finansiering og resultater med henblik på at begrænse civilsamfundets muligheder for at organisere sig og forsvare sine rettigheder;

M.  der henviser til, at Maduro den 31. januar støttede en opfordring fra nationalforsamlingen. som er kontrolleret af regimet, til fra den 5. februar og i dialog med forskellige sektorer at udarbejde et forslag til en valgplan for præsidentvalget, som forventes i anden halvdel af 2024, men stadig uden en bestemt dato;

N.  der henviser til, at den køreplan for valg, der er indeholdt i Barbados-aftalen, fortsat er en mulighed for at håndtere Venezuelas mangeårige politiske, økonomiske og humanitære kriser og til afholdelse af frie og inklusive valg med flere konkurrerende kandidater i Venezuela; der henviser til, at forfølgelsen af kandidaterne fra oppositionen til regimet i alvorlig grad krænker de politiske rettigheder og valggarantier, der er undertegnet i Barbados-aftalen;

O.  der henviser til, at regimet også har foretaget ændringer i det nationale valgråd (CNE) for at hæmme valgprocessen og ødelægge enhver udsigt til en tilbagevenden til demokrati; der henviser til, at tre ledende rektorer fra Venezuelas nationale valgråd er trådt tilbage, hvilket tvang de resterende to medlemmer til at træde tilbage; der henviser til, at den af regimet kontrollerede nationalforsamling udpegede en særlig kommission bestående af repræsentanter for regimet, herunder Nicolás Maduros hustru, til at vælge nye rektorer blandt personer fra regimet;

1.  fordømmer på det kraftigste forsøgene på at udelukke præsidentkandidaten fra den demokratiske opposition til regimet, María Corina Machado, og andre, såsom Henrique Capriles, fra at udøve offentlige hverv; minder om, at processen for hendes rehabilitering manglede grundlæggende elementer, da hun hverken modtog en kopi af beskyldningerne mod hende eller fik mulighed for at reagere på disse beskyldninger;

2.  fordømmer på det kraftigste angrebene, de påståede tvungne forsvindinger og anholdelser af og arrestordrer udstedt mod medlemmer af Maria Corina Machados team og andre repræsentanter for oppositionen og civilsamfundet samt menneskerettighedsforkæmpere og journalister; fordømmer på det kraftigste Maduro-regimets indblanding i valgprocessen;

3.  opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle de vilkårligt arresterede politiske og sociale ledere, herunder tre kampagnemedarbejdere fra oppositionens præsidentkandidat til regimet María Corina Machado, nemlig Juan Freites, Luis Camacaro og Guillermo Lopez;

4.  gentager, at Nicolás Maduros og hans repræsentanters handlinger, herunder forfølgelsen af medlemmer af den demokratiske opposition til regimet og forsøg på at forhindre kandidater i at deltage i dette års præsidentvalg, er et klart brud på de aftaler, der blev undertegnet i Barbados af repræsentanter for Nicolás Maduro og Enhedsplatformen, med henblik på afholdelse af et præsidentvalg med flere konkurrerende kandidater i Venezuela i 2024;

5.  understreger, at erklæringen fra regimets højesteret er forfatningsstridig og ulovlig, da den bygger på vilkårlige og politisk motiverede påstande, og at den fulgte procedure ikke var i overensstemmelse med loven; mener derfor, at afgørelsen fra den af regimet udpegede højesteret ikke har nogen retlig begrundelse, og at María Corina Machado fortsat er berettiget til at stille op til valg;

6.  mener, at disse handlinger udgør et klart forsøg på diktatorisk politisk forfølgelse, som krænker det venezuelanske folks borgerlige og politiske rettigheder, og at disse forudsigelige handlinger, navnlig i betragtning af regimets forhistorie, endnu en gang svækker enhver udsigt til frie og retfærdige valg;

7.  anerkender oppositionens bestræbelser på at afholde primærvalg som en demokratisk løsning for venezuelanere i og uden for landet; opfordrer indtrængende de venezuelanske myndigheder til at sikre betingelserne for afholdelse af retfærdige, frie, inklusive og gennemsigtige valg;

8.  opfordrer indtrængende det venezuelanske regime til omgående at stoppe forfølgelsen af primærvalgets vinder og dermed fuldt legitimerede kandidat fra oppositionen til regimet, Maria Corina Machado og andre oppositionspolitikere, og til at påbegynde gennemførelsen af Barbados-aftalen, herunder ved at overholde principperne i valgkøreplanen og punkt 1 i aftalen, i henhold til hvilket parterne er forpligtet til at anerkende og respektere hver enkelt politisk aktørs ret til frit at vælge deres kandidat til præsidentvalget, hvilket vil indebære, at det sikres, at lederen af oppositionen til regimet, Maria Corina Machado, frit kan deltage i et reelt demokratisk præsidentvalg med flere konkurrerende kandidater i 2024;

9.  minder om de forfærdelige sociale, økonomiske og humanitære forhold, der har hersket i Venezuela i årevis, og som venezuelanerne har levet under for længe; fordømmer på det kraftigste drabene, den konstante undertrykkelse, den systematiske tortur og krænkelserne af menneskerettigheder, borgerlige og politiske rettigheder for det venezuelanske folk og menneskerettighedsforkæmperne; opfordrer indtrængende det venezuelanske regime til øjeblikkeligt at ophøre med at forfølge, undertrykke og krænke sine politiske modstanderes og det venezuelanske folks borgerlige og politiske rettigheder samt til at tilbagekalde arrestordrerne på politiske modstandere og til at løslade politiske fanger;

10.  fordømmer misbruget af de retlige rammer til at begrænse forsvaret af menneskerettighederne og foreningsfriheden og er navnlig bekymret over lovforslaget om kontrol, regularisering, drift og finansiering af ikkestatslige og tilknyttede organisationer;

11.  bemærker, at det er vigtigt at give alle venezuelanere, både i Venezuela og i udlandet, mulighed for at deltage i valget ved at ajourføre det permanente valgregister og valgregistret i udlandet, jf. punkt 3, stk. 2, litra e), i Barbados-aftalen;

12.  fordømmer på det kraftigste indgrebet i udpegelsen af medlemmerne af det nationale valgråd (CNE) og opfordrer til en uafhængig udnævnelsesprocedure for nye udnævnelser til CNE;

13.  støtter fuldt ud Den Internationale Straffedomstols og FN's uafhængige undersøgelsesmissions efterforskning af det venezuelanske regimes omfattende forbrydelser og undertrykkelse og opfordrer EU til at støtte den efterforskning af de påståede forbrydelser mod menneskeheden, som i øjeblikket behandles i henhold til Romstatutten, med henblik på at drage de skyldige til ansvar;

14.  er fortsat stærkt engageret i at støtte dialogen mellem parterne og det venezuelanske folks forhåbninger om en demokratisk fremtid; opfordrer EU til at samarbejde med det internationale samfund og alle fredelige demokratiske interessenter på tværs af det politiske spektrum i Venezuela og til at udnytte alle de mekanismer, det har til rådighed, for at tilskynde til en tilbagevenden til principperne i Barbados-aftalen;

15.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at opretholde de sanktioner, der er pålagt Maduro-regimet; insisterer på, at sanktionerne bør intensiveres, indtil der er et klart og permanent tilsagn i overensstemmelse med Barbados-aftalen om at opretholde grundlæggende demokratiske standarder, retsstatsprincippet og menneskerettighederne; opfordrer til yderligere målrettede sanktioner gennem EU's globale menneskerettighedssanktionsordning (EU's Magnitskij-lov) mod dommere ved Venezuelas højesteret, som var involveret i forsøg på at forbyde María Corina Machado at udøve offentlige embeder, og mod medlemmer af de venezuelanske sikkerhedsstyrker, der er involveret i de systematiske overgreb mod regeringsmodstandere;

16.  opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, EU-delegationen i Venezuela, medlemsstaterne og det internationale samfund til fortsat at overvåge situationen i landet og til at spille en mere beslutsom og synlig rolle;

17.  insisterer på, at EU ikke må overveje at sende en valgobservationsmission til Venezuela, før der er klare og troværdige garantier for, at Barbados-aftalen og valgkøreplanen overholdes i deres helhed, indtil oppositionspolitikere, der er blevet udelukket fra offentlige embeder, genindsættes, indtil Maria Corina Machado får lov til at deltage i valget, og indtil anbefalingerne fra EU's valgobservationsmission fra 2021 er gennemført korrekt;

18.  understreger, at valget og valgresultatet ikke vil blive anerkendt, hvis disse betingelser ikke er opfyldt;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen / Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, deltagerne i topmødet mellem EU og Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, Organisationen af Amerikanske Stater, De Forenede Nationers generalsekretær og det venezuelanske regimes myndigheder.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0288.