Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2024/0901(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0150/2024

Indgivne tekster :

A9-0150/2024

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 23/04/2024 - 5.4

Vedtagne tekster :

P9_TA(2024)0289

Vedtagne tekster
PDF 119kWORD 43k
Tirsdag den 23. april 2024 - Strasbourg
Udnævnelse af Karen Braun-Munzinger som nyt medlem af Den Fælles Afviklingsinstans
P9_TA(2024)0289A9-0150/2024

Europa-Parlamentets afgørelse af 23. april 2024 om forslag om udnævnelse af et medlem af Den Fælles Afviklingsinstans (N9-0006/2024 – C9-0064/2024 – 2024/0901(NLE))

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 12. marts 2024 om udnævnelse af Karen Braun-Munzinger til medlem af Den Fælles Afviklingsinstans (C9-0064/2024),

–  der henviser til artikel 56, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010(1),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2019 om kønsbalance ved udnævnelser inden for EU's økonomiske og monetære anliggender(2),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om institutioner og organer i Den Økonomiske og Monetære Union: Forebyggelse af interessekonflikter efter udtræden af offentlig tjeneste(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 131,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0150/2024),

A.  der henviser til, at artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014 foreskriver, at de i nævnte forordnings artikel 43, stk. 1, litra b), omhandlede medlemmer af Den Fælles Afviklingsinstans udpeges på grundlag af kvalifikationer, kendskab til bank- og finansanliggender samt relevant erfaring med finansielt tilsyn, finansiel regulering og bankafvikling;

B.  der henviser til, at Parlamentet er fast besluttet på at sikre kønsbalance i topstillinger inden for bankvirksomhed og finansielle tjenesteydelser; der henviser til, at alle institutioner og organer på EU-plan og nationalt plan bør gennemføre konkrete foranstaltninger for at sikre kønsbalancen;

C.  der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014 den 21. februar 2024 fastlagde en endelig liste med kandidater til hvervet som medlem af Den Fælles Afviklingsinstans;

D.  der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56, stk. 6, i forordning (EU) nr. 806/2014 forelagde den endelige liste med kandidater for Parlamentet;

E.  der henviser til, at Kommissionen den 12. marts 2024 vedtog et forslag om at udnævne Karen Braun-Munzinger til medlem af Den Fælles Afviklingsinstans og sendte dette forslag til Parlamentet;

F.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget derefter foretog en vurdering af den foreslåede kandidats kvalifikationer til hvervet som medlem af Den Fælles Afviklingsinstans, navnlig med henblik på kravene i artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014;

G.  der henviser til, at Økonomi- og Valutaudvalget den 20. marts 2024 afholdt en høring med Karen Braun-Munzinger, hvor hun efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

1.  godkender udnævnelsen af Karen Braun-Munzinger til medlem af Den Fælles Afviklingsinstans for en periode på fem år;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0211.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0017.

Seneste opdatering: 14. oktober 2024Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik