Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. april 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (COM(2022)0748 – C9-0433/2022 – 2022/0432(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0748),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Europa-Parlamentet (C9‑0433/2022),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 27. april 2023 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1)
– der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 22. december 2023 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkningen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9‑0271/2023),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2);
2. anmoder om fornyet forelæggelse for Europa-Parlamentet, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;
3. pålægger sin formand at sende Europa-Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 4. oktober 2023 (Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0340).
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. april 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/... om ændring af forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger