Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap (COM(2023)0512 – C9-0328/2023 – 2023/0311(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2023)0512),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53, stk. 1, artikel 62, artikel 91 og artikel 21, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt Europa-Parlamentet forslaget (C9-0328/2023),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 14. december 2023 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),
– der henviser til udtalelse af 31. januar 2024 fra Regionsudvalget(2),
– der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 16. februar 2024 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til udtalelserne fra Transport- og Turismeudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,
– der henviser til skrivelserne fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Andragender,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A9-0003/2024),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. april 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/... om indførelse af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap