Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 28. februar 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 273/2004 og Rådets forordning (EF) nr. 111/2005 for så vidt angår optagelse af narkotikaprækursoren isopropyliden-(2-(3,4-methylendioxyphenyl)acetyl)malonat (IMDPAM) og andre stoffer på listen over registrerede stoffer (C(2024)01219 - 2024/2606(DEA))

P9_TA(2024)0314 B9-0213/2024

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2024)01219),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 13. marts 2024, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 273/2004 af 11. februar 2004(1) om narkotikaprækursorer, særlig artikel 15 og artikel 15a, stk. 5,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 111/2005 af 22. december 2004(2) om regler for overvågning af handel med narkotikaprækursorer mellem Unionen og tredjelande, særlig artikel 30a og artikel 30b, stk. 5,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 6,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 111, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 23. april 2024,

A.  der henviser til, at EU's lovgivningsmæssige ramme for foranstaltninger til kontrol af adgangen til stoffer, der anvendes til fremstilling af ulovlige stoffer, løbende skal ajourføres for at modvirke udbredelsen af de såkaldte "designerprækursorer", som er nære kemiske slægtninge til traditionelle narkotikaprækursorer, og som er udviklet for at omgå de eksisterende regler;

B.  der henviser til, at natriumsalt af isopropyliden-(2- (3,4-methylendioxyphenyl)acetyl)malonat (IMDPAM) er blevet identificeret som en nyudviklet narkotikaprækursor, der anvendes til fremstilling af MDMA (3,4-methylendioxymethamphetamin), almindeligt kendt som "ecstasy";

C.  der henviser til, at syv estere af 2-methyl-3-phenyloxiran-2-carboxylsyre (BMK-glycidsyre) og seks estere af 3-(1,3-benzodioxol-5-yl)-2-methyloxiran-2-carboxylsyre (PMK-glycidsyre) er blevet identificeret som mulige erstatninger for BMK-glycidsyre og PMK-glycidsyre, som er kontrollerede prækursorer i henhold til EU-retten, i fremstillingen af ulovlige stoffer som MDMA, metamfetamin og amfetamin;

D.  der henviser til, at det er nødvendigt at ændre listen over de registrerede stoffer, som er opført i bilag I til forordning (EF) nr. 273/2004 og i bilaget til forordning (EF) nr. 111/2005, for at underkaste IMDPAM og de identificerede estere af BMK-glycidsyre og PMK-glycidsyre de harmoniserede kontrol- og overvågningsforanstaltninger, der er fastsat i disse forordninger;

E.  der henviser til, at foranstaltninger til kontrol af adgangen til nyligt registrerede stoffer i henhold til forordning (EF) nr. 273/2004 og (EF) nr. 111/2005 bør træde i kraft hurtigst muligt for at forhindre brugen af disse narkotikaprækursorer til fremstilling og markedsføring af ulovlige stoffer;

F.  der henviser til, at Kommissionen i EU's køreplan for bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet (COM(2023)0641) forpligtede sig til i samarbejde med Parlamentet og Rådet at gøre sit yderste for at fremskynde proceduren for vedtagelse af fremtidige delegerede retsakter, der registrerer nye stoffer i henhold til forordning (EF) nr. 273/2004 og (EF) nr. 111/2005;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 47 af 18.2.2004, s. 1. (2) EUT L 22 af 26.1.2005, s. 1.

Europa-Parlamentets afgørelse af 24. april 2024 om ændringer til Parlamentets forretningsorden vedrørende kurser om forebyggelse af konflikter og chikane på arbejdspladsen og om god kontorledelse (2024/2006(REG))

P9_TA(2024)0315 A9-0163/2024

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 236 og 237,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A9‑0163/2024),

1.  vedtager at optage nedenstående ændringer i forretningsordenen;

2.  vedtager, at disse ændringer træder i kraft den 16. juli 2024;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

Gældende ordlyd   Ændring Ændring 1 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 10 – stk. 6 – afsnit 2 Et medlem kan ikke vælges til hverv i Parlamentet eller dets organer, udpeges til ordfører eller deltage i en officiel delegation eller interinstitutionelle forhandlinger, hvis den pågældende ikke har underskrevet erklæringen vedrørende denne kodeks. Et medlem kan ikke vælges til hverv i Parlamentet eller dets organer, udpeges til ordfører eller deltage i en officiel delegation eller interinstitutionelle forhandlinger: a)  hvis den pågældende ikke har underskrevet erklæringen, der bekræfter vedkommendes tilsagn om at overholde denne kodeks, herunder gennemførelsen af de særlige kurser, som Parlamentet arrangerer for medlemmerne, om forebyggelse af konflikter og chikane på arbejdspladsen og om god kontorledelse, eller b)  hvis den pågældende ikke har gennemført de i litra a) omhandlede kurser inden for den frist og på de betingelser, der er fastsat i denne kodeks. Ændring 4 + 10 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 176 – stk. 1 – afsnit 3 Med hensyn til artikel 10, stk. 6, kan formanden kun træffe en begrundet afgørelse i henhold til nærværende artikel, når det er fastslået, at der er begået chikane, i overensstemmelse med den gældende interne administrative procedure vedrørende chikane og forebyggelse heraf. Med hensyn til artikel 10, stk. 6, for så vidt angår forbuddet mod enhver form for psykisk eller seksuel chikane, der er fastsat i første afsnit af nævnte stykke, kan formanden kun træffe en begrundet afgørelse i henhold til nærværende artikel, når det er fastslået, at der er begået chikane, i overensstemmelse med den gældende interne administrative procedure vedrørende chikane og forebyggelse heraf. Ændring 6 Europa-Parlamentets forretningsorden Bilag II – punkt 5 5.   Om nødvendigt anvender medlemmerne omgående og fuldt ud de eksisterende procedurer til håndtering af konfliktsituationer eller chikane (psykisk eller seksuel) og reagerer omgående på eventuelle påstande om chikane. Medlemmerne bør deltage i særlige kurser, der arrangeres for dem, om forebyggelse af konflikter og chikane på arbejdspladsen og om god kontorledelse. 5.   Om nødvendigt samarbejder medlemmerne fuldt ud i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat af Præsidiet for at håndtere konfliktsituationer eller chikane (psykisk eller seksuel), herunder ved at reagere omgående på eventuelle påstande om chikane. Medlemmer, der endnu ikke har gjort det, skal deltage i særlige kurser, som Parlamentet arrangerer for dem, om forebyggelse af konflikter og chikane på arbejdspladsen og om god kontorledelse. Disse kurser gennemføres inden for de første seks måneder af medlemmets mandatperiode, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde. Medlemmernes beviser for gennemførelse af disse kurser vil blive offentliggjort på Parlamentets websted.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2024 om Kommissionens delegerede forordning af 14. marts 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 om nye fødevarer for så vidt angår definitionen af "industrielt fremstillede nanomaterialer" (C(2024)01612 – 2024/2691(DEA))

P9_TA(2024)0316 B9-0225/2024

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning af 14. marts 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 om nye fødevarer for så vidt angår definitionen af "industrielt fremstillede nanomaterialer" (C(2024)01612),

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye fødevarer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001(1), særlig artikel 31 og artikel 32, stk. 6,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004(2), særlig artikel 18, stk. 3,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer(3),

–  der henviser til de EU-lister, der blev etableret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1129/2011 af 11. november 2011 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår fastlæggelse af en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer(4) og til Kommissionens forordning (EU) nr. 1130/2011 af 11. november 2011 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer for så vidt angår opstilling af en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer, fødevarearomaer og næringsstoffer(5),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 257/2010 af 25. marts 2010 om iværksættelse af et program for genevaluering af godkendte fødevaretilsætningsstoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 3,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

A.  der henviser til, at det i artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1169/2011 foreskrives, at alle fødevareingredienser, der er til stede i form af industrielt fremstillet nanomateriale, skal anføres tydeligt på ingredienslisten for at sikre forbrugeroplysning; der henviser til, at forordning (EU) nr. 1169/2011 således indeholder en definition af "industrielt fremstillede nanomaterialer" som fastsat i artikel 3, stk. 2, litra f), i forordning (EU) 2015/2283;

B.  der henviser til, at der ved artikel 31 i forordning (EU) 2015/2283 tillægges Kommissionen beføjelse til at justere og tilpasse definitionen af "industrielt fremstillede nanomaterialer" til tekniske og videnskabelige fremskridt eller til definitioner vedtaget på internationalt plan, ved hjælp af delegerede retsakter med henblik på at opnå den pågældende forordnings mål;

C.  der henviser til, at omfattende EU-lister opstillet ved forordning (EU) nr. 1129/2011 og (EU) nr. 1130/2011 angiver, hvilke fødevaretilsætningsstoffer det var tilladt at anvende før ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1333/2008, efter en gennemgang af deres overensstemmelse med bestemmelserne heri;

Konsekvenserne af definitionen

D.  der henviser til, at Kommissionens delegerede forordnings definition af "industrielt fremstillet nanomateriale" vil afgøre, om en fødevare skal mærkes som "[nano]" på ingredienslisten, som omhandlet i artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1169/2011;

E.  der henviser til, at Kommissionens delegerede forordning har til formål at behandle fortolkningsspørgsmål, der udspringer af den nuværende definition, ved at indføre objektive elementer til at afgøre, om et nanomateriale er "industrielt fremstillet" eller ej, f.eks. ved at erstatte "bevidst fremstillet [materiale]" med "fremstillet";

F.  der henviser til, at det fremgår af Kommissionens delegerede forordning, at partikler, der ikke er i fast form, såsom miceller, liposomer eller dråber i nanoskala i emulsioner, og ingredienser, der indeholder mindre end 50 % partikler under 100 nm i størrelse, ikke kan betragtes som nanomaterialer i fødevarer;

G.  der henviser til, at den foreslåede grænseværdi på 50 % partikler i nanoskala eller derover er vilkårlig og mindre beskyttende end den fortolkning, som nogle medlemsstater, f.eks. Frankrig, har givet af definitionen i forordning (EU) 2015/2283; der henviser til, at der i nævnte forordning ikke overvejes en grænseværdi for størrelsesfordelingen for partikler under 100 nm;

H.  der henviser til, at den foreslåede definition potentielt vil udelukke mange nanostoffer fra anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 1169/2011, som derfor ikke vil være omfattet af "[nano]"-mærkningspligten; der henviser til, at Kommissionen i sin begrundelse i punkt 3 anfører, at "det antal af materialer, der anvendes i fødevarer, og som kan indeholde en vis brøkdel af nanopartikler, [er] begrænset og de fleste, om ikke alle, af disse materialer er ikke nye", og at "[d]e potentielle virkninger af den delegerede retsakt [...] derfor kun [vil] vedrøre et meget begrænset antal materialer";

I.  der henviser til, at det på nuværende tidspunkt netop er fødevaretilsætningsstoffer, der kan være til stede som nanomateriale i fødevarer; der henviser til, at det franske nationale agentur for fødevaresikkerhed (ANSES) havde opført 37 nanostoffer, der anvendes i mere end 900 fødevarer(7); der henviser til, at undersøgelser foretaget af forbrugerorganisationer og ikke-statslige organisationer (Agir pour l’Environnement(8), Que Choisir(9), 60 Millions de consommateurs(10), AVICENN(11) i Frankrig, Foodwatch(12) og Bund(13) i Tyskland, Testachats(14) i Belgien og Altroconsumo(15) i Italien og OCU i Spanien(16)) gentagne gange har vist tilstedeværelsen af fødevaretilsætningsstoffer med en betydelig procentdel nanopartikler, idet f.eks. fødevarefarven jernoxid (E172), der anvendes i mejeriprodukter, bagværk og visse morgenmadscerealier, kan indeholde nanopartikler under grænsen på 50 %; der henviser til, at dette viser, at manglen på passende mærkning af visse fødevareingredienser som "[nano]" primært skyldes manglende håndhævelse af den nuværende lovgivning og i langt mindre grad fortolkningsspørgsmål;

J.  der henviser til, at en undersøgelse fra 2020 bestilt af Det Europæiske Kemikalieagentur viste, at borgerne kræver bedre mærkning af dagligvarer, der indeholder nanomaterialer(17);

Modsigelser med anbefalinger og nye videnskabelige fremskridt

K.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 12. marts 2014 om Kommissionens delegerede forordning af 12. december 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne for så vidt angår definitionen af "industrielt fremstillede nanomaterialer"(18) gjorde indsigelse mod en meget lignende definition med samme grænse på 50 %, som udelukkede alle fødevaretilsætningsstoffer, idet det mente, at definitionen stred "imod det grundlæggende formål med direktivet, nemlig at forfølge et højt niveau af beskyttelse af forbrugernes sundhed og interesser ved at skabe grundlag for, at de endelige forbrugere kan træffe informerede valg"; der henviser til, at Europa-Parlamentet opfordrede Kommissionen til at forelægge en ny delegeret retsakt, som tager hensyn til dets holdning;

L.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 8. oktober 2020 om udkast til Kommissionens forordning om ændring af bilaget til forordning (EU) nr. 231/2012 om specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer opført i bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår specifikationer for titandioxid (E 171)(19) gjorde indsigelse mod et udkast til Kommissionens forordning om godkendelse af partier af titandioxid (E171) af fødevarekvalitet, der indeholder mindre end 50 % partikler under 100 nm;

M.  der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet anbefalede(20), at der i betragtning af den nuværende usikkerhed omkring sikkerheden burde overvejes anvendt en lavere grænse for antallet af nanopartikler på f.eks. 10 % i forbindelse med fødevarer i stedet for den grænse, der i øjeblikket er foreslået i henstillingen (50 %);

N.  der henviser til, at akademiske organisationer, offentlige myndigheder, ikke-statslige forbruger- og miljøorganisationer og fagforeninger i Kommissionens høringsproces slog til lyd for en definition, der omfatter alle materialer, uanset om de er fremstillet, tilfældige eller naturlige, og en grænseværdi på 10 % eller mere af partiklerne i den antalsmæssige partikelstørrelsesfordeling;

O.  der henviser til, at nye videnskabelige fremskridt og ny viden siden 2014 bekræfter, at nanomaterialer kan krydse fysiologiske barrierer og ofte er mere farlige end stoffer på mikro- eller makrostadiet(21);

P.  der henviser til, at ANSES offentliggjorde en detaljeret rapport i april 2023(22), hvori det anføres, at definitionen af nanomaterialer i Kommissionens henstilling af 10. juni 2022(23), som har dannet grundlag for revisionen af definitionen af "industrielt fremstillede nanomaterialer" i forordning (EU) 2015/2283 i sektorspecifikke forordninger, navnlig i fødevarer, ville være skadelig for forebyggelsen af sundheds- og miljørisici; der henviser til, at ANSES understregede, at grænsen for antallet af nanopartikler på 50 %, der indgår i den horisontale definition af "[nano]", ikke er baseret på solide videnskabelige argumenter, og anbefalede, at der fastsættes en lavere værdi for denne grænse;

Q.  der henviser til, at det er muligt at spore nanofødevareingredienser baseret på en grænse for antallet af nanopartikler på 10 %, da dette er den afskæringsværdi, der i øjeblikket anvendes af det franske generaldirektorat for forbrugeranliggender, konkurrence og bekæmpelse af svig i dets kontrolaktiviteter(24);

Forsigtighedsprincippet

R.  der henviser til, at artikel 191, stk. 2, i TEUF fastsætter forsigtighedsprincippet som et af Unionens grundlæggende principper;

S.  der henviser til, at det i artikel 168, stk. 1, i TEUF fastsættes, at der "skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter";

1.  gør indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og underrette den om, at den delegerede forordning ikke kan træde i kraft;

3.  mener, at Kommissionens delegerede forordning ikke er forenelig med formålet med og indholdet i forordning (EU) 2015/2283, og at den overstiger de delegerede beføjelser, der er tillagt Kommissionen i nævnte forordnings artikel 31;

4.  beklager, at den foreslåede grænse på 50 % ikke tager hensyn til tekniske og videnskabelige fremskridt;

5.  opfordrer Kommissionen til at anvende forsigtighedsprincippet, sikre forbrugersikkerhed og forbrugeroplysning og tage hensyn til One Health-modellen;

6.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 327 af 11.12.2015, s. 1. (2) EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18. (3) EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16. (4) EUT L 295 af 12.11.2011, s. 1. (5) EUT L 295 af 12.11.2011, s. 178. (6) EUT L 80 af 26.3.2010, s. 19. (7) https://www.anses.fr/fr/nanomateriaux-alimentation-premiere-application-methodologie. (8) https://www.agirpourlenvironnement.org/communiques-presse/enquete-exclusive-des-analyses-revelent-la-presence-de-nanoparticules-dans-3980/. (9) https://www.quechoisir.org/enquete-nanoparticules-taille-mini-doutes-maxi-n50748/. (10) https://bibliotheque.60millions-mag.com/detail/publication/detail-top-right/561?issue_id=113421&switch_toc=archive. (11) https://veillenanos.fr/wp-content/uploads/2023/01/Rapport-test-EN-20230113.pdf. (12) https://www.foodwatch.org/de/potenziell-krebserregender-farbstoff-in-backzutaten-von-dr-oetker. (13) https://www.bund.net/fileadmin/user_upload_bund/publikationen/chemie/‌nanotechnologie_in_lebensmitteln_hintergrund.pdf. (14) https://www.test-achats.be/sante/sante-au-quotidien/produits-testes/news/nanoparticules-affichage. (15) https://www.altroconsumo.it/alimentazione/sicurezza-alimentare/news/nanoparticelle. (16) https://www.ocu.org/toda-la-informacion?type=magazine-articles&magazine=ocu%20compra%20maestra&year=2019. (17) https://echa.europa.eu/da/-/what-do-eu-citizens-think-about-nanomaterials-. (18) EUT C 378 af 9.11.2017, s. 92. (19) EUT C 395 af 29.3.2021, s. 28. (20) https://www.efsa.europa.eu/sites/default/files/assets/corporatenanotechnology121003.pdf. (21) https://veillenanos.fr/en/dossier/nanos-and-health/nanos-health-risks/. (22) Udtalelse fra Anses (2023): Definition of nanomaterials: analysis, challenges and controversies, https://www.anses.fr/en/system/files/AP2018SA0168RaEN.pdf. (23) Kommissionens henstilling af 10. juni 2022 om definitionen af nanomaterialer (EUT C 229 af 14.6.2022, s. 1). (24) Anses (2020): Nanomatériaux dans les produits destinés à l'alimentation. Rapport d’expertise collective, https://www.anses.fr/fr/system/files/ERCA2016SA0226Ra.pdf (s. 86).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, ændring af forordning (EU) 2021/1153 og forordning (EU) nr. 913/2010 og ophævelse af forordning (EU) nr. 1315/2013 (COM(2021)0812 – C9-0472/2021 – 2021/0420(COD))

P9_TA(2024)0317 A9-0147/2023

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0812) og det ændrede forslag (COM(2022)0384),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 172 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0472/2021),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det franske Senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 25. oktober 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 11. oktober 2022 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 9. februar 2024 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A9-0147/2023),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. april 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/... om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, ændring af forordning (EU) 2021/1153 og (EU) nr. 913/2010 og ophævelse af forordning (EU) nr. 1315/2013

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2024/1679.)

(1) EUT C 290 af 29.7.2022, s. 120. (2) EUT C 498 af 30.12.2022, s. 68.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om emballage og emballageaffald, om ændring af forordning (EU) 2019/1020 og direktiv (EU) 2019/904 og om ophævelse af direktiv 94/62/EF (COM(2022)0677 – C9-0400/2022 – 2022/0396(COD))	P9_TA(2024)0318 A9-0319/2023
BERIGTIGELSER COR01

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0677),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0400/2022),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 27. april 2023 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det franske senat, det italienske deputeretkammer og det italienske senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. marts 2024 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9‑0319/2023),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. april 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/... om emballage og emballageaffald, om ændring af forordning (EU) 2019/1020 og direktiv (EU) 2019/904 og om ophævelse af direktiv 94/62/EF(3)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Produkter skal emballeres på passende vis for at være beskyttet og lette at transportere fra det sted, hvor de skal produceres, til det sted, hvor de anvendes eller forbruges. Forebyggelse af hindringer på det indre marked for emballage er afgørende for et velfungerende indre marked for produkter. Fragmenterede regler og vage krav medfører usikkerhed og yderligere omkostninger for de erhvervsdrivende.

(2)  Desuden anvendes der store mængder nye materialer i emballage, 40 % af den plast og 50 % af det papir, der anvendes i Unionen, er bestemt til emballage, og emballage tegner sig for 36 % af det kommunale faste affald. Den store og konstant voksende mængde emballage, der produceres, samt lave genbrugs- og indsamlingsniveauer og begrænset genanvendelse udgør betydelige hindringer for opnåelse af en kulstoffattig cirkulær økonomi. ▌Derfor bør der i denne forordning fastsættes regler, der omfatter hele emballagens livscyklus, og som bidrager til et velfungerende indre marked ved at harmonisere nationale foranstaltninger og samtidig forebygge og mindske de negative virkninger af emballage og emballageaffald på miljøet og menneskers sundhed. Ved at fastsætte foranstaltninger i overensstemmelse med affaldshierarkiet bør denne forordning bidrage til omstillingen til en cirkulær økonomi.

(3)  I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF(6) fastsættes krav til medlemsstaterne vedrørende emballage, f.eks. væsentlige krav til sammensætningen af og egenskaberne ved genbrugsemballage og genanvendelig emballage, samt mål for nyttiggørelse og genanvendelse.

(4)  I sin kvalitetskontrol fra 2014 af direktiv 94/62/EF anbefalede Kommissionen tilpasninger af de væsentlige krav ▌, som blev betragtet som et vigtigt redskab til at opnå bedre miljøpræstationer for emballage, for at gøre dem "mere konkrete og lette at håndhæve" og styrke dem.

(5)  I overensstemmelse med den europæiske grønne pagt fastsat i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 gives der i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi for et renere og mere konkurrencedygtigt Europa (CEAP) fastsat i Kommissionens meddelelse af 11. marts 2020 tilsagn om at skærpe de væsentlige krav til emballage med henblik på at sikre, at al emballage kan genbruges eller genanvendes inden 2030, og om at overveje andre foranstaltninger til at nedbringe (over)emballering og emballageaffald, fremme, at emballage designes med henblik på genbrug og genanvendelighed, mindske kompleksiteten i emballagematerialer og indføre krav om genanvendt indhold i plastemballage. Handlingsplanen understreger også behovet for at nedbringe madspild. Kommissionen forpligter sig til at vurdere gennemførligheden af EU-dækkende mærkning, der letter korrekt frasortering af emballageaffald ved kilden.

(6)  Plastemballage er det mest kulstofintensive materiale, og med hensyn til anvendelse af fossile brændsler er genanvendelse af plastaffald ca. fem gange bedre end forbrænding med energiudnyttelse. Ligesom i EU-strategien for plast i en cirkulær økonomi fastsat i Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 afgives der i handlingsplanen for den cirkulære økonomi tilsagn om at øge udbredelsen af genanvendt plast og bidrage til en mere bæredygtig anvendelse af plast. Unionens budget og ordningen for egne indtægter bidrager til at reducere forureningen fra plastemballageaffald. Med Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053(7) blev der pr. 1. januar 2021 indført et nationalt bidrag, som er proportionalt med mængden af ikkegenanvendt plastemballageaffald i hver medlemsstat. Disse egne indtægter indgår i incitamenterne til at mindske forbruget af engangsplast, fremme genanvendelse og sætte skub i den cirkulære økonomi.

(7)  Rådet understregede i sine konklusioner om en cirkulær og grøn genopretning vedtaget den 11. december 2020, at revisionen af direktiv 94/62/EF bør ajourføre og fastlægge mere konkrete, effektive og let gennemførlige bestemmelser med henblik på at fremme bæredygtig emballage i det indre marked og minimere emballagens kompleksitet for at fremme økonomisk gennemførlige løsninger og forbedre emballagens genbrugelighed og genanvendelighed samt minimere problematiske stoffer i emballagemateriale, navnlig med henblik på fødevareemballagematerialer, og sørge for mærkning af emballage på en letforståelig måde for at oplyse forbrugerne om emballagens genanvendelighed og om, hvor emballageaffaldet skal bortskaffes for at lette ▌ genanvendelse.

(8)  Europa-Parlamentet gentog i sin beslutning af 10. februar 2021 om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi(8) målet om, at al emballage kan genbruges eller genanvendes på rentabel vis inden 2030, og opfordrede Kommissionen til at forelægge et lovgivningsforslag, der omfatter foranstaltninger til og mål for affaldsreduktion og ambitiøse væsentlige krav i direktivet om emballage og emballageaffald med henblik på at reducere overdreven emballage, herunder inden for e-handel, forbedre genanvendeligheden og minimere kompleksiteten af emballage, øge det genanvendte indhold, udfase farlige og skadelige stoffer og fremme genbrug.

(9)  Denne forordning supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/…(9)(10), hvor emballage ikke behandles som en specifik produktkategori. Det bør dog erindres, at det er muligt, at der i delegerede retsakter vedtaget på grundlag af forordning (EU) 2024/…(11) fastsættes yderligere eller mere detaljerede krav til emballage for specifikke produkter, navnlig i forbindelse med emballageminimering, hvis design eller redesign af produkter kan føre til emballage med mindre miljøvirkninger.

(10)  Denne forordning bør finde anvendelse på al emballage, der bringes i omsætning i Unionen, og på alt emballageaffald, uanset emballagetype eller anvendt materiale. Af hensyn til den juridiske klarhed bør definitionen af emballage i direktiv 94/62/EF omstruktureres, uden at substansen ændres. Salgsemballage, multipakemballage og transportemballage bør defineres særskilt for at undgå overlapning af terminologi. Salgsemballage svarer derfor til primæremballage, multipakemballage til sekundær emballage og transportemballage til tertiær emballage.

(11)   Bægre, fødevarebeholdere, madpakkeposer eller andre artikler, der kan opfylde en emballagefunktion, bør ikke betragtes som emballage, hvis de er designet og bestemt til at blive solgt uden indhold af den endelige distributør. Sådanne artikler bør kun betragtes som emballage, hvis de er designet og bestemt til at blive påfyldt på salgsstedet, i hvilket tilfælde de betragtes som "serviceemballage", eller solgt af den endelige distributør indeholdende føde- og drikkevarer, forudsat at de opfylder en emballagefunktion.

(12)   Definitionen af primærproduktionsemballage bør ikke indebære, at flere produkter bliver betragtet som emballage i henhold til denne forordning. Indførelsen af definitionen og dens anvendelse i definitionen af "producent" sikrer, at den juridiske eller fysiske person, der gør denne type emballage tilgængelig for første gang, betragtes som producenten i henhold til denne forordning og ikke de virksomheder i den primære sektor (f.eks. landbrugerne), der anvender denne type emballage.

(13)  En artikel, der udgør en integrerende del af et produkt, og som er nødvendig for at indeholde, støtte eller bevare dette produkt i hele dets levetid, og hvor alle artiklens elementer er bestemt til anvendelse, forbrug eller bortskaffelse sammen, bør ikke betragtes som emballage, da dens funktioner er uløseligt forbundet med, at den udgør en del af produktet. I lyset af forbrugernes adfærd i forbindelse med bortskaffelse af te- og kaffeposer samt single-serve-enheder til kaffe eller te, der i praksis bortskaffes sammen med restproduktet og således forurener komposterbare strømme og genanvendelsesstrømme, bør disse specifikke artikler imidlertid behandles som emballage. Dette er i overensstemmelse med målet om at øge den særskilte indsamling af bioaffald som krævet i artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF(12) og sikrer sammenhæng med hensyn til finansielle og operationelle forpligtelser vedrørende udtjente produkter. Maling, farve, fernis, lak og klæbemidler påført direkte på et produkt bør ikke være omfattet af definitionen af emballage. Etiketter, der er hængt direkte på et produkt eller på anden måde anbragt herpå, herunder selvklæbende etiketter anbragt på frugt og grøntsager, er imidlertid omfattet af definitionen af emballage, da klæbemidlet er en lim og ikke en etiket. Hvis et givet materiale, der udgør en emballageenhed, kun udgør en ubetydelig del af emballageenheden og under ingen omstændigheder mere end 5 % af dens samlede masse, bør en sådan emballageenhed desuden ikke betragtes som kompositemballage. Definitionen af kompositemballage i denne forordning bør ikke undtage engangsemballage, der delvist er fremstillet af plast, uanset tærskelniveauet, fra kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904(13) om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning.

(14)   Emballage bør kun bringes i omsætning, hvis den overholder de bæredygtighedskrav og mærkningskrav, der er fastsat i denne forordning. Emballagen bør anses for at blive bragt i omsætning, når den for første gang er gjort tilgængelig på EU-markedet og er blevet leveret af fabrikanten eller importøren med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag. Emballage, der allerede er bragt i omsætning på EU-markedet før anvendelsesdatoen for de relevante krav og befinder sig på distributørernes, herunder detailhandlernes og grossisternes, lagre, bør således ikke skulle overholde disse krav.

(15)  I overensstemmelse med affaldshierarkiet som fastsat i ▌ direktiv 2008/98/EF og ▌ med livscyklustankegangen med henblik på at sikre det bedste samlede miljøresultat bør foranstaltningerne i denne forordning have til formål at reducere mængden af emballage, der bringes i omsætning, målt i volumen og vægt, og at forebygge produktion af emballageaffald, navnlig gennem emballageminimering, undgåelse af emballage, hvor det ikke er nødvendigt, og øget genbrug af emballage. Desuden har foranstaltningerne til formål at øge brugen af genanvendt indhold i emballage, navnlig i plastemballage, hvor brugen af genanvendt indhold er meget begrænset, ved at styrke genanvendelsessystemer af høj kvalitet og derved øge genanvendelsesprocenterne for al emballage og forbedre kvaliteten af de deraf følgende sekundære råstoffer, samtidig med at andre former for nyttiggørelse og endelig bortskaffelse reduceres.

(16)   I overensstemmelse med affaldshierarkiet, hvori bortskaffelse af affald gennem deponeringsanlæg er den mindst foretrukne løsning, bør foranstaltningerne i denne forordning sigte mod at nedbringe mængden af emballageaffald, der deponeres.

(17)  Emballage bør designes, fremstilles og markedsføres på en måde, der muliggør genbrug så mange gange som muligt eller genanvendelse af høj kvalitet heraf, og således at dens indvirkning på miljøet minimeres i løbet af hele dens livscyklus og livscyklussen for de produkter, som den er designet til. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør tillægges Kommissionen med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte et minimumsantal af cyklusser for genbrugsemballage i specifikke emballagekategorier.

(18)  I overensstemmelse med målene i handlingsplanen for den cirkulære økonomi ▌ og Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 med titlen "En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje – På vej mod et giftfrit miljø" ("kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje") og for at sikre en forsvarlig forvaltning af kemikalier i deres samlede livscyklus og omstillingen til en giftfri og cirkulær økonomi og i betragtning af emballagens relevans i dagligdagen skal denne forordning omhandle indvirkningen af emballage på menneskers sundhed, på miljøet og på bæredygtigheden generelt, herunder cirkularitet, som skyldes tilstedeværelsen af problematiske stoffer i hele emballagens livscyklus, fra fremstilling til brug og udtjent emballage, herunder ▌ affaldshåndtering.

(19)  Under hensyntagen til ▌ videnskabelige og teknologiske fremskridt bør emballage designes og fremstilles på en sådan måde, at indholdet af visse tungmetaller og andre problematiske stoffer i sammensætningen begrænses. Som anført i kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje skal problematiske stoffer anvendes mindst muligt og i størst muligt omfang erstattes, og der skal foretages en udfasning af de mest skadelige stoffer til ikkevæsentlige samfundsmæssige anvendelsesformål, navnlig i forbrugerprodukter. Derfor bør problematiske stoffer som bestanddele i emballagemateriale eller i emballagekomponenterne anvendes mindst muligt med det formål at sikre, at emballage og materialer, der genanvendes af emballage, ikke skader menneskers sundhed eller miljøet i hele deres livscyklus.

(20)   Perfluoralkyl- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) er en gruppe af tusindvis af syntetiske kemikalier, som bruges i vid udstrækning i Unionen og i resten af verden i en lang række anvendelser. Med hensyn til mængden af PFAS er materiale og emballage bestemt til kontakt med fødevarer en af de mest relevante sektorer. Alle PFAS, der er omfattet af denne forordning, er enten meget persistente i sig selv eller nedbrydes til meget persistente PFAS i miljøet. Når man specifikt ser på de effektparametre for menneskers sundhed, der anses for at være mest bekymrende, når mennesker eksponeres herfor i lang tid, dvs. carcinogenicitet, mutagenicitet, reproduktionstoksicitet, herunder virkninger på eller via amning, og specifik målorgantoksicitet, har et stort antal PFAS en klassificering for mindst ét af disse fem effektparametre. Baseret på PFAS' fysiske egenskaber, navnlig persistens, sammen med identificerede sundhedsvirkninger i forbindelse med visse PFAS, udgør PFAS en fare for miljøet og menneskers sundhed.

(21)   PFAS i materialer bestemt til kontakt med fødevarer vil uundgåeligt føre til, at mennesker eksponeres. Idet der ikke er fastsat en tærskelværdi for farer forbundet med PFAS, er eksponering for PFAS fra materialer bestemt til kontakt med fødevarer en uacceptabel risiko for menneskers sundhed. PFAS bør derfor begrænses i emballage bestemt til kontakt med fødevarer. For at undgå overlapning med de begrænsninger for anvendelsen af PFAS, der er fastsat i andre EU-retsakter, bør Kommissionen foretage en evaluering med henblik på at vurdere behovet for at ændre eller ophæve denne begrænsning.

(22)   Bisphenol A (BPA) er en kemisk forbindelse, der anvendes til fremstilling af materialer, der kommer i kontakt med fødevarer, såsom genanvendelige køkkenartikler af plast eller indvendig belægning i dåser, hovedsagelig som et beskyttende lag. Eksponering for BPA, som kan forekomme ved migration til føde- og drikkevarer og efterfølgende indtagelse fra forbrugernes side, kan udgøre en risiko for forbrugere på et lavt niveau ifølge en vurdering, der blev offentliggjort i 2023 af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

(23)   I betragtning af den igangværende procedure for bisphenol A (BPA) i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004(14) om materialer bestemt til kontakt med fødevarer, vil en begrænsning af anvendelsen af BPA finde anvendelse på bl.a. al fødevareemballage. Denne foreslåede begrænsning forventes vedtaget inden udgangen af 2024 med en generel overgangsperiode på 18 måneder.

(24)  I overensstemmelse med EU's handlingsplan med titlen "Mod nulforurening for vand, luft og jord" som fastsat i Kommissionens meddelelse af 12. maj 2021 bør Unionens politikker baseres på princippet om, at der bør gøres en forebyggende indsats ved kilden. Kommissionen understreger i kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006(15) og (EF) nr. 1272/2008(16) bør styrkes som hjørnesten i reguleringen af kemikalier i Unionen, og at de bør suppleres med sammenhængende tilgange til vurdering og håndtering af kemikalier i eksisterende sektorspecifik lovgivning. Derfor begrænses brugen af stoffer i emballage og emballagekomponenter ved kilden og behandles primært i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006 i overensstemmelse med de regler og procedurer, der er fastsat i forordningens afsnit VIII, for at beskytte menneskers sundhed og miljøet i alle faser af stoffets livscyklus, herunder affaldsfasen. Det bør derfor erindres, at ▌ nævnte forordning finder anvendelse på vedtagelse eller ændring af begrænsninger for stoffer, der fremstilles med henblik på anvendelse eller anvendes ved fremstilling af emballage eller emballagekomponenter, samt for markedsføring af stoffer, der er til stede i emballage eller emballagekomponenter.

For så vidt angår emballage, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1935/2004, bør det erindres, at forordningen finder anvendelse for at sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne af emballerede fødevarer. Det er muligt, at stoffer i emballage, emballagekomponenter og emballageaffald også er omfattet af begrænsninger i andre EU-retsakter såsom begrænsninger og forbud, der er indført for persistente organiske miljøgifte i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021(17).

(25)  Ud over de begrænsninger, der er fastsat i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 og ▌ for materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer i forordning (EF) nr. 1935/2004 bør de eksisterende begrænsninger for bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom i emballage eller emballagekomponenter opretholdes af hensyn til sammenhængen.

(26)  Undtagelser fra koncentrationerne af bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom i emballage eller emballagekomponenter er fastsat i Kommissionens afgørelse 2001/171/EF(18) og 2009/292/EF(19), som er vedtaget i medfør af direktiv 94/62/EF, og de bør også opretholdes i denne forordning. For at ændre eller ophæve disse undtagelser ▌eller sænke koncentrationsgrænseværdien for de pågældende metaller i denne forordning for at tilpasse dem til den tekniske og videnskabelige udvikling bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter imidlertid delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Med udgangspunkt i kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje skal den samme grænseværdi for farlige stoffer principielt gælde for nye og genanvendte materialer. Der kan dog være særtilfælde, hvor dette princip må fraviges. I sådanne tilfælde bør en anden grænseværdi for genanvendte materialer end for nye materialer berettiges på grundlag af en konkret analyse. Når Kommissionen ændrer de eksisterende undtagelser fra koncentrationerne for bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom, bør den tage hensyn til dette princip.

(27)  Uden at dette berører begrænsningen med hensyn til PFAS, bør denne forordning ikke gøre det muligt at begrænse anvendelsen af stoffer af hensyn til kemikaliesikkerheden eller fødevaresikkerheden, medmindre der er en uacceptabel risiko for menneskers sundhed eller miljøet, herunder, men ikke begrænset til, de begrænsninger for bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom, der allerede er fastsat på grundlag af direktiv 94/62/EF, og som fortsat bør være omfattet af denne forordning, da sådanne begrænsninger er omfattet af andre EU-retsakter. Den bør ikke desto mindre også tillade begrænsning ▌, primært af andre årsager end kemikaliesikkerhed eller fødevaresikkerhed, af stoffer, der er til stede i emballage og emballagekomponenter eller anvendes i deres fremstillingsprocesser, og som har en negativ indvirkning på emballagens bæredygtighed, navnlig på dens cirkularitet, især genbrugs- eller genanvendelsesprocesser.

(28)  Design af emballage til genanvendelse, når den er blevet til emballageaffald, er en af de mest effektive foranstaltninger til at forbedre ▌ emballagens cirkularitet og øge genanvendelsesprocenten for emballage og brugen af genanvendt indhold i emballage. Kriterierne for emballagedesign til genanvendelse er blevet fastsat for en række emballager under frivillige brancheordninger eller af nogle medlemsstater, som har fastsat dem med henblik på graduering af gebyrer for udvidet producentansvar. For at forebygge hindringer på det indre marked og give industrien lige vilkår og med henblik på at fremme emballagens bæredygtighed er det vigtigt at fastsætte obligatoriske krav vedrørende emballagens genanvendelighed ved at harmonisere kriterierne og metoden til vurdering af emballagens genanvendelighed baseret på metoden for design til genanvendelse på ▌ EU-plan. For at opfylde det mål, der er fastsat i handlingsplanen for den cirkulære økonomi, om, at al emballage bør kunne genanvendes ▌på rentabel vis senest i 2030, bør genanvendelig emballage designes med henblik på materialegenanvendelse, og der bør fastsættes ydeevneklasser for emballagens genanvendelighed på grundlag af kriterier for design til genanvendelse for emballagekategorierne opført i bilag II og udtrykt i klasse A, B eller C, således at emballagen bør betragtes som genanvendelig og dermed kan bringes i omsætning. Når en emballage ligger under klasse C, bør den anses for teknisk ikkegenanvendelig, og omsætningen heraf bør begrænses. Emballage skal dog først opfylde de pågældende kriterier fra den 1. januar 2030 for at give de erhvervsdrivende tilstrækkelig tid til at tilpasse sig. Fra den 1. januar 2038 skal emballage være i overensstemmelse med klasse B for at kunne bringes i omsætning.

(29)   Materialegenanvendelse som defineret i denne forordning bør supplere definitionerne af genanvendelse og materialenyttiggørelse i direktiv 2008/98/EF. Materialegenanvendelse bevarer ressourcerne i omløb i materialeøkonomien og bør derfor ikke omfatte biologisk affaldsbehandling. Definitionen af materialegenanvendelse bør ikke påvirke beregningen af de genanvendelsesmål, der er fastsat for medlemsstaterne i henhold til denne forordning. Disse mål og beregningen heraf er baseret på definitionen af "genanvendelse" i direktiv 2008/98/EF.

(30)   Genanvendelse af høj kvalitet indebærer, at de genanvendte materialer, baseret på deres bevarede tekniske karakteristika, er af en kvalitet, der svarer til eller er højere end det oprindelige materiales kvalitet, og at de kan anvendes som erstatning for primære råstoffer til emballage eller lignende formål. Det genanvendte materiale kan genanvendes flere gange. For at gøre det muligt at producere genanvendte råstoffer af høj kvalitet er indsamling af korrekt sorteret emballageaffald afgørende. Forskellen på materialegenanvendelse og genanvendelse af høj kvalitet er, at materialegenanvendelse genanvender emballagemateriale til materialer, mens genanvendelse af høj kvalitet genanvender emballage til materialer af en sådan kvalitet, at de kan bruges som samme kvalitetsklasse til emballage eller andre anvendelser, hvor kvaliteten af det genanvendte materiale bevares.

(31)  Da vurderingen af design til genanvendelse ▌ ikke i sig selv sikrer, at emballage genanvendes i praksis, er det nødvendigt at fastlægge en ensartet metode og en sporbarhedsmekanisme, der sikrer, at emballageaffaldet effektivt genanvendes i større målestok baseret på den mest avancerede etablerede teknologi inden for særskilt indsamling og etablerede sorterings- og genanvendelsesprocesser efterprøvet i et driftsmiljø. Som en konsekvens heraf bør der fra 2035 foretages en ny vurdering på grundlag af mængden (vægten) af det materiale, der reelt genanvendes for hver af emballagekategorierne, efter metoden og i overensstemmelse med tærsklerne baseret på artikel 6. Tærsklerne for genanvendelse i større målestok bør fastsættes under hensyntagen til det mål for årlig mængde genanvendt materiale, der er fastsat i denne forordning. Det forventes, at medlemsstaterne i 2030 allerede vil have indberettet de første data til Kommissionen om mængden af genanvendt emballageaffald efter emballagekategori i overensstemmelse med forpligtelserne i artikel 56, stk. 2, litra c), og artikel 56, stk. 4, om overvågning heraf. Producenterne, i tilfælde af individuel opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, de producentansvarsorganisationer, der har fået overdraget opfyldelsen af forpligtelserne, eller de operatører, der håndterer emballageaffald, når offentlige myndigheder er ansvarlige for at tilrettelægge håndteringen af emballageaffald, bør sikre, at emballageaffaldet indsamles særskilt, sorteres og materialegenanvendes i installeret infrastruktur ved brug af etablerede processer i et efterprøvet driftsmiljø, og bør give fabrikanten al den tekniske dokumentation, der sikrer, at emballagen genanvendes i større målestok.

(32)  For at fastsætte harmoniserede regler for emballagedesign med henblik på at sikre, at emballagen kan genanvendes, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen med henblik på at fastsætte detaljerede kriterier for emballagedesign til genanvendelse for hver emballagekategori. Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at vurdere, om emballagen genanvendes i større målestok, herunder for emballagekategorier, der ikke er opført i denne forordning. ▌

(33)  For at stimulere innovation inden for emballage bør det tillades, at emballage ▌ med innovative egenskaber, der medfører en betydelig forbedring af emballagens kernefunktion og har påviselige miljømæssige fordele, indrømmes en ▌ yderligere frist på fem år til at opfylde kravene til genanvendelighed. De innovative egenskaber bør dokumenteres, navnlig for så vidt angår anvendelsen af nye materialer, og der bør redegøres for den planlagte fastlæggelse af en fremgangsmåde for genanvendelse i den tekniske dokumentation, der ledsager emballagen. Disse oplysninger bør bl.a. anvendes til om nødvendigt at ændre gennemførelsesretsakterne om kriterier for design til genanvendelse. Erhvervsdrivende bør også underrette Kommissionen og den kompetente myndighed, inden innovativ emballage bringes i omsætning.

(34)  For at beskytte menneskers og dyrs sundhed og sikkerhed bør kravene om genanvendelighed på grund af de emballerede produkters art og de dermed forbundne krav ikke finde obligatorisk anvendelse på indre emballage som defineret i ▌ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6(20) ▌ og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF(21), som er i direkte kontakt med et lægemiddel, samt ydre emballage som defineret i ovenstående retsakter, hvor denne emballage er nødvendig for at opfylde specifikke krav for at bevare lægemidlets kvalitet.

Desuden bør kravene om genanvendelighed ikke finde obligatorisk anvendelse på kontaktfølsom plastemballage til medicinsk udstyr, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745(22), og til medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746(23), på kontaktfølsom plastemballage til fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn og fødevarer til særlige medicinske formål, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013(24), samt emballage, der anvendes til transport af farligt gods som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF(25). Salgsemballage fremstillet af letvægtstræ, kork, tekstil, gummi, keramik eller porcelæn bør også fritages, undtagen fra stk. 6aa, da disse bringes i omsætning i meget små mængder, dvs. at hver kategori udgør mindre end 1 % af vægten af den emballage, der bringes i omsætning på EU-markedet.

(35)  Nogle medlemsstater træffer foranstaltninger til at fremme emballagens genanvendelighed gennem graduering af gebyrer for udvidet producentansvar. Sådanne initiativer på nationalt plan kan skabe lovgivningsmæssig usikkerhed for de erhvervsdrivende, navnlig når de leverer emballage i flere medlemsstater. Samtidig er graduering af gebyrer for udvidet producentansvar et effektivt økonomisk instrument til at tilskynde til et mere bæredygtigt emballagedesign, der øger emballagens genanvendelighed, samtidig med at det indre markeds funktion forbedres. Det er derfor nødvendigt at harmonisere kriterierne for graduering af gebyrer for udvidet producentansvar på grundlag af den opnåede grad af genanvendelighed gennem en vurdering af genanvendelighed uden at fastsætte de faktiske beløb for sådanne gebyrer. Da kriterierne bør relateres til kriterierne for emballagens genanvendelighed, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage sådanne harmoniserede kriterier og samtidig fastsætte detaljerede kriterier for design til genanvendelse for hver emballagekategori.

36)  For at sikre emballagens cirkularitet bør emballagen designes og fremstilles på en sådan måde, at det i højere grad er muligt at erstatte nye materialer med genanvendte materialer. Den øgede brug af genanvendte materialer støtter udviklingen af den cirkulære økonomi med velfungerende markeder for genanvendte materialer, mindsker omkostninger, afhængighed og negative miljøvirkninger i forbindelse med anvendelsen af primære råstoffer og sikrer en mere ressourceeffektiv anvendelse af materialer. Med hensyn til de forskellige emballagematerialer har plastemballage det laveste input af genanvendte materialer. For at løse disse problemer på den mest hensigtsmæssige måde er det nødvendigt at øge udbredelsen af genanvendt plast ved at fastsætte obligatoriske mål for genanvendt indhold i plastemballage på forskellige niveauer afhængigt af kontaktfølsomheden(26) af de forskellige anvendelser af plastemballage og sikre, at målene bliver bindende senest i 2030. For gradvist at ▌sikre emballagens cirkularitet bør der fra 2040 gælde øgede mål.

(37)  Det bør præciseres▌, at papirmateriale fra papirmasseprocessen ikke bør anses for at være omfattet af definitionen af plast i denne forordning.

(38)  For at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers og dyrs sundhed i overensstemmelse med kravene i EU-retten og for at undgå enhver risiko for forsyningssikkerheden og sikkerheden af lægemidler og sikkerheden af medicinsk udstyr ▌ bør ▌ indre emballage som defineret i ▌ forordning (EU) 2019/6 og i direktiv 2001/83/EF ▌ samt ▌ kontaktfølsom plastemballage til medicinsk udstyr, der er omfattet af forordning (EU) 2017/745, og ▌ kontaktfølsom emballage til medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, der er omfattet af forordning (EU) 2017/746, samt kontaktfølsomt plastemballage til fødevarer alene bestemt til spædbørn og småbørn og fødevarer til særlige medicinske formål, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013, undtages fra kravet om et minimumsindhold af genanvendt materiale i plastemballage. Den pågældende undtagelse bør også gælde for ydre emballage til humanmedicinske lægemidler og veterinærlægemidler som defineret i ▌ ▌ forordning (EU) 2019/6 og i direktiv 2001/83/EF i tilfælde, hvor emballagen skal opfylde specifikke krav for at bevare lægemidlets kvalitet.

(39)   For at nå de mål for integration af genanvendt indhold, der er omhandlet i denne forordning, bør Kommissionen senest 3 år efter ikrafttrædelsen offentliggøre en revurdering af det teknologiske udviklingsstade og miljøpræstationerne for biobaseret plastemballage og, hvor det er relevant, forelægge et lovgivningsforslag med bæredygtighedskrav og -mål.

(40)  For at forebygge hindringer på det indre marked og sikre en effektiv gennemførelse af forpligtelserne i denne forordning bør de erhvervsdrivende sikre, at plastdelen i emballage indeholder en vis minimumsprocentdel af genanvendt indhold, der er nyttiggjort fra plastaffald fra forbrugsleddet, pr. emballagetype og -format som opført i tabel 1 i bilag II, fabrik og år.

(41)   Anvendelse af fabrikken som beregningsgrundlag betyder, at en emballagefabrikant vil have en vis fleksibilitet med hensyn til at nå minimumsprocentdelen af genanvendt indhold. Fabrik bør forstås som en henvisning alene til ét industrielt anlæg, hvor der fremstilles emballage.

(42)  Der bør være et incitament for de erhvervsdrivende til at øge indholdet af genanvendt materiale i emballagens plastdel. En måde at opnå dette på er at sikre en graduering af gebyrer for udvidet producentansvar baseret på procentdelen af genanvendt indhold i emballage. Gebyrgradueringen bør i så fald baseres på fælles regler for beregning og verifikation af indholdet af genanvendt materiale i en sådan emballage. I denne forbindelse bør medlemsstaterne have mulighed for at opretholde eksisterende systemer, der giver forudgående og retfærdig adgang til genanvendt materiale, for at opfylde minimumsmålene for genanvendt indhold, forudsat at de opfylder kravene i denne forordning. Desuden bør der gives prioriteret adgang i overensstemmelse med markedsprisen for de genanvendte materialer, og mængden af genanvendelige materialer, som der gives prioriteret adgang til, bør svare til mængden af emballage, der bringes i omsætning i den pågældende medlemsstat af den erhvervsdrivende inden for en nærmere fastsat tidsramme.

(43)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af reglerne for beregning og verifikation – fra plastaffald fra forbrugsleddet, pr. emballagetype og -format som opført i tabel 1 i bilag II, fabrik og år – af andelen af genanvendt indhold, som stammer fra nyttiggørelse af plastaffaldet fra forbrugsleddet, under hensyntagen til genanvendelsesprocessens miljøpåvirkning og med henblik på fastlæggelsen af formatet for den tekniske dokumentation bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesbestemmelser i overensstemmelse med ▌ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(27).

(44)   For at skabe et indre marked for genanvendelse af høj kvalitet af plast og anvendelse af sekundære råstoffer bør plastdelen i emballage, der bringes i omsætning, indeholde en vis minimumsprocentdel af genanvendt indhold, der er nyttiggjort fra plastaffald fra forbrugsleddet, pr. emballagetype og -format som opført i tabel 1 i bilag II, beregnet pr. fabrik og år. Emballagetype bør forstås som en henvisning til den fremherskende polymer, som emballagen er fremstillet af, mens emballageformat bør forstås som en henvisning til en bestemt emballageenheds størrelse og form.

(45)   Det er af flere grunde nødvendigt med et højt beskyttelsesniveau for miljøet og menneskers sundhed, navnlig med hensyn til niveauet for emissioner til luft, vand og jord. For det første er klimaændringer et globalt fænomen, der ikke har nogen grænser, og virkningerne heraf er ikke direkte forbundet med kilden til drivhusgasemissioner; lande med lave drivhusgasemissioner kan således opleve virkninger af klimaændringer, som ikke står i forhold til deres individuelle bidrag til de globale drivhusgasemissioner. For det andet er vandsystemerne indbyrdes forbundne, herunder via havstrømme, og tidligere erfaringer viser, at forurening, herunder i forbindelse med plastaffald, der finder sted i én verdensdel, kan brede sig andre have og kontinenter. For det tredje kan emissioner til jorden ikke kun have lokale, men også grænseoverskridende virkninger, navnlig når disse emissioner går ind i vandkredsløbet i naturen. Fremme af anvendelsen af genanvendt indhold i plastemballage er baseret på den forudsætning, at selve det genanvendte indhold blev produceret på en miljømæssigt bæredygtig måde, således at CO2-fodaftrykket reduceres, og den cirkulære økonomi fremmes. Med henblik herpå er det nødvendigt at indføre visse sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at den måde, hvorpå genanvendt indhold opnås, ikke udligner de miljømæssige fordele ved at anvende sådant genanvendt indhold i efterfølgende plastemballage. Det er derfor nødvendigt at løse de relaterede miljøproblemer på en ikkediskriminerende måde for så vidt angår både indenlandsk produceret og importeret plastemballage. Med henblik herpå bør import til Unionen være underlagt tilsvarende betingelser med hensyn til emissioner og særskilt indsamling og bæredygtighedskriterier for genanvendelsesteknologier.

(46)  Særskilt indsamling af plastaffald er afgørende for at opnå en direkte positiv indvirkning på indsamlingsprocenten, kvaliteten af det indsamlede materiale og kvaliteten af de genanvendelige materialer. Det muliggør genanvendelse af høj kvalitet og fremmer udbredelsen af sekundære råstoffer af høj kvalitet. At bevæge sig tættere på et "genanvendelsessamfund" bidrager til at undgå affaldsproduktion og til at anvende affald som en ressource, hvorved det undgås at fastlåse ressourcer på de lavere niveauer i affaldshierarkiet, hvilket medfører skadelige virkninger for miljøet og tilsidesætter en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affald. Særskilt indsamling forhindrer også, at farligt og ikkefarligt affald blandes, hvorved sikkerheden ved affaldet og overførslen heraf sikres, og forurening undgås som fastsat i internationale regler såsom Baselkonventionen af 22. marts 1989 om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf(28), De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982(29), konvention om forhindring af havforurening ved dumpning af affald og andre stoffer af 29. december 1972 ("Londonkonventionen") og protokollen hertil fra 1996 ("Londonprotokollen") og bilag V til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe af 1973 (MARPOL), som ændret ved protokollen af 1978 hertil.

(47)  Desuden har drøftelserne på internationalt plan på de forskellige møder i det mellemstatslige forhandlingsudvalg om plastforurening med henblik på at udvikle et internationalt juridisk bindende instrument om plastforurening, herunder i havmiljøet inden for rammerne af FN's miljøprogram, på internationalt plan vist, at der er behov for at intensivere indsatsen vedrørende særskilt indsamling af plast for at begrænse miljøvirkningerne heraf og fremme den cirkulære økonomi med henblik på at forebygge affaldsproduktion og mindske udnyttelsen af naturressourcer, og at eventuelle kontraherende parter har viljen til at vedtage foranstaltninger i den retning. I henhold til konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande(30) skal parterne beskytte miljøet mod luftforurening og bestræbe sig på at begrænse og så vidt muligt gradvis reducere og forebygge luftforurening, herunder grænseoverskridende luftforurening over store afstande. I henhold til konventionen om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer(31) skal parterne træffe foranstaltninger til at forebygge, kontrollere og begrænse eventuelle grænseoverskridende virkninger af vandforurening. I overensstemmelse med Rioerklæringen fra 1992 fra De Forenede Nationers konference om miljø og udvikling bør forureneren i princippet bære omkostningerne ved forurening. Industrielle aktiviteter såsom genanvendelse af plast bør derfor ledsages af foranstaltninger til forebyggelse og reduktion af forurening.

(48)  For at nå det miljømæssige mål om at fremme indhold, der er nyttiggjort fra plastaffald fra forbrugsleddet, er det nødvendigt, at genanvendelsen af plast sker på en måde, der minimerer den deraf følgende forurening. Den industrielle forurening, der udledes i forbindelse med genanvendelse, ville i modsat fald reducere eller fjerne den miljømæssige merværdi, der opnås ved at fremme brugen af genanvendt plast. Der bør udvikles bæredygtighedskriterier med hensyn til genanvendelsesteknologier for plastaffald fra forbrugsleddet. Disse bør sikre et højt beskyttelsesniveau for miljøet og menneskers sundhed, navnlig med hensyn til niveauet for emissioner til luft, vand og jord og ressourceeffektivitet. Genanvendelse bør derfor foregå på en miljømæssigt forsvarlig måde, der fører til genanvendelsesprocesser og -produkter af høj kvalitet og sikrer høje standarder for genanvendelsessektorerne. Ved at sikre et passende niveau for bæredygtighed i genanvendelsesteknologien og dermed det genanvendelige materiale bliver det en miljømæssigt ansvarlig foranstaltning at fremme anvendelsen af genanvendt indhold i plastemballage. Drøftelserne på møderne i det mellemstatslige forhandlingsudvalg om plastforurening understreger også betydningen af at sikre, at genanvendelsesteknologier fungerer på en miljømæssigt forsvarlig måde.

(49)   Metoden til vurdering, verifikation og certificering, herunder gennem tredjepartsrevision, af ækvivalensen af de regler, der anvendes, hvis genanvendt indhold, der er nyttiggjort fra plastaffald fra forbrugsleddet, genanvendes og indsamles uden for Unionen, bør sikre et højt beskyttelsesniveau for miljøet og menneskers sundhed, navnlig med hensyn til niveauet af emissioner til luft, vand og jord, under hensyntagen til behovet for at sikre, at genanvendelse foregår på en miljømæssigt forsvarlig måde, muligheden for at sikre genanvendelse af høj kvalitet, niveauet for kvalitetsstandarderne for genanvendelsessektorerne og ressourceeffektivitetsniveauet. Sådanne overvejelser er afgørende for at opnå ressourcernes cirkularitet og dermed lægge mindre pres på udtømmelige naturressourcer.

(50)  Det bør erindres, at materialer, der er bestemt til kontakt med fødevarer, og som indeholder genanvendt plast, bør opfylde kravene i Kommissionens forordning (EU) 2022/1616(32), som omfatter krav til genanvendelsesteknologier. Med hensyn til plastemballage, undtagen hvis den er fremstillet af polyethylenterephthalat (PET), bør tilgængeligheden af passende genanvendelsesteknologier for sådan plastemballage revurderes i tilstrækkelig god tid inden datoen for anvendelse af de relaterede krav om genanvendt indhold, også med hensyn til status for godkendelse i henhold til de relevante EU-regler og installationen i praksis af en sådan teknologi. På grundlag af den pågældende vurdering kan der være behov for at fastsætte undtagelser fra kravene om genanvendt indhold for den pågældende specifikke kontaktfølsomme plastemballage eller for at revidere undtagelserne. Med henblik herpå bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF.

(51)  For at tage hensyn til de risici, der er forbundet med en mulig utilstrækkelig forsyning af specifikt plastaffald til genanvendelse, som kan føre til uforholdsmæssig høje priser eller negative virkninger for sundhed, sikkerhed og miljø, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår midlertidig ændring af målene for obligatorisk indhold af genanvendt materiale i plastemballage. Ved evalueringen af begrundelsen for en sådan delegeret retsakt bør Kommissionen vurdere velbegrundede anmodninger fra fysiske og juridiske personer.

(52)  For andre materialer end plast, f.eks. glas eller aluminium, er tendensen til at erstatte primære råstoffer med genanvendte materialer tydelig og forventes at fortsætte på grund af udviklingen i det retlige og økonomiske miljø og forbrugernes forventninger. Kommissionen bør ikke desto mindre nøje overvåge brugen af genanvendt indhold i andre emballagematerialer end plast og vurdere, om det er hensigtsmæssigt at foreslå yderligere foranstaltninger, herunder fastsættelse af mål for øget brug af genanvendt indhold i anden emballage end plastemballage.

(53)  Bioaffaldsstrømmen er ofte forurenet med konventionelt plast, og materialegenanvendelsesstrømmene er ofte forurenet med komposterbar plast. Denne krydskontaminering fører til spild af ressourcer og sekundære råstoffer af lavere kvalitet og bør forebygges ved kilden. I den henseende bør medlemsstaterne for komposterbar emballage angive, hvilken affaldshåndtering der er hensigtsmæssig på deres område. Da den korrekte bortskaffelsesvej for komposterbar plastemballage bliver stadig mere forvirrende for forbrugerne, er det berettiget og nødvendigt at fastsætte klare og fælles regler for brugen af komposterbar plastemballage, der kun kræver, at den bruges, når det er en klar fordel for miljøet eller menneskers sundhed. Dette er især tilfældet, når brugen af komposterbar emballage bidrager til indsamling eller bortskaffelse af bioaffald, f.eks. i forbindelse med produkter, hvor adskillelsen af indhold og emballage er særligt kompleks, såsom tebreve.

(54)  I forbindelse med et antal begrænsede anvendelser af emballage af bionedbrydelige plastpolymerer er der en påviselig miljømæssig fordel ved at bruge komposterbar emballage, som tilføres komposteringsanlæg, herunder anaerobe nedbrydningsanlæg under kontrollerede forhold. Hvis medlemsstater anvender den bestemmelse, der er fastsat i artikel 22, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2008/98/EF, og der er passende affaldsindsamlingsordninger og affaldsbehandlingsinfrastrukturer til rådighed i de pågældende medlemsstater, bør der desuden være ▌ fleksibilitet med hensyn til at beslutte, om der på medlemsstaternes område skal tillades brug af komposterbar emballage til single-serve-enheder til kaffe, te eller andre drikkevarer, hvis den består af andet emballagemateriale end metal, meget lette plastbæreposer og letvægtsplastbæreposer samt anden emballage, som medlemsstaterne har krævet skulle være komposterbar inden denne forordning. For at undgå forvirring blandt forbrugerne om den korrekte bortskaffelsesvej og i betragtning af de miljømæssige fordele ved cirkularitet med hensyn til CO2 bør al anden ▌ emballage bruges til materialegenanvendelse, og designet af en sådan emballage bør sikre, at emballagen ikke påvirker genanvendeligheden af andre affaldsstrømme.

(55)   Desuden bør det bionedbrydelige affald ikke føre til forekomst af forurenende stoffer i komposten. Kravene i standard EN 13432 "Emballage – Krav til emballage, som kan genanvendes ved kompostering og bionedbrydning – Prøvningsmetoder og evalueringskriterier for endelig godkendelse af emballage" bør revideres med hensyn til komposteringstid, tilladte forureningsniveauer og andre begrænsninger for så vidt angår frigivelse af mikroplast for at gøre det muligt at forarbejde disse materialer i biobehandlingsanlæg på hensigtsmæssig vis. Desuden bør der i Unionen fastsættes en lignende standard for hjemmekompostering.

(56)   Som beskrevet i EU-politikrammen for bioplast, biologisk nedbrydelig plast og komposterbar plast, jf. Kommissionens meddelelse af 30. november 2022, indebærer overholdelse af standarderne for industriel kompostering ikke nedbrydning under hjemmekompostering. Ved industriel kompostering er de nødvendige betingelser høje temperaturer og høje fugtighedsniveauer. De faktiske betingelser for hjemmekompostering, som foretages af privatpersoner, herunder i lokalsamfund, afhænger i høj grad af lokale klimaforhold og forbrugerpraksis. Derfor risikerer den biologiske nedbrydning under hjemmekompostering at blive langsommere eller ikke at blive fuldført. Navnlig bør hjemmekompostering af plastemballage kun overvejes til særlige formål og i forbindelse med særlige lokale forhold under tilsyn af de relevante myndigheder.

(57)  Hvis det er berettiget og hensigtsmæssigt som følge af den teknologiske og lovgivningsmæssige udvikling, der påvirker bortskaffelsen af komposterbar plast, og på de særlige betingelser, der sikrer, at brugen af sådanne materialer er til gavn for miljøet og menneskers sundhed, bør Kommissionen, hvor det er relevant, forelægge et lovgivningsforslag om ændring af ▌ listen over komposterbar emballage.

(58)  For at lette vurderingen af overensstemmelsen med kravene til komposterbar emballage er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om formodning om overensstemmelse for komposterbar emballage i tråd med harmoniserede standarder, der er vedtaget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012(33). I den forbindelse bør der tages hensyn til detaljerede tekniske specifikationer for disse krav i overensstemmelse med den seneste videnskabelige og teknologiske udvikling. Parametrene, herunder komposteringstider og tilladt indhold af forurenende stoffer, bør afspejle de faktiske forhold i biobehandlingsanlæg, herunder anaerobe nedbrydningsprocesser. Den nuværende standard for industriel kompostering vil ikke længere indeholde bestemmelser om formodning om overensstemmelse, da den skal revideres og erstattes af en ajourført udgave. Inden der foreligger en ny eller ajourført harmoniseret standard, kan den nuværende standard dog anvendes som vejledning. Hvad angår hjemmekomposterbar emballage, bør Kommissionen anmode om, at der udvikles en EN-standardisering, hvor det er relevant.

(59)  Det bør erindres, at al emballage, der er bestemt til at komme i kontakt med fødevarer, eller som allerede er i kontakt med fødevarer, herunder komposterbar emballage, skal opfylde kravene i ▌ forordning (EF) nr. 1935/2004. Hvis det er relevant, kan den dokumentation og de oplysninger, der kræves i henhold til Unionens lovgivningsmæssige retsakter om materialer bestemt til kontakt med fødevarer, også anvendes som en del af de oplysninger og den dokumentation, der kræves i henhold til denne forordning.

(60)  Emballage bør designes på en sådan måde, at dens volumen og vægt minimeres, samtidig med at den bevarer sin evne til at opfylde emballagens funktioner, og på en sådan måde, at det er muligt at genanvende den. Emballagefabrikanten bør vurdere emballagen i forhold til de ydeevnekriterier, der er anført i bilag IV til denne forordning. I lyset af formålet med denne forordning om at reducere produktionen af emballage og emballageaffald og forbedre emballagens cirkularitet i hele det indre marked er det hensigtsmæssigt at præcisere og skærpe de eksisterende kriterier yderligere. Listen over ydeevnekriterier for emballage som anført i den eksisterende harmoniserede standard EN 13428:2004 "Emballage – Krav til fremstilling og sammensætning – Emballageminimering" bør derfor ændres. Inden der foreligger en ny eller ajourført harmoniseret standard, kan den eksisterende standard EN 13428:2004 dog anvendes. Selv om markedsføring og forbrugeraccept fortsat er relevante for emballagedesign, bør de ikke være en del af ydeevnekriterier, der i sig selv begrunder en forøgelse af emballagens volumen eller vægt. Dette bør dog ikke kompromittere produktspecifikationerne for håndværk og industriprodukter samt fødevarer og landbrugsprodukter med emballage, der er registreret og beskyttet i henhold til EU's ordning for beskyttelse af geografiske betegnelser som led i Unionens mål om at beskytte kulturarven og traditionel knowhow, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013(34) for vin, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/787(35) for spiritus, eller som er omfattet af kvalitetsordninger som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012(36).

Det bør heller ikke kompromittere emballagedesign, der er beskyttet i henhold til Unionens eller medlemsstaternes design- eller varemærkelovgivning eller internationale aftaler med retsvirkning i en af medlemsstaterne. Denne undtagelse er kun berettiget, såfremt de nye regler om emballageminimering vil påvirke emballagens form på en sådan måde, at varemærket ikke længere kan adskille den mærkede vare fra varer fra en anden virksomhed, og designet ikke længere kan bevare sine nye og individuelle karakteristika. For at undgå risiko for misbrug bør undtagelsen kun finde anvendelse på varemærke- og designrettigheder, der er beskyttet før … [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. På den anden side kan genanvendelighed, brugen af genanvendt indhold og genbrug berettige en forøgelse af emballagens vægt eller volumen, og dette bør føjes til ydeevnekriterierne. Emballage med dobbeltvægge, falske bunde og andre egenskaber, der kun har til formål at øge produktets opfattede volumen, bør ikke bringes i omsætning, da den ikke opfylder kravet om emballageminimering. Den samme regel bør gælde for overflødig emballage, der ikke er nødvendig for at sikre emballagens funktion.

(61)  For at opfylde kravene om emballageminimering bør der lægges særlig vægt på at begrænse det tomme rum i multipak- og transportemballage, herunder e-handelsemballage.

(62)  For at lette vurderingen af overensstemmelsen med kravene om emballageminimering er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om formodning om overensstemmelse for emballage, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder, der er vedtaget i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012, med henblik på at fastsætte detaljerede tekniske specifikationer for disse krav og fastsætte målbare designkriterier, herunder, hvis det er relevant, maksimumsgrænser for vægt eller tomme rum for specifikke emballageformater samt for standarddesign af emballage, der opfylder kravet om emballageminimering.

(63)  For at fremme cirkularitet og bæredygtig anvendelse af emballage bør der tilskyndes til indførelse af genbrugsemballage og genbrugssystemer. Med henblik herpå er det nødvendigt at præcisere begrebet genbrugsemballage og sikre, at det ikke kun er knyttet til emballagedesignet, som bør muliggøre det højest mulige antal af ▌ cyklusser og opfyldelsen af sikkerheds-, kvalitets- og hygiejnekravene ved tømning, aflæsning, genpåfyldning eller genlastning, men også til etableringen af genbrugssystemer, der opfylder mindstekravene i denne forordning. For at lette vurderingen af overensstemmelsen med kravene om genbrugsemballage er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om formodning om overensstemmelse for emballage, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder, der er vedtaget i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012, med henblik på at fastsætte detaljerede tekniske specifikationer for disse krav og definere kriterier og formater for genbrugsemballage, herunder minimumsantallet af ture eller cyklusser, standarddesign samt krav for genbrugssystemer, herunder hygiejnekrav.

(64)  Det er nødvendigt at informere forbrugerne og sætte dem i stand til at bortskaffe al emballageaffald på passende vis ▌. Det gøres mest hensigtsmæssigt ved at indføre et harmoniseret mærkningssystem baseret på materialesammensætningen af emballage til affaldssortering ledsaget af tilsvarende etiketter på affaldsbeholdere. Behovet for, at et sådant harmoniseret mærkningssystem er genkendeligt for alle borgere uanset deres omstændigheder, såsom alder og sprogkundskaber, bør være en vejledende faktor i designet. Dette kan opnås ved brug af piktogrammer med minimal sprogbrug. Dette vil også bidrage til at minimere udgifterne til oversættelse af det anvendte sprog, hvilket ellers ville være påkrævet.

(65)   Sortering er et vigtigt skridt for at øge emballagens cirkularitet. Der bør tilskyndes til forbedring af sorteringskapaciteten, navnlig gennem teknologiske innovationer, for at muliggøre en bedre sortering og dermed råmaterialer af en bedre kvalitet til genanvendelse.

(66)  For at gøre det lettere for forbrugerne at sortere og bortskaffe emballageaffald bør der indføres et system med harmoniserede symboler, som skal anbringes på både emballage og affaldsbeholdere, således at forbrugerne kan matche symbolerne med henblik på bortskaffelse. Symbolerne bør muliggøre en hensigtsmæssig affaldshåndtering, da de bør give forbrugerne oplysninger om emballagens komposteringsegenskaber, navnlig for at undgå forvirring blandt forbrugerne om, at komposterbar emballage ikke i sig selv er egnet til hjemmekompostering, men kun er komposterbar under industrielt kontrollerede forhold, eller for at undgå, at komposterbar emballage smides i naturen. Denne tilgang bør forbedre den særskilte indsamling af emballageaffald og føre til genanvendelse af højere kvalitet af emballageaffald og sikre en vis grad af harmonisering af indsamlingssystemerne for emballageaffald i det indre marked. Det er også nødvendigt at harmonisere de symboler, der er knyttet til de obligatoriske pant- og retursystemer, der indføres efter denne forordnings ikrafttræden. Medlemsstaterne kan kræve, at et sådant harmoniseret mærke anvendes på emballage, der er omfattet af pant- og retursystemer, som ved national ret er oprettet inden denne forordnings ikrafttræden. Da transportemballage ikke indsamles gennem kommunale affaldsindsamlingssystemer, bør anvendelsen af disse symboler ikke være obligatorisk for transportemballage med undtagelse af e-handelsemballage.

(67)  Mærkning af genanvendt indhold i emballage bør ikke være obligatorisk, da disse oplysninger ikke er afgørende for at sikre en korrekt behandling af udtjent emballage. Fabrikanterne vil dog skulle opfylde målene for genanvendt indhold i denne forordning, og de kan vælge at angive disse oplysninger på deres emballage for at informere forbrugerne herom. For at sikre, at disse oplysninger formidles på en harmoniseret måde i hele Unionen, bør der indføres et harmoniseret mærke til angivelse af indholdet af genanvendt materiale.

(68)   Mærkning af indhold af biobaseret plast i emballage bør heller ikke være obligatorisk, da der er en række betingelser, som biobaseret plast skal opfylde for at sikre bæredygtighed, og der er behov for mere videnskabelig dokumentation for at sikre, at anvendelsen af biobaseret plast i hele dens livscyklus er i overensstemmelse med principperne for cirkulær økonomi som fastsat i Kommissionens meddelelse af 30. november 2022 om en EU-politikramme for bioplast, biologisk nedbrydelig plast og komposterbar plast. Fabrikanterne kan dog ønske at angive disse oplysninger på deres emballage for at informere forbrugerne om indholdet af biobaseret plast i den pågældende emballage. For at sikre, at disse oplysninger formidles på en harmoniseret måde i hele Unionen, bør der indføres et harmoniseret mærke til angivelse af indholdet af biobaseret plast.

(69)  For at informere slutbrugerne om genbrugelighed, tilgængeligheden af genbrugssystemer og placeringen af indsamlingskanaler for genbrugsemballage bør en sådan emballage være forsynet med en QR-kode eller en anden databærer, der giver sådanne oplysninger. QR-koden eller en anden type standardiseret, åben, digital databærer bør indeholde oplysninger, der gør det lettere at spore og beregne ture og cyklusser, eller et gennemsnitligt skøn, hvis den pågældende beregning ikke er mulig. Dette mærke bør være frivilligt for åbne kredsløbssystemer, der ikke har nogen systemoperatør. Genbrugssalgsemballage bør desuden være tydeligt identificeret på salgsstedet.

(70)  Der bør ikke være mange forskellige mærker på emballagen. For at undgå dette, hvis andre EU-retsakter kræver, at oplysninger om det emballerede produkt skal være digitalt tilgængelige via en databærer, bør de oplysninger, der er påkrævet for emballagen i henhold til denne forordning, og de oplysninger, der er påkrævet for det emballerede produkt, være tilgængelige via samme databærer. Denne databærer bør opfylde kravene i denne forordning eller andre gældende EU-retsakter. Hvis det emballerede produkt er omfattet af forordning (EU) 2024/…(37) eller andre EU-retsakter, der kræver et digitalt produktpas, bør dette digitale produktpas navnlig også anvendes til at give de relevante oplysninger i henhold til denne forordning. Hvis emballagen indeholder problematiske stoffer, bør den mærkes ved hjælp af en standardiseret digital mærkningsteknologi som fastsat i gennemførelsesretsakter vedtaget af Kommissionen. Disse oplysninger bør gøre det muligt at fremme cirkularitet og sikre, at affaldsoperatører har adgang til relevante oplysninger om kemisk sammensætning med henblik på at fastlægge den mest hensigtsmæssige affaldshåndteringsmulighed i henhold til affaldshierarkiet og dermed fremme emballagens cirkularitet.

(71)  For at støtte gennemførelsen af målene i denne forordning bør forbrugerne beskyttes mod vildledende og forvirrende oplysninger om emballagens egenskaber og den korrekte behandling af udtjent emballage, for hvilke der er udviklet harmoniserede mærker i henhold til denne forordning. Det kan eventuelt være muligt at identificere emballage, der er omfattet af ordningen for udvidet producentansvar, ved et tilsvarende symbol i hele ordningens område alene ved hjælp af en QR-kode eller en anden standardiseret digital mærkningsteknologi for at angive, at fabrikanten opfylder sine forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar. Dette symbol bør være klart og utvetydigt for forbrugerne eller brugerne med hensyn til emballagens genanvendelighed.

(72)   Emballage, der er omfattet af obligatoriske pant- og retursystemer, bør være forsynet med et mærke, der oplyser forbrugerne om, at den pågældende emballage er omfattet af systemet og derfor bør indsamles via specifikke indsamlingskanaler, som de nationale myndigheder har godkendt til dette formål. Dette mærke bør være et harmoniseret EU-mærke, der er fastlagt af Kommissionen. Medlemsstaterne kan kræve, at et sådant harmoniseret mærke anvendes på emballage, der er omfattet af pant- og retursystemer, som ved national ret er oprettet inden denne forordnings ikrafttræden.

(73)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF(38) fungerer som et "sikkerhedsnet", der sikrer et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i alle sektorer og supplerer mere detaljerede krav i sektor- eller produktspecifik EU-ret, medmindre der er uoverensstemmelse mellem nævnte direktiv og andre EU-regler vedrørende specifikke aspekter af urimelig handelspraksis, hvor sidstnævnte bør have forrang og finde anvendelse på de pågældende specifikke aspekter. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/825(39) fastsætter, at anvendelsen af et frivilligt bæredygtighedsmærke, som ikke opfylder visse krav, udgør en urimelig handelspraksis.

(74)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af mærkningskravene ▌ bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på yderligere at forbedre affaldssorteringen, fastsætte betingelserne for identifikation af emballagens materialesammensætning ved hjælp af standardiserede, åbne, digitale teknologier og fastsætte detaljerede harmoniserede specifikationer for mærkningskravene for emballage og affaldsbeholdere i denne forordning. Ved udarbejdelsen af disse specifikationer bør Kommissionen begrænse sproglige elementer mest muligt og tage hensyn til videnskabelige eller andre tilgængelige tekniske oplysninger, herunder relevante internationale standarder. Den harmoniserede mærkning af emballage, der er omfattet af et pant- og retursystem, bør designes under hensyntagen til de variationer i den opkrævede pant, der kan forekomme mellem medlemsstaterne. I betragtning af det nye system bør Kommissionens beslutning 97/129/EF(40) ophæves fra den … [42 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden], og dens indhold bør indarbejdes i denne gennemførelsesretsakt.

(75)  De erhvervsdrivende bør sikre, at emballagen opfylder kravene i nærværende forordning. De bør træffe passende foranstaltninger til at sikre en sådan opfyldelse i forhold til deres respektive roller i forsyningskæden for at sikre den frie bevægelighed for emballage i det indre marked og forbedre dens bæredygtighed.

(76)  Fabrikanten er med sin detaljerede viden om design- og fremstillingsprocessen den, der bedst kan stå for overensstemmelsesvurderingsproceduren i medfør af denne forordning. Denne overensstemmelsesvurdering bør derfor fortsat alene være fabrikantens ansvar.

(77)  Det bør sikres, at leverandører af emballage eller emballagemateriale giver fabrikanten al den information og dokumentation, der er nødvendig for, at fabrikanten kan påvise, at emballagen og emballagematerialet opfylder kravene. Denne information og dokumentation bør gives enten på papir eller i elektronisk form.

(78)  For at beskytte det indre markeds funktion er det nødvendigt at sikre, at emballage fra tredjelande, der indføres på EU-markedet, er i overensstemmelse med denne forordning, uanset om den importeres som selvstændig emballage eller i tilknytning til et emballeret produkt. Det er navnlig nødvendigt at sikre, at fabrikanterne har gennemført passende overensstemmelsesvurderingsprocedurer for denne emballage. Importørerne bør derfor sikre, at den emballage, som de bringer i omsætning, opfylder disse krav, og at den af fabrikanterne udarbejdede dokumentation er til rådighed for de kompetente nationale myndigheder med henblik på kontrol.

(79)  Når en importør bringer emballage i omsætning, bør vedkommende på emballagen anføre sit navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke samt sin postadresse og, hvis det er muligt, elektroniske kommunikationsmidler, hvorigennem denne kan kontaktes. Der bør fastsættes undtagelser i tilfælde, hvor emballagen ikke tillader sådanne angivelser.

(80)  Da distributøren gør emballage tilgængelig på markedet, efter at den er bragt i omsætning af fabrikanten eller importøren, bør distributøren handle med fornøden omhu for så vidt angår de gældende krav i denne forordning. Distributøren bør også sikre, at dennes håndtering af emballagen ikke indvirker negativt på emballagens opfyldelse af disse krav.

(81)  Da distributører og importører er tæt på markedet og spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at emballagen opfylder kravene, bør de inddrages i de markedsovervågningsopgaver, der udføres af de kompetente nationale myndigheder, og bør være parate til at deltage aktivt ved at give disse myndigheder alle de nødvendige oplysninger om den pågældende emballage.

(82)  Enhver importør eller distributør, der enten bringer emballage i omsætning under sit eget navn eller varemærke eller ændrer en sådan emballage på en sådan måde, at overensstemmelsen med denne forordning kan blive berørt, bør anses for at være fabrikanten og påtage sig ansvaret for fabrikantens forpligtelser.

(83)  Sikring af emballagens sporbarhed i hele forsyningskæden gør det lettere for markedsovervågningsmyndighederne at spore erhvervsdrivende, der har bragt emballage, som ikke opfylder kravene, i omsætning eller gjort den tilgængelig på markedet. De erhvervsdrivende bør derfor være forpligtet til at opbevare oplysningerne om deres transaktioner i en vis periode.

(84)  Problemet med affaldsproduktion forbundet med overdreven emballage kan ikke løses fuldt ud ved at fastsætte forpligtelser vedrørende emballagedesign. For visse emballagetyper bør der for erhvervsdrivende, som påfylder eller på anden vis anvender sådan emballage, indføres en forpligtelse til at reducere andelen af tomt rum. I forbindelse med multipak-, transport- og e-handelsemballage, der anvendes til levering af produkter til endelige distributører eller slutbrugere, bør andelen af tomt rum ikke overstige 50 %. I overensstemmelse med affaldshierarkiet og for at fremme innovation inden for emballage med det formål at reducere emballageaffald bør det være muligt for erhvervsdrivende, der anvender salgsemballage som e-handelsemballage, at blive undtaget fra denne forpligtelse. Denne forpligtelse finder ikke anvendelse på genbrugsemballage.

(85)  For at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau i det indre marked samt et højt niveau for fødevaresikkerhed og fødevarehygiejne ▌og for at lette opfyldelsen af målene for forebyggelse af emballageaffald bør unødvendig eller undgåelig emballage ikke kunne bringes i omsætning. Listen over sådanne emballageformater findes i bilag V til denne forordning. For at tilpasse listen til den tekniske og videnskabelige udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Kommissionen bør offentliggøre retningslinjer, der mere detaljeret redegør for bilag V, herunder eksempler på emballage og vejledning med hensyn til undtagelserne fra begrænsningerne.

(86)  For at fremme målet om cirkularitet og bæredygtig anvendelse af emballage er det nødvendigt at begrænse risikoen for, at emballage, der markedsføres som genbrugsemballage, ikke genbruges i praksis, og at sikre, at forbrugerne returnerer genbrugsemballage. Dette gøres mest hensigtsmæssigt ved at forpligte erhvervsdrivende, der anvender genbrugsemballage, til at sikre, at der indføres et genbrugssystem, således at denne emballage kan cirkulere, indgå i en cyklus og anvendes gentagne gange. For at sikre de størst mulige fordele ved sådanne systemer bør der fastsættes minimumskrav for åbne og lukkede kredsløbssystemer. Bekræftelse af genbrugsemballages overensstemmelse med et genbrugssystem bør også indgå i den tekniske dokumentation for sådan emballage. Genbrugssystemer kan variere i størrelse og geografisk dækning og spænde fra mindre lokale systemer til større systemer, der kan omfatte en eller flere medlemsstaters område.

(87)  Genbrugsemballage skal være sikker for brugerne. Erhvervsdrivende, der udbyder deres produkter i genbrugsemballage, skal derfor sikre, at genbrugsemballage, inden den anvendes igen, gøres til genstand for rekonditionering, for hvilken der bør fastsættes krav.

(88)  Genbrugsemballage bliver til affald som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, når indehaveren bortskaffer den, agter at bortskaffe den eller er forpligtet til at bortskaffe den. Genbrugsemballage, der er genstand for rekonditionering, betragtes normalt ikke som affald.

(89)  For at tilskynde til affaldsforebyggelse bør "genpåfyldning" indføres som nyt begreb. Genpåfyldning bør betragtes som en specifik affaldsforebyggelsesforanstaltning, der bidrager til og er nødvendig for opfyldelsen af forebyggelsesmålene som fastsat ved denne forordning.

(90)  Hvis erhvervsdrivende udbyder produkter, der kan købes ved genpåfyldning, bør de sikre, at deres genpåfyldningsstationer opfylder visse krav for at sikre forbrugernes sundhed og sikkerhed. Hvis forbrugerne anvender deres egne beholdere, bør de erhvervsdrivende i denne forbindelse derfor oplyse om betingelserne for sikker genpåfyldning og anvendelse af disse beholdere. For at tilskynde til genpåfyldning bør de erhvervsdrivende ikke levere emballage, som er gratis eller ikke indgår i et pant- og retursystem på genpåfyldningsstationerne. Økonomiske aktører bør fritages for ansvar for fødevaresikkerhedsproblemer, der kan opstå som følge af anvendelse af beholdere, som forbrugerne medbringer.

(91)  For at reducere den stigende andel af engangsemballage og den voksende mængde emballageaffald, der produceres, er det nødvendigt at fastsætte kvantitative mål for genbrug ▌ af emballage i sektorer, som vurderes at have det største potentiale for reduktion af emballageaffald, nemlig føde- og drikkevarer som takeaway, hårde hvidevarer og transportemballage. Dette blev vurderet på grundlag af faktorer såsom eksisterende genbrugssystemer, nødvendigheden af at anvende emballage og muligheden for at opfylde funktionskravene til indeslutning, ryddelighed, sundhed, hygiejne og sikkerhed. Der blev også taget hensyn til forskelle i produkterne og deres produktions- og distributionssystemer ▌. Ved gennemførelsen af sådanne mål bør der tages hensyn til de miljømæssige fordele, der opnås gennem et produkts fulde livscyklus. Fastsættelsen af målene forventes at støtte innovation og øge andelen af genbrugs- og genpåfyldningsløsninger. ▌Engangsemballage til føde- og drikkevarer, der påfyldes og indtages på salgssteder i HORECA-sektoren, bør ikke være tilladt. Forbrugerne bør altid have mulighed for at købe føde- og drikkevarer som takeaway i genbrugsbeholdere eller deres egne beholdere på betingelser, der ikke er mindre gunstige end for føde- og drikkevarer, der tilbydes i engangsemballage. Erhvervsdrivende, der sælger føde- eller drikkevarer som takeaway, bør give forbrugerne mulighed for at købe føde- eller drikkevarer i deres egne beholdere og mulighed for at købe føde- og drikkevarer i genbrugsemballage.

(92)  Medlemsstaterne bør under visse omstændigheder have mulighed for at fritage erhvervsdrivende fra forpligtelserne til genbrug i en periode på fem år, som kan forlænges. Disse betingelser bør være knyttet til høje genanvendelsesprocenter og gældende affaldsforebyggelsesprocenter i den medlemsstat, som har indrømmet fritagelsen, herunder en første mellemliggende affaldsforebyggelsesprocent på 3 % seneste i 2028, samt vedtagelsen af en virksomhedsplan fra de erhvervsdrivendes side for forebyggelse og genanvendelse af affald.

(93)   Emballage, der er omfattet af denne forordnings artikel 25, stk. 1, bilag V, punkt 3 og 4, og som bringes i omsætning på transportmidler, der opererer på tværs af grænserne, hvor der findes cateringtjenester om bord, såsom fly, tog, krydstogtskibe, færger, yachter og både, bør anses for at rejse med denne emballage til eller inden for Unionen. Rejse inden for Unionen bør forstås som en situation, hvor transportmidlet afgår fra og ankommer til et bestemmelsessted i Unionen.

(94)  For at sikre ligebehandling af erhvervsdrivende og øge deres effektivitet bør der fastsættes mål for genbrug ▌ for de erhvervsdrivende. I forbindelse med mål for drikkevarer bør disse ▌ fastsættes ▌ for endelige distributører. Visse specifikke drikkevarer, der betragtes som fordærvelige, og som er følsomme over for mikrobiologisk nedbrydning forårsaget af bakterier eller gær, har brug for særlig aseptisk teknologi for at blive beskyttet mod nedbrydning, samtidig med at de bevarer en lang holdbarhed. Derfor bør mælk og andre fordærvelige drikkevarer fritages fra forpligtelsen til at opfylde målene for genbrug af drikkevareemballage. Målene bør beregnes som en procentdel af det salg, den volumen eller den vægt, der sælges i genbrugsemballage i et genbrugssystem ▌ eller i forbindelse med transportemballage som en procentdel af antallet af anvendelser. Målene bør være materialeneutrale. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af mål for genbrug bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår metoden til beregning heraf ▌.

(95)  I visse tilfælde er anvendelse af engangsemballageformater til transport unødvendig, da der findes en lang række velfungerende genanvendelige alternativer. For at sikre, at sådanne alternativer reelt anvendes, bør erhvervsdrivende, som transporterer produkter mellem forskellige lokaliteter hos den samme erhvervsdrivende eller mellem den erhvervsdrivende og de tilknyttede virksomheder eller partnervirksomheder, pålægges kun at anvende ▌ genbrugstransportemballage i forbindelse med emballageformater såsom paller, foldbare plastbokse, plastkasser, mellemstore beholdere til bulkvarer, både stive og fleksible, eller tromler. Den samme forpligtelse bør af de samme grunde gælde for erhvervsdrivende, der transporterer produkter inden for en medlemsstat. For visse specifikke transportemballager som f.eks. papkasser kan genbrugelige alternativer ikke være en mulighed for kontaktfølsomme produkter, som kræver særlig vask mellem anvendelser, og for andre anvendelser, hvor antallet af cyklusser er meget lavt. Derfor bør papkasser fritages fra forpligtelsen til at opfylde målene for genbrug af transportemballage.

(96)  Det kan være en udfordring for mindre erhvervsdrivende at nå målene for genbrug og genpåfyldning. Visse erhvervsdrivende bør derfor fritages fra forpligtelsen til at opfylde målene for genbrug af emballage, hvis de bringer emballage under en vis volumen i omsætning og opfylder definitionen af mikrovirksomhed i Kommissionens henstilling 2003/361/EF(41) eller har et salgsareal ▌ under et vist areal. Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen ▌ i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at fastsætte yderligere undtagelser for andre erhvervsdrivende eller undtage specifikke emballageformater, der er omfattet af genbrugs- eller genpåfyldningsmålene, i forbindelse med alvorlige hygiejne-, fødevaresikkerheds- eller miljøproblemer, der forhindrer opfyldelsen af disse mål.

(97)  For at gøre det muligt at kontrollere overholdelsen af målene for genbrug ▌ er det nødvendigt, at de respektive erhvervsdrivende rapporterer til de kompetente myndigheder. Erhvervsdrivende bør indberette de relevante data for hvert kalenderår fra den 1. januar 2030. Medlemsstaterne bør gøre disse data offentligt tilgængelige.

(98)   Da erhvervsdrivende kan have flere forskellige emballageformater, bør opfyldelsen af målene for genbrug beregnes ud fra det samlede antal af salgsenheder eller vægten af fødevarer eller det samlede antal af salgsenheder eller volumen af drikkevarer, som er gjort tilgængelige på markedet.

(99)  I betragtning af det fortsat høje forbrug af plastbæreposer, den ineffektive udnyttelse af ressourcer og risikoen for, at de henkastes som affald, er det hensigtsmæssigt at opretholde bestemmelser, der tager sigte på at opnå en varig reduktion af forbruget af plastbæreposer som allerede fastsat i direktiv 94/62/EF som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/720(42). I betragtning af de nuværende divergerende tilgange og begrænsede indberetningskrav vedrørende plastbæreposer er det vanskeligt at vurdere, om de forbrugsbegrænsende foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet, har nået målet om en "varig" reduktion af forbruget af sådanne poser, og om de ikke har øget forbruget af andre typer plastbæreposer. Det er derfor nødvendigt at harmonisere en definition af varig reduktion af forbruget og fastsætte et fælles mål samt indføre nye indberetningskrav.

(100)  I lyset af resultaterne af evalueringsundersøgelsen af plastbæreposer er det nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger for at reducere forbruget af letvægtsplastbæreposer og vurdere mulige substitutionsvirkninger med meget lette plastbæreposer og tykkere plastbæreposer på over 50 mikron.

(101)   Da der er stor sandsynlighed for, at meget lette plastbæreposer på under 15 mikron bliver til affald og medvirker til havforurening, bør der træffes foranstaltninger til at begrænse markedsføringen heraf, undtagen til strengt nødvendige anvendelser. Disse plastposer bør ikke markedsføres som emballage til fødevarer i løs vægt, undtagen af hygiejniske årsager eller til emballering af våde fødevarer som f.eks. råt kød, fisk eller mejeriprodukter.

(102)  ▌For at opnå en varig reduktion af forbruget af letvægtsplastbæreposer på deres område bør medlemsstaterne kunne vedtage foranstaltninger, der omfatter forbud mod disse typer plastbæreposer, gennemførelse af nationale reduktionsmål, opretholdelse eller indførelse af økonomiske instrumenter samt andre markedsføringsrestriktioner, forudsat at disse foranstaltninger er forholdsmæssige og ikkediskriminerende. Sådanne foranstaltninger kan variere afhængigt af miljøbelastningen fra letvægtsplastbæreposer, når de nyttiggøres eller bortskaffes, deres komposteringsegenskaber, deres holdbarhed eller den specifikke tilsigtede brug heraf. Forudsat at de mål, der er fastsat for plastbæreposer, nås, kan medlemsstaterne gennemføre bestemmelserne om disse poser ved hjælp af aftaler mellem de kompetente myndigheder og de berørte erhvervssektorer.

(103)   En reduktion af brugen af plastbæreposer bør ikke føre til, at de erstattes med andre emballagematerialer. Kommissionen bør overvåge brugen af andre materialer og foreslå et mål og, hvis det er relevant, foranstaltninger til reduktion af forbruget af sådanne materialer.

(104)  For at sikre en effektiv og harmoniseret anvendelse af de bæredygtighedskrav, der er fastsat i denne forordning, bør overholdelsen af disse krav måles ved hjælp af pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder, der bygger på de mest avancerede alment anerkendte metoder.

(105)  For at sikre, at der ikke er nogen handelshindringer på det indre marked, bør kravene til emballagens bæredygtighed, herunder til problematiske stoffer i emballage, komposterbar emballage, emballageminimering, genbrugsemballage og genbrugssystemer harmoniseres på EU-plan. For at lette vurderingen af overensstemmelsen med sådanne krav, herunder metoder til prøvning, måling eller beregning, er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om formodning om overensstemmelse for emballage og emballerede produkter, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder, der er vedtaget i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012, med henblik på at fastsætte detaljerede tekniske specifikationer for disse krav, navnlig krav om, at emballagens og de emballerede produkters livscyklus skal afspejle spektret af den gennemsnitlige forbrugeradfærd, og at de skal være robuste for at forhindre forsætlig og uforsætlig omgåelse.

(106)  I mangel af harmoniserede standarder bør anvendelsen af fælles tekniske specifikationer anvendes som en alternativ løsning for at lette fabrikantens forpligtelse til at overholde bæredygtighedskravene, f.eks. hvis der er unødige forsinkelser i udarbejdelsen af en harmoniseret standard. Det bør desuden være muligt at anvende denne løsning, hvis Kommissionen har begrænset eller trukket referencerne til relevante harmoniserede standarder tilbage i overensstemmelse med artikel 11, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1025/2012. Overholdelse af fælles tekniske specifikationer vedtaget af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter bør også give anledning til formodning om overensstemmelse.

(107)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af fælles tekniske specifikationer ▌bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at fastlægge, ændre eller ophæve fælles tekniske specifikationer for kravene til bæredygtighed, mærkning og genbrugssystemer og vedtage metoder til prøvning, måling eller beregning. Kommissionen bør tage hensyn til relevante organers eller ekspertgruppens synspunkter og behørigt konsultere alle relevante interessenter, når den udarbejder udkastene til gennemførelsesretsakter.

(108)  For at sikre sammenhæng med anden EU-lovgivning bør overensstemmelsesvurderingsproceduren være det interne produktionskontrolmodul, der er omfattet af denne forordning og baseret på modulerne i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF(43).

(109)  Det bør ikke angives på CE-mærkningen på emballagen, at emballagen opfylder kravene i denne forordning, men kun, at det emballerede produkt er i overensstemmelse med den gældende EU-produktlovgivning, hvis det er relevant. Ifølge EU-produktlovgivningen skal CE-mærkningen vedrørende produktet typisk anbringes enten på selve produktet eller på dets emballage. Krav om, at det i CE-mærkningen på emballagen skal angives, at kravene i denne forordning er opfyldt, kan føre til forvirring og misforståelser i forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt mærkningen henviser til selve emballagen eller det emballerede produkt, og i sidste ende til usikkerhed om de pågældende emballerede produkters faktiske sikkerhed og overensstemmelse.

(110)  Emballagens overensstemmelse med kravene i denne forordning bør i stedet fremgå af EU-overensstemmelseserklæringen.

(111)  Fabrikanterne bør udarbejde en EU-overensstemmelseserklæring for at give oplysninger om emballagens overensstemmelse med denne forordning. Fabrikanterne kan i henhold til andre EU-retsakter også pålægges at udarbejde en EU-overensstemmelseserklæring. For at sikre effektiv adgang til oplysninger med henblik på markedsovervågning bør der udarbejdes en enkelt EU-overensstemmelseserklæring for alle EU-retsakter. For at mindske den administrative byrde for de erhvervsdrivende bør det være muligt, at denne enkelte EU-overensstemmelseserklæring udgøres af et dossier bestående af relevante individuelle overensstemmelseserklæringer.

(112)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008(44) tilvejebringer en ramme for markedsovervågning af produkter og for kontrol af produkter fra tredjelande. Nævnte forordning bør finde anvendelse på emballage, der er omfattet af denne forordning, for at sikre, at emballage, der er omfattet af fri bevægelighed for varer inden for Unionen, opfylder krav om et højt beskyttelsesniveau for samfundsinteresser såsom menneskers sundhed, sikkerhed og miljø.

(113)  Affaldshåndteringen i Unionen bør forbedres for at beskytte, bevare og forbedre miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed, sikre en forsigtig, effektiv og rationel udnyttelse af naturressourcerne, fremme den cirkulære økonomis principper, styrke anvendelsen af vedvarende energi, øge energieffektiviteten, mindske Unionens afhængighed af importerede ressourcer, skabe nye økonomiske muligheder og bidrage til at sikre konkurrenceevnen på lang sigt. En mere effektiv ressourceanvendelse vil også medføre betydelige nettobesparelser for Unionens virksomheder, offentlige myndigheder og forbrugere og samtidig reducere de samlede årlige drivhusgasemissioner.

(114)  På trods af kravene til og målene for emballageminimering i direktiv 94/62/EF er produktionen af emballageaffald steget i absolutte tal og pr. indbygger, og tendenserne tyder på et yderligere kraftigt fald i genbrug og genpåfyldning af emballage, som forstærkes af det voksende forbrug af mad- og drikkevarer på farten og e-handel. I takt med udviklingen af produkter, materialer og forbrugsmønstre har der været en betydelig stigning i brugen af engangsemballage, navnlig engangsplastprodukter. Dette hænger sammen med detaillandskabet med større distributionsnet og fremstilling og emballagering af produkter på højhastighedspakkelinjer, hvilket udøver et kombineret nedadgående tryk på markedet for genbrug og genpåfyldning.

(115)  For at overvåge og kontrollere, at producenter og producentansvarsorganisationer opfylder forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar vedrørende indsamling og behandling af affald fra deres produkter, skal medlemsstaterne udpege en eller flere kompetente myndigheder.

(116)  For at sikre, at medlemsstaterne gennemfører deres forpligtelser bedre, mere rettidigt og mere ensartet, og for at foregribe eventuelle svagheder i gennemførelsen bør der opretholdes et system for rapporter om tidlig varsling, så mangler kan opdages, og foranstaltninger træffes, før fristerne for at opfylde målene udløber. Udvidelsen af dette system, som i henhold til direktiv 94/62/EF har omfattet opfyldelsen af genanvendelsesmål, bør også omfatte mål for reduktion af emballageaffald, som medlemsstaterne skal opfylde senest i 2030 og 2035.

(117)  Da håndtering af emballage og emballageaffald generelt er et vigtigt element i affaldshåndteringen, bør medlemsstaterne afsætte et særskilt kapitel til dette spørgsmål i de affaldshåndteringsplaner, der udarbejdes i forbindelse med opfyldelsen af forpligtelserne fastsat i direktiv 2008/98/EF. For så vidt angår foranstaltninger til forebyggelse og genbrug af affald bør de medtages i de affaldsforebyggelsesprogrammer, der kræves i henhold til direktiv 2008/98/EF. De pågældende kapitler bør medtages i affaldshåndteringsplanen og affaldsforebyggelsesprogrammerne i forbindelse med den næste regelmæssige evaluering heraf som krævet i henhold til direktiv 2008/98/EF eller tidligere.

(118)  Denne forordning bygger på de regler og generelle principper for affaldshåndtering, der er fastsat i direktiv 2008/98/EF.

(119)  Affaldsforebyggelse er den mest effektive metode til at forbedre ressourceeffektiviteten og mindske affaldets miljømæssige virkninger. Det er derfor vigtigt, at de erhvervsdrivende træffer passende foranstaltninger til at reducere affaldsproduktionen ved at afskaffe overdreven emballage og brugen af bestemte emballageformater, forlænge emballagens levetid, redesigne produkter, således at der ikke anvendes eller anvendes mindre emballage, herunder ved salg i løs vægt, og ved at skifte fra engangsemballage til genbrugsemballage.

(120)  For at opnå en ambitiøs og varig reduktion af den samlede produktion af emballageaffald bør der fastsættes mål for reduktion af emballageaffald pr. indbygger, der skal nås senest i 2030. Opfyldelsen af målet om en reduktion på 5 % i 2030 i forhold til 2018 bør medføre en samlet absolut reduktion på ca. 19 % i gennemsnit i hele Unionen i 2030 i forhold til baselinescenariet for 2030. Medlemsstaterne bør reducere produktionen af emballageaffald med 10 % i forhold til 2018 senest i 2035. Dette skønnes at reducere emballageaffaldet med 29 % i forhold til baselinescenariet for 2030. For at sikre, at reduktionsindsatsen fortsætter efter 2030, bør der for 2035 fastsættes et reduktionsmål på 10 % i forhold til 2018, hvilket vil betyde en reduktion på 29 % sammenlignet med baselinescenariet, og for 2040 bør der fastsættes et reduktionsmål på 15 % i forhold til 2018, hvilket betyder en reduktion på 37 % sammenlignet med baselinescenariet. Medlemsstater, der har indført forskellige systemer for håndtering af husholdningsemballageaffald på den ene side og industrielt og kommercielt emballageaffald på den anden side, bør have mulighed for at bevare deres særlige karakteristika.

(121)   Da produktionen af kommercielt og industrielt emballageaffald ikke er knyttet til husholdningernes forbrug, kan forebyggelsesmålene pr. indbygger ikke som sådan finde anvendelse på kommercielt og industrielt emballageaffald.

(122)  Medlemsstaterne kan nå disse mål ved hjælp af økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger med det formål at skabe incitamenter til at anvende affaldshierarkiet, herunder foranstaltninger, der skal gennemføres gennem ordninger for udvidet producentansvar, og ved at fremme etablering og effektiv drift af genbrugssystemer og tilskynde erhvervsdrivende til at tilbyde slutbrugerne yderligere muligheder for genpåfyldning. Sådanne foranstaltninger bør vedtages parallelt med og som supplement til andre foranstaltninger i henhold til denne forordning, der tager sigte på reduktion af emballage og emballageaffald, såsom krav om emballageminimering, mål for genbrug og forpligtelser til genpåfyldning, volumentærskler og foranstaltninger til at opnå en varig reduktion af forbruget af letvægtsplastbæreposer. En medlemsstat kan under overholdelse af TEUF's almindelige bestemmelser og bestemmelserne i denne forordning vedtage bestemmelser, der er mere vidtgående end de minimumsmål for forebyggelse af affald, der er fastsat i denne forordning. Når medlemsstaterne gennemfører sådanne foranstaltninger, bør de være opmærksomme på risikoen for et skift fra tungere til lettere emballagematerialer og prioritere foranstaltninger, der minimerer denne risiko.

(123)  For at gennemføre princippet om, at forureneren betaler, bør forpligtelserne vedrørende håndtering af emballageaffald pålægges producenterne. Med henblik herpå bygger denne forordning på kravene vedrørende udvidet producentansvar i direktiv 2008/98/EF for at sikre, at ordningen for udvidet producentansvar etableres for at dække de fulde affaldshåndteringsomkostninger ved emballage, og lette passende kontrol fra de kompetente myndigheders side. Denne forordning har til formål klart at definere én producent pr. emballageenhed, hvad enten det drejer sig om tom emballage eller emballage, der indeholder produkter. Som hovedregel bør producenten være den erhvervsdrivende, som er etableret i en medlemsstat og fra den pågældende medlemsstats område gør emballerede produkter tilgængelige for første gang på medlemsstatens marked som fabrikant, importør eller distributør etableret i medlemsstaten. Dette omfatter ethvert tilbud om distribution, forbrug eller anvendelse, der kan føre til faktisk levering. Hvis en virksomhed køber et emballeret produkt fra en anden medlemsstat end den, hvor virksomheden er beliggende, eller fra et tredjeland og leverer dette emballerede produkt i den medlemsstat, hvor den er beliggende, bør denne virksomhed således betragtes som producenten, da den er den første virksomhed, som gør det emballerede produkt tilgængeligt fra den pågældende medlemsstats område. Med hensyn til onlineplatforme bør det oprindelige tilbud om et produkt betragtes som tilgængeliggørelse i henhold til definitionen af en producent. For at minimere enhver unødvendig administrativ byrde for små virksomheder, som fylder transportemballage, genbrugsemballage, primærproduktionsemballage eller serviceemballage på salgsstedet, bør producenten dog være den fabrikant, distributør eller importør af sådan emballage, der gør emballagen tilgængelig for første gang fra medlemsstatens område, da den pågældende erhvervsdrivende er den, der bedst kan opfylde forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar.

(124)  Til gengæld kan producenten også i tilfælde af tilgængeliggørelse af emballagen eller det emballerede produkt ved aftaler om fjernsalg direkte til slutbrugeren være etableret i en anden medlemsstat eller i et tredjeland. I disse tilfælde bør producenten, hvis denne er etableret i en anden medlemsstat, udpege en bemyndiget repræsentant for det udvidede producentansvar i den medlemsstat, hvor slutbrugeren befinder sig. Hvis producenten er etableret i et tredjeland, kan medlemsstaterne fastsætte, at det også er obligatorisk at udpege en bemyndiget repræsentant for det udvidede producentansvar for at undgå risikoen for unddragelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar. For at sikre overholdelse af princippet om, at forureneren betaler, og i forbindelse med overholdelsen af det udvidede producentansvar er det nødvendigt at fastslå, hvilken type producent der er ansvarlig for emballageaffald, navnlig når der er tale om "logistikvirksomheder". Logistikvirksomheder er virksomheder, der modtager varer fra tredjelande, og som har håndteringsaktiviteter i forbindelse med de importerede varer (f.eks. udpakning og ompakning til mindre formater/mængder for at efterkomme kundernes anmodninger), inden de sender varerne helt eller delvist uden den originale transportemballage til deres kunder, som kan befinde sig i andre medlemsstater. I dette tilfælde bør der således identificeres en producent for den (originale) transportemballage, der kommer fra tredjelande og forbliver hos logistikvirksomheden og bliver til affald i Unionen. Logistikvirksomheden vil typisk ikke være ejer af varerne, men bør betragtes som producenten med hensyn til den emballage, der kommer fra tredjelande, og som den håndterer i forbindelse med sin aktivitet.

(125)   Ud over de omkostninger, der pålægges producenterne i henhold til denne forordnings artikel 40, stk. 1a, og ved gennemførelsen af direktiv 2008/98/EF, bevarer medlemsstaterne muligheden for at dække de nødvendige omkostninger som følge af rengøringsaktiviteterne, herunder transport og efterfølgende behandling af emballageaffald, der forekommer i henkastet affald, som en del af de fulde emballageaffaldshåndteringsomkostninger, som bør dækkes af det udvidede producentansvar. Disse omkostninger bør ikke være højere, end hvad der er nødvendigt for, at disse tjenester kan leveres på en omkostningseffektiv måde, og bør fastsættes på gennemsigtig og ikkediskriminerende måde mellem de berørte aktører.

(126)  For at kontrollere, at producenterne opfylder deres finansielle og organisatoriske forpligtelser til at sikre håndteringen af affald fra den emballage, de for første gang gør tilgængelig på en medlemsstats marked, skal et register oprettes og forvaltes af den kompetente myndighed i hver medlemsstat, og producenterne bør forpligtes til at lade sig registrere.

(127)  Registreringskravene bør i videst muligt omfang harmoniseres i hele Unionen for at lette registreringen, navnlig hvis producenterne gør emballage tilgængelig i forskellige medlemsstater. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af registreringskravene ▌ bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge et fælles format for registrering og indberetning til registret med nærmere angivelse af de data, der skal indberettes.

(128)  I overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, jf. artikel 191, stk. 2, i TEUF, er det afgørende, at producenter, herunder e-handelsaktører, der bringer emballage og emballerede produkter i omsætning på EU-markedet, påtager sig ansvaret for håndteringen heraf, når de er udtjente. Det bør erindres, at ordninger for udvidet producentansvar som fastsat i direktiv 94/62/EF skal være indført senest den 31. december 2024, da de er det mest hensigtsmæssige middel til at opnå dette og kan have en positiv påvirkning af miljøet, fordi de mindsker produktion af emballageaffald og øger indsamlingen og genanvendelsen heraf. Der er store forskelle på den måde, hvorpå de er oprettet, deres effektivitet og omfanget af producenternes ansvar. Reglerne vedrørende udvidet producentansvar fastlagt i direktiv 2008/98/EF bør derfor generelt finde anvendelse på ordninger for udvidet producentansvar for producenter af emballage og suppleres med yderligere specifikke bestemmelser, hvor dette er nødvendigt og hensigtsmæssigt. For at lette særskilt indsamling af emballageaffald bør producenterne f.eks. finansiere mærkningen af affaldsbeholdere. En sådan forpligtelse vil være i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, og de generelle minimumskrav for ordningerne for udvidet producentansvar, der er fastsat i direktiv 2008/98/EF.

(129)   Hvad angår forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, er denne forordning lex specialis i forhold til direktiv 2008/98/EF. Det betyder, at bestemmelserne vedrørende udvidet producentansvar i denne forordning bør have forrang frem for eventuelle modstridende bestemmelser i det pågældende direktiv. Dette princip vedrører f.eks. krav om producentregistrering, graduering af gebyrer for udvidet producentansvar og rapportering.

(130)   Ud over det harmoniserede krav om genanvendelighed for gradueringen af producenternes finansielle bidrag, som skal fastsættes i delegerede retsakter, der vedtages i overensstemmelse med denne forordning, bør medlemsstaterne kunne anvende andre kriterier såsom genanvendt indhold, genbrugelighed, indhold af farlige stoffer eller andre kriterier i overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF.

(131)  Producenterne bør kunne opfylde disse forpligtelser kollektivt gennem producentansvarsorganisationer, der påtager sig ansvaret på deres vegne. Producenterne eller producentansvarsorganisationerne bør være underlagt medlemsstaternes godkendelse, og de bør bl.a. dokumentere, at de har finansielle midler til at dække de omkostninger, der er forbundet med det udvidede producentansvar. Medlemsstaterne kan, når de fastsætter administrative og proceduremæssige regler for godkendelse af producenter med hensyn til individuel overholdelse og producentansvarsorganisationer med hensyn til kollektiv overholdelse, differentiere processerne for individuelle producenter og producentansvarsorganisationer for at begrænse den administrative byrde for individuelle producenter. Det bør erindres, at medlemsstaterne kan godkende flere producentansvarsorganisationer, da konkurrence mellem dem kan føre til større fordele for forbrugerne. Den kompetente myndighed bør kunne opkræve omkostningsbaserede og forholdsmæssige gebyrer af producenterne eller de producentansvarsorganisationer, der varetager godkendelsesproceduren vedrørende opfyldelsen af forpligtelserne i forbindelse med udvidet producentansvar.

(132)   Når det gebyr for udvidet producentansvar, der opkræves af en producentansvarsorganisation, kategoriseres som offentlige indtægter, som det er tilfældet med en statsdrevet producentansvarsorganisation, og for at følge de budgetregler, der kræver, at offentlige indtægter skal være baseret på nøjagtige data, kan medlemsstaten kræve, at producenten indberetter de oplysninger, der er fastsat i bilag IX, del B og C, til den kompetente myndighed, som er ansvarlig for registret, mere end én gang om året. Med hensyn til statsdrevne producentansvarsorganisationer, hvor der ikke foreligger fuldmagt fra en repræsenteret producent, bør kravene i denne forordning vedrørende sådanne fuldmagter ikke finde anvendelse.

(133)  I nærværende forordning bør det angives, hvordan forpligtelserne vedrørende erhvervsdrivendes sporbarhed som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065(45), herunder artikel 30, stk. 2 og 3, deri, skal gælde for udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med producenter, der udbyder emballage til forbrugere i Unionen, i forbindelse med de registre over producenter, som oprettes i henhold til nærværende forordning. Med henblik på nærværende forordning bør enhver producent, der udbyder emballage ved aftaler om fjernsalg direkte til forbrugere i en medlemsstat, uanset om denne er etableret i en medlemsstat eller et tredjeland, betragtes som værende omfattet af definitionen af erhvervsdrivende i forordning (EU) 2022/2065. For at forhindre, at udbydere af onlineplatforme ikke opfylder deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar, bør det præciseres, hvordan sådanne udbydere bør opfylde disse forpligtelser med hensyn til de registre over emballageproducenter, der er oprettet i henhold til denne forordning. I denne forbindelse bør udbydere af onlineplatforme, som er omfattet af anvendelsesområdet for kapitel III, afdeling 4, i forordning (EU) 2022/2065, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med producenter, før de tillader dem at bruge deres tjenester, i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2065 indhente oplysninger fra disse producenter om deres overholdelse af reglerne om udvidet producentansvar i denne forordning. Sporbarhedsreglerne for udbydere, der sælger emballage online, er omfattet af håndhævelsesreglerne i forordning (EU) 2022/2065.

(134)   Lignende uønskede situationer med manglende opfyldelse af forpligtelser kan opstå i forbindelse med udbydere af distributionstjenester. Nærværende forordning indeholder visse bestemmelser for at forhindre sådanne situationer ved hjælp af en tilgang, der svarer til tilgangen i forordning (EU) 2022/2065 for så vidt angår udbydere af onlineplatforme.

(135)   Det register over producenter, der oprettes i henhold til nærværende forordning, skal betragtes som et offentligt register i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2065. Derfor bør udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med producenter, gøre deres bedste for at vurdere, om oplysningerne fra de berørte producenter er pålidelige og fuldstændige, navnlig ved at anvende eller kontrollere frit tilgængelige officielle onlinedatabaser og onlinegrænseflader eller ved at anmode de pågældende erhvervsdrivende om at fremlægge troværdig dokumentation i overensstemmelse med forordning (EU) 2022/2065. For så vidt angår offentligt tilgængelige data i overensstemmelse med nærværende forordning kan det at "gøre sit bedste" som omhandlet i artikel 30, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) 2022/2065 normalt kræve kontrol af de oplysninger, som producenten har givet, i forhold til de offentligt tilgængelige data i overensstemmelse med nærværende forordning. Dette gælder navnlig, hvis en medlemsstat har oprettet en onlinegrænseflade til automatiseret dataafstemning i overensstemmelse med nærværende forordning. Finansielle bidrag, der pålægges producenter i henhold til denne forordnings artikel 45, stk. 2, bør ikke berøre eventuelle frivillige aftaler mellem onlinemarkedspladser og producenter, hvis onlinemarkedspladsen giver samtykke til at acceptere alle eller nogle af disse omkostninger på vegne af producenter ved skriftlig fuldmagt.

(136)   Finansielle bidrag, der pålægges producenter i henhold til denne forordnings artikel 45, stk. 2, bør ikke berøre eventuelle frivillige aftaler mellem onlinemarkedspladser og producenter, hvis onlinemarkedspladser på vegne af producenter ved skriftlig fuldmagt giver samtykke til at acceptere alle eller nogle af disse omkostninger.

(137)  Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til gennemførelse af det udvidede producentansvar og fastsætte regler om særskilt indsamling af emballageaffald og mærkning af affaldsbeholdere, hvor denne forordning ikke sikrer fuld harmonisering af sådanne foranstaltninger. Det bør desuden være muligt for medlemsstaterne at fastsætte yderligere krav til gennemførelsen af det udvidede producentansvar i overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF og denne forordning, forudsat at sådanne foranstaltninger ikke skaber hindringer på det indre marked. Denne forordning regulerer ikke, hvilken erhvervsdrivende der er ansvarlig for indsamling af emballageaffald, eller andre nationale kontraktlige ordninger for indsamling af emballageaffald.

(138)  Medlemsstaterne bør oprette retur- og indsamlingssystemer for emballageaffald med henblik på at kanalisere emballagen til det mest hensigtsmæssige affaldshåndteringsalternativ i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Systemerne bør være åbne for deltagelse af alle interesserede kredse, navnlig erhvervsdrivende og offentlige myndigheder, og bør oprettes under hensyntagen til miljøet og forbrugernes sundhed, sikkerhed og hygiejne. Retur- og indsamlingssystemer bør også kunne anvendes til emballage fra importerede produkter i henhold til ikkediskriminerende bestemmelser.

(139)   Medlemsstaterne kan allerede have indført særskilte affaldsindsamlings- og genanvendelsessystemer, som danner grundlag for relevante nationale godkendelser og kontraktlige ordninger, ved gennemførelsen af artikel 7 i direktiv 94/62/EF i national ret. Medlemsstaterne kan fortsat anvende disse systemer, forudsat at de gennemfører forpligtelserne i henhold til denne forordning korrekt.

(140)  Medlemsstaterne bør også træffe foranstaltninger til fremme af genanvendelse, der opfylder kvalitetsstandarderne for brug af genanvendte materialer i relevante sektorer. Denne forpligtelse er særlig relevant i betragtning af den minimumsprocentsats, der er fastsat for genanvendt indhold i plastemballage.

(141)   Indsamling af emballage er et afgørende skridt, når det drejer sig om at sikre dens cirkularitet og sikre et stærkt marked for sekundære råstoffer. Indførelsen af en obligatorisk indsamlingsprocent er et incitament til at udvikle effektive og målrettede indsamlingssystemer på nationalt plan og dermed øge mængden af affald, der sorteres og potentielt genanvendes.

(142)  Det er påvist, at velfungerende pant- og retursystemer sikrer en meget høj indsamlingsprocent og genanvendelse af høj kvalitet, navnlig for flasker og dåser til drikkevarer. For at støtte opfyldelsen af det mål for særskilt indsamling af engangsplastflasker til drikkevarer, der er fastsat i direktiv (EU) 2019/904, og for at øge den høje indsamlingsprocent og genanvendelse af høj kvalitet for drikkevarebeholdere af metal yderligere bør medlemsstaterne indføre pant- og retursystemer. Disse systemer vil bidrage til at øge udbuddet af sekundære råstoffer af god kvalitet, der egner sig til genanvendelse i lukkede kredsløb, og reducere mængden af henkastet affald fra drikkevarebeholdere.

(143)  Pant- og retursystemer bør være obligatoriske for engangsplastflasker til drikkevarer og drikkevarebeholdere af metal. Medlemsstaterne kan også beslutte at medtage anden emballage til andre produkter eller fremstillet af andre materialer i disse systemer, navnlig engangsflasker af glas, og bør sikre, at pant- og retursystemer for engangsemballager, navnlig for engangsglasflasker til drikkevarer, også er tilgængelige for genbrugsemballage, hvis det er teknisk og økonomisk muligt. De bør også overveje at indføre pant- og retursystemer for genbrugsemballage. ▌ Medlemsstaterne bør under overholdelse af TEUF's almindelige bestemmelser og bestemmelserne i denne forordning kunne vedtage bestemmelser, der er mere vidtgående end de minimumsmål, der er fastsat i denne forordning, såsom opkrævning af pant på salgsstedet i tilfælde af forbrug i hotel- og restaurationsbranchen eller forpligtelse for alle endelige distributører til at acceptere den pantbærende emballage uanset det emballagemateriale og -format, som de distribuerer, eller deres salgsareal.

(144)   Denne forordning bør tage hensyn til de mange forskellige pant- og retursystemer, der findes i Unionen, og sikre, at teknologiske udviklinger i disse systemer ikke hindres, når de opfylder betingelserne og kriterierne for at øge indsamlingsprocenter og sikre genanvendelse af bedre kvalitet.

(145)  I betragtning af produkternes art og forskellene i deres produktions- og distributionssystemer bør pant- og retursystemer dog ikke være obligatoriske for emballage til vin, aromatiserede vinprodukter og produkter svarende til vin, spiritus og mælk og mejeriprodukter opført i bilag I, del XVI, til ▌ forordning (EU) nr. 1308/2013. Medlemsstaterne kan dog indføre pant- og retursystemer, der omfatter sådan drikkevareemballage og også anden drikkevare- og ikkedrikkevareemballage.

(146)  Senest den 1. januar 2029 bør alle pant- og retursystemer for engangsplastflasker til drikkevarer og engangsbeholdere til drikkevarer af metal opfylde de generelle minimumskrav, der er fastsat i denne forordning, med undtagelse af pant- og retursystemer, der er oprettet inden denne forordnings ikrafttræden, og som opfylder målet på 90 % særskilt indsamling senest den 1. januar 2029. Disse krav vil bidrage til at sikre større sammenhæng og højere returprocenter i medlemsstaterne. De er blevet fastlagt på grundlag af interessenternes synspunkter, ekspertanalyser og bedste praksis fra de eksisterende pant- og retursystemer. Kravene er udformet således, at de giver mulighed for innovation, samtidig med at de giver en vis fleksibilitet til at tilpasse sig lokale forhold.

(147)  Medlemsstater med regioner med en stor grænseoverskridende handel bør sikre, at pant- og retursystemerne giver mulighed for indsamling af emballage fra andre medlemsstaters pant- og retursystemer på udpegede indsamlingssteder, og de bør bestræbe sig på at gøre det muligt at returnere pantet.

(148)  Medlemsstater, der har opnået en indsamlingsprocent på 80 % for de udvalgte emballagetyper uden et pant- og retursystem i 2026, kan anmode om tilladelse til ikke at indføre et pant- og retursystem.

(149)   Medlemsstaterne kan vælge at gennemføre pant- og retursystemet på subnationalt plan under hensyntagen til relevante nationale administrative opdelinger og de oversøiske territoriers særlige situation, så længe de påviser en sådan ordnings miljømæssige og økonomiske resultater og dens fulde overensstemmelse med den indsamlingsprocent på 90 % for engangsplastflasker til drikkevarer og drikkevarebeholdere af metal, der er fastsat i denne forordning.

(150)  Som en specifik foranstaltning til forebyggelse af produktion af emballageaffald bør medlemsstaterne aktivt tilskynde til genbrugs- og genpåfyldningsløsninger. De bør støtte etableringen af systemer til genbrug og genpåfyldning og overvåge deres funktion og overholdelse af hygiejnestandarderne. Medlemsstaterne opfordres også til at træffe andre foranstaltninger såsom indførelse af pant- og retursystemer for genbrugsemballager, anvendelse af økonomiske incitamenter eller fastsættelse af krav til de endelige distributører om at gøre en vis procentdel af andre produkter end dem, der er omfattet af mål for genbrug og forpligtelser til genpåfyldning, tilgængelige i genbrugsemballage eller ved genpåfyldning, forudsat at sådanne krav ikke vil fragmentere det indre marked og skabe handelshindringer.

(151)   Kravene til indsamling, sortering, omfordeling til påfyldningsvirksomheder og rengøring er ikke de samme for pant- og retursystemer til engangsemballage som for pantbaserede genbrugssystemer. Derfor bør minimumskravene for pant- og retursystemer ikke gælde for pantbaserede genbrugssystemer. I stedet bør der gælde de krav, der er specifikke for genbrugssystemer.

(152)  Direktiv 94/62/EF blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/852(46), hvori der fastsættes genanvendelsesmål, som medlemsstaterne skal nå senest i 2025 og 2030. Disse mål og reglerne for deres beregning bør bibeholdes. I erkendelse af de enkelte medlemsstaters forskellige udgangspunkter med hensyn til genanvendelsesmål, og selv om der i denne forordning foreslås foranstaltninger, der gør det lettere at nå disse mål, bør det ▌ stadig være muligt at udskyde fristerne for opfyldelse af 2030-genanvendelsesmålene på visse betingelser. Kommissionen bør dog have beføjelse til at forkaste en revideret gennemførelsesplan, som en medlemsstat har forelagt.

(153)  I henhold til direktiv 94/62/EF skal Kommissionen revidere 2030-genanvendelsesmålene for emballage med henblik på at opretholde eller, hvis det er relevant, forhøje dem. Det er imidlertid endnu ikke hensigtsmæssigt at ændre de mål, der er fastsat for 2030, da det er dokumenteret, at nogle medlemsstater stadig har vanskeligt ved at nå de eksisterende mål. Der bør derfor indføres foranstaltninger, som tilskynder producenterne til at markedsføre mere genanvendelig emballage og dermed gøre det lettere for medlemsstaterne at nå genanvendelsesmålene. Fremover bør der indberettes mere detaljerede data om genanvendelsesstrømmene for emballage og emballageaffald ▌ til Kommissionen. Dette vil gøre det muligt for Kommissionen at revidere målene og eventuelt opretholde eller forhøje dem. For at tage hensyn til virkningen af de foranstaltninger, der har til formål at forbedre emballagens genanvendelighed, bør revisionen ikke finde sted før den planlagte generelle evaluering af denne forordning, dvs. syv år efter dens ikrafttræden. I forbindelse med denne revision bør der også lægges vægt på muligheden for at indføre nye mål på et mere detaljeret grundlag end de nuværende mål.

(154)  Beregningen af genanvendelsesmålene bør baseres på vægten af det emballageaffald, der tilføres i genanvendelsesprocessen. Medlemsstaterne bør sikre pålideligheden og nøjagtigheden af de data, der er indsamlet om genanvendt emballageaffald. Som hovedregel bør den faktiske måling af vægten af emballageaffald, der medregnes som genanvendt, finde sted på det tidspunkt, hvor emballageaffaldet kommer ind i genanvendelsesprocessen. For at begrænse den administrative byrde bør medlemsstaterne ikke desto mindre på strenge betingelser og som en undtagelse fra hovedreglen kunne fastsætte vægten af genanvendt emballageaffald på grundlag af en måling af outputtet fra enhver sorteringsoperation korrigeret for de gennemsnitlige tabsandele, før affaldet kommer ind i genanvendelsesprocessen. Tab af materialer, der finder sted, før affaldet kommer ind i genanvendelsesprocessen, f.eks. som følge af sortering eller andre forberedende operationer, bør ikke medtages i de affaldsmængder, der rapporteres som genanvendt. Sådanne tab kan fastslås på grundlag af elektroniske registre, tekniske specifikationer, detaljerede regler for beregning af de gennemsnitlige tabsandele for forskellige affaldsstrømme eller andre tilsvarende foranstaltninger. Medlemsstaterne bør redegøre for sådanne foranstaltninger i de kvalitetskontrolrapporter, der ledsager de data, som de indberetter til Kommissionen om genanvendelse af affald. De gennemsnitlige tabsandele bør fortrinsvis fastsættes på niveauet for de enkelte sorteringsanlæg og bør være knyttet til de forskellige hovedaffaldstyper, de forskellige kilder, såsom husholdninger eller erhverv, de forskellige indsamlingsordninger og de forskellige typer af sorteringsprocesser. Gennemsnitlige tabsandele bør kun anvendes i tilfælde, hvor der ikke foreligger andre pålidelige data, navnlig i forbindelse med overførsel og eksport af affald. Materialers eller stoffers vægttab i forbindelse med fysiske eller kemiske omdannelsesprocesser, der er indbygget i den genanvendelsesproces, hvorved emballageaffald rent faktisk omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, bør ikke trækkes fra vægten af det affald, der rapporteres som genanvendt.

(155)  Når beregning af genanvendelsesprocenten anvendes på aerob eller anaerob behandling af bionedbrydeligt emballageaffald, kan den affaldsmængde, der undergår aerob eller anaerob behandling, betragtes som genanvendt, forudsat at denne behandling skaber output, der skal anvendes som et genanvendt produkt, materiale eller stof. Selv om outputtet fra en sådan behandling som oftest er kompost eller digestat, kan andet output også tages i betragtning, forudsat at det indeholder sammenlignelige mængder af genanvendt indhold i forhold til mængden af det behandlede bionedbrydelige emballageaffald. I andre tilfælde bør omforarbejdning af bionedbrydeligt emballageaffald til materialer, som skal anvendes som brændsel eller andre midler til energifremstilling, som bortskaffes, eller som skal anvendes i en hvilken som helst anden proces, der har samme formål som nyttiggørelse af affald, men hvor der ikke er tale om genanvendelse, ikke regnes med som bidrag til opfyldelse af genanvendelsesmålene, hvilket er i overensstemmelse med definitionen på genanvendelse.

(156)  Når emballageaffaldsmaterialer ophører med at være affald som følge af en forberedende proces forud for den egentlige oparbejdningsproces, bør de anses for genanvendte, forudsat de er beregnet til efterfølgende omforarbejdning til produkter, materialer eller stoffer, uanset om det er til deres oprindelige formål eller andre formål. Materialer, som er ophørt med at være affald, og som skal anvendes som brændsel eller andre midler til energifremstilling, som opfyldes eller bortskaffes, eller som skal avendes i enhver operation, der har samme formål som nyttiggørelse af affald, men hvor der ikke er tale om genanvendelse, bør ikke medregnes i opfyldelsen af genanvendelsesmålene.

(157)   Når Kommissionen fastlægger metoden til beregning og verifikation af procentdelen af genanvendt indhold, bør den i lyset af de tilgængelige genanvendelsesteknologier vurdere de økonomiske og miljømæssige resultater heraf, herunder kvaliteten af outputtet, tilgængeligheden af affaldet, den energi, der er behov for, og drivhusgasemissioner samt andre relevante miljøvirkninger. Kommissionen bør også tage hensyn til sådanne teknologiers potentiale til at blive anvendt til vildledende miljøanprisninger.

(158)   Anprisninger af emballageegenskaber, for hvilke der er fastsat retlige krav i denne forordning, såsom genanvendelighed, niveauet af genanvendt indhold og genbrugelighed, bør kun fremsættes i forbindelse med emballageegenskaber, der overstiger de gældende minimumskrav, der er fastsat i denne forordning, og i overensstemmelse med de metoder og regler, der er fastsat i denne forordning. De bør også specificere, hvorvidt de vedrører emballageenheden, en del af emballageenheden eller al emballage, som producenten har bragt i omsætning.

(159)  Medlemsstaterne bør kunne medregne genanvendelse af metaller, der er blevet udskilt efter forbrænding af affald, i forhold til den andel af emballageaffald, som forbrændes, forudsat at de genanvendte metaller opfylder bestemte kvalitetskriterier fastlagt i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1004(47) om fastsættelse af regler for beregningen, verifikationen og rapportering af data om affald i overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF.

(160)  I forbindelse med emballageaffald, der eksporteres fra Unionen til genanvendelse, finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006(48) anvendelse.

(161)  Da genbrug indebærer, at der ikke bringes ny emballage i omsætning, bør genbrugssalgsemballage, der bringes i omsætning for første gang, og træemballage, som repareres med henblik på genbrug, tages i betragtning med henblik på opnåelse af de respektive mål for emballagegenanvendelse. Medlemsstaterne bør kunne benytte denne mulighed til at beregne de justerede genanvendelsesmål ved at medregne højst 5 procentpoint af den gennemsnitlige andel i de foregående tre år af genbrugssalgsemballage, der er bragt i omsætning for første gang og genbrugt som led i et genbrugssystem.

(162)  Producenter og producentansvarsorganisationer bør aktivt medvirke til at sikre, at slutbrugerne, navnlig forbrugerne, oplyses om forebyggelse og håndtering af emballageaffald. Disse oplysninger bør omfatte tilgængeligheden af genbrugsordninger for emballage, betydningen af etiketter på emballage og andre anvisninger om bortskaffelse af emballageaffald. Producenter og producentansvarsorganisationer bør også oplyse forbrugerne om, at emballage, der er mærket som komposterbar, betyder, at emballagen er komposterbar under industrielt kontrollerede forhold i biobehandlingsanlæg og ikke er egnet til hjemmekompostering. Der må ikke henkastes nogen emballage. Producenterne bør også oplyse, at slutbrugerne spiller en vigtig rolle i indsatsen for at sikre en miljømæssigt optimal håndtering af emballageaffald. Ved formidling af oplysninger til alle slutbrugere og rapportering om emballage bør der anvendes moderne informationsteknologier. Oplysningerne bør formidles på traditionel vis, f.eks. via plakater både indendørs og udendørs og via kampagner på de sociale medier, eller på mere innovative måder, f.eks. gennem elektronisk adgang til websteder via QR-koder, der er anbragt på emballagen.

(163)   Særskilt indsamling uden for hjemmet er et vigtigt element med henblik på at øge indsamlingsprocenten for emballage og forbedre cirkulariteten. Medlemsstaterne og de erhvervsdrivende bør kunne træffe særlige foranstaltninger til særskilt indsamling uden for hjemmet, der er tilpasset forbrugernes placering og vaner.

(164)  Medlemsstaterne bør give Kommissionen oplysninger om opfyldelsen af genanvendelsesmålene for hvert kalenderår. For at evaluere effektiviteten af foranstaltningerne til at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer bør der også indberettes data om forbruget af meget lette plastbæreposer og tykke plastbæreposer for at gøre det muligt at vurdere, om forbruget af disse poser er steget som reaktion på reduktionsforanstaltningerne rettet mod letvægtsplastbæreposer. Det bør være frivilligt for medlemsstaterne at fremlægge data om det årlige forbrug af meget tykke bæreposer. For at gøre det muligt at vurdere, om de obligatoriske pant- og retursystemer, som medlemsstaterne skal indføre, er effektive, eller om medlemsstaternes undtagelser fra forpligtelsen til at indføre disse systemer er berettigede, er det vigtigt at indhente oplysninger om indsamlingsprocenten for sådan emballage gennem medlemsstaternes rapportering.

(165)  For at fastlægge metoden til vurdering af genanvendelighed i større målestok bør medlemsstaterne også indberette data om mængden af genanvendt emballageaffald pr. emballagekategori og mængden af ▌emballage, som for første gang er gjort tilgængelig på medlemsstatens marked, pr. emballagekategori. Indberetningen bør ske årligt. Kommissionen bør tilføje disse data og offentliggøre dem for at overvåge den årlige udvikling i emballageaffald genanvendt i større målestok.

(166)  Medlemsstaterne bør indberette data til Kommissionen elektronisk og forelægge dem en kvalitetskontrolrapport. Desuden bør data om genanvendelsesmål ledsages af en rapport, som beskriver de foranstaltninger, der er truffet for at etablere et effektivt system for kvalitetskontrol og sporbarhed af emballageaffald.

(167)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af rapporteringsforpligtelserne bør Kommissionen tillægges beføjelser, således at denne kan fastsætte regler for beregning og verifikation af data om opfyldelse af genanvendelsesmålene, særskilte indsamlingsprocenter for emballage, der er omfattet af pant- og retursystemet, og data, der er nødvendige for at fastlægge metoden til vurdering af genanvendelighed i større målestok. Denne gennemførelsesretsakt bør også indeholde regler for bestemmelse af mængden af produceret emballageaffald samt fastlægge formatet for indberetning af data. Den bør også fastlægge metoden til beregning af det årlige forbrug af letvægtsplastbæreposer pr. person og formatet for indberetning af disse data, da dette er nødvendigt for at støtte overvågningen og den fulde gennemførelse af de væsentlige krav vedrørende plastbæreposer, navnlig for at sikre en opdelt og obligatorisk indberetning for forskellige kategorier af plastbæreposer. Denne gennemførelsesretsakt bør erstatte Kommissionens afgørelse (EU) 2018/896(49) og 2005/270/EF(50).

(168)  For at bidrage til, at medlemsstaterne og Kommissionen kan overvåge gennemførelsen af målene i denne forordning, bør medlemsstaterne oprette databaser om emballage og sikre, at disse databaser fungerer godt.

(169)  En effektiv håndhævelse af bæredygtighedskravene er afgørende for at sikre lige konkurrence og for at sikre, at denne forordnings forventede fordele og bidrag til opfyldelsen af Unionens mål med hensyn til klima, energi og cirkularitet nås. Derfor bør de kompetente myndigheder bestræbe sig på at kontrollere nøjagtigheden af mindst en del af overensstemmelseserklæringerne pr. år, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020(51) om fastlæggelse af en horisontal ramme for markedsovervågning og kontrol af produkter, der indføres på EU-markedet, bør finde anvendelse på emballage, for hvilken der er fastsat bæredygtighedskrav i henhold til nærværende forordning. Markedsovervågningsmekanismerne i forordning (EU) 2019/1020 fastsætter kravene til markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og fastlægger beskyttelsesmekanismer til kontrol af overholdelsen af denne forordning for så vidt angår emballage, der bringes i omsætning.

(170)  Emballage bør kun bringes i omsætning, hvis den ikke udgør en kendt risiko for miljøet og menneskers sundhed. For bedre at tilpasse sig den specifikke karakter af bæredygtighedskrav og for at sikre, at markedsovervågningsindsatsen fokuserer på manglende overholdelse af sådanne krav, bør emballage, der udgør en risiko, i denne forordning defineres som emballage, der ved ikke at opfylde et bæredygtighedskrav, eller fordi en ansvarlig erhvervsdrivende ikke opfylder et bæredygtighedskrav, kan skade miljøet eller andre samfundsinteresser, der er beskyttet af de relevante krav.

(171)  Der bør være en procedure, hvorved de berørte parter underrettes om påtænkte foranstaltninger vedrørende emballage, der udgør en risiko. Den bør også gøre det muligt for markedsovervågningsmyndighederne i medlemsstaterne i samarbejde med de relevante erhvervsdrivende at handle på et tidligt tidspunkt med hensyn til sådan emballage. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges ▌ gennemførelsesbeføjelser til at afgøre, om nationale foranstaltninger vedrørende produkter, der ikke opfylder kravene, er berettigede eller ej.

(172)  Markedsovervågningsmyndighederne bør have ret til at kræve, at de erhvervsdrivende træffer korrigerende tiltag, hvis det konstateres, at emballagen enten ikke opfylder bæredygtigheds- og mærkningskravene, eller at den erhvervsdrivende har overtrådt andre regler om at bringe emballage i omsætning eller gøre den tilgængelig på markedet. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af kravet om, at erhvervsdrivende skal træffe korrigerende tiltag, ▌ bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at træffe afgørelse om, hvorvidt en national foranstaltning er berettiget eller ej.

(173)  Hvis der er bekymring for risikoen for menneskers sundhed, bør markedsovervågningsmyndigheden ikke evaluere en risiko for menneskers eller dyrs sundhed forbundet med emballagematerialet, hvis det overføres til emballagematerialets emballerede indhold, men skal i stedet advare de myndigheder, der har kompetence til at kontrollere risiciene og er udpeget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625(52) ▌, (EU) 2017/745, (EU) 2017/746, (EU) 2019/6 eller direktiv 2001/83/EF.

(174)  Offentlige udbud tegner sig for 14 % af EU's BNP. For at bidrage til målet om at opnå klimaneutralitet, forbedre energi- og ressourceeffektiviteten og omstillingen til en cirkulær økonomi, der beskytter folkesundheden og biodiversiteten, bør beføjelsen til at vedtage gennemførelsesretsakter tillægges Kommissionen med henblik på, hvor det er relevant, ▌ at kræve, at ordregivende myndigheder og enheder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU(53) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU(54) tilpasser deres indkøb til specifikke obligatoriske minimumskrav for grønne offentlige indkøb, som fastsættes i de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til denne forordning. Sammenlignet med en frivillig tilgang bør obligatoriske krav sikre, at den løftestangseffekt, som offentlige midler har på efterspørgslen efter emballage med bedre resultater, maksimeres. Kravene bør være gennemsigtige, objektive og ikkediskriminerende. Kravene kan vedrøre tekniske specifikationer, udvælgelseskriterier eller betingelser vedrørende kontraktens gennemførelse og stilles ikke nødvendigvis kumulativt. Ordregivende myndigheder og enheder bør under overholdelse af TEUF's almindelige bestemmelser og bestemmelserne i denne forordning kunne vedtage bestemmelser, der er mere vidtgående end de minimumskrav for grønne offentlige indkøb, der er fastsat i denne forordning.

(175)  De gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ved denne forordning, og som ikke vedrører afgørelsen om, hvorvidt foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne i forbindelse med ikkeoverensstemmende emballage, er begrundede eller ej, bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(176)  For at beskytte det indre markeds funktion er det nødvendigt at sikre, at emballage fra tredjelande, der indføres på EU-markedet, er i overensstemmelse med denne forordning, uanset om den importeres som selvstændig emballage eller i et emballeret produkt. Det er navnlig nødvendigt at sikre, at fabrikanterne har gennemført passende overensstemmelsesvurderingsprocedurer for denne emballage. Samarbejde på markedet mellem markedsovervågningsmyndigheder og erhvervsdrivende bør prioriteres. Selv om interventionerne kan vedrøre enhver emballage, der indføres på EU-markedet, bør der i interventioner iværksat af myndigheder udpeget i henhold til artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1020 derfor primært være fokus på emballage, der er omfattet af forbud pålagt af markedsovervågningsmyndigheder. Hvis markedsovervågningsmyndighederne pålægger sådanne forbud, og disse ikke er begrænset til det nationale område, bør de meddele de myndigheder, der er udpeget til at kontrollere emballage, der indføres på EU-markedet, de oplysninger, der er nødvendige for at identificere sådan emballage, der ikke opfylder kravene, ved grænserne, herunder oplysninger om de emballerede produkter og de erhvervsdrivende, for at muliggøre en risikobaseret tilgang for produkter, der indføres på EU-markedet. I sådanne tilfælde vil toldmyndighederne sigte mod at identificere og stoppe denne emballage ved grænserne.

(177)  For at optimere og lette kontrolprocessen ved Unionens ydre grænser er det nødvendigt at muliggøre en automatiseret dataoverførsel mellem informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS) og toldsystemerne. Der bør skelnes mellem to forskellige dataoverførsler i betragtning af deres respektive formål. For det første bør forbud pålagt af markedsovervågningsmyndigheder efter identifikation af emballage, der ikke opfylder kravene, meddeles toldmyndighederne via ICSMS til brug for myndigheder, der er udpeget til at udføre kontrol ved de ydre grænser, til at identificere emballage, som eventuelt kunne omfattes af et sådant forbud. Det elektroniske ▌ toldrisikoforvaltningssystem ▌, der er omhandlet i artikel 36 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447(55) ▌, bør anvendes til de første dataoverførsler, uden at dette berører en eventuel fremtidig udvikling af toldrisikoforvaltningsmiljøet. For det andet vil sagsstyring, når toldmyndighederne identificerer emballage, der ikke opfylder kravene, bl.a. være nødvendig for at overføre meddelelsen om suspenderingen, markedsovervågningsmyndighedernes konklusion og resultatet af de foranstaltninger, som toldmyndighederne har truffet. EU's kvikskranke på toldområdet støtter denne anden dataoverførsel mellem ICSMS og de nationale toldsystemer.

(178)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forbindelsen til kommunikation mellem markedsovervågningsmyndighederne og toldmyndighederne bør gennemførelsesbeføjelser tildeles Kommissionen med henblik på at præcisere procedurereglerne og detaljerne i gennemførelsesordningerne, herunder funktioner, dataelementer og databehandling samt reglerne for behandling af personoplysninger, fortrolighed og dataansvar for denne forbindelse.

(179)  Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF, er det navnlig vigtigt, at den gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(56). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter. Ved udarbejdelsen af disse delegerede retsakter bør Kommissionen tage hensyn til videnskabelige eller andre tilgængelige tekniske oplysninger, herunder relevante internationale standarder.

(180)  For at sikre, at produktkravene i direktiv (EU) 2019/904 kan overvåges og håndhæves, og at de er underlagt ▌passende markedsovervågning, bør forordning (EU) 2019/1020 ændres for at medtage direktiv (EU) 2019/904 i sit anvendelsesområde. Kravene ▌ vedrørende indholdet af genanvendte plast i plastflasker til drikkevarer bør pr. 1. januar 2030 udgå af direktiv (EU) 2019/904, da dette spørgsmål udelukkende reguleres ved denne forordning. De tilsvarende rapporteringsforpligtelser bør også udgå.

(181)   Ved denne forordning fastsættes der almindelige bestemmelser for al emballage. Visse engangsplastprodukter omfattet af direktiv (EU) 2019/904, som f.eks. plastbæreposer, drikkebægre, fødevare- og drikkevarebeholdere, herunder flasker, betragtes imidlertid som emballage. Direktiv (EU) 2019/904 er en lex specialis i forhold til denne forordning. I tilfælde af en konflikt mellem direktiv (EU) 2019/904 og denne forordning bør direktiv (EU) 2019/904 have forrang inden for sit anvendelsesområde. Direktiv (EU) 2019/904 pålægger medlemsstaterne at træffe foranstaltninger til reduktion af forbruget af visse engangsplastprodukter, herunder markedsføringsrestriktioner. Sådanne markedsføringsrestriktioner bør finde anvendelse og have forrang frem for eventuelle modstridende bestemmelser i denne forordning. Denne forordning fastsætter en begrænsning for omsætningen af de plastprodukter, der er opført på listen i bilag V, punkt 3, mens direktiv (EU) 2019/904 gør det muligt for medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at opnå reduktion af forbruget af disse engangsplastprodukter. Da nationale gennemførelsesforanstaltninger i henhold til direktiv (EU) 2019/904 kan være mindre restriktive end et forbud mod markedsføring, bør denne forordning have forrang for direktiv (EU) 2019/904 for så vidt angår sådanne produkter, der er omfattet af definitionen af emballage, for at sætte skub i reduktionen af engangsplastemballage og reducere mængden af engangsplastemballage i miljøet. Som følge heraf bør det ikke være muligt for medlemsstaterne at vedtage en undtagelse fra forbuddet i direktiv (EU) 2019/904 mod markedsføring af emballage fremstillet af ekspanderet polystyren. For at afspejle dette bør direktiv (EU) 2019/904 ændres i overensstemmelse hermed.

(182)   Da denne forordning ikke regulerer det genanvendte indhold i plastdelen i emballage før 1. januar 2030, bør bestemmelserne vedrørende kravene for genanvendt indhold til plastflasker til drikkevarer i direktiv (EU) 2019/904 fortsat være gældende indtil denne dato.

(183)  For at øge offentlighedens tillid til emballage, der bringes i omsætning, navnlig med hensyn til overholdelse af bæredygtighedskravene, bør erhvervsdrivende, der bringer emballage, der ikke opfylder kravene, i omsætning, eller som ikke opfylder deres forpligtelser, pålægges sanktioner. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstaterne i national ret fastsætter sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, for manglende overholdelse af denne forordning.

(184)   I henhold til artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal medlemsstaterne tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten, herunder medlemsstaternes domstole. Medlemsstaterne bør i den forbindelse sikre, at medlemmer af den berørte offentlighed, som kan omfatte fysiske eller juridiske personer, der har klaget over eller indberettet en påstået manglende overensstemmelse med denne forordning for så vidt angår emballage eller emballerede produkter, har adgang til klage og domstolsprøvelse i overensstemmelse med de forpligtelser, som medlemsstaterne har aftalt som parter i FN's Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet ("Århuskonventionen").

(185)  Kommissionen bør foretage en evaluering af denne forordning. I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning bør denne evaluering baseres på de fem kriterier effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og EU-merværdi og bør danne grundlag for konsekvensanalyser af mulige yderligere foranstaltninger. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om gennemførelsen af denne forordning og dens indvirkning på den miljømæssige bæredygtighed af emballage og det indre markeds funktion.

(186)  Det er nødvendigt at sikre, at erhvervsdrivende får tilstrækkelig tid til at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning, og at medlemsstaterne får tilstrækkelig tid til at etablere den administrative infrastruktur, der er nødvendig for dens anvendelse. Anvendelsen af denne forordning bør derfor udskydes, indtil det med rimelighed kan forventes, at disse forberedelser er afsluttet. Der bør lægges særlig vægt på at gøre det lettere for SMV'er at overholde deres forpligtelser og krav i henhold til denne forordning, herunder gennem vejledning fra Kommissionen, der gør det lettere for de erhvervsdrivende at overholde deres forpligtelser og krav, hvor der lægges særlig fokus på SMV'er.

(187)  For at opfylde disse forpligtelser og etablere en ambitiøs, men harmoniseret ramme for emballage er det nødvendigt at vedtage en forordning, der fastsætter krav til emballage i hele dens livscyklus. Direktiv 94/62/EF bør derfor ophæves.

(188)  For at give medlemsstaterne mulighed for at træffe de nødvendige administrative foranstaltninger vedrørende de kompetente myndigheders tilrettelæggelse af godkendelsesprocedurerne, samtidig med at kontinuiteten for de erhvervsdrivende bevares, bør anvendelsen af denne forordning udskydes.

(189)  Direktiv 94/62/EF bør ophæves med virkning fra den dato, fra hvilken nærværende forordning finder anvendelse. Af hensyn til en gnidningsløs overgang og kontinuitet, indtil Kommissionen vedtager nye regler i henhold til denne forordning, og for at sikre kontinuitet i anvendelsen af ordningen for Unionens egne indtægter med hensyn til egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald bør visse forpligtelser i henhold til nævnte direktiv vedrørende mærkning, genanvendelsesmål og overførsel af data til Kommissionen dog fortsat gælde i en vis periode.

(190)  Målene for denne forordning, nemlig at forbedre den miljømæssige bæredygtighed af emballage og sikre den frie bevægelighed i det indre marked for emballage, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet ▌, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

1.  Ved denne forordning indføres krav til emballage i hele dens livscyklus vedrørende miljømæssig bæredygtighed og mærkning, der skal opfyldes, inden emballage bringes i omsætning. Der fastsættes også krav til udvidet producentansvar, forebyggelse af emballageaffald såsom reduktion af unødvendig emballage og genbrug eller genpåfyldning af emballage samt indsamling og behandling, herunder genanvendelse, af emballageaffald.

2.  Denne forordning bidrager til et velfungerende indre marked ved at harmonisere nationale foranstaltninger vedrørende emballage og emballageaffald for at undgå handelshindringer, forvridning og begrænsning af konkurrencen i Unionen og samtidig forebygge eller mindske de negative virkninger af emballage og emballageaffald på miljøet og menneskers sundhed på grundlag af et højt miljøbeskyttelsesniveau.

3.  Denne forordning bidrager til omstillingen til en cirkulær økonomi og til at opnå klimaneutralitet senest i 2050, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119(57), ved at fastsætte foranstaltninger i tråd med affaldshierarkiet og i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2008/98/EF.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  Denne forordning finder anvendelse på al emballage, uanset hvilket materiale der anvendes, og på alt emballageaffald, uanset om dette affald anvendes i eller stammer fra industrien, anden fremstillingsvirksomhed, detailhandel eller distribution, kontorer, servicesektoren eller husholdninger.

2.  Denne forordning berører ikke bestemmelserne i direktiv 2008/98/EF for så vidt angår håndtering af farligt affald, og den berører heller ikke kravene til emballage i EU-lovgivningen, herunder kravene til sikkerhed, kvalitet, beskyttelse af sundhed og hygiejne i forbindelse med de emballerede produkter og kravene vedrørende transport. Hvis denne forordning er i strid med direktiv 2008/68/EF, finder direktiv 2008/68/EF dog anvendelse.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "emballage": en artikel, uanset hvilket materiale den er fremstillet af, der er beregnet til at blive brugt af en erhvervsdrivende til pakning, beskyttelse, håndtering, levering eller præsentation af produkter til en anden erhvervsdrivende eller til en slutbruger, og som kan opdeles i emballageformat ud fra dens funktion, materiale og design, herunder:

a)  en artikel, der er nødvendig for at indeholde, støtte eller bevare et produkt i hele dets levetid uden at udgøre en integrerende del af produktet, og som er bestemt til anvendelse, forbrug eller bortskaffelse sammen med produktet

b)  en komponent og et supplerende element til en artikel som omhandlet i litra a), som er integreret i artiklen

c)  et supplerende element til en artikel som omhandlet i litra a), der er hængt direkte på produktet eller på anden måde anbragt på produktet, og som opfylder en emballagefunktion uden at være en integreret del af produktet, og som er bestemt til anvendelse, forbrug eller bortskaffelse sammen med produktet

d)  en artikel, der er designet og bestemt til at blive påfyldt på salgsstedet for at udlevere produktet, også kaldet "serviceemballage"

e)  en engangsartikel, der sælges og påfyldes eller er designet og bestemt til at blive påfyldt på salgsstedet, og som opfylder en emballagefunktion

f)  gennemtrængelige te- eller kaffeposer eller poser til en anden drikkevare eller single-serve-enheder, der opblødes ved brug, og som indeholder te, kaffe eller andre drikkevarer, og som er beregnet til anvendelse og bortskaffelse sammen med produktet

g)  ikkegennemtrængelige single-serve-enheder til te, kaffe eller andre drikkevarer, der er beregnet til anvendelse i en maskine, og som anvendes og bortskaffes med produktet

2)   "takeawayemballage": serviceemballage, der påfyldes på bemandede salgssteder med drikkevarer eller tilberedte fødevarer, som er emballeret med henblik på transport og umiddelbar fortæring et andet sted, uden at der behøves yderligere tilberedning, og typisk fortæres fra emballagen

3)   "primærproduktionsemballage": artikler designet og bestemt til anvendelse som emballage til uforarbejdede produkter fra primærproduktion som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv forordning (EF) nr. 178/2002(58)

4)  "salgsemballage": emballage udformet på en sådan måde, at den udgør en salgsenhed bestående af produkter og emballage for slutbrugeren på salgsstedet

5)  "multipakemballage": emballage udformet på en sådan måde, at den udgør en samling af et vist antal salgsenheder på salgsstedet, uanset om den pågældende samling af salgsenheder sælges som sådan til slutbrugeren, eller om den bruges ▌til at lette opfyldningen af hylderne på salgsstedet eller til at skabe en lager- eller distributionsenhed, og som kan fjernes fra produktet, uden at dette ændrer produktets egenskaber

6)  "transportemballage": emballage udformet på en sådan måde, at håndtering og transport af en eller flere salgsenheder eller en samling af salgsenheder gøres lettere for at forhindre skade på produktet forårsaget af håndtering og transport, men ikke vej-, jernbane-, skibs- og luftfragtcontainere

7)  "e-handelsemballage": transportemballage, der anvendes til levering af produkter i forbindelse med onlinesalg eller andre former for fjernsalg til slutbrugeren

8)  "innovativ emballage": en form for emballage, der er fremstillet ved hjælp af nye materialer, der sikrer en betydelig forbedring af en eller flere af emballagens emballagefunktioner, herunder pakning, beskyttelse, håndtering eller levering af produkter, og med overordnet påviselige miljøfordele, med undtagelse af emballage, der er resultatet af ændringer af eksisterende emballage med det hovedformål at forbedre præsentationen og markedsføringen af produkter

9)  "engangsemballage": emballage, der ikke er genbrugsemballage

10)  "kontaktfølsom emballage": emballage, der er bestemt til at blive anvendt til produkter, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003(59), (EF) nr. 1935/2004, (EF) nr. 767/2009(60), (EF) nr. 1223/2009(61)(EU) 2017/745, (EU) 2017/746, (EU) 2019/4(62) og (EU) 2019/6 eller af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF eller 2008/68/EF, eller til produkter, jf. artikel 1 og 2 i Kommissionens afgørelse (EU) 2023/1809(63), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF(64), eller direktiv 2008/68/EF

11)  "gøre tilgængelig på markedet": enhver levering af emballage med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag

12)  "bringe i omsætning": første tilgængeliggørelse af en emballage på EU-markedet

13)  "erhvervsdrivende": fabrikanter, leverandører af emballage, importører, distributører, bemyndigede repræsentanter, endelige distributører ▌og udbydere af distributionstjenester

14)  "fabrikant": enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller emballage eller et emballeret produkt, medmindre en fysisk eller juridisk person får emballage eller et emballeret produkt designet eller fremstillet under sit eget navn eller varemærke, uanset om andre varemærker er synlige på emballagen eller på det emballerede produkt, i hvilket tilfælde fabrikant betyder denne fysiske eller juridiske person, undtagen i tilfælde af transportemballage, genbrugsemballage, primærproduktionsemballage, multipakemballage, salgsemballage eller serviceemballage, hvis den fysiske eller juridiske person, der får emballagen designet eller fremstillet under sit eget navn eller varemærke, falder ind under definitionen af mikrovirksomhed i henhold til Kommissionens henstilling 2003/361/EF som offentligt tilgængelig den ... [datoen for denne forordnings ikrafttræden], og udbyderen af emballagen befinder sig i den samme medlemsstat, hvorved der i så tilfælde ved "fabrikant" forstås udbyderen af emballagen

15)  "producent": enhver fabrikant, importør eller distributør, som, uanset hvilken salgsmetode der anvendes, herunder ved aftaler om fjernsalg som defineret i artikel 2, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU(65), enten:

a)  er etableret i en medlemsstat og fra denne medlemsstats område og på dette samme område for første gang gør transportemballage, serviceemballage, herunder genbrugsserviceemballage eller primærproduktionsemballage, tilgængelig eller

b)  er etableret i en medlemsstat og fra denne medlemsstats område og på dette samme område for første gang gør produkter emballeret i andre emballager end dem, der er anført i litra a), tilgængelige eller

c)  er etableret i en medlemsstat eller i et tredjeland og på en anden medlemsstats område for første gang gør transportemballage, serviceemballage, herunder genbrugsserviceemballage, eller primærproduktionsemballage eller produkter emballeret i andre emballager end dem, der er nævnt ovenfor, tilgængelige direkte til slutbrugerne eller

d)  er etableret i en medlemsstat og udpakker emballerede produkter uden at være slutbruger, medmindre en anden person er producenten i henhold til litra a)-c)

16)  "leverandør": enhver fysisk eller juridisk person, der leverer emballage eller emballagemateriale til en fabrikant ▌

17)  "importør": enhver i Unionen etableret fysisk eller juridisk person, som bringer emballage eller et emballeret produkt fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet

18)  "distributør": enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, bortset fra fabrikanten eller importøren, som gør emballage eller et emballeret produkt tilgængeligt på markedet

19)  "bemyndiget repræsentant": enhver i Unionen etableret fysisk eller juridisk person, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra fabrikanten til at handle på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af specifikke opgaver vedrørende fabrikantens forpligtelser i henhold til denne forordning

20)  "bemyndiget repræsentant for det udvidede producentansvar": en fysisk eller juridisk person, der er etableret i en medlemsstat, hvor producenten for første gang gør emballage eller emballeret produkt tilgængeligt på medlemsstatens marked, bortset fra den medlemsstat eller det tredjeland, hvor producenten er etableret ▌, og som er udpeget af producenten i overensstemmelse med artikel 8a, stk. 5, tredje afsnit, i direktiv 2008/98/EF med henblik på at opfylde denne producents forpligtelser i henhold til kapitel VIII i denne forordning

21)  "endelig distributør": den fysiske eller juridiske person i forsyningskæden, der leverer emballerede produkter, herunder gennem genanvendelse, eller produkter til genpåfyldning til slutbrugeren

22)  "forbruger": enhver fysisk person, der ikke handler som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sin profession

23)  "slutbruger": enhver fysisk eller juridisk person, der er bosiddende eller etableret i Unionen, og til hvem et produkt er gjort tilgængeligt enten som forbruger eller som erhvervsmæssig slutbruger som led i dennes industrielle eller erhvervsmæssige aktiviteter, og som ikke længere gør dette produkt yderligere tilgængeligt på markedet i den form, det er blevet leveret

24)  "kompositemballage": en emballageenhed, der består af to eller flere forskellige materialer, som udgør en del af vægten af det primære emballagemateriale, og som ikke kan adskilles ved håndkraft, og derfor udgør en enkelt integreret enhed, medmindre et givet materiale udgør en ubetydelig del af emballageenheden og under ingen omstændigheder mere end 5 % af emballageenhedens samlede masse, bortset fra etiketter, fernis, maling, farve, klæbemidler og lak; dette berører ikke direktiv (EU) 2019/904

25)  "emballageaffald": enhver emballage eller ethvert emballagemateriale, der er omfattet af definitionen på affald fastlagt i artikel 3 i direktiv 2008/98/EF, bortset fra spildprodukter fra produktion

26)  "forebyggelse af emballageaffald": foranstaltninger, der træffes, før emballage eller emballagemateriale er blevet til emballageaffald, og som reducerer mængden af emballageaffald, således at der kræves mindre eller ingen emballage til at indeholde, beskytte, håndtere, levere eller præsentere produkter, herunder foranstaltninger med hensyn til genbrug af emballagen og foranstaltninger til forlængelse af emballagens levetid, inden den bliver til affald

27)  "genbrug": enhver operation, hvor genbrugsemballage bruges igen mange gange til samme formål, som det var udformet til

28)  "cyklus": det omløb, som genbrugsemballage gennemløber fra det tidspunkt, hvor den bringes i omsætning sammen med det produkt, som den er beregnet til at indeholde, beskytte, håndtere, levere eller præsentere, til det tidspunkt, hvor den er klar til at blive genbrugt i et genbrugssystem, således at den på ny kan leveres til slutbrugere sammen med et andet produkt

29)  "tur": overførsel af emballage fra påfyldning eller pålæsning til tømning eller aflæsning som led i en cyklus eller særskilt

30)  "genbrugssystemer": organisatoriske, tekniske ▌eller finansielle ordninger, der sammen med incitamenter muliggør genbrug i et lukket eller åbent kredsløbssystem, og hvori indgår pant- og retursystemer, der sikrer, at emballage indsamles med henblik på genbrug ▌

31)  "rekonditionering": enhver operation opført på listen i bilag VI, del B, der er nødvendig for at gøre genbrugsemballage funktionsdygtig igen henblik på genbrug

32)  "genpåfyldning": en proces, hvorved en beholder, som ejes af slutbrugeren, opfylder en emballagefunktion, eller en beholder, som købes af slutbrugeren på den endelige distributørs salgssted, påfyldes af slutbrugeren eller den endelige distributør med et eller flere produkter, som slutbrugeren køber af den endelige distributør

33)  "genpåfyldningsstation": et sted, hvor en endelig distributør udbyder produkter, der kan købes ved genpåfyldning, til slutbrugere

34)  "HORECA-sektoren": overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed i henhold til NACE rev. 2 – statistisk nomenklatur for økonomiske aktiviteter

35)   "salgsareal": det areal, der stilles til rådighed til udstilling af varer, der udbydes til salg, til betaling heraf og til kundernes ophold og færden. Dette omfatter ikke de områder, der ikke er tilgængelige for offentligheden, såsom lagerområder eller andre områder, hvor der ikke udstilles produkter, såsom parkeringspladser; I forbindelse med e-handelsemballage betragtes lager- og forsendelsesområdet som salgsareal

36)  "design til genanvendelse": design af emballage, herunder individuelle emballagekomponenter, der sikrer, at emballagen kan genanvendes ved brug af etablerede indsamlings-, sorterings- og genanvendelsesprocesser efterprøvet i et driftsmiljø

37)   "genanvendelighed": emballages forenelighed med håndtering og behandling af affald gennem design, baseret på særskilt indsamling, sortering i særskilte strømme, genanvendelse i større målestok og brug af genanvendte materialer til at erstatte primære råstoffer

38)  "emballageaffald genanvendt i større målestok": emballageaffald, der er indsamlet særskilt, sorteret og genanvendt i installeret infrastruktur ved brug af etablerede processer efterprøvet i et driftsmiljø, som på EU-plan sikrer en årlig mængde genanvendt materiale under hver emballagekategori angivet i tabel 2 i bilag II, der er lig med eller større end 30 % for træ og 55 % for alle andre materialer; det omfatter emballageaffald, der eksporteres fra Unionen med henblik på affaldshåndtering, og som kan anses for at opfylde kravene i artikel 53, stk. 11

39)   "materialegenanvendelse": enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer oparbejdes til materialer eller stoffer, hvad enten det er til det oprindelige eller andre formål, bortset fra biologisk affaldsbehandling, oparbejdning af organisk materiale, energiudnyttelse og oparbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsoperationer

40)   "genanvendelse af høj kvalitet": enhver genanvendelsesproces, der frembringer genanvendte materialer, hvis kvalitet svarer til de originale materialers kvalitet baseret på bevarede tekniske karakteristika, og som anvendes som erstatning for primære råstoffer til emballage eller andre anvendelser, hvor kvaliteten af det genanvendte materiale bevares

41)  "emballagekategori": en kombination af materiale og specifikt emballagedesign, som er afgørende for genanvendeligheden med henvisning til de mest avancerede etablerede indsamlings-, sorterings- og genanvendelsesprocesser efterprøvet i et driftsmiljø, og som er relevant for definitionen af kriterierne for design til genanvendelse

42)  "integreret komponent": en emballagekomponent, der kan adskille sig fra emballageenhedens hoveddel og kan være af et andet materiale, men som er integreret i emballageenheden og dens funktion, ikke behøver at være adskilt fra emballageenhedens hoveddel for at sikre dens funktionalitet og typisk bortskaffes samtidig med emballageenheden, selv om den ikke nødvendigvis bortskaffes ad samme vej

43)  "særskilt komponent": en emballagekomponent, der adskiller sig fra emballageenhedens hoveddel, som er af et andet materiale, som skal adskilles fuldstændigt og permanent fra emballageenhedens hoveddel ▌, og som typisk bortskaffes før og ikke sammen med emballageenheden og omfatter emballagekomponenter, der kan adskilles fra hinanden ved enkel mekanisk påvirkning under transport eller sortering

44)  "emballageenhed": en samlet enhed, herunder integrerede eller særskilte komponenter, der tilsammen har en emballagefunktion såsom pakning, beskyttelse, håndtering, levering, opbevaring, transport eller præsentation af produkter, og omfatter uafhængige enheder af multipak- eller transportemballage, der bortskaffes inden ankomst til salgsstedet

45)  "sekundære råstoffer": materialer, der er blevet underkastet enhver nødvendig kontrol og sortering og er fremkommet ved genanvendelsesprocesser, og som kan erstatte primære råstoffer

46)  "plastaffald fra forbrugsleddet": ▌ affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2008/98/EF, som er plast og er blevet produceret fra plastprodukter, som er blevet leveret til distribution, forbrug eller anvendelse og bragt i omsætning i en medlemsstat eller et tredjeland

47)  "komposterbar emballage": emballage, der kun nedbrydes biologisk under industrielt kontrollerede forhold, eller som er i stand til at undergå biologisk nedbrydning under sådanne forhold, herunder, om nødvendigt, med fysisk behandling, anaerob nedbrydning, hvilket til slut resulterer i omdannelse af emballagen til kuldioxid eller, uden tilstedeværelse af ilt, methan og mineralske salte, biomasse og vand, ▌og som ikke hindrer eller er til fare for den særskilte indsamling, komposteringsprocessen og den anaerobe nedbrydningsproces

48)   "hjemmekomposterbar emballage": emballage, der kan nedbrydes biologisk under ikkekontrollerede forhold, som ikke er komposteringsanlæg i industriel skala, og hvor komposteringsprocessen udføres af privatpersoner med det formål at fremstille kompost til eget brug

49)   "biobaseret plast": plast fremstillet på basis af biologiske ressourcer såsom biomasseråmaterialer, organisk affald eller biprodukter, uanset om det er bionedbrydeligt eller ikkebionedbrydeligt

50)  "engangsplastflasker til drikkevarer": drikkeflasker opført i del F i bilaget til direktiv (EU) 2019/904

51)  "plast": et materiale bestående af en polymer som defineret i artikel 3, nr. 5), i forordning (EF) nr. 1907/2006, herunder en sådan polymer, hvortil der er tilsat tilsætningsstoffer eller andre stoffer, og som kan fungere som strukturel hovedbestanddel i emballage, med undtagelse af naturlige polymerer, der ikke er kemisk modificerede

52)  "plastbæreposer": bæreposer med eller uden hank fremstillet af plast, som udleveres til forbrugere på salgsstedet for produkter

53)  "letvægtsplastbæreposer": plastbæreposer med en vægtykkelse på mindre end 50 mikron

54)  "meget lette plastbæreposer": plastbæreposer med en vægtykkelse på mindre end 15 mikron

55)  "tykke plastbæreposer": plastbæreposer med en vægtykkelse på mellem 50 og 99 mikron

56)  "meget tykke plastbæreposer": plastbæreposer med en vægtykkelse på mere end 99 mikron

57)  "affaldsbeholdere": beholdere, der anvendes til oplagring og indsamling af affald, f.eks. beholdere, spande og poser

58)  "pant": et fastsat beløb, der ikke er en del af prisen på et emballeret eller påfyldt produkt, og som opkræves fra slutbrugeren ved køb af et sådant emballeret eller påfyldt produkt, som er omfattet af et pant- og retursystem i en given medlemsstat, og som kan indløses, når slutbrugeren eller en anden person returnerer den pantbærende emballage til et indsamlingssted etableret til dette formål

59)  "pant- og retursystem": et system, hvor slutbrugeren afkræves pant ved køb af et emballeret eller påfyldt produkt omfattet af dette system, som kan indløses ▌, når den pantbærende emballage returneres gennem en af de indsamlingskanaler, som de nationale myndigheder har godkendt til dette formål.

60)  "teknisk specifikation": et dokument, der fastsætter tekniske krav, som et produkt, en proces eller en tjeneste skal opfylde

61)  "harmoniseret standard": en standard som defineret i artikel 2, nr. 1), litra c), i forordning (EU) nr. 1025/2012

62)  "overensstemmelsesvurdering": en procedure til påvisning af, om bæredygtigheds-, sikkerheds-, mærknings- og oplysningskravene i denne forordning vedrørende emballage er opfyldt

63)  "producentansvarsorganisation": en juridisk enhed, der organiserer opfyldelsen af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar på vegne af flere producenter enten finansielt eller både finansielt og operationelt

64)  "livscyklus": de konsekutive og indbyrdes forbundne faser for emballages levetid bestående af anskaffelse af råvarer eller frembringelse ud fra naturlige ressourcer, forbehandling, fremstilling, oplagring, distribution, brug, reparation, genbrug og bortskaffelse

65)  "emballage, der udgør en risiko": emballage, der ved ikke at opfylde et krav, der er fastsat i eller i henhold til denne forordning, bortset fra kravene i artikel 62, stk. 1, kan skade miljøet, sundheden eller andre samfundsinteresser, der er beskyttet af dette krav

66)  "emballage, der udgør en alvorlig risiko": ▌emballage, der udgør en risiko, for hvilken graden af den relevante manglende overensstemmelse eller den dermed forbundne skade på grundlag af en vurdering anses for at kræve hurtig indgriben fra markedsovervågningsmyndighederne, herunder tilfælde, hvor virkningerne af den manglende overensstemmelse ikke er umiddelbare

67)  "onlineplatform": onlineplatform som defineret i artikel 3, litra i), i forordning (EU) nr. 2022/2065

68)  "affald": affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2008/98/EF; genbrugsemballage, der sendes til rekonditionering, betragtes ikke som affald

69)   "offentlige kontrakter": offentlige kontrakter som defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv 2014/24/EU eller som omhandlet i direktiv 2014/25/EU.

Definitionerne af henholdsvis ▌ "affaldshåndtering", "indsamling", "særskilt indsamling", "behandling", "forberedelse med henblik på genbrug", "genanvendelse" og "ordning for udvidet producentansvar"▌ i artikel 3, nr. ▌9), 10), 11), 14), 16), 17) og 21), i direktiv 2008/98/EF ▌finder anvendelse.

Definitionerne af henholdsvis ▌ "markedsovervågning", "markedsovervågningsmyndighed", "udbyder af distributionstjenester", "korrigerende tiltag", "risiko", "tilbagekaldelse" og "tilbagetrækning" i artikel 3, ▌nr. 3), 4), 11), 16), 18), 22) og 23), i forordning (EU) 2019/1020 finder anvendelse.

Definitionerne af henholdsvis "problematiske stoffer" og "databærer" i artikel 2, nr. 27) og 29), i forordning (EU) 2024/…(66)finder anvendelse.

Bilag I indeholder en vejledende liste over produkter, der falder ind under definitionen af emballage i stk. 1, nr. 1).

Artikel 4

Fri bevægelighed

1.  Emballage må kun bringes i omsætning, hvis den opfylder kravene i denne forordning.

2.  Medlemsstaterne må ikke forbyde, begrænse eller hindre, at emballage, der opfylder bæredygtigheds-, mærknings- og oplysningskravene i artikel 5-12, bringes i omsætning.

▌

3.  Hvis medlemsstaterne vælger at opretholde eller indføre nationale bæredygtighedskrav eller oplysningskrav ud over dem, der er fastsat i denne forordning, må disse krav ikke stride mod kravene i denne forordning, og medlemsstaterne må ikke forbyde, begrænse eller hindre, at emballage, der overholder denne forordning, bringes i omsætning på grund af manglende overensstemmelse med disse nationale krav.

▌

4.  Medlemsstaterne må ikke modsætte sig, at der på messer og udstillinger og lignende arrangementer forevises emballage, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, såfremt det ved synlig skiltning er klart anført, at den pågældende emballage ikke overholder denne forordning og ikke er til salg, før den er blevet bragt i overensstemmelse hermed.

Kapitel II

Bæredygtighedskrav

Artikel 5

Krav til stoffer i emballage

1.  Emballage, der bringes i omsætning, skal fremstilles på en sådan måde, at indholdet og koncentrationen af problematiske stoffer som bestanddele af emballagematerialet eller af emballagekomponenterne minimeres, herunder med hensyn til deres tilstedeværelse i emissioner fra og resultater af affaldshåndtering såsom sekundære råstoffer, aske eller andre materialer til endelig bortskaffelse og de negative virkninger på miljøet på grund af mikroplast.

2.   Kommissionen overvåger indholdet af problematiske stoffer i emballage og emballagekomponenter og træffer, hvor det er relevant, de relevante opfølgningsforanstaltninger.

Senest den 31. december 2026 udarbejder Kommissionen bistået af Det Europæiske Kemikalieagentur en rapport om indholdet af problematiske stoffer i emballage og emballagekomponenter for at fastslå, i hvilken udstrækning de har en negativ indvirkning på genbrug og genanvendelse af materialer eller påvirker kemikaliesikkerheden. Rapporten kan indeholde en liste over de problematiske stoffer, der er indeholdt i emballage og emballagekomponenter, og angive, i hvilket omfang de kan udgøre en uacceptabel risiko for menneskers sundhed og miljøet.

Kommissionen forelægger rapporten for Europa-Parlamentet, Rådet og det udvalg, der er omhandlet i denne forordnings artikel 65, redegør detaljeret for resultaterne i den og overvejer passende opfølgningsforanstaltninger, herunder:

a)  for problematiske stoffer i emballagematerialer, der primært påvirker menneskers sundhed eller miljøet, anvendelse af de procedurer, der er omhandlet i artikel 68, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006, med henblik på vedtagelse af nye begrænsninger

b)  for problematiske stoffer, der har en negativ indvirkning på genbrug og genanvendelse af materialer i den emballage, hvori de er til stede, fastlæggelse af begrænsninger som led i kriterier for design til genanvendelse i overensstemmelse med denne forordnings artikel 6, stk. 4.

Hvis en medlemsstat finder, at et stof har en negativ indvirkning på genbrug og genanvendelse af materialer i den emballage, hvori det er til stede, meddeler den senest den 31. december 2025 Kommissionen og Det Europæiske Kemikalieagentur sådanne oplysninger og henviser, hvis de foreligger, til de relevante risikovurderinger eller andre relevante data.

3.   Medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om at overveje at begrænse anvendelsen af problematiske stoffer, der potentielt har en negativ indvirkning på genbrug og genanvendelse af materialer i emballage, hvori de er til stede, af andre grunde end dem, der primært vedrører deres kemikaliesikkerhed, i henhold til bestemmelsen i artikel 6, stk. 4, litra a). Medlemsstaterne lader sådanne anmodninger ledsage af en rapport, der dokumenterer stoffets identitet og anvendelse, og en beskrivelse af, hvordan stoffernes anvendelse i emballage hindrer genanvendelse af andre årsager end dem, der primært vedrører kemikaliesikkerhed. Kommissionen vurderer anmodningen og forelægger resultaterne af denne vurdering for det udvalg, der er omhandlet i artikel 65.

4.  Uden at det berører begrænsningerne for kemikalier i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 eller, hvor det er relevant, begrænsningerne og de særlige foranstaltninger vedrørende materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer i forordning (EF) nr. 1935/2004, må summen af koncentrationerne af bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom fra stoffer, der er til stede i emballage eller emballagekomponenter, ikke overskride 100 mg/kg.

5.   Fra den ... [18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] må emballage bestemt til kontakt med fødevarer ikke bringes i omsætning, hvis den indeholder per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) i en koncentration på eller over følgende grænseværdier, i det omfang omsætningen af denne emballage, der indeholder en sådan koncentration af PFAS, ikke er forbudt i henhold til en anden EU-retsakt:

a)  25 ppb for ethvert PFAS målt med målrettet PFAS-analyse (polymer PFAS udelukket fra kvantificering)

b)  250 ppb for summen af PFAS målt som summen af målrettet PFAS-analyse, eventuelt med forudgående nedbrydning af prækursorer (polymer PFAS udelukket fra kvantificering), og

c)  50 ppm for PFAS (inklusive polymer PFAS); hvis den samlede mængde fluor overstiger 50 mg/kg, skal fabrikanten, importøren eller downstreambrugeren efter anmodning forelægge håndhævelsesmyndighederne dokumentation for den fluor, der måles som indhold af enten PFAS eller ikke-PFAS.

Med henblik på denne forordning består PFAS af ethvert stof, der indeholder mindst ét fuldt fluoriseret methyl (CF3-) eller methylen (-CF2-) carbonatom (uden H/Cl/Br/I fastgjort til det), bortset fra stoffer, der kun indeholder følgende strukturelle elementer: CF3-X eller X-CF2-X', hvor X = -OR eller -NRR' og X' = methyl (-CH3), methylen (-CH2-), en aromatisk gruppe, en carbonylgruppe (-C(O)-), -OR'', -SR'' eller –NR''R''', og hvor R/R'/R''/R''' er et hydrogen (-H), methyl (-CH3), methylen (-CH2-), en aromatisk gruppe eller en carbonylgruppe (-C(O)-).

Senest den ... [fire år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] foretager Kommissionen en evaluering for at vurdere behovet for at ændre eller ophæve dette stykke for at undgå overlapninger med begrænsninger eller forbud mod anvendelse af PFAS, der er fastsat i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1907/2006, forordning (EU) 2019/1021 eller forordning (EF) nr. 1935/2004.

6.  Det skal påvises i den tekniske dokumentation udarbejdet i overensstemmelse med bilag VII, at kravene i stk. 4 og 5 er opfyldt.

▌

7.  For at tage hensyn til ▌den videnskabelige og tekniske udvikling kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at ændre denne forordning for at sænke grænseværdien for summen af koncentrationerne af bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom fra stoffer, der er til stede i emballage eller emballagekomponenter som omhandlet i stk. 4.

▌

8.  For at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at supplere denne forordning for at fastsætte, under hvilke betingelser den i stk. 4 nævnte grænseværdi ikke finder anvendelse på genanvendte materialer eller på produktcyklusser inden for en lukket og kontrolleret kæde, samt fastsætte, hvilke emballagetyper eller emballageformater, baseret på emballagekategorierne opført i tabel 1 i bilag II, der er undtaget fra kravene i nævnte stykke. Sådanne delegerede retsakter skal være berettigede på grundlag af en konkret analyse, tidsbegrænsede, indeholde bestemmelser om passende mærknings- og oplysningskrav og indeholde krav om regelmæssig rapportering for at sikre, at undtagelsen regelmæssigt tages op til revision. Delegerede retsakter vedtaget i overensstemmelse med dette stykke vedtages kun for at ændre undtagelser fastsat i Kommissionens beslutning 2001/171/EF og 2009/292/EF.

9.   Senest den … [syv år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden] foretager Kommissionen en evaluering for at vurdere, om denne artikel og de kriterier for design til genanvendelse, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, har bidraget tilstrækkeligt til at minimere tilstedeværelsen og koncentrationen af problematiske stoffer som bestanddele af emballagematerialer.

Artikel 6

Genanvendelig emballage

1.  Al emballage, der bringes i omsætning, skal kunne genanvendes.

2.  Emballage betragtes som genanvendelig, hvis den opfylder følgende betingelser:

a)  den er designet til materialegenanvendelse, som muliggør anvendelse af de deraf følgende sekundære råstoffer, der er af tilstrækkelig god kvalitet sammenlignet med det oprindelige materiale til, at den kan bruges til at erstatte primære råstoffer, i overensstemmelse med stk. 4.

▌

▌

▌

b)  når den bliver til affald, kan den indsamles særskilt i overensstemmelse med artikel 48, stk. 1 og 3, sorteres i særlige affaldsstrømme, uden at det påvirker genanvendeligheden af andre affaldsstrømme, og genanvendes i større målestok på grundlag af den metode, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 5.

Emballage, der er i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til stk. 4, anses for at opfylde betingelsen fastsat i dette stykkes litra a).

Emballage, der er i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til stk. 4, og de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til stk. 5, anses for at opfylde begge betingelser fastsat i dette stykke.

Stk. 2, litra a), finder anvendelse fra den 1. januar 2030 eller to år efter datoen for ikrafttrædelsen af de delegerede retsakter, der er omhandlet i stk. 4, alt efter hvilken dato der er den seneste.

Stk. 2, litra b), finder anvendelse fra den 1. januar 2035 eller fem år efter datoen for ikrafttrædelsen af de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 5, alt efter hvilken dato der er den seneste.

3.  Fabrikanten vurderer i overensstemmelse med artikel 15 emballagens genanvendelighed på grundlag af de delegerede retsakter ▌i henhold til stk. 4 og gennemførelsesretsakterne i henhold til stk. 5. Emballagens genanvendelighed udtrykkes i ydeevneklasse for genanvendelighed A, B eller C, der er beskrevet i tabel 3 i bilag II.

Emballage må senest den 1. januar 2030 eller 24 måneder efter ikrafttrædelsen af de delegerede retsakter i henhold til stk. 4, alt efter hvilken dato der er den seneste, ikke bringes i omsætning, medmindre den er genanvendelig i klasse A, B eller C, jf. dog stk. 10.

Emballage må fra den 1. januar 2038 ikke bringes i omsætning, medmindre den er genanvendelig i klasse A og B, jf. dog stk. 10.

4.  Senest den 1. januar 2028 vedtager Kommissionen efter at have taget standarder udarbejdet af de europæiske standardiseringsorganisationer i betragtning, delegerede retsakter med henblik på at fastsætte:

a)   kriterier for design til genanvendelse og ydeevneklasser for genanvendelighed baseret på tabel 3 i bilag II og de parametre, der er opført i tabel 4 i bilag II, for emballagekategorierne opført i tabel 1 i nævnte bilag.

Kriterierne for design til genanvendelse og ydeevneklasserne for genanvendelighed udarbejdes på grundlag af det fremherskende materiale, og heri:

i)  tages der hensyn til, om emballageaffald kan adskilles i forskellige materialestrømme til genanvendelse, sorteres og genanvendes, således at de deraf følgende sekundære råstoffer er af tilstrækkelig god kvalitet sammenlignet med det oprindelige materiale og kan bruges til at erstatte primære råstoffer til emballage eller andre anvendelser, hvor kvaliteten af det genanvendte materiale bevares, hvis det er praktisk muligt

ii)  tages der højde for etablerede indsamlings- og sorteringsprocesser efterprøvet i et driftsmiljø, og alle emballagekomponenter omfattes

iii)  tages der hensyn til tilgængelige genanvendelsesteknologier, deres økonomiske resultater og miljøpræstationer, herunder outputkvaliteten, tilgængeligheden af affaldet, den nødvendige energi og drivhusgasemissionerne

iv)  identificeres, hvis det er relevant, problematiske stoffer, der har en negativ indvirkning på genbrug og genanvendelse af materialer i den emballage, hvor de er til stede

v)  indføres om nødvendigt begrænsninger for indholdet af sådanne stoffer eller grupper af sådanne stoffer i emballage eller emballagekomponenter af årsager, der ikke primært vedrører kemikaliesikkerhed; sådanne begrænsninger kan også tjene til at mindske uacceptable risici for menneskers sundhed eller miljøet, uden at dette berører begrænsningerne for kemikalier i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 eller, hvor det er relevant, begrænsningerne og de særlige foranstaltninger vedrørende materialer og genstande i kontakt med fødevarer i forordning (EF) nr. 1935/2004

b)   bestemmelser for, hvordan der foretages præstationsvurdering af genanvendelighed, og hvordan resultatet heraf udtrykkes i ydeevneklasser for genanvendelighed pr. emballageenhed, hvad angår vægtning, herunder materialespecifikke kriterier og sorteringseffektivitet for at afgøre, om emballage er genanvendelig i henhold til stk. 2

c)   en beskrivelse for hver emballagekategori opført i tabel 1 i bilag II af betingelserne for overholdelse af de respektive ydeevneklasser for genanvendelighed

d)   en ramme vedrørende gradueringen af de finansielle bidrag, som producenterne skal betale for at opfylde deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar som omhandlet i artikel 45, stk. 1, på grundlag af emballagens ydeevneklasser for genanvendelighed.

Når Kommissionen vedtager de delegerede retsakter, der er omhandlet i første afsnit, tager den hensyn til resultaterne af vurderingen, hvis en sådan foreligger, foretaget i henhold til artikel 5, stk. 2. Disse delegerede retsakter vedtages i overensstemmelse med artikel 64.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at ændre tabel 1 i bilag II for at tilpasse det til den videnskabelige og tekniske udvikling inden for materiale- og produktdesign og infrastruktur for indsamling, sortering og genanvendelse. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage kriterier for design til genanvendelse for yderligere emballagekategorier eller til at oprette underkategorier inden for kategorierne opført i tabel 1 i bilag II.

Erhvervsdrivende skal opfylde de nye eller ajourførte kriterier for design til genanvendelse senest tre år efter den relevante delegerede retsakts ikrafttræden.

▌

5.  Senest den 1. januar 2030 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter:

a)  der fastsætter metoden til vurdering af genanvendelighed i større målestok pr. emballagekategori opført i tabel 2 i bilag II,, som supplerer tabel 3 i bilag II med tærskler for vurderingen af genanvendelighed i større målestok, og som om nødvendigt ajourfører de samlede ydeevneklasser for genanvendelighed beskrevet i tabel 3 i bilag II. Denne metode skal som minimum bygge på følgende elementer:

i)   mængden af emballage pr. emballagekategori opført i tabel 2 i bilag II, der bringes i omsætning i Unionen som helhed og i hver enkelt medlemsstat

ii)  mængden af genanvendt emballageaffald som beregnet ved beregningspunktet i overensstemmelse med den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 56, stk. 7, litra a), pr. emballagekategori opført i tabel 2 i bilag II i Unionen som helhed og i hver enkelt medlemsstat

▌

b)  der fastsætter sporbarhedskædemekanismen, der sikrer, at emballage genanvendes i større målestok; denne sporbarhedskædemekanisme skal som minimum bygge på følgende elementer:

i)  teknisk dokumentation, der henviser til mængden af indsamlet emballageaffald, der sendes til sorterings- og genanvendelsesanlæg

ii)  en verifikationsproces, der gør det muligt for fabrikanterne at indhente de nødvendige data fra downstreamoperatørerne for at sikre, at emballagen genanvendes i stor målestok.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 3.

De i litra a) og b) omhandlede data skal stilles til rådighed og være let tilgængelige for offentligheden.

▌

6.   Kommissionen vurderer detaljeringsgraden af de data, der skal indberettes med henblik på metoden til genanvendelighed i større målestok. Hvis det er relevant, vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 for at ændre tabel 2 i bilag II og tabel 3 i bilag XII for at tilpasse dem til den tekniske og videnskabelige udvikling.

7.   Senest i 2035 kan Kommissionen på grundlag af udviklingen af sorterings- og genanvendelsesteknologierne revidere den minimumstærskel for emballage, der skal betragtes som genanvendt i større målestok, og om nødvendigt fremsætte et lovgivningsforslag om revision af dem.

8.   18 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af de delegerede retsakter i henhold til stk. 4 og gennemførelsesretsakterne i henhold til stk. 5 gradueres de finansielle bidrag, som producenterne betaler for at opfylde deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar som fastsat i artikel 45, efter ydeevneklasserne for genanvendelighed som nærmere beskrevet i de delegerede retsakter i henhold til stk. 4 og gennemførelsesretsakterne i henhold til stk. 5 med henblik på at øge emballagens genanvendelighed.

Ved anvendelsen af sådanne kriterier tager medlemsstaterne hensyn til den tekniske gennemførlighed og økonomiske levedygtighed af genanvendelse af emballagematerialer som omhandlet i stk. 11, litra g).

▌

9.  Det påvises i den tekniske dokumentation vedrørende emballagen som omhandlet i bilag VII, at kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt.

Hvis en emballageenhed omfatter integrerede komponenter, skal vurderingen af overensstemmelse med kriterierne for design til genanvendelse og med kravene om genanvendelighed i større målestok omfatte alle integrerede komponenter. Der foretages en særskilt vurdering for integrerede komponenter, der kan adskilles fra hinanden ved mekanisk påvirkning under transport eller sortering.

Hvis en emballageenhed omfatter særskilte komponenter, foretages vurderingen af overensstemmelse med kriterierne for design til genanvendelse og med kravene om genanvendelighed i større målestok separat for de enkelte særskilte komponenter.

Alle komponenter i en emballageenhed skal være forenelige med de etablerede indsamlings-, sorterings- og genanvendelsesprocesser efterprøvet i et driftsmiljø og må ikke være til hinder for, at emballageenhedens hoveddel kan genanvendes.

10.  Uanset stk. 2 og 3 kan innovativ emballage, der ikke opfylder kravene i henhold til stk. 2, pr. 1. januar 2030 bringes i omsætning i en periode på højst fem år efter udgangen af det kalenderår, hvor den første gang blev bragt i omsætning.

Hvis der gøres brug af denne undtagelse, underretter den erhvervsdrivende den kompetente myndighed, inden den innovative emballage bringes i omsætning, og medtager alle tekniske detaljer, der påviser, at emballagen er innovativ emballage. Denne underretning skal indeholde en tidsplan for opfyldelse af kravene vedrørende genanvendelighed i større målestok med hensyn til indsamling og genanvendelse af den innovative emballage. Oplysningerne gøres tilgængelige for Kommissionen og de nationale myndigheder, der udfører markedsovervågning.

Hvis den kompetente myndighed mener, at emballagen ikke er innovativ emballage, skal den erhvervsdrivende opfylde de eksisterende kriterier for design til genanvendelse.

Hvis den kompetente myndighed anser emballagen for at være innovativ emballage, giver den Kommissionen meddelelse herom.

Kommissionen vurderer anmodninger fra kompetente myndigheder i forbindelse med emballagens innovative karakter og ajourfører eller vedtager om nødvendigt nye delegerede retsakter i henhold til denne artikels stk. 4.

Efter udløbet af den periode, der er omhandlet i første afsnit, ledsages emballagen af den tekniske dokumentation, der er omhandlet i stk. 9, og skal derfor opfylde kravene i denne artikel.

Kommissionen fører tilsyn med indvirkningen af den undtagelse, der er omhandlet i første afsnit, på mængden af emballage, der bringes i omsætning. Kommissionen vedtager, hvor det er relevant, et lovgivningsforslag med henblik på at ændre første afsnit.

Medlemsstaterne tilstræber løbende at forbedre deres infrastruktur for indsamling og sortering af innovativ emballage, der har forventede miljømæssige fordele.

11.  ▌ Denne artikel finder ikke anvendelse på følgende:

a)  indre emballage som defineret i artikel 1, nr. 23), i direktiv 2001/83/EF og i artikel 4, nr. 25), i forordning (EU) 2019/6

b)  kontaktfølsom ▌ emballage til medicinsk udstyr, som er omfattet af forordning (EU) 2017/745

c)  kontaktfølsom ▌ emballage til medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, som er omfattet af forordning (EU) 2017/746

d)   ydre emballage som defineret i artikel 1, nr. 24), i direktiv 2001/83/EF og i artikel 4, nr. 26), i forordning (EU) 2019/6 i tilfælde, hvor denne emballage er nødvendig for at opfylde specifikke krav for at bevare lægemidlets kvalitet

e)  kontaktfølsom emballage til modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad samt fødevarer til særlige medicinske formål som defineret i artikel 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 609/2013

f)   emballage, der anvendes til transport af farligt gods i henhold til direktiv 2008/68/EF

g)   salgsemballage fremstillet af letvægtstræ, kork, tekstil, gummi, keramik, porcelæn eller voks; stk. 8 finder dog anvendelse på denne emballage.

12.   Senest den 1. januar 2035 reviderer Kommissionen undtagelserne i stk. 11 under hensyntagen som minimum til udviklingen af sorterings- og genanvendelsesteknologier og de praktiske erfaringer, som de erhvervsdrivende og medlemsstaterne har gjort. På dette grundlag vurderer den hensigtsmæssigheden af videreførelsen af dem og forelægger om nødvendigt et lovgivningsforslag.

▌

Artikel 7

Minimumsindhold af genanvendt materiale i plastemballage

1.  Senest den 1. januar 2030 eller tre år efter datoen for ikrafttrædelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 8, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal alle plastdele af emballage, der bringes i omsætning, indeholde følgende minimumsprocentdel af genanvendt indhold, der er nyttiggjort fra plastaffald fra forbrugsleddet, pr. emballagetype og -format som omhandlet i tabel 1 i bilag II, beregnet som et gennemsnit pr. fabrik og år:

a)  30 % for kontaktfølsom emballage, undtagen engangsflasker til drikkevarer, fremstillet af polyethylenterephthalat (PET) som hovedbestanddel

b)  10 % for kontaktfølsom emballage fremstillet af andre plastmaterialer end PET, undtagen engangsplastflasker til drikkevarer

c)  30 % for engangsplastflasker til drikkevarer

d)  35 % for anden plastemballage end den, der er omhandlet i litra a), b) og c).

2.  Senest den 1. januar 2040 skal alle plastdele af emballage, der bringes i omsætning, indeholde følgende minimumsprocentdel af genanvendt indhold, der er nyttiggjort fra plastaffald fra forbrugsleddet, pr. emballagetype og -format som omhandlet i tabel 1 i bilag II, beregnet som et gennemsnit pr. fabrik og år:

a)  50 % for kontaktfølsom ▌ emballage, undtagen engangs▌flasker til drikkevarer, fremstillet af polyethylenterephthalat (PET) som hovedbestanddel

b)   25 % for kontaktfølsom emballage fremstillet af andre plastmaterialer end PET

c)  65 % for engangsplastflasker til drikkevarer

d)  65 % for anden plastemballage end den, der er omhandlet i litra a), b) og c).

3.   Med henblik på denne artikel nyttiggøres genanvendt indhold fra plastaffald fra forbrugsleddet, der:

a)  er indsamlet i Unionen i henhold til denne forordning, de nationale regler til gennemførelse af direktiv (EU) 2019/904 og direktiv 2008/98/EF, alt efter hvad der er relevant, eller som er indsamlet i et tredjeland i overensstemmelse med standarder for særskilt indsamling for at fremme genanvendelse af høj kvalitet svarende til dem, der er omhandlet i denne forordning, direktiv (EU) 2019/904 og direktiv 2008/98/EF, alt efter hvad der er relevant, og

b)  hvis det er relevant, er genanvendt i et anlæg beliggende i Unionen, på hvilket Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU(67) finder anvendelse, eller som er genanvendt i et anlæg beliggende i et tredjeland, for hvilket der gælder regler om forebyggelse og reduktion af emissioner til luft, vand og jord i tilknytning til genanvendelsesprocessen; disse regler skal svare til dem, der vedrører emissionsgrænser og miljøpræstationsniveauer, der er fastsat i overensstemmelse med direktiv 2010/75/EU, og som finder anvendelse på et anlæg, der er etableret i Unionen, og som udfører samme aktivitet; denne betingelse gælder kun, hvis disse grænser og niveauer finder anvendelse på et anlæg, der er beliggende i Unionen, og som udfører den samme aktivitet som et tilsvarende anlæg beliggende i tredjelandet.

4.  Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på følgende:

a)  indre emballage som defineret i artikel 1, nr. 23), i direktiv 2001/83/EF og i artikel 4, nr. 25), i forordning (EU) 2019/6

b)  kontaktfølsom plastemballage til medicinsk udstyr, udstyr bestemt udelukkende til forskningsbrug og udstyr bestemt til afprøvning, som er omfattet af forordning (EU) 2017/745

c)  kontaktfølsom plastemballage til medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, som er omfattet af forordning (EU) 2017/746

d)  ydre emballage som defineret i artikel 1, nr. 24), i direktiv 2001/83/EF og i artikel 4, nr. 26), i forordning (EU) 2019/6 i tilfælde, hvor denne emballage er nødvendig for at opfylde specifikke krav for at bevare lægemidlets kvalitet

e)   komposterbar plastemballage

f)   emballage, der anvendes til transport af farligt gods i henhold til direktiv 2008/68/EF

g)   kontaktfølsom plastemballage til fødevarer, der kun er bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og emballage til drikkevarer og fødevarer, der typisk anvendes til småbørn som defineret i artikel 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 609/2013

h)   emballage af forsyninger, komponenter og indre emballagekomponenter til fremstilling af lægemidler i henhold til direktiv 2001/83/EF og veterinærlægemidler i henhold til forordning (EU) 2019/6, hvor sådan emballage er nødvendig for, at der er overensstemmelse med lægemidlets kvalitetsstandarder.

5.  Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på følgende:

a)   plastemballage, der er bestemt til kontakt med fødevarer, hvis mængden af genanvendt indhold udgør en trussel mod menneskers sundhed og resulterer i, at emballerede produkter ikke overholder forordning (EF) nr. 1935/2004

b)  enhver plastdel, der udgør mindre end 5 % af hele emballageenhedens samlede vægt.

6.  De erhvervsdrivende påviser i de tekniske oplysninger vedrørende emballagen som omhandlet i bilag VII, at kravene i stk. 1 og 2 er opfyldt.

7.  ▌ De finansielle bidrag, som producenterne betaler for at opfylde deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar som omhandlet i artikel 45, kan gradueres på grundlag af procentdelen af genanvendt indhold, der anvendes i emballagen. En sådan graduering skal tage hensyn til bæredygtighedskriterierne for genanvendelsesteknologierne og miljøomkostningerne i forbindelse med genanvendt indhold.

8.  Senest den 31. december 2026 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastlægger metoden til beregning og verifikation af procentdelen af genanvendt indhold, der er nyttiggjort fra plastaffald fra forbrugsleddet, og som er genanvendt og indsamlet i Unionen i overensstemmelse med betingelserne i stk. 3, samt formatet for den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag VII. Med henblik herpå tager Kommissionen hensyn til anvendelsen af de deraf følgende sekundære råstoffer, der er af tilstrækkelig kvalitet sammenlignet med det oprindelige materiale til, at de kan anvendes til at erstatte primære råstoffer. Verifikationsmetoden kan omfatte forpligtelse til at foretage uafhængig tredjepartsrevision af fabrikanter af genanvendt indhold i Unionen og plastemballage, der bringes i omsætning som en salgsenhed særskilt fra andre produkter, for at sikre, at betingelserne i stk. 3 og i den delegerede retsakt i henhold til stk. 9 er opfyldt.

Når Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakterne, vurderer den i lyset af de tilgængelige genanvendelsesteknologier deres økonomiske og miljømæssige resultater, herunder kvaliteten af outputtet, tilgængeligheden af affaldet, den energi, der er behov for, og drivhusgasemissioner samt andre relevante miljøvirkninger.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 3.

9.   Senest den 31. december 2026 vedtager Kommissionen på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i stk. 8, sidste punktum, delegerede retsakter, der supplerer denne forordning med bæredygtighedskriterier for plastgenanvendelsesteknologier. Med henblik på denne artikel nyttiggøres genanvendt indhold fra plastaffald fra forbrugsleddet, der er genanvendt i enten:

a)  anlæg beliggende i Unionen, der anvender genanvendelsesteknologier, som opfylder sådanne bæredygtighedskriterier, der er fastsat i henhold til dette stykke, eller

b)  anlæg beliggende i et tredjeland, der anvender genanvendelsesteknologier i overensstemmelse med standarder svarende til de bæredygtighedskriterier, der er udviklet i henhold til de delegerede retsakter.

10.   Senest den 31. december 2026 vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der fastlægger metoden til vurdering, verifikation og certificering, herunder gennem tredjepartsrevision, af ækvivalensen af de regler, der anvendes, i tilfælde hvor det genanvendte indhold, der er nyttiggjort fra plastaffald fra forbrugsleddet, genanvendes eller indsamles uden for Unionen. Vurderingen skal tage hensyn til standarderne for beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed, herunder standarder for at sikre, at genanvendelse foregår på en miljømæssigt forsvarlig måde, standarder for genanvendelse af høj kvalitet, f.eks. for ressourceeffektivitet og kvalitetsstandarder for genanvendelsessektorerne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 3.

11.  Senest den 1. januar 2029 eller to år efter datoen for ikrafttrædelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 8, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal beregningen og verifikationen af procentdelen af genanvendt indhold i emballage i henhold til stk. 1 være i overensstemmelse med reglerne i den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 8.

12.  Senest den 1. januar 2028 vurderer Kommissionen behovet for undtagelser fra den minimumsprocentdel, der er fastsat i stk. 1, litra b) og d), for specifik plastemballage eller for revisionen af den undtagelse, der er fastsat i stk. 4 for specifik plastemballage.

På grundlag af denne vurdering, hvis der ikke findes egnede genanvendelsesteknologier til genanvendelse af plastemballage, fordi de ikke er godkendt i henhold til de relevante EU-regler eller ikke er installeret i tilstrækkeligt omfang i praksis, idet der tages hensyn til eventuelle sikkerhedsrelaterede krav, navnlig vedrørende kontaktfølsom plastemballage, herunder fødevareemballage, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at ændre denne forordning for at:

a)  fastsætte undtagelser fra anvendelsesområdet, tidspunktet eller niveauet for den minimumsprocentdel, der er fastsat i stk. 1, litra b) og d), for specifik plastemballage og

b)  hvis det er relevant, ændre den liste over undtagelser, der er fastsat i stk. 4.

▌

13.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at ændre stk. 1 og 2 ved at justere minimumsprocentdelene i overensstemmelse hermed, hvis det er berettiget som følge af manglen på eller uforholdsmæssigt høje priser på specifikt genanvendt plast, der kan have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed, fødevareforsyningssikkerheden eller miljøet, der gør det uforholdsmæssigt vanskeligt at overholde de minimumsprocentdele af genanvendt indhold, der er fastsat i stk. 1 og 2. Ved evalueringen af begrundelsen for en sådan justering vurderer Kommissionen anmodninger fra fysiske eller juridiske personer, der skal ledsages af relevante oplysninger og data om markedssituationen for dette plastaffald fra forbrugsleddet og den bedste tilgængelige dokumentation vedrørende de dermed forbundne risici for menneskers eller dyrs sundhed, for fødevaresikkerheden eller for miljøet. Kommissionen vedtager kun en sådan delegeret retsakt i ekstraordinære tilfælde, hvor der kan være alvorlige negative virkninger for menneskers og dyrs sundhed, fødevareforsyningssikkerheden eller miljøet.

14.   Senest den … [syv år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] forelægger Kommissionen under hensyntagen til udviklingen i den mest avancerede teknologi og de praktiske erfaringer, som de erhvervsdrivende og medlemsstaterne har gjort, en rapport med en gennemgang af gennemførelsen af minimumsprocentdelen for genanvendt indhold i 2030, der er fastsat i denne artikel, og en vurdering af, i hvilket omfang disse procentdele fører til løsninger, der fremmer bæredygtig emballage, og som er effektive og lette at gennemføre, hvorvidt det kan lade sig gøre at nå de procentdele, der er fastsat for 2040, på grundlag af erfaringerne med at nå 2030-procentdelene og de skiftende omstændigheder, hvorvidt det er relevant at opretholde de fritagelser og undtagelser, der er fastsat i denne artikel, og hvorvidt det er nødvendigt eller relevant at fastsætte nye minimumsprocentdele for genanvendt indhold. Denne rapport ledsages, hvis det er relevant, af et lovgivningsforslag om ændring af denne artikel, navnlig minimumsprocentdelene for genanvendt indhold i 2040.

15.  Senest den … [syv år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden] revurderer Kommissionen situationen med hensyn til brugen af genanvendt emballagemateriale i anden emballage end plast og vurderer på dette grundlag, om det er hensigtsmæssigt at fastsætte foranstaltninger eller mål for at øge brugen af genanvendt indhold i sådan anden emballage, og forelægger om nødvendigt et lovgivningsforslag.

Artikel 8

Biobaserede råmaterialer i plastemballage

1.   Senest den … [tre år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden] revurderer Kommissionen det teknologiske udviklingsstade og miljøpræstationerne for biobaseret plastemballage under hensyntagen til de bæredygtighedskriterier, der er fastsat i artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001(68).

2.   På grundlag af den revurdering, der er omhandlet i stk. 1, forelægger Kommissionen, hvor det er relevant, et lovgivningsforslag med henblik på at:

a)  fastsætte bæredygtighedskrav for biobaserede råmaterialer i plastemballage

b)  fastlægge mål for øget anvendelse af biobaserede råmaterialer i plastemballage

c)  indføre muligheden for at nå de mål, der er fastsat i denne forordnings artikel 7, stk. 1 og 2, ved at anvende biobaserede plastråmaterialer i stedet for genanvendt indhold, der er nyttiggjort fra plastaffald fra forbrugsleddet, hvis der ikke findes egnede genanvendelsesteknologier for emballage bestemt til kontakt med fødevarer, der opfylder kravene i forordning (EU) 2022/1616

d)  ændre, hvor det er relevant, definitionen af biobaseret plast i artikel 3, nr. 49).

Artikel 9

Komposterbar emballage

1.  Senest den ... [36 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden], skal den emballage, der bringes i omsætning, og som er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra f), og selvklæbende etiketter anbragt på frugt og grøntsager være forenelige med standarden for kompostering under industrielt kontrollerede forhold i biobehandlingsanlæg og skal, når medlemsstaterne kræver det, være forenelige med de standarder for hjemmekompostering, der er omhandlet i stk. 6, jf. dog artikel 6, stk. 1.

2.  Uanset artikel 6, stk. 1, hvis medlemsstaterne tillader, at affald med tilsvarende egenskaber, hvad angår bionedbrydelighed og komposterbarhed, indsamles sammen med bioaffald i henhold til artikel 22, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, og der er passende affaldsindsamlingsordninger og affaldsbehandlingsinfrastrukturer til rådighed til at sikre, at komposterbar emballage indgår i håndteringen af organiske affaldsstrømme, må medlemsstaterne kræve, at følgende emballage kun gøres tilgængelig på deres marked for første gang, hvis emballagen er komposterbar:

a)  emballage, der er omhandlet i artikel 3, nr. 1), litra g), bestående af andet materiale end metal, meget lette plastbæreposer og letvægtsplastbæreposer

b)  anden emballage end den, der er nævnt i litra a), for hvilken medlemsstaten allerede har stillet krav om, at den er komposterbar inden anvendelsesdatoen for denne forordning.

3.  Senest den … [36 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal anden emballage end den, der er omhandlet i stk. 1 og 2, herunder emballage af bionedbrydelige plastpolymerer og andre bionedbrydelige materialer, kunne bruges til materialegenanvendelse i overensstemmelse med artikel 6, og uden at det påvirker genanvendeligheden af andre affaldsstrømme.

4.  Det påvises i de tekniske oplysninger vedrørende emballagen som omhandlet i bilag VII, at kravene i stk. 1-3 er opfyldt.

5.  Kommissionen kan analysere, om anden emballage bør medtages i artikel 9, stk. 1, eller artikel 9, stk. 2, litra a), hvis det er begrundet og hensigtsmæssigt ud fra den teknologiske og reguleringsmæssige udvikling, der påvirker bortskaffelsen af komposterbar emballage, og på de betingelser, der er fastsat i bilag III, og, hvis det er relevant, fremsætte et lovgivningsforslag.

6.   Senest den … [12 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden] anmoder Kommissionen de europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde eller ajourføre harmoniserede standarder, der fastlægger de nærmere tekniske specifikationer for kravene til komposterbar emballage. Kommissionen bør i den forbindelse anmode om, at der i overensstemmelse med den seneste videnskabelige og teknologiske udvikling tages hensyn til parametre såsom retentionstid, temperaturer og omrøring, som afspejler de faktiske forhold i hjemmekompost og i biobehandlingsanlæg, herunder anaerobe nedbrydningsprocesser. Kommissionen anmoder om, at disse standarder omfatter verifikation af, at den komposterbare emballage, der undergår den biologiske nedbrydning, med forbehold af de specificerede parametre, til slut resulterer i omdannelse til kuldioxid eller, uden tilstedeværelse af ilt, methan, mineralske salte, biomasse og vand.

Senest den … [12 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden] anmoder Kommissionen også de europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde eller ajourføre harmoniserede standarder, der fastlægger de nærmere tekniske specifikationer for kravene til emballages hjemmekomposterbarhed som omhandlet i artikel 9, stk. 1.

Artikel 10

Emballageminimering

1.  Senest den 1. januar 2030 sikrer fabrikanten eller importøren, at den emballage, der bringes i omsætning, designes således, at dens vægt og volumen reduceres til det minimum, der er nødvendigt for at sikre emballagens funktioner, under hensyntagen til formen og det materiale, som emballagen er fremstillet af.

2.  Fabrikanten eller importøren sikrer, at emballage, der ikke opfylder de ydeevnekriterier, der er fastsat i bilag IV, og emballage med egenskaber, der kun har til formål at øge produktets opfattede volumen, herunder dobbelte vægge, falske bunde og unødvendige lag, ikke bringes i omsætning, medmindre emballagedesignet er beskyttet af et EF-design i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 6/2002(69), af mønsterrettigheder, der henhører under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/71/EF(70), herunder internationale aftaler med retsvirkning i en af medlemsstaterne, eller dens form er et varemærke, der henhører under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001(71) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436(72), herunder varemærker registreret i henhold til internationale aftaler med retsvirkning i en af medlemsstaterne, eller det emballerede produkt eller den emballerede drikkevare tilhører geografiske oprindelsesbetegnelser beskyttet i henhold til lovgivningsmæssige EU-retsakter, herunder forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår vin og forordning (EU) 2019/787 for så vidt angår spiritus, eller er omfattet af kvalitetsordninger som omhandlet i forordning (EU) nr. 1151/2012.

Undtagelsen i ovenstående afsnit finder kun anvendelse på designrettigheder og varemærker, der er beskyttet fra den ... [datoen for denne forordnings ikrafttræden], og kun hvis anvendelsen af kravene i henhold til denne artikel påvirker i) emballagedesignet på en sådan måde, at det forandrer dets nyhedsværdi eller dets individuelle karakter, eller ii) varemærket på en sådan måde, at varemærket ikke længere kan adskille den mærkede vare fra varer fra andre virksomheder.

3.   Senest den … [24 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden] anmoder Kommissionen de europæiske standardiseringsorganisationer om, alt efter hvad der er relevant, at udarbejde eller ajourføre harmoniserede standarder, der fastlægger metoden til beregning og måling af overholdelse af kravene vedrørende emballageminimering i henhold til denne forordning. For de mest almindelige emballagetyper og -formater bør sådanne standarder fastsætte passende maksimumgrænser for vægt og volumen og, hvis det er relevant, vægtykkelse og maksimalt tomt rum.

▌

4.  Overholdelse af kravene i stk. 1 og 2 påvises i den tekniske dokumentation omhandlet i bilag VII, som skal indeholde følgende elementer:

a)  en redegørelse for de tekniske specifikationer, standarder og betingelser, der er anvendt til at vurdere emballagen i forhold til de ydeevnekriterier og den metode, der er fastsat i bilag IV

b)  identifikation af de designkrav, der er til hinder for en yderligere reduktion af emballagens vægt eller volumen for hvert af disse ydeevnekriterier

c)  alle prøvningsresultater, undersøgelser eller andre relevante kilder såsom modellering og simuleringer, der er anvendt til at vurdere emballagens nødvendige minimumsvolumen eller ‑vægt.

For genbrugsemballage tages der ved vurderingen af overholdelse af kravene i stk. 1 hensyn til genbrugsemballagens funktion, jf. artikel 11, og først og fremmest de krav, der er fastsat deri.

Artikel 11

Genbrugsemballage

1.  Emballage, der bringes i omsætning fra den … [datoen for denne forordnings ikrafttræden], anses for at være genbrugelig, hvis den opfylder følgende betingelser:

a)  den er blevet udtænkt, designet og bragt i omsætning med det formål at blive genbrugt flere gange

b)  den er blevet udtænkt og designet med henblik på at gennemgå så mange ▌ cyklusser som muligt under normalt forudsigelige anvendelsesbetingelser

c)   den opfylder kravene vedrørende forbrugersundhed, sikkerhed og hygiejne

d)  den kan tømmes eller aflæsses, uden at der forvoldes skade på emballagen, der forhindrer, at den fortsat kan fungere og genbruges

e)  den kan tømmes, aflæsses, genpåfyldes eller genlastes, samtidig med at de gældende sikkerheds- og hygiejnekrav, herunder fødevaresikkerhedskrav, overholdes

f)  den kan rekonditioneres i overensstemmelse med bilag VI, del B, samtidig med at den bevarer sin evne til at opfylde den funktion, den blev udtænkt til

g)  den kan tømmes, aflæsses, genpåfyldes eller genlastes, samtidig med at det emballerede produkts kvalitet og sikkerhed opretholdes, og der gives mulighed for at anbringe mærkning og give oplysninger om produktets egenskaber og selve emballagen, herunder alle relevante anvisninger og oplysninger til sikring af produktets sikkerhed, korrekte anvendelse, sporbarhed og holdbarhed

h)  den kan tømmes, aflæsses, genpåfyldes eller genlastes uden risiko for de involverede personers sundhed og sikkerhed, og

i)  den opfylder de specifikke krav til genanvendelig emballage ▌, jf. artikel 6, når den bliver til affald.

2.   Senest den … [24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtager Kommissionen en delegeret retsakt, der fastsætter et minimumsantal for de cyklusser, der er omhandlet i stk. 1, litra b), for genbrugsemballage for de emballageformater, der hyppigst anvendes til genbrug, under hensyntagen til hygiejnekrav og andre krav såsom logistik.

3.  Det påvises i de tekniske oplysninger vedrørende emballagen som omhandlet i bilag VII, at kravene i stk. 1 er opfyldt.

Kapitel III

Mærknings- og oplysningskrav

Artikel 12

Mærkning af emballage

1.  Fra den … [42 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden] eller 24 måneder fra datoen for ikrafttrædelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 6 og 7, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal emballage, der bringes i omsætning, forsynes med en etiket, der giver oplysninger om materialesammensætningen, for at lette sortering fra forbrugernes side. Mærkningen skal bestå af piktogrammer og skal være letforståelig, herunder for personer med handicap. For emballage som omhandlet i artikel 9, stk. 1, og, hvis det er relevant, artikel 9, stk. 2, skal etiketten angive, at materialet er komposterbart, at det ikke er egnet til hjemmekompostering, og at komposterbar emballage ikke må smides i naturen. Med undtagelse af e-handelsemballage finder denne forpligtelse ikke anvendelse på transportemballage eller emballagedelen af et pant- og retursystem.

Ud over den harmoniserede etiket, der er omhandlet i dette stykke, kan erhvervsdrivende anbringe en QR-kode eller en anden type digital databærer på emballagen, der indeholder oplysninger om bestemmelsesstedet for hver enkelt komponent i emballagen, for at lette sortering fra forbrugernes side.

Emballage, der er omfattet af pant- og retursystemer som omhandlet i artikel 50, stk. 1, skal forsynes med en klar og utvetydig etiket. Ud over den nationale etiket kan emballagen forsynes med en harmoniseret farveetiket, der er fastsat i den relevante gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til stk. 6. Medlemsstaterne kan kræve, at emballage, der er omfattet af pant- og retursystemer, forsynes med den pågældende harmoniserede farveetiket, forudsat at dette ikke fører til forvridninger på det indre marked eller handelshindringer for produkter fra andre medlemsstater.

2.  Genbrugsemballage, der bringes i omsætning fra den … [48 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden] eller 30 måneder fra datoen for ikrafttrædelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 6, alt efter hvilken dato der er den seneste, skal være forsynet med en etiket, der informerer brugerne om, at emballagen er genbrugelig. Yderligere oplysninger om genbrugelighed, herunder om tilgængeligheden af et lokalt, nationalt eller EU-omspændende genbrugssystem, og oplysninger om indsamlingssteder skal være til rådighed gennem en QR-kode eller en anden type standardiseret, åben, digital databærer, der gør det lettere at spore emballagen og beregne ture og cyklusser eller, hvis denne beregning ikke er mulig, at foretage et gennemsnitligt skøn. Genbrugsemballage skal desuden være tydeligt identificeret og adskilt fra engangsemballage på salgsstedet.

3.   Uanset stk. 2 finder kravet om at være forsynet med en etiket og en QR-kode eller en anden type standardiseret, åben, digital databærer ikke anvendelse på åbne kredsløbssystemer, der ikke har en systemoperatør, i overensstemmelse med bilag VI.

4.  Hvis ▌ emballage, der er omfattet af artikel 7, bringes i omsætning fra den … [42 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden]eller 24 måneder fra datoen for ikrafttrædelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 6, alt efter hvilken dato der er den seneste, og er forsynet med en etiket, der giver oplysninger om andelen af genanvendt indhold, skal denne etiket og, hvor det er relevant, QR-koden eller en anden type digital databærer opfylde specifikationerne i den relevante gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til artikel 12, stk. 6, og være baseret på metoden i artikel 7, stk. 8. Hvis ▌ emballage er forsynet med en etiket, der giver oplysninger om andelen af biobaseret plastindhold, skal denne etiket opfylde specifikationerne i den relevante gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til artikel 12, stk. 6.

5.  Etiketter som omhandlet i stk. 1-4 og QR-koden eller en anden form for standardiseret, åben, digital databærer som omhandlet i stk. 2 skal anbringes, påtrykkes eller indgraveres på emballagen på en synlig, klart læselig og holdbar måde, således at den ikke let kan fjernes. Oplysningerne skal også være tilgængelige for slutbrugerne inden køb af produktet ved onlinesalg. Hvis dette ikke er muligt eller hensigtsmæssigt på grund af emballagens art og størrelse, anbringes de på multipakemballagen. Hvis dette ikke er muligt eller hensigtsmæssigt på grund af emballagens art og størrelse, eller hvis det er relevant at give sårbare grupper, navnlig synshæmmede, ikkediskriminerende adgang til oplysninger, skal de i stk. 1-4 omhandlede etiketter, leveres gennem en enkelt elektronisk læsbar kode eller en anden type databærer.

Oplysningerne på de i stk. 1-4 omhandlede etiketter og i QR-koden eller en anden type digital databærer gøres tilgængelige på et eller flere sprog, der er letforståelige for slutbrugerne, som fastsat af den medlemsstat, hvor emballagen skal gøres tilgængelig på markedet.

Hvis oplysningerne leveres elektronisk i overensstemmelse med stk. 2-4, gælder følgende krav:

a)  der indsamles tilstrækkelige og relevante personoplysninger udelukkende til det begrænsede formål at give brugeren adgang til relevante oplysninger om overholdelse som omhandlet i nærværende artikels stk. 2-4 for så vidt angår artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(73)

b)  oplysningerne må ikke vises sammen med andre oplysninger bestemt til salgs- eller markedsføringsformål.

Hvis en EU-retsakt kræver, at oplysninger om det emballerede produkt skal gives via en databærer, anvendes en enkelt databærer til at give de påkrævede oplysninger for ▌ det emballerede produkt og for emballagen, og begge skal let kunne skelnes fra hinanden.

6.  Senest den … [18 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af en harmoniseret etiket og specifikationer for mærkningskrav og -formater, herunder ad digital vej, for mærkning af emballage, jf. stk. 1-4. Ved udarbejdelsen af gennemførelsesretsakten tager Kommissionen hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for kompositemballage. Ved udviklingen af den harmoniserede etiket for emballage, der er omfattet af pant- og retursystemer, jf. artikel 50, stk. 2, tager Kommissionen hensyn til eventuelle variationer i den pant, som medlemsstaterne opkræver. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 3.

7.  Senest den … [18 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af metoden til identifikation af emballagens materialesammensætning som omhandlet i stk. 1 ved hjælp af standardiserede, åbne, digitale mærkningsteknologier, herunder for kompositemballage og integrerede eller særskilte komponenter af emballage. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 3.

Senest den 1. januar 2030 skal identifikation af problematiske stoffer ved hjælp af standardiserede, åbne digitale teknologier også medtages og skal mindst omfatte navnet på og koncentrationen af det problematiske stof i hvert materiale i en emballageenhed. Den emballage, der bringes i omsætning, og som indeholder problematiske stoffer, skal mærkes ved hjælp af de teknologier, der er omhandlet i første afsnit.

8.  Uden at det berører krav vedrørende andre harmoniserede EU-mærker, må erhvervsdrivende ikke levere eller vise etiketter, mærkater, symboler eller påskrifter, der kan vildlede eller forvirre forbrugere eller andre slutbrugere med hensyn til bæredygtighedskravene til emballage, andre emballageegenskaber eller muligheder for håndtering af emballageaffald, for hvilke der er fastsat krav om harmoniseret mærkning i denne forordning. Kommissionen vedtager, hvor det er relevant, retningslinjer for at præcisere aspekter, der kan vildlede eller forvirre forbrugere eller andre slutbrugere.

9.  Senest den … [to år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal emballage, der er omfattet af en ordning for udvidet producentansvar, på hele området i de medlemsstater, hvor denne ordning eller dette system finder anvendelse, kun identificeres ved hjælp af et tilsvarende symbol i en QR-kode eller en anden standardiseret digital mærkningsteknologi for at angive, at producenten opfylder sine forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar. Dette symbol skal være klart og utvetydigt og må ikke vildlede forbrugerne eller brugerne med hensyn til emballagens genanvendelighed eller genbrugelighed.

10.   Emballage, der er omfattet af et andet pant- og retursystem end det, der er omhandlet i artikel 50, stk. 1, kan i henhold til national ret identificeres ved hjælp af et tilsvarende symbol på hele det område, hvor ordningen eller systemet finder anvendelse. Dette symbol skal være klart og utvetydigt og må ikke vildlede forbrugerne eller brugerne med hensyn til emballagens genanvendelighed og genbrugelighed i de medlemsstater, hvor den skal returneres. Medlemsstaterne må ikke forbyde anbringelse af etiketter vedrørende pant- og retursystemer, der er indført i andre medlemsstater.

11.   Denne artikel finder ikke anvendelse på indre og ydre emballage som defineret i forordning (EU) 2017/745, (EU) 2017/746 og (EU) 2019/6 samt direktiv 2001/83/EF, hvis der ikke er plads på emballagen på grund af andre mærkningskrav som defineret i de pågældende lovgivningsmæssige retsakter, eller hvis mærkningen af emballagen kan bringe sikker anvendelse af humanmedicinske lægemidler eller af veterinærlægemidler i fare.

12.   Emballage som omhandlet i stk. 1, 2 og 4, der fremstilles eller importeres inden de frister, der er fastsat i disse stykker, kan markedsføres i indtil 36 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af de mærkningskrav, der er fastsat i stk. 1, 2 og 4.

Artikel 13

Mærkning af affaldsbeholdere til indsamling af emballageaffald

1.  Senest den … [42 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden] eller 30 måneder efter vedtagelsen af de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 2, alt efter hvilken dato der er den seneste, sikrer medlemsstaterne, at harmoniserede etiketter, der muliggør særskilt indsamling af hver materialespecifik fraktion af emballageaffald, som skal bortskaffes i særskilte beholdere, anbringes, påtrykkes eller indgraveres på alle affaldsbeholdere til indsamling af emballageaffald på en synlig, klart læselig og uudslettelig måde. En beholder til emballageaffald kan være forsynet med mere end én etiket. Denne forpligtelse gælder ikke for beholdere, der er omfattet af et pant- og retursystem.

2.   Senest den … [18 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af harmoniserede etiketter og specifikationer for mærkningskrav og -formater for mærkning af de beholdere, der er omhandlet i stk. 1. Når Kommissionen udarbejder gennemførelsesretsakten, tager den hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for de indsamlingssystemer, der er etableret i medlemsstaterne, samt de særlige forhold, der gør sig gældende for kompositemballage. Mærkningen til beholdere skal svare til mærkningen til emballage som omhandlet i artikel 12, stk. 6, med undtagelse af mærkning til emballage, der er omfattet af pant- og retursystemer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 3.

Artikel 14

Anprisninger

Miljøanprisninger som defineret i artikel 2, litra o), i direktiv 2005/29/EF vedrørende emballageegenskaber, for hvilke der er fastsat retlige krav i denne forordning, kan fremsættes i forbindelse med emballage, der bringes i omsætning, hvis de opfylder følgende krav:

a)  anprisningerne fremsættes kun i forbindelse med emballageegenskaber, der overstiger de gældende minimumskrav, der er fastsat i denne forordning, i overensstemmelse med de kriterier, metoder og beregningsregler, som er fastsat deri, og

b)  anprisningerne specificerer, hvorvidt de vedrører emballageenheden, en del af emballageenheden eller al emballage, som producenten har bragt i omsætning.

Det påvises i den tekniske dokumentation vedrørende emballagen som omhandlet i bilag VII, at kravene i dette stykke er opfyldt.

Kapitel IV

Erhvervsdrivendes forpligtelser ud over forpligtelserne i kapitel VI og VIII

Artikel 15

Fabrikantens forpligtelser

1.  Fabrikanten må kun bringe emballage i omsætning, der er i overensstemmelse med kravene i artikel 5-12.

▌

2.  Inden fabrikanten bringer emballage i omsætning, gennemfører eller får denne gennemført den i artikel 38 omhandlede relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure og udarbejder den tekniske dokumentation omhandlet i bilag VII.

Når emballagens overensstemmelse med de gældende krav er blevet dokumenteret ved den relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure omhandlet i artikel 38, udarbejder fabrikanten en EU-overensstemmelseserklæring i overensstemmelse med artikel 39.

3.  Fabrikanten opbevarer den i bilag VII omhandlede tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen i fem år, efter at engangsemballagen er bragt i omsætning, og ti år, efter at genbrugsemballagen er bragt i omsætning.

4.  Fabrikanten sikrer i kraft af procedurer, at serieproduktionen af emballage fortsat er i overensstemmelse med denne forordning. Fabrikanten tager i fornødent omfang hensyn til ændringer i emballagens design eller egenskaber samt til ændringer i harmoniserede standarder, fælles tekniske specifikationer eller andre tekniske specifikationer, som der er henvist til for at dokumentere emballagens overensstemmelse med de gældende krav, eller som anvendes til at kontrollere dens overensstemmelse ▌. Hvis fabrikanten konstaterer, at emballagens overensstemmelse kan være berørt, foretager denne en fornyet vurdering i overensstemmelse med overensstemmelsesvurderingsproceduren i artikel 38 og bilag VII eller får vurderingen foretaget på egne vegne.

5.  Fabrikanten sikrer, at emballagen er forsynet med et type-, parti- eller serienummer eller en anden form for angivelse, ved hjælp af hvilken den kan identificeres, eller, hvis dette på grund af emballagens størrelse eller art ikke er muligt, at de krævede oplysninger fremgår af et dokument, der ledsager det emballerede produkt.

6.  Fabrikanten anfører sit navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke samt den postadresse, hvorpå og, hvis det er muligt, elektroniske kommunikationsmidler, hvorigennem denne kan kontaktes, på emballagen eller på en QR-kode eller anden databærer. Hvis dette ikke er muligt, gives de krævede oplysninger som en del af oplysningerne via QR-koden eller en anden type digital databærer omhandlet i artikel 12, stk. 2, eller den databærer, der er omhandlet i artikel 12, stk. 5, eller i et dokument, der ledsager det emballerede produkt. Postadressen skal angive ét enkelt sted, hvor fabrikanten kan kontaktes. Sådanne oplysninger skal være klare, forståelige og læselige.

7.  Fabrikanten sikrer, at de oplysninger, der gives i overensstemmelse med stk. 5 og 6, er klare, forståelige og læselige, og at de ikke erstatter, tilslører eller kan forveksles med oplysninger, der skal gives i henhold til anden EU-ret om mærkning af det emballerede produkt.

8.  Hvis en fabrikant finder eller har grund til at tro, at emballage, som denne har bragt i omsætning fra datoen for denne forordnings ikrafttræden, ikke er i overensstemmelse med et eller flere af de gældende krav i artikel 5-12, træffer fabrikanten omgående de nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at bringe den pågældende emballage i overensstemmelse eller om nødvendigt trække den tilbage fra markedet eller kalde den tilbage. Fabrikanten underretter omgående markedsovervågningsmyndigheden i den medlemsstat, hvor denne har gjort emballagen tilgængelig, om den formodede manglende overensstemmelse med lovgivningen og om de eventuelle trufne afhjælpende foranstaltninger.

9.   Uanset stk. 8 finder forpligtelsen til at bringe emballage, der anses for ikke at være i overensstemmelse med de gældende krav i artikel 5-12, i overensstemmelse hermed, eller tilbagetrække eller tilbagekalde den, ikke anvendelse på genbrugsemballage, der er bragt i omsætning før vedtagelsen af denne forordning.

10.  Efter en national myndigheds begrundede anmodning giver fabrikanten denne myndighed al den information og dokumentation, der er nødvendig for at påvise, at emballagen opfylder kravene, herunder den tekniske dokumentation, på et eller flere for denne myndighed letforståelige sprog. Denne information og dokumentation gives i elektronisk form og efter anmodning på papir. De relevante dokumenter stilles til rådighed senest ti dage efter modtagelse af en anmodning fremsat af den nationale myndighed. Fabrikanten samarbejder med den nationale myndighed om enhver foranstaltning, der træffes for at afhjælpe tilfælde af manglende overholdelse af kravene i artikel 5-11.

11.   Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på specialfremstillet transportemballage til konfigurerbart medicinsk udstyr og medicinske systemer, der er beregnet til anvendelse i industri og sundhedspleje.

12.   Hvad angår transportemballage, genbrugsemballage, primærproduktionsemballage, multipakemballage, salgsemballage eller serviceemballage, gælder det, at hvis den fysiske eller juridiske person, som får emballagen designet eller fremstillet under sit eget navn eller varemærke, falder ind under definitionen af mikrovirksomhed i overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2003/361/EF som offentligt tilgængelig den ... [datoen for denne forordnings ikrafttræden], og udbyderen af emballagen befinder sig i Den Europæiske Union, anses udbyderen af emballagen for at være fabrikanten med henblik på denne artikel.

Artikel 16

Oplysningsforpligtelser for leverandører af emballage eller emballagematerialer

1.  Enhver leverandør af emballage eller emballagematerialer giver fabrikanten al den information og dokumentation, der er nødvendig for, at fabrikanten kan påvise, at emballagen og emballagematerialerne opfylder kravene i denne forordning, herunder den nødvendige tekniske dokumentation omhandlet i bilag VII og artikel 5-11, på et eller flere for fabrikanten letforståelige sprog. Denne information og dokumentation gives enten på papir eller i elektronisk form.

2.  Hvor det er relevant, skal den dokumentation og information, der er foreskrevet i de EU-retsakter, som finder anvendelse på kontaktfølsom emballage, indgå i den information og dokumentation, der skal gives til fabrikanten i henhold til stk. 1.

Artikel 17

Bemyndigede repræsentanters forpligtelser

1.  Fabrikanten kan ved skriftlig fuldmagt udpege en bemyndiget repræsentant.

Forpligtelserne i henhold til artikel 15, stk. 1, og forpligtelsen til at udarbejde den nødvendige tekniske dokumentation som omhandlet i bilag VII og som krævet i henhold til artikel 5-11 må ikke være en del af den bemyndigede repræsentants fuldmagt.

2.  En bemyndiget repræsentant udfører de opgaver, der er fastsat i den fuldmagt, denne har modtaget fra fabrikanten. Fuldmagten skal som minimum sætte den bemyndigede repræsentant i stand til:

a)  at opbevare EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation, så den i fem år, efter at engangsemballagen er blevet bragt i omsætning, og ti år, efter at genbrugsemballagen er bragt i omsætning, står til rådighed for de nationale markedsovervågningsmyndigheder

b)  at samarbejde med de nationale myndigheder, hvis disse anmoder herom, om foranstaltninger, der træffes med hensyn til manglende overholdelse af reglerne for emballagen, der er omfattet af den bemyndigede repræsentants fuldmagt

c)  på grundlag af en national myndigheds begrundede anmodning at give myndigheden al den information og dokumentation, der er nødvendig for at påvise, at emballagen opfylder kravene, på et eller flere for denne myndighed letforståelige sprog

d)  efter anmodning fra en kompetent national myndighed at stille relevante dokumenter til rådighed senest ti dage efter modtagelsen af en sådan anmodning

e)  at bringe fuldmagten til ophør, hvis fabrikanten handler i strid med sine forpligtelser i henhold til denne forordning.

Artikel 18

Importørens forpligtelser

1.  Importøren må kun bringe emballage, der er i overensstemmelse med kravene i artikel 5-12, i omsætning.

2.  Inden emballage bringes i omsætning, sikrer importørerne:

a)  at den i artikel 38 omhandlede relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure er blevet gennemført, og at fabrikanten har udarbejdet den nødvendige tekniske dokumentation omhandlet i bilag VII og artikel 5-11

b)  at emballagen er mærket i overensstemmelse med artikel 12

c)  at emballagen er ledsaget af den krævede dokumentation

d)  at fabrikanten har opfyldt kravene i artikel 15, stk. 5 og 6.

Hvis en importør finder eller har grund til at antage, at emballagen ikke er i overensstemmelse med de gældende krav i artikel 5-12, må importøren først bringe emballagen i omsætning, efter at den er blevet bragt i overensstemmelse med gældende krav.

3.  Importøren anfører sit navn og registrerede firmanavn eller registrerede varemærke samt sin postadresse og, hvis det er muligt, elektroniske kommunikationsmidler, hvorigennem denne kan kontaktes, på emballagen. Hvis dette ikke er muligt, skal de krævede oplysninger gives via databæreren eller i et dokument, der ledsager det emballerede produkt. Kontaktoplysningerne skal være klare, forståelige og læselige.

4.  Importøren sikrer, at de oplysninger, der gives i henhold til stk. 3, er klare, forståelige og læselige og ikke erstatter, tilslører eller kan forveksles med oplysninger, der skal gives i henhold til en anden EU-retsakt om mærkning af det emballerede produkt.

5.  Importøren sikrer, at opbevarings- og transportbetingelserne for emballage, som denne har ansvaret for, ikke bringer dens overensstemmelse med de gældende krav i artikel 5-12 i fare.

6.  Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at emballage, denne har bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse med de gældende krav i artikel 5-12, træffer importøren omgående de nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at bringe den pågældende emballage i overensstemmelse eller om nødvendigt trække den tilbage fra markedet eller kalde den tilbage.

7.  Importøren underretter omgående markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor denne har gjort emballagen tilgængelig, om den formodede manglende overensstemmelse med lovgivningen og om de eventuelle trufne afhjælpende foranstaltninger.

8.  Importører opbevarer i fem år, efter at engangsemballagen er bragt i omsætning, og ti år, efter at genbrugsemballagen er bragt i omsætning, en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen, så den står til rådighed for markedsovervågningsmyndighederne, og sikrer, at den nødvendige tekniske dokumentation omhandlet i bilag VII og artikel 5-11 kan stilles til rådighed for disse myndigheder, hvis de anmoder herom.

9.  Efter en national myndigheds begrundede anmodning giver importøren denne myndighed al den information og dokumentation, der er nødvendig for at påvise, at emballagen, herunder den tekniske dokumentation, opfylder de gældende krav i artikel 5-12, på et eller flere for denne myndighed letforståelige sprog. Denne information og dokumentation gives i elektronisk form og efter anmodning på papir. Den relevante dokumentation stilles til rådighed senest ti dage efter modtagelse af en anmodning fremsat af den nationale myndighed.

10.  Importøren samarbejder med den kompetente nationale myndighed om enhver foranstaltning, der træffes for at afhjælpe tilfælde af manglende overholdelse af kravene i artikel 5-12.

Artikel 19

Distributørens forpligtelser

1.  Distributøren handler, når denne gør emballage tilgængelig på markedet, med fornøden omhu med hensyn til kravene i denne forordning.

2.  Distributøren kontrollerer, før denne gør emballagen tilgængelig på markedet:

a)  at producenten, der er omfattet af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar for emballagen, er registreret i det producentregister, der er omhandlet i artikel 44

b)  at emballagen er mærket i overensstemmelse med artikel 12

c)  at fabrikanten og importøren har opfyldt kravene i henholdsvis artikel 15, stk. 5 og 6, og artikel 18, stk. 3.

3.  Hvis en distributør finder eller har grund til at tro, at emballage, før denne gør den tilgængelig på markedet, ikke opfylder kravene i artikel 5-12, eller at fabrikanten eller importøren ikke opfylder disse gældende krav, må distributøren ikke gøre emballagen tilgængelig på markedet, før den er blevet bragt i overensstemmelse med kravene, eller fabrikanten opfylder kravene.

Distributøren sikrer, at opbevarings- og transportbetingelserne for emballage, som denne har ansvaret for, ikke bringer dens overensstemmelse med kravene i artikel 5-12 i fare.

4.   Oplysninger, der videregives af producenten, må ikke anvendes af distributøren til andet formål end at kontrollere, at de gældende krav er opfyldt. Misbrug fra distributørernes side af sådanne oplysninger til kommercielle formål er forbudt.

5.  Hvis en distributør finder eller har grund til at tro, at emballage, som denne har gjort tilgængelig på markedet med det emballerede produkt, ikke er i overensstemmelse med de gældende krav i artikel 5-12, sikrer distributøren, at der træffes de nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at bringe den pågældende emballage i overensstemmelse eller om nødvendigt trække den tilbage fra markedet eller kalde den tilbage.

Distributøren underretter omgående markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor denne har gjort emballagen tilgængelig, om den formodede manglende overensstemmelse med lovgivningen og om de eventuelle trufne afhjælpende foranstaltninger.

6.  Efter en national myndigheds begrundede anmodning giver distributøren denne myndighed al den information og dokumentation, som distributøren har adgang til, og som er relevant for at påvise, at emballagen opfylder de gældende krav i artikel 5-12, på et eller flere for denne myndighed letforståelige sprog. Denne information og dokumentation gives i elektronisk form og efter anmodning på papir.

Distributøren samarbejder med den nationale myndighed om enhver foranstaltning, der træffes for at afhjælpe tilfælde af manglende overholdelse af kravene i artikel 5-12.

Artikel 20

Forpligtelser for udbydere af distributionstjenester

1.   Producenter, der udbyder emballage til forbrugere i Unionen, giver udbydere af distributionstjenester de oplysninger, der er omhandlet i artikel 45, stk. 5, litra a) og b), på tidspunktet for indgåelsen af kontrakten mellem udbyderen og producenten om enhver af de tjenester, der er nævnt i artikel 3, nr. 11), i forordning (EU) 2019/1020.

2.   Efter at have modtaget de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, og på tidspunktet for indgåelsen af kontrakten mellem udbyderen og producenten om enhver af de tjenester, der er nævnt i artikel 11, nr. 3), i forordning (EU) 2019/1020, gør udbyderen af distributionstjenester gennem brug af enhver frit tilgængelig officiel onlinedatabase eller onlinegrænseflade, der stilles til rådighed af en medlemsstat eller Unionen, eller den offentligt tilgængelige registreringsliste i henhold til artikel 44, stk. 13, eller gennem anmodninger til producenten om at fremlægge dokumentation fra pålidelige kilder, sit bedste for at vurdere, om de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, er pålidelige og fuldstændige. Med henblik på denne forordning er producenterne ansvarlige for, at de afgivne oplysninger er korrekte.

Hvis udbyderen af distributionstjenester får tilstrækkelig mistanke om eller har grund til at tro, at nogen af de i stk. 1 omhandlede oplysninger fra den pågældende producent er unøjagtige, ufuldstændige eller ikkeajourførte, anmoder den pågældende udbyder producenten om straks eller inden for den frist, der er fastsat i EU-retten og national ret, at afhjælpe situationen.

Hvis producenten undlader at rette eller supplere disse oplysninger, suspenderer udbyderen af distributionstjenester hurtigt ydelsen af sin tjeneste til den pågældende producent for så vidt angår udbuddet af emballage eller emballerede produkter til forbrugere i Unionen, indtil anmodningen er efterkommet fuldt ud. Udbyderen af distributionstjenester skal oplyse producenten om årsagerne til suspensionen.

3.   Hvis en udbyder af distributionstjenester suspenderer ydelsen af sin tjeneste i henhold til nærværende artikels stk. 2, har den pågældende producent ret til at anfægte den beslutning, som udbyderen af distributionstjenester har truffet, ved en domstol i de medlemsstater, hvor udbyderen af distributionstjenester er etableret, jf. dog artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150(74).

4.   Udbydere af distributionstjenester sikrer, at forholdene under oplagring, håndtering, emballering, adressering og forsendelse for den emballage, som de håndterer, ikke bringer emballagens overensstemmelse med kravene artikel 5-12 i fare.

Artikel 21

Tilfælde, hvor fabrikantens forpligtelser finder anvendelse på importører og distributører

En importør eller distributør anses i denne forordning for at være en fabrikant og er underlagt de samme forpligtelser som fabrikanten, jf. artikel 15, når denne bringer emballage i omsætning under sit navn eller varemærke eller ændrer en emballage, der allerede er bragt i omsætning, på en sådan måde, at det kan påvirke overensstemmelsen med de relevante krav i denne forordning. Hvad angår transportemballage, genbrugsemballage, primærproduktionsemballage, multipakemballage, salgsemballage eller serviceemballage, gælder det, at hvis den fysiske eller juridiske person, som får emballagen designet eller fremstillet under sit eget navn eller varemærke, falder ind under definitionen af mikrovirksomhed i overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2003/361/EF som offentligt tilgængelig den ... [datoen for denne forordnings ikrafttræden], og udbyderen af emballagen befinder sig i Den Europæiske Union, anses udbyderen af emballagen for at være fabrikanten med henblik på denne artikel.

Artikel 22

Identifikation af erhvervsdrivende

1.  Erhvervsdrivende skal efter anmodning herom give markedsovervågningsmyndighederne oplysninger om følgende:

a)  identiteten af enhver erhvervsdrivende, som har leveret emballage til dem

b)  identiteten af enhver erhvervsdrivende, som de har leveret emballage til.

2.  Erhvervsdrivende skal kunne forelægge de i stk. 1, litra a), nævnte oplysninger i fem år, efter at de har fået leveret engangsemballagen, og i ti år, efter at de har fået leveret en genbrugsemballage.

Erhvervsdrivende skal kunne forelægge de i stk. 1, litra b), nævnte oplysninger i fem år, efter at de har leveret engangsemballagen, og i ti år, efter at de har leveret genbrugsemballagen.

Artikel 23

Oplysningsforpligtelser for operatører, der håndterer emballageaffald

Operatører, der håndterer emballageaffald, giver hvert år de kompetente myndigheder de oplysninger om emballageaffald, der er anført i tabel 3 i bilag XII, via det eller de elektroniske registre i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF.

Operatører, der håndterer emballageaffald, giver hvert år i tilfælde af individuel opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar producenterne eller – i tilfælde af kollektiv opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar – den producentansvarsorganisation, der har fået overdraget opfyldelsen af forpligtelser, alle de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde oplysningsforpligtelserne som omhandlet i artikel 44, stk. 10.

I medfør af national ret kan medlemsstaterne, når offentlige myndigheder er ansvarlige for tilrettelæggelsen af håndteringen af emballageaffald, fastsætte, at operatører, der håndterer emballageaffald, hvert år giver disse offentlige myndigheder alle de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde oplysningsforpligtelserne som omhandlet i artikel 44, stk. 10, eller på anden måde supplerer det eller de elektroniske registre i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF.

Kapitel V

Erhvervsdrivendes forpligtelser ud over forpligtelserne i kapitel VIII

Artikel 24

Forpligtelser i forbindelse med overdreven emballage

1.  Senest den 1. januar 2030 eller 36 måneder efter ikrafttrædelsen af de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til andet afsnit, alt efter hvilken dato der er den seneste, sikrer erhvervsdrivende, der påfylder emballagen i multipakemballage, transportemballage eller e-handelsemballage, at andelen af tomt rum maksimalt 50 %.

Senest tre år efter denne forordnings ikrafttræden tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter for at fastlægge metoden til beregning af andelen af tomt rum, jf. stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 3. Denne metode skal tage hensyn til de særlige egenskaber ved emballage, der skal anbringes i et tomt rum, som er stort nok til at opfylde gældende lovkrav eller til at beskytte produktet, navnlig for så vidt angår emballerede produkter med uregelmæssige former, emballage, der indeholder mere end én salgsemballage eller ét produkt, emballage, der indeholder flydende produkter, emballerede produkter, hvis indhold let kan beskadiges, emballerede produkter, der kan beskadiges af større produkter på grund af deres små dimensioner, og den plads, der som minimum skal være på transportemballagen for at kunne fastgøre forsendelsesetiketter.

2.  I forbindelse med denne beregning gælder følgende:

a)  ved tomt rum forstås forskellen mellem multipakemballagens, transportemballagens eller e-handelsemballagens samlede volumen og salgsemballagens volumen

b)  ved andelen af tomt rum forstås forholdet mellem det tomme rum som defineret i litra a) i dette stykke og multipakemballagens, transportemballagens eller e-handelsemballagens samlede volumen.

Rum fyldt med fyldmaterialer såsom papirstrimler, luftpuder, bobleplast, flamingofyld, skumfyld, træuld, polystyren eller styrofoam betragtes som tomt rum.

3.   Senest den ... [36 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] sikrer den erhvervsdrivende, der påfylder salgsemballagen, at det tomme rum reduceres til det minimum, der er nødvendigt for at sikre emballagens funktionalitet, herunder produktbeskyttelse. Ved andelen af tomt rum i salgsemballage forstås forskellen mellem emballagens samlede indre volumen og det emballerede produkts volumen.

Med henblik på at vurdere overholdelsen af dette stykke betragtes rum fyldt med papirstrimler, luftpuder, bobleplast, flamingofyld, skumfyld, træuld, polystyren, styrofoam eller andre fyldmaterialer som tomt rum.

Ved salgsemballage til produkter, der kan falde sammen under transport, eller hvor der kræves frirum for at beskytte fødevaren, eller andre produkter, der har disse egenskaber, vurderes overholdelsen af dette stykke ud fra påfyldningsniveauet på påfyldningsstedet. Luft mellem eller inden i emballerede fødevarer eller beskyttelsesgasser betragtes ikke som et tomt rum.

4.  Erhvervsdrivende, der anvender salgsemballage som e-handelsemballage eller anvender genbrugsemballage i et genbrugssystem, fritages for forpligtelsen i stk. 1. De skal dog sikre, at denne salgsemballage opfylder kravene i artikel 10.

5.   Senest den ... [syv år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden] reviderer Kommissionen andelen af tomt rum i stk. 1 samt undtagelserne i stk. 4 og vurderer muligheden for at fastsætte andele af tomt rum for salgsemballage, navnlig for legetøj, kosmetik, gør det selv-sæt og elektroniske produkter.

Artikel 25

Begrænsninger i anvendelsen af bestemte emballageformater

1.  Fra den 1. januar 2030 må erhvervsdrivende ikke bringe emballage i omsætning i de formater og til de formål, der er anført i bilag V.

2.   Medlemsstaterne kan opretholde begrænsninger, der er vedtaget før den 1. januar 2025, vedrørende omsætning af emballage i de formater og til de formål, der er anført i bilag V, men som er fremstillet af materialer, der ikke er anført i bilag V.

3.   Bestemmelsen i stk. 1 berører ikke artikel 9, stk. 2, litra b).

▌

4.  Medlemsstaterne kan undtage mikrovirksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF fra bilag V, punkt 3, som offentligt tilgængelig den ... [datoen for denne forordnings ikrafttræden], ▌ hvis det er blevet påvist, at det ikke er teknisk muligt at undlade at anvende emballage eller få adgang til den infrastruktur, der er nødvendig for, at et genbrugssystem kan fungere.

5.  Senest den ... [syv år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden] vurderer Kommissionen de positive miljøvirkninger af restriktionerne og undtagelserne herfra og tager hensyn til tilgængeligheden af alternative emballageløsninger, der opfylder de sikkerheds- og hygiejnekrav, som gælder for kontaktfølsom emballage. På grundlag af denne vurdering reviderer Kommissionen denne bestemmelse og bilag V for at tilpasse dem til den tekniske og videnskabelige udvikling med det formål at reducere mængden af emballageaffald og vurderer på dette grundlag, om det er hensigtsmæssigt at fastsætte nye begrænsninger for brugen af bestemte emballageformater, og om det er relevant at opretholde de undtagelser, der er fastsat i denne artikel, og forelægger om nødvendigt et lovgivningsforslag.

6.   Senest den ... [24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] offentliggør Kommissionen i samråd med medlemsstaterne og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet retningslinjer, der indeholder en mere detaljeret redegørelse for bilag V, herunder eksempler på de emballageformater, der er omfattet af anvendelsesområdet, eventuelle undtagelser fra begrænsningerne samt en liste med eksempler på frugter og grøntsager, der er udelukket fra bilag V, punkt 2.

Artikel 26

Forpligtelser i forbindelse med genbrugsemballage

1.  Erhvervsdrivende, der for første gang gør genbrugsemballage tilgængelig på en medlemsstats område, sikrer, at der findes et genbrugssystem for sådan emballage, herunder et incitament til at sikre indsamling, i den pågældende medlemsstat, og at det opfylder kravene i artikel 27 og bilag VI. Dette stykke anses for at være opfyldt af de eksisterende genbrugssystemer, der allerede er indført i medlemsstaterne.

2.  Beskrivelsen af systemets opfyldelse af disse krav udarbejdes som en del af den tekniske dokumentation for genbrugsemballage, der skal gives i henhold til artikel 11, stk. 3. Med henblik herpå anmoder fabrikanten de relevante skriftlige bekræftelser fra systemdeltagerne, jf. bilag VI.

Artikel 27

Forpligtelser i forbindelse med genbrugssystemer

1.  Erhvervsdrivende, der gør brug af genbrugsemballage, deltager i et eller flere genbrugssystemer og sikrer, at genbrugssystemer, som genbrugsemballagen er en del af, opfylder kravene i bilag VI, del A.

2.  Erhvervsdrivende, der gør brug af genbrugsemballage, sikrer, at denne emballage rekonditioneres i overensstemmelse med bilag VI, del B, inden de på ny udbyder den til brug for slutbrugerne.

3.   Erhvervsdrivende, der gør brug af genbrugsemballage, kan udpege tredjeparter som ansvarlige for et eller flere gensidige genbrugssystemer. De udpegede tredjeparter sikrer, at de genbrugssystemer, som genbrugsemballagen er en del af, opfylder kravene i bilag VI, del A.

Hvis erhvervsdrivende har udpeget en tredjepart som omhandlet i dette stykkes første afsnit, opfyldes forpligtelserne i denne artikel af tredjeparterne på deres vegne.

4.   Erhvervsdrivende, der gør brug af genbrugsemballage i lukkede kredsløbssystemer som defineret i bilag VI, skal returnere emballagen til det eller de indsamlingssteder, der er udpeget af systemdeltagerne og godkendt af systemoperatøren.

Artikel 28

Forpligtelser i forbindelse med genpåfyldning

1.  Erhvervsdrivende, som udbyder produkter, der kan købes ved genpåfyldning, oplyser slutbrugerne om følgende:

a)  de typer beholdere, der kan anvendes til at købe de udbudte produkter ved genpåfyldning

b)  hygiejnestandarderne for genpåfyldning

c)  slutbrugerens ansvar med hensyn til sundhed og sikkerhed i forbindelse med brugen af de beholdere, der er omhandlet i litra a).

Disse oplysninger ajourføres regelmæssigt og vises tydeligt på salgsstedet eller stilles på anden vis til rådighed for slutbrugerne.

2.  Erhvervsdrivende, der muliggør genpåfyldning, sikrer, at genpåfyldningsstationerne opfylder de krav, der er fastsat i bilag VI, del C, og alle krav fastsat i andre EU-retsakter for salg af produkter ved genpåfyldning.

3.  Erhvervsdrivende, der muliggør genpåfyldning, sikrer, at hvis der udbydes emballage og beholdere til slutbrugerne på genpåfyldningsstationerne, leveres disse ikke gratis, hvis emballagen ikke opfylder kravene i henhold til bilag VI eller indgår i et pant- og retursystem.

4.  Erhvervsdrivende kan afvise at genpåfylde en beholder leveret af slutbrugeren, hvis slutbrugeren ikke overholder de krav, som den erhvervsdrivende har oplyst om i overensstemmelse med stk. 1, navnlig hvis de anser beholderen for at være uhygiejnisk eller uegnet til de solgte fødevarer eller drikkevarer. Erhvervsdrivende er ikke ansvarlige for hygiejne- eller fødevaresikkerhedsproblemer, der kan opstå som følge af brugen af slutbrugernes beholdere.

5.   Fra den 1. januar 2030 bestræber endelige distributører med et salgsareal på over 400 m² sig på at afsætte 10 % af dette salgsareal til genpåfyldningsstationer for både fødevarer og nonfoodprodukter.

Artikel 29

Mål for genbrug ▌

1.  Fra den 1. januar 2030 sikrer erhvervsdrivende, der anvender transportemballage eller salgsemballage, der anvendes til transport af produkter inden for Unionens område, herunder via e-handel, i form af paller, foldbare plastkasser, kasser, bakker, plastkasser, mellemstore beholdere til bulkvarer, spande, tromler og cylindere af alle størrelser og materialer, herunder fleksible formater eller palleindpakning eller remme til stabilisering og beskyttelse af produkter, der anbringes på paller under transporten, at mindst 40 % af den anvendte emballage er genbrugsemballage, der indgår i et genbrugssystem.

Fra den 1. januar 2040 bestræber erhvervsdrivende sig på at anvende mindst 70 % af sådan emballage i et genbrugsformat, der indgår i et genbrugssystem.

2.  Uanset stk. 1 sikrer erhvervsdrivende, der anvender transportemballage eller salgsemballage, der anvendes til transport af produkter som anført i denne artikels stk. 1 inden for Unionens område mellem forskellige lokaliteter, hvor den erhvervsdrivende udfører sine aktiviteter, eller mellem en hvilken som helst af de lokaliteter, hvor den erhvervsdrivende udfører sine aktiviteter, og lokaliteterne hos enhver anden tilknyttet virksomhed eller partnervirksomhed som defineret i artikel 3 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF i den udgave, der er offentligt tilgængelig den … [datoen for denne forordnings ikrafttræden], at emballagen kan genbruges i et genbrugssystem.

▌

3.  Uanset stk. 1 sikrer erhvervsdrivende, der anvender transportemballage eller salgsemballage som anført i stk. 1 til transportformål med henblik på at levere produkter til en anden erhvervsdrivende i samme medlemsstat, at denne emballage kan genbruges i et genbrugssystem.

▌

4.  Forpligtelserne i stk. 1, 3 og 2 finder ikke anvendelse på transportemballage eller salgsemballage:

a)   der anvendes til transport af farligt gods som fastsat i direktiv 2008/68/EF

b)   der anvendes til transport af store maskiner, af udstyr og råvarer, hvis emballage er særligt designet med henblik på at opfylde den bestillende erhvervsdrivendes individuelle krav

c)  i et fleksibelt format, der anvendes til transport, og som er i direkte kontakt med fødevarer og foder som defineret i forordning (EF) nr. 178/2002 og fødevareingredienser som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011(75)

d)  i form af papkasser.

5.  Fra den 1. januar 2030 sikrer erhvervsdrivende, der anvender multipakemballage i form af kasser, undtagen pap, der anvendes uden på salgsemballagen til at gruppere et bestemt antal produkter for at skabe en lager- eller distributionsenhed, at mindst 10 % af den anvendte emballage er genbrugsemballage, der indgår i et genbrugssystem.

Fra den 1. januar 2040 bestræber erhvervsdrivende sig på at anvende mindst 25 % af sådan emballage i et genbrugsformat, der indgår i et genbrugssystem.

▌

6.  Fra den 1. januar 2030 sikrer den endelige distributør, der på en medlemsstats område gør alkoholholdige og ikkealkoholholdige drikkevarer tilgængelige for forbrugere på markedet i salgsemballage, at mindst 10 % af disse produkter gøres tilgængelige i genbrugsemballage, der indgår i et genbrugssystem.

Fra den 1. januar 2040 bestræber erhvervsdrivende sig på, at mindst 40 % af disse produkter gøres tilgængelige i genbrugsemballage, der indgår i et genbrugssystem.

Den endelige distributør bidrager i et rimeligt forhold til opfyldelsen af målene med emballerede produkter, der er fremstillet under dennes mærke.

▌

7.  Målene i stk. 6 finder ikke anvendelse på:

a)   drikkevarer, der betragtes som meget letfordærvelige i henhold til artikel 24 i forordning (EU) nr. 1169/2011, og mælk og mejeriprodukter, der er opført i del XVI i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013, og tilsvarende mejeriprodukter henhørende under KN-kode 2202 9911 og 2202 9915

b)   kategorier af vinavlsprodukter, der er anført i del II, punkt 1, 3-9, 11, 12, 15, 16 og 17, i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013

c)  aromatiserede vinprodukter som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014(76)

d)  produkter svarende til vinprodukter og aromatiserede vinprodukter fremstillet af andre frugter end druer og af grøntsager, andre gærede drikkevarer henhørende under KN-kode 2206 00

e)  alkoholbaserede spiritusholdige drikkevarer, der svarer til pos. 2208 i den kombinerede nomenklatur i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87(77).

8.  Senest den … [24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] offentliggør Kommissionen i samråd med medlemsstaterne retningslinjer, der mere detaljeret redegør for de produkter, der er omfattet af stk. 6 og 7.

▌

9.  Endelige distributører, der er omhandlet i stk. 6, tilbagetager gratis al genbrugsemballage af samme type, form og størrelse som den emballage, de har gjort tilgængelig på markedet, inden for rammerne af dette specifikke genbrugssystem på salgsstedet og sikrer, at de nyttiggøres og returneres gennem hele distributionskæden. Slutbrugerne skal kunne returnere emballagen på det sted, hvor den faktiske overdragelse af en sådan emballage finder sted, eller i dens umiddelbare nærhed. Den endelige distributør udbetaler fuldt ud tilknyttet pant eller træffer foranstaltninger til at underrette om returneringen af emballagen i overensstemmelse med forvaltningsreglerne i det specifikke genbrugssystem, hvilket kan betyde udbetaling af tilknyttet pant.

10.  Endelige distributører fritages for forpligtelsen til at opfylde målene i stk. 6, hvis de i løbet af et kalenderår har et salgsareal på højst 100 m². På grundlag af de særlige betingelser for den endelige distribution og visse fremstillingssektorer, selv på nationalt plan, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at ændre tærsklen for slagsareal.

▌

11.  Medlemsstaterne kan undtage endelige distributører fra forpligtelsen til at opfylde målene i stk. 6, hvis deres salgsareal er beliggende på en ø med en befolkning på under 2 000 indbyggere eller i en kommune med en befolkningstæthed på mindre end 54 personer pr. km². De krav, der er fastsat i stk. 6, finder dog anvendelse for alle befolkningskoncentrationer/lokaliteter med over 5 000 indbyggere. Hvis den pågældende endelige distributør sælger produkter omhandlet i stk. 6 i genbrugsemballage, skal vedkommende sørge for tilbagetagelse af en sådan emballage ifølge stk. 9. Hvis den endelige distributør i det tilfælde har mere end ét salgsareal, og kun ét eller nogle af disse arealer er beliggende på en sådan ø, beregnes de relevante drikkevarer og produkter, der er gjort tilgængelige på markedet på en medlemsstats område i det pågældende salgsareal, ikke med henblik på at opfylde de mål, der er omhandlet i stk. 6.

12.  Medlemsstaterne kan tillade, at endelige distributører opretter pools med henblik på at opfylde deres forpligtelser i henhold til stk. 6. Disse pools må højst udgøre 40 % af markedsandelen af den relevante kategori af drikkevarer og skal bestå af op til fem endelige distributører.

Disse pools må kun omfatte kategorier af drikkevarer, som er gjort tilgængelige på markedet på en medlemsstats område af alle poolmedlemmer.

Begrænsningen til fem endelige distributører finder ikke anvendelse, hvis de opererer under det samme mærkenavn.

Hvis medlemsstaterne stiller denne mulighed til rådighed i henhold til dette stykke, skal de oplysninger, som poolen giver medlemsstatens myndighed, mindst bestå af:

a)  de erhvervsdrivende, der indgår i poolen, og

b)  den erhvervsdrivende, der er udpeget som pooladministrator, og som skal være kontaktpunktet.

Medlemsstaterne kan, hvis det er relevant, fastsætte yderligere oplysningskrav, der er nødvendige for håndhævelsen af forpligtelserne ifølge stk. 6 sammenholdt med dette stykke.

De erhvervsdrivende sikrer, at deres aftaler overholder artikel 101 og 102 i TEUF. Med forbehold af den almene gyldighed af Unionens konkurrenceregler for sådanne pools sikrer alle medlemmer af en pool navnlig, at der hverken deles andre data eller udveksles andre oplysninger inden for rammerne af deres poolordning end oplysninger, der er nævnt i artikel 30, stk. 2, også vedrørende data om fremtidigt salg.

Senest den 1. januar 2028 vedtager Kommissionen delegerede retsakter med henblik på at supplere denne forordning med henblik på at fastsætte og præcisere de nærmere betingelser og rapporteringskrav, der skal anvendes på disse poolordninger, idet der tages hensyn til arten og mængden af den emballage, som hver erhvervsdrivende bringer i omsætning hvert kalenderår, og det sted, hvor de erhvervsdrivende er etableret.

13.  Erhvervsdrivende fritages for forpligtelsen til at opfylde målene i denne artikel, hvis de i løbet af et kalenderår:

a)  har gjort højst 1 000 kg emballage tilgængelig på markedet på en medlemsstats område og

b)  har opfyldt definitionen af mikrovirksomhed i overensstemmelse med reglerne i Kommissionens henstilling 2003/361 i den udgave, der er offentligt tilgængelig den … [datoen for denne forordnings ikrafttræden].

På grundlag af de særlige betingelser for den endelige distribution og visse fremstillingssektorer, selv på nationalt plan, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 med henblik på at ændre tærsklerne i litra a).

14.   Medlemsstaterne kan i en periode på fem år fritage erhvervsdrivende fra forpligtelserne i henhold til denne artikel på følgende betingelser:

a)  den medlemsstat, der indrømmer fritagelsen, når fem procentpoint over de måle for genanvendelse af emballageaffald pr. materiale, som skal nås senest i 2025, og forventes ifølge den rapport, som Kommissionen har offentliggjort tre år før denne dato, at nå fem procentpoint over 2030-målet

b)  den medlemsstat, der indrømmer fritagelsen, er på vej til at opfylde de respektive mål for forebyggelse af affald, der er fastsat i artikel 43 i denne forordning, og kan påvise, at den har nået mindst 3 % affaldsforebyggelse senest i 2028 i forhold til baselinescenariet for 2018

c)  de erhvervsdrivende har vedtaget en virksomhedsplan for forebyggelse og genanvendelse af affald, der bidrager til at nå målene for forebyggelse og genanvendelse af affald i henholdsvis artikel 43 og 52.

Perioden på fem år kan forlænges af medlemsstaten, hvis betingelserne er opfyldt.

▌

15.  På de betingelser, der er fastsat i artikel 51, kan medlemsstaterne fastsætte mål for erhvervsdrivende, der er mere vidtgående end de minimumsmål, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1, 2, 3, 5 og 6, såfremt højere mål er nødvendige for, at medlemsstaten kan nå et eller flere af målene i artikel 43.

16.   På de betingelser, der er fastsat i artikel 51, kan medlemsstaterne fastsætte mål for erhvervsdrivende, der dækker drikkevarer, der er gjort tilgængelige i salgsemballage, og som ikke er omfattet af nærværende artikels stk. 6, såfremt disse yderligere mål er nødvendige for, at medlemsstaten kan nå et eller flere af målene i artikel 43.

17.   De mål, der er fastsat i denne artikel, beregnes for en periode på et kalenderår.

18.   For at tage hensyn til de seneste videnskabelige og økonomiske data og den seneste videnskabelige og økonomiske udvikling tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 64 til supplering af denne forordning med henblik på at fastlægge:

a)  undtagelser for erhvervsdrivende ud over dem, der er anført i denne artikel, på grund af særlige økonomiske begrænsninger, som en specifik sektor støder på i forbindelse med opfyldelsen af målene i denne artikel

b)  undtagelser for bestemte emballageformater, der er omfattet af målene i denne artikels stk. 1, 2, 3, 5 og 6, hvis hygiejnen og fødevaresikkerheden forhindrer opfyldelsen af disse mål

c)  undtagelser for bestemte emballageformater, der er omfattet af målene i denne artikels stk. 1, 2, 3, 5 og 6, i tilfælde af alvorlige miljøproblemer, der forhindrer opfyldelsen af disse mål.

19.   Senest den 1. januar 2034 forelægger Kommissionen under hensyntagen til udviklingen i den mest avancerede teknologi og de praktiske erfaringer, som de erhvervsdrivende og medlemsstaterne har gjort, en rapport med en gennemgang af gennemførelsen af målene for 2030, der er fastsat i denne artikel, og en vurdering af, i hvilket omfang disse mål fører til løsninger, der fremmer bæredygtig emballage, og som er effektive og lette at gennemføre, hvorvidt det kan lade sig gøre at nå de mål, der er fastsat for 2040, på grundlag af erfaringerne med at nå 2030-målene og de skiftende omstændigheder, relevansen af at opretholde de fritagelser og undtagelser, der er fastsat i denne artikel, livscyklusvurdering for engangs- og genbrugsemballage og nødvendigheden eller relevansen af at fastsætte nye mål for genbrug og genpåfyldning i andre emballagekategorier. Kommissionens vurdering skal omfatte en konsekvensanalyse for beskæftigelsen. Denne rapport ledsages, hvis det er relevant, af et lovgivningsforslag om ændring af denne artikel, navnlig målene for 2040. Senest i december 2032 forelægger medlemsstaterne data om konsekvensanalysen for beskæftigelsen for Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af genbrugsmålene på deres nationale område. Inden medlemsstaterne forelægger konsekvensanalysen for beskæftigelsen for Kommissionen, orienterer og hører de de nationale arbejdsmarkedsparter, der repræsenterer arbejdstagere og arbejdsgivere i de sektorer, der er omfattet af målene for genbrug af emballage.

Artikel 30

Regler for beregningen af, om målene for genbrug ▌er opfyldt

1.  Med henblik på at påvise, at målene fastsat i artikel 29, stk. 1 og 5, er opfyldt, beregner den erhvervsdrivende, der anvender en sådan emballage, følgende:

a)  antallet af tilsvarende enheder af enhver af de enkelte emballageformater opført i artikel 29, stk. 1, som udgør genbrugsemballage, der indgår i et genbrugssystem, og som de har anvendt i et kalenderår

b)  antallet af tilsvarende enheder af enhver af de enkelte emballageformater opført i artikel 29, stk. 1, bortset fra dem, der er opført i litra a), som de har anvendt i et kalenderår.

2.  Med henblik på at påvise, at målene fastsat i artikel 29, stk. 6, og i artikel 33 er opfyldt, beregner den endelige distributør, der gør sådanne produkter tilgængelige på markedet på en medlemsstats område, for hvert mål særskilt følgende:

a)  det samlede antal af salgsenheder eller den samlede volumen af drikkevarer ▌ i genbrugsemballage, der indgår i et genbrugssystem, og som er gjort tilgængelige på markedet på en medlemsstats område i et kalenderår

▌

b)  det samlede antal af salgsenheder eller den samlede volumen af drikkevarer ▌, som er gjort tilgængelige på markedet på en medlemsstats område på andre måder end dem, der er omhandlet i litra a), i et kalenderår.

3.  Kommissionen vedtager senest den 30. juni 2027 gennemførelsesretsakter, der fastsætter detaljerede beregningsregler og -metoder vedrørende de mål, der er fastsat i artikel 29.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 3.

4.   Forpligtelsen til at påvise, at målene fastsat i artikel 29 er opfyldt, finder anvendelse fra den 1. januar 2030 eller 18 måneder efter datoen for de i stk. 3 omhandlede gennemførelsesretsakters ikrafttræden, alt efter hvilken dato der er den seneste.

Artikel 31

Rapportering til de kompetente myndigheder om mål for genbrug ▌

1.  De erhvervsdrivende, der er omhandlet i artikel 29, stk. 1-8, indberetter data om opfyldelsen af målene fastsat i artikel 29 til den kompetente myndighed, der er omhandlet i denne forordnings artikel 40, for hvert kalenderår.

2.  Den i stk. 1 omhandlede rapport forelægges senest seks måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilket dataene er indsamlet.

3.  Den første rapporteringsperiode er det kalenderår, der begynder den 1. januar 2030.

4.  De kompetente myndigheder indfører elektroniske systemer, hvorigennem data rapporteres, og angiver de formater, der skal anvendes.

5.  De kompetente myndigheder kan anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for at sikre pålideligheden af de indberettede data.

6.  Medlemsstaterne offentliggør resultaterne af de rapporter, der er omhandlet i stk. 1.

7.   Senest den ... [24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] opretter Kommissionen et europæisk observationsorgan for genbrug. Observationsorganet skal være ansvarligt for overvågning af gennemførelsen af foranstaltningerne i denne forordning, indsamle data om genbrugspraksis og bidrage til udviklingen af bedste praksis på genbrugsområdet.

Artikel 32

Genpåfyldningsforpligtelse for takeawaysektoren

1.   Senest den ... [24 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden]:

a)  sikrer den endelige distributør, der udøver sin forretningsaktivitet i HORECA-sektoren, og som gør kolde eller varme drikkevarer, der påfyldes en beholder på salgsstedet som takeaway, tilgængelige på markedet på en medlemsstats område i takeawayemballage, et system, hvor forbrugerne kan medbringe deres egen beholder med henblik på påfyldning

b)  sikrer den endelige distributør, der udøver sin forretningsaktivitet i HORECA-sektoren, og som gør tilberedte fødevarer, der er beregnet til umiddelbar fortæring uden behov for yderligere tilberedning og typisk fortæres fra beholderen, tilgængelige på markedet på en medlemsstats område i takeawayemballage, et system, hvor forbrugerne kan medbringe deres egen beholder med henblik på påfyldning.

2.  De endelige distributører, der er omhandlet i stk. 1, skal tilbyde de varer, der fyldes i forbrugerens egen beholder, til højst samme pris og på betingelser, der ikke er mindre favorable end den salgsenhed, der består af de samme varer og engangsemballage.

De endelige distributører skal oplyse slutbrugerne på salgsstedet, gennem tydeligt synlige og læselige informationstavler eller ‑skilte, om muligheden for at få varerne i en genopfyldelig beholder, der medbringes af forbrugeren.

Artikel 33

Genbrugsudbud for takeawaysektoren

1.   Senest den ... [36 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] giver den endelige distributør, der udøver sin forretningsaktivitet i HORECA-sektoren, og som gør kolde eller varme drikkevarer eller tilberedte fødevarer, der er beregnet til umiddelbar fortæring uden behov for yderligere tilberedning, og som påfyldes en beholder på salgsstedet som takeaway, tilgængelige på markedet på en medlemsstats område i takeawayemballage, forbrugerne mulighed for at vælge emballage, der indgår i et genbrugssystem.

2.  De endelige distributører skal oplyse slutbrugerne på salgsstedet, gennem tydeligt synlige og læselige informationstavler eller ‑skilte, om muligheden for at få varerne serveret i genbrugsemballage.

3.  De endelige distributører skal tilbyde de varer, der fyldes i genbrugsemballage, til højst samme pris og på betingelser, der ikke er mindre favorable end den salgsenhed, der består af de samme varer og engangsemballage.

4.  De endelige distributører er undtaget fra anvendelsen af denne artikel, hvis de falder ind under definitionen af mikrovirksomheder i Kommissionens henstilling 2003/361/EF.

5.  Fra 2030 bestræber den erhvervsdrivende sig på at tilbyde 10 % af produkterne i genbrugsemballage.

6.  På de betingelser, der er fastsat i artikel 51, kan medlemsstaterne fastsætte mål for erhvervsdrivende, der er mere vidtgående end de minimumsmål, der er fastsat i nærværende artikels stk. 5, såfremt højere mål er nødvendige for, at medlemsstaten kan nå et eller flere af målene i artikel 43.

Kapitel VI

Plastbæreposer

Artikel 34

Plastbæreposer

1.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger med henblik på at opnå en varig reduktion af forbruget af letvægtsplastbæreposer på deres område.

En varig reduktion anses for at være opnået, hvis det årlige forbrug ikke overstiger 40 letvægtsplastbæreposer pr. person eller det tilsvarende mål i vægt senest den 31. december 2025 og derefter senest den 31. december hvert år.

2.  De foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe for at nå målet i stk. 1, skal tage hensyn til miljøbelastningen fra letvægtsplastbæreposer, når de fremstilles, genanvendes eller bortskaffes, og deres komposteringsegenskaber, deres holdbarhed eller den specifikke tilsigtede brug heraf. Sådanne foranstaltninger kan uanset artikel 4 omfatte markedsføringsrestriktioner, forudsat at de er forholdsmæssige og ikkediskriminerende.

3.  Ud over foranstaltningerne i henhold til stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne træffe foranstaltninger såsom økonomiske instrumenter og nationale reduktionsmål for så vidt angår alle former for plastbæreposer, uanset deres vægtykkelse, i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af TEUF.

4.  Medlemsstaterne kan undtage meget lette plastbæreposer, som er nødvendige af hygiejnehensyn eller anvendes som salgsemballage til fødevarer i løs vægt for at forebygge fødevarespild, fra de forpligtelser, der er fastsat i stk. 1.

5.   Senest den ... [syv år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] udarbejder Kommissionen en rapport om andre emballagematerialer end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, som sandsynligvis vil have en mere skadelig indvirkning på miljøet, og forelægger, hvor det er relevant, et lovgivningsforslag, hvori der fastsættes reduktionsmål og foranstaltninger for at nå disse mål.

Kapitel VII

Emballagens overensstemmelse

Artikel 35

Metoder til prøvning, måling og beregning

Med henblik på at opfylde og kontrollere emballagens opfyldelse af kravene i artikel 5-12, 24 og 27 i denne forordning udføres prøvninger, målinger og beregninger under anvendelse af pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder, som bygger på de mest avancerede alment anerkendte metoder og fører til resultater med lille usikkerhed.

Artikel 36

Overensstemmelsesformodning

1.  Metoder til prøvning, måling eller beregning som omhandlet i artikel 35, der er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med de krav, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf, jf. nævnte artikel.

2.   Hvis metoderne til prøvning, måling eller beregning nævnt i stk. 1 udføres af overensstemmelsesvurderingsorganer, der er akkrediteret i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008, formodes de at være i overensstemmelse med kravene i stk. 1.

3.  Emballage, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med de krav ▌, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf, jf. artikel 5-12, 24 og 27.

Artikel 37

Fælles ▌specifikationer

1.  Emballage, der er i overensstemmelse med de fælles ▌specifikationer, der er omhandlet i stk. 2, eller dele deraf, formodes at være i overensstemmelse med kravene i artikel 5-12 og 27, for så vidt som disse krav er omfattet af disse fælles ▌specifikationer eller dele deraf.

2.  Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte ▌fælles specifikationer for kravene i artikel 5-12 og 27, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)  ingen reference til harmoniserede standarder, der dækker de relevante krav i artikel 5-12 og 27, er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012, og en sådan reference forventes ikke at blive offentliggjort inden for en rimelig frist, eller den eksisterende standard opfylder ikke de krav, som anmodningen skal dække, og

b)  Kommissionen har i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1025/2012 anmodet en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde eller revidere en harmoniseret standard for kravene i artikel 5-12 og 27, og en af følgende betingelser er opfyldt:

i)  anmodningen er ikke blevet accepteret af nogen af de europæiske standardiseringsorganisationer, som anmodningen er rettet til

ii)  anmodningen er blevet accepteret af mindst én af de europæiske standardiseringsorganisationer, som anmodningen er rettet til, men de anmodede harmoniserede standarder:

–  er ikke vedtaget inden for den frist, der er fastsat i anmodningen

–  er ikke i overensstemmelse med anmodningen eller

–  er ikke i fuld overensstemmelse med de krav, de skal dække.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 65, stk. 3.

3.   Inden Kommissionen udarbejder et udkast til gennemførelsesretsakt, underretter den det udvalg, der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) nr. 1025/2012, om, at den anser betingelserne i stk. 2 for at være opfyldt.

4.  Hvis en harmoniseret standard vedtages af en europæisk standardiseringsorganisation og foreslås Kommissionen med henblik på offentliggørelse af dens reference i Den Europæiske Unions Tidende, vurderer Kommissionen den harmoniserede standard i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012. I forbindelse med offentliggørelse af en reference til en harmoniseret standard i Den Europæiske Unions Tidende ophæver Kommissionen de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 2, eller dele heraf, som omfatter de samme krav som i artikel 5-12 og 27 ▌.

5.   Hvis en medlemsstat eller Europa-Parlamentet finder, at en fælles specifikation ikke fuldt ud lever op til kravene i artikel 5-12 og 27, underretter den Kommissionen herom og giver den en udførlig forklaring. Kommissionen vurderer den udførlige forklaring og kan, hvis det er hensigtsmæssigt, ændre den gennemførelsesretsakt, som fastlægger den pågældende fælles specifikation.

Artikel 38

Overensstemmelsesvurderingsprocedurer

Vurdering af emballagens overensstemmelse med kravene i artikel 5-12 foretages efter proceduren i bilag VII.

Artikel 39

EU-overensstemmelseserklæring

1.  Det skal af EU-overensstemmelseserklæringen fremgå, at det er blevet dokumenteret, at kravene i artikel 5-12 er opfyldt.

2.  EU-overensstemmelseserklæringen skal følge den model, der er fastsat i bilag VIII, indeholde de elementer, der er anført i modulet i bilag VII, og løbende ajourføres. Den skal oversættes til det eller de sprog, der kræves af den medlemsstat, hvor emballagen bringes i omsætning eller gøres tilgængelig på markedet.

3.  Hvis emballagen eller det emballerede produkt er omfattet af mere end én EU-retsakt, der kræver en EU-overensstemmelseserklæring, udfærdiges der, hvis det er relevant, en enkelt EU-overensstemmelseserklæring for alle sådanne EU-retsakter. Denne erklæring skal anføre de pågældende EU-retsakter og deres offentliggørelseshenvisninger. Det kan være et dossier bestående af alle de relevante enkelte overensstemmelseserklæringer.

4.  Ved at udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen står fabrikanten inde for, at emballagen opfylder de krav, der er fastsat i denne forordning.

5.   De kompetente myndigheder bestræber sig på at kontrollere nøjagtigheden af mindst en del af overensstemmelseserklæringerne pr. år, vurderet ved en risikobaseret tilgang, og træffer de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af manglende overensstemmelse, f.eks. tilbagetrækning fra markedet af produkter, der ikke opfylder kravene.

Kapitel VIII

Håndtering af emballage og emballageaffald

AFDELING 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 40

Kompetent myndighed

1.  Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder med ansvar for gennemførelse og håndhævelse af de forpligtelser, der er fastsat i dette kapitel og i artikel 6, stk. 10, artikel 29, stk. 1-8, og artikel 30, 31 og 34.

2.  Medlemsstaterne fastsætter de nærmere bestemmelser om den eller de kompetente myndigheders organisation og drift, herunder de administrative og proceduremæssige regler for:

a)  registrering af producenter i overensstemmelse med artikel 44

b)  opstilling og overvågning af rapporteringskravene i henhold til artikel 44, stk. 7 og 8

c)  tilsyn med gennemførelsen af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar i overensstemmelse med artikel 45

d)   godkendelse af opfyldelsen af det udvidede producentansvar i henhold til artikel 47

e)  tilrådighedsstillelse af oplysninger i overensstemmelse med artikel 56.

3.  Senest den … [fem måneder fra denne forordnings ikrafttræden] meddeler medlemsstaterne Kommissionen navne og adresser på de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 1. Medlemsstaterne meddeler uden unødigt ophold Kommissionen eventuelle ændringer af de kompetente myndigheders navne og adresser.

Artikel 41

Rapport om tidlig varsling

1.  Kommissionen udarbejder i samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur rapporter om fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de mål, der er fastlagt i artikel 43 og 52, senest tre år før hver frist, der er fastlagt i disse artikler.

2.  Rapporterne omhandlet i stk. 1 skal omfatte følgende:

a)  et skøn over, hvorvidt den enkelte medlemsstat har opfyldt målene

b)  en liste over medlemsstater, som er i fare for ikke at kunne opfylde målene inden for de pågældende frister, ledsaget af egnede henstillinger rettet til de berørte medlemsstater

c)  eksempler på bedste praksis, som anvendes i hele Unionen, og som kan give vejledning i at gøre fremskridt hen imod opfyldelse af målene.

Artikel 42

Affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsesprogrammer

1.  Medlemsstaterne medtager i de affaldshåndteringsplaner, der kræves i artikel 28 i direktiv 2008/98/EF, et særligt kapitel om håndtering af emballage og emballageaffald, som omfatter de foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 48, 50 og 52 i denne forordning.

2.   Medlemsstaterne medtager i de affaldsforebyggelsesprogrammer, der kræves i artikel 29 i direktiv 2008/98/EF, et særligt kapitel om forebyggelse af emballage og emballageaffald samt henkastning af affald, som omfatter de foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 43 og 51 i denne forordning.

AFDELING 2

Affaldsforebyggelse

Artikel 43

Forebyggelse af emballageaffald

1.  Hver medlemsstat reducerer mængden af produceret emballageaffald pr. indbygger i forhold til mængden af produceret emballageaffald pr. indbygger i 2018 som indberettet til Kommissionen i overensstemmelse med beslutning 2005/270/EF med mindst:

a)  5 % senest i 2030

b)  10 % senest i 2035

c)  15 % senest i 2040.

For at støtte medlemsstaterne i at nå målene for forebyggelse af emballageaffald i stk. 1 vedtager Kommissionen senest den … [24 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden] ved hjælp af gennemførelsesretsakter en korrektionsfaktor for at tage højde for stigningen eller faldet i turismen i forhold til basisåret. Denne korrektionsfaktor baseres på mængden af produceret emballageaffald pr. turist og variationen af turister i forhold til referenceåret og tager hensyn til potentialet for reduktion af emballageaffald i turismen.

2.   Uden at det berører stk. 1 og 3, kan medlemsstater, der allerede har indført særskilte systemer for håndtering af emballageaffald – det ene for emballageaffald fra husholdninger og det andet for industrielt og kommercielt emballageaffald – beholde disse systemer.

3.   Ved opfyldelse af målene i stk. 1 bestræber hver medlemsstat sig på at reducere mængden af produceret plastemballageaffald.

4.  Medlemsstaterne iværksætter i overensstemmelse med de overordnede mål i Unionens affaldspolitik og for at nå målene i denne artikel foranstaltninger med henblik på at forebygge produktion af emballageaffald og minimere emballagens miljøpåvirkning. Ud over de foranstaltninger, der er angivet i denne forordning kan sådanne foranstaltninger omfatte anvendelse af økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger med det formål at skabe incitamenter til at anvende affaldshierarkiet såsom de foranstaltninger, der er omhandlet i bilag IV og IVa til direktiv 2008/98/EF, eller andre passende instrumenter og foranstaltninger, herunder incitamenter via ordninger for udvidet producentansvar og krav til producenter eller producentansvarsorganisationer om at opstille affaldsforebyggelsesplaner. De skal være forholdsmæssige og ikkediskriminerende og udformes på en sådan måde, at handelshindringer og konkurrenceforvridning undgås i overensstemmelse med TEUF. Sådanne foranstaltninger må ikke føre til et skift til lettere emballagemateriale, der opfylder målet om affaldsminimering.

5.   Med henblik på stk. 4 og med forbehold af artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184(78), tilskynder medlemsstaterne restauranter, kantiner, barer, caféer og cateringtjenester til, hvis det er tilgængeligt, at servere postevand gratis eller mod et lavt servicegebyr til deres kunder i genanvendelig eller genopfyldelig emballage.

6.  Med henblik på stk. 4 kan medlemsstaterne indføre foranstaltninger til forebyggelse af emballageaffald, der overstiger de minimumsmål, der er fastsat i stk. 1, samtidig med at de overholder bestemmelserne i denne forordning.

7.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne senest i 2025 anmode Kommissionen om at anvende et andet basisår end 2018 til beregning af målene i stk. 1. Uden at det berører denne artikels stk. 4 og 6, kan Kommissionen tillade medlemsstaterne at anvende det anmodede basisår til at beregne målene i henhold til stk. 1, på betingelse af at medlemsstaten fremlægger velunderbygget dokumentation for:

a)  en betydelig stigning i emballageaffald i løbet af det år, der skal anvendes som grundlag for beregningen af målene i henhold til stk. 1

b)  at en sådan stigning kun skyldes ændringer i rapporteringsprocedurerne,

c)  at stigningen ikke skyldes et øget forbrug, og

d)  bedre sammenlignelighed af data mellem medlemsstaterne.

8.  Senest den … [syv år fra denne forordnings ikrafttræden] reviderer Kommissionen de mål, der er fastsat i stk. 1, og vurderer behovet for at medtage konkrete mål for visse emballagematerialer. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet, i givet fald ledsaget af et lovgivningsforslag, hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt.

▌

AFDELING 3

Register over producenter og udvidet producentansvar

Artikel 44

Producentregister

1.  Medlemsstaterne opretter senest 18 måneder efter datoen for ikrafttræden af de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 44, stk. 14, et register, som benyttes til at kontrollere, at emballageproducenterne opfylder kravene i dette kapitel.

Registret skal indeholde links til andre nationale registre over producenternes websteder for at lette registreringen af producenter eller bemyndigede repræsentanter for det udvidede producentansvar i alle medlemsstater.

2.  Producenterne har pligt til at lade sig registrere i det register, der er omhandlet i stk. 1. Med henblik herpå indgiver de en ansøgning om registrering i hver medlemsstat, hvor de for første gang gør emballagen eller emballerede produkter tilgængelige på medlemsstatens marked. Hvis en producent har overdraget opfyldelsen af forpligtelser til en producentansvarsorganisation som omhandlet i artikel 46, stk. 1, opfyldes forpligtelserne i denne artikel af denne organisation, medmindre andet er angivet af den medlemsstat, hvor registret er oprettet.

3.  Medlemsstaterne kan fastsætte, at forpligtelserne i henhold til denne artikel på producenternes vegne ved skriftlig fuldmagt kan opfyldes af en bemyndiget repræsentant for det udvidede producentansvar.

4.  Producenterne må ikke gøre emballage tilgængelig på en medlemsstats marked, hvis de eller, hvis det er relevant, i overensstemmelse med artikel 45 deres bemyndigede repræsentanter for det udvidede producentansvar ikke er registreret i denne medlemsstat.

5.  Ansøgningen om registrering skal indeholde de oplysninger, der skal fremlægges i overensstemmelse med bilag IX, del A. Medlemsstaterne kan anmode om yderligere oplysninger eller dokumenter, hvis sådanne oplysninger eller dokumenter er nødvendige for at overvåge og sikre overholdelse af denne forordning og de regler, som en medlemsstat har vedtaget i henhold til artikel 40, stk. 2.

6.  Hvis en bemyndiget repræsentant for det udvidede producentansvar repræsenterer mere end én producent, anfører denne i tillæg til oplysningerne i henhold til stk. 5 navn og kontaktoplysninger for hver af de repræsenterede producenter særskilt.

7.  Producenten eller, hvis det er relevant, producentens bemyndigede repræsentant for det udvidede producentansvar eller producentansvarsorganisationen som fastsat i national ret i henhold til denne artikels stk. 2 indberetter senest den 1. juni for det fulde foregående kalenderår de oplysninger, der er anført i bilag IX, del B, til den kompetente myndighed med ansvar for registret. Medlemsstaterne kan kræve, at indberetningen revideres og certificeres af uafhængige revisorer under tilsyn af de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 40, stk. 1, på grundlag af eventuelle nationale standarder.

8.   Producenter, der for første gang har gjort en mængde emballage eller emballerede produkter på mindre end 10 ton tilgængelige på medlemsstatens marked i løbet af et kalenderår, eller, hvis det er relevant, producentens bemyndigede repræsentant for det udvidede producentansvar eller producentansvarsorganisationen som fastsat i national ret i henhold til denne artikels stk. 2 indberetter senest den 1. juni for det fulde foregående kalenderår de oplysninger, der er anført i bilag IX, del C, til den kompetente myndighed med ansvar for registret.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at producenter og, hvis det er relevant, producentens bemyndigede repræsentanter eller producentansvarsorganisationen for et bestemt kalenderår kun må indberette på grundlag af ovenstående afsnit, hvis de bringer en mængde emballage, hvis maksimumstærskel er mindre end 10 ton, i omsætning i løbet af et kalenderår, forudsat at den pågældende medlemsstat ellers ikke har tilstrækkelige nøjagtige data til:

a)  at opfylde rapporteringsforpligtelserne i henhold til artikel 56, stk. 1 og 2, i det pågældende kalenderår og

b)  sikre, at databasen i henhold til artikel 57 er fuldstændig og leverer de data, der er omhandlet i artikel 56, stk. 2, litra a).

9.   Når det er nødvendigt af budgetmæssige årsager, kan en medlemsstat kræve, at producenten hvert kvartal indberetter de oplysninger, der er anført i bilag IX, del B og C, til den kompetente myndighed med ansvar for registret i henhold til denne artikel.

10.   I tilfælde af individuel opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar indberetter producenterne eller i tilfælde af kollektiv opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar de producentansvarsorganisationer, der har fået overdraget opfyldelsen af forpligtelserne, eller i tilfælde af, at det er genbrugssystemer, der opfylder forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, genbrugssystemoperatørerne årligt de oplysninger, der er fastsat i bilag IX, del D, til den kompetente myndighed for hvert foregående kalenderår. Medlemsstaterne kan i medfør af national ret fastsætte, at når offentlige myndigheder er ansvarlige for at tilrettelægge håndteringen af emballageaffald, skal disse myndigheder indberette de oplysninger, der er fastsat i bilag IX, del D.

11.  Den kompetente myndighed, der er ansvarlig for registret:

a)  modtager ansøgninger om registrering fra producenter omhandlet i stk. 2 via et elektronisk databehandlingssystem, som angives nærmere på de kompetente myndigheders websted

b)  godkender registreringer og tildeler et registreringsnummer inden for en periode på højst 12 uger fra det tidspunkt, hvor alle de oplysninger, der er fastsat i stk. 5 og 6, er indgivet

c)  kan fastsætte nærmere bestemmelser med hensyn til registreringskravene og -proceduren uden at tilføje væsentlige krav ud over de krav, der er fastsat i stk. 5 og 6

d)  kan opkræve omkostningsbaserede og forholdsmæssige gebyrer af producenterne for behandlingen af ansøgningerne omhandlet i stk. 2

e)  modtager og overvåger den rapportering, der er omhandlet i stk. 7 og 8.

12.  Producenten eller, hvis det er relevant, producentens bemyndigede repræsentant for det udvidede producentansvar eller producentansvarsorganisationen underretter uden unødigt ophold den kompetente myndighed om enhver ændring i oplysningerne i registreringen og om eventuelt endeligt ophør for så vidt angår tilgængeliggørelse på medlemsstatens marked for første gang af den emballage eller de emballerede produkter, der er omhandlet i registreringen. En producent udelukkes fra registret tre år efter udgangen af det kalenderår, hvor producentens registrering ophører, hvis producenten er ophørt med at eksistere som producent.

13.  Medlemsstaterne sikrer, at listen over registrerede producenter er let tilgængelig, offentligt tilgængelig og uden vederlag. Det skal dog sikres, at forretningsmæssigt følsomme oplysninger i overensstemmelse med den relevante EU-ret og nationale ret er fortrolige. Listen over registrerede producenter skal være maskinlæsbar, kunne sorteres og være søgbar og overholde åbne standarder for tredjeparters anvendelse.

14.  Kommissionen vedtager senest den … [12 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden] gennemførelsesretsakter, der fastlægger formatet for registrering i og rapportering til registret og præciserer detaljeringsgraden af de data, der skal indberettes, og de emballagetyper og materialekategorier, der skal omfattes af indberetningen.

Indberetningsformatet skal være interoperabelt, baseret på åbne standarder og maskinlæsbare data og skal kunne overføres via et interoperabelt dataudvekslingsnetværk uden leverandørfastlåsning.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 3.

Artikel 45

Udvidet producentansvar

1.  Producenter ▌har udvidet producentansvar under de ordninger, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 8 og 8a i direktiv 2008/98/EF og med denne afdeling for den emballage eller de emballerede produkter, som de for første gang gør tilgængelige ▌på en medlemsstats marked.

2.   Ud over de omkostninger, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 4, litra a), i direktiv 2008/98/EF, skal de finansielle bidrag, som producenten betaler, dække følgende omkostninger:

a)  omkostninger ved mærkning af affaldsbeholdere til indsamling af emballageaffald som omhandlet i artikel 13 og

b)  omkostninger ved gennemførelse af undersøgelser af sammensætningen af indsamlet blandet kommunalt affald i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/595(79) og i henhold til de gennemførelsesretsakter, der skal vedtages i henhold til denne forordnings artikel 56, stk. 7, litra a), hvis disse gennemførelsesretsakter fastsætter en forpligtelse til at foretage sådanne undersøgelser.

De omkostninger, der skal dækkes, fastsættes på en gennemsigtig, proportional, ikkediskriminerende og effektiv måde.

3.  En producent som defineret i artikel 3, nr. 15, litra c), udpeger ved skriftlig fuldmagt en bemyndiget repræsentant for det udvidede producentansvar i den enkelte medlemsstat ud over den, hvor producenten er etableret og for første gang gør emballagen tilgængelig. Medlemsstaterne kan fastsætte, at producenter, der er etableret i tredjelande, ved skriftlig fuldmagt udpeger en bemyndiget repræsentant for det udvidede producentansvar, når de første gang gør emballerede produkter tilgængelige på deres område.

4.   Medlemsstaterne kan fastsætte, at når der foretages en automatiseret dataafstemning med det nationale register i den pågældende medlemsstat, finder denne anvendelse med henblik på verifikation af litra a) og b).

5.  Med henblik på overholdelse af artikel 30, stk. 1, litra d) og e), i forordning (EU) 2022/2065 indhenter udbydere af onlineplatforme, som er omfattet af anvendelsesområdet for afdeling 4 i kapitel III i forordning (EU) 2022/2065, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med producenter, følgende oplysninger fra producenter, der udbyder emballage til forbrugere i Unionen, før de giver dem tilladelse til at anvende deres tjenester:

a)  oplysninger om registreringen af de producenter, der er omhandlet i artikel 44, i den medlemsstat, hvor forbrugeren befinder sig, og producentens registreringsnummer eller -numre i dette register

b)  en selvcertificering fra producenten, der bekræfter, at vedkommende kun udbyder emballage, for hvilken kravene om udvidet producentansvar i denne artikels stk. 1 og 3 er opfyldt i den medlemsstat, hvor forbrugeren befinder sig.

Hvis en producent sælger sine produkter via onlinemarkedspladsen, kan de forpligtelser, der er fastsat i artikel 45, stk. 2, ved skriftlig fuldmagt opfyldes på vegne af producenter af udbyderen af onlineplatformen.

6.   Efter at have modtaget de oplysninger, der er omhandlet i stk. 5, og inden producenter får mulighed for at anvende udbyderens tjenester, gør udbyderen af onlineplatforme sit bedste for at vurdere, om de modtagne oplysninger er fuldstændige og pålidelige.

Artikel 46

Producentansvarsorganisation

1.  Producenterne kan overlade det til en producentansvarsorganisation, der er godkendt i henhold til artikel 47, at opfylde forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar på deres vegne. Medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger med henblik på at gøre det obligatorisk at overdrage opfyldelsen af disse forpligtelser til en producentansvarsorganisation.

2.  Hvis flere producentansvarsorganisationer er godkendt til at opfylde forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar på producenters vegne på en medlemsstats område, sikrer medlemsstaten, at producentansvarsorganisationerne og de producenter, der ikke har overdraget opfyldelsen af forpligtelser til en producentansvarsorganisation, tilsammen dækker hele medlemsstatens område for så vidt angår aktiviteterne i henhold til artikel 47, stk. 3, og artikel 48 og 50. Medlemsstaterne giver den kompetente myndighed eller en uafhængig tredjepart beføjelse til at føre tilsyn med, at producentansvarsorganisationerne opfylder deres forpligtelser på en koordineret måde.

3.  Producentansvarsorganisationerne sikrer fortroligheden af data i deres besiddelse, herunder fortrolige oplysninger eller oplysninger, der direkte kan henføres til individuelle producenter eller deres bemyndigede repræsentanter.

4.  I tillæg til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 3, litra e), i direktiv 2008/98/EF, offentliggør producentansvarsorganisationerne på deres websteder mindst én gang om året ▌oplysninger om den mængde emballage eller emballerede produkter, der for første gang er gjort tilgængelig på en medlemsstats marked, og om de opnåede niveauer af nyttiggjorte og genanvendte materialer i forhold til den mængde emballage, for hvilken de har opfyldt producentansvarsforpligtelser. Medlemsstaterne kan fastsætte, at når offentlige myndigheder er ansvarlige for at tilrettelægge håndteringen af emballageaffald, skal disse myndigheder på deres websteder mindst én gang om året offentliggøre oplysninger om omfanget af nyttiggjorte og genanvendte materialer i forhold til den mængde emballageaffald, der produceres på deres område.

5.   Producentansvarsorganisationer skal sikre ligebehandling af producenter uanset oprindelse eller størrelse uden at pålægge producenter af små mængder emballage, herunder små og mellemstore virksomheder, en uforholdsmæssig stor byrde.

Artikel 47

Godkendelse af opfyldelsen af det udvidede producentansvar

1.  I tilfælde af individuel opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar ansøger en producent eller – i tilfælde af kollektiv opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar – den producentansvarsorganisation, der har fået overdraget opfyldelsen af forpligtelserne, om godkendelse fra den kompetente myndighed.

2.  Medlemsstaten fastsætter i sine foranstaltninger om fastsættelse af de administrative og proceduremæssige regler, der er omhandlet i artikel 40, kravene til og de nærmere bestemmelser om godkendelsesproceduren, som kan være forskellige for enten individuel eller kollektiv opfyldelse af det udvidede producentansvar, og proceduren for kontrol af overholdelsen, herunder de oplysninger, som producenterne eller producentansvarsorganisationerne skal give til dette formål. Godkendelsesproceduren skal omfatte kravene om verifikation af de etablerede ordninger for at sikre overensstemmelse med kravene i stk. 3 samt tidsplanen for denne verifikation, som ikke må overstige 18 uger fra indgivelsen af en udførlig ansøgning. Denne verifikation foretages af en kompetent myndighed eller en uafhængig ekspert, som udsteder en verifikationsrapport om resultatet af verifikationen. Den uafhængige ekspert skal være uafhængig af den kompetente myndighed og producentansvarsorganisationerne eller de producenter, der er bemyndiget til individuel opfyldelse.

3.  De foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe i henhold til stk. 2, skal omfatte foranstaltninger, der sikrer, at:

a)  kravene i artikel 8a, stk. 3, litra a)-d), i direktiv 2008/98/EF er opfyldt

b)  de foranstaltninger, der er truffet eller betalt af producenten eller producentansvarsorganisationen, er tilstrækkelige til, at alt emballageaffald kan returneres og affaldshåndteres i overensstemmelse med artikel 48, stk. 1 og 3, og artikel 50 gratis for forbrugere med en hyppighed, der står i forhold til det dækkede område og mængden, med hensyn til mængden og typen af emballage eller emballerede produkter, der første gang gøres tilgængelige på en medlemsstats marked af den eller de producenter, på hvis vegne producentansvarsorganisationen handler

c)  de nødvendige ordninger, herunder foreløbige aftaler, med henblik herpå er indgået med distributører, offentlige myndigheder eller tredjeparter, der håndterer affald på deres vegne

d)  den nødvendige sorterings- og genanvendelseskapacitet er til rådighed for at sikre, at indsamlet emballageaffald efterfølgende undergår indledende behandling og genanvendelse af høj kvalitet

e)  kravet i stk. 6 er opfyldt.

4.  Producenten eller producentansvarsorganisationen underretter uden unødigt ophold den kompetente myndighed om enhver ændring i oplysningerne i ansøgningen om godkendelse, om ændringer, som vedrører betingelserne for godkendelsen, eller om endeligt ophør af aktiviteterne. Den kompetente myndighed kan beslutte at ændre den relevante godkendelse i overensstemmelse med de meddelte ændringer.

5.  Den kompetente myndighed kan beslutte at tilbagekalde den relevante godkendelse, navnlig hvis producenten eller producentansvarsorganisationen ikke længere opfylder kravene med hensyn til at tilrettelægge behandlingen af emballageaffald eller ikke opfylder andre forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar under de ordninger, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 8 og 8a i direktiv 2008/98/EF og med denne afdeling, såsom rapportering til den kompetente myndighed eller underretning af enhver ændring i betingelserne for godkendelsen eller er ophørt med sine aktiviteter.

6.  I tilfælde af individuel opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar stiller en producent, og i tilfælde af kollektiv opfyldelse af udvidet producentansvar stiller en udpeget producentansvarsorganisation, en tilstrækkelig garanti, der skal dække omkostningerne i forbindelse med affaldshåndteringsaktiviteter, som producenten eller producentansvarsorganisationen skal betale i tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, herunder i tilfælde af endeligt ophør af producentens aktiviteter eller insolvens. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere krav til denne garanti. En sådan garanti kan have form af en offentlig fond, der finansieres af producenternes gebyrer, og for hvilken en medlemsstat hæfter solidarisk.

AFDELING 4

Retur-, indsamlings- og returpantsystemer

Artikel 48

Retur- og indsamlingssystemer

1.  Medlemsstaterne sikrer, at der etableres systemer og infrastruktur til returnering og særskilt indsamling af alt emballageaffald fra slutbrugerne for at sikre, at det behandles i overensstemmelse med artikel 4, 10 og 13 i direktiv 2008/98/EF, og for at lette forberedelsen med henblik på genbrug og genanvendelse af høj kvalitet. Emballage, som overholder de kriterier for design til genanvendelse, der er fastsat i de i henhold til dette direktivs artikel 6, stk. 4, vedtagne delegerede retsakter, skal indsamles med henblik på genanvendelse. Forbrænding og deponering af sådan emballage er ikke tilladt, med undtagelse af affald fra efterfølgende behandling af særskilt indsamlet emballageaffald, for hvilket genanvendelse ikke er mulig eller ikke giver det bedste miljøresultat.

2.   For at lette genanvendelse af høj kvalitet sikrer medlemsstaterne, at der er etableret omfattende infrastruktur for indsamling og sortering for at lette genanvendelsen og sikre tilgængeligheden af plastråmaterialer til genanvendelse. Disse systemer kan give prioriteret adgang til genanvendte materialer til brug i anvendelser, hvor det genanvendte materiales særlige kvalitet bevares eller nyttiggøres på en sådan måde, at det kan genanvendes yderligere og anvendes på samme måde og til en lignende anvendelse med minimalt tab af mængde, kvalitet eller funktion.

3.  Medlemsstaterne kan tillade undtagelser fra forpligtelsen i stk. 1 til returnering og særskilt indsamling af affald for visse affaldsformater, forudsat at indsamling af emballage eller fraktioner af sådant emballageaffald særskilt eller sammen med andet affald ikke påvirker kapaciteten til, at sådan emballage eller sådanne emballageaffaldsfraktioner undergår forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse eller anden nyttiggørelse i overensstemmelse med artikel 4 og 13 i direktiv 2008/98/EF, og forudsat at denne behandling skaber output af en kvalitet, der er sammenlignelig med den, der opnås ved særskilt indsamling.

4.  De i stk. 1 omhandlede systemer skal:

a)  være åbne for deltagelse af de erhvervsdrivende i de berørte sektorer, de kompetente offentlige myndigheder og tredjeparter, der håndterer affald på deres vegne

b)  dække hele medlemsstatens område og alt emballageaffald fra alle typer emballage og aktiviteter under hensyntagen til befolkningens størrelse, den forventede mængde og sammensætning af emballageaffald samt tilgængeligheden for og nærheden til slutbrugerne; de skal omfatte særskilt indsamling i det offentlige rum, på forretningssteder og i beboelsesområder, som skal have tilstrækkelig kapacitet

c)  være åbne for importerede produkter på ikkediskriminerende betingelser med hensyn til de nærmere regler for adgang til systemerne og eventuelle afgifter herfor og andre betingelser, og de skal udformes på en sådan måde, at handelshindringer og konkurrenceforvridning undgås i overensstemmelse med TEUF.

5.   Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om offentlige affaldshåndteringssystemers deltagelse i tilrettelæggelsen af de systemer, der er omhandlet i stk. 1.

6.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at fremme genanvendelse af emballageaffald, der opfylder kvalitetsstandarderne for brug af genanvendte materialer i de relevante sektorer.

▌

7.   Medlemsstaterne kan sikre, at emballageaffald, som ikke indsamles særskilt, sorteres forud for bortskaffelses- eller energiudnyttelsesoperationer for at fjerne emballage, der er designet til genanvendelse.

Artikel 49

Obligatorisk indsamling

Senest den 1. januar 2029 vedtager medlemsstaterne obligatoriske indsamlingsmål og træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at indsamlingen af de materialer, der er anført i artikel 52, er i overensstemmelse med de genanvendelsesmål, der er fastsat i artikel 52, og med de obligatoriske mål for genanvendt indhold, der er fastsat i artikel 7.

Artikel 50

Pant- og retursystemer

1.  Senest den 1. januar 2029 træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre særskilt indsamling af mindst 90 % om året i vægtprocent af følgende emballageformater, der for første gang gøres tilgængelige på markedet i den pågældende medlemsstat i et givet kalenderår:

a)  engangsplastflasker til drikkevarer med en kapacitet på op til tre liter og

b)  engangsbeholdere til drikkevarer af metal med en kapacitet på op til tre liter.

Medlemsstaterne kan anvende mængden af produceret emballageaffald fra emballage, der er bragt i omsætning, til at beregne de mål, der er fastlagt i litra a) og b), som fastsat i gennemførelsesretsakten i henhold til artikel 53, stk. 2.

2.  For at nå de mål, der er omhandlet i stk. 1, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der indføres returpantsystemer for de relevante emballageformater, der er omhandlet i stk. 1, og til at sikre, at der opkræves pant på salgsstedet. Medlemsstaterne kan fritage erhvervsdrivende for at opkræve pant, hvis et produkt forbruges på salgssteder i HORECA-sektoren, forudsat at den pantbærende emballage åbnes, at produktet forbruges, og at den tomme pantbærende emballage returneres på stedet.

Forpligtelsen i første afsnit, første punktum, gælder ikke for emballage til:

a)  vin og de kategorier af vinprodukter, der fremgår af bilag VII, del II, nr. 1), 3), 8), 9), 11), 12), 15), 16) og 17), i forordning (EU) nr. 1308/2013 eller til aromatiserede vinprodukter som defineret i forordning (EU) nr. 251/2014b) produkter svarende til vinprodukter og aromatiserede vinprodukter fremstillet af andre frugter end druer og af grøntsager og andre gærede drikkevarer henhørende under KN-kode 2206 00

c)  alkoholbaserede spiritusholdige drikkevarer, der svarer til pos. 2208 i den kombinerede nomenklatur i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87

d)  mælk og mejeriprodukter opført i del XVI i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013.

Medlemsstaterne kan undtage engangsplastflasker til drikkevarer og engangsbeholdere til drikkevarer af metal med en kapacitet på mindre end 0,1 liter fra deltagelse i pant- og retursystemer, hvis en sådan deltagelse ikke er teknisk mulig.

3.  ▌Medlemsstater kan fritages for forpligtelsen i stk. 2 på følgende betingelser:

a)  den særskilte indsamlingsprocent som krævet i henhold til artikel 48, stk. 4 og 6, i det respektive emballageformat som indberettet til Kommissionen i henhold til artikel 56, stk. 1, litra c), er over 80 % i vægtprocent af den emballage, der for første gang gøres tilgængelig på den pågældende medlemsstats område i kalenderåret 2026. Hvis denne indberetning til Kommissionen endnu ikke er sket, giver medlemsstaten på grundlag af validerede nationale data og en beskrivelse af de gennemførte foranstaltninger en behørig begrundelse for, at betingelserne for undtagelsen i dette stykke er opfyldt

b)  senest 12 måneder før den frist, der er fastlagt i denne artikels stk. 1, underretter medlemsstaten Kommissionen om sin anmodning om undtagelse og forelægger en gennemførelsesplan med en strategi med konkrete foranstaltninger, herunder en tidsplan, der sikrer opnåelsen af den i stk. 1 omhandlede særskilte indsamlingsprocent på 90 % i vægtprocent af emballagen.

4.  Inden for tre måneder efter modtagelse af den gennemførelsesplan, der er forelagt i henhold til stk. 3, litra b), kan Kommissionen anmode en medlemsstat om at revidere denne plan, såfremt Kommissionen finder, at planen ikke opfylder kravene i nævnte stykkes litra b). Den pågældende medlemsstat forelægger en revideret plan inden for tre måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning.

5.  Hvis den særskilte indsamlingsprocent for den emballage, der er omhandlet i stk. 1, i en berørt medlemsstat falder og forbliver under 90 % i vægtprocent af et givet emballageformat, der er bragt i omsætning i tre på hinanden følgende kalenderår, underretter Kommissionen den pågældende medlemsstat om, at undtagelsen ikke længere finder anvendelse. Pant- og retursystemet indføres senest den 1. januar i det andet kalenderår efter det år, hvor Kommissionen underrettede den pågældende medlemsstat om, at fritagelsen ikke længere finder anvendelse.

6.  Medlemsstaterne bestræber sig på at indføre og opretholde pant- og retursystemer, navnlig for engangsglasflasker til drikkevarer og drikkekartoner ▌. Medlemsstaterne bestræber sig på, at pant- og retursystemer for engangsemballager, navnlig for engangsglasflasker til drikkevarer, også er tilgængelige for genbrugsemballage, hvis det er teknisk og økonomisk muligt.

7.  En medlemsstat kan under overholdelse af de almindelige bestemmelser i TEUF og bestemmelserne i denne forordning vedtage bestemmelser, der er mere vidtgående end de minimumskrav, der er fastsat i denne artikel, såsom muligheden for at medtage emballage, der er anført i stk. 2, litra a) og b), og emballage til andre produkter eller fremstillet af andre materialer.

8.  Medlemsstaterne sikrer, at retursteder og -muligheder for genbrugsemballage med et lignende formål og format som dem, der etableres i henhold til stk. 1, også er praktiske for slutbrugerne, da de skal returnere engangsemballage til et pant- og retursystem.

9.  Senest den 1. januar 2029 sikrer medlemsstaterne, at som minimum pant- og retursystemer ▌, der er indført i henhold til stk. 2 efter denne forordnings ikrafttræden, opfylder minimumskriterierne i bilag X.

Minimumskriterierne i bilag X finder ikke anvendelse på pant- og retursystemer, der er indført inden denne forordnings ikrafttræden, og som opfylder det mål på 90 %, der er fastsat i stk. 1, senest den 1. januar 2029. Medlemsstaterne bestræber sig på at sikre, at eksisterende pant- og retursystemer opfylder minimumskravene i bilag X, når de første gang tages op til revision. Hvis målet på 90 % ikke er nået senest den 1. januar 2029, skal eksisterende pant- og retursystemer opfylde minimumskravene i bilag X senest den 1. januar 2035.

Senest den 1. januar 2038 vurderer Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne gennemførelsen af denne artikel og fastlægger, hvordan pant- og retursystemets interoperabilitet kan maksimeres.

10.   Minimumskriterierne i bilag X finder ikke anvendelse i regionerne i den yderste periferi som anerkendt i fjerde afsnit i artikel 349 i TEUF under hensyntagen til deres særlige lokale forhold.

AFDELING 5

Genbrug og genpåfyldning

Artikel 51

Genbrug og genpåfyldning

1.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at tilskynde til etablering af genbrugssystemer for emballage med tilstrækkelige incitamenter til returnering og genpåfyldningssystemer på en miljøvenlig måde. Disse systemer skal opfylde kravene i denne forordnings artikel 27 og 28 og bilag VI og må ikke gå på kompromis med fødevarehygiejnen og forbrugernes sikkerhed.

2.  De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger kan omfatte:

a)  anvendelse af pant- og retursystemer, der opfylder minimumskravene i bilag X, for genbrugsemballage og for andre emballager end dem, der er omhandlet i artikel 50, stk. 1

b)  anvendelse af økonomiske incitamenter, herunder krav til endelige distributører om at opkræve betaling for brug af engangsemballage og oplyse forbrugerne om omkostningerne ved en sådan emballage på salgsstedet

c)  krav til fabrikanters eller endelige distributører om at gøre en vis procentdel af andre produkter end dem, der er omfattet af målene i artikel 29, tilgængelige i genbrugsemballage, der indgår i et genbrugssystem, eller ved genpåfyldning, forudsat at dette ikke fører til forvridninger på det indre marked eller handelshindringer for produkter fra andre medlemsstater.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at ordninger for udvidet producentansvar og pantsystemer afsætter en minimumsandel af deres budget til finansiering af reduktions- og forebyggelsesforanstaltninger.

AFDELING 6

Genanvendelsesmål og fremme af genanvendelse

Artikel 52

Genanvendelsesmål og fremme af genanvendelse

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til på hele deres område at nå følgende genanvendelsesmål:

a)  senest den 31. december 2025 skal mindst 65 vægtprocent af alt produceret emballageaffald genanvendes

b)  senest den 31. december 2025 skal følgende minimumsmål i vægtprocent for genanvendelse opfyldes for følgende specifikke materialer, der indgår i produceret emballageaffald:

i)  50 % af plast

ii)  25 % af træ

iii)  70 % af jernholdige metaller

iv)  50 % af aluminium

v)  70 % af glas

vi)  75 % af papir og pap

c)  senest den 31. december 2030 skal mindst 70 vægtprocent af alt produceret emballageaffald genanvendes

d)  senest den 31. december 2030 skal følgende minimumsmål i vægtprocent for genanvendelse opfyldes for følgende specifikke materialer, der indgår i produceret emballageaffald:

i)  55 % af plast

ii)  30 % af træ

iii)  80 % af jernholdige metaller

iv)  60 % af aluminium

v)  75 % af glas

vi)  85 % af papir og pap.

2.  Uden at det berører stk. 1, litra a) og c), kan en medlemsstat udsætte fristerne i stk. 1, litra b), nr. i)-vi), og litra d), nr. i)-vi), med op til fem år på følgende betingelser:

a)  undtagelsen fra målene i udsættelsesperioden er begrænset til et maksimum på 15 procentpoint fra et enkelt mål eller delt mellem to mål

b)  som følge af undtagelsen fra målene i udsættelsesperioden må genanvendelsesprocenten for et enkelt mål ikke blive reduceret til under 30 %

c)  som følge af undtagelsen fra målene i udsættelsesperioden må genanvendelsesprocenten for et enkelt mål, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. v) og vi), ikke blive reduceret til under 60 %, og genanvendelsesprocenten for et enkelt mål, der er omhandlet i stk. 1, litra d), nr. v) eller vi), må ikke blive reduceret til under 70 %, og

d)  senest 24 måneder før den pågældende frist, der er fastlagt i denne artikels stk. 1, litra b) og d), underretter medlemsstaten Kommissionen om sin hensigt om at udsætte fristen og forelægger Kommissionen en gennemførelsesplan i overensstemmelse med bilag XI til denne forordning, som kan kombineres med en gennemførelsesplan, der er indgivet i henhold til artikel 11, stk. 3, litra b), i direktiv 2008/98/EF.

3.  Inden for tre måneder efter modtagelse af den gennemførelsesplan, der er forelagt i henhold til stk. 2, litra d), kan Kommissionen anmode en medlemsstat om at revidere denne plan, såfremt Kommissionen finder, at planen ikke opfylder kravene fastsat i bilag XI. Den pågældende medlemsstat forelægger en revideret plan inden for tre måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning. Hvis Kommissionen finder, at planen stadig ikke opfylder kravene i bilag XI, hvilket betyder, at det er usandsynligt, at medlemsstaterne vil være i stand til at nå målene inden for den yderligere periode, som medlemsstaten har anmodet om, men ikke længere end fem år, afviser Kommissionen gennemførelsesplanen, og medlemsstaterne er forpligtet til at opfylde målene inden for de frister, der er fastsat i denne artikels stk. 1, litra a) og c).

4.  Senest den … [syv år efter denne forordnings ikrafttræden] reviderer Kommissionen de mål, der er fastsat i stk. 1, litra c) og d), med henblik på at forhøje dem eller fastsætte yderligere mål. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet, i givet fald ledsaget af et lovgivningsforslag, hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt.

5.  Medlemsstaterne tilskynder industrien til ved fremstilling af emballage og andre produkter at bruge materialer, der stammer fra genanvendt emballageaffald, hvis dette er hensigtsmæssigt; det kan ske ved at:

a)  forbedre markedsforholdene for sådanne materialer

b)  revidere eksisterende regler, der forhindrer brugen af sådanne materialer.

6.  En medlemsstat kan under overholdelse af de almindelige bestemmelser i TEUF og bestemmelserne i denne forordning vedtage bestemmelser, der er mere vidtgående end de minimumsmål, der er fastsat i denne artikel.

Artikel 53

Regler for beregningen af, om genanvendelsesmålene er opfyldt

1.  Beregningen af, om målene i artikel 52, stk. 1, er opfyldt, foretages efter reglerne fastlagt i denne artikel.

2.  Medlemsstaterne beregner vægten af emballageaffald, der er produceret i et givet kalenderår. Beregningen af emballageaffald, der produceres i en medlemsstat, skal være udtømmende.

Metoden til beregning af produceret emballageaffald baseres på følgende metoder:

a)  den emballage, som er gjort tilgængelig på markedet i en medlemsstat i dette specifikke år, eller

b)  den mængde emballageaffald, der er produceret i samme år i den pågældende medlemsstat.

Beregninger baseret på de to metoder, der er omhandlet i litra a) og b), justeres for at sikre, at resultaterne er sammenlignelige, pålidelige og udtømmende i overensstemmelse med de krav og verifikationer, der skal fastsættes i henhold til den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 56, stk. 7, litra a).

3.  Medlemsstaterne beregner vægten af emballageaffald, der er genanvendt i et givet kalenderår. Vægten af genanvendt emballageaffald beregnes som vægten af den emballage, som er blevet til affald, der – efter at være blevet underkastet enhver nødvendig kontrol, sortering og andre forberedende foranstaltninger for at fjerne de affaldsmaterialer, der ikke er ønskede i den efterfølgende oparbejdning, og sikre genanvendelse af høj kvalitet – bringes ind i genanvendelsesprocessen, hvorved affaldsmaterialer rent faktisk oparbejdes til produkter, materialer eller stoffer.

4.  Kompositemballage og anden emballage, der består af mere end ét materiale, beregnes og indberettes pr. emballagemateriale. Medlemsstaterne må fravige dette krav, hvis et givet materiale kun udgør en ubetydelig del af emballageenheden og under ingen omstændigheder mere end 5 % af emballageenhedens samlede masse.

▌

5.  Med henblik på stk. 3 skal vægten af genanvendt emballageaffald måles, når affaldet bringes ind i genanvendelsesprocessen.

Som en undtagelse fra første afsnit i dette stykke kan vægten af det genanvendte emballageaffald måles ved outputtet fra enhver sorteringsoperation, forudsat at:

a)  dette outputaffald genanvendes efterfølgende

b)  vægten af materialer eller stoffer, der fjernes ved yderligere operationer forud for genanvendelsesprocessen og ikke genanvendes efterfølgende, ikke indgår i vægten af det affald, der rapporteres som genanvendt.

6.  Medlemsstaterne indfører et effektivt system for kvalitetskontrol og sporbarhed af emballageaffald for at sikre, at betingelserne i stk. 2-5 opfyldes. Dette system kan bestå af elektroniske registre, der oprettes i henhold til artikel 35, stk. 4, i direktiv 2008/98/EF, eller tekniske specifikationer for kvalitetskravene til sorteret affald. Det kan også bestå af gennemsnitlige tabsandele for sorteret affald for henholdsvis forskellige affaldstyper og forskellige affaldshåndteringspraksisser, forudsat at der ikke kan opnås pålidelige data på anden måde. Gennemsnitlige tabsandele beregnes på grundlag af de beregningsregler, der fastsættes i den delegerede retsakt, som vedtages i henhold til artikel 11a, stk. 10, i direktiv 2008/98/EF.

7.  Mængden af bionedbrydeligt emballageaffald, der undergår aerob eller anaerob behandling, kan regnes med som genanvendt, forudsat at denne behandling fører til dannelse af kompost, digestat eller andet output med en tilsvarende mængde genanvendt indhold i forhold til input, som skal anvendes som et genanvendt produkt, materiale eller stof. Hvis outputtet anvendes på jord, kan medlemsstaterne kun anse det som genanvendt, hvis denne anvendelse er til gavn for landbruget eller skaber miljømæssige forbedringer.

8.  Den mængde emballageaffaldsmaterialer, der er ophørt med at være affald som følge af en forberedende proces forud for oparbejdningsprocessen, kan medregnes som genanvendt, forudsat disse materialer er bestemt til efterfølgende oparbejdning til produkter, materialer eller stoffer, der skal anvendes til det oprindelige formål eller andre formål. Materialer, som er ophørt med at være affald, og som skal anvendes som brændsel eller andre midler til energifremstilling, eller som skal forbrændes, anvendes til opfyldning eller deponeres, regnes ikke som genanvendt.

9.  Medlemsstaterne kan medregne genanvendelse af metaller, der er blevet udskilt efter forbrænding af affald, i forhold til den andel af emballageaffald, som forbrændes, forudsat at de genanvendte metaller opfylder bestemte kvalitetskriterier fastlagt i afgørelse (EU) 2019/1004.

10.  Emballageaffald, der overføres til en anden medlemsstat for at blive genanvendt i den pågældende medlemsstat, må kun medregnes som genanvendt af den medlemsstat, hvor emballageaffaldet blev indsamlet.

11.  Emballageaffald, der eksporteres fra Unionen, medregnes af den medlemsstat, hvor emballageaffaldet blev indsamlet, såfremt kravene i stk. 3 er opfyldt, og hvis eksportøren i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1013/2006 forelægger dokumentation for, at eksporten af affald opfylder kravene i nævnte forordning, herunder at behandlingen af emballageaffaldet uden for Unionen har fundet sted under forhold, der ▌ svarer til kravene i den relevante EU-miljøret.

Artikel 54

Regler for beregningen af, om genanvendelsesmålene er opfyldt, ved medtagelse af genbrug

1.  En medlemsstat kan beslutte at nå et justeret niveau for de mål, der er omhandlet i artikel 52, stk. 1, i et givet år ved at tage hensyn til den gennemsnitlige andel i de foregående tre år af genbrugssalgsemballage, der er bragt i omsætning for første gang og er genbrugt som en del af et system til genbrug af emballage.

Det justerede niveau beregnes ved at fratrække:

a)  fra målene fastlagt i artikel 52, stk. 1, litra a) og c), den i første afsnit omhandlede andel af genbrugssalgsemballage af al salgsemballage, der er bragt i omsætning, og

b)  fra målene fastlagt i artikel 52, stk. 1, litra b) og d), den i første afsnit omhandlede andel af genbrugssalgsemballage, bestående af de respektive emballagematerialer, af al salgsemballage bestående af det pågældende materiale, der er bragt i omsætning.

Der må højst tages fem procentpoint af den gennemsnitlige andel af genbrugssalgsemballage i betragtning ved beregningen af det respektive justerede målniveau.

2.  En medlemsstat kan tage de mængder træemballage, som repareres med henblik på genbrug, i betragtning ved beregningen af de mål, der er fastlagt i artikel 52, stk. 1, litra a), artikel 52, stk. 1, litra b), nr. ii), artikel 52, stk. 1, litra c), og artikel 52, stk. 1, litra d), nr. ii).

AFDELING 7

Information og rapportering

Artikel 55

Oplysninger om forebyggelse og håndtering af emballageaffald

1.  I tillæg til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 2, i direktiv 2008/98/EF og i artikel 12 i denne forordning, stiller producenter eller de producentansvarsorganisationer, som har fået overdraget opfyldelsen af forpligtelserne i henhold til artikel 46, stk. 1, eller de offentlige myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget ved anvendelse af artikel 8a, stk. 2, i direktiv 2008/98/EF, følgende oplysninger vedrørende forebyggelse og håndtering af emballageaffald til rådighed for slutbrugerne, navnlig forbrugerne, for så vidt angår den emballage, som producenterne leverer på en medlemsstats område:

a)  slutbrugernes rolle med hensyn til at bidrage til affaldsforebyggelse, herunder eventuel bedste praksis

b)  tilgængelige genbrugsordninger for emballage

c)  slutbrugernes rolle med hensyn til at bidrage til den særskilte indsamling af emballageaffald, herunder håndtering af emballage, der indeholder farlige produkter eller farligt affald

d)  betydningen af de etiketter og symboler, der er anbragt, anført eller trykt på emballagen i overensstemmelse med artikel 12 eller anført i de dokumenter, der ledsager det emballerede produkt

e)  indvirkningen på miljøet og menneskers sundhed eller sikkerhed af uhensigtsmæssig bortskaffelse af emballageaffald såsom henkastning eller bortskaffelse i blandet kommunalt affald og de negative miljøvirkninger af engangsemballage, navnlig plastbæreposer

f)  komposteringsegenskaber og passende affaldshåndteringsmuligheder for komposterbar emballage i henhold til artikel 9, stk. 2; forbrugerne underrettes om, at komposterbar emballage ikke er egnet til hjemmekompostering, og at komposterbar emballage ikke må bortskaffes i naturen.

Forpligtelserne i henhold til stk. 1, litra d), finder anvendelse fra den … [42 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] eller fra datoen for anvendelse af artikel 12, alt efter hvilken dato der er den seneste.

2.  De i stk. 1 nævnte oplysninger ajourføres og tilvejebringes via:

a)  et websted eller andre elektroniske kommunikationsmidler

b)  information til offentligheden

c)  uddannelsesprogrammer og -kampagner

d)  skiltning på et eller flere for brugerne og forbrugerne letforståelige sprog.

3.  Hvis oplysninger stilles offentligt til rådighed, sikres fortroligheden af forretningsmæssig følsomme oplysninger i overensstemmelse med den relevante EU-ret og nationale ret.

Artikel 56

Rapportering til Kommissionen

1.  For hvert kalenderår rapporterer medlemsstaterne følgende data til Kommissionen:

a)  data om gennemførelsen af artikel 52, stk. 1, litra a)-d), og om genbrugsemballage

b)  det årlige forbrug af meget lette plastbæreposer, letvægtsplastbæreposer, tykke plastbæreposer og meget tykke plastbæreposer pr. person, særskilt for hver kategori opført i tabel 4 i bilag XII

c)  den særskilte indsamlingsprocent for emballage, der er omfattet af forpligtelsen til at indføre pant- og retursystemer fastsat i artikel 50, stk. 1.

Medlemsstaterne kan også fremlægge data om det årlige forbrug af bæreposer af andet materiale ▌.

2.  Medlemsstaterne rapporterer for hvert ▌ kalenderår data om:

a)  mængden af emballage, som for første gang er gjort tilgængelig på markedet på den pågældende medlemsstats område, pr. emballagekategori opført i tabel 3 i bilag XII

b)  mængden af ▌ indsamlet emballageaffald pr. emballagemateriale som omhandlet i artikel 52

c)  mængden af genanvendt emballageaffald og genanvendelsesprocenter pr. emballagekategori opført i tabel 3 i bilag XII.

▌

3.  Den første rapporteringsperiode er:

a)  for så vidt angår forpligtelserne i stk. 1, litra a) og b), og stk. 2 det andet hele kalenderår efter ikrafttrædelsen af gennemførelsesretsakten om fastlæggelse af formatet for rapportering til Kommissionen i overensstemmelse med stk. 7

b)  for så vidt angår forpligtelsen i stk. 1, litra c), det kalenderår, der begynder den 1. januar 2028.

4.  Medlemsstaterne gør de data, der er omhandlet i stk. 1 og 2, tilgængelige elektronisk senest 19 måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilket dataene er indsamlet. De rapporterer dataene elektronisk senest 19 måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilket dataene er indsamlet, i det format, som Kommissionen har fastlagt i overensstemmelse med stk. 7.

5.  De data, som medlemsstaterne gør tilgængelige i henhold til denne artikel, ledsages af en kvalitetskontrolrapport. Kvalitetskontrolrapporten forelægges i det format, der er fastlagt af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 7.

6.  De data, som medlemsstaterne gør tilgængelige i henhold til denne artikel, ledsages af en rapport om de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 53, stk. 7 og 11, herunder med detaljerede oplysninger om gennemsnitlige tabsandele, hvor det er relevant.

7.  Kommissionen vedtager senest den …[24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] gennemførelsesretsakter, der fastlægger:

a)  regler for beregning, verifikation og rapportering af data i overensstemmelse med stk. 1, litra a) og c), og stk. 2, herunder metoden til bestemmelse af mængden af produceret emballageaffald, og rapporteringsformatet

b)  metoden til beregning af det årlige forbrug af letvægtsplastbæreposer pr. person, jf. stk. 1, litra b), og rapporteringsformatet

c)   den korrektionsfaktor, der er omhandlet i artikel 43, stk. 3, for at tage hensyn til stigningen eller faldet i turismen i forhold til basisåret, med henblik på at nå målene for forebyggelse af emballageaffald.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 3.

▌

8.  Medlemsstaterne stiller krav om, at systemoperatører for genbrugssystemer og alle erhvervsdrivende, der gør emballage tilgængelig i medlemsstaterne, forelægger de kompetente myndigheder nøjagtige og pålidelige data, således at medlemsstaterne kan opfylde deres rapporteringsforpligtelser i henhold til denne artikel, idet der, hvor det er relevant, tages hensyn til små og mellemstore virksomheders særlige problemer med at tilvejebringe detaljerede data.

Artikel 57

Databaser om emballage

1.  Senest 12 måneder efter datoen for vedtagelse af gennemførelsesretsakter som omhandlet i artikel 56, stk. 7, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der oprettes harmoniserede databaser om emballage og emballageaffald, hvis dette ikke allerede er sket, for at muliggøre rapportering til Kommissionen.

2.  De i stk. 1 omhandlede databaser skal bl.a. omfatte:

a)  oplysninger om de enkelte medlemsstaters emballagestrømmes og emballageaffaldsstrømmes omfang, karakteristika og udvikling

▌

b)  de data, der er anført i bilag XII.

3.   Databaserne om emballage skal være tilgængelige for den brede offentlighed i et format, der er maskinlæsbart og giver ajourført dataadgang vedrørende rapportering og omkostninger ved emballageaffaldshåndtering og sikrer interoperabilitet og genbrug af data. De stilles til rådighed gennem:

a)  et websted eller andre elektroniske kommunikationsmidler på den pågældende medlemsstats officielle sprog eller

b)  offentlige rapporter på den pågældende medlemsstats officielle sprog.

Disse krav berører ikke kommercielt følsomme oplysninger eller databeskyttelseslove.

Kapitel IX

Beskyttelsesprocedurer

Artikel 58

Procedure for emballage, der udgør en risiko på nationalt plan

1.  Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en medlemsstat har tilstrækkelig grund til at antage, at emballage, der er omfattet af denne forordning, udgør en risiko for miljøet eller menneskers sundhed, foretager de, uden at dette berører artikel 19 i ▌ forordning (EU) 2019/1020, uden unødigt ophold en evaluering af den pågældende emballage, der omfatter alle krav fastsat i denne forordning, og som har relevans for risikoen. De relevante erhvervsdrivende samarbejder i nødvendigt omfang med markedsovervågningsmyndighederne.

Med henblik på stk. 1 følger de myndigheder, der er ansvarlige for håndhævelsen af denne forordning, op på klager eller indberetninger vedrørende emballages og emballerede produkters påståede manglende overholdelse af denne forordning og kontrollerer, at der er gjort passende korrigerende tiltag.

Hvis markedsovervågningsmyndighederne i forbindelse med denne evaluering konstaterer, at emballagen ikke opfylder kravene i denne forordning, pålægger de uden ophold den pågældende erhvervsdrivende at træffe passende og forholdsmæssige afhjælpende foranstaltninger inden for en rimelig frist, der fastsættes af markedsovervågningsmyndighederne, og som står i et rimeligt forhold til arten og, hvor det er relevant, graden af den manglende overensstemmelse, for at bringe emballagen i overensstemmelse med disse krav.

2.  Hvis der foreligger en risiko for menneskers sundhed i relation til kontaktfølsom emballage omfattet af specifikke EU-retsakter, som har til formål at beskytte menneskers sundhed, vurderer markedsmyndighederne uanset stk. 1 ikke risikoen for menneskers eller dyrs sundhed forbundet med emballagematerialet, hvis den overføres til emballagematerialets emballerede indhold, men advarer de myndigheder, der har kompetence til at kontrollere disse risici. Disse myndigheder er de kompetente myndigheder, der er omhandlet i forordning (EU) 2017/625, (EU) 2017/745, (EU) 2017/746, (EU) 2019/6 eller direktiv 2001/83/EF.

3.  Hvis markedsovervågningsmyndighederne konstaterer, at den manglende overensstemmelse med kravene ikke er begrænset til deres nationale område, underretter de Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af evalueringen og om de foranstaltninger, de har pålagt den erhvervsdrivende at træffe.

4.  Den erhvervsdrivende sikrer, at der træffes alle fornødne afhjælpende foranstaltninger med hensyn til al den berørte emballage, som den erhvervsdrivende har gjort tilgængelig på markedet i hele Unionen.

5.  Hvis den pågældende erhvervsdrivende ikke træffer de fornødne afhjælpende foranstaltninger inden for den frist, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, eller den manglende overensstemmelse varer ved, træffer markedsovervågningsmyndighederne de nødvendige foreløbige foranstaltninger for at forbyde tilgængeliggørelsen af emballagen på deres nationale marked eller for at trække emballagen tilbage fra markedet eller kalde den tilbage.

Markedsovervågningsmyndighederne underretter uden ophold Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sådanne foranstaltninger.

6.  De oplysninger til Kommissionen og de øvrige medlemsstater, der er omhandlet i stk. 5, meddeles via det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) 2019/1020, og skal indeholde alle tilgængelige oplysninger, særlig hvad angår de nødvendige data til identifikation af den emballage, der ikke opfylder kravene, emballagens oprindelse, arten af den påståede manglende overensstemmelse og den pågældende risiko, arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger samt de synspunkter, som den relevante erhvervsdrivende har fremsat, og, hvis det er relevant, de oplysninger, der er omhandlet i artikel 61, stk. 1. Markedsovervågningsmyndighederne angiver også, om den manglende overensstemmelse med kravene skyldes:

a)  at emballagen ikke opfylder bæredygtighedskravene i artikel 5-11 i denne forordning

b)  mangler ved de harmoniserede standarder eller fælles specifikationer, der er omhandlet i artikel 36 og 37 i denne forordning.

7.  Andre medlemsstater end den medlemsstat, der har indledt proceduren, skal uden ophold underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de trufne foranstaltninger og om yderligere oplysninger, som de måtte råde over, om den pågældende emballages manglende overensstemmelse med kravene, og om deres indsigelser, hvis de ikke er indforstået med den vedtagne nationale foranstaltning.

8.  Hvis der ikke inden for tre måneder efter modtagelsen af de i stk. 4 omhandlede oplysninger er blevet gjort indsigelse af en medlemsstat eller Kommissionen mod en foreløbig foranstaltning truffet af en medlemsstat, anses denne foranstaltning for at være berettiget.

Midlertidige foranstaltninger kan fastsætte en længere eller kortere periode end tre måneder for at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for de pågældende krav.

9.  Medlemsstaterne sikrer, at emballagen trækkes tilbage fra deres marked, eller at der uden ophold træffes andre fornødne restriktive foranstaltninger over for den pågældende emballage eller den pågældende fabrikant.

Artikel 59

Beskyttelsesprocedure på EU-plan

1.  Hvis der efter afslutningen af proceduren i artikel 58, stk. 5 og 6, gøres indsigelse mod en medlemsstats nationale foranstaltning, eller hvis Kommissionen finder, at den nationale foranstaltning er i modstrid med EU-retten, drøfter Kommissionen uden ophold spørgsmålet med medlemsstaterne og den eller de pågældende erhvervsdrivende og evaluerer den nationale foranstaltning. På grundlag af resultaterne af denne evaluering træffer Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt afgørelse om, hvorvidt den nationale foranstaltning er berettiget eller ej.

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 3.

2.  Kommissionen retter sin afgørelse til alle medlemsstaterne og meddeler den uden ophold til disse samt til den eller de relevante erhvervsdrivende.

Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, træffer samtlige medlemsstater de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den emballage, der ikke opfylder kravene, trækkes tilbage fra deres marked, og underretter Kommissionen herom.

Hvis den nationale foranstaltning anses for at være uberettiget, trækker den pågældende medlemsstat den tilbage.

3.  Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, og hvis emballagens manglende overensstemmelse med kravene tilskrives mangler ved de harmoniserede standarder som omhandlet i artikel 36 i denne forordning, anvender Kommissionen proceduren i artikel 11 i forordning (EU) nr. 1025/2012.

4.  Hvis den nationale foranstaltning anses for at være berettiget, og hvis emballagens manglende overensstemmelse med kravene tilskrives mangler ved de fælles tekniske specifikationer, der er omhandlet i artikel 37, ændrer eller ophæver Kommissionen uden ophold de pågældende fælles tekniske specifikationer.

Artikel 60

Overensstemmende emballage, der udgør en risiko

1.  Hvis en medlemsstat efter at have foretaget en evaluering i henhold til artikel 58 finder, at emballagen, selv om den opfylder de gældende krav i artikel 5-12, udgør en risiko for miljøet eller menneskers sundhed, pålægger den uden ophold den pågældende erhvervsdrivende at træffe alle nødvendige foranstaltninger inden for en rimelig frist, som markedsovervågningsmyndighederne fastsætter i forhold til risikoens art og, hvis det er relevant, risikoniveauet, for at sikre, at den pågældende emballage, når den er bragt i omsætning, ikke længere udgør denne risiko, for at bringe emballagen i overensstemmelse, trække den tilbage fra markedet eller kalde den tilbage.

2.  Hvis der foreligger en risiko for menneskers sundhed i relation til kontaktfølsom emballage omfattet af specifikke EU-retsakter, som har til formål at beskytte menneskers sundhed, vurderer markedsmyndighederne uanset stk. 1 ikke risikoen for menneskers eller dyrs sundhed forbundet med emballagematerialet, hvis den overføres til emballagematerialets emballerede indhold, men advarer de myndigheder, der har kompetence til at kontrollere disse risici. Disse myndigheder er de kompetente myndigheder, der er omhandlet i forordning (EU) 2017/625, (EU) 2017/745, (EU) 2017/746, (EU) 2019/6 eller direktiv 2001/83/EF.

3.  Den erhvervsdrivende sikrer, at der træffes afhjælpende foranstaltninger med hensyn til al den berørte emballage, som den erhvervsdrivende har gjort tilgængelig på markedet i hele Unionen.

4.  Den pågældende medlemsstat meddeler omgående Kommissionen og de øvrige medlemsstater sine konklusioner og de foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 1. Denne meddelelse skal omfatte alle tilgængelige oplysninger, særlig hvad angår de nødvendige data til identifikation af den pågældende emballage, emballagens oprindelse og forsyningskæde, arten af den pågældende risiko og arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger.

5.  Kommissionen drøfter uden ophold spørgsmålet med medlemsstaterne og den eller de relevante erhvervsdrivende og evaluerer de trufne nationale foranstaltninger. På grundlag af resultaterne af denne evaluering vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der fastslår, hvorvidt den nationale foranstaltning er berettiget eller ej, og foreslår om nødvendigt passende foranstaltninger.

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 3.

I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedrørende beskyttelse af miljøet eller menneskers sundhed vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 65, stk. 4, en gennemførelsesretsakt, der finder anvendelse omgående.

Kommissionen retter sin afgørelse til alle medlemsstaterne og meddeler den omgående til medlemsstaterne og den eller de relevante erhvervsdrivende.

Artikel 61

Kontrol med emballage, der indføres på EU-markedet

1.  Markedsovervågningsmyndighederne meddeler uden ophold de myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1020, de foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 58, stk. 5, hvis den manglende overensstemmelse med kravene ikke er begrænset til medlemsstatens område. Denne meddelelse skal indeholde alle relevante oplysninger, navnlig de nødvendige oplysninger til identifikation af den emballage, der ikke opfylder kravene, som foranstaltningerne finder anvendelse på, og, hvis der er tale om et emballeret produkt, selve produktet.

2.   De myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1020, anvender de oplysninger, der er meddelt i henhold til nærværende artikels stk. 1, til at foretage deres risikoanalyse i henhold til artikel 25, stk. 3, i forordning (EU) 2019/1020.

3.  Den i stk. 1 omhandlede meddelelse af oplysninger finder sted ved indlæsning af oplysningerne i det relevante toldrisikoforvaltningsmiljø.

4.  Kommissionen udvikler en forbindelse, som skal automatisere den i stk. 1 omhandlede kommunikation, fra det informations- og kommunikationssystem, der er omhandlet i artikel 58, stk. 6, til det miljø, der er omhandlet i stk. 3. Denne forbindelse skal sættes i drift senest to år efter datoen for vedtagelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 5.

5.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter procedurereglerne og detaljerne i gennemførelsesordningerne med henblik på stk. 4, herunder funktioner, dataelementer og databehandling, samt reglerne for behandling af personoplysninger, fortrolighed og dataansvar for den forbindelse, der er omhandlet i stk. 4.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 3.

Artikel 62

Formel manglende overensstemmelse

1.  Hvis en medlemsstat konstaterer et af følgende forhold, pålægger den den pågældende erhvervsdrivende at bringe den manglende overensstemmelse med kravene til ophør:

a)  EU-overensstemmelseserklæringen er ikke udarbejdet

b)  EU-overensstemmelseserklæringen er ikke udarbejdet korrekt

c)  QR-koden eller databæreren omhandlet i artikel 12 giver ikke adgang til de krævede oplysninger i henhold til nævnte artikel

d)  den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag VII, er ikke tilgængelig, ikke fuldstændig eller indeholder fejl

e)  de i artikel 15, stk. 6, eller artikel 18, stk. 3, omhandlede oplysninger mangler, er ukorrekte eller ufuldstændige

f)  et eller flere af de øvrige administrative krav i artikel 15 eller artikel 18 er ikke opfyldt

g)  kravene om begrænsninger i anvendelsen af bestemte emballageformater eller om overdreven emballage, jf. artikel 24 og 25, overholdes ikke

h)  kravene til etablering, drift eller deltagelse i et genbrugssystem som omhandlet i artikel 27 er ikke opfyldt med hensyn til genbrugsemballage

i)  oplysningskravene i artikel 28, stk. 1 og 2, er ikke opfyldt med hensyn til genpåfyldning

j)  kravene vedrørende genpåfyldningsstationer i artikel 28, stk. 3, er ikke opfyldt

k)  målene for genbrug og genpåfyldning i artikel 29 er ikke nået

l)   kravene vedrørende genanvendelig emballage i artikel 6 er ikke opfyldt

m)   kravene vedrørende et minimumsindhold af genanvendt materiale i emballage i artikel 7 er ikke opfyldt.

2.  Hvis der fortsat er manglende overensstemmelse som omhandlet i stk. 1, litra a)-f), træffer den pågældende medlemsstat alle nødvendige foranstaltninger for at forbyde, at emballagen gøres tilgængelig på markedet, eller sikre, at den kaldes tilbage eller trækkes tilbage fra markedet.

3.  Hvis der fortsat er manglende overensstemmelse som omhandlet i stk. 1, litra g)-k), anvender medlemsstaterne de bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning, som medlemsstaterne har fastsat i overensstemmelse med artikel 68.

Kapitel X

Grønne offentlige indkøb

Artikel 63

Grønne offentlige indkøb

1.  For at stimulere udbuddet af og efterspørgslen efter miljømæssig bæredygtig emballage vedtager Kommissionen senest den … [60 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] gennemførelsesretsakter, der fastsætter obligatoriske minimumskrav for offentlige kontrakter, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2014/24/EU for emballage eller emballerede produkter eller for tjenesteydelser, der anvender emballage eller emballerede produkter, eller for direktiv 2014/25/EU, og som tildeles af de ordregivende myndigheder som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv 2014/24/EU eller artikel 3, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU eller ordregivende enheder som defineret i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, hvis emballagen eller de emballerede produkter udgør mere end 30 % af den anslåede kontraktværdi eller af værdien af de produkter, der anvendes i forbindelse med de tjenesteydelser, som er genstand for kontrakten. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 3.

2.  De krav, der er fastsat i gennemførelsesretsakterne i henhold til stk. 1, finder anvendelse på procedurer for tildeling af de offentlige kontrakter, som er omhandlet i nævnte stykke, og som påbegyndes 12 måneder eller senere efter datoen for ikrafttrædelsen af den pågældende gennemførelsesretsakt.

3.  De ▌ obligatoriske minimumskrav for grønne offentlige indkøb baseres på kravene i artikel 5-11 og på følgende elementer:

a)  værdi og volumen af offentlige kontrakter, der tildeles for emballage eller emballerede produkter eller for de tjenesteydelser eller det arbejde, der anvender emballage eller emballerede produkter

▌

b)  de ordregivende myndigheders eller ordregiveres økonomiske muligheder for at købe mere miljømæssigt bæredygtig emballage eller mere miljømæssigt bæredygtige emballerede produkter, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger

c)   markedssituationen på EU-plan for den relevante emballage eller de relevante emballerede produkter

d)   kravenes indvirkning på konkurrencen

e)   forpligtelser vedrørende håndtering af emballageaffald.

4.   De obligatoriske minimumskrav for grønne offentlige indkøb kan tage form af:

a)  tekniske specifikationer som omhandlet i artikel 42 i direktiv 2014/24/EU og artikel 60 i direktiv 2014/25/EU

b)  udvælgelseskriterier som omhandlet i artikel 58 i direktiv 2014/24/EU og artikel 80 i direktiv 2014/25/EU eller

c)  betingelser vedrørende kontraktens gennemførelse som omhandlet i artikel 70 i direktiv 2014/24/EU og artikel 87 i direktiv 2014/25/EU.

Disse obligatoriske minimumskrav for grønne offentlige indkøb udvikles i overensstemmelse med principperne i direktiv 2014/24/EU og 2014/25/EU for at lette opnåelsen af målene i denne forordning.

5.   De ordregivende myndigheder og ordregivende enheder, der er omhandlet i stk. 1, kan i behørigt begrundede tilfælde fravige de obligatoriske krav, der er fastsat i en gennemførelsesretsakt som omhandlet i stk. 1, af hensyn til den offentlige sikkerhed eller folkesundheden. De ordregivende myndigheder og ordregivende enheder kan også i behørigt begrundede tilfælde fravige de obligatoriske krav, hvis disse ville medføre uoprettelige tekniske vanskeligheder.

Kapitel XI

Delegerede beføjelser og udvalgsproceduren

Artikel 64

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 7, artikel 6, stk. 4 og 5, artikel 7, stk. 12, 13 og 15, artikel 9, stk. 5, artikel 25, stk. 5, artikel 29, stk. 12 og 18, og artikel 63, stk. 3, tillægges Kommissionen for en periode på ti år fra den … [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Den i artikel 5, stk. 7, artikel 6, stk. 4 og 5, artikel 7, stk. 12, 13 og 15, artikel 9, stk. 5, artikel 25, stk. 5, artikel 29, stk. 12 og 18, og artikel 63, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 7, artikel 6, stk. 4 og 5, artikel 7, stk. 12, 13 og 15, artikel 9, stk. 5, artikel 25, stk. 5, artikel 29, stk. 12 og 18, og artikel 63, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 65

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er omhandlet i artikel 39 i direktiv 2008/98/EF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

▌

4.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med nævnte forordnings artikel 5 anvendelse.

Kapitel XII

Ændringer

Artikel 66

Ændring af forordning (EU) 2019/1020

I forordning (EU) 2019/1020 foretages følgende ændringer:

1)  I bilag I tilføjes følgende punkter:"

"X [Publikationskontoret: Indsæt det næste fortløbende nummer] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 af 5. juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning (EUT L 155 af 12.6.2019, s. 1).

X [Publikationskontoret: Indsæt det næste fortløbende nummer] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om emballage og emballageaffald, om ændring af forordning (EU) 2019/1020 og direktiv (EU) 2019/904 og om ophævelse af direktiv 94/62/EF (EUT L, …, ELI: …)(80)."

2)  Bilag II, punkt 8, udgår.

Artikel 67

Ændring af direktiv (EU) 2019/904

I direktiv (EU) 2019/904 foretages følgende ændringer:

1-a)   I artikel 2, stk. 2, tilføjes følgende tekst til sidst i sætningen: ", medmindre forordningen om emballage og emballageaffald udtrykkeligt fastsætter andet."

Artikel 22, stk. 4a, har forrang ved konflikt med artikel 4 i direktiv (EU) 2019/904 for så vidt angår engangsplastemballage opført i bilag V, punkt 3.

2)  Artikel 6, stk. 5, litra a) og b), udgår fra den 1. januar 2030 eller tre år efter datoen for ikrafttrædelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 7, stk. 8, alt efter hvilken dato der er den seneste.

3)  Artikel 13, stk. 1, litra e), udgår fra den 1. januar 2030 eller tre år efter datoen for ikrafttrædelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 7, stk. 8, alt efter hvilken dato der er den seneste.

4)  Artikel 13, stk. 3, affattes således:"

"3. Kommissionen gennemgår de data og oplysninger, som rapporteres i henhold til denne artikel, og offentliggør en rapport om resultaterne af sin gennemgang. I rapporten vurderes tilrettelæggelsen af indsamlingen af data og oplysninger, data- og oplysningskilder og den metode, der anvendes i medlemsstaterne, samt nævnte datas og oplysningers fuldstændighed, pålidelighed, aktualitet og ensartethed. Vurderingen kan indeholde specifikke anbefalinger til forbedringer. Rapporten udarbejdes efter medlemsstaternes første rapportering af data og oplysninger og derefter hvert fjerde år."

5)   Del B i bilaget ændres således:

a)  Punkt 7, 8 og 9 affattes således:"

b)  Følgende punkter tilføjes:"

________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/… om emballage og emballageaffald, om ændring af forordning (EU) 2019/1020 og direktiv (EU) 2019/904 og om ophævelse af direktiv 94/62/EF (EUT L, …, ELI: …)."

Kapitel XIII

Afsluttende bestemmelser

Artikel 68

Sanktioner

1.  Senest den … [24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] fastsætter medlemsstaterne regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. ▌ Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den om alle senere ændringer, der berører dem.

2.  Ved manglende opfyldelse af kravene i artikel 24-29 skal sanktionerne omfatte administrative bøder. Hvis en medlemsstats retssystem ikke giver mulighed for at pålægge administrative bøder, kan dette stykke anvendes på en sådan måde, at den relevante myndighed indleder bødeproceduren, og de kompetente nationale domstole pålægger bøderne, idet det sikres, at disse retsmidler er effektive, og at deres virkning svarer til virkningen af de administrative bøder, der er omhandlet i dette stykke. Sanktionerne skal under alle omstændigheder også være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

3.  Medlemsstaterne giver senest den … [et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den uden ophold om alle senere ændringer, der berører dem.

Artikel 69

Evaluering

Senest den … [otte år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning og af dens bidrag til det indre markeds funktion og til forbedring af den miljømæssige bæredygtighed af emballage. Evalueringen skal omfatte en særlig del, som bl.a. omhandler denne forordnings indvirkning på landbrugsfødevaresystemet og på fødevarespild. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om de vigtigste resultater af denne evaluering. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af denne rapport.

Artikel 70

Ophævelse og overgangsbestemmelser

Direktiv 94/62/EF ophæves med virkning fra den … [18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Der gælder dog følgende overgangsbestemmelser:

a)  Artikel 8, stk. 2, i direktiv 94/62/EF finder fortsat anvendelse indtil den … [30 måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 12, stk. 6].

b)   Artikel 9, stk. 1 og 2, i direktiv 94/62/EF finder fortsat anvendelse for så vidt angår de væsentlige krav i henhold til bilag II, punkt 1, første led, indtil den 31. december 2029.

c)  Artikel 5, stk. 2 og 3, artikel 6, stk. 1, litra d) og e), og artikel 6a i direktiv 94/62/EF finder fortsat anvendelse indtil den … [den sidste dag i kalenderåret 36 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

d)  Artikel 12, stk. 3a, 3b, 3c og 4, i direktiv 94/62/EF finder fortsat anvendelse indtil den … [den sidste dag i det samme kalenderår, inden for hvilken perioden på 36 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen slutter], med undtagelse af bestemmelsen om overførsel af data til Kommissionen, som fortsat finder anvendelse indtil den … [den sidste dag i kalenderåret 54 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. ▌

e)   Afgørelse 2001/171/EF og 2009/292/EF forbliver i kraft og finder fortsat anvendelse, indtil de ophæves af delegerede retsakter vedtaget af Kommissionen i henhold til denne forordnings artikel 5, stk. 7.

f)   Medlemsstaterne kan opretholde nationale bestemmelser, der begrænser, at emballage bringes i omsætning i de formater og til de formål, der er anført i bilag V, punkt 2 og 3, indtil den … [tre år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Artikel 4, stk. 3, finder ikke anvendelse på nationale foranstaltninger, der opretholdes i medfør af nærværende stykke, indtil den … [tre år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag XIII.

Artikel 71

Ikrafttræden og anvendelsesdato

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den …[18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Artikel 67, stk. 5, finder dog anvendelse fra den … [48 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

▌ VEJLEDENDE LISTE OVER PRODUKTER, DER ER OMFATTET AF DEFINITIONEN AF EMBALLAGE I ARTIKEL 3, nr. 1)

Artikler, der er omfattet af artikel 3, nr. 1), litra a)

Emballage

Konfektæsker

Cellofan omkring et CD-omslag

Plastomslag til forsendelse af kataloger og magasiner (med indhold)

Kageservietter af papir (solgt med kage)

Ruller, rør og tromler, som der er spolet et fleksibelt materiale rundt om (f.eks. plastfolie, aluminium eller papir), dog ikke ruller, rør og tromler, der indgår som en del af en produktionsmaskine og ikke benyttes til at præsentere et produkt som en salgsenhed

Urtepotter, der udelukkende er beregnet til ▌ salg og transport

Glasflasker til injektionsvæske

CD-spindler (solgt med CD'er, men som ikke er beregnet til opbevaring af CD'erne)

Bøjler til tøj (solgt med et klædningsstykke)

Tændstikæsker

Sterile barrieresystemer (omslag, bakker og materialer, der er nødvendige for at holde et produkt sterilt)

▌

Genopfyldelige stålflasker til forskellige slags gas, med undtagelse af ildslukkere

Folieposer til te og kaffe

Kasser, der bruges til tandpastatuber

Ikke emballage

Urtepotter, herunder spirebakker, der anvendes i relationer mellem virksomheder i forskellige produktionsfaser eller beregnet til at blive solgt sammen med planten

Værktøjskasser

Voksskorper på ost

Pølseskind

Bøjler til tøj (solgt separat)

Printerpatroner

CD-, DVD- og videoomslag (solgt sammen med en CD, DVD eller video)

CD-spindler (solgt uden indhold, beregnet til opbevaring af CD'erne)

Opløselige poser til vaskemidler

Gravlys (beholdere til stearinlys)

Mekaniske kværne (integreret i en genopfyldelig beholder, f.eks. en genopfyldelig peberkværn)

Artikler, der er omfattet af artikel 3, nr. 1), litra d) og e)

Emballage, hvis den er designet og beregnet til at blive påfyldt på salgsstedet

Papir- eller plastbæreposer

Engangstallerkener og -kopper

Plastfolie

Madpakkeposer

Aluminiumsfolie

Plastfolie til rent tøj på vaskeri

Ikke emballage

Rørepinde

Engangsbestik

Indpakningspapir (solgt separat til forbrugere og virksomheder)

Papirbageforme (solgt uden indhold)

Kageservietter af papir (solgt uden kage)

Engangstallerkener og -kopper, der ikke er bestemt til at blive påfyldt på salgsstedet

Artikler, der er omfattet af artikel 3, nr. 1), litra b) og c)

Emballage

Etiketter, der er hængt direkte på et produkt eller på anden måde anbragt herpå, herunder selvklæbende etiketter anbragt på frugt og grøntsager

▌

Mascarabørste, som er en del af beholderens lukkemekanisme

Selvklæbende etiketter anbragt på en anden emballageartikel

Hæfteklammer

Plastbanderoler

Doseringsanordning, som er en del af lukkemekanismen på en beholder til vaske- og rengøringsmidler

Mekaniske kværne (integreret i en ikkegenopfyldelig beholder, der er fyldt med et produkt, f.eks. en peberkværn fyldt med peber)

Ikke emballage

RFID-etiketter (til radiofrekvensidentifikation)

Klistermærker til dækmærkning ((EU) 2020/740)

BILAG II

KATEGORIER OG PARAMETRE FOR VURDERING AF EMBALLAGENS GENANVENDELIGHED

Tabel 1

Vejledende liste over emballagematerialer, -typer og -kategorier, jf. artikel 6

[1] Bemærk, at denne kategori indeholder plast, som er let bionedbrydelig (dvs. den har en dokumenteret evne til at omdanne >90 % af det oprindelige materiale til CO2, vand og mineraler gennem biologiske processer inden for seks måneder), uanset hvilke råmaterialer der anvendes til produktion heraf. Biobaserede polymerer, som ikke er let bionedbrydelige, er omfattet af de andre relevante plastkategorier.

Tabel 2

Vejledende liste over emballagematerialer og -kategorier, jf. artikel 6

Tabel 3

Ydeevneklasse for genanvendelighed

Emballagens genanvendelighed udtrykkes i ydeevneklasse A, B eller C.

Fra 2030 er genanvendelighedsydeevne baseret på kriterier for design til genanvendelse. Kriterierne for design til genanvendelse skal sikre cirkulariteten med hensyn til anvendelse af de deraf følgende sekundære råstoffer af tilstrækkelig kvalitet med henblik på at erstatte de primære råstoffer.

Vurderingen baseret på kriterier for design til genanvendelse foretages for hver emballagekategori, der er opført i tabel 1 i bilag II, under hensyntagen til den metode, der er fastlagt i henhold til artikel 6, stk. 4, og de tilknyttede delegerede retsakter samt de parametre, der er fastsat i tabel 4 i bilag II. Efter vægtning af kriterierne pr. emballageenhed klassificeres den i kategori A, B eller C. Når en emballageenheds ydeevneklasse for genanvendelighed er under 70 %, anses den for ikke at være i overensstemmelse med ydeevneklasserne for genanvendelighed, hvorfor emballagen anses for teknisk ikkegenanvendelig, og markedsføringen heraf bør begrænses.

Fra 2035 tilføjes der en ny faktor til vurderingen af emballagens genanvendelighed, nemlig vurderingen "genanvendt i større målestok". Som en konsekvens heraf skal der foretages en ny vurdering på grundlag af mængden (vægten) af det materiale, der reelt genanvendes for hver af emballagekategorierne, efter den metode, der er fastlagt i gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 5. Tærsklerne vedrørende de årlige genanvendte emballagematerialer for overholdelse af vurderingen "genanvendt i større målestok" fastlægges under hensyntagen til det mål, der er fastsat i artikel 3, nr. 38).

Tabel 4

Ikkeudtømmende liste over parametre for fastsættelse af kriterier for design til genanvendelse i henhold til artikel 6

Listen i denne tabel vil blive anvendt som grundlag for at fastsætte kriterier for design til genanvendelse (jf. artikel 6, stk. 4). Kriterierne for design til genanvendelse vil derefter blive anvendt til at fastsætte de beregninger, der fører til de ydeevneklasser, der er anført i tabel 3. Vurderingen af disse parametre bør desuden tage hensyn til:

–  muligheden for at adskille hver emballagekomponent, enten manuelt af forbrugere eller i forarbejdningsanlæg

–  effektiviteten af sorterings- og genanvendelsesprocesser, f.eks. udbytte

–  udviklingen af sorterings- og genanvendelsesteknologier (for at tage hånd om det tilfælde, at emballagen ikke kan sorteres i dag, men måske om to år) og

–  bevarelse af funktioner for sekundære råstoffer, der befordrer substitution af primære råstoffer.

Emballagens funktion, som følgende parametre forsyner emballagen med, indkalkuleres ved fastsættelsen af kriterier for design til genanvendelse.

BILAG III

KOMPOSTERBAR EMBALLAGE

Forhold, der skal tages i betragtning, når der stilles krav om eller indføres brug af komposterbar emballage:

a)  den kan ikke designes som genbrugsemballage, eller produkterne kan ikke bringes i omsætning uden emballage

b)  den er designet til at indgå i den organiske affaldsstrøm, når den er udtjent

c)  den er af en sådan bionedbrydelig art, at den kan nedbrydes fysisk ▌eller biologisk, herunder anaerobt, hvilket til slut resulterer i omdannelse til kuldioxid og vand, ny mikrobiel biomasse, mineralske salte ▌ og, uden tilstedeværelse af ilt, methan

d)  anvendelsen heraf øger indsamlingen af organisk affald betydeligt sammenlignet med anvendelsen af ikkekomposterbare emballagematerialer

e)  anvendelsen heraf reducerer forureningen af kompost med ikkekomposterbar emballage betydeligt ▌ og forårsager ikke problemer med behandling af bioaffald

f)  anvendelsen heraf øger ikke forureningen af ikkekomposterbare emballageaffaldsstrømme.

BILAG IV

METODE TIL VURDERING AF EMBALLAGEMINIMERING

Del I

Ydeevnekriterier

1.  Produktbeskyttelse: Emballagens design skal sikre produktbeskyttelsen fra tidspunktet for emballeringen eller påfyldningen til den endelige anvendelse med henblik på at forhindre betydelige produktskader, -tab, -forringelser eller affaldsmængder. Kravene kan omfatte beskyttelse mod mekaniske eller kemiske skader, vibrationer, kompression, fugtighed, væsketab, oxidation, lys, ilt, mikrobiologisk infektion, skadedyr, forringelse af organoleptiske egenskaber osv. og kan indeholde henvisninger til specifikke EU-retsakter, der fastsætter krav til produktkvalitet.

2.  Emballagefremstillingsprocesser: Emballagens design skal være foreneligt med emballagefremstillings- og påfyldningsprocesserne. Emballagefremstillingsprocesserne kan bestemme, hvilke elementer der skal indgå i emballagens design såsom beholderens form, tykkelsestolerance, størrelse, gennemførlighed ved anvendelse af værktøj og specifikationer, der minimerer affald under fremstillingen. De processer, der anvendes af produktfabrikanten, kan også nødvendiggøre visse elementer i emballagens design såsom modstandsdygtighed over for stød og belastning, mekanisk modstandsdygtighed, pakkelinjehastighed og -effektivitet, stabilitet under transport, varmebestandighed, effektiv lukning, minimumsfrirum og hygiejne.

3.  Logistik: Emballagens design skal sikre en passende og sikker distribution, transport, håndtering og oplagring af det emballerede produkt. Kravene kan bestå i dimensionel koordinering for en optimal udnyttelse af pladsen, forenelighed med palleterings- og depalleteringssystemer, håndterings- og oplagringssystem, emballeringssystemets integritet under transport og håndtering heraf.

4.   Emballagens funktion: Emballagens design skal sikre dens funktion under hensyntagen til produktets formål og særlige forhold i forbindelse med salget heraf, f.eks. salg til gaveformål eller i forbindelse med sæsonbestemte begivenheder.

5.  Oplysningskrav: Emballagens design skal sikre, at alle nødvendige oplysninger om selve det emballerede produkt, dets anvendelse, opbevaring og pleje, herunder sikkerhedsanvisninger, kan gives til brugere og forbrugere. Kravene kan bl.a. bestå i, der skal anføres produktoplysninger, vejledning vedrørende opbevaring, ibrugtagning og anvendelse, stregkoder og mindste holdbarhedsdato.

6.  Hygiejne og sikkerhed: Emballagens design skal sikre brugernes og forbrugernes sikkerhed samt produktsikkerheden og hygiejnen i hele distributionsfasen, den endelige anvendelsesfase og bortskaffelsesfasen. Kravene kan bl.a. bestå i design med henblik på sikker håndtering, børnesikring, forsegling, tyverisikring, sikring mod forfalskning, advarselssymboler, tydelig identifikation af indhold, sikker åbningsanordning og trykreduktionsventil.

7.  Lovkrav: Emballagens design skal sikre, at emballagen og det emballerede produkt kan opfylde kravene i gældende ret.

8.  Genanvendt indhold, genanvendelighed og genbrug: Emballagens design skal sikre genbrugelighed, genanvendelighed og anvendelse af genanvendt indhold som krævet i henhold til denne forordning. Hvis emballagen er bestemt til genbrug, skal den opfylde kravene i artikel 11, stk. 1. Det betyder, at emballagens vægt eller volumen muligvis skal forøges ud over, hvad der ellers ville være muligt under de andre ydeevnefaktorer for f.eks. at muliggøre et større antal ture/cyklusser, lette anvendelsen af genanvendt indhold eller styrke genanvendeligheden (f.eks. ved overgangen til et monomateriale eller genanvendt indhold fra forbrugsleddet).

Del II

Vurderingsmetode og bestemmelse af emballagens minimumsvolumen og -vægt

Vurderingen af emballagens minimumsvolumen og -vægt, der er nødvendig for at sikre emballagens funktion, jf. artikel 3, nr. 1), skal forklares i den tekniske dokumentation og som minimum omfatte:

a)   en beskrivelse af resultatet af vurderingen, herunder nærmere oplysninger om beregningen af emballagens nødvendige minimumsvægt og -volumen. Eventuelle variationer mellem produktionsbatcher for den samme emballage skal tages i betragtning og dokumenteres

b)  for hvert af de ydeevnekriterier, der er opført i del I, skal der udarbejdes en beskrivelse, som redegør for de designkrav, der er til hinder for en yderligere reduktion af emballagens vægt eller volumen uden at bringe emballagens funktion, herunder sikkerhed og hygiejne, i fare for det emballerede produkt, emballagen og brugeren. Den anvendte metode til at identificere disse designkrav skal beskrives, og årsagerne til, at det ikke er muligt at reducere emballagens vægt eller volumen yderligere, skal forklares. Alle reduktionsmuligheder for et givet emballagemateriale skal undersøges, f.eks. reduktion af overflødige lag, som ikke opfylder en emballagefunktion. Det er ikke tilstrækkeligt at erstatte et emballagemateriale med et andet

▌

c)  alle prøvningsresultater og markedsundersøgelser, der er blevet anvendt til den vurdering, der er foretaget i henhold til litra a) og b).

BILAG V

BEGRÆNSNINGER I ANVENDELSEN AF EMBALLAGER

BILAG VI

SPECIFIKKE KRAV TIL GENBRUGSSYSTEMER OG GENPÅFYLDNINGSSTATIONER

I dette bilag forstås ved:

a)   "forvaltningsretningslinjer": en beskrivelse af et genbrugssystems forvaltningsstruktur, som definerer systemdeltagernes rolle, ejendomsret og eventuel planlagt overdragelse af ejendomsretten til emballage, samt andre relevante forvaltningselementer i genbrugssystemet som defineret i dette bilag

b)  "lukket kredsløbssystem": et genbrugssystem, hvor genbrugsemballage cirkuleres af en systemoperatør eller en gruppe af samarbejdende systemdeltagere uden ændring af ejendomsretten til emballagen

c)  "åbent kredsløbssystem": et genbrugssystem, hvor genbrugsemballage cirkulerer mellem et uspecificeret antal systemdeltagere, og hvor ejendomsretten til emballagen skifter på et eller flere tidspunkter i genbrugsprocessen

d)  "systemoperatør": enhver fysisk eller juridisk person, der som systemdeltager forvalter et genbrugssystem

e)  "systemdeltagere": enhver fysisk eller juridisk person, der deltager i genbrugssystemet og udfører mindst en af følgende handlinger: indsamler emballagen enten fra slutbrugere eller fra andre systemdeltagere, rekonditionerer den, distribuerer den blandt systemdeltagere, transporterer den, fylder den med produkter, pakker den eller udbyder den til slutbrugere. Genbrugssystemet kan omfatte en eller flere deltagere, der udfører disse handlinger.

Del A

Krav til genbrugssystemer

1.  Generelle krav til genbrugssystemer

Følgende krav gælder for alle genbrugssystemer og skal være opfyldt samtidig:

a)  Systemet har en klart defineret forvaltningsstruktur som beskrevet i retningslinjerne.

b)  Forvaltningsstrukturen sikrer, at formålene med systemet i forvaltningsretningslinjerne og, hvis det er relevant, målene for genbrug og andre formål med systemet kan opfyldes.

c)  Forvaltningsstrukturen sikrer lige adgang og rimelige vilkår for alle erhvervsdrivende, der ønsker at deltage i systemet.

d)  Forvaltningsstrukturen sikrer lige adgang og rimelige vilkår for alle slutbrugere.

e)   Systemet er udformet med henblik på at sikre, at genbrugsemballage, som cirkulerer i systemet, mindst fuldfører det planlagte minimumsantal af cyklusser som omhandlet i den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 11.

f)  Der er fastsat regler for systemets funktion, herunder krav til brug af emballage, som accepteres af alle systemdeltagere og præciserer:

i)  typer og design af emballage, der kan cirkulere i systemet

ii)  beskrivelse af de produkter, der skal anvendes, påfyldes eller transporteres gennem systemet

iii)  vilkår og betingelser for korrekt håndtering og brug af emballage

iv)  detaljerede krav vedrørende rekonditionering af emballage

v)  krav vedrørende indsamling af emballage

vi)  krav vedrørende oplagring af emballage

vii)  krav vedrørende påfyldning eller pålæsning af emballage

viii)  regler, der skal sikre en effektiv indsamling af genbrugsemballage, herunder incitamenter for slutbrugerne til at returnere emballagen til indsamlingsstederne eller det fælles indsamlingssystem

ix)  regler, der skal sikre lige og retfærdig adgang til genbrugssystemet, herunder for sårbare slutbrugere.

g)  Systemoperatøren kontrollerer, at systemet fungerer korrekt, og verificerer genbrugsfunktionen.

h)  Der er fastsat rapporteringsregler for systemet, der giver adgang til data om antal påfyldninger eller genanvendelser (dvs. cyklusser pr. kategori) og kasserede enheder, indsamlingsprocent (dvs. returprocenter), salgsenheder eller tilsvarende enheder, herunder det materiale eller et gennemsnitligt skøn, hvis beregningen ikke er mulig, og det antal enheder af genbrugsemballage eller genopfyldelig emballage, der tilføjes systemet pr. kategori, og antal emballageenheder, der er blevet håndteret i henhold til planen for udtjent emballage.

i)  Emballagedesignet fastlægges i overensstemmelse med indbyrdes aftalte specifikationer eller standarder.

j)  Systemet sikrer en retfærdig fordeling af omkostninger og fordele for alle systemdeltagere.

k)   Systemet sikrer gennemførelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar for det genbrugsemballage, der anvendes i systemet, og som er blevet til affald.

De åbne kredsløbssystemer, som ikke har en systemoperatør, undtages fra del A, punkt 1, litra b), g), h) og j).

Åbne kredsløbssystemer, der er indført inden denne forordnings ikrafttræden, er undtaget fra kravene i del A, punkt 1, litra a), b), c), g), h) og j).

2.  Krav til lukkede kredsløbssystemer

Ud over de generelle krav i punkt 1 skal følgende krav være opfyldt samtidig:

a)  systemet har omvendt logistik, der gør det lettere at føre emballagen fra brugerne eller slutbrugerne tilbage til systemdeltagerne

b)  systemet sikrer indsamling, rekonditionering og omfordeling af emballage

c)  systemdeltagerne er forpligtet til at tilbagetage emballagen fra indsamlingsstedet, hvis den er blevet brugt, indsamlet og opbevaret i overensstemmelse med systemreglerne.

3.  Krav til åbne kredsløbssystemer

Ud over de generelle krav i punkt 1 skal følgende krav være opfyldt samtidig:

a)  efter brug af emballagen beslutter systemdeltageren, om emballagen skal genbruges eller overføres til en anden systemdeltager med henblik på genbrug

b)  systemet sikrer en almindeligt tilgængelig indsamling, rekonditionering og omfordeling af emballage

c)  rekonditionering, der opfylder kravene i del B i dette bilag, er en del af systemet.

Del B

Rekonditionering

1.  Rekonditioneringsprocessen må ikke skabe risici for de involverede personers sundhed og sikkerhed og skal minimere dens indvirkning på miljøet. Processen skal gennemføres i overensstemmelse med gældende lovgivning om kontaktfølsomme materialer, affald og industrielle emissioner.

2.  Rekonditioneringen skal omfatte følgende operationer, der tilpasses genbrugsemballagens format og tiltænkte anvendelse:

a)  vurdering af emballagens tilstand

b)  fjernelse af beskadigede eller ikkegenanvendelige komponenter

c)  overførsel af fjernede komponenter til en passende nyttiggørelsesproces

d)  rengøring og vask i overensstemmelse med de krævede hygiejneforhold

e)  reparation af emballage

f)  inspektion og vurdering af formålstjenlighed.

3.  Om nødvendigt bør rengøring og vask finde sted på forskellige stadier af rekonditioneringen og gentages.

4.  Det rekonditionerede produkt skal opfylde de sundheds- og sikkerhedskrav, der gælder for produktet.

Del C

Krav til genpåfyldning

▌ Genpåfyldningsstationer skal opfylde følgende krav:

a)  Der skal være klare og præcise oplysninger om:

i)  hygiejnestandarder, som slutbrugerens beholder skal opfylde, før genpåfyldningsstationen kan bruges

▌

ii)  typer og egenskaber ved beholdere, der kan anvendes til at købe produkter ved genpåfyldning

iii)   kontaktoplysninger på den endelige distributør for at sikre overholdelse af de hygiejnestandarder, der er fastsat i gældende ret.

b)  Der skal være en måleanordning eller fastsættes bestemmelser om lignende metoder til at sikre, at slutbrugeren kan købe en bestemt mængde.

c)  Den pris, som slutbrugerne betaler, må ikke omfatte genpåfyldningsbeholderens vægt.

▌

BILAG VII

OVERENSSTEMMELSESVURDERINGSPROCEDUREN

Modul A

Intern produktionskontrol

1.  Intern produktionskontrol er den procedure for overensstemmelsesvurdering, hvor fabrikanten opfylder de i punkt 2, 3 og 4 omhandlede forpligtelser og på eget ansvar sikrer og erklærer, at den pågældende emballage opfylder kravene i artikel 5-12 i denne forordning, som den er omfattet af.

2.  Teknisk dokumentation

Fabrikanten udarbejder den tekniske dokumentation. Dokumentationen skal gøre det muligt at vurdere, om emballagen er i overensstemmelse med de relevante krav, og skal omfatte en fyldestgørende analyse og vurdering af risikoen/risiciene ved manglende overensstemmelse.

Den tekniske dokumentation skal indeholde en beskrivelse af de relevante krav, og, i det omfang det er relevant for vurderingen, af emballagens design, fremstilling og brug. Den tekniske dokumentation skal, hvor det er relevant, mindst indeholde følgende elementer:

a)  en generel beskrivelse af emballagen og dens påtænkte anvendelse

b)  konstruktions- og produktionstegninger og komponentmaterialer ▌ osv.

c)  beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for at forstå ovennævnte tegninger og oversigter, og hvordan emballagen fungerer

d)  en liste over:

i)  de harmoniserede standarder, der er omhandlet i artikel 36, og som anvendes helt eller delvist

ii)  de fælles ▌ specifikationer, der er omhandlet i artikel 37, og som anvendes helt eller delvist

iii)  andre relevante tekniske specifikationer, der anvendes til måling eller beregning

iv)  i tilfælde af harmoniserede standarder og/eller fælles specifikationer, der anvendes delvis, en angivelse af, hvilke dele der er blevet anvendt

v)  hvis de harmoniserede standarder og/eller fælles ▌ specifikationer ikke er blevet anvendt, en beskrivelse af de løsninger, der er valgt med henblik på at opfylde kravene i punkt 1

e)  en kvalitativ beskrivelse af, hvordan de vurderinger, der er omhandlet i artikel 6, 10 og 11, er blevet foretaget, og

f)  prøvningsrapporter.

3.  Fremstilling

Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger, for at det ved fremstillingsprocessen og overvågningen heraf sikres, at den fremstillede emballage er i overensstemmelse med den tekniske dokumentation, der er omhandlet i punkt 2, og med kravene i punkt 1.

4.  Overensstemmelseserklæring

Fabrikanten udarbejder en skriftlig overensstemmelseserklæring for hver emballagetype og opbevarer den sammen med den tekniske dokumentation, så den i ti år, efter at emballagen er blevet bragt i omsætning, står til rådighed for de nationale myndigheder. Det skal af overensstemmelseserklæringen fremgå, hvilken emballage den vedrører.

Et eksemplar af overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning til rådighed for de relevante myndigheder.

5.  Bemyndiget repræsentant

Fabrikantens forpligtelser i henhold til punkt 4 for så vidt angår opbevaring af den tekniske dokumentation kan opfyldes af den bemyndigede repræsentant på fabrikantens vegne og ansvar, såfremt de er fastsat i fuldmagten.

BILAG VIII

EU-OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING NR. …*

1.  Nr. … (entydig identifikation af emballagen):

2.  Navn og adresse på fabrikanten og, hvis det er relevant, dennes bemyndigede repræsentant:

3.  Denne overensstemmelseserklæring udstedes alene på fabrikantens ansvar:

4.  Erklæringens genstand (identifikation af emballagen, så den kan spores): beskrivelse af emballagen:

5.  Erklæringens genstand, der er omhandlet i punkt 4, er i overensstemmelse med den relevante EU-harmoniseringslovgivning: … (henvisning til andre gældende EU-retsakter):

6.  Henvisninger til de relevante harmoniserede standarder eller til de anvendte fælles specifikationer eller henvisninger til andre tekniske specifikationer, som der erklæres overensstemmelse med:

7.  Hvis det er relevant, det bemyndigede organ … (navn, adresse, nummer) …, der har foretaget … (beskrivelse af aktiviteten) … og udstedt attesten eller attesterne: … (nærmere oplysninger, herunder dato og, hvis det er relevant, oplysninger om gyldighedsperioden og betingelserne for gyldighed):

8.  Yderligere oplysninger:

Underskrevet for og på vegne af:

(udstedelsessted og -dato):

(navn, stilling) (underskrift):

* (identifikationsnummer på erklæringen)

BILAG IX

OPLYSNINGER TIL REGISTRERING OG RAPPORTERING TIL DET REGISTER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 44

Del I

A. Oplysninger, der skal forelægges ved registrering:

1.  De oplysninger, der skal forelægges af producenten eller dennes bemyndigede repræsentant for udvidet producentansvar, skal omfatte:

a)  producentens navn og (eventuelle) mærkenavne, under hvilke producenten gør sin emballage tilgængelig på markedet i medlemsstaten, samt adresse, herunder postnummer og sted, gadenavn og -nummer, land, telefonnummer (hvis relevant), internetadresse og e-mailadresse, med angivelse af et centralt kontaktpunkt

b)   ud over de i litra a) omhandlede oplysninger i de tilfælde, hvor en producent har overdraget opfyldelsen af forpligtelser til en bemyndiget repræsentant for det udvidede producentansvar: repræsentantens navn og adresse, herunder postnummer og sted, gadenavn og -nummer, land, telefonnummer og e-mailadresse

c)  producentens nationale identifikationskode, herunder producentens handelsregisternummer eller tilsvarende officielt registreringsnummer, og det europæiske eller nationale skatteregistreringsnummer

▌

d)  en erklæring om, hvordan producenten opfylder sine forpligtelser i henhold til artikel 45, herunder den attest, som udstedes af producentansvarsorganisationen, når artikel 46, stk. 1, finder anvendelse.

2.  Hvis en producentansvarsorganisation får til opgave at opfylde forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar, skal de oplysninger, som producenten skal give, omfatte navn og kontaktoplysninger, herunder postnummer og sted, gadenavn og -nummer, land, telefonnummer, internetadresse og e-mailadresse og producentansvarsorganisationens nationale identifikationskode, herunder producentansvarsorganisationens handelsregisternummer eller tilsvarende officielle registreringsnummer og europæiske eller nationale momsregistreringsnummer, og den repræsenterede producents fuldmagt, en erklæring fra producenten eller, hvor det er relevant, producentens bemyndigede repræsentant for det udvidede producentansvar eller producentansvarsorganisationen om, at de indgivne oplysninger er sandfærdige.

3.  Hvis en producentansvarsorganisation af producenten får til opgave som omhandlet i artikel 46, stk. 1, at opfylde forpligtelsen til at registrere, jf. artikel 44, oplyser den i tillæg til oplysningerne i henhold til del A, punkt 1, i dette bilag:

a)  navn og kontaktoplysninger, herunder postnummer og sted, gadenavn og -nummer, land, telefonnummer, internetadresse og e-mailadresse, for de repræsenterede producenter

b)  hver enkelt repræsenteret producents fuldmagt, hvor det er relevant

c)  hvis producentansvarsorganisationen repræsenterer mere end én producent, angiver den, hvordan hver af de repræsenterede producenter opfylder de forpligtelser, der er fastsat i artikel 45.

Del II

Oplysninger, der skal forelægges ved rapportering

B.  Oplysninger, der skal forelægges ved rapportering i henhold til artikel 44, stk. 7

a)  producentens nationale identifikationskode

b)  rapporteringsperiode

c)  mængden efter vægt pr. emballagekategori, jf. tabel 1 i bilag II, som producenten for første gang gør tilgængelig på markedet i medlemsstaten

▌

d)  ordninger til sikring af producentansvaret for den emballage ▌, der bringes i omsætning.

C.  Oplysninger, der skal forelægges ved rapportering i henhold til artikel 44, stk. 8

a)   producentens nationale identifikationskode

b)   rapporteringsperiode

c)   oplysninger om emballagetyper, jf. tabel 1

d)   ordninger til sikring af producentansvaret for den emballage, der bringes i omsætning.

Tabel 1

D.  Oplysninger, der skal forelægges ved rapportering i henhold til artikel 44, stk. 10

a)   mængden efter vægt pr. emballageaffaldskategori, jf. tabel 2 i bilag II, der er indsamlet i medlemsstaten og sendt til sortering

b)   mængden efter vægt pr. emballageaffaldskategori, der er genanvendt, nyttiggjort og bortskaffet i medlemsstaten eller overført inden eller uden for Unionen, jf. tabel 3 i bilag XII

c)   mængden efter vægt af særskilt indsamlede engangsplastflasker til drikkevarer med en kapacitet på op til tre liter og engangsbeholdere til drikkevarer af metal med en kapacitet på op til tre liter, jf. tabel 5 i bilag XII.

BILAG X

MINIMUMSKRAV TIL PANT- OG RETURSYSTEMER

Følgende definition anvendes i dette bilag:

"systemoperatør": enhver fysisk eller juridisk person, der har fået overdraget ansvaret for at oprette eller drive et pant- og retursystem i en medlemsstat.

Generelle minimumskrav til pant- og retursystemer

Medlemsstaterne sikrer, at de pant- og retursystemer, der er etableret på deres område, opfylder følgende minimumskrav:

a)  En enkelt systemoperatør er etableret eller har licens, eller, hvis der er tale om mere end én systemoperatør, medlemsstaten vedtager foranstaltninger, der sikrer koordinering mellem de forskellige systemoperatører.

b)  Forvaltningsreglerne og de tilhørende operationelle regler for systemet sikrer lige adgang og rimelige vilkår for alle erhvervsdrivende, der ønsker at deltage i systemet, forudsat at de gør emballage, der tilhører en emballagetype eller -kategori omfattet af systemet, tilgængelig på markedet.

c)  Der indføres kontrolprocedurer og rapporteringssystemer, der giver systemoperatøren mulighed for at indhente data om indsamling af emballage omfattet af pant- og retursystemet.

d)  Der fastsættes et minimumsniveau for pant, som er tilstrækkeligt til at opnå de krævede indsamlingsprocenter.

e)  Der fastsættes minimumskrav til systemoperatørens finansielle kapacitet, således at systemoperatøren kan udføre sine funktioner.

f)  Systemoperatøren er en almennyttig og uafhængig retlig enhed.

g)  Systemoperatørerne varetager udelukkende de opgaver, der følger af reglerne i denne forordning, og eventuelle yderligere opgaver i forbindelse med koordineringen og driften af pant- og retursystemet som fastsat af medlemsstaterne.

h)  Systemoperatørerne koordinerer pant- og retursystemets funktionsmåde.

i)  Systemoperatørerne opbevarer skriftligt:

i)  vedtægter om den interne organisation

ii)  dokumentation for finansieringssystemet

iii)  en erklæring, der dokumenterer, at systemet opfylder kravene i denne forordning samt eventuelle yderligere krav, der er fastsat i den medlemsstat, hvor systemet opererer.

j)  Et tilstrækkeligt beløb af systemoperatørens årlige omsætning anvendes til offentlige oplysningskampagner om ▌ håndtering af emballageaffald.

k)  Systemoperatørerne skal fremlægge alle de oplysninger, som de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor systemet opererer, anmoder om med henblik på at overvåge overholdelsen af kravene i dette bilag.

l)  Medlemsstaterne sikrer, at de endelige distributører er forpligtet til at tage den pantbærende emballage af det emballagemateriale og -format, som de distribuerer, retur og udbetale slutbrugernes pant, når den pantbærende emballage returneres, medmindre slutbrugerne har lige så tilgængelige midler til at indløse pantet efter brugen af den pantbærende emballage gennem en af de indsamlingskanaler, som for fødevareemballage sikrer en genanvendelse af fødevaremæssig kvalitet, og som de nationale myndigheder har godkendt til dette formål.

Denne forpligtelse gælder ikke, hvis salgsarealet ikke gør det muligt for slutbrugerne at returnere pantbærende emballage. De endelige distributører vil dog altid skulle tage den tomme emballage til de produkter, som de sælger, retur.

▌

m)  Slutbrugeren kan returnere den pantbærende emballage uden at skulle købe varer. Pant skal udbetales til forbrugeren.

n)  Al pantbærende emballage, der skal indsamles gennem et pant- og retursystem, er tydeligt mærket, således at det er nemt for slutbrugerne at se, at emballagen skal returneres.

o)  Gebyrer er gennemsigtige.

▌

Ud over minimumskravene kan medlemsstaterne fastsætte yderligere krav, hvis det er relevant, for at sikre opfyldelsen af målene i denne forordning, navnlig for at øge renheden af det indsamlede emballageaffald, reducere mængden af henkastet affald eller fremme andre mål for den cirkulære økonomi.

Medlemsstater med regioner med en stor grænseoverskridende handel skal sikre, at pant- og retursystemerne giver mulighed for indsamling af emballage fra andre medlemsstaters pant- og retursystemer på udpegede indsamlingssteder, og de skal bestræbe sig på at gøre det muligt at returnere pant, som slutbrugeren blev opkrævet ved køb af emballagen.

▌

BILAG XI

GENNEMFØRELSESPLAN, DER SKAL FORELÆGGES I MEDFØR AF ARTIKEL 52, STK. 2, LITRA D)

Den gennemførelsesplan, der skal forelægges i medfør af artikel 52, stk. 2, litra d), skal indeholde følgende:

a)  en vurdering af tidligere, nuværende og forventede procentsatser af genanvendelse, deponering og anden behandling af emballageaffald og de affaldsstrømme, det består af

b)  en vurdering af gennemførelsen af de affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsesprogrammer, der er indført i medfør af artikel 28 og 29 i direktiv 2008/98/EF

c)  begrundelsen for, at medlemsstaten mener, at den muligvis ikke vil være i stand til at nå det relevante mål fastlagt i artikel 52, stk. 1, litra b), inden for den deri fastsatte frist, og en vurdering af den fristforlængelse, som anses for at være nødvendig for at nå dette mål

d)  de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de mål, der er fastsat i denne forordnings artikel 52, stk. 1, litra b), for medlemsstaten i løbet af fristforlængelsen, herunder passende økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger med det formål at skabe incitamenter til at anvende affaldshierarkiet, jf. artikel 4, stk. 1, i og bilag IVa til direktiv 2008/98/EF

e)  en tidsplan for gennemførelsen af de foranstaltninger, der er anført i litra d), bestemmelse af, hvilket organ der har ansvaret for gennemførelsen af dem, og en vurdering af hver enkelt foranstaltnings bidrag til opfyldelsen af de mål, der gælder i tilfælde af en fristforlængelse

f)  oplysninger om finansiering af affaldshåndtering i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler

g)  foranstaltninger til forbedring af datakvaliteten, hvor det er relevant, med henblik på forbedret planlægning og kontrol af resultater inden for affaldshåndtering.

BILAG XII

DATA, DER SKAL MEDTAGES I MEDLEMSSTATERNES DATABASE VEDRØRENDE EMBALLAGE OG EMBALLAGEAFFALD

(UDFORMES SOM TABEL 1 TIL 4 I DET FØLGENDE)

1.  For salgs-, multipak- og transportemballage:

a)  mængden for hver emballagekategori produceret i medlemsstaten (produceret + importeret + oplagret - eksporteret) (tabel 1)

b)  mængden af genbrugsemballage (tabel 2).

2.  For affald fra salgs-, multipak- og transportemballage:

a)  For hver emballagekategori (tabel 3):

i)  den mængde, der for første gang er gjort tilgængelig på markedet på medlemsstatens område

ii)  mængden af produceret emballageaffald

▌

iii)  mængden af bortskaffet, nyttiggjort og genanvendt emballage

b)  det årlige forbrug af meget lette plastbæreposer, letvægtsplastbæreposer og tykke plastbæreposer pr. person, særskilt for hver kategori, jf. artikel 56, stk. 1, litra b) (tabel 4)

c)  særskilt indsamlingsprocent for de emballager, der er omfattet af returpantsystemer, jf. artikel 50, stk. 1 (tabel 5).

Tabel 1

Mængden af emballage (salgs-, multipak- og transportemballage) produceret på det nationale område

Tabel 2

Mængden af det samlede genbrugsemballage (salgs-, multipak- og transportemballage), ▌der for første gang er gjort tilgængelig på markedet på det nationale område

▌

Tabel 3

Mængde pr. emballagekategori, jf. tabel 2 i bilag II, af: emballage, der for første gang er gjort tilgængelig på markedet på medlemsstatens område, produceret emballageaffald og emballageaffald, der er bortskaffet, nyttiggjort og genanvendt på det nationale område og eksporteret

Tabel 4

Mængden af meget lette plastbæreposer, letvægtsplastbæreposer, tykke plastbæreposer og meget tykke plastbæreposer pr. person, der forbruges på det nationale område

Tabel 5

Særskilt indsamlingsprocent for emballager, der er omfattet af returpantsystemer, jf. artikel 50, stk. 1

BILAG XIII

SAMMENLIGNINGSTABEL

(1) EUT C 228 af 29.6.2023, s. 114. (2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 22. november 2023 (Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0425). (3) * TEKSTEN HAR ENDNU IKKE VÆRET GENSTAND FOR JURIDISK-SPROGLIG GENNEMGANG. (4) EUT C 228 af 29.6.2023, s. 114. (5) Europa-Parlamentets holdning af 24.4.2024. (6) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10). (7) Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1). (8) EUT C 465 af 17.11.2021, s. 11. (9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/… af … om fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter, om ændring af direktiv (EU) 2020/1828 og forordning (EU) 2023/1542 og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF (EUT L, ..., ELI: ...). (10) +EUT: Indsæt venligst nummeret på forordningen i dokument PE-CONS 106/23 (2022/0095(COD)) i teksten, og indsæt nævnte forordnings nummer, dato og EUT-henvisning i fodnoten. (11) ++EUT: Indsæt venligst nummeret på forordningen i dokument PE-CONS 106/23 (2022/0095(COD)) i teksten. (12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3). (13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 af 5. juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning (EUT L 155 af 12.6.2019, s. 1). (14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4). (15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1). (16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1). (17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 45). (18) Kommissionens beslutning 2001/171/EF af 19. februar 2001 om betingelserne for undtagelse af glasemballage fra de grænseværdier for tungmetaller, der er fastsat i direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EFT L 62 af 2.3.2001, s. 20). (19) Kommissionens beslutning 2009/292/EF af 24. marts 2009 om betingelserne for, at plastkasser og -paller kan undtages fra de bestemmelser om koncentrationsniveauer for tungmetaller, der er fastlagt i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EUT L 79 af 25.3.2009, s. 44). (20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 43). (21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67). (22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 1). (23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og om ophævelse af direktiv 98/79/EF og Kommissionens afgørelse 2010/227/EU (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 176). (24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 og (EF) nr. 953/2009 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 35). (25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13). (26) Kontaktfølsom emballage henviser til plastemballage til produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer (EUT L 338 13.11.2004, s. 4), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (omarbejdning) (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og om ophævelse af direktiv 98/79/EF og Kommissionens afgørelse 2010/227/EU (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 176), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/4 af 11. december 2018 om fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 og ophævelse af Rådets direktiv 90/167/EØF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 43), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13). (27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13). (28) EFT L 39 af 16.2.1993, s. 3. (29) EFT L 179 af 23.6.1998, s. 3. (30) EFT L 171 af 27.6.1981, s. 13. (31) EFT L 186 af 5.8.1995, s. 44. (32) Kommissionens forordning (EU) 2022/1616 af 15. september 2022 om materialer og genstande af genanvendt plast bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af forordning (EF) nr. 282/2008 (EUT L 243 af 20.9.2022, s. 3). (33) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12). (34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671). (35) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/787 af 17. april 2019 om definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, brugen af betegnelser for spiritus i præsentation og mærkning af andre fødevarer, beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus, brugen af landbrugsethanol og landbrugsdestillater i alkoholholdige drikkevarer samt om ophævelse af forordning (EF) nr. 110/2008 (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 1). (36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1). (37) +EUT: Indsæt venligst nummeret på forordningen i dokument PE-CONS 106/23 (2022/0095(COD)) i teksten. (38) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22). (39) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/825 af 28. februar 2024 om ændring af direktiv 2005/29/EF og 2011/83/EU for så vidt angår styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis og gennem bedre oplysning (EUT L, 2024/825, 6.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/825/oj). (40) Kommissionens beslutning af 28. januar 1997 om fastlæggelse af identifikationssystemet for emballagematerialer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EFT L 50 af 20.2.1997, s. 28). (41) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (meddelt under nummer K(2003) 1422) (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36). (42) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/720 af 29. april 2015 om ændring af direktiv 94/62/EF med henblik på at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer (EUT L 115 af 6.5.2015, s. 11). (43) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 82). (44) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30). (45) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1). (46) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/852 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 141). (47) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1004 af 7. juni 2019 om fastsættelse af regler for beregningen, verifikationen og rapportering af data om affald i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2012) 2384 (EUT L 163 af 20.6.2019, s. 66). (48) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1). (49) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/896 af 19. juni 2018 om fastlæggelse af metoden til beregning af det årlige forbrug af letvægtsplastbæreposer og om ændring af beslutning 2005/270/EF (EUT L 160 af 25.6.2018, s. 6). (50) Kommissionens beslutning 2005/270/EF af 22. marts 2005 om fastlæggelse af de skemaer, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald skal benyttes i forbindelse med databasesystemet (EUT L 86 af 5.4.2005, s. 6). (51) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1). ▌ (52) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1). (53) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65). (54) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243). (55) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558). (56) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1. (57) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1). (58) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1). (59) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29). (60) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1). (61) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59). (62) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/4 af 11. december 2018 om fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 og ophævelse af Rådets direktiv 90/167/EØF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 1). (63) Kommissionens afgørelse (EU) 2023/1809 af 14. september 2023 om fastsættelse af EU-miljømærkekriterier for absorberende hygiejneprodukter og for genanvendelige menstruationskopper (EUT L 234 af 22.9.2023, s. 142). (64) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud (EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51). (65) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64). (66) +EUT: Indsæt venligst nummeret på forordningen i dokument PE-CONS 106/23 (2022/0095(COD)) i teksten. (67) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17). (68) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82). (69) Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (EFT L 3 af 5.1.2002, s. 1). (70) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/71/EF af 13. oktober 1998 om retlig beskyttelse af mønstre (EFT L 289 af 28.10.1998, s. 28). (71) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (EUT L 154 af 16.6.2017, s. 1). (72) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT L 336 af 23.12.2015, s. 1). (73) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1). (74) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57). (75) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18). (76) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 om definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af aromatiserede vinprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 14). (77) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1). (78) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand (EUT L 435 af 23.12.2020, s. 1). (79) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/595 af 16. marts 2023 om skemaet til opgørelsen vedrørende egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald i henhold til Rådets forordning (EU, Euratom) 2021/770 (EUT L 79 af 17.3.2023, s. 151). (80) +Publikationskontoret: Indsæt nummer, dato for vedtagelse og oplysninger om offentliggørelse af denne forordning [2022/0396 (COD)] i teksten. (81) +Publikationskontoret: Indsæt nummeret på denne forordning [2022/0396(COD)] i teksten, og udfyld den tilhørende fodnote.