Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 28. februar 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 273/2004 og Rådets forordning (EF) nr. 111/2005 for så vidt angår optagelse af narkotikaprækursoren isopropyliden-(2-(3,4-methylendioxyphenyl)acetyl)malonat (IMDPAM) og andre stoffer på listen over registrerede stoffer (C(2024)01219 - 2024/2606(DEA))

P9_TA(2024)0314 B9-0213/2024

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2024)01219),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 13. marts 2024, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 273/2004 af 11. februar 2004(1) om narkotikaprækursorer, særlig artikel 15 og artikel 15a, stk. 5,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 111/2005 af 22. december 2004(2) om regler for overvågning af handel med narkotikaprækursorer mellem Unionen og tredjelande, særlig artikel 30a og artikel 30b, stk. 5,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 6,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 111, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 23. april 2024,

A.  der henviser til, at EU's lovgivningsmæssige ramme for foranstaltninger til kontrol af adgangen til stoffer, der anvendes til fremstilling af ulovlige stoffer, løbende skal ajourføres for at modvirke udbredelsen af de såkaldte "designerprækursorer", som er nære kemiske slægtninge til traditionelle narkotikaprækursorer, og som er udviklet for at omgå de eksisterende regler;

B.  der henviser til, at natriumsalt af isopropyliden-(2- (3,4-methylendioxyphenyl)acetyl)malonat (IMDPAM) er blevet identificeret som en nyudviklet narkotikaprækursor, der anvendes til fremstilling af MDMA (3,4-methylendioxymethamphetamin), almindeligt kendt som "ecstasy";

C.  der henviser til, at syv estere af 2-methyl-3-phenyloxiran-2-carboxylsyre (BMK-glycidsyre) og seks estere af 3-(1,3-benzodioxol-5-yl)-2-methyloxiran-2-carboxylsyre (PMK-glycidsyre) er blevet identificeret som mulige erstatninger for BMK-glycidsyre og PMK-glycidsyre, som er kontrollerede prækursorer i henhold til EU-retten, i fremstillingen af ulovlige stoffer som MDMA, metamfetamin og amfetamin;

D.  der henviser til, at det er nødvendigt at ændre listen over de registrerede stoffer, som er opført i bilag I til forordning (EF) nr. 273/2004 og i bilaget til forordning (EF) nr. 111/2005, for at underkaste IMDPAM og de identificerede estere af BMK-glycidsyre og PMK-glycidsyre de harmoniserede kontrol- og overvågningsforanstaltninger, der er fastsat i disse forordninger;

E.  der henviser til, at foranstaltninger til kontrol af adgangen til nyligt registrerede stoffer i henhold til forordning (EF) nr. 273/2004 og (EF) nr. 111/2005 bør træde i kraft hurtigst muligt for at forhindre brugen af disse narkotikaprækursorer til fremstilling og markedsføring af ulovlige stoffer;

F.  der henviser til, at Kommissionen i EU's køreplan for bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet (COM(2023)0641) forpligtede sig til i samarbejde med Parlamentet og Rådet at gøre sit yderste for at fremskynde proceduren for vedtagelse af fremtidige delegerede retsakter, der registrerer nye stoffer i henhold til forordning (EF) nr. 273/2004 og (EF) nr. 111/2005;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 47 af 18.2.2004, s. 1. (2) EUT L 22 af 26.1.2005, s. 1.

Europa-Parlamentets afgørelse af 24. april 2024 om ændringer til Parlamentets forretningsorden vedrørende kurser om forebyggelse af konflikter og chikane på arbejdspladsen og om god kontorledelse (2024/2006(REG))

P9_TA(2024)0315 A9-0163/2024

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 236 og 237,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A9‑0163/2024),

1.  vedtager at optage nedenstående ændringer i forretningsordenen;

2.  vedtager, at disse ændringer træder i kraft den 16. juli 2024;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

Gældende ordlyd   Ændring Ændring 1 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 10 – stk. 6 – afsnit 2 Et medlem kan ikke vælges til hverv i Parlamentet eller dets organer, udpeges til ordfører eller deltage i en officiel delegation eller interinstitutionelle forhandlinger, hvis den pågældende ikke har underskrevet erklæringen vedrørende denne kodeks. Et medlem kan ikke vælges til hverv i Parlamentet eller dets organer, udpeges til ordfører eller deltage i en officiel delegation eller interinstitutionelle forhandlinger: a)  hvis den pågældende ikke har underskrevet erklæringen, der bekræfter vedkommendes tilsagn om at overholde denne kodeks, herunder gennemførelsen af de særlige kurser, som Parlamentet arrangerer for medlemmerne, om forebyggelse af konflikter og chikane på arbejdspladsen og om god kontorledelse, eller b)  hvis den pågældende ikke har gennemført de i litra a) omhandlede kurser inden for den frist og på de betingelser, der er fastsat i denne kodeks. Ændring 4 + 10 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 176 – stk. 1 – afsnit 3 Med hensyn til artikel 10, stk. 6, kan formanden kun træffe en begrundet afgørelse i henhold til nærværende artikel, når det er fastslået, at der er begået chikane, i overensstemmelse med den gældende interne administrative procedure vedrørende chikane og forebyggelse heraf. Med hensyn til artikel 10, stk. 6, for så vidt angår forbuddet mod enhver form for psykisk eller seksuel chikane, der er fastsat i første afsnit af nævnte stykke, kan formanden kun træffe en begrundet afgørelse i henhold til nærværende artikel, når det er fastslået, at der er begået chikane, i overensstemmelse med den gældende interne administrative procedure vedrørende chikane og forebyggelse heraf. Ændring 6 Europa-Parlamentets forretningsorden Bilag II – punkt 5 5.   Om nødvendigt anvender medlemmerne omgående og fuldt ud de eksisterende procedurer til håndtering af konfliktsituationer eller chikane (psykisk eller seksuel) og reagerer omgående på eventuelle påstande om chikane. Medlemmerne bør deltage i særlige kurser, der arrangeres for dem, om forebyggelse af konflikter og chikane på arbejdspladsen og om god kontorledelse. 5.   Om nødvendigt samarbejder medlemmerne fuldt ud i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat af Præsidiet for at håndtere konfliktsituationer eller chikane (psykisk eller seksuel), herunder ved at reagere omgående på eventuelle påstande om chikane. Medlemmer, der endnu ikke har gjort det, skal deltage i særlige kurser, som Parlamentet arrangerer for dem, om forebyggelse af konflikter og chikane på arbejdspladsen og om god kontorledelse. Disse kurser gennemføres inden for de første seks måneder af medlemmets mandatperiode, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde. Medlemmernes beviser for gennemførelse af disse kurser vil blive offentliggjort på Parlamentets websted.

Europa-Parlamentets beslutning af 24. april 2024 om Kommissionens delegerede forordning af 14. marts 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 om nye fødevarer for så vidt angår definitionen af "industrielt fremstillede nanomaterialer" (C(2024)01612 – 2024/2691(DEA))

P9_TA(2024)0316 B9-0225/2024

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning af 14. marts 2024 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 om nye fødevarer for så vidt angår definitionen af "industrielt fremstillede nanomaterialer" (C(2024)01612),

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye fødevarer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001(1), særlig artikel 31 og artikel 32, stk. 6,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004(2), særlig artikel 18, stk. 3,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer(3),

–  der henviser til de EU-lister, der blev etableret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1129/2011 af 11. november 2011 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår fastlæggelse af en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer(4) og til Kommissionens forordning (EU) nr. 1130/2011 af 11. november 2011 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer for så vidt angår opstilling af en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer, fødevarearomaer og næringsstoffer(5),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 257/2010 af 25. marts 2010 om iværksættelse af et program for genevaluering af godkendte fødevaretilsætningsstoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 3,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

A.  der henviser til, at det i artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1169/2011 foreskrives, at alle fødevareingredienser, der er til stede i form af industrielt fremstillet nanomateriale, skal anføres tydeligt på ingredienslisten for at sikre forbrugeroplysning; der henviser til, at forordning (EU) nr. 1169/2011 således indeholder en definition af "industrielt fremstillede nanomaterialer" som fastsat i artikel 3, stk. 2, litra f), i forordning (EU) 2015/2283;

B.  der henviser til, at der ved artikel 31 i forordning (EU) 2015/2283 tillægges Kommissionen beføjelse til at justere og tilpasse definitionen af "industrielt fremstillede nanomaterialer" til tekniske og videnskabelige fremskridt eller til definitioner vedtaget på internationalt plan, ved hjælp af delegerede retsakter med henblik på at opnå den pågældende forordnings mål;

C.  der henviser til, at omfattende EU-lister opstillet ved forordning (EU) nr. 1129/2011 og (EU) nr. 1130/2011 angiver, hvilke fødevaretilsætningsstoffer det var tilladt at anvende før ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1333/2008, efter en gennemgang af deres overensstemmelse med bestemmelserne heri;

Konsekvenserne af definitionen

D.  der henviser til, at Kommissionens delegerede forordnings definition af "industrielt fremstillet nanomateriale" vil afgøre, om en fødevare skal mærkes som "[nano]" på ingredienslisten, som omhandlet i artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1169/2011;

E.  der henviser til, at Kommissionens delegerede forordning har til formål at behandle fortolkningsspørgsmål, der udspringer af den nuværende definition, ved at indføre objektive elementer til at afgøre, om et nanomateriale er "industrielt fremstillet" eller ej, f.eks. ved at erstatte "bevidst fremstillet [materiale]" med "fremstillet";

F.  der henviser til, at det fremgår af Kommissionens delegerede forordning, at partikler, der ikke er i fast form, såsom miceller, liposomer eller dråber i nanoskala i emulsioner, og ingredienser, der indeholder mindre end 50 % partikler under 100 nm i størrelse, ikke kan betragtes som nanomaterialer i fødevarer;

G.  der henviser til, at den foreslåede grænseværdi på 50 % partikler i nanoskala eller derover er vilkårlig og mindre beskyttende end den fortolkning, som nogle medlemsstater, f.eks. Frankrig, har givet af definitionen i forordning (EU) 2015/2283; der henviser til, at der i nævnte forordning ikke overvejes en grænseværdi for størrelsesfordelingen for partikler under 100 nm;

H.  der henviser til, at den foreslåede definition potentielt vil udelukke mange nanostoffer fra anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 1169/2011, som derfor ikke vil være omfattet af "[nano]"-mærkningspligten; der henviser til, at Kommissionen i sin begrundelse i punkt 3 anfører, at "det antal af materialer, der anvendes i fødevarer, og som kan indeholde en vis brøkdel af nanopartikler, [er] begrænset og de fleste, om ikke alle, af disse materialer er ikke nye", og at "[d]e potentielle virkninger af den delegerede retsakt [...] derfor kun [vil] vedrøre et meget begrænset antal materialer";

I.  der henviser til, at det på nuværende tidspunkt netop er fødevaretilsætningsstoffer, der kan være til stede som nanomateriale i fødevarer; der henviser til, at det franske nationale agentur for fødevaresikkerhed (ANSES) havde opført 37 nanostoffer, der anvendes i mere end 900 fødevarer(7); der henviser til, at undersøgelser foretaget af forbrugerorganisationer og ikke-statslige organisationer (Agir pour l’Environnement(8), Que Choisir(9), 60 Millions de consommateurs(10), AVICENN(11) i Frankrig, Foodwatch(12) og Bund(13) i Tyskland, Testachats(14) i Belgien og Altroconsumo(15) i Italien og OCU i Spanien(16)) gentagne gange har vist tilstedeværelsen af fødevaretilsætningsstoffer med en betydelig procentdel nanopartikler, idet f.eks. fødevarefarven jernoxid (E172), der anvendes i mejeriprodukter, bagværk og visse morgenmadscerealier, kan indeholde nanopartikler under grænsen på 50 %; der henviser til, at dette viser, at manglen på passende mærkning af visse fødevareingredienser som "[nano]" primært skyldes manglende håndhævelse af den nuværende lovgivning og i langt mindre grad fortolkningsspørgsmål;

J.  der henviser til, at en undersøgelse fra 2020 bestilt af Det Europæiske Kemikalieagentur viste, at borgerne kræver bedre mærkning af dagligvarer, der indeholder nanomaterialer(17);

Modsigelser med anbefalinger og nye videnskabelige fremskridt

K.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 12. marts 2014 om Kommissionens delegerede forordning af 12. december 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne for så vidt angår definitionen af "industrielt fremstillede nanomaterialer"(18) gjorde indsigelse mod en meget lignende definition med samme grænse på 50 %, som udelukkede alle fødevaretilsætningsstoffer, idet det mente, at definitionen stred "imod det grundlæggende formål med direktivet, nemlig at forfølge et højt niveau af beskyttelse af forbrugernes sundhed og interesser ved at skabe grundlag for, at de endelige forbrugere kan træffe informerede valg"; der henviser til, at Europa-Parlamentet opfordrede Kommissionen til at forelægge en ny delegeret retsakt, som tager hensyn til dets holdning;

L.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 8. oktober 2020 om udkast til Kommissionens forordning om ændring af bilaget til forordning (EU) nr. 231/2012 om specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer opført i bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår specifikationer for titandioxid (E 171)(19) gjorde indsigelse mod et udkast til Kommissionens forordning om godkendelse af partier af titandioxid (E171) af fødevarekvalitet, der indeholder mindre end 50 % partikler under 100 nm;

M.  der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet anbefalede(20), at der i betragtning af den nuværende usikkerhed omkring sikkerheden burde overvejes anvendt en lavere grænse for antallet af nanopartikler på f.eks. 10 % i forbindelse med fødevarer i stedet for den grænse, der i øjeblikket er foreslået i henstillingen (50 %);

N.  der henviser til, at akademiske organisationer, offentlige myndigheder, ikke-statslige forbruger- og miljøorganisationer og fagforeninger i Kommissionens høringsproces slog til lyd for en definition, der omfatter alle materialer, uanset om de er fremstillet, tilfældige eller naturlige, og en grænseværdi på 10 % eller mere af partiklerne i den antalsmæssige partikelstørrelsesfordeling;

O.  der henviser til, at nye videnskabelige fremskridt og ny viden siden 2014 bekræfter, at nanomaterialer kan krydse fysiologiske barrierer og ofte er mere farlige end stoffer på mikro- eller makrostadiet(21);

P.  der henviser til, at ANSES offentliggjorde en detaljeret rapport i april 2023(22), hvori det anføres, at definitionen af nanomaterialer i Kommissionens henstilling af 10. juni 2022(23), som har dannet grundlag for revisionen af definitionen af "industrielt fremstillede nanomaterialer" i forordning (EU) 2015/2283 i sektorspecifikke forordninger, navnlig i fødevarer, ville være skadelig for forebyggelsen af sundheds- og miljørisici; der henviser til, at ANSES understregede, at grænsen for antallet af nanopartikler på 50 %, der indgår i den horisontale definition af "[nano]", ikke er baseret på solide videnskabelige argumenter, og anbefalede, at der fastsættes en lavere værdi for denne grænse;

Q.  der henviser til, at det er muligt at spore nanofødevareingredienser baseret på en grænse for antallet af nanopartikler på 10 %, da dette er den afskæringsværdi, der i øjeblikket anvendes af det franske generaldirektorat for forbrugeranliggender, konkurrence og bekæmpelse af svig i dets kontrolaktiviteter(24);

Forsigtighedsprincippet

R.  der henviser til, at artikel 191, stk. 2, i TEUF fastsætter forsigtighedsprincippet som et af Unionens grundlæggende principper;

S.  der henviser til, at det i artikel 168, stk. 1, i TEUF fastsættes, at der "skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter";

1.  gør indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og underrette den om, at den delegerede forordning ikke kan træde i kraft;

3.  mener, at Kommissionens delegerede forordning ikke er forenelig med formålet med og indholdet i forordning (EU) 2015/2283, og at den overstiger de delegerede beføjelser, der er tillagt Kommissionen i nævnte forordnings artikel 31;

4.  beklager, at den foreslåede grænse på 50 % ikke tager hensyn til tekniske og videnskabelige fremskridt;

5.  opfordrer Kommissionen til at anvende forsigtighedsprincippet, sikre forbrugersikkerhed og forbrugeroplysning og tage hensyn til One Health-modellen;

6.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 327 af 11.12.2015, s. 1. (2) EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18. (3) EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16. (4) EUT L 295 af 12.11.2011, s. 1. (5) EUT L 295 af 12.11.2011, s. 178. (6) EUT L 80 af 26.3.2010, s. 19. (7) https://www.anses.fr/fr/nanomateriaux-alimentation-premiere-application-methodologie. (8) https://www.agirpourlenvironnement.org/communiques-presse/enquete-exclusive-des-analyses-revelent-la-presence-de-nanoparticules-dans-3980/. (9) https://www.quechoisir.org/enquete-nanoparticules-taille-mini-doutes-maxi-n50748/. (10) https://bibliotheque.60millions-mag.com/detail/publication/detail-top-right/561?issue_id=113421&switch_toc=archive. (11) https://veillenanos.fr/wp-content/uploads/2023/01/Rapport-test-EN-20230113.pdf. (12) https://www.foodwatch.org/de/potenziell-krebserregender-farbstoff-in-backzutaten-von-dr-oetker. (13) https://www.bund.net/fileadmin/user_upload_bund/publikationen/chemie/‌nanotechnologie_in_lebensmitteln_hintergrund.pdf. (14) https://www.test-achats.be/sante/sante-au-quotidien/produits-testes/news/nanoparticules-affichage. (15) https://www.altroconsumo.it/alimentazione/sicurezza-alimentare/news/nanoparticelle. (16) https://www.ocu.org/toda-la-informacion?type=magazine-articles&magazine=ocu%20compra%20maestra&year=2019. (17) https://echa.europa.eu/da/-/what-do-eu-citizens-think-about-nanomaterials-. (18) EUT C 378 af 9.11.2017, s. 92. (19) EUT C 395 af 29.3.2021, s. 28. (20) https://www.efsa.europa.eu/sites/default/files/assets/corporatenanotechnology121003.pdf. (21) https://veillenanos.fr/en/dossier/nanos-and-health/nanos-health-risks/. (22) Udtalelse fra Anses (2023): Definition of nanomaterials: analysis, challenges and controversies, https://www.anses.fr/en/system/files/AP2018SA0168RaEN.pdf. (23) Kommissionens henstilling af 10. juni 2022 om definitionen af nanomaterialer (EUT C 229 af 14.6.2022, s. 1). (24) Anses (2020): Nanomatériaux dans les produits destinés à l'alimentation. Rapport d’expertise collective, https://www.anses.fr/fr/system/files/ERCA2016SA0226Ra.pdf (s. 86).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, ændring af forordning (EU) 2021/1153 og forordning (EU) nr. 913/2010 og ophævelse af forordning (EU) nr. 1315/2013 (COM(2021)0812 – C9-0472/2021 – 2021/0420(COD))	P9_TA(2024)0317 A9-0147/2023
BERIGTIGELSER COR01

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0812) og det ændrede forslag (COM(2022)0384),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 172 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0472/2021),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det franske Senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 25. oktober 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 11. oktober 2022 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 9. februar 2024 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A9-0147/2023),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. april 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/... om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, ændring af forordning (EU) 2021/1153 og (EU) nr. 913/2010 og ophævelse af forordning (EU) nr. 1315/2013

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2024/1679.)

(1) EUT C 290 af 29.7.2022, s. 120. (2) EUT C 498 af 30.12.2022, s. 68.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om emballage og emballageaffald, om ændring af forordning (EU) 2019/1020 og direktiv (EU) 2019/904 og om ophævelse af direktiv 94/62/EF (COM(2022)0677 – C9-0400/2022 – 2022/0396(COD))	P9_TA(2024)0318 A9-0319/2023
BERIGTIGELSER COR01

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0677),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0400/2022),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 27. april 2023 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det franske senat, det italienske deputeretkammer og det italienske senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. marts 2024 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9‑0319/2023),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. april 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/... om emballage og emballageaffald, om ændring af forordning (EU) 2019/1020 og direktiv (EU) 2019/904 og om ophævelse af direktiv 94/62/EF

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2025/40.)

(1) EUT C 228 af 29.6.2023, s. 114. (2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 22. november 2023 (Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0425).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om luftkvaliteten og renere luft i Europa (omarbejdning) (COM(2022)0542 – C9-0364/2022 – 2022/0347(COD))	P9_TA(2024)0319 A9-0233/2023
BERIGTIGELSER COR01

(Almindelig lovgivningsprocedure – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0542),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Europa-Parlamentet (C9‑0364/2022),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 22. februar 2023 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 5. juli 2023 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(3),

–  der henviser til skrivelse af 27. juni 2023 fra Retsudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 3,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 8. marts 2024 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110 og 59,

–  der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0233/2023),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(4) under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. april 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/... om luftkvaliteten og renere luft i Europa (omarbejdning)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2024/2881.)

(1) EUT C 146 af 27.4.2023, s. 46. (2) EUT C, C/2023/251, 26.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/251/oj. (3) EUT C 77 af 28.3.2002, s. 1. (4) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 13. september 2023 (Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0318).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et nødinstrument for det indre marked og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2679/98 (COM(2022)0459 – C9-0315/2022 – 2022/0278(COD))	P9_TA(2024)0320 A9-0246/2023
BERIGTIGELSER COR01

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0459),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114, 21 og 46 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0315/2022),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske rigsdag, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 14. december 2022 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 8. februar 2023 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 16. februar 2024 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til skrivelse fra Budgetudvalget,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Industri, Forskning og Energi,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A9‑0246/2023),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. april 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/... om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger vedrørende en nødsituation for det indre marked og det indre markeds modstandsdygtighed og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2679/98 (forordningen om nødsituationer for det indre marked og det indre markeds modstandsdygtighed)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2024/2747.)

(1) EUT C 100 af 16.3.2023, s. 95. (2) EUT C 157 af 3.5.2023, s. 82. (3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 13. september 2023 (Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0317).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/424, (EU) 2016/425, (EU) 2016/426, (EU) 2019/1009 og (EU) nr. 305/2011 for så vidt angår hasteprocedurer for overensstemmelsesvurdering, vedtagelse af fælles specifikationer og markedsovervågning i forbindelse med nødsituationer for det indre marked (COM(2022)0461 – C9-0314/2022 – 2022/0279(COD))

P9_TA(2024)0321 A9-0244/2023

BERIGTIGELSER COR01

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0461),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0314/2022),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 14. december 2022 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 8. februar 2023 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 16. februar 2024 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A9‑0244/2023),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. april 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/... om ændring af forordning (EU) nr. 305/2011, (EU) 2016/424, (EU) 2016/425, (EU) 2016/426, (EU) 2023/988 og (EU) 2023/1230 for så vidt angår hasteprocedurer for overensstemmelsesvurdering, formodning om overensstemmelse, vedtagelse af fælles specifikationer og markedsovervågning i forbindelse med nødsituationer for det indre marked

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2024/2748.)

(1) EUT C 100 af 16.3.2023, s. 95. (2) EUT C 157 af 3.5.2023, s. 82.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/14/EF, 2006/42/EF, 2010/35/EU, 2013/29/EU, 2014/28/EU, 2014/29/EU, 2014/30/EU, 2014/31/EU, 2014/32/EU, 2014/33/EU, 2014/34/EU, 2014/35/EU, 2014/53/EU og 2014/68/EU for så vidt angår hasteprocedurer for overensstemmelsesvurdering, vedtagelse af fælles specifikationer og markedsovervågning i forbindelse med nødsituationer for det indre marked (COM(2022)0462 – C9-0313/2022 – 2022/0280(COD))

P9_TA(2024)0322 A9-0245/2023

BERIGTIGELSER COR01

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2022)0462),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91 og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0313/2022),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 14. december 2022 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 8. februar 2023 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 16. februar 2024 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A9‑0245/2023),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. april 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/... om ændring af direktiv 2000/14/EF, 2006/42/EF, 2010/35/EU, 2014/29/EU, 2014/30/EU, 2014/33/EU, 2014/34/EU, 2014/35/EU, 2014/53/EU og 2014/68/EU for så vidt angår hasteprocedurer for overensstemmelsesvurdering, overensstemmelsesformodning, vedtagelse af fælles specifikationer og markedsovervågning i forbindelse med nødsituationer for det indre marked

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2024/2749.)

(1) EUT C 100 af 16.3.2023, s. 95. (2) EUT C 157 af 3.5.2023, s. 82.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/399 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (COM(2021)0891 – C9-0473/2021 – 2021/0428(COD))

P9_TA(2024)0323 A9-0280/2023

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0891),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 77, stk. 2, litra b) og e), og artikel 79, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0473/2021),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 18. maj 2022 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse af 12. oktober 2022 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 14. februar 2024 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A9-0280/2023),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. april 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/... om ændring af forordning (EU) 2016/399 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2024/1717.)

(1) EUT C 323 af 26.8.2022, s. 69. (2) EUT C 498 af 30.12.2022, s. 114.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU) 2015/413 om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser (COM(2023)0126 – C9-0034/2023 – 2023/0052(COD))	P9_TA(2024)0324 A9-0396/2023
BERIGTIGELSER COR01

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2023)0126),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0034/2023),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 27. april 2023 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. marts 2024 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A9-0396/2023),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. april 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/... om ændring af direktiv (EU) 2015/413 om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2024/3237.)

(1) EUT C 228 af 29.6.2023, s. 154.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om planter frembragt ved hjælp af visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder, der er fremstillet heraf, og om ændring af forordning (EU) 2017/625 (COM(2023)0411 – C9-0238/2023 – 2023/0226(COD))

P9_TA(2024)0325 A9-0014/2024

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2023)0411),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 43, stk. 2, artikel 114 og artikel 168, stk. 4, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0238/2023),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det cypriotiske parlament og det ungarske parlament, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 26. oktober 2023(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 17. april 2024 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0014/2024),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. april 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/… om planter frembragt ved hjælp af visse nye genomteknikker samt fødevarer og foder, der er fremstillet heraf, og om ændring af forordning (EU) 2017/625 og direktiv 98/44/EF [Ændring 292]

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, artikel 114 og artikel 168, stk. 4, litra b),

som henviser til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Siden 2001, hvor Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF((4)) om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer (GMO'er) blev vedtaget, har betydelige fremskridt inden for bioteknologi ført til udvikling af nye genomteknikker (NGT'er), hvoraf de vigtigste er genomredigeringsteknikker, der gør det muligt at foretage ændringer i genomet på præcise steder. De store fremskridt inden for genteknik har allerede bidraget til en udstrakt anvendelse af markørassisteret selektion, som gør det muligt at identificere og udnytte interessante gener, der forekommer i biodiversiteten. [Ændring 1]

(1a)   Muligheden for at patentere nye genomteknikker og resultaterne af deres anvendelse kan øge de multinationale frøselskabers dominans i forhold til landbrugernes adgang til frø. I en situation, hvor store virksomheder allerede har monopol på såsæd og i stigende grad kontrollerer naturressourcerne, ville dette fratage landbrugerne enhver handlefrihed ved at gøre dem afhængige af private virksomheder. Det er derfor bydende nødvendigt at forbyde patenter på disse produkter. [Ændring 167]

(2)  NGT'er udgør en forskelligartet gruppe af genomiske teknikker, som hver især kan anvendes på forskellige måder til at opnå forskellige resultater og produkter. De kan resultere i organismer med modifikationer, der svarer til, hvad der kan opnås ved konventionelle forædlingsmetoder, eller i organismer med mere komplekse modifikationer. Blandt NGT'er indfører målrettet mutagenese og cisgenese (herunder intragenese) genetiske modifikationer uden insertion af genetisk materiale fra arter, der ikke er krydsningskompatible (transgenese). De baseres alene på forædlergenpuljen, dvs. den samlede genetiske information, der er tilgængelig for konventionel forædling, herunder fra fjernt beslægtede plantearter, der kan krydses ved hjælp af avancerede forædlingsteknikker. Målrettede mutageneseteknikker resulterer i modifikation(er) af DNA-sekvensen på præcisemålrettede steder i en organismes genom. Cisgeneseteknikker fører til insertion af genetisk materiale, der allerede findes i forædlergenpuljen, i en organismes genom. Intragenese er en undergruppe af cisgenese, der resulterer i insertion af en rearrangeret kopi af genetisk materiale bestående af to eller flere DNA-sekvenser, der allerede findes i forædlergenpuljen, i en organismes genom. [Ændring 2]

(3)  Der foregår løbende offentlig og privat forskning, der anvender NGT'er på en bredere vifte af afgrøder og egenskaber sammenlignet med dem, der opnås ved hjælp af transgene teknikker, der er godkendt i Unionen eller globalt((5)). Dette omfatter planter med øget tolerance eller resistens over for plantesygdomme og skadegørere, planter med tolerance over for herbicider, planter med øget tolerance eller modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringer og miljøbelastninger, forbedret næringsstof- og vandanvendelseseffektivitet, planter med højere udbytte og modstandsdygtighed og forbedrede kvalitetskarakteristika. Disse typer af nye planter kan sammen med den forholdsvis lette og hurtige anvendelse af disse nye teknikker skabe fordele for landbrugerne, forbrugerne og miljøet. NGT'’er har således potentiale til at bidrage til innovations- og bæredygtighedsmålene i den europæiske grønne pagt((6)) og i jord til bord-strategien((7)), biodiversitetsstrategien((8)) og strategien for tilpasning til klimaændringer((9)), til den globale fødevaresikkerhed((10)), bioøkonomistrategien((11)) og til EU'’s strategiske autonomi((12)). [Ændring 3]

(4)  Udsætning i miljøet af organismer, der er frembragt ved hjælp af NGT'er, herunder produkter, der indeholder eller består af sådanne organismer, samt markedsføring af fødevarer og foder, der er fremstillet af disse organismer, er omfattet af direktiv 2001/18/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003((13)) og, for så vidt angår fødevarer og foder, også af forordning (EF) nr. 1829/2003((14)), mens indesluttet anvendelse af planteceller er omfattet af direktiv 2009/1/EF, og grænseoverskridende overførsel af NGT-planter til tredjelande er reguleret ved forordning (EF) nr. 1946/2003 ("EU's GMO-lovgivning").

(5)  I sin dom i sag C-528/16 Confédération paysanne m.fl.(15) fastslog EU-Domstolen, at GMO'er, der er frembragt ved hjælp af nye mutageneseteknikker/-metoder, der er fremkommet eller hovedsagelig er blevet udviklet siden vedtagelsen af direktiv 2001/18/EF, ikke kan anses for at være udelukket fra direktivets anvendelsesområde.

(6)  I sin afgørelse (EU) 2019/1904(16) anmodede Rådet Kommissionen om senest den 30. april 2021 at forelægge en undersøgelse i lyset af nævnte dom vedrørende status for nye genomteknikker i henhold til EU-retten og at fremsætte et forslag (ledsaget af en konsekvensanalyse), hvis det er hensigtsmæssigt i lyset af undersøgelsens resultater.

(7)  I Kommissionens undersøgelse af nye genomteknikker((17)) blev det konkluderet, at EU's GMO-lovgivning ikke er egnet til at regulere udsætning af planter frembragt ved hjælp af visse NGT'er og markedsføring af relaterede produkter, herunder fødevarer og foder. I undersøgelsen blev det navnlig konkluderet, at tilladelsesproceduren og risikovurderingskravene for GMO'er i EU's GMO-lovgivning ikke er tilpasset de mange forskellige potentielle organismer og produkter, der kan frembringes ved hjælp af visse NGT'er, særlig målrettet mutagenese og cisgenese (herunder intragenese), og at disse krav kan være uforholdsmæssige eller utilstrækkelige. Undersøgelsen viste, at dette især er tilfældet for planter, der frembringes ved hjælp af disse teknikker, i betragtning af den mængde videnskabelig dokumentation, der allerede foreligger, navnlig for så vidt angår deres sikkerhed. Det er desuden vanskeligt at gennemføre og håndhæve EU's GMO-lovgivning for planter, der er frembragt ved hjælp af målrettet mutagenese og cisgenese og relaterede produkter. I visse tilfælde kan analysemetoder ikke anvendes til at skelne genetiske modifikationer, der indføres ved disse teknikker, fra naturlige mutationer eller fra genetiske modifikationer, der indføres ved konventionelle forædlingsteknikker, mens det generelt er muligt at skelne mellem genetiske modifikationer, der indføres ved transgenese. EU's GMO-lovgivning er heller ikke befordrende for udviklingen af innovative og fordelagtige produkter, der kan bidrage til bæredygtighed, fødevaresikkerhed og modstandsdygtighed i fødevarekæden.

(8)  Det er derfor nødvendigt at vedtage en specifik retlig ramme for GMO'er, der er frembragt ved hjælp af målrettet mutagenese og cisgenese og relaterede produkter, når de udsættes i miljøet eller markedsføres.

(9)  På grundlag af den nuværende videnskabelige og tekniske viden, navnlig om sikkerhedsaspekter, bør denne forordning begrænses til GMO'er, der er planter, dvs. organismer i de taksonomiske grupper Archaeplastida eller Phaeophyceae, undtagen. Tilgængelig viden om andre organismer såsom mikroorganismer, svampe og dyr, for hvilke den tilgængelige viden er mere begrænset bør gennemgås med henblik på fremtidige lovgivningsinitiativer om disse. Af samme grund bør denne forordning kun omfatte planter frembragt ved hjælp af bestemte NGT'er: målrettet mutagenese og cisgenese (herunder intragenese) (i det følgende benævnt "NGT-planter"), men ikke ved hjælp af andre nye genomteknikker. Sådanne NGT-planter bærer ikke genetisk materiale fra arter, der ikke er krydsningskompatible. GMO'er, der er fremstillet ved hjælp af andre nye genomteknikker, som indfører genetisk materiale i en organisme fra arter, der ikke er krydsningskompatible (transgenese), bør fortsat udelukkende være omfattet af EU's GMO-lovgivning, da de planter, der frembringes hermed, kan være forbundet med særlige risici i forbindelse med transgenet. Der er desuden intet, der tyder på, at de nuværende krav i EU's GMO-lovgivning til GMO'er, der er frembragt ved hjælp af transgenese, kræver tilpasning på nuværende tidspunkt. [Ændring 5]

(10)  Under fuld hensyntagen til forsigtighedsprincippet bør de retlige rammer for NGT-planter bør være i overensstemmelse med målene i EU's GMO-lovgivning om at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed og miljøet og et velfungerende indre marked for de pågældende planter og produkter, samtidig med at der tages hensyn til NGT-planters specificitet. Denne retlige ramme bør muliggøre udvikling og markedsføring af planter, fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af NGT-planter, og andre produkter, der indeholder eller består af NGT-planter ("NGT-produkter"), med henblik på at bidrage til innovations- og bæredygtighedsmålene i den europæiske grønne pagt og jord til bord-strategien, biodiversitetsstrategien og klimatilpasningsstrategien og øge konkurrenceevnen i EU's landbrugsfødevaresektor på EU-plan og globalt plan. [Ændring 6]

(11)  Denne forordning udgør lex specialis i forhold til EU's GMO-lovgivning. Den indfører særlige bestemmelser for NGT-planter og NGT-produkter. Hvis der imidlertid ikke er fastsat specifikke regler i denne forordning, bør NGT-planter og -produkter (herunder fødevarer og foder) frembragt heraf fortsat være omfattet af kravene i EU's GMO-lovgivning og reglerne om GMO'er i sektorspecifik lovgivning, f.eks. forordning (EU) 2017/625 om offentlig kontrol eller lovgivningen om visse produkter som f.eks. planteformeringsmateriale og forstligt formeringsmateriale. [Ændring 7]

(12)  De potentielle risici ved NGT-planter varierer fra risikoprofiler svarende til konventionelt forædlede planter til forskellige typer og grader af farer og risici, der kan svare til dem, der er forbundet med planter frembragt ved hjælp af transgenese. Ved denne forordning bør der derfor fastsættes særlige regler for at tilpasse kravene til risikovurdering og risikostyring i forhold til de potentielle risici eller manglen herpå, som NGT-planter og NGT-produkter udgør.

(13)  I denne forordning bør der skelnes mellem to kategorier af NGT-planter.

(13a)   NGT-planter med potentiale til at persistere, reproducere eller sprede sig i miljøet, inden for eller uden for markerne, bør evalueres med den største grad af kontrol med hensyn til deres indvirkning på naturen og miljøet. [Ændring 8]

(14)  NGT-planter, der også kan forekomme naturligt eller være produceret ved hjælp af konventionelle forædlingsmetoder, og deres afkom, der er frembragt ved hjælp af konventionelle forædlingsmetoder ("kategori 1-NGT-planter"), bør behandles som planter, der er forekommet naturligt eller er blevet produceret ved hjælp af konventionelle forædlingsmetoder, da de er ækvivalente, og deres risici er sammenlignelige, hvorved de fuldt ud falder uden for EU's GMO-lovgivning og krav vedrørende GMO'er i sektorspecifik lovgivning. Af hensyn til retssikkerheden bør der i denne forordning fastsættes kriterier for at fastslå, om en NGT-plante svarer til naturligt forekommende eller konventionelt forædlede planter, og der bør fastsættes en procedure, hvorefter de kompetente myndigheder skal kontrollere og træffe afgørelse om opfyldelsen af disse kriterier, inden NGT-planter eller NGT-produkter udsættes eller markedsføres. Disse kriterier bør være objektive og videnskabeligt baserede. De bør omfatte typen og omfanget af genetiske modifikationer, der kan observeres i naturen eller i organismer, der er frembragt med konventionelle forædlingsmetoder, og bør omfatte tærskler for både størrelse og antal genetiske modifikationer af NGT-planters genom. Da den videnskabelige og tekniske viden udvikler sig hurtigt på dette område, bør Kommissionen i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelser til at ajourføre disse kriterier i lyset af den videnskabelige og tekniske udvikling med hensyn til typen og omfanget af genetiske modifikationer, der kan forekomme i naturen eller gennem konventionel forædling. [Ændring 9]

(14a)   I betragtning af den høje kompleksitet af plantegenomer bør kriterierne for at antage, at en NGT-plante svarer til en naturligt forekommende eller konventionelt forædlet plante, afspejle mangfoldigheden af planters genomiske størrelse og deres egenskaber. Polyploide planter indeholder mere end to homologe kromosomer. Inden for denne kategori af polyploide planter har tetraploid, hexaploid og octoploid henholdsvis fire, seks og otte sæt kromosomer. Polyploide planter har tendens til at udvise et større antal genetiske modifikationer sammenlignet med monoploide planter. Af disse grunde bør enhver grænse for det samlede antal individuelle ændringer pr. plante afspejle antallet af kromosomer i en plante (”ploidi”). [Ændring 10]

(15)  Alle NGT-planter, der ikke er kategori 1 ("kategori 2-NGT-planter"), bør fortsat være omfattet af kravene i EU's GMO-lovgivning, fordi de indeholder mere komplekse sæt modifikationer af genomet.

(16)  Kategori 1-NGT-planter og -produkter bør ikke være omfattet af reglerne og kravene i EU's GMO-lovgivning eller af bestemmelser i anden EU-lovgivning, der finder anvendelse på GMO'er. Af hensyn til retssikkerheden og gennemsigtigheden bør der indhentes en erklæring om NGT-planters kategori 1-status forud for udsætning, herunder markedsføring.

(17)  Denne erklæring bør indhentes forud for enhver udsætning af kategori 1-NGT-planter til ethvert andet formål end markedsføring, f.eks. til markforsøg, der skal finde sted på Unionens område, da kriterierne er baseret på data, der er tilgængelige før markforsøgene, og ikke afhænger af disse markforsøg. Hvis der ikke skal gennemføres markforsøg på Unionens område, bør operatørerne indhente denne erklæring, inden kategori 1-NGT-produktet markedsføres.

(18)  Da kriterierne for at anse en NGT-plante som ækvivalent med naturligt forekommende eller konventionelt forædlede planter ikke har nogen forbindelse med den type aktivitet, der kræver udsætning af NGT-planten, bør en erklæring om NGT-plantens kategori 1-status, der er afgivet forud for dens udsætning i ethvert andet øjemed end markedsføring på Unionens område, også være gyldig for markedsføring af relaterede NGT-produkter. I betragtning af den store usikkerhed, der er på markforsøgsstadiet om, at produktet når markedet, og den sandsynlige inddragelse af mindre operatører i sådanne udsætninger bør verifikationsproceduren i forbindelse med NGT-planters kategori 1-status forud for markforsøg gennemføres af de nationale kompetente myndigheder, da dette vil være mindre administrativt byrdefuldt for operatørerne, og der bør kun træffes afgørelse på EU-plan, hvis der er bemærkninger til verifikationsrapporten fra andre nationale kompetente myndigheder. Hvis anmodningen om verifikation indgives, inden NGT-produkter markedsføres, og hvis der er begrundede indsigelser fra andre medlemsstater, bør proceduren gennemføres på EU-plani samråd med Kommissionen og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (”EFSA”) for at sikre, at verifikationsproceduren er effektiv, og at erklæringerne om NGT-planters kategori 1-status er konsistente. [Ændring 11]

(18a)   For effektivt at udvælge nye sorter, der hjælper landbrugssektoren med at øge fødevaresikkerheden, samt bæredygtighed, tilpasning og modstandsdygtighed i relation til konsekvenserne af klimaændringer, er det nødvendigt at overveje specificiteten af polyploide planter, som er de planter, der indeholder mere end to genomer. For sådanne planter bør det maksimale antal genetiske modifikationer, der er tilladt at medtage i kategori 1-NGT, stå i et rimeligt forhold til antallet af genomer, de indeholder. [Ændring 12]

(19)  Medlemsstaternes kompetente myndigheder, Kommissionen og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet ("EFSA") bør være underlagt strengepassende frister for at sikre, at erklæringer om NGT-planters kategori 1-status afgives inden for en rimelig frist. [Ændring 13]

(20)  Verifikationen af NGT-planters kategori 1-status er af teknisk art og indebærer ingen overvejelser vedrørende risikovurdering eller risikostyring, og afgørelsen om status er kun deklaratorisk. Når proceduren gennemføres på EU-plan, bør sådanne gennemførelsesafgørelser derfor vedtages efter rådgivningsproceduren og med videnskabelig og teknisk bistand fra EFSA.

(21)  I afgørelser om NGT-planters kategori 1-status bør den pågældende NGT-plante tildeles et identifikationsnummer for at sikre gennemsigtighed og sporbarhed for sådanne planter, når de er opført i databasen. De anførte oplysninger bør omfatte oplysninger om den eller de teknikker, der er brugt til at opnå egenskaben eller egenskaberne, og med henblik på mærkning af planteformeringsmateriale afledt af dem. [Ændring 14]

(22)  Kategori 1-NGT-planter bør fortsat være underlagt alle lovgivningsmæssige rammer, der gælder for konventionelt forædlede planter. Som det er tilfældet for konventionelle planter og produkter, vil disse NGT-planter og deres produkter være omfattet af den gældende sektorlovgivning om frø og andet planteformeringsmateriale, fødevarer, foder og andre produkter og horisontale rammer som f.eks. naturbeskyttelseslovgivningen og miljøansvar. I den forbindelse vil kategori 1-NGT-fødevarer med en væsentligt ændret sammensætning eller struktur, der påvirker fødevarens næringsværdi, metabolisme eller indhold af uønskede stoffer, blive betragtet som en ny fødevare og dermed omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283((18)) og vil blive risikovurderet på denne baggrund.

(23)  I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007((19)) er anvendelse af GMO'er og produkter fremstillet af og ved hjælp af GMO'er forbudt i økologisk produktion. I nævnte forordning defineres GMO'er ved henvisning til direktiv 2001/18/EF, hvorved GMO'er, der er fremstillet med de teknikker til genetisk modifikation, der er opført i bilag I B til direktiv 2001/18/EF, udelukkes fra forbuddet. Som følge heraf vil kategori 2-NGT-planter være forbudt i økologisk produktion. Det er imidlertid nødvendigt at præcisere NGT-planters kategori 1-status med henblik på økologisk produktion. På nuværende tidspunkt er det nødvendigt at overveje foreneligheden af anvendelsen af nye genomteknikker er på nuværende tidspunkt uforenelig med begrebet principperne for økologisk produktion i forordning (EF) 2018/848 og med forbrugernes opfattelse af økologiske produkter. Anvendelsen af kategori 1-NGT-planter bør derfor også forbydes i økologisk produktion, indtil sådanne yderligere overvejelser finder sted. [Ændring 15]

(24)  Der bør fastsættes bestemmelser for at sikre gennemsigtighed med hensyn til anvendelsen af kategori 1-NGT-plantesorter for at sikre, at produktionskæder, der ønsker at forblive frie for NGT, kan gøre dette, således at forbrugernes tillid beskyttes. NGT-planter, der har fået tildelt en erklæring om status som kategori 1-NGT-plante, bør opføres i en offentligt tilgængelig database, herunder med angivelse af den eller de teknikker, der er anvendt til at frembringe egenskaben eller egenskaberne. For at sikre sporbarhed, gennemsigtighed og valgmuligheder for operatører i forbindelse med forskning og planteforædling, når de sælger frø til landbrugere eller stiller planteformeringsmateriale til rådighed for tredjeparter på anden måde, bør planteformeringsmateriale af kategori 1-NGT-planter mærkes som kategori 1-NGT. [Ændring 16]

(25)  Kategori 2-NGT-planter bør fortsat være omfattet af kravene i EU's GMO-lovgivning, da det på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden er nødvendigt at vurdere deres risici. Der bør fastsættes særlige regler for at tilpasse procedurerne og visse andre regler i direktiv 2001/18/EF og forordning (EF) nr. 1829/2003 til den særlige karakter af kategori 2-NGT-planter og de forskellige risikoniveauer, som de kan udgøre.

(26)  Kategori 2-NGT-planter og -produkter bør forud for udsætning eller markedsføring fortsat være omfattet af en tilladelse i overensstemmelse med direktiv 2001/18/EF eller forordning (EF) nr. 1829/2003. I betragtning af de mange forskellige NGT-planter vil mængden af oplysninger, der kræves til risikovurderingen, imidlertid variere fra sag til sag. EFSA anbefalede i sine videnskabelige udtalelser om planter udviklet gennem cisgenese og intragenese(20) og om planter udviklet gennem målrettet mutagenese(21) fleksibilitet i datakravene til risikovurderingen af disse planter. På grundlag af EFSA's kriterier for risikovurdering af planter produceret ved målrettet mutagenese, cisgenese og intragenese((22)) bør overvejelser om langvarig sikker anvendelse, kendskab til miljøet og den eller de modificerede/indsatte sekvensers funktion og struktur bidrage til at bestemme typen og mængden af data, der kræves til risikovurderingen af disse NGT-planter. Det er derfor nødvendigt at fastsætte generelle principper og kriterier for risikovurderingen af disse planter, samtidig med at der gives fleksibilitet og mulighed for at tilpasse risikovurderingsmetoderne til den videnskabelige og tekniske udvikling.

(27)  Der er fastsat krav til indholdet af anmeldelser med henblik på tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder eller består af andre GMO'er end fødevarer eller foderprodukter, og til indholdet af ansøgninger om tilladelse til markedsføring af genetisk modificerede fødevarer og foderprodukter i forskellige retsakter. For at sikre sammenhæng mellem anmeldelser med henblik på tilladelse og ansøgninger om tilladelse til kategori 2-NGT-produkter bør indholdet af sådanne anmeldelser og ansøgninger være det samme, bortset fra dem, der vedrører vurderingen af fødevare- og fodersikkerheden, da disse kun er relevante for kategori 2-NGT-fødevarer og -foder.

(28)  EU-referencelaboratoriet for genetisk modificerede fødevarer og foderprodukter (EURL) konkluderede i samarbejde med Det Europæiske Net af GMO-Laboratorier (ENGL), at analytisk testning ikke anses for gennemførlig for alle produkter frembragt ved hjælp af målrettet mutagenese og cisgenese((23)). Når de indførte modifikationer af det genetiske materiale ikke er specifikke for den pågældende NGT-plante, giver de ikke mulighed for at differentiere NGT-planten fra konventionelle planter. Hvis det ikke er muligt at tilvejebringe en analysemetode, der detekterer, identificerer og kvantificerer, bør betingelserne for at opfylde kravene til analysemetoden tilpasses, hvis anmelderen eller ansøgeren behørigt begrunder det. Dette bør ske i de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til denne forordning. Der bør også fastsættes bestemmelser om, at EURL bistået af ENGL skal vedtage retningslinjer for ansøgere om mindstekrav til analysemetoders ydeevne. Metoderne til metodevalidering kan også tilpasses.

(29)  I henhold til direktiv 2001/18/EF skal der udarbejdes en plan for overvågning af GMO'ers indvirkning på miljøet efter udsætning eller markedsføring; der gives dog mulighed for fleksibilitet med hensyn til udformningen af planen under hensyntagen til miljørisikovurderingen, GMO'ens karakteristika, dens forventede anvendelse og recipientmiljøet. Genetiske modifikationer i kategori 2-NGT-planter kan variere fra ændringer, der kun kræver en begrænset risikovurdering, til komplekse forandringer, der kræver en grundigere analyse af potentielle risici. Kravene til overvågning af miljøvirkninger af kategori 2-NGT-planter efter markedsføring bør derfor tilpasses i lyset af miljørisikovurderingen og erfaringerne med markforsøg, den pågældende NGT-plantes karakteristika, karakteristikaene og omfanget af dens forventede anvendelse, herunder eventuel tidligere sikker anvendelse af planten, og recipientmiljøets karakteristika. Der bør derfor ikkei lyset af forsigtighedsprincippet altid kræves en overvågningsplan for miljøvirkninger, hvisnår der først gives samtykke. Det bør kun være muligt at fravige kravet om overvågning ved fornyelse af samtykke, forudsat at det er usandsynligtpåvist, at kategori 2-NGT-planten ikke indebærer risici, der kræver overvågning, f.eks. indirekte, senere opståede eller uforudsete virkninger på menneskers sundhed eller på miljøet. [Ændring 17]

(30)  Af proportionalitetshensyn bør tilladelsen efter den første fornyelse af tilladelsen være gyldig i en ubegrænset periode, medmindre andet besluttes på tidspunktet for denne fornyelse på grundlag af risikovurderingen og de tilgængelige oplysninger om den pågældende NGT-plante, med forbehold af en fornyet vurdering, når der foreligger nye oplysninger.

(31)  Af hensyn til retssikkerheden og god forvaltningsskik bør tidsfristen for EFSA's afgivelse af udtalelse om en ansøgning om tilladelse kun forlænges, når der er behov for yderligere oplysninger for at kunne foretage vurderingen af ansøgningen, og forlængelsen bør ikke være længere end den oprindeligt fastsatte frist, medmindre det er begrundet i dataenes art eller ekstraordinære omstændigheder.

(32)  For at øge gennemsigtigheden og forbrugeroplysningen bør operatørerne have mulighed for at supplere mærkningen af kategori 2-NGT-produkter som GMO med oplysninger om den egenskab, der tilvejebringes med den genetiske modifikation. For at undgå vildledende eller forvirrende angivelser bør der fremlægges et forslag til en sådan mærkning i anmeldelsen med henblik på tilladelse eller i ansøgningen om tilladelse, og det bør specificeres i tilladelsen eller i afgørelsen om tilladelse.

(33)  Der bør gives lovgivningsmæssige incitamenter til potentielle anmeldere eller ansøgere vedrørende kategori 2-NGT-planter og -produkter med potentiale til at bidrage til et bæredygtigt landbrugsfødevaresystem med henblik på at styre udviklingen af kategori 2-NGT-planter i retning af sådanne egenskaber. Kriterierne for at udløse disse incitamenter bør fokusere på brede kategorier af egenskaber med potentiale til at bidrage til bæredygtighed (f.eks. egenskaber, der er knyttet til tolerance eller resistens over for biotiske og abiotiske belastninger, forbedrede ernæringsmæssige egenskaber eller øget udbytte), og de bør baseres på bidraget til værdien for bæredygtig dyrkning og anvendelse som defineret i [artikel 52, stk. 1, i Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen(24)]. Anvendelsen af kriterierne i hele EU giver ikke mulighed for en snævrere definition af egenskaber med henblik på at fokusere på specifikke problemer eller tage hensyn til særlige lokale og regionale forhold.

(34)  Incitamenterne bør bestå af en fremskyndet risikovurderingsprocedure for ansøgninger, der behandles efter en fuldt centraliseret procedure (fødevarer og foderprodukter), og forbedret rådgivning forud for indgivelsen for at hjælpe udviklere med at udarbejde dossieret med henblik på miljø- og fødevare- og fodersikkerhedsvurderinger, uden at dette berører de generelle bestemmelser om rådgivning forud for indgivelsen, anmeldelse af undersøgelser og høring af tredjeparter i henhold til artikel 32a, 32b og 32c i forordning (EF) nr. 178/2002(25).

(35)  Der bør gives yderligere incitamenter, når anmelderen eller ansøgeren er en lille eller mellemstor virksomhed (SMV), for at fremme disse virksomheders adgang til de lovbestemte procedurer, støtte diversificeringen af udviklere af NGT-planter og tilskynde små forædlere til at udvikle afgrødearter og egenskaber ved hjælp af NGT'er, ved at give dispensationer fra gebyrer for validering af detektionsmetoder til SMV'er og mere omfattende rådgivning forud for indgivelsen, der også omfatter udformning af undersøgelser, der skal gennemføres med henblik på risikovurdering.

(36)  Herbicidtolerante planter forædles, så de bevidst er tolerante over for herbicider, med henblik på dyrkning i kombination med anvendelse af disse herbicider. Hvis en sådan dyrkning ikke finder sted under passende forhold, kan den føre til udvikling af ukrudt, der er resistent over for disse herbicider, eller til et behov for at øge mængden af herbicider, der anvendes, uanset forædlingsteknikken. NGT-planter med herbicidtolerante egenskaber bør derfor ikke være omfattet af incitamenter i henhold til denne ramme. Nærværende forordning bør dog ikke omfatte andre specifikke foranstaltninger vedrørende herbicidtolerantefalde ind under anvendelsesområdet for NGT-planter, fordi sådanne foranstaltninger træffes horisontalt i [Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen] i kategori 1. [Ændring 18]

(37)   For at NGT-planter kan bidrage til bæredygtighedsmålene i den grønne pagt, jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien, bør dyrkning af NGT-planter i Unionen fremmes. Dette kræver forudsigelighed for forædlere og landbrugere med hensyn til muligheden for at dyrke sådanne planter i Unionen. Medlemsstaternes mulighed for at vedtage foranstaltninger, der begrænser eller forbyder dyrkning af kategori 2-NGT-planter på hele eller dele af deres område, jf. artikel 26b i direktiv 2001/18/EF, vil derfor underminere disse mål. [Ændring 239]

(38)  De særlige regler, der er fastsat i denne forordning vedrørende tilladelsesproceduren for kategori 2-NGT-planter, forventes at føre til øget dyrkning af kategori 2-NGT-planter i Unionen sammenlignet med den hidtidige situation under EU's nuværende GMO-lovgivning. Dette kræver, at medlemsstaternes offentlige myndigheder fastsætter sameksistensforanstaltninger for at afveje interesserne hos producenter af konventionelle, økologiske og genetisk modificerede planter, således at producenterne kan vælge mellem forskellige typer produktion i overensstemmelse med jord til bord-strategiens mål om, at 25 % af landbrugsjorden skal være økologisk dyrket senest i 2030.

(39)  For at nå målet om at sikre et velfungerende indre marked bør NGT-planter og relaterede produkter nyde godt afog den frie bevægelighed for varer, forudsat at de opfylder kravene i anden EU-lovgivningNGT-planter og NGT-produkter i hele Unionen bør udsætning af NGT-planter og markedsføring af NGT-produkter baseres på de harmoniserede krav og procedurer i denne forordning og føre til vedtagelsen af en afgørelse, der finder ensartet anvendelse på alle medlemsstaterne. [Ændring 20]

(40)  I betragtning af NGT'ernes nyskabende karakter vil det være vigtigt nøje at overvåge udviklingen og tilstedeværelsen på markedet af NGT-planter og -produkter og evaluere eventuelle følgevirkninger for menneskers og dyrs sundhed, miljøet og den miljømæssige, økonomiske og sociale bæredygtighed. Der bør indsamles oplysninger regelmæssigt, ogden løbende udvikling af nye genomteknikker bør Kommissionen foretage en evaluering senest fem år efter vedtagelsen af den første afgørelse om tilladelse til udsætning eller markedsføring af NGT-planter eller NGT-produkter i Unionen bør Kommissionen foretage en. Denne evaluering af denne forordning for atbør måle de fremskridt, der er gjort hen imod tilgængeligheden af NGT-planter eller NGT-produkter med sådanne karakteristika eller egenskaber på EU-markedet, med henblik på yderligere at forbedre denne forordning. [Ændring 21]

(41)  For at sikre et højt niveau for beskyttelse af sundhed og miljø i forbindelse med NGT-planter og NGT-produkter bør de krav, der følger af denne forordning, finde anvendelse uden forskelsbehandling på produkter med oprindelse i Unionen og produkter importeret fra tredjelande.

(42)  Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan, således at NGT-planter og NGT-produkter kan cirkulere frit inden for det indre marked; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(43)  De typer NGT-planter, der udvikles, og indvirkningen af visse egenskaber på den miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed udvikler sig løbende. På grundlag af den foreliggende dokumentation for en sådan udvikling og sådanne virkninger bør Kommissionen derfor under fuld hensyntagen til forsigtighedsprincippet i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelser til at tilpasse listen over egenskaber, som operatører bør gives incitamenter til eller afskrækkes fra, for at nå målene i den grønne pagt og jord til bord-strategien, biodiversitetsstrategien og klimatilpasningsstrategien. [Ændring 22]

(44)  Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning((26)). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(45)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår de oplysninger, der er nødvendige for at påvise, at en NGT-plante er en kategori 1-NGT-plante, for så vidt angår udarbejdelsen og forelæggelsen af anmeldelsen med henblik på denne erklæring og for så vidt angår metode- og oplysningskravene til miljørisikovurderinger af kategori 2-NGT-planter og af NGT-fødevarer og NGT-foder i overensstemmelse med de principper og kriterier, der er fastsat i denne forordning. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011((27)).

(45a)   Europa-Parlamentet har opfordret Unionen og dens medlemsstater til ikke at udstede patenter på biologisk materiale og til at sikre friheden til at drive virksomhed og forædlerfritagelsen for sorter. Det bør sikres, at forædlere har fuld adgang til NGT-planters genetiske materiale, som pr. definition ikke er transgene planter. Adgang til genetisk materiale sikres bedst, når patenthaveres ret udtømmes hos forædleren (forædlerfritagelsen). Da de nuværende bestemmelser i patentretten ikke muliggør fuld fritagelse for forædlere, bør det sikres, at patenter ikke begrænser forædleres og landbrugeres anvendelse af NGT-planter. NGT-planter bør derfor ikke være omfattet af patentlovgivningen, men bør af hensyn til beskyttelsen af intellektuel ejendomsret udelukkende være omfattet af EF-sortsbeskyttelsen som fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 2100/94, som tillader anvendelse af forædlerfritagelsen. NGT-planter, deres afledte frø, deres plantemateriale, tilhørende genetisk materiale såsom gener og gensekvenser og planteegenskaber bør derfor udelukkes fra patenterbarhed. Udelukkelsen fra patenterbarhed bør anvendes på en ensartet måde i hele lovgivningen. For at undgå, at der meddeles patenter, eller at der indgives patentansøgninger mellem datoen for nærværende forordnings ikrafttræden og anvendelsen af dens bestemmelser, bør det sikres, at plantematerialet udelukkes fra patentering fra datoen for nærværende forordnings ikrafttræden. For patenter, der allerede er meddelt, eller patentsøgninger, der er under behandling, og som omfatter plantemateriale, bør virkningerne af patenter begrænses yderligere. Desuden bør Kommissionen i den bebudede kommende undersøgelse vurdere, hvordan man bør forholde sig til det mere overordnede problem med direkte eller indirekte meddelelse af patenter på plantemateriale til trods for tidligere bestræbelser på at lukke smuthuller. Vurderingen bør navnlig se på patenters rolle og indvirkning på forædlernes og landbrugernes adgang til planteformeringsmateriale, frødiversitet og overkommelige priser samt på innovation og navnlig på SMV'ers muligheder. Kommissionens rapport bør ledsages af passende lovgivningsmæssige forslag for at sikre, at der foretages yderligere nødvendige tilpasninger af rammen for intellektuelle ejendomsrettigheder. [Ændring 23]

(46)  Kommissionen bør regelmæssigt indsamle oplysninger for at vurdere lovgivningens resultater med hensyn til at opnå udvikling og tilgængelighed af NGT-planter og NGT-produkter på markedet, som kan bidrage til målene i den grønne pagt og jord til bord-strategien, biodiversitetsstrategien og klimatilpasningsstrategien, og med henblik på at danne grundlag for en evaluering af lovgivningen. Der er blevet identificeret et bredt sæt indikatorer(28), som bør revideres regelmæssigt af Kommissionen. Indikatorerne bør understøtte overvågningen af potentielle sundheds- eller miljørisici for kategori 2-NGT-planter og relaterede NGT-produkter, NGT-planters indvirkning på den miljømæssige, økonomiske og sociale bæredygtighed samt indvirkningen på økologisk landbrug og forbrugernes accept af NGT-produkter. Der bør fremlægges en første overvågningsrapport tre år efter anmeldelsen af/tilladelsen til de første produkter for at sikre, at der er tilstrækkelige data til rådighed efter den fulde gennemførelse af den nye lovgivning, og derefter med regelmæssige mellemrum. Kommissionen bør foretage en evaluering af denne forordning to år efter offentliggørelsen af den første overvågningsrapport, således at virkningen af de første produkter, der er omfattet af verifikationen eller tilladelsen, kan realiseres fuldt ud.

(47)  Det er nødvendigt at ændre visse henvisninger til bestemmelser i EU's GMO-lovgivning i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625((29)) for at medtage de specifikke bestemmelser i denne retsakt, der gælder for NGT-planter.

(47a)   Den europæiske grønne pagt, fra jord til bord-strategien og EU's biodiversitetsstrategi gør økologisk landbrug til kernen i omstillingen til bæredygtige fødevaresystemer med et mål om, at 25 % af den europæiske landbrugsjord skal være økologisk dyrket senest i 2030. Det er en klar anerkendelse af miljøfordelene ved økologisk landbrug, som mindsker landbrugernes afhængighed af input og sikrer en modstandsdygtig fødevareforsyning og fødevaresuverænitet. Denne forordning må ikke undergrave processen for omstilling af de europæiske fødevaresystemer til 25 % økologi senest i 2030. [Ændring 241]

(47b)   Der bør fastsættes sporbarhedskrav for fødevarer og foder fremstillet af NGT'er med henblik på dels at fremme nøjagtig mærkning af sådanne produkter i overensstemmelse med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, således at det sikres, at virksomheder og forbrugere har adgang til nøjagtige oplysninger for at de kan udøve deres ret til valgfrihed på en effektiv måde, samt muliggøre kontrol og verifikation af anprisninger på mærkningen. Der bør stilles samme sporbarhedskrav for fødevarer og for foder, der er fremstillet af NGT'er, for at undgå, at informationskæden brydes, hvis slutbrugen af et produkt ændres. [Ændring 243]

(48)  Da anvendelsen af denne forordning kræver vedtagelse af gennemførelsesretsakter, bør den udskydes for at gøre det muligt at vedtage sådanne foranstaltninger —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet særlige regler for udsætning i miljøet med andre formål end markedsføring af planter frembragt ved hjælp af visse nye genomteknikker ("NGT-planter") og for markedsføring af fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af sådanne planter, og af produkter, bortset fra fødevarer eller foder, der indeholder eller består af sådanne planter, idet der sikres et højt niveau af beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed samt miljøet. [Ændring 24]

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på:

1)  NGT-planter

2)  fødevarer, der indeholder, består af eller er fremstillet af NGT-planter eller indeholder ingredienser fremstillet af NGT-planter

3)  foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af NGT-planter

4)  produkter, bortset fra fødevarer og foder, der indeholder eller består af NGT-planter.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "organisme", "udsætning" og "markedsføring" som fastsat i direktiv 2001/18/EF, "fødevarer" og "foder" (eller "foderstoffer") som fastsat i forordning (EF) nr. 178/2002, "sporbarhed" som fastsat i forordning (EF) nr. 1830/2003, "planter" som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031((30)) og "planteformeringsmateriale" som fastsat i [Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen(31)]

2)  "NGT-plante": en genetisk modificeret plante, der er frembragt ved hjælp af målrettet mutagenese eller cisgenese, eller en kombination heraf, forudsat at den ikke indeholder genetisk materiale, der har oprindelse uden for forædlergenpuljengenpuljen med henblik på konventionel forædling, og som midlertidigt kan være blevet indsat under udviklingen af NGT-planten [Ændring 25]

3)  "genetisk modificeret organisme" eller "GMO": en genetisk modificeret organisme som defineret i artikel 2, nr. 2), i direktiv 2001/18/EF, bortset fra organismer, som er frembragt ved hjælp af de teknikker til genetisk modifikation, der er nævnt i bilag I B til direktiv 2001/18/EF

4)  "målrettet mutagenese": mutageneseteknikker, der resulterer i modifikation(er) af DNA-sekvensen på præcisespecifikt valgte steder i en organismes genom [Ændring 26]

5)  "cisgenese": teknikker til genetisk modifikation, der fører til insertion af genetisk materiale, der allerede findes i forædlergenpuljen, i en organismes genom

6)  "forædlergenpuljen”genpulje med henblik på konventionel forædling": den samlede genetiske information, der er tilgængelig hos én art og andre taksonomiske arter, som den kan krydses med, herunder ved hjælp af avancerede teknikker som f.eks. embryoredning, induceret polyploidi og brokrydsninger [Ændring 27]

7)  "kategori 1-NGT-plante": en NGT-plante, som:

a)  opfylder kriterierne for ækvivalens med konventionelle planter, jf. bilag I, eller

b)  er afkom af den eller de NGT-planter, der er omhandlet i litra a), herunder afkom ved krydsning af sådanne planter, såfremt der ikke er yderligere modifikationer, som bevirker, at den er omfattet af direktiv 2001/18/EF eller forordning (EF) nr. 1829/2003

8)  "kategori 2-NGT-plante": en NGT-plante, som ikke er en kategori 1-NGT-plante

9)  "NGT-plante til fødevarebrug": en NGT-plante, der kan anvendes som en fødevare eller som udgangsmateriale til fremstilling af fødevarer

10)  "NGT-plante til foderbrug": en NGT-plante, der kan anvendes som foder eller som udgangsmateriale til fremstilling af foder

11)  "fremstillet af en NGT-plante": afledt helt eller delvis af en NGT-plante, dog uden at indeholde eller bestå af en NGT-plante

12)  "NGT-produkt": et produkt, bortset fra fødevarer og foder, der indeholder eller består af en NGT-plante og fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af en sådan plante

13)  "kategori 1-NGT-produkt": et NGT-produkt, hvor den NGT-plante, det indeholder, består af eller, når det drejer sig om fødevarer eller foder, er fremstillet af, er en kategori 1-NGT-plante

14)  "kategori 2-NGT-produkt": et NGT-produkt, hvor den NGT-plante, det indeholder, består af eller, når det drejer sig om fødevarer eller foder, er fremstillet af, er en kategori 2-NGT-plante

15)  "små eller mellemstore virksomheder (SMV'er)": SMV'er som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EC2

15a)   "One Health-tilgang": en integreret, forenende tilgang, der sigter mod en bæredygtig balance og optimering af menneskers, dyrs, planters og økosystemers sundhed, og som anerkender, at menneskers, husdyrs og vilde dyrs, planters og det bredere miljøs, herunder økosystemers, sundhed er tæt forbundne og indbyrdes afhængige [Ændring 28]

15b)   "kimært protein": proteiner, der dannes ved sammenføjning af to eller flere gener eller dele af gener, der oprindeligt var kodet for separate proteiner. [Ændring 29]

Artikel 4

Udsætning af NGT-planter i ethvert andet øjemed end markedsføring og markedsføring af NGT-produkter

Uden at det berører andre krav i EU-retten, må en NGT-plante kun udsættes i miljøet i ethvert andet øjemed end markedsføring, og et NGT-produkt må kun markedsføres, hvis:

1)  planten er en kategori 1-NGT-plante, og

a)  der er truffet en afgørelse om, at plantens status er i overensstemmelse med artikel 6 eller 7, eller

b)  den er afkom af planter som omhandlet i litra a), forudsat at kriterierne for ækvivalens i bilag I fortsat er opfyldt, eller [Ændring 30]

2)  den er en kategori 2-NGT-plante og er blevet tilladt eller er godkendt i overensstemmelse med kapitel III. [Ændring 31]

Gennemførelsen, håndhævelsen og anvendelsen af denne forordning har ikke til formål eller til følge at forhindre eller hindre import fra tredjelande af NGT-planter og -produkter, der opfylder de samme standarder som dem, der er fastsat i denne forordning. [Ændring 32]

Artikel 4a

Udelukkelse fra patenterbarhed

NGT-planter, plantemateriale, dele heraf, genetiske oplysninger og de proceselementer, de indeholder, kan ikke patenteres. [Ændring 33]

KAPITEL II

Kategori 1-NGT-planter og kategori 1-NGT-produkter

Artikel 5

Status som kategori 1-NGT-planter

1.  De regler, der gælder for GMO'er i EU-retten, finder ikke anvendelse på kategori 1-NGT-planter.

2.  Med henblik på forordning (EU) 2018/848 finder reglerne i artikel 5, litra f), nr. iii), og artikel 11 anvendelse på kategori 1-NGT-planter og på produkter fremstillet af eller ved hjælp af sådanne planter. [7 år efter denne forordnings ikrafttræden] forelægger Kommissionen en rapport om udviklingen i forbrugernes og producenternes opfattelse, eventuelt ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag. [Ændring 34]

3.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 26 om ændring af kriterierne for NGT-planters ækvivalens med konventionelle planter i bilag I, idet der tages hensyn til potentielle risici i forbindelse hermed og funktionelle konsekvenser under verifikationsproceduren med henblik på at tilpasse dem til den seneste videnskabelige og teknologiske udvikling for så vidt angår typer og omfang af ændringer, der kan forekomme naturligt eller gennem konventionel forædling. [Ændring 35]

3a.   Utilsigtet eller teknisk uundgåelig forekomst af kategori 1-NGT-planter, formeringsmateriale eller dele heraf i økologisk produktion eller i ikkeøkologiske produkter, der er tilladt i økologisk produktion i overensstemmelse med artikel 24 og 25 i forordning (EU) 2018/848, udgør ikke manglende overholdelse af nævnte forordning. [Ændring 36]

Artikel 6

Verifikationsprocedure for status som kategori 1-NGT-planter forud for udsætning i ethvert andet øjemed end markedsføring

1.  For at få udstedt erklæringen om status som kategori 1-NGT-plante, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), skal den person, der har til hensigt at foretage udsætning, inden der foretages en udsætning af en NGT-plante i ethvert andet øjemed end markedsføring, indgive en anmodning med henblik på at verificere, om kriterierne i bilag I, mindst en af egenskaberne omhandlet i bilag III, del 1, og udelukkelseskriteriet i bilag III, del 2, er opfyldt ("verifikationsanmodning"),. Denne verifikationsanmodning indgives til den kompetente myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 4, stk. 4, i direktiv 2001/18/EF, i den medlemsstat, på hvis område udsætningen skal finde sted, i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og den gennemførelsesretsaktdelegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 276, stk. 11a, litra b). [Ændring 37]

2.  Hvis en person har til hensigt at foretage en sådan udsætning samtidig i mere end én medlemsstat, skal denne person indgive verifikationsanmodningen til den kompetente myndighed i en af disse medlemsstater.

3.  Verifikationsanmodningen omhandlet i stk. 1 indgives i overensstemmelse med standardiserede dataformater, hvis sådanne findes, i henhold til artikel 39f i forordning (EF) nr. 178/2002 og skal, uden at dette berører eventuelle yderligere oplysninger, der måtte være påkrævet i henhold til artikel 32b i forordning (EF) nr. 178/2002, indeholde:

a)  anmoderens navn og adresse

b)  NGT-plantens betegnelse og specifikationer

c)  beskrivelse af den egenskab eller de egenskaber og karakteristika, der er blevet indført eller modificeret, herunder oplysninger om den teknik eller de teknikker, der er anvendt til at opnå denne egenskab eller disse egenskaber, herunder fremlæggelse af sekvensen for den genetiske modificering [Ændring 38]

ca)   patenter eller endnu ikke færdigbehandlede ansøgninger om patenter, der omfatter hele eller en del af en kategori 1-NGT-plante [Ændring 253]

d)  en kopi af de undersøgelser, der er blevet gennemført, og andet tilgængeligt materiale til påvisning af, at:

i)  planten er en NGT-plante, herunder at den ikke indeholder genetisk materiale, der har oprindelse uden for forædlergenpuljenpuljen med henblik på konventionel forædling, hvis sådant genetisk materiale er blevet indsat midlertidigt under plantens udvikling, i overensstemmelse med de oplysningskrav, der er fastsat i den gennemførelsesretsaktdelegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 276, stk. 11a, litra a) [Ændring 39]

ii)  NGT-planten opfylder kriterierne i bilag I, mindst én af de egenskaber, der er nævnt i bilag III, del 1, og udelukkelseskriterierne i bilag III, del 2 [Ændring 40]

da)   sortens betegnelse [Ændring 41]

e)  i de i stk. 2 omhandlede tilfælde en angivelse af de medlemsstater, hvor anmoderen agter at foretage udsætningen

f)  en angivelse af, hvilke dele af verifikationsanmodningen og andre supplerende oplysninger anmoderen ønsker fortrolig behandling af, ledsaget af en verificerbar begrundelse i henhold til nærværende forordnings artikel 11 og artikel 39 i forordning (EF) nr. 178/2002.

4.  Den kompetente myndighed bekræfter uden unødigt ophold modtagelsen af verifikationsanmodningen over for anmoderen med angivelse af modtagelsesdatoen. Den stiller uden unødigt ophold anmodningen til rådighed for de øvrige medlemsstater og Kommissionen.

5.  Hvis verifikationsanmodningen ikke indeholder alle de nødvendige oplysninger, skal den kompetente myndighed erklære den for uantagelig inden for en frist på 30 arbejdsdage fra datoen for modtagelsen af verifikationsanmodningen. Den kompetente myndighed underretter uden unødigt ophold anmoderen, de øvrige medlemsstater og Kommissionen om, at verifikationsanmodningen ikke kan antages, og begrunder sin beslutning.

6.  Hvis verifikationsanmodningen ikke anses for uantagelig i henhold til stk. 5, kontrollerer den kompetente myndighed, om NGT-planten opfylder kriterierne i bilag I, og udarbejder en verifikationsrapport senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen af verifikationsanmodningen. Den kompetente myndighed kan, hvor det er relevant, rådføre sig med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet ("EFSA") under udarbejdelsen af verifikationsrapporten. Den kompetente myndighed stiller uden unødigt ophold verifikationsrapporten til rådighed for de øvrige medlemsstater og Kommissionen. [Ændring 42]

7.  De øvrige medlemsstater og Kommissionen kan fremsætte bemærkninger tilbegrundede indsigelser mod verifikationsrapporten for så vidt angår opfyldelsen af kriterierne i bilag I senest 20 dage efter modtagelsen af denne rapport. Sådanne begrundede indsigelser må udelukkende henvise til kriterierne i bilag I og bilag III og skal indeholde en videnskabelig begrundelse. [Ændring 43]

8.  Hvis en medlemsstat eller Kommissionen ikke fremsætter bemærkninger senest ti arbejdsdage efter udløbet afbegrundede videnskabelige indsigelser inden fristen omhandlet i stk. 7, vedtager den nationale kompetente myndighed, der udarbejdede verifikationsrapporten, en afgørelse om, hvorvidt NGT-planten er en kategori 1-NGT-plante. Den nationale kompetente myndighed fremsender uden unødigt opholdinden for ti arbejdsdage afgørelsen til anmoderen, de øvrige medlemsstater og Kommissionen. [Ændring 311]

9.  Hvis en anden medlemsstat eller Kommissionen fremsætter en bemærkningbegrundet indsigelse inden for fristen omhandlet i stk. 7, videresenderskal den kompetente myndighed, der har udarbejdet verifikationsrapporten, bemærkningerne til Kommissionenoffentliggøre den begrundede indsigelse uden unødigt ophold. [Ændring 45]

10.  Kommissionen udarbejder efter høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet ("EFSA") et udkast til afgørelse om, hvorvidt NGT-planten er en kategori 1-NGT-plante, senest 45 arbejdsdage efter modtagelsen af bemærkningernede begrundede indsigelser, idet der tages hensyn til sidstnævnte. Afgørelsen vedtages efter proceduren i artikel 28, stk. 2. [Ændring 46]

11.  Kommissionen offentliggør et resumé af de i stk. 8 og 10 nævnte afgørelser i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 7

Verifikationsprocedure for status som kategori 1-NGT-planter forud for markedsføring af NGT-produkter

1.  Hvis en erklæring om status som kategori 1-NGT-plante, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), ikke allerede er afgivet i henhold til artikel 6, indgiver den person, der har til hensigt at markedsføre produktet, en verifikationsanmodning til EFSA i overensstemmelse med stk. 2 og den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 27, litra b), med henblik at opnå en sådan erklæring, inden et NGT-produkt markedsføres.

2.  Verifikationsanmodningen omhandlet i stk. 1 indgives i overensstemmelse med standardiserede dataformater, hvis sådanne findes, i henhold til artikel 39f i forordning (EF) nr. 178/2002 og skal, uden at dette berører eventuelle yderligere oplysninger, der måtte være påkrævet i henhold til artikel 32b i forordning (EF) nr. 178/2002, indeholde:

a)  anmoderens navn og adresse

b)  NGT-plantens betegnelse og specifikationer

ba)   sortens betegnelse [Ændring 48]

c)  beskrivelse af den egenskab eller de egenskaber og karakteristika, der er blevet indført eller modificeret, herunder oplysninger om den teknik eller de teknikker, der er anvendt til at opnå denne egenskab eller disse egenskaber, og om fremlæggelse af sekvensen for den genetiske modificering [Ændring 49]

d)  en kopi af de undersøgelser, der er blevet gennemført, og andet tilgængeligt materiale til påvisning af, at:

i)  planten er en NGT-plante, herunder at den ikke indeholder genetisk materiale, der har oprindelse uden for forædlergenpuljen, hvis sådant genetisk materiale er blevet indsat midlertidigt under plantens udvikling, i overensstemmelse med de oplysningskrav, der er fastsat i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 27, litra a)

ii)  NGT-planten opfylder kriterierne i bilag I

da)   en overvågningsplan for miljøindvirkninger [Ændring 260]

e)  en angivelse af, hvilke dele af verifikationsanmodningen og andre supplerende oplysninger anmoderen ønsker fortrolig behandling af, ledsaget af en verificerbar begrundelse i henhold til nærværende forordnings artikel 11 og artikel 39 i forordning (EF) nr. 178/2002.

3.  EFSA bekræfter uden ophold modtagelsen af verifikationsanmodningen over for anmoderen med angivelse af modtagelsesdatoen. EFSA stiller uden unødigt ophold verifikationsanmodningen til rådighed for medlemsstaterne og Kommissionen og offentliggør verifikationsanmodningen, relevante understøttende oplysninger og eventuelle supplerende oplysninger fra anmoderen part i henhold til artikel 38, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002 efter udeladelse af oplysninger, der er angivet som fortrolige i henhold til artikel 39-39e i forordning (EF) nr. 178/2002 og denne forordnings artikel 11.

4.  Hvis verifikationsanmodningen ikke indeholder alle de nødvendige oplysninger, skal EFSA erklære den for uantagelig inden for en frist på 30 arbejdsdage fra datoen for modtagelsen af verifikationsanmodningen. EFSA underretter uden unødigt ophold anmoderen, medlemsstaterne og Kommissionen om, at verifikationsanmodningen ikke kan antages, og begrunder sin beslutning.

5.  Hvis verifikationsanmodningen ikke anses for uantagelig i henhold til stk. 4, afgiver EFSA sin udtalelse om, hvorvidt NGT-planten opfylder kriterierne i bilag I, senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen af verifikationsanmodningen. EFSA stiller erklæringen til rådighed for Kommissionen og medlemsstaterne. EFSA offentliggør i henhold til artikel 38, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002 udtalelsen efter først at have udeladt de oplysninger, der er angivet som fortrolige i henhold til artikel 39-39e i forordning (EF) nr. 178/2002 og denne forordnings artikel 11.

6.  Kommissionen udarbejder et udkast til afgørelse om, hvorvidt NGT-planten er en kategori 1-NGT-plante, senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen af EFSA's udtalelse, idet der tages hensyn til sidstnævnte. Afgørelsen vedtages efter proceduren i artikel 28, stk. 2.

7.  Kommissionen offentliggør et resumé af afgørelsenden endelige afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende og offentliggør på et særligt og offentligt tilgængeligt websted sit udkast til afgørelse og de begrundede indsigelser, der er omhandlet i artikel 6. [Ændring 50]

Artikel 8

System til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, Kommissionen og EFSA

Kommissionen opretter og vedligeholder et elektronisk system til indgivelse af verifikationsanmodninger i henhold til artikel 6 og 7 og udveksling af oplysninger i henhold til dette afsnit.

Artikel 9

Database over afgørelser om NGT-planters kategori 1-status

1.  Kommissionen opretter og vedligeholder en database med en liste over de afgørelser om NGT-planters kategori 1-status, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 8 og 10, og artikel 7, stk. 6.

Databasen skal indeholde følgende oplysninger:

a)  anmoderens navn og adresse

b)  kategori 1-NGT-plantens betegnelse og specifikationer [Ændring 51]

ba)   sortens betegnelse [Ændring 52]

c)  en kort beskrivelse af den eller de teknikker, der er anvendt til at frembringe den genetiske modifikation

d)  beskrivelse af de egenskaber og karakteristika, der er blevet indført eller modificeret

e)  et identifikationsnummer, og

ea)   hvis den foreligger, udtalelsen fra EFSA som omhandlet i artikel 6, stk. 10, og artikel 7, stk. 5, og [Ændring 53]

f)  den afgørelse, der er omhandlet i artikel 6, stk. 8 eller 10, og artikel 7, stk. 6, alt efter hvad der er relevant.

2.  Databasen skal være offentligt tilgængelig og i onlineformat. [Ændring 54]

Artikel 10

Mærkning af kategori 1-NGT-planteformeringsmateriale, herunder forædlingsmateriale

Kategori 1-NGT-planter, produkter, der indeholder eller består af kategori 1-NGT-planter, og planteformeringsmateriale, herunder til forædling og videnskabelige formål, som indeholder eller består af kategori 1-NGT-planter og stilles til rådighed for tredjemand mod betaling eller vederlagsfrit, skal være forsynet med en etiket med angivelsen "kat 1-NGT" efterfulgtNye genomteknikker". Hvis der er tale om planteformeringsmateriale, skal den efterfølges af identifikationsnummeret på den eller de NGT-planter, det er udledt af. [Ændring 264]

Der skal tilvejebringes passende dokumentbaseret sporbarhed for NGT'er gennem videregivelse og opbevaring af oplysninger om, at produkter indeholder eller består af NGT-planter og -produkter, og de entydige koder for disse NGT'er på hvert enkelt stadium i markedsføringen heraf. [Ændring 265]

Artikel 11

Fortrolighed

1.  Anmoderen omhandlet i artikel 6 og 7 kan indgive en anmodning til medlemsstatens kompetente myndighed eller EFSA, alt efter hvad der er relevant, om, at visse dele af de oplysninger, der indgives i henhold til dette afsnit, behandles fortroligt, ledsaget af en verificerbar begrundelse i overensstemmelse med stk. 3 og 6.

2.  Den kompetente myndighed eller EFSA, alt efter hvad der er relevant, vurderer den i stk. 1 omhandlede anmodning om fortrolig behandling.

3.  Den kompetente myndighed eller EFSA, alt efter hvad der er relevant, kan på anmodning af en anmoder kun indrømme fortrolig behandling med hensyn til de følgende oplysninger efter en verificerbar begrundelse, når anmoderen påviser, at videregivelse af sådanne oplysninger potentielt kan være til skade for dennes interesser i væsentlig grad:

a)  oplysninger omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), b) og c), i forordning (EF) nr. 178/2002

b)  DNA-sekvensoplysninger, og

c)  forædlingsmønstre og -strategier.

4.  Den kompetente myndighed eller EFSA, alt efter hvad der er relevant, afgør efter samråd med anmoderen, hvilke oplysninger der skal behandles fortroligt, og underretter anmoderen om sin afgørelse.

5.  Medlemsstaterne, Kommissionen og EFSA træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fortrolige oplysninger, der er meddelt eller udvekslet i henhold til dette kapitel, ikke offentliggøres.

6.  De relevante bestemmelser i artikel 39e og artikel 41 i forordning (EF) nr. 178/2002 finder tilsvarende anvendelse.

7.  Hvis anmoderen trækker verifikationsanmodningen tilbage, skal medlemsstaterne, Kommissionen og EFSA overholde fortroligheden som indrømmet af den kompetente myndighed eller EFSA i overensstemmelse med denne artikel. Hvis tilbagetrækningen af verifikationsanmodningen finder sted, før den kompetente myndighed eller EFSA har truffet afgørelse om den pågældende anmodning om fortrolig behandling, må medlemsstaterne, Kommissionen og EFSA ikke offentliggøre oplysninger, for hvilke der er anmodet om fortrolig behandling.

Artikel 11a

Tilbagetrækning af afgørelsen

Hvis overvågningsresultaterne viser, at der er en sundheds- eller miljørisiko, eller hvis nye videnskabelige data underbygger denne hypotese, kan den kompetente myndighed trække sin afgørelse omhandlet i artikel 6, stk. 8, eller sin udtalelse omhandlet i artikel 7, stk. 5, tilbage. Afgørelsen om tilbagekaldelse skal sendes med anbefalet post til modtageren af afgørelsen, som har 15 dage til at fremsætte bemærkninger. I så fald er markedsføring af NGT-planten eller -produktet forbudt fra dagen efter modtagelsen af det anbefalede brev. [Ændring 266]

KAPITEL III

Kategori 2-NGT-planter og kategori 2-NGT-produkter

Artikel 12

Status som kategori 2-NGT-planter og kategori 2-NGT-produkter

De regler, der gælder for GMO'er i EU-retten, for så vidt de ikke er undtaget fra denne forordning, finder anvendelse på kategori 2-NGT-planter og kategori 2-NGT-produkter.

AFDELING 1

Udsætning af kategori 2-NGT-planter i ethvert andet øjemed end markedsføring

Artikel 13

Indholdet af anmeldelsen omhandlet i artikel 6 i direktiv 2001/18/EF

For så vidt angår udsætning af kategori 2-NGT-planter i ethvert andet øjemed end markedsføring, skal den anmeldelse, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2001/18/EF, indeholde:

a)  anmelderens navn og adresse

b)  en kopi af de undersøgelser, der er blevet gennemført, og andet tilgængeligt materiale til påvisning af, at planten er en NGT-plante, herunder at den ikke indeholder genetisk materiale, der har oprindelse uden for forædlergenpuljen, hvis sådant genetisk materiale er blevet indsat midlertidigt under plantens udvikling, i overensstemmelse med de oplysningskrav, der er fastsat i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 27, litra a)

c)  et teknisk dossier indeholdende de i bilag II anførte oplysninger, der er nødvendige for at foretage miljørisikovurderingen af udsætningen af en NGT-plante eller en kombination af NGT-planter:

i)  generelle oplysninger, herunder oplysninger om personalet og dettes uddannelse

ii)  oplysninger om kategori 2-NGT-planten eller -planterne

iii)  oplysninger om forholdene i forbindelse med udsætningen og det potentielle recipientmiljø

iv)  oplysninger om vekselvirkningerne mellem kategori 2-NGT-planten eller -planterne og miljøet

v)  en overvågningsplan med henblik på at identificere kategori 2-NGT-plantens eller -planternes indvirkning på menneskers sundhed og miljøet

vi)  oplysninger om kontrol, metoder til afhjælpning, behandling af affald og beredskabsplaner, hvis det er relevant

vii)  en angivelse af, hvilke dele af anmeldelsen og andre supplerende oplysninger anmelderen ønsker fortrolig behandling af, ledsaget af en verificerbar begrundelse i henhold til artikel 25 i direktiv 2001/18/EF

viii)  en sammenfatning af dossieret

d)  den miljørisikovurdering, der er foretaget i overensstemmelse med principperne og kriterierne i bilag II, del 1 og 2, og med den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 27, litra c).

AFDELING 2

Markedsføring af kategori 2-NGT-produkter, bortset fra fødevarer eller foder

Artikel 14

Indholdet af anmeldelsen omhandlet i artikel 13 i direktiv 2001/18/EF

1.  For så vidt angår markedsføring af kategori 2-NGT-produkter, bortset fra fødevarer og foder, skal den anmeldelse, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, i direktiv 2001/18/EF, uden at dette berører eventuelle yderligere oplysninger, der måtte være påkrævet i henhold til artikel 32b i forordning (EF) nr. 178/2002, indeholde:

a)  navn og adresse på anmelderen og dennes repræsentant, der er etableret i Unionen (hvis anmelderen ikke er etableret i Unionen)

b)  kategori 2-NGT-plantens betegnelse og specifikationer

c)  anmeldelsens anvendelsesområde:

i)  dyrkning

ii)  andre anvendelser (specificeres i anmeldelsen)

d)  en kopi af de undersøgelser, der er blevet gennemført, og andet tilgængeligt materiale til påvisning af, at planten er en NGT-plante, herunder at den ikke indeholder genetisk materiale, der har oprindelse uden for forædlergenpuljen, hvis sådant genetisk materiale er blevet indsat midlertidigt under plantens udvikling, i overensstemmelse med de oplysningskrav, der er fastsat i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 27, litra a)

e)  den miljørisikovurdering, der er foretaget i overensstemmelse med principperne og kriterierne i bilag II, del 1 og 2, og med den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 27, litra c)

f)  betingelserne for markedsføring af produktet, herunder særlige betingelser for brug og håndtering

g)  en foreslået gyldighedsperiode for tilladelsen, der ikke bør overstige ti år, jf. artikel 15, stk. 4, direktiv 2001/18/EF

h)  en overvågningsplan for de miljømæssige konsekvenser, jf. bilag VII til direktiv 2001/18/EF, herunder et forslag til overvågningsplanens varighed, hvis det er relevant; denne varighed kan være forskellig fra den foreslåede gyldighedsperiode for tilladelsen. Hvis anmelderen på grundlag af resultaterne af en udsætning, der er anmeldt i overensstemmelse med afdeling 1, resultaterne af miljørisikovurderingen, NGT-plantens karakteristika, karakteristikaene og omfanget af dens forventede anvendelse og recipientmiljøets karakteristika i overensstemmelse med den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 27, litra d), finder, at der ikke er behov for en overvågningsplan for NGT-planten, kan anmelderen foreslå, at der ikke forelægges en overvågningsplan

i)  et forslag til mærkning, der skal opfylde kravene i punkt A.8. i bilag IV til direktiv 2001/18/EF, artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1830/2003 og denne forordnings artikel 23

j)  foreslåede kommercielle navne på produkterne og navne på kategori 2-NGT-planter indeholdt deri samt et forslag til en entydig identifikator til kategori 2-NGT-planten, der er udarbejdet i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 65/2004((32)). Efter at der er givet tilladelse, skal alle nye kommercielle navne meddeles den kompetente myndighed

k)  beskrivelse af, hvordan produktet påtænkes anvendt. Det skal fremhæves, hvorledes brug eller håndtering af produktet adskiller sig fra tilsvarende ikke genetisk modificerede produkter

l)  metoder til prøveudtagning (herunder henvisninger til eksisterende officielle eller standardiserede prøveudtagningsmetoder), påvisning, identifikation og kvantificering af NGT-planten. Hvis det ikke er muligt at tilvejebringe en analysemetode, der detekterer, identificerer og kvantificerer, tilpasses de nærmere betingelser for at opfylde kravene til analysemetoden som fastsat i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 27, litra e), og den vejledning, der er omhandlet i artikel 29, stk. 2, hvis anmelderen behørigt begrunder det

m)  prøver af kategori 2-NGT-planten og kontrolprøver samt oplysninger om, hvor der er adgang til referencematerialet

n)  hvis det er relevant, oplysninger med henblik på overholdelsen af bilag II til Cartagena-protokollen om biosikkerhed til konventionen om den biologiske mangfoldighed

o)  en angivelse af, hvilke dele af anmeldelsen og andre supplerende oplysninger anmelderen ønsker fortrolig behandling af, ledsaget af en verificerbar begrundelse i henhold til artikel 25 i direktiv 2001/18/EF og artikel 39-39e i forordning (EF) nr. 178/2002

p)  en sammenfatning af dossieret i et standardiseret format.

2.  Anmelderen skal i anmeldelsen angive data eller resultater fra udsætninger af den samme kategori 2-NGT-plante eller den samme kombination af kategori 2-NGT-planter, som anmelderen tidligere har anmeldt og/eller foretaget eller er i færd med at anmelde og/eller foretage i eller uden for Unionen.

3.  Den kompetente myndighed, der udarbejder den vurderingsrapport, der er omhandlet i artikel 14 i direktiv 2001/18/EF, undersøger, om anmeldelsen er i overensstemmelse med stk. 1 og 2.

Artikel 15

Særlige bestemmelser om overvågning

Den skriftlige tilladelse, der er omhandlet i artikel 19 i direktiv 2001/18/EF, skal enten indeholde overvågningskrav som beskrevet i artikel 19, stk. 3, litra f), eller angive, at overvågning ikke er påkrævet. Artikel 17, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/18/EF finder ikke anvendelse, hvis tilladelsen ikke kræver overvågning.

Artikel 16

Mærkning i henhold til artikel 23

Ud over artikel 19, stk. 3, i direktiv 2001/18/EF skal den skriftlige tilladelse indeholde oplysninger om mærkningen i henhold til artikel 23 i denne forordning. [Ændring 56]

Artikel 17

Tilladelsens gyldighedsperiode efter fornyelse

1.  Den tilladelse, der er givet i henhold til del C i direktiv 2001/18/EF, er efter den første fornyelse i henhold til artikel 17 i direktiv 2001/18/EF gyldig i en ubegrænset periode, medmindre det i afgørelsen omhandlet i artikel 17, stk. 6 eller 8, fastsættes, at fornyelsen gælder for en begrænset periode, af begrundede årsager baseret på resultaterne af den risikovurdering, der er foretaget i henhold til denne forordning, og på erfaringerne med anvendelsen, herunder resultaterne af overvågningen, hvis dette er angivet i tilladelsen.

2.  Sidste punktum i artikel 17, stk. 6 og 8, i direktiv 2001/18/EF finder ikke anvendelse.

2a.   Hvis overvågningsresultaterne viser, at der er en sundheds- eller miljørisiko, eller hvis nye videnskabelige data underbygger denne hypotese, kan den kompetente myndighed trække sin afgørelse tilbage. Afgørelsen om tilbagekaldelse skal sendes med anbefalet post til modtageren af afgørelsen, som har 15 dage til at fremsætte bemærkninger. I så fald er markedsføring af NGT-planten eller -produktet forbudt fra dagen efter modtagelsen af det anbefalede brev. [Ændring 268]

AFDELING 3

Markedsføring af kategori 2-NGT-planter til fødevare- og foderbrug og af kategori 2 NGT-fødevarer og -foder

Artikel 18

Virkeområde

Denne afdeling finder anvendelse på:

a)  kategori 2-NGT-planter til fødevarebrug eller til foderbrug

b)  fødevarer, der indeholder, består af eller er fremstillet af kategori 2-NGT-planter eller indeholder ingredienser fremstillet af kategori 2-NGT-planter ("kategori 2 NGT-fødevarer")

c)  foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af kategori 2-NGT-planter ("kategori 2-NGT-foder").

Artikel 19

Særlige bestemmelser om den ansøgning om tilladelse, der er omhandlet i artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003

1.  Uanset artikel 5, stk. 3, litra e), og artikel 17, stk. 3, litra e), i forordning (EF) nr. 1829/2003, og uden at det berører eventuelle yderligere oplysninger, der måtte være påkrævet i henhold til artikel 32b i forordning (EF) nr. 178/2002, skal en ansøgning om tilladelse til en kategori 2-NGT-plante til fødevare- eller foderbrug eller til kategori 2-NGT-fødevarer eller -foder ledsages af en kopi af de undersøgelser, der er foretaget, herunder uafhængige, fagligt evaluerede undersøgelser, når sådanne foreligger, og af andet foreliggende materiale, der godtgør, at:

a)  planten er en NGT-plante, herunder at den ikke indeholder genetisk materiale, der har oprindelse uden for forædlergenpuljen, hvis sådant genetisk materiale er blevet indsat midlertidigt under plantens udvikling, i overensstemmelse med de oplysningskrav, der er fastsat i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 27, litra a)

b)  fødevaren eller foderstoffet opfylder kriterierne i henholdsvis artikel 4, stk. 1, eller artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1829/2003 på grundlag af en sikkerhedsvurdering af fødevaren eller foderet foretaget i overensstemmelse med principperne og kriterierne i del 1 og 3 i bilag II til denne forordning og den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 27, litra c).

2.  Uanset artikel 5, stk. 3, litra i), og artikel 17, stk. 3, litra i), i forordning (EF) nr. 1829/2003 skal en ansøgning om tilladelse ledsages af metoder til prøveudtagning (herunder henvisninger til eksisterende officielle eller standardiserede prøveudtagningsmetoder), påvisning, identifikation og kvantificering af NGT-planten og, hvor det er relevant, metoder til påvisning og identifikation af NGT-planten i NGT-fødevarerne eller -foderet.

Hvis det ikke er muligt at tilvejebringe en analysemetode, der detekterer, identificerer og kvantificerer, tilpasses de nærmere betingelser for at opfylde kravene til analysemetoden som fastsat i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 27, litra e), og den vejledning, der er omhandlet i artikel 29, stk. 2, hvis ansøgeren behørigt begrunder det, eller det er konkluderet af det EU-referencelaboratorium, der er anført i artikel 32 i forordning (EF) nr. 1829/2003, under den procedure, der er omhandlet i artikel 20, stk. 4.

3.  Uanset artikel 5, stk. 5, og artikel 17, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1829/2003 skal ansøgningen for så vidt angår kategori 2-NGT-planter eller fødevarer eller foder, der indeholder eller består af kategori 2-NGT-planter, også ledsages af:

a)  den miljørisikovurdering, der er foretaget i overensstemmelse med principperne og kriterierne i bilag II, del 1 og 2, og med den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 27, litra c)

b)  en overvågningsplan for de miljømæssige konsekvenser, jf. bilag VII til direktiv 2001/18/EF, herunder et forslag til overvågningsplanens varighed, hvis det er relevant. Denne varighed kan være forskellig fra den foreslåede gyldighedsperiode for tilladelsen. Hvis ansøgeren på grundlag af resultaterne af en udsætning, der er anmeldt i overensstemmelse med afdeling 1, resultaterne af miljørisikovurderingen, NGT-plantens karakteristika, karakteristikaene og omfanget af dens forventede anvendelse og recipientmiljøets karakteristika i overensstemmelse med den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 27, litra d), finder, at der er behov for en overvågningsplan for NGT-planten, kan ansøgeren foreslå, at der ikke forelægges en overvågningsplan.

4.  Ansøgningen skal også indeholde et forslag til mærkning i henhold til artikel 23.

Artikel 20

Særlige bestemmelser om EFSA's udtalelse

1.  Uanset artikel 6, stk. 1 og 2, og artikel 18, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003 afgiver EFSA udtalelse om den ansøgning om tilladelse, der er omhandlet i denne forordnings artikel 19, senest seks måneder efter modtagelsen af en gyldig ansøgning.

Hvis EFSA eller den kompetente myndighed i den medlemsstat, der foretager miljørisikovurderingen eller sikkerhedsvurderingen af fødevaren eller foderstoffet i henhold til artikel 6, stk. 3, litra b) og c), og artikel 18, stk. 3, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 1829/2003, finder, at der er behov for yderligere oplysninger, anmoder EFSA eller den nationale kompetente myndighed via EFSA ansøgeren om at fremlægge disse oplysninger inden for en fastsat frist. I så fald forlænges perioden på seks måneder med denne yderligere periode. Forlængelsen må ikke overstige seks måneder, medmindre det er begrundet i arten af de ønskede oplysninger eller særlige omstændigheder.

2.  Ud over de opgaver, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, og artikel 18, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1829/2003, kontrollerer EFSA, om alle de oplysninger og dokumenter, som ansøgeren har fremlagt, er i overensstemmelse med denne forordnings artikel 19.

3.  Uanset artikel 6, stk. 3, litra d), og artikel 18, stk. 3, litra d), i forordning (EF) nr. 1829/2003 meddeler EFSA det EU-referencelaboratorium, der er omhandlet i artikel 32 i forordning (EF) nr. 1829/2003, de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 19, stk. 2, og i artikel 5, stk. 3, litra j), og artikel 17, stk. 3, litra j), i forordning (EF) nr. 1829/2003.

4.  EU-referencelaboratoriet tester og validerer den påvisnings-, identifikations- og kvantificeringsmetode, som ansøgeren foreslår i henhold til artikel 19, stk. 2, eller vurderer, om de oplysninger,. Hvis ansøgeren har fremlagt, berettigerbegrunder anvendelsen af tilpassede metoder til at opfylde kravene til påvisningsmetoden, jf. nævnte stykkeforetager EU-referencelaboratoriet sin egen undersøgelse og analyse for at bekræfte den påståede uigennemførlighed. I så fald begrundes og offentliggøres EU-referencelaboratoriets afgørelse. [Ændring 228]

5.  Afgives der positiv udtalelse, hvorefter fødevaren eller foderstoffet kan tillades, skal udtalelsen ligeledes indeholde følgende oplysninger, uanset artikel 6, stk. 5, litra f), og artikel 18, stk. 5, litra f), i forordning (EF) nr. 1829/2003:

a)  metoden valideret af EU-referencelaboratoriet til påvisning, herunder prøveudtagning, og, hvis det er relevant, identifikation og kvantificering af NGT-planten og påvisning og identifikation af NGT-planten i NGT-fødevarerne eller -foderet og en begrundelse for en eventuel tilpasning af metoden i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, andet afsnit

b)  angivelse af, hvor der er adgang til relevant referencemateriale.

6.  Ud over de oplysninger, der er nævnt i artikel 6, stk. 5, litra d), og artikel 18, stk. 5, litra d), i forordning (EF) nr. 1829/2003, skal udtalelsen også indeholde et forslag til mærkning i henhold til denne forordnings artikel 23.

Artikel 21

Tilladelsens gyldighedsperiode efter fornyelse

Uanset artikel 11, stk. 1, og artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1829/2003 er tilladelsen efter den første forlængelse gyldig i en ubegrænset periode, medmindre Kommissionen beslutter at forlænge tilladelsen for en begrænset periode af begrundede årsager baseret på resultaterne af den risikovurdering, der er foretaget i henhold til denne forordning, og på erfaringerne med anvendelsen, herunder resultaterne af overvågningen, hvis dette er angivet i tilladelsen.

Hvis overvågningsresultaterne viser, at der er en sundheds- eller miljørisiko, eller hvis nye videnskabelige data understøtter denne hypotese, eller hvis den kompetente myndighed kan trække sin afgørelse tilbage. Afgørelsen om tilbagekaldelse skal sendes med anbefalet post til modtageren af afgørelsen, som har 15 dage til at fremsætte bemærkninger. I så fald er markedsføring af NGT-planten eller -produktet forbudt fra dagen efter modtagelsen af det anbefalede brev. [Ændring 270]

AFDELING 4

Fælles bestemmelser for kategori 2-NGT-planter og kategori 2-NGT-produkter

Artikel 22

Incitamenter for kategori 2-NGT-planter og kategori 2-NGT-produkter med egenskaber, der er relevante for bæredygtighed

1.  Incitamenterne i denne artikel finder anvendelse på kategori 2-NGT-planter og kategori 2-NGT-produkter, hvor mindst ét af NGT-plantens påtænkte egenskaber, som den genetiske modifikation medfører, er indeholdt i del 1 i bilag IIIartikel 51, stk. 1, i forordning (EU/...)(33), og den ikke har nogen af de egenskaber, der er omhandlet i del 2 i nævnte bilag. [Ændring 57]

2.  Følgende incitamenter gælder for ansøgninger om tilladelse, der indgives i henhold til artikel 5 eller 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 sammenholdt med artikel 19:

a)  Uanset denne forordnings artikel 20, stk. 1, første afsnit, afgiver EFSA udtalelse om ansøgningen senest fire måneder efter modtagelsen af en gyldig ansøgning, medmindre produktets kompleksitet kræver anvendelse af den frist, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1. Fristen kan forlænges på de betingelser, der er fastsat i artikel 20, stk. 1, andet afsnit.

b)  Hvis ansøgeren er en SMV, fritages denne for betaling af de finansielle bidrag til EU-referencelaboratoriet og det europæiske netværk af GMO-laboratorier, jf. artikel 32 i forordning (EF) nr. 1829/2003.

3.  Følgende rådgivning forud for indgivelsen med henblik på den risikovurdering, der foretages i overensstemmelse med bilag II, finder, ud over artikel 32a i forordning (EF) nr. 178/2002, anvendelse forud for anmeldelser indgivet i henhold til artikel 13 i direktiv 2001/18/EF sammenholdt med artikel 14 i og på ansøgninger om tilladelse indgivet i henhold til artikel 5 eller 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 sammenholdt med artikel 19:

a)  EFSA's personale yder efter anmodning fra en potentiel ansøger eller anmelder rådgivning om plausible risikohypoteser, som den potentielle ansøger eller anmelder har identificeret på grundlag af egenskaberne ved en plante, et produkt eller en hypotetisk plante eller et hypotetisk produkt, som skal imødegås ved at fremlægge oplysningerne i henhold til del 2 og 3 i bilag II. Rådgivningen må dog ikke omfatte udformningen af undersøgelser til imødegåelse af risikohypoteser.

b)  Hvis den potentielle ansøger eller anmelder er en SMV, kan den meddele EFSA, hvordan den agter at imødegå de plausible risikohypoteser, der er omhandlet i litra a), og som den pågældende har identificeret på grundlag af egenskaberne ved en plante, et produkt eller en hypotetisk plante eller et hypotetisk produkt, herunder udformningen af de undersøgelser, den har til hensigt at gennemføre i overensstemmelse med kravene i del 2 og 3 i bilag II. EFSA rådgiver om de anmeldte oplysninger, herunder om udformningen af undersøgelserne.

4.  Rådgivningen forud for indgivelsen omhandlet i stk. 3 skal opfylde følgende krav:

a)  Den berører ikke og er uforbindende med hensyn til enhver efterfølgende vurdering af ansøgninger eller anmeldelser foretaget af EFSA's Ekspertpanel for Genetisk Modificerede Organismer. EFSA's personale, som yder rådgivningen, må ikke være involveret i forberedende videnskabeligt eller teknisk arbejde, der direkte eller indirekte er relevant for den ansøgning eller anmeldelse, som rådgivningen omhandler.

b)  For potentielle anmeldelser i henhold til artikel 13 i direktiv 2001/18/EF sammenholdt med artikel 14 og for potentielle ansøgninger i henhold til artikel 5 eller 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 sammenholdt med artikel 19 vedrørende en kategori 2-NGT-plante, der skal anvendes som frø eller andet planteformeringsmateriale, ydes rådgivningen forud for indgivelsen af ansøgningen af EFSA sammen med eller i tæt samarbejde med den kompetente myndighed i den medlemsstat, som anmeldelsen eller ansøgningen skal indgives til.

c)  EFSA offentliggør uden ophold et resumé af rådgivningen forud for indgivelsen, når en ansøgning eller anmeldelse er blevet anset for gyldig. Artikel 38, stk. 1a, finder tilsvarende anvendelse.

d)  Potentielle ansøgere eller anmeldere, der påviser, at de er en SMV, kan anmode om rådgivning forud for indgivelsen, jf. stk. 3, litra a), på forskellige tidspunkter.

5.  Enhver anmodning om incitamenter indgives til EFSA på tidspunktet for anmodning om rådgivning omhandlet i stk. 3 eller ansøgning omhandlet i artikel 5 eller 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 sammenholdt med artikel 19, og ledsages af følgende oplysninger:

a)  de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå, at kategori 2-NGT-plantens påtænkte egenskaber, som den genetiske modifikation medfører, opfylder betingelserne i stk. 1

b)  hvor det er relevant, de oplysninger, der er nødvendige for at påvise, at ansøgeren eller anmelderen er en SMV

c)  med henblik på stk. 3 oplysninger om de aspekter, der er anført i del 1 i bilag II, for så vidt de allerede kan fremlægges, og alle andre relevante oplysninger.

6.  Artikel 26 i direktiv 2001/18/EF og artikel 30 i forordning (EF) nr. 1829/2003 finder anvendelse på oplysninger, der forelægges EFSA i henhold til denne artikel, alt efter hvad der er relevant.

7.  EFSA fastsætter de praktiske ordninger for gennemførelsen af stk. 3-6.

8.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 26 om ændring af listerne over NGT-planters egenskaber i bilag III med henblik på at tilpasse dem til den videnskabelige og teknologiske udvikling og ny dokumentation vedrørende disse egenskabers indvirkning på bæredygtigheden, på følgende betingelser:

a)  Kommissionen tager hensyn til overvågningen af denne forordnings virkninger i henhold til artikel 30, stk. 3.

b)  Kommissionen foretager en ajourført videnskabelig litteraturgennemgang af indvirkningen på den miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed af de egenskaber, den har til hensigt at tilføje til eller lade udgå af listen i bilag III.

c)  Hvor det er relevant, tager Kommissionen hensyn til resultaterne af den overvågning, der er foretaget i henhold til artikel 14, litra h), eller artikel 19, stk. 3, af NGT-planter med de egenskaber, som den genetiske modifikation medfører.

Artikel 23

Mærkning af godkendte kategori 2-NGT-produkter

Ud over de mærkningskrav, der er omhandlet i artikel 21 i direktiv 2001/18/EF, artikel 12, 13, 24 og 25 i forordning (EF) nr. 1829/2003 og artikel 4, stk. 6-7, i forordning (EF) nr. 1830/2003, og uden at det berører kravene i anden EU-lovgivning, kan mærkningen af godkendte kategori 2-NGT-produkter også angive de egenskaber, som den genetiske modifikation medfører, som angivet i tilladelsen eller godkendelsen i henhold til kapitel III, afdeling 2 eller 3, i nærværende forordning.

Artikel 24

Foranstaltninger, der skal forhindre utilsigtet forekomst af kategori 2-NGT-planter

Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at undgå utilsigtet forekomst af kategori 2-NGT-planter i produkter, der ikke er omfattet af direktiv 2001/18 eller forordning (EF) nr. 1829/2003.

Artikel 25

Dyrkning

Artikel 26b i direktiv 2001/18/EF finder ikke anvendelse på kategori 2-NGT-planter.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 26

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 3, artikel 6, stk. 11a, og artikel 22, stk. 8, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlament eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 59]

3.  Den i artikel 5, stk. 3, artikel 6, stk. 11a, og artikel 22, stk. 8, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 60]

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016((34)).

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 3, artikel 6, stk. 11a, og artikel 22, stk. 8, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 61]

Artikel 27

Gennemførelsesretsakter

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende:

a)   de oplysninger, der er nødvendige for at påvise, at en plante er en NGT-plante [Ændring 62]

b)   udarbejdelse og forelæggelse af de verifikationsanmodninger, der er omhandlet i artikel 6 og 7q [Ændring 63]

c)  metode- og oplysningskravene til miljørisikovurderinger af kategori 2-NGT-planter og sikkerhedsvurderinger af kategori 2-NGT-fødevarer og -foder i overensstemmelse med principperne og kriterierne i bilag II

d)  anvendelsen af artikel 14 og 19, herunder regler for udarbejdelse og indgivelse af anmeldelsen eller ansøgningen

e)  tilpassede metoder til at opfylde kravene til analysemetoder omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra l), og artikel 19, stk. 2.

Inden vedtagelsen af de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i litra a)-d), hører Kommissionen EFSA. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 28, stk. 3.

Artikel 28

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af den komité, der er nedsat ved artikel 58 i forordning (EF) nr.178/2002.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EF) nr. 182/2011 anvendelse.

3.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EF) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 29

Vejledning

1.  Inden denne forordnings anvendelsesdato offentliggør EFSA detaljeret vejledning for at bistå anmelderen eller ansøgeren med udarbejdelsen og fremlæggelsen af de anmeldelser og ansøgninger, der er omhandlet i kapitel II og III, og med henblik på gennemførelsen af bilag II.

2.  Inden denne forordnings anvendelsesdato offentliggør EU-referencelaboratoriet for genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, der er oprettet i henhold til artikel 32 i forordning (EF) nr. 1829/2003, bistået af det europæiske netværk af GMO-laboratorier, detaljeret vejledning for at bistå anmelderen eller ansøgeren i forbindelse med anvendelsen af artikel 14, stk. 1, litra l), og artikel 19, stk. 2.

Artikel 30

Overvågning, rapportering og evaluering

1.  Tidligst tre år efter vedtagelsen af den første afgørelse i henhold til artikel 6, stk. 8 eller 10, eller artikel 7, stk. 6, eller i overensstemmelse med afdeling 2 eller 3 i kapitel III, alt efter hvilken dato der kommer først, og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen en rapport om gennemførelsen af denne forordning for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

2.  Rapporten skal også identificere og omhandle eventuelle spørgsmål om biodiversitet og miljø, menneskers og dyrs sundhed, ændringer i landbrugspraksis samt samfundsøkonomiske og etiske spørgsmål, der erkan være opstået i forbindelse med anvendelsen af denne forordning. [Ændring 64]

3.  Med henblik på den rapportering, der er omhandlet i stk. 1, fastlægger Kommissionen senest den [24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] efter høring af medlemsstaternes kompetente myndigheder i overensstemmelse med direktiv 2001/18/EF og forordning (EF) nr. 1829/2003 et detaljeret program for overvågning af virkningen af nærværende forordning baseret på indikatorer, herunder de tilsigtede og utilsigtede virkninger og systemiske virkninger på miljøet, biodiversiteten og økosystemerne. Heri præciseres det, hvilke tiltag Kommissionen og medlemsstaterne skal træffe med hensyn til indsamling og analyse af dataene og den øvrige dokumentation. [Ændring 65]

4.  Tidligst to år efter offentliggørelsen af den første rapport omhandlet i stk. 1 foretager Kommissionen en evaluering af gennemførelsen af denne forordning og dens indvirkning på menneskers og dyrs sundhed, miljøet, forbrugeroplysning, det indre markeds funktion samt den økonomiske, miljømæssige og sociale bæredygtighed.

5.  Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om de vigtigste resultater af evalueringen omhandlet i stk. 4.

5a.   Senest i juni 2025 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om patenternes rolle og indvirkning på forædleres og landbrugeres adgang til varieret planteformeringsmateriale samt om innovation og navnlig om mulighederne for SMV'er. I rapporten skal det vurderes, om der er behov for yderligere retlige bestemmelser ud over dem i denne forordnings artikel 4a og artikel 33a. Hvor det er hensigtsmæssigt for at sikre forædleres og landbrugeres adgang til planteformeringsmateriale, frødiversitet og overkommelige priser, ledsages rapporten af et lovgivningsmæssigt forslag for at behandle yderligere nødvendige tilpasninger inden for rammen for intellektuelle ejendomsrettigheder. [Ændring 66]

5b.   Senest i 2024 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med en evaluering af de særlige forhold og behov i andre sektorer, der ikke er omfattet af denne lovgivning, såsom mikroorganismer, herunder et forslag til yderligere politiske foranstaltninger. [Ændring 67]

5c.   Hvert fjerde år vurderer Kommissionen ækvivalenskriterierne i bilag I og ajourfører dem om nødvendigt ved hjælp af en delegeret retsakt som omhandlet i artikel 5, stk. 3. [Ændring 68]

Artikel 31

Henvisninger i anden EU-lovgivning

For så vidt angår kategori 2-NGT-planter gælder henvisninger i anden EU-lovgivning til bilag II eller III til direktiv 2001/18/EF som henvisninger til del 1 og 2 i bilag II til denne forordning.

Artikel 32

Fornyet administrativ prøvelse

Beslutter EFSA at handle, eller undlader den at handle i overensstemmelse med sine beføjelser i henhold til denne forordning, kan Kommissionen på eget initiativ eller på anmodning af en medlemsstat eller en person, der er umiddelbart og individuelt berørt, tage en sådan beslutning eller undladelse op til fornyet behandling.

Med henblik herpå forelægges sagen for Kommissionen inden for en frist på to måneder at regne fra den dag, da den berørte part fik kendskab til den pågældende beslutning eller passivitet.

Kommissionen udarbejder et udkast til afgørelse inden for to måneder og kan i givet fald kræve, at EFSA tilbagekalder sin beslutning eller afhjælper sin passivitet.

Artikel 33

Ændringer af forordning (EU) 2017/625

I artikel 23 i forordning (EU) 2017/625 foretages følgende ændringer:

1)  Stk. 2, litra a), nr. ii), affattes således:"

"ii) dyrkning af GMO'er med henblik på fødevare- og foderproduktion og korrekt anvendelse af den overvågningsplan, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra e), i direktiv 2001/18/EF, i artikel 5, stk. 5, litra b), og artikel 17, stk. 5, litra b), i forordning (EF) nr. 1829/2003 og i artikel 14, stk. 1, litra h), og artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning [henvisning til denne forordning]"

2)  Stk. 3, litra b), affattes således:"

"b) dyrkning af GMO'er med henblik på fødevare- og foderproduktion og korrekt anvendelse af den overvågningsplan, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra e), i direktiv 2001/18/EF, i artikel 5, stk. 5, litra b), og artikel 17, stk. 5, litra b), i forordning (EF) nr. 1829/2003 og i artikel 14, stk. 1, litra h), og artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning [henvisning til denne forordning]"

Artikel 33a

Ændring af direktiv 98/44/EF(35)

1.   I artikel 4 i direktiv 98/44/EF om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser foretages følgende ændringer:

a)   I stk. 1 tilføjes følgende numre:"

b)   Følgende stykke tilføjes:"

"4. Stk. 2 og 3 berører ikke de udelukkelser fra patentering, som er omfattet af stk. 1."

2.   I artikel 8 tilføjes følgende stykke:"

"3. Uanset stk. 1 og 2 omfatter patentbeskyttelsen af et biologisk materiale, der som følge af opfindelsen besidder specifikke egenskaber, hverken biologisk materiale, der besidder de samme egenskaber, som er frembragt uafhængigt af det patenterede biologiske materiale og ved overvejende biologiske processer, eller biologisk materiale, der er frembragt ved formering eller mangfoldiggørelse."

3.   I artikel 9 tilføjes følgende stykker:"

"2. Uanset stk. 1 kan et planteprodukt, der indeholder eller består af genetisk information frembragt ved en patenterbar teknisk fremgangsmåde, ikke patenteres, hvis det ikke adskiller sig fra planteprodukter, der indeholder eller består af samme genetiske information frembragt ved en overvejende biologisk fremgangsmåde.

3.   Uanset stk. 1 omfatter den beskyttelse, som et patent giver et produkt, der indeholder eller består af genetisk information, ikke plantemateriale, hvori dette produkt indgår, og hvori den genetiske information er indeholdt og udfylder sin funktion, men som ikke adskiller sig fra plantemateriale, der er frembragt eller kan frembringes ved en overvejende biologisk fremgangsmåde.

4.   Den beskyttelse, som et patent giver for en teknisk fremgangsmåde, der gør det muligt at fremstille et produkt, der indeholder eller består af genetisk information, omfatter ikke plantemateriale, hvori dette produkt indgår, og hvori den genetiske information er indeholdt og udfylder sin funktion, men som ikke adskiller sig fra plantemateriale, der er frembragt eller kan frembringes ved en overvejende biologisk fremgangsmåde." [Ændring 69, 291cp1, 230/rev1 og 291cp3]

Artikel 34

Ikrafttræden og anvendelse

1.  Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  Den finder anvendelse fra den [24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Artikel 4a og artikel 33a finder anvendelse fra datoen for ikrafttræden. [Ændring 70]

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formanden Formanden

BILAG I

Kriterier for NGT-planters ækvivalens med konventionelle planter

En NGT-plante anses for at svare til konventionelle planter, når den adskiller sig fra recipient-/forældreplanten med højst 20 genetiske modifikationer af de typerhvis følgende betingelser, der er omhandlet i punkt 1-5, i enhver DNA-sekvens, der deler sekvenslighed med målstedet, som kan forudsiges ved hjælp af bioinformationsværktøjer. og 1a, er opfyldt: [Ændring 71]

1)  Antallet af følgende genetiske modifikationer, som kan kombineres med hinanden, overstiger ikke tre pr. proteinkodende sekvens i betragtning af, at mutationer i introner og regulatoriske sekvenser er udelukket fra denne grænse:

a)   substitution eller insertion af højst 20 nukleotider

b)   deletion af et hvilket som helst antal nukleotider. [Ændring 72]

1a)   Følgende genetiske modifikationer, der kan kombineres med hinanden, skaber ikke et kimærisk protein, der ikke findes i arter fra genpuljen til forædlingsformål eller ikke afbryder et endogent gen:

a)   insertion af kontinuerlige DNA-sekvenser, der findes i genpuljen til forædlingsformål

b)   substitution af en endogen DNA-sekvens med en kontinuerlig DNA-sekvens, der findes i genpuljen til forædlingsformål

c)   inversion eller translokation af en kontinuerlig endogen DNA-sekvens, der findes i genpuljen til forædlingsformål. [Ændring 73]

2)   deletion af et hvilket som helst antal nukleotider [Ændring 74]

3)   såfremt den genetiske modifikation ikke afbryder et endogent gen:

a)   målrettet insertion af en tilstødende DNA-sekvens, der findes i forædlergenpuljen

b)   målrettet substitution af en endogen DNA-sekvens med en tilstødende DNA-sekvens, der findes i forædlergenpuljen [Ændring 75]

4)   målrettet inversion af en sekvens af et hvilket som helst antal nukleotider [Ændring 76]

5)   enhver anden målrettet modifikation af en hvilken som helst størrelse, såfremt de resulterende DNA-sekvenser allerede forekommer (eventuelt med modifikationer accepteret i henhold til punkt 1 og/eller 2) i en art fra forædlergenpuljen. [Ændring 77]

BILAG II

Risikovurdering af kategori 2-NGT-planter og kategori 2-NGT-fødevarer og -foder

I dette bilags del 1 beskrives de generelle principper, der skal følges ved miljørisikovurderingen af kategori 2-NGT-planter, jf. artikel 13, litra c) og d), artikel 14, stk. 1, litra e), og artikel 19, stk. 3, litra a), og sikkerhedsvurderingen af kategori 2-NGT-fødevarer og -foder, jf. artikel 19, stk. 1, litra b). Del 2 omhandler specifikke oplysninger til brug ved miljørisikovurderingen af kategori 2-NGT-planter, og del 3 omhandler specifikke oplysninger til brug ved sikkerhedsvurderingen af kategori 2-NGT-fødevarer og -foder.

Del 1 – Generelle principper og oplysninger

Miljørisikovurderingen gennemføres i overensstemmelse med principperne i bilag II til direktiv 2001/18/EF.

Den type og mængde oplysninger, der kræves til miljørisikovurderingen af kategori 2-NGT-planter, jf. bilag III til direktiv 2001/18/EF, og til vurderingen af fødevare- og fodersikkerheden af kategori 2-NGT-fødevarer og -foder, tilpasses deres risikoprofil. Følgende faktorer skal indgå i betragtningerne:

a)  NGT-plantens karakteristika, navnlig de(n) introducerede egenskab(er), funktionen af de(n) modificerede eller indsatte genomsekvens(er) og funktionen af ethvert gen, der forstyrres ved insertionen af et cisgen eller dele heraf

aa)   recipientplantens karakteristika såsom allergenicitet, potentiale for genstrømme, ukrudtspotentiale, økologisk funktion [Ændring 78]

b)  tidligere erfaring med forbrug af lignende planter eller produkter heraf

c)  tidligere erfaring med dyrkning af samme planteart eller plantearter, der udviser lignende egenskaber, eller hvor lignende genomsekvenser er blevet modificeret, indsat eller forstyrret

d)  omfanget af og betingelserne for udsætningen

e)  påtænkte anvendelsesbetingelser for NGT-planten.

Miljørisikovurderingen af kategori 2-NGT-planter og risikovurderingen af kategori 2-NGT-fødevarer og NGT-foder skal omfatte følgende:

a)  fareidentifikation og -karakterisering

b)  eksponeringsvurdering

c)  risikokarakterisering.

Følgende oplysninger kræves altid:

a)  fareidentifikation og -karakterisering

i)  oplysninger om recipientplanten eller — hvor det er relevant — forældreplanter

ii)  molekylær karakterisering.

Oplysningerne skal tilvejebringes ved at sammenholde allerede tilgængelige data fra videnskabelig litteratur eller fra andre kilder eller ved at generere videnskabelige data, hvor det er nødvendigt, ved at gennemføre relevante forsøgs- eller bioinformatikundersøgelser.

b)  eksponeringsvurdering

Der skal gives oplysninger om sandsynligheden for hver af de identificerede potentielle uønskede virkninger. Dette evalueres under hensyntagen, hvor det er relevant, til recipientmiljøernes karakteristika, den tilsigtede funktion, den ernæringsmæssige rolle, fødevarernes og foderstoffernes forventede anvendelsesniveau i EU og omfanget af ansøgningen om tilladelse.

c)  risikokarakterisering

Ansøgeren skal basere sin risikokarakterisering af NGT-planter, -fødevarer og -foder på oplysninger fra fareidentifikation, farekarakterisering og eksponeringsvurdering. Risikoen skal, for hver potentiel uønsket virkning, karakteriseres ved at kombinere omfanget af og muligheden for, at den pågældende uønskede virkning opstår, og herigennem nå frem til et kvantitativt eller semikvantitativt skøn over risikoen. Hvor det er relevant, skal usikkerheden for hver identificeret risiko beskrives.

Alle oplysninger om fareidentifikation og -karakterisering, der er anført i del 2 og 3, er kun påkrævet, hvis de særlige karakteristika og den påtænkte anvendelse af kategori 2-NGT-planten eller kategori 2-NGT-fødevaren eller -foderet giver anledning til en plausibel risikohypotese, der kan imødegås ved hjælp af de angivne oplysninger.

Del 2 – Specifikke oplysninger til brug ved miljørisikovurderingen af kategori 2-NGT-planter vedrørende fareidentifikation og -karakterisering

(1)  Analyse af agronomiske og fænotypiske egenskaber samt sammensætning

(2)  Persistens og invasionsevne

(3)  Potentiel genoverførsel

(4)  NGT-plantens vekselvirkninger med målorganismer

(5)  NGT-plantens vekselvirkninger med ikkemålorganismer

(6)  Virkninger af de specifikke dyrknings-, håndterings- og høstteknikker

(6a)   Virkninger for økologisk dyrkning [Ændring 79]

(7)  Virkninger på biogeokemiske processer

(8)  Virkninger på menneskers og dyrs sundhed

(8a)   Virkninger for beskyttelse og bevarelse af biodiversitet [Ændring 80]

Del 3 – Specifikke oplysninger til brug ved miljørisikovurderingen af kategori 2-NGT-fødevarer og -foder vedrørende fareidentifikation og -karakterisering

(1)  Analyse af agronomiske og fænotypiske egenskaber samt sammensætning

(2)  Toksikologi

(3)  Allergenicitet

(4)  Ernæringsmæssig vurdering

BILAG III

Egenskaber omhandlet i artikel 6 og artikel 22 [Ændring 81]

Del 1

Egenskaber, der begrunder incitamenterne i artikel 22:

1)  udbytte, herunder udbyttestabilitet og -udbytte under forholdbetingelser med lavt input, såfremt disse egenskaber også bidrager til enten punkt 2), punkt 3) eller punkt 4) i dette bilag [Ændring 82]

2)  tolerance/resistens over for biotiske belastninger, herunder plantesygdomme forårsaget af nematoder, svampe, bakterier, virus og andre skadedyr

3)  tolerance/resistens over for abiotiske belastninger, herunder dem, der skabes eller forværres af klimaændringer

4)  en mere effektiv udnyttelse af ressourcer som f.eks. vand og næringsstoffer

5)  karakteristika, der forbedre bæredygtigheden af oplagring, forarbejdning og distribution

6)  forbedret kvalitet eller ernæringsmæssige karakteristika

7)  reduceret behov for eksterne input som f.eks. plantebeskyttelsesmidler og gødningsstoffer, hvis det ikke er i strid med bilag III, del 2. [Ændring 83]

Del 2

Egenskaber, der udelukker anvendelsen af incitamenterne i artikel 22: tolerance over for herbicider.

(1) EUT C, C/2024/893, 6.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/893/oj. (2) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (3) Denne holdning svarer til de ændringer, der blev vedtaget den 7. februar 2024 (Vedtagne tekster, P9_TA(2024)0067). (4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1). (5) Viden og løsninger, der stammer fra EU-finansierede forsknings- og innovationsprojekter vedrørende planteforædlingsstrategier, kan bidrage til at tackle detektionsudfordringer, sikre sporbarhed og autenticitet og fremme innovation inden for nye genomteknikker. Over 1 000 projekter blev finansieret under det syvende rammeprogram og efterfølgeren til Horisont 2020-programmet med en investering på over 3 mia. EUR. Der ydes også støtte til nye samarbejdsforskningsprojekter om strategier for planteforædling under Horisont Europa (SWD (2021) 92). (6) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019) 640 final). (7) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (COM(2020) 381 final). (8) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv (COM(2020) 380 final). (9) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (COM(2021) 82 final). (10) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Beskyttelse af fødevaresikkerheden og styrkelse af fødevaresystemernes modstandsdygtighed (COM(2022) 133), De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO), 2022, Gene editing and agrifood systems, Rom, ISBN 978-92-5-137417-7. (11) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Forskning og Innovation, A sustainable bioeconomy for Europe — Strengthening the connection between economy, society and the environment: updated bioeconomy strategy, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2018, https://data.europa.eu/doi/10.2777/792130. (12) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Gennemgang af handelspolitikken — en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik (COM(2021) 66 final). (13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 24). (14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1). (15) Domstolens dom af 25. juli 2018, Confédération paysanne m.fl. mod Premier ministre og Ministre de l'Agriculture, de l'Agroalimentaire et de la Forêt, C-528/16, ECLI:EU:C:2018:583. (16) Rådets afgørelse (EU) 2019/1904 af 8. november 2019 om anmodning til Kommissionen om at forelægge en undersøgelse i lyset af Domstolens dom i sag C-528/16 vedrørende status for nye genomteknikker i henhold til EU-retten og at fremsætte et forslag, hvis det er hensigtsmæssigt i lyset af undersøgelsens resultater (EUT L 293 af 14.11.2019, s. 103). (17) Study on the status of new genomic techniques under Union law and in light of the Court of Justice ruling in Case C-528/16, SWD(2021) 92 final. (18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye fødevarer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001 (EUT L 327 af 11.12.2015, s. 1). (19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 1). (20) EFSA's GMO-panel (EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer), Mullins E, Bresson J-L, Dalmay T, Dewhurst IC, Epstein MM, Firbank LG, Guerche P, Hejatko J, Moreno FJ, Naegeli H, Nogué F, Sánchez Serrano JJ, Savoini G, Veromann E, Veronesi F, Casacuberta, J, Fernandez Dumont A, Gennaro A, Lenzi, P, Lewandowska A, Munoz Guajardo IP, Papadopoulou N og Rostoks N, 2022. Updated scientific opinion on plants developed through cisgenesis and intragenesis. EFSA Journal 2022;20(10):7621, 33 s. https://doi.org/10.2903/j.efsa.2022.7621. (21) EFSA's GMO-panel (EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer), Naegeli H, Bresson J-L, Dalmay T, Dewhurst IC, Epstein MM, Firbank LG, Guerche P, Hejatko J, Moreno FJ, Mullins E, Nogué F, Sánchez Serrano JJ, Savoini G, Veromann E, Veronesi F, Casacuberta J, Gennaro A, Paraskevopoulos K, Raffaello T og Rostoks N, 2020. Applicability of the EFSA Opinion on site-directed nucleases type 3 for the safety assessment of plants developed using site-directed nucleases type 1 and 2 and oligonucleotide-directed mutagenesis. EFSA Journal 2020;18(11):6299, 14 s. https://doi. org/10.2903/j.efsa.2020.6299. (22) EFSA's GMO-panel (EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer), Mullins E, Bresson J-L, Dalmay T, Dewhurst IC, Epstein MM, Firbank LG, Guerche P, Hejatko J, Moreno FJ, Naegeli H, Nogué F, Rostoks N, Sánchez Serrano JJ, Savoini G, Veromann E, Veronesi F, Fernandez A, Gennaro A, Papadopoulou N, Raffaello T og Schoonjans R, 2022. Statement on criteria for risk assessment of plants produced by targeted mutagenesis, cisgenesis and intragenesis. EFSA Journal 2022;20(10):7618, 12 s. https://doi.org/10.2903/j.efsa.2022.7618. (23) Det Europæiske Net af GMO-Laboratorier (ENGL), Detection of food and feed plant products obtained by new mutagenesis techniques, 26.3.2019 (JRC116289), 13.6.2023 (JRC133689, EUR 31521 EN) (24) (COM(2023) 414 final). (25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1). (26) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1. (27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13). (28) SWD(2023) 412. (29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1). (30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4). (31) (COM(2023) 414 final). (32) Kommissionens forordning (EF) nr. 65/2004 af 14. januar 2004 om indførelse af et system til fastlæggelse og tildeling af entydige identifikatorer til genetisk modificerede organismer (EUT L 10 af 16.1.2004, s. 5). (33) *Kommissionens forslag til forordning om planteformeringsmateriale (COM/2023/414), (2023/0227 (COD)). (34) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1. (35) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser (EFT L 213 af 30.7.1998, s. 13).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår foranstaltninger til tidlig indgriben, betingelser for afvikling og finansiering af afviklingsforanstaltninger (COM(2023)0226 – C9-0139/2023 – 2023/0111(COD))

P9_TA(2024)0326 A9-0155/2024

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2023)0226),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0139/2023),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 5. juli 2023 fra Den Europæiske Centralbank(1),

–  der henviser til udtalelse af 13. juli 2023 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0155/2024),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. april 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/... om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår foranstaltninger til tidlig indgriben, betingelser for afvikling og finansiering af afviklingsforanstaltninger(3)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank(4),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(5),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Unionens afviklingsramme for kreditinstitutter og investeringsselskaber ("institutter") blev oprettet i kølvandet på den globale finanskrise i 2008-2009 og efter Rådet for Finansiel Stabilitets internationalt godkendte "Key Attributes of Effective Resolution Regimes for Financial Institutions"(6). EU's afviklingsramme består af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU(7) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014(8). Begge retsakter finder anvendelse på institutter, der er etableret i Unionen, og på enhver anden enhed, der er omfattet af nævnte direktivs eller nævnte forordnings anvendelsesområde ("enheder"). Unionens afviklingsramme har til formål på en velordnet måde at håndtere institutters og enheders sammenbrud ved at bevare institutters og enheders kritiske funktioner og undgå trusler mod den finansielle stabilitet og samtidig beskytte indskydere og offentlige midler. Desuden har EU's afviklingsramme til formål at fremme udviklingen af det indre marked for bankvirksomhed ved at skabe en harmoniseret ordning til at håndtere grænseoverskridende kriser på en koordineret måde og ved at undgå risici for ulige behandling.

(1a)  På nuværende tidspunkt hviler bankunionen kun på to af de tre tilsigtede søjler, nemlig den fælles tilsynsmekanisme (FTM) og den fælles afviklingsmekanisme (SRM). Den er derfor endnu ufuldstændig, da dens tredje søjle, den europæiske indskudsforsikringsordning (EDIS), mangler. Fuldførelsen af bankunionen er en integreret del af Den Økonomiske og Monetære Union og af den finansielle stabilitet, idet den navnlig vil mindske risikoen for, at der opstår en ond cirkel som følge af forbindelsen mellem banker og stat.

(2)  Flere år efter gennemførelsen af Unionens afviklingsramme, som den finder anvendelse i øjeblikket, giver den ikke de tilsigtede resultater med hensyn til nogle af disse mål. Selv om institutter og enheder har gjort betydelige fremskridt hen imod afviklingsmuligheder og har afsat betydelige ressourcer til dette formål, navnlig gennem opbygning af tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og opfyldning af afviklingsfinansieringsordninger, anvendes Unionens afviklingsramme sjældent. Visse mindre og mellemstore institutters og enheders sammenbrud afhjælpes i stedet hovedsagelig gennem uharmoniserede nationale foranstaltninger. Beklageligvis er det fortsat snarere skatteydernes penge, der anvendes, end branchefinansierede sikkerhedsnet, herunder afviklingsfinansieringsordninger. Denne situation synes at skyldes utilstrækkelige incitamenter. Disse utilstrækkelige incitamenter skyldes samspillet mellem EU's afviklingsramme og nationale regler, hvorved de vide skønsbeføjelser i vurderingen af almene hensyn ikke altid anvendes på en måde, der afspejler, hvordan Unionens afviklingsramme skulle finde anvendelse. Samtidig har EU's afviklingsramme kun været brugt i begrænset omfang på grund af risikoen for, at indskydere i indskudsfinansierede institutter bærer tab for at sikre, at disse institutter kan få adgang til ekstern finansiering under afvikling, navnlig i mangel af andre passiver, der kan omfattes af bail-in. Endelig har det forhold, at der er mindre strenge regler om adgang til finansiering uden for afvikling end i forbindelse med afvikling, modvirket anvendelsen af EU's afviklingsramme til fordel for andre løsninger, som ofte indebærer anvendelse af skatteydernes penge i stedet for egne ressourcer fra instituttet, enheden eller branchefinansierede sikkerhedsnet. Denne situation skaber igen risiko for fragmentering, risici for suboptimale resultater i forbindelse med forvaltning af institutters og enheders sammenbrud, navnlig hvad angår mindre og mellemstore institutter og enheder, og offeromkostninger fra uudnyttede finansielle ressourcer. Det er derfor nødvendigt at sikre en mere effektiv og sammenhængende anvendelse af Unionens afviklingsramme og sikre, at den kan anvendes, når det er begrundet i almene hensyn, herunder for mindre og mellemstore institutter ▌.

(3)  I henhold til artikel 4 i forordning (EU) nr. 806/2014 skal medlemsstater, der har etableret et tæt samarbejde mellem Den Europæiske Centralbank (ECB) og de respektive nationale kompetente myndigheder, betragtes som deltagende medlemsstater med henblik på nævnte forordning. Forordning (EU) nr. 806/2014 indeholder imidlertid ingen oplysninger om processen for at forberede indledningen af det tætte samarbejde om afviklingsrelaterede opgaver. Der bør derfor fastsættes sådanne oplysninger.

(4)  Intensiteten og detaljeringsgraden af det afviklingsplanlægningsarbejde, der er påkrævet med hensyn til datterselskaber, der ikke er udpeget som afviklingsenheder, varierer afhængigt af de pågældende institutters og enheders størrelse og risikoprofil, tilstedeværelsen af kritiske funktioner og koncernafviklingsstrategien. Den Fælles Afviklingsinstans ("Afviklingsinstansen") bør derfor kunne tage hensyn til disse faktorer, når den udpeger de foranstaltninger, der skal træffes over for sådanne datterselskaber, og følge en forenklet tilgang, hvor det er relevant.

(5)  Et institut eller en enhed, der likvideres i henhold til national lovgivning, efter at det er fastslået, at instituttet eller enheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, og Afviklingsinstansens konklusion om, at dets afvikling ikke er begrundet i almene hensyn, er i sidste ende på vej mod udtræden af markedet. Dette indebærer, at der ikke er behov for en plan for de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af sammenbrud, uanset om den kompetente myndighed allerede har inddraget det pågældende instituts eller den pågældende enheds tilladelse. Det samme gælder for den resterende del af et institut under afvikling efter overførslen af aktiver, rettigheder og passiver i forbindelse med en overførselsstrategi. Det bør derfor præciseres, at det i disse situationer ikke er nødvendigt at anvende afviklingsplaner.

(6)  Afviklingsinstansen kan i øjeblikket forbyde visse udlodninger, hvis et institut eller en enhed ikke opfylder det kombinerede bufferkrav, når det tages i betragtning ud over minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver ("MREL"). For at sikre retssikkerhed og tilpasning til de eksisterende procedurer for gennemførelse af Afviklingsinstansens afgørelser er det imidlertid nødvendigt at præcisere rollerne for de myndigheder, der er involveret i proceduren for forbud mod udlodninger. Det bør derfor fastsættes, at Afviklingsinstansen bør rette en instruks om at forbyde sådanne udlodninger til den nationale afviklingsmyndighed, som bør gennemføre Afviklingsinstansens afgørelse. I visse situationer kan et institut eller en enhed desuden være forpligtet til at opfylde MREL-kravet på et andet grundlag end det grundlag, hvorpå instituttet eller enheden skal opfylde det kombinerede bufferkrav. Denne situation skaber usikkerhed med hensyn til betingelserne for udøvelse af Afviklingsinstansens beføjelser til at forbyde udlodninger og for beregningen af det maksimale udlodningsbeløb i forbindelse med MREL. Det bør derfor fastsættes, at Afviklingsinstansen i disse tilfælde bør pålægge de nationale afviklingsmyndigheder at forbyde visse udlodninger på grundlag af skønnet over det kombinerede bufferkrav, der følger af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1118(9). For at sikre gennemsigtighed og retssikkerhed bør Afviklingsinstansen meddele det skønnede kombinerede bufferkrav til instituttet eller enheden, som derefter bør offentliggøre det skønnede kombinerede bufferkrav.

(7)  Direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 575/2013 fastsætter de beføjelser, der skal udøves af afviklingsmyndighederne, hvoraf nogle ikke er omfattet af forordning (EU) nr. 806/2014. I den fælles afviklingsmekanisme kan dette skabe usikkerhed om, hvem der bør udøve disse beføjelser, og på hvilke betingelser de bør udøves. Det er derfor nødvendigt at præcisere, hvordan de nationale afviklingsmyndigheder kun bør udøve visse beføjelser, der er fastsat i direktiv 2014/59/EU, i forbindelse med enheder og koncerner, der henhører under Afviklingsinstansens direkte ansvar. I sådanne tilfælde bør Afviklingsinstansen, når den finder det nødvendigt, kunne pålægge de nationale afviklingsmyndigheder at udøve disse beføjelser. Afviklingsinstansen bør navnlig kunne pålægge de nationale afviklingsmyndigheder at kræve, at et institut eller en enhed fører detaljerede registre over de finansielle kontrakter, som instituttet eller enheden er part i, eller at anvende beføjelsen til at suspendere visse finansielle forpligtelser i henhold til artikel 33a i direktiv 2014/59/EU. Eftersom de tilladelser til reduktion af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013(10),som også finder anvendelse på institutter og enheder og passiver, der er omfattet af MREL, imidlertid ikke kræver anvendelse af national lovgivning, bør Afviklingsinstansen kunne give disse tilladelser direkte til institutter eller enheder uden at skulle pålægge de nationale afviklingsmyndigheder instruks at udøve denne beføjelse.

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876(11), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/877(12) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879(13) gennemførte i EU-retten det internationale "Total Loss-absorbing Capacity (TLAC) Term Sheet", der blev offentliggjort af Rådet for Finansiel Stabilitet den 9. november 2015 ("TLAC-standarden"), for globale systemisk vigtige banker, der i EU-retten betegnes som globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er). Ved forordning (EU) 2019/877 og direktiv (EU) 2019/879 blev det MREL-krav, der er fastsat i direktiv 2014/59/EU og i forordning (EU) nr. 806/2014, også ændret. Det er nødvendigt at tilpasse bestemmelserne i forordning (EU) nr. 806/2014 om MREL til gennemførelsen af TLAC-standarden for G-SII'er, for så vidt angår visse passiver, der kan anvendes til at opfylde den del af MREL, der bør opfyldes med kapitalgrundlag og andre efterstillede passiver. Navnlig bør passiver, der rangerer på lige fod med visse udelukkede passiver, medtages i afviklingsenhedernes kapitalgrundlag og efterstillede nedskrivningsrelevante instrumenter, hvis beløbet for disse udelukkede passiver på afviklingsenhedens balance ikke overstiger 5 % af afviklingsenhedens kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, og der ikke opstår risici i forbindelse med princippet om, at ingen kreditorer må stilles ringere, som følge af denne medtagelse.

(9)  Reglerne for fastsættelse af MREL er hovedsagelig fokuseret på at fastsætte et passende MREL-niveau under antagelse af bail-in-værktøjet som den foretrukne afviklingsstrategi. Forordning (EU) nr. 806/2014 giver imidlertid Afviklingsinstansen mulighed for at anvende andre afviklingsværktøjer, nemlig dem, der er afhængige af overførsel af aktiviteterne i det institut, der er under afvikling, til en privat køber eller til et broinstitut. Det bør derfor præciseres, at hvis afviklingsplanen omfatter anvendelse af virksomhedssalgsværktøjet eller broinstitutværktøjet ▌, uafhængigt eller kombineret med et andet afviklingsværktøj, bør Afviklingsinstansen fastsætte MREL-niveauet for den pågældende afviklingsenhed på grundlag af de særlige forhold, der gør sig gældende for disse afviklingsværktøjer og de forskellige tabsabsorberings- og rekapitaliseringsbehov, som disse værktøjer medfører.

(10)  MREL-niveauet for afviklingsenheder er summen af de forventede tab ved afvikling og rekapitaliseringsbeløbet, som sætter afviklingsenheden i stand til fortsat at opfylde betingelserne for tilladelse og sætte den i stand til at fortsætte sine aktiviteter i en relevant periode. Visse foretrukne afviklingsstrategier indebærer overførsel af aktiver, rettigheder og passiver til en modtager▌, navnlig virksomhedssalgsværktøjet. I disse tilfælde finder de mål, der forfølges med rekapitaliseringskomponenten, muligvis ikke anvendelse i samme omfang som en åben bankbail-in-strategi, fordi Afviklingsinstansen ikke vil være forpligtet til at sikre, at afviklingsenheden igen opfylder sine kapitalgrundlagskrav efter afviklingsforanstaltningen. Ikke desto mindre forventes tabene i sådanne tilfælde at overstige afviklingsenhedens kapitalgrundlagskrav. Det bør derfor fastsættes, at MREL-niveauet for disse afviklingsenheder fortsat omfatter et rekapitaliseringsbeløb, der justeres på en måde, der står i rimeligt forhold til afviklingsstrategien.

(11)  Hvis afviklingsstrategien omfatter anvendelse af andre afviklingsværktøjer end udelukkende bail-in, vil den pågældende enheds rekapitaliseringsbehov generelt være mindre efter afviklingen end i tilfælde af åben bankbail-in. Kalibreringen af MREL i et sådant tilfælde bør tage hensyn til dette aspekt ved vurderingen af rekapitaliseringskravet. Ved justeringen af MREL-niveauet for afviklingsenheder, hvis afviklingsplan omfatter virksomhedssalgsværktøjet eller broinstitutværktøjet ▌, uafhængigt eller kombineret med et andet afviklingsværktøj, bør Afviklingsinstansen derfor tage hensyn til disse værktøjers karakteristika, herunder den forventede afgrænsning af overførslen til den private køber eller til broinstituttet, de typer instrumenter, der skal overføres, disse instrumenters forventede værdi og muligheder for afsætning og udformningen af den foretrukne afviklingsstrategi, herunder den supplerende anvendelse af værktøjet til adskillelse af aktiver. Da afviklingsmyndigheden i hvert enkelt tilfælde skal træffe afgørelse om en eventuel anvendelse af midler fra indskudsgarantiordningen til afvikling, og da en sådan afgørelse ikke med sikkerhed kan antages på forhånd, bør Afviklingsinstansen ikke tage hensyn til indskudsgarantiordningens potentielle bidrag til afvikling, når de kalibrerer MREL-niveauet. Denne tilgang mindsker også sandsynligheden for moralsk hasard ved at sikre, at enhederne ikke på forhånd antager, at midlerne fra den pågældende indskudsgarantiordning vil blive anvendt til at nå målet om 8 % af de samlede passiver og egne midler.

▌

(13)  I henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013(14) har ECB kompetence til at udføre tilsynsopgaver i forbindelse med tidlig indgriben. Det er nødvendigt at mindske de risici, der er forbundet med forskellig gennemførelse i national lovgivning af foranstaltningerne til tidlig indgriben i direktiv 2014/59/EU, og at lette ECB's effektive og konsekvente anvendelse af sine beføjelser til at træffe foranstaltninger til tidlig indgriben. Disse foranstaltninger til tidlig indgriben blev indført for at sætte de kompetente myndigheder i stand til at afhjælpe forværringen af et instituts eller en enheds finansielle og økonomiske situation og så vidt muligt mindske risikoen for og virkningen af en mulig afvikling. På grund af manglende sikkerhed med hensyn til de udløsende faktorer for anvendelsen af disse foranstaltninger til tidlig indgriben og delvis overlapning med tilsynsforanstaltninger er der dog sjældent blevet anvendt foranstaltninger til tidlig indgriben. Bestemmelserne i direktiv 2014/59/EU om foranstaltninger til tidlig indgriben bør derfor afspejles i forordning (EU) nr. 806/2014, hvorved der sikres et enkelt og umiddelbart anvendeligt retligt redskab for ECB, og betingelserne for anvendelsen af disse foranstaltninger til tidlig indgriben bør forenkles og præciseres yderligere. For at fjerne usikkerheden med hensyn til betingelserne for og tidspunktet for fjernelse af ledelsesorganet og udpegelsen af midlertidige administratorer bør disse foranstaltninger udtrykkeligt identificeres som foranstaltninger til tidlig indgriben, og deres anvendelse bør være underlagt de samme udløsningsmekanismer. Samtidig bør ECB være forpligtet til at vælge passende foranstaltninger til håndtering af en specifik situation i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. For at gøre det muligt for ECB at tage hensyn til omdømmemæssige risici eller risici i forbindelse med hvidvask af penge eller informations- og kommunikationsteknologi bør ECB vurdere betingelserne for anvendelse af foranstaltninger til tidlig indgriben, ikke kun på grundlag af kvantitative indikatorer, herunder kapital- eller likviditetskrav, gearingsniveau, misligholdte lån eller koncentration af eksponeringer, men også på grundlag af kvalitative udløsende faktorer.

(14)  Det er nødvendigt at sikre, at Afviklingsmyndigheden er i stand til at forberede en eventuel afvikling af et institut eller en enhed. ECB eller den relevante kompetente nationale myndighed bør derfor underrette Afviklingsinstansen om forværringen af et instituts eller en enheds finansielle situation i tilstrækkelig god tid, og Afviklingsinstansen bør have de nødvendige beføjelser til at gennemføre forberedende foranstaltninger. For at gøre det muligt for Afviklingsinstansen at reagere så hurtigt som muligt på en forværring af et instituts eller en enheds situation bør forudgående anvendelse af foranstaltninger til tidlig indgriben ikke være en betingelse for, at Afviklingsinstansen kan træffe foranstaltninger til markedsføring af instituttet eller enheden eller anmode om oplysninger med henblik på at ajourføre afviklingsplanen og udarbejde værdiansættelsen. For at sikre en konsekvent, koordineret, effektiv og rettidig reaktion på forværringen af et instituts eller en enheds finansielle situation og for at forberede en eventuel afvikling ordentligt er det nødvendigt at styrke samspillet og koordineringen mellem ECB, de nationale kompetente myndigheder og Afviklingsinstansen. Så snart et institut eller en enhed opfylder betingelserne for anvendelse af foranstaltninger til tidlig indgriben, bør ECB, de nationale kompetente myndigheder og Afviklingsinstansen øge deres udveksling af oplysninger, herunder foreløbige oplysninger, og i fællesskab overvåge instituttets eller enhedens finansielle situation.

(14a)  Hvis Afviklingsinstansen kræver oplysninger, der er nødvendige for at ajourføre afviklingsplaner, forberede en eventuel afvikling af en enhed eller foretage en værdiansættelse, bør ECB eller de relevante kompetente nationale myndigheder give Afviklingsinstansen disse oplysninger, i det omfang de har adgang til dem. Hvis de relevante oplysninger ikke allerede er tilgængelige for ECB eller de relevante nationale kompetente myndigheder, bør Afviklingsinstansen og ECB eller de relevante kompetente nationale myndigheder samarbejde om og indbyrdes koordinere indsamlingen af de oplysninger, som Afviklingsinstansen skønner nødvendige. I forbindelse med et sådant samarbejde bør de nationale kompetente myndigheder indsamle de nødvendige oplysninger under behørig hensyntagen til proportionalitetsprincippet.

(15)  Det er nødvendigt at sikre rettidig handling og tidlig koordinering mellem Afviklingsinstansen og ECB, eller den relevante kompetente nationale myndighed for så vidt angår mindre signifikante grænseoverskridende koncerner, når et institut eller en enhed stadig er en going concern, men hvor der er en væsentlig risiko for, at instituttet eller enheden bliver nødlidende. ECB eller den relevante kompetente nationale myndighed bør derfor så tidligt som muligt underrette Afviklingsinstansen om en sådan risiko. Denne underretning bør indeholde årsagerne til ECB's eller den relevante kompetente nationale myndigheds vurdering og en oversigt over de alternative foranstaltninger i den private sektor, tilsynsforanstaltninger eller foranstaltninger til tidlig indgriben, der er tilgængelige for at forhindre, at instituttet eller enheden bliver nødlidende, inden for en rimelig tidsfrist. En sådan tidlig underretning bør ikke berøre procedurerne for at fastslå, om betingelserne for afvikling er opfyldt. ECB's eller den relevante kompetente nationale myndigheds forudgående underretning af Afviklingsinstansen om en væsentlig risiko for, at et institut eller en enhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende, bør ikke være en betingelse for en efterfølgende konstatering af, at et institut eller en enhed faktisk er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Hvis instituttet eller enheden på et senere tidspunkt vurderes at være nødlidende eller forventeligt nødlidende, og der ikke findes alternative løsninger til at forhindre et sådant sammenbrud inden for en rimelig frist, skal Afviklingsinstansen desuden træffe afgørelse om, hvorvidt der skal træffes afviklingsforanstaltninger. I et sådant tilfælde kan rettidigheden af afgørelsen om at anvende afviklingshandlinger over for et institut eller en enhed være afgørende for en vellykket gennemførelse af afviklingsstrategien, navnlig fordi et tidligere indgreb i instituttet eller enheden kan bidrage til at sikre tilstrækkelig tabsabsorberingskapacitet og likviditet til at gennemføre denne strategi. Det er derfor hensigtsmæssigt at give Afviklingsinstansen mulighed for i tæt samarbejde med ECB eller den relevante kompetente nationale myndighed at vurdere, hvad der udgør en rimelig tidsramme for at gennemføre alternative foranstaltninger for at undgå instituttets eller enhedens sammenbrud. I forbindelse med denne vurdering bør der også tages hensyn til behovet for, at Afviklingsinstansen og den pågældende enhed bevarer evnen til at gennemføre afviklingsstrategien effektivt, hvis dette i sidste ende bliver nødvendigt, men det bør ikke hindre, at der træffes alternative foranstaltninger. Navnlig bør den påtænkte tidshorisont for de alternative foranstaltninger sikre, at effektiviteten af en potentiel gennemførelse af afviklingsstrategien ikke sættes på spil. For at sikre et rettidigt resultat og sætte Afviklingsinstansen i stand til at forberede sig korrekt på instituttets eller enhedens potentielle afvikling bør Afviklingsinstansen og ECB eller den relevante kompetente nationale myndighed mødes regelmæssigt, og Afviklingsinstansen bør træffe afgørelse om hyppigheden af disse møder under hensyntagen til sagens omstændigheder.

(16)  For at dække væsentlige overtrædelser af tilsynskravene er det nødvendigt yderligere at præcisere betingelserne for at fastslå, at moderselskabet, herunder holdingselskaber, er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Et moderselskabs overtrædelse af disse krav bør anses for at være væsentlig, hvis arten og omfanget af en sådan overtrædelse kan sammenlignes med en overtrædelse, der, hvis den blev begået af et kreditinstitut, ville have begrundet den kompetente myndigheds inddragelse af tilladelsen i overensstemmelse med artikel 18 i direktiv 2013/36/EU.

(17)  Afviklingsrammen skal potentielt anvendes på ethvert institut eller enhver enhed, uanset størrelse og forretningsmodel, med en positiv vurdering af offentlighedens interesse. For at sikre et sådant resultat bør kriterierne for at anvende vurderingen af almene hensyn på et nødlidende institut eller en nødlidende enhed præciseres. Det er i så henseende nødvendigt at præcisere, at alt efter de specifikke omstændigheder kan instituttets eller enhedens funktioner anses for kritiske, hvis deres ophør ville påvirke den finansielle stabilitet eller kritiske tjenester på regionalt plan, navnlig hvis muligheden for at erstatte de kritiske funktioner bestemmes af det pågældende geografiske marked.

(18)  Vurderingen af, om afviklingen af et institut eller en enhed er begrundet i almene hensyn, bør afspejle den betragtning, at indskyderne er bedre beskyttet, når indskudsgarantiordningens midler anvendes mere effektivt, og tabene af disse midler minimeres. I vurderingen af almene hensyn bør afviklingsmålet om at beskytte indskydere derfor anses for bedre at kunne nås ved afvikling, hvis det ville være dyrere for indskudsgarantiordningen at vælge insolvens.

(19)  Vurderingen af, om afviklingen af et institut eller en enhed er begrundet i almene hensyn, bør også så vidt muligt afspejle forskellen mellem på den ene side finansiering, der ydes gennem branchefinansierede sikkerhedsnet (afviklingsfinansieringsordninger eller indskudsgarantiordninger), og på den anden side finansiering fra medlemsstaterne med skatteydernes penge. Medlemsstaternes finansiering indebærer en større risiko for moralsk hasard og et mindre incitament til markedsdisciplin og bør kun overvejes under usædvanlige omstændigheder. Ved vurderingen af målet om at minimere afhængigheden af ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige bør Afviklingsinstansen derfor finde finansiering gennem afviklingsfinansieringsordningerne eller indskudsgarantiordningen at foretrække frem for finansiering gennem et tilsvarende beløb af midler fra medlemsstaternes budget.

(19a)  Hvis de nationale regelsæt for insolvens og afvikling effektivt opfylder afviklingsrammens mål i samme omfang, bør den mulighed, der minimerer risikoen for skatteyderne og økonomien, foretrækkes. Denne tilgang sikrer en forsigtig og ansvarlig fremgangsmåde, der er i overensstemmelse med det overordnede mål om at beskytte både skatteydernes interesser og den bredere økonomiske stabilitet.

(19b)  Ekstraordinær finansiel støtte for skatteydernes penge til institutter og enheder bør kun ydes, om overhovedet, for at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af ekstraordinær eller systemisk karakter i økonomien, da det lægger en betydelig byrde på de offentlige finanser og forstyrrer de lige konkurrencevilkår på det indre marked.

(20)  For at sikre, at afviklingsmålene nås på den mest effektive måde, bør det ved vurderingen af almene hensyn undersøges, om likvidationen af det nødlidende institut eller den nødlidende enhed ved almindelig insolvensbehandling ville opfylde afviklingsmålene mere effektivt end en afvikling og ikke kun i samme omfang.

(21)  I lyset af erfaringerne med gennemførelsen af direktiv 2014/59/EU, forordning (EU) nr. 806/2014 og direktiv 2014/49/EU er det nødvendigt yderligere at præcisere, på hvilke betingelser der undtagelsesvis kan tillades forebyggende foranstaltninger, der kan betragtes som ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige. For at minimere konkurrencefordrejninger som følge af forskelle i indskudsgarantiordningernes karakter i Unionen bør sådanne ordningers indgreb i forbindelse med forebyggende foranstaltninger, der er i overensstemmelse med kravene i direktiv 2014/49/EU, og som betragtes som ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, undtagelsesvis tillades, hvis det modtagende institut eller den modtagende enhed ikke opfylder nogen af betingelserne for at blive anset for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende. Det bør sikres, at der træffes forebyggende foranstaltninger i tilstrækkelig god tid. ECB baserer i øjeblikket sin vurdering af, om et institut eller en enhed er solvent med henblik på forebyggende rekapitalisering, på en fremadrettet vurdering for de følgende 12 måneder af, om instituttet eller enheden kan opfylde kapitalgrundlagskravene i forordning (EU) nr. 575/2013 eller i forordning (EU) 2019/2033 og det krav om yderligere kapitalgrundlag, der er fastsat i direktiv 2013/36/EU eller direktiv (EU) 2019/2034. Denne praksis bør fastlægges i forordning (EU) nr. 806/2014. Desuden kan foranstaltninger til afhjælpning af virkningerne af værdiforringede aktiver, herunder porteføljeadministrationsinstrumenter eller aktivgarantiordninger, vise sig at være effektive og virkningsfulde med hensyn til at tackle årsagerne til eventuelle finansielle vanskeligheder, som institutter og enheder står over for, og forhindre, at de bliver nødlidende, og de kan derfor udgøre relevante forebyggende foranstaltninger. Det bør derfor præciseres, at sådanne sikkerhedsforanstaltninger kan tage form af foranstaltninger for værdiforringede aktiver.

(22)  For at bevare markedsdisciplinen, beskytte offentlige midler og undgå konkurrenceforvridning bør forebyggende foranstaltninger fortsat være undtagelsen og kun anvendes for at håndtere situationer med alvorlige forstyrrelser på markedet eller for at bevare den finansielle stabilitet, navnlig i tilfælde af en systemisk krise. Desuden bør forebyggende foranstaltninger ikke anvendes til at imødegå tab, som er lidt eller sandsynligvis vil blive lidt. Det mest pålidelige instrument til at identificere sådanne tab er en kvalitetskontrol af aktiverne foretaget af ECB, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010(15), eller kompetente nationale myndigheder. ECB og de nationale kompetente myndigheder bør anvende en sådan kontrol til at identificere tab, der er lidt eller sandsynligvis vil blive lidt, hvis en sådan kontrol kan foretages inden for en rimelig frist. Hvis dette ikke er muligt, bør ECB og de nationale kompetente myndigheder på grundlag af kontrolbesøg på stedet, hvor det er relevant, identificere tab, der er lidt eller sandsynligvis vil blive lidt, på den mest pålidelige måde under de foreliggende omstændigheder.

(23)  Forebyggende rekapitalisering har til formål at støtte levedygtige institutter og enheder, der anses for at kunne støde på midlertidige vanskeligheder i den nærmeste fremtid, og forhindre, at deres situation forværres yderligere. For at undgå, at der ydes offentlig støtte til virksomheder, der allerede er urentable, når støtten ydes, bør forebyggende foranstaltninger, der ydes i form af erhvervelse af kapitalgrundlagsinstrumenter eller andre kapitalinstrumenter eller gennem foranstaltninger for værdiforringede aktiver, ikke overstige det beløb, der er nødvendigt for at dække kapitalunderskud som identificeret i det negative scenario med en stresstest eller tilsvarende. For at sikre, at den offentlige finansiering i sidste ende ophører, bør disse forebyggende foranstaltninger også være tidsbegrænsede og indeholde en klar tidsplan for deres afslutning (▌en "strategi for udtræden af støtteforanstaltningen"). Instrumenter uden fast løbetid, herunder egentlige kernekapitalinstrumenter, bør kun anvendes under ekstraordinære omstændigheder og være underlagt visse kvantitative begrænsninger, fordi de på grund af deres karakter ikke er velegnede til at opfylde betingelsen om midlertidig karakter.

(24)  Forebyggende foranstaltninger bør begrænses til det beløb, som instituttet eller enheden ville have brug for til at opretholde sin solvens i tilfælde af en negativ scenariohændelse som fastsat i en stresstest eller en tilsvarende øvelse. I tilfælde af forebyggende foranstaltninger i form af foranstaltninger for værdiforringede aktiver bør det modtagende institut eller den modtagende enhed kunne anvende dette beløb til at dække tab på de overførte aktiver eller i kombination med en erhvervelse af kapitalinstrumenter, forudsat at det samlede beløb for den konstaterede mangel ikke overskrides. Det er også nødvendigt at sikre, at sådanne forebyggende foranstaltninger i form af foranstaltninger for værdiforringede aktiver er i overensstemmelse med eksisterende statsstøtteregler og bedste praksis, at de genopretter instituttets eller enhedens langsigtede rentabilitet, at statsstøtten begrænses til det nødvendige minimum, og at konkurrencefordrejninger undgås. Af disse grunde bør de berørte myndigheder i tilfælde af forebyggende foranstaltninger i form af foranstaltninger for værdiforringede aktiver tage hensyn til de specifikke retningslinjer, herunder planen vedrørende porteføljeadministrationsselskaber(16) og meddelelsen om håndtering af misligholdte lån(17). Disse retsbevarende foranstaltninger i form af foranstaltninger for værdiforringede aktiver bør også altid være underlagt den overordnede betingelse om midlertidig karakter. Offentlige garantier, der ydes for en bestemt periode i forbindelse med det pågældende instituts eller den pågældende enheds værdiforringede aktiver, forventes at sikre bedre overholdelse af betingelsen om midlertidig tilstand end overførsler af sådanne aktiver til en offentligt støttet enhed. For at sikre, at institutter, der modtager støtte, overholder betingelserne for støtteforanstaltningen, bør ECB eller de nationale kompetente myndigheder anmode om en afviklingsplan fra institutter, der ikke har opfyldt deres forpligtelser. Hvis ECB eller en national kompetent myndighed er af den opfattelse, at foranstaltningerne i afhjælpningsplanen ikke kan sikre instituttets langsigtede levedygtighed, eller hvis instituttet ikke overholdt afhjælpningsplanen, bør ECB eller den relevante nationale kompetente myndighed vurdere, om instituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) nr. 806/2014.

(25)  Det er vigtigt at sikre en hurtige og rettidige afviklingsforanstaltninger fra Afviklingsinstansens side, når sådanne foranstaltninger omfatter ydelse af statsstøtte eller støtte fra Afviklingsfonden. Det er derfor nødvendigt at give Afviklingsinstansen mulighed for at vedtage den pågældende afviklingsordning, inden Kommissionen har vurderet, om en sådan støtte er forenelig med det indre marked. For at sikre et velfungerende indre marked i et sådant scenario bør afviklingsordninger, der indebærer ydelse af statsstøtte eller støtte fra Afviklingsfonden, i sidste ende fortsat være underlagt Kommissionens godkendelse af en sådan støtte. For at sætte Kommissionen i stand til så tidligt som praktisk muligt at vurdere, om Afviklingsfondens støtte er forenelig med det indre marked, og for at sikre en gnidningsløs informationsstrøm er det også nødvendigt at fastsætte, at Afviklingsinstansen og Kommissionen straks bør udveksle alle nødvendige oplysninger om den mulige anvendelse af støtte fra Afviklingsfonden, og at fastsætte specifikke regler om, hvornår og hvilke oplysninger Afviklingsinstansen bør give Kommissionen som grundlag for Kommissionens vurdering af foreneligheden af Afviklingsfondens støtte.

(26)  Proceduren for indledning af afvikling og proceduren for afgørelsen om at anvende nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne er den samme. Det er derfor hensigtsmæssigt at tilpasse Afviklingsinstansens og enten ECB's eller den kompetente nationale myndigheds respektive opgaver, alt efter hvad der er relevant, når de på den ene side vurderer, om betingelserne for anvendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne er til stede, og på den anden side, når de vurderer betingelserne for vedtagelse af en afviklingsordning.

(27)  Det er muligt, at afviklingsforanstaltninger skal anvendes på en afviklingsenhed, der er leder af en afviklingskoncern, mens nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser skal anvendes på en anden enhed i samme koncern. Indbyrdes afhængighed mellem sådanne enheder, herunder eksistensen af konsoliderede kapitalkrav, der skal genoprettes, og behovet for at aktivere mekanismer for tab i forudgående og efterfølgende led, kan gøre det vanskeligt at vurdere tabsabsorberings- og rekapitaliseringsbehovene for hver enhed separat og dermed at fastsætte de nødvendige beløb, der skal nedskrives og konverteres for hver enhed. Proceduren for anvendelse af beføjelsen til at nedskrive og konvertere kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver i disse situationer bør derfor præciseres, hvorved Afviklingsinstansen bør tage hensyn til sådanne indbyrdes afhængighedsforhold. Hvis en enhed opfylder betingelserne for anvendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelsen, og en anden enhed inden for samme koncern samtidig opfylder betingelserne for afvikling, bør Afviklingsinstansen med henblik herpå vedtage en afviklingsordning, der omfatter begge enheder.

(28)  For at øge retssikkerheden og i betragtning af den potentielle relevans af passiver, der kan opstå som følge af fremtidige usikre begivenheder, herunder resultatet af retssager, der verserer på afviklingstidspunktet, er det nødvendigt at fastsætte, hvilken behandling disse passiver bør modtage med henblik på anvendelsen af bail-in-værktøjet. De ledende principper i denne henseende bør være dem, der er fastsat i regnskabsreglerne, navnlig regnskabsreglerne i den internationale regnskabsstandard 37 som vedtaget ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008(18). På dette grundlag bør afviklingsmyndighederne sondre mellem hensættelser og eventualforpligtelser. Hensættelser er passiver, der vedrører en sandsynlig udstrømning af midler, og som kan anslås pålideligt. Eventualforpligtelser indregnes ikke som regnskabsmæssige forpligtelser, da de vedrører en forpligtelse, som ikke kan anses for sandsynlig på tidspunktet for skønnet, eller som ikke kan anslås pålideligt.

(29)  Da hensættelser er regnskabsmæssige forpligtelser, bør det præciseres, at sådanne hensættelser skal behandles på samme måde som andre passiver. Sådanne hensættelser bør kunne omfattes af bail-in, medmindre de opfylder et af de specifikke kriterier for at blive udelukket fra bail-in-værktøjets anvendelsesområde. I betragtning af den potentielle relevans af disse hensættelser i forbindelse med afvikling og for at sikre sikkerhed i anvendelsen af bail-in-værktøjet bør det præciseres, at hensættelser er en del af de passiver, der er omfattet af bail-in, og at bail-in-værktøjet derfor finder anvendelse på dem.

(30)  I henhold til regnskabsprincipperne kan eventualforpligtelser ikke indregnes som passiver og bør derfor ikke kunne omfattes af bail-in. Det er imidlertid nødvendigt at sikre, at en eventualforpligtelse, der ville opstå som følge af en begivenhed, som er usandsynlig eller ikke kan anslås pålideligt på tidspunktet for afviklingen, ikke forringer afviklingsstrategiens effektivitet og navnlig bail-in-værktøjets effektivitet. For at nå dette mål bør valuaren som led i værdiansættelsen med henblik på afvikling vurdere eventualforpligtelser, der er opført på balancen for instituttet eller enheden under afvikling, og kvantificere disse passivers potentielle værdi efter valuarens bedste evne. For at sikre, at instituttet eller enheden efter afviklingsprocessen kan opretholde tilstrækkelig markedstillid i et passende tidsrum, bør valuaren tage hensyn til denne potentielle værdi ved fastsættelsen af det beløb, hvormed passiver, der er omfattet af bail-in, skal nedskrives eller konverteres for at genoprette kapitalprocenterne i det institut, der er under afvikling. Afviklingsmyndigheden bør navnlig anvende sine konverteringsbeføjelser på passiver, der er omfattet af bail-in, i det omfang det er nødvendigt for at sikre, at rekapitaliseringen af instituttet under afvikling er tilstrækkelig til at dække potentielle tab, der kan opstå som følge af et passiv, der kan opstå som følge af en usandsynlig hændelse. Ved vurderingen af det beløb, der skal nedskrives eller konverteres, bør afviklingsmyndigheden nøje overveje virkningen af det potentielle tab på instituttet under afvikling på grundlag af en række faktorer, herunder sandsynligheden for, at begivenheden bliver til virkelighed, tidsrammen for dens indtræden og eventualforpligtelsens størrelse.

(31)  Under visse omstændigheder kan Afviklingsinstansen, efter at Den Fælles Afviklingsfond har ydet et bidrag på op til højst 5 % af instituttets eller enhedens samlede passiver, herunder kapitalgrundlag, anvende yderligere finansieringskilder til yderligere at støtte deres afviklingsforanstaltninger. Det bør præciseres nærmere, under hvilke omstændigheder Den Fælles Afviklingsfond kan yde yderligere støtte, hvis alle passiver med en lavere prioritet end indskud, der ikke er obligatorisk eller skønsmæssigt udelukket fra bail-in, er blevet nedskrevet eller konverteret fuldt ud.

(32)  Afviklingens succes afhænger af, at Afviklingsinstansen har rettidig adgang til relevante oplysninger fra de institutter og enheder, der hører under Afviklingsinstansens ansvar, og fra offentlige institutioner og myndigheder. I den forbindelse bør Afviklingsinstansen kunne få adgang til statistiske oplysninger, som ECB har indsamlet under sin centralbankfunktion, ud over de oplysninger, som ECB har til rådighed som tilsynsmyndighed inden for rammerne af forordning (EU) nr. 1024/2013. I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98(19) bør Afviklingsinstansen sikre fysisk og logisk beskyttelse af fortrolig statistisk information og kræve tilladelse til ECB med henblik på yderligere overførsel, der kan være nødvendig for udførelsen af Afviklingsinstansens opgaver. Da oplysninger vedrørende antallet af kunder, for hvilke et institut eller en enhed er den eneste eller vigtigste bankpartner, og som opbevares af de centrale automatiske mekanismer, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849(20), kan være nødvendige for at foretage vurderingen af almene hensyn, bør Afviklingsinstansen kunne modtage disse oplysninger fra sag til sag. Det nøjagtige tidspunkt for Afviklingsinstansens indirekte adgang til oplysninger bør også præciseres. Navnlig når de relevante oplysninger er tilgængelige for et institut eller en myndighed, der er forpligtet til at samarbejde med Afviklingsinstansen, når Afviklingsinstansen anmoder om oplysninger, bør den pågældende institution eller myndighed give Afviklingsinstansen disse oplysninger. Hvis oplysningerne på det pågældende tidspunkt ikke er tilgængelige, bør Afviklingsinstansen, uanset årsagen til denne manglende tilgængelighed, kunne indhente disse oplysninger fra den fysiske eller juridiske person, der har disse oplysninger, gennem de nationale afviklingsmyndigheder eller direkte efter at have underrettet disse nationale afviklingsmyndigheder herom. Det bør også være muligt for Afviklingsinstansen at præcisere proceduren og den form, hvori den bør modtage oplysninger fra finansielle enheder, for at sikre, at sådanne oplysninger passer bedst til dens behov, herunder virtuelle datarum. For at sikre det bredest mulige samarbejde med alle enheder, der er i stand til at opbevare data, der er af relevans for Afviklingsinstansen, og som er nødvendige for udførelsen af dens opgaver, og for at undgå overlappende anmodninger til institutter og enheder bør de offentlige institutioner og myndigheder, med hvilke Afviklingsinstansen bør kunne samarbejde, kontrollere tilgængeligheden af oplysninger og udveksle oplysninger, omfatte medlemmerne af Det Europæiske System af Centralbanker, de relevante indskudsgarantiordninger, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, de europæiske tilsynsmyndigheder og den europæiske stabilitetsmekanisme. Endelig bør Afviklingsinstansen for at sikre rettidig indgriben i forbindelse med finansielle ordninger, der er indgået aftale om for Den Fælles Afviklingsfond efter behov, underrette Kommissionen og ECB, så snart den mener, at det kan være nødvendigt at aktivere sådanne finansielle ordninger og give Kommissionen og ECB alle de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver i forbindelse med sådanne finansielle ordninger.

(33)  Artikel 86, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU fastsætter, at almindelig insolvensbehandling af institutter og enheder, der er omfattet af nævnte direktiv, kun kan indledes på afviklingsmyndighedens initiativ, og at en afgørelse om at underkaste et institut eller en enhed almindelig insolvensbehandling kun kan træffes med afviklingsmyndighedens samtykke. Denne bestemmelse afspejles ikke i forordning (EU) nr. 806/2014. I overensstemmelse med den opgavefordeling, der er fastsat i forordning (EU) nr. 806/2014, bør de nationale afviklingsmyndigheder høre Afviklingsinstansen, inden de handler i overensstemmelse med artikel 86, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, for så vidt angår institutter og enheder, som Afviklingsinstansen har direkte ansvar for.

(34)  Udvælgelseskriterierne for stillingen som næstformand for Afviklingsinstansen er de samme som kriterierne for udvælgelse af formanden og andre fuldtidsmedlemmer af Afviklingsinstansen. Det er derfor hensigtsmæssigt også at give næstformanden for Afviklingsinstansen de samme stemmerettigheder som formanden og fuldtidsmedlemmerne af Afviklingsinstansen.

▌

(36)  For at give Afviklingsinstansen mulighed for på et plenarmøde at foretage en foreløbig vurdering af det foreløbige budgetforslag, inden formanden forelægger sit endelige udkast, bør formandens frist til at fremsætte et første forslag til Afviklingsinstansens årlige budget forlænges.

(37)  Efter den indledende opbygningsperiode for Den Fælles Afviklingsfond, der er omhandlet i artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014, kan dens disponible finansielle midler opleve mindre fald til under målniveauet, navnlig som følge af en stigning i de dækkede indskud. Det er således sandsynligt, at størrelsen af de ex ante-bidrag, der kan opkræves under disse omstændigheder, vil være lille. Det kan således være muligt, at størrelsen af disse ex ante-bidrag i nogle år ikke længere svarer til omkostningerne ved opkrævningen af disse bidrag. Afviklingsinstansen bør derfor kunne udskyde opkrævningen af ex ante-bidrag i op til tre år, indtil det beløb, der skal opkræves, når op på et beløb, der står i rimeligt forhold til omkostningerne ved opkrævningsprocessen, forudsat at en sådan udsættelse ikke i væsentlig grad påvirker Afviklingsinstansens kapacitet til at anvende Den Fælles Afviklingsfond.

(38)  Uigenkaldelige betalingsforpligtelser er et af elementerne i Den Fælles Afviklingsfonds disponible finansielle midler. Det er derfor nødvendigt at præcisere, under hvilke omstændigheder disse betalingsforpligtelser kan indkaldes, og den gældende procedure for ophævelse af forpligtelserne, hvis et institut eller en enhed ophører med at være omfattet af forpligtelsen til at betale bidrag til Den Fælles Afviklingsfond. For at skabe større gennemsigtighed og sikkerhed med hensyn til andelen af uigenkaldelige betalingsforpligtelser i det samlede beløb af ex ante-bidrag, der skal opkræves, bør Afviklingsinstansen fastsætte en sådan andel på årsbasis inden for de gældende grænser.

(39)  Det maksimale årlige beløb for ekstraordinære ex post-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond, som det er tilladt at indkalde, er i øjeblikket begrænset til tre gange størrelsen af ex ante-bidragene. Efter den indledende opbygningsperiode, der er omhandlet i artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014, vil sådanne ex ante-bidrag under andre omstændigheder end anvendelsen af Den Fælles Afviklingsfond kun afhænge af variationer i de dækkede indskud og vil derfor sandsynligvis blive små. Hvis det maksimale beløb for ekstraordinære ex post-bidrag baseres på ex ante-bidrag, kan det føre til en drastisk begrænsning af Den Fælles Afviklingsfonds mulighed for at opkræve ex post-bidrag og dermed reducere dens handleevne. For at undgå et sådant resultat bør der fastsættes en anden grænse, og det maksimale beløb for ekstraordinære ex post-bidrag, der kan indkaldes, bør fastsættes til tre gange en ottendedel af målniveauet for Afviklingsfonden.

(40)  Den Fælles Afviklingsfond kan anvendes til at støtte anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet eller broinstitutværktøjet, hvorved en række aktiver, rettigheder og passiver i instituttet under afvikling overføres til en modtager. I så fald kan Afviklingsinstansen have en fordring på den resterende del af instituttet eller den resterende del af enheden i forbindelse med den efterfølgende likvidation ved almindelig insolvensbehandling. Dette kan forekomme, hvis Den Fælles Afviklingsfond anvendes i forbindelse med tab, som kreditorer ellers ville have båret, herunder i form af garantier for aktiver og passiver eller dækning af forskellen mellem de overførte aktiver og passiver. For at sikre, at de aktionærer og kreditorer, der efterlades i den resterende del af instituttet eller enheden, effektivt absorberer tabene i det institut, der er under afvikling, og forbedre muligheden for tilbagebetaling ved insolvens til Afviklingsinstansen, bør Afviklingsinstansens fordringer mod den resterende del af instituttet eller enheden og fordringer, der opstår som følge af rimelige udgifter, som Afviklingsinstansen har afholdt korrekt, have samme prioritet ved insolvens som i prioritetsrækkefølgen for de nationale afviklingsfinansieringsordninger i hver deltagende medlemsstat, som bør være højere end prioritetsrækkefølgen for indskud og indskudsgarantiordninger. Eftersom kompensationer udbetalt til aktionærer og kreditorer fra Den Fælles Afviklingsfond som følge af overtrædelser af princippet om, at ingen kreditorer må stilles ringere, har til formål at kompensere for resultaterne af afviklingsforanstaltninger, bør disse kompensationer ikke give anledning til krav fra Afviklingsinstansen.

(41)  Da nogle af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 806/2014 om den rolle, som indskudsgarantiordninger kan spille i forbindelse med afvikling, svarer til bestemmelserne i direktiv 2014/59/EU, bør de ændringer af disse bestemmelser i direktiv 2014/59/EU, der blev foretaget ved [Publikationskontoret: Indsæt venligst nummeret på direktivet om ændring af direktiv 2014/59/EU], afspejles i forordning (EU) nr. 806/2014.

(42)  Gennemsigtighed er afgørende for at sikre markedsintegritet, markedsdisciplin og beskyttelse af investorer. For at sikre, at Afviklingsinstansen er i stand til at fremme og deltage i bestræbelserne på at opnå større gennemsigtighed, bør Afviklingsinstansen have mulighed for at offentliggøre oplysninger, der følger af dens egne analyser, vurderinger og konstateringer, herunder dens vurderinger af afviklingsmulighederne, hvis en sådan offentliggørelse ikke vil være til skade for beskyttelsen af almene hensyn med hensyn til finanspolitik, valutapolitik eller økonomisk politik, og der er mere tungtvejende almene hensyn i forbindelse med udbredelsen.

(43)  Forordning (EU) nr. 806/2014 bør derfor ændres.

(44)  Af hensyn til sammenhængen bør de ændringer af forordning (EU) nr. 806/2014, der svarer til ændringerne af direktiv 2014/59/EU pr. [Publikationskontoret: Indsæt venligst nummeret på direktivet om ændring af direktiv 2014/59/EU], anvendes fra samme dato som gennemførelsesdatoen for [Publikationskontoret: Indsæt venligst nummeret på direktivet om ændring af direktiv 2014/59/EU], som er den [Indsæt venligst datoen = 18 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden]. Der er imidlertid ingen grund til at forsinke anvendelsen af de ændringer af forordning (EU) nr. 806/2014, der udelukkende vedrører den fælles afviklingsmekanismes funktion. Disse ændringer bør derfor anvendes fra den [Publikationskontoret: Indsæt datoen en måned efter denne forordnings ikrafttræden].

(45)  Målene for denne forordning, nemlig at forbedre effektiviteten af genopretnings- og afviklingsrammen for institutter og enheder, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af de risici, som forskellige nationale tilgange kan medføre for det indre markeds integritet, men kan ved at ændre regler, der allerede er fastsat på EU-plan, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer af forordning (EU) nr. 806/2014

I forordning (EU) nr. 806/2014 foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 3, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)  Nr. 24a) affattes således:"

"24a) "afviklingsenhed": en juridisk person, der er etableret i en deltagende medlemsstat, og som i henhold til artikel 8 i nærværende forordning er identificeret af Afviklingsinstansen eller den nationale afviklingsmyndighed som en enhed, der er omfattet af afviklingsforanstaltningerne i afviklingsplanen"

b)  Følgende indsættes som nr. 24d) og 24e):"

c)  Nr. 49) affattes således:"

"49) "passiver, der er omfattet af bail-in": passiver, herunder passiver, der giver anledning til regnskabsmæssige hensættelser, og kapitalinstrumenter, der ikke er egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter fra en enhed som omhandlet i artikel 2, og som ikke er udelukket fra anvendelsesområdet for bail-in-værktøjet i henhold til artikel 27, stk. 3".

2)  I artikel 4 indsættes følgende stk. 1a:"

"1a. Medlemsstaterne underretter hurtigst muligt Afviklingsinstansen om deres anmodning om at indgå i et tæt samarbejde med ECB i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1024/2013.

Efter underretningen i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1024/2013, og inden der etableres et tæt samarbejde, fremlægger medlemsstaterne alle oplysninger om de enheder og koncerner, der er etableret på deres område, og som Afviklingsinstansen måtte kræve for at forberede sig på de opgaver, den pålægges ved denne forordning og aftalen."

3)  I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 3, fjerde afsnit, første punktum, affattes således:"

"De nationale afviklingsmyndigheder skal ved udførelsen af de opgaver, som er omhandlet i dette stykke, anvende de relevante bestemmelser i denne forordning. Alle henvisninger til Afviklingsinstansen i artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 5, artikel 8, stk. 6, 8, 12 og 13, artikel 10, stk. 1-10, artikel 11-14, artikel 15, stk. 1, 2 og 3, artikel 16, artikel 18, stk. 1, 1a og 6, artikel 20, artikel 21, stk. 1-7, artikel 21, stk. 8, andet afsnit, artikel 21, stk. 9 og 10, artikel 22, stk. 1, 3 og 6, artikel 23 og 24, artikel 25, stk. 3, artikel 27, stk. 1-15, artikel 27, stk. 16, andet afsnit, andet punktum, tredje afsnit, fjerde afsnit, første, tredje og fjerde punktum, og artikel 32 læses som henvisninger til de nationale afviklingsmyndigheder for så vidt angår koncerner og enheder som omhandlet i første afsnit."

b)  Stk. 5 ændres som følger:

i)  Ordene "artikel 12, stk. 2" erstattes med ordene "artikel 12, stk. 3".

ii)  Følgende afsnit tilføjes:"

"Efter at den i første afsnit omhandlede underretning har fået virkning, kan de deltagende medlemsstater beslutte, at ansvaret for at udføre andre opgaver i forbindelse med enheder og koncerner, der er etableret på deres område, end dem, der er omhandlet i stk. 2, skal returneres til de nationale afviklingsmyndigheder, i hvilket tilfælde første afsnit ikke længere finder anvendelse. Medlemsstater, som agter at gøre brug af denne mulighed, skal underrette Afviklingsinstansen og Kommissionen herom. Underretningen får gyldighed fra dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende."

4)  I artikel 8 foretages følgende ændringer:

a)  I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:"

"Afviklingsinstansen kan pålægge de nationale afviklingsmyndigheder at udøve de beføjelser, der er omhandlet i artikel 10, stk. 8, i direktiv 2014/59/EU. De nationale afviklingsmyndigheder gennemfører Afviklingsinstansens instrukser i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 29."

aa)  I stk. 9, første afsnit, foretages følgende ændringer:

i)  Følgende litra indsættes:"

"aa) hvor det er relevant, en detaljeret beskrivelse af begrundelsen for, at et institut skal betragtes som en likvidationsenhed, herunder en forklaring af, hvordan afviklingsmyndigheden nåede frem til at konkludere, at instituttet mangler kritiske funktioner"

ii)  Følgende litra indsættes:"

"ja) en beskrivelse af, hvordan afviklingsmålene i artikel 14 bedst nås med de forskellige afviklingsstrategier"

iii)  Følgende litra indsættes:"

"pa) en detaljeret og kvantificeret liste over dækkede indskud og berettigede indskud fra fysiske personer samt mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder".

b)  I stk. 10 tilføjes følgende afsnit:"

"Fastlæggelsen af de foranstaltninger, der skal træffes over for de i første afsnit, litra b), omhandlede datterselskaber, som ikke er afviklingsenheder, kan være omfattet af en forenklet tilgang fra Afviklingsinstansens side efter høring af den relevante nationale afviklingsmyndighed, og hvis en sådan tilgang ikke vil have en negativ indvirkning på koncernens afviklingsmuligheder under hensyntagen til datterselskabets størrelse, dets risikoprofil, fraværet af kritiske funktioner og koncernafviklingsstrategien.

Koncernafviklingsplanen fastsætter, hvorvidt enheder inden for en anden afviklingskoncern end afviklingsenheden kan betragtes som likvidationsenheder. Uden at det berører andre faktorer, der af Afviklingsinstansen kan anses for relevante, kan enheder, der leverer kritiske funktioner, ikke betragtes som likvidationsenheder."

ba)  I stk. 11 indsættes følgende litra:"

"-aa) indeholde en detaljeret beskrivelse af grundene til at fastslå, at en koncernenhed skal betragtes som en likvidationsenhed, herunder en forklaring på, hvordan afviklingsmyndigheden nåede frem til den konklusion, at instituttet manglede kritiske funktioner, og hvorledes der er blevet taget hensyn til forholdet mellem det samlede risikoeksponeringsbeløb og driftsresultat i koncernens samlede risikoeksponeringsbeløb og driftsresultat og til koncernenhedens gearingsgrad i koncernsammenhæng."

c)  Følgende tilføjes som stk. 14:"

"14. Afviklingsinstansen vedtager ikke afviklingsplaner for de enheder og koncerner, der er omhandlet i stk. 1, hvis artikel 22, stk. 5, finder anvendelse, eller hvis der er indledt insolvensbehandling af enheden eller koncernen ▌i overensstemmelse med gældende national ret i henhold til artikel 32b i direktiv 2014/59/EU."

5)  I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a)  I stk. 4, fjerde afsnit, erstattes ordene "første afsnit" af ordene "tredje afsnit".

b)  I stk. 7 erstattes ordene "rettet til instituttet eller moderselskabet" med ordene "rettet til enheden eller moderselskabet", og ordene "konsekvenserne for instituttets forretningsmodel" erstattes af ordene "konsekvenserne for enhedens eller koncernens forretningsmodel".

c)  Stk. 10 ændres som følger:

i)  I første afsnit erstattes ordet "instituttet" af ordene "den pågældende enhed".

ii)  I tredje afsnit erstattes ordene "det pågældende institut" af ordene "den pågældende enhed".

iii)  Følgende afsnit tilføjes:"

"Hvis de foranstaltninger, som den pågældende enhed foreslår, effektivt afhjælper eller fjerner hindringerne for afvikling, træffer Afviklingsinstansen en afgørelse efter høring af ECB eller den relevante kompetente nationale myndighed og, hvor det er relevant, den udpegede makroprudentielle myndighed. I afgørelsen anføres det, at de foreslåede foranstaltninger effektivt mindsker eller fjerner hindringerne for afvikling, og de nationale afviklingsmyndigheder pålægges at pålægge instituttet, moderselskabet eller et datterselskab af den pågældende koncern at gennemføre de foreslåede foranstaltninger."

d)  Følgende stykke indsættes:"

"13a. Afviklingsmyndigheden offentliggør ved udgangen af hver afviklingsplanlægningscyklus en anonymiseret liste, der i sammenfattet form præsenterer eventuelle væsentlige hindringer for afvikling, som er blevet konstateret, og relevante foranstaltninger til at afhjælpe dem. Bestemmelserne om tavshedspligt som fastsat i artikel 88 anvendes."

6)  I artikel 10a foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1, indledningen, affattes således:"

"1. Hvis en enhed er i en situation, hvor den opfylder det kombinerede bufferkrav, når det betragtes i tillæg til hvert af kravene i artikel 141a, stk. 1, litra a), b) og c), i direktiv 2013/36/EU, men den ikke opfylder det kombinerede bufferkrav, når det betragtes i tillæg til de krav, der er omhandlet i artikel 12d og 12e i nærværende forordning, ved beregning i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 12a, stk. 2, litra a), har Afviklingsinstansen i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3 beføjelse til at pålægge den nationale afviklingsmyndighed at forbyde, at en enhed udlodder mere end det maksimale udlodningsbeløb vedrørende minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (M-MUB) beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4 ved en af følgende foranstaltninger:"

b)  Følgende tilføjes som stk. 7:"

"7. Hvis en enhed ikke er omfattet af det kombinerede bufferkrav på samme grundlag som det grundlag, hvorpå den skal opfylde kravene i artikel 12d og 12e, skal Afviklingsinstansen anvende nærværende artikels stk. 1-6 på grundlag af skønnet over det kombinerede bufferkrav i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1118*. Artikel 128, stk. 4, i direktiv 2013/36/EU finder anvendelse.

Afviklingsinstansen medtager det anslåede kombinerede bufferkrav, der er omhandlet i første afsnit, i den afgørelse, der fastlægger de krav, der er omhandlet i artikel 12d og 12e i nærværende forordning. Enheden skal gøre det skønnede kombinerede bufferkrav offentligt tilgængeligt sammen med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 45i, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU.

______________________________

* Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1118 af 26. marts 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer den metode, som afviklingsmyndigheder skal anvende til at skønne det krav, der er omhandlet i artikel 104a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU, og det kombinerede bufferkrav for afviklingsenheder på konsolideret afviklingskoncernniveau, hvis afviklingskoncernen ikke er omfattet af disse krav i henhold til nævnte direktiv (EUT L 241 af 8.7.2021, s. 1)."

7)  I artikel 12 tilføjes følgende som stk. 8:"

"8. Afviklingsinstansen er ansvarlig for at udstede de tilladelser, der er omhandlet i artikel 77, stk. 2, og artikel 78a i forordning (EU) nr. 575/2013, til de enheder, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1. Afviklingsinstansen retter sin afgørelse til den pågældende enhed."

8)  Artikel 12a, stk. 1, affattes således:"

"1. Afviklingsinstansen og de nationale afviklingsmyndigheder sikrer, at de i artikel 12, stk. 1 og 3, omhandlede enheder til enhver tid opfylder kravene til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, hvis det kræves af, og som fastsat af, Afviklingsinstansen i overensstemmelse med nærværende artikel og artikel 12b-12i."

9)  I artikel 12c foretages følgende ændringer:

a)  I stk. 4 og 5 erstattes ordet "G-SII'er" af ordet "G-SII-enheder".

b)  I stk. 7, indledningen, erstattes ordene "stk. 3" af ordene "stk. 4", og ordet "G-SII'er" erstattes af ordene "G-SII-enheder".

c)  Stk. 8 ændres som følger:

i)  I første afsnit erstattes ordet "G-SII'er" af ordet "G-SII-enheder".

ii)  I andet afsnit, litra c), erstattes ordet "G-SII" af ordet "G-SII-enhed".

d)  Følgende tilføjes som stk. 10:"

10)  I artikel 12d, stk. 3, ottende afsnit, og stk. 6, ottende afsnit, erstattes ordene "kritiske økonomiske funktioner" af ordene "kritiske funktioner".

11)  Følgende indsættes som artikel 12da:"

"Artikel 12da

Fastsættelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for overførselsstrategier▌

1.  Ved anvendelsen af artikel 12d på en afviklingsenhed, hvis foretrukne afviklingsstrategi, uafhængigt eller kombineret med et anden afviklingsværktøj, ▌omfatter anvendelse af virksomhedssalgsværktøjet eller broinstitutværktøjet▌, fastsætter Afviklingsinstansen det rekapitaliseringsbeløb, der er omhandlet i artikel 12d, stk. 3, på en forholdsmæssig måde på grundlag af følgende kriterier, alt efter hvad der er relevant:

▌

3.  Anvendelsen af stk. 1 må ikke resultere i et beløb, der er højere end det beløb, der fremkommer ved anvendelse af artikel 12d, stk. 3, eller i et beløb, der er lavere end 13,5 % af den samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 og lavere end 5 % af det samlede eksponeringsmål for den relevante enhed som omhandlet i denne artikels stk. 1 beregnet i overensstemmelse med artikel 429 og 429a i forordning (EU) nr. 575/2013

12)  I artikel 12e, stk. 1, erstattes ordene "et G-SII eller indgår i et G-SII" med ordene "en G-SII-enhed".

13)  I artikel 12g foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 ændres som følger:

i)  Andet afsnit affattes således:"

"Afviklingsinstansen kan efter at have hørt de kompetente myndigheder, herunder ECB, beslutte at anvende kravet i nærværende artikel på en enhed som omhandlet i artikel 2, litra b), og på et finansieringsinstitut som omhandlet i artikel 2, litra c), som er et datterselskab af en afviklingsenhed, men som ikke selv er en afviklingsenhed."

ii)  I tredje afsnit erstattes ordene "første afsnit" af ordene "første og andet afsnit".

b)  Følgende tilføjes som stk. 4:"

14)  I artikel 12k foretages følgende ændringer:

a)  ▌Følgende stykke ▌indsættes:"

"1a. Uanset artikel 12a, stk. 1, fastsætter Afviklingsinstansen passende overgangsperioder for enheder til at opfylde kravene i artikel 12f eller 12g eller kravene, der hidrører fra anvendelsen af artikel 12c, stk. 4, 5 eller 7, alt efter hvad der er relevant, hvis institutterne eller enhederne er omfattet af disse krav efter denne [ændringsforordnings] ikrafttræden. Enhedernes frist for at opfylde kravene i artikel 12f eller 12g eller kravene, der hidrører fra anvendelsen af artikel 12c, stk. 4, 5 eller 7, er […] [fire år regnet fra datoen for denne ændringsforordnings anvendelse].

Afviklingsinstansen fastsætter mellemliggende målniveauer for kravene i artikel 12f eller 12g eller for krav, der hidrører fra anvendelsen af artikel 12c, stk. 4, 5 eller 7, alt efter hvad der er relevant, som enheder som omhandlet i nærværende stykkes første afsnit skal opfylde senest den […] [to år regnet fra datoen for denne ændringsforordnings anvendelse]. De mellemliggende målniveauer skal som hovedregel sikre en lineær opbygning af nedskrivningsrelevante passiver og kapitalgrundlag hen imod opfyldelse af kravet.

b)  I stk. 3, litra a), erstattes ordene "Afviklingsinstansen eller den nationale afviklingsmyndighed" af ordet "Afviklingsinstansen"

c)  I stk. 4 erstattes ordet "G-SII" af ordene "G-SII eller et tredjelands-G-SII"

d)  I stk. 5 og 6 erstattes ordene "Afviklingsinstansen og de nationale afviklingsmyndigheder" af ordet "Afviklingsinstansen"

15)  Artikel 13 affattes således:"

"Artikel 13

Foranstaltninger til tidlig indgriben

1.  ECB overvejer uden unødig forsinkelse og anvender om nødvendigt foranstaltninger til tidlig indgriben, hvis en enhed som omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra a), opfylder en af følgende betingelser:

ECB kan, hvis der sker en væsentlig forværring af forholdene, der opstår ugunstige omstændigheder, eller der indhentes nye oplysninger om en enhed, fastslå, at betingelsen i første afsnit, litra a), nr. ii), er opfyldt, uden at den tidligere har truffet andre afhjælpende foranstaltninger, herunder udøvelsen af de beføjelser, der er omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU eller i artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1024/2013.

Med henblik på første afsnit, litra b), underretter ECB eller, alt efter hvad der er relevant, den i henhold til direktiv 2014/65/EU kompetente myndighed eller Afviklingsinstansen uden unødig forsinkelse den nationale kompetente myndighed om overtrædelsen eller den sandsynlige overtrædelse.

2.  Med henblik på stk. 1 omfatter foranstaltninger til tidlig indgriben følgende:

3.  ECB vælger blandt andre relevante oplysninger passende og rettidige foranstaltninger til tidlig indgriben på grundlag af, hvad der står i rimeligt forhold til de tilstræbte mål, under hensyntagen til overtrædelsens eller den sandsynlige overtrædelses alvor og hastigheden af forværringen af den finansielle situation for enheden.

4.  For hver af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, fastsætter ECB en frist, der er hensigtsmæssig for gennemførelsen af den pågældende foranstaltning, og som sætter ECB i stand til at vurdere dens effektivitet.

Evalueringen af foranstaltningen foretages umiddelbart efter, at fristen er nået, og meddeles Afviklingsinstansen og de relevante nationale afviklingsmyndigheder. Hvis evalueringen konkluderer, at foranstaltningerne ikke er gennemført fuldt ud eller ikke er effektive, foretager ECB eller den relevante kompetente nationale myndighed en vurdering af den betingelse, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra a), efter høring af Afviklingsinstansen og den relevante nationale afviklingsmyndighed.

5.  Hvis en koncern omfatter enheder, der er etableret i deltagende medlemsstater og i ikkedeltagende medlemsstater, repræsenterer ECB de deltagende medlemsstaters nationale kompetente myndigheder i forbindelse med samrådet og samarbejdet med ikkedeltagende medlemsstater i henhold til artikel 30 i direktiv 2014/59/EU.

Hvis en koncern omfatter enheder, der er etableret i deltagende medlemsstater, og datterselskaber, der er etableret i, eller væsentlige afdelinger, der er placeret i ikkedeltagende medlemsstater, skal ECB, hvor det er relevant, rettidigt meddele alle de afgørelser eller foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 13-13c, og som er relevante for koncernen, til de ikkedeltagende medlemsstaters kompetente myndigheder eller afviklingsmyndigheder."

16)  Følgende indsættes som artikel 13a, 13b og 13c:"

"Artikel 13a

Udskiftning af den øverste ledelse eller ledelsesorganet

Med henblik på artikel 13, stk. 2, litra e), udpeges den nye øverste ledelse eller det nye ledelsesorgan eller individuelle medlemmer af disse organer i overensstemmelse med EU-retten og national ret og efter ECB's godkendelse.

Artikel 13b

Midlertidig administrator

1.  Med henblik på artikel 13, stk. 2, litra f), kan ECB på grundlag af, hvad der står i rimeligt forhold til omstændighederne, udpege en midlertidig administrator til at gøre et af følgende:

ECB angiver sit valg i henhold til litra a) eller b) på tidspunktet for udnævnelsen af den midlertidige administrator.

Med henblik på første afsnit, litra b), præciserer ECB endvidere på tidspunktet for udpegelsen af den midlertidige administrator dennes rolle, pligter og beføjelser og eventuelle krav om, at enhedens ledelsesorgan skal høre den midlertidige administrator eller indhente dennes samtykke, inden den træffer bestemte afgørelser eller foranstaltninger.

ECB skal offentliggøre udpegelsen af en eventuel midlertidig administrator, undtagen hvis den midlertidige administrator ikke har beføjelse til at repræsentere eller træffe beslutninger på vegne af enheden.

Enhver midlertidig administrator skal opfylde kravene i artikel 91, stk. 1, 2 og 8, i direktiv 2013/36/EU. ECB's vurdering af, om den midlertidige administrator opfylder disse krav, udgør en integrerende del af afgørelsen om at udpege den pågældende midlertidige administrator.

2.  ECB angiver ved udpegelsen den midlertidige administrators beføjelser, ud fra hvad der er rimeligt efter omstændighederne. Beføjelserne kan omfatte nogle eller alle ledelsesorganets beføjelser i enheden i henhold til dennes vedtægter og national ret, herunder beføjelse til at udøve nogle af eller alle ledelsesorganets administrative opgaver. Den midlertidige administrators beføjelser i forhold til enheden skal være i overensstemmelse med den gældende selskabsret. Sådanne beføjelser kan justeres af ECB som følge af ændrede omstændigheder.

3.  ECB præciserer ved udpegelsen den midlertidige administrators rolle og opgaver. En sådan rolle og sådanne opgaver kan omfatte følgende:

ECB præciserer ved udpegelsen eventuelle begrænsninger i den midlertidige administrators rolle og opgaver.

4.  ECB har enekompetence til at udpege og fjerne en midlertidig administrator. ECB kan fjerne en midlertidig administrator når som helst og med enhver begrundelse. ECB kan når som helst ændre betingelserne for udpegelse af en midlertidig administrator med forbehold af nærværende artikel.

5.  ECB kan kræve, at visse af en midlertidig administrators handlinger skal forhåndsgodkendes af ECB. ECB angiver alle sådanne krav ved udpegelsen af den midlertidige administrator eller i forbindelse med en ændring af betingelserne for udpegelsen af den midlertidige administrator.

Den midlertidige administrator må under alle omstændigheder kun udøve beføjelsen til at indkalde til generalforsamling i enheden og fastlægge dagsordenen for generalforsamlingen med ECB's forudgående samtykke.

6.  Efter anmodning fra ECB udarbejder den midlertidige administrator rapporter om den finansielle stilling i enheden og om de handlinger, der er udført i løbet af vedkommendes udpegelsesperiode, med mellemrum, der fastsættes af ECB, mindst én gang efter de første seks måneder, og under alle omstændigheder ved udløbet af vedkommendes mandat.

7.  Den midlertidige administrator udpeges for højst et år. Denne periode kan undtagelsesvis fornyes én gang, hvis betingelserne for udpegelse af en midlertidig administrator fortsat er opfyldt. ECB fastsætter disse betingelser og begrunder enhver forlængelse af udpegelsen af den midlertidige administrator over for aktionærerne.

8.  Med forbehold af nærværende artikel må udpegelsen af en midlertidig administrator ikke medføre tilsidesættelse af aktionærrettigheder i henhold til Unionens eller de enkelte landes selskabsret.

9.  En midlertidig administrator, der er udpeget i henhold til nærværende artikels stk. 1-8, anses ikke for at være en skyggedirektør eller en de facto-direktør i henhold til national ret.

Artikel 13c

Forberedelse af afvikling

1.  For de enheder og koncerner, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, og de enheder og koncerner, der er omhandlet i artikel 7, stk. 4, litra b), og artikel 7, stk. 5, og såfremt betingelserne for anvendelse af disse bestemmelser er opfyldt, underretter ECB eller de nationale kompetente myndigheder uden ophold Afviklingsinstansen om følgende:

Afviklingsinstansen underretter Kommissionen om underretninger, som den har modtaget i henhold til første afsnit.

ECB eller de relevante kompetente nationale myndigheder overvåger i tæt samarbejde med Afviklingsinstansen nøje de i første afsnit omhandlede enheder og koncerner og deres overholdelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, litra a), og har til formål at afhjælpe en forværring af disse enheders og koncerners situation, og af de foranstaltninger til tidlig indgriben, der er omhandlet i første afsnit, litra c).

2.  ECB eller den relevante kompetente nationale myndighed underretter Afviklingsinstansen så tidligt som muligt, hvis de mener, at der er en væsentlig risiko for, at en eller flere af de omstændigheder, der er omhandlet i artikel 18, stk. 4, ville finde anvendelse i forbindelse med en enhed som omhandlet i artikel 7, stk. 2, eller en enhed som omhandlet i artikel 7, stk. 4, litra b), og artikel 7, stk. 5, hvis betingelserne for anvendelse af disse bestemmelser er opfyldt. Underretningen skal indeholde:

Efter at have modtaget den i første afsnit omhandlede underretning vurderer Afviklingsinstansen i tæt samarbejde med ECB eller de relevante kompetente nationale myndigheder, hvad der udgør en rimelig tidsramme for vurderingen af betingelsen i artikel 18, stk. 1, litra b), under hensyntagen til hastigheden af forværringen af forholdene i enheden, den potentielle indvirkning på det finansielle system, beskyttelsen af indskydere og af kundernes midler, risikoen for, at en langvarig proces øger de samlede omkostninger for kunderne og økonomien, behovet for effektivt at gennemføre afviklingsstrategien og andre relevante overvejelser. Afviklingsinstansen meddeler ECB eller den relevante kompetente nationale myndighed denne vurdering så tidligt som muligt.

Efter den i første afsnit omhandlede underretning overvåger ECB eller den relevante kompetente nationale myndighed ▌ i tæt samarbejde med Afviklingsinstansen enhedens situation, gennemførelsen af alle relevante foranstaltninger inden for deres forventede tidsramme og enhver anden relevant udvikling. Med henblik herpå mødes Afviklingsinstansen og ECB eller den relevante kompetente nationale myndighed regelmæssigt og med en hyppighed, der fastsættes af Afviklingsinstansen under hensyntagen til sagens omstændigheder. ECB eller den relevante kompetente nationale myndighed og Afviklingsinstansen udveksler uden ophold alle relevante oplysninger.

Afviklingsinstansen underretter Kommissionen om oplysninger, som den har modtaget i henhold til første afsnit.

3.  ECB eller den relevante kompetente nationale myndighed giver Afviklingsinstansen alle de oplysninger, som Afviklingsinstansen anmoder om, og som er nødvendige for følgende:

Hvis sådanne oplysninger ikke allerede er tilgængelige for ECB eller de nationale kompetente myndigheder, samarbejder og koordinerer Afviklingsinstansen og sådanne nationale kompetente myndigheder om at indhente disse oplysninger. Med henblik herpå har ECB og de nationale kompetente myndigheder beføjelse til at kræve, at enheden fremlægger sådanne oplysninger, herunder gennem kontrolbesøg på stedet, og til at videregive disse oplysninger til Afviklingsinstansen.

4.  Afviklingsinstansen har beføjelse til over for potentielle købere at markedsføre, eller træffe foranstaltninger med henblik på en sådan markedsføring, den enhed, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, eller den enhed, der er omhandlet i artikel 7, stk. 4, litra b), og artikel 7, stk. 5, hvis betingelserne for anvendelse af disse bestemmelser er opfyldt, eller kræve, at enheden gør dette, med følgende formål:

4a.  Beslutter Afviklingsinstansen i forbindelse med udøvelsen af den beføjelse, der er omhandlet i stk. 4, at markedsføre den pågældende enhed direkte til potentielle købere, tager den behørigt hensyn til sagens omstændigheder og den potentielle indvirkning, som udøvelsen af denne beføjelse måtte have på enhedens samlede stilling.

5.  Med henblik på stk. 4 skal Afviklingsinstansen navnlig have beføjelsen til at:

Udøver Afviklingsinstansen sin beføjelse i henhold til dette stykkes første afsnit, litra b), finder artikel 88 anvendelse.

6.  Konstateringen af, at betingelserne i artikel 13, stk. 1, i nærværende forordning eller artikel 27, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU er opfyldt, og forudgående vedtagelse af foranstaltninger til tidlig indgriben er ikke nødvendige betingelser for, at Afviklingsinstansen kan forberede afviklingen af enheden eller udøve de beføjelser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4 og 5.

7.  Afviklingsinstansen underretter uden ophold Kommissionen, ECB, de relevante kompetente nationale myndigheder og de relevante nationale afviklingsmyndigheder om enhver foranstaltning, den træffer i henhold til stk. 4 og 5.

8.  ECB, de nationale kompetente myndigheder, Afviklingsinstansen og de relevante nationale afviklingsmyndigheder arbejder tæt sammen:

ECB, de nationale kompetente myndigheder, Afviklingsinstansen og de relevante nationale afviklingsmyndigheder sikrer, at disse foranstaltninger og tiltag er konsekvente, koordinerede og effektive."

17)  Artikel 14, stk. 2, litra c) og d), affattes således:"

18)  Artikel 16, stk. 2, affattes således:"

"2. Afviklingsinstansen træffer en afviklingsforanstaltning over for et moderselskab som omhandlet i artikel 2, litra b), hvis betingelserne som fastsat i artikel 18, stk. 1, er opfyldt.

19)  I artikel 18 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1, 1a, 2 og 3 affattes således:"

Vurderingen af betingelsen i første afsnit, litra a), foretages af ECB for de enheder, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra a), eller af den relevante kompetente nationale myndighed for de enheder, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra b), artikel 7, stk. 3, andet afsnit, artikel 7, stk. 4, litra b), og artikel 7, stk. 5, efter høring af Afviklingsinstansen. Afviklingsinstansen kan på et eksekutivmøde kun foretage en sådan vurdering efter at have givet ECB eller den relevante nationale kompetente myndighed meddelelse om, at den har til hensigt at foretage en sådan vurdering, og kun hvis ECB eller den relevante kompetente nationale myndighed inden for tre kalenderdage efter modtagelsen af en sådan meddelelse ikke selv foretager en sådan vurdering. ECB eller den relevante kompetente nationale myndighed giver uden ophold Afviklingsinstansen alle relevante oplysninger, som Afviklingsinstansen anmoder om til i sin vurdering, før eller efter at Afviklingsinstansen er blevet underrettet af Afviklingsinstansen om, at den har til hensigt at foretage vurderingen af den i første afsnit, litra a), omhandlede betingelse.

Hvis ECB eller den relevante kompetente nationale myndighed har vurderet, at betingelsen i første afsnit, litra a), er opfyldt for et institut som omhandlet i første afsnit, meddeler den uden ophold denne vurdering til Kommissionen og Afviklingsinstansen.

Vurderingen af ▌betingelsen i første afsnit, litra b), ▌foretages af Afviklingsinstansen på et eksekutivmøde og i tæt samarbejde med ECB eller den relevante kompetente nationale myndighed efter uden unødig forsinkelse at have hørt en udpeget myndighed for indskudsgarantiordningen og i relevant omfang en institutsikringsordning, som instituttet er medlem af. Høringen af institutsikringsordningen omfatter hensyntagen til, om institutsikringsordningen råder over foranstaltninger, som inden for en rimelig frist kunne forhindre, at instituttet bliver nødlidende. ECB eller den relevante kompetente nationale myndighed forsyner uden ophold Afviklingsinstansen med alle relevante oplysninger, som Afviklingsinstansen anmoder om med henblik på at tage dem med i sin vurdering. ECB eller den relevante kompetente nationale myndighed kan også underrette Afviklingsenheden om, at den anser betingelsen i stk. 1, litra b), for at være opfyldt.

1a.  Afviklingsinstansen vedtager en afviklingsordning i overensstemmelse med stk. 1 for et centralt organ og alle kreditinstitutter, som er fast tilknyttet til et sådant organ, og som indgår i samme afviklingskoncern, alene når det centrale organ og alle kreditinstitutter, som er fast tilknyttet det, eller den afviklingskoncern, som de tilhører, som helhed opfylder betingelserne i stk. 1, første afsnit.

2.  Uden at det berører tilfælde, hvor ECB har besluttet at udøve direkte tilsynsopgaver vedrørende kreditinstitutter i henhold til artikel 6, stk. 5, litra b), i forordning (EU) nr. 1024/2013, meddeler Afviklingsinstansen i tilfælde af modtagelse af en meddelelse i henhold til stk. 1 vedrørende en enhed eller koncern som omhandlet i artikel 7, stk. 3, uden ophold ECB eller den relevante kompetente nationale myndighed sin vurdering som omhandlet i stk. 1, fjerde afsnit.

3.  En tidligere vedtagelse af en foranstaltning i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1024/2013, i henhold til artikel 27 i direktiv 2014/59/EU, i henhold til artikel 13 i nærværende forordning eller i henhold til artikel 104 i direktiv 2013/36/EU er ikke en betingelse for iværksættelse af en afviklingsforanstaltning."

b)  Stk. 4 ændres som følger:

i)  Første afsnit, litra d), affattes således:"

"d) der kræves ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, medmindre en sådan støtte ydes i en af de former, der er omhandlet i artikel 18a, stk. 1".

ii)  Andet og tredje afsnit udgår.

c)  Stk. 5 affattes således:"

"5. Med henblik på stk. 1, litra c), anses en afviklingsforanstaltning for at være begrundet i almene hensyn, hvis en sådan foranstaltning er nødvendig for at nå afviklingsmålene og står i et rimeligt forhold til et eller flere af disse, jf. artikel 14, og hvis en likvidation af instituttet ved almindelig insolvensbehandling ikke ville opfylde disse mål i samme omfang.

Afviklingsforanstaltningen anses ikke for at være begrundet i almene hensyn med henblik på denne artikels stk. 1, litra c), hvis Afviklingsmyndigheden har besluttet at anvende forenklede forpligtelser på et institut i henhold til artikel 4. Formodningen kan tilbagevises og finder ikke anvendelse, hvis afviklingsmyndigheden vurderer, at et eller flere af afviklingsmålene ville være i fare, hvis instituttet blev likvideret ved almindelig insolvensbehandling.

Når Afviklingsinstansen foretager den i første afsnit omhandlede vurdering, på grundlag af de oplysninger, den råder over på tidspunktet for denne vurdering, evaluerer den, og sammenligner den al ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, som ▌vil blive ydet til instituttet, både i tilfælde af afvikling og i tilfælde af likvidation i overensstemmelse med gældende national lovgivning.

Med henblik på dette stykkes andet afsnit holder deltagende medlemsstater, indskudsgarantiordninger og, hvor det er nødvendigt, den udpegede myndighed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 18), i direktiv 2014/49/EU Afviklingsinstansen underrettet om eventuelle forberedende foranstaltninger med henblik på at træffe de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 18a, stk. 1, litra c) og d), i denne forordning, herunder eventuelle kontakter med Kommissionen forud for anmeldelsen."

d)  Stk. 7, andet afsnit, affattes således:"

"Kommissionen skal, inden for 24 timer efter Afviklingsinstansen har fremsendt afviklingsordningen, enten godkende eller gøre indsigelse mod ordningen, hvad angår de skønsmæssige aspekter, i de tilfælde, der ikke er dækket af nærværende stykkes tredje afsnit, eller med hensyn til den foreslåede brug af statsstøtte eller støtte fra Afviklingsfonden, som ikke betragtes som forenelig med det indre marked."

e)  Følgende stykker tilføjes:"

"11. Hvis betingelserne i stk. 1, litra a) og b), er opfyldt, kan Afviklingsinstansen pålægge de nationale afviklingsmyndigheder at udøve beføjelserne i henhold til national ret til gennemførelse af artikel 33a i direktiv 2014/59/EU i overensstemmelse med betingelserne i national ret. De nationale afviklingsmyndigheder gennemfører Afviklingsinstansens instrukser i overensstemmelse med artikel 29.

11a.   Med henblik på at sikre effektiv og ensartet anvendelse af denne artikel udsteder Afviklingsinstansen retningslinjer og sender instrukser til de nationale afviklingsmyndigheder om anvendelsen af de reguleringsmæssige tekniske standarder i artikel 32, stk. 5a, i direktiv 2014/59/EU."

20)  Følgende indsættes som artikel 18a:"

"Artikel 18a

Ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige

1.  Ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige uden for afviklingshandlingen kan undtagelsesvis ydes til en enhed som omhandlet i artikel 2 i et af følgende tilfælde, og forudsat at den ekstraordinære finansielle støtte fra det offentlige opfylder de betingelser og krav, der er fastsat i Unionens statsstøtteregler:

2.  De støtteforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), skal opfylde alle følgende betingelser:

Med henblik på første afsnit, litra a), anses en enhed for at være solvent, hvis ECB eller den relevante kompetente nationale myndighed på grundlag af aktuelle forventninger har konkluderet, at der ikke er sket, eller der i de 12 følgende måneder sandsynligvis ikke vil ske nogen overtrædelse af nogen af kravene i artikel 92, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, artikel 104a i direktiv 2013/36/EU, artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, artikel 40 i direktiv (EU) 2019/2034 eller de relevante gældende krav i national lovgivning eller EU-retten.

Med henblik på første afsnit, litra d), kvantificerer den relevante kompetente myndighed de tab, som enheden har lidt eller sandsynligvis vil lide. Denne kvantificering baseres som minimum på kvalitetskontroller af aktiver foretaget af ECB, EBA eller nationale myndigheder eller, hvor det er relevant, under kontrolbesøg på stedet foretaget af den kompetente myndighed. Hvis sådanne øvelser ikke kan gennemføres rettidigt, kan den kompetente myndighed basere sin vurdering på instituttets balance, forudsat at balancen er i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler og -standarder, som bekræftet af en uafhængig ekstern revisor ▌. Den kompetente myndighed bestræber sig på at sikre, at kvantificeringen baseres på markedsværdien af instituttets eller enhedens aktiver, passiver og ikkebalanceførte poster.

De støtteforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), nr. iii), begrænses til foranstaltninger, der af ECB eller den nationale kompetente myndighed er blevet vurderet som nødvendige for at sikre enhedens solvens ved at afhjælpe det kapitalunderskud, der er konstateret i det negative scenario med stresstest på nationalt plan, EU-plan eller SSM-plan eller tilsvarende øvelser, der gennemføres af ECB, EBA eller nationale myndigheder, hvis det er relevant, og som er bekræftet af ECB eller den relevante kompetente myndighed.

Uanset stk. 1, litra a), nr. iii), er erhvervelse af egentlige kernekapitalinstrumenter undtagelsesvis tilladt, hvis det konstaterede underskud er af en sådan art, at erhvervelsen af andre kapitalgrundlagsinstrumenter eller andre kapitalinstrumenter ikke ville gøre det muligt for den pågældende enhed at afhjælpe sit kapitalunderskud, der er konstateret i det negative scenario med den relevante stresstest eller en tilsvarende øvelse. Værdien af erhvervede egentlige kernekapitalinstrumenter må ikke overstige 2 % af det pågældende instituts eller den pågældende enheds samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk.3, i forordning (EU) nr. 575/2013.

Hvis en af de støtteforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), ikke indløses, tilbagebetales eller på anden måde bringes til ophør i overensstemmelse med betingelserne i den ▌strategi for udtræden af støtteforanstaltningen, der blev fastlagt på tidspunktet for indrømmelsen af en sådan foranstaltning, anmoder ECB eller den relevante kompetente nationale myndighed instituttet eller enheden om at indgive en engangsafhjælpningsplan. Afhjælpningsplanen beskriver de skridt, der skal tages for at sikre eller genoprette overensstemmelsen med overvågningskravene, instituttets eller enhedens langsigtede rentabilitet og evne til at tilbagebetale det ydede beløb samt tidsrammen herfor.

Hvis ECB eller den relevante kompetente nationale myndighed ikke anerkender engangsafhjælpningsplanen som troværdig eller gennemførlig, eller hvis instituttet eller enheden ikke overholder afhjælpningsplanen, foretages der i overensstemmelse med artikel 18 en vurdering af, om instituttet eller enheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende.

2a.  ECB eller den relevante kompetente nationale myndighed underretter Afviklingsinstansen om sin vurdering af, om betingelserne i stk. 2, litra a), b) og d), for så vidt angår de enheder og koncerner, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, og de enheder og koncerner, der er omhandlet i artikel 7, stk. 4, litra b), og artikel 7, stk. 5, er opfyldt.

21)  I artikel 19 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Når en afviklingsforanstaltning involverer statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i TEUF, eller støtte fra Afviklingsfonden i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3, træder afviklingsordningen i henhold til nærværende forordnings artikel 18, stk. 6, ikke i kraft, før Kommissionen har vedtaget en positiv eller betinget afgørelse, eller en afgørelse om ikke at gøre indsigelse, om, hvorvidt anvendelsen af en sådan støtte er forenelig med det indre marked. Kommissionen træffer under hensyntagen til behovet for, at Afviklingsinstansen gennemfører afviklingsordningen rettidigt, afgørelse om, hvorvidt anvendelsen af statsstøtte eller støtte fra Afviklingsfonden er forenelig med det indre marked, senest når den godkender eller gør indsigelse mod afviklingsordningen i henhold til artikel 18, stk. 7, andet afsnit, eller når den periode på 24 timer, der er omhandlet i artikel 18, stk. 7, femte afsnit, udløber, alt efter hvad der indtræffer først. Er der ikke truffet en sådan afgørelse senest 24 timer efter Afviklingsinstansens fremsendelse af afviklingsordningen, anses afviklingsordningen for at være godkendt af Kommissionen og træder i kraft i overensstemmelse med artikel 18, stk. 7, femte afsnit.

Ved udførelsen af de opgaver, som de er pålagt ved artikel 18 i denne forordning, indfører EU-institutionerne strukturelle ordninger, der sikrer operationel uafhængighed og undgår interessekonflikter, der kan opstå mellem de funktioner, der overdrages udførelsen af disse opgaver, og andre funktioner, og offentliggør på passende vis alle relevante oplysninger om deres interne organisation i denne henseende."

b)  Stk. 3 affattes således:"

"3. Så snart Afviklingsinstansen finder det nødvendigt at anvende Afviklingsfonden, kontakter den uformelt, omgående og fortroligt Kommissionen for at drøfte den mulige anvendelse af Afviklingsfonden, herunder juridiske og økonomiske aspekter i forbindelse med dens anvendelse. Når Afviklingsinstansen har tilstrækkelig sikkerhed for, at den påtænkte afviklingsordning vil medføre anvendelse af støtte fra Afviklingsfonden, underretter Afviklingsinstansen formelt Kommissionen om den foreslåede anvendelse af Afviklingsfonden. Denne underretning skal indeholde alle de oplysninger, som Kommissionen har brug for til at foretage sine vurderinger i henhold til dette stykke, og som Afviklingsinstansen er i besiddelse af, eller som Afviklingsinstansen har beføjelse til at indhente i overensstemmelse med nærværende forordning.

Kommissionen vurderer efter at have modtaget den i første afsnit omhandlede underretning, hvorvidt anvendelsen af Afviklingsfonden vil fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige støttemodtageren eller enhver anden virksomhed, hvilket vil være uforeneligt med det indre marked, i det omfang det påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Kommissionen skal ved anvendelsen af Afviklingsfonden anvende de kriterier, der er fastlagt for anvendelsen af statsstøttereglerne, som er nedfældet i artikel 107 i TEUF. Afviklingsinstansen giver Kommissionen de oplysninger, den er i besiddelse af, eller som Afviklingsinstansen har beføjelse til at indhente i overensstemmelse med nærværende forordning, og som Kommissionen anser for nødvendige for at foretage denne vurdering.

Kommissionen lader sig i forbindelse med sin vurdering vejlede af alle de relevante bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 109 i TEUF, samt af alle Kommissionens relaterede og relevante meddelelser og vejledninger samt alle foranstaltninger vedtaget af Kommissionen, som er gældende på tidspunktet for vurderingen, under anvendelse af traktaternes bestemmelser vedrørende statsstøtte. Disse foranstaltninger skal anvendes som om, henvisninger til den medlemsstat, der er ansvarlig for at underrette om støtten, var henvisninger til Afviklingsinstansen, og med eventuelle andre nødvendige ændringer.

Kommissionen vedtager en afgørelse om foreneligheden af anvendelsen af Afviklingsfonden med det indre marked, som sendes til Afviklingsinstansen og til de nationale afviklingsmyndigheder i den eller de berørte medlemsstater. Denne afgørelse kan være betinget af betingelser, forpligtelser eller tilsagn over for støttemodtageren, og den skal tage hensyn til behovet for, at Afviklingsinstansen gennemfører afviklingsforanstaltningen rettidigt.

Afgørelsen kan endvidere pålægge Afviklingsmyndigheden, de nationale afviklingsmyndigheder i den eller de deltagende berørte medlemsstat(er) eller støttemodtageren forpligtelser, der skal gøre det muligt at overvåge overholdelsen, alt efter omstændighederne og såfremt disse forpligtelser ligger inden for deres respektive ansvarsområde. Dette kan omfatte krav om udpegelse af en befuldmægtiget eller en anden uafhængig person til at deltage i overvågningen. Den befuldmægtigede eller den anden uafhængige person udfører de opgaver, som måtte være angivet i Kommissionens afgørelse.

Enhver afgørelse i henhold til dette stykke offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Kommissionen kan afgive en negativ afgørelse, der rettes til Afviklingsinstansen, hvori den beslutter, at den foreslåede anvendelse af Afviklingsfonden vil være uforenelig med det indre marked og ikke kan gennemføres i den af Afviklingsinstansen foreslåede form. Afviklingsinstansen genovervejer ved modtagelsen af en sådan afgørelse sin afviklingsordning og udarbejder en revideret udgave."

c)  Stk. 10 affattes således:"

"10. Uanset stk. 3 kan Rådet efter anmodning fra en medlemsstat eller Afviklingsinstansen inden syv dage efter en sådan anmodning med enstemmighed beslutte, at anvendelsen af Afviklingsfonden skal betragtes som forenelig med det indre marked, hvis en sådan beslutning er begrundet i ekstraordinære omstændigheder. Kommissionen træffer afgørelse i sagen, hvis Rådet ikke har truffet afgørelse inden for disse syv dage."

22)  I artikel 20 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Før Afviklingsinstansen træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for afvikling eller nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, er opfyldt, påser den, at der foretages en rimelig, forsigtig og realistisk værdiansættelse af aktiverne og passiverne i en enhed som omhandlet i artikel 2 af en person, som er uafhængig af alle offentlige myndigheder, herunder Afviklingsinstansen og den nationale afviklingsmyndighed, og af den pågældende enhed."

b)  Følgende stk. 8a indsættes:"

"8a. Hvor det er nødvendigt for at indgå i de beslutninger, der er omhandlet i stk. 5, litra c) og d), supplerer valuaren oplysningerne i stk. 7, litra c), med et skøn over værdien af de ikkebalanceførte aktiver og passiver, herunder eventualforpligtelser og -aktiver."

c)  I stk. 18 indsættes som litra d):"

"d) ved fastsættelsen af de tab, som indskudsgarantiordningen ville have lidt, hvis instituttet var blevet likvideret ved almindelig insolvensbehandling, anvende de kriterier og den metode, der er omhandlet i artikel 11e i direktiv 2014/49/EU og i enhver delegeret retsakt vedtaget i henhold til nævnte artikel."

23)  I artikel 21 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 ændres som følger:

i)  I første afsnit foretages følgende ændringer:

–  Indledningen affattes således:"

"1. Afviklingsinstansen, der handler efter proceduren i artikel 18, udøver først beføjelsen til nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i stk. 7a for enheder og koncerner som omhandlet i artikel 7, stk. 2, og enheder og koncerner som omhandlet i artikel 7, stk. 4, litra b), og artikel 7, stk. 5, når betingelserne for anvendelsen af disse stykker er opfyldt, og når den ved et eksekutiv møde efter at have modtaget meddelelse i henhold til andet afsnit eller på eget initiativ konstaterer, at en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:"

–  Litra e) affattes således:"

"e) der kræves ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, medmindre en sådan støtte ydes i en af de former, der er omhandlet i artikel 18a, stk. 1."

ii)  Andet afsnit affattes således:"

"Vurderingen af de betingelser, der er omhandlet i første afsnit, litra a)-d), foretages af ECB for enheder som omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra a), eller af den relevante kompetente nationale myndighed for de enheder, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra b), stk. 4, litra b), og stk. 5, og af Afviklingsinstansen på et eksekutivmøde i overensstemmelse med fordelingen af opgaver i henhold til proceduren i artikel 18, stk. 1 og 2."

b)  Stk. 2 udgår.

c)  Stk. 3, litra b), affattes således:"

"b) under hensyntagen til tidsplanen, behovet for effektivt at gennemføre nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne eller afviklingsstrategien for afviklingskoncernen og andre relevante omstændigheder er der ingen rimelig udsigt til, at nogen foranstaltning, herunder alternative foranstaltninger fra den private sektor, tilsynsforanstaltninger eller foranstaltninger til tidlig indgriben, bortset fra nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i stk. 7a, vil kunne forhindre, at den pågældende enhed koncern inden for en rimelig tidsfrist bliver nødlidende."

d)  Stk. 9 affattes således:"

"9. Hvis en eller flere af betingelserne i stk. 1 er opfyldt, for så vidt angår en enhed omhandlet i nævnte stykke, og betingelserne i artikel 18, stk. 1, ligeledes er opfyldt, for så vidt angår den pågældende enhed eller en enhed, der tilhører samme koncern, finder den i artikel 18, stk. 6, 7 og 8, fastsatte procedure anvendelse."

24)  I artikel 27 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 7 affattes således:"

▌

c)  Stk. 13, andet afsnit, affattes således:"

25)  I artikel 30 foretages følgende ændringer:

a)  Overskriften affattes således:"

"Forpligtelse til at samarbejde og udveksle oplysninger".

b)  Følgende indsættes som stk. 2a, 2b og 2c:"

"2a. Afviklingsinstansen, ESRB, EBA, ESMA og EIOPA arbejder tæt sammen og giver hinanden alle de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af deres respektive opgaver.

2b.  ECB og andre medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) arbejder tæt sammen med Afviklingsinstansen og forsyner den med alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af Afviklingsinstansens opgaver, herunder oplysninger, som de indsamler i overensstemmelse med deres vedtægter. Artikel 88, stk. 6, finder anvendelse på de pågældende udvekslinger.

2c.  De udpegede myndigheder, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 18), i direktiv 2014/49/EU, arbejder tæt sammen med Afviklingsinstansen. De udpegede myndigheder og Afviklingsinstansen giver hinanden alle de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af deres respektive opgaver."

c)  Stk. 6 affattes således:"

d)  Stk. 7 affattes således:"

"7. Om nødvendigt indgår Afviklingsinstansen et aftalememorandum med ECB og andre medlemmer af ESCB, de nationale afviklingsmyndigheder og de nationale kompetente myndigheder, der i generelle træk beskriver, hvordan de vil samarbejde i henhold til nærværende artikels stk. 2, 2a, 2b og 4, samt artikel 74, stk. 2, i forbindelse med varetagelsen af deres respektive opgaver i henhold til EU-retten. Memorandummet revideres med jævne mellemrum og offentliggøres under iagttagelse af kravene om tavshedspligt."

26)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 30a

Oplysninger, der opbevares af den centrale automatiske mekanisme

1.  De myndigheder, der driver de centrale automatiske mekanismer, der er oprettet ved artikel 32a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849**, giver efter anmodning Afviklingsinstansen oplysninger om antallet af kunder, som en enhed som omhandlet i artikel 2 er den eneste eller vigtigste bankpartner for.

2.  Afviklingsinstansen anmoder kun om de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, fra sag til sag, og hvis det er nødvendigt for udførelsen af dens opgaver i henhold til nærværende forordning.

3.  Afviklingsinstansen kan dele de oplysninger, der er indhentet i henhold til stk. 1, med de nationale afviklingsmyndigheder i forbindelse med udførelsen af deres respektive opgaver i henhold til nærværende forordning.

______________________________

** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73)."

27)  I artikel 31 foretages følgende ændringer ▐:

a)  Stk. 1, tredje afsnit, affattes således:"

b)  Følgende stykke tilføjes som stk. 3:"

"3. For de enheder og koncerner, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, og de enheder og koncerner, der er omhandlet i artikel 7, stk. 4, litra b), og artikel 7, stk. 5, og såfremt betingelserne for anvendelse af disse bestemmelser er opfyldt, hører de nationale afviklingsmyndigheder Afviklingsinstansen, før de handler i overensstemmelse med artikel 86 i direktiv 2014/59/EU."

28)  Artikel 32, stk. 1, første afsnit, affattes således:"

"Hvis en koncern omfatter enheder, der er etableret i deltagende medlemsstater og i ikkedeltagende medlemsstater eller tredjelande, repræsenterer Afviklingsinstansen, med forbehold af en i henhold til denne forordning krævet godkendelse fra Rådets eller Kommissionens side, de deltagende medlemsstaters nationale afviklingsmyndigheder i forbindelse med samrådet og samarbejdet med ikkedeltagende medlemsstater eller tredjelande i henhold til artikel 7, 8, 12, 13, 16, 18, 45h, 55 og 88-92 i direktiv 2014/59/EU."

29)  I artikel 34 foretages følgende ændringer:

a)  Indledningen i stk. 1 affattes således:"

"Afviklingsinstansen kan under fuld udnyttelse af alle de oplysninger, som ECB allerede har til rådighed, herunder oplysninger indsamlet af medlemmerne af ESCB i overensstemmelse med deres vedtægter, eller af alle de oplysninger, som de nationale kompetente myndigheder, ESRB, EBA, ESMA eller EIOPA råder over, gennem de nationale afviklingsmyndigheder eller direkte, efter at have underrettet disse myndigheder, kræve at følgende juridiske eller fysiske personer i overensstemmelse med den procedure, Afviklingsinstansen har anmodet om, og i den form, Afviklingsinstansen har anmodet om, giver den alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udføre sine opgaver:"

b)  Stk. 5 og 6 affattes således:"

"5. Afviklingsinstansen, ECB, medlemmerne af ESCB, de nationale kompetente myndigheder, ESRB, EBA, ESMA, EIOPA og de nationale afviklingsmyndigheder kan udarbejde aftalememoranda med en procedure for udveksling af oplysninger. Udveksling af oplysninger mellem Afviklingsinstansen, ECB og andre medlemmer af ESCB, de nationale kompetente myndigheder, ESRB, EBA, ESMA, EIOPA og de nationale afviklingsmyndigheder betragtes ikke som et brud på kravene om tavshedspligt.

6.  De kompetente nationale myndigheder, ECB, medlemmerne af ESCB, ESRB, EBA, ESMA, EIOPA og de nationale afviklingsmyndigheder samarbejder med Afviklingsinstansen om at kontrollere, om nogle af eller alle de ønskede oplysninger allerede er tilgængelige på det tidspunkt, hvor anmodningen fremsættes. Hvis sådanne oplysninger foreligger, forelægger de kompetente nationale myndigheder, ECB og andre medlemmer af ESCB, ESRB, EBA, ESMA, EIOPA eller de nationale afviklingsmyndigheder disse oplysninger for Afviklingsinstansen."

30)  I artikel 43, stk. 1, indsættes følgende litra aa):"

"aa) næstformanden udpeget i overensstemmelse med artikel 56".

(30a)  I artikel 45 foretages følgende ændringer:

a)  Overskriften affattes således:"

"Gennemsigtighed og ansvarlighed"

b)  Følgende stykke indsættes som stk. 3a:"

"3a. Afviklingsinstansen offentliggør sine politikker, retningslinjer, generelle instrukser, vejledninger og arbejdsdokumenter om afvikling generelt og om den praksis og de metoder til afvikling, der skal anvendes inden for den fælles afviklingsmekanisme, forudsat at offentliggørelsen ikke medfører videregivelse af fortrolige oplysninger."

31)  Artikel 50, stk. 1, litra n), affattes således:"

"n) at udpege en regnskabsfører og en intern revisor, som skal være funktionelt uafhængig i udøvelsen af sit hverv, og som vedtægten og ansættelsesvilkårene skal finde anvendelse på".

31a)  I artikel 50, stk. 1, tilføjes følgende litra:"

"qa) at sikre, at nationale afviklingsmyndigheder høres om de retningslinjer, generelle instrukser, politikker eller vejledninger, der fastlægger afviklingspolitikker, -praksis eller -metoder, som disse nationale afviklingsmyndigheder vil bidrage til gennemførelsen af."

32)  I artikel 53 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1, første punktum, affattes således:"

"Når Afviklingsinstansen afholder eksekutivmøder, er den sammensat af formanden, næstformanden og de fire medlemmer, der er omhandlet i artikel 43, stk. 1, litra b)."

b)  I stk. 5 erstattes "artikel 43, stk. 1, litra a) og b)" med "artikel 43, stk. 1, litra a), aa) og b)."

33)  Artikel 55, stk. 1 og 2, affattes således:"

"1. Ved drøftelser vedrørende en enkelt enhed eller en koncern, som kun er etableret i en enkelt deltagende medlemsstat, og i tilfælde af at alle de i artikel 53, stk. 1 og 3, omhandlede medlemmer ikke er i stand til at nå til enighed ved konsensus inden for en frist som fastsat af formanden, træffer formanden, næstformanden og de i artikel 43, stk. 1, litra b), omhandlede medlemmer afgørelse med simpelt flertal.

2.  Ved drøftelser vedrørende en grænseoverskridende koncern og i tilfælde af at alle de i artikel 53, stk. 1 og 4, omhandlede medlemmer ikke er i stand til at nå til enighed ved konsensus inden for en frist som fastsat af formanden, træffer formanden, næstformanden og de i artikel 43, stk. 1, litra b), omhandlede medlemmer afgørelse med simpelt flertal."

34)  I artikel 56 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 2, litra d), affattes således:"

"d) at udarbejde et foreløbigt budgetforslag og et forslag til Afviklingsinstansens budget, jf. artikel 61, og gennemføre dette budget, jf. artikel 63".

b)  Stk. 5, første afsnit, affattes således:"

"Formanden og næstformanden samt de i artikel 43, stk. 1, litra b), omhandlede medlemmer udpeges for en periode på fem år. ▌

En person, der har fungeret som formand, næstformand eller medlem som omhandlet i artikel 43, stk. 1, litra b), kan ikke udnævnes til nogen af de to andre poster.

c)  ▌ Stk. 6 affattes således:

▌"

"6. Efter høring af Afviklingsinstansen på et plenarmøde forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet en endelig, kønsafbalanceret liste med kandidater til hvervene som formand, næstformand og medlemmer i henhold til artikel 43, stk. 1, litra b), og informerer Rådet om listen. Europa-Parlamentet kan foretage høringer af kandidaterne på denne liste. Alt efter resultatet i Europa-Parlamentet forelægger Kommissionen et forslag til udpegelse af formanden og næstformanden samt de i artikel 43, stk. 1, litra b), omhandlede medlemmer for Europa-Parlamentet til godkendelse. Når forslaget er godkendt, vedtager Rådet en gennemførelsesafgørelse om udpegelse af formanden og næstformanden samt de i artikel 43, stk. 1, litra b), omhandlede medlemmer. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal."

▌

e)  Afsnit 7, sidste punktum, erstattes af følgende:"

"Formanden, næstformanden og de medlemmer, der er omhandlet i artikel 43, stk. 1, litra b), forbliver i embedet, indtil deres efterfølgere er udnævnt og har tiltrådt deres hverv i overensstemmelse med den rådsafgørelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 6."

ea)  Stk. 8 udgår.

35)  Artikel 61 affattes således:"

"Artikel 61

Opstilling af budgettet

1.  Formanden udarbejder senest den 31. marts hvert år et foreløbigt forslag til Afviklingsinstansens budget, herunder et overslag over Afviklingsinstansens indtægter og udgifter for det kommende år, og sender det sammen med stillingsfortegnelsen for det kommende år til Afviklingsinstansen til vedtagelse på et plenarmøde.

Afviklingsinstansen tilpasser om nødvendigt på et plenarmøde Afviklingsinstansens foreløbige budgetforslag sammen med udkastet til stillingsfortegnelse.

2.  På grundlag af det foreløbige budgetforslag som vedtaget af Afviklingsinstansen på et plenarmøde udarbejder formanden et budgetforslag for Afviklingsinstansen og forelægger det for Afviklingsinstansen på et plenarmøde til vedtagelse.

Senest den 30. november hvert år foretager Afviklingsinstansen på et plenarmøde eventuelle nødvendige tilpasninger af formandens forslag og vedtager derefter det endelige budget sammen med stillingsfortegnelsen."

35a)  Artikel 62, stk. 3, affattes således:"

"3. Det er Afviklingsinstansens ansvar på sit plenarmøde at vedtage interne kontrolstandarder og indføre de interne kontrolsystemer og -procedurer, der er nødvendige for udførelsen af den interne revisors opgaver."

36)  Artikel 69, stk. 4, affattes således:"

"4. Hvis de disponible finansielle midler efter den indledende periode i stk. 1 falder til under målniveauet i nævnte stykke, opkræves de regelmæssige bidrag, der er beregnet i overensstemmelse med artikel 70, indtil målniveauet er nået. Afviklingsinstansen kan udskyde opkrævningen af regelmæssige bidrag i overensstemmelse med artikel 70 i op til tre år for at sikre, at det beløb, der skal opkræves, når op på et beløb, der står i rimeligt forhold til omkostningerne ved opkrævningsprocessen, forudsat at en sådan udsættelse ikke i væsentlig grad påvirker Afviklingsinstansens kapacitet til at anvende Afviklingsfonden i henhold til artikel 3. Efter at målet er nået første gang, og de til rådighed stående finansielle midler efterfølgende er blevet reduceret til mindre end to tredjedele af målniveauet, sættes disse bidrag til et niveau, der gør det muligt at nå målniveauet inden for fire år."

37)  I artikel 70 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 3 erstattes af følgende:"

"3. De disponible finansielle midler, der skal tages i betragtning med henblik på at nå det i artikel 69 fastsatte målniveau, kan omfatte uigenkaldelige betalingsforpligtelser, som er fuldt dækket ind af sikkerhedsstillelse med aktiver med lav risiko, der ikke er behæftet med tredjepartsrettigheder, og som er til rådighed og øremærket til anvendelse af Afviklingsinstansen til de i artikel 76, stk. 1, fastsatte formål. Disse uigenkaldelige betalingsforpligtelsers andel må ikke overstige 30 % af de samlede bidrag, der opkræves i overensstemmelse med nærværende artikel. Inden for denne grænse fastsætter Afviklingsinstansen årligt andelen af uigenkaldelige betalingsforpligtelser af de samlede bidrag, der skal opkræves i henhold til nærværende artikel."

b)  Følgende stk. 3a indsættes:"

"3a. Afviklingsinstansen indkalder de uigenkaldelige betalingsforpligtelser, der er indgået i henhold til nærværende artikels stk. 3, når det er nødvendigt at anvende Afviklingsfonden i henhold til artikel 76.

Hvis et institut eller en enhed ophører med at være omfattet af artikel 2 og ikke længere er omfattet af forpligtelsen til at betale bidrag i henhold til nærværende artikels stk. 1, indkalder Afviklingsinstansen de uigenkaldelige betalingsforpligtelser, der er indgået i henhold til stk. 3, og som stadig er forfaldne. Hvis det bidrag, der er knyttet til den uigenkaldelige betalingsforpligtelse, betales behørigt ved første indkaldelse, annullerer Afviklingsinstansen forpligtelsen og tilbageleverer sikkerhedsstillelsen. Hvis bidraget ikke betales behørigt ved første indkaldelse, beslaglægger Afviklingsinstansen sikkerhedsstillelsen og annullerer forpligtelsen."

38)  Artikel 71, stk. 1, andet afsnit, affattes således:"

"De samlede ekstraordinære ex post-bidrag pr. år må ikke overstige tre gange 12,5 % af målniveauet."

39)  I artikel 74 indsættes følgende stykke:"

"Afviklingsinstansen underretter Kommissionen og ECB, så snart den mener, at det kan være nødvendigt at aktivere finansielle ordninger, der er indgået aftale om for Afviklingsfonden i overensstemmelse med nærværende artikel, og giver Kommissionen og ECB alle de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver i forbindelse med sådanne finansielle ordninger."

40)  I artikel 76 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 3 affattes således:"

"3. Hvis Afviklingsinstansen fastslår, at anvendelsen af Afviklingsfonden til formålene i stk. 1 sandsynligvis medfører, at en del af de tab, som en enhed som omhandlet i artikel 2 har lidt, overføres til Afviklingsfonden, finder principperne om anvendelse af Afviklingsfonden som fastsat i artikel 27 anvendelse."

b)  Følgende tilføjes som stk. 5 og 6:"

"5. Hvis de afviklingsværktøjer, der er omhandlet i artikel 22, stk. 2, litra a) eller b), kun anvendes til at overføre en del af aktiverne, rettighederne eller passiverne i instituttet under afvikling, har Afviklingsinstansen et krav over for den resterende del af enheden for eventuelle udgifter og tab, som Afviklingsinstansen måtte have afholdt som følge af bidrag til afvikling i henhold til nærværende artikels stk. 1 og 2, i forbindelse med tab, som kreditorer ellers ville have båret.

6.  Afviklingsinstansens fordringer som omhandlet i nærværende artikels stk. 5 og i artikel 22, stk. 6, har i hver deltagende medlemsstat samme prioritet som fordringerne fra de nationale afviklingsfinansieringsordninger i den pågældende medlemsstats nationale lovgivning vedrørende almindelig insolvensbehandling i henhold til artikel 108, stk. 9, i direktiv 2014/59/EU."

41)  I artikel 79 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1, 2 og 3 affattes således:"

"1. Deltagende medlemsstater påser, at hvis Afviklingsinstansen for at forhindre, at indskydere af dækkede indskud og fysiske personer samt mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder med berettigede indskud bærer tab, træffer afviklingsforanstaltninger over for et kreditinstitut, og forudsat at en sådan foranstaltning sikrer, at sådanne indskydere fortsat har adgang til deres indskud, bidrager den indskudsgarantiordning, som kreditinstituttet er tilsluttet, til de formål og på de betingelser, der er fastsat i artikel 109 i direktiv 2014/59/EU.

2.  Afviklingsinstansen fastsætter i tæt samarbejde med indskudsgarantiordningen dennes bidrag i overensstemmelse med stk. 1 efter at have hørt indskudsgarantiordningen, og om nødvendigt den udpegede myndighed, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 18, i direktiv 2014/49/EU, om de anslåede omkostninger ved tilbagebetaling til indskydere i henhold til artikel 11e i direktiv 2014/49/EU og i overensstemmelse med betingelserne i artikel 20 i nærværende forordning.

3.  Afviklingsinstansen meddeler sin afgørelse som omhandlet i første afsnit til den udpegede myndighed, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 18), i direktiv 2014/49/EU, og til den indskudsgarantiordning, som instituttet er tilsluttet. Indskudsgarantiordningen gennemfører uden ophold nævnte afgørelse."

b)  Stk. 5, andet og tredje afsnit, udgår.

41a)  Følgende artikler indsættes:"

"Artikel 79a

Indberetning om likviditet ved afvikling

Senest den 31. december 2024 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om likviditet ved afvikling.

I rapporten skal det undersøges, om en midlertidig likviditetsmangel efter rekapitalisering af et institut under afvikling bl.a. skyldes, at der mangler et værktøj i afviklingsværktøjskassen, og undersøges, hvordan midlertidige situationer med likviditetsmangel afhjælpes mest effektivt, idet der tages hensyn til andre jurisdiktioners praksis. I rapporten fremsættes konkrete politiske løsningsmodeller.

Artikel 79b

Senest den 31. december 2026 underretter Kommissionen, inden for rammerne af genoptagelsen af drøftelserne om bankunionen, Europa-Parlamentet og Rådet om effektiviteten og omfanget af mekanismen til intern tabsoverførsel i afviklingskoncerner som et resultat af reformen af krisestyringsrammerne.

I rapporten vurderes navnlig afviklingens omfang, graden af overholdelse af interne MREL-mål og betingelserne for adgang til branchefinansierede sikkerhedsnet, herunder Afviklingsfonden."

42)  I artikel 85, stk. 3, erstattes "som omhandlet i" med "vedtaget i henhold til".

43)  I artikel 88 tilføjes følgende som stk. 7:"

"7. Denne artikel er ikke til hinder for, at Afviklingsinstansen videregiver sine analyser eller vurderinger, herunder når de er baseret på oplysninger fra de enheder, der er omhandlet i artikel 2, eller andre myndigheder som omhandlet i nærværende artikels stk. 6, når Afviklingsinstansen vurderer, at offentliggørelsen ikke vil være til skade for beskyttelsen af almene hensyn med hensyn til finanspolitik, valutapolitik eller økonomisk politik, og at der er en offentlig interesse i at offentliggøre oplysninger, der tilsidesætter eventuelle andre hensyn, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 5. En sådan offentliggørelse anses for at være foretaget af Afviklingsinstansen i forbindelse med udøvelsen af dens funktioner i henhold til denne forordning med henblik på denne artikels stk. 1."

43a)  I artikel 94, stk. 1, indsættes følgende litra:"

"aa) samspillet mellem de eksisterende rammer og oprettelsen af den europæiske indskudsforsikringsordning".

Artikel 2

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den [Publikationskontoret: Indsæt datoen 12 måneder efter denne ændringsforordnings ikrafttræden].

Artikel 1, stk. 1, litra a), stk. 2, stk. 3, stk. 4, litra a), stk. 5, litra a), b) og c) nr. i) og ii), stk. 6, litra a), stk. 7, stk. 13, litra a), nr. i), og litra b), stk. 14, litra a), b) og d), stk. 19, litra d) og e), stk. 21, stk. 23, litra a), nr. i) første led, litra b) og d), stk. 25-35 og stk. 39, 42 og 43 finder anvendelse fra den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 1 måned efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den […]

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 307 af 31.8.2023, s. 19. (2) EUT C 349 af 29.9.2023, s. 161. (3) * Ændringerne i hele teksten følger af vedtagelsen af ændringsforslag 1. Ny eller ændret tekst er fremhævet med fede typer og kursiv; sletninger er angivet med symbolet ▌. (4) EUT C […] af […], s. […]. (5) EUT C […] af […], s. […]. (6) Rådet for Finansiel Stabilitet, Key Attributes of Effective Resolution Regimes for Financial Institutions, 15. oktober 2014. (7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190). (8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1). (9) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1118 af 26. marts 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer den metode, som afviklingsmyndigheder skal anvende til at skønne det krav, der er omhandlet i artikel 104a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU, og det kombinerede bufferkrav for afviklingsenheder på konsolideret afviklingskoncernniveau, hvis afviklingskoncernen ikke er omfattet af disse krav i henhold til nævnte direktiv (EUT L 241 af 8.7.2021, s. 1). (10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1). (11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav og forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 150 af 7.6.2019, s. 1). (12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/877 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (EUT L 150 af 7.6.2019, s. 226). (13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og af direktiv 98/26/EF (EUT L 150 af 7.6.2019, s. 296). (14) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63). (15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12). (16) COM(2018) 133 final. (17) COM(2020) 822 final. (18) Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 af 3. november 2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1). (19) Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8). (20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår foranstaltninger til tidlig indgriben, betingelser for afvikling og finansiering af afviklingshandlinger (COM(2023)0227 – C9-0135/2023 – 2023/0112(COD))

P9_TA(2024)0327 A9-0153/2024

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2023)0227),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0135/2023),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 5. juli 2023 fra Den Europæiske Centralbank(1),

–  der henviser til udtalelse af 13. juli 2023 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0153/2024),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. april 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/… om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår foranstaltninger til tidlig indgriben, betingelser for afvikling og finansiering af afviklingshandlinger(3)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank(4),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(5),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Unionens afviklingsramme for kreditinstitutter og investeringsselskaber ("institutter") blev oprettet i kølvandet på den globale finanskrise i 2008-2009 og efter Rådet for Finansiel Stabilitets internationalt godkendte "Key Attributes of Effective Resolution Regimes for Financial Institutions" (nøglekarakteristika for effektive afviklingsordninger for finansielle institutioner)(6). Unionens afviklingsramme består af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU(7) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014(8). Begge retsakter finder anvendelse på institutter etableret i Unionen og alle andre enheder, der er omfattet af anvendelsesområdet for nævnte direktiv eller nævnte forordning ("enheder"). Unionens afviklingsramme har til formål på en velordnet måde at håndtere institutters og enheders sammenbrud ved at bevare institutters og enheders kritiske funktioner og undgå trusler mod den finansielle stabilitet og samtidig beskytte indskydere og offentlige midler. Desuden har EU's afviklingsramme til formål at fremme udviklingen af det indre marked for bankvirksomhed ved at skabe en harmoniseret ordning til at håndtere grænseoverskridende kriser på en koordineret måde og ved at undgå konkurrenceforvridninger og risici for ulige behandling.

(2)  Flere år efter gennemførelsen af Unionens afviklingsramme, som den finder anvendelse i øjeblikket, giver den ikke de tilsigtede resultater med hensyn til nogle af disse mål. Selv om institutter og enheder har gjort betydelige fremskridt hen imod afviklingsmuligheder og har afsat betydelige ressourcer til dette formål, navnlig gennem opbygning af tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og opfyldning af afviklingsfinansieringsordninger, anvendes Unionens afviklingsramme sjældent. Visse mindre og mellemstore institutters og enheders sammenbrud afhjælpes i stedet hovedsagelig gennem uharmoniserede nationale foranstaltninger. Beklageligvis er det stadig snarere skatteydernes penge, der anvendes, end branchefinansierede sikkerhedsnet, herunder afviklingsfinansieringsordninger. Denne situation synes at skyldes utilstrækkelige incitamenter. Disse utilstrækkelige incitamenter skyldes samspillet mellem EU's afviklingsramme og nationale regler, hvorved de vide skønsbeføjelser i vurderingen af almene hensyn ikke altid anvendes på en måde, der afspejler, hvordan Unionens afviklingsramme skulle finde anvendelse. Samtidig har EU's afviklingsramme kun været brugt i begrænset omfang på grund af risikoen for, at indskydere i indskudsfinansierede institutter bærer tab for at sikre, at disse institutter kan få adgang til ekstern finansiering under afvikling, navnlig i mangel af andre passiver, der kan omfattes af bail-in. Endelig har det forhold, at der er mindre strenge regler om adgang til finansiering uden for afvikling end i forbindelse med afvikling, modvirket anvendelsen af EU's afviklingsramme til fordel for andre løsninger, som ofte indebærer anvendelse af skatteydernes penge i stedet for egne ressourcer fra instituttet, enheden eller branchefinansierede sikkerhedsnet. Denne situation skaber igen risiko for fragmentering, risici for suboptimale resultater i forbindelse med forvaltning af institutters og enheders sammenbrud, navnlig hvad angår mindre og mellemstore institutter og enheder, og offeromkostninger fra uudnyttede finansielle ressourcer. Det er derfor nødvendigt at sikre en mere effektiv og sammenhængende anvendelse af Unionens afviklingsramme og sikre, at den kan anvendes, når det er begrundet i almene hensyn, herunder for visse mindre og mellemstore institutter▌.

(2a)  Formålet med gennemgangen af direktiv 2014/59/EU er at beskytte skatteydernes penge bedre og indføre nye systemiske mekanismer til institutter og enheder, der ikke er omfattet af den eksisterende afviklingsramme. Denne ramme har til formål at begrænse den økonomiske byrde for samfundet ved at reducere de samlede omkostninger i forbindelse med banksammenbrud. Anvendelsen af skatteydernes penge bør med indførelsen af en ny revideret ramme reduceres betydeligt for at sikre, at afviklingsfinansieringsordningen anvendes oftere og mere effektivt.

(3)  Intensiteten og detaljeringsgraden af det afviklingsplanlægningsarbejde, der er påkrævet med hensyn til datterselskaber, der ikke er udpeget som afviklingsenheder, varierer afhængigt af de pågældende institutters og enheders størrelse og risikoprofil, tilstedeværelsen af kritiske funktioner og koncernafviklingsstrategien. Afviklingsmyndighederne bør derfor kunne tage hensyn til disse faktorer, når de udpeger de foranstaltninger, der skal træffes over for sådanne datterselskaber, og følge en forenklet tilgang, hvor det er relevant.

(3a)  Et af hovedformålene med dette ændringsdirektiv er at indføre en opdateret tilgang til at sætte myndighederne i stand til effektivt at håndtere nogle bankers eller en gruppe af bankers potentielle sammenbrud. Denne tilgang bør fremme gennemsigtighed og forudsigelighed og samtidig minimere de negative økonomiske konsekvenser. En sådan tilgang er i overensstemmelse med det overordnede "bail-in"-princip i direktiv 2014/59/EU, samtidig med at den praktiske gennemførlighed af at håndtere mellemstore bankers sammenbrud bevares.

(4)  Et institut eller en enhed, der likvideres i henhold til national lovgivning, efter at det er fastslået, at instituttet eller enheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, og afviklingsmyndighedens konklusion om, at dets afvikling ikke er begrundet i almene hensyn, er i sidste ende på vej mod udtræden af markedet. Dette indebærer, at der ikke er behov for en plan for de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af sammenbrud, uanset om den kompetente myndighed allerede har inddraget det pågældende instituts eller den pågældende enheds tilladelse. Det samme gælder for den resterende del af et institut under afvikling efter overførslen af aktiver, rettigheder og passiver i forbindelse med en overførselsstrategi. Det bør derfor præciseres, at det i disse situationer ikke er nødvendigt at anvende afviklingsplaner.

(5)  Afviklingsmyndighederne kan i øjeblikket forbyde visse udlodninger, hvis et institut eller en enhed ikke opfylder det kombinerede bufferkrav, når det tages i betragtning ud over minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver ("MREL"). I visse situationer kan et institut eller en enhed dog være forpligtet til at opfylde MREL-kravet på et andet grundlag end det grundlag, hvorpå instituttet eller enheden skal opfylde det kombinerede bufferkrav. Denne situation skaber usikkerhed med hensyn til betingelserne for afviklingsmyndighedernes udøvelse af deres beføjelser til at forbyde udlodninger og for beregningen af det maksimale udlodningsbeløb i forbindelse med MREL. Det bør derfor fastsættes, at afviklingsmyndighederne i disse tilfælde bør udøve beføjelsen til at forbyde visse udlodninger på grundlag af skønnet over det kombinerede bufferkrav, der følger af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1118(9). For at sikre gennemsigtighed og retssikkerhed bør afviklingsmyndighederne meddele det skønnede kombinerede bufferkrav til instituttet eller enheden, som derefter bør offentliggøre det skønnede kombinerede bufferkrav.

(6)  Der blev indført foranstaltninger til tidlig indgriben for at sætte de kompetente myndigheder i stand til at afhjælpe forværringen af et instituts eller en enheds finansielle og økonomiske situation og så vidt muligt mindske risikoen for og virkningen af en mulig afvikling. På grund af manglende sikkerhed med hensyn til de udløsende faktorer for anvendelsen af disse foranstaltninger til tidlig indgriben og delvis overlapning med tilsynsforanstaltninger er der dog sjældent blevet anvendt foranstaltninger til tidlig indgriben. Betingelserne for anvendelse af disse foranstaltninger til tidlig indgriben bør derfor forenkles og præciseres yderligere. For at fjerne usikkerheden med hensyn til betingelserne for og tidspunktet for fjernelse af ledelsesorganet og udpegelsen af midlertidige administratorer bør disse foranstaltninger udtrykkeligt identificeres som foranstaltninger til tidlig indgriben, og deres anvendelse bør være underlagt de samme udløsningsmekanismer. Samtidig bør de kompetente myndigheder være forpligtet til at vælge passende foranstaltninger til håndtering af en specifik situation i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at tage hensyn til omdømmemæssige risici eller risici i forbindelse med hvidvask af penge eller informations- og kommunikationsteknologi bør de kompetente myndigheder vurdere betingelserne for anvendelse af foranstaltninger til tidlig indgriben, ikke kun på grundlag af kvantitative indikatorer såsom kapital- eller likviditetskrav, gearingsniveau, misligholdte lån eller koncentration af eksponeringer, men også på grundlag af kvalitative udløsende faktorer.

(7)  For at forbedre retssikkerheden bør de foranstaltninger til tidlig indgriben, der er fastsat i direktiv 2014/59/EU, og som overlapper allerede eksisterende beføjelser i henhold til de tilsynsmæssige rammer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU(10) og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034(11), fjernes. Det er desuden nødvendigt at sikre, at afviklingsmyndighederne er i stand til at være forberedte på en eventuel afvikling af et institut eller en enhed. Den kompetente myndighed bør derfor underrette afviklingsmyndighederne om forværringen af et instituts eller en enheds finansielle situation i tilstrækkelig god tid, og afviklingsmyndighederne bør have de nødvendige beføjelser til at gennemføre forberedende foranstaltninger. For at gøre det muligt for afviklingsmyndighederne at reagere så hurtigt som muligt på en forværring af et instituts eller en enheds situation bør forudgående anvendelse af foranstaltninger til tidlig indgriben ikke være en betingelse for, at afviklingsmyndigheden kan træffe foranstaltninger til markedsføring af instituttet eller enheden eller anmode om oplysninger med henblik på at ajourføre afviklingsplanen og udarbejde værdiansættelsen. For at sikre en konsekvent, koordineret, effektiv og rettidig reaktion på forværringen af et instituts eller en enheds finansielle situation og for at forberede en eventuel afvikling ordentligt er det nødvendigt at styrke samspillet og koordineringen mellem de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne. Så snart et institut eller en enhed opfylder betingelserne for anvendelse af foranstaltninger til tidlig indgriben, bør de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne øge deres udveksling af oplysninger, herunder foreløbige oplysninger, og i fællesskab overvåge instituttets eller enhedens finansielle situation.

(8)  Det er nødvendigt at sikre rettidig handling og tidlig koordinering mellem den kompetente myndighed og afviklingsmyndigheden, når et institut eller en enhed stadig er en going concern, men hvor der er en væsentlig risiko for, at instituttet eller enheden bliver nødlidende. Den kompetente myndighed bør derfor så tidligt som muligt underrette afviklingsmyndigheden om en sådan risiko. Denne underretning bør indeholde årsagerne til den kompetente myndigheds vurdering og en oversigt over de alternative foranstaltninger i den private sektor, tilsynsforanstaltninger eller foranstaltninger til tidlig indgriben, der er tilgængelige for at forhindre, at instituttet eller enheden bliver nødlidende, inden for en rimelig tidsfrist. En sådan tidlig underretning bør ikke berøre procedurerne for at fastslå, om betingelserne for afvikling er opfyldt. Den kompetente myndigheds forudgående underretning af afviklingsmyndigheden om en væsentlig risiko for, at et institut eller en enhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende, bør ikke være en betingelse for en efterfølgende konstatering af, at et institut eller en enhed faktisk er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Hvis instituttet eller enheden på et senere tidspunkt vurderes at være nødlidende eller forventeligt nødlidende, og der ikke findes alternative løsninger til at forhindre et sådant sammenbrud inden for en rimelig frist, skal afviklingsmyndigheden desuden træffe afgørelse om, hvorvidt der skal træffes afviklingshandlinger. I et sådant tilfælde kan rettidigheden af afgørelsen om at anvende afviklingshandlinger over for et institut eller en enhed være afgørende for en vellykket gennemførelse af afviklingsstrategien, navnlig fordi et tidligere indgreb i instituttet eller enheden kan bidrage til at sikre tilstrækkelig tabsabsorberingskapacitet og likviditet til at gennemføre denne strategi. Det er derfor hensigtsmæssigt at give afviklingsmyndigheden mulighed for i tæt samarbejde med den kompetente myndighed at vurdere, hvad der udgør en rimelig tidsramme for at gennemføre alternative foranstaltninger for at undgå, at instituttet eller enheden bliver nødlidende. I forbindelse med denne vurdering bør der også tages hensyn til behovet for at bevare afviklingsmyndighedens og den pågældende enheds evne til effektivt at gennemføre afviklingsstrategien, hvor dette i sidste ende er nødvendigt, men dette bør ikke forhindre, at der træffes alternative foranstaltninger. Navnlig bør den planlagte tidsramme for de alternative foranstaltninger være af en sådan art, at den ikke bringer effektiviteten af en potentiel gennemførelse af afviklingsstrategien i fare. For at sikre et rettidigt resultat og sætte afviklingsmyndigheden i stand til at forberede sig korrekt på instituttets eller enhedens potentielle afvikling bør afviklingsmyndigheden og den kompetente myndighed mødes regelmæssigt, og afviklingsmyndigheden bør træffe afgørelse om hyppigheden af disse møder under hensyntagen til sagens omstændigheder.

(9)  Afviklingsrammen skal potentielt anvendes på ethvert institut eller enhver enhed, uanset størrelse og forretningsmodel, hvis de værktøjer, der er til rådighed i henhold til national lovgivning, ikke er tilstrækkelige til at håndtere instituttets eller enhedens sammenbrud. For at sikre et sådant resultat bør kriterierne for at anvende vurderingen af almene hensyn på et nødlidende institut eller en nødlidende enhed præciseres. Det er i den henseende nødvendigt at præcisere, at visse af instituttets eller enhedens funktioner afhængigt af de specifikke omstændigheder kan betragtes som kritiske, selv om deres ophør ▌vil påvirke den finansielle stabilitet eller kritiske tjenester på regionalt plan, navnlig hvis det de kritiske funktioners substituerbarhed bestemmes af det relevante geografiske marked.

(9a)   For at sikre, at vurderingen af indvirkningen på regionalt plan kan baseres på data, som er tilgængelige på en konsekvent måde i hele Unionen, bør det regionale plan forstås med henvisning til regionale enheder på niveau 1 eller niveau 2 i den fælles nomenklatur (NUTS 1- eller 2-niveau) som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003(12).

(10)  Vurderingen af, om afviklingen af et institut eller en enhed er begrundet i almene hensyn, bør afspejle den betragtning, at indskyderne er bedre beskyttet, når indskudsgarantiordningens midler anvendes mere effektivt, og tabene af disse midler minimeres. I vurderingen af almene hensyn bør afviklingsmålet om at beskytte indskydere derfor anses for bedre at kunne nås ved afvikling, hvis det ville være dyrere for indskudsgarantiordningen at vælge insolvens.

(10a)  Hvis de nationale regelsæt for insolvens og afvikling effektivt opfylder afviklingsrammens mål i samme omfang, bør den mulighed, der minimerer risikoen for skatteyderne og økonomien, foretrækkes. Denne tilgang sikrer en forsigtig og ansvarlig fremgangsmåde, der er i overensstemmelse med det overordnede mål om at beskytte både skatteydernes interesser og den bredere økonomiske stabilitet.

(11)  Vurderingen af, om afviklingen af et institut eller en enhed er begrundet i almene hensyn, bør også så vidt muligt afspejle forskellen mellem på den ene side finansiering, der ydes gennem branchefinansierede sikkerhedsnet (afviklingsfinansieringsordninger eller indskudsgarantiordninger), og på den anden side finansiering fra medlemsstaterne med skatteydernes penge. Medlemsstaternes finansiering indebærer en større risiko for moralsk risiko og et mindre incitament til markedsdisciplin. Ved vurderingen af målet om at minimere afhængigheden af ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige bør afviklingsmyndighederne derfor anse finansiering gennem afviklingsfinansieringsordningerne eller indskudsgarantiordningen som værende at foretrække, og finansiering gennem et tilsvarende beløb af midler fra medlemsstaternes budget bør kun overvejes under ekstraordinære omstændigheder.

(11a)   Ekstraordinær skatteyderfinansieret støtte til institutter og enheder bør kun ydes, om overhovedet, for at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i økonomien, der er af ekstraordinær og systemisk natur, da det pålægger de offentlige finanser en betydelig byrde og forstyrrer de lige konkurrencevilkår på det indre marked.

(12)  For at sikre, at afviklingsmålene nås på den mest effektive måde, bør resultatet af vurderingen af almene hensyn kun være negativt, hvis likvidationen af det nødlidende institut eller den nødlidende enhed ved almindelig insolvensbehandling ville opfylde afviklingsmålene mere effektivt og ikke kun i samme omfang som afvikling.

(12a)  Når der træffes afgørelse mellem afvikling og likvidation, bør den løsning, der indebærer de laveste samlede omkostninger, foretrækkes. Der bør i forbindelse med denne vurdering tages hensyn til forskellige omkostninger, bl.a. omkostninger forbundet med udbetalinger fra en indskudsgarantiordning, for eksempel den varighed, der er påkrævet ved inddrivelse af aktiver, og indkomsttabet under processen. I tilfælde, hvor afviklings- og likvidationsmulighederne begge har samme omkostningsprofiler, bør man foretrække den løsning, der indebærer færrest tilknyttede risici for økonomien, herunder for så vidt angår de offentlige finanser og indvirkningen på økonomiens stabilitet.

(13)  Hvis et nødlidende institut eller en nødlidende enhed ikke afvikles, bør det likvideres i overensstemmelse med de procedurer, der er tilgængelige i henhold til national lovgivning. Sådanne procedurer kan variere betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Selv om det er hensigtsmæssigt at give tilstrækkelig fleksibilitet til at anvende de eksisterende nationale procedurer, bør visse aspekter præciseres for at sikre, at de pågældende institutter eller enheder udtræder af markedet.

(14)  Det bør sikres, at den relevante nationale administrative eller retslige myndighed hurtigt indleder en procedure i henhold til national lovgivning, når et institut eller en enhed anses for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende og ikke er under afvikling. Hvis der i henhold til national lovgivning er mulighed for frivillig likvidation af instituttet eller enheden efter en beslutning truffet af aktionærerne, bør en sådan mulighed fortsat være tilgængelig. Det bør dog sikres, at den relevante nationale administrative eller retslige myndighed træffer foranstaltninger, hvis aktionærerne ikke handler hurtigt.

(15)  Det bør også fastsættes, at det endelige resultat af sådanne procedurer er det nødlidende instituts eller den nødlidende enheds udtræden af markedet eller ophør af dets/dens bankaktiviteter. Afhængigt af den nationale lovgivning kan dette mål nås på forskellige måder, hvilket kan omfatte salg af instituttet eller enheden eller dele heraf, salg af specifikke aktiver eller passiver, en gradvis afvikling eller ophør af bankaktiviteterne, herunder betalinger og indlån, med henblik på gradvist at sælge sine aktiver med henblik på at tilbagebetale de berørte kreditorer. For at gøre procedurerne mere forudsigelige bør dette resultat imidlertid nås inden for en rimelig tidsramme.

(16)  De kompetente myndigheder bør have beføjelse til at inddrage et instituts eller en enheds tilladelse alene med den begrundelse, at instituttet eller enheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende og ikke er under afvikling. De kompetente myndigheder bør kunne inddrage tilladelsen for at støtte målet om likvidation af instituttet eller enheden i overensstemmelse med national lovgivning, navnlig i tilfælde, hvor de tilgængelige procedurer i henhold til national lovgivning ikke kan indledes på det tidspunkt, hvor instituttet eller enheden anses for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende, herunder de tilfælde, hvor instituttet eller enheden endnu ikke er insolvent på balancen. For yderligere at sikre, at målet med at likvidere instituttet eller enheden kan nås, bør medlemsstaterne sikre, at den kompetente myndigheds inddragelse af tilladelsen også er blandt de mulige betingelser for at indlede mindst en af de procedurer, der er til rådighed i henhold til national lovgivning, og som finder anvendelse på institutter eller enheder, der er nødlidende eller forventeligt nødlidende, men som ikke afvikles.

(17)  I lyset af erfaringerne med gennemførelsen af direktiv 2014/59/EU, forordning (EU) nr. 806/2014 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU(13) er det nødvendigt yderligere at præcisere, på hvilke betingelser der undtagelsesvis kan tillades forebyggende foranstaltninger, der kan betragtes som ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige. For at minimere konkurrencefordrejninger som følge af forskelle i indskudsgarantiordningernes karakter i Unionen bør deres indgreb i forbindelse med forebyggende foranstaltninger, der er i overensstemmelse med direktiv 2014/49/EU, og som betragtes som ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, undtagelsesvis tillades, hvis det modtagende institut eller den modtagende enhed ikke opfylder nogen af betingelserne for at blive anset for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende. Det bør sikres, at der træffes forebyggende foranstaltninger i tilstrækkelig god tid. Den Europæiske Centralbank (ECB) baserer i øjeblikket sin vurdering af, om et institut eller en enhed er solvent med henblik på forebyggende rekapitalisering, på en fremadrettet vurdering for de følgende 12 måneder af, om instituttet eller enheden kan opfylde kapitalgrundlagskravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013(14) eller i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033(15) og det krav om yderligere kapitalgrundlag, der er fastsat i direktiv 2013/36/EU eller direktiv (EU) 2019/2034. Denne praksis bør fastlægges i direktiv 2014/59/EU. Desuden kan foranstaltninger til afhjælpning af virkningerne af værdiforringede aktiver, herunder porteføljeadministrationsinstrumenter eller aktivgarantiordninger, vise sig at være effektive og virkningsfulde med hensyn til at tackle årsagerne til eventuelle finansielle vanskeligheder, som institutter og enheder står over for, og forhindre, at de bliver nødlidende, og de kan derfor udgøre relevante forebyggende foranstaltninger. Det bør derfor præciseres, at sådanne sikkerhedsforanstaltninger kan tage form af foranstaltninger for værdiforringede aktiver.

(18)  For at bevare markedsdisciplinen, beskytte offentlige midler og undgå konkurrenceforvridning bør forebyggende foranstaltninger fortsat være undtagelsen og kun anvendes for at håndtere situationer med alvorlige forstyrrelser på markedet eller for at bevare den finansielle stabilitet, navnlig i tilfælde af en systemisk krise. Desuden bør forebyggende foranstaltninger ikke anvendes til at imødegå tab, som er lidt eller sandsynligvis vil blive lidt. Det mest pålidelige instrument til at identificere sådanne tab er en kvalitetskontrol af aktiverne foretaget af ECB, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010(16), eller kompetente nationale myndigheder. De kompetente myndigheder bør anvende en sådan kontrol til at identificere tab, der er lidt eller sandsynligvis vil blive lidt, hvis en sådan kontrol kan foretages inden for en rimelig frist. Hvis dette ikke er muligt, bør de kompetente myndigheder på grundlag af kontrolbesøg på stedet, hvor det er relevant, identificere tab, der er lidt eller sandsynligvis vil blive lidt, på den mest pålidelige måde under de foreliggende omstændigheder.

(19)  Forebyggende rekapitalisering har til formål at støtte levedygtige institutter og enheder, der anses for at kunne støde på midlertidige vanskeligheder i den nærmeste fremtid, og forhindre, at deres situation forværres yderligere. For at undgå, at der ydes offentlig støtte til virksomheder, der allerede er urentable, når støtten ydes, bør forebyggende foranstaltninger, der ydes i form af erhvervelse af kapitalgrundlagsinstrumenter eller andre kapitalinstrumenter eller gennem foranstaltninger for værdiforringede aktiver, ikke overstige det beløb, der er nødvendigt for at dække kapitalunderskud som identificeret i det negative scenario med en stresstest eller tilsvarende. For at sikre, at den offentlige finansiering i sidste ende ophører, bør disse forebyggende foranstaltninger også være tidsbegrænsede og indeholde en klar tidsplan for deres afslutning (en "strategi for udtræden af støtteforanstaltningen"). Instrumenter uden fast løbetid, herunder egentlige kernekapitalinstrumenter, bør kun anvendes under ekstraordinære omstændigheder og være underlagt visse kvantitative begrænsninger, fordi de på grund af deres karakter ikke er velegnede til at opfylde betingelsen om midlertidig karakter.

(20)  Forebyggende foranstaltninger bør begrænses til det beløb, som instituttet eller enheden ville have brug for til at opretholde sin solvens i tilfælde af en negativ scenariohændelse som fastsat i en stresstest eller en tilsvarende øvelse. I tilfælde af forebyggende foranstaltninger i form af foranstaltninger for værdiforringede aktiver bør det modtagende institut eller den modtagende enhed kunne anvende dette beløb til at dække tab på de overførte aktiver eller i kombination med en erhvervelse af kapitalinstrumenter, forudsat at det samlede beløb for den konstaterede mangel ikke overskrides. Det er også nødvendigt at sikre, at sådanne forebyggende foranstaltninger i form af foranstaltninger for værdiforringede aktiver er i overensstemmelse med eksisterende statsstøtteregler og bedste praksis, at de genopretter instituttets eller enhedens langsigtede rentabilitet, at statsstøtten begrænses til det nødvendige minimum, og at konkurrencefordrejninger undgås. Af disse grunde bør de berørte myndigheder i tilfælde af forebyggende foranstaltninger i form af foranstaltninger for værdiforringede aktiver tage hensyn til de specifikke retningslinjer, herunder planen vedrørende porteføljeadministrationsselskaber(17) og meddelelsen om håndtering af misligholdte lån(18). Disse retsbevarende foranstaltninger i form af foranstaltninger for værdiforringede aktiver bør altid være underlagt den overordnede betingelse om midlertidig karakter. Offentlige garantier, der ydes for en bestemt periode i forbindelse med det pågældende instituts eller den pågældende enheds værdiforringede aktiver, forventes at sikre bedre overholdelse af betingelsen om midlertidig tilstand end overførsler af sådanne aktiver til en offentligt støttet enhed. For at sikre, at institutter ▌, der modtager støtte, overholder betingelserne for støtteforanstaltningen, bør de kompetente myndigheder anmode om en afviklingsplan fra institutter, der ikke har opfyldt deres forpligtelser. Hvis en kompetent myndighed er af den opfattelse, at foranstaltningerne i afviklingsplanen ikke kan opfylde målet om instituttets langsigtede levedygtighed, eller hvis det pågældende institut ikke har opfyldt afviklingsplanen, kan de relevante myndigheder gennemføre en vurdering af, om det pågældende institut er nødlidende eller forventeligt nødlidende i henhold til artikel 32 i direktiv 2014/59/EU.

(21)  For at dække væsentlige overtrædelser af tilsynskravene er det nødvendigt yderligere at præcisere betingelserne for at fastslå, at holdingselskaber er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Et holdingselskabs overtrædelse af disse krav bør anses for at være væsentlig, hvis arten og omfanget af en sådan overtrædelse kan sammenlignes med en overtrædelse, der, hvis den blev begået af et kreditinstitut, ville have begrundet den kompetente myndigheds inddragelse af tilladelsen i overensstemmelse med artikel 18 i direktiv 2013/36/EU.

(22)  Medlemsstaterne kan i henhold til deres nationale lovgivning have beføjelse til at suspendere betalings- eller leveringsforpligtelser, der kan omfatte berettigede indskud. Hvis suspensionen af betalings- eller leveringsforpligtelserne ikke er direkte forbundet med kreditinstituttets finansielle situation, må indskud ikke være indisponible i henhold til direktiv 2014/49/EU. Som følge heraf kan indskyderne måske ikke få adgang til deres indskud i en længere periode. For at bevare indskydernes tro på og tillid til banksektoren og opretholde den finansielle stabilitet bør medlemsstaterne sikre, at indskyderne har adgang til et passende dagligt beløb fra deres indskud til dækning af navnlig leveomkostningerne, hvis deres indskud gøres utilgængelige på grund af suspension af betalinger af andre årsager end årsager, der fører til udbetaling til indskyderen. En sådan procedure bør fortsat være en undtagelse, og medlemsstaterne bør sikre, at indskyderne har adgang til passende daglige beløb.

(23)  For at øge retssikkerheden og i betragtning af den potentielle relevans af passiver, der kan opstå som følge af fremtidige usikre begivenheder, herunder resultatet af retssager, der verserer på afviklingstidspunktet, er det nødvendigt at fastsætte, hvilken behandling disse passiver bør modtage med henblik på anvendelsen af bail-in-værktøjet. De ledende principper i denne henseende bør være dem, der er fastsat i regnskabsreglerne, navnlig regnskabsreglerne i den internationale regnskabsstandard 37 som vedtaget ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008(19). På dette grundlag bør afviklingsmyndighederne sondre mellem hensættelser og eventualforpligtelser. Hensættelser er passiver, der vedrører en sandsynlig udstrømning af midler, og som kan anslås pålideligt. Eventualforpligtelser indregnes ikke som regnskabsmæssige forpligtelser, da de vedrører en forpligtelse, som ikke kan anses for sandsynlig på tidspunktet for skønnet, eller som ikke kan anslås pålideligt.

(24)  Da hensættelser er regnskabsmæssige forpligtelser, bør det præciseres, at sådanne hensættelser skal behandles på samme måde som andre passiver. Sådanne hensættelser bør kunne omfattes af bail-in, medmindre de opfylder et af de specifikke kriterier for at blive udelukket fra bail-in-værktøjets anvendelsesområde. I betragtning af den potentielle relevans af disse hensættelser i forbindelse med afvikling og for at sikre sikkerhed i anvendelsen af bail-in-værktøjet bør det præciseres, at hensættelser er en del af de passiver, der er omfattet af bail-in, og at bail-in-værktøjet derfor finder anvendelse på dem. Det bør også sikres, at disse hensættelser og eventuelle passiver eller fordringer, der er opstået i forbindelse hermed, efter anvendelsen af bail-in-værktøjet behandles som indfriet til alle formål. Dette er navnlig relevant for passiver og forpligtelser, der udspringer af retlige krav mod det institut, der er under afvikling.

(25)  I henhold til regnskabsprincipperne kan eventualforpligtelser ikke indregnes som passiver og bør derfor ikke kunne omfattes af bail-in. Det er imidlertid nødvendigt at sikre, at en eventualforpligtelse, der ville opstå som følge af en begivenhed, som er usandsynlig eller ikke kan anslås pålideligt på tidspunktet for afviklingen, ikke forringer afviklingsstrategiens effektivitet og navnlig bail-in-værktøjets effektivitet. For at nå dette mål bør valuaren som led i værdiansættelsen med henblik på afvikling vurdere eventualforpligtelser, der er opført på balancen for instituttet under afvikling, og kvantificere disse passivers potentielle værdi efter valuarens bedste evne. For at sikre, at instituttet eller enheden efter afviklingsprocessen kan opretholde tilstrækkelig markedstillid i et passende tidsrum, bør valuaren tage hensyn til denne potentielle værdi ved fastsættelsen af det beløb, hvormed passiver, der er omfattet af bail-in, skal nedskrives eller konverteres for at genoprette kapitalprocenterne i det institut, der er under afvikling. Afviklingsmyndigheden bør navnlig anvende sine konverteringsbeføjelser på passiver, der er omfattet af bail-in, i det omfang det er nødvendigt for at sikre, at rekapitaliseringen af instituttet under afvikling er tilstrækkelig til at dække potentielle tab, der kan opstå som følge af et passiv, der kan opstå som følge af en usandsynlig hændelse. Ved vurderingen af det beløb, der skal nedskrives eller konverteres, bør afviklingsmyndigheden nøje overveje virkningen af det potentielle tab på instituttet under afvikling på grundlag af en række faktorer, herunder sandsynligheden for, at begivenheden bliver til virkelighed, tidsrammen for dens indtræden og eventualforpligtelsens størrelse.

(26)  Under visse omstændigheder kan afviklingsmyndighederne, efter at afviklingsfinansieringsordningen har ydet et bidrag på op til højst 5 % af instituttets eller enhedens samlede passiver, herunder kapitalgrundlag, anvende yderligere finansieringskilder til yderligere at støtte deres afviklingshandlinger. Det bør præciseres nærmere, under hvilke omstændigheder afviklingsfinansieringsordningen kan yde yderligere støtte, hvis alle passiver med en lavere prioritet end indskud, der ikke er obligatorisk eller skønsmæssigt udelukket fra bail-in, er blevet nedskrevet eller konverteret fuldt ud.

(27)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876(20), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/877(21) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879(22) gennemførte i Unionen det internationale "Total Loss-absorbing Capacity (TLAC) Term Sheet", der blev offentliggjort af Rådet for Finansiel Stabilitet den 9. november 2015 ("TLAC-standarden"), for globale systemisk vigtige banker, der i EU-retten betegnes som globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er). Ved forordning (EU) 2019/877 og direktiv (EU) 2019/879 blev det MREL-krav, der er fastsat i direktiv 2014/59/EU og i forordning (EU) nr. 806/2014, også ændret. Det er nødvendigt at tilpasse bestemmelserne i direktiv 2014/59/EU om MREL til gennemførelsen af TLAC-standarden for G-SII'er, for så vidt angår visse passiver, der kan anvendes til at opfylde den del af MREL, der bør opfyldes med kapitalgrundlag og andre efterstillede passiver. Navnlig bør passiver, der rangerer på lige fod med visse udelukkede passiver, medtages i afviklingsenhedernes kapitalgrundlag og efterstillede nedskrivningsrelevante instrumenter, hvis beløbet for disse udelukkede passiver på afviklingsenhedens balance ikke overstiger 5 % af afviklingsenhedens kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, og der ikke opstår risici i forbindelse med princippet om, at ingen kreditorer må stilles ringere, som følge af denne medtagelse.

(28)  Reglerne for fastsættelse af MREL er hovedsagelig fokuseret på at fastsætte et passende MREL-niveau under antagelse af bail-in-værktøjet som den foretrukne afviklingsstrategi. Direktiv 2014/59/EU giver imidlertid afviklingsmyndighederne mulighed for at anvende andre afviklingsværktøjer, nemlig dem, der er afhængige af overførsel af aktiviteterne i det institut, der er under afvikling, til en privat køber eller til et broinstitut. Det bør derfor præciseres, at hvis afviklingsplanen omfatter anvendelse af virksomhedssalgsværktøjet eller broinstitutværktøjet, uafhængigt eller i kombination med andre afviklingsværktøjer, bør afviklingsmyndighederne fastsætte MREL-niveauet for den pågældende afviklingsenhed på grundlag af de særlige forhold, der gør sig gældende for disse afviklingsværktøjer og de forskellige tabsabsorberings- og rekapitaliseringsbehov, som disse værktøjer medfører.

(29)  MREL-niveauet for afviklingsenheder er summen af de forventede tab ved afvikling og rekapitaliseringsbeløbet, som sætter afviklingsenheden i stand til fortsat at opfylde betingelserne for tilladelse og sætte den i stand til at fortsætte sine aktiviteter i den relevante periode. Visse foretrukne afviklingsstrategier indebærer overførsel af aktiver, rettigheder og passiver til en modtager ▌, navnlig virksomhedssalgsværktøjet. I disse tilfælde finder de mål, der forfølges med rekapitaliseringskomponenten, muligvis ikke anvendelse i samme omfang, fordi afviklingsmyndigheden ikke vil være forpligtet til at sikre, at afviklingsenheden igen opfylder sine kapitalgrundlagskrav efter afviklingshandlingen. Ikke desto mindre forventes tabene i sådanne tilfælde at overstige afviklingsenhedens kapitalgrundlagskrav. Det bør derfor fastsættes, at MREL-niveauet for disse afviklingsenheder fortsat omfatter et rekapitaliseringsbeløb, der justeres på en måde, der står i rimeligt forhold til afviklingsstrategien.

(30)  Hvis afviklingsstrategien omfatter anvendelse af andre afviklingsværktøjer end udelukkende bail-in, vil den pågældende enheds rekapitaliseringsbehov generelt være mindre efter afviklingen end i tilfælde af åben bankbail-in. Kalibreringen af MREL i et sådant tilfælde bør tage hensyn til dette aspekt ved vurderingen af rekapitaliseringskravet. Ved justeringen af MREL-niveauet for afviklingsenheder, hvis afviklingsplan omfatter virksomhedssalgsværktøjet eller broinstitutværktøjet, uafhængigt eller i kombination med andre afviklingsværktøjer, bør afviklingsmyndighederne derfor tage hensyn til disse værktøjers karakteristika, herunder den forventede afgrænsning af overførslen til den private køber eller til broinstituttet, de typer instrumenter, der skal overføres, disse instrumenters forventede værdi og muligheder for afsætning og udformningen af den foretrukne afviklingsstrategi, herunder den supplerende anvendelse af værktøjet til adskillelse af aktiver. Da afviklingsmyndigheden i hvert enkelt tilfælde skal træffe afgørelse om en eventuel anvendelse af midler fra en indskudsgarantiordning til afvikling, og da en sådan afgørelse ikke med sikkerhed kan antages på forhånd, bør afviklingsmyndighederne ikke tage hensyn til indskudsgarantiordningens potentielle bidrag til afvikling, når de kalibrerer MREL-niveauet.

▌

(32)  Der er et samspil mellem afviklingsrammen og reglerne om markedsmisbrug. Selv om handlinger, der træffes som forberedelse til afvikling, kan betegnes som intern viden i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014(23), risikerer deres for tidlige offentliggørelse navnlig at bringe afviklingsprocessen i fare. Institutter under afvikling kan tage skridt til at løse dette problem ved at anmode om en udsættelse af offentliggørelsen af intern viden i henhold til artikel 17, stk. 5, i forordning (EU) nr. 596/2014. De rette incitamenter er dog ikke altid til stede, når afviklingen forberedes, således at instituttet under afvikling kan tage initiativ til at fremsætte en sådan anmodning. For at undgå sådanne situationer bør afviklingsmyndighederne have beføjelse til direkte at anmode om en udsættelse af offentliggørelsen af intern viden i henhold til artikel 17, stk. 5, i forordning (EU) nr. 596/2014 på vegne af et institut under afvikling.

(33)  For at lette afviklingsplanlægningen, vurderingen af afviklingsmulighederne og udøvelsen af beføjelsen til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling samt fremme udveksling af oplysninger bør afviklingsmyndigheden for et institut med væsentlige filialer i andre medlemsstater oprette og lede et afviklingskollegium.

(34)  Efter den indledende opbygningsperiode for de afviklingsfinansieringsordninger, der er omhandlet i artikel 102, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, kan deres respektive disponible finansielle midler opleve mindre fald til under målniveauet, navnlig som følge af en stigning i de dækkede indskud. Det er således sandsynligt, at størrelsen af de ex ante-bidrag, der kan opkræves under disse omstændigheder, vil være lille. Det kan således være muligt, at størrelsen af sådanne ex ante-bidrag i nogle år ikke længere svarer til omkostningerne ved opkrævningen af disse bidrag. Afviklingsmyndighederne bør derfor kunne udskyde opkrævningen af ex ante-bidrag i op til tre år ▌, indtil det beløb, der skal opkræves, når op på et beløb, der står i rimeligt forhold til omkostningerne ved opkrævningsprocessen, forudsat at en sådan udsættelse ikke i væsentlig grad påvirker afviklingsmyndighedernes kapacitet til at anvende afviklingsfinansieringsordninger.

(35)  Uigenkaldelige betalingsforpligtelser er et af elementerne i afviklingsfinansieringsordningernes disponible finansielle midler. Det er derfor nødvendigt at præcisere, under hvilke omstændigheder disse betalingsforpligtelser kan indkaldes, og den gældende procedure for ophævelse af forpligtelserne, hvis et institut eller en enhed ophører med at være omfattet af forpligtelsen til at betale bidrag til en afviklingsfinansieringsordning. For at skabe større gennemsigtighed og sikkerhed med hensyn til andelen af uigenkaldelige betalingsforpligtelser i det samlede beløb af ex ante-bidrag, der skal opkræves, bør afviklingsmyndighederne fastsætte en sådan andel på årsbasis inden for de gældende grænser.

(36)  Det maksimale årlige beløb for ekstraordinære ex post-bidrag til afviklingsfinansieringsordninger, som det er tilladt at indkalde, er i øjeblikket begrænset til tre gange størrelsen af ex ante-bidragene. Efter den indledende opbygningsperiode, der er omhandlet i artikel 102, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, vil sådanne ex ante-bidrag under andre omstændigheder end anvendelsen af afviklingsfinansieringsordningerne kun afhænge af variationer i de dækkede indskud og vil derfor sandsynligvis blive små. Hvis det maksimale beløb for ekstraordinære ex post-bidrag baseres på ex ante-bidrag, kan det føre til en drastisk begrænsning af afviklingsfinansieringsordningernes mulighed for at opkræve ex post-bidrag og dermed reducere deres handleevne. For at undgå et sådant resultat bør der fastsættes en anden grænse, og det maksimale beløb for ekstraordinære ex post-bidrag, der kan indkaldes, bør fastsættes til tre gange en ottendedel af målniveauet for den pågældende afviklingsfinansieringsordning.

(37)  Direktiv 2014/59/EU harmoniserede delvist prioritetsrækkefølgen for indskud i henhold til national lovgivning om almindelig insolvensbehandling. Disse regler fastsatte en trestrenget prioritetsrækkefølge af indskud, hvor dækkede indskud havde højeste prioritet, efterfulgt af berettigede indskud fra fysiske personer og mikrovirksomheder samt mindre og mellemstore virksomheder over dækningsniveauet. De resterende indskud, dvs. indskud fra store virksomheder, der overstiger dækningsniveauet, og indskud, der ikke kan tilbagebetales af indskudsgarantiordningen, skulle have en lavere prioritet, men deres position var ikke harmoniseret på anden måde. Endelig havde indskudsgarantiordningernes fordringer samme højere prioritet som dækkede indskud. Dette har dog ikke vist sig at være den optimale løsning for indskyderbeskyttelse. Delvis harmonisering skabte forskelle i behandlingen af de resterende indskydere i medlemsstaterne, navnlig fordi et stigende antal medlemsstater har besluttet også at give de resterende indskud en retlig fortrinsstilling. Disse forskelle skabte også vanskeligheder i forbindelse med fastlæggelsen af den kontrafaktiske insolvenssituation for grænseoverskridende koncerner i forbindelse med værdiansættelserne ved afviklingen. Desuden kunne ▌den tredelte prioritetsrækkefølge af indskydernes fordringer skabe problemer med overholdelsen af princippet om, at ingen kreditorer må stilles ringere, navnlig når de indskud, hvis prioritet ikke var blevet harmoniseret ved direktiv 2014/59/EU, var placeret på samme niveau som foranstillede fordringer. Endelig havde den høje prioritering af indskudsgarantiordningernes fordringer ikke gjort det muligt at anvende disse ordningers tilgængelige finansieringsmidler på en mere effektiv måde i forbindelse med andre indgreb end udbetaling af dækkede indskud ved insolvens, nemlig i forbindelse med afvikling, alternative foranstaltninger i forbindelse med insolvens eller forebyggende foranstaltninger. Beskyttelsen af dækkede indskud afhænger ikke af prioritetsrækkefølgen af indskudsgarantiordningens fordringer, men sikres i stedet gennem obligatoriske udelukkelser fra bail-in ved afvikling og hurtig tilbagebetaling fra indskudsgarantiordningen i tilfælde af indisponibilitet af indskud. Derfor bør prioriteringen af indskud i den nuværende prioritetsrækkefølge for fordringer ændres.

(37a)  Ændringen af kreditorrækkefølgen øger ikke blot tilgængeligheden af indskudsgarantiordninger og Den Fælles Afviklingsfond frem for anvendelsen af offentlig støtte, men baner også vejen for finansielt mere effektive løsninger i forbindelse med afvikling af finansielle institutter. Dette bør til gengæld reducere omkostningerne for skatteyderne og fremme en effektiv anvendelse af de forskellige værktøjer, der findes i Unionens finansielle økosystem.

(38)  Prioritetsrækkefølgen for ▌indskud bør harmoniseres fuldt ud gennem gennemførelse af en tostrenget tilgang, hvor ▌indskud fra fysiske personer og mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder har en højere prioritet end berettigede indskud fra store virksomheder, centralregeringer og regionale myndigheder. Denne tostrengede tilgang er udformet med henblik på at sikre øget beskyttelse for en lang række indskydere og afspejle deres indskuds unikke karakteristika, samtidig med at der åbnes mulighed for afvikling for enheder, der ikke er omfattet af den nuværende ramme. Samtidig bør anvendelsen af indskudsgarantiordningerne i forbindelse med afvikling, insolvens og forebyggende foranstaltninger altid være betinget af, at de relevante betingelser overholdes, navnlig den såkaldte "minimumsomkostningstest".

▌

(41)  Ændringerne i prioritetsrækkefølgen for indskud ▌vil ikke have en negativ indvirkning på den beskyttelse, der ydes dækkede indskud i tilfælde af sammenbrud, da denne beskyttelse fortsat vil være garanteret gennem obligatorisk udelukkelse af dækkede indskud fra tabsabsorbering i tilfælde af afvikling og i sidste ende ved udbetaling fra indskudsgarantiordningen i tilfælde af indskuds indisponibilitet.

(42)  Afviklingsfinansieringsordninger kan anvendes til at støtte anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet eller broinstitutværktøjet, hvorved en række aktiver, rettigheder og passiver i instituttet under afvikling overføres til en modtager. I så fald kan afviklingsfinansieringsordningen have en fordring på den resterende del af instituttet eller den resterende del af enheden i forbindelse med den efterfølgende likvidation ved almindelig insolvensbehandling. Dette kan forekomme, hvis afviklingsfinansieringsordningen anvendes i forbindelse med tab, som kreditorer ellers ville have båret, herunder i form af garantier for aktiver og passiver eller dækning af forskellen mellem de overførte aktiver og passiver. For at sikre, at de aktionærer og kreditorer, der efterlades i den resterende del af instituttet eller den resterende del af enheden, effektivt absorberer tabene i det institut, der er under afvikling, og forbedre muligheden for tilbagebetaling ved insolvens til det afviklingsspecifikke sikkerhedsnet, bør disse fordringer i afviklingsfinansieringsordningen mod den resterende del af instituttet eller den resterende del af enheden og fordringer, der opstår som følge af rimelige udgifter, der er afholdt korrekt, ved insolvens have højere prioritet end indskudskravene og indskudsgarantiordningens fordringer. Da kompensationer, som afviklingsfinansieringsordninger betaler til aktionærer og kreditorer som følge af overtrædelser af princippet om, at ingen kreditorer må stilles ringere, har til formål at kompensere for resultaterne af afviklingshandlingen, bør disse kompensationer ikke give anledning til krav i henhold til disse ordninger.

(43)  For at sikre tilstrækkelig fleksibilitet og lette indgreb fra indskudsgarantiordningens side til støtte for anvendelsen af afviklingsværktøjerne, ▌om nødvendigt for at forhindre, at indskyderne bærer tab, bør visse aspekter af anvendelsen af indskudsgarantiordninger i forbindelse med afvikling præciseres. Det er navnlig nødvendigt at præcisere, at indskudsgarantiordningen kan anvendes til at støtte overførselstransaktioner, der omfatter indskud, herunder berettigede indskud ud over det dækningsniveau, der ydes af indskudsgarantiordningen, og også indskud, der er udelukket fra tilbagebetaling fra en indskudsgarantiordning, i visse tilfælde og på klare betingelser. Indskudsgarantiordningens bidrag bør have til formål at dække den manglende værdi af de aktiver, der overføres til en køber eller et broinstitut, i forhold til værdien af de overførte indskud. Hvis køberen kræver et bidrag som led i transaktionen for at sikre dens kapitalneutralitet og bevare overholdelsen af køberens kapitalkrav, bør indskudsgarantiordningen også have mulighed for at bidrage hertil. Indskudsgarantiordningens støtte til afviklingshandlinger bør tage form af kontanter eller andre former såsom garanti- eller tabsdelingsaftaler, der kan minimere støttens indvirkning på indskudsgarantiordningens disponible finansielle midler og samtidig gøre det muligt for indskudsgarantiordningen at opfylde sine formål.

(44)  Indskudsgarantiordningens bidrag ved afvikling bør være underlagt visse begrænsninger. For det første bør det sikres, at ethvert tab, som indskudsgarantiordningen måtte lide som følge af et indgreb i afviklingen, ikke overstiger det tab, som indskudsgarantiordningen ville have lidt ved insolvens, hvis den foretog udbetalinger til dækkede indskydere og indtrådte i deres fordringer på instituttets aktiver. Dette beløb bør fastsættes på grundlag af minimumsomkostningstesten i overensstemmelse med de kriterier og den metode, der er fastsat i direktiv 2014/49/EU, under hensyntagen til alle relevante faktorer, herunder den tidsmæssige værdi af penge og forsinkelser i inddrivelsen af midler i forbindelse med insolvensbehandling. Disse kriterier og metoder bør også anvendes til at fastlægge den behandling, som indskudsgarantiordningen ville have modtaget, hvis instituttet havde været omfattet af almindelig insolvensbehandling, i forbindelse med den efterfølgende værdiansættelse med henblik på at vurdere overholdelsen af princippet om, at ingen kreditorer må stilles ringere, og fastsætte eventuel kompensation til indskudsgarantiordningen. For det andet bør indskudsgarantiordningens bidrag, der har til formål at dække forskellen mellem de aktiver og passiver, der skal overføres til en køber eller til et broinstitut, ikke overstige forskellen mellem de overførte aktiver og de overførte indskud og passiver med samme eller højere prioritet ved insolvens end disse indskud. Dette vil sikre, at bidraget fra indskudsgarantiordningen kun anvendes til at undgå at påføre indskyderne, hvor det er relevant, og ikke til beskyttelse af kreditorer, der rangerer under indskud ved insolvens. Ikke desto mindre bør summen af indskudsgarantiordningens bidrag til dækning af forskellen mellem aktiver og passiver med indskudsgarantiordningens bidrag til den modtagende enheds kapitalgrundlag ikke overstige omkostningerne til tilbagebetaling til dækkede indskydere som beregnet i henhold til minimumsomkostningstesten.

(45)  Det bør præciseres, at indskudsgarantiordningen kun kan bidrage til en overførsel af andre passiver end dækkede indskud i forbindelse med en afvikling, hvis afviklingsmyndigheden konkluderer, at andre indskud end dækkede indskud ikke kan omfattes af bail-in eller efterlades i den resterende del af instituttet under afvikling, som vil blive likvideret. Afviklingsmyndigheden bør navnlig tillades at undgå at fordele tab til disse indskud, når udelukkelsen er strengt nødvendig og forholdsmæssig for at bevare videreførelsen af kritiske funktioner og centrale forretningsområder eller om nødvendigt for at undgå omfattende afsmitning og finansiel ustabilitet, der kan forårsage en alvorlig forstyrrelse af Unionens eller en medlemsstats økonomi. De samme grunde bør gælde for medtagelsen i overførslen til en køber eller et broinstitut af passiver, der er omfattet af bail-in, med en lavere prioritet end indskud. I så fald bør overførslen af disse passiver, der er omfattet af bail-in, ikke understøttes af bidraget fra indskudsgarantiordningen. Hvis der er behov for finansiel støtte til overførslen af disse passiver, der er omfattet af bail-in, bør denne støtte ydes gennem afviklingsfinansieringsordningen

(46)  I betragtning af muligheden for at anvende en indskudsgarantiordning i forbindelse med afvikling er det nødvendigt yderligere at præcisere, hvordan bidraget fra indskudsgarantiordningen kan medregnes ved beregningen af kravene vedrørende adgang til afviklingsfinansieringsordninger. Hvis bidraget fra aktionærer og kreditorer i det institut, der er under afvikling, gennem reduktioner, nedskrivning eller konvertering af deres passiver, sammenlagt med bidraget fra indskudsgarantiordningen, udgør mindst 8 % af instituttets samlede passiver, herunder kapitalgrundlag, bør instituttet kunne få adgang til afviklingsfinansieringsordningen for at modtage yderligere midler, om nødvendigt for at sikre effektiv afvikling i overensstemmelse med afviklingsmålene. Hvis disse betingelser er opfyldt, bør indskudsgarantiordningens bidrag begrænses til det beløb, der er nødvendigt for at give adgang til afviklingsfinansieringsordningen, medmindre det beløb, som afviklingsfinansieringsordningen bidrager med, overstiger grænsen på 5 % af de samlede passiver, inklusive kapitalgrundlaget, i hvilket tilfælde indskudsgarantiordningen bør bidrage forholdsmæssigt til det overskydende beløb. For at sikre, at afviklingen fortsat primært finansieres af instituttets interne ressourcer, og for at minimere konkurrencefordrejninger bør muligheden for at anvende bidraget fra indskudsgarantiordningen til at sikre adgang til afviklingsfinansieringsordninger kun være mulig for institutter, for hvilke afviklingsplanen eller koncernafviklingsplanen ikke giver mulighed for en velordnet likvidation af dem i tilfælde af sammenbrud, eftersom det MREL-krav, som afviklingsmyndighederne har fastsat for disse institutter, er blevet fastsat på et niveau, der omfatter både tabsabsorbering og rekapitaliseringsbeløb. Muligheden for at anvende indskudsgarantiordningens bidrag til at sikre adgang til afviklingsfinansieringsordninger bør også kun være tilgængelig for institutter, der tidligere har sikret en minimumsoverholdelse af MREL-kravene.

(47)  I betragtning af EBA's rolle med hensyn til at fremme konvergensen mellem myndighedernes praksis bør EBA overvåge og rapportere om udformningen og gennemførelsen af vurderingerne af afviklingsmulighederne for institutter og koncerner og om afviklingsmyndighedernes handlinger og forberedelser for at sikre en effektiv gennemførelse af afviklingsværktøjerne og -beføjelserne. I disse rapporter bør EBA også vurdere graden af gennemsigtighed i de foranstaltninger, som afviklingsmyndighederne har truffet over for relevante eksterne interessenter, og omfanget af deres bidrag til afviklingsberedskabet og institutternes afviklingsmuligheder. EBA bør endvidere aflægge rapport om de foranstaltninger, som medlemsstaterne har vedtaget til beskyttelse af detailinvestorer, for så vidt angår gældsinstrumenter, der er nedskrivningsrelevante med henblik på MREL-kravet i henhold til direktiv 2014/59/EU, ved at sammenligne og vurdere enhver potentiel indvirkning på grænseoverskridende transaktioner. Anvendelsesområdet for eksisterende reguleringsmæssige tekniske standarder for estimering af kravene om yderligere kapitalgrundlag og det kombinerede bufferkrav til afviklingsenheder bør udvides til at omfatte enheder, der ikke er blevet identificeret som afviklingsenheder, hvis disse krav ikke er fastsat på samme grundlag som MREL. I den årlige rapport om MREL bør EBA også vurdere afviklingsmyndighedernes politiske gennemførelse af de nye regler for kalibrering af MREL for overførselsstrategier. I forbindelse med EBA's opgaver med at bidrage til at sikre en sammenhængende og koordineret krisestyrings- og afviklingsordning i Unionen bør EBA koordinere og føre tilsyn med krisesimuleringsøvelser. Disse simuleringer bør omfatte koordinering og samarbejde mellem kompetente myndigheder, afviklingsmyndigheder og indskudsgarantiordninger under forværringen af institutters og enheders finansielle situation, afprøvning af anvendelsen af værktøjskassen i forbindelse med genopretnings- og afviklingsplanlægning, tidlig indgriben og afvikling på en holistisk måde. Disse øvelser bør navnlig tage hensyn til den grænseoverskridende dimension i samspillet mellem de relevante myndigheder og anvendelsen af de tilgængelige værktøjer og beføjelser. Hvor det er relevant, bør krisesimuleringsøvelserne også omfatte vedtagelsen og gennemførelsen af afviklingsordninger i bankunionen i henhold til forordning (EU) nr. 806/2014.

(48)  Konsekvensanalyser af høj kvalitet er afgørende for udviklingen af velfunderede og evidensbaserede lovgivningsforslag, mens fakta og dokumentation er afgørende for at danne grundlag for de beslutninger, der træffes under lovgivningsproceduren. Derfor bør afviklingsmyndighederne, de kompetente myndigheder, Den Fælles Afviklingsinstans, ECB og andre medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker og EBA på dennes anmodning give Kommissionen alle de oplysninger, den har brug for til sine politikudviklingsrelaterede opgaver, herunder udarbejdelse af konsekvensanalyser og udarbejdelse og forhandling af lovgivningsforslag.

(49)  Direktiv 2014/59/EU bør derfor ændres.

(50)  Målene for dette direktiv, nemlig at forbedre effektiviteten af genopretnings- og afviklingsrammen for institutter og enheder, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af de risici, som forskellige nationale tilgange kan medføre for det indre markeds integritet, men kan ved at ændre regler, der allerede er fastsat på EU-plan, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål –

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 2014/59/EU

I direktiv 2014/59/EU foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 2, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)  Følgende indsættes som nr. 29a):"

"29a) "anden foranstaltning iværksat af den private sektor": enhver støtte, der ikke kan betragtes som ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige".

b)  Nr. 35) affattes således:"

"35) "kritiske funktioner": aktiviteter, ydelser eller transaktioner, hvis ophør i en eller flere medlemsstater kan forventes at føre til forstyrrelser i ydelser, der er af afgørende betydning for realøkonomien, eller til forstyrrelse af den finansielle stabilitet på nationalt ▌plan eller, hvis det er relevant, regionalt plan som følge af et instituts eller en koncerns størrelse, markedsandel, eksterne og interne forbundethed, kompleksitet eller grænseoverskridende aktiviteter, navnlig med hensyn til muligheden for at erstatte de pågældende aktiviteter, ydelser eller transaktioner. Med henblik på dette nummer vurderes det regionale plan med henvisning til den regionale enhed svarende til niveau 1 i nomenklaturen for regionale enheder (NUTS 1-niveau) som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003* eller til NUTS 2-niveau, hvis en væsentlig forstyrrelse af tjenester på NUTS 2-niveau indebærer en væsentlig risiko for en systemisk krise på nationalt plan

_____________

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).".

c)  Nr. 71) affattes således:"

"71) "passiver, der er omfattet af bail-in": passiver, herunder passiver, der giver anledning til regnskabsmæssige hensættelser, og kapitalinstrumenter, der ikke er egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter fra et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), og som ikke er udelukket fra anvendelsesområdet for bail-in-værktøjet i henhold til artikel 44, stk. 2".

d)  Følgende indsættes som nr. 83d) og 83e):"

e)  Følgende indsættes som nr. 93a):"

"93a) "indskud": indskud som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 3), i direktiv 2014/49/EU med henblik på artikel 108 og 109".

2)  Artikel 5, stk. 2, 3 og 4, affattes således:"

"2. De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne ajourfører deres genopretningsplaner mindst en gang om året eller efter en ændring, der berører instituttets retlige eller organisatoriske struktur, dets forretningsaktiviteter eller dets finansielle situation, og som kan få væsentlige konsekvenser for genopretningsplanen eller nødvendiggør en væsentlig ændring heraf. De kompetente myndigheder kan kræve, at institutterne ajourfører deres genopretningsplaner hyppigere.

Hvis der ikke er foretaget ændringer som omhandlet i første afsnit i 12 måneder efter den seneste årlige ajourføring af genopretningsplanen, kan de kompetente myndigheder undtagelsesvis, indtil den efterfølgende periode på 12 måneder, dispensere fra forpligtelsen til at ajourføre genopretningsplanen. En sådan dispensation gives ikke for mere end to på hinanden følgende perioder på 12 måneder.

3.  I genopretningsplaner må der ikke påregnes adgang til eller modtagelse af:

4.  Genopretningsplaner skal, når det er relevant, indeholde en analyse af, hvordan og hvornår et institut på de i planen fastsatte betingelser kan anmode om anvendelse af centralbankfaciliteter, der ikke er udelukket fra genopretningsplanens anvendelsesområde i henhold til stk. 3, og identificere de aktiver, der forventes at kunne betragtes som sikkerhed."

3)  Artikel 6, stk. 5, affattes således:"

"5. Vurderer den kompetente myndighed, at genopretningsplanen har væsentlige mangler, eller at der er væsentlige hindringer for dens iværksættelse, underretter den instituttet eller koncernens moderselskab om sin vurdering og pålægger instituttet inden for tre måneder, som med myndighedernes godkendelse kan forlænges med én måned, at forelægge en revideret plan hvoraf det fremgår, hvordan de pågældende mangler og hindringer håndteres."

4)  Artikel 8, stk. 2, tredje afsnit, affattes således:"

"EBA kan efter anmodning fra en kompetent myndighed bistå de kompetente myndigheder med at nå frem til en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010."

5)  I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 7 ændres som følger:

i)  Følgende litra indsættes:"

"aa) hvis det er relevant, en detaljeret beskrivelse af grundene til at fastslå, at et institut skal betragtes som en likvidationsenhed, herunder en redegørelse for, hvordan afviklingsmyndigheden nåede frem til den konklusion, at instituttet mangler kritiske funktioner"

ii)  Følgende litra indsættes:"

"ja) en beskrivelse af, hvordan de forskellige afviklingsstrategier bedst kan opfylde afviklingsmålene i artikel 31"

iii)  Følgende litra indsættes: "

"pa) en detaljeret og kvantificeret liste over dækkede indskud og berettigede indskud fra fysiske personer, mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder".

b)  Som stk. 8a indsættes:"

"8a. Afviklingsmyndighederne vedtager ikke afviklingsplaner, hvis der er indledt insolvensbehandling med hensyn til en enhed i overensstemmelse med gældende national ret i henhold til artikel 32b, eller hvis artikel 37, stk. 6, finder anvendelse."

c)  Stk. 9, andet afsnit, affattes således:"

"EBA forelægger udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den ... [12 måneder efter datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden]."

6)  I artikel 12 foretages følgende ændringer:

a)  I stk. 1 tilføjes følgende som tredje og fjerde afsnit:"

"Fastlæggelsen af de foranstaltninger, der skal træffes over for de i første afsnit, litra b), omhandlede datterselskaber, som ikke er afviklingsenheder, kan være omfattet af en forenklet tilgang fra afviklingsmyndighedernes side, hvis en sådan tilgang ikke har en negativ indvirkning på koncernens afviklingsmuligheder under hensyntagen til datterselskabets størrelse, dets risikoprofil, fraværet af kritiske funktioner og koncernafviklingsstrategien.

Det fastsættes i koncernafviklingsplanen, hvorvidt enheder inden for en anden afviklingskoncern end afviklingsenheden kan betragtes som likvidationsenheder. Uden at det berører andre faktorer, som afviklingsmyndighederne kan anse som relevante, betragtes enheder, der tilvejebringer kritiske funktioner, ikke som likvidationsenheder."

aa)  Stk. 2 affattes således:"

"2. Koncernafviklingsplanen udarbejdes på grundlag af de krav, der er fastsat i artikel 10, og de oplysninger, der er afgivet i henhold til artikel 11."

ab)  I stk. 3 indsættes følgende litra:"

"-aa) indeholde en detaljeret beskrivelse af grundene til at fastslå, at en koncernenhed som omhandlet i stk. 1, litra a)-d), skal betragtes som en likvidationsenhed, herunder en redegørelse for, hvordan afviklingsmyndigheden nåede frem til den konklusion, at instituttet mangler kritiske funktioner, og hvorledes der er blevet taget hensyn til forholdet mellem det samlede risikoeksponeringsbeløb og driftsresultat i koncernens samlede risikoeksponeringsbeløb og driftsresultat og til koncernenhedens gearingsgrad i koncernsammenhæng"

b)  Følgende stykke 5a indsættes:"

"5a. Afviklingsmyndighederne vedtager ikke afviklingsplaner, hvis der er indledt insolvensbehandling med hensyn til en enhed ▌i overensstemmelse med gældende national ret i henhold til artikel 32b, eller hvis artikel 37, stk. 6, finder anvendelse."

7)  Artikel 13, stk. 4, fjerde afsnit, affattes således:"

"EBA kan efter anmodning fra en afviklingsmyndighed bistå afviklingsmyndighederne med at nå frem til en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010."

8)  I artikel 15 tilføjes følgende som stk. 5:"

"5. EBA overvåger afviklingsmyndighedernes udarbejdelse af interne politikker for og gennemførelse af de vurderinger af afviklingsmulighederne for institutter eller koncerner, der er omhandlet i denne artikel og i artikel 16. EBA aflægger rapport til Kommissionen om eksisterende praksis for vurderinger af afviklingsmulighederne og mulige forskelle mellem medlemsstaterne senest den... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = to år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] og overvåger gennemførelsen af eventuelle henstillinger i rapporten, hvis det er relevant.

9)  I artikel 16a tilføjes følgende som stk. 7:"

"7. Hvis en enhed ikke er omfattet af det kombinerede bufferkrav på samme grundlag som det grundlag, hvorpå den skal opfylde kravene i artikel 45c og 45d, skal afviklingsmyndighederne anvende nærværende artikels stk. 1-6 på grundlag af skønnet over det kombinerede bufferkrav beregnet i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1118*. Artikel 128, stk. 4, i direktiv 2013/36/EU finder anvendelse.

Afviklingsmyndigheden medtager det anslåede kombinerede bufferkrav, der er omhandlet i første afsnit, i den afgørelse, der fastlægger de krav, der er omhandlet i artikel 45c og 45d i nærværende direktiv. Enheden skal gøre det skønnede kombinerede bufferkrav offentligt tilgængeligt sammen med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 45i, stk. 3.

______________________________

* Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1118 af 26. marts 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer den metode, som afviklingsmyndigheder skal anvende til at skønne det krav, der er omhandlet i artikel 104a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU, og det kombinerede bufferkrav for afviklingsenheder på konsolideret afviklingskoncernniveau, hvis afviklingskoncernen ikke er omfattet af disse krav i henhold til nævnte direktiv (EUT L 241 af 8.7.2021, s. 1).

10)  I artikel 17 foretages følgende ændringer:

a)  I stk. 4 tilføjes følgende som tredje afsnit:"

"Hvis de foranstaltninger, som den berørte enhed foreslår, effektivt afhjælper eller fjerner hindringerne for afvikling, træffer afviklingsmyndigheden afgørelse efter høring af den kompetente myndighed. Det skal af afgørelsen fremgå, at de foreslåede foranstaltninger effektivt mindsker eller fjerner hindringerne for afvikling, og det kræves, at enheden gennemfører de foreslåede foranstaltninger."

b)  Følgende stykke tilføjes:"

"8a. Afviklingsmyndigheden offentliggør ved udgangen af hver afviklingsplanlægningscyklus en anonymiseret liste, som i sammenfattet form præsenterer eventuelle væsentlige hindringer for afvikling og relevante foranstaltninger til at afhjælpe dem. De regler om fortrolighed, som er fastsat i artikel 84 i direktiv 2014/59/EU, anvendes."

11)  Artikel 18 ændres således:

a)  Stk. 4 affattes således:"

"4. Koncernafviklingsmyndigheden meddeler de foranstaltninger, der måtte være foreslået af modervirksomheden i Unionen, til den konsoliderende tilsynsmyndighed, EBA, datterselskabernes afviklingsmyndigheder og afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, i hvilke der ligger væsentlige filialer, såfremt det er relevant for den væsentlige filial. Koncernafviklingsmyndigheden og datterselskabernes afviklingsmyndigheder gør efter høring af de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, i hvilke der ligger væsentlige filialer, alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles afgørelse i afviklingskollegiet om udpegelsen af væsentlige hindringer og, om nødvendigt, vurderingen af de foranstaltninger, der er foreslået af modervirksomheden i Unionen, og de foranstaltninger, som myndighederne kræver iværksat for at afhjælpe eller fjerne hindringerne, og som skal tage hensyn til de potentielle konsekvenser af foranstaltningerne i alle de medlemsstater, hvor koncernen driver virksomhed."

b)  Stk. 9 affattes således:"

"9. Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse om at træffe de i artikel 17, stk. 5, litra g), h) eller k), fastsatte foranstaltninger, kan EBA, efter anmodning fra en afviklingsmyndighed, i henhold til nærværende artikels stk. 6, 6a eller 7 bistå afviklingsmyndighederne med at nå til enighed i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1093/2010."

12)  Artikel 27 og 28 affattes således:"

"Artikel 27

Foranstaltninger i forbindelse med tidlig indgriben

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse overvejer og om nødvendigt anvender foranstaltninger til tidlig indgriben, hvis et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), opfylder en af følgende betingelser:

Hvis vilkårene forværres væsentligt, eller der indtræffer ugunstige omstændigheder eller fremkommer nye oplysninger om en enhed, kan den kompetente myndighed fastslå, at betingelsen i første afsnit, litra a), nr. ii), er opfyldt, uden at den tidligere har truffet andre afhjælpende foranstaltninger, herunder udøvelsen af de beføjelser, der er omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU eller i artikel 16, stk. 39, i forordning (EU) nr. 2019/2013.

Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra b), sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder i henhold til direktiv 2014/65/EU eller i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014 eller, alt efter tilfældet, afviklingsmyndigheden straks underretter den kompetente myndighed om overtrædelsen eller den sandsynlige overtrædelse.

1a.  Med henblik på stk. 1 omfatter foranstaltninger til tidlig indgriben følgende:

2.  De kompetente myndigheder vælger blandt andre relevante oplysninger passende og rettidige foranstaltninger til tidlig indgriben på grundlag af, hvad der står i rimeligt forhold til de tilstræbte mål, under hensyntagen til overtrædelsens eller den sandsynlige overtrædelses alvor og hastigheden af forværringen af den finansielle situation for instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d).

3.  For hver af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1a, fastsætter de kompetente myndigheder en frist, der er hensigtsmæssig for gennemførelsen af den pågældende foranstaltning, og som sætter den kompetente myndighed i stand til at vurdere dens effektivitet.

Evalueringen af foranstaltningen skal gennemføres umiddelbart efter, at tidsfristen er nået, og deles med afviklingsmyndigheden. Konkluderes det i evalueringen, at foranstaltningerne ikke er blevet gennemført fuldt ud eller ikke er effektive, foretager den kompetente myndighed en vurdering af den i nærværende direktivs artikel 32, stk. 1, litra a), omhandlede betingelse efter at have hørt afviklingsmyndigheden.

4.  EBA udsteder senest den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 12 måneder fra datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden] udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at fremme en konsekvent anvendelse af de udløsende faktorer for brugen af de foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 28

Udskiftning af den øverste ledelse eller ledelsesorganet

Med henblik på artikel 27, stk. 1a, litra e), sikrer medlemsstaterne, at den nye øverste ledelse eller det nye ledelsesorgan eller individuelle medlemmer af disse organer udpeges i overensstemmelse med EU-retten og national ret og er underlagt den kompetente myndigheds godkendelse eller samtykke."

13)  Artikel 29 ændres således:

a)  Stk. 1, 2 og 3 affattes således:"

Den kompetente myndighed angiver sit valg i henhold til litra a) eller b) på tidspunktet for udnævnelsen af den midlertidige administrator.

Med henblik på første afsnit, litra b), præciserer den kompetente myndighed endvidere på tidspunktet for udpegelsen af den midlertidige administrator dennes rolle, pligter og beføjelser og eventuelle krav om, at instituttets eller enhedens ledelsesorgan skal høre den midlertidige administrator eller indhente dennes samtykke, inden den træffer bestemte afgørelser eller foranstaltninger.

Medlemsstaterne kræver, at den kompetente myndighed offentliggør udpegelsen af enhver midlertidig administrator, medmindre den midlertidige administrator ikke har beføjelse til at repræsentere eller træffe beslutninger på vegne af instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d).

Medlemsstaterne sikrer endvidere, at enhver midlertidig administrator opfylder kravene i artikel 91, stk. 1, 2 og 8, i direktiv 2013/36/EU. De kompetente myndigheders vurdering af, om den midlertidige administrator opfylder disse krav, udgør en integrerende del af afgørelsen om at udpege den pågældende midlertidige administrator.

2.  Den kompetente myndighed angiver ved udpegelsen den midlertidige administrators beføjelser, ud fra hvad der er rimeligt efter omstændighederne. Beføjelserne kan omfatte nogle eller alle ledelsesorganets beføjelser i instituttet eller enheden omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d) i henhold til dettes/dennes vedtægter og national ret, herunder beføjelse til at udøve nogle af eller alle ledelsesorganets administrative opgaver. Den midlertidige administrators beføjelser i forhold til instituttet eller enheden skal være i overensstemmelse med den gældende selskabsret. Sådanne beføjelser kan tilpasses af den kompetente myndighed, hvis omstændighederne ændrer sig.

3.  Den kompetente myndighed præciserer ved udpegelsen den midlertidige administrators rolle og opgaver. Sådanne roller og funktioner kan omfatte:

Den kompetente myndighed præciserer ved udpegelsen eventuelle begrænsninger i den midlertidige administrators rolle og opgaver."

b)  Stk. 5, andet afsnit, affattes således:"

"Den midlertidige administrator må under alle omstændigheder kun udøve beføjelsen til at indkalde til generalforsamling i instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), og fastlægge dagsordenen for generalforsamlingen med den kompetente myndigheds forudgående samtykke."

c)  Stk. 6 affattes således:"

"6. Efter anmodning fra den kompetente myndighed udarbejder den midlertidige administrator rapporter om den finansielle stilling i instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), og om de handlinger, der er udført i løbet af vedkommendes udpegelsesperiode, med mellemrum, der fastsættes af den kompetente myndighed, mindst én gang efter udløbet af de seks første måneder og under alle omstændigheder ved udløbet af vedkommendes mandat."

ca)  Stk. 7 affattes således:"

"7. Den midlertidige administrator udpeges for højst ét år. Denne periode kan undtagelsesvis fornyes én gang, hvis betingelserne for udpegelsen af den midlertidige administrator fortsat er opfyldt. Den kompetente myndighed er ansvarlig for at afgøre, om disse betingelser er opfyldt, og for at begrunde en sådan afgørelse over for aktionærerne."

14)  Artikel 30 ændres således:

a)  Overskriften affattes således:"

"Koordinering af foranstaltninger til tidlig indgriben i forhold til koncerner"

b)  Stk. 1-4 affattes således:"

"1. Hvis betingelserne for at indføre foranstaltninger til tidlig indgriben i henhold til artikel 27 er opfyldt i forhold til et moderselskab i Unionen, underretter den konsoliderende tilsynsmyndighed EBA og hører de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet, inden den beslutter at anvende en foranstaltning til tidlig indgriben.

2.  Efter den i stk. 1 omhandlede underretning og høring træffer den konsoliderende tilsynsmyndighed afgørelse om, hvorvidt der skal anvendes foranstaltninger til tidlig indgriben i henhold til artikel 27 over for det relevante moderselskab i Unionen, idet der tages hensyn til disse foranstaltningers indvirkning på koncernenhederne i andre medlemsstater. Den konsoliderende tilsynsmyndighed underretter EBA og de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet om afgørelsen.

3.  Er betingelserne for at anvende foranstaltninger til tidlig indgriben i artikel 27 opfyldt for et datterselskab af en modervirksomheden i Unionen, underretter og hører den kompetente myndighed, som er ansvarlig for tilsynet på individuelt niveau, og som agter at træffe foranstaltninger i henhold til disse artikler, EBA og den konsoliderende tilsynsmyndighed.

Efter modtagelsen af underretningen kan den konsoliderende tilsynsmyndighed vurdere de sandsynlige konsekvenser for koncernen eller for koncernenheder i andre medlemsstater af, at der anvendes foranstaltninger i henhold til artikel 27 over for instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d). Den konsoliderende tilsynsmyndighed underretter den kompetente myndighed om denne vurdering inden for tre dage.

Efter denne underretning og høring beslutter den kompetente myndighed, om der skal anvendes en foranstaltning til tidlig indgriben. I afgørelsen tages der behørigt hensyn til den konsoliderende tilsynsmyndigheds vurdering. Den kompetente myndighed underretter EBA, den konsoliderende tilsynsmyndighed og de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet om afgørelsen.

4.  Hvis mere end én kompetent myndighed agter at anvende en foranstaltning til tidlig indgriben i artikel 27 for mere end et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), vurderer den konsoliderende tilsynsmyndighed og de øvrige relevante kompetente myndigheder, om det er mere hensigtsmæssigt at udpege den samme administrator for alle de berørte enheder eller at koordinere anvendelsen af nogle af foranstaltningerne til tidlig indgriben på mere end ét institut eller én enhed, med henblik på at fremme løsninger, der genopretter det berørte instituts eller den berørte enheds finansielle stilling. Vurderingen udmønter sig i en fælles afgørelse fra den konsoliderende tilsynsmyndighed og de øvrige relevante kompetente myndigheder. Den fælles afgørelse skal foreligge senest fem dage efter den i stk. 1 nævnte underretning. Den fælles afgørelse skal være begrundet og fremgå af et dokument, som den konsoliderende tilsynsmyndighed sender til modervirksomheden i Unionen.

EBA kan efter anmodning fra en kompetent myndighed bistå de kompetente myndigheder med at nå til enighed i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse inden for fem dage, kan den konsoliderende tilsynsmyndighed og datterselskabernes kompetente myndigheder selv træffe individuelle afgørelser om udpegelse af en midlertidig administrator for institutter og enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), som de har ansvar for, og om anvendelse af de andre foranstaltninger til tidlig indgriben."

c)  Stk. 6 affattes således:"

"6. EBA kan efter anmodning af enhver kompetent myndighed bistå de kompetente myndigheder, som agter at anvende en eller flere af foranstaltningerne i nærværende direktivs artikel 27, stk. 1a, litra a), med henblik på punkt 4), 10), 11) og 19) i nærværende direktivs bilag, afsnit A, eller nærværende direktivs artikel 27, stk. 1a, litra c) eller d), med at nå til enighed i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1093/2010."

15)  Følgende indsættes som artikel 30a:"

"Artikel 30a

Forberedelse af afvikling

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder uden ophold underretter afviklingsmyndighederne om følgende:

De kompetente myndigheder overvåger i tæt samarbejde med afviklingsmyndighederne nøje instituttets eller enhedens situation og dets/dens overholdelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, litra a), og har til formål at afhjælpe en forværring af instituttets eller enhedens situation, og af de foranstaltninger til tidlig indgriben, der er omhandlet i første afsnit, litra c).

2.  De kompetente myndigheder underretter hurtigst muligt afviklingsmyndighederne, hvis de mener, at der er en væsentlig risiko for, at en eller flere af omstændighederne i artikel 32, stk. 4, ville finde anvendelse på et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d). Underretningen skal indeholde:

Efter at have modtaget den i første afsnit omhandlede underretning vurderer afviklingsmyndighederne i tæt samarbejde med de kompetente myndigheder, hvad der udgør en rimelig tidsramme for vurderingen af betingelsen i artikel 32, stk. 1, litra b), under hensyntagen til hastigheden af forværringen af forholdene i instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), den potentielle indvirkning på det økonomiske system, på beskyttelsen af indskydere og på beskyttelsen af kunders midler, risikoen for, at en forlænget procedure øger de generelle omkostninger for kunderne og økonomien, behovet for effektivt at gennemføre afviklingsstrategien og andre relevante overvejelser. Afviklingsmyndighederne meddeler hurtigst muligt denne vurdering til de kompetente myndigheder.

Efter den i første afsnit omhandlede underretning overvåger de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne i tæt samarbejde situationen for instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), gennemførelsen af alle relevante foranstaltninger inden for deres forventede tidsramme og enhver anden relevant udvikling. Med henblik herpå mødes afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder regelmæssigt og med en hyppighed, der fastsættes af afviklingsmyndighederne under hensyntagen til sagens omstændigheder. De kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne udveksler uden ophold alle relevante oplysninger.

3.  De kompetente myndigheder giver afviklingsmyndighederne alle de oplysninger, som afviklingsmyndighederne anmoder om, og som er nødvendige for følgende:

Hvis sådanne oplysninger ikke allerede er tilgængelige for de kompetente myndigheder, samarbejder og koordinerer afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder om at indhente disse oplysninger. Med henblik herpå har de kompetente myndigheder beføjelse til at kræve, at instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), fremlægger sådanne oplysninger, herunder gennem kontrolbesøg på stedet, og fremlægger disse oplysninger for afviklingsmyndighederne.

4.  Afviklingsmyndighedernes beføjelser omfatter beføjelser til at markedsføre instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), over for potentielle købere eller træffe foranstaltninger med henblik på en sådan markedsføring, eller kræve, at instituttet eller enheden gør dette, med følgende formål:

4a.  Beslutter afviklingsmyndigheden i forbindelse med udøvelsen af den beføjelse, der er omhandlet i stk. 4, at markedsføre direkte til potentielle købere, tager den behørigt hensyn til sagens omstændigheder og til den indvirkning, som udøvelsen af denne beføjelse måtte have på enhedens samlede stilling.

5.  Med henblik på stk. 4 har afviklingsmyndighederne beføjelse til at anmode instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), om at oprette en digital platform til deling af de oplysninger, der er nødvendige for markedsføringen af det pågældende institut eller den pågældende enhed, med potentielle købere eller med rådgivere og valuarer, der er engageret af afviklingsmyndigheden. I så fald finder artikel 84, stk. 1, litra e), anvendelse.

6.  Konstateringen af, at betingelserne i artikel 27, stk. 1, er opfyldt, og den forudgående vedtagelse af foranstaltninger til tidlig indgriben er ikke nødvendige betingelser for, at afviklingsmyndighederne kan forberede afviklingen af instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), eller udøve den beføjelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4 og 5.

7.  Afviklingsmyndighederne underretter uden ophold de kompetente myndigheder om enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 4 og 5.

8.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne arbejder tæt sammen:

De kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne sikrer, at disse foranstaltninger og tiltag er konsekvente, koordinerede og effektive."

16)  Artikel 31, stk. 2, litra c) og d), affattes således:"

17)  Artikel 32 ændres således:

a)  Stk. 1 og 2 affattes således:"

2.  Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed foretager en vurdering af betingelsen i stk. 1, litra a), efter at have hørt afviklingsmyndigheden.

Medlemsstaterne kan bestemme, at vurderingen af betingelsen i stk. 1, litra a), ud over af den kompetente myndighed også kan foretages af afviklingsmyndigheden efter høring af den kompetente myndighed, såfremt afviklingsmyndighederne i henhold til national ret har de nødvendige værktøjer til at kunne foretage den pågældende vurdering, navnlig tilstrækkelig adgang til de relevante oplysninger. I så fald sikrer medlemsstaterne, at den kompetente myndighed uden ophold giver afviklingsmyndigheden alle relevante oplysninger, som sidstnævnte anmoder om at foretage sin vurdering, før eller efter at den er blevet underrettet af afviklingsmyndigheden om, at den har til hensigt at foretage denne vurdering.

Vurderingen af betingelsen i stk. 1, litra b), foretages uden ophold af afviklingsmyndigheden i tæt samarbejde med den kompetente myndighed efter høring af en udpeget myndighed under indskudsgarantiordningen og, hvis det er relevant, en institutsikringsordning, som instituttet er medlem af. I høringen af institutsikringsordningen skal det overvejes, om institutsikringsordningen råder over foranstaltninger, der kan forhindre instituttets sammenbrud inden for en rimelig tidsfrist. Den kompetente myndighed forsyner uden ophold afviklingsmyndigheden med alle relevante oplysninger, som denne anmoder om med henblik på at udføre sin vurdering. Den kompetente myndighed kan også underrette afviklingsmyndigheden om, at den anser betingelsen i stk. 1, litra b), for at være opfyldt."

b)  Stk. 4 ændres som følger:

i)  Første afsnit, litra d), affattes således:"

"d) der kræves ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, medmindre en sådan støtte ydes i en af de former, der er omhandlet i artikel 32c"

ii)  Andet til femte afsnit udgår.

c)  Stk. 5 affattes således:"

"5. Med henblik på stk. 1, litra c), anses en afviklingshandling for at være begrundet i almene hensyn, hvis en sådan handling er nødvendig for at nå afviklingsmålene og står i rimeligt forhold til et eller flere af disse, jf. artikel 31, og hvis en likvidation af instituttet ved almindelig insolvensbehandling ikke ville opfylde disse mål i samme omfang.

En afviklingshandling antages ikke at være begrundet i almene hensyn med henblik på stk. 1, litra c), i denne artikel, hvis afviklingsmyndigheden har besluttet at anvende forenklede forpligtelser for et institut i henhold til artikel 4. Formodningen skal afkræftes og finder ikke anvendelse, hvis afviklingsmyndigheden vurderer, at ét eller flere af afviklingsmålene ville være i fare, hvis instituttet skulle likvideres ved almindelig insolvensbehandling.

Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndigheden, når den foretager den i første afsnit omhandlede vurdering, på grundlag af de oplysninger, den råder over på tidspunktet for denne vurdering, evaluerer og sammenligner al ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, som skal ydes til instituttet, både i tilfælde af afvikling og i tilfælde af likvidation i overensstemmelse med gældende national lovgivning."

5a.  EBA bidrager til overvågning og fremme af effektiv og konsekvent anvendelse af den i stk. 5 omhandlede vurdering af almene hensyn.

Senest den ... [to år efter datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden] forelægger EBA en rapport om anvendelsesområdet for og anvendelsen af stk. 5 i Unionen. Denne rapport deles med Kommissionen med henblik på at vurdere effektiviteten af de foranstaltninger, der er beskrevet i stk. 5, og deres indvirkning på lige konkurrencevilkår.

På grundlag af resultaterne af vurderingen kan EBA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fremme konvergerende praksis og skabe lige konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne senest den ... [to år fra datoen for dette ændringsdirektivs anvendelse]. "

18)  Artikel 32a og 32b affattes således:"

"Artikel 32a

Betingelser for afvikling for så vidt angår et centralt organ og kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ

Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kun træffer afviklingshandlinger over for et centralt organ og alle kreditinstitutter, som er fast tilknyttet til et sådant organ, og som indgår i samme afviklingskoncern, når det centrale organ og alle kreditinstitutter, som er fast tilknyttet det, eller den afviklingskoncern, som de tilhører, som helhed opfylder betingelserne i artikel 32, stk. 1.

Artikel 32b

Behandling for institutter og enheder, der ikke er omfattet af afviklingshandlinger

1.  Medlemsstaterne sikrer, at når en afviklingsmyndighed konstaterer, at et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), opfylder betingelserne i artikel 32, stk. 1, litra a) og b), men ikke betingelsen i artikel 32, stk. 1, litra c), har den relevante nationale administrative eller retslige myndighed beføjelse til uden ophold at indlede proceduren for likvidation af instituttet eller enheden på en velordnet måde i overensstemmelse med gældende national ret.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), som afvikles på en velordnet måde i overensstemmelse med gældende national ret, forlader markedet eller bringer sine bankaktiviteter til ophør inden for en rimelig tidsfrist.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at når en afviklingsmyndighed konstaterer, at et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), opfylder betingelserne i artikel 32, stk. 1, litra a) og b), men ikke betingelsen i artikel 32, stk. 1, litra c), er konstateringen af, at instituttet eller enheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende i henhold til artikel 32, stk. 1, litra a), en betingelse for den kompetente myndigheds inddragelse af tilladelsen i henhold til artikel 18 i direktiv 2013/36/EU.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at inddragelsen af tilladelsen, der er givet til et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), er en tilstrækkelig betingelse for, at den relevante nationale administrative eller retslige myndighed uden ophold kan indlede proceduren for likvidation af instituttet eller enheden på en velordnet måde i overensstemmelse med gældende national ret."

19)  Følgende indsættes som artikel 32c:"

"Artikel 32c

Ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige

1.  Medlemsstaterne sikrer, at der kun undtagelsesvis kan ydes ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige uden for afviklingshandlingen til et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i et af følgende tilfælde, og forudsat at den ekstraordinære finansielle støtte fra det offentlige opfylder de betingelser og krav, der er fastsat i Unionens statsstøtteregler:

2.  De støtteforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), skal opfylde alle følgende betingelser:

Med henblik på første afsnit, litra a), anses et institut eller en enhed for at være solvent, hvis den kompetente myndighed har konkluderet, at der ikke er sket eller der i de 12 følgende måneder ud fra aktuelle forventninger sandsynligvis ikke vil ske nogen overtrædelse af nogen af kravene i artikel 92, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, artikel 104a i direktiv 2013/36/EU, artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, artikel 40 i direktiv (EU) 2019/2034 eller de relevante gældende krav i EU-retten eller national lovgivning.

Med henblik på første afsnit, litra d), kvantificerer den relevante kompetente myndighed de tab, som instituttet eller enheden har lidt eller sandsynligvis vil lide. Denne kvantificering baseres som minimum på kvalitetskontroller af aktiver foretaget af ECB, EBA eller nationale myndigheder eller, hvor det er relevant, under kontrolbesøg på stedet foretaget af den kompetente myndighed. Kan sådanne øvelser ikke udføres i rettidigt, kan den kompetente myndighed basere sin vurdering på instituttets eller enhedens balance, forudsat at balancen er i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler og -standarder, som bekræftet af en uafhængig ekstern revisor. Den kompetente myndighed bestræber sig på at sikre, at kvantificeringen baseres på markedsværdien af instituttets eller enhedens aktiver, passiver og ikkebalanceførte poster.

De støtteforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), nr. iii), begrænses til foranstaltninger, der af den kompetente myndighed er blevet vurderet som nødvendige for at opretholde instituttets eller enhedens solvens ved at afhjælpe det kapitalunderskud, der er konstateret i det negative scenario med stresstest på nationalt plan, EU-plan eller SSM-plan eller tilsvarende øvelser, der gennemføres af Den Europæiske Centralbank, EBA eller nationale myndigheder, hvis det er relevant, og som er bekræftet af den kompetente myndighed.

Uanset stk. 1, litra a), nr. iii), er erhvervelse af egentlige kernekapitalinstrumenter undtagelsesvis tilladt, hvis det konstaterede underskud er af en sådan art, at erhvervelsen af andre kapitalgrundlagsinstrumenter eller andre kapitalinstrumenter ikke ville gøre det muligt for det pågældende institut eller den pågældende enhed at afhjælpe sit kapitalunderskud, der er konstateret i det negative scenario med den relevante stresstest eller en tilsvarende øvelse. Værdien af erhvervede egentlige kernekapitalinstrumenter må ikke overstige 2 % af det pågældende instituts eller den pågældende enheds samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.

Hvis en af de støtteforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), ikke indløses, tilbagebetales eller på anden måde bringes til ophør i overensstemmelse med betingelserne i den strategi for udtræden af støtteforanstaltningen, der blev fastlagt på tidspunktet for indrømmelsen af en sådan foranstaltning, anmoder den kompetente myndighed instituttet eller enheden om at indgive en engangsafhjælpningsplan. Afhjælpningsplanen skal beskrive de skridt, der skal tages for at opretholde eller genoprette overholdelsen af tilsynskravene, instituttets eller enhedens levedygtighed på lang sigt, instituttets eller enhedens evne til at tilbagebetale det ydede beløb samt tidsrammen herfor.

Anerkender den relevante kompetente nationale myndighed ikke afhjælpningsplanen som troværdig eller gennemførlig, eller overholder instituttet eller enheden ikke afhjælpningsplanen, vurderes det, om instituttet eller enheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende i overensstemmelse med artikel 32.

3.  EBA udsteder senest den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = et år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 om den type test, revision eller øvelse, der er omhandlet i stk. 2, fjerde afsnit, som kan føre til de støtteforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), nr. iii)."

20)  Artikel 33, stk. 2, affattes således:"

"2. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne træffer afviklingshandlinger over for en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), hvis den pågældende enhed opfylder betingelserne i artikel 32, stk. 1.

21)  I artikel 33a foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 8, første afsnit, affattes således:"

"Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne uden ophold underretter det institut eller den enhed, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), og de myndigheder, der er omhandlet i artikel 83, stk. 2, litra a)-h), når de udøver beføjelsen i nærværende artikels stk. 1, efter at det er konstateret, at instituttet eller enheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende i henhold til artikel 32, stk. 1, litra a), og inden afgørelsen om afvikling træffes."

b)  I stk. 9 tilføjes følgende som andet afsnit:"

"Uanset første afsnit sikrer medlemsstaterne, at indskyderne, når sådanne beføjelser udøves i forbindelse med berettigede indskud, og disse indskud ikke anses for indisponible med henblik på direktiv 2014/49/EU, har adgang til et passende dagligt beløb fra disse indskud."

22)  Artikel 35 ændres således:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan udpege en administrator til at overtage eller samarbejde med ledelsesorganet for det institut, der er under afvikling, eller broinstituttet. Afviklingsmyndighederne offentliggør udpegelsen af en administrator. Afviklingsmyndighederne sikrer, at administratoren har de nødvendige kvalifikationer og evner samt den fornødne viden til at kunne varetage sine opgaver.

Artikel 91 i direktiv 2013/36/EU finder ikke anvendelse på udpegelse af administratorer."

b)  Stk. 2, første punktum, affattes således:"

"Administratoren har alle de beføjelser, der tillægges aktionærerne og ledelsesorganet for det institut, der er under afvikling, eller broinstituttet."

c)  Stk. 5 affattes således:"

"5. Medlemsstaterne stiller krav om, at administratoren med jævne mellemrum, der fastsættes af afviklingsmyndigheden, og i begyndelsen og slutningen af sit mandat udarbejder rapporter til den udpegende afviklingsmyndighed om den økonomiske og finansielle situation for det institut, der er under afvikling, eller broinstituttet og om de handlinger, administratoren har udført i forbindelse med sine opgaver."

23)  Artikel 36 ændres således:

a)  Stk. 1, første punktum, affattes således:"

"1. Før afviklingsmyndighederne afgør, om betingelserne for nedskrivning eller for nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i artikel 59 er opfyldt, sikrer de, at der foretages en rimelig, forsigtig og realistisk værdiansættelse af instituttets eller enhedens, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), aktiver og passiver af en person, som er uafhængig af alle offentlige myndigheder, herunder afviklingsmyndigheden, og instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d)."

b)  Som stk. 7a indsættes:"

"7a. Hvor det er nødvendigt for at indgå i de beslutninger, der er omhandlet i stk. 4, litra c) og d), supplerer valuaren oplysningerne i stk. 6, litra c), med et skøn over værdien af de ikkebalanceførte aktiver og passiver, herunder eventualforpligtelser og -aktiver."

24)  I artikel 37 tilføjes følgende som stk. 11:"

"11. EBA overvåger afviklingsmyndighedernes handlinger og forberedelse for at sikre en effektiv gennemførelse af afviklingsværktøjerne og -beføjelserne i tilfælde af afvikling. EBA aflægger rapport til Kommissionen om status for eksisterende praksis og mulige forskelle mellem medlemsstaterne senest den... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = to år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] og overvåger gennemførelsen af eventuelle henstillinger i rapporten, hvis det er relevant.

25)  I artikel 40 foretages følgende ændringer:

a)  I stk. 1 affattes indledningen således:"

"For at broinstitutværktøjet kan få virkning og under hensyntagen til, at kritiske funktioner skal opretholdes i broinstituttet, eller for at forfølge et eller flere af afviklingsmålene sikrer medlemsstaterne, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at overføre følgende til et broinstitut:".

b)  Stk. 2, andet afsnit, affattes således:"

"Anvendelsen af bail-in-værktøjet som omhandlet i artikel 43, stk. 2, litra b), må ikke indskrænke afviklingsmyndighedens mulighed for at kontrollere broinstituttet. Hvis anvendelsen af bail-in-værktøjet gør det muligt at tilvejebringe broinstituttets kapital fuldt ud gennem konvertering af passiver, der er omfattet af bail-in, til aktier eller andre typer kapitalinstrumenter, kan kravet om, at broinstituttet ejes helt eller delvist af en eller flere offentlige myndigheder, fraviges."

26)  Artikel 42, stk. 5, litra b), affattes således:"

"b) overførslen er nødvendig for at sikre, at instituttet under afvikling, broinstituttet eller selve porteføljeadministrationsinstrumentet fungerer korrekt, " eller"

27)  I artikel 44 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således: ""

"1. Medlemsstaterne sikrer, at bail-in-værktøjet kan anvendes på alle passiver, herunder passiver, der giver anledning til en regnskabsmæssige hensættelse, i et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), som ikke er udelukket fra dette værktøjs anvendelsesområde i henhold til nærværende artikels stk. 2 eller 3."

b)  Stk. 5 affattes således:"

▌

28)  ▌I artikel 44a foretages følgende ændringer:

a)  Følgende stykker indsættes:"

Kreditinstituttet sikrer, at betingelserne i litra a) og b) i dette stykke er opfyldt på købstidspunktet på grundlag af de oplysninger, som detailkunden har fremlagt i overensstemmelse med stk. 3.

6b.  Nedskrivningsrelevante instrumenter som omhandlet i stk. 6a, som det udstedende kreditinstitut sælger til dets indskydere, der kan betragtes som detailinvestorer, uden at opfylde betingelserne i nævnte stykke, medregnes ikke i kravene i artikel 45e eller 45f, så længe disse instrumenter besiddes af den indskyder, som de er solgt til.

6c.  Som led i vurderingen af afviklingsmulighederne overvåger afviklingsmyndighederne i overensstemmelse med artikel 15 og 16 årligt på koncern- eller institutionsbasis det omfang, hvori nedskrivningsrelevante instrumenter med henblik på MREL er i detailinvestorers besiddelse, og indberetter resultaterne til EBA mindst én gang om året. ’;

b)  Følgende stykker indsættes:"

"7a. Det kan ikke kræves af medlemsstaterne, at de anvender denne artikels stk. 6a og 6b på instrumenter omhandlet i stk. 6a, der er udstedt før den ... [12 måneder efter datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden].

8.  Senest den... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 24 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] aflægger EBA rapport til Kommissionen om anvendelsen af nærværende artikel. Rapporten skal sammenligne de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at overholde nærværende artikel, analysere deres effektivitet med hensyn til at beskytte detailinvestorer og vurdere deres indvirkning på grænseoverskridende transaktioner.

På grundlag af denne rapport kan Kommissionen fremsætte lovgivningsmæssige forslag til ændring af nærværende direktiv."

29)  Artikel 45, stk. 1, affattes således:"

"1. "Medlemsstaterne sikrer, at institutter og enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), til enhver tid opfylder kravene til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, hvis det kræves af, og som fastsat af, afviklingsmyndigheden i overensstemmelse med nærværende artikel og artikel 45a-45i."

30)  I artikel 45b foretages følgende ændringer:

a)  I stk. 4, 5 og 7 erstattes ordet "G-SII'er" af ordet "G-SII-enheder".

b)  Stk. 8 ændres som følger:

i)  I første afsnit erstattes ordet "G-SII'er" af ordet "G-SII-enheder".

ii)  I andet afsnit, litra c), erstattes ordet "G-SII" af ordet "G-SII-enhed".

iii)  I fjerde afsnit erstattes ordet "G-SII'er" af ordet "G-SII-enheder".

c)  Følgende tilføjes som stk. 10:"

31)  I artikel 45c foretages følgende ændringer:

a)  I stk. 3, ottende afsnit, erstattes ordene "kritiske økonomiske funktioner" af ordene "kritiske funktioner".

b)  Stk. 4 affattes således:"

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 12 måneder efter datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."

c)  I stk. 7, ottende afsnit, erstattes ordene "kritiske økonomiske funktioner" af ordene "kritiske funktioner".

32)  Følgende indsættes som artikel 45ca:"

"Artikel 45ca

Fastsættelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for overførselsstrategier▌

1.  Ved anvendelsen af artikel 45c på en afviklingsenhed, hvis foretrukne afviklingsstrategi uafhængigt eller i kombination med andre afviklingsværktøjer ▌omfatter anvendelse af salg af virksomhedssalgsværktøjet eller broinstitutværktøjet ▌, fastsætter afviklingsmyndigheden det rekapitaliseringsbeløb, der er omhandlet i artikel 45c, stk. 3, på en forholdsmæssig måde på grundlag af følgende kriterier, alt efter hvad der er relevant:

▌

3.  Anvendelsen af stk. 1 må ikke resultere i et beløb, der er højere end det beløb, der følger af anvendelsen af artikel 45c, stk. 3, eller et beløb, der er lavere end 13,5 % af den samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, og mindre end 5 % af det samlede eksponeringsmål for den relevante enhed som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 beregnet i overensstemmelse med artikel 429 og 429a i forordning (EU) nr. 575/2013."

33)  Artikel 45d, stk. 1, indledningen, affattes således:"

"Kravet i artikel 45, stk. 1, for en afviklingsenhed, som er en G-SII-enhed, består af følgende:"

34)  Artikel 45f, stk. 1, tredje afsnit, affattes således:"

"Uanset dette stykkes første og anden afsnit skal modervirksomheder i Unionen, der ikke selv er afviklingsenheder, men som er datterselskaber af tredjelandsenheder, opfylde kravene i artikel 45c og 45d på konsolideret grundlag."

35)  I artikel 45l foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1, litra a), affattes således:"

"a) hvordan kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 45e eller 45f, er blevet gennemført på nationalt plan, herunder artikel 45ca, og navnlig om der har været forskelle mellem medlemsstaterne i de niveauer, der er fastsat for sammenlignelige enheder".

b)  I stk. 3, andet afsnit, tilføjes følgende punktum:"

2Den i stk. 2 omhandlede forpligtelse ophører med at gælde, efter at den anden rapport er forelagt."

35a)  I artikel 45m indsættes følgende stykke:"

"1a. Uanset artikel 45, stk. 1, fastsætter afviklingsmyndighederne passende overgangsperioder for institutter eller enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), til at opfylde kravene i artikel 45e eller 45f eller kravene i artikel 45b, stk. 4, stk. 5 eller stk. 7, hvis institutterne eller enhederne er underlagt disse krav som følge af [dette ændringsdirektivs] ikrafttræden. Institutternes og enhedernes frist for at opfylde kravene i artikel 45e eller 45f eller kravene, der hidrører fra anvendelsen af artikel 45b, stk. 4, 5 eller 7, er den ... [fire år efter anvendelsen af dette ændringsdirektiv].

Afviklingsmyndigheden fastsætter mellemliggende målniveauer for kravene i artikel 45e eller 45f eller for krav, der hidrører fra anvendelsen af artikel 45b, stk. 4, stk. 5 eller stk. 7, alt efter hvad der er relevant, som institutter eller enheder som omhandlet i dette stykkes første afsnit, skal opfylde den ... [to år efter datoen for dette ændringsdirektivs anvendelse]. De mellemliggende målniveauer skal som hovedregel sikre en lineær opbygning af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver hen imod opfyldelse af kravet.

36)  Artikel 45m, stk. 4, affattes således:"

"4. Kravene i artikel 45b, stk. 4 og 7, samt artikel 45c, stk. 5 og 6, alt efter hvad der er relevant, finder ikke anvendelse i den periode på tre år, der følger efter den dato, hvor afviklingsenheden eller den koncern, som afviklingsenheden er en del af, er blevet identificeret som et G-SII eller et tredjelands-G-SII, eller afviklingsenheden begynder at befinde sig i den situation, der er omhandlet i artikel 45c, stk. 5 eller 6."

37)  Artikel 46, stk. 2, første afsnit, affattes således:"

38)  Artikel 47, stk. 1, litra b), nr. i), affattes således:"

"i) relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver i overensstemmelse med artikel 59 udstedt af instituttet i henhold til den i artikel 59, stk. 2, omhandlede beføjelse eller"

39)  Artikel 52 ændres således:

a)  I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:"

"Under særlige omstændigheder kan afviklingsmyndigheden forlænge fristen på en måned for indgivelse af virksomhedsomlægningsplanen med yderligere en måned."

b)  I stk. 5 tilføjes følgende afsnit:"

"Afviklingsmyndigheden kan kræve, at instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), medtager yderligere elementer i virksomhedsomlægningsplanen."

40)  Artikel 53, stk. 3, affattes således:"

"3. "Nedbringer en afviklingsmyndighed hovedstolen af et passiv eller det udestående beløb, der skal erlægges i forhold til et passiv, herunder et passiv, der giver anledning til en regnskabsmæssig hensættelse, til nul ved anvendelse af den beføjelse, der er omhandlet i artikel 63, stk. 1, litra e), behandles dette passiv eller enhver forpligtelse eller krav hidrørende herfra, som ikke er opstået på det tidspunkt, hvor beføjelsen udøves, som værende afviklet i alle henseender, og der skal ikke erlægges bevis herfor i nogen efterfølgende procedure vedrørende det institut, der er under afvikling, eller nogen efterfølgende enhed i nogen efterfølgende likvidation."

41)  Artikel 55 ændres således:

a)  Stk. 1, litra b), affattes således:"

"b) passivet er ikke et indskud som omhandlet i artikel 108, stk. 1, litra a) eller b)".

b)  Stk. 2, femte og sjette afsnit, affattes således:"

"Hvis afviklingsmyndigheden i forbindelse med vurderingen af afviklingsmulighederne for et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i overensstemmelse med artikel 15 og 16 eller på ethvert andet tidspunkt konstaterer, at der inden for en kategori af passiver, som omfatter nedskrivningsrelevante passiver, er en mængde passiver, der ikke indeholder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede kontraktbestemmelse, og som sammen med de passiver, der er udelukket fra anvendelsen af bail-in-værktøjet i henhold til artikel 44, stk. 2, eller som sandsynligvis vil blive udelukket i henhold til artikel 44, stk. 3, beløber sig til mere end 10 % af den pågældende kategori, skal den straks vurdere virkningen af dette særlige forhold på det pågældende instituts eller den pågældende enheds afviklingsmuligheder, herunder indvirkningen på afviklingsmulighederne som følge af risikoen for at overtræde sikkerhedsforanstaltningerne for kreditor i artikel 73, når beføjelsen til at nedskrive eller konvertere nedskrivningsrelevante passiver anvendes.

Hvis afviklingsmyndigheden på grundlag af vurderingen, jf. dette stykkes femte afsnit, konkluderer, at passiverne, som ikke indeholder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede kontraktbestemmelse, skaber en væsentlig hindring for afvikling, anvender den i nødvendigt omfang de beføjelser, der er fastsat i artikel 17, til at fjerne den pågældende hindring for afvikling."

c)  Følgende stykke indsættes:"

Ved institutter og enheder, der indgår i en afviklingskoncern, skal rapporten udfærdiges af afviklingsenheden for afviklingskoncernen i det påkrævede omfang i stk. 1, andet og tredje afsnit".

d)  Følgende stykke tilføjes:"

"8a. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte procedurer og ensartede formater og skabeloner for indberetning til afviklingsmyndighederne, jf. stk. 2a.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den ... [et år fra datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

42)  Artikel 59 ændres således:

a)  Stk. 3, litra e), affattes således:"

"e) instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), kræver ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, medmindre denne støtte ydes i en af de former, der er omhandlet i artikel 32c."

b)  Stk. 4, litra b), affattes således:"

"b) under hensyntagen til tidsplanen, behovet for effektivt at gennemføre nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne eller afviklingsstrategien for afviklingskoncernen og andre relevante omstændigheder er der ingen rimelig udsigt til, at nogen foranstaltning, herunder alternative foranstaltninger fra den private sektor, tilsynsforanstaltninger eller foranstaltninger til tidlig indgriben, bortset fra nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i stk. 1a, vil kunne forhindre, at instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), eller koncernen inden for en rimelig tidsfrist bliver nødlidende."

43)  Artikel 63 ændres således:

a)  Stk. 1 ændres som følger:

i)  Litra m) affattes således:"

"m) beføjelsen til at kræve, at den kompetente myndighed vurderer erhververen af en kvalificeret deltagelse rettidigt ved hjælp af en undtagelse fra tidsfristerne fastsat i artikel 22 i direktiv 2013/36/EU og artikel 12 i direktiv 2014/65/EU".

ii)  Som litra n) tilføjes:"

"n) beføjelsen til at fremsætte anmodninger i henhold til artikel 17, stk. 5, i forordning (EU) nr. 596/2014 på vegne af det institut, der er under afvikling."

b)  Stk. 2, litra a), affattes således:"

"a) med forbehold af artikel 3, stk. 6, og artikel 85, stk. 1, krav om at opnå godkendelse eller samtykke fra enhver offentlig eller privat person, herunder aktionærerne eller kreditorerne i det institut, der er under afvikling, og de kompetente myndigheder med henblik på artikel 22-27 i direktiv 2013/36/EU".

44)  Artikel 71a, stk. 3, affattes således:"

45)  I artikel 74, stk. 3, tilføjes som litra d):"

"d) ved fastsættelsen af de tab, som indskudsgarantiordningen ville have lidt, hvis instituttet var blevet likvideret ved almindelig insolvensbehandling, anvende de kriterier og den metode, der er omhandlet i artikel 11e i direktiv 2014/49/EU og i enhver delegeret retsakt vedtaget i henhold til nævnte artikel."

45a)  I artikel 84 tilføjes følgende stykke:"

"6a. Denne artikel er ikke til hinder for udveksling af oplysninger mellem afviklingsmyndigheder og skattemyndigheder i samme medlemsstat, i det omfang at en sådan udveksling er fastsat den pågældende medlemsstats nationale ret. Hvis disse oplysninger stammer fra en anden medlemsstat, må de kun videregives med udtrykkelig accept fra den relevante myndighed, som har videregivet dem."

46)  I artikel 88 indsættes som stk. 6a:"

"6a. For at lette de opgaver, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, artikel 15, stk. 1, og artikel 17, stk. 1, og for at udveksle alle relevante oplysninger opretter og leder afviklingsmyndigheden for et institut med væsentlige filialer i andre medlemsstater et afviklingskollegium.

Afviklingsmyndigheden for instituttet som omhandlet i første afsnit beslutter, hvilke myndigheder der deltager i et møde eller i en aktivitet i afviklingskollegiet, under hensyntagen til relevansen af den aktivitet, der skal planlægges eller koordineres for disse myndigheder, navnlig den potentielle indvirkning på stabiliteten i det finansielle system i de berørte medlemsstater og de opgaver, der er omhandlet i første afsnit.

Afviklingsmyndigheden for det i første afsnit omhandlede institut holder på forhånd alle medlemmer af afviklingskollegiet fuldt underrettet om afholdelsen af sådanne møder, de vigtigste emner, der skal drøftes, og de aktiviteter, der skal overvejes. Afviklingsmyndigheden for det i første afsnit omhandlede institut holder også rettidigt alle medlemmer af kollegiet fuldt underrettet om de tiltag, der vedtages på disse møder, eller de foranstaltninger, der gennemføres."

46a)  I artikel 90 tilføjes følgende stykke:"

"4a. Artikel 84 er ikke til hinder for udveksling af oplysninger mellem afviklingsmyndigheder og skattemyndigheder i samme medlemsstat, i det omfang at en sådan udveksling er fastsat den pågældende medlemsstats nationale ret. Hvis disse oplysninger stammer fra en anden medlemsstat, må de kun videregives med udtrykkelig accept fra den relevante myndighed, som har videregivet dem."

47)  Artikel 91 ændres således:

a)  Stk. 1 affattes således: ""

De i første afsnit omhandlede oplysninger kan indgå i de meddelelser, der i henhold til artikel 81, stk. 3, sendes til de adressater, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit."

b)  Stk. 7, andet afsnit, affattes således:"

"EBA kan efter anmodning fra en afviklingsmyndighed bistå afviklingsmyndighederne med at nå frem til en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010."

48)  Artikel 92, stk. 3, andet afsnit, affattes således:"

"EBA kan efter anmodning fra en afviklingsmyndighed bistå afviklingsmyndighederne med at nå frem til en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010."

49)  Artikel 97, stk. 4, affattes således:"

"4. "Afviklingsmyndighederne indgår ikkebindende samarbejdsaftaler med de relevante tredjelandsmyndigheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, hvis det er relevant. Disse ordninger skal være i overensstemmelse med EBA's rammeaftale.

De kompetente myndigheder indgår ikkebindende samarbejdsaftaler med de relevante tredjelandsmyndigheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, hvis det er relevant. Disse ordninger skal være i overensstemmelse med EBA's rammeaftale og skal sikre, at de oplysninger, der videregives til tredjelandets myndigheder, er underlagt en garanti for, at krav om tavshedspligt, der mindst svarer til dem, der er omhandlet i artikel 84, overholdes.

50)  I artikel 98, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)  Den indledende sætning affattes således:"

Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndigheder og kompetente ministerier kun udveksler fortrolige oplysninger, herunder genopretningsplaner, med relevante tredjelandsmyndigheder, såfremt følgende betingelser er opfyldt:".

b)  Følgende tilføjes som andet og tredje afsnit:"

Med henblik på andet afsnit omfatter oplysninger om genopretning og afvikling alle oplysninger, der er direkte knyttet til de kompetente myndigheders opgaver i henhold til nærværende direktiv, navnlig genopretningsplanlægning og genopretningsplaner, foranstaltninger til tidlig indgriben og udvekslinger med afviklingsmyndigheder vedrørende afviklingsplanlægning, afviklingsplaner og afviklingshandlinger."

51)  Artikel 101, stk. 2, affattes således:"

"2. "Hvis afviklingsmyndigheden beslutter, at anvendelsen af afviklingsfinansieringsordningen til formålene i nærværende artikels stk. 1 sandsynligvis medfører, at en del af de tab, som et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), har lidt, overføres til afviklingsfinansieringsordningen, finder principperne for anvendelse af afviklingsfinansieringsordningen, jf. artikel 44, anvendelse."

52)  Artikel 102, stk. 3, første afsnit, affattes således:"

2Hvis de til rådighed stående finansielle midler efter den indledende periode, jf. nærværende artikels stk. 1, falder til under målniveauet i nævnte stykke, skal der foretages regelmæssige opkrævninger i overensstemmelse med artikel 103, indtil målniveauet er nået. Afviklingsmyndighederne kan udskyde opkrævningen af regelmæssige bidrag i overensstemmelse med artikel 103 i op til tre år, hvis det beløb, der skal opkræves, når op på et beløb, der står i rimeligt forhold til omkostningerne ved opkrævningsprocessen, forudsat at en sådan udsættelse ikke i væsentlig grad påvirker afviklingsmyndighedernes kapacitet til at anvende afviklingsfinansieringsordninger i henhold til artikel 101. Efter at målet er nået første gang, og de til rådighed stående finansielle midler efterfølgende er blevet reduceret til mindre end to tredjedele af målniveauet, sættes disse bidrag til et niveau, der gør det muligt at nå målniveauet inden for fire år."

53)  Artikel 103 ændres således:

a)  Stk. 3 affattes således:"

"3. "De disponible finansielle midler, der skal tages i betragtning med henblik på at nå det i artikel 102 fastsatte målniveau, kan også omfatte uigenkaldelige betalingsforpligtelser, som er fuldt dækket ind af sikkerhedsstillelse med aktiver med lav risiko, der ikke er behæftet med tredjemandsrettigheder, og som er til rådighed og øremærket til anvendelse af afviklingsmyndighederne til de i artikel 101, stk. 1, fastsatte formål. Andelen af uigenkaldelige betalingsforpligtelser må ikke overstige 30 % af de samlede bidrag, der opkræves i overensstemmelse med nærværende artikel. Inden for denne grænse fastsætter afviklingsmyndigheden årligt andelen af uigenkaldelige betalingsforpligtelser af de samlede bidrag, der skal opkræves i henhold til nærværende artikel."

b)  Som stk. 3a indsættes:"

"3a. "Afviklingsmyndigheden indkalder de uigenkaldelige betalingsforpligtelser, der er indgået i henhold til nærværende artikels stk. 3, når det er nødvendigt at anvende afviklingsfinansieringsordningerne i henhold til artikel 101.

Hvis en enhed ophører med at være omfattet af artikel 1 og ikke længere er omfattet af forpligtelsen til at betale bidrag i henhold til nærværende artikels stk. 1, indkalder afviklingsmyndigheden de uigenkaldelige betalingsforpligtelser, der er indgået i henhold til stk. 3, og som stadig er forfaldne. Hvis det bidrag, der er knyttet til den uigenkaldelige betalingsforpligtelse, betales behørigt ved første indkaldelse, annullerer afviklingsmyndigheden forpligtelsen og tilbageleverer sikkerhedsstillelsen. Hvis bidraget ikke betales behørigt ved første indkaldelse, beslaglægger afviklingsmyndigheden sikkerhedsstillelsen og annullerer forpligtelsen."

54)  Artikel 104, stk. 1, andet afsnit, affattes således:"

"Ekstraordinære ex post-bidrag må ikke overstige tre gange 12,5 % af det målniveau, der er fastsat i artikel 102."

55)  Artikel 108 ændres således:

a)  Stk. 1 affattes således: ""

b)  Følgende tilføjes som stk. 8 og 9:"

"8. Hvis de afviklingsværktøjer, der er omhandlet i artikel 37, stk. 3, litra a) eller b), kun anvendes til at overføre en del af aktiverne, rettighederne eller passiverne i instituttet under afvikling, har afviklingsfinansieringsordningen et krav over for den resterende del af instituttet eller den resterende del af enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), for eventuelle udgifter og tab, som afviklingsfinansieringsordningen måtte have afholdt som følge af bidrag til afvikling i henhold til artikel 101, stk. 1, i forbindelse med tab, som kreditorer ellers ville have båret.

9.  Medlemsstaterne sikrer, at den afviklingsfinansieringsordnings fordringer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 8 og i artikel 37, stk. 7, i deres nationale lovgivning om almindelig insolvensbehandling har en placering i prioritetsrækkefølgen, som er højere end den prioritet, der er fastsat for fordringer fra indskud og indskudsgarantiordninger i henhold til nærværende artikels stk. 1."

56)  Artikel 109 ændres således:

a)  Stk. 1 og 2 affattes således:"

Medlemsstaterne sikrer, at når indskudsgarantiordningen har ydet et bidrag i de tilfælde, der er omhandlet i andet afsnit, afholder instituttet under afvikling sig fra at erhverve andele i andre selskaber samt udlodninger i forbindelse med egentlig kernekapital eller betalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter eller fra andre aktiviteter, der kan føre til udgående pengestrømme.

I alle tilfælde må omkostningerne ved indskudsgarantiordningens bidrag ikke overstige omkostningerne ved tilbagebetaling til indskydere som beregnet af indskudsgarantiordningen i henhold til artikel 11e i direktiv 2014/49/EU.

Når det i form af en værdiansættelse i henhold til artikel 74 fastlægges, at omkostningerne ved indskudsgarantiordningens bidrag til afvikling var større end de tab, som den ville have lidt, hvis instituttet var blevet likvideret ved almindelig insolvensbehandling, er indskudsgarantiordningen berettiget til betaling af forskellen fra afviklingsfinansieringsordningen, jf. artikel 75.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndigheden fastsætter indskudsgarantiordningens bidrag i overensstemmelse med stk. 1 efter at have hørt indskudsgarantiordningen om de anslåede omkostninger ved tilbagebetaling til indskydere i henhold til artikel 11e i direktiv 2014/49/EU og i overensstemmelse med betingelserne i artikel 36 i nærværende direktiv.

Afviklingsmyndigheden underretter den indskudsgarantiordning, som instituttet er tilsluttet, om sin afgørelse som omhandlet i første afsnit. Indskudsgarantiordningen gennemfører uden ophold nævnte afgørelse."

b)  Som stk. 2a og 2b indsættes:"

"2a. Anvendes indskudsgarantiordningens midler i overensstemmelse med stk. 1, første afsnit, litra a), til at bidrage til rekapitaliseringen af det institut, der er under afvikling, sikrer medlemsstaterne, at indskudsgarantiordningen overfører sine beholdninger af aktier eller andre kapitalinstrumenter i instituttet under afvikling til den private sektor, så snart de kommercielle og finansielle forhold tillader det.

Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningen markedsfører de aktier og andre kapitalinstrumenter, der er omhandlet i første afsnit, åbent og gennemsigtigt, og at salget ikke begunstiger eller forskelsbehandler potentielle købere. Et sådant salg skal ske på kommercielle vilkår.

2b.  Bidraget fra indskudsgarantiordningen i henhold til stk. 1, andet afsnit, medregnes i de tærskler, der er fastsat i artikel 44, stk. 5, litra a), og i artikel 44, stk. 8, litra a).

Hvis anvendelsen af indskudsgarantiordningen i henhold til stk. 1, andet afsnit, sammen med bidraget til tabsabsorbering og rekapitalisering fra aktionærerne og indehaverne af andre ejerskabsinstrumenter samt indehaverne af relevante kapitalinstrumenter og andre passiver, der er omfattet af bail-in, giver mulighed for at anvende afviklingsfinansieringsordningen, begrænses indskudsgarantiordningens bidrag til det beløb, der er nødvendigt for at nå de tærskler, der er fastsat i artikel 44, stk. 5, litra a), og i artikel 44, stk. 8, litra a). Efter indskudsgarantiordningens bidrag anvendes afviklingsfinansieringsordningen i overensstemmelse med de principper for anvendelse af afviklingsfinansieringsordningen, der er fastsat i artikel 44 og 101.

Uanset begrænsningen af bidrag fra indskudsgarantiordningen i henhold til dette stykkes andet afsnit kræves der, hvis betingelserne i artikel 44, stk. 7, er opfyldt, et supplerende bidrag fra indskudsgarantiordningen. Dette supplerende bidrag er lig med det beløb, som afviklingsfinansieringsordningen bidrager med ud over den grænse på 5 %, der er fastsat i artikel 44, stk. 5, litra b), ganget med andelen af dækkede indskud som en del af de samlede passiver, der er omfattet af overførslen.

c)  Stk. 3 udgår.

d)  Stk. 5, andet og tredje afsnit, udgår.

57)  I artikel 111, stk. 1, indsættes følgende litra e):"

"e) manglende overholdelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i artikel 45e eller 45f."

58)  Artikel 128 ændres således:

a)  Overskriften affattes således:"

"Samarbejde og informationsudveksling mellem institutter og myndigheder"

b)  Følgende stykke tilføjes:"

"Afviklingsmyndighederne, de kompetente myndigheder, EBA, Den Fælles Afviklingsinstans, ECB og andre medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker giver på dennes anmodning og inden for den fastsatte frist Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af dens opgaver i forbindelse med politikudvikling, herunder gennemførelse af konsekvensanalyser, udarbejdelse af lovgivningsforslag og deltagelse i lovgivningsprocessen. Kommissionen og Kommissionens personale er underlagt de krav om tavshedspligt, der er fastsat i artikel 88 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 *, for så vidt angår de modtagne oplysninger."

______________________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).

59)  Følgende indsættes som artikel 128a:"

"Artikel 128a

Simuleringer af krisestyring

1.  EBA koordinerer regelmæssige øvelser på EU-plan for at afprøve anvendelsen af nærværende direktiv, forordning (EU) nr. 806/2014 og direktiv 2014/49/EU i grænseoverskridende situationer, for så vidt angår alle følgende aspekter:

2.  EBA udarbejder en rapport med de vigtigste resultater og konklusioner af øvelserne. Rapporten offentliggøres."

Artikel 2

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 18 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = en dag efter datoen for dette ændringsdirektivs gennemførelse].

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i …, den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 307 af 31.8.2023, s. 19. (2) EUT C 349 af 29.9.2023, s. 161. (3) * Ændringerne i hele teksten følger af vedtagelsen af ændringsforslag 1. Ny eller ændret tekst er fremhævet med fede typer og kursiv; sletninger er angivet med symbolet ▌. (4) EUT C […] af […], s. […]. (5) EUT C […] af […], s. […]. (6) Rådet for Finansiel Stabilitet, Key Attributes of Effective Resolution Regimes for Financial Institutions (nøglekarakteristika for effektive afviklingsordninger for finansielle institutioner), 15. oktober 2014. (7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190). (8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1). (9) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1118 af 26. marts 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer den metode, som afviklingsmyndigheder skal anvende til at skønne det krav, der er omhandlet i artikel 104a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU, og det kombinerede bufferkrav for afviklingsenheder på konsolideret afviklingskoncernniveau, hvis afviklingskoncernen ikke er omfattet af disse krav i henhold til nævnte direktiv (EUT L 241 af 8.7.2021, s. 1). (10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338). (11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64). (12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1). (13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149). (14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1). (15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1). (16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12). (17) COM(2018)133 final. (18) COM(2020)822 final. (19) Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 af 3. november 2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1). (20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 150 af 7.6.2019, s. 1). (21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/877 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (EUT L 150 af 7.6.2019, s. 226). (22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og af direktiv 98/26/EF (EUT L 150 af 7.6.2019, s. 296). (23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 24. april 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/49/EU for så vidt angår omfanget af indskudsbeskyttelse, brug af indskudsgarantiordningers midler, grænseoverskridende samarbejde og gennemsigtighed (COM(2023)0228 – C9-0133/2023 – 2023/0115(COD))

P9_TA(2024)0328 A9-0154/2024

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2023)0228),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0133/2023),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 5. juli 2023 fra Den Europæiske Centralbank(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0154/2024),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 24. april 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/... om ændring af direktiv 2014/49/EU for så vidt angår omfanget af indskudsbeskyttelse, brug af indskudsgarantiordningers midler, grænseoverskridende samarbejde og gennemsigtighed(2)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank(5),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I overensstemmelse med artikel 19, stk. 5 og 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU(6) har Kommissionen gennemgået anvendelsen og anvendelsesområdet for nævnte direktiv og konkluderet, at målet om beskyttelse af indskydere i Unionen gennem oprettelsen af indskudsgarantiordninger for det meste er blevet opfyldt. Kommissionen konkluderede imidlertid også, at der er behov for at afhjælpe de resterende huller i indskyderbeskyttelsen og forbedre indskudsgarantiordningernes funktion, samtidig med at reglerne for andre indgreb fra indskudsgarantiordningers side end udbetalingsprocedurer harmoniseres.

(1a)  På nuværende tidspunkt hviler bankunionen kun på to af de tre tilsigtede søjler, nemlig den fælles tilsynsmekanisme (FTM) og den fælles afviklingsmekanisme (SRM). Den er derfor endnu ufuldstændig, da dens tredje søjle, den europæiske indskudsforsikringsordning (EDIS), mangler. Den igangværende revision af Unionens ramme for krisestyring og indskudsforsikring har til formål at bane vejen for den længe ventede fuldførelse af bankunionen, herunder oprettelsen af EDIS. Fuldførelsen af bankunionen er en integreret del af Den Økonomiske og Monetære Union og af den finansielle stabilitet, idet den navnlig vil mindske risikoen for en såkaldt "ond cirkel", der opstår som følge af forbindelsen mellem banker og stat.

(1b)  For at sikre en gnidningsløs overgang til fuldførelsen af bankunionen er det nødvendigt at harmonisere de funktioner, som indskudsgarantiordningerne kan udføre. Derfor bør skønsbeføjelserne i henhold til national ret i direktiv 2014/49/EU begrænses, og alle indskudsgarantiordninger bør kunne finansiere afviklingsforanstaltninger, forebyggende foranstaltninger og andre alternative foranstaltninger til udbetaling til indskydere.

(1c)  Unionens krisestyringsramme bør til enhver tid sikre, at tabene ikke socialiseres, og at skatteydernes ressourcer ikke anvendes til at støtte eller redde kreditinstitutter i vanskeligheder.

(2)  Manglende overholdelse af forpligtelserne til at betale bidrag til indskudsgarantiordninger eller til at give oplysninger til indskydere og indskudsgarantiordninger kan underminere målet om indskyderbeskyttelse. Indskudsgarantiordninger eller, hvor det er relevant, udpegede myndigheder kan pålægge bøder for forsinket betaling af bidrag. Det er vigtigt at forbedre koordineringen mellem indskudsgarantiordninger, udpegede og kompetente myndigheder med henblik på at træffe håndhævelsesforanstaltninger over for et kreditinstitut, der ikke opfylder sine forpligtelser. Selv om de kompetente myndigheders anvendelse af tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger over for kreditinstitutter er reguleret i national lovgivning og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU(7), er det nødvendigt at sikre, at de udpegede myndigheder rettidigt underretter de kompetente myndigheder om enhver overtrædelse af kreditinstitutters forpligtelser i henhold til reglerne om indskudsbeskyttelse.

(3)  For at støtte yderligere konvergens i indskudsgarantiordningernes praksis og hjælpe dem med at teste deres modstandsdygtighed bør Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udarbejde udkast til reguleringsmæssige standarder for udførelsen af stresstest af deres systemer.

(4)  I henhold til artikel 5, stk. 1, litra d), i direktiv 2014/49/EU er indskud i visse finansieringsinstitutter, herunder investeringsselskaber, udelukket fra indskudsgarantiordningens dækning. De midler, som disse finansielle institutioner modtager fra deres kunder, og som de deponerer i et kreditinstitut på deres kunders vegne som led i udøvelsen af de tjenesteydelser, de tilbyder, bør dog beskyttes på visse betingelser.

(5)  Viften af indskydere, der i øjeblikket er beskyttet gennem tilbagebetaling fra en indskudsgarantiordning, er motiveret af ønsket om at beskytte ikke-professionelle investorer, mens professionelle investorer anses for ikke at have behov for en sådan beskyttelse. Derfor er de offentlige myndigheder blevet udelukket fra dækningen. De fleste offentlige myndigheder (som i nogle medlemsstater omfatter skoler og hospitaler) kan imidlertid ikke betragtes som professionelle investorer. Det er derfor nødvendigt at sikre, at indskud fra alle ikke-professionelle investorer, herunder offentlige myndigheder, kan drage fordel af den beskyttelse, som en indskudsgarantiordning giver.

(6)  Indskud som følge af visse begivenheder, herunder transaktioner vedrørende fast ejendom i forbindelse med private beboelsesejendomme eller udbetaling af visse forsikringsydelser, kan midlertidigt føre til store indskud. Derfor forpligter artikel 6, stk. 2, i direktiv 2014/49/EU på nuværende tidspunkt medlemsstaterne til at sikre, at indskud som følge af disse begivenheder beskyttes over 100 000 EUR i mindst tre måneder, men ikke længere end 12 måneder fra det tidspunkt, hvor beløbet er krediteret, eller fra det tidspunkt, hvor sådanne indskud kan overføres juridisk. For at harmonisere indskyderbeskyttelsen i Unionen og mindske den administrative kompleksitet og retsusikkerheden i forbindelse med omfanget af beskyttelsen af sådanne indskud er det nødvendigt at justere deres beskyttelse til et minimumsbeløb på mindst 500 000 EUR og et maksimumsbeløb på 2 500 000 EUR med en harmoniseret varighed på seks måneder ud over dækningsniveauet på 100 000 EUR. Efter medlemsstaternes gennemførelse i national ret bør Kommissionen foretage en revision af de beskyttede beløb med henblik på at afgøre, om maksimumsbeløbet bør nedsættes, idet der tages hensyn til, om de beskyttede beløb er forholdsmæssige og sikrer lige vilkår i hele Unionen.

(7)  Under en transaktion vedrørende fast ejendom kan midlerne passere gennem forskellige konti forud for den faktiske afvikling af transaktionen. For at beskytte indskydere, der foretager transaktioner vedrørende fast ejendom på en ensartet måde, bør beskyttelsen af midlertidigt høje saldi derfor finde anvendelse på provenuet fra et salg og på de midler, der deponeres med henblik på køb af en privat beboelsesejendom inden for en foruddefineret kortvarig periode.

(8)  For at sikre rettidig udbetaling af det beløb, der skal tilbagebetales af en indskudsgarantiordning, og for at forenkle de administrative regler og beregningsreglerne bør beføjelsen til at tage hensyn til forfaldne forpligtelser ved beregningen af det beløb, der skal tilbagebetales, fjernes.

(9)  Det er nødvendigt at optimere indskudsgarantiordningernes operationelle kapacitet og mindske deres administrative byrde. Det bør derfor fastslås, at det, når det drejer sig om identifikation af indskydere, der har ret til indskud på modtagernes konti, eller vurdering af, om indskydere er berettiget til sikring af en midlertidigt høj saldo, fortsat er indskydernes og kontohavernes ansvar med egne midler at påvise deres ret.

(10)  Visse indskud kan være underlagt en længere tilbagebetalingsperiode, fordi de kræver, at indskudsgarantiordningerne kontrollerer kravet om tilbagebetaling. For at harmonisere reglerne i hele Unionen bør tilbagebetalingsperioden begrænses til 20 arbejdsdage efter modtagelsen af den relevante dokumentation.

(11)  De administrative omkostninger i forbindelse med tilbagebetaling af små beløb på inaktive konti kan opveje fordelene for indskyderen. Det er derfor nødvendigt at præcisere, at indskudsgarantiordningerne ikke bør være forpligtet til at tage aktive skridt til at tilbagebetale indskud på sådanne konti under visse tærskler, der bør fastsættes på nationalt plan. Indskydernes ret til at kræve et sådant beløb bør dog bevares. Hvis den samme indskyder også har andre aktive konti, bør indskudsgarantiordningerne desuden medtage dette beløb i beregningen af det beløb, der skal tilbagebetales.

(12)  Indskudsgarantiordningerne har forskellige metoder til at tilbagebetale indskydere, lige fra kontante udbetalinger til elektroniske overførsler. For at sikre sporbarheden af tilbagebetalingsprocessen fra indskudsgarantiordningerne og for at være i overensstemmelse med målene i Unionens ramme for forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme bør tilbagebetaling via kreditoverførsler imidlertid være standardudbetalingsmetoden, når tilbagebetalingen overstiger 10 000 EUR.

(13)  Finansielle institutioner er udelukket fra indskudsbeskyttelse. Visse finansielle institutioner, herunder e-pengeinstitutter, betalingsinstitutter og investeringsselskaber, indsætter imidlertid også midler modtaget fra deres kunder på bankkonti, ofte på midlertidig basis, for at overholde beskyttelsesforpligtelserne i overensstemmelse med sektorlovgivningen, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF(8), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366(9) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU(10). I betragtning af disse finansielle institutioners voksende rolle bør indskudsgarantiordningerne beskytte sådanne indskud på betingelse af, at disse kunder er identificeret eller identificerbare.

(14)  Finansielle institutioners kunder ved ikke altid, hvilket kreditinstitut finansieringsinstituttet har valgt at deponere deres midler i. Indskudsgarantiordningerne bør derfor ikke aggregere sådanne indskud med et indskud, som de samme kunder kan have i det samme kreditinstitut, som finansieringsinstituttet har placeret deres indskud i. Kreditinstitutter kender muligvis ikke de kunder, der har ret til det beløb, der står på kundekonti, eller er ikke i stand til at kontrollere og registrere individuelle oplysninger om disse kunder. ▌

(15)  Når indskudsgarantiordninger godtgør indskydere, kan de støde på situationer, der giver anledning til bekymringer vedrørende hvidvask af penge. Indskudsgarantiordningerne bør derfor tilbageholde udbetalingen til en indskyder, når de underrettes om, at en finansiel efterretningsenhed har suspenderet en bank- eller betalingskonto i overensstemmelse med de gældende regler om bekæmpelse af hvidvask af penge.

(16)  Artikel 9 i direktiv 2014/49/EU fastsætter, at hvis en indskudsgarantiordning foretager betalinger i forbindelse med afviklingsprocedurer, bør den have et krav over for det relevante kreditinstitut på et beløb svarende til dets betalinger, og dette krav bør være ligestillet med dækkede indskud. Denne bestemmelse sondrer ikke mellem en indskudsgarantiordnings bidrag, når der anvendes et open bank-bail-in-værktøj, og indskudsgarantiordningens bidrag til finansieringen af en overførselsstrategi (virksomhedssalgs- eller broinstitutværktøjet) efterfølges af likvidation af den resterende del af enheden. For at sikre klarhed og retssikkerhed med hensyn til eksistensen og størrelsen af en indskudsgarantiordnings krav i forskellige scenarier er det nødvendigt at præcisere, at når indskudsgarantiordningen bidrager til at støtte anvendelsen af virksomhedssalgs- eller broinstitutværktøjet eller alternative foranstaltninger, hvorved et sæt af kreditinstituttets aktiver, rettigheder og forpligtelser, herunder indskud, overføres til en modtager, bør denne indskudsgarantiordning have et krav mod den resterende del af enheden i dens efterfølgende likvidationsprocedurer i henhold til national ret. For at sikre, at kreditinstituttets aktionærer og kreditorer i den resterende enhed reelt absorberer kreditinstituttets tab og forbedrer muligheden for tilbagebetaling ved insolvens til indskudsgarantiordningen, bør dennes krav have samme prioritet som dækkede indskud. Hvis det åbne bankbail-in-værktøj anvendes (dvs. kreditinstituttet fortsætter sine aktiviteter), bidrager indskudsgarantiordningen med det beløb, hvormed dækkede indskud ville være blevet nedskrevet eller konverteret for at absorbere tabene i det pågældende kreditinstitut, hvis dækkede indskud havde været omfattet af bail-in. Indskudsgarantiordningens bidrag bør derfor ikke føre til et krav mod det institut, der er under afvikling, da det ville fjerne formålet med indskudsgarantiordningens bidrag.

(17)  For at sikre konvergens mellem indskudsgarantiordningernes praksis og retssikkerhed for indskydere til at kræve deres indskud og for at undgå operationelle hindringer for indskudsgarantiordninger er det vigtigt at fastsætte en tilstrækkelig lang periode, inden for hvilken indskyderne kan kræve tilbagebetaling af deres indskud i de tilfælde, hvor indskudsgarantiordningen ikke har refunderet indskyderne inden for de frister, der er fastsat i artikel 8 i direktiv 2014/49/EU i tilfælde af en udbetaling.

(18)  I henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 2014/49/EU skal medlemsstaterne sikre, at en indskudsgarantiordnings disponible finansielle midler senest den 3. juli 2024 når et målniveau på 0,8 % af medlemmernes dækkede indskud. For objektivt at vurdere, om indskudsgarantiordningerne opfylder dette krav, bør der fastsættes en klar referenceperiode for at bestemme størrelsen af de dækkede indskud og indskudsgarantiordningernes disponible finansielle midler. I betragtning af udvidelsen af anvendelsesområdet for indskudsgarantiordninger bør tilstrækkeligheden af målniveauet på 0,8 % underkastes nøje overvågning og vurdering.

(19)  For at sikre indskudsgarantiordningernes modstandsdygtighed bør deres midler stamme fra stabile og uigenkaldelige bidrag. Visse kilder til finansiering af indskudsgarantiordninger, herunder lån og forventede inddrivelser, er for betingede til at blive bogført som bidrag til at nå indskudsgarantiordningens målniveau. For at harmonisere indskudsgarantiordningernes betingelser for opfyldelsen af deres målniveau og for at sikre, at indskudsgarantiordningernes disponible finansielle midler finansieres med bidrag fra branchen, bør der skelnes mellem midler, der betragtes som egnede til at opfylde målniveauet, og midler, der betragtes som supplerende finansieringskilder. Udgående pengestrømme fra indskudsgarantiordninger, herunder forventede tilbagebetalinger af lån, kan planlægges og indregnes i regelmæssige bidrag fra indskudsgarantiordningens medlemmer og bør derfor ikke føre til et fald i de disponible finansielle midler til under målniveauet. Det er derfor nødvendigt at præcisere, at efter at målniveauet er nået for første gang, bør kun et underskud i indskudsgarantiordningens disponible finansielle midler forårsaget af en indskudsgarantiordnings indgriben (udbetaling eller forebyggende foranstaltninger, afviklingsforanstaltninger eller alternative foranstaltninger) udløse en fireårig genopfyldningsperiode. Hvis de disponible finansielle midler efter en sådan indgriben fra indskudsgarantiordningen er blevet reduceret med mindre end en tredjedel, bør genopfyldelsesperioden være på to år. For at sikre ensartet anvendelse bør EBA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer metoden til indskudsgarantiordningernes beregning af målniveauet.

(20)  En indskudsgarantiordnings disponible finansielle midler bør være umiddelbart anvendelige til at imødegå pludselige udbetalingshændelser eller andre indgreb. I betragtning af de forskellige praksisser i Unionen er det hensigtsmæssigt at fastsætte krav til indskudsgarantiordningernes investeringsstrategi for at afbøde eventuelle negative konsekvenser for en indskudsgarantiordnings evne til at opfylde sit mandat. Hvis en indskudsgarantiordning ikke har kompetence til at fastlægge investeringsstrategien, bør den myndighed eller det organ eller den enhed i medlemsstaten, der er ansvarlig for at fastlægge investeringsstrategien, ved fastlæggelsen af denne investeringsstrategi også overholde principperne om diversificering og investeringer i aktiver med lav risiko og likvide aktiver. For at bevare indskudsgarantiordningens fulde operationelle uafhængighed og fleksibilitet med hensyn til adgang til dens midler, hvor midler fra indskudsgarantiordningen deponeres hos statskassen, bør disse midler øremærkes og placeres på en særskilt konto.

(21)  Muligheden for at øge en indskudsgarantiordnings disponible finansielle midler gennem obligatoriske bidrag, som medlemsinstitutterne betaler til eksisterende ordninger med obligatoriske bidrag, der er oprettet af en medlemsstat til dækning af omkostningerne i forbindelse med systemiske risici, er aldrig blevet anvendt og bør derfor udgå.

(22)  Det er nødvendigt at forbedre indskyderbeskyttelsen og samtidig undgå et brandsalg af en indskudsgarantiordnings aktiver og begrænse eventuelle negative procykliske virkninger for banksektoren som følge af opkrævningen af ekstraordinære bidrag. Iindskudsgarantiordningerne bør derfor have mulighed for at anvende alternative finansieringsordninger, der gør det muligt for dem til enhver tid at opnå kortfristet finansiering fra andre kilder end bidrag, herunder inden de anvender deres disponible finansielle midler og midler indsamlet gennem ekstraordinære bidrag. Da kreditinstitutterne primært bør bære omkostningerne ved og ansvaret for finansieringen af indskudsgarantiordninger, bør alternative finansieringsordninger med offentlige midler ikke være tilladt.

(23)  For at sikre tilstrækkeligt diversificerede investeringer af indskudsgarantiordningers midler og konvergerende praksis bør EBA udstede retningslinjer for at vejlede indskudsgarantiordningerne i denne henseende.

(24)  Selv om indskudsgarantiordningernes primære rolle er at tilbagebetale dækkede indskydere, kan indgreb uden for udbetaling vise sig at være mere omkostningseffektive for indskudsgarantiordningerne og sikre uafbrudt adgang til indskud ved at lette overførselsstrategier. Indskudsgarantiordninger kan være forpligtet til at bidrage til afviklingen af kreditinstitutter. Desuden kan indskudsgarantiordningerne i nogle medlemsstater finansiere forebyggende foranstaltninger for at genoprette kreditinstitutternes langsigtede levedygtighed eller alternative foranstaltninger i tilfælde af insolvens. Selv om sådanne forebyggende og alternative foranstaltninger i væsentlig grad kan forbedre beskyttelsen af indskud, er det nødvendigt at underlægge sådanne foranstaltninger passende sikkerhedsforanstaltninger, herunder i form af en harmoniseret minimumsomkostningstest, for at sikre lige vilkår og sådanne foranstaltningers effektivitet og omkostningseffektivitet. Sådanne sikkerhedsforanstaltninger bør kun gælde for interventioner, der finansieres med indskudsgarantiordningens disponible finansielle midler, som reguleres i henhold til dette direktiv.

(24a)  Det er vigtigt, at enhver inddragelse af indskudsgarantiordningen i et hvilket som helst scenario gennemføres med fokus på omkostningseffektivitet og gennemsigtighed. Denne tilgang er afgørende for at undgå at forvride lige vilkår og for at sikre, at specifikke markedsaktører ikke opnår urimelige fordele. Gennemsigtighed og omkostningseffektivitet er grundlæggende principper, der understøtter indskudsgarantiordningens integritet og retfærdige funktion.

(25)  Foranstaltninger til forebyggelse af et kreditinstituts sammenbrud gennem tilstrækkeligt tidlige indgreb kan spille en effektiv rolle i kontinuiteten af krisestyringsværktøjer for at bevare indskydernes tillid og finansielle stabilitet. Disse foranstaltninger kan antage forskellige former – kapitalstøtteforanstaltninger gennem kapitalgrundlagsinstrumenter (herunder egentlige kernekapitalinstrumenter) eller andre kapitalinstrumenter, garantier eller lån. Indskudsgarantiordningerne har anvendt disse foranstaltninger forskelligt. For at sikre kontinuiteten i krisestyringsværktøjerne og anvendelsen af forebyggende foranstaltninger på en måde, der er i overensstemmelse med afviklingsrammen og statsstøttereglerne, er det nødvendigt at præcisere tidsplanen og betingelserne for deres anvendelse. Forebyggende foranstaltninger er ikke egnede til at absorbere tab, der er lidt, når kreditinstituttet allerede er nødlidende eller forventeligt nødlidende, og bør anvendes tidligt til at forhindre en forværring af bankens finansielle situation. De udpegede myndigheder bør derfor kontrollere, om betingelserne for et sådant indgreb fra en indskudsgarantiordnings side er opfyldt. Endelig bør disse betingelser for anvendelse af indskudsgarantiordningers disponible finansielle midler ikke berøre den kompetente myndigheds vurdering af, om en institutsikringsordning opfylder kriterierne i artikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013(11).

(26)  For at sikre, at de forebyggende foranstaltninger når deres mål, bør kreditinstitutterne forpligtes til at forelægge den kompetente myndighed en note med en beskrivelse af de foranstaltninger, de forpligter sig til at træffe. ▌En sådan note bør indeholde alle elementer, der har til formål at forhindre udstrømning af midler og styrke kreditinstituttets kapital- og likviditetsposition, således at kreditinstituttet kan opfylde alle relevante tilsynsmæssige og andre reguleringsmæssige krav på et fremadrettet grundlag. En sådan note bør derfor indeholde foranstaltninger til at rejse kapital, herunder regler om udstedelse af rettigheder, frivillig konvertering af efterstillede gældsinstrumenter, passivforvaltning, kapitalgenererende salg af aktiver, securitisering af porteføljer og tilbageholdelse af indtjening, herunder forbud mod udbyttebetalinger og forbud mod erhvervelse af andele i virksomheder. Noten bør desuden indeholde en detaljeret beskrivelse af kreditinstituttets startkapitalunderskud, de foranstaltninger, der er gennemført for rejsning af kapital, og de sikkerhedsforanstaltninger, der er indført for at forhindre udstrømning af midler. Af samme grund bør kreditinstitutterne under gennemførelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i noten, også styrke deres likviditetspositioner og afstå fra aggressiv handelspraksis og fra udbetaling af udbytter eller variabel aflønning eller tilbagekøb af egne aktier eller indkaldte hybride kapitalinstrumenter. En sådan note bør også indeholde en exitstrategi for alle modtagne støtteforanstaltninger. Inden for en rimelig tidsramme bør kreditinstituttet forelægge den kompetente myndighed en virksomhedsomlægningsplan for at sikre langsigtet levedygtighed. Forebyggende foranstaltninger, der indrømmes et kreditinstitut, bør suspenderes, hvis den kompetente myndighed ikke finder det godtgjort, at virksomhedsomlægningsplanen er troværdig og gennemførlig for at sikre langsigtet levedygtighed. Hvis kreditinstituttet er medlem af en institutsikringsordning som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra c), bør institutsikringsordningen godkende virksomhedsomlægningsplanen efter høring af den kompetente myndighed. Hvis den kompetente myndighed ikke er tilfreds med virksomhedsomlægningsplanen, bør den træffe passende foranstaltninger for at sikre langsigtet levedygtighed. De kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne er bedst placeret til at vurdere relevansen og troværdigheden af de foranstaltninger, der er omhandlet i virksomhedsomlægningsplanen. For at sikre, at indskudsgarantiordningens udpegede myndigheder, der anmodes om at finansiere en forebyggende foranstaltning fra kreditinstituttets side, kan vurdere, at alle betingelser for forebyggende foranstaltninger er opfyldt, bør de kompetente myndigheder samarbejde med de udpegede myndigheder. For at sikre en konsekvent tilgang til anvendelsen af forebyggende foranstaltninger i hele Unionen bør EBA udstede retningslinjer for at bistå kreditinstitutterne med at udarbejde en sådan virksomhedsomlægningsplan.

(26a)  For at mindske moralsk risiko bør det kreditinstitut, der modtager støtte fra indskudsgarantiordninger i form af forebyggende foranstaltninger, dets aktionærer, dets kreditorer eller den koncern, som det tilhører, hvor det er relevant, bidrage til omstruktureringen med egne midler og yde et passende vederlag for den forebyggende foranstaltning, der ydes af indskudsgarantiordningen.

(27)  For at sikre, at kreditinstitutter, der modtager støtte fra indskudsgarantiordninger i form af forebyggende foranstaltninger, opfylder deres forpligtelser, bør de kompetente myndigheder anmode om en afhjælpningsplan fra de kreditinstitutter, der ikke har opfyldt deres forpligtelser, ikke har tilbagebetalt det beløb, der er bidraget under de forebyggende foranstaltninger, eller ikke har overholdt exitstrategien. Hvis en kompetent myndighed er af den opfattelse, at foranstaltningerne i afhjælpningsplanen ikke er i stand til at opnå kreditinstituttets langsigtede levedygtighed, bør indskudsgarantiordningen ikke yde yderligere forebyggende støtte til kreditinstituttet, og de relevante myndigheder bør foretage en vurdering af, om instituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. artikel 32 i direktiv 2014/59/EU. De samme konsekvenser bør gælde i de tilfælde, hvor kreditinstituttet ikke overholder afhjælpningsplanen. For at sikre en konsekvent tilgang til anvendelsen af forebyggende foranstaltninger i hele Unionen bør EBA udstede retningslinjer for at bistå kreditinstitutterne med at udarbejde en sådan afhjælpningsplan.

(28)  For at undgå skadelige virkninger for konkurrencen og det indre marked er det nødvendigt at fastsætte, at de relevante organer, der repræsenterer et kreditinstitut i forbindelse med national insolvensbehandling (likvidator, midlertidig bobestyrer, administrator eller andre), i tilfælde af alternative foranstaltninger i tilfælde af insolvens bør træffe foranstaltninger til markedsføring af kreditinstituttets eller en del af kreditinstituttets virksomhed i en åben, gennemsigtig og ikke-diskriminerende proces, samtidig med at det tilstræbes så vidt muligt at maksimere salgsprisen. Det kreditinstitut eller andre formidlere, der handler på kreditinstituttets vegne, bør anvende regler, som er egnede til markedsføring af aktiver, rettigheder og passiver, som skal overføres til potentielle købere. Under alle omstændigheder bør anvendelsen af statsmidler fortsat være omfattet af de relevante statsstøtteregler i henhold til traktaten, hvor det er relevant.

(29)  Da indskudsgarantiordningernes hovedformål er at beskytte dækkede indskud, bør disse kun kunne finansiere andre indgreb end udbetalinger, hvis sådanne indgreb er billigere end udbetalinger. Erfaringerne med anvendelsen af denne regel ("minimumsomkostningstesten") har afsløret flere mangler, da den nuværende ramme ikke indeholder nærmere oplysninger om, hvordan omkostningerne ved disse interventioner fastsættes, og heller ikke om udbetalingsomkostningerne. For at sikre en ensartet anvendelse af minimumsomkostningstesten i hele Unionen er det nødvendigt at specificere beregningen af disse omkostninger. Samtidig er det nødvendigt at undgå alt for strenge betingelser, som i praksis ville hindre anvendelsen af indskudsgarantiordningens midler til andre indgreb end udbetaling. Når indskudsgarantiordningerne foretager vurderingen af de lavest mulige omkostninger, bør de først kontrollere, at omkostningerne til finansiering af den valgte foranstaltning er lavere end omkostningerne ved at refundere dækkede indskud. Metoden til vurdering af de lavest mulige omkostninger bør tage hensyn til den tidsmæssige værdi af pengene.

(30)  Likvidation kan være en langvarig proces, hvis effektivitet afhænger af de nationale domstoles effektivitet, insolvensordningerne, de enkelte bankers karakteristika og omstændighederne ved sammenbruddet. For indskudsgarantiordningers indgreb som led i alternative foranstaltninger bør minimumsomkostningstesten baseres på værdiansættelsen af kreditinstituttets aktiver og passiver, jf. artikel 36, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, og det skøn, der er omhandlet i artikel 36, stk. 8, i nævnte direktiv. Den præcise vurdering af inddrivelsen af likvidationsbeløb kan imidlertid være en udfordring i forbindelse med minimumsomkostningstesten ved forebyggende foranstaltninger, som angiveligt finder sted længe før enhver forudsigelig likvidation. Derfor bør den kontrafaktiske minimumsomkostningstest ved forebyggende foranstaltninger justeres i overensstemmelse hermed, og de forventede inddrivelser bør under alle omstændigheder begrænses til et rimeligt beløb baseret på inddrivelser i forbindelse med tidligere udbetalingshændelser.

(31)  De udpegede myndigheder bør anslå omkostningerne ved foranstaltningen for indskudsgarantiordningen, herunder efter tilbagebetaling af et lån, en kapitaltilførsel eller anvendelse af en garanti, eksklusive forventet indtjening, driftsomkostninger og potentielle tab, i forhold til en kontrafaktisk situation baseret på et hypotetisk endeligt tab ved afslutningen af insolvensbehandlingen, som bør tage hensyn til inddrivelser fra indskudsgarantiordningen som led i en banks likvidationsprocedure. Desuden bør der i det kontrafaktiske scenarie tages hensyn til de mulige omkostninger for indskudsgarantiordningen ved økonomisk og finansiel ustabilitet, herunder behovet for at anvende yderligere midler inden for indskudsgarantiordningens mandat til at beskytte indskyderne og den finansielle stabilitet og forhindre afsmitning. For at give et rimeligt og mere omfattende billede af de faktiske omkostninger ved indskydernes tilbagebetaling bør skønnet over det tab, der er lidt som følge af tilbagebetalingen af dækkede indskud, omfatte omkostninger, der er indirekte forbundet med godtgørelse til indskydere. Sådanne omkostninger bør omfatte ▌de omkostninger, som indskudsgarantiordningen muligvis skal afholde som følge af anvendelsen af alternativ finansiering. For at sikre konsekvent anvendelse af minimumsomkostningstesten bør EBA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for metoden til beregning af omkostningerne ved forskellige indgreb fra indskudsgarantiordningernes side. For at sikre overensstemmelse mellem metoden til vurdering af de lavest mulige omkostninger og indskudsgarantiordningens lovbestemte eller kontraktlige mandat ▌bør EBA ▌udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder ▌.

(32)  For at forbedre den harmoniserede beskyttelse af indskydere og præcisere de respektive ansvarsområder i hele Unionen bør hjemlandets indskudsgarantiordning sikre udbetaling til indskydere i medlemsstater, hvor de kreditinstitutter, der er medlem af indskudsgarantiordningen, modtager indskud og andre tilbagebetalingspligtige midler ved at tilbyde indskudstjenester på tværs af grænserne uden etablering i værtslandet. For at lette udbetalingstransaktionerne og leveringen af oplysninger til indskyderne bør værtslandets indskudsgarantiordning have mulighed for at fungere som kontaktpunkt for indskydere i kreditinstitutter, der udøver retten til fri udveksling af tjenesteydelser.

(33)  Samarbejdet mellem indskudsgarantiordninger i hele Unionen er afgørende for at sikre hurtig og omkostningseffektiv tilbagebetaling til indskydere, når kreditinstitutter yder banktjenester gennem filialer i andre medlemsstater. I betragtning af de teknologiske fremskridt, der fremmer brugen af grænseoverskridende overførsler og fjernidentifikation, bør hjemlandets indskudsgarantiordning have mulighed for at foretage tilbagebetalingerne direkte til indskydere i filialer beliggende i en anden medlemsstat, forudsat at den administrative byrde og omkostningerne er lavere, end hvis tilbagebetalingen ville blive foretaget af værtslandets indskudsgarantiordning. Denne fleksibilitet bør supplere den nuværende samarbejdsmekanisme, der kræver, at værtslandets indskudsgarantiordning tilbagebetaler indskydere i filialer på vegne af hjemlandets indskudsgarantiordning. For at bevare indskydernes tillid i både værts- og hjemlandet bør EBA udstede retningslinjer for at bistå indskudsgarantiordningerne i et sådant samarbejde, bl.a. ved at foreslå en liste over betingelser, hvorunder en indskudsgarantiordning i hjemlandet kan beslutte at refundere indskydere i filialer beliggende i værtslandet.

(34)  Kreditinstitutter kan ændre deres tilknytning til en indskudsgarantiordning, fordi de flytter deres hovedsæde til en anden medlemsstat eller konverterer deres datterselskab til en filial eller omvendt. I henhold til artikel 14, stk. 3, i direktiv 2014/49/EU skal det pågældende kreditinstituts bidrag, der er betalt i løbet af de 12 måneder, der går forud for overførslen, overføres til den anden indskudsgarantiordning i forhold til de overførte dækkede indskud. For at sikre, at overførslen af bidrag til den modtagende indskudsgarantiordning ikke afhænger af divergerende nationale regler om fakturering eller den faktiske dato for betaling af bidrag, bør den oprindelige indskudsgarantiordning beregne det beløb, der skal overføres, på grundlag af de eventuelle forpligtelser, som skal afholdes af den modtagende indskudsgarantiordning som følge af overførslen. EBA bør udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere metoden til beregning af det beløb, der skal overføres, for at sikre overførslens neutrale indvirkning på den finansielle situation for både den modtagende indskudsgarantiordning og den oprindelige indskudsgarantiordning i forhold til de risici, de dækker.

(35)  Det er nødvendigt at sikre en ensartet beskyttelse af indskydere i hele Unionen, som ikke kan garanteres fuldt ud ved hjælp af en ækvivalensvurderingsordning for indskyderbeskyttelse i tredjelande. Derfor bør filialer i Unionen af et kreditinstitut, der har sit hovedkontor i et tredjeland, tilslutte sig en indskudsgarantiordning i den medlemsstat, hvor de udfører deres indlånsvirksomhed. Dette krav vil også sikre overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU og 2014/59/EU, der har til formål at indføre mere robuste tilsyns- og afviklingsrammer for tredjelandskoncerner, der leverer banktjenester i Unionen. Omvendt bør det undgås, at indskudsgarantiordningerne udsættes for tredjelandes økonomiske og finansielle risici. Indskud i filialer etableret i tredjelande af kreditinstitutter i Unionen bør derfor ikke beskyttes.

(36)  Standardiseret og regelmæssig offentliggørelse af oplysninger øger indskydernes bevidsthed om indskudsbeskyttelse. For at tilpasse oplysningskravene til den teknologiske udvikling bør disse krav tage hensyn til de nye digitale kommunikationskanaler, hvor kreditinstitutter interagerer med indskydere. Indskyderne bør gives klare og ensartede oplysninger, der forklarer deres indskudsbeskyttelse, samtidig med at den dermed forbundne administrative byrde for kreditinstitutter eller indskudsgarantiordninger begrænses. EBA bør have mandat til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere indholdet og formatet af dels det oplysningsskema for indskydere, som indskyderne skal have hvert år, og dels den skabelon, som enten indskudsgarantiordninger eller kreditinstitutter er forpligtet til at sende indskydere i specifikke situationer, herunder fusioner af kreditinstitutter, konstatering af, at indskud er indisponible, eller tilbagebetaling af kunders indskud.

(37)  En fusion af et kreditinstitut eller omdannelse af et datterselskab til filial eller omvendt kan påvirke de centrale elementer i indskyderbeskyttelsen. For at undgå negative virkninger for indskydere, der ville have indskud i begge fusionerende banker, og hvis krav på indskudsdækning ville blive reduceret på grund af ændringer i indskudsgarantiordningernes tilknytning, bør alle indskydere informeres om sådanne ændringer og have ret til at trække deres midler tilbage, uden at der fratrækkes en dekort, op til et beløb svarende til den tabte dækning af indskud.

(38)  For at bevare den finansielle stabilitet, undgå afsmitning og sætte indskyderne i stand til at udøve deres ret til at kræve tilbagebetaling af indskud, når det er relevant, bør de relevante udpegede myndigheder, indskudsgarantiordninger og kreditinstitutter underrette indskyderne om, at indskud bliver indisponible.

(39)  For at øge gennemsigtigheden for indskydere og fremme finansiel robusthed og tillid blandt indskudsgarantiordningerne, når de opfylder deres mandat, bør de nuværende indberetningskrav forbedres. På grundlag af de nuværende krav, der sætter indskudsgarantiordningerne i stand til at anmode om alle nødvendige oplysninger fra deres medlemsinstitutter for at forberede sig på udbetaling, bør indskudsgarantiordningerne også kunne anmode om de oplysninger, der er nødvendige for at forberede en udbetaling i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde. Efter anmodning fra en indskudsgarantiordning bør medlemsinstitutterne være forpligtet til at give generelle oplysninger om enhver væsentlig grænseoverskridende virksomhed i andre medlemsstater. For at give EBA et passende vifte af oplysninger om udviklingen i indskudsgarantiordningernes disponible finansielle midler og om anvendelsen af disse midler bør medlemsstaterne ligeledes sikre, at indskudsgarantiordningerne hvert år underretter EBA om størrelsen af de dækkede indskud og tilgængelige finansielle midler og underretter EBA om de omstændigheder, der førte til anvendelsen af en indskudsgarantiordnings midler enten til udbetalinger eller andre foranstaltninger. For at afspejle indskudsgarantiordningernes styrkede rolle i styringen af bankkriser, som har til formål at lette anvendelsen af indskudsgarantiordningernes midler i forbindelse med afvikling, bør indskudsgarantiordningerne have ret til at modtage en sammenfatning af kreditinstitutternes afviklingsplaner på årsbasis for at øge deres generelle beredskab til at stille midlerne til rådighed.

(40)  Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør fremme konsekvent harmonisering og passende beskyttelse af forbrugere i hele Unionen. Da EBA er et organ med en højt specialiseret faglig kompetence, ville det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade EBA varetage opgaven med at udarbejde udkast til reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politiske valg, med henblik på Kommissionens vedtagelse.

(41)  Kommissionen bør, når det er fastsat i dette direktiv, vedtage de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA udarbejder, ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010(12) for at præcisere følgende: (a) de tekniske detaljer vedrørende identifikation af finansielle institutioners kunder med henblik på tilbagebetaling, kriterierne for tilbagebetaling til kontohaveren til fordel for hver kunde eller kunden direkte og reglerne for at undgå flere krav på udbetalinger til samme modtager, (b) metoden til minimumsomkostningstesten og c) metoden til beregning af de disponible finansielle midler, der opfylder målniveauet.

(42)  Kommissionen bør, når det er fastsat i dette direktiv, vedtage udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som EBA udarbejder, ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010 for at præcisere: (a) indholdet og formatet af oplysningsskemaet for indskydere, det oplysningsskema, som enten indskudsgarantiordningerne eller kreditinstitutterne bør sende indskyderne (b) de procedurer, der skal følges, når kreditinstitutter giver oplysninger til deres indskudsgarantiordning, og når indskudsgarantiordninger og udpegede myndigheder giver oplysninger til EBA, samt skemaerne for meddelelse af disse oplysninger.

(43)  Direktiv 2014/49/EU bør derfor ændres.

(44)  For at give filialer af kreditinstitutter med hovedsæde uden for Unionen, som ikke er medlemmer af en indskudsgarantiordning, der er etableret i Unionen, mulighed for at tilslutte sig en EU-indskudsgarantiordning, bør disse filialer have tilstrækkelig tid til at tage de nødvendige skridt til at opfylde dette krav.

(45)  Direktiv 2014/49/EU giver medlemsstaterne mulighed for at anerkende en institutsikringsordning som en indskudsgarantiordning, hvis den opfylder betingelserne i artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013 og overholder direktiv 2014/49/EU. For at tage hensyn til disse institutsikringsordningers specifikke forretningsmodel, navnlig relevansen af de funktioner, der er kernen i deres mandat, og som de udfører ud over dem, der er omfattet af dette direktiv, er det hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne mulighed for at tillade institutsikringsordninger at fortsætte med at udføre sådanne funktioner. For at give dem tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye bestemmelser, navnlig sikkerhedsforanstaltningerne for anvendelse af forebyggende foranstaltninger, bør institutsikringsordninger desuden indrømmes en overgangsperiode på tre år. ▌For at sikre lige vilkår og opretholde en høj grad af beskyttelse af indskyderne bør de funktioner og opgaver, der udføres ud over dem, der er omfattet af dette direktiv, finansieres med yderligere finansielle midler ud over målniveauet. Institutsikringsordninger bør opbygge en adskilt fond til andre formål end de funktioner, der er omfattet af dette direktiv, som aftalt mellem Den Europæiske Centralbank, den nationale kompetente myndighed og de relevante institutsikringsordninger.

(46)  For at gøre det muligt for indskudsgarantiordninger og udpegede myndigheder at opbygge den nødvendige operationelle kapacitet til at anvende de nye regler om anvendelse af forebyggende foranstaltninger er det hensigtsmæssigt at fastsætte en udskudt anvendelse af disse nye regler.

(47)  Målene for dette direktiv, nemlig at sikre ensartet beskyttelse af indskydere i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af de risici, som forskellige nationale tilgange kan medføre for det indre markeds integritet, men kan ved at ændre regler, der allerede er fastsat på EU-plan, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 2014/49/EU

I direktiv 2014/49/EU foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 1 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Dette direktiv fastsætter regler og procedurer vedrørende oprettelse og drift af indskudsgarantiordninger, dækning og tilbagebetaling af indskud og anvendelse af en indskudsgarantiordnings midler til foranstaltninger, der har til formål at sikre indskydernes adgang til deres indskud."

b)  Stk. 2, litra d), affattes således:"

"d) kreditinstitutter og filialer af kreditinstitutter, der har deres hovedkontor uden for Unionen, og som er tilsluttet de ordninger, der er omhandlet i dette stykkes litra a), b) eller c)."

2)  I artikel 2, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)  I nr. 3) affattes den indledende tekst således:"

"3) "indskud": et indestående beløb, der hidrører fra indlån eller fra mellemtransaktioner foretaget som led i almindelige bankforretninger, som normalt gennemføres af kreditinstitutter i forbindelse med deres virksomhed, og som skal tilbagebetales af et kreditinstitut på bestemte vilkår fastsat ved lov og ved aftale, herunder et tidsindskud og et opsparingsindskud, med undtagelse af indestående beløb, hvis:".

b)  I nr. 13) affattes den indledende tekst således:"

"13) "betalingsforpligtelse ": et kreditinstituts uigenkaldelige og fuldt sikrede forpligtelse til at betale en indskudsgarantiordning et pengebeløb, når den indkaldes af den pågældende indskudsgarantiordning, og under forudsætning af at sikkerhedsstillelsen:".

c)  Som nr. 19)-23) tilføjes:"

d)  Stk. 3 affattes således:"

"3. Aktier i irske "building societies", bortset fra aktier af egenkapitallignende art, som er omfattet af artikel 5, stk. 1, litra b), betragtes som indskud."

____________________________________________

* [Indsæt venligst den fulde reference – forslag til hvidvaskforordning – COM/2021/420 final].

** [Indsæt venligst den fulde henvisning – forslag til hvidvaskforordning – COM/2021/420 final].

3)  I artikel 4 foretages følgende ændringer:

-a)  Stk. 2 affattes således:"

"2. En aftalemæssig ordning som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), i dette direktiv kan officielt anerkendes som en indskudsgarantiordning, hvis den overholder dette direktiv.

En institutsikringsordning kan officielt anerkendes som en indskudsgarantiordning, hvis den opfylder betingelserne fastsat i artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013 og overholder dette direktiv.

Medlemsstaterne sikrer, at senest den... [36 måneder efter datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden] skal en institutsikringsordning, der anerkendes som en indskudsgarantiordning i henhold til dette stykke, adskille sine disponible finansielle midler, som er omfattet af et målniveau i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i dette direktiv, fra de yderligere finansielle midler til opfyldelse af andre mandater end dem, der er reguleret i nærværende direktiv."

a)  Stk. 4 affattes således:"

"4. Medlemsstaterne sikrer, at hvis et kreditinstitut ikke opfylder sine forpligtelser som medlem af en indskudsgarantiordning, underretter denne indskudsgarantiordning straks den udpegede myndighed og den kompetente myndighed for det pågældende kreditinstitut herom.

Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed i samarbejde med den udpegede myndighed uden ophold træffer alle passende foranstaltninger, herunder om nødvendigt pålæggelse af sanktioner, for at sikre, at det pågældende kreditinstitut opfylder sine forpligtelser som medlem af en indskudsgarantiordning. ▌

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af kreditinstitutters overtrædelse af de forpligtelser, der påhviler dem som medlemmer af en indskudsgarantiordning. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning."

b)  Følgende stk. 4a indsættes:"

"4a. Medlemsstaterne sikrer, at hvis et kreditinstitut ikke betaler de bidrag, der er omhandlet i artikel 10 og artikel 11, stk. 4, inden for den frist, der er fastsat af indskudsgarantiordningen, opkræver indskudsgarantiordningen i forsinkelsesperioden den lovbestemte rentesats på det skyldige beløb."

c)  Stk. 5 og 6 affattes således:"

"5. Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningen underretter den udpegede myndighed, hvis de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 4 og 4a, ikke formår at genoprette kreditinstituttets overholdelse. Medlemsstaterne sikrer, at den udpegede myndighed vurderer, om instituttet stadig opfylder betingelserne for fortsat medlemskab af indskudsgarantiordningen, og underretter den kompetente myndighed om resultatet af denne vurdering.

6.  Medlemsstaterne sikrer, at hvis den kompetente myndighed beslutter at inddrage tilladelsen i henhold til artikel 18 i direktiv 2013/36/EU, ophører kreditinstituttet med at være medlem af indskudsgarantiordningen. Medlemsstaterne sikrer, at indskud på den dato, hvor et kreditinstitut ophørte med at være medlem af indskudsgarantiordningen, fortsat er dækket af den pågældende indskudsgarantiordning i højst seks måneder."

ca)  I stk. 7 tilføjes følgende afsnit:"

"De udpegede myndigheder har de nødvendige håndhævelsesbeføjelser, herunder beføjelser til at pålægge sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, for at afhjælpe en indskudsgarantiordnings overtrædelser af dette direktiv."

d)  Stk. 8 udgår.

e)  Følgende tilføjes som stk. 13:"

"13. ▌EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for anvendelsesområdet, indholdet og procedurerne for de stresstest, der er omhandlet i stk. 10.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den ... [24 måneder efter datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."

4)  I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 ændres som følger:

i)  Indledningen affattes således:"

"1. Følgende kan ikke tilbagebetales via en indskudsgarantiordning:".

ii)  Litra c) affattes således:"

"c) indskud, der stammer fra transaktioner, i forbindelse med hvilke der er afsagt en straffedom for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme".

▌

iv)  Litra f) affattes således:"

"f) indskud, hvis indehaver aldrig er blevet identificeret i henhold til artikel 16 i forordning (EU)... [indsæt en kort henvisning – forslag til hvidvaskforordning – COM/2021/420 final], hvis disse indskud er blevet indisponible, undtagen hvis en indehaver anmoder om udbetaling og beviser, at den manglende identifikation ikke skyldtes vedkommendes handling".

v)  Litra j) udgår.

va)  Følgende litra tilføjes:"

"ka) indskud fra personer eller juridiske enheder, der er omfattet af målrettede finansielle sanktioner vedtaget af Unionen."

b)  Stk. 2 affattes således:"

"2. Uanset stk. 1, litra i), kan medlemsstaterne beslutte, at indskud i små og mellemstore virksomheders personlige pensionsordninger og arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger medtages op til det dækningsniveau, der er fastsat i artikel 6, stk. 1."

5)  I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 2 ændres som følger:

i)  Indledningen affattes således:"

"I tillæg til stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at følgende indskud er beskyttet op til mindst 500 000 EUR og højst 2 500 000 EUR i seks måneder efter, at beløbet er krediteret eller fra det øjeblik, hvor de pågældende indskud kan overføres lovligt:".

ii)  Litra a) affattes således:"

"a) indskud, der stammer fra transaktioner vedrørende fast ejendom i forbindelse med private beboelsesejendomme og indskud, der er bestemt til sådanne transaktioner, forudsat at disse transaktioner indgås inden for en periode på fire måneder af en fysisk person, og forudsat at den pågældende fysiske person kan fremlægge dokumentation for en sådan transaktion".

iia)  Følgende afsnit tilføjes:"

"Senest den... [36 måneder efter datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden] foretager Kommissionen en revision af de beskyttede beløb, som omhandlet i første afsnit og som gennemført af medlemsstaterne, med henblik på at afgøre, om det maksimumsbeløb, der er omhandlet i nævnte afsnit, bør nedsættes, idet der tages hensyn til, om de beskyttede beløb er forholdsmæssige og sikrer lige vilkår i hele Unionen. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, eventuelt ledsaget af et lovforslag."

b)  Følgende stk. 2a indsættes:"

"2a. Medlemsstaterne sikrer, at det dækningsniveau, der er fastsat i stk. 2, supplerer det dækningsniveau, der er fastsat i stk. 1."

6)  I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 5 udgår.

aa)  Stk. 6 affattes således:"

"6. Medlemsstaterne sikrer, at kreditinstitutterne mindst én gang om året indberetter det samlede beløb for berettigede indskud til deres indskudsgarantiordninger. Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne til enhver tid kan anmode kreditinstitutter om at underrette dem om enhver indskyders samlede berettigede indskud."

b)  Stk. 7 affattes således:"

"7. Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningen tilbagebetaler renter af indskud, der er påløbet, indtil, men ikke er blevet krediteret eller debiteret, på den dato, hvor en relevant administrativ myndighed foretager en konstatering som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 8), litra a), eller en retslig myndighed afsiger en kendelse som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 8), litra b). Det dækningsniveau, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, eller i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, det dækningsniveau, der er fastsat i nævnte stykke, må ikke overskrides.

Hvis renten på visse indskud væsentligt overstiger den gældende markedsrente som fastsat og baseret på gennemsigtige og offentligt tilgængelige data, har indskudsgarantiordningen beføjelse til at justere den tilbagebetalte rente for at afspejle den gældende markedsrente på tidspunktet for den relevante administrative myndigheds fastsættelse eller den retslige myndigheds afgørelse. Denne justering skal foretages for at forhindre moralsk risiko. Kriterierne og metoden for at definere "væsentligt overstige" og for justeringen fastsættes på en gennemsigtig måde i overensstemmelse med retningslinjerne udarbejdet af EBA og med forbehold af den kompetente myndigheds godkendelse."

7)  Følgende indsættes som artikel 7a:"

"Artikel 7a

Bevisbyrde i forbindelse med berettigede indskud og berettigelse til indskud

Medlemsstaterne sikrer, at en indskyder eller i givet fald en kontohaver i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, og artikel 7, stk. 3, godtgør, at de pågældende indskud opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 2, eller berettigelsen til indskud under de omstændigheder, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3."

8)  I artikel 8 foretages følgende ændringer:

-a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Indskudsgarantiordningerne sikrer, at de beløb, der kan tilbagebetales, stilles til rådighed hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest syv arbejdsdage efter den dato, hvor en relevant administrativ myndighed foretager en konstatering som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 8), litra a), eller en retslig myndighed afsiger en kendelse som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 8), litra b)."

-aa)  Stk. 2 udgår.

a)  Stk. 3 affattes således:"

"3. Uanset stk. 1 tillader medlemsstaterne indskudsgarantiordninger at anvende en længere tilbagebetalingsperiode for de indskud, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 3, og artikel 8b, som ikke må overstige 20 arbejdsdage fra den dato, hvor disse indskudsgarantiordninger modtog den fuldstændige dokumentation, som de anmodede om fra en indskyder eller i givet fald en kontohaver, med henblik på at undersøge kravene og kontrollere, at betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt. For så vidt angår de indskud, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, og artikel 7, stk. 3, sikrer indskudsgarantiordningerne, hvis indskudsgarantiordningerne ikke er i stand til at stille det tilbagebetalingspligtige beløb til rådighed på mindre end syv arbejdsdage, at indskyderne har adgang til et passende beløb af deres dækkede indskud til at dække leveomkostningerne senest fem arbejdsdage efter fremsættelsen af en anmodning om dette beløb."

aa)  Stk. 4 udgår.

b)  Stk. 5 ændres som følger:

i)  Litra c) affattes således:"

"c) der uanset stk. 9 ikke har været foretaget nogen transaktioner i relation til indskuddet i de seneste 24 måneder (kontoen er inaktiv), medmindre en indskyder også har indskud på en anden konto, som ikke er inaktiv".

ii)  Litra d) udgår.

c)  Stk. 8 udgår.

d)  Stk. 9 affattes således:"

"9. Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne, hvis der ikke har været nogen transaktion vedrørende indskuddet i de seneste 24 måneder, kan fastsætte en tærskel for de administrative omkostninger, som disse indskudsgarantiordninger ville pådrage sig i forbindelse med en sådan tilbagebetaling. Indskudsgarantiordningerne er ikke forpligtet til at tage aktive skridt til at tilbagebetale indskydere under denne tærskel. Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne tilbagebetaler indskydere under denne tærskel, hvis disse indskydere anmoder herom."

9)  Følgende indsættes som artikel 8a, 8b og 8c:"

"Artikel 8a

Tilbagebetaling af indskud på over 10 000 EUR

Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne, når de beløb, der skal tilbagebetales, overstiger 10 000 EUR, godtgør indskyderne via kreditoverførsler som defineret i artikel 2, nr. 20), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU *.

Artikel 8b

Dækning af kunders indskud

1.  Medlemsstaterne sikrer, at kunders indskud er dækket af indskudsgarantiordningerne, hvis alle følgende forhold gør sig gældende:

2.  Medlemsstaterne sikrer, at det dækningsniveau, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, finder anvendelse på hver af de kunder, der opfylder betingelserne i nærværende artikels stk. 1, litra c). Uanset artikel 7, stk. 1, tager indskudsgarantiordningen ved fastsættelsen af det beløb, der skal tilbagebetales for en enkelt kunde, ikke hensyn til de samlede indskud, som denne kunde har placeret i det samme kreditinstitut.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningernes tilbagebetalinger af dækkede indskud sker ▌direkte til kunden.

4.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [OP: Indsæt datoen 12 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 8c

Suspension af tilbagebetalinger i tilfælde af betænkeligheder vedrørende hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme

1.  Medlemsstaterne sikrer, at den udpegede myndighed inden for 24 timer fra det tidspunkt, hvor den udpegede myndighed modtog de oplysninger, der er omhandlet i artikel 48, stk. 4, i [indsæt venligst henvisning – forslag til direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge og om ophævelse af direktiv (EU) 2015/849 – COM(2021) 423 final], underretter indskudsgarantiordningen om resultatet af de kundekendskabsprocedurer, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4, i forordning (EU)… [Indsæt venligst den fulde henvisning – forslag til hvidvaskforordning – COM/2021/420 final]. Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, der udveksles mellem den udpegede myndighed og indskudsgarantiordningen, begrænses til de oplysninger, der er strengt nødvendige for varetagelsen af indskudsgarantiordningens opgaver og ansvarsområder i henhold til nærværende direktiv, og at en sådan udveksling af oplysninger overholder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF**.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne suspenderer den tilbagebetaling, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, hvis en indskyder eller enhver anden person, der er berettiget til beløb på dennes konto, er blevet tiltalt for en lovovertrædelse som følge af eller i forbindelse med hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, indtil der foreligger en domstolsafgørelse.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne suspenderer den tilbagebetaling, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, i samme periode som fastsat i artikel 20 i [indsæt venligst kort henvisning – forslag til et hvidvaskdirektiv om ophævelse af direktiv (EU) 2015/849 – COM(2021) 423 final], hvis de meddeles af den finansielle efterretningsenhed, der er omhandlet i artikel 32 i direktiv (EU) [indsæt venligst henvisning – forslag til et hvidvaskdirektiv om ophævelse af direktiv (EU) 2015/849 – COM(2021) 423 final], at den pågældende enhed har besluttet at suspendere en transaktion eller at nægte samtykke til at gennemføre en sådan transaktion eller at suspendere en bank- eller betalingskonto i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1 eller 2, i direktiv (EU) [indsæt venligst henvisning – forslag til et hvidvaskdirektiv om ophævelse af direktiv (EU) 2015/849 – COM(2021) 423 final].

4.  Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne ikke holdes ansvarlige for foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med den finansielle efterretningsenheds instrukser. Indskudsgarantiordningerne må kun anvende oplysninger, der modtages fra den finansielle efterretningsenhed, med henblik på dette direktiv.

____________________________________________

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 214).

** Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser (EFT L 77 af 27.3.1996, s. 20)."

(10)  Artikel 9, stk. 2 og 3, affattes således:"

"2. Indskudsgarantiordninger, der foretager udbetalinger i henhold til en garantiordning på nationalt plan, med forbehold af de rettigheder, de måtte have i henhold til national ret, har ret til at indtræde i indskydernes rettigheder i likvidations- eller omstruktureringssager for et beløb, der svarer til deres udbetalinger til indskyderne. Indskudsgarantiordninger, der yder et bidrag inden for rammerne af de afviklingsværktøjer, der er omhandlet i artikel 37, stk. 3, litra a) eller b), i direktiv 2014/59/EU, eller i forbindelse med foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 11, stk. 5, i nærværende direktiv, har krav på den resterende del af kreditinstituttet for eventuelle tab som følge af bidrag ydet til afvikling i henhold til artikel 109 i direktiv 2014/59/EU eller i forbindelse med den overførsel, der er foretaget i henhold til artikel 11, stk. 5, i nærværende direktiv for et beløb, der svarer til deres bidrag, forudsat at den resterende del af kreditinstituttet er afviklet. ▌Dette krav har samme prioritet som dækkede indskud i henhold til national ret om almindelig insolvensbehandling.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at indskydere, hvis indskud ikke er blevet tilbagebetalt eller anerkendt af indskudsgarantiordningen inden for de frister, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, og 3, kan kræve tilbagebetaling af deres indskud inden for en periode på 5 år."

11)  Artikel 10 ændres således:

a)  Stk. 2 ændres som følger:

i)  Følgende afsnit indsættes efter første afsnit:"

"Ved beregningen af det målniveau, der er omhandlet i første afsnit, skal referenceperioden ligge mellem den 31. december forud for den dato, hvor målniveauet skal være nået, og denne dato.

Ved afgørelsen af, om indskudsgarantiordningen har nået dette målniveau, tager medlemsstaterne kun hensyn til disponible finansielle midler, der er direkte bidraget af eller inddrevet fra medlemmerne af indskudsgarantiordningen, med fradrag af administrative gebyrer og afgifter. Disse disponible finansielle midler omfatter investeringsindtægter fra midler, som medlemmerne har bidraget med til indskudsgarantiordningen, men omfatter ikke tilbagebetalinger, som berettigede indskydere ikke har gjort krav på i forbindelse med udbetalingsprocedurer, og eventuelle gældsforpligtelser i henhold til indskudsgarantiordningen, herunder lån fra andre indskudsgarantiordninger og alternative finansieringsordninger, jf. artikel 10, stk. 9. Et udestående lån til en anden indskudsgarantiordning i henhold til artikel 12 behandles som et aktiv for den indskudsgarantiordning, der ydede lånet, og kan medregnes i den pågældende indskudsgarantiordnings målniveau."

ii)  Tredje afsnit affattes således:"

"Når det målniveau, der er omhandlet i første afsnit, er nået for første gang, og de disponible finansielle midler efter udbetaling af indskudsgarantiordningens midler i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, og artikel 11, stk. 2, 3 og 5, er blevet reduceret til mindre end to tredjedele af målniveauet, fastsætter indskudsgarantiordningerne det regelmæssige bidrag på et niveau, der gør det muligt at nå målniveauet inden for 4 år."

Når det målniveau, der er omhandlet i første afsnit, er nået for første gang, og de disponible finansielle midler efter udbetaling af indskudsgarantiordningens midler i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, og artikel 11, stk. 2, 3 og 5, er blevet reduceret til mindre end to tredjedele af målniveauet, fastsætter indskudsgarantiordningerne det regelmæssige bidrag på et niveau, der gør det muligt at nå målniveauet inden for to år."

iia)  Femte afsnit affattes således:"

"Medlemsstaterne kan forlænge den i første afsnit omhandlede periode med højst fire år, hvis indskudsgarantiordningen har foretaget kumulerede udbetalinger ud over 0,8 % af de dækkede indskud til at tilbagebetale indskydere."

b)  Stk. 3 affattes således:"

"3. De disponible finansielle midler, som indskudsgarantiordningen tager hensyn til for at nå det målniveau, der er omhandlet i stk. 2, kan omfatte betalingsforpligtelser, der skal tilbagebetales i løbet af 48 timer efter indskudsgarantiordningens anmodning. Den samlede del af sådanne betalingsforpligtelser må ikke overstige 30 % af de samlede disponible finansielle midler, der er tilvejebragt i overensstemmelse med stk. 2.

EBA udsteder retningslinjer for betalingsforpligtelser med angivelse af kriterier for, hvorvidt disse forpligtelser kan antages."

c)  Stk. 4 udgår.

d)  Stk. 7 affattes således:"

"7. Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne, de udpegede myndigheder eller de kompetente myndigheder fastlægger investeringsstrategien for indskudsgarantiordningernes disponible finansielle midler, og at denne investeringsstrategi er i overensstemmelse med princippet om diversificering og investeringer i aktiver med lav risiko og likvide aktiver.

Medlemsstaterne sikrer, at den investeringsstrategi, der er omhandlet i første afsnit i dette stykke, overholder principperne i artikel 4, 8 og 10 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/451*.

_______________

* Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/451 af 16. december 2015 om overordnede principper og kriterier for Den Fælles Afviklingsfonds investeringsstrategi og regler for fondens forvaltning (EUT L 79 af 30.3.2016, s. 2"

e)  Følgende stk. 7a indsættes:"

"7a. Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne kan placere alle eller en del af deres disponible finansielle midler hos deres nationale centralbank eller nationale finansforvaltning, forudsat at det er en omkostningseffektiv beslutning for indskudsgarantiordninger, og at disse disponible finansielle midler opbevares på en særskilt konto, og at de er umiddelbart tilgængelige for indskudsgarantiordningen i overensstemmelse med artikel 11 og 12."

ea)  Stk. 9 affattes således:"

"9. Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne råder over tilstrækkelige alternative finansieringsforanstaltninger, således at de kan opnå kortfristet finansiering til at opfylde krav mod de pågældende indskudsgarantiordninger. Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningernes alternative finansieringsordninger ikke finansieres med offentlige midler."

f)  Stk. 10 udgår.

g)  Følgende tilføjes som stk. 11, 12 og 13:"

"11. Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne i forbindelse med de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, 2, 3 og 5, kan anvende midler fra de alternative finansieringsordninger, der er omhandlet i artikel 10, stk. 9, ▌inden de disponible finansielle midler anvendes, og inden de ekstraordinære bidrag, der er omhandlet i artikel 10, stk. 8, opkræves. ▌

12.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [OP: Indsæt datoen 24 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

13.  Senest den [OP: Indsæt datoen 24 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] udarbejder EBA retningslinjer for at bistå indskudsgarantiordningerne med diversificeringen af deres disponible finansielle midler og for, hvordan indskudsgarantiordningerne kan investere i aktiver med lav risiko af relevans for indskudsgarantiordningernes disponible finansielle midler."

12)  Artikel 11 affattes således:"

"Artikel 11

Anvendelse af midlerne

1.  Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne primært anvender de disponible finansielle midler, der er omhandlet i artikel 10, til at sikre tilbagebetaling til indskydere i overensstemmelse med artikel 8.▌

2.  Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne anvender de disponible finansielle midler til at finansiere afviklingen af kreditinstitutter i overensstemmelse med artikel 109 i direktiv 2014/59/EU. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne fastsætter det beløb, som en indskudsgarantiordning skal bidrage med til finansiering af afvikling af kreditinstitutter, efter at disse afviklingsmyndigheder har hørt indskudsgarantiordningen om resultaterne af den minimumsomkostningstest, der er omhandlet i artikel 11e i nærværende direktiv. Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne straks reagerer på en sådan høring.

3.  Medlemsstaterne tillader indskudsgarantiordningerne at anvende de disponible finansielle midler til forebyggende foranstaltninger som omhandlet i artikel 11a til fordel for et kreditinstitut, hvis alle følgende forhold gør sig gældende:

4.  Hvis de disponible finansielle midler anvendes til forebyggende foranstaltninger eller alternative foranstaltninger som omhandlet i stk. 3 og 5, indbetaler de tilsluttede kreditinstitutter straks de midler til indskudsgarantiordningen, der er blevet anvendt til sådanne foranstaltninger, om nødvendigt i form af ekstraordinære bidrag, hvis et af følgende forhold gør sig gældende:

5.  Hvis et kreditinstitut afvikles i overensstemmelse med artikel 32b i direktiv 2014/59/EU med henblik på at forlade markedet eller indstille sin bankvirksomhed, tillader medlemsstaterne indskudsgarantiordningerne at anvende de disponible finansielle midler til alternative foranstaltninger for at bevare indskydernes adgang til deres indskud, herunder overførsel af aktiver og passiver og overførsel af indskudsbeholdning, hvis alle følgende forhold gør sig gældende:

13)  Følgende indsættes som artikel 11a-11e:"

"Artikel 11a

Forebyggende foranstaltninger

1.  ▌Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne anvender de disponible finansielle midler til de forebyggende foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

2.  Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne har indført overvågningssystemer og beslutningsprocedurer, der er hensigtsmæssige for udvælgelse og gennemførelse af forebyggende foranstaltninger og overvågning af tilknyttede risici.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne kun kan gennemføre forebyggende foranstaltninger, hvis den udpegede myndighed har bekræftet, at alle betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Den udpegede myndighed underretter den kompetente myndighed og afviklingsmyndigheden.

Hvis det institut, der drager fordel heraf, tilhører en institutsikringsordning som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra c), fastsætter den pågældende institutsikringsordning på grundlag af resultaterne af den i artikel 11e omhandlede minimumsomkostningstest størrelsen af de disponible finansielle midler til forebyggende foranstaltninger, som meddeles den udpegede myndighed.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningen kun anvender sine disponible finansielle midler til kapitalstøtteforanstaltninger, herunder rekapitaliseringer, foranstaltninger til værdiforringelse af aktiver og aktivgarantier, hvis betingelserne i artikel 11b er opfyldt.

Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningen overfører sine beholdninger af aktier eller andre kapitalinstrumenter i det støttede kreditinstitut▌, så snart de kommercielle og finansielle forhold tillader det.

4a.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den ... [et år efter datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

"Artikel 11b

Krav til finansiering af forebyggende foranstaltninger

1.  Medlemsstaterne sikrer, at kreditinstitutter, der anmoder en indskudsgarantiordning om at finansiere forebyggende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, forelægger den kompetente myndighed en note ▌med foranstaltninger, som disse kreditinstitutter forpligter sig til at gennemføre for at sikre overholdelse af de gældende tilsynskrav▌, i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013.

2.  Den i stk. 1 omhandlede note skal indeholde foranstaltninger til at afbøde risikoen for en forværring af den finansielle soliditet og styrke kreditinstituttets kapital- og likviditetsposition.

2a.  Når en indskudsgarantiordnings finansielle midler anvendes til forebyggende foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 3 i nærværende direktiv, skal de kompetente myndigheder kræve, at det modtagende kreditinstitut opdaterer, alt efter hvad der er relevant, genopretningsplanen, jf. henholdsvis artikel 2, stk. 1, nr. 32, i direktiv 2014/59/EU, eller koncerngenopretningsplanen, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 33 i dette direktiv. Den kompetente myndighed pålægger det støttede kreditinstitut at gennemføre de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 6, tredje afsnit, i direktiv 2014/59/EU, hvis bestemmelserne i artikel 6, stk. 6 i dette direktiv er opfyldt.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at en indskudsgarantiordnings disponible finansielle midler i tilfælde af en kapitalstøtteforanstaltning i henhold til stk. 1, kun dækker det aktuelle kapitalunderskud på grundlag af følgende elementer, som fremgår af noten:

Ved fastlæggelsen af kapitalunderskuddet kan indskudsgarantiordningen også tage hensyn til▌ enhver fremadrettet vurdering af kapitalgrundlaget▌, herunder den kapitalbevaringsplan, der er omhandlet i artikel 142 i direktiv 2013/36/EU.

Medlemsstaterne sikrer, at kapitalunderskuddet, når et kreditinstitut er medlem af en institutsikringsordning som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra c), fastslås af institutsikringsordningen.

Når indskudsgarantiordningen fastslår kapitalunderskuddet, underretter den den kompetente myndighed.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at den i stk. 1 omhandlede note indeholder en exitstrategi fra støtteforanstaltningen, herunder en klart specificeret tidsplan for kreditinstituttets tilbagebetaling af tilbagebetalingspligtige midler, der er modtaget som led i de forebyggende foranstaltninger. Disse oplysninger må først offentliggøres et år efter afslutningen af exitstrategien eller gennemførelsen af afhjælpningsplanen eller afslutningen af vurderingen i henhold til artikel 11c, stk. 3.

5.  Medlemsstaterne sikrer, at der ikke foretages udbetaling af udbytte, tilbagekøb af aktier eller variabel aflønning, og at det støttede kreditinstitut ikke uigenkaldeligt forpligter sig til at foretage udbetaling af udbytte, tilbagekøb af aktier eller variabel aflønning. Den kompetente myndighed kan undtagelsesvis delvis begrænse dette forbud, hvis kreditinstituttet godtgør over for den kompetente myndighed, at det er retligt forpligtet til at udbetale udbyttet. ▌Medlemsstaterne sikrer, at ▌restriktionerne i henhold til dette stykke forbliver i kraft, indtil de støttede kreditinstitutter har tilbagebetalt indskudsgarantiordningen det samme beløb, som er anvendt til de forebyggende foranstaltninger.

5a.  Medlemsstaterne sikrer, at det modtagende kreditinstitut senest seks måneder efter ydelsen af den første finansielle støtte forelægger den kompetente myndighed en virksomhedsomlægningsplan. Hvis den kompetente myndighed ikke finder det godtgjort, at virksomhedsomlægningsplanen er troværdig og gennemførlig for at sikre levedygtigheden på lang sigt, suspenderes de forebyggende foranstaltninger over for det pågældende kreditinstitut, og den kompetente myndighed træffer passende foranstaltninger for at sikre levedygtigheden på lang sigt.

Uanset dette stykkes første afsnit skal virksomhedsomlægningsplanen, hvis et kreditinstitut tilhører en institutsikringsordning som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra c), godkendes af institutsikringsordningen efter høring af den kompetente myndighed.

6.  ▌Medlemsstaterne sikrer, at de foranstaltninger, der er beskrevet i den i stk. 5a omhandlede virksomhedsomlægningsplan, er forenelig med den omstruktureringsplan for kreditinstituttet, som er krævet af Kommissionen i overensstemmelse med Unionens statsstøtterammer.

6a.  Den kompetente myndighed forelægger virksomhedsomlægningsplanen for afviklingsmyndigheden. Afviklingsmyndigheden kan gennemgå virksomhedsomlægningsplanen med henblik på at afdække eventuelle handlinger, der kunne få en negativ indvirkning på instituttets afviklingsmuligheder, og kan fremsætte henstillinger herom til den kompetente myndighed. Afviklingsmyndigheden meddeler sin vurdering og sine anbefalinger inden for den af den kompetente myndighed fastsatte frist.

"Artikel 11c

Afhjælpningsplan

1.  Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningen uden ophold underretter den kompetente myndighed, hvis kreditinstituttet ikke opfylder de forpligtelser, der er beskrevet i den note, der er omhandlet i artikel 11b, stk. 1, eller virksomhedsomlægningsplanen, der er omhandlet i artikel 11b, stk. 5, første afsnit, eller undlader at tilbagebetale det beløb, der er ydet i henhold til de forebyggende foranstaltninger, ved udløb, eller undlader at følge exitstrategien i henhold til artikel 11b, stk. 4.

2.  I den situation, der er omhandlet i stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at den kompetente myndighed anmoder kreditinstituttet om at forelægge den udpegede myndighed og indskudsgarantiordningen en engangsafhjælpningsplan, der beskriver de skridt, kreditinstituttet vil tage for at sikre ▌ overholdelsen af tilsynskravene, sikre dets langsigtede levedygtighed og tilbagebetale det skyldige beløb, som indskudsgarantiordningen har bidraget med til den forebyggende foranstaltning, samt den tilhørende tidsramme. Den udpegede myndighed og indskudsgarantiordningen hører den kompetente myndighed om de påtænkte foranstaltninger i afhjælpningsplanen.

3.  Hvis den kompetente myndighed ikke finder det godtgjort, at afhjælpningsplanen er troværdig eller gennemførlig, eller hvis kreditinstitutterne ikke overholder afhjælpningsplanen, må indskudsgarantiordningen ikke træffe yderligere forebyggende foranstaltninger over for det pågældende kreditinstitut, og de relevante myndigheder skal foretage en vurdering af, om instituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. artikel 32 i direktiv 2014/59/EU.

4.  Senest den [OP: Indsæt datoen 24 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden] udsteder EBA retningslinjer, der fastsætter elementer i den virksomhedsomlægningsplan, der ledsager de forebyggende foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 11b, stk. 3 til 5a▌ og den afhjælpningsplan, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

"Artikel 11d

▌Alternative foranstaltninger

1.  ▌Medlemsstaterne giver mulighed for at anvende indskudsgarantiordningernes midler til de alternative foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 5. Medlemsstaterne sikrer, at kreditinstitutterne, når indskudsgarantiordningerne finansierer sådanne foranstaltninger, markedsfører eller træffer foranstaltninger til markedsføring af de aktiver, rettigheder og forpligtelser, som kreditinstitutterne har til hensigt at overføre. Uden at det berører Unionens statsstøtteregler, skal en sådan markedsføring være i overensstemmelse med følgende:

1a.  Medlemsstaterne sikrer, når indskudsgarantiordningen anvendes i overensstemmelse med artikel 11, stk. 5, over for et kreditinstitut, og forudsat at en sådan handling sikrer, at fysiske personer og mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder fortsat har adgang til deres indskud for at forhindre dem i at bære tab, at den indskudsgarantiordning, som kreditinstituttet er tilsluttet, bidrager med følgende beløb:

"Artikel 11e

Minimumsomkostningstest

1.  Når medlemsstaterne overvejer at anvende indskudsgarantiordningernes midler til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, 3 eller 5, sikrer de, at indskudsgarantiordningerne foretager en sammenligning af følgende:

2.  I forbindelse med den i stk. 1 omhandlede sammenligning gælder følgende:

3.  Medlemsstaterne sikrer, at det beløb, der anvendes til finansiering af afviklingen af kreditinstitutter som omhandlet i artikel 11, stk. 2, til de forebyggende foranstaltninger som omhandlet i artikel 11, stk. 3, eller til de alternative foranstaltninger som omhandlet i artikel 11, stk. 5, ikke overstiger de dækkede indskud i kreditinstituttet.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne giver indskudsgarantiordningen alle de oplysninger, der er nødvendige for den i stk. 1 omhandlede sammenligning. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndigheden oplyser indskudsgarantiordningen om de anslåede omkostninger ved indskudsgarantiordningens bidrag til afvikling af et kreditinstitut som omhandlet i artikel 11, stk. 2.

4a.  Så hurtigt som muligt efter udførelsen af alternative foranstaltninger sikrer medlemsstaterne, at indskudsgarantiordningerne udveksler en sammenfatning af kerneelementerne i den beregning, der er foretaget i henhold til denne artikel, med den kompetente myndighed, afviklingsmyndigheden og den udpegede myndighed. Sammenfatningen skal særligt omfatte nettoinddrivelsesprocenten afledt af de anslåede omkostninger ved tilbagebetaling af indskydere for indskudsgarantiordningen og en bred begrundelse for de tilknyttede underliggende antagelser.

5.  EBA udarbejder under hensyntagen til de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er vedtaget i henhold til artikel 36, stk. 16, i direktiv 2014/59/EU, udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

Ved beregningen af de anslåede omkostninger ved tilbagebetaling af indskydere som omhandlet i stk. 1, litra b), skal den metode, der er omhandlet i litra b), i tilfælde af ▌foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, 3 eller 5, tage hensyn til afsmittende virkninger, økonomiske og finansielle risici og enhver skade på banksystemets omdømme, herunder, hvis det er relevant, beskyttelse af det fælles varemærke, og betydningen af forebyggende foranstaltninger for indskudsgarantiordningens lovbestemte eller kontraktlige mandat, herunder institutsikringsordningen, jf. artikel 1, stk. 2, litra c).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [OP: Indsæt datoen 12 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."

13a)  Artikel 13 affattes således:"

"1. De i artikel 10 omhandlede bidrag til indskudsgarantiordninger bygger på størrelsen af dækkede indskud og omfanget af den risiko, som de pågældende medlemmer af en enkelt indskudsgarantiordning er udsat for.

Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om lavere bidrag for lavrisikosektorer hos kreditinstitutter tilsluttet en indskudsgarantiordning, der er reguleret af national ret.

Medlemsstaterne kan beslutte, at medlemmer af en institutsikringsordning betaler lavere bidrag til indskudsgarantiordningen.

Medlemsstaterne kan tillade centralorganet og alle kreditinstitutter, som er varigt tilsluttet det i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede centralorgan, som helhed at blive omfattet af den risikovægt, der er fastlagt for centralorganet og de tilsluttede institutter på et konsolideret niveau.

Medlemsstaterne kan beslutte, at kreditinstitutter betaler et mindstebidrag uanset størrelsen af deres dækkede indskud.

2.   Indskudsgarantiordninger kan bruge deres egne risikobaserede metoder til at fastsætte og beregne de risikobaserede bidrag fra deres medlemmer. Beregningen af bidragene skal stå i forhold til medlemmernes risiko og skal tage behørigt hensyn til de forskellige forretningsmodellers risikoprofiler. Disse metoder kan også tage hensyn til balancens aktiver og risikoindikatorer som kapitalgrundlag, aktivernes kvalitet og likviditeten.

Hver metode skal godkendes af den kompetente myndighed i samarbejde med den udpegede myndighed. EBA oplyses om de godkendte metoder.

3.  For at sikre den ensartede anvendelse af dette direktiv udarbejder EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere metoderne til beregning af bidragene til indskudsgarantiordningerne i overensstemmelse med stk. 1 og 2 i denne artikel.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den ... [12 måneder efter datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."

14)  I artikel 14 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne omfatter indskydere i filialer, der er oprettet af deres medlemskreditinstitutter i andre medlemsstater, og indskydere i medlemsstater, hvor deres medlemskreditinstitutter udøver retten til fri udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i afsnit V, kapitel 3, i direktiv 2013/36/EU."

b)  I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:"

c)  Som stk. 2a og 2b indsættes:"

"2a. Medlemsstaterne sikrer, at en indskudsgarantiordning i et værtsland med forbehold af en aftale med en indskudsgarantiordning i et hjemland kan fungere som kontaktpunkt for indskydere i kreditinstitutter, der udøver retten til fri udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i afsnit V, kapitel 3, i direktiv 2013/36/EU, og kompenseres for de påløbne omkostninger.

2b.  I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2 og 2a, sikrer medlemsstaterne, at indskudsgarantiordningen i hjemlandet og indskudsgarantiordningen i det pågældende værtsland har en aftale om udbetalingsvilkårene og -betingelserne, herunder om godtgørelse af eventuelle påløbne omkostninger, kontaktpunktet for indskydere, tidsplanen og betalingsmetoden. Hjemlandets indskudsgarantiordning giver værtslandets indskudsgarantiordning oplysninger om antallet af indskydere, størrelsen af dækkede indskud og eventuelle relevante ændringer heraf."

d)  Stk. 3 affattes således:"

"3. Medlemsstaterne sikrer, at hvis et kreditinstitut ophører med at være medlem af en indskudsgarantiordning og tilslutter sig en indskudsgarantiordning i en anden medlemsstat, eller hvis nogle af kreditinstituttets aktiviteter overføres til en indskudsgarantiordning i en anden medlemsstat, overfører den oprindelige indskudsgarantiordning et beløb, der afspejler de eventuelle yderligere forpligtelser, som skal afholdes af den modtagende indskudsgarantiordning som følge af overførslen, under hensyntagen til overførslens indvirkning på både den modtagende indskudsgarantiordnings og den oprindelige indskudsgarantiordnings finansielle situation sammenlignet med de risici, de dækker. ▌

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere metoden til beregning af det beløb, der skal overføres, for at sikre overførslens neutrale indvirkning på begge indskudsgarantiordningers finansielle situation i forhold til de risici, de dækker.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den ... [12 måneder efter datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i dette stykkes andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i henhold til artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010."

e)  Følgende stk. 3a indsættes:"

"3a. Med henblik på stk. 3 sikrer medlemsstaterne, at den oprindelige indskudsgarantiordning overfører det beløb, der er omhandlet i nævnte stykke, senest en måned efter ændringen af medlemskabet af indskudsgarantiordningen."

f)  Følgende tilføjes som stk. 9:"

"9. Senest den... [24 måneder efter datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden] udsteder EBA retningslinjer for ▌hjemlandets og værtslandets indskudsgarantiordningers respektive roller som omhandlet i stk. 2, ▌herunder en liste over de omstændigheder og betingelser, hvorunder en indskudsgarantiordning i hjemlandet godtgør indskydere i filialer beliggende i en anden medlemsstat, jf. stk. 2, tredje afsnit."

15)  Artikel 15 affattes således:"

"Artikel 15

Filialer af kreditinstitutter etableret i tredjelande

Medlemsstaterne kræver, at filialer af kreditinstitutter, der har deres hovedkontor uden for Unionen, tilslutter sig en indskudsgarantiordning på deres område, før de tillader sådanne filialer at modtage berettigede indskud i disse medlemsstater.

Medlemsstaterne sikrer, at sådanne filialer bidrager til indskudsgarantiordningerne i overensstemmelse med artikel 13."

16)  Følgende indsættes som artikel 15a:"

"Artikel 15a

Medlemskreditinstitutter med filialer i tredjelande

Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordninger ikke dækker indskydere i filialer, der er oprettet i tredjelande af deres medlemskreditinstitutter, medmindre disse indskudsgarantiordninger, med forbehold af den udpegede myndigheds godkendelse, opkræver tilsvarende bidrag fra de pågældende kreditinstitutter.

EBA udsteder retningslinjer, der præciserer, under hvilke omstændigheder udpegede myndigheder bør godkende dækningen af indskydere i filialer, der er oprettet i tredjelande af indskudsgarantiordningernes medlemskreditinstitutter."

17)  I artikel 16 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditinstitutter stiller oplysninger, der er nødvendige for identificeringen af den indskudsgarantiordning, som kreditinstituttet og dets filialer er medlemmer af i Unionen, til rådighed for nuværende og potentielle indskydere. Kreditinstitutterne skal fremlægge disse oplysninger i form af et oplysningsskema, der er udarbejdet i et format, der muliggør udtrækning af data, som defineret i artikel 2, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XX/XXXX [ESAP-forordningen] * * *.

_______________________________________________

*** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) XX/XXX af dd mm åå om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til oplysninger, der er offentligt tilgængelige og vedrører finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed."

b)  Følgende stk. 1a indsættes:"

c)  Stk. 2 affattes således:"

"2. Medlemsstaterne sikrer, at kreditinstitutterne udleverer det oplysningsskema, der er omhandlet i stk. 1, inden de indgår en aftale om indlån og derefter hver gang, der er en ændring i de udleverede oplysninger. Indskydere skal tilkendegive, at de har modtaget disse oplysninger, medmindre oplysningerne gøres offentligt tilgængelige."

d)  Stk. 3, første afsnit, affattes således:"

"Medlemsstaterne sikrer, at kreditinstitutterne på deres indskyderes kontoudtog bekræfter, at indskuddene er berettigede indskud, herunder en henvisning til det oplysningsskema, der er omhandlet i stk. 1."

e)  Stk. 4 affattes således:"

"4. Medlemsstaterne sikrer, at kreditinstitutterne stiller de i stk. 1 omhandlede oplysninger til rådighed på det sprog, som indskyderen og kreditinstituttet blev enige om, da kontoen blev oprettet, eller på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor filialen er etableret."

f)  Stk. 6 og 7 affattes således:"

"6. Medlemsstaterne sikrer, at kreditinstitutterne i tilfælde af fusion af kreditinstitutter, omdannelse af datterselskaber af et kreditinstitut til filialer eller lignende operationer underretter deres indskydere herom mindst en måned, før operationen får retsvirkning, medmindre den kompetente myndighed tillader en kortere frist af hensyn til forretningshemmeligheder eller den finansielle stabilitet. Denne underretning skal indeholde en redegørelse for operationens indvirkning på indskyderbeskyttelsen.

Medlemsstaterne sikrer, at hvis indskydere med indskud i disse kreditinstitutter som følge af operationer som omhandlet i første afsnit vil blive berørt af den reducerede indskudsbeskyttelse, underretter de pågældende kreditinstitutter disse indskydere om, at de kan hæve eller overføre deres berettigede indskud, herunder alle påløbne renter og fordele, til et andet kreditinstitut, uden at der fratrækkes en dekort ,op til et beløb svarende til den tabte dækning af deres indskud senest tre måneder efter den i første afsnit omhandlede underretning.

7.  Medlemsstaterne sikrer, at kreditinstitutter, der ophører med at være medlem af en indskudsgarantiordning, underretter deres indskydere herom mindst en måned før et sådant ophør. Disse oplysninger skal omfatte en redegørelse for indvirkningen på indskyderbeskyttelsen. Medlemsstaterne sikrer, at indskydere i et kreditinstitut, der er ophørt med at være medlem af indskudsgarantiordningen, kan overføre deres indskud til et andet institut, der er medlem af den samme indskudsgarantiordning, uden at bære nogen overførselsomkostninger.

g)  Følgende stk. 7a indsættes:"

"7a. Medlemsstaterne sikrer, at de udpegede myndigheder, indskudsgarantiordninger og kreditinstitutter underretter, herunder ved offentliggørelse på deres websteder, indskyderne om, at en relevant administrativ myndighed har foretaget en konstatering som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 8), litra a), eller at en retslig myndighed har afsagt en kendelse som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 8), litra b)."

h)  Stk. 8 affattes således:"

"8. Medlemsstaterne sikrer, at kreditinstitutterne, når en indskyder anvender internetbank, giver de oplysninger, de skal give deres indskydere i henhold til nærværende direktiv, ad elektronisk vej, medmindre en indskyder anmoder om at modtage disse oplysninger på papir."

i)  Følgende tilføjes som stk. 9:"

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [OP: Indsæt datoen 12 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010."

18)  Følgende indsættes som artikel 16a:"

"Artikel 16a

Udveksling af oplysninger mellem kreditinstitutter og indskudsgarantiordninger og myndighedernes indberetning

1.  Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne mindst én gang om året og til enhver tid efter anmodning modtager alle de oplysninger fra deres tilsluttede kreditinstitutter, der er nødvendige for at forberede tilbagebetaling til indskydere, i overensstemmelse med identifikationskravet i artikel 5, stk. 4, herunder oplysninger med henblik på artikel 8, stk. 5, og artikel 8b og 8c.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at kreditinstitutter mindst èn gang om året og til enhver tid efter anmodning giver den indskudsgarantiordning, som de er medlem af, oplysninger om:

De oplysninger, der er omhandlet i litra a) og b), skal angive, i hvilke medlemsstater disse filialer eller indskydere er beliggende.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne senest den 31. marts hvert år underretter EBA om størrelsen af de dækkede indskud i deres medlemsstat den 31. december det foregående år. Senest samme dato indberetter indskudsgarantiordningerne også beløbet for deres disponible finansielle midler til EBA, herunder andelen af lånte midler, betalingsforpligtelser og tidsplanen for at nå målniveauet efter en udbetaling af indskudsgarantiordningens midler, jf. artikel 10, stk. 2.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at de udpegede myndigheder uden unødig forsinkelse underretter EBA og SRB om alle følgende forhold:

5.  EBA offentliggør hurtigst muligt de oplysninger, den har modtaget i overensstemmelse med stk. 2 og 3, og den sammenfatning, der er omhandlet i stk. 4.

6.  Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne for de kreditinstitutter, der er medlemmer af en indskudsgarantiordning, årligt giver indskudsgarantiordningen en sammenfatning af de centrale elementer i afviklingsplanerne som omhandlet i artikel 10, stk. 7, litra a), i direktiv 2014/59/EU. ▌.

7.  EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de procedurer, der skal følges ved udlevering af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1-4, modellerne for meddelelse af disse oplysninger og for yderligere at præcisere indholdet af disse oplysninger under hensyntagen til typerne af indskydere.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [Publikationskontoret: indsæt venligst dato = 12 måneder efter dette direktivs ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010."

(19)  Bilag I udgår.

Artikel 2

Overgangsbestemmelser

1.  Medlemsstaterne sikrer, at filialer af kreditinstitutter, der har deres hovedkontor uden for Unionen og modtager berettigede indskud i en medlemsstat den [Publikationskontoret: indsæt venligst dato = ikrafttrædelsesdatoen], og som ikke er medlemmer af en indskudsgarantiordning på denne dato, tilslutter sig en indskudsgarantiordning, der er i drift på deres område, senest den [Publikationskontoret: indsæt venligst dato = tre måneder efter ikrafttrædelsen]. Artikel 1, stk. 15, finder først anvendelse på disse filialer den [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = tre måneder efter ikrafttrædelsen].