BAGGRUND

Den 1. januar 1999 bliver en ny valuta til - euroen. Medio 2002 skal den have erstattet de fleste nationale valutaer inden for Det Europæiske Fællesskab, således at Den Økonomiske og Monetære Union dermed skulle være fuldt ud gennemført.

sty12x18Betingelserne
sty12x18 Tidsplan
sty12x18 Institutionerne
sty12x18 Politikkerne

Betingelserne

For at komme med i den fælles valuta, skal landene opfylde en række betingelser:


upTidsplan

1997 Statistiske oplysninger om inflation, rentesatser, gæld og underskud for året - sammen med 1998-budgetterne og andre indikatorer - er afgørende for, hvilke lande der har nået en "varig konvergens".
1998 Marts/april: Kommissionen i Bruxelles og Det Europæiske Monetære Institut i Frankfurt aflægger rapport. Europa-Parlamentet høres og vedtager en beslutning. På grundlag af disse.....

April/maj ... træffer de femten stats- og regeringschefer afgørelse om, hvilke lande der har kvalificeret sig til den første gruppe af deltagere.

Det Europæiske System af Centralbanker med Den Europæiske Centralbank i Frankfurt som centrum etableres.

1999 1. januar: Alle de kvalificerede lande ( 1) udgør den første gruppe i den fulde Økonomiske og Monetære Union. Vekselkurserne vil blive uigenkaldeligt fastlåst over for hinanden, og euroen vil formelt blive til ( 2). Den kan anvendes i regnskaber, kontrakter osv. efter princippet om ingen tvang og intet forbud. Ny offentlig gæld vil blive benævnt i euro.

De øvrige EU-lande tilslutter sig ØMU, efterhånden som de opfylder kvalifikationsbetingelserne.

2002 1. januar (senest): Eurosedler og -mønter vil blive sat i omløb som lovligt betalingsmiddel sammen med nationale valutaer.

1. juli (senest): Nationale sedler og mønter vil blive taget ud af omløb.

( 1) Danmark og Det Forenede Kongerige kan vælge ikke at tiltræde, selv om de er kvalificeret.
( 2) Dens værdi vil blive lig med værdien af "ecu-kurven" af nationale valutaer på dette tidspunkt, hvorefter denne kurv vil ophøre med at eksistere.

upInstitutionerne

Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) bestående af EU's femten nationale centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt er ansvarlig for den monetære politik.

Kommissionen har det generelle ansvar for overvågningen af den økonomiske politik og finanspolitikken og for udarbejdelsen af politiske henstillinger.

Rådet af Økonomi- og Finansministre (ECOFIN) har det endelige ansvar for afgørelser på fællesskabsniveau vedrørende finanspolitik og økonomisk politik og for eventuelle aftaler om euroens internationale vekselkurs. Der bør også etableres et uformelt Stabilitetsråd bestående af ministrene fra de lande, der er med i den fælles valuta, som skal drøfte den økonomiske politik og finanspolitikken inden for euro- området.

Det Europæiske Råd (stats- og regeringscheferne) træffer de endelige afgørelser om deltagelse i den fælles valuta.

Europa-Parlamentet

Parlamentets Udvalg om Økonomi, Valutaspørgsmål og Industripolitik får særlige beføjelser i forbindelse med ECB og ECOFIN. I april 1992 nedsattes der et Underudvalg om Monetær Politik.

Det Økonomiske og Finansielle Udvalg bestående af nationale tjenestemænd og tjenestemænd fra Kommissionen hjælper med samordningen af de nationale politikker og erstatter det nuværende Monetære Udvalg.


Politikkerne

Økonomisk politik. Alle EU-medlemsstater fortsætter med at behandle deres økonomiske politikker som "et spørgsmål af fælles interesse", uanset om de anvender den fælles valuta eller ej. "Overordnede retningslinjer" for de enkelte nationale økonomier og for Fællesskabet generelt danner grundlag for samordningen af politikkerne.

Den monetære politik er alene Det Europæiske System af Centralbankers ansvar. Målene er:

Finanspolitik.Alle medlemsstater har pligt til at "undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud". De medlemsstater, der anvender den fælles valuta, vil desuden være underlagt:

Valutakurser. Medlemsstater, som ikke er med i den første gruppe, skal fortsat betragte deres valutakurspolitik som "et spørgsmål at fælles interesse". Der vil blive etableret en ny valutakursmekanisme for at knytte disse landes valutaer til euroen. Euroens vekselkurs over for dollar, yen osv. kan underlægges "generelle retningslinjer".



European parliament, Revised 10rd June 1996
URL: http://europarl.europa.eu/tf/euro/da/2_pe/2_pe1.htm