Peace-programmet for Nordirland

Formålet med EU's Peace-program er at støtte fred og forsoning og fremme økonomiske og sociale fremskridt i Nordirland og den tilgrænsende region i Irland.

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for det fjerde Peace-program, der dækker programperioden 2014-2020, er forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 og forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013. Retsgrundlaget for det femte Peace-program (Peace Plus-programmet), der dækker programperioden 2021-2027, er forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 og forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021.

Baggrund

Fredsprocessen i Nordirland har modtaget økonomisk støtte fra EU siden 1989 gennem både EU's regionalpolitik og EU's bidrag til Den Internationale Fond for Irland (IFI).

Efter anbefaling fra en særlig taskforce under Kommissionen blev Peace I-programmet (1995-1999) godkendt den 28. juli 1995. I marts 1999 besluttede Det Europæiske Råd, at det særlige støtteprogram skulle fortsætte indtil 2004 under navnet Peace II. Programmet blev efterfølgende forlænget til 2006. Peace III, der dækkede programmeringsperioden 2007-2013, videreførte nogle af prioriteterne fra de tidligere programmer, og alle projektaktiviteter ophørte den 31. december 2015. Den 31. marts 2017 blev der indgivet erklæring om dets afslutning til Kommissionen. Peace IV-programmet (2014-2020) blev officielt igangsat den 14. januar 2016 med kraftig vægt på investeringer rettet mod børn og unge.

Mål og prioriteter

Peace-programmet, der er blevet gennemført som et samarbejdsprogram på tværs af landegrænserne (inden for rammerne af det europæiske territoriale samarbejde) mellem Irland og Det Forenede Kongerige, har to hovedmål:

  • samhørighed mellem de forskellige befolkningsgrupper, der er involveret i konflikten i Nordirland, og de tilgrænsende grevskaber i Irland
  • økonomisk og social stabilitet.

Programmet tager fat på de specifikke problemer, der udspringer af konflikten, med henblik på at skabe et fredeligt og stabilt samfund. Det havde i dette øjemed to hovedprioriteter — at forsone befolkningsgrupperne og bidrage til fred — og fire hovedtemaer for programperioden 2014-2020:

  • fælles uddannelse
  • at hjælpe børn og unge
  • at skabe fælles rum og tjenesteydelser
  • at opbygge positive relationer på lokalt plan.

Finansiering

Mellem 1995 og 2013 var der tre Peace-programmer med et finansielt bidrag på 1,3 mia. EUR. Mens Peace I (1995-1999) og Peace II (2000-2006) modtog støtte fra samtlige strukturfonde, finansieredes Peace III (2007-2013) udelukkende af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU).

Peace IV-programmet for programmeringsperioden 2014-2020 har en samlet værdi på 270 mio. EUR. EFRU's bidrag til programmet er på ca. 229 mio. EUR (85 %), og ca. 40 mio. EUR (15 %) heraf stammer fra medfinansiering (dvs. ikke-EU-kilder, som kan omfatte nationale, regionale og lokale offentlige midler). 94 % af midlerne fra Peace IV-programmet vil gå til at støtte social inklusion, fattigdomsbekæmpelse og arbejdsmarkedsmobilitet (de resterende ressourcer vil blive anvendt til teknisk assistance).

Støtteberettigelse og forvaltning

Det område, der var berettiget til at indgå i det fjerde Peace-program, bestod af Nordirland og grænseregionen i Irland (sidstnævnte omfatter grevskaberne Louth, Monaghan, Cavan, Leitrim, Sligo og Donegal).

Den overordnede forvaltning og levering af programmet blev varetaget af agenturet Special EU Programmes Body (SEUPB), og finansieringen blev administreret af lokale partnerskaber og ikkestatslige organisationer.

Endvidere oprettede Kommissionen i 2007 taskforcen for Nordirland (NITF), der opererer under ledelse af kommissæren for regionalpolitik og i tæt samarbejde med de nordirske myndigheder. Målet med NITF er at forbedre konkurrenceevnen og skabe bæredygtig beskæftigelse, og den dækker flere politikområder, f.eks. landbrug, konkurrencepolitik, uddannelse, kultur og energi. Sigtet med NITF's aktioner er også at bidrage til, at projekterne under Peace-programmet generelt bliver en succes.

Resultater

Peace-programmet har givet mulighed for deltagelse og dialog og gjort det muligt at bringe beslutningstagningen og ansvaret for lokalsamfundsudviklingen tættere på befolkningen (dvs. det har anvendt en »bottom-up-tilgang«). Det har finansieret en lang række projekter, herunder projekter til støtte for ofre og overlevende, unge, SMV'er, infrastruktur- og byfornyelsesprojekter samt projekter til støtte for indvandrere og fremme af den etniske mangfoldighed i samfundet som helhed.

Som noget væsentligt kan det nævnes, at dette program nu betragtes som et eksempel på en fredsopbygningspolitik, der kan tjene til inspiration i det øvrige Europa og i andre regioner.

Fremtiden for Peace-programmet

Ved en folkeafstemning, der blev afholdt den 23. juni 2016, stemte flertallet af vælgerne (51,9 %) for, at Det Forenede Kongerige skulle forlade Den Europæiske Union. Det Forenede Kongerige forlod EU den 31. januar 2020.

Nordirland har i betydeligt omfang nydt godt af EU-finansiering, og Det Forenede Kongeriges udtræden vakte bekymring på længere sigt i en række sektorer i Nordirland samt med hensyn til fredsprocessen og det grænseoverskridende samarbejde efter 2020 (Nordirland er det eneste område i Det Forenede Kongerige, som deler en landegrænse med en EU-medlemsstat, og efter brexit er der nu i praksis en ydre EU-grænse på øen Irland).

Peace IV-programmet og Interreg VA-programmet fik stor opmærksomhed under forhandlingerne om betingelserne for Det Forenede Kongeriges udtræden. En forpligtelse til at sikre deres fortsættelse indtil deres afslutning i 2023 blev medtaget i udtrædelsesaftalen mellem Det Forenede Kongerige og EU. I den forbindelse blev Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/491 vedtaget den 25. marts 2019 med det formål at gøre det muligt at videreføre de territoriale samarbejdsprogrammer Peace IV (Ireland-United Kingdom) og United Kingdom-Ireland (Ireland-Northern Ireland-Scotland).

I sine forslag til samhørighedsforordningerne for perioden efter 2020 fremsatte Kommissionen idéen om at videreføre Peace-programmet (under navnet »Peace Plus«). Forslagene kom ind under den almindelige lovgivningsprocedure, og efter lange forhandlinger trådte de retsakter, der regulerer samhørighedspolitikken i programmeringsperioden 2021-2027, i kraft den 1. juli 2021. Et grænseoverskridende Peace-Plus-program skal fortsætte og bygge videre på arbejdet i tidligere programmer, der støtter fred og forsoning og også bidrager til at fremme social, økonomisk og regional stabilitet og samarbejde i de berørte regioner, navnlig gennem aktioner, der fremmer samhørighed mellem lokalsamfund. Lovgivningsmyndighedens to parter besluttede, at Peace-Plus skulle forvaltes på en integreret måde, hvor Det Forenede Kongeriges bidrag integreres i programmet som eksterne formålsbestemte indtægter. Organet for Særlige EU-Programmer vil, når det er udpeget som forvaltningsmyndighed, blive anset for at være beliggende i en EU-medlemsstat.

Europa-Parlamentets rolle

Parlamentet har altid støttet EU's finansielle bidrag til Peace- og IFI-programmerne. I sin lovgivningsmæssige beslutning af 15. juni 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Unions finansielle bidrag til Den Internationale Fond for Irland (2007-2010)[1] understregede Parlamentet, at IFI bør supplere de aktiviteter, der finansieres af strukturfondene, og især dem, der gennemføres under Peace III-programmet i Nordirland og grænseområderne i Irland. Parlamentet anmoder formelt Kommissionen om at sikre denne koordinering.

Parlamentet støttede i sin rolle som medlovgiver om samhørighedspakken (i denne forbindelse med hensyn til forordningen om fælles bestemmelser og forordningen om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde) kraftigt videreførelsen af Peace-programmet i perioden 2014-2020. Derudover fremhævede Parlamentet i sin beslutning af 13. november 2014 om fredsprocessen i Nordirland vigtigheden af Peace-programmet for så vidt angår opbygningen af fremskridt, økonomisk og social samhørighed og forsoning mellem befolkningsgrupperne.

Efter resultatet af den britiske folkeafstemning udtrykte Europa-Parlamentet i sin beslutning af 5. april 2017 om forhandlinger med Det Forenede Kongerige efter dets meddelelse om, at det agter at udtræde af Den Europæiske Union bekymring over konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU og fremhævede nødvendigheden af at sikre fred mellem Nordirland og Irland.

I sin beslutning af 11. september 2018 om virkningen af EU's samhørighedspolitik på Nordirland noterede Parlamentet sig Kommissionens forslag om at videreføre Peace- og Interreg-programmerne samt det britiske positionspapir fra april 2018 om fremtiden for samhørighedspolitikken, hvori Det Forenede Kongerige erklærer sig rede til sammen med den nordirske regering, den irske regering og EU at undersøge mulighederne for en eventuel efterfølger til Peace IV-programmet samt til at opfylde sine forpligtelser med hensyn til Peace og Interreg i henhold til den nuværende flerårige finansielle ramme. Parlamentet fandt, at »EU's støtte til territorialt samarbejde, især med hensyn til grænseoverskridende projekter og projekter på tværs af befolkningsgrupperne, bør videreføres i lyset af resultaterne af de særlige EU-samhørighedsprogrammer for Nordirland, navnlig Peace-programmet og Interreg-programmet, som er særligt vigtige for stabiliteten i regionen, uden at dette berører de igangværende forhandlinger mellem EU og Det Forenede Kongerige«.

Parlamentet handlede straks under den lovgivningsmæssige procedure, hvorved forordning (EU) 2019/491[2] blev indført, og sikrede dermed videreførelsen af Peace IV-programmet.

Under forhandlingerne om den retlige ramme for det europæiske territoriale samarbejde for programmeringsperioden 2021-2027 støttede Parlamentet kraftigt videreførelsen af Peace-programmet.

 

[1]EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 173.
[2]EUT L 85I af 27.3.2019, s. 1.

Marek Kołodziejski