Finansiering af den fælles landbrugspolitik: fakta og tal
Dette faktablad forklarer, hvordan den fælles landbrugspolitik er blevet finansieret, siden den blev oprettet i 1962. Siden 2007 er midlerne fra den fælles landbrugspolitik blevet tildelt under to søjler, nemlig Den Europæiske Garantifond for Landbruget (søjle I) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (søjle II). Nogle støtteforanstaltninger medfinansieres også af medlemsstaterne, og de forordninger, der blev vedtaget i 2021, indførte en ny model for alle udgifter til den fælles landbrugspolitik, der er knyttet til de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, som medlemsstaterne har udarbejdet. Faktabladet viser en oversigt over de seneste og planlagte udgifter til den fælles landbrugspolitik efter år, land og støtteforanstaltningstype.
Retsgrundlag
- I henhold til artikel 40, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal der oprettes en eller flere udviklings- og garantifonde på landbrugsområdet.
- Forordning (EU, Euratom) 2020/2093, kendt som forordningen om den flerårige finansielle ramme, fastlægger EU's langsigtede udgiftsplan for perioden 2021-2027.
- Forordning (EU) 2021/2115, kendt som forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, etablerer regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
- Forordning (EU) 2021/2116 fastsætter regler for, hvordan den fælles landbrugspolitik finansieres, forvaltes og overvåges.
- Forordning (EU) 2021/2117 opdaterer flere forordninger om det fælles marked for landbrugsprodukter, kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder
Udviklingen i den finansielle ramme for landbruget
Den fælles landbrugspolitik blev indført i januar 1962 og fungerede da gennem en fælles fond, Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL). I 1964 blev fonden opdelt i to sektioner, Garantisektionen og Udviklingssektionen.
- Garantisektionen finansierede foranstaltninger på landbrugsmarkederne til støtte for producentpriserne. Disse omfattede offentlige indkøb og eksportsubsidier for at sikre salg af landbrugsprodukter.
- Udviklingssektionen finansierede foranstaltninger til forbedring og modernisering af landbrugsstrukturerne.
De opgaver, der er omfattet af disse to sektioner, er gradvist blevet udvidet i årenes løb. I første omgang blev Udviklingssektionen udvidet for at hjælpe landbrugsvirksomhederne med at tilpasse sig nye udfordringer og forbedre deres praksis og fremme udviklingen af landdistrikterne. Garantisektionen udviklede sig derefter med efterfølgende reformer af den fælles landbrugspolitik med mere fokus på direkte betalinger til landbrugere og mindre på markedsprisstøtte. Forbindelsen mellem betalinger og produktionsmængder blev gradvist fjernet. Denne »afkobling« af direkte betalinger var i overensstemmelse med de nye landbrugspolitiske mål (3.2.3) og internationale forpligtelser (3.2.10).
I 2007 blev EUGFL erstattet af to nye fonde, der almindeligvis betegnes som de to søjler i den fælles landbrugspolitik.
- Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) (søjle I) finansierer alle udgifter i forbindelse med direkte betalinger til landbrugere (3.2.7) og alle markedsrelaterede udgifter (3.2.6).
- Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (søjle II) finansierer udvikling af landdistrikterne i partnerskab med de nationale myndigheder gennem investeringer, landbrugsmiljøforanstaltninger og foranstaltninger til forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne, fremme af diversificering af økonomien i landdistrikterne og opbygning af lokal kapacitet.
I henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (3.2.1) træffer Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, der udgør EU's budgetmyndighed, fælles beslutninger om alle landbrugsudgifter.
Udgifter til den fælles landbrugspolitik.
A. Udgifter til den fælles landbrugspolitik.
Ca. 25 % af EU-budgettet er afsat til den fælles landbrugspolitik. Dens andel af EU-budgettet er imidlertid faldet støt i årenes løb fra over 70 % i 1980 som følge af politiske reformer og nye politiske prioriteter. Udgifterne til den fælles landbrugspolitik er fastsat i forordningen om den flerårige finansielle ramme under det loft, der er fastsat for udgiftsområde 3 — Naturressourcer og miljø. Nedenstående tabel viser de beløb, der årligt stilles til rådighed under denne post fra 2021 til 2027. Disse tal tager hensyn til tilladte overførsler mellem de to søjler og budgetnedskæringen efter midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme.
For perioden 2021-2027 er der i alt mere end 378 mia. EUR til rådighed til udgifter relateret til den fælles landbrugspolitik under naturressourcer og miljø. Den består af ca.:
- 283 mia. EUR til direkte betalinger og markedsrelaterede foranstaltninger under søjle I (EGFL)
- 94 mia. EUR til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne under søjle II (ELFUL).
Desuden blev der afsat mere end 8 mia. EUR til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne fra NextGenerationEU-programmet til finansiering af den økonomiske og sociale genopretning efter covid-19-krisen. Dette bringer de samlede midler fra den fælles landbrugspolitik, der er til rådighed for perioden 2021-2027, op på mere end 386 mia. EUR.
BELØB UNDER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK, DER ER MEDTAGET UNDER UDGIFTSOMRÅDE 3 I FFR (2021-2027, EUR, MILLIONER)
| Udgiftsområde 3 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| I alt | 55 713 | 53 366 | 53 627 | 53 758 | 53 891 | 54 022 | 54 156 |
| heraf: | |||||||
| – Markeds-relaterede udgifter og direkte betalinger (EAGF) | 40 368 | 40 638 | 40 692 | 40 602 | 40 529 | 40 541 | 40 496 |
| – Udvikling af landdistrikterne (EAFRD) | 15 345 | 12 728 | 12 935 | 13 156 | 13 226 | 13 332 | 13 505 |
| Eksterne formålsbestemte indtægter | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 |
| NextGenerationEU | 2 388 | 5 683 |
Kilde: Europa-Kommissionen, Finansberetning om Den Europæiske Garantifond For Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne for 2023
B. Udgifter efter land
Nedenstående tabel viser fordelingen af disse midler pr. medlemsstat i 2023. Frankrig er den største modtager af EGFL-finansiering (søjle I) (18 % af det samlede beløb) efterfulgt af Spanien, Tyskland og Italien. Frankrig og Italien modtager de største andele af ELFUL (søjle II) efterfulgt af Tyskland og Polen.
UDGIFTER TIL DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK PR. MEDLEMSSTAT (EU-27, 2023)
| Medlemsstat | EGFL (markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger) (i mio. EUR) |
EGFL som andel af EU's samlede beløb |
ELFUL (udvikling af landdistrikter) (i mio. EUR) |
|---|---|---|---|
| Belgien | 561,7 | 1,4% | 126,9 |
| Bulgarien | 838,3 | 2,0% | 291,5 |
| Kroatien | 413,7 | 1,0% | 355,3 |
| Tjekkiet | 874,1 | 2,1% | 387,6 |
| Danmark | 812,1 | 2,0% | 126,4 |
| Tyskland | 4 674,0 | 11,4% | 1 766,3 |
| Estland | 196,4 | 0,5% | 129,6 |
| Grækenland | 2 044,3 | 5,0% | 941,3 |
| Spanien | 5 676,6 | 13,8% | 1 438,4 |
| Frankrig | 7 457,3 | 18,1% | 2 091,4 |
| Irland | 1 192,2 | 2,9% | 324,3 |
| Italien | 4 333,6 | 10,5% | 1 813,2 |
| Cypern | 53,5 | 0,1% | 22,2 |
| Letland | 323,7 | 0,8% | 159,6 |
| Litauen | 595,8 | 1,4% | 247,6 |
| Luxembourg | 33,4 | 0,1% | 9,7 |
| Ungarn | 1 324,3 | 3,2% | 882,3 |
| Malta | 5,1 | 0,0% | 14,6 |
| Nederlandene | 693,2 | 1,7% | 175,3 |
| Østrig | 711,0 | 1,7% | 665,8 |
| Polen | 3 490,4 | 8,5% | 1 595,3 |
| Portugal | 885,3 | 2,2% | 640,3 |
| Rumænien | 2 002,6 | 4,9% | 1 276,9 |
| Slovenien | 138,5 | 0,3% | 151,7 |
| Slovakiet | 405,1 | 1,0% | 171,6 |
| Finland | 532,6 | 1,3% | 226,4 |
| Sverige | 700,7 | 1,7% | 293,3 |
| EU* | 164,1 | 0,4% | - |
| EU-27 | 41 133,6 | 100,0% | 16 324,8 |
Kilde: Europa-Kommissionen, Finansberetninger om Den Europæiske Garantifond For Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne for 2023
* Udgifter afholdt direkte af Europa-Kommissionen.
C. Udgifter efter støtteforanstaltningstype
I december 2021 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet tre nye forordninger om den fælles landbrugspolitik. Ved forordning om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik (forordning (EU) 2021/2115), blev der indført en ny gennemførelsesmodel for finansiering af den fælles landbrugspolitik baseret på nationale strategiske planer, der skal udarbejdes af hver medlemsstat. Denne og de to andre forordninger (forordning (EU) 2021/2116 og (EU) 2021/2117) fastsætter den fælles landbrugspolitiks finansielle regler og fordelingen af midler mellem de forskellige politiske mål og relevante støtteforanstaltninger.
Nedenstående tabel viser de finansieringsbeløb, der er afsat til specifikke foranstaltninger under hver af den fælles landbrugspolitiks to søjler. Nogle af foranstaltningerne finansieres udelukkende med EU-midler, mens andre medfinansieres af EU og de nationale regeringer. De samlede udgifter, der kombinerer EU-finansiering og national finansiering, er også medtaget i tabellen.
Direkte betalinger til landbrugere under søjle I i den fælles landbrugspolitik tegner sig for 62 % af udgifterne til den fælles landbrugspolitik. De vigtigste typer foranstaltninger, der finansieres som direkte betalinger, som fastsat i forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, finansieres af EU i deres helhed uden national medfinansiering.
- Grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed på over 96 mia. EUR udgør næsten en tredjedel af de samlede planlagte udgifter.
- Koblet indkomststøtte er støtte, der er knyttet til produktionen af specifikke produkter, og udgør med ca. 23 mia. EUR 7 % af det samlede beløb.
- Den supplerende indkomststøtte til unge landbrugere beløber sig til ca. 3,5 mia. EUR eller 1 %.
- Supplerende omfordelingsindkomststøtte med henblik på bæredygtighed er, når direkte betalinger omfordeles fra større til små eller mellemstore bedrifter og tegner sig for 7 % af det samlede beløb.
- Ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd yder finansiering (15 % af det samlede beløb) til landbrugere, der forpligter sig til landbrugsmetoder, der gavner miljøet og dyrevelfærden.
- Afgrødespecifikke betalinger for bomuld (0,4 % af det samlede beløb) finansierer landbrugere, der producerer bomuld i Bulgarien, Grækenland, Spanien og Portugal.
- Støtteforanstaltninger for specifikke sektorer under søjle I medfinansieres ikke, bortset fra biavl, for hvilke medlemsstaterne kan fastsætte specifikke målsætninger i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. Denne sektorstøtte udgør tilsammen 3 % af de samlede planlagte udgifter til den fælles landbrugspolitik og dækker:
- Foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der støttes af søjle II i den fælles landbrugspolitik, medfinansieres af medlemsstaterne. De samlede planlagte udgifter til disse foranstaltninger er på over 109 mia. EUR, hvoraf ca. 60 % kommer fra EU og 40 % fra de nationale myndigheder. Som fastsat i forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik vedrører foranstaltningerne:
PLANLAGTE OFFENTLIGE UDGIFTER (2023-2027) FOR EGFL OG ELFUL
| FORANSTALTNINGERNES ART | EU-bidrag (EUR) | National medfinansiering* | De samlede offentlige udgifter (EU og national medfinansiering) (EUR) | Andel af de samlede offentlige udgifter til den fælles landbrugspolitik |
|---|---|---|---|---|
| Støtte gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) | ||||
| Støtte gennem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) | ||||
| Grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed (artikel 21-28 i forordning (EU) 2021/2115) | 96 697 483 142 | ikke relevant | 96 697 483 142 | 31% |
| Koblet indkomststøtte (artikel 32-35) | 23 030 903 969 | 23 030 903 969 | 7% | |
| Supplerende indkomststøtte til unge landbrugere (artikel 30) | 3 407 403 394 | 3 407 403 394 | 1% | |
| Supplerende omfordelingsindkomststøtte med henblik på bæredygtighed (artikel 29) | 20 094 247 101 | 20 094 247 101 | 7% | |
| Bioordninger - Ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd (artikel 31) | 44 712 639 715 | 44 712 639 715 | 15% | |
| Bomuld — Afgrødespecifik betaling for bomuld (artikel 36-41) | 1 232 110 245 | 1 232 110 245 | 0,4% | |
| Samlede direkte betalinger i alt EGFL ** | 189 109 706 310 | ikke relevant | 189 109 706 310 | 62% |
| Biavl (artikel 54-56) | 285 607 172 | 324 387 287 | 609 994 458 | 0,2% |
| Oliven (artikel 63-65) | 218 729 300 | ikke relevant | 218 729 300 | 0,07% |
| Vin (artikel 57-60) | 4 142 887 347 | 4 142 887 347 | 1% | |
| Humle (artikel 61-62) | 10 940 000 | 10 940 000 | 0,004% | |
| Frugt og grøntsager (artikel 49-53) | 4 142 887 347 | 4 142 887 347 | 1% | |
| Andre sektorer (artikel 66-68) | 110 171 983 | 110 171 983 | 0,04% | |
| Sektorstøtte i alt — EGFL (artikel 42-48) | 8 915 271 473 | 324 387 287 | 9 239 658 760 | 3% |
| Miljø-/klimarelateret/dyrevelfærdsrelateret (artikel 70) | 20 289 987 423 | 12 922 384 337 | 33 212 371 761 | 11% |
| Områder med naturbetingede begrænsninger (artikel 71) | 10 598 347 767 | 8 117 856 724 | 18 716 204 491 | 6% |
| Områder med særlige ulemper (artikel 72) | 501 286 959 | 329 170 180 | 830 457 139 | 0,3% |
| Investeringer (artikel 73 og 74) | 18 433 062 578 | 12 945 827 188 | 31 378 889 766 | 10% |
| Etablering af landbrugere og nystartede virksomheder (artikel 75) | 3 411 775 402 | 1 763 146 568 | 5 174 921 970 | 2% |
| Risikostyringsværktøjer (artikel 76) | 2 731 774 898 | 1 859 749 688 | 4 591 524 586 | 1% |
| Samarbejde (artikel 77) | 7 033 768 843 | 4 125 997 116 | 11 159 765 960 | 4% |
| Videnudveksling og information (artikel 78) | 1 134 104 929 | 939 153 317 | 2 073 258 246 | 0,7% |
| Teknisk bistand*** | 1 864 585 916 | ikke relevant | 1 864 585 916 | 0,6% |
| Samlet støtte gennem ELFUL — Udvikling af landdistrikter | 65 998 694 714 | 43 003 285 120 | 109 001 979 834 | 35% |
| Samlede planlagte udgifter til den fælles landbrugspolitik | 264 023 672 497 | 43 327 672 407 | 307 351 344 904 | |
Kilde: Europa-Kommissionen, Approved 28 CAP Strategic Plans (2023-2027) (28 godkendte strategiske planer under den fælles landbrugspolitik), juni 2023
* Det nationale bidrag eller medfinansiering omfatter ikke yderligere national finansiering som omhandlet i artikel 146 i forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. Betalinger for støtte i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 er ikke medtaget i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. Overførsler mellem fonde er inkluderet.
** Direkte betalinger: for så vidt angår det justerede bilag V til forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik (det samlede beløb omfatter det anslåede resultat af nedsættelsen), hvor medlemsstaterne har truffet valg om at medtage det, omfatter det samlede beløb det anslåede beløb, der følger af loftet over de beløb, der ydes til landbrugerne, således at det planlagte samlede beløb for alle interventioner under direkte betalinger er højere end det beløb, der er fastsat i bilag V til forordningen om strategiske planer, så forskellen svarer til loftet; bomuldsbetalinger er ikke planlagt som en intervention, og deres tildelinger er fastsat i bilag VIII til forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.
*** Udvikling af landdistrikter: teknisk bistand, der finansieres med nationale midler, er ikke omfattet. Førtidspensionering, som er en foranstaltning fra perioden 2007-2013 med maksimale betalinger i 15 år (ca. 5 mio. EUR i alt, herunder 2 mio. EUR finansieret gennem ELFUL), er ikke medtaget.
Europa-Parlamentets rolle
Europa-Parlamentet har gradvist fået større indflydelse på EU's udgifter gennem interinstitutionelle aftaler, der blev undertegnet i 1988, 1993, 1999 og 2006. I 2009 øgede Lissabontraktaten yderligere Europa-Parlamentets beføjelser og gav det ret til at vedtage, ændre eller forkaste hele EU's årlige budget på lige fod med Rådet.
Europa-Parlamentet kunne påvirke forordningen om den finansielle ramme for 2014-2020, som blev vedtaget i december 2013. Parlamentet sikrede øget fleksibilitet i forvaltningen af budgetposter, styrkede budgetenheden, sikrede, at medlemsstaterne straks anvendte de udestående bevillinger fra 2013-budgettet, og sikrede en forhøjelse af bevillingerne under udgiftsområde 1 (intelligent og inklusiv vækst).
Det første forslag til den langsigtede udgiftsplan for 2021-2027 blev fremlagt i maj 2018, men det blev i maj 2020 erstattet af et andet forslag, der indeholdt bestemmelser om EU-finansiering til at hjælpe med at afhjælpe de økonomiske og sociale skader som følge af covid-19-pandemien. Parlamentet vedtog sin holdning om forslaget i sine beslutninger af 14. november 2018, 23. juli 2020 og 17. december 2020. Efter langvarige forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union blev forordningen om den flerårige finansielle ramme, der fastlægger EU's udgiftsplan for 2021-2027, vedtaget den 17. december 2020.
I juni 2018 offentliggjorde Kommissionen forslag til nye forordninger om den fælles landbrugspolitik efter 2020. Parlamentet spillede en vigtig rolle under forhandlingerne om spørgsmål såsom fremme af bedre miljøpræstationer for EU's bedrifter, tilvejebringelse af flere penge til små bedrifter og unge landbrugere, mere håndfast beskyttelse af landbrugsarbejderes rettigheder, hjælp til landbrugere med at håndtere risici og kriser og sikring af større gennemsigtighed for at beskytte EU-midler og højere sanktioner for gentagne overtrædelser af reglerne. De nye forordninger om den fælles landbrugspolitik blev vedtaget i december 2021 og trådte i kraft den 1. januar 2023.
Rachele Rossi