Finansiering af de transeuropæiske net

De transeuropæiske net (TEN) finansieres dels af Den Europæiske Union, dels af medlemsstaterne. Den finansielle støtte fra EU fungerer som katalysator, mens medlemsstaterne selv skal tilvejebringe hovedparten af finansieringen. Finansieringen af TEN kan også suppleres med støtte fra strukturfondene, støtte fra Den Europæiske Investeringsbank eller bidrag fra den private sektor. Der blev foretaget en større reform af TEN i form af etableringen af Connecting Europe-faciliteten (CEF) i 2013, fornyet i 2021.

Retsgrundlag

Afsnit XVI, artikel 171, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det fastsættes, at Unionen kan støtte projekter af fælles interesse, som opfylder kravene i retningslinjerne.

Forordning (EU) nr. 2021/1153 af 7. juli 2021 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014.

Mål

CEF's overordnede mål omfatter opbygning, udvikling, modernisering og færdiggørelse af de transeuropæiske net inden for transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor (3.5.1) og fremme af grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi under hensyntagen til de langsigtede dekarboniseringsforpligtelser og målene om at øge den europæiske konkurrenceevne.

Resultater

A. De overordnede betingelser for projektfinansiering

Generelt har EU-støtten virket som en katalysator for projekter. Medlemsstaterne skal selv tilvejebringe størstedelen af finansieringen, dog ikke i tilfælde af støtte fra Samhørighedsfonden, hvor EU’s bidrag sædvanligvis har udgjort en betydelig andel.

De første principper, som støtten er baseret på, er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 af 18. september 1995 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for TEN.

1. EU-projektstøtte kan antage en eller flere af følgende former:

  • samfinansiering af projektrelaterede studier og andre tekniske støtteforanstaltninger (må som regel ikke overstige 50 % af de samlede omkostninger)
  • bidrag til lånegarantipræmier i Den Europæiske Investeringsfond eller andre finansielle institutter
  • rentegodtgørelser i forbindelse med lån bevilget af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) eller andre offentlige eller private finansinstitutioner
  • direkte investeringsstøtte i behørigt begrundede tilfælde.

2. Følgende projektkriterier er gradvist blevet opstillet:

  • EU-støtten til telekommunikations- og energinet må ikke medføre konkurrenceforvridning mellem virksomhederne i den pågældende sektor.
  • Projekterne skal bidrage til indfrielsen af netværkenes mål.
  • Projekterne skal være økonomisk levedygtige.
  • Der skal tages hensyn til projektets løbetid og den stimulerende virkning af EU-interventionen.
  • Der skal tages hensyn til den direkte eller indirekte indvirkning på miljøet og beskæftigelsen, med gradvis inddragelse af mere og mere fuldstændige cost-benefit-analyser, miljøkonsekvensvurderinger osv.
  • Tidsplanerne for de enkelte projektdele, f.eks. i forbindelse med grænseoverskridende projekter, skal samordnes.

De finansierede projekter skal være i overensstemmelse med EU-retten og EU’s politikker, herunder navnlig miljøbeskyttelse, konkurrence og offentlige udbud. Flere på hinanden følgende forordninger om fastsættelse af de overordnede regler for tildelingen af EU-støtte har indføjet en række nye elementer, herunder:

  • årlige og flerårige programmer på transport- og energiområdet for ydelse af finansiel støtte fra EU til de udvalgte projekter
  • loft for EU-støtten til studier på 50 % uanset projekt, og for støtte til prioriterede projekter på 10-30 % på transportområdet (med maksimalt 30 % for grænsekrydsende sektioner af prioriterede projekter)
  • risikokapital inkluderet og forbundet som en del af EU-finansieringshjælp
  • tildeling af 8,168 mia. EUR til TEN, heraf 8,013 mia. EUR til transport (TEN-T) og 155 mio. EUR til energi (TEN-E) i den finansielle ramme for perioden 2007-2013.

Den 14. december 2021 offentliggjorde Kommissionen et lovgivningsforslag (COM(2021)0812) om revision af retningslinjerne for det transeuropæiske transportnet for at bringe dem i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt og klimamålene i EU's klimalov. Den foreslåede forordning har til formål at koordinere europæiske transportkorridorer og horisontale prioriteter. Den har også til formål at sikre, at der gøres fremskridt med hver enkelt korridor og horisontal prioritet, og at dette sker på en konsekvent måde. Kommissionen vil derfor skulle indhente en udtalelse fra de europæiske koordinatorer for hovednetkorridorerne, når den behandler ansøgninger om EU-finansiering under CEF til europæiske transportkorridorer eller horisontale prioriteter inden for rammerne af de europæiske koordinatorers mandat. De europæiske koordinatorer skal kontrollere, om de projekter, som medlemsstaterne foreslår til CEF-medfinansiering, er i overensstemmelse med korridorarbejdsplanens prioriteter.

Den 27. juli 2022 forelagde Kommissionen et ændret forslag for at afspejle den ændrede geopolitiske kontekst, herunder en udvidelse af fire europæiske transportkorridorer til Ukraine og Moldova. Parlamentets mandat til forhandlinger med Rådet blev vedtaget i april 2023 med det formål at nå frem til en endelig aftale i indeværende valgperiode inden valget i 2024.

Den 15. december 2020 vedtog Kommissionen et forslag om at revidere forordning (EU) nr. 347/2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (TEN-E) for bedre at støtte moderniseringen af Europas energiinfrastruktur på tværs af grænserne og nå målene i den europæiske grønne pagt. Den reviderede forordning (EU) 2022/869 bidrager derfor til at nå Unionens 2030-mål for energi og klima, dens mål om klimaneutralitet senest i 2050 og til at sikre sammenkoblinger, energisikkerhed, markeds- og systemintegration, konkurrence til gavn for alle medlemsstater og overkommelige energipriser. Retningslinjerne bringer for det meste EU's støtte til nye naturgas- og olieprojekter til ophør og indfører obligatoriske bæredygtighedskriterier for alle projekter af fælles interesse.

Som reaktion på ustabiliteten og forstyrrelserne på det globale energimarked som følge af Ruslands invasion af Ukraine fremlagde Kommissionen i maj 2022 REPowerEU-planen med det dobbelte formål at håndtere klimakrisen og bringe EU's afhængighed af russiske fossile brændstoffer, der anvendes som et økonomisk og politisk våben, til ophør. De foreslåede foranstaltninger fokuserer på energibesparelser, diversificering af energiforsyningen (herunder import af LNG) og fremskyndet udrulning af vedvarende energi (herunder grøn brint). Planen indeholdt yderligere investeringer i gasinfrastruktur, der anslås til ca. 10 mia. EUR, som supplement til den eksisterende liste over projekter af fælles interesse. Desuden blev en hurtigere udrulning af projekter af fælles interesse på elområdet anset for at være afgørende for at tilpasse elnettet til fremtidige behov og vil blive støttet gennem CEF.

B. Yderligere finansieringsmuligheder

1. Europæiske struktur- og samhørighedsfonde

I perioden 2000-2006 bidrog disse fonde med ca. 26 mia. EUR til TEN-projekter, især gennem Samhørighedsfonden i Grækenland, Irland (indtil 2003), Portugal og Spanien samt de medlemsstater, som tiltrådte EU i 2004. Sidstnævnte blev tildelt 2,48 mia. EUR i førtiltrædelsesbistand såvel som 4,24 mia. EUR fra Samhørighedsfonden og 2,53 mia. EUR fra andre strukturfonde. Af den aggregerede førtiltrædelses- og samhørighedsfinansiering blev ca. 50 %, svarende til 3,9 mia. EUR, tildelt til TEN-T-projekter.

2. Støtte fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

Der gælder ingen territoriale restriktioner for EIB-lån, eftersom de tildeles baseret på bankkriterier, herunder projektets gennemførlighed på det finansielle (tilbagebetalingsevne), tekniske og miljømæssige plan. I perioden 1995-2005 ydede EIB eksempelvis lån til TEN-projekter for i alt ca. 65 mia. EUR.

C. Finansiel ramme 2020-2027

Kommissionen fremsatte sit forslag til EU's næste langsigtede budget den 2. maj 2018. Dette blev efterfulgt af lovgivningsforslag til 37 sektorprogrammer, herunder landbrug, Erasmus og Horisont Europa. Som reaktion på den hidtil usete krise forårsaget af covid-19 foreslog Kommissionen den 27. maj 2020 det midlertidige genopretningsinstrument NextGenerationEU med et budget på 750 mia. EUR samt målrettede forhøjelser af EU-budgettet for 2021-2027. EU's stats- og regeringschefer nåede endelig til politisk enighed i juli 2020, og Parlamentet og Rådet godkendte den i november 2020.

Connecting Europe-faciliteten

Siden december 2013 har der været en ny TEN-infrastrukturpolitik i EU med et budget på over 30,4 mia. EUR for perioden frem til 2020 og på over 33,7 mia. EUR for perioden 2021-2027: Connecting Europe-faciliteten (CEF).

A. Overordnede mål

CEF sigter mod:

  • at opbygge, udvikle, modernisere og færdiggøre de transeuropæiske net inden for transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor og at fremme grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi under hensyntagen til de langsigtede dekarboniseringsforpligtelser og målene om at øge den europæiske konkurrenceevne;
  • at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;
  • at fremme territorial, social og økonomisk samhørighed;
  • og at forbedre adgangen til og integrationen af det indre marked med vægt på at fremme synergierne mellem transportsektoren, energisektoren og den digitale sektor.

1. Inden for transportsektoren forbeholdes støtten projekter af fælles interesse rettet mod at:

  • fremme effektive, sammenkoblede og multimodale net og infrastruktur til intelligent, interoperabel, bæredygtig, inklusiv, tilgængelig og sikker mobilitet i overensstemmelse med målene i forordning (EU) nr. 1315/2013; samt
  • at tilpasse dele af TEN-T til dobbelt anvendelse af transportinfrastrukturen med henblik på at forbedre både civil og militær mobilitet.

2. Inden for energisektoren sigter støtten mod at:

  • bidrage til yderligere integration af et effektivt og konkurrencedygtigt indre energimarked, nettenes interoperabilitet på tværs af grænser og sektorer, at lette dekarboniseringen af økonomien, at fremme energieffektivitet og at garantere forsyningssikkerheden samt
  • at fremme det grænseoverskridende samarbejde inden for energi, herunder vedvarende energi.

3. Inden for den digitale sektor vil CEF støtte:

  • udbredelsen af og adgangen til sikre net med meget høj kapacitet, herunder 5G-systemer, og til øget modstandsdygtighed og kapacitet i de digitale backbone-net på Unionens område ved at forbinde dem med de tilgrænsende områder samt til digitaliseringen af transport- og energinet.

B. CEF-budgettet 2021-2027

Inden for rammerne af EU-budgettet for 2021-2027 foreslog Kommissionen den 6. juni 2018 at forlænge CEF-programmet efter 2020 med det overordnede formål at støtte investeringer i de europæiske infrastrukturnet inden for transport, energi og telekommunikation (COM(2018)0438). Det foreslåede samlede CEF-budget beløb sig til 42,3 mia. EUR (i løbende priser) og øremærkede specifikt 30,6 mia. EUR til transport, 8,65 mia. EUR til energi og 3 mia. EUR til digitale net. Synergier mellem de tre sektorer og øget grænseoverskridende samarbejde inden for vedvarende energi er blandt de centrale områder, som CEF efter 2020 skal rettes imod for at fremskynde digitaliseringen og dekarboniseringen af EU's økonomi. Kommissionen foreslog desuden, at 60 % af CEF's samlede budget afsættes til klimamål.

På transportområdet sigter CEF mod at fremskynde færdiggørelsen af begge lag i TEN-T, indførelsen af europæiske trafikstyringssystemer såsom European Railway Traffic Management System (ERTMS) og ATM-forskningsprojektet i forbindelse med lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR) og støtte overgangen til intelligent, bæredygtig, inklusiv og sikker mobilitet ved at indføre et europæisk netværk for opladningsinfrastruktur for alternative brændstoffer. Ifølge forslaget skal den nye CEF også støtte civil/militær infrastruktur med dobbelt anvendelse til at tilpasse Europas transportnet til militære behov og forbedre den militære mobilitet i EU. I forlængelse heraf vedtog Kommissionen i november 2022 også en "handlingsplan for militær mobilitet 2.0" for at sikre en mere sammenkoblet og mere sikker militær mobilitet.

Som reaktion på covid-19-pandemien offentliggjorde Kommissionen sit tilpassede forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) den 27. maj 2020 (COM(2020)0442). Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i juli 2020 førte imidlertid til en reduktion af den foreslåede finansiering af CEF-transportbudgettet (EUCO 22/20). Den 16. december 2020 godkendte Europa-Parlamentet forordningen om FFR 2021-2027.

I marts 2021 nåede Rådets og Parlamentets forhandlere i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra juli 2020 til foreløbig enighed om at fordele finansieringen som følger:

  • transportsektoren: 25,81 mia. EUR, herunder 11,29 mia. EUR til lande, der modtager støtte fra Samhørighedsfonden
  • energisektoren: 5,84 mia. EUR
  • den digitale sektor: 2,06 mia. EUR.

Inden for transport vil CEF 2.0 fremme sammenkoblede og multimodale net med henblik på at udvikle og modernisere jernbaner, veje, indre vandveje og maritime infrastrukturer såvel som sikker mobilitet. Der vil blive givet prioritet til videreudviklingen af de transeuropæiske transportnet (TEN-T) med fokus på manglende forbindelser og grænseoverskridende projekter med en EU-merværdi. 1,56 mia. EUR fra transportbudgettet skal finansiere store jernbaneprojekter mellem samhørighedslandene.

Rådet nåede frem til en fælles holdning den 16. juni 2021, og aftalen blev vedtaget af Parlamentet ved andenbehandlingen den 7. juli 2021 (forordning (EU) 2021/1153).

Europa-Parlamentets rolle

Parlamentet har til støtte for TEN vedholdende slået til lyd for en opprioritering af mere miljøvenlige transportformer, for så vidt angår finansiering, idet andelen af finansiering til infrastrukturprojekter sættes således, at over 50 % bevilges til jernbaneprojekter (herunder kombineret transport) og et maksimum på 25 % til vejprojekter. Ydermere har Europa-Parlamentet vedholdende understreget nødvendigheden af, at Kommissionen drager omsorg for samordning og sammenhæng mellem projekter, der finansieres med bidrag fra EU-budgettet, Den Europæiske Investeringsbank, Samhørighedsfonden, EFRU eller andre EU-finansieringsinstrumenter.

Efter Rådets beslutning om at foretage kraftige reduktioner af Kommissionens oprindelige forslag ved udgangen af 2005, opfordrede Parlamentet i de efterfølgende forhandlinger om de finansielle overslag til, at det tildelte beløb til TEN blev sat op. I den endelige aftale med Rådet opnåede Parlamentet på dette område en forhøjelse på 500 mio. EUR samt yderligere EIB-støtte til bygningen af TEN.

Endelig vedtog Europa-Parlamentet den 7. juni 2011 som led i revisionen af reglerne for vejtransportafgifter (eurovignet-direktivet) en aftale med Rådet om, at mindst 15 % af indtægterne fra afgifterne på de enkelte medlemsstaters eksterne omkostninger og infrastrukturafgifter skulle anvendes til finansiering af TEN-T-projekter og dermed til at fremme bæredygtig transport. Denne procentdel vil stige gradvist med tiden.

Med sin inddragelse i udformningen af CEF-forordningen (i et samarbejde mellem de tre ordførere på tværs af to parlamentariske udvalg og alle politiske grupper), har Parlamentet påtaget sig en væsentlig rolle i at sikre betydelige EU-midler til TEN-nettene i perioden 2014-2020.

Parlamentet har i forbindelse med beslutningstagning om de årlige EU-budgetter været opmærksom på bevillingerne til både CEF og Horisont 2020. Parlamentet udtrykte i sin beslutning af 8. juli 2015 om mandat til trepartsforhandlinger om 2016-budgetforslaget glæde over anvendelsen af den samlede margen for forpligtelser til at dække en del af udgifterne til finansiering af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringers garantifond på 8 mia. EUR, i stedet for at dette alene skal bero på nedskæringer af CEF og Horisont 2020. Ikke desto mindre gentog Parlamentet, at dets ultimative mål var i videst muligt omfang at minimere indvirkningen på de to programmer. Følgelig insisterede Parlamentet på at opveje nedskæringerne af Horisont 2020 og CEF yderligere, således at disse programmer til fulde ville kunne indfri deres formål.

Parlamentet har i sin beslutning af 9. marts 2016 om de overordnede retningslinjer for forberedelsen af 2017-budgettet endvidere gentaget sine tilsagn om at styrke Horisont 2020 og CEF gennem den årlige budgetprocedure med henblik på i videst muligt omfang at kompensere for de CEF-nedskæringer, der blev aftalt under forhandlingerne om oprettelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer.

Som svar på Kommissionens forslag fra 2018 om CEF efter 2020 har Transport- og Turismeudvalget (TRAN) og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE) udarbejdet et fælles udkast til betænkning. De tre ordførere var enige om, at Kommissionens forslag manglede ambitioner med hensyn til CEF-bevillinger til transport, og fremhævede sektorens investeringsbehov ud over de fordele, som forbedrede forbindelser kunne give EU. De fremhævede bl.a. behovet for yderligere at forenkle reglerne for CEF og vigtigheden af at sikre sammenhæng mellem de forskellige EU-fonde til støtte for projekter inden for transport, energi og den digitale sektor. Ordførerne påpegede behovet for at styrke den parlamentariske kontrol med CEF's prioriteter og forbedre den måde, hvorpå den overvåges.

Den fælles betænkning blev vedtaget af de to udvalg i november 2018 og omfattede en stigning på ca. 10 % i budgettet til transportprojekter. Parlamentet vedtog afgørelsen ved førstebehandlingen i april 2019, og den endelige forordning blev undertegnet i juli 2021.

I februar 2019 godkendte Parlamentet den lovgivningsmæssige betænkning om forenkling af foranstaltninger til fremme af gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet, der indeholder retningslinjer for finansiel bistand. En ny bestemmelse tager her højde for overholdelsen af de frister, der er fastsat i CEF-forordningen, som et af udvælgelseskriterierne for projekter, der indsendes til CEF. Der blev indledt interinstitutionelle forhandlinger i september 2019, der blev indgået en aftale den 17. juni 2020, og den endelige retsakt blev offentliggjort den 20. juli 2021 (direktiv (EU) 2021/1187).

I juli 2020 vedtog Parlamentet en beslutning, hvori det hilste aftalen om foranstaltninger som reaktion på covid-19-pandemien velkommen som et positivt skridt, men bl.a. beklagede nedskæringer i tilskudsdelen i genopretningsfonden.

I sin beslutning af 10. juli 2020 om revision af retningslinjerne for den transeuropæiske energiinfrastruktur fremhævede Parlamentet behovet for at sikre, at udgifterne til og udvælgelsen af projekter af fælles interesse er i overensstemmelse med forpligtelserne i Parisaftalen.

I sin holdning af 5. april 2022 om den reviderede TEN-E-forordning sikrede Parlamentet finansiering af projekter, der omlægger den nuværende naturgasinfrastruktur til transport og oplagring af brint i en overgangsperiode (indtil udgangen af december 2029).

Yderligere oplysninger om disse emner findes på webstederne for Transport- og Turismeudvalget og Udvalget om Industri, Forskning og Energi.

 

Davide Pernice / Kristi Polluveer / Ariane Debyser