Politik på det audiovisuelle område og på medieområdet
EU's audiovisuelle politik er reguleret ved artikel 167 og 173 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Den vigtigste lovgivning på dette område er direktivet om audiovisuelle medietjenester, som blev revideret i 2018. EU's vigtigste instrument til støtte for dette område (navnlig filmindustrien) vil være MEDIA-delen af programmet Et Kreativt Europa. I henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal "mediefrihed og mediernes pluralisme" respekteres.
Retsgrundlag
Romtraktaten gav ikke EU nogen direkte beføjelser på området for audiovisuel politik og mediepolitik, og det samme gælder traktaten om Den Europæiske Union. Jurisdiktionen over mediepolitikken udledes i stedet af forskellige artikler i TEUF med henblik på at udforme politikker til de forskellige sektorer inden for medier og kommunikationsteknologi. Dette er nødvendigt som følge af medievarernes og -tjenesteydelsernes komplekse natur, idet de hverken kan defineres som udelukkende kulturelle varer eller blot økonomiske varer. Retsgrundlaget er indeholdt i TEUF i form af artikel 28, 30, 34 og 35 (varernes frie bevægelighed), artikel 45-62 (fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital), artikel 101-109 (konkurrencepolitik), artikel 114 (teknologisk harmonisering og tilnærmelse) artikel 165 (uddannelse), artikel 166 (erhvervsuddannelse), artikel 167 (kultur), artikel 173 (erhvervsliv) og artikel 207 (fælles handelspolitik).
Mål
I henhold til artikel 167 i TEUF skal EU fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og udbygge medlemsstaternes indsats inden for kunstneriske og litterære frembringelser, herunder i den audiovisuelle sektor. EU's mål på det audiovisuelle område er at skabe et indre EU-marked for audiovisuelle tjenesteydelser. Det skal desuden også tage hensyn til de kulturelle aspekter i alle EU-politikker. Afgørelser træffes i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.
Resultater
A. Lovgivningsmæssig ramme
1. Direktivet om audiovisuelle medietjenester
I 1980'erne førte nye udviklinger i sendeteknologien til en stigning i antallet af kommercielle TV-stationer i EU og til, at udsendelser blev modtaget i flere lande. Heraf opstod et behov for fælles minimumsstandarder, der først blev fastlagt i direktivet "Fjernsyn uden grænser" i 1989 (89/552/EØF). I dets første revision, der blev gennemført i 1997, blev "oprindelseslandsprincippet" indført, hvilket betyder, at radio- og TV-selskaber henhører under jurisdiktionen i den medlemsstat, hvori de er etableret. Bestemmelser, der tager højde for nye tjenester, såsom "video on demand" (VOD), blev tilføjet i revisionen 2007. Direktivet blev kodificeret i 2010 og omdøbt til "Direktivet om audiovisuelle medietjenester".
I Kommissionens rapport fra 2012 om anvendelsen af direktivet om audiovisuelle medietjenester og dens grønbog med titlen "Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier" fokuseres der på den stadige stigning i konvergensen mellem medietjenester og den måde, hvorpå disse tjenester forbruges og leveres.
Parlamentet og Kommissionen blev enige om Kommissionens forslag om at revidere direktivet om audiovisuelle medietjenester for at følge med udviklingen i november 2018. De vigtigste elementer af det ændrede direktiv, som blev vedtaget af Parlamentet og Rådet, indeholder: 1) ændring af grænsen for kommerciel kommunikation fra 12 minutter pr. time til 20 % pr. dag mellem kl. 06.00 og kl. 18.00, 2) beskyttelse af mindreårige mod indhold, der "kan skade" dem, med samme regler for både traditionelle udsendelser og on demand-tjenester, 3) udvidelse af bestemmelserne om europæiske programmer til også at omfatte udbydere af on demand-tjenester, som skal sikre, at europæiske programmer udgør mindst 30 % af deres kataloger og 4) placering af videodelingsplatforme under anvendelsesområdet for direktivet om audiovisuelle medietjenester med det mål at bekæmpe hadefuld tale og beskytte mindreårige mod skadeligt indhold.
Kommissionen vedtog to sæt retningslinjer i 2020 for at hjælpe medlemsstaterne med at vedtage det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester i national ret: 1) retningslinjer for videodelingsplatforme og 2) retningslinjer for europæiske produktioner. Disse retningslinjer forventes at bidrage til en harmoniseret gennemførelse og håndhævelse af direktivet. Fristen for at gennemføre direktivet i national ret, som de fleste medlemsstater ikke overholdt, var den 19. september 2020. Irland, hvor det største antal videodelingsplatforme er etableret, var det sidste land, der anmeldte sin lovgivning til gennemførelse af direktivet i februar 2023.
Et af målene i direktivet om audiovisuelle medietjenester er at beskytte mindreårige fra upassende on demand-indhold. En ny strategi for et bedre internet for børn (BIK+) blev vedtaget i 2022. Blandt de forskellige initiativer på dette område er programmet et bedre internet for børn og centre for sikrere internet.
2. Ophavsret på det digitale indre marked
Den 17. april 2019 vedtog Parlamentet og Rådet direktivet om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked ((EU) 2019/790). Med lovteksten ændredes to tidligere direktiver om ophavsretlige spørgsmål (direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF). Hovedformålet med dette direktiv var at modernisere reglerne om ophavsret på det digitale indre marked med henblik på at nå flere grundlæggende mål: 1) bedre adgang til indhold online på tværs af grænserne, 2) flere muligheder for at anvende ophavsretsbeskyttet materiale til undervisnings-, forsknings- og kulturarvsformål, 3) et mere velfungerende marked for ophavsret og 4) gennemførelse af Marrakeshtraktaten i EU-retten. Den nye lovgivning har den største indvirkning på onlineplatforme såsom YouTube, Facebook og Google News.
3. Portabilitet af onlineindholdstjenester i hele EU
Den 14. juni 2017 vedtog Parlamentet og Rådet forordning (EU) 2017/1128 med henblik på at sikre, at abonnenter på onlineindholdstjenester i deres eget EU-land, f.eks. de tjenester, der udbyder film, sportsbegivenheder, e-bøger, videospil og musik, kan få adgang til dem, når de midlertidigt opholder sig i andre EU-lande. Denne forordning kom efter vedtagelsen af nye roamingregler samme år, som er en del af EU's strategi for det digitale indre marked.
B. Finansiering af programmer og støtteinitiativer
MEDIA-delen af programmet Et Kreativt Europa har til formål at styrke den audiovisuelle sektors konkurrenceevne. Den 14. december 2020 nåede Parlamentet og Rådet til enighed om at sikre 2,44 mia. EUR i finansiering til programmet Et Kreativt Europa (2021-2027), hvoraf mindst 58 % skal afsættes til MEDIA-delen og op til 9 % afsættes til det tværfaglige programområde, som også delvis vedrører den audiovisuelle sektor. Parlamentet vedtog teksten ved andenbehandling på plenarforsamlingen den 19. maj 2021.
MEDIA-delen har til formål at hjælpe branchefolk på det audiovisuelle område med at udvikle nye færdigheder og at stimulere grænseoverskridende samarbejde og mobilitet samt fremme innovation inden for skabelse og produktion af europæiske audiovisuelle værker. Det støtter også den verdensomspændende udbredelse, markedsføring og biografdistribution af europæiske værker i det nye digitale miljø. Fremme af Europas audiovisuelle arv nævnes også udtrykkeligt som en af prioriteterne i MEDIA-delen.
Det tværfaglige programområde fremmer aktiviteter, der har til formål at hjælpe medierne med at tilpasse sig de strukturelle og teknologiske udfordringer, de står over for, bl.a. ved at styrke et frit, mangfoldigt og pluralistisk medielandskab, kvalitetsjournalistik og mediekendskab.
2. Handlingsplan for medierne og den audiovisuelle sektor
I december 2020 lancerede Kommissionen en handlingsplan med titlen "Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transformering". Den audiovisuelle sektor og mediesektoren, som blev særlig hårdt ramt af covid-19-krisen, er fortsat afgørende for "demokrati, Europas kulturelle mangfoldighed og digitale autonomi". I handlingsplanen fokuseres der på tre aktivitetsområder og ti konkrete tiltag for at hjælpe sektoren: 1) at komme på fode igen efter krisen, 2) at støtte sektorens grønne og digitale omstilling samt 3) at kvalificere og styrke enkeltpersoner og virksomheder i Europa.
3. Mediekendskab, pluralisme og frihed
Mediekendskab er evnen til at tilgå medierne, forstå og forholde sig kritisk til forskellige aspekter af medierne og medieindholdet samt kommunikere i forskellige sammenhænge. Det er en grundlæggende færdighed for den yngre generation og for voksne. EU mener, at mediekendskab spiller en vigtig rolle for et aktiv inddragelse i nutidens informationssamfund. I Rådets konklusioner af 30. maj 2016 om udvikling af mediekendskab og kritisk tænkning gennem uddannelse og erhvervsuddannelse understreges det, at mediekendskab er vigtigere end nogensinde i en tid, der er så præget af internettet og sociale. Kommissionen afholdte sin første mediekendskabsuge i 2019, der omfattede hele EU, og indkaldte til et møde i ekspertgruppen om mediekendskab, som samler forskellige interessenter og mødes én gang om året. Revisionen af direktivet om audiovisuelle medietjenester i 2018 styrkede rollen, som mediekendskab spiller, jf. artikel 33, litra a), og artikel 28, litra b). Desuden er der blevet iværksat et nyt program for mediekendskab under MEDIA-delen af Et Kreativt Europa (2021-2027).
Mediepluralisme vedrører behovet for gennemsigtighed, frihed og diversitet i Europas medielandskab. I 2011 oprettede Det Europæiske Universitetsinstitut centret for mediepluralisme og mediefrihed med medfinansiering fra EU. Derudover gennemførte EU observatoriet for mediepluralisme i alle medlemsstater og udvalgte kandidatlande i 2016. Dette er et videnskabeligt redskab, der er udformet til at identificere potentielle risici for mediepluralisme på grundlag af et sæt indikatorer.
For at tage yderligere skridt til at sikre mediefrihed og mediepluralisme vedtog Kommissionen den 16. september 2022 en ny retsakt, den såkaldte europæiske forordning om mediefrihed. Forslaget har til formål at fastlægge mekanismer til at øge gennemsigtigheden, uafhængigheden og ansvarligheden i forbindelse med handlinger, der påvirker mediemarkederne, friheden og pluralismen i EU. Teksten blev vedtaget af Parlamentet den 13. marts 2024 (se nærmere nedenfor), og af Rådet den 26. marts 2024. Efter disse to sidste trin i proceduren vil forordningen blive offentliggjort i EU-Tidende og træder i kraft 20 dage efter.
4. Andre initiativer
Den 16. november 2005 offentliggjorde Parlamentet og Rådet deres henstilling om filmarv og konkurrenceevnen for relaterede industrielle aktiviteter, hvori medlemsstaterne opfordres til metodisk at indsamle, katalogisere, bevare og restaurere EU’s filmarv. Medlemsstater anmodes om hvert andet år at rapportere om, hvad de har gjort i denne forbindelse, således at Kommissionen kan udarbejde en gennemførelsesrapport på grundlag af disse oplysninger.
Det europæiske filmforum blev oprettet i 2015 som en platform for struktureret dialog, der finder sted hvert år mellem de politiske beslutningstagere og den audiovisuelle sektor på steder såsom filmfestivalen i Cannes.
Prisen Music Movies Europe Awards gives til nye kunstnere og medfinansieres af programmet Et Kreativt Europa.
Europa-Parlamentets rolle
Parlamentet har understreget, at EU bør stimulere væksten og konkurrenceevnen i den audiovisuelle sektor og samtidig anerkende sektorens bredere betydning for beskyttelsen af kulturel mangfoldighed.
1. Direktivet om audiovisuelle medietjenester
I sine beslutninger om fjernsyn i 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne opfordrede Europa-Parlamentet gentagne gange til indførelse af fælles tekniske standarder for direkte satellittransmissioner og for højopløsnings-TV. Godkendelsen af direktivet om audiovisuelle medietjenester i 2010 var resultatet af forhandlingerne mellem Parlamentet og Rådet, som tog hensyn til de fleste af de betænkeligheder, der blev rejst under Parlamentets førstebehandling. Parlamentet opfordrede i 2013 Kommissionen til at evaluere, i hvilket omfang det var nødvendigt at revidere direktivet om audiovisuelle medietjenester og andre nuværende krav, der er fastsat i netværks- og medielovgivningen. Behovet for revision vedrørte navnlig reglerne om søgemuligheder og adgang uden forskelsbehandling til platforme og vedrørte derudover udvidelse af begrebet platforme og tilpasning af de eksisterende instrumenter til nye udviklingstendenser.
Direktivet om audiovisuelle medietjenester, som blev revideret i 2018, finder ikke kun anvendelse på radio- og TV-selskaber, men også på video on demand og videodelingsplatforme såsom Netflix, YouTube og Facebook samt livestreaming på videodelingsplatforme. Europa-Parlamentets forhandlere formåede også at sikre bedre beskyttelse af børn, strengere regler for reklamer og et krav om, at mindst 30 % af det indhold, der distribueres via TV-kanaler og VOD-platforme, skal være skabt i EU. I maj 2023 vedtog Parlamentet dets gennemførelsesrapport om det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester fra 2018, hvori der anmodes om, at harmoniseringen af EU's audiovisuelle mediemarked fremskyndes. Der blev også bestilt en undersøgelse af emnet.
2. Et Kreativt Europa
I 2018 opfordrede Parlamentet til en fordobling af ressourcerne til det nye program Et Kreativt Europa (2021-2027). Den 14. december 2020 blev der indgået en aftale, der sikrede 2,2 mia. EUR til finansiering af programmet, hvilket er en forhøjelse af dets nuværende budget med 36 %. Med hensyn til ændringsforslagene til Kommissionens forslag om programmet Et Kreativt Europa 2021-2027 foreslog Parlamentet, at midlerne til forskellige programdele fordeles i procent i stedet for i faste beløb. Parlamentet vedtog i 2024 sin rapport, hvori det vurderede gennemførelsen af programmet Et Kreativt Europa 2021-2027. Se venligst faktabladet om kultur for yderligere oplysninger om Et Kreativt Europa (3.6.1).
3. Handlingsplan for medierne og den audiovisuelle sektor
Parlamentet opfordrede i sin beslutning fra oktober 2021 om Kommissionens handlingsplan for genopretningen af medierne og den audiovisuelle sektor under covid-19-pandemien til en ny lovgivningsmæssig strategi. Det foreslog en permanent EU-fond for nyhedsmedier for at beskytte journalisters uafhængighed og udtrykte bekymring om mediediversitet samt nævnte ejerskab og regeringsindflydelse. Parlamentet understregede også behovet for at tackle de globale onlineplatformes "forstyrrende indvirkning".
4. Mediekendskab, pluralisme og frihed
Ved Parlamentets beslutning fra 2019 om udenlandsk indblanding i valg og desinformation i nationale og europæiske demokratiske processer blev medlemsstaterne opfordret til at inkludere særlige kurser om mediekendskab i deres skolers læseplaner for at forbedre mediekendskabet fra en tidlig alder. Parlamentet lagde igen betydelig vægt på emnet i sin beslutning fra 2020 om styrkelse af mediefriheden.
Ved sin beslutning fra maj 2021 om kunstlig intelligens i uddannelses- og kultursektorerne samt i den audiovisuelle sektor understregede Parlamentet indvirkningen af kunstlig intelligens-teknologier på samfundets grundlæggende rettigheder og værdier. Parlamentet fremhævede potentielle risici såsom databeskyttelse, diskrimination og begrænsningaf den kulturelle og sproglige diversitet, hvilket kunne hindre mediepluralismen og meningsmangfoldigheden. Ved beslutningen opfordrede Parlamentet til en klar etisk ramme for algoritmer og til en ansvarlig brug af kunstlig intelligens i medierne for at forebygge formidling af falske nyheder og desinformation, navnlig hvad angår deepfake.
Den 13. marts 2024 vedtog Parlamentet den europæiske forordning om mediefrihed som aftalt med Rådet i de interinstitutionelle forhandlinger. De centrale punkter fra Parlamentet omfatter: 1) at beskytte retten til at have adgang til uafhængigt medieindhold, 2) at beskytte journalistiske kilder, fortroligheden og offentlige medietjenesters uafhængighed, 3) at styrke gennemsigtighed for redaktionelle beslutninger foretaget af medietjenesteudbydere, 4) at håndtere ubalancen mellem medieudbydere og store onlineplatforme i henhold til bestemmelserne i forordningen om digitale tjenester, 5) at definere rollerne for tilsynsmyndighederne og involveringen af det fremtidige Europæiske Råd for Medietjenester i mediemarkedets koncentrationsproblemer og 6) at øge gennemsigtighed i allokeringen af offentlige midler og introducere en revisionsklausul.
På plenarforsamlingen den 27. februar 2024 vedtog Parlamentet direktiv (EU) 2024/1069 om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse krav eller urimelige retssager ("strategiske retssager mod offentligt engagement"), også kendt som "direktivet om bekæmpelse af SLAPP". I 2023 afgav Kultur- og Uddannelsesudvalget en udtalelse om dette lovgivningsforslag til Retsudvalget, som er korresponderende udvalg.
5. LUX-prisen - den europæiske publikumsfilmpris
"LUX-prisen - den europæiske publikumsfilmpris" er en pris, der uddeles af Europa-Parlamentet og Det Europæiske Filmakademi. Den har til formål at fremme distributionen og synligheden af europæiske film i hele EU ved at invitere det europæiske publikum til at blive aktive hovedaktører ved at stemme på deres yndlingsfilm og ved at tilbyde undertekster til de tre nominerede film på de 24 officielle EU-sprog og til personer, der er døve eller hørehæmmede.
Yderligere oplysninger om dette emne findes på webstedet for Kultur- og Uddannelsesudvalget.
AGNI VOURTSI / Lina Sasse