Politik på det audiovisuelle område og på medieområdet
EU's audiovisuelle politik er reguleret ved artikel 167 og 173 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Den vigtigste lovgivning på dette område er direktivet om audiovisuelle medietjenester. EU's vigtigste instrument til støtte for filmindustrien er MEDIA-delen af programmet Et Kreativt Europa. I henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal "mediefrihed og mediernes pluralisme" respekteres. Ved den europæiske forordning om mediefrihed fastlægges der en fælles ramme for medietjenester i det indre marked.
Retsgrundlag
Traktaten om Den Europæiske Union giver ikke nogen direkte beføjelser på det audiovisuelle eller mediepolitiske område. Jurisdiktionen over mediepolitikken udledes i stedet af forskellige artikler i TEUF med henblik på at udforme politikker til de forskellige sektorer inden for medier og kommunikationsteknologi. Dette er nødvendigt som følge af medievarernes og -tjenesteydelsernes komplekse natur, idet de hverken kan defineres som udelukkende kulturelle varer eller blot økonomiske varer. Retsgrundlaget er indeholdt i TEUF i form af artikel 28, 30, 34 og 35 (varernes frie bevægelighed), artikel 45-62 (fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital), artikel 101-109 (konkurrencepolitik), artikel 114 (teknologisk harmonisering og tilnærmelse), artikel 165 (uddannelse), artikel 166 (erhvervsuddannelse), artikel 167 (kultur), artikel 173 (erhvervsliv) og artikel 207 (fælles handelspolitik). Protokol (nr. 29) til TEUF om offentlig radio- og TV-virksomhed i medlemsstaterne har til formål at finde en balance mellem EU's konkurrenceregler på den ene side og medlemsstaternes ret til at tilrettelægge og finansiere public service-radio- og TV-virksomhed med en public service-opgave på den anden side.
Mål
I artikel 167 i TEUF tilskynder EU til samarbejde mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og udbygge medlemsstaternes indsats inden for kunstneriske og litterære frembringelser, herunder i den audiovisuelle sektor. EU's mål på det audiovisuelle område er at skabe et indre EU-marked for audiovisuelle tjenesteydelser. Det skal desuden også tage hensyn til de kulturelle aspekter i alle EU-politikker. Afgørelser træffes i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.
Resultater
A. Lovramme
1. Direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet)
I 1980'erne førte nye udviklinger i sendeteknologien til en stigning i antallet af kommercielle TV-stationer i EU og til, at udsendelser blev modtaget i flere lande. Heraf opstod et behov for fælles minimumsstandarder, som første gang blev fastlagt i direktivet om fjernsyn uden grænser i 1989 (89/552/EØF). Ved den første revision heraf, der blev gennemført i 1997, blev "oprindelseslandsprincippet" indført, hvilket betyder, at radio- og TV-selskaber henhører under jurisdiktionen i den medlemsstat, hvori de er etableret. Bestemmelser, der tager højde for nye tjenester, såsom "video on demand" (VOD), blev tilføjet i revisionen i 2007. Direktivet blev kodificeret i 2010 og omdøbt til direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet).
I henhold til Kommissionens forslag nåede Parlamentet og Rådet i november 2018 til enighed om en revision af AVMS-direktivet for at følge med udviklingen. De vigtigste elementer af det ændrede AVMS-direktiv, som blev vedtaget af Parlamentet og Rådet, omfatter: 1) ændring af grænsen for kommerciel kommunikation fra 12 minutter pr. time til 20 % pr. dag mellem kl. 6.00 og 18.00 2) beskyttelse af mindreårige mod indhold, der "kan skade" dem, med samme regler for både traditionelle udsendelser og on demand-tjenester 3) udvidelse af bestemmelserne om europæiske programmer til også at omfatte udbydere af on demand-tjenester, som skal sikre, at europæiske programmer udgør mindst 30 % af deres kataloger og 4) henføring af videodelingsplatforme til anvendelsesområdet for AVMS-direktivet med det formål at bekæmpe hadefuld tale og beskytte mindreårige mod skadeligt indhold.
Kommissionen vedtog tre sæt retningslinjer i 2020 for at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre det reviderede AVMS-direktiv i national ret: 1) retningslinjer for videodelingsplatforme 2) retningslinjer for europæiske programmer og 3) retningslinjer for omfanget af medlemsstaternes rapporter om mediekendskab. Disse retningslinjer forventes at bidrage til en harmoniseret gennemførelse og håndhævelse af direktivet. Fristen for at gennemføre direktivet i national ret, som de fleste medlemsstater ikke overholdt, var den 19. september 2020. Irland, hvor det største antal videodelingsplatforme er etableret, var det sidste land til at anmelde gennemførelsen af direktivet i februar 2023. I oktober 2025 bebudede Kommissionen i sit arbejdsprogram for 2026 forslaget til modernisering af AVMS-direktivet i årets tredje kvartal.
Et af målene i AVMS-direktivet er at beskytte mindreårige fra upassende on demand-indhold. En ny strategi for et bedre internet for børn (BIK+) blev vedtaget i 2022. Blandt de forskellige initiativer på dette område er programmet et bedre internet for børn og centre for sikrere internet.
2. Ophavsret på det digitale indre marked
Den 17. april 2019 vedtog Parlamentet og Rådet direktivet om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked ((EU) 2019/790). Med lovteksten ændredes to tidligere direktiver om ophavsretlige spørgsmål (direktiv 96/9/EF og direktiv 2001/29/EF). Hovedformålet med dette direktiv var at modernisere reglerne om ophavsret på det digitale indre marked med henblik på at nå flere grundlæggende mål: 1) bedre adgang til indhold online på tværs af grænserne, 2) flere muligheder for at anvende ophavsretsbeskyttet materiale til undervisnings-, forsknings- og kulturarvsformål, 3) et mere velfungerende marked for ophavsret og 4) gennemførelse af Marrakeshtraktaten i EU-retten. Den nye lovgivning har den største indvirkning på onlineplatforme såsom YouTube, Facebook og Google News.
3. Portabilitet af onlineindholdstjenester i hele EU
Den 14. juni 2017 vedtog Parlamentet og Rådet forordning (EU) 2017/1128 med henblik på at sikre, at abonnenter på onlineindholdstjenester (f.eks. de tjenester, der udbyder film, sportsbegivenheder, e-bøger, videospil og musik) i deres eget EU-land, kan få adgang til dem, når de opholder sig midlertidigt i andre EU-lande. Denne forordning kom efter vedtagelsen af nye roamingregler samme år, som er en del af EU's strategi for det digitale indre marked.
B. Finansiering af programmer og støtteinitiativer
MEDIA-delen af programmet Et Kreativt Europa har til formål at styrke den audiovisuelle sektors konkurrenceevne. Den 14. december 2020 nåede Parlamentet og Rådet til enighed om at sikre 2,44 mia. EUR i finansiering til programmet Et Kreativt Europa (2021-2027), hvoraf mindst 58 % skal afsættes til MEDIA-delen og op til 9 % afsættes til det tværsektorielle programområde, som også delvis vedrører den audiovisuelle sektor. Teksten blev vedtaget af Parlamentet ved andenbehandling på plenarforsamlingen den 19. maj 2021.
MEDIA-delen har til formål at hjælpe branchefolk på det audiovisuelle område med at udvikle nye færdigheder og at stimulere grænseoverskridende samarbejde og mobilitet samt fremme innovation inden for skabelse og produktion af europæiske audiovisuelle værker. Den støtter også den verdensomspændende udbredelse, markedsføring og biografdistribution af europæiske værker i det nye digitale miljø. Fremme af Europas audiovisuelle arv nævnes også udtrykkeligt som en af prioriteterne i MEDIA-delen.
Det tværsektorielle programområde fremmer aktiviteter, der har til formål at hjælpe medierne med at tilpasse sig de strukturelle og teknologiske udfordringer, de står over for, bl.a. ved at styrke et frit, mangfoldigt og pluralistisk medielandskab, kvalitetsjournalistik og mediekendskab.
Den 16. juli 2025 foreslog Kommissionen en efterfølger til programmet Et Kreativt Europa under den flerårige finansielle ramme for 2028–2034 med titlen "AgoraEU". Det foreslåede program indeholder en "Media+"-del, der ikke blot vil støtte den audiovisuelle industri og videospilindustrien, men også fri og uafhængig journalistik og nyhedsmedier i et forsøg på at bekæmpe desinformation. Parlamentet og Rådet vil være medlovgivere for den relevante forordning.
2. Handlingsplan for mediesektoren og den audiovisuelle sektor
I december 2020 lancerede Kommissionen en handlingsplan med titlen "Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transformering". Den audiovisuelle sektor og mediesektoren, som blev særlig hårdt ramt af covid-19-krisen, er fortsat afgørende for "demokratiet, Europas kulturelle mangfoldighed og dets digitale autonomi". I handlingsplanen fokuseres der på tre aktivitetsområder og ti konkrete tiltag for at hjælpe sektoren: 1) at komme på fode igen efter krisen, 2) at støtte sektorens grønne og digitale omstilling samt 3) at kvalificere og styrke enkeltpersoner og virksomheder i Europa.
3. Mediekendskab, pluralisme og frihed
Mediekendskab er evnen til at tilgå medierne, forstå og forholde sig kritisk til forskellige aspekter af medierne og medieindholdet samt kommunikere i forskellige sammenhænge. Det er en grundlæggende færdighed for den yngre generation og for voksne. EU mener, at mediekendskab spiller en vigtig rolle for aktiv inddragelse i nutidens informationssamfund. I Rådets konklusioner af 30. maj 2016 om udvikling af mediekendskab og kritisk tænkning gennem uddannelse og erhvervsuddannelse understreges det, at mediekendskab er vigtigere end nogensinde i en tid, der er præget af internettet og sociale medier. Disse konklusioner blev fulgt op af Rådets konklusioner af 9. juni 2020 om mediekendskab i en foranderlig verden. Kommissionen afholdt sin første mediekendskabsuge i 2019, der omfattede hele EU, og indkaldte til et møde i Ekspertgruppen om Mediekendskab, som samler forskellige interessenter og mødes én gang om året. Revisionen af AVMS-direktivet i 2018 styrkede mediekendskabets rolle, jf. artikel 33, litra a) og artikel 28, litra b), og medlemsstaterne aflægger regelmæssigt rapport om foranstaltninger vedrørende mediekendskab i henhold til direktivet om audiovisuelle medietjenester 2020–2022. Desuden er der blevet iværksat et nyt program for mediekendskab under MEDIA-delen af Et Kreativt Europa (2021-2027).
Mediepluralisme vedrører behovet for gennemsigtighed, frihed og diversitet i Europas medielandskab. I 2011 oprettede Det Europæiske Universitetsinstitut centret for mediepluralisme og mediefrihed med medfinansiering fra EU. Desuden gennemførte EU i alle medlemsstater og udvalgte kandidatlande observatoriet for mediepluralisme, som er et videnskabeligt redskab, der har til formål at identificere potentielle risici for mediepluralismen på grundlag af et sæt indikatorer, som ajourføres årligt.
For at tage yderligere skridt til at sikre mediefrihed og -pluralisme vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EU) 2024/1083 af 11. april 2024 om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked (den europæiske forordning om mediefrihed). Denne forordning har til formål at: styrke medietjenesteudbydernes redaktionelle frihed og uafhængighed, sikre, at medietjenesteudbydere lettere kan operere på tværs af grænserne i EU's indre marked, gøre det muligt for medietjenesteudbydere at drage fordel af den digitale omstilling af medieområdet, indføre sikkerhedsforanstaltninger for medietjenesteudbydere og journalister mod indblanding, skabe større gennemsigtighed på markedet, navnlig med hensyn til medieejerskab og tildeling af statslig reklame og styrke reguleringssamarbejde og lovgivningsmæssig konvergens.
4. Andre initiativer
Det europæiske filmforum blev oprettet i 2015 som en platform for struktureret dialog, der finder sted hvert år mellem de politiske beslutningstagere og den audiovisuelle sektor på steder såsom filmfestivalen i Cannes.
Europa-Parlamentets rolle
Parlamentet har understreget, at EU bør stimulere væksten og konkurrenceevnen i den audiovisuelle sektor og samtidig anerkende sektorens bredere betydning for beskyttelsen af kulturel mangfoldighed.
1. Direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet)
Efter revisionen af AVMS-direktivet i 2018 vedtog Parlamentet sin gennemførelsesrapport om det reviderede AVMS-direktiv, hvori der anmodes om, at harmoniseringen af EU's audiovisuelle mediemarked fremskyndes. Der blev også bestilt en undersøgelse af gennemførelsen af det reviderede AVMS-direktiv. Parlamentet vil være en af medlovgiverne i forbindelse med den kommende modernisering af AVMS-direktivet, der er planlagt til tredje kvartal af 2026.
2. Et Kreativt Europa
Parlamentet er ikke blot medlovgiver for Et Kreativt Europa og dets efterfølgerprogram som foreslået af Kommissionen i juli 2025, men kontrollerer også programmets gennemførelse – i 2024 vedtog Parlamentet sin beslutning om gennemførelsen af programmet Et Kreativt Europa 2021–2027. Se venligst faktablad om kultur for yderligere oplysninger om Et Kreativt Europa.
3. Handlingsplan for mediesektoren og den audiovisuelle sektor
I sin beslutning fra oktober 2021 om Kommissionens handlingsplan fra 2020 til støtte for genopretning af mediesektoren og den audiovisuelle sektor i forbindelse med covid-19-pandemien opfordrede Parlamentet til en ny lovgivningsmæssig tilgang. Det foreslog en permanent EU-fond for nyhedsmedier for at beskytte journalisters uafhængighed og udtrykte bekymring over mangfoldigheden i medielandskabet, idet der blev henvist til koncentration af ejerskab og regeringsindflydelse. Parlamentet understregede også behovet for at tackle de globale onlineplatformes "forstyrrende indvirkning".
4. Mediekendskab, pluralisme og frihed
Ved Parlamentets beslutning fra 2019 om udenlandsk indblanding i valg og desinformation i nationale og europæiske demokratiske processer blev medlemsstaterne indtrængende opfordret til at inkludere særlige kurser om mediekendskab i deres skolers læseplaner for at forbedre mediekendskabet fra en tidlig alder. Parlamentet lagde igen betydelig vægt på emnet i sin beslutning fra 2020 om styrkelse af mediefriheden.
Ved sin beslutning fra maj 2021 om kunstig intelligens inden for uddannelse, kultur og den audiovisuelle sektor understregede Parlamentet AI-teknologiernes indvirkning på samfundets grundlæggende rettigheder og værdier. Parlamentet fremhævede potentielle risici såsom databeskyttelse, diskrimination og begrænsning af den kulturelle og sproglige mangfoldighed, hvilket kunne begrænse mediepluralismen og meningsmangfoldigheden. Ved beslutningen opfordrede Parlamentet til en klar etisk ramme for algoritmer og til en ansvarlig brug af kunstig intelligens i medierne for at forhindre udbredelsen af falske nyheder og desinformation, navnlig hvad angår deepfake.
Den 13. marts 2024 vedtog Parlamentet den europæiske forordning om mediefrihed i overensstemmelse med de interinstitutionelle forhandlinger med Rådet. De centrale punkter fra Parlamentet omfatter: 1) at beskytte retten til at have adgang til uafhængigt medieindhold, 2) at beskytte journalistiske kilder, fortroligheden og offentlige medietjenesters uafhængighed, 3) at styrke gennemsigtighed for redaktionelle beslutninger foretaget af medietjenesteudbydere, 4) at håndtere ubalancen mellem medieudbydere og store onlineplatforme i henhold til bestemmelserne i forordningen om digitale tjenester, 5) at definere rollerne for tilsynsmyndighederne og involveringen af det fremtidige europæiske råd for medietjenester i mediemarkedets koncentrationsproblemer og 6) at øge gennemsigtighed i allokeringen af offentlige midler og introducere en revisionsklausul.
På plenarforsamlingen den 27. februar 2024 vedtog Parlamentet direktiv (EU) 2024/1069 om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse krav eller urimelige retssager (kendt som direktivet om bekæmpelse af SLAPP). I 2023 afgav Kultur- og Uddannelsesudvalget en udtalelse om dette lovgivningsforslag til Retsudvalget, som er korresponderende udvalg.
5. LUX-prisen – den europæiske publikumsfilmpris
"LUX-prisen –- den europæiske publikumsfilmpris" er en pris, der uddeles af Europa-Parlamentet og Det Europæiske Filmakademi. Den har til formål at fremme distributionen og synligheden af europæiske film i hele EU ved at invitere det europæiske publikum til at deltage aktivt og stemme på deres yndlingsfilm og ved at tilbyde undertekster til de tre nominerede film på de 24 officielle EU-sprog og til personer, der er døve eller hørehæmmede.
Yderligere oplysninger om dette emne findes på webstedet for Kultur- og Uddannelsesudvalget.
Michaela Franke / Karina-Daria OPREA