Politik på det audiovisuelle område og på medieområdet
EU's audiovisuelle politik er reguleret ved artikel 167 og 173 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Den vigtigste lovgivning på dette område er direktivet om audiovisuelle medietjenester, som blev revideret i 2018. EU's vigtigste instrument til støtte for dette område (navnlig filmindustrien) vil være delprogrammet Media under programmet Et Kreativt Europa. I henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal "mediefrihed og mediernes pluralisme" respekteres.
Retsgrundlag
Romtraktaten gav ikke EU nogen direkte beføjelser på området for audiovisuel politik og mediepolitik, og det samme gælder traktaten om Den Europæiske Union. Jurisdiktionen over mediepolitikken udledes i stedet af forskellige artikler i TEUF med henblik på at udforme politikker til de forskellige sektorer inden for medier og kommunikationsteknologi. Dette er nødvendigt som følge af medievarernes og -tjenesteydelsernes komplekse natur, idet de hverken kan defineres som udelukkende kulturelle varer eller blot økonomiske varer. Retsgrundlaget er indeholdt i TEUF i form af artikel 28, 30, 34 og 35 (varernes frie bevægelighed), artikel 45-62 (fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital), artikel 101-109 (konkurrencepolitik), artikel 114 (teknologisk harmonisering og tilnærmelse) artikel 165 (uddannelse), artikel 166 (erhvervsuddannelse), artikel 167 (kultur), artikel 173 (erhvervsliv) og artikel 207 (fælles handelspolitik).
Mål
I henhold til artikel 167 i TEUF skal EU fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og udbygge medlemsstaternes indsats inden for kunstneriske og litterære frembringelser, herunder i den audiovisuelle sektor. EU's mål på det audiovisuelle område er at skabe et indre EU-marked for audiovisuelle tjenesteydelser. Det skal desuden også tage hensyn til de kulturelle aspekter i alle EU-politikker. Afgørelser træffes i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.
Resultater
A. Lovgivningsmæssig ramme
1. Direktivet om audiovisuelle medietjenester
I 1980'erne førte nye udviklinger i sendeteknologien til en stigning i antallet af kommercielle TV-stationer i EU og til, at deres udsendelser kunne modtages i flere lande. Heraf opstod et behov for fælles minimumsstandarder, der først blev fastlagt i direktivet "fjernsyn uden grænser" i 1989 (89/552/EØF). I dets første revision, der blev gennemført i 1997, blev "oprindelseslandsprincippet" indført, hvilket betyder, at radio- og TV-selskaber henhører under jurisdiktionen i den medlemsstat, hvori de er etableret. Bestemmelser, der tager højde for nye tjenester, såsom "video on demand" (VOD), blev tilføjet i revisionen 2007. Direktivet blev kodificeret i 2010 og omdøbt til "direktivet om audiovisuelle medietjenester".
I Kommissionens rapport fra 2012 om anvendelsen af direktivet om audiovisuelle medietjenester og dens grønbog med titlen "Forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier" fokuseres der på den stadige stigning i konvergensen mellem medietjenester og den måde, hvorpå disse tjenester forbruges og leveres.
Kommissionen foreslog i 2016 en yderligere revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester for at holde trit med den seneste udvikling. De interinstitutionelle trilogforhandlinger om teksten blev afsluttet halvvejs inde i 2018. Blandt de vigtigste elementer i forslaget var: 1) ændring af grænsen for kommerciel kommunikation fra 12 minutter pr. time til 20 % pr. dag mellem kl. 06.00 og kl. 18.00, 2) beskyttelse af mindreårige mod indhold, der "kan skade" dem, med samme regler for både traditionelle udsendelser og on demand-tjenester, 3) udvidelse af bestemmelserne om europæiske programmer til også at omfatte udbydere af on-demand-tjenester, som skal sikre, at europæiske programmer udgør mindst 30 % af deres kataloger og 4) placering af videodelingsplatforme under anvendelsesområdet for direktivet om audiovisuelle medietjenester med det mål at bekæmpe hadefuld tale og beskytte mindreårige mod skadeligt indhold. Det ændrede direktiv (direktiv (EU) 2018/1808) blev vedtaget af Parlamentet og Rådet den 14. november 2018.
Kommissionen vedtog to sæt retningslinjer i 2020 for at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester i national ret: 1) retningslinjer for videodelingsplatforme og 2) retningslinjer for europæiske produktioner. Disse retningslinjer forventes at bidrage til en harmoniseret gennemførelse og håndhævelse af direktivet. Fristen for at gennemføre direktivet i national ret, som de fleste medlemsstater ikke overholdt, var den 19. september 2020. Irland, hvor det største antal videodelingsplatforme er etableret, var det sidste land, der anmeldte sin lovgivning til gennemførelse af direktivet i februar 2023.
Hvad angår beskyttelse af mindreårige, suppleres reglerne i direktivet om audiovisuelle medietjenester af henstillingerne fra 1998 og 2006 om beskyttelse af mindreårige og menneskelig værdighed. I 2022 blev der vedtaget en ny strategi for et bedre internet for børn (BIK+) i forlængelse af den europæiske strategi for et bedre internet for børn fra 2012. Den har til formål at sikre, at børn beskyttes, respekteres og styrkes online. Den støttes under Connecting Europe-faciliteten og gennem programmer som Horisont Europa. Blandt de forskellige initiativer på dette område er programmet Et bedre internet for børn og centre for et sikkert internet. Der findes også en børnevenlig udgave af BIK+-strategien.
2. Ophavsret på det digitale indre marked
Den 17. april 2019 vedtog Parlamentet og Rådet direktivet om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked ((EU) 2019/790). Med lovteksten ændredes to tidligere direktiver om ophavsretlige spørgsmål (direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF). Hovedformålet med dette direktiv var at modernisere reglerne om ophavsret på det digitale indre marked med henblik på at nå flere grundlæggende mål: 1) bedre adgang til indhold online på tværs af grænserne, 2) flere muligheder for at anvende ophavsretsbeskyttet materiale til undervisnings-, forsknings- og kulturarvsformål, 3) et mere velfungerende marked for ophavsret og 4) gennemførelse af Marrakeshtraktaten i EU-retten. Den nye lovgivning har den største indvirkning på onlineplatforme såsom YouTube, Facebook og Google News.
3. Portabilitet af onlineindholdstjenester i hele EU
Den 14. juni 2017 vedtog Parlamentet og Rådet forordning (EU) 2017/1128 med henblik på at sikre, at abonnenter på onlineindholdstjenester i deres eget EU-land, f.eks. de tjenester, der udbyder film, sportsbegivenheder, e-bøger, videospil og musik, kan få adgang til dem, når de midlertidigt opholder sig i andre EU-lande. Denne forordning kom efter vedtagelsen af nye roamingregler samme år, som er en del af EU's strategi for det digitale indre marked.
B. Finansiering af programmer og støtteinitiativer
Media-delen af programmet Et Kreativt Europa har til formål at styrke den audiovisuelle sektors konkurrenceevne. Den 14. december 2020 nåede Parlamentet og Rådet til enighed om at sikre 2,44 mia. EUR i finansiering til programmet Et Kreativt Europa (2021-2027), hvoraf mindst 58 % skal afsættes til Media-programområdet og op til 9 % afsættes til det tværfaglige programområde, som også delvis vedrører den audiovisuelle sektor. Rådet vedtog sin holdning ved førstebehandling den 13. april 2021 og Parlamentet vedtog teksten ved andenbehandling på plenarforsamlingen den 19. maj 2021.
Media-programområdet har til formål at hjælpe branchefolk på det audiovisuelle område med at udvikle nye færdigheder og har også til formål at stimulere grænseoverskridende samarbejde og mobilitet og fremme innovation inden for skabelse og produktion af europæiske audiovisuelle værker, såsom film og TV-programmer (fiktion, børne- og animationsfilm, dokumentarfilm og kortfilm), interaktive værker (videospil) og europæiske og internationale samproduktioner. Det støtter også den verdensomspændende udbredelse, markedsføring og onlinedistribution og biografdistribution (via distributionsplatforme og undertekstning, eftersynkronisering og audiobeskrivelse) af europæiske værker i det nye digitale miljø. Med udgangspunkt i de vellykkede resultater hos sine forgængere, Media- og Media Mundus-programmerne, fejrede Media-programmet i 2021 30 års støtte til europæiske film.
Det tværfaglige programområde fremmer aktiviteter, der har til formål at hjælpe medierne med at tilpasse sig de strukturelle og teknologiske udfordringer, de står over for, bl.a. ved at styrke et frit, mangfoldigt og pluralistisk medielandskab, kvalitetsjournalistik og mediekendskab.
2. Handlingsplan for medierne og den audiovisuelle sektor
I december 2020 lancerede Kommissionen en handlingsplan med titlen "Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transformering". Disse sektorer, som blev særlig hårdt ramt af covid-19-krisen, er fortsat afgørende for "demokrati, Europas kulturelle mangfoldighed og digitale autonomi". I handlingsplanen fokuseres der på tre aktivitetsområder og 10 konkrete tiltag for at hjælpe sektoren: 1) komme på fode igen efter krisen (dvs. ved at lette adgangen til EU-støtte, fremme investeringer og lancere et "NEWS"-initiativ for at samle tiltag og støtte), 2) omdanne sig ved at stimulere investeringer, der sætter den i stand til at tage den digitale og grønne omstilling til sig (dvs. ved at tilskynde til udvikling af europæiske mediedataområder, ved at fremme en europæisk virtuel og udvidet industriel koalition i virkeligheden og ved at fremme drøftelser og tiltag, der gør det muligt for industrien at blive klimaneutral senest i 2050) og 3) sætte enkeltpersoner og virksomheder i Europa i stand til at indlede en dialog med den audiovisuelle industri, fremme europæiske medietalenter, styrke enkeltpersoner i Europa og styrke samarbejdet mellem reguleringsmyndighederne.
3. Mediekendskab, pluralisme og frihed
Mediekendskab er evnen til at tilgå medierne, forstå og forholde sig kritisk til forskellige aspekter af medierne og medieindholdet samt kommunikere i forskellige sammenhænge. Det er en grundlæggende færdighed for den yngre generation og for voksne. EU mener, at mediekendskab spiller en vigtig rolle for et aktiv inddragelse i nutidens informationssamfund. I Rådets konklusioner af 30. maj 2016 om udvikling af mediekendskab og kritisk tænkning gennem uddannelse og erhvervsuddannelse understreges det, at mediekendskab er vigtigere end nogensinde i en tid, der er så præget af internettet og sociale medier, og at det skal være en integreret del af uddannelse og videreuddannelse på alle niveauer. Derudover afholdt Kommissionen i 2019 sin første mediekendskabsuge, der omfattede hele EU, og indkaldte til et møde i ekspertgruppen om mediekendskab, som samler forskellige interessenter og mødes én gang om året. Revisionen af direktivet om audiovisuelle medietjenester i 2018 styrkede også mediekendskabs rolle (artikel 33, litra a), og artikel 28, litra b)). Desuden er der blevet iværksat et nyt program for mediekendskab under Media-programområdet af Et Kreativt Europa (2021-2027).
Mediepluralisme vedrører behovet for gennemsigtighed, frihed og diversitet i Europas medielandskab. I 2011 oprettede Det Europæiske Universitetsinstitut centret for mediepluralisme og mediefrihed med medfinansiering fra EU. Derudover gennemførte EU observatoriet for mediepluralisme i alle medlemsstater og udvalgte kandidatlande i 2016. Dette er et videnskabeligt redskab, der er udformet til at identificere potentielle risici for mediepluralisme på grundlag af et sæt indikatorer.
For at tage yderligere skridt til at sikre mediefrihed og mediepluralisme vedtog Kommissionen den 16. september 2022 en ny retsakt, den såkaldte europæiske retsakt om mediefrihed. Forslaget har til formål at fastlægge mekanismer til at øge gennemsigtigheden, uafhængigheden og ansvarligheden i forbindelse med handlinger, der påvirker mediemarkederne, friheden og pluralismen i EU. Det gennemgår nu den almindelige lovgivningsprocedure i Parlamentet og Rådet.
4. Andre initiativer
Den europæiske filmarv
Den 16. november 2005 offentliggjorde Parlamentet og Rådet deres henstilling om filmarv og konkurrenceevnen for relaterede industrielle aktiviteter, hvori medlemsstaterne opfordres til metodisk at indsamle, katalogisere, bevare og restaurere EU’s filmarv, så den kan videregives til de kommende generationer. Medlemsstaterne anmodes også om hvert andet år at rapportere om, hvad de har gjort i denne forbindelse, således at Kommissionen kan udarbejde en gennemførelsesrapport på grundlag af disse oplysninger. Fremme af Europas audiovisuelle arv nævnes også udtrykkeligt som en af prioriteterne i Media-delen af programmet Et Kreativt Europa.
Under filmfestivalen i Cannes organiserer EU ydermere debatter og paneldiskussioner om forskellige emner såsom filmfinansiering, filmdistribution, publikumsudvikling og innovation. Det europæiske filmforum blev oprettet i 2005 som en platform for struktureret dialog mellem de politiske beslutningstagere og den audiovisuelle sektor. I 2004 indførtes der en pris for nye talenter i EU, "New talent in the EU", for at skabe opmærksomhed omkring unge europæiske filminstruktører, der har taget en Media-støttet uddannelse. Prisen European Border Breakers Award var en pris til nye kunstnere, der blev lanceret i 2004, og som var medfinansieret af programmet Et Kreativt Europa. I 2019 blev prisen omdøbt til Music Moves Europe Awards.
Europa-Parlamentets rolle
Parlamentet har understreget, at EU bør stimulere væksten og konkurrenceevnen i den audiovisuelle sektor og samtidig anerkende sektorens bredere betydning for beskyttelsen af kulturel mangfoldighed.
1. Direktivet om audiovisuelle medietjenester
I sine beslutninger om fjernsyn i 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne opfordrede Europa-Parlamentet gentagne gange til indførelse af fælles tekniske standarder for direkte satellittransmissioner og for højopløsnings-TV. Godkendelsen af direktivet om audiovisuelle medietjenester i 2010 var resultatet af forhandlingerne mellem Parlamentet og Rådet, som tog hensyn til de fleste af de betænkeligheder, der blev rejst under Parlamentets førstebehandling.
Europa-Parlamentet har fulgt gennemførelsen af direktivet om audiovisuelle medietjenester meget nøje. Parlamentet fremsatte i sin beslutning fra 2013 om gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester en række bemærkninger og henstillinger, navnlig for så vidt angår tilgængelighed, fremme af europæiske audiovisuelle værker, beskyttelse af mindreårige, annoncering, fremtidige udfordringer og international konkurrence.
Parlamentet opfordrede i sin beslutning fra 2013 om internetforbundet TV Kommissionen til at evaluere, i hvilket omfang det var nødvendigt at revidere direktivet om audiovisuelle medietjenester og andre gældende krav fastsat i netværks- og medielovgivningen. Behovet for revision vedrørte navnlig reglerne om søgemuligheder og adgang uden forskelsbehandling til platforme og vedrørte derudover udvidelse af begrebet platforme og tilpasning af de eksisterende instrumenter til nye udviklingstendenser.
I en beslutning fra marts 2014 om forberedelse på en fuldt konvergeret audiovisuel verden (som en reaktion på Kommissionens grønbog om samme emne) noterer Parlamentet sig markedskonvergensen og understreger behovet for at bevare adgangen og søgemulighederne og beskytte mangfoldigheden og finansieringsmodellerne.
Som et resultat af afslutningen på forhandlingerne om direktivet om audiovisuelle medietjenester finder den reviderede retsakt nu ikke kun anvendelse på radio- og TV-selskaber, men også på video on demand og videodelingsplatforme såsom Netflix, YouTube og Facebook samt livestreaming på videodelingsplatforme. Europa-Parlamentets forhandlere formåede også at sikre bedre beskyttelse af børn, strengere regler for reklamer og et krav om, at mindst 30 % af det indhold, der distribueres via TV-kanaler og VOD-platforme, skal være skabt i EU. I marts 2023 vedtog CULT-udvalget et udkast til gennemførelsesrapport om det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester fra 2018, hvori udvalgsmedlemmerne anmoder om, at harmoniseringen af EU's audiovisuelle mediemarked fremskyndes. Der blev også bestilt en undersøgelse af emnet.
2. Et Kreativt Europa
Med udgangspunkt i sin beslutning fra 2011 om europæisk film i den digitale tidsalder giver Parlamentet i sin beslutning fra april 2015 om europæisk film i den digitale tidsalder udtryk for stærk støtte til europæiske filmskabere og fremhæver betydningen af den finansielle støtte, der ydes via Media-delen af programmet Et Kreativt Europa. Betydningen af filmkundskab og publikumsudvikling understreges også.
Europa-Parlamentets beslutning fra september 2012 om onlinedistribution af audiovisuelle værker i Den Europæiske Union undersøger aspekter af ophavsret og udfordringerne i forbindelse med den digitale adgang til audiovisuelle værker. I en beslutning fra marts 2017 om gennemførelsen af programmet Et Kreativt Europa 2014-2020 understregede medlemmerne betydningen af et passende budget, forenklede administrative procedurer og støtte til at give små organisationer eller projekter adgang til finansiering.
3. Handlingsplan for medierne og den audiovisuelle sektor
I en beslutning fra oktober 2021 om Kommissionens mediehandlingsplan for 2020 efterlyste MEP'erne en permanent EU-fond for nyhedsmedier for at sikre europæisk journalistiks uafhængighed, advarede om, at mediernes mangfoldighed er i fare på grund af koncentration af ejerskab og statslig bemægtigelse, og fremhævede det presserende behov for at tackle de globale onlineplatformes "voldsomt forstyrrende indvirkning".
4. Mediekendskab
I en beslutning fra november 2008 om mediekendskab i en digital verden understregede parlamentsmedlemmerne mediekendskabens centrale rolle i "den politiske kultur og EU-borgernes aktive deltagelse". Med denne beslutning markeredes et vigtigt skridt i retning af yderligere EU-tiltag på dette område.
I Parlamentets beslutning fra 2019 om udenlandsk indblanding i valg og desinformation i nationale og europæiske demokratiske processer blev medlemsstaterne opfordret til at inkludere særlige kurser om mediekendskab i skolernes læseplaner for at forbedre mediekendskabet fra en tidlig alder. Parlamentet lagde igen stor vægt på emnet i sin beslutning fra 2020 om styrkelse af mediefriheden.
5. LUX-prisen - den europæiske publikumsfilmpris
"LUX-prisen - den europæiske publikumsfilmpris" er en pris, der afholdes af Europa-Parlamentet og Det Europæiske Filmakademi. Den har til formål at fremme distributionen og synligheden af europæiske film i hele EU ved at invitere det europæiske publikum til at blive aktive hovedaktører ved at stemme på deres yndlingsfilm og ved at tilbyde undertekster til de tre film, der er nomineret til prisen, på de 24 officielle EU-sprog og til personer, der er døve og hørehæmmede.
Olivier Yves Alain Renard / Katarzyna Anna Iskra