Uddannelse og erhvervsuddannelse
I overensstemmelse med nærhedsprincippet ligger det primære ansvar for uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikkerne hos medlemsstaterne, mens Den Europæiske Union blot udfylder en støttende rolle. Medlemsstaterne er imidlertid fælles om at stå over for en række problematikker såsom det aldrende samfund, mangel på kvalificeret arbejdskraft, den globale konkurrence og førskoleundervisning, og der er derfor brug for fælles tiltag, hvor landene samarbejder og tager ved lære af hinanden[1].
Retsgrundlag
Erhvervsuddannelse blev udpeget som et EF-interventionsområde i Romtraktaten i 1957, mens uddannelse formelt blev anerkendt som et område omfattet af EU-kompetence i Maastrichttraktaten i 1992. Det hedder i traktaten, at »Fællesskabet bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed«.
I Lissabontraktaten blev bestemmelserne om EU's rolle inden for uddannelse og erhvervsuddannelse (afsnit XII, artikel 165 og 166) bibeholdt, men der blev tilføjet en bestemmelse, som kan beskrives som en horisontal »social klausul«: I artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) hedder det: »Ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager Unionen hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed.«
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder lyder: »Enhver har ret til uddannelse samt til adgang til erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse« (artikel 14) og har »ret til at arbejde og til at udøve et frit valgt eller accepteret erhverv« (artikel 15).
Mål
Unionen skal i sine politikker og foranstaltninger tage hensyn til de krav, der knytter sig til fremme af et højt niveau for uddannelse og livslang læring, mobilitet for studerende og lærere i Europa og udvikling af et tilhørsforhold til Unionen. Med henblik herpå skitserede Kommissionen i en meddelelse, der blev offentliggjort i september 2020 (COM(2020)0625), et »europæisk uddannelsesområde« i seks dimensioner: kvalitet i uddannelse, inklusion, grøn og digital omstilling, lærere og undervisere, videregående uddannelse og geopolitisk dimension. Rådet vedtog i februar 2021 på baggrund af Kommissionens meddelelse en resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030). Denne beslutning indeholder en liste over mål, der skal nås i de kommende år:
- Andelen af 15-årige med ringe færdigheder inden for læsning, matematik og naturvidenskab bør være mindre end 15 % pr. 2030 (i 2020: 22,5 % for læsning, 22,9 % for matematik og 22,3 % for naturvidenskab).
- Andelen af elever i ottende skoleår med ringe computer- og IT-kundskaber bør være mindre end 15 % pr. 2030.
- Mindst 96 % af alle børn mellem tre år og alderen for obligatorisk skolestart bør deltage i førskoleundervisning og børnepasning (andel i 2020: 94,8%).
- Andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, bør være under 9 % pr. 2030 (andel i 2020: 10,2%).
- Andelen af 25-34-årige, som har gennemført en videregående uddannelse, bør være mindst 45 % (andel i 2020: 40,3%).
- Andelen af nyuddannede med en erhvervsrettet uddannelse, der i løbet af deres uddannelse har deltaget i læringsforløb på en arbejdsplads, bør være mindst 60 % pr. 2025.
- Andelen af voksne i alderen 25-64 år, der har deltaget i et læringsforløb inden for de seneste 12 måneder, bør være 47 % pr. 2025.
Sammenlignet med den foregående strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) er indikatoren for digitale færdigheder den mest markante tilføjelse. Der bør føres tilsyn med de vedtagne indikatorer via et forvaltningsorgan oprettet med henblik på at gennemføre det europæiske uddannelsesområde.
Resultater
A. Erasmus+
Erasmus+ er EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt for perioden 2021-2027. De specifikke mål for Erasmus+-programmet er: 1) at forbedre niveauet af nøglekompetencer og -færdigheder, navnlig med hensyn til deres relevans for arbejdsmarkedet og bidrag til social samhørighed 2) at fremme forbedring af kvalitet, ekspertise inden for innovation og internationalisering af uddannelsesinstitutioner 3) at fremme skabelsen af og kendskabet til eksistensen af et europæisk område for livslang læring som supplement til politiske reformer på nationalt plan 4) at styrke den internationale dimension af uddannelse og (5) at forbedre undervisning og sprogindlæring. For uddannelsessektorens vedkommende er der blevet fastsat en ramme af centrale tiltag med henblik på at nå disse mål:
- Tiltag 1: Den enkeltes læringsmobilitet
- Tiltag 2: Samarbejde for innovation og udveksling af god praksis
- Tiltag 3: Støtte til politikreform
B. Uddannelse og beskæftigelse
I juli 2020 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med titlen »Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed« (COM(2020)0274), hvori der foreslås 12 foranstaltninger, som skal hjælpe enkeltpersoner og virksomheder med at udvikle flere og bedre færdigheder:
- Foranstaltning 1: Oprettelse af en »pagt for færdigheder«
- Foranstaltning 2: Styrket viden om færdigheder
- Foranstaltning 3: EU-støtte til en strategisk national opkvalificering
- Foranstaltning 4: Forslag til Rådets henstilling om erhvervsuddannelser
- Foranstaltning 5: Etablering af initiativet vedrørende Europauniversiteter og opkvalificering af videnskabsfolk
- Foranstaltning 6: Færdigheder til støtte for de sideløbende digitale og grønne omstillinger
- Foranstaltning 7: Forøgelse af antallet af færdiguddannede i STEM-fag og fremme af iværksætterånd og tværfaglige færdigheder
- Foranstaltning 8: Livskompetencer
- Foranstaltning 9: Initiativ vedrørende individuelle læringskonti
- Foranstaltning 10: En europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser
- Foranstaltning 11: Ny Europass-platform
- Foranstaltning 12: Forbedring af den befordrende ramme til frigørelse af investeringer i færdigheder fra medlemsstater og private
C. Andre resultater
I løbet af de seneste tre år har Rådet godkendt en række henstillinger med henblik på gennemførelsen af det europæiske uddannelsesområde. Efter vedtagelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, hvori det hedder, at »børn har ret til økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet«, godkendte Rådet i maj 2019 en henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet.Henstillingerne gav udtryk for stigende bekymring over ungdomsuddannelserne og fokuserede også på at fremme fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen (maj 2018), på automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer og læringsophold i udlandet (november 2018) og på forbedring af sprogundervisning og sprogindlæring (maj 2019). Rådet godkendte en resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (februar 2021).
Den 18. januar 2022 lancerede Kommissionen en ny pakke om videregående uddannelse, som omfattede en europæisk strategi for universiteter og et forslag til Rådets henstilling om tværnationalt samarbejde inden for videregående uddannelse. Rådet reagerede på disse to initiativer i april samme år og vedtog konklusioner om en europæisk strategi for styrkelse af de videregående uddannelsesinstitutioner og en henstilling om brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde om videregående uddannelse. Disse retsakter har til formål at:
- hjælpe de europæiske videregående uddannelsesinstitutioner med at bidrage til at opbygge bæredygtige og modstandsdygtige økonomier og gøre Den Europæiske Union grønnere, mere inklusiv og mere digital;
- intensivere det tværnationale samarbejde og udvide dets rækkevidde samt udvikle en ægte EU-dimension af den videregående uddannelsessektor, der bygger på fælles værdier.
EU's uddannelsesinitiativer har fokus på mere end blot studerende. I 2020 lancerede Kommissionen den europæiske pris for innovativ undervisning, som har til formål at:
- fejre lærernes og skolernes resultater og vise anerkendelse af deres arbejde;
- indkredse og fremme fremragende undervisnings- og læringspraksisser;
- tilvejebringe midler til gensidig læring;
- fremhæve værdien af Erasmus+-programmet for samarbejde mellem lærere på europæisk plan (f.eks. Erasmus+-lærerakademier) og etableringen af det europæiske uddannelsesområde.
Desuden har Rådet offentliggjort en henstilling om veje til skolesucces, som blev vedtaget af medlemsstaterne den 28. november 2022. Henstillingen har til formål at sikre bedre uddannelsesresultater for alle elever ved at højne indlæring inden for grundlæggende færdigheder og mindske antallet af unge, der forlader skolesystemet tidligt. Den har et holistisk syn på skolens succes og ser på både uddannelsesmæssige resultater og resultater og trivsel i skolen. Henstillingen ophæver og erstatter Rådets henstilling fra 2011 om politikker, som skal mindske skolefrafald.
Europa-Parlamentets rolle
Parlamentet har altid støttet et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse og tilskynder til udviklingen af en EU-dimension i medlemsstaternes uddannelsespolitik. Det deltager aktivt i den politiske cyklus i forbindelse med ET 2020.
A. Erasmus+
Parlamentet anerkendte i sin beslutning af 14. september 2017den yderst positive virkning af programmet Erasmus+. Det understregede, at det nye program bør være mere åbent og tilgængeligt, og henledte opmærksomheden på problemerne med anerkendelse af meritpoint inden for rammerne af det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS). Det opfordrede til oprettelsen af et elektronisk europæisk studiekort for at give de studerende adgang til tjenester i hele Europa. Parlamentets medlemmer understregede behovet for at fremme aktivt medborgerskab, folkeoplysning og europæisk identitet gennem dette program. Den 13. marts 2019 vedtog Parlamentet i forbindelse med brexit også en beslutning om videreførelsen af igangværende læringsmobilitetsaktiviteter inden for programmet Erasmus+ i forbindelse med den britiske udtræden af EU.
I maj 2021 vedtog Parlamentet og Rådet forordning (EU) 2021/817 om oprettelse af Erasmus+-programmet for perioden 2021-2027. Den nye runde af programmet er tildelt et budget på 26,6 mia. EUR (modsat 14,7 mia. EUR i den foregående periode) og har til mål at øge deltagelsen af personer med færre muligheder på grund af f.eks. handicap, geografisk afsondrethed eller fattigdom. Erasmus+ vil støtte livslang læring for voksne studerende. De administrative formaliteter vil blive forenklet, og det vil være muligt at få adgang til strukturfondene gennem et »Seal of Excellence« for projekter, der ikke er udvalgt under programmet. Endelig vil programmet bidrage til Unionens klimamål gennem foranstaltninger til reduktion af dets klimaaftryk.
B. Uddannelse og beskæftigelse
Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT) og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) har udarbejdet en fælles initiativbetænkning om Kommissionens meddelelse om den nye dagsorden for færdigheder i Europa. Parlamentet vedtog en beslutning om emnet den 14. september 2017. Heri anbefaler det en helhedsorienteret tilgang til uddannelse og kompetenceudvikling og opfordrer medlemsstaterne til ikke blot at fokusere på beskæftigelsesegnethed, men også færdigheder, som er nyttige for samfundet.
Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT) og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) har ligeledes i fællesskab udarbejdet en lovgivningsmæssig betænkning om Kommissionens forslag om en ajourføring af Europass-rammen. Den nye Europass-ramme blev vedtaget den 18. april 2018 ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/646.
Endvidere fastholdt Parlamentet i sin holdning til det europæiske ungdomsår 2022, at ungdomsåret bør sigte mod at styrke indsatsen for at sætte unge i stand til at erhverve relevant viden og færdigheder og en bedre forståelse af deres arbejdsmiljø.
Endelig vedtog Parlamentet den 19. maj 2022 en beslutning, hvori det glæder sig over Kommissionens forslag om at udvikle en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser, individuelle læringskonti og læring med henblik på miljømæssig bæredygtighed som en del af det europæiske uddannelsesområde senest i 2025 og bemærker, at dette vil bidrage til at gøre læringsforløb mere fleksible, udvide læringsmulighederne, uddybe den gensidige anerkendelse, skabe forbindelser til den digitale og grønne omstilling og styrke den rolle, som både videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsuddannelsesinstitutioner spiller i livslang læring.
C. Andre specifikke områder
Parlamentet interesserer sig endvidere stærkt for meddelelser fra Kommissionen, som drejer sig om bestemte områder inden for uddannelse og erhvervsuddannelse. Eksempler herpå er dets beslutninger af 15. april 2014 om nye teknologier og åbne uddannelsesressourcer, af 8. september 2015 om fremme af unges iværksættervirksomhed via uddannelse og erhvervsuddannelse, af 12. september 2017 om akademisk videreuddannelse og fjernstudium som led i den europæiske strategi for livslang læring, af 12. juni 2018 om modernisering af uddannelser i EU, af 11. december 2018 om uddannelse i den digitale tidsalder:udfordringer, muligheder og erfaringer til brug i forbindelse med udformningen af EU-politikker og af 11. februar 2021 om den europæiske dagsorden for færdigheder. Endelig fremlagde Parlamentet i sin beslutning om udformning af digital uddannelsespolitik af 25. marts 2021 sin holdning til Kommissionens meddelelse »Handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027 – Omstilling af uddannelsessystemerne med henblik på den digitale tidsalder« (COM(2020)0624).
Se yderligere oplysninger om dette emne på Kultur- og Uddannelsesudvalgets webstedet.
Olivier Yves Alain Renard / Kristiina Milt