Uddannelse og erhvervsuddannelse

I overensstemmelse med nærhedsprincippet ligger det primære ansvar for uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikkerne hos medlemsstaterne, mens Den Europæiske Union blot har en støttende rolle. Der er imidlertid visse udfordringer — aldrende samfund, manglende kvalifikationer i arbejdsstyrken, global konkurrence og førskoleundervisning — som er fælles for alle medlemsstater, og som derfor kræver fælles modtræk, og at landene samarbejder og lærer af hinanden[1].

Retsgrundlag

Erhvervsuddannelse blev udpeget som et handlingsområde for Fællesskabet i Romtraktaten i 1957, mens uddannelse formelt blev anerkendt som et område omfattet af EU-kompetence i Maastrichttraktaten i 1992. Det hedder i traktaten, at »Fællesskabet bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed«.

I Lissabontraktaten blev bestemmelserne om EU's rolle inden for uddannelse og erhvervsuddannelse (afsnit XII, artikel 165 og 166) bibeholdt, men der blev tilføjet en bestemmelse, som kan beskrives som en horisontal "social klausul": I artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) hedder det: »Ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager Unionen hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed.«

I Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der har samme juridiske værdi som traktaterne (artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union), hedder det desuden: »Enhver har ret til uddannelse samt til adgang til erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse« (artikel 14) og »ret til at arbejde og til at udøve et frit valgt eller accepteret erhverv« (artikel 15).

Mål

Unionen er i sine politikker og aktiviteter forpligtet til at tage hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt niveau for uddannelse og erhvervsuddannelse. EU's langsigtede strategiske målsætninger for uddannelse og erhvervsuddannelse som fastlagt i Rådets konklusioner af 12. maj 2009 er derfor: 1) virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet, 2) større kvalitet og effektivitet i uddannelse og erhvervsuddannelse, 3) fremme af ligestilling, social samhørighed og aktivt medborgerskab, 4) fremme af kreativitet og innovation, herunder iværksætterkultur, på alle uddannelsesniveauer.

Resultater

A. Europa 2020 og uddannelse og erhvervsuddannelse 2020

Med vedtagelsen af Europa 2020-strategien kom der et særligt fokus på uddannelsespolitikken. Inden for rammerne af Europa 2020-strategien har medlemsstaterne hvert år i form af landespecifikke anbefalinger modtaget specifik vejledning om reformer, som skal prioriteres. På uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet skitserede strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet (ET 2020) instrumenterne og ordningerne for det fælles arbejde på EU-plan. Den fastsatte også syv mål, der skulle nås senest i 2020:

  • mindst 95 % af alle børn mellem fire år og alderen for obligatorisk skolestart bør deltage i førskoleundervisning (andel i 2018: 95,4 %)
  • andelen af 15-årige med utilstrækkelige færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskabelige fag bør være under 15 % (andel i 2015: 19,7 % for læsning, 22,2 % for matematik og 20,6 % for naturvidenskab)
  • andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, bør være under 10 % (andel i 2018: 10,6 %
  • andelen af 30-34-årige, som har gennemført en videregående uddannelse, bør være mindst 40 % (andel i 2018: 40,7 %)
  • gennemsnitligt bør mindst 15 % af alle voksne (aldersgruppen 25-64) deltage i livslang læring (andel i 2018: 11,1 %)
  • mindst 20 % af alle, der har afsluttet en videregående uddannelse, og 6 % af de 18-34-årige med en indledende erhvervsuddannelse bør have tilbragt en periode i udlandet i forbindelse med deres studier eller erhvervsuddannelse
  • mindst 82 % af alle 20-34-årige, der har gennemført en gymnasial eller videregående uddannelse, og som har forladt uddannelsessystemet for 1-3 år siden, bør være i beskæftigelse (andel i 2018: 81,6 %).

Selv om de europæiske lande har gjort betydelige fremskridt på de fleste områder, giver tallene for grundlæggende kompetencer (læsning, matematik og naturvidenskab) stadig anledning til bekymring.

B. En dagsorden for nye færdigheder i Europa

I 2016 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om en ny dagsorden for færdigheder i Europa (COM(2016)0381), hvori den foreslog ti nye foranstaltninger med henblik på at udstyre folk med de færdigheder, der er behov for på arbejdsmarkedet:

  • en færdighedsgaranti, der skal hjælpe lavtkvalificerede voksne med at opnå et minimumsniveau af læse-, skrive- og regnefærdigheder samt digitale færdigheder
  • en revision af den europæiske referenceramme for kvalifikationer
  • en »koalition for digitale færdigheder og job« for at støtte samarbejdet mellem interessenter inden for uddannelse, beskæftigelse og industri
  • en »plan for sektorsamarbejde om færdigheder« for at forbedre viden om færdigheder
  • et »værktøj for tredjelandsstatsborgeres færdighedsprofiler« til støtte for tidlig identifikation og profilering af migranters færdigheder og kvalifikationer
  • støtte til erhvervsuddannelse, navnlig gennem arrangementer og aktiviteter i forbindelse med den europæiske uge for erhvervsmæssige færdigheder
  • en revision af henstillingen om nøglekompetencer for livslang læring
  • en revision af Europass-rammen
  • et forslag til en anbefaling om sporing af færdiguddannede med henblik på at opnå en bedre forståelse af, hvordan det går færdiguddannede efter endt uddannelse eller erhvervsuddannelse
  • analyse og udveksling af bedste praksis med hensyn til at håndtere bevægelser af højtuddannede og -kvalificerede personer mellem lande (»hjernestrømning«).

C. Førskoleundervisning

Efter vedtagelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, hvori det understreges, at »børn har ret til prismæssigt overkommelige dagtilbud af høj kvalitet«, er spørgsmålet om førskoleundervisning blevet endnu vigtigere. I maj 2019 godkendte Rådet et forslag til Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger[2]

D. Det europæiske uddannelsesområde

I maj 2018 offentliggjorde Kommissionen efter topmødet i Göteborg en meddelelse med titlen »Opbygning af et stærkere Europa gennem en stærkere ungdoms-, uddannelses- og kulturpolitik« (COM(2018)0268). Heri beskriver Kommissionen sin vision om at opbygge et »europæisk uddannelsesområde«, herunder bl.a. et forslag til Rådets henstilling om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og gymnasiale eksamensbeviser samt resultater af læringsophold i udlandet. Dette forslag blev vedtaget af Rådet den 26. november 2018[3].

E. Erasmus

Erasmus+ er EU's program for områderne uddannelse og erhvervsuddannelse, unge og idræt for perioden 2014-2020. De specifikke mål for Erasmus+-programmet er: 1) at forbedre niveauet for nøglekompetencer og -kvalifikationer, især med hensyn til deres relevans for arbejdsmarkedet og deres bidrag til et sammenhængende samfund, 2) at fremme kvalitetsmæssige forbedringer, innovation af høj kvalitet og internationalisering af uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner, 3) at fremme fremvæksten af og højne bevidstheden om et europæisk område for livslang læring, som er udformet med henblik på at supplere politiske reformer på nationalt plan, 4) at styrke den internationale dimension af uddannelse og erhvervsuddannelse og 5) at forbedre sprogundervisning og -indlæring. For uddannelsessektorens vedkommende opfylder programmet disse mål gennem en række nøgleaktioner:

  • nøgleaktion 1: den enkeltes læringsmobilitet
  • nøgleaktion 2: samarbejde for innovation og udveksling af god praksis
  • nøgleaktion 3: støtte til politisk reform.

Kommissionens forslag til et efterfølgende program (2021-2027) blev offentliggjort i maj 2018 (COM(2018)0367). Programmets overordnede struktur er stort set uændret. Kommissionen foreslår imidlertid en fordobling af budgettet i forhold til programmeringsperioden 2014-2020 til 30 mia. EUR.

Europa-Parlamentets rolle

Parlamentet har altid støttet et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse og tilskynder til udviklingen af en EU-dimension i medlemsstaternes uddannelsespolitik. Det deltager aktivt i den politiske cyklus i forbindelse med ET 2020.

A. Erasmus

Parlamentet anerkendte i sin beslutning af 14. september 2017 den yderst positive indvirkning, som Erasmus+ har haft. Det understregede, at det nye program bør være mere åbent og tilgængeligt, og henledte opmærksomheden på problemerne med anerkendelse af meritpoint inden for rammerne af det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS). Det opfordrede til oprettelsen af et elektronisk europæisk studiekort for at give de studerende adgang til tjenester i hele Europa. Medlemmerne understregede vigtigheden af at fremme aktivt medborgerskab, folkeoplysning og europæisk identitet gennem programmet. Den 13. marts 2019 vedtog Parlamentet i forbindelse med brexit også en beslutning om videreførelsen af igangværende læringsmobilitetsaktiviteter inden for programmet Erasmus+ i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU.

I sin beslutning af 28. marts 2019 om den næste generation af Erasmus+-programmet foreslog Parlamentet en tredobling af budgettet til 41 mia. EUR, hvilket vil muliggøre et øget antal deltagere og et fokus på personer med færre muligheder[4]. Europa-Parlamentets medlemmer foreslog at revidere budgetbevillingen for at afspejle disse prioriteter, f.eks. ved at give førskolelærere og småbørnspædagoger mulighed for at deltage i mobilitetsordninger. Udvekslinger inden for erhvervsmæssige uddannelser, navnlig i grænseregioner, er også en prioritet for det nye program, og budgettet hertil vil blive forhøjet. Den endelige tekst til den nye forordning om Erasmus skal forhandles og aftales med Rådet i begyndelsen af den 9. valgperiode.

B. Uddannelse og beskæftigelse

Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT) og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) har udarbejdet en fælles initiativbetænkning om Kommissionens meddelelse om den nye dagsorden for færdigheder i Europa. Beslutningen blev vedtaget af Parlamentet den 14. september 2017[5]. Parlamentet anbefalede en helhedsorienteret tilgang til uddannelse og kompetenceudvikling og opfordrede medlemsstaterne til ikke blot at fokusere på beskæftigelsesegnethed, men også færdigheder, som er nyttige for samfundet. Andre emner, som blev nævnt, var udvikling af en mere samlet tilgang til opkvalificering af migranter, investering i førskoleundervisning og -pasning, fremme af mulighederne for livslang læring, den centrale rolle, som ikkeformel og uformel læring spiller, samt fremme af digitale og videnskabelige, teknologiske, ingeniørmæssige og matematiske færdigheder (»STEM«) samt iværksætterfærdigheder.

Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT) og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) udarbejdede i fællesskab en lovgivningsmæssig betænkning om Kommissionens forslag om en opdatering af Europass-rammen. Den nye Europass-ramme blev vedtaget den 18. april 2018 ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/646.

C. Andre specifikke områder

Parlamentet interesserer sig endvidere stærkt for meddelelser fra Kommissionen, som drejer sig om bestemte områder inden for uddannelse og erhvervsuddannelse. Eksempler herpå er dets beslutninger af 15. april 2014 om nye teknologier og åbne uddannelsesressourcer, af 8. september 2015 om fremme af unges iværksættervirksomhed via uddannelse og erhvervsuddannelse, af 12. september 2017 om akademisk videreuddannelse og fjernstudium som led i den europæiske strategi for livslang læring, af 12. juni 2018 om modernisering af uddannelser i EU og af 11. december 2018 om uddannelse i den digitale tidsalder: udfordringer, muligheder og erfaringer til brug i forbindelse med udformningen af EU-politikker.

 

[1]For yderligere oplysninger henvises til faktablad 3.6.4 om videregående uddannelse.
[2]EUT C 189 af 5.6.2019, s. 4.
[3]EUT C 444 af 10.12.2018, s. 1.
[4]Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0324.
[5]EUT C 337 af 20.9.2018, s. 135.

Pierre Hériard