Unge henhører under et nationalt politikområde, så harmonisering på EU-plan er ikke mulig. EU spiller derfor en understøttende rolle, især når det drejer sig om mobilitet og muligheder i hele EU. Eksempelvis fremmer nøgletiltag 1 i programmet Erasmus+ for mobilitet for personer udvekslingen af unge inden for EU og med tredjelande. I de seneste år har Den Europæiske Union styrket sin politik over for unge, som det fremgår af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps og DiscoverEU-projektet.
Retsgrundlag
Artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er retsgrundlaget for EU's indsats på ungdomsområdet.
EU's charter om grundlæggende rettigheder indeholder en artikel om børns rettigheder (artikel 24) og en artikel om forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen (artikel 32).
Mål
I henhold til artikel 165 i TEUF skal Unionens indsats sigte mod at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsarbejdere og at tilskynde unge til at deltage i det demokratiske liv i Europa. Artikel 166 gør det muligt for EU at gennemføre en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supplerer medlemsstaternes foranstaltninger. Den giver Unionen til opgave at lette adgangen til erhvervsuddannelse og begunstige mobiliteten for erhvervslærere og personer under uddannelse, navnlig unge.
Ud over disse bestemmelser nyder børn og unge også godt af EU's politikker på andre områder såsom uddannelse, erhvervsuddannelse og sundhed samt børns og unges rettigheder og beskyttelse.
Resultater
A. Strategisk ramme
EU-strategien for unge 2019-2027:Engagement. Netværk. Mobilisering
EU-strategien for unge 2019-2027 er baseret på Rådets resolution af 26. november 2018. I teksten foreslås det, at der lægges særlig vægt på følgende punkter:
- fremme af unges deltagelse i samfundslivet og i det demokratiske liv,
- skabelse af forbindelse mellem unge i og uden for Den Europæiske Union med henblik på at fremme frivilligt engagement, læringsmobilitet, solidaritet og interkulturel forståelse,
- støtte til unges autonomi gennem kvalitet i, innovation i og anerkendelse af ungdomsarbejde.
I juni 2021 udpegede Kommissionen som led i denne strategi for første gang Biliana Sirakova til "EU-ungdomskoordinator". Hendes rolle er at styrke det tværsektorielle samarbejde i Kommissionen.
B. EU-finansiering af programmer for unge
1. Erasmus+
Erasmus+ er EU-programmet til støtte for uddannelse, ungdom og idræt. I perioden 2021-2027 er ca. 10,3 % af budgettet – over 2,5 milliarder EUR – afsat til tiltag på ungdomsområdet.
DiscoverEU blev en integreret del af ungdomsdelen af Erasmus+ i 2021. Dette initiativ giver 18-årige mulighed for at rejse rundt i Europa i op til en måned. Dette giver dem mulighed for at opdage Europas mangfoldighed og kulturarv og skabe kontakt med mennesker fra hele Europa.
2. Det Europæiske Solidaritetskorps
Det Europæiske Solidaritetskorps, der blev lanceret i oktober 2018, er et initiativ, der har til formål at give unge i alderen 18-35 år mulighed for at deltage i solidaritetsaktiviteter i udlandet eller i deres eget land gennem frivilligt arbejde, et praktikophold eller som ansat inden for en række områder såsom sundhedspleje og miljøbeskyttelse.
C. Andre EU-initiativer
1. Styrket ungdomsgaranti
Ungdomsgarantien, der blev oprettet i 2013, er en ordning, der giver unge mulighed for at nyde godt af jobtilbud af god kvalitet, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold senest fire måneder efter, at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Eftersom ordningen har været en succes, blev den styrket i 2020 på grundlag af Rådets henstilling med titlen "En bro til job – styrkelse af ungdomsgarantien".
2. Børnebeskyttelsespolitikker
Lissabontraktaten indførte en målsætning for EU om at fremme børns rettigheder, og chartret om grundlæggende rettigheder garanterer, at EU's institutioner og medlemsstaterne beskytter børns rettigheder.
Den 15. februar 2011 vedtog Kommissionen en meddelelse med titlen "En EU-dagsorden for børns rettigheder". Formålet med meddelelsen er at bekræfte, hvor fast besluttet alle EU-institutionerne og alle medlemsstaterne er på at fremme, beskytte og sikre børns rettigheder i alle relevante EU-politikker, så der skabes konkrete resultater.
I 2016 vedtog Parlamentet og Rådet et direktiv om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager. Dette direktiv skal sikre, at børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager, kan forstå og følge med i disse straffesager og udøve deres ret til en retfærdig rettergang. Det skal også forhindre børn i at begå nye lovovertrædelser og fremme deres sociale integration.
Børns rettigheder og forebyggelse af vold mod børn, unge, kvinder og andre sårbare grupper fremmes og beskyttes ligeledes af programmet Rettigheder og værdier (2021-2027).
Den 24. marts 2021 vedtog Kommissionen en meddelelse med titlen "En EU-strategi om børns rettigheder". Denne strategis overordnede mål er at opbygge det bedst mulige liv for børn i EU og i hele verden.
3. Ungdom og medier
Onlineteknologier giver børn og unge en privilegeret mulighed for at drage fordel af digitale læringsressourcer og deltage i den offentlige debat. Børn kan dog også være særligt sårbare over for moderne teknologi. Direktivet om audiovisuelle medietjenester sikrer beskyttelse af mindreårige mod indhold, der kan skade dem, uanset om indholdet tilbydes af traditionelle TV-selskaber eller on-demand-tjenester (se faktablad 3.6.2 om politik på det audiovisuelle område og på medieområdet).
4. Den Europæiske Ungdomsportal
Den Europæiske Ungdomsportal er et websted, der hjælper unge i hele Europa med at opdage de mange muligheder, som EU tilbyder på en række områder såsom frivilligt arbejde, beskæftigelse, læring, kultur og kreativitet osv.
5. Europæisk ungdomsuge
Hvert andet år tilrettelægger Kommissionen sammen med Parlamentet den europæiske ungdomsuge, som har til formål at tilbyde unge aktiviteter i alle de lande, der deltager i Erasmusprogrammet, og at præsentere dem for de forskellige mobilitetsmuligheder i EU.
6. Det europæiske år for unge 2022
Den 22. december 2021 vedtog Parlamentet og Rådet afgørelse (EU) 2021/2316 om et europæisk ungdomsår (2022). Det overordnede mål var at styrke EU's, medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders indsats for sammen med civilsamfundsaktører at styrke, hædre, støtte og engagere unge, herunder unge med færre muligheder. Året forløb inden for rammerne af eftervirkningerne af covid-19-pandemien og havde til formål at have en langsigtet positiv indvirkning på unge. EU forpligtede sig til at sikre de langsigtede virkninger af bidragene og målene for det europæiske ungdomsår 2022. For at opfylde dette mål meddelte Kommissionen i januar 2024, at den ville lancere et "ungdomstjek". Dette initiativ vil sikre, at der systematisk tages højde for politikkernes indvirkning på unge.
7. Den Europæiske Ungdomshovedstad
Det Europæiske Ungdomsforum står bag initiativet "Den Europæiske Ungdomshovedstad", der blev oprettet i 2009. Hvert år vælges en europæisk by som europæisk ungdomshovedstad og får mulighed for at fremhæve innovative initiativer, der iværksættes af og for unge.
8. Konkurrencen "Youth4Regions"
Konkurrencen Youth4Regions henvender sig til unge journalister, der er interesseret i EU's regionalpolitik. Vinderne af konkurrencen kan drage fordel af uddannelse i europæiske spørgsmål og mentorordninger med ældre journalister og får mulighed for at deltage i presseture, som Kommissionen tilrettelægger, til medlemsstaterne.
9. Udkast til handlingsplan for unge
Den 4. oktober 2022 informerede Kommissionen og den højtstående repræsentant om handlingsplanen for unge (2022-2027), der skal engagere unge i hele verden i EU's optræden udadtil. Den 28. november 2022 vedtog Rådet sine konklusioner om at støtte inddragelsen af unge på verdensplan i politikudformningen ved at styrke deres deltagelse og inddragelse i internationale fora og afsætte de nødvendige ressourcer, med et fokus på at beskytte aktivister, selvstændiggørelse, sundhed og mobilitet.
Europa-Parlamentets rolle
Den 18. maj 2021 vedtog Parlamentet programmet Det Europæiske Solidaritetskorps for perioden 2021-2027. Parlamentet støttede det særlige budget på over en milliard EUR, hvilket giver omkring 350 000 unge mulighed for at deltage i løbet af hele perioden. Parlamentet insisterede på, at programmet skulle gøres mere tilgængeligt og inklusivt for unge, herunder unge med begrænsede muligheder. Den 21. november 2023 vedtog Parlamentet sin midtvejsevaluering af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps. I denne beslutning opfordrede Parlamentet til en fordobling af finansieringen til Det Europæiske Solidaritetskorps i den næste periode (efter 2028) for at imødekomme efterspørgselen efter deltagelse i programmet. Medlemmerne af Parlamentet understregede, at det var nødvendigt at øge bevidstheden om programmet, eftersom dets synlighed fortsat var begrænset.
Den 5. oktober 2023 vedtog Parlamentet en beslutning om den nye europæiske strategi for et bedre internet for børn (BIK+). Denne strategi sikrer, at børn og unge beskyttes, respekteres og styrkes online i det nye digitale årti. Parlamentet fremhævede vigtigheden af digital uddannelse for onlinesikkerhed og opfordrede til en europæisk strategi mod mobning og cybermobning i skolerne.
Den 10. februar 2021 vedtog Parlamentet en beslutning om covid-19's indvirkning på unge og på sport og idræt. Derudover vedtog Parlamentet en beslutning om indvirkningen af covid-19-lukninger af bl.a. ungdomsaktiviteter på børn og unge i EU. I beslutningen blev opmærksomheden henledt på børns og unges forværrede mentale sundhed og trivsel, og der blev opfordret til en holistisk EU-tilgang til håndtering af mentale sundhedsproblemer. Det påpegede også, at der var behov for investeringer i at øge opmærksomheden på mental sundhed og adgangen til (psykologiske) hjælpetjenester.
Parlamentet oprettede i 2014 Det Europæiske Ungdomsarrangement (EYE), som finder sted hvert andet år i Strasbourg, for at tilskynde til aktivt medborgerskab og inddrage unge i dets indsats. I samme ånd blev webstedet Youth Hub udviklet sideløbende med Youth Ideas, hvor unge opfordres til at indsende deres ideer om EU, hvoraf udvalgte vil blive videresendt til medlemmer af Europa-Parlamentet og politiske beslutningstagere.
For at tilskynde unge til at forfølge deres egne europæiske projekter indførte Parlamentet sammen med Stiftelsen for Den Internationale Karlspris i Aachen i 2008 Den Europæiske Karlspris for Unge, som hvert år gives til projekter, der fremmer den europæiske og internationale forståelse. Desuden driver Parlamentet Ambassadørskolen og uddannelsesprogrammerne Euroscola for at bidrage til at forbedre kendskabet til EU's demokrati og værdier blandt unge.
Der kan findes yderligere oplysninger om dette emne på webstedet for Kultur- og Uddannelsesudvalget.
Lina Sasse / Kristiina Milt