Unge henhører under et nationalt politikområde, så harmonisering på EU-plan er ikke mulig. EU's rolle er derfor udelukkende at yde støtte. Nøgletiltag 1 i programmet Erasmus+ for mobilitet for personer, fremmer udvekslingen af unge inden for EU og med tredjelande. I de seneste år har Den Europæiske Union styrket sin politik over for unge, som det fremgår af initiativet Det Europæiske Solidaritetskorps og DiscoverEU-projektet.
Retsgrundlag
Artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er retsgrundlaget for EU's indsats på ungdomsområdet. Foranstaltninger henhørende under anvendelsesområdet for artikel 165 og 166 er underlagt den almindelige lovgivningsprocedure. Enhver harmonisering af ungdomspolitik i medlemsstaternes lovgivning er udtrykkeligt udelukket. Rådet kan vedtage henstillinger på baggrund af Kommissionens forslag.
EU's charter om grundlæggende rettigheder indeholder en artikel om børns rettigheder (artikel 24) og en artikel om forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen (artikel 32).
Mål
I henhold til artikel 165 i TEUF skal Unionens indsats sigte mod at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsarbejdere og at tilskynde unge til at deltage i det demokratiske liv i Europa. Artikel 166 gør det muligt for EU at gennemføre en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supplerer medlemsstaternes foranstaltninger. Den giver Unionen til opgave at lette adgangen til erhvervsuddannelse og begunstige mobiliteten for erhvervslærere og personer under uddannelse, navnlig unge.
Ud over disse bestemmelser nyder børn og unge også godt af EU's politikker på andre områder såsom uddannelse, erhvervsuddannelse og sundhed samt børns og unges rettigheder og beskyttelse.
Resultater
A. Strategisk ramme
1. EU-strategien for unge 2019-2027:
Den 26. november 2018 vedtog Rådet en resolution om den nye EU-strategi for unge 2019-2027. I teksten foreslås det, at der lægges særlig vægt på følgende punkter:
- fremme af unges deltagelse i samfundslivet og i det demokratiske liv,
- skabelse af forbindelse mellem unge i og uden for Den Europæiske Union med henblik på at fremme frivilligt engagement, læringsmobilitet, solidaritet og interkulturel forståelse,
- støtte til unges autonomi gennem kvalitet i, innovation i og anerkendelse af ungdomsarbejde.
I juni 2021 udpegede Kommissionen som led i denne strategi for første gang en »EU-ungdomskoordinator« i form af Biliana Sirakova. Hendes rolle er at styrke det tværsektorielle samarbejde i Kommissionen.
B. EU-finansiering af programmer for unge
1. Erasmus+
Erasmus+ er EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt. I perioden 2021-2027 er ca. 10,3 % af budgettet afsat til ungdomsaktiviteter, hvilket er over 2,5 milliarder EUR. Sammenlignet med den foregående udgave tilbyder Erasmus+ en særlig finansieringsordning for »mindre partnerskaber«, som især bør komme ungdomsforeninger til gode. Et af programmets mål er også at udvikle en følelse af at høre til Den Europæiske Union på grundlag af et nyt initiativ kaldet DiscoverEU, som giver unge mulighed for at opdage Europas mangfoldighed gennem dets kulturarv. Programmet omfatter ikke kun skoleelever og studerende på videregående uddannelser, men også praktikanter og ungdomsarbejdere.
2. Det Europæiske Solidaritetskorps
Det Europæiske Solidaritetskorps, der blev lanceret i december 2016, er et initiativ, der har til formål at give unge i alderen 18-35 år mulighed for at deltage i solidaritetsaktiviteter i deres eget land eller i udlandet gennem frivilligt arbejde, et praktikophold eller som ansat inden for en række områder såsom sundhedspleje og miljøbeskyttelse.
C. Andre EU-initiativer
1. Styrket ungdomsgaranti
Ungdomsgarantien, der blev oprettet i 2013, er en ordning, der giver unge mulighed for at nyde godt af jobtilbud af god kvalitet, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold senest fire måneder efter, at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Eftersom ordningen har været en succes, blev den styrket i 2020 på grundlag af Rådets henstilling med titlen »En bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien«.
2. Børnebeskyttelsespolitikker
I henhold til De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder er et barn enhver person under 18 år. Lissabontraktaten indførte en målsætning for EU om at fremme børns rettigheder, og chartret om grundlæggende rettigheder garanterer, at EU's institutioner og medlemsstaterne beskytter børns rettigheder.
Den 15. februar 2011 vedtog Kommissionen en meddelelse med titlen »En EU-dagsorden for børnsrettigneder«. Formålet med meddelelsen er at bekræfte, hvor fast besluttet alle EU-institutionerne og alle medlemsstaterne er på at fremme, beskytte og sikre børns rettigheder i alle relevante EU-politikker, så der skabes konkrete resultater. Børns rettigheder og forebyggelse af vold mod børn, unge, kvinder og andre sårbare grupper fremmes og beskyttes ligeledes af programmet Rettigheder og værdier (2021-2027).
I 2016 vedtog Parlamentet og Rådet et direktiv om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager. Dette direktiv skal sikre, at børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager, kan forstå og følge med i disse straffesager og udøve deres ret til en retfærdig rettergang. Det skal også forhindre børn i at begå nye lovovertrædelser og fremme deres sociale integration.
3. Ungdom og medier
Onlineteknologier giver børn og unge en privilegeret mulighed for at drage fordel af digitale læringsressourcer og deltage i den offentlige debat. Børn kan dog også være særligt sårbare over for moderne teknologi. Direktivet om audiovisuelle medietjenester sikrer beskyttelse af mindreårige mod indhold, der kan skade dem, uanset om indholdet tilbydes af traditionelle TV-selskaber eller on-demand-tjenester[1].
4. Den Europæiske Ungdomsportal
Den Europæiske Ungdomsportal er et websted, der hjælper unge i hele Europa med at opdage de mange muligheder, som EU tilbyder på en række områder såsom frivilligt arbejde, beskæftigelse, læring, kultur og kreativitet osv.
5. Europæisk ungdomsuge
Hvert andet år tilrettelægger Kommissionen sammen med Parlamentet den europæiske ungdomsuge, som har til formål at tilbyde unge aktiviteter i alle de lande, der deltager i Erasmusprogrammet, og at præsentere dem for de forskellige mobilitetsmuligheder i EU.
6. Det europæiske år for unge 2022
Princippet om et europæisk år for unge i 2022 blev bekendtgjort af Kommissionens formand i hendes tale om Unionens tilstand 2021. Formålet med dette arrangement er at hædre den generation, der blev hårdest ramt af covid-19-pandemien, at støtte de mest sårbare unge og at fremme de muligheder, som Unionen tilbyder unge. Idéen er at lade sig inspirere af unges idéer til at styrke det europæiske projekt.
7. Den Europæiske Ungdomshovedstad
Det Europæiske Ungdomsforum står bag initiativet »Den Europæiske Ungdomshovedstad«, der blev oprettet i 2009. Hvert år får en europæisk by, der er valgt som europæisk ungdomshovedstad, mulighed for at fremhæve innovative initiativer, der iværksættes af og for unge.
8. Konkurrencen »Youth4Regions«
Konkurrencen Youth4Regions henvender sig til unge journalister, der er interesseret i EU's regionalpolitik. Vinderne af konkurrencen kan drage fordel af uddannelse i europæiske spørgsmål og mentorordninger med ældre journalister og får mulighed for at deltage i presseture, som Kommissionen tilrettelægger, til medlemsstaterne.
9. Udkast til handlingsplan for unge
Den 4. oktober 2022 informerede Kommissionen og den højtstående repræsentant om en handlingsplan for unge (2022-2027), der skal engagere unge i hele verden i EU's optræden udadtil. Den 28. november 2022 vedtog Rådet sine konklusioner om at støtte inddragelsen af unge på verdensplan i politikudformningen ved at styrke deres deltagelse og inddragelse i internationale fora og afsætte de nødvendige ressourcer, med et fokus på at beskytte aktivister, selvstændiggørelse, sundhed og mobilitet.
Europa-Parlamentets rolle
Parlamentet har altid støttet et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne på ungdomsområdet. Det har spillet en aktiv rolle i udformningen af ungdomspolitikken, f.eks. i sine beslutninger om:
- vurdering af EU-strategien for unge 2013-2015,
- en ungdomsgaranti,
- fremme af unges iværksættervirksomhed via uddannelse og erhvervsuddannelse,
- ungdomsbeskæftigelse,
- politikker for kompetenceudvikling til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed,
- covid-19's indvirkning på unge og på sport og idræt,
- styrkelse af den europæiske ungdom:beskæftigelse efter pandemien og social genopretning.
I afgørelsen om et europæisk ungdomsår (2022) insisterede Parlamentet på, at der skulle afsættes tilstrækkelige midler til det europæiske år, og at ungdomsorganisationerne skulle inddrages i alle faser af dets forberedelse. Det europæiske år bør også udtrykkeligt fremme foranstaltninger til håndtering af de udfordringer, som unge står over for, f.eks. deres sociale situation og trivsel efter covid-19 samt deres arbejdsvilkår. Det bør også øge indsatsen for at styrke unge, så de kan erhverve relevant viden og færdigheder og en bedre forståelse af deres arbejdsmiljø.
Den 18. maj 2021 vedtog Europa-Parlamentet programmet Det Europæiske Solidaritetskorps for perioden 2021-2027. For første gang har projektet sit eget budget på over en milliard EUR, hvilket giver omkring 350 000 unge mulighed for at deltage. Medlemmerne stemte for, at programmet skulle gøres mere tilgængeligt for unge med begrænsede muligheder, herunder unge med handicap og unge fra isolerede eller marginaliserede samfundsgrupper eller unge med lærings- eller helbredsproblemer. De støttede også en klar sondring mellem frivilligt arbejde og jobophold for at undgå, at en deltagende organisation bruger unge som ulønnede frivillige, når der samtidig findes potentielle kvalitetsjob. Parlamentet insisterede på, at værtsorganisationerne bør være forpligtede til at dokumentere kvaliteten af de udbudte aktiviteter og til bedre at overholde reglerne om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Endelig blev det opnået, at der skal foretages en vurdering af programmets bidrag til EU's klimamål.
I sin beslutning af 14. september 2017 anbefalede Parlamentet at afstemme prioriteterne i Erasmus-programmet, EU-strategien for unge og andre EU-finansierede programmer. Parlamentet har ligeledes anbefalet, at mere end 10 % af Erasmus-programmets budget anvendes til aktiviteter på ungdomsområdet.
Parlamentet varetager også barnets tarv på grundlag af andragender om emnet. Parlamentet har vedtaget en beslutning om børnefattigdom. Parlamentet har også sat fokus på børns rettigheder uden for EU, navnlig ved at vedtage beslutninger om undervisning for børn i nødsituationer og under langvarige kriser og om underernæring og fejlernæring af børn i udviklingslande. I 2015 vedtog det en beslutning om seksuelt misbrug af børn på internettet. I oktober 2018 vedtog det Kommissionens lovgivningsmæssige forslag til et revideret direktiv om audiovisuelle medietjenester. I henhold til disse nye bestemmelser skal radio- og tv-selskaberne reducere børns eksponering for reklame for usunde fødevarer og drikkevarer, indhold, der tilskynder til vold, had og terrorisme, vil blive forbudt, og umotiveret vold og pornografi vil være underlagt meget strenge regler.
For at tilskynde unge til at forfølge deres egne europæiske projekter indførte Parlamentet sammen med Stiftelsen for Den Internationale Karlspris i Aachen i 2008 Den Europæiske Karlspris for Unge, som hvert år gives til projekter, som fremmer den europæiske og internationale forståelse. Desuden driver Parlamentet Ambassadørskolen og uddannelsesprogrammerne Euroscola for at bidrage til at forbedre kendskabet til EU's demokrati og værdier.
For at tilskynde til aktivt medborgerskab og inddrage unge i dets indsats oprettede Parlamentet i 2014 Det Europæiske Ungdomsarrangement (EYE), som finder sted hvert andet år i Strasbourg. I samme ånd blev webstedet Youth Hub udviklet sideløbende med Youth Ideas, hvor unge opfordres til at indsende deres ideer om EU, hvoraf udvalgte vil blive videresendt til medlemmer af Europa-Parlamentet og politiske beslutningstagere.
Der kan findes yderligere oplysninger om dette emne på webstedet for Kultur- og Uddannelsesudvalget.
Olivier Yves Alain Renard / Kristiina Milt