Ungdom er et nationalt politikområde. Harmonisering af medlemsstaternes lovgivning er udelukket. EU's rolle er derfor at yde støtte. Ungdomsdelen af programmet Erasmus+ fremmer i denne henseende udvekslingen af unge inden for EU og med tredjelande. I de seneste år har Den Europæiske Union styrket sin politik over for unge, som det fremgår af initiativet Det Europæiske Solidaritetskorps og DiscoverEU-projektet.

Retsgrundlag

Artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er retsgrundlaget for EU's indsats på ungdomsområdet. Foranstaltninger henhørende under anvendelsesområdet for artikel 165 og 166 er underlagt den almindelige lovgivningsprocedure. Enhver harmonisering af ungdomspolitik i medlemsstaternes lovgivning er udtrykkeligt udelukket. Rådet kan vedtage henstillinger på baggrund af Kommissionens forslag.

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som har samme juridiske værdi som traktaterne (artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union), indeholder en artikel om børns rettigheder (artikel 24) og en anden om forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen (artikel 32).

Mål

I henhold til artikel 165 i TEUF skal Unionens indsats sigte mod at fremme udviklingen af ungdomsudvekslinger og ungdomsarbejdere og at tilskynde unge til at deltage i det demokratiske liv i Europa. Artikel 166 gør det muligt for EU at gennemføre en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supplerer medlemsstaternes foranstaltninger. Den giver Unionen til opgave at lette adgangen til erhvervsuddannelse og begunstige mobiliteten for erhvervslærere og personer under uddannelse, navnlig unge.

Ud over disse bestemmelser nyder børn og unge også godt af EU's politikker på andre områder såsom uddannelse, erhvervsuddannelse og sundhed samt børns og unges rettigheder og beskyttelse.

Resultater

A. Strategisk ramme

1. Europa 2020-strategi

Europa 2020-strategien, der blev lanceret i 2010, fokuserer på unge og fastsætter forskellige mål på dette område, herunder mindskelse af skolefrafald, forøgelse af antallet af personer med en videregående uddannelse i aldersgruppen 30-34 år og udvikling af en omfattende pakke for uddannelse og beskæftigelse.

2. EU-strategien for unge 2019-2027: Engagement. Netværk. Mobilisering

Den 26. november 2018 vedtog Rådet en resolution om den nye EU-strategi for unge 2019-2027. I teksten foreslås det, at der lægges særlig vægt på følgende punkter:

  • Fremme af unges deltagelse i samfundslivet og i det demokratiske liv
  • Skabelse af forbindelse mellem unge i og uden for Den Europæiske Union med henblik på at fremme frivilligt engagement, læringsmobilitet, solidaritet og interkulturel forståelse
  • Støtte til unges autonomi gennem kvalitet i, innovation i og anerkendelse af ungdomsarbejde.

B. EU's udgiftsprogrammer for unge

1. Erasmus+

Erasmus+ omfatter et særligt kapitel om unge til en værdi af ca. 2,1 mia. EUR. Disse særlige mål er: 1) forbedring af unges kvalifikationsniveau, støtte til deres deltagelse i det demokratiske liv og integration på arbejdsmarkedet, fremme af aktivt medborgerskab, interkulturel dialog, social inklusion og solidaritet; 2) forbedring af ungdomsarbejdets kvalitet; 3) fuldførelse af politiske reformer på lokalt, regionalt og nationalt plan og (4) styrkelse af den internationale dimension af ungdomsaktiviteter og ungdomsvelfærdsorganisationers rolle. I det nye Erasmusprogram for perioden 2021-2027 skal 10,3 % af budgettet afsættes til aktiviteter i ungdomssektoren. Et af programmets mål er at udvikle en følelse af at høre til Den Europæiske Union på grundlag af et nyt initiativ kaldet DiscoverEU , som giver unge mulighed for at opdage Europas mangfoldighed gennem dets kulturarv. DiscoverEU omfatter skoleelever og studerende på videregående uddannelser, men også praktikanter og ungdomsarbejdere.

2. Det Europæiske Solidaritetskorps

Det europæiske solidaritetskorps, der blev lanceret i december 2016, er et initiativ, der har til formål at give unge i alderen 18-35 år mulighed for at deltage i solidaritetsaktiviteter i deres eget land eller i udlandet gennem frivilligt arbejde, praktikophold eller ansættelseskontrakt. Indtil nu har mere end 160 000 unge allerede nydt godt af denne ordning.

C. Andre EU-initiativer

1. Ungdomsgarantien

I april 2013 vedtog Rådet en henstilling om oprettelse af en ungdomsgaranti (EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.). Denne gør det muligt for unge at få tilbudt et kvalitetsjob, en genoptagelse af uddannelse eller en videreuddannelse senest fire måneder efter, at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Der stilles navnlig finansiel støtte fra Unionen til rådighed i regioner, hvor ungdomsarbejdsløsheden overstiger 25 %[1]. I lyset af ungdomsgarantiens succes bebudede Kommissionen i juli 2020 en styrkelse af ungdomsgarantien gennem et forslag til Rådets henstilling om "En bro til job— styrkelse af ungdomsgarantien". Den henstilling blev vedtaget den 30. oktober 2020.

2. Børnebeskyttelsespolitikker

I henhold til De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder betyder et barn ethvert menneske under atten år. Lissabontraktaten indførte en målsætning for EU om at fremme børns rettigheder, og chartret om grundlæggende rettigheder garanterer, at EU's institutioner og medlemsstaterne beskytter børns rettigheder.

Den 15. februar 2011 vedtog Kommissionen en meddelelse med titlen »En EU-dagsorden for børns rettigheder« (COM(2011)0060). Formålet med meddelelsen er at bekræfte, hvor fast besluttet alle EU-institutionerne og alle medlemsstaterne er på at fremme, beskytte og sikre børns rettigheder i alle relevante EU-politikker, så der skabes konkrete resultater. Børns rettigheder og forebyggelse af vold mod børn, unge, kvinder og forskellige sårbare grupper fremmes og beskyttes også af programmet "Rettigheder og værdier".

I 2016 vedtog Parlamentet og Rådet et direktiv om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 1) for at sikre, at børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager er i stand til at forstå og følge disse sager og udøve deres ret til en retfærdig rettergang og for at forhindre børn i at begå nye lovovertrædelser og fremme deres sociale integration.

3. Ungdom og medier

Onlineteknologier giver børn og unge en privilegeret mulighed for at få adgang til viden, drage fordel af digitale læringsressourcer og deltage i den offentlige debat. Børn kan dog også være særligt sårbare over for moderne teknologier. Direktivet om audiovisuelle medietjenester (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1) forbyder derfor, at indhold, der kan være til alvorlig skade for mindreårige, medtages i lineære tv-tjenester. Dette indhold skal derfor udsendes på tidspunkter, hvor børn ikke er tilbøjelige til at se det eller blive blokeret ved hjælp af teknologiske midler, der har til formål at forhindre adgang til det. Hvad angår ikke-lineære on-demand audiovisuelle medietjenester, gør de kun sådant indhold tilgængeligt for offentligheden på sådanne betingelser, at mindreårige normalt ikke kan eksponeres for det. Den 25. maj 2016 offentliggjorde Kommissionen et nyt lovgivningsforslag om ændring af direktivet om audiovisuelle medietjenester. Beskyttelse af mindreårige mod skadeligt indhold, som kan "forstyrre" dem, og bekæmpelse af hadefuld tale er centrale elementer i den vedtagne tekst.

4. Den Europæiske Ungdomsportal

Den Europæiske Ungdomsportal er et websted, der hjælper unge i hele Europa med at opdage de mange muligheder, som EU tilbyder på en række områder (frivilligt arbejde, arbejde, læring, kultur og kreativitet osv.).

5. Europæisk ungdomsuge

Hvert andet år tilrettelægger Kommissionen sammen med Parlamentet den europæiske ungdomsuge, som har til formål at tilbyde unge aktiviteter i alle de lande, der deltager i Erasmusprogrammet, og at præsentere dem for de forskellige mobilitetsmuligheder i EU.

6. Den Europæiske Ungdomshovedstad

Det Europæiske Ungdomsforum står bag initiativet "Den Europæiske Ungdomshovedstad", der blev oprettet i 2009. Hvert år får en europæisk by, der er valgt som europæisk ungdomshovedstad, mulighed for at fremhæve innovative initiativer, der iværksættes af og for unge.

7. Konkurrencen «Youth4Regions»

Konkurrencen Youth4Regions henvender sig til unge journalister, der er interesseret i EU's regionalpolitik. Vinderne af konkurrencen kan drage fordel af uddannelse i europæiske spørgsmål og mentorordninger for ældre journalister, og de har mulighed for at deltage i presseture fra Kommissionen til medlemsstaterne.

Europa-Parlamentets rolle

Parlamentet har altid støttet et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne på ungdomsområdet. Det har spillet en aktiv rolle i udformningen af ungdomspolitikken, f.eks. i sine beslutninger om vurdering af EU-strategien for unge 2013-2015 (EUT C 215 af 19.6.2018, s. 212), om en ungdomsgaranti (EUT C 440 af 30.12.2015, s. 67), om fremme af unges iværksætterånd gennem uddannelse (EUT C 316 af 22.9.2017, s. 76), om ungdomsbeskæftigelse (EUT C 224 af 21.6.2016, s. 19) og om kvalifikationspolitikker til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed (EUT C 11 af 12.1.2018, s. 44).

I december 2020 nåede Rådet og Europa-Parlamentet til foreløbig enighed om programmet for Det Europæiske Solidaritetskorps for perioden 2021-2027. Programmet har et budget på mere end en milliard euro, hvilket giver omkring 350.000 unge mulighed for at deltage. Medlemmerne opfordrede til, at det europæiske solidaritetskorps bliver mere tilgængeligt for unge med mere begrænsede muligheder, såsom handicappede, isolerede personer fra marginaliserede samfundsgrupper eller unge med lærings- eller helbredsproblemer. De støttede også en klar sondring mellem frivilligt arbejde og jobophold for at undgå, at en deltagende organisation bruger unge som ulønnede frivillige, når der samtidig findes potentielle kvalitetsjob. Parlamentet insisterede på, at modtagelsesfaciliteterne skal dokumentere kvaliteten af de foreslåede aktiviteter. Endelig blev det opnået, at der skal foretages en vurdering af programmets bidrag til EU's klimamål.

I sin beslutning af 14. september 2017 (EUT C 337 af 20.9.2018, s. 131) anbefalede Parlamentet at tilpasse prioriteterne i Erasmus-programmet, EU-strategien for unge og andre EU-finansierede programmer. Parlamentet har ligeledes anbefalet, at mere end 10 % af Erasmusprogrammets budget anvendes til aktiviteter på ungdomsområdet[2].

Parlamentet varetager også barnets tarv i lyset af de modtagne andragender (EUT C 66 af 21.2.2018, s. 2). I 2015 vedtog Parlamentet en beslutning om børnefattigdom (EUT C 366 af 27.10.2017, s. 19). Det fokuserede også mere på børns rettigheder uden for Unionen, navnlig ved at vedtage beslutninger om uddannelse af børn i nødsituationer og langvarige kriser (EUT C 366 af 27.10.2017, s. 151) eller om underernæring af børn og fejlernæring i udviklingslandene (EUT C 289 af 9.8.2016, s. 71). I 2015 vedtog Parlamentet en beslutning om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn på internettet (EUT C 316 af 30.8.2016, s. 109)[3]. På plenarmødet i oktober 2018 vedtog det Kommissionens lovgivningsmæssige forslag til et revideret direktiv om audiovisuelle medietjenester (EUT C 11 af 13.1.2020, s. 64). I henhold til disse nye bestemmelser er det radio- og tv-selskabernes ansvar at mindske børns eksponering for sundhedsskadelige reklamer for fødevarer og drikkevarer, indhold, der tilskynder til vold, had og terrorisme, er forbudt, og umotiveret vold og pornografi er underlagt de strengeste foranstaltninger.

For at tilskynde unge til at forfølge deres egne europæiske projekter indførte Parlamentet sammen med Stiftelsen af Den Internationale Karlspris i Aachen i 2008 Den Europæiske Karlspris for Unge, som hvert år gives til projekter, som fremmer den europæiske og internationale forståelse.

 

[1]For nærmere oplysninger, se faktablad 2.3.2 om Den Europæiske Socialfond, afsnit B.2.
[2]Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA (2019)0324.
[3]For yderligere oplysninger, se faktablad 3.6.2 om audiovisuel politik og mediepolitik.

Pierre Hériard