Ungdom er et nationalt politikområde. EU's indsats har derfor til formål at støtte og supplere medlemsstaternes indsats. Samarbejdet på EU-plan er baseret på principperne om aktiv deltagelse og lige adgang til muligheder. Inden for den nuværende ramme, nemlig EU-strategien for unge (2019-2027), er arbejdet centreret omkring tre hovedindsatsområder: engagement, netværk og mobilisering. Hvert område gennemføres gennem særlige initiativer – engagement via EU's ungdomsdialog, netværk gennem Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps og mobilisering gennem den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde.
Retsgrundlag
Artikel 6, 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er retsgrundlaget for EU's indsats på ungdomsområdet.
Artikel 32 i EU's charter om grundlæggende rettigheder indeholder bestemmelser om beskyttelse af unge på arbejdspladsen og indeholder samtidig et udtrykkeligt forbud mod børnearbejde. Desuden forankrer chartrets artikel 24 børns rettigheder og anerkender deres ret til beskyttelse, omsorg og deltagelse i afgørelser, der berører dem.
Mål
I henhold til artikel 165 i TEUF skal EU's indsats sigte mod at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsarbejdere og at tilskynde unge til at deltage i det demokratiske liv i Europa. Artikel 166 i TEUF gør det muligt for EU at gennemføre en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supplerer medlemsstaternes foranstaltninger. Den giver EU til opgave at lette adgangen til erhvervsuddannelse og begunstige mobiliteten for erhvervslærere og personer under uddannelse, navnlig unge.
Resultater
A. Strategisk ramme
EU-strategien for unge 2019–2027 er baseret på Rådets resolution fra 2018 af samme navn. Strategien har fokus på følgende tre centrale områder:
- engagement: ved at fremme unges aktive deltagelse i samfundslivet og det demokratiske liv, primært gennem EU's ungdomsdialog, som muliggør strukturerede udvekslinger mellem unge, ungdomsorganisationer og politiske beslutningstagere på alle niveauer
- netværk: ved at forbinde unge i og uden for EU for at fremme frivilligt arbejde, læringsmobilitet, solidaritet og interkulturel forståelse, hovedsagelig gennem programmerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps
- mobilisering: ved at støtte unges mobilisering gennem kvalitet, innovation og anerkendelse af ungdomsarbejde, primært gennem den europæiske dagsorden for ungdomsarbejde, som er en strategisk ramme for at forbedre kvaliteten og synligheden af ungdomsarbejde i hele Europa, fremme ungdomsarbejderes faglige udvikling og integrere ungdomsarbejde mere effektivt i den politiske beslutningsproces.
Som led i denne strategi udpegede Kommissionen i juni 2021 den første EU-ungdomskoordinator, hvis rolle er at styrke det tværsektorielle samarbejde inden for Kommissionen. Desuden giver formandens Ungdomsrådgivningsudvalg, som Kommissionen lancerede i juli 2025, unge en direkte rolle med hensyn til at rådgive om centrale EU-initiativer om bl.a. klimaindsatsen, den digitale omstilling og social inklusion.
B. EU-finansiering af ungdomsprogrammer
1. Erasmus+
Erasmus+ er EU's flagskibsfinansieringsprogram, der støtter uddannelse, ungdom og idræt og giver unge mulighed for at studere, uddanne sig og udføre frivilligt arbejde i udlandet. I perioden 2021–2027 er 10,3 % af budgettet for Erasmus+, der beløber sig til over 2,5 mia. EUR, afsat til ungdomsrelaterede foranstaltninger.
DiscoverEU blev en integreret del af ungdomsdelen af Erasmus+ i 2021. Dette initiativ giver 18-årige mulighed for at rejse rundt i Europa i op til en måned og fremmer læring gennem rejser og interkulturel udveksling. For perioden 2021–2027 støttes initiativet af et særligt budget på 700 mio. EUR.
2. Det Europæiske Solidaritetskorps
Det Europæiske Solidaritetskorps, der blev lanceret i oktober 2018, er et initiativ, som har til formål at fremme solidaritet, frivilligt arbejde og aktivt medborgerskab blandt unge. Det giver unge mulighed for at deltage i lokalsamfundsbaserede projekter i hele Europa for at arbejde med sociale udfordringer såsom inklusion, klimaindsats og humanitær bistand. For perioden 2021–2027 støttes den med et budget på 1 mia. EUR, der støtter både individuelt frivilligt arbejde og solidaritetsprojekter, som er iværksat af ungdomsorganisationer eller uformelle grupper.
C. Andre EU-initiativer
1. Styrket ungdomsgaranti
Ungdomsgarantien, der blev oprettet i 2013, er en ordning, der giver unge mulighed for at nyde godt af jobtilbud af god kvalitet, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold senest fire måneder efter, at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Eftersom ordningen har været en succes, blev den styrket i 2020 på grundlag af Rådets henstilling med titlen "En bro til job – styrkelse af ungdomsgarantien".
2. Ungdom og medier
Onlineteknologier kan udgøre en rigtig god mulighed for børn og unge for at drage fordel af digitale læringsressourcer og deltage i den offentlige debat. Børn er imidlertid særligt sårbare over for de potentielle skader ved moderne teknologier. Direktivet om audiovisuelle medietjenester sikrer beskyttelse af mindreårige mod indhold, der kan skade deres udvikling, uanset om indholdet tilbydes af traditionelle TV-selskaber eller on-demand-tjenester (se faktablad 4.3.2 om politik på det audiovisuelle område og på medieområdet).
3. Den Europæiske Ungdomsportal
Den Europæiske Ungdomsportal er et websted, der hjælper unge i hele Europa med at opdage de mange muligheder, som EU tilbyder på en række områder såsom frivilligt arbejde, beskæftigelse, læring, kultur og kreativitet osv.
4. Europæisk ungdomsuge
Hvert andet år tilrettelægger Kommissionen sammen med Parlamentet den europæiske ungdomsuge, som har til formål at tilbyde unge aktiviteter i alle de lande, der deltager i Erasmus+-programmet, og at præsentere dem for de forskellige mobilitetsmuligheder i EU.
5. Det europæiske år for unge 2022
Den 22. december 2021 vedtog Parlamentet og Rådet afgørelse (EU) 2021/2316 om et europæisk ungdomsår (2022). Det overordnede mål var at styrke EU's, medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders indsats for sammen med civilsamfundsaktører at styrke, hædre, støtte og engagere unge, herunder unge med færre muligheder. Året forløb inden for rammerne af afslutningen af covid-19-pandemien og havde til formål at have en langsigtet positiv indvirkning på unge. For at beskytte arven herfra lancerede Kommissionen "ungdomstjekket" i januar 2024, et værktøj, som er udformet til systematisk at sikre, at der tages nøje højde for den indvirkning, som EU-politikkerne har på unge.
6. Den Europæiske Ungdomshovedstad
Det Europæiske Ungdomsforum står bag initiativet Den Europæiske Ungdomshovedstad, der blev oprettet i 2009. Hvert år vælges en europæisk by som europæisk ungdomshovedstad og får mulighed for at fremhæve innovative initiativer, der iværksættes af og for unge.
7. Konkurrencen "Youth4Regions"
Konkurrencen Youth4Regions henvender sig til unge journalister, der er interesseret i EU's regionalpolitik. Vinderne af konkurrencen kan modtage undervisning i europæiske spørgsmål og deltage i mentorordninger med ældre journalister og får mulighed for at deltage i presseture, som Kommissionen tilrettelægger, til medlemsstaterne.
8. Udkast til handlingsplan for unge
Den 4. oktober 2022 informerede Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om handlingsplanen for unge 2022–2027, der skal engagere unge i hele verden i EU's optræden udadtil. Den 28. november 2022 vedtog Rådet sine konklusioner om planen om at støtte inddragelsen af unge på verdensplan i politikudformningen ved at styrke deres deltagelse og inddragelse i internationale fora og afsætte de nødvendige ressourcer, med et fokus på at beskytte unge aktivister, unges indflydelse, sundhed og mobilitet.
9. Børnebeskyttelsespolitikker
Den 15. februar 2011 vedtog Kommissionen en meddelelse med titlen "En EU-dagsorden for børns rettigheder", hvori den på ny bekræftede alle EU-institutionernes og medlemsstaternes tilsagn om at fremme, beskytte og opfylde børns rettigheder på tværs af alle relevante EU-politikker og omsætte dette tilsagn til konkrete tiltag.
I 2016 vedtog Parlamentet og Rådet et direktiv om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager, med det formål at sikre, at børn kan forstå og følge retssager, udøve deres ret til en retfærdig rettergang og drage fordel af foranstaltninger, der forhindrer børn i at begå nye lovovertrædelser, og støtte deres sociale integration.
Børns rettigheder og forebyggelse af vold mod børn, unge, kvinder og andre sårbare grupper støttes også inden for rammerne af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier for 2021–2027.
Den 24. marts 2021 vedtog Kommissionen en meddelelse med titlen "EU-strategi om børns rettigheder", der beskriver EU's ambition om at sikre de bedst mulige betingelser for børns udvikling og trivsel, både i og uden for EU.
Europa-Parlamentets rolle
Den 18. maj 2021 vedtog Parlamentet programmet Det Europæiske Solidaritetskorps for perioden 2021-2027. Med et særligt budget på over 1 mia. EUR vil ca. 350 000 unge kunne deltage. Parlamentet insisterede på, at programmet skulle gøres mere tilgængeligt og inklusivt for unge, bl.a. unge med begrænsede muligheder. Den 21. november 2023 opfordrede Parlamentet i sin midtvejsevaluering af programmet for Det Europæiske Solidaritetskorps til at fordoble finansieringen heraf med henblik på den næste cyklus (fra 2028 og fremefter) for at imødekomme efterspørgslen efter deltagelse i programmet. Medlemmerne af Parlamentet understregede desuden, at det var nødvendigt at øge bevidstheden om programmet, eftersom dets synlighed fortsat er begrænset. I sit forslag til den nye generation af programmet under den flerårige finansielle ramme for 2028–2034 foreslog Kommissionen at samle Det Europæiske Solidaritetskorps i Erasmus+ og øge programmets samlede budget til ca. 40 mia. EUR. Parlamentet og Rådet vil være fælleslovgivere i denne sag.
Parlamentet fører også tilsyn med EU-strategien for unge og ungdomsgarantien og udarbejder gennemførelsesbetænkninger om begge initiativer, som forventes at foreligge medio 2026. Desuden arbejder Kultur- og Uddannelsesudvalget i øjeblikket på en initiativbetænkning med titlen "De sociale mediers og onlinemiljøets indvirkning på unge", der forventes i foråret 2026.
Parlamentet har også behandlet covid-19-pandemiens indvirkning på unge og sport og idræt og vedtog den 10. februar 2021 en beslutning, der fremhæver de udfordringer, som unge står over for. Den 13. september 2022 vedtog Parlamentet en beslutning om indvirkningen af covid-19-lukninger af uddannelses-, kultur-, ungdoms- og sportsaktiviteter på børn og unge i hele EU. Det fremhævede heri, hvordan unges mentale sundhed og trivsel var blevet forværret under pandemien, og opfordrede til en holistisk EU-tilgang, som omfatter investeringer i oplysning og adgang til psykologiske støttetjenester.
Parlamentet oprettede i 2014 Det Europæiske Ungdomsarrangement (EYE), som afholdes hvert andet år i Strasbourg, for at tilskynde til aktivt medborgerskab og inddrage unge i dets aktiviteter. I samme ånd blev webstedet Youth Hub udviklet som en platform til at forbinde unge, udveksle idéer og fremvise ungdomsledede initiativer, der giver mulighed for løbende dialog og for at præsentere muligheder ud over selve EYE.
Parlamentet støtter også initiativer, der tilskynder unge til at forfølge europæiske projekter. Sammen med Stiftelsen for Den Internationale Karlspris i Aachen indførte Parlamentet i 2008 Den Europæiske Karlspris for Unge, som hvert år gives til projekter, der fremmer den europæiske og internationale forståelse. Desuden driver Parlamentet Ambassadørskolen og uddannelsesprogrammerne Euroscola for at bidrage til at forbedre kendskabet til EU's demokrati og værdier blandt unge.
På grundlag af disse bestræbelser slog Parlamentet også til lyd for ungdomstjekket i sin beslutning af 24. november 2022 om arven for det europæiske ungdomsår 2022 for at sikre, at der systematisk tages hensyn til EU-politikkernes indvirkning på unge i alle lovgivningsmæssige og politiske forslag. Det opfordrede til, at unges perspektiver integreres i alle politikområder, så det sikres, at unges deltagelse forbliver en permanent prioritet i EU's beslutningstagning.
Den 5. oktober 2023 vedtog Parlamentet en beslutning om den nye europæiske strategi for et bedre internet for børn (BIK+). Denne strategi sikrer, at børn og unge beskyttes, respekteres og styrkes online i det nye digitale årti. Parlamentet fremhævede vigtigheden af digital uddannelse for onlinesikkerhed og opfordrede til en europæisk strategi for at bekæmpe mobning og cybermobning i skolerne.
Der kan findes yderligere oplysninger om dette emne på webstedet for Kultur- og Uddannelsesudvalget.
Karina-Daria OPREA