Den Europæiske Union har udpeget sprogindlæring som en vigtig prioritet i forbindelse med indsatsen for at fremme mobilitet og interkulturel forståelse og støtter en lang række programmer og projekter på dette område. Flersprogethed udgør efter EU's opfattelse et vigtigt element i Europas konkurrenceevne. Et af målene med EU's sprogpolitik er derfor, at alle EU-borgere ud over modersmålet bør kunne beherske to andre sprog.

Retsgrundlag

I et EU baseret på mottoet »Forenet i mangfoldighed« er sprogene det mest direkte udtryk for vores kultur. Sproglig mangfoldighed er en realitet, og respekten for den er en grundlæggende værdi i EU. Artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsætter, at Unionen »respekterer sin rige kulturelle og sproglige mangfoldighed«. I artikel 165, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) understreges det, at det er et mål for Unionens indsats at »udvikle den europæiske dimension på uddannelsesområdet, navnlig gennem undervisning i og udbredelse af medlemsstaternes sprog«, samtidig med at den fuldt ud respekterer den kulturelle og sproglige mangfoldighed (artikel 165, stk. 1, i TEUF).

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som blev vedtaget i 2000 og gjort retligt bindende med Lissabontraktaten, forbyder forskelsbehandling på grund af sprog (artikel 21) og pålægger Unionen pligt til at respektere den sproglige mangfoldighed (artikel 22).

Den første forordning fra 1958 om den ordning, der skulle gælde for det tidligere Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område, er blevet ændret i takt med udvidelserne af EU og definerer sammen med artikel 55, stk. 1, i TEU, hvad der er EU's officielle sprog[1]. Bestemmelserne i denne forordning og artikel 24 i TEUF fastsætter, at enhver unionsborger kan skrive til enhver EU-institution eller ethvert EU-organ på et af disse sprog og modtage svar på samme sprog.

Mål

EU's sprogpolitik bygger på respekt for den sproglige mangfoldighed i alle medlemsstaterne og på skabelse af en tværkulturel dialog i EU. For at omsætte den gensidige respekt i praksis fremmer EU undervisning i og læring af fremmedsprog og borgernes mobilitet gennem programmer for almen og faglig uddannelse. Fremmedsproglig kompetence anses for en af de grundlæggende færdigheder, som alle unionsborgere bør tilegne sig for at forbedre deres uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Kommissionen har i sit bidrag til det sociale topmøde om fair job og vækst, som blev afholdt den 17. november 2017 i Göteborg i Sverige, gjort rede for idéen om et »europæisk uddannelsesområde«, hvor det at tale to andre sprog ud over modersmålet er blevet normen i 2025 (meddelelse med titlen »Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur« — Europa-Kommissionens bidrag til stats- og regeringschefernes møde i Göteborg den 17. november 2017). EU samarbejder også med medlemsstaterne om at beskytte mindretal på grundlag af Europarådets europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog.

Resultater

A. Politikudvikling og støtte til forskning i sprog

1. Støtte til sprogindlæring

Den 22. maj 2019 vedtog Rådet en henstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring. I denne henstilling opfordrer Rådet medlemsstaterne til yderligere at støtte sprogindlæring under den obligatoriske skolegang, give flere sproglærere mulighed for at uddanne sig i udlandet og fremme pædagogiske innovationer ved hjælp af værktøjer såsom School Education Gateway og eTwinning.

2. Sammenlignelige data om sprogkundskaber

I 2005 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om den europæiske indikator for sprogkundskaber, som er et værktøj til måling af generelle sprogkundskaber i de enkelte medlemsstater. EU tilskynder også til anvendelse af den fælles europæiske referenceramme for sprog: læring, undervisning og evaluering (CEFR) fra Europarådet. Dette værktøj blev udformet »med henblik på at skabe et gennemsigtigt, sammenhængende og så omfattende grundlag som muligt for udviklingen af sprogprogrammer, retningslinjer for læseplaner, undervisnings- og læringsmaterialer samt for vurdering af fremmedsprogskompetencer«. Det er nu udbredt i Europa og på andre kontinenter.

3. Europarådets Europæiske Center for Moderne Sprog og det europæiske center for forskning i flersprogethed og sprogindlæring

EU samarbejder tæt med to centre for sprogforskning, Europarådets Europæiske Center for Moderne Sprog (ECML) og Mercator, det europæiske center for forskning i flersprogethed og sprogindlæring. ECML støtter høj kvalitet og innovation i sprogundervisningen og hjælper EU's borgere med at lære sprog på mere effektiv vis. Hovedformålet er at støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af effektive politikker for sprogundervisning med fokus på sprogindlæring og -undervisning og støtte til dialog, udveksling af bedste praksis og forskningsnetværk og -projekter i forbindelse med dette program. EU medfinansierer ECML-projekter for at fremme den sproglige integration af børn med indvandrerbaggrund og for at fastlægge kvalitets- og sammenlignelighedskriterier for sprogprøver og vurdering heraf. Mercator fokuserer hovedsageligt på regionale sprog og mindretalssprog i Europa og arbejder for erhvervelse og registrering, forskning og studier, formidling og anvendelse af sprogindlæringskendskab i skolen, hjemme og gennem kulturel deltagelse[2].

4. Europæisk masteruddannelse i oversættelse

Den europæiske masteruddannelse i oversættelse (EMT) er et kvalitetsmærke for universitetsprogrammer i oversættelse, som opfylder professionelle standarder og markedskrav. Hovedformålet med EMT er at forbedre kvaliteten af uddannelsen af oversættere og tilskynde veluddannede mennesker til at slå ind på denne vej i EU. EMT tilstræber at styrke oversætterprofessionens status i EU.

B. Handlingsprogrammer

1. Programmet Erasmus+

Erasmus+ er EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt for 2021-2027. Fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed er et af programmets specifikke mål. Programguiden for Erasmus+-programmet 2021 fastslår, at »De muligheder, der iværksættes for at yde sproglig støtte, skal sikre mere effektiv mobilitet og forbedre læringen og dermed bidrage til programmets specifikke mål« (stk. 11). Der tilbydes sproglig støtte via onlinesupporten under Erasmus+ til deltagere i mobilitetsforanstaltninger, således at de kan lære værtslandets sprog. Erasmus+ fremmer samarbejde, der fører til innovation og udveksling af god praksis gennem partnerskaber inden for sprogundervisning og -læring. Programmet Erasmus+ finansierer også mange projekter, der skal støtte undervisning i og indlæring af tegnsprog og fremme sproglig mangfoldighed og beskyttelse af mindretalssprog.

2. Programmet Et Kreativt Europa

Inden for rammerne af programmet Et Kreativt Europa ydes der støtte til oversættelse af bøger og manuskripter under kultur-delprogrammet.

3. Europæiske sprogdage

Efter den store succes med det europæiske sprogår i 2001 besluttede EU og Europarådet at afholde en europæisk sprogdag hvert år den 26. september med mange forskellige slags arrangementer til fremme af sprogindlæringen i hele Europa. Dette initiativ sigter på at højne bevidstheden blandt borgerne om de mange sprog, der tales i Europa, og at tilskynde dem til at lære sprog.

4. Den Europæiske Sprogpris

Den Europæiske Sprogpris er en belønning, der tildeles af Kommissionen, og som har til formål at fremme nye initiativer inden for sprogundervisning og -indlæring, belønne nye sprogundervisningsmetoder og øge bevidstheden om regionale sprog og mindretalssprog. Prisen belønner særligt innovative sproglæringsprojekter, personer, der har gjort bemærkelsesværdige fremskridt med hensyn til at lære et fremmedsprog, og de bedste sproglærere.

5. Juvenes Translatores

Hvert år uddeler Kommissionen Juvenes Translatores-prisen til den bedste oversættelse udarbejdet af en 17-årig elev i hver medlemsstat. Eleverne kan vælge at oversætte fra og til alle EU's officielle sprog.

Europa-Parlamentets rolle

A. Sproglig mangfoldighed

Som et første punkt skal det bemærkes, at Parlamentet har anlagt en fuld flersprogspolitik i sin egen kommunikationspolitik, hvormed menes, at alle EU-sprog er lige vigtige. Alle Parlamentets dokumenter oversættes til alle de officielle sprog, og alle medlemmer af Europa-Parlamentet har ret til at tale på et EU-sprog efter eget valg. Tilsvarende findes der besøg i Huset for Europæisk Historie og Parlamentarium (Europa-Parlamentets besøgscenter) på EU's 24 officielle sprog.

Desuden har Europa-Parlamentet hvert år siden 2007 tildelt LUX-publikumsfilmprisen, som omfatter undertekstning af de tre finalefilm på EU's 24 officielle sprog.

I sin beslutning af 24. marts 2009 med titlen »Flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse«, gentog Parlamentet sin støtte til EU-politikker inden for området flersprogethed og opfordrede Kommissionen til at udarbejde foranstaltninger med henblik på at fremme sproglig mangfoldighed.

Den 11. september 2018 vedtog Parlamentet en beslutning om sproglig ligestilling i den digitale tidsalder, som er baseret på en undersøgelse udarbejdet efter anmodning fra Parlamentets panel for vurdering af videnskabelige og teknologiske valgmuligheder. I beslutningen opfordrede Parlamentet Kommissionen til at vurdere de mest hensigtsmæssige midler til at sikre sproglig ligestilling i den digitale tidsalder og udvikle en stærk og koordineret strategi for et flersproget digitalt indre marked.

Den 11. december 2020 nåede Parlamentet og Rådet til enighed om forslaget til det program, der skal afløse Erasmus+ for perioden 2021-2027. Som led i nøgleaktion 1 omfatter dette program sproglige støtteforanstaltninger i forbindelse med læringsmobilitetsaktiviteter.

I den aftale, der blev indgået samme dag om forslaget om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027), hedder det i artikel 3, at et af målene med programmet er at beskytte, udvikle og fremme europæisk kulturel og sproglig mangfoldighed og kulturarv. Media-delen skal også tage hensyn til kontinentets »kulturelle og sproglige mangfoldighed«, som kendetegner markederne i de forskellige lande. Der er også tilføjet en særlig bestemmelse for at støtte undertekstning, eftersynkronisering og lydbeskrivelse af audiovisuelt indhold fra EU for at fremme »internationalt salg og udbredelse af ikke-nationale europæiske produktioner på alle platforme«.

I sin beslutning af 11. november 2021 med titlen »Det europæiske uddannelsesområde: en fælles holistisk tilgang til uddannelse, færdigheder og kompetencer« understregede Parlamentet betydningen af at lære fremmedsprog, navnlig engelsk. Det understregede behovet for, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at støtte udviklingen af sproglige kompetencer på alle niveauer, særlig på primær- og sekundærtrinnet, tilslutter sig Europarådets mål om »flersprogethed« og når benchmarket om, at alle elever skal have tilstrækkelige kundskaber i mindst to andre af EU's officielle sprog, senest når de forlader grundskolen. Desuden blev Kommissionen i beslutningen opfordret til at udvikle værktøjer, der gør det muligt for medlemsstaterne at gennemføre Rådets henstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring, overvåge fremskridtene i overensstemmelse hermed og yde økonomisk støtte til skoler, der underviser i europæiske sprogfærdigheder, navnlig modersmålet for EU-borgere, der bor i andre EU-lande. Medlemsstaterne blev også opfordret til at indsamle sammenlignelige data om sprogindlæring.

B. Støtte til mindretalssprog

I 2013 vedtog Parlamentet en beslutning om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union, hvori det indtrængende opfordrede medlemsstaterne til at være mere opmærksomme på udryddelsestruede europæiske sprog og til at forpligte sig til at beskytte og fremme mangfoldigheden af EU's sproglige og kulturelle arv.

Den 23. november 2016 vedtog Parlamentet en beslutning om tegnsprog og professionelle tegnsprogstolke. Formålet var at understrege, at døve og døvblinde og hørehæmmede borgere skal have adgang til samme information og kommunikation som deres jævnaldrende i form af tegnsprogstolkning, undertekster, tale-til-tekst og/eller alternative former for kommunikation, herunder også mundtlige tolke.

Den 7. februar 2018 godkendte Parlamentet en beslutning om beskyttelse og ikkediskrimination af mindretal i EU-medlemsstaterne. I beslutningen opfordres medlemsstaterne til at sikre, at retten til at bruge et mindretalssprog bliver opretholdt, og til at beskytte den sproglige mangfoldighed inden for EU. Det anbefaler, at sprogrettighederne respekteres i samfund, hvor der er mere end et officielt sprog, og opfordrer Kommissionen til at styrke undervisning i og brug af regionale sprog og mindretalssprog.

I sin beslutning af 17. december 2020 gav Parlamentet udtryk for sin støtte til Minority SafePack, et europæisk borgerinitiativ til forbedring af beskyttelsen af sproglige mindretal.

 

[1]EU's 24 officielle EU-sprog er: bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, irsk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk.

Katarzyna Anna Iskra