Regionsudvalget består af 329 medlemmer, der repræsenterer de regionale og lokale myndigheder i de 27 medlemsstater i Den Europæiske Union. Det afgiver udtalelser på grundlag af obligatoriske (som påkrævet i traktaterne) og frivillige høringer og, hvis det er relevant, initiativudtalelser. Dets medlemmer er ikke bundet af obligatoriske instrukser. De er i EU's almene interesse uafhængige i udførelsen af deres opgaver.

Retsgrundlag

Artikel 13, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), artikel 300 og 305-307 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og en række rådsafgørelser om beskikkelse af medlemmerne af og suppleanterne til udvalget for deres femårige mandatperiode som foreslået af medlemsstaterne.

Mål

Regionsudvalget, der blev oprettet i 1994 efter Maastrichttraktatens ikrafttrædelse, er et rådgivende organ, der repræsenterer de regionale og lokale myndigheders interesser i EU og afgiver udtalelser på deres vegne til Rådet og Kommissionen. Medlemmer kan f.eks. være ledere for regionale myndigheder, borgmestre eller valgte eller ikkevalgte repræsentanter for regioner og byer i de 27 EU-medlemsstater.

Ifølge Regionsudvalgets egen beskrivelse er det en politisk forsamling af indehavere af et regionalt eller lokalt valgmandat, der arbejder for at fremme den europæiske integration. Det sikrer institutionel repræsentation for alle EU's territoriale områder, regioner, byer og kommuner.

Dets opgave er at inddrage de regionale og lokale myndigheder i den europæiske beslutningsproces og dermed tilskynde til øget borgerdeltagelse. Det er et politisk organ, der samler og styrker Europas lokalt valgte repræsentanter, herunder 329 medlemmer og 329 suppleanter fra 300 regioner, 100 000 lokale myndigheder og 1 million lokalpolitikere, der repræsenterer 441 millioner EU-borgere.

For bedre at kunne opfylde denne rolle har Regionsudvalget længe ønsket at opnå retten til at henvise sager om tilsidesættelse af nærhedsprincippet til EU-Domstolen. Efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten har det nu denne ret i medfør af artikel 8 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Ifølge Regionsudvalgets tre politiske prioriteter for 2020-2025, der blev vedtaget i juli 2020, skal alle beslutninger, der træffes på EU-plan for at tackle store samfundsmæssige forandringer, som landsbyer, byer og regioner står over for i dag, såsom globale pandemier, den grønne og digitale omstilling, demografiske udfordringer og migrationsstrømme, træffes så tæt på borgerne som muligt i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Prioritet 1: Europa skal tættere på borgerne: demokrati og EU's fremtid. Modernisering og styrkelse af demokratiet på alle forvaltningsniveauer, så EU kan reagere mere effektivt på borgernes reelle behov.

Prioritet 2: Forvaltning af grundlæggende samfundsmæssige forandringer: opbygning af modstandsdygtige regional- og lokalsamfund, reaktion på globale pandemier, klimaforandringer, digitale og demografiske forandringer samt migrationsstrømmene gennem en sammenhængende, integreret og lokalt forankret europæisk tilgang.

Prioritet 3: Samhørighed, vores grundlæggende værdi: stedbaserede EU-politikker, der sørger for, at EU tjener borgerne og deres lokalsamfund. Samhørighed er ikke penge, men en grundlæggende EU-værdi, der har til formål at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed.

Organisering

A. Sammensætning (artikel 305 i TEUF, Rådets afgørelse (EU) 2019/852[1])

1. Antal og national tildeling af pladser

I overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets afgørelse (EU) 2019/852 af 21. maj 2019 består Regionsudvalget af 329 medlemmer og et tilsvarende antal suppleanter, fordelt mellem medlemsstaterne som følger:

  • 24 for Tyskland, Frankrig og Italien
  • 21 for Spanien og Polen
  • 15 for Rumænien
  • 12 for Østrig, Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Grækenland, Ungarn, Nederlandene, Portugal og Sverige
  • 9 for Kroatien, Danmark, Finland, Irland, Litauen og Slovakiet
  • 7 for Letland, Estland og Slovenien
  • 6 for Cypern og Luxembourg
  • 5 for Malta.

2. Beskikkelsesmetode

Medlemmerne beskikkes for fem år af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed efter indstilling fra den pågældende medlemsstat (artikel 305 i TEUF). For perioden fra den 26. januar 2020 til den 25. januar 2025 har Rådet vedtaget afgørelse (EU) 2019/2157 af 10. december 2019 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget. Den 20. januar 2020 vedtog Rådet afgørelse (EU) 2020/102, hvori det også beskikkede de medlemmer og suppleanter, der blev indstillet af den respektive medlemsstat efter den 20. december 2019. Genbeskikkelse kan finde sted. De beskikkede medlemmer skal enten være valgt til en regional eller lokal myndighed eller være politisk ansvarlige over for en valgt forsamling (artikel 300, stk. 3, i TEUF). Hver gang et medlems eller en suppleants mandat i Regionsudvalget bliver ledigt ved udløbet af mandatperioden (f.eks. ved udløbet af det regionale eller lokale mandat, på grundlag af hvilket medlemmet blev indstillet), bliver en særskilt rådsafgørelse nødvendig.

B. Struktur (artikel 306 i TEUF)

Regionsudvalget vælger sin formand og sit præsidium blandt sine medlemmer for et tidsrum af to og et halvt år. Det fastsætter selv sin forretningsorden på grundlag af artikel 306 i TEUF og forelægger den for Rådet til godkendelse. Som regel afholdes der seks plenarmøder om året. I henhold til medlemmernes politiske tilhørsforhold er det i øjeblikket organiseret i seks politiske grupper.

Formændene for disse grupper mødes som formandskonferencen, der forbereder plenarforsamlingens, præsidiets og underudvalgenes arbejde og gør det lettere at opnå politisk konsensus om de beslutninger, der skal træffes.

Regionsudvalgets vigtigste opgaver på disse plenarmøder, som ledes af udvalgets formand (artikel 306 i TEUF), er at vedtage udtalelser, rapporter og beslutninger, vedtage udvalgets budgetoverslag over indtægter og udgifter, vedtage udvalgets politiske program i begyndelsen af hver mandatperiode, vælge formand, næstformand samt de øvrige medlemmer af præsidiet, nedsætte politiske underudvalg inden for institutionen og vedtage og revidere udvalgets forretningsorden.

Regionsudvalgets arbejde udføres af seks specialiserede underudvalg, der udarbejder udkast til udtalelser og beslutninger, som derefter forelægges til vedtagelse på plenarmødet: Underudvalget for Borgerrettigheder, Styreformer og Institutionelle og Eksterne Forbindelser (CIVEX), Underudvalget for Territorial Samhørighed og EU's budget (COTER), Underudvalget for Økonomisk Politik (ECON), Underudvalget for Miljø, Klimaforandring og Energi (ENVE), Underudvalget for Naturressourcer (NAT) og Underudvalget for Social- og Arbejdsmarkedspolitik, Uddannelse, Beskæftigelse, Forskning og Kultur (SEDEC).

Af effektivitetshensyn deles visse af dets permanente sekretariats tjenester på dets hjemsted i Bruxelles med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs sekretariat (se protokol nr. 6 om fastlæggelse af hjemstedet for Den Europæiske Unions institutioner og for visse af Unionens organer, kontorer, agenturer og tjenester). Europa-Parlamentets Præsidium blev også enig med Regionsudvalget om i fællesskab at opnå effektiviseringsgevinster på oversættelsesområdet. Regionsudvalget (sektion 7 i EU-budgettet) har et administrativt budget på ca. 101,5 mio. EUR (2020).

Tilskrivninger

A. Udtalelser afgivet efter anmodning fra andre institutioner

1. Obligatorisk høring

Rådet og Kommissionen skal høre Regionsudvalget, inden de træffer afgørelser vedrørende:

  • uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom (artikel 165 i TEUF)
  • kultur (artikel 167 i TEUF)
  • folkesundhed (artikel 168 i TEUF)
  • transeuropæiske transport-, telekommunikations- og energinet (artikel 172 i TEUF)
  • økonomisk og social samhørighed (artikel 175, 177 og 178 i TEUF)

2. Frivillig høring

Kommissionen, Rådet og Parlamentet kan desuden høre Regionsudvalget om ethvert andet spørgsmål, som de finder passende.

Når Parlamentet, Rådet eller Kommissionen hører Regionsudvalget (uanset om det er på obligatorisk eller frivillig basis), kan de fastsætte en frist (mindst én måned, jf. artikel 307 i TEUF) for fremsættelsen af dets udtalelse. Efter fristens udløb kan sagen behandles, uanset om udtalelsen foreligger. Som et eksempel på frivilligt samarbejde nåede Kommissionen og Regionsudvalget i december 2020 til enighed om et partnerskab om integration af migranter med det formål at forene kræfterne for at støtte integrationsarbejdet i EU's byer og regioner. Dette partnerskab bygger på Regionsudvalgets initiativ "Byer og regioner for integration af migranter" fra 2019 og udgør en politisk platform, hvor europæiske borgmestre og regionale ledere kan udveksle oplysninger og fremvise positive eksempler på integration af migranter og flygtninge.

B. Udfærdigelse af udtalelse på eget initiativ

1. Hver gang Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg høres, underrettes Regionsudvalget, som også kan afgive en udtalelse om emnet, hvis det finder, at der er regionale interesser involveret.

2. Som hovedregel kan Regionsudvalget afgive en udtalelse, når det anser en sådan foranstaltning for passende. Udvalget har f.eks. afgivet udtalelser på eget initiativ inden for følgende områder: små og mellemstore virksomheder (SMV'er), transeuropæiske netværk, turisme, strukturfonde, sundhed (narkotikabekæmpelse), industri, byudvikling, uddannelsesprogrammer og miljø.

C. Henvisning til EU-Domstolen – efterfølgende retlig prøvelse

Udvalget kan ligeledes indbringe sager for Domstolen med henblik på at bevare de beføjelser, det har fået tildelt (artikel 263 i TEUF). Med andre ord kan det anlægge sag ved Domstolen, hvis det mener, at det ikke er blevet hørt, når det burde, eller hvis høringsprocedurerne ikke er blevet anvendt korrekt (annullering af retsakter (1.3.10)).

Retten til at anlægge sag i henhold til artikel 8 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til Lissabontraktaten, hvis høringsprocedurer ikke er blevet anvendt korrekt, gør det muligt for Regionsudvalget at anmode Domstolen om at fastslå, hvorvidt en lovgivningsmæssig retsakt henhørende under udvalgets kompetenceområde overholder nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets rolle

Europa-Parlamentets forretningsorden (bilag VI, punkt XII) gør Regionaludviklingsudvalget (REGI) ansvarligt for at opretholde forbindelserne med Regionsudvalget, interregionale samarbejdsorganisationer samt med lokale og regionale myndigheder.

I henhold til samarbejdsaftalen mellem Europa-Parlamentet og Regionsudvalget af 5. februar 2014:

  • udarbejder Regionsudvalget konsekvensanalyser af forslag til EU-retsakter, som det sender til Parlamentet i god tid, inden ændringsproceduren indledes. Disse konsekvensanalyser indeholder nærmere oplysninger om, hvordan den eksisterende lovgivning fungerer på nationalt, regionalt og lokalt plan, samt udtalelser om forbedringer af den foreslåede lovgivning
  • indbydes ét medlem fra Regionsudvalget til alle relevante parlamentariske udvalgsmøder. Denne ordfører eller talsmand redegør for Regionsudvalgets udtalelser. Omvendt kan Parlamentets ordførere deltage i Regionsudvalgets underudvalgsmøder
  • drøftes det generelle lovgivningsmæssige samarbejde og arbejdsplanen to gange om året af formanden for Parlamentets Udvalgsformandskonference og formandens modpart i Regionsudvalget.

Siden 2008 har REGI-udvalget og COTER-underudvalget afholdt et årligt fælles møde inden for rammerne af arrangementet "Åbent hus: Den europæiske uge for regioner og byer".

Dette faktablad er udarbejdet af Europa-Parlamentets Temaafdeling for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender.

 

[1]Rådets afgørelse (EU) 2019/852 af 21. maj 2019 om Regionsudvalgets sammensætning (EUT L 139 af 27.5.2019, s. 13).

Udo Bux / Mariusz Maciejewski