Som verdens største og mest folkerige kontinent er Asien af stor geostrategisk betydning for EU, der skaber tættere forbindelser med landene i Sydasien som en stærk økonomisk aktør og en vigtig udviklings- og bistandsdonor. EU arbejder på at fremme institutionsopbygning, demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder, samtidig med at det også har sikkerhedsmæssige bekymringer i regionen, navnlig Kashmirkonflikten og Afghanistan. Europa-Parlamentet overvåger situationen i Sydasien og har støttet EU's bistand til håndtering af covid-19-krisen og dens virkninger i regionen med målrettet støtte til de mest sårbare befolkningsgrupper.

Dette faktablad beskriver den sydasiatiske region. Se også faktabladene om Østasien (5.6.8) og Sydøstasien (5.6.9).

Retsgrundlag

  • Afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (Unionens optræden udadtil)
  • Artikel 206-207 (handel) og 216-219 (internationale aftaler) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
  • partnerskabs- og samarbejdsaftaler (bilaterale forbindelser).

Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde (SAARC)

EU tilskynder til regional integration og støtter Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde (SAARC). SAARC-medlemslandene udgøres af Afghanistan, Bangladesh, Bhutan, Indien, Maldiverne, Nepal, Pakistan og Sri Lanka. EU, Kina, Iran, Japan, Sydkorea, Mauritius, Myanmar og USA har observatørstatus i SAARC.

Udviklingssamarbejdet mellem EU og landene i Sydasien omfatter finansiel og teknisk bistand samt økonomisk samarbejde. Prioriteringerne omfatter regional stabilitet, fattigdomsbekæmpelse, menneskerettigheder, bæredygtig udvikling, god regeringsførelse og arbejdstagerrettigheder. Samarbejdet mellem EU og SAARC sigter mod at fremme harmonisering af standarder og lette samhandelen samt at øge bevidstheden om fordelene ved regionalt samarbejde.

Indien

Det strategiske partnerskab mellem EU og Indien fremmer handel og økonomisk samarbejde. Hver partner har regioner, som er vidt forskellige med hensyn til økonomisk styrke, sprog og kultur, et meget stort marked og en geostrategisk placering, som giver anledning til sikkerhedspolitiske bekymringer. Rådet for Den Europæiske Union vedtog konklusioner den 10. december 2018 og søger et dybere og bredere engagement med Indien gennem fremme af fred og sikkerhed i de kommende år.

EU er Indiens tredjestørste handelspartner og tegnede sig for varehandel til en værdi af 62,8 mia. EUR i 2020 (11,1 % af Indiens samlede handel) med en handelsbalance på ca. 0,9 mia. EUR i Indiens favør. EU er den største udenlandske investor i Indien, og de udenlandske investeringsstrømme til landet er steget fra 8 % til 18 % i løbet af det seneste årti. EU's beholdning af direkte udenlandske investeringer i Indien beløb sig til 75,8 mia. EUR i 2019. Indien nyder for øjeblikket godt af en ensidig toldpræferenceordning inden for rammerne af EU's generelle toldpræferenceordning (GSP), som kobler ensidige handelspræferencer sammen med respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.

Det 16. topmøde mellem EU og Indien blev afholdt den 8. maj 2021. Det vigtigste resultat var tilsagnet om at genoptage forhandlingerne om den fastlåste frihandelsaftale og indlede forhandlinger om en aftale om investeringsbeskyttelse og en aftale om geografiske betegnelser. Konnektivitetspartnerskabet mellem EU og Indien blev også lanceret den 8. maj 2021 med henblik på at støtte modstandsdygtig og bæredygtig konnektivitet både i Indien og i tredjelande. Disse skridt er vigtige på baggrund af spændingerne med Kina. Indien er også i færd med at revidere sin databeskyttelseslovgivning efter en højesteretsdom, og EU følger nøje udviklingen for at bringe den tættere på EU-lovgivningen. EU og Indien offentliggjorde deres strategi for Indo-Stillehavs-regionen nogle dage før topmødet og fremhævede en multilateral regelbaseret verdensorden i regionen, navnlig for at vise styrke over for Kina. Indien har forpligtet sig til at opretholde et sikkert cyberspace og øge den maritime sikkerhed for at beskytte vitale sejlruter.

Som led i bestræbelserne på at tilpasse sig strategiske aspekter udsendte EU og Indien den 4. maj 2021 en fælles erklæring, hvori de bekræftede deres fælles tilsagn på områder af fælles interesse vedrørende Afghanistan og opfordrede til en afghanskledet og afghanskejet fredsproces.

EU har udtrykt solidaritet med Indiens covid-19-sundhedskrise og har ydet 100 mia. EUR sammen med vigtige lægemidler og medicinsk udstyr inden for rammerne af sin civilbeskyttelsesmekanisme.

Mere end 900 mio. mennesker var berettiget til at stemme ved Indiens parlamentsvalg, der blev afholdt mellem den 11. april og den 19. maj 2019. Narendra Modis hinduistiske nationalistiske parti, Bharatiya Janata Party (BJP), vandt 303 ud af de 545 pladser i det indiske underhus, Lok Sabha, med den højeste score i partiets historie og vandt dermed over Rahul Gandhis Indian National Congress Party (INC) og dets allierede.

Indien er i færd med at gennemføre politiske og økonomiske reformer, der fokuserer på at modernisere forvaltningen, fremme god regeringsførelse, bekæmpe korruption med demonetariserings- og gennemsigtighedsprogrammer, tackle sociale problemer, udvikle økonomien med initiativerne »Make in India« og »Invest India« og indføre en afgift på varer og tjenesteydelser i hele landet.

Indien er en atommagt ligesom dets nabolande Pakistan og Kina og oplever sikkerhedsproblemer, terrorisme og væbnede sammenstød ved grænserne, navnlig med Pakistan i den autonome stat Jammu og Kashmir, og i mindre grad med Kina. I august 2019 ophævede den indiske regering den særlige status for Jammu og Kashmir. Denne afgørelse førte til voldelige protester og bragte den politiske stabilitet i regionen i fare. Indiens kastesystem er en af verdens ældste former for organisering af socialklasser, som giver anledning til bekymring over fortsat diskrimination på grundlag af kasterne. Landet er også en etnisk og sproglig mosaik, hvor der er spændinger i en række delstater, og hvor der rapporteres om krænkelser af menneskerettighederne og af kvinders og børns rettigheder.

Menneskerettighedsspørgsmål i Indien giver fortsat anledning til bekymring. Den 29. april 2021 vedtog Europa-Parlamentet en henstilling om forbindelserne mellem EU og Indien, hvori der henvises til retten til forsamlingsfrihed i lyset af de voldsomme protester fra landbrugere, der har stået på siden slutningen af 2020. Protesterne vedrører tre reformlove, som landmændene mener vil skade dem og i stedet gavne store foretagender. Modi-regeringen har givet garantier for, at lovene vil gavne landbrugerne, men har afvist at ophæve dem.

I 2020 vedtog den nordlige indiske provins Uttar Pradesh en antikonverteringslov, der forbyder tvungne og svigagtige religiøse konverteringer, og overtrædelse heraf medfører fængselsstraf. Kritikere har fordømt det som islamofobisk og en sammensværgelse fra yderligtgående Hindugruppers side om at slå ned på mindretal. Der er allerede foretaget anholdelser i henhold til loven.

Pakistan

Forbindelserne mellem EU og Pakistan går tilbage til 1962 og er for nuværende baseret på samarbejdsaftalen fra 2004. EU støtter som en væsentlig udviklings- og bistandsdonor fremme af demokrati og institutionsopbygning i Pakistan.

Pakistan drager stor fordel af EU's unilaterale handelspræferencer inden for rammerne af GSP+-ordningen, som blev genindført i 2014. Som led i denne proces overvåger Europa-Parlamentets Udvalg om International Handel overholdelsen af kravene i GSP+. Pakistans GSP+-status kan tages op til revision, da den indebærer forpligtelser såsom at garantere menneskerettigheder og religionsfrihed.

EU er Pakistans næstvigtigste handelspartner og tegnede sig for 14,3 % af Pakistans samlede handel i 2020 og 28 % af Pakistans samlede eksport. I 2020 var Pakistan EU's 42.-største handelspartner for varer og tegnede sig for 0,3 % af EU's handel. Handlen med varer mellem de to partnere beløb sig i 2020 til 9,3 mia. EUR. Pakistan havde et handelsoverskud på 1,7 mia. EUR i forhold til EU. EU er en vigtig donor af udviklingsbistand og humanitær bistand til Pakistan. Finansieringen under instrumentet for udviklingssamarbejde for 2014-2020 beløb sig til 653 mio. EUR.

Efter indgåelsen af den femårige strategiplan i 2017 blev den strategiske engagementsplan mellem EU og Pakistan (SEP) undertegnet i juni 2019 for at styrke samarbejdet om fred og sikkerhed, demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder, migration, mobilitet, handel og investeringer samt bæredygtig udvikling blandt andre aktivitetsområder.

Den femte runde af den strategiske dialog mellem EU og Pakistan blev afholdt den 3. november 2020. Begge parter drøftede bestræbelserne på at øge samarbejdet på grundlag af den strategiske engagementsplan og nåede til enighed om at arbejde hen imod en dialog om mobilitet og migration. Den 6. oktober 2020 blev sjette runde af den politiske dialog mellem EU og Pakistan afholdt, og parterne understregede behovet for at bekæmpe terrorisme og træffe afgørende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

EU er stærkt bekymret over menneskerettighedssituationen, blasfemiloven og de særlige militærdomstole i Pakistan. Den 29. april 2021 vedtog Parlamentet en beslutning om landets blasfemilove, som indeholder strenge straffe, herunder dødsstraf.

Pakistansk politik har konstant været turbulent. Hæren er stadig involveret i indenrigs- og udenrigspolitikken og har et bredt mandat inden for sikkerhedsspørgsmål og terrorbekæmpelse. Partiet Pakistan Tehreek-e-Insaf (PTI) vandt valget til nationalforsamlingen og provinsforsamlingerne i juli 2018. Nawaz Sharif anfægtede valget med påstand om manipulation og køb af stemmer til fordel for den nuværende premierminister, Imran Khan. Nawaz Sharif talte ved den første offentlige demonstration organiseret af Pakistan Democratic Movement (PDM), en nydannet oppositionsalliance, via videoforbindelse fra London den 17. oktober 2020. Han anklagede general Bajwa for at have svindlet med valget, fortrængt hans regering, bragt medierne til tavshed, presset retsvæsenet og straffet oppositionspolitikere.

Pakistans rolle i den afghanske fredsproces var afgørende for at bidrage til at sikre aftalen mellem USA og Taleban i februar 2020, hvor Washington indvilgede i at tilbagekalde alle amerikanske tropper og NATO-tropper fra Afghanistan.

Afghanistan

Samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling mellem EU og Afghanistan blev undertegnet den 18. februar 2017 og godkendt af Europa-Parlamentet den 13. marts 2019. Forbindelserne med EU er tilpasset krigs- og efterkrigssituationen. Takket være et betydeligt input fra Europa-Parlamentet er Afghanistan nu delvist og gradvist ved at blive inddraget i EU-strategien for Centralasien.

Afghanistan er Asiens største modtager af udviklingsmidler fra EU. EU har bevilget 1,4 mia. EUR til Afghanistan for perioden 2014-2020. Den 29. maj 2020 vedtog Rådet konklusioner, der på ny bekræftede EU's politiske tilsagn om at støtte det afghanske folk på dets vej mod fred, stabilitet, demokrati, velstand og uafhængighed. På Afghanistankonferencen om fred, velstand og uafhængighed, der blev afholdt i Genève i november 2020, gav EU tilsagn om 1,2 mia. EUR i langsigtet bistand og nødhjælp for 2021-2025.

Afghanistan nyder godt af EU's mest gunstige handelsordning, »Alt undtagen våben«-ordningen (EBA). Det EU-finansierede projekt, Grænseforvaltning i det nordlige Afghanistan, blev afsluttet den 7. september 2019. EU har allerede bidraget til udviklingen af syv grænseovergangssteder i landet.

Det seneste præsidentvalg blev afholdt den 28. september 2019. Den uafhængige valgkommission (IEC) meddelte, at den siddende præsident, Ashraf Ghani, havde opnået flest stemmer (50,64 %) og dermed vundet over Abdullah Abdullah (39,52 %). Efter valget blev processen med at danne en regering skæmmet af en flere måneder lang valgkonflikt mellem Ghani og Abdullah. Efter internationalt pres dannede begge parter en samlingsregering i maj 2020 og nåede til enighed om en magtdelingsordning for udnævnelsen af ministre og regionale guvernører.

Afghanistan er i fare for at ende som en »fejlslagen stat«, og Taleban udgør alvorlige sikkerhedsmæssige udfordringer. Et øget regionalt samarbejde ville være en vigtig drivkraft for national og regional stabilitet. EU stræber — med stor opbakning fra Europa-Parlamentet — efter en afghanskledet, afghanskejet og afghanskkontrolleret fredsproces.

Efter mere end 18 års konflikt undertegnede USA og Taleban i Doha den 29. februar 2020 den afghanske og amerikanske fælles erklæring om fred, som opfordrede til direkte drøftelser mellem Taleban, den afghanske regering og andre grupper. USA og NATO har forpligtet sig til gradvist at trække deres tropper tilbage og løslade fanger.

Fredsforhandlingerne mellem den afghanske regering og Taleban med henblik på at skabe betingelserne for en omfattende våbenhvile og en politisk løsning blev indledt i Doha i september 2020. Forhandlingerne har imidlertid nået et dødvande, og konflikterne mellem de afghanske sikkerhedsstyrker og oprørerne er blevet intensiveret i 2021. Den 8. maj 2021 blev pigeskolen Sayed al-Shuhada i Kabul bombet, hvor 85 døde og 147 blev såret. Dette blev efterfulgt af yderligere terrorangreb i maj 2021. To kvindelige dommere ved den afghanske højesteret blev også dræbt i januar 2021. Taleban iværksatte store offensiver i Helmandprovinsen i maj 2021, og de afghanske sikkerhedsstyrker blev sat ind for at bekæmpe oprørerne. Situationen forværres af den interne splittelse i regeringen, de sociale og økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien og en forværring af den humanitære situation, som alle er faktorer, der kan ødelægge de bestræbelser, der er gjort med hensyn til udvikling og fred.

Afghanistans sikkerhedsmæssige problemer er blevet øget med tilbagetrækningen af USA's og NATO's tropper. USA er begyndt at trække tropper ud, og processen forventes at være afsluttet senest den 11. september 2021. NATO's medlemmer følger denne beslutning i henhold til princippet om »ind sammen, ud sammen«. Der er frygt for, at USA's og NATO's tilbagetrækning kan tilskynde islamistiske militante til at forsøge at komme til magten endnu en gang, hvilket ville ødelægge de store fremskridt, der er gjort i retning af kvinders rettigheder i landet i de seneste to årtier. Denne nye situation rejser alvorlige spørgsmål om EU's fremtidige engagement i Afghanistan. En af EU's største bekymringer er, hvordan de sidste 20 års resultater kan opretholdes. Under alle omstændigheder erklærede NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, den 6. maj 2021, at afslutningen af NATO's mission betyder, at alle forbindelser med Afghanistan ophører. Alliancen har undersøgt, hvordan man kan tilbyde uddannelse og finansiel støtte til de afghanske styrker.

Der blev afholdt flere fredskonferencer i Doha, Moskva og Istanbul i 2021, men uden positive resultater. Talebans forbindelser med Al-Qaida og Daesh er tvetydige, og landet er meget splittet mellem by- og landsamfund. Afghanistans unge bybefolkning ville foretrække fortsat at leve i det relativt åbne samfund, som de kender. De etniske mindretal tadsjikere, usbekere og hazaraere ønsker ikke at blive styret af Taleban.

Europa-Parlamentet støtter inklusive interne afghanske forhandlinger som en forudsætning for at bringe fire årtiers død og ødelæggelse til ophør og insisterer på at inddrage alle politiske grupperinger og civilsamfundet. Efter drabene på tre kvindelige mediefolk i Jalalabad den 5. april 2021 fordømte Parlamentets delegation i Afghanistan på det kraftigste de målrettede drab på journalister, repræsentanter for civilsamfundet og menneskerettighedsaktivister. I en erklæring, der blev offentliggjort den 12. maj 2021, understregede delegationen EU's fortsatte engagement i demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder, herunder børns, kvinders og mindretals rettigheder samt pigers og unge kvinders ret til uddannelse. Parlamentet er parat til at fremme og støtte fredsprocessen for at beskytte demokratiet, menneskerettighederne og retsstatsprincippet.

Bangladesh

Forbindelserne mellem EU og Bangladesh går helt tilbage til 1973. Samarbejdsaftalen fra 2001 omfatter handel, økonomisk udvikling, menneskerettigheder, god regeringsførelse og miljø. Som et af de mindst udviklede lande (LDC-lande) nyder Bangladesh godt af EU's ordning »Alt undtagen våben« (EBA), som er den mest gunstige handelsordning under EU's generelle toldpræferenceordning. Bangladesh forventes at udtræde af LDC-status senest i 2026 og vil efter en overgangsperiode ophøre med at have adgang til EBA-ordningen.

EU har afsat op til 690 mio. EUR under det flerårige vejledende program for perioden 2014-2020. Det har understreget, at Bangladesh har brug for politiske reformer for at forbedre sit erhvervsklima og tiltrække mere handel og flere investeringer. I juli 2019 lancerede EU to programmer i Bangladesh, der er rettet mod forvaltningen af offentlige midler og reformer af den nationale socialsikring. Som led i Team Europe's reaktion på covid-19 tildelte EU 113 mio. EUR til beskyttelse af arbejdstageres levebrød i beklædnings- og læderindustrien i Bangladesh.

Bangladesh er et parlamentarisk demokrati, hvor magten skifter mellem to partier, Awami League (AL) og Bangladesh Nationalist Party (BNP). AL vandt valget i december 2018. Bangladesh er blandt de få lande, der har opfyldt 2015-målene. Arbejdstagerrettigheder og arbejdsvilkår er imidlertid stadig et alvorligt problem, især i områderne med beklædningsindustri omkring Dhaka. Covid-19-udbruddet har en betydelig indvirkning på den økonomiske og politiske stabilitet.

Siden august 2017 er over 800 000 rohingya-flygtninge flygtet fra forfølgelse i Myanmar til Bangladesh. EU har overvåget rohingya-flygtningekrisen nøje og udbetalt mere end halvdelen af de 280 mio. EUR, der blev rejst efter FN's donorkonference i oktober 2017. EU afsatte oprindeligt over 150 mio. EUR i humanitær bistand, efterfulgt af 41 mio. EUR i 2018, 35 mio. EUR i 2019 og 31 mio. EUR i 2020, hovedsagelig til støtte for rohingya-flygtninge i Cox's Bazar. EU bebudede en yderligere tildeling på 39 mio. EUR i humanitær bistand til Bangladesh og Myanmar den 23. februar 2021. Formålet med midlerne er at imødekomme behovene hos konfliktramte og fordrevne befolkningsgrupper, navnlig rohingyaerne, hvis situation er blevet forværret under covid-19-pandemien. På baggrund af udviklingen i Myanmar forekommer det usandsynligt, at rohingya-flygtninge vil være villige til at vende tilbage på eget initiativ.

Sri Lanka

Forbindelserne mellem EU og Sri Lanka går tilbage til samarbejdsaftalen fra 1975, som blev opgraderet i 1995 med en tredjegenerationssamarbejdsaftale om partnerskab og udvikling. Sri Lanka fik adgang til at eksportere til EU under GSP+-ordningen i maj 2017 som et incitament til politiske reformer og overholdelse af internationale konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse. Europa-Parlamentet overvåger nøje Sri Lankas fremskridt med effektivt at opfylde GSP+-kriterierne vedrørende national forsoning, god regeringsførelse, ansvarlighed og menneskerettigheder, herunder mindretalsrettigheder.

EU har i løbet af det seneste årti ydet 760 mio. EUR i udviklingsbistand til Sri Lanka. EU er Sri Lankas næststørste handelspartner efter Kina og landets næststørste eksportmarked med en bilateral varehandel til en værdi af 3 mia. EUR i 2020 og med en handelsbalance på 1,2 mia. EUR i Sri Lankas favør.

EU og Sri Lanka afholdt deres 23. møde i Det Blandede Udvalg i Bruxelles den 25. januar 2021. EU udtrykte skuffelse over Sri Lankas tilbagetrækning fra sit medsponsorskab af FN's Menneskerettighedsråds resolution 30/1 og andre resolutioner. EU understreger betydningen af forsoning, retfærdighed, ansvarlighed og fredelig sameksistens mellem landets forskellige samfund. Sri Lanka har forpligtet sig til at relancere undersøgelseskommissionen for at undersøge påståede krænkelser af menneskerettighederne. EU har understreget behovet for at ændre loven om forebyggelse af terrorisme for at bringe den i overensstemmelse med internationale standarder.

EU har noteret sig de negative konsekvenser for de europæiske virksomheder af de importrestriktioner, som Sri Lanka indførte i april 2020. Begge parter har også drøftet et eventuelt samarbejde om klimaændringer og gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer. EU hilste Sri Lankas tilsagn om at gennemføre konventionerne om miljø og klimaændringer velkommen.

Sri Lanka var ramt af borgerkrig fra 1983 til 2009 mellem den singalesisk-dominerede regering og De Tamilske Tigre. Gotabaya Rajapaksa vandt præsidentvalget i november 2019 og udnævnte sin bror, den tidligere præsident Mahinda Rajapaksa, til ny premierminister. Præsidentens partialliance, Sri Lanka People's Freedom Alliance, vandt en jordskredssejr ved parlamentsvalget i august 2020. I september 2020 blev det kontroversielle lovforslag om den 20. forfatningsændring, som styrkede præsidentens udøvende beføjelser og svækkede premierministerens og parlamentets rolle, fremlagt.

Påskedag, den 21. april 2019, blev over 250 mennesker dræbt i ni bombeattentater, som var rettet mod tre katolske kirker og hoteller i Sri Lanka. Daesh har påtaget sig ansvaret, men Sri Lankas regering har også anklaget medlemmer af National Thowheed Jamath (NTJ), en udbrydergruppe fra Sri Lanka Thowheed Jamath (SLTJ). I august 2019 bevilgede Kommissionen som led i sit instrument, der bidrager til stabilitet og fred, 8,5 mio. EUR til Sri Lanka til bekæmpelse af voldelig ekstremisme, opbygning af modstandsdygtighed i lokalsamfundet og fremme af fred og tolerance. Splittet af etniske og religiøse spændinger har Sri Lanka lang vej endnu for at leve op til internationale standarder for spørgsmål som dødsstraf, tortur, retsopgør, ytringsfrihed, religiøs ekstremisme og ligestilling mellem kønnene.

Nepal

Forbindelserne mellem EU og Nepal går tilbage til 1973 og er baseret på samarbejdsaftalen fra 1996. Næsten en fjerdedel af befolkningen lever for mindre end to USD om dagen, og Nepal er således afhængigt af ekstern bistand til 25 % af landets budget. EU er en af Nepals største donorer af udviklingsbistand og har tredoblet sin udviklingsbistand til 360 mio. EUR for perioden 2014-2020. EU har også gentaget, at det er vigtigt, at Nepal i højere grad udnytter de handelspræferencer, det indrømmes i henhold til ordningen »Alt undtagen våben«.

Det 12. møde i Det Blandede Udvalg EU-Nepal den 2. oktober 2020 fokuserede på covid-19-pandemien og dens sociale og økonomiske konsekvenser. Både EU og Nepal understregede betydningen af globale og regionale spørgsmål vedrørende klimaforandringer, menneskerettigheder, multilateralisme og konnektivitet. Lederne gentog deres tilsagn om at støtte effektiv multilateralisme og samarbejde i FN, Verdenshandelsorganisationen og andre internationale fora ud over at stræbe efter at nå skelsættende globale mål såsom verdensmålene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen.

Covid-19-pandemien får landets økonomi til at vakle og underminerer regeringens mål om en økonomisk vækst på 9,6 % om året i løbet af de næste fem år. I april 2020 udarbejdede EU en støttepakke på 75 mio. EUR til Nepal med henblik på at afbøde virkningerne af covid-19 og stimulere den nepalesiske økonomi og efterspørgslen efter arbejdskraft og derved støtte den individuelle indkomst i et land, der er kendetegnet ved en betydelig ulighed mellem de øvre og nedre kaster og marginaliserede befolkningsgrupper såsom madhesierne.

Den 23. januar 2020 afholdt Nepal valg til nationalforsamlingen. Det regerende Nepals Kommunistiske Parti (NCP) sikrede sig 16 pladser, og Rastriya Janata Party (RJP-N) vandt to. Nepal har været præget af politisk ustabilitet siden december 2020, hvor præsidenten efter henstilling fra premierministeren opløste parlamentet for at indkalde til et tidligt valg. Højesteret genindsatte parlamentet i februar 2021, men regeringen tabte et mistillidsvotum i maj. Den politiske uro fortsætter.

Kina og Indien konkurrerer om at opnå indflydelse i landet. De største udfordringer består i at nå frem til en fredelig løsning på det politiske dødvande gennem en reform af forfatningen, som skal ændres for at tage hensyn til dalitters og etniske mindretals interesser, navnlig madhesierne i Terai, og sikre rettighederne for nepalesiske migranter i udlandet.

Regeringen har ikke sørget for et retsopgør efter regimeændringen for ofrene for menneskerettighedskrænkelser under borgerkrigen. I april 2020 anbefalede højesteret, at mandatet for den nepalesiske sandheds- og forsoningskommission skulle ændres for at forhindre straffrihed.

Bhutan

Bhutan har været isoleret fra omverdenen i århundreder, men er i færd med at tilpasse sig globaliseringen og styrke sin økonomi, samtidig med at det bevarer sine gamle traditioner. Det har gennemført en fredelig overgang til parlamentarisk demokrati ved hjælp af den forfatning, som blev vedtaget i 2008, og som sikrer magtens tredeling i et konstitutionelt monarki. EU støtter Bhutans fulde uafhængighed af dets stærke naboer — Indien og Kina — og er stadig af den overbevisning, at landet bør kunne formulere sin egen sikkerheds- og udenrigspolitik, men anerkender samtidig den fortsatte bekymring over tab af suverænitet på grund af Bhutans geografiske beliggenhed.

I EU's flerårige vejledende program for 2014-2020 er der afsat 49,3 mio. EUR i bistand til Bhutan. EU har haft en stærk tilstedeværelse i Bhutan siden 1982 og arbejder for at mindske fattigdom, fremme demokratisering og god regeringsførelse og støtte bæredygtigt landbrug og vedvarende naturressourcer. Et nyt handelsstøtteprojekt mellem EU og Bhutan blev igangsat den 24. maj 2018 med henblik på at forbedre værdiforøgelsen, markedsforbindelserne og lovrammerne for handel og investeringer.

Europa-Parlamentet har gentagne gange anerkendt Bhutans enestående udviklingsfilosofi, som blev iværksat, da landet åbnede sig for globaliseringen. Den er baseret på begrebet »bruttonationallykke«, som er et statistisk mål for borgernes livskvalitet med ligevægt mellem åndelige og materielle fremskridt. Parlamentet støtter endvidere Bhutans miljøpolitik, som har til formål at bevare landets biodiversitet — som er meget sårbar over for klimaforandringer — og forebygge enhver form for miljømæssig forringelse i overensstemmelse med begrebet »bruttonationallykke«.

Mellem 2017 og 2022 er der blevet afsat ca. 21,5 mio. EUR til støtte for bæredygtigt landbrug, skovbrug og imødegåelse af klimaforandringer. Som reaktion på de behov, der opstod under covid-19-pandemien, bevilgede EU desuden yderligere 4,5 mio. EUR i 2020. EU og Bhutan afholdt deres niende formelle årlige konsultation på en videokonference den 15. december 2020. EU roste Himalayalandet for dets indsats for at sikre en bæredygtig, kulstoffattig og klimarobust udvikling. EU noterede sig også, at Bhutan har taget betydelige skridt til at beskytte børns og kvinders rettigheder og fremme ligestilling mellem kønnene. Navnlig afkriminaliserede det bhutanske parlament homoseksualitet i december 2020.

Da Bhutan sandsynligvis vil lægge sin status som LDC-land bag sig i den nærmeste fremtid, vil det være nødvendigt at finde frem til nye samarbejdsværktøjer, såsom at yde billige lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til støtte for investeringer i Bhutan ud over den nuværende flerårige finansielle ramme.

Maldiverne

Selv om der stadig ikke findes en formel samarbejdsaftale med Maldiverne, yder EU samarbejdsstøtte til landdistrikter, turisme og modvirkning af klimaforandringer. I juli 2008 vedtog EU's Udenrigsråd rammerne for målrettede restriktive foranstaltninger over for personer og enheder, der er ansvarlige for at undergrave retsstatsprincippet eller hindre en inkluderende politisk løsning i Maldiverne, samt over for dem, der er ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser.

Maldiverne er sårbare over for klimaforandringer og eksponeret for stigende vandstand og kysterosion, som udgør en alvorlig trussel mod landets levedygtighed. Maldivernes parlament planlægger at udarbejde sin første klimalov nogensinde, som vil sætte grænser for forureningen, og vedtage foranstaltninger til at beskytte og hjælpe med at genoprette miljøet. Data fra de seneste 20 år har vist en stigning i vandstanden på næsten fire millimeter om året i hovedstaden Malé og en forventet stigning på omkring 40-50 cm inden 2100. Dette betyder erosion af strande, oversvømmelser, øget grundvandssaltning og uforudsigeligt vejr, hvilket allerede forårsager oversvømmelser og tørke. Eftersom 80 % af maldiverne lever inden for 100 metere fra havet, udgør de fysiske konsekvenser af disse ændringer en eksistentiel trussel.

Landet lider også under høj ungdomsarbejdsløshed, bandevold og narkotikamisbrug. Der har været stigende politisk og social uro, siden oppositionslederen, Mohamed Solih, besejrede den tidligere præsident, Abdulla Yameen Abdul Gayoom, i september 2018. Der blev afholdt parlamentsvalg i Maldiverne den 6. april 2019. Resultatet var en jordskredssejr for Mohamed Solihs Maldiviske Demokratiske Parti, som vandt 65 af de 87 pladser i Folkets Majlis. I maj 2021 blev den tidligere præsident Mohammed Nasheed, en nær ven af præsident Solih og formand for parlamentet, alvorligt såret under et bombeangreb.

Maldiverne kom ud af kategorien LDC i 2011 og opnåede i 2013 status som mellemindkomstland i den øvre tranche. Økonomien er hovedsageligt baseret på turisme og fiskeri. EU er Maldivernes fjerdestørste handelspartner og tegnede sig for omkring 10 % af landets samlede varehandel i 2019.

Eftersom turisme udgør 70 % af BNP, er Maldivernes økonomi blevet hårdt ramt af covid-19-pandemien. Der blev afholdt et første møde på højt embedsmandsplan mellem EU og Maldiverne i februar 2020. EU stillede 3 mio. EUR til rådighed i april 2020 til støtte for foranstaltninger til afbødning af covid-19-strategiens alvorlige konsekvenser for turismesektoren. EIB bebudede et lån på 20 mio. EUR til støtte for genopretningsforanstaltninger.

 

Jorge Soutullo / Walter Masur