Genopretningsbistand til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU)
REACT-EU er et program for afhjælpning af de sociale og økonomiske tab, som covid-19-pandemien har ført med sig, og forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning. REACT-EU har til formål at mobilisere yderligere 47,5 mia. EUR fra strukturfondene i årene 2021 og 2022 og øge fleksibiliteten i udgifterne til samhørighedspolitikken.
Retsgrundlag
Artikel 177 og artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2221 af 23. december 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår supplerende midler og gennemførelsesordninger med henblik på at yde bistand til fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og dens sociale konsekvenser og til forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien (REACT-EU).
Baggrund
Siden begyndelsen af covid-19-pandemien har afmatningen af den økonomiske aktivitet i EU medført betydelige tab, navnlig stigende arbejdsløshed og en svækkelse af økonomien. Den 28. maj 2020 foreslog Kommissionen REACT-EU-pakken for at afbøde virkningerne af covid-19-pandemien for de regioner, der er hårdest ramt af krisen. Den supplerer to tidligere forslag, nemlig investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset (CRII) og investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset plus (CRII+), som begge ændrede reglerne for udgifter under samhørighedspolitikken. REACT-EU har form af målrettede ændringer af forordning (EU) nr. 1303/2013, forordningen om fælles bestemmelser, som er den retlige ramme for samhørighedspolitikkens nuværende programmeringsperiode.
Kommissionens forslag
Oprindeligt foreslog Kommissionen 54,8 mia. EUR (i 2018-priser) i yderligere midler for perioden 2020-2022 til Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede.
Ud af dette samlede beløb skulle 4,8 mia. EUR stilles til rådighed i 2020 som supplement til de eksisterende samhørighedspolitiske programmer, mens de supplerende midler på 50 mia. EUR for perioden 2021-2022 ville blive tilvejebragt gennem det europæiske genopretningsinstrument (NextGenerationEU).
For EFRU og ESF ville der blive stillet yderligere midler til rådighed under en ny tematisk målsætning, der blev kaldt »fremme af kriseafhjælpning i forbindelse med covid-19-pandemien og forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning af økonomien« under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse.
For så vidt angik EFRU, skulle de supplerende midler primært anvendes til at støtte investeringer i produkter og tjenester til sundhedsvæsenet og til at yde støtte i form af driftskapital eller investeringsstøtte til SMV'er, herunder drifts- og personaleomkostninger og sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger.
For så vidt angik ESF, skulle de supplerende midler primært anvendes til bevarelse af arbejdspladser, herunder gennem ordninger med nedsat arbejdstid og støtte til selvstændige, jobskabelse, navnlig for personer i sårbare situationer, støtte til ungdomsbeskæftigelsesforanstaltninger, udvikling af færdigheder, og til at forbedre adgangen til sociale tjenesteydelser af almen interesse, herunder for børn.
Op til 4 % af de supplerende midler, der var til rådighed til programmer under EFRU og ESF, kunne afsættes til teknisk bistand.
Midlerne skulle fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af en gennemførelsesafgørelse fra Kommissionen og i overensstemmelse med visse tildelingskriterier, der tog hensyn til medlemsstaternes relative velstand og den nuværende krises indvirkning på deres økonomier og samfund. Der var ingen opdeling efter region, som det er sædvane i forbindelse med samhørighedspolitikken.
Kommissionen foreslog en høj forfinansieringssats (50 %) for at sikre, at der hurtigt kunne gives en indsprøjtning til realøkonomien. Desuden kunne yderligere støtte finansieres fuldt ud over EU's budget uden behov for national medfinansiering, hvilket også afviger fra de sædvanlige regler for samhørighedspolitikken.
Rådets holdning
På Det Europæiske Råds møde den 17.-21. juli 2020 godkendte EU's stats- og regeringschefer et budget på 47,5 mia. EUR til REACT-EU for perioden 2021-2022 som en del af aftalen om den europæiske genopretningsplan. Dette er dog 5 % under Kommissionens oprindelige forslag. I overensstemmelse med Det Europæiske Råds retningslinjer nåede Rådet den 22. juli 2020 til enighed om et delvist mandat til forhandlingerne med Europa-Parlamentet. Rådet understregede behovet for at investere mere i kultur- og turismesektoren, som er hårdt ramt af pandemien. Ydermere giver en ny bestemmelse mulighed for at vedtage midlertidige foranstaltninger, så midlerne kan bruges mere fleksibelt i tilfælde af fremtidige kriser.
Europa-Parlamentets rolle
Forslaget om REACT-EU har til formål at ændre forordningen om fælles bestemmelser. Det blev vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure, som ligestiller Parlamentet og Rådet. Parlamentet spillede derfor en afgørende rolle. I Parlamentet var Regionaludviklingsudvalget (REGI) ansvarlig for behandlingen af forslaget, og den 7. september 2020 vedtog det sin betænkning. Betænkningen indeholdt en række vigtige ændringer til Kommissionens forslag. Den understregede navnlig, at der var behov for at fastholde det oprindelige budget på 58 mia. EUR som foreslået af Kommissionen til trods for Det Europæiske Råds nedskæringer. Det blev også anbefalet, at investeringerne blev koncentreret om: sundhed og social infrastruktur, sundhedssystemer og -tjenester for alle, herunder i grænseområder, regionerne i den yderste periferi, områder, der er berørt af industriel omstilling og affolkning, turisme og kultur, ungdomsbeskæftigelse og dårligt stillede grupper. Desuden blev det understreget, at det var nødvendigt at anvende de ekstra midler til budgetmæssige forpligtelser i 2023 og 2024, som ligger efter Kommissionens frist i 2022. I betænkningen blev der også mindet om, at eventuelle undtagelser fra de normale udgiftsregler for samhørighedspolitikken kun kan være midlertidige, og at principperne om demokratisk ansvarlighed skal sikres. På plenarforsamlingen i september 2020 bekræftede Parlamentet mandatet til at indlede interinstitutionelle forhandlinger med Rådet på grundlag af udvalgets betænkning. Der blev opnået politisk enighed med Rådet på det sidste trepartsmøde den 18. november 2020 under hensyntagen til mange af Parlamentets centrale bekymringer, herunder betydningen af at støtte social samhørighed og klimamål i forbindelse med genopretningen efter krisen og muligheden for at støtte ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. Aftalen bekræftede også Det Europæiske Råds afgørelse fra juli om at fastsætte budgettet til REACT-EU til 47,5 mia. EUR for perioden 2021-2022 uden yderligere samhørighedsfinansiering for 2020. Parlamentet bekræftede aftalen på plenarmødet den 15. december 2020. REACT-EU-forordningen trådte i kraft den 24. december 2020.
Desuden vedtog Parlamentet den 12. april 2022 en forordning om at yde mere forfinansiering under REACT-EU. Disse supplerende midler bør hjælpe medlemsstaterne med at klare de udfordringer, der er forbundet med det usædvanligt store antal mennesker, der flygter fra krigen i Ukraine. De bør også støtte medlemsstaternes omstilling til en modstandsdygtig økonomisk genopretning efter covid-19-pandemien.
Frédéric Gouardères