Fri bevægelighed for varer
Den frie bevægelighed for varer blev styrket, ved at told og andre ikke-toldmæssige hindringer blev afskaffet. Principper som gensidig anerkendelse og standardisering har yderligere fremmet det indre marked. De nye retlige rammer fra 2008 styrkede den frie bevægelighed for varer, markedsovervågningen i EU og CE-mærkningen (EU-mærkning om overensstemmelse med europæiske standarder). Der er dog stadig udfordringer i forbindelse med harmoniseringen af det indre marked, eftersom covid-19-pandemien og andre faktorer stadig kan hindre den fuldstændige frie bevægelighed for varer.
Retsgrundlag
Artikel 26 og 28-37 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Mål
Retten til fri bevægelighed for varer med oprindelse i medlemsstaterne og varer hidrørende fra tredjelande, som frit kan omsættes i medlemsstaterne, er et af de grundlæggende principper i traktaten (artikel 28 i TEUF). Den frie bevægelighed for varer blev oprindeligt fastlagt inden for rammerne af en toldunion med ophævelse medlemsstaterne imellem af told, kvantitative restriktioner for samhandelen og tilsvarende bestemmelser og indførelse af en fælles ekstern tarif for Unionen. Senere er vægten blevet lagt på afskaffelse af alle de hindringer, som stadig stod i vejen for den frie bevægelighed for varer, med henblik på at skabe det indre marked.
Resultater
Toldafgifter og kvantitative restriktioner (kontingenter) mellem medlemsstaterne blev afskaffet den 1. juli 1968. Til gengæld kunne de supplerende mål, som bestod i forbud mod foranstaltninger med tilsvarende virkning samt harmonisering af de nationale lovgivninger på området, ikke gennemføres inden for denne frist. Disse mål har været et centralt element i den vedvarende indsats for opnåelse af fri bevægelighed for varer.
A. Forbud mod afgifter med tilsvarende virkning som toldafgifter: artikel 28, stk. 1, og artikel 30 i TEUF
Da der ikke findes en definition af ovennævnte begreb i traktaten, er den blevet fastlagt gennem retspraksis. Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) forstår ved afgift med tilsvarende virkning enhver afgift, som pålægges et importeret produkt, men ikke på et tilsvarende nationalt produkt, og som ved at ændre prisen på produktet har samme restriktive indvirkning på den frie bevægelighed for varer som en toldafgift (forenede sager 2/62 og 3/62 og sag 232/78).
B. Forbud mod foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner: artikel 34 og 35 i TEUF
EU-Domstolen har i Dassonville-dommen fastslået, at enhver af medlemsstaternes handelsbestemmelser, som kan hindre samhandelen i Fællesskabet (uanset om det er direkte eller indirekte, reelt eller potentielt) skal betragtes som foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner (jf. sag 8/74Dassonville af 11. juli 1974 og præmis 63-67 i sag C-320/03 af 15. november 2005). Domstolen har i Cassis de Dijon-dommen principielt fastslået, at ethvert produkt, der er lovligt fremstillet og bragt i omsætning i en medlemsstat i overensstemmelse med de gældende og traditionelle bestemmelser og fabrikationsmetoderne i den pågældende stat, skal have adgang til markedet i enhver anden medlemsstat. Dette var det grundlæggende ræsonnement i debatten om fastsættelse af princippet om gensidig anerkendelse, der gælder ved manglende harmonisering. Derfor skal medlemsstaterne, selv om der ikke er indført EU-harmoniseringsforanstaltninger (sekundær EU-lovgivning), tillade, at varer, som er lovligt fremstillet og markedsført i andre medlemsstater, er i omløb og markedsføres i andre medlemsstater.
Det er vigtigt at bemærke, at anvendelsesområdet for artikel 34 i TEUF er begrænset af retspraksis fra Keck-dommen, ifølge hvilken visse salgsordninger falder uden for artiklens anvendelsesområde, forudsat at de er ikke-diskriminerende (dvs. finder anvendelse på alle de berørte erhvervsdrivende, der udøver virksomhed i indlandet, og såvel retligt som faktisk påvirker afsætningen af indenlandsk fremstillede varer og varer fra andre medlemsstater på samme måde).
C. Undtagelser fra forbuddet mod foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner
Artikel 36 i TEUF giver medlemsstaterne mulighed for af ikke-økonomiske hensyn såsom offentlig sædelighed, politik eller sikkerhed at indføre restriktioner svarende til kvantitative begrænsninger. Disse undtagelser bør fortolkes snævert og må ikke føre til vilkårlig forskelsbehandling eller skjulte handelshindringer mellem medlemsstaterne. De skal tjene offentlighedens interesse direkte og stå i et rimeligt forhold til det tilsigtede beskyttelsesniveau.
Domstolen anerkendte i Cassis de Dijon-sagen, at medlemsstaterne kan undtage visse nationale foranstaltninger fra EU's handelsrestriktioner, hvis de opfylder obligatoriske krav, såsom effektiv skattekontrol, beskyttelse af folkesundheden, handelsmæssig retfærdighed og forbrugerbeskyttelse. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om disse undtagelser. Der er indført procedurer for udveksling af information og en kontrolmekanisme for at overvåge sådanne foranstaltninger (jf. artikel 114 og 117 i TEUF og Rådets forordning (EF) nr. 2679/98). Disse procedurer blev ajourført og formaliseret i forordning (EF) nr. 2019/515 om gensidig anerkendelse, som blev vedtaget i 2019 og erstattede den foregående forordning.
D. Harmonisering af national lovgivning
Vedtagelsen af harmoniseringslovgivning har gjort det muligt at fjerne hindringer (f.eks. ved at gøre nationale bestemmelser uanvendelige) og fastlægge fælles regler med henblik på at sikre den frie bevægelighed for varer og overholdelsen af andre målsætninger i EU-traktaten, f.eks. beskyttelse af miljøet og forbrugere eller konkurrence.
Harmoniseringsprocessen i EU blev strømlinet med vedtagelsen af afstemning med kvalificeret flertal for direktiver vedrørende det indre marked, som beskrevet i artikel 95 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab som ændret ved Maastrichttraktaten. Kommissionens hvidbog fra 1985 indførte en "ny fremgangsmåde" for at undgå detaljeret harmonisering, med fokus på gensidig anerkendelse af nationale bestemmelser. I henhold til denne fremgangsmåde, som bekræftes i Rådets resolutioner og afgørelser, er harmoniseringen begrænset til væsentlige krav og forekommer, når de nationale regler ikke er ækvivalente og hindrer samhandelen. Denne metode har til formål at sikre fri bevægelighed for varer gennem teknisk harmonisering af hele sektorer og opretholdelse af et højt niveau af beskyttelse af offentlighedens interesser på områder såsom legetøj, byggematerialer, maskiner, gasapparater og telekommunikationsudstyr.
E. Gennemførelse af det indre marked
Etableringen af det indre marked indebar fjernelse af alle tilbageværende hindringer for fri bevægelighed for varer. Kommissionens hvidbog (1985) beskrev alle de fysiske og tekniske hindringer, der skulle fjernes, samt de foranstaltninger, der skulle træffes af Fællesskabet til dette formål. De fleste af disse foranstaltninger er nu blevet vedtaget. Der er imidlertid stadig behov for væsentlige reformer af det indre marked, hvis det skal leve op til den teknologiske udviklings udfordringer, og der findes stadig nogle ikketoldmæssige hindringer.
Europa-Parlamentets rolle
Parlamentet har været en stærk fortaler for fuldførelsen af det indre marked og har især fremhævet den "nye fremgangsmåde" til at lette den frie bevægelighed for varer. Det spillede en vigtig rolle i udformningen af harmoniseringsdirektiverne og var dybt engageret i den nye lovgivningsmæssige ramme, der blev vedtaget i 2008. Parlamentets prioriteter var at sikre, at alle markedsoperatører er ansvarlige for produktoverensstemmelse og produktsikkerhed, og at øge synligheden og forståelsen af CE-mærkningen blandt forbrugerne. Det er fortsat aktivt i disse bestræbelser og arbejder på tilpasningspakken, som omfatter ni direktiver, der regulerer en række produkter såsom elevatorer, pyrotekniske artikler og sprængstoffer.
I sin beslutning af 8. marts 2011 opfordrede Parlamentet til, at der oprettes et fælles markedsovervågningssystem for alle produkter, hvilket førte til "produktsikkerheds- og markedsovervågningspakken" fra 2013. I april 2019 vedtog Parlamentet forordning (EU) 2019/1020 for at styrke markedsovervågningen og sikre produktoverensstemmelse. I 2021 foreslog Kommissionen en ny forordning for yderligere at garantere sikkerheden ved andre forbrugsvarer end levnedsmidler. De ajourførte regler for produktsikkerhed, der har til formål at garantere høje sikkerhedsstandarder for alle produkter, der sælges i EU, både online og offline, blev formelt godkendt af Parlamentet i marts 2023, hvilket førte til offentliggørelsen af forordningen om produktsikkerhed i almindelighed den 10. maj 2023.
Standardisering spiller en central rolle for et velfungerende indre marked. Harmoniserede EU-standarder bidrager til at sikre fri bevægelighed for varer i det indre marked, gør det muligt for virksomhederne i EU at blive mere konkurrencedygtige og beskytter forbrugernes og miljøets sundhed og sikkerhed. Med henblik på at forbedre indholdet af standardiseringsreformen vedtog Parlamentet en beslutning den 21. oktober 2010.
Den 2. februar 2022 indførte Kommissionen en standardiseringsstrategi for at fremme et modstandsdygtigt, grønt og digitalt indre marked og foreslog ændringer af standardiseringsforordningen fra 2012. Efterfølgende blev forordning (EU) 2022/2480 vedtaget den 14. december 2022, hvorved EU's retlige ramme for fastsættelse af standarder blev ajourført. Derefter afholdt Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) en høring den 23. januar 2023 for at drøfte historiske og fremtidige retningslinjer for standardiseringspolitikken med bidrag fra Kommissionen og forskellige interessenter.
På grundlag af den nye standardiseringsstrategi offentliggjorde Kommissionen den 30. marts 2022 et forslag om harmonisering af markedsføringen af byggevarer, hvori den specifikt fokuserede på standardisering af det grønne indre marked. IMCO-udvalget afholdt sammen med Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) en offentlig høring og vedtog den 23. maj 2023 sin betænkning om revision af byggevareforordningen, som indeholdt næsten 300 ændringsforslag. Ifølge planerne bliver forordningen nu genstand for den tredje runde af interinstitutionelle forhandlinger den 13. december 2023.
I den ottende valgperiode blev indsatsen koncentreret om regulering af tovbaneanlæg, gasapparater, medicinsk udstyr og personlige værnemidler samt eCall-forordningen om typegodkendelseskrav for indførelse af et køretøjsmonteret eCall-system, der er baseret på 112-alarmtjenesten. I forbindelse med pakken om den cirkulære økonomi har Parlamentet vedtaget lovgivning om at gøre CE-mærkede gødningsprodukter tilgængelige på det indre marked (forordning (EU) 2019/1009).
Forskning fra 2019 anslår, at fordelene ved princippet om fri bevægelighed for varer og lovgivningen herom beløber sig til 386 mia. EUR om året[1]. Der findes dog stadig hindringer for, at den fuldstændige frie bevægelighed for varer kan realiseres. Eksistensen af disse hindringer blev dokumenteret i en undersøgelse[2], der blev offentliggjort i november 2020, og som gennemgik de nationale regler, der begrænser den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser og etableringsretten i EU's marked. En af konklusionerne var, at EU's indre marked ganske vist er verdens største og mest vellykkede eksempel på økonomisk integration, men at det endnu ikke er fri for uforholdsmæssige hindringer for den frie bevægelighed for varer.
Under covid-19-pandemien fremhævede Parlamentet i sin beslutning af 17. april 2020 det kritiske behov for at opretholde EU's indre grænser for varer og fremhævede det indre markeds rolle i EU's kollektive velstand og som en afgørende reaktion på krisen. I Kommissionens meddelelse af 15. maj 2020 blev der foreslået en koordineret strategi for genoprettelse af den frie bevægelighed og ophævelse af kontrollen ved de indre grænser. Denne samarbejdsbaserede tilgang var afgørende for at muliggøre bevægeligheden i hele EU for basale varer, herunder medicinsk udstyr, og afbøde virkningerne af statspålagte grænserestriktioner.
I sin beslutning af 19. juni 2020 mindede Europa-Parlamentet om, at Schengenområdet er et værdsat resultat, som udgør selve kernen i EU-projektet, og opfordrede medlemsstaterne til at mindske begrænsningerne af den frie bevægelighed og intensivere deres bestræbelser på at fuldføre integrationen af Schengenområdet.
Pandemiens indvirkning på EU's frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer blev gennemgået på et webinar[3] i november 2020, som var tilrettelagt af Temaafdelingen for Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet på bestilling fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Udfordringerne i forbindelse med strømmen af sundhedsrelaterede varer såsom personlige værnemidler blev drøftet, og det blev understreget, at der ville være behov for bedre EU-koordinering af offentlige indkøb og varebevægelser i forbindelse med fremtidige kriser. I et opfølgende studie[4], der blev forelagt i februar 2021, blev pandemiens indvirkning på det indre marked og forbrugerbeskyttelsen undersøgt yderligere, og der blev foreslået yderligere foranstaltninger til at øge EU's indre markeds modstandsdygtighed over for fremtidige kriser.
Parlamentet har spillet en afgørende rolle i harmoniseringen på toldområdet, hvilket kulminerede med oprettelsen af EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet gennem forordning (EU) 2022/2399. Denne forordning, som vil blive udviklet i løbet af det næste årti, har sit udgangspunkt i EU-kvikskranken for systemet til udveksling af certifikater på toldområdet (EU CSW-CERTEX), der allerede har været i pilotfasen siden 2017. Den indledende fase frem til 2025 har til formål at styrke den mellemstatslige udveksling ved EU's grænser, navnlig for så vidt angår ikke-toldrelaterede procedurer. En efterfølgende fase, der begynder i 2031, vil indføre et system mellem virksomheder og myndigheder for at effektivisere toldbehandlingsprocessen for virksomheder, der er involveret i import eller eksport af varer, med det formål at mindske de nuværende handelshindringer betydeligt.
Hvad angår interoperabilitetsløsninger for EU's offentlige myndigheder, virksomheder og forbrugere med henblik på en problemfri grænseoverskridende levering føres der forhandlinger om en ny retsakt om et interoperabelt Europa. Rådet og Parlamentet drøfter i øjeblikket de endelige tekniske aspekter af forordningen.
I en undersøgelse[5] fra Temaafdelingen for Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet, som IMCO-udvalget havde anmodet om, blev der den 9. december 2022 offentliggjort en analyse af medlemsstaternes forskellige toldgodkendelsesprocedurer for produkter, der indføres i EU. Da disse forskellige procedurer fører til handelshindringer og forvridninger på det indre marked, var en af de foreslåede løsninger oprettelsen af et europæisk toldagentur.
I forlængelse heraf blev der den 17. maj 2023 fremsat et forslag fra Kommissionen (COM(2023)0257), der udgør et omfattende forsøg på at modernisere EU's toldramme. Et vigtigt element i forslaget er oprettelsen af et EU-tolddatacenter, der forvaltes af en nyligt indført EU-Toldmyndighed. Dette center vil fungere som et stort dataregister til afsløring af svig og manglende overholdelse og vil muliggøre dataudveksling mellem EU og tredjelande og fremme samarbejdet mellem EU-medlemsstaternes toldmyndigheder.
Der kan findes yderligere oplysninger om dette emne på webstedet for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.
Christina Ratcliff / Jordan De Bono / Barbara Martinello