Kommunikation til en overkommelig pris for virksomheder og forbrugere

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og data- og internetadgangstjenester er trådt i stedet for traditionelle telefonitjenester som nøgleprodukter for både forbrugere og virksomheder. I dag er stadig mere audiovisuelt indhold tilgængeligt som en tilkøbsmulighed, og 4G- og 5G-internetforbindelser oplever en eksponentiel vækst. Som følge heraf har EU indført en lovgivningsramme for telekommunikation, der omfatter fastnettelekommunikation og trådløs telekommunikation, internet, tv- og radiotjenester samt transmissionstjenester, via en række regler, som gælder i alle EU-medlemsstaterne. Ifølge IMCO-udvalgets seneste undersøgelse bidrager telekommunikationstjenester med 86,1 mia. EUR årligt til EU's BNP, og nye lovgivningsmæssige foranstaltninger, der blev indført af Europa-Parlamentet, kunne bidrage med yderligere 40 mia. EUR.

Retsgrundlag

Da traktaterne ikke giver EU nogen direkte beføjelser på området for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, er retsgrundlaget på dette område i stedet blevet etableret på grundlag af forskellige artikler i TEUF. Medievarer og medietjenesteydelser har en kompleks karakter, eftersom de hverken kan defineres som udelukkende kulturelle varer eller som rent økonomiske varer, og følgelig har det været nødvendigt at udarbejde politikker med udgangspunkt i dette retsgrundlag. EU kan træffe relevante foranstaltninger inden for rammerne af sine sektorspecifikke og horisontale politikker, som f.eks.: industripolitikken (artikel 173 i TEUF), konkurrencepolitikken (artikel 101-109 i TEUF), handelspolitikken (artikel 206 og 207 i TEUF), de transeuropæiske net (TEN) (artikel 170-172 i TEUF), forskning, teknologisk udvikling og rummet (artikel 179-190 i TEUF), tilnærmelse af lovgivningerne med hensyn til teknologisk harmonisering eller anvendelse af lignende teknologiske standarder (artikel 114 i TEUF), frie varebevægelser (artikel 28, 30, 34 og 35 i TEUF), den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital (artikel 45-66 i TEUF), uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport (artikel 165-166 i TEUF) og kultur (artikel 167 i TEUF).

Mål

I forlængelse af Lissabonstrategien betragtes den digitale dagsorden for Europa[1] som et af de syv flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien, som Kommissionen har vedtaget. Den digitale dagsorden for Europa blev offentliggjort i maj 2010 og har til formål at definere den centrale katalysatorrolle, som brugen af IKT skal spille med hensyn til at hjælpe EU med at nå sine ambitiøse mål for 2020. I Europa 2020-strategien blev det understreget, at udbygningen af bredbåndsnet var et vigtigt middel til at tilvejebringe kommunikationsmidler til en overkommelig pris for virksomheder og forbrugere. Bedre adgang til internettet for forbrugere og virksomheder i hele Europa blev anerkendt som en prioritet af Kommissionen i dens strategi for et digitalt indre marked fra 2015[2] og senest i Ursula von der Leyens dagsorden for Europa, som understreger betydningen af 5G-net[3].

Resultater

De gældende reguleringsrammer for telekommunikation, der består af en pakke af direktiver og forordninger, blev vedtaget i september 2016 for at tage højde for den hurtige udvikling i sektoren og harmonisere reglerne for både den egentlige regulering af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og de relevante gennemførelsesprocedurer.

  • Den 14. september 2016 anmodede Kommissionen i sin meddelelse med titlen "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked – På vej mod et europæisk gigabitsamfund" Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om at undersøge sit forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation, fælles bredbåndsmål i EU for 2025, en plan om at fremme europæisk industrielt lederskab inden for den 5. generation (5G) af trådløs teknologi og en kuponordning for offentlige myndigheder, der ønsker at tilbyde deres borgere gratis wi-fi-adgang (WiFi4EU)[4].
  • Omkostningerne ved elektronisk kommunikation er blevet sænket[5], eftersom roamingtillæg for data, opkald og sms'er blev afskaffet den 15. juni 2017 for forbrugere, der gør rimelig brug af denne konnektivitet, når de rejser i EU
  • Bedre beskyttelse af forbrugere og virksomheder er sikret ved følgende foranstaltninger: vedtagelsen af lovgivning om beskyttelse af privatlivets fred (direktiv 2009/136/EF[6]) og databeskyttelse (forordning (EU) 2016/649[7] og direktiv (EU) 2016/680[8]), styrkelsen af mandatet for Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA)[9], vedtagelsen af direktiv (EU) 2016/1148 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen[10], styrkelsen af retten til at skifte fastnet- eller mobiltelefonudbyder inden for én arbejdsdag og samtidig bevare sit gamle telefonnummer, dvs. nummerportabilitet (direktiv 2009/136/EF), og oprettelsen af det fælleseuropæiske alarmnummer 112, (direktiv 2009/136/EF), hotlinen for efterlyste børn 116000, telefonrådgivning for børn 116111, krisetelefonen 116123 og en onlineplatform til tvistbilæggelse mellem forbrugere og onlineforhandlere[11].
  • Bedre adgang til telekommunikation er blevet sikret gennem indførelsen af lovgivning, der skal stimulere konkurrencen med klare og inklusive regler, bedre kvalitet, bedre priser og flere tjenester (den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation), gennem investeringer i bredbåndsnet til støtte for højhastighedsinternet, gennem støtte til trådløse teknologier såsom LTE og 5G via radiofrekvenspolitikprogrammet og gennem harmonisering af anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet i Unionen med henblik på at oprette en gigabitkonnektivitet for alle vigtige socioøkonomiske drivkræfter[12].

Med henblik på at fremme ensartethed på tværs af de nationale forskriftsprocedurer for telekommunikation sikrer Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) (forordning (EU) 2018/1971[13]) samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen for at fremme bedste praksis og fælles tilgange og samtidig undgå uensartet lovgivning, der kunne risikere at forvride konkurrencen på det indre marked for telekommunikation. Denne ajourførte lovgivning pålægger de nationale tilsynsmyndigheder at fremme konkurrencen inden for udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og opstiller de principper, der understøtter deres aktiviteter: uafhængighed, upartiskhed og gennemsigtighed og klageadgang. For så vidt angår frekvensforvaltning fastsættes der politiske retningslinjer og mål for den strategiske planlægning og harmonisering af radiofrekvenser i det flerårige radiofrekvenspolitikprogram. Dette sikrer et velfungerende indre marked på de af EU's politikområder, hvor der anvendes frekvenser, f.eks. politikker for elektronisk kommunikation, forskning, teknologisk udvikling og rummet, transport, energi og det audiovisuelle område.

Europa-Parlamentets rolle

Parlamentet arbejder for en solid og avanceret IKT-politik og har deltaget meget aktivt i vedtagelsen af lovgivning på dette område med henblik på at øge fordelene for forbrugere og virksomheder. Det har derfor vedvarende bidraget til at bevare fokus på IKT-spørgsmål gennem lovgivning, initiativbetænkninger, forespørgsler til mundtlig og skriftlig besvarelse, undersøgelser[14], workshopper[15], udtalelser og beslutninger og ved at opfordre til en bedre samordning af de nationale tiltag til udvikling af fælleseuropæiske tjenester og EU-støtte til telekommunikation.

Parlamentet har mindet om, at det er nødvendigt at anvende frekvenserne fra »digitaliseringsdividenden« for at sørge for bredbånd til alle EU-borgere, og har understreget, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at kunne sikre almen adgang til hurtigt bredbånd og sikre, at alle borgere og forbrugere besidder IT-kundskaber og -kompetencer[16]. Parlamentet understreger ligeledes, at internetsikkerheden er vigtig[17] for at sikre en solid beskyttelse af privatlivets fred og andre borgerrettigheder for forbrugere og virksomheder i det digitale miljø. Parlamentet går samtidig kraftigt ind for teknologisk neutralitet, »netneutralitet« og »netfrihed« for alle EU-borgere og for foranstaltninger vedrørende adgangen til eller brugen af tjenester og applikationer via telekommunikationsnet på basis af respekt for borgernes grundlæggende rettigheder og friheder. Sådanne foranstaltninger skal samtidig sikre, at internettjenesteudbydere ikke forringer brugernes muligheder for at få adgang til indhold og applikationer og/eller benytte tjenester efter eget valg[18].

Parlamentet konsoliderer systematisk disse garantier gennem lovgivning. Det spiller en central rolle med hensyn til at fjerne hindringer på det digitale indre marked og tilpasse EU's regler for telekommunikation til digitale datadrevne produkter og tjenester i dag med henblik på at øge de digitale fordele for forbrugere og virksomheder. Parlamentet har derfor forbedret dataadgang og -overførsel for alle ved at fastsætte standarder for netneutralitet, harmonisere anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet, støtte gratis wi-fi-forbindelser for alle i byer og landsbyer (Wifi4EU), investere i højtydende databehandling og forskningscloudtjenester (europæisk åben videnskabscloud) og afskaffe roamingtakster[19]. Parlamentet har iværksat og afsluttet et vigtigt lovgivningsarbejde med henblik på at fremme e-handel for forbrugere og virksomheder i EU, navnlig for SMV'er. Eksempler herpå er direktiv 2014/61/EU om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation[20] og forordning (EU) nr. 910/2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked[21], der skal lette elektronisk handel[22]. I tråd med Kommissionens forslag har Parlamentet støttet moderniseringen af ophavsretsregler[23] og ajourføringen af EU's regler for audiovisuelle medietjenester[24].

Derudover har Parlamentet med succes afsluttet det lovgivningsmæssige arbejde med at reformere databeskyttelse. Direktiv (EU) 2016/680[25] og forordning (EU) 2016/679[26] om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger blev vedtaget den 27. april 2016. Det har gennemført et omfattende lovgivningsarbejde om de forslag, der er blevet fremlagt som opfølgning på strategien for det digitale indre marked og beslutningen »På vej mod en akt for det digitale indre marked«[27], og bl.a. behandlet uberettiget geoblokering[28], grænseoverskridende pakkelevering[29], grænseoverskridende mobile onlineindholdstjenester[30], en revision af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde[31], audiovisuelle medietjenester[32], fri udveksling af andre data end personoplysninger[33], aftaler om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer[34] og aftaler om levering af digitalt indhold[35]. Parlamentet har også vedtaget en beslutning om internetkonnektivitet med henblik på vækst, konkurrencedygtighed og samhørighed: et europæisk gigabitsamfund og 5G[36] for at fremme tidsplanen for anvendelse af 5G og forbedre forbindelsesmulighederne for forbrugere og virksomheder.

I sin beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser[37] anførte Parlamentet, at der skulle lægges særlig vægt på lige adgang til sundhedspleje – og til nøjagtige og verificerede oplysninger – eftersom der har været en hurtig vækst inden for telemedicin og e-handel under pandemien, hvilket gør forbindelser til rimelige priser særlig vigtige.

Ifølge IMCO-udvalgets seneste undersøgelse bidrager telekommunikationstjenester med 86,1 mia. EUR årligt til EU's BNP, og nye lovgivningsmæssige foranstaltninger, der blev indført af Europa-Parlamentet for yderligere at integrere det indre marked for telekommunikationstjenester, kunne bidrage med yderligere 40 mia. EUR[38]. Yderligere undersøgelser fra Europa-Parlamentet om nye udviklinger inden for digitale tjenester[39] viser, at fremtidens forbindelser, der udvikler sig hen imod 6G-teknologier, bliver endnu mere afgørende for europæiske virksomheder og forbrugere.

 

[1]Det digitale indre marked, http://ec.europa.eu/digital-agenda/
[4]Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked – På vej mod et europæisk gigabitsamfund (COM(2016)0587).
[5]Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen (EUT L 310 af 26.11.2015, s. 1-18).
[6]EUT L 337 af 18.12.2009, s. 11.
[7]EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
[8]EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.
[9]Oprettet ved forordning (EF) nr. 460/2004, EUT L 77 af 13.3.2004, s. 1. Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA), EUT C 45 af 5.2.2016, s. 102.
[10]EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1.
[12]EUT L 138 af 25.5.2017, s. 131.
[13]EUT L 321 af 17.12.2018, s. 1.
[16]EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 45.
[17]EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 22.
[18]EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 128.
[19]EUT L 310 af 26.11.2015, s. 1
[20]EUT L 155 af 23.5.2014, s. 1.
[21]EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73.
[22]COM (2017)0228 – ikke længere i kraft
[23]Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92)
[24]Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 69).
[25]EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.
[26]EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
[27]EUT C 11 af 12.1 2018, s. 55.
[30]COM(2015)0627
[32]COM(2016)0287
[35]COM(2015)0634
[36]EUT C 307 af 30.8.2018, s. 144.
[37]Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0054.
[38]J Scott Marcus et al., Contribution to growth: The European Digital Single Market – Delivering economic benefits for citizens and businesses, undersøgelse for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Temaafdelingen for Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet, Europa-Parlamentet, Luxembourg, 2019.
[39]Sohnemann, N et al., New Developments in Digital Services, undersøgelse for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Temaafdelingen for Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet, Europa-Parlamentet, Luxembourg, 2020.

Kristine Næss / Mariusz Maciejewski