Kommunikation til en overkommelig pris for virksomheder og forbrugere
Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og datatjenester er i dag vigtigere for både forbrugere og virksomheder end den traditionelle telefonteknologi. EU har på baggrund af den kraftige stigning i on-demand-indhold og væksten i 4G/5G indført et regelsæt for telekommunikation. Dette omfatter alle former for telekommunikation, herunder radio- og tv-spredning. Undersøgelser viser, at disse tjenester bidrager med 86,1 mia. EUR om året til EU's BNP, og at nye foranstaltninger potentielt kan generere yderligere 40 mia. EUR.
Retsgrundlag
Da traktaterne ikke giver EU nogen direkte beføjelser på området for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, er retsgrundlaget på dette område i stedet blevet etableret på grundlag af forskellige artikler i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Medievarer og medietjenesteydelser har en kompleks karakter, eftersom de hverken kan defineres udelukkende som kulturelle varer eller som rent økonomiske varer, og derfor har det været nødvendigt at udarbejde politikker med udgangspunkt i dette retsgrundlag. EU kan træffe relevante foranstaltninger inden for rammerne af sine sektorspecifikke og horisontale politikker, som f.eks.: industripolitikken (artikel 173 i TEUF), konkurrencepolitikken (artikel 101-109 i TEUF), handelspolitikken (artikel 206 og 207 i TEUF), de transeuropæiske net (TEN) (artikel 170-172 i TEUF), forskning, teknologisk udvikling og rummet (artikel 179-190 i TEUF), tilnærmelse af lovgivningerne med hensyn til teknologisk harmonisering eller anvendelse af lignende teknologiske standarder (artikel 114 i TEUF), fri bevægelighed for varer (artikel 28, 30, 34-35 i TEUF), fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital (artikel 45-66 i TEUF), uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport (artikel 165 og 166 i TEUF) og kultur (artikel 167 i TEUF).
Mål
Som opfølgning på Lissabonstrategien pegede den tiårige digitale dagsorden for Europa, der blev offentliggjort i 2010, for første gang på den centrale rolle, som IKT spiller med hensyn til at hjælpe EU med at nå sine mål. I 2015 byggede dagsordenen videre på den femårige strategi for det digitale indre marked for at sikre et retfærdigt, åbent og sikkert digitalt miljø baseret på tre søjler: bedre adgang til digitale varer og tjenesteydelser for forbrugere og virksomheder på tværs af grænserne i Europa, tilvejebringelse af de rette betingelser for digitale net og tjenester og bedst mulig udnyttelse af vækstpotentialet i den digitale økonomi.
I 2020 satte den anden femårige digitale strategi "Europas digitale fremtid i støbeskeen" fokus på tre centrale mål: teknologi, der tjener alle, en fair og konkurrencedygtig økonomi og et åbent, demokratisk og bæredygtigt samfund. I 2021 blev den efterfulgt af "Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti", som strækker sig over ti år og konkretiserer EU's digitale ambitioner for 2030.
Resultater
A. Det digitale indre marked
I 2015 offentliggjorde Kommissionen strategien for et digitalt indre marked (COM(2015)0192), der havde til formål at fjerne virtuelle grænser, fremme digital konnektivitet og gøre det lettere for forbrugerne at få adgang til onlineindhold på tværs af grænserne.
Dette tilsagn om at fremme digital konnektivitet er blevet fornyet i "Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti" som et af dets hovedpunkter, der fokuserer på udbygning af infrastrukturen. Ifølge meddelelsen bør alle husstande i EU have adgang til gigabitkonnektivitet, og alle befolkede områder bør være dækket af 5G. Desuden bør produktionen af avancerede og bæredygtige halvledere i Europa udgøre 20 % af verdensproduktionen, og 10 000 meget sikre klimaneutrale edge-computere ("edge nodes") bør spredes ud over hele EU. Den 17. januar 2022 lancerede EU sin første kvantecomputer, et højt avanceret teknologisystem, der indgår i Jülich Supercomputing-centret i Tyskland.
B. Roamingforordningen
Roamingforordningen indførte roaming til hjemmetakst og afskaffede detailroamingtillæg fra den 15. juni 2017 i EU, samtidig med at den fastsatte prislofter for engrosroaming, der gav mulighed for både omkostningsdækning og varig roaming til hjemmetakst. Forordningen er en del af EU's resultater inden for det digitale indre marked og gælder i øjeblikket indtil den 30. juni 2022. De vellykkede resultater har vist de fordele, som det digitale indre marked skaber for EU-borgerne, og en ny forordning blev derfor offentliggjort i april 2022 med henblik på at udvide fri roaming i hele EU frem til 2032. Den omfatter også forbud mod tillægsgebyrer, der er højere end engros-roaminglofterne, når forbrugerne har overskredet deres roaminggrænser. EU's roamingregler ophørte med at gælde for Det Forenede Kongerige efter landets udtræden af det indre marked den 31. december 2020.
C. Europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
Kommissionen fremsatte i 2015 og 2016 forslag til reform af EU's regelsæt for telekommunikation, herunder den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation (EECC), som skal erstatte fire centrale direktiver. EECC (direktiv (EU) 2018/1972), som trådte i kraft den 11. december 2018, betød en ajourføring af de eksisterende EU-regler for telekommunikation. Desuden blev der i december 2020 fastsat EU-dækkende termineringstakster for taleopkald i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/654 med takster på 0,07 EUR pr. minut for fastnetopkald i 2022 og 0,2 EUR pr. minut for mobilopkald, der skal indføres senest i 2024.
D. Forordning om beskyttelse af privatlivets fred og sikkerhed
Bedre beskyttelse af forbrugere og virksomheder er sikret ved følgende tiltag: vedtagelse af lovgivning om beskyttelse af privatlivets fred (direktiv 2009/136/EF) og databeskyttelse (forordning (EU) 2016/679 og direktiv (EU) 2016/680), styrkelse af mandatet for Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed[1], vedtagelse af direktiv (EU) 2016/1148 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (NIS-direktivet), styrkelse af retten til at skifte fastnet- eller mobiltelefonudbyder inden for én arbejdsdag og samtidig bevare sit gamle telefonnummer, dvs. nummerportabilitet (direktiv 2009/136/EF) samt gennem oprettelse af det fælleseuropæiske alarmnummer 112 (direktiv 2009/136/EF), hotlinen for efterlyste børn 116 000 og telefonrådgivningen for børn 116 111, krisetelefonen 116 123 og en onlineplatform til tvistbilæggelse mellem forbrugere og onlineforhandlere.
For at sikre yderligere udvikling af NIS-direktivet, vil direktiv (EU) 2022/2555 (NIS 2-direktivet), som blev offentliggjort i december 2022, sikre, at cybersikkerhedsniveauet i private og offentlige organisationer er tidssvarende i lyset af de aktuelle udfordringer, som sådanne foretagender står over for.
E. Konkurrence og markedsregulering
Bedre adgang til telekommunikation er blevet sikret gennem indførelsen af lovgivning, der skal stimulere konkurrencen med klare og inkluderende regler, bedre kvalitet, bedre priser og flere tjenester (EECC), gennem investeringer i bredbåndsnet til støtte for højhastighedsinternet, gennem støtte til trådløse teknologier såsom LTE og 5G via radiofrekvenspolitikprogrammet og gennem harmonisering af anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet i EU med henblik på at oprette en gigabitkonnektivitet for alle vigtige socioøkonomiske drivkræfter.
For at forbedre sammenhængen i de nationale reguleringsprocedurer for telekommunikation foreskriver Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (oprettet ved forordning (EU) 2018/1971) et samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen. Det fremmer bedste praksis og fælles tilgange, samtidig med at man undgår inkonsekvent regulering, der kan skabe forvridninger i det digitale indre marked. Denne ajourførte lovgivning pålægger de nationale tilsynsmyndigheder at fremme konkurrencen inden for udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og opstiller de principper, der understøtter deres aktiviteter: uafhængighed, upartiskhed og gennemsigtighed og klageadgang.
Den 23. november 2022 vedtog Parlamentet og Rådet direktiv (EU) 2022/2380 om indførelse af en "universalopladningsløsning" for bl.a. mobiltelefoner, tablets, hovedtelefoner og bærbare navigationssystemer fra 2024. Den samme harmonisering vil også gradvist finde anvendelse på bærbare computere inden 2026. Direktivet har til formål at fremme teknologisk innovation, modvirke markedsfragmentering og mindske de miljømæssige virkninger af opladere.
Europa-Parlamentets rolle
Parlamentet arbejder for en solid og avanceret IKT-politik og har deltaget meget aktivt i vedtagelsen af lovgivning på dette område med henblik på at øge fordelene for forbrugere og virksomheder.
Parlamentet har mindet om, at det er nødvendigt at anvende frekvenserne fra "digitaliseringsdividenden" for at levere bredbånd til alle EU-borgere, og har understreget, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at kunne sikre almen adgang til hurtigt bredbånd og sikre, at alle borgere og forbrugere har IT-kundskaber og -kompetencer. Parlamentet understreger ligeledes internetsikkerhedens betydning for at sikre en solid beskyttelse af privatlivets fred og andre borgerrettigheder for forbrugere og virksomheder i det digitale miljø. Parlamentet er samtidig en stærk fortaler for teknologisk neutralitet, "netneutralitet" og "netfrihed" for alle EU-borgere.
Parlamentet konsoliderer systematisk disse garantier gennem lovgivning. Det spiller en central rolle med hensyn til at fjerne hindringer på det digitale indre marked og modernisere EU's regler for telekommunikation, så de passer til nutidens digitale og datadrevne produkter og tjenester med henblik på at øge de digitale fordele for forbrugere og virksomheder. Eksempler herpå er: direktiv 2014/61/EU om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation og forordning (EU) nr. 910/2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked, der skal lette elektronisk handel. Parlamentet har i tråd med Kommissionens forslag tilsluttet sig moderniseringen af ophavsretsregler og ajourføringen af EU's regler for audiovisuelle medietjenester.
Desuden har Parlamentet på vellykket vis afsluttet det lovgivningsmæssige arbejde vedrørende databeskyttelse med direktiv (EU) 2016/680 og forordning (EU) 2016/679. Det har gennemført et omfattende stykke lovgivningsarbejde med de fremlagte forslag som opfølgning på strategien for det digitale indre marked og sin beslutning "På vej mod en akt for det digitale indre marked". Parlamentet har også vedtaget en beslutning om internetkonnektivitet med henblik på vækst, konkurrencedygtighed og samhørighed: et europæisk gigabitsamfund og 5G for at fremme tidsplanen for anvendelse af 5G og forbedre forbindelsesmulighederne for forbrugere og virksomheder.
En undersøgelse fra 2019 viste, at telekommunikationstjenester hvert år tilføjer 86,1 mia. EUR til EU's BNP med potentiale til at tilføje yderligere 40 mia. EUR gennem ny lovgivning. Endvidere peger en undersøgelse om den seneste udvikling inden for digitale tjenester i retning af, at fremtidens konnektivitet, der udvikler sig hen imod 6G-teknologier, vil blive afgørende for EU's virksomheder og forbrugere.
Yderligere oplysninger om dette emne findes på webstederne for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Industri, Forskning og Energi.
Barbara Martinello