Kommunikation til en overkommelig pris for virksomheder og forbrugere
Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) samt datatjenester bliver stadig vigtigere for både forbrugere og virksomheder. EU har på baggrund af den kraftige stigning i on demand-indhold og væksten i 4G/5G indført et regelsæt for telekommunikation. Dette omfatter alle former for telekommunikation, herunder radio- og TV-spredning. Forskning viser, at telekommunikationstjenester, netværksudstyr, indhold og applikationer bidrager med op til 1 billion EUR til EU's BNP om året, hvilket svarer til ca. 4,7 % af EU's BNP.
Retsgrundlag
Da traktaterne ikke giver EU nogen direkte beføjelser på området for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, er retsgrundlaget på dette område i stedet blevet etableret på grundlag af forskellige artikler i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Medievarer og medietjenesteydelser har en kompleks karakter, eftersom de hverken kan defineres udelukkende som kulturelle varer eller som rent økonomiske varer, og derfor har det været nødvendigt at udarbejde politikker med udgangspunkt i dette retsgrundlag. EU kan træffe relevante foranstaltninger inden for rammerne af sine sektorspecifikke og horisontale politikker, som f.eks.: industripolitikken (artikel 173 i TEUF), konkurrencepolitikken (artikel 101-109 i TEUF), handelspolitikken (artikel 206 og 207 i TEUF), de transeuropæiske net (TEN) (artikel 170-172 i TEUF), forskning, teknologisk udvikling og rummet (artikel 179-190 i TEUF), tilnærmelse af lovgivningerne med hensyn til teknologisk harmonisering eller anvendelse af lignende teknologiske standarder (artikel 114 i TEUF), fri bevægelighed for varer (artikel 28, 30, 34 og 35 i TEUF), fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital (artikel 45-66 i TEUF), uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport (artikel 165 og 166 i TEUF) og kultur (artikel 167 i TEUF).
Mål
Som opfølgning på Lissabonstrategien pegede den tiårige digitale dagsorden for Europa, der blev offentliggjort i 2010, for første gang på den centrale rolle, som IKT spiller med hensyn til at hjælpe EU med at nå sine mål. I 2015 byggede dagsordenen videre på den femårige strategi for det digitale indre marked for at sikre et retfærdigt, åbent og sikkert digitalt miljø baseret på tre søjler: bedre adgang til digitale varer og tjenesteydelser for forbrugere og virksomheder på tværs af grænserne i Europa, tilvejebringelse af de rette betingelser for digitale net og tjenester og bedst mulig udnyttelse af vækstpotentialet i den digitale økonomi.
I 2020 satte den anden femårige digitale strategi "Europas digitale fremtid i støbeskeen" fokus på tre centrale mål: teknologi, der tjener alle, en fair og konkurrencedygtig økonomi og at åbent, demokratisk og bæredygtigt samfund. I 2021 blev den efterfulgt af "Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti", som konkretiserer EU's digitale ambitioner for 2030.
Resultater
A. Det digitale indre marked
I 2015 offentliggjorde Kommissionen strategien for et digitalt indre marked (COM(2015)0192), der havde til formål at fjerne virtuelle grænser, fremme digital konnektivitet og gøre det lettere for forbrugerne at få adgang til onlineindhold på tværs af grænserne.
Dette tilsagn om at fremme den digitale konnektivitet er blevet fornyet i meddelelsen "Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti" som et af dets hovedpunkter, der fokuserer på udbygning af infrastrukturen. Ifølge denne meddelelse bør alle husstande i EU have adgang til gigabitkonnektivitet, og alle befolkede områder bør være dækket af 5G. Desuden bør produktionen af avancerede og bæredygtige halvledere i Europa udgøre 20 % af verdensproduktionen, og 10 000 meget sikre klimaneutrale edge-computersystemer ("edge noder") bør anvendes på tværs af hele EU. Den 17. januar 2022 lancerede EU sin første kvantecomputer, et højt avanceret teknologisystem, der indgår i Jülich Supercomputing Centre i Tyskland.
Forordningen om gigabitinfrastruktur (forordning (EU) 2024/1309), der finder fuld anvendelse fra november 2025, er afgørende for at nå de mål, der er fastsat for det digitale årti 2030. Den erstatter direktivet fra 2014 om reduktion af bredbåndsomkostningerne og fastlægger en omfattende ramme til støtte for hurtigere og mere omkostningseffektiv udrulning af net med meget høj kapacitet, også kendt som gigabitnet, i hele EU.
B. Roamingforordningen
Ved roamingforordningen blev der fra den 15. juni 2017 indført "roaming til hjemmetakst" i EU, hvorved detailroamingtillæg blev afskaffet, samtidig med at der blev fastsat prislofter for engrosroaming, der gav mulighed for både omkostningsdækning og varig roaming til hjemmetakst. Forordningen er en del af EU's resultater inden for det digitale indre marked og gælder i øjeblikket indtil den 30. juni 2022. I lyset af de vellykkede resultater, som tydeligt viste de fordele, som det digitale indre marked skaber for EU-borgerne, blev en ny forordning offentliggjort i april 2022 med henblik på at udvide fri roaming i hele EU frem til 2032. Den omfatter også forbud mod anvendelsen af tillægsgebyrer, der er højere end engrosroaminglofterne, når forbrugerne har overskredet deres roaminggrænser. EU's roamingregler ophørte med at gælde for Det Forenede Kongerige efter landets udtræden af det indre marked den 31. december 2020.
C. Europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
Kommissionen fremsatte i 2015 og 2016 forslag til reform af EU's regelsæt for telekommunikation, herunder den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation (EECC), som skal erstatte fire centrale direktiver. EECC-direktivet (direktiv (EU) 2018/1972), som trådte i kraft den 11. december 2018, betød en ajourføring af de eksisterende EU-regler for telekommunikation. Desuden blev der i december 2020 fastsat EU-dækkende termineringstakster for taleopkald i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/654, så taksten for fastnetopkald siden 2022 har været på 0,07 EUR pr. minut og taksten for mobilopkald siden 2024 har været på 0,20 EUR pr. minut. En ny retsakt om digitale net, der forventes inden udgangen af 2025, sigter mod at fremme sikkert højhastighedsbredbånd, herunder både faste og trådløse forbindelser.
D. Forordning om beskyttelse af privatlivets fred og sikkerhed
Bedre beskyttelse af forbrugere og virksomheder er sikret ved følgende tiltag: vedtagelsen af lovgivning om privatlivets fred (direktiv 2009/136/EF) og databeskyttelse (GDPR, forordning (EU) 2016/679) og vedtagelsen af direktivet om databekyttelse på retshåndhævelsesområdet (direktiv (EU) 2016/680), styrkelsen af mandatet for Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed[1], vedtagelsen af direktiv (EU) 2016/1148 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (NIS-direktivet), styrkelse af retten til at skifte fastnet- eller mobiltelefonudbyder inden for én arbejdsdag og samtidig bevare sit gamle telefonnummer, dvs. nummerportabilitet samt gennem oprettelse af det fælleseuropæiske alarmnummer 112, hotlinen for efterlyste børn 116 000 og telefonrådgivningen for børn 116 111, krisetelefonen 116 123 (direktiv 2009/136/EF) og en onlineplatform til tvistbilæggelse mellem forbrugere og onlineforhandlere. Platformen blev indstillet fra 2025 på grund af den lave anvendelse.
NIS 2-direktivet, som blev offentliggjort i december 2022, vil sikre, at cybersikkerhedsniveauet i private og offentlige organisationer er tidssvarende i lyset af de aktuelle udfordringer, som sådanne foretagender står over for.
E. Konkurrence og markedsregulering
Bedre adgang til telekommunikation er blevet sikret gennem indførelsen af lovgivning, der skal stimulere konkurrencen med klare og inkluderende regler, bedre kvalitet, bedre priser og flere tjenester (EECC), gennem investeringer i bredbåndsnet til støtte for højhastighedsinternet, gennem støtte til trådløse teknologier såsom LTE og 5G via radiofrekvenspolitikprogrammet og gennem harmonisering af anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet i EU med henblik på at oprette en gigabitkonnektivitet for alle vigtige socioøkonomiske drivkræfter.
For at forbedre sammenhængen i de nationale reguleringsprocedurer for telekommunikation foreskriver Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (oprettet ved forordning (EU) 2018/1971) et samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen. Det fremmer bedste praksis og fælles tilgange, samtidig med at man undgår inkonsekvent regulering, der kan skabe forvridninger i det digitale indre marked. Denne ajourførte lovgivning pålægger de nationale tilsynsmyndigheder at fremme konkurrencen inden for udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og at opstille de principper, der understøtter deres aktiviteter: uafhængighed, upartiskhed, gennemsigtighed og klageadgang.
Den 23. november 2022 vedtog Parlamentet og Rådet direktiv (EU) 2022/2380 om indførelse af en "universalopladningsløsning" for bl.a. mobiltelefoner, tablets, hovedtelefoner og bærbare navigationssystemer fra 2024. Den samme harmonisering vil også gradvist finde anvendelse på bærbare computere senest i 2026. Direktivet har til formål at fremme teknologisk innovation, modvirke markedsfragmentering, mindske de miljømæssige virkninger af fremstillingen af opladere og støtte EU's strategi for den cirkulære økonomi.
Europa-Parlamentets rolle
Parlamentet arbejder for en solid og avanceret IKT-politik og har deltaget meget aktivt i vedtagelsen af lovgivning på dette område med henblik på at øge fordelene for forbrugere og virksomheder.
Parlamentet har mindet om, at det er nødvendigt at anvende frekvenserne fra "digitaliseringsdividenden" for at levere bredbånd til alle EU-borgere, og har understreget, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at kunne sikre almen adgang til hurtigt bredbånd og sikre, at alle borgere og forbrugere har IT-kundskaber og -kompetencer. Parlamentet understreger ligeledes internetsikkerhedens betydning for at sikre en solid beskyttelse af privatlivets fred og andre borgerrettigheder for forbrugere og virksomheder i det digitale miljø. Parlamentet er samtidig en stærk fortaler for teknologisk neutralitet, "netneutralitet" og "netfrihed" for alle EU-borgere.
Parlamentet konsoliderer systematisk disse garantier gennem lovgivning. Det spiller en central rolle med hensyn til at fjerne hindringer på det digitale indre marked og modernisere EU's regler for telekommunikation, så de passer til nutidens digitale og datadrevne produkter og tjenester med henblik på at øge de digitale fordele for forbrugere og virksomheder. Eksempler herpå er: direktiv 2014/61/EU om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation og forordning (EU) nr. 910/2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked, der skal lette elektronisk handel. Parlamentet har i tråd med Kommissionens forslag tilsluttet sig moderniseringen af ophavsretsregler og ajourføringen af EU's regler for audiovisuelle medietjenester.
Desuden har Parlamentet på vellykket vis afsluttet det lovgivningsmæssige arbejde vedrørende databeskyttelse med direktivet om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet og databeskyttelsesforordningen. Det har gennemført et omfattende stykke lovgivningsarbejde med de fremlagte forslag som opfølgning på strategien for det digitale indre marked og sin beslutning "På vej mod en akt for det digitale indre marked". Parlamentet har også vedtaget en beslutning om internetkonnektivitet med henblik på vækst, konkurrencedygtighed og samhørighed, som understøtter tidsplanen for anvendelse af 5G for at fremme konnektivitet for forbrugere og virksomheder.
En undersøgelse om udviklingen inden for digitale tjenester peger i retning af, at fremtidens konnektivitet, der udvikler sig hen imod 6G-teknologier, vil blive afgørende for EU's virksomheder og forbrugere. En rapport fra 2025 om status for den digitale kommunikation afslørede, at det europæiske konnektivitetsøkosystem – som omfatter telekommunikationstjenester, netværksudstyr, indhold og applikationer – blev værdisat til ca. 1 billion EUR i 2023, hvilket svarer til ca. 4,7 % af EU's BNP.
I sin beslutning fra 2025 om gennemførelse og strømlining af reglerne for EU's indre marked med henblik på at styrke det indre marked fremhævede Parlamentet behovet for en moderne og robust digital infrastruktur til at fremme EU’s ambitioner med hensyn til digitalisering og frontløberteknologier. Det opfordrede til fortsatte investeringer i udvikling af "digitale motorveje", herunder grænseoverskridende bredbåndsnet med høj kapacitet, 5G-korridorer, sikker cloud- og edge-infrastruktur samt interoperable digitale offentlige tjenester.
Yderligere oplysninger om dette emne findes på webstederne for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Industri, Forskning og Energi.
Costanza Pierdonati