Forbrugerpolitik: principper og instrumenter
En virkningsfuld forbrugerbeskyttelsespolitik er en forudsætning for, at det indre marked fungerer korrekt. Den beskytter forbrugernes rettigheder over for de handlende og giver yderligere beskyttelse til sårbare forbrugere. Forbrugerbeskyttelsesregler kan generelt fremme markedsresultaterne. De fremmer mere retfærdige markeder og – med bedre forbrugeroplysning – fremmer de grønnere og mere sociale resultater. Styrkelse af forbrugernes stilling og beskyttelse af deres interesser er centrale politiske mål for EU.
Retsgrundlag
Artikel 4, stk. 2, litra f), artikel 12, artikel 114 og artikel 169 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Mål
For at fremme forbrugernes interesser og sikre et højt beskyttelsesniveau skal Unionen beskytte forbrugernes sundhed, sikkerhed og økonomiske interesser. Unionen skal også fremme forbrugernes ret til information, uddannelse og til at organisere sig for at beskytte deres interesser. Forbrugerbeskyttelse bør integreres i alle relevante EU-politikområder.
Tiltag
A. Generelt
Programmet for EU's indsats på det forbrugerpolitiske område består hovedsagelig af Den Europæiske Forbrugerdagsorden, der blev vedtaget den 13. november 2020. Dagsordenen indeholder en opdateret vision for EU's forbrugerpolitik fra 2020 til 2025 med overskriften "Styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretning".
Dagsordenen dækker fem centrale prioriterede områder:
- Grøn omstilling: tackling af de nye udfordringer for forbrugerrettigheder og de muligheder for indflydelse, som den grønne omstilling giver, og sikring af, at bæredygtige produkter og livsstile er tilgængelige for alle, uanset geografi eller indkomst.
- Digital omstilling: etablering af et sikrere digitalt rum for forbrugerne, hvor deres rettigheder beskyttes, og sikring af lige konkurrencevilkår for at muliggøre innovation med henblik på at levere nyere og bedre tjenester til alle europæere.
- Effektiv håndhævelse og klageadgang: tackling af vildledende grønne anprisninger og urimelig handelspraksis i forbindelse med metoder til påvirkning og personalisering online. Håndhævelsen af forbrugerrettigheder er først og fremmest de nationale myndigheders ansvar, men EU spiller en vigtig koordinerende og støttende rolle understøttet af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde.
- Opfyldelse af specifikke forbrugerbehov: hensyntagen til behovene hos forbrugere, som i visse situationer kan være sårbare og kræve ekstra foranstaltninger. Dette kan skyldes sociale forhold eller særlige karakteristika for enkeltpersoner eller grupper af forbrugere.
- Forbrugerbeskyttelse i global sammenhæng: sørge for sikkerhed ved import og beskyttelse af forbrugerne i EU mod urimelig handelspraksis, der anvendes af operatører uden for EU ved hjælp af stærkere markedsovervågningsværktøjer og et tættere samarbejde med myndighederne i EU's partnerlande.
Medlemsstaterne har siden 2014 gennemført nationale love i medfør af direktivet om forbrugerrettigheder, som blev godkendt af et stort flertal i Parlamentet. Det tilpasser og harmoniserer de nationale forbrugerregler, f.eks. om de oplysninger, som forbrugerne har brug for, inden de køber varer, tjenesteydelser eller digitalt indhold, og om deres ret til at annullere onlinekøb, uanset hvor i EU de handler.
EU-institutionerne anvender resultattavlen for forbrugervilkår til at følge forbrugerpolitikken og vurdere de nationale forbrugervilkår på områder som viden, tillid, overholdelse og håndhævelse. Resultattavlen undersøger også integreringen af EU's detailmarked via grænseoverskridende transaktioner og vækst i e-handel. Den undersøger de seneste købere for at måle resultaterne på over 40 markeder med hensyn til indikatorer som tillid, sammenlignelighed, udvalg og forbrugertilfredshed.
B. Sektorspecifikke foranstaltninger (2.2.2)
1. Forbrugergrupper
EU-institutionerne prioriterer at inddrage grupper, der repræsenterer forbrugernes interesser. Den Rådgivende Gruppe for Forbrugerpolitik (CPAG) er Kommissionens vigtigste forum for høring af nationale og europæiske aktører inden for forbrugerpolitik i forbindelse med gennemførelsen af den nye forbrugerdagsorden.
Gruppen supplerer andre eksisterende enheder, som Kommissionen opretholder, navnlig gruppen for forbrugerbeskyttelsessamarbejde (CPC) og netværket for forbrugerpolitik (CPN).
Den afløser Den Europæiske Rådgivende Forbrugergruppe (ECCG), der blev nedsat ved Kommissionens afgørelse 2009/705/EF, og hvis mandat udløb i juli 2019.
2. Forbrugeruddannelse
Den nye forbrugerdagsorden opfordrer til større fokus på forbrugeruddannelse og forbrugerbevidsthed, navnlig i lyset af den igangværende digitale omstilling.
EU har integreret forbrugeruddannelse i læseplanerne på primær- og sekundærtrinnet. Et af disse initiativer er "Consumer Classroom", der er et flersproget EU-websted for lærere. Det tilbyder et omfattende bibliotek om forbrugeruddannelse og værktøjer til udveksling af erfaringer med studerende og fagfæller.
3. Forbrugeroplysninger
Bedre kendskab til forbrugerrettigheder kan øge tilliden. EU har oprettet forbrugercentre (Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre) til rådgivning om tværnational samhandel og klager. Netværket informerer og rådgiver forbrugerne om deres rettigheder i EU og hjælper dem med deres tvister med erhvervsdrivende i andre EU-lande. FIN-NET behandler klager over grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser. Kommissionen gennemfører forbrugerinformationskampagner og tilbyder praktiske vejledninger. SOLVIT løser tvister vedrørende overtrædelser af EU-retten.
Portalen Dit Europa spiller en vigtig rolle i at give adgang til bedre information om forbrugerpolitik og i at samle forskellige informationskilder i ét enkelt informationscenter. Adgangen til oplysninger er blevet forbedret ved hjælp af en fælles digital portal (forordning (EU) 2018/1724).
Som led i pakken om cirkulær økonomi har det nye direktiv (EU) 2024/825 om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis og gennem bedre oplysning til formål at forbedre forbrugerbeskyttelsen ved at tilskynde til mere bæredygtige forbrugsmønstre og undgå vildledende miljøanprisninger. Dette direktiv vil blive suppleret af direktivet om grønne anprisninger, som i øjeblikket er under forhandling, og som har til formål at forhindre virksomheder i at fremsætte vildledende anprisninger om miljøfordelene ved deres produkter og tjenesteydelser.
4. Håndhævelse af forbrugerrettigheder
De nationale myndigheder er ansvarlige for at håndhæve forbrugerlovgivningen. For at løse grænseoverskridende problemer kan deres indsats koordineres på EU-plan. Virkningsfuld håndhævelse af forbrugerrettigheder er lige så vigtig som selve eksistensen af disse rettigheder. Forordning (EU) 2017/2394 forbinder disse myndigheder gennem et EU-netværk og letter informationsudveksling og samarbejdstiltag over for overtrædelser af forbrugerbeskyttelseslovgivningen. Dette netværk foretager koordinerede undersøgelser, bl.a. internetkontrolaktioner, for at sikre, at webstederne overholder reglerne.
Moderniseringsdirektivet (direktiv (EU) 2019/2161), som blev vedtaget i 2019, har til formål at skærpe håndhævelsen af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, og det ajourførte reglerne i overensstemmelse med udviklingen inden for digitalisering.
Derudover kan forbrugerne anmode om beskyttelse af deres kollektive interesser i EU gennem gruppesøgsmål, dvs. søgsmål anlagt af repræsentative enheder i overensstemmelse med direktiv (EU) 2020/1828.
Europa-Parlamentets rolle
A. Generelt
Parlamentet har konsekvent slået til lyd for at styrke forbrugernes rettigheder og bestræber sig på at finpudse EU's forbrugerbeskyttelsesregler. I den forbindelse er Parlamentet særligt opmærksom på nye spørgsmål, der kan påvirke forbrugerne, såsom den grønne og den digitale omstilling. Forbrugerbeskyttelsen har udviklet sig fra blot at harmonisere tekniske standarder til at fremme en målsætning om et "borgernes Europa".
Ud over sin rolle som medlovgiver i forbindelse med vedtagelsen af lovgivning vedtager Parlamentet også initiativbetænkninger som rettesnor for forbrugerbeskyttelsespolitikkerne. I disse har Parlamentet lagt vægt på øgede budgetbevillinger til forbrugerforanstaltninger og udvikling af forbrugerrepræsentationen.
En undersøgelse fra 2024, som Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) havde bestilt, giver et samlet overblik over den centrale lovgivning vedrørende forbrugerbeskyttelse[1].
I september 2018 blev der vedtaget en beslutning om, at den praksis, hvor produkter markedsføres under samme mærke og emballage i hele det indre marked, men som er forskellig med hensyn til sammensætning, egenskaber eller kvalitet ("to forskellige kvaliteter") i forskellige EU-medlemsstater, er diskriminerende.
B. Bæredygtige og sikre produkter til forbrugerne
I november 2020 vedtog Parlamentet en beslutning om et bæredygtigt indre marked, der fremhæver produkters holdbarhed, reparationsmuligheder og udstyrer forbrugerne med viden, så de kan træffe bæredygtige beslutninger.
I april 2022 vedtog Parlamentet en beslutning om forbrugernes ret til reparation rettet mod varige og reparérbare produkter. Direktiv (EU) 2024/1799 om fælles regler til fremme af reparation af varer blev vedtaget i juni 2024 og trådte i kraft den følgende måned.
I april 2022 drøftede IMCO-udvalget forbrugerrettigheder i forbindelse med indkøb uden for EU, herunder oplysninger forud for aftaleindgåelsen og beskyttelse mod urimelig praksis og vilkår.
I begyndelsen af 2025 indledte Parlamentet takket være IMCO-udvalgets bestræbelser forhandlinger med EU-Rådet om at tilstræbe central lovgivning såsom:
- Direktivet om grønne anprisninger: (se afsnit B.3 i dette faktablad)
- Legetøjssikkerhedsforordningen: Parlamentet foreslår strengere regler med henblik på at reducere antallet af usikre legetøjsprodukter på det indre marked.
C. Foranstaltninger til beskyttelse af forbrugerne i den digitale verden
Forbrugerpolitikken vedrørende onlinetjenester og digitale tjenester er et område, som Parlamentet og navnlig IMCO-udvalget har haft fokus på. I juni 2020 blev det i et studie[2], som IMCO-udvalget havde bestilt om onlineplatformes begrænsning af ulovligt indhold, konstateret, at der var mulighed for at styrke EU's lovramme sammen med samregulering fra onlineplatformenes side for at beskytte forbrugerne mod ulovligt eller skadeligt indhold på nettet. Et studie[3], der blev offentliggjort i juni 2021, analyserede indvirkningen af målrettet reklame på annoncører, markedsadgang og forbrugernes valg.
I oktober 2020 vedtog Parlamentet tre beslutninger med titlerne "Retsakt om digitale tjenester: forbedring af det indre markeds funktionsmåde" ,"Retsakt om digitale tjenester og de dermed forbundne spørgsmål om grundlæggende rettigheder" og "Retsakt om digitale tjenester: tilpasning af handels- og civilretlige regler til kommercielle enheder, der opererer online", hvori der fastsættes en plan for, hvordan det digitale indre markeds funktion bør sikres fremadrettet, herunder stærkere onlineforbrugerbeskyttelse. En stor del af indholdet af initiativbetænkningerne førte til Kommissionens forslag, som blev ændret og vedtaget i IMCO-udvalget i december 2021 (2.1.7). Forordningen om digitale markeder og forordningen om digitale tjenester, som blev vedtaget af medlovgiverne i oktober 2022, er af afgørende betydning for forbrugerbeskyttelsen i det digitale miljø.
I september 2021 afholdt IMCO-udvalget en høring om forbrugerbeskyttelse og automatiserede beslutningsredskaber. På mødet blev der set nærmere på at beskytte forbrugerne mod risiciene ved kunstig intelligens og forbedre kvaliteten af de oplysninger, de modtager. Repræsentanter fra forbrugergrupper, virksomheder, den akademiske verden og certificeringsorganer udvekslede viden om EU's nuværende ramme, nødvendige ændringer og håndhævelsesmæssige udfordringer. IMCO-medlemmerne understregede, at de lovgivningsmæssige rammer var pålidelige. I maj 2022 afholdt udvalget en høring om digitale produktpas for at øge gennemsigtigheden og forbrugerbeskyttelsen i en digital tidsalder.
I april 2025 drøftede IMCO-udvalget internettets og de sociale mediers påvirkning af mindreårige. I oktober 2025 vedtog udvalget en beslutning, hvori det foreslog at indføre en EU-dækkende digital minimumsalder for adgang til sociale medier samt skærpede foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige mod manipulerende praksis, der udnytter deres sårbarheder for at øge deres involvering og forbrug[4].
Der kan findes yderligere oplysninger om dette emne på webstedet for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.
Fabiola VALENTINI