Forbrugerpolitik: principper og instrumenter

En virkningsfuld forbrugerbeskyttelsespolitik er en forudsætning for, at det indre marked kan fungere korrekt og effektivt[1]. Den har til formål at sikre forbrugernes rettigheder over for de handlende og øge beskyttelsen af sårbare forbrugere[2]. Den finansielle krise har vist, at forbrugerbeskyttelsesreglerne har potentiale til at gøre markederne mere retfærdige og forbedre kvaliteten af konkurrencen. Det er blevet et centralt mål i EU-politik at styrke forbrugernes stilling og effektivt beskytte deres sikkerhed og økonomiske interesser.

Retsgrundlag og mål

Artikel 4, stk. 2, litra f), artikel 12, 114 og 169 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Artikel 114 i TEUF danner retsgrundlag for harmoniseringsforanstaltninger med sigte på oprettelsen af det indre marked. Heri lægges vægt på målet om at sikre et højt beskyttelsesniveau (herunder for så vidt angår forbrugerbeskyttelse) og om at holde trit med udviklingen på grundlag af videnskabelige fakta.

Med artikel 169 TEUF indførtes der et retsgrundlag for en fuldstændig vifte af tiltag på EU-plan på forbrugerbeskyttelsesområdet. Det fastsættes i artiklen, at Unionen »[f]or at fremme forbrugernes interesser og sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau bidrager [...] til at beskytte forbrugernes sundhed, sikkerhed og økonomiske interesser og til at fremme deres ret til oplysning og uddannelse og til at organisere sig for at beskytte deres interesser«. Artiklen åbner også mulighed for større hensyntagen til forbrugerinteresser inden for andre EU-politikker. I denne henseende er artikel 169 en styrkelse af artikel 114 ved, at den udvider dennes anvendelsesområde til områder uden for det indre marked, inklusive adgang til varer og tjenesteydelser, adgang til prøvelse ved domstol, kvaliteten af offentlige tjenesteydelser og visse aspekter af ernærings-, fødevare-, bolig- og sundhedspolitik. I artiklen hedder det endvidere, at EU-foranstaltninger ikke må forhindre den enkelte medlemsstat i at opretholde eller indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger, for så vidt som de er forenelige med traktaterne. Som følge heraf indgår forbrugerpolitik i EU’s strategiske målsætning om at forbedre EU-borgernes livskvalitet. Ud over direkte foranstaltninger til beskyttelse af rettigheder sikrer EU, at der tages hensyn til forbrugernes interesser i EU-lovgivningen på alle relevante politikområder.

I henhold til artikel 12 i TEUF skal forbrugerbeskyttelseshensyn inddrages ved udformningen og gennemførelsen af andre af EU's politikker og aktiviteter. Artikel 38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder styrker forbrugerbeskyttelsen, idet den indeholder bestemmelser om, at EU skal sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i Unionens politikker.

Tiltag

A. Generelt

Programmet for EU's indsats på det forbrugerpolitiske område består hovedsagelig af Den Europæiske Forbrugerdagsorden og forbrugerprogrammet 2014-2020[3].

Den Europæiske Forbrugerdagsorden har flere mål:

  • At fremme forbrugersikkerhed gennem produktsikkerheds- og markedsovervågningspakken fra 2013, navnlig gennem bedre produktidentifikations- og sporbarhedsforanstaltninger til styrkelse af sikkerheden i fødevarekæden og de nye regler om sikkerheden ved kosmetiske produkter indført i midten af 2013
  • At fremme kendskabet til forbrugerrettigheder: Der er udviklet Interaktive værktøjer som f.eks. Consumer Classroom til at informere og oplære forbrugerne og hjælpe dem med at deltage fuldt ud i det indre marked
  • At styrke håndhævelsen af forbrugerregler gennem koordinerede foranstaltninger mod brud på EU's forbrugerlovgivning i form af kontrol af websteder foretaget af netværk af nationale forbrugerbeskyttelsesmyndigheder; og enkle, hurtige og økonomisk overkommelige udenretslige klageprocedurer for forbrugerne afledt af direktivet om alternativ tvistbilæggelse og forordningen om onlinetvistbilæggelse (2013)
  • At integrere forbrugerinteresser i de centrale sektorpolitikker via ny lovgivning for sektorer såsom telekommunikation, digital teknologi, energiforsyning, transport og fødevarer og via nye foranstaltninger til at højne gennemsigtighed og adgang til finansielle detailtjenesteydelser og gøre det lettere for kontohavere at skifte bank
  • At styrke forbrugernes stilling er det vigtigste overordnede mål for EU's strategi for forbrugerpolitik som omhandlet i Kommissionens arbejdsdokument om styrkelse af forbrugernes stilling i EU, der tager sigte på at styrke EU-forbrugernes stilling gennem valgmuligheder, information og kendskab til forbrugerrettigheder og -klagemuligheder

Forbrugerdagsordenen indkredser ligeledes problemstillinger, herunder overgangen til et mere bæredygtigt forbrugsmønster og tiltag til at tage hånd om sårbare forbrugeres særlige behov.

Forbrugerprogrammet 2014-2020 vil i de kommende år støtte EU's forbrugerpolitik med et budget på 188,8 mio. EUR. Det tager sigte på at hjælpe borgerne med at udnytte deres rettigheder som forbrugere og deltage aktivt i det indre marked og dermed fremme vækst, innovation og bidrage til, at EU opfylder målsætningerne for Europa 2020.

EU-institutionerne fører systematisk opsyn med forbrugerpolitikken ved hjælp af resultattavlen om forbrugerforhold, som overvåger nationale forhold for forbrugere inden for tre områder (oplysningsniveau og tillid; efterlevelse og håndhævelse; klager og tvistbilæggelse) og undersøger fremskridt i integrationen af EU's detailhandelsmarked ud fra niveauet af transaktioner mellem erhvervsdrivende og forbrugere på tværs af grænserne og udviklingen inden for e-handel. En anden måde til at føre systematisk opsyn med forbrugerpolitikken er gennem resultattavlen for forbrugermarkederne, der følger forbrugere, der for nylig har foretaget et køb, med henblik på at indfange udviklingen i over 40 forbrugermarkeders ydeevne via nøgleindikatorer som f.eks. tillid til, at sælgerne overholder forbrugerbeskyttelsesreglerne, sammenligneligheden af tilbud, udbuddet på markedet, i hvilken grad forbrugernes forventninger opfyldes og skader forvoldt af problemer, som forbrugerne oplever[4].

B. Sektorspecifikke foranstaltninger (2.2.2)

1. Forbrugergrupper

EU-institutionerne prioriterer inddragelsen af EU-forbrugernes interessegrupper. Den Europæiske Rådgivende Forbrugergruppe er Kommissionens vigtigste forum for høring af nationale og europæiske forbrugerorganisationer. Forbrugergruppen, som blev nedsat ved Kommissionens afgørelse 2009/705/EF, kan rådgive og orientere Kommissionen om alle spørgsmål i forbindelse med forbrugerinteresser på EU-plan. Parlamentet og Rådet har for nylig vedtaget en forordning, der opretter et EU-program til støtte for særlige aktiviteter, der styrker inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser[5].

2. Forbrugeruddannelse

EU har iværksat forbrugeroplysningstiltag på forskellige niveauer, f.eks. ved gradvis indarbejdelse af forbrugeroplysning i læseplanerne på folkeskole- og gymnasieniveau. "Europa Diary" er et skoleinitiativ henvendt til elever på de gymnasiale uddannelser (15-18-årige). Den indeholder information til unge om EU-relaterede spørgsmål, herunder deres rettigheder som forbrugere. Desuden har Kommissionen stået for læreruddannelsesprogrammer og støttet oprettelsen af kandidatuddannelser i forbrugerpolitik. Det interaktive, online-baserede forbrugeroplysningsværktøj »Dolceta« (http://europeanconsumersunion.eu/progetti/dolceta/?lang=en/) var tilgængeligt i alle medlemsstater og på alle officielle EU-sprog. Det henvendte sig ikke blot til undervisere, men også til forbrugerne og dækkede bl.a. grundlæggende forbrugerrettigheder, produktsikkerhed og finansiel forståelse.

3. Forbrugeroplysninger

Bedre oplysning og forbedret kendskab til forbrugerrettigheder vil kunne skabe øget tillid blandt forbrugerne. EU har oprettet forbrugercentre (Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre), som skal give oplysninger og rådgivning om tværnational samhandel og behandling af forbrugerklager. Et parallelt netværk, FIN-NET, udfylder samme rolle, blot for klager over finansielle tjenesteydelser på tværs af grænserne. Kommissionen fører desforuden forbrugeroplysningskampagner i medlemsstaterne og udgiver praktiske forbrugervejledninger. SOLVIT er en tjeneste oprettet specifikt til bilæggelse af tvister vedrørende overtrædelser af EU-retten.

Kommissionen tilrettelagde en oplysningskampagne om forbrugernes rettigheder, der løb fra foråret 2014 til begyndelsen af 2016 og oplyste borgerne om deres rettigheder i henhold til EU's forbrugerlovgivning med anvisning af de steder, hvor forbrugerne kan få rådgivning og hjælp, hvis de har spørgsmål eller problemer. Formålet var at øge den generelle viden blandt erhvervsdrivende og forbrugere om EU-dækkende forbrugerrettigheder, der primært er afledt af gennemførelsen af EU-direktiver i national ret. Der var særlig fokus på direktivet om forbrugerrettigheder, direktivet om urimelig handelspraksis, direktivet om urimelige kontraktvilkår og direktivet om forbrugerkøb og garantier.

Undersøgelser foretaget for Europa-Parlamentet har vist, at skønt der findes mange oplysninger om forbrugerrettigheder på internettet, er disse oplysninger spredt mellem talrige EU-kilder og nationale kilder[6]. Portalen Dit Europa[7] spiller en vigtig rolle i at give adgang til bedre information om forbrugerpolitik og i at samle forskellige informationskilder i ét enkelt informationscenter. Adgangen til oplysninger vil blive forbedret i fremtiden via en fælles digital portal[8].

4. Håndhævelse af forbrugerrettigheder

Virkningsfuld og korrekt håndhævelse af forbrugerrettigheder er lige så vigtig som selve eksistensen af disse rettigheder. Ansvaret for håndhævelse af rettighederne påhviler primært de nationale offentlige myndigheder. Forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde i forbindelse med forbrugerbeskyttelse knytter disse nationale myndigheder sammen i et netværk på EU-plan og giver dem en ramme for udveksling af oplysninger og for samarbejde om at sætte en stopper for eventuelle brud på forbrugerbeskyttelsesretten (f.eks. vedr. vildledende reklame, pakkerejser eller fjernsalg). Netværket udfører endvidere fælles markedsovervågnings- og håndhævelsesaktiviteter (f.eks. i form af de såkaldte kontrolaktioner, hvor myndighederne kontrollerer, om websteder efterlever lovgivningen).

Den 11. april 2018 offentliggjorde Kommissionen "den nye aftale for forbrugerne", som har til formål at sikre større effektivitet i håndhævelsesmekanismerne. Aftalen foreslår, at kvalificerede enheder sættes i stand til at tage repræsentative skridt på vegne af forbrugerne, og at medlemsstaternes forbrugermyndigheder tillægges strengere sanktionsbeføjelser, så de kan reagere på mere proportionel vis på krænkelser af forbrugernes rettigheder.

Europa-Parlamentets rolle

Parlamentet medvirker løbende til at forbedre forbrugerbeskyttelsesreglerne i EU. Forbrugerbeskyttelsespolitikken er gået fra at være en politik for teknisk harmonisering af standarder med henblik på at fremme det indre marked til at være en del af drivkraften bag bestræbelserne på at nå målet om et »borgernes Europa«. Den fælles beslutningsprocedure og udvidelsen af antallet af lovområder, hvor vedtagelse sker ved afstemning med kvalificeret flertal i Rådet, har givet Parlamentet beføjelser til at udvikle og styrke EU's forbrugerbeskyttelseslovgivning. Som resultat af Parlamentets lovgivningsmæssige tiltag har medlemsstaterne siden den 13. juni 2014 anvendt national ret til gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder, der blev vedtaget med overvældende flertal i Parlamentet. Direktivet styrker forbrugernes rettigheder ved at fastsætte en længere afkølingsperiode for aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted, at indføre større prisgennemsigtighed, at forbyde forud-markerede afkrydsningsfelter og at præcisere oplysningerne om digitalt indhold med henblik på at styrke EU-forbrugeres tillid.

Den 12. December 2017 vedtog Parlamentet forordning (EF) nr. 2006/2004) om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse[9] med henblik på at forbedre effektiviteten af reglerne og procedurerne for samarbejde mellem de nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse. Den 26. marts 2019 vedtog Parlamentet en lovgivningsmæssig beslutning om forslag til direktiv om indbringelse af sager til varetagelse af forbrugernes kollektive interesser[10]. Den 27. november 2019 vedtog Parlamentet direktiv (EU) 2019/2161 for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse[11].

Parlamentet spiller en vigtig rolle, da det ikke alene arbejder med EU-lovgivning, men også sætter den politiske dagsorden på området for forbrugerbeskyttelse gennem vedtagelsen af sine initiativbetænkninger. Parlamentet har navnlig været i vælten i forsøget på at skaffe øgede budgetmidler til foranstaltninger på områder som forbrugeroplysning (herunder om finansielle forhold) og udvikling af forbrugerrepræsentation i medlemsstaterne med vægt på de medlemsstater, der er tiltrådt efter 2004. Den 19. juli 2018[12] fremsatte Parlamentet en initiativbetænkning udarbejdet af IMCO-udvalget om skjult kvalitetsvariation ved produkter på det indre marked, der blev vedtaget den 13. september 2018. Parlamentet anførte heri udtrykkeligt, at varierende kvalitet af produkter markedsført under samme varemærke er at anse for forskelsbehandling og ikke efterlever forbrugernes forventninger.

I april 2020 blev der offentliggjort en briefing med titlen "Sustainable Consumption and Consumer Protection Legislation" med en analyse af, hvordan bæredygtigt forbrug og længere levetid for produkter kan fremmes ved hjælp af forbrugerbeskyttelseslovgivningen. IMCO-Udvalget anmodede om dette forskningsdokument i forbindelse med den kommende initiativbetænkning med titlen "Mod et mere bæredygtigt indre marked for virksomheder og forbrugere". Initiativbetænkningen forventes at blive sat til afstemning i IMCO-udvalget inden sommerferien og på Parlamentets plenarmøde i september 2020.

 

[1]Undersøgelse om forbrugerbeskyttelsesaspekter af finansielle tjenesteydelser, udarbejdet for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO), Temaafdeling A, 2014,
http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/etudes/join/2014/507463/IPOL-IMCO_ET(2014)507463_EN.pdf
[2]Undersøgelsen "Contribution to Growth of Consumer Protection", udarbejdet for IMCO, Temaafdeling A, 2019,https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2019/631066/IPOL_STU(2019)631066_EN.pdf
[3]Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 254/2014 af 26. februar 2014 om et flerårigt forbrugerprogram for årene 2014-2020, EUT L 84 af 20.3.2014, s. 42.
[5]Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/826 af 17. maj 2017 om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter, der styrker inddragelsen af forbrugere og andre slutbrugere af finansielle tjenesteydelser i Unionens politikudformning inden for finansielle tjenesteydelser, for perioden 2017-2020 –https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2017/826/oj
[6]Undersøgelse »European Single Point of Contact«, udarbejdet for IMCO-udvalget, Temaafdeling A, 2013,http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/etudes/join/2013/507453/IPOL-IMCO_ET(2013)507453_EN.pdf
[8]Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012, EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1.
[9]Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004, EUT L 345 af 27.12.2017, s. 1.
[10]Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. marts 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til indbringelse af sager til varetagelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF, Vedtagne tekster P8_TA(2019)0222.
[11]Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)2019/2161 af 27. november 2019 om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse, EUT L 328 af 18.12.2019, s. 7.
[12]Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2018 om to forskellige kvaliteter af produkter i det indre marked (2018/2008(INI)).

Mariusz Maciejewski / Christina Ratcliff / Kristine Næss