Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Forbedring af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen har været et vigtigt anliggende for EU siden 1980'erne. Der er med lovgivning på EU-plan blevet fastsat minimumsstandarder for beskyttelse af arbejdstagerne, samtidig med at medlemsstaterne fortsat kan bibeholde eller indføre strengere bestemmelser. Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er et centralt element i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev vedtaget på det sociale topmøde i Lissabon i 2021.

Retsgrundlag

Artikel 91, 114, 115, 151, 153 og 352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Mål

På grundlag af artikel 153 i TEUF kan EU vedtage lovgivning (direktiver) om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for at støtte og supplere medlemsstaternes indsats. I den henseende er der fastsat minimumskrav på EU-plan, der giver medlemsstaterne mulighed for at indføre en højere grad af beskyttelse på nationalt plan, såfremt de ønsker det. Traktaten fastsætter desuden, at direktiver skal undgå at pålægge administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

Resultater

A. Den institutionelle udvikling

Der blev inden for rammerne af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) gennemført en række forskningsprogrammer inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Behovet for en samlet tilgang til dette område blev udtalt med etableringen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) i 1957. Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen blev nedsat i 1974 for at bistå Kommissionen (Rådets afgørelse 74/325/EØF). Det var nødvendigt med minimumskrav for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for at kunne gennemføre det europæiske indre marked. Der blev derfor vedtaget en række direktiver, bl.a. direktiv 82/605/EØF (erstattet af direktiv 98/24/EF) om beskyttelse mod de risici, der er forbundet med metallisk bly, direktiv 83/477/EØF (senest ændret ved direktiv 2009/148/EF) om asbest og direktiv 86/188/EØF (senest ændret ved direktiv 2003/10/EF) om støj.

1. Den europæiske fælles akt

Med vedtagelsen af den europæiske fælles akt i 1987 blev sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for første gang omfattet af EØF-traktaten i en artikel, som fastsætter minimumskrav og gør Rådet i stand til med kvalificeret flertal at vedtage direktiver om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Målet var: at forbedre arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, harmonisere vilkårene i arbejdsmiljøet, forhindre social dumping, efterhånden som gennemførelsen af det indre marked skred frem, og forhindre virksomheder i at flytte til områder med en lavere grad af beskyttelse for at fremme deres konkurrenceevne.

2. Amsterdamtraktaten (1997)

Amsterdamtraktaten styrkede beskæftigelsesspørgsmåls status ved at indføre afsnittet om beskæftigelse og aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken. For første gang vedtog både Parlamentet og Rådet ved hjælp af den fælles beslutningsprocedure direktiver, hvorved der blev fastsat minimumsforskrifter på området for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og arbejdsvilkår.

3. Lissabontraktatens bidrag (2007)

Lissabontraktaten indeholder en "social klausul", ifølge hvilken der skal tages hensyn til sociale krav i forbindelse med Unionens politikker. Med Lissabontraktatens ikrafttræden blev Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder juridisk bindende for medlemsstaterne i deres anvendelse af EU-retten.

4. Den europæiske søjle for sociale rettigheder (2017)

Den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev undertegnet af Rådet, Kommissionen og Parlamentet i november 2017, fastsætter 20 rettigheder og principper, herunder alle arbejdstageres ret som fastsat i artikel 31 i chartret om grundlæggende rettigheder til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold. Som fastsat i søjlens princip nr. 10 har arbejdstagerne ret til et højt niveau af beskyttelse af deres sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og ret til et arbejdsmiljø, der er tilpasset deres faglige behov, og som giver dem mulighed for at forlænge deres deltagelse på arbejdsmarkedet. Selv om søjlen ikke er juridisk bindende i sig selv, består den af en pakke af lovgivningstiltag og bløde reguleringstiltag, der har til formål at fremme stigende konvergens inden for leve- og arbejdsvilkår i EU.

B. Milepæle: Direktiver og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (OSHA)

1. Rammedirektiv 89/391/EØF og individuelle direktiver

Artikel 137 i Nicetraktaten (nu artikel 153 i TEUF) dannede grundlag for EU's bestræbelser på at forbedre arbejdsmiljøet med henblik på at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. Vedtagelsen af rammedirektiv 89/391/EØF med dets særlige fokus på en forebyggelseskultur var en milepæl. Heri blev der fastsat bestemmelser vedrørende forebyggende foranstaltninger, udveksling af oplysninger, høring, afbalanceret deltagelse samt oplæring af arbejdstagere og deres repræsentanter i den offentlige og private sektor. Rammedirektivet danner grundlag for 25 individuelle direktiver på forskellige områder og for Rådets forordning (EF) nr. 2062/94 om oprettelse af et europæisk arbejdsmiljøagentur. Det har også haft indvirkning på andre retsakter vedrørende vikaransatte og aspekter vedrørende arbejdstiden i forskellige direktiver.

Disse individuelle direktiver omfatter følgende:

  • minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet (89/654/EØF) og bestemmelserne for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og/eller sundhed under arbejdet (92/58/EØF)
  • brug af arbejdsudstyr (89/655/EØF som ændret ved direktiv 2001/45/EF og direktiv 2009/104/EF), brug af personlige værnemidler (89/656/EØF) og arbejde med skærmterminaler (90/270/EØF) og manuel håndtering (90/269/EØF)
  • sektorer: midlertidige eller mobile byggepladser (92/57/EØF), den boringsrelaterede udvindingsindustri (92/91/EØF og 92/104/EØF) og fiskerfartøjer (93/103/EF)
  • grupper: gravide arbejdstagere (92/85/EF) og beskyttelse af unge på arbejdspladsen (94/33/EF)
  • agenser: beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (2004/37/EF), kemiske agenser under arbejdet (98/24/EF ændret ved direktiv 2000/39/EF og direktiv 2009/161/EU), asbest under arbejdet (2009/148/EF) og biologiske agenser under arbejdet (2000/54/EF), beskyttelse mod ioniserende stråling (direktiv 2013/59/Euratom, der ophæver tidligere relaterede direktiver), beskyttelse af arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære (99/92/EF), arbejdstageres eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibration) (2002/44/EF), støj (2003/10/EF), elektromagnetiske felter (2004/40/EF som ændret ved direktiv 2013/35/EU) og kunstig optisk stråling (2006/25/EF)
  • stoffer: tilpasning af adskillige direktiver om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (direktiv 2014/27/EU).

Opdateringen af direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener er en løbende proces, som fortsætter fremover: Et første parti på 13 stoffer var omfattet af et forslag fra maj 2016, som blev vedtaget i december 2017 (direktiv (EU) 2017/2398). Et andet forslag fra januar 2017 om revision af grænseværdier for yderligere syv stoffer blev vedtaget i januar 2019 som direktiv (EU) 2019/130, efter at Parlamentet havde held med at få medtaget en grænseværdi for eksponering for udstødningsgasser fra dieselmotorer i anvendelsesområdet. Et tredje forslag fra april 2018, som omfattede yderligere fem stoffer, der anvendes inden for metallurgi, galvanisering, minedrift, genanvendelse, laboratorier og sundhedspleje, blev endeligt vedtaget i juni 2019 som direktiv (EU) 2019/983. En fjerde revision af direktivet med nye eller reviderede grænseværdier for tre kræftfremkaldende stoffer (acrylonitril, nikkelforbindelser og benzen) blev vedtaget i marts 2022 som direktiv (EU) 2022/431. Direktivet er en af de første foranstaltninger vedtaget under den europæiske kræfthandlingsplan. Kommissionen har siden fremsat yderligere to forslag i denne forbindelse. I august 2022 fremlagde den et lovgivningsforslag om ændring af direktiv 2009/148/EF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest med henblik på yderligere at reducere arbejdstagernes eksponering og beskytte dem mod risikoen for kræft. Parlamentet vedtog sin holdning til forslaget ved førstebehandling den 3. oktober 2023. Desuden fremlagde Kommissionen i februar 2023 et forslag til revision af direktivet om kræftfremkaldende stoffer, mutagener og reproduktionstoksiske stoffer (2004/37/EF) og direktivet om kemiske agenser (98/24/EF) med henblik på at sænke grænseværdierne for bly og tilføje en grænseværdi for diisocyanater til direktivet om kemiske agenser. Både bly og diisocyanater anvendes i forbindelse med bygningsrenoveringer og i produktionen af batterier og vindmøller og bruges til at gøre elektriske køretøjer lettere. Ved at begrænse eksponeringen for disse kemikalier søger EU at beskytte dem, der arbejder direkte med den grønne omstilling.

Aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, der er indgået inden for rammerne af arbejdsmarkedsdialogen, er en anden fremgangsmåde til at iværksætte sociallovgivning (2.3.7). I december 2016 vedtog Rådet direktiv (EU) 2017/159 om gennemførelse af den aftale mellem arbejdsmarkedets parter om forbedring af arbejdsforholdene i fiskerisektoren, som blev indgået i 2013. En lignende aftale for frisørsektoren blev imidlertid ikke vedtaget i form af et direktiv.

2. Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA)

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, som er et trepartsagentur, blev oprettet i 1996 og har hovedsæde i Bilbao. Agenturet har til formål at fremme deling af viden og oplysninger med henblik på at fremme en risikoforebyggelseskultur. Det har udarbejdet en platform for webbaseret interaktiv risikoanalyse (OiRA), der indeholder SMV-orienterede, sektorspecifikke risikovurderingsværktøjer på alle sprog, og e-værktøjet for farlige stoffer, som yder virksomhedsspecifik rådgivning om farlige stoffer og kemiske produkter og om anvendelse af god praksis og beskyttelsesforanstaltninger. Det Europæiske Observatorium for Risikoovervågning overvåger og forudser nye risici og risici i fremvækst for at muliggøre en forebyggende indsats. Endvidere har agenturet siden 2000 afholdt oplysningskampagner om "Sunde arbejdspladser", der skal højne bevidstheden om diverse sundheds- og sikkerhedsaspekter. Kampagnen i 2023-2025 vil søge at øge bevidstheden om nye teknologiers indvirkning på arbejdet og de dermed forbundne udfordringer og muligheder i forbindelse med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

C. EU-handlingsprogrammer og -strategier om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

I perioden fra 1951 til 1997 blev der etableret EKSF-forskningsprogrammer inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Den europæiske sociale dagsorden blev vedtaget i 2000 og bidrog til en mere strategisk tilgang til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen på EU-plan. Efterfølgende blev der med fællesskabsstrategien for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for 2002-2006 vedtaget en global tilgang til trivsel på arbejdspladsen. Fællesskabsstrategien for 2007-2012 var koncentreret om forebyggelse. Målet var at opnå en fortsat reduktion af antallet af arbejdsulykker og erhvervssygdomme i EU. EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020 havde til formål at tackle tre store udfordringer: forbedre og forenkle de eksisterende regler, styrke forebyggelsen af arbejdsrelaterede sygdomme, herunder nye risici, og tage hensyn til den aldrende arbejdsstyrke. Der var særlig opmærksomhed på behovene hos mikrovirksomheder og små virksomheder.

Som led i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder har Kommissionen fremlagt en ny EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for 2021-2027. Den fokuserer på at foregribe og håndtere forandringer i den nye arbejdsverden, forbedre forebyggelsen af arbejdsulykker og -sygdomme og øge beredskabet over for eventuelle fremtidige sundhedskriser.

Efter udbruddet af covid-19-pandemien blev direktivet om biologiske agenser (2000/54/EF) ajourført med henblik på at medtage SARS-CoV-2 på listen over biologiske agenser og for at tage højde for de nye risici på arbejdspladsen. Kommissionen opfordrede arbejdsgiverne til at vurdere risiciene og træffe forebyggende og beskyttende foranstaltninger for at minimere skadevirkninger, navnlig for dem, der arbejder i direkte kontakt med virusset. I november 2022 vedtog Kommissionen en henstilling, hvori den opfordrede medlemsstaterne til at anerkende covid-19 som en erhvervssygdom i visse tilfælde.

I lyset af den stigende brug af digitale teknologier på arbejdspladsen har Kommissionen indarbejdet aspekter vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i forordning (EU) 2023/1230 om maskiner (vedtaget i juni 2023).Aspekter vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen behandles også i et forslag til forordning om harmoniserede regler for kunstig intelligens (forordningen om kunstig intelligens) og forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde, i sidstnævnte tilfælde med fokus på forebyggelse af sundheds- og sikkerhedsrisici i forbindelse med algoritmisk styring. Kommissionen har også til hensigt at revidere arbejdsmiljødirektivet og direktivet om skærmterminaler.

Europa-Parlamentets rolle

Parlamentet har ofte fremhævet behovet for en optimal beskyttelse af arbejdstageres sundhed og sikkerhed. Det har vedtaget flere beslutninger, hvori der opfordres til, at alle aspekter, der direkte eller indirekte påvirker en arbejdstagers fysiske eller mentale velbefindende, skal være omfattet af EU-lovgivning. Parlamentet støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at oplyse små og mellemstore virksomheder bedre. Det er af den opfattelse, at arbejdet må tilpasses menneskers evner og behov og ikke omvendt, og at der i arbejdsmiljøet bør tages større hensyn til sårbare arbejdstageres særlige behov.

Parlamentet har indtrængende opfordret Kommissionen til at undersøge fremvoksende risici, der ikke er omfattet af den gældende lovgivning, f.eks. nanopartikler, stress, udbrændthed, vold og chikane på arbejdspladsen. Det har især medvirket til, at der blev vedtaget en rammeaftale om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren, som blev undertegnet af arbejdsmarkedets parter i EU og indført ved Rådets direktiv 2010/32/EU. Parlamentet har også krævet forbedring af den eksisterende lovgivning om beskyttelse af gravide arbejdstagere og beskyttelse af arbejdstagere mod muskel- og knoglelidelser. Yderligere centrale krav omfatter indførelse af et direktiv, som fastlægger minimumsstandarder for anerkendelse af erhvervssygdomme og udvidelse af anvendelsesområdet for rammedirektiv 89/391/EØF.

Endvidere vedtog Parlamentet i september 2018 en beslutning om muligheder for reintegration af arbejdstagere, der er ved at komme sig efter skader og sygdom, i beskæftigelse af høj kvalitet, baseret på tre søjler: forebyggelse og tidlig indgriben, tilbagevenden til arbejdet og ændrede holdninger til reintegration af arbejdstagere. I oktober 2021 vedtog Parlamentet en beslutning med henstillinger til Kommissionen om beskyttelse af arbejdstagere mod asbest. Det foreslås heri, at der udvikles en omfattende europæisk strategi til fjernelse af al asbest for på sikker vis og én gang for alle at fjerne dette stof fra det byggede miljø og derved sikre en bedre beskyttelse af arbejdstagere og borgere. Det blev også foreslået at ajourføre direktiv 2009/148/EF om asbest. Kommissionen har siden fremsat et lovgivningsforslag, og Parlamentet har vedtaget sin førstebehandlingsholdning til dette forslag og godkendt en aftale, der er indgået med Rådet på et trepartsmøde.

Ud over Parlamentets ændringer til lovforslagene, dets tilsyn med og opbakning til Kommissionens øvrige indsats inden for sundhed og sikkerhed, har det også anlagt en fremadskuende tilgang ved at undersøge nye risici. Den 10. marts 2022 vedtog Parlamentet en beslutning om en ny EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen efter 2020. I beslutningen stilles der en række krav, herunder om en mere ambitiøs indsats mod arbejdsrelateret kræft, et bredere og mere omfattende direktiv om muskel- og knoglelidelser og reumatiske sygdomme, og om at kønsdimensionen integreres i alle foranstaltninger vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Der opfordres også til, at retten til at være offline medtages i den strategiske ramme, og at der foreslås et direktiv om forebyggelse af psykosociale risici. Den 5. juli 2022 vedtog Parlamentet en beslutning om mental sundhed i den digitale arbejdsverden, hvori covid-19-pandemiens indvirkning på tilrettelæggelsen af arbejdet og arbejdstagernes mentale sundhed anerkendes. I beslutningen opfordrer Parlamentet Kommissionen til at foreslå lovgivningsmæssige initiativer vedrørende håndtering af psykosociale risici og trivsel på arbejdspladsen og til at fremlægge en EU-strategi for mental sundhed og en europæisk plejestrategi.

Der kan findes yderligere oplysninger om dette emne på webstedet for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

 

Aoife Kennedy