Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Forbedring af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen har været et vigtigt anliggende for EU siden 1980'erne. Lovgivning på EU-plan fastsætter minimumsstandarder for beskyttelse af arbejdstagerne, samtidig med at medlemsstaterne fortsat kan bibeholde eller indføre strengere bestemmelser. Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er et centralt element i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Retsgrundlag

Artikel 91, 114, 115, 151, 153 og 352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Mål

På grundlag af artikel 153 i TEUF kan EU vedtage lovgivning (direktiver) om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for at støtte og supplere medlemsstaternes indsats. Lovgivning på EU-plan fastsætter minimumskrav, samtidig med at medlemsstaterne har mulighed for at indføre en højere grad af beskyttelse på nationalt plan, såfremt de ønsker det. Traktaten fastsætter desuden, at direktiver skal undgå at pålægge administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

Resultater

A. Den institutionelle udvikling

Der blev inden for rammerne af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab gennemført en række forskningsprogrammer inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Behovet for en samlet tilgang til dette område blev udtalt med etableringen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) i 1957. Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed, Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen blev nedsat i 1974 for at bistå Kommissionen. Der viste sig et behov for minimumskrav til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for at fuldføre EU's indre marked, så der blev vedtaget en række direktiver, herunder om metallisk bly, asbest og støj.

1. Den europæiske fælles akt

Med vedtagelsen af den europæiske fælles akt i 1987 blev sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for første gang omfattet af EØF-traktaten i en artikel, som fastsætter minimumskrav og gør Rådet i stand til med kvalificeret flertal at vedtage direktiver om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Målet var: at forbedre arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, harmonisere vilkårene i arbejdsmiljøet, forebygge social dumping og forhindre virksomheder i at flytte til områder med en lavere grad af beskyttelse for at fremme deres konkurrenceevne.

2. Amsterdamtraktaten (1997)

Amsterdamtraktaten styrkede beskæftigelsesspørgsmåls status ved at indføre afsnittet om beskæftigelse og aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken. For første gang vedtog både Parlamentet og Rådet ved hjælp af den fælles beslutningsprocedure direktiver, hvorved der blev fastsat minimumsforskrifter på området for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og arbejdsvilkår.

3. Lissabontraktatens bidrag (2007)

Lissabontraktaten indeholder en "social klausul", ifølge hvilken der skal tages hensyn til sociale krav i forbindelse med Unionens politikker. Med Lissabontraktatens ikrafttræden blev Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder juridisk bindende for medlemsstaterne i deres anvendelse af EU-retten.

4. Den europæiske søjle for sociale rettigheder (2017)

Den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsætter 20 rettigheder og principper, herunder alle arbejdstageres ret som fastsat i artikel 31 i chartret om grundlæggende rettigheder til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold. Som fastsat i søjlens princip nr. 10 har arbejdstagerne ret til et højt niveau af beskyttelse af deres sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og ret til et arbejdsmiljø, der er tilpasset deres faglige behov, og som giver dem mulighed for at forlænge deres deltagelse på arbejdsmarkedet. Selv om søjlen ikke er juridisk bindende, består den af en pakke af lovgivningstiltag og bløde reguleringstiltag, der har til formål at fremme opadgående konvergens i EU.

B. Milepæle

1. Rammedirektiv 89/391/EØF og individuelle direktiver:

Vedtagelsen af rammedirektiv 89/391/EØF med dets særlige fokus på en forebyggelseskultur var en milepæl. Rammedirektivet danner grundlag for 25 individuelle direktiver på forskellige områder og for Rådets forordning (EF) nr. 2062/94 om oprettelse af et europæisk arbejdsmiljøagentur.

Disse individuelle direktiver omfatter følgende:

• minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet (89/654/EØF) og bestemmelserne for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og/eller sundhed under arbejdet (92/58/EØF)
• brug af arbejdsudstyr (89/655/EØF som ændret ved direktiv 2001/45/EF og direktiv 2009/104/EF), brug af personlige værnemidler (89/656/EØF) og arbejde med skærmterminaler (90/270/EØF) og manuel håndtering (90/269/EØF)
• sektorer: midlertidige eller mobile byggepladser (92/57/EØF), den boringsrelaterede udvindingsindustri (92/91/EØF og 92/104/EØF) og fiskerfartøjer (93/103/EF)
• grupper: gravide arbejdstagere (92/85/EF) og beskyttelse af unge på arbejdspladsen (94/33/EF)
• agenser: beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (2004/37/EF), kemiske agenser under arbejdet (98/24/EF, ændret ved direktiv 2000/39/EF og direktiv 2009/161/EU), asbest under arbejdet (2009/148/EF, ændret ved direktiv (EU) 2023/2668), biologiske agenser under arbejdet (2000/54/EF), beskyttelse mod ioniserende stråling (direktiv 2013/59/Euratom), beskyttelse af arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære (99/92/EF), arbejdstageres eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibration) (2002/44/EF), støj (2003/10/EF), elektromagnetiske felter (2004/40/EF som ændret ved direktiv 2013/35/EU) og kunstig optisk stråling (2006/25/EF)
• stoffer: tilpasning af adskillige direktiver om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (direktiv 2014/27/EU).

Aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, der er indgået inden for rammerne af arbejdsmarkedsdialogen, er en anden fremgangsmåde til at iværksætte lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2.3.7).

2. Nylige og igangværende initiativer

Opdateringen af direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener er en løbende proces, som fortsætter fremover: Et første parti på 13 stoffer var omfattet af et forslag fra maj 2016, som blev vedtaget i december 2017 (direktiv (EU) 2017/2398). Et andet forslag fra januar 2017 om revision af grænseværdier for yderligere syv stoffer blev vedtaget i januar 2019 som direktiv (EU) 2019/130, efter at Parlamentet havde held med at få medtaget en grænseværdi for eksponering for udstødningsgasser fra dieselmotorer i anvendelsesområdet. Et tredje forslag fra april 2018, som omfattede yderligere fem stoffer, der anvendes inden for metallurgi, galvanisering, minedrift, genanvendelse, laboratorier og sundhedspleje, blev endeligt vedtaget i juni 2019 (direktiv (EU) 2019/983). En fjerde revision af direktivet med nye eller reviderede grænseværdier for tre kræftfremkaldende stoffer (acrylonitril, nikkelforbindelser og benzen) blev vedtaget i marts 2022 (direktiv (EU) 2022/431). Direktivet var en af de første foranstaltninger vedtaget under den europæiske kræfthandlingsplan. I februar 2023 foreslog Kommissionen endnu en opdatering af direktiv 2004/37/EF og en ændring af direktivet om kemiske agenser (98/24/EF) med henblik på at sænke grænseværdierne for bly og tilføje en grænseværdi for diisocyanater til direktivet om kemiske agenser. Både bly og diisocyanater anvendes i forbindelse med bygningsrenoveringer og i produktionen af batterier og vindmøller og fremstilling af elektriske køretøjer. Det ajourførte direktiv blev vedtaget i marts 2024 (direktiv (EU) 2024/869) og vil bidrage til at beskytte dem, der arbejder for at sikre den grønne omstilling.

Efter udbruddet af covid-19-pandemien blev direktivet om biologiske agenser (2000/54/EF) ajourført med henblik på at medtage SARS-CoV-2 på listen over biologiske agenser. I november 2022 vedtog Kommissionen en henstilling om anerkendelse af covid-19 som en erhvervssygdom i visse tilfælde.

I september 2022 fremlagde Kommissionen en meddelelse om at arbejde hen imod en asbestfri fremtid og et forslag om ændring af direktivet om asbest under arbejdet med henblik på yderligere at reducere arbejdstagernes eksponering (vedtaget i november 2023 som direktiv (EU) 2023/2668).

I lyset af den stigende brug af digitale teknologier på arbejdspladsen har Kommissionen indarbejdet aspekter vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i forordning (EU) 2023/1230 om maskiner. Lignende aspekter behandles også i retsakten om kunstig intelligens og direktivet om forbedring af betingelserne for platformsarbejde, som også omhandler sundheds- og sikkerhedsrisiciene ved algoritmisk styring.

3. Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), som er et trepartsagentur med hovedsæde i Bilbao, fremmer en forebyggelseskultur gennem udveksling af viden og oplysninger. Dets webbaserede platform for interaktiv risikoanalyse (OiRA) indeholder SMV-orienterede, sektorspecifikke risikovurderingsværktøjer på alle sprog, og e-værktøjet for farlige stoffer yder virksomhedsspecifik rådgivning om farlige stoffer og kemiske produkter og om anvendelse af god praksis og beskyttelsesforanstaltninger. Agenturets europæiske risikoobservatorium overvåger og forudser nye risici og risici i fremvækst. Det gennemfører også oplysningskampagner om "sunde arbejdspladser". Kampagnen i 2023-2025 fokuserer på nye teknologiers indvirkning på arbejdet og de dermed forbundne udfordringer og muligheder i forbindelse med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

C. EU-handlingsprogrammer og -strategier om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

I perioden fra 1951 til 1997 blev der under Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab gennemført forskningsprogrammer inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Den europæiske sociale dagsorden, der blev vedtaget i 2000, indførte en mere strategisk tilgang på EU-plan. Efterfølgende strategiske rammer fokuserede på forebyggelse, opnåelse af en fortsat reduktion af arbejdsulykker og -sygdomme i EU, den aldrende arbejdsstyrke og forbedring og forenkling af reglerne. Der har altid været særlig opmærksomhed på behovene hos mikrovirksomheder og små virksomheder.

EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 fokuserer på at foregribe og håndtere forandringer på det nye arbejdsmarked, forbedre forebyggelsen af arbejdsulykker og -sygdomme og øge beredskabet over for eventuelle fremtidige sundhedskriser.

Europa-Parlamentets rolle

Parlamentet har ofte fremhævet behovet for en optimal beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. Det har vedtaget flere beslutninger, hvori der opfordres til, at alle aspekter, der direkte eller indirekte påvirker en arbejdstagers fysiske eller mentale velbefindende, skal være omfattet af EU-lovgivning. Parlamentet støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at oplyse små og mellemstore virksomheder bedre. Det er af den opfattelse, at arbejdet må tilpasses menneskers evner og behov og ikke omvendt, og at der i arbejdsmiljøet bør tages større hensyn til sårbare arbejdstageres særlige behov.

Parlamentet har indtrængende opfordret Kommissionen til at undersøge fremvoksende risici, der ikke er omfattet af den gældende lovgivning, f.eks. nanopartikler, stress, udbrændthed, vold og chikane på arbejdspladsen. Navnlig har Parlamentet været medvirkende til, at arbejdsmarkedets parter vedtog en rammeaftale om beskyttelse af arbejdstagere i sundhedssektoren mod skader og infektioner forårsaget af spidse eller skarpe medicinske instrumenter, som blev indført ved Rådets direktiv 2010/32/EU.

I september 2018 vedtog Parlamentet en beslutning om muligheder for reintegration af arbejdstagere, der er ved at komme sig efter skader og sygdom, i beskæftigelse af høj kvalitet, baseret på tre søjler: forebyggelse og tidlig indgriben, tilbagevenden til arbejdet og ændrede holdninger til reintegration af arbejdstagere. I oktober 2021 vedtog Parlamentet en beslutning med henstillinger til Kommissionen om beskyttelse af arbejdstagere mod asbest. Det foreslås heri, at der udvikles en omfattende europæisk strategi til fjernelse af al asbest for på sikker vis og én gang for alle at fjerne dette stof fra det byggede miljø og derved sikre en bedre beskyttelse af arbejdstagere og borgere. Det blev også foreslået at ajourføre direktiv 2009/148/EF om asbest. Der er siden blevet vedtaget et revideret direktiv.

Ud over Parlamentets ændringer til lovforslagene, dets tilsyn med og opbakning til Kommissionens øvrige indsats inden for sundhed og sikkerhed, har det også anlagt en fremadskuende tilgang ved at undersøge nye risici. Det behandlede den stigende anvendelse af digitale teknologier og telearbejde og indvirkningen på arbejdstagernes fysiske og mentale sundhed i sin beslutning af 21. januar 2021 om retten til at være offline. Den 10. marts 2022 vedtog Parlamentet en beslutning om en ny EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen efter 2020, hvori det stiller en række krav, herunder om en mere ambitiøs indsats mod arbejdsrelateret kræft, et bredere og mere omfattende direktiv om muskel- og knoglelidelser og reumatiske sygdomme, og om at kønsdimensionen integreres i alle foranstaltninger vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Der opfordres også til, at retten til at være offline medtages i den strategiske ramme, og at der foreslås et direktiv om forebyggelse af psykosociale risici. Den 5. juli 2022 vedtog Parlamentet en beslutning om mental sundhed i den digitale arbejdsverden, hvori covid-19-pandemiens indvirkning på tilrettelæggelsen af arbejdet og arbejdstagernes mentale sundhed anerkendes. I beslutningen opfordrer Parlamentet Kommissionen til at foreslå lovgivningsmæssige initiativer vedrørende håndtering af psykosociale risici og trivsel på arbejdspladsen og til at fremlægge en EU-strategi for mental sundhed og en europæisk plejestrategi, hvilket Kommissionen efterfølgende har gjort. I marts 2024 vedtog Parlamentet en beslutning, hvori det godkendte udkastet til Rådets afgørelse, som opfordrer medlemsstaterne til at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2019-konvention om vold og chikane (nr. 190).

Parlamentet sendte også mundtlige forespørgsler til Kommissionen om mental sundhed på arbejdspladsen og forbedring af arbejdsvilkårene for brandfolk.

Der kan findes yderligere oplysninger om dette emne på webstedet for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

 

Aoife Kennedy / Monika Makay

05-2024