Arbejdstagernes ret til information, høring og deltagelse

EU supplerer medlemsstaternes aktiviteter for så vidt angår arbejdstagernes ret til information og høring ved at indføre minimumskrav ved hjælp af direktiver eller gennem foranstaltninger med henblik på at fremme samarbejde mellem medlemsstaterne. En række EU-direktiver beskytter arbejdstagernes ret til information og høring på virksomhedsniveau ved at fastsætte regler på både nationalt og tværnationalt plan.

Retsgrundlag

Artikel 5, 114, 115, 151 og 153 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Mål

EU støtter og supplerer medlemsstaternes aktiviteter for så vidt angår inddragelse af arbejdstagerne med henblik på at nå de vigtigste mål for den europæiske socialpolitik som fastsat i artikel 151 i TEUF. Disse mål omfatter en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene, en passende social beskyttelse, et varigt højt beskæftigelsesniveau og bekæmpelse af social udstødelse.

Resultater

A. Baggrund

Arbejdstagernes ret til information, høring og deltagelse har været et centralt tema i den europæiske debat siden vedtagelsen af det første sociale handlingsprogram i 1974. I fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende sociale rettigheder fra 1989 (bibeholdt i artikel 151 i TEUF) understreges det, at det er ønskværdigt at fremme arbejdstagernes deltagelse. Kommissionens forslag på dette område møder imidlertid ofte modstand. Indtil aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken blev indarbejdet i Amsterdamtraktaten i 1997, fandtes der ikke et egentligt retsgrundlag for fællesskabslovgivning. I 2009 blev Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder indarbejdet i artikel 6, stk. 1, i TEU. Artikel 27 i chartret anerkender arbejdstagernes ret til information og høring.

For så vidt angår inddragelse af arbejdstagerne giver artikel 153 i TEUF Europa-Parlamentet og Rådet beføjelse til at vedtage:

  • foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne
  • direktiver, som fastsætter minimumskrav til en gradvis gennemførelse.

Den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse på dette område med forudgående høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg.

B. Gældende lovgivning

En første gruppe af direktiver omhandler arbejdstagernes ret til at blive informeret om arbejdskontraktens eller ansættelsesforholdets vilkår og retten til information og høring om afskedigelser eller overførsler:

  • Rådets direktiv 75/129/EØF om kollektive afskedigelser, som ændret ved Rådets direktiv 92/56/EØF og 98/59/EF, pålægger arbejdsgivere at indlede forhandlinger med arbejdstagerne i tilfælde af masseafskedigelser.
  • I Rådets direktiv 2001/23/EF om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder fastsættes det, at arbejdstagerne skal informeres om årsagerne til en overførsel og konsekvenserne af den.
  • Direktiv 2002/14/EF om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab fastsætter proceduremæssige minimumsstandarder.
  • Direktiv (EU) 2019/1152 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union fastsætter nye rettigheder (f.eks. forhåndsinformation om arbejdsplaner) for alle arbejdstagere i alle former for arbejde, herunder arbejdstagere i atypiske og nye former for arbejde såsom platformsarbejde.

Kommissionen foretog i 2013 en kvalitetskontrol, som konkluderede, at direktiverne i det store og hele opfyldte deres formål, og at fordelene ved dem var større end omkostningerne, men at der stadig var visse huller, navnlig med hensyn til deres anvendelse på arbejdstagere i den offentlige sektor, søfolk og SMV'er. En omarbejdning af informations- og høringsdirektiverne blev planlagt i 2015, og Kommissionen iværksatte en offentlig høring, men der har ikke været nogen opfølgning siden da.

I januar 2018 blev et direktiv fra Rådet, der gennemførte en aftale mellem arbejdsmarkedets parter i søfartssektoren, vedtaget, og der blev derved sat en stopper for udelukkelsen af arbejdstagere i søfartssektoren fra direktiverne om information og høring af arbejdstagerne.

Med hensyn til arbejdstagere i den offentlige sektor er der ingen af direktiverne om arbejdstagernes ret til information og høring, som finder anvendelse på offentlige forvaltninger (se EU-Domstolens sager C-583/10, Nolan, og C-108/10, Scattolon). I december 2015 undertegnede sektordialogudvalget for statsforvaltninger en sektoraftale om fælles minimumsstandarder for rettigheder vedrørende information og høring for arbejdstagere i centraladministrationer og anmodede om gennemførelse ved hjælp af et direktiv fra Rådet. Den 5. marts 2018 meddelte Kommissionen arbejdsmarkedets parter, at den ikke ville foreslå denne aftale til Rådet til gennemførelse. Efter et sagsanlæg fra Union Public Service Union (EPSU) fastslog EU-Domstolen den 24. oktober 2019, at Kommissionens initiativret bemyndigede den til at afgøre, om aftaler mellem arbejdsmarkedets parter skal være bindende i alle EU's medlemsstater eller ej.

En anden gruppe af direktiver omfatter arbejdstagernes ret til information og høring i situationer med en tværnational komponent:

  • Rådets direktiv 94/45/EF, som ændret ved direktiv 2009/38/EF om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg. I de europæiske samarbejdsudvalg mødes repræsentanter for den centrale ledelse og for arbejdstagerne i hele Europa for at drøfte spørgsmål som f.eks. en virksomheds resultater, dens fremtidsudsigter, beskæftigelsesforhold, omstrukturering og personalepolitik. Lovgivningen om europæiske samarbejdsudvalg gælder for multinationale virksomheder, der beskæftiger mindst 1 000 arbejdstagere i EU/EØS og mindst 150 ansatte i to eller flere medlemsstater. En særlig database, der vedligeholdes af Det Europæiske Fagforeningsinstitut (ETUI), indeholder data om de europæiske samarbejdsudvalg.
  • Direktiv 2004/25/EF om overtagelsestilbud, i henhold til hvilket arbejdstagerne i de berørte virksomheder eller deres repræsentanter bør have mulighed for at udtale sig om et sådant tilbuds forventede virkninger på beskæftigelsen. De sædvanlige bestemmelser om information og høring af arbejdstagere finder ligeledes anvendelse.
  • Direktiv (EU) 2017/1132 om visse aspekter af selskabsretten, ændret ved direktiv 2019/2121/EU for så vidt angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger. Det ændrede direktiv styrker arbejdstagernes og deres repræsentanters stilling med hensyn til information, høring og medbestemmelsesret forud for en grænseoverskridende omdannelse. Det pålægger ledelsen en forpligtelse til at svare på henvendelser fra og høre fagforeninger og arbejdstagerorganisationer om virkningerne af den planlagte omstilling.

Den 14. maj 2018 offentliggjorde Kommissionen en Refitevaluering af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg, som konkluderede, at både kvaliteten og omfanget af information til arbejdstagerne er blevet bedre, men at direktivet ikke havde øget antallet af nye europæiske samarbejdsudvalg. I april 2023 indledte Kommissionen høringer af de europæiske arbejdsmarkedsparter med henblik på at revidere direktivet om europæiske samarbejdsudvalg.

En tredje gruppe direktiver sigter mod at fastsætte regler til anvendelse i situationer med en tværnational komponent, og som giver delvis ret til deltagelse i beslutningstagningen:

  • I Rådets direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab for så vidt angår medarbejderindflydelse fastlægges der regler om arbejdstagernes deltagelse i beslutninger om selskabets strategiske udvikling.
  • Rådets direktiv 2003/72/EF om supplerende bestemmelser til statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår medarbejderindflydelse sikrer, at arbejdstagernes repræsentanter kan udøve indflydelse på driften af europæiske andelsselskaber.
  • Direktiv (EU) 2019/2121 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 for så vidt angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger kræver, at bestemmelsesstatens regler finder anvendelse på medarbejdermedbestemmelse, dvs. at det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, er underlagt de gældende regler om medbestemmelse, hvis sådanne findes, i den medlemsstat, hvor det har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Den fjerde gruppe består af: to tværsektorielle aftaler mellem arbejdsmarkedets parter (gennemført ved Rådets direktiv 97/81/EF om deltidsarbejde og Rådets direktiv 1999/70/EF om tidsbegrænset ansættelse, direktiv 2008/104/EF om vikararbejde, rammeaftalen om digitalisering (2020) og flere direktiver om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der alle indeholder implicitte bestemmelser om information og høring). Kommissionens forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde giver platformsarbejdere ret til at blive informeret og hørt om algoritmisk styring. Det kræver også, at digitale arbejdsplatforme gør det muligt for personer, der arbejder via digitale platforme, at kontakte og kommunikere med hinanden og med deres repræsentanter.

C. Andre initiativer

Virksomheder og medarbejderrepræsentanter kan også indgå tværnationale virksomhedsaftaler, som er en form for social dialog i multinationale virksomheder. Tværnationale virksomhedsaftaler findes i forskellige former og udarbejdes af virksomhedsrepræsentanter og arbejdstagerorganisationer i fællesskab med henblik på anvendelse i mere end én medlemsstat. En sådan praksis kan dog skabe juridiske og politiske problemstillinger vedrørende forholdet mellem de forskellige vertikale niveauer i den sociale dialog (internationalt, europæisk og nationalt) og de horisontale anvendelsesområder (tværsektorielt, sektorspecifikt og på virksomhedsniveau). Derudover kan tværnationale virksomhedsaftaler kollidere med nationale normer og referencer, og der findes kun få tvistbilæggelsesmekanismer.

Kommissionen fører en database over tværnationale virksomhedsaftaler.

Kommissionen fremlagde den 25. januar 2023 en meddelelse og et forslag til Rådets henstilling om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union. I henstillingen understreges betydningen af "adgang til relevante oplysninger for at deltage i den sociale dialog" som en af forudsætningerne for en velfungerende social dialog.

Europa-Parlamentets rolle

Parlamentet har vedtaget en række beslutninger, hvori der opfordres til, at arbejdstagerne skal have ret til at blive inddraget i virksomheders beslutningstagning, samt til, at denne ret skal gælde i både nationale og multinationale virksomheder uanset deres juridiske status. I 2009 opfordrede Parlamentet i sin beslutning om gennemførelsen af direktiv 2002/14/EF til, at arbejdstagere i den offentlige sektor skulle være omfattet af anvendelsesområdet for direktiverne om information og høring.

I sin beslutning af 17. december 2020 om et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling opfordrede Parlamentet Kommissionen til at indføre et nyt rammedirektiv om information, høring og deltagelse af arbejdstagere i europæiske selskabsformer, herunder underleverandørkæder og franchiser. Det opfordrede desuden til en revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg.

I sin beslutning af 17. december 2020 om bæredygtig virksomhedsledelse fremhævede Parlamentet behovet for større inddragelse af arbejdstagerne i virksomhedernes beslutningsprocesser for bedre at kunne integrere langsigtede mål og virkninger. Det opfordrede Kommissionen til at overveje at revidere direktivet om europæiske samarbejdsudvalg og etablere en ny ramme for information, høring og inddragelse af arbejdstagere i europæiske virksomheder. I en anden beslutning af 10. marts 2021 om virksomhedernes due diligence og virksomhedsansvar opfordrede Parlamentet til, at direktiverne om information og høring anvendes til at sikre fagforeningernes og arbejdstagernes repræsentanters ret til at blive inddraget i udarbejdelsen og gennemførelsen af due diligence-strategier i deres virksomheder.

I sin beslutning af 16. december 2021 om demokrati på arbejdspladsen:en europæisk ramme for arbejdstagernes medbestemmelsesret og revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg fremhævede Parlamentet betydningen af arbejdstagernes deltagelse og insisterede på, at arbejdstagerrepræsentanter, inden der træffes ledelsesbeslutninger, bør have adgang til tilstrækkelige information med henblik på at vurdere konsekvenserne af sådanne beslutninger. Parlamentet opfordrede også til, at der indføres et nyt rammedirektiv om information, høring og deltagelse af europæiske virksomheder i deres forskellige former.

I sin beslutning af 2. februar 2023 om revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg gentog Parlamentet sin opfordring til en revision af direktivet. Revisionen bør præcisere målene, definitionerne og procedurerne og styrke arbejdstagerrepræsentanternes ret til information og høring, navnlig i forbindelse med omstruktureringsprocesser.

Som reaktion på Kommissionens meddelelse og forslag til Rådets henstilling om styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union vedtog Parlamentet sin beslutning af 1. juni 2023 om styrkelse af den sociale dialog, hvori det opfordrede Kommissionen til at analysere eventuelle arbejdsmarkedsreformer, navnlig dem, der vedrører arbejdsvilkår og information og høring af arbejdstagerne, i medlemsstaternes nationale genopretnings- og resiliensplaner. Kommissionen blev opfordret til at samarbejde med nationale myndigheder om disse spørgsmål for at hjælpe dem med at afhjælpe eventuelle mangler. I beslutningen opfordres Kommissionen også til som led i sin kommende evaluering af direktiv (EU) 2019/2121 at tage hensyn til eksisterende god praksis og undersøgelser og vurderinger af de positive socioøkonomiske virkninger og konsekvenser af medarbejderrepræsentation i selskabsorganer. Desuden opfordres Kommissionen og medlemsstaterne indtrængende til at træffe hurtige og afgørende foranstaltninger for at sikre, at EU-dækkende virksomheder respekterer arbejdstagernes ret til information, høring og deltagelse. I betragtning af den stigende digitalisering af arbejdspladser understreger Parlamentet i beslutningen behovet for rettidig og meningsfuld information til og høring af arbejdstagerrepræsentanterne, herunder fagforeningerne.

Yderligere oplysninger om dette emne findes på Kultur- og Uddannelsesudvalgets websted.

 

Aoife Kennedy