Faktablade om Den Europæiske Union
Europa-Parlamentet
Udfyld dette felt

Ligestilling mellem mænd og kvinder

Ligestilling mellem kvinder og mænd er et af EU's mål. I tidens løb har lovgivning, retspraksis og ændringer i traktaterne bidraget til at understøtte dette princip og dets gennemførelse i EU. Europa-Parlamentet har altid været en ivrig forkæmper for princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder.

Retsgrundlag

Ligestilling er et af Den Europæiske Unions grundlæggende principper, der er nedfældet i de europæiske traktater, navnlig i artikel 2 og 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, i artikel 8, 10, 19, 153 og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt i artikel 21 og 23 i chartret om grundlæggende rettigheder.

Princippet om, at mænd og kvinder skal have lige løn for samme arbejde, har siden 1957 været nedfældet i traktaterne (i dag artikel 157 i TEUF).

Artikel 153 i TEUF gør det muligt for EU at træffe foranstaltninger i bredere forstand med hensyn til lige muligheder og ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse, og inden for disse rammer tillader artikel 157 i TEUF positiv særbehandling for at styrke kvinders stilling. Artikel 19 i TEUF gør det endvidere muligt at vedtage lovgivning til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling, herunder på grund af køn.

Der er vedtaget lovgivning om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet samt menneskehandel, navnlig handel med kvinder og børn, på grundlag af artikel 79, 82 og 83 i TEUF.

Mål

I henhold til chartrets artikel 23 skal der sikres ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn.

Princippet om ligestilling er ikke til hinder for opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger, der giver det underrepræsenterede køn specifikke fordele.

Artikel 8 i TEUF pålægger desuden EU at fjerne uligheder og fremme lighed mellem mænd og kvinder gennem alle sine aktiviteter (dette koncept kaldes også "integration af ligestillingsaspektet").

I erklæring nr. 19, der er knyttet som bilag til slutakten fra den regeringskonference, der vedtog Lissabontraktaten, forpligtede EU og medlemsstaterne sig til "[…] at bekæmpe alle former for vold i hjemmet. Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forebygge og straffe disse kriminelle handlinger og støtte og beskytte ofrene".

Resultater

A. Vigtigste lovgivning

EU-lovgivningen, der i de fleste tilfælde er vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure, omfatter:

  • Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring
  • Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer
  • Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS
  • Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse (direktivet om racelighed), som forbyder forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse på en lang række områder, herunder beskæftigelse, social beskyttelse og sociale fordele, uddannelse samt varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden, såsom boliger
  • Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv
  • Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser
  • Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv
  • Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF
  • Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF
  • Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA
  • Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/99/EU af 13. december 2011 om den europæiske beskyttelsesordre
  • Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA
  • Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU
  • Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2381 af 23. november 2022 om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger
  • Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer.

B. Fremskridt i kraft af Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) retspraksis

EU-Domstolen har spillet en vigtig rolle i at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Der er afsagt en række vigtige domme i denne henseende:

  • Defrenne II-dommen af 8. april 1976 (sag 43/75): EU-Domstolen anerkendte den direkte virkning af princippet om lige løn til mænd og kvinder og fastslog, at princippet ikke kun skulle gælde for offentlige myndigheder, men også omfatte alle overenskomster, som regulerer arbejdslønnen kollektivt
  • Bilka-dommen af 13. maj 1986 (sag C-170/84): EU-Domstolen fastslog, at en foranstaltning, som udelukkede deltidsansatte arbejdstagere fra virksomhedens pensionsordning, udgjorde en "indirekte forskelsbehandling", og at den derfor var i strid med den tidligere artikel 119 i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, såfremt denne udelukkelse berørte et langt større antal kvinder end mænd, og medmindre arbejdsgiveren kunne godtgøre, at dette kunne forklares med objektivt begrundede faktorer, der ikke havde noget at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn
  • Barber-dommen af 17. maj 1990 (sag C-262/88): EU-Domstolen afgjorde, at alle former for erhvervstilknyttede pensioner udgjorde løn som omhandlet i den tidligere artikel 119, og at princippet om ligebehandling derfor skulle finde anvendelse på dem. EU-Domstolen fastslog, at mænd skulle have ret til pension eller efterladtepension på samme alderstrin som deres kvindelige kolleger
  • Marschall-dommen af 11. november 1997 (sag C-409/95): EU-Domstolen fastslog, at fællesskabslovgivningen ikke var til hinder for en national regel, hvorefter der blev givet fortrinsstilling til kvinder ("positiv særbehandling"), såfremt der inden for en stillingsgruppe var beskæftiget færre kvinder end mænd, forudsat at der ikke var tale om automatisk forfordeling, og at det garanteredes, at mandlige ansøgere blev taget i betragtning og ikke på forhånd var udelukket fra at ansøge
  • Nadine Paquay-dommen af 11. oktober 2007 (sag C-460/06): EU-Domstolen fastslog, at afskedigelse på grund af graviditet og/eller fødsel er i strid med artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse og arbejdsvilkår
  • Test-Achats-dommen af 1. marts 2011 (sag C-236/09): EU-Domstolen fastslog, at artikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 2004/113/EF var ugyldig, fordi denne bestemmelse var i strid med princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser. Der skal anvendes samme aktuarmæssige beregning for mænd og kvinder til at fastsætte præmier og ydelser i forbindelse med forsikring
  • Kuso-dommen af 12. september 2013 (sag C-614/11): EU-Domstolen fastslog, at artikel 3, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder skal fortolkes således, at en national lovgivning, der består af en helhed af arbejdsretlige bestemmelser, der udgør en integreret del af en ansættelseskontrakt, der er indgået inden den pågældende medlemsstats tiltrædelse af Den Europæiske Union, i henhold til hvilken ansættelsesforholdet vil ophøre, når den fastsatte pensionsalder, som er forskellig alt efter, om arbejdstageren er en mand eller en kvinde, er nået, udgør forskelsbehandling, der er forbudt i henhold til dette direktiv, når den pågældende arbejdstager når pensionsalderen
  • Korwin-Mikke-dommen af 31. maj 2018 (sag T-770/16 og T-352/17): EU-Domstolen afsagde dom om annullation af de sanktioner, Europa-Parlamentet havde pålagt det polske højreekstremistiske medlem Janusz Korwin-Mikke
  • Violeta Villar Láiz-dommen af 8. maj 2019 (sag C-161/18): EU-Domstolen fandt, at den spanske lovgivning om beregning af alderspension for deltidsansatte er i strid med EU-retten, hvis den anses for at være særlig ufordelagtig for kvindelige arbejdstagere
  • Praxair-dommen af 8. maj 2019 (sag C-486/18): EU-Domstolen fastslog, at beregningen af godtgørelsen for afskedigelse og omplacering af en arbejdstager, der har forældreorlov i form af nedsat arbejdstid, skal foretages på grundlag af fuldtidslønnen. Modstridende national lovgivning fører til indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn
  • Safeway-dommen af 7. oktober 2019 (sag C-171/18): EU-Domstolen traf afgørelse om ensretning af pensionsydelserne på grundlag af en arbejdsmarkedspensionsordning
  • Ortiz Mesonero-dommen af 18. september 2019 (sag C-366/18): en far nægtes tilladelse til at arbejde i faste skiftehold for bedre at kunne passe sine børn. EU-Domstolen fastslog, at direktiverne ikke finder anvendelse her, og at de ikke indeholder en bestemmelse, der forpligter medlemsstaterne til i forbindelse med en anmodning om forældreorlov at give arbejdstageren ret til at arbejde med en fast arbejdstid, når vedkommendes sædvanlige arbejdsmønster er skifteholdsarbejde med skiftende arbejdstider
  • Hakelbracht-dommen af 20. juni 2019 (sag C-404/18): EU-Domstolen fastslog, at når en person, der hævder at blive forskelsbehandlet på grund af sit køn, indgiver en klage, bør andre ansatte end den person, der forskelsbehandles på grund af deres køn, beskyttes, da de kan blive stillet ringere af deres arbejdsgiver på grund af den støtte, de formelt eller uformelt har ydet offeret for den påståede forskelsbehandling
  • Tesco Stores-dommen af 3. juni 2021 (sag C-624/19): i dommen mindede EU-Domstolen først om sin dom i Praxair MRC (sag C-486/18), hvori forbuddet mod forskelsbehandling mellem mandlige og kvindelige arbejdstagere også finder anvendelse på kollektive og individuelle overenskomster, der har til formål at regulere løn, samt dens anden faste retspraksis, der giver domstolene mulighed for at vurdere andre former for kønsbaseret lønmæssig forskelsbehandling baseret på den omtvistede bestemmelse. EU-Domstolen konkluderede, at artikel 157 TEUF skal fortolkes således, at den har direkte horisontal virkning i sager mellem enkeltpersoner, hvor princippet om lige løn til mænd og kvinder for "arbejde af samme værdi" ikke overholdes
  • EU-Domstolens udtalelse 1/19 af 6. oktober 2021 om EU's tiltrædelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen). EU-Domstolens udtalelse præciserer de nærmere bestemmelser for EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen og dens retsgrundlag
  • Tesorería General de la Seguridad Social-dommen af 24. februar 2022 (sag C-389/20): EU-Domstolen fastslog, at artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter de ydelser, der i henhold til en lovbestemt social sikringsordning tildeles hushjælpsansatte, ikke omfatter arbejdsløshedsydelser. Kvindelige og mandlige ansatte bør have adgang til de samme rettigheder og bør ikke forskelsbehandles på grund af køn
  • BVAEB-dommen af 5. maj 2022 (sag C-405/20): Domstolen fastslog, at artikel 157 TEUF og artikel 5, litra c), i direktiv 2006/54/EF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter en årlig degressiv tilpasning af nationale tjenestemænds alderspension i forhold til størrelsen af pensionsbeløbet med en fuldstændig mangel på tilpasning ud over et vist pensionsbeløb, hvis denne lovgivning er ufordelagtig stiller et betydeligt antal kvinder ufordelagtigt i forhold til mænd, forudsat at denne lovgivning på en sammenhængende og systematisk måde forfølger målene om at sikre en bæredygtig finansiering af alderspensionerne og at mindske forskellene i den pension, der finansieres af staten, og at den ikke er mere vidtgående end nødvendigt for at nå disse mål.

C. Andre EU-initiativer

  • – Den europæiske søjle for sociale rettigheder regner ligestilling mellem kønnene for et af de 20 centrale principper, der har til formål at sikre: Retten til lige løn for samme arbejde af samme værdi samt ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd på alle områder, herunder på arbejdsmarkedet og for så vidt angår arbejds- og ansættelsesvilkår og karriereudvikling
  • Strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 er et omfattende politikdokument fra Kommissionen med de følgende centrale mål: at sætte en stopper for kønsbaseret vold, udfordre kønsstereotyper, afhjælpe kønsskævheder på arbejdsmarkedet, opnå lige deltagelse på tværs af forskellige økonomiske sektorer, tackle de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, mindske den kønsbestemte forskel med hensyn til børnepasning og opnå kønsbalance i forbindelse med beslutningsprocesser og politik. Strategien følger en tostrenget tilgang til integration af kønsaspektet kombineret med målrettede foranstaltninger og intersektionalitet som et horisontalt princip for dens gennemførelse
  • Den europæiske plejestrategi fremmer økonomisk overkommelige og tilgængelige plejetjenester af høj kvalitet i hele Den Europæiske Union og har til formål at forbedre situationen for såvel plejemodtagerne som de personer, der yder denne pleje, uanset om de er professionelle eller uformelle. At investere i pleje af høj kvalitet indebærer også en forbedring af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og ligestilling mellem kønnene, navnlig kønsbestemte løn- og pensionsforskelle
  • Rådets henstilling af 22. maj 2019 om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet. Henstillingen følger et forslag fra Kommissionen, der udspringer af omsorgsstrategien om revision af målene for førskoleundervisning og børnepasning med henblik på at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, også kaldet "Barcelonamålene", der blev fastsat i 2002
  • Rådets henstilling af 8. december 2022 om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet. Henstillingen tager også udgangspunkt i EU's plejestrategi og har til formål at give mennesker mulighed for at leve et værdigt liv og sætte skub i ligestillingen mellem kønnene, eftersom omsorgsforpligtelser fastholder millioner af kvinder uden for arbejdsmarkedet eller i deltidsarbejde. Omsorgsforpligtelser kan også have en negativ indvirkning på kvinders løn og alderspension
  • Rådets henstilling af 30. januar 2023 om en tilstrækkelig mindsteindkomst, som sikrer aktiv inklusion, fremmer kvinders modstandsdygtighed. Med henblik på at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og økonomisk uafhængighed samt indkomstsikkerhed for kvinder, unge voksne og personer med handicap henstiller Rådet til at sikre muligheden for, at de enkelte medlemmer af husstanden kan anmode om mindsteindkomst
  • Beskæftigelsespakken for personer med handicap indeholder støtteforanstaltninger, der specifikt har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for kvinder med handicap.

D. Faglig ekspertise

E. Seneste udvikling

Med henblik på at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder i EU er vedtagelsen af direktivet om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet den 24. april 2024 en afgørende milepæl i valgperioden 2019-2024.

Dette direktiv er det allerførste omfattende retlige instrument på EU-plan til bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Ifølge kommissæren med ansvar for ligestilling, Helena Dalli, vil direktivet blive suppleret med en henstilling om forebyggelse og bekæmpelse af skadelig praksis mod kvinder og piger, herunder bl.a. kvindelig kønslemlæstelse, tvungen abort, tvangssterilisation, børneægteskaber og tvangsægteskaber. Kommissionen har også oprettet et EU-netværk til forebyggelse af kønsbaseret vold og vold i hjemmet som et forum for nationale eksperter til udveksling af god praksis. For at bekæmpe kønsstereotyper har Kommissionen lanceret kampagnen "#EndGenderStereotypes".

Andre lovgivningsforslag, som Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM) afsluttede i den 9. valgperiode, omfatter:

  • Direktivet om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger har til formål at øge kvinders tilstedeværelse i selskabsbestyrelser og dermed deres deltagelse i den økonomiske beslutningstagning med henblik på at have en positiv afsmittende virkning på kvinders beskæftigelse i de pågældende virksomheder og i hele økonomien (se resultater/lovgivning ovenfor)
  • Direktivet om løngennemsigtighed fremmer lige løn for samme arbejde af samme værdi og værdsætter kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet (se resultater/lovgivning ovenfor)
  • Direktivet om ligestillingsorganer – Standarder for ligestillingsorganer på området ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Den foreslåede lovgivning blev udarbejdet på to forskellige retsgrundlag med forskellige procedurer. Der blev derfor offentliggjort to forslag fra Kommissionen (direktiv og Rådets direktiv), selv om deres indhold i det væsentlige var det samme. Parlamentet havde kun lovgivningskompetence i forbindelse med det første forslag gennem den almindelige lovgivningsprocedure, mens det kunne godkende sidstnævnte gennem godkendelsesproceduren.

Den aftale, der er resultatet af de interinstitutionelle forhandlinger om det første direktiv, fastsætter nye standarder for ligestillingsorganer og sikrer, at nye regler om bekæmpelse af forskelsbehandling anvendes og håndhæves effektivt i EU. Ligestillingsorganerne vil være uafhængige, uden ekstern indflydelse og vil ikke modtage instrukser fra regeringer. Det forventes bl.a. også, at ligestillingsorganerne vil have tilstrækkelige menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer til at udføre deres opgaver.

  • Rådets direktiv om standarder for ligestillingsorganer på området ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv mellem personer uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og ligebehandling af kvinder og mænd med hensyn til social sikring og i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser og om ophævelse af artikel 13 i direktiv 2000/43/EF og artikel 12 i direktiv 2004/113/EF. Eftersom de to forslag i det væsentlige var identiske, blev teksten til godkendelsessagen tilpasset, og Rådet anmodede Parlamentet om godkendelse, som blev givet den 10. april, efter at der var opnået enighed om det første direktiv
  • EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen Den 1. oktober 2023 trådte Istanbulkonventionen i kraft for Den Europæiske Union, der blev dens 38. part. Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet er det første internationale instrument, der har til formål at udrydde vold mod kvinder, herunder piger under 18 år. Den trådte i kraft den 1. april 2014 og blev undertegnet af EU den 13. juni 2017
  • Ratificering af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention om vold og chikane via en afgørelse fra Rådet, hvori medlemsstaterne opfordres til at ratificere konventionen. Parlamentet godkendte denne afgørelse fra Rådet med hensyn til ILO-konvention nr. 190 (C190), som er den første internationale traktat, der anerkender alles ret til et arbejdsmarked uden vold og chikane, herunder kønsbaseret vold og chikane. Den fastsætter forpligtelsen til at respektere, fremme og opnå denne rettighed, såvel som minimumsstandarder for at tackle chikane og vold for at fremme et sundt, sikkert og lige arbejdsmiljø for alle
  • Ændring af direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA. Formålet med direktivet er at forbedre betingelserne og standarderne for ofre i hele EU. Den 10. april 2024 meddelte Parlamentets plenarforsamling beslutningen om at indlede interinstitutionelle forhandlinger med Rådet. Lovgivningsprocessen vil blive afsluttet, når de to lovgivere når til enighed
  • Lovgivningsmæssig beslutning om ændring af direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor. Ved dette direktiv fastsættes der en omfattende ramme for bekæmpelse af menneskehandel ved at fastsætte minimumsregler for definitionen af, hvad der udgør strafbare handlinger og sanktioner. Direktivet indeholder også fælles bestemmelser for at styrke forebyggelsen og beskyttelsen af ofre, idet der tages hensyn til kønsperspektivet. Parlamentet vedtog som aftalt teksten ved førstebehandling den 23. april 2024.

Ikke-lovgivningsmæssige initiativbetænkninger:

  • Kønsaspektet i forbindelse med de stigende leveomkostninger og indvirkningen af energikrisen. Betænkningen undersøger, hvordan covid-19-pandemien, den stigende leveomkostningskrise og krigen mod Ukraine har intensiveret en allerede eksisterende krise og de usikre arbejds- og levevilkår, som mange kvinder står over for. Parlamentet opfordrede Kommissionen til at fremme ligestilling mellem kønnene i al politikudformning og understregede, at der skal gøres mere, da der mangler et kønsperspektiv i de vigtigste klima-, energi- og miljøinitiativer, der er blevet fremlagt.

Vedtagne beslutninger:

Beslutninger, der afslutter forespørgsler til mundtlig besvarelse fra Kommissionen:

F. EU-finansiering

Som en central opgave for Unionen og en drivkraft for økonomisk vækst og social udvikling er fremme af ligestilling mellem kønnene og integration af kønsaspektet i alle Unionens aktiviteter et mål, der skal støttes over EU's langsigtede budget (FFR 2021-2027) via programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier. Programmet blev oprettet ved forordning (EU) 2021/692, der erstattede programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab og programmet "Europa for Borgerne". To af de fire indsatsområder fokuserer på at fremme rettigheder, ikkeforskelsbehandling og ligestilling, herunder ligestilling mellem kønnene, og fremme af integration af kønsaspektet og integration af ikkeforskelsbehandling (indsatsområdet ligestilling, rettigheder og ligestilling mellem kønnene) og på bekæmpelse af vold, herunder kønsbaseret vold (indsatsområdet Daphne).

Der er også flere EU-midler til rådighed til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig under Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), som finansierer projekter, der fremmer social inklusion, bekæmper fattigdom og investerer i mennesker, samt andre midler under samhørighedspolitikken, genopretnings- og resiliensfaciliteten og InvestEU.

Inden udgangen af 2026 yder genopretnings- og resiliensfaciliteten yder 723,8 mia. EUR i lån og tilskud til at bistå medlemsstaterne med at gennemføre reformer og investeringer for at afbøde konsekvenserne af covid-19-pandemien. I forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten er kvinder opført som en af de grupper, der er negativt påvirket af covid-19-krisen. Et af forordningens mål er at afbøde krisens konsekvenser for kvinder.

Den sociale klimafond, der blev oprettet ved forordning (EU) 2023/955, tager hensyn til kvinders behov og anerkender, at kvinder rammes uforholdsmæssigt hårdt af energi- og transportfattigdom, navnlig enlige mødre, enlige kvinder, kvinder med handicap og ældre kvinder, der bor alene, og at kvinder desuden har forskellige og mere komplekse mobilitetsmønstre.

G. EU's optræden udadtil

Handlingsplanen om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i eksterne forbindelser har til formål at bygge bro over kløften i retning af at nå mål 5 for bæredygtig udvikling og afhjælpe fattigdom blandt kvinder. Handlingsplanen har en kønstransformativ, intersektionel og menneskerettighedsbaseret tilgang med et ambitiøst mål om at sikre, at mindst 85 % af alle EU's nye eksterne foranstaltninger er kønsorienterede senest i 2025.

 

Andreea Simona Chifan / Tania Da Silva Azevedo