Faktablade om Den Europæiske Union
Europa-Parlamentet
Udfyld dette felt

Ligestilling mellem mænd og kvinder

Ligestilling mellem kvinder og mænd er et af EU's mål. I tidens løb har lovgivning, retspraksis og ændringer i traktaterne bidraget til at understøtte dette princip og dets gennemførelse i EU. Europa-Parlamentet har altid været en ivrig forkæmper for princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder.

Retsgrundlag

Princippet om, at mænd og kvinder skal have lige løn for samme arbejde, har siden 1957 været nedfældet i de europæiske traktater (i dag artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)). Artikel 153 i TEUF gør det muligt for EU at træffe foranstaltninger i bredere forstand med hensyn til lige muligheder og ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse, og inden for disse rammer tillader artikel 157 i TEUF positiv særbehandling for at styrke kvinders stilling. Artikel 19 i TEUF gør det endvidere muligt at vedtage lovgivning til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling, herunder på grundlag af køn. Lovgivning mod menneskehandel, især med kvinder og børn, er blevet vedtaget på grundlag af artikel 79 og 83 i TEUF. Programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab finansierer bl.a. foranstaltninger, der medvirker til udryddelsen af vold mod kvinder, baseret på artikel 168 i TEUF.

Mål

EU hviler på et værdigrundlag, der omfatter ligestilling, og fremmer derfor ligestilling mellem mænd og kvinder (jf. artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union). Disse målsætninger er ligeledes nedfældet i artikel 21 i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Artikel 8 i TEUF pålægger desuden EU at fjerne uligheder og fremme lighed mellem mænd og kvinder gennem alle sine aktiviteter (dette koncept kaldes også "integration af ligestillingsaspektet"). I erklæring nr. 19, der er knyttet som bilag til slutakten fra den regeringskonference, der vedtog Lissabontraktaten, forpligtede EU og medlemsstaterne sig til "at bekæmpe alle former for vold i hjemmet [...], forebygge og straffe disse kriminelle handlinger og støtte og beskytte ofrene".

Resultater

A. Vigtigste lovgivning

EU-lovgivningen, der i de fleste tilfælde er vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure, omfatter:

  • Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring
  • Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer
  • Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS
  • Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse (direktivet om racelighed), som forbyder forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse på en lang række områder, herunder beskæftigelse, social beskyttelse og sociale fordele, uddannelse samt varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden, såsom boliger
  • Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv
  • Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.

I 2006 blev en række tidligere retsakter ophævet og erstattet af:

  • Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv
  • Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov og om ophævelse af direktiv 96/34/EF
  • Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF
  • Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA
  • Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/99/EU af 13. december 2011 om den europæiske beskyttelsesordre
  • Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA
  • Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU.

B. Fremskridt i kraft af Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) retspraksis

EU-Domstolen har spillet en vigtig rolle i at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Der er afsagt en række vigtige domme i denne henseende.

  • Defrenne II-dommen af 8. april 1976 (sag 43/75): EU-Domstolen anerkendte den direkte virkning af princippet om lige løn til mænd og kvinder og fastslog, at princippet ikke kun skulle gælde for offentlige myndigheder, men også omfatte alle overenskomster, som regulerer arbejdslønnen kollektivt.
  • Bilka-dommen af 13. maj 1986 (sag C-170/84): EU-Domstolen fastslog, at en foranstaltning, som udelukkede deltidsansatte arbejdstagere fra virksomhedens pensionsordning, udgjorde en "indirekte forskelsbehandling", og at den derfor var i strid med den tidligere artikel 119 i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, såfremt denne udelukkelse berørte et langt større antal kvinder end mænd, og medmindre arbejdsgiveren kunne godtgøre, at dette kunne forklares med objektivt begrundede faktorer, der ikke havde noget at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn.
  • Barber-dommen af 17. maj 1990 (sag C-262/88): EU-Domstolen afgjorde, at alle former for erhvervstilknyttede pensioner udgjorde løn som omhandlet i den tidligere artikel 119, og at princippet om ligebehandling derfor skulle finde anvendelse på dem. EU-Domstolen fastslog, at mænd skulle have ret til pension eller efterladtepension på samme alderstrin som deres kvindelige kolleger.
  • Marschall-dommen af 11. november 1997 (sag C-409/95): EU-Domstolen fastslog, at fællesskabslovgivningen ikke var til hinder for en national regel, hvorefter der blev givet fortrinsstilling til kvinder ("positiv særbehandling"), såfremt der inden for en stillingsgruppe var beskæftiget færre kvinder end mænd, forudsat at der ikke var tale om automatisk forfordeling, og at det garanteredes, at mandlige ansøgere blev taget i betragtning og ikke på forhånd var udelukket fra at ansøge.
  • Test-Achats-dommen af 1. marts 2011 (sag C-236/09): EU-Domstolen fastslog, at artikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 2004/113/EF var ugyldig, fordi denne bestemmelse var i strid med princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser. Der skal anvendes samme aktuarmæssige beregning for mænd og kvinder til at fastsætte præmier og ydelser i forbindelse med forsikring.
  • Korwin-Mikke-dommen af 31. maj 2018 (sag T-770/16 og T-352/17): EU-Domstolen afsagde dom om annullation af de sanktioner, Europa-Parlamentet havde pålagt det polske højreekstremistiske medlem Janusz Korwin-Mikke.
  • Violeta Villar Láiz-dommen af 8. maj 2019 (sag C-161/18): EU-Domstolen fandt, at den spanske lovgivning om beregning af alderspension for deltidsansatte er i strid med EU-retten, hvis den anses for at være særlig ufordelagtig for kvindelige arbejdstagere.
  • Praxair-dommen af 8. maj 2019 (sag C-486/18): EU-Domstolen fastslog, at beregningen af godtgørelsen for afskedigelse og omplacering af en arbejdstager, der har forældreorlov i form af nedsat arbejdstid, skal foretages på grundlag af fuldtidslønnen. Modstridende national lovgivning fører til indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn.
  • Safeway-dommen af 7. oktober 2019 (sag C-171/18): EU-Domstolen traf afgørelse om ensretning af pensionsydelserne på grundlag af en arbejdsmarkedspensionsordning.
  • Ortiz Mesonero-dommen af 18. september 2019 (sag C-366/18): en far nægtes tilladelse til at arbejde i faste skiftehold for bedre at kunne passe sine børn. EU-Domstolen fastslog, at direktiverne ikke finder anvendelse her, og at de ikke indeholder en bestemmelse, der forpligter medlemsstaterne til i forbindelse med en anmodning om forældreorlov at give arbejdstageren ret til at arbejde med en fast arbejdstid, når hans sædvanlige arbejdsmønster er skifteholdsarbejde med skiftende arbejdstider.
  • Hakelbracht-dommen af 20. juni 2019 (sag C-404/18): EU-Domstolen fastslog, at når en person, der hævder at blive forskelsbehandlet på grund af sit køn, indgiver en klage, bør andre ansatte end den person, der forskelsbehandles på grund af sit køn, beskyttes, da de kan blive stillet ringere af deres arbejdsgiver på grund af den støtte, de formelt eller uformelt har ydet offeret for den påståede forskelsbehandling.
  • Tesco Stores-dommen af 3. juni 2021 (sag C-624/19): i dommen mindede EU-Domstolen først om sin dom i Praxair MRC (C-486/18), hvori forbuddet mod forskelsbehandling mellem mandlige og kvindelige arbejdstagere også finder anvendelse på kollektive og individuelle overenskomster, der har til formål at regulere løn, samt dens anden faste retspraksis, der giver domstolene mulighed for at vurdere andre former for kønsbaseret lønmæssig forskelsbehandling baseret på den omtvistede bestemmelse. EU-Domstolen konkluderede, at artikel 157 TEUF skal fortolkes således, at den har direkte horisontal virkning i sager mellem enkeltpersoner, hvor princippet om lige løn til mænd og kvinder for "arbejde af samme værdi" ikke overholdes.
  • EU-Domstolens udtalelse 1/19 af 6. oktober 2021 om EU's tiltrædelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen). EU-Domstolens udtalelse præciserer de nærmere bestemmelser for EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen og dens retsgrundlag.

C. Seneste udvikling

Nedenfor følger en oversigt over de seneste tiltag fra EU's side med hensyn til ligestilling mellem mænd og kvinder.

Den 21. marts 2023 havde medlemmerne af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling en drøftelse med kommissæren med ansvar for ligestilling, Helena Dalli, som led i den strukturerede dialog mellem Parlamentet og Kommissionen. De behandlede ligestillingsspørgsmål inden for kommissærens ansvarsområde, herunder en opdatering om lovgivningsinitiativer, der for nylig var blevet vedtaget af Kommissionen, og initiativer, der endnu ikke var vedtaget.

Under mødets anden time fokuserede kommissær Dalli på forslaget til direktiv om styrkelse af ligestillingsorganernes rolle og uafhængighed, som blev vedtaget af Kommissionen i december 2022.

Den 12. april 2023 fremlagde Kommissionen statusrapporten om gennemførelsen af strategien for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025. Kommissionen har gennemført over 90 foranstaltninger under denne strategi, lige fra kommunikationskampagner til integration af LGBTIQ-ligestilling i lovgivningen og øremærkede midler. Rapporten nævner desuden den nylige traktatbrudsprocedure mod Ungarn for landets lov om "anti-LGBT-propaganda", som blev vedtaget i 2021. Loven forbyder "fremme" af homoseksualitet og transidentitet blandt mindreårige.

Kommissær Dalli fremhævede tre lovgivningsforslag, der er centrale for forsvaret af LGBTIQ-rettigheder i EU.

  • Det første forslag omhandler indførelsen af bindende standarder for ligestillingsorganer og udvidelsen af deres mandat til også at omfatte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, navnlig på beskæftigelsesområdet.
  • Det andet forslag omhandler krav til, at medlemsstaterne arbejder på at opnå den enstemmighed, der kræves for at udvide listen over strafbare handlinger i EU til at omfatte hadefuld tale og hadforbrydelser (artikel 83 i TEUF). Dette vil gøre det muligt for Kommissionen at foreslå lovgivning, som bl.a. kriminaliserer forbrydelser, der er motiveret af ofrets seksuelle orientering.
  • Det tredje forslag vedrører en europæisk forældreskabsattest, som kommissær Dalli understregede vigtigheden af at bane vejen for. Anerkendelse af forældreskab er særlig relevant for familier med forældre af samme køn. Sagen om "baby Sara" er blevet fremhævet i medierne. De bulgarske myndigheder har nægtet at udstede en fødselsattest til barnet, da landet ikke anerkender begge mødres forældreskab, som det er tilfældet i Spanien. I 2021 fastslog EU-Domstolen, at Bulgarien skal udstede et pas til barnet. 

Istanbulkonventionen

Istanbulkonventionen er det første instrument i Europa til at fastsætte retligt bindende standarder specifikt for at forebygge kønsbaseret vold, beskytte ofre for vold og straffe gerningsmændene. Efter EU's undertegnelse af konventionen i juni 2017, kræves Parlamentets godkendelse, for at EU kan tiltræde den.

Den 21. februar 2023 anmodede Rådet Parlamentet om at godkende vedtagelsen af de to afgørelser om ratifikation af konventionen (yderligere oplysninger findes nedenfor).

Ligestillingsorganer

Den 8. december 2022 forelagde Kommissionen et forslag til direktiv om standarder for ligestillingsorganer.

Det indeholder forslag om et sæt bindende regler, der skal styrke ligestillingsorganernes rolle og uafhængighed. Formålet med forslaget er at fastsætte standarder for ligestillingsorganer på området ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv mellem personer uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og ligebehandling af kvinder og mænd med hensyn til social sikring og i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.

Direktivet om løngennemsigtighed

Kommissionens forslag til direktiv om løngennemsigtighed, der blev vedtaget den 4. marts 2021, indfører foranstaltninger, der skal sikre, at kvinder og mænd i EU får lige løn for lige arbejde.

Den 30. marts 2023 godkendte Parlamentet direktivet om løngennemsigtighed. De nye regler vil sikre mere gennemsigtighed og effektiv håndhævelse af princippet om lige løn mellem kvinder og mænd og forbedre adgangen til domstolsprøvelse for ofre for lønmæssig forskelsbehandling.

Det vil kræve, at stillingsopslag og stillingsbetegnelser skal være kønsneutrale, og at ansættelsesprocedurerne skal afholdes på en ikke-diskriminerende måde.

Direktivet fastsætter bl.a., at hvis lønindberetningen viser en kønsbestemt lønforskel på mindst 5 %, skal arbejdsgiverne foretage en fælles lønvurdering i samarbejde med deres arbejdstagerrepræsentanter. Medlemsstaterne skal indføre sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, såsom eksempelvis bøder til arbejdsgivere, der overtræder disse regler. Enhver arbejdstager, der har lidt skade som følge af en overtrædelse, har ret til at kræve erstatning. For første gang er tværgående forskelsbehandling og ikke-binære personers rettigheder medtaget i anvendelsesområdet for de nye regler.

EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027

Efter Parlamentets godkendelse vedtog Rådet den 17. december 2020 forordningen om fastlæggelse af EU's flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027. Med den nye FFR prioriteres integration af ligestillingsaspektet højere i EU-budgettet.

Sammen med genopretningsinstrumentet Next Generation EU på 750 mia. EUR vil den gøre det muligt for EU at yde en hidtil uset finansiering på 1,8 billioner EUR i de kommende år til støtte for genopretningen efter covid-19-pandemien og finansiering af EU's langsigtede prioriteter på forskellige politikområder. Det næste langsigtede budget vil omfatte syv udgiftsområder. Det vil danne rammen om finansieringen af næsten 40 EU-udgiftsprogrammer i den næste syvårsperiode. Next Generation EU lægger også særlig vægt på ligestilling mellem kønnene. Det bør navnlig fremgå af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, hvordan de investeringer og reformer, der finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at bidrage til at fremme ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle.

I april 2021 vedtog Rådet og Parlamentet de to programmer, der udgør EU's fond for retfærdighed, rettigheder og værdier, som en del af FFR for 2021-2027. Programmerne vil bidrage til yderligere at fremme, styrke og beskytte retfærdighed, rettigheder og EU-værdier. Programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier for 2021-2027 dækker specifikt tildelingen af midler til civilsamfundsorganisationer, der arbejder for at fremme ligestilling mellem kønnene og bekæmpe vold mod kvinder og piger i EU. Programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier vil have et samlet budget på højst 1,55 mia. EUR (et budget på 641,7 mio. EUR med en yderligere bevilling på højst 912 mio. EUR). Programmet for retlige anliggender vil have et budget på 305 mio. EUR.

EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen

Istanbulkonventionen, der trådte i kraft i 2014, er det første juridisk bindende internationale redskab til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og piger på internationalt plan. Den opstiller en omfattende ramme af retlige og politiske foranstaltninger til at forebygge sådanne voldshandlinger, støtte ofrene og straffe gerningsmændene.

Rådet besluttede, at udkastet til afgørelsen om undertegnelse af konventionen skulle opdeles i to separate afgørelser, én vedrørende retligt samarbejde i straffesager og en anden vedrørende asyl og nonrefoulement. Disse to rådsafgørelser blev vedtaget i maj 2017, hvorefter kommissæren med ansvar for retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder undertegnede Istanbulkonventionen på vegne af EU den 13. juni 2017.

Undertegnelsen er det første skridt i processen for EU's tiltrædelse af konventionen, som nu kræver vedtagelse af Rådets afgørelser for at fuldføre processen. I Rådet drøftes lovgivningsforslag på dette område i Gruppen vedrørende Grundlæggende Rettigheder, Borgerlige Rettigheder og Fri Bevægelighed for Personer. Gruppens drøftelser har fokuseret på en adfærdskodeks, der definerer, hvordan EU og dets medlemsstater skal samarbejde om gennemførelsen af konventionen.

I sin beslutning af 4. april 2019 anmodede Parlamentet om en udtalelse fra EU-Domstolen om foreneligheden af forslagene om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen med traktaterne og om proceduren for denne tiltrædelse. EU-Domstolens afgørelse var, at "traktaterne ikke er til hinder for, at Rådet før vedtagelse af afgørelsen om Unionens indgåelse af Istanbulkonventionen afventer, at der foreligger en "fælles overenskomst" mellem medlemsstaterne". EU-Domstolen konkluderede ligeledes, at "retsakten om indgåelse kan opdeles i to særskilte afgørelser, når det godtgøres, at der foreligger et objektivt behov".

Den 21. februar 2023 besluttede Rådet at gå videre med sin anmodning om Parlamentets godkendelse af EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen. Rådet anmoder Parlamentet om at godkende følgende to udkast til Rådets afgørelser om indgåelse af ovennævnte konvention:

  1. Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet for så vidt angår Unionens institutioner og offentlige forvaltning
  2. Rådets afgørelse om indgåelse på den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet for så vidt angår spørgsmål vedrørende retligt samarbejde i straffesager, asyl og nonrefoulement.

 

Martina Schonard