Ligestilling mellem mænd og kvinder

Ligestilling mellem kvinder og mænd er et af EU's mål. I tidens løb har lovgivning, retspraksis og ændringer i traktaterne bidraget til at understøtte dette princip og dets gennemførelse i EU. Europa-Parlamentet har altid været en ivrig forkæmper for princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder.

Retsgrundlag

Princippet om, at mænd og kvinder skal have lige løn for samme arbejde, har siden 1957 været nedfældet i de europæiske traktater (i dag artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)). Artikel 153 i TEUF gør det muligt for EU at træffe foranstaltninger i bredere forstand med hensyn til lige muligheder og ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse, og inden for disse rammer tillader artikel 153 i TEUF positiv særbehandling for at styrke kvinders stilling. Artikel 19 i TEUF gør det endvidere muligt at vedtage lovgivning til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling, herunder på grundlag af køn. Med basis i artikel 79 og 83 i TEUF er der blevet vedtaget lovgivning mod menneskehandel, især med kvinder og børn, og på grundlag af artikel 168 i TEUF finansierer programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab blandt andet foranstaltninger, der medvirker til udryddelse af vold mod kvinder.

Mål

Den Europæiske Union hviler på et værdigrundlag, der omfatter ligestilling, og fremmer derfor ligestilling mellem mænd og kvinder (jf. artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU)). Disse målsætninger er ligeledes nedfældet i artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder. Artikel 8 i TEUF pålægger desuden Unionen at fjerne uligheder og fremme lighed mellem mænd og kvinder gennem alle sine aktiviteter (dette koncept kaldes også »integration af ligestillingsaspektet«). I erklæring nr. 19, der er knyttet som bilag til slutakten fra den regeringskonference, der vedtog Lissabontraktaten, forpligtede Unionen og medlemsstaterne sig til »at bekæmpe alle former for vold i hjemmet […], forebygge og straffe disse kriminelle handlinger og støtte og beskytte ofrene«.

Resultater

A. Vigtigste lovgivning

EU-lovgivningen, der i de fleste tilfælde er vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure, omfatter:

  • Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring
  • Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer
  • Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser
  • I 2006 blev en række tidligere retsakter ophævet og erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006[1] om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning). Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov og om ophævelse af direktiv 96/34/EF
  • Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF
  • Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/99/EU af 13. december 2011 om den europæiske beskyttelsesordre. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA.
  • Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU.

B. Fremskridt i kraft af Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) retspraksis

EU-Domstolen har spillet en vigtig rolle i at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. De vigtigste domme har været:

  • Defrenne II-dommen af 8. april 1976 (sag 43/75): Domstolen anerkendte den direkte virkning af princippet om lige løn til mænd og kvinder og fastslog, at princippet ikke kun skulle gælde for offentlige myndigheder, men også omfatte alle overenskomster, som regulerer arbejdslønnen kollektivt
  • Bilka-dommen af 13. maj 1986 (sag C-170/84): Domstolen fastslog, at en foranstaltning, som udelukkede deltidsansatte arbejdstagere fra virksomhedens pensionsordning, udgjorde en »indirekte forskelsbehandling«, og at den derfor var i strid med den tidligere artikel 119 i EØF-Traktaten, såfremt denne udelukkelse berørte et langt større antal kvinder end mænd, og medmindre arbejdsgiveren kunne godtgøre, at dette kunne forklares med objektivt begrundede faktorer, der ikke havde noget at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn
  • Barber-dommen af 17. maj 1990 (sag C-262/88): Domstolen afgjorde, at alle former for erhvervstilknyttede pensioner udgjorde løn som omhandlet i den tidligere artikel 119, og at princippet om ligebehandling derfor skulle finde anvendelse på dem. Domstolen fastslog, at mænd skulle have ret til pension eller efterladtepension på samme alderstrin som deres kvindelige kolleger
  • Marschall-dommen af 11. november 1997 (sag C-409/95): Domstolen fastslog, at fællesskabslovgivningen ikke var til hinder for en national regel, hvorefter der blev givet fortrinsstilling til kvinder (»positiv særbehandling«), såfremt der inden for en stillingsgruppe var beskæftiget færre kvinder end mænd, forudsat at der ikke var tale om automatisk forfordeling, og at det garanteredes, at mandlige ansøgere blev taget i betragtning og ikke på forhånd var udelukket fra at ansøge;
  • Test-Achats-dommen af 1. marts 2011 (sag C-236/09): Domstolen fastslog, at artikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 2004/113/EF var ugyldig, fordi denne bestemmelse var i strid med princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser. Der skal anvendes samme aktuarmæssige beregning for mænd og kvinder til at fastsætte præmier og ydelser i forbindelse med forsikring
  • Korwin-Mikke-dommen af 31. maj 2018 (sag T-770/16 og T-352/17): Domstolen afsagde dom om annullation af de sanktioner, Europa-Parlamentet havde pålagt det polske højreekstremistiske medlem Janusz Korwin-Mikke.

C. Seneste udvikling

Nedenfor følger en oversigt over de seneste tiltag fra EU's side med hensyn til ligestilling mellem mænd og kvinder.

Covid-19-pandemien har øget forekomsten af kønsbaseret vold mod kvinder og bekræftet mangeårige forskningsresultater om, at risikoen for vold i hjemmet har tendens til at stige i krisetider. Der blev gennemført nedlukningsforanstaltninger for at holde folk hjemme i sikkerhed. Hjemmet viste sig imidlertid ikke at være sikkert for alle, og nedlukningsforanstaltningerne spillede en påviselig rolle i den betydelige stigning i antallet af indberetninger om vold i hjemmet.

Den 5. marts 2020 vedtog Kommissionen sin strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025. Den opstiller en ambitiøs ramme for de næste fem år for, hvordan ligestilling mellem kønnene kan fremmes i og uden for Europa. Strategien er baseret på en vision for et Europa, hvor kvinder og mænd, piger og drenge i al deres mangfoldighed er fri for vold og stereotyper og har mulighed for at trives og føre an.

Som et af strategiens første resultater foreslog Kommissionen bindende foranstaltninger for løngennemsigtighed i marts 2021. Den fremlagde et forslag til et direktiv om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer. I marts 2021 vedtog Kommissionen en handlingsplan til gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som sætter ligestilling mellem kønnene i centrum og opstiller ambitiøse mål for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og tilbud om førskoleundervisning og børnepasning, blandt andre målsætninger. Tilstrækkelige mindstelønninger kan også bidrage til at mindske den kønsbestemte lønforskel, eftersom flere kvinder end mænd tjener mindstelønnen. Med henblik herpå forelagde Kommissionen i oktober 2020 et forslag til et EU-direktiv til at sikre, at arbejdstagerne i Unionen er beskyttet af passende mindstelønninger. Forslaget er i øjeblikket under behandling i Parlamentets FEMM- og EMPL-udvalg.

Kommissionen arbejder også i øjeblikket på et nyt lovgivningsinitiativ til bekæmpelse af kønsbaseret vold. Der blev indledt en offentlig høring om initiativet i februar 2021. Sideløbende hermed er EU's tiltrædelse af Europarådets Istanbulkonvention fortsat en central prioritet for Kommissionen. I 2020 vedtog Kommissionen EU's allerførste strategi for ofres rettigheder og intensiverede dermed sin bekæmpelse af kønsbaseret vold yderligere.

EU's flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027

Efter Europa-Parlamentets godkendelse den 17. december 2020 vedtog Rådet forordningen om fastlæggelse af EU's flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027. Med den nye FFR prioriteres integration af ligestillingsaspektet højere i EU-budgettet.

Sammen med genopretningsinstrumentet Next Generation EU på 750 mia. EUR vil den gøre det muligt for EU at yde en hidtil uset finansiering på 1,8 billioner EUR i de kommende år til støtte for genopretningen efter covid-19-pandemien og finansiering af EU's langsigtede prioriteter på forskellige politikområder. Det næste langsigtede budget vil omfatte syv udgiftsområder. Det vil danne rammen om finansieringen af næsten 40 EU-udgiftsprogrammer i den næste syvårsperiode. Next Generation EU lægger også særlig vægt på ligestilling mellem kønnene. Det bør navnlig fremgå af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, hvordan de investeringer og reformer, der finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten, forventes at bidrage til at fremme ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle.

I april 2021 vedtog Rådet og Parlamentet de to programmer, der udgør EU's fond for retfærdighed, rettigheder og værdier, som en del af EU's finansielle ramme for 2021-2027. Programmerne vil bidrage til yderligere at fremme, styrke og beskytte retfærdighed, rettigheder og EU-værdier. Programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier 2021-2027 dækker specifikt tildelingen af midler til civilsamfundsorganisationer, der arbejder for at fremme ligestilling mellem kønnene og bekæmpe vold mod kvinder og piger i EU. Programmet for rettigheder og værdier vil have et samlet budget på højst 1,55 mia. EUR (et budget på 641,7 mio. EUR med en yderligere bevilling på højst 912 mio. EUR). Programmet for retlige anliggender vil have et budget på 305 mio. EUR;

EU's tiltrædelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen).

Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), der trådte i kraft i 2014, er det første juridisk bindende internationale redskab til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og piger på internationalt plan. Den opstiller en omfattende ramme af retlige og politiske foranstaltninger til at forebygge sådanne voldshandlinger, støtte ofrene og straffe gerningsmændene.

Rådet for Den Europæiske Union besluttede, at udkastet til afgørelsen om undertegnelse af konventionen skulle opdeles i to separate afgørelser, én vedrørende retligt samarbejde i straffesager og en anden vedrørende asyl og nonrefoulement. Disse to rådsafgørelser blev vedtaget i maj 2017, hvorefter EU-kommissæren med ansvar for retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder undertegnede Istanbulkonventionen på vegne af den Europæiske Union den 13. juni 2017.

Undertegnelsen er det første skridt i processen for EU's tiltrædelse af konventionen. Tiltrædelsen af konventionen kræver nu vedtagelse af Rådets afgørelser om at fuldføre processen. I Rådet drøftes lovgivningsforslag på dette område i Gruppen vedrørende Grundlæggende Rettigheder, Borgerlige Rettigheder og Fri Bevægelighed for Personer (FREMP). Gruppens drøftelser har fokuseret på en adfærdskodeks, der definerer, hvordan EU og dets medlemsstater skal samarbejde om gennemførelsen af konventionen.

I sin beslutning af 4. april 2019 anmodede Parlamentet Domstolen om en udtalelse om, hvorvidt forslagene om Den Europæiske Unions tiltrædelse af Europarådets konvention og om proceduren for denne tiltrædelse er forenelige med traktaterne. Domstolens afgørelse forventes at foreligge hen mod udgangen af 2021.

Kommissionen fastholdt sit engagement i EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen i sit arbejdsprogram for 2021, samtidig med at den arbejdede på et nyt lovgivningsforslag til bekæmpelse af kønsbaseret vold, som forventes at blive fremsat inden udgangen af 2021. Fuldførelsen af processen for tiltrædelse af konventionen kræver Europa-Parlamentets samtykke.

Europa-Parlamentets rolle

Parlamentet har spillet en væsentlig rolle i at støtte ligestillingspolitikker, navnlig gennem Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM). Parlamentet lovgiver om lige behandling på arbejdsmarkedet på grundlag af den almindelige lovgivningsprocedure (den fælles beslutningstagning). Som eksempler herpå kan nævnes:

  • Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i juni 2019. Direktivet skal gennemføres af medlemsstaterne inden den 1. august 2021.
  • Det nylige forslag til et direktiv om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer (COM(2021)0093).

FEMM- og EMPL-udvalgene drøfter i øjeblikket dette forslag til et direktiv. Parlamentet bidrager desuden til den overordnede udvikling af politikker for ligestilling mellem mænd og kvinder via sine initiativbetænkninger, workshopper, høringer og ved at henlede andre institutioners opmærksomhed på særlige problemer, hvoriblandt kan nævnes følgende:

FEMM-medlemmerne vedtog en betænkning med titlen »Betænkning om fremme af ligestilling mellem kønnene i uddannelse og karriereveje inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM)« i april 2021. De drøftede også en initiativbetænkning om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union i 2018-2020 og arrangerede en offentlig høring med titlen »Styrkelse af EU's støtte til kvindelige iværksættere og investorer, herunder gennem FFR 2021-2027«. Ligeledes afholdt udvalget en workshop om »uddannelsens rolle i forebyggelsen af vold mod kvinder«.

Den 3. marts 2021 blev der organiseret et webinar under overskriften »International kvindedag — Kvinders lederskab i kampen mod covid-19« med fokus på forskere og omsorgspersoner. Der blev også afholdt et interparlamentarisk udvalgsmøde med titlen »Vi er stærke: Kvinder i spidsen for bekæmpelsen af covid-19« den 4. marts 2020. Den 8. marts 2021 deltog USA's vicepræsident Kamala Harris og New Zealands premierminister Jacinda Ardern i Parlamentets plenarmøde som led i fejringen af den internationale kvindedag.

Parlamentet integrerer også ligestillingsaspektet i alle sine udvalgs arbejde[2]. Med dette for øje er der blevet oprettet to netværk for integration af ligestillingsaspektet, som koordineres af kvindeudvalget. Netværket af formænd og næstformænd med ansvar for integration af ligestillingsaspektet forener parlamentsmedlemmer, der er fortalere for at integrere ligestillingsaspektet i deres udvalgs arbejde. De støttes af et netværk af ligestillingsaspektadministratorer i hvert enkelt udvalgssekretariat. Gruppen på Højt Plan om Ligestilling mellem Kønnene fremmer kurser og bevidstgørelse om integration af ligestillingsaspektet blandt Parlamentets ansatte og i de politiske grupper.

 

[1]Det omarbejdede direktiv ophæver ligeledes direktiv 76/207/EØF, der var blevet ændret ved direktiv 2002/73/EF.
[2]Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2003 om integrering af ligestillingsaspektet i Europa-Parlamentet (EUT C 61 E af 10.3.2004, s. 384).

Martina Schonard