Faktablade om Den Europæiske Union
Europa-Parlamentet
Udfyld dette felt

Ligestilling mellem mænd og kvinder

Ligestilling mellem kvinder og mænd er et af EU's mål. I tidens løb har lovgivning, retspraksis og ændringer i traktaterne bidraget til at understøtte dette princip og dets gennemførelse i EU. Europa-Parlamentet har altid været en ivrig forkæmper for princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder.

Retsgrundlag

Ligestilling er et af Den Europæiske Unions grundlæggende principper, der er nedfældet i de europæiske traktater, navnlig i artikel 2 og 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, i artikel 8, 10, 19, 153 og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Princippet om, at mænd og kvinder skal have lige løn for samme arbejde, har siden 1957 været nedfældet i traktaterne (i dag artikel 157 i TEUF).

Artikel 153 i TEUF gør det muligt for EU at træffe foranstaltninger i bredere forstand med hensyn til lige muligheder og ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse, og inden for disse rammer tillader artikel 157 i TEUF positiv særbehandling for at styrke kvinders stilling. Artikel 19 i TEUF gør det endvidere muligt at vedtage lovgivning til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling, herunder på grund af køn.

Der er vedtaget lovgivning om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet samt menneskehandel, navnlig handel med kvinder og børn, på grundlag af artikel 79, 82 og 83 i TEUF.

Mål

I henhold til chartrets artikel 23 skal der sikres ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn.

Derudover er princippet om ligestilling ikke til hinder for opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger, der giver det underrepræsenterede køn specifikke fordele.

Artikel 8 i TEUF pålægger også EU at fjerne uligheder og fremme lighed mellem mænd og kvinder gennem alle sine aktiviteter (dette koncept kaldes også "integration af ligestillingsaspektet").

I erklæring nr. 19, der er knyttet som bilag til slutakten fra den regeringskonference, der vedtog Lissabontraktaten, forpligtede EU og medlemsstaterne sig til "[…] at bekæmpe alle former for vold i hjemmet. Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forebygge og straffe disse kriminelle handlinger og støtte og beskytte ofrene".

Resultater

A. Vigtigste lovgivning

EU-lovgivningen, der i de fleste tilfælde er vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure, omfatter:

Desuden trådte Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, også kendt som Istanbulkonventionen, i kraft den 1. oktober 2023 for EU, som blev den 38. part i konventionen.

B. Fremskridt i kraft af Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) retspraksis

EU-Domstolen har spillet en vigtig rolle i at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Der er afsagt en række vigtige domme i denne henseende:

  • Defrenne II-dommen af 8. april 1976 (sag 43/75): EU-Domstolen anerkendte den direkte virkning af princippet om lige løn til mænd og kvinder og fastslog, at princippet ikke kun skulle gælde for offentlige myndigheder, men også omfatte alle overenskomster, som regulerer arbejdslønnen kollektivt.
  • I Bilka-dommen af 13. maj 1986 (sag C-170/84) fastslog EU-Domstolen, at en foranstaltning, som udelukkede deltidsansatte arbejdstagere fra virksomhedens pensionsordning, udgjorde en "indirekte forskelsbehandling", og at den derfor var i strid med den tidligere artikel 119 i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, såfremt denne udelukkelse berørte et langt større antal kvinder end mænd, og medmindre arbejdsgiveren kunne godtgøre, at dette kunne forklares med objektivt begrundede faktorer, der ikke havde noget at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn.
  • Barber-dommen af 17. maj 1990 (sag C-262/88): EU-Domstolen afgjorde, at alle former for erhvervstilknyttede pensioner udgjorde løn som omhandlet i den tidligere artikel 119, og at princippet om ligebehandling derfor skulle finde anvendelse på dem. EU-Domstolen fastslog, at mænd skulle have ret til pension eller efterladtepension på samme alderstrin som deres kvindelige kolleger.
  • Marschall-dommen af 11. november 1997 (sag C-409/95): EU-Domstolen fastslog, at fællesskabslovgivningen ikke var til hinder for en national regel, hvorefter der blev givet fortrinsstilling til kvinder ("positiv særbehandling"), såfremt der inden for en stillingsgruppe var beskæftiget færre kvinder end mænd, forudsat at der ikke var tale om automatisk forfordeling, og at det garanteredes, at mandlige ansøgere blev taget i betragtning og ikke på forhånd var udelukket fra at ansøge.
  • Paquay-dommen af 11. oktober 2007 (sag C-460/06): EU-Domstolen fastslog, at afskedigelse på grund af graviditet og/eller fødsel er i strid med artikel 2, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse og arbejdsvilkår
  • Test-Achats-dommen af 1. marts 2011 (sag C-236/09): EU-Domstolen fastslog, at artikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 2004/113/EF var ugyldig, fordi denne bestemmelse var i strid med princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser. Der skal anvendes samme aktuarmæssige beregning for mænd og kvinder til at fastsætte præmier og ydelser i forbindelse med forsikring.
  • Kuso-dommen af 12. september 2013 (sag C-614/11): EU-Domstolen fastslog, at artikel 3, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder skal fortolkes således, at en national lovgivning, der består af en helhed af arbejdsretlige bestemmelser, der udgør en integreret del af en ansættelseskontrakt, der er indgået inden den pågældende medlemsstats tiltrædelse af Den Europæiske Union, i henhold til hvilken ansættelsesforholdet vil ophøre, når den fastsatte pensionsalder, som er forskellig alt efter, om arbejdstageren er en mand eller en kvinde, er nået, udgør forskelsbehandling, der er forbudt i henhold til dette direktiv, når den pågældende arbejdstager når pensionsalderen
  • Villar Láiz-dommen af 8. maj 2019 (sag C-161/18): EU-Domstolen fandt, at den spanske lovgivning om beregning af alderspension for deltidsansatte er i strid med EU-retten, hvis den anses for at være særlig ufordelagtig for kvindelige arbejdstagere.
  • Praxair-dommen af 8. maj 2019 (sag C-486/18): EU-Domstolen fastslog, at beregningen af godtgørelsen for afskedigelse og omplacering af en arbejdstager, der har forældreorlov i form af nedsat arbejdstid, skal foretages på grundlag af fuldtidslønnen. Modstridende national lovgivning fører til indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn.
  • Ortiz Mesonero-dommen af 18. september 2019 (sag C-366/18): En far nægtes tilladelse til at arbejde i faste skiftehold for bedre at kunne passe sine børn. EU-Domstolen fastslog, at direktiverne ikke finder anvendelse her, og at de ikke indeholder en bestemmelse, der forpligter medlemsstaterne til i forbindelse med en anmodning om forældreorlov at give arbejdstageren ret til at arbejde med en fast arbejdstid, når vedkommendes sædvanlige arbejdsmønster er skifteholdsarbejde med skiftende arbejdstider.
  • Hakelbracht-dommen af 20. juni 2019 (sag C-404/18): EU-Domstolen fastslog, at når en person, der hævder at blive forskelsbehandlet på grund af sit køn, indgiver en klage, bør andre ansatte end den person, der forskelsbehandles på grund af sit køn, beskyttes, da de kan blive stillet ringere af deres arbejdsgiver på grund af den støtte, de formelt eller uformelt har ydet offeret for den påståede forskelsbehandling.
  • Tesco Stores-dommen af 3. juni 2021 (sag C-624/19): I dommen mindede EU-Domstolen først om sin dom i Praxair MRC (sag C-486/18), hvori forbuddet mod forskelsbehandling mellem mandlige og kvindelige arbejdstagere også finder anvendelse på kollektive og individuelle overenskomster, der har til formål at regulere løn, samt dens anden faste retspraksis, der giver domstolene mulighed for at vurdere andre former for kønsbaseret lønmæssig forskelsbehandling baseret på den omtvistede bestemmelse. EU-Domstolen konkluderede, at artikel 157 TEUF skal fortolkes således, at den har direkte horisontal virkning i sager mellem enkeltpersoner, hvor princippet om lige løn til mænd og kvinder for "arbejde af samme værdi" ikke overholdes.
  • EU-Domstolens udtalelse 1/19 af 6. oktober 2021 om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen. EU-Domstolens udtalelse præciserer de nærmere procedurer for EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen og dens retsgrundlag.
  • Tesorería General de la Seguridad Social-dommen af 24. februar 2022 (sag C-389/20): EU-Domstolen fastslog, at artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter de ydelser, der i henhold til en lovbestemt social sikringsordning tildeles hushjælpsansatte, ikke omfatter arbejdsløshedsydelser. Kvindelige og mandlige ansatte bør have adgang til de samme rettigheder og bør ikke forskelsbehandles på grund af køn.
  • BVAEB-dommen af 5. maj 2022 (sag C-405/20): Domstolen fastslog, at artikel 157 TEUF og artikel 5, litra c), i direktiv 2006/54/EF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter en årlig degressiv tilpasning af nationale tjenestemænds alderspension i forhold til størrelsen af pensionsbeløbet med en fuldstændig mangel på tilpasning ud over et vist pensionsbeløb, for det tilfælde, at denne nationale lovgivning stiller en betydelig større andel af mandlige pensionsmodtagere ufordelagtigt i forhold til kvindelige pensionsmodtagere, forudsat at denne lovgivning på en sammenhængende og systematisk måde forfølger formålene om at sikre en bæredygtig finansiering af alderspensioner og mindske forskellene i den pension, der finansieres af staten, og at den ikke er mere vidtgående end nødvendigt for at nå disse mål.

C. Andre EU-initiativer

  • Den europæiske søjle for sociale rettigheder regner ligestilling mellem kønnene for et af de 20 centrale principper, der har til formål at sikre: Retten til lige løn for samme arbejde af samme værdi samt ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd på alle områder, herunder på arbejdsmarkedet og for så vidt angår arbejds- og ansættelsesvilkår og karriereudvikling.
  • Strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020–2025 er et omfattende politikdokument fra Kommissionen med de følgende centrale mål: at sætte en stopper for kønsbaseret vold, udfordre kønsstereotyper, afhjælpe kønsskævheder på arbejdsmarkedet, opnå lige deltagelse på tværs af forskellige økonomiske sektorer, tackle de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, mindske den kønsbestemte forskel med hensyn til børnepasning og opnå kønsbalance i forbindelse med beslutningsprocesser og politik. Strategien følger en tostrenget tilgang til integration af kønsaspektet kombineret med målrettede foranstaltninger og intersektionalitet som et horisontalt princip for dens gennemførelse.
  • Den europæiske plejestrategi fremmer økonomisk overkommelige og tilgængelige plejetjenester af høj kvalitet i hele Den Europæiske Union og har til formål at forbedre situationen for såvel plejemodtagerne som de personer, der yder denne pleje, uanset om de er professionelle eller uformelle. At investere i pleje af høj kvalitet indebærer også en forbedring af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og ligestilling mellem kønnene, navnlig kønsbestemte løn- og pensionsforskelle
  • Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet (22. maj 2019) Henstillingen følger et forslag fra Kommissionen, der udspringer af omsorgsstrategien om revision af målene for førskoleundervisning og børnepasning med henblik på at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, også kaldet "Barcelonamålene", der blev fastsat i 2002.
  • Rådets henstilling om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet. (8. december 2022). Henstillingen tager også udgangspunkt i EU's plejestrategi og har til formål at give mennesker mulighed for at leve et værdigt liv og sætte skub i ligestillingen mellem kønnene, eftersom omsorgsforpligtelser fastholder millioner af kvinder uden for arbejdsmarkedet eller i deltidsarbejde. Omsorgsforpligtelser kan også have en negativ indvirkning på kvinders løn og alderspension.
  • Rådets henstilling om en tilstrækkelig mindsteindkomst, som sikrer aktiv inklusion (30. januar 2023) fremmer kvinders modstandsdygtighed. Med henblik på at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og økonomisk uafhængighed samt indkomstsikkerhed for kvinder, unge voksne og personer med handicap henstiller Rådet til at sikre muligheden for, at de enkelte medlemmer af husstanden kan anmode om mindsteindkomst
  • Beskæftigelsespakken for personer med handicap indeholder støtteforanstaltninger, der specifikt har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for kvinder med handicap.

D. Faglig ekspertise

E. Seneste udvikling

Kommissionen vedtog den 7. marts 2025 køreplanen for kvinders rettigheder.

Køreplanen fremmer dagsordenen for ligestilling mellem kønnene, skaber en politisk langsigtet vision for fremskridt med hensyn til kvinders rettigheder og indeholder retningslinjer for de fremtidige foranstaltninger i den næste strategi for ligestilling mellem kønnene for 2026 og inden for EU's optræden udadtil. Køreplanen skitserer en langsigtet vision for opnåelse af ligestilling mellem kønnene, som er baseret på de centrale principper og politiske mål, der er fastsat i en erklæring om principper for et samfund med ligestilling mellem kønnene:

  • Udryddelse af kønsbaseret vold, bl.a. ved at forebygge og bekæmpe enhver form for vold mod kvinder og piger, som f.eks. seksuel vold, herunder voldtægt baseret på manglende samtykke, og ved at sikre, at voldsofre får støtte og beskyttelse.
  • De højeste sundhedsstandarder ved at støtte og supplere medlemsstaternes sundhedsrelaterede indsats for at sikre kvinders adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder i fuld overensstemmelse med traktaterne og fremme kønssensitiv medicinsk forskning, kliniske forsøg, diagnosticering og behandlinger.
  • Lige løn og økonomisk indflydelse ved at fjerne løn- og pensionsforskelle, fremme finansiel forståelse blandt kvinder og piger og tackle undervurderingen af job, der udføres af kvinder.
  • Balance mellem arbejdsliv og privatliv og omsorgsforpligtelser, navnlig ved at fremme en lige fordeling af omsorgsforpligtelser mellem kvinder og mænd og investeringer i langtidsplejesektoren for at sikre job i plejesektoren af god kvalitet.
  • Lige beskæftigelsesmuligheder og ordentlige arbejdsvilkår ved at fjerne forskelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem mænd og kvinder, udrydde seksuel chikane i arbejdslivet og sikre kvalitetsjob og lige karrieremuligheder.
  • Inkluderende uddannelse af høj kvalitet, f.eks. ved at fremme et kønsafbalanceret perspektiv på alle uddannelsesniveauer, opfordre piger og kvinder til at beskæftige sig med naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) og ved at opfordre drenge og mænd til at søge beskæftigelse i uddannelses-, sundheds- og velfærdssektoren.
  • Deltagelse i det politiske liv og ligelig repræsentation, bl.a. ved at fremme kønsafbalanceret repræsentation på alle områder og på alle niveauer af det offentlige og politiske liv og garantere kvinders sikkerhed i det offentlige liv og bekæmpe sexisme.
  • Institutionelle mekanismer, der sikrer kvinders rettigheder, bl.a. ved at sikre særlige institutionelle infrastrukturer for ligestilling mellem kønnene og integration af kønsaspektet samt bæredygtig finansiering af ligestillingspolitikker og kvinderettighedsorganisationer.

Kommissionen har opfordret de andre EU-institutioner, navnlig Parlamentet og Rådet, til at godkende erklæringen om principper for et samfund med ligestilling mellem kønnene inden udgangen af 2025 og til at leve op til denne forpligtelse.

Parlamentet afholdt en første debat på plenarmødet om køreplanen for kvinders rettigheder den 11. marts 2025.

Kommissionen offentliggjorde også sin rapport fra 2025 om ligestilling mellem kønnene i EU i marts 2025, der giver et overblik over de fremskridt, der er gjort med hensyn til at gennemføre strategien for ligestilling mellem kønnene 2020–2025. Selv om der i rapporten noteres betydelige fremskridt i lovgivningen i løbet af 2024 med vedtagelsen af det første direktiv nogensinde om bekæmpelse af vold mod kvinder, konkluderes det også, at de forpligtelser, der er indgået i Beijingerklæringen, endnu ikke er fuldt ud opfyldt.

Parlamentet vedtog den 13. november 2025 en beslutning om strategien for ligestilling mellem kønnene 2025, hvori det opfordrede Kommissionen til at fremlægge en ambitiøs strategi for ligestilling mellem kønnene for 2026–2030 med specifikke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger på centrale områder, som f.eks. bekæmpelse af vold mod kvinder, sikring af fuld og lige adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, mindskelse af de kønsbestemte forskelle inden for beskæftigelse, løn og pension og styrkelse af mekanismer til at tackle demokratiske tilbageskridt og angreb på kvinders og LGBTIQ-samfundets rettigheder.

Ifølge EIGE's ligestillingsindeks for 2025, som viser status for ligestilling mellem kønnene i EU, fik EU 63,4 ud af 100 point i 2025.

F. EU-finansiering

Som en central opgave for EU og en drivkraft for økonomisk vækst og social udvikling er fremme af ligestilling mellem kønnene og integration af kønsaspektet i alle EU's aktiviteter et mål, der skal støttes over EU's langsigtede budget (flerårige finansielle ramme for 2021–2027) via programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier. Programmet blev oprettet ved forordning (EU) 2021/692, der erstattede programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab og programmet "Europa for Borgerne". To af de fire indsatsområder fokuserer på at fremme rettigheder, ikke-forskelsbehandling og ligestilling, herunder ligestilling mellem kønnene, og fremme af integration af kønsaspektet og integration af ikke-forskelsbehandling (indsatsområdet ligestilling, rettigheder og ligestilling mellem kønnene) og på bekæmpelse af vold, herunder kønsbaseret vold (indsatsområdet Daphne).

Der er også flere EU-midler til rådighed til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig under Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), som finansierer projekter, der fremmer social inklusion, bekæmper fattigdom og investerer i mennesker, samt andre midler under samhørighedspolitikken, genopretnings- og resiliensfaciliteten og InvestEU.

Inden udgangen af 2026 yder genopretnings- og resiliensfaciliteten 723,8 mia. EUR i lån og tilskud til at bistå medlemsstaterne med at gennemføre reformer og investeringer for at afbøde konsekvenserne af covid-19-pandemien. I forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten er kvinder opført som en af de grupper, der er negativt påvirket af covid-19-krisen. Et af forordningens mål er at afbøde krisens konsekvenser for kvinder.

Den sociale klimafond, der blev oprettet ved forordning (EU) 2023/955, tager hensyn til kvinders behov og anerkender, at kvinder rammes uforholdsmæssigt hårdt af energi- og transportfattigdom, navnlig enlige mødre, enlige kvinder, kvinder med handicap og ældre kvinder, der bor alene, og at kvinder desuden har forskellige og mere komplekse mobilitetsmønstre.

G. EU's optræden udadtil

EU's kønshandlingsplan III har til formål at bygge bro over kløften i retning af at nå mål 5 i FN's mål for bæredygtig udvikling og afhjælpe fattigdom blandt kvinder. Handlingsplanen har en kønstransformativ, intersektionel og menneskerettighedsbaseret tilgang med et ambitiøst mål om at sikre, at mindst 85 % af alle EU's nye eksterne foranstaltninger er kønsorienterede senest i 2025. Den har også til formål at give kvinder og piger i al deres mangfoldighed mulighed for at deltage i og lede på lige fod i det sociale, økonomiske og politiske liv og få indflydelse på al beslutningstagning inden for alle offentlige og private områder.

Kønshandlingsplan III er blevet forlænget fra den oprindelige periode 2021–2025 til udgangen af den nuværende flerårige finansielle ramme i 2027.

 

Isabel Garcia Tamara / Georgiana Sandu