Små og mellemstore virksomheder

Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør 99 % af alle virksomheder i EU. De skaber to ud af tre job i den private sektor og bidrager til mere end halvdelen af den samlede merværdi, der skabes af virksomheder i EU. Der er blevet vedtaget en række forskellige handlingsprogrammer til støtte for SMV'er såsom den såkaldte "Small Business Act", Horisont 2020 og COSME-programmet. De sigter på at øge SMV'ernes konkurrenceevne gennem forskning og innovation og på at forbedre deres adgang til finansiering.

Retsgrundlag

SMV'er udøver hovedsagelig deres aktiviteter på nationalt plan, da forholdsvis få driver grænseoverskridende virksomhed i EU. Men uanset omfanget af deres aktiviteter er SMV'erne underlagt EU-lovgivningen på forskellige områder, f.eks. beskatning (artikel 110 til 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)), konkurrence (artikel 101 til 109 i TEUF) og selskabsret (etableringsretten – artikel 49 til 54 i TEUF). Kommissionens definition på SMV'er kan findes i henstilling 2003/361/EF.

Mål

Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder udgør 99 % af alle virksomheder i EU. I 2015 genererede knap 23 millioner SMV'er 3,9 billioner EUR i merværdi og beskæftigede 90 mio. mennesker, og de udgør således en vigtig kilde til iværksætteri og innovation, som er afgørende for EU's konkurrenceevne. EU's politik for SMV'er har til formål at sikre, at EU-politikker og tiltag er til fordel for små virksomheder, og at de bidrager til at gøre Europa til et mere attraktivt sted at etablere virksomhed og drive forretning.

Resultater

A. Small Business Act

Det til dato største og mest omfattende initiativ vedrørende SMV'er blev taget af Kommissionen i juni 2008 i form af meddelelsen om Small Business Act (COM(2008)0394). Small Business Act har til formål at skabe en ny politisk ramme, der integrerer de eksisterende instrumenter og bygger på Det europæiske charter for små virksomheder og Den moderne SMV-politik for vækst og beskæftigelse. Den anvender en tilgang med politisk partnerskab mellem EU og medlemsstaterne frem for at foreslå en fuldt udviklet EU-tilgang. Small Business Act har til formål at forbedre den overordnede tilgang til iværksætterkulturen i EU ved at "tænke småt først".

1. Intelligent regulering

Kommissionen har i Small Business Act lagt stor vægt på at mindske bureaukratiet. Ved at gøre den offentlige forvaltning mere lydhør over for SMV'ernes behov kan man yde et betydeligt bidrag til deres vækst. Et direktiv om tjenesteydelser i det indre marked (direktiv 2006/123/EF) blev offentliggjort i 2006 og gennemført af alle EU-medlemsstater i 2009.

Ændringen af direktivet om forsinkede betalinger (der kræver, at offentlige myndigheder betaler inden for 30 dage som en sikkerhedsgaranti for SMV'er) og direktivet om e-fakturering (som ligestiller e-fakturaer med papirfakturaer) er af særlig stor betydning for små virksomheder. Endvidere betyder moderniseringen af EU's politik for offentlige udbud, at SMV'er nu oplever en lettelse af de administrative byrder i forbindelse med adgang til offentlige udbud, og at de har bedre mulighed for fælles afgivelse af bud. Den samme tilgang menes at forenkle regnskabskravene og mindske de administrative byrder, der pålægges SMV'er, gennem moderniseringen af både offentlige udbud i EU og regnskabsdirektivet (nu direktiv 2013/34/EU).

2. Adgang til finansiering

SMV'ernes finansieringsbehov bliver ofte ikke opfyldt af de finansielle markeder. Der er i de seneste år gjort visse fremskridt med hensyn til at forbedre SMV'ernes adgang til finansiering og kredit via lån, garantier og venturekapital. De europæiske finansielle institutioner – Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) – har forøget deres aktiviteter med hensyn til SMV'er.

Ifølge Small Business Act er adgang til finansiering dog stadig det næststørste problem, som de enkelte SMV'er står over for. I november 2011 fremsatte Kommissionen forslag til en handlingsplan for at forbedre SMV'ers adgang til finansiering (COM(2011)0870). Handlingsplanen omfatter bl.a. politiske initiativer, der kan lette SMV'ers adgang til venturekapitalmarkederne. Kommissionen overvåger udviklingen i SMV'ers adgang til finansiering gennem Den Europæiske Centralbanks og Kommissionens fælles undersøgelse af virksomheders adgang til finansiering.

3. SMV'er i det indre marked

Såvel Small Business Act som Kommissionens meddelelser med titlerne "På vej mod en akt for det indre marked – For en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne" (COM(2010)0608) og "Akten for det indre marked II" (COM(2012)0573) understreger behovet for en fortsat forbedring af rammebetingelserne for virksomheder i det indre marked. En række initiativer og foranstaltninger er allerede truffet eller planlagt med henblik på at fremme etableringen og driften af SMV'er i det indre marked. SMV'erne er blevet indrømmet undtagelser på mange områder såsom konkurrenceregler, beskatning og selskabsret.

4. Konkurrencepolitik

EU's statsstøttepolitik har længe tilgodeset SMV'er, idet den anerkender de særlige vanskeligheder, som disse virksomheder står over for på grund af deres størrelse. I 2014 vedtog Kommissionen en revideret generel gruppefritagelsesforordning for statsstøtte (forordning (EU) nr. 651/2014). Et af elementerne i moderniseringen af statsstøtten er den øgede fleksibilitet, medlemsstaterne har fået til at yde statsstøtte til SMV'er uden at indhente forhåndsgodkendelse fra Kommissionen, forudsat at visse betingelser er opfyldt. SMV'erne kan på grundlag af denne forordning modtage offentlig støtte til en værdi af op til 7,5 mio. EUR.

B. EU-netværk for SMV'er

Som eksempler på netværk, der henvender sig til SMV'er, skal i første række nævnes de generelle støttetjenester for SMV'er i EU, f.eks. "Enterprise Europe Network", "Solvit", "Your Europe – Business", "SMEs and the Environment" og "Dealing with Chemicals: National REACH Helpdesks". Derudover ydes der støtte til innovation og forskning via bl.a. "IPR Helpdesk", "SME Techweb", "China IPR-helpdesk for SMEs", "European Business and Innovation Centres (BIC) Network (EBN)", "European Workplace Innovation Network" og "Gate2Growth".

C. SMV'er og forskning

Forskning og innovation er afgørende for, at SMV'erne kan opnå holdbar succes og vækst i EU. Horisont 2020-programmet for perioden 2014-2020 sigter mod at skabe en bedre og mere omfattende støtte til SMV'ers forsknings- og innovationsaktiviteter. Ved hjælp af et enkelt sæt regler skulle det være muligt at opnå større forenkling. Som en del af denne tilgang tilskyndes SMV'er til at deltage gennem et nyt "specifikt SMV-instrument", der sigter mod at afhjælpe mangler i finansieringen af SMV'ers særligt risikobetonede forskning og innovation i den tidlige fase.

I 2020 konstaterede Den Europæiske Revisionsret[1] i en revision, at selv om SMV-instrumentet yder effektiv støtte til SMV'er i forbindelse med udviklingen af deres innovationsprojekter, var der nogle udfordringer i forbindelse med leveringen, f.eks. med hensyn til regional dækning og den sene indførelse af ikkebankacceptabel-kriteriet.

Desuden er styrkelsen af SMV'ers konkurrenceevne ét af de 11 tematiske mål for samhørighedspolitikken i 2014-2020. Der vil også blive foretaget yderligere investeringer i SMV'er under andre tematiske mål, navnlig forskning og innovation, lavemissionsøkonomi og informations- og kommunikationsteknologi.

D. Program for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (COSME)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/2013 om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) for perioden 2014-2020 vedtoges den 11. december 2013. Med et planlagt budget på 2,3 mia. EUR i perioden 2014-2020 forfølger COSME følgende generelle målsætninger:

  • Forbedring af SMV'ers adgang til finansiering i form af egenkapital og fremmedkapital: en egenkapitalfacilitet til investeringer i vækstfasen såvel som en lånefacilitet, der tilbyder SMV'er direkte ordninger eller andre former for risikodelingsordninger med finansielle formidlere til dækning af lån. 1,3 mia. EUR af COSME-budgettet er afsat til finansielle instrumenter.
  • Forbedring af adgangen til markeder, både i EU og globalt: Vækstorienterede erhvervsstøttetjenester vil blive tilvejebragt via Enterprise Europe-netværket for at fremme ekspansion både i det indre marked og uden for EU.
  • Fremme af iværksætteri: Aktiviteterne vil omfatte fremme af iværksætterkompetencer og -holdninger, navnlig blandt nye iværksættere, unge og kvinder.

I Kommissionens meddelelse af 20. januar 2020 med titlen "Kommissionens arbejdsprogram 2020 — En mere ambitiøs Union" (COM(2020)0037), anføres det, at EU's digitale lederskab vil blive understøttet af en europæisk datastrategi og af en hvidbog om kunstig intelligens samt et forslag til en samlet ny strategi for industrien. Dette vil blive styrket af en særlig SMV-strategi, der skal hjælpe SMV'erne med at drive, opskalere og udvide.

Europa-Parlamentets rolle

Allerede i 1983 udnævnte Europa-Parlamentet året til "håndværkets og de små og mellemstore virksomheders år" og lancerede en række fællesskabsinitiativer til fremme af deres udvikling. Siden da har Europa-Parlamentet til stadighed engageret sig i at fremme udviklingen af europæiske SMV'er. For eksempel:

  • Parlamentet vedtog i juni 2010 en beslutning om Fællesskabets innovationspolitik i en verden under forandring[2]. I denne beslutning understreger det behovet for at skabe betingelser for, at risikokapital bliver lettere tilgængelig for SMV'er. Det opfordrer navnlig til udvikling af finansieringsværktøjer for SMV'er såsom mikrokreditter, venturekapital til personer, der søger at investere i innovative virksomheder, og "business angels", som kan sponsorere unge forskeres forretningsprojekter. Det opfordrer også medlemsstaterne og Kommissionen til at skabe skattemæssige, finansielle, forretningsmæssige og administrative incitamenter til investeringer.
  • Parlamentet vedtog i marts 2011 en beslutning om en industripolitik for en globaliseret verden[3]. Europa-Parlamentet opfordrer bl.a. Kommissionen til at fremskynde gennemførelsen af Small Business Act for at mindske de administrative byrder og sikre SMV'er bedre adgang til finansieringsmuligheder. Det opfordrer også til en ajourføring af definitionen på SMV'er med henblik på at give mulighed for en større fleksibilitet i specifikke erhvervssektorer. Parlamentet opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at øge SMV'ers deltagelse i rammeprogrammerne for forskning og udvikling.
  • Parlamentet vedtog i maj 2011 en beslutning om revisionen af Small Business Act[4]. I denne beslutning opfordrer Parlamentet bl.a. medlemsstaterne til at vedtage det sidste tilbageværende forslag om en europæisk privat selskabsvedtægt. Det understreger også sin bekymring over, at SMV-testen ikke er blevet anvendt korrekt og konsekvent i forbindelse med alle nye lovforslag, navnlig på nationalt plan. Derudover advarer det medlemsstaterne mod at "overregulere" ved at gå videre end EU-lovgivningens krav, når direktiver gennemføres i national lovgivning.
  • Parlamentet vedtog i oktober 2012 en beslutning med titlen "Små og mellemstore virksomheder (SMV): Konkurrenceevne og forretningsmuligheder"[5]. I denne beslutning fremhæver det en række områder, herunder nedbringelse af administrative byrder, støtte til konkurrenceevne og jobskabelse, opstart af iværksættervirksomhed og adgang til information og finansiering.
  • Parlamentet vedtog i januar 2014 en beslutning om genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed[6] og understregede SMV'ers betydning for EU's økonomi og opmuntrede til særlig støtte og assistance til SMV'er.
  • Parlamentet vedtog i september 2016 en beslutning om adgang til finansiering for SMV'er og øget diversificering af SMV-finansieringen i en kapitalmarkedsunion[7].
  • Parlamentet vedtog i juli 2017 en beslutning om opbygning af en ambitiøs industripolitisk EU-strategi som en strategisk prioritering til fremme af vækst, beskæftigelse og innovation i Europa[8].
  • Parlamentet vedtog i februar 2019 en omfattende europæisk industripolitik om kunstig intelligens og robotteknologi[9].

 

[1]Den Europæiske Revisionsret (2020), Særberetning: SMV-instrumentet i aktion: en effektiv og innovativ
ordning med udfordringer, s. 17.
[2]EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 41.
[3]EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 131.
[4]EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 102.
[5]EUT C 68 E af 7.3.2014, s. 40.
[6]EUT C 482 af 23.12.2016, s. 89.
[7]EUT C 204 af 13.6.2018, s. 153.
[8]EUT C 334 af 19.9.2018, s. 124.
[9]Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0081.

Frédéric Gouardères