En digital dagsorden for Europa
Den udbredte, hurtige og omfattende udvikling af platforme for digitale tjenester og debatter om offentlige dataområder og nye teknologier såsom kunstig intelligens påvirker alle områder i vores samfund. Adskillige nye måder, hvorpå vi kan kommunikere, handle eller få adgang til oplysninger online, er blevet integreret i vores dagligdag og er i konstant udvikling. Den europæiske digitale dagsorden for årtiet 2020-2030 tager fat på disse spørgsmål ved at fokusere på at skabe sikre digitale rum og tjenester, skabe lige vilkår på digitale markeder med store platforme og styrke Europas digitale suverænitet og samtidig bidrage til det europæiske mål om klimaneutralitet senest i 2050.
Retsgrundlag
Selv om traktaterne ikke indeholder nogen særlige bestemmelser om informations- og kommunikationsteknologi (IKT), kan EU træffe relevante foranstaltninger inden for rammerne af sine sektorspecifikke og horisontale politikker såsom industripolitikken (artikel 173 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)), konkurrencepolitikken (artikel 101 og 109 i TEUF), handelspolitikken (artikel 206 og 207 i TEUF), de transeuropæiske net (TEN) (artikel 170 og 172 i TEUF), forskning, teknologisk udvikling og rummet (artikel 179 og 190 i TEUF), energipolitikken (artikel 194 i TEUF), tilnærmelse af lovgivningerne med henblik på at forbedre det indre markeds oprettelse og funktion (artikel 114 i TEUF), fri bevægelighed for varer (artikel 26 og artikel 28-37 i TEUF), fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital (artikel 45 og 66 i TEUF), uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport (artikel 165 og 166 i TEUF) og kultur (artikel 167 i TEUF).
Mål
Efter Lissabonstrategien pegede den tiårige digitale dagsorden for Europa i 2010 for første gang på den centrale rolle, som IKT spiller med hensyn til at nå Europas mål. I 2015 udviklede strategien for et digitalt indre marked den digitale dagsorden yderligere og fastsatte specifikke bestemmelser baseret på tre søjler, der havde til formål at sikre et retfærdigt, åbent og sikkert digitalt miljø: 1) at gøre det lettere for forbrugerne og virksomhederne at få adgang til onlineprodukter og -tjenester i hele Europa, 2) at skabe de rette betingelser for digitale net og tjenester og 3) at sørge for bedst mulig udnyttelse af vækstpotentialet i den digitale økonomi.
I 2020 havde den anden femårige digitale strategi — Europas digitale fremtid i støbeskeen — fokus på tre centrale mål på det digitale område: teknologi, der tjener alle, en fair og konkurrencedygtig økonomi og et åbent, demokratisk og bæredygtigt samfund. I 2021 blev strategien suppleret med Det digitale kompas: Europas kurs i det digitale årti, som strækker sig over ti år og konkretiserer EU's digitale ambitioner for 2030.
Resultater
Den første digitale dagsorden for Europa: 2010-2020
Den første digitale dagsorden fokuserede på at sikre bedre adgang for forbrugere og virksomheder til digitale varer og tjenester i hele Europa ved at stille et avanceret system af brugerrettigheder og brugerbeskyttelse til rådighed for forbrugere og virksomheder i EU, herunder:
- lavere priser på elektronisk kommunikation (forordning (EU) nr. 531/2012) og afskaffelsen af roamingtakster den 14. juni 2017 (roaming til hjemmetakst)
- bedre internetforbindelser for alle gennem en omfattende grundlæggende bredbåndsdækning, primært som følge af udviklingen inden for mobilt og satellitbaseret bredbånd, med henblik på at udvikle gigabitkonnektivitet for alle vigtige samfundsøkonomiske drivkræfter
- bedre beskyttelse af forbrugere i forbindelse med telekommunikation gennem vedtagelse af lovgivning om beskyttelse af privatlivets fred (direktiv 2009/136/EF) og databeskyttelse (direktiv 95/46/EF), som er blevet forbedret yderligere gennem den nye lovgivningsmæssige ramme om databeskyttelse (forordning (EU) 2016/679 og direktiv (EU) 2016/680).
Med henblik på at skabe de rette betingelser for digitale net og tjenester styrkede Europa-Parlamentet Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation, der sikrer samarbejde mellem de nationale reguleringsmyndigheder og Kommissionen, fremmer bedste praksis og fælles tilgange og harmoniserer lovgivning om kommunikation i det indre marked (forordning (EU) 2018/1971).
Strategien tog sigte på at maksimere vækstpotentialet i den digitale økonomi ved at fremme digitale færdigheder og højtydende databehandling, digitalisere industri og tjenesteydelser, udvikle kunstig intelligens (AI) og modernisere offentlige tjenester. Der blev vedtaget nye regler for geoblokering (forordning (EU) 2018/302) og portabilitet af digitale tjenester (forordning (EU) 2017/1128), således at forbrugerne fik mulighed for at få adgang til de onlineindholdstjenester, de havde købt i én EU-medlemsstat, under ophold i en anden medlemsstat.
Ud over ovennævnte nye lovgivningsmæssige rammer for databeskyttelse (forordning (EU) 2016/679 og direktiv (EU) 2016/680) har EU taget en række skridt for at fremme udviklingen af en data-agil økonomi, f.eks.:
- forordningen om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger (forordning (EU) 2018/1807), der giver virksomheder og offentlige forvaltninger mulighed for at lagre og behandle andre data end personoplysninger, hvor de end måtte vælge at gøre det
- forordningen om cybersikkerhed (forordning (EU) 2019/881), der styrker EU's Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) og etablerer en ramme for cybersikkerhedscertificering af produkter og tjenester
- direktivet om åbne data (direktiv (EU) 2019/1024) om fælles regler for et europæisk marked for data, der opbevares af offentlige myndigheder.
Den anden digitale dagsorden for Europa: 2020-2030
Den anden digitale dagsorden fokuserede på de gennemgribende ændringer, som de digitale teknologier har medført, digitale tjenesters og digitale markeders afgørende rolle og nye teknologiske og geopolitiske EU-ambitioner. Med udgangspunkt i to strategiske meddelelser, nemlig Europas digitale fremtid i støbeskeen og Europas digitale årti, fastlagde Kommissionen de specifikke foranstaltninger, den vil iværksætte for at støtte skabelsen af sikre digitale tjenester og markeder. Udvikling af kvantedatabehandling, en blockchainstrategi og en handelspolitik baseret på blockchain, menneskecentreret og pålidelig kunstig intelligens (AI), halvledere (retsakten om europæiske chips), digital suverænitet, cybersikkerhed, gigabitkonnektivitet, 5G og 6G, europæiske dataområder og datainfrastrukturer og fastsættelse af globale teknologiske standarder er desuden alle prioriteter for det indeværende årti. Den 9. marts 2021 foreslog EU et digitalt kompas (COM(2021)0118) med fire digitale mål, der skal nås senest i 2030:
- Færdigheder: Mindst 80 % af alle voksne bør have grundlæggende digitale færdigheder, og der bør være 20 millioner beskæftigede IKT-specialister i EU, samtidig med at flere kvinder bør tage sådanne job.
- Virksomheder: 75 % af virksomhederne bør anvende cloud computing-tjenester, big data og kunstig intelligens. Mere end 90 % af små og mellemstore virksomheder i EU bør som minimum nå op på et grundlæggende niveau af digital intensitet, og antallet af "enhjørninger" (nystartede virksomheder med en samlet markedsværdi på over 1 mia. USD) i EU bør fordobles.
- Infrastruktur: Alle husstande i EU bør have adgang til gigabitkonnektivitet, og alle befolkede områder bør være dækket af 5G. Produktionen af avancerede og bæredygtige halvledere i Europa bør udgøre 20 % af verdensproduktionen, 10 000 meget sikre klimaneutrale edge-computersystemer bør spredes ud i hele EU, og Europa bør få sin første kvantecomputer.
- Offentlige tjenester: Alle centrale offentlige tjenester bør være tilgængelige online, alle borgere vil få adgang til deres e-patientjournaler, og 80 % af borgerne bør anvende en elektronisk ID-løsning.
Programmet for et digitalt Europa, et nyt EU-finansieringsprogram for digital teknologi med et planlagt samlet budget på 7,5 mia. EUR for perioden 2021-2027, vil yde strategisk finansiering til støtte for projekter inden for fem områder: supercomputere, kunstig intelligens, cybersikkerhed, højtudviklede IT-færdigheder og sikring af udbredt anvendelse af digitale teknologier i økonomien og samfundet, herunder gennem digitale innovationsknudepunkter. Fonden vil blive suppleret med andre EU-programmer såsom Horisont Europa, Connecting Europe-faciliteten for digital infrastruktur, genopretnings- og resiliensfaciliteten og strukturfondsfaciliteten. I forbindelse med den økonomiske genopretning efter covid-19-pandemien skal medlemsstaterne afsætte mindst 20 % af deres genopretningsmidler til projekter, der digitaliserer deres økonomier og samfund (forordning (EU) 2021/694).
Som anført i White Paper on Artificial Intelligence (hvidbogen om kunstig intelligens), der blev offentliggjort i februar 2020, anses kunstig intelligens for at spille en central rolle og forventes at medføre mange samfundsmæssige og økonomiske fordele for en lang række sektorer. I oktober 2020 vedtog Europa-Parlamentet tre beslutninger vedrørende kunstig intelligens, der omhandlede etik, civilretligt ansvar og intellektuel ejendomsret, og anmodede Kommissionen om at etablere en omfattende og fremtidssikret europæisk retlig ramme for etiske principper for udvikling, udbredelse og anvendelse af kunstig intelligens, robotteknologi og relaterede teknologier. Den 21. april 2021 offentliggjorde Kommissionen sit forslag til en ny forordning om kunstig intelligens (COM(2021)0206), der forankrer en teknologineutral definition af AI-systemer i EU-retten og indfører et andet regelsæt, som er skræddersyet til en risikobaseret tilgang. Udkastet til betænkning om forslaget, som blev udarbejdet i fællesskab af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), blev offentliggjort den 20. april 2022.
Datadeling er den anden hovedakse, som den nye europæiske digitale dagsorden er baseret på. Samtidig med at EU tilstræber databaseret innovation, har det til hensigt at sikre balancen mellem fri udveksling af data og beskyttelse af privatlivets fred, sikkerhed og etiske standarder. Dette omfatter undersøgelse af, hvordan andre data end personoplysninger kan anvendes og deles med henblik på at udvikle nye rentable teknologier og forretningsmodeller. I den forbindelse blev der i februar 2020 offentliggjort en europæisk strategi for data sammen med hvidbogen om kunstig intelligens. En af søjlerne i den europæiske strategi for data er den europæiske forordning om datastyring (forordning (EU) 2022/868). Den blev offentliggjort i EU-Tidende den 3. juni 2022, trådte i kraft den 23. juni 2022 og vil finde anvendelse fra september 2023. Den europæiske forordning om datastyring har til formål at øge datatilgængeligheden, -genanvendeligheden og tilliden til datadeling. Desuden offentliggjorde Kommissionen den 23. februar 2022 et forslag om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen). Den 26. januar 2022 stillede Kommissionen forslag om en erklæring om europæiske digitale rettigheder og principper med sigte på at fremme en menneskecentreret digital omstilling baseret på europæiske værdier. Data betragtes som en afgørende ressource for samfundsmæssige fremskridt generelt og for økonomisk vækst, konkurrenceevne, innovation og jobskabelse i særdeleshed. Oprettelsen af et europæisk dataområde er en af Kommissionens prioriteter for 2019-2025 og vil omfatte ni sektorer såsom sundhed, miljø, energi, landbrug, mobilitet, finans, produktion, offentlig forvaltning og færdigheder. EU vil muliggøre oprettelsen af en europæisk cloud som led i sin NextGenerationEU-plan baseret på Gaia-X, et åbent, gennemsigtigt og sikkert digitalt økosystem, hvor den frie strøm af data og tjenester kan gøres tilgængelig, samles og deles i et tillidsbaseret miljø. En anden hjørnesten i den digitale strategi er skabelsen af et sikrere og mere åbent digitalt indre marked, der beskytter brugernes grundlæggende rettigheder og skaber lige vilkår for virksomhederne. Den 15. december 2020 forelagde Kommissionen derfor sin pakke af forslag til retsakten om digitale tjenester for Parlamentet og Rådet efter den fælles beslutningsprocedure. Pakken består af to lovgivningsinitiativer: retsakten om digitale tjenester og retsakten om digitale markeder, hvis formål var at opgradere reglerne for digitale tjenester i EU. Når de træder i kraft, vil de fuldføre det digitale indre marked ved hjælp af et sammenhængende sæt nye regler, der gælder i hele EU. Forordningen om digitale tjenester fastsætter rent faktisk klare regler for ansvarsområder og ansvarlighed for udbydere af formidlingstjenester, navnlig onlineplatforme såsom sociale medier og markedspladser. Meget store onlineplatforme vil blive underlagt særlige forpligtelser på grund af de særlige risici, som de udgør i forbindelse med udbredelsen af både ulovligt og skadeligt indhold. Forordningen om digitale tjenester fastsætter reglerne for, hvad virksomheder med "gatekeeper"-status vil få tilladelse til at gøre i EU. Forordningen vil gælde for større virksomheder, som leverer såkaldte centrale platformstjenester og oftest er tilbøjelige til at benytte urimelig praksis. Det drejer sig blandt andet om onlineformidlingstjenester, sociale netværk, søgemaskiner, operativsystemer og onlinereklame-, cloudcomputing- og videodelingstjenester, som opfylder de relevante kriterier for, at udbyderen kan klassificeres som "gatekeeper".
Opbygning af tillid til onlinemiljøet er afgørende for den sociale og økonomiske udvikling og er dermed endnu en prioritet. Forordningen om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked (forordning (EU) nr. 910/2014) er en milepæl i retning af at skabe forudsigelige lovgivningsmæssige rammer for en sikker og gnidningsfri elektronisk kontakt mellem virksomheder, borgere og offentlige myndigheder. Som led i den nye dagsorden vil pakken om digitale tjenester blive revideret for at forbedre dens effektivitet, udvide dens anvendelsesområde til den private sektor og fremme brugen af den.
Ud over konsekvent regulering af hele det indre marked sætter EU også fokus på at give EU-borgerne mulighed for at lære mere om, hvordan de kan anvende digitale teknologier. Handlingsplanen for digital uddannelse (2021-2027) er et fornyet EU-politisk initiativ til støtte for en bæredygtig og effektiv tilpasning af EU-medlemsstaternes uddannelsessystemer til den digitale tidsalder. For at opfylde disse mål opstilles der to prioriterede områder i handlingsplanen: fremme af udviklingen af et højtydende økosystem for digital uddannelse og forbedring af de digitale færdigheder og kompetencer som led i den digitale omstilling.
I en meddelelse (COM(2020)0784) fra december 2020 formulerede Kommissionen sin handlingsplan til støtte for genopretningen og omstillingen af den europæiske mediesektor og audiovisuelle sektor og tog fat på mangeårige problemer såsom fragmenteringen af markedet. Handlingsplanen understreger også behovet for, at EU og medlemsstaterne øger den nationale støtte til midler, der stilles til rådighed via godkendte nationale genopretningsplaner. Globale onlineplatformes forstyrrende indvirkning på mediesektoren og behovet for at imødegå disse platformes dominans på data- og reklamemarkederne nævnes også i handlingsplanen.
Handlingsplanen for europæisk demokrati går hånd i hånd med handlingsplanen for medierne og den audiovisuelle sektor, som har til formål at hjælpe sektoren med at komme på fode igen og få mest muligt ud af den digitale omstilling. Førstnævnte adresserer også forringelsen af mediefriheden, eftersom antallet af fysiske trusler og onlinetrusler mod journalister har været stigende i flere medlemsstater. Indekset for den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) er et sæt indikatorer, der følger de digitale fremskridt i EU-landene med hensyn til at gennemføre det indre europæiske digitale marked. Hvert år hjælper landeprofilerne i DESI medlemsstaterne med at finde frem til områder, der kræver en prioriteret indsats. De nye indikatorer er blevet tilpasset, så de omfatter genopretnings- og resiliensfaciliteten og det digitale kompas.
Europa-Parlamentets rolle
Parlamentet er fortaler for solide og avancerede beslutninger om digitale politikker og har deltaget meget aktivt i vedtagelsen af lovgivning på dette område. Det har også løbende bidraget til at fastholde fokus på digitale spørgsmål gennem initiativbetænkninger, forespørgsler til mundtlig og skriftlig besvarelse til Kommissionen, undersøgelser, workshops, udtalelser og beslutninger og ved at opfordre til en bedre samordning af de nationale tiltag til udvikling af fælleseuropæiske tjenester og EU-støtte til forskning og udvikling på det digitale område.
Parlamentet konsoliderer systematisk disse garantier gennem lovgivning. Det er i front, når det gælder fjernelse af hindringer på det digitale indre marked og tilpasning af EU's politikker til nutidens digitale og databaserede produkter og tjenester med henblik på at maksimere digitaliseringen af de europæiske servicesektorer, hvilket fører til beskæftigelsesmuligheder. Det sigter mod at styrke grænseoverskridende handel, harmonisere reglerne for digitale aftaler, sikre prismæssigt overkommelige grænseoverskridende pakkeleveringstjenester, støtte fri udveksling af andre data end personoplysninger og indføre enklere momsangivelsesprocedurer. Parlamentet fokuserer især på at beskytte EU-borgernes personlige data i den digitale verden og på at opretholde og tilpasse et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.
I en beslutning af 12. marts 2019 opfordrede Parlamentet Kommissionen til at vurdere behovet for yderligere at udvide anvendelsesområdet for direktivet om cybersikkerhed (NIS) til andre kritiske sektorer og tjenester, der ikke er omfattet af sektorspecifik lovgivning, og til at reagere på de voksende trusler, som er forbundet med digitaliseringen. Disse bestræbelser bør suppleres med en styrket fælles cybersikkerhedspolitik, som omfatter en fælles europæisk platform og en styrket rolle for ENISA. NIS 2-direktivet vil erstatte det tidligere direktiv (EU 2016/1148) ved reelt at forpligte flere enheder og sektorer til at træffe foranstaltninger til at øge cybersikkerhedsniveauet i Europa. I Parlamentet er sagen blevet tildelt Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som vedtog en betænkning den 28. oktober 2021. Den lovgivende myndigheds to parter (Parlamentet og Rådet) indgik en politisk aftale om forslaget den 13. maj 2022. I forlængelse heraf skal aftalen vedtages af Parlamentet og Rådet.
For så vidt angår retsakten om digitale tjenester og retsakten om digitale markeder fandt den endelige afstemning i plenarforsamlingen om begge retsakter sted den 5. juli 2022. Retsakten om digitale markeder blev vedtaget den 18. juli 2022 efter Rådets godkendelse af Parlamentets holdning. Når formanden for Parlamentet og formanden for Rådet har underskrevet den, vil den blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og vil begynde at finde anvendelse seks måneder efter. Rådets godkendelse af Parlamentets holdning til retsakten om digitale tjenester forventes at finde sted i september 2022. Parlamentets arbejde med den digitale omstilling er løbende blevet støttet af dets Temaafdeling for Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet gennem en række undersøgelser og en workshop[1] med fokus på de eksisterende udfordringer og muligheder. Af relevans for forslagene til retsakten om digitale tjenester og retsakten om digitale markeder var en undersøgelse[2], som specifikt kiggede på virkningerne af målrettet reklame for forbrugerne og reklamemarkedet. Der blev opnået yderligere akademisk og markedsmæssig indsigt gennem en workshop[3], der undersøgte konsekvenserne af og manglerne ved forslagene i deres nuværende form, og også gennem en høring med Facebook-whistleblower Frances Haugen (der belyste nogle af de uredelige metoder, som de store teknologivirksomheder gør brug af). I februar 2022 offentliggjorde Parlamentets Temaafdeling for Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet også en undersøgelse[4], der ser nærmere på, i hvilket omfang influencere er ansvarlige for udbredelse af vildledende information og promovering af farlige produkter. En anden kommende undersøgelse vil se nærmere på, hvordan nye teknologier kan anvendes til at øge produktsikkerheden og dermed styrke forbrugerbeskyttelsen. Den viden, der kommer ud af disse undersøgelser, vil sandsynligvis påvirke den fremtidige lovgivning om emnet i anden halvdel af valgperioden.
Særligt med hensyn til kunstig intelligens afholdt udvalgene IMCO og LIBE en fælles offentlig høring i marts 2022. Formålet med høringen var at behandle de vigtigste spørgsmål i forbindelse med Kommissionens forslag til en retsakt om kunstig intelligens (COM(2021)0206).
Christina Ratcliff / Barbara Martinello / Vasileios Litos