En digital dagsorden for Europa

Platforme for digitale tjenester og fremspirende teknologi såsom kunstig intelligens (AI) har en gennemgribende indflydelse på vores samfundsmæssige landskab. Disse innovationer har ændret vores måder at kommunikere, handle og få adgang til oplysninger online på og er derfor uundværlige i vores dagligdag. Den digitale dagsorden for Europa for 2020-2030 tager fat på disse forandringer. Den har som prioriteter at etablere sikre digitale miljøer, sikre fair konkurrence på de digitale markeder og styrke Europas digitale suverænitet og sigter samtidig efter målet om et klimaneutralt EU senest i 2050.

Retsgrundlag

Selv om der i traktaterne ikke findes særlige bestemmelser om informations- og kommunikationsteknologi (IKT), kan EU tage affære inden for politikområder såsom industri (artikel 173 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)), konkurrence (artikel 101 og 109 i TEUF), handel (artikel 206 og 207 i TEUF), transeuropæiske net (artikel 170 og 172) i TEUF), forskning (artikel 179 og 190 i TEUF), energi (artikel 194 i TEUF), indre markeds oprettelse (artikel 114 i TEUF), den frie bevægelighed for varer (artikel 26 og 28-37 i TEUF), bevægeligheden for personer og tjenesteydelser (artikel 45 og 66 i TEUF), uddannelse (artikel 165 og 166 i TEUF) og kultur (artikel 167 i TEUF).

Mål

I tråd med Lissabonstrategien lagde den digitale dagsorden for Europa 2010 vægt på den afgørende rolle, som IKT spiller med hensyn til at nå EU's mål. Den digitale dagsorden blev i 2015 udviklet yderligere gennem strategien for et digitalt indre marked, som fastsatte tre søjler, der gik ud på henholdsvis 1) at forbedre adgang til digitale varer og tjenesteydelser i hele Europa, 2) at fremme de bedst mulige betingelser for digitale netværk og tjenester og 3) at styrke den digitale økonomis vækstpotentiale.

2020-strategien, som tog sigte på at forme Europas digitale fremtid, var rettet mod teknologi til gavn for mennesker, en konkurrenceøkonomi og et åbent og demokratisk samfund. I 2021 blev denne strategi uddybet gennem det digitale kompas for 2023, som fastlægger EU's digitale mål for dette årti.

Resultater

A. Den første digitale dagsorden for Europa: 2010-2020

Den første digitale dagsorden for Europa:

  • sikrede lavere priser på elektronisk kommunikation (forordning (EU) 2022/612) og afskaffelsen af roamingtakster den 14. juni 2017 (roaming til hjemmetakst)
  • førte til bedre internetforbindelser gennem en omfattende grundlæggende bredbåndsdækning ved at udnytte mobil- og satellitteknologi
  • styrkede forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med telekommunikation ved hjælp af lovgivning om beskyttelse af privatlivets fred (direktiv 2009/136/EF) og databeskyttelse, som senere blev udvidet yderligere gennem en ny databeskyttelsesramme (forordning (EU) 2016/679 og direktiv (EU) 2016/680).

For at fremme udviklingen af digitale netværk og tjenesteydelser styrkede Parlamentet Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation. Dette organ fremmer samarbejde mellem de nationale reguleringsmyndigheder og Kommissionen samt bedste praksis, ligesom den arbejder for at harmonisere reglerne om kommunikation (forordning (EU) 2018/1971). Med den første digitale dagsorden blev der lagt vægt på digital vækst gennem fremme af digitale færdigheder, højtydende databehandling, digitalisering af industrien, udvikling af kunstig intelligens samt modernisering af offentlige tjenester. Desuden indførte EU regler om geoblokering (forordning (EU) 2018/302) og portabilitet af digitale tjenester (forordning (EU) 2017/1128), som gjorde det muligt for forbrugerne at få adgang til onlineindhold i alle EU's medlemsstater.

Ud over ovennævnte nye lovrammer for databeskyttelse har EU vedtaget en række lov for at fremme udviklingen af en data-agil økonomi, f.eks.:

  • forordningen om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger i Den Europæiske Union (forordning (EU) 2018/1807), der giver virksomheder og offentlige forvaltninger mulighed for at lagre og behandle andre data end personoplysninger, hvor de end ønsker
  • forordningen om cybersikkerhed (forordning (EU) 2019/881), der styrker EU's Agentur for Cybersikkerhed og etablerer en ramme for cybersikkerhedscertificering af produkter og tjenester
  • direktivet om åbne data (direktiv (EU) 2019/1024), som sikrer fælles regler for et europæisk marked for data, som er i offentlige myndigheders besiddelse.

B. Den anden digitale dagsorden for Europa: 2020-2030

Den anden digitale dagsorden sætter fokus på de ændringer, som de digitale teknologier har medført, og på digitale tjenesters og digitale markeders afgørende rolle, og samtidig er der lagt vægt på EU's teknologiske og geopolitiske mål. Kommissionen beskrev i sine meddelelser om Europas digitale fremtid i støbeskeen og Europas digitale årti en række tiltag, der skal føre til sikre digitale tjenester og markeder. Prioriteterne var kvantecomputing, blockchainstrategier, AI, halvledere (forordningen om europæiske mikrochips) digital suverænitet, cybersikkerhed, 5G/6G, europæiske dataområder og globale teknologiske standarder. Den 9. marts 2021 fremlagde EU et digitalt kompas, der indeholder fire mål for 2030:

  • Færdigheder: Mindst 80 % af alle voksne bør have grundlæggende digitale færdigheder, og der bør være 20 millioner beskæftigede IKT-specialister i EU, samtidig med at flere kvinder bør tage sådanne job.
  • Virksomheder: 75 % af virksomhederne bør anvende cloud computing-tjenester, big data og AI, mere end 90 % af de små og mellemstore virksomheder i EU bør som minimum nå op på et grundlæggende niveau af digital intensitet, og antallet af "enhjørninger" (nystartede virksomheder med en samlet markedsværdi på over 1 mia. USD) i EU bør fordobles.
  • Infrastruktur: Alle husstande i EU bør have adgang til gigabitkonnektivitet, og alle befolkede områder bør være dækket af 5G, produktionen af avancerede og bæredygtige halvledere i Europa bør udgøre 20 % af verdensproduktionen, 10 000 meget sikre klimaneutrale edgecomputere bør spredes ud i hele EU, og Europa bør få sin første kvantecomputer.
  • Offentlige tjenester: Alle centrale offentlige tjenester bør være tilgængelige online, alle borgere bør have adgang til deres e-patientjournaler, og 80 % af borgerne bør anvende en elektronisk ID-løsning.

Programmet for et digitalt Europa, der blev oprettet ved forordning (EU) 2021/694, er et EU-initiativ, hvormed der afsættes 7,5 mia. EUR (2021-2027) til projekter vedrørende digital teknologi på områder såsom supercomputing, kunstig intelligens, cybersikkerhed, avancerede digitale færdigheder og integration af digital teknologi med støtte fra digitale innovationsknudepunkter. Programmets anvendelse vil blive afstemt med andre EU-fonde såsom Horisont Europa, Connecting Europe-faciliteten for digital infrastruktur og genopretnings- og resiliensfaciliteten. Som led i genopretningen efter covid-19-pandemien er medlemsstaterne forpligtede til at afsætte mindst 20 % af deres genopretningsmidler til digitaliseringsprojekter (forordning (EU) 2021/694).

I hvidbogen om kunstig intelligens fra februar 2020 blev der lagt vægt på den centrale rolle, som kunstig intelligens spiller, og de samfundsmæssige og økonomiske fordele, den ventes at give i alle sektorer. I oktober 2020 vedtog Europa-Parlamentet tre beslutninger vedrørende kunstig intelligens. Beslutningerne kom ind på henholdsvis etiske aspekter, civilretligt ansvar og intellektuel ejendomsret. I beslutningerne blev Kommissionen opfordret til at udarbejde en EU-retlig ramme for en etisk udvikling og anvendelse af kunstig intelligens. Den 21. april 2021 kom Kommissionen med et forslag til en forordning om kunstig intelligens, som vil sikre en teknologineutral definition af kunstig intelligens samt risikobaserede regler. Parlamentet vedtog sin holdning til forslaget i juni 2023 med betydelige ændringer af Kommissionens tekst forud for de endelige forhandlinger med Rådet. I september 2022 fremsatte Kommissionen et forslag til et direktiv om AI-ansvar, som vil sikre lige beskyttelse for alle, der lider skader som følge af AI. Desuden blev der fremlagt et forslag til et nyt direktiv om produktansvar for at tage fat på digitale produkter såsom kunstig intelligens.

Datadeling er afgørende for Europas digitale ambitioner. EU fremmer datadreven innovation, men forsøger også at bevare en balance mellem denne innovation og privatliv, sikkerhed, etiske aspekter og tryghed og overvåger samtidig anvendelsen og delingen af andre oplysninger end personoplysninger i forbindelse med nye teknologier og forretningsparadigmer. I februar 2020 lancerede EU hvidbogen om en strategi for data fra kunstig intelligens. Den første komponent i denne strategi, nemlig forordningen om europæisk datastyring (forordning (EU) 2022/868), blev vedtaget den 3. juni 2022 og trådte i kraft i september 2023 og har fokus på tilgængeligheden af og tillid til data. Den 23. februar 2022 fremlagde Kommissionen den anden komponent i strategien, nemlig forslaget til en dataforordning, som vedrører adgangen til forretnings- og forbrugerdata. De interinstitutionelle drøftelser nåede til ende i juni 2023. Rådet, Parlamentet og Kommissionen udsendte den 26. januar 2022 en erklæring om europæiske digitale rettigheder, som markerede et skift til en værdibaseret tilgang på det digitale område. Data er afgørende for samfundsmæssig fremgang, økonomisk vækst og innovation. Det fælles europæiske dataområde, som er det tredje element i strategien, dækker ni sektorer og er et fokusområde for Kommissionen for perioden 2019-2025. Desuden er EU gennem EU-genopretningsinstrumentet i færd med at lancere en europæisk cloud på grundlag af Gaia-X-økosystemet for at understøtte frie bevægelser for data og tjenester.

En hjørnesten i den digitale strategi er udformningen af et digitalt indre marked, som er mere sikkert og åbent, og som har vægt på brugerrettigheder og fair konkurrence for virksomheder. Dette indebærer to lovgivningsmæssige søjler: forordningen om digitale tjenester og forordningen om digitale markeder, som begge moderniserer EU's regler for digitale tjenester. De to forordninger blev vedtaget af Parlamentet og Rådet i henholdsvis oktober og september 2022 og sikrer et samlet regelsæt for hele EU. Forordningen om digitale tjenester fastsætter ansvarsområder i forbindelse med formidlingstjenester, navnlig for onlineplatforme. Store onlineplatforme skal følge særlige retningslinjer på grund af de risici, som de udgør, når det drejer sig om udbredelse af ulovligt og skadeligt indhold. Forordningen om digitale markeder indeholder regler for virksomheder med status som såkaldte gatekeepere og er rettet mod de virksomheder, der er mest tilbøjelige til at anvende urimelig praksis. Dette omfatter tjenester såsom onlineformidling, sociale netværk og cloudcomputing.

I forlængelse af forordningen om digitale tjenester foreslog Kommissionen i november 2022 en række tiltag til at strømline indsamlingen og videregivelsen af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering. Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) er i færd med at gennemgå dette forslag, og der er blevet afholdt trepartsmøder siden den 15. november 2023.

Med den digitale dagsorden lægges der vægt på digital forvaltning og grænseoverskridende samarbejde i den offentlige sektor. Den 18. november 2022 foreslog Kommissionen en forordning om et interoperabelt Europa for at forbedre de offentlige tjenester i EU. Forordningen vil føre til etableringen af et Råd for et Interoperabelt Europa bestående af repræsentanter fra medlemsstaterne, Kommissionen og andre EU-organer. Covid-19-pandemien satte skub i udviklingen af europæisk interoperabilitet, hvilket navnlig afspejles af EU's digitale covidcertifikat. Dette blev understreget af Kommissionen i en meddelelse, der lagde vægt på et forbedret grænseoverskridende samarbejde.

Som reaktion på den russiske aggression mod Ukraine fremlagde Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik den 10. november 2022 en EU-politik for cyberforsvar samt en handlingsplan for militær mobilitet 2.0. Den nye cyberforsvarspolitik og handlingsplanen for mobilitet 2.0 har til formål at øge investeringerne i cyberforsvar såvel som samarbejdet mellem de militære og civile cybersektorer, sikre en effektiv cyberkrisehåndtering og styrke EU's position inden for kritisk cyberteknologi og derved også den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base.

Opbygning af tillid online er afgørende for at sikre samfundsmæssig fremgang og økonomisk vækst. Forordningen om elektronisk identifikation (forordning (EU) nr. 910/2014) udstikker en ramme for sikker digital interaktion mellem borgere, virksomheder og myndigheder. Som et skridt hen imod disse mål foreslog Kommissionen en ændring af forordningen om digital identitet, som vil gøre det muligt for 80 % af EU's borgere at få adgang til afgørende offentlige tjenester på sikker vis med en digital identitet senest i 2030.

Ser man ud over regulering, har EU også fokus på digital uddannelse. Handlingsplanen for digital uddannelse for 2021-2027 hjælper medlemsstaterne med at tilpasse deres uddannelsessystemer til den digitale tidsalder. Planen har som prioritet at skabe et modstandsdygtigt økosystem for digital uddannelse og forbedre digitale færdigheder som led i den digitale omstilling.

I december 2020 udsendte Kommissionen en meddelelse med en plan for genopretningen og transformeringen af Europas mediesektor, som bl.a. skal opnås ved at tage fat på problemer såsom markedsfragmentering. I meddelelsen fremhævede Kommissionen behovet for national støtte gennem godkendte genopretningsplaner og satte fokus på globale onlineplatformes ødelæggende indflydelse på medier, navnlig deres kontrol over data- og reklamemarkeder.

Handlingsplanen for europæisk demokrati supplerer medieplanen og fokuserer på mediesektorens genopretning og digitale tilpasning. Den kommer også ind på nedgangen i mediefriheden som følge af de stadig flere trusler mod journalister. Indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) følger EU-landenes digitale fremskridt hen imod et forenet indre marked. Årlige DESI-profiler hjælper medlemsstaterne med at udpege områder med plads til forbedring, og indeksets indikatorer tager nu også højde for genopretnings- og resiliensfaciliteten samt det digitale kompas.

Europa-Parlamentets rolle

I sin beslutning af 12. marts 2019 opfordrede Parlamentet Kommissionen til at vurdere behovet for at udvide anvendelsesområdet for direktivet om cybersikkerhed (NIS-direktivet), så det dækker andre kritiske sektorer, der ikke er omfattet af sektorspecifik lovgivning, og til at håndtere de trusler, der knytter sig til digitaliseringen. Parlamentet opfordrede i samme ombæring til at sikre tilpasning med en udvidet EU-cybersikkerhedspolitik og give Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed en større rolle. I december 2022 blev NIS-direktivet erstattet af NIS 2-direktivet (direktiv (EU) 2022/2555), som har et større anvendelsesområde og således omfatter flere sektorer og enheder. I september 2022 fremsatte Kommissionen et forslag til en forordning om cyberrobusthed for at styrke sikkerheden for forskellige teknologiske produkter. Parlamentet og Rådet indledte forhandlinger om forordningen i juni 2023.

Inden for rammerne af handlingsplanen for europæisk demokrati fremlagde Kommissionen den 16. september 2022 et forslag til en forordning om mediefrihed for at styrke mediepluralismen og -friheden i EU. Forordningen vil tage sigte på at tackle udfordringer på markedet for medietjenester og styrke mediernes uafhængighed. Som reaktion herpå afholdt Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) sammen med Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT) og IMCO-Udvalget høringer den 31. januar og den 6. februar 2023 for at drøfte forslaget. Der er i øjeblikket interinstitutionelle forhandlinger i gang. De ventes at være afsluttet før udgangen af valgperioden. Hvis der skal opnås gennemsigtighed i demokratiske processer, er det desuden afgørende at regulere politisk reklame og navnlig sikre klar mærkning. Kommissionen offentliggjorde den 25. november 2021 et forslag om dette spørgsmål. IMCO-Udvalget afholdt den 11. juli 2022 en høring med fokus på gennemsigtighed i politisk reklame, både offline og online. Den 26. januar 2023 vedtog IMCO-Udvalget sammen med CULT-Udvalget og LIBE-Udvalget en betænkning om dette forslag. Dette dannede grundlaget for de interinstitutionelle forhandlinger, og en politisk aftale blev indgået den 7. november 2023. Europa-Parlamentets fokus på den digitale omstilling er konsekvent blevet støttet af dets Temaafdeling for Økonomisk og Videnskabelig Politik og Livskvalitet gennem flere undersøgelser og en workshop med fokus på de forskellige udfordringer og muligheder. Undervejs i lovgivningsprocesserne for forordningen om digitale tjenester og forordningen om digitale markeder blev der gennemført en undersøgelse af virkningerne af målrettet reklame. En workshop om konsekvenserne af forslagene og en høring med Facebook-whistlebloweren Frances Haugen gav anledning til yderligere indsigt. I februar 2022 offentliggjorde temaafdelingen en undersøgelse af de virkninger, som influencere har på reklame og forbrugerbeskyttelse på det indre marked. En rapport fra august 2022 fra samme temaafdeling kom ind på, hvordan ny teknologi kan udnyttes til at øge produktsikkerheden, og beskrev de potentielle fordele og ulemper.

Efter den fælles offentlige høring i marts 2022 har IMCO-Udvalget og LIBE-Udvalget og Parlamentet som helhed i samarbejde ført forordningen om kunstig intelligens videre ved at vedtage en betænkning med centrale ændringsforslag, fremlægge yderligere ændringer og nå til enighed om et udkast til forhandlingsmandat i juni 2023 med henblik på at fastlægge harmoniserede regler om kunstig intelligens i EU.

Den 25. oktober 2023 opfordrede parlamentsmedlemmerne til at forbyde afhængighedsskabende teknikker såsom endeløs scrolling og automatisk afspilning. Nogle af Parlamentets medlemmer ønsker også at indføre en digital "ret til ikke at blive forstyrret" sammen med en liste over god designpraksis.

Yderligere oplysninger om dette emne findes på webstederne for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Industri, Forskning og Energi.

 

Kristi Polluveer / Christina Ratcliff / Barbara Martinello / Jordan De Bono