Energipolitik – Generelle principper
EU's energipolitik er baseret på principperne om dekarbonisering, konkurrenceevne, forsyningssikkerhed og bæredygtighed. Dens mål omfatter sikring af energimarkedets funktion og en sikker energiforsyning i EU samt at fremme energieffektivitet og -besparelser, udviklingen af vedvarende energi og sammenkobling af energinet. Kernen i EU's energipolitik består i en række foranstaltninger til at opnå en fuldstændig energiunion.
Retsgrundlag
Artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Særlige bestemmelser:
- Forsyningssikkerhed: Artikel 122 i TEUF
- Energinet: Artikel 170-172 i TEUF
- Kul: I protokol 37 redegøres der for de finansielle konsekvenser af udløbet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i 2002
- Kerneenergi: Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratomtraktaten)
Andre bestemmelser med indvirkning på energipolitikken:
- Det indre marked for energi: Artikel 114 i TEUF
- Ekstern energipolitik: Artikel 216-218 i TEUF.
Mål
I henhold til Lissabontraktaten er hovedmålene med EU's energipolitik:
- at sikre energimarkedets funktion,
- at sikre energiforsyningssikkerheden i EU
- at fremme energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder samt
- at fremme sammenkobling af energinet.
Artikel 194 i TEUF gør visse områder inden for energipolitikken til en delt kompetence, hvilket viser en udvikling hen imod en fælles energipolitik. Den enkelte medlemsstat har ikke desto mindre fortsat ret til at "fastsætte betingelserne for udnyttelsen af dens energiressourcer, dens valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning" (artikel 194, stk. 2, TEUF).
Resultater
A. Generelle politiske rammer
Den nuværende politiske dagsorden er drevet af den omfattende integrerede klima- og konkurrenceevnepolitik, som har til formål at nå følgende energimål senest i 2030:
- en stigning i andelen af vedvarende energikilder til 42,5 % af det endelige energiforbrug, med det mål at nå op på 45 %
- en reduktion på 11,7 % i det primære og endelige energiforbrug i forhold til 2020-fremskrivningerne.
Den nuværende europæiske lovgivningsmæssige ramme for energi var oprindeligt baseret på strategien for den europæiske energiunion og "Fit for 55"-pakken, som havde til formål at tilpasse alle klima- og energimål. Den blev efterfølgende ændret af REPowerEU-planen, hvis mål var hurtigt og fuldstændigt at udfase afhængigheden af russiske fossile brændstoffer.
I februar 2025 søsatte Kommissionen aftalen om ren industri, som mobiliserede mere end 100 mia. EUR til fremme af konkurrenceevnen og til at fremskynde anvendelsen af vedvarende energi og energisystemers bæredygtighed gennem opdaterede investeringsregler og forenklede statsstøtteprocesser.
Handlingsplanen for energi til overkommelige priser er en del af aftalen om ren industri og indeholder foranstaltninger, der skal sænke elregninger og sænke forsyningsomkostninger i hele EU. Den tilskynder EU-landene til at sænke netafgifter og -skatter, fremmer langsigtede kontrakter, fremskynder projekttilladelser og styrker netinfrastrukturen.
Den nuværende energiramme består af flere bestemmelser, der dækker: fremme af vedvarende energi, energieffektivitet, forvaltning af energiunionen, sammenkobling af elnet, udformning af energimarkedet, risikoberedskab, energiforsyningssikkerhed, bygningers energimæssige ydeevne, energibeskatning, transeuropæisk energiinfrastruktur, samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder, batterier, initiativer inden for lufttransport og søtransport.
I henhold til de nugældende rammer skal EU's medlemsstater udarbejde 10-årige integrerede nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021–2030, forelægge en statusrapport hvert andet år og formulere sammenhængende nationale langsigtede strategier for at opfylde energimålene og målene i Parisaftalen.
B. Fuldførelse af det indre marked for energi
Et fuldt integreret og velfungerende indre energimarked sikrer overkommelige energipriser, giver de nødvendige prissignaler for investeringer i grøn energi, sikrer energiforsyninger og åbner op for den billigste vej til klimaneutralitet. Lovgivningen om det indre energimarked var oprindeligt baseret på principperne om grænseoverskridende samarbejde og fair detailmarkeder. Den efterfølgende lovgivning fokuserede på risikoberedskab, koordinering, incitamenter for forbrugerne, dekarbonisering og energiforsyningssikkerhed. Yderligere oplysninger findes i faktablad 2.1.9 om det indre energimarked.
C. Styrkelse af de eksterne energiforbindelser
Efter beslutningen om at udfase energiimporten fra Rusland er diversificeringen af energiforsyningen nu den drivende kraft i EU's eksterne energipolitik. I marts 2022 blev der i REPowerEU-meddelelsen foreslået massive og hurtige reduktioner i EU's forbrug af fossil gas på mindst 155 mia. m³ svarende til den mængde, der blev importeret fra Rusland i 2021. I overensstemmelse med REPowerEU-planen samarbejdede EU med internationale partnere om at diversificere forsyningerne, sikre LNG-importen og øge nye rørledningsgasleverancer. Som led heri oprettedes EU-energiplatformen, en frivillig koordineringsmekanisme til støtte for køb af gas og brint til EU, og offentliggjordes EU's strategi for internationalt energisamarbejde, en ekstern energistrategi for EU til støtte for Ukraine, Moldova, og andre lande. EU's nuværende strategi for energipolitikken som fastsat i den fælles meddelelse om EU's globale vision for klima- og energiområdet er at fremskynde omstillingen til ren og bæredygtig energi på det globale marked og samtidig sikre energiforsyningssikkerheden og adgangen til råstoffer.
D. Forbedring af energiforsyningssikkerheden
Efter Ruslands invasion af Ukraine blev energiforsyningssikkerhed EU's vigtigste energiprioritet. Den nuværende energisikkerhedspolitik omfatter koordineringsforanstaltninger og regler for at forebygge og reagere på ulykker på offshoreanlæg og afbrydelser af energiforsyningen og nødlagre af olie og gas, herunder efterforsknings- og produktionstilladelser.
EU's transeuropæiske infrastrukturpolitik er dækket af forordningerne om det transeuropæiske net (TEN) (se faktablad 3.5.1 om TEN). TEN-E-forordningen om den transeuropæiske energiinfrastruktur, der blev vedtaget i juni 2022, udpeger prioriterede korridorer for el-, offshore- og brintinfrastruktur i forskellige geografiske regioner. Forordningen definerer EU-projekter af fælles interesse inden for EU-landene og projekter af fælles interesse for EU- og tredjelande, ophæver støttetilskud til nye naturgas- og olieprojekter og indfører obligatoriske bæredygtighedskriterier for alle projekter. Politikken for TEN er finansieret af Connecting Europe-faciliteten 2021–2027 (se faktablad 3.5.2 om Finansieringen af TEN).
E. Energieffektivitet
Hjørnestenen i EU's politik for energieffektivitet er det nye direktiv om energieffektivitet, som fastsatte et mål på 11,7 % for reduktionen af EU's primære (vejledende) og endelige energiforbrug i 2030, sammenlignet med fremskrivningerne for 2020. Dette svarer til højst henholdsvis 992,5 (vejledende) og 763 mio. ton olie. Direktivet er baseret på princippet om "energieffektivitet først", som pålægger EU-landene en forpligtelse til at sikre, at der tages hensyn til energieffektivitetsløsninger i planlægnings-, politik- og investeringsbeslutninger (se faktablad 2.3.8 om energieffektivitet).
F. Vedvarende energi
Hjørnestenen i EU's politik for vedvarende energi er direktivet om vedvarende energi, som fastsætter et bindende mål på 42,5 % for andelen af vedvarende energikilder i EU's endelige energiforbrug senest i 2030 med det mål at nå op på 45 %. Direktivet fremmer vedvarende energi (solenergi, vindenergi, havenergi og vandkraft, biomasse og biobrændstoffer, geotermisk energi) med national støtte og EU-finansieringsordninger, fordi energimarkederne alene ikke kan levere det ønskede niveau af vedvarende energi i EU (se faktablad 2.3.9 om vedvarende energi).
G. Forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter
Horisont Europa er et rammeprogram for perioden 2021–2027 og det primære EU-redskab til at fremme energiforskning, med et budget på 95,5 mia. EUR (i 2018-priser) (se faktablad 2.3.6 om forskningspolitik)
Den strategiske energiteknologiplan for EU identificerede 10 teknologier (herunder batterier, fotovoltaik, offshorevindanlæg, etc.) og forsknings- og innovationsaktioner, der dækker hele den grønne energis innovationskæde.
Europa-Parlamentets rolle
Europa-Parlamentet har altid tilkendegivet sin stærke støtte til en fælles energipolitik til løsning af problemer inden for dekarbonisering, konkurrenceevne, sikkerhed og bæredygtighed. Det har flere gange opfordret til sammenhæng, beslutsomhed, samarbejde og solidaritet mellem EU-lande, når de står over for aktuelle og fremtidige udfordringer på EU's indre marked, og til politisk tilsagn fra alle medlemsstaterne.
Parlamentet har i sine seneste beslutninger på energiområdet indskærpet relevansen af alle klima- og miljømål, der ligger til grund for EU's energipolitik.
I sin beslutning af 19. juni 2025 om aftalen om ren industri understregede Parlamentet behovet for at styrke energiinfrastrukturen og fuldføre energiunionen. Det opfordrede medlemsstaterne, transmissionssystemoperatører og Kommissionen til at fremme grænseoverskridende udveksling af elektricitet og bestræbe sig på at nå det nuværende sammenkoblingsmål på 15 %.
I sin beslutning af 19. juni 2025 om elnet: rygraden i EU's energisystem understregede Parlamentet, at elnettene er centrale for EU's omstilling til en konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi senest i 2050, og opfordrede medlemsstaterne til at undersøge, optimere, modernisere og fuldt ud udvikle deres elnets kapacitet, herunder transmission og distribution.
I sin beslutning af 8. juli 2025 om energiforsyningssikkerhed i EU understregede Parlamentet betydningen af at udfase importen af russiske fossile brændstoffer, opbygge gas- og elsammenkoblinger gennem Central- og Sydøsteuropa langs en nord-syd-akse, diversificere terminaler for flydende naturgas og udvikle rørledninger. Det understregede også behovet for en fælles indsats inden for nye energiteknologier og for yderligere offentlig og privat finansiering.
Yderligere oplysninger om dette emne findes på webstedet for Udvalget om Industri, Forskning og Energi.
Kristin BECKER / Matteo Ciucci