Ressourceeffektivitet og den cirkulære økonomi
Nuværende og tidligere ressourceforbrugsmønstre har medført høje niveauer af forurening, ødelæggelse af miljøet og udtømning af naturressourcer. EU's affaldspolitik har traditionelt fokuseret på miljømæssigt bæredygtig affaldshåndtering. Køreplanen for et ressourceeffektivt Europa og pakken om cirkulær økonomi lagde grunden til at omdanne EU's økonomi til en bæredygtig økonomi inden 2050. Inden for rammerne af den europæiske grønne pagt indeholder handlingsplanen for den cirkulære økonomi en fremtidsorienteret dagsorden for et renere og mere konkurrencedygtigt EU.
Retsgrundlag
Artikel 191-193 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Mål og resultater
Alle produkter har et udspring i naturen. EU's økonomi er meget afhængig af naturressourcer. Hvis de nuværende forbrugs- og produktionsmønstre ikke ændres, vil vi fortsat opleve, at miljøet forringes, at naturressourcerne udtømmes, og at affaldsproduktionen stiger. Omfanget af vores nuværende ressourceforbrug betyder, at fremtidige generationer – og udviklingslandene – risikerer ikke at få de samme muligheder for at udnytte de sparsomme ressourcer. Rationel udnyttelse af naturressourcer var et af de tidligste miljøhensyn, der lå til grund for de første EU-traktater.
A. Ressourceeffektivitet
Køreplanen til et ressourceeffektivt Europa fra 2011 var en del af flagskibsinitiativet for ressourceeffektivitet under Europa 2020-strategien. Den støttede overgangen til bæredygtig vækst via en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi og skitserede de strukturelle og teknologiske ændringer, der er nødvendige inden 2050, herunder milepæle, der skal nås senest i 2020. Den indeholdt forslag til, hvordan man kan øge ressourceeffektiviteten, afkoble økonomisk vækst fra ressourceanvendelse og skåne miljøet.
B. Affaldshåndtering og affaldsforebyggelse
Affaldsrammedirektivet fra 2008 havde til formål at reformere og forenkle EU's affaldspolitik ved at opstille nye rammer og nye mål med fokus på affaldsforebyggelse. Forordningen om overførsel af affald ((EF) nr. 1013/2006) fastsætter regler for overførsler af affald såvel inden for EU som mellem EU og tredjelande med det specifikke formål at forbedre miljøbeskyttelsen. Det dækkede overførsler af stort set alle typer affald (med undtagelse af radioaktivt materiale) ad landevej, med jernbane samt ad sø- og luftvejen. Forordning (EU) nr. 660/2014 styrkede tilsynsbestemmelserne med skærpede krav til tilsyn og planlægning på nationalt plan.
C. Lovgivning om affaldsproduktion og affaldsstrømme
Direktiv 2000/53/EF havde til formål at reducere affald fra udrangerede køretøjer og deres komponenter. Direktivet tilskynder endvidere fabrikanter og importører til at begrænse anvendelsen af farlige stoffer og til at lade en stigende mængde genvundne materialer indgå i produktionen.
Hovedformålet med forordningen om ophugning af skibe ((EU) nr.1257/2013) var at forebygge, mindske og undgå ulykker, skader og andre negative indvirkninger på menneskers sundhed og på miljøet, der forårsages af ophugning og håndtering af EU-skibe, navnlig med henblik på at sikre, at farligt affald fra en sådan ophugning af skibe håndteres miljømæssigt forsvarligt.
Direktiv 2002/96/EF, som ændret ved direktiv 2012/19/EU, havde til formål at beskytte jord, vand og luft ved at forbedre og begrænse bortskaffelsen af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE). Direktiv 2002/95/EF, ophævet ved direktiv 2011/65/EU, om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS), som blev vedtaget parallelt med WEEE-direktivet, havde til formål at beskytte miljøet og menneskers sundhed ved at begrænse anvendelsen af bly, kviksølv, cadmium, krom og bromerede flammehæmmere i denne type udstyr. Det viste sig at være vanskeligt at få gennemført WEEE- og RoHS-direktiverne i medlemsstaterne, og blot en tredjedel af alt affald fra elektrisk og elektronisk udstyr er blevet indsamlet og behandlet korrekt.
Direktiv 2006/66/EF om batterier, akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer havde til formål at forbedre affaldshåndteringen og miljøresultaterne for batterier og akkumulatorer ved at opstille regler for indsamling, genanvendelse, behandling og bortskaffelse af disse. Direktivet opstillede endvidere grænseværdier for visse farlige stoffer (især kviksølv og cadmium) i batterier og akkumulatorer. I henhold til Rådets direktiv 2013/59/Euratom om radioaktivt affald og radioaktive stoffer skal alle medlemsstater foreskrive anmeldelsespligt for udøvelsen af aktiviteter, der indebærer en fare på grund af ioniserende stråling. Overførsel af radioaktivt affald er underlagt foranstaltninger, der er fastsat i Rådets forordning (Euratom) nr. 1493/93 og Rådets direktiv 2006/117/Euratom.
Direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald omfatter al emballage, der bringes i omsætning på EU-markedet, og alt emballageaffald, uanset om det anvendes i eller stammer fra industri-, handels-, kontor-, værksteds-, service-, husholdnings- eller andre sektorer. I ændringsdirektiv 2004/12/EF opstilles kriterier, som klarlægger definitionen af termen "emballage". Derudover ændrer direktiv (EU) 2015/720 direktivet om emballage og emballageaffald for så vidt angår reduktion af forbruget af letvægtsplastbæreposer, der let slipper uden om affaldsforvaltningsstrømmene og hober sig op i miljøet, navnlig i form af havaffald.
Direktivet om håndtering af affald fra udvindingsindustrien (direktivet om mineaffald, 2006/21/EF) sigter mod at gribe ind over for de betydelige miljø- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med mængden af og forureningspotentialet ved nuværende og tidligere tiders mineaffald.
D. Behandling og bortskaffelse af affald
Den gradvise gennemførelse af direktivet om rensning af byspildevand (91/271/EØF) i alle medlemsstater øgede mængden af slam fra rensningsanlæg, som skal bortskaffes. Direktivet om deponering af affald (1999/31/EC) har til formål at forebygge eller begrænse miljøbelastningen fra deponering af affald, herunder navnlig forureningen af overfladevand, grundvand, jord og luft, og risiciene for menneskers sundhed. Gennemførelsen er fortsat utilfredsstillende, idet ikke alle bestemmelser er blevet gennemført i samtlige medlemsstater, og der findes stadig et stort antal ulovlige deponeringsanlæg.
Direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner fastsætter regler om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra industrielle aktiviteter, herunder affaldsproduktion, og særlige bestemmelser for affaldsforbrændings- og medforbrændingsanlæg.
E. Pakken om den cirkulære økonomi fra 2018
I december 2015 fremlagde Kommissionen en handlingsplan for den cirkulære økonomi og fire lovgivningsforslag om ændring af ovennævnte retsakter: a) affaldsrammedirektivet, b) deponeringsdirektivet, c) direktivet om emballage og emballageaffald og d) direktiverne om udrangerede køretøjer, batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om WEEE.
De fire direktiver ((EU) 2018/849, (EU) 2018/850, (EU) 2018/851 og (EU) 2018/852), der blev vedtaget i maj, indarbejdede bl.a. følgende centrale elementer:
- et fælles EU-mål for genanvendelse af kommunalt affald på 65 % senest i 2035 (55 % i 2025 og 60 % senest i 2030)
- et fælles EU-mål for genanvendelse af 70 % af emballageaffald senest i 2030
- et bindende mål om deponering for at reducere deponering til maksimalt 10 % af alt kommunalt affald senest i 2035
- et forbud mod deponering af særskilt indsamlet affald med krav om særskilt indsamling af bioaffald senest i 2023 og af tekstiler og farligt affald fra husholdninger senest i 2025.
F. Plast i den cirkulære økonomi
Den 16. januar 2018 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om en strategi for plast i den cirkulære økonomi. Strategien peger på de vigtigste udfordringer, herunder de lave genbrugs- og genanvendelsesrater for plastaffald, de drivhusgasemissioner, der er forbundet med produktion og forbrænding af plast, og forekomsten af plastaffald i havene. Kommissionen foreslår, at al plastemballage skal være genanvendelig senest i 2030. Med henblik på at nå dette mål fremlægger strategien en række foranstaltninger med fokus på fire områder: 1) forbedring af de økonomiske aspekter og kvaliteten af genanvendelse af plast, 2) mindskelse af mængden af plastaffald og henkastet affald, 3) styring af investeringer og innovation i plastværdikæden og 4) styring af den globale indsats.
Som en del af strategien og efter forslag fra Kommissionen af 28. maj 2018 blev Rådet og Parlamentet enige om at reducere plastforureningen ved at fastsætte skrappe nye restriktioner for visse engangsplastprodukter (direktiv (EU) 2019/904). De produkter, der er forbudt i EU, omfatter plastbestik, plasttallerkener og -sugerør, beholdere til fødevarer og drikkevarer af ekspanderet polystyren og vatpinde af plast. Fra og med 2025 vil medlemsstaterne have det bindende mål, at alle PET-drikkeflasker skal indeholde mindst 25 % genanvendt plast. I 2030 skal alle plastflasker være fremstillet af mindst 30 % genanvendt materiale.
G. Den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi under den europæiske grønne pagt
Den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi for et renere og mere konkurrencedygtigt Europa blev offentliggjort den 11. marts 2020 og er en af hjørnestenene i den europæiske grønne pagt, EU's nye dagsorden for bæredygtig vækst. Den bebudede initiativer i hele produkternes livscyklus, der f.eks. var målrettet udformningen af produkter, fremme af processer i den cirkulære økonomi og fremme af bæredygtigt forbrug, og sigtede mod at sikre, at de anvendte ressourcer bevares i EU's økonomi så længe som muligt. Navnlig er følgende bestemmelser blevet tilføjet.
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den nye batteriforordning den 12. juli 2023. Dette vil minimere miljøpåvirkningen af batterisektoren, som vokser eksponentielt i en situation med nye socioøkonomiske forhold, teknologisk udvikling, nye markeder og batterianvendelser.
I 2021 indførte EU ændringsbestemmelser om overførsel af plastaffald. I lyset af den stigende mængde affald, der overføres fra EU til lande uden for EU, og som reaktion på opfordringen i handlingsplanen for den cirkulære økonomi til yderligere at bekæmpe ulovlige overførsler af affald, foreslog Kommissionen en ny forordning om overførsel af affald. Medlemsstaterne opfordres til at sikre, at EU ikke eksporterer sine affaldsudfordringer til tredjelande, og til at lette overførsel af affald til genbrug og genanvendelse i EU. Efter Rådets vedtagelse forventes et mere effektivt system at blive anvendt. Overførsel af affald til OECD-lande vil blive overvåget og kan suspenderes, hvis det skaber alvorlige miljøproblemer i bestemmelseslandet. Eksport af affald til lande uden for OECD vil blive forbudt og kun tilladt, hvis de pågældende lande er i stand til at håndtere affaldet på en bæredygtig måde.
Kommissionen fremsatte et forslag til revision af direktivet om emballage og emballageaffald den 30. november 2022. Målet er at sikre, at al emballage kan genbruges eller genanvendes senest i 2030, bekæmpe overemballering og reducere emballageaffald. Den 4. marts 2024 nåede Parlamentet og Rådet til foreløbig enighed om denne revision af direktivet om emballage og emballageaffald. Kommissionen vedtog også meddelelsen om en politikramme for biobaseret, bionedbrydeligt og komposterbart plast.
Det europæiske tekstilforbrug har den fjerdestørste indvirkning på miljøet og klimaændringerne efter fødevarer, boliger og mobilitet. Den 30. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler. Denne strategi indeholder konkrete tiltag, der skal sikre, at tekstilprodukter, der markedsføres i EU, senest i 2030 er bæredygtige, genanvendelige og fri for farlige stoffer, og at de respekterer de sociale rettigheder og miljøet. Kommissionen fremsatte derefter et forslag om ændring af affaldsrammedirektivet i juli samme år med det formål at flytte ansvaret for tekstilprodukters samlede livscyklus til fabrikanterne og forhindre produktion af madspild.
I juli 2023 fremsatte Kommissionen et forslag til forordning om ophævelse af forordningen om udrangerede køretøjer. Dette går videre end det nuværende direktiv 2000/53/EF og fastsætter krav om cirkularitet i design og produktion af køretøjer med hensyn til genbrugelighed, genanvendelighed og nyttiggørelsesmuligheder.
Europa-Parlamentets rolle
Parlamentet har gentagne gange efterlyst en ny dagsorden for fremtidig vækst i Europa med ressourceeffektivitet i centrum, hvilket vil kræve nogle radikale ændringer i vores produktions- og forbrugsmønstre. Efter Kommissionens strategi for plast i en cirkulær økonomi fra januar 2018 vedtog Parlamentet en beslutning om denne strategi i september 2018, som indtrængende opfordrede Kommissionen til bl.a. at overveje at indføre krav om minimumsindhold af genanvendt materiale for specifikke plastprodukter, der markedsføres i EU. Parlamentet slog til lyd for at skabe et ægte indre marked for genanvendt plast, foreslog foranstaltninger til bekæmpelse af havaffald og anmodede om et forbud mod mikroplast i kosmetik og rengøringsmidler senest i 2020.
I Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt opfordredes der til en ambitiøs ny handlingsplan for den cirkulære økonomi med det formål at reducere det samlede miljø- og ressourceaftryk af EU's produktion og forbrug og samtidig skabe stærke incitamenter til innovation, bæredygtige virksomheder og markeder for klimaneutrale og ugiftige cirkulære produkter. I beslutningen fremhævedes de stærke synergier mellem klimaindsatsen og den cirkulære økonomi, og der opfordredes til, at der fastsættes et mål på EU-plan for ressourceeffektivitet.
Den 17. januar 2023 vedtog Parlamentet sin forhandlingsposition med henblik på forhandlinger med EU's regeringer om den nye lov om revision af EU's procedurer og kontrolforanstaltninger for overførsel af affald. Den reviderede lovgivning bør beskytte miljøet og menneskers sundhed bedre og samtidig udnytte de muligheder, som affald giver, fuldt ud for at nå EU's mål om en cirkulær og ikkeforurenende økonomi. Parlamentet opfordrede til, at der oprettes en risikobaseret EU-udvælgelsesmekanisme, der skal vejlede de EU-lande, der foretager inspektioner for at forebygge og opdage ulovlige overførsler af affald.
Yderligere oplysninger om dette emne findes på hjemmesiden for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.
Georgios Amanatidis / Zuzanna Wala