Faktablade om Den Europæiske Union
Europa-Parlamentet
Udfyld dette felt

Det Europæiske Finanstilsynssystem

Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) er et system af EU-agenturer, der har til formål at sikre et konsekvent og sammenhængende finansielt tilsyn på mikro- og makroplan i EU. Det omfatter de nationale tilsynsmyndigheder, de tre europæiske tilsynsmyndigheder (EBA, ESMA og EIOPA) og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici. Der findes et særskilt faktablad (“politikken for finansielle tjenesteydelser”) om de materielle regler, der gælder for den finansielle sektor. Efter oprettelsen af ESFS blev Den Europæiske Centralbank som en del af Den Fælles Tilsynsmekanisme udpeget til at føre direkte tilsyn med de største banker i bankunionen (2.5.5). De materielle regler, der gælder for den finansielle sektor, findes i faktabladet om EU's politik for finansielle tjenesteydelser (2.5.13).

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for det europæiske finanstilsynssystem (ESFS) er følgende:

  • Artikel 114 og 127, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
  • Forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), som ændret ved efterfølgende retsakter.
  • Forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), som ændret ved efterfølgende ændringsretsakter.
  • Forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), som ændret ved efterfølgende ændringsretsakter.
  • Forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici, som ændret ved efterfølgende lovgivning
  • Rådets forordning (EU) nr. 1096/2010 af 17. november 2010 om overdragelse til Den Europæiske Centralbank af specifikke opgaver i relation til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici's funktionsmåde

Baggrund og mål

EU's finansielle sektor er underlagt en regulerings- og tilsynsramme, der er udformet med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og beskytte de finansielle tjenesteydelsers kunder. EU's forordninger fastsætter regler og standarder, som de finansielle institutioner skal overholde. Disse materielle regler behandles i et særskilt faktablad om EU's politik for finansielle tjenesteydelser (2.5.13).

Dette faktablad omhandler tilsyn, der er en proces, som skal sikre, at de finansielle institutioner anvender disse regler og standarder korrekt. Blandt andre forhold har den globale finanskrise i 2007–2008 blotlagt behovet for at forbedre og styrke den europæiske regulerings- og tilsynsarkitektur. I overensstemmelse med anbefalingerne i rapporten fra februar 2009 fra højniveaugruppen med Jacques de Larosière som formand om styrkelse af de europæiske tilsynsordninger blev Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) indført i 2010 og blev operationelt den 1. januar 2011. ESFS består af de nationale tilsynsmyndigheder (de nationale kompetente myndigheder i medlemsstaterne), de tre europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) – dvs. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) – Det Fælles Udvalg af ESA'er og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB).

Hovedformålet med ESFS er at sikre, at de regler, der gælder for den finansielle sektor, gennemføres i tilstrækkelig grad i alle medlemsstater med henblik på at sikre finansiel stabilitet, fremme tilliden og sikre beskyttelse for forbrugerne.

ESFS er et system, der kombinerer mikro- og makrotilsynsmyndigheder. Hovedformålet med mikrotilsynet er at begrænse sandsynligheden for og indvirkningerne af nødsituationer for de enkelte finansielle institutioner. Makroprudentielt tilsyn tager hensyn til det finansielle systems eksponering for fælles risici som helhed og har til formål at begrænse dets vanskeligheder med henblik på at beskytte den samlede økonomi mod betydelige tab i det reale output.

Den globale finanskrise i 2007–2008 viste manglen på harmonisering af de regler, der gælder for den finansielle sektor, og manglen på koordinering, samarbejde og en fælles kultur blandt de nationale tilsynsmyndigheder med hensyn til at sikre overholdelse af disse regler. Derfor blev EBA, ESMA og EIOPA oprettet for at løse disse problemer i deres respektive sektorer for finansielle tjenesteydelser – bankvæsen, kapitalmarkeder og forsikring. Disse tre mikrotilsynsmyndigheder samarbejder om tværsektorielle og horisontale spørgsmål i Det Fælles Udvalg af ESA'er. Den globale finanskrise viste endvidere, hvordan EU's tilsynssystem før krisen havde lagt for stor vægt på tilsynet med de enkelte finansielle institutioner og for lidt på de makroprudentielle aspekter. ESRB blev derfor oprettet, og det fik ansvaret for makrotilsynet med EU's finansielle system og for forebyggelse og afbødning af systemiske risici.

I bestræbelserne på at opbygge en EU-kapitalmarkedsunion og som led i en bredere vifte af foranstaltninger blev der i 2019 foretaget en revision af ESFS-rammen, som blev afsluttet ved at ændre forordningerne om oprettelse af ESA'erne og ESRB. Disse ændringer havde til formål at styrke ESA'ernes beføjelser, forvaltning og finansiering. Med revisionen lykkedes det ikke at reformere finansieringen af ESA'erne, men den tilføjede en række direkte tilsynsbeføjelser til ESMA og styrkede centrale koordineringsinstrumenter, som f.eks. peerevalueringer og værktøjet “Spørgsmål og Svar”. Desuden blev ESA'ernes forvaltning forbedret ved at sikre en bedre håndtering af interessekonflikter blandt nationale repræsentanter i ESA'ernes bestyrelser og ved at styrke formændenes stilling. Revisionen fremhævede også ESA'ernes koordinerende rolle på nye områder, som f.eks. finansiel teknologi (fintech) og bæredygtig finansiering, og giver ESA'erne mulighed for at fastsætte fælles prioriteter for tilsyn.

Rammer

A. Mikroprudentielt tilsyn

1. Europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er)

EBA, ESMA og EIOPA er EU-agenturer med egen juridisk personlighed, og de repræsenteres af deres respektive formænd. ESA'erne er uafhængige og handler kun ud fra EU's overordnede interesser. De står til ansvar over for Parlamentet og Rådet for deres handlinger.

Det primære formål med ESA'erne som defineret i deres respektive oprettelsesforordninger (ESA-forordningerne) er at beskytte den offentlige interesse ved at bidrage til det finansielle systems stabilitet og effektivitet.

ESA'erne bidrager til udviklingen af et fælles regelsæt ved at udarbejde to typer af tekniske standarder (reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder), der vedtages af Kommissionen (som delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter). Med henblik på at styrke den tilsynsmæssige konvergens udarbejder de retningslinjer og anbefalinger og har visse beføjelser i sager om nationale tilsynsmyndigheders overtrædelser af EU-retten, nødsituationer og tvister mellem kompetente nationale myndigheder.

Hver enkelt af de europæiske tilsynsmyndigheder har inden for dets relevante sektor til opgave i samråd med ESRB at udvikle kriterier til at fastslå og kvantificere systemiske risici og udarbejde en passende ordning for stresstest for institutterne inden for dets ansvarsområde. ESA'erne iværksætter og koordinerer også stresstests i hele EU for at vurdere de finansielle markedsdeltageres modstandsdygtighed.

I hver af de tre ESA'er er tilsynsrådet det vigtigste beslutningstagende organ og består af formanden, lederen af den kompetente tilsynsmyndighed i hver medlemsstat og en repræsentant fra hver af henholdsvis Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB), ESRB og de andre to ESA'er.

a. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)

EBA, der oprindelig var baseret i London, flyttede til Paris i juni 2019. EBA's ansvarsområde omfatter kreditinstitutter, finansielle konglomerater, investeringsselskaber, betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter. Hvad kreditinstitutter angår har EBA de samme funktioner med hensyn til deres krisestyring og afvikling, som den har med hensyn til tilsynet med dem. I den forbindelse er den vært for et særskilt udvalg bestående af repræsentanter for de nationale afviklingsmyndigheder og Den Fælles Afviklingsinstans. Efter revisionen i 2019 blev EBA også pålagt at forhindre, at det finansielle system anvendes til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

b. Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)

EIOPA har hjemsted i Frankfurt am Main. Tilsynsmyndigheden beskæftiger sig først og fremmest med forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsformidlere, finansielle konglomerater og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (IORP'er). Den bidrager navnlig til det fælles regelsæt om forsikring og arbejdsmarkedspensioner, primært gennem henholdsvis Solvens II- og IORP-lovgivningen.

c. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)

ESMA har hjemsted i Paris. Dens ansvarsområde omfatter kapitalmarkeder og aktører på disse (børser, børsmæglere, fonde osv.). I EU har ESMA direkte tilsyn med og eneansvar for registrering, tilsyn og sanktionering af kreditvurderingsselskaber og transaktionsregistre. Den er også ansvarlig for anerkendelse af tredjelandes (dvs. ikke-EU-landes) centrale modparter og transaktionsregistre og for certificering og godkendelse af tredjelandes kreditvurderingsbureauer.

2. Fælles organer

Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder (Det Fælles Udvalg) er ansvarligt for den overordnede og tværsektorielle koordinering mellem ESA'erne med henblik på at sikre konsekvens i tilsynene. Det er også ansvarligt for bilæggelse af tvister mellem ESA'erne om tværsektorielle forhold.

Klagenævnet er uafhængigt af de tre ESA'er og er ansvarligt for klager fra parter, der er berørt af afgørelser truffet af ESA'erne. Klagenævnets afgørelser kan indbringes for Den Europæiske Unions Domstol.

3. Kompetente nationale tilsynsmyndigheder

Hver medlemsstat udpeger sine egne kompetente nationale tilsynsmyndigheder, der indgår i ESFS og er repræsenteret i ESA'ernes besluttende organer.

B. Makrotilsyn – Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB)

ESRB udfører makrotilsyn på EU-plan. Det har til opgave at forebygge og afbøde systemiske risici for den finansielle stabilitet som følge af den makroøkonomiske udvikling. Det består af et Almindeligt Råd, en Styringskomité, to rådgivende organer (Det Rådgivende Videnskabelige Udvalg og Det Rådgivende Tekniske Udvalg) og et sekretariat. ECB yder analytisk, statistisk, administrativ og logistisk støtte til ESRB. Formanden for ECB er ligeledes formand for ESRB.

C. Samarbejde på forskellige niveauer

De finansielle markeder er komplekse, indbyrdes forbundne og stadig mere globaliserede. Koordinering og samarbejde mellem de tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for de forskellige enheder og sektorer, både inden for EU og globalt, er derfor afgørende. I den forbindelse spiller ESA'erne en vigtig koordinerende rolle. De forskellige enheder i ESFS koordinerer også med internationale institutioner – herunder i tilsynsfora såsom Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO), Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) og Den Internationale Forsikringstilsynsorganisation (IAIS) – og med tredjelandes tilsynsmyndigheder.

Europa-Parlamentets rolle

Som lovgivende part spillede Parlamentet en vigtig rolle i forbindelse med oprettelsen af den grundlæggende lovgivning for ESFS. Formændene og de administrerende direktører for ESA'erne skal bekræftes af Parlamentet. Parlamentet har desuden udstrakte rettigheder med hensyn til at blive informeret, idet det f.eks. har ret til at modtage det årlige arbejdsprogram, det flerårige arbejdsprogram og de årlige rapporter fra ESA'erne. Europa-Parlamentet kan endvidere anmode ESA'erne om udtalelser. Europa-Parlamentet træffer ydermere hvert år afgørelse om godkendelse af ESA'ernes budgetforvaltning. Desuden deltager formændene for de tre ESA'er årligt i en offentlig høring i Parlamentet. Parlamentet har endelig en kontrolfunktion med hensyn til de foranstaltninger, der er vedtaget til udvikling af det fælles regelsæt, dvs. delegerede retsakter (herunder reguleringsmæssige tekniske standarder) og gennemførelsesretsakter (herunder gennemførelsesmæssige tekniske standarder).

Der kan findes yderligere oplysninger om dette emne på webstedet for Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg.

 

Kai Gereon SPITZER / Maja Sabol