Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) er et af den europæiske samhørighedspolitiks vigtigste finansielle instrumenter. Den blev oprettet i 1975 med det formål at mindske forskellene mellem udviklingsniveauerne i de europæiske regioner og forbedre levestandarten i de mindst begunstigede regioner. Der lægges særlig vægt på regioner, som lider under alvorlige og varige naturbetingede eller demografiske ulemper, såsom de nordligste regioner, som har en meget lav befolkningstæthed, og øområder, grænseoverskridende områder og bjergrige områder.

Retsgrundlag

Artikel 174-178 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Mål

Artikel 176 i TEUF fastsætter, at formålet med EFRU er at udligne de største regionale skævheder i Unionen. Den opnår dette mål gennem støtte til:

• udvikling og strukturtilpasning af områder, der halter bagud i udvikling
• omstilling af industriområder, der er i tilbagegang.

Reglerne for EFRU i perioden 2021-2027 er fastsat i:

• en forordning om EFRU og Samhørighedsfonden
• en forordning om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg).

EFRU har to hovedmål, nemlig:

• investering i vækst og arbejdspladser med henblik på at styrke arbejdsmarkedet og regionale økonomier
• europæisk territorialt samarbejde med henblik på at styrke grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde inden for EU.

De midler, der er afsat til det første mål, er blevet tildelt tre forskellige kategorier af regioner:

• mere udviklede regioner med et BNP pr. indbygger på over 100 % af EU-gennemsnittet
• overgangsregioner med et BNP pr. indbygger på mellem 75 % og 100 % af EU-gennemsnittet
• mindre udviklede regioner med et BNP pr. indbygger på under 75 % af EU-gennemsnittet.

De nærmere oplysninger om tildelingen og den fremtidige anvendelse af EFRU-midler er fastsat i partnerskabsaftalerne, som er aftaler mellem Kommissionen og de enkelte medlemsstater om, hvordan midlerne skal anvendes, og som oprettes med bistand fra regionale partnere (herunder regionale og lokale myndigheder) og arbejdsmarkedets parter (f.eks. civilsamfundsorganisationer og fagforeninger).

Den generelle ramme for tilrådighedsstillelsen og gennemførelsen af EFRU er fastsat i forordningen om fælles bestemmelser, som dækker flere andre EU-fonde og udstikker de specifikke mål og omfanget af eventuel støtte.

Tematisk koncentration

For perioden 2021-2027 har samhørighedspolitikken fem politiske målsætninger (politikmål) for EFRU, Den Europæiske Socialfond+ og Samhørighedsfonden:

• et mere intelligent Europa – innovativ og intelligent økonomisk omstilling (politikmål 1)
• et grønnere, kulstoffattigt Europa (politikmål 2)
• et tættere sammenknyttet Europa – mobilitet og regional IKT-konnektivitet (politikmål 3)
• et mere socialt Europa – gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder (politikmål 4)
• et Europa tættere på borgerne – en bæredygtig og integreret udvikling af byer, landdistrikter og kystområder gennem lokale initiativer (politikmål 5).

Hver region og medlemsstat skal rette mindst 30 % af deres EFRU-tildeling mod politikmål 2, dvs. en grønnere, kulstoffattig omstilling til en kulstofneutral økonomi og et modstandsdygtigt Europa. Derudover skal hver region og hver medlemsstat på grundlag af deres velstandsniveau rette støtte mod politikmål 1, dvs. et mere konkurrencedygtigt og mere intelligent Europa. Støtten skal fordeles på følgende måde:

• Mindre udviklede regioner eller medlemsstater skal afsætte mindst 25 % til politikmål 1.
• Overgangsregioner eller -medlemsstater skal afsætte mindst 40 % til politikmål 1.
• Mere udviklede regioner eller medlemsstater skal afsætte mindst 85 % af deres tildeling til politikmål 1 og politikmål 2.

EFRU støtter ligeledes bæredygtig byudvikling. I perioden 2021-2027 er mindst 8 % af EFRU-midlerne (på nationalt plan) øremærket til bæredygtig byudvikling og til oprettelsen af det europæiske initiativ for byområder, hvilket gør det muligt for byområder at eksperimentere med innovative løsninger på bymæssige udfordringer.

Samhørighedspolitikken har en liste over aktiviteter, der ikke skal finansieres af EFRU. Den omfatter nedlukning eller opførelse af atomkraftværker, lufthavnsinfrastruktur (undtagen i regionerne i den yderste periferi), visse affaldshåndteringsoperationer (f.eks. deponering) og støtte til tobaksindustrien.

Budget- og finansbestemmelser

I programmeringsperioden 2021-2027 afsatte EU over 392 mia. EUR til samhørighedspolitikken. Cirka 226 mia. EUR blev afsat til EFRU. Dette indbefattede 9 mia. EUR til europæisk territorialt samarbejde og 1,9 mia. EUR i særlige tildelinger til regioner i den yderste periferi og tyndt befolkede regioner.

Mindre udviklede regioner nyder godt af en samfinansieringssats på op til 85 % af projektudgifterne. Samfinansieringssatserne for overgangsregioner og for mere udviklede regioner udgør op til henholdsvis 60 % og 50 %.

Europa-Parlamentets rolle

Europa-Parlamentet er ligestillet med Rådet for Den Europæiske Union med hensyn til udarbejdelse af ny lovgivning vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde, som EFRU og Samhørighedsfonden udgør en stor del af. Forordningen om EFRU og Samhørighedsfonden 2021-2027 var omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Europa-Parlamentet har fuld ret til at foreslå ændringer. Under forhandlingerne om EU's samhørighedspolitik for perioden 2021-2027 lykkedes det Europa-Parlamentet at øge graden af samfinansiering for projekter og forbedre fleksibiliteten i forbindelse med anvendelsen af bestemmelserne. Det sørgede desuden for, at den støtte, der ydes af EFRU til byer og integrerede bypolitikker blev styrket.

I september 2025 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet som led i midtvejsevalueringen ændringer til forordningen om EFRU og Samhørighedsfonden for at tilpasse samhørighedspolitikken til nye strategiske prioriteter, herunder investeringer i forsvarsrelateret industriel kapacitet, økonomisk overkommelige boliger, energiomstillingen og vandresiliens. Medlemsstater, der omfordeler ressourcer til disse nye prioriteter, kan modtage højere medfinansieringssatser, forskudsbetalinger og forlængede gennemførelsesfrister. Nærmere oplysninger om ændringerne efter midtvejsevalueringen findes i Europa-Parlamentets faktablad om økonomisk, social og territorial samhørighed (3.1.1).

Yderligere oplysninger om dette emne findes på Regionaludviklingsudvalgets hjemmeside.

 

Kelly Schwarz / Rubin Johann HAGELS

10-2025