Oversigt - plenarmøder 
 

Undtagelsestilstand for klimaet: Parlamentet kræver klimaneutralt EU i 2050 

MEPerne debatterer COP25 og klimakrisen mandag, før parlamentarikerne stemmer om de to emner separat om torsdagen

Før COP25, FN’s klimakonference i Madrid 2. til 13. december, skal MEPerne mandag diskutere en beslutning, der opfordrer EU til at fremlægge en strategi for at blive klimaneutralt inden 2050. Det vil sikre, at EU forbliver førende i kampen mod klimaforandringerne. En separat debat om den aktuelle klima- og miljømæssige undtagelsestilstand går forud for mandagens debat. Parlamentet stemmer om de to beslutninger separate om torsdagen.

Udkastet til beslutningen opfordrer til, at den europæiske grønne aftale, som er blevet varslet af Europa-Kommissionens kommende formand, Ursula von der Leyen, bør indeholde et mål om at reducere emissionerne med 55% inden 2030 for at kunne nå målet om klimaneutralitet i 2050.

En delegation fra Europa-Parlamentet deltager i COP25-konferencen 9. til 14. december i Madrid.


Debat: Mandag, 25. november

Afstemning: Torsdag, 28. november

Procedure: Beslutning