Oversigt - plenarmøder 
 

Kunstig intelligens: Sikker og objektiv brug 

MEPerne skal mandag debattere udfordringerne ved kunstig intelligens og hvilke skridt, EU bør tage for at beskytte forbrugerne. Afstemning om beslutning onsdag.

Debatten og afstemningen i plenarsalen kommer forud for Kommissionens hvidbog om en europæisk tilgang til kunstig intelligens, som forventes at blive præsenteret 19. februar 2020.


Når man interagerer med automatiserede beslutningssystemer, bør man være velinformeret om, hvordan de virker, og hvordan man kan komme i kontakt med et menneske, der kan træffe beslutninger, og hvordan systemernes beslutninger kan blive tjekket og rettet, lyder det i udkastet til beslutningen.


MEPerne vil også bede Kommissionen om at fremlægge et forslag til opdatering af EU’s sikkerheds- og ansvarsregler for så vidt angår produkter baseret på kunstig intelligens.

Debat: Mandag, 10. februar

Afstemning: Onsdag, 12. februar

Procedure: Mundtlig forespørgsel til Kommissionen med beslutning