Oversigt - plenarmøder 
 

EU's digitale COVID-certifikat: Sikre rejser uden diskrimination 

MEP’erne skal endeligt godkende EU's digitale COVID-certifikat, der skal lette rejser inden for EU under pandemien og bidrage til den økonomiske genopretning.

Lovgivning for at sikre fri bevægelighed under COVID-19-pandemien blev hastebehandlet af Europa-Parlamentet. En aftale med Rådet kom i stand blot to måneder efter, at Europa-Kommissionen havde fremlagt forslaget, så det kunne træde i kraft inden starten på sommeren.

Certifikatet vil være gratis og vil kunne fås i både digitalt format og papirform. Det vil bevise, at indehaveren er blevet vaccineret, er blevet rask efter en infektion eller er blevet testet negativ for nyligt. En fælles ramme vil gøre det muligt for alle EU-medlemslande at udstede certifikater, som vil kunne arbejde sammen samt være kompatible, sikre og kontrollerbare i hele EU.

Under debatten på tirsdag forventes det, at MEP’erne vil gentage behovet for, at borgere kan blive testet til en overkommelig pris, samt at der er adgang til test. De vil også understrege, at medlemslandene bør afstå fra at pålægge indehavere af et certifikat yderligere rejserestriktioner - såsom karantæne, selvisolering eller test - medmindre det er af folkesundhedsmæssige årsager. MEP’erne opfordrer også til, at systemet indføres hurtigt.

Afstemningen om lovforslagene finder sted tirsdag og resultaterne annonceres onsdag morgen. Når forordningerne er vedtaget af Europa-Parlamentet, skal de formelt vedtages af Rådet og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, før de kan træde i kraft fra den 1. juli.

Yderligere information
Debat: Tirsdag den 8. juni
Afstemningsresultater: Onsdag den 9. juni
Procedure: Almindelig lovgivningsprocedure - hasteprocedure
Pressekonference: Tirsdag den 8. juni kl. 12.30 med ordfører Juan Fernando López Aguilar (S&D, SPA)