MEP'erne kræver støtte til de europæiske nyhedsmedier og den audiovisuelle sektor
Parlamentet forventes at give udtryk for bekymring over de pandemi-relaterede tab af indtægter i mediesektoren, mediefrihed og forstyrrende effekter af globale onlineplatforme.
EU's nyhedsindsutri, navnlig lokale og regionale medieorganisationer samt dem, der opererer på mindre markeder, har brug for hurtig støtte fra EU og medlemslandene for at komme sig efter pandemien, og omstille sig, så de passer til de forretningsmodeller, der gør sig gældende i den digitale tidsalder.
Bekymringer om nationaliseringen af medierne i nogle medlemslande får MEP'erne til at ønsker en hurtig indsats for at støtte mediefriheden i EU, beskytte journalister og mediernes uafhængighed.
I resolutionsudkastet, der skal debatteres mandag og stemmes om tirsdag (resultatet bliver offentliggjort onsdag), fremhæver MEP'erne den "ødelæggende virkning" af globale sociale netværk, nyhedsaggregatorer samt streamingstjenester, der underminerer indtægterne for EU's audiovisuelle sektor.
Under pandemien led EU's audiovisuelle sektor et massivt tab af indtægter — et fald på næsten 70% i indtægterne fra billetsalg for biografer og distributører i 2020 svarende til i alt 4 mia. EUR dertil kommer en reduktion på 30% i igangværende audiovisuelle produktioner.
YDERLIGERE OPLYSNINGER
Procedurekode: 2021/2017 (INI).
Debat: Mandag den 18. oktober
Afstemning: Tirsdag den 19. oktober
Resultater: Onsdag den 20. oktober
Procedure: Ikke-lovgivningsmæssig beslutning